En linie til livet

Transcription

En linie til livet

Psykologernes
fagmagasin
Nr. 03 | 2015 | 1. årgang
En linie til livet
Reportage fra en psykologisk
rådgivning, der fik det politiske
Danmark på barrikaderne
20
Tilbageblik (1968)
"Hvis den offentlige
debat om et eller
andet emne er blevet
tilspidset, så gør
psykologer klogest
i at holde sig fra den.
Psykologens vigtigste
indsats er holdningsbearbejdende og det
er en proces, der ikke
egner sig for rampelys."
– Cand.psych. Kjeld Kjeldsen i Dansk Psykolog Nyt
1968 til spørgsmålet "Udtaler psykologer sig for lidt
i den offentlige debat?"
Psykologernes
fagmagsin
Nr. 03 | 2015 | 1. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Næste nummer: 7. november 2015
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: p-magasin@dp.dk
Dette nummer
Forside: Marie Hald
Trykoplag: 10.752
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
DK ISSN: 0901-7089
Design og layout: e-Types Daily
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694, epost@dgmedia.dk
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706, p-magasin@dp.dk
Annoncedeadlines:
Nr. 4: 7.10 (produktannoncer) & 14.10
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 7.11
Abonnement
1.350 kr + moms + forsendelse
p-magasin@dp.dk
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
T: 3526 9955
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
"Opkaldere" er samlebetegnelsen
for den brogede menneskeskare,
der dagligt ringer for at snakke om
deres problemer. Samtalerne kan
handle om alt fra akutte selvmordsplaner, angst og paranoia til eksistentielle hjertesmerter eller bare
livslang ensomhed. Nogle gange
alt sammen i ét opkald.
20
Lad os tale om
forråelse
Ingen mennesker er onde, men
tankeløs ondskab og afmægtig
handling findes hos os, de
professionelle, skriver psykolog.
30
Vild uenighed
Vi fødes alle med et unikt sæt af gener, der kan
give stor eller lille risiko for fysiske sygdomme.
Men kan generne også disponere os for psykiske
lidelser? Det er det store stridsspørgsmål
mellem videnskaberne.
Døgnfluerne findes
14
34
Interview med den eksistentielle
psykoterapis grand old man,
Irvin Yalom.
2015 | nr. 03 |
| 5
AT MESTRE
LIVET
Af Henning Due, journalist
En dansk psykologiprofessor i Aarhus er blevet verdensberømt for sine metoder til at arbejde med radikaliserede
unge, der drager i hellig krig. De færreste ved, at han med
samme metode har succes med at føre helt almindelige
unge, der ikke gider uddannelse, videre i livet.
S
om hun sidder der i stolen og smiler en
smule genert, ligner Signe Tjørnemose
Kjær præcis det, hun er: En teenager
med alle de problemer, kærestesorger og ustyrlige
følelser, det fører med sig.
Hun forklarer sig med ord, livlige øjne og pludselige bevægelser rundt på stolen, der understreger
hendes pointer. Læberne er dækket af mørk læbestift, håret er farvet, tøjet er sort, og rundt om
halsen sidder et sort bånd.
Alt ser ud til at være, som det skal være hos en
16-årig, og det er umiddelbart svært at forbinde
Signe Tjørnemose Kjær med de tal, der står griflet
med store bogstaver få meter væk på en tavle på
rektors kontor her på landets største 10. klassescenter, Center-10, Aarhus High School.
Tallene er hentet fra en ny undersøgelse blandt
skolens elever, som konkluderer, at 38 procent af
eleverne mistrives, 10, 6 procent har en psykiatrisk
diagnose, 9,8 procent har haft "mindst 5 traumatiske
8 |
| nr. 03 | 2015
eller stressfyldte oplevelser", og sådan bliver
det ved og ved.
Center-10’s elever kommer fra 30 forskellige
postdistrikter i og uden for Århus, og en del af eleverne lever et liv præget af stort skolefravær, dårlige
familierelationer og lavt selvværd.
– Mange af vores elever ved ikke, hvad de er
dygtige til rent socialt eller fagligt. De er uafklarede
med deres liv, de har personlige eller sociale problemer og mangler basale værktøjer til at strukturere
deres hverdag – fx hvordan man lærer at møde til
tiden, fortæller Center-10’s skoleleder Poul Højmose.
Den gruppe elever går i de såkaldte fleksklasser
på skolen, og selvom Signe Tjørnemose Kjær hverken har en psykiatrisk diagnose eller kommer fra et
socialt belastet hjem, landede hun alligevel i en af
klasserne sidste sommer efter et efterskoleophold.
Med sine egne ord fordi hun havde brug for
"lidt bedre karakterer", og fordi hun ikke rigtig
vidste, hvad hun ville med sit liv.
Illustration: Nina Flagstad Kvorning
– Det gør jeg stadig ikke, siger hun og griner.
Ligesom 36 andre elever på Center-10 blev
Signe Tjørnemose Kjær testet ordblind, da hun
ankom til skolen.
Hendes kontaktlærer fortalte hende, at hun
nok burde finde en plan B i forhold til sine uddannelsesplaner, fordi hendes karakterer fra efterskolen
ikke var særligt gode.
– Jeg fik af vide, at jeg ikke kunne regne med
at blive erklæret uddannelsesparat, og det blev jeg
ret ked af, fordi min drøm er at kunne starte på
gymnasiet, fortæller hun.
Men I dag er det en pige med selvtilliden i orden
og en tro på, at hun godt kan klare de faglige udfordringer i gymnasiet, som sidder på stolen.
Forandringen har noget at gøre med det kursus,
som hun og resten af eleverne fra fleksklasserne
deltog i sidste efterår.
Poul Højmose og kollegerne på Center-10 kalder
det for et ’livsmestringskursus’, og kurset er skolens
eget bud på, hvordan samfundet kan løse en af sine
største uddannelsespolitiske kattepiner: at godt 16
procent fra den nuværende ungdomsårgang ifølge
Undervisningsministeriets seneste tal ikke forventes
at gennemføre en ungdomsuddannelse efter
afslutningen af 9. klasse.
– Når Aarhus Kommune eller regeringen taler
om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have
en ungdomsuddannelse, er jeg meget bevidst om,
at langt de fleste unge i vores fleksklasser hører
til de sidste fem procent, siger han.
Poul Højmose gør sig ingen illusioner om,
at skolen uden videre kan rette op på et helt liv,
som har været præget af problemer.
Helt tilfældigt er det nok heller ikke, at Poul
Højmose ikke bruger ord som "succeskriterier"
på spørgsmålet om, hvad Center-10 håber at få
ud af livsmestringskurset.
Den slags ord smager muligvis for meget af
politisk topstyring og for lidt af den virkelighed,
2015 | nr. 03 |
| 9
Metode
der dagligt minder skolelederen om unge liv,
præget af omsorgssvigt og modgang.
– Det er nok urealistisk at tro, at Center-10
kan nå 95-procentsmålet på den korte bane,
men hvis vi bare kan være med til at flytte kurven
en smule på sigt, er vi glade. Det kan kurset
forhåbentligt bidrage til, siger han.
Et godt nok liv
Livsmestringskurset er det første af sin slags på
Center-10, og undervisningsmaterialet baserer
sig på teorien om tilværelsespsykologi og er
udtænkt i samarbejde med Preben Bertelsen, der
er professor i psykologi ved Institut for Psykologi,
Aarhus Universitet.
Preben Bertelsen er ophavsmand til teorien,
der også udgør det teoretiske fundament i den
afradikaliseringsindsats, som i medierne går under
navnet Aarhus-modellen, og som har sikret professoren Preben Bertelsen og Aarhus Kommune
spalteplads og taletid i internationale nyhedsmedier som New York Times og CNN.
Tilværelsespsykologi er en tværvidenskabelig
disciplin med rødder i psykologi, samfundsvidenskab og humaniora, og den første antagelse i
teorien er, at alle mennesker stræber efter at
opnå et godt nok liv.
"Godt nok", fordi livet sjældent er perfekt,
fordi mennesker ikke kan undgå at møde forskellige
udfordringer, forhindringer og tilbageslag i
forhold til deres mål og livsprojekter.
Den anden antagelse er, at mennesker er nødt
til at have et "godt nok" greb om livet, hvis de skal
kunne håndtere de opgaver, som livet bringer,
på en tilstrækkelig succesfuld måde. Det afhænger
igen af at have de nødvendige egenskaber til at
håndtere opgaverne.
Opgaverne kan være alt fra konkrete dagligdagsopgaver, relateret til et menneskes sociale liv,
arbejde eller fritid, til afgørende beslutninger
eller ønsket om at ændre livet.
Den tredje antagelse i tilværelsespsykologi er,
at alle mennesker stilles over for at skulle løse de
præcis samme grundlæggende opgaver i livet –
uanset køn, kulturel baggrund, evner, manglende
evner, livshistorik og den social situation. At have
et "godt nok" liv medfører altså, at man har nogle
generelle, generiske menneskelige egenskaber, som
man kan bruge til at klare de grundlæggende menneskelige livsopgaver. Generelle, fordi alle er nødt
10 |
| nr. 03 | 2015
til at udvikle og forme de samme grundlæggende
livsegenskaber, som matcher de grundlæggende
livsopgaver. Generisk, fordi enhver grundlæggende
livsopgave vil vise sig i uendelige individuelle,
sociale, kulturelle og samfundsmæssige variationer.
Mål i tilværelsen
Undervisningskonceptet bag livsmestringskurset
indgår også i et nyt ph.d.-projekt på Psykologisk
Institut, AU, der undersøger, hvordan et intensivt seks
ugers undervisningsforløb i "almenmenneskelige
tilværelseskompetencer" kan bidrage til personlig
og social trivsel hos 9. klasses elever i skolen.
Ph.d.-projektet skal også gøre Preben Bertelsen
og forskerholdet klogere på, hvilke pædagogiske
midler der virker bedst for de mest udsatte elever.
Et pædagogisk værktøj i livsmestringskurset er
det såkaldte Kompetencehjul, som Signe Tjørnemose Kjær og de andre elever blev introduceret
for i de tre måneder, kurset varede.
Hjulet bygger på ti kompetencer, og eleverne
skal opstille et mål med tilværelsen for hver kompetence. Eleverne vælger selv, hvilke kompetencer
de føler, de har mest brug for.
– Først skulle vi bare læse noget om menneskers
kompetencer og se en video om andre unge,
og det havde jeg svært ved at se, hvad jeg kunne
bruge til, husker Signe Tjørnemose Kjær.
Men på et tidspunkt i undervisningsforløbet
faldt tiøren.
– Da jeg prøvede at arbejde med kompetencehjulet i undervisningen, kunne jeg se, at jeg faktisk
godt kan koncentrere mig i længere tid ad gangen,
end jeg troede, jeg kunne. Der gik det op for mig,
at jeg har flere af de egenskaber, som det kræver,
hvis jeg skal komme ind på gymnasiet, fortæller
Signe Tjørnemose Kjær.
Preben Bertelsen ser kurset på Center-10 som
et dannelsesprojekt og som et fagligt undervisningsredskab. Men heller ikke han forventer, at kurset
med et trylleslag kan forvandle de mest udsatte
unge i en 10. klasse til artige elever, som sidder på
de forreste rækker i klassen med fingeren i vejret.
Alligevel er han overbevist om, at eleverne har
en fremtid, der tegnes af andet end pletter på
straffeattesten, psykiatridiagnoser og permanente
ståpladser i arbejdsløshedskøen.
– Man bliver let deprimeret, når man læser statistikker som fx Center-10’s elevundersøgelse, men
tallene fortæller langt fra hele sandheden om de
Metode
Man bliver let deprimeret,
når man læser statistikker
som fx Center-10’s elevundersøgelse, men tallene
fortæller langt fra hele
sandheden om de her unge.
Hvis man virkelig skal se
dem, som de er, skal man
gå hen i kantinen og møde
dem. Der møder man
nogle livlige unge, der
udfolder sig, snakker
sammen, og som godt nok
har problemer, men som
også har masser at byde på.
– Preben Bertelsen,
professor i psykologi, Aarhus Universit.
her unge. Hvis man virkelig skal se dem, som de er,
skal man gå hen i kantinen og møde dem. Der møder
man nogle livlige unge, der udfolder sig, snakker
sammen, og som godt nok har problemer, men som
også har masser at byde på, siger Preben Bertelsen.
Hvis den gruppe skal omfavne projektet, skal
de ifølge Preben Bertelsen have en succesoplevelse hurtigt.
Og her spiller tilværelsespsykologien en
afgørende rolle:
– Det kan kun ske, hvis en ung dreng kan gå
hjem til sin bror og få en oplevelse af, at han
faktisk kan bruge værktøjerne fra kurset, siger
Preben Bertelsen.
– Heldigvis ved vi, at unge er væsentligt hurtigere
end voksne til at omsætte teori og abstrakte ideer
til deres egen virkelighed, hvis de ellers gider bruge
kræfter på det. Det gælder også for denne gruppe,
siger han.
Det eksistentielle
Alt det kan Søren Gornitzka snakke med om. Han
er en af Center-10’s fem undervisere, som sidste
efterår blev uddannet til at køre den første udgave
af livsmestringskurset på skolen.
Underviserne gennemførte et kursus i tilværelsespsykologi og lærte om kompetencehjulets
pædagogiske muligheder, og de brugte lang tid
på at introducere kurset i klasserne, fortæller
Søren Gornitzka.
– Vi var klædt godt på, da vi gik i gang, men vi
fandt hurtigt ud af, at projektet kræver en længere
og mere individuel dialog, hvis kurset skal virke
ordentligt.
Kurset blev primært afviklet som en del af den
almindelige klasseundervisning, og i løbet af de
tre måneder bemærkede Søren Gornitzka og kollegerne, at eleverne blev bedre til at reflektere over
deres liv, og at mange begyndte at tale med til
deres lærere om udfordringerne i livet.
Søren Gornitzka bed også mærke i, hvordan
undervisningen hurtigt endte som meget private
samtaler, hvor nogle af eleverne blottede deres
inderste følelser.
– Vi kom ind at røre ved noget eksistentielt hos
dem, og det kan virke meget konfronterende på
belastede unge, hvis de bliver bedt om at se ting
i øjnene, som de ikke har lyst til at tale om. Fx hvor
svært livet kan være, eller hvor svært det kan være
at gøre noget ved sine problemer, fortæller han.
2015 | nr. 03 |
| 11
Metode
Han mener, at kurset fremover bør foregå i et
mere fortroligt rum som fx en-til-en-samtaler mellem
eleverne og deres kontaktlærere, hvis de mest
udsatte elever skal åbne op og fortælle løs om
deres problemer.
Den betragtning er socialrådgiver Tina Mogensen
Givskud enig i.
Hun har også sin daglige gang på Center-10
blandt de mest udsatte elever, og hun vurderer,
at der er lang vej endnu, før de køber ideen om at
arbejde med at mestre livet på kurset.
– Vi har mange elever, der ikke bare kan sætte
sig ned og arbejde med sig selv på den her måde.
De mangler alle mulige sociale og læringsmæssige
kompetencer for at kunne få noget ud af øvelserne,
og de har i dén grad brug for, at man kører en-tilen-samtaler med dem, siger hun.
Signe Tjørnemose Kjær er glad for, at hun
deltog i det nye kursus, men hun oplevede også
problemer undervejs.
– Der var hele tiden folk omkring mig, og det
gjorde det svært at koncentrere sig, og jeg kunne
heller ikke tage mig den tid, jeg havde brug
Livsmestringskursus
hos Center-10, Aarhus
High School
– I efteråret 2014 afviklede Center-10, Aarhus High
School for første gang et såkaldt livsmestringskursus.
– Kurset er dels tilrettelagt med udgangspunkt i
det såkaldte Kompetencehjul, som bygger på ti
kompetencer, hvor hver elev skal opstille et mål
med tilværelsen for hver kompetence. Eleverne
vælger selv, hvilke kompetencer de føler, de har
mest brug for.
– Desuden bygger kurset på tilværelsespsykologiens
"basic five"-spørgsmål, som hjælper eleven med at
udvikle realisme og motivation omkring brugen af
sine kompetencer: 1) hvad vil du? 2) hvad kan du?
3) hvad er dine ydre muligheder? 4) hvordan bliver
du mødt? 5) hvad gør du?
– Kurset blev afholdt i tre 10. klasser på skolen,
forløb over 12 uger en gang om ugen a to timer i
faget medborgerskab.
– Preben Bertelsen har løbende superviseret
underviserne, som afprøvede førsteudgaven af
kurset, og skal sammen med ph.d.-studerende
Else Bengaard Skibsted arbejde med at udvikle
kurset og metoden pædagogisk.
12 |
| nr. 02 | 2015
for i undervisningen.
– Det var heller ikke så smart, at jeg sad ved siden
af mine venner, når jeg skulle løse opgaverne. Vi blev
let påvirkede af hinandens valg af kompetencer og
mål, og hvis vi kunne sidde hver for sig og arbejde
med øvelserne, ville det fungere bedre, siger hun.
Den slags erfaringer er guld værd for Poul Højmose, for de hænger ikke på træerne på en skole,
hvor 14,5 procent af eleverne er blevet bortvist på
et tidspunkt og har udvist voldelig adfærd inden
for den seneste måned.
Problemer, der næppe kan opvejes af et
enkelt skolekursus, erkender skolelederen.
For ham handler projektet først og fremmest
om at betale nogle lærepenge og høste vigtige
erfaringer, som kan bruges til at planlægge
fremtiden.
Blandt andet har sammensætningen af elever
på kurset været til revision.
– Des flere elever, vi sætter sammen på et kursus
fra den mest belastede gruppe, des sværere bliver
det for eleverne at lære noget. De har brug for nogle
forbilleder, som ikke kommer fra belastede hjem,
siger Poul Højmose.
Preben Bertelsen og hans forskningsmedarbejdere fra Aarhus Universitet er også i gang med at
give undervisningskonceptet et kvalitetstjek.
– Vi mangler fortsat at lave en effektmåling af
kompetencehjulet, og det går vi først i gang med,
når vi har udviklet værktøjet helt, siger han.
– Vi kan se, at ungerne hurtigt fanger den grundlæggende idé med tilværelsespsykologien, men vi
mangler at udtænke øvelser, der er tættere på
deres hverdag.
Et af problemerne er selve ordlyden i de
opgaver, som kompetencehjulet stiller eleverne.
Fx skal eleverne "forholde sig til værdierne og
normer i det, du laver".
