Udledningstilladelse for renseanlægget – v

Transcription

Udledningstilladelse for renseanlægget – v
Miljø og Natur
Renbæk Statsfængsel
Renbækvej 12, Renbæk
6780 Skærbæk
Direkte tlf.: +4574929296
Mail: nbr@toender.dk
Sags id.: 06.01.05-P19-23-14
Ks:Ljø
19-05-2015
Udledningstilladelse for renseanlægget – v. Renbæk Statsfængsel
Tilladelsen gælder for udledning af renset spildevand fra Renbæk Statsfængsel til vandløb nr.
39 – Skidenbækken.
Lovgrundlag
Tilladelsen meddeles efter Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni
2010, kapitel 4, § 28, stk. 1.
Sagen er behandlet efter:
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om kvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af international beskyttelsesområde, samt beskyttelse af visse arter.
Nils Brøndumbo
Miljømedarbejder
Indholdsfortegnelse:
1.
2.
3.
4.
Tilladelsens vilkår
Forudsætninger for tilladelsen
Klagevejledning
Bilag A
side
side
side
side
2
2
4
6
TØNDER KOMMUNE · Kongevej 57· 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail: toender@toender.dk· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-17 • Fredag kl. 10-13
Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl. 10-15
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
1. Tilladelsens vilkår
Tønder Kommune giver tilladelsen på følgende vilkår:
1. Tilladelsens vilkår:
Renbæk Statsfængsels Renseanlæg kan udlede renset spildevand til Skidenbækken kommune
vandløb nr. 39. (Se medfølgende kort) på følgende vilkår:
1. Hvis denne tilladelse ikke er udnyttet inden 31. december 2015, bortfalder denne.
2. Den godkendte kapacitet for renseanlægget er fastsat til 400 personækvivalenter. Kapaciteten må ikke overskrides.
3. Spildevandet der udledes fra Statsfængslet Renbæk’s renseanlæg skal som minimum
overholde de i bilag nr. A anførte udledningskrav.
4. Til egenkontrol udtages af et af DANARK akkrediteret laboratorium jævnt fordelt over
året 9 vandføringsvægtede prøver i renseanlæggets ind- og udløb.
5. De udtagne udløbsprøver analyseres af et af DANARK akkrediteret laboratorium for de
under vilkår 1 (bilag A) anførte parametre.
6. Resultatet af analyserne sendes med kopi til Tønder kommune, senest 3 uger efter prøvetagningen.
Senest 8 uger efter analysen skal resultaterne overføres til den fællesoffentlige database PULS som en STANDAT-fil, I.flg. DS-2399.
7. Udledningens tilladelige påvirkningszone i kommunevandløb nr. 38, Skidenbæk:
Der tilladels en påvirkningszone på 50 m nedstrøms udledningspunktet til kommunevandløb nr. 38, Skidenbæk. I påvirkningszonen skal vandkvaliteten som minimum svare til en faunaklasse 3, bedømt efter Dansk Vandløbsfaunaindeks.
Der må ikke indenfor påvirkningszonen eller andre steder i vandløbet forekomme slamaflejringer, synlig misfarvning af vandet eller spor af overfladeaktive stoffer (skum
mv.).
2
Kort over med nyt renseanlæg og udledningspunktet markeret.
2. Forudsætninger for tilladelsen
2.1 Beskrivelse ifølge ansøger:
Der er den 27. oktober 2014 søgt om tilladelse til at bygge et nyt og forbedret renseanlæg der
skal rense spildevandet fra Renbæk Fængsel.
Bygningsmæssig udformning
Rensningsanlægget består af en 4,0 m høje præfabrikerede betonelementvægge som fabrikat
Perstrup opstillet på insitu-støbt jernbetondæk.
De enkelte procesafsnit adskilles af betonelementvægge. Under tankbunden etableres tæppedræn og drænstrenge, samt omfangsdræn tilsluttet pumpe- og spulebrønd, så en eventuel senere grundvandssænkning kan gennemføres.
I bunden af tanken (og efterklaringstanken) etableres opdriftsventiler tilsluttet drænsystemet,
så grundvand hurtigt kan ledes ind i tanken ved svigt i grundvandssænkningen.
Der etableres 4 nye bassiner – 1 sand- og fedtfang på 1,5 m³, 1 procestank på 140 m³, 1 efterklaringstank på 65 m³, med et overflade areal på 19 m³ og 1 slamkoncentreringstank på 10
m³. Anlæggets kapacitet øges fra de nuværende 245 PE til 400 PE, som derved øger den samlede udlednings mængde til kommunevandløb nr. 39 – Skidenbækken.
Der bliver ved den nye udledning givet tilladelse til at udlede 21900 m³ spildevand (13688 m³
nuværende) med beregnet mængde på 8760 kg N (5475 kg nuværende) og et estimeret 32,85
kg P (20,53 kg nuværende) og endelig 1642,5 kg organisk materiale beregnet ud fra COD
(1026,5 nuværende).
Se kortet for placeringen og bilag A for mængde beregning.
2.2 Indhentede oplysninger:
Der har været vurderet på vandstandsstigning og dyre-/plantelivet i kommunevandløb nr. 38,
Skidenbæk, som spildevandet udledes i. Det er vurderet, at merudledningen er uproblematisk,
iht. Nuværende udledning og at merudledningen ikke vil medføre nogen tilstandsændring i
kommunevandløb nr. 38, Skidenbækken.
3
Udledningen sker i opland til det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet.
Der findes ingen boringer oa. Miljøhensyn at tage ved udledningen.
2.3 Vandløbets målsætning:
Spildevandet bliver afledt til kommunevandløb nr. 38, Skidenbæk, videre til Brøns å, som udmunder i Vadehavet.
Kommunevandløbet nr. 38 Skidenbækken, er ikke økologiske målsat i den gældende vandplan
og i vandplan forslaget under basiskort 2. Skidenbækken bruges i dag kun til afledning af
vand, herunder renset spildevand fra Renbæk fængslet. Renbækken har i vandplan 2014 en
god økologisk tilstand.
2.4 Kommunens vurdering og konklusioner:
Tønder Kommune vurderer, at merudledning af renset spildevand fra renseanlægget ikke vil
medføre forringelser af vandkvaliteten i kommunevandløb nr. 38, Skidenbæk og at miljømålet
for Renbækken ikke ændre sig. Skidenbækken har udløb i Renbækken i en afstand på 2000 m.
fra udledningspunktet ved rensningsanlægget.
Det vurderes at miljøtilstanden i Skiddenbækken ikke vil blive yderligere påvirket i det det forventes at det nye renseanlæg vil overholde udledningskravene i større omfang.
På grund af afstanden mellem udløb fra renseanlægget det internationale naturbeskyttelsesområde, Vadehavet og de i tilladelsen angivne vilkår vurderes det, at udledningen ikke vil have
nogen negativ effekt på det internationale naturbeskyttelsesområde som internationalt naturbeskyttelsesområde og ikke vil påvirke arterne på habitatdirektivets bilag IV.
Arealet ligger uden for Natura 2000-områder. Etablering af anlægget er ganske kortvarig og
vurderes ikke at ville påvirke arter på habitatdirektivets bilag IV. Området er levested for arterne odder, spidssnudet frø, løgfrø, birkemus, markfirben og flagermus. Driften af anlægget
vil ikke påvirke arterne, da anlægget er placeret tæt på beboelse og eventuel støj fra pumper
m.v. vil ikke ændre på forstyrrelsesmønstret og terrænet bliver retableret. Udledningen til
vandmiljøet vil som anført ovenfor ikke påvirke dette nævneværdigt, heller ikke den almindelige flora og fauna i området.
2.5 VVM
Renbæk fængslets renseanlæg er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 12c. VVM
screening viser, at anlægget ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen har derfor truffet afgørelse om at anlægget ikke er VVM-pligtigt efter VVMbekendtgørelsens § 5 stk. 1. VVM-screening er vedlagt som bilag.
3. Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk,
ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager,
skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet
afgørelse i sagen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer
afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest
d. 16. juni 2015.
Klageberettiget er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt
de i Miljøbeskyttelsesloven nævnte klageberettigede organisationer m.v., i det omfang, de er
klageberettigede i den konkrete sag.
4
Du kan også anlægge civilretssag mod kommunens afgørelse ved domstolene indenfor 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
Når fristen for at klage er udløbet, vil kommunen meddele ansøger, om der er indkommet klager. En eventuel klage har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Afgørelsen kan i følge miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at
påbuddet er meddelt.
4. Revision
Denne tilladelse kan ændres når spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt
ifølge miljøbeskyttelseslovens § 30. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår, fastsat i
en tilladelse efter lovens § 28, hvis de tidligere vilkår ikke viser sig at være tilstrækkelige. Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen udarbejde en spildevandsplan, som kan medføre ændringer eller ophævelse af tilladelsen.
Bilag
1. Minirenseanlæggets placering i forhold til bygninger, skel m.v.
2. Minirenseanlæggets placering i forhold til § 3 områder, vandindvindingsanlæg m.v. (resultat af konfliktsøgning)
3. VVM screening
Kopier med bilag er sendt til:
Autoriseret kloakmester
Rådgiver Orbicon – Ole Aslak Mortensen
Dansk Naturfredningsforening
Dansk Naturfredningsforening (Tønder)
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Embedslægeinstitutionen
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Friluftsrådet
oamo@orbicon.dk
dntoender-sager@dn.dk
soren@eller.dk
mail@dkfiskeriforening.dk
post@sportsfiskerforbundet.dk
syd@sst.dk
nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
sydvestjylland@friluftsraadet.dk
5
Bilag A
Vilkår for udledningen af spildevand fra Statsfængslet Renbæk’s renseanlæg
til Skidenbæk (kommunevandløb nr. 38):
Parameter
Benævnelse Kravværdi Kontroltype/klasse
Temperatur
Temperatur
< 30 0C
Absolut
pH
pH
>6,5
<8,5
Absolut
Iltmætning
Iltmætning
> 50 %
Absolut
Suspenderet stof
SS
Biologisk iltforbrug (5
døgn) - mod
BOD5-mod
< 15 mg/l Var. transport
< 8 mg/l Tilstand
< 15 mg/l Absolut
Ammonium/ammoniak-N4
Total N
COD
Vandmængde i m3
COD mg/l
Mængde
<4
<6
< 8 mg/l
< 75 mg/l
Måles
Tilstand
Absolut
absolut
absolut
Standard
Gældende DS
Gældende DS
EN 1899-1:95
DS 217
DS 221
Gældende DS
DS 217
Tabel 1: Oversigt over udlederkrav for Renbæk Renseanlæg.
Parameter
Antal PE
Flow-tørvejr, m3/d
Flow-tørvejr, m3/h
Maks. flow, m3/h
BOD5, kg/d
Tot-N, kg/d
Dimensioneringsværdier, maks.
400
60
7,5
8,75
24
4,8
Tabel 2: Oversigt over dimensioneringsgrundlag for Renbæk Renseanlæg.
Hydraulisk belastning – beregning fra rådgiver:
Flowmålinger viser meget varierende døgnvandmængder. Der tages efterfølgende udgangspunkt i, at oplandet er separatkloakeret, og at der er en vis grundvandsinfiltration (50 %) i
ledningsnettet, uden at der i øvrigt foreligger nærmere dokumentation for dette, bortset fra de
målte periodevis ret høje døgnvandmængder.
Der regnes med følgende vandmængder, idet 1 PE sættes til 150 l/d, hvilket er relativ høj
sammenlignet med normale boligområder:
Qspildevand: 400 PE x 0,15 m3/d = 60 m3/d. Ved fordeling over 8 timer: 7,5 m3/h
Qindsivning: 50 % af 60 m3/d = 30 m3/d. Ved fordeling over 24 timer: 1,25 m3/h
Qmax = Qspildevand + Qindsivning = 90 m3/d eller 8,75 m3/h.
TØNDER KOMMUNE · Kongevej 57· 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail: toender@toender.dk· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-17 • Fredag kl. 10-13
Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl. 10-15
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13