Mediegrafiker - Københavns Tekniske Skole

Transcription

Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) – januar 2015 1. Generelt for skolen
Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at
beskrivelserne gælder for både grund og hovedforløb. Formålet er
at lette arbejdet lokalt i centrene samt at sikre en fælles
standard omkring centrale områder som eksamensafvikling,
realkompetencevurdering , optagelse i skolepraktik m.m.
Da afsnittet er fælles for alle uddannelser på KTS , skal det
således kun udarbejdes én gang :
1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af
erhvervsuddannelser på KTS
Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Københavns Tekniske
Skole (KTS) hviler på systematisk og strategisk anvendelse af LP-modellen (”Læringsmiljø og
pædagogisk analyse”) i alle uddannelser og på alle niveauer i organisationen og rummer følgende
hoved-målsætninger ( :
•
Udarbejdelsen af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde
med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer
•
Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne og anvendelse af LP-modellen søger
vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige
forudsætninger og uddannelsesønske
•
Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers
ugentlig læring
•
Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret.
Det betyder, at lærlingene på KTS individuelt eller i projektgrupper arbejder
selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning
•
Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på KTS hviler på ligeværdighed,
medindflydelse og aktiv inddragelse
•
Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine
erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever
•
Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske
problemstillinger i relation til undervisningen
•
Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø – både hvad angår
fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter.
1 1.1.1 Didaktiske principper - i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke
fag:
”Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i
emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og
værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger.
Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af
undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende
praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed.
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejds-former, der styrker
elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk.
Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen
anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem
fag og styrkelse af elevens læring. ”
Kilde: GRUNDFORLØB - 1. og 2. del . Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav,
uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014 ( se det
fulde dokument på reformhjemmesiden på skolens intranet)
1.2 Overordnet bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på
KTS
Afsnit 1.2 udspringer af hovedbekendtgørelsens (HB) §78 og §46,
stk. 1, nr. 6. Følgende mål indgår overordnet i skolens
bedømmelsesplaner :
Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og
afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at:
§
Klarlægge elevens viden om eget niveau.
§
Udpege områder, som kræver forstærket indsats.
§
Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb
§
Inspirere eleven til yderligere læring.
2 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes
speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes
vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen.
Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau:
§
Den løbende evaluering.
§
Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer).
§
Eksamen
Hertil er der nedenfor ( afsnit 2) beskrevet en bedømmelsesplan
for den enkelte uddannelse – herunder hvordan bedømmelsen af det
enkelte læringselement/modul i praksis finder sted!
1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes
kompetencer
Afsnit 1.3 udspringer af hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr.
1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive ”Kriterier for
skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved
udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og
uddannelsesbog”. Kompetencevurderingen kan have forskellig form og
varighed afhængigt af elevens forudsætninger men skal være
afsluttet senest 2 uger efter, at eleven er begyndt på uddannelsen
(Jf. HB § 56 stk. 3) .
I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede
kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser:
Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering
1. Vurdering af elevens reelle kompetencer – det eleven kan
§
Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse.
§
Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i
forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv.
§
Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder,
eksempelvis fra medier og litteratur.
Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen.
3 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store
boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om f.eks. sprog- eller
matematikkundskaber og er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om
uddannelsen er den rigtige for eleven.
3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede
uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af
øvrige støttemuligheder.
Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for
at kunne gennemføre uddannelsen.
Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker
adgang til skolepraktik efter grundforløbet (Jf. HB §56 stk. 2)
1.4 Eksamensregler
Afsnit 1.5 udspringe af hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr.
4, hvoraf det fremgår, at skolen
skal beskrive ”Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i
henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de
erhvervsrettede uddannelser” (Jf. BEK nr. 41 af 16.10.2014) .
Omfanget af prøver og eksaminer i den enkelte uddannelse fremgår
nedenfor i beskrivelsen af læringsaktiviteter og
bedømmelseskriterier i den konkrete uddannelse (afsnit 2) .
Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens
erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser:
1.4 Eksamensregler på Københavns Tekniske Skole - erhvervsuddannelserne
none
1.4.1 Organisation
Centerchefen er eksamensansvarlig.
Uddannelseslederen forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af
eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde.
Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området .
block
1.4.2 Information
Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal
deltage i.
I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende:
4 EUD:
Eleverne informeres ved starten af skoleperioden om, hvilke grundfag der kan være eksamen i.
Tidligst tre uger og senest syv dage før første eksamensdag informeres eleverne skriftligt om, hvilke fag
de skal til eksamen i.
Antal grundfagseksaminer i grundforløbets 1. og 2. del samt i de respektive hovedforløb fremgår af
EUD-hovedbekendtgørelsen §26 og §27 .
Samtidig med denne information udleveres skolens eleveksamensreglement - se bilag A nedenfor
block
1.4.3 Eksamen
Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse.
Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode/semester.
Indstilling til eksamen.
Seneste 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte
elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af
årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang.
Klagen skal være skriftlig, begrundet og stillet til områdets centerchef .
Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til
ministeriet inden 10 dage(Jf. §12 i Bekendtgørelse om grundfag erhvervsfag og erhvervsrettet
andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr. 1009 af 22/09/2014!
block
1.4.4 Beskrivelse af prøveformer
Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør
indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål.
Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget
som helhed (Jf. §8 i BEK 1009, 22.9.2014) .
Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator.
Eksaminator og censor er tilstede under hele prøveforløbet.
Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på
forhånd er kendt af eleven.
Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og indenfor et fastsat begrænset tidsrum.
Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk
opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag.
Projektprøve. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt
tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for
den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige
rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet.
Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling – herunder de lokale
bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 ( Jf. § 3 i
BEK nr. 41, 16.01.2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ).
Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om
5 om:
a) adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekteller opgaveafleveringer
b) anvendelse af hjælpemidler
c) prøveformer – herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere
prøveformer
d) eksamensgrundlag - det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra
e) bedømmelsesgrundlag - hvilke produkter, processer og præstationer indgår i
bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer
f) anvendelse af 7-trinscala eller anden form for bedømmelse
block
1.4.5 Regler for eksamensafvikling
Eleven møder senest 15 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale.
Starttidspunkt for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever
i det pågældende fag, for mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til
eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet.
Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation.
Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benyttet andre
hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte.
Elektroniske hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt med mindre andet er anført i fagbeskrivelse.
For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der
imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk
støtte (Jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne m.m. nr. 1030 af
15.12.1993 § 8-13 ) Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale
undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag.
En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den
eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden.
Ved skriftlige prøver afleveres normalt kun renskrevet besvarelse. Eleven kan aflevere når han/hun
mener sig færdig – dog ikke det sidste kvarter inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af
de øvrige eksaminander.
I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad
der ønskes bedømt.
Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges.
Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter m.v., der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens
begyndelse.
Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskaber og elektroniske hjælpemidler med
mindre andet er aftalt.
Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse.
6 Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavendes eller dennes
foresattes tilladelse og kun under ledsagelse.
Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende tilstede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må
ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget.
.
block
1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler
Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå,
bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt.
Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder.
Elever der er bortvist har selv ansvar for tilmeldelses til ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med
klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel
10 (BEK nr. 41, 16.01.14)
Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den
pågældende prøve. Evt. deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige.
Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen.
Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen,
der kan forlange lægeerklæring.
Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser § 7.
Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et
andet tidspunkt.
block
1.4.7 Klager over eksamen
Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er
meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets centerchef .
Er klageren under 18 år og ugift kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.
Klagen kan vedrøre:
•
•
•
Eksamens/prøveforløbet
De stillede spørgsmål ellers deres forhold til fagets mål
Bedømmelsen
Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af
skolens kommentarer.
Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse.
Disse udtalelser forelægges klageren, som indenfor en uge kan fremkomme med sine kommentarer.
Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for
uddannelsen.
Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en tidsramme på samlet en måned.
Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges
klageren og evt. andre berørte.
Denne afgørelse kan indeholde:
•
Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse
7 •
•
Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller
Meddelelse om at klagen er afvist
Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven
Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til
ministeriet ledsaget af skolens afgørelse.
Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10
block
Bilag A: Eksamensreglement for elever
1) Eksaminanderne skal indtage deres pladser 15 minutter før prøvens start, det gælder både
for skriftlig og mundtlig eksamen.
2) Ved prøven må kun benyttes det af skolen udleverede papir. Navn, klasse, fag og cpr.nr.
anføres straks på alle modtagne ark også kladdepapir.
4) Eksaminanderne må kun medbringe tilladte hjælpemidler. Hvis ikke tilladte
hjælpemidler medbringes, skal de straks afleveres til tilsynsførende. Eksaminanderne
medbringer selv skrive- og tegneredskaber. For elever med særlige forudsætninger
henvises til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser § 6.
5) Under prøven er det ikke tilladt eksaminanderne at give eller modtage hjælp til opgavens
løsning, eller forsøge på dette. Hvis en eksaminand ønsker at henvende sig til
tilsynsførende, markeres dette ved håndsoprækning, og eksaminanden bliver på sin plads
indtil tilsynsførende henvender sig.
Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske efter tilsynsførendes
tilladelse og kun under opsyn af en tilsynsførende
6) Når eksaminanden er færdig med sit arbejde, afleveres alt modtaget papir
til tilsynsførende. Hvis eksaminanden forlader lokalet inden prøvens afslutning skal
opgaveteksten også afleveres. Hvis en eksaminand bliver færdig indenfor
de sidste 15 minutter inden eksamens afslutning, bedes eksaminanden
vente med at aflevere indtil eksamensafslutning.
7) Overtræder en eksaminand en af ovennævnte regler, skal han/hun øjeblikkeligt bortvise
fra eksamen. Eksaminanden kan søge om tilladelse til at gennemføre eksamen på et senere
tidspunkt.
8) I tilfælde af sygdom gives besked til skolen hurtigst muligt. Skolen forbeholder sig ret til at
kræve lægeerklæring.
9) tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, er det elevens eget ansvar at tilmelde sig
eksamen på et nyt tidspunkt.
10) Eleven kan indgive klage over eksamen. Klagen skal være skriftligt og begrundet og
8 afleveres til skolen senest to uger efter at karakteren eller resultatet af prøven er
meddelt eleven. Klagen kan vedrøre:
- eksamensforløbet
- de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til fagets mål
- bedømmelse
-Klagen skal være skolen i hænde senest to uger efter , at karakteren er
meddelt eleven på normal måde
1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik
Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for
optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet, møder eleven ikke fortaber
han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen.
Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA kriterierne ) til
at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes( jf.§ 66a i
BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, 9.12.2014 samt Hovedbekendtgørelsen §§ 111- 113) :
•
Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har
afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb
•
Elever som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som
praktikpladssøgende på www.praktikpladsen.dk og her indsat oplysninger om sig selv, der er
egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel
praktikpladsaftaler
•
Elever som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor
der er praktikpladser
•
Elever som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på www.praktikpladsen.dk indenfor
de hovedforløb, eleven i følge sit/sine grundforløb har adgang til
•
Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en
erhvervsuddannelse
Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i
skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen.
Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier - herunder om eleven
kontinuerligt er aktivt søgende.
9 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede
uddannelser
(afventer indstilling fra de adgangsbegrænsede uddannelser på KTS
)
1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg,
praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og
udstedelse af beviser
(Afventer indstilling fra centercheferne)
1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid
Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på KTS har et
tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Nedenfor i
del 2 ses en konkret redegørelse for elevernes læringsarbejde i de enkelte
læringsmoduler
Del 2 Lokal undervisningsplan for
Mediegrafikeruddannelsen
2.0 Fagenes
formål og profil
Mediegrafiker – overordnet
Grundforløbet til mediegrafiker retter sig mod udvikling, formgivning og
fremstilling af medier og deres grafiske indhold.
En mediegrafiker kan arbejde på tværs af de forskellige digitale og
trykte medietyper og véd hvad der skal til, for at skabe god og effektiv
grafisk kommunikation.
En mediegrafikers arbejdsområde er, ligesom det medieprodukt der skabes,
sammensat af mange elementer og arbejdsgange.
Gennem grundforløbet introduceres du derfor til mediegrafikersfagets fire
„kerneområder“, der alle indgår i et samspil, når der fremstilles grafisk
kommunikation.
De fire kerner er:
•
Idé-, design- og grafisk udvikling
Her lærer du ikke blot om kreativ idéudvikling og design af dine
publikationer, men også om hvordan du skal få dem til at kommunikere,
så du fx rammer dine modtagere effektivt eller så dine brugere kan
10 finde rundt på dine websites. Du lærer processen fra skitse,
planlægning og visualisering af dine designs til hvordan du får
grafisk formgivning til at spille sammen med alt det tekniske.
•
Grafik og billeder
Her lærer du at fremstille og bearbejde visuelt grafisk indhold og
elementer som fotos, grafik, artwork, illustrationer, ikoner,
animation og multimedie.
•
Typografi
Dine publikationer bliver ofte opbygget i form af ”sider” i en eller
anden forstand. Du lærer om skrifters udtryk, stil og læsbarhed og at
opbygge sider og brugerflader samt at styre deres indhold og
indbyrdes placering. Til trykte medier bruger du programmer og til web
og digitale medier lærer du at kode deres indhold, formgivning og
opsætning.
•
Tekniske forhold ved produktion og publicering
Her lærer du om hvordan man forbereder en produktion til et bestemt
medie, fx tryksager eller webmedier. Du får viden om grafisk teknologi
og grafisk it, så dine publikationer får den rigtige kvalitet – for
eksempel at styre farver så de bliver korrekte når de trykkes eller at
websider fungerer på mobiler og er opbygget så de kan ”hitte” i
søgemaskiner.
Undervejs på grundforløbet lærer du gradvist at anvende en række grafiske
værktøjer og programmer, der gør dig i stand til at til at arbejde med:
•
tegning og udvikling af illustration og grafiske elementer
•
billedbehandling og billedmanipulation samt digital udvikling af
designs
•
frontend kodning og udvikling af digitale medier og websites
•
multimedie og animation
•
opbygning af trykte publikationer
•
forberede print og tryk
11 Du kommer til at arbejde med mange medieformer – både trykte og digitale
– og gennem grundforløbet lærer du at se sammenhænge, forskelle og
ligheder mellem deres tekniske udarbejdelse og deres muligheder for at
fremstille spændende og effektiv kommunikation.
Du vil lære at arbejde med grafik og illustrationer samt at opbygge
kampagner, plakater og reklamer, nyhedsmedier, websider, mobilsider,
tabletpublicering samt indhold til andre skærmbaserede medier.
Grundfag – overordnet
På mediegrafiker grundforløbet indgår to grundfag, nemlig Design niveau E
og F samt Samfundsfag niveau F. Begge grundfag er integreret i den øvrige
faglige undervisning, ud fra disse principper:
Design E og F
Grundfaget design bidrager med overordnet viden omkring grundlæggende
design, æstetik, form, funktion og kommunikation. Det handler om at
frisætte din fantasi og skærpe dine evner til både at analysere et design
og at udvikle dit eget fra skitse til det færdige grafiske produkt. Du
skal også lære at se design i et større perspektiv gennem blandt andet
designhistorie. Endelig lærer du at forstå og anvende sammenhængen mellem
grafisk design og grafisk teknik.
Samfundsfag F
Mediegrafikerfaget er en levende del af vores mediebillede og vores
samfund. Derfor indgår grundfaget Samfundsfag på flere måder i
grundforløbet.
Dels skal du vide noget om mediegrafikerfaget, dets samfundsmæssige
funktion, dets udvikling og fremtid, om arbejdsmarked, politik etc. Men
du lærer også at se medier og mediefaget i et samfundsperspektiv, om
målgrupper, sociologi, medieudvikling og fx nyhedsmediernes rolle i vores
verden.
Samfundsfag bidrager også til opgavernes indhold og til at gøre dine
projekter vedkommende og aktuelle.
12 Valgfag – overordnet
Grundforløbet tilbyder en række valgfag:
Støttefag
Støttefag et valgfag til de elever der synes at bestemte fagligheder er
svære at forstå. Faget giver chancen for at arbejde ekstra med bestemte
emner og fagligheder du har brug for. Der vil være trænings-opgaver og
undervisningen vil blive tilrettelagt efter den enkelte elevs behov.
Du vælger støttefag i samråd med dine lærere.
Bonusfag
Bonusfag er et valgfag med undervisning på et højere niveau end
grundforløbets generelle undervisning. Der kan være tale om fagligheder
med større sværhedsgrad, større specialisering eller undervisning i andre
supplerende fagligheder, der kan være med til at gøre din uddannelse
bredere og måske hjælpe dig til at matche bestemte virksomhedstyper som
praktiksted.
Du kan vælge bonusfag i samråd med dine lærere.
Valgfaget Portfolio og praktikplads
Faget handler om at forberede dig til at søge praktikplads som
mediegrafikerelev. Du lærer gennem undervisningen om de forskellige
virksomhedstyper, der anvender mediegrafikerelever og hvordan du skal
profilere dig og skrive dine ansøgninger.
Som mediegrafiker er det udbredt at man præsenterer sig og sin faglighed
gennem medieprodukter man har udført eller deltaget i at udføre. Derfor
lærer du på valgfaget at opbygge en webbaseret portfolio, der kan vise
hvem du er og præsentere dine faglige evner.
Valgfaget munder ud i at du får taget hul på praktikpladssøgningen og
sendt ansøgninger om praktikplads til udvalgte virksomheder.
13 Tværfagligt valgfag
En mediegrafiker kan bruges i utallige sammenhænge og i kombination med
mange andre fag – og gennem det tværfaglige valgfag får du mulighed for
at afprøve dit fag og dine samarbejdsevner med elever fra andre
uddannelser.
Indholdet og rammerne for valgfaget kan skifte fra gang til gang det
afvikles – her er et par eksempler:
Catwalk: I samarbejde med frisør-elever og fotograf-elever opbygges et
”mode-show” hvor design og udtryk idéudvikles i fællesskab. Din rolle som
grafiker bliver at fremstille et storskærm animeret motiongraphics”bagtæppe”, der sammen med musik skaber de visuelle rammer og
”scenografi” for showet.
Roland Challenge: er en slags landsdækkende konkurrence, hvor der
konkurreres om at designe og fremstille den bedste reklamekampagne, der
printes fx på store bannere i samarbejde med elever fra skilteteknikeruddannelsen og grafisk tekniker-uddannelsen.
2.1 Struktur og indhold i undervisningsforløbet
Overgangsmål til hovedforløbet
For grundforløbet er der fastsat en række mål, der angiver hvilke
fagligheder og faglige niveauer du skal opnå for at fortsætte på
hovedforløbet. Overordnet set beskriver målene at du skal kunne:
•
udarbejde forskellige typer medieprodukter til både trykte og digitale
medier
•
anvende grafiske programmer og grafisk it
•
arbejde med idéudvikling, design og tænke i målrettet kommunikation
•
beskrive og præsentere dine idéer, designs og tekniske fremgangsmåder
•
bruge grafisk fagligt sprog og begreber og regler
•
kontrollere kvaliteten af dit arbejde og rette eller forbedre om
nødvendigt
•
sætte dig ind i nye ting, modtage vejledning, selv søge information –
også på engelsk
14 •
samarbejde med andre om løsning af opgaver
•
kende til arbejdspladsforhold, arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse
•
kende det grafiske arbejdsmarked og dets forskellige virksomhedstyper
Struktur på grundforløbet
Mediegrafiker grundforløbet er opbygget af 4 moduler, to
valgfagsperioder, samt et slutmodul der rummer den afsluttende prøve,
grundforløbsprøven.
Hvert modul er opbygget som en ”bevægelse” ind i den mediegrafiske
faglighed, hvor målet er sat i form af produkter du skal producere og
undervejs lærer du gradvist, hvad der skal til af viden og færdigheder
for at det lykkes.
For hvert modul lærer du mere og bliver fagligt stærkere – samtidig med
at opgaverne rummer flere fagligheder, værktøjer og sværere medietyper.
Så du vil opleve at du løbende bliver udfordret.
De forskellige moduler er:
Modul 1 – ”Stort og småt”
Her introduceres du til en mediegrafikers arbejdsområde, forløbet er
opbygget omkring at fremstille to medieprodukter, en trykt plakat og en
mobil singlepage-webside. Du lærer hele processen, fra idéudvikling af
budskab, skitse og design, til fremstilling af de publicerbare produkter.
