DTLs årlige konjunkturanalyse (2015)

Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Indhold
Indledning
Konklusioner
Kendetegn og udvikling i:
1. Strukturer i branchen
2. Regnskabstal
3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015
4. Tema 2015: IT i virksomheden
Indledning
Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunktur­
undersøgelse er ”IT i virksomheden” – om virksomhedernes arbejde
for at styrke effektiviteten og bundlinjen i virksomhederne og
servicen overfor kunderne ved hjælp af IT. Brugen af IT bliver stadig
mere vigtig for at kunne sikre effektive forretningsgange og redu­
cere omkostningerne, levere en kundeservice af en høj kvalitet og
sikre, at virksomheden tænker nyt og videreudvikler sig. Samtidig
er IT i serviceerhvervene, herunder vognmandserhvervet, i skarp
fokus for den politiske debat om og dagsorden for konkurrenceev­
nen.
Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved udsendelse af et
spørgeskema til 1.822 af DTLs medlemsvirksomheder.
Der er indkommet svar fra 558 virksomheder i konjunkturunder­
søgelsen 2015. Det giver en meget tilfredsstillende svarprocent på
30,6 pct., og 137 har besvaret undersøgelsens temaspørgsmål om IT
i virksomheden. Virksomhederne har i alt 2.715 lastbiler, 399 varebi­
ler, en samlet beskæftigelse på 5.476 inkl. selvstændigt erhvervsdri­
vende og en samlet omsætning på 6,1 milliarder kr.
Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, be­
skæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og
kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af ud­
viklingen i det forløbne år (2014) i forhold til året før (2013). Desuden
er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i
det kommende år (2015) i forhold til året før (2014).
Selve analysen fokuserer på tre variable: National eller interna­
tional transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på
beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske
nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad.
Forsidefoto: Per Daugaard
Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til
Ove Holm
Tlf.: 72255349 / 23442909 E-mail: oho@dtl.eu
Morten Pernø
Tlf.: 72255325 / 22768602
E-mail: mpe@dtl.eu
Konklusioner
De seneste år har DTLs konjunkturundersøgelse i sagens natur stået
i den økonomiske krises tegn, men kan i år dog spore visse tegn på
forbedringer. Når samfundsøkonomien går baglæns, er vognmands­
erhvervet blandt de første til at mærke det. Omvendt, når økono­
mien igen går fremad, mærker branchen det hurtigt. De seneste års
økonomiske krise har efterladt sig dybe spor med mange konkurser
og økonomisk stilstand eller tilbagegang, men i det forløbne år dog
med en række forbedringer for branchen – uden at være prangende.
Undersøgelsen kan konstatere, at det altså går lidt bedre derude,
og at krisen så småt har løsnet grebet. Men den økonomiske krise
er ikke overstået, og branchen er stadig i et dobbeltgreb: Dels fra
den generelle økonomiske situation, dels fra unfair konkurrence
og social dumping. Vognmandserhvervet er således langt fra ude
af krisen. Der er fortsat lang vej igen i fht. en samlet økonomisk
situation, der minder om før-kriseniveauet. Og den politiske kamp
for at sikre lige vilkår og fairness i konkurrencesituationen i fht.
lavtlønnede udenlandske chauffører, udflagning, postkasseselska­
ber, regelshopping, 3.-landskørsel osv., er kun lige begyndt. Særligt
”Trucking” er konkurrenceudsat på unfair vilkår. Da prognoserne for
konjunkturerne i det kommende år langt fra er prangende, må det
samlet set vurderes, at der stadig ligger nogle hårde år forude for
branchen, trods visse lyspunkter og forbedringer.
• Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har altovervejende været
positiv. Flertallet har oplevet fremgang, især ”Affaldstransport”
og ”Blandet palleteret stykgods m.v.”, dog fra lave niveauer eller
i generelt moderat form. ”Grus, sten m.v.”, ”Landbrugs- og gart­
neriprodukter”, ”Affaldstransport” og ”Byggeelementer m.v.”
har opnået de højeste resultater – ”Møbel- og tæppetransporter
m.v.”, ”Dagligvarer”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” de lave­
ste. Ingen transporttype har haft et nul- eller negativt resultat pr.
beskæftiget.
• Flertallet præges stadig af en lav overskudsgrad, men tendensen
er bedre sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i
”Møbel- og tæppetransporter m.v.”, ”Landbrugs- og gartneripro­
dukter”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Dagligvarer”,
hvor mellem 18 og 10 pct. har en negativ overskudsgrad og fær­
rest i ”Kurértransport m.v.”, ”Grus, sten m.v.”, ”Affaldstransport”,
”Levende dyr” og ”Byggeelementer m.v.”.
• 20 pct. af virksomhederne i ”Grus, sten m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Af­
faldstransport” har haft overskudsgrader på over 10 pct. ”Møbelog tæppetransporter m.v.” og ”Levende dyr” har de næsthøjeste
og ”Kurértransport m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og
”Byggeelementer m.v.” de laveste andele af virksomheder med
høje overskudsgrader.
1. Strukturer i branchen
• Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller
meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksom­
heder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor
andel af de beskæftigede i branchen og mange små og få store
vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler.
• De hyppigste transportaktiviteter er transporten af ”Grus, sten
m.v.” og ”Blandet palleteret stykgods m.v.” sammen med ”Byg­
geelementer m.v.”, ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og gartne­
riprodukter”, som samtidig udgør størstedelen af omsætningen
hos flest selskaber.
• I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for
typerne af virksomheder efter deres grad af national og inter­
national transport. I år er der lidt flere med mindre end 10 og
51-80 pct. internationale transporter og lidt færre med 10-50 pct.
internationale transporter.
Der er en tendens til, at de større virksomheder er
overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder
tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger
dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre
virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment.
2. Regnskabstal
• Der er en svagt forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirk­
somhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er sta­
dig relativ lav, men generelt forbedret lidt i forhold til sidste år,
og den er i år også moderat forbedret målt efter antal beskæfti­
gede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin
forbedring, i stærkere grad end tidligere, og er steget til 58.047 kr.
mod 49.835 kr. i 2013, mere end 3 gange så stort som i lavpunktet
i 2009 og 21 pct. over niveauet i 2008 – det hidtil højeste niveau
siden de gode år.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
3
3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015
• Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i
vognmandserhvervet i det forløbne år er i år positivt, men fort­
sat uden prisfremgang. For det kommende år er forventningerne
mere afdæmpede: I flertallet af nøgletal er der flere end sidste år,
som venter nedgang, mens færre venter vækst, især i transport­
priserne, kapacitetsudnyttelsen og omsætningen. Kun et margi­
nalt større flertal venter vækst i investeringerne og beskæftigel­
sen, mens et flertal nu venter faldende transportpriser.
• Bortset fra transportpriserne beretter et flertal om fremgang i
de fleste nøgletal i 2014, især i omsætningen og det økonomiske
resultat. Fremgangen har været tydeligst i kapacitetsudnyttel­
sen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat.
• Den økonomiske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år
for flertallet af transporttyperne i to af tre nøgletal, idet flertal­
let af brancher nu tydeligt har haft en generel positiv udvikling i
især omsætningen og det økonomiske resultat. Flere transport­
typer end sidste år, ”Specialtransporter”, ”Værdigods”, ”Grus,
sten m.v.”, ”Kurértransport m.v.”, ”Farligt gods” og ”Levende dyr”,
har haft rent positive nettotal og ingen rent negative. ”Trucking”
har forværret sine negative nettotal i omsætningen og det øko­
nomiske resultat.
• I forventningerne til det kommende år har de fleste transportty­
per i højere grad end sidste år, men i mindre grad til det forløbne
år, mere positive forventninger til udviklingen i omsætningen og
det økonomiske resultat, men mere negative til transportpris­
erne. ”Trucking” og ”Affaldstransport” skiller sig ud ved at have
entydig forværring i alle nøgletal.
