Overskudsvarme i Industrien

Transcription

Overskudsvarme i Industrien
Harald Karlsen
E-mail: hk@hkrk.dk
H.side: www.hkrk.dk
Tlf: 30318140
Indhold
• Kort introduktion / Hvem er jeg ?
• Baggrund
– Energiforbrug i DK
– Potentialet for overskudsvarme
• Et par case fra det virkelige liv
• Opsummering
– Muligheder og barrierer
– Tilskudsmuligheder
• Lige et par hurtige updates
– Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder
• Debat
Harald Karlsen Rådgivning – Tlf. 3031 8140 – www.hkrk.dk - hk@hkrk.dk
Hvem er jeg ? Min Baggrund
Harald Karlsen
45 år
Civil Ingeniør, Termisk Energiteknik, Aalborg Universitet
International Projektledelse (Akademi niveau)
Mini MBA
2013 2010 – 2012
2001 – 2010
1999 – 2001
1995 – 1999
1993 – 1995
Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning
Global Energy Manager, LEGO
Team- og projektleder, Danfoss Solutions
Produktansvarlig, Danfoss Randall Ltd, Bedford England
Forretningsudvikling, Danfoss Comfort Division, Silkeborg
Energi Centret Aalborg
Hvem er jeg ? Min Baggrund
• Ca. 20 års erfaring med Energi effektivisering
• Særdeles stor erfaring med Energiledelse
• Erfaring fra både nationale og internationale
virksomheder
– Carlsberg, SAB Miller, Danisco, LEGO, Heineken, ITD, Vola
– Implementeret Energiledelse i > 20 virksomheder
– Rådgivet og assisteret et antal virksomheder omkring
Energiledelse
Nogle af mine projekter…
Industry
Komponenter
Fødevare
Fødevare
Fødevare*
Energibesparelse:
DKK 0,5 Mio.
DKK 2 Mio.
DKK 4 mio.
DKK 0,5 Mio.
16%
10%
25%
10%
Ledelse & adfærd
Tekniske installationer
~100%
~0%
~45%
~55%
~40%
~60%
~30%
~70%
Tilbagebetalingstid:
1,6 år
2 år
2 år
1,8 år
El 35%
Vand 50%
Nitrogen 100%
Fj.varme 25%
Rød bundlinje
vendt til sort
Vand&N2 50%
Hall of Frame*
Besparelsen i %
Bedste Resultater
* Vandt den filippinske energistyrelses pris - Hall of Frame - som den mest energibesparende virksomheder. Den energiansvarlige
blev året energileder.
Udvalgte resultater 2014
I tal:
•
Energi:
25% besparelse i gns.
•
Økonomi:
Intern forrentning på 30% (Simpel TBT på 3,6 år)
•
Miljø:
Reduktion på 1.000 Tons CO2 / 2 tons pr medarbejder
•
Tilskud:
422.000 DKK i tilskud eller godtgørelse i energiafgifter
Eksempel: En virksomhed
• fik anvist 2% besparelser ved anden rådgivning. Vi anviste 40% !
• reducerede el regningen med 14% ved ny indkøbsaftale
• sparer 60-80.000 kr. alene ved at skifte trykluft kompressor
• realiserede 10% besparelse med en TBT på < 1 år ved optimering af driften
• oplevede at medarbejder tager action på energirapporter efter ændring
Hvorfor Energiledelse
• Økonomi
– Med et effektiv energiledelsessystem er det muligt
at realisere de besparelser hvor investering ikke er
nødvendigt eller hvor ROI er 80% eller større
• Bedre ledelse herunder fx
– Mere motiveret og tilfredse medarbejder
– Medarbejdere som er villige til at gøre en ekstra
indsats
– Større følelse af at stå sammen om en fælles sag
– Tillid der bliver belønnet / større ansvar
– Større opbakning til ledelsen
– Større fleksibilitet og forandringsvillighed fx ændre
egen adfærd
– Mindre konflikter & mere dialog
.. Uudnyttet potentiale både økonomisk og
ledelsesmæssigt
Med en effektiv energiledelse
kan der realiseres store
besparelser. På en række
punkter er vi bagud i Danmark
herunder Industriel
Energistyring
Hvorfor Energiledelse
Produktions optimeringer (Effektivitet, kassationer, planlægning)
Intern forrentning
Optimer/fine tune fx set-punkter and styring & reguleringsstrategier
Vedligehold fx reparer lækager
Tilbagebetalingstid
Energi og miljøstyring
Nyt styring & regulering (lys-, ventilation- & varmestyring, frekvensomformer)
2 år
Mere effektivt udstyr I
4 år
Mere effektivt udstyr II
Operationelle
Sund forretning!