Preben Bertelsen erkender, at den slags formuleringer kan være for abstrakt for unge at skulle
kunne omsætte til deres egne hverdagserfaringer.
– I virkeligheden spørger vi jo, om eleverne fx
tænker over, hvad de skriver, når de sender en
sms. Eller om man må fortælle en hemmelighed
videre. Det er blot en af mange vigtige detaljer,
vi skal arbejde på at forbedre i kurset, inden vi prøver
det af i en ny udgave i næste skoleår, siger han.
Signe Tjørnemose Kjær har også en travl tid
foran sig.
I februar blev hun erklæret uddannelsesparat af sin
vejleder på Center-10, og i april fik hun besked om,
at hun er blevet optaget på Risskov Gymnasium. |
Specialistuddannelse i kognitiv terapi
“Fælles om færdigheder”
Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny
færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv
terapi med danske og internationale eksperter.
Vi forener kræfterne for sammen med et hold af
kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en
uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og
nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at
løse en af de mest centrale udfordringer i terapeutuddannelse: overførslen af teoretisk viden til konkrete
nye og bedre terapeutiske kompetencer.
Forældrekompetenceundersøgelse ved
Kari Killén
Mindwork er meget stolt af at kunne byde Dr. Kari Killén
velkommen på et 2 dages kursus om tilknytning, omsorgssvigt
og forældrekompetenceundersøgelser.
Kari Killén gennemgår på kurset de væsentligste indsigter fra
teorien og forskningen i forhold til omsorgssvigt og
tilknytningsforstyrrelser og præsenterer deltagerne for
anvendelse af tilknytningsbaserede forskningsmetoder tilpasset
klinisk praksis.
Vi har gennemgået den internationale forskning og
identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og
opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne
præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af
konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder.
Kick-off arrangement: 16. december 2015
Kursusstart: 1. februar 2016
45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision
Voksenmodulet 2016
Det obligatoriske voksenmodul – serveret praktisk, relevant
og inspirerende af dygtige undervisere som Christian Møller
Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian
Simonsen.
Kursusstart: 4. februar 2016
21.500 kr. inkl. fuld forplejning
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016
Kursusdage: 9. - 10. december 2015
Forskningsmodulet 2016
Med overlæge, professor og forskningsleder Erik Simonsen.
Tre teoridage i april og maj 2016 samt supervision og vejledning
i forbindelse med obligatorisk skriftlig opgave.
Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med
udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i
et undersøgelses- forløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes.
Kursusstart: 19. januar 2016
Kursusstart: 19. april 2016
13.500 kr. inkl. godkendelse af obligatorisk skriftlig opgave.
Læs mere om vores kurser og tilmeld dig på mindwork.dk
2015 | nr. 03 |
| 13
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af Redaktionen
Forbud mod forhør
for USA's psykologer
Milepæl for spansk
psykologisk forskning
Psykologien får nu en fast og selvstændig plads
blandt videnskaberne i Spanien, efter den spanske
regering har godkendt oprettelsen af et nyt,
nationalt psykologisk akademi i landet, Academia
de Psicología de España. Professorer og forskere
fra forskellige fag har i flere år arbejdet på at få
etableret et psykologisk akademi, der blandt
andet skal danne ramme om forskning på højt
nationalt og internationalt niveau.
Norske kvinder publicerer
snart mere end mænd
Flertallet af de norske psykologistuderende og
ph.d.-stipendiater er kvinder, og kønsforskellen er
derfor også ved at slå igennem, når det gælder forskningspublicering, skriver Tidsskrift for Norsk
psykologforening. I de seneste ti år har tidsskriftet
publiceret i alt 489 peer reviewed forskningsartikler.
195 af dem var skrevet af mænd, og 145 af kvinder.
Dertil kommer artikler, flere har skrevet sammen.
Her har godt 50 % en kvindelig førsteforfatter.
14 |
| nr. 03 | 2015
Amerikanske psykologer må ikke længere
have en rolle i efterretningsmæssige forhør – hverken som
rådgivere, deltagere eller noget tredje. Det har den amerikanske
psykologforening APAs hovedbestyrelse vedtaget enstemmigt
på foreningens årsmøde. Forbuddet kommer efter sommerens
skandale, hvor en uafhængig advokatundersøgelse viste,
at APA har samarbejdet med det amerikanske forsvarsministerium under Bush-regeringen om at slække på foreningens
etiske retningslinjer, så psykologer fx kunne deltage i torturlignende forhør af mistænkte terrorister.
Ny britisk skyggeminister
for psykisk sundhed
Det britiske oppositionsparti Labours nye leder, Jeremy
Corbyn, vil have sat psykisk sundhed højt på den politiske
dagsorden i Storbritannien og har derfor udpeget en ny
'mental health' skyggeminister, Luciana Berger. Det er første
gang, området får sin egen minister i det såkaldte Skyggekabinet, som efter britisk, parlamentarisk praksis er den
officielle oppositions alternative 'regering', der holder
skarp kontrol med regeringen på udvalgte områder.
Unge strømmer til
gratis psykologhjælp
Den første danske kommune, der har
indført gratis psykologsamtaler for unge under 25 år, mærker
stor interesse for tilbuddet fra unge. Køge Kommune etablere
de ordningen i marts, og siden er en række andre kommuner
fulgt trop, så 11 kommuner i dag tilbyder hver ung i alt
fem gratis psykologsamtaler.
Min klassiker
Mindernes
eget liv
Tove Ditlevsen,
Erindringer,
Barndom,
1967
Af Dorthe Berntsen,
professor, Aarhus Universitet
En mørk vinternat i 1991 sad jeg som ung psykologistuderende og læste en bog. Den havde ligget
i en bunke sammen med andre bøger, jeg havde
købt på biblioteksudsalg et par uger før. Ved et tilfælde var det netop den, jeg tog frem af bunken.
Bogen hed Om Tove Ditlevsen. En bog skrevet af
venner og andre, der kendte hende. Den var udgivet i 1976, samme år som hendes død.
I bogen var genoptrykt et kapitel fra hendes erindringsbog Barndom. I dette kapitel beskrives
barndommen ved hjælp af en lang række meget
personlige metaforer hentet fra arbejdermiljøet på
Vesterbro, såsom "Barndommen er lang og smal som
en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen
hjælp." Et andet sted beskrives barndommen som en
lugt: "Man kender ikke sin egen og er somme tider
bange for, at den er værre end de andres". Og endelig
beskrives den som "et lille dyr, der er spærret inde i en
kælder og glemt". Disse modsigelsesfulde metaforer
gik igennem hele teksten og modsagde dominerende
teorier om metafordannelse i kognitionsvidenskaben
(barndommen er både det indespærrede, og det,
som indespærrer, modsat princippet om transitivitet).
Jeg fik en canadisk professor overbevist om det
interessante i dette, og sammen skrev vi en artikel til
det videnskabelige tidsskrift Metaphor and Symbol.
Den blev antaget. Det var min første artikel i et internationalt tidsskrift og dermed min debut som forsker.
Men Ditlevsens stærke selvbiografiske tekst gjorde
mere end det. Den gjorde mig interesseret i, hvad jeg
dengang betegnede som "selvbiografiske metaforer".
Og jeg udviklede en antagelse om, at selvbiografisk
materiale, der gav anledning til dannelsen af sådanne
metaforer, ofte ville tage form af spontane erindringer,
altså minder, der dukker op af sig selv, uden søgning
og uden viljens indblanding. Til min overraskelse
eksisterede der dengang meget lidt forskning i dette
fænomen inden for den kognitive psykologi. Jeg
søgte og fik et ph.d.-stipendium med det formål at
udforske sådanne spontane erindringer. Jeg har nu
forsket i spontane selvbiografiske erindringer i over
tyve år. At mine tanker om dette fænomen har
ændret sig meget gennem årene rokker ikke ved,
at katalysatoren for denne udviklingsproces var
Ditlevsens erindringsbog.
Klassiker-stafet
Psykologer fortæller om en bog, der gjorde
en forskel for deres virke. Dorthe Berntsen
giver stafetten videre til Yvonne Duval
Thomsen, erhvervspsykolog og ph.d.
2015 | nr. 03 |
| 15
Velkommen
Af Berit Viuf, journalist
Vi fødes alle med et unikt
sæt af gener og i takt med,
at man har fået større indblik i genetikken, er en
indædt diskussion mellem
videnskaberne brudt ud:
Kan psykiske lidelser være
genetisk betinget?
16 |
| nr. 03 | 2015
til
genetikkrigen
D
er er ingen grænser for de nærmest
daglige opdagelser om, hvordan vores
arvemasse ikke bare bestemmer, om
vi er høje, kraftige, blåøjede, behårede, gumpetunge eller atletiske. Men også om vi er disponeret
for kræft, cystisk fibrose og diabetes.
Det ligger lige for at spørge: Hvad med psykiske
lidelser? Er de også et produkt af vores DNA?
Den foreløbige konklusion er: Vild uenighed.
I Danmark arbejder professor og genetiker
Thomas Werge med at binde de molekylære opdagelser sammen til brugbare konklusioner.
– Der er absolut ingen tvivl om, at genetik har
en betydning for psykisk sygdom på samme måde
som andre velkendte komplekse fænomener,
lyder det fra Werge, som på Psykiatrisk Sct. Hans
i Region Hovedstadens Psykiatri er leder af en
af forskningsgrupperne i iPSYCH initiativet,
der arbejder på at finde genetiske og miljømæssige årsager til psykisk sygdom.
I Norge er psykolog Roar Fosse knap så sikker.
– Jeg kan ikke se, at det stemmer med, hvad
man har fundet. Hvis man ser på genforskning
på vedvarende psykoser, så vil jeg ikke sige, at
man har dokumenteret, at generne har betydning,
siger Fosse, der er ansat i forsknings- og udviklingsafdelingen på Vestre Viken Sykehus.
Og fra sit kontor i San Fransisco Bay Area,
USA, er praktiserende psykolog Jay Joseph,
der intensivt har fulgt forskningen i genetik
og psykiatri, endnu mere kritisk:
– Der er primært to metoder, hvor man mener
at have fundet dokumentation for genetik som
årsag til psykiatriske lidelser. Den ene er slægtskabsstudier som tvillinge- og adoptionsstudier,
og de er meget problematiske og baserer sig på
falske antagelser. Den anden metode er molekylærgenetiske studier, og disse har vist sig at være
en kolossal fiasko. Forskerne burde gå tilbage
og reevaluere hele dette paradigme.
Med så forskellige holdninger til, hvorvidt
genetik og skrøbeligheden af sindet hører
sammen, er det nødvendigt at få baggrunden
på plads. Så først: Tvillingestudier. Hvor valide
er de undersøgelser, som har ført til jagten på
specifikke gener?
2015 | nr. 03 |
| 17
Videnskab
Vi kan i dag se, at de mennesker,
der har mange (gen, red.) varianter,
hyppigere udvikler skizofreni.
Og det er også dem, der vil have
de hårdeste sygdomsforløb
– Thomas Werge, professor og forskningsleder, Region Hovedstadens Psykiatri
Tvivlsomme tvillingestudier
Visse mentale lidelser løber i familien, siges det.
Om det løb handler om biologi eller gentagelse af
adfærdsmønstre har været en sejlivet diskussion
op gennem tiden, men i 1960'erne mente forskere
at kunne bevise en sammenhæng mellem arvemassen og risikoen for at få skizofreni. Det var
blandt andet danske adoptionsregistre, der leverede data til de konklusioner.
Problemet er bare, ifølge psykolog Jay Joseph,
at tvillinge- og adoptionsstudierne ved nærmere
eftersyn ikke holder vand.
– De fleste studier er af tvillinger, der er opvokset sammen, men de er alle baseret på en falsk
antagelse, fortæller Jay Joseph.
I klassiske tvillingestudier antager man, at
uanset om de tvillinger, man studerer, er enæggede eller tveæggede (af samme køn), vil de få de
samme påvirkninger gennem hele barndommen.
Det kaldes Equal Environment Assumption (EEA).
Eftersom enæggede tvillingers DNA er helt ens,
mens tveæggede tvillinger i gennemsnit kun deler
cirka 50 procent arvemateriale, konkluderer
mange tvillingeforskere, at når enæggede tvillinger er mere ens i adfærd, psykiske lidelser og
sygdomstilstande, så skyldes det genetiske
faktorer. Joseph er langt fra enig:
– Al dokumentation viser modsat, at enæggede tvillinger bliver behandlet mere ens, og at
der oftere er identitetsforvirring. Enæggede bliver
opdraget som to halvdele af et hele, og det gør
tveæggede tvillinger ikke. Så den grundlæggende
antagelse er falsk, og alle resultaterne kan forklares med ikke-genetiske faktorer, siger han.
Hvis tvillingestudier skal bevise noget om
genetik, så kræver det en anden type undersøgelse, nemlig studier af tvillinger, der er vokset op
hver for sig. Og ifølge Jay Jospeh findes der ingen
18 |
| nr. 03 | 2015
af den type studier inden for psykiatriske lidelser.
I 1960'erne var den amerikanske psykiatriske
forsker Seymour Kety interesseret i tesen om,
at skizofreni kunne være genetisk betinget.
Men fordi han netop var loren ved de klassiske
tvillingestudier, valgte han en anden metode.
I samarbejde med den danske psykiater Fini
Schulsinger udførte han en række adoptionsstudier. Danmark havde på det tidspunkt et unikt
register både over adopterede og psykiatriske
patienter, så det var muligt at spore de biologiske
forældre til adopterede børn.
Konklusionen på undersøgelserne var,
1) at børn født af en mor med skizofreni havde
samme rate af skizofreni, uanset om de voksede
op hos moren eller i en adoptivfamilie, og 2) i den
biologiske familie af et adoptivbarn med skizofreni fandt man en højere rate af skizofrenide
slægtninge end i biologiske familier til ikkeskizofrene adopterede børn.
Men, hævder Joseph, går man studierne
igennem med tættekam, kan man se, at der er
metodiske problemer. Fx udvider Kety skizofrenidiagnosen til ikke blot at omfatte kronisk
skizofreni – hvor man ikke fandt signifikant flere
tilfælde af skizofreni hos børn med skizofreni
i den biologiske familie – man medtog også diagnoser, som blev anslået at være beslægtet med
skizofreni. De opfandt det skizofrene spektrum,
og først derefter kunne man finde statistisk
signifikante resultater.
Et andet kritikpunkt er, at der i de danske
adoptionsstudier ikke blev kigget på de miljøfaktorer, som børnene voksede op i. I et senere
lignende finsk adoptionsstudie, konkluderede
forskerne (Tienari et al), at de tilfælde hvor adoptivbørn udviklede skizofreni, var de alle vokset
op i en "alvorligt forstyrret" adoptionsfamilie.
Videnskab
– Så resultaterne kan forklares fuldstændigt
med ikke-genetiske faktorer, fastholder Joseph.
Molekylærbiologi på banen
Men hvis tvillingestudierne er for upræcise,
så er der siden kommet nye teknologier på banen,
som kan undersøge sagen ved helt andre metoder.
Tesen om en genetisk sammenhæng mellem
psykiske lidelser og genetik fik for alvor medvind
efter en række store studier, som begyndte i 2007.
Det nyeste studie fra juli 2014 identificerede 108
steder i genomet med i alt 128 genetiske varianter, der er oftere forekommende hos personer
med diagnosen skizofreni (se boks). Næsten
37.000 skizofrene har sammen med en kontrolgruppe på 110.000 leveret DNA.
– Det er studier med stor statistisk styrke,
understreger Werge, der har bidraget til studiet
med en dansk populationsundersøgelse.
– Udgangspunktet er, at psykiske sygdomme
ikke adskiller sig fra andre sygdomme. Det er en
forstyrrelse i hjernen, ligesom højt blodtryk er
en forstyrrelse i det metaboliske system. Det er
ikke noget mystisk, siger han.
Den forstyrrelse forklarer genetikerne med
arvemassen. Nogle har simpelthen større risiko
for, at en psykiske lidelser bryder ud, mener de.
I hvert fald inden for visse lidelser som skizofreni.
Studiet, hvor man fandt de 128 varianter, er første
skridt mod at klarlægge, om DNA-prøver kan
forudsige den risiko.
Norske Roar Fosse har gransket undersøgelsen
og finder ikke dens konklusioner overbevisende.
– I undersøgelsen fandt forskerne, at 128 genvarianter kan forklare 3,4 procent af variationen
for skizofreni inden for gruppen. Det er ikke så
meget. Der er 96,6 procent, der ikke er forklaret,
påpeger Fosse.
Et problem er især, påpeger han, at når man
ser på dem enkeltvis, findes den hyppigste variant
kun 1,4 procent oftere hos skizofreni-patienter
end i kontrolgruppen. Det er ikke nok til at lave
de konklusioner, som er blevet så hypet i medierne, mener han:
– Der er ikke tale om, at det, de finder, er noget
unormalt, de finder jo noget, som bare forekommer lidt sjældnere eller lidt oftere i skizofrenigruppen, siger Fosse.
Til det siger Werge:
– Det er fuldstændigt korrekt. Det er meget,
meget almindelige varianter i vores arvemasse.
Så almindelige, at mange af varianterne antageligt
også har gavnlige effekter for mennesket.
Studierne er designet til at undersøge netop
denne type almindelige, normale varianters
betydning for psykisk sygdom.
– Men vi kan konstatere, at jo flere af disse
varianter en person har, jo større er risikoen for
at udvikle skizofreni, siger Werge.
Man skal altså ikke gøre sig håb om at finde
et enkelt eller få "skizofreni-gener". Foreløbige
estimater anslår, at der er 5.000, måske helt op
til 10.000 varianter, der har betydning for skizofreni alene. Kender man varianterne, kan man
