Koncern IT (den rigtige) - Studerende

Transcription

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
København og Aarhus, efterår 2015
Modul 2
Læring, didaktik og curriculum
15 ECTS
Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik
2. juni 2015
Modulansvarlig og e-mail-adresse(r):
Anders Skriver Jensen (asje@dpu.dk) (København)
Per Fibæk Laursen (pefi@dpu.dk) (Aarhus)
Øvrige undervisere og e-mail-adresser:
Ole Henrik Hansen (ohh@dpu.dk)
Lea Lund (lealund@edu.au.dk)
Thomas Iskov (this@edu.au.dk)
Undervisningstidspunkt og -lokale:
Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/mangler-din-timeplan/
Mål (jf. gældende studieordning):
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag identificere, analysere
og kritisk diskutere grundproblemer vedrørende læring, didaktik og curriculum inden for den angelsaksiske og den kontinentale tradition.
Indhold (jf. gældende studieordning):
 Klassiske og moderne teorier vedrørende læring og undervisning.
 Didaktik og curriculum som videnskab og som planlægnings- og refleksionsaktivitet.
Undervisningssprog:
Dansk og engelsk
Eksamen / prøveformer:
Du kan finde de gældende eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets
hjemmeside:
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning
/arts/studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/
1 af 18
Der foretages intern godkendelse af gruppevis eller individuel besvarelse af 1-3 opgaver af forskellig karakter, hver på maksimalt 5 normalsider (12.000 anslag), stillet efter
nærmere angivelse i undervisningsplanen og besvaret inden for angivne frister i løbet
af studieforløbet af grupper bestående af maksimum 5 studerende. Godkendelse af de
løbende opgaver er en forudsætning for at kunne aflevere en selvstændigt afgrænset
skriftlig afslutningsopgave til Studieadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Afslutningsopgaven kan afleveres individuelt eller af en gruppe bestående af maksimum fem studerende. Afslutningsopgavens maksimale omfang er 16 normalsider
(38.400 anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum-omfang øges med 8 normalsider (19.200 anslag) for hver yderligere deltager i
gruppen. Afleveringen følges op af en mundtlig eksamen som inklusive votering maksimalt varer 30 minutter ved en studerende, 45 minutter ved to studerende til samtidig
bedømmelse, 60 minutter ved tre studerende til samtidig bedømmelse, 75 minutter ved
fire studerende til samtidig bedømmelse og 90 minutter ved fem studerende til samtidig bedømmelse. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 7-trinsskalaen.
Hvis du mangler godkendelse af portfolioopgave(r) skal de afleveres til godkendelse
senest 15. december.
Syge-/omprøve afholdes efter samme regler som den ordinære prøve. Har man fået
godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver udgør de det
formelle forudsætningsgrundlag for aflevering af den skriftlige syge-/omprøveafslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister.
Har man ikke fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver
skal disse besvarelser afleveres senest 4. januar efter anvisning fra underviseren. Godkendelse heraf er en forudsætning for at kunne aflevere den skriftlige syge-/omprøveafslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister.
Studiegrupper og vejledning
Det anbefales at de studerende søger sammen i studiegrupper på 2-4 personer. Som en
del af introduktionsforløbet (inden session 1), bliver de studerende støttet i den indledende gruppedannelse. Studiegrupper giver erfaringsmæssigt det bedste studiemæssige udbytte for den enkelte studerende, og udløser flere ressourcer til vejledning. Både
refleksionspapirer og afsluttende opgave kan skrives af en gruppe.
