docKMJ Bachelor 2015 idræt
download 
Report Transcription
KMJ Bachelor 2015 idræt
Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 UC Syddanmark – Læreruddannelsen i Esbjerg Juni 2015 Bachelorprojekt Navn Kim Møller Jensen Studienr. Le 110253 Privat e-mail adr. Kim2moeller@gmail.com Titel (max. 3 linier á 50 enheder) Idræt - Motivation på mellemtrinet Bachelorprojektet har tilknytning til: Linjefaget Idræt Faglig vejleder Anders Dahl Nielsen Pæd./psyk. vejleder Tine Hedegaard Bruun Antal anslag 66.912 Hvis eksamen bestås, må opgaven benyttes som eksempel i forhold til fremtidige studerende: Ja Dato: 03/05-2015 Jeg bekræfter med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Kim Møller Jensen___________________________________________________________ Underskrift 1 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problemformulering .......................................................................................................................................... 3 Læsevejledning .................................................................................................................................................. 4 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 4 Emneafgrænsning .............................................................................................................................................. 4 Teori................................................................................................................................................................... 5 Motivation ..................................................................................................................................................... 5 Flow ........................................................................................................................................................... 5 Behov ......................................................................................................................................................... 6 Indre, ydre og amotivation ........................................................................................................................ 9 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 13 Motivation i idræt på mellemtrinet............................................................................................................. 13 Medbestemmelse .................................................................................................................................... 14 Differentiering ......................................................................................................................................... 14 Klasseledelse............................................................................................................................................ 15 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 16 Undervisningsforløb ........................................................................................................................................ 16 Hvilken undervisningsmodel og hvorfor? .................................................................................................... 16 Hiim og Hippe's relationsmodel .................................................................................................................. 18 Undervisningsforløbet og didaktiske overvejelser ...................................................................................... 20 Aktivitetscirklen ....................................................................................................................................... 23 Evaluering ................................................................................................................................................ 25 Empiri............................................................................................................................................................... 27 Metode ........................................................................................................................................................ 27 Observation af undervisningen ................................................................................................................... 27 Analyse ............................................................................................................................................................ 29 Konklusion ....................................................................................................................................................... 32 Perspektivering ................................................................................................................................................ 33 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 34 2 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Indledning Jeg er selv meget aktiv i min dagligdag og har været det gennem det meste af mit liv. Specielt da jeg gik i folkeskole, hvor jeg elskede at have idræt og få lov til at røre sig. Derfor undre det mig at jeg i mine tidligere praktikforløb har oplevet, at eleverne kan miste motivationen for at deltage aktivt i idrætsundervisningen, når man rammer udskolingen. I denne fjerde og sidste praktik periode observerede jeg at der allerede var begyndt at komme tegn i 6. klasse og endda startende helt ned i 5. klasse. Dette har fået mig til, at tænke over hvad jeg som idrætslærer kan gøre for at stoppe denne kedelige tendens. Det er dette jeg vil undersøge i min opgave på baggrund af mine praksiserfaringer. Mine tanker er at i stedet for at have fokus på at ændre noget i udskolingen, om det så ikke var muligt at stoppe denne tendens tidligere og gribe fat allerede på mellemtrinet. Jeg vil derfor i denne opgave forsøge, at få afklaret hvordan jeg som lærer kan være medvirkende til at motivere eleverne. Idræt er blevet et eksamens fag og har derfor fået en vigtigere rolle i den danske folkeskole. Jeg finder det derfor vigtigt at motivere eleverne til aktiv deltagelse, så de kan stå med et godt udgangspunkt til eksamen. Tager man et kig på fag formålene for idræt fremgår det tydeligt at der bliver lagt vægt på, at eleverne dyrker idræt i et livslangt forløb: "Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur" (Emu, Formåls paragraf, 2015). Derfor finder jeg det relevant, at kigge på motivationen allerede i mellemtrinet og få fat i eleverne i en tidlig alder. Så man på den måde kan motivere dem til, at deltage aktivt i idræt og fortsat gøre det i deres fritid allerede på mellemtrinet. Med dette taget i betragtning er jeg kommet frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan jeg som idrætslærer planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb, som kan motivere eleverne på mellemtrinnet til aktiv deltagelse i idrætsundervisningen? 3 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Læsevejledning Jeg har i opgaven valgt, at lægge vægt på hvordan man kan motivere elever til aktiv deltage i idrætsundervisningen. Jeg vil starte med en kort begrebsafklaring af "aktiv deltagelse", for at gøre min problemformulering forståelig. Jeg vil lave en emneafgrænsning og kort opridse hvad der har fået min interesse op for emnet. Efterfølgende vil jeg komme bredt omkring det teoretiske aspekt af motivation. Derudover har jeg valgt at undersøge hvilken virkning medbestemmelse, differentiering og klasseledelse kan have. Jeg vil afklare hvilke metoder, jeg har anvendt i indsamlingen af empiri og redegøre for dette. I analysedelen har jeg valgt, at bruge den forudgående teori til, at analysere på mit empiri. Som afslutning har jeg lavet en konklusion og perspektivering. Da jeg finder det relevant at opgaven kan læses uden bilag og med baggrund i min observations metode, har jeg valgt ikke at vedlægge noget, da det relevante fremgår i opgaven. Begrebsafklaring For at gøre min opgave mere forståelig har jeg valgt at begrebsafklare min opfattelse af aktiv deltagelse i idrætsundervisningen, som er en central del af min problemformulering. Med aktiv deltagelse forstås, at eleven er med fra start til slut. Eleven er engageret og motiveret for at deltage i idrætsundervisningen. Jeg mener altså ,at en elev skal være en aktiv del af undervisningen og ikke mindst være motiveret til at deltage. Emneafgrænsning I min sidste og fjerde praktikperiode, har jeg observeret at eleverne allerede på mellemtrinet begyndte at vise tegn på amotivation i idrætsundervisningen. Jeg besluttede derfor at undersøge hvad der kunne være årsag til dette, som jeg vil uddybe i mit empiri afsnit. Jeg fandt det mærkværdigt at eleverne prøvede at undgå deltagelse i idræt, da dette resulterede i at eleverne også skulle i bad. Her kunne jeg se at mange af eleverne ikke var trygge ved, at skulle i bad og dette gav mig grund til undring. Derfor valgte jeg, at tage udgangspunkt i et forløb i redskabs aktiviteter, hvor der skulle være fokus på tillid, samarbejde og kropsbevidsthed (Rønholt 2008: 175). Den vej igennem kunne eleverne arbejde med deres kropsbevidsthed og blive mere trygge i hinandens nærvær. Det er altså denne observation omkring elevers manglende 4 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 