begynde at måle folks score. For mange bække
små fører jo som bekendt til en stor å.
– Vi kan i dag se, at de mennesker, der har
mange varianter, hyppigere udvikler skizofreni.
Og det er også dem, der vil have de hårdeste
sygdomsforløb, forklarer han.
Ifølge Werge betyder hver enkelt variant kun
fantastisk lidt. Det er det samlede billede, forskerne skal stykke sammen.
– Vi er ikke nået voldsomt langt. Men for syv
til ti år siden kunne vi forklare nul. Nu kan vi
dog forklare noget, siger han.
Han peger også på, at resultaterne i undersøgelsen er statistisk stærke, fordi variationerne
slår ud i 39 befolkningsgrupper, når resultaterne efterprøves.
– Det er ikke effekten, vi har fokus på. Designet
vil kun kunne finde varianter med lille effekt.
Det er hvor statistisk stærke de signaler, vi finder,
er, understreger han.
Fosse har kigget på resultaterne af både det,
man kalder 'discoveryforsøgene', som i første
omgang skal identificere interessante varianter,
og 'replikationsforsøgene', som skal vise, om
man får enslydende resultater i en ny gruppe.
– Vi undersøgte hvor mange af de 128 signifikante SNP'er på de 108 loci, som var statistisk
2015 | nr. 03 |
| 19
Videnskab
signifikante i både discoveryforsøgene og i
replikationsforsøgene. Vi fandt kun tre ud af
108 i totaludvalget, som var statistisk signifikante, siger han.
– Det vigtigste for mig er, om der er fundet
empiriske beviser for stærke genetiske associationer til psykiatriske lidelser. Men det kan jeg
ikke se, at der er.
Fosses og Josephs kritik af studiet bliver
udgivet i en artikel i tidsskriftet Psychosis
her i oktober.
Hvor enderne mødes
Når det gælder genetik, vil mange individuelle
træk beviseligt afhænge af DNA. De blå øjne
sidder i genomet. Men for mange træk gælder
det, at generne først udtrykkes, når de rigtige
miljøfaktorer er til stede.
Et forsimplet eksempel: Flamingoen er
egentlig en grå/hvid fugl, men fordi dens føde
indeholder bestemte pigmenter – karotinoider
– skifter fjerdragten til pink. Det er en unik feature. Den nært beslægtede stork skifter fx ikke
farve, selvom den gnasker nok så meget af de
samme pigmenter i sig. Eftersom andre fuglearter ikke kaster sig ud i flamboyante farveskift,
må det være et genetisk træk forbeholdt flamingoen. Men samtidig er det også 100 procent en
miljøfaktor; får flamingoen ingen karotinoider,
forbliver den sit gråhvide alter ego.
Uenigheden drejer sig altså udelukkende om,
hvorvidt psykiske lidelser hører til blandt de træk,
der kræver en prædisposition eller opstår som en
konsekvens af miljøets evne til at ændre den plastiske hjerne. Alligevel kan der skimtes konsensus
mellem fortalere for genernes rolle, og de der
mener, de er uden betydning.
Det er især på grund af en ny videnskabelig
gren, som er vokset frem gennem de seneste år:
epigenetik. Selvom DNA'et er uforanderligt,
er der alligevel en ret stor fleksibilitet i, hvordan
generne "tænder og slukker" for produktionen af
proteiner. Det betyder groft sagt, at de miljøpåvirkninger, vi udsættes for, er med til at aktivere
20 |
| nr. 03 | 2015
forskellige processer i kroppen, og det har også
betydning for, hvordan vores hjerne fungerer.
Aktiviteten af vores gener (ikke selve generne)
påvirkes af det omgivende miljø. Det kan eksempelvis være de hormoner, vi udsættes for, det,
vi spiser, eller traumatiske oplevelser.
Så kan viden om arvemasse, biologiske
processer og ikke-genetiske omstændigheder
så ikke supplere hinanden? Jo, det er indlysende,
mener Werge.
– Når vi bliver klogere på, hvad det er for nogle
biologiske processer, der gør sig gældende, så
kan vi også lettere forstå hvilke miljøpåvirkninger,
der har betydning for hvem, siger han.
Hvis nogle er født tættere på en sygdomsgrænse end andre, og derfor er genetisk
disponeret for bestemte sygdomme, så bliver
livsvilkår netop en meget vigtig faktor.
– Genetik kan hjælpe os med at forstå,
hvilke miljøpåvirkninger der er afgørende for
hvem og på den måde hjælpe os i både forebyggelse og behandling, mener Werge.
Andre interesser spøger
Det synspunkt er Fosse enig i, men ser også en
indbygget fare i at læne sig for meget op ad
biologiske modeller.
– Hvis behandlere ikke mener, at patientens
egen indsats er så væsentlig, fordi det er en biologisk forstyrrelse, så risikerer man at pacificere
patienten med medicin i stedet for at forholde sig
til patientens tanker og følelser, påpeger Fosse.
Både Fosse og Joseph mener også, at det store
fokus på at finde genetiske årsager skygger
for videre forskning inden for forebyggelse og
behandling af de miljøfaktorer, som allerede har
vist sig at have betydning for udvikling af psykotiske lidelser. Faktorer som seksuelle overgreb,
fysiske overgreb, psykisk og fysisk negligering,
overkontrol og stress i svangerskabet.
- Hvis vi skal forstå årsagerne til mentale
lidelser, må vi kigge uden for kroppen.
Det er der, årsagerne ligger, siger Joseph.
Videnskab
Der er magtfulde politiske og økonomiske
interessegrupper, der gerne vil fastholde
blikket på kroppen, fordi samfundet så ikke
behøver at se på de sociale og miljømæssige
årsager, den strukturelle undertrykkelse
og så videre. Det er mere rentabelt at bruge
psykofarmaka end at forbedre folks livsomstændigheder.
– Jay Joseph, privatpraktiserende psykolog og forfatter, USA
For Joseph er det også et spørgsmål om økonomi:
– Der er magtfulde politiske og økonomiske
interessegrupper, der gerne vil fastholde blikket
på kroppen, fordi samfundet så ikke behøver at
se på de sociale og miljømæssige årsager, den
strukturelle undertrykkelse og så videre. Det er
mere rentabelt at bruge psykofarmaka end at
forbedre folks livsomstændigheder. Det retfærdiggør brugen af medicin, når man ser psykiatriske
lidelser som medicinske lidelser, mener Joseph.
Dermed handler diskussionen om genetik
versus miljø ikke blot om forskere, der står
uenige i hvert sit ringhjørne, men også om langt
større strukturelle problematikker i forhold til
prioriteringer i behandlingen, og når midlerne
skal fordeles. |
Gener
Gener består af byggesten – baseparr – som giver
besked om, hvilke proteiner kroppen skal danne.
De fleste gener hos mennesker er næsten identiske, men kigger man nærmere efter, er der alligevel
individuelle varianter, hvor en byggesten (basepar)
i en gensekvens kan være forskellig fra menneske
til menneske. I langt de fleste tilfælde har det ingen
betydning, men gennem de sidste 20 år har genetikere fundet frem til, at bestemte varianter øger
risikoen for at udvikle nogle sygdomme.
Man kalder det stykke DNA, hvor man finder variationer, for SNP (Single Nucleotide Polymorphism).
Selve variationen – det basepar, som kan være
forskellig – kalder man allele.
2015 | nr. 03 |
| 21
Når livet
hænger i en
telefontråd
22 |
| nr. 02 | 2015
Reportage
På Livslinien lægger frivillige
psykologer dagligt øre til
menneskelige tragedier, som
udløses af ensomhed, håbløshed
og psykisk sygdom, og som
oftest fører til tanker om at tage
sit liv. Men nogle gange kan en
meningsfuld samtale eller blot
stilhed til refleksion føre til
håb om livet.
Af Henning Due, journalist
Foto af Marie Hald
D
et første minut kan man let få det indtryk, at Line
Johansen arbejder som kundeservicemedarbejder hos TDC.
Hun sidder på en slidt, blå kontorstol, og på hendes hoved
sidder der et telefon-headset.
Foran hende står der et kontorbord, udstyret med en
bærbar Dell-computer og en tilhørende computermus.
På skrivebordet ligger der en kuglepen, en hvid skriveblok
og en slidt plastikmappe med overskriften ’værktøjsmappe
og vejledningsmappe’.
Line Johansen lytter opmærksomt og svarer med en venlig,
nærmest serviceorienteret stemme, mens hendes ansigt udtrykker en mellemting mellem alvor og smil. En slags professionel
mine, der hverken kan forveksles med det ene eller det andet,
men lander lige midt i mellem.
– Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag? spørger hun, mens
hun kigger koncentreret ned i bordet og venter på svaret
fra den anden ende af telefonrøret.
– Nå? Føler du dig forfulgt?
Efter nogle sekunders tavshed fortsætter hun med
samme rolige tone i stemmen:
– Har du haft selvmordstanker før?
Spørgsmålet gør hverken fra eller til for samtalens karakter,
og stemmen i den anden ende af røret ændrer heller ikke
karakter, hastighed eller tone, da den svarer.
– Hmm. Og har du forsøgt at begå selvmord før?
2015 | nr. 03 |
| 23
Reportage
Med en rutineret bevægelse griber Line Johansen
kuglepennen foran sig og noterer et eller andet
på blokken.
– Men du har ikke forsøgt selvmord i dag?
Klokken er lidt over fem om eftermiddagen,
og Line Johansen er på en eftermiddagsvagt som
frivillig rådgiver hos Livslinien – Danmarks eneste
selvmords- og selvmordsforsøgsforebyggende
organisation. Normalt lever rådgivningen sit eget
anonyme liv. Men det ændrede sig, da regeringen i
begyndelsen af oktober fremlagde sit finanslovsforslag, der sagde, at Livslinien ikke kunne få penge
til at holde åbent om natten.
Forslaget skabte furore i Folketinget, og få dage
efter fremlæggelsen samlede et flertal i Folketinget
sig uden om regeringen og krævede, at Livsliniens
natterådgivning kører videre. Det politiske spil om
rådgivningens skæbne fortsætter i de kommende
finanslovsforhandlinger, men foreløbigt har Livslinien
åbent hver dag fra klokken 11 til klokken syv om
morgenen. Rådgivningen tager cirka 40 opkald
om dagen, og der arbejder omkring 240 frivillige,
der især tæller psykologostuderende med
eksamens-papirer fra både landets universiteter
og Copenhagen Business School (CBS).
Vigtigt at dele
"Opkaldere" er samlebetegnelsen for den brogede
menneskeskare, der dagligt ringer for at snakke om
deres problemer. Samtalerne kan handle om alt fra
akutte selvmordsplaner, angst og paranoia til eksistentielle hjertesmerter eller bare livslang ensomhed.
Nogle gange alt sammen i ét opkald.
Line Johansen kender godt stemmen i den
anden ende af røret. Det er en såkaldt fast opkalder.
Dem er der en del af hos Livslinien.
Det sker, at en rådgiver får den samme person
i røret tre gange på en dag, men det er første gang
i dag, Line Johansen taler med den faste opkalder.
– Hvordan kan det være, du ringer lige i dag,
hvis du har det nogenlunde godt? spørger
Line Johansen.
– For at få ro på dine selvmordstanker?
– Er du bange for tankerne?
– Har du nogen, du kan ringe til, hvis det sker?
– Hvis det virkelig er slemt, skal du ringe til
psykiatrisk skadestue.
Der går nogle sekunder, og samtalen lyder til
at være gået i stå.
– Ja, jeg er her stadigvæk, du, siger Line
Johansen.
– Nå, men det lyder, som om du har fået talt
om det, du havde brug for?
Efter en kort afsked slukker hun for samtalen.
I dag er Line Johansen ikke bekymret for
gengangeren.
– Han er ikke i højrisiko, men han havde åbenbart
bare brug for at snakke lidt. Han har stort forfølgelsesvanvid, og det gør ham ensom, og det er en
risikofaktor. Det gør ham til selvmordskandidat,
siger hun og sætter et kryds på et hvidt stykke papir
med overskriften ’statistikskema’, som alle medarbejdere udfylder, når de har afsluttet en samtale.
Vi forlader den aflukkede glasboks og går tilbage
til Livsliniens fælleslokale, der mest af alt minder
om et venteværelse hos lægen.
Han er ikke i højrisiko,
men han havde åbenbart bare brug
for at snakke lidt. Han har stort
forfølgelsesvanvid, og det gør ham
ensom, og det er en risikofaktor.
– Line Johansen, rådgiver hos Livslinien
24 |
| nr. 03 | 2015
Reportage
På bordet står der en pakke Bastogne-kiks, en
halvtom skål med frugt i og en kande lunkent vand.
Her mødes rådgiverne, mens de venter på et
nyt opkald. Men de mødes også for at dele
deres oplevelser.
– Det er en afgørende del af arbejdet, fortæller
Nora Tuormaa.
Hun har ligesom Line Johansen arbejdet
som frivillig hos Livslinien siden foråret,
er psykologistuderende på Københavns
Universitet og 22 år.
– Vi bruger ikke en spørgemanual. Her lærer
vi i en akkumuleret erfaringsproces, hvor vi hele
tiden taler med hinanden og sparrer med hinanden
og udvikler os via hinandens erfaring, fortæller
Nora Tuormaa.
Gammel nok?
I fælleslokalet tales der om alt. Lige fra grænseoverskridende, seksualiserende opkald, hvor opkalderen arbejder sig hen mod en orgasme, mens akten
efterhånden går op for rådgiveren. Til dagens største
succesoplevelser eller følelsen, man får i som rådgiver, hvis en opkalder erklærer at gå i gang med
at begå selvmord og derefter smækker røret
på, inden man når at få adressen og ringe til politiet.
Men der er også ting, man ikke gør rundt om
bordet. Man griner for eksempel aldrig ad en
opkalder.
– Vi gør ikke grin med dem. Jeg siger ikke noget
til mine kolleger, som jeg ikke ville sige til opkalderen. Hvis en person fx fortæller mig, at han eller hun
tror, at der altid kravler kakerlakker rundt i væggen
i soveværelset, kan jeg godt forstå, at det ikke må
være sjovt, og det er der ingen grund til at lave
grin med, siger Nora Tuormaa.
På hver eneste vagt får rådgiverne den slags små
glimt ind i afkrogene af menneskets sind og natur.
– Fx er det meget specielt at være vidne til, at en
opkalder på den ene side fortæller, at man er ved at
begå selvmord med piller, men samtidig ikke vil lade
en ambulance komme og hente sig af frygt for, hvad
naboerne vil tænke. Jeg har flere gange måttet
bestille en taxi til opkaldere, som skulle en tur på
psykiatrisk skadestue, siger Nora Tuormaa.
Både hun og Line Johansen er har prøvet at blive
konfronteret med deres alder af opkaldere, som ikke
mener, de har nok livserfaring til at rådgive andre
mennesker.
– Mange spørger, hvor gammel jeg er, og jeg
fortæller det, hvis jeg kan mærke, at det forhindrer
samtalens udvikling, siger Line Johansen.
Men Nora Tuormaa udleverer af principielle
årsager ikke den oplysning.
– Jeg mener, det er irrelevant for samtalen.
Som regel kan det være noget med en facade eller
et forsvar, der lige skal prøves af.
Begge mener, at faglighed er vigtigere end
livserfaring. Også selvom de ikke har personlige
oplevelser med skilsmisse eller sorg efter en
afdød ægtefælle.
Hos Livslinien handler jobbet først og fremmest
om at lytte og anerkende.
– Formelt set skal vi udforske, udrede og risikovurdere – altså vurdere, hvor stor risiko der er for,
at personen begår selvmord. Vi skal undersøge,
hvilken problematik, opkaldet drejer sig om,
siger Line Johansen.
Men andre, mindre formaliserede værktøjer,
er mindst lige så vigtige.
– Nogle gange er stilhed et bedre værktøj
end spørgsmål, siger Line Johansen.
2015 | nr. 03 |
| 25
Reportage
– Under vores samtaler er der ingen pinlige
pauser. De findes ikke. En del opkaldere er stille
i starten. Måske fordi det er svært for dem at tale om
selvmordstanker, hvis det er første gang, de ringer,
eller fordi de er på medicin, siger hun.
Nogle opkaldere siger ikke noget, fordi de er
meget angste. Andre kan have brug for tænkepauser,
hvis samtalen med rådgiveren dykker dybt og
kræver refleksion hos opkalderen.
Endemålet er at få indsamlet så megen viden
om opkalder, at rådgiveren kan foretage en
såkaldt risikovurdering af personen i den anden
ende af telefonrøret og rådgive bedst muligt
ud fra oplysningerne.
De akutte
Derfor starter en samtale typisk med, at rådgiveren
spørger, om opkalderen har selvmordstanker, har
en plan for selvmord, har sat et tidspunkt for selvmordet, fundet et sted og en metode eller har
skrevet et afskedsbrev.
– Hvis vi kan sætte et kryds i "ja" ud for alle de
spørgsmål, så har vi en akutplan. Der gælder det
om at få fat i alarmcentralen, der skal sende hjælp
ud til opkalder, forklarer Line Johansen.
Den slags opkald kalder Livslinien for akutopkald.
– Vi har en klokke, som vi trykker på under samtalen, hvis det viser sig at være et akutopkald. Hvis det
er muligt, hjælper en af de andre rådgivere typisk
med at ringe til alarmcentralen og tage vigtige noter
undervejs i samtalen. Opkalder skal opgive sit navn
og adresse til os i den slags situationer, og hvis
personen ikke vil det, kan vi være nødt til at afbryde
opkaldet. fx hvis personen siger, at han eller hun nu
vil gå i gang med sit selvmord. Det kan vi sige,
at vi ikke vil være vidne til, siger Line Johansen.
Den slags ’liv- eller død’-dilemmaer udsættes
de frivillige rådgivere hos Livslinien dagligt for.
– Jeg har oplevet, at en opkalder ikke ønskede
at få sendt hjælp ud, men alligevel kom til at røbe
sin adresse. Hvad gør man så?, spørger hun.
– Jeg har også været i en situation, hvor jeg
besluttede mig for at ringe til 112, selvom opkalder
ikke ønskede det. Jeg ville ikke kunne være gået
hjem og sove bagefter om aftenen, hvis jeg ikke
havde handlet, siger Nora Tuormaa.
Begge understreger, at de ikke træffer den slags
afgørende beslutninger baseret på skøn.
– Det er en faglig vurdering, vi anlægger, siger
26 |
| nr. 03 | 2015
Nora Tuormaa.
Selvom selvmord og selvmordsforsøg ifølge
Livsliniens officielle etiske guidelines "ikke må fremstilles på en måde, så det fremstår som en løsning",
har Nora Tuormaa forståelse for, at en opkalder kan