Der vil blive lavet en oversigt over studiegrupperne, hvoraf det fremgår hvem der er i
gruppe sammen, og hvilke(t) tema(er)/område gruppen er særligt interesseret i. Det
kan f.eks. være ”skole”,”daginstitution”,”dannelse”,”læring”,”lærerens metodefrihed”
osv. I sagens natur ændrer grupperne/emnerne sig undervejs, særligt i den første tid.
Oversigten opdateres løbende. Studiegruppedannelse og -arbejde er ikke inkluderet i
sessionerne. Skriver du alene, føres dette ind i oversigten.
Der er ikke vejledning til de to refleksionspapirer, men der er vejledning til afslutningsopgaven. Brug første refleksionspapir til at teste studiegruppen: Hvordan arbejder I
sammen? Vil I samme sted hen, osv.
2 af 18
Efter refleksionspapir 1 bliver der sikkert en del ændringer i gruppernes sammensætning. Gruppeoversigten opdateres, og udgør nu grundlaget for tildeling af vejleder til
den afsluttende opgave. Bemærk altså at du som studerende på modul 2 får tildelt en
vejleder, på baggrund af det emne/område som fremgår af studiegruppeoversigten i
perioden efter aflevering af første refleksionspapir.
Er du ikke i en gruppe – og vil du gerne være med i en – så anbefales det at du først og
fremmest tager kontakt til dine medstuderende i forlængelse af undervisningen. Du kan
også bruge holdets elektroniske forum inde på Blackboard. Lav f.eks. en diskussionstråd med overskriften ”Gruppe søges…”, og skriv lidt om dig selv, dine interesser, osv.
Du kan også tage kontakt til nogle af de etablerede grupper. Se studiegruppeoversigten.
Præcisering af refleksionspapirer på modul 2
På modul 2 skal du aflevere to refleksionspapirer, udover eksamensopgaven. I studieordningen omtales disse refleksionspapirer som '1-3 opgaver':
Formål:
Refleksionspapirerne har til formål at facilitere et udbytterigt modul, ved at støtte den enkelte
studerende, såvel som studiegrupperne, mht. løbende kvalificering af didaktiske refleksioner. Reflekspapirerne skal inspirere og lette arbejdet med eksamensopgaven, men man kan ikke regne
med at lave opgaven som en sammenbinding af de to refleksionspapirer.
Form og indhold:
 Indholdet er en reflekteret redegørelse for et valgfrit tema fra en – eller flere - undervisningsgange, og kan bygges op over følgende punkter
o Kort indledning, inkl. opridsning af det tema papiret vil behandle, herunder opsummering af 1-2 pointer, som vil blive uddybet i papiret.
o Fremstilling af pointe 1, inkl. skitsering af teoretiske begreber; henvis til litteraturen.
o Fremstilling af pointe 2, inkl. skitsering af teoretiske begreber; henvis til litteraturen.
o Konkluderende betragtninger.
 For genopfriskning af temaer, se beskrivelserne af indhold, og angivelse af litteratur, under de forskellige sessioner i undervisningsplanen.
 De temaer man skriver om i refleksionspapirerne forpligter IKKE mht. valg af tema/indhold/problemstilling til den afsluttende opgave.
 Der lægges vægt på korrekt brug af referencer, hvilket betyder opmærksomhed på korrekt
formatering af henvisninger i teksten, såvel som en korrekt, alfabetisk ordnet litteraturliste. Mht. korrekthed, så gælder APA (American Psychological Association) retningslinjerne på IUP. Se dette link (http://tinyurl.com/mcjj5vm), og søg evt. hjælp på biblioteket.
Referencehåndtering er IKKE en del af modul 2.
 Vedr. omfang: Uanset om refleksionspapiret udarbejdes af 1 eller 5 personer, er omfanget
fastlagt til maksimalt 5 normalsider (12.000 anslag). Vi opfordrer til, at refleksionspapirerne udarbejdes i studiegrupperne. Der er ikke noget minimum. Litteraturlisten tæller
IKKE med i beregningen af omfanget.
 Sørg for at alle forfattere er tydeligt angivet, med fulde navn og studienummer.
3 af 18

