Opret og vedligehold afsendersystemer i Digital Post

Opret og vedligehold
afsendersystemer i
Digital Post
Denne vejledning beskriver hvordan myndigheden opretter og vedligeholder et afsendersystem i Digital Post
Version: 3.0
Udarbejdet: juli 2015
Udarbejdet af: Digitaliseringsstyrelsen
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og læsevejledningen ................................................................. 3
1.1.
1.2.
2.
Afsendersystemer i Digital Post i overblik ................................................ 4
2.1.
2.2.
2.3.
3.
Målgruppe for vejledningen..........................................................................................3
Yderligere hjælp ..............................................................................................................3
Afsendersystem ..............................................................................................................4
Materialer og Tilmeldingsgruppe .................................................................................5
Sådan virker det når et afsendersystem sender til Digital Post ...............................6
Opret afsendersystemer .............................................................................. 8
3.1.
3.2.
Systemleverandøren og e-Boks tilslutter afsendersystemet .....................................8
Myndigheden tilslutter selv afsendersystemet ...........................................................9
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.2.4.
3.2.5.
Opret afsendersystem .................................................................................................................. 10
Opret materiale.............................................................................................................................. 18
Opret tilmeldingsgruppe.............................................................................................................. 24
Tilknyt materiale til tilmeldingsgruppen ................................................................................... 28
Test af løsningen ........................................................................................................................... 30
4.
Systemer der skal kunne sende til både borgere og virksomheder ....... 31
5.
Vedligehold af afsendersystemer .............................................................. 37
6.
Sådan ser det ud i praksis ......................................................................... 38
6.1.
Materialenavn............................................................................................................... 38
6.1.1.
6.1.2.
6.2.
Brug af materialenavn til at identificere undermyndighed .................................................... 38
Forsendelse med og uden brug af materialenavn ................................................................... 38
Tilmeldingsgruppe og vejledningstekst.................................................................... 39
Side 2
1. Indledning og læsevejledningen
For at en myndighed kan sende meddelelser til slutbrugerne i Digital Post, skal det afsendersystem der sender meddelelserne oprettes i Digital Post Administrationsportalen (herefter blot benævnt ”Administrationsportalen”). Denne vejledning beskriver, hvordan man
gør dette, og hvordan man sikrer vedligehold af et sådant system.
Vejledningen er inddelt i følgende afsnit:
Afsendersystemer og Digital Post i overblik: Dette afsnit giver en overordnet introduktion til, hvad der skal til for at tilslutte et brevdannende system til Digital Post, og hvordan
Administrationsportalen skal sættes op, for at det individuelle afsendersystem kan sende
meddelelser til Digital Post.
Opret afsendersystemer: Dette afsnit beskriver de forskellige måder afsendersystemer
kan oprettes, og gennemgår detaljeret oprettelsen af et afsendersystem.
Systemer der skal kunne sende til både borgere og virksomheder: Dette afsnit beskriver hvordan Digital Post skal konfigureres, for at et afsendersystem kan sendes til både
borgere og virksomheder.
Vedligehold af afsendersystemer: Dette afsnit beskriver, hvad man skal være opmærksom på for at sikre, at myndighedens afsendersystemer er vedligeholdt.
Sådan ser det ud i praksis: viser eksempler på hvordan ting ser ud for borgerne.
1.1. Målgruppe for vejledningen
Vejledningen er primært udarbejdet til de roller ”administrator”, ”systemadministrator” og
”superadministrator” der kan oprette afsendersystemer, og sekundært til projektledere der
skal sikre at en myndighed får tilsluttet et givent afsendersystem til Digital Post.
1.2. Yderligere hjælp
Digitaliseringsstyrelsen har oprettet en række andre vejledninger, som kan avendes i forbindelse med forskellige opgaver i tilslutningen og vedligeholdelse af Digital Post. Disse er
typisk manualer som trin for trin beskriver hvordan man opretter forskellige ting i Administrationsportalen. Se særligt:
Kom godt i gang med Digital Post og NemSMS
Brugerstyring i Digital Post
Opret postkasser i Digital Post
Sådan skriver myndigheder til Digital Post
Fremsøg sendte og modtagne meddelelser
Man finder disse vejledninger her: www.digst.dk/digitalPostvejledninger
Side 3
2. Afsendersystemer i Digital Post i overblik
Dette afsnit giver en overordnet introduktion til, hvad der skal til for at tilslutte et brevdannende system til Digital Post, og hvordan Digital Post skal sættes op, for at det individuelle afsendersystem kan sende meddelelser til Digital Post.
For at få en samlet beskrivelse af hvordan Digital Post er opbygget, og hvordan afsendersystemer hænger sammen med de øvrige komponenter i Digital Post, se vejledningen:
Kom godt i gang med Digital Post og NemSMS
For en beskrivelse af de forskellige måder myndigheder kan sende meddelelser til Digital
Post, og de udfordringer der kan være ved dette, se:
Sådan skriver myndigheder til Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor disse vejledninger ligger i afsnit 1.2.
Brevdannende systemer - som f.eks. tekstbehandling, ESDH, e-mailsystemer, fagsystemer
og selvbetjeningsløsninger - skal kunne sende breve til Digital Post, for at opfylde digitaliseringsmålsætningerne for den offentlige sektor. For at dette kan lade sig gøre skal to ting
være på plads:

Det brevdannende system skal tilsluttes et system der kan kommunikere med Digital
Post. Sådanne systemer kaldes i Digital Post terminologien ”Afsendersystemer”.

Afsendersystemet skal tilsluttes til Digital Post.
I det følgende beskrives hvordan de forskellige komponenter i denne løsning fungerer og
hænger sammen.
2.1. Afsendersystem
Når et brevdannende system har fået tilknyttet et afsendersystem, skal dette tilsluttes Digital Post. Dette sker dels ved at leverandøren af afsendersystemet åbner en forbindelse til
Digital Post via de snitflader som e-Boks stiller til rådighed, og dels ved at afsendersystemet
bliver oprettet og konfigureret i Administrationsportalen. I den forbindelse er en central
problemstilling (og en af de ting der har voldt mest besvær tidligere) at et certifikat skal
uploades til Administrationsportalen. Dette certifikat benyttes til at sikre at Digital Post kan
genkende og godkende afsendersystemet – altså en form for ”digitalt håndtryk” mellem
afsendersystemet og Digital Post.