kropserfaring og samarbejde, som har fået mig til at undersøge motivation som begreb og udarbejde et undervisningsforløb, som kan være motiverende og være medvirkende til at give eleverne større kropsbevidsthed og samarbejdsevne. Teori Motivation Motivation er et bredt begreb og derfor vil jeg i dette afsnit komme bredt omkring flere aspekter af begrebet. Dette finder jeg relevant for at få en så bred som mulig teoretisk viden omkring motivation, der er hovedtemaet i min opgave. Definition: "Motivation er i psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker menneskers (og for så vidt alle biologiske organismers) psykiske og kropslige aktivitet" (Den store danske, 2013). Motivation er altså, det afgørende for hvor vidt en elev har lyst til at deltage i en aktivitet eller ej. For at dykke nærmere ned i denne definition har jeg taget fat i tre forskellige teorier og sider af motivationen. Flow For at arbejde med motivation vil jeg starte med udgangspunkt i Mihalys flow teori (Rønholt 2008: 190). Teorien ses på figuren herunder: 5 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Teorien tager udgangspunkt i hans undersøgelse af, hvordan forskellige mennesker kunne fordybe sig og leve sig helt ind i en aktivitet. Mihaly beskriver det, som en tilstand hvor selvet forsvinder ind i aktiviteten. Dette er hvad der betegnes som "flow experience". Altså det at være i flow zonen. Som det ses på figuren ovenfor er der en lodret kurve med kompleksitet, og en vandret med færdighed. I midten findes flow zonen. Flow zonen beskrives som en oplevelse af intensitet, dyb koncentration og engagement, hvor man mister tidsfornemmelsen og forsvinder ind i sig selv. Denne situation kan dog være meget svær at opnå i en hverdag, hvor alt for mange udefrakommende faktorer spiller ind. Men for overhovedet at opnå tilstanden af flow er det nødvendigt, at se på hvilke faktorer som er i spil. Færdighed er den kompetence som en elev besidder. Der skal ved en given aktivitet fokuseres på at tilpasse sværhedsgraden til elevens færdighed. Bliver aktiviteten for let og elevens færdighed er høj, vil eleven opleve kedsomhed. Er elevens færdighed og aktivitetens niveau derimod tilpasset, vil eleven være i kontrol med situationen. Kompleksitet er et udtryk for den udfordring en aktivitet kan give eleven. Her skal der igen tages højde for den færdighed eleven har, og tilpasse udfordringen herefter. Er udfordringen for stor, kan eleven blive stresset og opleve angst. For at samle op på det gælder det om som lærer, at finde den gyldne middelvej mellem elevens færdighed og udfordringen i aktiviteten. På den måde er der skabt et godt udgangspunkt for, at eleven kan have oplevelsen af at komme i flow zonen og på den måde være engageret og motiveret i aktiviteten. Et eksempel på dette kunne være en elev, som var rigtig god til at spille badminton. Eleven har sin faste træningspartner og når de spiller mod hinanden, er de helt jævnbyrdige. På den måde er deres færdighed og udfordring matchet og de kan opleve, at spille i flow zonen. Sker det derimod at den ene af dem udvikler sig hurtigere end den anden, og kommer foran i færdighed, kan dette resultere i kontrol, efterfulgt af kedsomhed for den gode af spillerne. Derved kan eleven altså miste sin motivation for, at spille badminton og det er derfor vigtigt, at man er opmærksom som lærer på elevernes færdigheder og derudfra forsøge, at matche udfordringen til det passende niveau. Behov Et andet aspekt af motivation er, at tage fat i elevernes behov. Hvad er det egentlig eleverne har brug for og kan dette have noget med deres motivation at gøre? 6 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Her vil jeg tage fat i Maslows behovspyramide fra 1943, da jeg stadig finder den meget aktuel at bruge som en motivationsmodel (Kristensen 2012: 268). Som set på figuren ovenfor inddeles pyramiden i 5 forskellige kategorier af behov. Pyramiden læses fra neden, hvilket altså også er den største kategori og derved det største behov. For at bevæge sig opad i pyramiden er det nødvendigt at få dækket eller delvis dækket de behov, som er i det givne felt man befinder sig i. Man kan dele behovene i to overordnede grupper. De tre nederste behov er mangelbehov, altså behov som er essentielle at få opfyldt for, at være et velfungerende individ og udgangspunkt for at en elev kan få dækket de aktuelle behov. De to øverste er vækstbehov. De er i relation til handlinger der fremmer elevens opfattelse af sig selv og hvor der kan stræbes efter realisering af ens fulde potentiale. Disse behov kan i modsætning til mangelbehovene ikke dækkes, men vil derimod motiveres til at få fyldt endnu mere på. Fysiske behov er de grundlæggende faktorer der skal til for at vores krop kan fungere, som varme, føde, vand, søvn osv. Disse skal som udgangspunkt dækkes for, at man kan bevæge sig op i næste felt. Man kan sige at hvis en elev har rumlen i maven, kan eleven som udgangspunkt ikke koncentrere sig om undervisningen, da de primære behov ikke er dækket. Måske er det også derfor at vi i dag ser flere og flere skoler, som tilbyder madordninger for eleverne. Tryghedsbehov også kaldet sikkerhedsbehov, er behov for stabilitet, orden og faste rammer i tilværelsen. At der er sikkerhed omkring ens familie, helbred, ejendele osv. Der er her tale om behov for, at føle sig tryg og sikker i sine omgivelser. Et barn der har rod i familien og er påvirket 7 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 af dette, føler ikke den stabilitet og de faste rammer, som der er behov for og kan på den måde have svært ved at fokusere på undervisningen. Her spiller skolepsykologer en vigtig rolle i at samtale med f.eks. skilsmissebørn, omkring deres problematikker i hverdagen. Sociale behov er behov for at mærke kærlighed fra familie, venner og andre tilhørsforhold. Altså kortsagt er det relationer som er baseret på følelser. En elev kan godt have dækket de fysiske behov og føle sig tryg i hverdagen, men ikke have de sociale behov på plads. Dette kunne f.eks. være en elev, som havde svært ved at begå sig socialt med de andre elever i klassen. Her kan det igen gå ud over undervisningen, da eleven måske ikke har lyst til at være en aktiv del af det, hvis eleven føler sig udenfor fællesskabet. Her har AKT medarbejderne på skolerne et stort arbejde med at lave kampagner og emneuger om samvær og venskaber, der på den måde kan være medvirkende til, at stoppe mobning og at nogen bliver holdt udenfor. Ego behov er behovet for at føle sig værdigfuld og kompetent. Et behov for at opnå selvrespekt og anerkendelse fra andre, status og værdighed. Altså at kunne se sig selv i spejlet. Man kan sige at på dette stadie har eleven fået behov for, at finde sig selv og sin rolle i klassen. Her stræber eleven efter, at blive anerkendt for sit arbejde og kan på den måde blive motiveret til, at ville yde endnu mere for igen at opnå den anerkendelse fra f.eks. læreren. Selvrealisering er sidste stadie af pyramiden og her er det mulighed for, at udleve sit fulde potentiale gennem udfordringer og kreativitet. Hvis en elev begår sig på dette stadie, vil eleven opsøge nye udfordringer og være i en konstant udvikling af sig selv. Det er altså behovet for ,at udnytte sit potentiale til fulde og præstere noget her i livet. Det er ikke alle som har behov for at komme på dette stadie, da det er meget individuelt hvilke mål man ønsker at opnå. Her kan læreren være behjælpelig med, at sætte realistiske mål for eleven og hjælpe eleven med, at opnå mål og på den måde skabe deres selvrealisering. Det er dog relevant at understrege, at behovene ikke nødvendigvis er ordnet i et fast hierarki. For nogle kan det godt være vigtigere, at få dækket f.eks. ego behovet, end det sociale behov. Alle disse behov ser Maslow som medfødte og altså ikke noget vi tillære os undervejs gennem livet. For at få flere synspunkter på teorien om behov, vil jeg tage fat i den amerikanske psykolog D.C. McClelland og hans behovsteori (Kristensen 2012: 270). Hans teori bygger modsat Maslow på, at alle behov er tillærte. Teorien er delt op i tre behov, magtbehovet, tilhørsbehovet og præstationsbehovet. Behovene her er ikke delt op i en hierarkisk rangorden, men er placeret i et 8 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 kontinuum og betragtes som værende tillærte. Hvor vidt et behov er stærkt eller svagt påvirkes af en række udefrakommende faktorer, som f.eks. ens opvækst, kultur og forskellige erfaringer med diverse positive og negative motiver. Det er ikke et kriterium, at et af behovene skal være dækket for, at et andet kan opstå. Magtbehov er behovet for at have indflydelse på andre personer. Personer med stort magtbehov er typisk gode til, at kommunikere og vil gøre alt for at vinde en diskussion. De er som regel konkurrence mennesker og vil gerne fremstå med høj status og prestige. Denne adfærd kunne typisk ses hos den frembrusende elev i klassen, "lederen", som ingen tør sige imod og alle gerne vil være venner med. Tilhørsbehov er typisk personer som ønsker, at være accepteret og vellidte. De vil gerne skabe gode relationer til deres medmennesker og omgås dem på en positiv måde. Personen er typisk konfliktsky og undgår hellere konflikterne, end skabe negative