være helt derude, hvor selvmord virker som den
eneste løsning.
– Men typisk oplever jeg, at opkaldernes selvmordstanker er meget ambivalente og både afspejler
et "for" og "imod", siger hun.
Ofte er det snarere et ønske om forandring end
om at dø, der kendetegner opkaldene, oplever
Nora Tuormaa.
Og selv når der ikke synes at være andre udveje,
er der altid tid, mener hun.
– Selve tilstanden, hvor alting opleves som 100
procent håbløst, kan ændre sig for alle, siger hun.
Line Johansen ser mere kategorisk på
spørgsmålet.
– Uanset hvor meget jeg kan forstå selvmordet
som en udvej, er der langt fra at anerkende, at det
kan være en udvej, til at se det som den eneste
udvej, siger hun.
Alligevel kommer hun også i tvivl en gang i
mellem.
– Min holdning til selvmord udfordres hele tiden
af opkalderne, og nogle gange skal jeg virkelig
tvinge mig selv og opkalder til at forsøge at tænke
i nye baner, fordi empatien for personens situation
bliver så tyngende, at selvmordsovervejelser kan
være på grænsen til at blive accepteret, siger
Line Johansen.
Tæt på
Selvmordsforsøgene er ikke det eneste, der
udfordrer rådgivernes faglighed.
– Det kan være svært at tale med unge mennesker, der lider af psykiske lidelser, og som har det
rigtig skidt, men som ikke får den hjælp, de har brug
for. Purunge mennesker, som bliver udskrevet fra
sygehusene uden at være raske, og hvor man tænker,
at de har et langt liv foran sig, siger Nora Tuormaa.
Line Johansen nikker.
– Det er helt klart sværest, når man taler med
en opkalder, hvor der er mange fællestræk med
ens eget liv. Hvor man tænker, at det kunne have
været mig, siger hun.
– Som rådgiver kan det også være svært at
mærke, at man ikke kan gøre en forskel. Måske fordi
Det kan være svært at tale med unge mennesker,
der lider af psykiske lidelser, og som har det rigtig
skidt, men som ikke får den hjælp, de har brug for.
Purunge mennesker, som bliver udskrevet fra sygehusene uden at være raske, og hvor man tænker,
at de har et langt liv foran sig.
– Nora Tuormaa, rådgiver hos Livslinien
2015 | nr. 03 |
| 27
Reportage
opkalderen har levet isoleret med sygdom så længe,
at mønstret er meget svært at bryde.
Klokken er tæt på halv syv om aftenen, og Nora
Tuormaa er i fuld gang med dagens anden samtale.
Hun har indtaget vindueskarmen og sidder
og kigger ud af vinduet, mens hun taler.
Hun ligner og lyder som en, der taler med en gammel
veninde, og på sin vis er det ikke helt forkert.
– Du har bare en kæmpe håbløshed? Det kan jeg
virkelig godt forstå med de erfaringer, du har.
– Er det sådan, at du har selvmordstanker lige nu?
– Har du en plan for, hvordan du har tænkt at
gøre det?
– Så du har en metode, men ingen dato?
– Hvad er det, der holder dig i live lige nu?
– Er der andre årsager til, at du ikke har sat dato
på dit selvmord?
– Det lyder, som du mest af alt har brug for forandring i dit liv.
En svag lyd af mågers skræppen trænger ind
gennem ruderne i den stille glasboks. Nora Tuormaa
sætter sig tilbage på kontorstolen og tilfører et par
nye kruseduller på en tegning, der ligner et hjerte.
– Så du har mange forsøg bag dig?
– Hvornår var dit sidste forsøg?
– Fik du hjælp bagefter?
Har psykiatrien hjulpet dig?
– Det er godt nok forfærdeligt.
Pludselig kigger hun op med et distraheret blik.
En kollega kommer småløbende ind i glasboksen
til en anden rådgiver. Det er et akutopkald.
Nora Tuormaa vender tilbage til samtalen.
– Ja, ja, at livet gør så ondt.
– Lige nu er der måske ikke så meget håb, men
forhåbentlig kommer der en bedre dag.
– Det lyder simpelthen så hårdt. Det lyder som
en helt forfærdelig situation at være i.
– Det er flot, at du kæmper den kamp, synes jeg.
– Jeg bekymrer mig rigtig meget for dig.
Empati og ansvar
Da Nora Tuormaa har lagt røret på, tager hun
kuglepennen og sætter kryds i ’høj risikovurdering’
på skemaet foran sig.
– Jeg tror, hun har behov for at blive rummet i sin
smerte. Hun er meget ensom, siger Norma Tuormaa.
Det er tredje gang, hun taler med gengangeren.
28 |
| nr. 03 | 2015
– Det var rigtig hårdt i dag, fordi der er så lidt håb.
Jeg er oprigtigt bekymret for hende. Det er hårdt,
når der ikke er en udvikling i samtalen, siger hun.
– Hun oplever, at hun har prøvet alt, og derfor
har hun ikke brug for at få gode råd. Jeg har stor
forståelse for, at hun ser det hele som håbløst. Sådan
er livet nogle gange.
Selvom hun efterhånden har lært flere gengangere
at kende, vil hun ikke gå så langt, at hun føler et ansvar
for personerne i den anden ende af telefonrøret.
– Der er forskel på at føle empati og på at føle
Reportage
ansvar. Vi kan ikke tage ansvar for det, de gør,
men vi kan gøre vores bedste for at hjælpe dem,
siger Nora Tuormaa.
Hun svarer hverken ja eller nej til spørgsmålet
om, hun ville føle sig som en fiasko, hvis en genganger lykkes med at begå selvmord.
– Det er en farlig tankegang at bevæge sig ud i.
Jeg tror ikke på, at vi kan gøre det værre for folk,
end de har det i forvejen. Man skal sænke sit ambitionsniveau med den type, der har det sværest.
Forhåbentlig kan vores samtale lette lidt hos personen og give deres dag en lidt bedre følelse.
Line Johansen fletter sig ind i samtalen rundt
om bordet i fælleslokalet.
– Formelt set er det opkalders ansvar at bidrage
til, at der kommer noget ud af samtalen. Dels fordi
det ikke er etisk forsvarligt, at vi skal bestemme,
hvad samtalen skal handle om, men også fordi vores
ansvar handler om at levere kvalitet til samtalerne.
Det betyder at være nærværende, at lytte, at kunne
rumme. Det betyder også, at vi som udgangspunkt
aldrig møder stressede op og lige løber ind og tager
en telefon, siger Line Johansen.
Men ingen regel uden undtagelser. Som det er
tilfældet på alle andre arbejdspladser, er der også
gode og dårlige dage på Livslinien.
Den værste står endnu skærende i Line
Johansens hukommelse. Den glemmer hun
formentlig aldrig.
– Jeg fik et akutopkald, der ikke gik, som man
gerne ville have, at det går. Altså hvor ambulancefolkene når at møde opkalder, mens man har opkalder i røret, og hvor opkalder overgiver røret til
ambulancefolkene, der taler til dig, så du ved,
at mødet har fundet sted, og at ambulancefolkene
tager opkalder med sig. I mit tilfælde nåede hjælpen
frem til togstationen, hvor personen befandt sig,
men de kunne ikke finde opkalder, og pludselig
lagde opkalder på.
Line Johansen har selv en mulig forklaring på,
hvad der gik galt.
– Vi skal være ærlige over for opkalder, og
i min situation troede opkalderen, at der kom en
ambulance og hjalp, men det var ikke muligt,
og jeg måtte forklare, at der i stedet kom en politibil.
Da jeg fortalte det, troede opkalder ikke på, at politibilen ville køre hende på psykiatrisk skadestue,
fortæller Line Johansen.
Hun fandt aldrig ud af, om opkalderen hoppede
ud foran et tog.
– Men politiet vendte aldrig tilbage, så jeg går
ud fra, at personen ikke begik selvmord. I hvert fald
ikke på den måde, siger Line Johansen.
I den slags situationer, hvor en frivillig rådgiver
har haft et akutopkald eller noterer, at en samtale er
gået dårligt, får medarbejderen et opkald dagen
efter fra en af lederne. Det er procedure på
Livslinien.
At være parat
Klokken er blevet lidt over syv om aftenen, og
telefonlinjen klimprer uafbrudt i fælleslokalet
på Livslinien.
Ingen af rådgiverne i lokalet tager opkald, og
selvom situationen virker stressende, ser de upåvirkede ud.
– Det er afgørende, at vi er mentalt parate, før vi
tager et opkald, siger Line Johansen, da magasinet P
spørger, hvorfor de ikke tager opkaldene.
For nylig prøvede Nora Tuormaa, hvad der kan
ske, hvis man som rådgiver ikke er parat.
– Jeg var midt i en stresset eksamensperiode,
og fordi telefonerne kimede, tog jeg et opkald,
som jeg ikke skulle have taget, husker hun.
– Der følte jeg mig meget udfordret, fordi jeg ikke
fik sat en ramme for samtalens forløb fra starten af.
Opkalderen var stærkt påvirket af medicin, og det
var svært at skabe mening med samtalen og få
den afsluttet.
I den slags situationer kan det blive ubehageligt
for begge parter, og man kan føle sig lidt som
et gidsel som rådgiver, forklarer Nora Tuormaa.
Men den slags oplevelser hører til undtagelsen,
og de fleste dage er gode dage, når man arbejder
som rådgiver på Livslinien, siger hun.
– Forleden havde jeg en hel vagt med gode
samtaler, hvor vi fik talt om relevante ting, stillet
gode spørgsmål og fik reflekteret og lagt en handlingsplan. Jeg aftalte fx med en opkalder, at
personen ville prøve at gribe en samtale med sine
forældre an på en bestemt måde, der kunne løse
deres problem. Det var en fed følelse. |
2015 | nr. 03 |
| 29
Videnskab
Ny forskning
Af Dion Sommer,
professor i psykologi, Aarhus Universitet
Spædbarnet og moderstress i graviditeten
Fødselsdepression
hos mødre
Eksperimentelle studier af dyreungers problemer
med rumlig orientering samt begrænsede færdigheder i opmærksomhed kan forudsiges ved
moderens udsættelse for stressende livsbegivenheder i graviditeten. Men eksisterer denne
sammenhæng også hos mennesker? Denne problematik er nu blevet undersøgt.
Undersøgelsen fulgte 236 moder-barn par fra
anden trimester i graviditeten indtil fire år efter
fødslen. Både moder-interviews, uafhængige
observationer samt vurderinger af børnenes
rumlige orientering og opmærksomheds-færdigheder blev anvendt.
Resultaterne viser, at børn til mødre, som har
været udsat for stressende livsbegivenheder i
graviditeten, har problemer med arbejdshukommelsen vedr. rumlig orientering (fx besvær med at
kunne finde en genstand skjult under forskellige
bokse). Børnene har også ikke-alderssvarende
begrænsninger i deres opmærksomhed (fx besvær
med at skifte fokus fra et objekt til et andet og at
fastholde opmærksomheden). Kvaliteten af mødrenes omsorg, viser undersøgelsen, kan dog
moderere denne sammenhæng. Dette indikerer,
at moderomsorg kan fungere som en buffer over
for hendes stress i graviditeten.
Forskerne trækker selv nogle kort- og langsigtede praktiske konsekvenser af deres studie:
At graviditets- og fødselsintervention bør være
opmærksom på at afhjælpe moder-stress, samt
fokusere på kvaliteten af moderens omsorg.
Anden forskning viser, at børn, som har problemer med opmærksomhed og rumlig forståelse,
senere klarer sig relativt dårligt i skolen. Derfor
vil tidlig vellykket intervention også være
betydningsfuld på længere sigt.
At få barn opfattes generelt som en glædelig
begivenhed, hvor det også forventes, at moderen
drager omsorg for sit barn. Hvad der som oftest
også sker. Men sådan går det desværre ikke altid.
Fødselsdepression hos nye mødre forekommer
ikke sjældent og kan skabe store problemer,
ikke kun for den depressive, men også for spædbarnets udvikling og hele familien. Vi har længe
vidst, at psykosociale faktorer spiller en stor rolle
for fødselsdepression, men hvilke biologiske
forhold spiller ind? Og hvilket samspil er der
mellem psykosociale faktorer og biologiske?
Dette har et review af mange undersøgelser
nu forsøgt at besvare.
Man foretog en systematisk gennemgang af
forskning, publiceret mellem 2000 og 2013, hvor
214 publikationer baseret på 151.651 mødre blev
udvalgt. Af analysen fremgik det, at den 'biologiske' og psykosociale forskning på området stort
set er delt i to lejre, hvor integrative studier er
sjældne.
Hvad angår den biologiske forskning, var
de vigtigste risikofaktorer for at få en fødselsdepression relateret til dysregulering i HPA-aksen
(hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen, som er
involveret i reguleringen af stress) samt visse
genetiske sårbarheder. Blandt de psykosociale
risikofaktorer var den største sandsynlighed for
fødselsdepression relateret til negative livsbegivenheder, et problematisk forhold til partneren
samt mindre støtte fra mormor.
Med andre ord er biologiske faktorer involveret
i risikoen for at få en fødselsdepression. Psykosociale forhold spiller dog også en vigtig rolle. Men
fordi undersøgelserne er opdelt efter det klassiske
'enten-eller' paradigme, ikke er integrerede, samt
kun påpeger 'sandsynligheder', står nogle uløste
spørgsmål tilbage til fremtidens forskning i, hvad
der tilsammen skaber en fødselsdepression.
Kilde Plamondon, A., Akbari, E. et al. (2015). “Spatial Working Memory
and Attention Skills are Predicted by Maternal Stress During Pregnancy."
Early Human Development, 91, pp. 23-29.
Kilde Yim, I.S., Stableton, L.R., et al. (2015). “Biological and Psychosocial
Predictors of Postpartum Depression: Systematic Review and Call for
Integration." Annual Review of Clinical Psychology, Vol. 11, pp. 99-137
30 |
| nr. 03 | 2015
Videnskab
"Blikfang": Sælger sex og
vold i medier og reklamer?
Effekter af læringens
langtidsholdbarhed
Vi kender nok alle billedet af den lækre og erotiserede kvinde i reklamer. I medieverdenen hersker
sandsynligvis den opfattelse, at et brand, som
garneres med seksuelle eller voldelige overtoner,
sælger bedre, eksempelvis til unge mænd. Det kan
være forklaringen på den stigende seksualisering,
oftest af kvinder, i mediebilledet. Brands kombineret med vold kan fx ses i forbindelse med
voldelige internetspil. Så reklamer for brands
optræder ikke kun i aviser og magasiner, men
når langt videre ud til den potentielle forbruger,
endog globalt, gennem en række tv-kanaler
og på internettet. Men er der evidens for, at sex
og vold sælger?
En ny stor metaanalyse har nu klart kunnet
besvare dette spørgsmål på baggrund af systematiske analyser af 53 eksperimenter med i alt
8.489 deltagere.
Analyserne fandt dette: Et brand, som optræder sammen med vold og sex som blikfang,
huskes mindre, vurderes mere negativt og købes
sjældnere end en reklame uden. Jo mere indholdet af sex og vold er intensiveret i reklamen, jo
mindre huskes brandet, og desto mere negativ
bliver reklamen vurderet. Man er desuden langt
mindre tilbøjelig til at købe varen sammenlignet med en ikke-seksualiseret vare.
Hvorfor husker vi ikke så godt en vare, når den
kobles sammen med sex og vold, samt, når man
husker dele af den, vurderer den mere negativt?
"Blikfang" er her det rette ord: Ifølge Lull og Bushman er mennesket tilbøjeligt til spontant at rette
opmærksomheden mod følelsesmæssigt stimulerende signaler på bekostning af andre. Sagt med
andre ord, så stjæler sex/vold-delen af reklamen
billedet, og vi overser, hvad der står om selve brandet. At sex- og voldreklamen blev vurderet mere
negativt kan muligvis forklares ved en social
flovhed over at blive 'grebet i' at være mere interesseret i sex-og volddelen end i selve varen.
Test af små børn i daginstitution og skolebørn
griber om sig. Fortalere for det mener, at for at vi
kan vide, hvad børn har lært, er vi nødt til at teste
det. Centralt i synspunktet er også, at for at 'bygge
viden op' skal det, børn og elever lærer her og nu,
have en længerevarende effekt, og jo tidligere,
man begynder i barndommen, desto bedre.
En test i skolen kan handle om læring af ret
simple facts fx "Første verdenskrig begyndte i
1914 og endte i 1918". Dvs. man skal ikke bruge
yderligere viden for at huske det. Læring af simple
facts er til en vis grad stadigvæk nødvendig, men
vi er for længst ovre "kongerække"-repetition i
dagens undervisning. Det handler derimod om,
at kompleks læringsmateriale er det mest almindelige i dagens skole. Dvs. hvor det handler om
ret kompleks viden om mange elementer for at
kunne svare på et emne, fx "Forklar hvilke vigtige
forhold i Europa, der var med til at udløse første
verdenskrig". International forskning har faktisk
i adskillige år beskæftiget sig med dette centrale
spørgsmål: Kan vi se en langtidseffekt af testning
af hhv. simpel og kompleks læring? Et systematisk review af denne forskning foreligger nu.
Gog og Sweller fandt følgende: Simpel faktuel
viden kan (ikke overraskende) huskes i lang tid,
da mange gentagelser (som fx remser) sørger for
at sikre langtidsholdbarheden. Men hundrede år
gammel forskning fandt allerede dengang, at
testeffekten af erindret viden om det, man havde
lært, dalede for helt at forsvinde jo mere komplekst læringsmaterialet blev. Og jo længere tid,
der gik fra her-og-nu læringen til testningen,
desto mere fadede testeffekten ud. Denne sikre
evidens er helt blevet glemt i dagens optagethed
af PISA-testning. Her handler adskillige spørgsmål jo netop om at teste omfanget af kompleks
viden hos eleverne. Men for at lette på denne
glemsel henviser reviewet også til ny forskning,
som kommer til helt det samme resultat.
Kilde Lull, R.B. & Bushman, B.D. (2015). “Does Sex and Violence Sell?
A Meta-Analytic Review of the Effects of Sexual and Violent Media and Ad
Content on Memory, Attitudes, and Buying Intentions." Psychological
Bulletin, Vol. 141, No. 5, pp. 1022-1048.
Kilde Gog, T. & Sweller, J. (2015). “Not New, but Nearly Forgotten: The Testing
Effect Decreases or Even Disappears as the Complexity of Learning Materials
Increases". Educ Psychol Rev, 27, pp. 247-264.
2015 | nr. 03 |
| 31
