Du kan læse Socialtilsyn Hovedstadens rapport

Transcription

Tilbud: Specialcenter Holbæk - Tornhøj
Tilsynsrapport ʹSocialtilsyn Hovedstaden
Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn
Område: Sociale tilbud
Praktiske oplysninger
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne
for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn.
En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. § 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med *
Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en5- trins skala jf. § 6 i Lov om
socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre
relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier.
Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf. §§12-18
i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.
Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Side 1 af 104
1. Stamoplysninger
*Tilbuddets navn:
Specialcenter Holbæk - Tornhøj
*Adresse:
Søbæksvej 030
4450 Jyderup
*Kontaktoplysninger:
Tlf.: 72365852
E-mail: ingko@holb.dk
Hjemmeside: specialcenter.holbaek.dk
*Tilbudstyper:
§ 104 (aktivitets- og samværstilbud)
§ 108 (almindeligt længerevarende botilbud til voksne)
*Målgrupper:
18 til 85 år (udviklingshæmning)
18 til 85 år (udviklingshæmning, multipel funktionsnedsættelse)
Pladser i alt:
41
Tilsynsrapporten er
udarbejdet af:
Kirsten Ølshøj (Socialtilsyn Hovedstaden)
Dato for tilsynsrapport:
04-02-2015
2. Samlet vurdering (jf. § 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn)
Side 2 af 104
*Samlet vurdering:
Socialtilsynet har i perioden den 24. oktober 2014 - 24. januar 2015 ført skærpet tilsyn med Specialcenter Holbæk ʹ
Tornhøj. Målgruppen har et omfattende støttebehov, og behov for velkvalificerede medarbejdere, der formår at skabe
en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag samt yde personlig pleje og omsorg. Forudsætningen for dette er
en ledelse og organisation, præget af stabilitet samt højt fagligt niveau.
Tilbuddet er til borgere over 18 år og rummer 22 borgere, som er fordelt på to grupper. Målgruppen beskrives som
borgere med udviklingshæmning. Den ene gruppe rummer borgere med et moderat behov for støtte, den anden
gruppe borgere med multipel funktionsnedsættelse og massivt behov for støtte. Alle er visiteret til støtte efter
servicelovens § 108. Tilbuddet har et dagtilbud (Aktivitetscentret) efter servicelovens § 104 med 19 pladser.
Baggrunden for det skærpede tilsyn er, at Socialtilsynet, efter tilsyn den 8. maj 2014 og den 27. august 2014 på Tornhøj,
fandt alvorlige kritiske forhold vedrørende tilbuddets daglige drift og udvikling, ledelsens og medarbejdernes
kompetence, og at kvaliteten af det pædagogiske arbejde ikke havde den fornødne kvalitet, hverken pædagogisk,
organisatorisk eller ledelsesmæssigt. Socialtilsynet traf herefter den 24. oktober 2014 afgørelse om skærpet tilsyn med
påbud.
I perioden for dette skærpede tilsyn er der afholdt 3 tilsyn, heraf 1 anmeldt og 2 uanmeldte tilsynsbesøg på tilbuddet.
Der er ført skærpet tilsyn med samtlige af kvalitetsmodellens 7 temaer, med særligt fokus på de 6 påbud med 24
underpunkter jf. temavurderingerne, hvor det pålægges ledelsen at udarbejde en samlet plan for:
1. Borgerne skal i deres dagtilbud sikres, at deres fulde potentiale understøttes.
2. Borgerne skal have den nødvendige støtte, set i forhold til den enkelte borgers behov og muligheder, til at arbejde
med selvstændiggørelse og opbygning af relationer.
3. Der skal være sammenhæng mellem tilbuddets målgruppebeskrivelse og relevante faglige tilgange og metoder.
4. Medarbejderne skal være i besiddelse af relevante og faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og
tilbuddets metoder.
5. Magtanvendelser skal forebygges og håndteres efter gældende retningslinjer.
6. Økonomien skal være gennemskuelig for socialtilsynet.
Det er Socialtilsynets konklusion, at der i relation til de fremsatte påbud er formuleret handlestrategier for samtlige
påbud, og at der i relation til påbud 1, 2, 3 og 6 er taget konkrete relevante initiativer, som delvist efterlever påbuddene,
påbud 5 er efterlevet mens påbud 4 ikke er efterlevet. Som noget nyt er lavet en fast plan over fx personalemøder,
Side 3 af 104
omsorgsgruppemøder og 4 årlige temadage. Der er etableret overlap samt sat fokus på dokumentation og fælles
kompetenceudvikling samt kompetenceafklaring. Endvidere er der aftalt intern supervision og VISO har været inddraget
for sparring i enkelte sager. Socialtilsynet ser dog ikke disse initiativer afspejlet i kvaliteten af den pædagogiske indsats,
set i forhold til borgernes udvikling og trivsel, hvilket vurderes at have sammenhæng med den store
personalegennemstrømning, der fortsat præger tilbuddet. Hertil kommer, at der fortsat er uafklarede spørgsmål
omkring borgere med særydelser.
Det er socialtilsynets konklusion, at tilbuddet i forskelligt omfang understøtter borgernes potentiale i forhold til
beskæftigelse eller dagtilbud. Hovedparten af borgerne er i aktivitets- eller beskæftigelsestilbud enten internt eller
eksternt. Tilbuddet forholder sig til de overordnede mål i bestillingen fra kommunerne, men der ses ikke
sammenhæng/koordinering i indsats/udviklingsplaner mellem bo og dagtilbud. Det kan også konkluderes, at for
borgere der ikke er i aktivitetstilbud, men beskæftiges i boligen, udarbejdes der en ugentlig aktivitetsplan. Det
konkluderes endvidere, at der ikke er etableret et formelt samarbejde med eksterne dagtilbud.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet i lav grad understøtter borgernes mulighed for at indgå i sociale relationer og
leve et selvstændigt liv. Kun i begrænset omfang er der udarbejdet mål vedrørende dette. Det konkluderes også, at
borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund, og at borgerne med
udgangspunkt i deres ønsker og behov har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har specificeret beskrivelsen af målgruppen siden den seneste tilsynsrapport,
men der ses stadig at være borgere i tilbuddet, som falder udenfor målgruppen og har behov for særlige faglige
tilgange. Det konkluderes også, at tilbuddet er påbegyndt udarbejdelsen af udviklingsplaner, men fortsat mangler på
nogle borgere. Borgerne ses inddraget i forskelligt omfang i dette arbejde, og der ses stor forskel på implementeringen
af disse i de enkelte grupper. Vedrørende opfølgning er der udarbejdet flere skabeloner, så der sikres systematik med
opfølgning på mål og læring, men grundet den nylige opstart i brugen af udviklingsplanerne er der endnu ikke foretaget
opfølgning og oparbejdet rutiner for dette. Dette betyder også, at tilbuddet ikke kan dokumentere positive resultater
for borgerne. I nogle bestillinger er der uklarhed om mål, og generelt vurderes det, at der er et udviklingspotentiale i
forhold til tilbuddets samarbejde med kommunerne. Det konkluderes også, at der er udarbejdet en
implementeringsplan for ͟Den faglige tilgang og metode͘͟Planen løber over en toårig periode og indeholder mange
uafklarede elementer. Som led i besigtigelsen af de fysiske rammer kan det konkluderes, at der i øget omfang arbejdes
Side 4 af 104
med visualisering, men at der fortsat er udviklingspotentiale. Samlet set er det socialtilsynets konklusion, at kvaliteten i
arbejdet med at skabe sammenhæng mellem målgruppe, faglige tilgange og metoder samt dokumentation og
evaluering af den pædagogiske indsats, fortsat er bekymrende lav.
Det konkluderes, at tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i
tilbuddet. Borgerne bliver inddraget under hensyntagen til deres kommunikative evner. Det vurderes fortsat, at flere
borgere får afskåret muligheden for fri adgang til køkkenfaciliteter. Ledelsen er opmærksom på problematikken.
Ydermere konkluderes det, at tilbuddet generelt understøtter borgernes fysiske og mentale trivsel, men enkelte borgere
synes at mistrives. Der er stort fokus på det sundhedsfaglige område og kost. Der ses dog visse udfordringer i forhold til
fysiske udadrettede aktiviteter, da det opleves at være afhængigt af ekstra bevillinger i form af individuelle støttetimer
til borgerne.
Endvidere konkluderes, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser efter de gældende regler. Der foreligger
lokale retningslinjer for systematik og opfølgning på magtanvendelser m.v., og medarbejderne har under perioden med
det skærpede tilsyn haft en temadag om emnet, som også drøftes fast på omsorgsgruppemøderne. Der er ikke
oplysninger om en særlig pædagogisk indsats til håndtering af området, men nævnes flere konkrete eksempler på,
hvordan der arbejdes pædagogisk. Der ses stadig udfordringer på området, da nogle medarbejdere ikke kender til
tilladelser, der er givet efter Servicelovens § 128 på enkelte borgere jf. stikprøver og tilbuddet har et udviklingspunkt på
dette område. Socialtilsynet konkluderer endelig, at tilbuddet forebygger overgreb og der sker en løbende registrering
og refleksion.
Socialtilsynet konkluderer, som i seneste tilsynsrapport, at der er behov for opkvalificering af lederkompetence hos flere
afdelingsledere, men lederteamet på Tornhøj har umiddelbart fået tilført ledelseskompetencer med ny afdelingsleder.
Ledelsen synliggør såvel processer samt skabeloner og har stillet tid til rådighed til medarbejderne til udarbejdelse af
udviklingsplaner, men socialtilsynet finder det svært at vurdere, hvorvidt borgerne i den proces får den nødvendige
kompetente kontakt, da der benyttes mange ressourcer af de faste uddannede pædagoger på udformning af planerne.
Det konkluderes også, at personalegennemstrømningen jf. de mange opsigelser er steget i perioden med det skærpede
tilsyn. Sygefraværet ses jf. seneste tilsynsrapport ikke højere end sammenlignelige områder, men der ses fortsat
problemer omkring trivslen blandt medarbejderne i særligt en gruppe jf. Arbejdstilsynets påbud.
Det konkluderes, at tilbuddets samlede medarbejdergruppe mangler fornødne kompetencer i forhold til målgruppens
Side 5 af 104
behov og tilbuddets metoder. Borgerne i tilbuddet fordrer en høj specialiseringsgrad med de mange og komplekse
handicaps og denne ses ikke i den nuværende medarbejdergruppe. Der pågår en afklaring af medarbejdernes
kompetencer. Økonomien afsat til kompetenceudvikling i bo- og dagtilbud bør afspejle behovet i grupperne.
Endvidere konkluderes, at der foreligger et samlet overblik over, hvordan tilbuddets samlede normering er fordelt på de
tre grupper samt i Aktivitetscentret. Hovedreglen er, at der er 1 medarbejder til 4 borgere. I forhold til særydelse, som
ydes til flere borgere i tilbuddet konkluderes, at der fortsat er uafklarede spørgsmål i forhold til beregningsgrundlaget.
Omkring de fysiske rammer konkluderer socialtilsynet, at de ikke fremstår velegnede i forhold til tilbuddets målgruppe,
hvilket har betydning for borgernes udvikling og trivsel. Borgerne fremstår overordnet set tilfredse med de fysiske
rammer. Nybyggeri forventes færdigt i2016. Aktivitetscentret har under det skærpede tilsyn fået de etablerede
sanserum i funktion, og lokalerne ses anvendelige til formålet og ses at imødekomme borgernes behov.
Socialtilsynets samlede konklusion er, at tilbuddet arbejder i positiv retning. Der er udarbejdet mange planer, men
tidsmæssigt har det ikke været muligt at få dem implementeret og se dem fungere i praksis. På baggrund af
ovenstående er der belæg for forlængelse af det skærpede tilsyn i en periode på yderligere 3 måneder. Samtidig med
det skærpede tilsyn giver Socialtilsynet 6 påbud.
*Afgørelse:
Under skærpet tilsyn, godkendelse afventer
Påbud:
Borgerne skal i deres dagtilbud sikres, at deres fulde potentiale understøttes. Følgende skal fremlægges som
dokumentation: - Sammenhæng/koordinering af indsats mellem bo- og dagtilbud. - Fast og formaliseret samarbejde
med de eksterne tilbud omkring borgerne. (frist: 02-05-2015)
Borgerne skal have den nødvendige støtte, set i forhold til den enkelte borgers behov og muligheder til at arbejde med
selvstændiggørelse og opbygning af relationer. Følgende skal fremlægges som dokumentation og/eller kunne
observeres: - Synlighed af på hvilken måde borger har været inddraget i arbejdet med fastlæggelse af
mål/udviklingspunkter. - Konkrete og individuelle udviklingsmål med fokus på selvstændighed og sociale relationer. Fast og formaliseret samarbejde med pårørende. (frist: 02-05-2015)
Side 6 af 104
Der skal være sammenhæng mellem tilbuddets målgruppebeskrivelse og relevante faglige tilgange og metoder.
Følgende skal fremlægges som dokumentation og/eller kunne observeres: - Klar og afgrænset målgruppebeskrivelse ʹ
herunder en plan for, hvad der sker de borgere, som ikke er omfattet af målgruppen . - Faglige metoder og tilgange herunder specialviden som skal være tilstede i forhold til den enkelte borger (jf. udviklingsplan) samt i forhold til de
enkelte grupper. - Fastlagt implementeringsplan for "faglige tilgange og metoder", herunder sammenhæng med
målgruppebeskrivelse, til minimum udgangen af 2015. - Systematisk dokumentation, evaluering og opfølgning af den
pædagogiske indsats. - Samarbejde med kommuner - herunder arbejde på opstilling af konkrete mål for den enkelte
borger, samt opfølgning på henvendelser og indsatser. - Målhieraki som følger § 141 plan eller kommunens bestilling indsatsformål - indsatsmål - pædagogisk delmål (udviklingsplan), skema registrering (hjælpeværktøj), daglige noter. Medarbejdernes læring og forbedring af indsatsen er omsat via gruppemøder, jf. borgers mål. (frist:02-05-2015)
Medarbejderne skal være i besiddelse af relevante og faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og
tilbuddets metoder. Følgende skal fremlægges som dokumentation og/eller kunne observeres: - Kompetencer,
herunder specialviden, som skal være tilstede i de enkelte grupper for at kunne varetage gruppens samlede behov Opstilling af medarbejderes kompetencer i de enkelte grupper samt mangler i forhold til gruppens behov. - Plan for
udvikling af kompetencer, kurser eller efteruddannelsesforløb for at sikre, at målgruppens behov dækkes, med
angivelse af tid. - Pædagogiske dokumentation som følger bevilling af særydelse herunder opfølgning og justering af
særydelser/-takster. - Synlighed af tilbuddets samarbejde med bevilligende myndigheder omkring særydelser/-takster,
herunder løbende opfølgning. (frist: 02-05-2015)
Økonomien skal være gennemskuelig for socialtilsynet. Følgende skal fremlægges som dokumentation og/eller kunne
observeres: - Klar definition af, hvornår der kræves en særydelse. - Tydelig definition af, hvad en særydelse er - Hvad
udløser en særydelse - Synlighed af, at særydelsen/-taksten målrettes den borger, som ydelsen er bevilliget til. (frist:0205-2015)
Side 7 af 104
En hensigtsmæssig organisering og en kompetent ledelse. Følgende skal fremlægges som dokumentation og/eller
kunne observeres: - Plan for opkvalificering af ledere, som ikke har teoretisk lederuddannelse. - Borgerne skal have
kontakt med kompetente medarbejdere. - Tilbuddets samlede ressourcer udnyttes optimalt/fleksibelt for at tilgodese
borgernes behov. - Der sikres fastholdelse af kompetente medarbejdere ved at give en grundig introduktion. Personalegennemstrømningen reduceres. (frist: 02-05-2015)
Opmærksomhedspunkter:
Der er overført hele eller dele og deraf tilrettet opmærksomhedspunkter fra tilsyn af 27.8.-14, som der skal følges op på
i de kommende tilsyn, og andre indgår i de givne påbud:
Tema 1: Socialtilsynet ser fortsat, at Aktivitetscentret med fordel kan søge inspiration til udvikling af tilbuddet fra andre
steder, hvor sanseintegration er i fokus.
Tema 3: Socialtilsynet ser fortsat, at tilbuddet med fordel kan fortsætte udviklingen af metoderne for kommunikation
med borgerne, herunder at inddrage digitale hjælpemidler og øget brug af visualisering.
Tema 7: Oplysningerne omkring de enkelte værelser er ikke retvisende på Tilbudsportalen og bør tilpasses i
overensstemmelse med de konkrete forhold.
Socialtilsynet ser fortsat, at tilbuddet med fordel kan overveje pædagogiske handlemuligheder i forhold til borgerne
som ikke må have adgang til køkkenet, og at der kan arbejdes på at få fjernet afskærmning, således at alle borgerne kan
få adgang til køkkenet.
Nye opmærksomhedspunkter:
Tema 3: Socialtilsynet ser, at tilbuddet med fordel kan arbejde med de pædagogiske indsatser for at forebygge
magtanvendelser, den løbende drøftelse af gråzonetilfælde, samt sikre at der blandt medarbejderne er kendskab til
tilladelser efter servocelovens § 128.
Tilbuddet er sat under skærpet tilsyn i perioden 2. februar 2015 - 2. maj 2015.
Der er i forbindelse med det skærpede tilsyn givet 6 påbud.
Side 8 af 104
3. Oplysninger om datakilder
Dokumenter:
Borgere og delydelser
Delydelsestimetakst Beregning i 2015
Økonomistyring 2014, nov.
Brev vedr. prisstigning delydelser
Grundnormering og delydelser på Tornhøj
Opgørelse faglært ʹufaglært - timer ʹantal okt. 2014
Opgørelse Gr. 2 faglært ʹufaglært - timer ʹantal okt. 2014
Opgørelse Gr. 3 faglært ʹufaglært - timer ʹantal okt. 2014
Opgørelse Gr. 1 + D faglært ʹufaglært - timer ʹantal okt. 2014
Opgørelse samlet faglært ʹufaglært - timer ʹantal okt. 2014
Procedure for magtanvendelse
Medarbejdere på job 17.12
18 udviklingsplaner for 5 borgere i Aktivitetscenter, Grupperne 1, 2 og 3.
1 aktiv plan for borger m. kommentar og træningsskema.
Praktikbeskrivelse 2. udgave pædagoguddannelsen 2014
Uddybning til vedr. opgørelse af medarbejdere på Tornhøj
Samlet opgørelse ʹfaglært/studerende/ufaglært ʹtimer/antal okt. 2014ʹstatus 1.3.2015
Opgørelse gr. 1 + D ʹfaglært/ufaglært ʹtimer/antal 4. okt.2014-inkl. Status pr. 15/12 og forventet 1/3
Opgørelse gr. 3ʹfaglært/ufaglært ʹtimer/antal 4. okt.2014ʹinkl. Status pr. 15/12 og forventet 1/3
Arbejdstidsplaner Vagtplaner for ugerne 47ʹ50 /2014 for samtlige ansatte.
Arbejdstilsynets påbud vedr. Gruppe 3
Målgruppebeskrivelse for Tornhøj, dateret nov.2014
Illustration af processen for færdiggørelse af ͟Faglig tilgang og metoder på Tornhøj͟
Implementeringsplan for ͟Den faglige tilgang og metode͟herunder sammenhæng med målgruppebeskrivelse
Retningslinjer for udviklingsplaner, dateret oktober 2014
Udviklingsplan ʹskabelon
Side 9 af 104
Skema ʹregistrering ʹhjælpeværktøj til udviklingsplaner
7 gode råd til arbejdet med udviklingsplaner
Arrangementer på Tornhøj 2015, dateret november 2014
Julebrev fra personalet i fløj 3 til ??, dateret december 2014
Orienteringsskrivelse til sagsbehandlere i Handicapafdelingen, dateret 9. dec. 2014 vedlagt 1. udgave af ͟Beskrivelse af
tilbud: Botilbuddet Tornhøj͟dateret nov. 2014 samt ͟Kort beskrivelse af den samlede Projektplan til stabilisering og
udvikling af Tornhøj͟udateret ( indgår ikke i dokumentanalyse i fm. det skærpede tilsyn)
Kompetence og erfaring. Samlet oversigt for ledere og medarbejdere, dateret okt. 2014
Strategi for kompetenceudvikling for Bo- og aktivitetscentret Tornhøj i2015, 1. udkast dateret nov. 2014 (Indgår ikke i
dokumentanalyse det skærpede tilsyn)
Procedure for håndtering af magtanvendelser på Tornhøj dateret okt.2014
7 gode råd til forebyggelse af magtanvendelse
Ansættelsesporcedure for Specialcenter Holbæk ʹendelig version dateret okt. 2014. (indgår ikke i dokumentanalyse i fm.
det skærpede tilsyn)
Mødeplan: januar ʹapril 2015 herunder mødestruktur på Tornhøj 2015 dateret december 2014.
Procedure for behandling af klager fra borgere, pårørende og værger på Bostedet Tornhøj dateret sept.2014. (indgår ikke
i dokumentanalyse i fm. det skærpede tilsyn)
Procedure for modtagelse af borger til Bo- og aktivitetscentret Tornhøj, dateret november2014, herunder bilag 1͕
͟Standardkontrakt for køb af ydelser på det specialiserede voksenområde ͟bilag 2 Boligdokument͟;indgår ikke i
dokumentanalyse i fm. det skærpede tilsyn)
Oversigt samt påbud 6 vedr. økonomi herunder bilag 1- 8
Bilag 1-grundnormering og sær-/delydelser på Tornhøj
Bilag 2ʹOversigt borgere med sær-/delydelser herunder hvordan taksten er beregnet
Bilag 3ʹplan for løbende intern opfølgning på og justering af del-/særydelser
Bilag 3ʹØkonomistyring 2014 i Specialcenter Holbæk dateret nov. 2014 m. bla. principper for økonomistyring ʹplan for
økonomistyring og andre tiltag.
Bilag 3ʹProcedure og tidsplan ved økonomisk ubalance i Specialcenteret Holbæk, besluttet i MED d. 06.09. 2012 (indgår
Side 10 af 104
ikke i dokumentanalyse for det skærpede tilsyn)
Bilag 4 Principper for samarbejde med bevilligende myndighed omkring særydelser, samt målretning og tilpasning af
særydelser
Bilag 5 Delydelsesestimattaksten Beregning i 2015
Bilag 6 Skabelon ͟Brev vedr. prisstigning delydelser͟dateret 5. november 2014
Bilag 7 Pint screen af uploadede filer på Tilbudsportalen
Bilag 8 Tornhøj månedsopfølgning 2015 / Tornhøj aktivitetscentret månedsopfølgning 2015
print pr.
15.12.2014
Dagsordenskabeloner til gruppemøder primo jan. 2015
Materiale udleveret uanmeldt tilsyn 7.1.2015:
Arbejdsplan Gruppe 3 uge 2
Vikar vagtplan Gruppe 3 uge 2
Dagbogsnotater borger dec/jan
Nytårskonkurrence i f.m. tema vedr. magtanvendelse
Rengøringsopgaver x 2
Dokumenter på 2 borgere m. særydelser fra tilbud samt bevilgende myndighed
Bestilling på 2 borgere med særydelser fra sagsbehandler
Dom samt opfølgning og tilsyn på 1 borger med særydelser fra sagsbehandler
Tillæg til status og opfølgning på borger med særydelser fra sagsbehandler
Status , opfølgning samt 2 x forlængelse af særforanstaltning på borger fra sagsbehandler
Endelig beskrivelse af ͟Den faglige tilgang og metode͟dateret 15. januar 2015
Status ang. påbud 1 og 2
Udkast til nye og standardiserede dagsordener
Samlet plan for, hvordan lederne på Tornhøj vil sikre dokumentation, evaluering, opfølgning af den pædagogiske indsats
samt hvordan denne indsats forbedres og læring drages heraf.
Dokumentation fra tilbud på borger med særydelser og dom: Bestilling , dagbogsnotater, status okt.14, opfølgning okt.
14-jan.15, planlægning støttetimer, støttetimer og indsatsmål, udviklingsplan og delmål.
Side 11 af 104
Dokumentation fra tilbud på borger med særydelser: Forlængelse af bevilling, adfærdsstadier samt ugeskema i
Aktivitetscenter, guide til kolleger, korrespondance med betalingskommune, skema over støttetimer, udviklingsplaner
samt udateret korrespondance med VISO.