relationer. Denne adfærd kan ses hos eleven, som blot vil have at alle har det godt. Den stille og konfliktsky elev, som kan tale med alle og altid har orden i sine ting, for ikke at skabe negative relationer til læreren. Præstationsbehov ses ved personer som altid ønsker at præstere og opleve succes. De er meget fokuserede på at finde metoder til, at forbedre dem selv og er på den måde meget resultatfokuserede. De føler sig tiltrukket af nye udfordringer og af at tage ansvar for sig selv. Dette ses hos eleven, der altid går uimponeret til opgaverne der bliver stillet. Eleven er typisk god til mange ting og elsker, at tage mod nye udfordringer fra læreren og går gerne forrest for at vise hvordan det skal gøres. For at samle op på de to teorier omkring behov må her siges, at lige meget om behovene er medfødte eller tillærte, så er de til stede og vi er som lærer nød til, at forholde os til dem og tage dem med i vores overvejelser omkring undervisning. Psykologer er stadig meget splittet omkring hvorvidt behovene er medfødte eller tillærte, men sikkert er det at behovene er forskellige fra person til person og at hvor i verden og hvilken kultur man lever i, spiller en stor rolle for hvordan ens behov er bygget op (Kristensen 2012: 271). Indre, ydre og amotivation Nu har jeg haft fat i begreberne behov og flow, men for at gå endnu dybere med teorien om motivation vil jeg undersøge teorien om indre og ydre motivation samt amotivation (Hassmén 2005: 126). Det psykologiske motivations aspekt kan altså deles op i de tre motivations begreber. I 9 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 følgende afsnit vil jeg forklare de tre begreber og til dette, har jeg fundet brugen af denne model relevant: (M-puls, 2015) Som det ses på modellen er der en overordnet motivation, som påvirkes af vores indre og ydre motivationer. Ydermere er der nogle amotivationer, som kan være demotiverende og dem vil jeg komme nærmere ind på i afslutningen af dette afsnit. Indre motivation Den indre motivation handler overordnet om, at gøre noget for den fornøjelse og tilfredsstillelse, som det giver. En elev der er indre motiveret kan altså opleve en følelse af glæde, nydelse og afslappethed og er ikke anspændt. Med andre ord kan eleven fokusere på den opgave som er blevet stillet. En indre motiveret elev vil søge følelsesmæssige belønninger i form af f.eks. nydelse og glæde. Indre motivation kan deles op i tre typer (Hassmén 2005: 128). Indre motivation for at opnå viden. Eleven deltager i en aktivitet for at opleve tilfredsstillelsen af at lære noget nyt. Et eksempel kunne være en elev, som viste ekstra engagement i forsøget på at tilegne sig nye kompetencer inden for den form af aktivitet, som læreren havde stillet. På den måde kunne eleven opnå fornøjelse gennem tilegnelsen af nye kompetencer. Indre motivation for at opnå noget. Her er motivationen ved eleven at opnå tilfredsstillelse gennem det, at opnå eller skabe noget. Det er altså ikke et spørgsmål om en præstation eller en konkurrence med andre, men en indre tilfredsstillelse i form af arbejdet med at prøve at opnå noget. Et eksempel kunne være en elev, som var rigtig dygtig til springgymnastik. Eleven kunne godt udføre nogle rigtig flotte spring, men for at opnå selvtilfredsstillelse ville eleven øve sig i, at gøre stilarten helt perfekt. På den måde ville eleven være motiveret for at opnå den perfekte stilart. 10 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Indre motivation for at opleve stimulans. Motivationen er her drevet af den stimulans som en given aktivitet giver eleven. Det kunne være en elev som elsker at spille fodbold. Eleven vil her være motiveret for at spille fodbold pga. den indre stimulans, som følelsen af at mærke sine ben sparke til bolden giver eleven. Det kunne også være en elev som eksperimenterede med at prøve nye sportsgrene for, at opleve den stimulans af noget nyt og spændende og på den måde være motiveret. Ydre motivation Ydre motivation er modsat den indre et spørgsmål om de omkring liggende faktorer. Ydre motivation afspejler sig i, at hvis man f.eks. deltager i en aktivitet for at opnå anerkendelse og status. Altså bruger man aktiviteten som middel til, at opnå en ydre status. Den ydre motivation opdeles i fire forskellige typer (Hassmén 2005: 129). Ydre regulering er adfærd, som kan motiveres af en række ydre midler, som bl.a. belønning eller restriktion. Et eksempel på dette kunne være en elev, som blot vælger at deltage i fodboldtræningen for at blive udtaget til den efterfølgende kamp. Eleven er altså motiveret for at vise sit engagement til træneren for, at blive belønnet med en udtagelse til kampen. Introjiceret regulering er en ydre motivation, hvor eleven bliver påvirket af ydre omstændigheder til at deltage i en aktivitet. Her er selvbestemmelsen i bund og eleven vælger, at deltage for ikke at få skyldfølelse ved udeblivelse. Motivationen for deltagelse i en aktivitet er altså bygget på en følelse af tvungenhed eller skyldfølelse. Et eksempel kunne være eleven der vælger at deltage i et stævne, for ikke at føle skyld over for sine klassekammerater eller læreren. Identificeret regulering er en selvvalgt adfærd. Adfærden er påvirket af, at eleven finder deltagelse i aktiviteten vigtig. Selve aktiviteten kan godt betragtes som værende kedelig, men eleven vælger at deltage i aktiviteten, da der kan ses en vigtighed for de omkringliggende faktorer. Dette kunne f.eks. være eleven som vælger at deltage i et stævne for, at øge klassens chancer for at vinde og på den måde være medvirkende til, at styrke klassens sammenhold med en positiv oplevelse. Motivationen er altså selvvalgt, men styret gennem de ydre faktorer og ikke selve aktiviteten. Aktiviteten anvendes til at opnå et andet mål. Integreret regulering er en adfærd, hvor der er overensstemmelse mellem aktiviteten og eleven. Her er eleven motiveret fordi, at aktiviteten er i overensstemmelse med elevens plan og 11 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 forventninger. I denne ydre motivation vil det føles naturligt for eleven, at vælge andre ting fra for, at give den givne aktivitet sin fulde opmærksomhed. Et eksempel på dette kunne være eleven som er ved, at træne op til et stævne i f.eks. atletik. Eleven vil her være motiveret for at deltage i aktiviteter for, at optimere sin træning og måske fravælge det sociale samvær med sine klassekammerater, for at få tid til sin træning. Fravalget vil i dette tilfælde virke naturligt for eleven. Amotivation Amotivation er de faktorer som påvirker eleven i en negativ retning og demotivere til deltagelsen i en aktivitet. Altså når eleven mangler motivation er eleven amotiveret. Det kan sammenlignes med indlært hjælpeløshed, hvor en elev gennem flere forsøg har oplevet nederlag gennem en aktivitet og på den måde mere eller mindre mistet motivationen til at deltage i aktiviteten, da det kan virke helt umuligt for eleven at lykkes. Amotivation deles også ind i fire forskellige typer, alt afhængigt af hvad årsagen til amotivationen har været (Hassmén 2011: 199). Amotivation som følge af mangel på kompetence og kapacitet, til at klare en given aktivitet. Dette er den mest almindeligt forekommende amotivation. Altså en elev som bliver stillet en opgave, som ikke er tilpasset elevens kompetencer og derfor virker uoverkommelig. Her kan sammenlignes med teorien om flow, hvor hoved essensen også var, at tilpasse aktiviteten til elevens niveau. Et eksempel kunne være en elev, som aldrig havde sprunget over buk. Her ville det være nødvendigt at starte med en lav højde for, at eleven ikke skulle blive skræmt pga. sine manglende kompetencer. Amotivation som følge af mistro til strategien. Eleven har mistet troen på, at den måde læreren underviser på kan forbedre elevens kompetencer og være medvirkende til, at opnå det mål som er blevet sat. Et eksempel kunne være eleven, som ikke kan ramme kurven med basket bolden og har mistet troen på, at de teknikker som læreren har påvist virker og derfor vælger at gå sine egne veje. Eleven er derfor ikke længere motiveret til deltagelse i aktiviteten. Amotivation som følge af uoverkommelighed. Eleven bedømmer her at belønningen for aktiviteten, ikke er tilsvarende det hårde arbejde der skal til for at nå målet. Altså en elev som ikke finder det motiverende, at yde en indsats og blive fysisk afkræftet for f.eks. at vinde en fodboldkamp, da dette i elevens verden ikke er anerkendelse nok. 12 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Amotivation som følge af hjælpeløshed. Eleven for en følelse af manglende kontrol med begivenhedernes udvikling. Eleven føler ikke at have nogen indflydelse på aktiviteten, og held eller uheld kan spille en rolle. Eleven føler altså ikke at sin indsats har nogen betydning for aktiviteten og føler sig derved hjælpeløs. Et eksempel på dette kunne være en elev som deltog i en fodboldkamp, men ikke havde følelsen af at gøre nogen forskel og på den måde miste motivationen for at deltage. Disse typer af henholdsvis motivation og amotivation, står altså ikke alene, men er påvirket af hinandens faktorer. Hvordan en elev bliver påvirket er forskelligt og der vil forekomme påvirkninger fra såvel indre, ydre og amotivationer, alt efter hvilken