studieplan

Transcription

studieplan

Studieordning
for
Seniorofficerseksamen som skibsfører.
(Post Graduate Diploma as Master Mariner)
Seniorofficerseksamen som maskinchef.
(Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer)
Seniorofficerseksamen som skibschef.
(Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner)
Version 1.50 af 26. januar 2015
side 1 af 20
Studieordning for Seniorofficersuddannelsen
Indholdsfortegnelse:
Uddannelsens formål: ................................................................................................... 3
Grundlag: .................................................................................................................... 4
Adgangskrav: ............................................................................................................... 4
Undervisningsprincipper: .............................................................................................. 4
Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: .................................. 6
Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: .................................................. 7
Curriculum: .................................................................................................................. 8
Prøver og eksaminer: ................................................................................................... 9
Retningslinjer for prøver og eksaminer ........................................................................ 10
Formalia og praktiske oplysninger: .............................................................................. 13
Merit: ........................................................................................................................ 17
Dispensation: ............................................................................................................. 17
Orlov: ........................................................................................................................ 18
Disciplinære foranstaltninger: ..................................................................................... 19
Studieplanoversigt:..................................................................................................... 20
Bemærkninger:
side 2 af 20
Uddannelsens formål:
Uddannelsen til seniorofficer har til formål, at den studerende kan virke som leder i det maritime
erhverv. Den studerende skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som seniorofficer og
efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som maskinchef og/eller skibsfører. Den
studerende skal som seniorofficer kunne varetage opgaver som leder om bord i et handelsskib
under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og
arbejdsmiljømæssige forhold.
Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Skibsfører) endvidere opfylde STCW
95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau
efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000 BT herunder at
kunne organisere:
 lastbehandling og stuvning,
 et handelsskibs administrative drift og
 sikkerhedsberedskabet samt sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib.
Når uddannelsen som seniorofficer (Skibsfører) er gennemført, har man bestået
Seniorofficerseksamen som Skibsfører. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as
Master Mariner.
Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Maskinchef) endvidere opfylde
STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på
ledelsesniveau efter konventionens kapitel III/2 for handelsskibe med en fremdrivningseffekt over
3000 kW samt yderligere:
 kunne varetage ledelse af drift og arbejde i forbindelse med landbaserede elektriske og
maskintekniske anlæg og
 opnå det teoretiske grundlag for at erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation.
Den studerende kan som tilvalg kvalificere sig til det teoretiske grundlag for at erhverve
autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for
autorisation af elinstallatører.
Når uddannelsen som seniorofficer (Maskinchef) er gennemført, har man bestået
Seniorofficerseksamen som Maskinchef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as
Marine Chief Engineer.
Når uddannelsen som seniorofficer (Skibschef) er gennemført, har man bestået
Seniorofficerseksamen som Dual Purpose Skibschef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate
Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner.
Den studerende skal som led i seniorofficersuddannelsen
 have gennemført arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe.
 have gennemført den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A,
 have gennemført kursus som Ship Security Officer (SSO) som opfylder kravene i
 STCW-konventionens reglement VI/5 og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens
kvalifikationskrav herom
side 3 af 20
Grundlag:






Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011 med senere
ændringer heraf)
Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr. 1742 af 22/12/2006 med senere
ændringer heraf)
Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de
maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 1289 af 14/12/2009 med
senere ændringer heraf)
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) (BEK nr.1601 af
17/12/2014 med senere ændringer heraf)
Seafarers' Training, Certification and Watch keeping Code and Convention med senere
ændringer heraf
Adgangskrav:
For at blive optaget på seniorofficersuddannelsen skal den studerende have gennemført
Skibsofficersuddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse).
Undervisningsprincipper:
I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og
koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer,
der anerkender og understøtter de studerendes evne til – i fællesskab med andre, og i samspil
med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere – at finde, forholde sig til og anvende
relevante informationer og omsætte dem til ny viden.
Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper som den
primære organisering af de studerende. Vi vurderer, at en gruppestørrelse på 3 eller 4 personer
generelt er den mest hensigtsmæssige i forhold til gruppedynamik og arbejdsopgaverne. Hvor
særlige forhold taler for det, kan andre gruppestørrelser etableres for enkelte forløb.
Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende
er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er
den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted.
Vores overordnede værdi er “den studerende i centrum”, der samtidig beskriver hvordan vi tænker
organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt
om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces.
Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det
faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige
studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som
tutorer.
Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der
selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere,
vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af
den studerende.
I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion
er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der
er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af
læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske
side 4 af 20
kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle
underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både
ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den
pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder.
Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at
anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen
formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i
læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne
og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person.
I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til
professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et
meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen.
Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre
muligheder, der er på OLC.
Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning,
vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores
dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt
konkurrerende virksomheder.
Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den
overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC.
Fokus:
Mål for studerende:
VS/FR. Ø
Grundteori
•
•
•
Studiemotiverede
Sikkerhedskompetence
Grundlæggende
håndværksmæssige
færdigheder
Praktik-forberedte
•
•
•
Inkludering
Holdrelation
Dannelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Specialisering
Studiemodne
Fagligt og
studieteknisk
fundament
Speciale-forberedte
•
•
Pædagogik og
formidling
Faglig viden
Faglige og
studietekniske
færdigheder
Grupperelation
Holdningsdannelse
•
•
•
Selvudviklende
Evne til at formidle
egen faglighed
Professionsforberedte
Faglige og
studietekniske
kompetencer
Tværfagligt
professionelt
samarbejde
Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den
studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at
planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i
side 5 af 20
forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der
lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin
egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø.
Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne
arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den
indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning.
De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden
indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning, og således danne et fundament for den
videre læring.
Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret
undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af
relevant teori.
Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og
reduktion af emissioner.
I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske),
som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de
studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning.
I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den
tillærte teori i udøvelsen af professionen.
Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder
udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt.
Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og
teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold
til professionen som skibsofficer.
Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner:
På SIMAC har vi et tæt samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Dette
samarbejde prioriteres højt og har baggrund i vores professionsbacheloruddannelser, der skaber
sammenhæng mellem den egentlige profession og akademiske kompetencer. I uddannelserne
sammenkædes den praktiske viden indsamlet om bord på skibene eller industrien i land med
undervisningens teoretiske emner. Denne sammensætning af brede kompetencer gør det ekstra
vigtigt at have et godt samarbejde i begge retninger – på den ene side erhvervslivets krav til vores
uddannelser og på den anden side den teoretiske viden samarbejdet med andre
uddannelsesinstitutioner bidrager med.
På SIMAC understøtter vi den praksisorienterede viden hos underviserne, som de opnår i
samarbejder med erhvervslivet. Dette sker for eksempel gennem medsejlads, projektsamarbejder
og faglige netværk i den maritime branche.
SIMAC indgår i et tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked for hele tiden at sikre, at vi
tilbyder den kvalitet og de kompetencer, som der er efterspørgsel efter. Den tætte kontakt
understøttes yderligere af vores aftagerpanel, deltagelse i nationale og regionale
klyngesamarbejder samt studerendes og medarbejderes projektsamarbejder med erhvervslivet.
side 6 af 20
SIMAC prioriterer ligeledes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner højt. Vi samarbejder
med Syddansk Universitet og andre relevante uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter samt
fælles nytænkning af uddannelser, merit og suppleringskurser. Dertil kommer eksisterende
samarbejder om konkrete projekter og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder med udenlandske
universiteter.
Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb:
Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med
uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent,
forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform
m.v.
I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig
underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og –materiale, opgaveafleveringer
og frister m.v., samt kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes
samt referenceoplysninger. Hvis der er uoverensstemmelse vedrørende oplysninger, gælder
studieplan og undervisningsplan frem for øvrige undervisningsmaterialer etc.
Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet.
side 7 af 20
Uddannelsens opbygning:
Curriculum:
Seniorofficerseksamen som skibsfører (Post Graduate Diploma as Master Mariner) er på 1
semester, svarende til 6 måneders uddannelse / 35 ECTS-point.
Emner:
SE1
Skibsoperationer, -teknik og
administration
Management – økonomi, ledelse og
sikkerhed III
10
10
Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer
Valgfag
10
5
35
Seniorofficerseksamen som maskinchef (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) er
opdelt i 2 semestre, svarende til 12 måneders uddannelse / 65 ECTS-point eller opdelt i 3
semestre, svarende til 18 måneders uddannelse / 85 ECTS-point.
Emner:
SE2
SE3
Termiske maskiner og anlæg II
Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg
og udstyr III
Procesanalyse og automation III
sikkerhed III
Valgfag
Tilvalgsfaget El - autorisation
13
12
7
8
10
SE4
10
5
35
30
20
20
Seniorofficerseksamen som skibschef (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master
Mariner) er opdelt i 3 semestre, svarende til 18 måneders uddannelse / 95 ECTS-point eller opdelt
i 4 semestre, svarende til 24 måneders uddannelse / 115 ECTS-point.
Emner:
SE1
administration
og udstyr III
sikkerhed III
Valgfag
SE2
SE3
13
12
7
8
10
SE4
10
10
10
10
5
30
35
30
20
20
side 8 af 20
Prøver og eksaminer:
Seniorofficerseksamen som skibsfører:
Emner:
SE1
administration
sikkerhed III
EME
EME
LB
Valgfag
LB
LB
Seniorofficerseksamen som maskinchef:
Emner:
SE2
SE3
ESE
ESE
ISP
LB
ESE
IMP
og udstyr III
sikkerhed III
Valgfag
SE4
EME
LB
LB
ESE
EME
Seniorofficerseksamen som skibschef:
Emner:
SE1
administration
EME
SE2
SE3
ESE
ESE
ISP
LB
og udstyr III
sikkerhed III
Valgfag
ESE
IMP
EME
EME
LB
LB
LB
ESE
EME
EME: Ekstern mundtlig eksamen
EMP: Ekstern mundtlig prøve
EPP: Ekstern praktisk prøve
ESE: Ekstern skriftlig eksamen
ESP: Ekstern skriftlig prøve
SE4
IMP: Intern mundtlig prøve
ISP: Intern skriftlig prøve
LB: Løbende bedømmelse
IUPE: Intern bedømmelse uden prøve eller eksamen.
side 9 af 20
Retningslinjer for prøver og eksaminer
Alle studerende skal have læst denne information forud for prøve eller eksamen 1.
Generel information
1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver prøve.
2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med prøveplanen, herunder ’mundtlige
prøverækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende.
3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et prøvetidspunkt senere end 48 timer før prøven, vil du
yderligere blive varslet således:
Under 24 timer før prøven: besked pr. telefon
24 til 48 timer før prøven: besked på din edu-mail
4. Du skal også selv holde dig orienteret med ’Tilladte hjælpemidler til prøven’, samt ’Skriftlige
karakterer’ – også på Sharenet.
5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet.
6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver, eksaminer og bedømmelser. Klagen
skal være skriftlig og begrundet. Den skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan
vedrøre:
 Prøveforløbet
 Bedømmelsesgrundlaget, dvs. opgaver set i forhold til formål og læringsmål
 Bedømmelsen
7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter
prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest
ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs
procedure for dette område. Dette betyder, at en klage over en prøve afholdt tirsdag i uge 24 skal
indgives senest midnat tirsdag i uge 25
8. I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse.
9. På Sharenet kan du se, hvilke uger prøverne ligger i.
10. Gyldig billedlegitimation (dvs. studiekort, kørekort eller pas) skal medbringes til alle prøver og
eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start.
11. Karakterer skal offentliggøres senest 20 arbejdsdage efter afholdelse af den pågældende prøve.
Skriftlige prøver og eksaminer
1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder.
Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder.
1
Af hensyn til læsevenligheden anvendes herefter kun udtrykket ”prøve” eller ”prøver” i disse retningslinjer. Det skal
læses og forstås som dækkende såvel prøver som eksamener.
side 10 af 20
2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt.
3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt.
4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende.
Støjende og generende adfærd er ikke tilladt.
Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op.
5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB, der er lagt frem i lokalet eller udleveret af
den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. 10 minutter før prøvens begyndelse ligger papir og
kuverter til afhentning af en studerende i lokalet.
Du kan få udleveret yderligere papir eller USB under prøven af de tilsynsførende.
Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig
til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens
afslutning.
Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende.
(Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver og eksaminer).
6. Hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler fremgår af fagemnets studieplan, der er
offentliggjort på Sharenet forud for prøven. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter,
regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve.
7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller
renskrevet med kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant.
Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med kuglepen. På besvarelsen skal
indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte
løsningsmetode.
8. Mobiltelefoner o.l. må ikke være til stede under prøven. Den prøveansvarlige indsamler disse
umiddelbart inden prøven begynder. Der må ikke høres musik m.v. via høretelefoner eller andet
under prøven.
9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale.
10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og
kun under ledsagelse.
11. Hvis du mener at have fundet fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel
og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til
opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der ikke går information tabt.
Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få
besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven.
12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte
kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Der kan ikke afleveres besvarelser de sidste 15
minutter af prøvetiden. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du
forlade lokalet. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine
øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst
muligt.
13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må
ikke overskrides.
side 11 af 20
Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende.
Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke
afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen.
Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret.
Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse.
14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den
prøveansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have
modtaget oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges
ikke tilsvarende.
15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve, eller en påbegyndt eksamination afbrydes
på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring
senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund
af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke
annulleres på grund af lægeerklæring.
16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som
dokumentation for fremmøde. Det vil tælle som et forsøg.
17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende
omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det.
PC ved skriftlige prøver og eksaminer:
Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog
bestemme, at PC ikke må medbringes. SIMAC stiller ikke PC til rådighed for studerende.
Brug af PC ved prøve foregår 100 % på eget ansvar, hvilket betyder:
 at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC,

at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud
etc.)

at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det
hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under
henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller
sikkerhedskopiering.
Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter
før prøvens start.
Prøvebesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB udleveret af SIMAC.
 De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse.
Denne skabelon skal anvendes.

Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-en ved aflevering.
Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret
som gyldig.

Prøvebesvarelsen gemmes på den udleverede USB og afleveres i den udleverede kuvert.

Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i ’USB’) og underskrives inden aflevering. Dette skal ske
indenfor den angivne tid for prøven og kan ikke gøres når prøven er afsluttet.
side 12 af 20

Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen.
SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-en virker, og at
skabelonen er åben inden prøven påbegyndes, så der ved behov kan udleveres en eventuel ny USB.
En kombination af elektronisk og håndskrevet prøvebesvarelse er tilladt.
Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller
kommunikation. Konstateres det, at en prøvedeltager har et program, som har til formål at udveksle
oplysninger, åben under prøven, betragtes dette som en overtrædelse af disse retningslinjer. Pc’en må først
afrigges efter prøvetidens udløb.
Mundtlige prøver og eksaminer:
Prøverækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet.
Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, på hvilket tidspunkt du skal til prøve.
Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes.
I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En
dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til studieadministration@simac.dk.
Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede
tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende prøveplan.
Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination
afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig
lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på
grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke
annulleres på grund af lægeerklæring.
Hvis der afholdes prøve i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen
søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil
forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende prøveplan gør det muligt, så du ikke bliver
forsinket unødigt i dit studie.
Ved en individuel mundtlig prøve eller eksamen, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et
gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de
selv skal eksamineres.
Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra prøve eller
eksamen og skriftlig advarsel.
Formalia og praktiske oplysninger:
Fagemnetilmelding:
SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne med tilhørende bedømmelser på det semester, du er
nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på
eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer
dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få
et hensigtsmæssigt studieforløb.
På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker
et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således
senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle
adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hvis du har et eller
flere hængepartier, vil du automatisk blive tilmeldt denne/disse. Et fagemne, som du ved en
side 13 af 20
tidligere lejlighed har været tilmeldt senere end 2 uger efter semesterstart og ikke er bestået,
betragtes som et hængeparti.
Prøve- og eksamensframelding:
Jf. den gældende eksamensbekendtgørelse er det ikke muligt at framelde sig semesterets prøver.
Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende
prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver
forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom.
Ved sygdom under prøve gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende
lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer prøveforsøget, og du vil kunne fortsætte til de
resterende prøver i perioden.
SIMAC kan dispensere fra reglerne om prøveframelding, når det er begrundet i usædvanlige
forhold.
Prøveforsøg:
Hvis du ikke opfylder betingelserne for bedømmelse, vil det tælle som et forsøg.
- Vær opmærksom på, om du opfylder betingelserne for at gå til prøve. Det kan f.eks. være aflevering af en
case eller løbende aflevering af opgaver. I studieplanen for de enkelte fag kan du se betingelserne for
bedømmelse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, og derfor ikke kan deltage i prøve, tæller det som et
forsøg.,
Aflevering/genaflevering af cases og projekter:
Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl. 10.00 den pågældende dato
– dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.).
Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplanen med henvisninger.
Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende
undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er
afleveret ved en tidligere termin, medmindre andet fremgår af fagemnets studieplan.
Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage
afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse.
- Hvis du er omgænger i et fag, hvor der skal afleveres case/projekt, skal du huske at genaflevere din
besvarelse jf. de oplysninger, der står i den gældende undervisningsplan. Dine tidligere afleveringer bliver
ikke gemt.
Bedømmelse:
Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne
nærmere i den tilhørende undervisningsplan. Såfremt der som et led i den løbende bedømmelse
anvendes opgaver på prøvelignende vilkår, fremgår dette samt tid og evt. hjælpemidler af
undervisningsplanen.
For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller
godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er
hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele
gruppeopgaven/casen/projektet m.v.
Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men
bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre
andet fremgår af studieplanen, og bortset fra bedømmelsen af BA projektet, hvor der gives en
samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation.
side 14 af 20
Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et
gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet,
før de selv skal eksamineres.
Hvis gruppeeksamination anvendes ved en bedømmelse, vil det fremgå af fagemnets studieplan.
Det vil ligeledes af studieplanen fremgå, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den
enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve.
Studerende, der afleverer skriftlig opgavebesvarelse, projektbesvarelse m.v. skal ved initialer
markere, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.
SIMAC har ikke fastsat krav om individualisering, da der ikke sker selvstændig bedømmelse af
skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende. Frist for offentliggørelse af karakterer
ved skriftlige prøver vil være angivet i instruktionen er generelt en frist på 4 arbejdsuger (2
arbejdsuger til eksaminator og 2 arbejdsuger til censor) fra eksamensdato. I enkelte tilfælde kan
den angivne frist være kortere. Eksaminander underrettes, såsnart SIMAC har en sikker viden om,
at fristen for offentliggørelse af karakterer på baggrund af uforudsete hændelser, force majeure,
ikke vil kunne overholdes.
- Det er din egen indsats i prøvelokalet ved mundtlig prøve, der afgør karakteren. Det er altså ikke kvaliteten
af casen/projektet, der er styrende for karakteren. (Det er selvfølgelig altid en fordel for dig at have et så
godt udgangspunkt som muligt i form af en god besvarelse.)
Ekstraordinær prøve-/eksamenstermin:
SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr.
individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være
opfyldt, før tilbuddet evt. gives:
1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studieforløbet i den tilmeldte uddannelse.
2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom,
teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for
bedømmelse
3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en
ekstraordinær termin.
Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive
studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden
frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære
eksamens- eller prøvetermin, der søges om samt hvornår denne forventning er opfyldt.
Det er væsentligt at sikre, at den udbudte prøve eller eksamen foregår på det sædvanlige
kvalitetsniveau med rimelig tid til udvikling og kvalitetssikring af prøvesættet og der skal ligeledes
være tid til en hensigtsmæssig forberedelse. Der må derfor påregnes et vist tidsmæssigt spænd
mellem afgørelse om imødekommelse og afviklingen af en udbudt prøve eller eksamen.
- Hvis du mener, at du bør tilbydes en ekstraordinær bedømmelse uden for de normale
prøveperioder, kan du søge om det. De tre punkter herover skal være opfyldt og beskrevet i din
ansøgning. Det vil tælle som et yderligere forsøg.
El autorisationsprøven:
For fagemnet el-autorisationsprøve gælder det særlige, at skolerne i samarbejde udarbejder den
skriftlige eksamensopgave og at der kan være mulighed for afholdelse af en ekstraordinær termin
ved en af samarbejdende skoler. Hvis du ønsker at deltage i en sådan ekstraordinær termin skal
du indstilles af SIMAC, så du skal sende en begrundet dispensationsansøgning med dokumentation
og begrundelse m.v. som beskrevet ovenfor.
side 15 af 20
Studiestartsprøve:
SIMAC anvender ikke studiestartsprøve.
Studieaktivitet:
SIMAC kan fra 2015-2 bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst
en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. SIMAC kan dispensere fra dette, hvis
der foreligger usædvanlige forhold.
En normalside:
En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter).
Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit,
konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med
i det angivne antal sider.
EDU mail:
Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem
studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. E-mails sendt fra
andre konti kan blive fanget af systemets spamfilter og vi kan således ikke garantere, at mail fra
andre konti kommer frem. SIMAC sender officielle meddelelser til edu-mail og kun til jeres edumail. Studerende kan viderestille edu-mail til en anden konto, der tjekkes dagligt, hvis det ønskes.
Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende
arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på
anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at
det i særlige situationer som f.eks. prøveperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes
lidt længere svartider.
Forudsætninger for start på visse fagemner:
Betingelser for start på et bestemt fagemne: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige
fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du
ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for
dit studie.
Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før
du kan starte på et videreførende – disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår
af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget.
82100
Tilvalgsfaget El-autorisation.
Kvalitetsstyringssystemet:
Kvalitetssystemet indeholder blandt andet beskrivelser af processer vedrørende planlægning og
evaluering, processer i forbindelse med prøver og eksamen, klagevejledninger og frister for
offentliggørelse af karakterer m.v. samt regler om disciplinære foranstaltninger. Vær opmærksom
på, at der i kvalitetssystemet er beskrevet procedurer og processer, der kan være relevante for
dig. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren, hvis du har spørgsmål vedr. bestemte
processer eller har brug for vejledning.
side 16 af 20
Merit:
Tidligere kunne den studerende opnå merit efter ansøgning, hvor man selv valgte, hvad man
ønskede at søge merit for. Med gældende regler i eksamensbekendtgørelsen skal der gives merit
til alle elementer, hvor det er muligt. Det er ikke længere et valg. Den studerende skal nu oplyse
om beskæftigelse og om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på
samme niveau. Afgørelsen om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering. Ved
forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter
endt studieophold at dokumentere det godkendte opholds gennemførte og beståede
uddannelseselementer. Endvidere skal der gives samtykke til at institutionen kan indhente de
nødvendige oplysninger. SIMAC skal på hjemmesiden offentliggøre en statistik over afgørelser om
merit, herunder forhåndsmerit.
For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller
derover eller karakteren »bestået« på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af
den uddannelse, der søges merit til.
Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved
erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder
evt. aflæggelse af prøve eller eksamen.
Meritgodkendelse af danske eller udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af SIMAC.
Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder
prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til.
Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om
den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af
institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt
fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående
forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele.
Den studerende fritages for bedømmelse, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det
ikke er muligt at adskille mål fra hinanden.
Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der
udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden
uddannelse.
Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC’s Studieadministration, på
studieadministration@simac.dk snarest muligt og senest fire uger før forløbet/kurset starter af
hensyn til sagsbehandling. Er det ikke muligt at overholde fristen ved første semester, kan SIMAC
dispensere fra dette.
Dispensation:
Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til
studieadministration@simac.dk. De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den
forberedende sagsbehandling.
Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også
hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er
tilstrækkeligt med en e-mail. Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for.
side 17 af 20
Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler.
Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken
eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du
kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren.
Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget prøve- eller
forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver
det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som
modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på
SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i
kvalitetssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren.
Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere prøveforsøg
Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter – f.eks. at et
sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensangst, du har arrangeret en tutor eller
anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning
hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i
ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3
forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse – og normalt ikke starte på
en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation
være væsentlig.
Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du
har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet – hvis du mener, at du har behov for en
dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren.
En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet
forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom.
Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det
pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender
din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation.
En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til
grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning.
Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at
”patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge” eller lignende, og det kan
sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering.
Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din
sygdom stadig er ”tydelig” for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen
eller overskue situationen, mens du er dårlig.
Orlov:
Studerende kan søge orlov, når den pågældende har bestået prøver m.v. efter 1. studieår eller har
gennemført første semester af en selvstændig overbygningsuddannelse – SIMAC kan dispensere
fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver/eksaminer inden for den
uddannelse, hvorfra den studerende har orlov.
Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til
værnepligtstjeneste, se nærmere i den gældende adgangsbekendtgørelse. Studerende, der tegner
side 18 af 20
kontrakt vedr. udsendelse eller stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet følger
reglerne i lov om forsvarets personel
Har du behov for sygeorlov, så kontakt studievejlederen angående forløb og relevant
dokumentation.
Disciplinære foranstaltninger:
Skriftlig advarsel og bortvisning.
Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende overtræder sikkerhedsregler
(f.eks. jf. værkstedsskolens informationer) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved
manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC’s side via brev og mails samt ved grov og
truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel,
såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved
en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og
skriftlige prøver og eksamener.
Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved
henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende
ikke reagerer, vil studie vejleder sende et anbefalet brev til den studerende med frist til at
kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender
studievejlederen en udmeldelse som anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige
udstrækning.
Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig
undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer
afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en
skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning
eller udelukkelse og orienterer den studerende ved anbefalet brev med oplysning om den
tidsmæssige udstrækning. En bortvist eller udelukket studerende kan normalt tidligst søge om
genoptagelse efter to år.
En eventuel klage over SIMAC’s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger
efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan
læse nærmere i kvalitetssystemet.
side 19 af 20
Studieplanoversigt:
Fagemne nr.
Studieplan
SE1
SE2
SE3
25400
Skibsoperationer, -teknik og –administration
31100
X
X
37200
Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III
X
X
42100
Procesanalyse og automation
52300
Management- økonomi, ledelse og sikkerhed
X
61300
X
80100
Valgfag
X
82100
Tilvalgsfag El-autorisation
SE4
X
X
X
X
X
side 20 af 20
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Udgået:
Skibsoperationer, -teknik og -administration
BS-II & SE-l
BS5 & SE1
25400
Fagkonsulent – Skibsoperationer, -teknik og -administration
10 +6 = 16 ETCS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point,
men 6 ECTS-point er overført fra fagemnet 61300).
26-01-2015 VTA
Forudsætninger for start og bedømmelse
Start:
Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, at følgende fagemner er bestået:
 10210 Navigation
 10220 Navigation I
 10230 Navigation II
 10240 Meteorologi
 10251 Basic Simulatorkursus I
 10252 Basic Simulatorkursus II
 15120 Vagttjeneste
 20110 Skibsteknik
 20120 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning I
 20130 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning II
 60110 Søret og skibsadministration
Bedømmelse:
De i undervisningsplanen krævede skriftlige arbejder og casebesvarelse skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen.
hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres gruppevis, og modtager en samlet karakter for fagemnerne Ved eksamen tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v.
Side 1 af 9
Formål
Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets
administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og
sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende
regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold.
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler.
Fagemnets i alt 16 ECTS-point er fordelt således:
Skibsoperationer: 4 ECTS (Navigation og fremdrivning: 2, Skibsteknik, lastbehandling og stuvning: 2 ECTS)
HRM (Human Resource Management): 4 ECTS
Søret og skibsadministration : 5 ECTS
Sygdomsbehandler: 3 ECTS
Læringsmål
Den studerende skal opnå viden om:
(Skibsoperationer)
 Lastning, stuvning og losning, herunder planlægning, klargøring, ballastoperationer, kontrol af ladning, lastsikring og – surring
 Organisering af tilsyn med skib og ladning til søs
 Tabeller, kurvediagrammer, planer og instrumenter, der skal findes om bord til hjælp til
vurdering af skibets aktuelle kondition
 Planlægning af ballastning før, under og efter rejsen
 Gældende nationale og internationale forskrifter for håndtering af ladning
 Procedurer og udstyr, der skal findes om bord til beskyttelse af havmiljøet
 Skibsfremdrivning specielt med henblik på fremdrivningsmodstand, virkningsgrader effektangivelse og brændstofforbrug. Desuden forøgelse af brændstofforbruget ved høj sø, begroning, lægt vand og lignende
 Skibsmanøvrering, herunder kontrollerbare og ikke kontrollerbare kræfter
 Skibshydrodynamik i snævre løb
 Lægtvandseffekt og opretholdelsen af Under Keel Clearance
 Fortøjning og de kræfter, fortøjningsgrejet udsættes for
 Et skibs bevægelser, bølger og bølgers indvirkning på skibet stabilitetsforhold og stresspåvirkninger herunder sejlads i hårdt vejr, skrogovervågningssystemer og arrangementer til
Side 2 af 9





