Skolepraktik-håndbog - Erhvervsskolen Nordsjælland
Transcription
Skolepraktik-håndbog - Erhvervsskolen Nordsjælland
Erhvervsskolen Nordsjælland Håndbog for elever i Esnords skolepraktik 2015 - for dig, der vil og kan INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSIDE VELKOMMEN TIL SKOLEPRAKTIKKEN PÅ ESNORD Nyttige adresser og kontaktpersoner 3 INSTRUKTØRER OG EMMA-KRITERIER 4 Instruktøren Evaluering af praktikforløb EMMA-kriterierne Praktikpladsen.dk Afvisning af en praktikplads OPSØGENDE MEDARBEJDERE OG VEJLEDERE5 Hvad kan du få hjælp til? Opsøgende medarbejdere Vejledere UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPER AF PRAKTIKAFTALER Uddannelsens varighed Uddannelsens indhold Ophør i SKP Praktikaftaler mens du er i skolepraktik 6 YDELSER OG REGLER FOR SYGEMELDING OG RASKMELDING Skolepraktikydelse Adresseændring Sygdom Kronisk sygdom Forsikringsforhold 7 FRAVÆRSREGLER 8 Ulovligt fravær og advarsler Ferie og helligdage Sikkerhed på arbejdspladsen ORDENSREGLER FOR ELEVER I SKOLEPRAKTIK BILAG – KVITTERING 2 9 11 VELKOMMEN TIL SKOLEPRAKTIKKEN PÅ ESNORD Kære nye skolepraktiklærling Denne håndbog er en vejledning til dig, der er i skolepraktik på Erhvervsskolen Nordsjælland – i daglig tale Esnord. Håndbogen giver dig en generel orientering om de vigtigste regler for skolepraktik. Desuden har vi forsøgt at besvare en lang række af de spørgsmål, som ofte melder sig undervejs i forløbet. Skolepraktikken er en erstatning for den uddannelsesaftale, du endnu ikke har fået. Men den sikrer dig muligheden for at fortsætte din uddannelse, mens du søger praktikplads. På Esnord er det vores mål at hjælpe så mange lærlinge som muligt ud i ordinære uddannelsesaftaler (lærekontrakter). Vi vil nå dette mål ved fortsat at sætte mange ressourcer af til praktikindsatsen og ved at give dig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, imens du er i skolepraktik. På den måde kan du forbedre dine muligheder for at få en praktikplads. Vi forventer af dig, at du tager din uddannelse seriøst og arbejder aktivt både med det faglige og med at søge praktikplads. Vi forventer også, at du overholder mødetider og aftaler, at du bidrager positivt til samarbejdet i afdelingen og i det hele taget gør dit til, at skolen er et rart sted at være. Arbejdstiden er 37 timer, fuldstændig som i enhver anden virksomhed. Vi håber, at du får et godt og udbytterigt uddannelsesforløb i skolepraktikken og ønsker dig held og lykke med at finde en praktikplads. Velkommen til vores virksomhed – og velkommen i skolepraktik. Tina Steinbrenner Centerchef NYTTIGE ADRESSER OG KONTAKTPERSONER Praktikcentret Du er altid velkommen til at kigge forbi i Esnords Praktikcenter, som ligger på Peder Oxes Allé 4. Vi afholder orienteringsmøder og har et godt kendskab til, hvad der sker i de forskellige brancher/fag. Vi har løbende kontakt med alle SKP-instruktører og opsøgende medarbejdere. Vi kan hjælpe dig med ansøgninger og råd og vejledning, så du kan komme lidt tættere på din praktikplads. Vi hjælper dig også gerne med de svære samtaler, og hvis vi ikke lige er her, når du kommer forbi, så ring eller mail til os. Praktikcentrets kontaktperson Benjamin Jacobsen M: bja@esnord.dk T: 2486 9979 SKP-administrationen SKP- administrationen er fysisk placeret på Milnersvej 48. Det er fx her du skal melde adresseændring, søge kørselsgodtgørelse og henvende dig hvis du skal have en uddannelsesaftale. Hvis du ikke ved, hvor du ellers skal henvende dig, så henvend dig i SKP-administrationen, som så vil forsøge