Dagsorden generalforsamling 2015

Ordinær generalforsamling
i Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
DAGSORDEN
Med bilag
Tirsdag den 28. april 2015 kl. 17.00
i Flintholm Company House, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg
JUR I ST E RNES O G Ø KO N O M E R N ES PE N SI O N S KAS S E
joep.dk
2
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2.Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år
3.Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne
årsrapport 2014 til godkendelse
4.Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og
pensionsregulativ 2 (side 4-16)
5.Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1,
foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse (side 17)
6.Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen ­eller revision (side 17)
7.Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for hver
af disse (side 17-18)
8. Forslag fra medlemmer af pensionskassen (side 19-26)
9. Valg af en revisor og en revisorsuppleant (side 27)
10.Eventuelt
Frederiksberg, den 9. april 2015
Pbv.
Anders Eldrup
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
3
Generalforsamling 2015
Hvem kan deltage?
Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen.
Deltagerregistrering på hjemmesiden
Medlemmer, der ønsker at deltage i general­forsamlingen, opfordres til at tilmelde sig på hjemme­
siden under Generalforsamling; Log ind på Tilmelding. Vi opfordrer til at printe tilmeldingen og
medbringe printet på generalforsamlingen. Det vil lette registreringen på generalforsamlingen.
Tilmeldingen er ikke bindende.
Fuldmagter
Medlemmer, der ikke deltager i generalforsamlingen, kan afgive stemme ved fuldmægtig.
Fuldmægtigen, der kan være et andet tilstedeværende medlem, kan have fuldmagt fra flere ikke
tilstedeværende medlemmer. Der er ikke begrænsninger i det antal fuldmagter, som en fuldmægtig kan medbringe.
Sådan giver du fuldmagt
Fuldmagt gives elektronisk og kan tilbagekaldes elektronisk. Gå ind på hjemmesiden under
Generalforsamling og log ind på fuldmagt. Du skal bruge NemID.
Som alternativ til NemID kan der hentes fuldmagtsformular på hjemmesiden under General­
forsamling. Skriftlige fuldmagter bedes indsendt til JØP inden generalforsam­lingen, så de er modtaget i JØP senest fredag den 24. april 2015. Dette letter udlevering af stemmesedler på generalforsamlingen. Det er ikke en betingelse for at anvende fuldmagterne på generalforsamlingen, at de
indsendes på forhånd.
Forslag om taletidsregler på ­generalforsamlingen
Bestyrelsen vil anmode dirigenten om at stille forslag om, at generalforsamlingen godkender
følgende taletidsregler:
Taletid for indlæg, efter at et punkt på dagsordenen er forelagt af bestyrelse eller administration.
Hver taler kan få otte minutters taletid til hvert punkt på dagsordenen. Taletiden fordeles med
fire minutter til første indlæg og herudover to gange to minutters taletid.
Medlemmer, der har fremsat medlemsforslag, har ret til at forelægge forslaget med højst
seks minutters taletid og efterfølgende at svare på spørgsmål i højst to gange to minutter.
Formålet med taletidsregler er både at sikre, at alle medlemmer kan komme til orde og at sikre
en smidig afvikling af generalforsamlingen.
Retningslinjer for afvikling af ­generalforsamlingen
Kan læses på hjemmesiden eller rekvireres hos JØP.
GENERALFORSAMLING 2015
4
Dagsordenens punkt 4
Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1
og pensionsregulativ 2
Almindelige bemærkninger
Vedtægten
Det foreslås, at pensionskassen får mulighed for at optage studerende, der er berettigede til medlemskab af Djøf, samt ansatte i pensionskassen uden Djøf-uddannelse.
Herudover stilles forslag om, at direktionen fremover kan bestå af flere medlemmer. Dette giver anledning til en tilpasning af pensionskassens tegningsregel.
Det foreslås at afskaffe samrådet med pensionskassens aktuar og den forsikringsmedicinske konsulent om ansættelsen af direktionen.
Endelig stilles forslag om, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension”.
Regulativerne
Der ønskes hjemmel til at overføre indbetalinger til ratepension, der overstiger grundbeløbet for fradrags- eller bortseelsesretten, til en livsvarig ydelse i pensionskassen.
Herudover stilles forslag om, at adgangen til genkøb af en supplerende alderspension betinges af,
at medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger.
I regulativ 1 ønskes betegnelsen ”brøkdelsbestemt førtidspension” ændret til ”delvis alderspension”.
Herudover stilles forslag om, at det i regulativ 2 bliver angivet, hvordan pensionskassen skal bedømme erhvervsevnen for medlemmer uden Djøf-uddannelse.
Endvidere foreslår bestyrelsen, at regulativerne skal oplyse medlemmerne om pensionskassens
anvendelse af persondata og om adgangen til egne oplysninger.
Endelig foreslås præciseret, at kommunikation mellem pensionskassen og medlemmerne kan ske
elektronisk.
Redaktionelle ændringer i vedtægten
Der foreslås en opdatering af navne.
Den tidligere betegnelse ”Djøf Overenskomstforening” er erstattet af ”Djøf Offentlig”, hvilket tilrettes
i vedtægtens § 8, stk. 1.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
5
Specielle bemærkninger til ændringen af vedtægten
Nuværende
Forslag til ændring
§ 3. Medlemskreds
Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen
optages jurister og økonomer samt andre
med uddannelse, der berettiger til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er
endvidere betinget af, at de pågældende
§ 3. Medlemskreds
Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen
optages jurister og økonomer samt andre
med uddannelse, der berettiger til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er
endvidere betinget af, at de pågældende
a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og
en offentlig eller privat arbejdsgiver eller
arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der
foreskriver pligt til medlemskab af pen­
sionskassen,
ber ansat på ansættelsesvilkår, som inde­
bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen­
sionskassen,
c. driver selvstændigt erhverv,
d.har oprettet rateforsikring uden at være
omfattet af de til denne vedtægt knyttede
regulativer.
a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og
en offentlig eller privat arbejdsgiver eller
arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der
foreskriver pligt til medlemskab af pen­
sionskassen,
b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde­
bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen­
sionskassen,
c.driver selvstændigt erhverv,
d.har oprettet ratepension uden at være
omfattet af de til denne vedtægt knyttede
regu­lativer.
Stk. 2. Pensionskassens medlemmer er de
personer, der er optaget i henhold til stk. 1, og
som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet
bevares ved pensionering, dog ophører medlemskab efter stk.1, litra d ved udbetalingen af
sidste rate
Stk. 2. Herudover kan studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf, samt ansatte
i JØP optages som medlemmer af pensionskassen.
Stk. 3. Pensionskassens medlemmer er de
personer, der er optaget i henhold til stk. 1 og
stk. 2, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering, dog
ophører medlemskab efter stk. 1, litra d ved
udbetalingen af sidste rate.
Det foreslås, at pensionskassen får mulighed for at optage alle studerende, der er berettigede til
medlemskab af Djøf. I dag er studerende på de uddannelsesretninger, der organiseres af Djøf, henvist til at lade pensionsindbetalinger tilgå andre pensionsordninger, indtil de opnår en bachelorgrad
og dermed bliver berettigede til medlemskab af JØP.
Herudover foreslås, at de ansatte i JØP kan optages som medlemmer af pensionskassen, selvom
de ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser.
Nugældende
Forslag til ændring
§ 9. Bestyrelsens hverv
Stk. 2. Pensionskassens daglige ledelse vare­
tages af en af bestyrelsen ansat direktør i
samråd med pensionskassens aktuar og forsikringsmedicinske konsulent. Direktøren skal i
§ 9. Bestyrelsens hverv
Stk. 2. Pensionskassens daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat direktion, der
kan bestå af flere direktører. Direktionen skal i
den daglige ledelse følge de retningslinjer og
DAGSORDENENS PUNKT 4
6
den daglige ledelse følge de retningslinjer og
anvisninger, som bestyrelsen har givet og skal
sørge for, at selskabets bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og
at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
anvisninger, som bestyrelsen har givet og skal
sørge for, at selskabets bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og
at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4. Formanden for bestyrelsen skal sørge
for, at bestyrelsen holder møde, når dette
er nødvendigt. Et medlem af bestyrelsen og
pensionskassens direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Til gyldig vedtagelse af
en beslutning kræves, at mindst fem medlemmer af bestyrelsen har stemt derfor. Over
forhandlingerne i bestyrelsen føres der en
protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Stk. 4. Formanden for bestyrelsen skal sørge
for, at bestyrelsen holder møde, når dette er
nødvendigt. Ethvert medlem af bestyrelsen
eller direktionen kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. Til gyldig vedtagelse af en beslutning kræves, at mindst fem medlemmer af
bestyrelsen har stemt derfor. Over forhandlingerne i bestyrelsen føres der en protokol,
der underskrives af samtlige tilstedeværende
medlemmer.
