Lodsejere vinder sejr i klagenævn
Transcription
Lodsejere vinder sejr i klagenævn
2 SEK TION 1 HOLBÆK NORDVESTNYT ■ FREDAG 12. JUNI 2015 Lodsejere vinder sejr i klagenævn VANDLØB: Holbæk Kommunes fortolkning af vandløbsregulativet for Åmose Å er blevet underkendt. Af Kaj Ove Jensen ÅMOSEN: Fem års strid mellem lodsejerne langs Åmose Å og Holbæk Kommune går ind i en ny fase. Natur- og Miljøklagenævnet har underkendt Holbæk Kommunes fortolkning af vandløbsregulativet for Åmose Å. Lodsejerne har oplevet store problemer med oversvømmelser på markerne, og de ser frem til, at kommunen foretager grødeskæring og oprensning i et større omfang, end det hidtil er sket. Hos Holbæk Kommune er man dog ikke umiddelbart enig i, at det er sådan, afgørelsen skal forstås. Formanden for Holbæk Ålav, Lars Palle, Bukkerup, kalder det på sin side en stor og vigtig sejr for ålavet. Han mener, at afgørelsen betyder, at kommunen ikke skal tolke på, om det er nødven- digt at rense åen op. Regulativet for Åmose Å blev ændret i 1996. - Og Holbæk Kommunes grødeskæring er blevet værre og værre. Der har været oversvømmelser på markerne i de seneste mange år. Vi kan godt acceptere, at der står vand i maksimalt 14 dage, men når der er en for ringe vandføring, kan vandet ikke komme hurtigt nok væk igen, siger Lars Palle. Holbæk Ålav venter, at afgørelsen betyder, at Holbæk Kommune fra 1. august går i gang med grødeskæring i åen. Det tegner dog ikke til, at Holbæk Kommune straks vil ændre på praksis. Afgørelsen om Åmose Å gælder en cirka 15,5 kilometer lang strækning fra Bromølle Bro i vest til styrtet ved Undløse Bro i øst. Det gælder afvanding af et 290 kvadratkilometer stort areal. Der er i regulativet fastsat forskellige regler for strømrendebredden i bunden af åen. Bundbredderne er fastlagt til seks, syv eller ni meter. - Alle lodsejere langs Åmose Å har oplevet oversvømmelser. I år er vi kommet sent i gang med markarbejdet, fordi der var oversvømmet, siger Lars Palle. En gruppe af de personer, som har kørt sagen om regulativet for Åmose Å er samlet på et af Kongsdal Gods’ arealer. Fra venstre er det godsforvalter på Kongsdal samt næstformand i Holbæk Ålav Ulrich Hansen, erhvervspolitisk konsulent i Gefion Erik Hansen Blegmand, formand for Holbæk Ålav Lars Palle, faglig konsulent i Holbæk Ålav Niels Erik Pedersen og advokatfuldmægtig John Breving. Der er en snes lodsejere langs åen, heraf tre godser med store arealer - Torbenfeld, Kongsdal og Bodal. Kongsdal Gods står bag den aktuelle klage til Naturog Miljøklagenævnet. Via landboforeningen Gefion klagede godset i december 2013 over, at Holbæk Kommune i en afgørelse fra oktober fastholdt, at vandløbsregulativet var overholdt. Samtidig klagede Holbæk Ålav over samme afgørelse, men klagen blev afvist, da gebyret var betalt for sent. I afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet ophæves Holbæk Kommunes afgørelse fra december 2013. Nævnets opfattelse er, at Holbæk Kommune med sin afgørelse vedrørende oprensning har truffet afgørelse på et andet grundlag end forudsat i regulativet. Regulativ skal ændres Holbæk Kommunes holdning har været, at beregningerne viser, at kravkurverne til afvanding overholdes. Men nævnet finder ikke, at en vurdering af vandføringsevnen kan anvendes som dokumentation for overholdelse af regulativet. Dét alene er nok til, at kommunens