Læs de indkomne høringssvar samlet

Transcription

1. TENDENSER I MEDIEUDVIKLINGEN:
Hvordan påvirker medieudviklingen jer?
DR og TV2 oplever et øget pres fra andre konkurrenter. TV2 har som følge heraf valgt at
fokusere på de mere brede målgrupper og nicherne er udsatte. Det gælder børneområdet,
som TV2 stort set fortolker og forvalter som del af et ”familiesegment”.
Til gengæld er der store internationale spillere på det danske børnetvmarked, der også har et
ønske om at producere indhold. De har dog ofte meget lavere budgetter til lokalt produceret
materiale, da størstedelen af deres indhold er produceret med et internationalt marked for
øje. Det internationale marked er svært at konkurrere i, da det er meget større økonomiske
interesser på spil og dermed meget høje budgetter ikke mindst i udviklingsfasen og det
indebærer en meget stor investering og satsning, hvilket er problematisk især for små
producenter.
DR har dermed stort set monopol på danskproduceret børnestof. Da størstedelen af deres
penge går til intern produktion, er der meget ”lidt mad” til rigtig mange private producenter.
Gennem de sidste 10 år er der kommet flere private produktionsselskaber til, der producerer
public service indhold – i alle genrer og målgrupper.
Har medieudviklingen de seneste år fået jer til at ændre praksis? Og hvis ja, på hvilken måde?
Ja, vi er begyndt at orientere os mod et internationalt marked eller andre kommercielle
muligheder for at skaffe penge til vores produktioner. Vi er i stigende grad begyndt at
orientere os væk fra DR, da de midler der lægges til ekstern produktion er så små og
konkurrencen dermed er meget hård.
Hvad anser I som de største udfordringer ved medieudviklingen?
Det er svært at skabe grobund i det private for en produktion af dansk indhold af høj kvalitet
især til niche-målgrupperne, herunder børn.
Kvaliteten af de internt producerede produkter har svært ved at følge med udviklingen og den
ekstreme strøm af internationale produkter af meget høj kvalitet og med meget store
budgetter og professionalisme.
Hvad anser I som de største muligheder ved medieudviklingen?
En øget demokratisering i kraft at nettet bidrager med ”iltning” af vandet. Brugeren er har
fået mulighed for i langt højere grad at være aktiv og med til at vælge og skabe indhold. Dette
stiller krav til forvaltning og uddeling af public-service midlerne, men fordelene er mange:
Både i kraft af dyrkning og fremkomst af nye talenter, men også med en innovativ tilgang til
skabelse af nye ”kanaler”, ”formater”, ”genrer” mm.
Som producent er det internationale marked interessant og her er der tegn på nemmere
adgang, mere udveksling og efterspørgsel af originalt materiale.
6. TEKNOLOGI:
Hvordan påvirker den teknologiske udvikling mulighederne for produktion af indhold, herunder
publicistisk?
Den teknologiske udvikling gør det muligt for efterhånden alle at bidrage rent teknisk med
indhold i broadcast kvalitet.
Hvordan påvirker den teknologiske udvikling mulighederne for distribution af indhold?
Indhold kan nemt distribueres og ofte med større gennemslagskraft ad andre vinduer end de
traditionelle TV-kanaler.
Hvordan påvirker den teknologiske udvikling den politiske regulering (eksempelvis on-demand,
indholdskrav, registrering, reklamekrav m.v.)?
Den politiske regulering bliver nødt til at kunne foregår hurtigere og mere smidigt.
Derudover kræver udviklingen stor teknologisk og mediemæssig indsigt på det politiske
niveau.
Hvad anser I som de største udfordringer ved den teknologiske udvikling?
Der ligger en stor udfordring i at følge med udviklingen. Der er brug for omstillingsparathed,
mod, satsning og stor viden om området. Der ligger en udfordring i hurtigt nok at kunne
klæde politikere på til at kunne træffe de overordnede nødvendige og store beslutninger.
Uden at være grundigt inde i dette felt er min fornemmelse, at de politiske diskussioner, der
fører til medieforligene ofte ikke følger med den teknologiske udvikling. At der er en stigende
kløft mellem udviklingen og politikernes viden på området. At en udvikling, der før har været
lineær, nu pludselig er eksponentiel og dermed har brug for kvantespring i forhold til måden
den behandles på.
For brugerne er der en udfordring i at skille skidt fra kanel – altså i at få hjælp til at navigere i
et hav af tilbud og muligheder.
Hvad anser I som muligheder ved den teknologiske udvikling?
Mulighederne ved den teknologiske udvikling er en eksplosion af kreativitet og innovation. En
demokratisering af hvilket indhold, der produceres og af hvem til hvem. Et stigende fokus på
idéer og håndværk frem for udstyr er i vores øjne interessant.
7. PUBLIC SERVICE:
Hvordan påvirker de nuværende public service-virksomheder jeres muligheder produktion af
indhold, herunder publicistisk indhold?
Der er meget få indgange til de store puljer af penge, som er øremærket public-service
indhold. Konkurrencen er derfor hård - og ofte også tilfældig, ugennemsigtig og styret af
andre parametre end kvalitet. Forretningsmæssigt kan det dårlig svare sig at specialisere sig i
produktion af dansk publicservice indhold især til niche-målgrupperne.
Hvordan påvirker public service-virksomheden jeres konkurrencesituation?
Vi er selvsagt i en ulig konkurrencesituation med den interne produktion på DR.
Vi producerer ikke på samme betingelser og vi sammenlignes ikke på samme grundlag.
Ofte byder vi ind med idéer som senere ses anvendt i interne produktioner. Der er ikke
sammenligningsgrundlag hvad angår økonomiske og produktionelle vilkår og der er ikke en
konstruktion, der bidrager til at den bedste idé og det bedste indhold vinder.
Derudover er vi i en diffus konkurrencesituation med andre producenter i branchen, da der
mangler gennemsigtighed – på udbud, kriterier for udvælgelse og produktionsvilkår.
Hvad anser I som de største udfordringer ved den nuværende indretning af public service?
Intern produktion i DR er et fortidslevn. Helt firkantet sagt er det efter vores mening ikke en
tidssvarende og professionel tilgang til produktion af højkvalitetsprodukter og har ingen
paralleller i andre kreative og statsstøttede produktionsmiljøer – som fx film, billedkunst,
bøger mm.
En konstruktion som DFI eller TV2 er klart at foretrække med en relativ lille administration,
der forvalter pengene til ekstern produktion. I det private er der større fleksibilitet i forhold
til altid at sætte det dygtigste og bedste hold, der matcher opgaven.
Enkelte områder kan varetages internt, som fx talentudviklingprogrammer, værksteder mm.
DFI modellen har gennemsigtighed mht. ansættelses forhold, rotation, tydelig og offentlig
tilgængelig afrapportering. Dette giver en mere fair konkurrencesituation – og højere kvalitet!
Hvad anser I som de største muligheder/ fordele ved den nuværende indretning af public
service?
Det er godt med et stærkt og samlende brand, så man som seer ved hvor man kan lede efter
public service indhold.
Det er en fordel og en absolut nødvendighed med økonomisk støtte til public service.
Har ændringerne i rammevilkårene ændret jeres syn på public servicemedierne og i givet fald på
hvilken måde?
Ja, den rivende udvikling udstiller især DRs manglende evne til at følge med tiden.
Omstruktureringerne i organisationen de sidste 10 år er slet ikke i en størrelsesorden, der
formår for alvor at strømline og moderniserer DR i en grad, der er nødvendig.
Der mangler mod – internt i DR og politisk – til at foretage de efter min mening essentielle og
grundlæggende ændringer, der er nødvendige.
Hvad anser I som de største udfordringer for public service inden for de næste 10 år?
På børneområdet er der allerede en alvorlig og målbar tendens til at seerne og brugerne søger
væk fra DR og at DR mister terræn. Det er nødvendigt med en større professionalisme for at
kunne konkurrere med udenlandske produktioner af meget høj kvalitet.
Et hav af kanaler, der skal fyldes ud med indhold, hvorfor der bliver lavet for meget tv i for
dårlig en kvalitet. Det matcher ikke den internationale strøm af produkter i en meget høj
klasse.
Der er brug for et stigende fokus på kvalitet frem for kvantitet og ”fyld”. Hvis ikke vil DRs
brand som ”det sunde” alternativ til kommercielle produkter vil blive udhulet og dermed DRs
berettigelse.
Det er nødvendigt med et opgør og nuancering mellem det ”kommercielle og dermed usunde”
og det ”statslige og dermed sunde”. Denne skelnen gør at DR kommer til at lukke sig om sig
selv, i en grad hvor DR kommer til at miste forbindelse til samfundet. Desuden er det en
skelnen, som ikke kan praktiseres fornuftigt, som når DR viser Disneysjov i primetime.
Produkter fra kommercielle medier kan have lige så høj – og endda højere – public service
værdi, men der er brug for øget fokus på de områder, som kommercielle medier ikke
traditionelt opfylder. Men efter min mening er der brug for en nytænkning af området, så
public service ikke blot ses som én institution, ét hus, men mere som en interesseorganisation
med veldefinerede interesseområder, der kan opfyldes, forfølges og fremmes på mange
måder. Herunder bør der kigges grundigt på ”huset” DR og hvilke aktiviteter, det er rimeligt
der skal drives af public service midler. Orkestre, koncerthus, events mm. kan efter min
mening varetages bedre af private kræfter.
Hvad anser I som de største muligheder/ fordele for public service inden for de næste 10 år?
Ønskescenariet er mindre DR mere public service.
En mere fleksibel forvaltning af midlerne, der muliggør public service i mange forskellige
formater og udgivelser og i et innovativt sammenspil med private, internationale og
kommercielle aktører – med mere og bedre dansk public service indhold til brugerne for øje.
Med en indgang (portal), der samler og forenkler adgangen til materialet.
Danish Cable Television Association
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
14. maj 2015
CJ/ljk
Sendt via e-mail til: medi@kulturstyrelsen.dk Høringssvar vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet_________________________________________________________________
Antennesammenslutningen af 2012 (A2012) takker for muligheden for at fremkomme med
bemærkninger til ovennævnte høring.
Indledning
A2012 er interesseorganisation for danske brugerejede antenneforeninger, og er deres fælles
talerør, som varetager deres interesser over for leverandører, offentlige myndigheder og medier. A2012 følger løbende udviklingen i branchen, og rådgiver medlemmer om alle forhold i
relation til at drive og udvikle antenneanlæg. A2012 er en demokratisk ledet organisation, som
blev stiftet i 2012.
I Danmark modtager mere end 650.000 husstande tv-signaler gennem brugerejede antenneforeninger.
A2012 skriver dette høringssvar, dels i sin egenskab af repræsentant for en del af disse husstande, og dels i sin egenskab repræsentant for de brugerejede, ikke-kommercielle distributører af tv-pakker - antenneforeningerne. Høringssvaret er begrænset til at omfatte de specifikke
områder, der har relevans for A2012’s medlemmer.
Høringssvar
• Konkurrencesituationen
A2012 oplever, at rettighedshaverne, herunder programselskaberne og forvaltningsorganisationerne opsætter barrierer, som dels har økonomiske konsekvenser for slutbrugerne, og dels
begrænser deres valgfrihed for så vidt angår tv-kanaler og tv-udbyder.
For programselskabernes vedkommende – fx TV2 Danmark A/S m.fl. - drejer det om krav om
at antenneforeningerne skal placere tv-kanalerne i en eller flere af basis-tvpakkerne (grundpakke, mellempakke eller fuldpakke) for at ”opnå” rettigheder til at kunne tilbyde slutbrugerne
de selv samme tv-kanaler i et fritvalgsunivers. Med andre opstiller programselskaber med dette eksempel en barriere for slutbrugernes mulighed for et direkte frit valg af tv-kanaler.
Der eksisterer ingen teknologiske hindringer for, at alle slutbrugere kan vælge frit blandt tvkanalerne.
…2
Side 2
For programselskabernes vedkommende, drejer det sig også om yderligere betalingskrav, hvis
tv-kanalerne skal ses på andre enheder hos slutbrugerne, end fjernsynet. Med andre ord forlanger programselskaberne yderligere betaling for de tv-kanaler, slutbrugeren allerede har
betalt for gang, hvis slutbrugeren ønsker at se helt de samme tv-kanaler på sekundære enheder som fx tablet, smartphone, PC eller MAC.
Programselskabernes prisstruktur er penetrationsafhængig. Er en tv-kanal fx placeret i en
grundpakke (hvor der er høj penetration), er den typisk 5-15% billigere, end hvis den placeres
i en fuldpakke (hvor der er lav penetration). Programselskabernes prisstruktur betyder, at
mange slutbrugere har adgang til – og betaler for – mange tv-kanaler, som de slet ikke ser på.
Helt de 3 samme barriereforhold gør sig gældende hos forvaltningsorganisationerne, Copydan
Verdens TV, KODA og Gramex.
A2012 mener, at de 3 beskrevne betalings-barrierer er de største konkurrencemæssige udfordringer overfor internationale medieindtog i Danmark og til danske slutbrugere. Det drejer sig
fx om streamingstjenesterne Netflix og HBO m.fl.
A2012 mener også, at de 3 beskrevne betalings-barrierer hindrer eller sløver det slutbrugerne
i virkeligheden ønsker: At have mulighed for at se tv på sekundære enheder, hvornår de vil,
og hvor de vil.
En ny undersøgelse: ”The fifth annual multinational Accenture Digital Consumer Survey”, som
har et grundlag på 24.000 slutbrugere, dokumenterer slutbrugernes ændrede tv-vaner. Undersøgelsens hovedkonklusioner, er at der ses, og fremadrettet vil ses mere tv på sekundære enheder.
Undersøgelsen kan ses her: http://mir.dk/Ny-analyse-understreger-at-TV.html
Monopoliseringstendenser
A2012’s kan konstatere, at udbuddet af tv-kanaler koncentreres omkring færre og færre
kommercielle tv-udbydere. Konkurrencen på distributions- og rettighedssiden begrænses derfor mere og mere - til ugunst for slutbrugerne.
A2012 kan også konstatere, at kommercielle tv-udbydere i nogle situationer underbyder lokalt,
for at udelukke/begrænse ikke-kommercielle antenneforeningers muligheder for at levere billigst muligt tv og størst mulig valfrihed til slutbrugerne.
Hvis antallet af tv-udbydere begrænses yderligere, vil monopoliseringstendenserne tiltage,
med færre valgmuligheder for slutbrugerne til følge. Det gælder såvel a)valgmuligheder for så
vidt angår tv-udbyder som b)valgmuligheder for så vidt angår tv-kanaler.
-oOoA2012 er gerne til rådighed med oplysninger om området, og imødeser invitation til de 4 temamøder, der afvikles i løbet af 2015 og 2016.
Med venlig hilsen
Carsten Jørgensen
Formand
Public service-udvalget
Kulturstyrelsen
Medi@Kulturstyrelsen.dk
Christian Edelvold Berg ( ceb@kulturstyrelsen.dk)
Den 14. maj 2015
Vedr. Høring om forandringer af rammevilkår og
udviklingstendenser inden for medieområdet.
Berlingske Media takker Public Service udvalget for muligheden for at præsentere sit syn på forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet, som input til arbejdet med
hvordan public service medier skal udvikle sig fremover.
De private medier er sammen med public service medierne fundamentet i danskernes medieforbrug, og er den vigtigste kilde til at kunne orientere sig i det danske samfund, blive uddannet som
samfundsborger og kunne udvikle sig kulturelt og fagligt.
Forbrugernes ændrede vaner, en dynamisk og hastig teknologiudvikling samt store globale aktørers indtog på det danske marked har betydet, at de private mediers gamle forretningsmodel er
under opbrud og en eller flere nye modeller har endnu ikke nået et niveau, hvor de kan erstatte det
tabte. De private medier skal finde helt nye måder at drive forretning på, og den gamle arbejdsdeling med public service medierne holder ikke længere. Vi arbejder mere og mere på de samme
platforme og følger mere og mere den samme markedslogik.
Derfor er der behov for en klar nydefinering af public service begrebet og begrundelsen for, at staten ejer og driver medievirksomhed. Forandringerne i markedet, af forbrugeradfærden og teknologierne gælder både de private medier og statens medier, men politikerne mangler at tage den kultur- og mediepolitiske konsekvens af forandringerne, som kan sikre, at vi også i fremtiden har et
stort, mangfoldigt medieudbud i Danmark drevet af sund kombination af både statslige og private
aktører, som supplerer hinanden. Som udviklingen tager fart lige nu, vil statens medier aktivt medvirke til at svække de private mediers position og gradvis presse de private medier mere og mere
på markedet i samspil med Facebook og Google, og konkurrenceforvridningen vil tage til. En konkurrenceforvridning som mediestøtten til den private sektor ikke kan opveje.
Det er nemt - offentlige og private medier i mellem - at stille diagnosen og være enige om den udfordring og de ændrede rammevilkår, vi står overfor:
Større international konkurrence fra kapitalstærke, globale teknologigiganter og globale medievirksomheder, forskydninger på annoncemarkedet fra print og tv til internetannoncering, auktionsbaseret annoncering, den teknologiske udvikling der sker med stadig større fart, et ændret og mere individualiseret forbrug og mere on-demand forbrug.
Berlingske Media A/S
CVR 2920 7313
Pilestræde 34
DK-1147 København K
T: +45 3375 7575
berlingskemedia.dk
Det er langt sværere at blive enige om svarene på, hvordan vi i et lille sprogområde og et lille mediemarked med tilsvarende mindre økonomi og færre midler, skal imødekomme disse udfordringer.
Det er både industripolitik og kulturpolitik i en skønsom blanding, vi taler om her.
For public service medierne og DR især, har svaret indtil nu været meget mere DR til alle, fordelt
på mange kanaler, på flere platforme, med flere brands, flere genudsendelser og mere internationalt tv. Der er samtidig talt om færre og bedre nyheder, men det ses ikke på udbuddet af nyheder
på forskellige platforme, som synes at vokse. De seneste omprioriteringer af midler internt i DR
med øget fokus på et digitalt fremstød vidner blot om, at DR målrettet satser på at skærpe konkurrencen for licensmidler rettet mod de private medier på web og mobil. DR skal samle Danmark,
hedder det. Men sandheden er, at man spreder danskerne mere og mere og leverer stadig færre
udsendelser med egentlig massemedie-niveau i traditionel forstand og stadig færre danske udsendelser.
Public service skal naturligvis stadig beskæftige sig med det, der altid har været kernen i public
service. De skal producere dansk kultur og dramatik af høj kvalitet, udvikle indhold til børn og unge, lave dokumentar-udsendelser, særlige reportageformater og andre former for meget ressourcekrævende produktioner, producere for dem som har særlige behov og sende nyheder med høj
kvalitet og journalistisk dybde.
Men public service begrebet må fornys i lyset af den kolossale medieudvikling, og befolkningen må
gives friere mulighed for at vælge - også økonomisk. Hvis et bæredygtigt dansk privat mediemarked skal have mulighed for at udvikle sig og vokse ved siden af DR og TV, så er det nødvendigt at
se på, om public service skal have indskrænket sit råderum og sine opgaver. Alle konkurrerer om
forbrugernes tid og penge, og det stiller større krav til vores udbud og tilstedeværelse på forskellige
platforme. Det betyder naturligvis også, at der er behov for at forstå public service i en ny kontekst.
Public service skal agere sammen med de private medier og ikke på bekostning af de private medier.
Derfor foreslår vi følgende:

Opdel licensen så det tydeligt fremgår, hvad der går til tv/radio, og hvad der går til de digitale platforme. Lav et login så licensnummeret giver adgang til alt DR's indhold på nettet. Dette kan også hjælpe DR i kampen mod stadig flere sortseere.

At antallet af DR kanaler på tv og radio indskrænkes og kræfterne samles om primært
dansk produceret materiale på kanalerne med undtagelse af særlige højkvalitets produktioner af international art som f.eks. naturfilm eller større dramaproduktioner.

Afskaf den høje moms på de mediestøttegodkendte digitale nyhedsmedier. Momsen på de
digitale nyhedsmedier skal udlignes, så den bliver det samme som for printaviserne (0% i
moms). De medier, der i dag kan modtage mediestøtte, får dispensation for deres online
virksomhed, således at de bliver omfattet af de samme momsregler, som gælder for de
trykte medier. Dette vil hjælpe de trykte mediers i transformationen til den helt nødvendige
digitalisering, der kræver store investeringer i nye digitale platforme og risikovillighed i søgen efter nye forretningsmodeller. Som et minimum afskaffes moms-forskellen på helt identiske papir og digitale avisprodukter som e-aviserne, der i dag er pålagt 25 % moms, mens
aviserne har nul-moms.

Rettighedsbetaling. Alle nyheder, der ligger bagved de private nyhedsmediers betalingsmure skal modtage rettighedsbetaling, hvis de bliver benyttet af public service medierne. Dette
Side 2 af 13
vil sikre, at den investering, der bliver foretaget for at kunne producere unikt indhold og nyheder bag betalingsmuren, modsvares af en eller anden form for betaling.

Links fra DR til private aktører. Når DR anvender stof fra andre medier, skal de kort beskrive hvad artiklen vedrører samt linke til den originale artikel.

Al produktion i DR, som ikke er rettighedsbelagt så det forhindrer videreudnyttelse, skal gøres tilgængeligt for mediestøtteberettigede private medier.

Værdi- og markedstesten skal bringes til at fungere bl.a. ved at statens medier får anmeldelsespligt og Radio- og tv-nævnet initiativpligt til at overvåge, at der ikke opstår nye områder med unfair statslig konkurrence.

Kulturstyrelsen bør foranledige en nærmere undersøgelse af de globale teknologivirksomheders indflydelse på det danske mediemarked herunder på annonceomsætningen og forbrugeradfærden og deres økonomiske bidrag til det danske samfund.

Støtte til produktion af web-tv programmer og andre forsøg med udvikling af nye indholdsformater på dagbladene. I dag kan dagbladshusene kun modtage innovationsstøtte til nye
produkter. Der er i ligeså høj grad brug for udvikling af eksisterende produkter eks. billeder
og lyd i det digitale univers. Ligesom public service puljen har været med til at støtte produktion af drama og dokumentar programmer på de kommercielle TV stationer, kan en lignende pulje være med til at støtte udviklingen af nye kortere dokumentarformater eller nyhedsformater på dagbladenes hjemmesider.