Stk. 5. Pensionskassens direktør deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Pensionskassens direktion deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
Efter den nugældende vedtægt er direktionen begrænset til et medlem. Pensionskassens størrelse
og omfanget af direktionsopgaverne kan begrunde, at ansvaret fordeles på flere direktører. Det
foreslås derfor, at direktionen fremover kan bestå af flere medlemmer.
Af historiske grunde angiver vedtægten, at direktøren ansættes i samråd med pensionskassens
­aktuar og den forsikringsmedicinske konsulent. Efter den finansielle lovgivning er det alene bestyrelsen, som har ansvaret for, at direktionen har de fornødne kompetencer og varetager sine opgaver på betryggende måde. Det forslås derfor, at samrådet med pensionskassens aktuar og den
forsikringsmedicinske konsulent om ansættelsen af direktionen udgår.
Nugældende
Forslag til ændring
§ 10. Tegningsret
Stk. 1. Til at forpligte pensionskassen kræves
to underskrifter, der kan gives af formanden
i forening med et andet medlem af bestyrelsen, eller af pensionskassens direktør i forening med formanden eller næstformanden
for bestyrelsen.
§ 10. Tegningsret
Stk. 1. Til at forpligte pensionskassen kræves
to underskrifter, der kan gives af formanden
i forening med et andet medlem af bestyrelsen, eller af et medlem af direktionen i forening med formanden eller næstformanden
for bestyrelsen.
Stk. 2. Der kan af bestyrelsen meddeles to
eller flere ansatte medarbejdere i pensionskassens administration prokura til i forening at
tegne pensionskassen, også med hensyn til
dispositioner vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Der kan af bestyrelsen meddeles to
eller flere ansatte medarbejdere i pensionskassens administration prokura til i forening at
tegne pensionskassen, også med hensyn til
dispositioner vedrørende fast ejendom.
Som konsekvens af, at direktionen kan bestå af flere medlemmer, foreslås tegningsreglen ændret.
Herefter vil ethvert medlem af direktionen kunne forpligte pensionskassen, hvis det sker i forening
med formanden eller næstformanden for bestyrelsen.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
7
Anvendelse af betegnelsen direktion
Den mulige udvidelse af direktionen til flere medlemmer medfører en konsekvensrettelse af vedtægtens § 8, stk. 9, hvor ”pensionskassens direktør” erstattes af ”et medlem af direktionen”.
Anvendelse af betegnelsen ratepension
Pensionsbeskatningsloven opdeler ratepensioner i rateforsikringer og rateopsparing alt efter, om
produktet udbydes af et pensionsinstitut eller et pengeinstitut. I kommunikationen med medlemmerne bruger pensionskassen den generelle betegnelse ratepension. Det foreslås derfor, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i vedtægtens §§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, litra d, § 5, stk. 1
og stk. 2.
Ikrafttrædelse
Ændringen af vedtægtens § 3 træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen.
DAGSORDENENS PUNKT 4
8
Specielle bemærkninger til ændringerne af Regulativ 1
Nuværende
Forslag til ændring
§ 3. Pensionsbidragenes størrelse
Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i
§ 1 nævnte overenskomster og aftaler. For
medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør
pensionsbidragene samme bidragsbeløb ­eller
fastsættes efter tilsvarende bestemmelser
eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en
af pensionskassen fastsat pensionsgivende
indtægt, som ikke kan overstige medlemmets
faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de
af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i
§ 1 nævnte overenskomster.
§ 3. Pensionsbidragenes størrelse
Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i
§ 1 nævnte overenskomster og aftaler. For
medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør
pensionsbidragene samme bidragsbeløb ­eller
fastsættes efter tilsvarende bestemmelser
eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en
af pensionskassen fastsat pensionsgivende
indtægt, som ikke kan overstige medlemmets
faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de
af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i
§ 1 nævnte overenskomster.
Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensionsbidrag og engangsindskud til pensionskassen
kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler.
Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensionsbidrag og engangsindskud til pensionskassen
kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler.
Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag
og indskud til supplerende alderspension i
henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen
fastsatte regler.
Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag
og indskud til supplerende alderspension i
henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen
fastsatte regler.
Stk. 4. Hvis pensionsbidraget i det sidste år,
før retten til invalide-, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension indtræder, er
forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog
at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen
blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog
ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes
en ulykke eller en lidelse, der opstod efter
forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen
genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse.
I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen.
Stk. 4. Bidrag og indskud til ratepension, der
overstiger den i pensionsbeskatningsloven
fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til en livsvarig ydelse efter
pensionskassens nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og
af indskud, som kan anvendes til rateforsikring, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne
fastsættes i overensstemmelse med over-
Stk. 5. Hvis pensionsbidraget i det sidste år,
før retten til invalide-, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension indtræder, er
forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
9
enskomst eller aftalemæssige bestemmelser,
der ligger til grund for indbetalingen af bidrag
og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere
regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag
eller indskud end aftalt.
at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen
blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog
ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes
en ulykke eller en lidelse, der opstod efter
forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen
genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse.
I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen.
Stk. 6. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og
af indskud, som kan anvendes til ratepension, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne
fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser,
der ligger til grund for indbetalingen af bidrag
og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere
regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag
eller indskud end aftalt.
Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2 er fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger til
ratepension begrænset til et grundbeløb, som i 2015 udgør kr. 51.700. Det foreslås, at indbetalinger
til ratepension, der overstiger grundbeløbet, overføres til en livsvarig ydelse i pensionskassen, således at der opnås fradrags- eller bortseelsesret for hele indbetalingen. Det overskydende beløb vil
som udgangspunkt blive anvendt til forbedring af alderspensionen uden betaling til invalide-, ægtefælle-, og børnepension.
Det foreslås endvidere, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til det tilsvarende forslag til ændring af vedtægten.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 6 b. Supplerende alderspension
Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private
alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i
henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem
der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en
supplerende løbende alderspension.
§ 6 b. Supplerende alderspension
Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private
alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i
henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem
der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en
supplerende løbende alderspension.
Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter
det fyldte 67. år. Efter det fyldte 60. år kan et
medlem ­under de betingelser, der er angivet i
§ 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende
alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag
Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter
det fyldte 67. år. Efter det fyldte 60. år kan et
medlem ­under de betingelser, der er angivet i
§ 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende
alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag
DAGSORDENENS PUNKT 4
10
af en aktuar­mæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte
80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen
af den supplerende alderspension begynder
den første i måneden efter det fyldte 80. år.
Den supplerende alderspension bortfalder
ved medlemmets død uden at udløse krav på
ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§
8-9.
af en aktuar­mæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte
80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen
af den supplerende alderspension begynder
den første i måneden efter det fyldte 80. år.
Den supplerende alderspension bortfalder
ved medlemmets død uden at udløse krav på
ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§
8-9.
Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 8,
§ 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension.
Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 8,
§ 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension.
Stk. 4. Medlemmet kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens nærmere bestemmelse herom.
Et medlem, der har indbetalt til supplerende alderspension af egne midler, har mulighed for at genkøbe ordningen inden alderspensionering og få det opsparede beløb udbetalt med fradrag af en
afgift til staten. Af hensyn til opgørelsen af hensættelserne skal bestemmelsen indeholde et værn
mod spekulation mod pensionskassen. Det foreslås derfor, at adgangen til genkøb betinges af, at
medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 8. Ægtefællepension
Stk. 4. Såfremt et medlem afgår ved ­døden
før det fyldte 67. år uden at efterlade sig
ægte­fælle eller samlever eller tidligere ægtefælle, berettiget til pension i henhold til stk. 1
eller 2, eller § 8 b og ikke på dødstidspunktet
oppebærer fuld førtidspension i henhold til
§ 6, stk. 3, udbetales der til medlemmets
nærmeste pårørende eller under forudsætning af, at medlemmet efterlader sig legale
eller testamentariske arvinger, til medlemmets bo en engangsydelse på fire gange den
beregnede årlige ægtefællepension på dødstidspunktet. Såfremt medlemmet ved sin død
oppebærer brøkdelsbestemt førtidspension i
henhold til § 6, stk. 3, 3.-4. punktum, beregnes
engangsydelsen i forhold til den del af førtidspensionen, som ikke er kommet til udbetaling.
Udbetalingen sker til medlemmets nærmeste
pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal
tilfalde medlemmets samlever, medlemmets
livsarvinger eller medlemmets bo.