Observation
Uanmeldt tilsyn 3.12.-14 eftermiddag/aften og 7.1.-15 morgen:
Gruppe 2:
Under besøget den 3.12.-14 tog tilsynskonsulenten mest ophold i fællesrum og køkken samt fulgte pædagog som på
dagens vagt havde opgaverne på gulvet, og hovedparten af interviewet var med den pågældende medarbejder. Under
tilsynet ses der 5 borgere i fællesrummet og en på sit værelse med fast støtte. Alle borgere fik efter behov
opmærksomhed fra personalet og fik relevant støtte i spisesituationen samt til den efterfølgende pleje.
Gruppe 3:
Under besøget den 3.12.-14 tog tilsynskonsulenten ophold i fællesstue, køkken samt i borgers lejlighed. Under begge
besøg sad en borger alene enten væk fra spisebord eller på sit værelse. Der blev observeret under såvel aftenbesøg som
under morgenbesøg, at borger begyndte at græde. Det skete mens borgeren indtog sondemad. Der blev ikke observeret
tættere kontakt mellem borgeren og personale.
Anden borger sad med støtteperson og spiste morgenmad, udtrykte glæde i situationen ved mimik og virkede tryg til sin
støtteperson.
En tredje borger var i stand til at gøre sig forståelig og kunne via humor blandt andet via mimik, synes at have stor
opmærksomhed fra personalet.
Desuden gik en borger rundt i gruppen virkede tryg og nysgerrig.
Aftensmåltidet blev observeret usammenhængende og ustruktureret, og borgerne havde ikke fællesskab eller samling
omkring måltidet.
Ved morgenbesøget blev der observeret meget ro i Gruppen og borgernes integritet blev tilgodeset, mens borgerne fik
varetaget personlig hygiejne. De indtog morgenmåltidet og fik valgmuligheder efter behov og ønsker. Det blev oplevet at
der var klare rutiner.
Interview
Uanmeldt tilsyn 3.12.-14:
Interview af medarbejdere i Gruppe 2, tre uddannede pædagoger og en omsorgsmedhjælper.
Side 12 af 104
Interview af medarbejdere i Gruppe 3, 2 pædagoger (kontoret) begge ansat i flere år, 1 studerende, været der i et par
dage, 1 social- og sundhedshjælper, 2 medhjælper ansat medio 2013 (den ene fra hotelbranche + 1 fuld støtte til en
borger),1 medhjælper ansat aug. 2014.
Leder af Aktivitetscentret og Gruppe 3 var kørt hjem da socialtilsynet mødte, men kom tilbage efter opringning fra
medarbejderne.
Anmeldt tilsyn d. 17.12.-14:
Interview af ledelsen:
Jan Quist, Centerchef var til stede under interviewet
Inge Kolls, områdeleder var tilstede under interviewet
Leder i gruppe 1, ansat for 1 ½ måned siden, uddannet pædagog 1979, senest arbejdet med borgere med erhvervet
hjerneskade. Har erfaring fra arbejdet som leder gennem 23 år.
Leder i gruppe 2, uddannet pædagog i 2004, ansat februar 2004, som koordinator i februar 2011 og som afd.leder siden
januar 2012.
Leder i gruppe 3, fastansat 1.10.2013 og pr. 1.6.2014 leder for Aktivitetscentret. Uddannet pædagog i 1999.
Interview af medarbejdere:
Gruppe 1 - en kvindelige medarbejder pædagoguddannet.
Gruppe 2 - en kvindelige medarbejder pædagoguddannet og en kvindelig medarbejder uddannet social- og
sundhedshjælper, ansat til særlig støtte.
Gruppe 3 - en kvindelig ufaglært ansat til morgenplejen og rengøring og en mandlig medarbejder uddannet social- og
sundhedshjælper, ansat til særlig støtte.
Aktivitetscentret - en mandlig medarbejder, uddannet pædagogisk assistent, ansat til særlig støtte og en mandlig
pædagog også AMR.
Der er således repræsentanter fra alle grupper samt Aktivitetscentret.
Interview gennem uformel snak med borgere under rundvisningen i tilbuddet.
Side 13 af 104
Uanmeldt tilsyn 7.1.-15 gruppe 3
Interview:
Nattevagt
- mandlig medarbejder, ansat 6 år på Tornhøj ʹde 4 kun som nattevagt, uddannet social- og sundhedsassistent.
Tre ansatte i dagtimer
- 1 kvindelig pædagog
- 1 mandlig pædagogisk assistent
- 1 kvindelig omsorgsmedhjælper i kombineret stilling.
Interviewkilder
Anbringende kommune
Beboere
Ledelse
Medarbejdere
Side 14 af 104
4. Oplysninger om tilsynsbesøg
Dato
03-12-2014
Oversigt over tilsynsbesøg
07-01-15: Søbæksvej 030, 4450 Jyderup (Uanmeldt)
17-12-14: Søbæksvej 030, 4450 Jyderup
03-12-14: Søbæksvej 030, 4450 Jyderup (Uanmeldt)
Tilsynskonsulenter
Christina Dahl
Kirsten Ølshøj
Afdelinger
Gruppe 1
Gruppe 2 og Gruppe 3
Tornhøj Aktivitets- og samværstilbud.
Besøgstype
Uanmeldt
Særligt fokus på udvalgte temaer,
kriterier eller indikatorer
Skærpet tilsyn med fokus på de 6 påbud og dertil hørende underpunkter.
Side 15 af 104
5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. § 6 i Lov om socialtilsyn)
Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for
godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet.
Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet
øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske
forhold jf. Lov om socialtilsyn (§§12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m.
Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer (§6). I den
samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der
falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer.
Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer.
Side 16 af 104
- 5.1 Kvalitetsmodellen
I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer.
Tema
*Uddannelse og
beskæftigelse
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,5
Udviklingspunkter
Kvalitetsmodellens målbeskrivelse under dette tema : "Et Socialtilsynet ser fortsat, at Aktivitetscentret med fordel
centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i
kan søge inspiration til udvikling af tilbuddet fra andre
videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet.
steder, hvor sanseintegration er i fokus.
Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt
aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med
udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og
under hensyn til borgernes behov og forudsætninger
stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på
at understøtte paratheden og mulighederne for
uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne.
Desuden er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de
samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at
understøtte, at målene for borgernes uddannelse
og/eller beskæftigelse opnås."
Socialtilsynet har til nærværende tema d. 24.10.-14 givet
følgende påbud med frist til opfyldelse 24.1.-15:
Side 17 af 104
1. Borgerne skal i deres dagtilbud sikres, at deres fulde
potentiale understøttes
I planen skal bl.a. indgå:
- Hvilke konkrete mål, der opsættes for de enkelte
borgere i forhold til beskæftigelse eller anden aktivitet i
dagtilbuddet.
- Hvordan der sikres faste strukturer for de borgere, der
ikke deltager/ikke har udbytte af at deltage i et dagtilbud.
- Hvordan der sikres et fast og formaliseret samarbejde
med de eksterne tilbud omkring borgerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i forskelligt
omfang understøtter borgernes potentiale i forhold til
beskæftigelse eller dagtilbud. Hovedparten af borgerne
er i aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, enten internt
eller eksternt.
Det vurderes, at tilbuddet samarbejder i mere eller
mindre grad med borgerne omkring konkrete mål for
borgernes beskæftigelse. Der udarbejdes i forskellig grad
planer i samarbejde med borgerne. Det vurderes, at
nogle bogrupper er længere i arbejdet end andre med de
indførte udviklingsplaner, som alle borgere tilbydes at få
udarbejdet. Det vurderes, at tilbuddets bogrupper og
Aktivitetscentret forholder sig til de overordnede mål i
bestillingen fra kommunerne, men der ses ikke
sammenhæng/koordinering i indsats/udviklingsplaner
mellem bo og dagtilbud. På baggrund af dataindsamling,
Side 18 af 104
interviews og observationer, vurderes det, at påbud 1, 1.
pkt. til dels er efterlevet, og det vurderes, at der fortsat
mangler udviklingsplaner for nogle borgere, samt at
tidsrammen for det skærpede tilsyn har begrænset
muligheden for opfølgning og evaluering på
udviklingsplanerne.
I forhold til påbud 1, 2. pkt. vurderes dette ligeledes at
være delvist efterlevet. Jf. stikprøve i en borgersag, som
ikke har beskæftigelsestilbud, foreligger en ugentlig
aktivitetsplan. Retningslinjer for udviklingsplaner ses ikke
at gælde for borgere med beskæftigelse i boligen,
herunder effektmåling og dokumentation. Det oplyses i
status fra tilbuddet af 14.1.-15, at det skal
implementeres.
Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at der ikke er
etableret et formelt samarbejde med borgernes eksterne
dagtilbud. Ledelsen har planlagt møder med de eksterne
dagtilbud i januar 2015. Der ses ingen formelle
samarbejdsaftaler. Påbud 1, 3. pkt. vurderes på baggrund
af dette ikke at være efterlevet. Det er oplyst i status fra
tilbuddet dateret 14.1.-15, at der kun mangler opfølgning
med et eksternt tilbud.
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium
Bedømmelse af kriterium
Kriterium 01: Tilbuddet støtter
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i lav til middel grad støtter borgerne i at udnytte deres fulde
Side 19 af 104
borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
potentiale i forhold til
uddannelse og beskæftigelse
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet i lav grad samarbejder med borger omkring konkrete mål for
borgernes beskæftigelse, og følger op derpå. Der udarbejdes i forskellig grad planer i samarbejde med borgerne.
Der er indført udviklingsplaner, som alle borgere tilbydes at få udarbejdet, nogle bogrupper er længere i arbejdet
med disse end andre. Der ses jf. stikprøver, at tilbuddets bogrupper og aktivitetscentret forholder sig til de
overordnede mål i bestillingen fra kommunen, men der ses ikke sammenhæng/koordinering i
indsats/udviklingsplaner mellem bo- og dagtilbud.
Der er også lagt vægt på, at hovedparten af borgerne er i aktivitets- eller beskæftigelsestilbud enten interne eller
eksternt. For en borgere som ikke har beskæftigelsestilbud, foreligger der en aktivitetsplan i huset.
Indikator
Bedømmelse Bedømmelse af indikator
Indikator 01.a: Tilbuddet
2 (i lav grad
opstiller i samarbejde med
opfyldt)
borgerne konkrete mål for
borgernes skolegang, uddannelse
eller beskæftigelse, og der følges
op herpå
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Anmeldt tilsyn 17.12.-14:
Gruppe 1:
Lederen af Gruppe 1 fortæller, at alle borgere, i forhold til udarbejdelse af planer, har været med på,
hvad man skal lære og vedligeholde og har været inddraget i udarbejdelsen af planerne i forskelligt
omfang.
Medarbejder i Gruppe 1 fortæller, at de er opmærksomme på, at borgerne har arbejde, og der har
altid været mål omkring dette, men nu skal de bare skrives ned. Det bliver nu mere synligt og bliver
mere en del af det pædagogiske redskab. Medarbejderen ser, at tydeligheden omkring delmål gør
det mere enkelt for borgerne. Lederen af Gruppe 1 oplyser, at der for dem der har dagtilbud,
eksternt som internt, afholdes et fælles møde med borgerne i januar 2015.
I Gruppe 1 mødes borger i fællesstuen, pågældende deltager ikke i aktivitet på grund af alder og
helbred, men hjælper i dagligdagen med praktiske ting, så som borddækning, hvilket borger er i gang
med under besøget. Borger foreviser sit strikketøj og kommer frit rundt i sin kørestol og varetager
både borddækning m.m. uden større problemer. Borger har svært ved at beskrive sine mål for dagen
Side 20 af 104
og får hjælp fra medarbejder, der fortæller, at pågældende dækker bord, skal i bad og skal have rent
tøj på og et udviklingsmål er ikke at drikke alkohol. Borger har ikke planen på sit værelse, men den
tages i følge medarbejder frem og med ind til pågældende, når de skal drøfte den.
Ved dokumentanalyse ses det, at borger har en Aktiv plan med ugedagenes aktiviteter opdelt i
henholdsvis morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften. I kommentar til planen fremgår, at
hvis borgeren ikke vil/ønsker at deltager er det ok. Der er ligeledes et dokument, som beskriver,
hvilken træning borgeren dagligt skal gennemføre for at vedligeholde funktioner.
Gruppe 2:
I Gruppe 2 har borger, ifølge medarbejderne, været inddraget ved handleplansmøde og accepterede
plan på mødet og forsøges inddraget i det daglige. Der ses på, hvad borger er optaget af som led i
opsætning af mål. Borgerne har underskrevet, at de er enige i planen. Enkelte kan følge med i det
med målingen. Under rundvisning i Gruppe 2, tales der kort med en borger, som ikke er i aktivitet
den pågældende dag. Borger fortæller, at det går godt med pågældendes mål, men pågældende
kender ikke sin handleplan, men ved at familien kommer på besøg. Pågældende ser tv på eget
værelse under rundvisningen.
Det fremgår af borgerens udviklingsplan, at borgerens ønske er at holde kontakt til familie og venner,
men at der ikke forefindes en bestilling/§141 plan på dette mål.
Socialtilsynet har modtaget udviklingsplan for borger i Gruppe 2. Borgeren har 1 plan udarbejdet i
bogruppen og 2 planer udarbejdet i aktivitetscentret. Plan i bogruppe samt den ene af
aktivitetscentres planer omhandler motivation til brug af gangstativ. Tidspunkt for evaluering synes
ikke koordineret, ligesom der er forskel i beskrivelse af delmål og succeskriterie m.v.. Den anden af
aktivitetscentrets planer omhandler kommunikation via kommunikationsredskab. Her ses ingen
lignende plan i bodelen.
Gruppe 3:
Omkring inddragelse af borgerne i udarbejdelse af egne planer og mål, oplyser lederen i Gruppe 3, at
Side 21 af 104
det som udgangspunkt er pædagoger, der har udarbejdet dem. De har fremlagt det på gruppemøder
og varetaget sidemandsoplæring omkring emnet. Dem der ikke har været med i skrivearbejdet, ved
hvor man skal søge information. Leder nævner eksempel med opsætning og arbejde med et af et
mål, at det skal begrundes, hvad medarbejder gjorde før, under og efter arbejdet med borgeren
omkring målet. I forhold til introduktion til planerne, oplyser leder, at alle medarbejdere er inviteret
til at deltage i temadage om udviklingsplaner og magtanvendelser. Der er ikke hos ledelsen indtryk
af, at der er medarbejdere, der mangler viden.
For borger i Gruppe 3 er der modtaget 4 udviklingsplaner. Borgeren har herudover 4 udviklingsplaner
i Aktivitetscentret. Der er taget udgangspunkt i de samme bestillinger, men eksempelvis arbejdes der
i forhold til kommunikation med delmål om udvikling af billedbog i Aktivitetscentret, mens man i
bodelen vil undersøge mulighed for evt. talemaskine.
Aktivitetscentret:
Under rundvisningen i Aktivitetscentret drøftes det ved uformel snak med borger, om pågældende
kan huske sin plan. Det kan borger ikke, men pågældende har sin mappe med i kørestolen fra
bodelen. En medarbejder fortæller, for en anden borger uden verbalt sprog, at pågældende har
slappet af i wellnessrummet til morgen og nu får sondemad. Resten af dagen skal de hygge, da
onsdag altid er det, de betegner som nærværsdag. Det beskrives af medarbejder, at hver dag har et
tema. Det oplyses, at de på sigt vil arbejde med nogle valgmuligheder på dagen. Medarbejderne
fortæller, at deres planer, laves så de bliver koblet til bodelens udviklingsplaner. I forhold til
koordinering af indsatsen benytter de formiddagen samt personalemødet hver 2. uge. Hertil
kommer, at de som medarbejdere har hver 2. uge har tid til at dokumentere på den afsatte
administrative dag.
En medarbejder fortæller, omkring et udviklingspunkt for en borger i Aktivitetscentret, at de skal
have kontakt til ergoterpeut med henblik på at drøfte, hvordan de bedst giver borger sondemad, og
de har fået øvelser på skråpude, som skal hjælpe borger til et genfinde styrke i sin nakke. Borger
fremstår meget foroverbøjet i sin kørestol. Borgers øvrige mål er kultur og undervisning i
Side 22 af 104
Grønlandsrummet, hvor der kommer underviser hver torsdag samt krop og bevægelsesrummet hver
tirsdag, hvor der kommer fysioterapeut.
Indikator 01.b: Borgerne er i
3 (i middel
undervisningstilbud, uddannelse, grad opfyldt)
beskæftigelse, beskyttet
beskæftigelse, eller dagtilbud i
form af aktivitets- og
samværstilbud
Overført fra tilsyn af den 27.8.-14:
Ledelsen oplyser omkring antallet af borgere, der er i tilbud:
- Gruppe 1, er en borger ikke i aktivitet, og en borger arbejder på Stejlhøjhus.
- Gruppe 2, er to borgere ikke i aktivitet og 1 borger er på Solgården og 5 i internt dagtilbud.
- Gruppe 3, er en borger i et forløb på CSU og de øvrige i beskæftigelse i internt dagtilbud.
Leder fra Aktivitetscentret oplyser, at tilbuddet ikke har borgere udefra og pt. er14 borgere tilknyttet
dagtilbuddet. To borgere kommer ikke kontinuerligt og to borgere fra gruppe3 har ekstra støtte med.
Det oplyses, at alle borgere er fuldt indskrevet*, men nogle kommer kun delvist, og andre får støtte
andet sted, hvis ikke de kan deltage i Aktivitetscentrets tilbud den pågældende dag.* I høringssvar
fremgår, at enkelt borger har deltidsplads.
En borger oplyser, at pågældende arbejder på Stejlhøj, alle hverdage undtagen mandag, hvor
pågældende har hjemmedag til tøjvask. I weekenden varetager pågældende vasketøj for dagcentret,
som frivilligt arbejde. Borger tager selv tog og bus til aktivitet i Kalundborg.
En anden borger oplyser, at pågældende arbejder hver dag, undtagen onsdag, laver blandt andet lys.
Arbejder i Dianalund og kører med taxa dertil.
Tema
*Selvstændighed
og relationer
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,7
Udviklingspunkter
Kvalitetsmodellens målbeskrivelse under dette tema: "Et
mål med den sociale indsats er at understøtte, at
borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale
relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et
Side 23 af 104
væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at
borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv
deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, og at
borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i
aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det
er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet
imod dette mål, og at det afspejles i aktiviteter i
dagligdagen, i personalets adfærd, i de metoder, der
anvendes, og afspejles i tilbuddets åbenhed mod og
involvering i og af det omkringliggende lokal- og
civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes
selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter
borgernes kontakt til og samvær med familie og
netværk."
2. Borgerne skal have den nødvendige støtte, set i
forhold til den enkelte borgers behov og muligheder, til
at arbejde med selvstændiggørelse og opbygning af
relationer.
- Hvilke konkrete og individuelle mål, der er fastsat for
borgerne med fokus på selvstændighed og sociale
relationer.
- Hvordan tilbuddet vil sikre en systematisk opfølgning og
dokumentation af dette arbejde
Side 24 af 104
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i lav til middel grad
styrker borgernes sociale kompetencer og
selvstændighed. Tilbuddet vurderes i lav grad at opstille
konkrete og individuelle mål i samarbejde med borgerne
og er ikke påbegyndt opfølgning af de individuelle mål.
Tilbuddet er i gang med at udarbejde udviklingsplaner
for samtlige borgere i bo- og aktivitetsdelen. Det
vurderes, at der kun i begrænset omfang er udarbejdet
mål vedrørende selvstændighed og sociale relationer for
borgerne, og at borgerne i begrænset omfang er
inddraget i udarbejdelsen. Ligeledes er der endnu ikke
fulgt op på planerne. Påbud 2 vurderes på denne
baggrund delvist efterlevet. Det har i perioden for det
skærpede tilsyn ikke været muligt, at se planerne
implementeret og fungerer i praksis.
Det vurderes, at borgerne indgår i sociale relationer,
fællesskaber og netværk i det omgivende samfund,
hvilket ses ved faste sociale arrangementer for alle
borgere i tilbuddet samt individuelt aftalte aktiviteter
med eller uden støtte. Endvidere vurderes, at borgerne
med udgangspunkt i deres ønsker og behov har kontakt
til og samvær med deres familie og netværk i
dagligdagen, som også har mulighed for at deltage i
arrangementer i huset. Der er ikke oplysninger omkring
et formaliseret samarbejde med de pårørende jf.
Side 25 af 104
opmærksomhedspunkt fra seneste tilsynsrapport.
Tema: Selvstændighed og relationer
Kriterium
Kriterium 02: Tilbuddet styrker
borgernes sociale kompetencer
og selvstændighed
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i lav til middel grad styrker borgernes sociale kompetencer og
selvstændighed.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet i lav grad opstiller konkrete og individuelle mål i samarbejde med
borgerne og ikke er påbegyndt opfølgning af de individuelle mål. Tilbuddet er i gang med at udarbejde
udviklingsplaner for samtlige borgere i bo- og aktivitetsdelen. Af stikprøverne fremgår det, at der kun for nogle af
borgerne er opsat mål for selvstændighed og sociale relationer. Borgerne har i begrænset omfang været inddraget i
udarbejdelsen af planerne. Ligeledes har der endnu ikke været fulgt på planerne.
Der er også lagt vægt på, at borgerne i middel grad indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det
omgivende samfund, hvilket ses ved faste sociale arrangementer for alle borgere i tilbuddet samt individuelt aftalte
aktiviteter med eller uden støtte.
Der er endvidere lagt vægt på, at borgerne med udgangspunkt i deres ønsker og behov har kontakt til og samvær
med deres familie og netværk i dagligdagen. Der er blandt andet udarbejdet oversigt over arrangementer for 2015
for synliggørelse af mulighederne for deltagelse i fx sociale aktiviteter.
Side 26 af 104
Indikator
2 (i lav grad
opstiller i samarbejde med
opfyldt)
borgerne konkrete, individuelle
mål for borgernes sociale
kompetencer og selvstændighed,
og der følges op herpå
Tema: Selvstændighed og relationer
Ved seneste tilsyn fremgik det, at der generelt ikke blev nedskrevet mål for borgerne. Der blev lavet
mundtlige aftaler omkring indsatsmål for selvstændighed og arbejdet med sociale relationer og var
ingen kontinuerlig opfølgning.
I perioden fra d. 24.10.-14 til 24.1.-15:
Ved dokumentanalyse af stikprøver i udviklingsplaner ses i et vist omfang, at der arbejdes med
sociale kompetencer og selvstændighed, eksempelvis ses der for en borger et mål om at styrke
selvværd og selvopfattelse i Aktivitetscentret og for en anden borger i Gruppe 3 et mål om at støtte
borger i selv at tage initiativ til at gå på toilet. Udviklingsplanerne er udarbejdet i perioden ultimo
oktober til primo december 2014, og der er fastsat evalueringsdatoer i 1. kvartal af 2015.
Der henvises i øvrigt til indikator 3 b for nærmere belysning af, hvordan der på generelt plan
fastsættes mål sammen med borgeren og følges op herpå.
Indikator 02.b: Borgerne indgår i 3 (i middel
sociale relationer, fællesskaber grad opfyldt)
og netværk i det omgivende
samfund
Ledelsen i gruppe 1 fortæller, at borgerne bruger det lokale område, hvor tre borgere går uden
ledsager, mens resten har en støtteperson med. Borgerne laver selv madplan og er med til at handle
ind og kommer til frisør og nogle i fitnesscenter.
I gruppe 2 oplyser lederen, at borgerne benytter biblioteket i Jyderup, de benytter den lokale frisør
og borgere med ledsageordning kommer på indkøbsture og i biografen. Medarbejderne fortæller, at
borgerne hovedsagligt får besøg i tilbuddet og enkelte gange har der været overnatning. Tilbuddet
støtter borgerne i at holde deres netværk ved lige ved at ringe for borgerne. De nævner eksempler
på, at en borger har en kæreste og en anden en relation fra netværk i barndommen, som de
fastholder for at bevare livshistorien.
Medarbejderne oplyser, at i gruppe 3 har en borger kontakt til tidligere personale, som er en ven af
huset og kommer på frivillig basis.
Side 27 af 104
Aktivitetscentrets leder oplyser, at de går ture, og hvis mange skal afsted, tager de bussen. Mange
skal ledsages en til en, for at kunne komme afsted, hvilket er problematisk, da der kun er 3
medarbejdere til de 12 borgere, som ikke har fast støtte i aktiviteten.