Strategiske investeringer Besparelser, %
Lavt hængende frugter
Fokuser på de lavt hængende frugter dvs. dem som er nemme og hurtige at implementere
og som giver stor besparelse fx optimering af produktionen eller procedurer i produktionen,
vedligehold, optimering af eksisterende automatik eller nyt automatik.
Indhold
• Baggrund
• Et par cases fra det virkelige liv
• Opsummering
• Debat
Danmarks Energiforbrug
• I Danmark anvender ca. 600 PJ årligt
– svarenden til ca. 167.000 Mio kWh årligt
•
Ca. 1/3 anvendes i Dansk Industri inkl. handel og service
Danmarks Energiforbrug 2012
30%
34%
Transport
Industri
Handel & Service
Husholdning
14%
22%
Kilde: Energistyrelsen
Virksomheders Energiforbrug
Danske virksomheder anvender årligt ca. 200
PJ svarende til ca. 55.000 Mio. kWh.
Energiforbruget er fordelt som følger
Årlig Energiforbrug Virksomheder
19%
34%
Landbrug og fiskeri
Industri
Handel og service
47%
Der er lavet adskillige analyser
af danske virksomheders
energiforbrug og –anvendelse.
Den seneste er fra Januar
2015, der er baseret på en
analyse af energiforbruget i
2012. Se Energistyrelsen
Virksomheders Energiforbrug
• Energiforbruget i danske
virksomheder er hovedsageligt
baseret på de traditionelle
energiarter el, olie, naturgas og
fjernvarme
• Olie bliver i stor stil brugt
indenfor landbrug, gartneri og
fiskeri til ”arbejdskørsel”
• Fjernvarme anvendes i stor
grad indenfor Handel og Service
• Kul og koks anvendes ikke i
Handel og service industri
3%
7%
29%
El
Fjernvarme
Naturgas
32%
Olieprodukter
Kul og koks
12%
VE
17%
Energiart [TJ/år]
El
Fjernvarme
Naturgas
Olieprodukter
Kul og koks
VE
I alt
Landbrug og
Industri
fiskeri Handel og Iservice
alt
6.651
27.337
23.854
57.841
1.585
4.627
18.023
24.235
1.546
27.681
4.180
33.407
23.026
20.701
20.476
64.203
1.175
3.648
0
4.823
2.861
10.174
1.321
14.356
36.844
94.168
67.854 198.865
Virksomheders Energiforbrug - El
De største el-forbrugere i danske
virksomheder er
• Belysning
• Elmotorer (øvrige)
• Køl/frys (proces)
• Procesvarme
• Rum ventilation
• Pumpning
• IT og anden elektronik
• Trykluft
De mest oplagte steder at lave
varmegenvinding er Køl/frys,
procesvarme og trykluft. Mange steder er
der allerede genvinding på ventilation
hvor varmen fra belysning, IT og anden
elektronik genanvendes
Elforbrug Virksomheder
Belysning
Pumpning
1%
Rumkøling
2% 0%
2%
8%
Køl/frys (ekskl.
rumkøling)
Rumventilation
20%
Blæsere
8%
Trykluft
8%
15%
4%
11%
1%
6%
5%
9%
Hydraulik
Øvrige elmotorer
IT og anden elektronik
Anden elanvendelse
Procesvarme
Rumvarme
Varmepumper
Arbejdskørsel
Virksomheders Energiforbrug – Termisk Energi
•
•
•
•
•
De største varmeforbruger er
Procesvarme
Transport
Rumvarme
Anden varme
Term.Energi Virksomheder
24%
30%
Proces / produktion
Anden varme < 150C
Anden varme > 150C
Kedel-og nettab
Transport & Arb.kørsel
8%
De mest oplagte steder at lave
varmegenvinding er procesvarme og
anden varme – speciel < 150C.
Umiddelbart vurderes det ikke
realistisk at se på varmegenvinding
fra transport/kørsel og rumvarme.
