Nr. 3 › April 2015 ‹ 38. årgang

Redderen
Nr. 3
›
April 2015
‹
38. årgang
Kolofon
Indhold
Redderen
Bredere klub
Nyt navn og ønske om
bredere målgruppe var
bl.a. på dagsordenen ved
generalforsamlingen i
Falcks Sværvognsklub.
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 4
Reddere med
forskergén
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
Side 7
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Svært forløb
Det er hårdt både at
være alvorligt syg og
at skulle manøvrere i
”systemet”. Leif fra Herning har dog heldigvis
fået hjælp.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse
fra redaktionen.
Forsidefoto: Falck.
Tre ambulancefolk har
med en videnskabelig
tilgang lavet undersøgelser om præhospitale
emner. Det er måske
starten på en trend.
Side 12
Generalforsamling i Falcks Sværvognsklub . . . . . . . . . . . . . 4
Brandvæsen leverer til hele Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Tre ildsjæle satte redderes forskning på dagsordenen . . . . 7
ISSN nr. 1603-1660
De er blevet lidt klogere på den præhospitale verden . . . . . 9
Når sygdom rammer er det godt med backup . . . . . . . . . . . 12
Usikkerheden breder sig i Region Syddanmark . . . . . . . . . 14
”Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand” . . . . . . . . . . 16
En Redders Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Redder fik medhold i skattesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Medieinformation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Leder
Redderbaseret
forskning
For nylig var tre reddere ”gæstestjerner” på et ganske skelsættende
møde. Inspireret af RUS har de tre gennemført omfattende og tidskrævende undersøgelser om præhospitale emner.
Det var et resumé af disse projekter (såkaldte ”abstracts”), som redderne præsenterede på mødet, og hele raden rundt var der stor benovelse over det høje niveau, de ”debuterende forskere” lagde for dagen.
Der var på mødet en oprigtig vilje til at understøtte og udbygge den
platform – redderbaseret forskning – som de tre har medvirket til at
skabe. Der var vilje til at sørge for vejledning og sparring for forskere
in spe, og i krydsfeltet mellem bl.a. Kompetencefonden, RUS og Lundbeckfonden bør der også kunne tilvejebringes midler til formålet.
Det er en vigtig udvikling, for det præhospitale område er sørgeligt
underbelyst. Redderbaseret forskning kan give svar på nogle uhyre
vigtige spørgsmål, hjælpe ambulancefolk i deres arbejdshverdag, højne
reddernes anseelse og – ikke mindst – gavne patienterne.
Mottoet må være, at alle kan forske – i princippet i al fald. Er det så
alle reddere, der skal rende rundt og forske? Absolut ikke. Men vi skal
skabe et frugtbart miljø for dem, der har lysten og ilden inde i sig. Og
der er vi godt på vej hen.
OBS
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring
til ”Redderen”, når du flytter, så du
fortsat kan få bladet på din nye
adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille
Lykke Kristiansen på plk@falck.dk
Generalforsamling
i Falcks
Sværvognsklub
Sværvognsklubben ændrer navn og
får et bredere sigte end "kun" sværvognsområdet. (Arkivfoto: Falck).
Der lød både positive
og bekymrede toner i
klubben, som har valgt
et nyt navn
Station Fredericia dannede rammen, da
Falcks Sværvognsklub afholdt generalforsamling den sidste dag i februar.
Formand Jes Johansen fra Viborg lagde i sin beretning ud med at konstatere,
at der i det forløbne år atter har været et
godt samarbejde med ledelsen.
- Vi har i bestyrelsen været til møde
med ledelsen, hvor der er blevet drøftet
portefølje-udvikling, udfordringer på sværvognsområdet, olietryksmåler/vejesystem,
suppleringsuddannelsen (2-3 dage),
tavlevogne, AFA og køretøjsudviklingen,
fortalte han.
Længe undervejs
Hvad angår Slæbningsbekendtgørelsen,
så lader Færdselsstyrelsens revision af
bekendtgørelsen vente på sig. Et udkast
blev på et tidspunkt sendt i høring, og Brian Nielsen fra sværvognsklubben bidrog
med input og viden til Falcks høringssvar,
som blev afleveret i november 2013.
Men endnu har en ny bekendtgørelse ikke set
dagens lys.
Den såkaldte Safe-Bar
(produkt til
bjærgning/
bugsering) er
ved at være implementeret på alle køretøjer, fortalte Jes Johansen. Der har dog
desværre været et alvorligt uheld i Aarhus med tab af en Volvo FH12 på grund
af et defekt trækøje, tilføjede han.
Efteruddannelse på vej
Hvad angår efteruddannelse, så har det
længe været efterlyst, og det er så vidt
vides på vej. Masterdriver programmet
ER i gang og er et godt værktøj til at
optimere fagligheden, bemærkede formanden, som også roste de nye tablets,
som skulle være på vej ud i sværvognene.
Formanden roste også årets studietur
til Bremen – der var som vanligt stor
tilslutning, og ikke mindst besøget hos
Grove mobilkraner var givende.
Også bekymring
Der lød dog også bekymrede toner i formandsberetningen.
Konkurrencesituationen er benhård
– blandt andet med Vikings indtog – og
dele af vognparken er efterhånden veltjent. Sats hellere på nye køretøjer frem
for at renovere ældre bjærgningsvogne,
som det er sket i et par tilfælde, lød
opfordringen fra Jes Johansen.
Bestyrelsen har iværksat vedtægtsændringerne for at gøre klubben
bredere og stærkere, da alle fra assistancerøret nu kan være med. Tanken
er en fælles bestyrelse, og under den
forskellige arbejdsgrupper, så alle
"retninger"/interesser i assistancerøret
bliver repræsenteret. Studieturene vil
også på længere sigt ændre
indhold, så de fagligt vil tilgodese alle
interessegrupper.
Han fremførte også det synspunkt, at
nogle underleverandører ikke holder det
niveau og har den loyalitet, som man
kunne ønske og forvente, og det burde
udløse handling ”oppefra”, mente han.
Vil med på råd
Jes Johansen nævnte også i sin beretning, at bestyrelsen i sværvognsklubben
(som blandt andet stiller med repræsentanter i AFA, Assistance Faglig Arbejdsgruppe) meget gerne vil tages med på
råd ved nyanskaffelser af køretøjer og
materiel. Der er forlydender om planer,
som – hvis de er korrekte – sværvognsklubbens bestyrelse absolut ikke finder
hensigtsmæssige, og man er skuffet over
ikke at blive hørt, lød det fra formanden.
Han tilføjede, at vagtcentral-sammenlægninger kan risikere at koste på lokalkendskabet og ekspertisen hos dem, der
disponerer sværvognene.
Går til kamp?
Formanden valgte dog at afslutte sin
beretning med de positive briller på:
- Allan Søgaard Larsen har i et interview givet udtryk for, at assistancerøret
de sidste mange år har lidt under den
megen fokus, som har været på brandog ambulanceudbud med mere, og at
der nu skal sættes mere målrettet ind
overfor vores assistancerør. Bestyrelsen
har derfor en forhåbning om, at år 2015
bliver året, hvor Falck går til kamp mod
vores konkurrenter, hvor vores materiel
fornyes, hvor vores uddannelsesniveau
hæves, så vi igen kan være tro mod
vores egne værdier.
Orientering fra RL
Et af de sidste punkter på dagsordenen
var en orientering fra Reddernes Landsklub, repræsenteret ved næstformand
Morten Andersen og fællestillidsmand
Kim Sørensen, som blandt andet fortalte
om situationen i Syd, om dialogen med
ledelsen omkring mulige vagtomlægninger etc., samt hvad der ellers rørte sig i
Reddernes Landsklub.
Navneændring og invitation
Falcks Sværvognsklub vil fremover hedde Falcks Assistanceklub.
Navneskiftet sker for bedre at favne
dem, der eksempelvis kører vejservice
og almindelig ladvogn, og også i en
erkendelse af, at sværvognsområdet
efterhånden fylder mindre i Falck, end
det har gjort.
Den ”nye” klub inviterer alle assistance-reddere til at melde sig ind i klubben,
som blandt andet hvert år byder på en
spændende studietur til udlandet til en
fornuftig pris.
Hvis man ønsker indmelding eller bare
har spørgsmål, kan man henvende sig til
Jes Johansen på: jesjohan@mail.dk
Den nye bestyrelse:
Generalforsamlingen blev afholdt på
station Fredericia.
Jes Johansen, Aalborg
Torben Birch, Aalborg
Brian Nielsen, Aarhus
Kim Christiansen, Dalum
Poul Aalborg, Ringsted
Brian Kristiansen, Ringsted
Bjarne Schmidt, Aabenraa
Brandvæsen leverer til hele Sjælland
Fremover vil brandvæsener på hele
Sjælland ved større brande kunne
rekvirere fyldte trykluftsflasker fra
Lyngby-Taarbæk Brandvæsen, skriver Beredskabsinfo.
Den nye samarbejdsaftale mellem
Falck og Lyngby-Taarbæk Brandvæsen betyder, at der fra brandstationen i Lyngby øjeblikkeligt kan afsendes en trailer med 28 fyldte tryklufts-
flasker (300 bar). Også masker kan
ved særlig anmodning medtages.
Traileren afsendes øjeblikkeligt
ved alarmering, hvilket betyder, at
dens normale responstid i Storkøbenhavn bliver ca. 15 minutter, mens
assistancen formentlig kan være
fremme inden for maksimalt en time
på resten af Sjælland.