15 Undervejs lærer du at arbejde med designudvikling, typografi,
vektorgrafik i illustrationsprogrammer, html5/css3-kodning, print og
upload til webserver.
Modul 2 – ”Medier i forandring”
På dette modul er udgangspunktet nyhedsmedier, deres udvikling og
samfundsmæssige funktion. Modulet retter sig imod at udarbejde
nyhedsmedier til tryk og internettet. Du lærer blandt andet at designe
flerspaltede sider, at arbejde med typografi, kode mere komplekse
websider samt opbygge publikationer til tryk. På modulet lærer du også
grundlæggende billedbehandling og at forberede billeder til både digitale
og trykte medier.
Modul 3 – ”Kampagne”
Her arbejder du med at fremstille en kampagne for en serie produkter. Det
handler om design og udvikling af målrettet og effektiv kommunikation til
både webmedier og forskellige former for trykte medier. Du tager selv
digitalfotos af produkter og lærer billedbehandling så billederne gøres
klar til produktion. Du lærer også om raster og trykteknik samt at
overveje forhold omkring produktion, ressourcer og økonomi.
Modul 4 – ”Udfordringen”
Udgangspunktet for modulet er at skabe grafisk kommunikation der knytter
sig til en aktuel begivenhed eller tema. På basis af de fagligheder du
allerede har tilegnet dig vil du i starten af modulet blive introduceret
til en række nye medietyper og publiceringsformer, hvorefter du selv
vælger i hvilken retning du vil arbejde. Præcist hvilke medieformer der
er i spil skifter fra gang til gang, men der kan fx være tale om
medietyper som emballage, multimediebaseret kommunikation, online
markedsføring mm. Forløbet inviterer til at du, allieret med andre i
gruppen og vejledt af din lærer, selv udforsker og undersøger en
medieforms muligheder og arbejder dig frem mod det færdige produkt.
16 Modul - ”Slutmodul”
Grundforløbet afsluttes med et slutmodul, der består af en uges
afsluttende og opsamlende undervisning, med udgangspunkt i din portfolio,
samt en uge, der er afsat til en grundforløbsprøve, som du skal bestå for
at fortsætte på hovedforløbet.
Portfolio-ugen: Undervejs på grundforløbet opbygger du en portfolio,
der består af de grafiske produkter du har fremstillet på de enkelte
moduler, i dine valgfag med mere. Portfolien er vigtig i forbindelse med
praktikpladssøgning, men den indgår også som grundlag for
grundforløbsprøven. I slutmodulets undervisningsuge kan du få lejlighed
til at færdiggøre din portfolio inden prøven.
Grundforløbsprøve-ugen: Slutmodulets sidste uge er afsat til
grundforløbsprøven, samt et afslutningsarrangement.
Selve grundforløbsprøven består af to dele:
•
En faglig prøve, der varer 6,5 time og stilles i del-emner indenfor
mediegrafikeruddannelsens fire kerneområder: Design, Grafik og
billede, Typografi samt Teknisk produktion.
•
En mundlig eksamination over din portfolio og dine prøvebesvarelser
Det er portfolien og dine løsninger af den faglige prøve der tilsammen
udgør eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven. Det er din
mundtlige præstation under selve eksaminationen der ligger til grund for
bedømmelsen.
Hvorvidt du består eller ikke-består grundforløbsprøven måles ud fra i
hvor høj grad du opfylder uddannelsens overgangsmål til hovedforløbet.
Certifikatfag
Mediegrafikergrundforløbet rummer fagene Brandbekæmpelse og 1. Hjælp.
17 2.2 Faglige mål
1.
Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte
områder inden for mediegrafikererhvervet:
1.1.
Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til
faglig problemløsning, dokumentation og præsentation
1.2.
Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt
kommunikationsstrategier i forhold til medietyper
1.3.
Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale
produkter
1.4.
Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk
produktion
1.5.
Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets
tilrettelæggelse
1.6.
Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper,
herunder viden om relationer og samarbejdsformer
1.7.
Trykt og digital produktion og workflow samt
kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af
eget arbejde
2.
Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende
grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle
opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter:
2.1.
Grundlæggende metoder og redskaber:
2.1.1.
Kommunikation og anvendelse af gængse
informationsteknologiske værktøjer til faglig
problemløsning, dokumentation og præsentation
2.1.2.
Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af
grafisk udstyr og billede-, tekst- og
illustrationsprogrammer,
2.1.3.
Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og
layout til trykte og digitale produkter
2.1.4.
Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved
fremstilling af trykte og digitale produkter
18 2.1.5.
Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende
regler, begreber og termer inden for grafisk produktion
2.1.6.
Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på
engelsk
2.1.7.
Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til
tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø
2.1.8.
Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af
en faglig problemstilling
2.1.9.
Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde
2.2.
Eksempler på enkle opgavetyper:
2.2.1.
Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal
have færdigheder i at korrigere
3.
Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for
følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard:
3.1.
Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal
have færdigheder i at korrigere for
4.
Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at
kunne:
4.1.
forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende
medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt
kommunikationsstrategier og deres anvendelse i konkrete
sammenhænge
4.2.
forklare og vurdere forskellige grundlæggende
produktionsmetoder og værktøjer i forhold til parametre som
arbejdsmiljø, kvalitet og målgrupper
4.3.
vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der
er mest hensigtsmæssige i en given situation
4.4.
vurdere forskellige former for faglig dokumentations
anvendelighed i forskellige sammenhænge
4.5.
foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige
metoder, materialer m.v.
4.6.
anvende faglige udtryk og begreber
19 4.7.
analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante
i forhold til uddannelsen
4.8.
søge og anvende relevante informationer og
procedurebeskrivelser
4.9.
begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces,
herunder foreslå ændringer eller andre metoder
4.10.
planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces
4.11.
forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en
praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende
statistik, følge en vejledning
4.12.
udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som
arbejdssedler, udføre egenkontrol o.l.
4.13.
dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.14.
evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.15.
2.3 Beskrivelse af det faglige
i de enkelte læringsmoduler
formål, indhold og opgaver
Modul 1 – ”Stort og småt”
Varighed: 3 uger
Formål:
Faget ”Modul 1 – Stort og småt” introducerer eleven til en mediegrafikers
fagområde gennem fremstilling af to medieprodukter – en trykt plakat og
en single-page mobil webside.
20 Undervisningen på modulet tager udgangspunkt i en valgt ”kundes”
kommunikationsbehov for at publicere på tværs af trykte og digitale
medier.
Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de
overordnede kommunikative, æstetiske og designmæssige overvejelser i
forhold til de to medietyper, til deres endelige tekniske udarbejdelse
som færdige produkter.
Det er et parameter at kommunikationsopgaven løses ”realistisk” og at
kundens kommunikationsbehov sætter rammerne for opgaveløsningen. Holdet
arbejder med samme kunde, men hver elev udvikler sit eget design og
grafik indenfor de fælles aftalte rammer.
Undervejs introduceres eleven gradvist til de nødvendige faglige
overvejelser, designudvikling, brug af grafisk teknologi og grafiske
arbejdsmetoder.
Elevens skaber selv sit originale materiale idet al grafik og opsætning
tegnes og udføres i vektorformat.
Gennem det parallelle arbejde med at publicere samme kommunikation til to
medieformer etableres en begyndende forståelse for forskelle og ligheder
mellem trykte og digitale medier og deres særlige faglige betingelser.
Gennem undervisningen forankres de to medieformer i forhold til den
grafiske udvikling, stilhistorie og tradition.
Eleven opnår en grundlæggende tilgang til at realisere en grafisk
kommunikationsopgave i forhold til medie og budskab. Konkret introduceres
der til designparametre som skrift, farve og form, skitse og
illustration, hieraki – mens der på den mere tekniske side introduceres
til anvendelse af grafisk software, vektorisering, kodet formgivning,
sideopbygning, skrift-teknologier samt krav til publicering i forhold til
trykte og digitale medier.
Læringsudbytte:
Gennem modulet indføres eleven i at forholde sig bevidst til
kommunikation, design og stil ved grafisk udformning af medieprodukter.
Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og
udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde,
rentegningsfaser og publicering.
Eleven får en begyndende forståelse for anvendelse af typografi,
illustration, form og farve som designmæssige virkemidler.
Eleven introduceres til at anvende grafisk software.
21 Eleven får en begyndende forståelse for specifikke grafiske
produktionsteknologier, fx skelnen mellem vektor- og pixelbaseret grafik,
farvesystemer til tryk og skærm (cmyk/rgb), skriftteknologier, opbygning
af kodede publikationer og rendering i browsere mm.
Eleven opnår en begyndende forståelse for publiceringsteknologier til
trykte og digitale medier og de regler, muligheder og begrænsninger der
knytter sig til det enkelte medie.
Eleven begynder at forstå betydningen af størrelsesforhold,
publiceringsformater, mål, farvedefinitioner, målfasthed og præcision i
sit grafiske arbejde.
Gennem modulet introduceres eleven til grafisk it i flere sammenhænge, fx
i form af arbejde i et netværksbaseret grafisk miljø, udskrivnings- og
arkiveringsproblematikker, forskellige servertyper, filformater,
skærmopløsning, særlige forhold ved mobile enheder mm.
Eleven får et begyndende grafisk fagligt sprog.
Valg af arbejdsformer:
Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager
til elevens realisering af modulets slutmål i form af elevens egne
medieprodukter – en plakat og en singlepage mobile webside. Som
pejlemærke introduceres fra forløbets start en ”case” i form af
lærerfremstillede eksempler på modulets to kommunikationsprodukter.
Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i
disse eksemplariske produkter – men eleven udarbejder selv sin egen
grafiske løsning.
Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb
der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for
elevens egen opgaveløsning.
Der kan være tale om perspektiverende læreroplæg, gruppearbejde, fælles
brainstorm, research og analyser, sidemands-sparring, faglig teknisk
undervisning, øvelser og småopgaver.
Opgaver:
Fagets opgaver består af introducerende opgaver til relevante
fagligheder, der er rettet mod de specifikke helhedsorienterede
slutprodukter, fx:
Design og kommunikation
22 Typografi
Illustrator basics
Skitse / illustration
HTML5/CSS3 kodet sideopbygning
It / upload / print
Gruppeopgaver, brainstorm og fælles research og idéudvikling.
Individuel research og fordybelse, fx tegning, skitse, illustration og
rentegning.