• Uanset andelen af internationale transporter har flertallet af
virksomhederne generelt haft en mere positiv udvikling i de
fleste nøgletal i det forløbne år i forhold til sidste år, bortset
fra transportpriserne. Forventningerne til det kommende år er
generelt lidt mere afdæmpede i forhold til det forløbne, men lidt
bedre i forhold til sidste år. Især virksomheder med mere end 50
pct. internationale transporter er som helhed mere optimistiske
i forhold til sidste år, dog er også i år især virksomheder med ”5180 pct. internationale transporter” hårdest ramt, især på trans­
portpriserne, beskæftigelsen og omsætningen. Virksomheder
med ”100 pct. nationale transporter” har som de eneste entydigt
oplevet fremgang i alle nøgletal i det forløbne år, men er mindre
optimistiske for det kommende år.
4. IT i virksomheden
Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2015 fokuserer på virksom­
hedernes indsats for at effektivisere forretningsgangene og styrke
bundlinjen og konkurrenceevnen ved hjælp af IT.
IT-arbejdet bliver stadigt mere vigtigt for at sikre vognmandsvirk­
somhedens økonomi, da aktivt brug af IT medvirker til at effekti­
visere og reducere omkostningerne samtidig med, at det sikres, at
kunderne får en høj servicekvalitet og at virksomheden videreud­
vikler sig og tænker på nye måder.
4
Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes kritiske
barrierer for en større brug af IT og de rammebetingelser, som
vil give størst vækst i investeringerne i og udbyttet af IT, hvis de
forbedres. Desuden af de mål, som IT især bidrager til at nå og
omfanget af IT-baserede tjenester og de interne IT-systemer til at
effektivisere arbejdsgangene, der arbejdes med nu og forventes i
de næste 3-5 år.
Hovedkonklusionerne er:
• Virksomhederne anser især manglen på tid (48 pct.), et uoversku­
eligt marked for IT-løsninger og rådgivning (47 pct.), en for høj
pris på IT-løsninger (47 pct.) samt manglen på IT-kompetencer
internt i virksomheden (47 pct.) som i nogen eller høj grad at være
kritiske barrierer for brugen af IT i større omfang. Manglen på
datasikkerhed eller økonomiske ressourcer anser kun hhv. 20 og
30 pct. for i nogen eller høj grad at være kritiske barrierer.
• Virksomhederne anser især en forbedring af den mobile bred­
båndsdækning (50 pct.) og adgangen til højhastighedsbredbånd
(44 pct.) for i nogen eller høj grad at ville give den største til­
skyndelse til dem til at øge deres investeringer i og det største
udbytte af IT blandt ændringer i rammebetingelser. Derimod har
bedre finansieringsmuligheder for større IT-investeringer (26
pct.) og muligheden for at få hjælp til projektstyringen (27 pct.)
kun mindre betydning.
• 64 pct. af virksomhederne vurderer, at IT-løsninger særligt bidra­
ger til at effektivisere administrationen, mens 57 pct. vurderer, at
brugen af IT især bidrager til at give en bedre service for kunden.
Tæt på en tredjedel (31 pct.) vurderer, at IT især medvirker til at
kunne levere helt nye services til kunden eller til at få effektivise­
ret transporten.
• Virksomhederne tilbyder i dag i særlig grad kunderne mulighe­
den for online fakturering (53 pct.), og 56 pct. forventer at gøre
det i de kommende 3-5 år. 20 pct. tilbyder også online adgang til
selvbetjening (f.eks. online booking) i dag, mens 35 pct. forventer
at gøre det i de kommende 3-5 år. Kun 3 pct. tilbyder i dag kun­
derne at anvende apps til selvbetjening, men hele 20 pct. forven­
ter at tilbyde det i de kommende 3-5 år.
• I effektiviseringen af arbejdsgangene arbejder virksomhederne
i dag især med interne IT-systemer i bogføring og regnskab (84
pct.), og 73 pct. benytter Tacho Online til at kontrollere køre-/
hviletiden. Flådestyring benyttes af 46 pct., mens ”big data”- og
CRM-systemer (hhv. 12 og 23 pct.) samt anvendelsen af apps (20
pct.) er mindst udbredt. 31 pct. anvender sociale medier.
• I de kommende 3-5 år venter eller overvejer 72 pct. at arbejde
med interne IT-systemer i bogføring og regnskab og 66 pct. at ar­
bejde med Tacho Online. Selvom færrest venter eller overvejer at
ville benytte ”big data”-, CRM- og ERP-systemer (32, 42 og 43 pct.)
er andelene for brugen som for apps (47 pct.) og sociale medier
(58 pct.) i kraftig vækst.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Foto: Finn Bjerremand Andersen
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
5
1. Strukturer i branchen
Denne del af konjunkturundersøgelsen
fokuserer på strukturer i vognmandser­
hvervet, herunder størrelse af virk­
somhederne, selskabsform og typer af
transportaktivitet.
Fordelingen af de forskellige typer
transportaktiviteter fremgår af føl­
gende figur. Den enkelte virksomhed
kan have flere transportaktiviteter.
Virksomhedens transportaktivitet efter type
Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter
Spørgsmålet om virksomhedens
Værdigods (tobak, spiritus, it-udstyr, antikviteter m.v.)
Vintertjeneste
aktivitetstyper er blevet opdelt i to
Træ (kævler, forarbejdet og flis)
spørgsmål: Et om trucking og transport af søcontainere og/eller veksel-
Trucking, søcontainere og veksellad
lad og et om varetyper.
Specialtransporter (inkl. sværgods)
Møbel- og tæppetransporter samt flytning
Maskintransport (ikke specialtransporter)
Levende dyr
Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)
Køle- og frysegods (ikke dagligvarer)
Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport
Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)
Grus, sten, sand, jord, cement og lignende
Farligt gods
Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)
Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde
Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad)
Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel
Beton (kørsel med betonkanon)
Autotransporter
Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp
Asfalt og tjære
Andet
Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning)
0
50
100
150
200
250
300
Antal virksomheder ud af i alt 558
Antal virksomheder, som udfører
transportaktiviteten
Antal virksomheder, hvor transport­
aktiviteten udgør mere end 25% af
omsætningen
6
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den
pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor
transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsæt­
ning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper.
Transport af ”Grus, sten m.v.” er den hyppigst forekommende
transportaktivitet, efterfulgt af ”Blandet palleteret stykgods
m.v.”, ”Byggeelementer m.v.”, ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og
gartneriprodukter”. Det er også disse transporttyper, som udgør
størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 63 pct. af virk­
somhederne med transport af ”Landbrugs- og gartneriprodukter”
angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen,
mens hhv. 59, 58 og 53 pct. af virksomhederne med transport af
”Grus, sten m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Byggeele­
menter m.v.” angiver det samme.
Efter en vækst sidste år er tendensen fra de senere års konjunktur­
undersøgelser til et fald i ”Affaldstransport” nu vendt tilbage, da
kun 142 virksomheder har været aktiv i transporttypen i år mod 154
sidste år.
Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser
Antal virksomheder
ud af 558 virksomheder
400
350
300
250
200
150
100
50
Andet
Virksomheden tilbyder
ikke logistikydelser
Spedition
Logistikrådgivning
og -optimering
Dokumentbehandling
i øvrigt
Fakturering
Lagerstyring
Ordremodtagelse
Emballering, pluk og mærkning/
etikettering af gods
Oplagring af gods
Varedistribution
0
Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser
stadig er ”Varedistribution” og ”Oplagring af gods”. Det fremgår af
figuren, at 325 virksomheder, dvs. næsten 6 ud af 10, ikke udbyder
logistikydelser.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
7
Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser
Antal virksomheder
ud af 558 virksomheder
300
250
200
150
100
50
Andet
Virksomheden udfører
ikke serviceydelser
Landbrugsrelaterede ydelser
(eks. roevaskning, kørsel
m. kyllingefanger eller lign.)
Færdiggørelse af produkter
Opstilling og eftermontering
Udlejning af materiel
Kranarbejde og hejsning
0
Den mest udbudte serviceydelse er også i år ”Kranarbejde og hejs­
ning”, efterfulgt af ”Udlejning af materiel”.
Personligt ejet virksomhed
Anpartsselskab (ApS)
Aktieselskab (A/S)
Interessentskab (I/S)
Øvrige
Fordeling af virksomheder efter selskabstype
4%
0,4%
17%
Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede,
selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet
af interessentskaber og andre selskabsformer er ganske få.
Antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder er aftaget
lidt til 51 pct., mens antallet af anpartsselskaber er vokset lidt til 27
pct. Antallet af aktieselskaber udgør 17 pct.
51%
27%
8
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Fordelingen af det samlede antal virksomheder
efter størrelse målt på beskæftigelse
4%
3%
1%
15%
Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår
det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende
vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens tre ud
af fire – 77 pct. – af det samlede antal virksomheder har under 10
beskæftigede. Virksomheder med 10-50 og flere end 50 beskæfti­
gede udgør hhv. 19 pct. og 4 pct. af det samlede antal virksomheder.
37%
21%
19%
1 beskæftiget
2-3 beskæftigede
4-9 beskæftigede
10-25 beskæftigede
26-50 beskæftigede
51-100 beskæftigede
100+ beskæftigede
4%
5%
21%
12%
Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes
størrelse målt på beskæftigelse
20%
24%
14%
Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhe­
derne fremgår det, at de tidligere omtalte 77 pct. virksomheder
med under 10 beskæftigede tegner for sig 21 pct. af beskæftigelsen.
Det er 2 procentpoint mindre end sidste år.
1 beskæftiget
2-3 beskæftigede
4-9 beskæftigede
Omvendt tegner de 4 pct. af virksomhederne, der har mere end 50
beskæftigede, sig for hele 41 pct. af den samlede beskæftigelse. De
19 pct. af virksomhederne, der har 10-50 beskæftigede, tegner sig
for 38 pct. af beskæftigelsen.
10-25 beskæftigede
26-50 beskæftigede
51-100 beskæftigede
100+ beskæftigede
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
9
0,2%
3% 0,2%
Fordelingen af virksomheder efter størrelse
fordelt på antal lastbiler
9%
18%
47%
Figuren viser, at 88 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt over 3 pct. af
virksomhederne har 26 eller flere lastbiler.
23%
Usikkerhed: ± 8 pct.
1 lastbil
2-3 lastbiler
4-9 lastbiler
10-25 lastbiler
26-50 lastbiler
51-100 lastbiler
100+ lastbiler
3%
4%
Fordelingen af virksomheder efter andelen
af nationale og internationale transporter
5%
20%
69%
100 pct. nationale
transporter
Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af natio­
nale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket
ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder
efter deres grad af national og international transport. Andelen af
virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter”
er steget fra 19 pct. sidste år til 20 pct. i år, mens andelen med mere
end 50 pct. internationale transporter med en vækst fra 6 til 7 pct.
er tilbage på niveauet fra de senere år efter stagnation sidste år,
da andelen af virksomheder med ”51-80 pct. internationale trans­
porter” er vokset fra 2 til 3 pct. Modsat er andelen med ”10 -50 pct.
internationale transporter” faldet fra 6 pct. sidste år til 5 pct. i år.
Mindre end 10 pct.
internationale transporter
10-50 pct. internationale
transporter
51-80 pct. internationale
transporter
Mere end 80 pct.
internationale transporter
10
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Foto: Finn Bjerremand Andersen
2. Regnskabstal
De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede
virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn.
Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat
pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende
med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede.
Resultat pr. beskæftiget
mere end 3 gange så højt som i 2009 og 21 pct. over niveauet på
47.990 kr. fra 2008. Det er det hidtil højeste niveau siden de gode år,
3 pct. højere end i 2006, men dog stadig kun 96 pct. af resultatet pr.
beskæftiget fra 2007.
Gennemsnit
Kr.
2 til 9
100.000
90.000
10 til 25
80.000
26 til 50
70.000
51+
Udviklingen dækker dog samtidig over en betydelig variation
virksomhederne imellem alt afhængig af deres størrelse målt ud
fra antallet af beskæftigede. Som de eneste har virksomheder med
26-50 beskæftigede efter væsentlige forbedringer i de seneste år
oplevet et kraftigt fald på hele 65 pct. i resultatet pr. beskæftiget
til blot 19.843 kr. i 2014 mod 56.464 kr. i 2013. Det er 30 pct. lavere
end i 2008 og hele 57 pct. under de 46.172 kr. fra 2007. Derimod har
virksomheder med 2-9 og – efter flere års fald – især mere end 50
beskæftigede oplevet en kraftig forbedring. Førstnævntes resultat
pr. beskæftiget er steget med 26 pct. til 79.431 kr. – 30 pct. mere end
i 2008 – mod 62.884 kr. i 2013, mens sidstnævntes er mere end otte­
doblet fra historisk lave -4.805 kr. i 2013 til 35.561 kr., hvilket er 33
pct. over niveauet fra 2008 og 96 pct. af resultatet pr. beskæftiget
fra 2007. For virksomheder med 10-25 beskæftigede er resultatet pr.
beskæftiget med en vækst på 1 pct. næsten uændret på 46.667 kr. i
2014 mod 46.119 kr. i 2013 og fortsat 25 pct. under niveauet fra 2007.
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
0
Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som
ikke er personligt ejede, viser fortsat, og i stærkere grad end i de se­
neste par år, tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lav­
punkt i 2009 på blot 17.091 kr., idet det i 2014 er steget til 58.047 kr.
Det er hele 16 pct. højere end i 2013, hvor det udgjorde 49.835 kr.,
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Udviklingen afhænger i sagens natur både af virksomhedernes re­
sultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes især at
skyldes en tilpasning af beskæftigelsen. Og resultatet, som angives
i det enkelte års priser uden korrektion for inflation, kommer ikke
kun fra transport fra A til B, men også fra service- og logistikydelser
som kranarbejde, materieludlejning, spedition mv.
11
Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2014 i forhold til 2013
Kr.
90.000
80.000
2014
2013
60.000
2013-tal er ikke tilgænge­
lige for ”Kurértransport
40.000
m.v.” og ”Levende dyr” pga.
et for lavt antal svar.
20.000
Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper frem­
går det, at udviklingen altovervejende har været positiv. I flertallet
af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget steget. Væksten
sker dog enten fra lave niveauer eller er generelt moderat. For
tredje år i træk har ingen transporttyper præsteret et negativt eller
nulagtigt resultat pr. beskæftiget.
Virksomheder beskæftiget med transport af ”Grus, sten m.v.”, er
med 84.293 kr. igen i år den transporttype, der har opnået det høje­
ste resultat pr. beskæftiget, tættest efterfulgt af ”Landbrugs- og
gartneriprodukter” med 64.946 kr., sidste års næstsvagest præste­
rende ”Affaldstransport” med 60.367 kr. og sidste års næstbedst
præsterende ”Byggeelementer m.v.”, der som den eneste transport­
type har oplevet et fald, med 60.031 kr., lidt højere end ”Kurértrans­
port m.v.” med 56.101 kr. pr. beskæftiget.
12
Møbel- og
tæppetransporter
samt flytning
Dagligvarer
(kølede og ikke kølede)
Blandet palleteret
stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel
Levende dyr
Kurér-, ekspres- og budkørsel,
pakketransport
Byggeelementer og
byggematerialer
inkl. kranarbejde
Affaldstransport
(inkl. sikkerhedsmakulering
og slamsugning)
Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)
Grus, sten, sand, jord,
cement og lignende
0
Trods en lille fremgang til 37.832 kr. mod 34.878 kr. i 2013 leverer
”Møbel- og tæppetransporter m.v.” den svageste præstation i år
mod den fjerdesvageste sidste år, efterfulgt af ”Dagligvarer” med
43.699 kr. pr. beskæftiget i 2014 mod blot 25.394 kr. i 2013 og sidste
års svagest præsterende ”Blandet palleteret stykgods m.v.” med
46.289 kr. i 2014 mod kun 16.700 kr. i 2013. Trods denne placering har
”Blandet palleteret stykgods m.v.”, og ”Affaldstransport”, oplevet
den forholdvis største fremgang i resultatet pr. beskæftiget i for­
hold til sidste år blandt transporttyperne.
Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været
muligt at analysere transporttyperne ”Asfalt m.v.”, ”Autobugsering
m.v.”, ”Autotransporter”, ”Beton (kørsel med betonkanon)”, ”Bulk­
varer”, ”Farligt gods”, ”Jern og metalvarer”, ”Køle- og frysegods”,
”Maskintransport”, ”Specialtransporter”, ”Træ (kævler m.v.)”, ”Vin­
tertjeneste”, ”Værdigods”, ”Andet” og ”Trucking”.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2014 i forhold til 2013
2014
Transporttype
2013
Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning)
Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel
Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde
Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)
Grus, sten, sand, jord, cement og lignende
Kurér, ekspres- og buskørsel, pakketransport
Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)
Levende dyr
Møbel- og tæppetransporter samt flytning
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Under 0 pct.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
2013-tal er ikke tilgængelige for "Levende dyr” og ”Kurér,- eks­
pres- og buskørsel, pakketransport" pga. et for lavt antal svar.
0 - 5 pct.
6 - 10 pct.
Over 10 pct.
Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte
transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år.
Bemærk, at figuren kun viser de 9 (ud af 24) transporttyper, der
har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste
brancher fortsat er forholdsvis lav, men forbedret, da færre i år end
sidste år i størstedelen af transporttyperne har underskud eller
en lav overskudsgrad og flere en højere overskudsgrad. Bortset
fra ”Møbel- og tæppetransporter m.v.”, som skiller sig ud som den
eneste med en entydigt forværret overskudsgrad, og ”Landbrugsog gartneriprodukter” har et flertal et fald i forhold til sidste år i
andelen, som beretter om et underskud. Modsat er andelene med
en høj og meget høj overskudsgrad steget hos flertallet i forhold til
sidste år. Andelene, som beretter om en lav overskudsgrad, er dog
fortsat høje, stærkest hos ”Møbel- og tæppetransporter m.v.” (64
pct.), ”Dagligvarer” (60 pct.) og ”Levende dyr” (58 pct.).
”Kurértransport m.v.” skiller sig ud ved, at ingen her beretter om
underskud, og samtidig at have flest, 38 pct., med en høj overskuds­
grad, efterfulgt af ”Byggeelementer m.v.” med 27 pct., ”Grus, sten
m.v.” med 23 pct. og ”Affaldstransport” og ”Landbrugs- og gartne­
riprodukter”, hver med 20 pct. ”Affaldstransport”, der sidste år var
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
den eneste med en entydig negativ udvikling og flest underskud,
skiller sig i år ud med den eneste entydigt positive udvikling i
overskudsgraden og det største fald i andelen med underskud fra
26 til 8 pct., efterfulgt af ”Grus, sten m.v.” fra 18 til 7 pct. og ”Bygge­
elementer m.v.” fra 18 til 9 pct.
”Møbel- og tæppetransporter m.v.” er transporttypen med flest
underskud (18 pct.), efterfulgt af ”Landbrugs- og gartneriproduk­
ter” (15 pct.), ”Blandet palleteret stykgods m.v.” (11 pct.) og ”Daglig­
varer” (10 pct.).
”Grus, sten m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Affaldstransport” præsterer de
højeste overskudsgrader over 10 pct. på 20 pct. mod hhv. 18, 0 og 5
pct. sidste år.
”Kurértransport m.v.”, ”Blandet palleteret stykgods m.v.” og ”Bygge­
elementer m.v.” har med hhv. 13, 14 og 14 pct. de laveste meget høje
overskudsgrader.
Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomhe­
der har angivet både resultat og omsætning.
13
Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2014 i forhold til 2013
Antal
beskæftigede
2014
2013
2-3
4-9
10 - 25
26 - 50
51+
0%
20%
40%
60%
80%
100%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Under 0 pct.
0 - 5 pct.
6 - 10 pct.
Over 10 pct.
Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad
afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede
i en sammenligning med sidste år.
Overordnet set gælder tendensen fra de senere år til, at de største
overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder, derfor
fortsat.
Modsat de senere år ses nu overvejende en tendens til en moderat
forbedret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct.
har været stigende i 2014 i forhold til 2013 i alle virksomhedstyper
– svagest blandt de med 2-3 beskæftigede, stærkest blandt de med
over 51 og 4-9 beskæftigede. De mindste virksomheder med 2-3
beskæftigede har igen den største andel med en høj eller meget
høj overskudsgrad, men også det største fald i sidstnævnte og nu
den højeste andel og største stigning med underskud. Virksom­
heder med 4-9 beskæftigede har i år både den laveste andel med
underskud og den højeste andel og største stigning med en meget
høj overskudsgrad på over 10 pct. Andelen, som beretter om en lav
overskudsgrad på under 5 pct., er fortsat høj blandt virksomheder
med over 26 beskæftigede.
Virksomheder med 26-50 beskæftigede har i år den laveste andel
med en høj overskudsgrad og næststørste stigning i andelen med
underskud, men også næststørste fald i andelen med en lav over­
skudsgrad på under 5 pct. Virksomheder med 10-25 beskæftigede
har som de eneste en stigende andel med en lav overskudsgrad.
14
Virksomheder med over 51 beskæftigede bryder tendensen fra de
sidste år til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og har nu det
største fald i andelen med underskud eller en lav overskudsgrad, en
andel med en høj overskudsgrad som de mindste, og den næstlave­
ste andel med underskud, men stadig også den største andel med
en lav og ingen med en meget høj overskudsgrad.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Foto: Finn Bjerremand Andersen
3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015
Udvikling 2013 - 2014 og 2012 - 2013 for alle virksomheder
2013 - 2014
Nøgletal
2012 - 2013
Omsætning
Antal beskæftigede
Økonomisk resultat
Transportpriser
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
0%
20%
Faldet kraftigt
40%
60%
Faldet
80%
100%
Uændret
I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra ”Faldet
kraftigt” til ”Steget kraftigt” for en række forskellige parametre
angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den
enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år.
• Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er i år positivt, men fortsat uden en prisfremgang, da andelen af respondenter,
som har svaret ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”, igen og noget mere
entydigt end sidste år ligger under andelen af positive besvarelser
i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne. I fem af seks
nøgletal – stærkest i kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det
økonomiske resultat – er andelen, som har svaret ”Steget” eller ”Ste­
get kraftigt”, på et noget højere niveau end sidste år. I omsætningen
og det økonomiske resultat har et flertal nu i større eller mindre
grad oplevet fremgang. Samtidig er andelen, som svarer ”Uændret”
faldet i fem af seks nøgletal, bortset fra transportpriserne, og de
negative svars andele er lavere end sidste år i alle nøgletal, mest i
det økonomiske resultat, mindst i investeringerne. Især er andelen
af ”Faldet” faldet blandt de negative svar, især for det økonomiske
resultat, mens andelen af ”Faldet kraftigt” kun er steget svagt for
investeringerne. Især andelen af ”Steget” er steget, især for kapaci­
tetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat, mens
andelen af ”Steget kraftigt” næsten er uændret – den er kun steget
lidt for omsætningen og det økonomiske resultat og faldet lidt for
beskæftigelsen.
• Udviklingen i det foregående år i omsætningen har været positiv i
forhold til sidste år, idet et flertal på 53 pct. mod 41 pct. sidste år har
svaret ”Steget” eller ”Steget kraftigt”, samtidig med, at andelen, der
angiver, at omsætningen er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” er faldet
til 17 pct. i år mod 26 pct. sidste år, mens andelen med en ”Uændret”
omsætning er faldet lidt til 29 pct. mod 32 pct. sidste år. Årsagen skal
findes i, at der er tegn på bedring i dansk økonomi, som iflg. Dan­
marks Statistik havde en positiv vækst på 1,1 pct. i 2014.
• Udviklingen i beskæftigelsen har også været positiv. Et markant
større flertal på 42 pct. mod blot 24 pct. sidste år har i år oplevet
16
0%
Steget
20%
40%
60%
80%
100%
Steget kraftigt
et stigende antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet, at
beskæftigelsen er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” er samtidig faldet
til 12 pct. fra 19 pct. sidste år. Ingen har dog heller i år oplevet, at
beskæftigelsen er ”Steget kraftigt”. Andelen, som blot har oplevet
en uændret beskæftigelse, er samtidig faldet fra 56 til 46 pct.