Lyngby-Taarbæk Brandvæsen
fremhæver, at den nye samarbejdsaftale med Falck giver de sjællandske brandvæsener en betydelig
reduktion af responstiden i forhold til
alternativt at rekvirere en kompressor, som genopfylder trykluftsflaskerne på skadestedet på traditionel vis.
Fra venstre er det Svend Vittinghus,
Rasmus Malmberg-Lyngby og Lasse
Paludan Bentsen.
Tre ildsjæle satte
redderes forskning
på dagsordenen
Man behøver ikke være
professor for at bedrive
relevant og solid forskning på det præhospitale område
Tre skarpe reddere var i fokus, da en
lille skare mødtes den 20. marts i FalckHuset til en formiddag i forskningens
tegn.
Svend Vittinghus, Rasmus MalmbergLyngby og Lasse Paludan Bentsen har
alle lavet såkaldte ”Abstracts” omkring
præhospitale emner.
Videnskabelige undersøgelser/artikler
indledes ofte med et abstract, som er en
kort sammenfatning af studiets formål,
metoder, hovedpunkter, konklusion og
perspektivering.
Så selv om et abstract typisk kun fylder én A4-side, så ligger der oftest en
kæmpe arbejdsindsats bag – det kan
redder-trioen absolut skrive under på.
• Svend Vittinghus har i 2014 været med
til at lave to abstracts: Et om sammenhængen mellem alder og kvaliteten
af hjertemassage, og et om, hvorvidt
isolerende handsker ved defibrillering
resulterer i dårligere hjertemassage
end med almindelige handsker
Facebook-opslag
• Rasmus Malmberg-Lyngby har undersøgt, hvor forskellig rutinen og erfaringen er hos behandlere på tærsklen til
paramediciner-uddannelsen
Det hele startede med et Facebookopslag fra Mikkel Andersen, daværende
konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat. Han efterlyste reddere, som
havde mod på at udarbejde abstracts til
DEMC-konferencen (Danish Emergency
Medicine Conference) i Odense i november sidste år.
Opslaget vakte interesse hos blandt
andre de tre nævnte reddere, og efter et
”lynkursus” i forskningens ABC gav de
sig i kast med hver deres undersøgelser.
• Lasse Paludan Bentsen har undersøgt, om der er forskel på, hvordan
forskellige præhospitale faggrupper
ville disponere ambulancer, iværksætte
behandling etc.
Lidt tilfældigt hørte personaledirektør
Steen Hjorth-Larsen om Falckfolkenes
forskningsprojekter, og han tog sam-
blandt andre læger er forskning en helt
central disciplin for mange, blandt reddere er det et temmelig nyt fænomen.
Det hele illustreres meget godt af
nogle tal, der blev præsenteret på
mødet. Nemlig at der i Region Midt har
været 17 forskningsprojekter med fokus
på lægebilerne, mens det langt højere
antal primærambulancer har tiltrukket to
projekter...
Lasse Paludan Bentsen i gang med at præsentere sit abstract ved mødet i Falck-Huset.
men med HR-afdelingsleder Morten
Brønnum-Carlsen initiativ til mødet i
København. Dels for at redderne kunne
præsentere deres abstracts, og dels
for at diskutere forskningsperspektivet i
Falck mere generelt.
frivillig forskning. Her kunne det måske
være en mulighed for de pågældende at
ansøge om støtte til deres videnskabelige studier hos Lundbeckfonden (Falcks
hovedaktionær), som hvert år uddeler
600 millioner kroner til forskningsformål.
Mange forslag
Masser af emner
Blandt deltagerne på mødet var Vagn
Flink, formand for Reddernes Landsklub,
korpslæge Matthias Giebner, uddannelseschef John Braskhøj og Palle Thirstrup
fra 3F.
De var tydeligvis imponerede over det
høje niveau, som prægede de tre præsentationer, og der lød rundt om bordet en
række forslag til, hvordan man kunne støtte og udbygge redderbaseret forskning.
Blandt de udfordringer, de tre reddere
stødte på i deres projekter, var manglende kendskab til de basale principper
og værktøjer inden for forskning.
Der er i al fald masser af emner at kaste
sig over. For selv om det er livsvigtigt
arbejde, ambulanceredderne udfører, så
har der hidtil ikke været nævneværdig
akademisk prestige forbundet med at
sætte området under lup.
Det handler også om forskellige kulturer inden for forskellige faggrupper. Hos
Grundkursus?
Men her kunne Kompetencefonden
måske komme ind i billedet, lød det fra
både Vagn Flink, Palle Thirstrup og John
Braskhøj, som alle sidder i bestyrelsen.
Hvis man strikkede et ”forsknings-grundkursus” sammen, så kunne et par hold á
måske 15 deltagere om året blive klædt
bedre på til at tage de første skridt ind i
forskningens verden.
Vejledning
Også vejledning og sparring har været
en mangelvare for trioen, fremgik det.
Men også her er der måske bedre muligheder på vej i skikkelse af Heidi Vikke
(som også deltog i mødet), der i sommer
tiltrådte Korpslægeenheden som forskningsansvarlig konsulent.
Det blev også diskuteret, om det er
holdbart på længere sigt, at reddere
bruger utallige timer i fritiden på ulønnet,
Et blivende spor
For Steen Hjorth-Larsen gav formiddagen næring til en vision om, at
eksempelvis meget ambitiøse paramedicinere kan udvikle sig videre ved at
stå i spidsen for forskningsprojekter – på
et område, der som nævnt er temmelig
uopdyrket i dag.
Personaledirektøren rundede mødet
af med at gentage sin store ros og anerkendelse over de tre redderes indsats.
- I så den bold, der blev sendt ud fra
RUS, og I sparkede så hårdt til den, I
overhovedet kunne. Nu skal den inspiration og viden, vi har fået ud af mødet i
dag, bæres videre ind i ambulanceudvalget, så den her formiddag kommer til at
sætte et blivende spor, lød det fra Steen
Hjorth-Larsen.
Reception
I anledning af at koncernchef
Allan Søgaard Larsen
den 1. maj 2015 har været ansat 25 år i Falck
inviteres hermed til reception
mandag den 4. maj 2015 kl. 14-17
i Børssalen, Slotsholmsgade 1,
1217 København K.
Tilmelding til receptionen på
asl25@falck.com senest den 27. april 2015.
Eventuelle talere bedes forud for receptionen rette henvendelse til Frederik Madsen
på email fm@falck.dk eller tlf. 40 43 02 50.
I stedet for eventuelle gaver bedes man betænke Sophus Falcks Mindelegat.
Indbetaling kan ske til Danske Forvaltning, reg.nr. 3946, kontonr. 3946152137, med
angivelse af indbetaler.
Eventuelle gaver vil blive bortauktioneret til fordel for mindelegatet.
De er blevet
lidt klogere på
den præhospitale verden
Erfaringsniveau hos
vordende paramedicinere, hjertemassage og
disponering af ambulancer er de emner,
de tre reddere har sat
under lup
Erfaringsniveauet hos ambulancebehandlere, der påbegynder paramedicineruddannelsen, kan være meget
forskelligt.
Det er en af konklusionerne i det studie, som ambulancebehandler Rasmus
Malmberg-Lyngby har gennemført, og
som er blevet publiceret i flere tidsskrifter
og på konferencer.
At en behandler i eksempelvis Gilleleje
eller Klemensker har et andet kørselsmønster end i Hvidovre, hvor Rasmus
Malmberg-Lyngby er tilknyttet, er nok
ikke overraskende.
Men det er alligevel tankevækkende
tal, som man kan læse i behandlerens
undersøgelse.
En behandler i det ambulanceberedskab i Region H, som har færrest ture,
vil i gennemsnit have 565 ture årligt,
mens kollegaen i det beredskab med
flest ture vil nå op på 1200 ture om året.
Altså mere end dobbelt så mange ture,
og dermed langt flere patientkontakter at
drage erfaringer fra.
Også brugen af forskellige færdigheder som at tage EKG 12, lægge venflon,
Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby.
anlægge halskrav og anvende kapnografi, er der store forskelle i hyppigheden af.
Det samme gælder brugen af medicin,
eksempelvis bricanyl og stesolid.
Tid er dårlig måleenhed
Resultaterne viser ifølge Rasmus Malmberg-Lyngby – som i øvrigt også studerer
præhospital akutmedicin på universitetet
i Coventry – at TID er en uegnet måleenhed for erfaring. Man skal have virket
som behandler i tre år for at kunne blive
paramediciner. Men der kan være – viser
studiet – store forskelle på, hvad man
har af erfaring efter de tre år.
Det kan illustreres på denne måde:
Hvis en behandler i området med få ture
skulle tage lige så mange EKG 12 som
sin kollega med mange ture, så skulle
vedkommende køre i minimum fem år.
Skulle han eller hun give lige så mange
gange Bricanyl, ville det kræve mindst
ni år.
Omvendt: Skulle behandleren i området med højt patientflow ”nøjes” med kollegaens erfaring, så kunne det gøres på
tre måneder vedr. EKG 12 og halvanden
måned med hensyn til Bricanyl.
Hjertemassage og alder
Ambulancebehandler Svend Vittinghus
fra Randers har ikke sit forskergén fra
fremmede. Hans far er læge og har igennem tre årtier forsket i svangerskabsforgiftning, fortalte kronjyden på mødet i
København.
Svend Vittinghus har deltaget i udarbejdelsen af to abstracts: Ét hvor han
hjalp læge Bo Løfgren og et par medi-
cinstuderende med at indsamle og bearbejde data, og et hvor han i højere grad
selv var i førersædet.