Jeg lytter til barske historier fra borgere om ydmygelser og
krænkelser fra professionelle, og jeg fortæller dem videre.
Krænkelser handler ikke om onde intentioner, men om meget
andet – som afmagt, besparelser og manglende faglighed.
32 |
| nr. 03 | 2015
Vi er nødt
til at tale om
forråelse
Af Dorthe Birkmose, psykolog
S
om nyuddannet psykolog hørte jeg professionelle tale
nedsættende til og om de mennesker, som havde brug
for hjælp. Jeg lyttede til "sjove" historier, hvor andre
blev latterliggjort og grint af – og jeg grinte med. Jeg var med
til at beslutte, at professionelle skulle forlade forpinte mennesker, der udviste udadreagerende adfærd. Jeg så professionelle
gå lige forbi mennesker, der prøvede at komme i kontakt, og jeg
hørte professionelle hæve stemmen og skælde ud. Jeg mødte
professionelle, der havde aftalt, at folk havde godt af at lære at
vente. Jeg talte med professionelle, der styrede børn med
belønnings- og straffesystemer. Jeg mødte endda professionelle, der låste plejekrævende beboere inde for at kunne
holde uforstyrrede pauser.
Sidenhen har jeg som selvstændig psykolog undervist og
superviseret personale på utallige arbejdspladser i hele landet.
På et tidspunkt syntes jeg, at jeg havde oplevet så meget,
at jeg blev nødt til at lave en samlet fortælling om, hvad der
også sker – udover alt det gode og ordentlige arbejde. Min bog
Når gode mennesker handler ondt er en øjenvidneberetning
om det tabubelagte paradoks, at professionelle, der er ansat
til at gøre godt, alligevel kan gøre andre ondt.
Forråelse er et gammelt dansk begreb for den udviklingsproces, hvor man gradvist bliver mere og mere rå og brutal i sin
måde at tænke og handle på. Forråelsen dukker op, når man
ikke kan gennemskue situationen; når man ikke kan forstå eller
rumme andre; når man prøver at beskytte nogle mod andre;
når man er bekymret for øget arbejdspres, og når man ikke kan
komme i tanke om andre handlemuligheder. Afvisninger, hånlighed, følelseskulde, trusler og ignoreringer kan komme til at virke
som logiske reaktioner – også for professionelle, der ved bedre.
For at kunne undgå at erkende, hvad man har gjort mod
andre, bliver man nødt til at legitimere sin forråelse ved at lave
en fortælling om, at det var nødvendigt, helt på sin plads eller
måske endda godt. Forsvarsmekanismer som bagatellisering,
benægtelse, idyllisering og omnipotens kan effektivt skjule
for én selv, hvad man gør mod andre mennesker, og hvor
ondt det gør på dem.
Alle har prøvet forskellige konstellationer af at tænke og
handle mere primitivt, end man normalt ville; at glemme at
tænke på, hvad man egentlig gjorde mod andre; at være et
stiltiende vidne til andres forråede handlinger eller at være
så bekymret for eksklusion, at man ikke tør sige gruppen
2015 | nr. 03 |
| 33
Fagessay
eller ledelsen imod. Man bliver bange, når man skal beskæftige
sig med risikoen for forråelse. Trangen til fortrængning og tabuisering kan være overvældende; men det er noget ganske andet,
end, at man ikke skulle kende forråelsen fra egen praksis.
Afmagten opstår når hjælpen ikke er tilstrækkelig, når man
ikke forstår hinanden, og når problemerne ikke kan løses.
Afmagten kan også skyldes kollegiale samarbejdsvanskeligheder, manglende faglig ledelse eller råheden i dansk politik.
Afmagtsfølelserne skal på en eller anden måde dæmpes, for
at man kan mestre arbejdslivet. Når man tager magt på en
forrået måde, dæmper det afmagten ganske effektivt.
I afmægtige grupper vil de mistroiske tanker hyppigt dominere. Mistroen kan rettes mod gruppens egne medlemmer,
hvor man holder øje med hinanden og finder fejl. Kulturen kan
præges af A- og B-hold, hvor det bliver ærefuldt at "kunne klare"
borgerne på "grænsesættende vis" og tilsvarende skamfuldt at
være "blød", "sød" og hjælpsom. Mistroen kan også rettes mod
andre i mistroiske fortællinger om "adfærdsvanskelige" børn,
der skal kues til lydighed; "besværlige" pårørende, hvor kontakten skal reduceres til et minimum, samt borgere, der "spiller
syge" og bare er "ude på at få opmærksomhed". Når mistroen
vinder indpas, stiger risikoen for såvel psykisk slitage som
krænkelser af andre.
At handle ondt betyder, at man handler på en måde, som gør
ondt på et andet menneske. Det gør fysisk ondt, hvis man bliver
slået, fastholdt eller skubbet. Og det gør psykisk ondt, hvis man
bliver latterliggjort, udelukket fra fællesskabet, nedgjort eller
ignoreret. Men at man handler ondt betyder ikke, at man er et
ondt menneske. Interessant nok vækker det hyppigt den mest
intense debat ved mine foredrag, når jeg påstår, at der ikke
findes mennesker med ondskabsfulde intentioner om at krænke
34 |
| nr. 03 | 2015
andre. Men jeg møder hverken onde eller gode mennesker.
Jeg møder kun mennesker. Jeg møder professionelle med
gode intentioner, hvor idealerne om den gode indsats fører til
krænkelser. Den idealistiske ondskab er, når man tror, at man
ved, hvad der er godt for andre, og at målet derfor helliger
midlet. Man kan komme til at give sig selv lov til at skælde
ud, manipulere og tvinge, når man "ved bedst". Mange
krænkelser af børn og voksne sker fx i konsekvenspædagogikkens hellige navn.
Jeg møder professionelle med intentioner om at passe
på sig selv. Det kan blive vigtigst at leve op til effektivitetskravene, virke dygtig, komme nemmest gennem dagen ved at
være ligeglad, undgå fyring, følge loven, gøre karriere eller
blot forsøge at følge de fælles beslutninger fra personalemødet.
Egoistisk ondskab handler om at passe på sig selv. Men det
er stadig ikke, fordi man har onde intentioner.
Jeg møder professionelle helt uden intentioner. Man har
ikke tænkt, når man smågrinende udveksler nedsættende
anekdoter om de pårørende; gør som de andre eller gør,
som der bliver sagt. Tankeløs ondskab er den mest almindelige
årsag til krænkelser.
Den eneste faggruppe, der er vant til at drøfte ondskab,
er præsterne; men psykologien har også noget at bidrage med.
Filosof Hannah Arendt og psykolog Stanley Milgram kickstartede ondskabens psykologi i 1960érne. Hannah Arendts
observationer af retssagen mod Adolf Eichmann dannede skole
for feltstudierne af ondskab under krige, ved tortur og i fangelejre. Stanley Milgrams lydighedseksperimenter dannede skole
for, at fundene fra feltstudierne blev efterprøvet i laboratoriet.
En samlet konklusion fra ondskabens psykologi er i dag,
at forklaringerne på onde handlinger ikke kan findes i
personlighedspsykologien, men i socialpsykologien.
Men hvorfor beskæftige sig med ondskabens psykologi?
Jeg bliver rasende og ked af det, når mennesker krænkes af
professionelle. Og jeg frustreres over, at forråelsesrisikoen
stadig er et tabu. Som psykolog bruger jeg min faglige platform
til at fortælle, at forråelsen findes. Jeg lytter til barske historier
om ydmygelser og krænkelser, og jeg fortæller dem videre.
Der vil blive ved med at opstå afmagtssituationer, hvor professionelle reagerer menneskeligt og forståeligt – men forrået.
De enkelte forråede reaktioner, der opstår her og nu, er jeg ikke
bekymret for. Jeg møder stor forståelse blandt borgere og
pårørende for, at professionelle ind imellem reagerer afmægtigt
i en svær situation. Jeg bekymrer mig derimod for, når forråede
handlinger legitimeres i grupperne og derfor bliver systematiske
og massive. Det er farligt for alle parter. Der skal gøres noget
– og væsentligt mere end kun at beskrive og forklare de onde
handlinger. Der er aktuelt tre problemer, der skal løses for
at dæmme op for forråelsen.
Fagessay
Vi mister muligheden for at tænke nuanceret,
hvis problemer gøres til udfordringer,
begrænsninger til muligheder, vanskeligheder
til ressourcer, forringelser til innovationsmuligheder og manglende ledelse til selvledelse.
Første problem er besparelser og forringelser. Lige nu spares
der kraftigt på alle velfærdsområder. Psykiatrien, ældreområdet
og sygehusene, som allerede har oplevet årtier med besparelser, forringes yderligere. De socialt udsatte og integrationsområdet, som altid har fået mindst, kan ikke gøre sig forhåbninger om bedre kår. Og hidtil beskyttede områder som folkeskolen og handicapområdet begynder også at mærke besparelserne. Færre ressourcer er dog ikke en direkte årsag til forråelse.
Jeg har mødt ordentlighed og faglighed på steder med ganske
få ressourcer, og jeg har mødt brutal forråelse på steder med
alt for mange ressourcer.
Forringelserne er desværre ofte større end besparelserne,
idet der spares på personale med borgerkontakt og på den
faglige ledelse, mens der samtidig ansættes flere konsulenter
og ledere, der udelukkende producerer papirer, kontrol og
møder. På den måde skabes en papirvirkelighed – fuld af inklusion, trivsel, faglig udvikling, rehabilitering og mere kvalitet til
færre penge – som desværre står i skærende kontrast til en
virkelighed, hvor mennesker med brug for professionel hjælp
i stigende grad oplever eksklusion, mistrivsel, manglende
faglighed, opbevaring og forråelse. Jeg ser, at alibismen er
stigende, og at den faglige ledelse er tilsvarende vigende.
Så længe den udvikling står på, vil forråelsen tage til.
Andet problem er det positive nysprog. De fleste vil nikke
genkendende til, at der hersker en trend om at tænke positivt.
Men positivt sprogbrug kan være lige så farligt som negativt
sprogbrug. En moderne klassiker er synonym-tricket, hvor man
proklamerer, at "nu har vi ikke længere problemer – vi har kun
udfordringer". De to begreber er vidt forskellige. Et problem er
et udtryk for en vanskelig situation, hvor der umiddelbart ikke er
nogen løsning. En udfordring er derimod et udtryk for en vanskelig situation, hvor man skal yde noget ekstra, og hvor man
godt ved, hvad der skal ydes. Så der er faktisk ikke er tale om
synonymer, men om to begreber, der udtrykker hver deres del
af virkeligheden. Synonymtricket kan fjerne begreber fra vores
samtaler, hvilket gør det svært at tale rigtigt sammen. Og vi
mister muligheden for at tænke nuanceret, hvis problemer
gøres til udfordringer, begrænsninger til muligheder, vanskeligheder til ressourcer, forringelser til innovationsmuligheder og
manglende ledelse til selvledelse.
Et andet narrativt trick er skævvridningen af fagbegreber,
hvor der med små sproglige justeringer sker et afgørende skred
i betydningen. Rehabiliteringsbegrebet skævvrides i øjeblikket
fra at handle om det meningsfulde og selvstændige liv til i stedet
at handle om det selvhjulpne liv. Selvstændighed er evnen til at
kunne tænke selv og at sige nej til dét, som andre pådutter én.
Selvstændighed har intet at gøre med selvhjulpenhed, men der
kan være en økonomisk interesse i at få flere selvhjulpne borgere. Når "klar-dig-selv"-tænkningen luskes ind i rehabiliteringsbegrebet, så bliver faglig kritik og protest umuliggjort. Ingen
kan jo være imod rehabilitering – eller inklusion, recovery
og robusthed.
Tredje problem er manglende faglighed. I Danmark har vi en
lang trist tradition for at overlade det sværeste arbejde med
de mest forpinte mennesker til professionelle med den korteste
– eller ingen – uddannelse. Det bliver ikke bedre i disse år,
hvor afspecialiseringen er kraftig; hvor medicinering hyppigere
kommer til at stå alene; hvor tværfagligheden nedprioriteres;
hvor kurser og supervision spares væk og hvor de rå pædagogikker hyldes som gode.
Faglighed er det eneste reelle værn mod forråelse. I stedet
for at dæmpe afmagtsfølelserne med forrået magt kan vi tage
faglig magt over situationerne. Faglig magt er kendetegnet
ved at forstå, rumme og være en reel hjælp for andre. Jeg tager
derfor skarpt afstand fra de rå, konsekvenspædagogiske og
styrende fagligheder. Den faglighed, som jeg anbefaler, består
af et sammensurium af teorier inden for det ikke-dirigerende
paradigme. Den faglighed er kendetegnet ved mantraerne:
Al adfærd forstås som en udtryksform. Alle gør det så godt,
som de kan for at løse problemerne og få hverdagen til at
hænge sammen. Alle har en stærk drivkraft til at udvikle sig i
eget tempo gennem hele livet – med andres hjælp. Og vi, de
professionelle, har hovedansvaret for, at samarbejdet lykkes. |
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder, forfatter og blogger.
2015 | nr. 03 |
| 35
HALV
POET,
HALV
DETEKTIV
Af Annegrethe Rasmussen, journalist
Han ser kun sine klienter i højst et år, fordi hans tid er
ved at rinde ud, og han advarer yngre psykologer mod
at følge terapeutiske manualer blindt. Mød professor
der udgiver samtaler med individuelle klienter og bruger
klassiske, litterære værker som grundsten i sin praksis.
36 |
| nr. 03 | 2015
Foto: Reid Yalom
Irvin Yalom, den eksistentielle psykoterapis grundlægger,
Interview
2015 | nr. 02 |
| 37
Interview
I
rvin Yalom er 84 år. Men i de seneste 20 år
har den verdensberømte professor, psykoterapeut og forfatter levet med bevidstheden
om, at han måske ikke ville være i live så længe
endnu:
– Mine forældre døde, da de var i 60'erne, fortæller han over telefonen fra Palo Alto i
Californien, hvor han har boet siden 1963, da han
blev ansat på Stanford University, og hvor han
fortsat har sin praksis.
Vores samtale finder sted, fordi Yaloms nyeste
bog, Døgnfluernes Dans og andre Psykoterapeutiske
Fortællinger, netop er udkommet på dansk på
Hans Reitzels Forlag.
– At få det meste ud af det liv, man lever nu
– frem for konstant at ængstes over dets afslutning, er et af de vigtigste budskaber med mine
bøger. Og noget, jeg fortsat bruger meget energi
på at understrege over for mine klienter, som jeg,
med undtagelse af nogle ganske få, i øvrigt kun
ser i maksimum 12 måneder. Det ville ikke være
rigtigt at gøre dem afhængige af en terapeut i min
alder. Hvis jeg vurderer, at en klient har brug for
et længere forløb, henviser jeg dem som regel
efter et stykke tid til en kollega.
Men uanset at døden i årtier har været i fokus
for Yaloms arbejde, lever han imidlertid i bedste
velgående, og han har i årtier været en af verdens
mest læste, berømte og populære forfattere inden
for sit område: psykoterapi og eksistentiel psykologi – en skole, han ses som grundlæggeren af.
Efterspurgt over hele verden
Den produktive professor har skrevet et hav af
bøger: 10 værker, mange af dem bestsellere, som
bevæger sig på grænsen mellem romaner, noveller og faglitteratur, der alle indeholder udvalg af
behandlingsforløb i form af redigerede samtaler
med (anonymiserede) klienter. Hertil kommer fire
undervisningsbøger for praktiserende psykologer
og psykoterapeuter. En af disse – Eksistentiel psykoterapi (1971) – har dannet skole og er fortsat
på pensumlisten for 2015 på universiteter over
hele verden, også i Danmark. Lærebogen har
solgt en over en million eksemplarer.
Han er også fortsat professor emeritus ved sit
gamle universitet, der ligger få minutter fra hans
hjem og praksis i Palo Alto, men han har ikke haft
sin faste gang på Stanford siden slutningen af
1994, lige som han heller ikke har tilknytning til
noget hospital. Men klienterne strømmer fortsat
til; lige som læserne af hans bøger, der er oversat
38 |
| nr. 02 | 2015
til 30 sprog og som har solgt millioner af eksemplarer over hele verden, også gør det.
I Døgnfluernes Dans møder man igen en række
klienter, hvis fortællinger og behandlingsforløb
danner rygraden i bogen.
Ligesom bestsellerne Som at se på Solen (2009)
og Kærlighedens Bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger (2011) er der imidlertid aldrig tale
om kliniske gennemgange af behandlingsforløb.
Efter en kort – og underholdende – introduktion
til klienten bliver man godt nok inviteret indenfor
til samtalerne, men tekstens fokus holder sig ikke
til dialogen eller Yaloms professionelle interventioner, men retter sig også mod de overvejelser,
som Yalom gør sig som terapeut undervejs.
Vi følger hans successer, men også hans personlige og professionelle undren. Og af og til kan
fejllæsningen af en klient være lige så vigtig,
som når noget lykkes.
"Det var klart, at inddragelsen af mine briller
ikke just var nogen succes," som han i bogen
knastørt bemærker i en samtale, hvor han
irriterer en af sine klienter.
Litteratur en integreret del af psykoterapi
Undervejs introducerer Yalom flere gange klienterne til filosofiske eller litterære klassiske værker
– en metode, der står centralt i den eksistentielle
psykoterapi, og som han også selv har benyttet sig
af i sin egen udvikling som menneske og analytiker. Forfattere som Tolstoj, Nietzsche,
Schopenhauer Dostojevskij og de klassiske eksistentialistiske filosoffer og forfattere er centrale.
Titlen på den nye bog er også inspireret af en
klassiker, den romerske kejser og stoiske filosof,
Marcus Aurelius. Titlen på bogen og det indledende citat om døgnfluernes dans stammer fra
Aurelius' værk Meditationer. Det lyder således:
“Vi er alle sammen døgnfluer, både den, der
husker, og den, der huskes.
Alt er flygtigt – både erindringen og det, der
erindres.
Snart vil du have glemt alting, og alting vil
have glemt dig.
Husk altid på, at du snart ikke vil være til