• Modsat sidste år har et flertal nu oplevet en forbedring i det økonomiske resultat, idet 52 pct. i år mod blot 35 pct. sidste år har oplevet,
at det er ”Steget” eller ”Steget kraftigt”, mens kun 24 pct. i år mod
41 pct. sidste år har oplevet, at det er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”.
Andelen, som har oplevet et uændret nøgletal, er næsten uændret.
Det er især andelene, som har oplevet, at resultatet er ”Faldet” eller
”Steget”, som er ændrede i forhold til sidste år.
• Transportpriserne har fortsat haft en tendens til at være svagt fal­
dende, dog i lidt mindre grad end sidste år, idet lidt færre end sidste
år – 26 pct. mod 29 pct. – har svaret ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”,
mens en næsten uændret andel på 11 pct. mod 10 pct. har svaret
”Steget” eller ”Steget kraftigt”. Andelen, som har oplevet stabile
transportpriser, er dog samtidig igen i år steget lidt til 63 pct. mod 61
pct. sidste år.
• Der er igen i år en tendens til, at investeringerne har været stigende
og i større grad end sidste år, idet 38 pct. i år har svaret, at de er
”Steget” eller ”Steget kraftigt” mod 29 pct. sidste år. Samtidig er
andelen, som har svaret, at de er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt” med
17 pct. i år mod 18 pct. sidste år næsten uændret, mens andelen, der
blot har oplevet et uændret niveau i investeringerne, er faldet fra 53
til 46 pct.
• Især kapacitetsudnyttelsen har i år været stigende og i væsentlig
større grad end sidste år, da et noget større flertal på 42 pct. af
virksomhederne i år mod blot 24 pct. sidste år har svaret, at den er
”Steget” eller ”Steget kraftigt”, mens færre – blot 9 mod 17 pct. – i år
har oplevet, at den er ”Faldet” eller ”Faldet kraftigt”. Samtidig har
noget færre end sidste år, halvdelen (49 pct.) mod seks ud af ti (59
pct.), blot oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 for alle virksomheder
2014 - 2015
Nøgletal
2013 - 2014
Omsætning
Antal beskæftigede
Økonomisk resultat
Transportpriser
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
0%
20%
Falder kraftigt
40%
60%
Falder
80%
100%
Uændret
• Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kom­
mende år peger i en mere afdæmpet retning, både i forhold til
sidste år og det forløbne år, da flere generelt venter nedgang,
især i forhold til sidste år,og færre fremgang, især i forhold til det
forløbne år. I fem ud af seks nøgletal, bortset fra det økonomiske
resultat, er andelen, som venter nedgang, højere i år end sidste
år, mest i transportpriserne og omsætningen, mindst i investe­
ringerne. Samtidig er andelen, der venter fremgang, lavere i
fire ud af seks nøgletal, bortset fra beskæftigelsen og investe­
ringerne, mest i transportpriserne og kapacitetsudnyttelsen,
mindst i omsætningen. I forhold til det forløbne år venter flere
nedgang i især beskæftigelse, omsætning og investeringerne og
færre fremgang i især det økonomiske resultat, beskæftigelse og
investeringerne. Andelen, som blot venter en uændret situation,
er især større i forhold til det forløbne år, især i det økonomiske
resultat. Fortsat usikkerhed om dansk og europæisk økonomis
udsigter svækker tilliden til det kommende års udvikling.
• Mens 46 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende
omsætning, er der i år 44 pct., som venter, at omsætningen
”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”, samtidig med, at lidt mere end
hver femte – 22 pct. – nu forventer, at den ”Falder” eller ”Falder
kraftigt” mod 18 pct. sidste år. Der er derfor modsat sidste år en
lidt svagere forventning om en omsætningsfremgang i det kom­
mende år, idet færre også forventer, at omsætningen blot holder
sig uændret. Kun få venter, at den ”Stiger kraftigt” eller i lidt
højere grad ”Falder kraftigt” i det kommende år.
• Næsten en tredjedel – 32 pct. – mod 27 pct. sidste år venter en sti­
gende beskæftigelse i det kommende år, men selvom andelen er
faldet lidt, venter fortsat markante 50 pct. samtidig en uændret
0%
Stiger
20%
40%
60%
80%
100%
Stiger kraftigt
beskæftigelse og lidt flere end sidste år - 18 mod 15 pct. – at antal
beskæftigede ”Falder” eller ”Falder kraftigt”. Der er dog fortsat
flertal for vækst, selvom kun meget få fortsat venter, at den
”Stiger kraftigt”. Ingen venter dog heller, at den ”Falder kraftigt”.
• For det økonomiske resultat forventer lidt flere – 43 mod 40 pct.
– nu et uændret resultat, mens lidt færre – 38 mod 41 pct. – at det
”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”. En uændret andel på kun 19 pct.
venter, at det vil ”Falde”, mens ingen i år venter, at det vil ”Falde
kraftigt”.
• Modsat sidste år venter et flertal nu igen, at transportpriserne
vil falde. Kun 12 pct. venter, at de ”Stiger” i år mod 21 pct. sidste
år, men 19 pct., at de ”Falder” eller ”Falder kraftigt” mod blot
11 pct. sidste år. Ejheller i år venter nogen en kraftig vækst. Et
markant flertal som sidste år, 69 mod 68 pct., venter dog samtidig
uændrede transportpriser i det kommende år.
• Lidt flere end sidste år – 28 mod 25 pct. – venter, at investeringerne ”Stiger” eller ”Stiger kraftigt”, men lidt flere – 18 mod 16
pct. – venter også, at de ”Falder” eller ”Falder kraftigt”. Kun få
venter, at de ”Stiger kraftigt”, mens færre, 53 mod 59 pct., venter
et uændret niveau.
• Færre end sidste år – 38 mod 43 pct. – forventer, at kapacitetsudnyttelsen ”Stiger” i det kommende år, mens flere – 9 mod 6 –pct.
venter, at den ”Falder”. Ingen venter dog et kraftigt fald i kapa­
citetsudnyttelsen i år, men ejheller at den ”Stiger kraftigt”. Lidt
flere end sidste år – 53 mod 51 pct. – venter en uændret kapaci­
tetsudnyttelse i det kommende år.
I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
17
I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra ”Faldet kraftigt”
til ”Steget kraftigt” regnet sammen til et nettotal, der desuden er
vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse.
Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der
har svaret negativt eller meget negativt. Tilsvarende ved et positivt
nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt
eller meget positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til
meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og
ikke under -200. Disse yderpunkter ville kun opstå, hvis alle samtidigt svarede enten meget positivt eller meget negativt.
• I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sam­
menligning med sidste år. Det fremgår tydeligt, at den økonomi­
ske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år i flertallet af
transporttyperne i to af tre nøgletal, transportpriserne undta­
get. Især for omsætningen er billedet af en generelt positiv udvik­
ling tydelig, idet et entydigt flertal i alle transporttyper nu har
oplevet fremgang i større eller mindre grad her, mens et flertal
tilsvarende nu har oplevet fremgang i det økonomiske resultat
i 16 ud af 19 transporttyper. Sidste år oplevede kun hhv. seks og
fem transporttyper fremgang i disse nøgletal. Derimod har kun
seks transporttyper oplevet fremgang i transportpriserne.
• ”Trucking” og ”Affaldstransport” har oplevet mindst fremgang i
år, idet de fortsat har negative nettotal i to ud af tre nøgletal, det
økonomiske resultat og transportpriserne. ”Trucking” har endda
oplevet en forværring af nettotallene i disse nøgletal.
• Hvad angår omsætningen har ”Specialtransporter”, sidste års
tredjemest negative, i år det mest positive nettotal, efterfulgt
af ”Værdigods”, ”Grus, sten m.v.” og ”Autotransporter”. Omvendt
har ”Trucking” det mindst positive, efterfulgt af ”Affaldstrans­
port”, ”Levende dyr” og ”Jern og metalvarer”.
Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar
fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Det bemærkes, at der er sat en begrænsning for den enkelte
virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere
end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende
200 beskæftigede.
