Pc-ordning - Brenderup og Omegns Realskole
Transcription
Pc-ordning - Brenderup og Omegns Realskole
Kundskaber for livet Brenderup i juni 2015 PC-ordning Fra og med starten af skoleåret 2015-2016 skal alle elever i 7.-9.klasse medbringe egen pc til skolebrug. Der gælder følgende retningslinier. PC til eget brug skal medbringes hver dag. Tablets kan ikke løse opgaven alene, og en bærbar computer skal medbringes. Krav til pc Skærmstørrelse – minimum 13” Operativsystem – Windows 7 eller nyere. Mac OS 10 eller nyere Antivirusprogram. Hovedtelefoner/headsæt Anbefalinger Vi anbefaler en solid pc, der kan holde til den daglige transport til og fra skole. Det er ikke nødvendigt, at eleverne medbringer en meget kraftfuld spilcomputer. En helt almindelig standardmaskine af den slags, der jævnligt er på tilbud, dækker behovet i forbindelse med skolearbejdet. Skærmen bør have en størrelse på minimum 13 tommer. De små netbooks med skærme på ca. 10 tommer og Microsofts Surface med RT versionen af Windows kan ikke bruges. Det er et krav, at computeren er i stand til at koble op mod skolens trådløse netværk, der er af typen ’g/n’. Software Styresystemet på pc’en skal være Microsoft Windows 7 eller nyere. Pc’en skal desuden være udstyret med et antivirusprogram. Her kan anbefales programmet Micro-soft Security Essentials, der kan hentes gratis på nettet. Ved begyndelsen af skoleåret vil vi desuden lade de elever, der har lokale med smartboard, installere den software vi bruger på skolens Smartboards. Eleven skal således have mulighed for selv at installere programmer på pc’en, altså have administratorrettigheder. Skolen har købt adgang til en netbaseret udgave af computersoftwaren Microsoft Office, som tildeles alle elever på skolen. Eleverne vil inden 7. august 2015 få tilsendt brugernavn og kode, således at man kan hente den nyeste officepakke. Kode, brugernavn og instrukser bliver sendt på mail til elevens skolekom-konto. Adgang til denne fås via www.skolekom.dk og Unilogin. Vi opretter klasserne i følgende rækkefølge: 9., 8., 7., osv. Besked gives på forældre- og elevintra , når den enkelte klasse er klargjort og man kan forvente post på Skolekom. Spørgsmål besvares efter 1. august af IT-koordinator Karl Kristiansen på telefon 2493 5107 eller via intra. Brenderup og Omegns Realskole, Skolevej 26, 5464 Brenderup, Tlf 6444 1057 www.brenderup-realskole.dk, kontoret@brenderup-realskole.dk Kundskaber for livet Begrænsninger Bemærk venligst, at skolens it-installation er baseret på pc-standarder og Microsoft Windows, og lærerne er uddannet til at undervise i arbejdet med windows-baserede pc’er. Computere med andre styresystemer, som fx Linux, Android eller den begrænsede windows-version Windows RT kan således ikke erstatte en windows-pc i undervisningen. Møder eleven med en Apple-computer, kan man derfor ikke forventes at der fra skolens side kan ydes hjælp med opsætning og lignende. Ekstra tilbehør I flere fag arbejdes med audiovisuelle produktioner. Til det brug bør eleverne råde over et headset. Igen skal understreges, at der ikke er behov for et dyrt headset af den type, der bruges til spil. Forsikring For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at skolen ikke kan forsikre elevernes pc’er. Denne skal være indbefattet af egen dækning i hjemmet. Computeren skal være fuld funktionsdygtig og opladet ved skoledagens start. Der er stikkontakter i alle lokaler, men da man ikke kan påregne en plads i umiddelbar nærhed af disse, skal der medbringes forlængeledning, hvis man i løbet af dagen har brug for yderligere opladning. Brenderup og Omegns Realskole, Skolevej 26, 5464 Brenderup, Tlf 6444 1057 www.brenderup-realskole.dk, kontoret@brenderup-realskole.dk