Der opstår nogle gange den misforståelse, at dette certifikat skal være fra den myndighed,
som ønsker at benytte afsendersystemet. Dette er ikke tilfældet. Den letteste og mest driftssikre måde at håndtere dette systemkrav, er at det er systemleverandøren der leverer ét cer-
Side 4
tifikat og at dette certifikat anvendes på tværs af kundekredsen. Vi vender tilbage til denne
problemstilling i afsnit 3.2.1.
Når afsendersystemet er oprettet i Administrationsportalen er den tekniske kontakt mellem
afsendersystem og Digital Post i princippet etableret. Men afsendersystemet kan stadig ikke
sende. Før dette bliver muligt, skal der knyttes en tilmeldingsgruppe og mindst ét materiale
til afsendersystemet. Ofte kræver det at tilmeldingsgruppen og et eller flere materialer oprettes først.
2.2. Materialer og Tilmeldingsgruppe
Det er lettest at forklare hvad ”Materialer” (som også kaldes ”Indholdstyper” nogen steder)
og ”Tilmeldingsgrupper” er under et.
Når en slutbruger før tilsluttede sig forskellige forsendelser i Digital Post, gjorde vedkommende det via tilmeldingsgrupper. Efter 1. november 2013 for virksomheder og 1. november 2014 for borgere, har tilmelding ikke længere været mulig. Med mindre at man er blevet
fritaget fra Digital Post, vil man automatisk være tilmeldt alle offentlige tilmeldingsgrupper.
Teknisk set er det dog stadig individuelle tilmeldingsgrupper, som slutburgerne tilmeldes.
Under alle tilmeldingsgrupper, men skjult for borgerne, ligger der ét eller flere materialer.
Dette er illustreret i figur 1.
Figur 1.
Når slutbrugeren bliver tilmeldt ”Lønsedler for ansatte i kommunen” er det i realiteten de
skjulte underliggende materialer slutbrugeren er tilmeldt. Ofte vil det enkelte materiale være
= en specifikt brevtype (som det altså også er tilfældet i eksemplet i figur 1.) men et materiale kan også dække over mange forskellige brevtyper – f.eks. materialet ”Breve vedr. sagsbehandling”. Her er det ikke muligt, at sige præcist hvilke breve slutbrugeren vil modtage,
fordi disse ikke er fast defineret på forhånd.
Side 5
Figur 2.
I figur 2 er en række mulige tilmeldingsgrupper for ”Frederiksberg Kommune” vist. Til
højre kan man se hvad slutbrugerne får vist i Digital Post, til venstre de tilsvarende tilmeldingsgrupper som de ser ud i Administrationsportalen. Tidligere kunne man som sagt vælge, om den enkelte tilmeldingsgruppe skulle til- eller frameldes, men det er ikke længere
muligt.
Når tilmeldingsgruppe og materiale(er) er oprettet, knyttes ét eller flere materialer til afsendersystemet. Derefter meddeles de materiale ID'er som er tilknyttet afsendersystemet, til
leverandøren af afsendersystemet. Leverandøren kan nu kode ID’erne ind i afsendersystemet, og de kan knyttes til konkrete brevtyper. Når en given brevtype skal sendes til Digital
Post, kan afsendersystemet benytte dem til at tjekke, om et bestemt CPR eller CVR er tilmeldt ID’et på det materiale, som er knyttet til forsendelsen. Hvis alt er korrekt sat op vil
afsendersystemet nu kunne sende til Digital Post.
2.3. Sådan virker det når et afsendersystem sender til Digital
Post
1. Et brevdannende system ”Lønsystemet” har generet en ”lønspecifikation” og ønsker at
sende lønspecifikationen til et CPR ”111111-1111” i Digital Post.
2. Lønsystemet kontakter det afsendersystem, der er knyttet til Lønsystemet. Vi kalder
dette afsendersystem for ”Afsendersystem A”.
3. Afsendersystem A kontakter nu Digital Post og spørger (populært sagt) – ”kan man
genkende mig og vil man godkende at jeg taler med dig?”.
4. Digital Post besvarer dette spørgsmål, ved at tjekke om der er lavet en registrering af
Afsendersystem A i Administrationsportalen og hvis ja, tjekkes det certifikat, der er
uploadet ved konfigureringen af Afsendersystem A:
Side 6
a. Først tjekkes om certifikatet er udløbet. Hvis ja afvises kommunikationen. Hvis
nej…
b. tjekkes om det matcher det certifikat som er installeret i Afsendersystem A. Er
dette tilfældet, kan de to systemer lave et ”digitalt håndtryk” og processen kan
gå videre.
5. Når der er etableret en forbindelse, kan afsendersystem A nu lave en forespørgsel til
Digital Posts tilmeldingsliste, via de snitflader der er stillet til rådighed. Til brevtypen
”lønspecifikation” har leverandøren af afsendersystem A knyttet et ID (f.eks. ”123”).
Dette ID svarer til det ID (”123”) der er knyttet til et specifikt materiale ”lønspecifikation” (se figur 1). Afsendersystem A tjekker om det pågældende CPR ”111111-1111”
har tilmeldt sig materiale-ID’et ”lønspecifikation”1:
a. Hvis nej kan lønspecifikationen ikke sendes til Digital Post.
b. Hvis ja sendes lønspecifikationen til det pågældende CPRs indbakke i Digital
Post.
1
Bemærk at vi i dette eksempel benytter ”online opslag”. Se afsnit 2.1.
Side 7
3. Opret afsendersystemer
Afsendersystemer kan oprettes på to forskellige måder:


Afsendersystemet tilsluttes ved et samarbejde mellem systemleverandøren af afsendersystemet og e-Boks. Myndigheden skal blot godkende oprettelsen.
Myndigheden tilslutter selv afsendersystemet.
3.1. Systemleverandøren og e-Boks tilslutter afsendersystemet
Den lettest og mest sikre måde at tilslutte nye afsendersystemer er at de oprettes, i et samarbejde mellem systemleverandøren og e-Boks. Dette skyldes at:



Der er meget der kan gå galt i opsætningen, og det er derfor nyttigt at det er en ekspert
der tilslutter systemet.
Det giver langt mere ensartethed i opsætningen på tværs af kunder (kunderne kan dog
stadig lave visse lokale tilretninger).