situation eleven er stillet i. Delkonklusion Motivation er et bredt begreb og der er mange faktorer som spiller ind, alt efter hvilken situation der er tale om. Der skal være balance mellem en aktivitets sværhedsgrad og en elevs kompetence for, at eleven kan opnå flow og derigennem være engageret og motiveret for deltagelse i aktiviteten. En elevs grundbehov skal være dækket for, at danne grundlag for god undervisning og opbyggelsen af nye behov for fordybelse og engagement. Om behovene er medfødte eller tillærte er for en lærer underordnet, men vigtigt er det at forholde sig til elevernes behov i planlægningen af sin undervisning. Eleven bliver påvirket af indre og ydre motivationer og disse har et samspil med elevens amotivationer. Altså er der mange faktorer at forholde sig til som lærer, og man må derfor have en bred teoretisk viden om motivation for, at kunne forholde sig til de tegn, som eleverne udviser og på den måde kunne forstå deres motivation eller amotivation. Motivation i idræt på mellemtrinet Når elever skal motiveres er der flere faktorer som spiller ind. Det er bl.a. afgørende hvilken situation der er tale om og hvilken indflydelse denne har på eleven. En given situation sætter en reaktion i gang hos en elev og denne er forskellig alt efter hvilken opgave eleven bliver stillet overfor. Dette er også forskelligt fra elev til elev og kan derfor være svært at få et overblik over for en lærer. Når en elev bliver stillet en given opgave, er motivationen og reaktionen forskellige alt efter hvad elevens tidligere erfaringer har været med lignende opgaver og udfordringer (Kristensen 2012: 263). I dette afsnit vil jeg forsøge at beskrive hvordan man som lærer kan være med til, at motivere eleverne. Jeg vil kigge på medbestemmelse, differentiering, og klasseledelse, og hvordan det kan være medvirkende til, at påvirke elevernes motivation. 13 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Medbestemmelse En klasse består af mange forskellige individer, som skal fungere i et fællesskab og dette er lærerens ansvar, da eleverne skal være sammen i mange timer i dagligdagen, i de næste mange år af deres liv. Da skolen skal fungere som en demokratisk institution og eleverne skal have medbestemmelse, må læreren og eleverne forhandle nogle spilleregler på plads for hvordan hverdagen i skolen skal fungere. Dette kan også være en motivations faktor for eleverne til, at ville fungere bedre og overholde de opsatte regler, ved at de har fået medejerskab over dem, da de selv har været medbestemmende i udarbejdelsen af reglerne (Hermansen 2011: 35). Det kan altså være motiverende for eleverne at være medbestemmende, omkring opsætning af regler for hvordan man skal begå sig i undervisningen. Det samme kunne gøre sig gældende i planlægningen af indholdet i undervisningen, i form af mål, aktiviteter osv. Det er relevant at inddrage elever i planlægningen og i samarbejde mellem lærer og elev, få sat nogle mål for undervisningen og gøre det synligt for eleverne hvad de skal lære i forløbet. Lade eleverne f.eks. planlægge noget opvarmning og på den måde give dem et medansvar for undervisningen, som kan øge deres motivation. Denne betragtning begrunder jeg med udgangspunkt i børneråddets rapport om medbestemmelse (Børnerådet, 2002). Rapporten belyser elevernes behov for medbestemmelse og hvad eleverne finder relevant at være medbestemmende omkring. Differentiering For at opnå et godt læringsmiljø i dagens inkluderende skole, er man som lærer nød til at tilgodese de mange forskellige læringsstile som eleverne har (Illeris 2007: 193). Derfor er det svært at komme udenom begrebet differentiering. For at kunne differentiere sin undervisning er man som lærer nød til, at have et bredt kendskab til forskellige undervisningsmetoder. Forskning viser at en god undervisning er en varieret brug af forskellige undervisningsformer (Inklusionsudvikling, 2015). Dette kunne for idrætsundervisningen betyde en varieret veksling mellem f.eks. at arbejde sammen i par, alene eller i større grupper. Variation af aktiviteterne og indholdet i undervisningen, samt gøre brug af såvel fælles- og stationsaktiviteter i mindre grupper. På den måde kan man som idrætslærer differentiere den samme aktivitet, til de forskellige niveauer som eleverne er på. En måde at differentiere undervisningen på kunne også være, at lade eleverne undervise og hjælpe hinanden. Eleverne kan ofte nemmere relatere sig til hinanden og kan måske bedre sætte sig ind i hvorfor noget er svært for den anden elev og på den måde være medhjælpende til at give dem en 14 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 succes oplevelse. Her kan den ydre motivation (Hassmén 2005: 129) være en motivations faktor for den hjælpende elev, ved at denne elev kan opnå anerkendelse for sit arbejde med, at hjælpe den svage elev. Eleven kan altså her blive ydre påvirket til, at hjælpe en svagere elev, som via hjælpen kunne få dækket sine tilhørsbehov (Kristensen 2012: 270). Som tidligere formuleret viste teorien om flow (Rønholt 2008: 190), at niveauet på en aktivitet skal være tilpasset elevens kompetence. Derfor må der altså konkluderes, at differentiering er en nødvendighed i forsøget på at ramme de forskellige elevers niveau og derigennem opnå en idrætstime med engagerede og motiverede elever. Klasseledelse Klasseledelse er et begreb som ikke er til at komme udenom som folkeskolelærer. Klasseledelse kan defineres som skabelsen af et positivt lærings rum og arbejdsklima i klassen og evnen til at lede en klasse og få eleverne til, at deltage i de aktiviteter som man ønsker. Klasseledelse er herved blevet en vigtig rolle i samspillet mellem lærer og elev, hvor der førhen var en større autoritet i form af afstraffelse. I dagens samfund er der mere fokus på lærerens evne til, at skabe relationer til eleverne og derved opnå den optimale læring, gennem et godt læringsmiljø i klasserummet (Kristensen 2012: 277). Så som udgangspunkt må man som lærer påtage sig lederrollen og derigennem være medvirkende til, at udvikle elevernes sociale liv og læringsmiljø. Så opstår spørgsmålet omkring hvordan man skal gøre dette, og det kan man ikke rigtig sætte et facit på, men man må som lærer først og fremmest finde sig selv og hvile i den lærerpersonlighed man vil være for, at kunne agere naturligt foran eleverne. Der skal i folkeskolen være plads til elevernes holdninger og meninger. Derfor bliver det i skoledagen lærerens ansvar gennem sin relationskompetence, at udvikle relationer til eleverne som gør det muligt at opdrage dem til en demokratisk tankegang og derved få et socialt velfungerede klasse rum, hvor alle bliver accepteret for dem de er (Rasmussen 2012: 142). Når de sociale rammer er på plads er der banet vej for et godt læringsmiljø, da dette kræver trykke rammer og en god relation mellem lærer og elev, såvel som elev til elev, hvilket er vigtigt for at skabe det samspil, som er en nødvendig del af læringens fundamentale processer (Illeris 2007: 36). 15 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Man må altså som lærer være en aktiv del af udviklingen af klassens sociale liv og læringsmiljø. Man skal være klar til at give eleverne medansvar og medejerskab over klassens sociale regler og rammer. Man må vise engagement og interesse for elevernes tilværelse i skolen såvel som fritiden, og derigennem skabe nogle gode relationer, som kan bane vej for en gensidig respekt og herved opnå et godt læringsmiljø. Delkonklusion I idrætsundervisningen kan der gøres konkrete tiltag for at motivere eleverne, som anvendelse af medbestemmelse, differentiering og klasseledelse. Man må som lærer lade elever få indflydelse på planlægningen af undervisningen og gennem sin viden om differentiering anvende forskellige undervisningsformer og forsøge at tilpasse dem til elevernes forskellige læringsstile. Læreren skal anvende sin viden om klasseledelse til, at skabe et godt læringsmiljø og sørge for at de sociale rammer danner grobund for et godt klima i klassen. Med disse tre metoder i bagagen, er der dannet udgangspunkt for, at tilrettelægge et godt undervisningsforløb og dermed mulighed for god undervisning. Undervisningsforløb I dette afsnit vil jeg give en begrundelse for valg af undervisningsmodel og give en uddybende gennemgang af den valgte model. Jeg vil gennemgå mit undervisningsforløb og mine didaktiske overvejelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering, samt komme med begrundelser for valg af aktiviteter. Hvilken undervisningsmodel og hvorfor? Når der skal planlægges en undervisning er det relevant, at overveje hvordan man vil gøre det og hvilken model der passer til det givne forløb. Som grundtanke har jeg overvejet den didaktiske trekant (Rasmussen 2006: 111), som ses på figuren herunder. 