Økologi & Erhverv nr 573 11-09-15

Transcription

Økologi & Erhverv nr 573 11-09-15
Arla mister økologisk mælk
Forbedrer sandjorden
Særskilt udbud på øko-kød
Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med
Arla.
Brug komposteret haveaffald, knuste grene, afklip fra
randzoner, dybstrøelsesgødning, efterafgrøder og halmnedmuldning. Det er opskriften på en frugtbar jord.
Region Midtjylland har netop sendt et nyt kødudbud i
høring, hvor det økologiske kød udgør en selvstændig
delaftale. Det gør det nemmere for lokale økologer at
byde ind på aftalen.
4
AKTUELT
13
MARK OG STALD
ØKOLOGI
AB Catering
satser helt
lokalt i Slagelse
Med overtagelsen af driften af Fødevarer Lokalt
kan den sjællandske
grossist tilbyde lokale
varer i helt små partier
FOODSERVICE
AF JAKOB BRANDT
AB Catering i Slagelse har overtaget driften af foreningen Fødevarer
Lokalt, som gennem det seneste år
har formidlet varer fra små lokale
producenter til caféer, kantiner og
højskoler i Slagelse-området.
Initiativet skal gøre det muligt for
AB Catering at tilbyde selv helt små
partier af lokalt producerede varer til
kunderne, og hvis samarbejdet bliver
en succes, tror direktør Tom Solberg,
at ideen kan eksporteres til andre afdelinger af Dansk Cater.
- Jeg har fulgt Fødevarer Lokalt fra
sidelinjen i et stykke tid, og jeg ved
godt, at jeg ikke kan få økonomi i at
køre ud med et halvt kg brombær,
men jeg håber, at de lokale varer
med tiden kan udvikle sig til at udgøre mindst fem procent af vores
omsætning, siger han.
Hjælp til produktudvikling
Samarbejdsaftalen mellem Fødevarer Lokalt og AB Catering Slagelse
blev godkendt på en ekstraordinær
generalforsamling i foreningen mandag aften, og det betyder, at grossistvirksomhedens store biler fremover
skal til at afhente mindre partier fra
de lokale - primært økologiske - producenter, som udgør grundstammen
i Fødevarer Lokalts leverandørkorps.
Som led i samarbejdsaftalen bliver foreningens nu forhenværende
forretningsfører, Ulla Brink Hansen,
19
MAD OG MARKED
ERHVERV
11. september 2015
nr. 573
35. årgang
Varde Ådal Lam
åbner slagteri
side 18-19
ansat hos AB Catering, og hun er sikker på, at de nye ejere vil score nye
kunder på samarbejdet.
- Foreningen fortsætter, men vi
kunne ikke selv få nok volumen i salget. Nu bliver foreningens vigtigste
opgave at hjælpe med produktudviklingen og være med til fastholde og
udbygge kontakten mellem de lokale
producenter og køkkener, siger Ulla
Brink Hansen.
Vigtigt at være innovativ
Det er første gang, en grossist i
Dansk Cater-regi, som AB Catering
er en del af, bliver så lokal. I forvejen er den landsdækkende grossistvirksomhed i færd med at etablere
et samarbejde om lokale/regionale
fødevarer med Go Local, og Tom Solberg forventer, at de to initiativer kan
spille godt sammen og være med til
at gøre AB Catering i Slagelse til en
mere attraktiv samarbejdspartner
for nye kunder, som efterlyser varer
fra deres egen baghave, hvor de får
mulighed for at servere den gode historie for deres gæster.
- Vores vigtigste mission er hele
tiden at være innovative, så vi kan tilbyde vores kunder nogle spændende
nye produkter, siger Tom Solberg.
Kan lette vejen til udbud
Chefkonsulent Rikke Grønning fra
ØLs foodserviceteam glæder sig
over, at de økologiske varer bliver
ved med at opspore nye salgskanaler, og sammen med AB Catering håber hun, at et initiativ som det i Slagelse på sigt vil være med til at lette
lokale varers adgang til de offentlige
fødevareudbud, hvor det hidtil har
været vanskeligt at komme til fadet
for lokale producenter.
Læs mere side 19
Coop sponserer omlægning
Coop har doneret 1 mio.
kr. til Økologisk Landsforening. Pengene skal
bruges til at rådgive
landmænd, der ønsker at
omlægge deres gård til
økologisk produktion
- Coop ønsker at tage et ansvar for at
hjælpe dansk landbrug med at lægge om til økologi, og denne indsats
er en nødvendig håndsrækning for at
sikre, at vi også fremover har præcis
de varer i Coops butikker, som vores
kunder ønsker. Vi har et mål om at
gøre Danmark dobbelt så økologisk,
og derfor foretrækker vi naturligvis,
at vores øko-varer kommer fra danske producenter, siger Jens Visholm,
der er food-direktør i Coop, i en pressemeddelelse udsendt af Økologisk
Landsforening, ØL.
Formanden for ØL, Per Kølster,
vurderer, at der er et stort behov for
ekstra hjælp og rådgivning til landmænd, der ønsker at omlægge produktionen til økologisk landbrug.
- De konkrete udfordringer kan
eksempelvis være, at landmanden
har behov for afsætningsrådgivning,
hjælp med økonomiske beregninger
og dialog med banken, aftaler om
foder og gødning eller afklaring af
de sidste bekymringer om, hvordan
man skal klare ukrudt eller skadedyr
uden kemi, siger Per Kølster.
ib@okologi.dk
2
ØKOLOGI & ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
MENNESKER
& MENINGER
‹Šƒ”‘†–ƒ‰‡–ǣ
Udgangspunktet for
biodiversitet er økologisk
Foreningen Biodiversitets Gaarde i
Danmark konstaterer med beklagelse, at miljø- og fødevareminister
Eva Kjer Hansen har ændret på
projekttilskudsordningen for biodiYHUVLWHWVJnUGHGHUO¡ERYHUÀUHnU
med en årlig ramme på 2,5 mio.kr.
Ordningen administreres af Statens
husdyrgenetiske bevaringsudvalg
efter ændringen indgår midlerne i
udvalgets øvrige budget.
Det husdyrgenetiske bevaringsudvalg havde som en af sine
første opgaver at beskrive, hvad in
situ-bevaring er. Det har udvalget
beskrevet og sagt, at det må som
udgangspunkt være det økologiske
dyrkningsprincip.
Det økologiske dyrkningsprincip
er netop det grundlæggende ved
vedtagelsen af de 2.5 mio. kr. til biodiversitetslandbrug, som vedtaget på
ÀQDQVORYHQIRU7DQNHQYDUDW
tage udgangspunkt i, hvorfra de bevaringsværdige husdyr havde deres
oprindelse, og derudfra udvikle en
forretningsmodel, så det ville blive
attraktivt at arbejde med de truede
racer, og igennem det skabe nye og
spændende kvalitetsfødevarer. Dette
arbejde bliver med ændringen af
den afsatte bevilling vanskeligere.
Det første genbevaringsudvalg
blev nedsat i 1985, med det formål
at styrke bevaringen af oprindelige
danske husdyr, og hvordan er det så
gået? Ja desværre må det konstateres, at det er ikke gået fremad. Der i
dag færre oprindelige danske husdyr,
end der var i 1985. Med biodiversitetstanken var der endelig et nyt initiativ,
der kunne være med til at åbne op for
nye muligheder og nye avlere.
En af idéerne med bevillingen
var netop at se sammenhængen
imellem dyrene, naturen, foderet og
dermed det miljø, de var rundet af.
Det er med ændringen ikke længere
udgangspunktet.
Biodiversitets Gaarde i Danmark
ser fortsat frem til, at arbejde med
at få bevillingen til at arbejde så tæt
som muligt på de oprindelige tanker,
der lå til grund for bevillingen.
Biodiversitets Gaarde i Danmark
Holger Jessen formand
Mere økologi
LEDER
AF PER KØLSTER
Landbruget vånder sig med de ændrede markedsvilkår for eksporten.
Det gør rigtigt ondt. Kina har bremset op, og Rusland er gået i sort. Der
skal tænkes om, og det koster. For
halvandet år siden slog vores økologiske mælkeproducenter alarm.
De havde negative forventninger til
ophævelsen af kvoterne. Vi lavede
en handlingsplan, som skulle rykke
med os selv, mejerierne, detailhandOHQ IRUEUXJHUQH RJ GHQ ÀQDQVLHOOH
sektor som aktører. I stedet for at
alle venter på alle, så rykker alle
- samtidig. Og mon ikke det er lykkedes et langt stykke hen ad vejen!
Selvom 2014 gik baglæns, så
har en ekstraordinær mulighed for
at tilmelde sig økologiomlægning
netto givet en tilvækst på 14.000
ha i år! Ikke nok med det: Sammenlignet med den konventionelle sektor, har vi fået vendt skuden. Blandt
¡NRORJHU HU GHW ÁHUWDOOHW GHU KDU
sorte tal på bundlinjen, mens det
nu er omvendt for de konventionelle
producenter. Handlingsplan eller ej.
Ingen havde forestillet sig denne udvikling, og at den ville gå så stærkt.
Men grundlæggende er det helt
uacceptabelt, at et helt erhverv, der
er så bundet til naturen og til sine
investeringer, ikke kan understøttes
af et helt anderledes stabilt marked
og vilkår i øvrigt. Det koster menneskeligt, samfundsmæssigt og på
naturkontoen.
Detailhandlen har taget økologien
til sig, kunder er der, og markedet
vokser markant. Og Coop har netop
gennemført en kampagne, som betyder, at foreningen får 1 mio. kr.
Detailhandlen har taget økologien til sig, kunder er der, og markedet vokser markant. Foto: Jakob Brandt
“
Blandt økologer er det
ϔŽ‡”–ƒŽŽ‡–ǡ†‡”Šƒ”•‘”–‡
–ƒŽ’¤„—†Ž‹Œ‡ǡ‡•
†‡–—‡”‘˜‡†–ˆ‘”†‡
‘˜‡–‹‘‡ŽŽ‡’”‘†—…‡–‡”Ǥƒ†Ž‹‰•’Žƒ‡ŽŽ‡”‡ŒǤ
‰‡Šƒ˜†‡ˆ‘”‡•–‹ŽŽ‡–•‹‰
†‡‡—†˜‹Ž‹‰ǡ‘‰ƒ–†‡
˜‹ŽŽ‡‰¤•¤•–§”–Ǥ
til at intensivere omlægningsrådgivningen. Planen er 5000 ha meromlægning. Tak til Coop og de forbrugere, som har sikret et markant
mersalg. Samtidig er der også initiativer til at støtte de kriseramte konventionelle producenter (Coop og
Rema1000) med tillæg på mælken.
Det grænser til en form for markedsmæssig sindssyge, at koens
og landmandens arbejde for at
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
ib@okologi.dk
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk
87 32 27 23
Journalist
Kaj Lund Sørensen
kls@okologi.dk
87 32 27 28
ERHVERV
fremstille mælk betales uhyggeligt
meget lavere end vandindustriens
DEVXUGHGULNNHÁDVNHU+YRUGDQNDQ
det komme så vidt? Hvordan kan en
kultur blive så forskruet, at værdier
ikke hænger bare nogenlunde naturligt sammen med naturressourcen?
Som økologer arbejder vi for, at
priser er fair både for naturen og
for landmanden, men uanset vores
velvilje hos forbrugerne, så kan vi
ikke løse denne opgave alene, når
markedet styres af internationale
prisdannelser, som på ingen måde
respekterer hverken natur eller
mennesker. Er det så simpelt, så vi
bare skal igennem en periode med
tilpasninger, hvor et større antal
landbrug skal lukke ned? Skal vi
vænne os til, at der kun er ganske
få store mælkeproducenter tilbage
med køer, der er så højtydende, at
der nærmest ikke er grænser for,
hvad de dejlige dyr kan præstere?
Og selvom det for mange er
svært at få øje på, så er økologien
et alternativ, og det er vores håb, at
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
hmo@okologi.dk
Tryk
Skive Folkeblad
mange har tilliden og modet til at
kaste sig ud i en omlægning. Bankfolk er måske stadig skeptiske, men
så må vi overbevise dem. Brug omlægningstilbudet, for markedet taler
tydeligt.
Fremtiden byder forhåbentligt på, at
vi kan udvikle et marked, som kan
konkurrere på den effektivitet, som
handler om, hvordan landbruget og
landsdelene kan producere bæredygtige virksomheder, arbejdspladser og sociale systemer, sunde og
vidunderlige fødevarer, glade, medicinfri dyr, en natur, som rækker ind i
fremtiden og sikrer rent drikkevand,
levende biotoper og et oplevelsesmættende landskab.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
11. september 2015 nr. 573
INDHOLD:
3
Vi har modtaget:
AKTUELT
6-7
ØKOLOGI & ERHVERV
4 Mælkeproducenter stemmer med fødderne
Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla.
6 Fællesskab om produktion af fødevarer
Det Samfundsnyttige Landbrug, var vært ved en workshop, som besvarede spørgsmål om symbiosen mellem natur, borgere og landbrug.
7 Sociale landbrug er vigtige
Økologisk
Landsforening
må gå ind i kampen
mod skifergas
Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan organiseres.
7 Alt er tilladt i Landbrugsloven
Med den seneste ændring af landbrugsloven er der ikke nogen, der
ikke kan købe dansk landbrugsjord. Det skulle lige være de unge
landmænd, som sjældent kan stille med nok kapital til at købe de
store ejendomme.
MARK OG STALD
8 Vælger kvier eller kødrace
1DWXUP ONVEHVOXWQLQJRPLNNHDWDÁLYHMHUVH\W\UHNDOYHKnQGWHUHV
ved at mælkeproducenterne bruger kønssorteret sæd til alle gode dyr,
og så bruges der kødkvægs-sæd til resten.
13
9 Fokus på kalvene sænker dødeligheden
I ØkoKalvekampen dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29
besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest i løbet af et år.
10 Daglig tilvækst på et kg
Der er gode resultater med at have økologiske tyrekalve af malkerace
gående ved ammetanter i mælkefodringsperioden, hvor såvel ko som
kalv kun har adgang til græs.
11 Holistisk afgræsning med ’stockpiling’ er fremtiden
Kreaturerne bliver ikke tvunget til at æde i bund, og omkring 30-40
SFWWU GHVQHGRJOLJJHUSnRYHUÁDGHQ0HG·VWRFNSLOLQJ·JHPPHV
græs på marken i efteråret, som dyrene kan afgræsse om vinteren.
12 Projekt vil fravænne en gris mere
Forsker håber at fravænne en gris mere pr. kuld ved at nedbringe pattegrisedødeligheden.
Forbedrer sandjorden
14 Tag erstatter sprøjtning
Frugt under regntag har tre år i træk haft positiv effekt på produktiviteten.
15 Råd i frugt kan bekæmpes med varmt vand
Brug komposteret haveaffald,
knuste grene, afklip fra randzoner,
dybstrøelsesgødning, efterafgrøder
og halmnedmuldning. Det er opskriften på en sund og frugtbar jord
MAD OG MARKED
16 Økologien æder nye andele
Salget af økologisk frugt og grønt er steget med hele 35
procent i 2015, og der er dermed tale om en femdobling af
salget på ti år.
20
17 Økologi i Tangkrogen
Food Festival 2015 trak ikke kun private forbrugere til Århus.
17 Ny rekordvækst på det svenske marked
Salget af økologiske og Krav-mærkede varer voksede med
50 procent i første halvår af 2015.
18 Varde Ådal Lam åbner slagteri
Indretningen af et slagteri skal både give større arbejdsglæde og en bedre bundlinje hos sønderjysk fåreavler, som
i første omgang sigter mod at slagte 1.000 lam af egen avl
årligt.
19 Region Midtjylland laver særskilt udbud på øko-kød
Næste år bliver det nemmere for lokale kødproducenter at
levere til regionens offentlige køkkener.
21 Mere lokal økologi hos både Coop og Dansk Supermarked
De to dagligvaregiganter kæmper intenst om de mest attraktive producenter af lokale varer.
I Nordjylland lever vi stadig i usikkerhed om, hvor vidt det franske
olieselskab Total og statens selskab
Nordsøfonden vil fortsætte deres
søgen efter skifergas med nye
prøveboringer. Den første boring
i Dybvad, som nu lukkes ned, gav
massive gener for de omkringboHQGHPHGEODWXQJWUDÀNVW¡MRJ
lugtgener fra de kemikalier, der blev
brugt i boreprocessen.
Hvis Total vælger at fortsætte,
RJGHUÀQGHVJDVLWLOVWU NNHOLJH
mængder, har de via åben dør-proceduren ret til at bore i Nordjylland
de næste 30 år. Det er regeringens
ønske at udnytte denne ressource,
VnKYLVGHUÀQGHVJDVEOLYHUGHWQXværende, midlertidige stop for nye
licenser givetvis ophævet, og derved
vil store områder af Danmark igen
blive åbnet for skifergasudvinding .
Skifergas udvindes ved fracking,
hvor der under højt tryk pumpes
mellem 8-30 millioner liter vand og
tonsvis af kemikalier ned i skiferlagene, som derved sprænges. Flere
af disse kemikalier er kræftfremkaldende, giftige og allergifremkaldende, og en produktion vil kræve
tusindvis af boringer.
Erfaringerne fra udlandet er skræmmende, og det har fået IFOAMs
EU-gruppe til at skrive følgende i sin
vision for et økologisk Europa:
”Skifergas er en virkelig fare for
landbruget p.g.a. de miljømæssige
og helbredsmæssige påvirkninger,
som kommer af frackingprocessen.
Dette inkluderer tab af landbrugsjord og biotoper, forurening af overÁDGHYDQGRJJUXQGYDQGRJVWRUW
vandforbrug og tab af biodiversitet”.
I Argentina har økologiske
frugtavlere været nødt til at bruge
vand forurenet fra frackingprocessen til vanding, og det samme sker i
Californien. Udover helbredsproblemer hos befolkningen i nærheden
af boring-erne oplever landmænd,
at deres dyr bliver syge, sterile eller
aborterer, og at mejerierne ikke vil
modtage deres kemikalieforurenede
mælk. Landmændenes budskab i
alle de frackede områder er klart:
Fracking og landbrug kan ikke
forenes.
Vi har som økologisk forening et
ansvar for at støtte disse bønder og
samtidig sikre, at dette fremtidsperspektiv ikke bliver virkelighed i
Danmark. Økologisk Landsforening
må gøre det klart for de danske
politikere, at fracking og økologi ikke
kan forenes.
Regeringen har planer om at lave
en undersøgelse af erfaringerne
omkring skifergas nationalt og internationalt med henblik på at lave afværgeforanstaltninger i forsøget på
at gøre en produktion miljømæssigt
forsvarlig. Økologisk Landsforening
må melde klart ud til politikerne, at
et forsøg på at hvidvaske fracking vil
være en katastrofe for målsætningen om øget økologisk poduktion og
grøn omstilling.
Den manglende demokratiske
proces omkring hele skifergassagen er en skandale. Den blev listet
igennem i Energiudvalget i 2010, og
vi borgere er aldrig blevet hørt eller
informeret, inden licenserne blev
givet. De ansvarlige politikere har
direkte løjet for os med meldinger
om, at vores modstand var overdrevet og hysterisk, eftersom det kun
handlede om en prøveboring. Men
modstanden voksede, og senere
kom det frem, at der allerede var
givet tilladelse til udvinding i 30 år.
Landbrugsorganisationerne har
været tavse trods de store konsekvenser for deres medlemmer.
Økologisk Landsforening må som
berørt interesseorganisation gå ind i
kampen og sige Nej tak til skifergas.
Jens Voldby Crumlin
Brønderslev
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Madselskabet satser på det lokale
Kokken Kristian Bornemann åbnede i
weekenden en anderledes madbutik i
Silkeborg, som både tilbyder økologisk
take-away, café-hygge og et større udvalgt
af hjemmelavede produkter.
4
ØKOLOGI & ERHVERV
EU-udvalg afviser
valgfrihed om GMO
GMO: Landbrugsudvalget i EU
afviser Kommissionens forslag
om at lade de enkelte lande bestemme, om de vil tillade import
af EU-godkendte GMO-produkter
til foder og fødevarer.
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg kalder det helt urealistisk,
når Kommissionen foreslår at
give landene mulighed for at
lave nationale forbud for import
af GMO-produkter, der ellers er
godkendt på EU-niveau.
- Dagens afstemning i landbrugsudvalget sender et klart budskab:
Kommissionens forslag om at
tillade medlemslande at beslutte,
om de vil begrænse eller forbyde
anvendelsen af GMO-fødevarer
og foder på deres territorium
eller ej, skal forkastes. Vi har ikke
opbygget EU’s indre marked for
at lade vilkårlige politiske beslutninger fordreje det fuldstændigt,
siger ordføreren for udtalelsen
- Albert Dess fra Kristelige Demokrater - i en pressemeddelelse.
Flere kan få del i
bevaringskroner
BIODIVERSITET: Flere skal have
mulighed for at gøre en indsats
for at bevare oprindelige danske
plante- og husdyrgenetiske
ressourcer. Derfor omprioriterer
miljø- og fødevareministeren nu
en pulje på 2,5 mio. kr., som den
tidligere regering øremærkede til
ELRGLYHUVLWHWVJnUGHSnÀQDQVORven.
I den oprindelige aftale blev der
stillet mange krav til ansøgerne,
der blandt andet skulle drive enten økologisk eller biodynamisk
landbrug. Det udelukkede en del
fra at kunne komme i betragtning, og derfor vil pengene fremover gå til det generelle arbejde
med plante- og husdyrgenetiske
ressourcer.
De 2,5 mio. kr. vil allerede blive
omprioriteret fra i år.
Betalingsrettigheder
bliver mere værd
LANDBRUGSSTØTTE: 4. september steg betalingsrettigheder i
gennemsnit med ca. 15 kr. pr. ha.
Værdien stiger, fordi der er overskydende midler i den nationale
reserve for 2015.
Landmænd har i 2015 søgt om
betalingsrettigheder fra den nationale reserve for ca. 250 ha, og
der er derfor et overskud i reserven på ca. 41,5 mio. kr. Midlerne
bliver nu brugt til at forhøje alle
betalingsrettigheders værdi.