Tilbuddet har en sal med et stort lærred, som kan benyttes til større sociale sammenhænge og fælles
aktivitet eksempelvis til forevisning af film.
En borger oplyser, at pågældende ikke har nogle venner fra arbejdet eller andre relationer.
En anden borger fortæller, at pågældende selv går til frisør og selv laver aftaler der, samt besøger
fodterapeut og klarer tandlæge samt lægebesøg. Borgerne oplyser, at de deltog i Centerfesten i går,
hvilket de fandt sjovt, og alle beboere i gruppen altid holder nytår sammen i tilbuddet.
En pårørende oplyser, at borger har en støtteperson, som møder hver dag kl.15.00 og er med enten
på bytur, eller at nogle stykker fra Tornhøj tager til København / City2 og shopper. Borger kan godt
lide at komme ud af huset og pårørende er glad for ordningen. Der nævnes eksempel på en festival,
som borger plejer at komme på årligt, og at støttepersonalet tager med, når de pårørende tager
initiativ til at fastholde turen. Personalet støtter der i morgentimerne, hvorefter de pårørende klarer
resten af dagen.
Der indgår ifølge Tilbudsportalen, udover støtte til fritidsaktiviteter, interesser og sociale netværk i
henhold til den individuelle udviklingsplan/pædagogiske plan, flg. gruppeaktiviteter i Gr. 1:
Sommerfest, Musikfestival og markering af forskellige højtider og andre folkelige begivenheder, fx
sportsbegivenheder og arrangementer i nærmiljøet. For Gr. 2 og 3 indgår følgende gruppeaktiviteter:
Sommerfest, Halloween, Centerfest og markering af diverse højtider samt fødselsdage.
I Aktivitetscentret indgår flg. gruppeaktiviteter: Sommerfest, Halloween, markering af højtider,
sansehave, bål og snobrød, grønlandske aktiviteter og "ud i naturen".
Ovennævnte er bekræftet i det fremsendte materiale af 18.12.-14. I det der ses at være flere opslag
og breve fra Tornhøj til pårørende og borgere vedrørende arrangementer i grupperne fx til jul,
Side 28 af 104
sommerfest m.m..
Indikator 02.c: Borgerne har med 3 (i middel
udgangspunkt i deres ønsker og grad opfyldt)
behov herfor kontakt til og
samvær med deres familie og
netværk i dagligdagen
Ledelsen oplyser, at der er informeret samtykke på alle borgere, udarbejdet sammen med værge. De
fleste har personligt værgemål. Ifølge Dokumentanalysen fremgår af de 21 fremsendte borgere i
tilbuddet har de 11 personligt værgemål, heraf i overvejende grad med værge som har
familiemæssig tilknytning til borgeren.
I gruppe 1 fortæller lederen, at de afholdes årlig julefrokost og ringes jævnligt til pårørende. Nogle
pårørende ønsker ikke at komme. Medarbejderne oplyser, at borgeren jævnligt har besøg af deres
pårørende, både anmeldt og uanmeldt, en borger efterlyser behov for kontakt til familie.
Lederen i gruppe 2 fortæller, at det ville være godt med flere aktiviteter med pårørende. Der holdes
jule- og fødselsarrangementer, men kunne se det som oplagt at lave noget om sommeren. Det er
forskelligt, hvor meget kontakt borgerne i gruppen har til de pårørende. Medarbejderne fortæller, at
en borger fx har fast ugentlig kontakt til forældre ved besøg eller telefonsamtale, mens andre beder
om hjælp til ledsagelse til fester fx i familien. Medarbejderne tror, at de nye indbydende rammer og
en større bolig med plads, giver rum til mere besøg fra pårørende, da det vil føles mere hjemligt. Der
nævnes et eksempel med en pårørende, der har svært ved at besøge tilbuddet og derfor aftales der
kun besøg ude af huset.
I gruppe 3 oplyser lederen og medarbejderne, at der er god kontakt til de pårørende, der laves
aktiviteter sammen og involvering generelt. Der er 4 aktive forældre i gruppen, som meget gerne vil
være der og kommer, og de modtages altid. Flere borgere besøger deres forældre og tager på ferie.
Oftest er kontakten på forældrenes initiativ, men personalet hjælper fx med at sende breve.
Der er ingen af medarbejderne, der oplever dilemmaer med kontakt til de pårørende. De prioriterer
tiden til at snakke med dem, og er gode til at dække ind for hinanden ved behov for snak med en
pårørende.
Ved dokumentanalyse ses, at der som led i handleplan af 20. august 2014 skal laves tydelige
samarbejdsaftaler med alle pårørende og der er fokus på at få lavet flere fælles arrangementer.
En borger oplyser at have meget familie, som pågældende besøger til fødselsdage og jul.
Side 29 af 104
Vedkommende holder altid jul med familien, hvor der er børn og børnebørn, og har god kontakt til
sine søskende. En anden borger ser også sin bror, men holder jul sammen med en medbeboer på
tilbuddet, hvor de får andesteg og danser om juletræet. En borger fortæller, at vedkommende har
haft en kæreste, som nu desværre er afgået ved døden.
En pårørende fortæller, at borger er bevidst om, hvis pågældende skal hjem på besøg. De kan have
samtale i telefonen, og den pårørende kan fx høre han griner. Familien møder altid op, hvis der
inviteres af bostedet. Førhen kom forældrene hver onsdag på besøg på Tornhøj. Nu har borger god
støtte i form af ekstra bevilling af ekstra støttetimer på 78 timer om ugen til ledsagelse. I stedet
ledsager personalet derfor borger hjem til familien 1 gang ugentligt i 3-4 timer fra kl. 11-15. Den dag
er borger ikke i Aktivitetscentret. Tidligere blev borger transporteret med flex. De 78 timer er
tilrettelagt over alle ugens 7 dage. Forældrene kommer ikke så meget på Tornhøj mere. Den
pårørende oplever også, at personalet er glade for ændringen, og kan se på borger, at pågældende er
glad for det, fordi borger smiler.
Ved dokumentanalyse fremgår det i materiale af 18.12.-14, at der jf. flere opslag og breve fra Tornhøj
til pårørende og borgere afholdes flere arrangementer i grupperne fx til jul, sommerfest m.m., hvor
pårørende og familie kan deltage.
Uanmeldt tilsyn d. 7.1.-15:
Det oplyses, at en borger er hjemme hos mor og far ʹdet er en ugentlig aftale, om at borger sover
hjemme fra tirsdag til onsdag. Savner din familie meget. Det er ligeledes en aftale, at borger har
besøg/går på indkøb med sin far en dag i weekenden.
Herudover oplyser medarbejder enkelte pårørende er meget aktive. Hvilket blandt andet kan ses på
indretningen af en borgers værelse. Den pårørende tager borgeren med på ferie, og det er ligeledes
den pårørende, som renser CPAP maskine (CPAP er et apparat, der puster luft ind gennem en maske,
man har rundt om munden og næsen, mens man sover). På spørgsmål om hvorfor det er den
Side 30 af 104
pårørende der renser maskinen, oplyses at pågældende vist har en sundhedsfaglig uddannelse og
gerne vil gøre det, da det kræver stor præcision.
Tema
*Målgruppe,
metoder og
resultater
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,8
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et
klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode
medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den
ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt,
at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning,
målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at
tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de
valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i
samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres
udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for
kvaliteten, at tilbuddet arbejder med
resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres
indsats opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet
skal som væsentlige overordnede elementer af kvaliteten
respektere og sikre borgernes medinddragelse,
medbestemmelse og indflydelse vedrørende
beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.
Tilbuddet skal understøtte borgernes fysiske og mentale
sundhed samt forebygge magtanvendelser og overgreb.
Udviklingspunkter
Socialtilsynet ser fortsat, at tilbuddet med fordel kan
fortsætte udviklingen af metoderne for kommunikation
med borgerne, herunder at inddrage digitale
hjælpemidler og øget brug af visualisering.
Socialtilsynet ser, at tilbuddet med fordel kan arbejde
med de pædagogiske indsatser for at forebygge
magtanvendelser, den løbende drøftelse af
gråzonetilfælde, samt sikre at der blandt medarbejderne
er kendskab til tilladelser efter servicelovens § 128.
Side 31 af 104
3. Der skal være sammenhæng mellem tilbuddets
målgruppebeskrivelse og relevante faglige tilgange og
metoder.
- En klar og afgrænset målgruppebeskrivelse.
- Beskrivelse af relevante faglige tilgange og metoder
- Hvordan ledelsen vil sikre implementering af de
relevante faglige tilgange og metoder.
- Hvordan ledelsen vil sikre systematisk dokumentation,
evaluering og opfølgning af den pædagogiske indsats
- Hvordan ledelsen vil sikre, at dokumentation og
evaluering af den pædagogiske indsats bidrager til
medarbejdernes læring og forbedring af indsatsen.
- Hvordan tilbuddet vil arbejde med at opnå og
dokumentere positive resultater for borgerne.
5. Magtanvendelser skal forebygges og håndteres efter
gældende retningslinjer.
- Hvordan tilbuddet sikrer, at alle medarbejdere kender
reglerne i serviceloven om magtanvendelser over for
borgerne.
- Hvordan tilbuddet sikrer, at der udarbejdes lokale
retningslinjer ud fra den kommunale håndbog om
magtanvendelser.
- Hvordan tilbuddet vil sikre en løbende opfølgning på
Side 32 af 104
magtanvendelser.
- Hvordan tilbuddet vil sikre, at der er en systematisk
praksis og struktur for faglig refleksion over indberettede
tilfælde samt for løbende drøftelser af gråzonetilfælde.
- Hvordan tilbuddet vil sikre, at der arbejdes med
pædagogiske indsatser i hverdagen for at forebygge
magtanvendelser
I løbet af det skærpede tilsyn har tilbuddet fremsendt en
samlet plan for, hvordan lederne på Tornhøj vil sikre
dokumentation, evaluering, opfølgning af den
pædagogiske indsats samt for, hvordan denne indsats
forbedres og læring drages heraf.
På baggrund af det skærpede tilsyn, er det socialtilsynets
vurdering, at kvaliteten i arbejdet med at skabe
sammenhæng mellem målgruppe, faglige tilgange og
metoder samt dokumentation og evaluering af den
pædagogiske indsats, fortsat er bekymrende lav.
Tilbuddet er påbegyndt udarbejdelsen af
udviklingsplaner på alle borgere, men der ses stor forskel
på implementeringen af disse, i de enkelte grupper.
Vedrørende opfølgning er der udarbejdet flere
skabeloner, så der sikres systematik med opfølgning på
mål og læring, men grundet den nylige opstart i brugen
af udviklingsplanerne, er der endnu ikke foretaget
opfølgning. Dette betyder også, at tilbuddet ikke kan
Side 33 af 104
dokumentere positive resultater for borgerne. I nogle
bestillinger fra kommunerne er der uklarhed om mål, og
generelt vurderes det, at der er et udviklingspotentiale i
forhold til tilbuddets samarbejde med kommunerne.
Vedrørende påbud 3. pkt. 1. 2. og 3. vurderes denne del
ikke efterlevet. Tilbuddet har specificeret beskrivelsen af
målgruppen siden den seneste tilsynsrapport, men der
ses stadig at være borgere i tilbuddet, som falder
udenfor målgruppen og har behov for særlige faglige
tilgange. Derudover er der udarbejdet en
implementeringsplan for ͟Den faglige tilgang og
metode͕͟som løber over en toårig periode, men som
indeholder mange uafklarede elementer, dog ses det, at
der i øget omfang benyttes visualisering jf.
opmærksomhedspunkt fra tilsyn af 27.8.-14, og det er
under implementering i grupperne ved opsætning af
tavler og lignende i fællesrum.
Vedrørende påbud 3. pkt. 4., 5. og 6. pkt. vurderes disse
delvist efterlevet, da tilbuddet er ved at implementere
udviklingsplanerne og oparbejde rutiner for opfølgning
på mål, men da perioden for det skærpede tilsyn er
afgrænset, er der ikke er fulgt op på målene endnu, og
dermed heller ikke dokumenteret effekt på arbejdet med
målene.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter
borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og
Side 34 af 104
hverdagen i tilbuddet. Borgerne bliver inddraget under
hensyntagen til deres kommunikative evner, og der
udvikles på at optimere metoderne omkring arbejdet
med de svagt kommunikative borgere. Der er ikke oplyst
yderligere inddragelse af digitale hjælpemidler jf.
opmærksomhedspunkt fra tilsyn af 27.8.-14. Det
vurderes fortsat, at flere borgere får afskåret muligheden
for fri adgang til køkkenfaciliteter, med baggrund i
hensynet til en enkelt borger på to af afdelingerne.
Ledelsen er opmærksom på problematikken.
Socialtilsynet vurderer også, at tilbuddet generelt
understøtter borgernes fysiske og mentale trivsel, men
en borger synes på uanmeldt tilsyn ikke at trives. Der er
stort fokus på det sundhedsfaglige område og kost
gennem inddragelse af diætist efter behov og emnet
indgår i flere af udviklingsplanerne for borgerne. Der ses
dog visse udfordringer i forhold til udadrettede
aktiviteter, da det opleves at være afhængigt af ekstra
bevillinger i form af individuelle støttetimer til borgerne.
Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet forebygger
og håndterer magtanvendelser efter de gældende regler.
Der foreligger lokale retningslinjer for systematik og
opfølgning jf. Kommunens håndbog om retningslinjer i
forbindelse med magtanvendelser m.v., og
medarbejderne har haft en temadag om emnet, som
Side 35 af 104
drøftes fast på omsorgsgruppemøderne ud fra den etiske
tilgang. Der er ikke oplysninger om en særlig pædagogisk
indsats til håndtering af området, men nævnes flere
konkrete eksempler fra medarbejdere og leder på,
hvordan der arbejdes pædagogisk. Der ses stadig
udfordringer på området, da de interviewede
medarbejdere ikke kender til tilladelser, der er givet efter
servicelovens § 128 på enkelte borgere, jf. stikprøver. Det
vurderes samlet set, at påbud 5 er opfyldt, men der ses
udviklingspunkter i forhold til arbejdet med de
pædagogiske indsatser for at forebygge magtanvendelser
samt kendskab blandt medarbejderne til tilladelser efter
servicelovens § 128.
Socialtilsynet vurderer endelig, at tilbuddet forebygger
overgreb. Der sker en løbende registrering og refleksion
af tilfælde med henblik på ændret pædagogisk indsats.
Tema: Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium
Kriterium 03: Tilbuddet arbejder
med afsæt i en klar
målgruppebeskrivelse,
systematisk med faglige tilgange
og metoder, der fører til positive
resultater for borgerne
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i meget lav til lav grad arbejder med afsæt i en klar
målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
I bedømmelsen er lagt vægt på, at tilbuddet har specificeret beskrivelsen af målgruppen siden den seneste
tilsynsrapport, og borgere som falder uden for målgruppen er fraflyttet eller på vej til at flytte i andet tilbud. I
forbindelse med undersøgelse af særydelser, er der fremkommet oplysninger om en borger i Gruppe 1, som ikke er
omfattet af målgruppebeskrivelsen, og synes at have andre og særlige behov for kompetencer, idet pågældende er
domsanbragt og har særlige indsatsmål, hvor der er påkrævet en særlig faglig tilgang fx i forhold til seksualitet. Der
Side 36 af 104
foreligger en oversigt over de faglige tilgange og metoder, men generelt ses der i forhold til målgruppen behov for
fagspecifikkke tilgange, herunder neuropædagogik, Tegn til Tale, Boardmaker/visualisering, udviklingshæmmede
med psykiatrisk overbygning, samt til sundhedsfaglige områder vedrørende bl.a. sondemad og observation af
særdeles svage borgere.
Der er også lagt vægt på, at tilbuddet er påbegyndt udarbejdelsen af udviklingsplaner på alle borgere, og der ses
stor forskel på implementeringen af disse, i de enkelte gruppe. Vedrørende opfølgning er der udarbejdet en
skabelon, så der sikres systematik med opfølgning på mål, men grundet den nyelige opstart i brugen af
udviklingsplanerne, er der endnu ikke fulgt op.
Der er endvidere lagt vægt på, at tilbuddet bedømmes i nogle sammenhænge ikke at respondere i forhold til
kommunernes bestilling, og samtidig ses det, at kommunerne ikke opstiller konkrete mål i bestillingen.
Indikator
2 (i lav grad
anvender faglige tilgange og
opfyldt)
metoder, der er relevante i
forhold til tilbuddets målsætning
og målgruppe
Det fremgår af Tilbudsportalen, at der overordnet arbejdes ud fra 3 værdier: Åbenhed, ordentlighed
og høj faglighed. Det er hensigten, at disse skal komme til udtryk i den direkte og daglige kontakt
med borgerne. Omkring den faglige målsætning ses det, at "Der arbejdes med at skabe udvikling af
individuel livskvalitet og livsmestring for alle beboere. Der arbejdes ud fra en erkendelse af at
borgerne har ret til selv- og medbestemmelse og med målsætningen, at borgerne inddrages
individuelt og ud fra det aktuelle funktionsniveau og med fokus på den enkeltes behov og
kommunikative færdigheder.
Ifølge Tilbudsportalen kan Tornhøj`s 2 målgrupper, kan beskrives på flg. måde:
Målgruppe 1: Borgere over 18 år med udviklingshæmning og et moderat behov for støtte.
Uddybning:
- Borgeren har et moderat kognitivt udviklingsniveau.
- Borgeren har en moderat psykisk funktionsnedsættelse.
Side 37 af 104
- Borgeren kan have begrænset fysisk funktionsnedsættelse.
- Borgeren kan have psykiatriske sidediagnoser og udviklingsforstyrrelser, der medfører
kommunikative og sociale problemer.
Målgruppe 2: Borgere over 18 år med udviklingshæmning og multipel funktionsnedsættelse og med
et massivt behov for støtte.
Uddybning:
- Borgeren har et lavt kognitivt udviklingsniveau.
- Borgeren har en omfattende psykisk funktionsnedsættelse.
- Borgeren kan have omfattende fysisk funktionsnedsættelse.
- Borgeren kan have psykiatriske sidediagnoser og udviklingsforstyrrelser, der medfører
kommunikative og sociale problemer.
- Borgeren har en omfattende kommunikationsnedsættelse.
- Borgeren kan have en udadreagerende, indadreagerende og selvskadende adfærd.
Aktivitets- og samværstilbuddet på Tornhøj retter sig mod borgere i målgruppe2.
Omkring faglige tilgange beskrives det på Tilbudsportalen, at der anvendes den anerkendende og
relationspædagogiske tilgang og omkring metoder er anført, at der anvendes den etiske metode og
kommunikation som metode.
I "Faglig tilgang og metoder på Tornhøj", modtaget den 19.1.2015 fremgår det, at Kerneopgaven er
livsmestring og de faglige tilgange opstilles som den anerkendende tilgang og relationsorienterede
tilgang. Som faglig metode opgives Den etiske metode og Kommunikation som metode.
Sagsbehandler oplyser d. 19.1.-15 omkring stikprøve i borgersag med særbevillinger, at en borger er
domfældt for pædofili og det er vurderingen, at borger godt kunne bo i egen lejlighed, men bor i
tilbuddet, fordi borger har dommen. Det beskrives, at oprindeligt var dommen fortolket for stramt,
Side 38 af 104
nævner det er type 4, således at borger gerne må gå/komme, som det passer pågældende og er fri til
at færdes i nærområdet. Pædagogisk er det aftalt, at borger frivilligt tager en pædagog med og laver
aftaler om, hvor pågældende tager hen. Det er vigtigt, at borger holdes under opsyn.
I forhold til denne borger er det nævnt i den fremsendte "opfølgning og tilsyn" fra sagsbehandler jf.
mail af 19.1.-15, som ikke er dateret, men bekræftet fremsendt til tilbuddet i mail af 21.1.-15 fra
tilbuddet, at der opstilles 5 indsatsmål:
- kriminaltpræventivt ved udgang
- psykiatrisk behandling
- sexologisk behandling
- støttet arbejde
- kærlighedsliv
Gruppe 2:
Medarbejder bliver adspurgt til målgruppen i Gruppe 2 og fortæller, at det er et tilbud efter
servicelovens § 108 for borgere med varigt nedsat funktionsevne. I gruppen er der flere borgere i
kørestol, hvilket også observeres i fællesrummet. Medarbejder ser udfordringer omkring denne
gruppe, men ser også, at to borgere, som er udadreagerende, er udfordrende i det daglige arbejde.
(Der er i situationen ikke tid til at få spurgt ind til dette yderligere)
Medarbejder fra Gruppe 2 fortæller, at der er overlap fra morgenvagterne hver dag fra kl.15 i
minimum 15 minutter. På dagen for tilsynet har medarbejderne været til personalemøde fra kl.12.
Medarbejder fra Gruppe 2 oplyser, at de inden hver vagt påbegyndes laver en fordelingsplan (hvem
der gør hvad i vagten) afhængigt af de enkelte borgeres eftermiddags/aftensaktiviteter. Flere borgere
har faste aktiviteter, fx ridning, hvor der altid er en medarbejder med. Borgerne kommer fra
dagtilbud kl. 15.30. Det oplyses, at der på tilsynsdagen er en borger, der skal følges til ridning,
hvorfor det er planlagt, at alle borgere spiser tidligt sammen denne dag. Spisning ses at foregå i
Side 39 af 104
tidsrummet fra kl. 16.45 til ca. 17.45.
Det observeres i Gruppe 2, at 5 borgere sidder med ved spisebordet i den fælles opholdsstue. Her
tilbydes borgerne mad afhængigt af deres funktionsniveau. To borgere får almindelig mad serveret,
en borger spiser blendet mad og to får sondemad. Der er stort set under hele spisesituationen en
medarbejder ved bordet, og borgerne rejser sig, når de er færdige eller bliver kørt ind for afslapning
på værelset efter endt måltid.
Borgerne i Gruppe 2 bliver løbende under måltidet spurgt til om maden smager godt, og om de vil
have dessert eller saftevand. I spisesituationen foregår der hyggelig snak, med borgerne som kan
kommunikere verbalt, over bordet omkring den forestående aktivitet ʹridning som en borger skal til
kl. 18. Der snakkes under måltidet også om denne borgers andre planer for ugen. En borger kan selv
huske sine aftaler fx dagen efter, og medarbejder der støtter borger på dagen, har overblik over
dem. En borger sidder i rullestol, men denne er flad. Medarbejder fortæller borger under måltidet,
at de afventer at, der kommer nye hjul fra cykelsmeden. Der er to borgere, som får sondemad, og
det ses at medarbejderne håndterer isætning af sonde med sikkerhed, der foretages skylning af
sonde efter mad, og medarbejderne bruger handsker under arbejdet.
En borger med egen støtte i Gruppe 2 deltager ikke i måltidet ved bordet, men spiser på sit værelse.
Under måltidet er borger på tur med medarbejderen. Medarbejder fra Gruppe 2 oplyser, at denne
borger har fast støtte og kører med medarbejder ud og ryger, går tur i området eller på indkøb.
En borger fra gruppe 2 bliver efter måltidet spurgt til om pågældende vil på værelset og høre
grøndlansk musik, pågældende kan ved mimik svare ja, og bliver kørt ind på sit værelse.
Medarbejder spørger, om det er i orden, at tilsynskonsulenten kommer med på værelset, hvilket
borger accepterer. Medarbejder kan ikke finde det aftalte musik og spørger om afspændingsmusik er
ok, hvilket borger accepterer. Borger er træt, og medarbejder forklarer, at pågældende vil slukke lidt
af lyset, så borger kan slappe af. Borger hviler i sin kørestol under musikken, og bliver vendt så
pågældende kan se ud på gangen, og det observeres senere, at borger fortsat hører musik.
Medarbejder er løbende inde hos borger, mens anden borger spiser videre i fællesrummet.
Side 40 af 104
Anden borger i Gruppe 2 bliver efter maden spurgt om pågældende vil ind og hvile på værelset og
griner da kørestolen begynder at rulle. Medarbejder fortæller, at borger elsker at race, og spørger
borger om pågældende vil det, hvilket borger tydeligt giver udtryk for at ville, ved et stort smil.
Medarbejder går på gangen med borger i kørestol og kører race, hvilket borger klart giver udtryk for
at nyde. Efter endt race køres borger på værelset for at hvile i sin kørestol til musik.