Vedligehold af de certifikater (digitale signaturer), der er nødvendige for at leverandøren kan kommunikere med e-Boks, er en udfordring. Udløber et sådant certifikat kan
afsendersystemet ikke sende til Digital Post, og det er selvsagt et meget alvorligt problem. Det er derfor nyttigt, at der anvendes ét certifikat som leverandøren har fremskaffet, og at dette certifikat vedligeholdes af leverandøren og e-Boks i tæt samarbejde.
Erfaringer har vist, at visse systemleverandører ikke forstår hvordan nye systemer lettest
mulig tilsluttes Digital Post, og man kan derfor komme ud for dårlige og misvisende brugervejledninger. Digitaliseringsstyrelsen og e-Boks anbefaler, at man undersøger om man
kan få systemleverandøren til at følge nedenstående procedure (som er udearbejdet af eBoks) ved oprettelse af et nyt afsendersystem.






Systemleverandøren af afsendersystemet klargør systemet i e-Boks i samarbejde med eBoks – herunder får defineret systemets indhold og navngivning, samt fastlægger proceduren for bestilling.
Systemleverandøren sender certifikat til e-Boks (skal uploades på afsendersystemet)
Når systemet er færdigdefineret, så kan systemleverandøren (evt. rådgivende firma)
sende mail til myndigheden med besked om at sende bestilling af systemet til: tilslutning@e-boks.dk. (I mailen skal myndigheden informeres om hvilken emnetekst, som
skal anvendes i bestillingen).
Myndigheden får i retursvar tilsendt vilkår og priser af e-Boks og e-Boks beder om endelig bekræftelse for oprettelsen
Når bekræftelse fra myndigheden er modtaget, tilslutter e-Boks systemet (et system består som minimum af et afsendersystem, et materiale og en tilmeldingsgruppe, og er defineret ved et nummer (ID) og et navn. Myndigheden skal vide at systemet er standard i
navngivning og dette ikke kan ændres. ID’er er dog unikke for myndigheden.
e-Boks sender ID oplysninger til myndigheden (systemleverandøren er på cc i mailen.)
Side 8


Systemleverandøren klarmelder til myndigheden, når systemet er registreret og klargjort.
Systemet er klar til anvendelse.
Henvis i øvrigt til e-Boks der vil kunne hjælpe. Derefter afventer man at modtage de relevante oplysninger.
Bemærk! Uanset at leverandøren tilslutter afsendersystemet, kan det anbefales at man læser afsnit 3.2. så man har en idé om hvordan registrering af Afsendersystemer i Digital Post
fungerer. Det anbefales at man tjekker den opsætning, som leverandøren og e-Boks har
lavet. Særligt er det vigtigt at man undersøger:


Om der er sat flueben ved ”Gem en kopi af post fra dette afsendersystem (muliggør
søgning efter afsendt post)” – se figur 12 med forklaring.
Hvis afsendersystemet skal kunne sende til både borger og virksomheder, om der er
lavet den nødvendige opsætning af tilmeldingsgrupper og materialer for både borger og
virksomheder – se afsnit 4.
3.2. Myndigheden tilslutter selv afsendersystemet
Vælger myndigheden selv at tilslutte afsendersystemet gøres dette via Digital Post Administrationsportalen. Man finder denne via dette link:
https://ekstranet.e-boks.dk
Selve tilslutningen oprettes lettet af superadministratorrollen (anbefales) men kan også foretages via en kombination af rollerne systemadministrator og administrator. Læs om roller
og rettigheder i Digital Post i vejledningen:
Brugerstyring i Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor denne vejledning ligger i afsnit 1.2.
For at oprette et afsendersystem skal man gennem følgende trin:




Opret et afsendersystem.
Opret et materiale.
Opret en tilmeldingsgruppe.
Tilknyt materiale til tilmeldingsgruppen.
Hvordan man gør dette, beskrives nærmere nedenfor. I eksemplet vil vi lægge særligt vægt
på hvordan man opretter et afsendersystem til afsendelse af såkaldt ”simpelt tilbagesvar”
via S/MIME. Dette har før været en meget almindelig måde, mange myndigheder har
håndteret eDag3 kravet, om at man skal kunne besvare slutbrugerhenvendelser fra Digital
Side 9
Post. Det er imidlertid en løsningsmodel der er på vej ud på grund af dens mange muligheder for fejl. Se vejledningen:
Sådan skriver myndigheder til Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor disse vejledninger ligger i afsnit 1.2.
3.2.1.
Opret afsendersystem
Man logger på Administrationsportalen og møder her en velkomstside. Dette er vist i figur
3.
Figur 3.
Når man står på velkomstsiden, skal man gå ind på fanebladet Tilmeldingsmuligheder,
som benyttes, når man skal oprette afsendersystem, materiale (indholdstyper) og tilmeldingsgruppe.
Log på som administrator eller superadministrator.
Side 10
Figur 4.
Når man som superadministrator klikker ind på fanebladet Tilmeldingsmuligheder, får
man adgang til forskellige oversigter og linket ”Tilslut eget afsendersystem”. Klik på dette
link (markeret med rød i figur 4).2
Man kommer nu ind på den side, hvor afsendersystemet oprettes. Denne side er opdelt i
forskellige delområder. Disse gennemgås nedenfor.
Figur 5.
Rød markering i figur 5: I feltet Navn skriver man det navn, man vil give afsendersystemet. Her er ”SEPO” valgt, fordi dette system til håndtering af S/MIME, vil blive brugt
som eksempel i denne vejledning. Det er vigtigt at understrege, at navnet selvsagt kan være
systemer fra en hvilken som helst anden leverandør. Dette gælder også for de øvrige felter.
Feltets navn er uden betydning for funktionaliteten i systemet, men tjener alene til hjælp til
at holde styr på de forskellige afsendersystemer.
2
Som det ses i figur 4 er det også muligt at tilslutte et ”standard afsendersystem”. I praksis
er denne tilslutningsform gået ud af brug.
Side 11
Grøn markering i figur 5: I feltet Leverandør af afsendersystem opgiver man navnet på
systemleverandøren – her leverandøren af sikker e-mail. Når man opretter afsendersystemet, vil navnet på leverandøren ikke fremgå af listen da det ikke er oprettet endnu. Det gør
man ved at klikke på knappen Opret leverandør.
Orange markering i figur 5 og 6: Når man klikker på Opret leverandør kommer denne
dialogboks frem:
Figur 6.
