Udsathed og Chanceulighed i uddannelse

Transcription

Docent Tanja Miller, Ph.d.
Programleder Charlotte Frandsen
November2015
Forskningsprogrammet
Udsathed og
Chanceulighed i uddannelse
1.
1.1
Abstract ................................................................................................................................. 3
Behov og relevans ............................................................................................................................. 4
2.
3.
3.1
Forskningsspørgsmål .............................................................................................................. 5
Hovedaktiviteter .................................................................................................................... 7
Udsathed i hverdags – og professionsperspektiv.............................................................................. 7
3.2
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
3.1.1
Forskningsprojektet ’ Børneperspektivet og det gode hverdagsliv for børn i
udsatte positioner’ ............................................................................................................. 7
3.1.2
Forskningsprojektet ’Udsathed i Nordjylland’ .................................................................... 9
3.1.3
Forskningsinformeret ’Kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af læringsmiljøer i
dagtilbud’ .......................................................................................................................... 11
3.1.4
Forskningsprojektet ’LUMA – giver det mere livskvalitet for familier?’ ........................... 11
3.1.5
Forskningsprojektet ’Friluftsliv som løftestang i forebyggelse af social udsathed’ .......... 12
Chanceulighed i uddannelse ........................................................................................................... 13
3.2.1
Forskningsprojektet ’StudieLiv’ ........................................................................................ 13
3.2.2
Ikke-faglige studiesamtaler som mobilitetsfremmende begivenheder ............................ 16
3.2.3
Hf elever inklusion på VUC ............................................................................................... 17
3.2.4
Forskningsprojektet ’FIF uddannelser, samtaler og mobilitet’ ......................................... 18
3.2.5
Forskningsprojektet ’Chancelighed i læreruddannelsen’ ................................................. 19
3.2.6
Forskningsprojektet ’Hvordan kan internationale studerende på Hospitality and
Experience Management få mere ud af studierne?’ ........................................................ 19
3.2.7
Forskningsprojektet ’Hvordan kan gode søvnmønstre optimere social mobilitet? ’ ........ 19
3.2.8
Forskningsprojektet ´Fastholdelse og Social Mobilitet´ .................................................... 19
Kvalitetssikring af forskningen .............................................................................................. 20
Nationale og internationale samarbejdspartnere og netværk ................................................ 21
Formidling ........................................................................................................................... 22
Funding ............................................................................................................................... 23
Ph.d. projekter ..................................................................................................................... 23
Ph.d. opslag. Til besættelse 2015 .......................................................................................... 25
Ressourcer ........................................................................................................................... 25
Publikationsliste................................................................................................................... 26
Afslutning ............................................................................................................................ 27
Litteraturliste ....................................................................................................................... 28
University College Nordjylland Tanja Miller
2/33
1.
Abstract
Programmet ’Udsathed og chanceulighed i uddannelse’ rummer forskningsprojekter, der på forskellig vis
undersøger, hvordan strukturel, økonomisk og social ulighed i samfundet spiller ind på børns, unges,
voksnes og studerendes muligheder for trivsel og opnåelse af livskvalitet. Programmets forskning er kendetegnet ved at anvende mix methods designs med et fokus på nyudvikling af kvalitative metoder med
børne- og/eller borgerperspektiv.
3/33
Der er således tale om forskningsprojekter, som bestræber sig på at øge praksisfelternes og uddannelsernes muligheder for at forstå, beskrive og agere i forhold til ulighed og chanceulighed. Forskningsprogrammet arbejder med at skabe et forskningsmiljø, der arbejder systematisk og innovativt med professionsrettet og professionsrelevant forskning på området i samarbejde med lokale, regionale, nationale og
internationale miljøer.
Forskningsprogrammet er organiseret i tre hovedspor:
• Udsathed i et hverdags- og professionsperspektiv
• Chanceulighed i uddannelse
• Ph.d.-projekter
1.1
Behov og relevans
De samfundsmæssige udfordringer med at integrere alle borgere i samfundet i form af aktiv deltagelse i
samfundet og udfoldelse af borgerrettigheder er målt i antal ramte borgere i stigning. Den stigende kompleksitet i samfundet generelt producerer nye risici for eksklusion af borgere i udsatte positioner. Fx vil et
svagt uddannelsesniveau udgøre en del af en sådan positionering og dermed give øget risici. Arbejdsløshed, sygdom, livskriser, tab, fattigdom, dysfunktionelle relationer, misbrug og kriminalitet er eksempler på
sådanne positioner. Med denne grundopfattelse af udsathed efterlades der et håb om forandringer. At
befinde sig i en vanskelig situation behøver ikke at være på livstid. Den mørke side af grundantagelser er
på den anden side, at alle kan risikere at befinde sig i en udsat position i et livsforløb. Forskningen viser
dog, at det ikke er tilstrækkeligt at beskæftige sig med udsathed som et dynamisk fænomen, da der kan
konstateres en ganske solid mekanisme, der reproducerer sociale udfordringer fra den ene generation til
den næste. Derfor arbejder dette forskningsprogram med afsæt i eksklusions-, marginaliserings- og diskriminationsmekanismer med fokus på, hvilken rolle professionerne spiller i denne reproduktionsproces.
Det dynamiske element forsøges behandlet gennem anvendelse af den økologiske model for menneskers
udvikling (Bronfenbrenner og Morris 2006), som åbner for forståelse af hvilken betydning historiske forandringer i samfundet betyder for udsathed og forebyggelse i den forbindelse:
”With free health care through The national Health System, with an extensive system of social benefits in
place and with free education from pre-school to pre-university, worries about ‘academic survival’ have
gradually replaced worries about ‘daily survival’ for many parents and children in the country” (Siraj &
Mayo 2014, 29).
Netop forandringer i disse grundlæggende forudsætninger peger på chanceulighed i forhold til uddannelse som et vigtigt felt at beskæftige sig med i programmet, da netop ulighed i forhold til uddannelse udgør
en væsentlig faktor i forståelsen af, hvordan social ulighed reproduceres fra den ene generation til den
næste.
Nordjylland betegnes som et udkantsområde og er kendetegnet ved lav uddannelsesfrekvens, relativ stor
arbejdsløshed, relativt mange førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere og en relativ stor andel af
fattige (Arbejdernes Erhvervsråd 2011). Derfor samler der sig en interesse om undersøgelser af udkantsområders særlige udfordringer for professionerne og professionsuddannelser. En forudsætning for tidlig
indsats og professionelle forebyggende indsatser er løbende at skabe valide data om omfang af og karakteristika ved udsatte borgere. Det er ligeledes en forudsætning at have faktaviden om unges uddannelsesbehov lokalt for at kunne matche behovene for uddannelse i et udkantsområde.
4/33
Med en stigende politisk opmærksomhed på bekæmpelse af den negative sociale arv og på styrkelse af
social mobilitet på de videregående uddannelser er det nødvendigt at skabe nye forståelser af grundlæggende mekanismer, der dels opretholder ulighed og dels skaber mobilitet i praksis.
Eftersom tværfagligt samarbejde anskues som en del af løsningen på velfærdsinstitutionernes opgaver er
der behov for at undersøge, hvordan forskellige måder at organisere det tværfaglige samarbejde på fører
til forskellige valg af konkrete sundheds-, sociale og pædagogiske indsatser. Dertil knytter sig en forskningsinteresse i at undersøge, hvordan udsatte børn og deres familier oplever og vurderer indsatser og
samarbejdets betydning herfor.
Videregående uddannelser har i mange år været betragtet som væsentlige i forbindelse med at skabe social mobilitet, hvilket forskningsmæssigt har været undersøgt gennem begreber som fx mønsterbrydere
og chanceulighed. Det ser imidlertid ud til, at de videregående uddannelser ikke i samme grad som tidligere formår at opfylde denne samfundsopgave (Agi Csonga 2013), hvorfor der er skabt grundlag for at undersøge hvilke strukturelle og kulturelle barrierer i professionsuddannelserne, der kan forklare, hvorfor
unge med svag forældrebaggrund ikke i samme grad som tidligere kan profitere af professionsuddannelserne.
2.
Forskningsspørgsmål
Det centrale forskningsspørgsmål afspejler bredden i forskningsprogrammet. Det forventes, at der i løbet
af 2016 vil ske en fokusering, der vil resultere i en reduktion af antallet af projekter og øge volumen på de
resterende.
Projekter kategoriseret gennem tre hovedspor: Udsathed i hverdags- og professionsperspektiv, Chanceulighed i uddannelse og ph.d.-projekter.
Det overordnede forskningsspørgsmål lyder:
Hvordan kan viden om strukturel, social, økonomisk og kulturel ulighed i samfundet bidrage til udvikling af
professioner og professionsuddannelse med et særligt fokus på forståelse af og forklaringer på, hvorledes
professioner medvirker til at reproducere og bryde sociale mønstre?
Risiko for stigmatisering og individualisering af problemer er en følgesvend til enhver kategorisering af
mennesker i udsatte positioner. Derfor er afgrænsningen af ethvert undersøgelsesobjekt i satsningen betydningsfuld, idet målgruppen netop i denne bevægelse forvandles til et (undersøgelses) objekt. Dette
paradoks er en videnskabsteoretisk og metodologisk udfordring for programmet, idet programmets intention er at arbejde med participation og involvering af professionelle og slutbrugere i kritisk praksisrelevant
forskning med henblik på at kunne gøre en forskel i praksis.
Arbejdet med at belyse og indløse forskningsprogrammets tematiske problemstillinger understøttes af
følgende formål:
• At bidrage til udvikling af et samfunds- og praksisrelevant udsathedsbegreb i samarbejde med studerende, undervisere, forskere og praksisfeltet med henblik på at styrke det pædagogiske og sundhedsfaglige forebyggende arbejde:
5/33
• At undersøge og udvikle forskningsdesigns, der kan rumme forsknings- og forandringsprocesser
• At styrke børne- og borgerperspektivet i forskning
• At undersøge og udvikle slutbrugeres deltagelsesmuligheder i beslutninger om eget liv
• At undersøge og udvikle formative kvalitets- og evalueringsredskaber, der i praksis kan danne ramme
om læreprocesser og skabe viden om, på hvilke måder forebyggende indsatser er virksomme og involverende
• Socioøkonomi
• Ekskusion
• Mikroprocesser
• Dominerende Diskurs
• Etnicitet
• Forebyggelse
• Kvalitet i professionudøvelse
• Borgerperspektiv
• Tidlig indsats
• Tværfaglighed
• Bæredygtighed
Chanceulighed i
dagtilbud, skoler og
videregående
uddannelser
Udsatte børn og deres
famlier i
hverdagsperspektiv i
sociale kontekster med
blik for forebyggelse
sårbare grupper fx
funktionsnedsættelse,
misbrug, kriminalitet,
prostitution, fattigdom ,
psykiatri , flygtninge,
grønlændere
Dokumentation, kvalitet
og evaluering i og af
professionsudøvelse,
uddannelse, læring,
trivsel, personlig
udvikling
• Udsathed er dynamisk, men
nogle grupper er mere i risiko
for at stå på kanten – hvordan
kan professioner og
uddannelse understøtte
fællesskab og integration?