Førstnævnte abstract indebar blandt
andet, at holdet to morgener ugentligt
igennem syv uger testede i alt 86 ambulanceredderes hjertemassage.
Redderne var delt op i tre aldersgrupper, og forløbet viste blandt andet, at
mellemgruppen (36-50 år) udførte den
bedste ”kvalitet” i hjertemassagen. Den
ældre gruppe havde tendens til at miste
pusten og ikke trykke dybt nok efter
nogen tid.
Det var også værd at notere, at hver
anden faktisk godt kunne have nødig at
udføre en endnu mere effektiv hjertemassage. Det kunne pege på et behov
for mere og bedre træning på området,
lød det fra Svend Vittinghus.
I det andet abstract påviste han, at
isolerende handsker ved hjertemassage
i forbindelse med defibrillering ikke giver
ringere hjertemassage end med almindelige handsker.
Dette abstract blev blandt andet vist på
de amerikanske hjertelægers kongres i
Chicago.
Hvorfor er det vigtigt
Redderne udgør primærgruppen
præhospitalt. Vi har viden og erfaring
på området som ingen andre har
Akutlæger og SYPL har ikke udvist
særlig interesse for forskning
omkring PA og redder faggruppen.
Deres fokus er på ALB
Der er ikke akademisk prestige i
at forske på ambulanceområdet.
Hvis ikke vi gør det så er der ingen
der gør
Opnå en evidensbaseret praksis
som øger kvaliteten eller kost/effektive løsninger i vores indsats som
i sidste ende er til gavn for vores
patienter
Vores praksis skal være troværdig
og ikke mindst kompetent hvilket vi
opnår gennem forskning
Præhospital forskning er ikke
udbredt og Falck kan derfor indtage en førende position i tråd med
Falcks internationale profil og rådige
ressourcer
Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby.
Station Gladsaxe dannede den 19. og 20. februar rammerne
om en række fotooptagelser til Falcks billedarkiv.
Der blev udvist et stort engagement, og samarbejdet mellem
brand- og ambulancefolk spillede som et velsmurt urværk,
hvor alle kendte deres rolle ved et simuleret biluheld.
Tak til alle de involverede for et godt arbejde.
Når sygdom ramm
er det godt med
Herning-redder har døjet med både kræftsygdom
og et kompliceret ”system” efterfølgende
Pia Mølbach har i flere tilfælde ydet
frivillig hjælp i komplicerede "sager",
og det er blandt andre Leif Ravnsgård
meget taknemmelig for.
ba
Det er hårdt at blive alvorligt syg.
Både på grund af de fysiske følger, men
også på grund af den opslidende proces,
det kan være at navigere i ”systemet”.
Det kan den tidligere Herning-redder
Leif Blaabjerg Ravnsgård skrive under på.
I sommeren 2012 begyndte han at få
problemer omkring det ene øje.
Først troede man, at det var pandehulebetændelse, siden at det var høfeber.
mer
p
u
k
c
a
Men den 12. juli 2012 kunne Aarhus
Universitetshospital meddele ambulanceassistenten, at det var meget værre
endnu, nemlig bihulekræft.
Sjælden kræftform
- Det er en meget sjælden kræftform. At
jeg blev ramt af netop den skyldes uden
tvivl, at jeg før min tid i Falck arbejdede
13 år i træindustrien. Dengang var det
ikke kendt, at træstøv fra hårde træsorter
er sundhedsfarligt, fortæller Leif Ravnsgård, der kom til Falck i 1990.
træt, har brug for jævnlige pauser, og
han sover meget. Desuden døjer han en
del med øjet, som løber i vand og skal
skylles jævnligt.
lade være med at engagere mig, lyder
det fra Pia Mølbach.
Praktik hos Falck
Den tidligere redder er bestemt også taknemmelig for håndsrækningen.
- Jeg synes, det er en jungle. Et er,
at du bliver syg, men at man også skal
slås med komplicerede regler er næsten
hårdere. Jeg havde været lost, hvis ikke
Pia havde hjulpet mig, erklærer Leif
Ravnsgård.
Han tilføjer, at Falck i Herning og Erik
Højland hos DPC i Skejby også har
været en fantastisk støtte, lige som familie, venner og ekskonen har været.
Oven i det har han så måttet kæmpe en
del med det offentlige system.
Han har mistet erhvervskørekortet og
kan selvsagt ikke arbejde som ambulanceassistent mere.
I stedet var han i efteråret 2013 to
måneder i såkaldt virksomhedspraktik
hos Falck. Rammen var max 20 timer
om ugen, og Leif Ravnsgård kunne
typisk overkomme 12-13 timer ugentligt.
- Jeg gik til hånde på lageret, i kantinen, gjorde klar til møder med videre.
Jeg var glad for det, og de var glade for
det på stationen, påpeger han. Beskeden fra Falck var, at hvis han kunne
tilkendt fleksjob, så var han velkommen i
en lignende funktion hos Falck Herning.
Tovtrækkerier
Sygdommen blev anerkendt som
arbejdsbetinget af Arbejdsskadestyrelsen, som derfor tilkendte Leif Ravnsgård
en erstatning.
Samtidig var han i et års tid på
sygedagpenge, fordi han naturligvis
ikke kunne arbejde på grund af den
svære sygdom og den meget opslidende
behandling af canceren.
- I første omgang turde de ikke operere, fordi kræften sidder et kompliceret
sted. Så jeg fik stråler 36 gange i Aarhus.
36 dage i træk var jeg afsted til strålebehandling, husker den 54-årige midtjyde.
Men så nemt er det ikke gået. Der har
som nævnt været en del tovtrækkerier
med forskellige instanser.
Blandt andet røg redderen ud af sygedagpengesystemet uden at være blevet
afklaret – altså en vurdering af, hvad
han kunne og ikke kunne, og hvad vejen
frem burde være.
Det klagede han over, og fik medhold i
august sidste år.
Men inden da nåede han at gå i en
længere periode uden nogen form for
indkomst, for som husejer kan han ikke
få kontanthjælp.
Så han har måttet spise af sin
arbejdsskade-erstatning, som ellers ikke
kan eller skal medregnes i skadelidtes
økonomi.
Brug for pauser
Hjælp fra god bekendt
Behandlingen havde dog ikke den
ønskede effekt, og derfor skred lægerne
i sidste ende til operation.
- De måtte fjerne det ene øje, og de
gjorde mig klart, at jeg kunne risikere at
blive blind – eller i værste fald miste livet
– fordi det var en meget vanskelig operation, fortæller Leif Ravnsgård.
Operationen gik dog godt, og han har
i dag 65 procents syn på det øje, der er
tilbage.
Men han var – og er – naturligvis stadig mærket af det alvorlige forløb, han
har været igennem. Han bliver hurtigt
I hele dette komplicerede spil har herningenseren heldigvis været bakket op af
en god bekendt, Pia Mølbach. Hun har
i flere tilfælde frivilligt hjulpet folk med
deres vanskelige sager i forbindelse med
sygdom eller sociale forhold.
- I Leifs tilfælde er der hele fire lovgivninger at forholde sig til, og der er
hele tiden skiftende sagsbehandlere.
Medarbejderne er ikke ”onde”, men reglerne er stramme, ressourcerne og tiden
er begrænset, så der sker fejl i mange
sager, også i Leifs tilfælde. Men jeg er
glad for at kunne hjælpe – jeg kan ikke
Stråler 36 gange
Lost uden hjælp
Venter på afklaring
Det hele var måske gået mere glat,
hvis Leif Ravnsgård bare havde søgt
om førtidspension. Men det er han ikke
indstillet på, han vil gerne bevare den
tilknytning til Falck/arbejdsmarkedet, som
han nu kan.
Om det kan lykkes, må tiden vise –
lige nu tærer han på arbejdsskadeerstatningen hver måned, mens han venter på
en afklaring på nogle indsigelser samt
på hans generelle situation.
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
Eksempel på Bronte RC25-S
Lammet OB kørt
over af Esbjerg
Lindø kan vælge
og vrage
1. sektion side 32-33
JydskeVestkysten
Karvil.dk
SAMMEN OM
DET LOKALE
VEJ EN
1. sektion
side 12-13
UDGAVE 9 . UGE 12
LØRDAG 21-03-15
25. ÅRG. . NR. 80 . PRIS:
22,00 KR. (FRA 11,77
VED ÅRSABO NNEMEN
T) JV.DK
12 INDLAND
244 årgang Uge 12 Nr.
80 Kr. 25,00
Lørdag 21. marts 2015
Da solen
over skolen
forsvandt
Afhængig
af alkohol?
50 år med
The Sound
of Music
STIEN fra kaos til fornyet
livskvalitet
og skønne omgivelser, professionei roligt miljø
lt team
af behandlere, læge m.m.,
uforpligtende forbesøg,
smertefri afrusning.
WWW.BHCS.DK / DØGNTELE
Når man køber marg
arine ...
LIV LØRDAG
FON
70 20 72 70
Udskældt ambulance
fi
sadler om efter stort p rma
res
trods gråvejr blev
den annoncerede
solformørkelse
tydeligere end ventet.
det fik elever og lærere
på Munkebjergskolen
i odense til at indtage
skolegården i går
formiddag, og der
var rift om de 25 par
beskyttelsesbriller
Af Mads Thyrsted Laursen,
Kasper Løvkvist og Jakob
Herskind
D
en stormombruste, nye
ambulanceoperatør BIOS tager nu
konsekvensen
af en langsommelig og
knapt så effektiv ansættelsesproce
s.