længere og ikke vil være nogen steder."
I Meditationer beretter kejseren om besværet
ved at omsætte idealerne om ro, frihed og værdighed til leveregler, der kan modvirke menneskets
evige og oftest frugtesløse og frustrerede søgen
efter anerkendelse eller beundring fra andre.
Og igen ser vi – som i tidligere bøger – at Yaloms
Interview
Det ville ikke være rigtigt
at gøre dem afhængige af
en terapeut i min alder.
Hvis jeg vurderer, at en
klient har brug for et længere
forløb, henviser jeg dem
som regel efter et stykke
tid til en kollega.
teknik handler om, at klienterne lærer at benytte
sig af fortidens visdom til ikke blot at belyse,
men også bearbejde og slutte fred med nutidige
problemer eller neuroser.
Trivialiser det trivielle
Men hvordan er det muligt at komme overens
med døden? Er døden ikke nærmest per definition tragisk – det er trods alt afslutningen på livet?
– Selvfølgelig er den afslutningen. Det kan ikke
anfægtes. Men netop fordi døden er et grundlæggende og alment menneskeligt vilkår, skal vi ikke
lade dødsangsten gennemsyre vort liv eller styre
vore handlinger, indleder han og fortsætter:
– Mange klienter kan ikke bære tanken om,
at verden bare kører videre, efter at de ikke er der
mere. Det er skræmmende med det store fremtidige intet. Men udfordringen for os som
mennesker er, hvordan vi lever mellem nu og
slutningen. Har vi modet til at stoppe op og rette
vore bekymringer mod det liv, vi lever nu; et mod
til at leve mere autentisk, hvilket betyder et rigere
og mere aktivt målrettet liv. Når man kommer ud
over bekymringer om sin krop – og det sker ikke
sjældent for kræftklienter, som der er flere af i
min praksis lige nu – så gør det ikke nogen forskel
længere, hvordan folk ser på dig.
– Hvis du kan lære at koncentrere dig mindre
om fremtrædelse, er du ikke længere lige så
bekymret over at holde ting hemmeligt for dine
nærmeste eller fokuseret på at opretholde facader
eller at angle efter beundring. I en vis forstand får
udsigten til døden de fleste af disse neurotiske
bekymringer til at smelte væk; klienten får et
andet perspektiv på sit liv. De vigtige ting bliver
virkelig vigtige, og det trivielle bagatelliseres.
I bogen siger en af Yaloms klienter, som en
illustration af denne pointe, at det er en skam,
at hun "har ventet indtil nu" – hvor hun er døden
nær af kræft – "før hun lærer at leve." Og det er
vigtigt, understreger han:
– Jeg har brugt den lære flere gange. Mit håb er,
at hvis man introducerer mennesker til deres
egen dødelighed på en måde, som passer til deres
situation, formålet er ikke at chokere nogen, så vil
det kunne ændre den måde, de lever på og give
dem det fornødne rum til at trivialisere det, der
er trivielt i deres liv. At få sat proportioner på det,
så det ikke fylder så meget.
At leve bedre
Yalom forklarer videre, at flere af klienterne i
hans praksis – og i bogen – kæmper med problemer som fremmedgørelse, udelukkelse enten
som barn eller voksen fra deres familier, manglende anerkendelse i ægteskabet eller på arbejdspladsen samt, som nævnt, angsten for at dø eller,
som nævnt i et andet af bogens kapitler, for at
komme på et plejehjem, hvor man mister
selvbestemmelsesretten over en række vigtige
beslutninger, som hvem man vil tale med, spise
sammen med eller blot forholde sig til.
Men hvad så med at lære at leve – et andet
af Yaloms mål med terapi og psykoanalyse.
Hvordan gør man det?
– Ud over det, jeg allerede har sagt om at fravælge det trivielle i livet, så er det at leve godt også
vigtigt. At vælge til. At forsøge at leve glædesfyldte
og skyldfri liv. Mange mennesker bruger betydelige mængder energi på at ærgre sig over ting eller
føle skyld hele livet. Men det er vigtigt at lære at
være tilfreds med det man gør – at være venlig
over for sig selv og ikke konstant være skuffet
over sig selv, siger han og uddyber:
– Mange af de problemer, som klienterne i
Døgnfluernes Dans kæmper med, er ældgamle
spørgsmål. En af klienterne i bogen har i årevis
2015 | nr. 03 |
| 39
Interview
været begravet i arbejde i sin advokatpraksis;
hans problem er, at han virkelig ikke kan lide sit
arbejde. Han arbejder ikke, fordi han har lyst
eller brænder for sit fag, men fordi han er den,
der brødføder både sin egen familie og sine ældre
forældre. Denne klient var en meget intelligent
og filosofisk tilbøjelig mand, og jeg foreslog ham
derfor, at han skulle læse Marcus Aurelius' Meditationer. For Aurelius blev også udvalgt til at være
kejser, mens det, han virkelig ønskede, var at virke
som filosof. Gennem hele sit liv var han opfyldt af
pligten, snarere end hvad han virkelig ønskede.
Yalom tilføjer, at det naturligvis ikke er
muligt for alle fx at skifte et job ud, som man
ikke er tilfreds med.
– Hvis det ikke er økonomisk muligt, er det
vigtigt at komme overens med de valg, man har
taget og få opfyldt sine mål med livet andre steder.
Igen som Aurelius gjorde ved, igennem hele sit
liv som kejser, også at skrive filosofiske værker.
Drop manualen
Men det er vigtigt at forstå, at der ikke findes en
"standard-læsning" af klassikerne, siger Yalom.
Tilegnelsen af de samme værker kan føre til vidt
forskellige konklusioner for forskellige klienter:
– En anden klient fra bogen fører mig bag lyset.
Han undlader at fortælle mig helt afgørende ting
om sig selv. Jeg spørger ham, hvorfor han føler, at
han bliver nødt at lyve for mig. Han svarer, at han
ønsker, at jeg har et bestemt billede af ham, og
han kan ikke bære at ødelægge dette billede
– der også er det billede, som han kæmper med
at opretholde over for sin omgangskreds og sin
familie. Igen foreslog jeg klienten at læse Marcus
Aurelius og især den del af bogen, hvorfra titlen
og citatet, jeg indleder med, stammer fra: vi er
døgnfluer, vi er skabninger, der kun er her en dag,
og snart vil vi blive glemt. Jeg tænkte, hvad forskel
ville det gøre, hvilket billede, jeg har af ham,
jeg som er en 80-årig mand; alt er alligevel flygtigt
og forbigående.
Yalom forklarer videre, at han håber, at
læserne af den nye bog vil kunne se, at hans klienter ikke alene plukker meget forskellige ting ud
af det, han anbefaler dem at læse, men at de
også bruger litteraturen forskelligt.
– Det er vigtigt for unge terapeuter, der læser
mine bøger, at de lærer dette. Det er ikke, hvad
man kunne kalde 'normal psykoterapeutisk
praksis.' Jeg tenderer mod at være eklektisk og
virkelig forsøge at fokusere på den enkelte
40 |
| nr. 03 | 2015
klients individuelle behov. Der er en vis tendens
i faget til at lede efter generaliserede manualer,
især inden for den nye bølge af kognitiv adfærdsterapi, hvor man forsøger at give den samme type
spørgsmål til klienterne uanset deres individuelle
livsomstændigheder. Det forekommer mig at være
en forkert vej at gå for psykoterapien, hvor man
risikerer at miste den enkelte klients individualitet, siger han og lyder næsten som det, en
anmelder i avisen Chicago Tribune for nylig har
kaldt ham: "halv poet, halv detektiv."
I avisens anmeldelse af Døgnfluernes Dans
skrev journalist og forfatter Patrick T. Reardon at:
"Yalom ser på terapien, som en digter ville gøre
det. Eller en kunstner. Og han ser sine klienter
som kolleger udi digtningens kunst, de arbejder
med ham på en meget højspændt line både alene
og sammen med ham. Og under behandlingen er
de til stede og i live i nuet, i øjeblikket; eller forsøger i hvert fald at være det sammen. Og det er det,
livet handler om, er det ikke?"
Yalom ler venligt, da jeg spørger, om han
er poet.
– Jeg er i hvert fald skribent. Jeg elsker at skrive
mine bøger, og jeg er i gang med mine erindringer. Det går langsomt, men jeg er lige kommet
tilbage fra en ferie i Hawaii, hvor jeg har nydt
min familie og fået ny energi.
Yalom har været lykkelig gift med sin hustru,
Marilyn i over 60 år. De mødtes, da de begge kun
var 14 år og gik i skole i Washington DC. Hun er
selv en kendt intellektuel feminist, historiker
og forfatter, og der er begået flere film om deres
ægteskab. Parret har fire børn, og den nye bog
er tilegnet hende. Yalom slutter interviewet
med at tilføje, at han også elsker det danske kvindesyn i Borgen – det efterhånden globalt kendte
danske TV-drama om politik.
– Jeg har været i Danmark at forelæse for en
del år siden, det husker jeg ikke så meget fra.
Men fordi jeg har set denne fremragende serie,
synes jeg, at jeg kender lidt til dit land.
Jeg kvitterer med at fortælle, at jeg lige har
hørt præsident Bill Clinton rose serien i høje
toner, da jeg mødte ham på den danske ambassade i Washington DC før sommerferien.
– Tænk engang, udbryder Yalom synligt
fornøjet.
– Jeg må sige, at jeg synes Amerika kunne
lære virkelig meget af danske politikere. Den
måde kvindelige politikere bliver set som mennesker på. Der har vi langt igen i Amerika. |
Udgivelser
Kulturblik
Af redaktionen
Podcast
Remembering Oliver
Sacks / The Legacy
of Autism
Steve Silberman/Inquiring Minds
(2015)
Hver uge går podcasten Inquiring Minds, der produceres af videnskabsjournalister, i dybden med et emne
inden for samfund, videnskab og politik. I denne
podcast handler det om den verdenskendte britiske
neurolog og forfatter Oliver Sacks, der døde i august,
og om hans bidrag til bl.a. forskning i autisme.
www.itunes.apple.com
Video
What is consciousness?
The Economist/YouTube
(2015)
Man skal af og til lede langt for at finde god mainstream
videnskabsformidling i globale medier i dag. The Economist er undtagelsen. Magasinet står bag denne knap
13 minutters lange video om jagten på bevidstheden
med interview med internationale eksperter.
www.youtube.com
Teater
Kære krop!
Peter Dupont Weiss/Odense Teater
(2015)
Longread
Theorizing the Drone
Grégoire Chamayou,
Longreads (2015)
Hvad er psykologien bag menneskeløs krigførelse
fra luften – nemlig moderne drone-krig, der skal spare
soldatliv, men ofte har mange civile ofre? Det ser dette
longread på fra mange forskellige og tankevækkende
vinkler. Læs bl.a. om hvordan droneangreb bygger
på fejlagtige analyser af livsmønstre, eller om PTSD
opstår hos dronepiloter. www.blog.longreads.com
Dokumentarfilm
The Wolfpack
Crystal Moselle/Kotva Films m.fl.
(2015)
Hvordan ser livet ud, hvis man tilbringer sin barndom
lukket inde i en lille lejlighed i årevis? En indisk far i New
York ville beskytte sine syv børn mod samfundet og
låste dem derfor inde i 14 år. Uden venner eller socialt liv
blev film børnenes eneste forbindelse til verden. I denne
prisbelønnede dokumentar genopfører de scener fra
deres favoritfilm – den eneste virkelighed, de kan holde
ud at leve i. Filmen kan ses på dokumentarfilmfestivalen
CPH:DOX i november. www.thewolfpackfilm.com
Odense Teater lancerer et nyt teaterbegreb, der lige nu
breder sig i teatre over hele Europa: Borgernes Scene.
Her fortæller og optræder borgere med deres personlige historie under en fælles overskrift. Det hele samles
og sættes op i en forestilling af en professionel instruktør.
Første stykke handler om kvinder og deres kroppes
historier: om spiseforstyrrelser, børnefødsler, overgreb,
livstruende sygdomme og sex. Fortalt af kvinder selv
mellem 21 og 74 år. Spiller 22.-24. oktober.
www.odenseteater.dk
Podcast
Caring for people with
psychosis and schizophrenia
Dr Juliana Onwumere, Brainwawves/
Institute of Psychiatry, Psychology &
Neuroscience, Kings College London
(2015)
Det britiske universitets nyeste podcast i serien Brainwaves om psykisk sundhed og neurovidenskab er denne
gang sprunget fra forskning til praktik og sætter fokus
på pleje af mennesker med psykoser og skizofreni.
Gæst i studiet er en mor, hvis søn blev diagnosticeret
med skizofreni for 20 år siden. www.soundcloud.com
2015 | nr. 03 |
| 41
Leder
Vold i psykiatrien
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
42 |
| nr. 03 | 2015
En kvinde, der er traumatiseret af krigsoplevelser,
er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun skal
på toilettet og er helt nøgen. I stedet for at hjælpe
hende, begynder personalet på afdelingen at
grine ad hende, skubbe til hende og provokere
hende. Da hun beder dem om at holde op,
sparker de hende.
Episoden finder sted på den intensive psykiatriske afdeling PIVA i region Skånes psykiatri i
Malmø i nutidens Sverige. Den er blot et af mange
vidnesbyrd om brutal og krænkende adfærd over
for psykiatriske patienter i psykiatrien i Malmø,
som det svenske dagblad Sydsvenskan har kortlagt i flere afslørende artikler i september.
Avisen har fået indsigt i en lang række rapporter, interne dokumenter og hændelsesanalyser
fra psykiatrien og har haft kontakt med mere end
100 nuværende og tidligere ansatte fra forskellige
faggrupper i psykiatrien. Billedet, de tegner, gør
uudsletteligt indtryk: Psykiatriske patienter er
igennem flere år blevet udsat for hån, krænkelser
og overgreb fra medarbejdere. Nogle tidligere
ansatte fortæller om, hvordan de selv har slået
patienter eller – helt umotiveret – har tvangsmedicineret eller bæltefikseret dem. Det er fx
sket som ’straffeaktioner’ på kollegaers vegne,
hvis en patient med psykose og personlighedsforstyrrelse har været voldsom og er kommet med
trusler. De ansatte, der har meldt episoderne til
ledelsen, har aldrig fået svar. De, der åbent har
opponeret, er blevet frosset ud af fællesskabet.
Sagen har naturligvis vakt stor og berettiget
opsigt i Sverige. Hvordan kan et professionelt
miljø, der skal værne om sårbare borgere, udvikle
sig så brutalt? Spørger man de ansatte, der har
talt med avisen, er svaret kultur og psykisk
arbejdsmiljø. Nedskæringer i psykiatrien, stress
på afdelingen og trusler fra voldsomme patienter
mod én selv og kollegaer har været den giftige
cocktail, der har skabt et forrået miljø.
De svar bør mane til eftertanke. Ikke som
undskyldning for de helt uacceptable handlinger,
de ansatte i svensk psykiatri har begået.
Men som et væsentligt fingerpeg om, hvad
der kan skabe en sådan kultur.
At have til opgave at forvalte et andet menneskes autonomi og kunne beslutte, hvornår han
må modtage besøg, spise, drikke kaffe, ringe
til pårørende, gå ud, barbere sig, gå i bad og så
videre, som man gør som medarbejder på en
psykiatrisk afdeling, kan i sig selv være en hårfin
balancegang – det at have magten over andre er
en speciel og ansvarsfuld position, som kræver
gode rammer og ressourcer. Skal man så løse
den opgave i en dagligdag, der er præget af ressourcemangel, stress og utryghed, kan der hurtigt
opstå en ’dem-mod-os’-kultur, som vi har set det
i Sverige. Og det er måske den værste og mindst
effektive behandling, der findes for psykiske lidelser, hvor forudsætningen netop er en respekt- og
tilllidsfuld relation. Men problemet rækker langt
ud over den enkelte afdeling. Kulturer opstår ikke
af sig selv. De er del af et større billede. Og det
er det billede, vi skal rette blikket mod.
Den offentlige sektor har i årevis været underlagt den neoliberale styringsmetode New Public
Management, som har rødder i det private
erhvervsliv og går ud på at forstå den offentlige
sektor som en virksomhed, der sælger tjenesteydelser til borgerne. Men metoden har mødt
hård kritik. Fx kunne man for nyligt læse et interview i Dagbladet Information med psykolog, filosof
og professor, Steen Wackerhausen, der i et stort
fællesnordisk forskningsprojekt har undersøgt
konsekvenserne af New Public Management
i sundhedssektoren. Det konkluderer, at mennesket og de etiske håndbremser er forvundet i tal,
grafer, effektiviseringer og output. En ”dehumanisering” af sundhedssektoren, kalder han det. Og
netop ”dehumanisering” er måske det bedste ord
at sætte på situationen i den svenske psykiatri.
Skal vi modvirke den udvikling i Danmark,
må vi gøre op med hele tankegangen om at se
velfærdsstaten som en virksomhed, hvor personer
er CPR-numre mere end mennesker. Hvor borgere
med brug for en professionel sundhedsfaglig
P – kalender
okt / nov
indsats konverteres til et tal i et skema, som
politikere stolt kan vise frem som dokumentation
for, hvor effektive vi er blevet. Hvor ansatte bliver
maskiner, der skal systematisere, registrere og
effektivisere mere, end de skal bruge deres sunde
fornuft, faglige kvalifikationer og etiske sans til at
tilrettelægge det forløb, som virker bedst for den
enkelte. Og hvor New Public Management bliver
en bekvem undskyldning for politikerne til ikke
at prioritere psykiatrien med den nødvendige
økonomi. Sagen i Sverige er et alarmerende varsel
om, at sundhedspolitik og styring bør tilrettelægges med langt større forståelse for dagligdagen
på afdelingerne, end tilfældet er nu. Den tanke
har man også fået i netop Sverige, hvor regeringen
i 2014 varslede et opgør med New Public Management. Lad os få diskussionen herhjemme også
og bevæge os mod et nyt mål: at genhumanisere
sundhedssektoren med respekt for borgerne
og ditto sundhedspersonalets faglighed.|
Følg med i psykologien
Er du interesseret i psykologiens rolle
i samfundet, og vil du have indsigt i ny
forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område,
kan du begynde her.