16 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Trekanten er grundtanken bag diverse planlægningsmodeller og belyser det samspil, som der er nødvendigt mellem lærer, elev og indhold. Hvis der ingen relation er mellem lærer og elev, vil der ikke kunne laves en kobling til indholdet. Det er bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem en lærers relationskompetence og indlæringsresultater (Marie Fugl, 2008). Derfor må det være vigtigt, at overveje hvordan man vil omgås eleverne og anvende sin klasseledelse til at planlægge sin undervisning. For at kigge nærmere på mit valg af model, vil jeg starte med fordele og ulemper ved brugen af SMTTE modellen (Rasmussen 2006: 114). SMTTE står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Modellen er et redskab til planlægning, udvikling og evaluering. Det er en dynamisk model hvor de fem elementer har en sammenhæng. SMTTE modellen har sin styrke i det dybdegående planlægningsarbejde, i form af sin sammenhæng mellem mål, tiltag og tegn. Modellen ligger op til at der løbende bliver lavet en revurdering af mål og tiltag, alt efter hvilke tegn eleverne udviser på baggrund af undervisningen. Der hvor jeg ser modellens mangler, er i det daglige planlægningsarbejde af undervisningen og dets indhold, hvilket tidligere blev konstateret for værende vigtigt. Dette finder jeg ikke tydeliggjort i modellen. Den fokuserer mere på de relationelle tiltag og hvordan eleven fungere i klassen. Den anden model jeg vil sammenligne SMTTE modellen med er Hiim og Hippe's relationsmodel. Modellen er et didaktisk redskab til planlægning og evaluering af undervisning. Modellen minder på mange punkter om SMTTE modellen, men der hvor jeg finder dens styrker er i bredden. Hiim og Hippe kommer mere i dybden med de punkter, som jeg finder relevant i planlægning af 17 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 undervisning. Bl.a. hvilke rammefaktorer og læringsforudsætninger, som er i spil og danner grundlang for undervisningen. Samtidig er der tænkt en læringsproces ind, som kan hjælpe læreren med hvordan eleverne skal nå målet. Jeg finder altså ud fra dette synspunkt og mine tidligere erfaringer i arbejde med begge modeller, at Hiim og Hippe's relationsmodel er den rette model for mig at anvende i dette forløb. Jeg vil derfor komme med en grundigere gennemgang af relations modellen herunder. Hiim og Hippe's relationsmodel For at synliggøre de forskellige punkter i modellen vil jeg gennemgå dem med udgangspunkt i et billede af modellen (Rasmussen 2006: 118). Modellen er et didaktisk redskab til planlægning af undervisning. Modellen kan anvendes som et analyse redskab i forbindelse med de didaktiske overvejelser, man gør sig i tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb. Ved brug af modellen er man sikker på, at komme bredt rundt om de faktorer som påvirker undervisningen. Hovedtanken i modellen er relationer og det samspil der er mellem alle punkterne. Et eksempel kunne være at læringsforudsætningerne var bedre end forventet, og derfor må målene og indholdet justeres op i henhold til de nye forudsætninger. Det er denne sammenhæng, som pilene i modellen illustrere og her vil jeg gennemgå punkterne for endnu større forståelse af modellens anvendelse. Læringsforudsætninger Læringsforudsætningerne er de fysiske, sociale, psykiske og faglige forudsætninger som en elev har indenfor det aktuelle indholdsområde. Det er altså her vigtigt at kende sine elever og deres læringsforudsætninger. Her kan der bl.a. overvejes de forskellige læringsstile, som eleverne har for på den måde at kunne differentiere undervisningen. 18 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Rammefaktorer Rammefaktorerne er de omkringliggende forhold som påvirker undervisningen. Dette kan være formelle forhold som regler og bekendtgørelser. Eller uformelle forhold som f.eks. lokaler, redskaber og materialer. Man er altså nød til, at forholde sig til hvilke omkringliggende faktorer der kan have påvirkning på den undervisning som skal planlægges. Mål Mål er et udtryk for de målsætninger man ønsker at opnå med undervisningen. Disse mål skal være operationelle, altså noget man kan arbejde hen imod. Disse mål kan forekomme fra undervisningsministeriet eller laves af lærer og elever med udgangspunkt i de allerede fastsatte mål fra ministeriet. Det er her vigtigt at målene er klare og tydelige for både lærer såvel som elev. Her kommer den tidligere omtalte medbestemmelse til sin ret, hvor elever her kan være medvirkende til at udarbejde målene i fællesskab med læreren. Indhold Dette punkt handler om hvad der skal foregå i undervisningen. Altså hvad er det faglige indhold og hvordan skal det udføres. Man kan sige, at indholdet beskriver hvordan man skal nå frem til målet. Det er derfor vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem indhold og mål for at undervisningen skal have sammenhæng. Hvor målene på forhånd kan være fastsatte, kan der med indholdet formes en skræddersyet plan til de aktuelle forhold, som der arbejdes under. Det er altså her en lærer skal kunne argumentere for sine valg af aktiviteter. Læringsprocessen Her afklares hvordan læringen skal foregå. Det er her der kan ses efter forskellige forhold, som er en del af læringsprocessen frem mod de mål der er blevet sat. I mit undervisningsforløb vil jeg anvende dette punkt til fokusområder, som vil være en central del af undervisningen og afspejle sig i indholdet på vejen frem mod målene. Vurdering/Evaluering Om det skal kaldes vurdering eller evaluering er i mine øjne underordnet, da det handler om at evaluere på de mål, som er blevet stillet for undervisningsforløbet. Derfor vælger jeg i mit undervisningsforløb at kalde dette punkt for evaluering. Det er altså et opsamlende punkt, hvor der 19 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 kan reflekteres over den gennemførte undervisning i forhold til de forskellige punkter man har opsat i modellen. Jeg vil komme nærmere ind på min evaluering i gennemgangen af undervisningsforløbet. Modellen er altså et redskab, som kan anvendes til planlægning af undervisning i et bredt såvel, som i et individuelt perspektiv. Modellen er et hjælpemiddel til læreren for, at komme omkring de ting som er relevante at overveje omkring undervisning. Undervisningsforløbet og didaktiske overvejelser Det undervisningsforløb jeg har valgt at tage udgangspunkt i udspiller sig i en 5. klasse i idræt. Klassen var en blanding af drenge og piger. Forløbet er et grundforløb i redskabsaktiviteter, hvor tillid, samarbejde, ansvar og kropsbevidsthed var i fokus. Jeg har opsat mål for undervisningen med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål (Emu, forenklede fælles mål, 2015). Jeg har valgt ikke at udfylde evaluerings feltet, da jeg brugte dette felt, som noter til mig selv omkring undervisningens forløb. Jeg vil uddybe min evaluering senere i dette afsnit. Dato Læringsfor Rammefaktore udsætninger r Mål Indhold Læringsprocess er 6/115 - Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktivitete r, der indebærer kropskontakt - Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktivitete r - Eleven kan udvise samarbejdsevn e i idrætslige aktiviteter - Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktivitete r, der indebærer kropskontakt Redskabsakt: Opvarmning Løb m. sving Tillids/Samarb ejdesøvelser - Ærteposer i cirkel. - Træstamme - Blindebuk - Radiobiler - Blindebold - Tillid, ansvar, samarbejde og kropsbevidsthed Redskabsakt: Opvarmning - Redskabsdødbold Tillids/Samarb ejdesøvelser - Forhindrings- - Tillid, ansvar, samarbejde og kropsbevidsthed 8/115 - 5. klasse - Blandet drenge og piger - 20/25 elever - Eleverne kræver meget demonstrati on - Faste rammer Berøringsan gst - 5. klasse - Blandet drenge og piger - 20/25 elever - Eleverne - Lille gymnastiksal med diverse redskaber - Musik til opvarmning - Lille gymnastiksal med diverse redskaber - Musik til opvarmning og kryds og bolle Eval uerin g - 20 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark 13/1 -15 15/1 -15 kræver meget demonstrati on - Faste rammer Berøringsan gst - 5. klasse - Blandet drenge og piger - 20/25 elever - Eleverne kræver meget demonstrati on - Faste rammer Berøringsan gst - 5. klasse - Blandet drenge og piger - 20/25 elever - Eleverne kræver meget demonstrati on - Faste rammer Berøringsan gst Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet - Lille gymnastiksal med diverse redskaber - Musik til opvarmning - Lille gymnastiksal med diverse redskaber - Musik til opvarmning - Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktivitete r - Eleven kan udvise samarbejdsevn e i idrætslige aktiviteter - Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktivitete r, der indebærer kropskontakt - Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktivitete r - Eleven kan udvise samarbejdsevn e i idrætslige aktiviteter - Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktivitete r, der indebærer kropskontakt - Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktivitete r - Eleven kan udvise samarbejdsevn e i idrætslige aktiviteter - Eleven kan anvende grundlæggende teknikker inden for redskabsaktivit eter 03-05-2015 bane(blind) - Kryds og bolle - Jorden er forgiftig Redskabsakt: Opvarmning - Hospitalsfangeleg Tillids/Samarb ejdesøvelser - Kludeløb - Larven - Håndstand og koldbøtter - Tillid, ansvar, samarbejde, kropsbevidsthed og kropsspænding Redskabsakt: Opvarmning - Gl. gym løb Redskaber - Introduktion til redskaber - Redskabsbane - Redskabs rundbold - Tillid, ansvar, samarbejde, kropsbevidsthed , kropsspænding og springteknik 21 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark 20/1 -15 - 5. klasse - Blandet