Udbetaling af grundbetaling
og grøn støtte sker ud fra den
samlede værdi af betalingsrettighederne. Forhøjelsen betyder
derfor, at man samlet set får udbetalt lidt mere for 2015. Hvis en
betalingsrettighed har en værdi
på 1.286 kr. i 2015, er værdien
herefter 1.301 kr.
AKTUELT
11. september 2015 nr. 573
Mælkeproducenter
stemmer med fødderne
Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har
fået økologiske mælkeproducenter til at opsige
deres kontrakt med Arla
en opsplitning af Arlas forretning i en
økologisk og i en konventionel forretningsgren.
'HW JLYHU LNNH ÁHUH SHQJH WLO
QRJHQ ² EDUH ÁHUH XGJLIWHU WLO DGministration og salg. Vi har drøftet
muligheden i Det økologiske samarbejdsråd i Arla, og heller ikke hér
er der opbakning til ønsket, og så
længe det forholder sig sådan, så
vil der ikke ske ændringer, siger Povl
Krogsgaard.
Povl Krogsgaard forklarer de store
nationale forskelle på afregningspriserne for den økologiske mælk med
markedsforholdene.
- I Tyskland for eksempel er efterspørgslen på økologisk mælk større
end udbudet, og det betyder, at afregningsprisen for økologisk mælk
er større i Tyskland end herhjemme.
MÆLK
AF IRENE BRANDT
- Jeg har valgt at opsige min aftale
med Arla, fordi jeg er utilfreds med,
at Arlas afregningspriser er uigennemsigtige. Acontoprisen er den
samme i alle landene; men økologitillægget varierer fra land til land,
og det er ikke rimeligt, siger Henrik
Petersen, der er økologisk mælkeproducent i Løgumkloster.
6DPPHQPHGÁHUHNROOHJDHUKDU
Henrik Petersen i længere tid efterlyst større gennemsigtighed i Arla.
Idealet ville efter Henrik Petersens
mening være en total adskillelse
mellem den konventionelle og den
økologiske mælk i to selvstændige
forretningsområder i Arla.
- Det kan lade sig gøre i slagteriog ægbrancherne, og det ville fjerne
de evindelige diskussioner om, hvem
der betaler for hvem i Arla, siger Henrik Petersen.
Fra 1. januar næste år sælger
Henrik Petersen sin økologiske mælk
direkte til et tysk mejeri. Det giver
ham en højere afregning, end han
kan opnå som Arla-leverandør.
Økologi er givtigt
Viceformanden i Arlas bestyrelse,
Jan Toft Nørgaard, beklager den
store afgang af økologiske mælkeproducenter, Arla har oplevet.
- Det gør indtryk på os, og jeg håber, at situationen vil ændre sig, for
det er lykkeligt, at den økologiske
mælk har en god pris. Og jeg er sikker på, at Arla – når acontoprisen
igen stiger – igen kan levere en god
afregningspris for den økologiske
mælk, siger Jan Toft Nørgaard.
En opfyldelse af producenternes
ønske om en opsplitning mellem den
konventionelle og den økologiske
mælk, ser han ikke tegn på.
- Vi ser på økologi som et givtigt
brand for Arla. Den økologiske forretning hænger tæt sammen med den
konventionelle. Udgifter til indtransport, behandling på mejeriet, markedsføring, salgsarbejde løftes ligeOHGHV L ÁRN DI VnYHO NRQYHQWLRQHOOH
som økologiske mælkeproducenter.
Hvis Arla skulle opdele forretningen
i to divisioner ville det skabe en stor
sårbarhed for de økologiske producenter, i det den økologiske mælk
kun udgør seks procent af Arlas mælkevolumen, siger Jan Toft Nørgaard.
Han forklarer den store forskel i
afregningsprisen for økologisk mælk
i Danmark og Tyskland med markedsforholdene.
- Vi ser lige nu en enorm intens
2–‡ŽŽ‡”ϐŽ‡”‡ƒ”‡†‡”
Økologi & Erhverv har bedt Povl
Krogsgaard redegøre for, hvornår
Arla opererer med ét marked, og
KYRUQnU GHU HU WDOH RP ÁHUH PDUNHder:
Henrik Petersen har nu gjort alvor af sine overvejelser. Fra nytår leverer han
ikke længere sin økologiske mælk til Arla. Foto: Kaj Lund Sørensen.
konkurrence på økologisk mælk som
råvare i Europa, og allermest i Tyskland. Efterspørgslen på økomælk
stiger hurtigere end produktionen
lige nu, og der er visse økomejerier
især syd for grænsen, der lige nu og
i de kommende måneder tilbyder
en højere øko-mælkepris end vi gør.
Det har uden tvivl været fristende
for mange af de økologer, der nu har
indsendt deres udmeldelse til Arla,
siger Jan Toft Nørgaard.
Flere udgifter
Povl Krogsgaard, der er viceadministrerende direktør i Arla afviser også
FAKTA:
ɻ
Senest 31. august, skal andelshaverne i Arla give besked, hvis
de ønsker at opsige deres aftale med Arla. I år valgte ikke færre
end 51 økologisk mælkeproducenter at opsige deres aftale med
Arla. Heraf var de 37 mælkeproducenter danske, som tilsammen
producerer 61 mio. kg. mælk på årsbasis, hvilket svarer til 17,7
pct. af den økologiske mælk, Arla får fra danske andelshavere.
ɻ
Arla har en ambition om at vokse med mellem 150 og 200 mio.
kg. økologisk mælk de næste 18 måneder. Det store frafald af
danske økologiske mælkeproducenter udfordrer denne ambition.
ɻ
Samtidig med, at 51 økologer har sagt farvel til Arla med
virkning fra nytår, har Arla principgodkendt ansøgninger fra
interesserede landmænd, der ønsker at omlægge til økologisk
produktion,svarende til 108 mio. kg. ny, økologisk mælk. Heraf
kommer 55 mio. kg fra Danmark, 27 mio. kg. fra Centraleuropa,
24 mio. kg. fra Sverige og 2 mio. kg. fra Storbritannien.
ɻ
Arlas acontopris er ens i de syv lande, Arla har aktiviteter i. Pr. 1.
september er acontoprisen 212,8 øre pr. kg. mælk.
Dertil kommer økologitillægget, som varierer fra land til lad. Pr. 1.
september var økologitillægget 107,2 øre pr. kg. mælk i Danmark,
127 øre* pr. kg. mælk i Storbritannien, 130 øre* pr. kg. mælk i
Tyskland og 105* øre pr. kg. mælk i Sverige.
* priserne afregnes i lokal valuta. Økologi & Erhverv har omregnet priserne efter gældende kurs 3.
september 2015.
Arlas acontopris følger verdensmarkedsprisen på mælk og er ens i alle
de lande, Arla producerer mælk i.
Hvorfor beregner i så økologitillægget efter nationale markedsforhold?
9LIRUV¡JWHIRUnUWLOEDJHDWÀQGH
ud af, hvad det koster at producere
en liter økologisk mælk; men det var
ikke muligt at nå frem til en entydig
pris. Derfor besluttede vi, at den økologiske mælk prismæssigt skal følge
markedsforholdene i de lande, hvor
den produceres.
Den økologiske mælk, der produceres i Danmark, sælges jo ikke kun
i Danmark, hvorfor afregnes økologerne så efter danske markedsforhold, når deres mælk sælges på
andre markeder?
- Det er faktisk ikke alle markeder,
vi kan sælge dansk mælk på. I Sverige og I England vil forbrugerne for
eksempel ikke købe dansk mælk.
Men det vil de jo gerne i Tyskland, ligesom danskerne også gerne køber
tysk mælk. Der er reelt tale om ét
marked; men Arla behandler alligevel de to lande, som om der var tale
om to uafhængige markeder?
- Ja. Men vi ved jo ikke, hvilke danske landmænd, der har produceret
den mælk, der sælges i for eksempel
Tyskland.
Hvis det danske og det tyske
marked for økologisk mælk hænger
sammen, så kunne Arla jo have en
afregningspris, der er ens i begge
lande?
- Nej. Arla har forskellige økologitillæg fra land til land, som bestemmes af udbudet og efterspørgslen i
de respektive lande.
AKTUELT
11. september 2015 nr. 573
Markedet ifølge Arla
ØKOLOGI & ERHVERV
Økologiske kalve på græs
Økologisk Landsforening inviterer til Åbent hus
MÆLK: Som det fremgår af artiklen på side 4 opererer Arla med
ÁHUHPDUNHGHUQnUDIUHJQLQJVSUL
sen for den økologiske mælk skal
beregnes; men den økologiske
P ON Á\GHU IULW RYHU JU QVHUQH
IUDPDUNHGWLOPDUNHG3RYO.URJV
JDDUG DIYLVHU DW EHWUDJWH IRU HN
VHPSHO GHW GDQVNH RJ GHW W\VNH
marked som ét marked. Og han
DIYLVHU DW DIUHJQH GDQVN ¡NROR
JLVNP ONGHUV OJHVL7\VNODQG
HIWHU W\VNH DIUHJQLQJVSULVHU PHG
GHQ EHJUXQGHOVH DW PDQ LNNH
YHG KYHP GHU OHYHUHU P ONHQ I følge Povl Krogsgaard, der er viGHUV OJHVL7\VNODQG
ceadministrerende direktør i Arla,
berettiger mælkens fri bevægeligDanske priser på tysk mælk
hed henover grænserne ikke til at
Henrik Petersen og tre andre afregne økologerne ens i de syv
V¡QGHUM\VNH ODQGP QG OHYHUHGH lande, Arla opererer i.
frem til 1. april al deres mælk på
en særkontrakt direkte til et af
$UODV W\VNH PHMHULHU RJ P ONHQ ¡NRORJLUHJOHU VRP EODQGW DQGHW
EOHY VROJW VRP FHUWLÀFHUHW HIWHU EHW\GHUDWYLLNNHPnEUXJHNRQ
1DWXUODQGV¡NRORJLNUDYWLOHQW\VN YHQWLRQHOJ¡GQLQJLSURGXNWLRQHQ
fortæller Henrik Petersen.
økologisk butikskæde.
Arla opsagde kontrakten med
6HOYRPYRUHVP ONEOHYN¡UW
GLUHNWH IUD YRUHV JnUGH WLO JU Q GHÀUH¡NRORJHUIUD6¡QGHUM\OODQG
VHQEOHYYLLNNHDIUHJQHWHIWHU$U VRPOHYHUHGHP ONHQWLOGHWW\VNH
ODVW\VNHDIUHJQLQJVSULVHU9LÀNHW PDUNHG Sn HQ V UNRQWUDNW IRUGL
WLOO JSnWL¡UHSUNJP ONVRP $UOD LNNH O QJHUH OHYHUHU WLO GHQ
VNXOOH G NNH GH PHUXGJLIWHU YL W\VNHN GH
ib@okologi.dk
ÀNIRUGLYLVNXOOHI¡OJH1DWXUODQGV
tirsdag den 22. september 2015 kl. 10.00-12.30
hos Michael Kierkegaard, Ryttervej 61, 7100 Vejle
Dagens program:
Kl. 9.30 Kaffe og introduktion til Michaels ejendom og foreløbige resultater i projektet ”Økologisk græskalv”
Kl. 10.00 Markvandring til kalve, tyre og stude på græs (SDM og Hereford)
Kl. 12.30 Tak for i dag
Hovedparten af de økologiske tyrekalve af malkerace afsættes i dag til konventionel opfedning eller aÀives.
En mindre del opdrættes til økologiske stude, og der er kun en meget beskeden produktion af økologiske
tyrekalve. Hovedsageligt fordi producenterne er usikre på at håndtere tyrekalve på græs og opnå
tilstrækkelig høj tilvækst med det økologiske krav om, at minimum 60 % af foderet skal være grovfoder.
Markedet efterspørger imidlertid økologisk kalvekød, og tyrekalve har en højere tilvækst, et lavere
foderforbrug per kilo tilvækst, et lavere klimaaftryk per kilo produceret kød og stiller mindre krav til plads i
vinterperioden end studene.
I 2015 og 2016 gennemfører Økologisk landsforening et projekt, som skal undersøge om det er rentabelt
at opdrætte tyrekalve på græs sommer og vinter. Ved åbent hus præsenteres de foreløbige resultater i
projektet, vi ser på tyrekalvene og græsudbuddet hos Michael, samt diskuterer efterårets afgræsningsplan. I vinterhalvåret planlægges efter at have en afgrøde stående (”stockpiling”) som kan stribegræsses
efterår/vinter.
Deltagelse er gratis
Tilmelding senest 21. september på mail (skriv ”økokalve” i emnefeltet):
tilmeld@okologi.dk eller tlf. 8732 2700
Forstander Kim Qvist fratræder sin stilling som
forstander ved Kalø Økologisk Landbrugsskole d.
1. januar 2016. Uddannelsesleder og underviser
Morten Erbs tiltrådte som afdelingschef med
virkning fra 1. august 2015. I den anledning vil
vi godt markere et farvel og et goddag med en
reception for Kim og Morten.
Kalø Økologisk Landbrugsskole/Viden Djurs
har etableret helt nye og unikke undervisningsfaciliteter på skolens landbrug.
I den forbindelse inviterer skolen til indvielse
af nybyggeriet fredag d. 25. september kl.
10 - 12.
Alle med relation til Kalø Økologisk Landbrugsskole,
Kim og Morten inviteres hermed til reception
fredag d. 18. september kl.13-15.
Der vil være officiel åbning
kl. 10.15 v/ borgmester
Claus Wistoft.
Økologisk
Landbrugsskole
Skovridervej 3, 8410 Rønde
Økologisk
Landbrugsskole
Skovridervej 3, 8410 Rønde
5
6
ØKOLOGI & ERHVERV
Sprøjtegift dræber
vandløbsinsekter
GIFT: I perioder med kraftig regn
ender sprøjtegift fra landbruget
i åer og bække, og det giver problemer for vandløbsinsekterne.
Fire ud af ti smådyr dør nemlig,
når regnvand bærer sprøjtegift
med sig fra de omkringliggende
marker. Regnvandet skyller en
del af giften med sig gennem
porer i jorden. Herfra ender de
i dræn, som fører direkte ud i
vandløbene. Det skriver Ingeniøren.
Undersøgelser fra blandt andet
Aarhus Universitet dokumenterer,
at de danske regler ikke sikrer
livet i vandløbene tilstrækkeligt.
- Mindst halvdelen af vores
landbrugsvandløb er udsat for
koncentrationer af insektmidler,
som overskrider værdier, hvor vi
i laboratoriet ser varige skader,
VLJHUIRUVNHUHQEDJGHÁHVWHDI
forsøgene, postdoc Jes Rasmussen, til Ingeniøren.
Ødelæggelsen af insektlivet
er værst ved kraftige regnskyl,
men insekterne bliver allerede
påvirket ved koncentrationer på
mellem en tiendedel og en hundUHGHGHODIKYDGIRUVNHUQHÀQGHU
ude i naturen, så problemet er
markant.
- Der er nærmest ingen stoffer,
der er mere reguleret end pesticider, men vi har ret tungt belæg
for at sige, at der ikke bliver taget
tilstrækkeligt hensyn til dyrelivet
i vandløbene, siger Jes Rasmussen.
9nUÁXHUG¡JQÁXHUVO¡UYLQJHURJ
en del guldsmede er blandt de
insekter, som er mest følsomme
over for sprøjtegifte.
Problemet med sprøjtegift i vandløbene er størst ved lerjorde.
Radikale vil hjælpe små
fødevarevirksomheder
SMÅ PRODUCENTER: Det lille
bryggeri har andre udfordringer
end det store. Spørgsmålet er,
om lovgivningen tager tilstrækkeligt højde for dette. Det vil Radikales fødevare- og landbrugsordfører, Andreas Steenberg, se
nærmere på.
- Jeg vil gerne se på, om man kan
lave reguleringen af fødevareområdet om, så det er nemmere at
være en lille innovativ fødevarevirksomhed, siger Andreas
Steenberg.
Han oplever, at det kan være
svært for mange overhovedet at
komme i gang med sin virksomhed. Der er rigtig meget bureaukrati, hvis man er et lille bryggeri,
en mand med et gårdsalg eller
et lille slagteri i forbindelse med
et økologisk landbrug. Og det
er synd og skam for samfundsudviklingen, påpeger Andreas
Steenberg.
AKTUELT
11. september 2015 nr. 573
Det Samfundsnyttige Landbrug satte med sin workshop fokus på nogle
af de konkrete arbejdsopgaver og
løsninger, det er relevant at tage fat
på. På workshoppen deltog forskere,
landmænd, forbrugere og aktører
fra projekter i Det Samfundsnyttige
Landbrug.
Fællesskab om
produktion af
fødevarer
Hvordan udvikler vi en fødevareforsyning, der er
med til at pleje og tage hensyn til naturen, og som
borgerne er med til at tage ansvar for gennem deres
præferencer for produkter? Spørgsmålet blev besvaret på en workshop arrangeret af Det Samfundsnyttige Landbrug
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Råvarer til vores måltider skal produceres i Danmark, og de mindre
producenter skal støttes. Og så skal
det helst være økologiske eller biodynamiske lokale råvarer – og dyrene
skal have naturlige opvækstvilkår og
levevilkår. Ovenstående er et udpluk
af, hvad 57-79 pct. af københavnere
gav udtryk for, da Syddansk Universitet sidste år gennemførte en telefonspørgeundersøgelse, som involverede 601 respondenter i det centrale
København.
Undersøgelsen skulle blandt andet afdække potentialer for at styrke
lokal erhvervsudvikling og bosætQLQJ Sn ODQGHW VRP HQ DÁHGW HIIHNW
af den nye interaktion omkring mad.
Resultaterne er offentliggjort i år i
rapporten: Land og By og Mad.
På Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop var et af emnerne
’Økologisk produktion og borgerne’,
og en af rapportens forfattere, Pia
Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, fortalte om undersøgelsen.
Fællesskaber
Rapporten peger på, at fødevarefællesskaber er gode til at skabe involvering og hjælper medlemmerne til
at tage ansvar for landbrugsproduktionen. På workshoppen fortalte Jens
Niklasson fra Århus Økologiske Fødevarefællesskab om, hvorfor fællesskabets medlemmer engagerer sig.
- Vi har groft sagt tre slags medlemmer: De, der er interesserede i
miljø og fødevareproduktion; de, der
gerne vil deltage i frivilligt arbejde, og
de, der er interesserede i at lave god
mad af gode råvarer, fortalte Jens
Niklasson.
Århus Økologiske Fødevarefællesskab har et tæt samarbejde med en
række lokale fødevareproducenter.
- Vi støtter fair handel. Når vi sælger for 100 kr., går de 95 kr. direkte
til landmanden. Det er tilfredsstillende for fællesskabets medlemmer,
at deres penge ikke går til nogen, der
bare står og pakker råvarerne ind i
plastik, sagde Jens Niklasson.
Uvidende forbrugere
Egon Noe, der er lektor ved Institut
for Agroøkologi, Jordbrugssystemer
og Bæredygtighed under Aarhus
Universitet, har i projektet HealthyGrowth blandt andet arbejdet med
modeller, der kan fremme samarbejde og partnerskab i værdibaserede
fødekæder. På baggrund af erfaringerne fra projektet konkluderede
Egon Noe, at en markedsdrevet udvikling af det samfundsnyttige landbrug kræver involvering af borgerne,
Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop satte fokus på nogle af
de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat
på, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres.
Workshoppens fokusområder blev diskuteret, perspektiveret og nuanceret af kompetencepersoner inden for de respektive felter.
Workshoppen bestod af tre sessioner:
ɻ Økologisk produktion og borgerne
ɻ Løsning af sociale opgaver
ɻ Generationsskifte, jordejeren og jordbrugeren
hvilket er et paradoks, fordi forbrugerne generelt ikke ved ret meget
om landbrug og fødevareproduktion.
HealthyGrowth viser, at en bæredygtig vækst i det økologiske marked
afhænger af evnen til at kombinere
stigende mængder med foranstaltninger, der sikrer, at forbrugernes
loyalitet er baseret på tillid til de
økologiske værdier og principper.
De store mainstream fødevareforsyningskæder kan vanskeligt sikre og
fremme de økologiske værdier. De
mellemstore fødevareforsyningskæder har derimod succes med at øge
mængden af kvalitetsprodukter og
til at formidle økologiske værdier fra
landmand til forbruger.
*HQHULVN FHUWLÀFHULQJ VRP IRU
eksempel Ø-mærket - fremmer ikke
etableringen af en værdirelation
mellem landmand og forbruger, sagde Egon Noe og fortsatte:
- I stedet skal alle aktørerne i kæden – også forbrugerne – inddrages
aktivt, og man bør gå efter samarbejder med en lang tidshorisont – og
selvfølgelig sørge for, at den gensidige afhængighed kan både iagttages
og diskuteres.
Et nærhedslandbrug
Et ægtepar - Sissel Hermansen og
Thomas Gellert Larsen - med en erhvervsbaggrund fra økologisk nicheproduktion og direkte salg har etableret sig på øen Egholm i Limfjorden
lige uden for Ålborg.
- Vi ønsker at nedbryde kløften
mellem landbruget og fødevaresektoren og mellem forbruger og producent, for alt andet lige, må der være
en fælles interesse, sagde Thomas
Gellert Larsen, da han fortalte om
parrets projekt på workshoppen.
Egholm Folkefarm præsenteres
som et nærhedslandbrug, som tilbyder medejerskab i form af aktier. Alle
ejerne inddrages i produktionen og
får dermed adgang til lokal egenproduktion af fødevarer.
- Der er tale om en bæredygtig
produktion – økologien er implicit,
fortalte Thomas Gellert Larsen og
fortsatte:
- Vi vil væk fra lovprisninger af
produktionsmetoder og produkter,
der fylder mere end produkterne. I
stedet ønsker vi at skabe et fælles
engagement og kapital til en selvforsynende produktion.
Hvilke handlinger skal der til?