Medarbejder fra gruppe 2 oplyser, at de arbejder ud fra metoden ͟det kan nytte͟med udgangspunkt
i den enkelte borgers behov, og ser på de små detaljer og små udviklingsmuligheder hos den enkelte
borger. Desuden arbejder de med den etiske tilgang og bruger sansestimulering, hvilket også er
observeret jf. ovenstående.
Medarbejder fra Gruppe 2 fortæller, at pågældende kommunikerer med de borgere, som ikke har
sprog ved at aflæse mimik. Nogle borgere kan blinke, smile grine eller lave sure lyde og derigennem
svare på, om de gerne vil, det de præsenteres for af medarbejderen. Kommunikationsformen med
borger fremgår af udviklingsplanen og den pædagogiske plan, ifølge medarbejder.
Medarbejdere oplyser også, at de interagerer med borgerne gennem konkreter, og beskriver
eksempler på hvordan med fx tallerken eller gaffel for at spise og særlig spilledåse hos en borger som
symbol på at sove. Pågældende beskriver, hvordan de gennem borgers mimik har fundet frem til, at
borger kan forstå brugen af disse konkreter og tager udgangspunkt i deres viden om, hvad borger
reagerer på og nævner fx lyd og lys. Desuden beskriver medarbejderne, at de arbejder meget med
struktur, hvilket de vurderer relevant for borgerne, samt er opmærksomme på borgernes latenstid i
forhold til kommunikation og ageren i arbejdet med borgerne.
Gruppe 3:
Medarbejder fra Gruppe 3 oplyser, at der er tale om en bred målgruppe, som kræver individuelle
hensyn som af og til kan være svære at handle på. Har bla. kompenseret hos en borger ved at sætte
ind i skema, hvilke dage han kan gå på indkøb, da det var et stort ønske hos ham.
Der bliver i Gruppe 3 nævnt en borger som i 2014 er kommet fra børnetilbud, hvor alle kunne Tegn til
Tale (TTT). En borger i Gruppe 3 bliver oplevet til at være meget aktiv og opsøgende og ville gerne
Side 41 af 104
kommunikere med TTT. Sagsbehandler oplyser d. 19.1.-15 omkring denne borger, at pågældende
"ikke er nem at have med at gøre". Der har fra tilbuddets side manglet den sidste pædagogiske
forståelse. Det virkede som om, at borger trivedes bedre i det tidligere tilbud, ifølge sagsbehandler,
hvor der var tættere kontakt. Sagsbehandler forklarer, at det måske er begrundet i et større
plejebehov hos de øvrige borgere.
1 borger sidder i kørestol og synes kun at kunne kommunikere med følelsesudbrud.
Et par borgere går rundt og vil gerne have kontakt, mens en tredje sidder meget årvågen og følger
med i, hvad der foregår. Flere kan gå, men går ikke rundt under tilsynet medmindre de bliver
ledsaget. Ingen borgere udtrykker sig med et aktivt ordforråd.
6 medarbejdere i gruppen er, ifølge medarbejder, blevet uddannet i TTT. Umiddelbart mente
medarbejder ikke det var planlagt at uddanne flere. I stedet var det meningen, at de 6 medarbejdere
skal videregive/͟undervise͟øvrige. På spørgsmål om der altid er medarbejder tilstede med TTT
kompetencer, mener medarbejder, at det er tilfældet. Der er en beskrivelse i lighed med
Kommunikationspas ʹsom beskriver, hvordan borgeren skal behandles i alle situationer.
Der var i gruppe 3 opsat billeder af personale, som hjælper borgere med spisning. Det oplyses, at det
sker hver dag. Der mangler billede af nattevagt, som har været ansat i længere tid.
Ledelsen giver i interviewet d. 17.12.-14 udtryk for, at de har haft dialog med medarbejderne
omkring målgruppen i de enkelte grupper og på baggrund af dette samt udmelding fra ledelsen på
Centerniveau er der blevet udarbejdet en oversigt over de to målgrupper. Denne er fremsendt i akter
af 18.12.-14 og stemmer overens med det oplyste på Tilbudsportalen.
Omkring udviklingsplaner, fortæller lederen af Gruppe 3, at de har fået en helt ny skabelon, som blev
taget i brug i august/september 2014. Der er udarbejdet en vejledning til, hvordan udviklingsplanen
benyttes af medarbejderne. Denne fremgår af de fremsendte dokumenter modtaget den 18.12.-14,
hvoraf der også kan ses et eksempel på en ikke udfyldt udviklingsplan samt et hjælpeskema. Lederen
Side 42 af 104
fortæller, at medarbejderne er introduceret til udviklingsplanen, og de har snakket i grupper om,
hvordan de forskellige ting gøres. Medarbejderne havde, ifølge lederen, svært ved at se, hvorledes
den kunne bruges i arbejdet med borgeren omkring selvbestemmelse og mestring, og så den var
svær at se implementeret, men nu kan de se det giver mening.
I forhold til visualisering af borgernes planer i Gruppe 2, er der opsat tavle i fællesstuen, hvoraf der
fremgår, hvad alle borgere skal lave på alle dage. Borgerne vil gerne have, at det er i fællesrummet,
og de vil gerne dele, hvad de skal, samt at der tales om det i fællesrummet fx under kaffen kl. 15.
Eksempler som står på tavle er fx indkøb, men ikke personlige hygiejne. Der hænger også tavler på
enkelte borgeres værelser.
I forhold til faglig tilgang og metode, oplyser leder af Gruppe 1, at dette er individuelt tilpasset efter
borgerens ønsker og behov, og set i forhold til, med hvilken indsats man når det bedst mulige.
Lederen af Gruppe 2 oplyser, at de arbejder anerkendende, hvilket kommer til udtryk gennem fokus
på selvstændighed, vedligehold og udvikling af iboende ressourcer hos borgerne.
På spørgsmålet om, hvordan metoder afprøves og evalueres, nævnes eksempel med borger, som er
svagtseende, hvor der arbejdes med konkreter. En anden borger kan godt lide skemaer og har fået
tavle på sit værelse, og en tredje er der drøftet kommunikationsprogrammer med, i forhold til Ipad.
De koordinerer med dagtilbuddet, og lederne giver udtryk for, at de beskriver, hvad der virker.
Medarbejder i Gruppe 1 fortæller, at den faglig tilgang er den anerkendende og den etiske tilgang.
Samtlige medarbejdere giver udtryk for, at der tales sammen ved overlap om eftermiddagen.
Det fremgår ved dokumentanalyse i materiale af 18.12.-14, at der er udarbejdet en fast procedure
for modtagelse af borgere til Bo- og Aktivitetscentret, hvor der fx er nævnt, at der skal udarbejdes en
kontrakt, boligdokument m.m..
Side 43 af 104
Medarbejder oplyser i forhold til borger i Gruppe 3, der går meget rundt i afdelingen, at pågældende
går rundt, da vedkommende ikke sover meget om natten. Får kun søvn af kortere varighed.
Medarbejder oplyser, at noget af årsagen kan ligge i, at borger ikke har faste aktiviteter om dagen og
derfor tager sig en lang lur på det tidspunkt om dagen, oplever det er på grund af manglende
struktur.
Indikator 03.b: Tilbuddet
2 (i lav grad
dokumenterer resultater med
opfyldt)
udgangspunkt i konkrete, klare
mål for borgene til løbende brug
for egen læring og forbedring af
indsatsen
I følge Tilbudsportalen fastsættes målene så vidt muligt i samarbejde med beboeren og beskrives i
individuelle pædagogiske handleplaner, udviklingsplaner og i statusbeskrivelser samt på
statusmøderne. Mål fastsættes ved indskrivning og mindst en gang årligt.
Handleplanerne/udviklingsplanerne følges løbende på de pædagogiske møder og ændres ved behov.
Dette dokumenteres i statusbeskrivelserne.
Medarbejder fra Gruppe 2 fortæller, at de fortager daglig dokumentation i udviklingsplaner, som er
lavet på baggrund af de pædagogiske planer. De er påbegyndt brug af udviklingsplanerne i oktober.
(Der er ikke i situationen mulighed for at få spurgt yderligere ind til disse samt hvordan
implementeringen er forløbet)
De to pædagoger samt studerende i Gruppe 3 sidder på kontoret da tilsynet kommer. Efterfølgende
drøftes med den ene, om det arbejde der pt. er i gang med udviklingsplaner.
De to uddannede (+ studerende) har siddet sammen for at udfylde planer med aktiviteter, som de
allerede laver. Der gives eksempel på borger, som har aktivitet, at pågældende skal i forskellige
stillinger. Succeskriteriet er, at borger kommer ud af kørestol, i forskelligt leje mv. og dermed får
sænket antallet af muskelkramper. Der er udarbejdet et skema til evaluering, som skal tilpasses de
enkelte mål.
Der sparres i forhold til bla.
Side 44 af 104
- Ansvar for opfølgning
- Succeskriteriet er målbart
- Formål og hensigt tydelig
- Inddragelse af borger i vurdering/evaluering.
Det oplyses af medarbejder, at det er meningen, at de opstillede udviklingsplaner skal fremlægges
for alle på et personale-/omsorgsgruppemøde. På spørgsmål om hvordan der dokumenteres
henvises til den digitale løsning, som kommer i gang lidt forsinket først i det nye år. På spørgsmål om
hvad der tænkes indtil da, fremviser pædagog mappe, som pågældende mener er relevant at sætte
det ind i. Der er udarbejdet skabelon til opfølgning, men det ses ikke klart, hvor det skal anbringes
indtil den digitale løsning er på plads.
I køkkenet i Gruppe 3 ligger der i en reol en stor kalenderbog på samtlige borgere. Ved gennemsyn
ses noter på nogle kalenderdage i løbet af ugen. På forespørgsel om, hvad bøgerne bruges til, oplyser
medarbejder, at det er bøger på den enkelt borger, som overleveres mellem aktivitetstilbuddet og
gruppen. Medarbejder oplyser, at personfølsomme oplysninger bliver noteret i henholdsvis
pædagogiske ʹog sundhedsark (som befinder sig på kontoret). I kalenderbøgerne står som oftest
anført, hvilket humør borgeren har været i samt nogle gange aktiviteter. Blandt andet er der noteret i
flere bøger, hvad der er sket den formiddag, hvor aktivitetscentret havde lukket.
Ledelsen oplyser, at der generelt for alle borgere laves udviklingsplaner ud fra det, som bestillingerne
indeholder. Tidsrammen til arbejdet med planer er afsat til det, der er nødvendigt, altså til selve
udarbejdelsen med deadline til, at de skal være færdige 14.1.-15. Lederne følger løbende op hos
medarbejderne omkring, hvor langt de er, og om der er behov for sparring. Medarbejderne møder
ind og tager ekstra arbejdstid, for at få lavet planerne. Grupperne vil gerne hjælpe til hos hinanden,
til at få det lavet og der er stor fleksibilitet omkring at få byttet vagter og støttet op omkring at få løst
opgaverne i fællesskab. Lederne oplever ikke det går ud over tiden til borgerne.
Side 45 af 104
Ledelsen oplyser omkring det hjælperedskab, som ligger under udviklingsplanen, der har de været
inde og så på, hvordan de arbejder bedst muligt med dette. Hvornår bliver målet nået, og hvornår
skal der rykkes fra en score til en anden. De har talt om tidsrammer og evaluering sammen med
borger og arbejde med en tidslinje/årshjul. Ledelsen ser på, om nogle mål er urealistiske, nævner
eksempel på hvis en borger vil ud og bo for sig selv og har inddrager drøftelser omkring en
erkendelsesfase.
Ledelsen ser sig selv som fortalere for brugen af udviklingsplanerne. Det beskrives, at
ansvarsområdet er defineret i en vejledning. Ledelsen har hidtil sat hele omsorgsgruppen på hver
udviklingsplan, men vil sætte to medarbejdere på i stedet for. Ledelsen kvalitetssikrer planerne, og
medarbejderne har haft god mulighed for feedback /sparring både fra kolleger og lederne.
Sparringen beskrives nærmere med eksempler fra en leder. Ledelsen oplyser, at have deltaget i den
ene evaluering på indsatsmål, herunder hvordan det laves, og hvad skal ændres. Alle planer er
͟netop søsat͘͟
Områdelederen supplerer med, at medarbejderne på fællesmøderne har givet udtryk for, at de er
motiveret af, at det giver mening.
Lederne fortæller, at alle planer skal op på personalemøde, og de italesætter det i hverdagen og
tovholderne holder kollegerne informeret. Ved start af vagt ses der på planen for borgeren, inden
arbejdet begynder på den borger, man er primær på. Der er fra ledelsens side lavet en prioritering
for, hvornår man kigger på planen, og der er lavet afgrænsede indsatsmål, til fx hvornår der skal
arbejdes med. Det er op til medarbejdergruppen at lave denne prioritering.
Lederen i Gruppe 1 oplyser, at pågældende ikke har været med i implementeringen af selve
udviklingsplanerne. Pågældende er nyligt ansat, og har prioriteret sin tid med at lære beboerne og
Side 46 af 104
medarbejderne at kende. Pågældende kan se at beboerne i denne gruppe kan give udtryk for egne
ønsker og behov, og kan selv tale om egne mål. De er blevet hørt i de udviklingsplaner der er blevet
lavet, men det er uklart, om de har siddet ved siden af. Lederen af gruppe 1, fortæller, at alle borgere
har været med på, hvad man skal lære og vedligeholde, og har været inddraget i udarbejdelsen af
planerne i forskelligt omfang.
Medarbejder i Gruppe 1, fortæller omkring udviklingsplaner, at det er en af de 3 medarbejdere i
gruppen der har lavet dem. De har taget udgangspunkt i bestillingerne fra kommunen, for de
borgere der havde nye eller brugt de gamle, som stadig er relevante. En borger har ikke bestilling, og
der har de taget udgangspunkt i status. Medarbejderen der har lavet planerne har talt med
borgerne, og mange havde gang i noget af det, selvom der ikke var planer, hvilket blev taget up i
status. Medarbejdere minder hinanden og borgerne om udviklingsplanerne, afhængigt af hvordan
de kan få den formidlet og forstår egen plan, hvilket afhænger af borgers niveau.
Lederen i Gruppe 2 beskriver, at de har haft den samme introduktion til udviklingsplanerne. De har
gennemgået bestillingerne fra kommunen, og har ved de afholdte statusmøder med kommunerne
sikret at medarbejder har deltaget. Lederen beskriver, at der har været en gensidige dialog om
udviklingsplanerne, og der arbejdes med planen i forhold til udfordringer og udviklingspotentialer.
Lederen fortæller, at mange mål bliver sat i forhold til ,hvad medarbejderne tolker borgerne gerne
vil, da flere i afdelingen ikke har et verbalt sprog. Det er både pædagoger og omsorgsmedhjælpere,
der har deltaget i udarbejdelsen af planerne og sidste onsdag blev der afholdt et fællesmøde
omkring det, med henblik på sikring af italesættelse i hverdagen, således at implementering bliver
sikret. Lederen hører fra medarbejderne, at de er glade for udviklingsplanen, som giver en anden
faglig tilgang, mere struktureret og kan bruges, som et måleværktøj. I afdelingen er det aftalt, at alle
planer skal op på et møde, hvor det skal drøftes, hvordan det gøres i praksis og hvordan͟de kommer
til at leve͘͟Der er lavet en årskalender i forhold til evaluering og opfølgning. Samlet bliver der d.
14.1.-15 lavet en evaluering af hvor langt de er.
Side 47 af 104
Lederen i Gruppe 2 fortæller, at værger har været inddraget i forhold til bestillinger og mål, men ikke
i forhold til planen.
Medarbejder i Gruppe 2 oplyser, at udviklingsplanerne er lavet på baggrund af statusbeskrivelse. Det
er også ud fra denne flere borger har fået lavet bestilling. En primær har skrevet og sparret med
anden pædagog. Implementeringen er i gang. Udviklingsplanerne italesættes løbende på
omsorgsgruppemøde og gruppemøde. Ved fordeling af borgere ved overlap, da skal der ses på
planen om eftermiddagen, overlap er mundtligt. Arbejdet med borgerne tager udgangspunkt i
udviklingsplanen. Der nævnes eksempel på, at en borger har 5 indsatsmål, og der er hjælpeværktøjer
til registrering. Medarbejderne tilkendegiver, at det er utopi, at man kan nå at komme omkring alle
mål for alle borgere hver dag, når man fx har 4 borgere. Beskriver om arbejdet med planen, at det
skal noteres hvad der sker før, under og efter. De ser, at bestillinger sætter grænserne for antallet af
mål. I forhold til samarbejdet bliver det mere synligt, hvad der skal samarbejdes omkring, og hvordan
man går til opgaven. De forsøger at favne alle borgeres mål og ser det er med til at synliggøre egen
praksis. Der er delmål omkring alle borgere og laves dagbogsnotater på Drevet. De afventer EKJ.
Der er i følge lederen i Gruppe 3 få medarbejdere, der har haft opgaverne med at få udarbejdet
udviklingsplanerne, men alle er bekendt med dem, og det er primærperson der er tovholder på
udviklingsplanen. Hvis pågældende ikke er pædagog, er der en pædagog til at sparre med.
Primærpersonen er ansvarlig for at der bliver fulgt op og evalueret, men ikke for at den kommer i
mål.
Lederen af gruppe 3 oplyser, at der er taget udgangspunkt i bestillinger, og det vurderes fra borger til
borger, i hvilket omfang pågældende kan inddrages i udarbejdelse af planen. Enkelte har været med
og deres tilkendegivelser er noteret i planen. Der er således både pædagogiske mål og borgermål,
men det samme skema bliver brugt. For hovedparten af borgerne har målet været, at sikre
vedligehold eller udvikling af færdigheder. Lederen af gruppe 3 fortæller, at de først fik de bestilling
på bodelen, og nu er den kommet på aktivitetsdelen. For flere mål ser de, at bodelens er svarende til
Side 48 af 104
det i aktivitetsdelen og nævner fx kommunikation, som en del af et mål.
Omkring inddragelse af borgerne i udarbejdelse af egne planer og mål, oplyser lederen i Gruppe 3, at
det som udgangspunkt er pædagoger, der har udarbejdet dem, de har fremlagt det på gruppemøder
og varetaget sidemandsoplæring omkring emnet. Dem, der ikke har været med i skrivearbejdet, ved
hvor man skal søge information. Nævner eksempel opsætning og arbejde med et af et mål, og at det
skal begrundes, hvad medarbejder gjorde før, under og efter arbejdet med borgeren omkring målet.
I forhold til introduktion til planerne, oplyser leder, at alle medarbejdere er inviteret i at deltage i
temadage om udviklingsplaner og magtanvendelser. Der er ikke hos ledelsen indtryk af, at der er
medarbejdere, der mangler viden.
Medarbejder i Gruppe 3 fortæller, at to pædagoger har lavet planer på hver borger med
udgangspunkt i bestillingerne. De har inddraget fx diætist. Det er introduceret til de øvrige
medarbejdere ved italsættelse og drøftelse på gruppemøder og omsorgsgruppemøder.
Morgenpersonale må gerne deltage på gruppemøder. En medarbejder, der er fast støtte på en
borger ved ikke så meget om det, og har ikke kendskab til handleplaner på alle borgere. Pågældende
koncentrerer sig om egen borger, men hjælper til efter behov. Nævner eksempel på at borger skal
stoppe med at bruge ble og notere hvornår den er brugt m.m.. Pædagogerne har vist handleplaner
og bedt de andre se på dem. Der nævnes et eksempel på at mål fx om morgenen, hvor der er et
hjælpeskema til tandbørstning, og der noteres dagligt på skemaet. Medarbejder i Gruppe 3 nævner
eksempel på hvordan de arbejder med det fast hjælpeskema, hvor den anvendte metode noteres
samt evalueringsdato.
Medarbejder fra Aktivitetscentret oplyser, at de har haft en pædagogisk dag, hvor de arbejdede to
og to omkring planerne efter fælles information. De tager udgangspunkt i hvad fløjene (de tre
bogrupper) har lavet, så der koordineres og er et flow. Har efterfølgende siddet to og to og arbejdet
med planerne. De har ½ times overlap om morgenen, hvor der tales om planer. De bruger deres
dagbøger fra Aktivitetscentret. Fx nævnes, at borger fra stikprøve er inddraget og er blevet spurgt
omkring egen plan og har mange mål på grund af bestillingen fra kommunen.
Side 49 af 104
Der laves et skriftligt overlap ved overlevering fra dag til døgn i lukket kuvert, hvis det er
personfølsomme oplysninger, der ikke skal skrives i dagbog. Nævner fx kramper, som noget der
noteres i lukket kuvert. Alle borgere har kalendere, som de tager med fra dag til døgn. De afventer
EKJ, og indtil videre har alle borgere en sundhedsmappe eller stamdata.
I fremsendt materiale af 18.12.-14 fremgår det at retningslinierne for brug af udviklingsplaner og
tilhørende vejledning er generelt gældende for hele Specialcenter Holbæk. Der er på Tornhøj, i
forlængelse af arbejdet i workshop, udarbejdet 7 gode råd til arbejdet med udviklingsplaner, som er
tilgængelige ved opslag på alle kontorer, hvor medarbejderne dokumenterer. Der ses i fremsendt
materiale blanket, som benyttes til udviklingsplanen samt bilag i form hjælpeværktøj. Ved
dokumentanalyse ses der desuden en mødeplan for perioden januar til april 2015, over
omsorgsgruppemøder, fællesmøder og gruppemøder, hvor der jf. ovenstående gives er rum for
vidensdeling omkring de udarbejdede planer samt fagligt sparring.
Medarbejder oplyser kun kort at have set udviklingsplaner, men forventer at der bliver mere af det,
da det er planlagt, at nattevagter skal deltage i fællesmøder. Omkring overlap oplyser, medarbejder,
at det som er noteret i bog på kontoret i forbindelse med overlap er en henvisning til borgers mappe.
Pågældende nævner eksempler på emner, det kan vedrører fx sundhedsmappe omkring afføring.
En sagsbehandler oplyser d. 19.1.-15, at der ikke er konkrete målsætninger for borgeren, da
pågældende har været glemt indtil sidste år af kommunen. Sagsbehandler er ny.
Sagsbehandlerne giver i interview udtryk for at have kendskab til, at der er udfærdiget udviklingsplan
for en af 5 de borgere.
Indikator 03.c: Tilbuddet kan
1 (i meget lav Anmeldt tilsyn d. 17.12.-14;
dokumentere positive resultater grad opfyldt) Omkring afvikling af statusmøder med kommunerne fortæller, lederen af Gruppe 1, at der for dem
Side 50 af 104
i forhold til opfyldelsen af de
mål, de visiterende kommuner
har opstillet for borgernes
ophold
der har dagtilbud, eksternt som internt, afholdes et fælles møde med borger i januar 2015. Lederen
af Gruppe 2 fortæller, at der i møderne med myndighed har deltaget både dagtilbud og bodelen. 2
borgere har deltaget i statusmøder og personlig værge været til stede for 4 borgere. I Gruppe 3 har
der kun været afholdt to statusmøder med sagsbehandler, og værger har valgt ikke at deltage.
Medarbejdere fra Gruppe 1 oplyser, at sagsbehandlerne generelt ikke har været med ved drøftelse af
mål for borgerne, men har deltaget i et enkelt statusmøde.
Ved dokumentanalyse fremgår det af materiale fremsendt d. 18.12.-14, at tilbuddet benytter
udviklingsplanen til at dokumentere resultater for kommunerne fremadrettet. Det fremgår af
retningslinierne for brug af udviklingsplaner, at borgerne har frit valg m.h.t. hvorvidt de ønsker en
udviklingsplan. Det fremgår ikke i retningslinien, hvordan tilbuddet arbejder pædagogisk med
borgeren fx i en pædagogisk plan, hvis borger ikke ønsker, at der bliver lavet en udviklingsplan.
Udviklingsplanerne er netop implementeret, og derfor kan der ikke påvises en positiv effekt i
planerne på nuværende tidspunkt.
Interview af sagsbehandlere d. 19. og 21.1.-15:
Sagsbehandler fortæller, at der blev afholdt handleplansmøde i april 2014. Bevilling er blot fortsat og
pågældende har bedt om et møde, da der er sendt nye takster for særydelser opgjort i timer, og det
er meget højt.
