Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Transcription

Studieordning del 2 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Modulbeskrivelser
Kompetencemålsprøver
Studieordning 2015/16
Modulbeskrivelser – Obligatoriske elementer .................................................................................................. 6
Lærerens grundfaglighed............................................................................................................................... 6
Almen dannelse/KLM .................................................................................................................................... 6
LG1: Dannelse i den mangfoldige skole..................................................................................................... 6
Prøven i Almen dannelse ........................................................................................................................... 9
Pædagogik og lærerfaglighed ...................................................................................................................... 10
LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen.................................................................................. 10
LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund ........................................................... 14
LG4: Elevens læring og udvikling ............................................................................................................. 17
LG5: En skole for alle ............................................................................................................................... 20
LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever ............................................. 23
LG6: Den professionelle lærer ................................................................................................................. 26
Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed ................................................................................................ 30
Praktik .......................................................................................................................................................... 32
PR1: Praktikniveau 1 ................................................................................................................................ 32
PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen ................................................................................... 41
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III .......................................................................... 44
Professionsbachelorprojektet ..................................................................................................................... 45
BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund................ 45
BA2: Professionsbachelorprojektet ......................................................................................................... 48
BA: Professionsbachelorprojektet ........................................................................................................... 50
1
Krav til udformning af professionsbachelorprojektet ............................................................................. 52
Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet .................................................................. 52
Prøven i professionsbachelorprojektet ................................................................................................... 52
Modulbeskrivelser – undervisningsfag ............................................................................................................ 53
Billedkunst ................................................................................................................................................... 53
BK1: Billedfaglige praksisformer .............................................................................................................. 53
BK2: Visuelt kulturprojekt........................................................................................................................ 57
BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder .............................................................................................. 61
Prøven i undervisningsfaget Billedkunst ................................................................................................. 64
Biologi .......................................................................................................................................................... 65
BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde65
BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse .................... 69
BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence ............................. 73
Prøven i undervisningsfaget Biologi ........................................................................................................ 77
Dansk 1. – 6. klassetrin ................................................................................................................................ 79
DAi1: Sproglære og sprog i brug .............................................................................................................. 79
DAi2: Sprog og genrer.............................................................................................................................. 82
DAi3: Skriftsprogstilegenelse ................................................................................................................... 85
DAi4: Medier og tekstmodaliteter........................................................................................................... 88
Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin ................................................................................. 91
Dansk – 4. – 10. klassetrin ........................................................................................................................... 92
DAu1: Sproglære og sprog i brug............................................................................................................. 92
DAu2: Fiktive tekster ............................................................................................................................... 95
DAu3: Literacy.......................................................................................................................................... 98
DAu4: Multimodale tekster .................................................................................................................. 101
Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin ............................................................................. 104
Engelsk ....................................................................................................................................................... 105
EN1: Sprog og sprogbrug ....................................................................................................................... 105
EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ........................................................ 108
EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen ..................................................................... 111
EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger ............................................ 114
EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering ............................ 118
2
Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin ............................................................................ 122
Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin .......................................................................... 123
Fysik/kemi.................................................................................................................................................. 125
FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos.......................................................................... 125
FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation ....................................................................... 129
FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger ...................................... 133
Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi ................................................................................................ 137
Geografi ..................................................................................................................................................... 139
GE1: Geografi – den nære omverden .................................................................................................... 139
GE2: Geografi – en verden i forandring ................................................................................................. 143
GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler............................................................................... 148
Prøven i undervisningsfaget Geografi ................................................................................................... 151
Historie ...................................................................................................................................................... 152
HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie .................................................................... 152
HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ....................................................................... 156
HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie ................................................................................. 159
Prøven i undervisningsfaget Historie..................................................................................................... 163
Håndværk og design .................................................................................................................................. 164
HD1: Håndværk, læring og design ......................................................................................................... 164
HD2: Design, kultur og didaktik ............................................................................................................. 168
HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design ................................................................ 171
Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design ................................................................................ 174
Idræt .......................................................................................................................................................... 175
ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ............................................................................................ 175
ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ............................................................ 178
ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ............................................................................ 181
ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen............................................................................. 183
Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin ................................................................................ 186
Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin .............................................................................. 187
Kristendomskundskab/religion ................................................................................................................. 188
KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation .................................... 188
KR2: Undervisningsemnet kristendom .................................................................................................. 192
3
KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser ............................... 196
Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion ................................................................ 199
Matematik – 1. – 6. klassetrin ................................................................................................................... 200
MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser ................................................................................... 200
MAi2: Matematikundervisning og geometri ......................................................................................... 203
MAi3: Evaluering og stokastik ............................................................................................................... 206
MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber ............................................................... 209
Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin ....................................................................... 212
Matematik – 4.- 10. klassetrin ................................................................................................................... 213
MAu1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................... 213
MAu2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 216
MAu3: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 219
MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber ............................................................. 222
Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin ..................................................................... 225
Musik ......................................................................................................................................................... 226
MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ................................................................... 226
MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ......................................................... 229
MU3: Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis ..................................................... 232
Prøve i undervisningsfaget Musik.......................................................................................................... 235
Natur/teknologi ......................................................................................................................................... 236
NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet ............................................................................................... 236
NT2: Natur/teknologi i indskolingen ..................................................................................................... 240
NT3: Natur, teknologi og samfund ........................................................................................................ 244
Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi ....................................................................................... 248
Samfundsfag .............................................................................................................................................. 249
SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ............................................. 249
SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden. Samfundsfaglige
undersøgelsesmetoder .......................................................................................................................... 253
SA3: Undervisning i velfærd, nationalog privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske
problemstillinger i Danmark og verden ................................................................................................. 256
Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag ............................................................................................ 259
Tysk ............................................................................................................................................................ 260
4
TY1: Interkulturel kommunikation ........................................................................................................ 260
TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk ................................................................................... 263
TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer ....................................................................... 266
Prøven i undervisningsfaget Tysk .......................................................................................................... 269
Modulbeskrivelser – frivillige kurser ............................................................................................................. 271
Skrivning og retorik.................................................................................................................................... 271
Kursus i det praktisk-musiske fagområde ................................................................................................. 273
Færdselslære ............................................................................................................................................. 275
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ........................................................................... 276
Uddannelse og job ..................................................................................................................................... 277
5
Modulbeskrivelser – Obligatoriske elementer
Lærerens grundfaglighed
Almen dannelse/KLM
LG1: Dannelse i den mangfoldige skole
Modultype, -omfang og -sprog
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk
Kort beskrivelse af modulet
Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk,
dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at
forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og
religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse
Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint.
Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til
Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og
bachelorprojekt.
Modulets vidensgrundlag
Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i
spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet
bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og
medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.
Kompetenceområder, som indgår i modulet
Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.
Kompetencemål, som indgår i modulet
Den studerende kan
 forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,
som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Færdighedsmål: Den studerende kan
vurdere sammenhænge og brydninger mellem
Vidensmål: Den studerende har viden om
kristendommens fortællinger, grundbegreber og
6
kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel
belysning,
gå i dialog med og reflektere over møder med elever og
forældre med forankring i forskellige religioner og
livssyn,
håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i
skolens tradition og dagligdag,
virkningshistorie i sammenhæng med forskellige
perioders menneske- og dannelsessyn,
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i
aktuel kontekst,
forholdet mellem religion, kultur og politik i
evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser,
typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens
dagligdag,
anvende og vurdere forskellige typer af etisk
livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske
argumentation,
baggrund,
organisere professionelt samarbejde omkring komplekse ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og
etiske og religiøse udfordringer i skolen,
religiøse traditioner,
begrundet foreslå organisering af undervisning,
menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske
forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der
baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer
bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk
mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,
dannelse,
vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle forskellige former for borgerskab, medborgerskab og
sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt
kulturelle dannelsesopgave og
perspektiv og
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for
mellem individ og fællesskab.
begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og
solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i
skolen.
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med
udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til
forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Modulets relation til praksis
Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.
I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i
spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en
rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og
minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.
Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ
og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse,
tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen
inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf.
Almen dannelse/KLM´s kompetencemål skal håndtere.
Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her
kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.
7
Deltagelseskrav
1) Skriftligt notat
2) Kreativt produkt med fremlæggelse
3) De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer.
De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan
fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en
besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/KLM´s kompetencemål.
Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder
begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste.
Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige
notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal
deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. De af holdets
underviser angivne tidsfrister skal ligeledes være overholdt.
Evaluering af modulet
Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med
udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og
med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej
mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.
Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:
 Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
 Hvor er de primære mangler?
 Hvad kunne blive bedre og hvordan?
Kriterier for gennemført modul
Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav
8
Prøven i Almen dannelse
Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt
oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af
en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen.
Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen,
forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling
behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen
lærerpraksis.
Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under
inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre
begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig
handling.
Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation.
Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
 Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted
9
Pædagogik og lærerfaglighed
LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.
Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i
folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens
alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer,
anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback.
Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med
10 ECTS-point.
Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til
Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik
og bachelorprojekt.
Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger
på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.
Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
10
planlægge undervisning, herunder opstille
læringsmål for både klassen og den enkelte elev,
anvende et bredt repertoire af
undervisningsmetoder, herunder inddrage
bevægelse samt varierede handlings- og
anvendelsesorienterede undervisningsformer,
anvende et bredt repertoire af relevante
læremidler og andre ressourcer,
systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte,
læringsmiljø og undervisning og anvende
resultaterne som grundlag for feedback og videre
undervisningsplanlægning og udvikling af
undervisning,
differentiere undervisningen i henhold til elevernes
forudsætninger og potentialer,
lede undervisning under hensyntagen til lærerenes
intentioner og kunne gøre brug af egen
professionel dømmekraft i komplicerede
situationer,
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning,
som udvikler elevernes fantasi, innovative og
entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst
til at lære og motivation for at handle,
udvikle samarbejde med kolleger, skolens
ressourcepersoner, forældre og elever om
undervisningen og udvikling af undervisning,
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og resultater vedrørende undervisning og læring og
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning
med og om it og medier, der understøtter
elevernes evne til at agere kritisk undersøger,
analyserende modtager, målrettet og kreativ
producent og ansvarlig deltager.
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og
rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske
grund positioner samt undervisningsplanlægning
herunder planlægning af læringsmålsstyret
undervisning,
undervisningsmetoders samt analoge og digitale
læremidlers og andre ressourcers praktiske
anvendelighed i forhold til elevforudsætninger,
undervisningens etik, formål, mål og indhold,
analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers
praktiske anvendelighed i forhold til
elevforudsætninger, undervisningens etik, formål,
mål og indhold,
evaluering og feedbacks muligheder og
begrænsninger i forbindelse med undervisning og
læring,
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og
læringsmiljøer,
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i
undervisningen og undervisningens etik,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold
til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle
udvikling og udvikling af pædagogisk praksis,
det professionelle grundlag for kommunikation,
kollegialt samarbejde, forældresamarbejde,
tværprofessionalitet og skoleudvikling,
forskningsmetoder, nationale og internationale
forsknings- og udviklingsresultater
it og mediekompetencer.
11
Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet
om praktikvirksomhed i studieordningen.
Deltagelseskrav
Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning:
I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret
tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt
45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:
 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/
el. praktisk øvelse for holdet,
 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med
øvelsesundervisningen,
 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.
Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem
minutters sammendrag med feedback på undervisningen.
Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1:
Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse,
herunder:
 fremmøde,
 formidling af udvalgt tekst,
 igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
 didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen.
Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1:
Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:




tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og
færdighedsmål,
formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse
for holdet,
begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant
almen didaktisk teori,
fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og
brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede)
Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse
Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i
praktikgrupper.
Skriftlig opgave:
I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og
færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i
12
forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider
(2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.
Mundtlig fremlæggelse:
I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet
præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori.
 aflevering af opgaven,
 fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
 formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.
Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den
studerende kan:

tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed,

begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og
almen didaktisk teori,

fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den
mundtlige fremlæggelse.
13
LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.
Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel
håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund.
Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM inden for Lærerens grundfaglighed med 10
ECTS-point.
Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med
10 ECTS-point.
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og
pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og
udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til
skolens opgave og funktion.
Fra Almen dannelse/KLM:
Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i
lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.
Fra Pædagogik og lærerfaglighed:
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.
Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence.
Fra Almen dannelse/KLM: Den studerende kan
 forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,
som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan
 alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede
læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer
samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
14
tværprofessionalitet og skoleudvikling
samarbejde og kommunikation mellem skolens
parter og andre relevante aktører
rammer, læreplaner, læreplanteori,
læreplanudformning, undervisningsplanlægning
samt undervisningsteori og didaktiske positioner
gå i dialog med og reflektere over møder med
elever og forældre med forankring i forskellige
religioner og livssyn,
anvende og vurdere forskellige typer af etisk
argumentation,
begrundet foreslå organisering af undervisning,
forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der
bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk
dannelse,
vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og
udvikle sammenhængen mellem skolens
medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og
undervisningen og udvikling af undervisning
selvstændigt og sammen med andre udvikle
samarbejde, der bygger på gensidig respekt og
lydhørhed
planlægge undervisning for både klassen og den
enkelte elev
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser
i
aktuel kontekst,
livsoplysning, etiske traditioner og deres
idéhistoriske
baggrund,
menneskerettigheder, børns rettigheder og
idéhistoriske
baggrund for rettighedstænkningen, herunder
relationer
mellem menneskerettigheder, religion og
demokrati,
forskellige former for borgerskab, medborgerskab
og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og
aktuelt
perspektiv og
Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.
I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i
forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med
aktører i diskussioner om skolen.
Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens
opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I
undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de
studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere.
Deltagelseskrav
15
Der er to deltagelseskrav til modulet:
1. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af
underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af
underviser.
2. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af logbogen, have deltaget i
praktikken, i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af logbogen, og skal deltage i fremlæggelsen af
logbogen hvor der gives respons. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt.
De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer.
Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.
16
LG4: Elevens læring og udvikling
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk
Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og
udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle
forudsætninger er en del af skolens fællesskab.
Modulet indeholder følgende tre temaer:
 Elevers udvikling, socialisering og identitet
 Læring, læringsmiljø og læringsledelse
 Lærerens samspil og kommunikation med eleverne
Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed
med 10 ECTS-point.
Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til
Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og
bachelorprojekt.
Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og
udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk
vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og
færdighedsmål.
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.
Den studerende kan
 alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede
samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge
udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under
hensyntagen til forskellighed i
læringsforudsætninger og læringsmål,
elevers læring og om virksomme faktorer i
læringsmiljøet,
17
observere, støtte og udfordre elevernes sociale,
emotionelle og kognitive udvikling,
facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig
vægt på egen position som lærer,
facilitere interaktions- og læreprocesser, således at
de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling,
selvstændigt og sammen med andre udvikle
samarbejde, der bygger på gensidig respekt og
lydhørhed,
anvende og begrunde forskellige vejledningsformer,
kan anvende kommunikative rammesætninger og
metoder, så konflikter, sociale problemer og
mobning bliver udgangspunkt for positive
reformuleringer og
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser
optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs
udvikling understøttes.
elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation,
udviklingsstøttende relationer,
klasse-, lærings- og gruppeledelse,
samarbejde og kommunikation mellem skolens
parter og andre relevante aktører,
pædagogisk vejledning, feedback og
refleksionsformer samt professionslæring,
attribuering, herunder viden om sociale problemer,
konflikthåndtering og mobning og
inklusion og individualiserings- og
socialiseringsprocesser, herunder diversitet og
marginalisering.
Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om
praktikvirksomhed i studieordningen.
Deltagelseskrav
Der er tre deltagelseskrav til modulet:
1. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets
underviser.Logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets
underviser.
2. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til
fremlæggelsen udformes af modulets underviser.
3. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt
på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som
behandler minimum to af modulets kompetencemål og anvender relevant psykologisk teori.
Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der gives vejledende kvalitativ vurdering af produktet.
18
19
LG5: En skole for alle
Modultype, - omfang og -sprog
Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk.
Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede og specialpædagogik.
Specialpædagogikken læses som både et generelt tema med fokus på inklusion og et specifikt tema med
fokus på den studerendes undervisningsfag 1.
Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede er knyttet en kompetencemålsprøve der vil blive
afviklet efter dette forløb.
Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere.
Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed
med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk)
Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for
områderne specialpædagogik, inklusions- og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og
andetsprogsdidaktik.
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.
Kompetencemål som indgår i modulet
Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende
undervisning for elever i komplicerede læringssituationer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et
sprogligt mangfoldigt klasserum.
analysere kompleksiteten i egen og andres
praksis i det specialpædagogiske arbejde
begrundet redegøre for specialpædagogikkens
rammer, organisering og udvikling
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i
komplicerede læringssituationer, herunder forståelser
af normalitetsbegrebet
internationale hensigtserklæringer, nationalt
lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og
organisering af specialpædagogiske indsatser på
20
foretage strukturerede observationer af
enkeltelever og grupper af elever
begrundet vælge specialpædagogiske og
inkluderende indsatser
samarbejde med skolens interne og eksterne
ressourcepersoner
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i
egen og andres praksis
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling
planlægge undervisning, der fremmer
tosprogede elevers faglige og fagsproglige
udvikling
inddrage tosprogede elevers sproglige
forudsætninger i undervisningen
identificere andetsprogspædagogiske
udfordringer for undervisningen
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og
klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers
faglige og fagsproglige udvikling
kommunalt og institutionelt niveau
metoder til systematisk og løbende observation og
evaluering af elevens deltagelsesog læringsprofil
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser
samt brug af it og andre læremidler i den daglige
undervisning
kommunikation, kollegialt samarbejde,
tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers
sprogudvikling
Intersprog
sprog og literacy i fagundervisningen i et
andetsprogsperspektiv
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs
betydning for identitetsdannelsen
andetsprogspædagogisk forskning og
udviklingsarbejde
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af
faget dansk som andetsprog i folkeskolen
forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.
Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:
 egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer,
spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.)
 alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
 Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.
Deltagelseskrav
 Mundtlig fremlæggelsepå baggrund portfolie eller case knyttet til undervisningsfag 1i løbet af
modulet.
 1 mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik
 1 skriftligt oplæg inden for undervisning af tosprogede elever
21
22
LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever
Modultype, - omfang og -sprog
Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor
særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede
elever.
Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.
med 10 ECTS-point.
Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne
specialpædagogik, andetsprogspædagogik, pædagogik, psykologi og sociologi.
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.
Kompetencemål som indgår i modulet
Den studerende kan

undervisning for elever i komplicerede læringssituationer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i
komplicerede læringssituationer, herunder forståelser
af normalitetsbegrebet
internationale hensigtserklæringer, nationalt
lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og
organisering af specialpædagogiske indsatser på
kommunalt og institutionelt niveau
metoder til systematisk og løbende observation og
evaluering af elevens deltagelsesog læringsprofil
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser
analysere kompleksiteten i egen og andres
praksis i det specialpædagogiske arbejde
begrundet redegøre for specialpædagogikkens
rammer, organisering og udvikling
foretage strukturerede observationer af
enkeltelever og grupper af elever
begrundet vælge specialpædagogiske og
23
samt brug af it og andre læremidler i den daglige
undervisning
kommunikation, kollegialt samarbejde,
tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers
sprogudvikling
Intersprog
sprog og literacy i fagundervisningen i et
andetsprogsperspektiv
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs
betydning for identitetsdannelsen
andetsprogspædagogisk forskning og
udviklingsarbejde
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af
faget dansk som andetsprog i folkeskolen
inklusion og individualiserings- og
socialiseringsprocesser, herunder diversitet og
marginalisering
inkluderende indsatser
samarbejde med skolens interne og eksterne
ressourcepersoner
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i
egen og andres praksis
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede
elevers faglige og fagsproglige udvikling
inddrage tosprogede elevers sproglige
forudsætninger i undervisningen
identificere andetsprogspædagogiske
udfordringer for undervisningen
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og
klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers
faglige og fagsproglige udvikling
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser
optimeres samtidig med, at den enkelte elevs
udvikling understøttes
Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:
 forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder
 egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer,
spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.)
 alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.
Deltagelseskrav
 Fremlæggelse af enten logbog eller portfolie i løbet af modulet.
 1 skriftligt produket inden for kompetenceområde 3: Specialpædagogik
 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4 : undervisning af tosprogede elever
Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne
De to skriftlige opgaverkan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af
maks. 4 studerende (2-3 studerende: omfang svarende til maks. 8 sider, 4 studerende: maks. 10 sider.
I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling.
24
Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato.
25
LG6: Den professionelle lærer
Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I
LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering.
Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes
bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens
tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering , og didaktologi forstået som didaktik som teori og
videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem,
didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere principielle og videnskabelige grundlag.
med 10 ECTS-point.
Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og
udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet
tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og
evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens
principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske/nordiske didaktiktradition og den
anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og
evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning.
Fra Pædagogik og lærerfaglighed:
Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling
Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence
Kompetenceområde 3: Specialpædagogik
Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever
Den studerende kan
 alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede
samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge,
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen,
26