Virksomheden kommer
nu ambulance-
10 INDLAND
10
INDLAND
reddernes krav i møde
om at kunne blive
ansat stationsvis, og
dermed afviger man
fra sin egen ambition
om at afholde individuelle samtaler med
alle medarbejdere.
BIOS' ageren har også
vakt politisk skep-
GRATIS anonym rådgivnin
g
sis, men udvalgsformand
Thyge Nielsen (V)
er glad for stilskiftet.
Falck-reddernes fællestill
idsmand
, Kim 2015
Sørensen, frygter dog, LØRDAG
21. MARTS
at ændringerne kommer for sent.
1. sektion side 6
Falckreddere: Hvor er Bio
s?
Hollandske Bios er så
langt
bagud med at ansætte reddere til ambulancerne, at ambulancetjenesten i Region
Syddanmark er i opløsning.
Den besked har op mod
hundrede falckreddere
i
Odense netop sendt til
samtlige politikere i det syddansk
e
regionsråd.
Opråbet slutter med
en
bøn til politikerne:
”Hermed en opfordrin
g
til, at I som ansvarlige
poli-
■ Regionspolitikere:
- Kom så i gang
tikere hurtigst muligt
finder
en løsning, så der også
efter
1. september er garanti
for en
professionel ambulan
cetjeneste”.
Bios skal inden 1. september have ansat mellem
550
og 600 reddere til at overtage
ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanm
ark,
men ingen ansættelser
er på
plads endnu. Firmaet
Responce, der overtager ambulancerne i Trekantområdet,
har forlængst ansat de
reddere, firmaet skal bruge.
Imens er redderne i regionen begyndt at søge mod
sikre stillinger hos Falck i
Midtjylland og på Sjælland.
Brevet vækker bekymrin
g
blandt regionens politiker
e.
- Det er på tide, at vi bliver
mere kontante i vores krav
til
Bios. Ikke mere snak om
visioner, nu skal der skrives
under på nogle ansættelseskontrakter, siger Lasse Krull
(K).
Kom i fokus med Erhver
10 { FyensStif
tstidende
Fokus
Erhvervsavisen Fyn går
i hvert nummer i
dybden med et vigtigt erhverv
stema
Dagens
medtem
interesse og læseværdi
for en stor målgruppe.a:
Sæt spotlight på dit produkt
eller din virksomhed, når Erhvervsavisen
Fyn highlighter dit
Ambulancer
- Vi kører direkte mod
en
betonmur, så det er godt,
at
vi nu får et opråb fra virkeligheden, siger Karsten Hønge
(SF).
Bios, der foreløbig
har
modtaget cirka 400 ansøgninger, er parat til at
skrue
op for tempoet. I stedet
for
at holde individuelle ansættelsessamtaler som planlagt
sender firmaet nu ansættelseskontrakter hjem til
samtlige ansøgere.
Det mener
politikerne
Skiverne
dansede
på himlen
Foto: Trondur Dalsgaard
■ Bios skal overtage
ambulancedriften
til september, men
har stadig ikke ansat
nogen reddere. Imens
finder regionens
falckreddere job
andre steder
JYDSKEVESTKYSTEN
TEMA AMBULANC EKØRSEL
8 VEJEN
Fredag formiddag valfarted
e folk
fra nær og fjern til Jels
for at
opleve den bebuded
e delvise
solformørkelse i de rette
omgivelser - nemlig ved
Orion Planetarium. Næsten 200
havde trodset meteorologernes
advarsel om
en overskyet himmel,
og i Jels
blev de ikke skuffede
.
- Der er et ønske om, at
vi
kommer hurtigere i mål.
Så
nu justerer vi processen,
siger
Morten Hansen, direktør
for
Bios i Danmark.
Af Kasper Løvkvist
og Jakob Herskind
kal@fyens.dk, jahe@fyens.dk
Vibeke Syppli Enrum (EL):
– Det er rystende, at man ikke
kan fortælle redderne, hvad deres
vilkår vil blive. Denne sag er for
sårbar og væsentlig til, at man bare kan sige, at det går nok. Brevet
er veldokumenteret og sobert, og
det gør mig dybt bekymret for professionaliteten i Bios. Der har været for lang en periode, hvor al kritik af ambulanceudbuddet er blevet affejet. Vi ender med at bruge
hele besparelsen i forsøget på at
redde situationen.
Foto: Orla Lund
Bios kunne have alle ...
1. sektion side 10-11
“
vsavisen Fyn
lokalområde, produkt eller
arbejdsområde
som et indholdstema.
Lørdag 21. mart
s 2015
VIDEREUDDANNELSE. TAG
ET DIPLOMMODUL
Mrer
USIK
strategi
BIOS ænd
reddernes ønske om at kunne blive ansat
BIOS, Morten Hansen, tager nu konsekvensen og efterkommer
VORES
Administrerende
BUDSKABdirektør
Arkivfoto: Claus Thorsted
KOMforUD
TILsamtale.
vis uden en forudgående, individuel
DE HELT
RIGTIGE LÆSERE
stations-
PALLE OVERBY
Lørdag 21. mart
s 2015
Indehaver af VVS Overby
Af Kasper Løvkv
ist, Jakob Hersk
Foto: Kim Rune
ind og Mads Tyrste
d Laursen
Grafik: Rune Moes
gaard
kal@fyens.dk, jahe@
fyens.dk, mtl@jv.dk,
kru@fyens.dk, rumo@
fyens.dk
■ Falckreddern
es
kritik af den
kommende amb
ulanceoperatør Bios
ikke længere base er
på loyalitet over ret
for
Falck. Nu er det
en
konkret og pres
serende virkelighe
d,
har taget over, sige der
r
tillidsmand
Et i Danmark
helt nyt firma
med beskeden
erfaring med
ambulancekørse
l i Holland
over for verde
ns
nings- og sikrin største redgsfi
næsten hundrede rma med
med at køre ambuårs erfaring
lancerne i
Syddanmark.
Sådan var spille
hollandske Bios t sat op, da
gav Falck,
hvad Børsen
torsdag kaldte
”en syngende
lussing” ved
klart at vinde
kørslen i størst ambulanceedele
gion Syddanmar n af Rek i august
sidste år.
De menige redde
re i Falck
oplevede også
lussingen. De
følte sig bortd
ømt og fejlvurderede. Og de
lænede sig op
ad trygheden
ved og loyaliteten over for
deres arbejdsplads, der bryste
stærk korpsånd. r sig af en
Spændend e samarbej de om
nyt diplommo dul i musik.
14 gratis pladser
for musiklær ere i Haderslev
Kommune
efter pres fra reddere
Foto: Jonas Alstrøm
Bios kunne hav
e allee ffor læng
st
Kontakt
Tlf. 65 45 53 70 · ebr@erh
vervsavisenfyn.dk
// TEMA
Telefon 7912 4700 · Mail tema@jv.dk
400
fra efteråret 2015.
Tilmelding senest 1. juni
2015. Læs mere på ucsyd.d
k/musik
FyensStiftstid
ende { 11
ansøgninger fra
reddere har Bios
forelø
r BIOS er nu klar til at ansætte sine kommende ambulanceredbig modtaget.
ambulanceoperatø
Kovending: Den nye
Selskabet skal
mellem 550 og
brugehave alle til en individuel samtale, men det er droppet.
600virksomheden
for at kunne oveta
dere stationsvis. Tidligere
ambulanceville
ge
kørslen i Regio
n Syddanmark.
virksomheden opløsning. Redderne frygter, at F A K TA
åbner
Nu
bejdere.
Laursen,
Af Mads Thyrsted
til at løfte
dog for, at redderne kan blive an- der ikke er reddere nok
Sagen kort
mtl@jv.dk
opgaven, når BIOS den 1. septemskarpe tilog Kasper Løvkvist, kal@fyens.dk
sat stationsvis.
■ 1. september overtager BIOS og
medar- ber overtager ambulancedriften
400
omkring
haft
– Vi har
Morten og Jakob Herskind, jahe@fyens.dk
redder- Responce ambulancedriften i Sydbejdere til samtale, men vi må er- fra Falck. I brevet skriver
Hansen
"alvorligt bekymrede", danmark. Hidtil har Falck stået for
Efterpres
syddanske kende, at de sidste 20 procent har ne, at de er
de breve
at have
fralæst
Et massivt
driften.
i
sent
for
"kommet
er
BIOS
at
t
og
en anden ansættelsesproredderne i Oden
bekymring
nye ønsket
fårsenu denfra
ambulancereddere
de to
for om hollan
udtry
gang med den store opgave, de ■ Region Syddanmark betaler
efterat
knu
vi
dforsøger
Det
ces.
ænat
ker
til
ske
BIOS
en række sydda
Bios er i stand
ambulanceoperatør
udbydere cirka 490 millioner kroner
nske regi- klar
til at blive
di- står over for."
siger administrerende
komme,
sin ansættelsesprocedure.
dre påonråd
til drift
spolitikere nu
den 1. septeHansen.
Formand for Præhospitaludval- om året for at drive ambulancerne.
direkte
mber
rektør i BIOS, Morten
2015.
Virksomheden, der skal bruge
Thyge ■ Det forventes, at regionen årligt
Syddanmark,
Region
i
get
cirka 550 medarbejdere, har hidtil
Nielsen (V), er glad for, at BIOS nu sparer i omegnen af 60 millioner
Bekymringsbrev fra reddere
Poul Sækvillet gennemføre individuelle
tiårige
den
i
har ændrer på sin ansættelsesproces. kroner i gennemsnit
mose (K):
bekymringer
PoulFalck-reddernes
Erik
samtaler med alle medarbejdere.
