KATRINEDALS SKOLE

Transcription

KATRINEDALS SKOLE
KATRINEDALS SKOLE
Forskningsprofilskole
Vanløse Allé 44 – 2720 Vanløse - Telefon 38 741 742
www.katrinedal.kk.dk - mail@katrinedal.kk.dk
Vanløse, den 29.junii 2015
Kære forældre
Da vi startede dette skoleår, brugte vi dette Pippi Langstrømpe-citat om vores tilgang til
Folkeskolereformen: ”Det har vi aldrig prøvet før, så det tror vi godt vi kan”.
Jeg er glad for, at lagde så optimistisk ud, for det har været et meget udfordrende år for både
medarbejdere og ledelse – og sikkert også for jer. Jeg vil gerne sige tak, fordi I har været positive
og spillet med på ændringerne. Ikke alt har fungeret lige godt, men vi har fået brugbare erfaringer,
som vi har indarbejdet i planlægningen af næste skoleår.
Fritidsreform og Folkeskolereform
Især i indskolingen har vi fået erfaringer vi bringer i spil i det nye skoleår. Med Fritidsreformen vil vi
fremover få endnu bedre muligheder at lave mere helhedsorienterede løsninger for samspillet
mellem pædagoger og lærere. Der tilknyttes i 15/16 én pædagog til hver klasse, således at
kerneteamet omkring hver klasse består af en dansklærer, en matematiklærer og en
skolepædagog.
Vi fortsætter med, at lektiehjælp og faglig fordybelse varetages af klassens skolepædagog og er
placeret sidst på dagen, men fra 3. klasse og op er disse aktiviteter en integreret del af
skoledagen. På skemaet hedder disse timer FF og varetages af klassens lærere.
Som I sikkert ved, bliver der ét selvejende fritidshjem for elever i 0.-3.kl., beliggende på de kendte
tre matrikler. I løbet af næste skoleår skal dette nye fritidshjem have én leder. Samtidig har
skolebestyrelsen besluttet, at skolens ledelse skal udvides med en afdelingsleder for indskolingen,
således at disse to nye ledere kan samordne skolens og fritidshjemmets tilbud til eleverne i
indskolingen. Afdelingslederen for indskolingen er ansat og tiltræder pr. 1. august, mens stillingen
som leder af fritidshjemmet skal besættes i løbet af efteråret.
Når vi er kommet godt i gang og har fået indarbejdet erfaringerne fra år 1 med Folkeskolereformen,
vil vi gerne have jeres vurdering af, hvordan det går. Vi forventer at udsende et evalueringsskema i
oktober, som vi håber I vil besvare ud fra det i oplever i skoleårets første 2 måneder..
Skoleleder Karen Leth – kl@katrinedal.kk.dk
KATRINEDALS SKOLE
Forskningsprofilskole
Vanløse Allé 44 – 2720 Vanløse - Telefon 38 741 742
www.katrinedal.kk.dk - mail@katrinedal.kk.dk
Læring med it
I det nye skoleår vil vi dels arbejde videre med elementerne i Skolereformen, og dels tage endnu et
skridt ind i digitaliseringens univers.
De erfaringer vi gennem 3 år har fået gennem 1:1 projekter (1 elev: 1 device) på 2 årgange, hhv.
1.-3. og 7.-9.har overbevist os om
1. at 1:1 forholdet er en forudsætning for, at lærerne kan udnytte de mange digitale
læremidler, vi råder over, fuldt ud
2. at elevernes digitale dannelse og læring får et skub fremad, når deres forskellige devices
kommer til at fungere som ”et digitalt penalhus” i hverdagen
3. at forskellige værktøjer passer til forskellige aldersgrupper.
Derfor har skolebestyrelsen besluttet en it-strategi, der bygger på
- en så høj grad af 1:1, som økonomien tillader
- en progression på hardwaresiden, der går fraiPads i indskolingen via Chromebooks på
mellemtrinnet til laptops i udskloingen.