•
• Imødekomme
samfundsmæssige behov for
evaluering og dokumentation
af indsatser, pædagogikker
med vægt på udsatte og
operationalitet
Figur 1: Bæredygtig læring, relationer, velfærd og vækst
6/33
3.
Hovedaktiviteter
Programmet er organiseret i tre hovedkategorier og projekterne klynges tilsvarende. Her følger en nærmere beskrivelse af projekter i de tre klynger: Udsathed i hverdags- og professionsperspektiv, Chanceulighed i uddannelse samt påbegyndte og planlagte ph.d.-projekter.
3.1
Udsathed i hverdags – og professionsperspektiv
I denne kategori gennemføres i 2014 – 2016 fire forskningsprojekter.
3.1.1
Forskningsprojektet ’Børneperspektivet og det gode hverdagsliv for børn i udsatte positioner’
I dette delprojekt er formålet at undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed. Målgruppen er børn og familier, der deltager i forebyggende foranstaltninger og således alle har ophold i hjemmet. Børnene er i alderen fra 6 – 9
år og går i skole. Børnene er bosat i henholdsvis Rebild og Hjørring Kommune. Som en del af undersøgelsen sættes der fokus på hvilke virkninger, der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i
udsatte børns liv.
I efteråret 2013 blev der gennemført en forundersøgelse til projektet i 3 kommuner med fokus på de professionelles vurdering af det tværfaglige samarbejdes kvalitet i forhold til udsatte børn og deres familier
(Miller, Skov, Larsen 2013).
En af konklusionerne herfra er, at de professionelle, der arbejder med udsatte børn i daginstitutionen og
skolen, oplever det tværfaglige samarbejde som perspektivudvidende ift. egen faglighed, samt at det
tværfaglige samarbejde skaber en mere helhedsorienteret indsats for de udsatte børn.
Det står dog mere uklart for de professionelle, om perspektivrigdom og helhedsorienterede indsatser rent
faktisk bidrager konkret til at skabe en forskel i de udsatte børns liv.
I forbindelse med forundersøgelsen blev der gennemført et desk research på området ”Udsatte børn og
tværfagligt arbejde”. Dette viste, at forskning og lovgivning de seneste årtier har haft særlig fokus på tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede tidlige indsatser som centrale prioriterede indsatsformer i arbejdet med de udsatte børn.
Hverken i interviewene med de professionelle eller i litteraturstudiet er der tydelige indikationer på, at
netop disse indsatsformer har en sådan virkning på de udsatte børns liv, at de over tid bliver mindre udsatte. Derfor rejses spørgsmålet om hvilke forhold, der egentlig konkret kan påvises at minimere graden af
udsathed. Dette har skabt interesse for at få en dybere indsigt i hvilke forskellige forhold i udsatte børns
liv, der kan spores at have indflydelse på oplevelsen af graden af udsathed, herunder bl.a. hvilke virkninger der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i udsatte børns liv.
Formålet er således at sætte fokus på udsatte børns ”hele” liv og på de forhold, der kan identificeres at
minimere graden af udsathed, for på denne baggrund at kunne formidle viden om en vifte af indsatsmuligheder for de professionelle i feltet omkring de udsatte børn.
7/33
Den danske forskning i indsatsmuligheder for at forbedre udsatte børns liv har hidtil primært været baseret på, hvad de voksne professionelle har vurderet som forbedringer. Det er næppe forkert at karakterisere denne viden som begrænset, da viden om børnenes og deres familiers egne erfaringer, oplevelser og
beretninger, om hvad der minimerer graden af udsathed, er underbelyst. Tendensen i den nationale
forskning om barndommen synes dog i dag at gå i retning af at involvere børn som centrale informanter
og betragte børn som aktører. Wiklund og Lundström skriver, at der er et ”stort behov for fremstillinger,
hvor børn selv med egne ord får mulighed for at beskrive deres miljø” (Wiklund og Lundström 2003, 17 i
Rasmussen 2004).
Det er dette projekts ambition at imødekomme dette behov og inddrage de udsatte børn og deres familier som centrale informanter. Bestræbelsen er at komme tæt på børns oplevelser og erfaringer med at være socialt udsat, og hvordan de oplever deres hverdagsliv og vurderer forskellige indsatsformer.
Forskningsprojektet vil i 2015 tage afsæt i det empiriske materiale fra kvalitative interview med 5-7 børn
og deres familier foretaget i to nordjyske kommuner november/december 2014. Resultaterne heraf vil for
at validere fundene i den empiriske undersøgelse blive sammenholdt med undersøgelsesresultater fra
nationale og internationale undersøgelser af ikke-udsatte børn i samme aldersklasses oplevelse af hverdagens udfordringer og glæder.
Metodisk er forskningsprojektet inspireret af bl.a. Brinkmann (2012) og Schwartz (2014) i vores tilgang til
udforskning af børns hverdagsliv. Schwartz (2014, 20) skriver herom: ”Der har igennem mange år været
talt om, hvor vigtigt det er, at professionelle inddrager børns, unges og forældres perspektiver og lytter til
deres synspunkter og meninger. Børn og unge i vanskeligheder forfølger, som andre børn og unge aktivt
deres interesser, venskaber og engagementer i de sociale fællesskaber, de deltager i. De kan gennem deres handlemåder vise, professionelle, hvad der betyder noget for dem”. Der anlægges således den synsvinkel, at inddragelse af børns perspektiver handler om at søge viden om deres ageren i hverdagslivet.
Idealet ville være at følge børnenes livsførelse tæt og sammen med børnene udforske de vanskeligheder,
der udfordrer dem i hverdagslivet. I interviewene inddrages billeder fra børnenes hverdagsarenaer, som
børnene selv tager med på udleverede i-Pads.
Videnskabsteoretisk er der tale om en tilgang, der ser viden som forankret i social praksis og fordelt mellem mange parter. Forskningsprojektet er afgrænset til at undersøge forskningsspørgsmålet med afsæt i
børneperspektivet og forældrenes perspektiv, idet disse perspektiver forskningsmæssigt er underbelyst.
På baggrund af interview med børn og forældre er ambitionen i foråret 2015 at gennemføre en undersøgelse af de professionelles inddragelse af børneperspektivet i tilrettelæggelsen af indsatsen. Designet for
denne undersøgelse er ikke endelig fastlagt, men der kan blive tale om en bredere spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse.
Projektet forventes afsluttet i januar 2016.
Forskningsansvarlig: Tanja Miller.
Projektdeltagere: Tanja Miller, Docent, Svend Skov, lektor, Læreruddannelsen, Gitte Larsen, lektor, Pædagoguddannelsen.
8/33
3.1.2
Forskningsprojektet ’Udsathed i Nordjylland’
Region Nordjylland består af i alt 11 kommuner. Disse kommuner er af SFI kategoriseret med Aalborg som
bykommune, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Hjørring
som landkommuner og endelig Morsø, Thisted, Vesthimmerland og Læsø som yderkommuner (SFI 10:14
2010).
Et overordnet formål med projektet er at få produceret viden om udsatte børn og deres familier og den
hjælp, de bliver tilbudt i Region Nordjyllands 11 kommuner. Undersøgelsen vil skabe mulighed for at få
indblik i, hvordan opgaven løses i kommunerne med henblik på at identificere og beskrive forskellighed i
organisering af den tidlige forebyggende indsats og således skabe mulighed for videndeling og gensidig
inspiration.
I undersøgelsen ”Udsatte børnefamilier i Danmark” (ibid.) registreres, med afsæt i kategoriseringen, antallet af udsatte børn og familier, som børn med mindst nedenstående fem risikofaktorer:
•
Mor bor ikke i kernefamilien
•
Mor er dømt for kriminalitet
•
Mor er på pension eller kontanthjælpsmodtager
•
Mor har ingen uddannelse eller bare grundskole
•
Mor bor under dårlige boligforhold
Undersøgelsen omfatter både forebyggende indsatser og anbringelser. Resultatet dengang viste, at der er
flest risikofaktorer i yderkommunerne. Med andre ord er det mere risikofyldt rent statistisk at vokse op i
en yderkommune end i en bykommune.
I forlængelse af ”Udsatte børn og familier i Danmark (SFI 2010) blev undersøgelsen ”Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2014” (SFI 2014) offentliggjort i december 2014.
Undersøgelsen bygger på de samme respondenter. Undersøgelsen fra 2014 er designet med en række nyfortolkninger af udsathedsbegrebet og operationaliseringen af dette. Der arbejdes således med domæner,
komponenter og indikatorer. Udsathedsbegrebets kompleksitet bliver tydelig i og med den række af referencer og modeller, der er anvendt i undersøgelsesdesignet (SFI 2014). Udsathedsbegrebets operationalisering til at kunne opfange antallet af udsatte børn og unge fordelt på landets kommuner i en panelundersøgelse med involvering af de udsatte selv viser på en overbevisende måde, hvorledes en
operationalisering struktureret i velfærdsdomæner, komponenter og indikatorer ved at betjene sig af
forskningsresultater fra tidligere nationale og internationale undersøgelser fremviser et nuanceret billede
af antal på, fordeling af og grader af udsathed i Danmark. Denne undersøgelse finder, at antallet af udsatte børn og unge ligesom i 2010 estimeres til 15 % af den samlede børne- og ungepopulation. Forskningsprogrammet har i samarbejde med SFI udarbejdet en journal over forholdene i Nordjylland, hvilket danner afsæt for kvalitative dataindsamlinger.
Den normative ramme om forskningsprojektet er FN konventionen om børns rettigheder. Her slås det fast,
at det ikke kun er børns basale og fysiske behov, der er vigtige, men også at børn og unge får adgang til
deltagelse i samfundet som medborgere, og at deres ret til at blive hørt bliver respekteret. Dermed skriver
forskningsprojektets sig ind i en forskningstradition, hvor børneperspektivet er vigtigt. I dette projekt betyder det konkret, at de professionelles tanker og praksis omkring involvering af børn i bestemmelse af
9/33
eget liv og i adgang til fællesskabets tilbud er et opmærksomheds punkt. På trods af at udsathed som begreb er svært at operationalisere, er der dog grundlag for at sige:
1) Socialt udsatte børn fremstår som en meget uensartet kategori (Ploug 2005).