Filminstituttets støtte. Når Filminstituttet i dag yder støtte til udvikling af dokumentarprogrammer, kan dagbladene efter eget valg benyttes som et 4. vindue mod publikum efter biograf, TV og webtjenester, f.eks. i en nedklippet version på 10-15 minutter. Dette vil tilføre
dagbladene nyt indhold, og det vil give dokumentaristerne nye mulighed for at komme i
kontakt med et langt større publikum.
Til sammen vil ovennævnte tiltag give svar på nogle af de udfordringer, som vi kæmper med i de
private medier. Men det vil også være svar, der betyder, at vi - både public service institutioner og
de private medier - sammen vil kunne tage konkurrencen op mod de internationale aktører og
sammen kunne præsentere et stærkt dansk medieudbud, hvor vi ikke udkonkurrerer hinanden,
men supplerer hinanden til gavn for danskerne og det danske samfund.
Side 3 af 13
Baggrund
1.
Tendenser i medieudviklingen
Rammevilkårene for den trykte presse har ændret sig radikalt i løbet af de senere år. Antallet af
dagblade falder, og det gør det samlede oplag også. Dette har stor betydning for indtjeningen i
branchen. Med faldende oplag følger faldende bladsalgsindtægter og annonceindtægter.
Dagblade efter oplagsstørrelse, ugedag, dagbladenes oplag og tid
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Dagblade i alt
Hverdage
Dagblade
Oplag
36
37
37
35
33
33
32
1 728
1 843
1 660
1 471
1 402
1 248
1 194
10
10
10
11
11
12
11
1 077
1 006
931
877
833
764
701
Søndage
Dagblade
Oplag
Kilde: Dansk Oplagskontrol. Gennemsnitlig oplag (blade pr. dag) målt i første halvår.
Brugerne flytter i stigende grad over på nettet, og her kæmper alle dagblade med den manglende
villighed til at få brugerne til at betale for brugen af nyheder på nettet. Derfor har stort set alle dagblade , både i Danmark og i udlandet, indenfor de sidste 5 år indført paywalls, betalingsuniverser
eller digitale nyhedsabonnementer i forskellige varianter.
Der er introduceret mange forskellige tilgange til et betalingsunivers på de digitale platforme.
Hard- og soft paywall, Metered model, Freemium, Premium og andre, og alle justeres og ændres
løbende for at optimere indtjeningen.
AftonPosten, Helsingin Sanomat, Berlingske og Politiken er de eneste nationale titler i Skandinavien, der har valgt en Metered model eller New York Times modellen. De øvrige nationale titler har
valgt Freemium modellen.
Formålet med Metered modellen har været at opretholde trafikken, samtidig med at der tjenes
penge på heavy-userne. New York Times har haft stor succes med modellen, selv om der fortsat
kun er 4% af de 34 mio. unikke brugere om måneden, der reelt betaler for at læse artikler digitalt.
Det kræver altså et meget stort publikum, at lave en god digital forretning. Derfor er de også i gang
med at ekspandere i Europa og i andre engelsktalende lande.
Andre medier har valgt en gratis model, hvor man forsøger at tjene penge gennem øgede digitale
annonceindtægter ud fra betragtningen om, at en fjernet paywall betyder mere digital trafik, flere
sidevisninger og dermed også mere inventory at kapitalisere på annonceindtjeningsmæssigt.
Side 4 af 13
1.1
Overordnet oversigt for Berlingske Media
Berlingske Media er et af landets største mediehuse, og vi har leveret nyheder i mere end 265 år.
Gennem vores medier skaber vi relationer, øger danskernes informationsniveau og bidrager til
samfundsdebatten. Vi værner om kvalitetsjournalistikken og ser den som en nødvendig del af det
danske demokrati. Vi udvikler konstant vores udgivelser og er drevet af ambition og passion. Vores
mål er at forsyne danskerne med unikke medieoplevelser, som vi ikke kan og vil undvære.
Dette gør vi på en lang række platforme både på print og digitalt. Det betyder, at vi når ud til langt
flere danskere end vi nogensinde har gjort.
Vores printforretning er under et stadigt stigende pres, imens vi arbejder med hele den digitale
transformation.
Oplagstal1
Vægtede gennemsnitligt oplag*
Berlingske
BT
Weekendavisen
Århus Stiftstidende
Dagbladet Holstebro - Struer/Lemvig Folkeblad
Dagbladet Ringkøbing - Skjern
Randers Amtsavis
Viborg Stifts Folkeblad
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013 2014 Var 05/14
128.101 126.455 122.941 112.068 106.206 104.010 101.488 91.440 81.492 76.863
-40%
101.658 97.518 93.579 87.963 79.214 72.727 70.672 61.785 54.670 49.563
-51%
8.667
8.437
8.639
8.311 7.592 7.588 7.744 7.019 6.655 6.690
-23%
51.511 41.876 31.214 28.362 23.973 22.513 20.621 17.675 15.541 14.994
-71%
12.660 12.483 12.177 11.637 10.569 10.081 10.458 9.199 8.928 8.963
-29%
5.897
5.622
8.982
8.406 7.688 7.425 7.287 6.843 6.310 6.510
10%
11.556 10.502
9.695
8.879 7.410 7.394 7.039 6.546 6.118 5.821
-50%
9.693
9.561
9.362
8.814 7.980 7.720 7.808 7.152 6.486 6.573
-32%
* Vægtede gennemsnit beregnes på følgende måde: 6/7*Hverdagsoplag + 1/7*Søndagsoplag. Weekendavisen udgives kun 1 gang ugentligt og er dermed beregnet
1/7*oplag. Alle lokale dagblade udgives 6 gange ugentligt og er dermed beregnet 6/7*oplag, bortset fra Århus Stiftstidende, der også udgives søndag.
Med en CAGR (den gennemsnitlige vækst/nedgang per år, set over en given periode. -red. ) på
oplaget fra 2005-2014 på -5,5% for Berlingske og -7,7% for BT, er det tydeligt at se den store
nedgang på printavisens efterspørgsel. Det er en naturlig konsekvens af den store bevægelse fra
printavisen til de digitale platforme. Fra 2005 til 2014 ses en samlet nedgang på 40% for
Berlingske og 51,2% for BT.
Læsertal2
Vægtede gennemsnitligt læsertal i 1.000*
Berlingske
BT
Weekendavisen
Randers Amtsavis
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Var 05/14
386 369 361 356 352 281 276 255 219 188
-51%
469 424 406 412 363 283 275 246 196 170
-64%
43
42
41
42
40
36 38 36 31
28
-36%
24
22
72 107
94
74 68 56 43
33
35%
36
39
39
41
36
34 33 32 27
25
-32%
30
25
25
21
24
20 21 18 18
16
-46%
0
0
18
38
33
30 29 25 22
20
30
29
27
30
31
26 25 21 21
18
-40%
*Vægtede gennemsnit beregnes på følgende måde: 6/7*Hverdagslæsertal + 1/7*Søndagslæsertal. Weekendavisen udgives kun 1 gang ugentligt og er dermed
beregnet 1/7*læsertal. Alle lokale dagblade udgives 6 gange ugentligt og er dermed beregnet 6/7*læsertal, bortset fra Århus Stiftstidende, der også udgives
søndag.
Læsertal har oplevet en endnu større nedgang end oplagstallene. Berlingskes CAGR på læsertal
fra 2005 til 2014 er på -7,7% og BTs på -10.7% med en samlet nedgang fra 2005 til 2014 på
henholdsvis 51,3% og 63,8%.
I de senere år er udviklingen i nyhedslæsning flyttet fra primært desktop over mod mobil og tablet,
og denne udvikling forventes at fortsætte. De mobile platforme har ændret forbruget, og der bliver
konsumeret langt flere digitale nyheder end for bare få år siden.
1
2
Kilde: Dansk Oplagskontrol
Kilde: Index DK/Gallup
Side 5 af 13
Berlingske Media har samlet set aldrig haft så stor "reach" (kontakt til publikum print og digitalt
samlet set), som vi har i dag for samtlige vores titler.
Antallet af online brugere har været i en positiv udvikling, hvilket er en del af årsagen til den udvikling, der er sket for oplags- og læsertal. Fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2014 har b.dk og bt.dk haft
en CAGR på henholdsvis 4,4% og 4,6%. De har hver især oplevet en vækst fra 2008 til 2014 på
henholdsvis 75,3% og 79%.
Tilsvarende tal for mobil og tablet belyses kun i perioden januar 2014 til februar 2015, hvilket skyldes at tal herfor først blev opgjort af Danske Medier fra januar 2014. Fra januar 2014 til januar
2015 er der sket en markant stigning i antallet af brugere på både mobil og tablet. Antallet af mobile brugere er steget med 52,6% på b.dk og med 42,1% på bt.dk. Antallet af tabletbrugere er steget
med 70,3% på b.dk og med 46% på bt.dk.
Lokale hverdags- og weekends dagblade
De lokale medier har undergået store strukturelle forandringer i de sidste 10 år. Fra at være byens førende avis, er de nu i højere grad blevet konsolideret i lokale- og regionale mediehuse, der producerer til alle platforme og alle forskellige typer af medier i forskellige
geografiske versioner og til forskellige segmenter.
Vægtede gennemsnitligt5 oplag
Randers Amtsavis
60.000
40.000
20.000
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Side 6 af 13
Med en middel CAGR på oplaget fra 2005-20143 for de midtjyske dagblade (MJM) på -5,4%, er det
tydeligt at se den store nedgang på de lokale dagblades efterspørgsel, hvilket hænger sammen
med den store bevægelse fra printaviser til de digitale platforme. Fra 2005 til 2014 ses en samlet
nedgang på 34% for MJM.
Fælles for alle de lokale dagblade er, at de kæmper med en aldrende målgruppe, og har svært ved
at tiltrække de yngre målgrupper. De yngre målgrupper skal hentes ind ved digitale investeringer
og ved at udvikle nye digitale kompetencer.
Lokalt konkurrerer de lokale medier mod andre lokale aktører på markedet samt med TV2 regionerne og DR's regionale nyhedsdækning på P4/regioner.
En anden stor udfordring for de lokale mediehuse er de store strukturelle ændringer i annoncørleddet. Antallet af butikker i Danmark har været støt dalende gennem de sidste årtier. Især er antallet af de såkaldte lokale detailhandlere og specialbutikker faldet væsentligt, eks. bageren, slagteren, fiskehandleren og ostehandleren. Dette betyder, at der er langt færre potentielle annoncører til
lokalaviserne. Og ydermere ligger størstedelen af den danske dagligvarehandel i dag i butikskoncepter som hypermarkeder, store og små supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker og convenience-sektoren med hele kioskmarkedet. Det er købmændene og de to store kapitalkæder Coop
og Dansk Supermarked, der dominerer den danske dagligvarehandel4. Dette betyder, at behovet
for annoncering i lokale aviser er stærkt faldende.
Den stigende urbanisering betyder tillige, at antallet af dagligvarebutikker i de mindre byer er
stærkt faldende, hvilket nedenstående figur viser5.
Det er især tydeligt for byer med under 2.000 indbyggere, hvordan antallet af dagligvarebutikker fra
2004 til 2014 er faldet med hele 36 %. Prognosen frem mod 2023 forudser, at dagligvarebutikkerne
vil blive reduceret med mere end 1.100 butikker.
Værst forventes det at gå for kiosksektoren, hvor man forventer en reduktion på mere end 800 kiosker. Dernæst følger nærbutikkerne med en forventet reduktion på 296 butikker, og endelig forventes det, at der bliver 126 supermarkeder færre6. Disse strukturelle ændringer har stor betydning
for, hvor meget de lokale medier kan tjene på annoncering, som er en yderst essentiel del af indtjeningen.
1.2
Annonceomsætning
Af nedenstående graf ses tydeligt effekten af de faldende oplags- og læsertal samt det stærkt stigende trafiktal. Annonceomsætningen for dagblade er tæt på halveret fra 2006 til 2013, og der er
3
CAGR er blevet beregnet enkeltvis for hver titel, hvorefter en middelværdi er blevet beregnet
http://www.dsk.dk/alt-om-dagligvarehandel/viden-om-udviklingen-i-dansk-dagligvarehandel
http://www.dsk.dk/images/pdf_filer/Udviklingen_i_dansk_dagligvarehandel2015.pdf
6
http://www.dsk.dk/images/pdf_filer/Hvordan_gaar_det_her_og_nu_for_dagligvarehandelen.pdf
4
5
Side 7 af 13
ingen tegn på, at denne tendens vil ændre sig. Annonceomsætningen på internettet er ca. fordoblet fra 2006 til 2013. Problemet for dagbladene er, at denne annonceomsætning skal deles blandt
markant flere udbydere og udbydere, der er både langt større og stærkere, f.eks. Google, Facebook og TV2, der tager en stor bid af kage.
Dagbladene skal ikke kun konkurrere mod hinanden, men også med de helt store aktører.
Som det fremgår af Kulturstyrelsens egen redegørelse af mediernes udvikling i 2014, har de trykte
medier været særlig hårdt ramt af vigende annonceomsætning. Hårdest ramt, målt i forhold til forskellen mellem 2000 og 2013 i løbende priser, var årlige publikationer (telefonbøger, vejvisere
m.v.) med et fald på ca. 89% af annonceomsætningen og Dagbladene med et fald på ca. 55% af
annonceomsætningen. De lokale og regionale ugeaviser har i samme periode tabt 16% af annonceomsætningen, mens magasiner/fagblade/tidsskrifter har mistet ca. 40% af omsætningen som
mediegruppe.
Samlet set har de trykte skrevne medier (defineret som dagblade, lokale og regionale ugeaviser,
magasiner, fagblade og tidsskrifter samt årlige publikationer) tabt omkring 47% af annonceomsætningen7.
Selvom noget af denne omsætning er blevet opvejet af de trykte mediers digitale udgaver og internetaviser, er det ikke i nærheden af at kunne opveje tabet. Omsætningen er i stedet blevet opsamlet af internationale tjenester som Facebook og Google samt lignende internationale tjenester.
En stigende del af dagbladenes digitale omsætning kommer fra internationale annoncetjenester,
der via automatiseret annoncesalg på diverse bannerbørser går under fællesbetegnelsen "programmatic".
Ifølge Danske Medier steg omsætningen fra automatiseret salg fra ca. 315 mio. kr. i 2013 til ca.
600 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til 11% af den samlede digitale annonceomsætning. Væksten i
det automatiserede salg rammer specielt de mindre mediers og specielmediers annonceomsætning hårdt, idet de typisk foretager et mere kvalitativt annoncesalg med fokus på en særlig målgruppe eller har en særlig lokal betydning.
7
Kulturstyrelsen: Mediernes Udvikling i Danmark 2014: Brancheanalyse, Reklameforbrug og Pengestrømme
Side 8 af 13
Dagbladene har, med deres tab i både oplag og læsertal, mistet en stor del af betydningen som
det primære medier på medieplanlæggernes planer. De rangerer nu efter TV, net og mobil og bliver i stigende grad betragtet som et supplementsmedier.
Dette påvirker den samlede indtjening signifikant.
2.
Produktionsvilkår
Berlingskes aktiviteter omfatter i dag både produktion af lokale og nationale dagblade, ugeaviser,
radiokanaler, digitale medier, city-guides, magasiner og apps. Produktionsvilkårene har ændret sig
dramatisk over tid, og behovet for at kunne producere indhold til alle medier på alle platforme har
betydet, at der arbejdes på en langt mere holistisk måde.
De regionale mediehuse er organiseret med hovedredaktioner i de største byer, Holstebro, Århus,
Ringkøbing, Randers og Viborg og med lokalredaktioner i de mindre byer. Alle de regionale mediehuse modtager både produceret indhold fra en fællesredaktionen i Viborg, fra Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og fra Berlingske.
Behovet for at kunne dele indhold og genbruge det, er steget markant i takt med behovet for at
holde omkostningerne nede - en direkte følge af de faldende oplagstal og indtægter. Dette gælder
også for de nationale dagblade.
Berlingske trykker på egne trykkerier i både Struer, Vonsild og Slagelse og Avedøre.
Den digitale udvikling betyder, at hele vores produktionsapparat og organisationsmodel skal omstilles til en ny virkelighed. Vi skal kunne udkomme digitalt på alle platforme på alle tider af døgnet.
Det kræver store investeringer i både teknologi og kompetencer, så udvikling og support af redaktionerne og annonceafdelinger kan understøttes bedst muligt i det daglige arbejde.
3.
Teknologi
Det historisk nye, der er sket, er ikke, at vi kan få nyheder udenfor hjemmet via mobil, radio i bilen
og e-avis i toget. Det der sker nu er, at de digitale platforme gør det muligt at tilgå nyhederne i
samme tempo, som de produceres. Ifølge rapporten fra RUC ”Danskernes brug af digitale medier
og nyheder i 2014” betyder ”den eksplosive vækst i antallet af mobile platforme og nogle danskeres fornemmelse af, at man altid kun er et klik fra en nyhedshjemmeside, så foregår nyhedsbrug
stadig primært i hjemmet, hvad enten det er i traditionel form med aftenkaffen foran fjernsynet eller
avis ved morgenbordet, eller i nyere form alene på en bærbar eller med en tablet i sofaen. 87% af
de adspurgte rapporterer, at de bruger nyheder hjemme, 25% på arbejdet eller deres uddannelsesinstitution, og 20% rapporterer de bruger nyheder mens de er på farten (kollektiv transport, i bil, på
cafe, osv.)”.
En anden interessant observation i denne undersøgelse er, at digitalt mediebrug ikke nødvendigvis
er lig med digital nyhedsforbrug. Cirka en fjerdedel af de danskere, der har en smartphone og/eller
en tabletcomputer, bruger ikke dette redskab regelmæssigt som en del af deres nyhedsvaner.
Selvom det sociale medieforbrug har udviklet sig meget, er det ikke nødvendigvis lig med en tilsvarende stor distributions mulighed. Det er mindre end halvdelen af brugerne af en given social medieplatform, som svarer, at de bruger platformen til at finde, dele eller diskutere nyheder. Blandt
online nyhedsbrugere som helhed er det kun 16% som finder nyheder via de sociale medier8.
Hele medielandskabet er, grundet den teknologiske udvikling, blevet utrolig fragmenteret. Alt og
alle er potentielle konkurrenter både på nyheder, men også på tid. Det afføder konkurrence ikke
blot nationalt, men også internationalt på alt fra bloggere, niche-hjemmesider til Twitter accounts.
Det er pga. af disse nye teknologier, at millioner af mennesker, der leverer indhold på nettet, nu
kan være i konkurrence med os som mediehus.
8
Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014, Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder. Roskilde Universitet
Side 9 af 13
Det er blevet muligt at læse nyhederne, når man i forvejen befinder sig på fx Facebook, Linkedin
og Twitter. På Twitter kan man læse artiklerne direkte uden at komme over på oprindelseskilden til
artiklen. På disse store sites kan man få de nyheder som man anbefales eller selv læser, hvilket
øger relevansen.
Disse ”nye” konkurrenter betyder, at den traditionelle danske medieindustri er oppe imod spillere
med helt andre økonomiske muskler og langt større kapaciteter end os selv. Virksomheder, som
modsat os, har økonomisk råd til at fejle.
Det er virksomheder, som er med på Big Data bølgen, og som udnytter den optimalt. De har langt
større indblik i egne og til tider også vores kunder og kundebehov. Det betyder, at de er langt mere
værdifulde for annoncørerne. De har også i langt højere grad de teknologiske algoritmer, der gør
dem i stand til at genkende brugerne, og hermed målrette annonceringen langt bedre.
3.1
Konklusion
Printforretningen er for nedadgående, og det ser ud til at fortsætte, upåagtet at dansk økonomi
skulle blive bedre i fremtiden. Grunden til faldet er strukturelt og primært det øgede udbud af digitale nyheder samt øget tilgængelighed af digitale devices.
Den største udfordring for avisbranchen er ubestridt, hvordan man fastholder indtjeningen på et
passende højt niveau til at finansiere den ønskede journalistiske kvalitet, når indtægtssiden er
stærkt faldende pga. af et vigende salg af printaviser. Salget af aviser er fortsat den største indtægtskilde og er langt større end den digitale omsætning. Det betyder, at et 5% fald i avissalget ikke kan opvejes af fx. 300% vækst i den digitale omsætning.
Udviklingen giver dog også nye muligheder ift. at nå ud til en bredere målgruppe, og at involvere
brugerne i en langt højere grad end tidligere. Vi har reelt aldrig læst og set så mange nyheder, som
vi gør i dag, og det rummer naturligvis en mulighed for os som mediehus. Ingen af vores titler har
nogensinde haft så stor en daglig kontakt med læserne og brugerne som i dag gennem de nye digitale medieplatforme. Men ingen er hidtil lykkedes med at kunne kapitalisere tilsvarende på den
nye publikum-gevinst.
Er vores udvikling som industri fundamentalt set anderledes end andre industriers udfordringer med en fundamental teknologisk omstilling og ændringer i forbrugeradfærden? Nej
faktisk ikke. Men der er en afgørende forskel. Ingen andre industrier kæmper direkte i markedet mod statsejede, velpolstrede og ekspansive virksomheder, som tilbyder alt det nye
digitale medieindhold gratis.
4.
Konkurrencesituation
4.1
Konkurrence fra udlandet
Den store konkurrence kommer fra de 2 giganter Facebook og Google, som sidder solidt på danskernes netbrug og dermed også på annoncekronerne. Som det ses på den nederste af de to nedenstående grafer tilgår 51% af den danske internetannonceomsætningen til udlandet i 2013. Dette svarer til 2,5 mia. kroner9, hvoraf Danske Medier har estimeret Google og Facebook til at aftage
henholdsvis ca. 2,3 og 0,5 mia. kroner.
Dette giver et billede af, hvor stor en konkurrence disse udbydere reelt udgør. Eftersom at nettet
gør det muligt at komme helt tæt på brugerne via login på tværs af platforme, som benyttes af de
store globale netbrands som Facebook, Google, Netflix og Spotify, giver det disse udbydere bedre
9
Kulturstyrelsen: Mediernes Udvikling i Danmark 2014: Brancheanalyse, Reklameforbrug og Pengestrømme
Side 10 af 13
muligheder for at kapitalisere på brugerne – specielt ved at kunne ramme brugerne med målrettet
indhold og annoncering på tværs af platforme10.
Som Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet skriver det: ”Den tiltagende digitalisering af medierne har gjort en række store internetvirksomheder som Google og Facebook til en stadig vigtigere del af det danske mediebillede, også med hensyn til nyheder. Selvom
såkaldte ”brandede” nyhedssider såsom ekstrabladet.dk og dr.dk står stærkere i Danmark, end i
andre af de lande undersøgelsen dækker, så dokumenterer vores survey, at søgemaskiner (altovervejende Google) og sociale medier (primært Facebook) er en stadig mere udbredt måde at
finde nyheder på”11.
4.1.1 Konkurrence mod Google
Lande som Tyskland, Frankrig og Spanien har skubbet på for at få etableret nye nationale love om
ophavsret, der tvinger Google og andre web nyhedslæsere til at betale licensafgifter - døbt Google
Skat - når Google offentliggør uddrag af lokale medieaktørers nyhedsartikler.
En ny lov i Spanien, udarbejdet på foranledning af de spanske Dagblades Forening AEDE, ville
kræve, at Google skulle betale for retten til at anvende uddrag af deres historier på Google News. I
december 2014 annoncerede Google, at de ville lukke Google News service i Spanien. Google har
dermed valgt at lukke deres tjeneste og fjernet alle forbindelser til spanskbaserede nyhedskilder fra
internationale versioner af sitet.
Sidste år blev Google enige med rettighedshaverne i Frankrig om at betale 60 millioner euro til en
særlig fond mhp. at hjælpe franske medier med at udvikle deres tilstedeværelse på internettet.
Google vil dog ikke betale udgiverne i Frankrig for visning af indhold.
I Tyskland valgte Springer at kæmpe mod Google ved at lukke ned for visning af deres nyheder på
Google. Chief Executive, Mathias Doepfner opgav relativ kort tid efter med begrundelsen om, at de
ville have tabt markedet, hvis de havde fortsat med deres krav til det amerikanske firma om at betale licensafgifter. Springer havde forsøgt at begrænse Googles brug af nyheder fra fire af sine
mest solgte mærker: welt.de, computerbild.de, sportbild.de og autobild.de. Senest har de klaget til
kommissionen, og det bliver nu behandlet i en generel sag mod Google om, hvorvidt de udnytter
deres dominerende position på markedet.
4.1.2 Indholdsportaler
Både Jubii og Yahoo er gået fra tidligere at have været søgesider, til i dag i højere grad at være
selvstændige medier, der i samarbejde med indholdsleverandører har etableret et nyhedslignede
univers. Google kan kopiere denne strategi og i højere grad skabe indholdssites for at sikre deres
position som den primære søgemaskine i Europa.
5.
Forbrugermønstre
Betaling for indhold har kunderne i mange år kunnet forstå, da de hver dag fik avisen ind ad døren,
et håndgribeligt fysisk produkt. Det skal man selvfølgelig betale for. Med internettets introduktion i
midt 90’erne og dets hastige udbredelse samt den efterfølgende lynhurtige teknologiske udvikling
til nutidens smartphones og tablets, er vores læsevaner i stigende grad blevet ændret fra print til
nyhedskonsumering on-the-fly og gerne på mobilen eller tabletten.
Alle analyser viser, at vi i dag har en stor udfordring med at nå ud med nyheder til de unge. Det er
især målgruppen under 35 år, der konsekvent fravælger de traditionelle nyhedsmedier. Udover at
det påvirker mediernes indtjening og udbredelse, har det også en mere fundamental konsekvens
10
11
Medieudviklingen 2014, DR Medieforskning.
Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet: Danskernes brug af nyhedsmedier 2013, s.20
Side 11 af 13
for vores demokrati. En vis grad af oplysning er nødvendig for at kunne deltage i den offentlige debat og deltage aktivt i valghandlinger.
Således viste den seneste Kulturvaneanalyse fra 2012, at 34% af de unge mellem 20-29 aldrig læser et dagblad, og endnu flere fravælger de lokale eller regionale medier. De unge finder fortrinsvis
deres nyheder på nettet og via de sociale medier. Den seneste analyse fra Center for Magt, Medier
og Kommunikation viser, at blandt de 18-24 årige finder 27% sine nyheder på de sociale medier,
hvor tallet er 24% blandt de 25-34 årige.
De unge ser DR som nyhedsformidler nr. 1 og alle andre som sekundære medier, der i stedet for
nyheder skal lave baggrundshistorier og livsstilshistorier. På en nyligt gennemført workshop i Århus med målgruppen 20-30 årige, påpegede flere af deltagerne, at vi, i stedet for selv at producere
nyheder, bare kunne linke til DR's hjemmeside. Noget der fortæller os, at flere af de unge ikke ser
os som et sted, hvor man går ind for at læse de daglige nyheder, men kun bruges, hvis man vil have mere fordybende stof.
De unge bruger nettet, men vil ikke betale, da de er vant til at kunne få det gratis både hos mediehusene samt hos TV2 og DR. Det betyder, at når de store private mediehuse indfører betalingsmure, kan de unge blot gå over på dr.dk eller tv2.dk for at få nyhederne gratis, og dermed sikrer vi ikke en mangfoldighed i udbud og en livgivende tilførsel af unge nye brugere til de private medier.
Det er altafgørende at få fat i disse unge læsere, eftersom de ældre ikke kan abonnere for evigt.
Det er hos familierne, at hovedparten af forbruget finder sted. Forbrugsmønstret varierer naturligvis
efter, om der er tale om den unge børnefamilie, teenagefamilien eller familien, hvor børnene har
forladt reden og måske endda selv har stiftet familien.
6. Public service
Public service orgaisationen DR har ændret sig over tid og er blevet meget mere drevet af at skulle
være noget for alle ved at fragmentere tilbuddene og antallet af kanaler for stadig at kunne sige, at
man servicerer et massepublikum, skabe legitimitet ift. licensbetalingen og sikre den politiske
opbakning. Samtidig har man spredt sendetid og sendeflade over flere kanaler. Det har betydet, at
man har lagt dannelsesopgaven bag sig, og i højere grad har valgt at fokusere på simpel
markedslogik for at kunne betjene alle individer, på alle platforme, på alle tider med alle former for
indhold (Stig Hjarvad).
Typen af indhold har også ændret sig. Således var kun 28,4% af alle udsendelser på DR1 på
dansk i 2014 mod 55% i 2010 (kilde; Mediawatich 1/4-2015). Af disse udsendelser på dansk er
flere af dem udenlandskoncepter, der er blevet formateret til det danske marked fx X-factor og den
store bagedyst.
DR har en af Danmarks største hjemmesider og i 2013 kunne de glæde sig over en stigning i
antallet af besøgende på 19% i forhold til 2012 (Regnskab fra 2013). Af dette regskab kan man
også læse, at 25% af de samlede sidevisninger er besøg på DR's nyhedssider.
Til sammenligning betyder det, at DR har ca. dobbelt så mange sidevisninger på nyhedsområdet
som Berlingske har på hele sit site. (Totale sidevisninger for DRs nyhedsområde på 31.095.943 i
februar 2015 mod sidevisninger på BM på 14.861.89312). DRs sidevisningstal er opgjort ved at tage
25% af de totale sidevisninger på sitet. Det er, ifølge dem selv, den andel, der læser nyheder på
dr.dk.
Det kunne godt tænkes, at andelen for 2014 er større end de 25%, man så i 2013 grundet
paywalls, der for b.dk blevet lanceret i august 2013. Dr.dk er dobbelt så store målt på sidevisninger
i forhold til Berlingske. Det kan godt være, at vi har de samme nyheder og deler med hinanden,
12
Danske Medier, FDIM. DRs sidevisninger er ganget med 25%, da
Side 12 af 13
som DR ofte har påpeget, men det øgede krav fra dagbladenes side om, at brugerne skal betale
for indhold, skaber flere og flere brugere for DR.
En undersøgelse for 2014 har set nærmere på citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder
på danske netsteder13. Undersøgelsen viser, at der ikke er væsentlig forskel på citatpraksis ift. kreditering af mediekilder mellem de store elektroniske mediers netsteder eller på tværs af elektroniske medier og trykte mediers netsteder. Med andre ord er praksis omkring kreditering af mediekilder forholdsvis ens på de undersøgte danske netsteder. Ser man på historier, der i denne undersøgelse betegnes som egenproducerede, er det under halvdelen af alle nyheder på de undersøgte
netsteder.
14
Som ovenstående figur viser er 61% af DR’s netavis artikler med eksplicit mediekilde og altså ikke
egenproduceret. Tallet er næsten identisk med det der gør sig gældende for formiddagsavisernes
netaviser, og kun TV2’s netavis anvender færre eksplicitte mediekilder.
Opfølgende henvendelse
Hvis ovenstående høringssvar giver anledning til ønsker om en uddybning, så er jeg naturligvis til
rådighed på LIKN@berlingskemedia.dk eller mobil 21410000
Med venlig hilsen
Berlingske Media A/S
Lisbeth Knudsen
Koncernchef og ansv. chefredaktør
:/ Der gøres opmærksom på særskilt høringssvar fra Radio24syv vedr. medieudviklingen på radioområdet.
13
http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/13422/1/Rapport_om_citatpraksis_dec_2013.pdf
Morgenavisernes netaviser: b.dk, business.dk, jyllands-posten.dk, epn.dk og politiken.dk med tilhørende undersider.
Formiddagsavisernes netaviser: bt.dk, sporten.dk og ekstrabladet.dk med tilhørende undersider.
Nicheavisernes netaviser: information.dk og kristeligt-dagblad.dk med tilhørende undersider.
14
Side 13 af 13
BOXER TV A/S
POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
Kulturministeriet/Kulturstyrelsen
Nybrogade 2
1203 København K
medi@kulturstyrelsen.dk
København, den 13. maj 2015
Høring – om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser hos medierne
Boxer TV A/S takker hermed for muligheden for at kunne bidrage til ovennævnte høring.
Den private mediebranche og dansk indhold generelt er i dag truet, mere end nogensinde. En
række forhold er samlet set årsag til en markant forandringsproces for en mediebranche i et
befolkningsmæssigt lille og således også kulturelt ganske sårbart land:
•
En ny globaliseret virkelighed med meget stærke og dominerende amerikanske
konkurrenter, der vinder indpas på danske virksomheders bekostning og på ulige vilkår
•
Betalingsvilligheden falder pga. mængden af gratis eller billigt amerikansk indhold
kombineret med adgangen til kvalitetsindhold fra DR, som brugerne opfatter som gratis
•
Og dermed en eksponentielt accelererende ændring i forbrugeradfærden væk fra
kommercielt finansieret dansk indhold
•
Danske annoncører allokerer stadig flere reklamepenge på Google, Facebook og
YouTube – penge der forlader landet og dermed produktion af dansk indhold
Tilstedekomsten af gratis, meget billigt eller på anden vis attraktivt indhold fra US-baserede
internettjenester som Netflix, HBO og YouTube har givet dansk tv en hidtil uset udfordring.
Alle udbydere og producenter af dansk indhold - bortset fra DR - er kraftigt eksponerede for
tab af indtægter, når forbrugerne lægger en stadig større andel af pengene i udlandet.
Forandringerne forværres af, at også andre vigtige indtægtskilder er under pres.
Reklameindtægter har historisk set været en central finansieringskilde til kommercielt dansk
1 BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
indhold. Annoncørernes reklamebudgetter allokeres i dag i stigende grad ud af danske medier
til Google, Facebook og YouTube, og hvor de ikke geninvesteres i dansk indhold.
Også forbrugermønstrene ændrer sig som følge af den digitale globalisering og rammer de
danske indholdsmedier, der i modsætning til de internationale tjenester alene skal leve af et
dansk publikum, hvis størrelse tilmed er ganske begrænset set i international sammenhæng.
Vilkårene for dansk indhold er således fundamentalt under markant pres og forandring.
Det er nødvendigt at arbejde proaktivt frem for som hidtil reaktivt for at påvirke udviklingen på
de områder, vi kan. Vi mener, det er nødvendigt med en tilbundsgående analyse, som
kortlægger og beskriver udfordringerne sammen med et samlet kompleks af beslutninger, vi
nødvendigvis må overveje at tage for at skabe et bæredygtigt fundament under dansk indhold.
Vi må samarbejde på tværs af de statslige og kommercielle medier, myndigheder, politikere for
at udvikle de rigtige og gennemtænkte løsningsmodeller og dernæst træffe beslutninger for at
påvirke tingene i en anden og bedre retning, end den der er udsigt til lige nu.
Der er først af alt behov for at fokusere politisk på deregulering frem for regulering. Vi skal
fjerne de regulatoriske sten, der stiller dansk indhold og danske virksomheder ringere end de
amerikanske, som vi nu må indse er helt inde på vores egen hjemmebane og konkurrere med
os i fuld skala under bedre vilkår og med langt større fordele, kommercielt, regulatorisk mv.
Alternativet til samarbejde og en effektiv national handlingsplan er tab af indtægter, af
arbejdspladser og vækst i et erhverv, vi tillægger stor betydning, samt et uvurderligt tab af
kulturarv for fremtidige generationer.
DRs rolle skal forandres
DR gør det rigtig godt og producerer indhold af mestendels meget høj klasse. DRs muligheder
skal bevares og yderligere styrkes gennem DRs rammevilkår, så DR kan fokusere på at forbedre
skabelsen af mest mulig alsidighed, mangfoldighed og kvalitet i hver eneste
programproduktion.
DRs definerede rolle og nuværende eksistens er under forældelse som følge af forandringerne,
og DRs vilkår og opgaver må overvejes at ændres for at ruste DR og dansk indhold til fremtiden.
2 BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
Hos Boxer anskuer vi DR, vor tids vigtigste medie- og kulturinstitution, som en muskel, med
kapacitet til både at arbejde for, hvad der er bedst for DR og til, hvad der er bedst for
samfundet, for dansk kultur, indhold og for borgerne. Den muskel er et uudnyttet potentiale.
DRs succes kan måles på andet og mere end seertal, målgrupper og antal timers sendt dansk tv
eller radio. Med de nødvendige incitamenter til at tilrettelægge arbejdet på en måde, så
definitionen af et succesfuldt DR forstås bredere end i dag, vil DR gøre langt bredere gavn.
DR er sammen med TV 2 fx. allerede i dag en stærk faktor for dansk films mangeårige succes.
DRs filmforpligtelser ligger således over DRs egeninteresse, og det gavner begge parter.
Man kan fx. se på ejerskabet af oparbejdede og udviklede rettigheder. Tilhører de DR og kun
DR, eller tilhører DR og DRs værdier danskerne og det danske samfund, dvs. at rettigheder,
brands mv. reelt tilhører fællesskabet? Kan man forestille sig, at enhver, under visse
betingelser, gives ret til at anvende dette værdifulde danske indhold i nye sammenhænge og
skabe fornyet værdiskabelse, glæde, vækst og beskæftigelse?
DR har i sin nye strategi selv formuleret, at DR er værd at dele. Vi er helt enige. DR skal dele,
deles og selv i videst muligt omfang dele ud af de værdier, som er skabt for fælles midler.
Derudover er der behov for at forholde sig til, om DRs rolle på internettet reelt er den samme
som på radio og tv i lyset af de klare forskelle. Internettet er kommet for at blive, og derfor er
DRs tilstedeværelse på nettet heller ikke til diskussion. Derimod bør omfanget af
tilstedeværelsen diskuteres i lyset af, at internettet allerede i dag er fyldt med fremragende og
mangfoldigt indhold.
Diskussionen skal både føres af hensyn til de mange indholdsvirksomheder, der lever af at
sælge deres kvalitetsindhold på nettet, og fordi DR under de nye globaliserede, digitale tider
har brug for at fokusere på mere af det, DR i forvejen er så gode til. Det er radio, og det er tv.
Hverken DRs eller de private medieaktørers indhold er gratis, men selve betalingsstrukturen i
form af licensen forvrider opfattelsen af, hvad man som forbruger betaler for. Forbrugerne
forledes til at tro, at DRs indhold er gratis, mens andet indhold koster penge. Det billede har
skabt et meget stærkt og velbesøgt DR på nettet, men på grund af en usund struktur. Derfor
bør det sikres, at DR principielt koncentererer sig om at tilgængeliggøre det indhold, DR i
forvejen udsender på radio og tv.
3 BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
TV 2 tilbage til udfordrerrollen
Da TV 2 blev født i 1988, skete det som svar på et akut behov for fornyelse i tv-mediet, og fordi
DR havde brug for konkurrence.
Til gengæld kan det diskuteres, om TV 2 efter de første 25 år stadig formår at forny i samme
omfang som fra starten. Spørger man tv-seerne i dag, vil mange have svært ved at svare på, om
de har set et givent tv-program på DR eller TV 2. De tidligere klare, sunde og nødvendige
forskelle på DR og TV 2 synes i stadig stigende grad at blive udviskede.
TV 2 er ikke udfordrer i dag som før, men nytænkningen i dansk tv bør netop især komme fra
de statslige tv-stationer, fordi de er så meget større og kraftfulde, har ressourcerne og fylder så
meget mere end de private. Udover dét findes der måske reelt ikke længere nogen veldefineret
mening med, at staten driver to store tv-stationer og er så dominerende på tv-mediet.
Som ejer af de to dominerende tv-stationer bør statens opgave omfatte, at man også anvender
disse ressourcer på at støtte danske private interesser frem for at konkurrere og bekæmpe.
Fair konkurrencevilkår
Da Netflix entrerede det danske tv-marked i efteråret 2013, var det bla. i direkte konkurrence
med Viaplay og daværende YouBio. Desværre fik Netflix en betydelig fordel i den vigtige
lanceringsfase ved, at selskabet opererede med meget lav moms fra Luxembourg, og Netflix
opnåede anslået 600.000-700.000 danske husstande som abonnenter med lav moms.
Dette er et enkelt eksempel på, at dansk lovgivning af uforberedt på den digitale grænsehandel,
som rammer os for fuld styrke i disse måneder og år. Lovgivningen er fyldt med en række
andre regler, hvor danske virksomheder er under et betydeligt mere restriktivt regime end de
amerikanske tjenester, som vi direkte konkurrerer med nu og på vores egen hjemmebane.
Vi vil opfordre til, at public service-udvalget til brug for et videre beslutningsgrundlag initierer
en tilbundsgående undersøgelse af samtlige regulatoriske forhold inden for relevante områder
såsom forbrugeraftaleloven, momsloven, markedsføringsloven, reklamereglerne i relation til
radioog tv-loven, ophavsrettighedsreglerne osv. - forhold, som direkte eller indirekte
4 BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
forringer vilkårene for dansk indhold. Det kan med fordel føre til overvejelser af, hvorvidt
prisen for den selvpålagte svækkelse af dansk konkurrenceevne er blevet for høj.
Én af de meget stærke konkurrencefordele som de amerikanske tjenester har er forbrugernes
umiddelbare og ligefremme tilgang til indhold uanset tid og sted og uanset platform. Danske
tv-udbydere har brug for samme muligheder uden de betydelige fordyrelser af adgangen til
indholdet, som ophavsrettighedssystemet medfører. Da adgangen til indhold overalt er et
forbrugerforlangende og i øvrigt er markedskonformt, er det ikke muligt at opnå særskilt
betaling for denne adgang, mens tv-udbyderne derimod pålægges ekstra omkostninger. Det er
vores oplevelse, at de amerikanske tjenester ikke har samme udfordring.
Alt i alt bør udvalget sætte fokus på, at lovgiver og myndigheder tilstræber level playing field at udenlandske tjenester ikke er i stand til at operere på dansk jord under lempeligere vilkår
end danske virksomheder. Man bør måske endda se nærmere på, om man kan styrke danske
virksomheders regulatoriske stilling på bekostning af primært de amerikanske.
Hjælp produktionsbranchen
Ændrer vi grundlæggende DRs opgaver til også at påtage sig en rolle som inkubator, en
dynamo til at understøtte hele den danske indholdsbranches helbredstilstand, vil det også
kunne gavne produktionsbranchen og dermed gavne mangfoldighed og et levende og aktivt
indholdsmiljø rundt om i landet og dermed styrke dansk indholds position.
DR er allerede til en vis grad forpligtet til outsourcing, men der foreligger næppe væsentlige
grunde til, at DR ikke i markant øget omfang kan lægge langt flere opgaver uden for huset, - ja,
sågår måske hele tv-kanaler.
DRs stærkeste og bedste kompetencer består især i at udvælge, redigere og sammensætte en
programflade, at være garanti for kvalitet. Men selve produktionen kan stadig godt lægge
eksternt og alligevel have meget høj produktionskvalitet. Det er i forvejen sædvanligt for DR at
benytte sig af eksterne, private leverandører til produktion af formater, shows, programmer og
events af ganske høj, velkendt DR-kvalitet.
Som ovenfor nævnt er det videre relevant at overveje at tilgængeliggøre DRs omfattende arkivværdier for alle, der kan skabe ny værdi ud af det til gavn for danskerne.
5 BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
Styrk distributionsleddet og investeringer i infrastruktur
En redefinition af DRs rolle bør som før nævnt bør omfatte en styrkelse af DRs fokus på core
business – dvs. public service-virksomheden som garant for dansk indhold af højeste kvalitet.
DR bør afløftes fra opgaver, som ikke understøtter hovedfokus, for eksempel distribution. I dag
beskæftiger DR sig en del med at sikre egne distributionskanaler for indholdet, men opgaven
lader sig let løse af alle mulige andre og fokusere på DRs primære opgave - indholdsproduktion.
DR er afhængig af, at DRs indhold kan nå ud i alle afkroge til enhver borger og licensbetaler, og
distributionen af indholdet afhænger af, at der er velfungerende og økonomisk sunde
distributionsnetværk, hvis drift og vedligeholdelse nødvendigvis må betales af forbrugerne.
Betalingen af DRs indhold via licensen, omfatter ikke distributionen af dette indhold, og det er
vigtigt, at man sikrer, at også DRs indhold ikke trækkes ud af den samlede værdikæde, der
medvirker til finansiering af distributionsnetværk, herunder også drift og vedligeholdelse. Intet
digitalt indhold kommer ud til forbrugerne uden omkostninger til distributionsleddet, og det
bør heller ikke gælde for DRs indhold. Uden kommercielt finansieret distribution kunne DR
ikke udkomme, og derfor bør DR indgå som en del af finansieringen af selvsamme distribution.
Resumé
De enorme forandringer kalder på handling fra både industrien og fra politisk side, hvis vi skal
undgå, at dansk sprog, kultur og indhold lider varig skade i løbet af de næste 5-10 år.
Gennem de rette rammevilkår kan vi ruste dansk indhold og kultur bedst muligt. Dét skal vi
koncentrere os om i disse fem punkter:
•
•
•
•
•
6 DRs rolle skal være anderledes og redefineres
TV 2 tilbage til udfordrerrollen
Fair konkurrencevilkår
Hjælp produktionsbranchen
Styrk distributionsleddet og investeringer i infrastruktur
BOXER TV A/S
TLF. 70 25 15 88
INFO@BOXERTV.DK
WWW.BOXERTV.DK
CVR-NR. 29939470
I Storbritannien overvejer Ofcom at gennemføre en større analyse af de samme forandringer af
det britiske medie- og telemarked. Ofcom tilkendegiver nødvendigheden af deregulering.
Tilsvarende overvejelser er nødvendige i Danmark, og Ofcoms arbejde bør følges nøje.
Opsummeret vil vi opfordre til, at Public Service-udvalgets arbejde resulterer i en national
handlingsplan med det klare formål at styrke det danske indhold, uanset hvor det kommer fra.
Processen må nødvendigvis være fordomsfri, uden på forhånd fastlagte dagsordener og uden
emner, der er undtaget for diskussion. Alt bør være i spil.
Vi har noteret os, at sammensætningen af Public Service-udvalget afspejler et højt
kompetenceniveau. Vi mener derfor, at man med stor fordel kan tillægge udvalget en helt
central rolle i den egentlige politikudvikling med henblik på at fremsætte de nødvendige
anbefalinger til fremtidens rammevilkår for dansk indhold. Vi anbefaler, at man rent politisk
lader udvalgets arbejde være bærende i det videre arbejde og undgå politiske kompromiser, der
vil udvande anbefalingerne og dermed også svække målet. Dertil er sagen alt, alt for vigtig.
Boxer står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Pierre Helsén
Konst. adm. direktør
Boxer TV A/S
Kilder:
Financial Times, April 16, 2015: Ofcom considers deregulation of TV and telecoms sectors
7 Sendt digitalt til medi@kulturstyrelsen.dk
14. maj 2015
/LKR
Vedr. høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet
Branchen ForbrugerElektronik (herefter BFE) takker for lejligheden til at supplere Public Service-udvalgets
(herefter Udvalget) arbejde med input om rammevilkår for medieområdet.
BFE repræsenterer både producenter/leverandører af forbrugerelektronik til det danske marked samt
indholdsleverandører i form af de danske tv- og radioudbydere, hvorfor foreningen i nærværende
høringssvar vil fokusere både på apparatudviklingen samt trends for indhold indenfor tv- og radioområdet.
BFE vil indledningsvist kommentere helt overordnet og derefter følge den ønskede opdeling som er fremsat
i høringsbrevet:
1) Tendenser i medieudviklingen
2) Økonomi
3) Produktionsvilkår
4) Konkurrencesituation
5) Forbrugermønstre
6) Teknologi
7) Public service
8) Andet
BFE bemærker, at kommissoriet for Udvalget blot er til orientering, men til grundlag for input til høringen
er det essentielt at forstå, hvordan Udvalget ser sine succeskriterier. Opgaver til udvalget er primært rettet
mod public service, mens ”dansk kvalitetsindhold”, ”sammenhængskraft” og ”samspillet” til private medier
nævnes, herunder ”mellem de private publicister og public service-medierne”.
Helt overordnet mener BFE, at Udvalget bør gøre sig helt klart om opgaven er at sikre tilstedeværelsen af
public service i Danmark eller om fokus nærmere er at sikre tilstedeværelsen af dansk produceret
medieindhold. Både TV 2’s nichekanaler, Discovery Networks, MTG m.fl. producerer dansk kvalitetsindhold
uden at være publicister.
Det er helt grundlæggende, at dansk kvalitetsindhold, der finansieres på markedsmæssige vilkår både
påvirkes positivt og negativt af produktionen af skatte-betalt Public Service indhold – og omvendt. Det er
BFE’s opfordring at Udvalget analyser hele økosystemet omkring finansiering af dansk kvalitetsindhold.
Der er behov for at tydeligøre interaktionen mellem licensfinansieret public service, privat finansieret
public service og privat finansieret dansk indhold i Udvalgets arbejde.
BFE savner desuden ordet ”mangfoldighed” i kommissoriet for Udvalget, da det bør være tilstræbeligt, at
det danske samfund ønsker at sikre et mangfoldigt tilbud af dansk kvalitetsindhold.
Ad 1. Tendenser i medieudviklingen
De mest tydelige strukturelle ændringer i medieudviklingen skyldes nye teknologiske muligheder, nye
forbrugermønstre og en øget globalisering – og en deraf skærpet konkurrence situation.
Tv-markedet:
Medieudviklingen er i høj grad muliggjort af en teknologisk udvikling, der har ført nye muligheder med sig:
• Digitaliseringen medfører stadigt øget kapacitet via nye krypteringsformer. Dette muliggør
distribution af flere tv-kanaler og nye digitale tjenester – men også en øget kvalitet af både
billedopløsning, lyd og farvespektrum, hvilket dog har en samtidig nedadgående effekt på
kapaciteten i kraft.
• De fleste tv-distributører tilbyder i dag internet og tv-streaming-tjenester og en del har triple play
(tv-telefoni-internet), hvilket er populært for forbrugerne.
• Tv-udbyderne kan nu tilbyde et samlet tv-tilbud som en kombination af flow-tv og on demand, som
kan tilbyde forbrugerne valgfrihed og fleksibilitet i deres tv-forbrug.
Medieudviklingen har samtidig medført en lang række udfordringer og øget konkurrence. De danske tvdistributørers rolle ændres fra at udbyde tv-pakke til at tilbyde et aggregeret og kvalitetssikret tilbud af
indhold med en klar fokus på et alsidigt dansk udbud – kombineret med tiltagende nye måder at pakketere
produktet med tiltagende valgfrihed og digitale tjenester.
Branchen største udfordringer:
• Pirateri er branchens største udfordring. Det gratis alternativ via nettet indebærer, at tv-branchens
forretningsmodel bliver tiltagende udfordret i takt med, at tv-distributionen flytter til nettet.
• Betalingsvilligheden for tv-indhold er faldende og branchens store alternative finansieringsformer
er også udfordret..
• Investeringer i infrastruktur er stigende, da de danske tv-distributører både skal investere i den
fysiske infrastruktur, men også i indkøb og udvikling af den software og det materiel, det kræver at
tilbyde et godt tv-signal, hurtigt internet og attraktive digitale tjenester. Abonnement på en tvpakke er med til at finansiere Danmarks infrastruktur og de danske tv-distributører betaler
eksempelvis i dag for at sende alle DR’s tv-kanaler ud til danskerne via kabel, internet, fiber,
antenne og satellit.
• Klarering af rettigheder udfordres af at omkostninger til rettighederne udgør en fortsat stigende
andel af de danske mediedistributørers fast omkostninger. Samtidig håndhæves disse rettigheder
ikke, så værdien af rettigheden reduceres.
• Markedets størrelse er begrænset for dansk indhold og vil altid være det, mens prisen for at
producere kvalitets-tv-programmer er det samme uanset antal seere. Det er en stor udfordring, når
en af fremtidens konkurrenceparametre er international skalaeffekt. Det bliver ensidigt dyrere (pr.
seer) at producere tv-indhold.
• Konkurrencen fra DR er skærpet. Antallet af tv-kanaler er steget, hvilket har afstedkommet
massive stigninger i indkøbt programindhold, herunder udenlandsk fiktion og infotainment, som
tidligere stort set kun var tilgængeligt på danske betalingskanaler. Samtidig har DR udbudt en
streaming-tjeneste, der yderligere udfordrer betaling-tv-branchen.
• Trussel om politisk regulering om de danske tv-distributørers udbud af tv-kanaler vil skabe massive
tilpasninger i hele tv-industrien. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler en regulering ud fra
et ønske om ”effektive markeder” og er opmærksomme på, at konsekvensen meget vel kan være,
at dansksprogede tv-kanaler må lukke som konsekvens heraf. Derudover anbefaler Styrelsen, at de
danske tv-udbydere skal sælge en tv-pakke bestående af statens licensfinansierede tv-kanaler, men
dette udbud kan alle danskerne tilgå lovligt uden abonnement. Modellen forvrider den privatoffentlige balance og indebærer fundamentale konkurrencefordele for Statens licensfinansierede
tv-kanaler, da lovindgrebet ikke medfører de samme frit-valgs-krav for det licensfinansierede tvudbud.
•
Tv-branchens overskud falder og dermed reduceres muligheden for reinvesteringen for alle led i
tv-værdikæden. Dette presser kvalitetsindhold og innovationen. Udvikling af nye produkter og
tjenester kræver risikovillig kapital og dermed et overskud.
Radio-markedet:
Medieudviklingen indenfor radio er sket med en helt anderledes hast sammenlignet med tv-markedet.
Primært skyldes dette kapacitetsbegrænsninger, der indebærer, at public service radio historisk altid har
haft monopol eller været dominerende i en monopolistisk konkurrencesituation.
Det er særligt for radio, at der er behov for øget konkurrence, hvilket vil stimuleres af muligheden for at få
mere kapacitet og dermed flere danske radio-kanaler.
Ad 2. Økonomi
Det er vigtigt at fokusere på, hvordan vi i Danmark finansierer og distribuerer dansk kvalitetsindhold. Den
danske forretningsmodel sikrer et bredt og varieret udbud af kanaler, da den forudsigelige økonomi for
branchen (broadcastere, distributører, produktionsselskaber og rettighedshavere) muliggør investeringer.
De danske mediedistributører har en helt afgørende rolle i finansieringen af både det kreative danske tv- og
filmmiljø og den digitale infrastruktur. Nedenfor er en illustration af fordelingen af branchens omsætning.
Mediebranchen er i en transitionsfase og den store udfordring er at sikre, at den private tv-branche fortsat
er tilstrækkelig lønsom til at finansiere produktionen af dansk kvalitetsindhold og sikre risikovillig kapital til
udvikling.
Betalingsvilligheden for tv-indhold er faldende kombineret med, at den er markant lavere for tv via
internettet. Trends som cable cutting og cable shaving – henholdsvis opsigelse eller nedgradering af tvpakken – sker hurtigt i disse år. Da tv-pakken er øverste led i finansieringen af hele tv-industrien, medfører
den faldende indtægt til tv-distributøren, at der er færre ressourcer til at købe tv-kanaler, hvorefter tvstationernes programbudget reduceres, hvilket rammer tv-produktionsmiljøet negativt. Samtidig er
branchens store alternative finansieringsformer også udfordret. Tv-stationernes reklamebudget flytter
delvist til sociale medier og YouTube, og tv-producenterne mangler en vigtig indtægtskilde fra det
styrtdykkende DVD-salg.
DR’s forretningsmodel er sikret, da tv-stationen får betaling uanset om man er bruger eller ej, men alle
danskerne vil fremadrettet have brug for en internetforbindelse.
Derfor er der efter BFE’s opfattelse tale om at sikre en god balance mellem DR og de øvrige medier, som
producerer dansk medieindhold.
Globale streaming-tjenester lokker med all-inclusive abonnementer for 79 kroner per måned, men dette
indhold er slet ikke at sammenligne med det nuværende mangfoldige tilbud i en tv-pakke. Alle de dyre
indholdselementer såsom dansk produceret underholdning, sportsbegivenheder og nyheder er ikke med i
de internationale tilbud. Dertil kommer dansk produceret fiktion og drama, som i volumen kun udgør en
brøkdel sammenlignet med de danske mediedistributører.
Risikoen er at danskerne i højere grad vil nøjes med at supplere deres tvangsbetaling til DR med et billigt
internationalt streaming abonnement.
I BFE’s årlige analyse ”Forbrugere og Forbrugerelektronik” fra 2014 svarer 24 procent, at de abonnerer på
Netflix, hvilket svarer til 600.000 husstande. Det skal siges, at Netflix har originalt amerikansk indhold, en
god digital platform og er let at bruge. Derfor skal det ses som en konstatering og ikke en kritik af Netflix
eller andre internationale streaming-tjenester, som sammenlignet med de danske mediedistributører
vælger en discount-indholds-model stort set uden danske indhold. Det er eksempelvis Netflix’ strategi at
investere i få, men stærkt brandede egenproduktioner, hvoraf 1-2 af disse egenproduktioner er lokale.
Dertil fyldes op med billigt indhold af film og tv-serier. Netflix har stor succes med sin forretningsplan, som
har den store force, at der kan tilbydes billige tv-abonnementer.
Men hver eneste opsigelse af et gennemsnitligt tv-abonnement hos en dansk tv-distributør, som erstattes
af et abonnement på en tv-streaming tjeneste som Netflix medfører, at tv-branchen mister indtægter for
ca. 200 kr. pr. måned eller 2.400 kr. årligt (i betalinger videre ned i værdikæden til broadcasterne og tvproducenterne). Derudover mister danske arbejdspladser og medfinansiering af den digitale infrastruktur.
Derfor er det helt afgørende, at de danske tv-distributører har samme rammevilkår som de globale
streaming-tjenester når det handler om regulering, markedsføringsloven og grundlæggende erhvervsvilkår.
Ad 3. Produktionsvilkår
De danske mediedistributører producerer ikke indhold selv, men finansierer indirekte via broadcasterne
eller indkøber direkte fra produktionsmiljøet via indkøb til tv-streaming. Dertil kommer betalingen for
klarering af rettigheder.
Indledningsvist skal BFE kommentere, at en ukendt faktor for fremtidens produktionsvilkår vil være, om
branchen substantielle udfordring med at beskytte sit tv-indhold kan løses. Pirateri er branchens største
udfordring. Det gratis alternativ via nettet indebærer, at hele fundamentet for dyr dansk produktion af
kvalitetsindhold bliver tiltagende udfordret i takt med, at tv-distributionen flytter til nettet.
Innovationen sker hurtigt, og nye tjenester som eksempelvis Popcorn Time er vanskelige at få bugt med –
både teknisk men også fordi det kræver en international indsats. Og selv tjenester, der lukkes såsom Pirate
Bay har det med at blive relanceret et andet sted. Pirateri er en lovovertrædelse, som sjældent har
konsekvenser. Som et eksempel er filmatiseringen af Jusse Adler-Olsens bog "Fasandræberne" ifølge
Berlingske streamet ulovligt 56.967 gange i første kvartal 2015. Også populære dansksprogede tv-serier og
sportsbegivenheder fra betalingskanaler er blandt piraternes favoritter.
Der er behov for en dedikeret indsats og langt mere hårdhændet og konsekvent håndhævelse for at
komme problemet til livs.
Med hensyn til BFE’s holdning til den kommende finansiering af dansk indhold, henvises til ovenstående
afsnit 2 om finansieringen af den private tv-industri og det danske produktionsmiljø.
Særligt det danske produktionsmiljø er udfordret, da en af branchen tidligere indtægtsstrømme fra DVDsalg er ved at tørre ud. Dertil kommer, at den gradvise flytning af seerne fra flow tv over til et fragmenteret
marked vi internettet ikke opretholder den samme betalingsvillighed.
DR’s nyeste udvikling med blive tv-distributør og nå forbrugeren direkte via en streaming-tjeneste vil
skubbe på det negative udviklingsmønster for det danske entreprisemiljø. DR’s kannibalisering på
betalingstjenester og denne interaktion til lokale produktionsvilkår er beskrevet i Producentforeningens
analyse ”Effekten af DR’s streaming på dansk tv-produktion” af Copenhagen Economics fra 20141.
BFE skal dertil bemærke, at en nødvendig forudsætning for gode produktionsvilkår er mulighed for at
udvikle nye talenter. Dette er særlig vigtigt for de store public service broadcastere, der med høje
seerandele har tilsvarende højere krav til kvaliteten i tv-produktionen.
Public Service er i denne sammenhæng afhængig af en velfungerende privat tv-branche. De kommercielle
kanaler har en funktion som ”rugekasse” for public service tv-kanalerne, da tv-værter,
manuskriptforfattere, fotografer og mange andre tv-folk har haft en indledende karriere på mindre tvkanaler. Ingen begynder med at instruere DR’s store dramaudsendelser, så hele branchen har et behov for
små dansksprogede tv-kanaler, der kan klække og udvikle nye tv-talender.
Betalingen af rettigheder
Danmark har som regel et effektivt klareringssystem, og det er særdeles vigtigt, at systemet holdes
nationalt, da multinational klarering vil være endnu en måde at forbedre de internationale giganters
konkurrencesituation.
Klarering af rettigheder stiger i pris, da nye tekniske muligheder for at distribuere samme indhold til samme
forbruger tillægges ekstra rettighedsgebyrer. Samtidig håndhæves disse rettigheder ikke, så krænkelser
(både i form af streaming-tjenester, der omgår IP-blokering og pirateri) udvander værdien af rettigheden.
Der er derfor et tiltagende mismatch mellem priserne og værdien af rettighedsklareringen.
1
Analysen kan tilgås her:
http://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/Publication/publicationPDF/2/252/0/Effekten%20af%20DRs%
20streaming%20på%20dansk%20tv-produktion.pdf
Retransmission betales i dag, når et tv-signal videresendes via en anden distributionsplatform. Derfor er der
ikke tale om retransmission, når den primære distribution af tv-kanaler sker via internettet, og tvdistributørerne ønsker at videresende tv-signal via internettet. Som et eksempel går DR ind i nye markeder
og ønsker at agere tv-distributør og sende indhold direkte til forbrugeren. Dette selvsamme indhold (som
brugeren kan se uden betaling på DR’s streaming-tjeneste) kan tv-distributørerne ikke udbyde til samme
forbruger uden at tillægges en ekstra rettighedsbetaling – på trods af, at tv-distributøren allerede har betalt
for al DR’s indhold.
Det danske rettighedssystem bliver tiltagende forvrænget af, at omsætningen for tv-indhold falder og de
danske rettighedsaktører opfinder nye betalingskrav, der øger de faste omkostninger.
Ad 4. Konkurrencesituation
Afsnittet opdeles i den overordnede tv-konkurrencesituation, tv-konkurrencen mellem licensfinansierede
medier og den private tv-branche samt konkurrencesituationen på radio-området.
Både internationale streaming-tjenester og sociale medier er nyere konkurrenter på tv-markedet, da disse
både er begyndt at udbyde tv-tjenester og reklametid, men det er ikke en rigtig tidssvarende opdeling at se
på nye og gamle konkurrenter. Lige nu er Netflix en stor aktør, men Youtubes kommende betalingstjeneste,
Facebook, Apple TV eller en ny international streaming-tjeneste kan overtage denne plads. Derfor
forudsættes det blot, at den internationale konkurrence er stigende.
Lokalt er der ligeledes muligheder for nye konkurrenter, hvis rettighedshavere eller tv-producenter vælger
at lancere en tv-tjeneste direkte til slutbrugeren uden om de danske mediedistributører. Eksempelvis
kunne Egmont og andre store spillere have den tilgængelige adgang til kapital. Aktøren ville samtidig
overtage en række andre opgaver med at pakketere indhold og tilbyde god kundeservice, som er kernekompetencer hos de danske mediedistributører.
Der forudsættes ligeledes en stigende lokal konkurrence, men det skyldes ikke nødvendigvis flere
udbydere, men nærmere den tiltagende udfordring med at få finansieret dansk indhold. Derfor ligger
konkurrencen i at tilbyde samme kvalitet ved en lavere indtjening.
Den overordnede konkurrencesituation på tv-markedet
I den tiltagende internationale konkurrence giver stor geografisk volumen enorme økonomiske
synergifordele. Først og fremmest er den tværnationale konkurrence indenfor streaming-tjenester
uafhængig af fysik infrastruktur, da den benytter sig at de lokale aktørers net. Dernæst er det langt billigere
at købe indhold (målt pr. abonnent), da hovedparten er amerikansk og produceret til hele verden.
Volumen giver imidlertid andre betydelige fordele. Stor rækkevidde indebærer større muskler, når der
indkøbes indhold eller investeres i udvikling af den tekniske platform. Men også adgangen til det attraktive
indhold lettes, når der på en gang kan købes ind fra de store Hollywood selskaber til betydelige geografiske
territorier. Mange danske broadcastere indgår i dag i nordiske og europæiske indkøbsfællesskaber for at
opnå den nødvendige volumen for at komme i betragtning til en aftale.
De internationale aktører som Netflix og YouTube har desuden bedre rammevilkår sammenlignet med de
lokale aktører. Der er tale om store selskaber som kan nedsætte sig globalt, hvor de betaler lav eller ingen
skat og moms og uden at være underlagt de høje omkostninger ved at drive virksomhed i Danmark.
Samtidig lukrerer tjenesterne på de danske dyre netværk og det danske område er af Netflix fremhævet
som særdeles attraktivt i kraft af udrulningen af højhastighedsbredbånd kombineret med en høj
penetration af computere, tablets og smartphones.
De danske mediedistributører er funderet i det danske, hvilket på grund af det lille sprogområde gør
forretningsmodellen sårbar, hvis betalingsvilligheden fremover ikke er til stede til at producere indhold til
en lille befolkningsgruppe.
Den internationale konkurrence gør det sværere at være en lille lokal aktør. Danmark har ellers europæisk
rekord i antal tv-udbydere pr. indbygger og har derfor tv-udbydere i mange størrelser, som tilbyder en øget
mangfoldighed.
Dertil kommer truslen fra den politiske regulering af såkaldt ”frit kanalvalg”, der vil tvinge de danske
mediedistributører til at fjerne betalings-kanaler fra grundpakken. Der vil imidlertid aldrig kunne tilbydes
frit valg, da alle DR’s kanaler, TV2’s regioner og Folketings-tv SKAL indgå i tv-pakken.
TV-distributørerne værner om de små tv-kanaler og alsidighed i tv-pakken. Derudover sikrer dette en vis
sikkerhed for broadcasterne, der har behov for at planlægge og kende deres indtægter, så de kan investere
i attraktive rettigheder op til fem år før de vises på skærmen.
Indholdet på tv-kanaler i et a la carte univers bliver mere kommercielt på bekostning af egenproduktioner –
hvilket var årsagen til, at Norge i deres undersøgelse ”Tv, mangfold og valgfrihet” fra 2011 konkluderede, at
det var skadeligt for produktionsmiljøet at indføre en lignende politisk regulering.
Indholdsmæssigt tilbydes valgfrihed i form af et hav af bland-selv og frit-valgs-løsninger. Helt fundamentalt
er imidlertid, at man kun kan skræddersy sin tv-pakke, hvis husstandens tv-apparater kan forsynes med et
individuelt krypteret tv-signal. Dette kræver digitalt modtage-udstyr i form af en digital tv-modtager eller et
såkaldt CA-model (et digitalt tv-kort), der kan læses af en digital tv-boks som er indbygget i nyere
fladskærme. Denne løsning skal tilkobles på alle husstandens tv-apparater.
I dag har omkring 45 procent af danskerne valgt at de IKKE ønsker krypteret modtagelse. De kan dermed
kun vælge imellem tre tv-pakker: En grundpakke, en mellem pakke og en stor tv-pakke.
Gennemførelse af en politisk regulering medfører, at den nuværende grundpakke ikke må indeholde
kanalerne TV 2, TV3 og Kanal 5. Nuværende analyser hos de danske mediedistributører viser, at
konsekvensen vil være, at over 80 procent af de nuværende grundpakke-kunder vil skifte tv-pakke for
primært at få adgang til TV 2.
Såfremt det antages, at godt 80 procent enten flytter til mellempakken eller skaffer digitalt modtageudstyr,
så er konsekvensen for TV 2 Danmark betydelig, da broadcasteren mister 100 mio.kr. i kabelvederlag, men
også falder markant i dækning og dermed muligheden for at skabe effekt, hvilket vil medføre meget
betydelige tab af tv-reklameindtægter – og nogle annoncører vil fuldstændig fravælge tv-reklame som
medie, fordi det ikke længere kan tilbyde (næsten) landsdækkende penetration.
For mindre stærke tv-brands hos broadcasterne MTG og Discovery Networks vil indtægtsnedgangen være
langt mere betydelig. Den reducerede indtægt vil reducere andelen af danskproducerede programmer, som
er det dyreste i broadcasternes programbudget.
I modsætning hertil vil DR relativt styrkes, da de ikke vil mødes af et lignende krav om at udbyde deres
kanaler enkeltvis.
Også de internationale streaming-tjenester vil relativt styrkes i konkurrencen, da disse ikke vil mødes af en
regulering på udbuddet af deres indhold, selv om der også pakketeres. Således skal en abonnent betale for
gyserfilm, fantasy-serier eller børnefilm, selv om ingen af disse genrer benyttes.
Nogle danske tv-streaming tjenester pakketerer deres udbud på forskellig vis (da de har investeret i langt
dyrere indhold), men de internationale streaming-tjenester puljer al deres indhold i et abonnement.
Konkurrencen mellem licensfinansierede og private medier
Indledningsvis skal det slås fast, at Danmark har europæisk rekord, når det kommer til seerandele for public
service. Derfor har dansk public service tv objektivt set særdeles gode vilkår.
DR producerer masser af godt indhold og deres kanaler er særdeles populære. De danske
mediedistributører bakker op om et stærkt DR, så længe statens broadcaster koncentrerer sig om
kerneopgaverne: public service i form af danske dramaproduktioner, debatter og oplysende programmer i
høj kvalitet. Men DR bliver tiltagende markedsforstyrrende, når de fylder deres mange nichekanaler op
med indkøbt indhold og dette skader alle led i tv-værdikæden.
Desværre konkurrerer DR mest på kvantitet fremfor kvalitet, når broadcasterens målet på udvikling i seer,
lytter- og trafiktal. Det er en udfordring, at DR’s indhold er mere kommercielt sammenlignet med andre
licensfinansierede tv-kanaler i Skandinavien og England. Sådanne udsagn ender desværre som postulater
da en manglende måling af kvaliteten af lokal public service indebærer, at sammenligningen begrænses til
at måle andelen af fremmedsproget indhold og kommercielle formater på DR1sammenlignet med SVT1,
NRK og BBC One. I stedet burde der udvikles en form for måleenhed for kvalitet, eksempelvis en ”public
service score” eller andet, så DR fik et nyt succeskriterium ud over de nuværende seer-, lytter- og trafiktal.
DR er en konkurrent til de øvrige broadcastere med tv-kanaler rettet mod det danske marked. DR
overbyder de kommercielle udbydere, når der købes tv-indhold internationalt og DR sikrer sig adgang til det
bedste danske talent ved at sikre sig ”first look” på nye ideer i det danske entreprisemiljø.
Når DR ønsker at udbyde det samme indhold digitalt opstår en helt ny konkurrencesituation. Samtidig øges
risikoen for at vænne brugerne til ”gratis” tv-tjenester, som underminerer betalings-tv branchen og dermed
hele økosystemet i den private tv- og filmindustri.
DR’s nye kanaler skulle ellers begrænses i deres kommercielle udfoldelse ved at indføre samme mekanisme
som BBC’s markedstestordning, således at alle nye tjenester checkes for deres indflydelse på det private
marked. Den kom bare aldrig til at fungere i Danmark, da der er en betydelig modstand mod at begrænse
public service på trods af, at der er en privat betalingsvillighed og dermed nærmer spørgsmålet sig
nærmest religiøsitet. Andre lande har indbyggede begrænsninger på deres licensfinansierede. I Tyskland
streames primært eget produceret indhold. I UK har BBC en restriktion om ikke at kunne tage pladsen for
kommercielle initiativer og hele refinansieringen af BBC er under ny vurdering. BBC har mistet deres ”DR3”,
som de ønsker at udbyde online.
DR bør samarbejde langt mere med de private aktører, således at det samlede lokale tv-industri kan stå
imod det internationale konkurrencepres, der er en trussel for dansk sprog og kultur. Populært sagt er det
tilstræbeligt, at der bliver tale om en konkurrence af ”dansk indhold mod internationalt indhold” fremfor
en situation med ”DR mod Netflix”. Eksempelvis bør DR sikre en vis åbenhed i deres produktion, som
allerede i dag til dels sikres ved at kræve beskedne indkøb i det danske entreprisemiljø. Det er BFE’s
opfattelse, at denne andel med fordel kan øges betragteligt.
Derudover kunne det overvejes at en andel af DR’s licensmidler kunne gå direkte til filmmiljøet –
eksempelvis som medfinansiering af film hos de regionale filmpuljer - i stedet for som i dag, hvor DR
pålægges at medinvestere i dansk film. Dette ville desuden mindske den kulturelle centralisering, som
produktionen hos DR indebærer.
Derudover bør DR tilbyde deres on demand på samme vilkår til alle aktører, såfremt de ønsker at
distribuere direkte til slutbrugere via DR TV. Samtidig bør DR ikke kunne kræve monopol via nye digitale
tjenester såsom Hbbtv, så tv-distributørerne ikke kan tilbyde brede tv-tjenester på tværs af tv-kanalerne.
Der kan peges på flere tiltag, hvor DR kan have en positiv indflydelse på tv-branchen.
Konkurrencen på radio-markedet
Radiomarkedet har beskyttet public service radio i kraft af den begrænsede kapacitet. Adgang til det mest
betydende radionet, FM og de landsdækkende frekvenser er primært øremærket DR, mens FM4 og FM5
uddeles via offentlige udbud, hvor den ene er licensfinansieret til en privat udbyder. Der er således kun én
udbyder af kommerciel radio. Derfor er forholdet mellem public service radio og kommerciel radio uhyre
skævt og PS-radio udgør knap 80 procent. Der er derfor behov for, at public service radio fremadrettet
opnår en reduceret andel af kapaciteten.
Lytteradfærden er marginalt ændret, da en stigende andel af lytterne flytter fra FM-radio til lytning via
digitale platforme, men danskerne lytter fortsat omtrent to timer dagligt. Der henvises til DR’s
medieforsknings-rapport og den kommende 360-graders analyse, der faciliteres af Kulturstyrelsen.
Det er særligt for radio, at der er behov for øget konkurrence, hvilket vil stimuleres af muligheden for at få
mere kapacitet og dermed flere danske radio-kanaler. Samtidig er der behov for en privat aktør, der
stimulerer dette udbud og ønsker at få nye spillere på markedet. Der er på nuværende tidspunkt en
køreplan for digital radio med gode takter, da udviklingen af DAB-radio vil løse kapacitetsproblemet. Den
nuværende besluttede politiske model med et sendesamvirke er dog ikke fordrende for at skabe øget
konkurrence, som er nødvendigt for at udbyde godt kvalitetsindhold på radio. Ligesom ved udbuddet af
Digitalt tv i 2007, bør man også vælge samme anbefalinger med en gatekeeper, som blev anbefalet som
den model, der bedst sikrer konkurrence, mangfoldighed og innovation.
Der er netop indgået en tillægsaftale til Medieaftalen 2015-18, som udsætter FM-slukket. Dette vil forsinke
den naturlige overgang til DAB-radioer og det er BFE’s opfordring, at Udvalget ser på andre måder at
stimere overgangen til DAB. Der er inspiration at hente fra svenske, norske og engelske forsøg på at lade
den licensfinansierede public service radio stimulere udviklingen via lanceringen af nye ”DAB-only”
radiokanaler.
Ad 5. Forbrugermønstre
De overordnede strukturelle ændring i medieudviklingen er primært forårsaget af, at indhold skal være
tilgængeligt på alle platforme, til enhver tid og via den digitale enhed, som forbruger ønsker at benytte.
Samtidig ønsker forbrugeren at deltage interaktivt i sit medieforbrug og dyrke andre interesser, hvilket har
fået sociale medier, brugergenereret indhold samt bedre muligheder for at skræddersy sit mediebehov.
Der henvises til TNS Gallups Tv-meter rapporter og DR Medieforskning for fakta om seer- og lytteradfærd.
Dog suppleres med en planche om, hvilke digitale enheder, danskerne streamer på. I BFE’s Forbrugere og
Forbrugerelektronik svarede 55 procent af danskerne, at de jævnligt benytter sig af en streaming-tjeneste.
Disse fik derefter spørgsmålet om deres valg af digitale enheder og hyppigheden af deres tv-streaming i
husstanden. Man kan svare, at man streamer på alle de i grafen nævnte platforme eller kun en enkelt, men
man kan kun vælge ét svar for hyppighed.
Grafen skal ses som et øjebliksbillede, som er præget af en stor gruppe med traditionelle tv-vaner. Det er
helt klart BFE’s vurdering, at andelen af danskerne, der anvender tv-streaming vil være i vækst de
kommende ti år, ligesom de vil benytte sig af flere enheder fremadrettet.
Ad 6. Teknologi
De mest banebrydende teknologiske trends er det stigende behov for indhold på alle tilgængelige enheder,
der helst skal kunne bruges til mange funktioner. Det vil føre det for vidt til at gå i dybden med den tekniske
udvikling, men nedenfor er oplistet en række megatrends. Derudover står BFE til rådighed for yderligere
uddybning om den teknologiske udvikling.
På apparatsiden kan medietrends opsummeres som følgende:
• Medieforbrug skal tilgås ”on-the-go” – både indenfor boligen samt uden for hjemmets fire vægge.
• ”All-in-one-device”, at en enhed skal kunne løse flere opgaver: se tv, lytte til radio, ringe, tage
billeder mv.
• Apparatet skal kunne tilkobles internettet ”always connected”
• ”Wearables” – den stigende efterspørgsel efter bærbar elektronik
Nedenfor er fakta om udviklingen i den danske hardware, som måske kan kvalificere Udvalgets arbejde. Der
er tale om uddrag af BFE’s årlige analyse Forbrugere og Forbrugerelektronik, der udarbejdes af TNS Gallup.
Ad 7. Public service
I dag er alt indhold fra DR eller TV 2’s hovedkanal per definition public service, mens det selvsamme indhold
distribueret via en kommerciel operatør ikke er. Således er et amerikansk talk show sendt på DR3 public
service, mens et dansk produceret tv-program om privatøkonomi som Luksusfælden fra TV3 vil imidlertid
ikke klassificeres som public service.
Det har en betydelig negativ effekt på den kommercielle mediebranche, at der ikke er krav om kvalitet i
public service begrebet, således at public service kanalerne kan blive mere kommercielle uden nogen form
for konsekvens eller registrering af, at denne udvikling finder sted.
BFE er særdeles positiv overfor, at man nedsætter et udvalg, der skal drøfte indholdet hos en public service
aktør. Foreningen vil opfordre Udvalget vil forsøge at præcisere deres anbefalinger, så der tages højde for
nedenstående spørgsmål om DR’s indhold:
•
•
•
•
•
Kan public service indeholde et kvalitetskrav og hvordan skal det i givet fald måles?
Skal licenspengene bruges på unikt indhold eller distribution mv.?
Kan DR virke som katalysator for hele branchen eller er det i orden, at de er ”sig selv nok”?
Skal alt produceres in house i DR eller via udlicitering og partnerskaber?
Skal DR dække alle genrer – er det en samfundsopgave at producere reality tv?
Det er BFE’s holdning, at public service ikke bør være alt. Det bør være en samfundsopgave at sikre
oplysning (nyheder, debat og dokumentar) samt kultur i form af information samt underholdning, der
samler danskerne. Dette er eksempelvis danskproduceret drama. Det kan dog diskuteres om
talentudviklings-programmer hører hjemme på en licensfinansieret broadcaster, og i givet fald bør det i
hvert fald være karakteriseret som lavere prioriteret sammenlignet med oplysning.
Udenlandsk fiktion som bør antage et absolut minimum og bør kun bestå af produktioner fra andre
licensfinansierede broadcastere som eksempelvis BBC eller SVT.
Fremtidens tv går online og denne udvikling vil desuden presse de danske mediedistributører, hvis
udbuddet af DR’s streaming vil inkludere mere og bredere indhold fra DR.
DR har helt enorme økonomiske muskler i kraft af et budget på 4,4 mia. kr. og kunne få en vigtig rolle i den
danske tv-industri som en inkubator for at udvikle nye tjenester og talenter.
Alle danskerne betaler for DR’s indhold og har de en rimelig forventning om kvalitetsindhold. Den samlende
tv-station, DR, bør ikke have en niche-kanalstrategi. Det er en kommerciel forretningsmodel at have en
såkaldt ”flagskibs-strategi” hvor en tv-kanal brandes for nogle udvalgte dyre tv-produktioner og fyldes op
med billigere indkøbt fiktion og infotainment. Det er BFE’s holdning, at DR bør koncentrere sig om færre tvkanaler og øge kvalitetskravene til deres indhold. Det har en direkte negativ effekt på de danske
mediedistributører, at DR tilbyder tv-indhold, som tidligere krævede betalings-tv. DR’s kommercielle tilgang
reducerer behovet for betalings-tv.
Børne- og unges tv-sening flytter i høj grad over på nettet, hvorfor DR bruge hele deres tv-produktion på
høj kvalitet, som tilbydes online eller på DR’s andre kanaler. Besparelsen ved at lukke to tv-kanaler vil
medføre en opgradering af den danske tv-produktion. DR’s børneindhold burde bestå udelukkende af
kvalitetsindhold, med langt hovedparten (eksempelvis 75 procent) som originalt danskproduceret indhold.
Det burde ikke være en statslig opgave at overbyde de kommercielle tv-kanaler i indkøbet af stærkt
kommercielle udenlandske børne- og ungdomsserier.
Ad 8. Andet
BFE har ikke yderligere kommentarer, men står til rådighed for uddybende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Laila Kelp Rasmussen
Direktør BFE
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
København,
11-05-2015
Att: medi@kulturstyrelsen.dk
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
Dansk Folkeoplysnings Samråd vil gerne give udtryk for glæde over nedsættelsen af public
service udvalget, hvis kommissorium lægger op til en åben dialog med offentligheden og
inddragelse af branchens og andre interessenters synspunkter ifm. fremtidens medieverden.
DFS’ medlemsorganisationer, herunder Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv-stationer,
arbejder til daglig med frivillighed, aktiv borgerdeltagelse og folkelig oplysning. Vi mener
derfor, at det er vigtigt at udvalget også ser på public access-mediernes rolle i den aktuelle og
fremtidige medievirkelighed, og ikke alene overvejer hvordan public service-medierne kan
bidrage til samfundets oplysning og udvikling.
Public access medierne kan være med til at give alle borgere en reel mulighed for at ytre sig
og dermed kan public access medierne spille en rolle som borgerinddragende og ikke alene
oplysende medievirksomheder. En fortsat udvikling af vores demokratiske samfund
forudsætter, at borgerne er aktive og engagerede. Oplysning alene er ikke tilstrækkelig.
Vi opfordrer derfor til, at udvalget i dets arbejde har levedygtige rammer og vilkår for øje for
medieaktører, der spiller en både folkeoplysende og borgerinddragende rolle.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
13. maj 2015
Til Kulturstyrelsen
fremsendes pr. mail
til medi@kulturstyrelsen.dk
Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende forandringer
af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet
Efter DJ’s opfattelse er der noget meget væsentligt på spil, når emnet er tendenserne inden for medieområdet. For medierne er ikke blot en branche og nogle
virksomheder. Medierne er en grundpille i et demokratisk samfund.
Og mangfoldige og alsidige medier er en forudsætning for, at borgerne kan
deltage i demokratiet på et oplyst grundlag.
Derfor er det vigtigt at holde godt øje med udviklingen på området.
DJ har de følgende input til Public Service-udvalgets arbejde:
Tendenser i medieudviklingen: Teknologi og konkurrence
De to mest markante udviklingstendenser på medieområdet er teknologi og international konkurrence:
En teknologisk udvikling, som igennem de senest år har antaget en rivende hast,
og som i øjeblikket er i færd med helt afgørende at ændre rammevilkårene ikke
mindst for tv og radio.
Og en konkurrencemæssig situation, som blandt andet er betinget af de fornyede
teknologiske muligheder, og hvor den største udfordring for de danske medieaktører ikke længere er intern dansk konkurrence, men derimod de store internationale aktører.
Facebook, Google og andre store internationale koncerner er allerede helt
afgørende for danske medier, og nye spillere på mediemarkedet arbejder aktivt
med at udvikle sig til egentlige mediekanaler. Det er og bliver en stor udfordring
for danske medier og dansk produceret journalistisk indhold.
Det er to udviklingstendenser, som på én og samme tid rummer store muligheder
og lige så store farer: Den teknologiske og konkurrencemæssige udvikling skærper innovationen, og mediebranchen fremkommer løbende med nye produkter på
alskens platforme.
Men der er også grund til en betydelig bekymring, for Danmark er et lille sprogområde, og den danske mediebranche står over for nogle store udfordringer, der
helt overvejende kommer ude fra.
Alle parter i og omkring branchen bør derfor arbejde sammen om at imødegå
disse udfordringer, så vi fremtidssikrer et stærkt dansk medieudbud, herunder et
stærkt dansk fokus på public service.
Økonomi
Hvis medierne fortsat skal kunne være den grundpille, der kan understøtte den
demokratiske udvikling og dialog, er det afgørende, at der fortsat er offentlig
støtte til medierne.
Mangfoldigheden af stærke private publicistiske danske medievirksomheder er
nødvendig for et levende dansk medielandskab, der kan understøtte den
demokratiske udvikling og dialog.
Kriterierne for mediestøtten bør justeres, så den i endnu højere grad er uafhængig
af, hvilken platform mediet udkommer på. Og for at sikre kvaliteten og etikken
bør kun medier, der er omfattet af Medieansvarsloven eller er tilmeldt Pressenævnet, kunne komme i betragtning til støtte.
Der bør desuden ske en forhøjelse af produktionsstøtten og en udvikling af innovationsstøtten til nye tiltag. Og efter DJ’s opfattelse bør der snart gennemføres en
evaluering af innovationsstøtten med henblik på at undersøge, om kriterierne
lever op til formålet om risikovilligt at understøtte udviklingen og nytænkningen.
Fag- og organisationsbladene står bag en betydelig del af den originale journalistik, der bliver lavet i Danmark. Men de nuværende regler for tildeling af mediestøtte udelukker de fleste af dem fra at kunne få støtte. Dette bør ændres.
Den eksisterende 0-moms-ordning for dagbladene er et udtryk for, at denne
medieform spiller en helt central rolle i det danske demokrati. DJ anerkender
imidlertid, at der kan påpeges nogle urimeligheder i ordningen. Derfor vil DJ
anbefale, at der igangsættes et arbejde for at finde en model, der tager højde for
disse. Ind til da er det DJ’s holdning, at 0-moms-ordningen skal fastholdes.
Offentlige midler som for eksempel momsen på licensen og diverse koncessionsafgifter på radiosiden bør tilbageføres til medierne i form af direkte eller indirekte
støtte til medierne.
Produktionsvilkår
Udviklingen i beskæftigelsen i medievirksomhederne er en kraftig indikator for,
hvordan medierne har det. Og i særdeleshed er udviklingen i antallet af journalister og øvrige redaktionelle medarbejdere et direkte udtryk for, hvilke resurser
den enkelte redaktion har til at producere sine egne artikler mv.
Kulturstyrelsens brancheanalyser er på dette område med til at tegne et dystert
billede (se http://www.kulturstyrelsen.dk/mediernes-udvikling2014/brancheanalyse/ansaettelsesstatistik/):
Hvis vi ser på udviklingen i hele mediebranchen i perioden 2008-2011, så blev
beskæftigelsen reduceret fra 26.575 til 24.560, svarende til et fald på 8 %.
Når beskæftigelsen omregnes til årsværk udgjorde faldet hele 10 %.
Hvis vi alene ser på dagbladene i den pågældende periode, blev beskæftigelsen
reduceret med 11 %. Og inden for ugeblade og magasiner faldt den med hele 24 %.
I Kulturstyrelsens analyse har man også kigget specifikt på udviklingen i antallet
af journalister. I perioden 2008-2011 faldt antallet af journalistuddannede medarbejdere til 3.668 svarende til et fald på 7 %.
Det er dog et lyspunkt at konstatere, at faldet er stagneret det seneste år, og der
kan endda registreres en lille stigning i beskæftigelsen.
DJ’s egne løn- og beskæftigelsesstatistikker bekræfter Kulturstyrelsens tal.
Og med hensyn til lønudviklingen kan DJ’s statistikker supplere (se
2/4
http://journalistforbundet.dk/Job--lon/DJ-lonstatistik/Lonudvikling-20002010/):
I perioden fra 2000 til 2014 steg et gennemsnitligt DJ-medlems realløn kun med
0,12 % om året, mens funktionærer på DA-området i den samme periode havde
en reallønsstigning på 1,6 % om året.
Samtidigt viser flere analyser, at antallet af producerede redaktionelle enheder er
steget voldsomt. Eksempelvis opgjorde Anker Brink Lund m.fl., at der i perioden
fra 1999 til 2008 skete mere end en fordobling til over 75.000 producerede
enheder om året (Hvor kommer nyhederne fra, 2009).
Når man sammenholder disse analyser, så giver det et billede af, at produktionsvilkårene i mediebranchen som helhed og for den enkelte redaktionelle medarbejder er blevet meget hårdere igennem de seneste år: Færre medarbejdere skal
producere markant meget mere, og det risikerer at påvirke kvaliteten negativt, og
skade mediernes forretningsmuligheder.
Konkurrencesituationen
Rammerne for konkurrencen mellem de forskellige medieaktører bør være lige og
fair: Danske medievirksomheder, der har sendetilladelse i udlandet, men sender
radio og tv til et dansk publikum, og udenlandske medier i Danmark, skal underordnes eller tilpasses den danske lovgivning med hensyn til medieansvar,
annonceformater, annonceforbud, beskatning mm.
On-demand-tjenester er under udvikling på alle medieplatforme. Det er DJ’s
holdning, at disse tjenester skal leve op til de samme love og standarder for etik
og medieansvar, som flow-radio/-tv og de skrevne medier skal.
Der skal arbejdes for at sikre, at de relevante sendenet og øvrige distributionskanaler er til stede i en form, så både trykte, elektroniske og online medier kan
distribueres uden væsentlige barrierer.
Public Service
Det er DJ’s opfattelse, at public service-medierne skal have mulighederne for at
kunne producere og levere nyheder, reportager, underholdning mv. inden for et
meget bredt spektrum af emner.
Og det er DJ’s opfattelse, at public service-radio og -tv-virksomhederne (DR,
TV 2-regionerne og Radio24syv) fortsat skal være en afgørende spiller på radioog tv-markedet med de nødvendige tilhørende kanaler på alle medieplatforme.
Et stærkt dansk public service-radio og -tv er med til at sikre et solidt dansk
mediemarked, og derfor skal økonomien for DR, TV 2, Radio24syv og TV 2’s
regioner kunne følge med udviklingen.
Den eksisterende licens-model er den bedste metode til at både at sikre en stabil
økonomi i de licensfinansierede medier og til at sikre armslængdeprincippet
mellem de bevilgende myndigheder og de public service-virksomheder, der
modtager licensmidlerne.
Hvis man fra politisk side skulle overveje andre finansieringsmodeller, så er det
helt afgørende, at der ikke bliver ændret på hverken det økonomiske niveau eller
den økonomiske og redaktionelle uafhængighed.
Såfremt der bliver ændret ved ejerskabet bag TV 2 DANMARK, er det afgørende,
at stationens public service-forpligtelse bliver fastholdt på minimum det eksisterende niveau, og at midlerne fra et eventuelt salg går tilbage til fortsat udvikling
af medierne f.eks. som yderligere midler til mediestøtte.
3/4
Aftalen vedrørende Radio24syv skal fornys i 2019. Stationen bidrager til mangfoldigheden på radio-området og sikrer, at der er konkurrence blandt public
service-stationer. Derfor er det vigtigt at opretholde en sådan radiostation, men
samtidig på vilkår, der gør det muligt for stationen at agere mere frit i forhold til
den øvrige public service-radio.
Hvis høringssvaret giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer,
står DJ gerne til rådighed. Vi kan kontaktes på mail DJ@journalistforbundet.dk.
Venlig hilsen
Lars Werge
formand
4/4
Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet
Hvordan finder man den musik, man ikke ved eksisterer?
Det er det grundlæggende spørgsmål for os autorer og musikforlag, når vi bliver spurgt om
udviklingstendenser inden for medieområdet i dag. Vi skaber musik og arbejder for at få musik ud i verden
til lytterne. Al slags musik fra dansk top til den nyeste klassiske musik. Der er i disse år et varieret og rigt
musikalsk landskab i Danmark, men stierne for at finde frem til de smalle genrer, og det som man ikke
vidste eksisterede, de bliver langt mere snørklede.
Hvis vi som musikskabere ser på medieudviklingen de seneste år, så har forbrugerne både fået flere
valgmuligheder og færre. Flere fordi der er flere spillere på broadcastområdet og færre fordi det
musikudvalg, der bliver præsenteret over en bred vifte, er det samme på de kommercielle kanaler og på
DR’s FM-bånd. Vi anerkender, at DR er i en benhård konkurrence om at fastholde lyttere og seere, der i
højere grad i dag kan sammensætte deres medieflade fra fx podcasts, Spotify og Netflix, men spørgsmålet
er, om løsningen er at satse på et meget populistisk udbud, der minder om det, forbrugerne kan finde på
alle de andre kanaler? Public Service handler grundlæggende om muligheden for at præsentere borgerne
for ny viden og kultur, der åbner op for nye veje. Måske vil lytteren, der hører et stykke af XX på XX-kanal
vælge aldrig at opsøge netop den genre af musik igen. Men det afgørende er, at man er blevet præsenteret
for en genre, man måske ikke kendte, og selv har taget et til- eller fravalg. Public Service skal præsentere et
varieret udbud, så lytterne og seerne selv beslutter, hvad de vil lytte og se. Men som udviklingen er i dag, så
er det de allerede interesserede, der tuner ind på P8 DAB-kanalen. Dem, der allerede er blevet introduceret
til, og har et kendskab til jazzgenren.
Musikken skal kurateres – her kan DR gøre en forskel
DR har indtil videre svaret på tidens udfordringer ved at minde mere og mere om en kommerciel kanal,
snarere end at bruge sin statsstøttede styrke til at skabe så bred en platform som muligt. Men har de
kommende generationer ikke mere brug for den dybdegående viden og det rige musiklandskab, der
kendetegner den danske kultur og som ikke nemt kan findes på udenlandske apps, podcasts og
streamingtjenester?
Vi oplever, at kurateringen af musikken er vejen frem – og måske endnu vigtigere i dag, hvor
valgmulighederne er så mange, men de fleste alligevel ender med at trykke på deres favoritliste på Spotify.
DR kan gøre en forskel, og vi tror, at udvekslingen mellem omverdenen og dansk kultur vil finde et
produktivt liv og fornyelse ved fx et forpligtet kuraterende DR.
I dag er det en meget lille gruppe mennesker, der sidder på DR og afgører, hvad der skal spilles på fx P3 og
P2. Hvor DR tidligere var en vigtig musikformidler - også for den musikalske bredde, herunder for dansk
slagermusik, for folkemusik, for jazz og blues, for verdensmusik, for klassisk musik – både ny som gammel,
for eksperimenterende musik i alle genrer – er DR’s rolle for disse genrer i dag ikke nær så vigtig, fordi
lytterunderlaget er begrænset til DAB-brugerne – dem der allerede kender til disse genrer og ved, hvor de
skal finde dem. Men vi synes, det er et public service svigt, at den generation, der nu vokser op, ikke får
præsenteret alle disse mange genrer som mulige musikalske veje. Problemet bliver ikke mindre af, at den
skrevne presse er i økonomisk krise og derfor i mindre grad end tidligere er i stand til at prioritere
ressourcer til at orientere om ny musik inden for de smalle genrer. Betydningen af at vores børn og unge får
1
en bred “musikalsk opdragelse” kan ikke undervurderes. Nysgerrighed skal pirres, og det er vigtigt, at børn
og unge - og alle i alle aldre - ved siden af den musik, de hurtigt kommer til at kende, også møder den
musik, de ikke vidste eksisterede. Skal vi fortsat være i stand til at skabe musik af stor værdi, er en bred
musikforståelse en basisforudsætning for den musikalske interesse og uddannelse.
Lad det overraskende komme tilbage
Når vi ser på udviklingstendenser, så ser vi som musikskabere, at produktionsvilkårene har ændret sig
radikalt de seneste år. Det er blevet nemmere selv at producere og udgive musik, men kampen om
butiksvinduet er større. DR-Radio har stadig ca. 75 procent af radiolytningen i Danmark og har derfor det
største vindue ud til forbrugerne – og med det følger den magt, når man kan bestemme, hvad der skal
præsenteres. Som svar på den større konkurrence præsenterer DR det, der kan fastholde lyttere på FMbåndet i stedet for det, der kan overraske lytterne. Vi håber, at overraskelsen kan komme tilbage i DR’s
store butiksvindue.
Vi vil derfor anbefale, at alle musikalske genrer får plads på de store DR radioflader, der hvor lytterne og
seerne er. Vi mener ikke, DR bør konkurrere med private radiostationer om de "mange lyttere", men
tværtimod varetage og sikre, at kvalitetsmusik, der ikke bliver spillet på private radiostationer, får god plads
hos DR til at blive præsenteret for en bred skare af lytterne. Hvorvidt lytterne derefter vælger at tilføje
nummeret til deres favoritliste på Spotify, det er helt deres eget valg. Men de har fået muligheden for et
valg via den danske public service.
Med venlig hilsen
Bent Sørensen, formand for Dansk Komponistforening
Niels Mosumgaard, formand for Danske Populær Autorer
Ole Dreyer, formand for Dansk Musikforlæggerforening
2
Til Kulturministeriet
Public Service Udvalget
v/ Connie Hedegaard
13. maj 2015
Tak for invitationen til at bidrage med tanker og overvejelser til jeres arbejde med public
service og udviklingstendenser inden for medieområdet.
Dansk Kunstnerråd er en fælles interesseorganisation, der samler en lang række af de danske
skabende og udøvende kunstneres faglige organisationer. Mange af disse organisationer har
markante synspunkter og stærke interesser at gøre gældende om emnet; og flere af dem må
forventes at sende egne høringssvar til jer.
Dansk Kunstnerråd har sammensat en Public Service arbejdsgruppe med en bred
repræsentation fra hele kunstlivet. Denne gruppe vil følge processen helt frem til den
politiske debat, der vil blive resultatet af jeres udvalgsarbejde. Vi håber at kunne fortsætte en
dialog med jer i hele forløbet – i første omgang arbejder vi på at arrangere et offentligt
debatmøde om kunst og public service i løbet af efteråret 2015, hvor vi også håber på jeres
deltagelse.
Der har været tradition for at betragte mediernes kunst- og kulturproduktion som et
væsentligt element i definitionen af begrebet public service. Og det er en realitet, at især
Danmarks Radio indtager en meget dominerende rolle som kunstnerisk egenproducent inden
for en række kunstområder (film, drama, musik etc.). Det har derfor vidtrækkende
konsekvenser for produktionsmiljøerne og –vilkårene i dansk kunstliv, hvis diskussionen om
public service mister kunsten som et fokusområde.
Det bekymrer os, at Public Service Udvalgets kommissorium tilsyneladende går i den retning.
Kunst og kultur er kun nævnt en passant, og der er ingen stærk kunstnerrepræsentation i
udvalget. Også af den grund håber vi på, at vi kan få en løbende, konstruktiv dialog med jer!
Vi vil gerne tage afsæt i kommissoriets betragtning om public service-mediernes særlige rolle
”i forhold til at bidrage til den demokratiske debat i det danske samfund”. Det er en vigtig
public service opgave, som kalder på en uddybning af, hvad vores demokrati egentlig udgøres
af. En kvalificeret demokratisk debat forudsætter viden, dannelse, tilgængelighed og
mangfoldighed.
Her spiller kunsten en helt afgørende rolle som et rum for erkendelse og for identifikation og
samfundsmæssig identitetsdannelse. Kunsten medvirker til at etablere et nationalt
kulturfællesskab. Derfor er befolkningens lige og uhindrede adgang til kunst og kultur et helt
afgørende element i forståelsen af public service.
Medieudviklingen går i disse år i en retning, hvor viden – og særligt den komplekse viden –
flyttes væk fra ”dér, hvor folk er”. Viden og fordybelse marginaliseres. Den hurtige,
kortfattede, overfladiske ytring dominerer billedet mere og mere. Selv vores store public
service-medier formaterer i stigende grad deres platforme med lytter- og seertalslogik som
væsentligste parameter. Alt for stor en del af kunst- og kulturformidlingen henvises til
specialiserede nichekanaler; der er derfor behov for at præcisere, at public service-kanalerne
(og i særdeleshed DR) har en forpligtelse til at formidle kunsten på sine hovedkanaler for
derved at vise vejen til al kultur – også den, som seerne og lytterne ikke vidste, de ville have,
eller vidste fandtes.
Det er vigtigt og væsentligt at fastholde den public service opgave, der består i at sikre og
styrke formidlingen af kvalitet og kompleksitet. En kvalificeret demokratisk debatkultur
rummer plads til fordybelse og nuancer – ikke blot slagkraftige one-liners.
Den moderne medievirkelighed er spraglet og flimrende. Nettet giver adgang til masser af
information og viden, også om højt specialiserede emner. Men der ligger en betydelig public
service opgave i at almengøre og kuratere denne viden – også på kunstens område.
Der er endvidere et regionalt aspekt at tage i betragtning: i debatten om ”udkants-Danmark”
fremføres det ofte, at der også sker en kulturel udsultning af landets yderområder. Biblioteker
lukkes, skoler og kulturhuse forsvinder, de kulturelle ’vandhuller’ tørrer ud. Her kan de store
nationale public service-medier faktisk gøre en betydelig forskel og medvirke til at afbøde
denne udvikling.
Kunsten er ethvert civiliseret samfunds DNA. Dansk Kunstnerråd vil derfor opfordre til, at
Public Service Udvalget holder fast i den klassiske, stærke kobling imellem kunst/kultur og
public service. Vi opfordrer til, at man lader sig inspirere af lande som Frankrig, Canada og
Norge, hvor kunst- og kulturpolitik har en meget central placering i den demokratiske debat –
og hvor kunst og kultur opfattes som selve fundamentet under den nationale selvforståelse.
Vi glæder os til at følge og deltage i den videre debat om emnet.
Med venlig hilsen
Dansk Kunstnerråds arbejdsgruppe
om public service
Lena Brostrøm Dideriksen
Katja Holm
Susi Hyldgaard
Jesper Grove Jørgensen
Mette Sø
Bjarne Werner Hansen
Anders Laursen
John Frandsen
Public Service Udvalget
Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
18. maj 2015
Danske Medier takker for, at Public Service Udvalget gennem denne høring ønsker at inddrage synspunkter og viden fra bl.a. de uafhængige private medier i udvalgets arbejde.
Foreningen er dog som repræsentant for de uafhængige private medier ikke enig i alle de
præmisser, som der via kommissoriet er lagt for udvalgets arbejde. Danske Medier finder, at
formålet med udvalgets arbejde må være at tage udgangspunkt i, hvordan medierne samlet
kan leve op til deres rolle i demokratiet, og herunder hvordan rammevilkårene for medierne
kan udformes, så der sikres mest mulig uafhængig journalistik, pluralisme og mangfoldighed
i mediebilledet.
Formålet med mediepolitikken er ikke at beskytte enkelte mediegrupper, men at sikre borgerne et bredt udbud af kultur og redaktionelt indhold fra mange kilder. Det er Danske Mediers udgangspunkt, at dette alene opnås ved, at rammevilkårene for medierne udformes, så
statens medier ikke gennem deres aktiviteter hæmmer og på langt sigt forhindrer uafhængige
private mediers muligheder for at udvikle sig.
Danske Medier foreslog derfor forud for medieforhandlingerne fem konkrete tiltag til at
fremme dette formål:
1. Licensfinansieringen af statens medier bør reduceres til niveau 2010 og derefter udvikles,
så det procentuelle styrkeforhold mellem de licensfinansierede medier og de private medier fastholdes uændret.
2. Udgangspunktet for public service-mediers virksomhed bør være: Der, hvor de nødvendige medieopgaver ikke løses af de private medier, bør statens medier sætte ind. Hvert
enkelt public service-program skal leve op til lovens og public service-kontraktens bogstav.
3. Public service-mediernes udbud på de digitale platforme begrænses til:
o Live-streaming af alle egenproducerede tv- og radioudsendelser
o Digital adgang til arkivet med egne produktioner
o Nyheder med lyd og billeder, men ikke tekstnyheder i artikelform
o Tekst-tv
o Interaktion med lyttere og seere. (Det er dog problematisk, at DR konsekvent flytter denne interaktion til udenlandske kommercielle platforme, særlig Facebook).
4. Public service-virksomhed bør samles på færre kanaler, mens underholdning i store træk
helt kan overlades til private og for den sags skyld TV 2/Danmark, der overvejende arbejder på kommercielle præmisser.
5. Værdi- og markedstesten skal anvendes så snart en aktivitet, der kan have indflydelse på
private medier, iværksættes. Statens medier skal have anmeldelsespligt til Radio- og tvnævnet, og det skal pålægges nævnet at være mere monitorerende og initiativtagende.
Høringssvaret vil belyse en række af de spørgsmål, der beskrives i oplægget fra Public Service-udvalget og underbygger ovenstående fem ønsker til tiltag, der kan skabe balance imellem det private og det offentlige medieudbud. Der tages afsæt i en nødvendig definition af
public service-mediernes formål.
Hvad er egentlig public service
Den nuværende definition af public service begrebet, som er formuleret i DRs public servicekontrakt, fastsætter: ”DR skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre relevante platforme. DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning.”
Det er umuligt at forestille sig et programindhold, der ikke ville kunne falde under den betegnelse, hvilket i sagens natur medfører, at DR i et ”legitimt ærinde” med at opfylde sine forpligtelser uundgåeligt vil overlappe områder, der naturligt bliver varetaget af uafhængige private medier. Her finder vi problemets kerne.
Ved ikke at afgrænse public service-området udvandes den reelle berettigelse herfor, og statens medier degraderes til konkurrenceforvridende virksomheder med fokus på markedsandele på populært indhold for at sikre sig flest mulige licensmidler i stedet for at fokusere på,
hvad der burde være deres fornemste opgave: at styrke bredden og de kulturelle nicheområder, der kan have svære kår for at klare sig på kommercielle vilkår. Den historiske kontekst
for public service-medier er yderligere uddybet i bilag 1.
Mediefrihed
En anden helt central del af public service-spørgsmålet vedrører mediefrihed. Blandt de politiske fortalere for at udvide public service-mediernes virke mest muligt, fremhæves disse som
værende ”uafhængige medier”, fordi de er ejet af staten, hvorimod private medier opfattes
som afhængige af annoncører og ejere og dermed tendentiøse. Dette bliver imidlertid ikke
rigtigt af at blive gentaget.
Stærke uafhængige medier er forudsætningen for et moderne demokrati. Statens egne medier
kan aldrig blive så frie, som de private medier, der lever uafhængigt af politiske interesser og i
praksis ’crowdfundes’ af et indbyrdes totalt uafhængigt mangefold af annoncører, ejere og
mediebrugere. Som nation bør vi derfor tilskynde et mangfoldigt mediemarked med virksomheder, der er ejet af såvel fonde som vidtspredte småaktionærer og professionelle mediekoncerner.
Konkurrencen
Side 2 af 14
De uafhængige private medier er udsat for konkurrence fra primært to sider: Fra statens medier og fra internationale mediekoncerner (især Google og Facebook). Den globale konkurrence er fælles for alle danske medier – både private og statslige.
Det politiske flertals ønske er, at de statslige medier, særlig DR, skal ’samle danskerne’. Modspørgsmålet må være: Om hvad?
Hidtil har svaret herpå i praksis vist sig at være: Om alt, koste hvad det vil.
Set fra private mediers synspunkt er det Folketingets faktiske – om end muligvis uerkendte –
strategi for DR og de regionale TV 2-stationer, at den primære opgave er at tage markedsandele, så mest mulig mediebrug ligger hos de statslige medier.
Med en hovedsagelig markedsorienteret konkurrenceadfærd og ønsket om at samle den
uhyre brede målgruppe ”danskerne” bliver der fra statens medier skabt en konkurrenceflade
over for alle mediegrupper: Dagbladene på nyheder og baggrund, ugeaviserne på lokalstof,
magasinpressen på underholdning, specialmedierne på specialstof samt lokalradioerne på
nyheder og musik.
Tydeligst ses konkurrencesituationen mellem statslige og private medier dog på de digitale
platforme, hvor alle de nævnte områder kolliderer direkte.
I en lille økonomi og et lille sprogområde er medieøkonomien en hjemmemarkedsøkonomi.
Med et begrænset marked bliver medievirksomhederne efter internationale alen små og sårbare, og jo mere kommercialiserede i deres udbud public service-foretagenderne tillades at
blive, des mere skadelig bliver effekterne af deres dominerede markedsposition.
Den unfair konkurrence opstår både fra det underholdningsstof, der fungerer som fyldstof
mellem nyheds-, dokumentar- og debatprogrammer og fra selve nyhedsprogrammerne, der
ved den populistiske udformning af programfladerne får flere seere, lyttere og brugere.
Fremkomsten af internettet blev samtidig startskuddet til, at konkurrencen gik fra mest at
være en konkurrence om folks tid, men ved hjælp af forskellige medieformer, til at være en
konkurrence om tiden på identiske (digitale) medieformer.
Mens DR i kraft af sit monopol tidligere havde specifikke, afgrænsede muligheder, og de private medier med deres afskæring fra at måtte operere med radio og tv dog i det mindste
havde den fordel, at DR ikke gik ind i deres forretning med det skrevne ord som uantastet domæne, er situationen i dag rykket i DRs favør.
Gennem 70 år har radio-, tv- og print-markederne udviklet sig relativt uafhængigt mellem
primært statslige medier på radio og tv- og private på print. Det digitale marked befærdes
dog af begge parter, hvilket medfører, at de private medier samlet set taber terræn, dels fordi
de trykte medier er stærkt udfordret af digitaliseringen, og dels fordi statsmedierne har en
stor fordel i deres cross-promotion, hvor de massivt markedsfører deres digitale tilbud via radio og tv, der naturligvis fungerer sammen med digitale medier som second screen, hvilket
ikke er tilfældet for printmedier.
Den største udfordring for de private medier er, at de statslige virksomheder målrettet konkurrerer på alle stofområder og på alle medieplatforme i stedet for at koncentrere sig om de
områder, hvor markedet ikke selv kan levere kvalitetsprogrammer og digitale tilbud.
Side 3 af 14
Konsekvensen af udviklingen ses af den analyse, Erik Nordahl Svendsen har udarbejdet for
Journalisten for perioden 2007 til 2014, hvor antallet af beskæftigede journalister i landsdækkende private medier faldet fra 1253 til 943, mens antal beskæftigede journalister i de
statslige medier i samme periode er steget fra 1106 til 1142.
Antal journalister
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Statsmedier
Private landsdækn. medier
år 2007
år 2014
Kilde: http://journalisten.dk/analyse-avisernes-nyhedskaede-svaekket-500-faerre-dj-medlemmer
I den samme periode er licensen til DR vokset fra 3,1 mia. kr. til 3,8 mia. kr., mens værdien af
mediestøtten og dagbladenes nulmoms er faldet fra 1,7 mia. kr. til 950 mio. kr.
Tilført værdi til medier
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
DR-licens
0-moms of produktionsstøtte
år 2006
år 2014
Kilde: Skatteministeriet og DRs årsberetninger og Rambølls udredning af fremtidig mediestøtte (2009)
På trods af betydeligt færre redaktionelle medarbejdere hos de private medier i 2014 i forhold
til 2007 modtager disse alligevel 26 pct. mindre i støtte og momsfritagelse pr. medarbejder,
mens DR både har fået flere redaktionelle medarbejdere og 19 pct. højere licensindtægter pr.
medarbejder. Med 2006 som indeks 100 svarer det til, at de private medier i 2014 er på indeks 56, mens DR er på indeks 123.
Side 4 af 14
De statslige medier er de private mediers største konkurrencemæssige udfordring, og hvis
Folketinget lader udviklingen fortsætte uden at gribe ind, risikerer vi på de nye platforme en
udvikling, som vi kender fra radioog tv-området – nemlig en mastodont, som sidder så
stærkt på markedet, at der ikke er plads til andre – til stor skade for mangfoldighed og pluralisme i mediebilledet.
Erfaringen med, at privat radio og tv har vist sig så uhyre vanskeligt at få til at vokse, fordi
monopolet trækker så lange skygger, hører også de sidste 20 år til og medvirker til frygten
for, at det med statens mediers (særlig DRs) volumen, stabile økonomi og appetit på at blive
udgivere på alle felter skal lykkes dem for alvor at erobre det digitale marked. Ingen står dem
i hvert fald for alvor i vejen i det miljø, som skaffer penge og tilladelser til dem.
Og det til trods for, at opbakningen til DR er faldende. En TNS Gallup-undersøgelse præsenteret i januar 2014 viste, at 29 pct. af befolkningen som helhed og 45 pct. af de 18-35-årige
ville fravælge DR, hvis det indebar, at de kunne slippe for at betale licens. Der er ingen grund
til at tro, at denne udvikling stopper.
Den internationale konkurrence
Den anden store konkurrencemæssige udfordring er de internationale mastodonter, særligt
Google og Facebook. De har på få år skabt sig en position, der gør, at de har sat sig på mere
end halvdelen af den digitale annonceomsætning i Danmark, hvilket indebærer, at danske
private medier mister betydelige indtægter og dermed midler til at producere uafhængigt redaktionelt indhold.
Udenlandsk andel af dansk digital annonceomsætning
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
år 2007
år 2008
år 2009
år 2010
år 2011
år 2012
år 2013
Kilde: Danske Medier Research for Kulturstyrelsen
Mens det fra politisk hold i Danmark er muligt at styre, hvordan statens medier skal udvikle
sig nationalt, er det vanskeligere at begrænse de internationale aktører. Presset skal her i stedet lægges gennem EU.
Samtidig har internettet medført fremkomsten af tjenester, som ikke i samme omfang har
kunnet opstå og trives i analogt regi. Det gælder i særlig grad tjenester som Google, YouTube
og Facebook, der alle er kendetegnet ved, at de ikke er indholdsproducenter selv, men på forskellige vilkår – ofte gratis – stiller deres platform til rådighed for indholdsleverandører.
Dette har fået mange til at opfatte disse tjenester som altruistiske ’feel good’-foretagender.
Google, der i mange år bar mottoet ’Don’t be evil’, præsenterer sig selv som virksomheden,
Side 5 af 14
hvis mission er ”…to organize the world’s information and make it universally accessible and
useful.”
De er imidlertid grundlæggende reklame- eller informationsbærere, der lever af andres ønske
om at bringe information til befolkningernes kundskab og tjener meget store beløb derved.
Hertil kommer deres rolle som sociale medier.
Disse tjenester har haft en gigantisk indflydelse på mediebrugernes vaner, og for medierne
har dette haft meget betydelige konsekvenser.
For det første har de nye tjenester overtaget store dele af annoncemarkedet. For det andet
har tjenesterne i forskellig grad tilvejebragt indhold på nettet i et omfang, så de redaktionelt
baserede medier, både statens og de private, for nogen mennesker fremstår som overflødige.
Dette er i sig selv et alvorligt problem i forhold til, at vores demokrati svækkes ved mangel på
oplysning; men ved siden af dette optræder en mangedobling af det ophavsretlige misbrug af
andres stof som et selvstændigt problem af stor rækkevidde. Igen er der tale om en traditionel problemstilling, som får langt større betydning på nettet, end de har haft i den analoge
verden.
Et yderligere problem, der opstår ved den stærke dominans af distributionskanaler og platforme for sociale medier som Facebook m.fl., er, at de insisterer på at censurere indholdet,
selv om de har monopolagtig status. Dette medfører et de facto problem for såvel ytringssom informationsfriheden. Den herskende moralkodeks på flere af disse sociale tjenester giver på den ene side nærmest ubegrænset plads til de mærkværdigste excesser, men tillader på
den anden side ikke naturlig nøgenhed og lignende. I en vesteuropæisk kontekst kan dette
have karakter af censur, men en censur, der ikke kan modvirkes af almindelige krav om ytringsfrihed, fordi tjenesterne er private, og fra første brug opnår brugerens aktive samtykke i
en større pakke med vilkår for anvendelsen.
De sociale medier, der tillader alle brugere at kommunikere med hinanden og dele stof af enhver art og i virkeligheden er en hybrid mellem privat kommunikation som e-mail og broadcasting, virker som en konkurrent af dimensioner for de traditionelle medier. Det gælder
både mht. indholdet og ikke mindst på grund af befolkningens enorme tidsforbrug på dem.
Facebook, YouTube, Instagram og de utallige andre tjenester, som kan henregnes til kategorien, er centrum for mange menneskers mediebrug, og for den unge generation er de i mange
tilfælde primær nyhedskilde.
De pågældende tjenester er udprægede konkurrenter til de traditionelle medier, både statens
og de private. Men samtidig omfavnes de af begge dele, fordi de har så stærk tiltrækningskraft for borgerne og viser sig effektive som led i mediernes udgivelsesstrategi.
Her er der grund til at hæfte sig ved, at mens de private mediers tilvalg af f.eks. at arbejde
med Facebook må antages at være et bevidst valg af publicistisk og/eller kommerciel karakter, vil det for DR alene kunne være en publicistisk overvejelse. DRs Facebooktiltag vil imidlertid automatisk være konkurrenceforvridende, fordi de har en negativ effekt på de private
mediers annonceomsætning.
De etablerede medier står med andre ord med tre store udfordringer:
1. Omstillingen af aktivitet og forretning fra analog til digital
2. Redaktionelle og annoncemæssige udfordringer fra digitale tjenester, der ikke kvitterer
med produktion af redaktionelt stof.
Side 6 af 14
3. De sociale mediers erobring af læsere, lyttere og seere.
Rammevilkår
Udviklingen med stadig hårdere konkurrence fra de statslige medier og fra internationale aktører er sket i en periode, hvor rammevilkårene for de private medier på en række områder er
blevet forringet. Det er bl.a. sket ved afskaffelsen af portostøtte for magasiner og fagblade,
øgede lønsumsafgifter for dagblade og dagbladslignende publikationer, hastigt faldende
støtte til dagbladene, moms på dansksprogede importerede magasiner trykt uden for EU og
afskaffelse af det offentliges informationspligt i trykte medier på en række områder.
Den samlede effekt af de politiske beslutninger er, at balancen mellem de private medier og
de statslige medier til stadighed forskubbes til fordel for statens medier.
Markedet er også påvirket af, at der er sket en kraftig stigning i medieudbuddet, der har medført, at danskernes udgifter til medieforbrug er vokset stærkt. Ud over den reelt tvungne tvlicens betaler mange danskere tv-pakker, online-abonnementer og abonnementer på aviser,
magasiner og tidsskrifter samt udstyr til at modtage digitale tjenester på mobil og bredbånd.
Denne konkurrence om borgernes mediebudget er en stor udfordring for alle medier, som finansieres af brugerbetaling. Det øgede udbud af medier betyder også, at der er kommet en
øget konkurrence om at få adgang til de enkelte brugeres ”medietid”.
Økonomi
De kraftige ændringer i mediesektoren i relation til teknologi, forbrugsmønstre, rammebetingelser og forretningsmodeller vil have stor indflydelse på de private mediers økonomiske muligheder på både kort og længere sigt.
Den teknologiske udvikling betyder, at næsten alt indhold i form af tekst, lyd eller billede bliver digitaliseret, og at udbuddet stiger voldsomt i takt med at grænserne udviskes.
Den digitale globalisering medfører, at geografiske grænser kun vil have betydning i forhold
til medieøkonomi, så længe de opretholdes enten af politiske hensyn, eller fordi rettighedshavere søger at opretholde begrænsninger med henblik på at øge deres indtjening eller af gammel vane.
Distributionsomkostningerne er stærkt reducerede, og forbrugerne anerkender ikke omkostninger til transport af indhold som en fordyrende faktor, man som forbruger er villig til at betale for. Man vil kun betale for kvantiteten og i et vist omfang for kvaliteten af indholdet.
Udviklingen i rammevilkårene har påvirket de kommercielle mediers vilkår for at producerede dansk indhold, som det fremgår af ovenstående afsnit. Der er sket en forbedring i kraft
af, at digitaliseringen har medført besparelser til den tekniske produktion og distribution, ligesom der er opstået nye muligheder i form af websites, webtv, podcasts, radiostreaming og
apps, der alle kan etableres for relativt beskedne omkostninger i forhold til, hvad det f.eks.
koster at etablere et trykt medie, en FM-radiokanal eller en tv-kanal. Det ændrer dog stadig
ikke ved de omkostninger, der kræves til den redaktionelle produktion af indhold, som kan
distribueres via de nye digitale kanaler.
Side 7 af 14
De største udfordringer i forhold til produktion af dansk indhold, herunder journalistisk/publicistisk indholdsproduktion består i, at det økonomiske grundlag for at investere i
denne produktion udfordres af følgende:



Annonceindtægterne forsvinder i stigende grad og tilgår udenlandske virksomheder.
Medierne genvinder ikke de tabte indtægter fra printannoncering på digitale platforme.
Omstillingen til brugerbetaling for indhold på private medier begrænses i høj grad af
fri adgang til tilsvarende licensfinansieret kvalitetsindhold fra statens medier.
Mulighederne for de enkelte medier ligger i nemmere adgang til nye kanaler og større markeder, hvilket dog modsvares af tilsvarende større konkurrence fra udefrakommende udbydere.
Den teknologiske udvikling
Den teknologiske udvikling har allerede ændret de private mediers rammevilkår markant og
vil også fremover betyde væsentlige ændringer i mediernes muligheder for at drive forretning. Udviklingen rummer fantastiske nye muligheder, men skaber også alvorlige trusler for
de private medier.
Digitaliseringen har skabt nye muligheder for produktion af indhold, navnlig i form af den
betydeligt højere hastighed og de mere effektive metoder, hvormed indholdet kan produceres. Der er langt fra tidligere tiders nærmest møjsommelige samarbejde mellem en række redaktionelle medarbejdere om at få en artikel med tekst og billeder fra en begivenhed skabt og
formidlet til læseren af en trykt avis til den måde en journalist med sin bærbare computer og
et kamera i dag kan publicere samme indhold i real-time til brugerne på nettet.
Disse forandringer i indholdsproduktionen rummer selvsagt økonomiske gevinster i form af
højere produktivitet, da der kan skabes mere redaktionelt indhold pr. medarbejder end tidligere. Selve produktionsprocessen er med andre ord blevet mere effektiv på grund af den teknologiske udvikling.
Ophavsretten i fare
Den teknologiske udvikling påvirker blandt andet konkurrencesituationen ved, at mediernes
ophavsretligt beskyttede indhold på nettet let kan kopieres og gøres tilgængeligt for andre.
Danske Medier har gennem årene ført en hård kurs over for snyltning på nettet og begrænset
dette problem, som udgør en væsentlig trussel for mediernes forretning. Der ses forskellige
former for udnyttelse af mediernes indhold fra nyhedstjenester, der systematisk linker dybt
til artikler på mediernes hjemmesider, til kopiering af hele artikler uden tilladelse.
Som eksempel kan nævnes, at det kun efter trussel om sagsanlæg i 2006 lykkedes at forhindre Google i uden tilladelse at anvende danske dagblades artikler i den globale nyhedstjeneste Google News.
Teknologien gør det også muligt for medier – og ikke-medier – at konkurrere på tværs af traditionelle udgivelsesformer, da alle i princippet kan publicere på nettet. Det er derfor også
helt naturligt, at fx dagblade og magasiner på nettet oplever ny konkurrence fra fritstående
internetmedier, blogs og lignende. Men Danske Medier finder det derimod urimeligt, at medierne også skal konkurrere med statens medier. (Se ovenfor)
Side 8 af 14
EU-Kommissionen arbejder pt. med en reform af ophavsretten. Hvis de foreløbige udmeldinger står til troende, kan medierne imødese forslag om udvidet adgang til at anvende det ophavsretligt beskyttede materiale uden vederlag. Danske Medier ønsker i denne forbindelse at
påpege, at enhver svækkelse af rettighedshavernes position vil betyde reduceret investering i
medieproduktionen og dermed et yderligere pres på et bæredygtigt udbud af kvalitetshold af
viden, nyheder og underholdning.
Politisk regulering
Danske Medier anbefaler derfor, at public service virksomhedernes arbejdsområde indsnævres, så det hovedsagelig dækker udbud af indhold, der ikke allerede i høj grad dækkes af private uafhængige medier.
Som følge af mindre produktion og indkøb af udenlandsk materiale, der p.t. udgør 55 pct. af
alle tv-udsendelser, vil licensen kunne sænkes, hvorved der frigøres flere midler til selvvalgte
medier for den enkelte familie. Det vil også gøre det muligt og naturligt at samle tv-udbuddet
og evt. radioudbuddet fra DR på færre kanaler.
I det omfang, hvor statslige medier udbyder indhold i konkurrence med private medievirksomheder, bør dette ske på vilkår, der sikrer at de statskontrollede medier ikke underminerer
en økonomisk bæredygtig, fri presse.
Brugerbetaling for digital adgang til indhold på public service medierne, der er i konkurrence
med uafhængige private medier, mindsker de skadelige effekter i forhold til at etablere et
økonomisk grundlag for bæredygtige medier. Men statens mediers indtægter fra brugerbetaling må nødvendigvis modsvares af en nedsættelse af licensopkrævningen, da borgerne i
modsat fald blot betaler mere for den samme ydelse. Det skal i denne forbindelse fremhæves,
at det norske regeringsparti Høyre i april 2015 har fremsat forslag om en brugerbetaling efter
dette mønster. Et tilsvarende initiativ drøftes for tiden mellem nogle af de politiske partier i
Danmark.
Endelig er det afgørende, at statens medier begrænses fra fortsat at kunne anvende deres dominerede markedsposition på licensfinansieret radio og tv til massivt at markedsføre deres
digitale tilbud, der konkurrerer med de private medier, uanset om de måtte være brugerbetalte eller ej.
En fri og pluralistisk presse sikrer en offentlig brydning af meninger, formidler viden og nyheder og stiller magthaverne til ansvar. På den måde spiller de frie medier en fuldt ud lige så
vigtig public service rolle som de statskontrollerede medier. Og ofte er de bedre egnede til
rollen, da de er fri for politisk kontrol.
Danske Medier ser frem til en frugtbar dialog med udvalget om ovenstående spørgsmål og
står naturligvis til rådighed for drøftelse og uddybning af nærværende notat.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Ebbe Dal
Adm. direktør
Side 9 af 14
Side 10 af 14
Bilag 1: Historisk baggrund for public service
Public service er noget andet i det England, begrebet stammer fra, end det er i Danmark. Det
er et langt bredere begreb, der også omfatter f.eks. jernbanedrift, postvæsen, kommunernes
tjenester osv. Set i sammenhæng med betegnelsen for offentligt ansatte – civil servants – giver det en ganske anden forståelse af det offentliges virke, opgaver og stil end begrebet ’det
offentlige’ og betegnelsen for the civil servants’ danske kolleger, ’embedsmændene’ i ’embedsværket’. For servant betyder ’tjener’, mens begrebet ’embedsmand’ kun akkurat har
smidt præfixet ’kongelig’ og viser hen til den i centraladministrationen aldrig glemte enevælde, hvis embedsværk fortsatte – om end ikke uforstyrret – efter grundloven kom i 1849.
I Danmark er begrebet public service kun blevet overtaget i betydningen public service på
medieområdet, varetaget af DR, TV 2/Danmark og de regionale TV 2-stationer. Men det er
tankevækkende at se public service i den oprindelige betydning af ordene, for så kommer DR
og de øvrige til at fremstå i en sammenhæng på linje med foretagender som DSB, Bane Danmark, Post Danmark, teleselskaberne, og Kystdirektoratet
Siden Poul Nyrup Rasmussens regering i 1990-erne privatiserede Postvæsenet og telekommunikationsnettet har det både i højre og venstre side af folketingssalen været et mantra at
privatisere statens virksomheder eller endog nedlægge dem.
Mange flere end de nævnte er i større eller mindre grad privatiseret, senest ganske opsigtsvækkende og meget omdiskuteret energiselskabet DONG. For tiden drøftes det, om staten
fortsat skal drive det jernbaneselskab, som blev resultatet af en fusion med de store private
selskaber i 1885, og Post Danmark, der er oprettet af Christian IV, er nu en del af et internationalt selskab, hvis aktier dog endnu er på statens hænder.
Mens argumenterne for, at statslig virksomhed er gammeldags og mindre effektiv end private
selskaber sidder på rygmarven af de fleste politikere fra Socialdemokraterne til Venstre,
standses der op, når talen falder på public service-medierne.
DR fejrer i år sin 90 års fødselsdag. Ligesom de øvrige statslige virksomheder blev stationen
oprettet, fordi der var særlige grunde til at forvente, private ikke ville kunne løfte opgaven tilfredsstillende, og fordi der med tidens teknologi var behov for administration af radiofrekvenserne, hvis øvrige brugere var forsvaret og skibsfarten. Det skete under en socialdemokratisk ledet regering, men på et tidspunkt, hvor Socialdemokraten var landets største avis,
så at tænke i, at beslutningen blev taget for at kompensere en borgerlig presse, vil ikke være
rimeligt.
Da fjernsynet kom omkring 1950, var det lige så oplagt for hele det politiske spektrum, at DR
skulle have fjernsynsmonopol, som at DSB skulle drive det overordnede jernbanenet, og
Postvæsenet have monopol på postbesørgelse.
Det var få år efter besættelsestiden, hvor Danmarks Radio 9. april 1940 kl. 8.00 naturligvis
rettede ind efter regeringens ønsker.
I de kommende år var det de private dagblade og magasiner, der måtte tåle censur og schalburgtage af deres trykkerier, når det gik op for de nazistiske kræfter, hvad der stod mellem
linjerne. Alligevel var det i 1950 ikke meget omdiskuteret, at staten nu satte sig på endnu en
ny medieform. Denne brede forståelse eksisterer og udbygges den dag i dag, 60 år efter etableringen af tv-mediet.
Side 11 af 14
De uafhængige private medier levede i det meste af efterkrigstiden med DRs monopol, men
efterlyste fra omkring 1970 i stigende grad muligheden for at skabe et dansk reklame-tv og
danske private radiostationer. Med forsøgslovgivningen fra 1981 og senere tilladelsen til at
drive radio og fra 1988 reklamefjernsyn var således efterlyst af private medier. Det var dog en
bemærkelsesværdig udvikling, at reklame-tv trods gode forsøg fra private medier i samarbejde (Weekend-tv), blev til en statsejet konkurrent, TV 2/Danmark i stedet for en mulighed
for forretningsudvikling for private medier. Det var der naturligvis utilfredshed med blandt
de private medier.
Da internet omkring 1995 begyndte at blive alment kendt og erkendt som en udviklingsfaktor, der ikke kunne ses bort fra, var de private medier ikke i tide tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor problematisk en statslig anvendelse af web kunne blive for forretningen på
sigt, særligt hvis DR begyndte at publicere avislignende nyheder på nettet. Derfor problematiserede bl.a. dagbladene ikke i tide DRs parallelle udvikling af den nye distributionskanal.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at man i dag kan pålægge DR at ophøre med den konkurrerende virksomhed, hvis dens skadevirkning konstateres, eftersom det ikke kan være hævd,
men samfundets behov, der afgør udstrækningen af DRs arbejdsområder.
Side 12 af 14
Bilag 2: Danskernes medieforbrug
I 2008 brugte danskerne i gennemsnit 422 minutter om dagen på medier, hvilket i 2014 var
steget til 486 minutter, eller hvad der svarer til én time mere.
Tidsforbrug på medieplatforme (min.)
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Printmedier
Radio
TV
2008
2010
Computer
2012
2013
Mobiltelefon
Tablet
2014
Kilde: IndexDK, Helår 2014
Det er grundlæggende en positiv tendens set fra et generelt mediesynspunkt, men problemet
er, at en stor andel af tidsforbruget går til udenlandske, ikke indholdsproducerende aktører,
der lægger beslag på en stigende del af annonceomsætningen uden at bidrage til mediernes
samfundsbærende funktion.
Tabel 1: Brugere og tidsforbrug på udvalgte sites
Brugere Tid (timer)
google.dk
3.983.671 27.776.499
facebook.com
3.298.472 22.958.122
dr.dk
2.688.123 3.284.096
tv2.dk
2.475.275 1.975.999
ekstrabladet.dk
2.349.497 5.446.813
bt.dk
2.095.777 1.911.422
politiken.dk
1.847.754
745.784
jp.dk
1.266.736
826.050
berlingske.dk
1.178.133
279.939
dagens.dk
1.159.097
166.904
mx.dk
840.976
118.458
information.dk
629.222
76.293
borsen.dk
566.485
569.124
avisen.dk
536.063
87.709
Kilde: Danske Medier Research / Gemius, februar 2015
Side 13 af 14
I mediepolitiske drøftelser argumenterer DR ofte med, at de licensfinansierede medier ikke
er et problem for de private medier, der i stedet burde bekymre sig om Google og Facebook,
som tager deres annonceindtjening. Men uanset, hvordan man opstiller det, så er DR og TV2
store spillere på det danske online marked, som det fremgår af Tabel 1.
DR.dk er det redaktionelle onlinemedie med flest danske brugere, og TV2.dk er næststørst.
De statskontrollerede medier kan derfor ikke underspille deres rolle på markedet som ubetydelig.
I relation til at få brugere til at acceptere, at der er annoncering på websites, der udbyder redaktionelt indhold, har det en stor betydning, at brugerne kan vælge et alternativt website
uden reklamer med tilsvarende indhold.
Men særligt i forhold til udfordringen med at opdyrke et kommercielt marked for de redaktionelles mediers kerneydelse altså brugerbetaling for adgang til journalistisk indhold, er DR
helt og aldeles afgørende. Hvis det største redaktionelle onlinemedie fastholder gratis adgang
til journalistisk indhold, så vil det i praksis afholde de private medier fra at kunne etablere en
bæredygtig økonomi baseret på brugerbetaling.
Udfordringen understreges af udviklingen i reklameforbruget
Mio. DKK (løbende
priser)
Dagblade
Æn2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 dring i
%
1.34
3.229 2.735 2.065 1.946 1.908 1.699 1.509
- 10,6
9
Lokale og regionale uge2.704 2.554 2.143 2.033 2.059 1.960 1.878 1.763
- 6,1
aviser
Magasiner/Fag1.08
1.871 1.849 1.336 1.298 1.281 1.165 1.077
0,5
blade/Tidsskrifter
3
Købte magasiner
497 468 328 333 346 321 323 315
-2,4
Andre magasiner
367 382 266 258 250 221 192 187
-2,8
Fagblade og tidsskrif1.007 999 742 707 685 623 562 581
3,4
ter
Årlige publikationer
873 829 624 468 310 192 145 127
- 12,5
Outdoor
473 516 491 499 537 452 409 394
- 3,7
2.251
TV
2.516 2.431 2.059 2.256 2.517 2.350
2.170 - 3,6
*
Radio
285 250 217 232 270 278 288 307
6,4
Biograf
56
56
53
59
59
67
80 85
6,7
5.45
Internet
2.688 3.085 3.147 3.624 4.144 4.543 4.924
10,8
8
Annonceomsætning i 14.6 14.3 12.13 12.41 13.0 12.70 12.56 12.73
1,4
alt
95
05
5
5
85
6
1 6
* Omsætningen for 2013 er tilrettet ift. tidligere opgørelse på baggrund af ny indberetning
Kilde: Dansk Reklameforbrugsundersøgelse 2014
Den samlede annonceomsætning er faldet med 13 pct. i perioden 2007-14, men steget 1,4 pct.
det seneste år. Omsætningen flyttes fra trykte medier og tv til internettet, hvor en stigende
andel tilfalder udenlandske aktører, der jf. tabel 1, står for langt det største tidsforbrug.
Side 14 af 14
Den 14.maj 2015
Høringssvar til Kulturstyrelsen
Vedr: Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
Den2Radio har som udelukkende produceret netbaseret radio i public service traditionen i
over 6 år uge efter uge skabt og leveret radioudsendelser i en bred vifte af genrer: montager,
features, debatter, interviews, kommentarer og koncerter. Den2Radio har uden offentlig
støtte fægtet sig frem gennem sponsorskoven og hidtil produceret professionel radio med nyt
program hver uge på økonomisk lavt niveau og uden honorarudgifter.
Den2Radios medarbejdere, bestyrelse og støttekreds mener at virksomheden er vigtig i tidens
mediebillede, men må konstatere at initiativet, som er iværksat af frivillige og peger mod
fremtidens radioformer, ikke i nævneværdig grad har haft kulturmyndighedernes
bevågenhed.
En netbaseret radio med overskueligt overhead kan byde på smidig overgang fra idé til
udsendelse, den er i struktur og produktionsform fleksibel og kan hurtigt dække emner efter
opstået behov. En netradio kan også påtage sig større og store udsendelsesopgaver, som
normalt henregnes under de etablerede medier a la DR. Således har Den2Radio i en
prøveperiode i 2014, i nært samarbejde med alle Danmarks landsdelsorkestre, foranlediget
optaget og lagt orkestrenes koncerter ud på nettet under behørig professionel
musikpræsentation. Koncerterne ligger herefter til fri afbenyttelse.
Med andre ord har det for lytterne af Den2Radio været muligt at klikke sig ind på Den2Radios
hjemmeside og høre landsdelsorkestrenes koncerter ubeskåret, hvor man end bor i landet og
for den sags skyld i udlandet.
Den2Radios programflade er alsidig og til stadighed fornyende. Beslutningsprocessen i
Den2Radio er i overensstemmelse med nettets karakter uformel og effektiv, fjernt fra tunge
kommandogange, hvilket har været en af hovedårsagerne til Den2Radios levedygtighed.
I længden er det imidlertid meget vanskeligt at producere radio uden mulighed for
systematisk aflønning af medarbejdere og medvirkende. Samarbejdet med
landsdelsorkestrene er stillet i bero, da det ikke var holdbart at orkestrene betalte Den2Radio
for at sende koncerterne.
Det har under hele forløbet af Den2Radios første 6 leveår, der således har bevist ideens og
radioens bæreevne, været kilde til undren, at man ikke har kunnet indpasse Den2Radio i et
støttesystem af en eller anden art, al den stund Den2Radio i den grad har været en nyskabelse
inden for medieområdet.
Det er lykkedes med Den2Radio at skabe en institution der kan påberåbe sig journalistisk og
kunstnerisk uafhængighed, og som ikke er gået på kompromis med kvaliteten.
Endelig bør det fremhæves at de erfaringer Den2Radio har indhøstet i radioens levetid er
værdifulde i henseende at producere radio på nettets mundtlige platform, hvor andre medier
fortrinsvis anvender det skrevne ord.
Med venlig hilsen
på Den2Radios vegne
Georg Metz
Formand for bestyrelsen af D2R
(tlf: 40638602)
Høringssvaret er afleveret uden for fristen, da der opstod transmissionsproblemer.
Overtegnede håber at svaret dog accepteres.
DATO / 14.05.2015
REF / pdl
HØRINGSSVAR
Kulturministeriet har nedsat et sagkyndigt udvalg til at vurdere public service mediernes rolle
fremadrettet. Udvalget har igangsat en høring for at opnå indsigt i, hvordan branchen og andre
interessenter ser på mulighederne for produktion af indhold på det danske marked i fremtiden.
Det Danske Filminstitut (DFI) tager i dette høringssvar udgangspunkt i Public Service-puljen
(PSP), som DFI administrerer. DFI har tre hovedbudskaber til udvalget:

PSP støtter danske produktioner, der har kulturel værdi og bidrager til den
demokratiske debat;

PSP giver mulighed for, at det gode program vejere tungere end institutionshensyn i
vurderingen af støtteberettigelse og