drenge og piger - 20/25 elever - Eleverne kræver meget demonstrati on - Faste rammer Berøringsan gst Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet - Lille gymnastiksal med diverse redskaber - Musik til opvarmning - Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktivitete r, der indebærer kropskontakt - Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktivitete r - Eleven kan udvise samarbejdsevn e i idrætslige aktiviteter - Eleven kan anvende grundlæggende teknikker inden for redskabsaktivit eter Redskabsakt: Opvarmning - Løb m. sving Parkour - Diverse løbe,kravle, hoppe, håndstand og rullefald - Stationstræning af div. færdigheder - Forhindringsbane 03-05-2015 - Tillid, ansvar, samarbejde, kropsbevidsthed kropsspænding, springteknik og faldteknik. Det første skridt i planlægningen var at få afklaret læringsforudsætninger og se på hvilke rammefaktorer, som kunne påvirke min undervisning. Dette gjorde jeg ved at besøge skolen for, at holde møde med praktiklæreren og inspicere faciliteterne. På den måde kunne jeg få dannet mig et billede af elevernes kompetencer og derudfra starte min planlægning. Ved at kende elevernes niveau kunne jeg bedre ramme deres zone for nærmeste udvikling (Guldbrandsen 2010: 248) og sikre mig, at udgangspunktet for ny læring var i orden. På plads var det altså, at jeg havde med en 5. klasse at gøre i en mindre sal og eleverne var meget visuelle og krævede demonstration. Ydermere erfarede jeg, at eleverne ikke var gode til at samarbejde og havde berøringsangst mellem drenge og piger. Derfor fandt jeg det relevant, at arbejde med tillid, samarbejde, ansvar og kropsbevidsthed. Som tidligere nævnt i opgaven erfarede jeg i praktikken at der kan findes en sammenhæng mellem kropsbevidsthed og motivation. Derfor tager undervisningen udgangspunkt i disse fire fokusområder. 22 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Aktivitetscirklen Til udarbejdelsen af mit indhold og valg af aktiviteter har jeg valgt at bruge aktivitetscirklen (Bertelsen 2001: 90). Regler Handling Rum Tid Aktivitetscirklen Fokus Redskaber Deltagere Cirklen er et didaktisk redskab, som kan hjælpe læreren til at skabe, variere og udvikle aktiviteter. Jeg vil for at uddybe min brug af aktivitetscirklen, tage udgangspunkt i min udarbejdelse af kryds og bolle aktiviteten. Aktiviteten foregår ved at opstille en bane med redskaber på tre rækker af tre redskaber, som hvis det var et tre på stribe brætspil. Eleverne deles så i to grupper. Der startes noget musik og mens at musikken spiller skal eleverne bevæge sig rundt blandt redskaberne. Når musikken stopper skal eleverne hurtigst muligt få hele holdet til at sidde på redskaberne, så de danner tre på stribe. Det første hold som formår det har vundet omgangen. Fokus Fokus området i en aktivitet er hvilken form der vælges og hvilke færdigheder der vælges at lægge fokus på. Altså her opsættes nogle mål for hvad det er eleverne skal lære ved aktiviteten. Det er derfor også den første del af cirklen som skal overvejes, da for at udvikle en aktivitet må der sættes 23 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 et fokusområde, som man ønsker at arbejde med. I mit tilfælde valgte jeg at have fokus på elevernes samarbejde i form af en leg. Deltagere Her overvejes antallet af deltagere, samt deres alder, køn og forudsætninger. Om der skal arbejdes i grupper, individuelt og hvorvidt der skal være modstandere eller ej. Alt dette skal tages i betragtning under dette punkt. Man kan udvikle og påvirke en aktivitet ved at ændre på antallet undervejs, så det eventuelt bliver lige/ulige antal, eller ændre en par aktivitet til en trio. I min aktivitet valgte jeg at anvende to lige store hold, da jeg fandt det mest fair og hensigtsmæssigt for aktiviteten. Redskaber Redskaber er de hjælpemidler som kan tages i brug i en aktivitet. Her skal overvejes hvilke der er relevante, samt størrelse, vægt og formen på redskaberne. Altså overvejes der hvad der kunne være behjælpelig til, at gøre aktiviteten bedre og mere spændende. Jeg valgte at anvende ni forskellige redskaber, da en af mine tanker var, at de gennem aktiviteten skulle få en tilvænning til redskaberne. Jeg valgte også bløde redskaber, som var stabile og havde plads til minimum tre personer. Ydermere valgte jeg brugen af musik som en motivationsfaktor, hvilket jeg vil uddybe senere i opgaven. Rum Her skal tages højde for de ydre faktorer, som påvirker aktiviteten. Hvorvidt aktiviteten skal foregå inde/ude, eller hvor stort rummet er man har at arbejde i. Min aktivitet skulle laves i en mindre gymnastik sal og derfor valgte jeg, at eleverne skulle bevæge sig rundt blandt redskaberne, da der ikke var så meget plads udenom. Eleverne kunne også have løbet i hver sin retning, men pga. pladsmangel valgte jeg den anden løsning. Tid Varighed, hastighed, interval og tidspunkt er faktorer som skal overvejes her. Hvor længe skal aktiviteten stå på og i hvilket tempo. Skal der indgå små pauser, så aktiviteten foregår i intervaller og hvornår på dagen foregår aktiviteten. Jeg overvejede længden af aktiviteten til omkring 20min, men valgte i praksis at lade elevernes motivation afgøre tidshorisonten. Hastigheden af elevernes 24 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 bevægelse varierede jeg undervejs og indlagde også små pauser, for ikke at eleverne blev for trætte til at være motiverede. Handling Handling er ikke som sådan en planlægning af aktiviteten. Det opstår som regel mere i den enkelte undervisningssituation, hvor man går ind og redigere handlingen undervejs i aktiviteten. Her må læreren observere hvordan aktiviteten fungere og redigere undervejs. Jeg observerede at min opdeling af elever ikke havde været helt fair og på opfordring fra eleverne valgte jeg at dele holdene i drenge og piger. På den måde genfandt eleverne motivationen og aktiviteten kunne igen fortsætte. Regler Her skal overvejes hvor vidt der skal være regler eller ej. Sikkerhed og hensyn skal medtænkes og om eventuelle regler kunne påvirke dette. Jeg valgte at lave ganske få regler, for at gøre aktiviteten simpel og nem at komme i gang med. Mit fokus var på samarbejde og redskabstilvænning, og ikke på regler. Derfor var de eneste regler blot at eleverne skulle være i konstant bevægelse og når musikken stoppede finde tre på stribe med sit hold, uden at skubbe modstanderne ned fra redskaberne. Der var altså fokus på, at man skulle tage hensyn til sine klassekammerater. Så ved brugen af aktivitetscirklen, har jeg kunne komme bredt omkring mine overvejelser, når jeg skulle planlægge en aktivitet. Hvilket var med til at gøre gennemførelsen meget nemmere, da jeg var grundig forberedt. Evaluering Som lærer er det vigtigt at evaluere sin undervisning både socialt, fagligt og didaktisk (Hermansen 2011: 256). Jeg synes det kan være svært at evaluere på elevernes sociale liv, da dette er en fornemmelse man som lærer må gøre sig i klasserummet. Det ville ikke være det samme at stille spørgsmål omkring det og få eleverne til at formulere det skriftligt, da de specielt i indskoling og mellemtrin, ville have svært ved at udtrykke deres følelser omkring deres sociale status i klassen. Derfor valgte jeg at lægge mit fokus på den faglige og didaktiske evaluering og gjorde mig selv iagttagelser omkring det sociale uden at inddrage eleverne. I idrætsundervisning kan det være svært, at lave nogen skriftlig såvel som mundtlig evaluering. Min oplevelse var at eleverne ikke rigtig tænkte over, at de rent faktisk lærer noget i timerne, men at det blot er aktiviteter, som laves for at de skal få noget fysisk aktivitet. Dette kunne måske afhjælpes 25 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 ved at de fra indskolingen af lære, at forstå hvad det er de skal lære i idrætstimen og ikke hvad de skal lave. En anden metode som jeg selv valgte at anvende er at man som lærer observere eleverne i undervisningen og når man har dem hver eneste uge, kan man følge med i deres udvikling og forhåbentlig se at de flytter sig. Det var mit indtryk at det var denne metode som blev anvendt på skolerne, jeg var på i idrætsundervisningen og det kan jeg også godt forstå ideen med, da det også stemmer overens med elevplanerne og på den måde kan man selv evaluere eleverne skriftligt og i samråd med kollegaerne i ens team. Da jeg erfarede at eleverne ikke rigtig var skolet i at give respons på idrætsundervisningen, valgte jeg at bruge lidt tid på at forklare dem hvordan forskellige metoder kan have indvirkning på deres undervisning. Ydermere valgte jeg at give eleverne nogle fokus punkter, som de skulle have i baghovedet under opvarmningen til timerne. På den måde havde eleverne noget at forholde sig til og det resulterede i mere konstruktiv og bedre respons, som jeg kunne få gavn af i andre undervisningssituationer. På den måde valgte jeg altså at evaluere formativt i løbet af forløbet. Den mundtlige evaluering var med til at give et indblik i de didaktiske metoders virkning. Eleverne fik frit spil til at ytre deres mening om den pågældende undervisningsmetode, holdt op mod f.eks. den måde de normalt havde undervisning på. Derved kunne jeg med elevernes ytring i baghovedet planlægge den næste lektion, så flest mulige elever fik noget ud af undervisningen. Som afslutning på mit forløb valgte jeg, at evaluere summativt via en mundtlig spørgerunde for at få elevernes generelle mening om hele forløbet, så jeg har en mulighed for at ændre på de didaktiske metoder til næste gang, jeg skal undervise i samme område. Det er også tanken at det skal hjælpe mig til at finde min lærerrolle og hvordan eleverne synes jeg har ageret foran dem. Jeg valgte også at fortælle eleverne hvad jeg skulle bruge deres evaluering til og at det var for at gøre mig til en bedre lærer. Dette virkede som en motivations faktor for eleverne og det gav dem en grund til, at sige andet end det blot har været sjovt, men komme med mere uddybende kommentarer om at have mig som deres lærer i en periode. 