Sessionen om økologisk produktion
og borgerne sluttede med en opsamling, hvor oplægsholderne sammen
med repræsentanter fra Det Samfundsnyttige Landbrugs styregruppe
kom med forslag til det videre arbejde med at etablere et samspil
mellem forbrugerne og landmanden.
Forslagene lød sådan:
- Vi er i en pionerfase – men målet er en bred bevægelse, derfor er
det her også et oplysnings- og samarbejdsprojekt for interesserede forbrugere, fordi de generelt ved alt for
lidt om landbrugsproduktion.
- I dag er det befolkningen i storbyerne, der involverer sig i samarbejder med primærproducenter via
for eksempel fødevarefællesskaber;
men det er vigtigt at alle landbrug –
også de, der ligger langt fra storbyerne, bliver involveret.
- Økologien er ofte implicit – det
er derfor en opgave at fastholde det
økologiske projekt, og at der sker en
afsmitning fra pionererne ind i mainstreamkæden, for både fødevareforsyningskæderne og kommuner er
centrale i den videre udvikling.
- Planloven er i dag en begrænsning
for at decentralisere de store landbrug
RJVNDEHÁHUHPLQGUHODQGEUXJ
- Involvering er et nøgleord – hvordan bliver man en involveret, engageret og ansvarlig borger?
AKTUELT
11. september 2015 nr. 573
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Sociale landbrug er vigtige
Det Samfundsnyttige
Landbrugs workshop
belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan
organiseres
SAMFUNDSNYTTE
AF IRENE BRANDT
Kan et økologisk landbrug tilbyde udsatte borgere funktionstilpasset beskæftigelse? Spørgsmålet blev stillet
på Det Samfundsnyttige Landbrugs
workshop - og til dels besvaret.
- Hvis du synes, at EU’s landbrugslovgivning er indviklet, så kan
jeg oplyse, at beskæftigelsesloven er
endnu mere uigennemskuelig, fortalte Uffe Bech, der er jurist og ansat
i Senior- og socialforvaltningen i Kolding Kommune.
- Nogle målgrupper og tilbud er
enklere at samarbejde med kommunerne om end andre, da der gælder
faste regler. Andre kræver individuel
tilrettelæggelse og særlige aftaler
om eventuel betaling og øvrige vilkår,
sagde Uffe Bech.
eksempel jordbrugere med pædagogisk viden eller pædagoger med
jordbrugsfaglig viden.
Jordbrug er et middel
Morten Kromann Nielsen fra University College Lillebælt arbejder i
forskningsprogrammet Mad, Krop
og Læring. Han har studeret et socialøkonomisk projekt i USA og konkluderede på denne baggrund, at
jordbrug er et middel til at gøre unge
stærke, sunde og motiverede.
- Projektet hedder Food What og
skaber et sikkert rum, hvor unge kan
dyrke, tilberede, spise og distribuere
sunde og bæredygtigt dyrkede fødevarer og få viden om forskellige temaer i fødevaresystemet. Projektet hjælper unge med jobtræning og med at
udvikle personligt lederskab, selvtillid og engagement, fortalte Morten
Kromann Nielsen på workshoppen.
I det danske forskningsprogram
bliver de amerikanske erfaringer
blandt andet brugt til at udvikle en
ny tværprofessionel faglighed – for
En succeshistorie
Grantoftegaard er en fondsejet økosocial virksomhed med hjemsted i
Ballerup Kommune. Gården driver i
dag et alsidigt økologisk landbrug på
800 ha samt en café og en gårdbutik
med stor publikumssøgning. En meget stor del af de ansatte på Grantoftegaard er udsatte borgere, som er
ansat under forskellige beskæftigelsesordninger, hvilket giver Grantoftegaard en indtægt på ca. fem mio.
kr. om året – hvilket svarer til ca.
en femtedel af gårdens omsætning.
På workshoppen fortalte Marianne
Stenkjær, der er direktør på GrantofWHJDDUGRPJnUGHQRJKXQÀNI¡OJHskab af Bettina Westergaard, der er
pædagog og medejer af Westergaard
Planteskole på Fyn.
- Vi laver et vigtigt stykke arbejde
på de økologiske landbrug, derfor
er det også vigtigt, at vi tilbyder os
som arbejdspladser for de udsatte
borgere. Jeg får fra kommunen løn
som mentor for de ansatte. Denne
indtægt skal kompensere for den tid,
jeg bruger på det socialpædagogiske
arbejde, som jo tages fra den tid, jeg
ellers kunne have arbejdet i planteskolen, fortalte Bettina Westergaard.
Hvad skal der til?
Også denne session på workshoppen blev afsluttet med en handlingsorienteret opsamling. Oplægsholderne og repræsentanterne fra
styregruppen pegede efterfølgende
på, at der er behov for uddannelse
af mentorer. På længere sigt så de
også muligheder for, at økologiske
landbrug kunne samarbejde med
skoler, plejehjem og som et arbejdsWLOEXGWLOÁ\JWQLQJH2JVnSHJHGHGH
på, at der mangler gode eksempler
fra deciderede produktionslandbrug
samt vigtigheden af, at der er to personer på opgaven: én, der har det
landbrugsfaglige ansvar, og én, der
har det pædagogiske ansvar.
Alt er tilladt i Landbrugsloven
Med den seneste ændring af landbrugsloven
er der ikke nogen, der
ikke kan købe dansk
landbrugsjord. Det
skulle lige være de unge
landmænd, som sjældent
kan stille med nok kapital til at købe de store
ejendomme, som i dag er
dominerende i landbruget
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Kineserne kan ved at etablere et
dansk selskab i princippet opkøbe
al dansk landbrugsjord, for Landbrugsloven er blevet devalueret, så
det basker!, Frank Nielsen fra NaturErhvervstyrelsen gik ikke stille med
døren, da han kommenterede den
seneste ændring af Landbrugsloven
på Det Samfundsnyttige Landbrugs
workshopsession om Generationsskifte, jordejer og jordbruger.
Ifølge Frank Nielsen gav Vækstpakken Landbrugsloven dødsstødet.
Målet var at sikre landbruget en kaSLWDOWLOI¡UVHOIUDÀQDQVLHOOHLQYHVWRUHU
9LÀNWLORSJDYHDWODYHHQORYændring, der fjernede kravet om, at
en landmand indgår i ejerkredsen,
fordi dette krav var en barriere for at
tiltrække investeringer. Barriererne
er væk nu, og der er derfor heller
ikke nogen ejerformer, Det Samfundsnyttige Landbrug kan udvikle,
Imellem sessionerne havde deltagerne rig mulighed for at diskutere de forskellige oplæg, der blev præsenteret på Det Samfundsnyttige Landbrugs
workshop.
som ikke enten er lovlige eller kan
blive det gennem en dispensation,
sagde Frank Nielsen og fortsatte:
- Jeg ved godt, at historien ikke
gentager sig, men derfor kan man jo
godt lære af den …
Med denne kommentar sigtede
)UDQN1LHOVHQWLO/HQVDÁ¡VQLQJHQIUD
1919, hvor en tredjedel af godsernes
jorde – ca. 20.000 ha – blev udstykket til statshusmandsbrug.
- Man kunne godt overveje igen
at lade udviklingen gå mod mindre
brug, som kan udvikle højkvalitetsprodukter, sagde Frank Nielsen.
Vejen banet for godser
Advokat Rune Hyllested fra Storm
$GYRNDWÀUPDWRJWUnGHQRSLVLWLQGlæg:
- Juraen er ikke en begrænsning
for, hvordan man i dag kan danne
selskabseje af landbrug. I Landbrugsloven hedder det ganske vist i
§1 stk.4, at formålet med loven er at
bevare selvejet; men dette er også
det eneste, der er tilbage i Landbrugsloven, som beskytter selvejet.
Og for første gang side 1919 er det
nu igen muligt at lave godser i Danmark, sagde Rune Hyllested. Han
fortsatte:
- Og med et krav om mindst ti
pct. i egenkapital og en hektarpris
på 150.000 kr. er det blevet meget
svært for en ung landmand at etablere sig som selvstændig.
Tilfreds jordlejer
Siebe Gorter, der er medejer af
Skyttes Gartneri, er én af de unge
landmænd, der ikke har kapital til
at købe en ejendom; i stedet er han
jordløs medejer af et gartneri på Fyn.
“
Man kunne
godt overveje
igen at lade
udviklingen gå mod mindre brug, som kan udvikle
højkvalitetsprodukter.
FRANK NIELSEN, NATURERHVERVSTYRELSEN.
- Jeg er uddannet økologisk frilandsgartner i Holland, og derfra
kender jeg til ordninger, hvor frilandsgartnere lejer sig ind i sædskifter på gunstige tidspunkter, og det er
denne fremgangsmåde, vi bruger på
Skyttes Gartneri, fortalte Siebe Gorter.
Han remsede en række fordele
ved at leje jorden op:
- For det første kunne jeg uden
en opsparing komme i gang med det
samme. Nu opbygger jeg erfaring, og
vi lejer os ind i sædskifterne på de
ejendomme, vi samarbejder med.
Skyttes Gartneri gennemfører
sammen med Det Samfundsnyttige Landbrug et projekt, hvor der
opbygges et driftsfællesskab, som
VDPOHUMRUGHQIUDÁHUHHMHQGRPPHL
et driftsfællesskab, hvor specialiserede virksomheder kan leje sig ind.
'HW HU ÁHNVLEHOW RJ JLYHU RJVn
plads til de mindre virksomheder,
sagde Siebe Gorter.
Hvilke handlinger skal der til?
Også denne session blev afslut-
tet med en fremadrettet drøftelse.
Spørgsmålet for denne session var,
hvordan vi får organiseret, at jorden
stilles til rådighed for unge landmænd på rentable vilkår.
Konklusionen gik ud på, at det er
et paradoks, at der ingen begrænsninger er for sammenlægninger af
ejedomme, mens Planloven - og i
nogle tilfælde Naturfredningsforeningen - kan stå i vejen for opsplitning af ejendomme.
- De offentlige arealer kan bringes
i spil som en slags jordrente-brug. Og
en jordfond kan opkøbe landbrugsjord med grund- eller drikkevandsinteresser og leje jorden ud til økologisk landbrug. Det vil give de unge
lettere adgang til jorden, sagde Kim
Qvist fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, da han præsenterede forslagene fra panelet for resten af salen.
Panelet fandt også Siebe Gorters
hollandske erfaringer interessante.
Derudover blev det fremhævet, at
der er et stort behov for at skabe interesser hos de unge på landbrugsskolerne for alternativer til det klassiske ejerskab. Panelet fremhævede
også vigtigheden af, at der udvikles
modeller, som både sikrer, at forEUXJHUQHKDUUHHOLQGÁ\GHOVHSnXGviklingen af landbruget, og samtidig
kræver mindre startkapital for unge
landmænd.
Stine Hjarnø Jørgensen, der er
strategisk økonomirådgiver i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, tilføjede:
- De landmænd, der i dag har en
gård, som de gerne vil sælge, bør
overveje sælgerpantebreve. I hvert
fald hvis de synes, de har en pligt til
at hjælpe de unge landmænd i gang.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
11. september 2015 nr. 573
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF KVÆGBRUGSKONSULENT MADS E. MORTENSEN,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
FÅ DET BEDSTE UD AF
MÆLKEPRISEN
Arla hæver økotillægget med yderligere 15 øre pr. kg mælk
KHULVHSWHPEHU'HUPHGKHGGHUP ONHSULVHQNUNJ
(QEHW\GHOLJVWLJQLQJLIRUKROGWLOHQSULVSnNULMDQXDU
i år, men da den konventionelle mælkepris er historisk lav
på nuværende tidspunkt, er den økologiske mælkepris
stadig 10 øre lavere, end den var i september sidste år.
Trods en fornuftig mælkepris bør du derfor stadig have fokus på at optimere produktionen og hente de sidste kg uden
for store omkostninger. Glem ikke hvad det koster at producere et kg mælk – altså din
fremstillingspris.
‹‰„‡†”‹ˆ–‡‡ˆ–‡”
i sømmene
Gå ejendommen igennem
fra ende til anden ved at
analysere data fra produktionen. Er der steder, der
kan forbedres uden væsentlige investeringer, eller
kan ændringen klares ved
hjælp af mindre forandringer i det daglige arbejde?
“
Gå ejendommen
igennem fra ende til
anden ved at analysere data fra produktionen. Er der steder, der
kan forbedres uden
væsentlige investeringer, eller kan ændringen klares ved hjælp af
mindre forandringer i
det daglige arbejde?
Omkring reproduktion,
fodringsmanagement og
sundhed i øvrigt kan man
ofte optimere og forbedre med økonomisk gevinst til følge
ved relativt små ændringer. Stil skarpt på bedriften og
produktionen med følgende spørgsmål:
- Hvornår observerer vi på dyrene?
- Får køerne foder på det optimale tidspunkt i forhold til
deres døgnrytme?
- Skaber vi spildtid for køerne ved malkning eller til og fra
marken?
- Betyder den nuværende mælkepris, at der skal ske ændringer i fodringen?
6NDOYLNDQYLIRUEHGUH\GHOVHQ"
Spørgsmålene kan lede til en erkendelse af et behov for
forandring, som kræver handling. Stil skarpt på forandringen ved hjælp af handlingsplaner, der holder alle engagerede og skarpe på opgaven. Og følg op på tiltagene og
deres effekt.
Initiativerne skal medvirke til, at du får det maksimale ud
af den nuværende mælkepris og forbedrer produktionen og
driftsøkonomien.
'HÁHVWHDI1DWXUP ONVDQGHOVKDYHUHKDUNODSSHWLK QGHUQH%HVOXWQLQJHQRPLNNHDWDÁLYHMHUVH\W\UHNDOYHKDULI¡OJHEHVW\UHOVHVPHGOHP(VEHQ/DXULGVHQLNNHY UHWQRJHWNRQÁLNWSXQNWLEHVW\UHOVHQ)RWR.DUHQ0XQN1LHOVHQ
§Ž‰‡”˜‹‡”‡ŽŽ‡”Þ†”ƒ…‡
Naturmælks beslutning om
‹‡ƒ–ƒϐŽ‹˜‡Œ‡”•‡›–›”‡ƒŽ˜‡Š¤†–‡”‡•˜‡†ǡƒ–§Ž‡’”‘†—…‡–‡”‡„”—‰‡”
Þ••‘”–‡”‡–•§†–‹Ž˜‹‡”‡
‘‰†‡ŠÞŒ–›†‡†‡Þ‡”Ǥ‰
•¤„”—‰‡•†‡”Þ†˜§‰•Ǧ
•§†–‹Ž”‡•–‡
]
AF KAJ LUND SØRENSEN
'HW KDU L nUHYLV Y UHW SUDNVLV DW DÁLYH
jersey-tyrekalve i mælkeproduktionen
umiddelbart efter fødslen, fordi kalvene
ikke egner sig til opfedning. Men nu har
det økologiske mejeri, Naturmælk, meldt
ud, at de mælkeproducenter, der leverer
WLOPHMHULHWLIUHPWLGHQLNNHPnDÁLYHGH
raske jerseytyrekalve, som det ikke er
økonomisk rentabelt at beholde.
ƒ•‘˜‡”„‡†”‡
6RPODQGPDQGHUGHWDWDÁLYHHQQ\I¡GW
rask kalv, noget af det værste, man kan
få sig selv til, men på grund af økonomi
har mange ikke set nogen anden udvej,
forklarer Frode Lehmann, bestyrelsesformand hos Naturmælk.
- Det er urimeligt, at sunde og raske
dyr skal lade livet, bare fordi de er tyrekalve og ikke kviekalve. Netop derfor satte
vi sidste år gang i en systematisk krydsning af kvægracer, så kalvene har større
salgsværdi. På denne måde har vi kunnet
XQGJnDWDÁLYHW\UHNDOYH6RPODQGPDQG
sover man ganske simpelt bedre om natten, når man slipper det, siger han.
’¤”‡„‡†”‡–‹Ž˜§•–
Det er normalt ikke nogen god forretning
at opdrætte jersey-tyrekalve til slagtning,
men ved at krydse jersey-racen med andre kvægracer kan man derimod få en
hurtigere voksende tyrekalv uden, at det
går ud over produktionen af den jerseymælk, koen producerer.
Det er da heller ikke opfedning af jerseytyrekalve, der i nævneværdigt omfang
skal løse problemet hos Naturmælks jerseyleverandører.
9LKDULNNHULJWLJWNXQQHWÀQGHQRJHQ
der er interesseret i at fede jerseytyrekalve op under økologiske forhold, konstaterer Esben Lauridsen, som er bestyrelsesmedlem i Naturmælk.
ޕ‹‰ϐ‹†‡•‹”ƒ…‡‘‰Þ
/¡VQLQJHQÀQGHVLDYORJYDOJDIUDFHHOOHU
køn, når der insemineres.
- Langt hen ad vejen kan vi klare det
med avl. Vi bruger kønssorteret sæd til
alle kvierne og de højtydende køer. Og
så bruger vi kødkvægs-sæd til de resterende. Så har vi stort set løst problemet,
pointerer Esben Lauridsen.
- Det er lettere at få nogen til at opfede
krydsningskalve, som har en noget bedre
tilvækst, tilføjer han.
ƒ˜‡”•–—†‡
Tilbage hos jersey-mælkeproducenterne
bliver der nogle resterende kalve efter
kønssorteret sæd, hvor der er 5-10 pct.
risiko for at det bliver en tyrekalv.
- Det kan vi godt håndtere i vores sy-
stem rundt omkring, ved selv at opfede
det lille antal jerseytyrekalve, forklarer
Esben Lauridsen.
- De bliver bare lavet til stude, så de
kan gå sammen med kvierne. Så er de
nemme at arbejde med, de fylder ikke så
meget og har ikke behov for ekstra opmærksomhed, fremhæver han.
ŽŽ‡Žƒ’’‡”‹Š§†‡”‡
Det er et krav til alle Naturmælks leveranG¡UHUDWUDVNHW\UHNDOYHLNNHPnDÁLYHV
'HWKDULNNHY UHWHWNRQÁLNWSXQNWLEHVW\UHOVHQ 'H ÁHVWH DI GH DQGHOVKDvere har ifølge Esben Lauridsen klappet
i hænderne.
- Med de andelshavere, vi har i Naturmælk, så vil jeg sige, at det ikke har
været noget problem. Der er ingen, som
HULQWHUHVVHUHWLDWDÁLYHW\UHNDOYHWLOI¡MHU
han.
'HU ODYHV LNNH QRJHQ VSHFLÀN NRQWURO
af reglen. Det bliver et spørgsmål om tillid
og troværdighed.
- Vi har vores staldskole, hvor vi i bestyrelsen kommer rundt til alle, oplyser
Esben Lauridsen.
”—‰ƒˆÞ••‘”–‡”‡–•§†Þ‰‡•
Seges oplyser, at kvægbranchen genQHP ÁHUH nU KDU XGYLNOHW Sn HW NRQFHSW
med kønssorteret sæd i konventionelle
besætninger, hvor de bedste hundyr bliYHULQVHPLQHUHWPHGV GGHUJLYHUÁHVW
kviekalve, så der ikke bliver født så mange tyrekalve.
Det har medført en stigning i brugen af
kønssorteret sæd på cirka 50 procent siGHQYLVHUWDOIUD.Y JDYOVIRUHQLQgen Viking Genetics.
MARK & STALD
11. september 2015 nr. 573
Fokus på kalvene sænker dødeligheden
I ØkoKalvekampen dyster fem hold økologiske
kalvepassere i 29 besætninger om at sænke
kalvedødeligheden mest
i løbet af et år. Allerede
efter to måneder tyder
noget på, at konkurrence
kan føre til bedre resultater
At kappes med andre, kan give bedUHUHVXOWDWHU'HWPnY UHÀORVRÀHQ
bag den konkurrence – ØkoKalvekampen – som Seges Økologi har
startet mellem fem hold kalvepassere i 29 økologiske besætninger om
at sænke kalvedødeligheden mest
muligt på deres bedrifter.
Konkurrencen begyndte 1. juni og
kører et år frem. Holdene består af
5-6 kalvepassere, og de fem hold har
en teamleder fra hhv. Syddansk Økologi, Jysk Økologi, Heden & Fjorden,
Vestjysk Landboforening og AgriNord.
Hjælper hinanden
- Et vigtigt element i konkurrencen
er, at kalvepasserne på hvert hold
hjælper hinanden. Det foregår med
elementer fra staldskoleprincippet,
hvor man besøger hinanden og hjælSHUPHGDWÀQGHO¡VQLQJHUSnSUREOHmerne på den bedrift, man aktuelt
besøger, forklarer Camilla Kramer,
konsulent ved Seges Økologi.
Efter hvert kvartal kåres et hold
som kvartalets vinder. Her tæller
det med, hvor få kalve teamet har
mistet, men også om der er lavet
handlingsplaner i besætningerne,
og hvor aktivt teamet har været på
Facebook. Og ved konkurrencens
afslutning vinder det hold, som har
den største samlede reduktion i kalvedødeligheden over hele året.
Mistede kun få kalve i juli
De første resultater for juni og juli er
gjort op, og de er gode.
I juli måned præsterede kalvepasserne i ØkoKalvekampen en meget
ÁRW UHGXNWLRQ L GHUHV NDOYHG¡GHOLJhed. Mens der døde i alt 75 kalve i
juli 2014 var antallet i juli 2015 faldet til kun 29. Det svarer i gennemsnit alene til én død kalv per besætning. Tallet dækker også over, at hele
17 af de 29 besætninger i konkurrencen slet ikke mistede nogle kalve
i juli måned overhovedet.
Samlet for det to første etaper er
det fortsat Vækstjysk Kalv, der har
førertrøjen. Det vestjyske hold fører
her foran Bomstærke Økokalve Nord.
Det går godt
- Vi er jo endnu ikke igennem hele
året, men indtil videre går det jo godt,
ØKOLOGI & ERHVERV
Økonomi i afgræsning
på AMS-bedrifter
siger Camilla Kramer, som vurderer,
at det tyder på, at fokus på kalvene
kan give resultater.