undervisning for elever i komplicerede læringssituationer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et
planlægge undervisning for både klassen og den
enkelte elev
anvende et bredt repertoire af
undervisningsmetoder og relevante læremidler
undervisningen og udvikling af undervisning
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning,
som udvikler elevernes fantasi, innovative og
entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst
til at lære og motivation for at handle
evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og
undervisning og anvende resultaterne som grundlag
for videre undervisningsplanlægning og udvikling af
undervisning
lede undervisning under hensyntagen til lærerenes
intentioner og den givne kontekst
udarbejde elev- og handlingsplaner
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og resultater vedrørende undervisning og læring
rammer, læreplaner, læreplanteori,
læreplanudformning, undervisningsplanlægning
samt undervisningsteori og didaktiske positioner
undervisningsmetoders samt analoge og digitale
læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til
elevforudsætninger, undervisningens etik, formål
og indhold
tværprofessionalitet og skoleudvikling
kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation
til elevens dannelse og lærerens professionelle
udvikling
forskellige former for
evaluering for læring, af læring og undervisning,
deres muligheder og begrænsninger samt
betydningen af feedback-processer
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i
undervisningen og undervisningens etik
metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner
relevante forskningsmetoder, nationale og
internationale forsknings- og udviklingsresultater
Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder:
 forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder
 egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.)
 alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra
der kan skabes didaktisk analyse.
Deltagelseskrav
27
Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning:
I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret
tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt
45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/ el. praktisk
øvelse for holdet.
 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med
øvelsesundervisningen.
 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.
Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem
minutters sammendrag med feedback på undervisningen
herunder:
 fremmøde,
 tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst,
 igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
 didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning.
 tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og
færdighedsmål,
 formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse
for holdet,
 begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant
almen didaktisk teori og forskning,
 fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.
Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse:
Skriftlig opgave:
I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og
færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i
forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden
demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske
problemstillinger.
Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt
fastsat af underviser.
Mundtlig fremlæggelse:
I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet
præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med
blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis.
28
Feedback:
Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe konstruktiv feedback.
Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde:
 15 min: fremlæggelse
 5 min: feedback
herunder:
 aflevering af opgave,
 fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
 formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.
 tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed.
 begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,
 skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger,
 fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.
29
Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed
Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som
indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire
kompetencemål.
Den interne prøve
Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker
kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever.
I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et
af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog
som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på
andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det
pågældende fag og faglige emne.
Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
 Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted
Den eksterne prøve
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og
Specialpædagogik.
1. delprøve: Skriftlig prøve
Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført
undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet.
Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til
undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens
læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den
studerendes vejleder.
Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og
internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et
udviklings- og handlingsperspektiv.
30
Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger
gruppestørrelse.
2. delprøve: Mundtlig prøve
Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg med inddragelse af praksiselementer.
Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.
 Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted
31
Praktik
Kort bestemmelse af faget
Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med
elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
PR1: Praktikniveau 1
Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.
Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed
der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af
praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende.
Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.
Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af
undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede
undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen,
lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet.
Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere
undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige
stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes
arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.
Evt. forudsætninger for at læse modulet
Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i
Lærerens grundfaglighed.
Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og
vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.
Kompetenceområde 1: Didaktik
Kompetenceområde 2: Klasseledelse
Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
32
Den studerende kan
 i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
undervisning
 lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og
klassens sociale fælleskab
 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og
reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i
skolen.
Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere
undervisningssekvenser i samarbejde med
medstuderende og kolleger,
redegøre for tegn på elevernes udbytte af
undervisningen i forhold til formulerede mål
analysere undervisningssekvenser med henblik på
udvikling af undervisningen
lede elevernes deltagelse i undervisningen
kommunkere lærings- og trivselsfremmende med
elever
kommunikere med forældre om undervisningen og
skolens formål og opgave
folkeskolens formål og læreplaner, principper for
undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder
og organisering af eleveaktiviteter under
hensyntagen til elevernes forudsætninger
evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse
på praktikskolen
observations-, dataindsamlings- og
dokumentationsmetoder
Klasseledelse
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og
elevrelationer
skole-hjemsamarbejde
Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for
den studerendes aktiviteter på skolen.
Deltagelseskrav
Mødepligt til al praktik.
Opfyldelse af modulets mål.
Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af
deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen.
Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af ovenstående deltagelseskrav
Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1
33
Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet
nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.
Type: Ekstern mundtlig, individuel.
Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med
et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende
medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.
Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.
Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.
Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen,
videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.
34
Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.
Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings
samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri
grundskole eller en specialskole. . Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at
afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages
af praktikkontoret.
Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende.
Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer
relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte
bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i
folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer.
Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have
godkendt mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført LG 1, 2, 3 og 4.
Den studerende kan
undervisning
35

varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og
reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i
skolen.
planlægge, gennemføre og evaluere et
differentieret undervisningsforløb i samarbejde
med medstuderende med anvendelse af en
variation af metoder, herunder
anvendelsesorienterede undervisningsformer og
bevægelse i undervisningen
evaluere undervisningsforløb og elevers
læringsudbytte
observere egen praksis og den enkelte elevs læring
med henblik på udvikling af undervisningen
udvikle tydelige rammer for læring og for klassens
sociale liv i samarbejde med eleverne
samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om
justering af undervisningen og elevernes aktive
deltagelse
kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre
om formål og indhold i planlagte
undervisningsforløb
undervisningsmetoder, principper for
undervisningsdifferentiering, læremidler og it
formative og summative evalueringsmetoder samt
test
observations- , dataindsamlings- og
klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale
relationer
kommunikation, involverende læringsmiljøer,
motivation og trivsel
Professionel kommunikation – mundtligt og digitalt
Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og
indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.
Deltagelseskrav
Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav
36
Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den
mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del
af prøven i gruppe.
Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med
et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende
medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.
Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.
videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.
37
Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.
Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste
praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en
efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.
Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende.
Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning.
Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af
undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen.
Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.
Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet.
Forudsætninger for at læse modulet
Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2
moduler i sit undervisningsfag 3.
Den studerende kan
undervisning
38

varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og
skolen.
planlægge, gennemføre og evaluere
længerevarende undervisningsforløb under
hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med
medstuderende og skolens øvrige
ressourcepersoner
evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens
effekt
udvikle egen og andres praktik på et empirisk
grundlag
lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne
støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i
undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde
med forskellige parter på skolen
kommunikere med forældre om elevernes
skolegang
organisations-, undervisningsog samarbejdsformer
metoder til formativ og summativ evaluering
læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og
mobning
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt
samarbejde, inklussionsprocesser
processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde
og samarbejder ved forældremøder og forældre
samtaler og kontaktgrupper
Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og
indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.
Deltagelseskrav
Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den
39
Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave , der illustrerer de studerendes arbejde med
et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål og videooptagelser
af de studerendes undervisning og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.
Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.
videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.
40
PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen
Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.
Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage) sammenhængende praktik på en af
Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger.
Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af
praktikkontoret.
Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine
undervisningsfag
Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning.
Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af
undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen.
Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.
Den studerende kan
undervisning
 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og
skolen.
organisations-, undervisningsog samarbejdsformer
længerevarende undervisningsforløb under
hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med
medstuderende og skolens øvrige
41
ressourcepersoner
evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens
effekt
udvikle egen og andres praktik på et empirisk
grundlag
metoder til formativ og summativ evaluering og
lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og
mobning
støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt
undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde
samarbejde, inklussionsprocesser
med forskellige parter på skolen, og
kommunikere med forældre om elevernes
processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde
skolegang
og samarbejder ved forældremøder og forældre
samtaler og kontaktgrupper
Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for
den studerendes aktiviteter på skolen.
Deltagelseskrav
Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den
Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave der illusterer den studerendes arbejde med et
eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende
medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed hver og andre
artefakter fra de studerendes praktikperiode.
Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.
42
videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.
43
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III
Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern
prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.
Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal
kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde produkter med henblik på prøven.
Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i
forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21).
Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven.
Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og
forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres
undervisningspraksis.
Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en
praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden
for praktikkens kompetencemål.
Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven
derimod indgår i bedømmelsen.
Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen.
Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve.
Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Eksaminationstid ved praktikprøver: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles
som gruppeprøve.
 Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted
44
Professionsbachelorprojektet
BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde
fremmedsprog.
Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der
fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på
hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv.
undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode, jf. BA2 Professionsbachelorprojektet.
Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således:
2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne:
 Introduktion til akademisk arbejde
 Introduktion til observationsarbejde
2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde:
 Introduktion til interview
 Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt
 Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
 Akademisk fremstilling og skriveproces
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen
Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS
Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler,
projekter og forskningsdesigns.
45
Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som
grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og
problemstillinger.
Den studerende kan
 systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i
kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver
identificere, anvende analytisk og vurdere viden for
skolen og lærerarbejdet,
reflektere over og udvikle egen
professionsfaglighed med forståelse for
tværfaglighed og tværprofessionelle
samarbejdsrelationer,
analysere centrale og aktuelle problemstillinger
vedrørende skole og undervisning og samarbejdet
med eksterne aktører,
anvende egne og nationale og internationale
resultater af empiriske studier af relevans for
skolens og lærerens praksis,
udvikle og anvende en teoretisk referenceramme,
undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,
anvende videnskabelig metode i egne empiriske
undersøgelser og i vurdering af andres
undersøgelser og
formidle resultaterne af egne empiriske
undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens
og lærerens praksis.
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og
udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,
lærerens etiske ansvar overfor børn/elever,
forældre, kolleger og øvrige informanter i
feltarbejde, analyse, konklusion og
handleperspektiver,
professionsfaglig viden vedrørende skole og
undervisning,
nationale og internationale forsknings- og
udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
innovative didaktisk design af læremidler til skolens
udvikling og læringsmiljøer,
forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder
og
akademisk arbejdsmåde og formidling samt
æstetisk produktion og performativ handling.
Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden
side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at
analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede
kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et
konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser.
Deltagelseskrav
46
Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende med sin praktikgruppe
aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål.
Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio.
deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.
47
BA2: Professionsbachelorprojektet
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde
fremmedsprog.
I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og
samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt.
Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis
hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er
dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål,
dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse
på tværs af projekternes forskelligartede indhold.
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført
BA1.
Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.
Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som
grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og
problemstillinger.
Den studerende kan
 systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i
kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver
48
undersøgelser og
handleperspektiver,
undervisning,
og
Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen
skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer.
Deltagelseskrav
 Afleveret professionsbacheloropgave
49
BA: Professionsbachelorprojektet
Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde
fremmedsprog.
Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der
fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på
hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv.
undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode.
Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således:
2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne:
 Introduktion til akademisk arbejde
 Introduktion til observationsarbejde
 Introduktion til interview
 Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt
 Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
 Akademisk fremstilling og skriveproces
 Udarbedelse af professionsbachelorprojekt
Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.
Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag
for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og
problemstillinger
Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå
handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.
50
undersøgelser og
handleperspektiver,
undervisning,
og
forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.
Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen
skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer.
Deltagelseskrav
 Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige
opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål.
Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio.
 Afleveret professionsbacheloropgave
51
Krav til udformning af professionsbachelorprojektet
Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret
empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og
forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens
praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen § 14).
Projektet skal udarbejdes:
i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling
 i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i
tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant
 med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra
andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og
udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi
 under brug af videnskabelig forskningsmetode.
Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 15-20 ECTS point.
Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag
herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som
findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den
skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen.
Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat
mono- eller tværprofessionelt.
Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet
Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold
dog skal vægtes tungest.
Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra
kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution
senest 4 uger før prøvens afvikling.
Prøven i professionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en
samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.
Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve
 Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk
problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted
52
Modulbeskrivelser – undervisningsfag
Billedkunst
BK1: Billedfaglige praksisformer
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.
Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk
billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at
anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.
Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som
digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om
billedkunstfaget i skolen.
De centrale indholdsområder er:
Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige
udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden
og erkendelse samt visuel didaktik.
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.
Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS
Modulet bygger på forskningsbaseret teori om:
 visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
 visuel kommunikation
 æstetik, æstetisk læring og kreativitet
Desuden bygges på nyeste forskningsbaserede viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om:
 kunstneriske arbejdsmetoder
 billedfagets historie
Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder
53
Kompetenceområde 4: Visuel didaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers
kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at
den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige
fagområder, genrer og visuelle kulturer.
kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af
billedanalytiske metoder.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af
viden om internationale visuelle uddannelser.
anvende forskellige materialer og teknikker til
billedsproglige virkemidler,
billedfremstilling, (1)
analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret
undervisning i folkeskolen. (1)
anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt
varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst,
repertoire af billed- og udtryksformer, (1)
visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,
analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) visuel perception af analoge og digitale
læringsomgivelser,
identificere billeders og visualiseringers forskellige
visuel og æstetisk læring,
læringspotentialer, (2)
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra
og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4)
fagdidaktisk forskning,
analysere konkrete visuelle undervisningsog
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et
læringsforløb som national tolkning af internationale
internationalt perspektiv.
strømninger. (4)
tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på
forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder
forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt
(4)
erkendelse.
54
Deltagelseskrav
Gennemførelse af nedenstående:
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Titel
Type/ form
Portfolie
Analog og/ eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder
research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale.
Svarende til 80% af stillede opgaver
Godkendt/ ikke godkendt
Mundtlig
Fremgår af semesterplan
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Kunsthistorie
Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst
inkl.beskrivelse af udvalgte kunstnere.
Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Mundtlig
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Didaktisk forløb
Fagligt oplæg med undervisningsplan
Æstetisk produkt samt 3 siders tekst
Opponentgrupper
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Billedsamling, med særligt fokus på medier og multimodale udtryk
Gruppepræsentation med tekst og billeder
Svarende til 10-15 slides
Mundtlig
55
56
BK2: Visuelt kulturprojekt
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.
Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel
opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel
kulturpædagogik.
Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer,
kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret
på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen,
tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge.
De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling,
kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel
didaktik.
Modulet bygger på forskningsbaseret viden om
 visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
 innovation og entreprenørskab
 it og medier i læreprocesser
Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Den studerende kan
57


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers
billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante
arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af
viden om internationale visuelle uddannelser.
analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) visuel perception af analoge og digitale
læringsomgivelser,
anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og
fænomener, og (2)
forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle
synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og
kultur, de er en del af, (2)
udtryk,
anvende konkrete skitseringsmetoder og
visuelle notationsformers betydning i innovative
modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og
processer,
facilitere forandringsprocesser, (3)
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og
sociale mediers visuelle læringspotentialer og
samarbejdsprocesser og (3)
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt
i egne æstetiske, innovative og entreprenante
æstetisk læring.
arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret
undervisning i folkeskolen. (3)
analysere visuelle undervisningsog læringsforløb i et
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og
uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4)
udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige
af genrer, metoder og billedformer og (4)
betydning, herunder billeder som sprog, og
På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger
efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med.
Praksisinddragelse:
• I forbindelse med praktikforberedelse udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til
et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation der fremlægges og evalueres på
holdet efter praktikken.
• I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet.
58
•
Det tilstræbes at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt
perspektiv på sin undervisning.
Deltagelseskrav
Gennemførelse af nedenstående opgaver:
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Titel
Type/ form
Omfang
Portfolie
Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder
research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale
Mundtlig
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Studietur
Gruppearbejde
Værk til fællesudstilling
med skriftlig refleksion
Opponentgruppe
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Didaktisk forløb
Opponentgrupper
59
60
BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.
Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske,
innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge.
Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer,
samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer. I modulet arbejdes med et
konkret innovativt projekt.
Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen,
tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge.
De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale
praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse.
Modulet bygger på forskningsbaseret viden om
 kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyseg
 innovation og entreprenørskab
 postmoderne billedpædagogik og performativitet
Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Den studerende kan
kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at
den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige
fagområder, genrer og visuelle kulturer.
61



billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante
arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af
viden om internationale visuelle uddannelser
anvende konkrete visualiseringsformer til at
igangsætte ideudvikling og facilitere
forandringsprocesser (3)
anvende kunstneriske metoder i facilitering af
innovative processer (3)
analoge og digitale visualiseringsformers betydning
i innovative processer (3)
planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende
og eksperimenterende processer såvel fagligt som
tværfagligt (3)
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med
afsæt i egne analoge og digitale se- og
synserfaringer med henblik på undervisning i
folkeskolen (2)
anvende analoge og digitale billeder og
visualiseringer indenfor andre fagområder (1)
undersøgende og eksperimenterende
arbejdsmetoder (3)
læringsforløb som national tolkning af
internationale strømninger (4)
læringsforløb med inddragelse af data fra
evalueringer (4)
kunstneriske metoders funktioner i innovative
processer (3)
analoge og digitale se- og synserfaringer (2)
varierede billedkulturelle koders kommunikative
funktioner i forskellige sammenhænge og i
forskellige historiske perioder (1)
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et
internationalt perspektiv (4)
videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier
og evalueringsmetoder (4)
Deltagelseskrav
62
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Portfolie
Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder
research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale
Mundtlig
Titel
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Studietur
Gruppearbejde
Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion
Opponentgruppe
Afleveringsfrist
Titel
Kreativitetsfremmende og/eller innovationsdidaktisk forløb, med
udgangspunkt i en undersøgelse af et nutidigt kunstnerisk fænomen og dets
praksisformer
opponentgrupper
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
63
Prøven i undervisningsfaget Billedkunst
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige
prøve.
Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.
1. delprøve: Praktisk prøve
Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og
godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig
problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage
elementer hentet fra skolens praksis.
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
 Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted
 Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
64
Biologi
BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske
arbejde
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.
Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte
og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets
anvendelse af naturen.
I modulet fokuseres der på:
 de levende organismers systematiske tilhørsforhold
 samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk
stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer
 væsentlige stofkredsløb og energistrømme
 organismers tilpasninger
 natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske
arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling
af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som
international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske
sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder
65
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi
 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og
almendannelse.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i
tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige
kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
kernebegreber fra biologiens verden
udvikle undervisning i biologi på et
naturfagsdidaktisk grundlag
læringsmålstyret undervisning
planlægge og gennemføre undervisningssituationer,
der udvikler elevers evne til at undre sig, stille
spørgsmål og formulere hypoteser samt designe,
gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,
anvende forskellige undervisningsressourcer
begrundet evaluere og anvende data fra
evalueringer med henblik på at kvalificere
biologiundervisning og fremme den enkelte elevs
faglige udbytte.
planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor
naturvidenskab og teknologi fremstår alment
dannende
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig
forskning i undervisningen
planlægge og gennemføre biologiundervisning med
udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der
udvikler elevernes naturfaglige kompetencer
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som
inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb
og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning
gennemføre læringsmålstyret undervisning, der
sikrer sammenhæng mellem læringsmål,
undervisningsaktiviteter og evaluering
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk
viden om betydningen af elevers egne
undersøgelser i undervisningen
naturfaglige undervisningsressourcer såsom
lærebøger, laboratorier, multimodale og
webbaserede læremidler, science centre, uderum,
erhvervsvirksomheder, museer og it
formativ og summativ evaluering i
biologiundervisning
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og
forståelse af omverdenen
nyere forskning inden for naturvidenskab
elevers arbejde med problemstillinger og
naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og
menneskers udledning af stoffer til atmosfæren
66
planlægge og gennemføre biologi-undervisning med
praktisk-eksperimentelt arbejde og andre
undersøgelser, der udvikler elevers begreber
vedrørende levende organismer, deres systematiske
tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt
tilpasning til levesteder
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der
gør elever i stand til at undersøge samt beskrive
karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske
økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere
til udenlandske økosystemer
sikre eleverne et almendannende grundlag for
stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget
liv, menneskets samspil med naturen og en
bæredygtig udvikling
evolution, herunder eksemplarisk udvalg af
forskellige grupper af levende organismer, deres
systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer
samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser
økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske
danske og udenlandske økosystemer, samspillet
mellem abiotiske og biotiske faktorer, og
feltbiologiske undersøgelser
anvendelse af naturgrundlaget, herunder
lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål,
naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning,
dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt
lokale/globale aktører
Modulets relation til praksis:
Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i
undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Opgave indenfor naturforvaltning
Kvantitativ del)
En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de
fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på
naturforvaltning, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt
fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en
folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.
(Kvalitativ del)
Dertil ved modulets afslutning mundtlig prøve med fremstilling af
biotopundersøgelser, herunder dokumentation af produceret herbarium med
minimum 15 korrekt navngivede danske plantearter, dertil registrerede dyrarter samt
øvrige organismer på biotopen, samt forskellige målinger gennem perioden.
Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.
Kvantitativ del: Maks 10 sider. Kvalitativ del: Mundtlig prøve af 15 min.
Godkendt/ikke godkendt
Mundtlig og skriftlig
67
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Opgave indenfor evolutionær økologi
(Kvantitativ del)
fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på
evolutionær økologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt
Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende
Maks. 10 normal sider pr. opgave
68
BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse
Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.
I modulet fokuseres der på
 evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af
naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt
 genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske
overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø
 perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres
forståelse af begreber og sammenhænge.
Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling
af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis
indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af
forståelse i naturfag.
Den studerende kan
69



begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
almendannelse.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag
udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere
modeller til forståelse af biologiske fænomener og
sammenhænge
planlægge og gennemføre undervisning med
varieret brug af mundtlige og skriftlige
arbejdsformer
udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at
kommunikere om naturfaglige emner og
problemstillinger
historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab
og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
forklare hvordan naturvidenskabelig viden
diskuteres og udvikles
forskning i undervisningen
tværfaglige perspektiver på universets,
solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
samt strålings indvirkning på levende organismer
planlægge og gennemføre undervisning, der
udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af
evolution og det videnskabshistoriske grundlag for
evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori
samt levende organismers systematiske
naturfaglige modeller, herunder naturfaglige
modellers karakteristika og vurderingskriterier for
naturfaglige modeller
læsning og skrivning i faget gennem arbejde med
multimodale tekster, teksttyper, læseformål,
førfaglige begreber, metaforer/analogier og
nominaliseringer samt formidling gennem
forskellige medier, herunder digitale
elevers, herunder tosprogede elevers,
hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i
naturfagene
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og
filosofi
processer i udvikling af naturvidenskabelig
erkendelse
tværfaglige perspektiver på universets,
solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling
samt strålings indvirkning på levende organismer
evolution, herunder artsdannelse og adfærd,
biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i
den historiske udvikling af naturvidenskabelige
teorier om livets oprindelse og udvikling
70
tilhørsforhold
henblik på elevernes forståelse af og forholden sig
til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø
og bioteknologi
bioteknologi, herunder genetik og genteknologi,
DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø
samt etiske overvejelser i forbindelse med
undervisning i arv og miljø
undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Opgave indenfor evolution
tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution,
på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske
overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse
med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.
Kvantitativ del: Maks 10 sider.
Opgave indenfor bioteknologi
tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på
biolteknologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt
71
72
BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence
I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og
natur. I modulet fokuseres der på:
 levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og
fysiologi samt sundhedsbegreber
 fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i
forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning
Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende
arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af
handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og
bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.
I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt
udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.
Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som
international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt
udvikling af elevers handlekompetence
Den studerende kan
73



begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
almendannelse.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med
udvikle undervisning i biologi på et
inddrage eksempler på naturvidenskabens og
teknologiens anvendelse i samfundet i
biologiundervisningen
biologiundervisning, der udvikler elevernes
handlekompetence i forhold til menneskets samspil
med natur og teknologi
biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner
af politiske og økonomiske interessekonflikter
forskning i undervisning
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
der fremmer elevers forståelse for relationen
mellem struktur og funktion, herunder
menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør
elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede
viden og indsigt i forhold til egen og andres
sundhed
undervisningsforløb, der gør elever i stand til at
forklare biologiske processer i produktionen og
perspektivere dem i forhold til det økologiske,
udviklingsmæssige, værdimæssige og
samfundsmæssige perspektiv
sikre eleverne et almendannende grundlag for
stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget
liv, menneskets samspil med naturen og en
bæredygtig udvikling
naturvidenskabernes anvendelse i
samfundsmæssige, teknologiske og
erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden
om inddragelse af omverden i undervisningen
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til
menneskets samspil med natur og teknologi
argumentation og samfundsmæssige
interessemodsætninger
tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse
af naturgrundlaget
fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk
baggrund for og muligheder og konsekvenser i
forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning,
herunder viden om undervisningsressourcer under
dette emne, som science centre, virksomheder og
forsknings-institutioner
lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål,
naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning,
bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører
74
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed
En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor
området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren
– samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en
folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de
fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence.
Maks. 10 normal sider pr. Opgave
Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed
En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor
miljø/natur/bæredygtighed på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren
– samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en
Dertil præsentation af resultaterne fra en kortere biotopundersøgelse.
75
76
Prøven i undervisningsfaget Biologi
Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.
Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for
hovedområderne:
1. Evolution og systematik
2. Genetik og bioteknologi
3. Krop og sundhed
4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et
eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen
I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra
den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale.
Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den
studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.
Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg.
Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et
eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau.
Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om
undervisningsplanen – og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra
undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende).
Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne
undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet
primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne
undersøgelser i naturen.
Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve
forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.
Forberedelsestid: 2 døgn
77
Eksaminationstid: 45 minutter.
 Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted
78
Dansk 1. – 6. klassetrin
DAi1: Sproglære og sprog i brug
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og
norsk.
Læringskontekst i skolen:
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre
og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres
bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation.
Indhold og genrer:
Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets hhv.
skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik.
Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende,
instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk.
Receptivt:
Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i
konkrete tekster.
Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i
sproglæren og sprog i brug.
Produktivt:
Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi.
Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og
uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster.
Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen
i sprog og kommunikation.
Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS
79
Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.
Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning
Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning
begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og
kommunikationsundervisning,
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog,
elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af
dansk retskrivning.
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog
og nabokultur,
planlægge gennemføre og evaluere differentierede
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte
elevs kommunikative kompetence,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk
sprog i 1.- 6. klasse,
skabe hensigtsmæssige tekster til given
kommunikationssituation på baggrund af valg
mellem medier og sproglige virkemidler,
planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig
danskundervisning,
vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og
mundtlige udvikling på baggrund af
intersprogsanalyse og
begrundet gennemføre læringsmålstyret
skriveundervisning,
anvende teorier om elevers skriveprocesser og
skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter,
understøtte den enkelte elevs skriveudvikling,
herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på
andetsproget,
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for
sprog og kommunikationsundervisning,
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og
gældende retskrivningsprincipper,
nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,
sprogdidaktik,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt
og skriftligt
mundtlig udtryksfærdighed,
intersprog og intersprogsudvikling og
skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for
skrivning og skriveundervisning,
skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på
mellemtrin,
skrivningens didaktik,
80
Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler;
klasserumsobservationer, mm.
Deltagelseskrav
 Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den
besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
 Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider.
Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
 Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel
81
DAi2: Sprog og genrer
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk,
svensk og norsk.
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.
Indhold og genrer:
Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.
Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.
Receptivt:
Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige
kontekster.
Produktivt:
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og
tekstundervisning.
Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik,
herunder genrer og genredidaktik.
Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder
skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer
82
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog
herunder elevers sproglige udvikling og beherske
dansk retskrivning
kritisk vurdere tekster og deres brug i
kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,
herunder tekster på nabosprog
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk
perspektiv
og nabokultur
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede
elevs kommunikative kompetence
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i tekster, herunder skønlitteratur
begrunde valg af børne- og ungdomslitterære
tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin
sprog i 1.-6. klasse
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og
andre former for fremføring af tekst i
danskundervisningen
udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner
gældende retskrivningsregler
tekstanalyse og tekstreception i et
dannelsesperspektiv
tekster, genrer og medier
nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik
sprogdidaktik
tekstdidaktik
dansk børne- og ungdomslitteratur
læremidler til sprogundervisning i skolen
Tekstperformance
tekster til elever og elevers tekstbrug
Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær
samtale.
Deltagelseskrav
 Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige
genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren.
 Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter
7-trinsskalaen.
83
84
DAi3: Skriftsprogstilegenelse
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk,
svensk og norsk.
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at
planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.
Indhold og genrer:
Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.
Kommunikation, genre og tekstpraksis.
Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.
Receptivt:
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier
samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.
Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til
skriftsprogsundervisning.
Produktivt:
Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til
skriftsprogsundervisning.
Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.
Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning
Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning
Kompetencemål, som indgår i modulet:
85
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.
planlægge og gennemføre aktviteter, der
understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6.
klassetrin
anvende teorier om elevers skriveprocesser og
skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter
anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge
mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag
vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog,
herunder elevers sproglige udvikling og beherske
dansk retskrivning
planlægge og gennemføre differentierede
læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs
læseudvikling, herunder tosprogede elevers
læseudvikling på andetsproget
anvende resultater af test og andre
evalueringsformer med henblik på at understøtte
den enkelte elevs læseudvikling
vurdere elevers læsestrategier under læsning af
fiktions- og fagtekster
sprog i 1.-6. klasse
understøtte elevers læseudvikling ved at integrere
digitale teknologier i undervisningen
udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner
teorier om læsning
skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på
mellemtrin
sammenhænge mellem læsning og skrivning
gældende retskrivningsprincipper
læsningens didaktik
test og evaluering
læsestrategier
læremidler i læseundervisningen
it som læringsressource i læseundervisningen
tekster til elever og elevers tekstbrug
Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om
Deltagelseskrav
 Aflevering af digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe.
Respons efter aftale med underviser.
86
87
DAi4: Medier og tekstmodaliteter
norsk.
Læringskonteksten i skolen:
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre
og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige
tekstmodaliteter gennem forskellige medier.
Indhold og genrer:
Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.
De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.
Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.
Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.
Receptivt:
Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige
modaliteter og optræder i forskellige medier.
Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til
undervisning i og med medier.
Produktivt:
Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.
Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i
modaliteter og medier.
Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.
88
Den studerende kan
skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer
kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning,
ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter
forbundet hermed.
informationssøgning og strategier til systematisk at
udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation
og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets
digitale platforme.
sprogdidaktik
læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs
kommunikative kompetence
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i tekstproduktion i forskellige medier.
forskellige medier og med forskellige teknologier.
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på
nabosprog,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekster til elever og elevers tekstbrug,
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning tekstdidaktik,
i tekster, herunder skønlitteratur,
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af
evaluering af tekstarbejde og
evalueringer i tekstundervisning og
Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre tekstperformance
former for fremføring af tekst i danskundervisning
Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler;
mm.
Deltagelseskrav
 Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en
medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
 Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser.
89
90
Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin
Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst,
der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal
indeholde:
1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk
perspektiv.
2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil,
bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken
betydning det formelle har i en tekst.
4.
Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.
Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.
Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.
I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i
forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin.
De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.
Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de
enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det
pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.
Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.
Performative elementer integreres i prøven som helhed.
Forberedelsestid: 1 døgn.
Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
 Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold
til rette tid og sted
91
Dansk – 4. – 10. klassetrin
DAu1: Sproglære og sprog i brug
norsk.
Læringskonteksten i skolen:
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre
og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed
om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig
færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at
kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer.
Indhold og genrer:
Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets
struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og
skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende,
argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske.
Receptivt:
Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i
konkrete tekster.
Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi .
Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til
undervisning i sproglæren og sprog i brug.
Produktivt:
Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig
kommunikation i forskellige kommunikationskontekster.
Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen
i sprog og kommunikation.
92
Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.
Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning
Kompetenceområde 3: Danskdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for
heterogene elevgrupper
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på
baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i
et flerkulturelt og internationalt perspektiv
vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige
udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning
Begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og
kommunikationsundervisning
og nabokultur
sprog
skabe hensigtsmæssige tekster til en given
mellem medier og sproglige virkemidler
vurdere stemme, mimik og gestik som
udtryksmidler i danskundervisningen
give feedback på tosprogede elevers tekster på
baggrund af intersprogsanalyse
udvikle læremidler til danskundervisning på
baggrund af forskningsbaseret viden
forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i
dansk
den enkelte elevs danskfaglige udvikling
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for
sprog og kommunikationsundervisning
nordisk sprog, herunder nabosprogsdidaktik
sprogdidaktik
dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt
og skriftligt
mundtlig udtryksfærdighed
intersprog og intersprogsudvikling
læremiddelproduktion til danskundervisning
folkeskolens afgangsprøve i dansk
test- og evalueringsformer
digitale medier i børns og unges læse- og
93
med tekstproduktion i digitale medier
udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede
undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever,
forældre og aktører udenfor skolen
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres
anvendelse i danskundervisning
skrivepraksis i og udenfor skolen
Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk
design inden for dansk didaktik
digitale ressourcer og danskfaglig læring
Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og
relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve.
Deltagelseskrav
 Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den
besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
 Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider.
 Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel.
94
DAu2: Fiktive tekster
norsk.
Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde
didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk
dannelsesperspektiv.
Indhold og genrer:
Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og
litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer.
Receptivt:
Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler
beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse.
Produktivt:
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i
fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til
eleverne.
Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære,
litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie.
95
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i
skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper
tekstundervisning og undervisning i forskellige
tekstgenrer
perspektiv
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner
tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster,
herunder skønlitteratur
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon
til undervisning på 4.-10. klassetrin
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og
andre former for fremføring af tekst
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og
produkter
anvende forskellige evalueringsformer og resultater
af evalueringer i tekstundervisning
udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede
undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever,
forældre og aktører uden for skolen
udvikle elevernes selvstændige og undersøgende
arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til
projektopgaven
samarbejde med kolleger om begrundet
gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb
forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i
dansk
den enkelte elevs danskfaglige udvikling
tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for
tekster og tekstundervisning
dannelsesperspektiv
tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og
ungelitteratur
tekstdidaktik
dansk litteraturs kanon
tekstperformance
didaktisk design
evaluering af tekstarbejde
innovation i dansk
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk
tværfagligt samarbejde i skolen
folkeskolens afgangsprøve i dansk
test- og evalueringsformer
digitale medier i børns og unges læse- og
skrivepraksis i og udenfor skolen
96
Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær
samtale, folkeskolens afgangsprøve.
Deltagelseskrav
 Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige
genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren.
 Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter
7-trinsskalaen.
97
DAu3: Literacy
svensk og norsk.
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.
Indhold og genrer:
Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik.
Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers
tekster.
Receptivt:
Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster
med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.
Produktivt:
Den studerende skal modellere literacystrategier.
Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.
Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og
skriveforskning.
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for
heterogene elevgrupper
98

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på
Begrundet gennemføre læringsmålstyret
undervisning i literacy
anvende teorier om literacy
vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige
udvikling, og deres beherskelse af dansk
retskrivning
planlægge og gennemføre undervisning i at
analysere argumentation i tekster i forskellige
teksttyper og medier
vurdere elevers forskellige skrivestrategier i
forbindelse med skrivning af tekster i forskellige
genrer og kontekster med henblik på fremadrettet
vejledning
vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever
møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og
tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning
den enkelte elevs danskfaglige udvikling.
give feedback på tosprogede elevers tekster på
baggrund af intersprogsanalyse
sprog
Literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for
fortsat læsning og skrivning
literacy
sprogdidaktik
argumentationsanalyse og kildekritik
skrivestrategier
læseforståelse
test og evalueringsformer
Deltagelseskrav
Aflevering af digital portfolio efter aftale med underviseren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
99
100
DAu4: Multimodale tekster
svensk og norsk.
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers
tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.
Indhold og genrer:
Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal
analyse og læsning.
Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.
Receptivt:
Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.
Produktivt:
Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation
til undervisning i multimodale genrer og tekster.
Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.
Den studerende kan
101




begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for
heterogene elevgrupper.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder
skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper
perspektiv
skabe hensigtsmæssige tekster til en given
mellem medier og sproglige virkemidler
udvikle læremidler til danskundervisning på
grundlag af forskningsbaseret viden
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
tekster, herunder skønlitteratur
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og
produkter
kritisk vurdere elevers arbejde med
informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og
de etiske aspekter forbundet hermed
digitale medier i børns læse- og skrivepraksis
dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt
og skriftligt
læremiddelproduktion til danskundervisningen
tekstdidaktik
didaktisk design
Informationssøgning og strategier til systematisk at
udvælge viden på internettet, ansigtsløs
kommunikation og forholde sig etisk til
kommunikationen på internettets digitale platforme
dannelsesperspektiv
Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.
Deltagelseskrav
 Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en
medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
102

Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser.
103
Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin
Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst,
der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal
indeholde:
1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk
perspektiv.
2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og
stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx,
hvilken betydning det formelle har i en tekst.
Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.
Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.
I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i
forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin.
De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.
Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de
enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det
pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.
Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.
Performative elementer integreres i prøven som helhed.
Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
 Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold
til rette tid og sted
104
Engelsk
EN1: Sprog og sprogbrug
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for
sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige
elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen,
herunder fagog sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et
elevsprog i slutfasen.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med
 beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt
kommunikationsmiddel og sproglige varianter
 sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra
kontekst til detaljer
 den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes
brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
 brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets
indholdsområder.
Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog,
sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og
internationale bestemmelser og vejledninger om faget.
105
Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte
videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke
områder i elevers læring.
Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk
fra 4.-10. klasse
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
brug, herunder deltagelse i den internationale
fagdidaktiske debat,
beskrive sproglige strukturer til forskellige
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
målgrupper,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
kommunikativ kompetence og
undervisning i kommunikativ kompetence og
sproglige strukturer og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog.
intersprog på basis af analyser, herunder under
hensyntagen til elevernes alder.
fra 4.-10. klasse
begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret teori og analysemetoder med relevans for
engelskundervisning
beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som
fremmedsprog
Indsamling af elevsprog – såvel skriftligt som mundtligt.
Deltagelseskrav
En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:
 Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af
elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter
fremlæggelsen.
 undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til
undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt
106


præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra
underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men
forventningen er ca. 30 min.
Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af
disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af
teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en
vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og
sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0
værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.
107
EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår
sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og
sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og
hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver
mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret
undervisning?
Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er
’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse,
sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.
Der arbejdes med
 færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv
 intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer
 målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback
på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
 paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk
tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser
indholdsområder.
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de
sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen,
herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.
Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af
kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
108
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i
elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og
læringsmæssige strategier og processer.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen
praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
fra 4.-10. klasse
planlægge og gennemføre undervisning med fokus kommunikationsprocesser, herunder receptive og
på kommunikationsprocesser og -strategier,
produktive processer og strategier, diskurs- og
kommunikationsstrategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever læringsstrategier,
med forskellige læringsforudsætninger,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for
intersprogsudvikling,
elevdata som baggrund for at kunne fungere som
sproglig vejleder,
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation,
betydning for sprogtilegnelsesprocessen og
forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og
fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering,
lærerens rolle og
anvende digitale teknologier og interaktive medier it og læreprocesser.
til understøttelse af elevers og egne receptive og
produktive læreprocesser.
fra 4.-10. klasse
begrunde principper i egen og andres undervisning i fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af
forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i engelskundervisning, herunder den historiske
et inklusionsperspektiv,
udvikling i fag og læringssyn,
begrunde undervisningens enkeltelementer med
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger
henblik på optimering af læreprocesserne for såvel nationalt og internationalt, herunder læremidler,
grupper af elever som den enkelte elev,
digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter kreativitet, innovation og entreprenørskab i
der styrker elevernes mestringsforventninger,
undervisning,
handlekraft og foretagsomhed,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng
tværfaglig undervisning med fokus på elevers
med andre fag,
almene dannelse,
begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse
engelskundervisning og
af læring og undervisning i engelsk som
fremmedsprog og
109
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som national og international forskning inden for
internationalt.
fremmedsprogspædagogik og -didaktik.
Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer.
Deltagelseskrav
 Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af
elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra
underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
 Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til
præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra
 Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af
disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af
teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en
 Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse
og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til
tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.
110
EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:
Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan
anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet?
Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering?
Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at
udvikle pragmatisk sprogkompetence?
Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i
et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.
Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.
indholdsområder.
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og
kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog.
Engelsk 1.-6. klassetrin:
Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på
mellemtrinnet
Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet
og i udskolingen
111
Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge
aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med
anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i
det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.
Den studerende kan
det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.
tilrettelægge og begrunde undervisning med
eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser
og kulturmøder
begrunde indhold omkring sprog, kultur og
samfundsforhold af relevans for
engelskundervisning
anvende tekster, medier og it i
engelskundervisningen
tilrettelægge processer til støtte for egen og elevers
udvikling af interkulturel kompetence
tilrettelægge internationalt samarbejde og
interkulturelle projekter i engelskundervisningen
tilrettelægge undervisning og projekter der styrker
elevernes mestringsforventninger, handlekraft og
foretagsomhed
tilrettelægge enkeltfaglig såvel som tværfaglig
undervisning, der har fokus på elevens almene
dannelse
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som
internationalt
kultur og kulturmøder herunder pragmatisk
kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og
identitet
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den
engelsktalende verden samt forhold af relevans for
globalisering
tekstkompetence, herunder it og medier
interkulturel kompetence
metoder for internationalt samarbejde, herunder
brug af it
kreativitet, innovation og entreprenørskab i
undervisning
med andre fag
national og international forskning inden for
fremmedsprogspædagogik og -didaktik
112
Deltagelseskrav
 Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt
tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til
fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter
fremlæggelsen.
præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra
 Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af
disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst (ca. 4 min pr. tekst) og skal indeholde en kort
opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer)
samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
 Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til
tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider
113
EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger
 Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
 Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige
målgrupper?
 Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen?
 Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen?
Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv.
 de studerendes tekstkompetence
 lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen
indholdsområder.
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og
litteraturpædagogik
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen
praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
114
begrunde principper i egen og andres undervisning i
forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i
et inklusionsperspektiv,
begrunde undervisningens enkeltelementer med
henblik på optimering af læreprocesserne for såvel
grupper af elever som den enkelte elev,
planlægge og gennemføre undervisning og
projekter der styrker elevernes
mestringsforventninger, handlekraft og
foretagsomhed,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som
tværfaglig undervisning med fokus på elevers
almene dannelse,
begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret
engelskundervisning og
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som
internationalt.
kommunikere i forskellige registre tilpasset
forskellige målgrupper og kommunikationsformål
tilpasse sit sprog til forskellige situationer og
målgrupper
anvende, tilpasse og didaktisere læremidler
sprogundervisning med fokus på progression i
elevers sproglæring
udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde
tilpasset forskellige målgrupper
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af
engelskundervisning, herunder den historiske
udvikling i fag og læringssyn,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
vejledninger nationalt og internationalt, herunder
læremidler, digitale ressourcer, mål- og
evalueringsformer,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i
undervisning,
med andre fag,
teori og analysemetoder med relevans for
beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som
fremmedsprog og
national og international forskning inden for
fremmedsprogspædagogik og -didaktik.
sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence
engelsk som undervisningssprog
brug af analoge og digitale læremidler
faktorer som er vigtige for elevers sproglæring,
herunder viden om strategier og
intersprogsudvikling
tekster og tekstpædagogik
Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt
Deltagelseskrav
Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin
En portfolio indeholdende:
115






Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller
digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres
der til Forenklede Fælles Mål.
Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede
tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med
efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til
undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt
Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse
refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til
forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal
indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en
 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller
digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres
der til Forenklede Fælles Mål.
 Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede
tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med
efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
 Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
undervisningen (pre-, during- og post-reading activities) , hvor der anvendes et digitalt
 Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse
refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i
forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
 Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 4.-10.
klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal
indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en
116
117
EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering
 Hvad er kultur?
 Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer?
 Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og
identitet?
 Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering?
 Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på
at udvikle pragmatisk sprogkompetence?
Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret
perspektiv.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i
et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.
Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul
indholdsområder.
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og
kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv
Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på
mellemtrinnet
Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i
udskolingen
118
Den studerende kan
det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.
Den studerende kan
det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.
Specifikt for 1.-6. klassetrin
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk
eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser
og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, identitet,
engelskundervisning,
globalisering,
anvende relevante og differentierede tekster,
tekstkompetence, herunder it og medier,
medier og it i undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte for egen interkulturel kompetence og
og elevers udvikling af interkulturel kompetence,
herunder formidle oplevelser gennem fortællinger
og artefakter samt rette opmærksomhed på
sproglige varianter og vendinger, der er
hensigtsmæssige i forskellige situationer og
planlægge og gennemføre internationalt
internationalt samarbejde, herunder digitale
samarbejde og interkulturelle projekter i
muligheder.
undervisningen.
Specifikt for 4.-10. klassetrin
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk
eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser
og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen,
identitet,
engelskundervisning ud fra et
globalisering,
verdensborgerperspektiv,
anvende relevante og differentierede tekster,
tekstkompetence, herunder it og medier,
medier og it i undervisning,
indlede og understøtte processer til støtte for egen interkulturel kompetence,
og elevers udvikling af interkulturel kompetence,
herunder formidle oplevelser gennem fortællinger
119
og artefakter samt rette opmærksomhed på
sproglige varianter og vendinger, der er
hensigtsmæssige i forskellige situationer,
planlægge og gennemføre internationalt
samarbejde og interkulturelle projekter i
undervisningen og
samarbejde omkring planlægning af tværfaglige
projekter og organisere aktiviteter til faglig
fordybelse med fokus på elevers almene dannelse.
internationalt samarbejde, herunder digitale
muligheder, og
fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse
og sammenhæng med andre fag.
Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede
praksissamarbejdspartnere.
Deltagelseskrav
 Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på
aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i
individuelt eller par med efterfølgende respons fra underviser. Omfang: ca. 3 sider.
 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har
relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
 Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 7 tekster (det udvidede
tekstbegreb) fra lektionsplanen og min. 3 selvvalgte tekster, der afspejler den valgte
aldersspecialisering (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca 4 min. pr. tekst og skal
indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og
didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
 Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på
aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen.Udarbejdes i grupper
med efterfølgende respons fra underviser.
120



Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har
relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til
præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra
Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) over min. 7 tekster (det udvidede tekstbegreb) fra
lektionsplanen og min. 3 selvvalgte tekster, der afspejler den valgte aldersspecialisering (Omfanget
af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering
af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en
121
Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin
Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet
kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine
valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod
aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af
forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.
Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med
minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne.
F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller
lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i
gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen.
I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng
med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på
elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen.
14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne
synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af
lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve.
Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges
som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser).
Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om
fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del.
Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne:
 analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer
 analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier
 reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven.
I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til
undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den
studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.
122
Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
 Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted
Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin
Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet
kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine
valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod
aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af
forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.
Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med
minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne.
F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller
lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i
gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen.
I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng
med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på
elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen.
14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne
synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af
lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve.
Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges
som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser).
Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om
fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del.
Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne:
 analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer
 analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier
 reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven.
123
I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til
undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den
studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.
 Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted
124
Fysik/kemi
FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk
litteratur.
I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder
 elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde
 elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener
og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge
 elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener
 børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster
 anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes
(og de studerendes) evne til at beskrive fænomenerog processer omkring os
 udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle
elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige
rolle
 klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning
 planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret
undervisning.
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med
 partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkninger samt lys, lyd og bølgefænomener
 astronomi og astrofysik
Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og
virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.
Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.
Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS
Modulets vidensgrundlag baseres på
 ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed
inden for modulets temaer
125



teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,
undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder
hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab
teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer
teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi
Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning
Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle
differentieret fysik/kemi-undervisning
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige
kompetencer og almendannelse.
evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med
henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener
og menneskeskabte forhold
evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og
kemiens verden
udvikle undervisning i fysik/kemi på et
tage stilling til undervisning, der bygger på
elevernes læring i fysik/kemi
fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler
på nyere naturvidenskabelig forskning i
undervisningen
Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes
faglige og udviklingsmæssige progression
forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder
betydningen af sprog og dialog samt elevernes
forkundskaber og hverdagsforestillinger
folkeskolerelevante områder af nyere forskning
inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver
på inddragelsen af denne undervisning
didaktisk viden om elevers faglige og
udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske
og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer,
herunder undersøgelses-, modellerings-,
perspektiverings- og kommunikationskompetence
126
anvende forskellige undervisningsressorucer
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning
fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne
til at undre sig, stille spørgsmål, formulere
hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere,
konkludere og generalisere udfra egne
undersøgelser
til at anvende og vurdere modeller til forståelse af
fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge
fysik/kemi-undervisning med historiskeog
filosofiske aspekter af naturvidenskaben
fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i
tværfaglige problemstillinger, der udvikler
elevernes naturfaglige kompetencer
fysik/kemi-undervisning med tværfaglige
perspektiver på på Universets, Solsystemets,
Jordens og livets opståen og udvikling
fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og
stråling
fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet
fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med
gældende sikkerhedsbestemmelser
webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum,
erhvervsvirksomheder muséer og IT
didaktik om klasseledelse, målsætning,
læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske
muligheder og begrænsninger
viden om betydningen af elevernes egne
undersøgelser
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og
filosofi
elevers arbejde med formulering af
problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et
tværfagligt perspektiv
tværfaglige perspektiver på Universets,
Solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling
partiklers opbygning, egenskaber og
vekselvirkninger samt lys, lyd og andre
bølgefænomener
astronomi og astrofysik
laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed
Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder.
Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i
naturfagene – om muligt.
127
Deltagelseskrav
 Deltagelse i en faglig ekskursionsdag
 Aflevering af to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Ét gruppeprodukt og ét individuelt
udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af
modulets underviser.
128
FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk
litteratur.
 elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemielevers læring og formidling
gennem faglige tekster
 fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og
bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og
teknologiens betydning for menneskers levevilkår
 anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes
(og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os
 praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til
naturvidenskabelige arbejdsmetoder
 planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret
undervisning
 energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener
 produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring
Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske
og kemiske fænomener.
Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og
virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.
Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået
laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.
indenfor modulets temaer
129



teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,
hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab
teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer.
teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle
kompetencer og almendannelse.
evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med
henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener
og menneskeskabte forhold
kemiens verden.
undervisningen
fysik/kemi-undervisning fysik/kemi-undervisning
med varieret brug af mundtlige og skirftlige
arbejdsformer
indenfor naturvidenskab og didaktiske perspektiver
på inddragelsen af denne i undervisningen
skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk
læsning, mundtlige og skirftlige genrer i
naturfagene samt formidling gennem digitale
medier
erhvervsvirksomheder, muséer og IT
130
læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning
begrundet evaluere og anvende data fra
evalueringer med henblik på at kvalificere
fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte
elev udbytte
konkludere og generalisere ud fra egne
undersøgelser
fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes
evne til at anvende og vurdere modeller til
forståelse af fysiske og kemiske fænomener og
sammenhænge
planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes
evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om
naturfaglige emner og problemstillinger
fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og
teknologi fremstår almendannende
fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige
perspektiver på energiformer, energistrømme,
energikilder og energiudnyttelse
perspektiver på menneskets udnyttelse af
naturgrundlaget
perspektiver på teknologisk udvikling og
teknologiens betydning for menneskers sundhed og
levevilkår
fysik/kemi-undervisning om energiomsætning
fysik/kemi-undervisning om produktion og
teknologi
didaktik om klasseledelse, evalueringsmetoder og
didaktiske muligheder og begrænsninger
formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning
undersøgelser
naturfagenes sproglige kendetegn og elever og
elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og
begrebsdannelse i naturfagene
naturvidenskabens bidrag til almendannelse og
tværfaglige perspektiver på energiformer,
energistrømme og energikilder, herunder
bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse
af naturgrundlaget, herunder bæredygtig
produktion
tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og
levevilkår
energi, energiomsætninger og energistrømme samt
elektriske og magnetiske fænomener
produktions- og forædlingsprocesser samt
teknologisk udvikling, herunder digital styring
131
Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktiskeksperimentelt arbejde.
Deltagelseskrav
 Deltagelse i en faglig ekskursionsdag
 Arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde.
 Aflevering af to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Ét gruppeprodukt og ét individuelt
udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af
modulets hovedunderviser.
132
FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur.
 omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der
understøtter elevernes naturfaglige dannelse
 didaktisering af udvalgteeksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet
 udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi
 planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret
undervisning
 politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske
problemstillinger i samfundet
 udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver
 menneskets udnyttelse af naturgrundlaget
 risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder
laboratorie- og sikkerhedskursus
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået
laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.
inden for modulets temaer
 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,
hverdagsopfattelser og parallelindlæring, lærings i naturfag, evaluering og entreprenørskab
 teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer
 teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi
133
Den studerende kan
kompetencer og almendannelse
 begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere
og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik
på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og
menneskeskabte forhold
kemiens verden
undervisning
–begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning
–didaktik om klasseledelse, målsætning,
læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske
muligheder og begrænsninger i fysik/kemi
konkludere og generalisere ud fra egne
undersøgelser
evne til at anvende og vurdere modeller til
forståelse af fysiske og kemiske fænomener og
undersøgelser
inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver
på inddragelsen af denne i undervisningen
erhvervsvirksomheder, muséer og IT
134
sammenhænge
på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i
samfundet
handlekompetence i forhold til menneskets samspil
med natur og teknologi
fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige
diskussioner af etiske og samfundsmæssige
fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og
teknologi fremstår almendannende
perspektiver på stofkredsløb
perspektiver på menneskets udnyttelse af
naturgrundlaget
perspektiver på teknologisk udvikling og
levevilkår
fysik/kemi-undervisning og stof og stofkredsløb
om inddragelse af omverdenen i undervisningen
interessemodsætninger, handlekompetence og
bæredygtig udvikling i forhold til produktion og
menneskets samspil med natur, samfund og
teknologi
naturfaglig argumentationog samfundsmæssige
naturvidenskabens bidrag til almendannelse og
tværfaglige perspektiver på stoflkredsløb, ´herunder
betydningen af den enkeltes og samfundets
udledning af stoffer i naturen
tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse
af naturgrundlaget, herunder bæredygtig
produktion
tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og
levevilkår
stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og
kredsløb i naturen
135
Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til
forskellige medier.
Laboratorie- og sikkerhedskurset tager udgangspunkt i bestemmelser for fysik/kemi-faget i folkeskolen.
Deltagelseskrav
 Beståelse af den skriftlige prøve i laboratorie- og sikkerhedsarbejde.
 Aflevering af ét individuelt udarbejdet prøveprodukt indenfor afleveringsfristen. Der gives nærmere
anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.
136
Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi
Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve
Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der
trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de
studerende 4 uger inden lodtrækning.
I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og
udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af
undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger
med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i
relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk
undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer.
Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den
studerendes valg.
2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve
Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område
fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.
Område\Kompetence
Stof og stofkredsløb
Partikler, bølger og stråling
Energiomsætning
Jorden og Universet
Produktion og teknologi
Undersøgelse
Modellering
Perspektivering
Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et
undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne
kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret
praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og
praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal
den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde,
og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger.
Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende
samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20
minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket
137
fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke
eksamineres i det samme samtidig.
 Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted
138
Geografi
GE1: Geografi – den nære omverden
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk.
Modulet omhandler:
Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i
nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i
danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori
disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at
nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre,
omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem
modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.
Fagfagligt fokus for modulet:
 Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
 Landskabsdannelse
 Jordbundsforhold
 Hydrologi
 Vejr og klima
 Det danske kulturlandskabs udvikling
 Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle
udvikling
 Danmarks erhvervsfordeling
 Fysisk planlægning
 Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv
Fagdidaktisk fokus for modulet:
Den studerende skal være i stand til at:
Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset
elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til
geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i
et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder
samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som
referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af
undervisningsforløb.
139
Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS
Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og
fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets
vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og
teoretisk viden.
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i
geografiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde
Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder
Den studerende kan
 begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi
 Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med
naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
 Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil
med andre fag
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret
geografiundervisning med geografifaglige begreber
Indenfor Kompetenceområde 1:
tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder
elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og
og didaktisk viden om betydningen af elevers egne
undersøgelser i undervisningen
planlægge og gennemføre geografiundervisning,
naturog geografifaglige kompetencer, herunder
der bl.a. fremmer elevernes udvikling af
undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og
naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes
kommunikationskompetence samt elevers faglige
faglige og udviklingsmæssige progression
og udviklingsmæssige progression
geografifaglige undervisningsressourcer såsom
140
planlægge og gennemføre geografiundervisning
vedrørende faglige diskussioner af politiske og
økonomiske interessekonflikter
planlægge og gennemføre geografiundervisning
med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben
argumentation og samfundsmæssige
hovedtræk af naturvidenskabernes og
geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og
udvikles
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning,
stofkredsløb og den enkeltes og samfundets
der omhandler stofkredsløb og menneskelig
udledning af stoffer til det omgivende miljø
udledning af stoffer til det omgivende miljø
der omhandler teknologiens betydning for
levevilkår
menneskers sundhed og levevilkår
planlægge og gennemføre undervisning, der gør
demografi og erhverv, opdeling, interaktion og
eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-,
udvikling på grundlag af naturforhold, samt
bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en
historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold
forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i
stand til at diskutere løsningsmuligheder
planlægge og gennemføre undervisning, der
naturgrundlag og levevilkår
forklarer landskabers dannelse, råstoffer og
levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige
interessemodsætninger i forbindelse med
arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk
for
planlægge og gennemføre undervisning der
geografiske metoder i undervisningen
inddrager begrundet brug af ekskursioner og
feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder
og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse
og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af
forskellige korttyper, modeller, statistik, film,
skriftlige kilder satellitbilleder og GPS.
inddrage elevernes egne oplevelser, målinger,
elevers egne oplevelser og undersøgelser i
iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen
undervisningen, og gør dem i stand til at forstå,
argumentere, perspektivere og kommunikere disse.
undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.
141
Deltagelseskrav
 Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 2 heldagsekskursioner.
 Mundlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
 Aflevering af 1 skriftlige indstillingsopgaver
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Opgave 1: Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En
naturog kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt
kortblad
Skriftlig
15-20 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til
undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven
Bestået/ikke bestået
Mundtlig
Afslutning af modul
142
GE2: Geografi – en verden i forandring
Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Modulet omhandler:
Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan
til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er naturog kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og
problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor
menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.
Fagfagligt fokus for modulet:
Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af
levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt
forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske
dele af geografien:
 Energikilder - fordeling og forbrug
 Geologiske råstoffers opståen og fordeling
 Udvinding og forbrug af Jordens resurser
 Det globale klima
 Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
 Erhvervsgeografi
 Bæredygtig udvikling
 Ulighed i Verden
 Befolkningsudvikling
Fagdidaktisk fokus:
At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne
udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en
globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt
optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange
repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og
IT.
143
Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og
fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets
vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og
teoretisk viden.
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder
Den studerende kan
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi
 Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med
naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
med andre fag
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret
geografiundervisning med geografifaglige begreber
Kompetenceområde 1.
udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a.
naturfagsdidaktikkens betydning for
på et naturfagsdidaktisk grundlag
geografididaktik
og dertilhørende forskning
geografifaglige undervisningsressourcer såsom
evaluere geografiundervisning og elevers udbytte
formativ og summativ evaluering i
naturfagsundervisning
planlægge og gennemføre geografiundervisning,
geografiske modeller, herunder modellers
der udvikler elevernes evne til at anvende og
karakteristika og vurderingskriterier for geografiske
vurdere modeller til forståelse af geografiske
modeller
fænomener og sammenhænge
inddrager eksempler på naturvidenskabens og
naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiens anvendelse i samfundet i geograteknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt
fiundervisningen
didaktisk viden om inddragelse af omverden i
undervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere geografihandlekompetence og bæredygtighed i forhold til
144
undervisning, der udvikler elevernes handlemenneskets samspil med natur og teknologi
kompetence i forhold til menneskets samspil med
natur og teknologi
elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger
tværfaglig undervisning med udgangspunkt i
der fremmer deres alsidige- og naturfaglige
problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes
kompetencer
alsidige- og naturfaglige kompetencer
bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
der omhandler bæredygtig energiforsyning,
herunder hvordan forskellige teknologier til løsning
af energiforsyningsproblemet kan påvirke
menneskers levevilkår i et lokalt og globalt
perspektiv
produktion med bæredygtig udnyttelse af
der giver elever viden om og får eleverne til at
naturgrundlaget
reflektere over konsekvenserne af forskellige
erhvervs- og produktionsformer, i lyset af
forskellige naturog samfundssyn samt forskellige
strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning
demografi og erhverv, opdeling, interaktion og
eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-,
udvikling på grundlag af naturforhold, samt
bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en
historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold
forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i
stand til at diskutere løsningsmuligheder
Jordklodens dynamiske udvikling og dens
eleverne i stand til at forstå og forholde sig til
indflydelse på menneskers levevilkår globalt,
jordens opbygning og udvikling samt
regionalt og lokalt
pladetektoniske forhold der influere på ressource-,
produktions- og levevilkår forskellige steder på
kloden
Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv,
eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr
globalt, regional og lokalt
og vejrfænomener og ændringer i klimatiske
forhold og deres betydning for menneskers
ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt
geografiske metoder i undervisningen
inddrager begrundet brug af ekskursioner og
feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder
og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse
og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af
forskellige korttyper, modeller, statistik, film,
skriftlige kilder satellitbilleder og GPS.
planlægge og gennemføre undervisning, der sætter globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur,
145
eleverne i stand til at forstå årsager til og
konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse
af elevernes roller som verdensborgere
levevilkår og relationer mellem verdens stater og
folkeslag
Deltagelseskrav
 Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 3 heldagsekskursioner.
 Mundlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
 Aflevering af 2 skriftlige indstillingsopgaver
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima.
Skriftlig
10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for
geologi eller vejr og klima.
Mundtlig
Afslutning af modul
Opgave 2: Faglig fokus på demografi og Erhverv
Skriftlig
10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for
demografi og/eller erhverv.
Mundtlig
Afslutning af modulet
146
147
GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler
Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Geografi – aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle
geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt
kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de
problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik,
klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab.
Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle
og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale
problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere
fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske
aspekter af naturvidenskab.
Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien:
 Globalisering
 Geopolitik og ressourcer
 Klimaforandringer - årsager og konsekvenser
 Kulturforståelse og verdensborgerskab
 Fagtraditioner
 Regionalgeografisk analyse
I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker:
 Aktuel geografi i undervisningen
 Faglig læsning og skrivning
 Tværfaglighed
Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og
naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale
geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark.
148
Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis
bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget
geografi.
Den studerende kan
gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi.
med andre fag
Planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning,
begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning.
som omhandler drikkevandsforsyning forskellige
steder på kloden og som inddrager
fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud
fra et ressourceperspektiv
Planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning,
der omhandler naturog menneskeskab stråling.
understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer
inden for geografifagets genrer
planlægge og gennemføre undervisning, som
understøtter elevers sproglige udvikling, fra
kontekst bundet hverdagssprog til kontekst
uafhængigt fagsprog
Nyere tværfaglig forskning i relation til geografi
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Årsager til naturog menneskeskabt stråling,
herunder strålings indvirkning på levende
organismer
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige
genrer i geografi- og naturfagene og formidling
gennem digitale medier
elever og elevgruppers, herunder tosprogede
elevers, hverdagssprog, fagsprog og
begrebsdannelse i geografifaget
149
Deltagelseskrav
 Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 2 heldagsekskursioner.
 Aflevering af 1 skriftlige indstillingsopgaver
 Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller
en udenlandsk region.
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist
Opgave 1: Fokus på Globalisering
Skriftlig
13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet
undervisningsforløb for 7.-9. klasse med faglig fokus på globalisering
Mundtlig
Afslutning af modul
150
Prøven i undervisningsfaget Geografi
Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor
Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige
aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne
område.
I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt
eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver,
bjergarter, interviews, cases el.lign.).
Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale,
f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om
muligt understøtte første del at den mundtlige prøve.
Begge delprøver afvikles individuelt.
Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter.
 Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt
eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted
151
Historie
HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til –
som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og
historiebrug i undervisningen?
Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan,
indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet
med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og
individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale
perspektiver.
Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer
modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske
undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.
Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.
 Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
 Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders
historiebrug og historiekultur.
 Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.
 Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at
imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
152