at hjælpe dig bedst muligt. SKP-administrationens kontaktperson: Susanne Dinesen M: sd@esnord.dk T: 9133 0114 Praktikcentrets Facebookside Du finder os på facebook.com/EsnordPraktikcenter 3 INSTRUKTØRER OG EMMA-KRITERIER Instruktøren EMMA-kriterierne Under din uddannelse i skolepraktik er det din instruktør, som er din nærmeste kontaktperson og mester. Du kan altid spørge din instruktør til råds med hensyn til din uddannelse, og han eller hun ved også, hvem du ellers kan kontakte, hvis du har andre typer af spørgsmål. Her kan du se vores instruktører: Her kan du se, hvad EMMA-kriterierne står for: Fag Instruktør Telefon Automekaniker Mikael Hansen 2139 9431 Bygningsmaler Flemming Jacobsen 2486 9923 VVS Goran Jovic 9133 0067 Elektriker Niels Enggård 2486 9970 Tømrer Jan Gram Petersen 9133 0101 Snedker Ole Bloch Hansen 2486 9980 Murer Hans-Henrik Tonsberg 2486 9922 Gastronom og ernæring Carsten Bell 4025 8388 Serviceassistent Lena Simonsen 2025 0746 Evaluering af praktikforløb Både når du er i praktik på skolen, og når du er i virksomhedspraktik, bliver din indsats – og det udbytte du får af dine praktikophold – løbende evalueret. Evalueringen sker både for at sikre, at du lever op til EMMA-kravene, men også for at vi hele tiden kan blive bedre til at gennemføre praktikforløbene, så du lærer mest muligt, mens du er i skolepraktik. Under hele dit uddannelsesforløb bliver du løbende indkaldt til lærlingsamtale, hvor dit uddannelsesforløb bliver evalueret. Vi bruger EMMA-kriterierne som ramme for denne evaluering. 4 E [egnet] Du skal være egnet til at gennemføre den ønskede faglige uddannelse. M [mobil] I betydningen geografisk mobil, dvs. du skal være indforstået med at flytte efter en ledig praktikplads. M [mobil] Betyder, at du skal være fagligt mobil. Du skal være indforstået med, om muligt, at skulle skifte til et beslægtet fagområde, hvis det er muligt at få en praktikplads her. A [aktivt søgende] Sideløbende med at du går i skolepraktik, skal du fortsætte med at søge efter en praktikplads. Vi vurderer løbende, om du lever op til EMMA-kriterierne og skrider til handling, hvis det ikke er tilfældet. Praktikpladsen.dk En af forudsætningerne for at være i skolepraktik er, ud over at du skal leve op til EMMA-kriterierne, at du har en aktiv og synlig profil på praktikpladsen.dk. Mindst en gang hver 3. måned skal du logge dig ind og aktivere funktionen ’Synliggør for virksomheder’. Hvis du ikke har en aktiv profil, udløser det en advarsel. Afvisning af en praktikplads Hvis du er skolepraktikelev, og skolen anviser en ledig praktikplads, kan du ikke afvise den. Hvis du afviser en praktikplads, opfylder du ikke kriteriet for at være i skolepraktik, og så bliver du afskediget. OPSØGENDE MEDARBEJDERE OG VEJLEDERE Hvad kan du få hjælp til? Opsøgende medarbejdere Som du allerede ved fra dit arbejde med at søge praktikplads, inden du blev optaget i skolepraktik, kan det være svært at stå alene med alle faser af praktikpladssøgningen. Derfor har du mulighed for at få hjælp på skolen. Esnord har et antal opsøgende medarbejdere inden for bestemte fagområder, og de har direkte kontakt med erhvervslivet og virksomheder, der har praktikpladser. Fag Opsøgende medarbejder Telefon E-mail Automekaniker Thomas V. Kristensen 6080 8494 tk@esnord. dk Bygningsmaler Heidi Adelsbøll Rasmussen 6065 0664 har@esnord.dk VVS Jan Olsen 4025 8410 jo@esnord.dk Elektriker Jan Olsen 4025 8410 jo@esnord.dk Tømrer Steen Lidsmoes 4025 8014 sdl@esnord.dk Snedker Steen Lidsmoes 4025 8014 sdl@esnord.dk