26 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Empiri I dette afsnit vil jeg begrunde mit valg af metode til indsamling af empiri og uddybe resultatet af dette. Metode For at kunne indsamle noget empiri er det nødvendigt at gøre sig overvejelser omkring valg af metode. Jeg valgte at tage udgangspunkt i de elever jeg selv har haft i mine praktikker og specielt i den sidste og fjerde praktik. Derfor er hovedparten af min empiri indsamlet ved usystematiske observationer (Gjøsund 2010, 36). Dette begrunder jeg i, at jeg som lærer er en aktiv og deltagende del af undervisningen. Derfor har jeg en finger på pulsen og kan på tætteste hold observere hvordan eleverne agere i den lektion som jeg har planlagt. Ydermere anvendte jeg løbende samtaler med både den observerende lærer og eleverne for, at sammenligne med mine egne observationer. På den måde kunne jeg drøfte observationerne med min praktiklærer og i fællesskab danne et overblik af effekten af min undervisning. Så min empiri er indsamlet via kvalitative observationer og med udgangspunkt i mine egne erfaringer. Derfor vil dette empiri afsnit også tage udgangspunkt i episodebeskrivelser og mine usystematiske observationer. Observation af undervisningen Episode 1 Min første episode tager udgangspunkt i den første lektion jeg havde med eleverne, som kan ses beskrevet i undervisningsforløbet. Lektionen skulle udforme sig i en masse forskellige tillids og samarbejdsøvelser. På forhånd havde jeg erfaret fra deres lærer, at de havde meget berøringsangst mellem drengene og pigerne. Derfor udspiller min episode sig i aktiviteten træstamme og blindebuk. I disse aktiviteter krævede der meget kropskontakt og at have tillid til sine klassekammerater. I begge aktiviteter skal eleverne have bind for øjnene og derfor stole fuldstændigt på sine klassekammerater. Jeg valgte derfor at blande eleverne på kryds og tværs af køn og kammeratskaber. Jeg ville udfordre deres berøringsangst og mangel på samarbejde. Dette resulterede i, at eleverne var tvunget ud i en uvant og utryg situation. Eleverne var dog friske på opgaven og det viste sig rent faktisk, at med bind for øjnene fik eleverne sat gang i nogle helt andre sanser end de normalvis ville. Eleverne kom hurtigt i gang med at berøre hinanden og den som havde bind for øjnene fandt det ikke så grænseoverskridende i og med, at eleven ikke kunne se 27 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 noget. Det gavnede altså at lave nogle basis samarbejdsøvelser, hvor eleverne kunne blive mere trygge ved at være i hinandens nærvær og berøre hinanden uden at være bange for dette. De var i aktiviteterne nød til at berøre hinanden, da deres makker altid var blind og derfor ikke selv kunne finde rundt i rummet. Episode 2 Min anden episode tager udgangspunkt i anden lektion på undervisningsforløbet. Jeg var så heldig at få lov til at køre det samme forløb i forskellige 5. klasser og kunne derfor prøve forskellige metoder af. Min episode tager udgangspunkt i redskabsdødbold og kryds og bolle aktiviteten med og uden musik. I den første lektion hvor jeg lavede ovenfornævnte aktiviteter uden musik, mistede eleverne hurtigt motivationen og spurgte mig hele tiden hvornår vi skulle lave noget andet. Eleverne blev hurtigt trætte og deres motivation var i bund. Ydermere var jeg nødsaget til at lave en ekstra aktivitet, da de to ovenfornævnte ikke var nok til at aktivere eleverne hele lektionen. I den anden lektion valgte jeg at lave nøjagtig de samme øvelser med en tilsvarende gruppe elever. Denne gang havde jeg musik med og brugte den til både første og anden aktivitet. Dette resulterede i, at eleverne slet ikke bemærkede tiden og ikke en eneste elev spurgte efter hvornår vi skulle lave noget andet. Jeg nåede knap de to aktiviteter, da eleverne var i flow og jeg derfor ikke ønskede at gå videre til næste aktivitet, blot for at gå videre. Det endte med, at eleverne løb og sang og havde store smil på læberne, selvom de rent faktisk havde været meget mere aktive end den anden gruppe. Så musikken gjorde at de glemte, at aktiviteten var fysisk hård og i stedet havde det super sjovt. Usystematiske observationer Gennem hele mit praktikforløb har jeg som sagt anvendt usystematiske observationer til, at danne mig et overblik over effekten af min undervisning. Som tidligere nævnt i opgaven observere jeg, at nogle elever mistede motivationen for at dyrke idræt, fordi at de skulle i bad. De virkede utrygge med at skulle i bad og vise deres kroppe foran de andre elever. Jeg tog en snak med to af eleverne omkring problematikken med, at de ikke ville i bad på samme tid med de andre elever. Herigennem erfarede jeg at nogle af eleverne var begyndt at udvikle sig og komme i puberteten. Det fik de elever som ikke ville i bad til, at føle sig underlegne og mindre udviklede og fandt det derfor ubehageligt, at skulle i bad med de andre. Jeg lavede derfor en speciel aftale med eleverne om, at de kunne gå i bad et par minutter før de andre. På den måde var de i første omgang med i 28 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 undervisningen igen og jeg håbede på at gennem mit forløb ville de blive mere kropsbevidste og få tillid til deres kammerater. Jeg observerede at eleverne gennem forløbet udviklede større kropsbevidsthed og samarbejdsevne. De fik mere tillid til hinanden og udviste derigennem også mere respekt. Altså må mine fokusområder siges at være lykkes meget godt. Dog observerede jeg også at trods øget kropsbevidsthed, havde de føromtalte elever stadig ikke lyst til at bade med de andre. Så der skulle nok et længere forløb til, eller måske var det allerede for sent for disse elever, at arbejde med deres kropsbevidsthed. Analyse I dette afsnit vil jeg analysere på min indsamlede empiri, med udgangspunkt i den tidligere gennemgåede teori. Jeg vil holde de to episoder op på de tre grundlæggende teorier om motivation og anvende min viden om medbestemmelse, differentiering og klasseledelse til at analysere på dette. Ydermere vil jeg lave en analyse af mine usystematiske observationer og anvende teorien til at redegøre for mine observationer. Episode 1 Flow er i dette tilfælde ikke en aktuel teori at anvende, da aktiviteterne ikke havde noget niveau, men mere gik ud på at samarbejde og skabe tillid. Behovs teorien er i dette tilfælde interessant at kigge nærmere på. Eleverne viste her interessante tegn ved at få bind for øjnene. De fysiske behov var dækket, men de blev udfordret på tilhørs- og sociale behov. Det var pludselig behovet for at føle sig sikker og tryg som var dominerende. De udviste sociale behov for, at have relationer til deres klassekammerater. I og med at eleverne var blinde, fremkaldte det et behov for at skabe tillid, som de ikke havde haft forinden. Herigennem forsvandt deres berøringsangst, da dette blev overskygget af andre behov. Indre/ydre og amotivationer var også i spil for eleverne. Den indre motivation afspejlede sig i et ønske om at opnå succes. De ville lykkes med, at udføre aktiviteten som blinde og opnå en indre tilfredsstillelse. Ydermere var de påvirket af de ydre motivationer i form af deres omgivelser. For at lykkes var de nød til, at vise engagement over for deres partner og derigennem være motiveret for at 29 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 løse opgaven. Eleverne var i starten lidt amotiveret, men dette blev hurtigt erstattet af de andre motivationer, da aktiviteten først var startet. Medbestemmelse var ikke rigtig repræsenteret i denne episode, da jeg som lærer havde valgt hvordan tingene skulle foregå, uden at inddrage eleverne og dette kunne derfor ikke være en motivationsfaktor. Differentiering var med til at motivere eleverne i form af, at aktiviteterne foregik på elevernes helt egne præmisser. Aktiviteterne foregik i elevernes eget tempo og den som var blind bestemte selv sit eget niveau i samarbejde med sin makker. Derfor var eleverne motiveret i form af, at deres niveau var selvbestemt. Klasseledelse blev anvendt som motivationsfaktor i form af den måde jeg valgte, at præsentere aktiviteterne på. Jeg sørgede for at skabe et trygt og sikkert miljø ved, at have dette i fokus. Jeg engagerede mig selv i aktiviteten og viste eleverne, at de godt kunne føle sig trygge ved situationen, slappe af og stole på hinanden. På den måde blev eleverne motiverede til, at deltage i aktiviteter som de følte sig trygge i. I den første episode ses det altså tydeligt, at med baggrundsviden om teorien bag motivation, kan man som lærer se de tegn som eleverne udviser og på den måde analysere på deres motivation. Derved kan man anvende de mere konkrete tiltal som, medbestemmelse, differentiering og klasseledelse til, at motivere eleverne mere direkte i den enkelte undervisningssituation. Episode 2 Flow teorien kom her til at spille en stor rolle. I form af at jeg lavede en aktivitet som alle elever havde niveau til at udføre, men samtidig ikke var for nem. Ydermere valgte jeg at anvende musik, som var medvirkende til at give eleverne en fornemmelse af flow i undervisningen. Derigennem var eleverne motivere og de oplevede at være i et stadie, hvor de ingen tidsfornemmelse havde. Behovs teorien viste sig her at være meget individuel fra elev til elev. Alle eleverne havde de fysiske behov opfyldt, men nogle elever viste her igen mangel på sociale behov, mens andre elever viste at de var på ego behov. Dette viser altså som teorien beskriver, at behovene er meget individuelle fra elev til elev, og derfor må man som lærer kende sine elever rigtig godt. På den måde kan man læse de tegn eleverne viser og anvende sin teoretiske viden til, at ramme deres behov og på den måde være medvirkende til at motivere eleverne. 