Informationsøgning og læsning af engelske tekster/tutorials manualer.
Upload af egne slutprodukter til It’s learning med henblik på lærerevaluering og elevens egen fremstilling af portfolio.
Tilknyttede mål fra overgangskrav:
Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF:
1.
1.1.
Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig
1.2.
1.3.
produkter
1.4.
produktion
23 1.5.
Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse
1.6.
Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder
viden om relationer og samarbejdsformer
1.7.
eget arbejde
2.
2.1.
2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske
værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og
præsentation
2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af
grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer,
2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og
2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling
af trykte og digitale produkter
2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler,
begreber og termer inden for grafisk produktion
2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på
engelsk
24 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til
2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en
faglig problemstilling
2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde
Fagintegration af grundfag:
Modulet integrerer dele af mål fra faget design F:
Niveau F
1. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver,
der viser fantasi og æstetisk sans,
2. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende
elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
3. foretage simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere
basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen,
4. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at
beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med
udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
5. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at
beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt
i en brancherelevant opgave og
6. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske
træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen.
Modul 2 – ”Medier i forandring”
Varighed: 4 uger (inklusiv 2 dages valgfag, støttefag/bonusfag)
25 Formål:
Gennem modul 2 – ”Medier i forandring” videreudvikles elevens forståelse
for trykt og digital publicering, til at arbejde med mere komplekse
grafiske problemstillinger i form af flersidede og flerspaltede
publikationer .
Elevens forståelse udvides til at omfatte grundlæggende og specifikke
tekniske, kvalitets- og publiceringsmæssige forhold der knytter sig til
de trykte og digitale medier.
Undervejs får eleven indblik i at se sit fag i en større sammenhæng, hvor
kommunikation og publiceringsformer, teknologi, arbejdsmarkedsforhold og
medieformer indgår i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv.
Omdrejningspunktet for modulet er produktion af nyhedsmedier og
undervisningen, samt elevens arbejde, retter sig mod fremstilling af et
fiktivt nyhedsmedies papir- og onlineudgaver.
Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de
overordnede kommunikative, designmæssige og tekniske overvejelser i
forhold til de to medietyper, til deres endelige udarbejdelse som
publiceringsbare produkter.
Konkret introduceres eleven til at arbejde med typografi og
sideopbygning, typografisk æstetik, sprog og tradition, flerspaltet
ombrydning, anvendelse af grafisk ombrydningssoftware, kodet opmærkning
og formgivning, flersidede publikationer, navigation og websites,
fremstilling og forberedelse af billedindhold, anvendelse af flere
medietyper, rasterteknik samt kvalitetsforhold ved trykt og digital
publicering.
Gennem forløbet lærer eleven at forholde sig til sit fag og
medieproduktion generelt i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv,
herunder fagets historie og nutid, mediernes demokratiske og
markedsmæssige betydning, globalisering, ændringer i medieteknologi og
mediemarked samt deres betydning for den enkelte, samfund og
arbejdsmarkedet.
Ved at lade eleven arbejde med at publicere samme kommunikation til to
medieformer udvider eleven sin forståelse for forskelle og ligheder
mellem trykte og digitale medier og deres særlige kommunikative,
tekniske, indholds- og designmæssige betingelser.
Modulet bæres af udpræget gruppearbejde og det er et mål at forløbet
aktualiseres gennem diskussion og inddragelse af aktuelle
mediebegivenheder eller medietrends, ligesom undervisningen skal inddrage
elevernes eget medieforbrug.
26 Læringsudbytte:
Gennem modulet indføres eleven i at se sit eget fag og grafisk
kommunikation som en del af samfundsudviklingen og at forstå betydningen
af begreber som nyhedsformidling, demokrati, ytringsfrihed,
teknologiudvikling, individ, marked, arbejdsmarked, samfund.
Eleven får en begyndende forståelse for brugeroplevelse og forskelle og
ligheder i design samt opsætning og formidling af indhold mellem digitale
og trykte publikationer.
Eleven får en forståelse for typografi og ombrydning af mere komplekse
digitale og trykte flerspaltede sider, samt fremstilling af flersidede
publikationer.
Eleven introduceres til anvendelse af et ombrydningsprogram og at forstå
og bruge dets funktioner til opsætning af sideopbygning, mastersider,
grids, spalter, tekstformatering, typografisk kontrol,
farvedefinitioner, billedkontrol mm.
Eleven udvider sin forståelse for kodet opmærkning og formgivning af
digitale publikationer, herunder korrekt opmærkning af indholdselementer,
kodet typografisk og formgivningsmæssig kontrol, anvendelse af billeder,
integration af multimedie i form af video, søgemaskineoptimering,
opbygning af websites og navigation mellem sider.
Eleven udvider sin forståelse for typografisk æstetik, tradition og
begreber. Eleven introduceres til at overveje forhold som læsbarhed,
hierarki og gestaltlove.
Gennem analyse af rigtige nyhedsmedier og arbejdet med egen sideopbygning
lærer eleven typografiske fagtermer som artikel, spalte, margin, figur,
rubrik, mellemrubrik, klummetitel, pagina, skriftstørrelse, linjeafstand,
justering, skriftvalg mm.
Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og
udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde,
rentegningsfaser og publicering.
Eleven introduceres til at arbejde med sort/hvid pixelbaseret grafik og
får en begyndende forståelse for at arbejde med et
billedbehandlingsprogram til at klargøre billedet til endelig
publicering.
Eleven introduceres til mediespecifikke tekniske og kvalitetsmæssige
forhold der knytter sig til publicering af de trykte og digitale medier,
27 herunder rasterteori, opløsning, anvendelse af farveprofiler, anvendelse
af staffagefarver, søgemaskineoptimering, valg af filformater mm.
til elevens realisering af modulets slutmål i form af fremstilling af
elevernes egne medieprodukter – et online og offline nyhedsmedie.
Eleverne arbejder i grupper og udvikler i fællesskab principperne for de
tekniske, design- og indholdsmæssige rammer for de færdige
medieprodukter.
Som pejlemærke for elevernes arbejde introduceres fra forløbets start en
”case” i form af lærerfremstillede eksempler på modulets to
medieprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage
udgangspunkt i disse eksemplariske produkter – men eleverne vælger selv
deres eget fiktive nyhedsmedie og udarbejder selv deres egne grafiske
løsninger.
Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb
elevernes opgaveløsning.
Der kan være tale om introducerende og perspektiverende læreroplæg, oplæg
ved eksterne aktører fra fx fagbevægelsen, anvendelse af AV-materiale som
film og podcasts, avislæsning, ekskursion til grafisk museum,
virksomhedsbesøg, faglig teknisk undervisning og individuelle øvelser og
småopgaver, der bidrager til elevens faglige og tekniske individuelle
færdigheder og forståelse, fælles brainstorm og research, kollaborativ
gruppebaseret læring gennem fælles opgaveløsning.
Opgaver:
Fagets opgaver består af introducerende opgaver, der er rettet mod
fagligheder der indgår i elevens løsning af de specifikke
helhedsorienterede slutprodukter, fx:
Øvelser omkring typografi, æstetik, hierarki og gestaltlove
Grundlæggende ombrydning og typografisk udformning i
InDesign
Grundlæggende billedbehandling i Photoshop
Kodet sideopbygning og fremstilling af websites med HTML5/CSS3
Øvelser omkring forståelse for trykt produktion og kvalitetssikring
28 Gruppeopgaver med medieanalyse, samfundsfagsrelaterede problemstillinger
Informationsøgning – fx avislæsning, radio- podcasts, film, websøgning
mm.
Fremlæggelse, præsentationer og fælles diskussioner
Gruppebaseret idéudvikling og brainstorm – udvikling af gruppens
nyhedsmediekoncept
Fælles udvikling og fremstilling af designkoncept til gruppens digitale
og trykte nyhedsmedie
Individuel udarbejdelse af sider til gruppens digitale og trykte
nyhedsmedie.
Upload af gruppens slutprodukter til It’s learning med mulighed for
lærer-evaluering og elevens egen portfolio fremstilling.
1.
1.1.
Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig
1.2.
1.3.
produkter
1.4.
produktion
29 1.5.
Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse
1.6.
Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder
viden om relationer og samarbejdsformer
1.7.
eget arbejde
2.
2.1. Grundlæggende metoder og redskaber:
2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske
præsentation
2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af
2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og
2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling
2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler,
2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på
engelsk
30 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til
2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en
2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde
Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F:
Niveau F
1.
Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et
samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være
bevidst om andres holdninger og argumenter,
2.
bearbejde enkle og overskuelige eksempler på, hvilken betydning
de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den
aktuelle samfundsudvikling,
3.
bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem
samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige
virksomheder,
4.
forklare sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på
arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer
samt deres regulering i det fagretslige system,
5.
bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger
med relevans for eget uddannelsesområde,
6.
foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold
fra forskellige medier og
31 7.
identificere forskellige mediers betydning for
samfundsdebatten, herunder betydningen af sociale medier i
kommunikationen.
Modul 3 – ”Kampagne”
Varighed: 5,5 uge
(inklusiv 5 dages valgfag, støttefag/bonusfag)
Formål:
Modul 3 ”Kampagne” har som overordnet mål at give eleven færdigheder til
at bringe mediegrafikerens mange fagligheder i spil gennem udarbejdelsen
af en samlet medieproduktion.
Det handler om processen fra præcisering af et kommunikationsbehov og
udvikling af den grafiske formgivning til fremstilling og forberedelse af
indhold, samt den endelige publicering af det færdige produkt.
Undervejs inddrages samfunds- og kommunikationsmæssige problemstillinger,
som for eksempel målgruppeovervejelser, markedsføring, branding mm. Målet
er at styrke elevernes færdigheder i at sammentænke samfundsforhold og
målgruppe med formgivning og teknisk løsning til en målrettet grafisk
kommunikation.
Undervisningen retter sig mod elevernes udvikling og produktion af et
online- og trykt kampagnemateriale til en ”kundes” markedsføring af en
serie fysiske varer.
Gennem elevernes fælles opgaveløsning skal den enkelte elev opnå
færdigheder i at samarbejde om at udvikle grafisk kommunikation – både i
de indledende designfaser og i den konkrete produktionsproces. Faget er
derfor udpræget baseret på gruppearbejde og eleverne deltager under hele
forløbet i den samme gruppe, der etableres som en ”fiktiv” grafisk
virksomhed.