Bemærk, at datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på fem af transporttyperne. Det er autobugsering m.v., beton
(kørsel med betonkanon), bulkvarer, maskintransport og vintertjeneste. Bemærk også, at der kun er medtaget transporttyper, hvor
virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct.
af omsætningen.
• Hvad angår det økonomiske resultat har ”Værdigods” i år det
mest markante positive nettotal, efterfulgt af ”Autotransporter”,
”Farligt gods”, sidste års tredjemest negative ”Træ (kævler m.v.)”
samt sidste års næstmest positive ”Specialtransporter”. ”Daglig­
varer” har det mindst positive, efterfulgt af ”Asfalt m.v.”, mens
”Trucking” har det største negative, efterfulgt af ”Affaldstrans­
port” og ”Køle- og frysegods”.
• Atter engang er transportpriserne det nøgletal, hvor flest trans­
porttyper har oplevet en negativ udvikling. Hvor det sidste år
var ”Grus, sten m.v.”, som havde det mest positive nettotal her, er
transporttypen i år blevet overgået af ”Specialtransporter” og er
på linje med ”Levende dyr”, foran ”Værdigods”, ”Kurértransport
m.v.” og ”Farligt gods”. De positive nettotal er dog blevet lidt
bedre. Sidste år havde ”Køle- og frysegods” det største negative
nettotal, men er i år overgået af ”Autotransporter”, hvis nettotal
er meget markant, efterfulgt som sidste år af ”Affaldstransport”
og nu ”Trucking”. ”Landbrugs- og gartneriprodukter”, som har
forbedret nettotallet lidt, og ”Andet” har de mindst negative net­
total.
Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning.
18
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Udvikling 2013 - 2014 og 2012 - 2013 efter transporttype
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
140



















Specialtransporter (inkl. sværgods)
2013 - 2014
Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.)
120
Grus, sten, sand, jord, cement og lignende
100
Autotransporter
80
Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)
60
Andet
40
Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport
20
Køle- og frysegods (ikke dagligvarer)
0
Asfalt og tjære
-20
Farligt gods
-40
Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde
-60
Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)
-80
Træ (kævler, forarbejdet og flis)
-100
Omsætning
Økonomisk resultat
Transportpriser
Møbel- og tæppetransporter samt flytning
Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel
Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)
Levende dyr
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
140
2012 - 2013
Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning)
Trucking
120
100
2012-2013-tal er ikke tilgængelige for ”Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.)”, ”Autotransporter”, ”Asfalt og tjære”, ”Farligt gods”, ”Jern og
metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)” og ”Andet”
pga. et for lavt antal svar.
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Omsætning
Økonomisk resultat
Transportpriser
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
19
Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 efter transporttype
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
140



















Specialtransporter (inkl. sværgods)
2014 - 2015
Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.)
120
Grus, sten, sand, jord, cement og lignende
100
Autotransporter
80
Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)
60
Andet
40
Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport
20
Køle- og frysegods (ikke dagligvarer)
0
Asfalt og tjære
-20
Farligt gods
-40
Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde
-60
Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)
-80
Træ (kævler, forarbejdet og flis)
-100
Omsætning
Økonomisk resultat
Transportpriser
Møbel- og tæppetransporter samt flytning
Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel
Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)
Levende dyr
Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning)
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
140
Trucking
2013 - 2014
2013-2014-tal er ikke tilgængelige for ”Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.)”,
”Autotransporter”, ”Asfalt og tjære”, ”Farligt gods”, ”Jern og metalvarer til industri
(f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)” og ”Andet” pga. et for lavt antal svar.
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Omsætning
20
Økonomisk resultat
Transportpriser
• Forventningerne til udviklingen i nøgletallene i det kommende
år i forhold til vurderingen af det foregående år er i år i endnu hø­
jere grad end på samme tid sidste år, men i mindre grad end for
det forløbne år, mere positive hos flertallet af transporttyperne,
idet der i år er større og flere positive flertal i to ud af tre nøgle­
tal, omsætningen og det økonomiske resultat. Kun hvad angår
transportprisernes udvikling, er der større pessimisme at spore
end sidste år.
• ”Træ (kævler m.v.)”, ”Kurértransport m.v.”, ”Dagligvarer” og ”Mø­
bel- og tæppetransporter m.v.” samt ”Levende dyr” har entydigt
forbedring i alle nøgletal, mens ”Grus, sten m.v.”, ”Blandet pal­
leteret stykgods m.v.”, ”Andet” og ”Specialtransporter”, som dog
også har den største forværring i transportpriserne, har forbed­
ringer i to ud af de tre nøgletal. Derimod har især ”Trucking”, som
sidste år havde markant positive nettotal, og ”Affaldstransport”
entydigt forværring i alle nøgletal, mens ”Køle- og frysegods”,
trods en væsentlig forbedring i det økonomiske resultat, ”Land­
brugs- og gartneriprodukter” og ”Byggeelementer m.v.” har for­
værring i to ud af tre. ”Autotransporter” skiller sig ud ved at have
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
entydigt og de største, markant negative nettotal i alle nøgletal,
især i omsætningen og det økonomiske resultat.
• ”Farligt gods” har de mest markant positive nettotal for omsætningen, efterfulgt af ”Værdigods”, ”Kurértransport m.v.”, ”Spe­
cialtransporter” og ”Træ (kævler m.v.)”. ”Dagligvarer” og ”Affalds­
transport” har de mindst positive, mens ”Levende dyr” igen i år
har negative nettotal, om end i lidt mindre grad end sidste år.
• ”Levende dyr” har det største og markant positive nettotal, hvad
angår det økonomiske resultat, tæt fulgt af ”Kurértransport
m.v.” og ”Specialtransporter”. Som sidste år har ”Grus, sten m.v.”
også markant positive nettotal. Mindst positive nettotal har
”Asfalt m.v.” og ”Farligt gods”, mens ”Jern og metalvarer” har
negative.
• I år har ”Dagligvarer” det største positive nettotal i transportpriserne, efterfulgt af ”Kurértransport m.v.”, ”Møbel- og tæp­
petransporter m.v.”, ”Byggeelementer m.v.”, ”Farligt gods” og
”Levende dyr”. ”Affaldstransport” har de næstmest og markant
negative nettotal, efterfulgt af ”Køle- og frysegods”, ”Andet” og
”Jern og metalvarer”. Mindst positive nettotal har ”Værdigods”
og ”Grus, sten m.v.”, mindst negative har ”Specialtransporter”.
Udvikling 2013 - 2014 og 2012- 2013 efter andel af internationale transporter
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
100 procent nationale transporter
2013 - 2014
120
Mindre end 10 pct. internationale transporter
100
10 - 50 pct. internationale transporter
80
51 - 80 pct. internationale transporter
60
Mere end 80 pct. internationale transporter
40
20
0
-20
-40
-60
-80
Omsætning
Antal
beskæftigede
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
Økonomisk
resultat
Transportpriser
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
2012 - 2013
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
Omsætning
Antal
beskæftigede
Økonomisk
resultat
Transportpriser
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
21
• Overordnet set har udviklingen været mere positiv i de fleste nøg­
letal for de fleste virksomheder, uanset omfanget af internationale
transporter, hvor flertallet af dem generelt har oplevet højere posi­
tive nettotal i år end sidste år, men alle har også entydigt negative
nettotal for transportpriserne. Især har virksomhederne oplevet
fremgang i det økonomiske resultat, især de med mere end 50 pct.
internationale og de rent nationale transporter.
• Virksomheder med ”100 pct. nationale transporter” skiller sig ud
ved som de eneste entydigt at have oplevet fremgang i alle nøgletal,
mest i det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen, mindst i
investeringerne, og de har de højeste positive nettotal i 3 nøgletal:
Kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og investeringerne, hvor de
dog kun har oplevet meget lidt fremgang i forhold til sidste år.
• Virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter”
skiller sig ud ved at have det laveste, meget lidt positive nettotal for
investeringerne. De har den næststørste forværring og det tredje­
mest negative nettotal i transportpriserne, men omvendt haft størst
fremgang i beskæftigelsen.