Skriv navnet på leverandøren i feltet Navn og klik på OK knappen. Leverandørnavnet vil
nu optræde i listen over leverandører. Se grøn markering i figur 5.
Blå markering i figur 5: Når man opretter et afsendersystem på Digital Post koster det
5000 kr. i administrationsgebyr. e-Boks skal derfor bruge et EAN nummer, de kan sende
fakturaen til. I feltet EAN nr. på den organisation/afdeling der skal betale for dette
afsendersystem, opgives det EAN nr., man ønsker at blive faktureret på.
Figur 7.
Figur 7 viser Indstillinger – den del af oprettelse af afsendersystemer der lettest kan give
problemer. Derfor gennemgås de enkelte dele detaljeret nedenfor.
Side 12
Figur 8.
Rød markering i figur 8: Hvis afsendersystemet er et e-mailsystem (altså typisk Outlook)
skal snitfladen sætte til S/MIME.
Blå markering i figur 8: System-til-system snitfladen anvendes typisk når afsendersystemet afsender enkeltforsendeler. Tjek med systemleverandøren om denne indstilling skal
anvendes.
Grøn markering i figur 8: Filbaseret snifladen kan anvendes når afsendersystemet afsender masseforsendelser. Tjek med systemleverandøren om denne indstilling skal anvendes.
Figur 9.
Rød markering i figur 9: Sæt indstillingen her til Enkeltforsendelser, hvis forsendelserne
sendes ad-hoc. Altså forsendelse for forsendelse.
Blå markering i figur 9: Sæt indstillingen til Masseforsendelser, hvis forsendelserne
sendes ved samlede kørsler. F.eks. ”lønsedler”. Hvis den anvendte snitflade er filbaseret så
skal indstillingen ”masseforsendelser” vælges her.
Figur 10.
Rød markering i figur 10: Sæt indstillingen her til online opslag, hvis afsendersystemet
foretager et opslag mod Digital Post, hver gang det skal bestemmes om et givent CPR eller
CVR er tilmeldt Digital Post. Denne indstilling anvendes typisk når afsendersystemet afsender enkeltforsendelser. Tjek med systemleverandøren om denne indstilling skal anvendes.
Side 13
Blå markering i figur 10: Sæt indstillingen her til komplet liste hvis afsendersystemet
udtrækker den samlede tilmeldingsliste og på basis af denne liste, tjekker om et givent CPR
eller CVR er tilmeldt Digital Post. Denne indstilling anvendes typisk ved masseforsendelser. Tjek med systemleverandøren om denne indstilling skal anvendes.
Figur 11.
Anvendes kun hvis afsendersystemet er et system der sender servicebeskeder. Normalt skal dette indtastningsfelt derfor stå blanket.
Figur 12.
Sæt altid flueben ved ”Gem en kopi af post fra dette afsendersystem (muliggør søgning efter afsendt post)”. Hvis man ikke sætter flueben her myndigheden ikke kunne
fremsøge meddelelser der er sendt fra dette afsendersystem. Se afsnit 3.1.1 i vejledningen:
Brugerstyring i Digital Post
Og vejledningen:
Fremsøg sendte og modtagne meddelelser
Man kan finde en henvisning til, hvor disse vejledninger ligger i afsnit 1.2
Figur 13.
Standardsystemet benyttes til at håndtere simpelt tilbagesvar via S/MIME, så det er som
absolut hovedregel kun hvis man er ved at oprette et sådant system, at man skal sætte flueben ved ”anvend dette system som myndighedens standardsystem”. Myndigheden kan kun
have ét standardsystem.
Side 14
Figur 14.
Hvis man er ved at oprette myndighedens standard afsendersystem vælges de indstillinger der er vist i figur 14.
Figur 15.
For at Digital Post kan kommunikere med et afsendersystem, skal der altid benyttes et certifikat, der sikrer at Digital Post kan genkende og godkende kommunikationen fra afsendersystemet. Der er her to muligheder:


Upload certifikat.
Tillad medarbejdercertifikater anvendes til signering.
Upload certifikat
Den mest almindelige måde at tilslutte et afsendersystem er at uploade et certifikat i base
64. Gør man det, vil det altid være dette ene certifikat der anvendes når Digital Post godkender kommunikation fra afsendersystemet. Se afsnit 2.3.
Der opstår nogle gange den misforståelse, at dette certifikat skal være fra den myndighed,
som ønsker at benytte afsendersystemet. Dette er ikke tilfældet. Den letteste og mest driftssikre måde at håndtere dette systemkrav er, at det er systemleverandøren der leverer ét certifikat, som så anvendes af alle leverandørens kunder. Yderligere vil det øge driftssikkerheden, at der laves en aftale om at det er leverandøren og e-Boks i samarbejde, der opdaterer
certifikatet når dette er ved at udløbe. Se også afsnit: 3.1.
Tillad medarbejdercertifikater anvendes til signering
Side 15
Hvis afsendersystemet anvender S/MIME som snitflade, vil der altid følge et certifikat med
når meddelelser fra dette system modtages i Digital Post. Anvender myndigheden mere end
en signerings-afsender e-mailadresse, skal der altid sættes flueben her, og da der altid følger
et certifikat med, uanset om der anvendes simpelt tilbagesvar eller avanceret kommunikation3, kan man nøjes med at sætte kryds ved Tillad medarbejdercertifikater anvendes til
signering, hvis man er ved at tilslutte sin myndigheds mailsystem.
Ønsker man at tilknytte et certifikat ved oprettelse af S/MIME, som snitflade, skal man
bruge et såkaldt ”public/offentlige” certifikat, på samme måde, som når man opretter
postkasser i Digital Post. Det er vigtigt at det certifikat der anvendes, er det offentlige certifikat til den sikre e-mailadresse, der opretter sin signeringspostkasse i det sikre emailsystem. Typisk vil det være den sikre e-mailadresse, som der er knyttet til den postkasse
som myndigheden har udpeget til ”standard”. Disse certifikater er allerede i base 64, så de
kan umiddelbart uploades. Hvad en standard postkasse er, og hvordan man finder et offentligt certifikat, er beskrevet i vejledningen:
Opret postkasser i Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor denne vejledning ligger i afsnit 1.2
For at opsummere gælder det altså, at når man er ved at oprette et afsendersystem der benytter S/MIME som snitflade, så kan det betale sig at sætte flueben ved Tillad medarbejdercertifikater anvendes til signering. For alle andre systemer anvendes et uploadet certifikat.
Figur 16.