For at øge dette fokus har Seges
Økologi lavet en speciel Facebookside for Økokalvekampen. Her kan
man følge, hvordan det går de enkelte teams, hvem der fører konkurrencen og selvfølgelig blive inspireret af
kalvefaglige nyheder. På den måde
er Facebook-siden også et initiativ
for at sprede kalvefaglig viden via en
ny kanal. Alle – også interesserede
uden for teamene – kan følge den
åbne Facebook-side. kls@okologi.dk
Antal døde kalve i ØkoKlavekampen - juli 2015
ROBOTTER: En ny undersøgelse
af økonomien ved afgræsning på
AMS-bedrifter fra Frankrig, Holland og Danmark viser, at for bedrifterne i Frankrig og Holland har
AMS-bedrifterne en økonomisk
fordel ved afgræsning. Den fordel
NXQQHLNNHJHQÀQGHVLRSJ¡UHOsen fra Danmark, hvor der ikke
kunne påvises forskel mellem
afgræsning og ikke afgræsning
ved AMS.
,'DQPDUNNXQQHGHULNNHÀQGHV
nogen forskel i de økonomiske
nøgletal med hensyn til, om
bedrifterne afgræssede eller ej.
Inden for begge grupper var der
stor spredning i fremstillingspriserne for et kg mælk. Der var dog
en tendens til, at bedrifter, der
afgræsser, generelt har billigere
indkøbt foder. Det fremgår af en
artikel på Landbrugsinfo.
Bomstærke Ø-kalve Nord
Gensplejsning kan
skabe robuste planter
Vækstjysk Kalv
Syddansk Goé Økokalve
Hedekalvene
Jysk Elite Kalv
0
5
10
2015
15
20
25
30
2014
I konkurrencen ØkoKalvekampen, hvor deltagerne på hvert hold hjælper hinanden med elementer fra staldskoleprincippet, dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest i løbet af
et år. Figuren viser data for antal døde kalve i 2015 (rød) sammenlignet med 2014 (blå). Med kun to døde kalve i juli
måned vinder Bomstærke Økokalve Nord 2. etape af ØkoKalvekampen.
GMO: En forskergruppe fra Københavns Universitet har udgivet
en artikel i tidsskriftet Trend in
Plant Science, hvor de skriver, at
økologisk landbrug bør anvende
nye og mere præcise genteknologier. Det skriver Videnskab.dk.
Med større præcision kan de genskabe planternes robusthed, som
de har mistet gennem traditionel
IRU GOLQJKYRUPXWDWLRQHUÀQGHU
sted helt tilfældigt. Økologisk
Landsforening afviser idéen.
Sødam mangler producenter
til mindst 400.000 økologiske kyllinger
)orbrugerne efterspørger Àere og Àere økologiske kyllinger, og butikkernes kølediske er konstant
tomme. Vi søger derfor Àere avlere, som fast kan levere til slagteriet.
Kontakt Michael 2rbesen på tlf. 018 601.
Nye smitteracer
af gulrust
BLADSVAMPE: Der er kommet en ny
variant af to smitteracer, hvor den
HQHJ¡UÁHUHWULWLFDOHVRUWHUHQGQX
mere modtagelige, og den anden
gør hvedesorten Substance endnu
mere modtagelig.
Aarhus Universitet har i markforsøg
i 2015 smittet en række vinterhvede- og triticalesorter med de mest
udbredte smitteracer af gulrust.
Foreløbige resultater tyder på to nye
racer: En ny variant af den aggressive triticalerace, som forårsagede
kraftige angreb i 2008-2010 samt
en ny race, der ikke tidligere er
observeret i Danmark, oplyses det
på Landbrugsinfo.
Ingen af triticalesorterne havde en
effektiv resistens, og kun Oxygen
havde under fem pct. dækning.
9
Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS
Landevejen 19
6780 Skærbæk
www.soedam.dk
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
11. september 2015 nr. 573
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 37:
9,20 kr.
Friland A/S giver i uge 37
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 37: 14,50 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 37:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 998,63 kr. (+5,53). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,28 kr. 25-30
kg: 17,68 kr. 30-40 kg: 14,39 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 37: Kalve u/12 mdr.: 2,35
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form
> 3,5: 5,00 kr./kg. Køer samt
ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form < 3,5 og tyre > 24
mdr.: 8,00 kr./kg. Ungtyre 12-24
mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives
efter veldefinerede kvalitetskrav.
*Kvalitets-godkendte dyr på
kontrakt aftegnes med variabelt
tillæg + kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).
Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM,
(3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.
Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl.
afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
,QGWLOÀUHPnQHGHUVDOGHUHQKDUJU VNDOYHQHKDIWHQJHQQHPVQLWOLJGDJOLJWLOY NVWSnRYHUHWNJSUGDJ'HWV\QHV/HLI5¡UE\H+RUQV\OGHUJRGWLIRUKROG
WLODWGHUXGHOXNNHQGHIRGUHVPHGJU V
Daglig tilvækst på et kg
Der er gode resultater
med at have økologiske
tyrekalve af malkerace
gående ved ammetanter
i mælkefodringsperioden, hvor såvel ko som
kalv kun har adgang til
græs
]ǧ
(
AF KAJ LUND SØRENSEN
Leif Rørbye i Hornsyld begyndte i
foråret på et projekt om udvikling af
et nyt økologisk kalvekødskoncept.
Et system, hvor kalvene opdrættes
af ammetanter i mælkefodringsperioden og har adgang til udearealer
året rundt.
'HQ DSULO ÀN KDQ OHYHUHW WUH
Dansk Holstein ammetanter, hver
med tre tyrekalve.
- Det er mælkeproducenten, der
skal sætte tre kalve sammen med
én ko. Så kan jeg i princippet lukke
dem direkte ud på marken, siger Leif
Rørbye.
Det er meget ko-afhængigt, om
køerne tager kalvene til sig. Nogle vil
gerne, mens andre skal lokkes.
- Det kan være nødvendigt at
lokke koen med lidt kraftfoder i en
spand, indtil den begynder at lægge mælken ned. Når kalvene bliver
større, kan de malke mellem bagbenene, fortæller han.
¤”ϐ‹”‡†ƒ‰‡‹‡ˆ‘Ž†
Der bruges altid udsætterkøer. De
skal være fysisk i orden, men de må
gerne have højt celletal, være trepattede eller lignende. De skal helst
være et halvt år fra kælvning for ikke
at malke for hårdt, når de får adgang
til meget græs.
Den østjyske økolog praktiserer
holistisk afgræsning. Han startede
PHGÀUHKD'HUEOHYWDJHWVOHWI¡UVW
på sæsonen. Nu er der sat 2,9 ha af
til dyrene. Arealet er inddelt i ti folde,
hvor der stribeafgræsses, så dyrene
går tre til fem dage i hver fold.
Leif Rørbye har ikke haft problemer med at holde dyrene inde i indhegningen.
- Det største problem er at man
skal have vand med rundt i alle folde. Jo mere vand, der er med ude i
foldene, jo bedre mulighed er der for,
at dyrene kun får lov at gå på samme
areal én dag, siger kalveproducenten, mens han demonstrerer ’Spring
Gate’ – et led, der med en timer kan
sættes til at åbne indtil næste fold
på et givet tidspunkt en uge frem.
Kalve larmer ved fravænning
Leif Rørbye er indtil videre tilfreds
med resultaterne. I projektet er det
hensigten at fravænne kalvene ved
ÀUHPnQHGHU.DOYHQHL+RUQV\OGEOHY
fravænnet den 10. august.
- De larmer jo noget i nogle dage,
konstaterer Leif Rørbye, som havde
valgt at køre kalvene helt væk fra
PDUNHQ(IWHUÀUHGDJHYDUEU¡OHULHW
forbi.
.DOYHQH ÀN HQ OLOOH VPXOH NRUQ
omkring fravænning, men har ellers
klaret sig på mælk og græs.
Kvægbrugskonsulent i Økologisk
Landsforening, Iben Christensen har
beregnet en gennemsnitlig daglig
tilvækst på over et kg pr. dag indtil
ÀUHPnQHGHUVDOGHUHQ
- Det er godt på rent græs, siger
Leif Rørbye, som ikke tror, at det kan
gøres meget bedre.
har tidligere selv haft køer og er
desuden vant til at producere stude.
Tilbage i 2008 arbejdede han også
med ammetanter. Det ophørte af
ÁHUHJUXQGH(QDIJUXQGHQHYDUDW
der kom køer, som var vant til at blive
malket i robotter, og de var svære at
få til at fungere som ammetanter.
Pelsen er blank
Der har ikke været nogen sygdom i
GHQOLOOHÁRN
De sortbrogede kalve ser godt
XG 'HW HU ÁRWWH G\U VRP HU EODQNH
i pelsen, og set bagfra er der gode
muskler på tyrekalvene.
Lige nu vejer de 180 kg i gennemsnit. Det er planen, at de skal slagtes
som tyre ved ti måneder. Leif Rørbye
vil gerne have dem op på 300 kg svarende til 170-190 kg slagtet vægt.
Der er endnu ikke lavet aftale om
afsætning.
Det er tanken, at de tre køer
slagtes, når de er fedet lidt mere op
– eventuelt på samme tid som kalvene.
Leif Rørbye, som også har et andet job, synes, at det er spændende
at starte en ny produktion op. Han
Restprodukt bliver
til kvalitetsvare
Hovedparten af de økologiske tyrekalve af stor race videresælges til
opfedning hos konventionelle. Formålet med projektet, der ledes af
Økologisk Landsforening, er at ophøje de økologiske tyrekalve fra et
restprodukt i den økologiske mælkeproduktion til et rentabelt økologisk
kvalitetsprodukt.
I projektet udvikles et økologisk
kalvekødskoncept, som minimerer produktionsomkostningerne og
samtidig optimerer dyrevelfærd og
spisekvalitet. Hos to kalveproducenter afprøves en produktion af to hold
økologiske græskalve, som er født
henholdsvis april og oktober måned.
Leif Rørbye starter et nyt hold op i
næste måned.
MARK & STALD
11. september 2015 nr. 573
Holistisk afgræsning med
ǯ•–‘…’‹Ž‹‰ǯ‡”ˆ”‡–‹†‡
RØDDER: Planter Til forskernes
overraskelse viser nye resultater,
at planter kan optage fedtstoffer
fra jorden via rødderne. Forskningen, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, er
ledet af Institut for Plante- og
Miljøvidenskab på Københavns
Universitet.
Sorten afgørende for
planters rodvækst
RODVÆKST: I økologisk dyrkning
er kravene til planternes rodsystemer store. Tilgængeligheden
af næringsstoffer i jorden er
ofte begrænsende, og alligevel
skal planterne være i stand til at
optage næringsstoffer, så de kan
sikre en god vækst.
Ny forskning viser, at evnen til at
etablere et godt rodnet og optage
næringsstoffer varierer meget
fra sort til sort i vårhvede, salat
og løg. Den viden kan økologiske
planteavlere med fordel udnytte,
skriver ICROFS på hjemmesiden.
AFGRÆSNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
“
Det ikke nødvendigt med så meget kløver.
LEIF RØRBYE
ƒ”‡•ƒŽŽ‹‰‰‡Ž§‰‡
De ni nyligt fravænnede kalve går på
en 1. års græsmark, men hvis det
går godt, skal marken ligge i mange
år.
- Der er ingen grund til at lægge
græsmarkerne om, mener Leif Rørbye, som forventer, at produktionen
gradvis stiger år efter år.
Holistisk afgræsning står i skarp
kontrast til det udbredte storfoldssystem. Princippet er, at kalvene ikke
bliver tvunget til at æde i bund, og
omkring 30-40 pct. trædes ned og
OLJJHUSnRYHUÁDGHQ
- Det er et lag, der beskytter jorden og stabiliserer klimaet. Det holder på fugt, og jorden er mere kølig
om sommeren og varm om vinteren,
så mikroorganismerne har gode forhold, forklarer han.
Gemmer græs på marken til
vinter
Leif Rørbye driver sammen med sin
bror et I/S med 500 stude, hvor de
årligt producerer 250 dyr til slagtning. Broren har 22 ha, men gen-
11
Planterødder spiser
fedtstoffer
Kreaturerne bliver ikke
tvunget til at æde i bund,
og omkring 30-40 pct.
trædes ned og ligger på
‘˜‡”ϐŽƒ†‡Ǥ‡†ǯ•–‘…Ǧ
’‹Ž‹‰ǯ‰‡‡•‰”§•’¤
marken i efteråret, som
dyrene kan afgræsse om
vinteren
Leif Rørbye kalder det holistisk afgræsning. Han har lavet ti folde, hvor
KDQ Á\WWHU IURQWKHJQHW WUH WLO IHP
gange i hver fold.
- Hovedideen med stribeafgræsningen er, at vi lader græsset stå i
lang tid, før vi lukker dyrene ind på
det lange græs. Der er ikke helt enighed om, hvor længe græsset skal
stå. Det afhænger af sæsonen, men
jeg vil godt have, at græsset får fred
i op til 50 dage, forklarer den innovative kalveproducent. Han vurderer
også, at en høj, tæt græsafgrøde
konkurrerer bedre mod ukrudt.
Ud fra dyrenes gødning at dømme
er fordøjeligheden af græsset helt i
orden – ikke for tynd og ikke for tyk.
ØKOLOGI & ERHVERV
I holistisk afgræsning vil kalveproducent Leif Rørbye i Hornsyld helst lade græsset stå i lang tid, før dyrene lukkes ind
på det lange græs én dag. Afhængig af sæsonen vil han godt have, at græsset får fred i op til 50 dage.
nem ti år har dyrene hovedsageligt
afgræsset på Barritskovs arealer i
skiftefolde.
Det lille areal ved Hornsyld er lagt
ud med en slætblanding 31 iblandet
lidt lucerne.
- Vi tilsætter lucerne, fordi vi vil
lave ’stockpiling’. Begrebet betyder
et foderlager, der står på marken,
pointerer han.
Det centrale i ’stockpiling’ er, at
man gemmer græs på marken i efteråret, som dyrene kan afgræsse
om vinteren.
Amerikanere afgræsser
om vinteren
Sidst på sommeren får græsset
fred til at gro, og når det så bliver
efterår, og det holder op med at gro,
står der stadig en masse små folde
med græs i forskellige niveauer. Så
fortsætter man afgræsningen ind i
vinteren, så længe der er noget græs
at hente.
Erfarne amerikanske brugere af
metoden hævder, at det er lettere
at styre afgræsningsmarkerne med
folde og fronthegn året rundt end
at lave hø om sommeren og fodre
dyrene med det om vinteren. Og så
er omkostningerne meget lavere.
Under kolde forhold skraber dyrene
selv snelaget væk om vinteren for at
ÀQGHJU VVHWRJG\UHQHHULI¡OJHIDU
merne i lige så god tilstand, som de
plejer at være.
Leif Rørbye og broren tager dog
de 500 stude ind i en stald midt i
december.
‡”ϐ‹†‡•‹‡„‡†”‡
Det er femte år, de praktiserer holi-
stisk afgræsning, som han er begejstret for.
'HU ÀQGHV LNNH EHGUH PHWRGH
Gevinsterne er øget produktion i
marken, større græsoptagelse og
øget sundhed hos dyrene, vurderer
Leif Rørbye.
- Vi har lavet mange fejl. Det er et
spørgsmål om at lære det og køre
det ind. Hos vore dyr faldt tilvæksten
det første år, men efter at vi har fået
det lært, er tilvæksten igen steget,
forklarer studeproducenten, som har
GH ÁHVWH HUIDULQJHU IUD %DUULWVNRYV
vedvarende græsmarker.
Løser mælkeproducenters
problemer
Manden bag ’stockpiling’ hedder
Allan Savery. Hans rådgivere fra
Savory Institute i Colorado i USA har
gennem tre år undervist Leif Rørbye
L PHWRGHQ RJ KDQ KDU ÁHUH JDQJH
deltaget i internationale konferencer
om ’stockpiling’.
Hvis de store mælkeproducenter
ikke behøver at lægge afgræsningsmarkerne omkring staldene om, vil
det ifølge Leif Rørbye løse mange af
deres problemer.
- De kan køre gødningen fra stal-
den ud på slætmarkerne, der ligger
lidt længere væk fra gården, påpeger
han.
‡‰‡–ŽÞ˜‡”‡”—Þ†˜‡†‹‰–
Leif Rørbye mener ikke, at det er
nødvendigt med så meget kløver i
afgræsningsmarker – måske kun 15
pct. af planterne i marken.
- Når planterne i marken udvikler
større og dybere rodnet, er det ikke
nødvendigt med så meget kløver, siger han.
Med timeren i ’Spring Gate’ kan et
et led sættes til at åbne indtil næste fold på et givet tidspunkt en uge
frem.
Sen lupinhøst
HØST: Høsten af lupiner kan
trække ud. De uforgrenede sorter
skulle ifølge Kjeld Forsom, Jysk
Økologi, være klar sidst i august
til først i september. De forgrenede sorter høster man, når frøene
på hovedstænglen er modne. De
er ikke særligt spildsomme. Selve
stænglen giver normalt ikke
problemer ved høst, selv om den
skulle være lidt grøn endnu. Som
ved hestebønner og ærter kan
frøene knække, hvis de tærskes
med et vandindhold under 16
pct.
Skårlægning i
økologisk korn
GLRMT VÆRKTØJ: Skårlægning
af korn er et glemt værktøj, som
i nogle situationer har store
fordele, og derfor vil Jysk Økologi
gerne udbrede kendskabet til
det, fortæller økologikonsulent
Kjeld Forsom på hjemmesiden.
- Som økolog kan man jævnligt
have problemer med rigelige
mængder ukrudt eller udlæg, der
gror op gennem kornet frem mod
høst. Det kan give en besværlig og tidskrævende høst og et
højere vandindhold og smudsindhold i det høstede korn.
- Her kan skårlægning før høst
være et håndtag, man kan trække
i. Blot et halvt døgn på skår i godt
vejr kan gøre en kæmpe forskel,
fordi saftspændingen er gået af
ukrudtet eller rødkløveren. Det
slider mindre på både mejetærskeren og humøret. Der skårlægges, når duggen er væk, og der
kan tærskes fra skåret til langt ud
på aftenen, fordi duggen nu kun
OLJJHUSnRYHUÁDGHQDIVNnUHWDQ
befaler han.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
Dyrlæge Lena RangstrupChristensen er i gang med
en systematisk obduktion af
de 125 grise, som Flemming
Madsen i Sørvad har taget op
af fryseren dagen før. Arbejdet
tager normalt en dag. Målet er
at kortlægge årsager til pattegrisedødelighed i den økologske
svineproduktion.
Projekt vil fravænne en gris mere
Forsker håber at fravænne en gris mere pr. kuld
ved at nedbringe pattegrisedødeligheden
FRILANDSGRISE
AF KAJ LUND SØRENSEN
Pattegrisedødeligheden i økologiske
besætninger er gennemsnitlig noget
højere end i konventionelle besætninger, men med stor variation mellem besætninger.
Det fortæller dyrlæge og ph.d-studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet. Formålet
med ph.d-projektet, er at bestemme
risikofaktorer for pattegrisedødelighed i økologiske besætninger.
Ud af 1.001 økologiske smågrise,
som hun obducerede i sommeren
2014, var mellem 25-52 pct. lagt
ihjel, 13-33 pct. var dødfødte, mens
2-10 pct. var døde af sult.
Obducerer 3.500
I perioden fra juni 2014 til juni 2015
foretager hun i alt 3.500 obduktioner af smågrise fra 6.000 faringer
hos ni større økologiske producenter.
9L YLO EODQGW DQGHW ÀQGH XG DI
om der er mange dødfødte, om det
er de små eller de store, der dør, og
hvad er dødsårsagen i forskellige
aldre, forklarer Lena Rangstrup-Christensen. Hun er ude på alle bedrifter
ÀUHJDQJHRPnUHW
Hvad dør grisene af
- Det overordnede mål i projektet, VI-
Piglets, er at nedbringe pattegrisedødeligheden og dermed fravænne en
gris mere pr. kuld. Det er ret ambitiøst, tilføjer hun.
Dyrlægen skal fastlægge, hvad
der påvirker pattegrisedødeligheden
– soens helbred, årstid og management.
Hvornår i diegivningsperioden dør
pattegrisene? Hvad dør grisene af i
forskellige aldre?
Hvad er de hyppigste dødsårsager? Er der større risiko for at dø, hvis
der er mange dødfødte ved fødslen?
Er det de små eller de store, der dør?
Samler 125 grise
Fire gange i løbet af året indsamler
svineproducenten døde pattegrise til
obduktion, der foregår på bedriften,
hvor medarbejderne kigger forbi, og
der udveksles iagttagelser.
En tidlig formiddag gør dyrlægen
klar til obduktionsarbejdet hos Flemming Madsen ved Sørvad i Vestjylland. Han har 400 søer af racerne
LY, LYL eller YLY. Der er faring hver
3. uge, og han samler døde grise ind
fra 25 søer sommer, efterår, vinter
og forår.
Når der er samlet og nedfrosset
100–125 pattegrise, tøs de op, og
Lena Rangstrup-Christensen foretager en grundig obduktion af hver enkelt gris, der er fra nyfødt til fravænningsalderen på syv uger.
Flemming Madsen har taget lidt
over 125 grise op af fryseren dagen
før. De ligger på række i plasticposer med påskrevne informationer.
Dyrlægen har lavet en opstilling
med knive, skærebræt, vægt, pc og
diverse glas ved en stor bordplade.
Arbejdet tager normalt en dag.
Som det første registrerer hun dato
og soens nummer. Dernæst måles
længden af grisene og de vejes, så
hun kan beregne grisenes BMI. Der
gøres notater om ernæringstilstand
og evt. afmagring. Hun registrerer,
om grisen er dødfødt, selvdød eller
DÁLYHW
Dør under faringen
Hovedparten af de dødfødte er dør
under faringen. Den gennemsnitlige
kuldstørrelse i sommeren 2014 varierede fra 14,7 til 17,6 grise.