30%
6%
2%
Rumvarme
Overskudsvarme – Teoretisk Potentiale
• Laver vi en hurtig vurdering af overskudsvarme ud fra
kortlægning af energiforbruget i danske virksomheder
anslås at det teoretisk potentiale ligger på 30-60%
• Det mest oplagte processer at se på varmegenvinding vil
være proces varme og proces køl
• I praksis er potentialet langt langt mindre bla. fordi
– Teknisk eller økonomisk ikke muligt, rentabelt mm.
– Der er allerede etableret varmegenvinding eller udnyttelse af
overskudvarmen eller intern udnyttelse giver bedre mening
– Af driftsmæssige årsager er dette ikke en fordel
– Uvidenhed mm.
Overskudsvarme potentialet i praksis
Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere.
En rapport fra 2013 konkluderer således at
• Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende
til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug
Heraf vurderes det at
• Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ
internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt
brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme
• Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx
varmepumpe da der er tale om lav temperatur
af overskudsvarmepotentialet
fra industrien bla. en rapport
fra 2013
Indhold
• Baggrund
• Et par cases fra det virkelige liv
• Opsummering
• Debat
Case 1 - Fremstillingsvirksomhed
Virksomhedsfakta
Type
Metalbearbejdning
Energi udg.
< 5 mio DKK
El
3,1 mio kWh
Naturgas
100.000 Nm3
Propan
185.000 liter
Hydrogen
50.000 Nm3
Andet
Nitrogen, vand, spildevand
Ansatte
80
Bygningsareal
20.497 m2 (20 bygn.)
CO2 emission
Ca. 1500 tons
Ca. 18,5 tons/ansat
Overskudsvarme potentiale [MWh]
Ovne
1.600-2.000
Køle (frikøl)
800-1.200
Trykluft
180-200
Andet
I alt
2.600-3.400 (45-60%)
Kortlægning
De væsentligste el-forbrugere er
• Ovne og hydrauliske pressere
• Belysning
• Trykluft
Standby og tomgang udgør 45% af
forbruget. Kun 39% af forbruget er
produktionsafhængigt
Naturgas bruges udelukkende til
rumopvarmning (80%) og varmt
brugsvand (20%)
Elektricitet
33%
39%
Standby
Tomgang
Grundlast
12%
16%
Variabel (PAF)
Udnyttelse af overskudsvarme
Pro
Cons
Ovne
• Varm proces luft >80-100 C
• Ovne er i drift 24/5 ellers tomgang
• Fornuftig teknisk løsning ? Dårlig
luftkvalitet m bindemiddel mm
• Driftstid – lang men ikke hele tiden
Kølekreds
• Stabil varme der er tilgængelig det meste
af tiden dog med nogen variationer
• Virksomheden har problemer med at
komme af med varmen i fx forår da det
ene køler er tørlagt (frostbeskyttelse)
• Lunkent (34-37⁰C varmt vand)
• 70-75% af varmen kommer fra pressere
som kører 2 holds drift og ej weekender
Trykluft
• Nemt og at lave varmegenvinding
• Kendt, enkel og relativ billig teknologi
• Sandsynligvis bedre økonomi i at anvende
dette internt til fx brugsvandsopvarmning
Case 2 - Fremstillingsvirksomhed
Virksomhedsfakta
Type
Metalbearbejdning
Laserskæring
Energi udg.
1,4 mio DKK
El
1,0 mio kWh
Olie
21.500 liter
Tankgas
10.500 liter
Træpiller
20.000 kg
Andet
Nitrogen, vand, spildevand
Ansatte
30
Bygningsareal
1.500 m2
CO2 emission
Ca. 500 tons
Ca. 17 tons/ansat
Overskudsvarme potentiale [MWh]
Køl
200-250
Trykluft
75-80
Andet
I alt
275-330 (20-25%)
Lidt om processen
De mest anvendte er CO2- laseren og Nd-YAG-lasere. CO2-laserne er de kraftigste lasertyper og mest
industrirelevante med en output effekt op til 6 kW. Udover elektricitet anvendes en række industrigasser
samt kølevand. De fleste moderne laser leveres med indbygget aktiv køleanlæg.