2) Børn kan være udsatte i forskellig grad. Fx kan udsatte børn opdeles i tre underkategorier ud fra graden
af permanent risikoplacering; a) børn, der er alvorligt udsatte, b) børn, der er i alvorlig farezone og c)
børn, der har midlertidige vanskeligheder. Logikken er, at desto flere risikofaktorer i længere tid et barn er
udsat for, desto større er sandsynligheden for, at det bukker under for dem. Når der optræder mange risikofaktorer samtidigt, er belastningen af dem større end summen af dem. Stressende livsomstændigheder
i længere tid har således en dybere virkning på børns psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt
dramatiske hændelser og kan desuden føre til hjælpeløshed (Egelund, Hestbæk & Andersen 2004).
3) En ikke-deterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer.
4) Karakteren af ”social udsat” ændrer sig i takt med samfundet og befolkningssammensætningen. Velfærdsstaten har haft held med at udligne økonomiske forskelle, mens forskelle i kulturel kapital forstået
som uddannelsesressourcer ikke er lykkedes i samme omfang. Der er en tydelig social ulighed i helbred
blandt børn, idet familier med lav social placering har flere børn med helbredsproblemer end familier
med høj social placering (Holstein og Madsen 2003).
Forskningsprojektets genstandsfelter dækker velfærdsuddannelsernes professionsområder med relation
til forskningsområderne for; sundhed i form af sundhedspleje, jordemoder og terapeutuddannelser. Dertil
kommer lærer- og pædagoguddannelse med tilhørende specialiseringer og i mindre grad socialrådgivere
og psykologer som relevante professioner. Kommunerne i Region Nordjylland har organiseret indsatser
over for børn og unge i udsatte positioner lidt forskelligt, idet indsatser eksempelvis er placeret i forskellige forvaltninger. Selvom forskningsprojektet ønsker at få indblik i forskellen i disse organiseringer, foretages alligevel den afgrænsning, at fokus bliver på de velfærdsuddannelser som UCN uddanner til, hvilket
betyder, at socialrådgiverne og psykologerne kun i et mindre omfang bliver involveret i undersøgelsen.
Forskningsopgaven er således følgende:
1) Kortlægning af forebyggende indsatser for udsatte børn og deres familier i Region Nordjylland.
Hvilke typer indsatser?
Hvilke undersøgelsesredskaber anvendes og hvorfor?
Hvordan er procedure/arbejdsgange fra en professionels første bekymring om et barn og dets familie til
iværksættelse af indsats?
2) Kortlægning af professionelles tværfaglige samarbejdsformer i forbindelse med det forebyggende arbejde for udsatte børn og deres familier i region Nordjylland.
Hvad ligger til grund for de valgte samarbejdsformer i hver kommune: Faglige, økonomiske, strukturelle,
praktiske og politiske?
Hvilke professioner er repræsenteret i hvilke sammenhænge med hvilke formål, og hvem beslutter bemandingen og konkrete tilbud?
10/33
Undersøgelsens metode er overordnet mixed methods (Jennifer Green 2007), da der ønskes tilvejebringelse af kvantificerbar viden, samtidig med at der ønskes viden om, hvorledes problemområdet opleves
og tager sig ud hos velfærdsprofessionerne i 11 nordjyske kommuner.
Forskningsprojektet forventes afsluttet oktober 2016.
Projektdeltagere: Tommy Hansen, Pædagoguddannelsen, Thomas Stenz, Læreruddannelsen, Malene Cohen, lektor, jordemoderuddannelsen, Charlotte Frandsen, programleder, UCN, Tanja Miller, Docent.
3.1.3
Forskningsinformeret ’Kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af læringsmiljøer i dagtilbud’
Med afsæt i forskningen om betydningen af højkvalitet i daginstitutioner som løftestang og støtte for udsatte børns læring og trivsel gennemføres følgende forskningsprojekt 2015 – 2017.
Formålet er, på baggrund af eksisterende viden om kvalitet i dagtilbud, at forskningsbasere og genvalidere
ECERS-værktøjet til vurdering af pædagogisk kvalitet i en dansk kontekst, så alle børn og unge får de bedste muligheder for at udvikle og skærpe deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Formålet er videre – gennem kompetenceudvikling – at understøtte, at de professionelle, der arbejder med børn i dagtilbud og skole, bruger effektive forskningsbaserede værktøjer og metoder, således at praksis informeres
af forskningsviden.
Det er et ønske at udvikle vurderingsværktøjet digitalt, således at resultaterne bliver lettere tilgængelige
for praksis på alle niveauer via en UCN drevet hjemmeside: ECERS.dk, men først og fremmest fordi der
med en database løbende vil kunne produceres ny viden og data til såvel dette som tilsvarende forskningsprojekter. I digitalisering af programmet ligger muligheden for såvel kvantitativ empirisk uddannelsesforskning, samkøring med registerdata, korrelationer mellem populationer som kvalitative kondenseringer på tværs af kontekster (dagtilbud, kommuner) samt for et grundlag for at tilbyde ny viden og
produkter til praksis.
Der sammensættes et forskningsteam og et konsulentteam (ECERS-team) på tværs af FoU, Act2Learn og
PU. De tre parter finansierer projektet ind til videre i fase 1 (2015-16). Projektets andet formål er at skabe
en prototype på en samarbejdsmodel mellem FoU, grunduddannelse og Act2Learn på den faglige, organisatoriske og det administrative plan. Der søges også eksterne midler.
Programleder: Charlotte Frandsen.
Projektleder: Torben Næsby, Ph.d, Pædagoguddannelsen.
Projektdeltagere: Katrine Abildgaard (kompetenceudvikling/videnomsætning), Christina Medom, Helene
Lykke Bering, Heidi Holm, Act2learn og Eva Andersen, Rikke Hvilshøj Christiansen, Merete Hansen, Karsten
Skytte, Pædagoguddannelsen.
3.1.4
Forskningsprojektet ’LUMA – giver det mere livskvalitet for familier?’
Formålet er; 1) at udvikle og forankre et tilbud til udsatte familier i Hjørring Vestby – med særligt fokus på
det gode måltid og relationer mennesker imellem, 2) at styrke lighed i sundhed og respekt for mangfol-
11/33
digheden, 3) at styrke de studerendes kompetenceudvikling monofagligt og tværfagligt igennem deltagelse i projektet.
Empirien, som undersøgelsen tager afsæt i, er evalueringer indsamlet af pædagoger i praksis og undervisere fra Campus samt indhentning af nye data i form af interview med brugere (forældre og børn) samt
professionelle, der arbejder med denne gruppe. Andre dataindsamlingsmetoder vil komme i anvendelse.
Projektet LUMA (Lundergaard mad) udspringer af et initiativ om at styrke/opbygge et samarbejde mellem
Hjørring kommune og UCN. Der er i Hjørring Vestby givet satsmidler til styrkelse af lighed i sundheden, da
denne del af Hjørring er kendetegnet ved at have mange enlige forsørgere, en relativ stor andel borgere
på førtidspension samt mange borgere med en baggrund som indvandrer eller efterkommer (NIRAS analyse og strategi – se sundhedsprofilen af Hjørring Vestby på www.sundhedscenter.hjoerring.dk (under
”Sundt samspil i Hjørring”)). Projektet bygger videre på de erfaringer Campus Hjørring allerede har vedrørende sundhedsfremmende og sociale aktiviteter – aktiviteter, der har kørt igennem de sidste 3 år. Der er
afsat midler til ”Sundt samspil i Hjørring Vestby”, og Børne- og Ungehuset Lundergaard vil gerne medvirke
til at sætte fokus på ”det gode måltid”. ”Det gode måltid” indeholder elementer som hygge og respektfuldt samvær, en god kommunikation, hvor alle ses og høres, samt en ernæringsrigtig kost.
Det interessante i projektet er derfor om de iværksatte aktiviteter virker således, at de 1) er medvirkende
til integration og relationsdannelse mellem familierne i boligområdet og 2) bibringer de studerende faglige og personlige kompetencer, der kan anvendes i forbindelse med integrationsprojekter og socialt arbejde. Desuden skal det undersøges om erfaringerne og den nye viden kan anvendes i grunduddannelse og
eftervidereuddannelse i fremtiden?
Forskningsspørgsmål: Hvad virker befordrende for familiers integration og netværksdannelse i udsatte boligområder? Hvordan kan studerende i samarbejde med fagprofessionelle erhverve tværfaglige og personlige kompetencer i forhold til socialt arbejde i udsatte boligområder?
Projektdeltagere: Britta Nielsen, lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Camilla Finsterbach Kaup, adjunkt,
Pædagoguddannelsen, Gitte Windstrup Holst, timelærer, Læreruddannelsen.
3.1.5
Forskningsprojektet ’Friluftsliv som løftestang i forebyggelse af social udsathed’
Dette projekt anser friluftsliv som et socialt læringsrum for unge i udsatte positioner. Friluftsliv som læringsrum skaber gunstige vilkår for udvikling af sociale relationer og interaktioner. Læringsrummet i friluftslivet flytter fokusset fra det enkelte individ til individet i samspil i relationerne. I friluftslivet møder
man gennem kroppen udfordringer og muligheder som en gruppe, og individerne skal derfor fungere socialt. Forsker Randi Sølvik beskriver, hvordan de unge oplever, at deres faste forventninger og hverdagsroller mellem pædagogen og den unge bliver mindre betydningsfulde, og de indgår derfor i nye relationer
med hinanden. Altså skaber disse nye relationer udvikling både for den unge og pædagogen. Ser vi denne
forståelse ud fra den dialektiske relations-teori, resulterer det i, at individerne gensidigt udvikler sig i relationerne. Merleau-Pontys kropsfænomenologiske filosofi understøtter Sølviks teori om friluftsliv som et
socialt læringsrum. Der er i alt friluftsliv kropslige bevægelser og aktiviteter, som dermed danner grundlag
for social udvikling, uanset individets funktionsevne, alder m.m.
Vi fokuserer på nogle af de sociale færdigheder, friluftslivet kan give individet, hvor forsker Björn Tordsson
beskriver nogle af de situationer i friluftslivet, som kan skabe social udvikling. Friluftsaktiviteter, hvor de
12/33
unge gensidigt bliver afhængige af hinanden, når de skal overvinde vanskeligheder samt løse problemer,
gør, at de i gruppen får en følelse af fællesskab og tilhørsforhold i den enkelte gruppe. Friluftsliv rummer
også situationer, der skaber forudsætning for selvindsigt, hvor det enkelte individ i gruppen får mulighed
for at fremtræde unikt med sine egenskaber. Den enkelte får her en oplevelse af at være sig selv, og gennem denne oplevelse styrkes individets selv. Det er altså igennem fællesskaberne – de gode oplevelser,
fælles interesser og værdier – at det enkelte individ får mulighed for at videreudvikle sociale relationer. Vi
mener derfor, at pædagoger kan arbejde med friluftsliv som en pædagogisk metode til at skabe rammer,
der støtter udviklingen af individer gennem sociale relationer.