- Når soen får mange grise, kan
faringen gå i stå, simpelthen fordi
soen skal føde så mange. Det tager
lang tid, og det er hårdt arbejde. Så
kan der ske det, at en stor gris dør af
iltmangel inden den kommer ud.
- I en stald ville man let kunne yde
fødselshjælp. Det er svært i en hytte,
siger dyrlægen.
Hun tjekker, hvad der er i maven. Nogle har ikke nået at få noget
mælk.
Lena Rangstrup-Christensen tjekker også, om grisen har været klemt.
- Den her er klassisk klemt. Ribbene er gået fra ved rygraden, siger
hun og peger med kniven.
-R ÁHUH JULVH MR VW¡UUH ULVLNR HU
der for, at nogen bliver lagt ihjel. Det
er ikke nødvendigvis de små, der bliver klemt. Der er også en del store,
som bliver klemt, fortæller hun.
Enkelte grise har blødninger i bughulen som følge af kastrationsskade.
Vil reducere dødeligheden
til 20 procent
De ni økologiske svineproducenter,
der er med i VIPiglet, udfører også
selv en del registreringsarbejde,
hvor medarbejderne i faremarken
registrerer de levende pattegrise
på følgende tidspunkter: Umiddelbart efter faring, ved kastration, ved
vaccination og ved fravænning. Ved
indsættelse i faremarken registreres
desuden søernes læg nr., huld, sundhed og antal funktionsdygtige patter
hos gylte.
VIPiglet skal føre til mere robuste
og tungere økologiske pattegrise.
Forskningsprojektet vil gerne være
med til at bane vej for en reduktion
i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til
20 pct. af totalfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg per gris
og give en ekstra fravænnet gris pr.
kuld.
Partnerne er Aarhus Universitet,
Udviklingscentret for Husdyr på Friland, Norsvin, Seges og landmænd.
3URMHNWHW9,3LJOHWVHUÀQDQVLHUHWJHQnem Organic RDD2, som koordineres af ICROFS samt Promilleafgiftsfonden for landbrug.
—‰‡ϐŽ›†‡”‘˜‡’¤
- Sådan ser lunger ud, der aldrig har
trukket vejret, forklarer Lena Rangstrup-Christensen.
Hvis hun er i tvivl, bruger hun et
glas med vand. Hvis grisen har trukket vejret, vil et lille stykke af lungen
Á\GHRYHQSnLYDQGHW
Andre kendetegn på dødfødte er,
at den ikke har gået på sine klove,
har fosterhinde på sig, og at navleVWUHQJHQHUÀQU¡G
Store bliver også klemt
+YLVJULVHQHUDÁLYHWVHVGHWPHJHW
tydeligt på hovedet.
'HQQHKHUHUQRNDÁLYHWYHGI¡Uste tilsyn. Årsagen kan være, at den
har været meget lille, vurderer dyrlægen.
En ulempe ved meget store kuld er, at faringen kan gå i stå, fordi det tager
lang tid, og det er hårdt arbejde at føde så mange grise. Og så kan der ske
det, at en stor gris dør af iltmangel inden den kommer ud.
11. september 2015 nr. 573
ØKOLOGI & ERHVERV
13
Forbedrer
sandjorden
Brug komposteret
haveaffald, knuste grene,
ƒϐŽ‹’ˆ”ƒ”ƒ†œ‘‡”ǡ
†›„•–”Þ‡Ž•‡•‰Þ†‹‰ǡ
efterafgrøder og halm‡†—Ž†‹‰Ǥ‡–‡”
‘’•”‹ˆ–‡’¤‡•—†
og frugtbar jord
AF KAJ LUND SØRENSEN
Kurt Kjelde i Vamdrup udnytter alle
muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling. Rundt omkring på hans
marker ligger der dynger med forskelligt materiale.
Et sted er det materiale, der er høstet af på randzonerne. Den sydøstjyske økolog har i alt 2,5 ha randzoneareal, som normalt slås af to gange i
sæsonen med en ældre grønthøster.
En anden bunke består af hestemøg
blandet med græs fra fodboldbaner
i Kolding. Kurt Kjelde har i år modtaget 500-600 ton komposteret haveaffald fra kommunen. I år har han
også skaffet 100 ton tang.
Vender dyngen
Men det, der fylder mest, er en lang
dynge med afklippede grene fra beskæring af levende hegn. Bunken med
knuste grene har ligget et år, og der har
været en kraftig omsætning. Varme et
stykke inde i dyngen indikerer, at der
stadig er gang i komposteringen.
Kurt Kjelde plejer at vende alle
dynger med en rendegraver.
- Det er godt at få de kraftige grene omsat, ellers giver de problemer,
når de året efter nedpløjning bliver
pløjet op igen.
‹ŽˆÞ”‡”—Ž•–‘ˆ
En mark med en kløvergræsefterafgrøde skal også slås af med en
grønthøster og blandes i nogle af
dyngerne for at øge omsætningen.
- Det er vigtigt at genbruge alt det
plantemasse, der er tilgængeligt, understreger han.
Den økologiske planteavler er
godt klar over, at det kan koste noget
kvælstof, når han vender dyngerne
med sin rendegraver for at sætte
gang i omsætningen, men han vurderer, at kvælstofmangel ikke er et
problem hos ham.
- Det vigtigste er at indbygge kulstof i jorden. Jeg skaffer først og
fremmest næringsstoffer til jorden
og ikke til planterne, forklarer han.
Han håber på, at det med tiden
resulterer i en mere frugtbar jord.
Holder marken dækket
- Det hele har måske ikke stor herog-nu effekt, men jeg regner med, at
det har en god effekt på jorden på
længere sigt, fortæller han.
Det handler ifølge Kurt Kjelde om
aldrig at tabe næringsstoffer. For at
undgå, at det sker, er der efterafgrøder i alle marker hvert år.
- Jeg holder markerne dækket
med efterafgrøder i det omfang, det
overhovedet er muligt, siger han i en
mark, hvor han har udlagt efterafgrøder i rug i foråret.
Der er sået 0,5 kg hvidkløver, 0,5
kg rødkløver og 2 kg alm. rajgræs pr.
ha med en luftassisteret Amazonegødningsspreder tidlig i foråret. Det
er spiret godt frem på den mørke og
lidt fugtige jord.
Han bruger forskellige efterafgrøder, men ofte er det en blanding af
hvidkløver, rødkløver og græs. I vårsæd sås det tidligt ud med gødningssprederen inden blindstrigling, og
det lykkes næsten altid.
Kører med lette vogne
For at undgå at lave strukturskader,
spreder Kurt Kjelde dybstrøelse og
kompost med mindre maskiner, og
han vil ikke have de tunge gyllevogne
ind på sin jord.
Det er én af grundene til, at han
de sidste tre år har droslet ned med
gylle og i år slet ikke brugt noget.
- Vi skal jo udfase konventionel
gylle på et tidspunkt alligevel, pointerer han.
Kurt Kjelde kører altid med lavt
dæktryk i bagdækkene – 1,5-1,6 bar.
Komposten spredes med en seks
til otte kubikmeter stor vogn.
- Jeg har ikke tålmodighed til at
vente, til jorden kan bære de tunge
vogne i foråret, hvor kornet er ti cm
høj. Derfor har jeg valgt at køre med
små vogne, siger han.
”‡†‡’¤ͷͲ‰
I år har Kurt Kjelde importeret 190
tons økologisk kvæg-dybstrøelse til
sine 50 ha. Fra næste år samarbejder
han med en nyomlagt mælkeproducent, hvor han producerer helsæd og
får noget økologisk kvæggylle retur.
Planteavleren bruger langtfra de
tilladte 140 kg N pr. ha i gennemsnit.
- I gennemsnit af de sidste fem år
er jeg nede på at tilføre 50 kg N pr.
ha, oplyser han.
Som eksempel har årets Ølandshvede sammenlagt fået stillet i alt er
80 kg N pr. ha til rådighed.
- Der var et pænt lag kløver, da jeg
pløjede det ned. Jeg vurderer, at der
var omkring 40 kg N i efterafgrøden,
siger han.
Dertil kommer økologisk dybstrøelse, 15 ton tang pr. ha og 15 ton
komposteret haveaffald. I alt er der
tilført cirka 40 kg N pr. ha, hvis det
hele regnes med.
‘”†‡„Ž‹˜‡”‡•ƒ”–‡–
Kurt Kjelde har kørt med meget ær-
Kurt Kjelde i Vamdrup udnytter alle muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling.
Et af de mange dynger, der ligger rundt omkring på markerne, er afklippede grene fra beskæring af levende hegn.
Selv om den lange bunke med knuste grene har ligget et år, indikerer varme et stykke inde i dyngen, at der stadig er
gang i komposteringen. Nederst ses han i en kløvergræsefterafgrøde som, når den bliver lidt højere, skal slås af med
en grønthøster og blandes i nogle af kompostdyngerne for at øge omsætningen.
tebyg, havre, rug og frøgræs, men
da græsfrø ikke længere er så let at
komme af med, er der kommet hestebønner i stedet.
I år har der været Ølandshvede,
rug og havre, vårtriticale og heste-
bønner i markplanen.
Sidst i august står hestebønnerne
med mange bælge. Kurt Kjelde vurderer, at de er klar til at blive høstet
omkring 10. september. I gødningsplanen forventer han næste år en
eftervirkning fra hestebønnerne på
40-50 kg N.
Kurt Kjelde oplever, at hans indsats gør den grovsandede jord mere
ensartet, og de trælse pletter bliver
bedre.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
Ferromonforvirring
virker
En ferromonsky forhin†”‡”Šƒ‡”‡‹ƒ–ϐ‹†‡
hunnerne, og så undgås
angreb af æbleviklere
Effekten af regntag over æbler er ifølge seniorforsker Marianne Bertelsen virkelig overbevisende. Samlet set over tre år har der ikke været noget udbyttetab
i æbler under regntag.
Tag erstatter sprøjtning
Selv om regntag reducerer lyset, er fotosyntesen
upåvirket, og effekten i
form af mindre skurv tre
år i træk betegnes som
’formidabel’
SKURV
$).$-/81'6‘5(16(1
På forsøgsstationen i Årslev er nogle
af frugterne overdækket med tag
for at beskytte mod regn og dermed
undgå forekomst af skurv og andre
rådsygdomme.
Forekomst af æbleskurv i meget
modtagelige sorter ved dyrkning
under regntag uden sprøjtning sammenlignes med alm. usprøjtet og
sprøjtet øko-dyrkning.
I sorten Santana dyrket under tag
VHU IUXJWHUQH ÀQH XG PHQ KYRU GHU
LNNHHUWDJHUGHUPDQJHSOHWWHUPHG
skurv.
'HW HU GHWWH UHVXOWDW YL KDU VHW
WUHnULWU N'HWHUKHOWHQW\GLJW8QGHUUHJQWDJKDUGHULNNHY UHWQRJHW
udbyttetab eller negativ effekt på
SURGXNWLYLWHWHQ SRLQWHUHU VHQLRUIRUsker Marianne Bertelsen.
+YLVWU HUQHVWnUXQGHUWDJVn
får vi næsten ingen skurv selv i meget modtagelige sorter som Rød Elstar og Rubens. Der er kun to til tre
SFW IUDVRUWHUHGHSn JUXQG DI VNXUY
WLOI¡MHUKXQ
Resultaterne er formidable
Hun betegner resultaterne i usprøjtede æbler under tag i 2012-2014
’formidable’.
- Effekten er virkelig overbevisende. Vi ligger på under tre pct. rådne
frugter under lagring. Det er markant
EHGUH HQG GHW YL VHU L NRQYHQWLRQHO
IUXJWXQGHUVWUHJHUKXQ
Også forekomsten er frugter med
skrub er meget mindre under tag.
+YDGGHUWLOJHQJ OGLNNHHUKHOW
Vn RYHUEHYLVHQGH HU KROGEDUKHGHQ
af tagene.
9LPnVLJHDWNRQVWUXNWLRQHQKHU
YLVHUDWGHWYLUNHUPHQGHWHUHQSURWRW\SH KYRU SODVWLNNHQ LNNH KROGHU
VnO QJHHUNHQGHUIRUVNHUHQ
Noget er skiftet to gange undervejs.
Luften skiftes ud
Ifølge forskerkollegaen Katrine
Heinsvig Kjær er der så stor udskiftQLQJDIOXIWHQXQGHUWDJDWGHULNNH
HUIRUVNHOSnOXIWIXJWLJKHGHQ
5HJQWDJ UHGXFHUHU O\VHW PHQ
reduktionen i lys er størst på solrige dage. På trods af mindre lys er
IRWRV\QWHVHQ K¡MHUH XQGHU UHJQWDJ
på solrige dage sammenlignet med
XG NNHGH KYRULPRG GHU LNNH VHV
forskelle på skyede dage.
- Regntaget beskytter mod de diUHNWHK¡MHO\VLQWHQVLWHWHUVRPHOOHUV
ville nedregulere fotosystemernes
NDSDFLWHW PLGW Sn GDJHQ IRUNODUHU
KXQ
)HUURPRQIRUYLUULQJ VRP HU HQ PHtode til at bekæmpe æbleviklere og
EODGYLNOHUHKDUY UHWWLOUnGLJKHGVLGHQ,I¡OJH+DQQH/LQGKDUGIUD
*DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ HU GHU PDQJH
– også økologer – som bruger det.
0HWRGHQEHVWnULDWPDQK QJHU
IHUURPRQVRPHUVSHFLÀNIRUIRUVNHOOLJH YLNOHUDUWHU RS XGH L SODQWDJHQ
1nUIHUURPRQVN\HQHUGHUXGHVnNDQ
KDQQHUQHLNNHÀQGHKXQQHUQHRJVn
kommer der intet angreb.
- Det virker. Der er ikke fanget nogen af de røde knopviklere eller de
DQGUHIDVWVOnU+DQQH/LQGKDUG
'HWNRVWHUSUKDDWRSV WWH
’snorene’ med ferromonforvirring.
+XQSHJHUVDPWLGLJSnDWGHUHU
GHWSUREOHPPHGIHUURPRQIRUYLUULQJ
DW GHU KDU Y UHW HW SDU DUWHU VRP
ikke er med i blandingen.
'HUHUVWDGLJGHQ*UnNQRSYLNOHU
som der stadig ikke er ferromonmidOHU IRU PHQ GHU DUEHMGHV Sn QRJHW
der virker mod den.
kls@okologi.dk
Tag giver bedste dækningsbidrag
+DQQH /LQGKDUG IUD *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ KDU UHJQHW ¡NRQRPL Sn
WDJG NQLQJ8GIUDHQU NNHYDOJWH
IRUXGV WQLQJHU RP XGE\WWHU SULVHU
til konsum samt alle omkostninger
inklusive opsætning af nyt tag efter
RWWH nU JLYHU XVSU¡MWHGH ¡NR EOHU
under tag et dækningsbidrag på
NUSUKDLJHQQHPVQLWDI
år.
Til sammenligning giver sprøjtede
øko-æbler et gennemsnitlig årligt
G NQLQJVELGUDJSUKDNUSU
KDPHQVXVSU¡MWHGH¡NR EOHUJLYHU Det koster ifølge Hanne Lindhard fra
HWPLQXVSnNUSUKD
GartneriRådgivningen 400 pr. ha at
opsætte de røde ’snore’ med ferromonforvirring.
Skurv er den store synder
Man kan ikke dyrke
økologisk frugt kommercielt uden at sprøjte,
siger forsker
Man kan ikke dyrke økologisk frugt
kommercielt uden at sprøjte. Så klart
lyder budskabet fra seniorforsker
0DULDQQH %HUWHOVHQ $DUKXV 8QLYHUVLWHWYHGHWcEHQWKXVDUUDQJHPHQW
på universitetets afdeling i Årslev
sidst i august.
Hun viser rundt i økoforsøg i æbler etableret i 2009. Formålet er at
XQGHUV¡JH KYRUGDQ GHW JnU KYLV
man sprøjter med de tilladte midOHUHOOHUKYLVPDQVOHWLNNHVSU¡MWHU
I økologisk æbleavl er det tilladt at
bruge svovl til bekæmpelse af skurvVYDPSHQRJSnIRUV¡JVEDVLVHUGHU
også brugt kaliumbicarbonat (et bagepulver).
Det testes på forskellige sorter
XGYDOJWHIWHUGHWGHULYDUGH
økonomisk mest optimale. Der var
HQ GHO VNXUYUHVLVWHQWH VRUWHU PHQ
siden er resistensen blevet nedbrudt.
Resistens er nedbrudt
6YRYO VSU¡MWHV SU YHQWLYW RJ NDliumbicarbonat forsøges bragt ud
HIWHU UHJQ PHQV EODGHQH VWDGLJ
er våde. Antallet af sprøjtninger i
YDULHUHUIUDRSWLO
årligt. Hvorvidt det kan forebygge
V\JGRPPH YDULHUHU PHJHW PHOOHP
sorterne.
De foreløbige resultater fra 20112014 viser generelt gode merudbytter for sprøjtning. En sort som RuEHQV VRP 0DULDQQH %HUWHOVHQ LNNH
DQEHIDOHU WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ
JLYHUWUHJDQJHVnK¡MWEUXWWRXGE\WWH
i de sprøjtede parceller.
Hvor det samlede udbytte i usprøj-
WHGHOHGHUVDWWLOIRUKROGVWDOOLJJHU ÁHUH DQGUH VRUWHU Sn L
IRUKROGVWDOIRUXGE\WWH
Der er ingen af de skurvresistente
VRUWHU GHU KROGHU $KULVWD RJ $URPD
NODUHU VLJ EHGVW PHQ GHW HU VNXUY
som er den store synder i usprøjtede
æbler. Den senere frasortering på lageret på grund af skurv svinger fra 1
WLOSURFHQWLO¡EHWDIGHWUHnU
kls@okologi.dk
MARK & STALD
11. september 2015 nr. 573
VARMECHOK
AF KAJ LUND SØRENSEN
Skånsom
varmtvandsbehandling
nedsætter forekomsten af lagerråd i
æbler og pærer.
Skånsomheden afgøres af temperatur og tid. Det er en balance mellem temperatur og tid. Ikke-skånsom
varmtvandsbehandling skader frugterne og øger forekomsten af penicillium expansum, forklarer seniorforsker Merete Edelenbos.
Frugtkvaliteten påvirkes ikke
Varmtvandsbehandling giver ifølge
Merete Edelenbos frugten et chok,
så den selv danner stoffer, der virker
som forsvarsmekanismer, som bekæmper rådsygdomme.
- Vi har endnu ikke fundet den optimale behandling. Vi skal så tæt på
kanten som muligt uden at lave fysiologiske skader på frugten, forklarer hun.
50 grader i tre minutter er bedst
54 grader i 30 sekunder er godt,
men der er bedst effekt ved 50 grader i tre minutter, lyder den foreløbige konklusion.
Der er forskel, på hvordan sorterne skal behandles.
Årslev forsøgsstation har kørt forsøg i æbler og pærer i tre år. Sidste
år var der meget positive resultater
i Clara Friis pærer. Det vurderes, at
metoden i konventionel produktion
kan erstatte de sene sprøjtninger, så
frugterne ikke rådner på lageret.
—‘˜‡”ϐŽƒ†‡˜ƒ”‡•‘’
0DUWLQ +LPPHOERH GHPRQVWUHUHU
varmtvandsbehandling med en lille
model, hvor æbler dyppes ned i kar
med 50 grader varm vand i et minut.
- Jeg dypper så kort tid, at det kun
9DUPWYDQGVEHKDQGOLQJJLYHUIUXJWHQHWFKRNVnGHQVHOYGDQQHUVWRIIHUGHU
YLUNHUVRPIRUVYDUVPHNDQLVPHUVRPEHN PSHUUnGV\JGRPPH+HUGHPRQVWUHUHU0DUWLQ+LPPHOERHcUVOHYYDUPWYDQGVEHKDQGOLQJ
HU RYHUÁDGHQ GHU YDUPHV RS 0DQ
kan godt lave skader, hvis varmen
trænger for langt ind, fortæller han
og demonstrerer med infrarød ka-
mera, at varmen ikke er trængt ret
langt ind. Varmekameraet viser, at
æblet er varmt ude i kanten og inde i
midten er der stuetemperatur.
God effekt af sprinkler-sprøjtning
Skal frugt sprøjtes med
tågesprøjte eller med
sprinkler?
Under plantagevandringen i Årslev
gennemgår Marianne Bertelsen et
forsøg, hvor de to metoder afprøves
og sammenlignes.
,GHÁHVWHnUKDUGHUY UHWJRG
effekt med sprinkler-sprøjtning, forklarer hun.
Metoden kan ifølge seniorforskeren være interessant, hvor der
mange gange hurtigt skal køres med
traktoren i hele plantagen med svovl.
- Det er noget nemmere med
svovlopløsning i sprinkleren, men
vi ved endnu ikke hvor godt og hvor
længe, det holder, siger hun.
Det er først i år, hvor træerne er
ved at være oppe i fuld højde, at det
rigtigt kan gøres op.
- I nogle lande er sprinkler-sprøjtning forbudt. Andre steder er det
15
Græs væbnes med grønt
våben mod insekter
Råd bekæmpes med varmt vand
Økologisk metode, hvor
frugt behandles i varmt
vand for at forebygge råd
i lageret, kan også anvendes i i konventionel
produktion
ØKOLOGI & ERHVERV
standard. Metoden er tilladt i Østrig,
hvor det er relevant på stejle skråninger, oplyser den fynske forsker.
NOV#RNRORJLGN
BIOLOGISK: Udvikling af de første
kommercielle græsplanter med
naturlig beskyttelse af rødderne
mod insektangreb kan føre til
reduceret brug af pesticider og
styrkelse af den danske græsfrøproduktion, skriver DCA på
hjemmesiden.
I et nyt projekt samarbejder
forskere fra Aarhus Universitet
med DLF-Trifolium om at udvikle
de første sorter af plæne- og
fodergræsplanter, der er naturligt
beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og gåsebillelarver.
Det våben, som de tager i brug,
er naturligt forekommende endofytiske svampe. Disse svampe
lever i symbiose med græs og bor
inde i planterne, hvor de producerer en række stoffer uden at
skade værtsplanten.
