vejledning til quickguide for Rusland
Transcription
vejledning til quickguide for Rusland
Eksport til Rusland Vejledning til Quickguide: Eksport til Rusland Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen 25. november 2015 Version: 1.01 Diagram over proces ved eksport til Rusland Vejledning til læsning af diagram • Er kunden omfattet af indefrysning? Læs mere om betydningen af indefrysning på vores hjemmeside her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/eus-database-over-sanktioner • Er produktet et dual-use produkt? Nogle produkter kan både bruges til civile og militære formål. Den slags produkter kaldes dual-use produkter. EU's kontrolliste indeholder de dual-use produkter, som kræver en eksporttilladelse. Læs mere her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/kritiske-produkter-kontrollisten • Er produktet på bilag II? Bilag II til forordning 833/2014 med senere ændringer omfatter visse produkter, der er beregnet til olieefterforsknings- og olieproduktionsprojekter. Læs mere her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/produkter-til-oliesektoren-rusland • Er formodet anvendelse imod forbuddet? Det er forbudt at levere produkter på bilag II til følgende anvendelse: a) olieefterforskning og -produktion i vand med en dybde på over 150 meter b) olieefterforskning og -produktion i offshore-området nord for Polarcirklen, eller c) projekter, der har potentiale til at producere olie fra ressourcer, der befinder sig i skiferformationer, ved hjælp af hydro-fraktur N.B. det finder ikke anvendelse på efterforskning og produktion gennem skiferformationer med henblik på at finde eller ekstrahere olie fra reservoirer, der ikke er skiferreservoirer. • Er det en militær kunde eller en kunde nævnt på bilag IV? Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse hvis de pågældende produkter og den pågældende teknologi helt eller delvist er eller kan være beregnet til militær brug eller en militær slutbruger, eller hvis kunden er nævnt på bilag IV til EU forordning nr. 960/2014. Link til bilag IV: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag-iv-forordning-nr-833-2014.pdf Bemærk at listen ikke indeholder slutbrugere. Det vil være en særskilt vurdering. • Er ordren omfattet af ”catch-all”? ”Catch-all” er et ekstra ”sikkerhedsnet”. Erfaringer har vist, at produkter, som ikke står på kontrollisten, alligevel kan bruges til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben. ”Catch-all” er en vurdering af både produkt og kunde. Du skal fx være opmærksom på om der er uoverensstemmelse mellem produktet og kundens branche eller den oplyste endelige anvendelse. Læs mere her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/catch-all-tjekliste • Afklaring via Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen hjælper med teknisk vurdering af dit produkt ift. Kontrollisten, bilag II og ”catch-all”. ”Catch-all” fastsættes også ud fra et kundetjek. Du kan anmode om en teknisk vurdering af dit produkt ved at indsende en mail der indeholder en kort og forståelig beskrivelse af produktet og dets beregnede anvendelse samt de mere tekniske datablade vedhæftet. Mailen skal sendes til eksportkontrol@erst.dk. Et kundetjek anmodes om via denne formular: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/formular-til-tjek-af-kunde • Ansøgning Kræves der tilladelse til udførsel, skal du benytte Erhvervsstyrelsens ansøgningsformular til dette. Med formularen, skal der indsendes en slutbrugererklæring. Ansøgningsformularen finder du her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/soeg-om-eksport-tilladelse Bemærk at der altid skal vedhæftes en underskrevet slutbrugererklæring og at ansøgningen kun kan indsendes med en virksomhedssignatur. • Fri udførsel Hvis du som eksportør har forholdt dig til alle punkterne i rutediagrammet og ikke har svare ”Ja” en gang, er der fri udførsel. Der tages dog forbehold for den lovgivning der ligger uden for Erhvervsstyrelsen ansvarsområde.