Giv dokumentet en sigende titel (der henviser til det indhold/den problemstilling der reflekteres over i papiret, og ikke bare "refleksionspapir 1" eller lignende). Lad denne titel
være filnavnet (se nedenfor under aflevering).
Aflevering:
Der oprettes to særlige 'grupper' på holdets Blackboard, hhv. "Refleksionspapir 1" og "Refleksionspapir 2". Refleksionspapirerne skal afleveres ved at man uploader et tekstdokument (Word
eller pdf) til den pågældende gruppe. Bemærk krav til filnavnet (se under form og indhold).
Upload kun 1 dokument pr. gruppe, uanset hvor mange medlemmer gruppen har. Refleksionspapir 1 afleveres 25.9. og papir 2 afleveres 3. 11.
Godkendelse forudsætter:
1) Rettidig aflevering. Se undervisningsplanen for detaljer vedr. hvor, hvornår og hvordan.
2) Teksten tager på rimelig vis de krav til form og indhold i betragtning som er angivet
ovenfor.
Feedback:
Ved rettidig aflevering får man, uanset godkendelse eller ej, kort, skriftlig feedback fra en af underviserne på modulet. Senest 3 uger efter modtagelsen af refleksionspapirerne, sender den pågældende underviser feedback til gruppen på mail.
Har du i øvrigt spørgsmål til refleksionspairerne, og processen omkring udarbejdelse af dem, så
henvend dig til modulkoordinatorerne.
Tilrettelæggelsesform:
Modulet er på 15 ECTS-point, og det vil sige, at man som studerende skal regne med en arbejdsbelastning på ¼ af et fuldt arbejdsår eller cirka 420 timer eller lidt over 20 timer om ugen i de
cirka 20 uger, modulet strækker sig over.
Undervisningen er fordelt på 10 sessioner. Undervisningen vil typisk have form af forelæsninger
og oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner. Desuden vil der blive arrangeret fire workshops, hvor studerende får mulighed for at arbejde med refleksionspapirerne og eksamensopgave og under vejledning og for at præsentere selvvalgte temaer. Der vil blive etableret studiegrupper til mere tekstnært arbejde og relateret til undervisningstemaerne og den angivne litteratur. Der tilbydes individuel og/eller gruppevejledning i forbindelse med eksamen.
De studerende er meget velkomne til at afgive ønsker vedrørende indhold og form i de fire workshops. Ønskerne sendes pr mail til den underviser, der står for den pågældende workshop, senest
en uge i forvejen.
Under hver session er angivet litteratur knyttet til undervisningen. Denne litteratur, som er i
kompendiet, forventes læst og bearbejdet af den studerende inden undervisningens start. Brug
evt. studiegrupperne til at udveksle noter, begrebsafklaringer, pointer, osv.
Der er også forslag til supplerende litteratur som den studerende selv må anskaffe. Der er hjælp
at hente på AU's bibliotek.
4 af 18
På modul 1, som kører parallelt med modul 2, er der introduktion til brug af biblioteket og det
akademiske skrivecenter.
Bemærk: Sessionerne gennemføres i lidt forskellig rækkefølge i Emdrup og Aarhus. Derfor er
sessionsnumrene kun vejledende. Se følgende oversigt over undervisningen i hhv. Emdrup og
Aarhus.
5 af 18
Modul i Emdrup
Forelæsninger: Tirsdage 9-13
Workshops: Fredage 10-14
Session
Dato
Tema
Underviser
1
1.9.
Introduktion til læring, didaktik, curriculum
Dannelse af studiegrupper
Anders
2
8.9.
Den kontinentale didaktiktradition
Anders
3
15.9.
Den angelsaksiske curriculumtradition
Per
workshop
18.9.
Arbejde med refleksionpapir 1
Dette papir skal afleveres d. 9.10
Anders
5
22.9.
Læring 1: Kognitive og integrative tilgange
Ole
4
29.9.
Læring 2: Sociokulturelle perspektiver på læring
Midtvejsevaluering
Anders
workshop
2.10.
Arbejde med refleksionspapir 1
Anders
6
6.10.
Didaktik mellem kritiske og postmoderne positioner Anders
7
20.10.
Reformpædagogikkens didaktik, John Dewey
Ole
workshop
23.10.
Ole
8
27. 10.
Evidensbaseret praksis
Per
9
3.11.
Handlekompetence og demokratisk dannelse
Ole
10
10.11.
Overblik og opsamling
Slutevaluering
Anders
workshop
13.11.
Arbejde med eksamensopgave
Anders
Første refleksionspapir afleveres 9. 10.
Andet refleksionspapir afleveres 6.11.
6 af 18
Modul 2 i Aarhus
Forelæsninger: torsdag 10-14
Workshops: mandag 10-14