Tyskland vil forbyde
GMO
GEN-FORBUD: Tyskland vil ligesom Skotland indføre et forbud
PRGG\UNQLQJDIJHQPRGLÀFHUHW
majs og andre afgrøder. Den
tyske landbrugsminister Christian
Smith har startet et initiativ, som
helt skal stoppe dyrkningen af
DOOHVODJVJHQPRGLÀFHUHWPDMVRJ
andre afgrøder i Tyskland.
Ifølge Organic Today har den
tyske landbrugsminister for nylig
orienteret de tyske delstater om
sin hensigt og beder dem om
deres kommentarer inden 11.
september.
Biogas kan øge bæredygtigheden
i økologisk landbrug
Et nyt koncept for produktion af biogas gør
det muligt på én gang
at producere økologisk
proteinfoder, CO2-neutral energi og økologisk
gødning. Det kan forbedre både økonomien
i biogasproduktion og
øge bæredygtigheden i
økologisk landbrug
Mange økologiske landmænd vil
gerne producere biogas på deres
gård, og der er mange gode grunde
til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlæg. Omsætning af husdyrgødning
og anden biomasse i et biogasanlæg giver ikke kun energi i form
af el, varme eller brændstof, men
forbedrer samtidig gødningsværdien af husdyrgødningen. Grunden
til dette er, at næringsstoffer bliver
mere tilgængelige gennem biogasprocessen, hvor naturligt forekommende mikroorganismer nedbryder
komplekse forbindelser til mere
simple stoffer, som lettere kan optages af planterne. En velkommen
sideeffekt er, at både udledning af
metan og lattergas reduceres, og
lugtgener bliver mindre.
Udfordringer i biogas
Men der er særlige udfordringer
for økologiske landmænd, der vil
investere i et biogasanlæg. På nuværende tidspunkt er den økonomiske gevinst meget begrænset, hvis
biogasproduktionen er baseret udelukkende på husdyrgødning, fordi:
husdyrgødning indeholder meget
vand, og det organiske stof i gødQLQJVÀEUHQHHUVY UWQHGEU\GHOLJH
Det er et problem, som økologiske
landmænd ikke er alene med.
Konventionelle fællesbiogasanlæg
har mulighed for at tilføre industrielt organisk affald, som giver et højt
biogasudbytte - f.eks. fedtslam. På
den måde bliver anlæggene økonomisk rentable. Denne form for berigelse af biogasanlægget med ikkeøkologisk biomasse er ikke mulig
for økologiske landmænd. Økologisk biomasse med et højt biogasudbytte er i øjeblikket en mangelvare, og det er en af stopklodserne
for udbygning af økologisk biogasproduktion.
Biogassen bliver en
central faktor
Gennem de seneste år har vi på
Sektion for Bæredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet Campus
København forsket intensivt i at
øge biogasudbyttet fra husdyrgødQLQJ RJ L DW ÀQGH Q\H E UHG\JWLJH
biomasser, som kan tilsættes for at
øge biogasproduktionen i de økologiske biogasanlæg.
Sidste år startede Aalborg Universitet København i samarbejde med
otte partnere fra forskning og indu-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Hinrich Uellendahl, lektor ved Aalborg Universitet
VWUL SURMHNWHW 2UJDQRÀQHU\ +HU XGvikles et nyt koncept for produktion
af et økologisk proteinfoderprodukt
til erstatning af foderprodukter baseret på soja, som økologiske landmænd i øjeblikket importerer fra
udlandet.
.HUQHQ L 2UJDQRÀQHU\ HU HW ELRUDIÀQDGHULNRQFHSWKYRU¡NRORJLVNHDIgrøder som f.eks. kløver og kløvergræs omdannes i et lukket kredsløb
til proteinrigt foder samtidig med,
der produceres biogas. Oven i købet
kommer der økologisk gødning med
en høj gødningsværdi ud af det afgassede materiale.
I projektet undersøger vi biogasproduktionen fra græsarter i særlige
anlæg med begrænset brug af husdyrgødning, så konceptet også kan
anvendes i de regioner, hvor husdyrgødning ikke er tilgængelig. Dette
nye koncept muliggør på én gang
lokal produktion af økologisk proteinfoder, produktion af økologisk
gødning og af CO2-neutral energi, og
alt i alt vil det forhåbentligt vise sig
at være et både bæredygtigt og økonomisk rentabelt koncept.
2UJDQRÀQHU\ HU HW SURMHNW XQGHU
IRUVNQLQJVSURJUDPPHW
2UJDQLF
5''VRPÀQDQVLHUHVDI*8'3RJ
NRRUGLQHUHVDI,&52)6
16
ØKOLOGI & ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF JUDITH KYST
DIREKTØR FOR MADKULTUREN
STYRK UNGES MADOPLEVELSE
MED NYDELSE OG FÆLLESSKAB
Studiestart betyder for mange unge nye livsvilkår og en
forandret madkultur væk fra mors og fars faste måltidsforsyning. Unges madkompetencer kan forberedes i et frirum
PHGYHQQHUQHRJXGHQO¡IWHGHSHJHÀQJUH
µ,KDUO UWPLJDWÀOHWHUHÀVNRJDWY UGV WWHJRGPDGSn
Roskilde,” skriver Maja i gæ-stebogen efter endt session
i Madkulturens aktive
folkekøkken FoodJam på
Roskilde Festival.
Unges
Her tilbereder unge gæmadster med vennerne selv
kompetencer kan
måltidet ud fra en bugforberedes i et frirum
nende buffet med friske
med vennerne og uden
økologiske grøntager og
ÀVNRJVNDOG\UOHYHUHWDI
ŽÞˆ–‡†‡’‡‰‡ϔ‹‰”‡Ǥ
SuperBrugsen og hjulpet
på vej bag gryderne af kulinariske vejledere. Vi ved
ellers, at unges repertoire
af retter er meget begrænset, og et snævert repertoire betyder desværre også et
EHJU QVHWNXQGVNDEWLOKYRUGDQÁHUHIRUVNHOOLJHUnYDUHU
skal tilberedes.
“
Måltidseksperimentarium
Et rekordhøjt antal på 4.200 gæster valgte i år at lægge
vejen forbi FoodJam under festivalen, og meget tyder på,
at køkken-formen, hvor de kulinariske vejledere inspirerer
og vejleder i sammensætningen af måltider, råvarer, smag,
kvalitet og tilberedningsmetoder, i vid udstrækning lykkes
med at få gæsterne til at eksperimentere med at lave nye
retter.
En ny survey om deltagernes oplevelse fortæller os, at 83
% af de gæster, der i forvejen ikke er madinteresserede har
lavet en ret, som de ikke har lavet før. 50 % har brugt nye
råvarer, og 61 % af dem mener, at det er meget sandsynligt, at de kom-mer til at anvende de nye råvarer igen.
Fælleskabet om måltidet med vennerne er heller ikke en
ubetydelig faktor. 83 % af gæ-sterne angiver, at FoodJam i
høj grad eller i nogen grad har givet dem lyst til at lave mere mad sammen med deres venner. Netop her ligger kimen
til forståelsen af, hvad der driver de unges lyst til at give
sig i kast med madlavningen, og det bør være et vigtigt parameter i arbejdet med at løfte unges mad og måltidskultur.
Coops topchef Peter Høgsted t.v. og brugsuddeler Hans Christian Markussen Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk har på hver deres måde
bidraget til rekordvæksten i salget af økologisk frugt og grønt, som på landsplan er femdoblet i løbet af de seneste ti år.
Økologien æder nye andele
Salget af økologisk frugt og
grønt er steget med hele 35
procent i 2015, og der er
dermed tale om en femdobling af salget på ti år
Detailsalg af frugt og grønt 2005-2015
2,5 mia. kr
2,0
1,5
DETAILHANDEL
1,0
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
0,5
0
2005
Ifølge tilbagemeldinger fra dagligvarekæderne er danskerne så vilde med økologiske æbler, bananer, gulerødder og kål, at
salget af Ø-mærket frugt og grønt alene i
år er vokset med 35 procent.
Det er markedsafdelingen i Økologisk
Landsforening, som har taget temperaturen på det økologiske detailsalg, og
markedschef Henrik Hindborg glæder sig
over udviklingen.
- Aldrig nogensinde har der været så
VWRUWRJÁRWHWXGEXGDI¡NRORJLVNHIUXJter og grøntsager i butikkerne. Det gør
det meget sjovere og mere interessant at
være økologisk forbruger. Og det har danskerne kvitteret for ved at købe endnu
mere økologi, siger han i en pressemeddelelse.
På baggrund af salget siden nytår, vurderer han, at det samlede salg af økologiske varer vil vokse med ca. 10 procent i år.
Flere prisfald i sigte
'HUHUÁHUHnUVDJHUWLOGHQSRVLWLYHXGYLNling, men en del kan uden tvivl tilskrives
i sidste uge var på rundtur for at se nye
tiltag i udvalgte Dagli’Brugser.
2007
2009
2011
2013
2015
Kilde: Økologisk Landsforening, som har lavet et estimat
for 2015 på basis af tilbagemeldinger fra detailkæderne.
hele dagligvarebranchens forøgede fokus
på økologien, som fulgte i kølvandet på
Coops madmanifest og beslutningen om
at sænke priserne på økologi.
Men udviklingen stopper ikke her, og
ifølge Coops topchef, Peter Høgsted, kan
forbrugerne forvente endnu billigere økologi i fremtiden.
Kombineret med 25-året for Ø-mærket
har det meste af dagligvarebranchen i endQXK¡MHUHJUDGHQGWLGOLJHUHSURÀOHUHWVLJSn
økologi i 2015. Senest i forbindelse med
det økologiske høstmarked valgte Føtexkæden at sænke prisen på alt økologi med
25 procent, og Peter Høgsted er ikke i tvivl
om, at lavere priser er noget af den medicin, som også skal generere de kommende
års forventede vækst i økologisalget.
- Væksten bliver dels afhængig af
kommende nedjusteringer af priserne,
dels af bedre harmoni mellem udbud og
efterspørgsel, lød hans vurdering, da han
Dagli’Brugs satser grønt
Peter Høgsted mindede samtidig om, at
man ikke revolutionerer verden på én dag,
og at dagligvarehandlen nu har arbejdet
med at promovere økologi i 20 år. Alligevel
udgør salget kun ca. otte procent.
- Vi skal passe på med, at økologien
ikke ender som en modedille. Det er vigtigt at få forbrugerne med, så det handler fortsat om at sætte den gode mad på
dagsordenen og formidle de værdier, der
ligger bag økologien.
Det gør Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk,
som ligger langs Silkeborgsøerne, hvor mange af områdets mere velstillede borgere har
slået sig ned, så det er ikke uden grund, at
uddeler Hans Christian Markussen betegner
området som ’Mini Rungsted’.
Dagli’Brugsen går foran
- Alt det frugt og grønt, som jeg kan få i
økologiske udgaver, vil jeg helst kun have
som økologiske, forklarede han, da han i
sidste uge havde besøg af Coops øverste
chef Peter Høgsted og kædedirektør Jesper Andersen.
De var begge imponerede over at se
en Dagli’Brugs med et halvt hundrede
forskellige Ø-mærkede produkter i frugtog grøntafdelingen, og ifølge Hans C.
Markussen har kunderne taget godt imod
økologiens massive indtog.
- Jeg introducerer økologien for at holde på kunderne. Ellers handler de i Kvickly i Silkeborg eller Ry, som har masser af
økologi, siger, siger Hans Markussen.
MAD & MARKED
11. september 2015 nr. 573
Tangkrog
fyldt med
økologi
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Hovedparten af de 35.000 gæster,
som i weekenden trodsede regn og
blæst og deltog i årets Food Festival
på Tankrogen i Aarhus, var private
forbrugere, men også indkøbere fra
foodservicebranchen benyttede lejligheden til at gå på jagt efter nye
økologiske produkter.
En af dem var Mogens Jensen fra
Grøn Fokus, og han havde ikke opholdt sig ret længe på pladsen, før
han blev tiltrukket af de mange økologiske producenter i ’Planteriget’.
Her præsenterede Birgitte Busk
sine nyudviklede hybenprodukter i
form af marmelade, syltede hyben og
hybensirup, og hvis hun kan levere i
større spande, tror Mogens Jensen,
at han har potentielle kunder blandt
17
Ny rekordvækst på
det svenske marked
Salget af økologiske og
Krav-mærkede varer
voksede med 50 procent
i første halvår af 2015
Food Festival 2015 trak
ikke kun de private
forbrugere til Aarhus
FESTIVAL
ØKOLOGI & ERHVERV
Maddysten Cooking Kids skal lærer
skoleeleverne om det gode madhåndværk, og drengene fra 5. B på
Rundhøjskolen gik til opgaven med
stor iver.
kantinerne i kundekartoteket hjemme i Slagelse.
- Der er ikke ret mange, som arbejder med økologiske hyben, og det
er helt sikkert nogle interessante
produkter, sagde Mogens Jensen, inden han traskede ud i festivalen med
en pose fyldt med hyben-produkter.
Busk tog tilfreds hjem
For Birgitte Busk bød Festivalen på
nogle meget travle dage, men søndag aften kunne hun glæde sig over,
at der ikke var så meget at slæbe på,
da hun satte kursen hjemover.
Mogens Jensen fra Grøn Fokus var
hurtig til at spotte de nye hybenprodukter fra Busk Økologi.
- Jeg har ramt noget, som folk kan
bruge mange steder i deres madlavning, og jeg tog hjem med nogle rigtig
gode kontakter, siger Birgitte Busk,
som allerede nu overvejer, om der
VNDOSODQWHVÁHUHK\EHQSnODQGEUXget lidt uden for Brønderslev.
VÆKST: De svenske forbrugere har i
første halvår af indeværende år købt
50 procent mere økologi end i sidste
halvår af 2014. Dermed slår væksten
i økologisalget klart rekordåret 2014.
Dermed når økologiens andel af
det samlede salg op på ca. 7,5 pct.
Den positive udvikling fremgår af
halvårsrapporten fra det uafhængige
konsulentbureau Ekoweb, som genQHPÁHUHnUKDUPRQLWHUHWRJDQDO\seret det svenske økologimarked.
I rapporten konkluderer Ekoweb,
at salgsboomet hænger nøje sammen med de svenske forbrugeres
øgede fokus på sund mad, som ikke
bliver udsat for sprøjtegifte.
Cecilia Ryegård fra Ekoweb tilskriver dog også dagligvarekæderne
en pæn portion af æren, idet de har
YDOJW DW ¡JH VRUWLPHQWHW PHG ÁHUH
nye produkter.
9HG DW EUXJH ÁHUH K\OGHPHWHU
til økologiske varer og skrue op for
kampagneaktiviteterne har de samti-
dig bidraget til at gøre de økologiske
fødevarer mere synlige i butikkerne.
Nyt rekordår i sigte
Ecoweb havde ’kun’ forventet en
vækst på 20 procent i 2015, og
salgstallene viser, at alle salgskanaler bidrager til den overraskende
store fremgang.
Som i 2014, hvor det svenske
detailmarked oplevede en samlet
vækst i økologisalget på 38 pct., kan
alle de væsentligste aktører på det
svenske detailmarked igen melde
om to-cifrede vækstrater, og ifølge
Ekoweb ser det svenske øko-eventyr
ud til at fortsætte.
- Alle tegn peger på, at 2015 bliver
et nyt rekordår for det svenske økologisalg, siger Cecilia Ryegård i en
pressemeddelelse.
Fremgangen omfatter alle produkter, men væksten er størst i frugt
og grønt.
Ifølge Helene Birk, eksportschef
i Økologisk Landsforening, viser udviklingen med al tydelighed, hvorfor
danske producenter med fordel kan
rette blikket mod markedet på den
anden side af Øresund.
jb@okologi.dk
ET SE
KK ES
LU GM
FA
MalmöMässan | Sverige
Den 1.-2. november 2015
på den eneste fagmesse i Norden for
økologiske føde- og drikkevarer
Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i
de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel,
grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter
mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske
delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske
føde- & drikkevareproducenter.
Gode grunde til at besøge:
GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase
GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards
Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com
Oplys prioritetskoden: NOFDK739
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
11. september 2015 nr. 573
Varde Ådal Lam
åbner slagteri
Indretningen af et
slagteri skal både give
større arbejdsglæde og
en bedre bundlinje hos
sønderjysk fåreavler, som
i første omgang sigter
mod at slagte 1.000 lam
af egen avl årligt
GÅRDSLAGTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Jeg er selv med til fødslen, og det er
også mig, der siger farvel.
Så enkelt beskriver Torben Kousgaard det væsentligste dyreetiske
aspekt ved det gårdslagteri, som han
og hustruen Eva har indrettet på gården Spankbanke lidt vest for Varde.
Med eget slagteri har familien nu
hånd om hele processen fra udvælgelse af avlsdyr, til de færdige udskæringer bliver pakket til kunden.
Med egen gårdbutik og salg til lokale
restauranter og faste leverancer til
Slagteren på Kultorvet har de samtidig sikret en bred afsætning af lammekødet, som siden 2012 har været
økologisk.
- Slagteriet giver både mere arbejde og mere mening, oplyser parret,
som glæder sig over et stort rykind
YHGGHQRIÀFLHOOHLQGYLHOVHDIODPPHslagteriet i sidste uge.
Dyrevelfærd fra fødsel til fryser
Halvdelen af gårdens marker ligger
i særligt miljøfølsomme områder
langs Varde Å og Alslev Å, og ifølge
Torben Kousgaard er fårene ideelle
til at afgræsse og vedligeholde de
lavtliggende engarealer. Bedriften er
selvforsynende med foder, og med
indretningen af slagteriet har familien nu skabt de ideelle rammer for en
kødproduktion, hvor dyrevelfærden
er i højsædet.
Tidligere skulle deres lam ud på
en længere transport til slagteriet i
Holsted, hvor de blev sat sammen
med dyr, de ikke kendte, mens de
ventede på at blive slagtet. Det gav
GHP Sn ÁHUH PnGHU HQ WHPPHOLJ
stresset afslutning på livet.
- Det har de ikke fortjent, siger Eva
Kousgaard, som har det langt bedre
med slagteprocessen på gårdslagteriet, som håndterer 10-30 lam om
ugen. Her er lammene i vante omgiveler, og de når slet ikke at opdage,
at der er noget på færde.
- Hos os går der kun ti sekunder,
fra lammene kommer ind gennem
lemmen fra stalden til slagteriet, til
de bliver bedøvet med boltpistolen,
uddyber hendes mand.
Gode penge i forædling
Både Eva og Torben har begge tidligere haft deltidsarbejde uden for
landbruget, men da de i foråret begyndte at bygge slagteri, blev jobbene sagt op, så de nu kan koncentrere
alle kræfter om salget af lammekød,
æg og grøntsager, som kræver mange arbejdstimer.
Landmandsparret er enige om, at
de har valgt den løsning, som giver
dem den optimale kontrol med hele
produktionen.
- Det, vi godt kan lide, er, at det
er vores eget hele vejen igennem. Vi
bestemmer alt lige fra hvilke væddere og får, der mødes, og til vi pakker kasserne med kød til den enkelte
kunde. Det er det, vi vil, siger Torben
Kousgaard.
Økonomisk er der også god fornuft i selv at forarbejde dyrene, og
mens et slagtet lam på 22-25 kg typisk indbringer knap 2.000 kr., kan
de hente en del mere ved at sælge
det i forskellige udskæringer og som
hakket kød.
For at udnytte alle dele af dyrene
og gøre sortimentet mere alsidigt får
de lavet spege- og grillpølser samt
postejer hos Slagter Sørensen i Videbæk.
Salget svinger meget
I første omgange er det ambitionen
at slagte 1.000 økologiske lam om
året, og det ser ikke ud til at det bliver et problem at sælge kødet.
- Vores største udfordring er, at
salget svinger en del hen over året,
siger Torben Kousgaard.
Et frostlager tager brodden af udsvingene og fungerer som buffer. Det
gør det eksempelvis muligt at samle
lammekøller op til påske, men ellers
XGQ\WWHU IDPLOLHQ GHQ ÁHNVLELOLWHW
det giver at have eget slagteri, ved
løbende at justere antallet af slagtedyr, så det passer til den aktuelle
efterspørgsel.
Køller til Kultorvet
- Det tager tid at opbygge en kundeNUHGVPHQGHUHUÁHUHORNDOHUHVWDXranter, som bruger vores kød, og det
JLYHU ÁHUH SULYDWH NXQGHU VLJHU (YD
Kousgaard.
For ikke at blive for sårbar har Varde Ådals Lam opbygge et bredt net af
forskellige kundetyper.
- Jeg vil ikke have en enkelt kunde, som aftager mere end en fjerdedel af produktionen. Så bliver vi for
sårbare, siger Torben Kousgaard.
Siden oktober 2014 har Varde
Ådals Lam hver anden uge sendt 10
Varde Ådal Lam benytter tre racer
ɻModerfårene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk.
ɻ'RUVHWHUNDUDNWHULVHUHWYHGDWJnLEUXQVWÁHUHJDQJHRPnUHW'HW
sikrer en løbende forsyning af lam.
ɻSuffolk er karakteriseret ved gode moderinstinkter og stærke klove.
De er gode til yngelpleje og holder sig i god fysisk form, som er vigtigt
for kødstrukturen.
ɻVædderne af racen Texel er karakteriseret ved mere kødfyldte dyr.
ɻModerfår:
400
ɻÅrlig produktion:
1.000 lam
hele lam til Slagteren på Kultorvet,
som dermed er den største enkeltkunde, og Torben Kousgaard betragter det lidt som et kvalitetsstempel at
være fast leverandør til den kendte
københavnske slagter.
- Når vi kan levere til ham, så kan
vi levere til alle, siger Torben Kousgaard.
Gårdsalg lokker kunderne til
Ud over lammekød sælger Kousga-
ard-familien æg fra 600 høns, som
JnULÁ\WEDUHUXQGEXHVWDOGHRJVDPPHQPHGHWPLQGUHVDOJDINDUWRÁHU
og grøntsager bidrager salgsboden
ude ved vejen med op til 1.500 kr.
om dagen.