De konkrete produkttyper som er målet for den helhedsorienterede
undervisning skal være et online markedsføringssite (fx kampagne- eller
e-handel site), en småtryksag samt et andet trykt produkt efter gruppens
valg.
Det er et mål at de færdige produkter fremstår ”realistisk” og at
opgaveløsningen får en vis karakter af ”produktion” med gentagne
processer, mange filer, ensartning af forskelligartet materiale samt
32 forberedelse til flere medier. Herved oplever eleven nødvendigheden af en
rationel tilgang til arbejdstilrettelæggelse og det grafiske arbejde,
ligesom elevens færdigheder, overblik og rutine, samt forståelse for it
og filhåndtering styrkes.
Eleverne fremstiller selv billedmateriale i form af packshotfotooptagelser, der efterfølgende klargøres til online- og trykbrug.
Herigennem etableres et ejerskab og en erfaret forståelse for det
digitale billede.
Præcist hvilke produkter der kan komme i spil er op til gruppens
brainstorm.
Ud fra gruppens målgruppeovervejelser, idé- og design udvikler eleverne
”kundens” grafiske identitet. På basis heraf udfører eleverne de endelige
produkters udformning i form af skitser og modeloplæg, som wireframes,
flowchart og billedbaseret prototype.
I designprocessen får eleven færdigheder i at inddrage de tekniske
forhold der øver indflydelse på formgivning samt brugeroplevelse og
perception.
For at give eleverne en realistisk oplevelse af grafisk workflow og
rammesætte deres grafiske arbejde i forhold til virksomhed og produktion,
skal eleverne i forbindelse med de trykte produkter indhente faktuelle
oplysninger, foretage beregninger om produktionsforhold, oplag, økonomi
mm. På basis af dette udarbejdes et ”tilbud”.
Læringsudbytte:
Gennem faget indføres eleven i at sammentænke samfundsmæssige
overvejelser omkring målgruppe i udviklingen af budskab, grafisk
kommunikation og design.
Faget giver eleven færdigheder til at udvikle en grafisk identitet til en
”kunde” samt implementere den designmæssigt i forskellige produkter og
mediesammenhænge.
Eleven kan inddrage forhold som usability i sin designproces og den
typografiske opsætning af sit digitale produkt.
Eleven får forståelse for arbejdsgangen ved udvikling af et digitalt
design, og færdigheder i at fremstille wireframes og flowchart, samt
anvende et billedprogram til fremstilling af en målfast prototype
forberedt for efterfølgende kodning.
33 Eleven får færdigheder i at udføre kodet opsætning af websider baseret på
prototype fra et billedbehandlingsprogram, herunder forene kodet
formgivning med billedelementer fra prototype.
Eleven lærer at arbejde struktureret med typografisk nuancerede løsninger
og komplicerede opsætninger (fx flere overskriftniveauer, brødtekst,
pris, varebeskrivelse, varenummer, link, ”call to action” elementer) med
konsekvent opbygning og anvendelse af skriftformatering.
Eleven lærer at se ligheder i typografisk formgivning og formatering ved
trykte og digitale medier.
Ved at bearbejde serier af egne digitalfotos opnår eleven en forståelse
for digitale billeder og grundlæggende færdigheder i
billedbehandlingsteknikker som bearbejdelse af lys, kontrast og farver,
retouche, sammenkopi, fritlægning mm.
Gennem forberedelsen af billedmateriale til web- og trykbrug får eleven
grundlæggende færdigheder i at arbejde med de forskellige mediers krav
til filformater, kompression, opløsning, farverum, mulighed for
fritlægning og transparens mm.
Eleven får færdigheder i at samarbejde og kommunikere omkring grafisk
udviklingsarbejde og produktion, herunder planlægning og anvendelse af et
grafisk fagsprog.
Eleven får en forståelse for økonomi, omkostninger og produktionsforhold
bag en grafisk produktion.
til elevernes realisering af modulets slutmål– et online
markedsføringssite samt en småtryksag og en anden tryksag efter gruppens
eget valg.
Eleverne arbejder i grupper og udvikler i fællesskab principperne for de
tekniske, design- og indholdsmæssige rammer for de færdige
medieprodukter. Eleverne kan fordele det konkrete udførselsarbejde mellem
sig, men det skal sikres at alle opnår samme faglige niveau indenfor
modulets læringsmål.
Som pejlemærke for elevernes arbejde introduceres fra forløbets start en
”case” i form af lærerfremstillede eksempler på modulets medieprodukter.
Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i
disse eksemplariske produkter – men eleverne beskriver selv deres egen
”kunde” og dennes kommunikationsbehov, ligesom gruppen i fælleskab
udarbejder deres egne grafiske løsninger.
34 Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb
elevernes opgaveløsning.
Der kan være tale om introducerende og perspektiverende læreroplæg,
anvendelse af AV-materiale som film og tv-udsendelser, gruppearbejde og
diskussion omkring tekstforståelse af sociologiske emner, faglig teknisk
undervisning og individuelle øvelser og småopgaver, der bidrager til
elevens faglige og tekniske individuelle færdigheder og forståelse,
fælles brainstorm og research, analyse af eksisterende cases,
kollaborativ gruppebaseret læring gennem fælles opgaveløsning.
Opgaver:
I faget indgår introducerende opgaver, der er rettet mod fagligheder ved
løsning af de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx:
Læsning af samfundsfagsrelaterede tekster med gruppeopgaver og plenum
fremlæggelse
Øvelser i målgruppeanalyse
Analyser af markedsføring, reklamer, brands mm
Øvelser omkring udvikling af design og grafisk identitet
Opgaver omkring design af brugerflader og udvikling af wireframes og
prototyper i Photoshop
Øvelser omkring typografi, ombrydning og typografisk udformning i
InDesign
Opgaver om digitale billeder og digitalfotografering
Opgaver om billedbehandling i Photoshop
Opgaver om kodet sideopbygning og fremstilling af websites med HTML5/CSS3
Gruppebaseret idéudvikling og brainstorm – udvikling af gruppens ”kunde”
og dennes kampagneprodukter
Fælles udvikling og fremstilling af design og opbygning af
kampagneprodukter
Upload af gruppens slutprodukter til It’s learning med henblik på elevens
egen fremstilling af portfolio
Opgaver i relation til økonomi og prisberegning
35 Tilknyttede mål fra overgangskrav:
2.
2.1.
2.1.1.
Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske
præsentation
2.1.2.
Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af
2.1.3.
Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og
2.1.4.
Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling
2.1.5.
Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler,
2.1.6.
Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på
engelsk
2.1.7.
Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til
36 2.1.8.
Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en
2.1.9.
Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde
4.13.
dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.14.
evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.15.
Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F
Niveau F
1.
2.
3.
virksomheder,
4.
37 5.
6.
7.
kommunikationen.
Modulet integrerer dele af mål fra faget design F og E:
Niveau F
7. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver,
der viser fantasi og æstetisk sans,
8. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende
elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
9. foretage simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere
basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen,
10. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at
beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med
udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
11. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at
beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt
i en brancherelevant opgave og
12. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske
træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen.
Niveau E
1.
Udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi
og æstetisk sans,
2.
anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og
faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
38 3.
anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere
faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
4.
anvende viden om materiale- og farvelære til at redegøre for
forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete
brancherelevante opgaver,
5.
anvende simple analysemodeller til at redegøre for
formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en
brancherelevant opgave,
6.
anvende perception og symbolik til at identificere
karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med
betydning for branchen og
7.
anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til
at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på
problemløsning og formgivning.
Modul 4 ”Udfordringen”
Varighed: 4,5 uger (inklusiv 3 dages valgfag, støttefag/bonusfag og 4 dages
certifikatfag)
Formål:
Modul 4 ”Udfordringen” bygger ovenpå de tidligere modulers fagligheder. I
dette forløb udfordres eleven nu til i højere grad selv at træffe valg og
bringe sine lærte grafiske færdigheder i spil i forhold til produktionen
af et selvvalgt medieprodukt.
Den større valgfrihed udfoldes indenfor nogle overordnede rammer, der på
den ene side er defineret af et fælles ”aktuelt tema” – der afstikker
rammerne for den kommunikation der skal udarbejdes – og på den anden side
af nogle nye publiceringsformer, der kort introduceres i forløbets
startfase.
Det valgte ”tema” skal være aktuelt og danne rammen for holdets arbejde –
der kan være tale om samfundsbegivenheder, kulturelle begivenheder,
sociale- og miljømæssige problematikker eller strømninger, som kan tænkes
at afspejle sig i flere former for medieprodukter.
39 Som eksempler kunne man fx tænke sig: et politisk valg, en teater-, filmeller musikfestival, en event som fx pinsekarneval, en sundhedskampagne,
holdningskampagne mm.
Det er et mål at eleven oplever det grafiske fags aktualisering og
relevans i forhold til elevens egen virkelighed og samtid og reflekterer
over hvordan det valgte medieprodukt indgår i en samfundsmæssig større
sammenhæng. I den forbindelse indgår grundfaget samfundsfag.
På baggrund af en række indledende undervisningsaktiviteter, der
introducerer forskellige relevante medietyper, skal eleverne selv
beslutte hvilke produkter de vil arbejde med og etablere sig i grupper
efter valg af medietype. Eleverne sparrer med hinanden men arbejder
individuelt.
Den faglige introduktion rummer såvel designmæssige som tekniske
overvejelser. Som eksempler på medieformer kan nævnes: et magasin,
emballage, animeret grafik (til fx spots og reklamer),
informationsgrafik, online markedsføring (facebook side, banner), outdoor
medier og displays, motion graphics mm.
Det er herefter et mål at eleverne, støttet af lærervejledning, sammen
planlægger, udforsker, søger information om og udfører produktionen af
hver deres valgte medieprodukt.
Lærerrollen bliver derfor mere konsultativ, og skal være med til at
støtte og kvalitetssikre elevernes egne initiativer og give dem den rette
faglig retning og substans.
Gennem faget støttes eleven i at opnå det taksonomiske niveau der er
beskrevet i gf2’s overgangsmål som ”kompetence”, og til at blive i stand
til at forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper,
produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier.