– Jeg har stor respekt for deres periode, kontrakterne løber.
til regionsrådspo-Jeg sidde
Svend
også spredt sig
der heller
sen (S):
r
Det undrede redderne,
for begge parter at
ambulance- ideal om, at ville have alle til sam- ■ Det er muligt
med en for- Der100
– altså litikerne. Cirka
ligger
ville ansættes stationsvis
efter fem år.
har skrevet et tale. Men i den nuværende situa- opsige aftalen
nemmelse
En mo- reddere i Odense
en handl
hele stationer ad gangen.
ei Region Syd- tion er det nok meget fornuftigt, at
der
plan, som
at skal
del, som Reponce,af,
Bios køre i brev til politikerne
siger
proceduren,
på
lidt
ændre
ambulanceat
føler,
benyttet til danmark. Debliver overhar helt
Trekantsområdet, ikke
Ansættelsesko
Thyge Nielsen.
ntrak- at sikre sig samtlige
sine medar- tjeneste i Syddanmark
afforstå
har
holdt. Men er under
et,
Nu er politikern
e bekymrede
ter på vej til redd
ere,
lover Bios-direk
tør
Morten Hansen
vi
hvordan det dansk
bliver selvmarked fungerer. e arbejdsfølgelig nødt til
at
forstår, at vi herhj At de ikke
dernes bekymring tage redemme er
vant til, at der er
Derfor må vi nok alvorligt.
styr på anstyrke dialosættelsesforhold
gen med Bios.
Men jeg har det
ene hos en
kommende arbejd
også sådan, at
vi har
sgiver
andre beslutte, hvor deres fremtid skal
de søger
udval
om,etat
g
Laursen,. Jeg
og enslutningen
Madsr, Thyrsted
Afmene
grupp embe
Bios har fejbed
dsmæ
er ikke sikkert, ligge efter 1. september, når BIOS
ømt
det nd,
og
stederehen,
situationen. Hvis
som er
mtl@jv.dk
sat til at
Falck.
styre proce
projektet
tiltag
seneste
at BIOS'
s-vil ændre no- overtager fra
falder til jorden
sen. Jeg
afven
, så erhar
for, det er for
bange
erderes
Jegter
det efterkomtræk,
en
af at BIOS
trods
På
katas
inden get.
trofe.
Det handler om hverdagen
jeg selv
begyn
Kim
siger
derSørensen.
nu sent,
at
met mange redderes ønske, og drage
konkl
at ambulancered- – Det her handler ikke om BIOS elforklarer,
Hanusion
er.
vil ansætte stationsvis, er fællesdet måske gjorde
som
Falck,
ler
uafklaremange
Kristi
derne fortsat har
Falck-redderne,
an
tillidsmand for
når det gælder ar- tidligere. Det handler vores hverLasse Krull
bekymret de spørgsmål,
fortsat
æk (R):
Kim Sørensen,Grønb
bekymrer mange, at
bejdstider
- Det er et
(K):og vagtplaner. Spørgs- dag, og det
for situationen.
er altafgørende at få af- BIOS ikke kan være mere konkrete,
om det vil gø- mål, som
sige,t seriøs
- Jeg
– Jeg tør ikkemege
bakker
t
uddyber:
og
han
siger
kan
redderne
inden
klaret,
beMange
re en forskel. brev
stadig op om
fra har
red-taget
derne med et
beslutningen
indhold, som
om at vælge
gør,
Bios, men jeg
må bede Bios om at vi nu
Kommunikationen
mener, at det
at speede
processen lidt
er på tide, at vi
vel gået galt, når er
op.
bliver
Det
reder bemere
derne forventer,
kymrende, hvis
kontante i vores
at de kan
frustratiokrav til firfå svar på spørg
nen er så stor,
maet. Bios skal
at mange redsmål under
på
de opklarende
dere helt dropp
tidspunkt kunne nuværende
samtaler?
er
svare på
kan konstatere, Bios. Jeg
- Vi leverede et
spørgsmål om
forsla
at
vagtp
udtrykker en størreredderne
vagtstruktur, som g til en
bejdssted og perso laner, arblev afvist
nalep
grad
af
olitik.
utålmodighed,
af redderne. Og
Bios skal rykke
flere
end
nu. Ikke mere
forventet. Og det jeg havde
efterfølgende trukke har
snak om vision
er,
må vi reagere på.
ansøgninger. Derfor t deres
skrives under på nu skal der
nogle angerne mødes med ville vi
sættelseskontrak
dem, så
ter.
vi kunne få input
Karsten Høntil en
struktur, som hæng vagtge (SF):
Niels Erik
er sammen for os og for
- At man
redderne.
Sønderkalder redgaard (DF):
Hvor mange ansøg
dere til sam- Jeg forstår
ninger har I fået i
tale uden at
alt?
godt, at falck- Omkring 400.
Og vi
kunne svare
redderne har
for, at vi kan ansæt åbner
på
det vanskete
basale ting efterl de mest
stationer ad gange hele
ader billeligt
n.
det af et firma,
ationer. Det fleste med situsom opfører
sig amatøragtig
blive på Fyn og vil dog nok
I skal bruge 550-6
t, og som ikke
i Sønderjyl00
virker gearet til
land. Vi tror på,
folk. I kommer
projek
at
da
til at
tet. Jeg
mangle?
forstår godt, hvis
Det vil ikke gøre det lykkes.
redderne
noget som
er skeptiske over
- Det seneste tal
helst godt, hvis
er 566, så
jeg begynfor at søge
Bios, når firmae
400 ansøgere plus
der at angribe
Bios i pressen.
t opfør
dem, der
på denne her måde er sig
ønsker at blive
Det er sådan en
ansat statisag,
neste milepælsra . Bios’ seonsvis matcher
vælge at gøre sig man kan
nok behovet
pport var
populær på,
ikke andet end
meget godt.
man kan også
varm luft.
vælge at være
ansvarlig.
Politikere ønske
Thyge Nielr,
I speeder proce
sen (V): - Det
Vibeke Syppli
ssen
op. Kan I det?
er ikke en
Enrum (EL):
- Ja, og fordi der
er et ønske
rar melding,
- Det er ryom, at vi komm
er hurtigere i
de kommer
stende, at
mål, så justerer
vi processen.
med, men
man ikke kan
Alle, der har sendt
den er mefortælle reden ansøgning, får en ansæt
get ærlig og
telseskonderne, hvad
seriøs. Jeg tager
trakt inden påske
.
den meget
deres vilkår
alvorligt, og lige
vil blive. Denne
nu arbejder
sag
jeg, forvaltning
bar og væsentlig er for sårI springer ansæ
en
til, at man
ttelsesat få lavet et fyldesog Bios på
bare kan sige, at
samtalerne over?
det går nok.
svar til redderne. tgørende
- Ja. Vi kan konsta
Brevet er veldo
kumenteret
tere, at
Det kan forhåbentligt give
redderne ønske
og sobert, og det
r at få en
dem mere ro
gør
i sindet. Vi har
kontrakt i hånde
bekymret for profes mig dybt
ugentlig, hvis
n. Vi ville elsionalisikke daglig, konta
lers gerne have
men i Bios. Der
mødt og talt
har været for
kt
og ved nøjagtigt, med Bios
med dem først.
lang en period
e, hvor al krihvor mange
ansøgere de har.
tik af ambulance
Det er ikke
udbuddet er
sådan, at vi ikke
blevet affejet. Vi
følger med i
ender med at
situationen, det
bruge hele bespa
kan jeg love.
relsen i forsøget på at redde
situationen.
1
Hvad er dit svar
til de
frustrerede redde
- Jeg forstår frustra re?
tionen,
men derfor inviter
ede jeg
også redderne
i Odense til et
dialogmøde den
11. marts.
Desværre takked
e de nej,
holdt et internt
møde i stedet,
som mundede
ud i brevet til
politikerne. Det
er ærgerligt,
fordi jeg tror, at
redderne
kunne have fået
svar
af deres spørgsmål på flere
på sådan
et møde.
Fællestillidsmand: Det kan være for sent
– Jo længere tid, der går, jo sværere bliver opgaven for BIOS. Som
situationen er lige nu, tror jeg, det
bliver meget svært for BIOS at blive færdige til tiden. Mange af redderne har mistet tilliden til BIOS,
fordi de ikke har kunnet få klare
svar, og nogle derfor allerede sagt
ja tak til andre jobs. Og det er
spørgsmålet, om man kan hente
dem tilbage, siger Kim Sørensen.
Poul Sækmose (K):
– Jeg sidder med en fornemmelse af, at Bios ikke helt har forstået,
hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. At de ikke forstår, at
vi er vant til, at der er styr på ansættelsesforholdene hos en kommende arbejdsgiver. Jeg mener,
Bios har fejlbedømt situationen.
Hvis projektet falder til jorden, så
er det en katastrofe.
Kristian Grønbæk (R):
– Det er et meget seriøst brev fra
redderne med et indhold, som gør,
at vi nu må bede Bios om at speede
processen lidt op. Det er bekymrende, hvis frustrationen er så
stor, at mange reddere helt dropper Bios. Jeg kan konstatere, at
redderne udtrykker en større grad
af utålmodighed, end jeg havde
forventet. Det må vi reagere på.
Karsten Hønge (SF):
– At man kalder reddere til samtale uden at kunne svare på de
mest basale ting efterlader billedet af et firma, som opfører sig
amatøragtigt, og som ikke virker
gearet til projektet. Jeg forstår
godt, hvis redderne er skeptiske
overfor at søge BIOS, når firmaet
opfører sig på denne her måde.