Over halvdelen af kunderne betaler med mobile pay, og vejsalget
giver en vigtig indtægt.
- Det skal samtidig være med til
at lokke nye kunder ind i gårdbutikken, hvor vi holder åbent to dage om
Fra stalden fører en lem direkte ind i slagteriet, så lammenes vej til køledisken er ganske kort, og familien Kousgaard har fordelt rollerne nøje mellem sig.
Unders slagtningen er Torben Kousgaard t.v. ved roret, mens hustruen Eva Kousgaard er ansvarlig for partering og pakning samt salget i gårdbutikken.
MAD & MARKED
11. september 2015 nr. 573
Region Midtjylland laver
særskilt udbud på øko-kød
Næste år bliver det nemmere for økologiske kødproducenter at levere
til regionens offentlige
køkkener
UDBUD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Region Midtjylland har netop sendt
et økologisk kødudbud i to ugers høring. Udbuddet har en delaftale, som
omfatter fersk økologisk kød til regionens storkøkkener.
Ifølge Anne Olsen, udbudsansvarlig indkøber hos Region Midtjylland,
har delaftalen en værdi på ca. 2 mio.
kr. pr. år.
Hidtil har de offentlige udbud på
økologisk produkter ofte indgået
som en del af nogle meget store udbud, hvor kun de største aktører har
kapacitet til at være med.
Ved at dele udbuddet op i mindre
ELGGHUJLYHUGHWÁHUHPLQGUHSURGXcenter mulighed for at være med, og
Region Midtjyllands initiativ bliver
derfor modtaget med åbne arme hos
Økologisk Landsforening.
8GHQKM OSIUDIDPLOLHQVWUHV¡QQHU
YDUGHWXPXOLJWDWGULYH9HMOHcGDOV
/DP6¡QQHQ(PLOVRPHUXGGDQQHWEXWLNVVODJWHUHUIDVWPDQGL
VODJWHULHW1nUODPPHQHSDUWHUHVRJ
SDNNHVKM OSHUKDQPRGHUHQ(YD
.RXVJDDUGRJQnUODPPHQHEOLYHU
VODJWHWDUEHMGHUKDQVDPPHQPHG
VLQIDU7RUEHQ.RXVJDDUGWY
Åbner døren for lokale økologer
- Vi begynder at se en tendens i retning af, at de offentlige indkøbere
opdeler deres økologiske udbud i
ÁHUHVPnGHODIWDOHU'HWJLYHUEHGUH
muligheder for, at lokale økologer
kan være med, og det er dét, som
både køkkenerne og politikerne
gerne vil, siger chefkonsulent Rikke
Grønning fra ØLs foodserviceteam.
Hun forestiller sig, at økologiske
kødproducenterne kan gå sammen
og alliere sig med et lokalt slagtehus, så de sammen kan garantere
de løbende leverancer af fersk kød,
Sygehus i Randers løb
tør for økologisk kød
Regionshospitalet Randers driver
det hospitalskøkken med landets
højeste økologiprocent, og cheføkonoma Mona Carøe Jensen ser
spændende perspektiver i det nye
kødudbud fra Region Midtjylland.
- Vi vil rigtig gerne handle med
lokale økologer, og vi har kontakt
WLOÁHUHSURGXFHQWHUSn'MXUVODQG
som gerne vil handle med os, siger hun.
Hver uge har køkkenet på det
randrusianske hospital behov for
to halve okser og ti halve svin, og
Mona Carøe håber, at det nye udbud både vil øge konkurrencen og
forsyningssikkerheden til hospitalet.
- I sommer oplevede vi en periode på tre uger, hvor vi ikke kunne
få økologisk oksekød i hele dyr.
Det var en meget uheldig situation for det randrusianske køkken, som producerer økologisk
kødpålæg til regionens øvrige ho-
som regionens køkkener har behov
for. Det vil efter hendes vurdering
sikre en mere bæredygtig fødevareforsyning.
Både hele dyr og udskæringer
Den økologiske delaftale omfatter
både udskæringer, hele og halve okser
og svin samt fjerkræ, og det skal i udgangspunktet leveres som fersk kød.
- Er det ikke muligt foretrækker vi
frosset økologisk kød frem for fersk
konventionelt kød, siger Anne Olsen.
Økologisk pålæg er ikke er med
i aftalen, da det bliver produceret i
slagterafdelingen i køkkenet på Regionshospitalet Randers.
ØKOLOGI & ERHVERV
19
Flere mulighed for at
sælge mad på nettet
NETSALG: Næsten to ud af tre
butikskæder har salg via deres
hjemmesider. Men det er en branche med et stort potentiale for fødevarehandlen, viser en opgørelse
fra Retail Institute Scandinavia.
Brancher som lædervare, foto,
boghandlere og personlig pleje er
langt mere synlige på nettet end
fødevarebranchen, skriver Dansk
Handelsblad.
5XOOHS¡OVHUQH RJ GHW ¡YULJH SnO JIUD5DQGHUVEOLYHUVQDUW
SFW¡NRORJLVN
spitaler, og hele menuen er baseret på at udnytte alle dele af dyret.
Derfor er det ifølge Mona
Carøe Jensen alt for dyrt at købe
delstykker – og udfordringen bliver ikke mindre, når den økologiske pålægsproduktion i Randers
1. oktober bliver 100 procent økologisk.
- Fra den dato er alt vores kalve-, okse- og svinekød samt fjerNU RJÀVN¡NRORJLVN'HWEHW\GHU
at de øvrige hospitalskøkkener
kan bruge alt vores pålæg i deres
økologiregnskab.
Hun forklarer, at det har været en
kompleks opgave at formulere et udbud, som både tager højde for regionens 2020-målsætning om en økologiprocent på 60, køkkenernes krav
til kvalitet og leveringssikkerhed.
I dagene 24.-25. september inviterer Region Midtjylland interesserede leverandører til dialogmøder, hvor
de kan få svar på evt. spørgsmål.
Den nye indkøbsaftale træder i
NUDIWIUDIHEUXDURJJ OGHUÀUH
år frem.
I nær fremtid et udbud på frugt og
grønt, og det er også muligt, at det bliver opdelt i en konventionel og en økologisk delaftale.
ugen. Ud over vores egne udskæringer af lam sælger vi okse- og svinekød fra lokale økologer, siger Eva
Kousgaard.
Det første lam tog dog allerede
sine sidste få skridt fra stalden og
gennem lemmen til slagteriet den
29. maj. Siden har 228 lam taget
samme tur, og kødet er solgt via tre
nogenlunde lige store salgskanaler:
Arla Foods lancerer
klimavenlig karton
EMBALLAGE: Arla lancerede i sidste uge en ny mælkekarton, som
udleder 20 procent mindre CO2
end traditionelle kartoner. I første
omgang er det kun mælken i den
økologiske Harmonie-serie, som
bliver tappet i de nye kartoner,
men frem mod 2020 planlægger Arla at skifte alle de gamle
kartoner ud.
Men ifølge Tomas Pietrangeli,
Landechef i Arla Danmark, giver
det god mening at begynde med
de økologiske produkter.
- Koblingen mellem økologi og
miljørigtig emballage er nemlig
lige for. Når vi starter med vores
Harmonie-produkter, introducerer
vi altså en karton, der er miljørigtig fra inderst til yderst, siger han,
i en pressemeddelelse.
De nye grønne mælkekartoner
HUODYHWDI)6&FHUWLÀFHUHWWU RJ
biologisk restaffald.
Thise nomineret som
årets vækstvirksomhed
ɻEgen gårdbutik
ɻLokale restauranter
ɻSlagter- og specialbutikker
Omfattende kontrol
For at holde forretningen kørende,
har Varde Ådal Lam ikke færre end
fem smiley-ordninger.
Én for stalddørssalget, én for
gårdbutikken, én for ægpakkeriet, en
for kølebilen og én for slagteriet, og
der er brede smil på dem alle, men
kontrolbyrden er en udfordring, erkender familien Kousgaard.
+LPPHUODQGVN¡G$6HUHWDIÁHUHVODJWHULHUHOOHUVPnVODJWHKXVHVRPNDQELGUDJHWLOHQVN USHWNRQNXUUHQFH
MEJERI: For fjerde år i træk
sætter konferencen Vækst 2015
fokus på ledelse og vækst i landbruget, og Thise Mejeri A.M.B.A.
er en af de fem kandidater, som
kæmper om prisen som årets
vækstvirksomhed 2015, oplyser
Landbrug & Fødevarer.
Alle kandidaterne har præsteret
en vækst på mellem 15 og 20
procent målt på omsætning i
2014 i forhold til 2013.
I 2013 havde Thise problemer
med at få afsat hele sin mælkemængde økologisk, og ni
utilfredse andelshavere forlod
mejeriet. Siden da har Thise i
tæt samarbejde med storkunden
Coop formået at vende udviklingen. Årets vækstvirksomhed
bliver kåret på konferencen
Vækst 2015 den 18. september
på Godsbanen i Aarhus.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
11. september 2015 nr. 573
Salget vokser i alle
svenske detailkæder
SVERIGE: Ecoweb har netop
offentliggjort sin halvårsrapport
om det svenske marked. Af den
fremgår det, at alle de vigtigste
salgskanaler i Sverige i første
halvår af 2015 har øget salget
markant. Systembolaget topper
listen med 68 pct., mens Coop
ligger nederst med en vækst på
18 pct. Men det er stadig Coop,
som har den økologiske førertrøje
med en økologiandel på 8,9 pct.:
Systembolaget:
Bergendahls
ICA:
Axfood:
Coop:
+68 pct.
+ 60 pct.
+ 58 pct.
+ 48 pct.
+ 18 pct.
Irma øger salget ved at
droppe sprøjtet grønt
FRUGT OG GRØNT: Irma-kæden,
VRPIRUÁHUHnUVLGHQVWRSSHGH
med at sælge konventionelle citroner, har nu også sagt farvel til
de konventionelle gulerødder og
bananer. Det tiltag har indtil videre medført et øget salg, oplyser
varechef i Irma, Steen Haubjerg.
- Vi solgte næsten ingen konventionelle gulerødder og bananer, og
derfor traf vi et valg på vegne af
vores kunder. Det har de kvitteret
for. Siden uge 33 har vi udelukkende solgt økologiske bananer
og gulerødder i butikkerne, og det
har faktisk fået salget til at stige
– vel at mærke uden, at vi har
sat priserne ned. Mængdemæssigt er salget af gulerødder steget
med ca. 20 procent, siger han.
0DGVHOVNDEHWVNXQGHUNDQWDQNH¡NRORJLVNHULVE¡QQHURJOLQVHUHIWHUY JWLHWVW¡UUHDQWDOGLVSHQVHUHVRPK QJHUÁHUHVWHGHULEXWLNNHQPHQ&KULVWLDQ
Bornemann og hans to ansatte frister også med friskbagt brød, kaffe og et bredt udbud af salater, små tappas-retter, humus og vegetar-deller.
Madselskabet satser på det lokale
Kokken Kristian Bornemann åbnede i weekenden en anderledes madbutik i Silkeborg, som
både tilbyder økologisk
take-away, café-hygge og
et større udvalgt af hjemmelavede produkter,
som er baseret på råvarer fra lokale økologer
LOKAL MAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Netto-aftaler fordobler
Valløs æg-salg
ÆG: Kontrakten om at levere æg
til samtlige Netto-butikker fordobler produktionen af økologiske
æg på Vallø Slot syd for Køge. Og
der er mere på vej, lyder det fra
virksomheden, der vil ind og slås
på markedet for lokale kvalitetsvarer, oplyser FødevareWatch.
'HWHUÀUPDHW9DOO¡‘NRVRPHU
en del af det fondsejede Vallø
Stift, som står for ægproduktionen. Morten Kaas Jespersen,
- Vi har udvidet produktionen til
det dobbelte for at kunne levere
æg nok til Netto. Og så har vi
omlagt til økologi, fordi vi kan
se, at markedet for økologiske
produkter er i kraftig vækst, siger
Morten Kaas Jespersen, der er
forretningsudvikler i Vallø Øko, i
et interview med FødevareWatch.
Efter en gennemgribende renovering af ejendommen på hjørnet af
Ewaldsvej og Rolighedsvej i den sydlige del af Silkeborg kunne Kristian
Bornemann endelig åbne døren for
de første kunder.
Butikken er indrettet i den hjørneejendom, som frem til årsskiftet
husede delikatesse- og take-away-restauranten Sidebenet, og med ca. 300
gæster blev det en travl åbningslørdag.
- Vi har fået en utrolig god modtagelse af de lokale beboere, siger
Kristian Bornemann.
Nu håber den økologiske kok,
daglige leder og medejer af Madselskabet, at tilpas mange silkeborgensere bliver tiltrukket af det nye
butikskoncept, som bygger på idegrundlaget bag Præstø Madmarked.
Brænder for bæredygtighed
Duften af nybagt brød hænger i luften, og ifølge Kristian Bornemann er
GHW YLJWLJW DW VWLPXOHUH ÁHUH VDQHU
når man arbejde med mad.
- Det giver en anden mæthed, når
der både er noget for øjet og for ganen.
Det er tydeligt, at den østjyske kok
brænder for bæredygtighed og mad
uden unødvendig sminke og kemi.
For ham handler god mad om god
samvittighed, og eleverne fra Vestre
Skole på den anden side af vejen har
hurtigt opdaget butikken.
- Alt er økologisk. Alt bliver lavet
fra bunden uden tilsætningsstoffer,
og i det omfang det er muligt, benytter vi kun råvarer fra lokale økologer.
Hans forventninger er klare:
- Vi skal tjene vores penge på take
away og salg af egne produkter, og
det er også det, der er sjovest at sælge, siger Kristian Bornemann.
Midtbyen er pivdyr
En buket roser fra åbningen hænger
lidt med hovederne i en vase på et
af cafébordene i et af de to baglokaler. Lokalet udgør en del af den lidt
kringlede butik, som appellerer til, at
kunderne sætter sig ned og nyder en
frokosttallerken eller kop friskbrygget kaffe med hjemmebagt brød.
Kristian Bornemann synker ned
på en stol og napper en pause fra
arbejdet med at navigere et større
parti melposer fra Lammehave Økologi ind på hylderne.
- Det er lige kommet, og vi har
ikke meget lagerplads, så jeg er nødt
WLODWÀQGHSODGVSnK\OGHUQHLEXWLNken, siger den kulinariske iværksætter, som ikke har fået meget søvn de
seneste uger.
Selv om han normalt er mest vant
til at håndtere kokkekniv og rivejern,
har han brugt mange timer i selskab
med hammer, skruemaskine og malerpensel for at blive færdig til åbningen.
Madselskabets logo er en
hånd, som griber om en ske,
og teksten: Sammen skaber vi
salutogenese. Direkte oversat
betyder Salutogenese: hvad
der udvikler sundhed. Der er
tale om et sundhedssyn, hvor
mennesket bliver betragtet i et
bio-psyko-socio-kulturelt perspektiv.
- I starten kiggede vi efter egnede
lokaler i midtbyen, men de er pivdyre, og vi kan spare en årsløn for en
ansat ved at bo her, hvor vi ligger tæt
på banegården og ringvejen, men vi
skal først og fremmest være en butik for de mange lokale borgere, som
bor her i området.
Tre madglade bagmænd
Kristian Bornemann driver Madselskabet sammen med to lokale investorer. Den ene er afdelingsdirektør i
Jyske Banks kantiner. Den anden er
bare glad for god mad.
- Vores store fordel er, at vi har et
stort netværk i Silkeborg, pointerer
manden, der skal realisere deres kulinariske projekt.
Han har været en del af det lokale restaurations- og kulturmiljø
gennem mange år, og derfor er han
heller ikke særligt nervøs for, om
NXQGHUQHVNDOÀQGHYHMWLOEXWLNNHQ
selv om den ikke ligefrem ligger på
det mest befærdede strøg i den jyske
provinsby.
Men Silkeborg ligger i ’det jyske
økologibælte’. Af samme grund har
dagligvarehandlen i byen et bredt
sortiment af økologi, men konkurrencen fra den etablerede dagligvarehandel bekymrer heller ikke Kristian
Bornemann.
- Jeg kan tilbyde mine kunder
hjemmelavede produkter som marmelader, pestoer, tapenader og syltede rødbeder og agurker, som de
LNNHNDQÀQGHDQGUHVWHGHU
Det samme gælder butikkens
brede udvalg af ris, bønner, linser og
krydderier, som kan købes i løs vægt.
Butik med feminint touch
Butikken og det åbne køkken fylder
tilsammen 180 kvm, og i kælderen
har Madselskabet indrettet grøntsagsrum, et lille lager og kontor,
hvorfra Kristian Bornemann skal
styre indkøb og regnskab.
Hans kone, som er ’visuel indretter’ på det lokale bibliotek, har hjulpet med indretningen.
- Det har givet butikken et feminint touch.
+DQ KDU InHW NRQWDNW WLO ÁHUH DI
de lokale leverandører via Birgitte
og Kim Escherich, som i sin tid
grundlagde Præstø Madmarked. Nu
DUEHMGHU GH IRU DW nEQH ÁHUH 0DGselskaber i samarbejde med lokale
ildsjæle rundt om i hele landet.
Madselskabet i Silkeborg skal
formentlig omsætte for 3-3,5 mio.
kr. for at løbe rundt, og Kristian
Bornemann er godt tilfreds med de
første dages salg.
MAD & MARKED
11. september 2015 nr. 573
Ž‡”‡Þ‘Ž‘‰‹•‡’”‘†—ter er blandt de 123 bejlere til titlen som Årets
Lokale Vare
‘‘’’¤
vej med
lokal
økologi
LOKALE VARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Siden Hans Christian Markussen for
halvandet år siden blev brugsuddeler i Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk
lidt uden for Silkeborg, har han opgraderet udvalget af både økologi og
lokale varer. Kunderne har kvitteret
YHGDWO JJHÁHUHSHQJHLEXWLNNHQ
så der kommer mere af samme skuffe, lover han.
- Jeg er sikker på, at det er mit fokus på lokale varer og økologi, som har
været med til at øge omsætningen.
Han er dog hurtig til at give Coopledelsen en stor portion af æren for
udviklingen.
LOKALE VARER
AF JAKOB BRANDT
- Peter Høgsted (Coops topchef,
red) har sået nogle gode frø, og han
vil gerne have, at vi satser mere på
bæredygtige varer, siger Hans Christian Markussen.
For at opspore de lokale varer har
han selv brugt megen tid på nettet
og med at opsøge midt- og østjyske
gårdbutikker, men nu kan han snart
trække på hjælp fra Coops hovedsæde i Albertslund, hvor en lille gruppe
medarbejdere arbejder på at lave
aftaler med lokale producenter over
hele landet.
Hver tredje vare er økologisk
- I løbet af et lille halvt år har Coop
lavet aftaler med 65 lokale fødevareproducenter, og ca. en tredjedel
af dem er økologiske, siger ChristiDQ &KULVWHQVHQ FKHI IRU &RRSV ÀUH
mand store team, som er dedikeret
til at spotte lokale varer.
- De første af varerne rammer butikshylderne om et par uger, og vi vil
rigtig gerne have, at varerne er øko-
logiske. Derfor arbejder vi målrettet
SnDWInÁHUHDISURGXFHQWHUQHWLODW
lægge om til økologi, siger han.
‘‘’–‹Ž„›†‡””¤†‰‹˜‹‰
Selv om Coop i første omgang har
haft mest fokus på producenter af
tørvarer, vil han meget gerne i kontakt med producenter af alle typer
af lokale varer, og også ganske små
producenter har Coops interesse.
- Vi regner dog sjældent i mindre
end 1.000 enheder, siger Christian
Christensen, som tilbyder producenterne forskellige former for hjælp.
- Vi kan hjælpe med produktudvikling, stegkoder, emballage og kvalitetssikring, så produkterne lever op
til lovgivningens krav, siger Christian
Christensen.
I øjeblikket er der meget fokus på
at etablere en effektiv logistik, og i
GHÁHVWHWLOI OGHKHQWHU&RRSYDUHUne ude hos producenten.
Christian Christensen oplever, at
dagligvarekædernes indkøbere har
fået et lidt unfair ry, som nogen der
altid presser afregningspriserne.
- Jeg har ikke set folk, som løber
rundt med horm i panden. Vi arbejder altid ud fra en fast kalkule, og jeg
kan kun huske en enkelt sag, hvor vi
ikke blev enige om prisen.
Rejsen er kun lige begyndt
Det var Coops topchef Peter Høgsted, som var med til at rette blikket
mod lokale varer, og selv om han erkender, at salget af lokale varer nok
aldrig bliver en kæmpe forretning,
målt i forhold til Coops samlede omsætning, tilskriver han de lokale varer en vigtig rolle.
- Det handler meget om at se,
hvad kunderne vil, og de lokale varer
er med til at give kunderne en oplevelse, som de ikke kan få andre steder, siger Peter Høgsted.
Christian Christensen fortsætter
derfor sin jagt:
- Vi er kun lige begyndt. Det her bliver
en lang og spændende rejse, siger han.
Flere lokale varer lander hos Føtex
Næsten et halvt hundrede Føtex-butikker er
fra uge 37 udstyret med
to hyldefag med lokale
varer, fortæller Bjarne
Agger Sidelmann fra Go
Local, som efterlyser
ϐŽ‡”‡Þ‘Ž‘‰‹•‡’”‘†—center
LOKALE VARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Fra uge 37 kan Føtex tilbyde lokale
varer i knap 50 butikker. Næste step
bliver at få varerne afsat til foodservice.
Efter en testperiode i fem Føtex
Food-butikker er Go Local nu klar til
at introducere lokale varer i knap 50
Føtex-butikker.