Kortlægning
De væsentligste el-forbrugere er
• Laserskærer herunder køling
• Belysning
• Trykluft
Olie, træpiller og en del af
propangas bruges til
rumopvarmning
Udnyttelse af overskudsvarme
Pro
Cons
Laserskærer / køling
• Stor energimængde til rådighed året rundt • Praksis for interne køleanlæg / leverandør
dog ikke nat og weekender + 3-4 uger ferie
meget konservativ
• Nem adgang til overskudsvarmen
• Lunkent vand 25-30⁰C
• Køleanlæg placeret i fabrikshal og derfor et
godt ”gratis” bidrag til opvarmning
Trykluft
• Nemt og at lave varmegenvinding
• Kendt, enkel og relativ billig teknologi
• Overskudsvarmen blev allerede udnyttet til
opvarmning via en blæser
Virksomheden udnyttede allerede al overskudsvarme til opvarmning af fabrikshallen, der var
ringe isoleret og enkelte steder med utætheder (stor in- og exfiltration). Business casen for
at lave noget omkring ekstern udnyttelse af overskudsvarmen så allerede fra start derfor ikke
godt ud. Virksomheden valgte at etablere træpille fyr i stedet og forventer at reducere deres
omkostninger til opvarmning til ca. 1/3.
Indhold
• Baggrund
• Opsummering
• Debat
Opsummering - Overskudsvarme udnyttelse
Pro
• Økonomi
– Samfundsøkonomi, reduceret afgifter
– Symbiose evt. Symbiose^2
– Teknologi bliver billigere
• Tekniske
Con
• Økonomi
–
–
–
–
–
Rentabilitet, Cashflow
Intern udnyttelse
Alternativ energi fx træpiller
Konkurrer med andre tiltag
Afgifter
– Bedre adgang fx via varmepumpe
– ESCO / Ekstern leverandør
• Tekniske barrierer
– Energiplan, -lovgivning og -aftaler
– Tilskudsordninger mm
• Normativ
– Flere gode cases
– Større accept af ESCO og outsourcing
• Informativ
– Omtale /Grøn profil for virksomheden
• Andet
• Normativ
• Informativ
• Andet
– Kompliceret anlæg
– Drift og vedligehold
– Lovgivning, planlov, afgifter mm
– Aftaler, ekstern forpligtigelser
– Pre-Opfattelse af at dette er dyrt
– Virksomhedsfokus: Indtjening etc.
– Forvirring - skiftende afgifter mm.
Tilskudsmuligheder og andre muligheder
• Pre-Screening
– Diverse tilbud fx fra MiljøForum Fyn (typisk rettet mod SMV)
– Diverse forsynings og rådgivningsselskaber med ”gratis” tilbud
• Afdækning
– Grøn Symbiose (Se Erhvervsstyrelsen)
• Gennemførelse
– VE til Proces
– Salg af Energibesparelse
• Opfølgning og dokumentation
– Energi og miljøledelse
– Energisyn
Grøn Symbiose
En Grøn Industrisymbiose er en kommerciel aftale mellem 2 eller flere
virksomheder med det formål at udnytte ressourcer bedre.
Materialesymbioser
Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare
Energisymbioser
Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed
Vandsymbioser
Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende
Grøn Symbiose
Gevinster ved grønne industrisymbioser:
• Spar penge på bortskaffelse af affald og spildevand
Hvis dit affald eller spildevand kan anvendes i andre virksomheder, kan du spare
afgifter på bortskaffelse til forbrænding, deponi eller rensning.
• Dit affald er værdifuldt
Dit affald kan være en værdifuld ressource i andre virksomheders produktion, og
der kan derfor være forretning i at sælge det.
• Spar omkostninger til råstoffer og materialer
De materialer og råstoffer, du bruger i din produktion, kan købes billigere, hvis du
kan aftage det som et restmateriale fra en eller flere andre virksomheder.
• Spar på energi- eller vandudgiften
Smartere udnyttelse af varme eller vand sammen med nabovirksomheden kan i
mange tilfælde sænke energi- og vandregningen.
• Grønnere profil
Ved at medvirke til mere og bedre genanvendelse gennem en industrisymbiose
kan du styrke din virksomheds grønne profil ved at nedbringe forbruget af nye
ressourcer og reducere udledningen af CO2.
Grøn Symbiose - Eksempler
• Vaskevand fra Berendsen tekstilvask
genanvendes til togvask hos Region Tog
• Optimering og samkøring af renseprocessen af
spildevand fra SK Forsyning A/S og Harboe
Bryggeri
• Kondensat fra Hjørring Varmeforsynings kan
anvendes som teknisk vand i den
omkringliggende industri.