Sagsbehandler oplyser, at der for borger ikke er et pædagogisk sigte, men det primære er omsorg og
pleje, da borger næsten ingen bevægelse og sprog har. Af fremsendt materiale fra sagsbehandler
19.1.-15 fremgår at tilbuddet primært har fokus på kommunikation og basale områder for borgeren.
Der har i forhold til 2 borgere senest været kontakt til tilbuddet i september 2014 og har været en
årligt kontakt med mindre der er noget der ikke fungerer. Ved seneste møde vurderedes der for en
borger ikke behov for ændret støtte. Borger er indplaceret i en bestemt kategori, og det er ikke
noget, der sådan ændres på, men det er drøftet at indholdet i støtten skal være anderledes.
Side 51 af 104
Sagsbehandler beskriver omkring opfølgning på særydelsen og målene omkring en domfældt borger,
at der var meget snak ved nedsættelsen af tiden, men det har umiddelbart fungeret meget godt og
følges op inden for nogle uger.
Sagsbehandler fortæller, at det senest er oplyst fra Tornhøj, at borger er blevet tiltagende dårligere.
Sagsbehandler skal derover for opfølgning inden så længe. Vikar var der i juni 14, hvor Tornhøj
oplyste, at borger har udbrud i stadie 4, hvilket ikke er muligt at forudse pædagogisk, pågældende
har kuglepude m.m. Sagsbehandler er usikker på, om borger regredierer og mister funktioner. Borger
skulle angiveligt sætte sig ned og rejser sig ikke i uger samt kræver 1 til 1 ved spisning og det er svært
at aflæse borgers behov. På møde i juni 2014 er det aftalt, at Tornhøj udarbejder registreringsskema
på 4 ugers periode og registrerer hvor og hvornår borger har brug for ekstra støtte samt
pædagogiske overvejelser og refleksioner mm. Der er ikke indkommet dokumentation i socialtilsynet
på dette.
Kriterium
Kriterium 04: Tilbuddet
understøtter borgernes
medinddragelse og indflydelse
på eget liv og hverdagen i
tilbuddet
Det er socialtilsynet bedømmelse, at tilbuddet i middel grad understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse
på eget liv og hverdagen i tilbuddet.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der i en gruppe er formaliserede møder omkring kostplan og inddragelse af
borgerne i madlavningen, samt at der i grupperne med mere svagt kommunikative borgere er opmærksomhed på
borgernes signaler i kommunikationen.
Der er også lagt vægt på, at der er metoder under udarbejdelse, for at sikre bedre kommunikation med borgerne.
Der er endvidere lagt vægt på, at der for nogle borgere fortsat er begrænset adgang til køkkenfaciliteter, fordi
enkelte borgere på afdelingen ikke må få adgang til køleskab af hensynet til hygiejnen. Ledelsen er opmærksomme
på problematikken.
Side 52 af 104
Indikator
Indikator 04.a: Borgerne bliver
hørt, respekteret og anerkendt
3 (i middel
grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at de har fokus på, at der foreligger samtykke fra borgeren jf. seneste påbud i tilsyn
i 2013 omkring borgernes retssikkerhed.
I gruppe 1 fortæller lederen, at borgerne bliver medinddraget i form af kostmøder, kostplaner, et
månedligt husmøde med en fast dagsorden, hvor fx udadrettede aktiviteter drøftes. Medarbejderne
uddyber omkring madplan, at denne laves ud fra sunde opskrifter og der er aftalt fisk en gang om
ugen samt grøntsager. Flere borgere har stor interesse for mad og bistår ved indkøb og med
madlavningen.
I gruppe 2 fortæller lederen, at nogle selv verbalt kan give tilkende, hvad de ønsker og nævner et
eksempel på en borger, der selv bestiller DVD med musik. Nogle borgere vil gerne noget hver dag,
men dette er ikke muligt og der laves derfor handleplaner for dette, fx nævnes en aftale om
opringning til mor. Mange er svagt kommunikative og kørestolsbrugere, og derfor er det vigtigt, at
personalet spørger ind til og aflæser borgernes mimik. Det tages løbende op på personalemøderne,
hvordan tilgangen til borgeren skal være, ligesom pårørende inddrages. Medarbejder oplyser, at
nogle borgere kan ytre ønsker fx om tur til zoologisk have, og de forsøger at "gribe disse ønsker i
situationen".
I gruppe 3 fortæller lederen, at borgernes ønsker kommer til udtryk på mange måder. En borger
bliver ved til pågældende er blevet set og hørt og en anden vælger meget selv, hvad pågældende vil.
Personalet aflæser signaler hos borgerne og ser fx at gråd kan udtrykke forskellige ting hos en borger.
Personalet benytter tegn til tale, men flere forstår det talte sprog, og nogle kan svare ved at skrive
ned. Lederen vil gerne bruge tegn til tale mere sammen med boardmaker, og der pågår et
samarbejde med VISO omkring dette. Tilbuddet har fået et taleprogram til en borgers Ipad, men der
Side 53 af 104
benyttes også kommunikationspas, udarbejdet på baggrund af observationer, af de borgere der er
svagt kommunikative. Passet hænger på borgers kørestol, for at sikre let tilgængelighed. Arbejdet
med dette er stadig under udarbejdelse som et redskab. Lederen oplyser, at der er kontakt til
hjælpemiddelcentralen, når der er behov for kommunikationsredskaber. Det oplyses også, at der
anvendes konkreter i kommunikationen med borgerne.
Medarbejder i Aktivitetscentret oplyser, at de ikke har nogle møder med borgerne, men borgerne
bliver hørt gennem den snak, der er i dagligdagen.
En borger oplyser, at personalet er søde, taler pænt og aldrig skælder ud, men irettesætter borger,
hvis pågældende gør noget ͟man ikke må͟
En borger oplyser, at pågældende er meget glad for mad, og bruger meget tid på at se på opskrifter
for at få inspiration til nye retter, og får blade og bøger herom fra et personale.
Pårørende oplever, at personalet er opmærksomme på, at borger tiltales som voksen person, blandt
andet skrives det ved handleplansmøde ʹat man skal huske, at man ikke skal tale hen over hovedet
på borgeren.
Indikator 04.b: Borgerne har
3 (i middel
indflydelse på beslutninger
grad opfyldt)
vedrørende sig selv og hverdagen
i tilbuddet i overensstemmelse
med deres ønsker og behov
En borger oplyser, at pågældende ikke har køleskab på værelset, men altid kan hente ting i det fælles
køkken.
Pågældende oplyser, at fællesstuen er indrettet i fællesskab mellem personale og beboere.
Pågældende sidder mest på sit værelse.
En borger oplyser, at pågældende hæver penge sammen med en medarbejder i banken, ca. 500 kr.
pr. uge og altid op til den ugentlige tur, der er med aktivitetsstedet. Her tager de på tur i naturen
eller går i butikker.
Side 54 af 104
En borger oplyser, at de 4 beboere laver madplan sammen med personalet, den kan ses i en lille bog
i køkkenet. Der spises altid fisk om torsdagen.
En pårørende fortæller, at personalet tager borger med hele tiden, og nævner at borger er med i
køkkenet, er med i hverdagen og sidder ikke for sig selv på værelset. Det oplyses, at der ikke holdes
beboermøder.
Det observeres under rundvisning på tilbuddet, at der på alle afdelinger, er låge med lås på ud til
køkkenet, hvilket i følge ledelsen er begrundet i, at en enkelt borger på hver afdeling tømmer
køleskabet for mad, og en anden ikke må have adgang til skarpe genstande.
Blev det observeret under de uanmeldt og det anmeldte tilsyn, at der stadig var låge ud til køkkenet i
Gruppe 3 og i Aktivitetscentret, hvilket i følge ledelsen er begrundet i et hygiejnehensyn. Der bliver
drøftet muligheden for placering af et køleskab fx med adgang til drikkevarer i den fælles spisestue i
Gruppe 3. Ledelsen vil overveje løsninger omkring dette nærmere.
Kriterium
understøtter borgernes fysiske
og mentale sundhed og trivsel
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i middel grad understøtter borgernes fysiske og mentale trivsel.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at borgerne generelt opleves at trives i tilbuddet, hvilket kommer til udtryk fra
såvel borgerne som pårørende, men at der ved besøgene i grupperne under det skærpede tilsyn er oplevet
borgere, der mistrives. På et uanmeldt tilsyn synes en borger at mistrives, og det er uafklaret, hvorvidt tilbuddet
med en systematisk dokumentation har afdækket, hvorvidt en struktureret indsats med aktiviteter i dagtimerne kan
øge borgerens søvnlængde i nattetimerne og dermed sænke evt. forbrug af p.n. medicin og øge kvaliteten for
borgeren.
Side 55 af 104
Der er også lagt vægt på, at der er stort fokus på det sundhedsfaglige område, hvilket kan ses i den løbende
dagbogsskrivning om emnet og som vurderes yderst relevant for støtten til borgerne i kørestol, som er uden
mulighed for selv at komme rundt.
Der er endvidere lagt vægt på, at borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel indgår i flere af
udviklingsplanerne. Der sikres inddragelse af diætist i nødvendigt omfang og er fokus på kostplaner. Borgeren
forsøges i videst muligt omfang motiveret til motion i form af gåture eller cykling, men udadrettede aktiviteter for
borgerne er afhængigt af ekstra bevillinger i form af individuelle støttetimer.
Indikator
Indikator 05.a: Borgerne trives i
tilbuddet
4 (i høj grad
opfyldt)
Medarbejderne oplever, at borgerne trives, hvilket ses ved, at de ser glade og tilfredse ud.
Medarbejderne støtter borgerene i at sige til og fra. Ledelsen ser, at nogle borgere fylder meget, da
de ikke vil være en del af fællesskabet med de andre. Det kommer blandt andet til udtryk gennem
deres kropssprog. Når medarbejderne spørger ind til enkelte borgere, oplever de sig som værende et
forkert sted, og mistrives, hvilket kommer til udtryk i, at de "trækker sig ind i sig selv". Der nævnes et
eksempel på en borger, der ikke ønskede at deltage i centerfesten.
Begge borgere giver udtryk for at være glade for at bo på tilbuddet, og en beskriver det som at
pågældende bor godt og pænt.
Pårørende finder, at borger er det rigtige sted, og oplever det er godt, hvor han er.
Indikatoren har ikke været belyst under det skærpede tilsyn.
Indikator 05.b: Borgeren har med 3 (i middel
Side 56 af 104
støtte fra tilbuddet adgang til
relevante sundhedsydelser
grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at 85 % af medarbejderne har været på medicinkursus, og det sikres, at de
nødvendige kompetencer på det sundhedsfaglige område er til stede.
Lederen i gruppe 3 fortæller, at der generelt er meget kontakt med lægen, hvilket medarbejderne
bekræfter.
Medarbejderne fortæller generelt omkring borgernes planer, at der er fokus på de sundhedsfaglige
forhold, og beskriver med eksempler, at der er opmærksomhed og følges op på fx diabetes og anden
medicin. De borgere, der selv kan, krydser af og tager selv medicin. Tilbuddet bruger dagbogsnotater
til også af følge borgernes vægt. Af høringssvar fremgår det, at det kun i enkelt tilfælde er sket i
dagbog, ellers sket det i særlige vægtskemaer.
Det observeres i samtale med borger, hvor dagbog vedrørende insulintal fremvises, at der ligger en
løs pille.
Borgeren bliver meget ulykkelig, da det opdages, da vedkommende ifølge personalet er meget
omhyggelig og den slags episoder sjældent forekommer. Socialtilsynet forventer, at episoden er
blevet indberettet som UTH (utilsigtet hændelse).
I dokumentanalyse af dagbogsnotater, ses der et stort fokus på sundhed.
En borger oplyser, at pågældende jævnligt ses af egen læge samt laborant og kommer fast til kontrol
på diabetes laboratorium i Holbæk.
Borger fører dagbog over sine diabetes tal og foreviser denne. Socialtilsynet registrerer, at der ikke
står anført datoer, for de dage borger skriver insulintal ned. Borgeren prøver at holde sig fra sukker,
men syntes det er svært.
Pårørende oplyser, at borger kommer til tandlæge og læge, når der er behov for dette.
Side 57 af 104
Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin 3 (i middel
pædagogiske indsats fokus på
grad opfyldt)
forhold, som har betydning for
borgernes fysiske og mentale
sundhed
Lederen i gruppe 1 oplyser, at der ikke er en kostpolitik, men der arbejdes ud fra viden om almindelig
sund kost. Kostrådene er formidlet til personalet, som inddrager dem i snakken med borgerne. Der
er overvejelser om at lave en overordnet politik og kosten er under bevågenhed, da tilbuddet har
borgere, som frit kan gå i supermarkedet og hente anden mad. Områdelederen supplerer med, at
der i gruppen er en borger med diabetes, og der igennem pågældendes forløb med diætist, gives
vejledning. Desuden har to medarbejdere diabetes og bruger egen erfaring til borgerne.
I gruppe 2 og 3, hvor det observeres, at der er låge og lås ud til køkkenet, oplyser lederne, at
borgerne uden adgang til køkkener, selv kan give udtryk for behov. En har eget køleskab på værelset
og 5 bruger sondemad, hvor der er diætist tilknyttet. I gruppe 3 tilbydes der mad mange gange
dagligt, og borgerne vælger ud fra et udvalg, der tilbydes, mens to får sondemad. En borger
overspiser, og dette er baggrunden for den aflåste låge til køkkenet.
Ledelsen oplyser, at de i gruppe 1 motiveres til at gå ture og komme rundt sammen med personalet,
tager fx i fitnesscenter. I gruppe 2 er der ikke noget fast system omkring motion og ture, men det
gøres mere sporadisk. I Aktivitetscentret kommer der fysioterapeut flere gange om ugen med
henblik på at stimulere borgerne og sikre bevægelse for kørestolsbrugerne. De stiller hvert år op til
DHL stafetten. Det præciseres i høringssvar, at det er medarbejdere, som stiller op til DHL. Under
interviewet fik tilsynet oplevelsen af, at borgerne blev kørt i bus til København og deltog. Det oplyses,
at alle borgere er ude og gå dagligt.
Medarbejderne fortæller, at de i gruppe 1 har en borger, der meget gerne vil i motionscenter, og
klarer dette alene. Andre cykler eventuelt på dobbeltcykel eller går en tur. Medarbejderne oplever, at
nogle har svært ved at komme afsted, hvis ikke de har et personale med og dette kræver ekstra
Side 58 af 104
støttetimer for den enkelte. I gruppe 3 har de to meget aktive borgere, som ofte stikker af, mens de i
gruppe 2 forsøger at motivere borgerne med verbalt sprog til at deltage i gåture, når de går med
dem, der har brug for hjælp. Gruppe 2 har i følge medarbejderne også samarbejde med en diætist
omkring de borgere, der vejer for lidt og en ergoterapeut på omkring, hvordan der støttes i
spisesituationen og en fysioterapeut på i forhold til øvelser. Desuden har de fast aftale med en
diætist fra sondefirmaet.
En borger oplyser at gå i fitnesscenter 2 gange om ugen i ½ time, hvor pågældende cykler, går og
laver øvelser. En anden borger oplyser jævnligt at gå en tur i området eller lave lidt aftengymnastik,
men ønsker ikke at gå i fitnesscenter.
Det fremgår af Tilbudsportalen, at måltider indtages spisekøkken eller eget værelse. I Gr.1 indkøbes
og laves maden sammen med beboerne. I de andre grupper kan den enkelte beboer bestille fuld
kost som leveres udefra (flere forskellige pakker) og der tilbydes fuld hjælp til spisning ved alle
måltider. Ved behov for specialkost og ved særlige ernæringsmæssige forhold inddrages relevante
eksperter.
Medarbejder oplyser omkring borger, der går meget rundt i afdelingen, at der er mulighed for at give
pågældende Melatomin (præparat) til at sove på, hvis borger står hurtigt op. Medarbejder benytter
det ikke meget, da vedkommende har erfaring for, at det ikke virker. Medarbejder oplyser, at noget af
årsagen kan findes i få aktiviteter/manglende struktur om dagen, så borger kan tager sig en lang lur i
løbet dagen.
I medicinhåndtering på Tornhøj dateret 18.3.2011 står følgende opført i forhold til P. N. medicin:
* Den medicin, som ikke er doseret eller ekstra P.N.medicin ligger i det store medicinskab i
computerrummet. Her er navne på de personer , som er medicinansvarlige, og som kan udlevere
Side 59 af 104
medicin.
* Der skal altid skrives på P.N. skema, når der er givet medicin udover det doseret. Tid, årsag, og
personale, som udleverer medicinen.
* Ved P.N. medicin ud af huset på tur, doseres P. N. medicn i en dosisæske og medtages. Du må ikke
medbringe et helt glas piller på tur.
Det fremgår ikke af håndteringen ovenfor, i hvilke tilfælde en borger kan få udleveret P.N. medicin.
I flere af de fremsendte udviklingsplaner indgår mål/delmål for at sikre borgernes fysiske sundhed.
Det gælder bl.a. motivation til brug af gangstativ samt en sund livstil med fokus på vægt.
Der henvises i øvrigt til indikator 3 a og 9 a med beskrivelse af spisesituationen i Gruppe 2 og 3 den
3.12.-14.
Kriterium
forebygger og håndterer
magtanvendelser
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i middel grad forebygger og håndterer magtanvendelser.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om en særlig pædagogisk indsats til håndtering af
området, men nævnes flere eksempler på tilgange til borgerne, som beskriver, hvordan der arbejdes pædagogisk
med borgerne for at forebygge brug af magt.
Der er også lagt vægt på, at der lokalt foreligger retningslinjer for systematik og opfølgning jf. Kommunens håndbog
om retningslinjer i forbindelse med magtanvendelser m.v., samt, at medarbejderne har haft en temadag om emnet.
Endvidere er der lagt vægt på, at emnet fast drøftes på omsorgsgruppemøder ud fra den etiske metode, men der
ses stadig udfordringer på området, da de interviewede medarbejdere ikke kender til tilladelser, der er givet efter
Servicelovens § 128 på enkelte borgere jf. stikprøver.
Side 60 af 104
Indikator
Indikator 06.a: Tilbuddets
pædagogiske indsats sikrer, at
magtanvendelser så vidt muligt
undgås
3 (i middel
grad opfyldt) Tidspunktet for tilsynsbesøget lå i forlængelse af temadag om magtanvendelser.
Det fremgår ved dokumentanalyse jf. handlingsplan, at der har været afholdt en temadag omkring
magtanvendelse. Der er udarbejdet en lokal procedure for håndtering af magtanvendelser dateret
oktober 2014. Der er ligeledes jf. tidligere tilsyn en generel procedure for hele Centret. Der er lavet7
gode råd til forebyggelse af magtanvendelse jf. bilag.
Ledelsen bekræfter, at der d. 3.12.-14 blev afholdt en temadag om magtanvendelse. Dagen tog
udgangspunkt i påbuddet, og der blev fx drøftet gråzonetilfælde, for at forebygge magtanvendelse.
Temadagen endte med, at der blev samlet op og efterfølgende er lavet 7 gode råd. De er visualiseret
i hverdagen og hænger i personalerum m.m.. Der blev arbejdet i de tre grupper. Der blev drøftet
redskaber både forbyggende, og hvis der bruges magt.
Ved interview med medarbejdere på uanmeldt tilsyn d. 3.12.-14, gav medarbejderne udtryk for, at
temadagen havde været god, og de ville gerne have mere viden. Lederen fra Gruppe 1 fortæller,
omkring temadagen, at det at grupperne sad sammen, gjorde at de kom rundt omkring. De oplevede
konstruktive og gode diskussioner.
Lederen fra Gruppe 3 nævner, at de laver meget forebyggende arbejde, hvilket kan ses ved de få
magtanvendelser. Nævner eksempel på gråzone, herunder hvordan de skal håndtere, at en borger
sidder op og sover. De drøftede på temadagen omsorg/magt. Der kom mange brugbare eksempler
og var gode drøftelser. Der er bevidsthed i medarbejdergruppen om, at brug af magt ikke er godt. De
vægter brug af socialpædagogisk bistand frem for magt fx nævnes borger der går i stå ved gåtur.
Side 61 af 104
Nævner eksempel på hvordan borger støttes forsigtigt på hofterne frem for holde i hånden, hvor de
møder modstand fra borger.
Lederne fortæller, at de undgår brug af magt, ved løbende refleksion gennem de pædagogiske
snakke på omsorgsgruppemøder. Desuden er der altid mulighed for at drøfte hændelser med
kollega. Der er fokus på, at det ligger i deres møder, og der er åbenhed omkring, at det er noget der
kan være svært. I de faglige drøftelser benytter de den etiske metode. Lederen fra Gruppe2 fortæller
at de bruger 1 time på hver gruppemøde, fx bruger de et dilemmaspil eller konkret borgersag.
Etikambassadøren skriver referat af disse drøftelser. Medarbejderne kender alle til kriteriet, og har
erfaring fra arbejdet.
Lederen i gruppe 3 nævner eksempel med borger der i øjeblikket kaster med ting og ͟går på͟
personalet. Her har de etableret et samarbejde med Viso. Lederen beskriver handlinger i forhold til
borgeren, og at der laves notat på alt omkring pågældende. De har haft borger på dilemmadrøftelse
omkring mindsteindgrebsprincippet.
Lederen i Gruppe 2 fortæller, at den Etiske metode har været givtigt for medarbejderne, i forhold til
at sikre at magtanvendelse, så vidt muligt undgås, og har medvirket til at medarbejderne snakker ud
fra fælles dagsorden.
En medarbejder nævner, at have tænkt over gråzoner fx ved cykeltur med borger, som vil ned og
handle på en anden end den bestemte dag. Oplever det er godt, at få synliggjort emnet og har fået 7
gode råd til at forebygge magtanvendelse. Italesættelsen, den drøftelse der var på mødet over hvad
er magt, og proceduren som skal anvendes, ses på T-drevet.
Medarbejderne ser, at de i forvejen er rigtig gode til at forebygge brugen af magt, Hvilket de ser
kommer til udtryk gennem de 7 gode råd. De føler ikke det var nyt, men at det var rart med et
genopfriskende forløb. De forholder sig løbende til det på omsorgsgruppemøder, men ser det er rart
Side 62 af 104
med muligheden for fordybelse om emnet samt drøftelsen omkring gråzoner. En af de ændringer
som medarbejderne fremhæver, er særligt i Aktivitetscentret, hvor de har fået mere fokus på
borgerens selvbestemmelse og ser det generelt.
De interviewede medarbejdere har ikke indgående kendskab til de tilladelser, der er givet efter
Servicelovens § 128 jf. stikprøver, som omhandler fast brug af bløde seler og sengehest.
Medarbejderne fortæller, at de er gode til at gøre andre ting før magtanvendelse. De laver ikke ret
mange og slet ikke om morgenen, nævner som eksempel en borger der har svært ved at gå fra a til b,
hvor de benytter andre metoder fx samme bevægelser som borger, så bevægelsen bliver sjov. De har
fokus på, at gøre tingene ens som de har set virker og har en bevidsthed på handlingen.
Medarbejderne fortæller, at de benytter konkreter til at få borger motiveret. Nævner
tandbørstesituationen med en ikke verbal borger. Der er løbende dialog mellem medarbejdere
omkring dette, og de prøver at lave en leg omkring handlinger for motivation.
Medarbejderne ser også, at udviklingsplanerne har skabt synlighed omkring, hvad der er
medarbejders andel i at magtanvendelse, så vidt muligt undgås. Alle tænker sig ekstra om, da de er
angst for at blive kigget på.
Uanmeldt tilsyn 7.1.-15
Efter nytår er der etableret en kampagne, i form af en nytårskonkurrence, hvor medarbejderne kan
indstille eksempler på forebyggelse af magtanvendelse jf. de 7 gode råd. Der udleveres opslag til
tilsynet, som er opsat på kontoret i Gruppe 3.
dokumenterer og følger op på
eventuelle magtanvendelser
med henblik på løbende læring
3 (i middel
grad opfyldt) Lederen i Gruppe 2 fortæller, at de gerne indberetter magt igen, selvom de kender svaret på, at det
er ulovligt.
Side 63 af 104
og forbedring af indsatsen
Medarbejderne i Gruppe 1 fortæller, at de taler løbende om situationer med magt, og de taler
særligt meget om selvbestemmelse. Gruppe 2 taler meget om selvbestemmelse. Det skal løbende
tages op ved brug af magt eller ved gråzoner. Der er en dilemmapostkasse til etikarbejdet. Kunne
benyttes til dette også. Har forskellige øvelser. Gruppe3 drøfter emnet løbende på møder og
dilemmaspillet benyttes. De bruger gruppemøder til drøftelse af emnet, og ved brug af magt drøftes
det med chef og tages på efterfølgende gruppemøde. Efter en hændelse taler de med en kollega, og
det tages altid op i dagsorden samt ved behov fx gråzone.