BIOS´ seneste milepælsrapport
var ikke andet end varm luft.
Usikkerheden breder sig
i Region Syddanmark
Det snerper til
- Fra starten var
vores kritik af
ambulanceudbu
ddet baseret
på, at vi har en
stærk identitet
som falckredder
e. Men det
betyder ikke
noget længere.
Nu snerper det
til, og det er
blevet konkr
et og presse
rende. Vi er jo
nået til den erkendelse, at vi
også skal have
et arbejde efter
1.
siger Kim Søren september,
tillidsmand for sen, fællesredde
rne
i
Region Syddanmar
k.
Han har samm
ka 100 reddere en med ciri Odense skrevet et opråb til
politi
Region Syddanmar kerne i
k.
- Bios’ visioner
bilerne og statio og værdier,
nerne ligger
os ikke så mege
t
vil gerne vide, på sinde. Vi
hvor og hvornår vi skal arbejd
e, og om det
kan kombinere
s med
lieliv. De helt basale et fami- ikke vil være
nok redde
informa- ambu
tioner kan Bios
lancerne i Sydda re til fordi så ville så mege
t allerede
nmark, give
men det er dem, ikke levere, siger Kim Søren
sig selv med
Bios - kort fort
sen.
for. Det er også vi har brug
vidste, hvor de at redderne
Redderne har
alt
årsagen til, at
skulle arbejde,
på et tidligt
stationen i Oden
tidspunkt fortal
og at de kunn
foretrække at forsæ
e fortsætte i de 1. juli skal Bios kunne bevise
se
ikke
har de ville ansæt t Bios, at hvis samme
villet holde samle
over for Region
næsten hundrede
køre ambulance tte med at
makkerskaber
te hele stationer
Syddanmark, at
t
møde
år.
i Odense.
med
som
Bios, før de kan
ad gangen, ville
hidtil. På den
Regionen valgte
- Men jeg er
måde ville Bios det er lykkedes for dem at anproblemerne
Bios, fordi de
meget i tvivl
og det betyder, levere dem, blive løst på ingen
have
sætte
leverede et marka
om, hvad jeg skal.
kunn
de
550-6
et ansætte stort
at mange rednt billigere tilset er nødvendige 00 reddere, som
dere søger til ledige
Bios hidtil blank tid. Det har alle de mand
bud end Falck.
at køre til MidtjDet er langt
,
for
de
t
Over
afvist
stillinger
10
.
ylland og
hos Falck i Midtj
forlængst, siger skal bruge, bulancekørsel at drive am- Der er ingen
regionen 650 millio år sparer Sjælland. Jeg
på Fyn og i Sydylland. I sidtvivl
Kim
kan
ner
om,
Søren
krone
at
- og Sønderjyllan
ri
ste ende betyd
det ville have
forhold til den
retning og begyn også skifte
er det, at der
fjernet en me- sen.
nuværende kond.
get stor del af
Bios vandt opgav
trakt med Falck.
Fællestillidsman
autohjælp, som de at køre
usikkerheden,
en i august
jeg har gjort
rensen er 49 år d Kim Sø- sidste år foran
Falck leverede
før. Hvis jeg skal
Falck, der har
til gengæld et
og ville klart
søge til Bios,
kørt ambulancer
tilbud, der blev
kræver det, at
vurderet til at
ne i området i
jeg får viden
være af højere
om vagtformer.
kvalitet.
Nu har vi fast
vagtrul, hvor vi
kan se mange
Frustrerede reddere forlader faget – også Falck
og Responce mærker
nu afgangen
I redderkredse har der længe ulmet en
stor bekymring for mandskabssituationen i Region Syd i forbindelse med Bios’
overtagelse af ambulancekørslen i størstedelen af regionen den 1. september.
Men nu er problematikken også for
alvor kommet på de regionale mediers
dagsorden, og derved er presset steget
på Bios og på regionsrådspolitikerne – i
2
3
4
5
måneder frem.
Men Bios kan
gøre det, som
de vil. De kan jeg ændret mening. Der er
f.eks. gøre det
■ Brevet fra falckr
for surt ved at allerede 40, der har forlad
edderne til
t politikerne
flytte rundt på
Falck, enten til
i Region Sydda
nat
andre erhverv
ntiden, siger han. og dag hele eller pension
mark er sendt
og
fra
60 der har søgt efterløn, og stationen på Rugårredderne på
Formanden for
i Region SjælLandsklub, Vagn Reddernes land. Dette
i Odense og i Dalumdsvej
samm
.
helt mistet troen Flink, har med, at der endnu enholdt
på, at Bios
kommer i mål.
ge vigtige forho er så manld,
on, vagtform og som stati- Jeg har hele
tiden regnet
mege
med, at Bios kom
der ikke er på plads t andet
i gang, men
gør, at jeg
inden for den
sidste uge har har ændret opfattelse, siger Læs tidligere artikler om
Vagn Flink via
ambulanceudbuddet
Facebook.
på
www.mitfyn.dk/farvel på
tilfalck
særdeleshed Thyge Nielsen (V), formand
for regionens præhospitale udvalg.
6
Møde i Odense
Startskuddet til den øgede fokus på
området var et møde, som redderne i
Odense afholdt den 18. marts.
På mødet blev det besluttet at sende
et ”opråb” til samtlige 41 regionsrådspolitikere samt til Fyens Stiftstidende og
Jydske Vestkysten.
I henvendelsen konstaterer redderne,
at de er frustrerede over ikke at kende
deres fremtidige arbejdssituation. De
mener, Bios er kommet alt for sent i gang.
”Bios fik i august 2014 tildelt kontrakten på ambulancekørslen i Sønderjylland
og på Fyn. Her 7 måneder efter er det
stadig ikke muligt at søge en konkret stilling ved BIOS. Man kan blive skrevet op
til en samtale”, hedder det blandt andet i
det fynske skriv.
Sikkert fundament
Redderne betoner, at de løser kritiske
opgaver under ofte vanskelige forhold.
”Derfor er det vigtigt for os, at vi (når vi
ikke er på skarpe opgaver) har et sikkert
fundament, ordnede arbejds- og lønvilkår
og et højt videns- og informationsniveau.
Men de som har været til samtale, har
endnu ikke kunnet få konkrete svar
omkring basale, men fundamentale
vilkår som eksempelvis; arbejdssted,
vagtplan, stillingsbeskrivelse, personalepolitik, håndtering af fravær og tilkald,
t
.
t
forhold omkring skånejob, langtidssygdom med mere”, skriver redderne.
De tilføjer, at flere reddere allerede har
søgt helt ud af faget, er gået på efterløn
eller har søgt andre stillinger eller områder i Falck.
”Vi føler derfor ambulancetjenesten i
Region Syd er i opløsning. Vi frygter, der
ikke er reddere nok til at løfte opgaven,
og er alvorligt bekymrede for den fremtidige ambulancetjeneste her i Region
Syd. (..) Hermed en opfordring til, at I
som ansvarlige politikere, hurtigst muligt
finder en løsning, så der, også efter 1/9
er garanti for en professionel ambulancetjeneste, her i Region Syd”, lyder
det afslutningsvis i henvendelsen, som
affødte flere artikler og tv-indslag i de
regionale medier.
Vil fremskynde
I sit svar til fællestillidsmand Kim Sørensen skrev udvalgsformand Thyge Nielsen
blandt andet:
”I forbindelse med din henvendelse
har regionen været i dialog med Bios
om, hvorledes de problemstillinger du
opridser, kan takles. Bios har hørt på
Inspired
Safety
Innovation
Tlf.: 4362 4316
E-mail: fas@fernonorden.com
Web: www.fernonorden.dk
kritikken, og vil justere processen og
fremskynde rekrutteringen så vidt det er
muligt”.
Og til Jydske Vestkysten har han
senere udtalt:
- Jeg tror på, at i takt med at de nye
udbydere, og specielt Bios, kan præsentere deres ledere, mellemledere, stationer og så videre, så kommer der også
den ro og sikkerhed, der skal til. Og så
vil redderne forhåbentlig skifte.
I samme avis kan man dog læse, at
usikkerheden nu også forplanter sig
til Falck og Responce. Uroen omkring
udbudssituationen har gjort, at 41 mand
hos Falck har sagt op for at skifte branche eller gå på pension/efterløn. Det har
betydet, at man har måttet suspendere
al afspadsering i regionen.
Hos Responce har syv mand ophævet deres kontrakt og forladt faget, og
direktør Michael Sørensen frygter, at det
tal kan stige med op til yderligere 30
personer.
- Vi er ved at tabe et stort antal reddere på gulvet – ikke kun fordi de forlader regionen, men fordi mange vælger
helt at droppe faget, siger direktøren til
Jydske Vestkysten.
”Når alt kommer til alt,
så er jeg jo Falckmand”
tog hjem og talte med min kone om det,
og vi prøvede at veje plus og minus
ved de to alternativer op mod hinanden.
Vægtskålen tippede helt klart mod Falck,
og min kone bakkede helt op om, at
jeg skulle følge min mavefornemmelse,
beretter Henning Andersen.
Samme aften takkede han ja til jobbet hos Falck i Tarm, og den 17. marts
underskrev han ansættelseskontrakten.
Han har knap 30 kilometer til Tarm og
omkring 65 kilometer til Herning, så det
er under en times køretid, han får til sit
nye job.
Glad og lettet
Pr. 1. september har Henning Andersen
station Tarm i Region Midt som base.