Murer Steen Lidsmoes 4025 8014 sdl@esnord.dk Gastronom og ernæring Anders Pedersen 4025 8802 anp@esnord.dk Serviceassistent Anders Pedersen 4025 8802 anp@esnord.dk Brug de opsøgende medarbejdere til fx: • At hjælpe dig videre, når du har kontakt til en virksomhed eller til at få en oversigt over virksomheder der søger lærlinge • At skabe kontakt til firmaer, der gerne vil vide mere om uddannelsen, godkendelse, ansættelse af lærlinge, løn, tilskudsmuligheder m.m. • At få gode råd og afklaring af spørgsmål forud for en samtale Skolens opsøgende medarbejdere arbejder hele tiden på at få flere kontakter til virksomheder, der gerne vil ansætte lærlinge. Du kan altså være heldig at få formidlet en praktikplads gennem disse medarbejdere. Du kan altid få gode råd eller et skulderklap hos de opsøgende medarbejdere. Til gengæld forventer vi, at du selv er udfarende, følger med i udviklingen, gør en indsats for at skrive knaldgode ansøgninger og tager initiativ til at komme videre. Vejledere På Esnord har vi også vejledere ansat. Dem er du altid velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende andre uddannelser eller personlige ting. Vejlederne sidder på Milnersvej 48. Vejleder Mobilnummer Brian Larsen 4025 8793 Morten Hansen 2486 9959 Rie Laustsen 4040 5333 Mariann Ottosen 2486 9972 5 UDDANNELSENS VARIGHED OG TYPER AF PRAKTIKAFTALER Uddannelsens varighed Virksomhedsforlagt undervisning – VFU Din skolepraktikuddannelse har samme længde som en uddannelse i en virksomhed. Perioden fra da du afsluttede grundforløbet og til du begynder i skolepraktik regnes ikke med i længden af din uddannelse. De uddannelser, som er trindelt, skal afsluttes med en faglig prøve efter trin 1. For eksempel skal en mekaniker afslutte uddannelsen som automontør og en kok skal afslutte uddannelsen som gastronomassistent. Dette er kun et krav i skolepraktikordningen. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) i en virksomhed er praktik i en virksomhed af kortere varighed. Formålet med VFU er, at du får erfaring fra det virkelige liv. Når du er i VFU, betaler skolen din skolepraktikydelse (løn), og du får befordringstilskud efter reglerne som ved almindelig skolepraktik. Du er også omfattet af skolens forsikring, når du er i VFU. I en VFU aftale indgår du som en ’overtallig’ medarbejder i virksomheden, og du må kun indgå i virksomhedens produktion på vegne af en medarbejder, som også skal sikre, at du udfører arbejdet korrekt. VFU kan have en varighed fra 14 dage til 3 måneder. Uddannelsens indhold En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse. Det betyder, at uddannelsesforløbet veksler mellem skoleophold på en erhvervsskole og praktikophold i en virksomhed eller i skolepraktik. Opholdene skal supplere hinanden således, at du i løbet af de enkelte praktikophold videreudvikler de færdigheder og rutiner, som du har lært på skoleopholdene. Ophør i SKP Når du får en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du henvende dig til en af medarbejderne i SKP-administrationen, så de formelle papirer kan bringes i orden. Delaftale En delaftale er en aftale, hvor du bliver ansat i virksomheden for en kortere periode – typisk 3 måneder. Da du er ansat og får løn i virksomheden, må du indgå i produktionen som andre medarbejdere (lærlinge). Når du er i en delaftale, er du omfattet af virksomhedens forsikring. Når du er i delaftale, kan du ikke modtage befordringstilskud, men du kan trække udgifter til befordring fra på din selvangivelse. Efter en delaftale er du berettiget