Session Dato
Undervisningstema
Underviser
1
3.9.
Introduktion til læring, didaktik, curri- Lea
culum
Per
Dannelse af studiegrupper
2
10.9.
Den kontinentale didaktiktradition
3
17.9.
Den angelsaksiske curriculumtradition Lea
workshop
21.9.
4
24.9.
Læring 1: Sociokulturelle perspektiver Anders
på læring
5
1.10.
Læring 2: Kognitive og integrative
tilgange.
Midtvejsevaluering
Per
workshop
5.10.
Per
6
8.10.
Didaktik mellem kritiske og postmoderne positioner
Anders
7
22.10. Reformpædagogikkens didaktik, John Per
Dewey
workshop
26.10. Arbejde med refleksionspapir 2
Lea
9
29. 10. Handlekompetence og demokratisk
dannelse
Thomas
8
5.11.
Evidensbaseret praksis
Lea
10
12.11. Overblik og opsamling
Slutevaluering
Lea
workshop
16.11. Arbejde med eksamensopgave
Lea & Thomas
Første refleksionspapir afleveres 9. 10.
Andet refleksionspapir afleveres 6.11.
7 af 18
Lea
Per
Session 1
Titel: Introduktion til læring, didaktik og curriculum
Underviser(e): Anders Skriver Jensen / Lea Lund & Per Fibæk Laursen
Læringsmål:
Målet er at den studerende
 får overblik over modulets mål, indhold og tilrettelæggelse.
 tilegner sig en grundforståelse af begreber og problemstillinger mht. læring, didaktik og
curriculum.
Indhold:
 Modulets mål, indhold og tilrettelæggelse
 Sammenhænge mellem centrale begreber; særligt hvad er henholdsvis ’didaktik’ og curriculum?
 Eksempler på temaer og problemstillinger i feltet
Litteratur knyttet til undervisningen:
Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme? Unpublished.
Westbury, I. (2000). Teaching as a reflective practice: What might Didaktik teach curriculum? In
S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Eds.), Teaching as a Reflexive Practice. London/New Jersey: Lawrence Erlbaum Ass.
Forslag til supplerende litteratur:
Broström, S. (2013). Didaktik: Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. In S. Broström & T. Ankerstjerne (Eds.), Håndbog til pædagoguddannelsen: Ti perspektiver på pædagogik (pp. 121–129). København: Hans Reitzel.
Hopmann, S., & Riquarts, K. (2000). Starting a Dialogue: A Beginning Conversation Between
Didaktik and the Curriculum Traditions. In S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Red.),
Teaching as a Reflexive Practice (pp. 3–11). London/New Jersey: Lawrence Erlbaum Ass.
Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I: Schnack, K. (Red.). Didaktik
på kryds og tværs, København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Repeter studieordning og undervisningsplan.
Læs om de centrale begreber i modulets litteratur
Tænk over følgende spørgsmål:
 Hvad kendetegner hhv. didaktik og curriculum?
 Hvilke forskelle er der på didaktik og curriculum?
 Find aktuelle eksempler på uddannelsespolitik/forskning/praksis, hvor diskussionen mellem didaktik og curriculum, efter din mening, kommer til udtryk.
8 af 18
Session 2
Titel: Den kontinentale didaktiske tradition
Underviser(e): Anders Skriver Jensen / Lea Lund
Læringsmål:
Målet er, at de studerende:
 Opnår kendskab til den kontinentale didaktik tradition.
 Opnår indblik i centrale didaktiske begreber og problemstillinger, herunder
tidstypiske nøgleproblemer.
Indhold:
Introduktion til den kontinentale didaktik tradition og Wolfgang Klafkis kritiskkonstruktive dannelsesteori. Præsentation af centrale didaktiske problemstillinger relateret til kritisk konstruktiv didaktik.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Andet studie).
Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU’s forlag. Side 9-24.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje studie).
Schnack, K. (2001) Dannelse. I: Muschinsky & Schnack (2001) Pædagogisk opslagsbog, 5.
udgave. København: Chr. Ejlers Forlag. Side 60-66.
Teksten af Klafki beskriver bl.a. dannelse som tre sammenhængende evner. Overvej rimeligheden og relevansen af disse evner. Tilegn dig et overblik over det Klafki betegner
som tidstypiske nøgleproblemer, og overvej igen rimeligheden og relevansen.
Overvej eksempler fra jeres uddannelses- og arbejdsliv hvor I har mødt et kritisk demokratisk dannelsesideal. Hvordan har det taget form?