Aktivitetscentret bruger gruppemøder og har dilemmapostkasse. Hvis de har mange utilsigtede
hændelser tages disse op for refleksion. De vidensdeler med fløjen efter behov. Udgangspunktet er,
at ingen borgere tvinges til noget, og ingen gør nogle fortræd, og derfor ses ikke grund til at fx fiksere
en borger.
Alle medarbejderne tilkendegiver, at de har fast skabelon for dagsorden til gruppemøde hvori
magtanvendelser indgår, hvilket også ses i det eftersendte materiale af18.12.-14. Heraf fremgår dog
ingen mødereferater, hvor emnet har været berørt.
Kriterium
forebygger overgreb
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i middel grad forebygger overgreb.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der sker en løbende registrering af tilfælde i borgers mappe.
Der er også lagt vægt på, at der sker en løbende refleksion over registrerede tilfælde med henblik på ændret
pædagogisk indsats.
Side 64 af 104
Indikator
3 (i middel
pædagogiske indsats
grad opfyldt)
understøtter, at der ikke
forekommer overgreb i tilbuddet
Medarbejderne fortæller omkring gruppe 3, at alle voldsepisoder registreres både dem mod borgere
og mod personale. Det fremgår af den enkelte borgers mappe og samles sammen på måneds- og
årsbasis. Episoderne drøftes med lederne og Arbejdsmiljørepræsentanten og tages op på
personalemøder med henblik på om der kan ses et mønster, ligesom de giver anledning til refleksion
over, hvordan der pædagogisk kan arbejdes med dem. Det er først for nyligt, at tilbuddet har haft
tilfælde, hvor en borger er voldelig overfor en anden borger.
Pårørende oplyser, at borger er adspurgt om dette og ikke har oplevet overgreb.
Indikator 07.b: Tilbuddets
beredskab i forhold til at
forebygge overgreb er tilpasset
målgruppen og er kendt af
medarbejderne
Tema
*Organisation og
ledelse
3 (i middel
grad opfyldt) Indikatoren har ikke været belyst under det skærpede tilsyn.
Der henvises til indikator 7.a
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,3
Udviklingspunkter
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud
er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og
ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt
og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne
for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den
Side 65 af 104
daglige ledelse.
Socialtilsynet vurderer, som i seneste tilsynsrapport, at
der er behov for opkvalificering af lederkompetence hos
flere afdelingsledere, men lederteamet på Tornhøj har
umiddelbart fået tilført ledelseskompetencer med
midlertidig ansættelse af afdelingsleder, som har erfaring
gennem 23 år som leder.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har stillet tid til
rådighed til medarbejderne til udformning af
udviklingsplaner, men finder det svært at vurdere,
hvorvidt borgerne i den proces, får den nødvendige
kompetente kontakt, da der benyttes mange ressourcer
af de faste uddannede pædagoger på udformning af
planerne.
Det vurderes også, at ledelsen synliggør såvel processer
samt skabeloner, og medarbejdere, som har periferisk
berøring med borgere, er sikret information via
deltagelse i månedlige møder, samt at der er modtaget
mødeplan for gruppemøde m.m. hvor ledelsen deltager
med henblik på faglig sparring og Viso er inddraget i en
sag. Opmærksomhedspunkt fra tilsyn af 27.8.-14
vedrørende faglig sparring og mulighed for
sagssupervision er således efterkommet.
Side 66 af 104
Socialtilsynet vurderer, at personalegennemstrømningen
jf. de mange opsigelser er steget til 28 % i perioden med
det skærpede tilsyn og tallet er jf. opmærksomhedspunkt
fra tilsyn af 27.8.-14 koorrigeret på Tilbudsportalen.
Sygefraværet er jf. seneste tilsynsrapport ikke højere end
sammenlignelige områder. Dog ses der fortsat problemer
omkring trivslen blandt medarbejderne i særligt en
gruppe jf. Arbejdstilsynets påbud.
Tema: Organisation og ledelse
Kriterium
Kriterium 08: Tilbuddet har en
faglig kompetent ledelse
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i lav til middel grad har en faglig kompetent ledelse. Lederteamet
på Tornhøj har midlertidigt fået tilført ledelseskompetencer med afdelingsleder, som har erfaring gennem23 år
som leder.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der i høj grad er stillet tid til rådighed til udformning af udviklingsplaner.
Socialtilsynet finder det svært at vurdere, hvorvidt borgerne i den proces får den nødvendige kompetente kontakt,
da der benyttes mange ressourcer af de faste uddannede pædagoger på udformning af planerne.
Der er også lagt vægt på, at ledelsen synliggør såvel processer samt skabeloner, og medarbejdere, som har
periferisk berøring med borgere er sikret information via deltagelse i månedlige møder, samt at der er modtaget
mødeplan for gruppemøde m.m., hvor ledelsen deltager med henblik på faglig sparring. Desuden ses det, at VISO
er inddraget i en sag. Der er fremlagt illustrationer af processer for bl.a. færdiggørelse af faglig tilgang og metoder
samt implementeringsplan for "den faglige tilgang og metode, herunder sammenhæng med
målgruppebeskrivelse". Den sidste med udløb i 2016. Ligeledes er der fremsendt retningslinjer for udviklingsplaner
samt skabeloner på disse og fremlagt skabeloner, som kan være med til at sikre udnyttelse af viden i organisationen
mv.
Side 67 af 104
Der er endvidere lagt vægt på, at der opleves stort engagement i medarbejdergruppen og kerneopgave og
fagligheden bedømmes at være i fokus.
Indikator
Indikator 08.a: Ledelsen har
3 (i middel
relevante kompetencer i forhold grad opfyldt) Lederen i Gruppe 1 er midlertidig ansat for 1 ½ måned siden, uddannet pædagog 1979 og har senest
til at lede tilbuddet
arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade. Har erfaring fra arbejdet som leder gennem 23 år.
Der er ikke indhentet cv under det skærpede tilsyn.
For oplysninger om de øvrige lederes erfaring og kompetencer henvises til datakilder samt rapport
fra tilsyn af 27.8.-14.
Lederen i Grupper 1 oplyser, at pågældende ikke har været med i implementeringen af selve
udviklingsplanerne. Pågældende er nyligt ansat, og har prioriteret sin tid med at lære beboerne og
medarbejderne at kende.
Ledelsen oplyser, at der generelt for alle borgere laves udviklingsplaner og tidsrammen til arbejdet
med planer er afsat til, det der er nødvendigt, altså til selve udarbejdelsen med deadline til, at de
skal være færdige 14.1.-15. Lederne følger løbende op hos medarbejderne omkring hvor langt de er,
og om der er behov for sparring.
Lederen i Gruppe 2 fortæller, at der er nogle medarbejdere, der kun hjælper borgere 3 timer om
morgenen, og disse er der talt separat med.
På spørgsmålet om, hvad en succes er med udviklingsplaner, fortæller lederen i Gruppe 3, at bare det
at det er blevet taget godt imod hos medarbejderne er for pågældende en succes. I kombination
med indførelse af planerne er der er lavet mødestruktur, som sikrer, at alle medarbejdere er med i
processen også mellem bodel og aktivitet. Der afholdes status til august/september. Lederen i
Gruppe 2 ser det som en succes, når det giver mening for borgeren og deraf også for medarbejderen.
Side 68 af 104
Medarbejderne fortæller, at de har omlagt vagter for at skrive planer og oplever at have fået den
nødvendige tid. Har været inde for kun at lave planer fx på fridage. Alting tager tid, men det er bare
et spørgsmål om, at det skal implementeres i det daglige arbejde. Alle er enige om, at det skal
prioriteres.
Medarbejderne ser, at den største ændring er den synlig indsats mellem aktivitet og bogruppe. De
føler der er kommet fokus på kerneopgaven og fagligheden. De kan se den røde tråd, kerneopgave
og værdier og kerneopgaven er livsmestringen hos borgeren på individuelt niveau. De har fokus på
succesoplevelserne hos borgerne.
2 (i lav grad
benytter sig af ekstern faglig
opfyldt)
supervision eller anden form for
sparring for ledelse og
medarbejdere
Ledelsen oplyser, at de ikke benytter ekstern supervision. Medarbejderne bekræfter dette og oplyser,
at de har faglig sparring med kollegerne. Medarbejderne vil meget gerne have supervision særligt
omkring forflytninger, og er ved at lave et netværk omkring dette.
Lederen i gruppe 1 føler det er svært at fylde lederrollen ud, med kun 10 timer i gruppen. Har fokus
på borgere, personale og økonomi, da der er ledige pladser i gruppen. Lederen ser sig selv som
anerkendende, lyttende, men tager de nødvendige beslutninger og "fører fanen". Medarbejder
oplyser, at de nogle gange bruger områdelederen, når leder er fraværende, hvilket er begrundet i, at
områdeledere har kontor ved siden af gruppen.
Lederen i gruppe 2 føler pågældende får god feedback fra både områdeleder og centerleder.
Lederen i gruppe 3 er opmærksom på, at der er en forventning om at der løses en opgave, men vil
mene, at supervision ville være givende. Lederen ser sig selv som anerkendende, målrettet og som
en person der gerne vil gå foran og sætte noget i gang. Er ny som leder i Aktivitetscentret, men tror
de oplever, at hun har interesse for området.
Lederen i Gruppe 1 beretter, at de er opmærksomme på, at bruges hinandens specialviden lederne
Side 69 af 104
imellem.
Ledelsen oplyser at som led i arbejdet med udviklingsplaner, er indhentet hjælp fra Viso for ekstern
sparring til to borger.
Medarbejder fortæller, at det i første omgang var det besluttet at nattevagter skulle deltage i flere
møder ʹmen da det ødelægger meget af deres døgnrytme, er det nu aftalt, at nattevagt deltager
fællesmøder 1 gang månedligt i deres friuge. Medarbejder ser det som et positivt træk.
Den 18. dec. 2014 har socialtilsynet i forbindelse med det skærpede tilsyn modtaget oversigt over
mødeplan januar - april 2015. I planen indgår fællesmøder - omsorgsgruppemøder samt
gruppemøder.
I materiale fra sagsbehandler den 21.1.2015 fremlægges korrespondance med VISO.
Den 19.1.2015 har socialtilsynet modtaget nye og standardiserede dagsordener for forskellige
mødefora.
Heri indgår bl.a. kollegial supervision, faglige tilgange og udviklingsplaner.
Kriterium
Kriterium 09: Tilbuddets daglige Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets daglige drift i lav grad varetages kompetent.
drift varetages kompetent
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det er svært at vurdere, om der er de nødvendige ressourcer til at sikre, at
den daglige drift varetages kompetent, herunder om borgerne har den fornødne kontakt med personale.
Baggrunden er blandt andet, at der i perioden for det skærpede tilsyn er
- iværksat en ekstraordinær stor indsats i f.t. udarbejdelsen af udviklingsplaner,
- ny ledelse i en af grupperne
Side 70 af 104
- varsling og gennemførsel af flere opsigelser særligt i forhold til en gruppe
- påbud fra Arbejdstilsynet i samme gruppe som må formode at øge fokus der.
- udskrivning af borgere,, som har haft særlige ydelser med følgevirkning at disse medarbejdere ophører/rokering i
medarbejdergruppe
- varsling om ændring i arbejdstid for at sikre bedre udnyttelse af ressourcer
- medarbejderes oplevelse af ikke at have ro til implementering af nye arbejdsgange
Der er også lagt vægt på, at der ikke kan ses oplysninger om en prioritering i ledergruppen, af når der kommer nye
medarbejdere, herunder hvordan der sikres en grundig introduktion, og at nye medarbejdere har de fornødne
kompetencer.
Endvidere er lagt vægt på, at personalegennemstrømningen jf. de mange opsigelser er steget i perioden med det
skærpede tilsyn, men effekten af dette tiltag kan ikke vurderes før der er blevet ansat nye medarbejdere i
stillingerne. Desuden ses sygefraværet ikke at være højere end sammenlignelige områder, men der ses fortsat
problemer omkring trivslen blandt medarbejderne i særligt en gruppe jf. Arbejdstilsynets påbud.
Indikator
Indikator 09.a: Borgerne har i
forhold til deres behov
tilstrækkelig kontakt til
personale med relevante
kompetencer
2 (i lav grad
opfyldt)
Gruppe 2:
Der er 4 medarbejdere på arbejde i gruppe 2, og medarbejder oplyser, at det er der som minimum
om aftenen og i weekenden. En borger har brug for fast støtte. På dagen er der tre pædagoger og en
omsorgsmedhjælper på arbejde. Det oplyses, at en pædagog har været ansat i 7 år, en i 9 år og om
den tredje oplyses der ikke et antal års ansættelse, men det oplyses at pågældende er i gang med
psykologstudiet ved siden af sit arbejde. Omsorgsmedhjælperen har været ansat 1 år.
En borger fra Gruppe 2 skal under tilsynet have skiftet ble, og medarbejderen går fra fællesrummet
for at hjælpe borger med dette. Borger, som får sondemad sovende i sin kørestol ved spisebordet, er
Side 71 af 104
i dette kortere tidsrum alene i fællesstuen. Umiddelbart efter borgers bleskift vender medarbejderen
tilbage og støtter borger, som nu er færdig med at spise med at få skyllet sonde, og borger vågner
langsomt op.
Gruppe 3:
I gruppe 3 blev det oplyst, at der var ekstraordinært var 4 på ͟gulvet͟i dag samt 2 og 1 studerende
på kontor. Normalt er der 2 + 1 støtte på en hverdagsaften.
Der var:
2 pædagoger (kontoret) begge ansat i flere år
1 studerende, været der i et par dage
1 sosu hjælper. Ansat 3 mdr
2 medhjælpere ansat medio 2013 (den ene fra hotelbranche + 1 særlig støtte til mandlig borger)
1 medhjælper ansat aug. 2014
Sosu hjælper mand øvrige var kvinder.
Afdelingsleder kom tilstede/tilbage, da hun erfarede tilsynets ankomst og blev på kontoret, mens
tilsynet var tilstede. Pågældende oplyser, at der har været3 opsigelser samt to som er fratrådt. Det
har givet en del uro i personalegruppen. Afdelingsleder oplever at øvrige yder en masse.
De to pædagoger samt studerende befandt sig på kontoret ved ankomst hvor de var ifærd med at
udarbejde udviklingsplaner. Nogle var hos borgere (badede og gav glyks) og én var på indkøb med
mandlig borger. Flere borgere sad i stuen, hvor fjernsynet kørte med julekalender Pyrus. Den ene
kvindelige borger blev oplyst til at være optaget af det. Borgeren synes nysgerrig og kunne godt
forstå tiltale ʹviste bl.a. humor, da der blev talt om bl.a. gavekalender. En kvindelig borger sad i stol
og rokkede, mens hun kom med lyde og kiggede interesseret på medarbejderne. En kvindelig borger
gik rundt med tæppe på og udviste stor interesse for tilsynskonsulenten, En mandlig borger med
hjelm gik rundt i stuen og på gangene. Viste interesse ved at holde sig i nærheden og søge
Side 72 af 104
øjenkontakt. En mandlig borger sad i sofaen og brummede. En kvinde blev kørt ind i stuen. Blev
oplyst hun havde været i bad. En mandlig borger blev ligeledes kørt ind i stuen og personalet forlod
stuen. En medarbejder kom ind og satte sig en kort tid hos kvinden med tæppet.
Det blev oplyst, at der var borgere, som skulle til ridning, og de derfor spiste lidt tidligt.
Der var stor personaleaktivitet i køkkenet, som var aflåst for borgerne med krog indvendig på døren.
En mandlig borger, som var eneste borger, som umiddelbart viste aktivitet ved at gå omkring, gik i
køkkenet for at lave noget. Kunne selv åbne døren. Pågældende blev hurtigt bedt af personalet om at
gå ud, da han ikke skulle lave madpakke nu, borgeren gik derefter ud af køkkentet med det samme.
Medarbejderne var optaget af gøremål rundt i huset. En pædagog kom ind fra kontoret i stuen og
stod lidt mens den nysgerrige borger med tæppe kontaktede hende, blandt andet for at blive
͟nusset͟på ryggen.
Enkeltvis blev borgere ført ud i køkkenet, hvor de skulle spise. En borger fik afmålt mad, en borger fik
blendet og en tredje fik serveret på anden vis. Det blev oplyst, at maden kom udefra og var tilberedt
på baggrund af anvisning fra diætist. På tavle bag spisebordet hang oversigt over medarbejdere og
borgere. Her var det illustreret, hvilken medarbejder, der skulle spise med hvilke borgere. Her
fremgik det, at hver medarbejder skulle spise med to borgere. Den ene før den anden. Borgerne blev
sat ved bordet . I første omgang 3. Der blev lagt en ble under en tallerken, som var hentet i køkkenet
med den mad borgeren skulle have. Den ene kvindelige borger spiste meget hurtigt selv. Meget af
maden kom i hagesmækken. Fik dernæst noget oprørt pulver i væske. Fik oplyst at borgeren ikke
kunne drikke vand uden meget gik til spilde, derfor denne konsistens, som borgeren indtog på
samme måde, som den varme middagsmad. Borgeren udtrykte mere sult og fik derfor efterfølgende
rødgrød.
Det blev oplyst, at alle fik dessert. Kvinden var den eneste, som blev set spise dessert, det blev oplyst
at flere ventede til senere, når de kom tilbage fra bl.a. ridning, så var de mere sultne. Anden
kvindelig borger sad i hjørnet med sin blendet mad og puttede kun en skefuld i munden og sad
derefter med skeen i hånden og kiggede på maden. Da medarbejder kom med kærnemælk, tog
borgeren kruset på et tidspunkt og hældte ud over maden. Det skete på et tidspunkt, da
Side 73 af 104
medarbejderen havde forladt bordet. Den kvindelige medarbejder fandt under måltidet ud af, at de
ikke havde så travlt, da kollega oplyste, at det ikke var kl.17.30, men kl. 18.00 de skulle være klar til
at køre med bus til ridning. En kvindelig borger sad i baggrunden og fik tilført sondemad. Social- og
sundhedshjælperen gik til og fra for at justere sonden.
En mandlig borger fik hjælp af pædagog til maden. Her blev støttet til hjælp med at føre ske op til
munden. Medarbejdere gik til og fra, for bl.a. at gå køkken og hente væske. Borgeren, som sad i
baggrunden og fik sonde udtrykte af og til, at hun var ked af det. Medarbejdere ved bordet gav
hende en mundtlig kontakt ved at tiltale hende og bl.a. ved at sige " nå, hvad er du ked af". En
mandlig borger i kørestol blev kørt ind til bordet af sosu hjælper iført overtøj. Herefter fik borgeren
tilbudt mad ved dels selv at holde på gaffel, dels ved at sosu hjælper havde gaffel. Borgeren ønskede
ikke mad ved at lukke munden, hver gang gaflen kom derop. Der blev forsøgt med forskelligt mad,
kartoffel, kød mv. Afviste på samme måde sin medicin. Medarbejderen fik givet medicin ved at putte
den ind i munden. Herefter fik borgeren noget at drikke, hvilket han gerne ville have. Efterfølgende
hentede medarbejder en proteindrik eller lignende, som borgere drak hurtigt ved hjælp af sugerør.
Medarbejderne sad af og til med blå plast handsker på. Den ene medarbejder oplyste, at hun iførte
sig handsker, når hun gav medicin. Under spisning af 1. hold kom borger hjem fra indkøb og gik i
køkkenet sammen med støtte. Borgeren var meget interesseret i hvad der skete i køkkenet og låste
sig på et tidspunkt også derud. Det blev observeret, at der blev spist i tilstødende lokale, og adspurgt
oplyste en medarbejder, at det ikke var almindeligt, da borger plejede at sidde sammen med øvrige i
køkkenet med støtteperson.
Den ændrede procedure kan muligvis skyldes tilstedeværelse af socialtilsynet.
Efter spisning sad en borger og ͟stemplede͟inde i stuen, en anden borger var inde på kontoret med
afdelingsleder.
6 medarbejdere i gruppe 3 er blevet uddannet i Tegn til tale (TTT) i følge medarbejder. Umiddelbart
mente medarbejder ikke det var planlagt at uddanne flere. I stedet var det meningen at de 6 skal
videregive/͟undervise͟øvrige. På spørgsmål om der altid er medarbejder tilstede med TTT
Side 74 af 104
kompetencer, mente medarbejderen det.
Af vagtplan for ugerne 47 -50 fremgår, at der er 2 medarbejdere ansat med kompetencer i Tegn til
Tale i gruppen. De er henholdsvis 4 - 2 - 5 og 1 aften/week-end i botilbuddet pr. uge samt to
morgener i løbet af 4 ugers perioden.
Lederen i Gruppe 2 fortæller, at der prioriteres tid til at afsøge fx hjælpemidler. Leder sikrer, at der er
den nødvendige tid til arbejdet med dette.
Ledelsen oplyser, at medarbejderne møder ind og tager ekstra arbejdstid for at få lavet
udviklingsplanerne. Grupperne vil gerne hjælpe til hos hinanden for at få det lavet og der er stor
fleksibilitet omkring bytning af vagter og støtte op omkring at få løst opgaverne i fællesskab. Lederne
oplever ikke, det går ud over tiden til borgerne. Områdelederen supplerer med, at medarbejderne på
fællesmøderne har de givet udtryk for, at de er motiveret af, at det giver mening.
Medarbejderne bekræfter, at de har omlagt vagter for at skrive planer og oplever at have fået den
nødvendige tid. Har været inde for kun at lave planer fx på fridage. Alting tager tid, men det er bare
et spørgsmål om, at det skal implementeres i det daglige arbejde. Alle er enige om, at det skal
prioriteres.
På spørgsmålet om hvordan medarbejderne får rum/tid til at sætte sig ind i fx udviklingsplanerne,
oplyser leder i Gruppe 3, at der er afsat tid til andet arbejde. Lederen i Gruppe 3 oplyser også, at
medarbejdere har været på Tegn til Tale kursus. Der er bestilt værktøjer, så der kan arbejdes med
piktogrammer og den faglige udvikling er lagt ind i arbejdsplanen.
Lederne oplyser, at de kender medarbejdernes kompetencer, og sikrer vidensdeling medarbejdere
imellem. Efter nytår skal der ses på kompetenceprofiler på medarbejdergruppen.
Side 75 af 104
Medarbejderne fra Gruppe 2 tilkendegiver, at det er utopi, at man kan nå at komme omkring alle mål
for alle borgere hver dag, når man fx har 4 borgere.
Medarbejderne ser, at den største ændring er den synlig indsats mellem aktivitet og bogruppe. De
føler der er kommet fokus på kerneopgaven og fagligheden. De kan se den røde tråd, kerneopgave
og værdier og kerneopgaven er livsmestringen hos borgeren på individuelt niveau. De har fokus på
succesoplevelserne hos borgerne.
Medarbejderne ser det problematisk, at der ikke er ro til implementering af alle de nye
arbejdsgange.
Under rundvisningen i Aktivitetscentret oplyses det, at der er 5 medarbejdere på arbejde i
dagtimerne til 14 ½ borgere. De har et forskelligt antal borgere afhængigt af borgernes behov. To
borgere har egen medarbejder (fuld støtte) og de øvrige 3 medarbejdere har 3 til 4 borger hver. I
forhold til koordinering af indsatsen benytter de formiddagen samt personalemødet hver 2. uge.
Hertil kommer at de som medarbejdere hver 2. uge har tid til at dokumentere på den afsatte
administrative dag.
Medarbejderne fortæller, at der er nogle dage, hvor alle borgere tager med på tur, men de er på
grund af normeringen ikke tilstrækkeligt personale til at tage ud af huset så ofte.
Ved rundvisningen i Gruppe 2 oplyses det, at der altid er to medarbejdere morgen og eftermiddag.
Morgenvagten er der til kl. 15.
Medarbejder oplyser, at pågældende blev uddannet som sociaol- og sundhedsassistent i efteråret
2014, og er nu på fuld tid. Det var på baggrund af snak med afdelingslederen at pågældende fik
Side 76 af 104
uddannelsen. På forespørgsel om der er forhold, som medarbejder kunne tænke sig ændret, oplyser
pågældende en bedre normering ʹser umiddelbart at det foregår som samlebånd, og der ikke er tid
nok.