• Overskudsvarme fra virksomheden Mette Munk
til Fjernvarme Fyn.
• Overskudsvarme hos Reno Nord til fjernkøling
hos Aalborg Universitet og Region Nordjylland
• Savsmuld fra Danish Hardwood skal bruges til
varmeproduktion hos Holbæk Forsyning.
• Opsamling af fritureolie som genanvendes til
lastbilbrændstof hos GG2D.
Industri Symbiose
Ansøgningsrunder i 2015
Fredag d. 17. april kl. 12:00
Fredag d. 19. juni kl. 12:00
Fredag d. 18. september kl. 12:00
Gennemførelse
Symbiose
Go / No go
Beslutningsgrundlag
Ansøgning
Ressource Tjek
Et gratis
Ressourcetjek
Matching
Godkendelse
Handlingsplan og
ansøgning
Udarbejde
beslutningsgrundlag
Tilskudsmulighed
Gratis Handlingsplan
+ evt. hjælp til ansøgning
Gratis
Implementering og
afslutning
Industri Symbiose
Ressourcer
Maks. Støttesats Maks. beløb en symbiose kan få tildelt
120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder
Materialer og vand
85 %
170.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder
80.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder
Overskudsvarme
60 %
120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder
•
•
Tilskud til 1-2 virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem to
virksomheder eller samles hos én virksomhed, kan ansøge om op til hhv. 120.000 kr. og 80.000 kr.
afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres.
Tilskud til 3+ virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem tre eller flere
virksomheder, kan ansøge om hhv. 170.000 kr. og 120.000 kr. afhængig af, hvilken ressource der skal
nyttiggøres.
Bemærk at der også kan ansøges om at få undersøgt en intern udnyttelse af overskydende ressourcer.
Der kan ansøges om tilskud til at dække op til 50 pct. af udgifterne til rådgivning. Der ydes dog højest et
tilskud på 40.000 kr. eksl. moms. Der er en række betingelser knyttet til tilskudsordningen bla. at Task
Force for Grøn Symbiose. Der ydes IKKE tilskud til intern varmesymbiose projekter
Industri Symbiose
• Dette er et suverænt godt
tilbud til at få afdækket om
det er muligt at udnytte
overskudsvarmen og om dette
er rentabelt
• God beslutningsgrundlag for
både virksomhed og
fjernvarmeselskab
For mere information
• Erhvervsstyrelsen
• De lokale regioner / task force
• Hermed komme vi altså ud
over opfattelsen af at det
lyder dyrt…
http://groenomstilling.erhvervsst
yrelsen.dk/kontaktgroenindustris
ymbiose
http://groenomstilling.erhvervsst
yrelsen.dk/gronindustrisymbiose
/0/56
VE til proces
• Ordning fra Energistyrelsen startet aug. 2013
• Støtte til
– Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi eller fjernvarme
– Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til konverteringen
• Målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi
fra fossilt brændsel
– Olie-, gas- og kulkedler til proces, staldvarme eller korntørring mm til
– Biomasse, varmepumper eller fjernvarme (solceller/paneler,
vindmøller, biogas)
• 500 mio. årligt fra 2014 til 2021
– (2014 = 500 mio., 2015 til 2020 = 400 mio., 2021 = 500 mio.)
• Op til 65 % i anlægstilskud, i praksis 30-60 %
• Mulighed for op til 40 % til energieffektivisering
VE til proces - Ansøgning
Ansøgningsskema udfyldes
• Tilhørende Excel ark udfyldes
• Energi
• Økonomi
• Projektbeskrivelse
• Detaljeret beskrivelse
• Tidsplan
• Beregninger
• Budget
• Principtegninger
Husk
• Afgiftspligtig procesenergi
• Tilbud – ikke accepterede/ evt. forstudie
• Energipriser
• Energisynsrapport/energirapporter
• Seneste årsrapport
• Fuldmagter ved grupper af
virksomheder
• Erklæring om brugsret (ved leje)
VE til proces – Støtte til
• Omstilling til VE og fjernvarme til procesenergi og
energieffektiviseringer (energisyn, procesoptimeringer,
overskudsvarme m.m.) i forbindelse hermed.
• De nødvendige omkostninger, som betales af tilskudsmodtager
(rådgivning, miljøundersøgelse, anskaffelser, udførelse m.m.).