13–17 okt
4–7 nov
6th ICEEPSY International
Conference on Education
and Educational Psychology
(sponsored by the Future
Academy). Istanbul, Tyrkiet
www.futureacademy.org.uk
CEM15 International
Congress: Cognition,
Emotion and Motivation
Tunis, Tunesien
www.cemcongress.org
16–19 okt
World Congress of
the World Federation for
Mental Health (WFMH2015)
Kairo, Egypten.
www.wfmh2015.com
22–24 okt
5–7 nov
31st Annual Meeting
International Society for
Traumatic Stress Studies
New Orleans, Louisiana, USA
www.istss.org/am15
8–13 nov
9th European Congress
on Violence in Clinical
Psychiatry. København
www.oudconsultancy.nl
2nd East African Regional
Conference of Psychology
(EARCP2015)
Nairobi, Kenya
www.psyske.org
22 okt
19–21 nov
European Semester –
European Conference
on Disaster and Crisis
Psychology.
Lissabon, Portugal
www.psyes.eu
1st International Congress
of Clinical and Health
Psychology with Children
and Adolescents
Madrid, Spanien
www.psicologiainfantil.umh.
es/2015/en
31 okt
European Semester –
European Conference
on Sports Psychology.
Lissabon, Portugal
www.psyes.eu
19–22 nov
8th International Congress
of Clinical Psychology.
Granada, Spanien.
www.aepc.es
Tegn abonnement på
magasinet P eller køb det
i løssalg. Send en mail til
p-magasin@dp.dk eller
se mere på www.dp.dk
2015 | nr. 03 |
| 43
Kreds Sønderjylland
6HQLRUWU I
)\UDIWHQVP¡GHRJnUVP¡GHJHQHUDOIRUVDPOLQJ
Onsdag d. 4. november 2015
RNWREHU
På Christies´ Sdr. Hostrup Kro,
Sønder Hostrup Østergade 21, 6200 Aabenraa
Hvad sker der
i Dansk Psykolog Forening for tiden?
Andet efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 31. oktober
2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø.
Det sidste efterårsmøde afholdes 28. november 2015 - dette
møde annonceres ligeledes i P - Psykologernes fagmagasin
samt på Seniortræfs hjemmeside på www.dp.dk.
Det er en travl tid i Dansk Psykolog Forening, der sker rigtig meget i samfundet, som kræver bevågenhed, omtale og handling fra
både forening og medlemmer.
Desuden skal der afholdes generalforsamling i marts 2016; der
skal gøres status på arbejdsprogrammet 2014-2016 og udarbejdes nyt handlingsprogram 2016-2018.
Dansk Psykolog Forenings næstformand Merete Strømming har
beredvilligt indvilget i at komme og fortælle os om alt det spændende, der rø’r sig i foreningen for tiden.
Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød
skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist
for tilmelding er onsdag den 28. oktober 2015.
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
Kreds Storstrøm
.O2SO JRJGU¡IWHOVHDISV\NRORJHUQHVSV\NLVNHDUEHMGVPLOM¡YHG%LUJLW
7DPEHUJ'3
Hvad er psykologernes væsentligste udfordringer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan passer det med vores egne erfaringer?
Hvad kan man gøre for sig selv? For en kollega? Hvordan kan DP hjælpe?
Birgit Tamberg er Formand for DP's Arbejdsmiljøudvalg og repræsenterer DP i
Akademikernes arbejdsmiljøarbejde. I hendes oplæg vil hun inddrage den store
undersøgelse, som Akademikerne netop har lavet af såvel alle akademikeres
som psykologers arbejdsmiljø - her er også stressfaktorer inddraget.
Arbejdsmiljøudvalget arbejder med nogle forslag til forskellige indsatser. Har vi
andre forslag. I forbindelse med DP's undersøgelse af medlemsservice bliver
service omkring arbejdsmiljø udvidet. Hvordan kan vi bruge det bedst muligt?
.O.UHGVHQVJHQHUDOIRUVDPOLQJ
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Fastsættelse af forretningsorden
3. Beretning
4. Regnskab og budget
5. Valg af styrelse
6. Eventuelt. Herunder ideer og forslag til kommende arrangementer
.OFD0LGGDJIRUJHQHUDOIRUVDPOLQJHQVGHOWDJHUH
Deltagelse er gratis, men tilmelding obligatorisk. Tilmelding: Senest d. 20. oktober
2015 til: dpsyddk@gmail.com.
.UHGVVW\UHOVHQ
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP
Efterårskursus:
Hypnose i terapi v/Grethe Bruun
Dato:
Sted:
3URJUDP
Onsdag 18. november 2015 kl. 9-16
Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved
Teknologiunderstøttet psykologydelser – fra Apps til Video
Heldagsseminar den 20. november 2015
i Dansk Psykolog Forening (DP), Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø
Program:
8.30-9.00:
Morgenkaffe/te, frugt (networking/en ring af DP-psykologer i fremtiden?)
Velkomst og introduktion ved Online Panelet udvalgt af DP:
Forskningsleder, cand.psych. Kim Mathiasen (Aarhus Uni.),
Klinisk psykolog Kit Lisbeth Jensen (Oslo Uni.)
Cand.psych. Iben Sejerøe-Szatkowski (Aarhus Uni.)
DP´s nyeste initiativer og politiske perspektiver for psykologer v/DP´s
næstformand Merete Strømming og formand f. kursusudvalget i DP.
"Fra apps til psyk-simulator = din fremtid er nu” ved psykolog Svein
Øverland (Oslo Uni.), specialist, forfatter og entreprenør, særligt
involveret i online terapi og udvikling i mental health apps.
Workshops med 3 forskningsspor:
iKAT´s udvikling / resultater samt Spils indvirkning
Videokonsultation og tekstbaseret konsultation (forskning, erfaring og
retningslinier)
Frokost i DPs kantine med lækker buffet inklusiv drikkelse.
”OBS: eMenthal health now and in your future” v. Heleen Riper
(Holland) - Honorary Professor ved Syddansk Universitet, Telepsykiatrisk enhed, forsker ved Leuphana universitet, Lüneburg, Tyskland
Afrunding ved Online Panelet
Fokus på spørgsmålet: Hvordan kan du som psykolog bruge hypnose sammen med de samtaleformer, du allerede er bevandret i?
Kurset er for alle psykologer, både dig, som har været på hypnosekurser
og måske ikke bruger det nok i din praksis, og for dig, som allerede
arbejder med terapi og ønsker at udvide din palet som terapeut med
aktiv brug af hypnose.
Udgangspunktet er Erickson-inspireret hypnose, som er resurse- og
læringsorienteret. Grethe Bruun betragter hypnose som et arbejdsrum,
hvor brug af trancetilstanden kombineres med de øvrige arbejdsmetoder, som deltagerne allerede anvender i terapeutiske samtaler.
Kurset er oplevelsesorienteret. Der vil være oplæg om hypnosens fænomenologi, tranceinvitationer og hypnose interventioner skridt for
skridt.
Vi ser på det mulighedsskabende sprog, på at nyttiggøre alt i terapi og
tilføje lidt af det, som mangler og på den somatiske forankring af problem og resurser.
I løbet af kursusdagen tilbydes et par fælles trancerejser med fokus på
terapeutrollen, så tranceoplevelsen også erfares direkte.
9.00-9.30:
Kurset bygger på bogen: Grethe Bruun og Per Nilsson: ”Hypnose i terapi og supervision”, Dansk Psykologisk Forlag, 2012.
Tilmelding: www.dpsp.dk/kurser. DPSPs medlemmer 590 kr., andre DP-psykologer 740 kr. Først til mølleprincip. Deadline 10. november 2015.
Merit: En certificering er endnu ikke etableret, du får derfor et DPSP kursusbevis
for din deltagelse til senere brug. Abstracts og artikler fra foredragsholderne i relation til seminaret vil findes som vedhæftede filer til annoncen på DPSP´s hjemmeside www.dpsp.dk/programmer/seminar.
Tilmelding:
Senest 30. oktober 2015 på dpkredsstorstroem@gmail.com
Pris: 875 kr. (som er inkl. moms samt forplejning).
Indbetales på konto: 0400 4012446026 i Lån & Spar Bank.
44 |
| nr. 03 | 2015
9.30-10.00:
10.15-11.00:
11.15-12.30:
12.30-13.30:
13.30-14.30:
14.30-15.00:
Der bliver suppleret med uddybende oplysninger om dagens program på dpsp.dk.
Arrangører: Kit L. Jensen, Kim Mathiasen, Iben Sejerøe-Szatkowski og W. Regli
Vi er et nyt forlag under uddannelsesinstituttet
DISPUK. Vi udgiver bøger om narrativ tænkning
og praksis. Første bog fra forlaget, ”Narrativ
supervision og vejledning”, er i handlen nu
og kan også købes i vores webshop.
STRESS
BEHANDLINGS
KONFERENCEN
08.01.2016 kl. 9.00-16.45
I en verden, hvor supervision
og vejledning anvendes i
stadig Áere sammenhænge,
er det glædeligt med en
solid og velskrevet bog som
denne. Med denne bog kan
mange narrative praktikere
utvivlsomt Ànde et opbyg
geligt tankefællesskab og
bogen kan derfor varmt
anbefales.
Professor Svend Brinkmann,
Aalborg Universitet
www.dispuksforlag.dk
Læs mere om konferencen og tilmeld dig på:
www.stressbehandlingskonferencen.dk
Pris 995,- kr.
Arrangeret af Institut for Psykologi
v. Københavns Universitet og
Center For Psykisk Sundhedsfremme
Lokale i Ballerup
Stort, lyst møbleret lokale i
velfungerende klinikfællesskab
tæt ved offentlig transport
udlejes 1 - 1,5 dag om ugen.
Pris: 1400-2000 kr. pr. md.
Henv. til Hanne Sørensen
efter 18.30 eller ml. 12 og 12.30
på ƚůĨ͗͘ϮϱϰϴϮϭϯϬ͘
FILOSOFISK
SUPERVISION
forpsykologer
v.AndersFoghJensen
ϐilosof,Ph.D.
www.ϐilosoffen.dk
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet
et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Vi udbyder følgende specialistkurser:
2 årig specialistuddannelser:
Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området
Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi)
– Voksen området.
Det tværgående modul:
Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed.
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik:
30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse.
Voksenmodulet:
Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment
CFT (compassionfokuseret terapi)
Underviser Christina Schlander.
Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige)
Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt.
NEO PI-3 – Certificeringskursus Undervisere:
Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian
Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og
Dorthe Petry. 3 dage
Workshops:
Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage
Supervision, personlig udvikling og egenterapi:
Individuelt eller gruppeforløb.
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
2015 | nr. 03 |
| 45
Kom til Coaching Lab 2015 den 3. og 4. december
og mød Emmy van Deurzen, Ole Fogh Kirkeby og
Rasmus Willig. Det handler om nærvær og distance.
Om etik og empati. Om rum og mellemrum.
COACHING KRÆVER DET
RETTE NÆRVÆR
(OG EN TILPAS DISTANCE)
Læs mere og tilmeld dig Coaching Lab 2015 på attractor.dk/cl
ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS UDBUD AF KURSER OG UDDANNELSER.
HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB FOR LEDERE, MEDARBEJDERE OG ORGANISATIONER.
Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi
Efteruddannelse i eksistentiel
fænomenologisk psykoterapi med
bl.a. professor Ernesto Spinelli
Kilder til mening
Seminar med Peter la Cour
Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar
med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9
teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli,
London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing
(specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la
Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision
og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og
specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte
Sandros og Vibe Strøier.
Mening i livet er af central betydning for det psykiske
velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær
at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske
fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne
filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells
empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid
givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks
rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode)
kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der
er kilder til mening i klienternes liv.
I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers
personligt udviklingsarbejde.
Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider
af denne nye eksistentielle arbejdsmetode.
Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i
henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.
Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til
daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han
har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed
gennem mange år.
PRIS: 75.000 kr. inkl. moms.
Tilmelding senest 30. november 2015.
STED: Københavnsområdet.
TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk
DATO: 11. november 2015
TID: 14.30-17.00
STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg
PRIS: 550 kr.
TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk
www.eksistentiel-skole.dk
46 |
| nr. 03 | 2015
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder i København:
Traumebehandling og hypnose
0LQGIXOQHVV%DVHUHW.RJQLWLY7HUDSL
Videregående kursus
7U QHUNXUVXVWULQRJLQVWUXNW¡U
med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen
Tid:
Sted:
,QWHQVLYWLQWHUQDWPHGPXOLJKHGIRUIRUG\EHOVH
HOOHUKDUGXEDUHO\VWWLOIRUGLQHJHQVN\OGDWO UHPLQGIXOQHVV"
7ULQHQHNDQWDJHVXDIK QJLJWDIKLQDQGHQ
Lørdag d. 23. januar kl. 10.00-17.00 og søndag d. 24. januar
2016 kl. 09.00-16.00
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø
*UXQGRJYLGHUHXGGDQQHOVHLNRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU
Målgruppe:
Psykologer med nogen erfaring med hypnosearbejde
Formål:
Kendskab til hypnoterapeutiske teknikker til forståelse og behandling
af PTSD-fænomener og dissociation. Traumers forskellige fremtrædelsesformer vil blive præsenteret, og teknikker vil blive demonstreret,
øvet og udleveret i form af en praktisk trin-for-trin tjek- og inspirationsliste til direkte og effektiv brug i egen praksis.
Kursusform:
Teori – baseret på kognitiv terapi kombineret med hypnoterapeutiske –
bl.a. inspireret af E. Rossi, Milton H. Erickson, P.A. Levine og E.S. Gallegos
samt af Joseph Campbells mytologiske betragtninger - som vil veksle
med konkrete teknikker, demonstrationer,
Alle kurser forventes godkendt af de Praktiserende Lægers
Efteruddannelsesfond
/ VPHUHSnZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN
0nOJUXSSH/ JHUSV\NRORJHURJWY UIDJOLJWSHUVRQDOH
)RUWLOPHOGLQJVSURFHGXUH
VHZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGNHOOHUNRQWDNWVHNU<YRQQH:LQWFHQWVHQ
7OIRQVGDJRJIUHGDJNOHOOHU
\Z#NRJQLWLYFHQWHUI\QGN
<ƆďĞŶŚĂǀŶĞŶƚƌƵŵ
ͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶ
Tilmelding og fuld annonce:
hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org
+\JJHOLJHP¡EOHUHGHORNDOHUWLOVDPWDOHWHUDSLXGOHMHV
.¡NNHQRJYHQWHY UHOVH+XVOHMHDOWLQNOIUD
NUSUPnQHGIRUpQKYHUGDJSUXJH
Early Bird pris ind til 23. november 2015: 3.500 kr. for medlemmer,
4.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand,
frugt, kaffe/te og kage.
Efter 23. november2015 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000
kr. for ikke-medlemmer.
Institut for Psykoterapi af
Personlighedsforstyrrelser IPPF
0DVWHUFODVVYHG0DULH)LWJHU
Alene-i-verden / alene-i-nuet
5HIOHNVLRQHURPNULQJGHQVFKL]RLGHG\QDPLN
QRYHPEHUDIKROGHVKHOGDJVVHPLQDUPHGGHQVYHQVNHSV\NRDQDO\WLNHU
RJSV\NRORJ0DULD)LWJHU
+YRUOHGHVXGVSLOOHUGHQV UOLJHVFKL]RLGHIRUPIRUWLONQ\WQLQJVLJLUHODWLRQHU±
KHUXQGHULGHQWHUDSHXWLVNHUHODWLRQ")RNXVYLOY UHGHSURFHVVHUGHUDNWXDOLVH
UHVLIRUELQGHOVHPHGGHVnUEDUHRJPRGV WQLQJVI\OGWHIRUV¡JSnDWWU GHXGDI
GHQVFKL]RLGHWLOEDJHWU NQLQJ
0DULD)LWJHUYLONQ\WWHWHRULHUDI5RVHQIHOWRJ6WHLQHUWLOHWNOLQLVNPDWHULDOH
'HUYLOEOLYHSODGVWLOHQWLOWRVXSHUYLVLRQHURJFDGHOWDJHUH
3ULVNULQGEHWDOHVSnNRQWRǦLQNOOHWIRUSOHMQLQJ
%HP UNIRUNHUWUHJQULDQQRQFHQL0DJDVLQHW3QUVLGH
7LGQRYHPEHUNO±
6WHG3DO JDGHVDO.¡EHQKDYQ.
7LOPHOGLQJRNWREHU
QVNHURPIUHPO JJHOVHDIFDVHVPHGGHOHVVDPWLGLJWWLO.DUHQ'DPKROWSnPDLO
SV\NRORJ#GDPKROWHX
5LQJHOOHUVH
KWWSORNDOHUSV\NRORJNRQWDNWGN
Åbent møde i DANSK CARL ROGERS FORUM
Fredag den 20. november, 2015, kl. 13.30-17.00.
PROGRAM: Den person-centrerede nations forskellige stammer:
Overblik over det Rogerianske felt og forgreningerne fra klient-centreret terapi v.
Lisbeth Sommerbeck, som vil prøve at give et overblik over de forskellige terapiformer, som Rogers’ teori har inspireret hans kolleger og studerende til at udvikle,
samt over teoriens forskellige anvendelsesområder. Derefter vil ordet være frit.
Sted: Fyns Psykolog Praksis, Baumgartensvej 46, 5000 Odense C.
Alle interesserede er velkomne og deltagelse er gratis.
Allan Becker Larsen og Lisbeth Sommerbeck
Efteruddannelse i Psykotraumatologi
%HVNULYHOVHFormålet er at gennemgå den nyeste, relevante forskningsbaserede viden inden for området og hvilken betydning, den har for praksis.
0nOJUXSSHAlle psykologer og læger, der interesserer sig for og arbejder med
kriser.
8QGHUYLVHUH Professor i klinisk psykologi, Ask Elklit samt medarbejdere ved
Psykotraumatologisk Videnscenter, Syddansk Universitet.
2PIDQJ42 timer fordelt på 7 kursusdage. Datoer: 22-23/2, 14-15/3, 20-21/4 og
20/5 2016. 6WHGOdense.
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
.OLQLNORNDOH
FHQWUDOWSn)UHGHULNVEHUJ
WLOOHMHSnGHOHEDVLV
'HUHUHOHYDWRURJIXOGDGJDQJIRU
N¡UHVWROVEUXJHUHGXHVODJPHG
Q¡JOHIRWRNRSLHULQJNDQWLQHPP
+XVOHMHNUSUPnQHGIRU
KYHUGDJHSUXJH0DQGDJRQVGDJ
www.phuset.dk
7OIHOOHUPDLO
PRWD#JRGPDLOGN
6SHFLDOLVWJRGNHQGHOVHKurset opfylder kravene til teorimodulet i den
psykotraumatologiske specialistuddannelse.
3ULV9.800 kr.
7LOPHOGLQJVIULVW12. februar 2016.
8QGHUYLVQLQJVIRUPHUForedrag, video, diskussion, opgaver, deltageroplæg.