dæmpning af rulning. Herunder vejledning til skibsføreren for at undgå farlige situationer i
medfølgende sø (IMO MSC 707)
Meteorologiske og oceanografiske forhold i verdenshavene inklusive arktiske og antarktiske farvande.
Typiske lavtryksbaner, jetstrømme og tropiske cykloner
Ruteoptimering under hensyntagen til distance, havstrømme, vind, sø, dønning, is, vanddybde og lign.
Organisering af syn og surveys, herunder besætningens, myndigheders og klassifikationsselskabers rolle i vurderingen af skibets vedligeholdelsestilstand
Organisering af dokning og større reparationsarbejder
(Søret og skibsadministration)
 Skibsførerens lovbestemte pligter og ansvar herunder Søloven, Lov om sikkerhed til søs,
Lov om skibes besætning m.fl.
 Port State Control og inspektioner og hvordan skibsføreren bedst forbereder sig på PSC
 Klassifikationsselskabets og Søfartsstyrelsens rolle
 Certifikater, deres udstedelse, vedligeholdelse og betydning og de dertilhørende syn
 Havari Grosse og dispacheopgørelsen
 Søpant, arrest og tilbageholdelsesret
 Befragtning, befragtningsformer og ladningsdokumenter
 Skibsførerens rolle som repræsentant for befragteren og ladningsejeren
 De administrative opgaver i forbindelse med ladning, herunder indholdet af certepartier og
konnossementer
 Transportørens lovbestemte ansvar samt ansvar under transportaftalen
 Rederens erstatningsansvar under forureningsulykker
 Rederens og skibets P&I søforsikring
 Havarier, havari grosse & bjærgning
 Besætningens, skibets og rederens interesser samt skibets administrative forpligtelser,
herunder dokumentation og rapportering i forbindelse med, Havari, Bjærgning, Skade på
skib og ladning, Personulykker, Forureningsulykker, Certificering, Inspektion mv.
 Explain the content for the ISM-code and the importance and implications of the various
parts in the code.
 Explain the purpose of the code and the importance of crew and management understanding the code.
 Describe the implications of the code on guiding the crew in matters of working environment and environmental protection.
 Understand and explain how the code is implemented and its effectiveness assessed.
(HRM)
 Kendskab til forskellige ledelsesteoretiske perspektiver
 Viden om personligheds- og udviklingsprocesser
 Lederens rolle i forhold til kompetenceudvikling
Side 3 af 9
 Kendskab til relevante kulturer
 Forståelse for etik og værdier og deres betydning i sociale relationer
 Kendskab til kommunikationsteori og forståelse for kommunikationsprocesser
 Viden om stressorer, stresssymptomer og stresshåndtering
 Viden om konfliktløsning
(Sygdomsbehandler)
 Sygdomsbehandling til Søfartsstyrelsens lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe
Den studerende skal have færdigheder i:
(Skibsoperationer)
 Planlægning og gennemførelse af lastning og losning af ethvert skib, i overensstemmelse
med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler
 Bedømmelse af skibets aktuelle kondition, som omfatter skibets stilling på vandet, kraftpåvirkninger på skibsskroget samt skibets statiske og dynamiske stabilitet set i et organisatorisk og planlægningsmæssigt perspektiv
 At identificere potentielle meteorologiske og oceanografiske risici i forbindelse med sejladsplanlægning, herunder at udtage bølgedata fra elektroniske og ikke elektroniske kilder
i kombination med skibets karakteristika
 At anvende elektronisk programmel til vejrruteplanlægning og optimering af rejsen, herunder at sammenligne alternative ruter
 At identificere relevante manøvreparametre for skibet og vurdere kræfter under manøvre
og fortøjning
 At vurdere parametre af betydning for skibets Under Keel Clearance
 Planlægning og gennemførelse af ballastoperationer i overensstemmelse med gældende
nationale, internationale og skibsspecifikke regler, særligt med fokus på miljøet
 Planlægning og gennemførelse af organiseringen og tilsynet med ladning til søs, i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler/instrukser
 At føre tilsyn under og evaluere forløbet af dokning og større reparationsarbejder
 At vurdere og reagere på skibets ændrede situation i tilfælde af havari ved brug af lovpligtige midler, procedurer og oplysninger om skibet, eksempelvis Damage Stability Booklet og
Oil Spill Response Plan
 At træffe kvalificerede beslutninger for dermed bedst muligt at varetage rederens, besætningens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesser
 At udstede konnossementer og letters of protest
 At udfylde hyrekontrakter
 At indsamle data og bevismateriale i forbindelse med havarier og ulykker
 At agere på vegne af arbejdsgiver (reder), i forhold til andre interessenter
 At agere i forhold til arbejdsgiver (reder), som medarbejder
Side 4 af 9






(HRM)







Planlægning af havneanløb og ladningsekspedition
The student must demonstrate ability to:
Use the ISM-code as a quality management system in daily work and to communicate its
content to the crew in an effective and understandable manner.
Assess the effectiveness of the system regarding safety, health and environmental protection
Decide and implement corrective actions needed based on the assessment.
Demonstrate how an audit is carried out most efficiently and with respect of the subjects
to the audit
Kunne bidrage til at fremme medarbejdernes personlige udviklingsprocesser
Kunne kommunikere effektivt under hensyn til sproglige og kulturelle forskelle
Lede og motivere under hensyn til besætningens forskellige værdier
Fremme det psykiske arbejdsmiljø ombord
Håndtere multikulturelle problemstillinger
Identificere stresssymptomer og afhjælpe stress
Løse konflikter
(Sygdomsbehandler)
 At varetage sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en
anden person er sygdomsbehandler.
Den studerende opnår kompetence til:
(fælles)
 At handle og agere ansvarligt i besætningens, skibets, rederens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesse.
 At tilegne sig ny viden og handle i overensstemmelse med eksisterende viden.
(Skibsoperationer)
 At forudse almindeligt forekommende risici og reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af usædvanlige situationer.
 At planlægge og gennemføre en sikker, økonomisk og energieffektiv rejse under hensyntagen til meteorologiske og oceanografiske forhold
 At kunne træffe kvalificerede beslutninger vedrørende indgåelse af aftaler på rederens, befragterens og ladningsejerens vegne
 At gennemføre PSC- samt klasseinspektioner
Side 5 af 9





At udfærdige ladningsdokumenter i forbindelse med lasteoperationen
The student must demonstrate ability to:
•
Individually and in teams identify and acquire knowledge about the ISM-code and
transfer that knowledge to daily work.
•
Conduct internal assessments and audits of an SMS-system.
Assess the need of further training regarding the ISM-code and the use of a SMS-system.
(HRM)
 At kommunikere effektivt
 At skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer
 Varetage alle aspekter af rollen som personaleleder,
(Sygdomsbehandler)
 At fungere som sygdomsbehandler i et handelsskib
Side 6 af 9
Grundlitteratur













Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave
2007, Iver C. Weilbach & Co A/S
Stability, Trim and Strength for Merchant Ships and Fishing Vessels, I.C. Clark, The Nautical Institute, Second edition 2008
Samlingen af Danske Søfartslove i elektronisk form Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S
Skibsføreren – Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup,
Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG. 2008
Skibsføreren – Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co.
A/S,
Skibsføreren – Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co.
A/S
Skibsføreren – Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach &
Co. A/S
Skibsføreren og befordring af gods og passagerer, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm,
Iver C. Weilbach & Co. A/S
Meteorologi og oceanografi for skibsofficerer, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S
Navigation 3, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S
Ledelse i teori og praksis, Knærkegaard og Steenstrup, Academica
Det kulturelle møde, Skaarup Rasmussen, Anne og Bank-Mikkelsen, Georg. Systime
Kompendie i ISM af Philip Cossen, SIMAC
Side 7 af 9
Bedømmelse
Evaluering:
Ekstern mundtlig eksamen*
Der eksamineres temaer:
 Skibsoperationer (Nautik + Skibsteknik)
 Søret og skibsadministration
 HRM
Karakter:
7-trinsskalaen
Forberedelsestid:
Ingen
Prøvetid:
120 minutter
Tilladte hjælpemidler:
Egne skriftlige opgavebesvarelser og supplerende materiale i form af
beregninger, grafer og lignende.
Eksamens form:
De studerende evalueres gruppevis på baggrund af den afleverede case
besvarelse. En gruppe består som hovedregel af 4 personer
Den studerende eksamineres i alle fagemner. Hver af de studerende
forbereder til eksaminationen et oplæg af ca. 10 minutters varighed i
emner fra casebesvarelsen efter den studerendes eget valg, der lægges
vægt på en holistisk tilgang til fagemnerne. Herefter eksamineres med
baggrund i casebesvarelsen og fagene generelt efter eksaminatorenerne og censorens valg, således at alle studerende har mulighed for at vise at målbeskrivelsen for alle fagemnerne er opfyldt. Hvert fagemne vil
være repræsenteret af en eksaminator, denne er med til at sikre hver
af de studerende opfylder målbeskrivelsen for det fag emne de repræsenterer. Det vil ikke være muligt at opnå en bestået karakter såfremt
der ikke vises opfyldelse af mål inden for alle fagemner, disse målbeskrivelser fremgår klart af studieplanen.
* En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis.
Referencer
BS-II
Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen.
Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved
de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009.
SE-I
Side 8 af 9
Kvalifikationskrav for underviser
Side 9 af 9
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Termiske maskiner og anlæg II (TMA II)
BM-II og SE-I
BM5, BM6, BM8, SE2 og SE3
31100
Fagkonsulent – Termiske maskiner og anlæg
25
2013-2
12-08-2013 VTA
Start:
Det er en forudsætning for start på fagemnet 31120 TMA II - Køleteknik, at fagemnet 30150 TMA
I Køleteknik er bestået,
Bedømmelse:
hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved
eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v.
Formål
Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage
driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer
således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og
uden skadevirkning på miljøet.
Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og
forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg
forårsager på miljøet.
Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og
styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver.
Læringsmål
Den studerende skal have viden om:
Side 1 af 7
31120 - Køleteknik (SE-MCH forår, BM8)












Køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation
energiudveksling i et køleanlæg
Køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre fordamper og
oversvømmede fordamper)
Kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet
Konstruktionsprincipper for fordamper, kompressorer og kondensatorer
fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og
fryserum
principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styrings- og
sikkerhedssystem
et køleanlægs driftsforhold og forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for
kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad,
beregninger af fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt og kunne opstille en
varmebalance for køleanlæg
tømning og fyldning af kølemidler på køleanlæg sikkerheds- og miljømæssigt korrekt
opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg, to-trinsanlæg og kaskade
anlæg
love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg
31110 - Dampteknik (SE-MCH forår, BM6)














specifikationsdata for fossile brændstoffer og bioaffald
forbrændingsteori i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer og bioaffald
opbygning og driftsformer for skibskedler og større landkedler
principper for kedlers fyrings- og forbrændingsluftsystemer
dampturbiners konstruktionsprincipper
driftsformer, som kondensations-, udtags- og modtryksdrift ved turbineanlæg
damp- og turbineanlægs driftsforhold, ved anvendelse af beregninger for udnyttelse af
energien, så som varmebalancer og virkningsgrader
opbygning af damp-, fødevands-, spædevands- og kondensatsystemer i damp- og
turbineanlæg
det frie elmarkeds forsyningssikkerhed i Danmark
principper for kedel- og turbineanlægs regulerings- og sikkerhedssystemer
betydningen af vandkvaliteten for driften af et dampanlæg
principper for vandbehandlings- og kondensatrensningsanlæg
konstruktionsprincipper for gasturbiner, virkemåde, opbygning og anvendelsesområder
love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg
31130 - Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5)


funktionsprincippet for centrifugalpumper
pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker
Side 2 af 7







at konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og foretage fornøden afhjælpning
en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for
optimering
principper for regulering af massestrømmen
principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling
pumpe- og anlægskarakteristikker
funktionsprincipper for stempel- og skruekompressorer til luft
opbygningen af et trykluftrørsystem
31160 - Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8)







de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft
blæser- og anlægskarakteristikker
indeklimaets betydning for menneskets komfort og hygiejne
de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg
opbygning af klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring
ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum
principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og
beskyttelsessystem
31150 - Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6)



forskellige statiske og dynamiske belastningsformer som materialer og konstruktioner
udsættes for, herunder hvorledes ydre kræfter og momenters størrelser har betydning for
spændingernes størrelser i materialet
hvorledes materialers sammensætning, varmebehandling og udformning har betydning for
materialers modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger
de vigtigste materialeprøvningsmetoder, destruktive
31140 - Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5)









kredsløb og balancetilstande i naturen
årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening
metoder til rensning af forurenet vand og luft
metoder der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs
det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift
slambehandlingsanlægs opbygning, virkemåde og drift
konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen
elementær lydteori
støjens skadepåvirkninger og bekæmpelse af støj
Side 3 af 7



at behandle kølemidler korrekt og undgå udslip
at arbejde med køleanlæg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
at beregne varmeudvekslingen i et køleanlæg




at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift
betjening af kedel- og turbineanlæg opnået ved simulatortræning
at anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg
at opstille varmebalance for et større dampanlæg




betjening af et pumpeanlæg opnået ved laboratorieøvelser
driftmæssig forebyggelse og afhjælpning af kavitation
at bestemme anlægs- og pumpekarakteristikken
at beregne de vekslede effekter i et pumpeanlæg



betjening og regulering af et ventilationsanlæg opnået ved laboratorieøvelser
at benytte Mollier’s diagram for fugtig luft, for at bedømme luftkvaliteten
at beregne de vekslede effekter i et klimaanlæg

at udføre statiske beregninger
31140 - Miljøteknik


at udføre støjmålinger
at udføre beregninger af støj


at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt

Side 4 af 7





31140 - Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5)


Grundlitteratur
"Noget om køleteknik" 1 og 2 af Eigil Nielsen
”Dampkedler” af K.F.Larsen
”Regulering af Kraftværker” af K.F.Larsen
”Udkast til dampturbiner" af K.F.Larsen
”Praktisk regulering og instrumentering” af Thomas Heilmann, udg. 5
”Pumpe og Energi” af Thomas Heilmann, udg. 4
”Den lille blå om sparepumper” (download fra nettet)
”Ventilationsteknik” af K.F.Larsen
”Den lille blå om ventilation” (download fra nettet)
”Miljøteknik” af Jørgen Nielsen, udg. 5
Bedømmelse
31110 - Dampteknik - SE-MCH forår & BM6:
Evaluering:
Karakter:
Prøvetid:
Skriftlig ekstern eksamen*
7-trinsskalaen
2 timer
Alle
31120 - Køleteknik - SE-MCH forår & BM8:
Evaluering:
Side 5 af 7
Karakter:
Prøvetid:
7-trinsskalaen
2 timer
Alle
31130 - Pumpeteknik - SE-MCH efterår & BM5:
Evaluering:
Karakter:
Prøvetid:
Skriftlig intern prøve
7-trinsskalaen
2 timer
Alle
31140 - Miljøteknik - SE-MCH efterår & BM5:
Evaluering:
Karakter:
Løbende bedømmelse
Bestået / ikke bestået
31150 - Materiale- og styrkelære - SE-MCH efterår & BM6:
Evaluering:
Karakter:
Bestået / ikke bestået
31160 - Klimateknik - SE-MCH efterår & BM8:
Evaluering:
Karakter:
Prøvetid:
7-trinsskalaen
2 timer
Alle
* En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis
Referencer
BM-II
Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen.
Side 6 af 7
SE-I
Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør
Side 7 af 7
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III
SE-I
SE2 & SE3
37200
Fagkonsulent – Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr
15
2013-2
12-08-2013 VTA
Start:
Bedømmelse:
Bestået juniorofficerseksamen
For at modulet kan anses for gennemført skal den studerende aflevere
alle opgaver, deltage i el-laboratorieøvelser og aflevere alle ellaboratorierapporter til fastsat tid.
Formål
Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan
varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe, herunder højspændingsanlæg,
og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel
normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver.
De 15 ECTS point er fordelt således:
SE2: 7,5 point
SE3: 7,5 point
Side 1 af 5
Læringsmål
SE-2:
- transformeres opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger
og paralleldrift.
- transformeres ækvivalentdiagram.
- transformeres start- og driftsforhold.
- den principielle opbygning og virkemåde af en- og trefasede transformere.
- de praktisk anvendte konstruktionsprincipper for lav- og højspændingtransformere.
- tomgangs- og kortslutningsforsøg med en- og trefasede lavspændingstransformere.
- bestemmelse af transformeres karakteristika ved hjælp af data fra transformerens mærkeskilt.
- anvendelse af transformerens karakteristika.
- betingelserne for paralleldrift af en- og trefasede transformere.
- fænomenerne ved indkobling og ved kortslutning af transformere samt beskrive disses
betydning.
- styrespændingstransformere, autotransformere, variotransformere,
spredningsfelttransformere samt måletransformere for strøm og for spænding.
- faremomenter ved anvendelse af måletransformere.
- 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i
forsyningsnettet og i installationen.
- at anvende transformerens karakteristika til beregninger af spændingsfald og
kortslutningsstrømme.
- at formidle betingelser for paralleldrift af en- og trefasede transformere.
- at kunne foretage tomgangs- og kortslutningsforsøg med en- og trefasede lavspændingstransformere samt foretage bestemmelse af karakteristika for de undersøgte transformere.
Side 2 af 5
- udførelse af beregningsopgaver i forbindelse med valg og paralleldrift af transformere.
- udførelse af beregninger af kortslutningsstrømme og -effekter i installationer og forsyningsnet.
- udførelse af beregninger af 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et
vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen.
- at håndtere enfasede og 3-fasede transformere.
- at vurdere kortslutningsstrømme der ligger forud for dimensionering af elinstallationer.
SE-3:
- synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele,
virkemåde og andre karakteristika.
- principper i el-produktionsanlæg og transmissionsnet, herunder relæbeskyttelse.
- symmetrisk og usymmetrisk belastede 3-fasede vekselstrømskredsløb
- opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg.
- tilnærmet spændingsfaldsberegning i to leder installationer samt ved symmetrisk belastning i 3og 4-leder net samt ved symmetrisk og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer.
- opbygning af højspændingsnet i transmissions-, fordelings- og distributionsnet, herunder
selektivitetsproblematikken.
- at vurdere datablade for synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om
opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika.
- udførelse af beregninger i 3-fasede symmetrisk belastede vekselstrømskredsløb.
- udførelse af beregninger på usymmetriske belastninger i 3-fasede vekselstrømskredsløb.
Side 3 af 5
- udførelse af beregninger for tilnærmet spændingsfald i to-leder installationer samt ved
symmetrisk belastning i 3- og i 4-leder net samt ved symmetrisk og usymmetriske belastninger i
3- og i 4-leder installationer.
- beregninger på automatiske fasekompenseringsanlæg
- at håndtere automatiske fasekompenseringsanlæg
- at vurdere spændingsfald der ligger forud for dimensionering af elinstallationer
- at håndtere drift af et synkrongeneratoranlæg med en eller flere generatorer
Grundlitteratur
Elektricitet og magnetisme nr. 1, Poul Erik Petersen, Bogfondens forlag
Elektriske maskiner nr. 3, Poul Erik Petersen, Bogfondens forlag
Forsyningsnet og transformerstationer nr. 5. Carsten Dahl Petersen, Bogfondens forlag
Elektriske maskiner nr. 6, Niels Kringelum, Carsten Dahl Petersen, Bogfondens forlag
Bedømmelse
SE-2:
Evaluering:
Karakter:
Prøvetid:
Ekstern skriftlig eksamen*
7-trinsskalaen
3 timer
Alle
SE-3:
Evaluering:
Karakter:
Forberedelsestid:
Prøvetid:
Intern mundtlig prøve med udgangspunkt i praktisk
laboratorieøvelse
7-trinsskalaen
30 minutter
30 minutter
Egen laboratorierapport. Øvelsesvejledning, diagrammer,
udstyr mm. der stilles til rådighed samt lommeregner.
Side 4 af 5
En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis.
Referencer
SE-I
-
Side 5 af 5
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
SE-I
SE3
42100
Fagkonsulent – Procesanalyse og automation
10
2014-2 VTA
Udgået:
Start:
Bestået Procesanalyse og Automation fra Junior uddannelsen.
Bedømmelse:
Der udarbejdes et projekt og øvelsesopgaver, som danner grundlag for bedømmelsen.
Projektrapporten og øvelser skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen.
Formål
Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og
styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af
skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan
varetage opgaver i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-,
forsynings-, produktions- og miljøområdet.
Læringsmål
Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have viden om:
Side 1 af 4
1. Procesautomation
o PLC/controller-baserede regulatorer
o integrerede styrings- og reguleringssystemer
o sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde herunder "feed forward"- og
kaskade-regulering
o reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver
o praktiske regulatorindstillingsmetoder
2. Signalgivere og signaltilpasning
o interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort
o EMC, herunder støjpåvirkning af transmissionssignaler
3. Maskinstyring
o komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr
o udvikling, programmering, afprøvning og dokumentering af styringer under anvendelse af
DS/EN 60848 og DS/EN 61131-3
o PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver
o love, bekendtgørelser, direktiver m.m. i relation til automatiske processer
4.
o
o
o
o
HMI (Human Machine Interface)
SCADA software
OPC
Datatransmission og netværk i integrerede automationssystemer
Datalogning og datasikkerhed i integrerede automationssystemer
Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have færdigheder i:
1.
o
o
o
o
Procesautomation
anvendelse af PLC/controller-baserede regulatorer
anvendelse af grundlæggende integrerede styrings- og reguleringssystemer
anvendelse af reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver
anvendelse af praktiske regulatorindstillingsmetoder
2. Signalgivere og signaltilpasning
o anvendelse af interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort
o tolkning af dataopgivelser for procesmåleudstyr
o Identifikation af fejlkilder ved procesmåling
3. Maskinstyring
o programmering, afprøvning og dokumentering af styringer
o anvendelse af PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver
o anvendelse af almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr
Side 2 af 4
4. HMI (Human Machine Interface)
o Anvendelse af SCADA software
Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have kompetencer til:
at konstruere et HMI-system
at indregulere en avanceret reguleringssløjfe
selvstændigt at analysere automationsmæssige problemstillinger, herunder udarbejdelse af
funktionsbeskrivelse og løsningsforslag under hensynstagen til drifts- og funktionstekniske
faktorer
Grundlitteratur
Der undervises overvejende efter flg. bøger:
Praktisk regulering og Instrumentering af Thomas Heilmann
Logisk Styring med PLC af Thomas Heilmann
Noter der er tilgængelige på holdets e-forum
Bedømmelse
Evaluering:
Ekstern mundtlig prøve
Karakter:
7-trinsskalaen
Forberedelsestid:
Ingen
Prøvetid:
30 min
Tilladte hjælpemidler: Ingen
Prøven tager udgangspunkt i projekt/øvelsesopgaver.
Referencer
SE-I
Side 3 af 4
-
Side 4 af 4
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Udgået:
Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed III
BS-II & SE-I
BS5, SE1 & SE2
52300
Fagkonsulent – Management økonomi, ledelse og sikkerhed.
10 – 1 = 9 ECTS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point,
men 1 ECTS-point er overført til fagemnet 61300).
26-01-2015 VTA
Start:
Det er en forudsætning for start på fagemnet Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed II, at
følgende fagemne er bestået:

50210 Management – økonomi, ledelse og sikkerhed
Bedømmelse:
Casearbejder, som skal bruges ved eksamen, skal være afleveret rettidigt i henhold til
undervisningsplanen.
Formål
Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene
indenfor emnet management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række
centrale områder indenfor økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den
personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal
opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og
kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelsen af miljøforurenende anlæg.
Side 1 af 5
Endvidere skal den studerende opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og
teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetge hvervet
som vedligeholdelseschef.
Læringsmål
Organisation og personaleledelse : 3 ECTS
Kommunikationsteori
Projektstyringsmetoder, planlægning og opfølgning
Organisationers strukturer, kulturer og arbejdsprocesser
Organisationsformer, herunder de styringsmæssige processer
Ledelsesværktøjer
Konflikthåndtering
Stress symptomer, udløsende faktorer og stresshåndtering
Teamarbejde og gruppeadfærd
Personlighedsdannelse og udvikling
Den studerende skal kunne:
Vurdere forskellige ledelsesprincipper og ledelsesmodeller
Tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation
Planlægge og sikre udføre3lsen af arbejdsopgaver
Håndtere konflikter
Identificere stresssymptomer
Den studerende skal opnå følgende kompetencer
Påtage sig ledelsesansvar
Kunne kommunikere effektivt på dansk og engelsk
Side 2 af 5
Evnen til at overskue komplekse sammenhænge og kombinere dem med viden fra andre områder
Forstå og fremme den personlighedsudvikling hos medarbejderne
Sikkerheds- og kvalitetsledelse, 2 ECTS
Sikkerhedsledelse, SE:
Forståelse af sikkerhedskultur og dennes betydning for arbejdssikkerheden – paralleller til ISM.
Forståelse af sikkerhedsklima og betydning heraf – besætningsmedlemmernes personlige
holdninger.
Organisering af nødberedskab og planlægning af øvelser med fokus på ønskede
træningselementer og deres betydning.
Near Miss - Formål og holdningsbearbejdning.
ISM
Viden: Den studerende skal tilegne sig viden omkring opbygning af ISM systemet og hvordan
den anvendes som sikkerheds-, drifts- og evalueringsredskab
Færdigheder: Kunne anvende og vedligeholde ISM systemet ombord og i land til at sikre sikker
skibsdrift samt forebyggelse af forurening
Kompetencer: Den studerende skal kunne udføre audit som medlem af et internt auditteam.
Miljøteknik og –ledelse, 2 ECTS
Energibesparelse samt energiledelse.
Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning.
Havmiljølovens generelle betydning.
IMOs regler beskrevet i Marpol.
Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner.
De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning).
Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet.
Miljøpolitik.
Side 3 af 5
Emner der ligger til grund for en miljøcertificering.
Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem.
Certificerings normerne ISO14001.
Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og
reguleringsmekanismer.
Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder og krav om visse virksomheders udformning af grønne
regnskaber.
Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger.
Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem.
At indgå som energileder i en virksomhed.
At indgå som miljøleder i en virksomhed.
At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering.
At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS.
Vedligehold- og ledelse, 2 ECTS
Viden

Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og
myndigheder.
Færdigheder

Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol
Kompetencer


Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer.
Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper
Grundlitteratur
Side 4 af 5
Bedømmelse:
Sikkerheds- og kvalitetsledelse:
Evaluering:
Karakter:
Bestået/ikke bestået
Organisation og personaleledelse, Miljøteknik og -ledelse, Vedligehold og -ledelse:
Evaluering:
Mundtlig ekstern eksamen*
Karakter:
7-trinsskalaen
Prøvetid:
½ time
Forberedelsestid:
Ingen
Alle
Studieadministrationen foretager inden eksaminationen en lodtrækning mellem temaerne
organisation og personaleledelse, miljøteknik og –ledelse, vedligehold og –ledelse. Ved eksamens
start informeres eksaminanden om den casebesvarelse, han/hun bliver eksamineres i.
Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af ca. 15 minutters varighed. Herefter
stiller eksaminator og censor spørgsmål til casen samt generelle emner fra det centrale tema.
Eksamen varer ½ time inklusive oplæg og votering.
Referencer:
BS-II
SE-I
-
Side 5 af 5
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Udgået:
BS-II & SE-I
BS5 & SE1
61300
Fagkonsulent – Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer
10 - 6 + 1 = 5 ECTS-point (Jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point,
men 6 ECTS-point er overført til fagemnet 25400, og 1 ECTS-point er overført
fra fagemnet 52300)
26-01-2015 VTA
Start:
Ingen forudsætninger.
Bedømmelse:
Formål
Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af
et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø, samt
varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå
færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige
opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle
skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og
analysere.
Side 1 af 5
Læringsmål - §16 kursus
2 ECTS
Kursusdeltageren skal opnå en viden om:
 de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger på passager- og lastskibe, herunder
langtidspåvirkning på tankskibe
 de væsentligste arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker
Kursusdeltageren skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at:
 anvende lovgrundlaget for sikkerhedsorganisationens arbejde (lov om skibes sikkerhed,
sikkerhedsbekendtgørelsen, arbejdsmiljøforskrifterne, hviletidsbestemmelserne m.v.)
 udføre problemløsning, risikovurdering og arbejdspladsvurdering
 anvende toolboksmeeting, workpermit, Safe Job Analysis, arbejdspladsvurdering og
arbejdspladsbrugsanvisning samt andre relevante tjeklister til brug for at kunne udvise
ansvarlighed og engagement for at fremme arbejdsmiljøindsatsen om bord.
 udfører arbejdslederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle samt
sikkerhedsorganisationens samarbejde om løsning af opgaverne
 sikre effektiv kommunikation og minimere risici for misforståelser om bord
Kursusdeltageren skal opnå sådanne kompetencer, at vedkommende selvstændigt kan indgå i
sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og udvikling, herunder:
 kunne afdække muligheder og begrænsninger i udførelse af sikkerhedsarbejdet,
 kunne gennemføre supervision af andre ombordværende,
 kunne påvirke holdninger til sikkerhedsarbejdet samt
 kunne medvirke til sikkerhedsorganisationens opdatering af egen viden.
Læringsmål - Økonomi
1 ECTS point