Varde-redder Henning
Andersen er blandt
dem, der har fået
ansættelse i en naboregion
I mellemtiden er dilemmaet væk, for
Varde-redderen har truffet en beslutning:
- Jeg er blevet tilbudt en fast døgnvagt hos Falck i Tarm med mulighed for
afløsning i Herning, Ringkøbing og Hvide
Sande, og det har jeg takket ja til, fortæller Henning Andersen.
Afventede stationsmøde
- Du taler med en glad redder!
Sådan lød det med tilfredshed i stemmen, da REDDEREN ringede til ambulancebehandler Henning Andersen i
Varde.
Det skete for at følge op på historien i
forrige udgave af bladet, hvor vi beskrev
”Hennings dilemma”. Altså alle de overvejelser, Henning Andersen – og givetvis
mange andre – har gået med omkring
deres jobmæssige fremtid i lyset af Bios’
indtog fra 1. september i år.
Han fik tilbuddet pr. mail fredag morgen
den 6. marts, men han slog ikke til lige
med det samme.
- Der var aftalt et stationsmøde med
Bios om mandagen, og jeg besluttede
mig for at deltage i det, inden jeg takkede ja. Bare for at være helt sikker på, at
jeg gjorde det rigtige, siger sydvestjyden.
Følge mavefornemmelsen
Aftenen med det hollandske selskab
ændrede ikke noget:
- Jeg blev ikke en døjt klogere, end
jeg var efter infomødet i december. Jeg
For Henning Andersen er det en stor forløsning at få fremtiden på plads.
- Jeg har det som om, en tung rygsæk
er blevet løftet af mine skuldre. Jeg er
glad og lettet, og jeg tror også familien
sætter pris på, at det er slut med at være
humørsvingende, lyder det med et smil
fra den kommende Region Midt-redder.
Pudsigt nok er hans storebror Jørgen
Andersen, som er ambulancebehandler i
Grindsted, også på vej til Tarm, dog ikke
på samme døgnvagtshold.
- Det er alle tiders – så kan vi bytte
vagter, når han eksempelvis skal til MCtræf, og når jeg skal til fodbold, bemærker Henning Andersen, som er stor
Esbjerg fB-fan.
Han er slet ikke i tvivl om, at han har
truffet den rigtige beslutning:
- Når alt kommer til alt, så er jeg jo
Falckmand, lyder det fra en glad Henning Andersen.
EN REDDERS
FORSIKRINGER
Hermed en kortfattet oversigt over de forsikringer – obligatoriske
som frivillige – der i dag gælder for dig. Oversigten er delt op i
nedenstående fire hovedområder, således at den kan hjælpe
dig med at få overblik og virke som en ”guideline” for dig og/
eller dine pårørende i tilfælde af
✱ Ulykke
✚ Dødsfald
★ Kritisk sygdom
✖ Mistet erhvervsevne
På www.pensionsinfo.dk kan du desuden logge ind fx NemID og
se/udskrive en stort set komplet oversigt over dine pensions-/forsikringsoplysninger (3F kollektiv gruppelivsforsikring mangler!).
Sammen med ”En redders forsikringer” skaber dette et overblik
og overskuelighed til gavn for dig selv, eller – i værste fald – til
gavn for eventuelt efterladte/pårørende.
Bemærk: Siden her kan hjælpe dig med at få overblik, men den
er kun vejledende. Det er altid de aktuelle og ”officielle” forsikringsvilkår, der er gældende i ethvert tilfælde.
Siden gælder den ansatte i Falck. Eventuelle ægtefælle-/børnedækninger vil, i givet fald, være anført særskilt under de enkelte
forsikringer.
Klip og gem
✱ I TILFÆLDE AF
ULYKKE (ULYKKESFORSIKRINGER)
TRYG forsikring – Kollektiv overenskomstmæssig
gruppe heltidsulykkesforsikring
Forsikringen, der er tegnet af Falck A/S pt. gennem TRYG forsikring, er en del af din overenskomst.
Forsikringen er en heltidsulykkesforsikring (hele verden og
24 timer i døgnet) og dækker, udover varigt mén som følge af
ulykkestilfælde, også ved visse former for sygdomsinvaliditet fx
dissemineret sclerose, smitsom leverbetændelse, blindhed m.v..
Herudover tand- og tyggeskader i forbindelse med skader der
skyldes påvist fremmedlegeme
Vær opmærksom på at dødsfald som følge af ulykkestilfælde,
skal anmeldes indenfor 48 timer af hensyn til dødsårsag og evt.
krav om obduktion.
Forsikringens ”hovedsummer” er – død ved ulykke kr.
100.000, invaliditet/varigt mén som følge af ulykke kr. 500.000.
Der udbetales ved 5 % mén og derover (dobbelterstatning ved
mén grader på 30 % og derover)
Police nr. er 882-3000 002 035 og henvendelse vedrørende
forsikringen kan ske direkte til TRYG Gruppeforsikring på
tlf. 7033 2525. Skadesanmeldelse kan også downloades
på www.tryg.dk
✂
OBS-OBS-OBS – ARBEJDSULYKKER
skal som altid, anmeldes til arbejdsgivers lovpligtige
arbejdsskadesforsikring via leder/arbejdsmiljørepræsentant
(pt. også tegnet i TRYG forsikring)
★ ✚
✖ ✱
HUSK dog selv at aktivere ovenstående ulykkesforsikring,
der jo dækker 24 timer i døgnet. Dermed også i forbindelse
med evt. arbejdsulykke (arbejdsbetingede lidelser dækkes
ikke af en ulykkesforsikring). Det er 2 af hinanden uafhængige forsikringer og kun ved anmeldelse kan der evt. ske
udbetaling fra begge forsikringer!
Anmeldelse bør ske så snart mistanke om evt. varigt mén
er til stede, og således IKKE afvente en evt. afgørelse i fx
en arbejdsskadessag, hvorved gældende tidsfrister kan
overskrides!
Codan – Ægtefælle/børn: Vær opmærksom på at der til ovenstående forsikring tidligere kunne tilknyttes en ægtefælle-/børnedækning. Dækningen – der dengang blev tegnet i forsikringsselskabet Codan – er ikke længere en mulighed, men allerede
tegnede forsikringer (før 1. juli 2009), er videreført uændret fra
Codans side. Betalingen for denne ”tillægsforsikring” opkræves
typisk årligt i december måned via PBS!
3F – Kollektiv fritidsulykkesforsikring
Vær opmærksom på, at denne forsikring – der bl.a. indeholder dødsfaldsdækning, invaliditetsdækning/mén ved ulykke
og hjemtransport ved ferierejser m.v. – er frivillig og kan være
fravalgt! Er du i tvivl om du er ”med” kan du spørge i din lokale
3F afdeling, hvor du også kan hente en pjece om forsikringens
dækning. De fuldstændige forsikringsbetingelser kan endvidere
hentes på www.3f.dk
Du er automatisk dækket, fra du optages som medlem af 3F,
medmindre du siger ”nej tak” til forsikringen. Præmien opkræves
sammen med dit kontingent til 3F. Der er en betingelse, at du er
ajour med betaling af dit kontingent. Forsikringen ophører, hvis
du melder dig ud eller 3F sletter dig som medlem.
✚
I TILFÆLDE AF DØDSFALD (DØD VED
ULYKKE SE OGSÅ ULYKKESFORSIKRING)
PensionDanmark – overenskomstmæssig livsforsikring
gennem din arbejdsmarkedspension
Livsforsikring indgår som et element i den kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension som et led i din ansættelse i Falck. ”Standarddækningen” er på kr. 500.000, der nedtrappes ved alder 45 og igen ved alder 55 og ophører senest
ved alder 65 år (kr. 250.000). Dækningen kan tilpasses individuelt mellem kr. 0 og op til 1.000.000 kr., således at der – hvis
ønskes – gives mulighed for at bevare en dækning på op til kr.
500.000 helt op til alder 65 år trods nedtrapningsordning. Dækningen kan således afstemmes efter eksempelvis nuværende
kollektive gruppelivsforsikring igennem Falcks Personaleforening
(se næste afsnit) og/eller andre privattegnede livsforsikringer.
Er din opsparing – minus afgiften til staten – højere end valgte
dækninger, udbetales det samlede indestående, men IKKE
såvel dødsfaldssum som opsparing. Præmien betales af differencen mellem din valgte forsikringsdækning og din opsparing.
Er din opsparing minus afgift således større end valgte dødsfaldssum, betales således, i konsekvens heraf, ingen præmie.
Den ”sparede” præmie tilgår i givet fald din aldersopsparing. Se
i øvrigt muligheder på www.pension.dk/dinegenpension, hvor du
også kan foretage beløbsmæssige ændringer.
Børnedækning: Pr. 1. januar 2013 blev der tilknyttet en kritisk
sygdomsdækning for børn op til alder 18 år. Denne dækning er
på kr. 50.000 og kan udbetales ifm. een diagnose.
Forenede Gruppeliv – kollektiv gruppelivsforsikring
gennem medlemskab af personaleforening
Ordningen er tegnet i Forenede Gruppeliv og administreres af
Falcks Personaleforening (aftale nr. 66035. Som ansat er du
dækket af en forsikringssum på pt. kr. 385.560.
✖ I TILFÆLDE AF
”MISTET ERHVERVSEVNE”
Ægtefælledækning/børnesum: Indeholder ægtefælledækning (pt.
kr. 242.760), samt udbetaling af mindre børnesum (pt. kr. 38.556
pr. barn), hvis du efterlader børn under 21 år. Dødsfaldsdækningen udbetales ved død i forsikringstiden, før udgangen af den
måned, hvor medlemmet fylder 67 år.
Gruppemedlemmer, der direkte overgår til førtidspension eller
efterløn, samt ansatte, der fratræder Falckkoncernens selskaber
og kan dokumentere, at de ikke har erhvervsmæssigt arbejde,
kan ifølge vedtægter for Falcks Personaleforening, forblive i
gruppelivsordningen forudsat der fortsat betales præmie. Som
medlem meddeler du blot personaleforeningen ønsket herom.
3F – kollektiv gruppelivsforsikring gennem
medlemskab af Forbundet
Fagligt Fælles Forbund (3F) i Danmark har indgået aftale med
ALKA om gruppelivsforsikring for forbundets medlemmer. Dækningen pt. er kr. 109.777 til og med alder 54. Herefter ”nedtrapning”, således at udbetaling ved fx alder 60 år er kr. 60.987 for at
ende på kr. 8.986 fra alder 65 år (ved fortsat arbejde). Ordningen indeholder såkaldt børnesum op til alder 20 år (afhængig
af alder kr. 10.978 – kr. 27.444). Yderligere oplysning i din lokale
3F-afdeling eller på www.3f.dk
OBS! Vær opmærksom på, at eventuelle frivilligt tegnede
pensions-/lønsikringsordninger – som fx ”Kaj Friberg ordningen” i Danica, eller andre privattegnede forsikringer –
også kan indeholde dødsfaldsdækninger!
★
I TILFÆLDE AF ”KRITISK SYGDOM”
PensionDanmark – dækning via din
overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension
”Kritisk sygdoms dækning” indgår som et element i den kollektive overenskomstmæsige arbejdsmarkedspension. Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på kr. 100.000 (standardbeløb,
hvis du får konstateret en af de sygdomme, der betegnes som
”kritiske” i ordningen). Standardbeløbet kan – efter eget ønske
og ”behov” – reguleres ned til kr. 50.000 eller tilsvarende op til
kr. 150.000. Forsikringen gælder til alder 65 år og udbetaling
kan ske flere gange, hvis der er tale om ”uafhængige” diagnoser.
Yderligere omkring dækning, anmeldelse m.v., kan findes på
www.pension.dk
Forenede Gruppeliv – kollektiv dækning via
medlemskab af Falcks Personaleforening
Ordningen er en del af den kollektive gruppelivsforsikring (aftale
nr. 66035) tegnet i Forenede Gruppeliv gennem Falcks Personaleforening, der samtidig administrerer ordningen. Dækningen
er på kr. 75.000 der kun omfatter den ansatte. Beløbet kan kun
udbetales for een diagnose.
PensionDanmark – kollektiv overenskomstmæssig
arbejdsmarkedspension
Ordningen er oprettet i PensionDanmark, hvor den også administreres. Der kan være tale om såvel en midlertidig udbetaling
som en mere varig ydelse.
Midlertidig ydelse kommer på tale ved fx længerevarende sygdom/skade, hvor erhvervsevnen er mistet i en ”kortere” periode.
Den midlertidige ydelse kan udbetales i op til 18 måneder. Dette
efter 3 måneders karens. I perioden indtil lønstop, udbetales
beløbet til arbejdsgiver, hvorefter det overgår til skadelidte selv.
Dette sammen med evt. fortsat udbetaling af syge-/dagpenge
efter lønstop.
Varig ydelse udbetales ved tilkendelse af offentlig førtidspension.
Udbetaling sker fra tilkendelse og til alder 62 år/3 år før alderspensionering. Ordningen er med opsparingssikring, således at
der fortsat hensættes et beløb til alderspensionen.
For begge ydelser gælder at der er tale om et ”standardbeløb”
pt. på kr. 66.000 årligt. Beløbet kan – efter eget ønske og behov
– reguleres ned til kr. 33.000 eller tilsvarende op til kr. 99.000
årligt. Hermed kan regulering tilpasses med evt. privattegnede
pensions- og lønsikringsordninger. Således fx nedenstående
ordning i forsikringsselskabet Danica.
Danica – kollektiv frivillig ”lønsikring”
(såkaldte ”Kaj Friberg ordning”)
Denne frivillige ”lønsikring” er tegnet individuelt i forsikringsselskabet Danica, men administreres af mæglerfirmaet Willis. Hvis
tegnet vil dækning fremgå af årlig udsendt pensionsoversigt fra
Danica, eller du kan finde den under www.danicapension.dk ved
at logge dig ind med fx NemID. Her kan du finde størrelsen på
dine forsikringsdækninger og evt. opsparing i ordningen. Dækningerne kan også findes via www.pensionsinfo.dk. Præmien
trækkes typisk via lønseddel (lønart/306 Privat Pension).
Evt. spørgsmål kan rettes til Willis rådgivningsteam på tlf. 8813
9282, hvor også pensionsspecialist Tea Kirkeby Clausen sidder.
Evt. opklarende eller andre spørgsmål vedr. ”En redder forsikringer” kan fortsat rettes til Jan H. Lauvring på tlf. 4042 1450 (indtal
navn og tlf. nummer hvis der ikke umiddelbart svares, hvorefter
du snarest vil blive kontaktet). Evt. ønske om pensions- og forsikringsforedrag, fx i forbindelse med stations-/reddermøder mv., kan
indmeldes gennem stationens tillids-/arbejdsmiljørepræsentant.
Udarbejdet af
Jan Heine Lauvring,
RL's konsulent på forsikringsog pensionsområdet.
Redder fik medhold
i skattesag
RL følger op på afgørelse om fradrag for
ekstraordinære udstationeringer
Et af vore medlemmer, Kristian Gammelgaard Riis fra station Vejen, har vundet
en skattesag om fradrag for ekstraordinære udstationeringer.
Kort fortalt er Kristian ordinær områderedder med en basis station og tre
afløserstationer. Kristian har ud over sine
tre afløserstationer afløst på døgnvagt et
antal gange på andre stationer, og trukket de 25 procent af en døgndiæt – 455
kroner fra på selvangivelsen.
Dette ville Skat ikke acceptere i første omgang, derfor gik sagen videre
til Landsskatteretten - afgørelsen kan I
læse herunder.
Følger op
Fra RL følger vi op på sagen, og Jan
Heine Lauvring vil stille konkrete relevante spørgsmål til Skat, som er forpligtet
til at afgive bindende svar, når vi betaler
400 kroner for henvendelsen.
Vi vil blandt andet spørge, om overnatning uden for hjemmet i forbindelse
med kursus under kompetencefonden er
omfattet af reglen, lige som vi naturligvis
spørger om andre kurser, hvor arbejdsgiveren ikke betaler diæt i forvejen.
Vi vil også spørge om deltagelse i konferencer, seminar med videre er omfattet
af reglen - som vi kender reglerne, er der
reduktion i fradraget, hvis arbejdsgiveren
f.eks. betaler for noget mad. Har I andre
spørgsmål, i mener, vi skal spørge om så
send dem til jhl@falck.dk.
hjørne
Formandens
Hvad står i kontrakten
Som vi tolker afgørelsen, har Landsskatteretten lagt meget vægt på, at der
skal være tale om ekstraordinært ophold
mere end 24 timer væk fra hjemmet. Der
er ikke lagt vægt på afstanden mellem
opholdssted og bopæl, men der er lagt
meget vægt på, hvad der står i ansættelsesbeviset. Så de lokaliteter vi er forpligtet til at afløse på jævnfør ansættelseskontrakten, udløser ikke et skattefradrag.
Når RL har hørt fra Skat, sender vi en
orientering ud til jer.
Tak til Kristian for at stille materialet til
vores rådighed.
Af Vagn Flink,
formand for Reddernes Landsklub
Afgørelsen (uddrag)
Klageren har været fastansat i flere år
og de stationer han er tilknyttet, ifølge
sit ansættelsesbevis, er således ikke
midlertidige arbejdssteder, men faste
arbejdssteder jf. landskatterettens afgørelse i SKM2003.453. Klageren er heller
ikke på rejse fra stationerne i mindst 24
timer, idet rejsen afbrydes, hver gang
klageren vender tilbage til de enkelte
stationer, efter at have udført en opgave.
Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for så vidt angår arbejde på disse
stationer, jf. herved f.eks. Landsskatteret-
tens afgørelse i SKM2009.146 og Højesterets dom i SKM2007.559.
Arbejde på stationer, som ikke er nævnt
i ansættelsesbeviset, må derimod anses
for midlertidige arbejdssteder, hvor klageren er på tjenesterejse i 24 timer uden
mulighed for at overnatte på sin bopæl,
uanset afstanden, grundet arbejdsgiverens tjenestelige instrukser, jf. herved
Skattedepartementets kommentar i
SKM2009.648 til Højesteretsdom af 5.
maj 2009, offentliggjort i SKM2009.333.
Ifølge kørselsafregninger har klageren
været udstationeret til fremmede stationer 12 gange i 2010, 14 gange i 2011 og
2 gange i 2012.
For 2010 indrømmes herefter fradrag for
12 døgn á 455 kr. = 5.460 kr.
For 2011 indrømmes herefter fradrag for
14 døgn á 455 kr. = 6.370 kr.
For 2012 indrømmes herefter fradrag for
2 døgn á 455 kr. = 910 kr.
Medieinformation
Størrelse
B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm +
3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
58 x 58 mm
kr. 1.200,kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: wv@peoffset.dk
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: journalilst@redder.dk
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: wv@peoffset.dk
www.peoffset.dk