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories
samfundsmæssige og identitetsskabende betydning
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt
formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers
forudsætninger, livsverden og samtid.
begrunde historieundervisning med reference til
historiedidaktiske og historiefaglige begreber og
positioner
udvikle historieundervisning i samspil med
elevernes historiebevidsthed og historiebrug
inddrage eksempler og perspektiver på
historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra
fortid og nutid i historieundervisningen
anvende varierede former for historieformidling i
historieundervisningen
historieundervisning, der inddrager og udvikler
elevers historiebevidsthed
inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige
identitetsbærende erindringsfællesskaber i
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt
indhold fra dansk historie med henblik på
historieundervisning i nationale og lokale
styredokumenter
undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på
begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb
inddrage sociale kategoriers betydning i historiske
begivenheder og forløb
historiedidaktik og historie som livsverden og som
fag
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers
historiebevidsthed og historiebrug
historiekultur og historiebrug i forskellige former for
erindringsfællesskaber
forskellige former for mediering af historie i et
historiebrugsperspektiv
teorier om historiebevidsthed
samspil mellem historie, identitet og kulturer
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og
emner fra dansk historie med relevans for
historieundervisning i folkeskolen
lokale, nationale, globale sammenhænge og
perspektiver på historie
sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet,
etnicitet og religiøsitet
Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:
153
Der gøres brug af fx:
 Skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum
Der tages udgangspunkt i fx:
 at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, internet,
mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger)
 at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews)
erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed
 at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser
 at den studerende analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning,
eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler
 at den studerende øver sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder
undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus.
Deltagelseskrav
Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:
En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed
 De studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks 3 sider), som bygger på teori og
empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoden observation og – evt.
interview. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og evt. en lærers historiebevidsthed.
De studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en
undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere
reflekterer de over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed. Undersøgelsen, dens resultater og de
videre arbejdsforslag skal fremlæggelses med brug af digitale værktøjer (svarende til maks 5 sider).
 Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer.
 Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
 Respons: mundtlig.
Et skriftligt produkt om historiebrug
 De studerende skal aflevere et maks 8 siders skriftligt produkt, som indeholder en analyse og
diskussion af historiebrugen i fortid og nutid af et dansk erindringsted (materielt eller immatrielt).
Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til
erindringsstedet.
 Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer
 Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
154
155
HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man
mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan
vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?
Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie,
som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende
forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til
historieundervisning.
I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisningsog formidlingsformer, der udvikler
historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende
begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige
arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af
læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af
elevers læring i historie.
 Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer
 Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget
 Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum
 Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i
 Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at
156

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt
formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers
forudsætninger, livsverden og samtid
begrunde historieundervisning med reference til
historiedidaktiske og historiefaglige begreber og
positioner
planlægge og gennemføre og evaluere
læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i
gældende styredokumenter
planlægge og gennemføre handlingsrettede
analyser og evalueringer af elevers differentierede
læringsforudsætninger og læreprocesser i historie
anvende forskellige former for læremidler i historie
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et
samspil mellem historiefaglige indholdsområder og
elevers forskellige læringsforudsætninger
understøtte elevers læring og læsning i historie
gennem udformning af differentierede
undervisningsopgaver
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt
indhold fra europæisk og verdens historie med
henblik på historieundervisning i nationale og lokale
styredokumenter
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske,
økonomiske, sociale, kulturelle og
mentalitetshistoriske perspektiver
historiedidaktik og historie som livsverden og som
fag
historiefagets udvikling og aktuelle status i
folkeskolen
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers
læring i historie
varierede didaktiserede og ikke didaktiserede
læremidler, herunder billed- og filmanalyse
didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i
historiefaget
faglig læsning og tosprogede
elevers begrebsudvikling på andetsproget
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og
emner fra europæisk og verdens historie med
relevans for historieundervisning i folkeskolen
historievidenskabelige perspektiver
Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:
Der gøres brug af fx
 skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.
Der tages udgangspunkt i fx
 øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med
fokus på differentieringsmuligheder.
 observationer af læringssituationer.
157





at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og
begrænsninger i undervisningen.
at udarbejde og afprøve læremidler.
at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og
undervisningsopgaver.
at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner og undervisningsøvelser
at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i
historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver
Deltagelseskrav
Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:
En skriftlig begrundet undervisningsplan
 De studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks 8 sider) med en tilhørende
undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal) for et emne eller tema med afsæt i
verdenshistorie for en selvvalgt - evtuelt fiktiv - klasse. Det skriftlige produkt skal medtænke
læringsmål, gennemførelse, differentiering og evaluering og begrundes i fagdidaktisk teori og
læreplaner.
Vurdering af et læremiddel
 De studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks 5 sider), som indeholder en analyse og
vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes i deres forståelse af historie og
deres kompetencer til at analysere og vurdere historiske fortolkninger.
 Laves i studiegrupper af maks 4 personer.
Kriterier for gennemførelse af modul
158
HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden?
Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid,
kronologi og sammenhæng i historie?
Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I forbindelse hermed
arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at
konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og
principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv.
Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker
deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger
og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med kildearbejde, historiske fortællinger og scenarier samt
digitale læremidler.
 Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r).
 Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig
viden.
 Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige
fremstillingsformer.
 Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer.
 It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning.
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie.
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.
Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling.
Den studerende kan
159



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og
tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene
elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i
stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske
fortolkninger og fortællinger.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
faget, der udvikler elevernes handlekompetence til
at møde fremtidige muligheder og udfordringer
vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige
perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen
inddrage historiske eksempler på menneskers
kreativitet i mødet med forskellige former for
samfundsudfordringer med henblik på at udvikle
elevernes egen handlekompetence og historiske
fantasi
analysere historiske fremstillinger med henblik på at
udpege forskellige fortolkningsrammer og
forklaringstyper
anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper
i historieundervisning
inddrage it og digitale medier i historieundervisning
til styrkelse af historisk erkendelse og formidling
udvikle egne og elevernes forudsætninger for at
analysere historiske fortællinger og fremstillinger i
forskellige udtryksformer
udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe
historiske fortolkninger og fortællinger
problemorienteret historieundervisning
historiefaglige begreber om kronologi, årsager og
samspil mellem aktører og strukturer
innovation i et historisk perspektiv
videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af
historisk viden
historievidenskabelige metoder
it og digitale medier i erkendelse og formidling
narrativitet i konstruktion og formidling af historie
forskellige historiske fremstillingsformer
Deltagelseskrav
En historiefaglig opgave
160




De studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, hvor de gør brug af
begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med inddragelse af kilder.
Maks 10 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.
Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer
Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afgangsprøven i historie - prøveoplæg
 De studerende skal aflevere et skriftligt produkt med tilhørende eget udfærdiget prøveoplæg til
afgangsprøven i historie vedlagt som bilag. Det skriftlige produkt skal indeholde refleksioner over,
hvordan læreren planlægger, gennemføre og evaluere historieundervisning, der giver eleverne de
fornødne kompetencer til afgangsprøven samt reflektioner over hvordan læreren varetager sin
rolle som lærervejleder i tiden op til en afgangsprøve i historie. Det vedlagte prøveoplæg skal
indeholde titel på delemne, en problemstilling, en produktbeskrivelse og kildeopgivelser samt
lærerstillede spørgsmål. Der tages udgangspunkt i retningslinjerne for den gældende prøveform i
historie samt Forenklede Fælles Mål for historie. Maks 5 sider, eksklusiv litteraturliste og bilag.
Et skriftligt produkt
 Sammen med det digitale læremiddel udarbejdes et skriftligt produkt (maks. 5 sider) med
teoretiske og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for læremidlets form og indhold.
 Laves i de samme studiegrupper som til udarbejdelsen af den digitale fortælling.
Vurdering af et læremiddel
 De studerende fremlægger resultaterne af deres egen foretaget analyse af et didaktiseret
læremiddel, som styrker elevernes i deres forståelse af historie og deres kompetencer til at
analysere og vurdere historiske fortolkninger.
 Laves i studiegrupper af maks 3 personer.
 Respons: mundtlig.
De studerendes eget udarbejdede digitale fortælling, det skriftlige produkt og vurderingen af et læremiddel
skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence, videns- og færdighedsmål.
161
Kriterier for gennemførelse af modul
162
Prøven i undervisningsfaget Historie
1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt
Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie
relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema.
Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel
historiedidaktisk som historiefaglig indsigt.
Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der
ikke gives vejledning.
Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan
den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen.
Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation
af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal
vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale.
Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved
lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet
historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen.
Forberedelsestid: 30 minutter.
 Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted
163
Håndværk og design
HD1: Håndværk, læring og design
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.
I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og
kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på
idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed
indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem
materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige
teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og
komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og
udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres
løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering
af både proces og produkt.
Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i
skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som
gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af
undervisningsdifferentiering.
Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.
Bygger på teori indenfor forskning omkring
 tavs viden og kropslig erfaringsdannelse
 designteori og udtryksmæssige virkemidler
 kreativitet og æstetiske læreprocesser
 international forskning i beslægtede fag
Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4.
Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi
Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt
Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
164
Kompetenceområde 4: Fagdidaktik
Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede
undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og
elevernes forudsætninger.
Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle
differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.
Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til
materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur
og fagdidaktik.
anvende håndværksmæssige færdigheder og
erfaringer i mesterlærestøttede processer
med elever
tavs viden og kropslig erfaringsdannelse
anvende fagsprog knyttet til faget.
om faglig terminologi
mestre håndværksmæssige teknologier, for at
formidle differentieret i forhold til mål og
elevgruppe
håndværksmæssige teknologier
vejlede differentieret i relevante arbejdsgange
for elevers arbejde med formgivning og
fremstilling af håndværksmæssige produkter i
værkstedet
Arbejdsgange og differentiering i
håndværksmæssige teknikker og klasseledelse
i værkstedet
vurdere elevers kunnen og interesser som
udgangspunkt for valg af håndværksmæssige
teknologier og indhold
elevers formsproglige udvikling
udvælge relevante materialer, der kan
bearbejdes i undervisningen
materialers beskaffenhed og
anvendelsesmuligheder, især træ, metal og
tekstil
anvende og vejlede i forsvarlig brug af
relevante elevbetjente maskiner og værktøj
maskinbrug og værktøjslære, samt
arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet
planlægge og gennemføre undervisning, hvor
oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og
kommunikation indgår varieret i
læringsmålsstyret undervisning
æstetiske læreprocesser
planlægge og gennemføre forskellige former
for ideudvikling som udgangspunkt for
metoder til ideudvikling
165
elevernes designprocesser i undervisning
evaluere designprocesser med mål om
stigende progression i undervisning
præsentation, dokumentation og evaluering
af designprocesser
analysere genstandes kommunikative
betydninger relateret til tid og sted i
undervisning
materiel kultur i form af genstandes
kommunikative betydning
Modulets sigte er at udruste den studerende til:
 at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs
forudsætninger
 at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb
 inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen
 anvende og vurdere faglig læsning
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Titel
Type/Form
Portfolio
Portfolio med proces, og produkter fra deltagelse i værkstedsarbejde samt
refleksioner over designbaseret læring.
Modulets håndværksområder skal præsenteres, min. 80% af modulets opgaver.
Mundtlig
Omfang
Bedømmelse
Respons
Individuelt designprojekt
Gennemarbejdet individuelt designproces med praktiske og teoretiske refleksioner.
Visuel præsentation og fremlæggelse.
Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt.
Mundtlig ved opponentgruppe og underviser.
Titel
Type/Form
Materiel kultur
Gruppeoplæg for holdet samt udarbejdelse af skriftlig præsentation til deling på
166
Omfang
Bedømmelse
Respons
holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2.
20 minutter
Konstruktiv feedback ved opponentgruppe
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Udeskole
Deltagelse i undervisning
3 dages undervisning
Mundtlig
167
HD2: Design, kultur og didaktik
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk.
I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige
former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med
idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle
problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur,
og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller
historisk perspektiv.
Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang,
det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet,
forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne
designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale
bestemmelser om faget i skolen.
Modulets videngrundlag:
Bygger på teorier om
 æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier
 innovation og designprocesser
 pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser
Kompetenceområder, som indgår i modulet:
Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og
4.
Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende,
håndværksmæssigt arbejde.
168
Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem
skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.
Begrundet gennemføre læringsmålsstyret
undervisning i håndværk og design
veksle mellem forskellige lærerroller og
værkstedets særlige pædagogiske muligheder
mestre håndværksmæssige teknologier, for at
formidle differentieret i forhold til mål og
elevgruppe
planlægge og gennemføre undervisning, hvor
der skabes mulighed for at eksperimentere
med udtryk og betydning,
rammesætte varierede designprocesser med
relevante materialer og teknologier, individuelt
og i klassens fællesskab
anvende omverdenens praksisnære
problemstillinger som udgangspunkt for
brugerorienteret design i undervisning
anvende digitale læremidler til at understøtte
lære- og designprocesser
anvende og vejlede i forsvarlig brug af
relevante elevbetjente maskiner og værktøj
vejlede elever om ressourceudnyttelse og
bæredygtighed i forskellige processer og
materialer i undervisningen
Arbejde undersøgende, problemløsende og
vurderende gennem praktiske håndværks- og
designprocesser med udgangspunkt i materiel
kultur
evaluere designprocesser med mål om stigende
progression i undervisning
deltage i faglige debatter for dermed at kunne
forme faget i fremtiden.
Fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk
og design
klasseledelse i værkstedsfag
håndværksmæssige teknologier
formsproglige virkemidler og teorier om form, farve,
funktion og komposition
analytiske, eksperimenterende, problemløsende,
innovative og fabulerende designprocesser
aktuelle praksisnære problemstillinger
digitale læremidler
maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og
sikkerhed i værkstedet
materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og
bæredygtighed
Håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer
og tidsperioder
præsentation, dokumentation og evaluering af
designprocesser
aktuelle fokusområder i national og international
forskning indenfor fagområdet
169
Modulet skal give den studerende erfaringer med:
Igangsætte idegenereringsforløb
Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser
Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner
Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Titel
Type/Form
Designprocesser og didaktik
Gruppearbejde: Udvikle og afprøve undervisningsforløb i Håndværk og design.
3 sider skriftlig oplæg før afprøvning og 2 siders skriftlig refleksion efterfølgende.
Tidsrammen for afprøvning aftales på holdet
Mundtlig ved opponentgruppe og skriftlig ved underviser
Omfang
Bedømmelse
Respons
Skoletjenester og udstillinger
Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i
gruppe.
3 dages arbejde
Mundtlig ved underviser og opponentgruppe.
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Maskinintroduktion
Deltagelse i værkstedsarbejde (fokus på båndsav, rundsav, tykkelseshøvl og afretter).
15 timer
170
HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design
I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på
innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde
undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og
undervisningsdifferentiering.
I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og
brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige
teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med
eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole.
Modulets videngrundlag:
Bygger på teori indenfor forskning omkring
 æstetiske læreprocesser og kreativitet
 tavs viden og kropslig erfaringsdannelse,
 designteori og formsproglige virkemidler
 forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser
Kompetenceområder, som indgår i modulet:
Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4.
Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers
teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.
171
analysere design som udtryk for smag, behov og
tidsånd med eleverne
design i et æstetisk, funktionelt og
kommunikativt perspektiv.
arbejde undersøgende, problemløsende og
vurderende gennem praktiske håndværks- og
designprocesser med udgangspunkt i materiel
kultur
håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige
kulturer og tidsperioder
praktisk og teoretisk formidle undervisning i
bæredygtigt design
bæredygtigt design i henseende til miljø, klima,
økonomi og etik
arbejde praktisk med innovative og
entreprenante processer
innovation og entreprenørskab
tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder
til idéafprøvning og konceptudvikling
metoder til ideafprøvning og konceptudvikling
samarbejde med værksteder, museer,
virksomheder og institutioner i forhold til
udvikling af materiel kultur
fagets muligheder i relation til den åbne skole
udvikle undervisning, der giver en innovativ og
entreprenant tilgang til problemløsning
innovation og entreprenørskab
gennemføre differentieret og inkluderende
undervisning med valg af varierede materialer,
teknikker og processer
inklusion og undervisningsdifferentiering i
værkstedsfag
anvende relevante metoder til evaluering af
elevens læring, processer og produkter
varierede evalueringsmetode
Modulet skal give den studerende erfaringer med:
At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse
Brug af digitale læremidler
Samarbejde med eksterne partnere
Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner
Deltagelseskrav
172
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Skoletjenester og udstillinger
Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i
gruppe.
3 dages arbejde
Mundtlig ved underviser og opponentgruppe.
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Læremidler
Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler.
Aftales på holdet
Mundtlig
Titel
Type/Form
Åben skole
Gruppearbejde: Præsentation på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens
kategori 2. Oplæg uploades på Intrapol.
Aftales på holdet
Omfang
Bedømmelse
173
Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design
Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.
Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne
problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.
Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold
til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt
udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder
idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt,
afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering.
Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den
valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den
empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling
som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i
bedømmelsen.
Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
 Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted
 Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
174
Idræt
ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende
faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere,
formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis,
boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og
evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og
mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.
Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS
Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning
vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende
idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed
Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur
Den studerende kan
 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige
kropslige og idrætslige kompetencer
 analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og
sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og
kropsudtryk
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke
175
udtryk
etablere og lede processer inden for motorisk
læring - herunder med anvendelse af it
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber
og modeller i planlægning, gennemførelse og
evaluering af idrætsundervisning
analysere og formidle forskelligartede
idrætskulturer
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk
idrætskultur
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og
entreprenant på tværs af genrer, discipliner og
alsidige idrætslige rum
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter
elevers personlige og sociale udvikling
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og
humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter
på grundlag af nationalt og internationalt
forsknings- og udviklingsarbejde
begreber og analyseredskaber
motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og
modeller af relevans for undervisning i idræt i
skolen
idrætskulturers struktur, normer og værdier
skolefagets begrundelse, form og indhold i et
historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
idræt som kulturskabende faktor, herunder
idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og
selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum
inklusion, ansvar og sociale relationer i
idrætsfællesskaber
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater
af relevant national og international forskning
I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå:
 Observation (skole og/eller idrætskulturer)
 Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter
 Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner,
videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.)
Deltagelseskrav
 Skriftlig opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfanget skal svare til
5-10 sider samt undervisning i udviklet boldspil i 15 minutter. Opgaven og undervisningen vurderes
samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og
underviser(indgår i afsluttende portfolio).
 Skriftlig opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende.
Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og
opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra
medstuderende og underviser (indgår i afsluttende portfolio).
176

Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og
den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons
fra underviser.
177
ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Basis, nationalt udarbejdet
10 ECTS-point
Modulsproget er dansk.
Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et
didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil
blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i
skolen.
Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med
relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og
trivsel i et skoleperspektiv.
Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt
Den studerende kan
 anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og
kropsudtryk
analysere og vurdere aspekter, som har betydning
for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig
forsvarlig idrætsundervisning
varetage undervisning i teori og praksis om
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
sikkerhed i idrætsundervisningen
træningsfysiologi, træningslære og principper for
178
opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning
opvarmning
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante
fysiske målinger og tests
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder,
styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed herunder med anvendelse af it
forebyggelse og håndtering af idrætsskader
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt
varetage undervisning i teori og praksis om
forebyggelse og håndtering af idrætsskader
varetage undervisning i forskellige tilgange og
handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel
varetage undervisning, som skaber refleksion og
forståelse for sammenhænge mellem krop, træning
og trivsel
analysere og formidle undervisning, der udvikler
elevernes kropslighed og forståelse for
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed
I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå:
 observation (skole og/eller idrætskulturer)besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter
 analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner,
videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign)
Deltagelseskrav
 Skriftlig studieopgave i MBU (musik, bevægelse og udtryk) på max. 10 sider. (indgår i afsluttende
portfolio) Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet i 2030 minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke
godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
 Deltagelse i trampetbasis-kursus á mindst 12 timers varighed om sikkerhed og modtagning i
forbindelse med redskabsaktiviteter. Den studerende får mulighed for at gå til prøve og erhverve
sig et diplom
 Skriftlig prøve i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og
bedømmes med karakter ifølge 7-trins skalaen. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i
prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.
179
180
ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus
på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig
idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der
med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj.
Modulet bygger på humanistisk, naturvidenskabelig forskning vedrørende undervisning og læring generelt
set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Den studerende kan
 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet
elever på 1.-6. klassetrin.
Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og
kropsudtryk
Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og
differentieret idrætsundervisning med vægt på
læringsmål, progression og evaluering
Begrundet anvende motoriske tests som grundlag
for elevernes motoriske udvikling og læring
Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede
læringsrum
Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige
Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
Elevernes læring og læringsforudsætninger i
indskolingen og på mellemtrinnet
Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og
vurdering af motoriske udvikling og læring
Leg som mål og pædagogisk middel i
undervisningen
Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige
181
undervisningsforløb om krop, træning og idræt
Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og
træningsprogrammer
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser
og tværfaglige temaer ud fra forskellige
perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori
undervisningsforløb i indskolingen og på
mellemtrinnet
Opvarmnings- og grundtræningselementer, principper og formål
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori
inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer
i idræt
Deltagelseskrav
 Skriftligstudieopgave i idrætsdidaktik (indgår i afsluttende portfolio). I praktikgrupper skal de
studerende udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning,
progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes
kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets
krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte.
Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser.
 Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i
grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig
respons fra underviser.
 Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i
grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder på baggrund af
besøg i forskellige idræts-og bevægelseskulturer. Der gives mundtlig respons fra medstuderende.
Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser.
Aflevering af video medfører godkendelse.
182
Kriterier for gennemførelse af modulet
ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.
Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus
på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig
idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil
kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for
sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng.
Modulet bygger på humanistisk, naturvidenskabelig og forskning vedrørende undervisning og læring
generelt set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen.
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Den studerende kan
 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet
elever på 4.-10. klassetrin.
Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og
kropsudtryk
Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og
differentieret undervisning i idræt med vægt på
elevernes læring og medbestemmelse.
Begrundet anvende forskellige digitale teknologier
Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
Elevernes læring og læringsforudsætninger på
mellemtrinnet og i udskolingen
Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier
183
og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og
afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt
Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på
inklusion, motivation og undervisning af tosprogede
elever.
Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige
undervisningsforløb i skolen om krop, træning og
idræt
Formidle viden, som gør eleverne i stand til at
analysere og udarbejde opvarmnings- og
træningsprogrammer
Varetage undervisning, som skaber refleksion og
forståelse af fysiske og psykiske forandringer og
samspillet mellem krop, identitet og samfund
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser
og tværfaglige temaer ud fra forskellige
perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori
og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i
idræt
De særlige udfordringer og betingelser, som
arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer
på mellemtrinnet og i udskolingen
Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige
undervisningsforløb på mellemtrinnet og i
udskolingen
Opvarmnings- og træningsprogrammers formål,
struktur og variationsmuligheder
Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori
inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer
i idræt
Deltagelseskrav
 Skriftligstudieopgave i idrætsdidaktik (indgår i afsluttende portfolio). I praktikgrupper skal de
studerende udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning,
progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes
kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets
krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte.
Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser.
 Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i
grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig
respons fra underviser.
 Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i
grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder på baggrund af
besøg i forskellige idræts-og bevægelseskulturer. Der gives mundtlig respons fra medstuderende.
Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser.
Aflevering af video medfører godkendelse.
184
Kriterier for gennemførelse af modulet
185
Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin
prøve.
Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling,
som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i
bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den
studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med
henblik på at kunne undervise i faget idræt
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den
mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.
Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
 Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
186
Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin
prøve.
Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling,
som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i
bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den
studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med
henblik på at kunne undervise i faget idræt.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den
mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.
Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
 Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
187
Kristendomskundskab/religion
KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation
Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige
opfattelser af islam i en dansk og global kontekst.
Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark.
Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner
omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres.
I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt
deres faglig-pædagogiske udfordringer.
Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre
religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget
tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver
indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig
også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen.
Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor
indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De
studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere
tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.
Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om
de faglige emner modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i
folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om
læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer
og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.
Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
188
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre
religioner samt religiøs innovation.
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse,
hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens
betydning som religion i Danmark,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og
betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og
visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur
og musik i islam,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger,
ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder,
påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner
samt deres placering og betydning i verden i dag,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i
verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige
omfang og betydning,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige
betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner
forholder sig til udfordringer i nutiden, og
formulere menneskers brug af virtuelle rum til
kommunikation og mission med udgangspunkt i en
religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der
tager udgangspunkt i elevernes forskellige
forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i
faget og i
tværfaglige forløb,
udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og
fantasi,
anvende en variation af undervisningsmetoder,
læremidler
samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der
udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og
islam som verdensreligion,
islam som nutidig religion i Danmark,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel
kultur i islam,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
religiøse og spirituelle forandringer,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle
udtryk,
religioner i mødet med andre religioner og
tilværelsesopfattelser og
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med
religiøse og filosofiske spørgsmål,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske
erkendemåder og digitale medier,
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster
og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
189
faglig læsning.
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er
relevante for tilrettelæggelse af en konkret
undervisningssituation,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og
livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan
beskrives
og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag
og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk
og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
faget.
Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.
I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed
og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i
forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold
kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger.
De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med
emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende
medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens
undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle
undervisningsforløbsbeskrivelser.
På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på
besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på
udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.
Deltagelseskrav
De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til
maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold,
undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være
godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato.
Hver studerende skal


medvirke til udarbejdelse af det skriftlige produkt
deltage i den feedback, underviseren giver på produktet
Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende.
Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået.
190
191
KR2: Undervisningsemnet kristendom
Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie
samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt.
Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.
I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk
samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.
Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om
kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en
dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og
dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne
viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.
Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor
indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De
studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere
tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de
faglige emner modulet indeholder.
læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer
Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom
Den studerende kan
192


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning kristendom som nutidig religion i Danmark,
som religion i Danmark,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige
udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og
protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og
frikirker,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel
og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og kultur,
visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur,
salmer og musik,
give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan
Bibelen og livstydning,
bruges til tydning af grundlæggende
tilværelsesspørgsmål,
give eksempler på brugen af bibelske fortællinger
Bibelen og kultur,
kulturelt i sprog, kunst og samfund,
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i kristendom i mødet med andre religioner og
nutiden og
verdensopfattelser og
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle
kristendommen i det virtuelle rum.
rum til kommunikation og mission.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
faget og i
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der entreprenørskab, kreativitet og innovation,
fantasi,
læremidler
udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
faglig læsning.
beskrives
og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag
193
livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
og
faget.
Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.
I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og
betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og
betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med
modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent
prægede religiøse strømninger.
De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med
emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende
medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens
undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle
undervisningsforløbsbeskrivelser.
På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på
besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på
udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.
Deltagelseskrav


194
195
KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens
tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de
traditionelle filosofiske discipliner.
En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske
udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den
livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.
I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.
Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i
kristendomskundskab i folkeskolen.
Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status
som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens
betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets
indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne
tekster og materialer til eleverne.
Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige
emner, modulet indeholder.
læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer
Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Den studerende kan
196


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse
livsanskuelser
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og
dilemmaer,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi,
begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi
med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne
filosoferer i undervisningen,
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en
ikke-religiøs tænkning og
formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt
værdigrundlag og moralsk praksis.
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i
faget og i
fantasi,
læremidler
udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og
faglig læsning.
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige
filosofiske diskussioner,
forskellige etiske positioner,
livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
filosofi for børn,
livsopfattelser uden religion og
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre
religioner og livsopfattelser.
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan
være,
og
faget.
197
Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om
Deltagelseskrav


198
Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion
Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige
prøve.
1. delprøve: Skriftlig opgave
Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig
problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion.
Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved
prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde,
og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder.
 Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted
 Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted
199
Matematik – 1. – 6. klassetrin
MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på
1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et
praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning
for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse
af skiftende læseplaner.
I praksisperspektivet l indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske
arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk synbolbehandling og formalisme samt
tankegang.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til
arbejdet med algebra i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning ,dette har for faget. I
modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret
tilgang
Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
- inden for forskellige forståelser af matamatiklæring og faget matematik.
- inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om
elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser
200
Kompetenceområde K1: Matematiske emner
Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer
Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis
Den studerende kan
 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner
gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til
elever, undervisning og læreplaner
 stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne
spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret
til undervisning på 1.- 6. klassetrin
 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i
matematikdidaktisk teori
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere ogudvikle matematikundervisning i praksis med faglig
og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
tage stilling til undervisning, som bygger på
forskellige syn på elevers matematiske læring
anvende gældende mål og læseplaner for
matematikundervisning i relation til at planlægge og
gennemføre differentieret undervisning
observere elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger
om og holdninger til matematik
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og
skelne mellem forskellige matematiske udsagn
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning,
oversættelse og behandling med bevidsthed om
den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i
matematikken
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af
tal med henblik på undervisning i talbegrebet
planlægge , gennemføre og evaluere undervisning i
regneprocesser og tidlig algebra, herunder
anvendelse af digitale værktøjer
forskellige syn på matematiklæring, herunder
sproget og dialogens betydning for indsigt og
forståelse samt elevers begrebsdannelse og
begrebsudvikling
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer
over tid
observationsmetoder, fortolkning af elevers
matematiske læring, begrebsmæssige
misopfattelser, forestillinger om og holdninger til
matematik
matematisk tankegang
matematisk symbolbehandling og formalisme
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,
talsystemets opbygning og historie med udvidelsen
fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af
digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk
omsætning og ligningsløsning
201
I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til
modulets indhold.
Deltagelseskrav
Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav
202
MAi2: Matematikundervisning og geometri
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6.
klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv
og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og
dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til
matematikundervisning på 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisningsog læringsmål,
modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på
undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidig matematiske arbejds- og
tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri
i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning , dette har for faget. I modulets fokus på
forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ
virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
 Undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem
elever, lærer og matematik.
 forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb for matematikundervisning på 1. - 6. klassetrin.
203
Den studerende kan
gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til
spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret
til undervisning på 1.- 6. klassetrin
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med
faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende
og inspirerende matematikundervisning, som får
elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter
og kreativ virksomhed
undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin
ud fra et begrundet læringssyn
udforme læringsmål
problembehandle ved at detektere, formulere,
afgrænse og løse matematiske problemer ved
systematisk valg af strategier og værktøjer
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et
matematisk ræsonnement samt udvikle og
gennemføre matematisk argumentation ved
visualisering og bevisførelse
begrunde sammenhænge inden for plan- og
flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og
eksperimenter som baggrund for undervisningen
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres
gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a.
med inddragelse af digitale værktøjer
undervisningsmetoder , læringspotentialet i en
engageret og indlevet lærerrolle, motivation,
kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen
matematikundervisning, som kan facilitere elevers
læring og faglige progression, herunder samspillet
mellem elev, lærer og matematik med induktive og
deduktive arbejdsmåder.
modeller til planlægning af læringsmålstyret
undervisning i matematik
matematisk problembehandling
matematisk ræsonnement
plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer,
konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af
positioner og retning, flytningsgeomemetri med
analyse af symmetri og mønstre samt
undersøgende virksomhed og bevisførelse.
rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber,
eksempler på enkle tegneformer fra tre til to
dimensioner samt mulige anvendelser af digitale
værktøjer
204
I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige
indhold. Disse afprøves i praksis.
Deltagelseskrav
 En obligatorisk gruppeprøve. Prøven foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder med
en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer
om prøven er bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav
205
MAi3: Evaluering og stokastik
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1. - 6.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til
vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte
metoder. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.
I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen.
Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor
skolen knyttet til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, stokastik, og alsidige matematiske
arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering.
databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for
faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer.
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse angående:
 muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers
matematiske udbytte
 elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og kommunikation inden for stokastik
 matematiklærerens samarbejdsrelationer.
206
Den studerende kan
spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret
til undervisning på 1.-6. klassetrin.
faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om
aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt
emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt
samarbejde med forældre, administration og
myndigheder om rammer for undervisning
vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder
deres muligheder og begrænsninger for at
diagnosticere elevers faglige udbytte
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel
gennem mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i
undervisningen samt simulere stokastiske processer
bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af
deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik
på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af
digitale værktøjer
modellere ved at afgrænse, strukturere,
matematisere, fortolke og kritisere matematiske
modeller
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte
sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til
aldersgruppen og af relevans for
matematikundervisningen
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde
med kolleger, formelle og uformelle
samarbejdsrelationer med forældre, administration
og myndigheder
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder
og begrænsninger herunder forskellen på summativ
og formativ evaluering
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige
som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster,
herunder autentiske tekster og læremidler
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk
sandsynlighed samt simulering af stokastiske
situationer i blandt andet spil og med anvendelse af
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse,
analyse og vurdering af data, deskriptorer for
beliggenhed, spredning og sammenhænge samt
brug af digitale værktøjer til analyse og
præsentation
matematisk modellering
matematisk kommunikation
207
mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig
fagligt præcist og varieret
Deltagelseskrav
 En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og
afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den
bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren.

Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav
208
MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab
på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig
tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som
elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever.
I praksisperspektivet indgår perspektiver på hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne
udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1. - 6. klassetrin. Derudover indgår vurdering af
læremidler til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske
arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer.
Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig
professionelt som matematiklærer på 1.-6. klassetrin.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet
med funktioner og udvalgte emner indenfor diskret matematik i matematikundervisningen i grundskolen,
og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale
hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen.
Vidensgrundlaget omfatter national og International forskning samt teoridannelse angående:
 forskellige typer af elevgrupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning og forskellige tiltag til
at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler
 udvikling af matematikundervisnings praksis på 1. - 6. klassetrin, herunder vurdering af læremidler.
 variabelbegrebet som analyseredskab til beskrivelse af faglige sammenhænge
 udvikling af hjælpemidler og deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold
209
Den studerende kan:
 stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet vedat kunne
spørge i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til
undervisning på 1.-6. klassetrin.
 begrundet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med
faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler
til matematik
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at
reflektere over egen undervisning, at identificere
udviklingsbehov, holde sig ajour med
matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde
samt følge nye tendenser, nye materialer og ny
litteratur
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
vanskeligheder samt mulighederne for en
inkluderende undervisningafpasset ud fra fx
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
med fokus på elevers sproglige udvikling i
matematik i 1.-6. klasse
benytte variable og enkle funktioner samt diskret
matematik som middel til problemløsning og
modellering i undervisningen med anvendelse af
anvende matematik som beskrivelses- og
analyseredskab i tværfaglige
temaer/problemstillinger
anvende matematiske repræsentationsformer ved
læremidler til aldersgruppen 1. - 6. klassetrin,
herunder digitale læremidler, konkrete materialer
og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger
kompetenceudvikling som matematiklærer,
ajourføring med matematikdidaktisk forskning og
udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye
materialer og ny litteratur
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har
særligt talent i matematik samt deres mulige
kendetegn
elevers sproglige udvikling, herunderhverdagssprog,
fagsprog og tosprogede elevers sprog- og
læseudvikling på andetsproget
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner
indenfor diskret matematik, fx talteori og
kombinatorik og anvendelse af digitale værktøjer til
visualisering, beregning og analyse
matematiks muligheder og begrænsninger som
beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige
sammenhænge af relevans for 1. -6. klassetrin
matematiske repræsentationer
210
at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige
repræsentationsformer, herunder forstå deres
indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder
vurdere muligheder og begrænsninger i
anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,
herunder anvendelsen af digitale værktøjer
matematiske hjælpemidler
I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidler.
Deltagelseskrav
bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren.
Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav
211
Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin
Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.
Den skriftlige prøve afvikles individuelt.
Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet
prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende
overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3
timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem
gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende.
Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
212
Matematik – 4.- 10. klassetrin
MAu1: Matematiklæring, tal og algebra
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4.-10.
klassetrin . Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning
for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse
af skiftende læseplaner for faget matematik.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige
misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og
vurdering af læremidler til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige
matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikationsamt
symbolbehandling og formalisme..
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang med
algebra i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning ,dette har for faget. I modulets fokus
på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang.
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse
 inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
 Inden for sprogets og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse, og om
elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra
 analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler
213
Den studerende kan
elever, undervisning og læreplaner.
 stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i,
om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til
 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i
matematikdidaktisk teori.
tage stilling til undervisning, som bygger på
forskellige syn på elevers matematiske læring
forholde sig til gældende mål og læseplaner for
matematikundervisning i relation til differentieret
undervisning
observere elevers matematiske læring,
begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger
om og holdninger til matematik
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til
matematik
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af
tal med henblik på undervisning i tal og talteori
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i
regneprocesser, algebraisk omsætning og
ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte
sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,
mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig
fagligt præcist og varieret.
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning,
oversættelse og behandling
forskellige syn på matematiklæring, herunder
sprogets og dialogens betydning for indsigt og
forståelse
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med
samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer
over tid
observationsmetoder, fortolkning af elevers
matematiske læring, begrebsmæssige
misopfattelser, forestillinger om og holdninger til
matematik
læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin,
herunder digitale læremidler, konkrete materialer
og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie
elementære talmængder samt talteori og dets
anvendelse
regneprocesser og algebra med beregninger og
løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale
værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning
og ligningsløsning
matematisk kommunikation
matematisk symbolbehandling - og formalisme
214
med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
symbolbehandling spiller i matematikken.
I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til
modulets indhold.
Deltagelseskrav
Kriterier for gennemført modul.
215
MAu2: Matematikundervisning og geometri
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne
kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et
matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i
samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med
matematikholdige tekster.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper til matematikundervisning på
4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisningsog læringsmål, modeller til planlægning af
matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri , og alsidige
matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på ræsonnenement- og tankegang.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri
i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på
forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ
virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder.
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
 undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem
elever , lærer og matematik.
 Forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af
undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.
216
Den studerende kan
 stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i
,om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til
undervisning på 4.-10. klassetrin
Pplanlægge, gennemføre og evaluere
undervisningsforløb i matematik på 4. - 10.
klassetrin ud fra et begrundet læringssyn
Pplanlægge, gennemføre og evaluere undervisning,
som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel
gennem mundtlige som skriftlige og visuelle
matematikholdige tekster
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende
og inspirerende matematikundervisning, som får
elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter
og kreativ virksomhed
udforme læringsmål
begrunde sammenhænge inden for plangeometri
herunder benytte matematisk argumentation og
bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer
som baggrund for undervisning i plangeometri
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem
rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale
værktøjer, med henblik på undervisning i
rumgeometri
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og
skelne mellem forskellige matematiske udsagn
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et
matematisk ræsonnement samt udvikle og
matematikundervisning, som kan facilitere elevers
læring og faglige progression, herunder samspillet
mellem elev, lærer og matematik med indultive og
deduktive arbejdsmåder
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige
som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster,
herunder autentiske tekster og læremidler
undervisningsmetoder , læringspotentialet i en
engageret og indlevet lærerrolle, motivation,
kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen
modeller til planlægning af læringsmålstyret
undervisningi matematik
plangeometri, flytninger og geometriske
mønstre,tegneformer, ,analytisk geometri,
herunder position og retning, trigonometri og dens
anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer
til konstruktion, undersøgende virksomhed og
bevisførelse
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af
rumlige figurer, bl. a. med anvendelse af digitale
værktøjer
matematisk tankegang
matematisk ræsonnement
217
gennemføre matematisk argumentation ved
visualisering og bevisførelse
I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige
indhold. Disse afprøves i praksis.
Deltagelseskrav
 En obligatorisk gruppeprøve. Prøven foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder med
en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer
om prøven er bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