Læringsudbytte:
Gennem faget øges elevens evne til selvstændigt at træffe valg ud fra
medietype, tekniske, kommunikative og designmæssige overvejelser.
Det er et mål at eleven kan søge vejledning og information om faglige
problemstillinger, herunder bruge vejledninger på engelsk.
Eleven kan bringe fagligheder, teknik og programanvendelse i spil på nye
måder. Eleven lærer at se faglige sammenhænge og anvende samme
fagligheder til at producere forskellige medieprodukter.
Eleven opnår en forståelse for fagets bredde.
40 Eleven får en oplevelse af aktualisering af faget, og kan se fagets
anvendelsesmuligheder og relevans i en samfundsmæssig sammenhæng.
Det er læreren der sætter den overordnede tematiske ”ramme” for modulet i
form af valg af et aktuelt emne samt hvilke nye produkttyper der skal
introduceres i forhold til hvad eleverne hidtil har arbejdet med.
Undervisningen indledes af en lærerstyret introduktion til en række nye
produkttyper, der er relevante indenfor rammerne af det overordnede
aktuelle tema. Der kan være tale om fremstilling af trykte og digitale
medieprodukter efter lærerens skøn, det kunne være magasin, emballage,
multimedie-udvikling, animeret informationsgrafik, online designs til fx
facebook mm.
Den introducerende undervisning er af ca. 1,5 uges varighed og gennemgår
eksemplariske cases. Undervisningen ledsages af opgaver og øvelser, der
giver eleverne det nødvendige fagligt tekniske og designmæssige
forudsætninger for deres egen videre udforskning og arbejde.
På grundlag heraf vælger hver elev sit fokus i form af produktion af et
bestemt medieprodukt. I den efterfølgende arbejdsfase danner eleverne
sparrings-grupper udfra sammenfaldende valg af medietype. Grupperne
fungerer nu som fælles udviklingsplatform og videndelingsforum, idet
eleverne søger information, udforsker og researcher på de faglige tiltag,
der er nødvendige for at nå resultatet.
Lærerens roller er her at støtte og vejlede, samt at sikre at elevernes
arbejde har den nødvendige faglige retning og substans.
Opgaver:
Fagets indledende opgaver består af faglig introduktion rettet mod de nye
produkttyper der kan indgå som forløbets slutprodukter.
Samfundsfagsrelaterede opgaver i form af research, informationssøgning og
analyse af de aktuelle problematikker der indgår i det valgte ”tema”,
herunder tekstlæsning.
Individuel og fælles research, idéudvikling og brainstorm til udvikling
af elevens medieprodukter.
Upload af elevens slutprodukter til It’s learning med henblik på elevens
egen fremstilling portfolio
41 Tilknyttede mål fra overgangskrav:
Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne:
4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper,
produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier
og deres anvendelse i konkrete sammenhænge
4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende
4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er
mest hensigtsmæssige i en given situation
4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations
4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige
4.6. anvende faglige udtryk og begreber
4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i
forhold til uddannelsen
4.8. søge og anvende relevante informationer og
42 4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces,
4.10. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces
4.11. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en
4.12. udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som
4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver
Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F:
Niveau F
1.
43 2.
3.
virksomheder,
4.
5.
6.
7.
kommunikationen.
Modulet integrerer dele af mål fra faget design F og E:
Niveau E
8.
Udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi
og æstetisk sans,
9.
anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og
faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
10.
anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere
faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
11.
anvende viden om materiale- og farvelære til at redegøre for
forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete
brancherelevante opgaver,
44 12.
anvende simple analysemodeller til at redegøre for
formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en
brancherelevant opgave,
13.
anvende perception og symbolik til at identificere
karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med
betydning for branchen og
14.
anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til
at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på
problemløsning og formgivning.
Slutmodul ”Portfolio”
Varighed: 1 uge
Formål:
Slutmodulets ”Portfolio”-forløb afrunder grundforløbets øvrige
læringsmoduler inden grundforløbsprøven. Omdrejningspunktet er
videreudvikling og færdiggørelse af elevens digitale portfolio, og dens
afspejling af de fagligheder eleven har tilegnet gennem grundforløbet.
Portfolien er central for en mediegrafiker-elev og anvendes både til
praktikpladssøgning, som dokumentation af den personlige faglige historik
og kompetencer, ligesom dele af portfolien indgår som
eksaminationsgrundlag til grundforløbsprøven.
Der kan derfor være en stor differentiering i elevens tilgang til
”portfolio” på slutmodulet, som fx:
•
Raffinering af selve portfolien som digitalt kommunikationsprodukt
i sig selv
•
Forberedelse og ”repetition” i forhold til den forestående
afsluttende prøve
•
Ajourføring og forbedring af fagligheder og elevprodukter hvor
eleven har mangler eller er usikker
45 •
Udarbejdelse og tilføjelse af supplerende elevvalgte produkter, fx
fra bonusfag
Læringsudbytte:
Gennem faget øger eleven sit fokus på egen faglighed og sine opnåede
kompetencer gennem grundforløbet.
Eleven får lejlighed til at uddybe og supplere sine fagligheder, teknik
og programanvendelse og forberede sig på grundforløbsprøven.
Eleven vil fortrinsvist arbejde individuelt med udvikling af sin
portfolio som forberedelse til grundforløbsprøven. I løbet af modulets
første dage vil læreren sammen med eleven gennemgå elevens portfolio og
stille mål for modulets arbejde og fokusområder.
Gennem differentieret undervisning vil eleven modtage støtte,
undervisning og vejledning i forhold til sit niveau og arbejdsopgaver.
I det omfang eleven har overskud til fordybelse, støttes eleven i at
supplere eller uddybe portfolioindholdet med andre grafiske produkttyper
med niveaumæssigt øgede grafiske fagligheder.
Opgaver:
Elevens opgave er at forbedre sin portfolio og forberede sig til
præsentation af denne til grundforløbsprøven.
Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne:
4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper,
produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier
og deres anvendelse i konkrete sammenhænge
46 4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende
4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er
mest hensigtsmæssige i en given situation
4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations
4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige
4.6. anvende faglige udtryk og begreber
4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i
forhold til uddannelsen
4.8. søge og anvende relevante informationer og
4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces,
4.10. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces
4.11. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en
4.12. udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som
47 4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og
resultater
4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver
Modulet kan integrere dele af mål fra faget Samfundsfag F samt Design E
og F.
Evaluering:
Elevens arbejde evalueres gennem en løbende dialog og vejledning med sin
lærer.
Den færdige portfolio uploades til elevens webserver.
Slutmodul ”Grundforløbsprøve”
Varighed: 1 uge
Formål:
Slutmodulets sidste uge afrunder grundforløbet og rummer
grundforløbsprøven og et fælles afslutningsarrangement.
Grundforløbsprøven er afgørende for om eleven kan fortsætte på
uddannelsens hovedforløb.
Modulet består af tre dele:
•
En faglig prøve, der varer 6,5 time.
48 •
Eksaminator/censor-gennemgang af elevportfolier og prøvebesvarelser,
samt 0.5 times eksaminationen pr. elev. Varighed 3 dage.
•
Et afslutningsarrangement, der festligholder grundforløbet og den
fælles indsats, herunder en gensidig evaluering af grundforløbet, samt
fernisering/udstilling af elevarbejder.
Læringsudbytte:
Gennem processen omkring prøven og eksaminationen øges elevens bevidsthed
om egen faglighed.
Valg af arbejdsformer / opgaver / evaluering:
Se beskrivelse af grundforløbsprøven pkt. 2.6 – 2.9
Valgfag – ”Støttefag”
Varighed: op til 2 uger fordelt som eftermiddagsundervisning på modul 2 - 4
Formål:
”Støttefag” er et valgfag for elever der skal have ekstra undervisning
for at imødekomme grundforløbets faglige niveau. Der kan være tale om
supplerende undervisning i bestemte stofområder og fagligheder.
Undervisningen og de faglige fokusområder tilpasses derfor den enkelte
elevs behov i samråd med læreren.
Formålet med faget er at sikre at den enkelte elevs faglige niveau ved
grundforløbets afslutning svarer til de overgangskrav der er fastsat i
forhold til hovedforløbet.
Læringsudbytte:
Gennem undervisningen kan eleven styrke sine fagligt svage områder, så de
matcher grundforløbets generelle faglige niveau.
49 Valg af arbejdsformer:
Undervisningen differentieres ud fra den enkelte elevs behov for
styrkelse af sin faglighed. Der kan være tale om kursusbaseret
klasseundervisning, hvor specifikke fagligheder introduceres gennem
læreroplæg og elevernes opgaveløsning. Eleven vil typisk arbejde med
individuel opgaveløsning ud fra stillede opgaver, men hvor der er
sammenfald af flere elevers ensartede behov for støttende undervisning
kan der udvikles arbejdsforløb baseret på fælles udforskning og
opgaveløsning.
Opgaver:
Undervisningens fokus og de faglige opgaver tilpasses elevens behov for
støttende undervisning.
Typisk vil der til den individuelle træning være tale om eksemplariske
opgaver, vejledninger og tutorials, der sætter eleven i stand til en
selvstændig løsning af tilsvarende faglige problemer.
Hvor det er muligt kan undervisningen inddrage e-læringsmidler i form af
videooptagede lektioner, video-tutorials og lignende.
Støttefaget rummer også mulighed for at elever kan medbringe allerede
stillede opgaver fra de enkelte moduler og få støtte og hjælp til sit
arbejde og problemløsning.
Faget udbydes som eftermiddagsundervisning på de enkelte moduler og er
indholdet er tilpasset disse. Fagets mål tilsvarer derfor de enkelte
modulers andel af overgangskravene.
Faget kan integrere dele af målene fra fagene samfundsfag F samt Design F
og E, svarende til hvad der er beskrevet for de enkelte moduler
Evaluering:
Elevens individuelle arbejde evalueres løbende i undervisningen.
Besvarelser af stillede opgaver kan uploades til It’s learning med
henblik på lærer-evaluering og feedback
50 Valgfag – ”Bonusfag”
Varighed: op til 2 uger fordelt som eftermiddagsundervisning på modul 2 - 4
Formål:
”Bonusfag” er et valgfag for de elever der imødekommer det faglige niveau
for grundforløbets øvrige fag og tilbyder mulighed for at deltage i
undervisning på et fagligt højere niveau.