Medarbejder oplyser, at rutinen om morgenen er, at 7-vagten tager en bestemt borger op,
pågældende skal i eksternt dagtilbud.
Ved observation ses reaktion hos borger straks medarbejder rejser sig fra morgenbordet, ved at
vedkommende smider mælk på gulvet. Medarbejderen er ligeledes opmærksom på mønstret og
reagerer ved at bevare roen, tørre op og sætte sig ved siden af borgeren, hele tiden med tæt
kontakt. Borgeren udtrykker med bevægelser tegn på relation til medarbejder, og denne responderer
positivt til borger.
Det oplyses, at der arrangeres tur til Grønland for grønlandske borgere. Hver borger har 2
støttepersoner med . De var afsted i 12 dage i sidste år, efterfølgende havde medarbejdere fri 5 dage.
Indikator 09.b:
Personalegennemstrømningen
på tilbuddet er ikke på højere
niveau end sammenlignelige
arbejdspladser
2 (i lav grad
opfyldt)
Ved dokumentanalyse ses det i Tilbudsportalen, at personalegennemstrømningen har været
forholdsvis lav på 3,36. Dette undrer områdelederen, som vil undersøge det nærmere.
Lederen oplyser omkring gruppe 1, at der er fratrådt en medarbejder.
I gruppe 2 har der været en del midlertidige stillinger på grund af midlertidige bevillinger og nogle
medarbejdere er rokeret til andre stillinger.
I gruppe 3 har de haft en medarbejder på pædagogisk grunduddannelse og dennes fravær har været
dækket af en "rotationsvikar" i samarbejde med jobcenteret som bistår ledige i at finde
jobrotationsstillinger til blandt andet ufaglærte.
Medarbejder i gruppe 2 og 3 oplever, at den store personaleudskiftning forvirrer borgerne meget, og
der er kun få gamle tilbage, ligesom det ses svært at nå rundt til alle med informationer om
Side 77 af 104
borgerne. Medarbejderne kan se borgerne mistrives og bliver utrygge, hvilket kommer til udtryk i
borgernes kropssprog og mimik. De ser, at borgeren bliver kede af det.
Medarbejder i Aktivitetscentret har ikke oplevet udskiftning af personalet.
Alle medarbejdere ser det som positivt, at der fremover forventes oprettet 30 timers stillinger frem
for 15 timers stillinger, af hensyn til fastholdelse af personalet, og således at der kan rekrutteres
personer med rette kompetencer.
Det fremgår af oplyysningerne på Tilbudsportalen at personalegennemstrømningen er på 28%
I de fremsendte dokumenter er der vedlagt opgørelse over medarbejdere faglært/ufaglært okt. status 15.12 - forventet 1.3.2015. Af denne fremgår at der er 10 opsigelser/medarbejdere, der har
sagt op.
Hertil er der stillinger, som konverteres fra medhjælperstilling til pædagogisk uddannede
medarbejdere samt social- og sundhedsassistenter. Der er ligeledes stilling som holdes vakant i
forbindelse med manglende fuld belægning.
Gruppe 3 har får ifølge oplysningsskema flest ændringer i personalegruppen.
Indikator 09.c: Sygefraværet
2 (i lav grad
blandt medarbejderne er ikke på opfyldt)
højere niveau i forhold til
sammenlignelige arbejdspladser
Det fremgår af oplysningerne på Tilbudsportalen, at sygefraværet er på 11,66.
Medarbejderne fortæller, at de i APV har haft problemstillinger omkring mobning. HR fra kommunen
var inde over, men de føler ikke, at det ændrede noget. Der er lavet en mobbepolitik, men de
oplever stadig udfordring i gruppe 2 og 3. De ser at problemet måske hænger sammen med, at der
ingen mænd er ansat i disse grupper. Der opleves ingen problemer i gruppe 1 og Aktivitetscenteret,
hvor der er ansat mænd.
Side 78 af 104
Arbejdstilsynet har i afgørelse dateret 8. oktober 2014 givet Tornhøj fgl. påbud:
Virksomheden skal forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet i Tornhøj i Gruppe3.
Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav i
arbejdet ikke - hverken på kort eller lang sigt - forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdet med beboere i Gruppe 3, Tornhøj. Påbuddet skal være efterkommet senest
den 15. april 2015.
Tema
*Kompetencer
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
1,5
Udviklingspunkter
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets
medarbejdere har de kompetencer, det vil sige
uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i
forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de
metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle
behov.
Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det
vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de
nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt
sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan
tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et
tilbud, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig
til og handler i forhold til borgerne. Herunder at
medarbejderne møder borgerne med respekt for den
enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på
borgernes retssikkerhed.
Side 79 af 104
4. Medarbejderne skal være i besiddelse af relevante og
faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og
tilbuddets metoder.
- Hvordan ledelsen vil sikre, at medarbejderne har de
fornødne relevante fagspecifikke kompetencer, fx
autisme, således at de matcher målgruppens behov.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets samlede
medarbejdergruppe mangler fornødne kompetencer i
forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Borgerne i tilbuddet fordrer en høj specialiseringsgrad
med de mange og komplekse handicaps og denne ses
ikke at være tilstede i den nuværende
medarbejdergruppe. Der pågår en afklaring af
medarbejdernes kompetencer, og fordelingen af det
pædagogfaglige personale er, jf. de fremsendte
oversigter, ikke ligelig fordelt mellem grupperne. Det er
socialtilsynets vurdering, at dette også afspejles i
medarbejdernes samspil med borgerne, som med
baggrund i dette også varierer meget fra en gruppe til en
anden.
Vedrørende påbud 4 ses dette ikke efterlevet, da der
stadig pågår en afklaring af medarbejdernes
Side 80 af 104
kompetencer og ikke ses en prioritering fra ledelsen side
omkring kompetenceafklaring i forhold til det kommende
personale, der forventes ansat.
Tema: Kompetencer
Kriterium
Kriterium 10: Tilbuddets
medarbejdere besidder
relevante kompetencer i forhold
til målgruppens behov og
tilbuddets metoder
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets medarbejdere i meget lav til lav grad besidder relevante
kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at borgerne i tilbuddet fordrer en høj specialiseringsgrad med de mange og
komplekse handicaps og denne ses ikke i den nuværende medarbejdergruppe.
Der er også lagt vægt på, at der pågår en afklaring af medarbejdernes kompetencer, og fordelingen af det
pædagogfaglige personale er, jf. de fremsendte oversigter, ikke ligelig fordelt mellem grupperne.
Der er endvidere lagt vægt på, at der afhængigt af medarbejdernes kompetencer ses en stor forskel i
medarbejdernes samspil med borgerne, hvilket varierer meget i de enkelte grupper.
Indikator
Indikator 10.a:
1 (i meget lav
Medarbejdergruppen har samlet grad opfyldt)
set relevant uddannelse,
opdateret viden og erfaring med
målgruppen og tilbuddets
metoder
Tema: Kompetencer
Medarbejder fra Gruppe 2 fortæller, at de har mulighed for at få løbende kurser, ved selv at følge
med på intranet og andre steder, og giver da leder besked ved behov for kurser. Medarbejder
oplever, at ledelsen laver en synlig prioritering i forhold til tildeling af kurser og senest har alle fået
medicinkursus. Medarbejder, der er omsorgsmedhjælper, nævner eksempel på, hvordan
pågældende ved behov for viden om demens fik inddraget demensvejleder i det videre arbejde
omkring borgeren og for faglig sparring.
Medarbejderen, der har været ansat 1 år har ikke overblik over alle sine kollegers kompetencer.
Medarbejder, som har været ansat i 9 år fortæller, at pågældende ved hvad de forskellige kan. (der er
Side 81 af 104
i situationen ikke tid til at få uddybet dette)
Medarbejder i Gruppe 3 oplyser, at 6 medarbejdere er uddannet i Tegn til Tale for at støtte borger,
som nylig er flyttet ind og benytter denne kommunikationsform.
På spørgsmålet om hvordan medarbejderne får rum/tid til at sætte sig ind i fx udviklingsplanerne,
oplyser leder i Gruppe 3, at der er afsat tid til andet arbejde. Der er også indhentet hjælp fra Viso for
ekstern sparring til to borger. Medarbejdere har været på Tegn til Tale kursus. Der er bestilt
værktøjer, så der kan arbejdes med piktogrammer og den faglige udvikling er lagt ind i
arbejdsplanen.
Lederne oplyser, at de kender medarbejdernes kompetencer, og sikrer vidensdeling medarbejdere
imellem. Efter nytår skal der ses på kompetenceprofiler på medarbejdergruppen.
Medarbejderne, som er pædagoger nævner, at der laves løbende workshop omkring deres faglige
tilgang til borgerne. Næste gang er d. 15.1.2015. Gennemgående benyttes det samme skema med
udviklingsplaner i hele tilbuddet.
Medarbejderne bekræfter, at der har været 3 fælles møder, hvor hele Tornhøj´s personalegruppe har
deltaget. Hver onsdag de sidste tre uger, to gange med udviklingsplaner og en gang med
magtanvendelser.
Medarbejderne fortæller, under rundvisning i Gruppe 2, at de ikke har fået decideret kursus i
konfliktnedtrapning, men fremover får 4 årlige dage med fagligt input for den samlede gruppe af
medarbejdere.
Ved dokumentanalyse ses det i materiale af 18.12.-14, at der er lavet to illustrationer over proces og
Side 82 af 104
implementering omkring faglige metoder og tilgange, herunder sammenhæng med
målgruppebeskrivelse.
Af dokumentanalysen fremgår endvidere, at der er stor forskel på kompetencer i de tre grupper samt
aktivitetscentret.
Gr. 1 har en mindre medarbejdergruppe, men her er medarbejdere som har en bred viden
eksempelvis diplom modul vedr. seksuelle overgreb og mennesker med handicap, superTegnsprog,
handicap og observation og medicinkursus.
Gr. 2 fremviser klart dokumentation på de bredeste kompetencer samt har de flest uddannede
pædagoger. Blandt andet er der flere medarbejdere med kompetencer indenfor Etikos,
neuropædagogik og psykologi, samspil og relationer samt medicin og førstehjælp.
Gr. 3 har fremadrettet viden om Førstehjælp, Snozel og 2 med Tegn til Tale og Neuropædagogik.
Socialtilsynets opgørelsen omfatter ikke de personer, som er oplyst til at ophøre som led i opsigelse i
efteråret. Af faste medarbejdere vil der ifølge oversigten være 2 uddannede pædagoger, som fortsat
er tilknyttet gruppen efter ændring 1.3.2015.
I Aktivitetscentret er der 4 pædagoger, som har enkelte særskilte pædagogfaglige kompetencer
udover medicin og Førstehjælp. Det være sig Tegn til Tale og den professionelle samtale.
Medarbejder, som arbejder som nattevagt, oplyser at pågældende blev uddannet som social- og
sundhedsassistent i efteråret 2014, og er nu på fuld tid. Det var på baggrund af snak med
afdelingslederen at pågældende fik uddannelsen.
Medarbejder fortæller, at det i første omgang var besluttet, at nattevagter skulle deltage i flere
møder ʹmen da det ødelægger meget af deres døgnrytme, er det nu aftalt, at nattevagt deltager
fællesmøder 1 gang månedligt i deres friuge. Medarbejder ser det som et positivt træk.
Side 83 af 104
Ifølge tilbuddets 1. udkast til strategi for kompetenceudvikling nov.2014 anføres at formål med
kompetenceudvikling "skal tilføre viden, forståelse og handlekompetencer til medarbejderne i det
pædagogiske arbejde. Kompetenceudvikling på Tornhøj vil altid bygge på centrets kerneopgave,
værdier og Den etiske profil."
Planen er opdelt i to faser
1. kortlægning af kompetencebehov - udarbejdes når målgruppe og den pædagogiske ramme er på
plads.
2. plan for kompetenceudvikling med angivelse af kurser - intern kompetenceudvikling kompetenceudvikling for ledere.
Indikator 10.b: Det er afspejlet i 2 (i lav grad
medarbejdernes samspil med
opfyldt)
borgerne, at medarbejderne har
relevante kompetencer
En borger fra Gruppe 2 fortæller under maden, at pågældende ikke har tømt postkasse.
Medarbejderen fortæller borger, at pågældende godt kan nå at tømme den inden ridning og tilbyder
borger at følge til postkassen ved hovedindgangen. Dette vil borger gerne, og de går sammen derop.
En anden borger der er færdig med at spise, kører ud på gangen efter dem, da de går. Da de kommer
tilbage vil den sidstnævnte borger gerne se fjernsyn, og medarbejderne forsøger på skift at hjælpe
med at finde den rette kanal imellem de opgaver de har med de øvrige borgere. Der er tekniske
problemer med at finde den rette kanal. Medarbejderne får overleveret til hinanden, hvad borger
indledningsvist har oplyst gerne at ville se.
En medarbejder i Gruppe 2 vælger ud fra borgers nonverbale kommunikation at køre ud på gangen i
tilbuddet og køre race med borger i kørestol, da borger gennem smil og grin giver udtryk for gerne at
ville dette.
I observation fra Gruppe 3 ses at borgerne under ophold i stuen har sporadisk kontakt til
medarbejdere.
Spisning foregår i afbrudte forløb. Blandt andet bliver en borger støttet til at spise, mens han sidder
med overtøj på.
Side 84 af 104
Uanmeldt tilsyn 7.1. 2015
Borger, som har behov for sondemad meget tidligt om morgenen, indtager dette på sit værelse,
mens der spilles stille musik. Borgeren bliver jævnligt tilset af personale.
Borger spiser i stående i køkkenet, da det ifølge medarbejderne er en måde borgeren gerne vil
indtage morgenmaden på.
Borger med fast støtte udvælger selv sin morgenmad i køkkenet og sidder ved bordet og spiser, mens
medarbejder sidder ved siden af og støtter ved at følge borgerens ønsker og behov.
Tema
*Økonomi
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,8
Udviklingspunkter
Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig
økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i
døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske
grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte.
Samtidig er det afgørende, at tilbuddet har økonomiske
forudsætninger for fortløbende at kunne udvikle sig, og
at
der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den
fastsatte takst. Det skal derfor sikres, at der stilles
relevante krav til tilbuddets økonomi, herunder med
hensyn til gennemsigtighed i økonomien.
6. Økonomien skal være gennemskuelig for socialtilsynet
- Et samlet overblik over, hvordan tilbuddets samlede
Side 85 af 104
normering er fordelt på de tre grupper/enkelte borgere.
- Et samlet overblik over tilbuddets særydelser/-takster.
- Beregningsgrundlaget for, hvordan disse ydelser/takster
fremkommer.
- En plan for, hvordan der internt løbende sker opfølgning
og justering af særydelser/-takster.
- Plan for, hvordan tilbuddet vil samarbejde med
bevilligende myndigheder omkring særydelser/-takster,
herunder løbende opfølgning.
- Plan for, hvordan tilbuddet vil sikre, at særydelsen/taksten målrettes den borger, som ydelsen er bevilliget
til.
Socialtilsynet vurderer, at der foreligger et samlet
overblik over, hvordan tilbuddets samlede normering er
fordelt på de tre grupper samt i Aktivitetscentret.
Hovedreglen er, at der er 1 medarbejder til 4 borgere.
Socialtilsynet har modtaget en oversigt over tilbuddets
særydelser/-takster. Oversigten samt samtale med
sagsbehandler giver anledning til tvivl om, hvordan
særydelser defineres, samt om der er tale om
tidsafgrænset eller løbende bevilling. Vedrørende påbud
6, pkt. 1 og 2 vurderes disse delvist efterlevet.
Socialtilsynet kan konstatere, at der i de fleste bevillinger
er sket en fremskrivning af bevilling fra Amtets tid, med
de reguleringer, der har været aftalt i styringsaftalen for
KKR region Sjælland. Der ses ikke en
Side 86 af 104
udredering/evaluering af formål med indsats hos den
enkelte borger. For en borger ligger der ingen opgørelse
over, hvordan takst/særydelse udregnes. Vedrørende
påbud 6, 3. pkt. vurderes dette ikke efterlevet, da
beregningsgrundlaget fortsat er uafklaret for flere
borgere.
Socialtilsynet kan endvidere konstatere, at der er
opstillet retningslinjer for, hvordan der følges op på
særydelser i forhold til den økonomiske/tekniske del. I
forhold til den pædagogiske opfølgning, herunder
sammenhæng mellem indsats og særydelser, synes der
at være udviklingspotentiale. Det er i nogle tilfælde ikke
tydeligt, hvilken indsats der forventes fra de bevilgende
myndigheder, og dokumentation af den ekstraordinære
indsats, vurderes mangelfuld.
Ligeledes vurderes det, at der i nogle tilfælde ikke er
klarhed/overensstemmelse mellem de aftaler, der er
indgået mellem bestiller og tilbud om tilbuddets kvalitet
og ydelsens omfang. Samarbejdet mellem bevilgende
myndighed og tilbud i forhold til særydelser og takster
kan kvalificeres betragteligt. Der ses uforholdsmæssig
lang responstid i korrespondancen mellem tilbud og
myndighed for at sikre borgerne de rette ressourcer.
Der er fra tilbuddets side opstillet skabeloner til
mødevirksomhed, som sikrer at indsatsen til borgerne
jævnligt vurderes. Der foreligger ikke konkret
dokumentation i forhold til den særlige indsats som
Side 87 af 104
den/de borgere med særydelser modtager. Påbud 6, 4.,
5. og 6. pkt. vurderes ikke efterlevet jf. ovenstående.
Socialtilsynet ser, at der i budget 2015 er afsat midler til
kompetenceudvikling i hele tilbuddet. Socialtilsynet
vurderer, at der umiddelbart synes at være en skæv
fordeling set i forhold til borgers tid/samspil med
medarbejdere i henholdsvis dag og døgn.
Budget 2015 er i proces i socialtilsynet, med henblik på
godkendelse og det vurderes foreløbigt, at der behov for
at få afdækket, hvad udgifter til 1,8 mill. til overhead
omfatter, idet beløbet anses for højt.
Tema: Økonomi
Kriterium
Kriterium 11: Tilbuddet er
økonomisk bæredygtigt
Ved senest tilsynsrapport af 27.8.-14 bedømte socialtilsynet, at der var et balanceret forhold mellem indtægter og
udgifter. Socialtilsynet havde svært ved at gennemskue grundbudget i forhold til særydelser, som opkræves for flere
borgere og kunne ikke gennemskue, hvordan lønomkostninger i fløj 1 blev beregnet.
Der pågår en proces vedrørende analysering af budget 2015 i socialtilsynet.
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt. I bedømmelsen indgår, at der i forhold
til særydelser ikke er opstillet konkrete formål med indsatsen. Beregningen er sket ud fra en fremskrivning og ikke
ud fra en konkret vurdering med angivelse af, hvilken pædagogisk indsats, som forventes ydet udover de ydelser,
der allerede indgår i taksten. Ved sammenholdelse af interview fra indikator 12 og dokumentation fra tilbuddet ses
forventningen til indsats og dokumentation til bevilgende kommuner vedrørende særydelser, ikke afstemt. Blandt
andet ses der ikke opfølgning på udløb af bevillinger, samt respons når den ene part anmoder om oplysning hos
den anden.
Side 88 af 104
Socialtilsynet vil anmode om dokumentation for fastlæggelse af overhead på kr.1.855.366., inden budget 2015
endelig kan godkendes.
Indikator
Tema: Økonomi
Indikator 11.a: Tilbuddets revisor 5 (i meget
har ikke anført forbehold eller
høj grad
væsentlige supplerende
opfyldt)
oplysninger i erklæringen til
tilbuddets regnskab og
årsrapport
Kommunens revision udfører revision indenfor det specialiserede socialområde.
Der afgives særskilt revisionspåtegning iht. tilbud efter § 109 og § 110.
Øvrige tilbud revideres ved stikprøver for såvel den finansielle revision som forvaltningsrevision.
Indikator 11.b: Der er et rimeligt 2 (i lav grad
forhold mellem tilbuddets
opfyldt)
forventede omsætning på den
ene side og planlagte
investeringer og dækningsgrad
på den anden side, jf. tilbuddets
budget
Økonomien viser et balanceret forhold mellem indtægter og udgifter herunder, at der er økonomi til
afholdelse af de faste udgifter efter de variable udgifter er fratrukket omsætningen. Der indgår i
budgettet en del særydelser i forhold til navngivne borgere.
Det samlede budget for Tornhøj udgør 27.900 mil. Heraf er der løn- og personaleudgifter på ca.
20.300 mill.
I forhold til det oplyste, er der i fløj 1 taget højde for at der ikke er tilsvarende personaleantal som på
fløj 2 og 3 samt forskelle i antallet af tjenestemandsansatte.
Der indgår ikke midler til eksempelvis nybyggeri i nærmeste fremtid.
Der er, ifølge det for os oplyst, ikke afgivet særskilt kommentarer eller bemærkninger til dette tilbud.
Socialtilsynet har modtaget månedsopfølgning 2015 for Tornhøj botilbud samt for Tornhøj
Ativitetscenter. Begge økonomioversigter viser budget2015.
I forbindelse med det skærpede tilsyn påbud 6, pkt. 5 og 6, har socialtilsynet modtaget bilag for
principper for samarbejde med bevilligende myndighed omkring særydelser, samt målretning og
tilpasning af særydelser. Principperne er ikke dateret.
Side 89 af 104
I principper indgår at afdelingsleder er ansvarlig for at den enkelte borger får den delydelse, der
svarer til det bevilgede, og at bevillingen bruges til det formål som ligger til grund for bevillingen.
Af den fremlagte dokumentation ses ikke systematiske opgørelser på brug af de bevilgede ekstra
ydelser herunder målsætning, evaluering samt målbare successer på den ekstra ordinære indsats.
Jævnfør påbud 6 pkt. 1 er der opstillet grundnormering og sær-/delydelser på Tornhøj samt samlet
overblik over særydelser/takster samt beregningsgrundlag (påbud 6 pkt. 2 og 3)
I beregningsgrundlaget er opført for 3 ud af 4 borgere at "del/særydelsen er fremkommet på
baggrund af PL fremskrivning af bevilling fra Amtets tid, med de reguleringer der har været aftalt i
styringsaftalen for KKR region Sjælland". For Ny borger i 2014 er anført "del/særydelser er beregnet
på baggrund af en timeudregning i forhold til de langsigtede gennemsnitlige udgifter, til personale,
andel af ledelse og administration, personaleudvikling, samt afledte omkonstninger til Central
Økonomi i form af barselspulje, arbejdskade pulje, feriepenge, samt OH til Centraløkonomi (Holbæk
Kommune)"
På samme bilag er opført fraflyttede borgere med særydelser samt borger som flytter medio januar
2015.
Den 5. borger som modtager 25 timer ugentlig støtte i aktivitetscentret står ikke opført på bilaget.
Tilbuddet har oplyst at Tornhøj fra og med 2016 overgår fra at være §108 til Bostedet Jyderup efter
ALM §105 samt SEL §85.
"På den baggrund vil taksten blive todelt, således at der udarbejdes en matrikelafhængig takst der
dækker alle de kontante kapacitetsomkostninger, samt en individuel takst, der er afhængig af
borgerens funktionsniveau (Region Syddanmark modellen) således at der ikke længere vil være
særydelser.
Det fremgår af budgettet, at overhead er sat til kr.1.855.366 for § 108 i budget 2015.
Side 90 af 104
Tema: Økonomi
Kriterium
økonomi giver mulighed for den
fornødne kvalitet i tilbuddet i
forhold til prisen og tilbuddets
målgruppe
Det er socialtilsynet bedømmelse, at tilbuddets økonomi i lav grad giver mulighed for den fornødne kvalitet i
tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe.
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der foreligger dokumentation på indsats i forhold til nogle borgere, som
modtager særydelser. Dokumentation bedømmes ikke at indikere, at der ydes kvalitet i forhold til de ekstra
ordinære ressourcer, samt at de benyttes til det formål, som er opstillet i bevillingen.
Socialtilsynet har ikke mulighed for på det foreliggende grundlag, at vurdere hvorvidt der er sammenhæng mellem
kvalitet og pris i fohold til målgruppen. Dette er begrundet i de mange gennemførte opsigelser og heraf følgende
vacancer samt uafklarethed i forhold til fremtidig personalesammensætning.
