Fra bur til bord – vi slagter høns
Transcription
Fra bur til bord – vi slagter høns
Fra bur til bord I det moderne samfund er der for de fleste en stor afstand mellem forbruger og producent. Med forløbet 'Fra bur til bord' ønsker vi at give børnene en oplevelse af sammenhængen mellem det levende dyr og det dyr, vi spiser. Vi kender hønen uden på, men hvordan ser den ud under fjerene? Beskrivelse Aktiviteten starter med en snak om høns, kyllinger og om hanen. Bagefter går vi i hønsegården og finder den høne eller hane, som vi skal slagte. En af Natursamarbejdets medarbejdere afliver den. I udekøkkenet dyppes hønen i kogende vand og plukkes. Nu tages indvoldene ud og i fællesskab snakker vi om både luftrør, leveren, hjertet, kråsen og meget mere. Hønen skylles og gøres klar til at lave hønsesuppe af. Til sidst er der smagsprøver af kyllingesuppen. Der er ikke tale om et måltid, men en smagsprøve, så husk madpakker, hvis I opholder jer på Natursamarbejdet i længere tid. Når I tilmelder jer, skal I meddele, om I vil se selve aflivningen, eller om I kun er med til dissekeringen af hønen/hanen. Det er selvfølgelig altid helt ok, hvis nogle af børnene ikke vil se selve aflivningen. Målgruppe og antal De ældste børn i børnehaven og skoleklasser på alle trin. Undervisningen bliver niveautilpasset. Relevante fag Biologi, madkundskab, natur/teknik Tid 1. september 2015 – 31. marts 2016 Forløbet tager 1½ -2 timer inkl. smagning af suppe. Tilmelding Tilmelding til Natursamarbejdet på tlf. 8625 6860 Natursamarbejdet, Louisevej 100, 8220 Brabrand, tlf.: 8625 6860 natursamarbejdet@mbu.aarhus.dk - www.aarhus.dk/natursamarbejdet