Der kan være tale om undervisning i samme stofområder som de øvrige
moduler, men med øget sværhedsgrad, undervisning i emner med en større
faglig specialisering – eller undervisning i supplerende fagområder, der
vil øge elevens faglige bredde i forhold til den generelle.
Formålet med faget er at højne den enkelte elevs faglighed bedst muligt i
forhold til sine evner og potentiale. Konkret kan eleven anvende den
øgede faglighed til eksempelvis at kvalificere sig til konkurrencer, øge
sit potentiale og profilere sin portfolio i forhold til bestemte
virksomhedstyper ved praktikpladssøgning eller bare udfordre sin faglige
nysgerrighed og interesse.
Læringsudbytte:
Gennem undervisningen øger eleven sin faglige bredde og sin faglige viden
og sikkerhed til et højere niveau. Med den større fordybelse i specifikke
fagligheder kan eleven indlede en specialisering indenfor fagets
kerneområder eller udvide disse med nye områder der har faglig relevans
og fagligt udviklingsmæssigt perspektiv. Det er de enkelte lærerteams der
sammensætter udbuddet af Bonusfagets fagligheder.
Undervisningen kan veksle mellem kursusbaseret klasseundervisning, hvor
specifikke fagligheder introduceres gennem læreroplæg og elevernes
opgaveløsning, til individuel eller gruppe baserede arbejdsforløb
indenfor faglighedens område. Arbejdet er drevet af elevens individuelle
interesser og oplevelse af relevans og undervisningen differentieres, så
den understøtter elevens egen udforskning af emnet og indhentning af
faglig information.
51 Opgaver:
Det faglige indhold og opgaver kan skifte alt efter lærerteamets
kvalifikationer og elevernes interesser.
Med udgangspunkt i eksemplariske cases, gennemgang af teoretiske og
tekniske problemstillinger og arbejdsmetoder vil eleven enten stilles
konkrete opgaver og træningsøvelser eller i samråd med læreren definere
konkrete arbejdsmål for mere selvstændige arbejdsforløb.
Faget kan opfylde dele af alle mål fra overgangskravene til
hovedforløbet.
Modulet kan integrere dele af målene fra faget samfundsfag F samt Design
F og E.
Evaluering:
Elevens individuelle arbejde evalueres løbende i undervisningen.
Besvarelser af stillede opgaver kan uploades til It’s learning med
henblik på lærer-evaluering og feedback.
Eleven sikrer sig eksempler på sine opgaveløsninger til fremstilling af
egen portfolio.
Valgfag – ”Portfolio og praktikpladssøgning”
Varighed: 1 uge
Formål:
Fagets fokus er at forberede og støtte elevens. Eleven lærer gennem
undervisningen om de forskellige mediegrafiske virksomhedstyper, der
52 anvender mediegrafikerelever og hvordan eleven skal profilere og
præsentere sig, samt skrive sine ansøgninger.
Som mediegrafiker er det udbredt at præsenterer sig og sin faglighed
gennem medieprodukter man har udført eller deltaget i at udføre. Derfor
tager undervisningen på valgfaget udgangspunkt i at eleven påbegynder
opbygning af sin webbaserede portfolio, der kan præsentere eleven og
elevens faglige evner overfor praktikvirksomheder.
Portfolien rummer eksempler på elevens grafiske arbejder og den
videreudvikles i relation til undervisningen på de efterfølgende moduler.
Portfolien indgår som eksaminationsgrundlag ved grundforløbsprøven.
Læringsudbytte:
Valgfaget munder ud i at eleven får indledt sin praktikpladssøgning og
sendt praktikpladsansøgninger til udvalgte virksomheder.
Gennem besøge på mulige praktikvirksomheder lærer eleven at præsentere
sig i en jobsøgningssituation og skabe kontakter til virksomheder.
Gennem virksomhedsbesøg og dialog med praktikvirksomheder lærer eleven om
arbejdspladskultur og at forstå de gensidige forventninger mellem elev og
arbejdsgiver.
I fagets indledende faser arbejder eleverne i grupper og støtter hinanden
i at undersøge og orientere sig omkring praktikpladsmuligheder og
mediegrafiske arbejdsområder og jobprofiler.
Gennem en fælles udveksling og gensidig refleksion modtager eleven
inspiration omkring egne praktikpladsønsker og sin egen faglige
profilering i forhold til praktikpladssøgningen.
Portfolio og ansøgninger udarbejdes individuelt men afprøves i en dialog
med lærer og indbyrdes mellem elevens gruppemedlemmer.
Opgaver:
Der undervises i mediegrafiske arbejdsmarkedsforhold, job og
virksomhedstyper, design og teknisk opbygning af online-portfolio,
jobsøgningsstrategier og præsentationsteknik.
Valgfaget understøtter de samme mål som modul 1 og 2.
53 Valgfag – ”Tværfagligt valgfag”
Varighed: 0.5 uge
Formål:
En mediegrafikers kompetencer kan bruges i utallige sammenhænge og i
kombination med mange andre fag – og gennem det tværfaglige valgfag får
eleven mulighed for at afprøve sit fag og sine samarbejdsevner med elever
fra andre uddannelser.
Indholdet og rammerne for valgfaget kan skifte fra gang til gang det
afvikles, her er et par eksempler:
Catwalk: I samarbejde med frisør-elever og fotograf-elever opbygges et
”mode-show”, design og udtryk idéudvikles i fællesskab. Din rolle som
grafiker bliver at fremstille et storskærm animeret motiongraphics”bagtæppe”, der sammen med musik skaber de visuelle rammer og
”scenografi” for showet.
Roland Challenge: er en konkurrence, hvor det konkurreres om at
designe og fremstille den bedste storformat out-door reklame, der plottes
på store bannere i samarbejde med elever fra skiltetekniker-uddannelsen
og grafisk tekniker-uddannelsen.
Læringsudbytte:
Eleven oplever bredden af sit fags anvendelsesmuligheder.
Eleven får en forståelse for samspillet mellem forskellige fagligheder.
Eleven får trænet sine samarbejdsevner og lærer at kommunikere og stille
sin faglighed til rådighed for andre samarbejdspartnere fra andre fag.
Forløbet kan baseres på forskellige arbejdsformer:
På grundlag af en briefing arbejder eleverne gruppevist på idéudvikling,
udarbejdelse af produkt og præsentation eller afholdelse af event
54 Arbejdsformen indebærer høj grad af elevstyring
Opgaver:
Opgaverne varierer fra gang til gang alt efter aktualitet,
samarbejdspartnere og ressourcer
Valgfaget understøtter de samme mål som modul 1, 2 og 3.
2.3.3 Prøver og eksaminer
Grundforløbet for mediegrafiker rummer kun grundforløbsprøven,
se pkt 2.6 – 2.9
2.3.4 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer
Lokaler
Undervisningsformen på grundforløbet stiller en række krav til lokalernes
indretning, idet det skal være muligt at afholde plenum oplæg og
undervisning for flere parallelle hold med av-faciliteter, elevgruppebaserede arbejdsfaser, individuelle trænings- og
opgaveløsningsfaser, samt mulighed for AV-baserede undervisnings- og
evaluerings sessioner for mindre del-hold.
Lokalerne skal være hensigtsmæssigt opbyggede omkring elevernes
gruppebaserede arbejdsformer med fælles arbejdsbord – og gruppen skal
have adgang til både analoge og computerbaseret grafisk udstyr og
redskaber.
I forbindelse med gruppens arbejdsområde findes endvidere reoler,
opslagstavler og anden form for møblering, der understøtter oplevelsen af
et attraktivt miljø og visionen om et kreativt grafisk arbejdsrum.
Udstyr
55 •
AV-udstyr til læreroplæg og præsentation, med mulighed for lyd,
billede/film visning, projicering af computerskærm, tablet og
mobilskærm
•
Kablet internetadgang og adgang til skolens intranet, print-udstyr
og servere
•
WiFi adgang til samme
•
Whiteboardtavler eller Smartboards
•
Lokale farveprintere
•
Adgang storformatprint
•
Flatbedscannere
•
Tablets, IPads
•
Digitale kameraer til packshot-, portræt og videooptagelse
•
Fotofaciliteter med stativ, lys, baggrund mm
•
Arbejdscomputere til hver elev, med ergonomisk indrettede
bordforhold, kvalitetsskærme, mus etc.
•
Grafisk software hørende til faget (Billed-, webudvikling, grafik,
prepress, video- og multimedieudvikling, ombrydning, skriftpakker
etc)
•
Hovedtelefoner
•
Et antal digitizers i form af trykfølsom pen og tegneplade
•
Arbejdsområde til analogt arbejde med lysborde og skæremaskine
•
Analoge tegneredskaber, papir, markere, sakse, linealer, skalpel,
lim etc.
•
Reoler, dueslag, skabe og skuffer til arkivering og sikring af
udstyr, bøger og fagrelevante tidsskrifter
•
Undervisningsmateriale, bøger, fagtidsskrifter
•
Adgang til e-learning portaler samt billeddatabaser
Lærerkvalifikationer 56 Mediegrafiker uddannelsen er bred og rummer mange fagligheder, i kraft af
sit sammensatte workflow og en tværmedial publicering til mange
medieformer.
Med grundforløbets helhedsorienterede læringsform bringes alle
fagligheder i samspil, og der stilles følgelig krav om brede pædagogiske
og fagfaglige lærerkompetencer.
Til afvikling af grundforløbet skal der bruges kvalifikationer indenfor:
•
Design, teori, udvikling og omsætning af design til grafisk produkt
•
Billedbehandling, udvikling af grafik og tegning
•
Opbygning af digitale medier, typografi, kodning og digital
publicering
•
Opbygning af trykte medier, typografi, trykt publicering
•
Samfundsfag F, medie- og kommunikationsrelateret samfundsfag
•
Digitalfotografering
•
Multimedieudvikling
•
Andre relevante fagligheder i fht. Bonusfag
•
Brandbekæmpelse og 1. Hjælp
•
IT, herunder skolens netværk, print og plot mm
•
It’s Learning
2.4 Løbende evaluering
Den løbende evaluering praktiseres i undervisningen på to måder:
-
dels som en lærer/elev dialog i forbindelse med vejledning
i den daglige undervisning, fx ved fremlæggelse og
aflevering af del-opgaver og øvelser
-
og dels i forbindelse med den fælles evaluering ved
afslutningen af de enkelte moduler.