til at komme tilbage til skolepraktikken. Praktikaftaler når du er i skolepraktik I løbet af din tid i skolepraktikordningen har du mulighed for at komme i forskellige former for praktik. I nogle tilfælde bevarer du din skolepraktikydelse og i andre tilfælde bliver du lønnet som en lærling inden for faget. At komme i praktik i dit fag i en virksomhed er et meget vigtig led i din uddannelse. Det kan i nogle tilfælde bane vejen for en rigtig uddannelsesaftale. Virksomheden havde måske egentlig ikke forestillet sig, at de skulle have en lærling, men de bliver ofte så begejstrede for at have dig i praktik, at de opretter en læreplads ekstra eller søger om godkendelse til at ansætte lærlinge, hvis de ikke er godkendt. Derfor kan praktik i virksomhederne ofte være vejen mod en praktikplads. Når du kommer tilbage til skolepraktikordningen, kan du skrive dine erfaringer fra den pågældende virksomhed på dit CV. Så klæd dig pænt, opfør dig pænt/høfligt, tal pænt. 6 Kort uddannelsesaftale Den korte uddennelsesaftale minder meget om en delaftale, men kan (på trods af sit navn) have en varighed der er længere end en delaftale. Aftalen skal indeholde en praktikperiode og et skoleophold i hovedforløbet. Efter en kort uddannelsesaftale er du berettiget til at komme tilbage til skolepraktikken. Restuddannelsesaftale Er en aftale mellem dig og en virksomhed, som betyder, at du bliver ansat i en virksomhed som lærling og afslutter din uddannelse i virksomheden. Skolepraktikydelse Hvis du er optaget i SKP, får du skolepraktikydelse efter gældende satser. Pr. 1. januar 2015 er satserne: Over 18 år 7.055 kr. Under 18 år 2.947 kr. YDELSER OG REGLER FOR SYGEMELDING OG RASKMELDING Skat og e-boks Du skal oprette en NemKonto i din bank, da skolepraktikydelsen indsættes på den konto. Lønsedlen sendes digitalt til din e-boks. På e-boks.dk skal du bestille en kode for at se din lønseddel. Befordringstilskud Efter bestemmelser fastlagt af Arbejdsgivernes Elev refusion kan du som SKP-lærling få befordringstilskud svarende til billigste offentlige transportmiddel, hvis din samlede transportvej er mindst 20 km om dagen. Du får 90 % befordringstilskud, mens du er i praktik, og 100 % mens du er på skoleophold (hovedforløbet). Når du modtager befordringstilskud, kan du ikke trække kørsel fra på selvangivelsen. Når du er i delaftale, kan du ikke modtage befordringstilskud, men du kan trække kørsel fra på din selvangivelse. NB! Der udbetales ikke befordringstilskud i juli måned pga. ferieafholdelse – uanset hvornår ferien afholdes. Adresseændring Hvis du flytter, skal du meddele adresseændring til SKP-administrationen – og husk, at vi altid skal have dit telefonnummer og din mailadresse. Sygdom Hvis du er syg eller på anden måde er forhindret i at møde, skal du give os besked ved arbejdstids start. Hvis du er i SKP, skal du ringe til din instruktør hver dag i sygeperioden ved arbejdstids start. Hvis instruktøren ikke besvare opkaldet, lægger du besked på telefonsvareren. Hvis du er i skole, skal du både ringe til hovedforløbsadministrationen og din instruktør. Hvis du er i en delaftale eller i VFU, skal du ringe til virksomheden og din instruktør. Du kan downloade en smart lille ’huskeseddel’, der kan hjælpe dig til at få meldt sygdom korrekt på esnord.dk/ praktikcenter. Nærmere regler aftales med din instruktør. Hvis din sygdom fortsætter weekenden over, skal du sygemelde dig igen om mandagen. Husk ved sygemelding at sige hele dit navn, så du ikke kan forveksles med en anden. DU KAN IKKE SYGEMELDE