9 af 18
Session 3
Titel: Den angloamerikanske tradition: curriculumteori
Underviser(e): Per Fibæk Laursen
Læringsmål:
Målet er, at de studerende
 Erhverver viden om curriculumbegrebet og centrale begreber inden for curriculumteori
 Tilegner sig vidensmæssig oversigt over curriculumteoriens historiske udvikling
 Forstår forholdet mellem curriculum og didaktik
Indhold:
Ligesom didaktik tematiserer curriculum mål og indholdsproblematikken. Curriculum er et centralt begreb i al engelsksproglig pædagogiske litteratur. Mens didaktik-traditionen anses for at
være mere filosofisk og dannelsesteoretisk anlagt, er curriculumtraditionen overvejende psykologisk, læringsteoretisk og effektorienteret.
Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. New York: Routledge. Ch. 9, pp. 149-170
Null, W. (2011) Curriculum. From Theory to Practice. Lanham: Rowman. Ch. 1 & 2, pp. 15-65
C. J. Marsh (2009): Key Concepts for Understanding Curriculum. New York: Routledge
 Læs relevante dele af modulets litteratur
 Overvej hvordan den danske didaktiske tradition er præget af curriculumteori
10 af 18
Session 4
Titel: Læring I: Sociokulturelle perspektiver på læring.
Underviser(e): Anders Skriver Jensen
Læringsmål:
Målet er, at de studerende
 Tilegner sig indsigt i en sociokulturel forståelse af læring, herunder Vygotskys oprindelige
tanker.
 Reflekterer over deltagelsesbegrebet (participation) i en didaktisk sammenhæng
Indhold:
På sessionen præsenteres nedslag i centrale pointer i sociokulturel læringsteori. Det handler om
zonen for nærmeste udvikling, legens og samspillets betydning for læring og udvikling, vejledt
deltagelse, mesterlære og legitim, perifer deltagelse.
Midtvejsevaluering (Emdrup).
Lave, J. (1999). Læring, mesterlære, social praksis. K. Nielsen & S. Kvale. Mesterlære: Læring
som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag: 35-53
Simovska, V. (2008). Learning in and as participation: A case study from health promoting
schools. I A. Reid, J. Nikel, B. Bruun Jensen, & V. Simovska (eds.), Participation and learning:
Perspectives on education and the environment, health and sustainability. (p. 61-81). Springer.
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Cambridge: Harvard University Press (s. 79-104).
Ageyev, V.S. (2003). Vygotsky in the Mirror of Cultural Interpretations. In. Kozulin,A.,
Gindins, B., Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky’s Educational Theory in Cultural
Context, Cambidge University Press. (p. 432-457)
Kozulin, A. (2003). Psychological Tools and Mediated Learning. In: Kozulin,A., Gindins, B.,
Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky’s Educational Theory in Cultural Context. Cambridge University Press (p. 15-39)
Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning. Cambridge: Cambridge University Press.
Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion: et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I K. K.B. Dahl, J. Læssøe, & V. Simovska (red.), Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence: inspireret af Karsten Schnack. (p. 141-155). København: Forskningsprogram for
Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
 Læs litteraturen.
 Tænk over de centrale begrebers anvendelighed i forskning og praksis.
11 af 18
Session 5
Titel: Læring II: Kognitive og integrative tilgange
Underviser(e): Ole Henrik Hansen / Per Fibæk Laursen
Læringsmål:
Målet er at de studerende:
 Får indsigt i kognitive og situerede læringsteorier set i didaktisk perspektiv
 Får indsigt i teorier om forståelsesorienteret undervisning
 Bliver inspireret til at undersøge sammenhænge mellem undervisning og elevtænkning
Indhold:
 Kognitiv læringsteori
 Forståelsesorienteret undervisning
 Lave & Wengers læringsteori
 Debatten om mesterlære og anden form praksislæring
 Midtvejsevaluering (Aarhus)
Gardner, H. (2001). Disciplin og dannelse. København: Gyldendal: 126 – 152.
Illeris, K. (2015) Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag: 149-180