30 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Indre/ydre og amotivation viste sig tydeligt i de to forskellige lektioner. I den første var eleverne særdeles amotiveret, og følte ikke at deres indsats var udbyttet værd. Aktiviteten var altså for fysisk hård, i forhold til hvor sjovt de synes at det var. I den anden lektion hvor musik blev anvendt, var eleverne påvirket af nogle ydre faktorer, som gjorde at de mistede deres amotivation og i stedet blev motiveret til at deltage aktivt gennem hele lektionen. Medbestemmelse kom til udtryk i form af elevernes medbestemmelse af gruppe sammensætningerne. Aktiviteten var unfair i elevernes øjne og dette demotiverede dem. Men vha. medbestemmelse omkring sammensætning, fik eleverne fornyet motivation og aktiviteten kunne derved fortsætte resten af lektionen. Det viser altså at medbestemmelse kan anvendes som en motivationsfaktor for eleverne, da de oplever medejerskab i lektionen og derigennem vælger at yde mere. Differentiering blev i disse aktiviteter ikke anvendt som en motivationsfaktor. Aktiviteten var ens for alle, men var gennem valget af redskaber lavet således at eleverne havde rig mulighed for, at anvende de redskaber som passede til deres niveau. Klasseledelse kom i denne episode til sin ret gennem relationerne til eleverne. Ved at samtale med eleverne omkring dagens program og undervejs anvende relationskompetence, kunne jeg skabe en god dialog med eleverne og derved sørge for at der var et godt klima, som kunne danne udgangspunkt for en god undervisning. At anvende sine kompetencer som lærer til at analysere på sine observationer, er altså vigtigt for at opnå en optimal undervisning. På den måde kan man fra gang til gang optimere de ting som ikke fungere som ventet og analysere på hvorfor dette var tilfældet. Usystematiske observationer Jeg observerede som sagt at nogle elever ikke ønskede at bade med de andre. Det var her tydeligt at de var amotiverede og påvirket af ydre faktorer. De havde manglende tilhørs og sociale behov over for deres klassekammerater og følte sig ikke anerkendt i fællesskabet. Dette fandt jeg trods min teoretiske viden omkring motivation svært at håndtere. Derfor var jeg nød til at kigge på kropsbevidsthed og om jeg gennem mit forløb kunne give eleverne tryghed og selvtillid. Mine observationer og samtaler med eleverne fortalte mig, at eleverne havde fået øget kropsbevidsthed og erfaret at det ikke var farligt, at komme i nærkontakt med deres 31 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 klassekammerater. Trods dette havde de omtalte elever på nuværende tidspunkt stadig ikke lyst til, at bade med de andre. Jeg må her konkludere, at forløbet ikke var nok og måske for kort eller for sent til at redde dette tilfælde, da det allerede var et problem inden, at jeg underviste eleverne. Konklusion Som opsamling på min opgave vil jeg i dette afsnit konkludere på opgaven og svare på min problemformulering. Opgaven tog udgangspunkt i hvor vidt det var muligt at planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb som kunne motivere eleverne til aktiv deltagelse i idrætsundervisningen på mellemtrinet. Jeg har opbygget en bred faglig viden om motivation som begreb. Redegjort for flow, behov og indre/ydre samt amotivation. Altså tre forskellige aspekter af motivation, som kan give forståelse af hvad det er, som påvirker elevernes motivation. Ydermere har jeg anvendt mere konkrete tiltag i undervisningen i form af medbestemmelse, differentiering og klasseledelse. Disse er metoder som kan anvendes i undervisningen for øget motivation hos eleverne. Der er gennemgået grundig planlægning vha. Hiim og Hippe, og aktiviteterne er udformet med baggrund i aktivitetscirklen. Jeg har lavet observationer på eleverne for med min teoretiske viden, at kunne analysere på resultaterne og herved reflektere over hvad jeg eventuelt kan gøre anderledes til næste gang. Det må herved konkluderes, at for at skabe en undervisning, som er motiverende for eleverne på mellemtrinet, må læreren have en bred teoretisk viden om motivation. På den måde kan man som lærer forholde sig til de signaler eleverne sender og bedre forstå hvorfor de henholdsvis er motiverede eller amotiverede. Der skal gøres nogle konkrete tiltag i undervisningen og dette kunne være medbestemmelse, differentiering og klasseledelse, som i denne opgave er bevist at have en motiverende effekt. Ydermere er det vigtigt at overveje sin planlægning grundigt og anvende didaktiske modeller som f.eks. Hiim og Hippe og aktivitetscirklen. På den måde sikre man sig, at undervisningen bliver planlagt grundigt, hvilket også gør det nemmere at gennemføre og evaluere. Når det teoretiske er på plads kan man analysere og anvende sin viden til at opnå den optimale undervisning, som er motiverende for eleverne. 32 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Perspektivering I dette afsnit vil jeg perspektivere til nogle punkter jeg finder relevant at kunne arbejde videre med inden for dette emne. - Undersøge nærmere omkring samfundskultur og kropssyn. - Studere yderligere på rapporter, som har lavet landsdækkende undersøgelser. - Coachende idrætsledelse og effekten her af (Hassmén 2011: 206). - Yderligere fordybelse i teorierne omkring medbestemmelse, differentiering og klasseledelse. Dette er punkter der kunne være relevant at arbejde videre med indenfor emnet motivation på mellemtrinet. 33 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Litteraturliste Bøger: Bertelsen, John. Moderne svømning. Dansk Svømmeunion, Farum. 6. udgave 1. oplag 2001. S. 89100. Gjøsund, Peik. Huseby, Roar. Observationsarbejde i skolen. Gyldendalske A/S, København 2000. 1. udgave, 4. oplag 2010 Gulbrandsen, Liv Mette. Opvækst og psykisk udvikling – Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver, 1. udgave, 2. oplag, 2010, Akademisk forlag. s. 248-250. Hassmén, Peter. Hassmén, Nathalie. Idrætsledelse. Frydenlund. 1. udgave, 1. oplag, 2011. kap 9. Hassmén, Peter. Hassmén, Nathalie. Plate, Johan. Idrætspsykologi. Frydenlund. 1. udgave, 1. oplag, 2005. kap 5. Hermansen, Mads (red.). Lærerens psykologibog. Læringsledelse, didaktiske opgaver og samarbejde. Akademisk forlag, København 2011. 1. udgave, 1. oplag 2011. Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag 2006. 2. reviderede udgave, 2. oplag 2007. Kristensen, Hans Jørgen. Laursen, Per Fibæk (red.). Gyldendals pædagogik håndbog. Otte tilgange til pædagogik. Gyldendal A/S, København 2011. 1. udgave, 2. oplag, 2012. Rasmussen, Jens (red.). Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer, Værløse 2012. 5. udgave, 1. oplag. kap 9. Rønholt, Helle. Peitersen, Birger (red.). Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik. Museum Tusculanums Forlag, København Universitet. 2. udgave, 2008. Artikler: Rasmussen, T.N. 2006: „Planlægningsmodeller - en støtte og en udfordring til lærernes viden“, side 108-128 i Lund, J.H. & Rasmussen, T.N. (red.):Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde, KvaN. 34 Kim Møller Jensen le110253 UC Syddanmark Bachelorprojekt - Læreruddannelsen Idræt - Motivation på mellemtrinet 03-05-2015 Hjemmesider: Børnerådet, 2002 http://www.boerneraadet.dk/media/30375/medbestemmelse_i_folkeskolen.pdf Den store danske, 2013 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/motivatio n , Aflæst d. 23/04-2015 Emu, Formåls paragraf, 2015 http://www.emu.dk/modul/idr%C3%A6t-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning , Aflæst d. 29/04-2015 Emu, Forenklede fælles mål, 2015 http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/idr%C3%A6t , Aflæst d. 28/04-2015 Inklusionsudvikling, 2015 http://inklusionsudvikling.dk/Vores-fire-fokusomraader/Inkluderendelaeringsfaellesskab/Laeringsmiljoeer/Undervisningsmetoder-og-typer , Aflæst d. 27/04-2015 Marie Fugl, 2008 http://pure.au.dk/portal/da/publications/forskere-giver-opskriften-paa-den-perfektelaerer(d953b0c0-0a7b-11df-875c-000ea68e967b).html, Aflæst d. 28/04-2015 M-puls, 2015 http://www.m-puls.dk/wp-content/uploads/2010/10/Ikke-navngivet3.png , Aflæst d. 27/04-2015 35