DIG PR. MAIL/SMS/ MESSENGER ELLER LIGNENDE Raskmelding skal ske ved opringning til instruktøren. Du er ikke raskmeldt, før du fortæller det til din instruktør. Ved gentagne sygemeldinger indkaldes du til en samtale. Længerevarende sygdom Er du syg i længere tid, skal du aflevere en lægeerklæring om, hvor længe din sygdom forventes at vare. Denne lægeerklæring betaler skolen. Ved hospitalsindlæggelse kan hospitalet skrive en erklæring om, hvor længe indlæggelsen/sygdomsperioden vil vare. Kronisk sygdom Har du en kronisk lidelse, fx epilepsi eller diabetes, bør du sige det til dine nærmeste omgivelser – din instruktør bør under alle omstændigheder vide det. Det samme gælder, hvis du tager livsvigtig medicin eller har allergi, som er væsentlig i forbindelse med hospitalsindlæggelse, fx overfølsomhed overfor penicillin. Forsikringsforhold Hvis du kommer til skade under arbejdet, er du forsikret af skolen gennem statens selvforsikring. Vi anbefaler desuden, at du får tegnet en ansvarsforsikring. Skolens forsikring dækker nemlig ikke, hvis du forvolder skade på andre eller på inventar. Det samme gælder, hvis du får stjålet personlige ejendele som tøj, cykel, taske osv. Her er du dækket af din egen indbo/tyveriforsikring. Du kan være dækket af dine forældres ansvars- og familieforsikring, også selv om du bor ude. Kontakt forsikringsselskabet for at få præcis besked, så slipper du for ubehagelige overraskelser. Ulovligt fravær og advarsler Dit uddannelsesforhold kan blive opsagt ved ulovligt fravær eller andre overtrædelser af skolens regler. Det er ulovligt fravær, hvis: • Du bliver væk uden at melde dig syg • Du melder dig syg for sent 7 FRAVÆRSREGLER • Du kommer eller går i utide, uden at der foreligger helt særlige omstændigheder og aftaler. Hvis ikke du overholder de regler, der er gældende for skolepraktiklærlinge, herunder fraværsreglerne, sker følgende: • Ved første overtrædelse får du en mundtlig påtale • Ved anden overtrædelse får du første skriftlige advarsel • Ved tredje overtrædelse får du den anden skriftlige advarsel og skal til samtale med en vejleder • Ved fjerde overtrædelse melder vi dig ud Du bliver trukket i løn for de dage, du har ulovligt fravær. Alle overtrædelser af reglerne udløser en advarsel og ved alvorlige overtrædelser har vi ret til at melde dig ud øjeblikkeligt. Ferie og helligdage Under skolepraktikordningen optjener du ikke ferie, sådan som man gør det i et læreforhold i en virksomhed. Du får skolepraktikydelse under ferie, mens du er i gang med skolepraktikuddannelsen, men du optjener ikke feriepenge, som du kan bruge efter skolepraktikken, eller når du har fået en læreplads. Hvs du har feriedage til gode fra tidligere fuldtidsarbejde, kan du bruge disse når der er ferie på skolen, men du modtager ikke skolepraktikydelse for disse dage. Hvis du har påbegyndt skolepraktik før 1. juli, er du berettiget til 5 ugers ferie, som skal afholdes inden 30. april det følgende år. Hvis du har påbegyndt skolepraktik 1. juli eller derefter, er du ikke berettiget til ferie før 1. maj det følgende år, med mindre skolen har lukket, som for eksempel mellem jul og nytår. Skolen bestemmer, hvornår dine feriedage skal afholdes, og du får besked om det fra din afdeling. Som udgangspunkt skal du bruge 3 uger i sommerferien, når skolen har lukket, og 1 uge mellem jul og nytår. Du har 25 feriedage i løbet af et ferieår. Du kan ikke holde ferie, mens du er på skoleophold. 8 Læge- og tandlægebesøg (eller lignende) Som ved enhver anden ansættelse skal den slags besøg lægges uden for arbejdstid i det omfang, det overhovedet er muligt. De fleste læger har aftenkonsultation en gang om ugen, og de fleste tandlæger har åbent til kl. 17.30. Kontakt til det offentlige Som ved enhver anden ansættelse skal den slags besøg lægges uden for arbejdstid i det omfang, det overhovedet er muligt. Fx har kommunen længe åbent om torsdagen. Begravelse Ved dødsfald i den nærmeste familie får du fri til at tage til begravelse. Hvis du skal rejse langt, kan du få op til to fridage. Forsvarets dag og værnepligt Hvis du bliver indkaldt til forsvarets dag, får du fri til at deltage, uanset om du er i praktik eller på skoleophold. Vi skal dog have besked om datoen med det samme, når du bliver indkaldt. Hvis du mangler en kontrakt eller dokumentation for hvornår din uddannelse slutter, skal du kontakte SKP-administrationen. Du vil normalt kunne få udsættelse med aftjening af din værnepligt. Du kan ikke få orlov til at aftjene din værnepligt. Sikkerhed på arbejdspladsen Ligesom på enhver anden arbejdsplads har du pligt til at sætte dig ind i sikkerhedsforholdene. Brand, evakuering m.m. Orienter dig i brandinstruksen og evakueringsplanen, som du finder i området. Sikkerhed og arbejdsmiljø Af hensyn til din egen og andres sikkerhed og for at undgå arbejdsskader er det vigtigt, at du retter dig efter de instrukser og regler, der er på dit SKP-område/værksted. ORDENSREGLER FOR ELEVER I SKOLEPRAKTIK Pas godt på din skolepraktikplads – overhold skolens ordensregler! 1. Brug af mobiltelefon i arbejdstiden aftales med din instruktør. 2. Pausetider skal overholdes. 3. Ophold uden for egen gruppe må kun ske i pauser eller efter aftale med din instruktør. Der kan være særlige rygeregler og toiletordninger, det informerer din instruktør om. 4. Du må ikke opholde dig uden for skolens område i arbejdstiden. 5. Pålagte arbejdsopgaver skal løses. 6. Mødetiderne skal overholdes. 7. Tyveri vil medføre øjeblikkelig bortvisning samt udmeldelse. Det vil også blive politianmeldt. 8. Hærværk vil medføre bortvisning og udmeldelse. Du vil også kunne gøres erstatningspligtig. 9. Vold, eller trusler om vold, vil medføre bortvisning og udmeldelse. Skolen vil også politianmelde episoden. 10. Leg og lignende er ikke tilladt. Du må fx ikke slås for sjov! 11. Alkohol og euforiserende stoffer må ikke medtages/indtages. Du må heller ikke møde påvirket. 12. Det er ikke tilladt at indtage mad ved maskiner eller lign. NB! Vær opmærksom på, at der kan være særlige regler i dit område. Spørg din instruktør, hvis du er i tvivl. 9 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød T: 4829 0000 E: info@esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland KVITTERING FOR LÆSNING AF HÅNDBOGEN SKP-håndbogen, som du sidder med her, indeholder mange oplysninger, som vi vil være sikre på, at du har læst. Derfor udleverer vi håndbogen til dig i en papirversion og beder dig nedenfor kvittere for, at du har læst den grundigt. Du kan også downloade håndbogen på skolens hjemmeside – esnord.dk/praktikcenter. Når du har læst håndbogen, skal du rive denne side ud og kvittere nedenfor. Du kvitterer for, at du har modtaget håndbogen og læst den grundigt! KVITTERING Jeg kvitterer hermed for, at jeg har modtaget SKP–håndbogen. Samtidig kvitterer jeg for, at jeg har læst den grundigt. _____________________________________________ Lærlingens underskrift _____________________________________________ Lærlingens navn med blokbogstaver _____________________________________________ Uddannelse: 11