Under Kvittering er det muligt at bede om at få tilsendt en kvittering, når Digital Post har
modtaget en sikker e-mail fra myndigheden. Om dette er noget man ønsker, kan kun afgø3
Se: Sådan skriver myndigheder til Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor denne vejledning ligger i afsnit 1.2
Side 16
res af den enkelte myndighed. I begyndelsen kan det måske være en god ide for at sikre, at
meddelelser når korrekt frem, men i takt med at volumen af forsendelser stiger, vil det potentielt blive mange kvitteringer, man vil modtage. Det vurderes ikke at dette er noget der
anvendes ret meget i myndighederne.
Der er flere måder, man kan modtage sådanne kvitteringer:
1. Anvendes simpelt retursvar, hvor der altså kun kan opgives én sikker e-mailadresse
som returadresse, vil kvitteringen som default, altid sendes til denne adresse.
2. Hvis der avendes en mere avanceret kommunikation via S/MIME, vil returadressen
kunne følge med i leverancen (den medfølgende xml fil).
3. Endelig kan man vælge at modtage alle kvitteringer på en helt separat sikker emailadresse. I så fald skal den opgives og det certifikat, der er knyttet til mailadressen,
skal uploades i base 64. Certifikatet skal være et såkaldt ”public” certifikat på samme
måde, som når man opretter postkasser i Digital Post: se Opret postkasser i Digital Post.
Figur 17.
Under kontaktperson opgives den person, som skal stå som kontaktperson for det pågældende afsendersystem. Når man har gjort det, opretter man Afsendersystemet ved at klikke
på OK-knappen. Administratoren modtager en e-mail, som bekræftelse på at afsendersystemet er oprettet, og afsendersystemet vil nu optræde i listen over afsendersystemer. Se
figur 18.
Side 17
Figur 18.
Systemets id – her vist med rød markering – kan blive nødvendig, hvis din myndighed senere vil oprette en mere avanceret løsning til forsendelse via S/MIME.
3.2.2.
Opret materiale
Log på som systemadministrator eller superadministrator.
Figur 19.
Som illustreret i figur 19 vælger man fanebladet ”Tilmeldingsmuligheder” og derunder underfanebladet ”Materialer”. Her får man en oversigt over de allerede oprettede materialer
og mulighed for at oprette nye. Dette gøres ved at klikke på knappen Opret materiale,
som er markeret med rød i figur 19.
For at oprette et materiale skal man gennem følgende trin:


Materiale
Leverandør
Side 18



System
Svarmulighed
Godkendelse
3.2.2.1.
Trin et - Materiale
Figur 20.
Rød markering i figur 20: I feltet Materialets navn navngives materialet, f.eks. ”Meddelelse/brev fra [myndighed]”. Hvis der sættes flueben ved ”Indsæt materialenavn foran titel”
(se gul markering i figur 20) er det særligt vigtigt at materialets navn er sigende, fordi
navnet vil være synligt for de slutbrugere, der modtager meddelelser knyttet til dette materiale. I afsnit 6.1.2 er det illustreret hvordan en meddelelse ser ud for slutbrugerne med og
uden tilføjelse af materialenavn.
Ombudsmanden har påpeget, at det skal være synligt for borgerne, hvilken specifik myndighed borgerne skriver til og modtager breve fra. Sidstnævnte kan være en udfordring for
myndigheder, der i realiteten er en del af en anden myndighed (i Digital Post terminologi
en ”undermyndighed”), men opfattes af borgerne som separate myndigheder. Eksempler
på dette er f.eks. politikredse (som ligger under rigspolitiet) og hospitaler (som ligger under
Side 19
regionerne). Da kommunerne i større og større omfang er begyndt at etablere fælleskommunale samarbejder4, kan dette også være et problem for visse kommuner.
Under forudsætning af at det enkelte afsendersystem kan håndtere en sådan løsning, vil
man ved at oprette materialenavne, der svarer til de relevante undermyndigheder i en given
myndighed, kunne benytte disse navne til at identificere den undermyndighed, der er afsender af en given meddelelse. Et eksempel på dette kunne f.eks. være at Kolding Sygehus i
Region Syddanmark får oprettet et materiale med navnet ”Brev fra Kolding Sygehus”.
Hvordan dette ville se ud for slutbrugerne er vist i afsnit 6.1.1 figur 44.
Grøn markering i figur 20: I feltet Materialets type beskrives det hvilken type materiale,
der er tale om - er der tale om ”Meddelelser” eller ”Servicebeskeder”? Vælg ”Meddelelser”
som materialetype.
Blå markering i figur 20: I feltet Intern beskrivelse kan man evt. knytte en beskrivelse
til materialet. Den er kun til intern brug og vises ikke for slutbruger.
Orange markering i figur 20: Angiv evt. ESDH-kode fra eget sagsbehandlingssystem
samt en tilhørende værdi som dette nøgleord skal tilknyttes. Normalt skal man blot lade
dette felt stå tomt, med mindre andet er eksplicit aftalt med systemleverandøren.
Gul markering i figur 20: Når man opretter et afsendersystem vil man kunne vælge at
vise eller skjule materialenavnet. Ved forsendelser via fjernprintsystemer vil det ofte give
god mening at skjule materialenavnet, fordi der normalt altid følger en titel med ved forsendelser fra sådanne systemer. Når man opretter et materiale til S/MIME snitfladen vil det
ikke betyde noget om fluebenet fjernes, idet materialenavnet altid vises når S/MIME snitfladen anvendes. Det er altså vigtigt, at man vælger et sigende navn i feltet materialets
navn (Rød markering i figur 21). I afsnit 6.1.2 figur 45 er det illustreret, hvordan en ”autotitel” i
form af et materialenavn ser ud i Digital Post, samt hvordan en titel uden foranstillet materialenavn ser ud.
Lilla markering i figur 20: Tryk på knappen Næste >.
F.eks. er ”Socialtilsyn hovedstaden” og ”Taxinævnet i Region Hovedstaden” fysisk og systemmæssigt placeret i Frederiksberg Kommune.
4
Side 20
3.2.2.2.
Trin to - Leverandør
Figur 21.
På siden ”Leverandør” vælger man den Leverandør, man oprettede, da man oprettede ”Afsendersystem” – se afsnit 3.2.1. Vælg systemleverandøren i valglisten og tryk på knappen
Næste >.
3.2.2.3.
Trin tre – System
Figur 22.