218
MAu3: Evaluering og stokastik
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 4.-10.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til
vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte
metoder.
I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen.
Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne
udvikle sig professionelt som matematiklærer på 4.-10. klassetrin.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske
arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering.
databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning ,dette har for
faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer.
Vidensgrundlaget omfatter nationalog international forskning og teoridannelse angående:
 muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers
matematiske udbytte
 elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og problembehandling inden for stokastik
 viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen.
219
Den studerende kan
elever, undervisning og læreplaner.
matematikdidaktisk teori.
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at
reflektere over egen undervisning, identificere
udviklingsbehov, holde sig ajour med
matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,
samt følge med i nye tendenser, nye materialer og
ny litteratur
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder
deres muligheder og begrænsninger for at
diagnosticere elevers faglige udbytte
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i
undervisningen samt simulere stokastiske processer
og arbejde med sandsynlighedsfordelinger,
herunder anvendelse af digitale værktøjer
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af
statistiske deskriptorer og diagrammer samt
vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser,
bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer
problembehandle ved at detektere, formulere,
afgrænse og løse matematiske problemer ved
systematisk valg af strategier og værktøjer
modellere ved at afgrænse, strukturere,
matematisere, fortolke og kritisere matematiske
modeller
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til
aldersgruppen og af relevans for
matematikundervisningen
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse
og refleksion over egen undervisning, identifikation
af udviklingsbehov, ajourføring med
matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,
veje til nye tendenser, nye materialer og ny
litteratur
forskellige evalueringsprincipper , deres muligheder
og begrænsninger samt forskellen på summativ og
formativ evaluering
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk
sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer
i blandt andet stikprøver samt eksempler på
sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af digitale
værktøjer
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse,
analyse og vurdering af data, blandt andet med
digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer
for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt
usikkerhed i stikprøveundersøgelser
matematisk problembehandling
matematisk modellering
220
Modulet er et praksissamarbejdende modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under
afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.
Deltagelseskrav
 En obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og
bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren.
221
MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber
Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab
på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig
tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som
elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever.
I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og
udenfor skolen knyttet til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik
som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og
repræsentationer.
arbejdet med funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser, i
grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både
digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen.
Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse angående: forskellige
typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse
elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler
 matematiklærerens samarbejdsrelationer
 Funktionsbegrebet som analyseredskab og som redskab til beskrivelse af faglige sammenhænge
 udvikling af hjælpemidler samt deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold
222
Den studerende kan:
undervisning på 4.-10. klassetrin
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om
aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt
emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt
samarbejde med forældre, administration og
myndigheder om rammer for undervisning
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af
vanskeligheder samt mulighederne for en
inkluderende undervisning afpasset ud fra fx
differentiering i mål, tid, hjælp, emne,
undervisningsform eller læremidler
med fokus på elevers sproglige udvikling i
matematik på 4.-10. klassetrin
anvende funktioner og vækstmodeller som middel
til problemløsning og modellering i undervisningen
med inddragelse af digitale værktøjer
anvende matematik som beskrivelses- og
analyseredskab i tværfaglige
temaer/problemstillinger
anvende matematiske repræsentationsformer ved
at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige
repræsentationsformer, herunder forstå deres
indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder
tage stilling til muligheder og begrænsninger i
anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,
herunder anvendelsen af digitale værktøjerit
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde
med kolleger, formelle og uformelle
samarbejdsrelationer med forældre, administration
og myndigheder
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har
særligt talent i matematik samt deres mulige
kendetegn
elevers sproglige udvikling, herunder
hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers
sprog- og læseudvikling på andetsproget
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og
vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt
anvendelse af digitale værktøjer til beregning,
analyse og visualisering
matematiks muligheder og begrænsninger som
beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige
sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin
matematiske repræsentationer
matematiske hjælpemidler
223
I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer
i kredsen omkring eleverne.
Deltagelseskrav
bedømmes besået/ikke-bestået af underviseren.
224
Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin
Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.
Den skriftlige prøve afvikles individuelt.
Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet
prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende
overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3
timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem
gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende.
Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
225
Musik
MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring
Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til
musik som undervisningsfag i folkeskolen.
Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.
Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden
og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.
Modulet godkendes til musik med 10 ECTS
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Den studerende kan
 begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på
udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og
udvikle musik
 varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
226
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret
som hjælpemiddel og arbejdsredskab i
undervisningen
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil
med forståelse for teknik
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse
og dramatisering med øje for elevers
potentialer og forudsætninger
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et
bredt udvalg af stilarter for varierede
målgrupper med forskellige pædagogiske
formål
lede kreative musikalske processer i vokal-,
bevægelses- og instrumentalaktiviteter,
herunder såvel komposition som improvisation
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og
aktiverende undervisning i musiklytning og
musikoplevelse
formulere differentierede undervisningsog
læringsmål for musikundervisning
udvælge undervisningsindhold til såvel
enkeltaktiviteter som længere forløb
differentieret og inkluderende
agere i forskellige musiklærerroller fra den
myndige leder og dirigent til den lydhøre og
inspirerende igangsætter i og med musik
varetage undervisning med øje for elevernes
musikalske forudsætninger, udvikling og
potentialer
perspektivere musik som æstetisk fænomen
musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion
og ledelse i forbindelse med klaverspil
stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling
og udvikling af egen stemme
motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk
fortolkning
udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik,
indstudering, sangligt repertoire, sanglige
kulturer og traditioner
kroppens, bevægelsens og legens betydning for
musikalsk udvikling og læring
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
kreative processer, eksperimentelt arbejde,
teorier om improvisation og komposition samt
musikkens æstetiske og innovative potentialer
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling
musikkens betydning som eksistentielt,
æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende
fænomen
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i
musik og læremidler i musikfaget
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier samt
formelle og uformelle læreprocesser
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske
udvikling, æstetiske læreprocesser,
musikalitetsteori
musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og
æstetisk perspektiv
227
Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i
folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med
musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet.
Deltagleseskrav
 Aflevering af tre opgaver i skabende musikalsk arbejde
 Deltagelse i ledelse af fællessang med anvendelse af klaver
 Deltagelse i sangprøve
 Fremlæggelse i grupper af modul-portefølje
228
MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik
Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende
musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.
Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.
Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.
Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i
modulets indholdsområder.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.
Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Den studerende kan
udvikle musik
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
229
vejlede og lede sammenspil differentieret på
baggrund af egen beherskelse af relevante
instrumenter
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab
og kreativt værktøj
lede og akkompagnere fællessang og
musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt
udvalg af stilarter
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret
som hjælpemiddel og arbejdsredskab i
undervisningen
lede stemmearbejde, fællessang og en- eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil
med forståelse for genre
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et
bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper
med forskellige pædagogiske formål
begrundet formulere undervisningsog læringsmål
for musikundervisning
begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel
enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret
og inkluderende
agere i forskellige musiklærerroller fra den
myndige leder og dirigent til den lydhøre og
inspirerende igangsætter i og med musik
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og
kulturelt fænomen
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt
analog og digital teknologi
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og
internetressourcer
spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i
forbindelse med klaverspil
stemmearbejde i relation til udvikling af egen og
andres stemmer
udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik,
indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer
og traditioner
musikalske genrer, musikalsk fortolkning
musikteori, notation, arrangement,
instrumentation og satslære og musikalske
læremidler
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk,
kulturbærende og identitetsskabende fænomen,
begrundelser for musikfaget, musikfagets formål
og indhold
musikalsk læring og progression,
undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og
læremidler i musikfaget
undervisningsmetodik, klasseledelse,
musiklærerroller, formidlingsstrategier samt
formelle og uformelle læreprocesser
musik i forskellige musikkulturer, børne- og
ungdomskulturer samt musik og medier
Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over
musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets
kerneområder
Deltagelseskrav
En af den studerende udarbejdet komposition i eget arrangement.
Deltagelse i ledelse af fællessang med anvendelse af klaver.
230
Deltagelse i sangprøve
231
MU3: Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis
Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der
arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner
sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at
reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk
læring og i særdeleshed musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor forskellighed og
dermed undervisningsdifferentiering står centralt.
Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en
vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og
læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4.
Den studerende kan
udvikle musik
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik
232
etablere læringsrum for elevers selvstændige
arbejde med musikudøvelse
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt
udvalg af stilarter for varierede målgrupper med
forskellige pædagogiske formål
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed,
autenticitet og overblik
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab
og kreativt værktøj
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk,
kulturelt og historisk fænomen
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og
genrer
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og
instrumental udøvelse
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra
forskellige historiske perioder
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og
aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse
formulere differentierede undervisningsog
læringsmål for musikundervisning
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og
inkluderende
varetage undervisning med øje for elevernes
musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer
analysere egen og andres musikundervisning med
henblik på udvikling af musikundervisning i
folkeskolen gennem anvendelse af data fra
evalueringer
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i
forhold til undervisningens mål og centrale indhold
samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde
anvende musikfaget i samspil med andre fag og
aktiviteter på skolen og
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i
musikfaget og på skolen generelt
læreprocesser og organisering
musikteori, notation, arrangement, instrumentation
og satslære og musikalske læremidler
kreative processer, musikalsk interpretation og
varierede udtryksformer
it og internetressourcer
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt,
æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder
forskellige musikkulturer, børne- og
ungdomskulturer samt musik og medier
musikteori og musikalsk analyse
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og
stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske
stilarter
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk,
kulturbærende og identitetsskabende fænomen,
begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og
indhold
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i
musikfaget
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske
udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse
som metoder til at skabe viden om
musikundervisning i folkeskolen
læremidler samt resultater fra forskning og
udviklingsarbejde
tværfaglighed og
musikkens betydning som motorisk/fysisk,
psykologisk, socialt og kulturelt fænomen
233
Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om
Deltagelseskrav
 Deltagelse i brugsklaverprøve
 Deltagelse i sangprøve
 Mundtlig/praktisk fremlæggelse af faglig-pædagogisk projekt
234
Prøve i undervisningsfaget Musik
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske
prøve.
1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis
Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling,
som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der
kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg
2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis
Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine
musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt
instrument samt musikledelse.
Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg.
Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven
 Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
 Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og
sted
235
Natur/teknologi
NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil
forekomme.
I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I
perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle
og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og
styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og
respekt for samspillet mellem menneske og natur.
I modulet arbejdes især med:
 Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige
undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i
det samlede skoleforløb
 Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
 Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af
studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen.
 Faglig læsning og brug af læremidler
 Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen
 Universets opståen og udvikling , solsystemet og planeten Jorden
 Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper
 De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
Evt. Forudsætninger for at læse modulet
Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS
Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler
tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens
mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante
naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.
236
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i
natur/teknologi.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og
levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets
opståen, udvikling og beskrivelse.
Den studerende kan
evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik
på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med
naturen og anvendelse af teknologi
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der
styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske
udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
udvikle læringsmålstyret undervisning i
natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
anvende forskellige undervisningsressourcer og
vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens
naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til
såvel den enkelte elevs som grupper af elevers
læreprocesser,
evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den
enkelte elevs som grupper af elevers udbytte,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der
udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til
at kommunikere om naturfaglige emner og
problemstillinger,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning
gennemføre undervisning der udvikler og
fastholder elevernes motivation og interesse for
naturfag og
natur/teknologiundervisningen.
forhold der har betydning for fastholdelse og
udvikling af elevernes interesse og motivation for
naturfag og
om inddragelse af omverden i undervisningen.
undervisningsressourcer i naturfag såsom
erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluering i naturfagsundervisning,
begrebsdannelse i naturfagene,
237
udvikle læringsmålstyret undervisning, der
udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige
kompetence, der er afpasset elevernes faglige og
udviklingsmæssige progression,
udvikle natur/teknologiundervisning med
historiske og filosofiske aspekter af
naturvidenskaben,
udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler
elevernes evne til at designe, anvende og vurdere
modeller til forståelse af naturfaglige fænomener
og sammenhænge,
udvikle undervisning der udvikler elevernes
kommunikative og perspektiverende kompetence i
forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden
kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
forskning i undervisning og
udvikle undervisning i ressourcer,
ressourceforbrug og energistrømme med
bæredygtighed som perspektiv,
udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og
anvender processer til design og produktion af
produkter,
inddrage den lokale natur i undervisningen,
udvikle undervisning om livets udvikling i et
naturvidenskabeligt perspektiv
udvikle undervisning om stoffer og materialer, som
elever typisk møder i hverdagen, og
udvikle undervisning om universet, solsystemet og
planeten Jorden.
udvikle undervisning, der inddrager
lokalsamfundet,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i
naturfagsundervisningen,
naturfaglige kompetencer, herunder
undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-,
og kommunikationskompetence,
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens
historie og filosofi,
anvendelse af modeller i faget og i
naturvidenskaben, herunder modellernes
karakteristika og design samt
erkendelsespotentialer,
interessemodsætningers betydning for diskussion
og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig
viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke
vedvarende energiformer,
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
levende organismer, landskaber og levesteder,
systematik og evolution,
grundstoffer og materialers egenskaber og
anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
universets opståen og udvikling, solsystemet og
planeten Jorden
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
238
På dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne.
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Sikkerhedskursus
Aktiv deltagelse hele dagen
1 dags kursus
Titel
Type/Form
Portefolio
Portefolio med otte produkter, der defineres næremere af underviseren. Potefolien er
individuel.
Omfang
Bedømmelse
Respons
Portefolien vurderes godkendt så frem den er afleveret.
Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet.
239
NT2: Natur/teknologi i indskolingen
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil
forekomme.
I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de
yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag.
Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører
natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:
 Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække
 Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
 Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag
og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt
begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger
 Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse,
stille spørgsmål og afprøvning med argumentation
 Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og
infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider
 Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet
 De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
 Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte
repræsentationsformer
 Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af
studieprocessen og i forhold til praksis i skolen.
tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være:
Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
natur/teknologi.
240
Den studerende kan
på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
naturen og anvendelse af teknologi.
læreprocesser,
problemstillinger,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder
elevernes motivation og interesse for naturfag og
udvikle af læringsmålstyret undervisning, der
udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-
naturfag og
didaktisk teori om undersøgende arbejde i
naturfagsundervisningen,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses, modellerings-, perspektiverings-, og
241
undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige
udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler
elevernes evne til at designe, anvende og vurdere
modeller til forståelse af naturfaglige fænomener
og sammenhænge,
udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde
med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og
anvender processer til design og produktion af
produkter,
udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der
lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens
almendannende potentialer og
udvikle undervisning om naturfaglige fænomener,
som elever møder i hverdagen,
udvikle undervisning i menneskets fysiologi og
anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence
som perspektiv,
kommunikationskompetence,
anvendelse af modeller i faget og i
naturvidenskaben, herunder modellernes
karakteristika og design samt
erkendelsespotentialer,
viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
nyere forskning inden for naturvidenskab og
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt
samarbejde med andre vidensområder.
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse
gennem perspektivering af fagets elementer og
forståelse af omverdenen og
naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,
menneskets fysiologi, anatomi,
sundhedsundervisning
Modulets relation til praksis:
I dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne.
242
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Eksempel på eksamenssynopsis
Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. De studerende
udarbejder med udgangspunkt i en konkret problemstilling et eksempel på en
eksamenssynopsis.
Omfang
Bedømmelse
Respons
Maks. 5 normalsider
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret
Skriftlig respons
Titel
Type/Form
Portefolio
Portefolio med otte produkter, der defineres næremere af underviseren. Potefolien er
individuel.
Omfang
Bedømmelse
Respons
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret.
Der gives mundtlig respons i forbindelse med modulevalueringen.
243
NT3: Natur, teknologi og samfund
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil
forekomme.
I dette modul arbejdes projektorienteret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil
med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt
fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning
af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår for mennesker både
lokalt og globalt.
Følgende elementer vil være centrale:
 Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i
skolen
 Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå
som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen
 Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger
af livsbetingelser og levevilkår for mennesker
 Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet
 Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning,
globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret
på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen
til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede
udviklinger
 Sammenhænge mellem det lokale og det globale.
 Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag
tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling.
244
natur/teknologi.
Den studerende kan
på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
naturen og anvendelse af teknologi.
læreprocesser,
problemstillinger,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder
elevernes motivation og interesse for naturfag og
udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige
naturfag og
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses, modellerings-, perspektiverings-, og
kommunikationskompetence,
245
udvikle natur/teknologiundervisning med historiske
og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde
med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
udvikle undervisning i menneskets fysiologi og
anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence
som perspektiv,
udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der
lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens
almendannende potentialer og
udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug
og energistrømme med bæredygtighed som
perspektiv,
udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
udvikle
undervisning omhandlende interessemodsætninger
knyttet til menneskers levevilkår forskellige
steder på Jorden.
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens
historie og filosofi,
viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
nyere forskning inden for naturvidenskab og
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt
samarbejde med andre vidensområder.
menneskets fysiologi, anatomi,
sundhedsundervisning
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse
gennem perspektivering af fagets elementer og
forståelse af omverdenen og
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke
vedvarende energiformer,
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige
typer af samfund, hvor mennesket interagerer med
naturgrundlaget.
246
Deltagelseskrav
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Titel
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Test i naturfaglige elementer fra natur/teknologi-faget
Individuel mundtlig prøve uden hjælpemidler. Der trækkes lod mellem 30 spørgsmål.
De studerende kender spørgsmålene på forhånd.
Mundtlig respons
Fremlæggelse af projekt
Projektarbejdet udføres og fremlægges i grupper af 2-3 studerende.
Projektet godkendes såfremt det er fremlagt
Mundtlig respons
247
Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi
Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige
prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et
eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle
fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der
indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om
billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min.
optagelser.
Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider.
Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne
tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.
Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den
studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve.
Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes
valg.
Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver,
eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om
muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i
tilknytning til prøveproduktets indhold.
Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den
studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter,
som der kan trækkes lod imellem.
 Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted
 Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets
kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted
248
Samfundsfag
SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt,
regionalt og globalt.
Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og
politiske dannelse.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der
med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med
demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger
indenfor området politik, magt og demokrati.
 Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk
 Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om
demokratiet
 Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan
 Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.
Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere
samfundsmæssige problemstillinger indenfor området.
Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere
samfundsmæssige problemstillinger indenfor området.
Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.
Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og
undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og
international kontekst.
 fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
 politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.
249



politisk filosofi, fx demokratiteori.
politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd.
samfundsvidenskabelig videnskabsteori.
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og
demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold
samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med
anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af
samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse.
inddrage elevers demokratiske handle- og
deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning
motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre
gennem samfundsfagsundervisning
analysere den aktuelle parlamentariske situation
med anvendelse af relevante teorier og empiriske
undersøgelser,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it,
til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere
over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et
demokratisk perspektiv
analysere udvalgte aktuelle politiske
problemstillinger på europæisk plan og diskutere
hvordan disse kan indgå i
samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og
globalt samarbejde
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige
former for magt og ressourcers indflydelse på
samfundsmæssig deltagelse og politiske
beslutningsprocesser lokalt og globalt,
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske
processer
politiske systemer, magtformer, ideologier,
interesser, ressourcer og indflydelse
den aktuelle parlamentariske situation, politiske
partiers adfærd og vælgeradfærd,
forskellige former for demokratisk deltagelse,
herunder gennem brug af it,
Danmarks medlemskab af EU og det danske
politiske systems relation til EU, EU’s institutioner,
beslutningsprocedurer og integration
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og
globalt samarbejde, herunder begreberne
suverænitet og interdependens og
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt,
ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt
plan,
250
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af
sammenhænge mellem kulturbegreber, normer,
værdier, levevis og deltagelsesformer,
planlægge, lede, gennemføre og evaluere
projektorganiseret og tværfaglig undervisning med
inddragelse af den enkelte elevs forskellige
læringsforudsætninger og
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i
det juridiske grundlag for samfundsfaget og
foretage fagligt begrundede materialevalg,
herunder af digitale læremidler.
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem
normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
problemformulering, projektarbejde og
problemformulering, som undervisningsform, og
inddragelse af det omgivende samfund i
undervisningen, tværfaglighed og
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for
samfundsfag og
anvendelse og analyse af forskellige former for
kilder og læremidler til
samfundsfagsundervisningen.
Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan
politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer
gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier,
folketinget, EU, interesseorganisationer.
Deltagelseskrav
 At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre
studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen.
 At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen
holde 2 oplæg i form af:
o En gang ugens aktuelle
o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om
undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder
digitale lærermidler, spil mv.
 At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i
mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret:
o Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet
centrale faglige begreber (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons.
o En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en
undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige
kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og
læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU,
251
interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i
undervisningen. (6 sider). Opgaven skal godkendes.
252
SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden.
Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i
samfundsfaget i folkeskolen.
Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en
sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af
samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.
Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område,
og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører,
udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.
Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.
 Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling.
 Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.
 Sociologiske undersøgelser og forskning.
 Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.
 Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.
 Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.
 Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt
globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse
253