- at iværksætte den politisk udmeldte BOYD- strategi (Bring Your Own Device) i udskolingen.
Det betyder, at eleverne på mellemtrinnet forsynes med chromebooks i et 1:1 forhold, mens
eleverne i udskolingen opfordres til at anvende deres egen laptop, naturligvis forudsat, at de har en
sådan. Det er sådan, at hvis mere en halvdelen kan anvende egen laptop, vil skolen kunne forsyne
de øvrige med en laptop, der kan fungere som deres egen i forbindelse med skolearbejdet i 7.-9.
klasse. Dermed vil alle elever i udskolingen have samme muligheder for at have eget
arbejdsredskab.
Sidste år med byggeriet
Når jeg næste år ved denne tid sætter mig til tasterne for at skrive sommerbrevet, forventer jeg at
kunne skrive, at indvielsen af det nye skolehus Universet er næst forestående. Det er hvad planen
for byggeriet siger og indtil videre går det fint med at følge den. Om alt gå vel, vil de elever, der
starter i 6., 7. og 8. kl. august i år, kunne rykke ind i Universet i starten af skoleåret 16/17.
Så vil pavillonerne være væk og vores nyrenoverede hovedbygning vil være den primære ramme
om skolelivet for 0.-6. årgang, samtidig med at de i Universet får helt nye muligheder inden for det
praktisk-musiske og det naturfaglige område. Vi tror på, at de to skolehuse og det nye fritidshjem
vil komme til at danne en unik ramme om de læringsfællesskaber, der er så vigtige for et godt, at
vore elever får et godt afsæt for at lykkes i ungdomsuddannelserne – og i livet.
Personale
Vi har i løbet af året både sagt farvel og goddag til nye medarbejdere.
Lise Velin forlod skolen med udgangen af februar for at blive skoleleder på Bellahøj Skole.
Skoleleder Karen Leth – kl@katrinedal.kk.dk
KATRINEDALS SKOLE
Forskningsprofilskole
Vanløse Allé 44 – 2720 Vanløse - Telefon 38 741 742
www.katrinedal.kk.dk - mail@katrinedal.kk.dk
Ny pædagogisk leder og souschef er Kim Rasmussen, der fra det nye skoleår har fået det daglige
ansvar for melIemtrin og udskoling.
1.februar tiltrådte Charlotte Kongslev i en fast lærerstilling. Charlotte arbejder primært i
indskolingen og er tilknyttet skolens ressourcecenter.
Med udgangen af skoleåret skal vi sige farvel til
- Dorthe Piechnik, der har valgt at gå på pension efter rigtig mange år på Katrinedal. Dorthe
har hjulpet mange elever, når matematikken har spændt ben eller der har været modgang
på anden vis.
- Karina Hasselby, der gennem 6 år har sørget for at EAT-maden er blevet klaret på bedste
vis og som samtidig har lagt øre til bekymringer fra store og små. Karina har fået nyt job, og
vi håber at have fundet hendes afløser til skolestart.
Den 1. august skal vi sige goddag til
- vores nye afdelingsleder for indskolingen Line Berthelsen, der har løst tilsvarende opgaver
på en skole på Frederiksberg
og 4 nyansatte lærere:
- Tina Wilsen, der skal undervise i dansk og fransk, samt være tilknyttet Ressourcecenteret
- Katrine Abel Jensen, der har en naturfaglig profil og dels skal undervise to 1.-klasser i
matematik og indgå i det nye team på 7. årgang med matematik, fysik og geografi
- Trine Panduro Faurholdt, der skal undervise i dansk og historie på mellemtrinnet og være
barselsvikar i dansk på 8. årgang
- Kelly Keenan Fjelstrup, der har en it-uddannelsei bagagen og amerikansk baggrund. Kelly
skal undervise i maematik, geografi og engelsk i udskolingen.
Rigtig god sommer til alle. Vi ses den 10. august
Venlig hilsen
Karen Leth
Skoleleder Karen Leth – kl@katrinedal.kk.dk