• Virksomheder med ”10-50 pct. internationale transporter” har som
de eneste et negativt nettotal for det økonomiske resultat, det
næststørste negative for transportpriserne og er især blevet ramt
på beskæftigelsen, hvor de har den største tilbagegang og kun et
lille positivt nettotal. Omvendt har de oplevet den største fremgang
i investeringerne, hvor de havde det største negative nettotal sidste
år, og omsætningen, hvor de har det største positive i år.
• Virksomheder med ”51-80 pct. internationale transporter” skiller sig
ud ved som de eneste at have negative nettotal i især beskæftigelsen
og omsætningen. De har den største forbedring i transportpriserne
blandt transporttyperne, men også det mest negative nettotal. Sam­
tidig har de den næststørste forbedring for det økonomiske resultat,
hvor nettotallet dog er det mindste positive, og investeringerne,
hvor nettotallet er næsthøjest i år.
• Virksomheder med ”Mere end 80 pct. internationale transporter”
har det markant største positive nettotal for det økonomiske
resultat og er forbedret markant i forhold til sidste år sammen med
kapacitetsudnyttelsen, hvor de dog nu overgåes af de rent nationale
transporter. Omvendt er virksomhederne blevet ramt på især inve­
steringerne, hvor de som de eneste og i markant grad har oplevet
forværring, og transportpriserne, hvor de sidste år som de eneste
havde et positivt nettotal.
Forventning 2014 - 2015 og 2013 - 2014 efter andel
af internationale transporter
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
2014 - 2015
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
Omsætning
Antal
beskæftigede
Økonomisk
resultat
Nettotal vægtet
efter beskæftigelse
Transportpriser
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
Investeringer
Kapacitetsudnyttelse
2013 - 2014
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
Omsætning
Antal
beskæftigede
Økonomisk
resultat
Det skal bemærkes, at virksomheder med ”10-50 pct.
100 procent nationale transporter
internationale transporter”, ”51-80 pct. internationale
Mindre end 10 pct. internationale transporter
Transportpriser
transporter” og ”Mere end 80 pct. internationale transporter” alle har et lavt antal respondenter. Da figuren
viser nettotal vægtet efter beskæftigelse, er disse
kategorier påvirkelige af enkelte store virksomheders
10 - 50 pct. internationale transporter
51 - 80 pct. internationale transporter
Mere end 80 pct. internationale transporter
angivelser.
22
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
• Forventningerne fremadrettet til det kommende år er i år generelt
mere afdæmpede i forhold til erfaringen fra det forløbne år, men lidt
bedre i forhold til sidste år. I forhold til det forløbne år er nettotal­
lene entydigt bedre, men fortsat negative for transportpriserne og
overvejende også bedre i investeringerne, men værre i især omsæt­
ningen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat. I forhold til
sidste år er de primært blevet værre for investeringerne, men bedre
for de øvrige nøgletal. Især virksomheder med mere end 50 pct.
internationale transporter er som helhed mere optimistiske i forhold
til sidste år.
• Virksomheder med ”51-80 pct. internationale transporter” har de
mest negative nettotal i transportpriserne, som dog er noget bedre
end i det forløbne år, og er mest optimistiske for det økonomiske
resultat og beskæftigelsen, hvor de har de næstmest positive net­
total og den største bedring, både i forhold til det forløbne og sidste
år. Især for investeringerne og kapacitetsudnyttelsen er de mindre
optimistiske end det forløbne år, men har forbedret nettotallene
væsentligt i forhold til sidste år.
• Virksomheder med ”Mindre end 10 pct. internationale transporter”
er blevet tydeligt mere pessimistiske, især i forhold til sidste år, men
også i det forløbne år i forhold til omsætningen, beskæftigelsen og
det økonomiske resultat. Udover de tredjemest negative nettotal
i transportpriserne har de også meget lave positive nettotal i de
andre nøgletal, især i omsætningen, det økonomiske resultat og
kapacitetsudnyttelsen.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
• Virksomheder med ”Mere end 80 pct. internationale transporter” har
i år entydigt de højeste, positive nettotal i alle nøgletal, de eneste po­
sitive forventninger til transportpriserne og er de mest optimistiske
i kapacitetsudnyttelsen, det økonomiske resultat og især investe­
ringerne. Fraset det økonomiske resultat, hvor de er markant mere
afdæmpede i forhold til det forløbne år, er de mere optimistiske i
de øvrige nøgletal, især i transportpriserne og investeringerne og
mindst i omsætningen i forhold til det forløbne år og især i investe­
ringerne og kapacitetsudnyttelsen og mindst i beskæftigelsen i
forhold til sidste år.
• Virksomheder med ”100 pct. nationale transporter”, som har de
næststørste positive nettotal i omsætningen og kapacitetsudnyt­
telsen, er overvejende mindre optimistiske end i det forløbne år,
især for investeringerne og beskæftigelsen, men mere optimistiske
i forhold til sidste år, især i forhold til beskæftigelsen og omsætnin­
gen. De har de laveste positive forventninger til investeringerne.
• Virksomheder med ”10-50 pct. internationale transporter” er
primært mere pessimistiske i forhold til sidste år, især i beskæftigel­
sen og omsætningen, dog ikke i investeringerne. Det gælder også i
forhold til det forløbne år for de to første, hvor de har de eneste ne­
gative nettotal, især i omsætningen, og de har de næstmest negative
nettotal i transportpriserne. Mest optimistisk er de i det økonomiske
resultat.
23
4. IT i virksomheden
Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2015 fokuserer på virksom­
hedernes arbejde med IT, som bliver stadig mere vigtigt for at sikre
konkurrenceevnen, en bedre bundlinje og effektive forretnings­
gange, da en aktiv brug af IT bidrager til at effektivisere, reducere
omkostningerne og sikre kunderne høj kvalitet af servicen samt
nytænkning og videreudvikling i virksomheden.
Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes kritiske
barrierer for en større brug af IT og de rammebetingelser, som
vil give størst vækst i investeringerne i og udbyttet af IT, hvis de
forbedres. Desuden af de mål, som IT især bidrager til at nå og
omfanget af IT-baserede tjenester og de interne IT-systemer til at
effektivisere arbejdsgangene, der arbejdes med nu og forventes i
de næste 3-5 år.*
Det skal bemærkes, at besvarelserne, som fremgår af
figurerne, ikke er vægtet efter beskæftigelse.
*) Temaspørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i IRIS Groups rapport for Erhvervsstyrelsen:
”Digitalisering af dansk erhvervsliv – en undersøgelse af it-anvendelse i danske virksomheder” (2013).
Kritiske barrierer for at virksomhederne i større omfang kan anvende IT
Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar
Mangel på tid til at gennemføre IT-løsninger
Uoverskueligt marked for IT-løsninger/-rådgivning
Prisen på IT-løsninger er for høj
Mangel på IT-kompetencer
Stor usikkerhed om det forventede afkast
Mangel på standard IT-løsninger
Manglende viden om muligheder ved digitalisering
Manglende erfaring med indførelse af IT
Uoverskueligt hvor man skal tage fat
Mangel på økonomiske ressourcer
Manglende IT-parathed hos kunder mfl.
Manglende datasikkerhed
0%
20%
40%
60%
80%
100%
 Slet ikke  I begrænset grad  Ved ikke  I nogen grad  I høj grad
Som kritiske barrierer for en større anvendelse af IT vurderer
vognmandsvirksomhederne især, at manglen på tid (48 pct.), at
markedet for IT-løsninger og rådgivning er uoverskueligt (47 pct.),
at prisen på IT-løsninger er for høj (47 pct.) samt manglen på ITkompetencer i virksomheden (47 pct.) i nogen eller høj grad hindrer
virksomheden i at bruge IT i et større omfang. Omvendt anser kun
hver femte (20 pct.) manglen på datasikkerhed og under hver tredje
(30 pct.) manglen på økonomiske ressourcer som i nogen eller høj
grad at være væsentlige hindringer.