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af
forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige
problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse.
fremme elevernes forståelse for egen og andres
identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst
heterogent Danmark
inddrage begreber om social differentiering til
beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i
verden i undervisningen,
styrke elevernes forståelse for forskellige
samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i
et velfærdssamfund
styrke elevers færdigheder i at analysere
sammenhænge mellem regionale, europæiske samt
globale processer og lokale kulturelle og etniske
udtryk,
styrke elevers muligheder for at reflektere over
politisk, kulturel og økonomisk globalisering og
fremme elevernes forståelse for sammenhænge
mellem identitet, gruppedannelse og deres egen
stillingtagen,
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med
henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning
foretage enkle empiriske undersøgelser og
analysere forskellige datatyper, herunder ved brug
af it, og diskutere de videnskabsteoretiske
problemstillinger i forhold til en undersøgelse,
samfundsfagsundervisning
formulere læringsmål for undervisningsforløb i
samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse
med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,
formulere beskrivelser af tegn på læring i
samfundsfag, og anvende og designe egnede
metoder til evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen og give fremadrettet feedback til
eleverne,
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige
begreber og læsning af faglige tekster,
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og
ligestilling på lokalt og globalt niveau samt
sociologiske teorier om modernitet og
senmodernitet,
sociologisk teori og undersøgelser af social
differentiering og samfundsmæssig integration,
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på
forholdet mellem menneske og samfund,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale,
europæiske og globale begivenheder og
udviklingsforløb og sociologiske teorier om
migration
teori og empiriske undersøgelser af politisk,
økonomisk og kulturel globalisering og
sammenhænge mellem identitetsdannelse,
gruppedannelse og stillingtagen,
massemedier i et globalt perspektiv, herunder
Internettet og it, samt betydningen for lokale
fællesskaber
kvantitativ og kvalitativ metode samt
samfundsvidenskabelig videnskabsteori,
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
formulering af mål og læringsmål i samfundsfag,
undersøgelser af elevers forudsætninger inden for
fagets områder, metoder til vurdering af elevernes
forudsætninger i samfundsfag,
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og
feedback til eleverne i samfundsfag
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i
samfundsfag, herunder faglig læsning,
254
Den studerende behandler i et team af medstuderende en sociologisk problemstilling statistisk med brug af
data fra fx komparative skoleundersøgelser som ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s
trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre typer komparative undersøgelser.
Deltagelseskrav
 At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre
 At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen
 At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i
o En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en
elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS,
Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller
andre komparative skoleundersøgelser (4 sider – herunder en anbefaling). Opgaven skal
bestås. Der gives en mundtlig respons.
o Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet
centrale kernebegreber og en lærermiddelanalyse af et undervisningsmateriale med
overvejelser om anvendelse i det begrundede undervisningsforløb (10 sider). Opgaven skal
godkendes. Der gives en vejledende karakter.
255
SA3: Undervisning i velfærd, nationalog privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske
problemstillinger i Danmark og verden
Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i
folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i
samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske
problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt.
Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning,
der
 giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers
forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner
 har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx
ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i
samfundsfagsundervisning
Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres
økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund.
Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske
teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske
debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne
møder i deres hverdag.
 Makroøkonomisk teori
 Mikroøkonomisk teori
 Økonomisk politik og velfærdsmodeller
 Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed
 Problemorientering som princip og metode
 Kvantitative og kvalitative metoder
 Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring
Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd
256
Den studerende kan
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt
privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for
prisdannelse, herunder gennem brug af it,
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel ,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem
egen og andre aktørers økonomisk adfærd og
samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere
muligheder for entreprenørskab,
sætte eleverne i stand til at anvende det
økonomiske kredsløb som model for økonomisk
aktivitet,
anvende sammenhænge mellem politisk og
ideologisk observans og makroøkonomiske
dispositioner i samfundsfagsundervisning,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over
økonomiens betydning for det danske
velfærdssamfund, samt over forskellige
velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
inddrage elevers forbrug og forståelse af
samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet
med bæredygtig udvikling, innovation og
økonomisk vækst,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til
sociologisk refleksion over privatøkonomiske
dispositioner og
inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i
undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt
perspektiv.
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt
sammenhænge mellem forbrug, produktion,
produktivitet, vækst og beskæftigelse,
forskellige økonomiske skoler, herunder
keynesianisme og monetarisme,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem
forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning,
bæredygtig udvikling, vækst og innovation,
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og
status og
privatøkonomiske begreber og unges
privatøkonomi.
Deltagelseskrav
257



At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre
At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen
At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i
o En progressionsopgave over fagets to år, der specifikt forholder sig til anvendelse af det
økonomiske perspektiv med begrundet valg af 3 centrale kernebegreber, som eleven
møder flere gange (10 sider). Opgaven skal godkendes.
o En komparativ analyse af to undervisningsmaterialer med fokus på faglig læsning (3 sider).
Opgaven skal godkendes.
258
Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag
Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt
afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning.
Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan
indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.
Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling.
Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i
undervisningen i folkeskolen.
Begge delprøver afvikles individuelt
Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af
prøvetiden.
Forberedelsestid: 45 minutter.
 Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted
259
Tysk
TY1: Interkulturel kommunikation
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre
sprog.
Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på
tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.
Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence?
Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens
tyskundervisning?
Der arbejdes med
 udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis
 tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden
 relevant forskningsbaseret viden på området
 udviklingen af innovative kompetencer.
Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets
indholdsområder.
Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS
Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
 kommunikation og kultur
 samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande
 interkulturalitet og kulturmøder
 anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen
 undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse
 flersprogethedsdidaktik
 innovation.
Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering
260
Den studerende kan
 analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk
kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med
læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager
til udvikling af
elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle
sammenhængen mellem sprog og kultur samt
interkulturel kompetence
kommunikative kompetencer
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte
dem ind i deres historiske sammenhæng samt
analysere, udvælge og anvende tekster og medier,
der passer til tyskundervisningen i folkeskolen
anvende digitale teknologier og interaktive medier
hensigtsmæssigt i tyskundervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt
og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk
som kommunikationssprog
samarbejde med kolleger om inddragelse af
fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag
undervisningsforløb med anvendelse af forskellige
metoder, undervisningsaktiviteter,
samarbejdsformer og evalueringsformer i relation
til heterogene elevgrupper
anvende teorier, værktøjer og redskaber til
udvikling af innovative kompetencer hos eleverne
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv,
som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik
og medier
it og medier i tyskundervisningen
interkulturelle møder og tysk i den internationale
kontekst, både i forbindelse med undervisning,
kultur og erhverv
tværfaglighed
undervisningsdifferentiering og progression,
gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i
undervisningen
I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om
interkulturel kompetence i folkeskolen.
Deltagelseskrav
261
Opfyldte portfoliokrav samt aktiv deltagelse i undervisningen. Underviseren tilkendegiver ved semesterets
start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes.
Evaluering i modulet består af en digital, multimodal portfolio med følgende indhold:
1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel
kommunikativ kompetence i teori og praksis (omfang 5 sider).
2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en opgave eller et kortere forløb til
folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages
udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk).
3. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst
arbejdet skal finde sted og med hvilket mål.
4. Nedskrevne refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk).
5. Nedskrevne refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk).
Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk.
262
TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der
kan også læses relevant litteratur på andre sprog.
Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig
kommunikation.
Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for
sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige
elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen,
herunder fagog sprogsyn.
 beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk
 den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes
brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
 brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
 sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier.
Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets
indholdsområder.
 kommunikation og sprogsystem
 sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling
 kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk
kompetence
 innovation
 metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder
 tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion
Kompetenceområde 2: Sprog
263
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse
Den studerende kan
 kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og
funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling
 begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt
kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på
tysk
 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med
analysere sammenhænge mellem sprogsyn,
sprogtilegnelsessyn og sproglig viden
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets
funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i
skrift og tale
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt
på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt
forbillede for eleverne
understøtte udvikling af elevers intersproglige
produktion og sproglige vækstpunkter
tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder
formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af
processer i sproglig forståelse og produktion
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever
med forskellige læringsforudsætninger
undervisningsforløb med anvendelse af forskellige
metoder, undervisningsaktiviteter,
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og
historiske udvikling
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle
brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive
kontekster
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske
sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i
relation til reception og produktion,
sproglæringsstrategier
undervisningen
De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning der danner
grundlag for holdets arbejde med intersprogsanalyse.
264
Deltagelseskrav
Evaluering i modulet består af en digital, multimodal portfolio med følgende indhold:
1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprog, sprogbrug og
intersprogsanalyse (omfang 5 sider).
2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en intersprogsanalyse (på dansk).
3. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk).
5. Refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk).
6. Refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk).
265
TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer
Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre
sprog.
Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen indenfor de gældende rammer
for faget.
Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og
hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene?
Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen?
Der arbejdes desuden med:
 Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk
 Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen
 Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale
 Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk
 Aktionslæring og undersøgelse af praksis
Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.
 tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet
fremmedsprogsundervisning
 sprogtilegnelse og sproglig progression
 læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning
 forskellige evalueringsformer
 IT som et pædagogisk/didaktisk redskab
 fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse
266
Den studerende kan
 begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt
kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder
på tysk
 begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene
elevgrupper.
motivere eleverne til selvstændigt brug og
eksperimenter med sproget i samspil med andre
anvende teknologi og mediers muligheder for
udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse
læreprocessers betingelser og faktorer
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til
fastlæggelse af mål og delmål i
undervisningsplanlægning i samarbejde med
eleverne og med inddragelse af data fra
evalueringer
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til
konkrete undervisningsmål og målgrupper
lovgrundlag, gældende bestemmelser og
vejledninger nationalt og internationalt herunder
viden om læremidler, mål – og evalueringsformer
anvende forskningsresultater samt observationer til
analyse og udvikling af egen undervisning
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder
undervisningen
konstruere læringsforløb med anvendelse af
forskellige metoder, undervisningsaktiviteter,
informationsteknologiens muligheder i forhold til
egen og elevernes sprogtilegnelse
læremidler og medier til anvendelse i
tyskundervisningen
Deltagelseskrav
Evaluering i modulet består af en portfolio med følgende indhold:
267
1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprog, sprogbrug og
intersprogsanalyse (omfang 5 sider).
2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en intersprogsanalyse (på dansk).
3. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk).
5. Refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk).
6. Refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk).
268
Prøven i undervisningsfaget Tysk
Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer.
Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en
fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk.
1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse
af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema.
2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til
en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse,
udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget
undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og
tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra
undervisningen.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under
tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for
at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3
og 4.
Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider.
Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg,
der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire
kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det
performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende,
hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin
præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den
studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på
samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element.
269
 Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid
og sted
270
Modulbeskrivelser – frivillige kurser
Skrivning og retorik
Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Den studerende skal tilegne sig kompetencer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig
måde i forskellige kontekster.
Modulet bygger på grundlæggende viden om retorikkens skriftlige og mundtlige discipliner.
Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de
gennemføres hensigtsmæssigt.
Den studerende kan
 begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med
elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog.
anvende medier og sproglige virkemidler til
understøttelse af kommunikation i en given
kommunikationssituation
understøtte elevers produktion og formidling af
tekster i forskellige medier og med forskellige
remedier
vurdere stemme, mimik og gestik som
udtryksmidler
anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning
og ved andre former for fremføring af tekst
lærerens kommunikative opgaver,
tekstproduktion i forskellige medier og med
forskellige remedier, herunder håndskrivning
stemmen som udtryksmiddel
tekstperformance
Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i mundtlig og skriftlig
fremstilling.
Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i at udtrykke sig i mundtlige og skriftlige genrer som
en lærer har brug for at beherske.
271
Forudsætningskrav
Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser.
den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af
272
Kursus i det praktisk-musiske fagområde
Kursets identitet:
De praktisk-musiske fag har det fællestræk at de som noget centralt beskæftiger sig med en
kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale tegngivne
fremstillingsformer.
Kurset sætter den studerende i stand til begyndende at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere
faglige og tværfaglige læreprocesser der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse
og integrerer arbejdet med fremstillingsformer som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde.
Mål:
Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med hvordan viden, forståelse og
færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisningsog formidlingsmetoder, der benytter en
kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den
studerende skal opnå begyndende kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og
tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.
Modulet baserer sig på grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser.
Det praktisk-musiske fagområde.
Den studerende kan
 analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen
anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der
styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og
gennem praktisk-musiske og æstetiske
udtryksformer
undervisningsforløb, der integrerer praktiskmusiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik
på at facilitere og stimulere elevernes læring
anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der
fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber
æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske
som udtryksform og indgang til læring og
erkendelse
et praktisk-musiske som indgang til motivation og
stimulation af elevernes lyst til at lære
nonverbale og sansemæssige udtryksformer og
elevernes alsidige udvikling og
273
rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og
undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til
innovation og foretagsomhed gennem praktiskmusiske aktiviteter
innovation og foretagsomhed
Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret:
1. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med
faglige aktiviteter i tre faser:
a. En inspirationsfase hvor lærerne i fem workshops praktisk og teoretisk introducerer
grundlæggende praktisk-æstetiske faglige teknikker.
b. En arbejdsfase hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med
inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne
vejledning.
c. En præsentationsfase hvor produktionerne fremvises.
2. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på
produktionerne, og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk
anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig
udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv
med henblik på ens egen lærerpraksis.
Deltagelseskrav
Deltagelse i alle faser af kurset.
Refleksioner over forhold i forbindelse med

egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling

deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både miniproduktionen og gruppearbejdet

didaktiske perspektiveringer til kommende praksis
deltagelseskravene, som alle skal være godkendte
274
Færdselslære
Kompetenceområde
Færdselslære omhandler trafikal adfærd, forstået som samspillet mellem den enkelte og trafikken samt
ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Ulykkeshåndtering omhandler standsning af ulykker,
livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg.
Kompetencemål
Den studerende kan

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære i folkeskolen.
ud fra konkrete undervisningsmaterialer for
færdselslære,
redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal
adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund,
prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse
med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og
tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn
til, hvad elever på forskellige klassetrin kan
overskue og magte,
demonstrere livreddende førstehjælp, herunder
anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte
situationer,
redegøre for håndtering af mindre uheld som
standsning af blødning og behandling af ledskader
og
anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår
det skal anvendes.
adfærd, holdninger og ansvar i trafikken,
Færdselsregler, sikker trafikal adfærd, og samspil i
trafikken,
ulykkeshåndtering i forhold til tilskadekomst og
ulykker i trafik og hverdag: skabe sikkerhed, vurdere
tilskadekommen, tilkalde hjælp og yde førstehjælp,
livreddende førstehjælp,
håndtering af mindre uheld og
aflåst sideleje.
275
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Kompetenceområde
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de
studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning
Kompetencemål
Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det
obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab
anvende et positivt, bredt og åbent
sundhedsbegreb til fremme af elevers
sundhedsmæssige handlekompetence i
undervisning om sundhed,
og lede diskussioner vedrørende sundhed og
seksualitet med respekt for elevers forforståelse,
mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser,
følelser og forskellige værdier,
tilpasse sundhedsundervisning til konkrete
elevgruppers forudsætninger, behov og alder
vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på
seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion,
sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge
hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan
indgå,
planlægge, gennemføre og evaluere en
differentieret undervisning, der tager hensyn til
udviklingsmæssige udfordringer i forskellige
aldersgrupper og
tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning
med henblik på elevers anerkendelse af
mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer,
og seksualitet, samt betydning af livsstil og
levevilkår.
sundhedsfremmende undervisning med henblik på
udvikling af elevers sundhedsmæssige
handlekompetence,
undervisning i familie- og samlivsformer, herunder
etiske forhold vedrørende elevers forforståelse,
mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser,
følelser og forskellige værdier,
Livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet,
kost, rygning, alkohol og motion,
tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug
af ressourcepersoner,
udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske
forandringer i puberteten og
Identitetsdannelse, herunder seksuel orientering,
kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af
mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet
samt betydning af livsstil og levevilkår.
276
Uddannelse og job
Kompetenceområde
Uddannelse og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige
uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet.
Kompetencemål
Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og
arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens 0. – 10. klasse
undervisning, der styrker elevernes evner til at se
sammenhænge mellem valg af uddannelse og
erhvervs- og jobmuligheder samt motivere den
enkelte elev til at afdække egne ønsker,
muligheder og potentialer
undervisning, der fremmer elevernes indsigt i
uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt,
nationalt, i EU og globalt
skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige
arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form
samt motivere eleverne til at diskutere
muligheder for at etablere og drive egen
virksomhed
undervisning, der med evt. inddragelse af
elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse
for og viden om rettigheder og pligter på
arbejdsmarkedet
læringsaktiviteter, der med inddragelse af den
enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at
reflektere over sammenhænge mellem levevilkår
og livsformer og uddannelses- og
karrieremuligheder
skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at
uddannelsesveje og erhvervsmuligheder
uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i
EU og globalt
arbejdsbegrebet, herunder selvstændige
erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation,
lønmodtagere og ulønnet arbejde
børn og unges arbejdsvilkår
levevilkår og livsformer
lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til
277
diskutere og reflektere over lighed og ulighed på
arbejdsmarkedet
læringsaktiviteter, der i praksis fremmer
elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning
bl.a. ved brug af it
undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den
danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til
at agere på arbejdsmarkedet, herunder
tilrettelægge projektarbejdsforløb med
forskellige jobfunktioner, hvor eleverne
producerer et produkt med efterfølgende
evaluering
uddannelse, køn og kulturforskelle
forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning,
herunder brug af internettet
den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder
fagforeninger, arbejdsgiverforeninger,
overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, Akasser og jobcentre
Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det
obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de
timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med
afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.
Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:





En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for
i 0. til 9. klasse.
En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens
mulige uddannelsesvalg.
Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i
skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.
Deltagelseskrav

Mødepligt (min. 80% fremmøde)
deltagelseskravene, som alle skal være godkendte
278

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Transcription

Similar documents

Lærernes grundfaglighed – pædagogik og lærerfaglighed. Flex

MODUL 6 prøvebestemmelse januar 2015

HYBRID AGENCY PROGRAM - Kreativitet & Kommunikation

MV SANDER 2 – 12 hours

U-62 Friktions Spray

GRIPO GSM MODUL 4925

Udviklings- og neuropsykologi

og karrierevejledning Om arbejde med cases Casearbejdet har to

5. semester - Socialrådgiveruddannelsen