afgørelse ophæves. Derfor finder Natur- og og Miljøklagenævnet ikke anledning til at gå ind i de øvrige klagepunkter om vedligeholdelse (grødeskæring). Nævnet finder desuden, at regulativet for den omhandlede strækning af åen er i strid med en paragraf i vandløbsloven om, at et regulativ »skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne«. På den baggrund henstiller Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen sikrer, at regulativet ændres, så det bringes i overensstemmelse med vandløbsloven. Holbæk Kommune skal mandag have et møde med Sorø og Kalundborg kommuner om afgørelsen. Holbæk Kommune står for vedligeholdelsen af vandløbet, der flere steder danner kommunegrænse. - Nævnet tager ikke stilling til stridens punkter om oprensning i åen. Men der henstilles til, at vi ændrer regulativet, og det skal vi nu have et møde med nabokommunerne om, siger biolog i Holbæk Kommune, Anne Sofie Olsen. Møde om vandrerhjem BORGERMØDE: Borgerne opfordres til at møde op og give deres besyv med i campingsag. JYDERUP: Er der opbakning blandt borgerne til et forslag om at omdanne Skarridsøhjemmet i Jyderup til vandrerhjem og sælge det i en samlet pakke sammen med den nærliggende Skarresø Camping? Det håber blandt andet Preben Gajhede på. Han sidder i Lokalforums kontaktgruppe og har udarbejdet forslaget sammen med Søren Bøtker Pedersen og Jesper Jørgensen fra Fyrtårn 4450 samt Svend Aage Larsen fra Bygruppen. - Vi er fi re personer, som har siddet og arbejdet med forslaget. Men vi udgør selvfølgelig ikke hele Jyderup og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt dukker op på borgermødet og giver deres besyv med. Og det er jo klart, at hvis borgerne vender tommelfingeren nedad, så falder forslaget, fortæller Preben Gajhede. NORDVESTNYT HOLBÆK Ahlgade 1, 4300 Holbæk Tlf. 88 88 43 00 Mail: holbaek.red@sn.dk nordvestnyt.salg@sn.dk nordvestnyt.abo@sn.dk Det omtalte borgermøde finder sted mandag aften i den tidligere byrådssal i Skarridsøgade i Jyderup. - Vi vil jo gerne gøre Jyderup til en »større« by, og en af måderne er at tiltrække et større antal turister. Det er jo ikke muligt at udvide campingpladsen, siger han. Forpagterparret på campingpladsen har tidligere meldt ud, at det gerne vil købe campingpladsen, men ikke vil have med et eventuelt vandrerhjem at gøre. ellap Skal Skarridsøhjemmet i Jyderup laves om til vandrerhjem og sælges sammen med Skarresø Camping i en samlet »turistpakke«? Det er der borgermøde om mandag aften. Foto: Peter Andersen HOLBÆK REDAKTIONEN: Lokalredaktør: Lisbeth A. Rasmussen (lara) tlf. 88 88 42 31 Journalist: Morten Christensen (mdc) tlf. 88 88 43 67 Journalist: Anders Tilsted (ati) tlf. 88 88 43 74 Journalist: Christina Quist (CQ ) tlf. 88 88 4561 Journalist: Conny Probst (cp) tlf. 88 88 43 41 Journalist: Jørgen Juul Jensen (julius) tlf. 88 88 43 42 Journalist: Kaj Ove Jensen (ove) tlf. 88 88 43 53 Journalist: Margit Pedersen (mape) tlf. 88 88 43 56 Journalist: Marianne Povelsen (mpo) tlf. 88 88 43 57 Journalist: Palle Mogensen (ellap) tlf. 88 88 43 66 TIP OG PRESSEMEDDELELSER: nordvestnyt.red@sn.dk ABONNEMENT: Kl. 8.00-16.00 Mail: nordvestnyt.abo@sn.dk Tlf. 88 88 43 00 UDEBLIVER AVISEN: Tlf. 88 88 43 43, kl. 16-18, lørd. 9-11 HJEMMESIDE: www.sn.dk/nordvestsjaelland www.sn.dk/Holbaek ANNONCER: Kl. 8.00-16.00 Tlf. 88 88 43 00 Mail: nordvestnyt.salg@sn.dk