- Aalborg Kommune
Transcription
- Aalborg Kommune
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Lokalrådsmøde – Distrikt Vest Team for økonomi og administration Tid Mandag 20. april 2015 kl. 9-12 Sted Plejehjemmet Vestergården, Annebergvej 73 Det store mødelokale 1. sal. Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 17-21 9310 Vodskov Deltagere Lokalråd Sydvest: Ib Hansen (formand), Tonnie Skov, Eva-Vibeke Madsen, Karen Margrethe Mortensen, Allan Caspersen, Etly Sigvartsen Lokalråd Vest: Carsten Estholm (formand), Knud-Erik Ledet (ældrerådsrepr), Lars Nielsen, Pia Boesen, Marianne Brint-Nielsen Ældre og Sundhed: Plejeboligchef Agnete Holm Rasmussen Politiker: Jørgen Hein (Det Radikale Venstre), Mette Ekstrøm (Socialdemokratiet) Ad Hoc: Mona H. Mortensen, Aktivitetsleder Vest Afbud Pil Rahbek, distriktsleder Mette Ekstrøm Knud Erik Ledet Sagsnr./Dok.nr. 2015-004768 / 2015-004768-5 Referent 1. Susanne Ibsen Præsentation af ny aktivitetsleder i Vest Mona H. Mortensen er ny aktivitetsleder i Distrikt Vest fra 1. april 2015. Mona er uddannet som social- og sundhedsassistent har tidligere fungeret som plejehjemsleder og sidste hjemmeplejeleder i Frit Valg i Aalborg Kommune. Mona præsenterede sit ny ledelsesfelt, hvor hun nu er nu for 13 aktivitetscentre, hvoraf 3 er brugerstyrede. Mona deltager i møder med centerrådene og har møder med personalet på de enkelte centre ca. hver 14. dag. Ved forfald er det assisterende leder Jannie Johansen som deltager i møderne med centerrådene. Mona står meget gerne til rådighed og vil også gerne fortælles om aktivitetsområdet tilbud på møde i brugerpårørenderåd. Mona kan kontaktes på telefon 9931 3867 eller pr. mail mhmm-aeh@aalborg.dk 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 3. Godkendelse af referat af 9. februar 2015 AD. Pkt. 5: Karen Margrethe Mortensen spurgte ind til løsning vedr. træning/motion på plejehjemmene. Plejeboligchef oplyser at fælles træning fremover afløses af projekt under Bedre Ældrepleje (se pkt. 5 20.04.2015), hvor plejehjemmene kan få terapeut tilknyttet i et 3 måneders forløb. Referater er herefter godkendt. 4. Gennemgang af vedtægter og lokalrådets virke v/Agnete Holm Rasmussen Lokalrådets vedtægter blev udleveret på mødet og gennemgået af plejeboligchefen. Der er ikke lovkrav om at kommune skal oprette lokalråd. Aalborg Kommune har dog truffet beslutning herom for at understøtte forbindelsen mellem Ældreråd og borgerne, herunder centerråd og brugerpårørenderåd. 5. Nyt fra Distriktsleder/Plejeboligchef Kærby Hvilehjem: Plejehjemmet lukker pr. 30. april 2015. Alle faste beboere har fået tilbud om ny bolig og har i videst muligt omfang fået tilbudt deres 1. prioritet. Bussen som har haft tilhørsforhold på Kærby Hvilehjem flyttet til Bøgemarkscentret. Hjemmesygeplejen Distrikt Vest: Områdesygeplejerske Birthe Brusgaard har valgt at gå på efterløn pr. 1. juni 2015. Assisterende områdesygeplejerske Vibeke Poulsen konstitueres som områdesygeplejerske indtil der er truffet beslutning om fremtidig ledelse. Bedre Ældrepleje: Anvendelse af midlerne til Bedre Ældrepleje er sendt til høring for at ensrette, hvordan midlerne anvendes i de enkelte distrikter. Godkendes høringsmaterialet vil ændringer træde i kraft pr. 1. september 2015. Fokusområde er at gøre beboere på plejehjem mere aktive. Ved godkendelse forventes alle plejehjem at få tilbudt et intensivt 3 måneders forløb med konsulentbistand. Plejehjemmene kan selv bestemme eget fokusområde. Der vil også være mulighed for korte forløb målrettet en specifik beboer. På Lions Park er der afviklet et 3 måneders forløb med fokus på ”udeliv”. Demente beboere har været med til at ”holde” haven. Projektet har haft positiv effekt for deltagerne. Lokalrådet vil gerne høre mere om projektet. Forslag om deltagelse af Lise Nevstrup Andersen eller Jakob Thøgersen til et rådsmøde efter sommerferien. Demenscenter Øst: En arbejdsgruppe arbejder med planlægning af det nye Demenscenter Øst, hvor der bliver boliger til 72 beboer. Hertil kommer 10-12 daghjemsbrugere . Der er lavet materiale til udbudsrunde