EUX Personvognsmekaniker
Transcription
EUX Personvognsmekaniker
Personvognsmekaniker med både svendebrev og studentereksamen Når du er færdiguddannet som personvognsmekaniker på EUX, kan du også vælge at læse direkte videre til ingeniør eller maskinmester, idet uddannelsen er adgangsgivende. På Mercantec kan du vælge mellem 12 forskellige EUX-uddannelser. Håndværksmæssig og gymnasial uddannelse i ét EUX er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have muligheden for at læse videre og åbne dørene til en solid erhvervskarriere. EUX kombinerer det bedste af to verdener og giver dig både en stærk, praktisk forståelse og et teoretisk niveau, der giver dig adgang til videregående uddannelser. Du får tæt kontakt med det danske erhvervsliv og lærer de nyeste teknologier og metoder at kende. Samtidig får du en studentereksamen, som gør, at du senere kan søge direkte ind på studierne til ingeniør, maskinmester eller lign. Det specielle ved uddannelsen er kombinationen af en studentereksamen og et svendebrev. Tilmelding til www.optagelse.dk 1. Vælg uddannelsesområde: Erhvervsuddannelser 2. Vælg indgang: Teknologi 3. Herefter markerer du: Mercantec, HCA afdeling 4. Du markerer den ønskede studiestartsdato 5. Du markerer ved: Jeg er interesseret i EUX 6. Du markerer, om du har eller ikke har en uddannelsesaftale - systemet gemmer automatisk dine valg, og du kan gå videre… Sådan er EUX-uddannelsen sammensat I skoleperioderne får du teorien og de gymnasiale fag på plads. Du får fag som dansk, engelsk, matematik, fysik, kemi, teknologi og valgfag. Herudover får du også specialefag som fx benzin- og dieselmotor, styretøj og undervogn, bremser, transmission, komfort og sikkerhed, elektriske systemer, automiljø, teknologisk udvikling og innovation. Uddannelsesstart og varighed Uddannelserne starter hvert år i januar og i august. Varigheden er 4 år og 2 måneder. Grundforløb Op til 40 uger Praktik eller H* Praktik eller H* Praktik eller H* Praktik eller H* Praktik eller H* Praktik eller H* Praktik eller H* Figuren ovenfor viser, hvordan du i perioder veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. *= Ved start på uddannelse i lige år, foregår praktikken også i lige år. Ved start i ulige år, foregår praktikken også i ulige år. H=Hovedforløb Adgangskrav EUX henvender sig til fagligt dygtige og ambitiøse unge, der trives med at veksle mellem teori og praksis. Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med minimum 02 i matematik og dansk. Du kan enten •Indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed for hele uddannelsen eller •Tilmelde dig grundforløbet med EUX på Viborg Tekniske Gymnasium og senere tegne en uddannelsesaftale med en virksomhed om praktikophold. Vi hjælper dig gerne med at finde en praktikplads. Hvis det ikke er muligt at finde en ordinær praktikplads, kan vi tilbyde praktik i PraktikCenter Viborg. Løn under uddannelsen •Fra det tidspunkt du indgår en uddannelsesaftale, får du løn fra virksomheden •Hvis du gennemfører grundforløbet uden en praktikplads og er mindst 18 år, kan du få SU imens. Se nærmere på www.su.dk Du er altid velkommen til at henvende dig til uddannelsesleder på Viborg Tekniske Gymnasium, Leif Rye Hauerslev, på telefon 40 38 28 28. Her kan du få yderligere oplysninger og svar på dine spørgsmål. EUX- personvognsmekaniker i samarbejde med AutoTeknisk Center og Viborg Tekniske Gymnasium Du kan læse mere på www.mercantec.dk/eux