• Der kan ikke både modtages støtte fra VE til proces og sælges
energibesparelser til forsyningsselskaber.
• Enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder.
• Ombygninger kontra ny-anlæg.
VE til Proces - Processen
1. Indsendelse af ansøgning
–
Elektronisk ansøgningsmateriale m.m. på Energistyrelsens
hjemmeside
2. Sagsbehandling i Energistyrelsen
3. Godkendelse og tilsagn
–
Husk, Start projektet efter tilsagn
4. Projektet gennemføres
5. Indsendelse af anmodning om udbetaling
–
På baggrund af regnskab og dokumentation
6. Udbetaling af tilskud
VE Proces – Case: Oliekedel -> Varmepumpe
Business Case
Forbrug
15.700 l/år
102.000 DKK/år
Årsvirkningsgrad
90%
Produceret energi
140.000 kWh/år
Enhedspris
0,725 DKK/kWh
Varmepumpe
Besparelse
100.000 kWh
55.000 DKK
Investering
270.000 DKK
Tilskud
90.000 DKK
Egenbetaling
Rentabilitet
178.000 DKK
TBT
IRR
3,2 År
30%
Indhold
• Baggrund
• Opsummering
• Debat
Obligatorisk Energisyn for alle store virksomheder
For at nå EU 2020 mål omkring energieffektivisering er Energisyn
eller Energiledelse blevet lovpligtig krav for alle større virksomheder
• Virksomheder skal have foretaget et energisyn hvert 4. år eller
• Have et certificeret Energiledelsessystem ISO50.001*
Energisynet skal gennemføres inden den 5. december 2015. Hvis
lovkravet ikke imødekommes kan Energistyrelsen pålægge at der
gennemføres et energisyn eller alternativt at straffe virksomheden
med bøde.
*Alternativt miljøledelse ISO14.001 hvor energi indgår.
Obligatorisk Eftersyn - Hvem
Obligatorisk Eftersyn - Hvad
Vælger du at gennemføre et Energisyn skal dette omfatte et troværdigt
• Kortlægning og analyse af energiforbrug og -performance
• Gennemgang af Bygninger, Processer og installationer plus Transport
• Opstilling af energibesparelsespotentialet baseret på fx livscyklusomkostningsanalyse fremfor simpel tilbagebetalingstid
Bemærk at Energisyn
• Kun omfatter bygninger og anlæg som du har ”råderet” over dvs. lejet
bygninger og anlæg som udgangspunkt er undtaget
• Op til 10 % af virksomhedens totale energiforbrug i DK kan undtages.
• Repræsentativ udsnit er muligt!
• Første Energisyn for hele koncernen skal være gennemført senest 5 dec
2015. Herefter kan vælges et rullende energisyn over en 4 årig periode.
• Der er ingen krav om at gennemføre de anviste tiltag!
Energisyn eller Energiledelse
Udgangspunkt
Anbefaling
Har allerede ledelsessystemer
Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg!
Alternativ udbygges dit ISO 14.001 systemet til også at omfatte energi.
Har brug for en hurtig løsning
Et energisyn er umiddelbart det oplagte valg. Energisyn gennemføres og eventuelle
realiserede besparelser kan benyttes til at finansiere etablering af et
energiledelsessystem!
Alternativt gennemføres en gennemgang der beskriver mulighederne og
rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem (se næste punkt)
Vil gerne men mangler
beslutningsgrundlag
Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at
indføre et effektivt Energiledelsessystem. Vi giver dig en oversigt over de
økonomiske konsekvenser (forventet besparelser og investering) samt synliggør
hvor der skal fokuseres og omstiller en handlingsplan.
Mindre virksomhed med energiomkostninger < 0,5-1 mio. kr.
I vil sandsynligvis få mere ud af et energisyn. Alternativ få undersøgt mulighederne
og besparelsespotentialet ved indførelse af Energiledelse i let udgave.
Store virksomheder med energiomkostninger > 1-2 mio. kr.
Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg! Få udarbejdet
en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et
effektivt Energiledelsessystem – se punktet ” Vil gerne men mangler
beslutningsgrundlag”
Mere information kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/tilskudenergispareafgift-aftale-energieffektivisering/lo-5 eller kontakt undertegnet
Energiledelse der giver max udbytte
Gennem analyser synliggøres, hvor der er udfordringer og
effektiviseringspotentialer. Fx gennemføres en screening af
ledelsessystem og processer for at synliggøre hvor der skal
gennemføres forbedringer
Analyse
*Omkostninger
*Performance
- Tab og overforbrug
- Produktivitet (OEE), TPM
*Ledelsessystem og
processer
*Potentialer
Det handler om at
synliggøre potentialet
Tak for i dag
Harald Karlsen Rådgivning
Telefon: +45 3031 8140
Mail: HK@HKRK.DK
www.hkrk.dk
BILAG
LINKS
ENERGIFORBRUG I DANSKE VIRKSOMHEDER
OPSUMMERING OVERSKUDSVARME POTENTIALE
Links
• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsatsvirksomheder/ve-proces/udbetaling-tilskud
• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsatsvirksomheder/aftaler-energieffektiviseringer-virksomheder
• http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisym
biose/0/56
• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernesspareindsats
• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernesspareindsats/ofte-stillede-spoergsmaal/spoergsmaalsvar/1
Energiforbruget i Danmark
Danmarks Energiforbrug
30%
34%
Transport
Industri
Handel & Service
Husholdning
14%
22%
Klimakorrigeret forbrug
I alt
Olie
Naturgas Kul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligt
Vedvarende
El energi FjernvarmeBygas
Andet
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
TJ
Transport
204.774
194.745
1.387
8.642
Industri
130.954
39.636
30.039
4.802
727
12.199
37.334
6.175
42
Handel & Service
82.200
2.663
9.011
225
1.726
37.111
31.419
44
Husholdning
183.801
14.768
26.517
23
37.481
35.887
68.682
444
Sum
601.728
251.812
65.567
4.825
953
51.405 111.719 106.276
529
8.642
Danske virksomheders energiforbrug
3%
19%
7%
29%
34%
Fjernvarme
Landbrug og fiskeri
Naturgas
Industri
Handel og service
El
32%
Olieprodukter
Kul og koks
12%
47%
17%
Energiart [TJ/år]
El
Fjernvarme
Naturgas
Olieprodukter
Kul og koks
VE
I alt
Landbrug og
Industri
fiskeri Handel og Iservice
alt
6.651
27.337
23.854
57.841
1.585
4.627
18.023
24.235
1.546
27.681
4.180
33.407
23.026
20.701
20.476
64.203
1.175
3.648
0
4.823
2.861
10.174
1.321
14.356
36.844
94.168
67.854 198.865
af danske virksomheders
energiforbrug og –anvendelse.
Den seneste er fra Januar
2015, der er baseret på en
analyse af energiforbruget i
2012. Se Energistyrelsen
VE
Elforbruget i danske virksomheder
Elforbrug Energi TJ
Opvarmning/kogning
Tørring
Inddampning
Brænding/sintring
Smeltning/støbning
Anden procesvarme <150 °C
Anden procesvarme > 150 °C
Arbejdskørsel
Rumvarme
Varmepumper
Belysning
Pumpning
Rumkøling
Køl/frys (ekskl. rumkøling)
Rumventilation
Blæsere
Trykluft
Hydraulik
Øvrige elmotorer
Anden elanvendelse
Sum
Landbrug, gartneri
Fremstillingsvirksomhed
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
818
251
346
1.415
0
407
0
407
0
85
0
85
0
8
0
8
0
1.641
0
1.641
327
22
603
952
0
421
0
421
0
8
0
8
0
125
1.019
1.144
218
399
0
617
1.360
1.832
8.278
11.470
1.386
2.635
540
4.561
0
235
1.998
2.233
576
2.567
3.075
6.218
662
2.093
2.696
5.451
286
2.562
104
2.952
264
2.767
313
3.344
55
665
31
751
543
7.312
817
8.672
126
572
3.809
4.507
30
731
224
985
6.651
27.338
23.853
57.842
Elforbrug i Dansk Industri
Elforbrug Industri
2%
0% 0%
3%
2%
10%
7%
10%
1%
9%
27%
8%
9%
10%
2%
Belysning
Pumpning
Rumkøling
Rumventilation
Blæsere
Trykluft
Hydraulik
Øvrige elmotorer
Anden elanvendelse
