BUNDGAARD SØGER S LGER TIL JYLLAND
Transcription
BUNDGAARD SØGER S LGER TIL JYLLAND
BUNDGAARD SØGER SÆLGER TIL JYLLAND Hos Bundgaard, et klassisk børneskomærke fra 1904, er vi inde i en positiv udvikling. Vi søger lige nu en målrettet og resultatorienteret sælger, som brænder for salg og kan udvikle salget sammen med vores jyske kunder. Din profil Du har erfaring med engrossalg og har en god fornemmelse for detailhandlens behov og ønsker. Du har formentligt, qua din tidligere erfaring, en interesse for sko som du kombinerer med en god forståelse for mode og trends. Du har naturligt let ved at skabe nye relationer og udvikle eksisterende. Du behersker engelsk i skrift og tale og har et godt øre for de skandinaviske sprog. Du er endvidere en habil bruger af Microsoft Office. Du har en naturlig respekt blandt kunder og kollegaer fordi du er ansvarsbevidst, tillidsskabende og god til at samarbejde. Du engagerer dig og får tingene til at ske. Du har formentlig bopæl i Århus-området. Dine arbejdsopgaver Du vil få et meget selvstændigt job, hvor du vil være ansvarlig for salg af Bundgaard Sko til detailhandlen i Jylland. Din arbejdsdag vil gå med at besøge butikker, uddanne butikspersonale, afholde demo-dage, deltage i danske messer samt løbende følge op på salget via mail og telefon. Du vil få en indholdsrig hverdag som du i høj grad selv strukturerer. Du vil, ud fra dine erfaringer i markedet, give feedback til udvikling af nye spændende produkter. Bundgaard vil være dit ansvarsområde, men du vil også få mulighed for at blive involveret i andre af virksomhedens mærker. Vi tilbyder Vi tilbyder dig et job med både faglige og personlige udfordringer i en virksomhed med gode velordnede arbejdsforhold samt mulighed for at gøre en forskel. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer i en lønpakke bestående af en fast løn kombineret med en bonusordning. Tiltrædelse hurtigst muligt. Yderligere oplysninger hos Ulrik Schultz, CEO på telefon 38 400 700. Send din ansøgning til Jessica Polland hurtigst muligt, på e-mail: jp@nordicfootwear.com. Nordic Footwear Company ApS fusionerer med Bonvita ApS og bliver til en samlet virksomhed under navnet Bonvita Footwear Company ApS. Bonvita Footwear Company ApS bliver en velkonsolideret virksomhed med en vækstorienteret strategi der udvikler og markedsfører egne skomærker: Ambré, Bundgaard samt Jaco og varetager distributionen af en række internationale skomærker: Merrell, Wolverine, Bates, Hi-Tec, Plae, PodoWell, Vionic og Ipanema. Hovedkontoret er placeret i Københavns Nordhavn, hvor vi også driver egne lagerfaciliteter. Nordeuropa er det primære marked og herudover samarbejdes med agenter/distributører internationalt. Samlet beskæftiger virksomheden 25 ansatte og medarbejdere. Organisationen er uformel og målrettet efter at være en kompetent og professionel samarbejdspartner for vores kunder i sko, sports og modebranchen.