Gennem PSP kan der opnås gode resultater og samarbejder på området ved at
blande offentlige og private penge.
Public service og puljen - dansk drama som fælles fortællinger
Befolkningen i Danmark vil gerne se tv. En opgørelse viser, at befolkningen i gennemsnit så 2
1
timer og 53 minutters tv dagligt i 2014. Borgerne skal derfor også have mulighed for at kunne
se tv af høj kvalitet på tværs af kanalerne, ligesom programmerne også bør tilbyde et indhold,
der debatterer og spejler det omkringliggende samfund. Midlerne fra PSP bidrager positivt til, at
disse muligheder er til stede.
Public service handler bl.a. om at sikre et programudbud, der omfatter nyhedsformidling,
oplysning, undervisning, kunst og underholdning, jf. radioog fjernsynslovens § 10.
Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og
debat samt give programtilbud, der reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske
samfund.
1
Medieudviklingen 2014, DR
TLF +45
FAX +45
Side 2 / 4
PSP blev med medieaftalen for 2007 - 2010 bl.a. etableret med henblik på at øge
konkurrencen på levering af public service. Til formålet blev der afsat 75 mio. kr. i perioden.
Beløbet er efterfølgende blevet justeret flere gange og ligger nu på godt 45 mio. kr. årligt.
Puljen kan søges af tv-stationer rettet mod Danmark og som når mindst 50 pct. af de danske
husstande, dog ikke DR.
DFI støtter overvejende programmer, hvor hovedvægten er på drama og formen er
voksenserier, børne- og ungdomsserier eller dokumentarprogrammer. Dramaserierne i dansk
tv er blevet et sted, hvor en stor del af befolkningen samles til fælles fortællinger. Der er tale
om serier med høj kulturel værdi: de skaber fælles referencer, de reflekterer os både som
individer og som samfund, og de italesætter aktuelle problemstillinger på tværs af politikker,
befolkningsgrupper, institutioner og tid.
De puljestøttede programmer er, ud over public service, derfor også et bidrag til
samfundsdebatten og den demokratiske dialog. Tv-drama og tv-dokumentar er traditionelle
public service-genrer, og det er på dramaområdet, at behovet for støtte er størst, da de
økonomiske satsninger her er forbundet med mest risiko.
Programniveau – støtte på tværs af produktionsmiljøet
PSP støtter public service på programniveau. I vurderingen af om et program skal modtage
puljestøtte, vægtes tre kriterier for at sikre, at programmet har kulturel værdi:
1.
Originalitet i indhold, form eller udtryk. Programmet skal være udviklet til danske
seere. Der skal ikke være tale om et smalt og eksperimenterende indhold, men bredt
og appellerende.
2.
Betydning: Programmet skal bidrage med en kulturel, social eller samfundsmæssig
merværdi til samfundet eller individet. Betydning vurderes ud fra, om indholdet har
betydning – eller impact - for seernes virkelighedsopfattelse.
3.
Kvalitet som fortællermæssig og produktionsmæssig kvalitet. Henvender sig til
programmer, der ikke kan produceres - på samme kvalitetsniveau – uden puljestøtte.
Side 3 / 4
Programmet og den gode idé er derfor grundlag for vurdering af, om DFI vil yde støtte. PSP er
dermed ikke en støtte til en given institution eller virksomhed, men til den kreative idé med
tyngde og dybde. Puljemidlerne stimulerer derfor i høj grad de kreative kræfter på tværs af det
kommercielle produktionslandskab til at gå nye veje og satse på anderledes idéer og talent,
end man har mulighed for på rene kommercielle betingelser. Puljen har som nævnt sit primære
fokus på tv-drama og tv-dokumentar, og det bør puljen fortsat have. PSP har, programmernes
bredde taget i betragtning, kontakt med de fleste voksne danskere i løbet af et år.
Offentlige penge og private penge – mere end summen af seertal
Det Danske Filminstitut er overbevist om, at PSP mange år frem kan være en vigtig
bidragsyder til det samlede danske public service udbud og forøgede puljemidler vil selvsagt
øge diversitet og gennemsalgskraft. Søgningen på ordningen er stor og der er mange
støtteberettigede projekter og talent, der ikke kan prioriteres.
Dansk tv-drama af høj kvalitet har i en årrække haft succes og tiltrukket det udenlandske
markeds bevågenhed – både i form af direkte salg af serier, men også salg af rettigheder til
genindspilninger. Dansk tv-drama er dermed også blevet en kulturel eksportvare, og tendensen
forventes at fortsætte.
Eksempelvis har 3. sæson af ”Rita” opnået betydelig medfinansiering fra Netflix i 2015. Det
betyder, at en anden platform end flow-tv går aktivt ind og sikrer den fortsatte produktion af et
populært tv-drama, samtidig med at tv-serien i sin helhed bliver tilgængelig i mange øvrige
lande. Det er positivt, da danskerne derved dels får public service og at udgiften til
produktionen medfinansieres af private og udenlandske penge. Det er meget lidt sandsynligt, at
”Rita” var blevet realiseret uden midler fra Public Service-puljen.
Side 4 / 4
Puljen har gjort det attraktivt for også de kommercielle tv-stationer at producere tv-drama og tvdokumentar af høj kvalitet. Samlet set har Public Service Puljen efter DFIs opfattelse øget
kvaliteten og diversiteten i det danske tv-udbud, og det har givet seerne adgang til et bredere
og mere mangfoldigt udvalg af public service-programmer og øget andelen af originalt dansk
indhold.
Puljens samfundsøkonomiske effekt viser sig også, når man ser på produktionstallene. Den
udbetalte støtte til tv-programmer har medført en samlet produktion hos de uafhængige
produktionsselskaber af dansk public service tv på 315,9 mio. kr., svarende til en støtteprocent
på ca. 30 pct. i perioden 2011 – 2013.
Man kan konstatere, at det kan lade sig gøre at blande offentlige og private penge på en
virksom og velfungerende måde til gavn for både borgere og produktionsmiljøet. Puljen virker
ganske enkelt efter hensigten, hvilket også er et synspunkt interessenter har tilkendegivet
overfor Filminstituttet.
Udfordringen i Danmark er ikke, at der mangler ideer og talent til at skabe tv af høj kvalitet –
det kan man se på mængden og kvaliteten af ansøgninger til puljen. Udfordringen er heller ikke
at nå ud til publikum - det kan man se på seertallene. Udfordringen er at dække efterspørgslen
– for befolkningen vil gerne se tv og vel og mærket allerhelst tv af høj kvalitet med kulturel
værdi.
PSP har siden den spæde begyndelse i 2007 gennemgået en betydelig udvikling
seertalsmæssigt, kvalitativt og i samarbejdsrelationerne. Over tid er der sket en modning af
samarbejdet mellem tv-stationerne og produktionsmiljøet og opnået gensidig læring.
Resultaterne er derfor også mere end summen af seertal.
29. maj 2015
scp
Att.: medi@kulturstyrelsen.dk
Høringssvar: Forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
Public service-udvalget ønsker at opnå indsigt i, hvordan mediebranchen og andre
interessenter, der direkte eller indirekte påvirkes af medieudviklingen og de ændrede
rammevilkår, ser på deres muligheder generelt og specifikt i forhold til at kunne producere
indhold på det danske marked i fremtiden – både hvad angår journalistisk indhold såvel
som andet indhold.
DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Høringen omfatter endvidere en detaljeret fact finding undersøgelse opdelt på otte
temaer. Dette høringssvar omfatter alene bidrag til hovedspørgsmålet i høringen
vedrørende udfordringerne for mediebranchen.
Generelt anser DI ITEK mediepolitik som et vigtigt redskab til at skabe innovation og
vækst i et moderne samfund. Det er derfor afgørende, at den konkrete udformning af
politikken understøtter dette formål.
Samtidig skal mediepolitikken understøtte en mangfoldighed i mediebilledet og leve op til
formålet med public service, så befolkningen er sikret kvalitetsnyheder og
kulturprogrammer af en international standard.
DR skævvrider et konkurrenceintensivt privat mediemarked
Den danske private mediemarked er under pres fra flere sider.
For det første udfordres markederne af, at store internationale spillere som fx Netflix,
HBO og YouTube via digital distribution af indhold vinder betydelige markedsandele i
disse år. Samtidig er reklamemarkedet præget af, at annoncørerne i stigende grad rykker
over på globale platforme på internettet, hvorfor de kommercielle tv-kanaler og
nyhedsleverandører presses på deres indtjening.
Markederne inden for både tv, radio og internet udfordres dog også som følge af DR’s
dominerende position. Der er i de senere år sket en øget popularisering af DR - blandt
andet gennem oprettelsen af unge-kanalen DR3, men også gennem stadig popularisering
af hovedkanalen DR1.
I den forbindelse skal det bemærkes, at DR har ekspanderet antallet af kanaler fra to til
seks i løbet af få år. Populariseringen, der sjældent tjener public service-formål, og det
øgede antal kanaler har bidraget til, at DR har vundet betydelige markedsandele på tvområdet.
Generelt har DR udviklet sig til en moderne flerstrenget medievirksomhed, der søger at
vinde markedsandele, mere end en kulturinstitution, som søger at løfte sine public
service-opgaver.
Sammen med TV2, som også er statsligt ejet, sad DR på 2/3 af tv-seningen i Danmark i
2014. Denne statslige dominans betyder, at det private mediemarked i høj grad crowdes
ud.
Samlet set betyder denne udvikling, at konkurrencesituationen for de kommercielle
medier i forhold til de statslige medier er blevet kraftigt forværret igennem de seneste år.
Derfor ønsker DI ITEK en række hovedændringer vedrørende public service i en ny
medieaftale.
1) Fasthold et seriøst public service-udbud
Public Service er et vigtigt kulturpolitisk instrument, der kan sikre oplysning og tilsigte
neutral og kvalificeret nyhedsformidling til borgerne. Det bør fastholdes gennem en
fokusering på kerneforretningen. Derfor støtter DI ITEK følgende formulering i
Mediepolitisk aftale for 2015-2018:
DR skal levere indhold af høj kvalitet og med fokus på dansk sprog. DR skal fortsat
udgøre en stærk modvægt til udenlandske medieudbydere og kommercielle aktører. Men
DR skal ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et public serviceformål.
Udvalget bør undersøge i hvilket omfang, DR i reelt fokuserer på traditionelle public
service-områder, herunder som nyhedsformidling, debatprogrammer m.m. i forhold til
de kommercielle formater som amerikanske film, tv-serier og reality-programmer.
2) Sæt licensen ned
I lyset af den faldende indtjening, der rammer den private mediebranche,
indstille, at medielicensen sænkes. DR modtager i dag ca. 3,7 mia.
licensbetalinger. Dertil kommer indtægtsdækket virksomhed som følge af
Bamse og Kylling-merchandise m.m. Herved opnår DR en
markedslederposition på mediemarkedet.
bør udvalget
kr. i årlige
salg af f.eks.
usund høj
3) Frit valg – bør gælde både statslige og kommercielle kanaler
Der er stort politisk fokus for at sikre forbrugere frit tv-valg, hvor tv-kanaler kan vælges
enkeltvis. DI ITEK mener, at det frie tv-valg principielt bør omfatte alle tv-kanaler,
herunder også DR’s kanaler. Udvalget bør iværksætte en analyse af konsekvenserne ved
frit valg for det samlede TV-økosystem svarende til analysen som blev gennemført i Norge,
før man træffer beslutning om tiltag til yderligere at fremme frit valg. DR’s kanaler bør
ligesom de øvrige danske kanaler selvsagt indgå i en sådan analyse.
I forlængelse heraf kan udvalget undersøge effekterne ved at omlægge licensordningen til
en abonnementsordning – eller graduerede licenspakker. – eller en til en skat for at
eliminere de sociale skævvridninger, der er indbygget i det nuværende licenssystem.
4) Konkurrenceudsæt Public Service
Public service-puljen, som er tilgængelig for de private aktører, udgør blot 35 mio. kr. i
2015. Public service puljen udgør således mindre end 1 pct. af de licensmidler, der tilflyder
DR. DI ITEK opfordrer til et egentligt regimeskifte, så en betydeligt større del af
licensmidlerne bliver konkurrenceudsat. Det vil styrke mangfoldigheden og
konkurrencen, som igen vil øge produktiviteten og dermed skabe vækst. Udvalget bør
derfor undersøge mulighederne for at konkurrenceudsætte hovedparten af public serviceopgaverne.
5) Public service-puljen skal tilgås af alle
Kravet om reklamefrihed i public service-puljen bør endvidere fjernes. Det afgørende må
være, om programmernes kvalitet og originalitet lever op til public service-forpligtelserne
– ikke ansøgers forretningsmodel.
6) DR skal kun have eget produceret indhold på sin webtjeneste
DR bør ikke bruge licensmidler til at indkøbe eksternt produceret indhold til sin webtjeneste, da dette er stærkt konkurrenceforvridende over for de private aktører.
7) DR skal minimere tekstbaseret indhold
DR er sat i verden for at producere TV og Radio. Det et derfor særligt problematisk, at DR
har udviklet en stor webtjeneste, som direkte konkurrerer med de kommercielle nyhedsog underholdningssites. Det er vanskeligt at skabe levedygtige markedsbaserede
nyhedssites, hvis de samme nyheder kan tilgås kvit og frit på dr.dk. Udvalget bør
undersøge i hvilket omfang, DR’s webtjeneste undergraver markedet for kommercielle
webbaserede tjenester.
8) Public service skal vises på 3. parts-platforme
Der skal i langt højere grad åbnes op for, at indhold fra DR og TV2 skal kunne vises på 3.
parts platforme. Offentligt finansieret indhold bør gøres så tilgængeligt som muligt.
Derfor bør udvalget undersøge, hvordan der kan opstilles klare rammer for, at øvrige
markedsaktører kan vise indhold produceret af DR og TV2.
9) Privatisér TV2
I et presset og konkurrenceintensivt tv-marked virker det ulogisk, at staten skal eje 2 tvstationer med 14 tv-kanaler under sig. Public Service udvalget bør undersøge, om TV2 skal
privatiseres.
10) Analysér crowding out-effekt
Som nævnt sidder statens medier på 2/3 af tv-kanals-seningen i Danmark. Udvalget bør
undersøge, hvordan denne dominans påvirker reklamemarkedet og prisen på eksternt
produceret indhold. Generelt er crowding out effekten, som følge DR og TV2’s
markedsdominans, underbelyst.
I public service-udvalget indgår der ikke virksomheder, der står direkte i et
konkurrenceforhold til DR. DI ITEK repræsenterer derimod en række virksomheder, som
oplever konkurrencen fra DR. Vi vil derfor meget gerne byde ind med vores erfaringer og
samarbejde med public service-udvalget i det kommende arbejde.
De bedste hilsener
Søren Cajus
Chefkonsulent, DI ITEK
De kommercielle aktører ønsker
Kulturministeriet
Nordhavn 27. april 2015
Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet.
Med henvisning til Kulturministeriets høringsbrev af 8. april 2015, der angiver frist for
høringssvar 14. maj 2015, har DJBFA – komponister og Sangskrivere, følgende
kommentarer og anbefalinger i forhold til styrkelse af Public Service begrebet:
Tendenser i medieudviklingen og musikken
Dansk musikliv kan umiddelbart synes at leve i bedste velgående, hvis man kigger på
antallet af – og tilstrømningen til – populære musikfestivaler, der lokker med camping,
døgnlange fester og livemusik.
Men en nærmere analyse afslører et langt mere sårbart musikliv. Der er en stigende
udfordring i at blive synlige overfor publikum for en lang række af musikkens genrer.
Mediernes rolle som budbringer af diversitet og præsentation af det samlede
musikudbud har gradvist ændret sig i retning af, at man udelukkende fokuserer på
musikken ud fra den umiddelbare popularitet.
Vi kan konstatere to umiddelbare konsekvenser af denne udvikling:
De populære kunstnere oplever dermed, at de hjælpes til at blive endnu mere
populære.
De kunstnere, der ikke er opdaget af publikum får sværere og sværere ved at blive
præsenteret og dermed få et afsæt for en karriere.
Den smalle, nyskabende og fremadrettede musik ånder og lever i dag i reservater. Den
brede befolkning møder sjældent andet end mainstream, med mindre de specifikt
opsøger det. At dyrke mangfoldighed og få lov at mærke de mange nuancer i
musikken og i dansk musikliv, er endt med at være de få forundt.
DJBFA / Komponister og Sangskrivere vil på denne baggrund gerne pege på, at Public
Service begrebet politisk udvides fra hovedsagelig at fokusere på den rene
nyhedsformidling til også at indeholde mål for præsentation af dansk musik og kultur.
Idet medierne ikke længere egenhændigt afspejler musik diversiteten i samfundet, og
dermed ikke videregiver et billede af kulturen, der inspirer til den nysgerrige
udforskning, bør der sikres en præsentation via public service begrebet.
Medierne og musikken
Synlighed omkring musikkens mangfoldighed og diversitet er lav i alle medier.
Navigationsværktøjet til dansk musikliv, kurateringen af det smalle og præsentationen
af musikkens diversitet er forsvundet ud af mediebilledet. Genreprogrammer findes
ikke. Musikjournalister er en uddøende race.
Det publikum ikke hører eller ser, kan de ikke efterspørge. Og de der kender det på
forhånd og efterspørger det, kan ikke få det spillet, fordi det ikke passer ind i
mainstreamkonceptet.
Dermed tør spillesteder, koncerthuse og andre ikke binde an med de smalle kunstnere.
De mangler anmeldelser, portrætter etc. Hvis musikken ikke spilles i radio og tv,
bookes kunstnerne ikke. Det fører til, at musikbrugerne reelt ikke ved, hvilke
muligheder der findes, og hvad man risikerer at gå glip af. Dermed møder publikum
ikke længere de overraskende oplevelser, heller ikke på spillestederne, med musikkens
mange nuancer. Konsekvensen er, at vi dermed ender med at nøjes med at give en
begrænset kulturarv videre til næste generation. En negativ spiral der er startet ved, at
medierne har begrænset præsentationen af musik til hovedsagelig at have fokus på den
populære musik.
Medier som DR og TV2, som tidligere har været en del af indtægtsgrundlaget for
musikken, har i dag fokus på seer- og lyttertal, hvorfor ressourcer lægges i
mainstream, der trækker mange lyttere og seere.
Journalistisk formidling, der koster ressourcer, nedprioriteres til fordel for lyttertal.
Resultatet er playlister, primært med mainstream musik, samt journalistik der ikke er
funderet i musik fagkundskaber.
DR har et minimum af grundfinansiering af musikjournalistik, musikformidling,
programmer og musik på DRK, P2, P8, P5, samt enkelte programmer på P3 og P4.
TV2 er ikke eksisterende i den musikalske bevidsthed, ligesom andre radiokanaler
som SBS mfl. udelukkende spiller det absolut bredeste repertoire.
En del af den public service der tidligere blev lagt i musikken er dermed forsvundet.
Og dermed også fundamentet for udvikling af musikområdet i broadcast-regi.
På samme måde presses landets øvrige private medier til at fokusere på den
journalistik og formidling, der skønnes at have direkte salgspotentiale.
Udviklingen rejser dermed også spørgsmålet, hvad vi bør indregne som en del af den
offentlige public service forpligtigelse anno 2016.
DJBFA / Komponister og Sangskrivere vil på denne baggrund argumentere for, at
Public Service begrebet udvides. Og at der samtidig konkret stilles økonomi til
rådighed til at løfte public service opgaven med at præsentere for eksempel dansk
musikliv.
Er det kun DR der skal løfte dansk musiklivs udvikling som statslig broadcaster, eller
kan man forestille sig andre modeller?
DJBFA / Komponister og Sangskrivere anbefaler, at der oprettes en public service
musikpulje for private broadcastere og skrevne medier. Puljen skal sikre, at der både
er incitament og bevilges økonomi til de medier, der vil prioritere en anderledes
dækning af dansk musikliv. Det kan være i form af ny journalistisk dækning af
musiklivet. Men det kan også være i form af konkrete spændende samarbejder på
tværs af medier og kulturinstitutioner og spillesteder.
Økonomisk har det unuancerede musikmediebillede betydning, for de ikkekommercielle komponister, idet afsætningsmarkedet er blevet væsentligt reduceret for
andre, end dem der ligger i midterbanen. Det er vanskeligt at få afsat sin musik og leve
af det at være komponist og musiker. Det kan tolkes både positivt og negativt, idet
dem der bliver tilbage nødvendigvis må gøre sig dygtigere, men omvendt giver mange
profilerede kunstnere op, fordi de ikke kan leve af det. Finder andre veje, og supplerer
musikindtægter med indtægter fra andet arbejde. Med den konsekvens at kunstens
højde naturligt bliver begrænset. Der er ganske simpelt ikke tiden til fordybelsen. Der
er således også en konsekvens for den samlede kvalitet af musik og musikudviklingen,
når indtægtsgrundlaget udhules.
DJBFA /Komponister og Sangskrivere mener, at broadcastmedier har et stort
uudnyttet potentiale i udvikling af formater og aktiviteter indenfor musikformidling,
publikumsudvikling, talentmasse og børn.
DJBFA / Komponister og Sangskrivere står naturligvis til rådighed for yderligere
indsigt i de nuværende udfordringer i dansk musikliv som følge af den manglende
præsentation af musikkens genrer via medierne og uddyber gerne det konkrete forslag
om en ny Public Service Musikpulje.
Med venlig hilsen
Susi Hyldgaard
Fmd. DJBFA / Komponister og Sangskrivere
DR
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
DK-0999 Københavns C
T
+45 35203040
www.dr.dk
Public Service-udvalget
21. maj 2015
Kære medlemmer af Public service-udvalget
Tak for brevet vedr. høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser
inden for medieområdet.
Vi er glade for, at I giver DR og andre muligheden for at bidrage med viden og fakta
om den udvikling, som det danske medielandskab og public service står overfor.
Udgangspunktet for at bevare et stærkt medielandskab i Danmark, hvor public
service og kommercielle aktører sammen bidrager positivt til udviklingen af dansk
kvalitetsindhold er godt.
Med et alsidigt public service indhold til de mange og de få har DR en solid folkelig
forankring på det danske mediemarked. Muligheden for at nå alle befolkningsgrupper med relevante tilbud på enten radio, tv eller net, giver public service en særlig
rolle i forhold til at understøtte vores fælles demokrati og den danske kultur. Selvom
tv og radio i dag har en stor gennemslagskraft, er antallet af folk, der ser de samme
programmer, på det tidspunkt de bliver sendt, dalende.
I stedet er konkurrencen om folks opmærksomhed gradvist ved at flytte på nettet.
Både unge og større børn samt andre bruger i markant stigende omfang udenlandske
online medieplatforme. Det gælder, hvad enten de vil se noget (Netflix/YouTube),
høre noget (Spotify), vide noget (Google) eller dele noget (Facebook).
Og vi er stadig kun i starten af udviklingen
Disse ændringer i mediemarkedet og i danskernes medievaner giver på sigt tre
hovedudfordringer for DR og dansk public service:
• Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af
medieforbruget kræver at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske
demokrati og formidle dansk kultur til befolkningen på nye måder og på nye platforme.
• Det vil blive endnu sværere at samle befolkningen om fælles samtaler på tværs af
befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret
og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden
for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af.
• Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk
indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold som appellerer til mange og det,
der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske
’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere.
Vi har i Danmark vist, at vi godt kan skabe en modvægt til disse udfordringer.
Dansk børne-tv er med til at give de mindste en fælles referenceramme og værdigrundlag. Dansk drama har de senere år samlet danskerne – og samtidig opnået stor
succes uden for landet. Og de seneste valg har vist, at man godt kan nå hele Danmark
med information om politik, hvis man tør tænke nyt og bruge alle kanaler og digitale
tjenester til at nå ud.
Formidlingen af dansk musik, historie, sprog, kultur og ikke mindst samfundsforhold har været en afgørende del af Danmarks historie.
Det har været med til både at give en stor sammenhængskraft i Danmark og haft
betydning for den enkelte dansker. De sidste 90 år har radio og senere tv spillet den
afgørende rolle. Fremover bliver det i stigende grad de digitale tjenester, som danskerne vil samles om.
For at lykkes med omstillingen skal DR formå at gribe mulighederne for udvikling
af dansk public service, så det forbliver tidssvarende og fortsat kan spille en rolle for
den enkelte og for vores fælles samfund:
• DRs troværdighed og genkendelighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en digital tilstedeværelse med gennemslagskraft der kan
samle befolkningen om dansk kultur og demokrati.
• Ved at bringe DRs public service-værdier med over på de nye medieplatforme vil
DR fortsat kunne udfordre gængse holdninger om samfundet, skabe åbenhed og
tolerance mellem samfundsgrupper og belyse samfundets udfordringer og mulige
løsninger.
• Public service-indhold kan blive distribueret på en række nye måder. Både af DR,
distributører og af de mange danskere, som flittigt deler indhold på sociale medier.
Det er altafgørende udfordringer og muligheder vi står over for. Vi kan gribe dem
offensivt og udvikle danske digitale public service-tilbud. Eller vi kan ende i en
skyttegravskrig, hvor vi fokuserer på sognerådsgrænser mellem forskellige typer af
medier, mens de udenlandske tilbud overtager markedet. I DR håber vi selvfølgelig
på det første. I er meget velkomne til at vende tilbage, hvis I har yderligere ønsker til
fakta eller anden dokumentation.
Med venlig hilsen
Maria Rørbye Rønn
Generaldirektør
Michael Christiansen
Bestyrelsesformand
DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET
DRs
HØRINGSSVAR TIL
PUBLIC SERVICEUDVALGET
1
Indhold
s.3 0
s.6 1
s.82
s.103
s.12 4
s.145
s.176
s.18 7
—
2
Indledning
Tendenser i medieudviklingen
Økonomi
Produktionsvilkår
Forbrugermønstre
Teknologi
Public service
2
0
Indledning
Danskernes medieforbrug er under kraftig forandring.
De digitale tilbud udgør en stadig stigende del af medieforbruget og udenlandske og kommercielle tilbud fylder mere og
mere.
• Antallet af tv-programmer med mere end 1 mio. seere er
faldet med mere end 75 %, siden starten af 90’erne. Det
er efterhånden kun store sportsbegivenheder, drama og
underholdning, der kan samle danskerne.
Disse ændringer i mediemarkedet og i danskernes
medievaner giver på sigt tre hovedudfordringer for DR i
forhold til at opfylde sin mission om at samle, udfordre og
oplyse:
• Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende
individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder
sin rolle med at understøtte det danske demokrati og
formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye
platforme
• Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles
samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis
medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte
fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles
oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere
indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest
af
• Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale
aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold, som
appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil
kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske
’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske
valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public
service-udbydere
Udviklingen betyder, at der allerede i dag er kommet en
markant opsplitning i befolkningen, hvor folk har et mere
fragmenteret medieforbrug end nogensinde tidligere.
I det følgende er danskernes medieforbrug, DRs tilbud og
forskellen på public service-medier og kommercielle medier
kort beskrevet. Der er samtidig et overordnet bud på,
hvordan situationen vil se ud, når de nye iPad-generationer
er blevet voksne. Efter de indledende afsnit er der konkrete
fakta og svar på udvalgets spørgsmål.
—
Danskernes medieforbrug – i dag og i fremtiden
Danskernes medieforbrug har ændret sig markant de senere
år. Vi er blevet mere digitale, mobile og individuelle i vores valg.
Udviklingen ses bl.a. i at:
• De fleste børn har adgang til en iPad (eller anden tablet) og
de vil hellere undvære deres fjernsyn end deres iPad
• Netflix benyttes af hver fjerde dansker, og Spotify blev i
2013 brugt af hver fjerde dansker over 15 år
• Flere og flere danskere opfatter nettet som deres
primære nyhedskilde – især de unge. 77 % af danskerne har
en smartphone og nyhedsforbruget rykker mobilt
• De syv største danske hjemmesider står kun for 7 % af
danskernes netforbrug. Helt dominerende er nogle få
udenlandske sites
3
Der kommer fortsat nye teknologier, der vil medvirke til at
skabe flere store omvæltninger i medieforbruget. Det kan
være allerede eksisterende teknologier, der får et stort
gennembrud, eller det kan være ting, vi slet ikke tænker
på i dag. Men der er samtidig en række tendenser om
medieforbruget i den fremtidige medievirkelighed, som vi
godt kan forvente:
• En stor del af vores medieforbrug vil foregå digitalt, hvor
vi selv klikker og vælger, hvad vi vil se. Mediekoncernerne
vil samtidig via big data og viden om brugerne blive bedre
og bedre til at regne ud, hvad vi gerne vil se/lytte/læse/
opleve. Og de vil præsentere individuelt indhold til os,
som er interessant for den enkelte. Dette kan potentielt
udfordre sammenhængskraften, såfremt man hver især
forsvinder ind i sin egen ”medieboble”. Konsekvensen heraf
kan blive, at man kun møder holdninger og værdier, der er i
overensstemmelse med ens egne og ikke bliver præsenteret for modsynspunkter eller udfordrende perspektiver
• Danskerne vil i mindre grad bruge medier, hvor de bliver
præsenteret for et samlet indhold. Det gælder avisen, og
det gælder tv’s traditionelle flow-kanaler. For mange danskere vil det blive utroligt nemt at have et medieforbrug,
hvor man helt undgår public service-indhold, ikke mindst de
smallere genrer
• Mediemarkedet vil blive domineret af et antal globale
mediekoncerner. I dag er det koncerner, som f.eks. Netflix,
Google/YouTube, Facebook, Apple og Disney, der står
som de mest dominerende eksempler på de store globale
medieaktører med kun meget begrænset nationalt, regionalt og lokalt fokus. Flere af dem vil sikkert fortsat være
der, men der vil også komme nye til.
—
DRs tilbud – i dag og i fremtiden
DR producerer og formidler hvert år tusinder af timers
public service-indhold. Eksempler på dette er, at
• DR hvert år sender 19.000 timers nyheder fra tv-avisen
over P3-nyhederne til Deadline og Ultra-nyt
• Sidste år viste DR tre succesfulde dansk-producerede
drama-serier produceret af private selskaber eller af DR
selv (Arvingerne, 1864, Bankerot)
• 4.586 timers børne-tv med dansk indhold blev vist på DR
Ramasjang og DR Ultra
• 8.174 timers klassisk musik, 8.204 timers jazz og tusinder af timer med mange andre genrer blev bragt på DRs
radiokanaler.
DR er til stede i hele landet, og med sin regionale dækning
afspejler DR hele landet på tværs af køn, alder, geografi,
etnicitet og sociale skel. I DRs regionale journalistik er det
DRs hovedfokus at gøre borgerne i stand til at træffe kvalificerede valg ved at perspektivere begivenheder, beslutninger og tendenser ud fra regionale værdier og rammevilkår,
men med et helhedssyn og både nationalt og internationalt
udsyn.
Vi lever som nævnt midt i den digitale transformation.
Udviklingen stiller på flere centrale områder nye krav til
DRs indhold, hvorfor DR er i fuld gang med at tilpasse
public service-indholdet til den nye medievirkelighed, men
DR er, som andre medievirksomheder, udfordret af en høj
forandringshastighed og stor uforudsigelighed på markedet.
Brugerne vil i de kommende år med stor sandsynlighed dele
deres tid og opmærksomhed mellem traditionel broadcast
og digitale tjenester. De vil både efterspørge meningsfulde
fællesskaber og skræddersyede tilbud. For DR vil det derfor
indtil videre ikke være et ”enten-eller”, men et ”både-og”.
DRs relevans tager stadig afsæt i det gode indhold, som
skal ud til folk på både traditionelle og nye platforme.
Omdrejningspunktet for DR vil i begge tilfælde være attraktivt
medieindhold tilbudt i tidssvarende teknologiske løsninger.
DR og public service når stadig bredt ud til danskerne. 96 %
af danskerne bruger DRs tilbud i løbet af en uge. Og Megafonmålinger viser også, at danskerne bakker massivt op om,
at vi har et samlet public service tilbud i Danmark i form af
DR. 83 % af danskerne tilkendegiver, at DR har en væsentlig
samfundsbetydning, og 78 % mener også, at DR er meget
vigtig for dem selv og deres familie. Det lykkes også stadig at
samle danskerne om f.eks. drama eller underholdning, men det
er blevet markant sværere end tidligere.
Den sene TV-avis’ flytning har været en succes, men antallet
af seere til de store nyhedsudsendelser på tv har været
faldende længe- ligesom seerne også er blevet ældre (2 ud
af 3 er over 55 år) – også efter vi har fået smartphones,
hvor vi ser nyheder (også videoer) i løbet af dagen, hvilket har
resulteret i, at flere og flere danskere ikke længere føler
behov for det store samlede nyhedsoverblik om aftenen.
DR har stærkt fat i de mindste børn. Og det er også lykkedes
at få godt fat i målgruppen digitalt. Halvdelen af de 3-6 årige
bruger DR Ramasjang-app’en mindst en gang ugentligt, og
næsten 40 % ser DR Ramasjang på nettet.
Til gengæld halter det med at nå de store børn og de unge.
Hvis alle danskere havde medieforbrug som de unge, ville
TV-avisen kun have 170.000 seere (ca. ¼ af i dag), over
halvdelen af alle stemmeberettigede ville ikke se tv-nyheder i
løbet af en uge. Til gengæld ville Paradise Hotel have 348.000
seere.
—
DRs rolle – i dag og i fremtiden
Selvom samfundet, teknologien og mediebrugen har udviklet
sig, er DRs rolle stadig den samme: At levere originalt
kvalitetsindhold til og for hele befolkningen. Medieforbruget
begrænses ikke længere af tid og sted. I takt med at
udbuddet vokser, stiger også efterspørgslen. Det skaber
nye muligheder for DR og for public service. Muligheder for i
endnu højere grad at være relevant for den enkelte,
samtidig med at betydningen for samfundet fastholdes.
Public service kan give løsninger på mange af de
udfordringer, som det fragmenterede og globaliserede
mediebillede fører med sig. Public service handler om, at
der midt i myldret og virvaret af nationale og internationale
medietilbud findes et uafhængigt dansk medie, som leverer
troværdigt kvalitetsindhold og som samtidig leverer
brede og smalle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper.
4
Public service vil i den nye medieverden fortsat være én
stemme blandt mange, men kan med sin folkelige forankring
og gennemslagskraft være et fælles mødested i den
demokratiske debat og i det danske samfund.
I den ny medievirkelighed er det derfor DRs overbevisning, at
behovet for public service bliver større end nogensinde.
Der er behov for, at public service:
• Sikrer alsidighed i et digitalt univers
• Reducerer fragmentering i befolkningen
• Sikrer gennemslagskraft i nationale dagsordener
• Samler på tværs af geografi og demografi
• Engagerer borgerne i demokratiske samtaler
• Bevarer og udvikler dansk sprog og kultur.
—
”Værd at dele, Stadig original. Mere digital.”
For at imødekomme de nye udfordringer og muligheder som
følge af medieudviklingen, har DR lavet en ny strategi for
perioden 2015-2018. Formålet med strategien ”Værd at
dele, Stadig original. Mere digital.” er, at bringe public service
ind i en forandret medievirkelighed til gavn for den danske
befolkning og det danske samfund. Det kræver væsentlige
omstillinger og nye satsninger.
Strategien går på to ben. For det første skal DR fortsat
skabe originalt indhold af høj kvalitet, og dette bliver
endnu vigtigere, når DR skal skille sig ud i et globaliseret
mediemarked med mange tilbud. Danskerne mener, at det er
DRs vigtigste rolle, at sætte fokus på danske forhold og på
den måde adskille sig fra internationale medieorganisationer,
der ikke tager afsæt i danske værdier og historie, når de
udvikler deres indhold. For det andet skal DR tilpasse sig den
teknologiske udvikling, så public serviceindhold bliver stillet
til rådighed på de platforme, som befolkningen benytter sig
mest af.
Hvis DR skal opfylde sin rolle i fremtiden, skal DR fortsat
have et relevant tilbud med bred gennemslagskraft i
befolkningen. På de nye digitale platforme bliver det på
samme måde som for de traditionelle medier vigtigt,
at DR både formår at give brugerne det, de søger, og
samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant
kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan
give nye perspektiver.
Med strategien har DR en målsætning om, at DRs digitale
tilbud skal være lige så attraktive og relevante for den
enkelte som DRs broadcasttilbud. På den baggrund vil DR
bl.a.:
• Sikre at formidlingen af politik, aktualitet og debat, ny
dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama osv.
foregår på nye måder, hvis det skal være digitalt attraktivt. Dette f.eks. ved at udvikle og forbedre DRs apps
til smartphones, tablets og smart-tv, så de følger med
samfundet og brugerne og er en attraktiv indgang til DRs
indhold
• Sikre at alle danskere bliver præsenteret for attraktivt
public service indhold på de digitale platforme, der er relevante for den enkelte, og som samtidig viser befolkningen
vej til andet public service-indhold, der åbner nye perspektiver – noget de måske ikke selv efterspørger
• Udnytte sin gennemslagskraft og troværdighed i fællesskab med de nye medier til at finde nye måder at samle
danskerne på tværs af det fragmenterede medielandskab.
Det kan være ved at skabe indhold, der er lavet specifikt
til de nye platforme, og især ved at bruge de nye mediers
særlige muligheder for at inkludere mange i diskussionerne
om aktuelle temaer i samfundsdebatten
• Hjælpe til med at skabe et demokratisk og oplyst samfund
ved at levere indhold af høj kvalitet og sætte det ind i en
sammenhæng. For at kunne løfte denne opgave kræver
det imidlertid, at DR fortsat har stærke platforme, som er
attraktive for danskerne at bruge.
Når det tidspunkt kommer, hvor dette ikke længere er
flow-tv, er det nye platforme som DR tv og andre apps,
communities på sociale medier, dr.dk, events mv., som
danskerne kan samles om.
DR er desuden mere end en medievirksomhed og spiller en
central rolle som skabende og formidlende kulturinstitution.
Den rolle vil DR gerne påtage sig at videreføre i et digitalt
medieunivers for at sikre kunstneriske og kulturelle
oplevelser til hele befolkningen. I et fremtidigt perspektiv
vil DR i højere grad åbne op for partnerskaber og inddrage
relevante dele af det danske kulturliv for at skabe originale
kulturoplevelser, der går på tværs af medieplatforme og
skaber engagement i dansk kultur.
—
Forskellen på public service og kommercielle medier
– i dag og i fremtiden
DR befinder sig på et marked med mange forskellige
kommercielle aktører, som strækker sig fra publicistiske
medier, såsom dagbladene til danske og udenlandske
broadcastere af radio og tv til store internetbaserede
aktører som Google, Facebook og YouTube.
Der er markante forskelle i måden, hvorpå public service og
kommercielle aktører målretter indholdet til brugerne. Den
teknologiske udvikling og globaliseringen af mediemarkedet
har ført til en meget hård konkurrence, som på nogle områder
presser de kommercielle medier økonomisk. Det betyder, at
de i højere grad er blevet mere segmenterede i deres tilgang,
og nødsaget til at målrette indholdet til særlige grupper
i befolkningen. Det er en væsentlig forskel fra DR, som er
uafhængig af økonomiske interesser, og som til gengæld er
forpligtet til at servicere alle befolkningsgrupper, uanset
deres interesser og købedygtighed.
På tværs af DRs forskellige medier kommer nogle af
forskellene til det kommercielle marked bl.a. til udtryk ved:
• De fem største betalingsaviser når kun en del af befolkningen. Der er ca. 40 % af danskerne, der i løbet af en uge slet
ikke er i kontakt med Ekstrabladet, BT, Politiken, Berlingske
eller Jyllands-Posten – hverken på papir eller på nettet. DR
når langt bredere ud, og kun 4 % er ikke i kontakt med DR i
løbet af en uge (DR i kontakt med 96 % af befolkningen på
en uge)
• DRs nyheder scorer højt på troværdighed. I 2014 blev
TV-avisen på DR1 opfattet som Danmarks mest troværdige nyhedstilbud, og Radioavisen blev opfattet som det
næstmest troværdige. TV2-nyhederne var nummer tre, og
Politiken var som det højst placerede dagblad nummer 10.
• P4 sendte 400 timer kommunal valgdækning ved kommunalvalget i 2013, P3 dækkede valget intensivt for de unge via
bl.a. Monte Carlo. De kommercielle radiokanaler havde kun
få og korte nyhedsindslag om valget
• Befolkningen vurderer oftest kvaliteten af DRs programmer langt højere end kvaliteten af programmerne hos de
store kommercielle broadcastere. F.eks. finder 72 %, at DR
sender de bedste faktaprogrammer, mens kun 1 % finder,
at det er kanalerne fra MTG tv. Inden for ungdomsprogrammer finder 41 %, at DR sender de bedste programmer, mens
kun 6 % finder, at det er kanalerne fra Discovery Networks.
Udviklingen har en masse positive aspekter, hvor indhold kan
gøres relevant for den enkelte. Men meget public serviceindhold er ikke kommercielt interessant, og derfor vil det
få en stadig svagere placering, hvis der ikke er stærke
platforme og institutioner med stor gennemslagskraft, der
sikrer dets tilstedeværelse.
I det følgende er der en lang række fakta, som belyser de
enkelte aspekter af de spørgsmål, som udvalget har stillet.
—
5
1
Tendenser i
medieudviklingen
Mediemarkedet i Danmark og globalt gennemgår i disse år
radikale ændringer. DR vil her fremhæve de væsentligste
tendenser, kort beskrive hvordan udviklingen påvirker DRs
arbejdsvilkår og fremhæve de centrale muligheder og udfordringer ved medieudviklingen.
Medieudviklingen bærer i høj grad præg af den digitalisering, som i disse år slår igennem for fuld kraft, og den
medfølgende individualisering af den enkeltes medieforbrug.
Samlet set skaber dette et ryk væk fra de medieplatforme,
som traditionelt har været samlende, hen imod nye digitale
platforme, som i høj grad tilpasses den enkeltes ønsker og
behov. En stor og voksende andel af danskerne bruger nu
primært deres computer, mobiltelefon og tablet til at tilgå
nyheder, underholdning og andet indhold. Figur 1 på næste
side illustrerer, at mere og mere af denne brug flytter fra
computer til mobil og tablet.
På indholdssiden betyder medieudviklingen, at de globale
mediekoncerner for alvor har indtog i Danmark. Google,
YouTube og Facebook fylder massivt i danskernes brug af
hjemmesider – faktisk står Google (inkl. YouTube) for 22 % af
befolkningens tid på nettet og Facebook for 15 %, hvor de
stor danske mediesites tilsammen kun står for 7 % af befolkningens tid på nettet (se figur 2 på næste side).
Nye streamingtjenester som Netflix og Spotify har revolutioneret måden, hvorpå mange ser tv og hører musik. At både
Netflix og Spotify efter ganske få år i Danmark bruges af ca.
hver fjerde dansker over 15 år, demonstrerer forandringernes størrelse og hastighed.
De nye tendenser i medieudviklingen skyldes massive og
hastige teknologiske udviklinger, som DR beskriver nærmere
i afsnittet om teknologi, og medfølgende forbrugeradfærdsændringer, hvilket DR beskriver nærmere i afsnittet om
forbrugermønstre. Denne teknologiske udvikling og udviklingen i forbrugermønstre har stor betydning for, hvordan DR
kan leve op til sin public service-forpligtelse.
Som det fremgår af figur 3 på næste side, har der gennem
årene været et markant fald i antallet af tv-programmer
med mere end 1 million seere. Det vidner bl.a. om, at den digitale omstilling forstærker den fragmentering af det danske
mediemarked, som har været undervejs i årevis. Borgerne vil i
stigende grad orientere sig efter egne interesser og vennernes interesser, og mediernes position som dem, der prioriterer indholdet, vil blive yderligere udfordret. Og det sker på en
måde, som i høj grad udfordrer dansk kultur og demokrati.
—
6
Udfordringer
• Forbruget af dansk indhold kommer under et stadigt voksende pres fra globale mediekoncerner, der tilbyder store
mængder af internationalt indhold.
• De yngre generationers medievaner er allerede i dag i høj
grad præget af digitaliseringen.
• Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles
tilbud, som vi har lyst til at dele med hinanden og tale om
sammen.
—
Muligheder
• DR skal sikre produktion af dansk public service indhold,
som bliver formidlet i en digital verden. Formidlingen af
politik, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama,
nyheder, aktualitet og debat osv. skal være attraktiv i en
digital kontekst
• På de nye platforme bliver det på samme måde som for
de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at
give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide
brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold. På de
traditionelle medier har DR bl.a. har løftet denne opgave
ved hjælp af flow-tv, hvor man f.eks. kan lede seere fra
programmer med meget stor gennemslagskraft videre
til programmer, de normalt ikke ser. Et kendt eksempel
på dette er, når TV-Avisen får tilført en del seere ved at
ligge lige efter f.eks. X-factor. På de nye medier skal dette
gøres på andre måder. Når man f.eks. ser en serie, en film
eller andet på DRs digitale platforme, kan DR i måden, som
programmerne stilles til rådighed på, lede seerne videre til
andet indhold, som overrasker og giver nye perspektiver.
—
FIGUR 1
BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN
DAGLIGT
PCT.
2012
2013
2014
100
80
60
40
20
VIA
COMPUTER
VIA
MOBILTELEFON
VIA
TABLE T
Noter:
K ilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe:12+ år
FIGUR 2
DANSKERNES BRUG AF NETTET OPGJORT MED
FOKUS PÅ GOOGLE, FACEBOOK OG DANSKE
MEDIESITES
55% ANDRE SITES
22% GOOGLE INKL . YOUTUBE
15% FACEBOOK .
7% DANSKE MEDIESITES
Kilder: Gemius/Danske Medier/Research,
Målgruppe: 15 år+, brug fra
hjemmesider på almindelige computere
FIGUR 3
PROGRAMMER PÅ DANSK TV MED OVER 1 MILLION SEERE
1993 ER INDEKS 100
PCT.
100
80
60
40
20
Kilde: DR Medieforskning/ TNS Gallup TV-Meter
7
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
0
2
Økonomi
DRs virksomhed finansieres i langt overvejende grad
gennem DRs andel af licensmidlerne, hvorfor DR har relativt
begrænsede muligheder for at øge indtægterne. DR arbejder
målrettet på at sikre en så effektiv og virkningsfuld inddrivelse af licensmidlerne som muligt inden for rammerne af den
relevante lovgivning mv.
I de seneste 10 år har niveauet for DRs licensindtægter
været omtrent uændret. Samtidigt er det øvrige mediemarked generelt præget af både stigende konkurrence og en
samlet økonomisk vækst. Dette gælder både det danske tvmarked og særligt for de store internationale konkurrenter
(Youtube, Facebook, Netflix mv.).
I 2014 udg jorde DRs andel af de samlede licensindtægter ca.
3.696 mio. kr., og af den samlede husstandslicens på 2.436
kr. årligt tilgik ca. 67 % eller 1.627,3 kr. årligt DR, svarende til
4,50 kr. om dagen per husstand. I figur 4 på næste side vises,
hvordan én husstandslicens blev fordelt i 2014.
Det følger af medieaftalen 2015-2018, at erhvervslicensen
afskaffes, og at DR fra 2015 og frem mister 2 % af licensindtægterne set i forhold til 2014 svarende til 75 mio. kr. fra
2015 og frem.
For at kunne håndtere den løbende medieudvikling har DR et
højt prioriteret fokus på at skabe en mere omstillingsparat og fleksibel virksomhed, så DR hurtigt og effektivt kan
producere, tilpasse og publicere public service-indhold med
udgangspunkt i brugernes ønsker og behov.
DR har gennemgået en række effektiviseringer de seneste
år, som både har betydet en reduktion af DRs administration samt en effektivisering af DRs produktionsapparat.
Resultaterne af DRs effektiviseringer kan blandt andet ses
i stigningen i DRs produktivitet. Fra 2005 og frem til 2014
er antallet af egenproducerede førstegangs tv-sendetimer
steget med knap 90 % samtidig med at udlægningen til det
private marked ligeledes er steget væsentligt.
DR har inden for samme økonomiske råderum formået at følge
med ændringerne i befolkningens medieforbrug, og har senest
med kanalomlægningen i 2013 fået et mere relevant tv-tilbud
til alle befolkningsgrupper med seks tv-kanaler, der gør det
muligt for DR at levere relevant public service-indhold for de
forskellige befolkningsgrupper og levere både brede og smalle
formater – ikke mindst i primetime. Figur 5 på næste side illustrerer udviklingen i DRs medieudbud i dag og for 20 år siden.
DR er således allerede meget langt i forhold til at få mest
muligt ud af DRs andel af befolkningens licenskroner. Derfor
vil medieudviklingen betyde, at DR fremadrettet også er nødt
til at prioritere og fastholde fokus på public service-indhold
af høj kvalitet til alle danskere.
—
8
Udfordringer
• DR er i et marked med større konkurrence, hvor både
gamle og nye konkurrenter på tv-markedet modsat DR
oplever markant økonomisk vækst, således at DRs relative
økonomiske styrke gradvist reduceres. Dette skaber nye
udfordringer for DR i en tid, hvor konkurrencen om forbrugernes tid hele tiden skærpes, hvor udbuddet er markant
stigende, og hvor DRs muligheder for økonomisk vækst som
nævnt er begrænset
• Denne udvikling i mediemarkedet indebærer et potentielt
øget pres på DRs omkostninger. Konkurrencen, væksten
i medieøkonomien og det øgede udbud indebærer konkurrence om personaleressourcer, særligt specialister,
teknikere, klippere, værter mv., og skaber dermed lønpres
• Samtidig stiger efterspørgslen på indhold, hvilket betyder,
at priserne på fremmedfilm, sport, rettigheder, koncepter og kvalitetsindhold stiger, hvilket ligeledes skaber et
udgiftspres. Med andre ord opleves en gradvis stigning i
omkostningerne, så gode ideer og det bedste indhold bliver
stadigt dyrere
• Medieudviklingen stiller markante krav til DRs økonomiske fleksibilitet, bl.a. fordi planlægningshorisonten bliver
kortere. Det betyder, at det bliver sværere at forudse
udviklingen og de mere langsigtede behov, hvorfor risikoprofilen på investeringer mv. alt andet lige bliver større.
—
Muligheder
· DRs samlede økonomi og produktionsvolumen giver grundlag for stordriftsfordele og tværmedielt samarbejde mv.,
der understøtter løbende optimering af udnyttelsen af
produktionsfaciliteter, produktionsudstyr, administration,
teknologi, bygninger mv. på tværs af indholdsområder og
medieplatforme i DR
· DRs økonomi muliggør et konstruktivt samarbejde og
samspil med markedet og andre aktører, der samlet set
bidrager til løbende prioritering og sund konkurrence
mellem intern og ekstern opgaveløsning, løbende fokus på
omkostningseffektivitet og udvikling af innovative programmer. DR kan både bidrage til at opbygge og stimulere
nichemarkeder og bliver samtidig løbende udfordret og
beriget af udviklingen på det private marked
· DRs økonomiske rammer fastlægges typisk for en fireårig
periode i en Medieaftale. Dette muliggør, at DR kan planlægge langsigtet, strategisk og effektivt.
—
FIGUR 4
SÅDAN FORDELES HUSSTANDSLICENSEN,
KR. INKL. MOMS
DR
1627,3 KR
MOMS 487,2 KR .
T V 2-REGIONERNE
RADIO 24/ 7
222,1,7 KR .
39,3 KR .
MEDIEAF TALE 2015-2018*
LOK ALRADIO OG -T V
8,3 KR .
22,6 KR .
DE T DANSKE FILMINSTITUT 1 1 KR .
PUBLIC SERVICE-PUL JEN
K ULTURST YRELSEN
STATION NEX T
1 1 KR .
3,8 KR .
2,5 KR .
MARKEDSTEST AF NYE DR-INITIATIVER
0,9 KR .
FIGUR 5
UDVIKLINGEN I DRS MEDIEUDBUD IDAG OF FOR 20 ÅR SIDEN
1 994
+ DRs KOR & ENSEMBL ER
20 1 4
+ DRs KOR & ENSEMBL ER
9
3
Produktionsvilkår
Medieudviklingen påvirker i vid udstrækning DRs
produktionsvilkår. De store internationale konkurrenter og
det stigende udbud af indhold skaber øgede forventninger
til produktionskvaliteten, produktionshastigheden,
brugervenligheden, billedkvaliteten, den indholdsmæssige
kvalitet mv.
DR vil i det følgende fokusere på vilkårene for produktion af
nyheder, da det især er her, at forandringerne i mediebrugen
påvirker rammerne for produktionen.
Nyheder for alle
Som public service udbyder af nyheder er det helt afgørende,
at DRs nyhedsformidling er til for alle. Det betyder, at DR
bestræber sig på at ramme den enkelte med nyhedsindhold,
de enten selv efterspørger eller forventer, at DR udfordrer
dem med. Og det betyder, at DR udkommer med nyheder, der
hvor brugerne er.
Siden 2006 har DRs nyheder ligget på en meget høj ugentlig
dækning. 95 % af alle har benyttet et af DRs nyhedstilbud
inden for den seneste uge, og 80 % har benyttet et
nyhedstilbud fra DR inden for det seneste døgn. Figur 6 på den
følgende side viser, hvordan den ugentlige brug af henholdsvis
DRs og TV2s nyhedstilbud har udviklet sig siden 2006.
DRs nyheder scorer også højt på troværdighed. I 2014 var
TV-avisen på DR1 Danmarks mest troværdige nyhedstilbud
(nr. 2 på listen var Radioavisen fra DR) .
Af figur 7 på følgende side fremgår det, at tv stadig er
danskernes foretrukne nyhedsmedie og herefter følger
internet via computer, mobiltelefon og radio. Tallene er
anderledes, hvis man ser på de 15-29 årige. Her vil de fleste
have sværest ved at undvære internet via computeren som
nyhedsmedie efterfulgt af mobiltelefonen.
—
Øget publiceringspres
De ændrede medievaner i retning af web og mobil øger
publiceringspresset i mere end én forstand.
Blandt andet er døgnrytmen på web og mobil markant
anderledes end på f.eks. tv. Efterspørgslen på nyheder
begynder tidligere på morgenen og slutter senere på
aftenen samtidig med, at der konstant efterspørges nye
historier og udvikling i verserende historier. Dette sætter
krav til medierne om løbende både at kunne følge med i
nyhedsstrømmen, prioritere og sortere i den, og udkomme
med nyhedsjournalistik i et konstant flow. DRs fokus er
imidlertid ikke at producere så meget som muligt, men
derimod at publicere bedre journalistik til hele befolkningen.
Tilstedeværelsen af nyheder på tværs af platformene stiller
også et øget krav om prioritering, koordinering, samarbejde
og planlægning af den samlede nyhedsformidling.
10
At DRs nyhedsformidling er multimediel betyder til gengæld,
at DR har mulighed for at levere nyheder til langt de fleste
målgrupper – også de målgrupper, som f.eks. kun bruger
mobilen eller får deres nyhedsbehov dækket via sociale medier.
—
Økosystem
Produktionen af nyheder i Danmark kan anskues som et
økosystem, hvor de producerende medier og journalister
indgår i et indbyrdes samspil og afhængighedsforhold om
udveksling af indhold mv. Produktionen af nyheder i Danmark
kan med andre ord beskrives som en række konkurrerende
virksomheder og organisationer, der producerer nyheder
mv., som tilbydes borgerne via en række platforme (trykte
medier, radio, tv, mobil mv.). De danske medier producerer
således både egne historier og bruger hinandens historier.
Når medierne bruger hinandens historier, kan de levere et
bredere nyhedsudsnit til deres brugere. Ligesom de andre
medier fokuserer DR på at producere sine egne historier
og laver bl.a. flere egenproducerede nyheder på dr.dk end
tidligere, men DR ser det også som sin rolle at bidrage til at
give historier med bred samfundsmæssig interesse en stor
gennemslagskraft.
—
Udfordringer
• Brugernes øgede trafik på web og mobil har øget produktionskravet og vilkårene til nyhedsformidling dramatisk
• Hvor det i begyndelsen var tilstrækkeligt at publicere
tekstnyheder på nettet, er der i dag en forventning om et
mangfoldigt udvalg af nyheder skræddersyet den enkeltes
behov. Nyheder formidlet som audiovisuelt indhold, grafikker, tidslinier og interaktive kort, on-demand tilbud, live
scrible og live dækning osv.
• Hvor nyheder for få år siden alene skulle anskues i en dansk
nyhedskontekst, hvor danske medieudbydere bidrog til og
understøttede hinanden, er det samlede medieudbud i dag
underlagt globale vilkår, hvor udenlandske nyhedsudbydere,
internettjenester som Google og Youtube og en række
sociale medier lægger beslag på danskerne opmærksomhed og dækker dele af den enkeltes nyhedsforbrug (samt
tager en stor del af kagen ift. annoncekroner)
• Den udvikling lægger alt andet lige pres på dansk produceret indhold og journalistik. Det betyder, at dansk produceret nyhedsindhold skal stå konkurrencen med udenlandsk
produceret indhold på både indhold og form
• At flere og flere får deres nyheder fra internationale
udbydere og anbefalinger på sociale medier kombineret
med, at flere danske medier i højere grad fokuserer på at
lave nyheder specifikt til deres målgruppe resulterer i en
mere fragmenteret nyhedsbrug. Denne fragmentering
kan afføde, at færre får et bredt overblik over det danske
nyhedsbillede, og at de fælles samfundsdebatter bliver
færre med tiden.
—
Muligheder
• Samtidig med at kravene og vilkårene har ændret sig,
giver ny teknologi også nye muligheder for at nå målgrupper, som traditionelt ikke er de store nyhedsforbrugere.
Blandt andet ved at bruge sociale medier, apps og andre
nye platforme
• Ny teknologi giver mulighed for nye fortælleformer.
Audiovisuelle klip og interaktive grafikker i kombination
med traditionel nyhedsformidling betyder, at det er muligt,
at publicere svært tilgængeligt nyhedsstof på nye pædagogiske måder, som bl.a. tilgodeser brugere, der ellers ville
have svært ved at følge med
• De nye medier giver mulighed for at inkludere mange i
diskussionerne om aktuelle temaer i samfundsdebatten.
• Ved at bruge de nye platforme i kombination med de traditionelle er der mulighed for at kunne komme ud til endnu
flere danskere med både det brede nyhedsoverblik og den
dybdegående journalistik – hvilket kan gavne de fælles
samfundsdebatter og den demokratiske sammenhængskraft
• DR har allerede igangsat et nyt initiativ, hvor DR har oprettet en YouTube-kanal, der indeholder forskellige nyhedsklip
mv., som andre kan bruge og embedde som de ønsker (bl.a.
dagbladene). Hertil kommer, at DR i vid udstrækning indgår
i samarbejder med andre medier om f.eks. at sætte fokus
på væsentlige temaer. DR ønsker at afdække mulighederne
for yderligere samarbejde med branchen.
—
FIGUR 6
HAR BENYTTET ET AF DRs / TV2s NYHEDSTILBUD INDENFOR DEN SENESTE UGE
PCT. DR
T V2
100
90
80
70
2006
2007
2008
2009
2010
2012
2013
2014
Kilder: DR Medieforskning 2014
FIGUR 7
HVILKET AF FØLGENDE MEDIER VILLE DU HAVE SVÆREST VED AT UNDVÆRE SOM NYHEDSMEDIE (2015)
ALLE
15-29 ÅR
40
30
20
10
TV
INTERNE T
VIA
COMPUTER
Kilder: DR Medieforskning 2014
11
MOBIL
TELEFON
RADIO
L ANDSDÆKKENDE
DAGBL ADE
TABLE T
COMPUTER
LOK ALE/
REGIONALE
AVISER
TEKST-T V
GRATIS AVISER
4
De betydelige omvæltninger i produktionsvilkår, tekniske
muligheder og forbrugermønstre har skabt en helt ny
konkurrencesituation på det danske mediemarked.
Udviklingen har bl.a. betydet, at Facebook sammen med
Google i høj grad dominerer netbrugen blandt danskerne.
Tilsammen står disse to aktører for mere end en
tredjedel af danskernes tidsforbrug på nettet, når man
medregner YouTube. Disse globale aktører er i høj grad
også kommercielle succeser i Danmark, og de står for en
stadig stigende del af annonceomsætningen, hvilket også
er illustreret i figur 8 på næste side. Af figuren fremgår
det, at andelen af annonceomsætningen i Danmark, der
tilgår udlandet, er steget fra 3 % i 2007 til 20 % i 2013 (målt
i løbende priser). Derudover har udviklingen åbnet op for de
nye forretningsmodeller hos f.eks. Netflix og Spotify.
Til sammenligning med de globale medievirksomheder
bruger danskerne langt mindre tid hos danske udgivere. De
store danske mediesider står for ca. 7 % af det samlede
tidsforbrug i befolkningen.
Befolkningens brug af internettet er desuden præget af
andre typer af aktører. Store virksomheder som Amazon og
Microsoft fylder meget, og en væsentlig del af danskernes
forbrug foregår hos det enorme udvalg af små og
mellemstore sites, som dækker alt fra f.eks. madblogs, DMI’s
vejrudsigter og SKATs systemer. Det betyder, at internettet
på mange måder er væsensforskelligt fra de traditionelle
medier, der er domineret af få, store danske aktører. At både
Netflix og Spotify på to år har formået at blive brugt af hver
fjerde dansker over 15 år demonstrerer med al tydelighed, at
der er tale om markante forandringer.
Udviklingen med et globalt mediemarked på internettet
betyder, at konkurrencen mellem de lokale danske
medieaktører bliver af mindre betydning, da den primære
konkurrence kommer fra de internationale aktører, som
vinder indpas på markedet. De globale mediespilleres
indtog via internettet har ændret konkurrencesituationen
grundlæggende, og det betyder, at dansk indhold vil komme
under pres. Mange private danske aktører oplever store
udfordringer med omstillingen til den nye medievirkelighed.
Der peges ofte på public service som årsag herfor, men den
reelle baggrund er den teknologiske udvikling, brugernes nye
medievaner og den markante internationale konkurrence
(store internationale virksomheder sidder på en større og
større del af annoncekronerne på det danske mediemarked).
Et eksempel på at det er den teknologiske udvikling, der er
af afgørende betydning, ses i USA, hvor der er et fravær
af stærke public service-institutioner samtidig med, at
de kommercielle medier står overfor præcis de samme
udfordringer, som de danske medier gør.
12
I den forbindelse er det centralt, at et stærkt public service
udbud sammen med stærke kommercielle aktører er et
positivt supplement – og i sidste ende giver højere kvalitet
af dansk medieindhold til gavn for befolkningen. Public
service medvirker til at styrke og understøtte de private
produktionsmiljøer. Det er med til at styrke økonomien,
innovationen og talentudviklingen i hele den danske branche.
En rapport fra Oxford Universitetet (fra december
2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige
konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at
markeder der har et stærkt public service udbud også har
stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden
BBC ville:
• Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde
• Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 %
• Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer falde med 25-50 %
• Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser.
Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en
række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem
styrken af public service udbuddet og de lokale kommercielle
medieaktørers styrke, hvilket også fremgår af figur 9 på den
følgende side.
—
Udfordringer
• Dansk kultur, sprog, musik, nyheder og debat kommer under
større og større pres, når udbuddet af tilgængeligt ikkedansk indhold mangedobles. Selvom der er betragtelige og
voksende mængder dansk indhold online, er det en dråbe i
det store hav af muligheder
• Dansk public service udsættes – i lighed med de kommercielle aktører – i disse år for et massivt pres, som kommer
primært fra globale online medievirksomheder. De nye
stærke spillere får større og større markedsandele og
indflydelse på både formater og distributionskanaler
•På kort og mellemlang sigt kræver konkurrencesituationen,
at DR laver store investeringer i omstillingen til det nye
mediemarked online.
—
Muligheder
• DRs indhold kan nu blive distribueret på nye måder. Både
på DRs egne platforme, men også af de mange, som flittigt
deler indhold på sociale medier. Det betyder, at DRs public
service-indhold også kan komme ud til folk, som ikke benytter DRs tilbud på de traditionelle medier
• DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske
befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en
stærk digital tilstedeværelse
• Flere undersøgelser peger på, at et stærkt public servicetilbud ikke hæmmer et stærkt kommercielt marked –
nærmere tvært imod
• Andre virksomheder og institutioner, som har værdisæt
og formål, der flugter med DRs, vil have et øget incitament
til at samarbejde med DR om at nå fælles mål, når konkurrencen på befolkningens tid øges. Det være sig offentlige
institutioner som museer, styrelser, biblioteker, universiteter, skoler eller helt andre partnere. Der ligger derfor
store muligheder i at arbejde strategisk med partnerskaber, som sigter på at skabe større synlighed og værdi
for brugerne af de enkelte indsatser – for DR og for de
pågældende institutioner.
—
FIGUR 8
ANDEL AF ANNOCEOMSÆTNINGEN I DANMARK DER TILGÅR UDLANDET
ANDEL AF SAMLE T ANNONCEOMSÆ TNING I LØBENDE PRISER
ANDEL AF SAMLE T ANNONCEOMSÆ TNING I FASTE PRISER(2000)
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2007
2008 20092010 20112012 2013
Kilde: Danske Medier Research for Kulturstyrelsen, egne beregninger
FIGUR 9
CORREL ATION BETWEEN INDICATORS OF THE HEALTH OF THE PSB SECTOR AND HEALTH OF THE COMMERCIAL SECTOR
4.0
GB
NO
3.5
AU
COMMERCIAL SECTOR
DK
3.0
US
2.5
BR
2.0
PT
SE
JA
NL
FR
DE
IT
1 .5
ES
1 .0
1 .5
Kilde: Oxford Universitet 2013
13
2.0
2.5
PSB SECTOR
3.0
3.5
4.0
5
Forbrugermønstre
Den teknologiske udvikling og det globaliserede mediebillede
skaber et mere fragmenteret medieforbrug i befolkningen,
som kan vælge mellem en lang række forskellige udbydere,
kanaler og formater til at opfylde deres mediebehov.
Antallet af tv-programmer med mere end 1 million seere
er faldet med 75 % siden starten af 90’erne. Mere og mere
medieforbrug samler sig omkring de mange nye digitale
løsninger.
Udviklingen betyder, at der stilles helt nye krav til, hvordan
danske medieforbrugere kan tilgå indhold. Det kommer bl.a.
til udtryk, når danskerne spørges, hvor vigtigt det er for
dem at kunne tilgå DRs indhold via mobiltelefoner og andre
bærbare devices. Af figur 10 på næste side fremgår det, at
bare i perioden fra 2011 til 2014 har der været en markant
udvikling. Hvor det i 2011 var 62 %, der fandt det vigtigt at
kunne bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare
enheder, var tallet steget til 78 % i 2014.
Dette vidner om, at det er afgørende for DR at bruge de
forskellige platforme til at komme ud til befolkningen og bl.a.
sætte relevante temaer til debat – ligesom DR har g jort med
temaerne ensomhed og psykisk sygdom, hvor temaerne blev
dækket på tværs af kanaler og platforme, således at alle
målgrupper kunne deltage i debatten.
Det er imidlertid stadig langt fra alle forbrugere, der
har ændret deres medievaner radikalt. Tv og radio står
fortsat stærkt i befolkningen som helhed. 2 timer og 53
minutter blev der dagligt brugt foran tv’et i 2014. Der bliver
også stadig lyttet meget til radio. 1 time og 56 minutter i
gennemsnit sidste år. Det betyder bl.a., at DR i 2014 var i
kontakt med 96 pct. af befolkningen i løbet af en given uge –
langt de fleste af dem på tv og radio.
De digitale platforme er utvetydigt i gang med at gnave
sig ind på broadcast, men det kommer til at tage tid, før
internettet – målt på tidsforbruget i hele befolkningen –
kan måle sig med broadcast. Og det er værd at bemærke, at
DR – i et faldende marked – står stærkt på både radio og
tv. Faldet i tv-sening rammer indtil videre de kommercielle
kanaler hårdere, da deres tilbud i langt højere grad end DRs
minder om det, der tilbydes på streamingtjenesterne.
Det er især hos de yngste brugere, at der sker markante
udviklinger. Det daglige tidsforbrug på traditionelt
broadcast-tv er faldet med 11 % blandt de 3-12-årige fra
2013 til 2014. Det er markant større end faldet på 4 % i
befolkningen som helhed. Årsagen til faldet skal i høj grad
findes i de muligheder, som tablet og smartphones giver. Op
mod 90 % af danske børn har adgang til en tablet i hjemmet,
og mere end 90 % har adgang til en smartphone.
14
Af figur 11 på næste side, fremgår det, at kun 26 % af de
7-12 årige ville savne tv’et mest, hvis de skulle vælge mellem
enhederne i hjemmet. Derimod siger 35 %, at de ville savne
deres tablet mest. Tv-indholdet er stadig relevant for dem,
men traditionelt tv mister hurtigt relevans til fordel for de
platforme, hvor de selv kan vælge, hvad de vil se, og hvornår
de vil se det.
De unge voksnes medievaner er også under betydelige
forandringer. Hos dem fylder brugen af internettet meget,
og de seneste år har der særligt været et voksende krav
om at kunne tilgå online indhold fra mobiltelefoner og
tablets. Men også generelt i befolkningen stiger forbruget
af internet på mobiltelefon og tablet, hvilket er illustreret i
figur 14 på side 16.
Samlet set, gennemgår disse forbrugere grundlæggende
ændringer i deres medievaner. I begyndelsen var
tablets, smartphones og medfølgende apps for de
mest teknologiinteresserede, men når teknologien og
forretningsmodellen bliver robust nok, griber den om sig og
bliver mainstream. F.eks. er det nu en gængs forventning hos
disse brugere, at deres tjenester ”ved”, hvem de er. Og at
det indhold, de bliver tilbudt, bliver tilpasset derefter. Man
starter en ny app op ved at logge ind. For hvordan skal den
ellers målrette indholdet præcis til én selv? Og hvordan skal
man ellers holde pause og senere vende tilbage til det sted,
hvor man var senest?
I takt med at mediebrugerne har ændret forbrugsmønstre,
har DR g jort en række tiltag for at imødekomme deres
behov. DRs anvendelse af både tv, radio og net er en effektiv
og nødvendig måde at sikre, at centrale debatter når ud
til hele befolkningen, selvom brugerne anvender forskellige
platforme. De unge er den gruppe, hvor dansk kultur og
demokrati er under allermest pres. Derfor er det afgørende
at udvikle nye former for dansk public service-indhold, der
rent faktisk når ud til målgruppen.
Derfor arbejder DR målrettet på at fremme den
demokratiske deltagelse. Et eksempel på dækningen var
kommunalvalget i 2013, som DR dækkede intensivt på både
tv, radio og nettet – med indhold, der henvendte sig til
alle aldersgrupper. Dette indebar bl.a. 400 timers regional
valgdækning på P4 og kommunalvalgdækning til børn på DR
Ultra og til unge i Monte Carlo på P3. Denne indsats var
særligt vigtig for de unge. Efter kommunalvalget var hele 11
% af vælgerne under 30 år enige i, at mediernes dækning var
med til at motivere dem til at stemme.
Dækningen resulterede også i, at hele 35 % blandt de 18-30
årige, der fulgte med i valget, vurderede, at DR samlet set
var det vigtigste nyhedsmedie til at følge med i valget (figur
13).
Desuden vurderede 45 % af de 18-30 årige brugere af
mere end én nyhedsside, at dr.dk var den nyhedsside, der
overordnet havde den bedste dækning af kommunalvalget
(figur 12).
Et andet område, hvor DRs produkter har været med til at
påvirke medieudviklingen, er blandt de yngste mediebrugere.
For at imødekomme børnenes stigende brug af tablets
har DR lanceret en DR Ramasjang børne-app. App’en har
på kort tid opnået en meget stor udbredelse i de danske
børnefamilier. Blandt de 3-6 årige benytter hele 68 % DR
Ramasjang-app’en mindst en gang om måneden. Desuden ser
53 % af de 3-6 årige DR Ramasjang på nettet mindst en gang
om måneden, og for de 7-12 årige er det 36 %, der ser DR
Ultra på nettet mindst en gang om måneden.
FIGUR 10
DR.DK - TILFREDSHED OG VIGTIGHED
PCT.
VIGTIGHED
80
60
40
20
—
Udfordringer
• Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles
tilbud
• Medieudviklingen truer den brede debat i og om vores
samfund, og vi risikerer, at de kommende generationer
bliver koblet af den demokratiske proces
• Børns ændrede medievaner hen imod nye typer af medier
betyder, at deres mediebrug ikke i samme grad giver dem
en grundlæggende forståelse for det danske samfund.
—
Muligheder
• DR er i en god position ift. at gøre dansk public serviceindhold attraktivt i en digital kontekst, hvilket vil styrke
DRs mulighed for at samle danskerne – bl.a. om centrale
begivenheder såsom valg
• Ved at anvende de nye platforme i kombination med de
traditionelle vil DR også fremover kunne komme ud til de
forskellige målgrupper og sætte centrale temaer til debat
i befolkningen. DRs platforme giver god mulighed for fællesskaber og samtaler på sociale medier. DR har allerede
meget positive erfaringer med dette fra politiske begivenheder, sportsbegivenheder og store underholdningsprogrammer.
—
TILFREDSHED
100
201 1
2012
2013
2014
Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala
Spørgsmål: Bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare
enheder
Kilde: DR Medieforskning 2014
FIGUR 1 1
HVAD VILLE DU SAVNE MEST?
PCT.
50
40
30
20
10
TABLE T
TV
COMPUTER
SMARTPHONE
Hvilken enhed ville du savne mest, hvis du skulle undvære den,
blandt 7-12 årige
Kilde: Norstat for DR Medieforskning
15
FIGUR 12
HVILKEN NYHEDSSIDE PÅ NETTET HAVDE OVERORDNET DEN BEDSTE DÆKNING AF VALGET I UGERNE OP TIL
VALGET D. 19 NOVEMBER?
PCT.
40
30
20
10
DR .DK
T V2.DK
EB.DK
18 - 30 år, blandt brugerne af mere end en nyhedsside
Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov. 2013
LOK ALT
ELLER
REGIONALT
POLITIKEN.DK
ANDRE
DANSKE
VED IKKE
FIGUR 13
HVILKET NYHEDSMEDIE VAR SAMLET SET DET VIGTIGSTE FOR DIG TIL AT FØLGE MED I VALGET?
PCT.
60
40
30
20
10
DR
T V2
EKSTRA
BL ADE T
Blandt 18 -30 årige, som fulgte med i valget.
Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov. 2013
T V2
REGIONALSTATION
FIGUR 14
BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT
PCT.
2012
2013
2014
100
80
60
40
20
VIA
COMPUTER
VIA
MOBILTELEFON
Kilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe 12+ år
16
VIA
TABLE T
POLITIKEN
ANDRE
VED IKKE
6
Teknologi
Den teknologiske udvikling inden for det globale mediemarked
har været eksplosiv igennem en relativt kort årrække. iTunes
er fra 2001. Facebook er fra 2004. YouTube er fra 2005. Twitter
og Spotify er fra 2006. Netflix introducerede Video On Demand
i 2007. Instagram er fra 2010. Og Snapchat er fra 2011. Det er
et lille udpluk af de nyskabende forretningsmodeller, som ved
hjælp af ny teknologi har revolutioneret mediemarkedet.
Og få af dem er over 10 år gamle.
På distributionssiden er det en grundpille i public service,
at alle brugere kan tilgå public service-indholdet frit
og uhindret og uden at skulle tegne abonnement hos en
udbyder. Dette sikres bl.a. ved, at DR i dag udsender tv via
det jordbaserede digitale sendenet (DTT), som giver hele
befolkningen denne mulighed. Det må dog forventes, at
denne distributionsmåde vil svækkes eller helt forsvinder
på lang sigt, jf. senest beslutningen om at overdrage
frekvenserne i 700 mhz-båndet til bredbåndsformål. Dette
indebærer, at DTT-nettet omkring 2020 bliver indskrænket.
I takt med at DTT svækkes vil internettet blive en essentiel
distributionsplatform for public service-indhold i et
langsigtet perspektiv, og generelt må det forventes at
bidrage til, at on demand streamingtilbud som DR tv, Netflix
og Viaplay m.fl. over tid vil overtage mere og mere af den
traditionelle tv-sening.
Den teknologiske udvikling skaber helt nye muligheder for at
producere og distribuere indhold, som ikke har eksisteret
tidligere. Og forandringerne i forbrugsmønstre skyldes især
udviklingen af internettet og nye typer af enheder som f.eks.
smartphones og tablets.
Den teknologiske udvikling har hidtil haft størst gennemslagslagskraft blandt yngre mediebrugere. Men der er god
grund til at forvente, at udbredelsen af de nye teknologiske
løsninger – som smartphones og tablets – vil vokse markant hos
resten af mediebrugerne. Udviklingen er allerede godt i gang,
og allerede nu har 42 % af de 60-74 årige en tablet i husstanden
(se figur 15).
—
Udfordringer
• Den markante omvæltning af mediemarkedet, som lige
nu finder sted i løbet af meget kort tid, udfordrer samtlige danske medieaktører – både kommercielle og public
service – i forhold til meget hurtigt at skulle nytænke både
produktion og distribution af indhold
• For DR og public service er det en udfordring, at DRs
traditionelle primære distributionsplatform for tv, DTTnettet, er under pres som følge af ønsket om at anvende
disse frekvenser til bredbåndsformål. Det svækker den
”direkte kontakt” mellem DR og brugerne og princippet om,
at public service skal kunne tilgås frit og uhindret og uden
at brugerne skal tegne abonnement hos en udbyder
•Den teknologiske udvikling genererer endvidere på en
17
række centrale områder pres på øgede udgifter til f.eks.
distribution, streaming, apps, øvrig ny teknologi mv.
Distribution på internettet indebærer en større økonomisk
risiko, idet streaming er mere omkostningsvariabel end tv
og radio. Hvor distributionsomkostningerne for traditionel
broadcast udgør en fast omkostning uafhængigt af antallet af seere og lyttere, følger streamingomkostningerne
kapacitetsforbruget, så omkostningen stiger jo mere DRs
tilbud på nettet bliver set
•Den teknologiske udvikling stiller krav om betydelige teknologiinvesteringer i DR for, at tjenester og indhold opfattes
lige så attraktive for brugerne, som f.eks. Netflix, Google,
Facebook mv., der dermed sætter kvalitetsbarren for
brugernes forventning
•Den teknologiske udvikling påvirker den danske befolkning
forskelligt. Nogle grupper er meget langt fremme ift. deres
anvendelse af de nye digitale platforme, men mange er
stadig primært brugere af traditionel tv og radio. DR skal
være noget for alle, hvilket stiller krav til DR, da nye teknologiske løsninger så vidt muligt skal implementeres uden, at
traditionel broadcast af tv og radio nedprioriteres.
—
Muligheder
• Brugerne kan nu selv producere, distribuere, anbefale og
sammensætte deres indhold. Alt sammen fra en almindelig
smartphone med internetforbindelse. Det skaber helt nye
muligheder for fællesskaber og debat
• Medieudviklingen har g jort det muligt at tilbyde indhold på
en måde, der er mere tilrettet den enkelte brugers behov
og præferencer. Det gælder både ift. hvornår og hvor (f.eks.
på smartphone, tablet, computer eller tv) brugeren ønsker
at høre eller se den pågældende udsendelse OnDemand. DR
er imidlertid optaget af ikke kun at vise det indhold der forventes og efterspørges, men også at udfordre og tilbyde
andet indhold end det, man måske selv ville søge efter.
—
FIGUR 15
HVOR MANGE ÆLDRE HAR EN TABLET I HUSSTANDEN?
PCT.
40
30
20
10
201 1
2012
2013
2014
Andelen af danskere mellem 60 og 74 år, som har en tablet i hustanden.
Perioden 2011-2014
Kilde: Index Danmark/Gallup
7
Public service
Lige nu medfører medieudviklingen en fragmentering i
befolkningens forbrugermønstre, der gør det sværere at
samle befolkningen. Samtidig indebærer det øgede udbud af
udenlandsk indhold, at det danske indhold vil komme under
pres. Det er en altafgørende udfordring, som det danske
samfund står over for i forhold til vores fælles kultur,
vores demokratiske tradition og den fælles forståelse af
Danmarks muligheder og udfordringer. Den udvikling har ikke
g jort DRs opgave i samfundet mindre vigtig – tværtimod.
Et DR med bred folkelig forankring kan sikre udviklingen
af uafhængige tilbud, som kan samle, oplyse og udfordre i
et marked, hvor internationale aktører med kommercielle
interesser dominerer.
Begynder man at bryde public service-begrebet op og skære
enkelte genrer eller platforme fra, så forsvinder det brede
og samlende public service. Man risikerer med andre ord at
få et DR, som kun er for eliten og ikke den brede befolkning.
Uden denne kontakt til alle grupper i samfundet kan DR ikke
udfylde sin rolle, og understøtte den samlende demokratiske
oplysning og debat.
Public service har siden sin oprindelse været for alle.
Alsidighed har været kernen sammen med uafhængigheden
af politiske og kommercielle interesser. Hvis public service
skal understøtte demokratiet, skal det være folkeligt
forankret. Udgangspunktet herfor er godt, idet DR er i
kontakt med 96 % af befolkningen på en uge, og da 81 % af
den danske befolkning over 15 år finder, at DR er vigtig for
befolkningen.
—
DR i en digital medieverden
Derfor er det afgørende, at DR kan gribe udfordringen
offensivt og udvikle digitale danske public service tilbud
til befolkningen. I fremtiden vil det give DR muligheden for
fortsat at bidrage til at løfte en vigtig demokratisk funktion i
det danske samfund. Det indbefatter bl.a., at DR skal:
• Producere dansk public service-indhold, der også formidles
i de digitale universer. Formidlingen af politik, aktualitet og
debat, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama
osv. skal foregå på nye måder, hvis det skal være digitalt
attraktivt. DR har allerede gode eksempler på, at det kan
lykkes, men for fortsat at kunne levere relevant indhold,
skal DR løbende følge med befolkningens medievaner, der er
under hastig forandring
• Sikre at alle danskere løbende bliver præsenteret for
attraktivt public service-indhold af høj kvalitet. På de nye
platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne
det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre
til andet relevant kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan give nye perspektiver.
—
18
Stærke public service-institutioner kan leve side om side
med stærke kommercielle aktører
Der er vægtige argumenter for at forankre public service i
stærke institutioner for at bevare kvalitet og demokratisk
gennemslagskraft. DR kan med sin folkelige forankring
og historiske troværdighed have gennemslagskraft i hele
befolkningen og samle om relevante begivenheder på tværs
af geografi og demografiske skel. På den måde kan DR være
med til at skabe en fælles national referenceramme i en mere
og mere fragmenteret medievirkelighed.
Fordelen ved public service-institutioner med en fast
bevilling er desuden, at det skaber mulighed for langsigtet
strategisk planlægning, effektiv ressourceanvendelse
og vedvarende talentudvikling, ikke mindst inden for
dramaområdet med årelange produktionstider. Med en
kombination af faste medarbejdere og tidsbegrænsede
ansatte sikrer DR en mangfoldighed af kompetencer og en
kontinuitet af erfaring, der er afgørende for produktionen
af originalt kvalitetsindhold. Traditionen for at have interne
produktionsmiljøer skaber stærke faglige og innovative
miljøer, hvor der er fokus på public service værdien i indholdet
og ikke kun på seer-, lytter- eller brugertal. DR påtager sig
med sin public service-opgave et ansvar for at udvikle helt
nye talenter og har i den forbindelse skabt ’Talentholdet i
DR’, hvor talenter rekrutteres, udvikles og uddannes hos DR.
Mange af disse talenter bidrager senere i deres karriere til
det danske produktionsmiljø, hvor de ofte er eftertragtet og
videreudvikler sig.
Blandt andet derfor kan public service ikke anses som en
modsætning til stærke kommercielle medieaktører. Det er
synergien mellem de to former, der driver et stærkt nyheds-,
medie- og produktionsmarked. Public service medvirker til
at styrke og understøtte de private produktionsmiljøer.
Sidste år lagde DR produktioner og produktionsfaciliteter
ud for over 400 mio. kr., og DR oplever i det daglige at have
en god og konstruktiv dialog med producenterne til gavn
for udviklingen af kvalitetsprogrammer, og i sidste ende for
danskerne.
En rapport fra Oxford Universitetet (fra december
2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige
konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at
markeder, der har et stærkt public service udbud også har
stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden
BBC ville:
• Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde.
• Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 %.
• Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer
falde med 25-50 %.
• Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser.
Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en
række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem
styrken af public service-udbuddet og de lokale kommercielle
medieaktørers styrke. Desuden vidner erfaringerne også om,
at de lande, hvor public service er blevet drastisk begrænset,
oplever, at kvaliteten styrtdykker.
Men DR er meget bevidst om sin betydning på markedet og
de udfordringer, som også andre aktører møder i den nye
medievirkelighed. Derfor påtager DR sig gerne et medansvar
for at afsøge muligheder, der kan være for at understøtte
en mere bæredygtig national indholdsproduktion – f.eks.
gennem partnerskaber og andre modeller, hvor DR i højere
grad giver andre aktører mulighed for at anvende DRs
indhold.
—
Udfordringer
• Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende
individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder
sin rolle med at understøtte det danske demokrati og
formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye
platforme
• Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles
samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis
medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte
fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles
oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere
indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest
af
• Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale
aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold som
appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil
kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske
’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske
valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public
service-udbydere.
—
Muligheder
• DRs indhold kan blive distribueret på en række nye måder.
Både af DR, distributører og af de mange danskere, som
flittigt deler indhold på sociale medier
• DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske
befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en
digital tilstedeværelse med gennemslagskraft til at samle
• Ved at bringe DRs public service værdier med over på de
nye medieplatforme, samtidig med at DR bevarer sin brede
gennemslagskraft i befolkningen, vil DR fortsat også i
fremtidens mediebillede kunne:
•Skabe kulturelle fællesskaber og demokratisk deltagelse
og tilbyde kritisk, uafhængig og troværdig journalistik.
•Give adgang til kunst, kultur og originalt indhold af
højeste kvalitet og understøtte en fælles
samfundsdebat.
•Udfordre gængse holdninger om samfundet, skabe
åbenhed og tolerance mellem samfundsgrupper og
belyse samfundets udfordringer og mulige løsninger.
—
19
Høringssvar til
Maj 2015
Egmont
Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande, 6.300 medarbejdere og en omsætning på 11,6 mia. kr. Egmont
står bag Norges største private public service-aktør, TV 2, med dets otte tv-kanaler, store filmselskaber i Norden som Nordisk Film og
det delejede Zentropa, 39 biografer i Danmark og Norge, bogforlag som Lindhardt og Ringhof, Alinea og Cappelen Damm, udgiver over
700 magasiner og blade – bl.a. Alt for damerne, Euroman, Rum, Hjemmet og Anders And – samt står bag en række internet- og
teknologibaserede selskaber. Vores DNA er We bring stories to life – med stærkt kvalitetsindhold og digital innovation. Egmont er en
erhvervsdrivende fond, som omsætter for 11,6 mia. kr. og uddeler godt 80 mio. kr. om året til et bedre liv for børn og unge.
Indledning
Hermed fremsender Egmont sit høringssvar til Public service-udvalget. Egmont vil gerne
takke udvalget for muligheden for at bidrage til det vigtige arbejde med at afdække de
udfordringer og muligheder, dansk public service har i den ændrede medievirkelighed de
kommende år.
Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.300
medarbejdere. Egmont består af fire divisioner: TV 2 i Norge, Nordisk Film, Egmont
Books, der står bag forlagshusene Lindhardt og Ringhof i Danmark og Cappelen Damm i
Norge, og Egmont Publishing, som udgiver mere end 700 magasiner og blade i 30 lande.
Egmont er en erhvervsdrivende fond, der i 2014 omsatte for 11,6 mia. kroner. I 2013
kom 51 procent af omsætningen fra skærmbaserede medier, i 2014 var dette tal steget
til 58 procent. Cirka 15 procent af overskuddet – mere end 80 mio. kr. i 2014 – går til at
skabe et bedre liv for børn og unge, eksempelvis via signaturprojektet ”Lær for livet”.
Det resterende overskud geninvesteres i medievirksomheden.
Egmont har valgt at koncentrere sit høringssvar om følgende spørgsmål: ”tendenser i
medieudviklingen”, ”produktionsvilkår”, ”konkurrencesituationen”, ”forbrugermønstre” og
”public service”.
Egmont påvirkes af den nuværende indretning af public service i Danmark og af de
nuværende statsejede public service-medier og deres produktion på en række områder.
Derfor indgår elementer vedrørende public service i Danmark i alle høringssvarets
punkter.
1. Tendenser i medieudviklingen
Digitale hegnspæle
De statslige medievirksomheder er oprindeligt sat i verden for at løse en opgave, private
medier ikke var i stand til at løse. I dag underminerer de markedsgrundlaget for privat
digital medievirksomhed.
Både DR og TV 2 i Danmark har skruet op for antallet af kanaler samt online og mobile
løsninger i direkte konkurrence med de private medier. Dr.dk er per februar 2015
Danmarks mest besøgte hjemmeside med knap 2,7 mio. brugere, tv2.dk er nummer to
med knap 2,5 mio. brugere, mens ekstrabladet.dk og bt.dk er nummer tre og fire. DR
har lanceret en digital strategi, hvis mål er at øge den licensbetalte public servicestations tilstedeværelse online med både tekstnyheder, unikt produceret indhold og repakketering af allerede eksisterende indhold.
I øjeblikket foregår der en intensiv konkurrence på det digitale område, hvor lokale
kommercielle mediehuse som Egmont lancerer og udvikler online-tjenester og onlinemedier i tillid til et markedsbaseret digitalt marked.
2
Imidlertid skævvrider DRs stadigt mere voldsomme online-tilstedeværelse konkurrencen,
som bør foregå på markedsvilkår. Det presser de lokale, kommercielle mediehuses
muligheder for at lave en fremtidssikret, sund og skalerbar digital forretning. Det er
afgørende, at der sættes klare hegnspæle om DRs digitale tilstedeværelse og oprustning.
2. Økonomi
Egmont har ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Produktionsvilkår
Tv-drama og eksterne producenter
Danskproduceret tv-drama er et vigtigt element i public service. Men hvor TV 2 i
Danmark målrettet samarbejder med eksterne producenter, er situationen anderledes i
DR, som i dag producerer det meste tv-drama selv, uden at disse produktioner bliver
sendt i udbud hos private producenter eller konkurrencemæssigt prisudsat. DR er i
modsætning til private modtagere af støtte heller ikke forpligtet til at offentliggøre dets
produktionsomkostninger til drama.
DR vil ikke offentliggøre dets samlede produktionsbudget, men det anslås at udgøre 1,5
mia. kr., og ud af det budget er det i 2015 kun 300 mio. kr., der er blevet
konkurrenceudsat, hvoraf op til 60 mio. kr., som ifølge seneste medieforlig skal
udlægges til eksterne producenter, kan være til udlejning af produktionsfaciliteter og
udstyr.
I øjeblikket er det imidlertid næsten udelukkende faktaorienterede programmer og
underholdningsprogrammer, som udlægges til eksterne producenter, mens DR selv står
for dramaproduktionen. Det er ganske unikt. SVT i Sverige og BBC i Storbritannien
samarbejder eksempelvis intensivt med filmbranchen og eksterne producenter bl.a. på
grund af krav om at sende produktionsmidler i udbud, således laves f.eks. BBCsuccessen Downton Abbey af det uafhængige Carnival Films.
Der bør være specifikke krav til, at DRs dramamidler skal sendes i udbud, således at
eksterne producenter kan byde på produktion på lige vilkår med DR selv, så der sikres et
rigere lokalt produktionsmiljø og talentudvikling samt produceres på markedsvilkår, så
danskerne får mest muligt og højeste kvalitet for licensen.
4. Konkurrencesituationen
Begrænsninger på streaming
Dvd-salget falder markant, og det har ellers medvirket til finansiering af produktion. I
2012 havde Nordisk Film en samlet omsætning på dvd-markedet på 430 mio. kr. I 2014
var omsætningen faldet til knap 220 mio. kroner, og i 2018 er forventningen, at dvdmarkedet er nærmest ikke-eksisterende. Til gengæld stiger omsætningen på digitalt salg
af film, ligesom kommercielle streamingtjenester, Video on Demand (VOD) og
Subscription Video on Demand (SVOD) vinder frem, og det er forventningen, at det i
lighed med andre lande delvist skal substituere dvd-salget.
3
DR har lanceret en de facto licensbetalt streamingtjeneste, DR TV, som reelt er i
konkurrence med private streamingtjenester. Denne tjeneste indeholder ikke blot DRs
egenproducerede programmer, men består i vid udstrækning også af købt indhold som
eksempelvis TV-serier, og det underminerer kommercielle tjenester, som finansierer det
private marked.
DRs digitale strategi lægger op til, at indholdet på dette streamingtilbud skal øges
væsentligt. Eksempelvis har DRs streamingtjeneste for nyligt udvidet sit dramarepertoire
med en ny kategori, ”Nostalgisk drama”, som betyder, at langt flere nye og gamle
dramaserier er tilgængelige – i direkte konkurrence med eksempelvis Nordisk Films
streamingtjeneste ”Dansk Filmskat”. Staten underbyder således for licensmidler det
private marked.
Det private marked fungerer allerede med en række attraktive visningsmodeller for
forbrugerne, og der synes ikke at være et public service-begrundet behov for en
licensbetalt streamingtjeneste, tværtimod forhindrer det private tjenester i at kunne
skabe en bæredygtig forretning. Som minimum bør det derfor sikres, at DR ikke kopierer
private streamingtilbuds væsentligste aktiver: biograffilm, populære tv-serier og et stort
katalog af børneindhold. I forhold til danske serier vil det forringe indtægterne væsentligt
og måske umuliggøre salg, hvis serier ligger tilgængelige med catch up af tidligere
sæsoner.
I forhold til danske film produceret med tv-støtte har tv-stationerne visningsret fem-syv
gange. Hvis hver enkelt visning genererer catch up, vil det vanskeliggøre salg af
rettigheder til betalings-tv og premium SVOD parallelt med, at filmene findes gratis on
demand hos DR. DR vil således underminere det eksisterende private marked.
Det er afgørende, at indholdet på DRs streamingtjeneste begrænses til at afspejle de
lineære visninger på DRs tv-kanaler med en catch up-periode på maks syv dage.
DRs streamingtjeneste bør også begrænses til udvalgte indholdstyper, ligesom katalogets
størrelse og tidsrummet, hvor universer er tilgængelige gratis, bør begrænses. Der bør
særligt anlægges en public service-betragtning.
Mindre dansk børneindhold
Egmont har stor erfaring med børneuniverser. Figurer som Rasmus Klump, Magnus &
Myggen m.fl. videreudvikles gennem on demand app-tjenester, f.eks. streamingtjenesten ”Min Bio”, hvor brugerne betaler for at se tv-episoder og interagere med
figurerne gennem forskellige typer af oplevelser. Stilles lignende indhold gratis til
rådighed, forsvinder størstedelen af indtjeningsgrundlaget og dermed muligheden for
udvikling af stærke danske børnebrands. Det vil også true eksisterende børneuniverser,
da der ikke er økonomisk grundlag for at videreudvikle dem til digitale kanaler.
DR arbejder målrettet på at oprette en stærk, gratis licensbetalt on demand-børneflade,
og det kan betyde, at lokal produktion af børneindhold reduceres kraftigt, da der kun er
én kunde (DR) i Danmark, som i stort omfang producerer selv. Fortsætter denne
udvikling, vil det meget sandsynligt medføre, at det kun er DRs streamingtjeneste samt
globale aktører som Netflix, der udbyder børneindhold i nævneværdigt omfang. Samtidig
4
vil investeringer i danske rettigheder uden for DR falde, da rettigheder til f.eks. et
univers som Rasmus Klump fratages en betydelig finansieringsmodel.
DRs elektroniske børneunivers bør derfor afgrænses med tids- og
indholdsbegrænsninger.
Mediestøtte – unfair konkurrence i den digitale tidsalder
De danske momsregler favoriserer aviser på tryk, som ikke alene er fritaget for moms,
men som har nul-moms (statsstøtte), men dog skal betale lønsumsafgift på 3,5 procent.
I vurderingen for momsfritagelse indgår, at publikationen skal fremtræde som
avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout), hvilket må
siges at være forældede kriterier til dagens mediebillede.
I Sverige bliver alle medier behandlet lige inklusiv magasiner med en fælles (reduceret)
moms på seks procent. I Norge arbejder den siddende regering på at indføre 0% i
momsprocent – eller som minimum en reduceret moms – for både print- og
onlinemedier. I dag er aviser i Danmark fritaget via nul-moms, som de facto er at
betragte som 20 procent statsstøtte, mens andre printmedier betaler 25 procent.
Udover nul-moms modtager dagbladene betragtelig produktionsstøtte. 1. januar 2014
blev distributionsstøtte til trykte medier erstattet af en produktionsstøtteordning til
dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier, der kan søge
støtte i en særlig pulje. Der er oprettet en innovationspulje, der skal støtte etablering af
nye medier og udvikling af eksisterende medier.
Imidlertid reduceres forskellen mellem det redaktionelle indhold i dagspresse, tv-netsider
og magasiner hastigt i disse år. En forskelsbehandling mellem produkttyperne er ikke
fundet rimelig i andre EU-lande i erkendelse af, at der er betydeligt sammenfald mellem
indhold f.eks. med dagbladenes tillæg om mode, bolig og livsstil og tv-hjemmesidernes
fokus på kendte og underholdning, samt at magasiner og ugeblade behandler en lang
række samfundspolitiske emner til forskellige målgrupper.
Denne ulige konkurrencesituation kunne udlignes ved at ugeblade, magasiner og aviser
sidestilles i forhold til mediestøtte, nul-moms og distribusionsstøtte, ligesom det er
praksis i andre EU-lande.
5. Forbrugermønstre
Piratkopiering
Piratkopiering af film og tv-serier koster hvert år film- og tv-branchen store beløb i tabte
indtægter. I Norden drejer det sig samlet set om 200 mio. euro, som producenter,
distributører og kunstnere går glip af om året. Egmont forventer, at dette tal vil vokse til
mindst 250 mio. euro i løbet af fem år. Piratkopiering rangerer således blandt de
vigtigste forhindringer i udvikling af skandinavisk indhold, idet private aktører kun gør
det i forventning om at skabe en tilbagebetaling af udviklingen og dermed en
fremtidssikret forretning, som samtidig bevarer et bredt udbud af kvalitetsfilm og tvserier.
5
Piratkopieringen har rykket sig fra tidligere primært at handle om fildeling og download
af ulovligt materiale til en situation, hvor professionelt udseende såkaldte BitTorrenttjenester som eksempelvis ”Popcorn Time” gør det muligt for forbrugerne at streame
ulovligt materiale på en måde, der minder fuldstændigt om lovlige, kommercielle
streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic m.fl.
I Storbritannien har landsretten afgjort, at en række af de største britiske
internetudbydere skal lukke for adgangen til en række hjemmesider, heriblandt ”Popcorn
Time”, og i Norge har Kulturministeriet understreget, at det er forbudt at bruge ”Popcorn
Time” og lignende BitTorrent-tjenester. I Danmark har Rettighedsalliancen netop meldt
”Popcorn Time” til politiet med ønsket om at få blokeret adgangen til tjenesten.
Egmont har deltaget i Kulturministeriets Dialogforum, som har til formål at fremme
aftaleløsninger mellem aktører på internettet og på den måde gøre brugen af lovlige
produkter til et nemt og enkelt valg for brugerne, og bakker aktivt op om
dialogforummets arbejde.
Egmont finder det afgørende, at teleselskaberne pålægges at blokere adgangen til
BitTorrent-tjenester som ”Popcorn Time”. Såfremt Danmark modsat andre
europæiske lande ikke håndhæver intellektuelle rettigheder effektivt, ødelægges
grundlaget for at skabe dansk forankret kulturproduktion og medieindhold.
6. Teknologi
7. Public service
Privatisering af TV 2
Den danske stat ejer to public service-broadcastere, DR og TV 2, som sammen har 13
stats-tv-kanaler, dertil kommer TV 2 Regionerne. Til sammenligning er der i Norge tre, i
Finland fem og i Sverige otte offentlige tv-kanaler. De øvrige nordiske lande har typisk
etableret en privatejet public service-broadcaster, og i disse lande er der en sund
konkurrence mellem den privatejede public service-broadcaster og det gamle
statsmonopol.
Egmont er den private public service-broadcaster i Norge ved TV 2. Lignende eksempler
findes i Sverige og Finland. TV 2 Norge består af otte kanaler med høj kvalitet og
national identitet og kan sammenlignes med dansk TV 2 og har f.eks. ligeledes med stor
succes drevet 24 timers nyhedskanal i mange år. Foruden hovedkanalen, TV 2, og TV 2
Nyhetskanalen driver TV 2 i Norge TV 2 Zebra (målgruppe: 20-49-årige mænd), TV 2
Bliss (målgruppe: 15-34-årige kvinder), TV 2 Filmkanalen, TV 2 Sport Premium, TV 2
Humor samt streamingtjenesten TV 2 Sumo.
TV 2 Norge har i 2014 vundet seerandele med satsning på styrket indhold bl.a. nyheder,
sport og underholdning på tv, internet, mobiltelefoner og tablets. Væksten på mobile
platforme var 66 procent. TV 2 Sumo er Norges største streamingservice målt på
omsætning og havde i 2014 rekordvækst i omsætning og abonnementer.
6
TV 2 er i dag Norges største kommercielle mediehus målt på dagligt tidsforbrug, og TV 2s
hovedkanal cementerede sin position som den største kanal i Norge i målgruppen 20-49
år bl.a. med stor succes med sport – f.eks. vinter-OL i Sochi, fodbold-VM i Brasilien og
EM i håndbold – og et meget stærkt programindhold.
På grund af den øgede konkurrence fra stadig større internationale aktører øges priserne
på de attraktive rettigheder (f.eks. sport), og forbrugerne har forventninger til de
teknologiske muligheder. Dermed vil TV 2 i Danmark i fremtiden få sværere ved at sikre
indkøb af godt indhold samt leverance ved udnyttelse af de nyeste teknologiske
muligheder. Samtidig er der et stigende pres på public service-broadcastere for at
beholde og udvikle lokalt produceret indhold som nyheder, sport, drama, underholdning,
aktualitetsstof mv., hvilket betyder, at man for at opretholde sin position i dag skal have
en vis volumen – f.eks. på det nordiske marked – for at kunne tilbyde attraktive
rettigheder og lokalt forankret indhold og dækning fra store verdensbegivenheder.
Det er ikke statslig kernevirksomhed at være den dominerende medieejer i Danmark som
ejer af to public service-broadcastere/mediehuse med stadig bredere involvering i nye
medier og kommercielle markeder. Det er nødvendigt at styrke ejerskabet af dansk TV 2
for at imødekomme fremtidig konkurrence. De øvrige nordiske lande beviser, at et dansk
TV 2 kan privatiseres, hvis blot betingelserne for koncessionen stiller klare krav til public
service-forpligtelser. TV 2 kan derfor bibeholdes som en national public service-aktør og
kommerciel modpol til internationale aktører også i en privatisering.
8. Andet
7
1
Høring til Public Service-udvalget (maj 2015)
fra Frands Mortensen, Preben Sepstrup, Erik Nordahl Svendsen.
At styrke de lokale og regionale nyheder i provinsen
1. Indledende
Formålet med dette høringssvar er at inddrage nyhedsformidlingen i provinsen i overvejelserne
om public service og at spørge, om statsstøtten rettet mod denne nyhedsformidling bruges
optimalt.
Vi tager udgangspunkt i høringsgrundlagets ord om, at ”Udvalget skal analysere samspillet mellem
public service medier og private medier med henblik på deres samlede bidrag til samfundets
oplysning ... herunder muligheder for tættere samarbejde”, og i at udvalget skal kortlægge
”mediernes rammevilkår for produktion af journalistisk indhold”. Hermed rejses for en sjælden
gangs skyld muligheden af en samlet dansk mediepolitik i et public service perspektiv på tværs af
medier og ejerskab.
Det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at udvalget taler om ”de danske public servicemedier” som nogle på forhånd afgrænsede medier. Nye overvejelser forudsætter, at public service
diskuteres som funktioner, ikke som institutioner.
2. Rammevilkår
Vi vil særligt belyse to forhold, der kan opfattes som væsentlige rammevilkår for den lokale
nyhedsformidling, nemlig 1) udviklingen i antallet af journalister, og 2) mediernes indtægter,
herunder specielt statsstøtten.
Dog vil vi først minde om, at det vigtigste rammevilkår for medier i Danmark er landets (og
sprogets) afgræsning. Vi er ét land med én (stor) hovedstad, medlem af ét EU og ét
verdenssamfund, og vi har for tiden delt landet ind i fem regioner og 98 kommuner med ca. 5,5
1
2
mio. indbyggere. Public service funktionen skal dække disse niveauer journalistisk med både
rutinestof, kritisk granskning og formidling af demokratisk debat.
Flertallet af danskerne lever deres daglige liv udenfor hovedstadsområdet. Her er ca. 60
kommuner at holde øje med, som er meget afgørende for dette daglige liv. Vi vil sætte fokus på
provinsen og skitsere et scenarie for, hvordan den lokale journalistik kan fremtidssikres.
Sammenlægningen til større kommuner i 2007 har gjort udfordringen for de lokale medier større.
Borgerne føler det nemlig sværere at følge og forstå kommunalpolitikken. Det fremgår af et dansk
forskningsprojekt med international opmærksomhed (David Dreyer Lassen og Søren Serritzlew, i
Politica vol. 42, nr. 2), som resumerer: ”Det viser sig, at de nye store kommuner har skabt et
demokratisk problem i den forstand, at den lokalpolitiske effektivitetsfølelse er faldet.
Kommunestørrelse har en negativ kausal effekt på effektivitetsfølelsen.”
Det lokale demokrati burde få mere og mere bevågenhed, og bedre funktionsvilkår, og ikke det
modsatte, i og med både den nationale centralisering og globaliseringen, der flytter store
politikområder meget langt ud over sprogets og landets grænser. Hvis ikke, efterlades de der bor i
provinsen på mere end én måde ganske udenfor.
Journalisternes opgave med at formidle og forklare de lokale nyheder er dermed blevet mere
krævende.
2.1 Antallet af journalister
Antallet af journalister er en direkte indikator for hvilke kræfter, der er til at løse opgaverne. Vi vil
ikke gå ind på udenrigsdækningen, men blot sondre mellem hovedstaden (= landsdækkende) og
provinsen. Der findes to kilder at øse af, når spørgsmålet er, hvor mange journalister, der er til
rådighed: Danmarks Statistik opgør antallet af uddannede journalister med beskæftigelse i
medietyper (fremgår for første gang af Kulturstyrelsens Medierapport 2014), mens Dansk
Journalistforbund i sin lønstatistik opgør antal medlemmer på forskellige arbejdspladser (med
mindst 5 medlemmer), som vi har kategoriseret. Tallene fra DJ er klart højere, fordi DJ også
organiserer personer med journalistisk arbejde uden denne uddannelse. Særligt i hovedstaden har
DJ åbenbart flere medlemmer med en anden (f.eks. højere) uddannelse.
2
3
Antal journalister? Fordelt geografisk og på medietyper
År
Hovedstad
Dagblade
Distriktsblade
TV + Radio
I alt
"Uddannede
journalister" iflg.
Da.St., Kulturstyrelsen
2008
2011
Medlemmer af DJ på
nyhedsmedier (lønstatistik)
2007
2012
2014
554
259
608
1421
475
284
626
1385
1253
…
1106
2359
1015
…
1032
2047
943
…
1142
2085
Provins
Dagblade
Distriktsblade
TV + Radio
I alt
980
56
418
1454
794
116
419
1329
1142
…
515
1657
950
…
490
1440
930
…
500
1430
Hele landet
Dagblade
Distriktsblade
TV + Radio
I alt
1534
315
1026
2875
1269
400
1045
2714
2395
…
1621
4016
1965
…
1522
3487
1873
…
1642
3515
De to kilder er enige om, at godt halvdelen af journalisterne arbejder i hovedstaden, og at omkring
60 % i hele landet er ansat i trykte medier. Tendenserne i udviklingen fremgår også af begge
talsæt:
1. Der er de seneste syv år tilsammen forsvundet omkring 500 nyhedsjournalister. Tallene er
stabiliseret på det seneste pga. fremgang i de elektroniske medier.
2. Størst tilbagegang på dagbladene.
3. Størst tilbagegang i provinsen – hvor dagbladene dog stadig er dominerende
I provinsen er der 1300-1400 journalister til at betjene de ca. 4 mio. borgere, som ikke bor i
hovedstaden. Målt ved journalisternes antal bliver dækningen af Danmark udenfor hovedstaden
udtyndet.
2.2. Indtægter og statsstøtte
Samtidigt med faldet i antal journalister falder læserne fra (jf. f.eks. fig. 4 i Kulturstyrelsens rapport
om aviser/print), og frafaldet kan være en virkning af en ringere journalistik udført af færre
journalister, ligesom frafaldet kan være en årsag til forringelsen, fordi dagbladenes indtægter fra
3
4
salg og annoncer falder med færre læsere. En meget negativ spiral. Der findes desværre ikke
indholdsanalyser, som belyser, om eller hvordan lokaljournalistikken forringes over tid, men
bidrag må forventes at fremkomme ved de forskningsprojekter om ”Lokale og regionale medier”,
Kulturstyrelsen har i udbud og forhåbentlig også ved initiativer, Udvalget sætter i gang.
Publikum er sevet fra dagbladene længe før internettet betød noget. Men nu er nettet her, og
publikum anvender det i stigende grad til at få nyheder, og derfor skal også lokale nyheder være
tilgængelige på nettet. Og af demokratiske grunde skal de være frit tilgængelige.
I bilag 1-3 findes grundlag for de tal, der efterfølgende anvendes. Hovedtallene er disse:
De egentlige nyhedsmedier – fraset TV 2-koncernen, som vi ikke har data for – havde i 2014
indtægter på ca. 6.350 mio. kr. Dagbladene tegnede sig for langt det største beløb, nemlig 5.169
mio. kr. (81 %), hvoraf bladsalgsindtægterne udgjorde 2/3 eller 3.421 mio. kr. Den samlede
statsstøtte til nyhedsmedier var 2.384 mio. kr., hvoraf statens medier fik 46 % og de private 54 %
eller 1.292 mio. kr. Hvis statens medier skulle true de private nyhedsmediers eksistens, kan det
næppe være forårsaget af statsstøttens fordeling. De private får det meste.
Nyhedsmedierne i hovedstaden eller ”Landsdækkende nyhedsmedier” (inkl. Morgenavisen
Jyllands-Posten) får den største statsstøtte, nemlig 1.347 mio. kr. eller 57 %. Provinsens
nyhedsmedier har tilsammen 1.037 mio. kr. i statsstøtte, der fordeler sig med 562 mio. kr. til de
statsejede medier (54 %) og 475 mio. kr. til de private, der alle er dagblade. Eller trukket polemisk
og groft op: de private medier får en større statsstøtte end statens medier, og hovedstadens eller
de landsdækkende medier får mere i statsstøtte end provinsens nyhedsmedier.
Vi anser det ikke for realistisk, at statsstøtten vil blive øget nævneværdigt i de kommende år. Skal
noget ændres i fremtiden, må det være fordelingen af statsstøtten og en bedre anvendelse af
den.
Det spørgsmål, vi ønsker at stille og give et svar på, er dette: Kan man forestille sig en anderledes
anvendelse af den milliard kr. store statsstøtte, der i dag leveres til provinsens nyhedsmedier?
Præmissen for dette spørgsmål kan vi ikke dokumentere ud over opgørelserne over det faldende
antal journalister. Præmissen er nemlig, at nyhedsdækningen i provinsen i dag ikke er
tilfredsstillende. Den løser ikke de opgaver, et demokratisk samfund kræver, medierne skal. Den
kritiske granskning af økonomiske, politiske og kulturelle forhold er under lavmålet, og borgernes
mulighed for selv at fremføre synspunkter og debattere dem under offentlig bevågenhed er langt
fra tilfredsstillende. Vi ved, at dette er kraftige påstande, men i private samtaler med redaktører
og journalister fra radio, TV og dagblade i provisen er vi endnu ikke blevet modsagt, tvært imod.
Det er en central opgave at få påstanden belyst, og vi kunne ønske os, at Udvalget ville påtage sig
at få kvaliteten af nyhedsformidlingen undersøgt. Det er ikke let, idet det kræver, at der opstilles
normer for, hvilke behov og opgaver nyhedsmedierne skal imødekomme og løse, og derefter skal
selve undersøgelsen gennemføres – af økonomiske årsager formodentlig i nogle få afgrænsede
4
5
områder. Først derefter kan en velbegrundet ny fordeling af de statslige midler gennemføres. Lige
nu er vi derfor tvunget til i vort forslag at udgå fra en præmis, vi ikke kan bevise.
2.3 Fra ideologi til virkelighed.
Dagbladene og deres forening ”Danske Medier” fremstiller dagbladene som ”frie” og
”uafhængige” af staten. Det er også korrekt med hensyn til de daglige redaktionelle beslutninger.
Men strukturelt er dagbladene via mediestøtteloven reguleret med hensyn til indholdskategorier,
ejerskab, målgrupper, frekvens og prispolitik, for dels at opnå den direkte mediestøtte, dels at få
ret til nul-moms.
Med hensyn til den journalistiske profession og idé er det rimeligt at antage, at journalistikken har
fælles normer i public service medierne og de private dagblade. De sidste fremhæver da også
gerne, at de leverer ”public service for private money”.
Betingelserne for statsstøtten og den journalistiske profession burde således skabe gode
muligheder for en bedre fælles udnyttelse af de (færre) journalistiske kræfter, som er til rådighed
til at dække det enkelte lokale samfund, både i de kendte medier – print, radio, tv - og i nye
digitale medier på net osv. Vi vurderer, at hverken dagbladene, de regionale tv-stationer eller DR’s
regionale radioer har eller får ressourcer til at løfte disse opgaver tilfredsstillende hver for sig, ej
heller ved et samarbejde mellem alene regional radio og tv.
Det er nødvendigt at slå alle pjalterne sammen. Tre ”fattige” enheder i konkurrence skaber ikke
kvalitet, men efterlader store huller og går efter de samme nyheder. I den forbindelse kan vi pege
på et forholdsvis nyt ”rammevilkår” for den lokale journalistik, nemlig at der er sket store
oprustninger af informationsafdelingerne i alle kommuner og virksomheder.
Informationsafdelingerne understøtter den daglige service journalistik, der skal produceres med
færre journalister i medierne, men gør samtidigt den kritiske granskning vanskeligere, og de løser
ikke debatfunktionen.
Det er afgørende at holde liv i dagbladenes journalistiske ressourcer så længe som muligt, fordi
dagbladene fra læserne, annoncørerne og statsstøtten genererer langt størstedelen af den
indtjening, der skal finansiere nyhedsjournalistikken.
3. Scenarie
Vi vil nu skitsere et scenarie, som ganske konkret viser, hvordan samspil og samarbejde for alvor
kan komme i stand. Den afgørende faktor for synergi og stordriftsfordele er, at alle journalister i et
geografisk område arbejder under en fælles ledelse og udnytter alle tværmediale fordele. Ad hoc
samarbejder om temaer eller begivenheder, som der er en række gode eksempler på, er ikke det
samme som en permanent og langsigtet løsning med rationaliseringsgevinster. Scenariets tanker
om indholdsproduktion har til formål at skabe bedre journalistiske produkter, der bedst muligt
kommer ud til alle via de foreslåede udsendelseskanaler.
5
6
Radio 24/7 er allerede et eksempel på, at offentlige midler (licens) kan anvendes til drift af en
privat ejet radiostation, som overholder radioog fjernsynslovens § 10 og endda flere detaljerede
betingelser. Man kan gå videre ad denne vej, dog ikke med detailkrav.
3.1 Koncessionen
Der udformes en koncession indenfor f.eks. hvert af de otte områder, de regionale TV stationer
dækker, og som nogenlunde svarer til de områder, dagbladene via sammenlægninger har opdelt
provinsen i. Koncessionen fordrer, at vinderen leverer nyheds- aktualitets- og debatstof efter § 10
ved at drive