24
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Rammebetingelser: Effekt i form af forøgelse af virksomhedernes investeringer i og udbytte af IT ved forbedring i rammebetingelsen
Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar
Bedre mobil bredbåndsdækning
Fleksible muligheder for tilknytning af IT-specialistfærdigheder
Viden om, hvad der kræves for, at IT-projekter skal lykkes
Uvildig sparring/vejledning om muligheder ved IT-anvendelse
Højhastighedsbredbånd
Fælles standarder for IT-anvendelse i branchen/værdikæden
Krav om eller mulighed for større digital indberetning i den offentlige sektor
Større datasikkerhed
Hjælp til at beregne forretningsmæssig ræson og risiko i projektet
Rekruttering af stærke generelle IT-brugerfærdigheder
Hjælp til projektledelse
Rekruttering af specialiserede IT-færdigheder
Finansiering til større IT-investeringer
0%
20%
40%
60%
80%
100%
 I høj grad  I nogen grad  Ved ikke  I begrænset grad  Slet ikke
Virksomhederne anser især en bedre mobil bredbåndsdækning og
adgang til højhastighedsbredbånd som de rammebetingelser, hvori
ændringer vil give dem den største tilskyndelse til at øge deres
IT-investeringer og det største udbytte af IT. Hhv. halvdelen og 44
pct. mener, at dette i nogen eller høj grad vil indvirke positivt. Også
mere fleksible muligheder for at kunne tilknytte specialiserede ITfærdigheder til virksomheden (47 pct.), en større viden om kravene
for, at IT-projekter lykkes (46 pct.) og muligheden for uvildig spar­
ring og vejledning om anvendelsesmulighederne (46 pct.) vil i nogen
eller høj grad have effekt på IT-investeringslysten og udbyttet. Om­
vendt vil bedre finansieringsmuligheder for større IT-investeringer,
hvor kun lidt over hver fjerde (26 pct.) angiver dette, bedre mulig­
heder for at rekruttere specialister (26 pct.) og muligheden for at få
hjælp til projektstyringen (27 pct.), kun have mindre betydning.
Virksomhedernes mål, som IT-løsninger i særdeleshed bidrager til at nå
Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar
Næsten to tredjedele (64 pct.) af de adspurgte virksomheder
vurderer, at IT-løsninger særligt bidrager til at få effektiviseret
administrationen, og næsten 6 ud af 10 (57 pct.), at brugen af IT især
bidrager til at give en bedre service for kunden. Lidt under hver
tredje (31 pct.) vurderer, at IT især medvirker til at kunne levere helt
nye services til kunden og til at få effektiviseret selve transporten.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Øget effektivitet i
produktionen
Øget effektivitet i
administrationen
Bedre service
overfor kunden
Helt nye services
til kunden
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
25
Omfang af virksomhedens nuværende og forventede tilbud til deres kunder af tjenester, som er direkte baseret på IT
Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar
Kommende 3-5 år
Track and trace (sporing)
Nu
Kommende 3-5 år
Online fakturering
Nu
Kommende 3-5 år
Apps til selvbetjening
Nu
Online adgang til selvbetjening
(f.eks. online booking)
Kommende 3-5 år
Nu
0%
20%
40%
60%
80%
100%
 Tilbud af tjenesten til kunden  Ved ikke  Ikke tilbud af tjenesten til kunden
Blandt de tjenester, som er direkte baseret på IT, tilbyder virksom­
hederne i særlig grad i dag deres kunder muligheden for online
fakturering, idet over halvdelen (53 pct.) tilbyder dette til deres
kunder. Hver femte tilbyder også deres kunder online adgang til
selvbetjening (f.eks. online booking) og lidt færre (19 pct.) sporing
af deres forsendelser. Kun få (3 pct.) tilbyder i dag deres kunder at
anvende apps til selvbetjening via mobiltelefonen o.l., men hele
26
20 pct. forventer, at de vil tilbyde denne mulighed i de kommende
3-5 år. Også online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking)
venter en del flere – mere end en tredjedel (35 pct.) – at tilbyde i de
kommende 3-5 år. I de kommende 3-5 år venter fortsat flest (56 pct.)
at tilbyde online fakturering, men potentialet ligger især indenfor
tilbuddet om apps.
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
Virksomhedernes interne IT til at effektivisere arbejdsgange: Nuværende og forventede (kommende 3-5 år) systemer
Den enkelte virksomhed har kunnet angive flere svar
Sociale medier
Track and trace (sporing)
(f.eks. Facebook, Twitter mv.)
”Big data”-systemer
Track and trace (sporing)
Apps
Tacho Online
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Flådestyring,
Track and trace (sporing)
inkl. online komm. med lastbilerne
Kommende 3-5 år
ERP: Komplet samlet styring
af alle funktioner
Kommende 3-5 år
Track Styring
CRM:
and trace
af kunderelationer
(sporing)
Online booking og disponering
Track and
Ordreog lagerstyring
trace (sporing)
Bogføring og regnskab
Nu
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
Kommende 3-5 år
Nu
0%
20%
40%
60%
80%
100%
 Aktiv med systemet  Overvejer det  Ved ikke  Ikke aktiv med systemet
I dag arbejder virksomhederne især med interne IT-systemer for at
effektivisere arbejdsgangene i bogføring og regnskab, hvor hele
84 pct. benytter dette, og næsten 3 ud af 4 (73 pct.) benytter i dag
Tacho Online til at kontrollere køre-/hviletiden. Også flådestyring,
herunder online kommunikation med lastbilerne, benyttes af en
stor del af virksomhederne (46 pct.), mens lidt under en tredjedel
(31 pct.) benytter sig af interne systemer til ordre- og lagerstyring,
online booking og disponering og sociale medier. I dag er anvendel­
sen af især ”big data”-systemer, dvs. systemer, hvor store mængder
data bruges til at styrke kundeopdelingen og effektivisere virk­
somhedens videreudvikling, salg og markedsføring (12 pct.), apps
(20 pct.) og systemer til styring af kunderelationer (CRM, 23 pct.)
mindst udbredt.
I de kommende 3-5 år venter eller overvejer også fortsat flest (72
pct.) at arbejde med interne IT-systemer i bogføring og regnskab,
og to ud af tre (66 pct.) venter eller overvejer at arbejde med Tacho
Online. Færrest venter eller overvejer at ville benytte sig af ”big
data”-systemer (32 pct.), CRM (42 pct.) og ERP (43 pct.), som fuld­
stændigt og samlet varetager alle funktioner i virksomheden (f.eks.
ordrebehandling, salg, indkøb, lagerstyring og økonomisystem),
men disse systemers andel for brug, ikke mindst førstnævntes, er
Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark | 2015
i kraftig vækst. Det samme gælder anvendelsen af apps og sociale
medier, hvor markant flere end nu (47 og 58 pct.) venter eller overve­
jer at arbejde med disse systemer.
Andre resultater fra undersøgelsen er dels, at det især er hensynet
til at opnå færre omkostninger (66 pct.) og et større overblik (63
pct.), som i nogen eller høj grad ligger til grund for virksomheder­
nes investeringer i IT, mens et mål om at skille sig ud fra konkurren­
terne eller krav fra kunder eller leverandører og markedsstandar­
der (begge 42 pct.) ikke har så stor betydning. Dels at kun 6 pct. af
virksomhederne har IT-systemer, der er fuldstændigt integrerede,
dvs. så de kan ”tale sammen”, så flere systemer opdateres samti­
digt, når f.eks. et telefonnummer eller en ordre ændres i ét system,
og alle i virksomheden har adgang til den samme opdaterede infor­
mation til hver en tid. 37 pct. af virksomhederne har systemer, hvor
dette er tilfældet i nogen eller høj grad, mens halvdelen af virksom­
hederne har systemer, som ikke er integrerede. Af pladshensyn er
disse resultater ikke gengivet grafisk.
En mere detaljeret fremstilling af virksomhedernes arbejde med IT
vil udkomme i en særskilt rapport.
27
VBG GROUP SALES A/S Industribuen 20 -22 5592 Ejby
Telefon: 64 46 19 19 www.vbggroupsales.dk
●
●
●
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
Postboks 2250
DK­1019 København K
Tel. 7015 9500
Fax 7015 9502
dtl@dtl.eu
www.dtl.eu