Vrede over havmøller tager til

Transcription

Vrede over havmøller tager til
12
KALUNDBORG
SEK TION 1
Sjællandske ■ TORSDAG 09. APRIL 2015
Vrede over
havmøller tager til
NATUROMRÅDE:
Det ligger nu fast, at
der skal være borgermøde om havvindmølleprojektet
i Jammerland Bugt
23. april i Svallerup
Forsamlingshus.
Kritikere står bag
hjemmeside.
Af Bjarne Robdrup
KALUNDBORG: Modstanden
mod havvindmøller i Jammerland Bugt tager til. Og
nu ligger det fast, at forsamlingshuset i Svallerup er
ramme om et borgermøde,
hvor planerne for havvindmølleparken i Jammerland
Bugt er på dagsordenen. Mødet er fastlagt til torsdag 23.
april, hvor vindmølleparkens projektudvikler, European Energy, sammen med
Orbicon, der er rådgivende
virksomhed for European
Energy, lægger projektet på
bordet. Det præciseres, at
der også i det to timer lange
møde vil blive lejlighed til at
stille spørgsmål.
Hjemmeside på plads
Datoen for borgermødet
offentliggøres
omtrent
samtidig med, at kritikere i kredsen af borgere, der
ikke ønsker havvindmøller i Jammerland Bugt, har
etableret en hjemmeside,
der, så at sige, skal samle
den folkelige modstand.
Hjemmesiden har adressen
jammerlandbugt.dk og er
etableret af blandt andre
Lars Juelskjær og Jan de
Wit, som tidligere har luftet
kritik af projektet i avisen.
Det ligger ikke fast, præcis
hvor mange havvindmøller, der skal etableres. Men
teamleder Ian Wallentin,
European Energy, har tidligere udtalt til avisen, at den
forventede energimængde
fra møllerne antager 240
MW. Det svarer til godt og
vel 70 møller på 150 meters
højde.
Kommune høres
Kalundborg Kommune er
ikke myndighed på Jammerland-projektet.
Vindmølleparker til havs er, så
at sige, et statsligt projekt.
Kommunen er dog ikke sat
helt uden for døren.
- I kraft af, at vindmølleenergien skal videreføres,
formentligt med tilslutning
til Asnæsværket, er kommunen inddraget i processen, der handler om den
landfaste del, siger Dennis
Ravn, Plan, Byg og Miljø og
kommunens
sagsbehandler i forhandlingerne med
European Energy.
Hvor stor en del af projektet
er på plads allerede?
- Der er ikke noget, der er
afgjort på forhånd. Borgermødet, som projektudvikleren indkalder til, indgår i
grundlaget for en VVM-undersøgelse (virkninger på
miljøet, red.), som er lovpligtig ved projekter af denne
art. Borgermødet er altså et
dialogmøde, hvor borgerne
kan fremkomme med forslag og ideer til projektet på
baggrund af de informationer, der lægges frem.
Intet ligger fast endnu
Præcis hvor møllerne i givet
fald skal etableres i bugten,
er ikke på plads, hvor mange, der bliver og hvor høje;
det er heller ikke afgjort. Det
er her, borgerne har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, siger Dennis Ravn.
Kommunalbestyrelsen har
senest givet udtryk for, at
man helst ikke ser havvindmøller i Jammerland Bugt eller i givet fald så lidt synlige
som muligt?
- Ja, det er korrekt, men
man skal huske, at kommunen altså ikke er myndighed
på havvindmølleparker,siger Dennis Ravn.
Orbicon,
rådgiver
for
European Energy A/S, anbefaler borgere, der gerne
vil deltage i mødet i Svallerup Forsamlingshus, at
melde sig til på mail. Mailadressen er mls@europeanenergy.dk
Skal der bygges en havvindmøllepark i Jammerland Bugt?
Foto: Jens Øster-Mortensen
Flugtbilist i håndjern
ANHOLDT: Formodet
narkobilist kørte
galt under dramatisk biljagt. Politiet
måtte bruge peberspray under anholdelsen.
KALUNDBORG: Flere politivogne og fi re-fem betjente
deltog tirsdag eftermiddag
ved 16-tiden i en dramatisk
jagt på en formodet narkobilist i Kalundborg.
Politiet tog efter en anmeldelse kontakt til bilisten, en
45-årig mand fra Kalundborg, for at få ham til at deltage i en narkotest. Det ville
han ikke - i stedet speedede
han op og tog med høj fart
flugten ad Bredgade.
I svinget efter Skibbrogade
mistede han herredømmet
over vognen og torpederede
med stor kraft en lygtepæl i
den modsatte side af vejen.
Her fik politibetjentene
kontakt med den formodede narkobilist. Manden var
temmelig aggressiv, og betjentene måtte gribe til pe-
SJÆLLANDSKE KALUNDBORG
Skibbrogade 42 B, 4400 Kalundborg
Tlf. 8888 4400
Hjemmeside:
Mail: kalundborg.red@sn.dk
www.sn.dk/kalundborg
slagelse.salg@sn.dk
bladsalg@sn.dk
berspray og bruge håndjern
for at få ham pacificeret.
Herefter blev han kørt fra
stedet i en af politibilerne.
Den 45-årige er i forvejen
kendt af politiet. Han bliver
nu sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og for at
modsætte sig anholdelsen,
oplyser vagthavende ved
Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden blev løsladt ud på
aftenen.
Vognen, han kørte i, blev
voldsomt beskadiget i mødet
med lygtepælen.
sup og o.
KALUNDBORG-REDAKTIONEN:
Den formodede narkobilist er efter en kort, men intens biljagt lagt i håndjern og ekskorteres til en af politiets biler.
Foto: Susanne Uhre-Prahl
Redaktør Jakob Erhardt Pedersen (erhardt), jakob.erhardt@sn.dk, dir. 8888 4456, mobil 6035 4456.
Journalist Bjarne Robdrup (BR), bjarne.robdrup@sn.dk, dir. 8888 4465, mobil 4231 7098.
Journalist Ulrik Reiman (ur), ulrik.reimann@sn.dk, dir. 8888 4430, mobil 6035 4430.
Journalist Eva Lyng (lyng), eva.lyng.johansen@sn.dk, dir. 8888 4243, mobil 6035 4343.
Journalist Jan Holm (jh), jan.holm@nordvest.dk, dir 8888 4271, mobil 6035 4271.
Journalist Ole Brandt (o), ole.brandt@sn.dk, dir. 8888 4352, mobil 6035 4352.
Journalist Susanne Uhre-Prahl (sup), susanne.uhre-prahl@sn.dk, dir. 8888 4437, mobil 6035 4437.
Journalist Thomas Rye (rye), thomas.rye@sn.dk, dir. 8888 4532, mobil 6035 4532.
UDEBLIVER AVISEN:
Tlf. 7245 1125, kl. 8-15.30, lørdag kl. 8-12
Se »Hvor er min avis« på www.sn.dk
ABONNEMENT: Tlf. 7245 1100
Kl. 8-16, fredag 8-15.30
ANNONCER: Tlf. 7245 1400
Kl. 8-16, fredag 8-15.30. Fax 7245 1459