regional tv-virksomhed svarende til den nuværende regionale station,
regional radiovirksomhed svarende til den nuværende station fra DR samt
en ”stor hjemmeside” med indhold af nyheder og debat om de kommuner, der ligger i
området, samt andre digitale medier
alt sammen som public servicevirksomhed efter § 10. Med koncessionen følger et støttebeløb, der
svarer til de nuværende licensudgifter til regionalt tv og radio i området (ca. 80-90 mio. kr. om året
pr. område). Besparelser ved at nedlægge disse stationer som selvstændige
virksomheder/afdelinger kan bidrage til at finansiere den store hjemmeside sammen med
koncessionærens eget budget til netvirksomhed. Hjemmesiden skal være tilgængelig uden
betaling for brugerne, men kan have annoncer, både fordi der er behov for et lokalt annonceorgan
og fordi det giver indtægter. Efter de nødvendige ændringer af radioog fjernsynsloven kan
koncessionen udbydes af Radio- og tv-nævnet f.eks. for otte år, og vinderen findes ved såkaldt
skønhedskonkurrence, hvor erfaring med og kobling til lokal nyhedsformidling er den vigtigste
parameter.
Det forventes, at regionale dagblade (et eller flere i forening) vil vinde koncessionen i deres
område. Derved kan den afgørende synergi mellem print og elektroniske medier opstå, idet
koncessionæren naturligvis fortsat kan udgive de dagblade eller distriktsblade, han måtte ønske,
og han kan benytte arbejdskraften på tværs. Mediestøtte til disse trykte medier fortsætter efter
gældende regler.
Scenariet vil uden tvivl møde den indvending, at det fører til et monopol på den lokale/regionale
nyhedsformidling. Det er korrekt, men for det første vil public service-reglerne og – tilsynet fra
Radio- og tv-nævnet sikre alsidighed og hensyn til ytringsfrihed og informationsfrihed. For det
andet vil selve den journalistiske professions normer om at adskille news og views sikre et smidigt
samarbejde mellem de public service forpligtede dele af koncessionærens virksomhed og de ”frie”,
trykte dele og evt. kommercielle radiostationer. Det er nemlig klart, at § 10 ikke skal gælde for den
trykte avis eller de kommercielle radioer. Her har man ret til den ensidighed, man ønsker, ikke
mindst i opinionsstoffet.
6
7
Naturligvis ville konkurrence være at foretrække, hvis der var ressourcer til det, men det er
udgangspunktet, at det ikke (længere) er tilfældet. Scenariet lægger afgørende vægt på, at der
opretholdes en lokal journalistik af public service karakter (et alsidigt, mangfoldigt indhold af
kvalitet) også i den længere fremtid, hvor nettet gradvist måtte blive dominerende.
På det nationale og internationale plan er det både ønskeligt og muligt at opretholde de
nuværende konkurrenceforhold mellem print, radio og tv med hver deres brug af nettet, og de
berøres ikke af scenariet.
3.2 Konsekvenserne af scenariet
For dagbladene/koncessionæren: Dagbladene som virksomheder vil blive styrket p.gr.af volumen
og synergi, så de bedre kan deltage i den digitale udvikling på længere sigt. Lokale dagblade, der
ikke måtte kom med i arrangementet, vil få svært ved at overleve.
For DR: DR er ikke mere ansvarlig for produktionen af regional radio, men skal fortsat sende
udsendelserne på f.eks. P4. Ligeledes skal DR give plads for de regionale tv-udsendelser på f.eks.
DR 1. (Ganske som TV 2/Danmark i dag skal iflg. sin public service tilladelse). DR må ikke drive
regional nyheds-virksomhed på f.eks. hjemmesider. DR skal dog fortsat producere kulturstof og
lign. fra hele landet. DR afgiver et licensbeløb svarende til regionalradioernes drift.
For Regionale tv-stationer: De nedlægges som selvstændige virksomheder og bliver en del af
koncessionærens koncern, og deres licensindtægter overføres. Regional tv udsendes i vinduer på
DR 1 i stedet for TV 2/Danmark. De regionale 24-timers tv-kanaler kan videreføres, hvis der er
midler til dem.
For TV 2/Danmark: Stationen får fri adgang til de sendetimer, regional tv hidtil har besat, og skal
selv bekoste udsendelserne. Grunden til, at TV 2/Danmark ikke kan gøres til centrum for
distributionen af regional tv og radio er, at TV 2/Danmark er blevet en betalings kanal, og derved
gøres de regionale programmer tilgængelige for færre.
For medarbejderne: Som ved andre fusioner anvendes arbejdsmarkedslovgivningen.
For borgerne: De bliver bedre betjent som læsere (på papir eller net), lyttere og seere og som
brugere af mange koordinerede debatmuligheder om deres nære samfund. Licensbetalingen er
uændret.
Frands Mortensen, professor emeritus ved Aarhus Universitet, fmorten@dac.au.dk
Preben Sepstrup, selvstændig konsulent og medieforsker, sepstrup@sepstrup.net
Erik Nordahl Svendsen, fhv. direktør for Mediesekretariatet, erinor@live.dk
7
8
Bilag 1 – Om datagrundlaget
DR’s andel af licensen til nyhedsproduktion er hentet fra DR’s public service-kontrakt for 2013-14.
Tal for TV 2-regionerne og Radio 24Syv fra det seneste medieforligs s. 11. Dagbladenes
bladsalgsindtægter er beregnet således: Oplagstallene er ganget med prisen på et årsabonnement.
Størrelsen på nul-momsen er de 25 % heraf, som staten giver afkald på. Annonceindtægterne er
hentet fra Dansk Oplagskontrols tal for første halvår 2014, der er ganget med 2.
Produktionsstøtten er de endeligt officielle tal fra Kulturstyrelsen. Når statsstøtten til dagbladene
på indtægtssiden opgøres, skal værdien af nul-momsen ikke med (bilag 2). I bilag 3 er statsstøtten
fordelt på medier med hjemsted i provinsen og København, idet Morgenavisen Jyllands-Posten er
medregnet i de landsdækkende (københavnske) aviser. Kun den produktionsstøtte, der går til de
egentlige dagblade er med. Ud over dette gives der ca. 45 mio. kr. til andre nyhedsmedier, trykte
og elektroniske. Flensborg Avis og Der Nordschleswiger er ikke medtaget, da der her gælder
særlige forhold. Vi har ikke medtaget TV 2-koncernen, da vi ikke kan udskille udgifter og indtægter
i tilknytning til nyhedsproduktion.
Bilag 2: Nyhedsmediernes indtægter 2014 i mio. kr.
TV 2-koncernens tal er ikke medtaget
DR
587
TV 2-regionerne
505
Radio 24Syv
89
Dagblade
5169
Heraf Abonnement/løssalg
3421
Heraf Reklame
1400
Heraf Produktionsstøtte
i alt
348
6350
8
9
Bilag 3: Statslige udgifter til nyhedsmedier 2014 i mio. kr.
Hele landet
Provinsen
København
DR
587
120
467
TV 2-regionerne
505
442
63
1203
475
728
Heraf Produktionsstøtte
348
163
185
Heraf Nul-moms
855
312
544
89
0
89
I alt
2384
1037
1347
Støtte til private medier
1292
475
817
Støtte til statens medier
1092
562
530
Dagblade
Radio 24Syv
9
Dato: 20.5.2015
Afsender: Thomas Torp (adm. dir. Grakom)
Grakoms høringssvar til høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet.
Den fremtidige medievirkelighed er vigtig for den grafiske
branche
Det fremgår af høringsmaterialet, at Public service-udvalget ønsker
indsigt i, hvordan branchen og andre interessenter, der påvirkes af
medieudviklingen og de ændrede rammevilkår, ser på mulighederne for produktion af indhold på det danske marked i fremtiden.
Som det desuden fremgår af høringsmaterialet fra udvalget, skal
Public service-udvalget bl.a. forholde sig til de udfordringer og muligheder, der definerer den ændrede medievirkelighed i disse år.
Disse områder har stor relevans for mange af Grakoms medlemmer, og derfor bidrager foreningen med et høringssvar. I høringsmaterialet efterspørges svar inden for flere relevante områder for
Grakom, herunder 1) Tendenser i medieudviklingen, 2) Økonomi,
3) Produktionsvilkår, 4) Konkurrencesituation, 5) Forbrugermønstre,
6) Teknologi og 7) Public service. Nærværende høringssvar vil forholde sig til udvalgte områder med særlig relevans for vores medlemmer.
Det beskrives i kommissoriet for Public service-udvalget, at det skal
fremkomme med overvejelser om public service-mediernes rolle i
den fremtidige medievirkelighed. Netop medievirkeligheden undergår i disse år, på fundamental vis, en hastig og dynamisk forandring. Dette har store konsekvenser for en række aktører, der opererer både som brugere og kommercielle virksomheder i denne
sammenhæng. Denne hastige og konstante forandring kræver tidssvarende rammebetingelser, og et opdateret vidensgrundlag. I den
kontekst byder Grakom Public service-udvalgets arbejde velkomment, og ser frem til at blive inviteret med i yderligere dialog.
Public service vedrører en række forskellige områder i samfundet,
og derfor skal rammevilkårene i alle disse sektorer indtænkes, når
der udarbejdes en samlet public service-politik. Alle moderne og
demokratiske samfund er afhængige af en mangfoldighed af velfungerende, troværdige og frie medier, samt en sikker distribution
af disse medier. Både forretningsmæssige og samfundsmæssige
beslutninger afhænger af, at opdateret viden er hurtig, enkel og let
tilgængeligt på et frit marked. Derfor er publicistretten, ytringsfriheden og mangfoldigheden kerneværdier for hele samfundet. Medierne er ikke kun en del af fundamentet for vor velstand, de bærer
Grakom - Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
Frederiksholms Kanal 4 - 1220 København K
også en lang række kulturprodukter, der er forudsætninger for demokratisk forståelse, dannelse og viden. Der er behov for frihed og
pluralisme i både platform og indhold. Det er en kerneværdi i vort
demokratiske samfund. Public service-området i Danmark har en
helt speciel rolle som udgangspunkt for både produktion, distribution og udvikling af nye medieprodukter. Derfor bliver en optimal organiseringen og udvikling af public service-området også forudsætningen for velfungerende politikker på en række andre områder.
Herunder kultur- og erhvervspolitik.
Digitaliseringen har fundamentalt ændret vilkårene for den
grafiske branche
Forbruget af medier flytter sig i dag i betydeligt grad fra print til digitalt. Digitaliseringen og den mere pluralistiske mediestruktur skaber
udfordringer for nogle aktører i mediemarkedet, og fordele for andre. Trykkerierne mærker, at der bliver trykt færre omnibusaviser,
mens mangfoldigheden i mediebilledet, i forhold til udgivelse af nichemedier, kan betyde flere trykkeopgaver i andre dele af mediemarkedet. Skiftet fra brede trykte medier til digitale- og nichemedier
har stor betydning både for trykkerierne og for den del af den grafiske branche, der beskæftiger sig med de nye områder – herunder
med nye digitale medieløsninger. For nogle aktører i den grafiske
branche skaber udviklingen nye jobs og nye muligheder. For andre
aktører, f.eks. for trykkerierne, kan den betyde færre arbejdspladser
pga. en faldende efterspørgsel. Udviklingen i mediebilledet stiller
krav om forandringer, ændrede produktionsforhold og større fleksibilitet. Det giver både udfordringer og muligheder for den grafiske
branche.
Den grafiske branche undergår netop i disse år en fundamental
omstilling. Her finder branchen nye måder at producere på, så virksomhederne fortsat kan være konkurrencedygtige og klare sig internationalt. I dag ser vi samtidigt, at meget få medier udelukkende
udkommer på print. Ofte udkommer det samme medie også digitalt.
Dermed opstår der helt nye sammenhænge mellem den trykte produktion og den digitale produktion.
Denne innovation på området skaber nye virksomheder og forandrer virksomhederne i den grafiske branche. Medieudviklingen skaber reelle forandringer i produktionsformerne.
Mediestøtte bør i mindre grad end i dag afhænge af medieform
I dag gives der mediestøtte til en række trykte og elektroniske
medier. Mediestøtten bør gentænkes, så den er mere bredt funderet end i dag. Flere medier skal være omfattet af mediestøttereglerne, og det skal være nemmere for lokale medier at få del i mediestøtten. Mediestøttereglerne bør indrettes, så de understøtter
lokale medier i de områder, hvor befolkningsgrundlaget er svindende og det økonomiske fundament under lokale aviser er under
pres. Lokale medier er en væsentlig del af lokalsamfundenes sammenhængskraft og væsentlige for udviklingen af de såkaldte yderområder. At lokale medier i høj grad er nødt til at tænke kommercielt for at få økonomien til at hænge sammen, bør ikke hæmme deres mulighed for at modtage mediestøtte, så længe de bidrager til
lokalsamfundet med formidling af nyheder, viden og demokratisk
2
debat. Der er behov for, at der kommer et fremsynet bud på en løsning, der sikrer lige vilkår for mediestøtten i dagens Danmark.
Dagblade kan i dag, på grund af statsstøtte, stå stærkere i konkurrencen om annoncekroner og læsere på f.eks. livsstilstof end f.eks.
ugeblade og magasiner. Mediestøtten skal derfor indrettes, så der
er fri konkurrence mellem sammenlignelige medier. Der er behov
for lige vilkår mellem medier. Det gælder både for direkte støtte, for
indirekte støtte i form af momsfritagelse, og i forhold til de øvrige
rammebetingelser.
Danske trykkerier og den danske grafiske branchen har en stolt tradition, der betyder at de besidder en stærk faglighed og unikke
kompetencer. Det, og den innovation branchen hele tiden arbejder
med, betyder, at de er konkurrencedygtige, også på den internationale scene. Danske trykkerier og den danske grafiske branche ønsker ikke særvilkår, men efterspørger rammebetingelser som ikke
skævvrider konkurrencevilkårene på den hjemmelige bane eller i
forhold til udlandet.
Effektiv mediedistribution er forudsætningen for godt foreningsliv
Forudsætning for et bredt medieudbud i hele landet er effektiv distribution. Det kræver et særligt fokus på distributionsvejene, både
digitalt og fysisk. Det gælder for såvel tv-signaler, mobildækning,
bredbånd og postdistribution. Udviklingen på den fysiske postdistribution, kombineret med bortfaldet af distributionsstøtten til trykte
blade, har haft både kulturelle, foreningsmæssige og økonomiske
omkostninger.
Foreningslivet har brug for muligheden for at udgive egne medier til
medlemmer og interessenter – ikke bare i elektronisk form, men
også i trykt form. Særligt i de mere tyndt befolkede områder af Danmark er det væsentligt med gode distributionsmuligheder.
En samlet public service- og mediepolitik bør understøtte muligheden for effektiv og økonomisk rentabel distribution, af såvel elektroniske som trykte medier, i foreningslivet.
Med venlig hilsen
Thomas Torp
Adm. direktør
Grakom
3
Til Kulturministeriet
Att.: Public service udvalget
v/ formand Connie Hedegaard
13. maj 2015
Høringssvar til høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser indenfor medieområdet.
At være hørehæmmet indebærer blandt andet, at det kan være vanskeligt at høre – og mundaflæse konsonanter i det talte sprog. Det kan være svært at se og høre, om man siger P eller B, H eller K. Det kan
være svært at se og høre, om der bliver sagt IKKE i en sætning. Meningen i det talte kan hurtigt gå tabt og
risikoen for misforståelser øges markant. Der kan hos hørehæmmede opstå konstant usikkerhed over, om
man har forstået det sagte eller ej. Man bruger som hørehæmmet store mængder energi på at mundaflæse
de talende personer, der er på skærmen – hvilket selvsagt kræver, at man kan se personernes ansigter på
skærmen hele tiden. Der er ofte telefoninterviews, nogle taler med ryggen til eller er ikke på skærmen, når
der bliver talt. Eller baggrundsstøjen vanskeliggør, at man kan høre hvad der bliver sagt.
Selv om lydkvaliteten kan være helt i top (hvilket det naturligvis også skal være) og der er en absolut minimum
af baggrundsstøj og underlægningsmusik, så kommer vi ikke udenom, at der – ud af ca 800.000 personer med
hørerelaterede udfordringer i Danmark – findes mindst 300.000, der i varierende grad er afhængig af
undertekster på dansksprogede TV-programmer og film. Så har vi ikke talt de personer med, som kunne have
stor gavn af undertekster på dansksprogede programmer – det kunne være læsesvage personer, der har et
ønske om at lære at læse, udenlandske statsborgere på ophold i Danmark, indvandrere, der har et ønske om
at blive integreret i det danske samfund hurtigere.
De seneste 30 år har den teknologiske udvikling vedrørende tekstning af dansksprogede programmer på TV
og biograffilm kørt med så højt et tempo og har nu så god en kvalitet, at man stort set kan tekste alle
dansksprogede programmer og film, hvis man ville og selvfølgelig har udstyret til det. Både når det gælder
LIVE-tekstning af direkte udsendelser og tekstning af båndede/forproducerede produktioner. Alligevel findes
der kun 2 TV-stationer i Danmark, der er i stand til at yde den public service-tjeneste, der gavner landets
hørehæmmede seere: Danmarks Radio og TV2´s hovedkanal. Hvad med de andre kommercielle TV-stationer?
Hvorfor er de ikke også forpligtede i samme grad som DR og TV2? Hvorfor skal de kommercielle TV-stationer
kun være forpligtede til at tekste udenlandsksprogede programmer? Hørehæmmede er også med til at
finansiere tekstningen af de udenlandsksprogede til stor glæde for de hørende… det må også gå den anden
vej, så der også er finansiering til at tekste de danske TV-programmer.
DR og TV2´s hovedkanal tekster rigtig mange dansksprogede programmer til stor gavn og glæde for
hørehæmmede, men der er stadig lang vej til det endelige mål: At der skal være undertekster på samtlige
dansksprogede TV-programmer på samtlige danske TV-stationer – såvel licensfinansierede som kommercielle.
Det er lige så stor en must, at der er tekstet for hørehæmmede på dansksprogede TV-programmer og danske
film, som det er det for hørende, der er afhængige af undertekster på udenlandsksprogede TV-programmer
og film. I USA findes ADA-loven, der sikrer, at alt der vises på TV skal være tekstede – herunder også reklamer.
Vi er dog ikke helt sikre på, om det også gælder streamingstjenester som Youtube.
Alle kommercielle danske TV-stationer – på nær TV2´s hovedkanal – sender danske programmer uden
undertekster, hvilket udelukker mindst 300.000 hørehæmmede fra at få del i disse programmer hver eneste
dag året rundt. Disse TV-stationer er af en eller anden årsag ikke forpligtede på samme måde som DR og TV2
til at levere danske programmer med undertekster. Kulturministeriet har oplyst over for os, at man ikke kan
gøre ret meget via lovgivningen med at forpligte disse såkaldte London-kanaler til at sikre, at de
dansksprogede TV-programmer skal være tekstet, hvis programmerne vises i Danmark, da disse TV-kanaler
ikke hører under dansk jurisdiktion. Det er vores ønske, at disse skal have samme public service-forpligtelser
med tekstning af dansksprogede programmer som DR og TV2 har, hvis programmerne sendes i Danmark –
uanset hvilket andet land de sendes fra.
Når man læser de forskellige materialer på Public service udvalgets hjemmeside vedrørende ”Læs om
mediernes udvikling i Danmark 2014 på Kulturstyrelsen.dk”, ”Læs om medieudviklingen 2014 på dr.dk” samt
”Læs mere om public service”, så er det tankevækkende og forstemmende, at der – bortset fra i public service
aftalerne med hhv Danmarks Radio og TV2 - ikke nævnes eet eneste ord om forpligtigelsen af undertekstning
af dansksprogede TV-programmer og film for hørehæmmede på alle øvrige TV-stationer end netop DR og
TV2.
Samtidigt skrives der spalte op og spalte ned om, hvilke muligheder der kan være i hele mediebranchen med
strategisk udvikling af nye TV-kanaler, nye streamingstjenester, nye digitale tiltag, nye alliancer mellem
forskellige aktører i mediebranchen. Man overser fuldstændig den store gruppe af hørehæmmede i Danmark,
der sakker mere og mere bagud informationsmæssigt fra alle andre medier end netop DR og TV2´s
hovedkanal.
Det hedder sig jo, at Europarådet i den forbindelse har knæsat et princip om, at public service-medier skal
anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser. Det
må vel også gælde for både de kommercielle TV-stationer og streamingstjenester? For er de i bund og grund
ikke også indenfor public service området, selv om de tilsyneladende er fritaget for at blive kaldt public
service-medier?
Den aktuelle medieudvikling medfører en mærkbar stigende diskrimination af den store gruppe af
hørehæmmede, idet de danske kommercielle TV-kanaler stadig ikke er public service forpligtede til at tekste
de dansksprogede programmer – det samme gælder web-TV, der er i en voldsom udvikling med alliancer
mellem dagblade og streamingstjenester. Som eksempel kan nævnes Berlingske Business og TV2 Play eller
Ekstra Bladet og TV3 Play. Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske, Jyllandsposten har såmænd deres eget web TV,
Side 2
hvor der vises korte videoindslag uden undertekster. På Internettet og Youtube vrimler det med utekstede
dansksprogede videoer. Selv Folketingets eget web-TV sender også deres videoer ud uden undertekster på
trods af, at meget af det talte bliver optaget og skrevet ind. Man kunne på en eller anden måde få
automatiseret, at det der bliver sagt på Folketingets video også bliver vist tekstet nogle få timer/dage efter.
Et andet vigtigt område, som vi mener, at I bør tage med i betragtning er de danske biografers visning af
tekstede dansksprogede film. Vi har oplevet utallige eksempler på, at selv om der er produceret en del danske
film med tekster for hørehæmmede (operatøren kan til- eller fravælge underteksterne), så sker det tit, at
biograferne viser filmene på de mest besynderlige tidspunkter. Som et eksempel har Nordisk Film biografer
meddelt os, at de vil vise en ny dansk film med undertekster 3. weekend efter premieredatoen kl. 14.00
lørdag/søndag. Det er der ikke ret mange hørehæmmede, der har lyst til og mulighed for. Vi er – som alle
andre hørende – også interesserede i at kunne se en biograffilm på en ganske almindelig hverdagsaften i
forbindelse med en middag i byen eller når det nu passer os. Vi er også mennesker af kød og blod, der også er
interesserede i at dele filmoplevelsen sammen med vore hørende venner, familiemedlemmer og at kunne
snakke med andre om det dagen efter biografturen. Vi mener derfor, at public service-udvalget bør indtænke
noget lovgivning i, at biograferne som minimum skal vise tekstede danske biograffilm på samme måde som
man gør i Sverige, hvilket vil sige, at alle svenske film vises med svenske undertekster på alle forestillingerne. I
Norge er det en forudsætning for at få støtte til norske biograffilm, at de norske film vises tekstet for
hørehæmmede. Man kunne gøre det samme i Danmark.
Teknologien er til stede, mulighederne er mange for at kunne vise biograffilm, så ALLE får glæde af det helt fra
premieredatoen, men de fleste biografer mangler desværre viljen til at vise filmene med danske undertekster
i ”bedste sendetider” af frygt for at skræmme publikum væk. Erfaringerne fra Sverige viser det modsatte.
Såfremt der skulle være spørgsmål er man mere end velkommen til at kontakte undertegnede via
loc@profibermail.dk eller sende en SMS til 2296 5186.
Med venlig hilsen
Leon Carlsen
formand for
Høreforeningens tilgængelighedsudvalg
Side 3
Kulturstyrelsen, Udvalget om public service
Høringssvar, public service-udvalget
Med mail af 8. april 2015 har Public Service-udvalget under Kulturstyrelsen
bedt Kirkeministeriet om bemærkninger til høringsbrev om forandringer af
rammevilkår og udviklingstendenser indenfor medieområdet. Hermed følger
Kirkeministeriets bemærkninger.
Folkekirken har knapt 80 procent af befolkningen som medlemmer. Det er
mange i både en europæisk og nordisk sammenhæng. Det er dog samtidig velkendt, at en langt mindre del af befolkningen kan betegnes som kirkeligt aktiv –
kun få procent svarer ja til, at de går jævnligt i kirke, den kristne børnelærdom
er presset af både skolereform og en mere marginal placering i religionsundervisningen, medlemstallet i folkekirken falder stille og roligt, ligesom dåbstallene viser, at nybagte forældre ikke tager det nær så selvfølgeligt som tidligere, at
deres børn skal døbes. Traditionen er under pres, og der er tegn på, at folkekirken som institution og kristen kulturarv som en naturlig del af det at være
dansk ikke er så stor en selvfølgelighed, som det har været.
Med andre ord har folkekirken på den ene side en stor dominans igennem
medlemstallet – på den anden side en vigende opmærksomhed i det almindelige samfundsliv.
Det har igennem flere år afspejlet sig i medieudviklingen. Historisk har DR
gennem public service aftaler haft pligt til at afspejle landets kristne kulturarv
gennem transmission af morgenandagt og i øvrigt et særligt hensyn til kristen
nyheds-og indholdsformidling. Det hedder i public service-aftalen: ” DR skal
lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst
og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.” Derfor
transmitteres andagter og højmesser stadig i radio og tv – i radioen direkte på
P1 kl. 10 søndag formiddag og i DR-Kirken kl. 14 søndag eftermiddag. Men forankringen af transmissionerne på P1 for radioens vedkommende og DR K for tv
betyder, at der transmitteres på kanaler med begrænset lytter/seer potentiale.
Naturligt nok har dette haft store konsekvenser for først og fremmest seertallet
til tv-transmissioner fra gudstjenester. Varigheden af transmissionerne er også
skåret ned. Den øvrige dækning af det folkekirkelige stof er ikke højt prioriteret. I den almindelige, redaktionelle arbejdsproces kan kristendom og folkekirke virke som så selvfølgelige men samtidig usynlige sider af dansk identitet, at
det rent ud glemmes eller forbigås som uinteressant, da det i en moderne mediekontekst kan virke som velkendt og velbeskrevet stof.
Nu har de ændrede medievaner, hvor streaming, podcasts og on demandtjenester er i voldsom vækst på bekostning af ”gammeldags” flow tv oplagt ført
til et behov for at redefinere public service. For samtidig med at platformene
ændrer sig, bliver levetiden på public service kanaler også stadigt kortere: Kun
Frederiksholms
Kanal
2121
Frederiksholms
Kanal
1220
København
Postboks
2123 K
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
km@km.dk
Dokument nr.: 53883/15
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato:
få programformater overlever over længere tid. Redaktionelt har det den konsekvens, at for at ramme en stadigt mere flygtig seer/lyttergruppe kommer
kendte formater og programmer under stadigt større pres for forandring. For
emner med lang historik bag sig kan konsekvensen være, at de kommer til at
virke bedagede og gammeldags, når nu resten af verden er under konstant forvandling.
Public service-kanaler har dog stadig en forpligtelse til at producere programmer, der også beskæftiger sig med det tilsyneladende men reelt ikke så velkendte. Hvad er det, befolkningen har brug for at vide – men som man ikke kan
regne med, at kommercielle kanaler producerer?
Man kan spørge, om ikke et lands kulturelle arvegods og public servicebegrebet har et fælles skæbnefællesskab. Den kristne kulturarv i Danmark bør
kunne finde plads i f.eks. DRs nye strategi, hvor begreber som etik, kunst, musik, historiefortælling og åndelighed stadig er indsatsområder. DRs ambition er
altså også i fremtiden at producere programmer og formater, som det kommercielt drevne marked ikke kan forventes at ville producere. I den sammenhæng kan der være behov for at understrege, at det specifikt folkekirkelige stof
bør have en fremtrædende placering – også på sendetidspunkter og kanaler,
hvor en større del af befolkningen er potentielle lyttere/seere.
Endelig bør de tekniske forudsætninger for at kunne imødekomme kommissoriets rammebetingelser naturligvis opfyldes. Det hedder i betingelserne, at de
danske public service-medier skal kunne nå et bredt udsnit af befolkningen –
herunder børn og unge. Det er stadig en uopfyldt målsætning i områder af landet, hvor teleselskaberne ikke har fundet det økonomisk attraktivt at levere
brugbare datalinier og bredbåndsforbindelser. Her er de frie markedskræfter
ikke tilstrækkelige til at sikre, at befolkningen har adgang til det indhold, en
public service-aftale stiller i udsigt.
Med venlig hilsen
Simon Ankjær Andersen, informationskonsulent
Dokument nr.: 53883/15
Side 2
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har følgende bemærkninger til den
fremsendte høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet:
Generelt bemærkes, at i forhold til formålet med public service (samfundets oplysning, udvikling
og sammenhængskraft samt at fordre og understøtte den demokratiske debat) bliver det en vigtig
opgave for udvalget at fokusere på, hvordan man når ud til et bredt udsnit af befolkningen, og at
public service forbliver relevant for brugerne. Det er i forlængelse heraf, at ministeriet vigtigheden
af tilgængelighed for brugeren samt, at brugeren oplever, at den pågældende er repræsenteret,
f.eks. ved repræsentationen af journalister, skuespillere m.v., der har et handicap.
Vedrørende afsnit 5 om forbrugermønstre bemærkes, udviklingen i forbrugeradfærd herunder
faldende sending af traditionelt broadcast–tv og et stigende on-demand forbrug på internettet kan
medføre, at den ældre generation får svært ved at følge med. Ofte er ældres kendskab til de
teknologiske muligheder begrænset sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Det kan
være svært for ældre at orientere sig om de mange forskellige tilbud og typer af installationer,
abonnementer osv., særligt hvis man ikke er bruger af eksempelvis tablets, smartphones og ondemand services.
Det er vigtigt, at den ældre generations interesse for den samfundsmæssige debat også varetages
i et public service perspektiv, bl.a. fordi den demografiske udvikling går i retning af flere ældre.
Såfremt public service-medierne skal nå et bredt udsnit af danskerne, må denne gruppe også
inddrages i overvejelserne. Der vil være forskel på børn, unge og ældres deltagelse i den
samfundsmæssige debat, hvorfor der skal tages hensyn til, om rammebetingelserne kan tilgodese
de forskellige målgrupper. Fremtidens ældre generation vil have mere eller mindre kendskab til
forskellige teknologier. Såfremt denne generation skal kunne vedligeholde deres teknologiske
færdigheder, må medielandskabet og public service også være relevant for opfyldelsen af deres
behov.
Mvh.
Maria Schultz
Fuldmægtig
Tlf.: + 45 41851118
E-mail: masz@sm.dk
Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
Kontoret for Jura og International
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf.: +45 33 92 93 00
E-mail:sm@sm.dk
www.sm.dk
Til:
Fra:
Titel:
Medier - Postkasse (MEDI@Kulturstyrelsen.dk)
Medier - Postkasse (MEDI@Kulturstyrelsen.dk)
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet – FRIST
torsdag den 14. maj 2015 kl. 12.00
Sendt: 08-04-2015 15:02:34
På baggrund af den mediepolitiske aftale for 2015-2018 af 26. juni 2014 er der blevet nedsat et Public
service-udvalg, som skal udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i
medievirkeligheden de kommende år. Udvalget skal i den forbindelse opstille scenarier for, hvad dansk
public service kan/bør være i fremtidens samfund og individualiserede og fragmenterede medieverden.
Udvalget skal afgive delrapporter, men ikke komme med indstillinger. Derudover skal udvalget afholde
halvårlige temamøder med relevante interessenter, ordførere for partierne bag medieaftalen mv. med
henblik på afrapportering og dialog inden for de forskellige emneområder.
Public service-udvalget ønsker til brug for udvalgsarbejdet at opnå indsigt i, hvordan branchen og andre
interessenter, der påvirkes af medieudviklingen og de ændrede rammevilkår, ser på mulighederne for
produktion af indhold på det danske marked i fremtiden – både hvad angår journalistisk indhold såvel som
andet medieindhold.
Public service-udvalget opfordrer derfor alle interesserede til at komme med synspunkter på de spørgsmål,
der er angivet i vedlagte høringsbrev om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet. Høringssvar, som skal indgives skriftligt, må gerne være begrænset til kun at omfatte et
specifikt område eller inkludere flere eller samtlige spørgsmål.
Fristen for at indgive høringssvar er torsdag den 14. maj 2015 kl. 12.00. Høringssvar sendes
til medi@kulturstyrelsen.dk
Spørgsmål til høringen kan rettes til chefkonsulent Christian Edelvold Berg, Kulturstyrelsen, på telefon
33733330 eller mail ceb@kulturstyrelsen.dk.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort i deres helhed på Public service-udvalgets hjemmeside på
http://kum.dk/temaer/public-service-udvalget/.
Venlig hilsen,
Christian Edelvold Berg
Chefkonsulent
Medier
Kulturstyrelsen/Danish Agency for Culture
1553 København V
T +45 3373 3330
M +45 3373 3330
ceb@kulturstyrelsen.dk
kulturstyrelsen.dk
Støt vækstlagenes kreative og konstruktive kritik så forstening og eksplosioner forebygges.
Nørrebro Radio er en ikke-kommerciel foreningsradio, der arbejder for ytringsfriheden ved at støtte de
ytringssvage. Det kan fx være lokale, mindre bemidlede foreninger, kulturmiljøer, lokal-politikere,
nydanskere såvel som Hr. og Fru Jensen.
Vi har set muligheden for at genopfinde tingstedet eller forsamlingshuset, genopbygge lokalsamfundet
– selv i en millionby, mindske ensomheden og give de ordblinde og handicappede mulighed for at
bruge deres demokratiske ret til at komme til orde.
Vi har været med siden 1983. Vi er altså fra en tid med spolebånd og manuelle klippemaskiner, den
teknologiske udvikling har gjort det lettere at lave radio, blandt andet fordi udstyret er blevet lettere og
enklere at betjene.
Vores største udfordring er økonomien – alt er steget siden 1983 og blandt andet er det meget svært at
finde lokaler i København der kan betales af en fattig forening. En anden er den mængde
administration, der kræves for at drive en lokalradio – også på græsrodsplan. Vi savner anerkendelse af,
at det at drive en lokalradio på græsrodsplan også er et arbejde – vi bliver afkrævet professionalisme,
men uden der er penge til at betale med.
For os er den altoverskyggende aktuelle tendens i mediebilledet det udspil til en lokalradiolov, der er
kommet fra Kulturstyrelsen. Udspillet gør op med muligheden for at drive lokalradio på rent frivillig
basis. Blandt andet kræves det, at der sendes 15 timer dagligt, hvilket i praksis betyder, at der kun kan
være én lokalradio pr. frekvens. Vi er bekymrede for, at den udvikling, medieudspillet lægger op til, vil
forringe udbuddet i forhold til Public Service – mindre service for de læse- skrive- og synssvage og
mere for kultureliten.
Vi ønsker medier, der har mindre fokus på sensationer og fjendebilleder og mere fokus på nærhed,
fordybelse og overraskelser. Vi går ind for to-vejskommunikation med beboerinddragelse, for et
udviklet nærdemokrati og for løsninger skabt på tværs af postnumre og afstande.
Med aktiv hilsen
for Nørrebro Radio
Bodil Hansen, Else Laursen, Bent Jensen
Til:
Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk)
Vedr.: Høring om rammevilkår for public service
Alsidighed og mangfoldighed
Producentforeningen takker for lejligheden til at bidrage til Public Service
Udvalgets arbejde.
For de uafhængige producenter er public service en værdifuld og vital del af det
danske mediebillede. Public service forpligtelsen for radioog tv-stationerne sikrer
et alsidigt og mangfoldigt medieudbud på det danske sprog og med et bredt
udgangspunkt i den danske kultur. Public service sikrer således grundlaget for at
udvikle originale danske fortællinger i alle genrer.
For producenterne er public service tillige en væsentlig faktor i udviklingen af et
alsidigt og mangfoldigt produktionsmiljø, som er fundamentet for den nødvendige
idegenerering og innovation i det danske medieindhold i en tid, hvor
forbrugsmønstret har indledt en glidning fra de traditionelle flowmedier til nye on
demand-tjenester, og hvor der samtidig sker en erosion af den kommercielle
finansiering til fordel for udenlandske udbydere.
For Producentforeningen er det centralt at påpege, at alsidighed og mangfoldighed
i udbuddet fordrer bredde i ideudvikling og indholdsproduktion såvel kulturelt som
økonomisk og geografisk.
Public Service Udvalgets kommissorium omhandler muligheder og
rammebetingelser for public service-formidlingen i den nye medievirkelighed. I
kommissoriet såvel som i oplægget til denne høring nævnes specifikt samspillet
mellem de danske public service-medier og private medier og mulighederne for et
tættere samarbejde mellem 'de private publicister og public service-medierne'.
Producentforeningen vil gerne fremhæve, at der eksplicit på tv-området er et
succesfuldt og mangeårigt samarbejde mellem public service-medierne og private
virksomheder med et bredt publicistisk sigte. Siden TV 2 | Danmarks etablering i
1988 har de uafhængige producenter udgjort en del af fundamentet for public
service og siden har også de øvrige tv-stationer, inklusive DR, i stigende omfang
anvendt produktionsselskaberne til udvikling og produktion af originalt dansk
indhold.
Gennem de sidste 30 år er der således sket en markant udvikling af branchen for
audiovisuel indholdsproduktion. Fra få selskaber med udgangspunkt i
filmproduktion til en branche, der omsætter for ca. 4 milliarder kroner alene i
produktionsleddet.
Branchen kan i dag levere i alle genrer: drama, dokumentar, fakta, aktualitet og
underholdning. Branchen kan levere indhold målrettet traditionelt flow tv såvel
som de formater web og app’s fordrer. Branchen kan levere computerspil og
interaktive produkter. Branchen kan pakke produkterne ind i kampagner på sociale
medier. Og branchen kan levere til alle målgrupper – herunder ikke mindst til børn
og unge.
Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg
3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk
Medieudviklingen rummer den særlige udfordring, at forbruget i stigende omfang
flytter fra de medier, der er omfattet af public service, til medier og medieplatforme,
der står uden for public service-forpligtelser og –traditioner.
Producentforeningen vil med dette høringssvar bidrage til arbejdet med at udvikle
public service, så det fortsat vil kunne stå stærkt i såvel udbud som forbrug – og
således, som det er udtrykt, fortsat kan være både public og service.
I medieudviklingen er det naturligt og rigtigt at hæfte sig ved den ovenfor nævnte
glidning fra flow- til on demand-tjenester og fra danske udbydere til udenlandske
udbydere.Udviklingen er særlig tydelig blandt de unge og yngre, som i stigende
grad fravælger distributørernes tv-pakker eller vælger mindre tv-pakker med færre
kanaler.
Især DRs streamingtjeneste via dr.dk og DRs apps bidrager hertil, da tjenesten er
betalt via medielicensen og af forbrugeren opleves som gratis. Tjenester som TV 2
Play, Netflix og HBO Nordic bidrager ligeledes til at flytte forbruget fra flow til on
demand.
Samtidig er second screen forbrug voksende. Især unge og yngre har ofte flere
skærme i gang på en gang: TV, mobil, tablet og computer konkurrerer om
opmærksomheden eller supplerer hinanden. Der er interessante perspektiver i at
udvikle programmer, der formår at kombinere flere skærme til fx at skabe
engagement og interaktivitet.
Det er samtidig værd at fremhæve to faktorer i det danske mediebillede, der ikke
har ændret sig:
1) udbuddet af og efterspørgslen efter originalt dansk og dansksproget indhold er
fortsat markant; den store dramatiske eller episke fortælling i serieform tiltrækker
og trækker stadig massive seertal, ligesom journalistiske dokumentarprogrammer
samler danskerne og sætter dagsordenen i den demokratiske debat;
2) der er fortsat kun få danske betydende udbydere, nemlig de fire tv-stationer DR,
TV 2, Viasat og Discovery, som alle – i varierende omfang på stationernes kanaler
– satser på at sende dansksprogede programmer for at tiltrække og fastholde
seerne.
Dagblade og ugeblade har i stigende omfang etableret web-tv-redaktioner, men
omfanget og udbuddet er fortsat begrænset og hovedsageligt baseret på in-house
produktion, oftest sideløbende med indholdsproduktion til andre platforme i
mediehusene.
På online-markedet under et er der kun en marginal dansk produktion – og en
endnu mere marginal produktion af originalt dansk kvalitetsindhold. Online er
således – grundet det stigende forbrug – umiddelbart en trussel mod dansk public
service. Det bør imidlertid også anskues som en mulighed, hvor udfordringen er at
overføre og tilpasse public service-forpligtelsen til online-udbuddet.
Markedet for de uafhængige producenter har udviklet sig positivt over de seneste
år. Dels som en direkte effekt af de politiske medieaftaler, dels som et udtryk for
broadcasternes fortsatte fokus på både originalt indhold og på
produktionsøkonomi.
I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ
underskov af indholdsproducerende selskaber.
2. Økonomiske rammevilkår
Beskrivelsen af de økonomiske rammevilkår kan mest hensigtsmæssigt her ses i
to perspektiver. Dels specifikt for de uafhængige producenter, herunder det
danske licensaftalesystem, dels for det danske tv-marked generelt.
Private indholdsproducenter investerer i udviklingen af nyt indhold, nye
programmer. Som i alle andre brancher er det ikke alle udviklingsprojekter, der
bliver realiseret. Kun få ideer lever hele vejen igennem til en produktionsaftale
med en tv-station. Producentens ”markedsværdi” er således lig med producentens
innovationskraft.
Producentens forretningsmodel er at få udviklingsinvesteringen tilbagebetalt, dels
via den fortjeneste der ligger i de projekter, der går i produktion, dels via
efterfølgende udnyttelse af de IP-rettigheder et projekt genererer.
Mængden af privat investering i dansk indholdsproduktion giver en tilsvarende
forøgelse af de midler som tv-stationerne har til rådighed for programproduktion.
Herved kan man også udlede, at jo større incitament producenten har til at
investere i form af gode overordnede og rettighedsmæssige rammevilkår, des flere
nye midler vil der være til udvikling og produktion af originalt dansk indhold.
2a. Økonomien i produktionsmiljøet
Den uafhængige tv-produktionsbranche producerer indhold til de danske tvstationer og er derfor dybt afhængig af et marked, der er præget af få kunder og
mange leverandører. Det er et marked, hvor tv-producenterne som en naturlig
konsekvens heraf står svagt i forhandlingerne med tv-stationerne, og især i
forhandlinger om originalt udviklet dansk indhold er producenternes
forhandlingsposition svag.
De økonomiske midler, som afsættes via medieaftaler og medieforlig, er
grundlaget for at DR kan købe indhold hos uafhængige producenter. DR er
forpligtet til at lægge 300 mio. kr. ud til eksterne producenter, hvilket er en lille
stigning i forhold til den foregående medieaftale.
TV 2 fungerer fortsat primært som entreprisestation. Entrepriseforpligtelsen
bortfaldt for flere år siden, men TV 2 køber stadig langt hovedparten af
programmerne hos private producenter, hvilket bekræfter synspunktet om, at den
private produktionsbranche styrker det danske mediebillede.
TV 2-regionerne er som TV 2 født med en enterpriseforpligtelse. I praksis har
regionerne dog defineret hovedparten af deres produktion som nyhedsog
aktualitetsprogrammer, der er undtaget fra forpligtelsen. Senest er forpligtelsen
yderligere reduceret med public service-kontrakterne i 2013, hvorved den
potentielle forøgelse af det åbne marked i forbindelse med regionernes 24-timers
kanaler er udeblevet. En af årsagerne til, at regionerne ikke har kunnet udvikle
entreprisemodellen er, at de ikke kan udbyde programproduktion med budgetter,
der kan danne grundlag for en professionel leverance.
Vi kan samtidig se en tendens til, at budgetterne er mere pressede. Producenterne
forventes at levere mere indhold og flere programmer for de samme eller færre
midler, og marginalerne er blevet mindre.
I Producentforeningens Branchebarometer 2014 kan vi konstatere, at 47% af
producenterne har oplevet, at virksomheden har været økonomisk truet i løbet af
året.
De private producenter optimerer midlerne ved at investere egne midler i udvikling
og ved at udnytte rettighederne på andre platforme og til eksport af enten færdige
programmer eller programformater – hvis rettighederne ikke er overgivet til tvstationerne. Grundlaget for at etablere en virksomhed i tv-branchen er således at
opbygge en forretningsmodel med andre forretningsområder, således at den
enkelte virksomhed og den enkeltstående produktion er økonomisk velfunderet og
mindre påvirkelig over for negative udsving i efterspørgslen fra de fire primære
kunder.
Eksempelvis udgør postproduktion en indtjening for 32% af de tv-producenter, der
har afledte forretningsområder. Andre indtjeningsmuligheder er undervisning og
konsulentbistand eller kataloget med rettigheder.
Overdragelsen af rettigheder til DR inkluderer i visse tilfælde også de nordiske
rettigheder under Nordvisions-samarbejdet. Det betyder, at DR kan udveksle
programmer med de øvrige nordiske tv-stationer uden betaling, og dermed
afskæres producenterne fra at udnytte det nordiske marked. Der er ingen
kompensation til producenten for dette.
Tv-producenterne afgiver rettighederne til streaming til tv-stationerne som et led i
forhandlingerne og uden særskilt betaling. Betalingen til producenterne er en
omkostningsbaseret pris, der beregnes på grundlag af de direkte omkostninger
ved produktionen, og online- eller streamingrettighederne prissættes ikke.
Den omstændighed, at DVD salg er rykket over på tv-stationernes
streamingtjenester, uden at der kompenseres for det, er også med til at presse
økonomien yderligere på produktioner med en sammensat finansiering. Det er
f.eks. produktion af sceneshows og nogle former for fiktionsserier som tvjulekalendere. DVD salg har tidligere været et vigtigt økonomisk bidrag i denne
type produktioner.
Også rettigheder som ikke udnyttes af tv-stationen kræves overdraget, uanset om
producenten kunne udnytte rettighederne til eksport eller til salg til andre
streamingtjenester. Det er ikke hensigtsmæssigt, at programmer, som der er
investeret store summer i at udvikle og producere, ikke bliver videreudnyttet.
Det danske aftalelicenssystem
Tv-distributørerne i Danmark tilbyder de danske forbrugere et stort og varieret
udbud af tv-tjenester, der giver let adgang til at se både danske og udenlandske
public service tv-kanaler samt en lang række kommercielle tv-kanaler.
Forbrugerne har herved adgang til et alsidigt udbud samt masser af dansk og
dansk versioneret indhold af høj kvalitet.
Hertil kommer at tv-distributørerne har et udbud af forskellige services, der
imødekommer forbrugernes ændrede seervaner, f.eks. at man kan starte et
program forfra, eller se det inden for 24 timer efter udsendelsen, eller tilgå
programmet uden for hjemmet. Tv-produktet udvikles og tilpasses løbende.
I Danmark har vi en moderne ophavsretslov, som gør det muligt for tv-distributører
løbende at udvikle nye produkter og udbyde dem til forbrugerne. Platformen er
aftalelicenssystemet, hvor kunstnernes og producenternes rettigheder til de
enkelte programmer let kan klareres.
Aftalelicenssystemet betyder, at tv-stationerne i aftaler med medvirkende i
egenproducerede programmer eller i produktionsaftaler med
produktionsselskaberne kan nøjes med at betale for at få overdraget basale
udnyttelsesrettigheder, mens rettigheder til yderligere udnyttelser og produkter kan
klareres og betales hvor denne brug og værdi skabes, f.eks. hos tvdistributørerne.
Aftalelicenssystemet har udviklet sig til at være en afgørende økonomisk faktor for
både kunstnere og produktionsselskaber. Uden aftalelicenssystemet vil tvstationernes programomkostninger reelt blive mange hundrede millioner kroner
dyrere.
Aftalelicenssystemet er baseret på, at public service tv-stationerne respekterer, at
kunstnere og producenter har rettigheder i behold, og at public service tvstationerne samvirker med kunstnere og producenter samt tv-branchen om at
udvikle tv-tjenester og services, så forbrugerne kan få nem adgang til det bedste
indhold og de bedste services. At der løbende kan skabes nye tv-produkter.
At public service tv-stationerne fremadrettet arbejder for samvirke og
sameksistens med kunstnere og producenter samt tv-branchen er således en
forudsætning for et stort og varieret udbud af tv i Danmark i årene som kommer,
og en forudsætning for at opretholde public service tv’s fremtrædende plads i tvdistributørernes tilbud til forbrugerne.
Det bør derfor indgå som et led i en fremtidig moderne public service definition, at
kunstneres og producenters rettigheder og aftalelicenssystemet skal respekteres,
samt at udviklingen af tv-distributørernes produkter skal understøttes.
2b. Økonomien i den danske tv-marked generelt
Ud over medielicensen er markedet for indholdsproduktion i Danmark afhængigt af
abonnements- og annonceindtægter. I takt med at Google, Facebook og andre
udenlandske kommercielle tjenester tager voldsomme dele af annoncemarkedet
uden at betale til danske interessenter, forsvinder der store summer ud af det
samlede danske mediemarked. Grundlæggende er der potentielt tale om en
egentlig underminering af den danske medieøkonomi, når udenlandske tjenester
trækker penge ud af landet, og det er en udvikling, der allerede mærkes af alle
indholdsproducenter.
Fig. 1: Medarbejdere i tv-produktionsbranchen og tv-reklameomsætning 20092013
Antallet af medarbejdere er steget markant siden 2009. Reklameomsætningen,
der samlet er den største indtægtskilde, er samtidig faldet. Årsagen er en markant
flytning af danske kroner mellem reklamemarkederne: tv-markedet falder, onlinemarkedet vokser. Og online-markedet domineres i ekstrem grad af Google og
Facebook, som ikke investerer i originalt dansk indhold.
EU Kommissionen ønsker i disse år at etablere et indre marked for
kulturprodukter, Digital Single Market, således at digitalt indhold frit kan udveksles
på tværs af landegrænser og territorier. Dette er et indgreb i den aftalefrihed, der
er med til at sikre en optimal udnyttelse af audiovisuelle produkter som film og tvprogrammer. For en rettighedsbaseret branche som film- og tv-branchen kan
ønsket om at ophæve markedsgrænser ved at forbyde geo-blokering således ses
som en trussel. Eller med andre ord: man kan inden for aftalefriheden sagtens
opnå at film- og tv-programmer kommer ud på flere markeder. Tilsvarende er
ønsket om portabilitet, altså ønsket om at kunne tage sine nationale tjenester med
på ferie og forretningsrejser, ligeledes et aftalespørgsmål, hvilket bekræftes ved at
tjenester som Netflix kan anvendes på tværs af grænser, ligesom en del af DR og
TV2’s programmer kan.
Vigtigheden af at supplere flow tv med tilstedeværelse på onlinetjenester betyder,
at produktionen i dag ikke afsluttes med levering af et færdigt program til tvstationen. Produktion af ekstramateriale og social media-aktivitet fylder mere og
mere både før, under og efter programmerne udsendes. DRs og TV 2s digitale
strategier understreger denne udvikling. Det enkelte selskab skal derfor råde over
flere kompetencer end tidligere på samme korte kontraktvilkår.
De uafhængige producenters særkende er idégenerering og innovation baseret på
en sund og stram produktionsøkonomi samt absolut forsyningssikkerhed i forhold
til tv-stationerne. Dette ligger naturligt i en enhver producents forretningsmodel.
Der arbejdes samtidig med korte kontrakter, som udnytter producenternes
fleksibilitet.
Det kunne være opskriften på et stresset arbejdsmiljø. Fra Branchebarometeret
kan vi dog se, at 79% mener, at ganske vist er der perioder med stress, men
overordnet set er miljøet fysisk, socialt og psykisk sundt.
Omfanget af dansk produktion er samlet øget på alle tv-stationer, først og
fremmest pga. forbrugernes præference for dansk tv og et øget antal kanaler, der
må honorere dette krav. Det betyder, at der på visse fagområder er reel mangel på
dygtige medarbejdere.
Hvis det høje kvalitetsniveau i dansk public service-tv skal fastholdes vil det være
oplagt at undersøge, om rekrutteringen til branchen fungerer hensigtsmæssigt
samt om der er behov for en ekstra indsats på uddannelsesområdet, herunder
efteruddannelse.
4. Konkurrencesituation
Udviklingen i produktionsmiljøet er præget af betydelig vækst i efterspørgslen på
originalt dansk indhold.
I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ
underskov af indholdsproducerende selskaber.
Konsolideringen har medført, at en række større produktionsselskaber, der hidtil
har produceret til det lille danske marked, er overtaget af udenlandsk eller
internationalt ejede selskaber med en bredere kundebase i flere lande.
Konsolideringen giver selskaberne adgang til attraktive koncepter, der kan
udvikles til de danske kunder.
Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at flere selskaber på en smallere
økonomisk baggrund kan producere indhold til tv, og der opstår således løbende
nye, mindre produktionsselskaber i hård konkurrence. I dag er halvdelen af
virksomhederne i branchen små og mindre målt på omsætning og medarbejdere.
De største virksomheder genererer 90% af omsætningen i branchen.
Konkurrencen på tv-markedet – og dermed på public service-området – er præget
af, at der fortsat kun er fire betydende kunder, TV 2, DR, Discovery og Viasat, som
alle takket være seernes præference for dansk tv i forskellig grad har en betydelig
dansk andel af programmer på deres respektive kanaler. De selvstændige TV 2regioner er aldrig blevet den oprindeligt forventede aftager. Uden for broadcast er
markedet for produktion af tv-indhold i vækst. Det gælder private virksomheder
som fx Jyske Bank TV og rene web- og mobilkanaler som fx Vice TV.
Som anført tidligere er produktionsselskaberne i dag i høj grad engageret på flere
markeder for at sikre en stabil økonomi. De, der alene lever af at producere dansk
tv-indhold bliver udsat for stadig mere konkurrence nationalt, mens de øvrige
markeder, reklamefilm, web- og mobilkanaler samt spil også ligger i international
konkurrence.
Denne udvikling kan have to kritiske konsekvenser:
1. Produktionsselskaberne ansætter flere generalister og færre specialister, hvilket
kan få en uheldig indflydelse på kvaliteten i produktionerne, især i forhold til
ambitionen om at udvikle originalt dansk indhold.
2. Produktionsselskaberne kan være nødsaget til at fokusere mere på hvilke
markeder, der skaber omsætning, end på de markeder, de ideelt ønsker at
producere til. Det vil ikke være fremmende for udvikling og produktion af public
service.
I sagens natur vil en sådan udvikling påvirke såvel udbud som forbrug.
Fig. 2: Tv-produktion er fortsat det største marked for de uafhængige producenter
og var vækstlokomotiv for branchen frem til 2013, hvor film- og spil-sektorerne fik
markant vækst. Det relativt nye spilområde har allerede i 2013 en større eksport
end film, reklamefilm og tv sammenlagt. (Kilde: Danske Indholdsproducenter
2013).
DRs programafdelinger og redaktioner fungerer i dag de facto som in house
produktionsselskaber i direkte konkurrence med eksterne, uafhængige
leverandører. De interne afdelinger budgetterer og afregner arbejdstimer og
ressourcer som egentlige produktions- eller projektenheder, men
afregningsprincipperne i denne konkurrence er ikke transparent. En række DRprojekter og –programmer især inden for undervisning og oplysning iværksættes
kun, når ekstern finansiering fra offentlige styrelser, institutioner og fonde er
etableret, hvorved DR optræder i direkte konkurrence med
produktionsselskaberne i efterspørgslen efter ekstern finansiering.
Danskernes medieforbrug og medievaner er relativt veldokumenterede.
Producentforeningen vil derfor her nøjes med at påpege fire forhold:
1) Den generelle medieudvikling og specifikt de unge medieforbrugeres vandring
fra de etablerede – og danske – flowkanaler til de nye – og udenlandske – on
demand-tjenester sætter den danske medieøkonomi under alvorligt pres. Den
største samlede indkomstkilde i tv-medieproduktionen er fortsat reklamer, som i
sagens natur bevæger sig derhen, hvor kunderne er.
2) Udbydere som Netflix, HBO, YouSee Play, TDC Play, Viaplay, TV 2 | Play og
andre har vænnet danske forbrugere til at streame indhold i en
abonnementsbaseret løsning. Hvis dansk, originalt produceret indhold fortsat skal
være umiddelbart tilgængeligt på befolkningens foretrukne medieplatforme, skal
det fremover også være tilgængeligt hos disse udbydere. Dette sætter i sig selv
medieøkonomien under pres, fordi distributions- og administrationsomkostningerne øges, mens indtjeningen skal deles med udbyderne.
3. Dansk produceret og dansksproget tv-indhold er fortsat et afgørende
konkurrenceparameter. Det danske mediepublikum foretrækker tydeligvis danske
programmer, der tager udgangspunkt i dansk kultur og danske samfundsforhold.
Det stiller public service i en privilegeret position, hvis interessen kan fastholdes i
nye generationer og i nye distributionsformer, men forudsætter også fortsat
innovation og udvikling, fx med integration af interaktive medier og second screen
indhold.
4. Debatten om udgifterne til betaling af dansk tv-indhold – herunder licensen til
DR, abonnementsafgiften til TV 2 – bør ses i lyset af husstandenes samlede – og
frivillige – indkøb af hardware som tv-apparater, videobåndoptagere og – må vi
antage – nu også DVD-optagere, harddiscs, tv-bokse osv. Omkring 2010
overhalede det årlige indkøb af 'isenkram' udgifterne til indholdsafgift, som det
fremgår af Kulturstyrelsens statistik (Fig. 3).
Fig. 3: Kulturstyrelsens udgivelse 'Mediernes udvikling i Danmark 2014' fortæller,
at danske husstande i 2012 brugte ca. 4,1 mia. kr. på 'licens, leje af tv-udstyr, film
mv.' og ca. 4,6 mia. kr. på 'tv, videobåndoptagere'. Danskerne bruger dermed flere
penge på 'isenkram' end på indhold.
6. Teknologi
Den teknologiske udvikling styres hovedsagelig af markedskræfter, der ligger uden
for broadcasternes, producenternes og regulatorernes rammer.
Den teknologiske udvikling har på mange måder gjort tv-produktion billigere og har
alene derigennem demokratiseret adgangen til at producere tv. Udviklingen og tvstationernes krav har imidlertid også på adskillige områder medført forøgelse af
omkostningsniveauet.
Producenterne vil her blot påpege, at tv-stationernes ønske om større og større
tilstedeværelse på sociale medier ikke alene stiller krav til, at der produceres
ekstra materiale. I stigende omgang skal der også bruges særlige teknologier eller
udvikles fx apps i forbindelse med distribution af ekstramaterialet. Omkostningerne
til udvikling, produktion og monitorering er en ekstraomkostning.
7. Public service
Public Service er defineret ud fra indhold og udbud af indhold. Af alle de grunde
der nævnes i høringssvaret, er public service og originalt udviklet dansk indhold
under pres.
Derfor er det vigtigt i fremtiden at styrke udvikling, produktion og udbud af public
service indhold.
Dette stiller krav om forandring af DR og TV 2’s rolle, fra at være
medievirksomheder med udvikling, produktion, kor, orkestre og en lang række
andre aktiviteter, til at være virksomheder udelukkende med fokus på den
redaktionelle opgave at finde og bestille udvikling og produktion af indhold af høj
kvalitet – i alle genrer, og til alle platforme.
Det er i dag public service-stationerne, der er garanten for produktion af
dansksproget public service-indhold. Derfor er DR og TV 2 altafgørende for
producenternes muligheder for at producere dette indhold. Hvis ikke tv-stationerne
bestiller programmer hos de uafhængige producenter, bliver programmerne ikke
produceret.
En udfordring ved den nuværende indretning af public service er risikoen for, at en
'smal' public service-definition vinder politisk gehør. Public service bør per
definition være bredt. Public serviceindhold skal afspejle en mangfoldighed af
virkeligheder og holdninger og oplevelser, og den største risiko for dansk tv er,
hvis public service udvikler sig til kun at være det, som markedet ikke kan levere.
Det vil svække public service-stationernes attraktion og medføre et tab af
publikum, som kan medføre, at public service bliver 'service without a public' og
ultimativt føre til, at public service-stationernes legitimitet som offentligt ejede
institutioner – og for DRs vedkommende eksplicit legitimiteten som
licensfinansieret institution – forringes eller forsvinder.
En anden udfordring ved den nuværende model er imidlertid netop, at den er
fastlåst til institutionerne. Public service tv udgøres i dag i praksis af de to tvstationer DR og TV 2 samt TV 2 Regionerne, hvortil kommer det private
produktionsmiljø. Men public service bør først og fremmest være indhold, uanset
hvor og hvordan det produceres. Målet med dansk public service må være at sikre
et samlet public service-miljø, hvor de private og de statslige aktører til sammen
sikrer borgerne et bredt og relevant medieudbud.
DR og TV 2s primære public service-rolle er funktionen som broadcastere. Tvstationerne skal sikre kvaliteten i programfladen, og de private producenter skal
bidrage med både produktion, udvikling og innovation. Public service er udbud af
relevant og originalt indhold til brugerne, men bør ikke nødvendigvis være knyttet
til en given produktionsform eller selskabsform.
Endelig er public service-begrebet udfordret, når det kommer til de unge
målgrupper og udviklingen i medieforbruget. Både DR og TV 2 har svært ved at nå
de unge. De unge ser mindre flow-tv end andre målgrupper, og andelen af 'cable
cutters' er større blandt de 15-29-årige end i øvrige aldersgrupper. Især på dette
område har de store statsejede institutioner en indbygget svaghed.
Public service-puljen er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at flytte
public service ud fra institutionerne og i stedet for at se på, hvor programmet bliver
vist, se på indholdet af programmet. Public service-puljen har eksisteret siden
2007 og har til formål at sikre public service-indhold på de kommercielle tvstationer. Puljen administreres af DFI, og det er tv-stationerne, der søger støtte til
projekter. Kun projekter produceret af eksterne producenter kan støttes.
I den nye medievirkelighed er streaming og on demand et væsentligt element, og
det bliver en af de store udfordringer i de kommende år at sikre, at der er et bredt
og mangfoldigt udbud af programmer, også på de platforme, hvor forbrugeren
uafhængigt af tid og sted selv vælger sit indhold.
I Public Service-udvalgets kommissorium nævnes, at Europarådet har identificeret
de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af
public service-opgaven. Europarådet har således 'knæsat princippet om, at public
service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at
opfylde deres public service-forpligtelser'.
Hensigten med dette princip er formentlig, at public service-stationerne skal være
til rådighed på de teknologier, hvor publikum faktisk søger nyheder, aktualiteter,
information og underholdning. At møde kunderne, der hvor de er, eller med andre
ord sikre, at de nye teknologer ikke bliver 'public without service'.
I sin logiske konsekvens bør public service således også være et tilbud og en
integreret del af det danske udbud på nye teknologiske platforme. Dette rummer
imidlertid endnu et dilemma. De nye platforme er drevet og domineret af
kommercielle, udenlandske aktører, som vil drage finansiel fordel af, at danske
public service-stationer bidrager til indholdsudbuddet – sådan som det i parentes
bemærket allerede sker med tv-stationernes anvendelse af især Facebook i deres
interaktion med seere og lyttere.
Konklusion:
Dansk public service-tv står fortsat stærkt, og de uafhængige producenter har en
væsentlig rolle i produktionen af dansk public service indhold til tv-stationerne.
Men der er alvorlige trusler og udfordringer i det nuværende og kommende
mediebillede. Udenlandske aktører presser det danske marked, medieudviklingen
går mod øget fokus på streaming og on demand-tjenester og mediernes samlede
økonomi er dermed under stigende pres.
Derfor er denne høring og public service udvalgets arbejde væsentligt. Øget dialog
og samarbejde mellem private og offentlige aktører er helt afgørende, hvis dansk
public service indhold skal fastholde en stærk position i danskernes medieforbrug.
Producentforeningen vil se frem til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan
den danske mediebranche griber de muligheder, som teknologien og markedet
tilbyder uden at sætte den stærke danske public service profil over styr, og står til
rådighed for yderligere oplysninger og kommentarer.
Producentforeningen
Klaus Hansen
22. maj 2015
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail: saml@saml.dk
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Sendt per mail til: medi@kulturstyrelsen.dk
Aalborg, den 13. maj 2013
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet.
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende kommentarer til den
udsendte høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet
fra Public service-udvalget.
Indledningsvist vil vi oplyse, at høringssvaret afgives på vegne af de tilknyttede organisationer i
SAML: SLRTV, FAEM, IASTAR-Danmark, LTVS og DLS, der tilsammen organiserer omkring
100 af de ikke-kommercielle radioog tv-stationer.
SAML er glad for, at Kulturministeren har nedsat public service udvalget. Særligt at udvalgets
kommissorium giver udvalget mulighed for i sit arbejde at lægge op til en åben dialog med
offentligheden, herunder at inddrage branchens og andre interessenters synspunkter og at udvalget
planlægger at afholde temamøder med relevante interessenter med henblik på afrapportering og
dialog inden for de forskellige emneområder.
Det fremgår yderligere af public service-udvalgets kommissorium, at udvalget er nedsat med det
formål at udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i
medievirkeligheden de kommende år.
Dette finder SAML er et prisværdigt formål – men, vi mangler det andet ben: public accessmedierne og deres rolle i den mere og mere fragmenterede, internationaliserede og
kommercialiserede medieverden, som er virkeligheden nu.
Kommissoriet nævner, at der er behov for at tage stilling til, hvorledes public service medierne kan
eller skal hjælpe til med at tilgængeliggøre og fremme seningen og lytningen af kvalitetsindhold
ikke bare i radio og tv, men på de medieplatforme, den danske befolkning gør brug af og
understøtte en demokratisk debat med udgangspunkt i danske værdier.
SAML vil dog gerne advare lidt mod begrebet ”kvalitetsindhold”. Hvem skal bedømme, hvad der er
kvalitet og ud fra hvilke kriterier måles denne ”kvalitet”. Vi ser en risiko for smagsdommeri. Vi ser
også en vis risiko for eksklusion / marginalisering ved begrebet ”danske værdier”. Hvilke værdier er
det, der menes? Og hvordan og af hvem skal de defineres? SAML vil foreslå, at begrebet ændres til
”demokratiske værdier”.
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail: saml@saml.dk
SAML er helt enig i, at behovet for at undersøge og overveje hvordan public service medierne kan
understøtte og bidrage til samfundets oplysning, udvikling og sammenhængskraft, er stort. Men vi
savner som nævnt, at også public access medierne inddrages og gives en rolle i denne proces.
Udvikling af et demokrati kræver aktive og engagerede borgere, ikke kun oplyste borgere, men i høj
grad aktive borgere. Public access medierne er de eneste medier, der kan være med til at give
borgerne en reel ytringsmulighed. Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed, men vi mangler en reel
ytringsmulighed, som alle borgere kan benytte sig af.
SAML finder det yderst vigtigt, at der skabes muligheder for, at borgerne kan inddrages og
engageres aktivt på det lokale niveau, således at udviklingen fra aktive forbrugere til aktive borgere
kan fremmes.
Konkret til de opstillede spørgsmål i høringen:





Tendenser i medieudviklingen,
a. De største udfordringer ved medieudviklingen for de ikke-kommercielle radioog
tvstationer er udfordringen ved at kunne følge med teknologisk, med andre ord at kunne
gøre brug af de mange forskellige medieplatforme, der i dag er tilgængelige.
Udfordringen er også at finde kræfterne til vedblivende at inddrage borgerne aktivt.
b. De største muligheder ved medieudviklingen er, på trods af ovenstående at det er muligt
at nå flere lyttere og seere ved brug af de nye medieplatforme.
Økonomi,
a. Er i al almindelighed en udfordring af de større for de ikke-kommercielle medier. Ikke
så meget pga. den pågående udvikling, den øgede globalisering med mere, men mere
pga. den lille bevilling til disse medier på årsplan.
Forbrugermønstre,
a. Som nævnt indledningsvist er dette en udfordring SAML ser som en af de største: at
lytterne og seerne mere er, og opfattes som, forbrugere end aktive medspillere. Men
udviklingen og den øgede brug af de forskellige platforme er som nævnt ovenfor både en
udfordring men også en mulighed for at nå flere og andre lyttere og seere.
Public service,
a. Den nuværende indretning af public service medierne påvirker os ikke på nogen
nævneværdig facon. SAML finder det er en rimelig fornuftig indretning af public service
medierne for indeværende. De største udfordringer de kommende år for public service
medierne vil blive det øgede kommercielle pres.
Andet,
a. Som nævnt indledningsvist mangler SAML inddragelse af public access medierne, de
ikke-kommercielle lokale, regionale og landsdækkende radioog tv-stationer, samt
overvejelser og understøttelse af disse mediers muligheder for at kunne opfylde rollen
som borgerinddragende og folkeoplysende medievirksomheder. Vi ser det som et vigtigt
supplement og det andet ben til public service medierne.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
SAMRÅDET FOR OPHAVSRET
Lautrupsgade 9 – 2100 København Ø
E-mail: info@samraadetforophavsret.dk – www.samraadetforophavsret.dk
Kulturstyrelsen
1553 København V
Alene fremsendt pr. mail til medi@kulturstyrelsen.dk med emnefelt
”Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet ”
3. juni 2015
Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af
rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet
Samrådet for Ophavsret takker for høringsskrivelsen af 8. april 2015 fra Public Service-udvalget om
forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet.
Samrådet for Ophavsret er et uformelt samarbejde mellem alle danske organisationer, der repræsenterer
ophavsmænd og udøvende kunstnere. Yderligere information om Samrådet for Ophavsret, herunder
medlemsskaren, kan findes på www.samraadetforophavssret.dk.
Høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret fokuserer på de juridiske og især ophavsretlige aspekter af
høringen. Vi henviser derudover også til at flere af de organisationer, der er medlemmer af Samrådet for
Ophavsret, har afgivet selvstændigt høringssvar.
Hovedkonklusioner til høringen
Samrådet for Ophavsret peger på følgende otte hovedkonklusioner til høringen:
1. Den ophavsretlige beskyttelse skal være effektiv og balanceret og danne rammen for fleksible
aftaleløsninger om adgang til kunst, viden og underholdning.
2. Kulturel mangfoldighed er et vigtigt samfundsmål. Vi bør sikre rammerne for skabelse af kreativt
indhold, herunder en retssikkerhed, der bidrager til den kulturelle mangfoldighed.
3. Skabelse af ny dansk kunst har stor betydning for udvikling af Danmark som kulturnation.
4. De kreative og kulturelle erhverv betyder meget for økonomisk vækst og beskæftigelse. En undersøgelse
fra 2014 viser, at de kreative erhverv i EU omsætter for over 500 mia. euro og har ca. 7,1 mio. job,
hvilket svarer til 3,3 pct. af EU’s arbejdsstyrke.
Samrådets Forretningsudvalg
Sekretariatschef Anna-Katrine Olsen
tlf. 22 92 14 61 – ako@skuespillerforbundet.dk
Leder af DJ Ophavsret Lone Amtrup
tlf. 3342 8000 – la@journalistforbundet.dk
Sekretariatschef Sandra Anne Piras
tlf. 3333 0888 – sandra@filmdir.dk
Juridisk og international chef Jakob Hüttel
tlf. 3330 6300 – jhl@koda.dk
Chefjurist Morten Madsen
tlf. 3524 0240 – mm@dmf.dk
Chefjurist Christina Bergholdt Knudsen
tlf. 33 45 40 30 – cbk@dramatiker.dk
5. Det er det samme billede i Danmark som i EU. Danske kunstneres rettighedsindtægter bare fra kollektiv
forvaltning af deres rettigheder udgør årligt mange hundrede millioner kroner. Disse midler indgår i den
kulturelle fødekæde med nyt kreativt indhold af høj kvalitet som resultat.
6. Kollektiv forvaltning er på mange områder en effektiv måde at sikre forbrugerne adgang til beskyttet
indhold og samtidig vederlag til kunstnerne.
7. Beskyttelse af kreativt indhold er en væsentlig kilde til kunstneres indtægter og en afgørende faktor for
skabelsen af nyt kreativt indhold. Ophavsret er en fundamental ret ifølge Nice-chartret og den
europæiske menneskerettighedskonvention.
8. En forringelse af vilkårene for dansk indholdsproduktion til fordel for en styrkelse af vilkårene for
internetdistributører som Google vil være en konkurrence- og markedsfordel for USA.
Baggrund
Samrådets organisationer er på mange måder tæt forbundne med de danske Public service
medieinstitutioner i Danmark – navnlig DR og TV2, idet disse i stor stil understøtter skabelsen af
ophavsretlige værker via deres støtte til film, tv-drama og musik. Af denne årsag er reguleringen af public
service institutionerne og disses krav, behov og muligheder af afgørende betydning for de ophavsmænd,
som skaber værkerne.
Det er i visse kredse blevet moderne at mene, at ophavsmandens rettigheder begrænser udnyttelsen af
værker og mindsker mangfoldigheden. Vores erfaring er, at det modsatte er tilfældet!
De stærke ophavsretlige beskyttelsesregler i Danmark er med til at sikre et mangfoldigt kulturudbud, en fri
demokratisk debat og et uafhængigt nyhedsudbud, idet monopollignende forhold er langt sværere at
skabe, når den enkelte ophavsmand har rettighederne til sit eget værk i behold. Vores danske historier kan
styres i en naturlig overensstemmelse med vores samfundsudvikling, når skaberen af værket har ret til at
bestemme, hvordan værket udnyttes og distribueres.
Af konkurrencemæssige og samfundsudviklingsmæssige årsager bør det undgås at en enkelt instans skal
beslutte hvordan og hvornår vi må opleve et værk. Er der for megen eller for lidt nøgenhed, bliver der
bandet osv. Stærke ophavsrettigheder er medvirkende til at modvirke ensretning.
Samrådet for Ophavsret vil nedenfor fokusere på følgende områder:
- De danske ophavsretlige regler
- Aftalelicensløsningen
- Konkurrencevilkår
- Den teknologiske udvikling.
De danske ophavsretlige regler
Målet med ophavsretten er at sikre dem, der skaber kreativt indhold, rimelige indtægter for brug af deres
indhold, samtidig med at ideelle interesser i værkerne bliver tilgodeset. Ønsket om rimelige indtægter kan
ikke ske uden hensyntagen til samfundsinteresser; hvis ophavsretten ikke er i balance med samfundets
interesser og befolkningens ønsker, vil det i sig selv have en negativ virkning på muligheden for at få så høje
ophavsretsvederlag som muligt.
Det er af afgørende betydning for samfundets økonomiske og kulturelle udvikling, at der sikres en fortsat
betalingsstrøm til de kreative erhverv. Videns- og informationssamfundet står og falder med indhold til de
digitale netværk og produkter. Indholdsproducenterne kan kun forventes at levere kvalitetsindhold, hvis de
sikres en effektiv beskyttelse af deres rettigheder og dermed udsigt til økonomisk fortjeneste.
side 2
Aftalelicensløsningen
Den formentlig vigtigste faktor i udviklingen de seneste 25 år på ophavsretsområdet herhjemme må siges
at være samarbejdsmodellen. Dette har og har haft stor betydning for public service-medievirksomheder.
Samarbejdsmodellen er bl.a. udkrystalliseret i Copydan, Koda og Gramex. Modellen er gennem årene
blevet udviklet i tæt samarbejde med staten, navnlig i form af Kulturministeriet, der har som mål at få
ophavsretten til at fungere i praksis. Lovgivningsnøglen hedder aftalelicens.
Samarbejdsmodellen er et dansk-nordisk særkende, men den er måske ved at brede sig til andre lande. Der
er ikke tvivl om, at det på lang sigt forbedrer mulighederne for at opretholde aftalelicensmodellen inden for
EU, hvis der er flere lande, der samarbejder og fx benytter aftalelicensen.
Den danske aftalemodel og aftalelicensen bygger på en delikat balance. Hvis lovgiver eller public servicemedievirksomheder fjerner centrale elementer i modellen, kan balancen tippe til skade for mulighederne
for fortsat at lave fleksible aftaleløsninger, som mange i udlandet i dag er misundelige på Danmark over.
Ophavsretten er ikke til hinder for digitalisering og den digitale økonomi, tværtimod. Aftaler og licensering
sikrer, at nye tjenester kan få let adgang til kreativt indhold, samtidig med at rettighedshaverne får en
betaling.
Et væsentligt element i denne model er, at public service-medievirksomheder kun bør erhverve og betale
for første udnyttelsesvindue i Danmark. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt med en bredere
eller dybere rettighedserhvervelse
Aftalen mellem rettighedshaverne og DR om Bonanza fra 2007 er et godt eksempel på dette. Dette var en
klareringsaftale, der var den første af sin art i verden og stadig tjener som et internationalt
foregangsprojekt, indgået mellem DR og samtlige rettighedshaverorganisationer samlet i Copydan Arkiv.
Herved fik DR adgang til at bruge flere hundrede tusind timers radio og ca. 100.000 timers tv-programmer
og tv-film fra programarkivet på DR’s hjemmeside og som klip i gamle programmer uden at skulle indhente
individuel tilladelse fra de mange bidragydere (i det omfang, DR ikke allerede havde erhvervet
rettighederne). Her i 2015 er der netop indgået en ny Arkiv aftale mellem DR og rettighedshaverene, som
udvider udnyttelsesområdet yderligere.
Konkurrencevilkår
Praksis om public service-medievirksomheders erhvervelse af rettigheder til beskyttet indhold bør være
præget af principper om fair trade, dvs. fair vilkår i forhold til kunstnerne. Ikke mindst offentligt
finansierede virksomheder bør stå vagt om sådanne principper. En af måderne at sikre princippets
gennemførelse i praksis er, at vilkår for brug af kunstnernes bidrag aftales i overenskomster med
kunstnernes organisationer.
I forlængelse af dette er der endvidere grund til at ophæve en særlig regel i e-handelsdirektivet (og den
danske e-handelslov), nemlig ansvarsundtagelserne for visse medier på internettet (”safe harbour”). Den
går ud på, at såkaldte hosting service providers på internettet som udgangspunkt ikke er ansvarlige for brug
af ophavsretsbeskyttet materiale på deres internettjenester, blot de fjerner det, når de får besked om, at
konkret materiale krænker andres rettigheder. Denne regel bruger medier og tjenester som Google
(Youtube) og Facebook til at undgå at tage ansvar for licensering og rettighedsbetaling for brug af det
meget omfattende kreative indhold på deres tjenester – selv om ansvarsundtagelsen blev indført mange år,
før man kendte til disse sociale medier, men derimod var møntet på noget helt andet, nemlig webhoteller.
Vi synes, at det er urimeligt, at man kan skabe milliardomsætninger på at stille digitale tjenester til rådighed
uden at have det ophavsretlige ansvar for dem. Vi mener, at der bør være et level playing field, hvilket
indebærer en hel eller delvis ophævelse af safe harbour-ansvarsundtagelse, som ensidigt tilgodeser fx
YouTube på bekostning af andre medievirksomheder og dermed også undergraver public servicemedievirksomhederne.
side 3
Dette safe harbour-spørgsmål er et eksempel på, hvordan public service-medievirksomheder fungerer i
samspil med andre aktører, bl.a. kommercielle medier og rettighedshaverne. Nøgleordet i dette samspil er
fair og lige vilkår.
I den forbindelse skal man være opmærksom på en tendens, der presser kunstnerne individuelt: Vederlag
fra kollektive forvaltningsorganisationer er i stigende grad kilde til væsentlige indtægter for
rettighedshavere, men samtidig bliver der flere og flere om at dele vederlagene fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. I endnu højere grad end tidligere stykkes kunstnernes indtægter sammen fra
mange forskellige kilder.
En væsentlig markedstendens er den, at de, der i dag tjener pengene på kreativt indhold, hovedsagelig er
dem, der lukrerer på andres indhold. De, der producerer indhold (herunder kunstnerne og medierne) har
sværere ved at skabe omsætning og tjene penge. Det er i samfundets interesse at korrigere denne tendens
til fordel for indholdsleverandørerne, herunder ophavsmænd og udøvende kunstnere.
Ikke mindst i en sådan situation, som vi har i dag, hvor det er vanskeligt at tjene penge på nyt kreativt
indhold, skal man være varsom med at indføre mekanismer som salgs- og licenseringspligt og forbud mod
licensopdelinger og geoblokering på nettet, da det kan afstedkomme uheldige og uforudsete konsekvenser;
fx kan et sådant forbud betyde, at nationale public service-medievirksomheder vil have svært ved at
erhverve licenser til at distribuere indhold på nettet, når de ikke længere kan afgrænse brugen til deres
naturlige virkeområde, men skal klarere og betale for hele Europa. Dette kan betyde, at markedet i
stigende grad bliver overtaget af multinationale koncerner, der i forvejen agerer internationalt. Vi risikerer
at komme til at miste et mangfoldigt hjemmemarked.
Public service-medievirksomheder bør ikke pålægges at skulle klarere rettigheder til brug i andre lande end
der, hvor skatteyderne finansierer den offentlige institution.
Den teknologiske udvikling
Som skabere af ophavsretligt beskyttede værker omfavner vi den buldrende teknologiske udvikling, for
med dens væsen, opstår realistiske muligheder for at distribuere vores værker til et langt større
verdensomspændende publikum.
Danske ophavsmænd og udøvende kunstnere er således ikke – som vi til tider beskyldes for teknologiforskrækkede, men vi reagerer mod lovløshed og pirateri. Vores værker skabes på basis af et
tilegnet håndværk, som vi skal ernære os ved gennem et helt professionelt arbejdsliv, og det vanskeliggøres
af bagvedliggende (manglende og direkte skadelige) reguleringer. Ikke ved den teknologiske udvikling i sig
selv.
Såfremt lovgiver skaber rammerne for en sund og levedygtig udnyttelse af vores værker, skal markedet nok
sørge for, at der sker en fortsat udvikling og produktion af danske kvalitetsværker, som fx film, bøger og
musik.
Som en konsekvens af den tidligere nævnte danske samarbejdsmodel, har brugerne af beskyttet materiale
således fået bedre og mere fleksible muligheder for at bruge værkerne. Ophavsretten har ikke til formål at
forhindre adgang til kreativt indhold. Tværtimod er det blevet rettighedsorganisationernes mål at sikre, at
public service-medievirksomheder og andre brugere så let og smidigt som muligt kan få adgang til det
ophavsretsbeskyttede materiale. Fx har kunstnere og producenter via Copydan-aftaler om brug af digitalt
kulturarvsmateriale givet DR, biblioteker m.v. en bedre adgang til at bruge dette materiale, end de kunne
have opnået via regler herom i lovgivningen. Omdrejningspunktet i modellen er, at vi har en udbygget
ophavsretlig infrastruktur med velfungerende og repræsentative kollektive organisationer og en udpræget
vilje til samarbejde.
side 4
Sammenfatning
De stærke ophavsretlige beskyttelsesregler i Danmark er med til at sikre et mangfoldigt kulturudbud, en fri
demokratisk debat og et uafhængigt nyhedsudbud, idet monopollignende forhold er langt svære at skabe,
når den enkelte ophavsmand og udøvende kunstner har rettighederne til sit eget værk i behold.
Relationen mellem public service-medieinstitutionerne og ophavsretten går overordnet ud på, at public
service-medieinstitutionerne sikres muligheder for at levere kunst, viden og underholdning til borgerne, og
at dette sker via aftaler med indholdsleverandører – såsom ophavsmænd og udøvende kunstnere – på
vilkår, der tilgodeser såvel samfundets interesser i forsyningssikkerhed og høj kvalitet som kunstnernes
interesse i en rimelig betaling for rettighederne. Fair rettighedsvilkår fører til, at samfundets såvel som
kunstnernes interesser tilgodeses.
Samrådet for Ophavsret stiller gerne op til en yderligere uddybning af ovennævnte i et foretræde for Public
service-udvalget.
Med venlig hilsen
Samrådet for Ophavsret
side 5
SLS – Sammenslutningen af Lytter og Seerorganisationer i Danmark
Greve den 12. maj 2015
SVAR PÅ ”Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet”:
Sammenslutningens 4 brugerorganisationer, KLF, ARF, KMF og EU modstanderne, har
kommentarer til - naturligt nok – kun få af de 7 problemfelter, som Public service – udvalget
ønsker belyst. Dog vil vi straks udtrykke vor store ønske om at kunne deltage i de 4 temamøder
hen over 2015/2016, ligesom vi ville finde det naturligt at blive inviteret til at deltage i
behandling af relevante punkter ved Public service – udvalgets møder.
Bemærkninger til Pkt. 5. Forbrugsmønstre:
- Som forbruger har de mange platforme, vi benytter, skabt en radikal ændring af hvor, hvornår
og med hvem vi modtager såvel public service ydelser som underholdning m.m. Fremtiden vi
gøre forbrugerne endnu mere selekterende og ”utro” i forhold til traditionel radio og TV!
- Som organisation kan vi godt frygte, at det etiske niveau for, hvilke midler, man som producent
vil tage i brug for at fange forbrugernes opmærksomhed, vil skride i en forkert retning. Her ser vi
et problem i forhold til svage brugergrupper - som f.eks. børn – hvis pengestærke producenter
på det private marked vinder over lovregulerede public service producerende stationer.
- SLS ser let en mere sensationslysten, ikke dansk/nordisk kulturbåren udvikling til skade for vor
danske samfund, hvis vore folkevalgte beslutningstagere ikke bevidstgøres herom!
Bemærkninger til ”Udkast til bekendtgørelse om ikke kommerciel lokalradiovirksomhed”:
- Udarbejdet af ARF finder SLS, at der skal sættes fokus på kvalitet og lokalt indhold i ikke
kommercielle lokalradioer! - Vi finder, at kravet om daglig minimumssendetid på 5 timers
egenproduceret førstegangsudsendelser er urealistisk højt, da vi må konstatere, at disse radioer
i vid udstrækning drives af frivillige i forening. Kravet bør nedsættes til 2-3 timer, ligesom
minimumskravet til taleradio bør formindskes til 33%
- Det er nødvendigt at foretage en fornyet gennemgang af de foreslåede destinationer for
sendefrekvenser. Det virker uforståeligt, at Bornholm tildeles 8 frekvenser, mens Fyn kun
tildeles 5! Hanstholm tildeles 4 frekvenser, medens Aarhus får 2 og Aalborg 3!
Vi påstår ikke, at det ligner resultatet af en politisk magtstruktur, - vi opfordrer bare til, at man
genovervejer situationen og refordeler frekvenserne efter befolkningstallet som en væsentlig
faktor.
På vegne af SLS
Svenning Ravn – næstformand
Ejgårdsminde 42, 2670 Greve
29467988
Kulturstyrelsen
Sendt per mail til: medi@kulturstyrelsen.dk
14. maj 2015
Høringssvar vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
Public Service-udvalget har i værksat en høring om forandringer af rammevilkår på
mediemarkedet.
SE/Stofa skal først og fremmest takke for høringen og skal fremkomme med følgende
bemærkninger:
Generelle bemærkninger.
Der er tale om brede høringsspørgsmål, som udvalget formentligt kommer til at modtage
mange modsatrettede svar på. Det må derfor forventes et sammensat resultat af høringen, der
bliver meget svært at forholde sig til. SE/Stofa vil i stedet foreslå, at man lod udarbejde en
konsulentrapport, som samlede hovedtendenserne og som herefter kunne sendes i høring. I
vores høringssvar anviser vi flere steder forslag til, hvad der kan indgå i en rapport.
Det betyder ikke, at vi ikke sætter pris på den åbenhed, som Public Service-udvalget lægger op
til bl.a. med anvendelse at temamøder, men skal blot understrege, at denne åbenhed skal
følges op af en stor indsats for at opsamle den producerede viden og lade den indgå
hensigtsmæssigt i udvalgets arbejde. Ellers risikerer man blot, at samle en masse kendte
synspunkter sammen og følgelig kan udvalgets endelige overvejelser risikere at blive et
kompromis fremfor en ny og bæredygtig vej frem for dansk indhold og nye spændende
distributionsformer.
SE/Stofa vil i det følgende svare som tv- og bredbåndsdistributør og med særlig fokus på den
aggregator-rolle som Stofa har i form af at samle og distribuere digitalt indhold dvs.:
-
Højhastighedsadgang til internettet, der muliggør streaming (OTT-tjenester)
Distribution af kabel-tv
Streamingtjeneste (Stofa WebTv )
Smart-tv med mulighed for at leje film, start forfra og pause på programmer, adgang til
DR’s film og mediearkiv (Bonanza) mv.
Konkrete bemærkninger til de stillede spørgsmål
Streaming
Der sker i øjeblikket en markant internationalisering af mediemarkedet, i meget stort omfang
drevet af innovativ udnyttelse af ny teknologi, her tænkes på internetbaserede platforme og
med aktører som Google, Netflix, HBO, Spotify osv.
SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk
Konsekvensen heraf er, at distributionsformerne overgår til at være disse internationale
spillere. Tal fra BFE 2014 (nedenfor) viser, at YouTube og Netflix er de største udbydere af tvstreaming i Danmark.
Årsagerne hertil er mange, men bl.a. også at disse tjenester har haft bedre vilkår end danske
distributører grundet skatte- og momsregler, men også helt naturligt nyder en række massive
stordriftsfordele grundet deres størrelse.
Konsekvenserne for den danske medieudvikling kan meget vel blive, at dansk indhold og
public service, som ikke er produceret af DR, kommer til at spille en mindre rolle end i dag,
hvis markedet bliver domineret af internationale spillere.
For SE/Stofa er konsekvensen bl.a., at nogle grupper nedgraderer til mindre tv-pakker, og
enkelte afmelder deres tv-pakker helt til fordel for streaming-tjenester. Disse tendenser kan
bl.a. aflæses i rapporten Medieudviklingen 2014 fra DR.
SE/Stofa foreslår følgende tiltag:

Der skal sikres ens rammevilkår for udbudte tjenester, herunder ens moms- og
skattesatser og herunder regler for transfer pricing og regnskabspraksis, således at
værdier genereret i et land (også selv om tjenesten er gratis) også bliver beskattet i det
pågældende land. Det betyder bl.a. en indsats på EU-niveau.

Ens rammevilkår bør også gælde for medieregulering som omfatter danske udbydere
på andre platforme, men ikke IP-baserede streamingtjenester, idet disse er undtaget en
række regler, herunder fx product placement osv.
DR dominerer det digitale marked
En anden udvikling, der også understreges af ovenstående figur, er DR’s dominans på det
digitale marked. Her er der tale om et i forvejen meget konkurrencebetonet marked, hvor det
kan undre, at det licensbetalte DR skal have mulighed for at konkurrere med det private
marked, uden relevante begrænsninger. Denne udvikling er på samme måde som
ovennævnte udvikling med til at udhule dansk indhold og public service indhold produceret
uden for DR.
Det gælder i særdeleshed, når DR forfølger en kommerciel nichestrategi med det erklærede
formål, at skaffe brugere til deres andre programmer. DR mener således, at det er nødvendigt
at fastholde deres kunder i særlige DR universer, for at kunne vejlede med nyt relevant DRindhold.
Denne rolle betragter SE/Stofa som helt misforstået. Tværtimod kan distributørerne sikre en
endnu bedre vejledning til programmer på tværs hele markedets udvalg af programmer, fx
inddelt i genrer, og dermed fremme anvendelsen af relevant indhold herunder dansk. Mao.
det er fint, at DR skaber relevante universer, men deres indhold skal også være tilgængeligt
for andre parter, således at markedsaktørerne kan skabe relevante tværgående universer
også med DR-indhold.
Det gælder fx hbb-tv, hvor SE/Stofa gerne vil tilbyde en hbb-grænseflade oven på DR’s
programmer ved siden af DR’s egen hbb-grænseflade. Eller i forhold til DR TV-appen hvor
SE/Stofa gerne vil have lige adgang til indhold heri herunder arkiv, for at kunne tilbyde mere
tværgående distribution på tværs af hele markedet. I øjeblikket har vi denne adgang til
Bonanza.


Digitalt indhold skal kunne distribueres af andre markedsaktører på samme vilkår som
DR selv, idet de er licensbetalte og ellers blot er kilde til uens konkurrencevilkår.
Retransmissionsafgifter bør således bortfalde, når operatører videredistribuerer
arkivtjenester fra DR, der allerede er betalt over licensen. Forbrugeren ender med at
betale 2 gange for det.
Der bør udarbejdes en analyse, efter inspiration fra Norge, om konsekvenser af, at DR
indfører betaling for adgang til deres digitale indhold. En tilsvarende nedsættelse af
licensen kunne samtidig overvejes. Det vil fremme en fair konkurrence mellem DR og
andre aktører.
Digital visning af film, tv og serier
SE/Stofa oplever en stigende efterspørgsel for at kunne vise film og tv-serier digitalt,
herunder dansk indhold. Vi oplever samtidig en begrænset fleksibilitet, når det handler om
adgang, pris og vilkår for at kunne vise værkerne digitalt. Bl.a. er markedsudviklingen låst fast
i mønstre med ufleksible karantæneregler for nye film (såkaldte biografvinduer).
Dette skaber en samlet underudnyttelse af film og tv-serier, herunder dansk indhold.
SE/Stofa foreslår følgende:

For at fremme den samlede udnyttelse af bl.a. danske filmværker, er der behov for
mere viden om hvilke konsekvenser mere fleksible karantæneregler har for bl.a.
danske film. I den forbindelse kan man se på mindre vinduer, undtagelser for
vinduerne mv. Videre bør man se på, om der er befolkningsgrupper, der slet ikke
kommer i biografen (handicappede, beboere i udkantsområder osv.) og om den
samlede udnyttelse kan fremmes gennem øget digital tilgængelighed i
karantæneperioden (biografvinduet). Det er oplagt, af udvalget foranstalter en
undersøgelse heraf.
Rettigheder
Vilkår for rettigheder udgør til tider en hæmsko for den digitale udvikling og kan ligeledes
udgøre et problem for konkurrencen.
Når Stofa skal betale retransmissions afgifter for digital indhold kan det undre, at dette ikke
gælder alle aktører og alle teknologier. Det er et forældet kriterium at kigge på, om indholdet
transmitteres via en ny platform/medie.
KODA/Copydans vilkår kan desuden forværre distributionsleddets overgang til øget frit valg
og mere konkurrence. Fx fastsættes nogle tariffer efter hvor mange husstande i et område der
aftager en tjeneste. Hvis denne grad falder, fx som følge af konkurrence stiger tariffen. Dvs.
disse vilkår fremmer ikke øget frit valg på tv-distributionsområdet, tværtimod.

Retransmissionsvilkårene er ikke teknologineutrale, og de bør justeres og herunder
tage hensyn til, at de bedre skal passe til internetbaserede medier og fremme
konkurrencen. Det bør være en politisk målsætning. Udvalget kan starte med at
udarbejde en analyse heraf med henblik på at komme med relevante forslag til
forbedringer.
Manglende konkurrence
Den dårlige konkurrence på både tv-og bredbåndsmarkedet slår tydeligt igennem til skade for
forbrugerne. Som det fremgår af Konkurrenceredegørelsen på bredbåndsmarkedet fra
Erhvervs- og Vækstministeriet fra 20141 er Danmark det 3. dårligste land i EU i forhold til de
alternative operatørers markedsandele. Det betyder, at TDC har store skalafordele alene på
grund af deres store markedsandele. Årsagen hertil er ifølge samme redegørelse, at Danmark
som noget helt unikt i EU, ikke har frasolgt kabel-tv delen til en anden operatør end det
tidligere statsmonopol. Kabel-tv-platformen udgør således i mange andre lande en væsentlig
kilde til konkurrence.
Konsekvensen er klar for markedet. Både markedet for tv-distribution og bredbåndsmarkedet
(fordi tv er integreret del af et bredbåndsprodukt) lider under dette strukturelle
konkurrenceproblem.
Det betyder bl.a., at der er stor forskel på de vilkår hvormed TDC kan erhverve rettigheder på
til digitalt indhold sammenlignet med andre operatører. TDC kan således få adgang til
rettigheder som andre udbydere ikke kan, og også oftere på bedre vilkår, dvs. pris og
anvendelsesformål.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i ovennævnte redegørelse foreslået et frivilligt frasalg af
YouSee-divisionen fra TDC. Det forekommer temmelig urealistisk. Hvis ikke man kan tage fat
om problemet hvor problemet er, bør man måske se på symptombehandling, dvs. se på de
vilkår, der kan erhverves rettigheder på for konkurrenterne til TDC.
SE/Stofa foreslår følgende:

Udvalget foranstalter en analyse om forskelle i pris og vilkår for erhvervelse af
rettigheder til digitalt indhold på det danske tv- og mediemarked.
Afsluttende
SE/Stofa står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
SE/Stofa
Jes B. Christensen
1
KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDSMARKEDET DECEMBER 2014 – Erhvervs- og Vækstministeriet
Carsten Corneliussen | Frederiksberg Alle 66 | DK-1820 Frederiksberg C
www.strategix.dk | Mail: carsten@strategix.dk
Til medi@kulturstyrelsen.dk
Frederiksberg, den 14. maj 2015
Vedr. Høring om forandringer af rammevilkår og
udviklingstendenser inden for medieområdet
Tak for opfordringen til at fremsende synspunkter og kommentarer. Min bevæggrund
for en besvarelse er frem for alt, at det er et samfundsmæssigt og betydningsfuldt
emne, som netop fordrer en bred og samfundsengagerende debat.
Besvarelsen er til formålet kort og resumerer i en oplistning udsagn omkring emner,
der efter min mening også bør indgå i public service-udvalgets videre behandling i de
kommende konferencer.
Jeg antager, at mediemarkedets primære aktører vil ønske at besvare høringen med
udgangspunkt i deres respektive strategiske udsyn for udvikling af deres nuværende og
kommende mulige forretningsområder. Disse besvarelser bliver formodentlig indlæg
med reference til udvalgets konkrete spørgsmål.
Med mange års arbejde inden for flere forskellige områder af kommunikations- og
medieteknologier – på tværs af IKT- og mediesektorerne – vil jeg derfor pege på flere
andre og vigtige parallelle udviklinger og tendenser i den større sammenhæng af den
accelererende eksponentielle udvikling på relaterede områder.
Mit udgangspunkt er forandringer i definitioner af brancher og sektorer, hvor flere
allerede har oplevet [disruption] effekten af et paradigmeskift der ligger ud over, hvad
man kan karakterisere som innovativ udvikling af teknologisk og økonomisk karakter.
En afgørende distinktion er erkendelse af, at medieområdet fremover hviler på en
anderledes definition [af medier]. Helt overordnet gælder, at det nuværende aktuelle
digitaliseringsparadigme er ved begyndelsen til enden, herunder at medierne (ud fra
den klassiske definition af føde- og medieværdikæderne) allerede er dekonstruerede.
Mediernes egen karakteristik af indholdsgenrer er yderligere udfordret af de såkaldte
sociale medier med en ny definition af relevans for den enkelte. Kommercielle medier
kæmper primært om det direkte ejerskab af kunden i en stigende global konkurrence.
Public service-medierne kan meget vel tænkes opdelt. Det vil f.eks. ændre DR’s
nuværende præmis om: ”at skulle samle, udfordre og informere danskerne”.
Statens institutionelle opgaver, statusopgørelser og meddelelser om nye planer og
tiltag, som involverer borgernes attention, kan med fremtidens infrastrukturteknologi
formodentlig mere effektivt (og i hvert fald lige så godt) synliggøres i et direkte ikkekulturbåret kommunikationsformat mellem borger og det offentlige. I en fremskrivning
til et fuldt digitaliseret og fuldautomatiseret forbundet samfund bliver ”information”
blot en oplysningsfunktion på linje med andre offentlige ydelser.
2
Herunder har jeg resumeret udsagn, som måske kan inspirere public service-udvalget:
 Efter ca. 20 års digitalt tilløb er netværks- og mediekonvergensen en realitet.
Netværkerne er klar – det er medierne ikke.
 Den totale digitalisering af vores globale kommunikationsinfrastruktur sætter en ny
dagsorden for en definition af, hvad ”medier” egentlig er i fremtiden – eller måske
især hvilken rolle medierne skal spille i destillatet af demokratiet i den digitale
tidsalder.
 De gamle mediers egen opfattelse af medier er et raison d´etre om betydningen af
information som formidling og en kommunikationsform, som ikke er en invitation til
dialog mellem afsender og modtager.
 Hvis det alene er et økonomisk perspektiv, og public service-medier – på linje med
den offentlige administration – skal effektivisere og tilpasse sig den digitale udvikling,
så er både finansiering og organisering up for grabs.
 I sin teknologiske form kunne det f.eks. ligeså godt være et nationalt Facebook og et
regionaliseret YouTube.
 Den næste generation af internettet er intelligent og vil forbinde alt. Det bliver det
parallelt med at IA/AI (sensorer, maskinlæring og kunstig intelligens) allerede i dag
implementeres i devices og i forbrugernes dagligdag.
 Hvis alle borgere om nogle få år har en universel bredbåndstilslutning (herunder
kabel-tv, fiber eller trådløs adgang), hvorfor betragter vi så ikke bare netværksadgang
som noget samfundsinfrastruktur – ligesom vandforsyning, elektricitet etc.
 Digitaliseringen af kommunikationen til og med det offentlige ændrer dramatisk på
opfattelsen og forståelsen af demokratiets praktiske form. Overtager f.eks. robotter
(læs: automatisering og ekspertsystemer) også dialogen i administrationen?
 Hvordan vil public service-medier udmønte sig i praksis i et stigende udliciteret,
automatiseret selvbetjeningssamfund af anden public service, hvor borgeren opfattes
som en ”kunde”.
 Samfundets sammenhængskraft i en mere og mere synlig konkurrencestat bliver et
romantiseret ideologisk kulturelt ideal. Vi er alle lige – der er bare nogen, der er mere
lige end andre. Det handler både om teknologisk og social inkludering eller
ekskludering.
 Den sidste målestok for public service-medier bliver den [målbare] kvantitative brug
af tilbuddet, der allerede udmøntes i en regulær markedsføringsfunktion om
synlighed og attention.
 Vil brands i form af radio & tv kanaler – uanset promoveringen og teknologisk format
og distributionsform i fremtiden – ikke blot blive til subkulturelle samlingspunkter for
en segmentopfattelse af danskerne?
 Hvis broadcast og flow ikke længere repræsenterer en national samlende funktion
om et kulturelt fællesskab, er public service opgaven med information og
kommunikation så ikke blot et ”produkt” for staten? Et produkt der kan udliciteres.
Svar på public service-udvalgets høring om medieudviklingen
Carsten Corneliussen – den 14. maj 2015
3
For at høringen og konferencerne ikke ender i en politisk kulturdebat skal dialogen også
indeholde en diskussion om value for money. Det bør tillige også indgå i udvalgets videre
behandling, at arbejde med tidshorisonter, der tager udviklingen af ”det forbundne hjem”
og et nyt digitalt forbundet samfund (Smart Society) med i betragtning.
Dette ændrer samtidig brugeradfærden – og måske især opfattelsen af – at f.eks.
smartphones, tablets og smart-tv mv. i realiteten blot er ”skærme og højtalere” – og jo
ikke alene forbeholdt til brug for ”tv og radio” – men i højere grad et nyt universelt
kommunikationsudstyr, hvor bl.a. statens strategi om digital kommunikation med det
offentlige ligefrem kræver et ejerskab af et ”apparat” (uanset produkt, model og form).
I det billede står udvalget overfor at der sikres et kvalificeret data- og analysegrundlag
for den infrastrukturelle udvikling på tværs af de nuværende distinktioner af gamle og
nye medier. Skulle dette behandles som en 360-graders markedsundersøgelse, som
f.eks. den der er planlagt iværksat omkring digital radio, så bør den som minimum have
overvejelser om følgende problemstillinger:
1.
En status, udvikling og sammenligning på kapacitet og effektiv udnyttelse af
distributionsplatforme, forbrugerudstyr og brugssituationer.
2.
En analyse af broadcast i fremtiden via klassiske broadcast teknologier, herunder
kombinationer med hybridløsninger f.eks. radio og tv i samme netværk.
3.
En analyse af broadcast i fremtiden via internettet både fastnet og trådløst –
herunder kombinationer med wi fi, small cells, hot spots, sensorer og ny
Bluetooth i diverse devices.
4.
En analyse af kombinationer af broadcast, streaming og on demand mellem high
tower og low tower netværk (broadcast og mobile infrastrukturer).
5.
En analyse af broadcast i fremtiden via kombinationer af de ovenstående
netværkstopologier samt udviklingen omkring 4G/LTE og 5G teknologier.
Pkt. 1-5 handler dybest set om teknologisk netværkskonvergens og den kommende
samlede digitale infrastruktur. Hertil kommer et vurderingsgrundlag for en forventet
ændret brugeradfærd på baggrund af de øvrige teknologiske udviklinger – f.eks.:
1.
En analyse af nyt intelligent udstyr – f.eks. stemmestyret og AI-baseret – og i
hvilket omfang det erstatter navigation til radio og tv.
2.
En analyse af forbrugernes indkøb af nyt udstyr der bliver forbundet (Internet of
Things og Smart Society).
3.
En analyse af hvordan ”det forbundne hjem” og nyt digitalt udstyr vil blive
anvendt i den digitale kommunikation til og med det offentlige.
4.
En analyse af hvordan transport- og bilindustriens selvkørende biler og
kommende audio- og videosystemer udvikler sig teknologisk.
5.
En analyse af brugeradfærden pga. flere specialiserede apps på tværs af devices.
4
Staten hverken ejer eller kontrollerer internettet – og kan næppe påtvinge sig en
”synliggørelse” for statens egne medier (på samme måde som de har kunnet gøre det
på de private kabel-tv netværk med en must carry). Hvad sker der f.eks. med free-toair definitionen, hvis der efter 2020-beslutningen om anden anvendelse af tvfrekvenserne ikke længere kan opretholdes et særligt antenne-baseret netværk? Vil
statens medier så ende som ”play” apps?
Public service-udvalget står således også med opgaven at sikre, at der diskuteres nye
overvejelser om, hvordan staten f.eks. sikrer sig brand-identifikation [af statens
medier] med universel synlighed på Internet [of Things]. Kan man f.eks. tale om en
elektronisk programguide, hvis det er Google eller andre som har gatekeeper-rollen?
Hertil skal overvejes hvordan og til hvem statens medier betaler for bl.a.
markedsføring og synlighed [for at være ”statens medier”]. Til Google, Facebook m.fl. –
og/eller til tele- og kabeloperatører m.fl. – og/eller til Netflix’erne, Smart TV-portalerne
m.fl.? Hvad vil det f.eks. koste? Og hvilke aftaler kan realistisk gennemføres - jf. EU’s
nylige 16 initiativer om digitaliseringen af det indre marked på medieområdet.
Ligeledes skal public service-udvalget sikre en debat med problematikken om at
opretholde definitionen af licensen på baggrund af ”apparatet”, idet den ny elektronik
som nævnt ikke eksklusivt anvendes til radio og fjernsyn – men allerede nu og i større
udstrækning fremad i lige så høj grad bliver nødvendige værkstøjer for bl.a. at kunne
kommunikere med det offentlige.
Jeg takker endnu en gang for muligheden for at kunne bidrage og vil gerne rose initiativet
med den åbne høring. Jeg glæder mig til udvalgets videre behandling og tilrettelæggelse af
konferencerne og vil være en engageret og aktiv iagttager.
Med venlig hilsen
Carsten Corneliussen
Returadresse: Public Affairs, Teglholmsgade 1, 0900 København C,
13. maj 2015
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser
indenfor medieområdet.
TDC/YouSee fremsender herved nogle få overordnede bemærkninger til videre overvejelse baseret på det fremsendte høringsmateriale.
Den teknologiske udvikling inden for tv-distribution vil i de kommende år
medføre en markant ændring i mediebilledet, hvor public service tv ikke længere vil være sikret bred distribution. Det betyder, at public service tv i langt
højere grad end tidligere vil være tvunget til at konkurrere på markedsvilkår
med kommercielle tv-udbydere.
Det vil medføre dels, at de eksisterende forpligtelser på distributionssiden vil
blive undergravet af markedsudviklingen og dermed fremadrettet vil miste
den ønskede i effekt i forhold til udbredelse af public service tv, dels at et
eventuelt politisk indgreb i retning af at gennemtvinge frit valg af tv-kanaler
samtidig vil medføre et pres på dansk sprogede tv-stationer og dermed lægge
yderligere pres på det hjemlige produktionsmiljø.
Vi finder derfor, at diskussionen om fremtiden for public service tv er for
snæver og bør bredes yderligere ud til at omfatte en samlet analyse af konsekvenserne for det dansksprogede film- og tv-produktionsmiljø.
Konkret vil vi henlede udvalgets opmærksomhed på følgende:
1) På tv-området ses en tydelig tendens til, at OTT-tjenester og aktører
vil udfordre de traditionelle distributionskanaler og dermed også distributionen af public service/dansk indhold. OTT-platformen er – og
bør være – ureguleret og grænseoverskridende, hvilket betyder at
danske tv-stationer på dette punkt må konkurrere med internationale
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
TDC A/S
CVR-nr. 14 77 39 08
Public Affairs
Teglholmsgade 1
0900 København C
København
Internet:
www.tdc.dk
E-mail:
regulering@tdc.dk
2
udbydere, som f.eks. Netflix, Apple TV el. lign. Konsekvenserne heraf
bør analyseres nærmere.
2) Udbredelsen af OTT-baseret indhold har samtidig medført en ændring
i forbrugsmønstret, hvor en voksende andel af befolkningen prioriterer bredbånd frem for tv-adgang, fordi bredbåndsadgang er forudsætningen for at få adgang til OTT.
Overordnet betragtet vil traditionel broadcast tv i højere grad blive
second-choice, hvilket vil ændre grundlaget for traditionelt tv-udbud i
fremtiden.
3) I lyset af den teknologiske udvikling bør man også være opmærksom
på konsekvenserne af tvunget frit kanal-valg, jf. den politiske diskussion herom.
Den teknologiske udvikling inden for OTT-distribution vil i sig selv
medføre den ultimative valgfrihed, idet både traditionelle distributører, tv-stationer, producenter eller rettighedshavere teknologisk får
adgang til at distribuere indhold. Det er indlysende, at det kreative
økosystem, som gennem årene er opbygget af producenter, tvstationer og distributører omkring dansk tv-produktion, vil blive berørt og vil have behov for at tilpasse sig denne udvikling.
Man må ligeledes antage, at produktionen af public service-tv nyder
godt af den kvalitet og kapacitet, som ligger i det danske miljø, således at et lovindgreb på distributionssiden kan få negative konsekvenser for mulighederne for at producere public service tv af høj kvalitet i
en situation hvor markedsvilkårene skærpes for public service tv. Der
er derfor behov for en tilbundsgående analyse af konsekvenserne af
indgreb på distributionssiden også i relation til produktionen af public
service tv.
4) Evt. beslutninger vedr. tvunget frit kanal-valg vil – hvis modeller, som
har været nævnt i den politiske debat og som indebærer, at de kommercielle distributører skal tilbyde markedet en basis tv-pakke indeholdende de licensbetalte public service stationer uden de private tvkanaler, bringes i anvendelse – få væsentlig indflydelse på konkurrencen mellem licensfinansierede public servicekanaler og kommercielle
kanaler. Konsekvenserne heraf bør derfor nøjere vurderes.
Public Service-udvalget
Grundlovsdag 2015
Kære medlemmer af Public service-udvalget!
De regionale TV 2-stationer afgiver hermed høringssvar om forandringer af rammevilkår og
udviklingstendenser inden for medieområdet.
Stationerne har sammen analyseret de nye, spændende udfordringer, som alle medier stilles over
for og kommer med en række bud på, hvordan TV 2-regionerne kan bidrage til en fremtid, hvor vi
må udkomme på mange platforme for at nå borgerne med vores public service-indhold:






Med et stort globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver det nære alternativ,
der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens
borgere.
Med det regionale public service-indhold og den store opbakning i den enkelte region har vi
muligheden for at stimulere debatten, oplyse om og understøtte demokratiet fra et regionalt
perspektiv, hvor borgerne lever deres daglige liv.
Vi kan være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme, så danskerne ikke kun
oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold.
Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale
omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i
det digitale og det fysiske rum.
TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for
omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage kampen op med de store globale spillere.
Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web og tv, som betyder, at vi
kan komme ud til endnu flere danskere i regionen, og vi kan derved blive den enkelte regions
samlingskraft, der stimulerer regions- og kommunaldebatter, det regionale og lokale engagement og
demokrati.
De regionale TV 2-stationer står gerne til rådighed med yderligere analyser og fakta, og så vel
formænd som direktører vil meget gerne deltage i den kommende debat på de varslede temamøder.
Med venlig hilsen
Ivar Brændgaard
Henning Nielsen
Ordførende direktør
Ordførende formand
Fremtidens
Public Service
Høringssvar om forandringer af
rammevilkår og udviklingstendenser
inden for medieområdet
TV 2-regionerne
Juni 2015
Indhold
Indledning ............................................................................................................................3
1. Tendenser i medieudviklingen .........................................................................................5
2. Økonomi...........................................................................................................................9
3. Produktionsvilkår ...........................................................................................................12
4. Konkurrencesituationen.................................................................................................14
5. Forbrugermønstre ..........................................................................................................17
6. Teknologi ........................................................................................................................19
7. Public Service .................................................................................................................21
2
Indledning
De otte TV 2-regioner indsender med nærværende høringssvar et samlet høringssvar til
forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet, fordi vi
gerne vil bidrage med et fælles og entydigt indspil i debatten om fremtidens public service.
TV 2-regionerne udgøres af otte regionale virksomheder – TV 2/NORD, TV MIDTVEST,
TV 2 | ØSTJYLLAND, TV SYD, TV 2/FYN, TV ØST, TV 2 Lorry og TV 2/BORNHOLM.
Formålet med TV 2-regionerne er at drive public service-virksomhed. Stationerne er
uafhængigt af økonomiske, kommercielle og politiske interesser og udgør en uundværlig
del af den regionale demokratiske debat.
TV 2-regionerne spiller en afgørende public service-rolle, hvor danskerne kan samles om
fælles regionale medieoplevelser, de nære fællesskaber og regional samfundsoplysning.
Medieforbruget undergår i disse år betydelige forandringer og udgangspunktet for regional public service relevans er godt. Vi hilser både medieudviklingen og den teknologiske
udvikling velkommen, da den giver os nogle unikke muligheder:










Nye teknologier giver mulighed for at nå nye befolkningsgrupper og fortsat facilitering af de nære fællesskaber, dansk kultur og vores fælles demokrati.
Med et stort globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver
det nære alternativ, der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens borgere.
Med det regionale public service-indhold og den store opbakning i den enkelte
region har vi muligheden for at stimulere debatten, oplyse om og understøtte
demokratiet fra et regionalt perspektiv, hvor borgerne lever deres daglige liv.
Vi kan være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme,
så danskerne ikke kun oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold.
Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i det digitale og det fysiske rum.
TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage kampen op med de store globale spillere.
Vores public service-indhold kan komme længere ud med den grænseløse distribution, som streaming er - både til borgere i andre regioner og i udlandet,
der stadig føler sig tilknyttet deres hjemregion.
Den høje internetpenetration i Danmark sammenholdt med opblomstringen af
sociale medier de sidste fem år giver mulighed for at engagere store dele af befolkningen i aktuelle regionale temaer af både demokratisk og kulturel betydning.
Vi kan skabe mere levende og pædagogiske historier gennem brug af videoklip,
interaktiv grafik og brugerinvolvering i udviklingen af historien.
Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web og tv,
som betyder, at vi kan komme ud til endnu flere danskere i regionen, og vi kan
derved blive den enkelte regions samlingskraft, der stimulerer regions- og
kommunaldebatter, det regionale og lokale engagement og demokrati.
3
TV 2-regionerne sender nyhedsog aktualitetsprogrammer i vinduerne på TV 2/Danmarks sendeflade. TV 2-regionerne har siden januar 2012 haft råderet over en 24-timers
kanal i HD-kvalitet, hvor der sendes nyheder og programmer med regionalt indhold.
De regionale nyhedsudsendelser kl. 19.30 er fortsat blandt de tre mest sete nyhedsudsendelser. Det skyldes en stor interesse for lokalt og regionalt nyhedsstof, som ikke dækkes af de landsTV 2-regionerne:
dækkende medier. Derudover samTV 2-regionerne blev oprettet fra 1988 til 1990 som
arbejdes der på alle hverdage om det
selvstændige public service-institutioner med lokalt
fællesregionale program ”Danmark
valgte bestyrelser.
Rundt”, som beskriver, hvad der er
sket rundt omkring i Danmark det
De regionale TV 2-stationer er 100 % finansieret af
seneste døgn. I weekenderne udvællicens og modtager hver i 2015 ca. 63 mio. kr. til
ger ”Danmark Rundt” forskellige
driften. Beskæftigelsen er 70-80 årsværk på hver
nyhedsog baggrundshistorier, feastation.
tures og portrætter, som er blevet
Stationerne har en public service-kontrakt med
produceret af de regionale TV 2Kulturministeriet, som definerer, at de skal proregioner i den forløbne uge.
ducere regionalt indhold (nyheder, aktualitet,
kultur mv.) til tv og på internettet.
I magasinerne, dokumentarprogrammerne og serierne har der været sendt et bredt udsnit af udsendelser - både på de regionale 24timers-kanaler og i vinduerne på TV
2-sendefladen. Nogle temaer går
igen, idet der på alle stationerne har
været fokus på den politiske udvikling og erhvervslivet i regionen.
På tv produceres der regionale udsendelser til TV 2/
Danmarks hovedkanal. Hertil kommer udsendelser,
der sendes på den enkelte regions egen HD-kanal,
som er til rådighed 24 timer i døgnet.
Medieforbruget er gennem de sidste år kendetegnet ved væsentlige forandringer, der
centrerer sig om en forskydning til, at større og større dele af danskernes medieforbrug
foregår på nettet, hvad enten dette er på websites, streaming af levende billeder on
demand eller interaktiv tilstedeværelse på sociale medier.
TV 2-regionerne har gennem mere end 20 år været med til at sikre sammenhængskraften i de danske landsdele. Skal vi fremadrettet også facilitere dette, skal vi følge de teknologiske muligheder for udvikling af public service-virksomheden, således at teknologien bruges til at bringe danskerne sammen – om end på nye platforme – frem for at blive
polariseret i snævre, globale netværk, der understøttes af store kommercielle spillere.
Således formidles nyhedsog aktualitetsprogrammer ikke kun på tv-stationerne, men
også på stationernes hjemmesider i form af daglige nyhedsartikler, typisk med multimedieelementer som billeder og videoer. Magasinstoffet lægges på hjemmesiderne med
omtale eller uddybende materiale, og net-tv giver live- og on demand-adgang til de fleste
programmer. Desuden er det flere steder muligt at deltage i debatten via blog-indlæg på
hjemmesiderne, og der er en klar trend i, at seere bliver til brugere. Forbrugerne vil ikke
længere bare orienteres i nyhedslandskabet, men også kommentere, debattere og interagere i forhold til disse. Fx har TV 2-regionerne 192.000 følgere på deres Facebook-sider.
TV 2-regionerne giver fri adgang til alle programmer sendt inden for de seneste år via et
videoarkiv, som kan tilgås fra stationernes hjemmesider.
4
Medieforbruget undergår i disse år betydelige forandringer, og gennem de sidste ti år
har særligt tre store globale tendenser – der påvirker regional public service - været tydelige:

Fra flow til on demand
Både for tv, radio og aviser er tendensen den samme. Medieforbruget flytter sig
stærkt fra flow-tv, flow-radio og trykte aviser, der udkommer dagligt, til, at medieforbrugerne vil forbruge medieindhold, når det passer dem - med teknologier som video-streaming on demand, podcast, radio-streaming og nyhedssites,
der bliver opdateret hele døgnet.