Forundersøgelse forventes afsluttet januar 2016 og projektet afsluttet januar 2017.
Projektdeltagere: Lisbet Nielsen, lektor, Pædagoguddannelsen og David Hundebøll, lektor, Pædagoguddannelsen.
3.2
Chanceulighed i uddannelse
I denne kategori gennemføres i 2013 – 2016 i alt 8 forskningsprojekter.
3.2.1
Forskningsprojektet ’StudieLiv’
Forskningsprojektet er samskabelsesprojekt mellem sygeplejerskeuddannelsen og datamatikeruddannelsen ved UCN.
Et stort frafald påvirker uddannelsernes studiemiljø og kvalitet. I rapporten ”UCN i tal 2013” fra juni 2014
fremgår det, at sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg har en modelberegnet gennemførelsesprocent på ca.
70, og at datamatikeruddannelsen (udbydes både som dansk og international) har en modelberegnet
gennemførelsesprocent på ca. 60. I efteråret 2013 gennemførte projektdeltagerne en forundersøgelse til
dette projekt. I denne forbindelse gennemførtes fire kvalitative interview (to sygeplejestuderende og to
datamatikerstuderende) med det formål at undersøge, hvilke særlige udfordringer studerende på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået, har, og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel. På baggrund af disse interview
kunne der beskrives to hovedtemaer. Det ene tema kaldet ”Kulturchok” og det andet tema kaldet ”Det er
min egen skyld”. Begge benævnelser blev valgt, fordi det var udtryk, de studerende selv anvendte, og
dermed var de et udtryk for studerendes oplevelser. Alle informanterne beskrev, at der er stor forskel på
at gå i gymnasiet og på at læse på en videregående uddannelse. Det er en stor og ukendt forandring. Det
kom bag på dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man skulle være og hvor svært det hele
var.
Dette fund understøttes af flere undersøgelser. I et mixed methods studie fra 2013, besvarede 1080 studerende et åbent spørgsmål, som efterfølgende blev analyseret både kvalitativt og kvantitativt. I resultatafsnittet fremhæves det, at de studerende angiver, at arbejdsmængden har en stor indflydelse på deres
liv. Endvidere fremføres det i et andet mixed methods studie fra 2009, der bygger på fokusgruppeinterview med undervisere, spørgeskemaundersøgelse blandt 605 studerende og efterfølgende 10 individuelle
kvalitative interview, at den store arbejdsbyrde kan være en medvirkende årsag til frafald. I en kvalitativ
undersøgelse fra 2012 anvender flere af de 31 studerende, der blev individuelt interviewet, netop også
ordet ”kulturchok” om det at starte på en videregående uddannelse. I en anden kvalitativ undersøgelse
13/33
fra 2012, der bygger på 10 kvalitative individuelle interview, anvendes begrebet ”transfer-chok” om det at
starte på en videregående uddannelse. Endvidere fremhæves det, at de studerende ikke vidste, hvad de
gik ind til (se litteraturliste til sidst i dokumentet).
Selv om der er store udfordringer, og informanterne kan fortælle om disse, siger de samtidig, at de har
svært ved selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre. Det fremgår i en kvalitativ undersøgelse, at
de studerende ofte er modvillige over for at spørge om hjælp, fordi de ser dette som en falliterklæring.
Derimod sætter de studerende pris på, når studievejledere/undervisere tilbyder deres hjælp. Således ønskede stort set alle studerende i en kvalitativ undersøgelse fra 2011 større studenterstøtte. Det fremgår
blandt andet, at de studerende har et behov for at modtage bekræftelse på, at det bliver lettere at være
studerende med tiden.
Det er interessant at notere sig, at det i en kvalitativ undersøgelse belyses, at undervisere/studievejledere
oplever, at de studerende, der har behov for støtte, ikke dukker op, når der er mulighed for at få støtte.
I interviewene i denne forundersøgelse fremkommer flere udtalelser fra studerende, der belyser hvilke
særlige udfordringer, de har oplevet undervejs i studiet – udfordringer, som alle kan høre ind under temaerne ”kulturchok” og ”min egen skyld”.
Der er i fortsættelsen af forskningsprojektet lagt vægt på at sætte et særligt fokus på studerende med en
uddannelsessvag familiebaggrund. Dette beror på den politiske bevågenhed spørgsmålet om vigende social mobilitet i de sidste årtier har i øjeblikket. Det centrale spørgsmål er, hvordan læringsmiljøet eller særlige tilrettelagte forløb eller samtaler kan understøtte den gruppe studerendes faglige, personlige og sociale udvikling.
I forhold til dette projekt gennemføres interventioner, som muligvis kan fremme de studerendes egen oplevelse af akademisk self-efficacy. Her fremhæver Bandura især to forhold:
1) Læring er en social aktivitet, så interaktion med peers er vigtig i forhold til udvikling af akademisk selfefficacy.
2) Succesoplevelser styrker følelsen af self-efficacy. Succesoplevelser skabes gennem arbejde med realistisk delmål for læring. Bandura anvender begrebet proksimale mål. Når et mål er nået, vil det styrke følelsen af self-efficacy.
1: Learner
2: Learner
d ih
3: Learner
d
Figur 1: Proksimale mål findes i zone 2.
14/33
Ud fra punkt 1 ovenfor kunne det overvejes at tænke i interventioner, som styrker de studerendes samarbejde om læring. Fx gennem buddy-ordninger, studiegrupper, collaborative learning eller lignende.
I forhold til punkt 2 kunne det overvejes med interventioner, som hjælper de studerende med at formulere realistiske, personlige og proksimale læringsmål og at arbejde med disse mål.
Måske kunne interventionen være en kombination af ovenstående. De studerende hjælpes til i samarbejde at formulere læringsmål og evaluere fremskridt i forhold til disse.
Derfor ser forskningsspørgsmålene således ud:
• Er der sammenhæng mellem self-efficacy og studerendes køn, alder, optagelsesgrundlag og forældres
uddannelsesmæssige baggrund?
• Er der sammenhæng mellem self-efficacy og gennemførelse af det første studieår (målt ved beståede
prøver)?
• Kan en udvalgt intervention styrke de studerendes self-efficacy?
Metodisk er forskningsprojektet en ikke-randomiseret eksperimentel undersøgelse (kvasieksperimentel). I
projektet sammenlignes to grupper af studerende, som får et forskelligt studiemæssigt tilbud (eksperimentelt design), hvor allokering til et bestemt tilbud ikke er tilfældigt (randomiseret), men valgt af projektlederne.
Dataindsamlingsmetoder:
For hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB0914 registreres optagelses grundlag, som omfatter alder, køn og
optagelsesgrundlag (gruppe 10, 20 og 30). For gruppe 10 og gruppe 20 angives gennemsnit på gymnasial
eksamen (snittet ganges ikke med 1.08 ved studiestart inden for to år).
Desuden måles ”General perceived self-efficacy” (GPS). Til denne måling anvendes et valideret internationalt spørgeskema (33). Der tilføjes tre spørgsmål til spørgeskemaet til registrering af alder, køn, forældres
uddannelsesmæssige baggrund og studienummer.
En udvalgt intervention gives hold S14Sx og hold DMAA0914, når de studerende har været på studiet i 1213 uger. GPS måles igen på hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB0914 14-15 uger efter studiestart.
Dataindsamlingen afsluttes med måling af GPS og gennemførelsesparametre på hold S14Sx+y og
DMAA0914/DMAB0914 kort før afslutning af første studieår. Gennemførelsesparametre omfatter normalt
forløb og unormalt forløb (ikke bestået en eller flere prøver rettidigt).
Desuden gennemføres en række fokusgruppeinterview med de studerende, der har deltaget i interventioner (workshops).
Projektet forventes afsluttet i 2016.
Projektdeltagere: Mette Braad, lektor og studievejleder, sygeplejerskeuddannelse, Marianne Ibsen, lektor
og studievejleder, sygeplejerskeuddannelsen, Finn E. Nordbjerg, lektor og studievejleder ved ITuddannelserne, Rikke Katrine Bøgeskov, Sygeplejerske.
15/33
3.2.2
Ikke-faglige studiesamtaler som mobilitetsfremmende begivenheder
Under denne overskrift gennemføres fem delprojekter. Alle bygger videre på en forundersøgelse gennemført som en kortlægning af formelle samtaler på alle UCNs uddannelser i 2013 (Busch & Bang 2014). Her
blev påvist følgende problematikker:
•
Utydelighed omkring samtalernes fokus på faglighed eller proces
•
Ingen systematisk dokumentation af viden genereret i samtalerne og ingen fælles forskrifter for
vidensdeling med kollegaer.
•
I omkring 20 % af tilfældene beror det mere eller mindre på tilfældet, hvem der afholder samtalerne
•
Omkring 10 % kender ikke formålet med samtalerne, og yderligere 10 % er usikre på, om de kender formålet
Problemet er, at den manglende viden på området betyder, at UCNs uddannelser ikke har tilstrækkeligt
overblik over, i hvilken grad deres chanceulighedsramte studerende får optimale betingelser for at trives
og gennemføre deres uddannelse. Dette bliver dermed både et organisationsproblem og et problem for
målgruppen af studerende. Endelig kan det problematiseres, at flere undervisere tilsyneladende afholder
samtaler, de ikke forstår formålet med og måske som følge heraf ofte ikke kan dokumentere og dele indholdet.
Der ligger endnu ikke færdigt formulerede delprojektbeskrivelser med selvstændige forskningsspørgsmål,
hvorfor der her bringes en oversigt over delprojekterne og titlerne på dem. Fælles for delprojekterne er
optagethed af at undersøge, hvordan nuværende og nye samtaleformer eller mødefora kan opleves som
værdifulde af målgruppen og måske for alle studerende. Målgruppen er også i disse delprojekter studerende med uddannelsessvag forældrebaggrund.
Figur 2: Agi Csonga, direktør SFI 2013
16/33
Ovenstående model viser dimensioner i det studiemæssige landskab, der undersøges og arbejdes med.
Dilemmaet mellem at arbejde med en målgruppe (uddannelsesmæssig svag forældrebaggrund) over for
at arbejde med det generelle studiemiljø er nærværende i alle delprojekterne og udgør den fællesnævner,
der kan mediere fund fra forskellige kontekster. En anden fællesnævner er selvstændige litteraturstudier,
som optakt til design af interventioner.