På siden ”System” vælger man det Afsendersystem i valglisten, man oprettede, da man oprettede ”Afsendersystem” – se afsnit 3.2.1. Tryk på knappen Næste >.
Side 21
3.2.2.4.
Trin fire – svarmulighed
Figur 23.
På siden ”Svarmulighed” skal man tage stilling til om det skal være muligt for slutbrugerne
at svare på meddelelser, der er knyttet til dette materiale. Denne mulighed er interessant
hvis:



Det afsendersystem som man er ved at oprette materialet til, ikke kan medsende en returpostkasse ID (og returemne ID).
Og/eller materialet beskriver en veldefineret forsendelsestype.
Og/eller myndigheden ønsker at modtage alle evt. svar på én e-mailadresse.
Hvis myndigheden er tilfreds med at al kommunikation fra Digital Post afleveres ét centralt
sted (e-mailadresse) kan man blot styre evt. svar fra Digital Post, ved at knytte den standard
postkasse som myndigheden anvender, til alle materialer (se Digitaliseringsstyrelsen som
eksempel nedenfor).
Hvis materialet er veldefineret f.eks. ”Boligstøttebrev”, vil det sikkert også være relativt let
at tilknytte én postkasse og emne til materialet, der sikrer at evt. svar lander i den enhed der
skal behandle svaret. Hvis materialet derimod er mindre veldefineret (mere generisk) som
f.eks. ”Breve vedr. sagsbehandling”, vil det næppe være relevant at knytte en svarpostkasse
til materialet (med mindre at myndigheden som sagt ønsker al post modtaget på én emailadresse).
Endelig er denne mulighed særligt interessant, hvis afsendersystemet ikke selv kan medsende en returpostkasse ID via den xml fil, som alle forsendelser til Digital Post skal indeholde, hvis REST snitfladen anvendes. Dette kunne f.eks. være masseforsendelsessystemer fra
Side 22
KMD der anvender den gamle snitflade5, eller systemer hvor det vurderes at det er lettere
at påføre et evt. retursvar i selve Digital Post Administrationsportalen, end at opbygge et
modul til at medsende returpostkasse ID’er i afsendersystemet.
Hvis myndigheden vælger at knytte en returpostkasse til materialet, skal man vælge et emne
ved at klikke på ”Vælge emne”. Man får nu mulighed for at se den eller de postkasser (med
emner), som man tidligere måtte have oprettet. Har man ikke oprettet nogen postkasser vil
man selvsagt ikke kunne vælge nogen. Se:
Opret postkasser i Digital Post
Man kan finde en henvisning til, hvor denne vejledning ligger i afsnit 1.2.
Figur 24.
I figur 24 er Økonomistyrelsens opsætning vist. Som det fremgår, er der oprettet én postkasse ”Hovedpostkasse”, og til den er der knyttet ét emne ”Økonomistyrelsens hovedpostkasse”. Hvis Økonomistyrelsen ikke havde oprettet et emne, ville Digital Post selv have
oprettet et ”standard emne”. ”Standard emner” er skjult for borgerne og oprettes kun fordi, at Digital Post kræver, der altid knyttes mindst ét emne til en postkasse.
Når man er færdig går man videre ved tryk på knappen Næste >.
5
Digital Post drives af e-Boks, der har været på markedet længe før Digital Post blev lanceret. Visse
KMD systemer, der generer automatiske masseforsendelser, anvender en gammel snitflade som
ikke er baseret på REST snitfladen.
Side 23
3.2.2.5.
Trin fem - Godkendelse
Figur 25.
Man er nu nået til sidste trin i oprettelsen af materialet. Som man kan se i figur 25, får man
et kortfattet resume af det, man har oprettet. Hvis man ønsker at rette noget, kan man gå
tilbage i trinene ved at benytte < Tilbage knappen. Hvis man er tilfreds med det oprettede,
trykker man på Godkend-knappen, og så er materialet oprettet.
3.2.3.
Opret tilmeldingsgruppe
Log på som systemadministrator eller superadministrator.
Gå ind på fanen Tilmeldingsmuligheder og klik på Tilmeldingsgrupper.
Figur 26.
Når man kommer ind i oversigten over Tilmeldingsgrupper, klikker man på knappen Opret tilmeldingsgruppe (markeret med rød i figur 26).
Side 24
Figur 27.
Rød markering i figur 27: I feltet Tilmeldingsgruppens navn (synlig for slutbruger)
skriver man navnet på tilmeldingsgruppen. Det er vigtigt, at navnet er relativt kort og så
sigende som muligt (f.eks. ”Besked fra [myndighed]”). Før var denne information meget
vigtig, da borgerne kunne tilmelde eller framelde sig den enkelte tilmeldingsgruppe. Efter 1.
november 2014 er navnet kun af betydning hvis slutbrugeren ønsker at se hvad vedkommende er tilmeldt. I Figur 27 er Digitaliseringsstyrelsen benyttes som eksempel.
Grøn markering i figur 27: I feltet Beskrivelse (synlig for slutbruger) kan man supplere den information, man har givet ovenfor. Også denne tekst er synlig for borgerne, og derfor er det vigtigt, at man overvejer, hvad man skriver. Særligt kan man overveje om ikke
beskrivelsen bør tilpasses efter 1. november 2014. Se afsnit 6.2 figur 46 for en illustration af
hvordan dette ser ud i borger.dk.
Blå markering i figur 27: Tidligere skulle man sætte flueben her, hvis man ville muliggøre
at slutbrugerne – ud over e-mailadvisering – modtog en SMS advis når der var ny post i
Digital Post. Denne funktion er ikke længere relevant efter at SMS advisering er obligatorisk for alle afsendersystemer. Det betyder at slutbrugere altid modtager et SMS advis om at
der er ny post i Digital Post, hvis modtageren har opgivet et mobilnummer.
BEMÆRK!:
Et SMS advis er ikke det samme som NemSMS. En NemSMS servicebesked er som regel
en påmindelse om f.eks. en aftale. Et SMS advis fortæller blot modtageren, at der er ny digital post. NemSMS skal slutbrugeren selv aktivt tilmelde sig, SMS advis er man automatisk
tilmeldt, hvis man angiver et mobilnummer i sin brugerprofil. Man kan dog senere vælge at
slå denne funktion fra.
Figur 28.