Den fælles evaluering afvikles forskelligt i forhold til de
enkelte moduler:
Evaluering, modul ”Stort og småt”:
57 Modulet evalueres gennem en proces hvor eleverne i grupper først
kvalitetsvurderer hinandens produkter. Herved styrkes elevens erkendelse
af eget arbejde og evne til at give og modtage kritik.
Processen munder herefter ud i en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en
fælles udstilling i klasselokalet eller på gangen, hvor hver elevs
produkter præsenteres og kommenteres.
Modulet, holdet og undervisningen evalueres ligeledes i plenum.
Evaluering, modul ”Medier i forandring”:
Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles
præsentation af slutprodukterne i klasselokalet via projektor, hvor hver
gruppes medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold. Den
webbaserede udgave af nyhedsmedierne er uploadet og kan browses fra
internettet – den trykte udgave vises som skærmudgave og skal foreligge i
et antal eksemplarer i papirudgave.
Gennem kommentarer og diskussion fra det øvrige hold og fra underviserne
evalueres ligeledes i plenum.
Hvert gruppemedlem sikrer sig en kopi af det fælles materiale, så det kan
indgå i den enkeltes portfolio.
Evaluering, modul ”Kampagne”:
Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles
gruppes medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold.
De webbaserede udgave af kampagnematerialet er uploadet og kan browses
fra internettet – de trykte produkter vises som skærmudgave og skal
foreligge i et antal eksemplarer i papirudgave.
Gennem kommentarer og diskussion fra det øvrige hold og fra underviserne
evalueres ligeledes i plenum.
Den enkelte gruppe får efterfølgende lærerkommentarer og kritik via It’s
learning…
Hvert gruppemedlem sikrer sig en kopi af det fælles materiale, så det kan
indgå i den enkeltes portfolio.
Evaluering, modul ”Udfordringen”:
58 Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles
elevs medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold.
Researchgrupperne kan supplere fremlæggelserne og dele opnået viden,
erfaringer og fx opståede problemer med det øvrige hold til fælles
læring.
De digitale produkter uploades så de kan browses fra internettet eller
vises på projektor – de trykte produkter vises som skærmudgave og som
printet materiale.
2.5 Afsluttende standpunktsbedømmelse
Ved grundforløbets afslutning gives en standpunktskarakter for det
uddannelsesspecifikke fag.
Karakteren gives ud fra 7-trinsskalaen og er udtryk for en
helhedsvurdering af elevens faglige niveau for hele grundforløbet.
For grundfagene Samfundsfag F og Design E gives en standpunktskarakter
efter 7-trinsskalaen.
Certifikatfagene Brandbekæmpelse og Førstehjælp bedømmes med karakteren
betået/ikke-bestået.
2.6 Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven udgøres af udvalgte
faglige del-elementer fra grundforløbets implementering af uddannelsens
overgangsmål til hovedforløb.
Del-elementerne er her beskrevet som konkrete fagligheder og grafiske
arbejdsgange anskuet ud fra mediegrafikerfagets fire kernefagligheder:
•
Design – elevens designproces, idéudvikling, anvendelse og konsistens
i forhold til forskellige medieformer og målgrupper, valg af
59 virkemidler i relation til æstetik og funktion
•
Typografi – opbygning af digitale og trykte publikationer. Forståelse
for typografisk sprog og tradition. Hensigtsmæssig brug af skrift og
typografi i relation til læsbarhed, hierarki og æstetik. Korrekt og
bevidst anvendelse af teknik og programmer
•
Grafik og billede – fremstilling og korrigering af digitale
billeder og vektorgrafik. Forståelse for teknisk og kommunikativ
anvendelse af billedmedier i forhold til forskellige medieformer.
Korrekt og bevidst anvendelse af teknik og programmer
•
Tekniske forhold omkring produktion – elevens evne til at inddrage den
tekniske dimension i den grafiske arbejdsproces. Hensigtsmæssig og
rationel tilrettelæggelse af produktionsflow, filer og hensyn til
publiceringsproces
Til selve grundforløbsprøven stilles en praktisk faglig prøve indenfor
nogle af eksaminationsgrundlagets udvalgte faglige del-elementer.
Endvidere indgår elevens portfolio i grundforløbsprøvens
eksaminationsgrundlag, idet dens omfang begrænses til kun at inddrage to
af de fire mulige kernefagligheder.
Eleven ved på forhånd med hvilke fagligheder portfolien inddrages i
eksaminationen. Dette meddeles i ugen op til grundforløbsprøven.
2.7 Bedømmelsesgrundlag
Det er elevens mundtlige præstation under selve eksaminationen der ligger
til grund for bedømmelsen.
Eleven vurderes ud fra sin evne til at forklare, perspektivere og
reflektere over sine faglige valg og handlinger, som de kommer til udtryk
i den faglige prøves besvarelser og elevens portfolio-produkter. Eleven
vurderes på grundlag af sin:
•
Faglige problemløsning
•
Forståelse af medietyper og deres produktionsmetoder
•
Anvendelse af værktøjer, teknikker og programmer
•
Anvendelse af gængse regler
•
Forståelse og anvendelse af kvalitetsparametre, metoder og redskaber
60 •
Anvendelse af fagligt sprog, udtryk og begreber
•
Forståelse af målgruppe og kommunikationsstrategier
•
Formidling, kvalitetsvurdering og evaluering af egne arbejdsprocesser,
metoder og resultater
2.8 Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen af grundforløbsprøven vurderes elevens præstation ud fra
en vurdering af graden af opfyldelse af fagets mål, som de er beskrevet i
bedømmelsesgrundlaget.
Ved fuld opfyldelse af fagets mål eller ved opfyldelse af fagets mål med
uvæsentlige mangler gives karakteren ”bestået”, mens en opfyldelse af
fagets mål med væsentlige mangler giver karakteren ”ikke-bestået”.
Ved opfyldelse af fagets mål forstås at eleven kan:
•
Foretage en faglig problemløsning
•
Demonstrere forståelse for medietyper og deres produktionsmetoder
•
Udvise korrekt anvendelse af værktøjer, teknikker og programmer
•
Anvende fagets gængse regler
•
Forstå og anvende kvalitetsparametre, metoder og redskaber
•
Anvende et fagligt sprog, udtryk og begreber
•
Demonstrere forståelse for målgruppe og kommunikationsstrategier
•
Formidle, kvalitetsvurdere og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder
og resultater
Ved opfyldelse af fagets mål med uvæsentlige mangler forstås at eleven i
mindre grad opfylder ovennævnte faglige mål.
Ved evalueringen foretages som udgangspunkt en helhedsbetragtning i
61 forhold til vurdering af elevens samlede præstation, så mangler kan
kompenseres af andre ”ikke-mangelfulde” elementer.
Ved opfyldelse af fagets mål med væsentlige mangler forstås at eleven
-
Ikke udviser bevidsthed om valg af stil, æstetik og funktion i
forhold til medie og målgruppe
-
grundlæggende forkerte valg og manglende forståelse for teknik og
programanvendelse
- manglende forståelse for tekniske og produktionsmæssige betingelser
i forbindelse med publicering til de forskellige medieformer
2.9 Grundforløbsprøven
prøvens forløb og varighed:
Grundforløbsprøven er en individuel prøve og består for eleven af to
dele:
•
En faglig prøve, der varer 6,5 time og stilles som en praktisk prøve i
opgaver der dækker udvalgte faglige mål indenfor grundforløbets
samlede fagligheder.
•
En mundlig eksamination over udvalgte dele af elevens portfolio samt
elevens besvarelser fra den faglige prøve. Eksaminationen varer 0,5
time inklusiv votering
Efter den faglige prøve og forud for eksaminationen vil
censor/eksaminator vurdere hver elevs prøvebesvarelser og kort forberede
sig til eksaminationen indenfor de udvalgte dele af elevens portfolio.
Den mundtlige eksamination afvikles som en samtale omkring elevens
faglighed, som den er afspejlet i de foreliggende prøvebesvarelser og
elevens portfolio.
Efter den mundtlige eksamination vurderer censor/eksaminator elevens
præstation som enten bestået/ikke-bestået og resultatet meddeles eleven.
Den faglige prøve, lærer/censor vurdering samt eksaminationen skal i sin
helhed for et hold vare 4 dage.
62 Prøvens indhold:
Ved den faglige prøve løses de stillede opgaver digitalt på computer i
samme udviklingsmiljø og med samme værktøjer, som den øvrige undervisning
på grundforløbet.
Opgavebesvarelserne afleveres digitalt som færdige filer via skolens
intranet ud fra opgavernes specifikationer.
For at afgrænse eksaminationsgrundlagets omfang i forhold til portfolien
er det ved prøveugens indledning allerede afgjort og meddelt eleven
hvilke del-fagligheder der eksamineres i.
Se beskrivelse under pkt. 2.6 ”Eksaminationsgrundlag” og pkt. 2.7
”Bedømmelsesgrundlag”.
2.10 Motion og bevægelse
Der er indarbejdet et integreret program for motion, hvor den enkelte
lærer kan udvælge en øvelse/r til den pågældende dag afhængig af klassens
fysiske belastning ved arbejdet i værkstedet. Tiden til motion og
bevægelser med medregnet i det uddannelsesspecifikke fag.
Fokus er følgende ting:
•
•
•
Læring i bevægelse
Team spirit
Kort, men hårdt
63 2.11 Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan
Efter afvikling af hvert gf2-forløb evalueres undervisningen af de
involverede undervisere på flere niveauer, som fx elevernes
læringsudbytte, motivation, undervisningsformen, den faglige aktualitet i
modulerne mm.
Den lokale undervisningsplan ajourføres og revideres derfor mindst en
gang årligt i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
64

Mediegrafiker - Københavns Tekniske Skole

Transcription

Similar documents

Lærernes grundfaglighed – pædagogik og lærerfaglighed. Flex

SYNSRAPPORT MARKSPRØJTE

Ansøgningsskema til Grundforløbet 2015 hent filen

vejledning til svendeprøven

Rekruttering i den store helhedsplan

Hjemmeopgave 2014 - Designskolen Kolding