3.2.3
Hf- elevers inklusion på VUC
I de senere år har der været en tilvækst af unge med en diagnose inden for autismespektret, ADHD eller
tilgrænsende vanskeligheder, der søger optagelse på VUC og ungdomsuddannelser. Det har skabt et øget
behov for speciel tilrettelagt undervisning, som tager udgangspunkt i de unges behov for særlig tilrettelæggelse af læring. Hovedparten af eleverne med diagnose er enkeltintegreret i almindelige klasser, og
støtten består primært i ugentlige skemalagte SPS-moduler og/eller ad hoc samtaler med elevvejleder
eller coach. I den regionale Uddannelsesplan 2015-18 er der med temaet ”Social mobilitet” sat fokus på at
bringe flere unge gennem en ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og på denne måde hjælpe
dem til at blive mønsterbrydere. I 2014 blev aspergerklasser permanentgjorte ved lov, hvorved behovet
for at tilbyde særlige forløb for unge med diagnoser blev blåstemplet. Tilbuddene er begrænset til seks
uddannelsesinstitutioner på landsplan, og i Nordjylland er det alene Aalborg Katedralskole, hvor der kan
udbydes aspergerklasse.
For at imødekomme unge med andre diagnoser blev der i et tæt samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium, VUC & HF Nordjylland, K-klasse-afdelingen på Arden skole og Mariagerfjord Kommune etableret
et visiteret hf-tilbud i 2012. Her har eleverne eget klasselokale, max 12 elever i klassen, tilbagetrækningsmulighed, struktur og ro. Lærerne, der underviser denne gruppe, har fået efteruddannelse i de særlige
didaktisk og pædagogiske kompetencer, som vellykket undervisning af denne gruppe af unge kræver. Eleverne kan på 2 eller 3 år få tilbudt undervisning i de fag, der skal til for at få en hel hf-eksamen efter enkeltfagslovgivningen. De seneste to år har frafaldet blandt de enkeltintegrerede i de almindelige hf-klasser
været over 50 %, men under 10 % for eleverne i den visitererede hf-klasse.
Formålet med projektet er at udarbejde og forankre en social strategi for skolerne på området, at indsamle viden og erfaringer om det faktiske problem og at opnå indsigt i de vanskeligheder, som de unge har.
Derudover sigter projektet mod at efteruddanne en større gruppe lærere, så de opnår forståelse for de
særlige sociale, personlige og pædagogiske behov hos unge med psykisk nedsat funktionsevne. Endvidere
ønsker projektet at afprøve nye metoder i undervisningen og videreudvikle den særligt tilrettelagte undervisning.
Projektet har opnået støtte fra VÆKSTFORUM Nordjylland til denne følgeforskningsopgave.
Forskningsspørgsmål:
Projektet har 2 hovedformål; 1) at blive klogere på, hvordan projektet kan understøtte at enkeltintegrerede elever med psykisk nedsat funktionsevne og med tilstrækkeligt faglige forudsætninger kommer til at
gennemføre en ungdomsuddannelse, 2) at undersøge hvilke behov, der er i regionen for oprettelse af
selvstændige VHF-klasser.
Forskningsdesignet er bygget op af fire afgrænsede forskningsspørgsmål svarende til projektets hovedelementer. Delresultaterne vil sluttelig blive analyseret i en helhed, således at forskningen kan bidrage til
viden om under hvilke omstændigheder og med hvilket indhold, hvilke elementer i projektet, der under-
17/33
støtter unge med nedsat funktionsevnes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen består af 4 delundersøgelser.
Projektdeltagere: Rikke Cathrine Bøgeskov Rasmussen, Adjunkt, Sygeplejerskeuddannelsen, NN fra pædagog eller læreruddannelsen, Tanja Thomassen, Adjunkt, sygeplejerskeuddannelsen, Charlotte Frandsen,
Programleder, UCN.
3.2.4
Forskningsprojektet ’FIF uddannelser, samtaler og mobilitet’
FIF kursus (Flygtninge og indvandrere) har eksisteret på pædagoguddannelsen i Aalborg i 19 år. Gennem
årene har optagelsessamtalerne til FIF kurset foregået ved, at en koordinator har haft den første indledende samtale, hvor hovedvægten har været på motivation, faglige kompetencer og generel interesse i
arbejdet med fagområdet. Ved den anden samtale har der været en dansklærer med, som har vurderet de
specifikke danskfaglige kundskaber, der minimum skal være på et danskprøve 3 niveau.
Ved selve optagelsen til pædagoguddannelsen har samtlige faste lærere på kurset deltaget i en optagelsessamtale, hvorefter der finder en helhedsvurdering sted, som omfatter:
Fagligt niveau, lærings og udviklingskompetencer, samarbejdskompetencer og motivation.
Projektet har til formål at skabe et bedre fundament og øge kvalificering af vores udenlandske studerende, således at de i et større omfang får udviklet kompetencer, viden og færdigheder i mødet med den
danskprægede uddannelsesverden.
Hvordan sikrer man en reel kompetencevurdering for vores udenlandske studerende både på FIF kurset
og på selve uddannelsen?
Hvilken viden og hvilke færdigheder bør afdækkes og udvikles, således at de reelle kompetencer bliver
synliggjorte og fremskudte og dermed fremtræder som en reel kompetencevurdering?
Vi har i disse samtaler været inspireret af samtaler, som læreruddannelsen praktiserer ved optagelsen på
lærerstudiet, hvor man systematisk pointgiver og dermed foregiver en forestilling om et mere objektivt
vurderingsgrundlag. Vi har været inspireret af de 6 domæner: Motivation, analytiske evner, integritet,
samarbejde, kommunikationsevne og etisk/kulturel formåen og indsigt. Desuden opereres med et danskfagligt niveau, som er et centralt element ved optagelsen til de respektive studier.
Vi har en klar vurdering af, at vi gennem disse samtaler har skabt mere systematik og grundighed om vores optag. Vi har brugt mere tid og har fået en tydeligere fornemmelse af vores studerendes motivation,
interesser og muligheder. Derfor vil udforskningen af samtale og samtaleform udgøre det fremadrettede
fokus i forskningsprojektet, hvor der involveres både forskningsundersøgelser og ny empiri. Desuden vil
projektet indeholde en testfase.
Projektdeltagere: Jørgen Andersen, lektor, Pædagoguddannelsen, Inger Johansson, lektor, Pædagoguddannelsen og Charlotte Overby, Koordinator, Pædagoguddannelsen, Hjørring.
18/33
3.2.5
Forskningsprojektet ’Chancelighed i læreruddannelsen’
Forundersøgelsen ønsker at styrke de studerendes empowerment ved konkret at spørge dem om, hvad
den formelle samtale optimalt set kunne omhandle kvalitativt, samt om hvor stort behovet er kvantitativt? Dette forventes at foregå gennem et spørgeskema til nuværende 1. og 2. års studerende, der enten
har været igennem statussamtalen eller står foran den.
Afsluttet forår 2015.
Projektdeltagere: Henrik Madsen, lektor, Læreruddannelsen.
3.2.6
Forskningsprojektet ’Hvordan kan internationale studerende på Hospitality and Experience
Management få mere ud af studierne?’
Projektet vil undersøge mekanismer i den uddannelsesmæssige kontekst, som UCN repræsenterer. Fokus
vil være på faktorer, der kan spille en afgørende rolle i forhold til at hindre videndeling i undervisningssituationer såvel som i forhold til at hindre den sociale interaktion blandt danske og internationale studerende. Herudover ønskes det undersøgt, hvorvidt selve strukturen af uddannelserne i UCN i sin nuværende form med fordel kan ændres, således at den understøtter, snarere end hindrer, en øget social
interaktion mellem alle studerende.
Periode: 2014 – 2016. Gennemføres ved samfinansiering med grunduddannelsen.
Projektdeltagere: Berit Simonsen og Anna Hammershøy, Hospitality.
3.2.7
Forskningsprojektet ’Hvordan kan gode søvnmønstre optimere social mobilitet?’
På sygeplejerskeuddannelsen gennemføres i samarbejde med det private firma Medie et forskningsprojekt, der undersøger sammenhænge mellem søvnvaner/mønstre og læring. Projektet er designet eksperimentelt med deltagelse af en gruppe studerende. Formålet med projektet er bevidstgørelse af studerende på alle UCNs uddannelser om nødvendigheden af gode søvnvaner for at opnå gode studieresultater.
I regi af ’Udsathed og Chanceulighed’ undersøges samme tema med forskelle i socioøkomiske baggrundsfaktorer som variable.
Forventes afsluttet i 2016.
Projektdeltagere: Per Carøe, lektor, sygeplejerskeuddannelsen, Ina Sølling, lektor, sygeplejerskeuddannelsen.
3.2.8
Forskningsprojektet ´Fastholdelse og Social Mobilitet´
Forskningsprojektet ønsker at undersøge hvilke determinanter, der er for frafaldet hos de studerende på
de finansielle uddannelser, herunder udgangspunktet (den studerendes sociale og uddannelsesmæssige
19/33
baggrund, adgangsgivende karakterer, køn, alder, bopæl (afstand til UCN i km og transporttid) mv.)). Der
ses også på det sociale klima på holdet (måles vha. social netværksanalyse); fremmøde, studiegruppe og
gruppens virkemåde.
Baggrund: Der er et stort frafald på de finansielle uddannelser, derfor ønskes det undersøgt, hvad der socioøkonomisk kendetegner den gruppe, der frafalder.
Metode: Der er indsamlet data – i form af en spørgeskemaundersøgelse ved studiestart vedrørende den
studerendes baggrund mv, og der er igangsat en række fokusgruppeinterview med de studerende. Planen
er at koble data med interviewene og sammenholde med de tidlige frafald. Målet er bl.a. at fremstille en
kvantitativ, statistisk model, som ud fra ’udgangspunktsdata’ kan forudsige (med en vis præcision), om
den studerende vil kunne gennemføre eller ej med henblik på intervention på rette tid. Fordelen er her,
at projektgruppen vil kunne måle den direkte effekt af fx socialgruppen på gennemførelsessandsynligheden.
Forskningsspørgsmål: Er fortsat i sin vorden, men hensigten er at lave en beskrivelse af ´state of the art´
på, hvorledes man måler social baggrund (formentlig uddannelsesmobilitet) samt en opsummering af indsamlet datamateriale.
Forventes afsluttet i 2017.
Projektdeltagere: Kenneth Hansen, Lærer, Finansuddannelserne, Claus Larsen, Adjunkt, Finansuddannelserne, Henrik Helmer Hanssen Høgstad, Adjunkt, Finansuddannelserne, Mille Camilla Alberg Skammelsen,
Adjunkt, Finansuddannelserne og Peter Vollstedt, underviser, Finansuddannelserne.
4.
Kvalitetssikring af forskningen
Kvalitetssikring forankres gennem flere foranstaltninger, bl.a. gennemføres der minimum 2 review af projekterne under programmet ”Udsathed og Chanceulighed” ift. projektgrundlaget, genstandsfeltet og
forskningsspørgsmål via afholdte modningsseminarer. Reviewet vurderes ifølge to dimensioner. Den første
dimension er processen, herunder vurdering af solid proces, ressourcer/tidsplan (udføres af programlederen). Den anden dimension er på det faglige indhold, herunder forskningsspørgsmål, metode og faglige
målsætninger og kontekst, som vurderes af docenten. Derudover er der indlagt kvalitetssikrende initiativer i de kriterier, som FoU midler til programmets projekter tildeles på baggrund af. Her tages udgangspunkt i indeværende programs kvalitetskriterier, der er følgende:
Vurdering af relevans – samfundsmæssig udfordring (se strategi og visionspapir) – alment eller snævert,
uddannelsesrettet, praksisrettet, bæredygtighed.
Vurdering af kvaliteten af ansøgningen:
•
Hvordan er baggrunden for temaet/PF beskrevet – vidensformer (erfaringsviden, forskningsviden,
policy, undersøgelser, udbud)? Desto mere præcist og referencetungt – desto bedre håndværk.
•
Hvordan er forsknings- undersøgelsesmetoder beskrevet? Direkte til dataindsamling? Empirisk,
kvantitativt, kvalitativt, case? Videnskabsteori eller forandringsteori è dataindsamling. Desto
20/33
stærkere sammenhæng mellem undersøgelsesdesign og dataindsamlingsmetoder – desto bedre
håndværk.
•
Er der beskrevet eller blot omtalt analysestrategi – hvilke teorier eller analysemetoder afhængig
af data og formål?
•
Beskrivelse af samarbejdspartnere – involvering af studerende og praksisfeltet.
•
Beskrivelse af ressourcer og kompetencer og ønsker til kompetenceudvikling. Herunder ønsker til
netværk og tilknytning til forskningsmiljøer generelt.
•
Beskrivelse af forventninger til produkt og formidling.
Programmet har følgende kvalitetskriterier til processen ved FoU-projekter:
•
I samarbejdet omkring kvalificering af ansøgninger er de bærende værdier respekt, nysgerrighed
og anerkendelse af rollefordelingen.
•
Forsknings- og udviklingsarbejde er ”slow” og kvaliteten bliver bedst i et klima med gensidig jagt
på den fælles tredje eller fangsten af den flyvske genstand, da samtaler bringer nyt og afklaring.
Ingen har den endelige sandhed om noget.
•
Skabe rammer for udvekslinger og sparring blandt ligestillede så tidligt som muligt i processerne è
reducerer præstationsforventninger.
•
Forståelse og respekt for rammebetingelser for deltagelse i FoU projekter og at gøre rammerne til
en faktor på lige fod med alle andre faktorer – men heller ikke give forrang til dette (slow).
•
Skabe en kultur, hvor det at bede om, give og modtage hjælp og sparring er værdsat.
Derudover afholdes der en fælles temadag for alle projektdeltagere og ph.d. studerende med henblik på
at kvalitetssikre og udvikle projekternes materiale, bl.a. vil der på temadagen være fokus på oplæg til NERA2016 konferencen med henblik på at kvalitetssikre, reviewe og modtage feedback til konferencematerialet.
Fremadrettet planlægges der kvartalsvise netværksmøder med henblik på at opbygge kvalitetssikrende of
udviklende fora for ph.d.-studerende, hvilket er tænkt ind i strategien for udvikling af et forskningsmiljø. Eksterne oplægsholdere inviteres lejlighedsvist med for at sikre sparring/feedback til de ph.d.studerende. Møderne vil have fokus på videndeling, review af materiale og etablering af varierende faglige feedback processer. Planen er at en- to deltagere har et oplæg, som de andre deltagere giver feedback
på. Programlederen opsætter procedurer for afholdelse mv. Derudover har programmet ”Udsathed og
Chanceulighed” en forventning om, at projektdeltagerne deltager i den årlige ”FoU-dagen” og i ”Forskningens døgn”, hvor oplæg forberedes, øves og udvikles i fællesskab. Ph.d.-studerende er forpligtede til i programmet at bidrage til det gode/brede forskningsmiljø og bidrage med aktiviteter i FoU- regi.
5.
Nationale og internationale samarbejdspartnere og netværk
Forskningsprogrammet arbejder intensivt med at opbygge både forpligtende og mere løse netværk nationalt og internationalt.
21/33
Nationale forskningsnetværk:
Institut for læring og filosofi, AAU. Forskningsmiljøet ’ Uddannelsesforskning og Evaluering’ v/ professor
Palle Rasmussen, Forskningsmiljøet ‘Ungdomsforskning’ v/ lektor Naomi Katnelzon, Forskningsmiljøet ’
Eksklusion og udstødelse’ v/ professor Iben Jensen.
Institut for sociologi og sociale forhold, AAU. Forskningsmiljøet’ Udsatte børn’ v/ professor Erik Laursen og
Karen Kildedal.
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. Center for daginstitutionsforskning v/ Annegrete Ahrenkiel.
Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC. Forskningsprogrammet ’Livslang læring’ v/professor
Henning Salling Olesen.
Nationalt Videncenter for udsatte børn og unge (NUBU). En sammenslutning af forskere fra UC sektoren.
Dansk Evalueringsselskab.
Internationale forskningsnetværk:
Institute for Early childhood and education, London University v/ IP Iram Siraj and Brenda Taggart.
Center for equality in education, Manchester University v/ IP Alan and Kirstin Kell.
Dept. of education, communication and learning, Gøteborg University v/ Sonja Shiridan og IP Ingrid Pramlin (early childhood).
Chapell Hill – Early Childhood inviroment rating schale. Clifford, Harms og Debby.
European Educational Research Association – netværk om socialt udsatte, netværk om evaluering og
tests.
Nordic Conference Education Research – netværk om videregående uddannelse, netværk om inklusion,
netværk om socialpædagogik, netværk om barndom.
European Scientific Association on Residential and Family Care for Children and Adolescents – EUSARF –
netværk om parenting.
6.
Formidling
Intentionen er, at projekterne under programmerne kan bidrage med input til den politiske diskussion
vedr. udsathed og chanceulighed i Danmark bl.a. gennem deltagelse i offentlige medier. Her tænkes der
også på at gøre programmet synligt på Twitter, Instagram og Facebook.
Forsknings- og udviklingsresultater afledt af programmet ”Udsathed og Chanceulighed” publiceres løbende i relevante tidskrifter, nyhedsbreve, publikationer og i symposier på konferencer. I 2016 vil programmet
bl.a. være repræsenteret på NERA2016 under symposiet med titlen: ”How to integrate users voices in research and strength their possibilities for decision making?”
Hensigten er, at der publiceres en antologi med bidrag fra de forskellige deltageres papers fra NERA2016. I
september 2016 vil programmet også deltage på den 26. udgave af EERA (European Educational Research
22/33
Association) konference i Dublin, hvor der vil være flere bidrag fra programmet. Programmet har derudover indgået aftale med Dafolo om at udgive en bog om “kvalitet i dagtilbud” i løbet af 2016 i forbindelse
med forskningsprojektet af samme navn.
I det forskningsvidenskabelige tidsskrift CEPRA-Striben vil programmets resultater ligeledes løbende blive
formidlet, for yderligere information se CEPRA.dk. CEPRA-striben er optaget i Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste over videnskabelige tidsskrifter og er derfor en anerkendt kanal for publicering.
19. august 2015 blev programmet også repræsenteret ved et oplæg af docent Tanja Miller omhandlende:
”Hvad er vigtigt og hjælpsomt? Udsatte forældre og børn får ordet om kvalitet” for Center for anvendt
Kommunal Sundhedsforskning i Aalborg Kommune.
7.
Funding
Funding er et fokusområde for 2016, og der arbejdes løbende med at sikre finansiering via forskellige kanaler. Ultimo oktober 2015 sendes der en ansøgning til Obel Fonden vedr. ”IKV Ansøgere – en vej til social
mobilitet”, ligesom der også afgives ansøgning til A.P. Møller Fonden med titlen ”understøttende undervisning – samarbejde mellem lærere og pædagoger”. Derudover bidrager programmet ”Udsathed og
Chanceulighed” også med ideer til FOU projekter, der skal søges funding til i regi af: ”Folkeskolen som
genstandsfelt”. Docent og programleder vil i samarbejde med FoU-afdelingen sikre ekstra opmærksomhed
på opslag/udbud og mulighed fra såvel private som offentlige fonde, herunder også Horizon2020.
8.
Ph.d.-projekter
Programmet har fire ph.d.-projekter tilknyttet. Disse projekter har fokus på hvert sit afgrænsede område,
men vil tilsammen bidrage med væsentlig ny viden.
Her følger en kort beskrivelse af ph.d.-projekterne:
Anni Mortensen, lektor, leder af Kompetencecenter Neuropædagogik, Pædagoguddannelsen, arbejder
med et forskningsprojekt med titlen:
’Neuropædagogik og Inklusion i skolen’
På hvilken måde kan kognitionsforskning, med særlig vægt på emotionelle og sociale processer, gøre os
klogere på inklusion?
Og hvorledes kan denne viden operationaliseres som neuropædagogisk viden, der kan fremme et differentieret inklusionsarbejde og styrke elevernes læringsudbytte?
Periode: 2013 – 2016.
Indskrevet ved LSP, Institut for Læring og Filosofi, AAU. Lars Qvortrup.
Ann-Merete Iversen, lektor, Pædagoguddannelsen, arbejder med et forskningsprojekt med titlen:
’Co-creation som udgangspunkt for- og metodisk tilgang til forandringsprocesser’
23/33
Projektet undersøger, hvordan co-creation kan anvendes som metodisk tilgang i kontekster, hvor den professionelles handling involverer et bredt felt af interessenter, og hvor opgaveløsningens kvalitet afhænger
af samarbejde og kommunikation mellem professionelle, slutbrugere og øvrige interessenter.
Der er i projektet et særligt fokus på udsatte unge, og på hvordan denne gruppe inddrages i udvikling og
design af pædagogiske tiltag i et konkret boligområde.
Periode: 2013 – 2016.
Indskrevet ved AAU, Institut for Læring og Filosofi, AAU. Palle Rasmussen.
Jeanette Leth, lektor og studievejleder, Fysioterapeutuddannelsen, arbejder med et forskningsprojekt
med titlen:
’Professionsbacheloruddannelse på baggrund af optagelse via IKV med fokus på de studerendes kompetenceudvikling og perspektiver på uddannelsen’.
Hvordan opleves det at være studerende på bygningskonstruktør- og fysioterapeutuddannelsen optaget
via individuel kompetencevurdering, set i et subjektivt perspektiv?
Herunder ønskes det at belyse hvilke oplever, der har været med til at forme beslutningen om at søge optagelse på professionsuddannelserne.
Hvordan det opleves at være studerende med et andet optagelsesgrundlag, herunder motivation og trivsel samt samspillet med de øvrige studerende?
Hvordan de ser på deres fremtid med den nye professionsidentitet?
Periode: 2014 – 2017.
Indskrevet ved RUC. Henning Salling Olesen
Anette Bendtholm, lektor og studiekoordinator, Fysioterapeutuddannelsen, arbejder med et forskningsprojekt med titlen:
’Inklusion af børn med autisme og ADHD i idrætsfællesskaberne – et problembarn?’
Hvilke barrierer og muligheder opleves der for, at børn med autisme og ADHD inkluderes i de typiske
idrætsfællesskaber i skole og fritid set ud fra et økologisk perspektiv?
Med særlig fokus på samhandlingen mellem børnene og de fagprofessionelle og de andre børn uden autisme og ADHD.
Periode: 2014 – 2017.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, KU. Humanistisk samfundsvidenskabelig sektor.
24/33
9.
Ph.d.-opslag. Til besættelse 2015
Tidlig opsporing af sygdom hos de ”ikke-synlige” udsatte mænd
Ved UCNs forskningsprogram ”Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse” er der en ledig
stilling som Ph.d. stipendiat til besættelse fra d. 1. november 2015 eller snarest derefter. Ph.d.-studiet er
inden for udsathed i forbindelse med helbredsrisici og udsatte borgeres anvendelse af sundhedssystemet
og/eller tværfaglige tilbud. Midaldrende mænd i Aalborg Kommune, der tidligere har kunnet finde beskæftigelse i byens industrier, er i risiko for lav livskvalitet med svag tilknytning til arbejdsmarked og samfundets sundhedsinstitutioner. Målgruppen er usynlig i de politiske, sundheds- og sociale systemer, da
målgruppens udfordringer ikke er italesatte eller erkendte af hverken målgruppen selv eller systemerne.
Målgruppen er grundet socioøkonomiske faktorer samt ulighed i sundhed i risiko for at udvikle helbredsproblemer, der ikke iagttages i tide.
Ph.d.-stipendiat skal undersøge målgruppens opfattelse af egen livssituation, sundhed og helbred og målgruppens kontakt med sundheds – og social systemer. Hvordan vurderer målgruppen at adgangen til systemerne fungerer, og hvordan takles hverdagens udfordringer? Der forefindes ikke videnskabelig viden
om det forebyggende arbejde for denne målgruppe, men meget tyder på at målgruppen er i en udsat position, når der gælder risiko for overforbrug af fx alkohol og lav bevidsthed om kost og motions betydning
for helbredet. Ph.d.-stipendiet skal undersøge disse forhold, og sundhedssystemets tilbud og socialforvaltningens opfattelse af målgruppen skal i den forbindelse også undersøges. Hvorfor er målgruppen
usynlig i de offentlige systemer? Hvordan arbejder systemerne med tidlig opsporing af helbreds- og sociale problemer for målgruppen?
Ph.d.-projektet samfinansieres af FoU, Aalborg Kommune og Sygeplejerskeuddannelsen.
Ph.d. studerende Anette Pedersen, Sygeplejerskeuddannelsen.
Inklusion i dagtilbud.
Opslaget er i proces i samarbejde med ”Center for daginstitutionsforskning”, RUC og professor Hanne
Wammen, RUC, da der ønskes forskning i, hvordan børn oplever og trives med inklusion i hverdagen. Der
er også kontakt til forskningsmiljøet ”Udsatte børn” v/ Sociologi og sociale forhold, AAU. Ph.d. projektet i
finansieres i øvrigt af FoU og Pædagoguddannelsen.
10.
Ressourcer
Fuldtidsansat docent samt et eksternt opslag om en docent mere til besættelse i 2015.
Fuldtidsansat programleder fra 1/10 2015.
Deltagende forskere, i alt ca. 3 årsværk.
Budget institutionelle midler:
Finansiering gennem join venture med grunduddannelser.
Følgeforskning.
25/33
11.
Publikationsliste
Braad, Mette & Ibsen, Marianne (2013): Forundersøgelse – Studieliv, Rapport fra UCN Forskning og Udvikling.
Braad, M., Ibsen, M. & Nordbjerg, F.E. (2013): Chanceulighed i uddannelse – en forundersøgelse. Projekt:
udviklingsprojekt.
Braad, Mette & Ibsen, Marianne (2014): Studieliv, Uddannelsesnyt nr.3, 25.årgang, Fagligt selskab for undervisere på sygeplejerskeskoler.
Busch, A.M. & Bang, M.B. (2014): Formelle samtaler mellem undervisere og studerende på UCN, Rapport
fra UCN Forskning og Udvikling.
Haslam, Trine & Miller, Tanja (2014): Evaluering af Studiepraktik i Region Nordjylland, Rapport fra UCN
Forskning og Udvikling.
Haslam, Trine & Miller, Tanja (2015): Quality in Pedagogical Practice in Pre-school in Denmark, Paper handout til ECERs conference, Budapest 2015.
Houmann, Nanna og Mejer Pedersen, Peder (2013): Forundersøgelse af bevægelse og udsathed. Rapport
fra UCN Forskning og Udvikling.
Hørby, L. (2013): Forundersøgelse til ”Overspisning og overvægt hos gravide. Et problem med social slagside”, Rapport fra UCN Forskning og Udvikling.
Miller, T., Skov, Svend og Larsen, Gitte (2013): Udsathed og tværfaglighed. Et casestudie, Rapport fra UCN
Forskning og Udvikling.
Miller, T., Haslam, T. L. & Schjoldager, H.H. (2015): Faglig læsning: Evaluering af projekt i Hjørring Kommune, Rapport.
Miller, T. (2015): Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen: En undersøgelse af hvordan forældre og børn i
forebyggende indsatser oplever at få hjælp, i Forskningsprogrammet ”Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse”.
Miller, T. (2015): Parental skills in two contexts: Working with parenting skills in different way in different
contexts – What matters, Paper på NERA konference 2015.
Miller, T. (2015): Evaluering af ICDP i praksis: Hvordan en relations- og ressourceorienteret tilgang kan gøre
en forskel for forældres kontakt og tilknytning til barnet, Rapport.
Miller, T. & Pedersen (2014): En mand for enhver pris – et psykologisk blik på dannelse af køn i børnehaven, Rapport.
Simonsen, B. E., Hammershøy & Miller, T. (2015): How international is the international education at UCN?
26/33
12.
Afslutning
Forskningsprogrammet ‘Udsathed og chanceulighed i uddannelse’ undergår hele tiden forandringer og
nye vinkler, og projekter skubber sig ind under overskriften. Derfor er denne programbeskrivelse blot en i
en lang række, og den forventes at blive opdateret igen i marts 2016.
Udsathed og chanceulighed i uddannelse
Kontakt: Tanja Miller, tnm@ucn.dk, 72693404, Docent eller Programleder Charlotte Frandsen
clf@ucn.dk , 72690332.
27/33
13.
Litteraturliste
Csongo, Agi: Oplæg holdt på UCsj forår 2013 for ledere i UC sektor
Beck- Jørgensen B. (2011): Forskning og hverdagsliv, Social kritik nr. 73.
Brinkmann, S. (2012): Kvalitativ udforskning af hverdagslivet, Hans Reitzels Forlag.
Ejrnæs M. (2006): Faglighed og tværfaglighed. Vilkår for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærer og socialrådgivere, Akademisk forlag.
Ejrnæs M. og Guldager M. (2008): Helhedssyn og forklaring, Akademisk forlag.
Ejrnæs, M. (2008): Praktikeres holdninger i socialt arbejde – normalitet og afvigelse, Kap.
7, i Bo, A.,( 2008) Udsatte børn – et helhedsperspektiv. Akademisk forlag
Ertmann, B, Zeeberg, B., Engholm, G. & Elvang, B. (2005): En børneforvaltning og dens
brugere, Teori og Metodecentret.
Flyvbjerg, Bent (2010): Fem misforståelser om casestudiet, i Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene: Kvalitative metoder - en grundbog, Hans Reitzels Forlag.
Guldager, J. og Zeeberg, B. (red.)( 2012): Udsatte børn. Et helhedsperspektiv, København:
Akademisk Forlag.
Guldager, J. (2008): Helhedssyn – teori og modeller på børne- familieområdet, i Bo, A.,
Guldager, J. og Zeeberg, B. (red.): Udsatte børn. Et helhedsperspektiv, København: Akademisk Forlag.
Harder, M. og Nissen, M. A. (red.)( 2014): Helhedssyn i socialt arbejde, Akademisk forlag.
Højholt, C. (2001): Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis, Gyldendal.
Højholt, C. (red.) (2005): Forældresamarbejde. Forskning i fællesskab, Dansk Psykologisk
Forlag.
Højholt, C. (red.) (2011): Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs, Dansk Psykologisk
Forlag.
Jespersen, C. (2006): Socialt udsatte børn i dagtilbud, SFI.
Mehlbye, J. Andersen, J. og Hansen, M. H. (2011): Opkvalificering af den tidlige indsats.
Udvikling og afprøvning af opsporingsmodel, AKF.
Mehlbye, J. (2013): Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af børn i
en socialt udsat position, Forskningsrapport, KORA.
Oldrup, H. H. og Vitus, K. (2011): Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre:
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=3192&PID=9267
28/33
Ottosen, M. H. et al.(2010): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010, SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, M.H. et al.(2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. SFI.
Ploug N. (2007): Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Rambøll (2013): Evaluering af projektet opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne, Slutrapport: Opsporingsmodellens implementering og effekter.
Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene, Roskilde Universitetsforlag.
Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
Schwartz, I, (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværporfessionelt samarbejde om støtte til
børn og unges livsforløb, Klim.
Willumsen E. (2009): Tverrprofesjonelt samarbejd, Oslo: Universitetsforlaget.
Ankestyrelsen (2013): Underretninger om børn og unge – kommuners gode erfaringer.
Arbejderens Erhvervsråd (2013): Stor stigning i børnefattigdom rammer skævt i Danmark, AE.