hvor fokuspunkter er: arkitektur, udeliv, aktiviteter, pårørende, inklusion, rehabilitering, velfærdsteknologi, arbejdsmiljø og bæredygtig byggeri. Firmaer der vinder udbudsrunden vil skulle besøge Plejehjem i Holland for at inddrage erfaring herfra i det nye byggeri. Skipper Clement – demensplejehjem: Som tidligere besluttet skal der ske en evaluering af demensplejehjemmet. I den forbindelse, har en ekstern konsulent evalueret beboere/personale som en del af evalueringen. Revas/embedslæge: Ingen tilsynsrapporter siden sidste møde. Embedslægen vil i år have særligt fokus på hygiejne. Magtanvendelse: Alle ledere er undervist til regelsættet omkring magtanvendelse. Lederne forventes at implementere dette på de enkelte plejehjem. Hjemmepleje, privat leverandør: 2/4 Som følge af Kærkommens konkurs har Aalborg Kommune i overtaget firmaet brugere. 6. Nyt fra Ældre- og Handicapudvalget Mandag den 27. april afholdes temadag om økonomi på Ældreområdet. Ny lovgivning betyder, at kommunen nu også kommer til at tilbyde træning på midlertidigt ophold efter SEL §83A. Forespørgsel fra rådet vedr. revideret budget på plejeboligfunktionen. Byrådet skal godkende budgettet, hvorefter det præsenteres for lokalrådet igen. Plejehjem med underskud i 2014, vil få dette overført til 2015. Der kan være undtagelser herfra hvis der har været særlige forhold at tage hensyn til. 7. Nyt fra Ældrerådet Kvalitetsstandard er under revidering. Besøg fra ergoterapeut vedr. projekt på Lions Park for midlerne fra Bedre Ældrepleje. Ældrerådet skal på studietur til Holland til august. 5 delegerede fra Aalborg deltager i årsmøde for ældreråd på Nyborg Strand. 8. Nyt fra formændene Carsten Estholm har muligvis fundet en pårørende fra plejehjemmet Thulebakken som gerne vil indgå i lokalrådet. Der kommer nærmere herom. Er i gang med at reservere lokaler til Danske Lægers Vaccinationsservice Plejehjemmet Skipper Clement har 40 års jubilæum til maj 9. Nyt fra øvrige medlemmer Søndagshygge – i Nibe arbejdes der på at få frivillig til at arrangere søndagshygge om eftermiddagen på plejehjemmet/aktivitetscentret. Forespørgsel vedr. bruger i Nord-området som er benamputeret (egen bolig) om hjælp til at komme lidt mere ud. Der henvises til at tage kontakt til Røde Kors eller Ældresagen og ansøge om besøgsven. §18-midler/Pulje til ”Fest og Farver” på plejehjem: Hver plejehjem har et budget tildelt til ”fest og farver” anvendes til arrangementer for beboerne. Der kan søges §18-midler i Sundhed og Kultur årligt fra centerrådene. 10. Eventuelt Tidligere medlem Poul Henrik Hansen var kontaktperson på Sofiegården. Ib Hansen tager kontakt til Sofiegården. Pia Bossen udtrykker bekymring om normeringen er tilstrækkelig på Aalborg Kommunes plejehjem. Hertil svarede plejeboligchef Agnete Holm Rasmussen at opgaver løses bedst muligt inden for de givne rammer. Det prioriteres at der er mest personale i dagvagt. Pia Bossen har som medhjælper været i Musikhuset til koncert med 4 brugere. Rigtig god oplevelse. Allan Caspersen påpegede at det er vigtigt at økonomien følger den demografiske udvikling, så der er opmærksomhed på om der er behov for flere ressourcer ved flere plejekrævende beboere. Thorkild Kristensen Fonden har doneret 10 sofacykler til plejehjem i Aalborg Kommune. 3/4 Pia Bossen har deltaget i rundvisning i Storkøkkenet på Gug Plejehjem med Ældrerådet. Tonnie Skov fortalte om tilfreds bruger fra Vestergården. Allan Caspersen fortalte om besøg på Hobro Plejehjem. Her har man valgt at maden tilberedes på plejehjemmet og har gode erfaringer hermed. Næste møde afholdes den 15. juni 2015: Lokalrådet skal på tur denne dag og der planlægges tur til Rehabiliteringscenter i Mou. Frokost på Gug Plejehjem med rundvisning i køkken. Herefter besøg på Center for velfærdsteknoligi. Punkter til kommende møder: Præsentation af rapport ang. Embedslægetilsyn i Aalborg Kommune v/Anni S. Nørgaard (plejehjemssygeplejerske) Projekt Bedre Ældre Lokalrådet præsenteres for projektet. Lise Nevstrup Andersen eller Jakob Thøgersen inviteres til et rådsmøde efter sommerferien. 4/4