Procesvarme
Rumvarme
Varmepumper
Arbejdskørsel
Elforbrug i Dansk Handel & Service
Elforbrug Handel & Service
0% 0%
1%
4%
Belysning
4%
Pumpning
Rumkøling
35%
16%
Rumventilation
Blæsere
Trykluft
Hydraulik
4%
1%
Øvrige elmotorer
0%
1%
Anden elanvendelse
11%
Procesvarme
8%
13%
2%
Rumvarme
Varmepumper
Arbejdskørsel
Termisk Energi forbrug i virksomheder
Termisk Energi TJ
Landbrug, gartneri
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
Kedel-og nettab
2.467
5.363
645
8.475
Opvarmning/kogning
18
14.402
379
14.799
Tørring
268
12.802
91
13.161
Inddampning
0
4.511
0
4.511
Destillation
0
2.295
0
2.295
Brænding Sintring
0
3.886
0
3.886
Smeltning/støbning
0
3.421
0
3.421
Anden varme < 150C
9.600
1.389
95
11.084
Anden varme > 150C
193
3.215
0
3.408
Arbejdskørsel
16.985
982
123
18.090
Transport
498
4.382
19.541
24.421
Rumvarme
164
10.183
23.126
33.473
Sum
30.193
66.831
44.000 141.024
Termisk Energi Virksomheder
Kedel-og nettab
Opvarmning/kogning
6%
Tørring
11%
24%
Inddampning
Destillation
9%
Brænding Sintring
Smeltning/støbning
3%
2%
17%
3%
8%
2%
Anden varme < 150C
Anden varme > 150C
Arbejdskørsel
Transport
13%
2%
Rumvarme
Termisk Energiforbrug i Dansk Industri
Kedel-og nettab
8%
15%
Opvarmning/kogning
Tørring
Inddampning
7%
22%
1%
Destillation
Brænding Sintring
5%
Smeltning/støbning
Anden varme < 150C
2%
5%
Anden varme > 150C
6%
19%
3%
7%
Arbejdskørsel
Transport
Rumvarme
Teoretisk potentiale Genanvendelse
Overskudsvarme
Teoretisk Potentiale
Landbrug, gartneri
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
Termisk Energi
30.193
66.831
44.000 141.024
- Arbejdskørsel / transport
17.483
5.364
19.664
42.511
- Rumvarme
164
10.183
23.126
33.473
Temisk Energi i alt
12.546
51.284
1.210
65.040
46%
Landbrug, gartneri
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
Teoretisk Potentiale
Elforbrug
6.651
27.338
23.853
57.842
- Arbejdskørsel / transport
0
8
0
8
- Rumvarme og varmepumper
218
524
1.019
1.761
El Energi i alt
6.433
26.806
22.834
56.073
97%
I alt termisk og el
61%
18.979
78.090
24.044
121.113
Teoretisk potentiale Genanvendelse
Overskudsvarme – Mest oplagte
Termisk
Opvarmning/kogning
Tørring
Inddampning
Destillation
Brænding Sintring
Smeltning/støbning
Anden varme < 150C
Anden varme > 150C
Temisk Energi i alt
Landbrug, gartneri
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
18
14.402
379
14.799
268
12.802
91
13.161
0
4.511
0
4.511
0
2.295
0
2.295
0
3.886
0
3.886
0
3.421
0
3.421
9.600
1.389
95
11.084
193
3.215
0
3.408
10.079
45.921
565
56.565
40%
Landbrug, gartneri
ogPrvt
fiskeri
HandelI alt
& Service
El
576
2.567
3.075
6.218
Procesvarme
1.145
2.835
949
4.929
El Energi i alt
1.721
5.402
4.024
11.147
19%
I alt termisk og el
34%
11.800
51.323
4.589
67.712
Overskudsvarme potentialet i praksis
Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere.
En rapport fra 2013 konkluderer således at
• Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende
til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug
Heraf vurderes det at
• Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ
internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt
brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme
• Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx
varmepumpe da der er tale om lav temperatur
af overskudsvarmepotentialet
fra industrien bla. en rapport
fra 2013
Se også www.kebmin.dk

Overskudsvarme i Industrien

Transcription

Similar documents

JV Kolding.pdf

Læsning - Aabybro Skole

Hygge i Ma hule - Kaerby Borgerforening

580-590 Super R - Serie 2 580-590 Super R

Skriv navn og adresse her

VAREKATALOG 2011 - Karlsens Krydderier

Referatet fra Falck Kunst & Kulturs Generalforsamling 2015

Hvad er energisyn?

Kortlægning af energiforbrug i virksomheder