§ 8. Ægtefællepension
Stk. 4. Såfremt et medlem afgår ved ­døden
før det fyldte 67. år uden at efterlade sig
ægte­fælle, samlever eller tidligere ægtefælle,
berettiget til pension i henhold til stk. 1 eller 2,
eller § 8 b, og ikke på dødstidspunktet oppe­
bærer fuld førtidspension i henhold til § 6,
stk. 3, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller under forudsætning af, at
medlemmet efterlader sig legale eller testamentariske arvinger, til medlemmets bo en
engangsydelse på fire gange den beregnede
årlige ægtefællepension på dødstidspunktet.
Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer
delvis alderspension i henhold til § 6, stk. 3,
3.-4. punktum, beregnes engangsydelsen i
forhold til den del af alderspensionen, som
ikke er kommet til udbetaling. Udbetalingen
sker til medlemmets nærmeste pårørende,
medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde
medlemmets samlever, medlemmets livsarvinger eller medlemmets bo.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
11
Ved fratrædelse efter alder 60 år kan medlemmer under regulativ 1 vælge mellem løbende udbetalinger svarende til hele alderspensionen eller kun en del af denne. Den delvise udbetaling
af alderspensionen er i regulativets § 8, stk. 4 betegnet ”brøkdelsbestemt førtidspension”, hvilket
af forståelsesmæssige grunde foreslås ændret til ”delvis alderspension”. I øvrigt foreslås mindre
sproglige tilpasninger. Der sker ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 13. Oplysningspligt
Stk. 4. Ethvert medlem og enhver person, som
uden at være medlem er berettiget til pension
fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende
forhold, som af bestyrelsen skønnes at være
af betydning for pensionskassen.
§ 13. Oplysninger
Stk. 1. Ethvert medlem og enhver person, som
uden at være medlem er berettiget til pension
fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende
forhold, som af bestyrelsen skønnes at være
af betydning for pensionskassen.
Stk. 2. Pensionskassen registrerer de personoplysninger for medlemmerne, der er
nødvendige for at administrere ordningen.
Personoplysningerne videregives til offentlige
myndigheder og andre, hvor dette er påkrævet af hensyn til ordningens administration.
Stk. 3. Et medlem har ret til at få oplyst, hvilke
persondata pensionskassen har registreret i
anledning af medlemskabet.
Bestyrelsen foreslår, at regulativerne informerer om pensionskassens anvendelse af persondata.
Herudover foreslås, at det i regulativerne angives, at et medlem har ret til at få oplyst, hvilke persondata pensionskassen har registreret om den pågældende.
Nuværende
Foreslået ændring
(Ny bestemmelse)
§ 16. Digital kommunikation
Pensionskassen kan anvende digital kommunikation med medlemmerne, medmindre andet er foreskrevet ved lov.
Det søges løbende at optimere kommunikationen med medlemmerne, blandt andet ved at give
oplysninger via pensionskassens hjemmeside og ved at korrespondere pr. mail. Det foreslås derfor
præciseret i en ny regulativbestemmelse, at kommunikation mellem pensionskassen og medlemmerne kan ske elektronisk, medmindre andet måtte følge af lovgivningen.
Nummereringen af § 16 og § 17 konsekvensændres til § 17 og § 18.
Ikrafttrædelse
Ændringerne træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen.
DAGSORDENENS PUNKT 4
12
Specielle bemærkninger til ændringen af Regulativ 2
Nuværende
Foreslået ændring
§ 1. Medlemskreds
Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen
optages jurister og økonomer eller andre med
uddannelse, som er berettigede til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er
endvidere betinget af, at de pågældende
§ 1. Medlemskreds
Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen
optages jurister og økonomer eller andre med
uddannelse, som er berettigede til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er
endvidere betinget af, at de pågældende
a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og
en offentlig eller privat arbejdsgiver eller
arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der
foreskriver pligt til medlemskab af pen­
sions­kassen,
a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og
en offentlig eller privat arbejdsgiver eller
arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der
foreskriver pligt til medlemskab af pen­
sionskassen,
b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde­
bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen­
sionskassen,
b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde­
bærer indbetaling af pensionsbidrag til pensionskassen,
c. driver selvstændigt erhverv.
c. driver selvstændigt erhverv.
Stk. 2. Herudover kan studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf, samt ansatte
i JØP optages som medlemmer af pensionskassen.
Stk. 2. Pensionskassens medlemmer er de
personer, der er optaget i henhold til stk. 1, og
som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet
bevares ved pensionering.
Stk. 3. Pensionskassens medlemmer er de
personer, der er optaget i henhold til stk. 1 og
stk. 2, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering.
Stk. 3. Medlemmer af pensionskassen optaget
forud for ikrafttrædelsen af pensionsregulativ
2 er omfattet af pensionsregulativ 1, men kan
inden for en af bestyrelsen fastsat frist vælge
at blive omfattet af pensionsregulativ 2, for så
vidt angår både oparbejdede pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen, herunder
pensionsmæssige hensættelser og særlige
bonushensættelser, og fremtidigt indbetalte
pensionsbidrag og indskud.
Stk. 4. Medlemmer af pensionskassen optaget
forud for ikrafttrædelsen af pensionsregulativ
2 er omfattet af pensionsregulativ 1, men kan
inden for en af bestyrelsen fastsat frist vælge
at blive omfattet af pensionsregulativ 2, for så
vidt angår både oparbejdede pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen, herunder
pensionsmæssige hensættelser og særlige
bonushensættelser, og fremtidigt indbetalte
pensionsbidrag og indskud.
Stk. 4. Medlemmer af pensionskassen optaget
efter ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er
alle omfattet af pensionsregulativ 2. Hvilende
medlemmer genoptages efter pensionsregulativ 2 for fremtidigt indbetalte pensionsbidrag
og indskud.
Stk. 5. Medlemmer af pensionskassen optaget
efter ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er
alle omfattet af pensionsregulativ 2. Hvilende
medlemmer genoptages efter pensionsregulativ 2 for fremtidigt indbetalte pensionsbidrag
og indskud.
Se bemærkningerne til vedtægtens § 3.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
13
Nuværende
Foreslået ændring
§ 3. Pensionsbidragenes størrelse og
­anvendelse
Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1
nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat ­bidrag
i henhold til disse overenskomster, udgør
pensionsbidragene samme bidragsbeløb ­eller
fastsættes efter tilsvarende bestemmelser
eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en
af pensionskassen fastsat pensionsgivende
indtægt, som ikke kan overstige medlemmets
faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de
af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i
§ 1 nævnte overenskomster.
§ 3. Pensionsbidragenes størrelse og
­anvendelse
Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1
nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat ­bidrag
i henhold til disse overenskomster, udgør
pensionsbidragene samme bidragsbeløb ­eller
fastsættes efter tilsvarende bestemmelser
eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en
af pensionskassen fastsat pensionsgivende
indtægt, som ikke kan overstige medlemmets
faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de
af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i
§ 1 nævnte overenskomster.
Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensions­
bidrag og engangsindskud til pensionskassen
kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler.
Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensions­
bidrag og engangsindskud til pensionskassen
kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler.
Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag
og indskud til supplerende alderspension i
henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen
fastsatte regler.
Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag
og indskud til supplerende alderspension i
henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen
fastsatte regler.
Stk. 4. Bidrag og indskud til ratepension, der
overstiger den i pensionsbeskatningsloven
fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til en livsvarig ydelse efter
pensionskassens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før
retten til invalide-, ægtefælle- eller samlever­
pension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen
i den pensionsgivende indtægt, uden dog at
være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive
beregnet på baggrund af pensionsbidraget
før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke,
hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en
ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder
også anvendelse, hvor bidragsbetalingen
genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse.
I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen.
Stk. 5. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før
retten til invalide-, ægtefælle- eller samlever­
pension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen
i den pensionsgivende indtægt, uden dog at
være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive
beregnet på baggrund af pensionsbidraget
før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke,
hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en
ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder
også anvendelse, hvor bidragsbetalingen
genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse.
I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen.
DAGSORDENENS PUNKT 4
14
Stk. 5. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og
af indskud, som kan anvendes til rateforsikring, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne
fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser,
der ligger til grund for indbetalingen af bidrag
og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere
regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag
eller indskud end aftalt.
Stk. 6. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og
af indskud, som kan anvendes til ratepension, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne
fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser,
der ligger til grund for indbetalingen af bidrag
og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere
regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag
eller indskud end aftalt.
For så vidt angår det nye stk. 4 henvises til bemærkninger til den tilsvarende ændring af regulativ 1,
§ 3.
Det foreslås, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til
det tilsvarende forslag til ændring af vedtægten.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 6 b. Supplerende alderspension
Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige
regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensions­kassen i
henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der
er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension.
§ 6 b. Supplerende alderspension
Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige
regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensions­kassen i
henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der
er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension.
Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter
det fyldte 65. år. Efter at have nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse
for udbetaling af skattebegunstigede pen­
sionsordninger (pensionsudbetalingsalderen),
kan et medlem under de betingelser, der er
angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har
ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning,
at den supplerende alderspension forhøjes
på grundlag af en aktuarmæssig beregning.
Dog medfører udsættelse til et tidspunkt ­efter
det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse.
Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det
fyldte 80. år. Den supplerende alderspension
bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i
henhold til §§ 8-9.
Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter
det fyldte 65. år. Efter at have nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse
for udbetaling af skattebegunstigede pen­
sionsordninger (pensionsudbetalingsalderen),
kan et medlem under de betingelser, der er
angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har
ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning,
at den supplerende alderspension forhøjes
på grundlag af en aktuarmæssig beregning.
Dog medfører udsættelse til et tidspunkt ­efter
det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse.
Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det
fyldte 80. år. Den supplerende alderspension
bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i
henhold til §§ 8-9.
Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 7
a, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder
Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 7
a, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
15
ikke anvendelse i relation til den supplerende
alders­pension.
ikke anvendelse i relation til den supplerende
alders­pension.
Stk. 4. Medlemmet kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens nærmere bestemmelse herom.
Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 6 b.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 7. Invalidepension
Stk. 1. Retten til invalidepension indtræder den
1. i måneden, efter at erhvervsudygtighed er
indtruffet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
den pågældende har ansøgt pensions­kassen
om invalidepension og er ophørt med at oppebære sin hidtidige, normale erhvervsindtægt. Ret til invalidepension opnås ikke efter
det tidspunkt, da medlemmet har opnået ret
til alderspension i henhold til § 6, stk. 1, eller
oppebærer reduceret alderspension i henhold
til § 6, stk. 3. Ved delvis pensionering i henhold
til § 6, stk. 3, bevares retten til invalidepension
for så vidt angår den bevarede deltidsansættelse, dog længst indtil det fyldte 65. år.
§ 7. Invalidepension
Stk. 1. Retten til invalidepension indtræder den
1. i måneden, efter at erhvervsudygtighed er
indtruffet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
den pågældende har ansøgt pensions­kassen
om invalidepension og er ophørt med at oppebære sin hidtidige, normale erhvervsindtægt. Ret til invalidepension opnås ikke efter
det tidspunkt, da medlemmet har opnået ret
til alderspension i henhold til § 6, stk. 1, eller
oppebærer reduceret alderspension i henhold
til § 6, stk. 3. Ved delvis pensionering i henhold
til § 6, stk. 3, bevares retten til invalidepension
for så vidt angår den bevarede deltidsansættelse, dog længst indtil det fyldte 65. år.
Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når
vedkommende medlems af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede
erhvervsevne som følge af en af sygdom eller
ulykke forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af den
fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af
en vis varighed. For medlemmer, der allerede
på tidspunktet for optagelsen var erhvervsudygtige som følge af invaliditet jr. § 2, stk. 3,
indtræder retten til invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af
sygdom eller ulykke efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den invaliditet, der forelå ved
optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover
af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er
af en vis varighed.
Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når
vedkommende medlems af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede
erhvervsevne som følge af en af sygdom
eller ulykke forårsaget fysisk eller psykisk
invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af
den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er
af en vis varighed. Erhvervsevnenedsættelsen for medlemmer efter § 1, stk. 2 vurderes
i forhold til et tilsvarende arbejdsområde. For
medlemmer, der allerede på tidspunktet for
optagelsen var erhvervsudygtige som følge
af invaliditet jr. § 2, stk. 3, indtræder retten til
invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke
efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den
invaliditet, der forelå ved optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed.
Pensionskassen yder invalidepension på grundlag af faginvaliditet, hvorved forstås, at nedsættelsen af erhvervsevnen vurderes ud fra evnen til at udføre akademisk arbejde som jurist eller økonom. Studerende og pensionskassens ansatte, der optages efter § 1, stk. 2, udfører ikke akademisk
arbejde og kan ikke bedømmes efter dette kriterium for erhvervsevnetab. Det foreslås derfor, at
DAGSORDENENS PUNKT 4
16
erhvervsevnen for disse medlemmer i stedet vurderes ud fra deres evne til at udføre tilsvarende
arbejde.
Nuværende
Foreslået ændring
§ 13. Oplysningspligt
Ethvert medlem og enhver person, som uden
at være medlem er berettiget til pension fra
pensionskassen, er forpligtet til på opfordring
skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af
betydning for pensionskassen.
§ 13. Oplysninger
Stk. 1. Ethvert medlem og enhver person, som
uden at være medlem er berettiget til pension
fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende
forhold, som af bestyrelsen skønnes at være
af betydning for pensionskassen.
Stk. 2. Pensionskassen registrerer de personoplysninger for medlemmerne, der er
nødvendige for at administrere ordningen.
Personoplysningerne videregives til offentlige
myndigheder og andre, hvor dette er påkrævet af hensyn til ordningens administration.
Stk. 3. Et medlem har ret til at få oplyst, hvilke
persondata pensionskassen har registreret i
anledning af medlemskabet.
Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 13.
Nuværende
Foreslået ændring
(Ny bestemmelse)
§ 16. Digital kommunikation
Pensionskassen kan anvende digital kommunikation med medlemmerne, medmindre andet er foreskrevet ved lov.
Se den tilsvarende tilføjelse i regulativ 1 af den nye § 16.
Ikrafttrædelse
Ændringerne træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
17
Dagsordenens punkt 5
Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1, foretagne
valg af formand for pensionskassens bestyrelse
Formanden for pensionskassens bestyrelse vælges af Djøfs Bestyrelse efter indstilling(er) fra
pen­sionskassens bestyrelse og bestyrelsen i Djøf Offentlig. Valget af formand skal godkendes af
pensionskassens medlemmer ved generalforsamling eller urafstemning.
I begge bestyrelser var der enighed om at genindstille cand.scient.pol. Anders Eldrup til formand.
En enig bestyrelse i Djøf har valgt Anders Eldrup til formand.
Dagsordenens punkt 6
Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen eller revision
Bestyrelsen foreslår genvalg af Vice President Group Accounting Carlsberg, statsaut. revisor
Tina Aggerholm.
Dagsordenens punkt 7
Forslag om valg af fire medlemmer til ­bestyrelsen og suppleanter for disse
Bestyrelsen er på valg hvert andet år.
I henhold til pensionskassens vedtægt består pensionskassens bestyrelse af formand, næst­
formand og seks andre bestyrelsesmedlemmer.
Formanden, næstformanden og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af Djøf.
Det uafhængige medlem, der ikke må være medlem af pensionskassen, vælges direkte af
generalforsamlingen.
De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt pensionskassens medlemmer.
Der vælges en suppleant for hver af de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
DAGSORDENENS PUNKT 5-7
18
Djøfs Bestyrelse har udpeget ­følgende tre bestyrelsesmedlemmer for 2015-2017
Anders Eldrup, 66 år, cand.scient.pol.
(Formand, jf. dagsordenens punkt 5).
Medlem af afdeling 1.
Lars Qvistgaard, 47 år, cand.jur.
Formand for Djøf Offentlig
Medlem af afdeling 1.
Marianne Thyrring, 55 år, cand.scient.pol.
Direktør for DMI
Medlem af afdeling 1
For så vidt angår de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for hver af disse,
foreslår JØPs bestyrelse følgende valgt for 2015-2017:
Bestyrelsesmedlem
Suppleant
Torben Huss, 52 år, cand.scient.pol., ph.d. ­Lisbeth Erlands, cand.merc.
Vicedirektør, IFU
Director, IFU Investment
Afdeling 1 Afdeling 2
Peter Løchte Jørgensen, 48 år, cand.scient.oecon., ph.d.
Professor, Aarhus Universitet
Afdeling 1
Martin Randrup Klintholm, 35 år, cand.scient.pol
Fuldmægtig, Økonomi- og Indenrigsministeriet
Afdeling 2
Charlotte Christiansen, cand.oecon., ph.d.
Professor, Aarhus Universitet
Afdeling 2
Sven-Karsten Topp, 63 år, cand. polit.
Underdirektør, Regionale Bankers Forening & BOKIS A/S
Afdeling 1
Anders Møller Christensen, cand. polit.
Fhv. vicedirektør, Danmarks
Nationalbank
Afdeling 1
Anders Høyer, cand.oecon.
Specialkonsulent, Økonomi- og
Indenrigsministeriet, Dansk Økonomi
Afdeling 2
”Bestyrelsesvalg 2015”, der kan hentes på JØPs hjemmeside, indeholder en nærmere præsentation
af alle kandidater samt bestyrelsens begrundelse for valg af kandidaterne.
Herudover kan pensionskassens medlemmer i henhold til vedtægtens § 8, stk. 6, stille op som
medlemsvalgt kandidat til bestyrelsen. Medlemmer, der ønsker at stille op, skal senest to uger e
­ fter
generalforsamlingen, dvs. tirsdag den 12. maj 2015, have anmeldt deres kandidatur inklusive navne
på mindst 25 godkendte stillere. Opstilling af kandidater inklusive indhentning af stillere samt godkendelsen af disse skal ske via pensionskassens hjemmeside, joep.dk.
Hvis der kommer forslag om kandidater, vil der blive afholdt urafstemning. Er der ikke indkommet
forslag inden fristens udløb, er bestyrelsens kandidater valgt for en toårig periode.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
19
Dagsordenens punkt 8
Forslag fra medlemmerne af pensionskassen
Forslag 1 – fra Adam Billing, Amalie Ferdinand, Anders Blædel Gottlieb Hansen, Anne Kathrine
Nyborg, Bo Skovgaard, Christina Meyer, Erik Christian Sigaard Christensen, Erling Ramme
­Nielsen, Flemming Röttig, Frida Jensen, Gunnar Olesen, Hanna Kafton Smidt, Inge Røpke,
Ingrid Casse, Jan Christensen, Janus Jacobsen, Jens Emmeche, Jens Hørby Jørgensen, Jeppe
Trolle, Johanne Gabel, John Nordbo, Juhl Bøndergaard, Jørgen Nautrup, Kim Raben, Kirsten
Gamst-Nielsen, Lars Nautrup Jensen, Lars Peter Koch, Laurits Rohden Skov, Lone Svinth,
­Marie Louise Bistrup. Michael Henrik Vallø Skands, Mikkel Petersen, Morten Beha Pedersen,
Niels Refslund, Nikola Kiørboe, Nils Enrum, Ole Berg, Ole Brauer, Peter Kenneth Larsen, Poul
­Carlsbæk, Poul Vang, Rasmus Foged Lauritzen, Sven-Åge Westphalen, Thøger Lund-Sørensen,
Zen Donen.
Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til:
• At arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt
• At indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor JØP ejer aktier, om at
afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og
udvinding i Arktis. Hovedbegrundelse
Global opvarmning kan true menneskelig civilisation, som vi kender den. FNs klimapanel og Det
Inter­nationale Energi Agentur har konkluderet, at højst 1/3 af verdens fossile reserver kan afbrændes, hvis vi skal kunne holde os under en tograders global temperaturstigning. Verdens r­ egeringer
er enige om at leve op til tograders målet, hvilket gør det irrationelt – og øger den økonomiske r­ isiko
for vores pensioner – at investere i fortsat udvinding af fossile brændsler.
Kul er det fossile brændstof, som medfører den største CO2-udledning. Samtidig har investeringer
i kul i de seneste år været en meget dårlig forretning, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre
sig. Derfor foreslås det, at investeringer i kul afvikles.
Olie og gas er ligeledes væsentlige bidragydere til CO2-udledning og skal på sigt udfases. Her og
nu sætter forslaget fokus på investeringer i højrisikoprojekter, der ikke vil være lønsomme i en fremtid, hvor tograders målsætningen overholdes. Derfor foreslås det, at JØP går i dialog med olie- og
gasselskaberne om at afvikle højrisikoprojekter.
Baggrund og uddybende begrundelse
På generalforsamlingen i 2014 blev der stillet et forslag med samme formål som ovenstående, som
et betydeligt mindretal bakkede op om. Efterfølgende har der været en dialog mellem forslagsstillerne og JØP med henblik på at finde en fælles forståelse, og så forskellige interesser i JØP kan
tilgodeses. Nærværende forslag er udarbejdet på denne baggrund. Det her fremsatte forslag er
mindre vidtgående end forslaget fra 2014, men det fastholder det langsigtede mål om at afvikle
­investeringer i den fossile sektor, så den tilpasses det carbonbudget, der skal sikre tograders målsætningen.
Kul er det fossile brændstof, som medfører den største CO2-udledning. Samtidig har investeringer
i kul i de seneste år været en meget dårlig forretning, og der er intet der tyder på, at det vil ændre
sig fremover, da kul ikke længere kan konkurrere med andre energikilder på pris. Forslaget for 2015
indebærer at JØP skal afvikle investeringer i verdens 100 største kulselskaber, som defineret ud fra
oversigten Carbon Underground 200, som indeksleverandøren Fossil Free Indekses producerer og
opdaterer én gang årligt.
Der er i forslaget ikke angivet et konkret tidspunkt for, hvornår afviklingen af investeringer i kul skal
være gennemført. Hermed er der taget hensyn til, at eksisterende aftaler ikke skal opsiges, hvis det
DAGSORDENENS PUNKT 8
20
medfører et uforholdsmæssigt økonomisk tab. I takt med at eksisterende aftaler udløber, inde­
bærer forslaget fortsat, at alle væsentlige investeringer i kul udfases.
I forhold til olie- og gasselskaberne er forslaget mindre omfattende end sidste års forslag. I 2014
blev det således foreslået, at alle investeringer i olie og gas skulle afvikles. I dette års forslag fokuseres der alene på højrisikable projekter. Ved højrisikable projekter forstår vi projekter, der kræver
en oliepris over 95 USD/tønde. Det bygger vi på analyser foretaget af finanstænketanken Carbon
Tracker Initiative (CTI), der viser, at det er grænsen for, at en investering i olie og gas vil være lønsom
i en fremtid, hvor den globale opvarmning er maksimalt to grader. Denne type projekter omfatter
ukonventionel olie og gas fra fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis.
JØPs dialog med selskaberne forventes udført med udgangspunkt i retningslinjerne i den guide
som investorsammenslutningen Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) har ud­
arbejdet til hjælp for sine medlemmer, herunder JØP, for at gennemføre en dialog med olie- og
gasselskaber. Dialogen kan også gennemføres ved konkret stillingtagen til relevante resolutions­
forslag, der fremsættes ved olieselskabernes generalforsamlinger.
Dialogen kan fx gennemføres med olie- og gasselskaberne AP Møller Mærsk, BP, Shell, Total, BASF,
Chevron, Gazprom, ConocoPhillips og BHP Billiton PLC, som alle har investeringer i højrisikoprojekter. Vi opfordrer JØP til, at den årlige afrapportering af resultaterne af denne dialog anføres i årsrapporten og på JØPs hjemmeside.
JØP investeringer i kul, olie og gas
• JØP har ultimo 2014 investeringer i kul-, olie- og gasselskaber for ca. 663 mio. kr.
• Investeringerne i kul, olie og gas udgør 3,8 pct. af aktieinvesteringerne – og 1,0 pct. af de
samlede investeringer.
• Investeringer i kul alene udgør ca. 72 mio. kr. svarende til 0,1 pct. af de samlede investeringer.
Yderligere information
Ansvarlig Fremtid: Information, dokumentation og referencer om divestment og baggrund for salg
af fossile brændsler. http://www.ansvarligfremtid.dk
Carbon Tracker: Carbon supply cost curves: Evaluating financial risk of oil capital expenditures.
http://www.carbontracker.org/wp-content/uploads/2014/09/CTI-Oil-Report-Oil-May-2014-13-05.
pdf
Fossil Free Indexes: The Carbon Underground 2015.
http://fossilfreeindexes.com/research/the-carbon-underground/
IIGCC: Investor Expectations: Oil and Gas Company Strategy. Supporting investor engagement on
carbon asset risk. http://www.iigcc.org/files/publication-files/2014_Investor_Expectations_Oil_and_
Gas_Company_Strategy.pdf
Bestyrelsens bemærkninger
Bestyrelsen tager klimaudfordringerne meget alvorligt og har allerede taget en række tiltag til at
indarbejde klimahensyn i investeringspolitikken.
JØP inddrager klimamæssige risici i investeringsprocessen og arbejder bl.a. på at screene for energiselskabers involvering i kul, olieudvinding fra tjæresand og dybhavsboringer i særligt følsomme
områder som fx Arktis. JØP er desuden blevet medlem af IIGCC (Institutionel Investors Group on
Climate Change), som arbejder for at understøtte investeringer, der reducerer den globale CO2-udledning.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
21
Som følge af den omlægning af energiforsyningen, som er i gang i en række lande, knytter der sig
en særlig usikkerhed til investeringer på energiområdet, mens denne omstilling pågår. I JØPs investeringsstrategi er vi opmærksomme på disse risici.
Sidste år investerede JØP 545 mio. kr. i en ny dansk fond, der sætter penge i grøn teknologi som
vindmøller og biogasanlæg. Fonden ventes at give et attraktivt afkast, og der arbejdes løbende
med at identificere nye grønne investeringsmuligheder.
I forhold til det fremsatte forslag har bestyrelsen den principielle holdning, at investeringer skal vurderes ud fra objektive kriterier (herunder konventioner, internationale regler, etc.) og ikke politiske.
Bestyrelsen er som nævnt opmærksom på, at klimarisici også indebærer finansielle risici – og finansielle risici skal der tages hensyn til ved enhver form for investering.
Det fremsatte forslag består af to delelementer, som her kommenteres hver for sig:
1) At arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt
Bestyrelsen kan ikke støtte det fremsatte forslag, men har følgende bemærkninger hertil.
Det er veldokumenteret, at kul udgør den største klimabelastning blandt de fossile energikilder. Kul
er samtidig hjørnestenen i verdens energiforsyning i dag. I lande som Tyskland og især Polen spiller
kul en hovedrolle, og det gælder også i Danmark, hvor 40 pct. af energiforsyningen fortsat stammer
fra kulkraftværker. Lande som Kina og Indien er storforbrugere af kul.
På trods af den store efterspørgsel er der imidlertid en finansiel risiko ved at investere i kulselskaber.
I USA har attraktive priser på naturgas ført til masselukninger af kulminer. Og i Europa blev der sidste år lukket dobbelt så mange kulkraftværker, som der åbnede, målt på produktionskapacitet. Her
er det dog mere regulatoriske klimamål end prispres fra andre energikilder, der driver udviklingen.
Eventuelle internationale aftaler om begrænsning af CO2-udledning vil formentlig yderligere forringe afkastmulighederne ved investering i kulselskaber.
På denne baggrund kan bestyrelsen støtte intentionen i det fremsatte forslag – men altså ud fra en
aktuel og konkret afvejning af afkast og risiko ved investering i kul. På dette som på andre områder
ønsker bestyrelsen imidlertid ikke at udelukke bestemte sektorer, da det vil kunne forringe mulighederne for at skabe det bedste afkast for pensionskassens medlemmer.
Bestyrelsen ønsker fortsat at have mulighed for at investere i indeksfonde med deraf følgende
­risiko for utilsigtede ejerandele i et kulselskab. Det er samtidig vigtigt for bestyrelsen, at JØP fortsat
kan udnytte fordelene ved at investere sammen med andre pensionskasser – først og fremmest
DIP og Lægernes Pensionskasse. Samarbejdet giver bl.a. mærkbare besparelser på investeringsomkostningerne og øger dermed JØPs muligheder for at opnå gode afkast efter omkostninger. Hvis
der imidlertid blandt investorerne i en given fond, investeringsforening mv. ikke kan opnås enighed
om fravalg af kulselskaber, vil JØP søge det bedst mulige kompromis i situationen.
2) At indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor JØP ejer aktier, om at
afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis
Bestyrelsen kan ikke støtte det fremsatte forslag, men har følgende bemærkninger hertil.
Bestyrelsen er i dialog med olie- og gasselskaber om risici ved investeringer i udvindingsprojekter
som tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i særligt følsomme områder – som fx Arktis – og ønsker at arbejde videre ad dette spor.
Bestyrelsen ønsker dog ikke at foregribe konklusionen af denne dialog og kan derfor ikke tilslutte
sig det fremsatte delforslag. Men bestyrelsen er indstillet på at fortsætte og udbrede dialogen med
olie- og gasselskaber vedr. risikoen ved udvindingsprojekter som tjæresand, dybhavsboringer og
DAGSORDENENS PUNKT 8
22
udvinding i særligt følsomme områder. Helt grundlæggende tror bestyrelsen på dialog og aktivt
ejerskab frem for trusler om frasalg af aktier som middel til at ændre en virksomheds adfærd.
Bestyrelsen vil overordnet orientere om dialogen med selskaberne i årsrapport og på hjemmesiden.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
23
Forslag 2 – fra Carsten Lundgreen
Forslag til ændring af vedtægter
Ny §x, stk.1
Det er bestyrelsens opgave at skaffe medlemmerne den højest mulige alderspension til de lavest
mulige omkostninger og under hensyntagen til de etiske retningslinjer.
Ny §x, stk. 2
Kontributionsgrupperne 2 og 3 skal have samme investeringsprofil.
Ny §x, stk. 3
Såfremt bestyrelsen vælger en forskellig profil, og kontributionsgruppe 3 konstant har et lavere
investerings­afkast, vil bestyrelsen kompensere de berørte medlemmer.
Begrundelser for ovennævnte ændringer (stk. 1-3):
• Det er nødvendigt at holde bestyrelsen for øje, at den skal sikre den højst mulige alderspension
for alle.
• I JØP´s Årsrapport 2013 står der: ”Hvis udviklingen på de finansielle markeder i 2014 bliver en
gentagelse af forløbet i 2012 og 2013, vil afdeling 2 igen klare sig bedst, omtegnede medlemmer
vil få et lidt lavere afkast.”
• Gruppe 3 har konstant haft en dårligere forrentning end gruppe 2. Dette er ikke kun gældende
for 2014, men også for 2013, 2012 og 2011. For at fuldende billedet kan jeg se, at den pr. 5. marts
2015 igen er lavere.
• Når man over en længere periode konstaterer et dårligere afkast, lyder ord som bl.a. forsigtig hedsprincippet meget hult. Der bør rettes op på det nu.
• Det er ikke muligt at fusionere gruppe 2 og 3 pga. kontributionsprincippet. Derfor forslås mulig hed for et omvalg for alle i gruppe 3, så denne gruppe ikke fortsat er dømt til et lavere afkast og
dermed en lavere pension.
• Med samme investeringsprofil kan der sammenlignes på tværs af grupperne.
Ny §x, stk. 4
Bestyrelsen skal sikre en alderspension, der ligger på højde med de medlemsejede AC-pensionskasser, der performer bedst.
Ny §x, stk. 5
Benchmark på forrentningen af medlemmernes indskud i pensionskassen kan ikke være lavere end
MP, Pensionskassen for magistre og psykologer.
Ny §x, stk. 6
Såfremt forrentningen er lavere end benchmark, skal bestyrelsen kompensere de berørte medlemmer.
Begrundelser for ovennævnte ændringer (stk. 4-6):
• Det er blevet lettere at sammenligne på tværs af sammenlignelige arbejdsmarkedspensions kasser, og JØPs forrentning som minimum de sidste tre år ligger betydeligt under, hvad de
bedste har opnået. I 2014 var forrentningen i gruppe 2 og 3 på henholdsvis 7,6 pct. og 6,5 pct.,
medens MP opnåede en forrentning på 10,2 pct. Vi taler her om sammenvejet over 3 pct.-point
svarende til over 1,5 mia. kr. årligt.
DAGSORDENENS PUNKT 8
24
I 2013 og 2012 opnåede JØP lignende dårligere forrentning – og tendensen fortsætter i 2015,
hvor der pr. 5. marts 2015 var en forrentning for profil 2: 4,7 pct. og profil 3: 3,9 pct.. I MP lå den pr.
2. marts 2015 på 5,26 pct. jf. www.mppension.dk/Investering/Afkast.
• Det er obligatorisk at være medlem af pensionskassen JØP, jf. overenskomsten. Og det står
nævnt under ”Syv gode grunde” på JØPs hjemmeside, at det er JØPs fornemste opgave at skaffe
sine medlemmer en høj alderspension.
• Det er bestyrelsen, der suverænt bestemmer investeringsstrategien. I formandens beretning i
2014 hed det også: ”Det er meget vigtigt, at pensionskassen forholder sig regelret til sin investor rolle og lovens krav om at sikre det højest mulige afkast.”
• Hvordan bestyrelsen sikrer den højst mulige forrentning, er helt op til bestyrelsen. Man kan bare
gisne om, hvad der var sket, såfremt det drejede sig om en kommerciel virksomhed, der perfor mede så meget dårligere end konkurrenterne.
• Hvis der havde været frit valg på pensionskassehylderne, ville JØP ikke være første valg.
•
Med henblik på at sikre, at JØP fremover kan blive en attraktiv pensionskasse rustet til fremtidens udfordringer, er det senest annoncerede samarbejde med DIP et skridt i den rigtige
retning. Der skal dog først og fremmest fokuseres på investeringerne, så forrentningen af medlemmernes penge øges.
Bestyrelsens bemærkninger
Målet med investeringsstrategien er at opnå et afkast, som ligger i den bedste tredjedel af branchen – naturligvis under hensyn til den valgte risikoprofil.
Investeringsprofil 1 er for de relativt få medlemmer med høje grundlagsrenter, der har sagt nej tak til
omtegning. Midlerne investeres i obligationer, ejendomme og renteafdækninger.
Investeringsprofil 2 er for medlemmer, der er optaget i afdeling 2, eller som har valgt sig over i afdeling 2 ved valget i 2007. Der er en bred formuesammensætning i investeringsprofilen, der ud over
obligationer og ejendomme indeholder aktier, kredit og alternative investeringer. Investeringsprofilen er den mest risikovillige af JØPs investeringsprofiler med en relativt høj andel investeret i aktier
og alternative investeringer.
Investeringsprofil 3 er for medlemmer, der omtegnede i 2011 og 2012. Der er en bred formuesammensætning som i investeringsprofil 2, men andelen af aktier og alternative investeringer er lavere,
og investeringsstrategien er således mindre risikovillig.
Bestyrelsen har i det forløbne år drøftet investeringsstrategien og de udfordringer, der følger af det
lave renteniveau.
De gældende investeringsprofiler er tilrettelagt under hensyn til de ønsker til formuesammensætning, der kom til udtryk ved de afholdte tilbud om omvalg/omtegning i 2007, 2011 og 2012 samt
forskelle i alderssammensætning i de tre medlemsgrupper.
Bestyrelsen drøfter løbende investeringsstrategien. Med den valgte strategi vil det være vanskeligt
at realisere målet om at ligge i den bedste tredjedel af branchen målt på afkast. Dette mål er alene
realistisk for afdeling 2, men ikke for investeringsprofil 3 eller JØP samlet. Årsagen er, at den relativt forsigtige strategi for de omvalgte medlemmer i investeringsprofil 3 indeholder en lavere andel
inve­steret i aktier, kredit og alternative investeringer. Aktivtyper som over tid forventes at give et
­højere afkast end obligationer.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
25
Det er muligt at øge risikoprofilen i investeringsprofil 3. Det vil medføre et større forventet afkast
– men også en større risiko. For yngre medlemmer af afdelingen kan dette være acceptabelt. For
­ældre og pensionerede medlemmer ikke nødvendigvis i samme grad.
Fra medlemsside er der endvidere fremsat ønsker om større valgfrihed vedr. investeringsprofil.
Herigennem vil det naturligvis være muligt at opfylde medlemsønsker om en mere risikovillig investeringsstrategi – og det modsatte. Erfaringerne med at tilbyde valgfrihed mht. investeringsprofiler
er imidlertid ikke kun positive – hverken i JØP eller andre pensionsselskaber. Ofte bliver valgmulighederne ikke benyttet, idet medlemmer og kunder fastholder de profiler, de én gang er placeret i.
Valgfrihed vil også øge administrationsomkostningerne.
Bestyrelsen har ikke afsluttet sine overvejelser om disse spørgsmål og hilser synspunkter fra medlemmerne velkomne. Helt overordnet er det imidlertid bestyrelsens mål at tilnærme investeringsprofil 3 til investeringsprofil 2 for derigennem at give bedre muligheder for at opnå et afkast i den
bedste tredjedel.
Der skal samtidig gives tilstrækkelig betryggelse for navnlig ældre eller pensionerede medlemmer.
Dette kan opfyldes ved at give mulighed for at fastholde den lavere risikoprofil som i dag eller ved
større afkastudjævning mellem gode og dårlige år.
Bestyrelsen vil arbejde videre med disse spørgsmål, og som led heri vil der blive indlagt en grundig
drøftelse og review af investeringsstrategien i årsprogrammet.
Med ovenstående bemærkninger bakker bestyrelsen op om intentionen i det fremlagte forslag,
selv om den ikke kan anbefale, at vedtægten ændres som foreslået.
Bestyrelsen har følgende bemærkninger til forslagets enkelte dele.
Ad ny §x, stk. 1
Bestyrelsen er forpligtet af gældende lovgivning til at gå efter det bedste afkast. Bestemmelsen er
derfor overflødig.
Ad ny §x, stk. 2 – 3
Bestyrelsen vil, jf. ovenstående bemærkninger, arbejde for at tilnærme investeringsprofil 3 til investeringsprofil 2, evt. i kombination med valgfrihed mellem investeringsprofiler.
Ad ny §x, stk. 4-6
Det er hverken teknisk muligt eller hensigtsmæssigt at fastsætte benchmark for forrentningen til
forrentningen i et bestemt pensionsselskab. Men bestyrelsen er enig i, at målet skal være, at JØP
performer som de bedste akademikerpensionskasser.
DAGSORDENENS PUNKT 8
26
Forslag 3 – fra Steen Møller
Såfremt der på den forestående generalforsamling i JØP 28. april 2015 i lighed med sidste år igen
fremsættes forslag om, at JØP skal drive politik for alle medlemmernes penge i form af grønne
inve­steringer, fossilfri investeringer, investeringer vedr. miljø, våben, børnearbejde, politik eller andre
formål, foreslås en opdeling af pensionskassens midler i puljer eller afdelinger med heraf følgende
risiko for lavere investeringsafkast for det enkelte medlems egen regning og risiko.
Det konkrete forslag lyder:
”Som udgangspunkt placeres pensionskassens midler med henblik på opnåelse af størst muligt afkast efter pensionskassens vurdering med forbehold for gældende lovgivning. Såfremt nogle medlemmer ønsker særlige formål tilgodeset, skal dette ske for egen regning og risiko gennem oprettelse af særlige puljer eller afdelinger, som det enkelte medlem individuelt kan tilmelde sig.”
Bestyrelsens bemærkninger
Bestyrelsen kan ikke støtte tanken om at etablere særlige puljer målrettet f.eks. grønne investeringer, fossilfri investeringer eller investeringer med en bestemt etisk (SRI) investeringsprofil. Bestyrelsens holdning er, at klimamæssige og etiske hensyn bør integreres i investeringsprocessen under
hensyn til det overordnede krav om at opnå det bedst mulige afkast. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag 1.
Erfaringerne med at tilbyde valgfrihed mellem investeringspuljer i danske pensionskasser viser
endvidere, at disse puljer kun i meget begrænset omfang bliver udnyttet af medlemmerne. JØPs
erfaringer peger i samme retning. Da vi i en periode over flere år tilbød valg mellem forskellige investeringsfonde, blev tilbuddet kun benyttet af få hundrede medlemmer, hvorefter bestyrelsen
besluttede at stoppe ordningen i 2011. Omkostningerne ved at opretholde tilbuddet kunne ganske
enkelt ikke dækkes af de omkostninger, som blev opkrævet hos medlemmerne. Der er derfor stor
risiko for, at puljevalg vil påføre ekstra omkostninger hos de medlemmer, som ikke ønsker puljerne.
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
27
Dagsordenes punkt 9
Valg af en revisor og en revisorsuppleant
Bestyrelsen foreslår valg af revisionsfirmaet EY, godkendt revisionspartnerselskab
v/statsautoriseret revisor Per Gunslev og statsautoriseret revisor Ole Karstensen med stats­
autoriseret revisor Jesper Dan Jespersen som suppleant.
DAGSORDENENS PUNKT 9
28
Delegerede
DJØF Offentlig
Andreas Lund Povlsen, Bornholms
­Regionskommune
Anette Hertz, Danmarks Statistik
Anne Otto Hansen, Region Sjælland, Psykiatri
Anne-Grete Bek Højen, Business College Syd
Arne Madsen, Statsforvaltningen Afdeling
­Nykøbing F.