Side 25
Rød markering i figur 28: I feltet Hvilke slutbrugere skal kunne tilmelde sig denne
tilmeldingsgruppe angives det om det er private borgere eller virksomheder Tilmeldingsgruppen er rettet imod.
Figur 29.
I figur 29 er fold ud listen vist. Som det fremgår, kan der vælges mellem ”Erhverv” eller
”Private”.
BEMÆRK! Da Digital Post kræver, at man vælger mellem ”Erhverv” og ”Private” når
tilmeldingsgrupper oprettes, kan man ikke nøjes med at oprette én samlet tilmeldingsgruppe til både borgere og virksomheder. Hvis myndigheden derfor ønsker at det pågældende
afsendersystem skal kunne sende post digitalt til både borgere og virksomheder, er det
nødvendigt at oprette to identiske tilmeldingsgrupper med den ene forskel, at i den ene er
erhverv valgt og i den anden er private valgt. Dette vil typisk være tilfældet når man opretter en tilmeldingsgruppe til simpelt retursvar. Se også afsnit: 4.
Grøn markering i figur 29: I feltet Hvilken type materiale skal denne tilmeldingsgruppe indeholde, beskrives det om hvilke type materiale, der er tale om. Er der tale om
”Meddelelser” eller ”Servicebeskeder”. Valgmulighederne er vist i figur 30.
Figur 30.
Når man opretter en tilmeldingsgruppe til brevforsendelser (f.eks. via S/MIME) er det altid
Meddelelser, der skal vælges. Servicebeskeder benyttes til NemSMS servicebeskeder –
f.eks. påmindelse om aftale med hospital.
Side 26
Figur 31.
Hvis der er lovhjemmel til dette, kan myndigheden bestemme, at en tilmeldingsgruppe skal
være obligatorisk. Det er dog ikke længere muligt for den enkelte myndighed selv at aktivere obligatorisk tilmelding. Ønsker myndigheden at gøre en tilmeldingsgruppe obligatorisk,
skal den rette henvendelse til e-Boks. Hvis en tilmeldingsgruppe er obligatorisk, vil alle
slutbrugere der er oprettet med en postkasse i Digital Post (i realiteten alle virksomheder og
borgerer der er omfattet af Lov om Offentlig Digital Post) automatisk blive tilmeldt gruppen, og vil modtage post digitalt uanset at de er fritaget fra Digital Post6. For at man kan
gøre en tilmeldingsgruppe obligatorisk, skal der enten indhentes skriftlig accept af de slutbrugere, der bliver berørt af tvangstilmeldingen eller man skal have lovhjemmel til dette via
sektorlovgivning. Derfor anvendes denne mulighed meget sjældent, og den har primært
været anvendt i forbindelse med digitalisering af lønsedler i forskellige myndigheder.
Figur 32.
Som det sidste angives i feltet dato hvornår denne tilmeldingsgruppe skal aktiveres. Myndigheden kan først sende meddelelser knyttet til denne tilmeldingsgruppe efter aktiveringsdatoen.
Tryk på knappen Næste >
Selv om en borger eller virksomhed er fritaget fra Digital Post vil vedkommende stadig have en
digital Postkasse. Denne vil blot være inaktiv i forhold til alle ikke-obligatoriske tilmeldingsgrupper.
6
Side 27
Figur 33.
Man er nu nået til sidste trin i oprettelsen af tilmeldingsgruppen. Som man kan se i figur 33,
får man et kortfattet resume af det, man har oprettet. Hvis man ønsker at rette noget, kan
man gå tilbage i trinene ved at benytte < Tilbage-knappen. Hvis man er tilfreds med det
oprettede, trykker man på Godkend-knappen, og så er tilmeldingsgruppen oprettet.
3.2.4.
Tilknyt materiale til tilmeldingsgruppen
Når man skal tilknytte et eller flere materialer til en tilmeldingsgruppe går man ind i på fanebladet ”Tilmeldingsmuligheder” / ”Tilmeldingsgrupper”.
Side 28
Figur 34.
Figur 34 viser den knap du skal trykke på for at tilknytte et materiale til en tilmeldingsgruppe.
Figur 35.
Vælg det eller de materialer du ønsker at tilknytte til en tilmeldingsgruppe. Når du har gjort
dette trykker du på knappen Næste.
Side 29
Figur 36.
Vælg den tilmeldingsgruppe du ønsker at knytte de allerede valgte materialer til. I princippet kan du også oprette ”tilmeldingsgruppen” her. Når du har valgt tilmeldingsgruppen
trykker du på Næste.
Du godkender oprettelsen på fanebladet ”Godkendelse” og har nu i princippet et afsendersystem der er i stand til at sende meddelelser til Digital Post.
3.2.5.
Test af løsningen
Når man mener at myndigheden har sikret korrekt opsætning i Digital Post Administrationsportalen bør man teste dette ved at sende en besked til en testbruger, der selv er oprettet som Digital Post slutbruger.
Side 30
4. Systemer der skal kunne sende til både borgere og
virksomheder
Hvis man skal oprette et nyt afsendersystem, der både skal kunne sende til borgere og virksomheder, er det vigtigt, at man husker at oprette to tilmeldingsgrupper – en til borgere og
en til virksomheder.
Tidligere har det været et problem hos mange myndigheder, at man kun har fået oprettet
en tilmeldingsgruppe til borgere. Hvis de pågældende systemer kun sender breve til borgere, er dette ikke noget problem. Hvis de også skal benyttes til forsendelser til virksomheder,
er det imidlertid vigtigt, at der oprettes tilmeldingsgrupper for virksomheder også. Vi har
pt. kendskab til følgende afsendersystemer, hvor dette kan være en relevant problemstilling:





Doc2mail.
Signflow.
SEPO.
SecureBusinessMail.
SikkerMail.
Problemstillingen er lettest at illustrere ved et konkret eksempel. I Frederiksberg Kommune benyttes løsningen SEPO til at håndtere kommunikation til digital post via S/MIME
snitfladen. Dette afsendersystem benyttes derfor både til forsendelser til borgere og virksomheder. Kommunen har allerede oprettet en tilmeldingsgruppe til borgere til dette afsendersystem. Dette er illustreret med rød markering i figur 37. Som det også ses af figur
37 (grøn markering), findes der ingen tilsvarende tilmeldingsgruppe under tilmeldinger til
virksomheder. Der skal derfor oprettes en tilmeldingsgruppe for virksomheder, som svarer
til den, der er oprettet for borgere. Hvordan dette gøres er beskrevet nedenfor.