Der er også lagt vægt på, at der er uoverenstemmelse mellem de ydelser tilbuddet lover myndighed at kunne
iværksætte for særydelse, i forhold til, hvad der faktisk sættes i værk. Eksempelvis er der givet oplysning om, at der
kan ydes kvalitet lig specialtilbud i Ålborg, mens det faktuelt kan aflæses, at der i ringe grad er medarbejdere med
de specielle kompetencer, som borgeren har brug for i dagligdagen for at kunne kommunikere.
Endvidere er lagt vægt på, at der er afsat penge til kompetenceudvikling, som ses skævt fordelt i forhold til antallet
af medarbejdere med relevante kompetencer i henholdsvis dagog døgn/botilbud. Det fremgår, at der afsat50.000
kr. i Aktivitetscentret og 507.828 kr. i bodelen, hvilket ud fra en samlet betragtning ikke illustrerer fordelingen
mellem borgernes ophold i de to tilbud.
Indikator
Indikator 12.a: Tilbuddets budget 2 (i lav grad
afspejler tilbuddets målgruppe, opfyldt)
metoder samt tilbuddets planer
for faglig udvikling og større
Tema: Økonomi
I budget for Tornhøj indgår der er lang række særydelser, som knytter sig til navngivne borgere. Det
fremgår ikke at den fremlagte dokumentation, hvordan tilbuddet beregner særydelser udenfor
grundbudgettet samt for, hvad disse ydelser dækker i forhold til den enkelte borger.
Side 91 af 104
ændringer
En pårørende oplyser, at borger har fået tildelt flere timer gennem årene.
Tilbuddets målgruppe, metoder samt planer for faglig udvikling har indvirkning på budgettet.
I perioden fra d. 24.10.-14 til d. 24.1.-15:
Der er under det skærpede tilsyn foretaget stikprøver i 5 sager med særydelser og foretaget
interview af sagsbehandlere d. 19. og 21.1.-15:
Sagsbehandler oplyser omkring en borger, at særydelserne er vurderet før hendes ansættelse.
Åbenbart ses der et stor behov, men sagsbehandler har bedt om et forhandlingsmøde før årsskiftet,
men har ikke modtaget svar fra tilbuddet. Tilbuddet skriver ifølge sagsbehandler, at de kun bruger
timerne/særydelse til at holde øje med borger. Der er ikke foretaget vurdering af særydelserne. Der
er eftersendt materiale fra sagsbehandler i mail af 21.1.2015 I dette fremgår at særydelse er bevilget
til 1.9. 2014. Den bevilgende myndighed har udbedt sig forskellige oplysninger, blandt andet:
-Tornhøj udarbejder en 4 ugers observation af, hvornår og hvorfor og i hvor høj grad borger har brug
for ekstra støtte og hvor lang tid disse foranstaltninger tager.
- Tornhøj beskriver hvilke pædagogiske overvejelser og refleksioner de har ift. hvordan de vælger, at
støtte en borger på de angivne tidspunkter.
Der er ikke kommet materiale med disse oplysninger fra sagsbehandler/botilbud.
Fra tilbud er der på anmodning fremsendt status fra april 2014, adfærdsstadier, ugeplan, støtteskema
med angivelse af dagsnotater, guide til kolleger/vikarer samt udateret korrespondance med VISO
som efterspørger yderligere oplysninger, blandt andet om hvilke krav der stilles, og om der er
enighed om fælles pædagogisk tilgang i personalegruppen.
Anden sagsbehandler forklarer, at det er svært at svare på, hvilke særydelser, der er vurderet behov
for til en borger, udover det som er indeholdt i de faste ydelser. Der sker opfølgning på ydelserne1
gang årligt. Særydelsen er besluttet for lang tid siden, da delydelser rummede forskellige
normeringer, og de ændres ikke fra gang til gang. Omkring en anden borger fortæller sagsbehandler,
at borger er indplaceret med grundydelser, og der er aftalt en merindskrivning, da borger har særlige
Side 92 af 104
behov for flere timer om ugen. Det skal diskuteres løbende. Evalueringsdato var uklar under
interviewet og er efter aftale eftersendt i mail af 19. januar 2015. Bestilling er dateret 29.9.2014, det
fremgår ikke af bestilling, hvornår der skal følges op.
Sagsbehandler oplyser, at for en borger er takst ved overgang fra barn til voksen uændret, og
beskriver at der gives en takst som er lig specialiseret tilbud i Aalborg til samme målgruppe.
Borgeren bor på Tornhøj
i Holbæk, da vedkommendes familie er bosiddende her. Tilbuddet har udtrykt, at de mente at kunne
give samme tilbud som specialtilbud i Ålborg og de ville sikre alle kunne Tegn til Tale.
I bestilling fra sagsbehandler fremgår at der er 6 indsatsmål heraf Tegn til Tale, som det første. Den
samlede indsats skal følge op hver 3. måned. Der er ikke medsendt opfølgning/evaluering.
En borger er ifølge sagsbehandler indskrevet på grundtakst, og der er lagt enkelte timer oveni
grundet en dom. Oprindeligt fik tilbuddet fra starten 50 timer ekstra, men dette er grundet
dommens indhold reduceret til 10 timer. Særydelsen skal vurderes på møde en af de kommende
uger.
For en sidste borger med særydelser oplyser sagsbehandler at have været på tilbuddet en gang
sommeren 2013. Borger var flyttet ind ½ år tidligere, og baggrunden for flytningen var at pårørende
flyttede til området, hvor tilbuddet ligger. Holbæk kommune havde oplyst, at de kunne løfte samme
opgave til samme pris, som det tidligere botilbud. Der var kun særbevilling i opstartsfasen, men efter
½ år mente tilbuddet, den skulle fortsætte, selvom tilbuddet havde set/besøgt borgeren i det
tidligere botilbud, hvilket undrer sagsbehandler.
I dokumentanalyse af budget 2015 fremgår det, at der afsat 50.000 kr. i Aktivitetscentret og 507.828
kr. i bodelen til kompetenceudvikling.
Kriterium
Tema: Økonomi
Side 93 af 104
økonomi er gennemskuelig for
socialtilsynet og for de
visiterende kommuner
Det er socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og de visiterende
kommmuner.
Indikator
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddets oprindelige budget for 2014 er blevet ændret, så det med virkning
fra 2015 er blevet gennemskueligt. Der ligger ingen udgifter i budget 2015 til nybyggeri. I husleje er der indregnet
indvendig og udvendig vedligehold samt forbrugsafgifter. Afskrivninger er taget med.
3 (i middel
økonomiske nøgletal, som
grad opfyldt)
fremgår af tilbuddets årsrapport,
er i overensstemmelse med
regnskabet
Tema: Økonomi
De økonomiske nøgletal er først obligatoriske fra og med året2014. Nøgletallene skal fremgå af
årsregnskab 2014, årsrapporten 2014 og indgå i nye budgetter for 2014 samt budget for 2015.
Socialtilsynet har modtaget månedsopfølgning 2015 for Tornhøj botilbud samt for Tornhøj
Ativitetscenter. Begge økonomioversigter viser budget2015.
Ved dokumentgennemgang ses det, at husleje indgår i budgettet. Egenbetalingen er et
mellemværende mellem borgeren og myndighedskommunen og skal som sådan holdes uden for
budgettet. Det noteres at betaling for husleje, kun skal figurere, hvis der rent faktisk sker en
afregning af huslejen til tilbuddet fra myndighedskommunen, som har beregnet borgerens
egenbetaling, iht. regler for betaling af husleje i §108 og i øvrigt på grundlag af borgeren økonomi.
Hvis dette ikke er tilfældet skal egenbetalingen ikke indgå i budgettet.
Tema
*Fysiske rammer
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
2,3
Udviklingspunkter
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både Oplysningerne omkring de enkelte værelser er ikke
som ramme om borgernes liv og som ramme om den
retvisende på Tilbudsportalen og bør tilpasses i
indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at
overensstemmelse med de konkrete forhold.
Side 94 af 104
tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter
og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til
tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens
formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer
inde og ude tilgodeser borgernes behov, interesser og
rettigheder blandt andet i forhold til at sikre borgernes
trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og
mulighed for at opretholde sociale netværk.
Socialtilsynet ser fortsat, at tilbuddet med fordel kan
overveje pædagogiske handlemuligheder i forhold til
borgerne, som ikke må have adgang til køkkenet, og at
der kan arbejdes på at få fjernet afskærmning, således at
alle borgerne kan få adgang til køkkenet.
Socialtilsynet vurderer, at Tornhøjs fysiske rammer ikke
fremstår velegnede i forhold til tilbuddets målgruppe,
hvilket har betydning for borgernes udvikling og trivsel.
Borgerne fremstår overordnet set tilfredse med de
fysiske rammer, til trods for at de enkelte gruppers
lokaler er institutionsprægede.
Det vurderes, at Aktivitetscentret under det skærpede
tilsyn har fået de etablerede sanserum i funktion og
lokalerne ses anvendelige til formålet og ses at
imødekomme borgernes behov. Borgere med behov for
særligt hjælpemiddel fx loftlift har dette på værelset,
men ikke alle borgere har eget bad og toilet samt
køleskab. Ligeledes vægtes der i en gruppe og i
Aktivitscentret er borgere, som er afskåret mulighed for
adgang til køkkenet på grund af af aflåst låge, hvilket er
begrundet i et hygiejnehensyn.
Side 95 af 104
Der er i alle grupper eller er på vej til at blive et visuelt
overblik over tilgængeligt personale, og visualisering
bruges i øget omfang jf. opmærksomhedspunkt fra tilsyn
af 27.8.-14. Der ses kun hos enkelte borgere et
visualiseret dagsprogram, hvilket der set i forhold til
målgruppen nok med fordel kunne anvendes, som
pædagogisk redskab for flere borgere.
Kriterium
Tema: Fysiske rammer
Kriterium 14: Tilbuddets fysiske Det er socialtilsynets bedømmelse, at Tornhøjs fysiske rammer i lav grad til middel grad understøtter borgernes
rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel.
udvikling og trivsel
Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at borgerne overordnet set fremstår som tilfredse med de fysiske rammer, til
trods for at de enkelte gruppers lokaler er institutionsprægede. Aktivitetscentret har under det skærpede tilsyn fået
de etablerede sanserum i funktion og lokalerne ses anvendelige til formålet og ses at imødekomme borgernes
behov.
Der er også lagt vægt på, at borgere med behov for særligt hjælpemiddel fx loftlift har dette på værelset, men ikke
alle borgere har eget bad og toilet samt køleskab. Ligeledes vægtes, at der i en gruppe og i Aktivitescentret er
borgere, som er afskåret mulighed for adgang til køkkenet på grund af af aflåst låge, hvilket er begrundet i et
hygiejnehensyn.
Der er endvidere lagt vægt på, at der i alle grupper er eller er på vej til at blive et visuelt overblik over tilgængeligt
personale. Der ses kun hos enkelte borgere et visualiseret dagsprogram, hvilket der set i forhold til målgruppen nok
med fordel kunne anvendes, som pædagogisk redskab for flere borgere.
Side 96 af 104
Tema: Fysiske rammer
Indikator
Indikator 14.a: Borgerne trives
med de fysiske rammer
3 (i middel
grad opfyldt) På rundvisningen i de enkelte afdelinger observeres der en god stemning og tilfredse borgere.
I Aktivitetscentret ses det, at en borger får påsat støttestrømper i Grønlandrummet, hvor flere
borgere er til stede, mens der i enkelte sanserum er borgere uden opsyn.
En borger oplyser, at pågældende glæder sig til at få en større lejlighed.
I Gruppe 3 opholdt flere borgere opholdt sig i stuen under det uanmeldte besøg. En borger synes at
følge med i fjernsyn, som viste julekalender og gav indtryk af at forstå og vise glæde for kontakten
med personalet. Anden borger sad og rokkede og kikkede interesseret på medarbejdere. En kvinde
gik rundt med tæppe og udviste stor interesse for omgivelserne. Mandlig borger gik rundt og kiggede
nysgerrigt i de forskellige lokaler.
En borger som sad i kørestol og fik sondemad virkede grådlabil og var svær at observere for trivsel.
Der var meget stille under det uanmeldte besøg som fandt sted i morgentimerne.
Borgerne blev vækket i et roligt tempo. Det blev observeret at medarbejdere talte med borgerne
under deres morgentoilette ved at der hørtes en pludren bag de lukkede døre. Under borgers
indtagelse af morgenmad udviste borger glæde ved sin støtte ved gentagne gange at tage om ham.
Borger, som sad i kørestol og fik sondemad på eget værelse græd af og til, uden at det var muligt at
se baggrunden.
Indikator 14.b: De fysiske
2 (i lav grad
rammer og faciliteter
opfyldt)
imødekommer borgernes særlige
Tilsynet kunne på rundvisning konstatere, at de fysiske rammer er utidssvarende. Det er gamle
nedslidte rammer og der ses frem til nybyggeri, som forventes at stå klar december 2015.
Side 97 af 104
behov
Nuværende rammer har tidligere været plejehjem, hvilket det fortsat bærer præg af. På tilsynsdagen
var stedet præget af stilhed.
Ledelsen fortæller, at borgere og evt. pårørende, hvor borger ikke forstår processen, er med i valget
af måder at bo sammen på i grupper på det nye byggeri.
Det samlede indtryk efter rundvisningen, er at alle afdelinger fremstår ens og bærer præg af at være
et tidligere plejehjem. Hver afdeling/gruppe består af en gang med fælles opholdsrum med adgang
til køkken med spisebord og udgang til en fælles have. Der er værelser til begge sider af gangen og i
et tilsvarende værelse ligger personalerummet og lederens kontor. Værelserne er ca.12 m2. Der er
ikke loftlift i alle rum, men er det hos de borgere, hvor det er nødvendigt. Der er nogle værelser med
eget bad og toilet, mens andre benytter fælles toilet og bad på gangen. Dette udgør også vaskerum
på én afdeling. Oplysningerne omkring de enkelte værelser er ikke retvisende på Tilbudsportalen. Se
i øvrigt indikator 14.c.
Ledelsen oplyser, at der er ansat rengøringspersonale, som også foretager rengøring af borgernes
værelser.
På rundvisning i Aktivitetscentret gør lederen opmærksom på, at der lige er blevet malet og alt har
været pillet ned i sommerferie. Derfor fremstår det noget bart og rodet. Dagtilbuddet indeholder et
kontor og garderobe, flere rum til brug for sanseintegration, herunder et hvidt rum, et mørkt rum
med særligt lys og boblelampe samt et musikrum og et rum til brug for træning og fysisk aktivitet.
Der er et "grønlandsrum", som bruges en gang om ugen, til de borgere der har lyst. Her kan de se
film og høre musik m.m. Desuden er der adgang til husets store fællessal, hvor der er ophængt
projekter til fx filmaftener. Borgeren spiser i en spisesal i tilknytning til et fælles køkken, som er
Side 98 af 104
afskærmet med en aflåst låge. Der er to baderum med toilet. På gangen er der billeder af borgerne.
I gruppe 2 og 3 observeres det også, at der er låge med lås på ud til køkkenerne.
Medarbejderne fortæller, omkring baggrunden for lås på låge til køkkenerne, at det er et behov hos
personalet, da en af afdelingens borgere går i køleskabet. På den ene afdeling er hensynet til
borgeren, da pågældende overspiser, mens det på den anden afdeling er med baggrund i en borgers
dårlige hygiejne og flere borgere, som har nedsat immunforsvar. Det oplyses, at lågen er åben, når
personalet er til stede. Det var ikke tilfældet under rundvisningen, hvor der var personale i begge
køkkener.
Det oplyses, at der i de nye kommende boliger vil være eget køleskab på værelset hos alle borgere,
og at borgerne vil få eget bad og toilet.
Uanmeldt tilsyn 3.12.1-4:
Den fælles stue og spisestue i gruppe 2 fremstår hyggeligt indrettet, med julepynt og møblering i
forhold til målgruppen, bl.a. er der er stor seng og bold til fysisk aktivitet med borgere i kørestol.
Medarbejder fra gruppe 2 fortæller omkring fugleburet der er i fællesstuen, at borgerne er glade for
at der er liv, men til tider også kan blive irriteret over at fuglene larmer.
Det observeres, at der ikke er låge ud til køkkenet i gruppe 2 længere, og det ses at der er fri adgang
til køkkenet, og en borger bærer selv sit service på sin rollator ud i køkkenet efter spisning, samt
sætter i opvaskemaskinen med støtte fra medarbejder.
Det observeres ved adgangen til tilbuddet, at byggeriet med de nye lokaler er påbegyndt. Adspurgt
omkring hvordan borgeren håndterer dette, oplyser en medarbejder i gruppe 2, at de forklarer
borgeren hvorfor der er larm m.m. Leder fra gruppe 3 beskriver at det har haft særlig betydning for
Side 99 af 104
en borger, at pågældendes cykelture nu skal flyttes til andre stier end de vante.
Leder viser rundt i Aktivitetscentret, og oplyser, at der er ved at få færdiggjort de enkelte rum, men
det har skabt udfordringer, da pedellen ikke har så meget tid og borgerne generes af larmen i
dagtimerne.
Leder oplyser, at de har afholdt temadage omkring dagtilbuddets indhold og opbygning og nu er ved
at få mere form på de enkelte rum.
Aktivitetscentret består af en gang med 6 aktivitetsrum og toilet. På gangen er ophængt tavler til
brug for billeder fx af medarbejderne på arbejde, så borgerne får de samme kommunikationsmidler
som i døgntilbuddet. Foran hvert aktivitetsrum vil der på sigt blive ophængt et konkret som
symbolisere rummet, der hænger sælskind foran grænlandsrummet og en lydvæg foran
musiskrummet. Der vil til hvert rum blive lavet en beskrivelse af rummets indhold i meget kort
oversigtsform som ligeledes vil kunne læses på gangen. Under rundvisningen forevises et lyst rum
som tidligere blev betegnet det hvide. Dette bliver fremover et wellnessrum og indeholder to senge
hvor den ene er bage døren og den anden kan ses fra døren, men der er lavet mobil væg til
afskærmning. Der er flere lamper i rummet enkelte ikke hængt op endnu. Der er også det rum de
betegner, som det mørke rum, men dette bruges primært til opmagasinering i opbygningsfasen og
bruges ikke til borgere pt. Der er et grønlandsrum, med et bord og stole og meget gulvplads, og det
oplyses at borgerne ligger en del på gulvet og får undervisning omkring grønland gennem musik og
film eller oplæsning. Dette rum skal på sigt også benyttes til de kreative opgaver, som tidligere blev
lavet i frokoststuen. Frokoststuen indeholder et stort spisebord og tavle. Der er herfra adgang til
køkken som er lukket af med låge. På sigt skal medicinskabet flyttes til køkkenet, da de oplever det
skæmmer frokoststuen. Der er ophængt et tv i stuen som de vil bruge til diasshow med borgernes
billeder af oplevelser. Der er et musikrum, som har to senge, hvor der til den ene kan laves
vibrationer efter den musik der høres. I det rum hvor der kan laves fysisk aktivitet med fysioterapeut,
ses en stor kravlegård med bolde og to bolde borgerne kan ligge /træne på og med samt to senge.
Side 100 af
104
Det observeres ved rundvisningen i Aktivitetscentret, at rummene er færdigindrettede og der er
kommet visuelle konkreter foran hver dør samt en beskrivelse af rummets indhold i ramme ved
døren. Det oplyses, ved rundvisning i Aktivitetscentret, at døren står åben ud til gangen, hvis der er
aktivitet, og medarbejdere er gået fx for at støtte anden borger på toilettet. De forskellige
aktivitetsrum ses i brug. I wellnessrummet er der to borgere med en medarbejdere, i
Grønlandsrummet ses 1 borger at få læst historie af en medarbejder. I frokostrummet, hvor flere
borgere sidder og spiser under rundvisningen i Aktivitetscentret, er der er synlig tavle med overblik
over borgernes væske, mad og medicin. Der er låge på ud til køkkener og til dette oplyses, det at det
er af et hygiejnehensyn. Der foretages ikke registreringer af hvornår lågen lukkes. Der er ikke aktivitet
på tidspunktet for rundvisning i Krop og bevægelsesrummet, Det sorte rum eller Spabadet. Der er tre
borgere i musikrummet, hvor en hviler til musik på en sofa, en lytter til musik på seng med
bevægelse og en sidste leger på gulvet.
Medarbejder fortæller omkring tavlen der er synlig på gangen, at der på denne i øjeblikket hænger
en oversigt, over hvilke medarbejdere der er på vagt, samt hvem der hjælper hvilke borgere. På sigt
skal den udbygges og bruges til visuel information til borgerne.
I Gruppe 2 ses den omtalte tavle til brug for oversigt over borgernes aktiviteter i fællesstuen. Der er
ikke opført aktiviteter på tavlen endnu.
Under rundvisningen ses det i Gruppe 3, at der er lukket låge ud til køkkkenet, hvilket medarbejder
beskriver er af hygiejnehensyn. Dette drøftes og der tales om mulighed for om fx vand kan stå i
mindre køleskab i spiserummet, således at borgerne altid kan få adgang hertil. Dette vil ledelsen
overveje, men understreger at alle borgere altid kan bede om noget at drikke. Det observeres at alle
døre ind til borgernes værelser er lukkede, og de fleste borgere er i aktivitet.
Indikator 14.c: De fysiske
2 (i lav grad
rammer afspejler, at tilbuddet er opfyldt)
På rundvisningen i tilbuddet observeres:
Side 101 af
104
borgernes hjem
I Gruppe 1 bor der 4 borgere, som er selvhjulpne. Der forevises to lejligheder, som begge fremstår
med et personligt præg og fællesrummet fremstår også hjemligt, det er kun den ene bolig, der har
eget bad. Borgeren i boligen uden bad er eneste som benytter et fælles badeværelse ifølge
høringssvaret. Der er tavle i fællesrummet med billeder af de personaler, der er på vagt.
I Gruppe 2 bor der 8 borgere og flere har fysisk begrænsninger og sidder i kørestol. Fællesrummet
fremstår hjemligt og der er en rar stemning i rummet, og afspilles en DVD med musikvideo, som en
borger er særligt glad for. Enkelte borgere har eget køleskab. Der forevises en lejlighed med eget bad.
Der er ingen ting ophængt på væggene i rummet eller på badeværelset, hvortil det oplyses, at borger
hiver opsatte ting ud af væggen, og det derfor står på kommode og i kurve/kasser. Der er aflåst til
alle værelser.
I Gruppe 3 er der enkelte borgere med fysisk begrænsninger, som sidder i kørestol. Fællesrummet
fremstår meget lyst, men uden hjemlig hygge og sparsomt indrettet, hvilket begrundes i at to
borgerne hiver ting ned fra væggen og kaster med dem. Der er en stor kravlegård på gulvet og
mulighed for at sætte hængekøje eller gynge op. Der er en tavle i køkkenet, som skal benyttes til at
opsætte billeder af de medarbejdere, der er på vagt. Den er dog ikke taget i brug endnu. Der
forevises et værelse, som borger oplyser pågældendes mor har hjulpet med at indrette. Det fremstår
med et personligt præg, og der er tavle med piktogrammer af aktivitet morgen og aften.
Side 102 af
104
Side 103 af
104
6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf. § 12-18 i Lov om socialtilsyn)
*Bemærkninger til
bestyrelsesvedtægter
Beskrivelse af tilbuddets
bestyrelse
*Budgetforudsætninger
Årlig omsætning
kr. 26.554.126,00 Soliditetsgrad
Overskud
(1,34) Ejendomsudgifter
Lønomkostninger
82,05 Lønomkostninger, fast
personale
67,74
Omkostninger, særlig
ekspertise
0,01 Omkostninger,
kompetenceudvikling
0,63
Omkostninger, leder
6,50 Omkostninger,
bestyrelseshonorarer
-
Personaleomsætning
Revisionspåtegning
28,00 Sygefravær
Ja
1,81
19,13
Dato for revisionspåtegning
Takster
Side 104 af
104

Du kan læse Socialtilsyn Hovedstadens rapport

Transcription

Similar documents

Se program her - Danske Fysioterapeuter

kolding kommunes tilbud til børn med særlige behov.pdf

KÆDEVEST/KÆDETÆPPE

Månedens program - Aktivitetscentret Sydvestvej

Boligerne på Skovstien, Skovstien 8

Vinterarrangementer :

klik her - Dansk Neuro

Efterlønnernes & Pensionisternes