Kauffmann, O. (2013) Kognitive læringsteorier. I Qvortrup & Wiberg (red): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag: 95-123
Illeris, K. (2007). Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur.
 Overvej eventuelle egne erfaringer som lærer eller pædagog om børns forståelse – og mangel
på samme.
 Overvej hvornår du selv virkelig lærte noget. Hvad fremmede din læring?
12 af 18
13 af 18
Session 6
Titel: Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver
Underviser(e): Anders Skriver Jensen.
Læringsmål:
Målet er at de studerende:
 tilegner sig viden om hvordan den kritiske, kontinentale didaktiktradition (præsenteret i
session 2), bliver udfordret af postmoderne perspektiver på (ud)dannelse.
Indhold:
 Kritisk didaktik og postmoderne perspektiver.
 Dannelse forstået som hhv. et individuelt projekt (barnets alsidige personlige udvikling)
og som ’fælleskabelse’; et perspektiv der fremhæver relationen og konteksten som
grundlæggende kategorier.
 Didaktikkens og dannelsens formål, indhold og legitimerende grundlag i en tid hvor de
store fortællinger er borte.
 Med eksempler fra forskning i daginstitution, SFO og indskoling.
Biesta, G. J. J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Aarhus:
Klim. (kap. 1 – hvad er uddannelse til for?).
Jensen, A. S. (2013) På vej mod en postmoderne didaktik. Håndbog til pædagoguddannelsen: Ti
perspektiver på pædagogik. København: Hans Reitzel.
Biesta, G. (2012). Læring retur : demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid. (2nd ed.).
Kbh.: Unge Pædagoger.
Krejsler, J. (2004). Introduktion. In J. Krejsler (Ed.), Pædagogikken og kampen om individet:
Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker (pp. 7–31). Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J. Krejsler (Ed.), Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker
(pp. 32-62). København: Hans Reitzels Forlag.
 Læs den litteratur der knytter sig til undervisningen, og orientér dig evt. i en eller
flere titler fra den supplerende litteratur
 Tænk over (definér!) hvordan du forstår dannelse, og forbered 1-2 eksempler der
illustrerer dannelse i pædagogisk praksis. Hvordan vil du legitimere dette dannelsesbegreb (inspiration i Jensen, 2013)?
14 af 18
Session 7
Titel: Reformpædagogikkens didaktik, John Dewey
Læringsmål:
 At få indsigt i forskellige begreber om demokrati og deres pædagogiske anvendelse
 At erhverve forståelse for den opgave, som demokrati- og medborgerskabsdimensionen i
uddannelsernes formålsformuleringer pålægger os
Indhold:
Med udgangspunkt i en analyse af forholdet mellem demokrati og uddannelse diskuteres, inden
for hvilken pædagogisk og didaktisk ramme det er meningsfuldt at tale om begrebet demokratisk
undervisning. I folkeskoleloven benævnes det elevens alsidige udvikling. I PISA-projektet kaldes
det cross-curricular competences.
Dewey, John (1916, da. oversætttelse 2005). Demokrati og uddannelse. Aarhus: Klim: 99-116
Schou, Lotte Rahbek (2004). Demokrati i uddannelsen. I Jan Bengtsson (red.) Udfordringer i
filosofisk pædagogik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag: 133 - 153.
Dorf, Hans (2005). Gennem demokrati til demokrati? - folkeskolen og folkestyret. Unge Pædagoger.
Koch, Hal (1981). Hvad er demokrati? Gyldendal.
Ross, Alf (1967/1946). Hvorfor demokrati? Nyt Nordisk Forlag.
 Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur og andre relevante bøger, I har
adgang til
 Tænk over jeres opfattelse og forståelse af demokrati, handling, erfaring og faglighed og
hvordan det kan implementeres i pædagogisk praksis
15 af 18
Session 8
Titel: Evidensbaseret praksis
Læringsmål:
 Får kendskab til evidensbegrebet og forskellige opfattelser heraf
 Opnår kendskab til hovedresultaterne af empirisk forskning om god undervisning
 Udvikler kompetence til at analysere og identificere problemer forbundet med udvikling af
evidensbaseret praksis.
Indhold:
Gennem mere end 100 år har der været drevet empirisk forskning i, hvilke kvaliteter i undervisning der fremmer elevers læring: Det er grundkvaliteter som klar struktur, høje forventninger og
