Hofteprotese

Transcription

Hofteprotese
Gentofte Hospital
Patientinformation
Ortopædkirurgisk afdeling
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
Hofteprotese
Formålet med denne information er, at
fortælle dig og dine pårørende om,
hvad det vil sige at få en hofteprotese.
Informationerne kan hjælpe dig, når
du kommer i ambulatoriet og sammen
med lægen skal tage stilling til, om du
skal opereres.
Hvordan ser en hofteprotese ud?
Et kunstigt hofteled består af en lårbensprotese af metal (Titanium), og en
hofteskål af metal med en plastikforing.
Hvorfor skal jeg have en ny hofte?
Den hyppigste årsag til, at man får
indsat en hofteprotese, er slidgigt.
Hovedsymptomet ved slidgigt i hoften
er smerter, både når du går og når du
hviler. Smerterne kan sidde omkring
hoften, men også i lysken og ved knæet. Det er smerterne, som kan afhjælpes ved en hofteoperation.
Der kan også være indskrænket bevægelse, halten og forkortning af benet.
Røntgenbillede af hofteled med
slidgigt:
Lårbensprotese
Hofteskål
Om valg af protese
På Gentofte Hospital anvender vi både
cementerede og ucementerede proteser, det afhænger bl.a. af knoglestrukturen. Lægen tager den endelige beslutning om protesetype under operationen.
Operationen
Du er enten i fuld narkose eller i rygbedøvelse.
Operationen udføres gennem et 10-15
cm langt snit i ballen. Når der er åbnet
ind til hofteleddet fjernes det, og den
nye hofteskål og lårbensprotesen kan
sættes i. Såret syes herefter sammen.
Operationen varer som regel omkring
1 time.
Side 1/6
P200036/09-2012/4
Billede af en velplaceret
hofteprotese:
Nervelammelse
Ischiasnerven løber ganske tæt bag
hofteleddet. Funktionen af denne nerve
kan blive forstyrret ved operationen.
Dette kan medføre en såkaldt dropfod
(foden kan ikke bøjes opad).
Komplikationen er sjælden, under ½
%, og funktionen vender ofte tilbage.
Mulige komplikationer
At indsætte en hofteprotese forløber i
langt de fleste tilfælde problemfrit.
Men ved enhver operation er der risiko
for komplikationer, f.eks.:
Knoglebrud
Ses ved 2 - 3 % af operationerne. Det
opdages og behandles oftest under
operationen.
I sjældne tilfælde viser et brud sig
først efter nogle uger, og så kan en ny
operation være nødvendig.
Hofteskred
Under operationen er det nødvendigt
at skære nogle af musklerne omkring
hoften over og fjerne en del af ledkapslen. Dette kan medføre, at stabiliteten af hoften ikke er den samme i
den første tid efter operationen.
Ledskred optræder hos 2 til 3 %.
Usikker gang (for eksempel efter stor
alkoholindtagelse) øger risikoen for
ledskred. Ledskreddet kan som regel
sættes på plads uden en ny operation.
Uens benlængde
For at undgå tendensen til hofteskred
efter operationen bliver benet hos nogle patienter gjort en smule længere
under operationen end det var før.
Forlængelsen bliver sjældent mere end
1 cm, men kan medføre, at du må anvende en lille forhøjelse af fodtøjet på
den modsatte side. En eventuel forlængelse kan først endeligt bedømmes
efter 3 måneder, og vi kigger derfor på
dette når du kommer til den planlagte
kontrol efter netop 3 måneder.
Infektion
Ved enhver operation er der risiko for
betændelse i såret. Risikoen forøges,
når man indsætter et fremmedlegeme
som en protese i kroppen. Infektionen
kan opstå under operationen, men
også senere via blodbanen.
Infektion i såret forekommer i ca. 1 %
af alle tilfælde. Det er en komplikation,
som kan behandles, men ofte er en
eller to nye operationer nødvendigt.
Årebetændelse
Årebetændelse i benenes vener er en
komplikation der kan opstå efter alle
operationer. Ved hofte- og knæoperationer forekommer dette hos 1 – 2%.
Årebetændelse i benene kan give blodprop i lungerne, og derfor får du forebyggende blodfortyndende medicin i
forbindelse med operationen.
Løs protese
Risikoen for at protesen løsner sig eller
slides indenfor de første 10 år er under
10 % og efter 20 år formentlig under
15 %. Særligt yngre patienter har risiko for, at protesen (plastikforingen)
slides. Behandlingen af proteseløsning
vil være indsættelse af en ny protese.
Forundersøgelsen i ambulatoriet

Konsultation hos speciallæge
Ved forundersøgelsen i ambulatoriet tager en speciallæge sammen
med dig stilling til om du skal opereres eller om en anden behandling
er løsningen for dig.
Hvis du skal opereres sker følgende:

Knogledonation
Du bliver spurgt om du vil være
knogledonor, da knoglen fra ledhovedet kan anvendes til andre patienter. Er du indforstået med dette,
Side 2/6
P200036/09-2012/4
beder vi dig underskrive en samtykkeerklæring.
På operationsdagen tager vi en
ekstra blodprøve for at undersøge
for smitsomme sygdomme.


Samtaler
Du skal tale med en læge som optager journal.
Du skal også tale med en sygeplejerske, som stiller dig spørgsmål
om, hvordan du normalt klarer dig i
dagligdagen og om hvilke særlige
hensyn vi skal tage i forbindelse
med operationen.

Hvad kan du gøre før operationen?
Selvom der måske er kortere tid til
din operation, anbefaler vi fortsat,
at du undgår rygning, da det er dokumenteret, at det hjælper helingsprocessen.

Alkohol
Alkoholindtag øger risikoen for
komplikationer efter operationen.
Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse,
skal du i mindst 4 uger før operationen holde helt op med at drikke
alkohol. Det nedsætter risikoen for
infektioner, blødninger og hjertelungeproblemer efter operationen.

Betændelsestilstande
Har du en betændelse i kroppen,
for eksempel blærebetændelse eller
en tandbyld, skal du være færdigbehandlet inden operationen.
Urinprøve
Du skal også have taget en urinprøve som kan vise om du har blærebetændelse.

Blodprøvetagning
Du skal have taget nogle blodprøver og hjertekardiogram for at undersøge blodprocenten og væskebalancen.
Hofteseminar
Inden operationsdagen inviterer vi dig
til et hofteseminar, hvor du får undervisning af kirurg, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og anæstesilæge.
Selv mindre sår i operationsfeltet
omkring hoften eller på benene
medfører en øget risiko for betændelse og kan dermed gøre, at operationen må udskydes.
Undervisningen fokuserer på indlæggelsesforløbet, genoptræning og forventninger.
I forbindelse med seminaret låner vi
dig en DVD og et træningsprogram
med øvelser, som du skal træne dagligt op til operationen.
Efter seminaret er der planlagt en
samtale med en anæstesilæge, som
taler med dig om bedøvelsen.
Du er meget velkommen til at tage en
pårørende med til seminaret.
Seminaret starter kl. 11.30 og slutter
kl. 13.30. Samtaler med anæstesilægen starter herefter, og du må påregne
op til én times ventetid.
Rygning
Rygning øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du er
ryger, anbefaler vi derfor, at du
stopper med at ryge mindst 8 uger
før operationen, samt 4 til 8 uger
efter operationen.
Derfor er det vigtigt at du kontakter afdelingen, hvis du op til operationsdagen bliver forkølet, får blærebetændelse, tandbyld, sår eller
lignende.

Medicin
Visse præparater skal justeres inden operationen. Dette gælder
f.eks. Marevan, Plavix, Asasantin/Persantin, Acetylsalicylsyre
(visse hovedpinepiller) gigtmedicin,
hjertemagnyl og Marcourmar.
Du skal desuden stoppe med at tage enhver form for naturmedicin eller andre kosttilskud 1 uge før operationen, da sådanne kan indeholde
blodfortyndende stoffer.
Side 3/6
P200036/09-2012/4

Træning
Du kan udnytte ventetiden til operationen ved at holde dig i god fysisk form og derved få et bedre resultat af operationen. Dette kan du
gøre ved at gå ture, cykle, svømme
og gøre gymnastik i det omfang
smerterne tillader det.
Husk øvelserne fra DVD/video som
du har fået udleveret på seminaret.

Ernæring
Det er vigtigt at du ikke går på
slankekur eller i øvrigt taber dig i
ugerne op til operationen. Vi anbefaler at du spiser almindelig varieret mad.
Umiddelbart før operationen

Bad
Du skal hjemmefra have taget brusebad inklusiv hårvask. Du skal vaske dig grundigt, specielt hvor du
skal opereres. Undlad at bruge
cremer.
Du må ikke fjerne hår i operationsområdet.

Urinprøve
Du skal også medbringe en frisk
urinprøve ved indlæggelsen. I ambulatoriet har du fået udleveret et
urinprøvesæt
Indlæggelsen
Du møder i sengeafsnittet på det aftalte tidspunkt. Plejepersonalet byder dig
velkommen og hjælper dig med at blive klar til operationen.
Pårørende
Dine pårørende er velkomne i tidsrummet kl. 9.00 – 21.30, dog med
undtagelse af tidsrummet kl.12.0014.00 hvor patienterne har middagshvil. Foregår der pleje eller behandling
på stuen, beder vi dine pårørende om
at vente udenfor.
Du er altid velkommen til at sidde med
dine pårørende i afdelingens fælles
opholdsarealer.
Mobiltelefon
Vi beder dig medbringe en mobiltelefon
så du og dine pårørende kan komme i
direkte kontakt med hinanden udenom
afsnittets telefon. Det giver personalet
mere tid til at yde pleje og behandling.
Du har mulighed for at kontakte dine
pårørende umiddelbart efter operationen, mens du stadig er på opvågningsafdelingen. Vi opfordrer dig til, at
lave en aftale med dine pårørende om,
at du selv kontakter dem når operationen er overstået.
Dine pårørende er naturligvis altid velkomne til at ringe til personalet, hvis
de er bekymrede.
Dagene efter operationen
De seneste års forskning har vist, at
effektiv smertebehandling, mad med
energi og proteiner, og det at komme
hurtigt ud af sengen reducerer komplikationer efter operationen og medfører, at man kommer hurtigere over
operationen.
Denne behandling foregår i samarbejde med dig. Vi gør hvad vi kan for løbende at informere dig og hjælpe dig i
gang, men det kræver en indsats fra
din side at få det fulde udbytte. Dette
gælder specielt den fysiske træning.
Vi forventer derfor, at du tager aktivt
del i hele forløbet.
Ernæring
Under din indlæggelse har vi særlig
fokus på ernæring. Som nyopereret
har du behov for, at kosten indeholder
en større mængde protein og energi
end ellers. Vi tilbyder dig derfor tilskud
i form af protein- og energiholdige
drikke som sikrer, at du får tilstrækkeligt af protein og energi.
Smerter
En hofteoperation er forbundet med
nogen smerte og du får derfor smertestillende medicin.
Smerter kan forhindre dig i at deltage i
genoptræningen, derfor er det vigtigt,
at du får den rigtige smertebehandling.
Side 4/6
P200036/09-2012/4
Vi vurderer regelmæssigt effekten af
den smertestillende medicin, du får
efter operationen. Dette kan gøres på
forskellige måder og sygeplejersken
afklarer sammen med dig hvilken metode der passer dig bedst.
Det er vigtigt, at du til enhver tid siger
hvis du har ondt, så din smertebehandling kan justeres.
Genoptræning under indlæggelsen
Allerede om aftenen på operationsdagen kommer du ud af sengen. Du skal
gå en tur med gangvogn eller stokke
og sidde i en stol ved siden af sengen.
I dagene efter, sker genoptræningen
løbende – hele døgnet. Det er vigtigt,
at du også træner på eget initiativ ud
fra den instruktion, som fysioterapeuten giver dig.
Mave-tarm funktion
Det er vigtigt at der kommer i gang
maven efter operationen. Dette kan
være problematisk, da det at være
indlagt, samt den smertestillende medicin, kan medføre træg tarmfunktion.
Plejepersonalet følger derfor med i at
du ikke bliver forstoppet og tilbyder dig
afføringsmiddel, hvis det er nødvendigt
Blodprøver og røntgenbillede
Dagen efter operationen får du taget
blodprøver for at kontrollere din blodprocent.
Før du bliver udskrevet får du taget et
røntgenbillede af hoften for at kontrollere, at alt er i orden.
Fysioterapeuten kommer hver dag og
instruerer dig i øvelser og støtter dig i
træningen.
Stuegang
Der er stuegang med ortopædkirurg,
hvor eventuelle spørgsmål til lægen
kan afklares.
Ingen bevægelsesrestriktioner
For langt de fleste patienter er der ingen fastlagte begrænsninger på de
bevægelser der må foretages efter
operationen.
Udskrivelse
Allerede dagen efter operationen begynder vi at tale med dig om udskrivelsen og, sammen med dig, arrangerer vi den hjælp, du har brug for.
Når du bevæger dig, skal du være opmærksom på stramning i hud og
muskler, smerter og bevægelser der
føles forkerte.
Vi forventer, at du udskrives på 3. dagen efter operationen. Bliver du opereret en mandag, forventer vi således at
du kan udskrives om onsdagen.
Undgå fald efter operationen
Efter operationen er det vigtigt at forebygge fald på gulvet, som følge af
f.eks. den nedsatte bevægelighed og
svimmelhed.

Ny pjece med information
Ved udskrivelsen modtager du en
pjece med information om hvad du
skal være opmærksom på, og kan
forvente dig af den første tid
hjemme. Sygeplejersken vil gennemgå pjecen med dig.

Samtaler
Fysioterapeuten taler med dig om
det videre genoptræningsforløb og
hvis du har behov for det, kan du
få rådgivning af en ergoterapeut
om daglige gøremål og om evt.
hjælpemidler.
Lige efter operationen må du ikke selv
stå ud af sengen og du skal følges af
personalet indtil du er sikker nok på
benene og i øvrigt har det godt.
Det er vigtigt, at du medbringer fastsiddende fodtøj, som altid skal på inden du står ud af sengen og at du til
enhver tid kalder på sygeplejersken
hvis du er usikker, svimmel eller hvis
du ikke kan nå de hjælpemidler du har
brug for.
Side 5/6
P200036/09-2012/4

Ambulant kontrol
Tre måneder efter operationen undersøger lægen dig i ambulatoriet,
og der bliver taget et røntgenbillede. Du bliver indkaldt til denne
kontrol pr. brev.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte
os på klinik for ortopædkirurgi 2.
Telefon 39 77 26 07
Hverdage mellem kl. 8.00 – 15.00.
Onsdage mellem kl. 8.00 – 18.00.
Uden for dette tidsrum skal du ringe til
ortopædkirurgisk sengeafsnit
Telefon 39 77 32 58
Venlig hilsen
Klinik for ortopædkirurgi 2
Opgang 18
Telefon 39 77 26 07
Hverdage mellem 8.00 – 15.00
Onsdag mellem 8.00 – 18.00
Side 6/6
P200036/09-2012/4