Side 31
Figur 37.
I det følgende tager vi udgangspunkt i det SEPO-eksempel som er nævnt ovenfor. Man
følger vejledningen, der er beskrevet i afsnit 3.2.3.
Figur 38.
Side 32
Den opsætning der blev lavet til den ”SEPO” tilmeldingsgruppe, der blev lavet til borgerne
duplikeres fuldstændigt – blot vælges under ”Opsætning” - ”Erhverv” i valglisten i stedet
for ”Private”. Dette er illustreret i figur 38.
Tryk næste og godkend tilmeldingsgruppen.
Figur 39.
Den tilmeldingsgruppe som virksomheder skal tilmelde sig for at modtage post via SEPO,
er nu oprettet, men er endnu ikke klar til brug. Først skal der knyttes et materiale til tilmeldingsgruppen. Man anvender det samme materiale, som der er tilknyttet til den tilmeldingsgruppe, som borgerne benytter. Man kan se, hvilket materiale det drejer sig om, ved at gå
ind i oversigten over ”Tilmeldingsgrupper” og folde den relevante tilmeldingsgruppe ud.
Som det ses i figur 39, er der til tilmeldingsgruppen ”Post til Frederiksberg Kommune” for
borgere knyttet et materiale med betegnelsen ”Meddelelse fra Digital post”. Når man har
fundet navnet på det relevante materiale, kan man tilknytte det til tilmeldingsgruppen for
virksomheder.
Side 33
Figur 40.
Klik på knappen ”Tilknyt materiale”, som vises med rød boks i figur 40.
Figur 41.
Materialet ”Meddelelser fra Digital post” vælges som vist i figur 41.
Det er vigtigt at man ikke opretter et nyt materiale, da afsendersystemet tjekker tilmeldinger
op mod ID’et til det allerede oprettede materiale. Se eksempel i afsnit 2.3.
Side 34
Når man har valgt det (eller de) materialer, som skal knyttes til den nye tilmeldingsgruppe
trykker man på knappen ”Næste”, markeret med rødt.
Figur 42.
Vælg den tilmeldingsgruppe, som man ønsker at knytte materielt/materialerne til, her altså
”Post til Frederiksberg Kommune”. Da nyoprettede tilmeldingsgrupper vises nederst i listen, skal man altså blot finde det sidst oprettede. Det er i princippet også muligt at oprette
tilmeldingsgruppen på dette skærmbillede, men vi har altså i dette eksempel valgt at oprette
tilmeldingsgruppen først.
Man klikker videre og godkender oprettelsen på fanebladet ”Godkendelse”.
Figur 43.
Side 35
Som det ses af figur 37 og 43, er der nu oprettet en SEPO tilmeldingsgruppe til virksomheder, der er identisk med den tilsvarende til borgere. Frederiksberg Kommune vil nu kunne sende breve digitalt via SEPO til virksomheder, der er tilmeldt digital post fra det offentlige. Denne procedure gentages for alle relevante afsendersystemer.
Side 36
5. Vedligehold af afsendersystemer
Det er relativt lidt arbejde, der er forbundet med vedligeholdet af afsendersystemer i Digital
Post Administrationsportalen. Normalt kører alt som det skal, når først afsendersystemet er
opsat korrekt.
En vigtig undtagelse til denne regel er imidlertid det opladede certifikat, som jo har en begrænset gyldighedsperiode og derfor udløber før eller siden. Udløber et certifikat vil afsendersystemet ikke længere kunne sende til Digital Post.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at dette er én af flere kritiske fejlkilder, der forklarer hvorfor, at nogle myndigheder ikke er i stand til at besvare henvendelser fra Digital Post.
Det er derfor meget vigtigt, at myndigheden har styr på hvornår dens certifikater udløber,
med mindre at denne opgave er outsourcet til systemleverandøren. Se anbefaling i afsnit:
3.1.
e-Boks gør det noget lettere at holde styr på de uploadede certifikater, ved at de sender et
e-mail advis til administratorerne og superadministratoren i myndigheden, når et uploadet
certifikat er ved at udløbe. Men dette hjælper ikke meget hvis modtagerne af disse adviser
ikke er klar over hvad de betyder. Et andet problem kan være, at den administrator der oprindeligt satte Digital Post op for myndigheden måske ikke længere er ansat og man ikke
har fået udpeget en ny.
Disse problemstillinger, og anbefalinger til hvordan de imødegås, er beskrevet nærmere i:
Sådan skriver myndigheder til Digital Post
Man kan finde en henvisning til hvor denne vejledning ligger i afsnit: 1.2.
Side 37
6. Sådan ser det ud i praksis
Dette afsnit viser, hvordan de forskellige opsætninger vi har gennemgået ovenfor ser ud i
praksis.
6.1. Materialenavn
6.1.1.
Brug af materialenavn til at identificere undermyndighed
Figur 44.
Rød markering i figur 44: viser et tænkt eksempel på brug af materialenavnet til at identificere en undermyndighed.
6.1.2.
Forsendelse med og uden brug af materialenavn
Figur 45.
Figur 45 viser to meddelelser. Den øverste er sendt fra et afsendersystem hvor ”Indsæt materialenavn foran titel” er slået til, den nederste hvor ”Indsæt materialenavn foran titel” er
slået fra.
Rød markering i figur 45: Denne del af meddelelsestitlen kommer fra materialenavnet.
Da der til denne type meddelelser (meddelelser send via S/MIME) typisk følger en individuel meddelelsestitel med, er der indsat et lille ” – ” i materialenavnet efter selve navnet.
Altså ”Brev fra Frederiksberg Kommune – ” Det gør at titlen bliver pænere at se på.
Blå markering i figur 45: Denne del af meddelelsestitlen er medsendt i selve meddelelsen
og er altså en individuel titel, der vil kunne variere fra meddelelse til meddelelse.
Lilla markering i figur 45: Visning af materialenavnet er slået fra. Hele meddelelsestitlen
er medsendt i selve meddelelsen og er altså en individuel titel, der vil kunne variere fra
meddelelse til meddelelse. Som det ses er der ikke en foranstillet autotitel fra materialenavnet.
Side 38
6.2. Tilmeldingsgruppe og vejledningstekst
Figur 46.
Figur 46 viser en titel til en tilmeldingsgruppe (rød markering) og en vejledningstekst
(Grøn markering).
Side 39