Log på ForældreIntra - Dagtilbud
Transcription
Log på ForældreIntra - Dagtilbud
Log på ForældreIntra Velkommen til ForældreIntra i Risskov Dagtilbud Første gang du logger på ForældreIntra skal du bruge NemID. I dit barns institution har vi BørneIntra som kommunikationssystem til overordnet information. Her finder du bl.a. dagtilbuddets hjemmesider samt et ForældreIntra. Herefter kan du på Min side under redigér min profil finde dit brugernavn. Når du har logget ud igen kan du fremover benytte dit brugernavn samt en adgangskode. Første gang du logger på med brugernavnet, er adgangskoden hele dit CPR-nummer uden bindestreg. Derefter bliver du bedt om at lave en ny adgangskode, som gælder derefter. På ForældreIntra kan forældre få information fra dagtilbuddet, den enkelte afdeling /institution og den enkelte stue. Du kan også finde ForældreIntra via App – søg på KMD BørneIntra. På App’en kan du se nyheder, opslag, kalender, fotoalbums og beskeder. Dokumenter i mapper kan ikke ses via App’en. Ved spørgsmål vedrørende ForældreIntra kan du kontakte dagtilbuddets kommunikationsmedarbejder på mail: cegb@aarhus.dk og på tlf 41857591 på onsdage og torsdage kl. 9-14. Gem evt. denne folder med dit brugernavn og adgangskode. Mit brugernavn_________________________________ Min adgangskode_______________________________ Den direkte vej til vores dagtilbuds hjemmeside, hvor du også kan logge på ForældreIntra er: http://www.risskov.dagtilbud-aarhus.dk Formål, brug og muligheder ForældreIntra skal ses i supplement til den daglige mundtlige dialog mellem institutionen og forældre. Når du har logget dig ind, kan du se fanebladet Min side. Her kan du redigere din profil og opdatere adresse, tlf. nummer osv. Du kan se de ForældreIntra, du har adgang til (hvis du har børn i forskellige pasningstilbud), og om du har beskeder eller nyt i en samlemappe – der vil være flag udfor. Det overordnede formål med ForældreIntra i Risskov Dagtilbud er: At minimere omkostninger og tid til print og omdeling At fællesbeskeder og påmindelser nu også kan ses på ForældreIntra At give en bedre indsigt i vores pædagogiske arbejde med jeres børn At inddrage jer i vores hverdag Af de muligheder der er i systemet, vil vi i Risskov Dagtilbud benytte: Nyheder/Opslag – løbende, når der er relevante ting at meddele Dokument/samlemapper – hvor længere dokumenter samt nyhedsbreve og referater findes Fotoalbum – billeder af børnenes oplevelser i institutionen Ferie/Sygdom/Komme-gå – via ForældreIntra meddeler I om barnet kommer I forbindelse med Fotoalbums gør vi opmærksom på at vi lægger ”situationsbilleder” på, og at de slettes efter ca. et år. Vi opfordrer til, at I ikke gengiver billeder fra ForældreIntra på andre sociale medier. I kan frit vælge, om I vil tillade billeder af jeres barn i fotoalbums på ForældreIntra – se nedenstående retningslinjer for foto. l skal være opmærksomme på: ForældreIntra er ikke det samme som Facebook og andre tilsvarende sociale medier. Det er et arbejdsredskab i vores fælles samarbejde og kommunikation. Derfor skal brug af systemet være med omtanke og god web-etik. Evt. misbrug af systemet kan derfor betyde at man udelukkes fra ForældreIntra Gensidigt ansvar - vi lægger løbende information ud, og det forventer vi, at I læser Besvarelse af beskeder - beskeder kan sendes til ledelsen af dagtilbuddet og afdelingen. Vi bestræber os på at svare så hurtigt vi kan, men kan kun garantere at det senest er indenfor kommunens officielle frist på 10 hverdage. Akutte henvendelser og henvendelser af alvorlig karakter skal til enhver tid foregå mundtligt eller telefonisk). Hvis du vil vide mere om hvordan funktionerne fungerer, kan du klikke på det lille spørgsmålstegn, der er øverst i højre hjørne. Retningslinjer for foto i Risskov Dagtilbud Vi bruger BørneIntra som et kommunikationssystem for alle os i Risskov Dagtilbud. Det består af hjemmesider og et ForældreIntra, som er et lukket system tilgængeligt for forældre i hver afdeling i dagtilbuddet. Vi får mulighed for at vise jer billeder i fotoalbums samt informere om stort og småt fra den pædagogiske praksis. I får mulighed for at få et kig med i jeres barns hverdag og have en dialog med dem om, hvad de har lavet ud fra fx billeder og opslag. Billederne på ForældreIntra er primært situationsbilleder, som skal vise jer udsnit af børnenes dagligdag og oplevelser. Ifølge Persondataloven skal der ved offentliggørelse af portrætbilleder indhentes samtykke, men i Risskov Dagtilbud har vi besluttet også at indhente samtykke i forbindelse med offentliggørelse af situationsbilleder. Vi lægger ikke billeder af børnene på hjemmesiden, medmindre det skal bruges som et præsentationsbillede af den enkelte Afdeling og i så fald indhentes særskilt fototilladelse. Fotoalbums på ForældreIntra slettes efter ca. et år. Billeder tages med institutionernes egne kameraer af institutionernes personale. Vi fotograferer ikke børn i kompromitterende situationer, og vi fotograferer ikke til fødselsdage i barnets hjem. Vi gør opmærksom på at det i forbindelse med børnefødselsdage og arrangementer kan ske, at forældre tager private fotos. Vi opfordrer til, at der ikke gengives billeder fra disse arrangementer samt fra fotoalbums på ForældreIntra på andre sociale medier. Udfyld og returner venligst nedenstående slip – hvis I ikke vil have jeres barn fotograferet, sig det også gerne til personalet. Med venlig hilsen Personalet i Risskov Dagtilbud -----------------------------------------------------------------------Barnets navn:_____________________ Billeder af mit barn må komme på ForældreIntra – sæt kryds: JA _______ NEJ _______ Forælder navn ______________________ og underskrift ____________________________ (Tilladelsen kan til enhver tid trækkes tilbage, hvis I ændrer holdning.)