Makro økonomi

Mikro økonomi
Læringsmål - Erhvervsøkonomi
2 ECTS point
Dette emne giver den studerende med en grundlæggende viden om økonomiske forhold i land og
på et skib.
- Den maritime markeds situation
- Konceptet vedrørende salg, supply and demand
- Markedstyper – forskellige modeller.
Side 2 af 5
-
Budgetforståelse.
Balance og finansielle resultater
Nøgletal – termerne profit, indtjeningsevne og finansiel status.
Læringsmål – Maritim Økonomi
Markedsmekanismer
Fragtmarked
Sale and Purchase marked
Demolition market.
Nybygningsmarked.
Den studerende opnår færdigheder vedr.
- Forståelse vedr. de væsentligste udgifter vedr. drift af et skib og rederi
- Forståelse for minimering af omkostninger
- Forståelse vedr. den financielle situation på et skib eller rederi.
- Forståelse for den maritime økonomi og markeds situation.
- Beregning af finansielle nøgletal på basis af finansielle resultater
- Opstilling af simple analyser af et firmas finansielle situation
- Opstilling af balance og finansielle resultater
- Kombinering af teoretisk viden med praktiske problemstillinger og løsninger
- Relevant informationssøgning i forbindelse med simple markeds analyser.
Grundlitteratur
Økonomi:
3 kompendier vedr. erhvervsøkonomi – uploaded på sharenet
Kompendie vedr. investering – uploaded på sharenet
”Maritime Economics”, Stopford, Martin – uploaded på sharenet
Diverse kompendier vedr. økonomi uploaded på sharenet
Bedømmelse
§ 16 arbejdsmiljøkursus:
Evaluering: Løbende bedømmelse
Karakter:
Økonomi for MCH:
Karakter:
Side 3 af 5
BS-II
Økonomi og Erhvervsøkonomi for BS, SKF & SCH:
Evaluering: Indgår under casearbejdet og bedømmelsen af emnet ”Organisation og
Personaleledelse” i fagemnet”Management – økonomi, ledelse og sikkerhed”
Økonomi og Erhvervsøkonomi for SKF & SCH, hvorfagemnet Management – økonomi,
ledelse og sikkerhed” er bestået.:
Evaluering: Ekstern mundtlig prøve
Karakter:
bestået/ikke bestået
Prøvetid:
20 minutter
Maritim økonomi for BS, SKF & SCH:
Karakter:
bestået/ikke bestået
Referencer :
maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009.
SE-I
Undervisere på arbejdsmiljøkursus skal have
1) relevant virksomheds- og arbejdsmarkedskendskab og erhvervserfaring,
2) praktiske og teoretiske arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer,
3) pædagogiske kvalifikationer og
4) gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt underviserkursus i § 16.
For at opretholde godkendelsen som underviser på arbejdsmiljøkursus skal underviseren inden for
de seneste 12 måneder have gennemført relevant efteruddannelse, f.eks. studiesejlads, deltagelse i
Side 4 af 5
efteruddannelseskurser eller lignende, til ajourføring af arbejdsmiljøkurset samt have afholdt
mindste ét arbejdsmiljøkursus.
Ingen kvalifikationskrav for undervisere i de øvrige temaer.
Side 5 af 5
2015
Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE
Fag ID
Fagemne
ECTS
BJ
BS
BM
SE
80101
Automations Workshop
6
X
80102
BTM / ERTM combined
2
80103
Chemical Tanker Specialized
2
80104
Dokning af skibe
2
80105
Driftoptimering og styringsværktøjer
3
80106
Experts in team
2
X
80107
L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer
3
X
X
80108
Forandringsledelse
3
X
X
X
X
80109
Forhandlingsteknik
2
X
X
X
X
80110
Formidlingsteknik (tutor)
2
X
X
X
X
80111
Gas Tanker Specialized
2
X
X
X
80112
Innovation og enterprenørskab I + II
5
X
X
80113
International økonomi og politik
3
X
X
80114
Issejlads
2
80115
Maritim Automation og IT
3
80116
Maritim Sikring SSO
2
80117
Netværk i automationsløsninger
2
80118
Oil Tanker Specialized
2
80119
PLC, feltbus og SCADA
2
80120
Projektstyring og projektledelse
2
X
X
80121
Præsentationsteknik
3
X
80122
RO/RO passagerskibe (25 pladser))
2
X
80123
Robot I - basic
2
80124
Robot II - offline programmering
2
80125
Shipping og Befragtning
2
80126
SRO - Styring, regulering og overvågning
2
80127
Vedligeholdelsessystemer
2
80130
Advanced English
2
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
x
X
A
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarligt studieteam:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Automations workshop
BM-II
BM
80101
Team Specialisering
6
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne 41210 & 41220 er bestået og fagemnet
41230 er tilmeldt samtidigt.
Bedømmelse:
Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen.
Formål
Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret
automationsløsning.
Målbeskrivelse og taksonomi
Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret
automationssystem indeholdende følgende elementer:
 Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP)
 Regulering / Styring
 HMI
 WEB
Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt
driftsøkonomiske forhold.
Grundlitteratur
Side 1 af 2
Undervisningsform
Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller
projektarbejdet udarbejdes og afleveres der:
1. Funktionsspecifikation
2. Designspecifikation
3. Testspecifikation
Bedømmelse
Evaluering:
Intern mundtlig prøve
Karakter:
7-trinsskalaen
Forberedelsestid:
Ingen
Prøvetid:
Ca. 30 min.
Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.)
Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt.
Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter.
Referencer
BM-II
maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009.
-
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag – BTM / ERTM combined
BS-II, BM-II & SE-I
BS, BM & SE
80102
Team Specialisering
2
2011-2
10-05-2012 VTA
Start:
Bedømmelse:
Formål
Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den
menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der
opstår ”near-miss” situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg,
driftstid eller miljø ødelæggelse.
Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team
management – herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation,
ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management
Læringsmål
I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a.
opnå færdigheder i:
-
Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet
-
Effektiv reaktion på forandringer – herunder alarmer
Side 1 af 2
-
Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer
-
Kommunikations egenskaber internt og externt
-
”Conning of the vessel”
-
Effektivt lederskab og adfærd
-
Emergency respons
-
Assertiv adfærd
-
Effektiv ressource og arbejdsfordeling
-
Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed
Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den
studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem
skibets kontrolcentre.
Grundlitteratur
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
STCW konvention
STCW Convention Review, September 2010
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Chemical Tanker Specialized
BS-II, BM-II & SE-I
BS, BM & SE
80103
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Gennemført Tanker Familiarization kursus
Bedømmelse:
Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver.
Formål
Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om
uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe.
Efter afsluttet kursus skal kursisten:
 kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og –
ladninger,
 have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe,
herunder
lasttankenes konstruktion og coating,
udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber,
rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer,
inertgasanlæg,
tankrensningsanlæg,
sikkerheds- og kontrolsystemer,
 have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning
af mennesker og miljø,
 kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning
under hensyntagen til gældende koder og standarder,
 kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på
Side 1 af 3



skibsskroget,
kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under
hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet,
kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med
ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og
have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i
ladningen.
Grundlitteratur
Undervisningsform
Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper.
Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning.
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14
BJ-III
BS-II
BM-II
Side 2 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag – Dokning af skibe
BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I
BJ5, BJ6, BS5, BM & SE
80104
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
-
Bedømmelse:
-
Formål
Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som
rederiets repræsentant ved en dokning.
Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne:
 Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning
herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri,
 Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation,
 Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og
forsikringsselskaber under dokningen,
 Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder
mødevirksomhed og rapportering,
 Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen
herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet,
 Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører.
Grundlitteratur
-
Side 1 af 3
Undervisningsform
Der planlægges 4 emner som omhandler:
 Klassifikationsselskaberne
 Værftet
 Forsikringsselskaberne
Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet
Bedømmelse
Evaluering: Løbende evaluering
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Side 2 af 3
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer
BJ-III, BS-II, BM-II
BJ, BS, BM
80105
Team Specialisering
3
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
-
Bedømmelse:
-
Formål
Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at
den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af
arbejdsgange.
Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne:

Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN

Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi.

Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens
arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi.
Grundlitteratur
-
Side 1 af 2
Undervisningsform
Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige
opgaver
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
-
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag – Experts in team
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80106
Team Specialisering
5
2011-2
14-10-2011
Start:
SIMAC studerende deltager ikke i den
tekniske del af projektet, og derfor er de
10 ETCS points reduceret til 5 ECTS.
Bedømmelse:.
Formål
Læringsmål
Grundlitteratur
Bedømmelse
Referencer
BM-II
Side 1 af 4
SE-I
Side 2 af 4
Side 3 af 4
Side 4 af 4
Syllabus
Course area:
80100
Course:
Semester:
Elective Subject
80107 L-aus, Troubleshooting and circuit diagram
3 ECTS
BM + SE(MCH+SCH)
ECTS credits:
Curriculum:
Orders:
Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26th January 2015
Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26th January 2015
Order on Ship Officer training programme - Order no. 1329 of 17 December 2012 as
amended.
Order on Marine Engineer training programme - 1331 of 17 December 2012 as
amended.
Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime
training programmes Order no. 1289 of 14 December 2009 as amended.
STCW:
Certificates:
Responsible:
Course Coordinator of Course area
Valid from:
2015-1
VTA
Expired:
Remarks:
Page 1 of 4
Syllabus
Prerequisites for admission and examination
Admission:
Non
Examination:
Attendance is mandatory. It is expected that assignments and exercises is done satisfactorily
The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc.
For group-based tasks / cases / projects etc. It is important that it is possible to identify the student
responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated
Purpose
L-aus: Low voltage working on live systems
Achieve a knowledge to the L-aus work, so that there can be performed work tasks and operating tasks at
or near the low voltage installations, with or without voltage in accordance with the prescribed safety
measures, so there is no danger for people, installations and operation
Troubleshooting and circuit diagram: Knowledge in order to troubleshoot electrical devices based on
circuit diagram and function knowledge.
Page 2 of 4
Syllabus
Learning objectives
L-aus, Troubleshooting and circuitdiagram 1.0 (3 ECTS)
L-aus 1.1: (1,5 ECTS)
Knowledge:
 The power regulation rules (Stærkstrømsbekendtgørelsen SB-6, chapter 11, 21, 62 and 63)
 Security of necessary tools and equipment
 Measurement technique
 First Aid theoretical
Skills:
 Execution of working and operating tasks at or near the low-voltage systems, with or without
live voltage
Competency:
 Execution of tasks and control tasks at or near low-voltage systems, with or without live
voltage, so there is no danger for people, plants and the operation
Troubleshooting and circuitdiagram 1.2: (1,5 ECTS)
Knowledge:
 Electro-technical documentation
Skills:
 Determination of functionality for electrical devices, and could draw main- and circuit
diagrams
Competency:
 Troubleshooting in electrical devices
Page 3 of 4
Syllabus
Core literature




Power point
tasks and exercises (Sharenet)
(SB 6, chapter. 11, 21, 62 and 63) (Sharenet)
Web - Automation: www.pcschematic.dk/skole
Examination
Text:
Examination:
Grade:
Ongoing assessment
Passed/Not Passed
Preparation time:
Duration:
Aids allowed:
Remarks:
None
None
None
None
* An exam is always external and the result is transferred to the final exam certificate.
Qualification prerequisites for professors/instructors etc.
(Write the given qualification demands that must be met if relevant, if not applicable write "-").
Page 4 of 4
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Forandringsledelse
BJ, BS, BM & SE
80108
Team Specialisering
3
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt.
Formål
Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske
udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger.

Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.Kendskab til hvordan der
initieres forandringer i organisationer.

Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer.

Viden om ledelse af organisationer under forandring

Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i
organisationen.

Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller.
Valgfag – Forandringsledelse
Side 1 af 3
Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer,
implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring
Grundlitteratur
Børsens ledelseshåndbøger
Undervisningsform
Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Side 2 af 3
Udfyldes af administrationen.
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Forhandlingsteknik
BJ, BS, BM & SE
80109
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres
rettidigt og godkendes
Formål
Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så
vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger.





have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser,
have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne ”lobbyisme” og
Korridorforhandlinger
have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling,
kunne forberede en forhandlingssituation,
kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere
forhandlingsresultatet
Grundlitteratur
Valgfag – Forhandlingsteknik
Side 1 af 2
Undervisningsform
Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne.
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Valgfag – Forhandlingsteknik
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Formidlingsteknik
BJ, BS, BM & SE
80110
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen
Formål
Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne
tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller
vejledningsforløb.
Vidensmål:
Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik,
herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger.
Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper.
Valgfag – Formidlingsteknik
Side 1 af 3
Færdighedsmål:
Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning.
Kompetencemål:
Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation
f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet.
Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den
aktuelle læringssituation.
Grundlitteratur
evt. Kompendie
Undervisningsform
Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser.
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
Side 2 af 3
BM-II
SE-I
-
VUU
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Gas Tanker Specialized
BS-II, BM-II & SE-I
BS, BM & SE
80111
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver.
Formål
Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende
opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1
paragraf 8-14 for gastankskibe.
 kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for
gastankskibe og –ladninger,
 have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på
gastankskibe, herunder
o
lasttankenes konstruktion og coating,
o
udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber,
o
rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer,
o
inertgasanlæg,
Side 1 af 3
o
tankrensningsanlæg,
o
sikkerheds- og kontrolsystemer,

have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres
påvirkning af mennesker og miljø,

kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt
tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder,

kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og
kraftpåvirkninger på skibsskroget,

kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer
under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af
forurening af miljøet,

kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i
forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og
vedligeholdelsesarbejde og

have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved
brand i ladningen.
Grundlitteratur
Undervisningsform
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
Side 2 af 3
BS-II
BM-II
SE-I
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80112
Team Specialisering
Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS
2013-2
06-09-2013 VTA
Start:
Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret.
Bedømmelse:
Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse.
 Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I.
 Forretningsplanen udarbejdes i modul II.
Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af
undervisningsforløbet.
Formål
Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og
struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende
viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed.
Valgfag - Innovation og Entreprenørskab
Side 1 af 3
Læringsmål
Viden
Modul - I:
 Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer
 Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen
Modul - II
 Redegøre for elementerne i en forretningsplan
 Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og
retslig beskyttelse af idéer
 Redegøre for innovationers diffusion
 Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling
Færdigheder
Modul - I:
 Identificere og afdække behov i markedet
 Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer
 Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser
 Foretage produktvurderinger
Modul - II
 Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne
 Arbejde med proces beskrivelser
Kompetencer
Modul - I:
Modul - II
 Indgå i virksomheders produktudvikling
 Generere og formulere innovative idéer
 Være i stand til at starte egen virksomhed
Grundlitteratur
Side 2 af 3
Bedømmelse
Modul – I:
Evaluering:
Karakter:
bestået / ikke bestået
Bemærkninger:
Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt
mundtligt for en ekstern jury – som giver feedback på beskrivelsen.
Modul – II:
Evaluering:
Karakter:
bestået / ikke bestået
Bemærkninger:
Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og
mundtligt for underviser.
Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af
Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for
godkendelse af valgfaget.
Referencer
BM-II
SE-I
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - International økonomi og politik
BJ-III, BS-II, BM-III
BJ, BS, BM
80113
Team Specialisering
3
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen.
Formål
Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at
denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende
skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område.
Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have:
1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel.
2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told)
3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel.
4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation
til søfartsområdet.
5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på
EU’s rolle.
Side 1 af 3
Grundlitteratur
Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal)
Artikler
EU-dokumenter
Undervisningsform
Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Side 2 af 3
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Issejlads
BS-II & SE-I
BS & SE(SKF+SCH)
80114
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt
casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder.
Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset.
Formål
Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder
manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave
temperaturer og andre ekstreme vejrforhold.
Studerende skal opnå kendskab til følgende emner:

Is i havet *

Isklassede skibe *

Arktisk vejr *

Winterisation *
Valgfag – Issejlads
Side 1 af 3

Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande *

Anvendelse af informationer om is og vejr *

Isens indflydelse på skibets manøvreevne

Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is

Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation

Manøvrering og fortøjning ved isforhold
Grundlitteratur
-
Undervisningsform
Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser,
debriefing.
Bedømmelse
Karakter:
Bestået/ikke bestået.
Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger
i simulatoren.
Referencer
BS-II
SE-I
Side 2 af 3
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Maritim automation og IT
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80115
Team Specialisering
3
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4
og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner:
 Maskinlære og maritim teknologi for navigatører
 Professionsmatematik og –fysik
 Skibsfremdrivning
 Hjælpe og servicesystemer i skibe.
Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH)
Bedømmelse:
Formål
Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til
at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af
f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer
Side 1 af 3
Læringsmål
Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om:
Fysiske komponenter
anvendte protokoller i maritim automation
diagnosticeringssoftware
opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger
Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i:
Anvendelse af TCP/IP netværk
Anvendelse af antivirus software
Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører
Grundlitteratur
Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann
TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré
Internet baseret materiale
Bedømmelse
Evaluering: Løbende bedømmelse.
Karakter:
*En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis.
Referencer
BJ-III
BS-II
Side 2 af 3
BM-II
SE-I
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag – Maritim sikring SSO
BJ, BS, BM & SE
80116
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
-
Bedømmelse:
-
Formål
Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske
færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i
henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer
og ændringer).
Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage
funktionen som:
SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden.
Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security
Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden.
Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course 3.19.
Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt
Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f.,
version 2.2 af d. 18. juni 2008. Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95
konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til
Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af
Side 1 af 3
01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS.
Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board
the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of
the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with
Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1
2.27).
Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul:
Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for
uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i
seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1742 af 22.
december 2006 om skibsofficersuddannelsen.
Grundlitteratur
ISPS koden
Undervisningsform
Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde,
selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver.
Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning.
Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib.
Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start.
Bedømmelse
Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål
og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under
referencer.
Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim
Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO
modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5.
Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for
Maritim Sikring) efter gældende regler.
Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer.
Side 2 af 3
Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger
gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem.
Referencer
SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and
Port Facility Security Code).
Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af
maritime uddannelser.
STCW 95 konventionen
Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f.,
version 2.2 af d. 18. juni 2008.
SIMACs kvalitetsstyringssystem
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for
kurset.
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Netværk i automationsløsninger
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH
80117
Team Specialisering
2
2011-2
31.05.2012 VTA
Start:
Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6
Bedømmelse:
Formål
Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå
som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse.
Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del
elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår:
1.
2.
3.
4.
5.
TCP/IP netværk
Sikkerhed
Internettets opbygning
Publicering af live procesdata via web
Fejlfinding
Side 1 af 2
Grundlitteratur
-
Undervisningsform
Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BM-II
SE-I
-
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Oil Tanker Specialized
BS-II, BM-II & SE-I
BS, BM & SE
80118
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver.
Formål
Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende
opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1
paragraf 8-14 for olietankskibe.
 kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe
og –ladninger,
 have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe,
herunder
lasttankenes konstruktion og coating,
udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber,
rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer,
inertgasanlæg,
tankrensningsanlæg,
sikkerheds- og kontrolsystemer,
 have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning
af mennesker og miljø,
 kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning
under hensyntagen til gældende koder og standarder,
 kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på
skibsskroget,
Side 1 af 3



kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under
hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet,
kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med
ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og
have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i
ladningen.
Grundlitteratur
Undervisningsform
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
Side 2 af 3
SE-I
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - PLC og feltbus og SCADA
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80119
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start: Bestået Procesanalyse og automation
Bedømmelse:
Formål
At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og
efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr
Læringsmål
Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i:
1) PLC
(a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr
1) Feltbus
(a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus
(b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus
Side 1 af 2
Grundlitteratur
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BM-II
SE-I
-
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Projektstyring og projektledelse
BJ, BS, BM & SE
80120
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
-
Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver
og cases skal afleveres rettidigt og godkendes
-
Formål
Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter
og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og
organisering af projekter.
Læringsmål_
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal:

have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt

have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation

have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af
projekter med hensyn til ressourcer og tid.
Grundlitteratur
Side 1 af 2
Undervisningsform
Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse:

Klasseundervisning

Gruppearbejder

Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning.
Bedømmelse
Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende
opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen
til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale..
Beskrivelsen afleveres gruppevis.
Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået.
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Præsentationsteknik
BJ, BS, BM & SE
80121
Team Specialisering
3
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
-
Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver
og cases skal afleveres rettidigt og godkendes
-
Formål
Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så
vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde.
Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et
givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig.
Endvidere skal kursisten:




kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art,
have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og
kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point
etc.),
have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation,
have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med
præsentationer.
Grundlitteratur
Valgfag – Præsentationsteknik
Side 1 af 2
Undervisningsform
Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse..
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BJ-III
BS-II
BM-II
SE-I
-
Valgfag – Præsentationsteknik
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - RO/RO-Passagerskibe
BS-II, BM-II & SE-I
BS, BM & SE
80122
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt.
Bedømmelse:
-
Formål
Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller
passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende
kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe.
Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i §§6, 7 og 8 i
”Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe”.
§6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen)
§7, krisestyring (2 kursusdage):

Organisering af nødprocedurer om bord

Optimering af brug af ressourcer

Kontrol af reaktion på nødsituationer
Valgfag - RO/RO-passagerskibe
Side 1 af 3

Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer

Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation

Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp

Øvelse i ledelse under stress
§8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag):

Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i
katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som
deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en
velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i
tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord.
Grundlitteratur
-
Undervisningsform
Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg.
Bedømmelse
Karakter:
Bestået/ikkebestået
Referencer
Kurset opfylder §6, bilag 6, pkt. 4, samt §7 og §8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om
særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe.
BJ-III
BS-II
Side 2 af 3
BM-II
SE-I
-
Side 3 af 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Robot I - basci
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80123
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger.
Formål
Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med
fokus på autonome robotter.
Den studerende skal efter kurset være i stand til:



at klassificere robotter
at forslå valg af sensorer
at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer.
Grundlitteratur
Valgfag - Robot I - basic
Side 1 af 2
Aftales med underviseren.
Undervisningsform
Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med
praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser.
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BM-II
SE-I
-
Valgfag - Robot I - basic
Side 2 af 2
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - Robot II offline programmering
BM-II & SE-I
BM & SE(MCH+SCH)
80124
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start:
Bedømmelse:
Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger.
Formål
Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter.
Den studerende skal have forståelse for:


opbygning af en robotcelle
robottens koordinatsystemer
Den studerende skal efter kurset kunne:



teachboxprogrammere en industrirobot.
vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger.
anvende offline programmerings software
Side 1 af 2
Grundlitteratur
Aftales med underviseren.
Undervisningsform
Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med
vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser.
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BM-II
SE-I
-
Side 2 af 2
Syllabus
Course:
Shipping and chartering
Course number:
80125
Curriculum:
BS-[2.x], BS-[4.x] & SE-[1.x]
Semester:
BS & SE
Course coordinator:
PMC
ECTS credits:
2
Valid from:
2014-1
Approved:
27-01-2014
VTA
Expired:
Admission:
Participants must have completed Maritime law and ship administration at BJ3/BS3 or BJ5/BS4 level.
Examination:
There is no examination; however students are expected to actively participate in all lectures. All lectures
and course material will be presented in English.
Purpose
The course objective is to provide ship officers and masters with a greater comprehension of chartering
contracts, shipping trade mechanisms and ships’ employment.
Page 1 of 3
Syllabus
Learning objectives
Shipping and chartering
Upon completion of this course students will have acquired comprehension of shipping and chartering
practices enabling them to fully comprehend ship owners’ and ship managers’ choice of vessel’s
employment.
The student must attain knowledge of:
 Commercial vessel employment
 Chartering categories and hybrids
 Market mechanisms and their influence on freight rates
 Fluctuations in freight rates
 Key shipping Indexes’
 Contracts of carriage
 Choice of legal forum
 Chartering disputes and resolution
 Bunker trading
 Limitation of liability regimes
 Deviation and liberty clauses
 Documentary Credit System
The student must attain the skills necessary to:
 Chartering contract negotiations
The student must acquire the necessary competences to:
 N/A
Page 2 of 3
Syllabus
Core literature
Core literature for this course will be provided by the responsible lecturer.
The Ship Master’s Business Companion, Malcom Maclachlan. The Nautical Institute
Commercial Management for Shipmasters, Robert L. Tallack. The Nautical Institute
Examination
Text:
Examination:
Grade:
Preparation time:
Duration:
Aids allowed:
Remarks:
Ongoing assessment
Passed/Not Passed
N/A
N/A
N/A
Course participants may also pass this course by completing a 3 days internship
at an approved shipping office. This must be approved by the course lecturer
prior to commencement.
Reference(s):
BS
Order no. 1742 of 22 December 2006 (Order on the education as Ships Officer).
Order no. 1289 of 14 December 2009 (Order on exams, tests and examination of participants at the
maritime educations).
SE
Order no. 1742 of 22 December 2006 (Order on the education as Ships Officer).
Order no. 1289 of 14 December 2009 (Order on exams, tests and examination of participants at the
maritime educations).
The lecturer of shipping and chartering should have a sound knowledge of ship’s employment and market
mechanisms.
Page 3 of 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Godkendt:
Udgået:
Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning
BM-II
BM
80126
Team Specialisering
2
2011-2
01.08.2011 VTA
Start: Bestået Procesanalyse og automation.
Bedømmelse:
Formål
At de studerende opnår et bredt og praktisk kendskab til tidssvarende SRO-anlæg.
Læringsmål
Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have viden om:
Avanceret procesautomation
DCS-begrebet
controllere på Ethernet
softcontrollere
datalogning og præssentation af logdata via hjemmeside
konfiguration af alarmsystem
kendskab til almindeligt forekommende alarmanlæg
Side 1 af 2
Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have færdigheder i:
programmering og optimering af feedforward og kaskaderegulering
anvendelse af objektorienterede metoder ved programmering af controllere
Efter SRO Valgfaget skal den studerende have kompetencer til:
at medvirke ved betjening og deltagelse i mindre programmeringsopgaver samt yde teknisk sparring
ved nyanskaffelser til SRO-anlæg ombord på skibe eller på procesinstallationer i land
Grundlitteratur
Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag
Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag
Bedømmelse
Karakter:
Referencer
BM-II
-
Side 2 af 2
SE-I
-
Side 3 af 3
Syllabus
Course area:
80100
Course:
Elective Subject
80130
Advanced English
2 ECTS
Semester:
BS5, BM7, BJ5, BS5, SE-SKF, SE-MCH
ECTS credits:
2 ECTS
Curriculum:
Master Mariner (BS) version 3.40 of 26th January 2015
Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26th January 2015
Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26th January 2015
Order on Ship Officer training programme - Order no. 1329 of 17 December 2012 as
amended.
Order on Marine Engineer training programme - 1331 of 17 December 2012 as
amended.
Order on the professional bachelor training programme for masters - Order no. 1335
of 17 December 2012 as amended.
Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime
training programmes Order no. 1289 of 14 December 2009 as amended.
Orders:
STCW:
STCW Code, as amended: Part A, chapter II, section A-II/1
Master and deck department.Text.
STCW Code, as amended: Part A, chapter II, section A-II/2
Master and deck department.
STCW Code, as amended: Part A, chapter III, section A-III/1
Engine department.
STCW Code, as amended: Part A, chapter III, section A-III/2
Engine department.
Certificates:
Responsible:
Course Coordinator of Course area
Valid from:
2015-1
VTA
Expired:
Remarks:
Page 1 of 3
Syllabus
Admission:
The student should have demonstrated in a previous exam or in spoken and written tests the ability to
speak and write English at the level 10 on the trini-scale or a level C1 on the Common European Scale for
Languages (CEFR)
Examination:
None
The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc.
For group-based tasks / cases / projects etc., it is important that that it is possible to identify the student
responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated
Purpose
To enable the student to work as a Ships Officer or Master Engineer with a competence and ability in
English so he/she can compete for jobs on sea or on land, conduct business in an international working
environment, and carry out research and other enquiries in the maritime merchant sector.
Page 2 of 3
Syllabus
Learning objectives
Advanced English (2 ECTS)
The student must attain knowledge of:
 The language and vocabulary of job applications and interviews, human resources,
qualifications and relevant personal experience.
 The language of technical reports, ordering supplies, communications with ship owners and
charterers, and maintaining efficiency onboard.
 The language of environmental protection, emissions and the latest developments in these
fields.
 The language of negotiating, diplomacy, and managing cultural differences.
 The language of planning, meetings, decision making and teamwork.
 Appropriate English for projects, surveys and research into maritime topics.
The student must attain the skills necessary to:
 Write job applications and Curriculum Vitae to international companies.
 Conduct him/herself well in job interviews.
 Write letters and reports in relation to his job of Master or Chief Engineer.
 Analyze, advise and report on ship efficiency and environmental protection matters in English.
 Negotiate and use diplomacy in English when dealing with people of all ranks.
 Organize his/her own work and those of others in English.
 Carry out maritime research and surveys, and be familiar with project methodology language,
in English.
The student must obtain the necessary competencies to:
 Act and speak with confidence in the modern international merchant shipping world.
 Communicate in writing to all major stakeholders.
 Complete research or projects in English which should be of a sufficient level to be published.
Core literature
Science Research Writing for non-Native Speakers, H.G.Glasman-Deal, 2014, Imperial College Press, UK
Examination
Examination:
Grade:
Preparation time:
Duration:
Aids allowed:
Remarks:
Ongoing assessment based on written projects, and participation and spoken
performance in class.
Passed or Not Passed
None
None
None
None
Page 3 of 3
STUDIEPLAN
Fagemne:
Studieordning:
Holdbetegnelse:
Fagemne nr.:
Ansvarlig:
Antal ECTS:
Gyldig fra:
Udgået:
Tilvalgsfag El-autorisation
SE-I
SE4
82100
Fagkonsulent – El autorisation
20
18-08-2014 VTA
Start:
Det er en forudsætning for start på fagemnet 82100 Tilvalgsfag El-autorisation eller på fagemnet
36150 El-autorisation, at fagemnet 37200 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr er
bestået.
Bedømmelse:
Side 1 af 17
Formål
Modul Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr (El-autorisation) afvikles over et
semester. Formål og målbeskrivelsen er opdelt i to afsnit.
Curriculum for modulet:
SE MCH (SE4) 20 ECTS point indeholdende almen delen og installatør delen.
Læringsmål
Den studerende i SE (MCH) (almen delen) skal have viden om:
opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere,
med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel
herunder:
regler for elektrisk materiel
leder og isolationsmateriel
ledningsmateriel
oplægningsmateriel
stikkontakter
dimensionering af smeltesikringer
dimensionering af afbrydere
dimensionering af motorværn
analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse
af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel
herunder:
bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen
foretage korrekt valg at udstyr og materiel
el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl
og relæbeskyttelse
herunder:
opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg
opbygning og udførelse af transmissionsnet
opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer
Side 2 af 17
fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og
hovedtransformerstationer
udførelse og dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg
herunder:
dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg
opbygning og virkemåde af jordingsanlæg
herunder:
opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet
opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet
beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet
metoder til registrering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til
registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer
forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af
arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som
spændingsførende
herunder:
aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg
aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden
af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg
af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg
Side 3 af 17
Den studerende i SE (MCH) (almen delen) skal have færdigheder i:
vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på
at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel
herunder:
ledningsmateriel
oplægningsmateriel
stikkontakter
beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder
beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og
materiel
herunder:
projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer,
herunder fejl og relæbeskyttelse
herunder:
Side 4 af 17
dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg
herunder:
dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg
opbygning og planlægning af jordingsanlæg
herunder:
opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet
opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet
beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet
i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering
af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer
drift af elforsyningsanlæg og færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde
på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som
spændingsførende
herunder:
aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg
af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg
af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg
Side 5 af 17
Den studerende i SE (MCH) (almen delen) opnår kompetence til:
at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere
dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg
at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse
af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse
som spændingsførende
Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) skal have viden om:
(* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen)
*
opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere,
med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel
herunder:
ledningsmateriel
oplægningsmateriel
stikkontakter
Side 6 af 17
lystekniske grundbegreber samt armaturer og lyskilders egenskaber
luminescenslampers og højspændingslysrørs lystekniske egenskaber og deres
installationsmæssige forhold
principper vedrørende projektering af belysningsanlæg
herunder:
redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber
principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg
elektriske rumopvarmningsanlæg og opvarmningsmetoder i industrielle anlæg
have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger
have kendskab til industrielle varmeapparater
*
analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse
af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel
herunder:
*
el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl
og relæbeskyttelse
herunder:
opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af
dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til
Side 7 af 17
opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet
herunder:
analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning
redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet
projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet
opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af
herunder:
analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning
redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet
projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som
kabelnet
*
opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af
jordslutningsstrømme
herunder:
forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet
udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet
*
registrering af jordfejl på højspændingsnet samt relæudrustninger til registrering af
jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer
opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og
koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt viden om dimensionering af dertil
hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt
jordingsanlæg
herunder:
Side 8 af 17
analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning
dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i
distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer
regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og viden om projektering og
dimensionering af sådanne installationer, herunder:
opbygningen af installationer
beskyttelse mod elektrisk chok
beskyttelse mod termiske påvirkninger
overstrømsbeskyttelse
beskyttelse mod over- og underspænding
adskillelse og afbrydning
selektivitet
anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder
valg og installation af materiel
bestemmelser for særlige installationer eller områder
regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og viden om
projektering og dimensionering af sådanne installationer
herunder:
anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer
projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer
forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og
vedligeholdelse af installationer
herunder:
forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning
forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer
forskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m.
i og ved disse anlæg
herunder:
forståelse for SBUE-regelsættet
SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering
Side 9 af 17
*
forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af
spændingsførende
herunder:
forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg
forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på
eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg
eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg
forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner
herunder:
forståelse for AT og maskindirektivets bestemmelser for maskinsikkerhed
forståelse for forskrifter for elektrisk materiel på maskiner
forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer
Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) skal have færdigheder i:
*
vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på
herunder:
ledningsmateriel
oplægningsmateriel
stikkontakter
projektering af belysningsanlæg
herunder:
Side 10 af 17
redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber
principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg
valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg
have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger
have kendskab til industrielle varmeapparater
*
beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder
beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og
materiel
herunder:
*
projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer,
herunder fejl og relæbeskyttelse
herunder:
opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af
herunder:
analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning
redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet
projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet
opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af
Side 11 af 17
herunder:
analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning
redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet
projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som
kabelnet
*
opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af
jordslutningsstrømme
herunder:
forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet
udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i
højspændingsnet
udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet
*
i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering
af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer
opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og
koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt færdigheder i dimensionering af
dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt
jordingsanlæg
herunder:
analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning
dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i
distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer
dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer
projektering og dimensionering af lavspændingsinstallationer
Side 12 af 17
herunder:
opbygningen af installationer
beskyttelse mod elektrisk chok
beskyttelse mod termiske påvirkninger
overstrømsbeskyttelse
beskyttelse mod over- og underspænding
adskillelse og afbrydning
selektivitet
anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder
valg og installation af materiel
bestemmelser for særlige installationer eller områder
projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer
herunder:
anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer
projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer
forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og
vedligeholdelse af installationer
herunder:
forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning
forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer
i vurdering af udførelsen af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse
m.m. i og ved disse anlæg
herunder:
forståelse for SBUE-regelsættet
SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering
*
drift af elforsyningsanlæg samt færdigheder i planlægning og gennemførelse af
spændingsførende
herunder:
forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg
eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg
eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg
Side 13 af 17
Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) opnår kompetence til:
at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på
deltagelse i projektering af belysningsanlæg
deltage i valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle
anlæg
*
at håndtere beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg,
herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af
udstyr og materiel
*
at deltage i projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og
hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse
at projektere lavspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil
hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse
af krav til selektivitet og spændingskvalitet
at projektere højspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil
hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse
af krav til selektivitet og spændingskvalitet
*
Projektering og opbygning af jordingsanlæg
*
Side 14 af 17
at identificere situationer med jordfejl på højspændingsnet herunder håndtering af
relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer
deltage i opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og håndtere valg af
transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt deltage i
dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler,
overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg
håndtering af projektering af lavspændingsinstallationer
at deltage i projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer
*
identificere rutiner til eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for
drift og vedligeholdelse af installationer
at identificere stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved
disse anlæg
*
at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse
af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse
som spændingsførende
Grundlitteratur
Formelsamling til brug i maskinmesteruddannelsen, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum
El-tekniske beregninger, nr. 6, Niels W.Kringelum, Carsten Dahl Petersen
El-installationsmateriel, nr. 8, Poul Erik Petersen
Lys og varme, nr. 4, Poul Erik Petersen
Forsyningsnet og transformerstationer, nr. 5, Carsten Dahl Petersen
Stærkstrømsbekendtgørelser: Afsnit 6,6A,6B,6C, 2, 5, 5A, 8 og 9, Lavspændingstavler DS/EN
60439 del 1 og del 2-5, Fællesregulativet 2009
Elektrisk materiel på maskiner, DS/EN 60204-1:2006.
Side 15 af 17
Bedømmelse
Installatør delen
Evaluering:
Ekstern
Skriftlig
Eksamen*
Karakter:
7-trinsskalaen
Forberedelsestid:
Ingen
Prøvetid:
6 timer
Alle
Eksamensopgaven er en centralt stillet opgave for de 5 maskinmesterskoler.
Eksamensopgaven er en ekstern skriftlig eksamen (projektopgave med hovedvægt på forsynings og installationsteknik)
samt
Evaluering:
Karakter:
Trækning af spørgsmål:
Forberedelsestid:
Prøvetid:
Ekstern
Mundtlig
Eksamen*
7-trinsskalaen
Dagen før eksamination.
Tid og sted offentliggøres i eksamensrækkefølgen.
45 min.
40 min.
Alle
For gruppebaserede opgaver, der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at
besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de
enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen tages
udgangspunkt i hele gruppeopgaven.
Referencer
SE-I
Side 16 af 17
-
Side 17 af 17

studieplan

Transcription

Similar documents

Medlemmer af Ankenævnet for Søfartsforhold

MARITIME SECURITY OFFICER

Den Gode Dokning af et skib

Irsk kultur og identitet

Flashanalyse om den maritime klynge - april 2015

BYGNING DIPLOMINGENIØR - Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Kære forældre Velkommen tilbage til et nyt skoleår

Kære HD 2. delsstuderende - AU

Referat - Studerende