- Vi er allerede ude i ca. 25 butikker, og fra uge 37 er vi klar til at rulle
21
‘‘’¤”‡”
Årets lokale
varer 2015
Selv om Bondegårds Is næppe
bliver nogen stor leverandør
til Coop, tror både f.v. Peter
Høgsted, adm. direktør for
Coop, brugsuddeler Hans
Christian Markussen og Jesper
Andersen, kædedirektør i
Dagl’Brugsen på potentialet i
lokale varer
Lokale varer og økologi
–”§‡”ϐŽ‡”‡—†‡”–‹Ž
Dagli’Brugsen i Sejs, som
–‡•–‡”‘‘’Ǧ§†‡•›‡
‘…‡’–
ØKOLOGI & ERHVERV
de lokale varer ud i næsten lige så
mange butikker, så vi kommer op på
knap et halvt hundrede, siger Bjarne
Agger Sidelmann, direktør for Go Local.
Han opstøver lokale fødevareproducenter, som er interesserede
i at levere til Dansk Supermarked,
RJKDQYLOJHUQHKDYHÁHUH¡NRORJHU
med på holdet.
I første omgang får butikkerne to
hyldefag med 100 varenumre fra 20
udvalgte producenter.
- Der er tale om lokale producenter fra hele landet, som har en passende kapacitet, men nu indleder
vi for alvor jagten på mere lokale
producenter, som måske kun kan levere til butikker i lokalområdet, siger
Bjarne Agger Sidelmann.
Børnesygdomme er luget væk
I forbindelse med introduktionen af
lokale varer i Føtex er der indgået en
aftale med Dansk Cater A/S, som
står for distributionen via selskabets
landsdækkende net af AB- og BC-
Catering-grossister.
Aktuelt varetager AB Catering i Nr.
Sundby, Aarhus og København den
logistiske opgave, men kommer der
meget gang i salget, er det muligt, at
ÁHUH DIGHOLQJHU VNDO O JJH ODJHU RJ
biler til for at håndtere de logistiske
udfordringer på den mest hensigtsmæssige måde.
- Her i indkøringsfasen har vi været udfordret af det komplekse leveringssystem og af at få de forskellige
IT-systemer i Dansk Cater og Dansk
Supermarked til at tale sammen, siger Bjarne Agger Sidelmann.
+DQRSO\VHUHUGHÁHVWHE¡UQHV\Jdomme er luget væk.
§•–‡•–‡’‡”ˆ‘‘†•‡”˜‹…‡
Projekt-teamet involverer både Go
Local, Dansk Supermarked, Føtex,
Dansk Cater og AB Catering og organiseringen af samarbejdet har
været en udfordring, men nu er der
ifølge Bjarne Agger Sidelmann sat
et stærkt hold bag Go Local’s udrulning.
- I øjeblikket omfatter konceptet udelukkende kolonialvarer, og
det næste store skridt bliver at begynde at sælge de lokale produkter
til Dansk Caters foodservicekunder.
Det vil give producenterne en ny landevej at køre på, siger Bjarne Agger
Sidelmann, som oplyser, at Go Local
aktuelt gør sig klar til at tage ferskvarer ind i sortimentet.
- Men det er op til Dansk Supermarked, hvornår det sker, og det vil
kræve, at producenterne leverer oftere end én gang om ugen, som det
er tilfældet i øjeblikket.
For at komme i betragtning som
leverandør til Go Local, skal man i
udgangspunktet være klar til at lave
produkter eksklusivt til Føtex – i producenternes egne brand-names.
- Men mange producenter har kunder i forvejen, og dem kan de fortsat
have, når de begynder at levere til os,
siger Bjarne Agger Sidelmann.
I samarbejde med Madkulturen uddeler Coop i år prisen ’Årets Lokale
Vare 2015’. Prisen omfatter udelukkende tørvarer og lokale dommerpaneler i otte landsdele har netop nomineret de produkter, som går videre
i konkurrencen.
Den landsdækkende konkurrence viser, at det pibler frem med
nye, spændende lokalt producerede
fødevarer overalt i Danmark. Nu dyster produkter fra otte landsdele om
DWJnYLGHUHWLOÀQDOHQRJIRUEUXJHUQH
kan være med til at afgøre hvilke ved
afstemning online eller ved én af de
lokale smagedagsevents i udvalgte
butikker landet over.
Fra 3.-16. september er den digitale stemmeboks åben og udvalgte
Coop butikker holder lokale smagedage, hvor man kan smage på varerne og møde producenterne bag, før
stemmen afgives.
Varer i mange kategorier
De nominerede varer omfatter økologisk Hampeprotein fra Nybroggard, saften Økologisk Rabarber fra
Bornholms Mosteri A/S og fuldkorns
ølandshvede fra Mejnerts Mølle.
- Vi vil fordoble andelen af lokale
varer de kommende år. Derfor er vi
gået på jagt efter mindre producenter og lokale ildsjæle. Denne første
runde har vist os, at der er masser
af aktiviteter i gang, og det lover godt
for fremtiden, hvor vi kan være sammen om bedre mad, siger food direktør Jens Visholm, Coop.
50.000 kr. til vinderen
Den national vinder modtager
50.000 kr., mens der er 5.000 kr. til
de lokale vindere.
Som sidegevinst får alle vindere
tilbud om rådgivning på bl.a. udvikling af produktet og retten til at bruge
’Årets Lokale Vare 2015’-logo på vinderprodukterne samt nok så vigtigt
- mulighed for at få produktet i sortiment i udvalgte Coop butikker.
Dommerne bedømmer ud fra kriterierne smag og sanselig oplevelse,
råvareoprindelse, emballagedesign,
den lokale historie bag produkt og
virksomhed.
Forbrugerne stemmer via Lokal
Smagedag i ambassadørbutikker
i de otte landsdele og via en online
afstemning.
9LQGHU EOLYHU NnUHW L ÁDJVNLEVEXtikken Mad Cooperativet 6. oktober.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
12.-13. september kl. 10-15. Det
Økologiske Marked 2015. Økologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt
Centers stemningsfulde pakhus
på havnen i Svendborg, og der er
masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere
information: Kontakt Maritimt
Center/SvendborgEvent på tlf.
6223 6955.
15. september kl. 13.30–16.30.
Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrævende naturarealer. Krogerupvej
3, 3050 Humlebæk. Se mere på
http://landmand.blogspot.dk/
Gratis tilmelding til Lone Hvid
Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr:
Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard.
15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse
for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www.
madensskueplads.dk. Arr: Madens
Skueplads.
16. september kl. 19. Bæredygtige malervareprodukter, farver
og Neofeng Shui. Kim fra Malervarebutikken ”Farver og Neofeng
Shui” fra Vejle vil fortælle om bl.a.
maling med ler eller marmor fra
Tyskland og komme ind på betydningen af farvernes sammensætning og Neofeng Shui. Randers
Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920
1CR-5/QHRJQHMBK³JNJ@ƤD
og -kage. Tilmelding: Byøkologisk
Forum, 8642 0049.
„ Bog-nyt
Fortæl os, hvad du mener om avisen,
så vi kan blive endnu bedre.
Send en mail til ab@okologi.dk
TCDM L¡KJ FKTSDM NF GUHCS
RTJJDQTC@ECDS
Rådgivning med mening
Kender du dit grovfoder?
Få hjælp til analyser af kvaliteten og
opmåling af mængde hos din rådgiver.
Kontakt Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, 2043 6104
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi
Carsten Markussen, planteavl
Claus Østergaard, planteavl
Erik Kristensen, planteavl
Poul Christensen, planteavl
Mads S. Vinther, planteavl
Malene Storm Kræfting, planteavl
Martin Beck, planteavl
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag
Bjarne Hansen, tværfaglig
Kirstine Lauridsen, kvægbrug
Iben Alber Christiansen, kvægbrug
Mads Mortensen, kvægbrug
Michael Tersbøl, biogas
Peter Søndergaard, omlægning
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion
2936 7069
3062 7215
2045 7465
6197 4911
3062 7545
3062 9016
2026 1072
2342 4980
3062 5852
2115 8706
2043 6104
6197 4909
6197 4912
5153 2711
6197 4903
6197 4906
Mere græs til køerne
Økologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus på
afgræsning i store besætninger
Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30
24. og 25. september. Høringsmøder om foreløbige udarbejdede
produktkrav samt øvrige betingelser, da Region Midtjylland i
efteråret 2015 udbyder fersk kød
(konventionel og økologisk). Høringsmaterialet kan downloades
på www.udbud.rm.dk. Tilmelding
til Høringsmøder bedes senest
den 22. september 2015 sendes
til Anne.Olsen@stab.rm.dk.
30. september kl. 19–22. Lær at
fremstille urtesnaps. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920
1CR-5/QHRJQHMBK³JNJ@ƤD
og -kage. Tilmelding: Byøkologisk
Forum, 8642 0049.
Oktober
10.-14. oktober. Verdens største
fødevaremesse, ANUGA i Køln. Se
mere på www.anuga.com.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
ab@okologi.dk
hos Svend Otto Søgaard, Nygård, Vestre Skivevej 15, Tastum,
7850 Stoholm
samt hos Flemming Birkjær Christensen, Åvænget 6, 7800 Skive
Mødested:
Femme Food – uden mælk,
gluten og hvidt sukker. Annika og
Winnie Methmann Christensen.
200 s. 199,95 kr. Lindhardt og
Ringhof.
'U@C F³Q L@M M Q L@M ƥMCDQ
TC@E@SL@MG@QL¡KJD@KKDQFH
,@M K@UDQ DM AKNF R@LLDM
LDCRHMR³RSDQNFR F QL@MH
F@MFLDC@SK@UDNORJQHESDQO K¡JQDQDSSDQL@MJ@MS KD
#DS U@Q H GUDQS E@KC GU@C MMHJ@ ,DSGL@MM "GQHRSDMRDM
FINQCD R@LLDM LDC R³RSDQDM
6HMMHD !KNFFDM DQ AKDUDS DM
RTBBDRNFMTDQCDQNFR JNLLDSDMƥMJNFDANFLDCQDSSDQ
MIT kokkeri. Søren Ejlersen,
Haver til Maver, Louisa Lorang
PƳ V .RPLWHHQ IRU
Sundhedsoplysning.
*NFDANF DQ SHK DKDUDQ CDQ G@Q
E@FDS L@CJTMCRJ@A H FQTMCRJNKDM,@RRDQ@ENORJQHESDQNF
FNCDQ CR MTDQCDSA@QDLDC
@SF³QDOK@CRHJ³JJDMDSSHKMXD
JNJJD
,@M J@M NFR ƥMCD NORJQHESDQ
NF LDFDS LDQD O LHSJNJJDQH
CJ GUNQ OQHU@SODQRNMDQ NFR J@MJ³ADANFDMENQJQ
AB
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Vestre Skivevej 15, 8800 Skive
Dagens program:
Kl. 10.00
Markvandring
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 12.30
Fælles afgang til Åvænget 6, 7800 Skive
Kl. 12.45
Markvandring
Kl. 14.30
Tak for i dag
Hos begge værter vil der være fokus på køernes afgræsningsmarker herunder erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning som
i år praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering
af afgræsning, afgræsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje.
Konsulenter fra Økologisk Landsforening fortæller om foreløbige
resultater fra projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’, som
begge ejendomme deltager i.
Deltagelse er gratis
Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben
Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909
Bondens øje feder studen
- mælk
Efterafgrøderne gror
Leverikter og frahegning
af fugtige arealer
Engbrandbæger
er giftig for dyr
Planteavlere høster
gødning
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
11. september 2015 nr. 573
ØKOLOGI & ERHVERV
23
$1121&(5ɽ
Økologiens og foreningens historie
skal sikres for fremtiden
Vores historie er vigtig, så den skal sikres i Statens Arkiver.
Vi forsøger derfor at samle så meget som muligt fra de
tidlige år - nyhedsbreve, mødereferater, fotogra¿er (med
angivelse af hvem, hvad og hvornår) og meget mere.
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Der påtænkes indsamling af foreningens historie på generalforsamlingen 2016, men man må også gerne allerede nu
sende en mail til ab@okologi.dk.
Planter – juletræer
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nordmannsgran økologisk sælges
5 årige - rodbeskåret 3/2 (25 – 35 cm)
til plantning i september eller foråret.
Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri
Tlugi afd. 13, Georgien.
Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 Brædstrup
Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com
Poul Pedersen, Skårupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro
Økologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Øko. Aut. Nr. 21397
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Økologisk Landsforening og projektpartnerne i
Økologi i Sporet
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
inviterer til markvandringer med fokus på:
z
z
z
z
z
Faste kørespor i forskellige afgrøder
Tekniske løsninger til faste kørespor
Foreløbige resultater fra demoarealer
Indlæg om betydning af faste kørespor
Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med
faste kørespor.
Tirsdag den 15. september kl. 13.30 - 15.00
Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl
På græsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted
På forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergræs
til slæt. Græsmarken er i gang med 2. brugs år. Der er set positive
resultater udbyttemæssigt ved faste kørespor.
Skab balance og øg udbytterne
Kursusdag d. 24/9-2015
Kom og oplev rådgiver inden for sund jord:
Ian Robertson fra England
Hør om Bioscense konceptet,
hvor jord, vand, afgrøder og dyresundhed indarbejdes i et samlet perspektiv. Det handler om at
skabe balance i jordens kemiske,
fysiske og biologiske forhold.
Ved implementering af tænkningen, brug af resultater fra Albretcht
analysemetoden og tiltag for at
skabe balance mellem næringsstofferne i jorden, er det lykkedes
at hæve udbytterne, samtidig med
at kvaliteten af produkterne og dermed sundheden hos både planter,
dyr og mennesker forbedres.
Torsdag den 17. september kl. 14 - 16
Hos Vostrup Økologi v. Niels Christian Nielsen
lige over for Andrupsvej 1, 6880 Tarm
På bedriften med JB1 dyrkes spise- og læggekartoÀer, gulerødder,
rødbeder, jordskokker og korn.
Tirsdag den 29. september kl. 15-17
Hos Aarstidernes forsøgsmark, Barritskov,
Barritskovvej 34, 7150 Barrit
Der demonstreres mobil grøngødning, hvor frisk afhugget materiale udlægges i grønsagsrækker og nedmuldes. Grønsagerne
dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødning
Àere gange i sæsonen. Dyrkningssystemet udvikles i Aarstidernes
Smagsmark, hvor også nye grønsagstyper afprøves og vurderes.
Læs mere på www.okospor.dk
Økologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fået tilskud fra
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og FødevaremiQLVWHULHWRJHUPHG¿QDQVLHUHWDI)RQGHQIRU‘NRORJLVN/DQGEUXJRJ3URPLOOHDIJLIWV
IRQGHQIRUIUXJWDYOHQRJJDUWQHULEUXJHW3URMHNWHWVNDOXGYLNOHHQOHYHQGHRJIUXJWEDU
MRUGJHQQHPVNnQVRPPDUNWUD¿NLIDVWHN¡UHVSRUVNnQVRPMRUGEHDUEHMGQLQJRJ
LQWHJUDWLRQDIJU¡QJ¡GQLQJLG\UNQLQJVV\VWHPHW
„ KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Ukurante hestebønner købes,
på roden eller nyhøstet, der
indeholder grønne frø. Henv.
Carsten Jacobsen, Silkeborg,
tlf. 5152 3774 eller kontakt@
greenf.dk.
Sælges: Økologisk foderhvede
med ca 9,5 % protein og 15,5
% vand, ca. 75 ton, samlet eller
delt. Tlf. 2020 2878.
Sælges: 1. slets kløvergræs,
80 runde wrapballer, Ringkøbingegnen. Tlf. 9717 1498 eller
4098 1498.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
ab@okologi.dk
De næste numre
Udkommer
25. sept.
9. okt.
30. okt.
13. nov.
27. nov.
Annoncedeadline
15. sept.
29. sept
20. okt.
3. nov.
17. nov.
Nr.
574
575
576
577
578
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
Program:
10.00 Besøg ved Niels J. V. Rasmussen,
Rovstrupvej 79, 6100 Haderslev
Kaffe og velkomst på gårdspladsen/maskinhuset.
Der laves spadediagnose og fortælles om Albrecht
analysemetoden og resultaterne for Niels’ jord
12.00 Afgang til Moltrup Klubhus, et par kilometer fra Niels
- og en let frokost
13.00 Foredrag om Bioscense konceptet (på engelsk)
15.30 Tak for i dag
Tilmelding er nødvendig af hensyn til
forplejningen.
Tilmeld på WLOPHOG#RNRORJLGN med emnefelt
’Ian Robertson’ – og angivelse af dit navn,
mobilnummer og antal deltagere.
Tilmelding senest den 21. september.
Arbejde
Bytte
Salg
Køb
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller ab@okologi.dk
ID nr. 42742
ØKOLOGI FOR DUMMIES ...
ØKOLOGI
ERHVERV
næringsstofforsyningen til de
forskellige afgrøder.
Princippet er at veksle mellem
forskellige plantefamilier, mellem bredbladede og smalbladede afgrøder, mellem vårsæd
og vintersæd, mellem enårige
RJÁHUnULJHDIJU¡GHURJPHOOHP
bredsåede og rækkesåede.
Eksempelvis kan bælgplanter
ÀNVHUHNY OVWRIIUDOXIWHQPHQV
kornafgrøder forbruger det opsamlede kvælstof.
I Danmark var sædskifter med
to til fem afgrøder i omdriften
almindeligt allerede i middelalderen. Anvendelsen af en fast
afgrødefølge år efter år blev
SUDNWLVHUHWLODQJWGHÁHVWHODQGbrug til og med 2. Verdenskrig.
kls@okologi.dk
Hvad er et sædskifte?
Andre ord for sædskifte er omdrift, vekseldrift, rotation, afgrøderækkefølge. Begrebet dækker
over en regelmæssig vekslen
mellem de afgrøder, der er i den
enkelte mark i løbet af nogle år,
og det har meget stor betydning
i økologisk landbrug. Sædskiftet
er et afgørende omdrejningspunktet i økologisk planteavl.
Når man undgår at dyrke samme
DIJU¡GHSnVDPPHPDUNÁHUH
år i træk, er det vanskeligt for
bestemte ukrudtsarter og sygdomme at opformere sig. Rotation mellem forskellige afgrøder
over tid kan effektivt forhindre
opformering af ukrudt samt
udvikling af sædskiftesygdomme
og i nogen grad problemer med
skadedyr. Et godt sædskifte
er samtidig vejen til at styre
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿavis@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
11. september 2015 nr. 573
75 gårde holdt
høstmarked
75 øko-gårde åbnede
stalddørene i sidste
™‡‡‡†‘‰ϐ‹„‡•Þ‰ƒˆ
63.000 danskere til Økologisk Høstmarked
HØSTMARKED
AF IRENE BRANDT
I sidste weekend indbød 75 økologiske gårde over hele landet til Økologisk Høstmarked. 63.000 danskere
benyttede sig af muligheden for at
møde deres lokale øko-landmand og
på første hånd opleve, hvilken forskel det gør at købe økologi.
Projektleder i Økologisk Landsforening, Birgitte Nygaard, glæder
sig over, at så mange – både børnefamilier, unge og ældre - valgte at
trække i gummistøvlerne og deltage
i eventen på trods af især en regnvåd
lørdag.
- Det høje besøgstal til økologisk
høstmarked vidner endnu engang
om en rigtig stor interesse for øko-
logi og for at komme tættere på fødevarerne. Og så er de økologiske
landmænd rigtig gode til at skabe et
stemningsfuldt og autentisk arrangement, som folk har lyst til at vende tilbage til år efter år. I år samarbejdede
ÁHUHDIJnUGHQHGHVXGHQPHGORNDOH
kokke om at tage gæsterne med på
hele rejsen fra jord til bord - fra de
friske råvarer til det færdige økologiske måltid, siger Birgitte Nygaard
i en pressemeddelelse fra Økologisk
Landsforening..
For sidste gang på Ny Lundgaard
På Ny Lundgaard ved Tjele produceres økologisk mælk, som enten forarbejdes til økologisk is på gården eller
transporteres til Thise, som blandt
andet laver ost af gårdens mælk;
men på høstmarkedet sidste lørdag
kunne de knap 300 besøgene på Ny
Lundgaard også købe økologisk kød,
brød, marmelade og småkager.
- Det er et meget stort arbejde at
forberede et høstmarked, for vi har
ikke en ledig hal, vi kan rykke ind i.
I stedet skal vi tømme laden og gøre
klar. Vi har gjort det i en halv snes
Kirsten Kjærgaard og Steen Hareskov driver gården Ny Lundgaard ved Tjele. Sidste weekend var de for sidste gang
vært ved et økologisk høstmarked. Økologisk Landsforening havde sørget for fotografdækning af begivenheden. Her
får parret en snak med fotograf Rasmus Bluhme. Foto: Uffe Kjær.
år; men i år blev det sidste gang. Der
kommer for få, og de, der kommer,
er børnefamilier, som ønsker en billig
oplevelse, og de køber alt for lidt til,
at det kan løbe rundt for os, fortæller
Kirsten Kjærgaard fra Ny Lundgaard.
Dagen efter gårdens eget marked
pakkede hun is og mejeriprodukter
i bilen og kørte til Suldrup, hvor gården Brunhøj holdt høstmarked.
- Gæsterne på Brunhøj var betydeligt mere købelystne, og vi havde
en godt salg, fortæller Kirsten Kjær-
gaard, som fremover vil samarbejde
PHG ÁHUH JnUGSURGXFHQWHU RP DW
lave et fælles høstmarked.
‡‘‰”ƒϐ‹
Kirsten kKærgaard vurderer, at den
manglende omsætning på Ny Lundgaards eget høstmarkede også skal
tilskrives gårdens placering.
- Her i området er interessen for
økologi ikke ret stor, og det mærker
vi især, når vejret er dårligt, som det
var i lørdags.
Populær brunch
Var interessen for Ny Lundgaards
marked lille, så var interessen for at
deltage i gården brunch i lørdags til
gengæld så stor, at Kirsten KjærgaDUGI¡UVWPnWWHÀQGHÁHUHVWROHRJWLO
sidst afvise folk, der gerne ville have
deltaget.
- Men brunchen har som sådan
ikke noget med høstmarkedet at
gøre, den kan vi jo holde når som
helst, siger Kirsten Kjærgaard.