Der udleveres en litteraturliste før kursusstart. Undervisningen vil i høj grad
være forskningsbaseret.
Yderligere kursusbeskrivelse samt tilmelding m.v.:
Ask Elklit; aelklit@health.sdu.dk; tlf. 65 50 23 20.
2015 | nr. 03 |
| 47
Jeg tænker først på min pension
den dag, der er 25 timer i døgnet
Det er der, når vi skifter til vintertid søndag den 25. oktober.
Ring til os fra 11 til 14 på tlf. 39 15 01 02 og få hjælp til
at overskue din pension.
48 |
| nr. 03 | 2015
afholder i .¡EHQKDYQ
DIKROGHUL.¡EHQKDYQ
(QVDPOHWWLOJDQJWLOGHQSV\NRORJLVNH
EHKDQGOLQJDIDQJVWOLGHOVHU
IHEUXDU
L'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH.¡EHQKDYQ
v/Ph. D., R.Psych. Professor, Clinical Psychologist
Assen Alladin
Den 9.-10. april 2016. Lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 9-16
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø
0nOJUXSSH
Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til hypnose
)RUPnOHW
At deltagerne erhverver sig viden om kompleksiteten af hypnoterapeutisk
behandling af angsttilstande, som let kan integreres i klinisk praksis.
)RUP
På kurset bliver der vekslet mellem teori, casestudier og livedemonstrationer.
,QGKROG
Oversigt over angstlidelser, en integrativ model, omfattende psykoterapeutiske tilgange, der kombinerer CBT med hypnose, mindfulness og psykodynamiske teknikker.
Kurset søges godkendt til psykologforeningens specialistuddannelser.
7LOPHOGLQJRJIXOGDQQRQFHhjemmesiden www.klinisk-hypnose.org
(DUO\%LUGSULVLQGWLOIHEUXDU3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr.
for ikke-medlemmer.
(IWHUIHEUXDUHUSULVHQ4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikkemedlemmer.
NARRATIVEPERSPEKTIVER
DQQH#QDUUDWLYHSHUVSHNWLYHUGN
)RUWV WWHOVHVNXUVXVLNOLQLVNK\SQRVH
PHGFDQGSV\FKVSHFLDOLVWRJVXSHUYLVRULSV\NRWHUDSL,QJH*XOGDO
VWHUEURJDGH VDO
.ºEHQKDYQ
WOI VISUEL TAVLEPRAKSIS
WHITEBOARD I SAMTALER, LEDELSE, MØDELEDELSE & SUPERVISION?
0nOJUXSSH
Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og
som gerne vil lære at bruge flere hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.
)RUP
Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer og praktiske hypnose øvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning hvor deltagerne selv er meget med og på – hypnotisk indlæring.
Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne.
(DUO\%LUGSULVLQGWLOGHFHPEHU3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer.
(IWHUGHFHPEHUHUSULVHQ4.500 kr. for medlemmer,
5.000 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.
7LOPHOGLQJRJIXOGDQQRQFHhjemmesiden www.kliniskhypnose.org
6S¡UJVPnOvedr. kurset kan rettes til underviseren på tlf. 2022
5720 eller ingeguldal@hotmail.com.
Universitetssektionen
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
Hermed indkaldes til generalforsamling 2015 i Universitetssektionen i
Dansk Psykolog Forening
:RUNVKRSȏGDJHȏ)HEȏ.ºEHQKDYQȏ3ULV
8QGHUYLVHUH $QQH 6D[WRUSK $QQH 5RPHU 'LVSXN
7LG Tirsdag den 15. december 2015 kl. 16 - 18
6WHG Aarhus Universitet, nærmere om lokale, når endelig dagsorden fremsendes
MENTALISERING MED NARRATIVE TONER
)RUHO¡ELJGDJVRUGHQ
a) Valg af dirigent og referent
b) Godkendelse af dagsorden
c) Beretning om Universitetssektionens virksomhed, fx
Dansk Psykologisk Forskning (inkl. ny rubrik vedr. nye ph.d.’er)
Kursusaktivitet, foredrag ol.
Ståtakster
Indstiftelse af en forskerpris for unge forskere
Aktiviteter i diverse udvalg (Uddannelses- og Forskning, Løn og
Stillingsstruktur, Arbejdsmiljø)
Autorisation for ph.d.’er
Nyt peer review tidsskrift
d) Aflæggelse af regnskab
e) Forslag til næste års handleplan
f) Indsamling og diskussion af forslag til punkter på Dansk Psykolog Forenings
(DPs) kommende generalforsamling
g) Indsamling og diskussion af forslag til kandidater til DPs bestyrelse og nævn
h) Fastlæggelse af forslag til driftsbudget
i) Valg af sektionsstyrelse
j) Eventuelt
MENTALISERING MED PROCESSUELT FOKUS
:RUNVKRS ȏ GDJH ȏ 2NW ȏ .ºEHQKDYQ ȏ 3ULV 8QGHUYLVHU $QQH 6D[WRUSK
TRAUMEBEHANDLING
NÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER TILTAG - GODKENDELSE PÅ VEJ
:RUNVKRS ȏ GDJH 2NW ȏ .ºEHQKDYQ ȏ 3ULV 8QGHUYLVHUH $QQH 6D[WRUSK 0DULD 6M¸
BØRNEGRUPPER
NÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV - GODKENDT KURSUS PKT 3.3
PARTERAPI
POSITIONERINGSTEORI OG MENTALISERING - GODKENDT KURSUS PKT
:RUNVKRS ȏ GDJH ȏ 1RY ȏ .ºEHQKDYQ ȏ 3ULV 8QGHUYLVHU $QQH 6D[WRUSK
FAMILIETERAPI MED MENTALISERING I FOKUS
GODKENDT KURSUS PKT 3.15
narrativeperspektiver.dk
Forslag til øvrige dagsordenspunkter sendes til formanden senest tirsdag den
20. oktober 2015.
Ønsker nogle at stille op, men er forhindrede i at deltage, kan de ligeledes
henvende sig til formanden for Universitetssektionen på anest@hum.aau.dk.
Vi håber at se flest muligt. Vel mødt.
Ane Søndergaard Thomsen, formand f/Universitetssektionen
2015 | nr. 03 |
| 49
Læs fagartikler på nettet
Følg med i magasinet P’s nye digitale, faglige rum, ”Psykologi & Viden”, hvor psykologer kan publicere
fagartikler og dele deres viden, forskning eller praksisbaserede erfaring med andre.
Lige nu kan du for eksempel læse PNNFOJOHTGPLVTFSFUUFSBQJNFELSPOJTLTZHFLSGUQBUJFO
UFSFOJOTQJSFSFOEFBSUJLFMTLSFWFUBGQTZLPMPH#JSHJU.ZSVQ.VOLTQFDJBMJTUJLMJOJTLQTZLPMPHJ
,SGUFOT#FLNQFMTF
)WPSEBOFSEFUHÌFUNFEEFGFNSFHJPOBMF#SOFIVTFEFSCMFWPQSFUUFUJPHTPNTLBM
JOEESBHFTJBMMFTBHFSPNPWFSHSFCNPECSOPHVOHF %FUTFS"MJDF'SFETHBBSE5IBNTDBOE
QTZDIPHTQFDJBMJTUJCSOFQTZLPMPHJTBNU-FOF.PTFHBBSE4CKFSHDBOETDJFOUQPMQIEPH
GPSTLOJOHTPHVEWJLMJOHTMFEFS7*"6OJWFSTJUZ$PMMFHFQÌ
%VLBOPHTÌMTFFOSFGMFLUFSFOEFBSUJLFMPNJOLMVEFSFOEFQEBHPHJLCBTFSFUQÌLPHOJUJWBE
GSETUFSBQJTLSFWFUBG.BET5IPNTFOBEKVOLUPHDBOEQEQEQTZDI$BNQVT/PSETKMMBOE
Besøg ”Psykologi & Viden” på www.dp.dk
50 |
| nr. 03 | 2015
afholder i København
Ego state terapi
Med cand.psych, specialist i psykoterapi, Internationalt certificeret terapeut i Ego State Terapi ved ESTI. Hedda Sandemose
Tid: Den 12. – 13. marts 2016. Lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 09-16
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø
Målgruppe:
Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til hypnose.
Formålet:
At deltagerne erhverver enkle teknikker til at identificere ego states,
eller jegtilstande, hos deres klienter og udvikler en terapeutisk praksis
til håndtering af disse
Form:
På kurset vil der veksles mellem teori, praktiske øvelser, gruppeinduktioner og refleksioner over behandlingsløsninger/muligheder.
Indhold:
Vi vil se på, hvad ego states er for nogle størrelser og hvordan de kan
være blevet etableret, typisk som hjælpsomme forsvar overfor ubehagelige oplevelser eller tilstande tidligere i livet
Kurset søges godkendt til psykologforeningens specialistuddannelser.
Tilmelding og fuld annonce:
hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org
Early Bird pris indtil 12. januar 2016: 3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr.
for ikke-medlemmer.
Efter 12. januar 2016 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for
ikke-medlemmer.
Uddannelsesafdelingen
Sociallægeinstitutionen
Udbyder dette 3 dages kursus i Aarhus i januar 2016:
Personlighedsforstyrrelser
og personlighedsteori
Ved Claus Haugaard Jacobsen
og Morten Kjølbye
Formål og indhold: Kursets formål er at give deltagerne
en sammenhængende viden om personlighedsforstyrrelser og psykopatologi i et udviklingspsykologisk perspektiv. Der undervises i, hvordan biologiske, psykologiske
og sociale forhold former personlighedsdannelsen og
danner grundlaget for disse forstyrrelser.
Endvidere undervises i det dynamiske samspil mellem
de forskellige faktorer. Den teoretiske referenceramme
er primært psykodynamisk med fokus på objektrelationsteori, tilknytningsteori og interpersonel psykoanalyse.
Foruden en gennemgang af de psykiatriske diagnosesystemer (ICD-10 og DSM-IV) præsenteres også
dimensionale samt andre mere psykologiske tilgange
til klassi¿kation.
Endelig berøres grænseområderne til mere alvorlige
forstyrrelser, hvor skizofreni, depression og paranoia
inddrages.
Form: Forelæsninger og diskussion i plenum. Drøftelse
af foreviste videosekvenser med patienter med personlighedsforstyrrelser som, demonstrerer de diagnostiske
kriteriers fremtrædelse samt danner udgangspunkt for
differentialdiagnostiske overvejelser.
Undervisere: Claus Haugaard Jacobsen, aut. psykolog,
specialist og supervisor i psykoterapi.
Morten Kjølbye, cheÀæge, Klinik for personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital.
Tid: 26. januar – 28. januar 2016, alle dage fra kl. 9-16.
Sted: Studenternes Hus, Preben Hornungstuen,
Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.
Pris: 4.700 kr. inkl. forplejning alle dage
Kurset søges godkendt i forbindelse med specialistuddannelserne som ”10.4: Personlighedsforstyrrelser
og personlighedsteori”
Tilmelding: Tilmeldingsfrist senest den
10. december 2015 ved at sende mail til:
Sociallaegeinstitutionen@aarhus.dk.
Se mere på: www.sociallaegeinstitutionen.dk
2015 | nr. 03 |
| 51
Behandlingsansvarlig leder
v. RCT-Jylland (Rehabiliterings Center for Torturofre).
Til vores nyoprettede fuldtidsstilling som behandlingsansvarlig leder søger vi
en psykolog, der meget gerne må være specialist eller specialpsykolog.
RCT-Jylland er aktuelt i gang med en meget interessant
udvikling af vores specialiserede behandlingstilbud til
traumatiserede flygtninge og tilbud til deres pårørende.
Vi er endvidere optaget af at kunne tilbyde konsulentydelser
til fagpersoner, som arbejder indenfor flygtningeområdet.
Vores primære fokusområder for de næste år er bl.a.:
Ř Revidering og videreudvikling af vores behandlingskoncept.
Ř Fokus på behandlingsmål og resultater – herunder
effektmåling.
Ř Udvikling og implementering af nye behandlingsmetoder
og terapiformer.
Ř Optimering og forbedring af arbejdsgange og rutiner.
Ř Implementering af behandlingsgaranti indenfor 8 uger.
Ř Udvikling af det tværfaglige samarbejde.
Ř Udvikling af nye tilbud til kommuner, uddannelsesinstitutioner
og private organisationer, bl.a. i form af konsulentydelser.
Vores behandlerteam består af psykologer, fysioterapeuter og
socialrådgivere. Dertil kommer en sygeplejerske, et sekretariat
og en centerleder. Vi er i alt 17 fastansatte.
Endvidere har vi fast tilknyttet to lægekonsulenter, en psykiater
og en ortopædkirurg samt en bandagist og en række tolke.
Du får mulighed for at bestride et bredt sammensat job med
fokus på vores kerneopgave:
At gøre en stor forskel for en udsat
gruppe af traumatiserede flygtninge.
Dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i ønsket om at skabe
de bedst mulige behandlingstilbud til vores målgruppe. I et
tæt samarbejde med centerlederen faciliterer du en løbende
strategiproces for vores fokusområde, og sammen med
centerlederen definerer du hvilke opgaver, der skal prioriteres.
Opgaverne er bl.a.:
Daglig ledelse af behandlingsarbejdet – sætte retning
for behandlingen.
Ř Ledelse af behandlingsmøder.
Ř Sikre at iværksatte initiativer på behandlingsområdet
bliver fulgt til dørs.
Ř Sikre kvaliteten af udrednings- og behandlingsarbejdet.
Ř Sikre at udredningsgaranti og behandlingsgaranti
overholdes.
Ř Sikre ensartethed i behandlingstilbuddene.
Ř
52 |
| nr. 03 | 2015
Ř
Ř
Ř
Ř
Formand for visitationen.
Medvirke til at RCT-Jylland er opdateret om international
forskning indenfor vores målgruppe.
Sammen med centerlederen sikre kompetenceudvikling
af behandlerne.
Udføre klinisk arbejde svarende til 15 timer ugentligt.
Vi er åbne overfor forskellige faglige profiler. Det vil være
en fordel, hvis du har erfaring med klinisk arbejde indenfor
psykiatrien og / eller med vores målgruppe. Du må gerne
være supervisoruddannet. Vi lægger vægt på, at du har
ledelseskompetencer og med engagement er god til at bringe
dem i spil. Du skal også være god til vidensdeling og aktivt kunne
medvirke til at skabe et motiverende arbejdsmiljø. Du skal være
robust, god til at organisere og kunne stå i spændingsfeltet
mellem det kliniske arbejde og centerlederens / bestyrelsens
visioner og mål. Du er ikke bange for de svære samtaler og
hårde prioriteringer, når det er nødvendigt.
RCT-Jylland.
RCT-Jylland hører under Sundhedsloven og har
driftsoverenskomst med Region Syddanmark. RCT-Jylland er
godkendt af Sundhedsstyrelsen til at varetage specialiseret
udredning og behandling af:
Ř Mennesker der i et andet land har været udsat for traumatiske
hændelser (eks. Krig, organiseret vold, etc.), som måtte
have givet senfølger i form af svære psykiske-, fysiske-, og
sociale problemer. Det vil sige en person med PTSD som
hoveddiagnose og oftest med en eller flere samtidige diagnoser.
Ř Pårørende der lever sammen med en primært traumatiseret
person, så relationen i sig selv truer deres psykiske, fysiske
og sociale integritet.
Kontakt os.
Hvis du vil vide mere omstillingen og RCT-Jylland, er du
velkommen til at kontakte centerleder Leif Christensen på telefon
7453 2535 eller på mobil 9189 0290.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest via
email: Leifcenterleder@rct-jylland.dk
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Du opfordres derfor til
at sende din ansøgning hurtigst muligt. Stillingsopslaget forbliver
offentligt, indtil vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt på RCT-Jylland, Gravene 16.1.,
6100 Haderslev.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ledende psykolog
søges til Psykiatrisk
Center Frederiksberg
Arbejdsmiljøkonsulent
til Ledelsessekretariatet
i Syddjurs Kommune.
Er du psykolog og har du en stærk faglig profil og
har du interesse for både det organisatoriske og det
kliniske arbejde? – så har vi måske et job for dig.
Ledelsessekretariatet søger en erfaren konsulent
til arbejdsmiljøarbejdet i Syddjurs Kommune.
Læs mere om os og se det fulde stillingsopslag
på www.syddjurs.dk
» Se stillingsopslag på sundhedsjob.dk
(quick-nr.: 208552) eller kontakt klinikchef
John Hagel Mikkelsen tlf. 3864 3910 / 21726420,
email: john.hagel.mikkelsen@regionh.dk
Frist: Mandag den 16. november.
» Ansøgningsfrist mandag d. 26. oktober 2015 kl. 16.00
Vicedirektør
Mælkebøttecentret
Brænder du for at gøre en forskel i en dynamisk virksomhedi vækst?
Mælkebøttecentret tilbyder en attraktiv lederstilling i Nuuk, hvor
du som vicedirektør bliver ansvarlig for den daglige drift af en
unik organisation.
Attraktiv psykologstilling
på Autismecenter Nord-Bo,
Rådgivningsafdelingen
Autismecenter Nord-Bo søger psykolog, gerne med
autorisation, til Rådgivningsafdelingen.
Organisationen er specialiseret i arbejdet med mennesker med
autismespektrumtilstande, hvorved kendskab og interesse for
denne målgruppe er essentiel.
Ř
Ř
Ř
Ř
Ř
Ř
Mælkebøttecentret har eksisteret siden 2006, med det formål at
dokumentere og sætte fokus på omfanget af problemer hos
omsorgssvigtede børn og unge i Grønland.
Mælkebøttecentrets mission kan nedbrydes til fire konkrete delformål:
Stillingen er normeret til 30 timer pr. uge
Ř
Ansættelse pr. 1. januar 2016
Ř
Ř
Ř
Ansøgningsfrist 2. november, kl. 12.00.
Ansøgningen sendes elektronisk til js@nordbo.dk – mrk. Psykolog
Overordnet ansvar for institutionens drift og ledelse af de ansatte
Implementering af nye forandringsprojekter
Vedligeholde og videreudvikle Mælkebøttecentrets stærke kultur
Budgetopfølgning for hele virksomheden
Metodeudvikling, herunder udvikling, afprøvning og videreformidling af
metoder til udvikling af Mælkebøttecentret
Ansvarlig for udvikling og gennemførelse og HR strategi og
medarbejderudvikling
Skabe mønsterbrydere
Forebygge selvmord
Forebygge seksuelt misbrug
Forebygge kriminalitet blandt unge
For yderligere information og ansøgning se www.mb.gl
Se hele den spændende stillingsbeskrivelsen på www.nordbo.dk
2015 | nr. 03 |
| 51
Hogrefe skifter udseende
AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION
American Psychiatric Association
Diagnostiske
kriterier DSM-5®
DSM-5
Conners, Erhardt og Sparrow
C. Keith Conners, ph.d.
D. Erhardt, ph.d.
E.P. Sparrow, M.A.
CAARS
Conners' Adult ADHD Rating Scales
CAARS
Håndbog
DSM-5 Håndbogen på dansk
Conners’ Adult ADHD Rating Scales
VEJLEDNING
er et uundværligt opslagsværk
(CAARS) repræsenterer en vigtig
til alle, der har behov for at
udvikling inden for undersøgelse af
kende til diagnosekriterierne i
ADHD hos voksne. Skalaerne og del-
The Diagnostic and Statistical
skalaerne i CAARS afspejler struktu-
Manual of Mental Disorders®,
ren i Conners-3 og CBRS.
5th edition – bedre kendt som
KØBENHAVN · GÖTTINGEN · BERN · WIEN · PARIS · OXFORD · PRAG · TORONTO · CAMBRIDGE, MA · AMSTERDAM · STOCKHOLM · FIRENZE
DSM-5.

En linie til livet

Transcription

Similar documents

På sporet af den ukendte danske opdagelsesrejsende

Der sidder en elefant på mig hver morgen... Morfeus

Hent artikel som pdf

Y-Age Carnosine Brugsanvisning

Du kan hente programmet her .

Hvad er skizofreni? - Ung med skizofreni

Rørby-Årby Vandværk I/S v/ Martin Holmbo Hansen Milehøjen 2

Maj 2012 1

Hus 07.1, gr. 13 anslag 152599

BACHELORPROJEKT FÆRDIGT