Bronfenbrenner, Uri & Morris (2006): The Ecology of developmental processes, i W. Damon & R.M. Lerner( eds.): Handbook of child psychology ( 6th) Volumen, i Theoritical
models of human development ( 793-823) New York: Wiley.
Borge, Anne Inger (2010): Resiliens – Risiko og sunn utvikling, Gyldendal Akademisk, NO.
Collin, F. (2003): Konstruktivisme, Roskilde Universitets Forlag.
Danmark Statistik (2012): Levevilkår – måling af fattigdom. Danmarks statistik.
Green, Jennifer (2007): Mixed methods in social inquiry, Jossey-Bass.
Information (23/9 – 2013): Turen går til UnderDanmark, Information.
Järvinen, Margaretha, Nanna Mil-Meyer (2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag.
Kommunale nøgletal om sociale forhold. 2014. Økonomi og indenrigsministeriet.
Lausten, Mette, Hansen, Helle, Albæk Nielsen, Alva (2010): Udsatte børnefamilier I Danmark, SFI 10:14.
Madsen, B.(2005): Socialpædagogik, Hans Reitzels Forlag.
29/33
Siraj, Iram og Aziza, Mayo (2014): Social Class and Educational Inequality: The Impact of
Parents and Schools, Cambrigde University Press.
Til Chanceulighed
UCN: UCN strategi 2015 [Internet]. UCN. c2012 . Available from:
http://www.ucn.dk/Default.aspx?ID=4424&q=strategi.
Miller T.: Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse [Internet].
http://www.ucn.dk/Forside/Forskning_og_udvikling/Indsatser/Udsathed_tværfaglighed_og_chanceulighed_i_uddannelse.aspx: UCN[updated 09.07.2013];.
Birgisdóttir, Björg J., Jónsdóttir, Sigríður Hulda, Sigurðardóttir, Anna (2012) : WATCH: En brugsbog
i gruppevejledning, 1. udgave, ed. Valby: Schultz.
Nielsen JC, Sørensen NU (2011): Når det er svært at være ung i DK: Viden og råd om unges trivsel
og mistrivsel, Kbh.: CeFU, Center for Ungdomsforskning.
Thorsteinsson HG, Malmstrøm Jensen B. (2010):"Jeg kommer heller ikke i dag": Om støtte af sårbare unge i uddannelse, 1. udgave, ed. København: Undervisningsministeriet.
Strange K. (2010): Frafaldsundersøgelser på professionsbacheloruddannelserne: Inspiration til jer
der vil i gang med at lave frafaldsundersøgelser, eller vil have mere ud af de frafaldsundersøgelser I laver, Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut.
UCN: UCN i tal. 2013 [Internet]. http://ucnintern.ucn.dk/om-ucn/ucn-i-tal/Sider/default.aspx:
UCN. c2014 [cited 07.03].
Hamshire C, Willgoss TG, Wibberley C.(2013): Should I stay or should I go? A study exploring why
healthcare students consider leaving their programme, Nurse Educ Today, 33(8):889-95.
Fowler J, Norrie P. (2009): Development of an attrition risk prediction tool, Br J Nurs.,
18(19):1194-200.
Knight J, Corbett A, Smith C, Watkins B, Hardy R, Jones G. (2012): "What made me stay?" A review of the reasons student nurses enrolled in a bachelor of nursing programme completed their
studies: A descriptive phenomenological study, Nurse Educ Today, 32(8):e62-5.
Williams MG (2010): Attrition and retention in the nursing major: Understanding persistence in
beginning nursing students, Nurs Educ Perspect, 31(6):362-7.
Williamson GR, Health V., Proctor-Childs T. (2013): Vocation, friendship and resilience: A study
exploring nursing student and staff views on retention and attrition, Open Nurs J., 7:149-56.
Poorman SG, Webb CA, Mastorovich ML. (2002): Students' stories: How faculty help and hinder
students at risk, Nurse Educ.,27(3):126-31.
Pitt V., Powis D., Levett-Jones T., Hunter S. (2012): Factors influencing nursing students' academic
and clinical performance and attrition: An integrative literature review, Nurse Educ Today,
32(8):903-13.
30/33
Cameron J., Roxburgh M., Taylor J., Lauder W. (2011): An integrative literature review of student
retention in programmes of nursing and midwifery education: Why do students stay? J Clin Nurs.,
20(9-10):1372-82.
Carolan MC, Kruger GB. (2011): Concerns among first year midwifery students: Towards addressing attrition rates, Contemp Nurse., 38(1-2):139-47.
Crombie A., Brindley J., Harris D., Marks-Maran D., Thompson TM. (2013): Factors that enhance
rates of completion: What makes students stay? Nurse Educ Today., 33(11):1282-7.
Evans DB.(2013): Examining the influence of noncognitive variables on the intention of minority
baccalaureate nursing students to complete their program of study, J Prof Nurs., 29(3):148-54.
Nnedu CC. (2009): Recruiting and retaining minorities in nursing education, ABNF J., 20(4):93-6.
Dante A., Petrucci C., Lancia L. (2013): European nursing students' academic success or failure: A
post-bologna declaration systematic review, Nurse Educ Today, 33(1):46-52.
Loftin C., Newman S., D., Gilden G., Bond M., Lou, Dumas B., P. (2013): Moving toward greater diversity: A review of interventions to increase diversity in nursing education, J Transcult Nurs.,
24(4):387-96.
Eick SA, Williamson GR, Heath V. (2012): A systematic review of placement-related attrition in
nurse education, Int J Nurs Stud., 49(10):1299-309.
Urwin S., Stanley R., Jones M., Gallagher A., (2010): Wainwright P, Perkins A. Understanding student nurse attrition: Learning from the literature, Nurse Educ Today, 30(2):202-7.
Igbo IN, Straker KC, Landson MJ, Symes L, Bernard LF, Hughes LA, et al. (2011): An innovative,
multidisciplinary strategy to improve retention of nursing students from disadvantaged backgrounds, Nurs Educ Perspect., 32(6):375-9.
Mathar H. (2011): Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen, Kbh.: Dansk
Sygeplejeråd.
Danmarks Evalueringsinstitut (2011): Fastholdelse på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser: Overblik over bredden af fastholdelsesindsatser og indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem, Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut.
Bandura A. (1997): Self-efficacy: The exercise of control, New York: Freeman.
Nielsen K., Tanggaard L. (2011): Pædagogisk psykologi: En grundbog, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Carpenter S. (2007): A comparison of the relations of students’ self-efficacy, goal orientation, and
achievement across grade levels: A meta-analysis [dissertation]. http://summit.sfu.ca/item/2661:
Simon Frasier University.
Mills N., Pajares F., Herron C. (2007): Self-efficacy of college intermediate french students: Relation to achievement and motivation, Language Learning, 57(3):417-42.
31/33
Breso E., Schaufeli W., Salanova M. (2011): Can a self-efficacy-based intervention decrease burnout, increase engagement, and enhance performance? A quasi-experimental study, Higher Education: The International Journal of Higher Education and Educational Planning, 61(4):339-55.
Davidson OB, Feldman DB, Margalit M. (2012): A focused intervention for 1st-year college students: Promoting hope, sense of coherence, and self-efficacy, J Psychol., 146(3):333-52.
Schwarzer R.: General perceived sef-efficacy [Internet]. http://userpage.fuberlin.de/health/selfscal.htm: . c2012 [updated 14.02.2012]; [cited 2014.07.03].
Hansen, Erik Jørgen (2015): Social Mobilitet – Drøm, realitet, illusion, Hans Reitzels Forlag.
Chanceulighed – samtaler
Asterix, nr. 22 (2005): Hvad du troede du vidste om social arv, Hentet 28.01.2015 på
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr22april20
05/050406115523-amp-type-doc.pdf
Education at a Glance (2014): OECD Indicators, OECD Publishing, http://dx.doi.org/10.1787/eag2014-en
Fastholdelse på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser – Overblik over bredden af
fastholdelsesindsatser og indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem, Rapport fra EVA
(2011), Hentet den 28.01.2015 på http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatser-til-fastholdelseaf-studerende/projektprodukter/fastholdelse-pa-professionsbachelor-ogerhvervsakademiuddannelserne
Forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede
resultater i erhvervsuddannelserne, Rapport fra Dansk Clearinghouse (2014), Hentet den
28.01.2015
på
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Ebog__Fastholdelse_i_Erhvervsuddannelserne_-_final.pdf
Frafald på læreruddannelsen, Rapport fra EVA (2013), Hentet den 28.01.2015 på
http://www.eva.dk/projekter/2009/frafald-paa-laereruddannelsen/projektprodukter/frafald-palaereruddannelsen.-en-undersogelse-af-arsager-til-frafald
Frafaldsundersøgelser på professionsbacheloruddannelserne. Rapport fra EVA (2010), Hentet
som
pdf-fil
på
internettet
den
28.01.2015.
Hentet
den
28.01.2015
på
http://www.eva.dk/projekter/2010/frafaldsundersoegelser-paaprofessionsbacheloruddannelserne/projektprodukter/frafaldsundersoegelser-paaprofessionsbacheloruddannelserne/view?searchterm=frafaldsunders%C3%B8gelser
Unges veje mod ungdomsuddannelserne, Rapport fra Center for ungdomsforskning (2007), Hentet
28.01.2015
på
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Vejl/PDF08/Publikationer/070101_de_unges_vej_
mod.pdf
Bruun, Hans Henrik (2013): Max Weber, Jurist og økonomforbundet.
Busch, A. M. & Bang, M. B. (2014): Formelle samtaler mellem undervisere og studerende på UCN,
Rapport fra UCN Forskning og Udvikling.
32/33
Christoffersen, Mogens Nygaard: Risikofaktorer i barndommen og social arv -særligt med henblik
på mishandling og vanrøgt.
Dahler- Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Nye veje i Evaluering, Systime.
Ejrnæs, Morten m.fl. (2004): Social arv, social opdrift, Akademisk Forlag.
Hansen, Erik Jørgen (2003): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag.
Munk, Martin (2014): Evaluering af studiepraktikken i Region Nordjylland, Region Nordjylland.
Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet, Ph.d.-afhandling.
Ramian, Knud (2012): Casestudier i praksis, Hans Reitzels Forlag. Wenger, Etienne (2004): Praksisfælleskaber: læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag.
33/33

Udsathed og Chanceulighed i uddannelse

Transcription

Similar documents

Pladsfordeling

null

Velkommen til pædagoguddannelsen

Se program og invitation for Forsknings

Svendekasse

Kursus-eksempel: Dataindsamling og analyse i undervisning