Bent Bøsling, Forsvarets Koncernfælles
­Informatiktjeneste
Camilla Rosengaard Villumsen,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse –
Departementet
Caroline Adolphsen, Aarhus Universitet,
School of Business and Social Sciences
Cecilie Victoria Schierbeck, Københavns
­Kommune, Sundheds- og Omsorgs­
forvaltningen
Charlotte Bielefeld, Region Hovedstaden,
Gentofte Hospital
Christa Hector Knudsen, Kirkeministeriets
­Departementet
Christian Jespersen, Kvalitets- og
­Tilsynsstyrelsen
Christian Koerner, Region Hovedstaden,
­Center for It, Medico og Telefoni
Dan Hansen Blom, ErhvervsAkademi Sjælland
Dennis Pagh Asanovski, Københavns Byret
Domhuset
Dorthe Aastrup, Aalborg Handelsskole
Else Jean Jensen, Learnmark Horsens
Erik Malling Eriksen, International Business
College
Hanne Flach, International Business College
Hans Bo Kristensen, Region Midtjylland,
­Psykiatri og Social
Hans Jakob Jensen, Frederikshavn Kommune
Helle Egelund Jensen, Statsadvokaturen i
­København
Helle Frejlev, SKAT
Helle Næss-Schmidt Risdal, Erhvervsakademi
Kolding
Henrik Engelbrecht Nielsen, København Nord
Iben Fuglsang Svendsen, Sø- og
­Handelsretten
Jacob Christian Solander, Danmarks Statistik
Jakob Haugaard, Udenrigsministeriet
Jan-Christian Haxthausen, Copenhagen
­Business Academy
Jeanette Christensen, Natur- og
­Miljøklagenævnet
Jens Ingerslev Olsen, Midt- og Vestsjællands
Politi, Hovedstation
Jesper Lindgaard Christensen, Aalborg
­Universitet, Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet
John Sandfeld Daugbjerg Strøm, Region
­Midtjylland, Regionshospitalet Randers og
Sundhedshuset Grenaa
Jonas Svane Jakobsen, Region Syddanmark,
Regional Udvikling
Karsten Boye Rasmussen, Syddansk
­Universitet, Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet
Karsten Pagh, CELF – Center for
­Erhvervsrettede uddannelser Lolland-­
Falster
Katja Munkholm Nielsen,
­Kompetencesekretariatet
Kim Bjørn Rosenkilde, Hedensted Kommune
Kim Martin Hjorth Lind, Københavns
­Universitet, Det Natur- og ­Biovidenskabelige
Fakultet
Kirstine Hovgaard Rubinstein, Københavns
Kommune, Økonomiforvaltningen
Kristine Marie Kærgaard, Statens It
Lars Henrik Olsen, Banedanmark
Lene Johansen, Skanderborg-Odder, Center
for Uddannelse
Leo Winther Plougmann, Retten på Bornholm
Line Sønderby Christensen, Region
­Hovedstaden, Center for Sundhed
Lisbet Hørslev Rasmussen, Region
­Nordjylland, Koncern HR
Lissie Lina Andréa, Faxe Kommune
Lone Rasmussen, Region Syddanmark, HR
Lotte Tvilling Pedersen, Retten i Helsingør
Mads Fløe Holm, Ankestyrelsen
Mads Steen Olsen, Forsvarets Materieltjeneste
Mads Vester Hegelund, Køge Handelsskole
Martin Holmlund Lauesen, Kulturministeriets
Departement
Martin Vegge, Erhvervsakademi Kolding
Mette Hvid Johannesen, Aarhus Kommune,
Børn og Unge
Michael Christian Wolffhechel, Københavns
Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Michael Visbech Jonasen, Glostrup Kommune
Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet,
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Morten Bisgaard, Uddannelsescenter
­Holstebro
Niels Jørgen Relsted, Aarhus Universitet,
School of Business and Social Sciences
Ole Holdt, Brønderslev Kommune
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
29
Peter Bang-Sudergaard, Niels Brock
­Copenhagen Business College
Peter Hansen, Region Midtjylland,
­Koncernøkonomi
Peter Henrik Nielsen Dalberg,
­Udenrigsministeriet
Pia Svenningsen, Retten på Frederiksberg
Pia Vendelbo, Erhvervsakademi Dania
Poul-Erik Nielsen, Uddannelses- og
­Forskningsministeriets Departementet
Rashid F. Elkott, Sydsjælland & Lolland-­
Falsters Politi, Hovedstation
Rikke Skovgaard Nielsen, Aalborg Universitet,
Statens Byggeforskningsinstitut
Sara Gundelach Vergo, Næstved Kommune
Signe Thiim Jensen, Københavns Kommune,
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Stefan Ring Thorbjørnsen,
­Forsvarskommandoen
Steffen Steinberg, Frederiksberg Kommune
Søren Bak, Forsvarsministeriets Departement
Søren Stentoft Herping, Økonomi- og
­Indenrigsministeriets Departement
Tania Karpatschof, Københavns Kommune,
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Thomas A. Christensen, Københavns
­Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Thor Finn Børsting Galland, Banedanmark
Tommi Nielsen, Aalborg Kommune,
­Sundheds- og Kulturforvaltningen
Torkil Groving, Naturstyrelsen
Trine Bundgaard Have, Horsens Kommune
Ulrik Fønss, Danmarks Tekniske Universitet
DJØF Privat,
Allan El-Zayat, A.A.A. v/ALLAN El-Din El-Zayat
Anders Kjærsgaard Sørensen, Danmarks
­Radio
Anne Bang Mølgaard, Dansk Landbrugs
­Grovvareselskab
Birthe Ullbæk Petersen, Pensam
Bjørn Poulsen Langbakke, Offentligt Ansattes
Organisationer
Charan Nelander, Komiteen for
­Sundhedsoplysning
Charlotte Ketelsen, Tekniq Installatørernes
­Organisation
Charlotte Aakerlund, KMD A/S
Christine Danielsen, Sygeforsikringen
­Danmark
Dorthe Julie Kofoed , Dansk Sygeplejeråd
Fin Krogh Jørgensen, IDA Ingeniørforeningen
i Danmark
Frank Herman Laursen, Råstof og
­Genanvendelses Selskabet A/S
Henrik Steensen Piil, Jobsøgende
Henry Jørgensen, Seges
Jacob Plenaa, Dansk Magisterforening
Jan Helmer, Jordemoderforeningen
Jan Østerskov Hansen, SK Forsyning A/S
Jens Astrup Madsen, Landbrug & Fødevarer
Jesper Holm, Klosterholm
Josephine Christina Fock, Offentligt Ansattes
Organisationer
Karen Mette Holst, Parkinsonforeningen
Karl B. Gaub, C.F. Møller Danmark
Kasper Gubi Petersen, KMD A/S
Kirsten Cato Jensen, LandboNord
Lars Chr. Frandsen, Jobsøgende
Lars Rosengren Daugaard,
­Forhandlingsfællesskabet
Line Posselt, Kost- og Ernæringsforbundet
Marianne Eltong Gade, Danske Maritime
Marianne Sigfusson, Advokaten Marianne
­Sigfusson
Marie-Louise M. Lange, PenSam Liv
­Forsikringsaktieselskab
Michael Darmer, FTF-A
Michael Jespersen , Offentligt Ansattes
­Organisationer
Niels-Eivind Igum, Konsulentvirksomhed
Ole Qvist Pedersen, Falck Danmark A/S
Peder Hjersing, Ernst & Young
Per Eriksen, Jobsøgende
Per Hansen, Jobsøgende
Peter Bjerregaard, Ny Alliances
­Folketingsgruppe
Peter Winkler, Niras Mapping A/S
Poul Juul, Poul Juul Rådgivning
Poul Kjær, Aguilonius Nordic A/S
Poul Pabian, PR Dialog
René Demuth, Lederne
Rune Gregers Meyer, RGM Operations ApS
Stine Søndergaard, Den Danske
­Dyrlægeforening
Sven-Karsten Topp, Regionale Bankers
­Forening
Søren Berg, F. Uhrenholt Holding A/S
Søren Peter Hvidegaard Jensen, SPJ
­Rådgivning v/S. P. Hvidegaard Jensen
Thomas Lynge Madsen, HK / Danmark
Thomas Nørby Dahl, Finansrådet
Torben Ulf Larsen, Seges
DELEGEREDE
30
Offentlige chefer
Erling Brandstrup, Ankestyrelsen Aalborg
Eva Sofie Pedersen, Ministeriet for Børn,
­Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen
Lone Birgitte Christensen, Ankestyrelsen
Søren Burcharth, Danmarks Tekniske
­Universitet
Peter Lauritzen, Roskilde Universitet
Kirsten Ketscher, Københavns Universitet,
Det Juridiske Fakultet
Steffen Westergård Andersen, Danmarks
­Akkrediteringsinstitution
Tage Christensen, SKAT
Bent Thomsen, Aabenraa Kommune
Betina Wichmann Knudsen, Sønderborg
­Kommune
Carsten Sand Nielsen, Thisted Kommune
Christen Lyhne Christensen, Region
­Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
Elisabeth Kjeldsen, Region Nordjylland,
­Koncern HR
Lars Dahl Pedersen, Region Midtjylland –
­Regionshuset Viborg
Michael Werchmeister, Region Sjælland,
­Psykiatri
Niels Nybye Ågesen, Vejle Kommune
Jesper Kløvborg Laustsen, Regional
­Nordjylland, Koncern HR
Annette Goldschmidt, Retten i Roskilde
Hanne Fog-Petersen, Københavns Byret
Domhuset
Johan Martini Reimann, Kriminalforsorgen
Tine Vuust, Østre Landsret
Peter Møller Nielsen, Politikredsen Bornholm
Pensionistforeningen
Ane Kathrine Boe
Anne Flindt Christiansen
Arne Lyngesen
Henning Olsen
Jakob Kristian Lomholt
John Winther
Mogens Dahl
Niels Waage
Ole Zacchi
Palle Rasmussen
Susanne Handberg
Sven Ziegler
Bent Pedersen
Kristian Hjulsager
Jens Anton Riis Dalgaard
Poul Mose Hansen
GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
Juristernes og Økonomernes
Pensionskasse
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
www.joep.dk
Telefon 38 18 87 00
Telefax 38 18 87 99
joep@joep.dk
CVR. Nr. 19676889