Platformsforskydning
Der sker netop i disse år en enorm platformsforskydning, som vi ikke har set
magen til siden lanceringen af tv i forrige århundrede. Indtil for bare ti år siden
var hovedparten af medieforbruget centreret om de tre kendte platforme - tv,
radio og trykte medier. I dag foregår en stigende andel af medieforbruget på
nye platforme som smartphones, tablets, phablets, smart tv, pc, laptops, etc.

Nye aktører
Det sidste årti har været kendetegnet ved, at helt nye aktører er trådt ind på
mediemarkedet og i løbet af ganske kort tid er blevet betydelige medieaktører
for danske forbrugere. Tænk fx bare på Netflix, Facebook, Youtube, Spotify,
HBO, Snapchat, Twitter samt en lang række illegale tjenester som PirateBay,
Popcorn og diverse torrent sites.
Alle disse tre trends er med til at sætte TV 2-regionernes public service-virksom-hed
under pres, og vi oplever således et krydspres af både økonomisk, teknologisk og
indholdsmæssig karakter, hvor vores evne til at følge ændringerne i forbrugeradfærd
kræver både stor omstillingsparathed og økonomiske ressourcer til at omstille vores
produktion og distribution, således at vi bevarer vores regionale public servicerelevans og samtidig er til stede på de platforme, hvor forbrugerne er, og på de tidspunkter, hvor de ønsker det.
De regionale kommercielle mediehuse har på trods af statstilskud, svært ved at skabe en profitabel forretning. Derfor bliver det regionale public service-alternativ endnu vigtigere for regionens borgere, så de fortsat kan opleve et mangfoldigt medieudbud, der også behandler det nære, det lokale og regionale nyhedsog debatstof.
Vi har i de sidste par år set fusioner af de regionale, kommercielle medier, og der
bliver færre og færre regionale journalister, der dækker lokalområdet. Derfor oplever vi også som regionalt public service-alternativ, at vi aldrig har stået stærkere i
form af relevans og seertal.
Danskerne ser fortsat meget tv, og regionalt tv formår at samle danskerne om regionale temaer. I gennemsnit så danskerne levende billeder på en skærm i to timer og
53 minutter i 2014, men de nye teknologier og forbrugervaner sætter deres tydelige
spor, idet 17 % af denne tid blev brugt på streaming-tjenester – en vækst på ikke
mindre end 38 % fra 2013, og samtidig er forbruget af flow-tv målt på tid faldet med
1
12 % over en toårig periode fra 2012-2014 . Danskerne har dog aldrig tidligere brugt
så meget tid sammenlagt på at se levende billeder, som de gjorde i 2014.
1
2014: DR Medieforsknings årlige rapport om Medieudviklingen udviklingen i danskernes brug af de
elektroniske medier.
5
Dette skal sammenholdes med, at danskerne i gennemsnit brugte 15 minutter om
dagen på Netflix i 2014 – en streaming-tjeneste, der først blev introduceret i Danmark i 2012. Danskerne brugte i gennemsnit derudover ca. seks minutter om dagen
på Youtube i 2014, mens DR’s streaming-tjeneste – Danmarks største public serviceudbyder, der har lige så mange brugere som Netflix – kun kan mønstre et gennemsnitligt dagligt forbrug blandt danskerne på ca. to minutter.
Mest markant er faldet i forbruget af flow-tv hos de yngre målgrupper og fremtidens
public service-forbrugere. Således er tidsforbruget på flow-tv i perioden 2010 til
2013 faldet mellem 22 % og 27 % i aldersgruppen 12-34 årige.
En væsentlig del af den regionale public service-opgave er at levere nyheder og aktualitetsprogrammer til danskerne - og samtidig facilitere de nære fællesskaber både
på og udenfor skærmen. At danskerne har taget de nye teknologier og platforme til
sig understreges af, at 60 % af danske internetbrugere anvendte en smartphone til
2
at læse danske online-medier i januar måned 2014 . Disse ændrede forbrugsvaner
har afgørende indflydelse på TV 2-regionernes arbejdsvilkår, idet det tidligere så
2
Danske Medier Research: http://danskemedier.dk/nyhed/nye-og-mere-praecise-maalinger-af-
danskernes-digitale-medieforbrug/
6
fasttømrede nyhedsdøgn, hvor man arbejdede frem mod en tidlig og sen nyhedsblog
i aftentimerne, ikke giver mening i denne nye kontekst. TV 2-regionerne skal levere
nyheder hele døgnet rundt og være ligeligt til stede på både internettet og flow-tv
for at nå de danske licensbetalere og dermed skabe værdi for dem.
Samtidig er der en klar trend i, at seere bliver til brugere. Forbrugerne vil ikke længere bare orienteres i nyhedslandskabet, men også kommentere, debattere og interagere i forhold til disse. Fx har TV 2-regionerne 192.000 følgere på deres Facebooksider. Dette sammenholdt med den trend, at medieforbrugerne med nye medievaner orienterer sig mod det nære og egne og venners lokale interesser, giver store
muligheder for en regional medievirksomhed for at levere interaktivt regionalt public service-indhold til medieforbrugere i og uden for regionen på tværs af gængse
medieplatforme.
Eksempelvis havde TV 2/Fyn i maj 2015 en ”konfirmations-historie”, der
omhandlede en lokal præst, der i forbindelse med konfirmations-ritualet
havde forbudt store amerikanerbiler på kirkens grund. Denne regionale
historie skabte efterfølgende høj aktivitet på TV 2/Fyns Facebook-side og
nåede ud til ikke mindre end 1.060.864 personer. Der var meget interaktivitet og debat blandt regionens brugere, og indslaget blev kommenteret
hele 3.343 gange og fik 215.599 klik på opslaget og 42.044 ”synes godt
om” tilkendegivelser.
Således er det nære regionale indhold fortsat efterspurgt på både flow-tv og på de
nye digitale platforme, selv om globaliseringen sætter sit tydelige præg på medieudviklingen og medievanerne.
Muligheder

Nye platforme giver os mulighed for at nå yngre målgrupper, som traditionelt ikke er store nyhedsforbrugere, og som har fravalgt os på tv ved at
bruge sociale medier, apps og andre teknologier og platforme.

Ved at inddrage brugerne i både nyhedsformidling og efterfølgende debat
har vi mulighed for at komme helt tæt på brugerne og i højere grad engagere hele regioner i relevante temaer.

Globaliseringen og den deraf afledte konsekvens med øget kompleksitet i
samfundet og polarisering i medieudbuddet giver os en mulighed for at udfylde et tomrum omkring det nære og samle regionerne og brugerne omkring regionale temaer – som netop er kernen i vores regionale public service-forpligtelse.

Det, at vi er det eneste regionale medie, der primært producerer levende
billeder, giver os mulighed for sammen med de relevante regionale partnere at samle regionen om regionale temaer som fx regions- og kommunalvalg på en ny og mere debatskabende måde med øget interaktion brugerne imellem. Vi kan derved involvere mange i de aktuelle temaer i samfundsdebatten.

Ny teknologi giver også mulighed for nye tilrettelæggelser af formidlingen
med audiovisuelle klip og interaktiv grafik i kombination med traditionel
regional nyhedsformidling. Dette kan styrke demokratiet og befolkningens
vidensniveau generelt, da det er muligt at formidle svært tilgængeligt stof
på nye pædagogiske måder.
7
Udfordringer
 Der er øget konkurrence om medieforbrugernes tid, og store globale virksomheder tager allerede i dag en stor del af særligt de unges tid på nettet.
 Med opblomstringen af sociale netværk vil medieforbrugerne i stigende
grad orientere sig efter egne og relationers nære interesser, hvilket betyder, at vores position som regional public service-virksomhed bliver udfordret i relation til at prioritere indhold med regionalt public service-relevans.
Generelt er tv som en fællesskabsskabende platform udfordret af de sociale
medier på internettet.
 Særligt de yngre generationer er svære at fastholde på både flow-tv og vores tilhørende internet sites.
 At sikre målemetoder, der kan fortælle, om seerne flytter med over på de
nye platforme.
8
2. Økonomi
Udviklingen i mediesektoren med brugernes tilstedeværelse på mange forskellige platforme – tv, pc, tablets, smartphones etc. – sammen med deres forventning om on demand-tilgang til indhold sætter de regionale TV 2-virksomheder under massivt pres.
Af vores public service-kontrakter fremgår det, at vi ”…skal sikre programmer og tjenester via fjersyn og internet eller andre relevante platforme til hele befolkningen i virksomhedens område...”. Da der samtidig er indskrevet et væsentligt fokus på nyhedsformidling og oplysning, er den store udfordring, at aldersgruppen under ca. 50 år ikke systematisk anvender flow-tv, og aldersgruppen over ca. 50 år ikke systematisk anvender internettet til trods for, at vi har verdens højeste internetpenetration også i de ældre befolkningsgrupper.
Det er ikke nødvendigvis en teknologisk udfordring at skulle være til stede på flere platforme, og i det hele taget giver det ikke mening at forholde sig til regional public service,
uden at det betyder tilstedeværelse på de platforme, hvor brugerne er.
Udfordringen er dog i høj grad økonomisk, idet der selvsagt er betydelige omkostninger
forbundet med at skulle tilgængeliggøre og tilpasse vores indholdsproduktion til mange
forskellige platforme og samtidig ofte gøre indholdet tilgængeligt on demand, uden at
der er fulgt ekstra bevillinger med.
Med virkning pr. 1. januar 2015 blev grundlicensen reduceret med 2 %, hvilket svarer til
ca. 1,3 mio. kr. årligt. Samtidig bortfaldt éngangs-licensbevillingen på ca. 2,2 mio. kr.
årligt. For den enkelte region var det en samlet reduktion af budgetrammen for 2015 på
3,5 mio. kr. svarende til et fald på 5,2 %.
En af de væsentligste økonomiske udfordringer ved ændringerne i rammevilkårene som
følge af ændret medieforbrug er øgede omkostninger til tilstedeværelse på mange forskellige platforme (filkonvertering, betaling for rettighedskrav), øgede omkostninger til
at følge med den teknologiske udvikling (vi ved ikke, hvem der er morgendagens vindere,
men der må forventes omstillingsomkostninger til både nye hardware-formater og nye
social media-integrationer) og øgede omkostninger til distribution (omkostninger ved
upload i forbindelse med on demand). Disse øgede omkostninger er nødvendige for at
kunne servicere licensbetaleren, hvor han/hun er, og kan med de nuværende licensbevillinger kun tages fra vores indholdsproduktion.
Således bruger den enkelte region mellem 3,5 mio. kr. og 8,5 mio. kr. årligt på internetbaseret formidling svarende til mellem 5 og 12,5 % af de årlige driftsomkostninger for
den enkelte region. Bare til understøttelse af streaming beløber distributionsomkostningerne (CDN, Storage, Cloud, app, serviceaftaler) for den enkelte region sig til mellem
200.000 og 400.000 kr. årligt. Dette skal ses i lyset af, at streaming stadig er i sin vorden,
om end 17 % af danskernes skærm-tid blev brugt på streaming-tjenester i 2014. Dog er
det særligt væsentligt at hæfte sig ved, at streaming af udsendelser oplevede en vækst
på 38 % fra 2013 til 2014, og al medieforskning viser, at streaming på både tv og andre
mobile enheder vil vokse eksplosivt de kommende år. Det kan derfor forventes, at omkostningerne til distribution vil blive øget betragteligt de kommende år for TV 2regionerne, mens distributionsomkostningerne for flow-tv ikke forventes at falde tilsvarende.
Traditionel tv-distribution (broadcast) koster det samme uanset antallet af seere, hvorimod internetbaseret distribution (unicast) koster TV 2-regionerne penge pr. bruger, pr.
9
visning, og vi risikerer således at drukne økonomisk i vores egen succes, hvis vi leverer
højt efterspurgt public service-indhold.
TV 2-regionernes væsentligste udfordring bliver, at distribution af netbaseret indhold
sker via unicast i modsætning til traditionel brodcast. Hvert eneste minut, der bliver set
via TV 2-regionernes online platform, medfører således en distributionsomkostning. I
modsætning til kommercielle udbydere, der kan tilknytte reklameindhold til programmateriale og derved sikre en finansiering, der følger forbruget, har TV 2-regionerne ingen
mulighed for direkte at få finansieret de variable omkostninger, der er forbundet med
distributionen. TV 2-regionerne vil frem til, at det jordbaserede sendenet nedlægges
engang ude i fremtiden, være bundet af store faste omkostninger til det klassiske broadcast-sendenet samtidig med, at omkostningerne til netbaseret distribution forventes
at stige voldsomt.
Ligeledes vil omkostningerne til serverkapacitet og serverdrift stige i takt med, at besøgstallet og aktiviteten på regionernes hjemmesider øges.
For så vidt angår sendenettet er vi blevet delvis kompenseret gennem en årlig bevilling
på 1,6 mio. kr., som er øremærket udgifterne til sendenettet. Det dækker kun 2/3 af den
samlede årlige sendenetsudgift, som er 2,6 mio. kr. for den enkelte region. Vi har tidligere haft udgifter til sendenettet, men med de nye 24-timers kanaler skal der findes yderligere en kvart million i programproduktionen for at dække den samlede sendenetsomkostning ind.
Det er en betydelig udfordring fortsat at kunne rationalisere i en sådan grad, at det kan
opveje de øgede omkostninger, der er forbundet med omstillingen som konsekvens af
3
medieudviklingen .
Lønomkostninger er den suverænt største post i de regionale TV 2-virksomheders budgetter, og frem til og med 2002 var det kutyme, at netop lønsums-delen særskilt blev
reguleret med, hvad der som minimum svarede til den almindelige pris-og lønudvikling.
Siden 1. januar 2003 har licensbevillingen dog ikke fulgt den almindelige løn- og prisudvikling, og vi har således måttet rationalisere vores virksomhed svarende til lønudviklingen i mere end et årti.
De økonomiske udfordringer blev øget 1. januar 2007, hvor TV 2-regionerne blev frataget
muligheden for at udøve anden virksomhed. Det afskar os muligheden for at udnytte det
eksisterende produktionsapparat til en værdifuld supplerende indtjening, der kunne
styrke public service-indsatsen.
De økonomiske udfordringer giver et dobbelt pres på vores indholdsproduktion, idet vi
på den ene side har en stor og stigende fast seerskare på vores flow-tv, og på den anden
side skal vi finde ressourcer til produktion og distribution af de nye digitale medier, fordi
det er her, vi i overvejende grad træffer de yngre borgere i vores dækningsområder, og
fordi også vores faste flow-tv-seere forventer vores tilstedeværelse her som supplement
til vores udsendelser.
Muligheder
Se fx publikationen ” Udredning vedrørende de regionale TV 2-virksomheders muligheder for øget
indbyrdes samarbejde - såvel programmæssigt som teknisk og administrativt”
3
10





Der er stadig mulighed for øget samarbejde mellem TV 2-regionerne, som beskrevet i Udredning vedrørende de regionale TV 2-virksomheders muligheder for
øget indbyrdes samarbejde - såvel programmæssigt som teknisk og administrativt fra december 2013.
At lave regional public service med andre midler, hvis der blev udvidede muligheder for at indgå partnerskaber.
At opnå øgede økonomiske ressourcer gennem programsponsorater.
Det er muligt at tænke langsigtet og foretage en effektiv teknologiomstilling, da
vores bevillinger typisk tildeles for en fireårig periode ad gangen gennem medieaftalen.
Ved at spare omkostninger ved den nye medievirkelighed er det muligt at etablere et fælles nationalt hosting- og streaming-center, der varetager
streaming, storage og servervedligehold af alt public service-produceret indhold.
Udfordringer
 De regionale TV 2-virksomheders licensbevillinger er blevet udhulet gennem en
længere årrække, hvilket udfordrer os særligt i en tid, hvor konkurrencen om
forbrugernes tid er blevet intensiveret med fremkomsten af nye aktører i mediemarkedet, hvor medieudbuddet er markant stigende, og fremkomsten af nye
teknologier og platforme aftvinger investeringer i tilstedeværelse, hvor danskerne er, hvis vi fortsat skal levere relevant public service-indhold, der bliver
set og brugt.
 Det er svært med vores begrænsede økonomiske midler at opnå en relevant og
fyldestgørende tilstedeværelse på flere platforme på samme tid.
 Det er forventeligt, at medieudviklingen i fremtiden vil medføre øgede distributionsomkostninger til streaming, storage, digi-tv, serverkapacitet etc.
 Det er en grundpille i public service-tankegangen, at alle brugere kan tilgå public
service-indholdet frit og uhindret, hvilket kan blive en udfordring fremadrettet,
da brugerne er til stede på mange fragmenterede platforme med fragmenterede teknologier, der kan være svære at honorere inden for regionernes nuværende økonomiske bevillinger.
 Medieudviklingen medfører, at planlægningshorisonten for anlægsinvesteringer
bliver kortere, da det bliver sværere at forudse den teknologiske udvikling og
dermed forbrugernes langsigtede medieadfærd i relation til platforme og udbredte standarder, hvilket medfører, at investeringer i teknologi fremadrettet
vil indebære en forøget risiko.
 Nye platforme med nye teknologiske standarder dukker jævnligt op, og det er
svært at kunne agere på dem alle, selvom de bliver store. Derved er det udfordrende at forblive relevant for alle alders- og målgrupper.
 Nogle kommercielle medier oplever markant økonomisk vækst og investerer betydelige summer i tilstedeværelsen på alle platforme - mere end TV 2regionerne har mulighed for med de nuværende licensbevillinger.
11
Medieudviklingen påvirker i høj grad TV 2-regionernes produktionsvilkår, da vi konkurrerer med store globale spillere, der er med til at løfte forbrugernes forventninger i relation til produktionskvalitet, brugervenlighed, billedkvalitet og ikke mindst hastighed i nyhedsstrømmen.
Samtidig har den teknologiske udvikling betydet mulighed for omlægning af arbejdsgange og til tider også effektiviseringer i produktionen. Vi udnytter den nye teknologi til at
nedbringe vores betydelige lønomkostninger ved at automatisere arbejdsprocesser og
afvikling, bruge VJ-journalister, transmittere via det mobile netværk etc. Mest markant
er udviklingen med brug af VJ-journalister, hvor en enkelt journalist med et letvægtskamera selv kan producere et helt indslag, i modsætning til tidligere hvor et indslag krævede et produktionsteam.
De mange nye platforme kræver nye systemer og mange filkonverteringer for at sikre
funktionaliteten af vores indhold på de relevante platforme. Den teknologiske udvikling
betyder generelt, at meget hardware til tv-produktion bliver billigere, men dette modsvares af øgede software-omkostninger grundet de mange nye systemer og jævnlige
ændringer i anerkendte formater i både produktion, redigering og distribution.
Flere platforme og særligt de mobile enheders fremmarch har ændret brugernes forventninger til nyhedernes aktualitet, hvilket i høj grad har ændret vores produktionsvilkår med et forøget publiceringspres hele døgnet. Nyhedsdøgnet er markant udvidet på
web og mobil i forhold til tv, hvor efterspørgslen både begynder tidligere på døgnet og
slutter senere på aftenen samtidig med, at der er en øget forventning om interaktion og
udvikling i verserende historier stort set døgnet rundt.
Den hastige udvikling i produktionsteknologi i relation til såvel tv som web skaber en
øget konkurrence om relevante kompetencer og skaber et deraf øget lønpres i branchen
samtidig med, at der eksisterer et betydeligt og vedvarende behov for efteruddannelse
til aktuelle teknologier og arbejdsmetoder.
Ligeledes har den heftige udvikling af kvalitetskameraer i håndholdte enheder betydet,
at befolkningen i højere grad kan bidrage aktivt til regionale historier, hvor de med
smartphones selv er med til at filme og indsende klip til de regionale redaktioner.
Som regional public service-virksomhed giver ændringerne i produktionsvilkårene også
mulighed for at komme i tættere kontakt med brugerne både i form af interaktiv webtilstedeværelse og direkte involvering af brugerne i produktionen af indhold ved tværmediel produktion – fx kan der laves afstemninger, uploades videoklip på en regions
Facebook-side parallelt med en flow-tv-udsendelse, og disse kan direkte indgå heri,
hvorved vi kan opnå ægte brugerinvolvering.
Den teknologiske udvikling har også betydet, at vi i dag er i stand til at nå flere brugere
gennem en tilstedeværelse på flere platforme. Fx kan vi i dag også levere nyheder til de
brugere, der kun tilgår nyheder gennem sociale medier eller fra mobile enheder som
smartphones, tablets etc.
12
Muligheder
 At levere journalistik hele døgnet til alle platforme.
 Vi kan facilitere de regionale fællesskaber - vi kan være den samlende platform for brugernes egne videoer.
 At komme i tættere kontakt med borgerne gennem brug af ny teknologi
som apps og sociale medier. Vi har en unik mulighed for at komme i kontakt
med og levere relevant indhold til også de yngre målgrupper, der historisk
har været svære at nå med regionalt public service-indhold og flow-tv.
 At skabe mere levende og pædagogiske historier gennem brug af videoklip,
interaktiv grafik og brugerinvolvering i udviklingen af historien.
 Den høje internetpenetration i Danmark sammenholdt med opblomstringen af sociale medier de sidste fem år giver muligheder for at engagere store dele af befolkningen i aktuelle regionale temaer af både demokratisk og
kulturel betydning.
 Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web
og tv, som betyder, at vi kan komme ud til endnu flere danskere i regionen,
og vi kan derved blive den enkelte regions samlingskraft, der stimulerer regionsdebatter og det regionale engagement og demokrati.
 Med fremkomsten af globale spillere som Google, Youtube, Facebook og
Netflix, der lægger beslag på en stadig større del af danskernes tid, har vi
muligheden for at være det attraktive regionale alternativ, der fokuserer på
danskernes liv i nærområdet.
 At involvere borgerne i regionen i nyhedsproduktionen og formidlingen
- fx kan naboen til en ildebrand lave et videoindslag med sin smartphone på
tre minutter, inden vores VJ-journalist er ude af døren, men vi kan mangfoldiggøre videoen til de mange i regionen og redigere og udvikle videoklippet til en helhedshistorie.
 At samarbejde med andre medier/aktører via digitale platforme.
Udfordringer
 Brugernes øgede tilstedeværelse på mobile enheder har øget publiceringspresset dramatisk, og vilkårene for aktuelle nyheder er ændret for altid.
 Det er ikke længere tilstrækkeligt at være til stede på internettet med
tekstudgaver af vores største tv-historier. Der er forventninger om øjebliksaktuelle nyheder formidlet gennem video, grafik, interaktiv grafik og redaktionel stillingtagen til brugernes debattering af nyheder – og det hele on
demand, når brugerne vil det, og på den platform de vil tilgå historien fra.
 Med fremkomsten af betydelige globale kommercielle spillere, der lægger
beslag på en stadig større del af danskernes tid, lægges der et pres på
danskproduceret indhold, der skal konkurrere om både nyhedsværdi, underholdningsværdi og produktionskvalitet med de nye aktører med en hel
anden muskelmasse.
13
4. Konkurrencesituationen
Konkurrencen for en ikke kommerciel regional public service-virksomhed, forstået som
konkurrencen om medieforbrugernes tid, er blevet ekstremt intensiveret gennem de
sidste par år.
Særligt fremkomsten af store amerikanske spillere på det danske mediemarked samtidig
med den store forskydning fra flow-tv til internetbaseret medieforbrug har vendt op og
ned på konkurrencesituationen i det danske medielandskab det sidste årti. Faktisk står
de to største spillere på internettet, Google (der også ejer Youtube) og Facebook, for
intet mindre end 37 % af danskernes tid på internettet, mens de store danske mediesites
tilsammen kun repræsenterer 7 % af befolkningens tid på internettet.
Og forbruget af tid på de sociale medier og nye tjenester er ikke forbeholdt de unge
generationer. Mere end en tredjedel af Facebooks brugere er over 40 år.
Som det kan ses af nedenstående figur, ligger vi både i skarp konkurrence med de sociale
medier om danskernes tid, men nyder samtidig godt af tilstedeværelsen på de sociale
medier, da flere regioner får størstedelen af trafikken, der tilgår vores enkelte sites, direkte fra sociale medier.
14
De sociale medier er kommet - ikke bare for at blive, men for at blive større. Samtidig er
det nemmere end nogensinde selv at opsøge de informationer, man måtte ønske. Herunder at afsøge internettet for artikler samt radioog tv-indslag inden for ethvert tænkeligt område. Det påvirker dagligt vores konkurrencesituation således, at uanset hvor
dygtige vi er, er udbuddet enormt og stigende. Helt overordnet kan dette på længere sigt
udfordre vores demokratiske sammenhængskraft, fordi viden og oplevelser, som i dag er
delt og kendt af mange, på længere sigt kan blive forbeholdt de få.
De kommercielle regionale mediehuse, der modtager betydelig statsstøtte, må antages
at være tvunget til at imødegå truslen fra internationale medieudbydere på to fronter:
Ved at forsøge at tage kampen op med flere tilbud af populær karakter og samtidig fortsat søge efter en bæredygtig finansieringsform på uafhængig kvalitetsjournalistik.
TV 2-regionerne, som er licensfinansierede medier, og hvis opgave før, nu og i fremtiden
er at tilbyde uafhængig regional kvalitetsjournalistik og -programmer, er kun relevante,
hvis en tilstrækkelig stor kritisk masse af borgere vælger at investere tid i at følge vores
udgivelser. Derfor er vi som licensfinansierede medier tvunget til ikke bare at følge den
teknologiske udvikling, men i vidt omfang gå foran med investeringer og udviklingsprojekter. Ganske enkelt fordi risikoen for at blive opfattet som gammeldags og bagud kan
være livskritisk for ethvert medie.
Allerede nu oplever vi, at de kommercielle regionale mediehuse konsoliderer sig i store
enheder, og vi forventer, at denne trend vil fortsætte de kommende år. For de regionale
kommercielle mediehuse betyder det, at det vil svække deres regionale forankring, fordi
beslutningskompetencen bliver flyttet stadig længere væk fra det område, den enkelt
redaktion dækker. Efterhånden som denne proces skrider frem, vil efterspørgslen efter
regional og lokal journalistik søge andre leverandører, og det understreger nødvendigheden af fortsat at have et regionalt public service-tilbud.
15
Fusioner, besparelser og den teknologiske udvikling vil imidlertid også gøre det stadigt
nemmere for traditionelle printmedier, herunder de regionale bladhuse, at træde ind på
tv-scenen. Vi ser allerede i dag huse som Jysk Fynske Medier og Sjællandske medier have
betydelige ambitioner på dette område. Indtil videre må konkurrencepåvirkningen dog
betegnes som mindre betydende, fordi udbredelsen og kvaliteten stadig er på et overskueligt niveau. Mediehusene virker dog til at skimte et også kommercielt marked på tvindhold, hvilket kan vise sig at blive en konkurrencemæssig udfordring, idet de delvis
statsstøttede medier så sent som ved seneste medieforlig forsøgte at gøre gældende, at
licensmedier ikke burde have lov til at være til stede med eksempelvis stærke hjemmesider. Det vil være en stor, konkurrencemæssig udfordring, hvis de regionale public service-medier ikke har mulighed for at være til stede på den måde, fordi flow-tv, som vi
kender det i dag, har en overskuelig fremtid foran sig. Fremtiden hedder on demand, og
hvis regionalt public service-indhold skal have en fremtid, er det uomgængeligt at være
til stede på de platforme, hvor brugerne er.
De licensfinansierede mediers overlevelse vil afhænge af muligheden for at kunne producere relevant indhold, som på alle kvalitetsparametre kan matche udbuddet hos de
øvrige spillere på mediemarkedet. Og eftersom disse øvrige spillere på mediemarkedet
opruster og agerer offensivt i disse år, kræver det politisk vilje, hvis man fortsat ønsker at
have stærke, relevante regionale medieudbydere, som kan sikre sammenhængskraften i
samfundet.
Dette gælder måske i særlig høj grad regionalt, hvor såvel regionalt radio og tv efterhånden som efterspørgslen efter dagbladsjournalistik er faldet, i høj grad står som garanter
for udbredelsen af aktuel viden og kultur fra nærområdet.
Muligheder
 Med et enormt globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver det nære alternativ, der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens borgere.
 Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i det digitale og det fysiske rum.
 Gennem samarbejde kan vi være indgangsportalen, der hjælper de regionale
borgere med at navigere i det lokale indhold på en global medieplatform.
 TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage
kampen op med de store globale spillere.
 Der ligger store muligheder i at arbejde sammen med regionale partnere og offentlige organisationer om at synliggøre de regionale tilbud og services til regionens borgere.
Udfordringer
 Tilbuddet og forbruget af dansk indhold er under betydeligt pres fra globale
kommercielle mediekoncerner, der tilbyder store mængder af internationalt
indhold billigt eller gratis som konsekvens af enorm storskala-økonomi.
 Alle aldersgrupper bruger de nye medietilbud, men særligt de yngre generationer bruger Netflix, Google, Youtube, Facebook, Popcorn, Twitter, Snapchat osv. i
et omfang, hvor de helt fravælger flow-tv, regionale nyheder og dansk kultur.
 Grundet det fragmentariske medieudbud, med diversificerede tilbud til den enkelte med egen radioog tv-kanal, er det generelt sværere at samle danskerne
om fælles samfundsrelevante temaer.
16
Som allerede beskrevet i kapitlet ”Tendenser i medieudviklingen” er seernes og brugernes tilgang til TV 2-regionernes nyheder og programmer karakteriseret ved at gå mere og
mere fra det traditionelle flow-tv til on demand og streaming på internettet. Der stilles
stadig større krav til at kunne anvende redaktionelt stof på tværs af platforme og lave
deciderede tværmedielle produktioner.
Som beskrevet i forrige kapitel er særligt de sociale medier en stor kilde til både nye
seere og mere indhold. De nye medievaner afspejles tydeligt i det daglige forbrug på
flow-tv, som er faldet med næsten 14 % siden 2010, hvor det daglige forbrug var på 3
timer og 21 minutter. I 2014 var det faldet til 2 timer og 53 minutter.
Det er i TV 2-regionernes primære målgrupper, at flow-tv oplever de mindste fald, og det
understreger vigtigheden af, at vi stadig prioriterer vores indsats på flow-tv meget højt,
men det må ikke ske på bekostning af vores indsats på websites og de sociale medier.
Men fremskriver vi de yngre generationers medievaner, står tv’et som platform ikke
4
længere centralt. I rapporten ”Medieudviklingen 2014” fremgår det, at kun 26 % af de
7-12 årige ville savne tv’et mest, hvis de skulle vælge, hvilke digitale enheder de ville
savne mest.
I den yngre del af vores typiske seergruppe (40-59 år) benytter ca. 47 % sig af
streaming-tjenester mindst en gang om ugen. I aldersgruppen 60-74 år bruger mere end
en tredjedel streaming-tjenester mindst en gang om ugen, og selv i den ældste aldersgruppe, 75-89, år bruger ca. 25 % streaming-tjenester mindst en gang om ugen.
En voksende del af befolkningen tilrettelægger ikke deres hverdag efter, hvornår flow-tv
sender bestemte programmer, men forventer i stedet, at de kan få lige præcis det indhold, de ønsker, og de seneste nyheder præcis når de vil.
Udviklingen betyder, at der stilles nye krav til, hvordan de danske licensbetalere kan tilgå
det indhold, som TV 2-regionerne stiller til rådighed for borgerne i de otte dækningsom4
DR Medieforskning
17
råder. Er vi ikke til stede med det nære regionale indhold på de platforme, som borgerne
bruger, taber de interessen for vores indhold.
Streaming-tjenester, inkl. vores egne, vil uden tvivl blive brugt mere og mere på bekostning af det traditionelle flow-tv. Men det kommer dog stadig til at tage lang tid, før
streaming generelt for befolkningen kan måle sig med flow-tv i tidsforbrug henover
ugen. Det er vores vurdering, at de regionale TV 2-virksomheder ikke er dem, der er mest
udfordret af globale streaming-tjenesters opblomstring, idet de kommercielle tv-kanalers
tilbud i langt højere grad minder om de globale streaming-tjenesters indhold.
TV 2-regionerne tilbyder unikt regionalt indhold, som brugerne ikke på nuværende tidspunkt kan tilgå andre steder, og det giver os en relevans i mediebilledet upåagtet af den
teknologiske udvikling. Men som licensfinansieret medievirksomhed er det vores opgave
og pligt at distribuere vores indhold på de platforme, hvor danskerne er – og de bliver
kun flere og flere.
Med den regionale nyhedsformidling og unikke levende billeder på nettet og de sociale
medier har vi understøttet medieudviklingen og ændringen i brugernes medievaner. I
kraft af vores tætte kontakt til seere og brugere har vi været med til at motivere dem til
at hente vores indhold på de nye medier, og der er opbygget en forventning om, at vi
altid er der, når der sker noget af relevans i vores område.
Muligheder
 Tværmediel produktion og tilstedeværelse giver mulighed for at ramme brugere, der ikke er brugere af vores traditionelle flow-tv.
 De nye digitale platforme giver mulighed for øget interaktion, og vi kan samle
regionens borgere i debat, samtaler og fællesskaber om regionalt vigtige temaer.
 Med den øgede globalisering i medieforbruget bliver der også en modtrend
med orientering mod det nære, og der har vi regionale mediehuse en unik mulighed for at gøre regional public service attraktiv på tværs af platforme med en
regional dagsorden fx ved kommunal- og folketingsvalg, udvikling i det regionale
sygehusvæsen og regionalt kultur- og åndsliv.
Udfordringer
 Særligt de yngre genrationers ændrede medievaner gør, at deres mediebrug ikke på samme måde som tidligere samles om brede fælles temaer, og det kan på
sigt udfordre vores demokratiske forankring og samfundsdebat.
 Det bliver til stadighed sværere at ramme alle brugere med samme indhold, da
medieforbruget bliver mere og mere fragmenteret.
 Det bliver en enorm udfordring at samle de yngre generationer op som fremtidens brugere af regionalt indhold og sikre relevansen af regional public service i
denne målgruppe.
18
6. Teknologi
Specielt brugen af mobilenheder og det voksende smart tv-marked giver TV 2-regionerne
en række teknologiske muligheder og udfordringer. Hertil kommer, at det i dag og endnu
mindre i fremtiden er nok, at indhold er tilgængeligt på den enkelte TV 2-regions hjemmeside. Indhold skal være tilgængeligt på en lang række sociale medier og eksterne platforme, hvilket stiller krav til løbende investeringer og drift af nye teknologiplatforme.
Til mobile enheder skal indhold gøres tilgængeligt for Android-, Apple- og Windowsplatforme, der alle har deres egne styresystemer, der kræver specialtilpasning og udvikling. Alle nye smart tv giver i dag mulighed for at tilgå on demand-indhold direkte fra
tv’et, men heller ikke her er der fælles standarder.
Danskerne har en berettiget forventning om, at uanset hvilken enhed de anvender, skal
det regionale public service-indhold være til rådighed. TV 2-regionerne er enige i, at
denne forventning skal indfries. Ikke kun fordi udgangspunktet er, at der betales licens
netop også for de mobile enheder og smart tv, men også fordi det er væsentligt, at der
findes en regional public service-formidling, som er uafhængig af kommercielle interesser.
Hvor teknologi- og distributionsplatforme for få år siden havde en levetid på adskillige år,
er den nuværende mediesituation, at nye platforme og formater løbende dukker op, og
det skal således være muligt at tilpasse platforme i løbet af få måneder, når en platform
viser sig at være bredt etableret i befolkningen, såfremt indhold skal stilles til rådighed
der, hvor brugerne er.
Kompleksiteten i de mange online-teknologiplatforme har i de seneste år udviklet sig så
kraftigt, at TV 2-regionerne kan blive tvunget til at bruge store ressourcer på at sikre
tilgængelighed på nye platforme. TV 2-regionernes primære tekniske udfordring var for
få år siden optagelse, redigering og afvikling af indhold, mens distributører (YouSee,
Stofa, boxer etc.) tog sig af distributionen. I det fremtidige mediebillede vil TV 2-regionerne i langt højere grad selv få ansvaret for distribution af indhold via online-platforme.
Det vil have den konsekvens, at vi flytter ressourcer fra indholdsproduktion til distribution.
Muligheder
 Udviklingen giver TV 2-regionerne nogle unikke muligheder for, at brugerne kan
tilgå den ønskede TV 2-region uden at opholde sig i regionen gennem den nye
grænseløse distribution.
 Tilstedeværelsen på alle platforme giver større mulighed for at inddrage brugerne i fx udvælgelse af nyheder, deltagelse i debatter og dækning af valg
o. lign.
 Endvidere kan brugerne nu selv producere, distribuere og sammensætte deres
indhold fra en almindelig smartphone med internet-forbindelse.
 Med muligheden for at producere og redigere indhold af fornuftig kvalitet på en
almindelig smartphone og distribuere dette over nettet med begrænsede itkompetencer får vi mulighed for at blive endnu mere relevante og lokale i vore
indholdsproduktion ved at samarbejde med vores brugere og ikke kun sende
énvejskommunikation.
19
Udfordringer
 Den hastige teknologiske udvikling stiller store krav til teknologiinvesteringer for
TV 2-regionerne for til stadighed at kunne fremstå attraktive i den globaliserede
medievirkelighed.
 Den danske befolkning tager de nye digitale muligheder til sig i forskelligt tempo
og på forskellig vis. Som beskrevet tidligere, er nogle aldersgrupper teknologisk
indfødte på de nye platforme, mens andre i høj grad stadig bruger klassisk flowtv. Som public service-udbyder skal vi levere noget til alle, og vi skal således
kunne implementere nye teknologiske formater, uden at det traditionelle flowtv mister sin kvalitet i indhold og udtryk.
 Det bliver afgørende at lykkes med at fastholde tilstedeværelsen i et stort udbud af on demand-tjenester. Hvis brugerne ikke kan finde programmerne, hvis
de er i en dårlig teknisk kvalitet, eller hvis udbuddet er for ringe, vil regionalt
public service-indhold få en faldende betydning i Danmark.
 Distribution over internettet frem for det traditionelle sendenet betyder en øget
økonomisk risiko, idet unicast er lig med variable distributions-omkost-ninger,
mens broadcast er lig med faste kendte omkostninger. Det kan gøre det væsentligt sværere at håndtere såvel budgetlægning som økonomistyring.
20
7. Public Service
Danmark er et af de lande i verden, hvor public service-medierne har størst gennemslagskraft og flest loyale brugere. TV 2-regionerne har i de sidste 25 år haft en afgørende
rolle i dette.
De otte TV 2-regioner er otte selvstændige public service-virksomheder, der producerer
tv og indhold til en række digitale platforme. TV 2-regionerne er kendetegnet ved at
producere indhold inden for de klassiske, definerede public service-genrer:

Nyheder

Oplysning

Underholdning

Undervisning

Kirke, kunst & kultur

Historie
De regionale nyhedsudsendelser kl. 19.30 er fortsat blandt de tre mest sete nyhedsudsendelser. Det skyldes en stor interesse for lokalt og regionalt nyhedsstof, som ikke dækkes af de landsdækkende medier.
I en tid med en overvældende nyhedsstrøm og et fragmenteret mediebillede, som beskrevet i de tidligere kapitler, spiller TV 2-regionerne en afgørende public service-rolle,
hvor danskerne kan samles om fælles regionale medieoplevelser, de nære fællesskaber
og opleve samfundsoplysning med et regionalt afsæt.
Public service er kendetegnet ved upartiskhed og mangfoldighed, en uafhængig spiller,
der ikke lader sig påvirke af kommercielle eller politiske interesser, og som har hensynet
til ytringsfriheden som selve grundlaget for sit virke. Skal public service have en betydning i samfundet, er det afgørende, at public service-udbyderne er folkeligt forankret –
således at public service-udbuddet bliver brugt og sætter sit aftryk i demokratiet og samfundet generelt.
Regionalt public service-tv er vigtigt, fordi:
 Det understøtter det lokale og regionale demokrati, regionale samtaler og fællesskaber i en i en tid, hvor globalisering og national urbanisering fylder mere og
mere
 TV 2-regionerne har gennem mange år sat en ære i at møde danskere, der på
godt og ondt lever helt almindelige liv. Historier, som seerne kan spejle sig i.
 TV 2-regionerne er afgørende for demokratiet før, under og efter et valg
– landsdækkende medier koncentrerer sig om meget få politikere. Det er på TV
2-regionerne, de lokale og regionale spørgsmål bliver diskuteret, og de mange
politikere, der ikke er partiledere eller ministre, forklarer og forsvarer deres visioner for den kommende valgperiode.
 Tv 2-regionerne initierer, dækker og deltager aktivt i begivenheder af stor regional betydning
 Medarbejderne på de regionale tv-stationer er tæt på kilderne og kender deres
landsdel i detaljen. Det sætter dem i stand til at gennemskue dagsordenerne, ligesom det giver kilderne en lokal indgang til de landsdækkende medier. Ofte
har en historie været på en regional TV 2-station, inden den finder vej til de
landsdækkende nyhedsudsendelser.
21


Regionalt public service-tv er med til at føre bemærkelsesværdige personer fra
landsdelen frem, så de - hvis potentialet er der - kan blive nationalt markante
inden for politik, erhverv, sport, kultur, etc.
Regionalt public service-tv er med til at skabe fællesskaber og bringe seerne
sammen om kultur- og idrætsbegivenheder.
Muligheder
 Public service-tilbuddet kan komme længere ud med den grænseløse distribution både til borgere i andre regioner og udlandet, der stadig føler en tilknytning
til deres hjemregion.
 At surfe på modbølgen til den store trend med globale mediespillere med ønsket om nære historier fra lokalområdet.
 At være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme, så
danskerne ikke kun oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold.
Udfordringer
 At blive ved med at være relevante nok for flest mulige seere og brugere og
dermed fastholde deres lyst til at betale licens.
 At flow-tv dør stille og roligt, og TV 2-regionerne skal være klar med gode digitale tilbud for at nå det samme antal danskere, som da flow-tv var på sit højeste.
 Globalisering, nye aktører i medielandskabet og digitaliseringen med mange
personlige digitale enheder betyder også en øget individualisering af medieforbruget, hvilket er en trussel mod public service-ideen i fælleskabet.
 Det store tidsforbrug på internationale tjenester som Netflix, HBO, Facebook
etc. sætter den danske kultur og det danske demokrati under pres.
 Øget konkurrence fra store internationale aktører med store kapitalmuskler gør
det svært at leve op til produktionskvaliteter og dermed fastholde public service-virksomhedernes relevans i mediebilledet.
22
Christian Edelvold Berg
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Signe Jønsson <sigjon@um.dk>
19. maj 2015 14:43
Medier - Postkasse
Maria Nilaus Tarp; Bo de la Porte Simonsen; Aase Mikkelsen
UM bidrag: Høringen om forandring af rammevilkår og udviklingstendenser inden
for medieområdet (deadline 20. maj efter aftale med Christian Edelvold Berg
Kategorier:
Rød kategori
Til Kulturstyrelsen,
Hermed fremsendes Udenrigsministeriets bidrag til: Høringen om forandring af rammevilkår og
udviklingstendenser inden for medieområdet (deadline 20. maj efter aftale med Christian Edelvold
Berg).
På vegne af Public Diplomacy, Kommunikation og presse/
Venlig hilsen
Signe Jønsson
_______________________________________________________
SIGNE JØNSSON / SIGJON@UM.DK
Journalist / Public Diplomacy, Communication and Press
Phone: +45 3392 0848 / Mobile: +45 4190 4143
Ministry of Foreign Affairs of Denmark
Asiatisk Plads 2 / DK-1448 KØBENHAVN K
Phone: +45 3392 0000
Bemærkninger til afsnit 1) Tendenser i medieudviklingen og generelle kommentarer ift.
pressearbejde og oplysning om udenrigspolitik:
•
•
•
•
•
•
Fordele ved et mere blandet mediebillede, bl.a. plads til nichemedier.
Den stærkt stigende segmentering i mediebilledet er der fordele og ulemper ved.
Konkurrence-aspektet: plads til flere vinkler, dybde i journalistikken m.v. (konkurrence er
sundt, eksempelvis radio24syv), men også en stigende intensitet (der både kan være negativ
og positiv).
Public-service kommer i stigende grad til at få hård konkurrence fra sociale medier. Således
stigende tendens til at ministre og politikere sender deres budskaber ud fx via twitter.
Ift. tidligere public-service forpligtelse og kriser ses også her en udvikling ift. at sociale medier
er vejen til hurtig kommunikation med borgerne. Udenrigsministeriet har i de seneste år
arbejdet målrettet på at udbygge platforme på sociale medier og bruger også disse platforme
aktivt ifm. krisekommunikation.
En tendens til at der er få journalistiske fagmedarbejdere, hvilket også påvirker research og
dybde.
UM oplever det fortsat meget relevant, at de danske medier indgår aktivt i de store danske
kriseøvelser (som der i mange år har været tradition for).
Bemærkninger til afsnit 1) Tendenser i medieudviklingen med fokus på Danida:
1
Danidas Oplysningsbevilling har igennem tiden støttet adskillige dokumentarudsendelser på tv
målrettet det brede publikum. Den største mediesamarbejdspartner har igennem tiden været
Danmarks Radio, herunder især DR2.
I de senere år har vi oplevet, at tv-stationerne inkl. Danmarks Radio går væk fra public service
forpligtelsen som oplysende tv-station til at fokusere på mere underholdende, reality-agtige
udsendelser. For producenterne af dokumentarudsendelserne er det nødvendigt med et Letter of
Committment fra en landsdækkende tv-station for at opnå støtte hos Danidas Oplysningsbevilling. Når
producenterne præsenterer tv-dokumentarer, som ikke har en dansk tv-vært i programmet, kan de
ikke få en visningsaftale med fx Danmarks Radio. Pt. har vi støttet tre dokumentarfilm, som DR ikke
vil givet et LOC til, med den begrundelse, at Afrika fylder for meget i udsendelserne.
Det betyder, at de midler, som handels- og udviklingsministeren har afsat til oplysning gennem tvmedierne, ikke kan anvendes fuldt ud.
Udenrigsministeriet finder, at især Danmarks Radio som public service kanal burde have en tilgang,
som også kan dække de oplysende dokumentarprogrammer. I modsat fald ender alle udsendelser med
kun at have underholdsværdi.
2
Zibra Digital Media Group www.zibra.dk Til medi@kulturstyrelsen.dk Vi vil gerne sige tak for muligheden for at kunne bidrage til public service-‐udvalgets arbejde for at sikre en kvalificeret dialog for bedre rammevilkår for medieudviklingen i Danmark. Vi er i denne forbindelse, Zibra Digital Media Group, et privat ejet firma, der uden offentlige tilskud af nogen art forsøger at agere i det digitale mediebillede på frie konkurrencebetingelser. Vi ser vores markedsbetingelser ud fra følgende observationer: • Pris og tilgængelighed af produktionsudstyr for at kunne producere levende billeder i høj kvalitet er nu i et niveau hvor alle kan være med. • Et professionelt broadcast reportage sæt til tv produktion kan i dag erhverves fra 35.000 kr. ekskl. moms. • Et 3-‐kamera studie i broadcast kvalitet, inkl. videomixer og professionel encoder til at sende live på internettet, starter ved kr. 250.000 ekskl. moms. • En redigeringssuite til at redigere video og lyd i høj broadcast kvalitet starter ved 30.000 kr. ekskl. moms. Den økonomiske barriere er altså nu sat i et niveau, hvor den ikke længere bør være en forhindring for at komme i gang med at producere medie indhold. Mange net-‐baserede nyhedsformidlinger producerer på langt billigere udstyr. Et eksempel på dette er f.eks. to unge gamere https://www.youtube.com/user/RobinSamse. De har på YouTube omkring 100.000 abonnenter og flere af deres udsendelser har over 250.000 afspilninger, hvilket ville bringe dem i top-‐10 listen over en uges mest sete tv-‐udsendelser i den gamle verdens tv-‐målinger. En sådan succes er også udtryk for en ny formidlingsvirkelighed, hvor internettets overlegne multitransmissions mulighed overhaler alle proprietære sendesystemer. Alligevel oplever vi at DR – som er landets public service aktør nr. 1 – holder fast i forældede systemer som f.eks. DAB og fortsætter med at udvikle radio-‐ og tv-‐formater, som ikke formår at få fat i specielt den unge generation, der blot trækker på skulderen. Musiktjenesten Spotify leverer ”kanaler” til de unge, som ikke behøver særlig teknologisk viden for at skabe sit eget univers, i modsætning til DR’s digitale musikkanaler, som ikke har bevarende public service værdi. Det er for os uforståeligt, at der skal anvendes offentlige midler til DR’s mange broadcastede nichekanaler, der hovedsageligt bringer genudsendelser. Udsendelse af disse af kanaler er langt mere relevante, når de gøres åbent tilgængelige i forskellige on demand tjenester. Zibra har den 1. maj etableret Danmarks første 100 % privatfinansierede nichesportskanal: dreamsports.tv (http://horses.dreamsports.tv/) Denne kanal er den første nichekanal indenfor hestesport, hvor Dreamsports indenfor det næste år vil streame live fra ca. 100 danske og internationale hestesportsarrangementer. Produktionskvaliteten er af en sådan kvalitet, at udvalgte sekvenser også sendes på traditionelt tv i mange europæiske lande. Her er det paradoksalt at opleve, at Danmarks public service kanal (DR) presser sportsforbundene til at levere signalet uden omkostninger for DR. Det er ganske enkelt usympatisk. Og det bør ændres. DR opleves af os generelt som en begrænsning i udviklingen af den nye medievirkelighed. Den eneste måde at ændre det på, er ved at skabe mere åbenhed om DR´s prioriteringer samt at gøre public service virksomhedens succes afhængig af direkte relevans (læs: brugerbetaling) af de tjenester, hvor der findes tilsvarende private tjenester. Licensbegrebet er en ”sovepude” og specielt den unge generation vil gradvist vende sig væk fra public service begrebet, fordi det ikke giver mening for dem. Vi oplever mange unge som aldrig bruge DR´s tilbud, men som bruger både nyheder og underholdning fra andre kilder – og som de er villige til at betale for med penge eller anden ”digital økonomi”. Overskriften for fremtiden teknologiudvikling er disruptiv med dele-‐økonomier og produktions-‐ og distributionsteknologier, som bliver endnu mere tilgængelige og synlige for alle. F.eks. ejer verdens største taxiselskab Über ingen taxier; verdens største ferieudlejning Airbnb ejer ingen hoteller; og verdens største nyhedsformidlingsselskab Facebook producerer ikke selv indhold. Den virkelighed bør den danske mediepolitik indrettes efter. Alternativt vil de penge vi har som basis for at udvikle nye kreative og relevante tjenester ved med at søge ud af landet. Følg f.eks. strømmen af de milliarder af kroner, som danske virksomheder og forbrugere bruger til annoncering på Facebook og Google. De bliver med sikkerhed ikke geninvesteret i Danmark i er mediebillede som ikke følger med tiden. Det er efter vores opfattelse hovedsageligt, fordi man fra politisk hold fastholder en mediepolitik, der stadig er funderet i industrisamfundets velmagtsdage. Vi håber at public service-‐udvalget i sit videre arbejde med tilrettelæggelse af konferencer og i dialogen om fremtiden medievirkelighed, vil medtage de danske uafhængige interessenter. Vi vil også gerne give et bud på nogle konkrete anbefalinger for et fremtidigt mere åbent og et mere direkte forretningsmæssigt samarbejdsforhold på medieområdet. Anbefaling 1. Omlæg DR´s budgetter således at med minimum 50 % af pengene går til at understøtte dansk medieproduktion – f.eks. ved at doble op på betalinger af danske kunstneres afspilninger på de internationale musik tjenester. Outsourc endnu mere og gør projekterne større. Anbefaling 2 Afsæt en pulje til det danske foreningsliv med det formål at skabe niche medie platforme for sport-‐ og fritidsinteresser. Som nævnt er produktions-‐ og distributionsudstyr nu i et prisleje, hvor det ikke længere er en reel barriere. Barrieren er uddannelse og træning samt hjælp til at udvikle koncepterne i nichekanalernes første leveår. Anbefaling 3 I den digitale medieformidling kan alt måles. Det betyder at tiden nu er moden til at sætte skrappere krav til succeskriterier (seningen, lytningen) – selv smalle og dybe emner og områder bør have målbare succeskriterier – og falder de under ”niveau”, må interesseområdet selv finansiere en medieproduktion. Anbefaling 4. Hold flere offentlige auktioner over licenspuljer til produktion af public service forpligtelse og sæt et resultatkrav på. Taastrup den 14. Maj 2015 Birger Hauge CEO Zibra Digital Media Group Et selskab i GlobalConnect familien

Læs de indkomne høringssvar samlet

Transcription

Similar documents

Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk

Referat20150916 - Mølleholmskolen

Introduktion: Maskinerne kommer

400 meter - Statletik.dk

Navne: Øverste række fra venstre: Claus Kjeldsen (Skive), Carl