et positivt klima i klasseværelset, som fremmer elevers læring. Inspireret fra sundhedsprofessionerne har denne forskning bidraget til ideen om evidensbaseret didaktik, altså didaktik baseret på
viden om, ’hvad der virker’. Evidensbegrebet er imidlertid omdiskuteret, og nogle debattører
frygter, at det vil medføre en indsnævring af lærernes frihed.
Hattie, J (2009). Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London & New York: Routledge: 22 – 28.
Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo. S.
18-35 og 251-286
Larsen, M. Søgaard (2010). Veje til evidens på uddannelsesområdet? En analyse af 275 systematiske reviews fra de 7 væsentligste evidensproducerende institutioner i verden. København:
Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning. DPU.
Sommer, D. (2015) Tidligt i skole eller legende læring. I Klitmøller & Sommer (red): Læring,
dannelse og udvikling. København: Hans Reitzel, s. 83-102
Egelund, N. (2009). Et neopositivistisk blik. S. Pjengaard (red.). Pædagogisk Psykologi: Motivation, identitet og læring. Frederikshavn: Dafolo: 57 – 90.
L. Moos (m.fl.) (2005). Evidens i uddannelse? København: DPU’s forlag: 35-52.
Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6.
 Overvej hvordan pædagoger og lærere tænker om deres praksis. Er denne praksistænkning
blevet præget af evidensbølgen?
16 af 18
Session 9
Titel: Handlekompetence og demokratisk dannelse
Underviser(e): Ole Henrik Hansen / Thomas Iskov
Læringsmål:
 Opnår indblik i handlekompetence som dannelsesideal, herunder begrebets
empiriske afsæt og teoretiske rødder
 Opnår viden om de forskellige dimensioner i handlekompetence begrebet
 Opnår erfaring med at analysere og designe undervisningssituationer ud fra et
handlekompetence perspektiv
Indhold:
Introduktion til handlekompetence som eksempel på et dannelsesideal. Diskussion af
centrale problemstillinger i relation til handlekompetence og demokratisk dannelse. Et
handlekompetence perspektiv på undervisning og læring, på baggrund af eksempler
hentet fra uddannelse for bæredygtig udvikling og sundhedsfremme. Arbejde parvis
med analyse og didaktisk design af undervisning indenfor forskellige kontekster ud fra
et handlekompetence perspektiv.
Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. I: Jensen, B.B. & Schnack,
K. (Red.) Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske studier bd. 2, København:
Danmarks lærerhøjskole.
Mogensen, F. & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the ’new’ discourse of education for sustainable development, competence and quality criteria. Environmental Education Research, Vol. 16: No. 1, February 2010. Side 59-74.
Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Læring
i sundhedsvæsenet. Hounsgaard L. & Eriksen, J.J (Red). Gyldendal uddannelse. Side 191212.
Illeris, K. (2006). Læring (2. udg.). Roskilde Universitetsforlag. Kapitel 4.
Overvej hvad der kunne være centrale fokuspunkter i en analyse af en undervisningssituation ud fra et handlekompetence-perspektiv.
17 af 18
Session 10
Titel: Opsamling og afrunding
Underviser(e): Anders Skriver Jensen /Lea Lund
Læringsmål:
- Får styrket overblik over grundtemaerne på modulet – et tilbageblik
- Klarhed over krav og rammer for eksamen
- Evaluering af modulet
Indhold:
Et overblik over modulets centrale temaer og problemstillinger - opsamling og diskussion. Spørgsmål og svar om eksamen. Mundtlig og skriftlig evaluering af modulet.
Hold øje med Blackboard!
Vær ude i god tid: Overvej om der er temaer, begreber eller problemstillinger fra undervisningen som du ønsker uddybet. Skriv til Anders (København) eller Lea (Aarhus)
med disse senest 1. november.
18 af 18

Koncern IT (den rigtige) - Studerende

Transcription

Similar documents

Kære nye studerende på didaktik, materiel kultur,

Refleksionspapir – DHO

Egebækskolen - Skolespring.dk

intelligent medborgerskab kræver, at vi - DCL

Her kan du se en samlet liste over alle delprojekterne

HUSKELISTE TIL LEJRTUR

Asmussen Karl Damgaard

DSMF Symposium 2015_Program_DSMF_2015

Sikkerhedspolitisk Seminar for Gymnasielærere: