Dagsordenspunkter med bilag

Transcription

Dagsordenspunkter med bilag
Indhold
1.2 Referat .........................................................................................................................................................2
Bilag 1: Referat rådmandsmøde 11112015 ...................................................................................................2
1.3 Indstilling om § 18-støtte til Veteranhjem Aarhus ......................................................................................5
Bilag 1: Indstilling om veteranhjem ...............................................................................................................5
Bilag 2: Ansøgningsskema..............................................................................................................................8
Bilag 3: Frivillig Håndbog .............................................................................................................................12
Bilag 4: Bilag til ansøgning ...........................................................................................................................32
1.4 Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn.........................................................37
Bilag 1: Rådmandsforside - Afprøvning af sverigesmodel på handicapområdet for børn ...........................37
Bilag 2: Byrådsindstilling - Afprøvning af sverigesmodel på handicapområdet for børn.............................39
2.1 Beskæftigelsespolitik 2016 til drøftelse.....................................................................................................45
Bilag 1: Rådmandsindstilling om Beskæftigelsespolitk og -plan ..................................................................45
Bilag 2: Beskæftigelsespolitik og -plan.........................................................................................................47
3.1 Afbrudsrapport til orientering ...................................................................................................................68
Bilag 1: Rådmandsindstilling, afbrudsrapport 2015.....................................................................................68
Bilag 2: Afbrudsrapport ...............................................................................................................................72
3.2 Orientering fra Magistraten.....................................................................................................................123
Bilag 1: Referat for møde i Magistraten 111115 .......................................................................................123
3.3 Orientering om udvalgsmøder.................................................................................................................124
Bilag 1: Dagsorden til møde i Socialudvalget den 26. november 2015 .....................................................124
Bilag 2: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget uge 47 ..........................................128
3.5 Bordrunden..............................................................................................................................................132
Bilag 1: Bordrunden ...................................................................................................................................132
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Administrative Servicecentre
Organisation og Ledelse
Referat
Rådmandsmøde
11-11-2015 09:00
11-11-2015 11:00
Dato:
Tid:
Sted:
11. november 2015
09:00 - 11:00
Rådmandens kontor, Rådhuset
Deltagere:
Erik Kaastrup-Hansen (EKH)
Vibeke Jensen (VJ)
Lotte Henriksen (LH)
Bjarne Høyer Andresen (BHA)
Jeanette L. Hoppe (JLH)
Thomas Medom (TM)
Lisette Bulig Thoustrup (referent)
Afbud:
Fraværende:
Bemærk:
Thomas Medom, Erik Kaastrup-Hansen, Vibeke Jensen, Lotte Henriksen,
Bjarne Høyer Andresen, Jeanette L. Hoppe, Mette Svarre, Peter
Kristiansen og Bo Egil Hansen deltog under punkt 1.
1 Temadrøftelse om deltagerbudgetter
TM har ønsket at dagsordenssætte deltagerbudgetter på et temamøde.
Formålet med temadrøftelsen er at samle op på erfaringerne fra den nyligt afholdte proces i MSB og
erfaringer fra andre steder (Porto Alegro i Brasilien og andre kommuner i Danmark).
Drøftelserne bidrog til idé-generering i forhold til fremtidige processer med deltagerbudgetter.
Mødedeltagerne drøftede forskellige aspekter i forhold til visionen for deltagerbudgetter og i forhold til
nye temaer og mulige samarbejdspartnere om deltagerbudgetter. Derudover blev mulighederne for at
”udvide” til borgerbudgetter drøftet og forskellige dilemmaer og muligheder knyttet til deltagerbudgetter
blev vendt.
TM ønsker at fortsætte afprøvningen af deltagerbudgetter i 2016 og sagen tages derfor op på et
kommende rådmandsmøde.
2 Til godkendelse
2.1 Dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2.2
Referat
Referatet blev godkendt.
2.3 Afprøvning af ”Tættere på familien” på handicapområdet for børn
MSB skal afprøve en ”sverigesmodel” på handicap-området for børn.
Indstilling om:
At 1) afprøvningen af ”Sverigesmodellen” på Handicapområdet for børn gennemføres som et treårigt
pilotprojekt med forventet opstart 1. april 2016.
At 2) der på HCB til afprøvning af modellen etableres et ”sverigesteam” med et reduceret sagstal pr.
rådgiver.
At 3) ”sverigesteamet” på HCB skaleres ud fra model A eller B.
At 4) finansieringen af ”sverigesteamet” på HCB sker via en konvertering fra socialforvaltningens
foranstaltnings foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6).
Indstillingen blev drøftet. Beslutning om:
 Rådmandsindstillingen laves om til en byrådsindstilling, der kan sendes i høring.
 Begge modeller skal indgå.
 Argumentationen bag skal styrkes og der skal lægges vægt på, at det er nyt land, MSB betræder, og
at vi håber på at høste gode erfaringer fra fx Atlas.
 Indstillingen skal igen dagsordenssættes på et rådmandsmøde.
Socialforvaltningen (SOC) følger op.
2.4 Ansøgning om statslig medfinansiering af drift af stofindtagelsesrum 2016
MSB ønsker at ansøge statslige midler til medfinansiering af stofindtagelsesrummet i 2016 og 2017.
Indstilling om:
At 1) der ansøges om midler til 50 % medfinansiering af stofindtagelsesrum i 2016 med åbningstid fra 815 på alle ugens 7 dage samt medfinansiering til fast tilknytning af social vicevært.
At 2) udvidelse af åbningstiden sker under forudsætning af byrådets godkendelse.
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at det skal undersøges, om det er det optimale beløb,
der ansøges om. LH giver TM en opfølgning pr. mail.
Hvis MSB bevilliges midler, skal der følges op med kommunikation.
SOC følger op.
2.5 Oplæg til fordeling af budgetmidler 2016-2017 - udvikling af indsatsen imod
radikalisering
MSB har modtaget 1 mio. kr. i 2016 og 2017 i forbindelse med budget 2016 til fortsat udvikling af
indsatsen imod radikalisering og voldelig ekstremisme.
Indstilling om, at rådmanden godkender fordelingen af de nye midlertidige antiradikaliseringsmidler.
Side 2
TM godkendte indstillingen. Bemærkning om at det er særligt vigtigt, at vi i MSB er opmærksomme på de
faglige problemstillinger i afsnittet ”Andet”, som blandt andet omhandler netværk for kvinder, der er gift
med mænd, der radikaliserer.
3 Til orientering
3.1 Orientering fra Magistraten
TM orienterede fra magistratsmødet. Der var på mødet fin opbakning til indstillingen om øget
anvisningsret i forbindelse med større kvote. Der skal udarbejdes et notat som opfølgning på mødet.
Økonomi følger op.
Magistraten havde en større drøftelse med Styringsudvalget på mødet. I august 2016 skal
Styringsudvalget aflevere konklusioner.
3.2 Orientering om udvalgsmøderne
VJ orienterede om dagsordenen til beskæftigelsesudvalget. VJ tager punktet om ressourceforløb.
LH orienterede om dagsordenen til socialudvalget. Niels Schwartz deltager under punkt 2.B.
3.3 Informationspakke
Det kan overvejes, om der via infopakkerne skal kommunikeres til lederne om fordelingen af midler til
antiradikalisering og om fordelingen af budgetmidler på området for Socialt Udsatte Borgere. SOC følger
op.
3.4 Bordrunden
TM ønsker i foråret en besøgsrunde både indenfor og udenfor kommunen med overskriften ”Integration”.
Det kunne fx være relevant at besøge den kommune, der placerer sig bedst i forhold til at integrere
flygtninge (rapport fra LG Insight). TM ønsker en brainstorm forinden. Beskæftigelsesforvaltningen følger
op.
TM ønsker en status på praktikpladskampagnen. VJ sender TM en status.
VJ orienterede om foreløbige overvejelser om at bevare Museum Ovartaci.
VJ orienterede om, at beskæftigelsespolitikken har været drøftet i udvalgene. Udkastet bliver
gennemskrevet efter dette og byrådsbehandlet på sidste møde inden jul.
VJ orienterede om morgendagens møde mellem borgmesteren og MSB.
Side 3
Indstilling
Til
Rådmanden
Fra
Socialchefen
Dato
11. november 2015
Indstilling om § 18-støtte til Veteranhjem
Aarhus
1. Resume
Veteranhjem Midtjylland Aarhus har fremsendt en § 18
ansøgning udenfor almindelig uddelingsrunde. I indstillingen foreslås, at der ydes et nedsat tilskud til uddannelse
af frivillige, som kan arbejde på Veteranhjemmet.
2. Beslutningspunkter
At) der ydes 75.000 kr. i engangstilskud fra § 18-puljen i
2015 til Veteranhjem Aarhus’ uddannelse af frivillige.
3. Baggrund
Veteranhjem Midtjylland i Aarhus har i oktober 2015 fremsendt en ansøgning til § 18-puljen udenfor almindelig ansøgningsrunde.
I ansøgningen (vedlægges) ansøges om 120.000 kr. i tilskud til uddannelse af en gruppe frivillige, der skal stå for
aktiviteter og støtte til veteranerne på veteranhjemmet,
når dette åbner primo 2016. Fonden ønsker derfor en
snarlig afklaring frem for at afvente behandling af en
eventuel ansøgning til den kommende uddelingsrunde i
2016.
Ansøger er en del af Fonden Danske Veteranhjem, der er
en selvejende institution med det formål at etablere og
drive de danske veteranhjem.
Veteranhjem Aarhus dækker geografisk hele Region Midt.
Ifølge ansøgningen har ca. 1.600 ud af ca. 6.000 vetera-
Rådmandsindstilling om støtte til Veteranhjem Aarhus
side 1 af 3
ner i Midtjylland bopæl i Aarhus Kommune. Ifølge ansøgningen er der ikke andre kommuner, der bidrager til
hjemmets drift.
Husleje samt drift af hjemmet, herunder aflønning af daglig leder finansieres i øvrigt af Forsvarsministeriet.
Det foreslås, at der ydes 75.000 kr. i tilskud, da dette vurderes at være muligt indenfor den aktuelle ramme for §
18-pulje i 2015.
4. Effekt
Veteranhjemmets brugere vil primært være tidligere/hjemsendte soldater fra dansk krigsdeltagelse i udlandet. Set i et socialfagligt perspektiv forventes Veteranhjemmets effekt at blive, at det vil være et fristed, hvor
veteranerne kan få støtte i kontakten til fagfolk, offentlige
myndigheder og behandlingstilbud og være et midlertidigt
opholdssted for veteraner, der af forskellige grunde ikke
kan opholde sig i egen bolig.
5. Ydelse
Der ydes 75.000 kr. til Veteranhjemmets uddannelse af
frivillige, der skal arbejde på hjemmet.
6. Organisering
Arbejdet i Veteranhjemmet tilrettelægges og udføres af
fonden for Veteranhjemmene, som ligeledes har ansvaret
for indsatsen.
7. Ressourcer
Denne indstilling medfører en udgift for Sociale Forhold og
Beskæftigelses § 18-pulje på 75.000 kr.
Beløbet afholdes indenfor rammen til uddeling i 2015.
Rådmandsindstilling om støtte til
Veteranhjem Aarhus
side 2 af 3
Bilag
Bilag 1:
Ansøgningsskema
Bilag 2:
Frivillig Håndbog
Bilag 3:
Bilag til ansøgning
Sagsnummer: 15/030794
Lix: 46
Socialforvaltningen
Sagsbehandler: Peter Kristiansen
Tlf.: 89 40 20 00
Tlf.: 51 57 59 68
E-post: social@aarhus.dk
E-post: pekri@aarhus.dk
Rådmandsindstilling om støtte til
Veteranhjem Aarhus
side 3 af 3
Frivillig-Håndbog
Veteranhjem Midtjylland i Aarhus
Frivillige er ikke betalte. Ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige.
(Forfatter Ukendt)
(Revisionsdato: 01.10.2015)
Frivillig-Håndbog

Indhold
Veteranhjemmets formål ................................................................................................................................... 2
Vision for frivillighed ........................................................................................................................................ 2
Rekruttering ........................................................................................................................................................ 3
Fastholdelse......................................................................................................................................................... 8
Opgaver til frivillige ........................................................................................................................................ 10
Muligheder til frivillige ................................................................................................................................... 13
Krav til frivillige ............................................................................................................................................... 15
Sikkerhed........................................................................................................................................................... 17
Inspiration ......................................................................................................................................................... 19
Veteranhjemmets formål  1
Frivillig-Håndbog

Frivillig-Håndbog
Veteranhjem Midtjylland i Aarhus
Her er finder du
fred og ro midt i
byen

Veteranhjemmets formål
Veteranhjemmet har til formål, at skabe et frirum for samvær og
aktiviteter for veteraner samt deres pårørende, at værne om det
kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret og
danne de fysiske rammer for at fællesskaber mellem veteraner og
pårørende kan opstå.
Veteranhjemmet er også et frirum fra en hverdag med mange
problemer og en håndsrækning til de, der af den ene eller anden
grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system.
Der er plads til alle og vi giver plads til hinanden. Derfor hedder
det et hjem – et sted hvor der er rart og trygt at være – et sted
med fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer
– et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der
for andre.
Vision for frivillighed
Veteranhjemmet drives primært af frivillige, der bistår med kontakt til fagfolk, offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter.
Vores vision er, at tiltrække frivillige med forskellig baggrunde
og livserfaringer og at tilbyde dem et spændende og udviklende
miljø, hvor de også oplever at få noget med der fra.
Vi ønsker at give rammerne til et fællesskab, hvor personlige, fag-
Med etableringen af
et veteranhjem i Aarhus skabes et unikt
sted, hvor veteraner
og pårørende kan
mødes uformelt for at
styrke sammenhold
og kammeratskab.
Huset og området byder på nogle fantastiske rammer, der både
udstråler fred og ro
og giver mulighed for
at tænke stort.
Naturen omkring huset er storslået og
man glemmer helt at
man er midt i en
storby.
lige og tværkulturelle bånd kan knyttes og synergien af at ”løfte i
flok” kan mærkes og ses.
Frivillig-Håndbogen uddeles til alle frivillige, der tager del i opbygning af veteranhjemmet i Aarhus og engagerer sig i den daglig drift. Frivillige, der bidrager og er er en del af fællesskabet.
Veteranhjemmets formål  2
Rekruttering
Frivillig-Håndbog

Profiler
Veteranhjemmet i Aarhus ønsker at tiltrække mange forskellige
typer af frivillige, fordi vi tror på at forskellighed er en styrke og
at forskellighed vil give os de bedste muligheder for at tilbyde veteraner lige netop ”det” de har brug for og forventer på et veteranhjem.
Vi har beskrevet et antal forskellige profiler, som vi kan se spille
sammen med veteranhjemmet formål og værdigrundlag.
Fælles for alle profilerne er at funktioner og opgaver kan løses af
alle interesserede - uafhængig af alder og køn.
Organisatoren
Du er iværksætter og innovativ og har erfaring fra projektstyring,
foreningsarbejde, klubledelse etc.
Du vil være tovholder og koordinator i et eller flere udvalg eller
arbejdsgrupper og være den styrende person, der sikrer at ideer
bliver til handling. Du kan medvirke til udvikling af en idebank
med erfaringer og beskrivelser for aktiviteter og arrangementer.
Rådgiveren
Du har en baggrund som socialrådgiver, bankrådgiver, forsikringsrådgiver, behandler, jurist, revisor, socialformidler eller anden faglig rådgivende profession.
Du vil støtte veteraner med din viden om offentlige myndighe-
der, rådgivning af forskellig karakter, med at skabe kontakt til de
instanser der kan hjælpe med bolig, økonomi, behandling, samta-
ler etc. Du kan være behjælpelig med ansøgninger og gennemlæsning af breve og dokumenter i forbindelse med f.eks. forsikringssager.
De frivillige
anerkendes

Regeringen anerkender
den store og vigtige indsats, som ydes af blandt
andet frivillige.
Veteraner kan eksempel-
vis i regi af de mange frivillige foreninger og de
faglige organisationer
dele deres oplevelser med
andre veteraner, der kender sammenhængen og
har forståelse for de særlige problemer, der kan
opstå efter udsendelse.
Der ligger desuden en
stor anerkendelse af veteranerne i, at så mange
uegennyttigt stiller op for
at hjælpe.
Uddrag fra Regerin-
gens Veteranpolitik
Træneren
Du er selv fysisk aktiv og har erfaring fra idrætsforeninger eller
motionsklubber.
Du tager initiativ til fysiske aktiviteter, gerne med ugentlige mødetidspunkter, og støtter veteraner i
at bruge kroppen og komme ud i naturen. Du kan sætte fælles mål for træningen og støtter veteranerne i at nå disse.
Rekruttering  3
Frivillig-Håndbog

Kommunikatoren / administratoren
Du har en baggrund som journalist, forfatter, multimediemedarbejder eller fundraiser.
Du vil arbejde med formidling af foreningens vision og mål og hjælpe med at sikre, at der forsat er
interesse for at støtte veteranhjemmet med frivillighed og økonomi. Du virker som ambassadør og
har kontakt til forskellige uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Du har lyst til at arbejde med
opgaver som at udarbejde artikler, nyhedsbreve eller PR-materiale, og har ideer til, hvordan vi kan
anvende forskellige medier til at udbrede kendskab til veteranhjemmet.
Du har viden om sociale medier, og hvordan disse kan anvendes i arbejdet med veteraner, frivillige
og vore samarbejdsparter.
Underviseren / eventmageren
Du har en baggrund som underviser, foredragsholder eller erfaringer fra job inden for HR området.
Du har ideer til kurser og undervisning, både for veteraner og de frivillige og kan arbejde opsø-
gende for at finde relevante foredragsholdere og leverandører. Du kan stå for at arrangere temadage
og social arrangementer på veteranhjemmet og være med til at styrke fællesskaberne.
Du har et netværk inden for forsvaret, sundhedssystemet eller anden branche, der kan bidrage med
viden og støtte til veteranhjemmet.
Værten / værtinden
Du har livserfaring, ro og empati og kan forholde dig til veteraner, der har det svært og har brug for
tale og fortælle, uden at du afbryder.
Du har lyst til at sørge for kaffe og måske en hjemmebagt bolle eller kage og kan brede hjemlig
hygge, når du har vagt, og du indbyder veteranerne til at tage del i socialt samvær og nærvær.
Du har faste vagter som vært, og din primære opgave er at være til stede og håndtere de opgaver,
der kommer i forbindelse med, at nye veteraner kontakter veteranhjemmet (enten pr telefon eller
ved personligt fremmøde).
Handy manden
Du har en håndværksmæssig baggrund eller har bare ”hænderne skruet rigtig på”.
Du vil hjælpe med praktiske opgaver på veteranhjemmet som f.eks. at samle møbler, køre på affaldspladsen, hænge billeder op, slå græs, male eller lignende opgaver.
Du inviterer veteranerne ind i opgaverne og opfordrer til at de tager del i at holde veteranhjemmet
pænt og ordentligt.
Du har mulighed for at komme, når der er brug for en ekstra hånd og praktisk snilde.
Rekruttering  4
Frivillig-Håndbog

Den kreative
Du har en baggrund som kunstner, musikker, fotograf eller skuespiller.
Du vil arbejde med forskellige kreative ideer og arrangere kulturelle aktiviteter for veteraner og deres familier. F. eks. musikarrangementer eller koncerter, teater,
rollespil, filmklub etc.
Du tager initiativ til kreative indslag i dagligdagen og støtter veteraner i at oplkeve, hvordan kreative aktiviteter kan være en
måde at udtrykke tanker og følelser.
Alle der har tid og lyst kan være frivillige – dog kræves det at
både den frivillige og foreningen er afklarede i forhold til forventninger og krav, og at der er klare linjer for opgaver og ansvar.
På veteranhjemmet vil det være naturligt at de frivillige er:
Veteraner
Pårørende (familie og nære venner)
Ansatte i forsvaret
Studerende
Pensionister og efterlønnere
Ledige og fleksjobbere
Andre, der har mulighed for at kombinere frivilligt arbejde
med fast deres faste arbejde
“What’s in it for me?”
Motivationen for at blive frivillig i en velgørende organisation
kan være meget forskellig fra en person til en anden.






frivillige

Hvem kan være frivillig?







At arbejde med
Det kan være, at du selv er veteran og gerne vil hjælpe andre på
vej. Måske har du selv fået støtte af frivillige tidligere.
Måske kender du en der har været udsendt og som er blevet
hjulpet eller har brug for hjælp.
Måske er du under uddannelse og ønsker at bidrage med din viden på et specifikt område.
Måske har du hjerte for at hjælpe mennesker, som står et sted i livet, hvor selv små opgaver virker uoverskuelige.
”At arbejde med frivil-
lige er både en stor for-
nøjelse og en stor udfordring.
En fornøjelse, fordi de
frivillige har energi og
engagement, der gør, at
arbejdet i foreningerne
bliver sjovt og meningsfyldt.
En udfordring, fordi de
frivillige er en variabel
størrelse, der konstant
forandrer sig – og som
hele tiden skal ’holdes
til ilden’. Ellers finder
de andre veje, der kan
opfylde deres ønsker og
behov”,
Citat fra
integrationsviden.dk
Måske er du gået på pension og har tid til overs.
Måske er din motivation noget helt andet.
Uanset hvor motivationen stammer fra, så har du det til fælles med andre frivillige, at du skal kunne
se mening med det frivillige arbejde, og du skal opleve, at du også får noget igen for din indsats.
Rekruttering  5
Frivillig-Håndbog

”Lønnen” kan være følelsen af ”at gøre en forskel”, at være en del af et fællesskab, nye venskaber,
personlig udvikling, indflydelse og medansvar, læring, etc.
Mange ønsker også at kunne anføre frivilligt arbejde på deres CV i forbindelse med jobansøgning.
Frivillige på veteranhjemmet tilbydes et ”Frivillighedsbevis”, som kort beskriver hvilke opgaver og
funktioner du som frivillig har opfyldt. Beviset kan bruges som dokumentation, når frivilligt arbejde
anføres på CV’et.
Metoder
Alle, der er interesseret i at høre mere om det frivillige arbejde på veteranhjemmet, kan kontakte
daglige leder for en uforpligtende snak. Her er det muligt, at få svar på de spørgsmål, som trænger
sig på, og få indsigt i hvad et veteranhjem er og hvilke opgaver frivillige løser.
Det er også muligt at tale med én af de frivillige på veteranhjemmet og stille spørgsmål til vedkommende.
Oplæg
Repræsentanter fra bestyrelsen, frivillige og daglig leder kan tilbyde at holde oplæg om veteranhjemmet og det at være frivillig på stedet. Oplæggene tilbydes på uddannelsessteder, biblioteker,
kultur- og medborgerhuse, idrætsforeninger, soldaterforeninger, campus og lignende steder.
Et oplæg kan blandt andet indeholde en kort beskrivelse af stedet og hvorfor der er brug for frivillige, hvilke arbejdsopgaver man kan udfylde som frivillig, hvad man kan få ud af at være frivillig,
hvor meget tid og energi det kræver etc.
Opslag og annoncering
Frivillige søges via opslag, der hvor de potentielle frivillige befinder sig. Det kan være på uddannelsesinstitutioner, på biblioteker, i kultur- og medborgerhuse, idrætshaller og lignende.
Veteranhjemmet benytter forskellige portaler for frivillige på internettet for at udbrede viden om veteranhjemmene i Danmark og til annoncering efter frivillige kræfter.
Opslag og annoncer er korte og præcise og følger retningslinjerne for ”det gode opslag” bekrevet af
Frivilligcenter Aarhus.
Når en ny frivillig henvender sig
Alle, der viser interesse for at være frivillig på veteranhjemmet, tilbydes en samtale med daglig leder
(eller en repræsentant fra bestyrelsen) og en af de frivillige, inden samarbejdet indledes.
Samtalen giver den frivillige mulighed for at stille spørgsmål og få mere at vide om, hvad det er for
opgaver, som løses af frivillige, hvilke forventninger og krav, der stilles til frivillige, ansvarsforde-
ling og muligheder for medindflydelse. Den frivillige kan også give udtryk for egne forventninger.
Samtalen er også medvirkende til at den daglige leder kan få en fornemmelse af mennesket bag personen, der tilbyder sin frivillighed, og hvilken profil personen kan udfylde/matche.
Rekruttering  6
Frivillig-Håndbog

Samtalen afsluttes altid med en aftale om, hvornår daglig leder kontakter den frivillige med besked
om, at samarbejdet skal forsætte, og hvilke opgaver der er brug for frivillige kræfter til at løse.
Er der ikke aktuelt behov for nye frivillige, tilbydes ansøgeren at komme på listen over ”reserver”
med besked om at daglig leder kontakter vedkommende, når der er brug for flere frivillige.
Den gode modtagelse
Modtagelsen af nye frivillige har en afgørende betydning for hvordan samarbejdet kommer til at forløbe fremover og derfor har vi beskrevet ”Den gode modtagelse”.
Den gode modtagelse er:






Introduktion til foreningen og dens værdier
Rundvisning på veteranhjemmet
Præsentation af opgaver og aktiviteter
Gennemgang af Frivillig-Håndbogen
Mentor / kontaktperson
Plan for de første 3 mdr.
Nye frivillige skal have en følelse af, at der er styr på organisationen og at der er et klart formål med
samarbejdet.
Det er utrolig vigtigt at den frivillige oplever, at der er overensstemmelse mellem det billede for-
eningen præsenterer af sig selv i rekrutteringen og den praksis og hverdag, som den frivillige møder.
Rekruttering  7
Frivillig-Håndbog

Fastholdelse
De frivillige er det bærende element i alle foreninger – også på veteranhjemmet i Aarhus. Alt nyt er
interessant, men på et tidspunkt vil de frivillige miste denne interesse, og formår vi ikke at erstatte
det mistede med noget andet meningsfuldt, så finder de frivillige hurtigt et andet projekt, at bruge
deres tid på.
Det skaber korttidsengagement for de frivillige, hvis or-
ganisationen eksempelvis ikke formår at skabe et inkluderende og forpligtigende fællesskab.
Et sådan fællesskab kan fastholde motivationen, når
den frivillige har opnået de kompetencer vedkommende var motiveret for at tilegne sig
(Skårhøj & Kappelgaard 2011: 47).
Følelsen af, at være en del at et større fællesskab, og at se mening med de opgaver og aktiviteter,
som de frivillige arbejder med, er vigtige faktorer for at fastholde frivillige.
Løbende dialog med de frivillige, tilbud om personlige samtaler, sociale arrangementer og anerkendelse af deres individuelle bidrag er eksempler på metoder, der kan være med til at skabe denne følelsen af, at være vigtig for fællesskabet.
For at lykkes med denne opgave skal kulturen på veteranhjemmet understøtte engagementet og fællesskabs-ånden.
De frivillige som kultur-bærere
De frivillige får en høj grad af betydning for den kultur, der kommer til at ”leve” på veteranhjem-
met. De bliver kultur-bærere – både overfor nye frivillige og for de veteraner og andre brugere i huset.
Ledelsen (her menes bestyrelsen og daglig leder) på veteranhjemmet har en væsentlig betydning for
dette og vil blive en form for rollemodeller. Veteranhjemmets værdier skal være tydelige og synlige i
dagligdagen på stedet for at blive en del af hverdagen.
På veteranhjemmet har vi et ønske om at give et fuldendt billede af hvordan veteraners liv udvikler
sig i mange retninger efter hjemkomst.
Vi ønske at være et attraktivt sted for alle veteraner – både de, der vender hjem fra udsendelser berigede af oplevelser og indtryk, og for de, der vender hjem med sår på krop og sjæl. Alle veteraner
skal opleve at veteranhjemmet er et tilbud for dem og en anerkendelse for deres indsats som udsendt.
Fastholdelse  8
Gode råd til ledelsen
Frivillig-Håndbog

Kilde: Projekt Frivillig – fritid med mere mening.
Uddrag fra:
6 råd om
10 GODE RÅD OG ANBEFALINGER TIL FORENINGER
Socialt samvær, fællesskabsfølelse og fleksibilitet
Sociale ryste-sammen-aktiviteter mellem både nye og gamle frivillige i foreningen skaber relationer og en god og tryg start for
en ny frivillig. Et godt socialt netværk gør det sjovere at være
frivillig, styrker ansvarsbevidsthed, skaber tilhørsforhold og
potentiale for langvarig tilknytning til foreningen.
Anerkend og værdsæt den frivillige
Fortæl, hvad succeskriterierne i forløbet eller aktiviteten er og
giv feedback på den frivilliges indsats. Hold ikke igen med ros.
Vis at den frivillige indsats giver mening, og at den frivillige er
med til at gøre en forskel i foreningen. Rådgivning, feedback og
supervision til den unge kan forebygge tvivl og tab af gejsten,
og dermed være med til at fastholde den frivillige. Gør eventuelt noget særligt ud af afslutningen på et forløb – anerkendelse
medvirker til at fastholde unge i foreningslivet, idet de tager
gode erfaringer og oplevelser med sig fra foreningen. I får
glade frivillig, og det er samtidig gratis PR for foreningen.
Imødekommenhed over for nytænkning
Spørg ind til og vær imødekommende over for den frivilliges
perspektiver på foreningens aktiviteter/indsatsområder. Vær
lydhør sparringspartner for frivillige med nye idéer. Folk, der
kommer udefra kan ofte give nye vinkler på det frivillige felt.
Tag de frivillige seriøst, vær åbne over for eventuelt selvstændige ønsker til forløb, for det kan måske være med til at kvalificere og udvikle foreningens arbejde. Tænk fremad: Er der andre muligheder for den frivillige efter endt forløb?
Fastholdelse  9
ledelse af
frivillige

1. Vær karismatisk. Alt
med måde, men din
person tiltrækker og
fastholder frivillige.
2. Anerkendelse er meget vigtigt, men man
kan også sige for meget tak.
3. Stil krav, for så giver
du det frivillige arbejde
værdi.
4. Tag små skridt, når du
vil noget nyt. Begå fejl
og lær af dem.
5. Start altid med at forventningsafstemme
med den gruppe, du
6.
skal lede.
Vær menneskelig, fortæl dine frivillige, hvis
du er presset, har brug
for en pause eller et
godt råd.
(Frederik C. Boll,
Direktør i Ingerfair)
Frivillig-Håndbog

Opgaver til frivillige
Opgaverne spænder bredt, og vi har derfor brug for frivillige med alle mulige uddannelser, baggrunde og livserfaringer.
Som frivillig kan du kan byde ind på de faste vagter (dag og nat) på alle ugens dage eller du kan bidrage som arrangør og tovholder på arrangementer eller aktiviteter. Du kan hjælpe til med forskellige praktiske opgaver som græsslåning, snerydning, havepasning, rengøring eller komme forbi og
bage boller eller kage. Uanset hvilken opgave du bidrager til, så sker det med respekt for veteranhjemmets brugere og de andre frivillige.
Vi har også brug for frivillige i forbindelse med etableringen og vedligeholdelse af veteranhjemmet,
herunder indretning, samling af møbler, malerarbejde og lignende opgaver. Opgaver som så vidt
muligt løses med inddragelse af hjemmets brugere.
Har du lyst til at arbejde mere administrativt, så er der opgaver som rekruttering, planlægning af
aktiviteter, tovholder i arbejdsgrupper eller udarbejdelse af forskellige informationsmaterialer.
Vært
Værterne dækker døgnets 24 timer alle årets dage og sikrer, at veteranhjemmet altid er klar til at
tage imod veteraner, der har brug for støtte.
Værter booker selv vagter via elektronisk vagtplan på hjemmesiden (veteranhjem.dk).
Vagterne ligger i følgende tidsrum:
 Dag
 Aften
 Nat
Mentor
06 - 14
14 - 22
22 - 06
Som mentor er din opgave at hjælpe nye frivillige godt i gang med deres opgaver og være kontaktperson, når de har spørgsmål eller bare brug for at vende tankerne.
Vagtplanlægger
Som vagtplanlægger har du øje for at alle vagter bliver besat. Særligt omkring ferier og højtider kan
der være brug for en skærpet opmærksomhed for at alle vagter er dækket.
Værktøjet er den elektroniske vagtplan på fondens hjemmeside (veteranhjem.dk).
Kommunikation
Formidling af veteranhjemmets aktiviteter og arrangementer er en vigtig opgave. Der anvendes flere
kanaler til opgaven som f.eks. sociale medier, sms, opslag, annoncer, foldere mv.
Som administrator af Facebook gruppe for frivillige står du for at godkende medlemmer, skrive opslag, koordinere aktiviteter mv.
Opgaver til frivillige  10
Frivillig-Håndbog

Udvalg og arbejdsgrupper
Der etableres udvalg og arbejdsgrupper på veteranhjemmet i takt med behov og engagement. Ud-
valgene består af frivillige, bestyrelsesmedlemmer og brugere og skal sikre, at opgaverne løses hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Formen er uformel, og der er
ikke krav om referat eller protokol for gruppernes initiativer.
Eksempler på områder, der kan varetages af udvalg:





Udenoms arealer
Indretning
Sociale medier
Aktiviteter
Rådgivning





Jul
Daglige aktiviteter
Sommerlejr
Flagdag
Træning
Eksempler på initiativer, der kan varetages af arbejdsgrupper:
Aktiviteter
Aktiviteter er en væsentlig del af dagligdagen på veteranhjemmet og kan være alt fra praktiske opgaver på ejendommen til udflugter og større arrangementer.
Der er plads til at ideer kan opstå spontant og gøres til handling. Dette er muligt i de timer, hvor
daglig leder er til stede på veteranhjemmet, og værterne derfor ikke skal være tilstede, men kan tage
ud af huset med veteraner og pårørende.
Aktiviteter skal være med til at give veteranernes dagligdag indhold og give dem gode oplevelser i
modspil til de udfordringer de hver især står overfor. Aktiviteterne er en vigtig brik i veteranhjemmets hverdag og skal understøtte kammeratskabet og fællesskabet mellem brugerne.
Årsplan
Nogle aktiviteter er årlige tilvendende begivenheder, andre enkeltstående oplevelser. På veteranhjemmet udarbejdes en plan for årets mærkedage og den ajourføres løbende, således at frivillige og
andre interesserede kan se hvad der sker og hvornår.
Registrering
Veteranhjemmet er forpligtet til at registrere alle besøgende på hjemmet – uanset formålet med besøget. Registreringen er et krav fra forsvarsministeriet i forhold til at kunne dokumentere at veteranhjemmet benyttes af veteraner i Danmark og lever op til de målsætninger regeringen har sat.
Registreringen er 100 % anonym.
Frivillig-Håndbog

Log bog
Log bogen er elektronisk og ajourføres dagligt af værterne på hjemmet. Log bogen gør det muligt at
videregive relevante oplysninger til kommende værter.
F. eks. Oplysninger om at en ny beboer er flyttet ind eller en kommende aktivitet.
Log bogen må IKKE indeholde personlige oplysninger.
Indberetning af oplysninger
Daglig leder indberetter oplysninger om antal besøgende til Fonden danske Veteranhjem hvert kvartal.
Muligheder til frivillige
Frivillig-Håndbog

Kurser
Interne kurser
Alle nye frivillige skal deltage på veteranhjemmets introduktionsforløb for frivillige. Forløbet skal
være med til at ”klæde de frivillige på” i forhold til de opgaver, der venter i arbejdet på et veteranhjem.
Herudover tilbydes alle frivillige et kursus, hvor de lærer om, hvad det vil sige at være veteran, at
have været udsendt og at komme hjem igen samt de psykiske udfordringen mange oplever efterfølgende.
Kursus udbydes af undervisere fra Veterancentret samt gæsteforelæsere, der fortæller om egne erfaringer og oplevelser:





Hvorfor er det så svært at vende hjem fra udsendelse
Psykologiske udfordringer som følge af traumer (PTSD)
Psykisk førstehjælp
Krise og konflikt håndtering
….
Eksterne kurser
Der er mulighed at deltage på eksterne kurser for frivillige i det omfang der er økonomi til. Deltagelse på eksterne kurser aftales med daglig leder.
Center for frivilligt socialt arbejde udbyder en række kurser og konferencer for frivillige – en del af
disse er gratis. Dog er der stor efterspørgsel på disse tilbud, der udbydes fra sidst i august hvert år.
Yderlige info: www.frivillighed.dk
Mentor ordning
Det er vores mål at nye frivillige bliver tilknyttet en "mentor" som fast kontaktperson. En mentor er
en frivillig, som har mindst tre måneders erfaring fra arbejde på veteranhjemmet og som lyst til at
hjælpe nye i gang).
Nye frivillige følges med deres mentor på de første vagter / opgaver. Mentoren kan kontaktes, hvis
en frivillig har brug for sparring eller enden hjælp.
Temadage
En til to gange om året arrangeres, der en temadag for de frivillige, hvor relevante emner tages op.
Temadagene kan afholdes som foredrag, filmfremvisning, workshops, aktiviteter i lokalområdet mv.
Temadagene arrangeres af frivillige evt. i samarbejde med daglig leder.
Temadage kan tilrettelægges på tværs af to eller flere veteranhjem og på den måde være med til at
skabe kontakter på tværs af organisationen.
Muligheder til frivillige  13
Frivillig-Håndbog

Midler
Alle frivillige er velkomne til at tage initiativ til aktiviteter på veteranhjemmet eller komme med forslag til indkøb, indretning, drift mv.
Er der forbundet udgifter med forslagene skal der udarbejdes et budget, som godkendes af daglig
leder. Frivillige har også mulighed for selv at søge sponsorer til aktiviteterne.
Dokumentation
Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: aktivitet
Rekvisitter
På veteranhjemmet findes der er række forskellige rekvisitter til aktiviteter. Når man benytter disse
har man ansvaret for at tingene behandles godt og at de afleveres efter brug.
Rekvisitter og materialer kan modtages som sponsorater fra firmaer.
Hvis tingene går i stykker informeres daglig leder.
Transport
Veteranhjemmet råder over en minibus, der kan anvendes af frivillige i forbindelse med aktiviteter
eller til at hente veteraner (efter aftale med daglig leder). Minibussen kræver kørekort B.
Kørselsgodtgørelse
Værter kan få kørselsgodtgørelse i forbindelse med vagter af minimum 8 timers varighed, og når de
har mere end 12 km til veteranhjemmet. Godtgørelsen følger statens laveste takst for kørsel (kr. 2,05 i
2015).
Der skal afleveres bilag efter hver vagt.
Dokumentation
Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: transport
Forplejning
Værter og frivillige kan spise gratis med ved fællesspisninger og andre aktiviteter, hvor der indgår
forplejning.
Udlæg
Frivillige kan få udlæg refunderet efter aftale med daglig leder.
Dokumentation
Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: udlæg
Kvittering / bon vedlægges
Muligheder til frivillige  14
Frivillig-Håndbog

.
Krav til frivillige
Tilgang
Som frivillig skal du kunne tage imod en andet menneske med et åbent sind og med empati og lyst
til at lytte. Du vil blive mødt på mange måder og med forskelligrettede forventninger.
Ærlighed og åbenhed er afgørende for sunde relationer mellem frivillige og brugere. Du skal som
frivillig ikke love mere end du kan holde og du skal være opmærksom på, hvornår du føler dig presset. Det er ok at sige fra.
Tidsforbrug
Som frivillig på veteranhjemmet forventes det, at du bruger minimum 20 timer om måneden og
gerne mere, og at du er ”aktiv” frivillig. Med aktiv forstås, at du deltager i aktiviteter på veteran-
hjemmet med faste intervaller og som minimum én gang om måneden. Erfaringer fra de andre vete-
ranhjem viser, at det har stor betydning (både for brugerne og for andre frivillige), at man som frivillig er en del af veteranhjemmets dagligdag og ved hvad der ”rør sig”.
Har man perioder i sit liv, hvor man ikke har mulighed for at tilbyde sin hjælp på veteranhjemmet,
kan man være ”passiv” frivillig efter aftale med den daglige leder. Der kan være flere anledninger til
at en frivillig er passiv i en periode f.eks. længerevarende ferie/orlov, sygdom eller andre indgribende hændelser i privatlivet.
Målet er, at der er frivillige til stede på veteranhjemmet 24 timer om døgnet alle året dag. Tilstede-
værelsen skal sikre, at der altid er en til at tage imod veteraner og/eller deres pårørende – enten pr.
telefon eller personligt.
For at sikre dækning, samt give de frivillige mulighed for at planlægge deres vagter, bookes vagter
via elektronisk vagtplan på hjemmesiden.
Der kan sagtens være to eller flere frivillige på vagt af gangen. Dermed åbnes der mulighed for at en
frivillig kan tage ud af huset med brugerne.
Fravær
Alle kan blive syge eller være forhindret i at passe sine opgaver af andre årsager. Af hensyn til vagtplanen skal fravær meddeles til daglig leder så hurtigt som muligt på mobil 20149901.
Administrative opgaver
Som frivillig er der en række administrative opgaver, der skal løses – enten i forbindelse med vagter
eller på månedsbasis som aktiv frivillig.



Registrering af vagter – via hjemmesiden
Udfylde logbog (videregive vigtige oplysninger til næste vagt)
Registrere besøgende
Krav til frivillige  15



Udfylde kørselsbilag
Udfylde udlægsbilag
Udfylde aktivitetsskema og -budget
Frivillig-Håndbog

Straffeattest og børneattest
Veteranhjemmet indhenter ikke straffeattest eller børneattest.
Stamoplysninger
Alle frivillige udfylder et skema over de kvalifikationer, erfaringer, kompetencer mv., som de tilbyder som frivillig på veteranhjemmet. Oplysningerne lagres i en database, hvor andre frivillige og
daglig leder kan søge efter særlige færdigheder, når der skal løses opgaver.
Login til hjemmesiden
Frivillige får adgang til hjemmesiden ved at oprette en brugerprofil. Daglig leder godkender nye
brugere og sletter adgang for frivillige der ikke længere skal have adgang til hjemmesiden.
Hygiejne
I Danmark forbinder vi ofte mad med samvær og hygge – også på veteranhjemmet.
Frivillige må gerne lave mad uden hygiejnekursus, men helt almindelig regler om personlig hygiejne i et køkken skal selvfølgelig overholdes og respekteres.
Derfor er der udarbejdet en lille vejledning til frivillige som udleveres.
Krav til frivillige  16
Sikkerhed
Frivillig-Håndbog

Låsepolitik
Veteranhjemmet er udstyret med et elektroniks låsesystem. Værter og beboere får adgang via en
kode.
Veteranhjemmet er aflåst i tidsrummet 22.00 – 06.00. Inden for dette tidsrum kan veteraner kun få
adgang ved at kontakte vagttelefonen eller ved brug af egen adgangskode.
Vagtværelse kan, som de andre værelser på veteranhjemmet, aflåses med egen nøgle.
Pårørendeliste
Alle frivillige giver oplysninger om, hvem der skal tages kontakt i tilfælde af en ulykke. Oplysningerne opbevares og behandles fortroligt af daglig leder. Som frivillig er du selv ansvarlig for at
holde oplysningerne opdateret ved ændringer.
Dokumentation
Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: kontaktoplysninger
Kriseberedskabsplan
Kriseberedskabsplanen findes på kontoret og beskriver i detaljer, hvad der skal ske i tilfælde af kri-
ser, og hvem der har ansvar for handlinger. Planen beskriver for eksempel hvordan et overfald skal
håndteres.
Der er flere nødudgange i ejendommen – alle er markeret med skiltning.
Alle frivillige bliver instrueret i planen og flugtveje inden deres første vagt.
Kontaktoplysninger
Som en del af kriseberedskabsplanen er der lavet en liste over kontaktpersoner, som man kan henvende sig til i tilfælde af kriser, ulykker o. lignende pludseligt opståede situationer.
Listen ajourføres af daglig leder.
Første hjælp
På kontoret findes der en førstehjælpskasse. Hvis der mangler noget i kassen skal daglig leder informeres.
På kontoret findes bogen ”Psykisk førstehjælp” – den er til frit brug.
Sikkerhed  17
Forsikring
Frivillig-Håndbog

Frivillige, der udfører opgaver for frivillige sociale foreninger og
organisationer, er IKKE omfattet af foreningens eller organisationens arbejdsskade- eller erhvervsansvarsforsikring. Det er derfor
Tre gode råd om
tegne. Det kan eksempelvis være familie- eller ulykkesforsikring.
den frivillige skal
vigtigt at overveje, hvilke forsikringer man som frivillig selv kan
Personskade
Under udførelsen af frivilligt arbejde kan man selv komme til
skade.
En sådan skade vil ikke nødvendigvis være dækket af en arbejds-
skadeforsikring. Da man som frivillig stiller sig til rådighed for en
social humanitær aktivitet, bliver det ikke betragtet som et ansættelsesforhold, og organisationen er derfor ikke forpligtiget til at
tegne en arbejdsskadeforsikring.
Skaden er dækket på den fritids- eller heltidsulykkesforsikring,
som den frivillige selv har tegnet.
Skade på personer og andres ting
Alle kan komme ud for at forvolde en skade i et øjebliks uopmærksomhed – enten på en anden person eller på andres ejendele.
Efter retspraksis er man ansvarlig for en skade, hvis man har la-
vet en skade ved en handling eller undladelse, der er uagtsom eller forsætlig. Hvis man derimod har gjort, hvad enhver ordentlig
og fornuftig person ville gøre, og skaden alligevel sker, er man
forsikring, som
være opmærksom på

1. Hvis du ikke allerede har en familieforsikring, bør du
overveje at tegne en
familieforsikring.
2. Undersøg om foreningen eller organisationen har tegnet
en forsikring, der
dækker skader på
frivillige.
3. Overvej herefter om
du selv vil tegne en
fritids- eller heltidsulykkesforsikring.
ikke ansvarlig for skaden, og den skadelidte må bære tabet.
For at undgå at skulle betale for en skade man har lavet som frivillig, kan man tegne en familiefor-
sikring. På denne forsikring indgår en ansvarsforsikring, som med visse undtagelser dækker det erstatningsansvar, man som privatperson kan pådrage sig for skader, der sker på andre personer og
andres ejendele.
Hvis man som frivillig er så uheldig at lave en skade, skal uheldet meldes til ens eget forsikringsselskab, der herefter vurderer, om skaden kan dækkes af forsikringen.
Kilde:
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Publikationer/Pjecer+om+frivilligt+arbejde/Forsikring+af+frivillige
Sikkerhed  18
Inspiration
Frivillig-Håndbog

Ideer til arrangementer og aktiviteter samt henvisninger til, hvor man kan finde yderligere inspiration.
Kataloget udbygges løbende i takt med egne erfaringer. Formålet med kataloget er at udvikle ideer
til færdige koncepter som kan bruges af alle interesserede også på tværs af veteranhjemmene i Danmark.















Cykelture MTB
Kajak
Løbeture
Vandreture
Overlevelsesture
Madklubber
Læseklub
Filmklub
FIFA turnering
Billard-aften
Køkkenhave
Biavl
Foto konkurrence
Outdoor fitness bane
Fodbold turnering
Liste over hjemmesider og andre inspirationskilder:






Inspiration  19
Rekruttering, introduktion, udvikling og
fastholdelse af frivillige på Veteranhjemmet i
Aarhus
Veteranhjemmets formål
Veteranhjemmet i Aarhus har til formål:





at værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret
at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner samt deres pårørende
at støtte veteraner i kontakten til fagfolk, offentlige myndigheder og behandlingstilbud
at danne de fysiske rammer for, at nye fælleskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå
at være et midlertidig opholdssted for veteraner, der står uden bolig
Veteranhjemmet er også et frirum fra en hverdag med mange problemer og en håndsrækning til de, der af
den ene eller anden grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system.
Der er plads til alle og vi giver plads til hinanden:



et sted hvor der er rart og trygt at være
et sted med fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer
et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der for andre
…. derfor hedder det et hjem!
Vision for frivillighed
Veteranhjemmet drives primært af frivillige, der bistår med kontakt til fagfolk, offentlige myndigheder og
andre samarbejdsparter. Der er frivillige på veteranhjemmet 24 timer i døgnet året rundt. Det betyder, at
døren altid er åben, hvis en veteran har brug for at få husly eller blot trænger til en kop kaffe og en at tale
med.
Vores vision er, at tiltrække frivillige med forskellig baggrunde og livserfaringer og at tilbyde dem et spændende og udviklende miljø, hvor de også oplever at få ”noget” igen.
Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor personlige, faglige og tværkulturelle bånd kan knyttes mellem de frivillige og brugerne og synergien af at ”løfte i flok” kan mærkes og ses.
Frivillig-Håndbog
På Veteranhjemmet i Aarhus har vi udarbejdet en Frivillig-Håndbog, der beskriver vore visioner og tanker
om frivillighed. Håndbogen danner grundlaget for samarbejdet og sikrer, at der er tænkt ”hele vejen
rundt”. Håndbogen udleveres til alle frivillige.
Frivillig-Håndbogen er vedlagt som bilag til ansøgningen.
Veteranhjemmet søger støtte til at udvikle og styrke processerne:
Rekruttering, introduktion, udvikling og fastholdelse af frivillige på
Veteranhjemmet i Aarhus
Rekruttering
Veteranhjemmet i Aarhus ønsker at tiltrække mange forskellige typer af frivillige, fordi vi tror på at forskellighed er en styrke, og at forskellighed vil give os de bedste muligheder for at tilbyde veteraner lige netop
”det”, de har brug for og forventer på et veteranhjem.
Vi har beskrevet et antal forskellige profiler, som vi kan se spille sammen med veteranhjemmet formål og
værdigrundlag. Fælles for alle profilerne er, at funktioner og opgaver kan løses af alle interesserede - uafhængig af alder og køn. Profilerne er beskrevet i Frivillig-Håndbogen.
Eksempel på profil:
Rådgiveren
Du har en baggrund som socialrådgiver, bankrådgiver, forsikringsrådgiver, behandler, jurist, revisor, socialformidler eller anden faglig rådgivende profession.
Du vil støtte veteraner med din viden om offentlige myndigheder, rådgivning af forskellig karakter, med at
skabe kontakt til de instanser, der kan hjælpe med bolig, økonomi, behandling, samtaler etc. Du kan være
behjælpelig med ansøgninger og gennemlæsning af breve og dokumenter i forbindelse med f.eks. forsikringssager.
Metoder til rekruttering
Samtale
Alle, der er interesseret i at høre mere om det frivillige arbejde på veteranhjemmet, kan kontakte daglige
leder for en uforpligtende snak. Her er det muligt, at få svar på de spørgsmål, som trænger sig på, og få indsigt i, hvad et veteranhjem er, og hvilke opgaver frivillige løser.
Det er også muligt at tale med én af de frivillige på veteranhjemmet og stille spørgsmål til vedkommende.
Oplæg
Repræsentanter fra bestyrelsen, frivillige og daglig leder kan tilbyde at holde oplæg om veteranhjemmet og
det at være frivillig på stedet. Oplæggene tilbydes på uddannelsessteder, biblioteker, kultur- og medborgerhuse, idrætsforeninger, soldaterforeninger, campus og lignende steder.
Et oplæg kan blandt andet indeholde en kort beskrivelse af stedet, og hvorfor der er brug for frivillige,
hvilke arbejdsopgaver man kan udfylde som frivillig, hvad man kan få ud af at være frivillig, hvor meget tid
og energi arbejdet kræver etc.
Opslag og annoncering
Frivillige søges via opslag der, hvor de potentielle frivillige befinder sig. Det kan være på uddannelsesinstitutioner, på biblioteker, i kultur- og medborgerhuse, idrætshaller og lignende.
Veteranhjemmet benytter forskellige portaler for frivillige på internettet for at udbrede viden om veteranhjemmene i Danmark og til annoncering efter frivillige kræfter.
Opslag og annoncer er korte og præcise og følger retningslinjerne for ”det gode opslag” bekrevet af Frivilligcenter Aarhus.
Informationsmøder
Der afholdes en række informationsmøder, hvor interesserede kan komme og få mere viden om veteranhjemmet og dets opgaver. Møderne har til formål at give oplysning og information til de interesserede således, at de får et tilstrækkeligt kendskab til de opgaver og krav, der stilles til frivillige på veteranhjemmet.
Efter en informationsmøde vil deltagerne være i stand til at træffe et valg, og beslutte om de har lyst til at
være en del af fælleskabet på veteranhjemmet.
Præsentationsmaterialer
Til rekruttering udvikles en række præsentationsmaterialer:




Power point oplæg
Standere og plancher med billeder og tekster
Visitkort med kontakt oplysninger
Pjece om veteranhjemmet i Aarhus
Modtagelse og introduktion
Modtagelsen er uhyre vigtig for det kommende samarbejde. På veteranhjemmet har vi udviklet ”Den gode
modtagelse” med det formål, at give alle nye frivillige en grundig modtagelse og sikre, at de kommer godt i
gang med opgaverne og ved, hvor de kan søge hjælp og sparring
Den gode modtagelse






Introduktion til foreningen og dens værdier
Rundvisning på veteranhjemmet
Præsentation af opgaver og aktiviteter
Gennemgang af Frivillig-Håndbogen
Præsentation af Mentor og kontaktperson
Plan for de første 3 mdr.
Nye frivillige skal have en følelse af, at der er styr på organisationen, og at der er et klart formål med
samarbejdet. Det er utrolig vigtigt, at den frivillige oplever, at der er overensstemmelse mellem det billede
foreningen præsenterer af sig selv i rekrutteringen og den praksis og hverdag, som den frivillige møder.
Uddannelse
På veteranhjemmet skal alle frivillige gennemføre et frivillig-kursus inden deres første værtsopgave på veteranhjemmet.
Kurset omhandler krise- og konflikthåndtering og skal styrke de frivilliges kendskab til følgerne efter krigens
traumatiske oplevelser, og hvordan de påvirker de udsendte soldaters liv efter hjemkomsten, herunder viden om PTSD.
Uddannelsen skal give de frivillige forskellige værktøjer til at håndtere akutte situationer, der kan opstå i
samspillet med veteraner på hjemmet. Værktøjerne skal medvirke til at reducere risikoen for at konflikter
eskalerer til voldlige situationer og gøre de frivillige i stand til at identificere og afværge/nedtrappe konfliktfyldte episoder.
Der søges om støtte til udvikling af kursus og undervisningsmateriale, samt til at gennemføre 5-6 kursusforløb for de frivillige, der tilknyttes veteranhjemmet.
Mentor
Alle nye frivillige får en mentor og kontaktperson, som de arbejder sammen med, indtil de er klar til at stå
på egne ben. Ingen nye frivillige har den første vagt alene – det vil altid være sammen med en vært, der har
erfaring.
Afhængig af den frivilliges opgaver på veteranhjemmet og baggrund varer introduktionsperioden mellem 1
og 3 mdr.
Udvikling og fastholdelse
Frivillige møder ofte mennesker, der står i meget svære livssituationer. På veteranhjemmet i Aarhus vil en
stor del af brugerne være veteraner, der har oplevet traumer og som har PTSD i forskellig grad eller lider af
andre psykiske lidelser som depression, nedtrykthed og udbrændthed.
Vi er som forening optaget af at passe på de frivillige, der bruger tid og kræfter på at hjælpe andre mennesker. Det gør vi ved at give de frivillige nogle værktøjer og klæde dem på, så de bliver i stand til at tackle de
udfordringer, de møder i deres arbejde. Værktøjerne skal være med til at give på de frivillige og veteranerne gode fælles oplevelser - således at veteranerne får en positiv, brugbar og værdig behandling og den
frivillige får den fornødne støtte, omsorg og udvikling, der skal til for at kunne møde brugeren.
Fastholdelse
Fastholdelse af frivillige på veteranhjemmet vægtes højt, idet stabilitet og genkendelighed i gruppen af frivillige er vigtig for en stor del af veteranhjemmets brugere, og er med til at definere følelsen af ”et hjem”
(familie).
Der er gennem de seneste år kommet øget fokus på læring inden for frivilligt socialt arbejde. Medvirkende
hertil er en stigende opmærksomhed på, at personlig udvikling og mestring er blevet en del af de motiver
frivillige har til at indgå i frivilligt socialt arbejde – og en af de metoder foreningerne og organisationerne
bruger til at fastholde de frivillige de har.
Dette øgede fokus på læring skal også ses i lyset af, at frivillige i dag påtager sig væsentlige sociale opgaver,
som nødvendigvis må påvirke dem personligt, og som kræver, at de frivillige føler sig klædt tilstrækkeligt
på.
Der er flere metoder som kan anvendes, og flere har til formål at skabe formaliserede "rum" for træning,
uddannelse og refleksion af og imellem de frivillige. En af disse metoder er Supervision.
Supervision
Supervision er en ramme for refleksion over eget arbejde som frivillig. Det kan forstås som en mulighed for
at hæve sig op over dagligdagens praktiske erfaringer, kigge ned på dem og tænke: "Og hvad kan vi så lære
af det?".
Fokus for en supervision vil typisk være det brugerrettede arbejde f.eks.: Hvordan tackler vi en bestemt
bruger på en god måde? Jeg har haft en ubehagelig oplevelse med en bruger – hvordan tackler jeg det? Og
hvad kan vi lære af det?
Andre emner og fokuspunkter for en supervision kan være mere personlige eller organisatoriske f.eks.:
Hvordan får jeg lysten til mit frivillige arbejde tilbage? Hvordan skal vi tolke vores tavshedspligt? Hvordan
sikrer vi, at vi i hverdagen støtter hinanden bedre?
Målet med supervision er ikke at finde løsninger, men at den frivillige, der får supervision, bliver klogere på
sig selv og sine muligheder i det frivillige arbejde. Supervision kan også opleves som støtte og anerkendelse
af det frivillige arbejde og den enkelte frivilliges engagement.
Veteranhjemmets frivillige tilbydes at deltage i supervision. De frivillige er ofte ude i svære og ikke mindst
ukendte situationer, hvor professionel bistand kan hjælpe og give handlemuligheder.
Supervisor har en relevant faglig uddannelse og er ikke en del af organisationen.
Supervision tilbydes i grupper af op til 10 frivillige ca. 5-6 gange om året. En supervision varer typisk 2 – 3
timer.
Der søges om støtte til at købe ekstern supervision til de frivillige. Ved et korps af frivillige på 70 skal der
afholdes supervision en gang ugentligt 40 uger om året. Med en varighed af 2½ time pr. gang giver det 100
timer på årsbasis.
Fællesskab og relationer
Undersøgelser har vist, at fællesskabsfølelse og sociale relationer er vigtige faktorer for at sikre, at frivillige
forsat har lyst til at bidrage med timer og engagement.
Vi tror på, at fællesskaber opstår, når relationer skabes,og derfor ønsker vi at støtte op om at frivillige mødes indbyrdes, ikke kun i forbindelse med supervision eller de faste opgaver på veteranhjemmet, men også
i sociale og uforpligtigende sammenhænge.
Derfor har vi faste årlige arrangementer for de frivillige f.eks. temadage, sommerfest og julefrokost eller
andre former for socialt samvær.
Yderligere har alle frivillige mulighed for kontakt via Facebook i en lukket gruppe. Mediet bruges til aftaler,
ide-udveksling, nyheder, invitationer, billeder etc. Facebook siden administreres af en frivillig.
Der søges om støtte til at udvikle og administrere Facebookside til frivillige med tilknytning til veteranhjemmet i Aarhus.
Tidsperspektiv
Veteranhjemmet i Aarhus forventes at åbne december 2015. Inden åbningen skal der være et hold af frivillige, der har gennemgået uddannelse og intro-forløb.
Vi forventer at rekruttere mellem 70 og 80 frivillige og afholde 4-5 intro-forløb med op til 20 personer på
hvert hold.
I løbet af oktober og november arrangeres der 3-4 introduktionsmøder, hvor interesserede inviteres. Der vil
også blive annonceret om disse møder via hjemmeside, opslag på uddannelsessteder og anden annoncering. Et introduktionsmøde kan rumme op til 50 personer.
Frivillige, der får til opgave af være mentorer for nye frivillige, tilbydes en supervision i november. Supervisionen skal have fokus på ansvaret som mentor og de udfordringer, den særlige funktion kan give de enkelte mentorer. Første supervision skal også være medvirkende til at skabe et sammenhold og en tryghed
imellem mentorerne. Trygheden vil blive en styrke i hverdagen.
Efterfølgende tilbydes supervision med faste intervaller for de frivillige, der ønsker at benytte tilbuddet.
Indstilling
Til
Rådmanden
Fra
Familier, Børn og Unge
Dato
13. november 2015
Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn
At 1) rådmanden godkender vedlagte byrådsindstilling til
fremsendelse til Magistraten
2. Baggrund
I byrådsindstillingen ”Styrkelse af handicapområdet for
børn”, der er tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er
indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på handicapområdet for børn.
I Aarhus vil modellen blive etableret under navnet ”Tættere på familien”. Afprøvningen af modellen vil blive gennemført som et tre-årigt pilotprojekt og omfatte såvel
Handicapcentret for Børn (HCB), FBUs udførerområde
samt relevante dele af MBU.
3. Effekt
Beslutningen om konvertering af budget fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget til administrationsbudgettet
på Handicapcentret for Børn kan træffes af rådmanden.
En fremsendelse af indstillingen til byrådet og en eventuel
behandling af indstillingen i Socialudvalg og/eller fremsendelse til høring vurderes at betyde, at opstarten på afprøvningen af modellen pr. 1. april 2016 vil være vanskelig at realisere.
Det skal understreges, at det med afprøvningen af modellen kun er et mindre antal sager, der vil være omfattet.
Afprøvning af "Sverigesmodel" på handicapområdet for
børn
side 1 af 2
4. Ydelse
Ingen bemærkninger
5. Organisering
Det etableres et ”Tættere på familie-team” på HCB bemandet af ti socialrådgivere med en afdelingsleder tilknyttet.
6. Ressourcer
Den årlige udgift til teamet udgør 2,8 mio. kr. I forbindelse
med opstarten af projektet vil der være udgifter forbundet
med blandt andet kompetenceudvikling. Med en forventet
opstart af projektet pr. 1. april 2016 vil den samlede udgift
i perioden 2016-2019 udgøre 8,4 mio. kr.
Finansieringen af teamet vil ske via en konvertering fra
socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til
HCB’s administrationsbudget (konto 6).
Bilag
Bilag 1:
Afprøvning af ”Tættere på familien på handicapområdet for børn
Tidligere beslutninger
Byrådsindstilling ”Styrkelse af handicapområdet for børn”.
Tiltrådt på byrådsmøde den 9. oktober 2015
Sagsnummer: 15/026945-7
Lix: 37
Socialforvaltningen
Sagsbehandler: Helle Fallesen
Tlf.: 89 40 20 00
Tlf.: 87 13 41 70
E-post: hfa@aarhus.dk
Afprøvning af "Sverigesmodel" på
handicapområdet for børn
side 2 af 2
Indstilling
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Dato
Klik her for at angive en dato.
Afprøvning af "Tættere på familien" på
handicapområdet for børn
1. Resume
børn”, der er tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er
indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på
handicapområdet for børn.
Der vil på handicapområdet for børn være tale om en
model, der er inspireret af den såkaldte ”sverigesmodel”. I
Aarhus vil modellen blive etableret under navnet ”Tættere
på familien”. Afprøvningen af modellen vil blive
gennemført som et tre-årigt pilotprojekt og omfatte såvel
Handicapcentret for Børn (HCB), FBUs udførerområde
samt relevante dele af MBU.
Med ”Tættere på familien” er indeholdt en styrkelse af
sagsbehandlingen i form af færre sager pr.
myndighedsrådgiver på HCB, tættere og tidligere
opfølgende forløb samt etableringen af et tværfagligt
samarbejde og tæt koordinering med fokus på tids- og
målfokuserede indsatser.
Afprøvningen af ”Tættere på familien” vil blive finansieret
ved en konvertering af midler fra Socialforvaltningens
foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s
administrationsbudget (konto 6).
Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet
for børn
side 1 af 6
At 1) afprøvningen af modellen på Handicapområdet for
børn gennemføres som et treårigt pilotprojekt med
forventet opstart 1. april 2016.
At 2) der på HCB til afprøvning af modellen etableres et
team med et reduceret sagstal pr. rådgiver.
At 3) der tilføres fem rådgivere og en afdelingsleder til
HCB svarende til et samlet team på ti rådgivere og en
afdelingsleder dækkende i alt 240 sager. Udgiften hertil
udgør 2,8 mio. kr. årligt, svarende til alt 8,4 mio. kr. i
perioden 2016-2019.
At 4) finansieringen af teamet på HCB sker via en
konvertering fra foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s
administrationsbudget (konto 6).
3. Baggrund
børn”, der blev tiltrådt af byrådet den 9. september 2015,
er indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på
handicapområdet for børn.
Inspireret af den svenske kommune Borås’ arbejde med
udsatte børn og unge tager modellen udgangspunkt i, at
man gennem en omlægning af såvel kommunens
myndighedsarbejde som arten af de sociale indsatser, der
gives, kan sikre at børn og unge og deres familier i videst
muligt omfang kan leve et liv så tæt på det normale som
muligt.
Med afsæt i den såkaldte indsatstrappe er der i modellen
fokus på at indsatsen sker ud fra et forløbsperspektiv,
hvor barnet og den unge støttes i at komme på vej ned af
trappen og på vej til en mindre indgribende foranstaltning.
Det er vigtigt at understrege, at indsatstrappen ikke i sig
selv afspejler økonomien på de enkelte trin. En intensiv
målrettet indsats på den korte bane kan føre til at barnet,
den unge og deres forældre på sigt kan klare sig med
mindre støtte.
Afprøvning af "Tættere på familien"
på handicapområdet for børn
side 2 af 6
Centralt i modellen er, at der er en langt hyppigere og
tættere kontakt med familien. I lyset heraf, og for at
understrege, at der ikke blot er tale om en kopi af den
model, der findes i Borås, vil modellen i Aarhus blive
etableret under navnet ”Tættere på familien” – inspireret
af et lignede arbejde i Københavns Kommune.
Modellen har i Sverige og Danmark udelukkende været
afprøvet på området vedrørende udsatte børn og unge.
Hermed har modellen kun været afprøvet på en målgruppe
og en lovgivning, som på flere områder adskiller sig fra
børnehandicapområdet.
Der vil derfor skulle ske en tilpasning og udvikling af
modellen, således at den bliver målrettet
børnehandicapområdet og den målgruppe, lovgivning og
problemstillinger som karakteriserer området.
4. Effekt
De overordnede mål med afprøvningen af ”Tættere på
familien” på handicapområdet for børn er at:
-
Øge selvhjulpenhed hos familier med børn og unge
med handicap, herunder sikre en bedre forberedelse
til voksenlivet.
-
Øge kvaliteten i indsatserne rettet mod børn og
unge med handicap og deres familier
-
Øge den tværfaglige koordination og samarbejde på
børnehandicapområdet i Aarhus Kommune.
-
Øge inddragelsen af barnet, den unge og familien i
sagerne.
Opfølgningen på opnåelsen af de opstillede mål vil ske
gennem formulering af såvel kvantitative som kvalitative
effektmål.
I og med at vi ved at afprøve modellen på
handicapområdet betræder ukendt land og vil der være en
vis usikkerhed forbundet med omfanget af den effekt, der
viser sig som resultat heraf.
Det skal dog understreges, at den tætte kontakt og tidlige
inddragelse af forældrenes ressourcer, der er et helt
side 3 af 6
centralt omdrejningspunkt i modellen, har vist sig at have
effekt blandt andet i forbindelse med anvendelsen af
Atlass. Atlass er således et redskab, der har sigte på
klæde forældrene på til at mestre barnets vanskeligheder
og sætte ind inden problematikkerne eskalerer og
forældrene får symptomer på stress og udbrændthed.
Hermed sikre en bibeholdelse af børnene/de unge i så
normale rammer som muligt og helt forebygge eller
udskyde anbringelser uden for hjemmet.
5. Ydelse
For at kunne sikre en tættere opfølgning i de enkelte sager
og styrke dialogen med de implicerede parter er der med
afprøvningen af modellen indeholdt en reduktion af
antallet af sager pr. rådgiver.
Med det lavere sagstal pr. rådgiver bliver den enkelte
rådgiver i stand til at foretage hyppigere opfølgninger i
sagerne. Herigennem medvirke til at sikre tillidsfulde og
tryghedsskabende samarbejdsrelationer og sammen med
barnet/den unge, forældre og netværk at udforske mulige
løsninger, der kan rykke familien frem. I den forbindelse
indgår den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang
Signs of Safety som et element heri.
I forbindelse med identificeringen af de mulige løsninger er
det vigtigt at understrege, at en ændring af
opfølgningskadencen ikke i sig selv er tilstrækkelig.
Der er med modellen ligeledes indeholdt en øget
fleksibilitet i de indsatser, der iværksættes samt en
styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Fokus er gennem
faglig sparring og fælles indsats og koordination at sikre
mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb.
Det er således afgørende, at sikre at der blandt alle
aktører er konsensus om forståelsen af indsatser og
indsatsbehov. Opstillingen af mål og opfølgningen herpå
skal derfor ske i samarbejde med ikke alene barnet, den
unge og forældrene, men også i tæt samarbejde med
udførerområdet
i FBU og relevante dele af MBU.
side 4 af 6
6. Organisering
”Tættere på familie-teamet” på HCB bemandes af ti
socialrådgivere med en afdelingsleder tilknyttet.
Rådgiverne i teamet vil have i gennemsnit 24 sager.
Målgruppen for afprøvningen vil udelukkende omfatte
børn, unge og familier med en sag på Handicapcentret for
Børn.
Om end implementeringen af modellen har implikationer
for arbejdsformer, praksis og tankegange først og
fremmest på myndighedsområdet er også udførerområdet
i FBU samt MBU centrale aktører.
For at sikre den nødvendige forankring af modellen i MBU,
herunder ikke mindst udfoldelse af de konkrete elementer,
der vil skulle være indeholdt i modellen forankres denne i
den fælles temagruppe Inklusion.
Der er i forbindelse med modellen endvidere nedsat en
arbejdsgruppe og en styregruppe, der begge har
deltagelse af repræsentanter fra MBU og FBU.
Afprøvningen af modellen vil ske som et tre-årigt
pilotprojekt med forventet opstart pr. 1. april 2016.
I modellen er indeholdt en ændring i det tværgående
samarbejde mellem MBU og FBU. Afhængig af behovet for
organisatoriske tilpasninger af indsatserne i MBU og
omfanget heraf, vil der kunne være behov for at rykke
opstartstidspunktet.
7. Ressourcer
Etableringen af et ”Tættere på familien-teamet” på HCB
indebærer udgifter til ansættelse af flere rådgivere,
herunder afhængig af den valgte model ansættelse af
afdelingsleder. Disse medarbejdere er aflønnet på konto 6.
Den årlige udgift til teamet udgør 2,8 mio. kr. I forbindelse
med opstarten af projektet vil der være udgifter forbundet
med blandt andet kompetenceudvikling. Med en forventet
opstart af projektet pr. 1. april 2016 vil den samlede udgift
i perioden 2016-2019 udgøre 8,4 mio. kr.
side 5 af 6
Der ydes sekretariatsbetjening fra staben i
Handicapcentret for Børn samt fra Faglig Service.
Evalueringen udarbejdes i samarbejde med
Udviklingsenheden.
Sekretariatsbetjeningen og evaluering af projektet
afholdes inden for den eksisterende ramme.
Finansieringen af teamet sker via en konvertering fra
socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til
HCB’s administrationsbudget (konto 6).
I og med at det med indførelsen af modellen forventes at
barnet / den unge rykker ned af indsatstrappen forventes
at kunne realiseres en besparelse på
foranstaltningsbudgettet på Handicapcentret for Børn.
Med forbehold for den usikkerhed, der er et resultat af at
vi med modellen bevæger os på et uafprøvet felt forventes
at kunne realiseres en reduktion på HCB’s
foranstaltningsbudget på i alt 1,5 mio. kr. i 2017 stigende
til 4,5 mio. kr. i 2019 og dermed medvirke til en
fremadrettet finansiering af modellen.
Tidligere beslutninger
Byrådsindstilling ”Styrkelse af handicapområdet for børn”.
Tiltrådt på byrådsmøde den 9. oktober 2015
Sagsnummer: 15/026945-7
Lix: 41
Socialforvaltningen
Sagsbehandler: Helle Fallesen
Tlf.: 89 40 20 00
Tlf.: 87 13 41 70
E-post: hfa@aarhus.dk
side 6 af 6
Indstilling
Til
Rådmanden
Fra
Beskæftigelsesforvaltningen
Dato
16. november 2015
Forslag til Aarhus Kommunes
beskæftigelsespolitik – og plan
1. Resume
På baggrund af input fra rådmandens besøg hos de
politiske udvalg i oktober 2015 foreligger der nu et
revideret forslag til Aarhus Kommunes
beskæftigelsespolitik og -plan.
Beskæftigelsespolitik og –plan forelægges til politisk
behandling i Byrådet den 16. december 2015.
At 1) Forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik
og –plan drøftes med henblik på politisk behandling i
Byrådet den 16. december 2015.
3. Baggrund
I oktober 2015 besøgte rådmanden de politiske udvalg for
at drøfte og diskutere et forslag til Aarhus Kommunes
beskæftigelsespolitik. Udvalgenes kommentarer er
efterfølgende indarbejdet i nærværende forslag til Aarhus
Kommunes beskæftigelsespolitik og –plan, der afløser
”Beskæftigelsesplan for 2015”.
De fem centrale politikområder, der er justeret en smule
siden udvalgsbesøgene, er følgende:
1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne
2. Styrket jobfokus i alle indsatser i
3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job
4. Flere unge skal i uddannelse og job
Klik her for at angive tekst.
side 1 af 2
5. Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og
sundhedsvæsenet
Beskæftigelsespolitik og -plan bliver udmøntet i en række
konkrete initiativer. En plan for udmøntningen er
indarbejdet i materialet.
Beskæftigelsespolitik og –plan forelægges til politisk
behandling i Byrådet den 16. december 2015.
Bilag
Bilag 1:
Forslag til Aarhus Kommunes
beskæftigelsespolitik og -plan
Lix: 40
Tlf.: 89 40 20 00
Sagsbehandler: Jacob Sunimal Sonne
E-post: sjas@aarhus.dk
Klik her for at angive tekst.
side 2 af 2
”Flere i arbejde”
Forslag til Aarhus Kommunes Beskæftigelsespolitik og -plan
1
Indhold
Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! ........................................................................3
1. Indledning.........................................................................................................................................4
2. Politiske mål: Nationale og lokale....................................................................................................4
3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder........................................................................5
3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne ..........................................................................5
3.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen ....................................8
3.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job..............................................................12
3.4 Flere unge skal bringes i uddannelse og job ..........................................................................14
3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet ...............................17
4. Bilag – Situationsbeskrivelse og resultatrevision...........................................................................20
2
Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten!
Det går godt i Aarhus. Sammen med Hovedstadsområdet er Aarhus motor for Danmarks internationale
konkurrenceevne og vækst. Det er vi glade for, men vi er også bevidste om, at det kræver en målrettet
indsats at fastholde den position. Vi skal først og fremmest sørge for, at virksomhederne får den
arbejdskraft, de har brug for. Derfor står det rigtige match mellem virksomhed og borger som noget helt
centralt i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune.
Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsstrategi er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen. For
vi ved, at en virksomhedsrettet indsats har de største effekter. Målet er at få alle i job– også dem, der kun
kan arbejde få timer om ugen.
På beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune er integrationsområdet vores største udfordring. Alt for
mange borgere med ikke-vestlig baggrund er udenfor arbejdsmarkedet. Alt for mange er blevet klienter og
lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle der kan, skal bidrage til
fællesskabet. Det betyder, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job. Det kalder på nye metoder,
hvor ikke mindst vores samarbejde med byens virksomheder skal toptunes.
Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på resultater. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal være
klar til at ændre indsatsen, hvis effekter udebliver. Det understøtter vi i de investeringsmodeller, der er på
beskæftigelsesområdet – hvor det er resultater, der tæller.
Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er hinandens forudsætning og arbejdsmarkedet kender ikke
kommunegrænser. Et godt samarbejde med Business Region Aarhus og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd
er derfor vigtigt for Østjyllands vækstdagsorden.
Samtidig skal det nyetablerede Arbejdsmarkedspolitisk forum understøtte en udvikling af det lokale
arbejdsmarked, men ikke mindst styrke samarbejdet med uddannelsessektoren og lokale kræfter indenfor
erhvervsliv og faglige organisationer.
Med henblik på både at høre, hvad byrådets medlemmer mener og samtidig styrke opbakning og ejerskab
til beskæftigelsespolitikken, har jeg været rundt i alle udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold.
Det har været en spændende og givende proces. Tak for det!
Jeg har valgt at kalde beskæftigelsespolitikken ”Flere i arbejde”, for det er grundlæggende det, som
indsatserne skal dreje sig om. Det er vi enige om på tværs af politiske skel i byrådet. Det giver os et godt
fundament for realisering af Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik.
Thomas Medom
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
3
1. Indledning
Arbejdsmarkedet har brug for uddannet arbejdskraft og efterspørgslen forventes at stige frem mod 2020.
Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videregående uddannelser og inden for
faglærte grupper.
Den stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at Danmark står over for en række
ændringer i den demografiske udvikling. Økonomien er ved at komme i gang igen efter en periode med
lavkonjunktur, men på sigt bliver arbejdsstyrken mindre, og der bliver stadigt flere ældre.
Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende. Rammen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er gunstig, og
vi bør kunne lykkes med at få flere i beskæftigelse.
Beskæftigelsesindsatsen skal både understøtte at ledige hurtigt kommer i job og hjælpe mange flere ud på
arbejdsmarkedet, også borgere med begrænsninger i arbejdsevnen.
Gruppen af borgere, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, er større end gruppen af forsikrede ledige. Denne
gruppe er meget forskellige og vores indsats skal fornyes og styrkes. Flere skal have kontakt til
virksomhederne og vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs, det gælder både det sociale system,
sundhedsvæsenet og uddannelsesverdenen.
Beskæftigelsespolitikken bliver udmøntet i en række konkrete handlinger. En plan for udmøntningen er
indarbejdet i beskæftigelsespolitikken, som afløser ”Beskæftigelsesplan for 2015.
2. Politiske mål: Nationale og lokale
Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de vejledende ministermål for
2016 og Aarhus Kommunes ”Mål for Aarhus”. Herudover henvises til budgetmålene for 2016. Derudover
er en situationsbeskrivelse samt resultatrevision vedlagt som bilag til beskæftigelsespolitikken.
Beskæftigelsesministeren definerede tidligere beskæftigelsespolitiske mål, som det var lovpligtigt at
indarbejde og styre efter i beskæftigelsesplanen og dens indsatser. Nu er ministermålene alene vejledende.
Det betyder, at der er større ”rum” for lokale politiske prioriteringer.
Vejledende ministermål for 2016
Ministermålene for 2016 er vejledende. Det drejer sig om følgende ministermål:
4

Flere unge skal have en uddannelse.

Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind
på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket, tværfaglig indsats.

Langtidsledighed skal bekæmpes.

Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder
skal styrkes.
Sammenhæng med Aarhus målene
Aarhus byråd har vedtaget en række centrale målsætninger for byens udvikling, hvoraf nedenstående fire er
helt centrale for beskæftigelsesområdet:
BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over
landsgennemsnittet, skal understøttes af en beskæftigelsesindsats, der sigter på, at
virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for i hele regionen – uden den rigtige
arbejdskraft ingen vækst!
Der skal skabes 2.000 flere arbejdspladser årligt frem til 2030, forventes at have en
naturlig positiv afsmitning i hele regionen og dermed også for ledige i Aarhus
Kommune.
95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, understøttes af en
beskæftigelsesindsats med fokus på en ungeindsats, hvor uddannelse er det vigtigste
mål. Med en uddannelse er man mere sikker på at komme varigt i beskæftigelse.
Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet, understøttes af
virksomhedsstrategien, der betyder et stærkt partnerskab med virksomhederne og et job
fokus i alle indsatser og samtaler i Beskæftigelsesforvaltningen, også for borgere i
udkanten af arbejdsmarkedet.
3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder
Med udgangspunkt i såvel nationale som lokale målsætninger formuleres 5 centrale politikområder for
beskæftigelsesindsatsen i Aarhus.
1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne
2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen
3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job
4. Flere unge skal i uddannelse og job
5. Samarbejde på tværs sektorer, fx social og sundhedsvæsenet.
3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne
Med byrådets beslutning om at styrke samarbejdet med virksomhederne er der igennem de to seneste år sat
en lang række af initiativer i gang. Hovedfokus er, at langt flere af de ledige kommer i tilbud på
virksomhederne og at der skabes løsninger i samarbejde med virksomhederne.
5
Virksomhederne er blevet: ”Kunde nummer 1”. Det indebærer, at samarbejdet med Aarhus Kommune, skal
være professionelt og ubureaukratisk1.
Figur. Udviklingen i kontakter med virksomhederne 2013- 2014.
Forløb i virksomheder (måltal for dec 2016 svarer til en forøgelse på 50 % siden 2014)1
20.000
17.228
15.000
10.000
Placeringer 2013
Placeringer 2014
December
November
Oktober
September
August
Juli
Juni
Maj
April
Marts
Februar
0
Januar
5.000
Måltal pr. dec 2016
Note: Pga. IT-problemer ift. registrering af aktiviteter for borgerne og etablering af nyt statistiksystem er
der endnu ikke valide data for 2015.
Som det fremgår af kurven er kontakten og tilbud ude på virksomhederne vokset. Men ikke nok.
Sigtet er, at antallet af forløb ude på virksomhederne skal stige med 50 % over to år. Altså en markant
forandring af profilen.
Virksomheden som Kunde nummer 1 gælder ikke kun for de arbejdsmarkedsparate borgere. Helt centralt
bliver, at borgere med begrænsninger i arbejdsevnen også kommer ud på arbejdsmarkedet. Mange
virksomheder står klar til at tage del i denne opgave, og det er vigtigt, at Jobcenteret er til rådighed for
virksomhederne, hvis og når der er behov.
Virksomhedernes behov er ikke ens. De store virksomheder har en HR-afdeling, der varetager mange
opgaver i samarbejdet med Jobcenteret. De mindre virksomheder har typisk ikke en HR-afdeling og har
derfor et andet behov for hjælp. Jobcenteret skal målrette hjælpen efter den enkelte virksomhed. Derfor vil
Jobcenteret bistå de mindre virksomheder f.eks. i forhold til udfyldelse af blanketter.
Langt flere ville have gavn af en virksomhedsrettet indsats på rigtige arbejdspladser med reelle
arbejdsopgaver, men det kræver, at den virksomhedsvendte indsats fortsat prioriteres og professionaliseres.
Det betyder bl.a., at initiativer, der styrker samspillet med virksomheder, skal udvikles i de kommende år,
bl.a. via Charter for mangfoldighed og Advisory Board for virksomhedsledere.
Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor kompetenceudvikle medarbejderne, således at de har relevant viden
om arbejdsmarkedet og de rette værktøjer til at kunne understøtte en mere virksomhedsvendt indsats for
den enkelte borger.
1Måltal
justeres på baggrund af udvikling i ledigheden samt udviklingen i antal borgere i øvrige målgrupper (dvs.
udviklingen i indflow)
6
Initiativer der understøtter politikken
 Jobcenter Erhverv
Pr. marts 2015 er der ansat 22 nye virksomhedskonsulenter som følge af den investeringsmodel,
som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget i september 2014. 12 af disse
virksomhedskonsulenter er ansat i en ny enhed, Jobcenter Erhverv, som har fået en
spydspidsfunktion ift. opsøgende virksomhedskontakt.
 Key Account managers til udvalgte virksomheder – én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen
Beskæftigelsesforvaltningen har indført et key account program, hvor udvalgte virksomheder
bliver tilbudt en key account manager i Beskæftigelsesforvaltningen. Det indebærer, at
virksomhederne har én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen. Key account manageren skal
sammen med virksomheden udvikle samarbejdet og blive den person i
Beskæftigelsesforvaltningen, som har det overordnede overblik over aktiviteten på virksomheden .
 Opkvalificering af virksomhedskonsulenter med øget fokus på service og salg
Den gruppe af medarbejdere, som har den største kontakt med virksomhederne, har gennemgået et
kompetenceudviklingsforløb med bl.a. træning i relationsopbyggende og sælgende
kommunikation, virksomhedsforståelse og i det hele taget det at være virksomhedskonsulent i
Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune. Fælles koncept for virksomhedsbesøget er
udviklet.
Indsatsen følges op af yderligere kompetenceudviklingsinitiativer for samtlige medarbejdergrupper
på beskæftigelsesområdet med sporene ”Viden om arbejdsmarkedet”, ”Fra sagsbehandler til
jobkonsulent”, ”Afdelingslederne i front”, ”Virksomhedskonsulent pro” samt et spor for
virksomhedskonsulenter, som varetager en key account funktion ift. udvalgte virksomheder.
 Øge viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i
forvaltningen
I beskæftigelsesforvaltningen skal alle vide, hvordan det går, særligt på det østjyske
arbejdsmarked. Hvem etablerer sig, hvem lukker ned, hvem hyrer, hvem fyrer – hvilke
kompetencer er der brug for inden for de forskellige brancher? Beskæftigelsesforvaltningen skal
kende erhvervsstrukturen for at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Alle
medarbejdere i Beskæftigelsesforvaltningen er derfor i gang med et kompetenceløft på deres viden
om virksomheder og arbejdsmarkedet. Kompetenceudviklingen udbygges løbende.
 Skærpelse af forvaltningens kommunikation med virksomhederne
En modernisering af de kommunikative kanaler målrettet virksomhederne er igangsat med ny,
forenklet telefonomstilling i Jobcenteret. Løbende modernisering af Jobcentrets hjemmeside og
andre steder, hvor forvaltningen er til stede på nettet, pr. mail mv.
 Besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune
Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at iværksætte en besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i
Aarhus Kommune. Kampagnen har til formål at synliggøre Aarhus Kommune som en kompetent
og servicerende samarbejdspartner, hvor kommunens mange ydelser både fremstår koordinerede
og professionelle. Det er vurderingen, at virksomhederne ikke i fuldt omfang er klar over, hvordan
kommunen på mange fronter kan være dem behjælpelig, herunder i forhold til kompetenceforsyning, uddannelse, sparring, byggesagsbehandling mv. Virksomhedsbesøgene gennemføres i
samarbejde med Erhvervsafdelingen og andre relevante magistratsafdelinger.
7
3.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen
Styrket tydeligt jobrettet fokus i alle indsatser er en videre implementering af virksomhedsstrategien. Det er
i selve myndighedsarbejdet (samtaler og aktiviteter) med den enkelte ledige, at et jobfokus skal styrkes.
Beskæftigelsesforvaltningens indsatsfelter skal understøtte, at alle borgerne- også borgere i udkanten af
arbejdsmarkedet - i hele ledighedsforløbet har et tydeligt jobperspektiv. Aktive forløb på virksomheder
giver personer uden for arbejdsmarkedet mulighed for at skabe eller genskabe kontakt til arbejdsmarkedet,
udvikle netværk, sociale og faglige kompetencer osv. Det er erfaringen, at den virksomhedsrettede indsats,
som en del af en bredere cirkulær indsats, giver borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, de bedste
muligheder for varig beskæftigelse.
Indsatsen for sygemeldte er et af fokusområderne i beskæftigelsespolitikken. I indsatsen for sygemeldte
indgår et meget tæt samarbejde med virksomhederne, da dette ofte kan forebygge, at sygemeldte mister
deres arbejde. Med sygedagpengereformen er der indført det såkaldte ”fast track” for virksomhederne, som
betyder, at der kan etableres et samarbejde mellem jobcentret og virksomheden umiddelbart efter en
sygemelding. I 2016 styrkes den tidlige indsats via ”fast track” ordningen med virksomhederne.
Fælles værdigrundlag – den aktive borger:
Det nuværende høje faglige niveau og den individuelle tilgang til borgeren skal fastholdes.
Vi skal styrke borgerens kompetencer og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til samfundet – den aktive
borger. I Aarhus Kommune tror vi på, at næsten alle kan komme ud på arbejdsmarkedet, i det mindste få
timer om ugen. Der er et potentiale i at få borgerne til at tage større ansvar for deres eget liv.
Jobfokus i alle indsatser:
Alle mennesker, også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, har nogle ressourcer, som kan bruges på
arbejdsmarkedet. Vi er de lediges professionelle samarbejdspartner, når det gælder om at finde veje ud på
virksomhederne eller holde fast i et job. Også når det er svært. Vi skal derfor styrke vores kompetencer i
forhold til at kunne spotte, hvornår borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet er klar til en virksomhedsvendt
indsats. Vi skal desuden i endnu højere grad stole på, at virksomhederne kan være med til at løse de
problemer, borgeren har.
De forsikrede ledige opdeles i følgende målgrupper:
Ufaglærte. For denne målgruppe gælder, at de er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet,
fordi antallet af jobs, hvor der ikke kræves formelle kompetencer, er faldende. Her prioriteres derfor
aktiviteter, hvor det afklares, om der er mulighed for at tage en ordinær uddannelse med særlig fokus på de
erhvervsfaglige grunduddannelser. Der er dog også fortsat fokus på formidling af ordinære jobs og
opbygning af emnebanker inden for primært lager, rengøring og bygge- /anlæg. De unge under 25 år
tilbydes et uddannelsesafklaringsforløb kombineret med virksomhedspraktik, og herudover vil det være
relevant at inddrage de redskaber, som anvendes af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Faglærte. Faglærte har som udgangspunkt de kompetencer, der efterspørges blandt virksomhederne,
hvorfor der prioriteres almindelig jobformidling eller job med løntilskud. Nogle faglærte har dog forældede
kompetencer eller kompetencer inden for områder med faldende beskæftigelse. Forældede kompetencer
kan evt. afhjælpes ved kortere opkvalificerende kurser, og hvor det ikke er tilfældet tilbydes denne
målgruppe samme indsatser som de ufaglærte.
Professionsbachelorer. Ligesom de faglærte har de som udgangspunkt de nødvendige kompetencer, og der
prioriteres derfor almindelig jobformidling og virksomhedsvendte redskaber. Der tilbydes også
karriererådgivning om, hvorledes kompetencerne bringes i spil. For en mindre del af denne målgruppe
8
gælder det, at de har manglende danskkundskaber, hvorfor virksomhedsvendte redskaber med fokus på
brancher, hvor gode danskkundskaber ikke nødvendigvis er et krav.
Akademikere. Som andre med en uddannelse har gruppen som udgangspunkt de nødvendige kompetencer
for at komme i job. Der prioriteres derfor kombinerede virksomhedsrettede forløb. Der er herudover
muligheder for jobmatchning af nyuddannede i forhold til virksomheder, som ikke har tradition for at
ansætte personer med længerevarende uddannelser.
Udenlandske dimittender. Blandt ledige med kortere og mellemlange videregående uddannelser er der en
del udenlandske dimittender uden de nødvendige danskkundskaber. Til denne gruppe tilbydes forløb, som
gør dem sprogligt og kulturelt klar til det danske arbejdsmarked efterfulgt af virksomhedsvendte aktiviteter.
Ledige med helbredsproblematikker. Nogle ledige har en eller flere perioder på sygedagpenge, før de blev
ledige. Denne gruppe vil ofte ikke være klar til at komme i job inden for samme fagområdet, som de blev
sygemeldt fra, og tilbydes derfor coaching og afklaring af, hvilke jobmuligheder der ellers kan være. Dette
kombineres med et jobrettet forløb.
Seniorer. De fleste seniorer finder job på samme vilkår som øvrige ledige, men for ledige hvor
aldersproblematikken i særlig grad er udfordringen, kan disse tilbydes coaching og afklaring ift.
jobmuligheder.
Iværksættere. For ledige med ønske om at starte egen virksomhed afholdes der særlige informationsmøder,
og der tilbydes herefter en screening ift. realismen i forretningsgrundlaget. Hvis forretningsgrundlaget
vurderes realistisk, tilbydes et sammenhængende iværksætterforløb, hvor virksomhedsplanerne udfoldes
efterfulgt af tilbud om tilknytning af en iværksættermentor.
Langvarigt ledige. Når de ledige har nået 16 måneders ledighed, skal der iflg. lovgivningen gives en
intensiv indsats. Dette gøres i Aarhus i form af et intensivt kontaktforløb, samt den ledige tilknyttes en
personlig jobformidler – enten en jobkonsulent fra jobcentret eller hos en ekstern aktør.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30
Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere er der følgende målgrupper:
Ufaglærte. Disse kan tilbydes et kort afklaringsforløb ift., om det er Jobvejen eller Uddannelsesvejen, der
skal følges. Jobvejen indebærer, at den ledige tilbydes en personlig jobformidler, hvor den almindelige
jobformidling og anvendelsen af jobcentrets emnebanker vil være de relevante redskaber. Ift.
Uddannelsesvejen tilbydes den ledige en FVU-test, der f.eks. kan opfølges af Forberedende
Voksenundervisning og individuel kompetencevurdering, samt korterevarende opkvalificerende
kurser/ordinær uddannelse.
Ledige med manglende danskkundskaber. Der kan være tale om ledige EU-borgere, der har været i
beskæftigelse i Danmark, men som ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber, eller ledige, der
har opholdt sig længere tid i landet og har opbrugt deres 3 årige danskuddannelsesret, men stadig ikke
mestrer sproget. Her er der behov for et særligt arbejdsmarkedsrettet danskforløb, og der er etableret et
særligt forløb for disse målgrupper.
Faglærte, professionsbachelorer, akademikere, udenlandske dimittender, ledige med
helbredsproblematikker og iværksættere. Her anvendes samme redskaber som for ledige på dagpenge.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved, at de har andre problemer end ledighed. Det
kan være helbredsmæssige, sociale, psykiske problemer eller problemer med misbrug. Blandt målgruppen
9
er der endvidere en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som er karakteriseret ved ringe eller
ingen forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet.
Også for denne målgruppe er der fokus på virksomhedsvendte redskaber, men for de ledige, der har meget
komplekse problemstillinger kan der være behov for forberedende og afklarende forløb, inden
virksomhedsredskaberne bringes i spil.. Der er etableret særlige indsatser for også at bringe disse ledige
tættere på det ordinære arbejdsmarked.

Dag-til-dag-jobs er et tilbud, hvor den aktivitetsparate ledige kan varetage et job på ordinære
vilkår i få timer og evt. kun i få dage.

Virksomhedscenter Generation 2 er et tilbud, der bygger videre på de gode erfaringer med at
anvende faste aftaler med virksomheder, hvor der til virksomhedspraktikken er tilknyttet en særlig
håndholdt indsats i form af mentorer.
Derudover har Beskæftigelsesforvaltningen modtaget en bevilling fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og
Rekrutterings pulje til JobFirst. Jobfirst er et forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor
borgeren fra dag et skal i gang med at møde og ”snuse” til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for
at finde det rette jobmatch. Når den rette virksomhedsplads er fundet, sikres borgeren som led i JobFirst
den nødvendige støtte til at blive fastholdt i en virksomhedspraktik samt efterfølgende kontinuerlig
virksomhedsfokus i indsatsen med et klart sigte om ordinære timer. Målgruppen er borgere, der er fyldt 30
år, som modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb. Derudover omfatter
målgruppen også borgere, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp eller
integrationsydelse og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år, og som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Indsatser for sygemeldte med en arbejdsgiver:
Som led i virksomhedsstrategien er der tilført to fastholdelseskonsulenter til sygedagpengeindsatsen. Denne
styrkelse af den virksomhedsrettede indsats anvendes i forhold til sygemeldte borgere, hvor der, ved første
kontakt efter 8 ugers sygemelding, ikke er indgået aftale med arbejdsgiveren, herunder lagt en plan for hel
eller delvis tilbagevenden til arbejdet. I disse sager tilbydes virksomheden altid et besøg af en
virksomhedskonsulent/fastholdelseskonsulent for at understøtte fastholdelse af den sygemeldte
medarbejder i beskæftigelse. Den øgede ressourcetilførsel til den virksomhedsvendte indsats anvendes
offensivt for at fastholde sygemeldte i beskæftigelse.
Indsatser for borgere i jobafklaringsforløb:
Sygemeldte borgere, som ved revurderingen i 22. uge ikke opfylder nogen af sygedagpengelovens
forlængelsesbestemmelser, og som ikke kan raskmeldes, overgår til et jobafklaringsforløb, med en varighed
på op til to år. Det tværfaglige rehabiliteringsteam kommer med indstilling til, hvilke indsatser, der
forventes at kunne understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdet. Den konkrete indsats iværksættes af
borgerens koordinerende sagsbehandler, og der er fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats,
som følger de opstillede målsætninger for borgeren.
Professionalisering af koncepter og redskaber:
Fælles faglige koncepter for mødet med borgeren og for det intelligente match mellem borger og
virksomhed, er under udvikling. Formålet er at styrke et jobfokus i alle indsatser. Det er i den sammenhæng
vigtigt, at IT-redskaber kan bruges som udmøntning af de fælles faglige koncepter.
Disse fire indsatsfelter vil danne udgangspunkt for et kompetenceløft af medarbejderne i
Beskæftigelsesforvaltningen. Fokus i kompetenceudviklingen vil være at alle medarbejdere:
10
 Kan spotte kompetencer og motivere til forandring
 Kan understøtte et klart job- eller uddannelsesmål
 Kan skabe det intelligente match mellem borger og virksomhed, der bygger på kendskab til
arbejdsmarkedet og den enkelte borger.
Fastholde borgere i det etablerede fleksjob
Som en del af virksomhedsstrategien er der etableret en ”hotline” til virksomhederne. Arbejdsgivere kan få
råd og vejledning om fastholdelse, og det kan gennem denne sparring vurderes, om der skal igangsættes en
fastholdelsesplan med henblik på at fastholde medarbejderen i fleksjobbet. Desuden kan en borger i
fleksjob altid henvende sig til sin sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen, såfremt der opstår
udfordringer ift. at fastholde fleksjobbet.
Når et nyt fleksjob etableres, vurderes det konkret og individuelt, hvorvidt der er behov for en styrket
indsats for at fastholde borgeren i fleksjob. Såfremt dette er tilfældet, igangsættes der allerede ved
etableringen af fleksjobbet en fastholdelsesindsats.
For at styrke, kvalificere og forenkle samarbejdet med virksomhederne i forhold til at fastholde deres
medarbejdere i fleksjob, har alle virksomheder med mere end 10 fleksjobansatte faste sagsbehandlere, der
samarbejdes med.
Få de længerevarende ledige i fleksjob
For de fleksjob ledige, der har været ledige i mere end 18 måneder, gennemgås sagerne systematisk og
tværfagligt, så det i hver enkelt sag klarlægges, hvad der skal til for at få den enkelte i fleksjob.
Via Investeringsmodellen Fleks-i-job laves midlertidige fleksjob for ledighedsydelsesmodtagere med mere
end 18 måneders ledighed inden for de sidste 24 måneder. Som en del af indsatsen fokuseres også på
efterfølgende at fastholde borgerne i ”ordinære” fleksjob af mere varig karakter (investeringsmodellen
løber frem til 2016).
Gøre gruppen af ikke jobparate fleksjobberettigede klar til et fleksjob
For at gøre gruppen af ikke jobparate fleksjobberettigede klar til et fleksjob, vil samarbejdet med
Arbejdsmarkedscenter Syd blive styrket. Der vil blive tilrettelagt en håndholdt, individuel indsats for at få
klarlagt, hvad der skal til for at den enkelte kan komme i fleksjob. Der skal være fokus på, at udvikle den
enkeltes arbejdsevne og starte med et lavt timeantal med henblik på at skabe en løbende progression i
fleksjobbet.
Ressourceforløb
Indsatsen bliver anlagt med væsentlig respekt for, at ressourceforløb repræsenterer en nytænkning, hvor
”det hele menneske” og understøttende, koordinerede indsatser i flere regi har til hensigt at samarbejde, så
den enkelte bliver en del af et fællesskab. Tanken bag reformen og ressourceforløb er, at alle borgere
rummer væsentlige værdier og kan bidrage til samfundet og blive en del af fællesskabet /
arbejdsfællesskabet. At understøtte en konkret, individuel tilgang er fokus i alle ressourceforløb:
 At den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløbsenheden har en multiteoretisk tilgang til det
individuelle arbejde med hver enkelt borger og søger at bruge lige præcis de metoder, der virker, i
forhold til den enkelte borgers problemstillinger og udfordringer.
 At ”hele verden” som udgangspunkt er en potentiel samarbejdspart, og at intet i udgangspunktet
skal afvises som mulig indsats i forhold til at kunne bidrage til merværdi og struktureret
tilhørsforhold i borgerens liv.
 At der i tilgangen til ressourceforløb er essentielt fokus på tillidsfulde relationer som afgørende for
bedste ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. Ud over selve ressourceforløbet, etableres hurtigst
11
muligt parallelle tilbud efter beskæftigelseslovgivningen.
3.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job
Mohamad kom til Aarhus som uledsaget flygtning i december 2013, og kommer
oprindeligt fra Syrien. I Danmark har han en bror; resten af familien er tilbage i
hjemlandet. Han er ofte bekymret for deres situation.
Mohamad har kun gået i grundskole i Syrien. Han har gået i modtagerklasse i
Danmark og han har været i forskellige praktikker. I dag er Mohamad i arbejde og er
blevet kåret til månedens medarbejder.
Aarhus modtager i disse år et stigende antal flygtninge. Aarhus Kommune modtager efter aftale 515
flygtninge i 2015 og 587 flygtninge i 2016. Mange får efterfølgende deres familie til Aarhus, og antallet
stiger dermed yderligere. Samtidig har vi andre grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som
ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren herunder viser f.eks., at halvdelen af
kontanthjælpsmodtagerne i kommunen har en ikke-vestlig baggrund. På trods af at målgruppen generelt har
et lavere uddannelsesniveau, er gruppen overrepræsenteret i statistikken.
Personer på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune, fordelt på andel vestlig/ikke-vestlig
december 2014 (kilde: www.jobindsats.dk)
90%
71%
ds
pe
ns
io
n
jo
b
80%
rti
fo
rlø
ss
Re
fk
la
Jo
ba
ge
Sy
rin
da
gs
gp
en
er
in
lid
Personer med dansk/vestlig
oprindelse
68%
b
ge
g
g
va
rre
Fo
va
lid
jæ
el
se
nn
da
Ud
Re
sh
th
an
er
in
lp
lp
jæ
lse
nt
Ko
ke
d
ar
Ar
be
jd
sm
A-
da
gp
sy
de
en
ge
50%
68%
29%
Fø
89%
10%
Fle
ks
91%
72%
de
lse
75%
20%
sy
87%
32%
b
81%
50%
32%
ed
11%
lø
19%
gh
9%
28%
fo
r
25%
Le
di
13%
ou
rc
e
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere/efterkommerefra
ikke-vestlige lande
Samtidig ved vi, at udsigterne for vækst og øget beskæftigelse er rigtig gode i Aarhus i de kommende år.
For nogle brancher gælder det endda, at der er risiko for flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det skal vi
udnytte og kræve, at alle skal yde det, de kan – og bidrage til vores vækst og fællesskab.
En udfordring er, at flygtninge med uddannelser og erhvervserfaring ofte har vanskeligt ved at anvende
kompetencerne i en dansk sammenhæng, og det er derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt screenes for,
hvilke kompetencer der reelt kan anvendes på virksomhederne i Aarhus området. Det giver også mulighed
12
for at afdække hvilke personer, der med en kort og målrettet opkvalificering kan forbedre mulighederne for
at komme i job
Ved byrådets forlig om budget for 2016 er det aftalt, at der via en investeringsmodel investeres i den
virksomhedsrettede indsats, således at tilknytning til arbejdsmarkedet rykkes meget tidligt frem i
integrationsperioden. Kommunens virksomhedskonsulenter skal hurtigt skabe praktikker og forløb ude på
arbejdsmarkedet og der skal følges op individuelt, så eventuelle problemer tages i opløbet. Aftaler med
virksomheder kan allerede etableres mens flygtningene opholder sig i et asylcenter.
Indsatsen lægger vægt på princippet om "Job Først", som indebærer, at job og uddannelse er den højest
prioriterede indsats sammen med sprogtræning som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den
virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også
blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Med henblik
på at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ind i forhold til både nyankomne
flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere.
Overordnet set kan de foreslåede aktiviteter grupperes under følgende overskrifter:
 Beskæftigelse - sprog
 Inddragelse og samarbejde med civilsamfundet, herunder via frivillige mentorer og organisationer.
Bl.a. i form af foreningslære og tidlig tilknytning til idrætsforeninger, kulturinstitutioner,
kulturevents mv.
 Sundhed og livsstil - herunder hurtigere og styrket afklaring af helbred. Dårligt helbred må ikke stå
i vejen for at komme i gang på en virksomhed.
Nedenfor beskrives nogle af de indsatser, som forventes at blive bragt i spil via investeringsmodellen.
Nogle af indsatserne retter sig primært mod gruppen af nyankomne flygtninge, mens andre vil blive brugt
bredt – også til de borgere, som har været i Danmark i en årrække.
Implementeringen vil have fokus på effekt og udvikling af nye effektive samarbejdsformer mellem
bysamfund, borgere og kommune.
Beskæftigelse – sprog
Grundlæggende skal den beskæftigelsesrettede indsats indeholde et klart jobperspektiv, indsatsen skal være
hurtig, intensiv og uden pauser. Beskæftigelsesforvaltningen er bevidst om, at der er forskellige målgrupper
blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, og at nogle grupper er af forskellige årsager sværere at få i
arbejde end andre. F.eks. er gruppen af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ofte kendetegnet ved
manglende integration i det danske samfund og manglende kendskab til det danske arbejdsmarked.
Herudover kommer ofte familiemæssige udfordringer, dårlige danskkundskaber og helbredsmæssige
problemer. Det er derfor vigtigt, at diffentiere indsatsen til de enkelte målgrupper.
Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat en fremrykket indsats, hvor flygtningenes kompetencer afdækkes
allerede i asylfasen. Initiativet skal dermed understøtte fokus på hurtigt at få de nyankomne ud på
arbejdspladserne.
Det gælder også i forbindelse med danskundervisningen som i langt højere grad skal tilrettelægges
individuelt. Langt fra alle flygtninge får brug for en fuld danskuddannelse med alle eksaminer bestået.
Derimod er der stort behov for, at man lærer dansk i sammenhæng med en branche, hvor der er brug for
arbejdskraft – og hvor man indgår i et arbejdsfællesskab. Nogle har kun brug for et kortere
danskundervisningsforløb på skolebænken – derefter lærer de mere ved at være ude på en virksomhed og
13
deltage i arbejdsliv og samfundsliv.
Som en anden central del af den planlagte investering vil der blive etableret virksomhedsrettede forløb
indenfor brancher, hvor vi ved, at der bliver brug for arbejdskraft. Det kan f.eks. være detailbranchen,
industrien, rengøring, køkken og service, fødevareområdet, pleje og omsorg samt lager.
Efter behov vil forløbene blive kombineret med danskundervisning – ude på virksomheden.
En anden sekundær målgruppe er gruppen af ægtefælleforsørgede, som er en meget sammensat gruppe. Fra
den højtuddannede medfølgende ægtefælle til den ikke-uddannede, familiesammenførte.
Fælles for dem er, at de har behov for netværk, vejledning og hjælp til at komme ud på virksomhederne.
Indsatser som ”åben vejleding” og virksomhedspraktik kan med relativt få midler bringe mange
ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet.
Da der er tale om borgere, som ikke modtager hjælp til forsørgelse, vil der desuden være brug for en
opsøgende informationsindsats fx via medier og netværk.
Samarbejde med civilsamfundet
Det århusianske samfund rummer tusindvis af borgere, som ønsker at bidrage enten individuelt eller via
organiseret frivilligt arbejde. Disse kræfter skal vi i endnu højere grad bringe i spil.
Frivillige vil fx kunne få en rolle i forhold til en lang række opgaver, som er vigtige i forhold til at mestre
livet i Danmark:







Opstille et budget
Netværksaktiviteter for ældre
Netværksaktiviteter for teenagere
Lektiehjælp
Cykelture ud i byen
Hvad laver man med sine børn en søndag eftermiddag i Aarhus?
Kurser i madlavning – mange nyankomne unge/mænd har ikke været vant til at lave mad selv. Der
er mange penge at spare på at kunne lave mad selv, og desuden en række sundhedsmæssige
sidegevinster
Beskæftigelsesforvaltningen vil i højere grad fokusere på brugen af mentorer og rollemodeller. Det er
vigtigt at få udbredt og fremhævet de gode eksempler som inspiration og ikke mindst efterlevelse for andre.
Sundhed og livsstil
Et godt helbred er en forudsætning for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få udredt
og behandlet de helbredsmæssige udfordringer, som både nyankomne og herboende udlændinge har (Der er
afsat ekstra midler til helbredsafklaring af de nyankomne.).
De praktiserende læger har ofte en vigtig indsigt i borgernes udfordringer og behov. Derfor skal
samarbejdet med dem udvikles endnu mere med henblik på at styrke samarbejdet med borgeren.
Ligeledes vil et styrket samarbejde og en forbedret kommunikation med psykiatrien og handicapområdet
sikre, at nyankomne borgere med psykiske lidelser eller handicap ikke kobles af i forhold til den
overordnede integrationsindsats, men at en eventuel behandlingsindsats vil blive indpasset i
integrationsforløbet. Der vil være tale om en parallelindsats med den virksomhedsrettede indsats.
3.4 Flere unge skal bringes i uddannelse og job
Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at understøtte, at unge både påbegynder og gennemfører en
ordinær uddannelse. Unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter
skal have den nødvendige hjælp og støtte, så flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset
af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til arbejdsmarkedet. Det er
også afgørende, at der er et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Her er der særligt fokus på at
styrke samarbejdet omkring forebyggelse af frafald, samt at der sker en tæt opfølgning på de unge, der
14
falder fra uddannelserne.
Det er prognosen, at der vil komme til at mangle faglærte. Beskæftigelsesforvaltningen vil bidrage til, at en
større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning lyder, at
andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i
2020, og at andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025. Andelen i Aarhus er i 2015 på 11 % mod 19 % på
landsplan. Vurderingen er derfor, at Aarhus pga. demografi og mangfoldigheden i uddannelsestilbuddene i
kommunen bør sigte lavere – f.eks. hhv. 15 % i 2020 og 20 % i 2025.
Erhvervsskolereformen har betydet, at der er en gruppe af unge, der pga. karakterkravene (02 i dansk og
matematik) ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse. Denne gruppe skal der arbejdes intensivt med
for at gøre dem uddannelsesparate, så de ikke ender på langvarig offentlig forsørgelse.
Indsatsen for jobparate unge
Jobparate unge starter inden 14 dage fra henvendelse i Jobcaféen i Jobcentret. Her støttes de unge i en
proaktiv og opsøgende indsats i forhold til at få ordinær beskæftigelse eller alternativt starte i
virksomhedspraktik eller løntilskud. Såfremt den unge ikke selv er i stand til at finde arbejde eller praktik,
vil virksomhedskonsulenter i Jobcaféen hjælpe den unge til at finde et job eller en praktik. Hvis indsatsen i
Jobcaféen ikke munder ud i selvforsørgelse, henvises den unge efterfølgende til en virksomhedskonsulent i
Unge & Uddannelse. Dette med henblik på en tættere og mere intensiv indsats.
Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate unge
Ved første henvendelse i Jobcentret vil åbenlyst uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg. Med
henblik på, at der følges op på uddannelsespålægget, og at den unge står til rådighed for arbejdsmarkedet,
visiteres den unge til Straksaktiveringen under Unge & Uddannelse. Straksaktiveringen er en fremrykket
indsats, som påbegyndes senest en uge efter, den unge henvender sig.
Indsatsen for øvrige uddannelsesparate unge
Ved første henvendelse i jobcentret vil øvrige uddannelsesparate unge også få et uddannelsespålæg. Unge
som er ikke er åbenlyst uddannelsesparate, men dog uddannelsesparate, har udover valg af uddannelse også
behov for at der iværksættes tilbud, som kan understøtte, at den unge bliver i stand til at begynde på en
uddannelse, inden der er gået ca. et år fra første henvendelse.
For at understøtte et kvalificeret valg af uddannelse og et tæt samarbejde med private virksomheder har
Unge & Uddannelse etableret et samarbejde med Erhvervsmentor.dk omkring et Erhvervsmentorkorps.
Mentorordningen består af frivillige lokale erhvervsledere, som via netværk og branchekendskab baner vej
for praktik, lærepladser, fritidsjobs, uddannelse og job til de unge.
Indsatsen for aktivitetsparate unge uden uddannelse
Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus har fokus på at styrke samarbejdet med virksomhederne om unge.
For nogle unge giver uddannelse først mening, når de unge har gjort sig nogle erfaringer pa
arbejdsmarkedet, fx via et fritidsjob, studiejob eller praktikforløb på en virksomhed og fået indblik og
erfaringer på en arbejdsplads. Virksomhedsskole er et virksomhedsforlagt produktionsskoleforløb, som
henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som har
brug for at få afklaret, om en bestemt uddannelse kunne være noget for dem.
Eksempelvis er virksomhedsskolen på Aarhus Havn et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, Aarhus
15
Tech, NCC og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der er gode erfaringer og resultater, og hvor
mange unge efterfølgende påbegynder en uddannelse. Virksomhedsskole-modellen er efterfølgende udvidet
med en detail-linje. De eksisterende skoler vil løbende blive udvidet ligesom nye linjer er under etablering.
Aktivitetsparate unge får også et uddannelsespålæg. Opgaven med at bringe de aktivitetsparate unge
derhen, hvor de kan starte på en ordinær uddannelse, ligger ved en uddannelsesvejleder i Unge &
Uddannelse. Målgruppen har sammenlignet med de uddannelsesparate unge væsentligt større udfordringer,
som der skal tages hånd om. Det kan fx være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer.
Uddannelsesplanerne for disse unge vil typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af
unge, og redskaber som mentorstøtte og vejlednings- og opkvalificeringstilbud vil have en større vægt.
Indholdet af uddannelsesplanerne vil være individuelt fastlagt, men tilbuddene kan eksempelvis være
ungetilbuddene i Unge & Uddannelse, faglig opkvalificering og uddannelsesforberedende forløb ved
private virksomheder.
Indsatsen for aktivitetsparate unge med uddannelse
Aktivitetsparate unge med uddannelse er længere væk fra arbejdsmarkedet end de jobparate og har typisk
en række problemstillinger udover ledighed, som skal håndteres. Indsatsen for de aktivitetsparate unge med
uddannelse er et individuelt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som hurtigst muligt skal hjælpe den unge
ind på arbejdsmarkedet.
Særlige uddannelsestilbud under Unge & Uddannelse
For målgruppen af unge med komplekse problemstillinger, er der en række særlige uddannelsestilbud. Det
drejer sig om Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU),
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og Virksomhedsskolerne. Fælles for uddannelserne er, at de
henvender sig til unge, som ikke umiddelbart passer ind det ordinære uddannelsessystem.
 EGU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden
ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet med
uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan føre til job
eller fortsat uddannelse.
 STU er et uddannelsestilbud, som henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med
særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelser. Målet er at de unge efter
endt uddannelse videreuddanner sig eller bliver tilknyttet beskyttet beskæftigelse eller får en
tilknytning til arbejdsmarkedet på særlige vilkår.
 KUU er en toårig ungdomsuddannelse til unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at
gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Uddannelsen sigter mod, at
eleverne kommer i arbejde eller videreuddanner sig efterfølgende.
Unge dimittender med anden baggrund end dansk
Der er i Aarhus en forholdsvis høj dimittendledighed. Særligt udfordret er unge fra andre EU-lande, som
har gennemført en international uddannelse her i landet, hvor al undervisning har fundet sted på engelsk.
Sidstnævnte gruppe har ofte ingen danskkundskaber, og det er de færreste virksomheder, der alene
kommunikerer på engelsk. Beskæftigelsesforvaltningen har indledt en dialog med
uddannelsesinstitutionerne om denne problematik med henblik på at sikre, at unge dimittender med anden
baggrund end dansk sprogligt er klædt på til at få ansættelse her i landet. Der kan også være behov for at
rejse problemstillingen på nationalt niveau.
Fritidsjobs
Beskæftigelsesforvaltningen vil fra den 1. januar 2016 styrke indsatsen for at etablere flere fritidsjobs.
16
Målet er at etablere 200 fritidsjobs i løbet af 2016-2017, og at de unge skal fastholdes i jobbet i minimum
tremåneder. Fritidsjobbene er tiltænkt unge, som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob – fagligt,
personligt og/eller socialt (unge på kanten). Målgruppen er unge mellem 12 og 20 år, der har brug for en
hjælpende hånd for at kunne begå sig i forhold til skolegang samt overgang til og fastholdelse på
ungdomsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen har søgt om – og fået bevilget – midler fra Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til to konsulenter til at styrke indsatsen.
Beskæftigelsesforvaltningen vil etablere et formaliseret samarbejde med arbejdsgivere ligesom der
sideløbende skal være vejledning af de unge om valg af ungdomsuddannelse.
3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet
Der skal tilrettelægges en indsats, hvor den enkelte borger oplever en større sammenhæng med fokus på
overgange. Beskæftigelsesforvaltningen vil styrke:
o
o
o
o
o
Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge
Samarbejdet med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper
Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen
Samarbejdet med regionen om sundhedsindsats
Samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere
Set i lyset af at der må påregnes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft frem mod 2020, som følge af
økonomisk vækst, ændringer i demografi mm., så er der gode muligheder for at styrke samarbejde på
tværs– og vigtigst af alt: At få flere borgere i arbejde.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge
Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været
almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen.
Den nye erhvervsskolereform stiller som nævnt større krav til optagelse på erhvervsuddannelserne, hvilket
igen stiller større krav til kommunerne i forhold til at sikre, at de unge rent faktisk kan optages på
erhvervsskolerne på lige fod med alle andre. Dette understøttes ved en tæt opfølgning, der forbereder den
enkelte unge på det videre uddannelsesforløb.
Ungdommens Uddannelsesvejledning har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til
at fastholde de unge i uddannelse. Såfremt en ung er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet,
igangsættes en tværfaglig fastholdelsesindsats i samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen og den
konkrete uddannelsesinstitution.
Samarbejde med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper
Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft i 2015, betyder et skift fra fokus på aktivering til et intensiveret
samtaleforløb. Der indføres fællessamtaler for den ledige med A-kasse og Jobcenter efter 1. måned, ved 6.
måned og ved 16. måned.
Der planlægges kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i såvel a-kasser som i
Beskæftigelsesforvaltningen. Kompetenceudviklingsforløbene skal være løftestang for et stærkere og
smidigere samarbejde mellem de østjyske virksomheder, jobcentre og a-kasser med henblik på at sikre
ledige en hurtigere vej til et varigt job.
17
Derfor er der indgået samarbejdsaftaler med 25 a-kasser i Aarhus Kommune om fællessamtalerne. Der er i
hver aftale fokus på de særlige udfordringer, der er for medlemmerne i de enkelte a-kasser. Samarbejdet
med a-kasserne i forhold til den enkelte ledige er vigtig, og de indgåede aftaler er en god ramme for at
understøtte, at a-kasse og Jobcenter er enige om mål og midler i arbejdet for at få de ledige i job.
Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen
Som tidligere nævnt lægger Aarhus Kommune stor vægt på et tæt samarbejde med virksomhederne. Det
gælder også i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvor virksomhederne kan være med til at sikre, at
sygemeldte fastholdes i beskæftigelse. Der er to hovedudfordringer i indsatsen for gruppen af sygemeldte
borgere: Sikre arbejdspladstilknytningen og sikre en koordineret indsats.
1. Sikre arbejdspladstilknytningen.
At sikre arbejdspladstilknytningen for sygemeldte borgere har førsteprioritet i indsatsen. I denne indsats,
hvor der som tidligere nævnt indgår tæt og tidlig virksomhedskontakt, skabes der klarhed over, hvilke
initiativer, der kan medvirke til, at borgeren kan vende helt eller delvist tilbage til sin arbejdsplads. Det kan
eksempelvis være tilbagevenden til arbejdspladsen i delvis raskmelding, ansættelse i virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud eller aftale om praktiske hjælpemidler på arbejdspladsen eller
arbejdspladsindretninger, som kan afhjælpe eventuelle funktionsnedsættelser hos borgeren.
2. Sikre en koordineret indsats
Et gennemgående element i sygedagpengeindsatsen er, at indsatsen skal være sammenhængende og
helhedsorienteret samt at kommunens indsats koordineres med øvrige indsatser. Herunder indsatserne via
arbejdsplads, læge, A-kasse, faglig organisation, arbejdsmarkedscentre, kommunale tilbud og hospitaler.
Der er løbende fokus på at understøtte borgerne i at være aktive og tage medansvar for deres
sygedagpengeforløb samt at sikre inddragelsen og samarbejdet med de relevante aktører for at sikre
fremdrift og fælles fokusmod primært selvforsørgelse, sekundært overgang til anden indsats eller ydelse.
Samarbejde med regionen om sundhedsindsatsen
For at skabe optimale rammer for samarbejde, udarbejdes der sundhedsaftaler mellem regionen og
kommunerne inden for regionen. Formålet med aftalerne er at sikre koordinering og sammenhæng for de
patientforløb, der går på tværs af kommunerne og regioner, herunder praktiserende læger.
I Aarhus Kommune er der indgået en aftale ”Mere sundhed i det nære – på borgerens præmisser” for
perioden 2015 – 2018. Et væsentligt mål for sundhedsaftalen er, at borgere fastholder tilknytning til
arbejdsmarkedet på trods af sygdom.
Fleks- og førtidspensionsreform fra 2013 og sygedagpengereform fra 2014 understøtter, at flere borgere
skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved, at arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen
fra Regionen arbejder sammen om behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. I aftaleperioden
udvikles der modeller for, hvordan der i højere grad kan skabes koordinering og sammenhæng mellem
behandling, træning og rehabiliteringsindsatsen og arbejdsmarkedsforløb på tværs af fagområder.
Koordinere samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere
Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat styrke samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med
komplekse problemstillinger. Der er behov for fælles målsætninger, der fokuserer på borgeren på tværs af
de forskellige fagområder, men hvor alle fagområder samtidig kan se deres eget faglige fokus. Vi er
hinandens forudsætninger i hver af vores indsatser. Borgerne skal opleve en mere sammenhængende
indsats. Dette betyder en større fælles opmærksomhed på de grupper af borgere, der har brug for en indsats
fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Omdrejningspunktet er job og
uddannelsesperspektivet. Dette skal ske ved:
18
 Optimering af samarbejdet mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og
Magistraten for Sundhed og Omsorg om sundhedsindsatser for førtidspensionister og
kontanthjælpsmodtagere
 Optimering af det tværmagistratslige samarbejde i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet.
Fokus skal være ”det hele menneske” samt at opstille mål og delmål der er realistiske og nemme at
overskue
 Styrket fokus på overgange
 Inddragelse af hele familien, når beskæftigelsesindsatsen planlægges, i de sager hvor dette vurderes
nødvendigt for en vellykket indsats
19
4. Bilag – Situationsbeskrivelse og resultatrevision
Beskæftigelsessituationen
Som beskrevet påvirkes beskæftigelsesområdet i høj grad af den generelle økonomiske udvikling, der er
afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og dermed borgernes muligheder for at
komme i job.
Finanskrisens indtog i efteråret 2008 har haft markant betydning for ledigheden de følgende år. Situationen
vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et højere niveau. Bruttoledigheden var i december 2008 på
2,8 % i Aarhus, mens den i marts 2015 var på 5,1 %. For hele Østjylland var ledigheden på 4,6 %. Det
højeste ledighedsniveau i Aarhus blev nået i marts 2009 med en ledighed på 5,9 %. Siden august 2013 er
ledigheden i Aarhus måned for måned blevet målt lavere end samme måned året før.
Beskæftigelsen er igen stigende efter år med tilbagegang. 130.000 personer er beskæftiget på
arbejdspladser i Aarhus og ca. 120.000 aarhusianere er beskæftigede som lønmodtagere i eller uden for
Aarhus. Det er en stigning på ca. 2.000 beskæftigede aarhusianere fra 2013 til 2014.
Andelen af offentligt forsørgede borgere er faldet fra 18,2 % til 17,5 % fra midten af 2013 til midten af
2014.
Ca. 70.000 borgere er hvert år i berøring med Beskæftigelsesforvaltningen på grund af ledighed, sygdom
eller andre forhold, der gør, at de har behov for støtte til at komme i job eller uddannelse.
Samlet set betyder det, at der er stigende risiko for, at der er virksomheder, som ikke kan skaffe
den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Samtidig er der fortsat en række borgere, som har
vanskeligt ved at finde en arbejdsplads, der har behov for netop deres arbejdskraft. En række
forskellige uddannelsesinstitutioner sørger for, at der hele tiden kommer nyuddannet
velkvalificeret arbejdskraft ud til de aarhusianske virksomheder. I den seneste periode fra 2008 –
2013 har mange af disse nyuddannede dog haft svært ved at finde job, og har derfor haft kortere
eller længere perioder med ledighed.
Samlet set bidrager Beskæftigelsesforvaltningens indsats til at hjælpe borgerne i job eller
uddannelse og til at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af
afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal
imødekommes. Den demografiske udvikling betyder, at der på længere sigt kan opstå et
arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den
aldersbetingede afgang.
Resultatrevision for 2014
De fire ministermål for 2014 blev i beskæftigelsesplanen 2014 for Jobcenter Aarhus omsat til
målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2014 er:
 Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen unge på uddannelseshjælp
– kun overgået af København
20
 Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension. Dette på trods af et fald i
tilgangen på 12 %.
 Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af langtidsledige
 Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andelen af praktik/løntilskud på private
virksomheder – målt som andel af den samlede aktivering
Aarhus ligger altså bedre end gennemsnittet af 6-byerne på tre ud af fire mål.
Den udfordring, der fortsat skal imødegås, er altså antallet af tilkendelser af førtidspension i Aarhus
Kommune.
21
Indstilling
Til
Rådmand Thomas Medom
Fra
Dato
16. november 2015
Afbrudsrapporten 2015
Afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune i
skoleåret 2014/2015
1. Resume
Rapporten over afbrud fra ungdomsuddannelserne i
skoleåret 2014/2015 forelægges her rådmanden til
orientering.
Afbrudsrapporten er udarbejdet af UU Aarhus-Samsø.
Rapporten beskæftiger sig med de 15 – 24-årige bosat i
Aarhus Kommune, der afbrød en erhvervsuddannelse, en
gymnasial uddannelse eller en anden ungdomsuddannelse
i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.
At 1) Rådmanden tager rapport og status på indsatsen til
efterretning
At 2) Det - på baggrund af rapportens resultater - drøftes
hvorvidt der skal udsendes en pressemeddelelse
3. Baggrund
Opgørelserne i afbrudsrapporten er baseret på
indberetninger fra ungdomsuddannelserne. På baggrund af
rapporten (jf. bl.a. resumeet på side 5-6) kan følgende
fremhæves:
-
Antallet af afbrud er faldet med 7,9 % i det seneste
skoleår
-
Der er sket et fald i afbrud fra
erhvervsuddannelserne (på 11,8 %) mens afbrud
fra de gymnasiale ungdomsuddannelser er faldet
med 8,1 %
side 1 af 4
-
Andelen der påbegynder en ny uddannelse
umiddelbart efter afbrud er faldet (fra 47 % til 44,6
%)
-
Der er fortsat særlige udfordringer med unge
(drenge) med ikke-vestlig baggrund, der fortsat har
et væsentligt større frafald end unge med dansk
baggrund – hvor 45 % afbryder en
erhvervsuddannelse
-
93 % af de unge, der forlod grundskolerne i Aarhus
i sommeren 2015 havde tilmeldt sig en
ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2015 – et mindre
fald på 1 % - point siden 2014
Det skal bemærkes, at den gruppe unge der skifter
grundforløb inden for de gymnasiale uddannelser, samt de
unge der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke
påbegynder den, også tælles med som afbrud, uagtet at
de påbegynder et andet uddannelsestilbud i stedet.
Vurderingen er derfor at det reelle antal afbrud (efter
uddannelsesstart) er lavere. Forvaltningen undersøger – i
samarbejde med ungdomsuddannelserne – mulighederne
for at styrke datagrundlaget yderligere.
4. Ydelse
UU har i de senere år arbejdet intensivt med at forebygge
frafald. Her kan nævnes:

Et tæt koordineret samarbejde med alle
ungdomsuddannelser om de unge, der er i risiko for
at afbryde (”bekymringsmærker”)

Kontaktvejledere på alle erhvervsuddannelser samt
VUC og Aarhus Akademi, som varetager denne
funktion. UU bliver på den måde indgang til det
kommunale fastholdelsesberedskab for
ungdomsuddannelserne.

Fastholdelsesberedskabet - som er etableret på
tværs af BEF, SOC og MBU - koordineres desuden af
UU via temagruppen ”Uddannelse til Alle” og en
styregruppe

UU har udviklet samarbejdet med MBU, hvor det er
aftalt, at UU faciliterer et netværk af
ressourcepersoner fra alle ca. 65 grundskoler.
side 2 af 4
Derudover er der igangsat følgende:
Unge skal vælge rigtigt
I samarbejde med MBU har UU etableret et samarbejde,
hvor hver skole har udpeget en ressourceperson, som skal
varetage samarbejdet med UU vedr. at klæde de unge på
til at vælge ungdomsuddannelse. At de unge, på baggrund
af viden og indsigt i de forskellige uddannelser, og ikke
mindst viden om egne forudsætninger, vælger rigtigt
første gang, er også afgørende for, at antallet af afbrud
kan nedbringes. Da det er afgørende for de unges
uddannelsesvalg, at skolen også bidrager til at klæde de
unge på til deres uddannelsesvalg, er dette samarbejde
meget vigtigt. UU faciliterer i samarbejde med MBU et
netværk af disse ressourcepersoner.
Færre unge på offentlig forsørgelse
UU har i dette års afbrudsrapport medtaget tal på, hvor
mange unge, der kommer på offentlig forsørgelse efter
afbrud. Der sættes dermed fokus på, hvordan antallet af
unge, der kommer på offentligt forsørgelse efter afbrud
kan nedbringes og varigheden heraf.
Tidligere forebyggende indsats
Med henblik på at nedbringe antallet af afbrud fra
ungdomsuddannelser arbejder UU nu – og i samarbejde
med vores samarbejdspartnere i fastholdelsesindsatsen og
ungdomsuddannelserne - med mere gruppebaseret
forebyggelse af afbrud. Konkret har UU igangsat to
pilotprojekter i gang med henblik på evt. udbredelse til
andre ungdomsuddannelser:
1. I samarbejde med MBU (FU – fritids- og
ungdomsskolen) arbejder UU med et pilotprojekt på
Jordbrugets uddannelsescenter og Social- og
sundhedsskolen, hvor FU afvikler nogle
robusthedsforløb for unge, der er i risiko for at
afbryde.
side 3 af 4
2. I samarbejde med CSV (Center for
specialundervisning for voksne) har UU et
pilotprojekt i gang på Aarhus Akademi, hvor
målgruppen er unge, der har så svage personlige
forudsætninger, at de ikke kan samles op af de
allerede etablerede støttefunktioner (f.eks. ekstra
samtaler med studievejlederne eller et
mentorforløb). Det er elever der er ensomme, har
begyndende depressioner, måske en lettere grad af
social angst eller en anden form for angst
Formålet er altså, at UU i samarbejde med
ungdomsuddannelserne hurtigere kan spotte den gruppe
unge, der er i risiko for at afbryde deres
uddannelsesforløb, og hvor UU i samarbejde med
ungdomsuddannelsen, kan lave en forebyggende indsats.
Effekt af ”Reform af erhvervsuddannelserne”
Det er stadig for tidligt at vurdere effekterne af
reformerne. Umiddelbart forventes der færre afbrud, idet
karakterkravet om minimum ”2” forventes at betyde mere
uddannelsesparate unge på uddannelserne. Omvendt vil
gruppen af unge der ikke påbegynder en uddannelse i
umiddelbart forlængelse af grundskolen at vokse – netop
pga. manglende kvalifikationer. Denne gruppe kræver
selvsagt en særlig opmærksomhed.
UU vil følge udviklingen og effekterne nøje.
Bilag
Bilag 1:
Lix: Klik her for at angive tekst.
Tlf.: 89 40 20 00
Sagsbehandler: Peter Risvig
E-post: beskaeftigelse@aarhus.dk
Tlf.: 89 40 46 53
E-post: risvig@aarhus.dk
side 4 af 4
AFBRUDSRAPPORTEN 2015
Status på afbrud fra ungdomsuddannelser og forløb efter afbrud blandt unge
bosat i Aarhus Kommune i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015
UU Aarhus-Samsø, Unge & Uddannelse
JOBCENTER AARHUS
Forord
Afbrudsrapporten er udarbejdet af UU Aarhus-Samsø, der er en afdeling af Unge &
Uddannelse. Unge & Uddannelse er et af resultatcentrene i Jobcenter Aarhus. Rapporten
beskæftiger sig med de 15 – 24-årige, der havde bopæl i Aarhus Kommune i perioden 1.
august 2014 til 31. juli 2015.
I rapporten angives bl.a. afbrudstal udspecificeret på de enkelte uddannelsesinstitutioner,
uddannelsestyper, alder og køn. Rapporten rummer desuden opgørelser over samarbejdet om
de unge, der var i risiko for at afbryde deres uddannelse, samt opgørelser over hvilke
aktiviteter de unge påbegyndte efter at have afbrudt. I rapporten beskrives ydermere de
primære indsatser, der iværksættes for at fastholde unge i uddannelsessystemet og nedbringe
antallet af afbrud. Afbrudsrapporten rummer ikke analyser af de bagvedliggende årsager til
afbruddene.
Opgørelserne i afbrudsrapporten er baseret på indberetninger fra ungdomsuddannelserne.
November 2015
Marie Thodberg og Anders Skov
Afdelingsledere i UU Aarhus-Samsø
Jobcenter Aarhus
Redaktionsgruppe: Afdelingsleder Anders Skov, koordinator Bjarne Togsverd og konsulent
Peter Ravn Lilleheden
1
Indhold
1. Indledning ..............................................................................................................4
1.1. Læsevejledning ...................................................................................................4
1.2. Datagrundlag......................................................................................................4
2. Resumé ..................................................................................................................5
3. Procedurer ved afbrud og risiko for afbrud .............................................................8
4. Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige og 18 - 24-årige ............................................9
4.1. Uddannelsesstatus for de 15 – 17-årige..................................................................9
4.2. Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige ....................................................................11
5. Primære afbrudstal ..............................................................................................14
5.1. Afbrud blandt 15 – 17-årige ................................................................................15
5.2. Afbrud blandt 18 – 24-årige ................................................................................16
5.3. Alder på afbrudstidspunktet ................................................................................16
5.4. Afbrud fordelt på køn .........................................................................................17
5.6. Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus Kommune ..............................19
5.7. Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser ............................22
5.8. Indberetninger af afbrud opgjort på kategorier af årsager .......................................24
5.9. Aktivitet efter ’Uddannelse ikke påbegyndt’ ...........................................................25
5.10. Afbrud og herkomst .........................................................................................26
6. Samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde..............................................28
7. De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud .........................................................31
7.1. Aktivitet umiddelbart efter afbrud – samlet opgørelse .............................................31
7.2. Aktivitet efter afbrud fra en erhvervsuddannelse ....................................................32
7.3. Aktivitet efter afbrud fra en gymnasial uddannelse .................................................34
7.4. Genuddannelsesfrekvensen efter et år..................................................................36
7.5. Genuddannelsesfrekvensen efter to år..................................................................37
7.6. Genuddannelsesfrekvensen efter fire år ................................................................38
8. Primære fastholdelsesindsatser i UU Aarhus-Samsø .............................................39
8.1. Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud.................................39
8.2. Bekymringsmærker ...........................................................................................39
8.3. Kontaktvejlederordning ......................................................................................39
8.4. Kommunalt fastholdelsesberedskab......................................................................40
9. Bilag ....................................................................................................................41
Bilag 1. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2014/2015 .........42
Bilag 2. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2013/2014 .........43
Bilag 3. Rapportens datagrundlag ...........................................................................44
2
Bilag 4. Data om afbrudsårsager.............................................................................46
Bilag 5. Afbrud fra aarhusianske uddannelser i 2013/2014 .........................................47
Bilag 6. Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH...............48
3
1. Indledning
1.1. Læsevejledning
I rapportens afsnit 2 gives et resumé af rapportens hovedpointer. I afsnit 3 beskrives
procedurer ved afbrud og risiko for afbrud. Afsnit 4 – 7 rummer selve hovedrapporten med
opgørelser over bl.a. 15 – 17-åriges og 18 - 24-åriges uddannelsesstatus, de primære
afbrudstal, samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse, samt
hvilke aktiviteter de unge påbegyndte efter at have afbrudt. Afslutningsvis gives i afsnit 8 en
beskrivelse af de primære indsatser, der iværksættes af UU Aarhus-Samsø for at fastholde
unge i uddannelsessystemet. Afsnit 9 rummer rapportens bilag.
Opgørelserne i rapporten omfatter unge, der havde bopæl i Aarhus Kommune i perioden 1.
august 2014 til 31. juli 2015. I rapporten skelnes der løbende mellem:
1. Det samlede antal afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune, hvilket både
omfatter uddannelsesinstitutioner i og uden for Aarhus Kommune
2. Afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune udelukkende fra
uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune
1.2. Datagrundlag
Opgørelserne i afbrudsrapporten bygger på de elektroniske indberetninger, UU Aarhus-Samsø
modtager fra uddannelsesinstitutionerne. Tallene er ikke yderligere bearbejdet af UU AarhusSamsø.
4
2. Resumé
Af dette års rapport om tilmelding til ungdomsuddannelserne for Aarhus Kommune fremgår
det, at 93,1 % af de unge, der forlod grundskoler i Aarhus i sommeren 2015 havde tilmeldt sig
en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2015. Til sammenligning var 94,0 % af de unge, der
forlod grundskoler i Aarhus i sommeren 2014 tilmeldt en ungdomsuddannelse pr. 15. marts
2014.
Antallet af afbrud falder
I perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 var der i alt 2227 afbrud fra ungdomsuddannelser i
og uden for Aarhus blandt 15 – 24-årige bosiddende i Aarhus Kommune. Antallet af afbrud
dækker over i alt 1962 unge, idet nogle har haft flere afbrud i perioden. De 2227 afbrud er 191
færre end i perioden 1. august 2013 – 31. juli 2014, hvor der var 2418 afbrud fordelt på 2101
unge. Der er således sket et fald i antallet af afbrud på 7,9 %. Figur 1 viser udviklingen i
antallet af afbrud over en 6-årig periode.
2500
2033
2229
2411
2326
2418
2227
2000
1500
1000
500
0
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Figur 1: Samlet antal afbrud i perioden 2009/2010 – 2014/2015
Det skal bemærkes, at de unge der skifter grundforløb inden for de gymnasiale uddannelser,
samt de unge der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke påbegynder den, også tælles
med som afbrud, uagtet at de påbegynder et andet uddannelsestilbud i stedet.
Ved opgørelsen d. 28. september 2015 var 10.897 unge mellem 15 og 24 år med bopæl i
Aarhus Kommune i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning var 11.024 i gang
med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 1. november 2014.
De faldende afbrudstal gælder både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser
Som det fremgår af tabel 1 på s. 6, har både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale
uddannelser oplevet færre afbrud i forhold til 2013/2014. På erhvervsuddannelserne er antallet
af afbrud således faldet fra 1239 i 2013/2014 til 1093 i 2014/2015, hvilket er 11,8 % færre.
På de gymnasiale uddannelser er antallet af afbrud faldet fra 1148 i 2013/2014 til 1055 i
2014/2015, hvilket er en nedgang på 8,1 %.
5
Tabel 1a: Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus blandt 15 – 24-årige
bosiddende i Aarhus Kommune
Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus
2013/2014
2014/2015
Udvikling
Antal
Antal
Ændring i %
Erhvervsuddannelser
1239
1093
- 11,8
Gymnasiale uddannelser
1148
1055
- 8,1
31
79
+ 154,82
2418
2227
- 7,9
Øvrige ungdomsuddannelser1
I alt
I afbrudsrapporten for 2015 er det desuden værd at fremhæve, at:
 Drengenes andel af afbruddene har været stigende de seneste par år og ligger nu på
57,6 % (se tabel 18, s. 16)
 Andelen af unge, der påbegynder ny ungdomsuddannelse umiddelbart efter at have
afbrudt, er faldet fra 47,0 % i 2013/2014 til 44,6 % i 2014/2015 (se tabel 38, s. 30)
 Antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse efter at have afbrudt er opgjort til
476 – nyt måltal (se tabel 39, s. 30)
 Antallet af afbrud blandt de 15 – 17-årige er faldet med 17,3 %, fra 860 i 2013/2014 til
711 i 2014/2015 (se figur 2 og tabel 12, s. 14)
 Herkomst – fortsat markant flere afbrud for unge med ikke-vestlig baggrund, op til
dobbelt så stor andel som danske
 Stort frafald af drenge med ikke-vestlig baggrund fra erhvervsuddannelserne (45 %)
Figur 2: Afbrud blandt 15 – 17-årige
1000
860
723
711
800
600
400
200
0
2012/2013
2013/2014
2014/2015
STU, EGU og Ingeniørhøjskolen. For 2014/2015 også KUU
Det skal bemærkes, at afbrudstallene for de ’øvrige ungdomsuddannelser’ for 2014/2015 ikke er
direkte sammenlignelige med de foregående års tal, da en væsentlig del af årsagen til den markante
stigning i antallet af afbrud er en styrkelse af registreringspraksis fra de pågældende uddannelser i
2014/2015
1
2
6
Aktivitet umiddelbart efter afbrud
Tabel 1b viser, at 993 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at de unge efterfølgende fortsatte
på en anden ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet. Dette svarer til 44,6
% af det samlede antal afbrud. Det kan konstateres, at såvel antallet af afbrud som andelen af
unge, der går i gang med en ny uddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet, er faldet fra
2013/2014 til 2014/2015.
Tabel 1b: Aktivitet umiddelbart efter afbrud fra ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus
(genplaceret hovedplacering): 2012/2013 – 2014/2015
I uddannelse umiddelbart efter afbrud
På vej til uddannelse efter afbrud
I alt
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Antal
961
Andel %
41,3
Antal
1136
Andel %
47,0
Antal
993
Andel %
44,6
1365
58,7
1282
53,0
1234
55,4
2326
100
2418
100
2227
100
7
3. Procedurer ved afbrud og risiko for afbrud
Uddannelsespligt
Ifølge Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., § 2 a har 15 – 17-årige, der har afsluttet undervisningspligten3
, ’pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge
gennemfører en uddannelse’. Dette indebærer, at de unge skal følge en uddannelsesplan, der
indeholder en beskrivelse af, hvordan uddannelsespligten opfyldes. Uddannelsesplanen skal
udarbejdes i samarbejde med den unges UU-vejleder og forældrene. For unge mellem 18 og
24 år er uddannelsesplanen et tilbud. Når unge har gennemført en ungdomsuddannelse
bortfalder UU’s opfølgningsforpligtigelse.
Procedurer ved afbrud
Hvis en ung afbryder en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesinstitutionen elektronisk
indberette afbruddet til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).
Når 15 – 17-årige afbryder en ungdomsuddannelse, skal UU tage kontakt til den unge og
dennes forældre inden for fem arbejdsdage efter at have modtaget besked om afbruddet. Der
indledes herefter en vejledningsproces, og udarbejdelsen af en revideret uddannelsesplan
påbegyndes. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage.
For 18 – 24-årige gælder, at vejledning og udarbejdelse af en revideret uddannelsesplan er et
tilbud til den unge. En del unge tager imod dette tilbud. Der er imidlertid mange 18 – 24-årige,
der agerer på egen hånd og selv tilmelder sig anden uddannelse eller går i arbejde. UU
Aarhus-Samsø tager kontakt til 18 – 24-årige inden for fem dage efter at have modtaget
besked om afbruddet og tilbyder vejledning og udarbejdelse af en revideret uddannelsesplan.
Unge over 18 år parathedsvurderes ikke af UU i henhold til de aftalte parathedskriterier.
Kriterierne kan bruges vejledende, men ikke til en egentlig vurdering med konsekvens.
Procedurer ved risiko for afbrud
Hvis en uddannelsesinstitution vurderer, at en ung er i overhængende risiko for at afbryde sit
uddannelsesforløb, skal institutionen, jf. Lov om vejledning om uddannelse og erhverv, § 12 c,
inddrage UU gennem afgivelsen af et såkaldt bekymringsmærke (se også afsnit 8.2). Ved
modtagelsen af et bekymringsmærke kontakter UU-vejlederen den unge (og forældrene, hvis
den unge er under 18 år) inden for tre arbejdsdage. Kontakten etableres med henblik på at
indlede en vejledningsproces og påbegynde dialog om den unges situation. Den unge vil
desuden blive oplyst om de krav, vedkommende vil blive mødt med i tilfælde af at det
igangværende uddannelsesforløb afbrydes. UU-vejlederen kan eventuelt deltage i en samtale
med den unge på uddannelsesinstitutionen.
’Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den
31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den
31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med
grundskolen’ (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, § 34)
3
8
4. Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige og 18 - 24-årige
Afsnit 4 viser opgørelser over, hvilke skole- og uddannelsesrelaterede aktiviteter 15 – 24-årige
var i gang med på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015.
4.1. Uddannelsesstatus for de 15 – 17-årige
Tabel 2 viser en status pr. 28. september 2015 på, hvad unge under 18 år var i gang med
efter at have forladt grundskolen.
Tabel 2: Uddannelsesstatus pr. 28. september 2015 for 15 – 17-årige med uddannelsespligt
Alder
I alt
Andel i %
Ingen historik, tilflyttere
29
0,6
11.-13. Skoleår
16
0,3
18
0,4
493
9,8
Andre ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelser
Forberedende og udviklende aktiviteter
380
7,6
3956
78,8
75
1,4
Midlertidige aktiviteter4
UU5
Under vejledning af
I alt
54
1,1
5021
100
Figur 3: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige, der har forladt grundskolen
3956
ga
fU
r
tiv
ak
e
Un
de
rv
ig
tid
id
le
r
M
ej
le
dn
in
ite
te
r
nn
el
se
e
ia
l
na
s
m
Fo
rb
er
ed
en
An
de
Gy
54
U
75
ud
da
tiv
ak
ne
l
vi
k
ud
og
ite
te
se
r
r
se
vs
ud
da
n
ne
l
dr
380
r
493
hv
er
Sk
e
un
gd
om
3.
11
.-1
su
dd
an
ol
e
tte
re
ly
ilf
,t
or
ik
hi
st
n
ge
In
18
le
nd
e
16
år
29
Er
4000
3000
2000
1000
0
4
Tabel 3: Midlertidige aktiviteter
Midlertidige aktiviteter
Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven
29
Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven
24
Ledig (er sanktioneret)
Alléskolen, VUC eller på barsel
4
18
Den unges status er ’Afbrudt’ eller ’Afsluttet’. Ved et afbrud skal UU inden for fem arbejdsdage kontakte
den unge og forældrene med henblik på at indlede samarbejdet om udfærdigelsen af den reviderede
uddannelsesplan. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage
5
9
Tabel 4 er en opgørelse over 15 – 17-åriges uddannelsesstatus udspecificeret på årgange. Det
ses, at de fleste af de 15-årige fortsat befinder sig i grundskolen, mens størsteparten af de 17årige har forladt grundskolen.
Tabel 4: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige, der har forladt grundskolen
Alder
15
16
17
I alt
9
13
7
29
11. - 13. skoleår
6
10
16
3
15
18
6
102
385
493
10
146
224
380
Erhvervsuddannelser
147
1314
2495
3956
0
27
48
75
Under vejledning af UU6
0
17
37
54
172
1628
3221
5021
I alt
Tabel 5 viser en oversigt over de 15 – 17-åriges uddannelsesstatus, inklusiv de unge, der
fortsat går i grundskolens 9. eller 10. klasse. Over halvdelen af de unge i denne aldersgruppe
er fortsat i grundskolen.
Tabel 5: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige (inklusiv unge der fortsat går i 9. og 10. klasse)
Alder
15
16
17
I alt
9
13
7
29
11. - 13. skoleår
6
10
16
3
15
18
493
Erhvervsuddannelser
Forberedende aktiviteter
Grundskolen
Under vejledning af UU
I alt
6
102
385
10
146
224
380
3059
1700
277
5036
147
1314
2495
3956
0
27
48
75
0
17
37
54
3231
3328
3498
10.057
Den unges status er ’Afbrudt’ eller ’Afsluttet’. Ved et afbrud skal UU inden for fem arbejdsdage kontakte
den unge og forældrene med henblik på vejledning og samarbejde om udfærdigelsen af den reviderede
uddannelsesplan. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage
6
10
4.2. Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige
For de 18 – 24-årige gælder det, at størsteparten enten har gennemført en
ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge på de
enkelte årgange stiger markant som følge af, at Aarhus tiltrækker mange studerende.
Tabel 6: Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige. Opgjort d. 28. september 2015
18
19
20
21
22
23
24
I alt
Andel i %
Har en
ungdomsuddannelse
220
1787
4800
6858
7940
8204
7849
37.658
77,3
I gang med en
ungdomsuddannelse
2802
1714
739
435
333
225
183
6431
13,2
619
633
708
701
625
684
687
4657
9,5
3641
4134
6247
7994
8898
9113
8719
48.746
100
83,0
84,7
88,7
91,2
93,0
92,5
92,1
90,4
Alder
Hverken i gang med
eller har gennemført en
ungdomsuddannelse
I alt
Andel, der har/er i gang
med en
ungdomsuddannelse (i
%)
Figur 4: Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige7
37658
40000
35000
30000
25000
20000
6431
15000
10000
4657
5000
0
Har en
ungdomsuddannelse
I gang med en
ungdomsuddannelse
På vej til en
ungdomsuddannelse
Der er set bort fra 2043 unge, hvis uddannelsesstatus er ukendt. De er alle ikke-danske statsborgere og
formodes at være udenlandske studerende
7
11
Unge ’på vej til ungdomsuddannelse’
Tabel 7 og 8 viser en oversigter over, hvad 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til uddannelse’
var i gang med på opgørelsestidspunkterne d. 2. november 2014 og 28. september 2015. ’På
vej til ungdomsuddannelse’ dækker bl.a. over unge, der er i arbejde, på produktionsskole, på
VUC, på offentlig forsørgelse. Antallet af unge i denne kategori er stort set konstant.
Sammensætningen af gruppen ændrer sig derimod løbende. Det skal bemærkes, at vejledning
fra UU er et frivilligt tilbud til de unge i aldersgruppen 18 - 24 år.
Tabel 7: 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til en ungdomsuddannelse’. Opgjort d. 28.
september 2015
18 – 24-årige i kategorien ’på vej til ungdomsuddannelse’
Tilflyttere
11. - 13. skoleår
Andre ungdomsuddannelser, på vej til STU
Erhvervsuddannelser, bl.a. afsluttet grundforløb
Forberedende og udviklende aktiviteter bl.a. produktionsskole og VUC
Grundskolen
Ledig
Offentlig forsørgelse
Orlov
Strafafsoning
Sygdom
Værnepligt
Under vejleding af UU, står som Afbrudt eller Afsluttet
Hovedtotal
115
0
4
83
1868
37
19
1759
1
3
3
13
752
4657
Tabel 8: 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til en ungdomsuddannelse’. Opgjort d. 2.
november 2014
18 – 24-årige i kategorien ’på vej til ungdomsuddannelse’
Tilflyttere
11. - 13. skoleår
Andre ungdomsuddannelser, på vej til STU
Erhvervsuddannelser, bl.a. afsluttet grundforløb
Forberedende og udviklende aktiviteter bl.a. produktionsskole og VUC
Grundskolen
Fritagelse for uddannelsespligt i hht. Vejledningsloven
Ledig
Orlov
Strafafsoning
Sygdom
Værnepligt
Under vejleding af UU, står som Afbrudt eller Afsluttet
Hovedtotal
107
6
15
57
2102
59
2
58
1587
5
4
8
13
748
4771
Samlet status over 15 – 24-årige, der er i gang med uddannelse
Tabel 9 på s. 12 viser en opgørelse over antallet af unge mellem 15 og 24 år med bopæl i
Aarhus Kommune, der var i gang med en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller
en anden type ungdomsuddannelse og sammenligner uddannelsesstatus på
opgørelsestidspunktet i 2014 og 2015.
12
Tabel 9: Status over 15 – 24-årige i gang på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser
og øvrige ungdomsuddannelser pr. 1. november 2014 og 28. september 2015
Status ’I gang’ pr. 1. november 2014
Status ’I gang’ pr. 28. september 2015
Ungdomsuddannelser
i og
udenfor
Aarhus
Ungdomsuddannelser
i Aarhus
Erhvervsuddannelser
2862
2227
Gymnasiale
uddannelser
Øvrige ungdoms-uddannelser
7995
7682
167
127
(herunder
Ingeniørhøjskolen,
TEKO, EGU og STU)
I alt
Ungdomsuddannelse
r i og
udenfor
Aarhus
Ungdomsuddannelse
r i Aarhus
Erhvervsuddannelser
2597
2073
Gymnasiale
uddannelser
Øvrige ungdomsudda
nnelser (herunder
7987
7719
313
226
10.897
10.018
Ingeniørhøjskolen,
TEKO, EGU, KUU og
STU)
11.024
10.036
I alt
13
5. Primære afbrudstal
I afsnit 5 gives en sammenfatning af de primære afbrudstal for 1. august 2014 til 31. juli 2015
blandt 15 – 24-årige bosat i Aarhus Kommune i denne periode. Der skelnes mellem:
1. Det samlede antal afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune, hvilket både
omfatter uddannelsesinstitutioner i og uden for Aarhus Kommune
2. Afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune udelukkende fra
uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune
Det samlede antal afbrud i Aarhus i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015
I perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 er der registreret i alt 2227 afbrud fra
uddannelsesinstitutioner beliggende både i og uden for Aarhus blandt unge i aldersgruppen 15
- 24 år bosat i Aarhus Kommune (inklusiv tilflyttere). De 2227 afbrud er fordelt på 1962 unge.
I den tilsvarende periode i 2013/2014 blev der til sammenligning registreret 2418 afbrud
fordelt på 2101 unge. Tabel 10 og figur 5 viser udviklingen i afbrudstallene siden 2009/2010.
Tabel 10: Samlet antal afbrud over en 6-årig periode
Periode
Antal afbrud
2009/2010
2033
2010/2011
2229
2011/2012
2411
2012/2013
2326
2013/2014
2418
2014/2015
2227
Figur 5: Samlet antal afbrud over en 6-årig periode
2500
2229
2411
2326
2418
2227
2033
2000
1500
1000
500
0
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Af tabel 11 på s. 14 fremgår det, at 9578 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at den unge
efterfølgende fortsatte på en anden ungdomsuddannelse umiddelbart efter afbruddet,
svarende til 43 % af det samlede antal afbrud. Dette er en nedgang på 4,0 procentpoint i
forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 47,0 %.
Tallet inkluderer, foruden afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, også afbrud fra
andre ungdomsuddannelser
8
14
Tabel 11: Aktivitet umiddelbart efter afbrud. Opgjort for alle 15 – 24-årige
I alt
I%
12
0,5
Erhvervsuddannelser
417
18,7
Uddannelsesforberedende aktiviteter
651
29,2
29
1,3
528
23,7
542
24,3
48
2,2
2227
100
Grundskolen
I alt
5.1. Afbrud blandt 15 – 17-årige
Fra dette års afbrudsrapport er der i opgørelsen over afbrud for denne aldersgruppe kun
anvendt ’alder under 18 år på afbrudstidspunktet’ som afgræsningskriterium. Der er
registreret 711 afbrud i aldersgruppen 15 – 17-årige9 i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015
mod 860 i samme periode i 2013/2014. Faldet på de 149 afbrud svarer til en nedgang på 17,3
%.
Tabel 12: Afbrud blandt 15 – 17-årige
Afbrud 15 – 17-årige
2012/2013
2013/2014
2014/2015
723
860
711
Antal
Figur 6: Afbrud blandt 15 – 17-årige
860
900
723
711
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2012/2013
2013/2014
2014/2015
De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud (genplaceret hovedplacering)
Tabel 13 på s. 15 viser en oversigt over, hvilken aktivitet de unge, der var 15 – 17 år på
afbrudstidspunktet, gik i gang med umiddelbart efter deres afbrud. 24 gik tilbage til
grundskolen (typisk 10. klasse). Af de resterende 687 fortsatte 413 i uddannelse umiddelbart
efter deres afbrud. Dette svarer til 60,1 %.
Kategorien ’15 – 17-årige’ omfatter principielt alle unge, der har afsluttet undervisningspligten, men
ikke uddannelsespligten. Derfor er der indeholdt en enkelt, der var 14 på afbrudstidspunktet
9
15
Tabel 13: 15 – 17-åriges aktivitet umiddelbart efter afbrud
15 – 17-årige: Aktivitet umiddelbart efter afbrud
I alt
2
0,3
85
12,0
209
29,4
Erhvervsuddannelser
I%
Grundskolen
24
3,4
326
45,9
53
7,5
12
1,7
Hovedtotal
711
100
5.2. Afbrud blandt 18 – 24-årige
De 18 – 24-årige tegner sig samlet set for størsteparten af de i alt 2227 afbud. Som det ses i
tabel 14, er der dog sket et fald på 42 afbrud fra 1558 i 2013/2014 til 1516 i 2014/2015,
svarende til en nedgang på 2,7 %.
Tabel 14: Afbrud blandt 18 – 24-årige
Afbrud 18 – 24-årige10
2012/2013
2013/2014
2014/2015
1603
1558
1516
Antal
5.3. Alder på afbrudstidspunktet
Tabel 15 viser en oversigt over afbrud fordelt på køn og aldersgrupper. Det største antal
afbrud pr. årgang findes blandt de 16 – 20-årige, gældende for såvel drenge som piger. Der
kan konstateres et markant fald i antallet af afbrud blandt de 16-18-årige i forhold til sidste
års opgørelse. I tabel 16 i fodnote11 findes en oversigt udarbejdet ud fra sidste års
opgørelsesmetode.
Tabel 15: Alder på afbrudstidspunktet
Alder
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
I alt
I%
Hankøn
0
8
112
235
298
217
139
104
87
64
18
1282
57,6
Hunkøn
1
20
126
209
199
122
101
60
62
35
10
945
42,4
Afbrud i alt
1
100
Afbrud i %
28
238
444
497
339
240
164
149
99
28
2227
1,3
10,7
19,9
22,3
15,2
10,8
7,4
6,7
4,4
1,3
100
Tabel 17 viser, at de 14 – 17-årige, der har afsluttet undervisningspligten og derfor har
uddannelsespligt og skal følge en uddannelsesplan aftalt med UU, tegner sig for 31,9 % af det
Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet
Tabel 16: Sidste års opgørelse over afbrud fordelt på køn og alder (alder på afbrudstidspunktet).
udarbejdet ud fra sidste års opgørelsesmetode
10
11
Alder
Hankøn
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
I alt
I%
0
13
127
295
331
197
138
109
80
76
17
1383
57,2
Hunkøn
0
26
152
247
211
147
94
54
58
39
7
1035
42,8
Afbrud i alt
Afbrud i %
0
0
39
1,6
279
11,5
542
22,4
542
22,4
344
14,2
232
9,6
163
6,7
138
5,7
115
4,8
24
1
2418
100
100
16
samlede antal afbrud. Dette er et fald på 3,7 procentpoint i forhold til sidste års opgørelse, der
findes i tabel 19 i fodnote12.
Tabel 17: Alder på afbrudstidspunktet. Fordelt på aldersgrupper
Alder på afbrudstidspunktet
14 – 17-årige
18 – 24-årige
I alt
I%
Hankøn
355
927
1282
57,6
Hunkøn
356
589
945
42,4
Afbrud i alt
711
1516
2227
100
Afbrud i alt i %
31,9
68,1
100
5.4. Afbrud fordelt på køn
Tabel 18 og figur 7 viser, at drengenes andel af afbruddene har været stigende de seneste par
år og nu ligger på 57,6 %.
Tabel 18: Afbrud fordelt på køn
Drenge
Andel i %
Piger
Andel i %
2008/2009
53,8
46,2
2009/2010
54,8
45,2
2010/2011
57,4
42,6
2011/2012
59,3
40,7
2012/2013
55,6
44,4
2013/2014
57,2
42,8
2014/2015
57,6
42,4
Figur 7: Afbrud fordelt på køn
60
50
53.8
46.2
54.8
45.2
57.4
42.6
59.3
40.7
55.6
44.4
57.2
42.8
57.6
42.4
40
drenge
piger
30
20
10
0
2009
12
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Tabel 19: Alder på afbrudstidspunktet, fordelt på aldersgrupper. Opgørelse for 2013/2014
Alder på
afbrudstidspunktet
Hankøn
Hunkøn
Afbrud i alt
Afbrud i alt i %
14 – 17-årige
18 – 24-årige
I alt
I%
435
948
1383
57,2
425
610
1035
42,8
860
35,6
1558
64,4
2418
100
100
17
5.5. 21-årige og 24-åriges uddannelsesstatus
Med henblik på at beskrive uddannelsesprofilen for de unge i aldersgruppen 18 – 24-år
fokuseres i det følgende på de 21-årige og de 24-årige. De 21-årige er valgt, da mange har
gennemført en gymnasial uddannelse på dette tidspunkt. De 24-årige er valgt, da det er den
sidste årgang, hvor UU har valide data på de unge. UU modtager således kun data på unge,
der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, frem til de fylder 25 år. Herefter ophører den
elektroniske tilbagemelding til UU.
21-åriges uddannelsesstatus
Tabel 20 viser, at 91,2 % af de 21-årige havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i
gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015.
Tabel 20: 21-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015
I gang med en ungdomsuddannelse
Har en ungdomsuddannelse
Hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse
I alt
I alt
Andel i %
435
5,4
6858
85,8
701
8,8
7994
100
Figur 8: 21-åriges uddannelsesstatus
6858
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
701
435
I gang med en
ungdomsuddannelse
Har en
ungdomsuddannelse
På vej til en
ungdomsuddannelse
24-åriges uddannelsesstatus
Tabel 21 viser, at 92,1 % af de 24-årige havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i
gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015.
Tabel 21: 24-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015
I gang med en ungdomsuddannelse
Har en ungdomsuddannelse
Hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse
I alt
I alt
Andel i %
183
2,1
7849
90,0
687
7,9
8719
100
18
Figur 9: 24-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015
7849
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
183
I gang med en
ungdomsuddannelse
687
Har en
ungdomsuddannelse
På vej til en
ungdomsuddannelse
5.6. Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus Kommune
Det samlede antal afbrud blandt unge bosiddende i Aarhus Kommune er højere end antallet af
afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus. Dette skyldes to faktorer:
1. At en række unge bosiddende i Aarhus Kommune afbryder fra uddannelsesinstitutioner
uden for Aarhus Kommune
2. At nogle af de tilflyttende unge har afbrudt en ungdomsuddannelse i den by de
fraflyttede. Disse afbrud registreres også i UU Aarhus-Samsøs system13
Tabel 22 viser oversigter over antallet af afbrud fra uddannelsesinstitutioner henholdsvis i og
uden for Aarhus i perioderne 1. august 2013 – 31. juli 2014 og 1. august 2014 – 31. juli 2015
blandt unge bosat i Aarhus Kommune. Heraf kan det konstateres, at det samlede antal
afbrud er faldet med 191, svarende til en nedgang på 7,9 %.
Antallet af afbrud fra de aarhusianske uddannelsesinstitutioner er faldet med 59, svarende til
en nedgang på 3,2 %. Ved sidste opgørelse var antallet af afbrud fra de aarhusianske
uddannelsesinstitutioner steget med 2,1 %.
Antallet af afbrud fra ungdomsuddannelser uden for Aarhus blandt unge bosat i Aarhus
Kommune er faldet med 132, svarende til en nedgang på 24,1 %. Ved sidste opgørelse var
antallet af afbrud fra denne gruppe steget med 10,7 %.
Tabel 22: Samlet afbrud: 1. august 2013 - 31. juli 2014 og 1. august 2014 - 31. juli 2015
2013/2014
2014/2015
Antal afbrud
Andel i %
Antal afbrud
Andel i %
Afbrud fra uddannelsesinstitution i Aarhus
1871
77,4
1812
81,4
Afbrud fra uddannelsesinstitution uden for
Aarhus
547
22,6
415
18,6
2418
100
2227
100
Afbrud i alt
Figur 10: Samlet antal afbrud: 1. august 2014 - 31. juli 2015
Det er tidligere blevet undersøgt om unge, der tilflytter byen har et andet afbrudsmønster end unge,
der har forladt grundskolen i Aarhus. Det har vist sig ikke at være tilfældet.
13
19
1812
2000
1500
415
1000
500
0
Afbrud fra uddannelsesinstitution i
Aarhus
Afbrud fra uddannelsesinstitution
uden for Aarhus
Afbrud fra de aarhusianske uddannelsesinstitutioner, fordelt på uddannelsestyper
Tabel 23 viser, at andelen af afbrud fordeler sig ligeligt mellem erhvervsuddannelserne og de
gymnasiale uddannelser i Aarhus, der hver tegner sig for 48,3 % i 2014/2015, mens andelen
af afbrud fra de ’øvrige ungdomsuddannelser’ i Aarhus lå på 3,4 %.
Tabellen viser desuden, at antallet af afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser er faldet
med 43 i forhold til sidste års opgørelse, svarende til en nedgang på 4,7 %. Ved opgørelsen for
2013/2014 var der sket et fald i antallet af afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser på
2,4 %.
På de gymnasiale uddannelser i Aarhus er antallet af afbrud faldet med 57, svarende til en
nedgang på 6,1 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var der sket en stigning i antallet af afbrud
fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus på 11,5 %.
På de ’øvrige ungdomsuddannelser’ i Aarhus, der bl.a. omfatter EGU og STU og fra 2014/2015
også KUU, har der været 41 flere afbrud, svarende til en stigning på 195,2 %. Ved opgørelsen
for 2013/2014 var der sket et fald i antallet af afbrud fra de ’øvrige ungdomsuddannelser’ på
61,8 %. Det skal bemærkes, at afbrudstallene for de ’øvrige ungdomsuddannelser’ for
2014/2015 er ikke direkte sammenlignelige med de foregående års tal, da en del af årsagen til
den markante stigning i antallet af afbrud er en styrkelse af registreringspraksis fra de
pågældende uddannelser i 2014/2015.
Tabel 23: Afbrud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner
2014
Afbud fra aarhusianske
uddannelsesinstitutioner
Erhvervsuddannelser
Øvrige ungdomsuddannelser
I alt
14
14
2015
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
918
49,1
875
48,3
932
49,8
875
48,3
21
1,1
62
3,4
1871
100
1812
100
Omfatter: Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU og STU. Fra 2014/2015 også KUU
20
Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune
Tabel 24 viser en opgørelse over afbrud udspecificeret på de aarhusianske
ungdomsuddannelser i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015. Der henvises til bilag 5 for en
opgørelse over afbrud fordelt på de aarhusianske ungdomsuddannelser i perioden 1. august
2013 – 31. juli 2014.
Tabel 24: Afbrud i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 fordelt på uddannelsesinstitutioner
i Aarhus. Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet
Alder
14
Egå Gymnasium
Ingeniørhøjskolen
Aarhus Universitet
Jordbrugets
UddannelsesCenter,
Beder
Langkaer Gymnasium,
STX, HF og IB World
School
Marselisborg Gymnasium
15
16
17
18
19
20
2
8
21
14
8
2
1
1
1
7
3
7
6
3
21
22
23
24
I alt
55
1
6
6
4
1
5
31
28
26
10
8
4
26
22
24
4
1
20
17
17
1
2
4
4
6
4
1
21
28
18
8
4
1
1
5
15
11
8
7
1
48
12
40
34
31
17
8
4
146
8
36
49
41
24
24
15
11
4
23
41
34
19
9
130
1
14
25
13
9
3
65
STU, Aarhus Kommune
1
3
2
3
2
Erhvervsgrunduddannels
en EGU
SOSU Aarhus
1
10
15
10
5
1
4
22
28
19
19
20
21
1
Risskov gymnasium
SKT - Skolen for
Klinikassistenter,
Tandplejere og Kliniske
tandteknikere
Viby Gymnasium
4
VUC Aarhus, Aarhus
afdeling
Århus Akademi
Aarhus Business College
– EUX og EUD Business
Aarhus
Handelsgymnasium
Aarhus Katedralskole
1
39
109
82
55
4
1
26
84
3
9
1
209
1
15
1
43
5
147
Århus Statsgymnasium
5
9
12
19
9
AARHUS TECH
1
31
71
82
70
53
39
4
7
1
1
3
1
17
5
12
7
4
2
30
206
364
401
282
AARHUS TECH, Teknisk
Gymnasium Viby
AARHUS TECH, Aarhus
Gymnasium
Hovedtotal
1
26
54
189
128
51
114
42
78
14
23
454
1812
21
5.7. Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelserne i Aarhus
Tabel 25 viser, at der er flest afbrud fra erhvervsskolernes grundforløb, som stod for 77,8 % af
afbruddene fra de aarhusianske erhvervsskoler i 2014/15. Det samlede antal afbrud fra
erhvervsskolernes grundforløb er dog faldet med 75 siden opgørelsen for 2013/2014, hvilket
er en nedgang på 9,9 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var det samlede antal afbrud fra
erhvervsskolernes grundforløb steget med 1,9 %. På erhvervsuddannelsernes hovedforløb har
der været 32 flere afbrud, svarende til en stigning på 19,8 %. Ved opgørelsen for 2013/2014
var det samlede antal afbrud fra erhvervsskolernes hovedforløb faldet med 18,6 %.
Tabel 25: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner
2013/2014
2014/2015
Institution
Grundfor
løb
Hovedforløb
I alt
Grundfor
løb
Hovedforløb
I alt
22
0
22
20
6
26
SKT: Skolen for
Klinikassistenter,
tandteknikere
177
29
206
170
39
209
Jordbrugets
Uddannelsescenter Beder
45
2
47
35
4
39
SOSU Aarhus
98
58
156
96
51
147
414
73
487
360
94
454
AARHUS TECH
I alt
756
162
918
681
194
875
I%
82,4
17,6
100
77,8
22,2
100
454
500
400
209
300
200
147
26
100
39
nd
Su
TE
US
ds
he
te
en
sc
og
lse
l-
ne
ia
an
Aa
rh
u
sS
oc
dd
sU
et
CH
e
ol
sk
ed
rB
sk
ds
an
bm
Kø
us
rh
Aa
13/14
14/15
SK
T:
Jo
rd
br
ug
AA
RH
e
ol
re
je
le
dp
an
nt
er
/T
te
sis
as
ik
lin
rK
fo
n
ol
e
er
0
Sk
Figur 11:
Afbrud fra
aarhusianske
erhvervsudda
nnelser
De gymnasiale uddannelser i Aarhus
22
Tabel 26 på s. 22 viser, at der var i alt 875 afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus i
2014/2015, hvilket er 57 færre end i 2013/2014, svarende til en nedgang på 6,1 %. Af de 875
afbrud stod STX med 450 afbrud for den største andel, efterfulgt af HF og HHX.
Studenterkursus
STX
I alt
Andel i %
130
47
8
15
6
450
875
14,9
5,4
0,9
1,7
0,7
51,4
100
15IB
HTX
219
25,0
HF
I alt
16PreIB
HHX
Tabel 26: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus
Figur 12: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus
450
450
400
350
300
250
219
130
200
150
47
100
8
50
15
6
X
rs
ST
us
eI
B
St
ud
en
te
r
ku
Pr
IB
X
HT
HH
X
HF
0
Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2014/2015
Tabel 28 på s. 23 viser, hvordan afbruddene i 2014/2015 fra de gymnasiale uddannelser
fordelte sig på de forskellige institutioner i Aarhus. Til sammenligning viser tabel 27 i fodnote17
Andel i
%
Studente
rkursus
18
I alt
23
37
114
16
STX
15
PreIB
Egå Gymnasium
Langkær Gymnasium og HF
Risskov gymnasium
Viby Gymnasium
VUC Aarhus, Aarhus afdeling
Aarhus Akademi
Aarhus Business College,
Handelsgymnasiet
Aarhus Statsgymnasium
IB
HF
17
IB (International Baccalaureate) er en international studentereksamen
1-årigt forberedelsesforløb til IB
Tabel 27: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2013/2014
HTX
16
HHX
15
49
77
65
67
68
49
126
65
67
91
37
123
70
161
5,3
13,5
7,0
7,2
9,8
4,0
13,2
7,5
17,3
64
6,9
9
70
161
64
23
Andel i
%
I alt
15
Egå Gymnasium
STX
PreIB
8
Studente
rkursus
IB
HTX
HHX
HF
, hvordan afbruddene fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus fordelte sig på institutionsniveau
i 2013/2014.
Tabel 28: Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2014/2015
55
55
6,3
69
109
12,5
82
82
9,4
Risskov gymnasium
55
55
6,3
70
84
9,6
Viby Gymnasium
Aarhus Akademi
17
14
48
140
6
65
Handelsgymnasiet
130
65
7,4
130
54
AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium
Andel i %
5,5
16,7
14,9
I alt
48
146
47
54
6,2
47
5,4
100
219
130
47
8
15
6
450
875
25,0
14,9
5,4
0,9
1,7
0,7
51,4
100
5.8. Indberetninger af afbrud opgjort på kategorier af årsager
Tabel 29 og 30 på s. 24 viser opgørelser over afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser
og gymnasiale uddannelser fordelt på kategorier af afbrudsårsager. Kategorierne blev fastlagt
af Undervisningsministeriet i 2009 (der henvises til bilag 4 for en uddybende beskrivelse
heraf). Opgørelserne bygger på de elektroniske indberetninger af afbrudsårsager fra
uddannelsesinstitutionerne. Det ses, at afbrudsårsagerne ‘Andet’ og ’Ukendt/ikke oplyst’
tilsammen udgør henholdsvis 50,5 % på erhvervsuddannelserne og 56,8 % på de gymnasiale
uddannelser, hvilket giver stor usikkerhed i den samlede vurdering af årsagerne til afbrud.
Årsagen til at disse to kategorier udgør så relativt stor en andel er bl.a., at der fortsat ikke er
overensstemmelse mellem de koder for afbrud, som benyttes i ungdomsuddannelsernes
systemer, og afbrudsårsagerne i UVvej, der er det system, UU anvender. Eksempelvis svarer
koderne i erhvervsskolernes EASY-A system ikke til afbrudsårsagerne i UVvej.
Erhvervsskolerne opererer således internt med afgangskoderne ’med perspektiv’ og ’uden
perspektiv’, der ikke korresponderer med kategorierne for afbrudsårsager i UVvej. Ifølge
Undervisningsministeriet er der ikke hjemmel i persondataloven til, at UU kan få adkomst til
oplysningerne om perspektivkoderne.
AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium
I alt
Andel i %
189
20,3
161
17,3
79
79
8,5
16
1,7
18
1,9
9
1,0
460
49,4
79
932
100
8,5
100
24
25
Tabel 29: Afbrud fra erhvervsuddannelserne i Aarhus fordelt på kategorier af afbrudsårsager
Afbrudsårsager
Andet
Faglige krav
Fravær
I alt
Andel i %
403
46,1
8
0,9
48
5,5
Pga. sygdom
4
0,5
Skiftet skole
19
2,2
Skiftet skole og ændret uddannelse
65
7,4
Uddannelsen ikke påbegyndt
141
16,1
Uddannelsesaftale ophævet
105
12,0
Ukendt / ikke oplyst
39
4,4
Ændret uddannelse
43
4,9
875
100
Hovedtotal
Tabel 30: Afbrud fra gymnasiale uddannelser i Aarhus fordelt på kategorier af afbrudsårsager
Afbrudsårsager
Andet
Antal
Andel i %
399
45,6
Faglige krav
13
1,5
Fravær
20
2,3
Pga. sygdom
28
3,2
Skiftet skole
158
18,1
Skiftet skole og ændret uddannelse
39
4,4
Uddannelsen ikke påbegyndt
71
8,1
Ukendt / ikke oplyst
98
11,2
Ændret uddannelse
49
5,6
875
100
Hovedtotal
5.9. Aktivitet efter ’Uddannelse ikke påbegyndt’
Nogle af de unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, starter ikke på uddannelsen. Disse
registreres under afbrudsårsagen ’Uddannelsen ikke påbegyndt’. Af tabel 31 fremgår det, at 68
af de 141, der i 2014/2015 var tilmeldt en erhvervsuddannelse uden at påbegynde den,
efterfølgende gik i gang med en anden ungdomsuddannelse. Dette svarer til 48,2 %, hvilket er
et fald på 3,6 procentpoint i forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 51,8 %.
Tabel 31: Unge i kategorien ’Uddannelsen ikke påbegyndt’ tilmeldt erhvervsuddannelser.
Erhvervsuddannelser i Aarhus
2013/2014
2014/2015
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
Erhvervsuddannelser
67
40,8
55
39,0
45
27,4
42
29,8
2
1,2
5
3,5
18
11,0
13
9,2
32
19,5
26
18,4
164
100
141
100
Grundskolen
I alt
18
Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m.
26
Af tabel 32 fremgår det, at 50 af de 71, der i 2014/2015 var tilmeldt en gymnasial uddannelse
uden at påbegynde den, efterfølgende gik i gang med en ungdomsuddannelse. Dette svarer til
70,4 % og er et fald på 13,1 procentpoint i forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 83,1 %.
Tabel 32: Unge i kategorien ’Uddannelsen ikke påbegyndt’ tilmeldt gymnasiale uddannelser.
2013/2014
2014/2015
Antal
Andel i %
Antal
Erhvervsuddannelser
6
6,7
7
9,9
Forberedende/udviklende aktiviteter
6
6,7
13
18,3
Grundskolen
I alt
Andel i %
3
3,4
0
0
68
76,4
43
60,6
6
6,7
8
11,3
89
100
71
100
5.10. Afbrud og herkomst
Tabel 33 viser, at andelen af unge, der afbryder en ungdomsuddannelse fortsat er større
blandt unge af ikke-vestlig herkomst, end blandt unge med etnisk dansk baggrund. Dette
gælder for begge køn, idet fordelingen ligger på 18,1 % mod 10,7 % for piger og 23,9 % mod
13,1 % for drenge. Der er tale om en let stigning for piger af ikke-vestlig herkomst og et fald
for drenge af ikke-vestlig herkomst i forhold til 2013/2014, hvor fordelingen lå på 17,0 % mod
10,7 % for pigerne og 24,6 % mod 13,9 % for drengene.
Ikke-vestligt land
Drenge
Dansk
Ikke-vestligt land
Alle unge
Afbrud i %
Afbrud
Antal i
uddannelse
2014/2015
Afbrud i %
Dansk
Afbrud
Herkomst
Piger
Antal i
uddannelse
Alle
ungdomsudda
nnelser
Tabel 33: Afbrud fordelt på køn og herkomst20
2013/2014
3601
387
10,7
3356
360
10,7
690
117
17,0
712
129
18,1
3606
502
13,9
3423
447
13,1
623
153
24,6
628
150
23,9
8520
1159
13,6
8119
1086
13,4
Tabel 34 og 35 på s. 26 viser opgørelser over afbrud fra henholdsvis erhvervsuddannelserne
og de gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst i 2013/2014 og 2014/2015. Af tabel
36 fremgår det bl.a., at der blandt drenge af ikke-vestlig herkomst, der påbegyndte en
erhvervsuddannelse, er sket et fald i andelen der afbryder på 2,7 procentpoint fra 47,8 % i
2013/2014 til 45,1 % i 2014/2015. Blandt piger af ikke-vestlig herkomst, der påbegyndte en
Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m.
Det skal bemærkes, at data i tabel 33 – 35 baserer sig på tal fra følgende tre årgange: afgang fra 9.
klasse i 2012, 2013 og 2014 inkl. tilflyttere. Kilde: MSB, Ledelsesinformation
19
20
27
erhvervsuddannelse, er sket et fald i andelen der afbryder på 3,1 procentpoint fra 39,3 % i
2013/2014 til 36,2 % i 2014/2015.
Tabel 34: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på køn og herkomst 2013/2014 og
2014/2015
473
108
22,8
393
91
23,2
Ikke-vestligt land
183
72
39,3
182
66
36,2
Dansk
678
214
31,6
673
189
28,1
Ikke-vestligt land
207
99
47,8
175
79
45,1
1541
493
32,0
1423
425
29,9
Drenge
Alle unge
Afbrud
Afbrud i %
Afbrud
Afbrud i %
Dansk
Antal i
Uddannelse
Piger
Antal i
Uddannelse
Herkomst
2014/2015
Erhvervsudd
annelse
2013/2014
Af tabel 35 kan det konstateres, at andelen af såvel piger som drenge med ikke-vestlig
baggrund, der afbryder en gymnasial uddannelse er steget. For pigernes vedkommende er
stigningen på 3,9 procentpoint fra 8,6 % i 2013/2014 til 12,5 % i 2014/2015. For drengenes
vedkommende er stigningen på 2,6 procentpoint fra 13,0 % til 15,6 %.
Tabel 35: Afbrud gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst 2013/2014 og
2014/2015
Ikke-vestligt land
Drenge
Dansk
Ikke-vestligt land
Alle unge
Afbrud i %
Afbrud
Antal i
Uddannelse
2014/2015
Afbrud i %
Dansk
Afbrud
Herkomst
Piger
Antal i
Uddannelse
Gymnasiale
Uddannelser
2013/2014
3119
278
8,9
2955
269
9,1
501
43
8,6
528
63
12,5
2902
281
9,7
2721
251
9,2
415
54
13,0
450
70
15,6
6937
656
9,5
6654
653
9,8
28
6. Samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde
Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 uddannelsesinstitutionerne at underrette UU
elektronisk, hvis det vurderes, at unge er i overhængende risiko for at afbryde deres forløb på
en ungdomsuddannelse (se også afsnit 8.2. og bilag 3). Denne elektroniske underretning
kaldes i daglig tale et ’bekymringsmærke’. Ved modtagelsen af et bekymringsmærke skal UU
tage kontakt til uddannelsesstedet inden for tre arbejdsdage21 og påbegynde vejledning, samt
indlede samarbejde om at fastholde den unge i uddannelse (se også afsnit 3 og 8).
UU Aarhus-Samsø har siden august 2013 haft UU-vejledere tilknyttet de aarhusianske
erhvervsuddannelser i en kontaktvejlederfunktion. Dette blev i foråret 2014 udvidet til også at
omfatte VUC og Aarhus Akademi. Kontaktvejlederne fungerer som uddannelsesinstitutionernes
indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om de unge, der vurderes at være i
overhængende risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og som der afgives
bekymringsmærker på. På de gymnasiale uddannelser er det den unges ordinære UU-vejleder,
der varetager samarbejdet om bekymringsmærker og fungerer som indgangen til det
kommunale støttesystem i fastholdelsessamarbejdet.
Tabel 36 og figur 13 viser udviklingen i uddannelsesinstitutionernes anvendelse af
bekymringsmærker.
Tabel 36: Bekymringsmærker fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner22
Uddannelsesinstitution
2011/2012
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder
9
16
17
26
SKT: Skolen for Klinikass/Tandplejere
14
17
17
23
9
67
65
95
SOSU Aarhus
0
46
60
55
AARHUS TECH
93
163
181
195
24
9
8
11
Viby Gymnasium
25
9
Aarhus Akademi
4
4
5
Egå Gymnasium
5
16
3
7
Risskov Gymnasium
1
1
2
0
Aarhus Business College, HHX
AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium, Midtby
0
1
0
AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium, Viby
0
2
4
0
VUC Aarhus
11
0
6
2
I alt
154
325
393
445
Responstiden på tre arbejdsdage er et lokalt servicemål, UU Aarhus-Samsø har vedtaget
Der henvises til bilag 6 for en opgørelse over bekymringsmærker fra de enkelte indgange på
AARHUS TECH
21
22
29
Figur 13: Bekymringsmærker i perioden 2011-2015. Talangivelserne er for perioden 1.august
2014 – 31. juli 2015.
195
200
180
160
140
120
95
100
80
55
60
26
40
23
9
20
11
5
16
7
1
0
0
0
2
ol
RH
e
US
T
na
EC
H
siu
m
Vi
og
by
HF
Gy
m
na
Aa
siu
rh
us
m
Ak
M
Eg
ad
ar
å
em
Gy
se
i
lis
m
b
n
or
AA
as
g
i
um
RH
Gy
Ri
Aa
US
m
ss
rh
na
k
TE
ov
us
siu
CH
AA
Gy
Kø
m
,T
RH
b
m
ek
m
na
US
an
ni
siu
sk
TE
ds
m
Gy
sk
CH
o
m
,T
le
na
,H
ek
siu
ni
HX
sk
m
,M
Gy
m
id
na
tb
y
siu
m
,V
ib
VU
y
C
Aa
rh
us
le
AA
La
ng
kæ
rG
ym
ds
sk
Su
nd
he
ds
an
bm
og
l-
Kø
us
So
cia
us
rh
Aa
rh
Aa
sk
o
ej
dp
l
an
s/
T
as
ik
lin
rK
fo
en
ol
Sk
T:
SK
Jo
rd
br
ug
et
sU
dd
an
ne
lse
sC
en
te
r
,B
ed
er
e
er
0
2011/2012
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Tabel 37 viser uddannelsesstatus pr. 1.oktober 2015 på de unge, der blev afgivet
bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015. 226 af de 423 unge23, der
blev afgivet bekymringsmærker på, er fortsat i uddannelse, enten på det samme
uddannelsessted eller på en ny uddannelse. Dette svarer til 53,4 %.
Tabel 37: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2015 på de unge, der blev afgivet
bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015
Frafaldstruede: 1. august 2014 -31. juli 2015
Status 1. oktober 2015
Kombineret Ungdomsuddannelse
Erhvervsuddannelser
Arbejde – deltid
Arbejde - fuld tid
Praktik i ungevejledningen
Produktionsskole
VUC-AVU niveau
VUC-HF niveau
Grundskolen
10. klasse – andet
10. klasse - folkeskole
Værnepligt
Hovedtotal
Hovedplacering
I%
3
0,7
178
72
42,1
17,0
Underplacering
3
9
7
1
19
28
8
4
0,9
1
3
45
83
10,6
19,6
82
1
38
423
9,0
100
23 Der blev afgivet i alt 445 bekymringsmærker, men tallet 423 anvendes har, da der blev afgivet mere
end ét bekymringsmærke på 22 af de unge
30
Figur 14: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2015 på de unge, der blev afgivet
bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015
197
226
I uddannelse
På vej til uddannelse
31
7. De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud
UU Aarhus-Samsø opgør forløbet efter afbrud i forhold til henholdsvis ’genplaceret
hovedplacering’ og ’genuddannelsesfrekvensen’. Disse opgørelser anvendes bl.a. til at måle på
effekten af de indsatser, der iværksættes.
’Genplaceret hovedplacering’ er et udtryk for, hvad de unge er registreret som værende i gang
med umiddelbart efter at have afbrudt en ungdomsuddannelse. Hvis en ung eksempelvis
afbryder et grundforløb på AARHUS TECH og efterfølgende starter på en produktionsskole vil
den genplacerede hovedplacering være ’På vej til uddannelse’. Hvis en ung afbryder
grundforløbet på tømreruddannelsen på AARHUS TECH, men fortsætter på kokkeuddannelsen
samme sted, vil den genplacerede hovedplacering være
’Ungdomsuddannelse/Erhvervsuddannelse’. Hvis en ung afbryder STX på Langkær og
efterfølgende fortsætter på Aarhus Statsgymnasium, vil den genplacerede hovedplacering
være ’Ungdomsuddannelse/Gymnasial uddannelse’.
’Genuddannelsesfrekvensen’ er et udtryk for, hvor stor en procentdel af de unge, der er i
uddannelse igen inden for en given periode efter deres afbrud.
7.1. Aktivitet umiddelbart efter afbrud – samlet opgørelse
Tabel 38 viser, at 99324 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at de unge efterfølgende fortsatte
på en anden ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet. Dette svarer til 44,6
% af det samlede antal afbrud. Det kan konstateres, at såvel antallet af afbrud som andelen af
unge, der går i gang med en ny uddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet, er faldet fra
2013/2014 til 2014/2015.
Tabel 38: Aktivitet umiddelbart efter afbrud fra ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus
(genplaceret hovedplacering): 2012/2013 – 2014/2015
I uddannelse umiddelbart efter afbrud
På vej til uddannelse efter afbrud
I alt
2012/2013
2013/2014
2014/2015
Antal
Andel %
Antal
Andel %
Antal
Andel %
961
41,3
1136
47,0
993
44,6
1365
58,7
1282
53,0
1234
55,4
2326
100
2418
100
2227
100
Nyt måltal. Tabel 39 viser, at 476 af de 1270 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ modtog
offentlig forsørgelse efter deres afbrud. Dette svarer til en andel på 38,6 %.
Tabel 39: Antal/andel på offentlig forsørgelse efter afbrud i 2014/2015.
Alle ungdomsuddannelser
2014/2015
Heraf offentlig forsørgelse
Antal
Andel %
1270
476
100
38,6
Tallet inkluderer, foruden afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, også afbrud fra
’øvrige ungdomsuddannelser’ (STU, EGU, TEKO og Ingeniørhøjskolen. Fra 2014/2015 også KUU)
24
32
7.2. Aktivitet efter afbrud fra en erhvervsuddannelse
Tabel 40 viser, at den unge ved 29,6 % af de 1093 afbrud fra erhvervsuddannelserne
efterfølgende valgte at påbegynde en anden erhvervsuddannelse. Ved 3,8 % af afbruddene
valgte den unge at påbegynde en gymnasial uddannelse og ved 0,4 % af afbruddene en anden
type ungdomsuddannelse25. Samlet set svarer det til, at den unge ved 33,8 % af afbruddene
fra erhvervsuddannelserne fortsatte i uddannelse umiddelbart efter afbruddet. I 2013/2014 lå
tallet på 39,8 %. Der er således tale om et fald på 6,0 procentpoint i andelen af unge, der
fortsatte i anden uddannelse umiddelbart efter at have afbrudt en erhvervsuddannelse.
Tabel 40: Afbrud fra erhvervsuddannelserne 2013/2014 og 2014/2015, korrigeret tabel26
2013/2014
2014/2015
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
1
0,1
4
0,4
Erhvervsuddannelser
440
35,5
324
29,6
* På vej til uddannelse
746
60,2
724
66,2
52
4,2
41
3,8
1239
100
1093
100
I alt
Figur 15: Afbrud fra erhvervsuddannelserne
754
800
600
400
200
0
295
ne
l
r
e
ia
l
na
s
m
Gy
*
På
ve
jt
il
ud
da
ud
da
dd
an
vs
u
Er
hv
er
nn
el
se
r
se
se
ne
l
su
dd
an
un
gd
om
e
An
dr
nn
el
se
40
r
4
’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en erhvervsuddannelse
Tabel 41 viser en oversigt over, hvad de 724 i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud
fra en erhvervsuddannelse efterfølgende gik i gang med. 333, svarende til 46,0 %, gik i gang
med uddannelsesforberedende aktiviteter, herunder arbejde, VUC eller produktionsskole. Ved
opgørelsen for 2013/2014 var 51,7 % af de 746 i kategorien ’På ved til uddannelse’ i gang
med uddannelsesforberedende aktiviteter.
Øvrige ungdomsuddannelser omfatter: Ingeniørhøjskolen, TEKO EGU og STU og fra 2014/2015 også
KUU
26 Der er korrigeret for fejl i datagrundlaget
25
33
Tabel 41: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2013/2014 og 2014/2015 efter afbrud fra
erhvervsuddannelse
2013/2014
2014/2015
* På vej til uddannelse
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
386
51,7
333
46,0
15
2,0
13
1,8
331
44,4
363
50,1
14
1,9
15
2,1
746
100
724
100
Grundskolen
Midlertidige
aktiviteter27
Under vejledning i UU
I alt
Figur 16: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra erhvervsuddannelse
400
363
333
300
200
100
13
15
0
Forberedende
og udviklende
aktiviteter
Grundskolen
Midlertidige
aktiviteter
Vejledes
Nyt måltal. Tabel 42 viser, at 333 af de 724 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter
afbrud fra en erhvervsuddannelse efterfølgende modtog offentlig forsørgelse. Dette svarer til
en andel på 46,0 %.
Tabel 42: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra erhvervsuddannelse
2014/2015
724
333
Figur 17: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra erhvervsuddannelse
724
800
600
333
400
200
0
27
Heraf 333 unge på offentlig forsørgelse
34
7.3. Aktivitet efter afbrud fra en gymnasial uddannelse
Tabel 43 viser, at den unge ved 46,2 % af de 1059 afbrud fra de gymnasiale uddannelser
efterfølgende valgte at påbegynde en anden gymnasial uddannelse. Ved 7,9 % af afbruddene
valgte den unge at påbegynde en erhvervsuddannelse og ved 0,2 % af afbruddene en anden
ungdomsuddannelse28. Samlet set svarer det til, at den unge ved 54,3 % af afbruddene fra de
gymnasiale uddannelser efterfølgende fortsatte i uddannelse umiddelbart efter afbruddet. I
2013/2014 lå tallet på 55,1 %. Der er således tale om et fald på 0,8 procentpoint i andelen af
unge, der fortsatte i anden uddannelse umiddelbart efter at have afbrudt en gymnasial
uddannelse.
Tabel 43: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i 2013/2014 og 2014/2015, korrigeret tabel29
2013/2014
2014/2015
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
1
0,1
2
0,2
Erhvervsuddannelser
88
7,7
84
7,9
** På vej til uddannelse
516
44,9
484
45,7
543
47,3
489
46,2
1148
100
1059
100
Afbrud i alt
489
484
400
2
200
84
r
Gy
m
På
na
ve
sia
jt
le
il
ud
da
ud
da
ne
l
er
vs
ud
da
n
hv
Er
nn
el
se
se
r
r
se
ne
l
su
dd
an
om
gd
un
e
An
dr
nn
el
se
0
Figur 18: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser
’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en gymnasial uddannelse
Tabel 44 angiver, hvad de 484 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en
gymnasial uddannelse efterfølgende var i gang med. Det fremgår af tabellen, at 63,4 % var i
gang med uddannelsesforberedende aktiviteter, eksempelvis: arbejde, VUC eller
produktionsskole. I opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 67,1 %.
28
29
Øvrige ungdomsuddannelser: Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU og STU. Fra 2014/2015 også KUU
Der er korrigeret for fejl i datagrundlaget
35
Tabel 44: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra gymnasial uddannelse
2013/2014
2014/2015
** På vej til uddannelse
Antal
Andel i %
Antal
Andel i %
346
67,1
307
63,4
Grundskolen
24
4,6
15
3,1
143
27,7
144
29,8
Under vejledning i UU
I alt
3
0,6
18
3,7
516
100
484
100
Figur 19: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra gymnasial uddannelse
350
300
250
200
150
100
50
0
307
144
15
Forberedende
og udviklende
aktiviteter
18
Grundskolen
Midlertidige
aktiviteter
Under
vejledning i UU
Nyt måltal. Tabel 45 viser, at 107 af de 484 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter
afbrud fra en gymnasial uddannelse efterfølgende modtog offentlig forsørgelse. Dette svarer til
en andel på 22,1 %.
Tabel 45: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra gymnasial uddannelse
2014/2015
484
107
Figur 20: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra gymnasial uddannelse
600
484
400
107
200
0
På vej til
uddannelse
30
Heraf offentlig
forsørgelse
Heraf 107 unge på offentlig forsørgelse
36
7.4. Genuddannelsesfrekvensen efter et år
’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ angiver, hvor stor en procentdel af de unge, der er
atter er i uddannelse et år efter de afbrød en ungdomsuddannelse. En ung, der afbryder en
gymnasial uddannelse for at starte på en anden gymnasial uddannelse vil tælle med her. En
ung, der afbryder grundforløbet på en erhvervsuddannelse, går på produktionsskole et halvt år
og atter starter på grundforløbet, vil også tælle med her.
Tabel 46 og 47 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge bosat i Aarhus
Kommune, der afbrød erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser eller ’øvrige
ungdomsuddannelser’ i eller uden for Aarhus, er faldet med 3,0 procentpoint fra 52,6 %
2013/2014 til 49,6 % i 2014/15.
Tabel 46: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Samlet for unge, der afbrød en
ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus i 2014/2015
Genuddannelsesfrekvens 2014/2015
Antal
afbrud31
1949
100
966
49,6
Antal unge med
I uddannelse 1 år efter
Andel i %
Tabel 47: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Samlet for unge, der afbrød en
ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus i 2013/2014
Genuddannelsesfrekvens 2013/2014
Antal
Andel i %
Antal unge med afbrud
2101
100,0
I uddannelse 1 år efter
1106
52,6
I det følgende vises genuddannelsesfrekvensen for unge, der har afbrudt fra henholdsvis
erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Aarhus, og hvordan den har udviklet
sig i forhold til opgørelsen for 2013/2014. Tallene viser, at genuddannelsesfrekvensen er
stigende blandt unge, der afbryder en gymnasial uddannelse, mens den er faldende blandt
unge, der afbryder en erhvervsuddannelse.
’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Erhvervsuddannelser i Aarhus
Tabel 48 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge, der afbrød en
erhvervsuddannelse i Aarhus er faldet med 4,7 procentpoint fra 39,5 % i 2013/14 til 34,8 % i
2014/2015.
Tabel 48: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for 2013/2014 og 2014/2015. Afbrud fra
erhvervsuddannelser i Aarhus
2013/2014
2014/2015
Antal
pers.
I udd.
igen
Andel i
%
Antal
pers.
I udd.
igen
Andel i
%
21
12
57,1
26
10
38,5
202
89
44,1
204
78
38,2
SOSU Aarhus
149
52
34,9
141
44
31,2
AARHUS TECH
433
162
37,4
408
141
34,6
43
20
46,5
36
11
30,6
848
335
39,5
81532
284
34,8
SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere
Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder
Afbrud i alt
31
Nyt måltal. Opgjort antal unge på Offentlig forsørgelse 401
32
De 815 personer har haft i alt 875 afbrud, idet nogle har haft mere end ét afbrud i perioden
37
38
’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Gymnasiale uddannelser i Aarhus
Tabel 49 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ blandt unge, der afbrød en gymnasial
uddannelse i Aarhus, er steget med 4,6 procentpoint fra 63,5 % i 2013/2014 til 68,1 % i
2014/2015.
Tabel 49: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge, der afbrød en gymnasial
uddannelse i Aarhus i 2013/2014 og 2014/2015.
2013/2014
2014/2015
Egå Gymnasium
Antal
pers.
I
uddannel
se igen
Andel i %
Antal
pers.
I
uddannel
se igen
Andel i %
49
41
83,7
53
38
71,7
121
86
71,1
104
77
74,0
64
50
78,1
80
68
85,0
Risskov gymnasium
67
42
62,7
55
47
85,5
Viby Gymnasium
90
61
67,8
82
67
81,7
37
11
29,7
47
18
38,3
118
45
38,1
144
55
38,2
70
46
65,7
64
28
43,8
161
108
67,1
128
91
71,1
64
39
60,9
53
33
62,3
AARHUS TECH HTX
77
54
70,1
46
32
69,6
63,5
85633
554
68,1
Aarhus Akademi
HHX
Hovedtotal
918
583
7.5. Genuddannelsesfrekvensen efter to år
Tabel 50 viser, at der er en markant forskel på ’genuddannelsesfrekvensen efter to år’ for de
unge, der har afbrudt henholdsvis gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser i Aarhus.
Således er 563 ud af 796 unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i Aarhus atter i gang med
en uddannelse to år efter. Dette svarer til 70,7 %. Blandt de unge, der afbrød fra de
aarhusianske erhvervsuddannelser er 319 ud af 706 i gang med uddannelse to år efter, hvilket
svarer til 45,2 %.
’Genuddannelsesfrekvensen efter to år’ blandt unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i
Aarhus er steget med 4,6 procentpoint i forhold til opgørelsen for 2013/2014, hvor den lå på
66,1 %. Blandt de unge, der afbrød fra de aarhusianske erhvervsuddannelser er
’genuddannelsesfrekvensen efter to år’ steget med 1,8 procentpoint fra 43,4 % i 2013/2014.
Tabel 50: ’Genuddannelsesfrekvensen efter to år’: Afbrud fra erhvervsuddannelse og
gymnasial uddannelse i Aarhus: 1. august 2012 – 31. juli 2013 og 1. august 2013 - 31. juli
2014
2013/201434
2014/201535
Antal
pers.
33
34
35
I gang/gennemført
Andel i %
Antal
pers.
I gang/gennemført
Andel i %
De 856 personer har haft i alt 875 afbrud, idet nogle har haft mere end ét afbrud i perioden
Uddannelsesstatus er opgjort d. 10. december 2014
Uddannelsesstatus er opgjort d. 28. september 2015
39
708
307
66,1
796
563
70,7
Erhvervsuddannelser
717
474
43,4
706
319
45,2
7.6. Genuddannelsesfrekvensen efter fire år
Genuddannelsesfrekvensen efter fire år ved afbrud fra erhvervsuddannelse eller
gymnasial uddannelse
Tabel 51 viser ’genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ for unge, der afbrød en
erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i Aarhus i 2011/2012.
’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ i 2014/2015 for unge, der afbrød en
erhvervsuddannelse i Aarhus i 2011/2012 viser, at 51,1 % har gennemført eller er i gang med
en ungdomsuddannelse fire år efter deres afbrud fra en erhvervsuddannelse i Aarhus. Ved
opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 48,6 %.
’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ i 2014/2015 for unge, der afbrød en gymnasial
uddannelse i 2011/2012 viser, at 72,8 % har gennemført eller er i gang med en
ungdomsuddannelse fire år efter deres afbrud. Ved opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 75,5
%.
Tabel 51: ’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ for unge, der afbrød en
erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse i Aarhus i perioderne 1. august 2010 – 31. juli
2011 og 1. august 2011 – 31. juli 201236
2013/2014
2014/2015
Antal
pers.
I gang/
gennemført
Andel i %37
Antal
pers.
I gang/
gennemført
Andel i %
490
370
75,5
677
493
72,8
Erhvervsuddannelser
578
281
48,6
714
365
51,1
Udgangspunktet er afbrud fra aarhusianske erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser,
gældende for unge under 25 år, der fortsat er bosat i Aarhus kommune. Antallet af unge i de to grupper
er faldet dels pga. fraflytning fra Aarhus Kommune, dels fordi den unge i mellemtiden er fyldt 25 år og
dermed ikke indgår i UU’s opgørelser
37 Uddannelsesstatus opgjort d. 10. december 2014
36
40
8. Primære fastholdelsesindsatser i UU Aarhus-Samsø
8.1. Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud
I UU Aarhus-Samsø anvendes en væsentlig del af ressourcerne på indsatser, der skal bidrage
til at fastholde unge i uddannelsessystemet og forebygge at unge afbryder. Dette sker bl.a.
gennem UU’s samarbejde med byens ungdomsuddannelser, udbydere af
afklarende/opkvalificerende forløb og kommunale aktører om unge, der er i risiko for at
afbryde deres forløb på en ungdomsuddannelse.
8.2. Bekymringsmærker
Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 uddannelsesinstitutionerne at underrette UU
elektronisk, hvis det vurderes, at unge er i overhængende risiko for at afbryde deres forløb på
en ungdomsuddannelse (der henvises til bilag 3 for uddybende beskrivelse heraf). Af
Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., § 12 c fremgår det, at: ’Når en ung under 25 år, der har opfyldt
undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående
uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal
uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune,
hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis
uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder
et skole- eller uddannelsesforløb’.
Underretningen foregår elektronisk og kaldes i daglig tale et ’bekymringsmærke’. Ved
modtagelsen af et bekymringsmærke skal UU hurtigst muligt, og senest indenfor tre
arbejdsdage, indlede samarbejde med uddannelsesinstitutionen og den unge (samt
forældrene, hvis den unge er under 18) om fastholdelse i den igangværende uddannelse. Hvis
det viser sig, at det ikke er muligt at fastholde den unge i det igangværende
uddannelsesforløb, samarbejdes der om hurtig overgang til anden uddannelse eller et
opkvalificerende/uddannelsesforberedende forløb, der forbereder den unge til atter at
påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse.
Det skal bemærkes, at UU Aarhus-Samsø ikke modtager bekymringsmærker, hvis den unge er
over 25 år, bosat i en anden kommune38 eller allerede har gennemført en
ungdomsuddannelse.
8.3. Kontaktvejlederordning
Som led i samarbejdet om bekymringsmærkerne har UU Aarhus-Samsø tilknyttet UU-vejledere
i en kontaktvejlederfunktion på alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus Kommune,
samt på VUC og Aarhus Akademi. Kontaktvejlederne fungerer som uddannelsesinstitutionernes
indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om de unge, der vurderes at være i
overhængende risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og som der afgives
bekymringsmærker på. På de gymnasiale uddannelser er det den unges ordinære UU-vejleder,
der varetager samarbejdet om bekymringsmærker og fungerer som indgangen til det
kommunale støttesystem i fastholdelsessamarbejdet.
38
UU centret i den unges bopælskommune modtager bekymringsmærket og skal agere på det
41
Inddragelsen af de kommunale aktører omfatter et bredt spektrum af indsatser, der styrker
unges personlige, sociale og/eller faglige kompetencer eller giver dem bedre forudsætninger
for at håndtere problemstillinger af praktisk karakter, der gør det vanskeligt at gennemføre en
ungdomsuddannelse. Inddragelsen kan omfatte indsatser, der tager hånd om psykosociale
problemstillinger, misbrug eller problemer i familien. Det kan handle om hjælp til at få styr på
økonomien, boligsituationen eller til at skabe rammer og struktur i hverdagen. Det kan dreje
sig om støtte til udvikling af generel livsmestring og robusthed eller til at håndtere
præstationsangst, ensomhed eller stress. Og det kan handle om at der arbejdes med
studieteknik eller styrkelse af den unges faglige kompetencer.
Fastholdelsessamarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kvalificeres således ved, at der dels
sikres en tidlig vejledningsindsats, dels sikres hurtig, fleksibel og koordineret inddragelse af
relevante kommunale aktører, når dette skønnes at være nødvendigt.
8.4. Kommunalt fastholdelsesberedskab
UU Aarhus-Samsø har desuden udviklet et fastholdelsesberedskab i samarbejde med
UNGiAarhus (Fritids- og Ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune) og Socialforvaltningen i
Aarhus Kommune. Fastholdelsesberedskabet er primært målrettet 15 – 17-årige, men
omfatter også 18 – 24-årige. Målet med fastholdelsesberedskabet er at øge den relationelle
koordinering og sikre hurtigere, mere fleksibel og mere effektiv inddragelse af Ung i Aarhus
samt aktørerne i Socialforvaltningen i samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde deres
forløb på en ungdomsuddannelse (jf. de indsatser der er omtalt i 8.3). Kontaktvejlederne og
de ordinære UU-vejledere fungerer som indgangen til det kommunale fastholdelsesberedskab i
samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.
42
9. Bilag
Oversigt over bilag
Bilag 1:
Afbrud fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Aarhus Business College og
SOSU Aarhus i 2014/2015
Bilag 2:
Afbrud i 2013/2014 fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Aarhus Business
College og SOSU Aarhus
Bilag 3:
Rapportens datagrundlag
Bilag 4:
Data om afbrudsårsager
Bilag 5:
Afbrud fra aarhusianske uddannelser i perioden 1. august 2013 - 31.juli 2014
Bilag 6:
Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH
43
Bilag 1. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2014/2015
Bil, fly og andre transportmidler – grundforløb
Bil, fly og andre transportmidler – hovedforløb
Bygge- og anlæg – grundforløb
Bygge- og anlæg – hovedforløb
Bygnings- og brugerservice – grundforløb
Bygnings- og brugerservice – hovedforløb
Dyr, planter og natur – grundforløb
Dyr, planter og natur – hovedforløb
EUD, beslægtet: Teknologi, byggeri og transport
Hovedområde - Kontor, handel og forretningsservice
Hovedområde - Omsorg, sundhed og pædagogik
Hovedområde - Teknologi, byggeri og transport
Krop og stil - grundforløb
Krop og stil - hovedforløb
Mad til mennesker - grundforløb
Mad til mennesker - hovedforløb
Medieproduktion - grundforløb
Merkantil - grundforløb
Merkantil - hovedforløb
Produktion og udvikling - grundforløb
Produktion og udvikling - hovedforløb
Strøm, styring og it - grundforløb
Strøm, styring og it - hovedforløb
Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb
Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb
Transport og logistik - grundforløb
Transport og logistik - hovedforløb
Hovedtotal
40
5
107
35
15
3
34
5
1
1
1
1
1
3
66
30
19
169
39
29
2
67
12
20
6
39
26
95
51
209
147
14
4
454
I alt
AARHUS TECH
SOSU Aarhus
Aarhus Business College EUX og EUD Business
SKT - Skolen for Klinikassistenter,
Tandplejere og Kliniske tandteknikere
Jordbrugets
UddannelsesCenter, Beder
Tabel 52: Afbrud fra de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i perioden 1.
august 2014 - 31. juli 2015
40
5
107
35
15
3
34
5
1
1
1
1
1
3
66
30
19
169
39
29
2
67
12
115
57
14
4
875
44
Bilag 2. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2013/2014
Bil, fly og andre transportmidler – hovedforløb
Afbrud i alt
Bil, fly og andre transportmidler – grundforløb
AARHUS TECH
SOSU Aarhus
SKT - Skolen for Klinikassistenter,
Tandplejere og Kliniske tandteknikere
Jordbrugets
Tabel 53: Afbrud i 2013/2014 fra de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus
58
58
5
5
Bygge- og anlæg – grundforløb
105
105
Bygge- og anlæg – hovedforløb
26
26
Bygnings- og brugerservice – grundforløb
27
27
Dyr, planter og natur – grundforløb
45
Dyr, planter og natur – hovedforløb
2
45
2
Krop og stil – grundforløb
1
1
Krop og stil – hovedforløb
1
1
Mad til mennesker – grundforløb
87
87
Mad til mennesker – hovedforløb
18
18
Medieproduktion – grundforløb
18
18
Medieproduktion – hovedforløb
2
2
Merkantil – grundforløb
177
Merkantil – hovedforløb
29
177
29
Produktion og udvikling – grundforløb
30
30
Produktion og udvikling – hovedforløb
6
6
Strøm, styring og it – grundforløb
76
76
Strøm, styring og it – hovedforløb
10
10
Sundhed, omsorg og pædagogik – grundforløb
22
98
120
Sundhed, omsorg og pædagogik – hovedforløb
0
58
58
Transport og logistik – grundforløb
12
Transport og logistik – hovedforløb
I alt
47
22
206
156
12
5
5
487
918
45
Bilag 3. Rapportens datagrundlag
3.1 Landsdækkende registreringssystem
Samtlige UU-centre i Danmark har siden august 2008 benyttet det samme
administrationssystem (UVvej) til registrering af unges uddannelsesforløb39. Dette er af stor
betydning for UU Aarhus-Samsø, da Aarhus, som uddannelsesby, tiltrækker mange unge
tilflyttere. Med et landsdækkende registreringssystem får UU Aarhus overført viden om de
unges uddannelseshistorik fra landets øvrige UU-centre.
Med virkning fra 1. januar 2011 etablerede Undervisningsministeriet, i samarbejde med UNI-C,
en national ungedatabase. Denne database får oplysninger fra UU-centrene og
uddannelsesstederne.
Foruden oplysninger fra ungdomsuddannelserne modtager UU også oplysninger fra
Ungedatabasen om, hvorvidt unge:
 Er i arbejde
 Er på offentlig forsørgelse
 Er i gang med videregående uddannelse uden i forvejen at have en ungdomsuddannelse
 Aftjener værnepligtig
Samlet set er oplysningerne med til at sikre UU Aarhus-Samsø vigtig viden om de unge og
bidrager til at kvalificere indsatsen for de unge, der ikke er i gang med en uddannelse.
3.2. Uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt
Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 alle uddannelsessteder, der uddanner unge i
mere end tre måneder en forpligtigelse til elektronisk at sende UU oplysninger om unge under
25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
Dette




omfatter:
Unge, der
Unge, der
Unge, der
Unge, der
starter på uddannelse
er i overhængende risiko for at afbryde (frafaldstruede)
har afbrudt uddannelse
har gennemført/afsluttet uddannelse
UU Aarhus-Samsø forudsætter, at de data der modtages fra uddannelsesstederne lever op til
myndighedskravene.
3.3. Generelt om de data UU Aarhus-Samsø modtager
UU Aarhus-Samsøs viden om de unge er stærkt afhængig af de elektroniske indberetninger,
der modtages fra uddannelsesstederne. Indberetningerne fra ungdomsuddannelserne kan
fortsat være behæftet med en vis usikkerhed. Det må således konstateres, at der stadig kan
være fejl i de elektroniske indberetninger, der kommer via erhvervsuddannelsernes EASY-A
system, hvilket påvirker datagrundlaget for denne rapport. I det omfang UU Aarhus-Samsø er
blevet bekendt med fejlene, er dataoverførslen forsøgt forbedret i samarbejde med
erhvervsuddannelserne. Ligeledes er der en bestemt fejltype, der optræder i forbindelse med
UU København er fra 1. januar 2013 overgået til anden IT-leverandør. Ligeledes er en række
overvejende sjællandske kommuner overgået til en tredje leverandør fra august 2014. Begge dele
påvirker kun i begrænset omfang dette års rapport.
39
46
indberetninger fra LECTIO, som mange gymnasier anvender. Der er forsøgt kompenseret for
denne fejltype i afbrudsrapporten.
3.4. Registrering af de unges uddannelsesaktiviteter
De unge er registreret i otte hovedgrupper:
 Grundskolen
 11.-13. skoleår
 Gymnasiale uddannelser
 Erhvervsuddannelser
 Videregående uddannelse
 Midlertidige aktiviteter
 Forberedende og udviklende aktiviteter
 Andre ungdomsuddannelser
47
Bilag 4. Data om afbrudsårsager
En afgørende forudsætning for et velfungerende indberetningssystem er, at der er
overensstemmelse mellem de årsager til afbrud, uddannelsesinstitutionerne kan angive, og de
kategorier af årsager, der benyttes i UVvej, som er det system, UU Aarhus-Samsø anvender.
Undervisningsministeriet fastlagde i 2009, hvilke årsagsangivelser, der anvendes i UVvej.
Ministeriet har angivet følgende afbrudsårsager:
 Andet
 Faglige krav
 Fravær
 Pga. sygdom
 Skiftet skole
 Skiftet skole og ændret uddannelse
 Uddannelsen ikke påbegyndt
 Uddannelsesaftale ophævet
 Ukendt/ikke oplyst
 Ændret uddannelse
Det er imidlertid fortsat sådan, at eksempelvis koderne i erhvervsskolernes EASY-A system
ikke svarer til afbrudsårsagerne i UVvej. Skolerne opererer internt med et system med
afgangskoderne ’afbrud med perspektiv’ og ’afbrud uden perspektiv’, som ikke anvendes i
UVvej. Dette er en af årsagerne til, at kategorierne ‘Andet’ og ‘Ukendt’ samlet udgør 50,5 %
på erhvervsuddannelserne, da der i EASY-A systemet sker en sammensmeltning af
afbrudsårsager, der ender i ‘Andet’. Der har været rettet henvendelse til
Undervisningsministeriet for at få løst denne problemstilling, hvortil der er svaret, at der ikke
findes hjemmel i persondatalovgivningen til udveksling af den type af oplysninger.
Det må således konstateres, at konsekvensen heraf er et registreringssystem, der fungerer
uhensigtsmæssigt, når det gælder angivelse af årsagerne til afbrud.
Eksempler på udfordringer i registreringen
Hvis en ung skifter fra én uddannelse til en anden, registreres det som et afbrud. Det er
afgørende, at man her benytter enten årsagen ’Ændret uddannelse’ eller ’Skiftet skole og
ændret uddannelse’. Hvis en ung skifter fra én uddannelsesinstitution til en anden, men inden
for samme uddannelse, fx fra STX på Langkær Gymnasium til Aarhus Katedralskole, er det
afgørende, at der kun registreres ’Skiftet skole’. Hvis en ung, der er blevet optaget på en
ungdomsuddannelse, skifter mening før start og ikke starter, registreres dette også som et
afbrud. Det er derfor afgørende for opgørelse af afbrud, at uddannelsesinstitutionerne i disse
tilfælde altid benytter afbrudsårsagen ’Uddannelsen ikke påbegyndt’.
48
Bilag 5. Afbrud fra aarhusianske uddannelser i 2013/2014
Tabel 54: Afbrud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner: 1. august 2013 - 31. juli 2014.
Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet
Alder
Egå Gymnasium
Erhvervsgrunduddannelsen
i Aarhus
Ingeniørhøjskolen Aarhus
Universitet
Jordbrugets
Langkær Gymnasium og
HF
Risskov gymnasium
SKT - Skolen for
Klinikasstenter,
tandteknikere
TEKO Design + Business VIA UC
Viby Gymnasium
VUC Aarhus, Aarhus
afdeling
Aarhus Akademi
HHX, Handelsgymnasiet
SOSU Aarhus
AARHUS TECH
AARHUS TECH, HTX:
Teknisk Gymnasium
I alt
15
1
16
9
17
19
2
18
16
3
19
4
2
20
21
22
23
24
I alt
49
11
2
1
1
1
1
2
2
1
1
8
6
2
6
6
8
8
5
6
47
2
31
42
32
16
2
1
126
3
2
18
8
2
20
24
3
16
18
4
7
13
2
1
2
5
2
65
67
22
4
1
8
15
1
29
1
24
6
10
7
5
7
6
4
5
1
2
16
23
31
13
27
45
57
33
17
44
40
23
8
39
17
22
13
12
4
1
2
1
8
23
3
12
4
9
1
9
1
23
17
80
26
33
19
100
13
28
11
64
1
20
2
56
2
19
17
11
1
2
2
5
14
34
33
55
1
45
1
42
10
32
247
435
427
261
159
120
98
78
14
91
37
123
70
206
161
156
64
488
79
1871
49
Bilag 6. Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH
Tabel 55: Frafaldstruede fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH i perioden 1.
august 2014 - 31. juli 2015
AARHUS TECH
2014/2015
Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb
28
Bil, fly og andre transportmidler - hovedforløb
1
Bygge- og anlæg - grundforløb
Bygge- og anlæg - hovedforløb
31
3
Bygnings- og brugerservice - grundforløb
26
Mad til mennesker - grundforløb
61
Medieproduktion - grundforløb
3
Produktion og udvikling - grundforløb
11
Strøm, styring og it - grundforløb
25
Transport og logistik - grundforløb
Hovedtotal
6
195
50
Referat for møde i Magistraten, 16. november 2015
Mødereferat
Åben dagsorden
1. Drøftelse mellem Magistraten og de faglige organisationer
Drøftet.
2. Ændring af underskriftsbemyndigelse - køb og salg af fast ejendom
Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 16. november 2015 anbefaler, at
byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 29. oktober 2015.
Lukket dagsorden
3. Til drøftelse
Drøftet.
Emne:
Mødedato:
Mødetid:
Mødested:
Socialudvalgsmøde
26. november 2015
Kl. 17:00-19:00
Rådhuset, lokale 398
Dagsorden kort:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Evt. byrådshenviste sager
3. Orienteringspunkter
4. Anvendelse af forældrepålæg
5. Opfølgende drøftelse af evalueringsrapport vedr. forældrebetalingssagen.
6. Kurser og konferencer
7. Sager på vej til byrådet
8. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
Baggrund/formål: Udvalget godkender dagsorden.
Ansvarlig: Hüseyin Arac
Tid: 17:00-17:05 (5 min.)
2. Evt. byrådshenviste sager
Baggrund/formål:
Metode: Mundtlig orientering.
Ansvarlig:
Tid: 17.05 – 17.15 (10. min.)
13. november 2015
Side 1 af 4
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Socialforvaltningen
Aarhus Kommune
Ledelse og Politisk Betjening
Jægergården, Værkmestergade
15
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
social@aarhus.dk
Direkte e-mail:
pmk@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sag: 14/035655-51
Sagsbehandler:
Kirsten Møller Pedersen/
Jan Gehlert
13. november 2015
Side 2 af 4
3. Orienteringspunkter
A) Orientering om erfaringsopsamling vedr. projekt
effektive bostøtte mentor forløb
Baggrund/formål: Sociale forhold og Beskæftigelse har afprøvet
forskellige forløbsmodeller for koordinerede bostøtte mentor forløb
med henblik på at skabe helhedsorienterede forløb for borgerne
samt øge deres muligheder for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. I juni 2015 fik Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget en kort status på projektet, der netop var opstartet. Udvalgene orienteres om erfaringsopsamlingen fra projektet, samt at
det er besluttet at fortsætte projektet i 2016.
Metode: Udvalget kan orientere sig i den fremsendte erfaringsopsamling.
Ansvarlig: Lotte Henriksen
Tid: 17.15 – 17.25 (10 min.)
Bilag:
- Erfaringsopsamling vedr. bostøtte mentor forløb
B) Orientering om afprøvning af Sverigesmodel på
handicapområdet
Baggrund/formål: Udvalget orienteres om kommende byrådsindstilling vedr. afprøvning af Sverigesmodel på handicap-
området for børn.
Metode: Mundtlig orientering
Ansvarlig: Thomas Medom
Tid: 17.25 – 17.35 (10 min.)
13. november 2015
Side 3 af 4
4. Anvendelse af forældrepålæg
Baggrund/formål: Efter ønske fra medlemmer af Socialudvalget
drøfter udvalget anvendelsen af forældrepålæg i Aarhus Kommune. Forvaltningen har udarbejdet redegørelse for anvendelsen af
forældrepålæg, som udvalget kan orientere sig i.
Metode: Mundtlig orientering og drøftelse.
Tid: 17.35 – 17.55 (20 min.)
Bilag: Redegørelse vedr. brugen af forældrepålæg
5. Opfølgende drøftelse af
forældrebetalingssagen.
evalueringsrapport
vedr.
Baggrund/formål: Socialudvalget blev på Socialudvalgsmøde
den 12. november 2015 orienteret om evalueringsrapport vedr.
forældrebetalingssagen. Der tages på mødet en opfølgende drøftelse med henblik på eventuelle spørgsmål.
Tid: 17:55 -18:15 (20 min.)
6. Kurser og konferencer
Baggrund/formål: Udvalget drøfter deltagelse i kommende kurser og konferencer.
Tid: 18:15 -18:20 (5 min.)
Bilag:
Kurser og konferencer
13. november 2015
Side 4 af 4
7. Sager på vej
Baggrund/formål: Udvalget kan orientere sig i vedlagte bilag
vedr. sager på vej til Byrådet.
Tid: 18:20 - 18:25 (5 min.)
Bilag:
Skærmdump af listen i portalen
8. Eventuelt
Baggrund/formål: Udvalget og forvaltningens repræsentanter
har mulighed for at drøfte/orientere om øvrige emner. Der vedlægges en oversigt over faste orienteringer til udvalget.
Ansvarlig: Hüseyin Arac.
Tid: 18:25 - 18.35 (10 min.)
Bilag:
-
Oversigt over faste orienteringer til udvalget
Kommenteret dagsorden til mødet i
Beskæftigelsesudvalget den 26. november
2015:
UDKAST
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Pkt. 1.:Godkendelse af dagsorden
Ansvarlig: Hans Halvorsen
Tid: 15.30 – 15.35
Pkt. 2.: Præsentation af byrådsindstilling: Beskæftigelsespolitik- og plan
Formål/Baggrund: Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik
og – plan forelægges til behandling på byrådsmødet den 16.
december 2015. Forud for byrådsbehandlingen har rådmanden
været rundt i de politiske udvalg for at drøfte og diskutere
politikkens indhold. Udvalgenes input er således indarbejdet i
politikken.
Beskæftigelsespolitikkens fem centrale politiske fokus områder
er:
- Stærkere partnerskaber med virksomhederne
- Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen
- Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job
- Flere unge skal i uddannelse og job
- Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og
sundhedsvæsenet
Initiativer, der understøtter politikken, er indarbejdet i
dokumentet.
Fællessekretariatet
Jægergården, Værkmestergade
15
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 25 74
Telefax: 89 40 25 83
E-mail:
beskaeftigelse@aarhus.dk
Direkte e-mail:
jeve@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sag: 14/036144-17
Sagsbehandler:
Jessie Vestskov
Tid: 15.35 – 16.05 (30 min)
Bilag:
Pkt. 3.: Bostøttementor
Formål/baggrund: Orientering om erfaringsopsamling, aftalt på
udvalgsmødet den 25.06.15, hvor der blev givet en status på
ovennævnte
Ansvarlig: Vibeke Jensen
Tid: 16.05 – 16.15 (10 min)
Bilag: Notat
Pkt. 4.: Status på IT-situationen
Formål/baggrund: Udvalget orienteres om status på
IT-situationen
Ansvarlig: Erik Jespersgaard/Vibeke Jensen
Tid: 16.15 – 16.25 ( 10 min)
Bilag:
Pkt. 5.: Studietur
Formål/baggrund: Der undersøges dagspriser for hhv. en
studietur i Danmark og Tyrkiet. Drøftes i udvalget – m.h.p. evt.
planlægning af studietur i forår eller efterår 2016
Tid: 16.25 – 16.35 ( 10 min)
Bilag:
Pkt. 6.: Aktivitetsskema
Formål/baggrund: Skemaet har til formål at give udvalget
overblik over temaer på kommende møder, herunder kurser og
konferencer
Tid: 16.35 – 16.40 (5 min)
Bilag: Skema
Pkt. 7.:Sager på vej til byrådet
Formål/baggrund: Udvalget orienteres om forvaltningens
indstillinger på vej til byrådet
Tid: 16.40 – 16.45 (5 min)
Bilag: Oversigt
Pkt. 8.:Eventuelt
Formål/baggrund: Her har udvalget mulighed for at
drøfte/orientere om emner, der ikke er dagsordensat
Ansvarlig: Hans Halvorsen
Tid: 16.45 – 16.50 ( 5 min)
Bilag: Ingen
Bordrunden

Dagsordenspunkter med bilag

Transcription

Similar documents

Dokumentation for studieaktivitet

Folder 9.pdf

Forældrevejledning

Mathilde 8. klasse - UU

Børneattest , Rekvlsition af særlige oplysninger fra Det Centrale

Grundforløbet :Transport og logistik, Ole Nygård Johansen

UU INFO juli 2015(åbner i nyt vindue) - UU Aarhus