Samlede bilag - Roskilde Universitet

Transcription

Bilag 1 - liste over indsamlede artikler 1 Moské-talsmand mødt med fordømmelse Berlingske 2 Støjberg: Imam skal smides ud af Danmark Berlingske 3 Borgmesters udtalelser mod moské-udvidelse møder kritik Berlingske 4 DF: Nødret betyder eftersyn Berlingske 5 Eksperter: En dårlig idé at lukke Grimhøj-moské Berlingske 6 En kontroversiel - men ærlig - moskéformand Berlingske 7 Frontalangreb på Aarhus-model Berlingske 8 Grimhøjmoské får ros af politi og kommune Berlingske 9 Grimhøjmoskéen er svær at lukke Berlingske 10 Politisk undren over opbakning til moské Berlingske 11 Dansk imam risikerer tysk straf for hetz Berlingske 12 Operation Dagsværk i muslimsk modvind Berlingske 13 NYHEDSOVERBLIK Dansk imam politianmeldt Jyllands-Posten 14 Moské får hjælp fra omstridt organisation Jyllands-Posten 15 Formand for Grimhøjmoskéen: Unge har ikke brug for imamer Jyllands-Posten 16 Grimhøj-udtalelser vækker forargelse på Christiansborg Jyllands-Posten 17 HVAD ER Det er en evig katten efter musen-leg Jyllands-Posten 18 Man kan ikke være ekstremist i islam Jyllands-Posten 19 Moskéformand hylder igen dansk selvmordsbomber Jyllands-Posten 20 SF: Undersøg Grimhø Jyllands-Posten 21 Imam fra Aarhus opfordrer til drab på jøder Jyllands-Posten 22 Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam Jyllands-Posten 23 Danske muslimer holder lav profil om islamisk stat Jyllands-Posten 24 En moské med et blakket cv Jyllands-Posten 25 Moské er base for Syrienfarere Jyllands-Posten 26 Moské skal granskes Jyllands-Posten 27 Moské vil ikke samarbejde Jyllands-Posten 28 Politiet vil undersøge imams jødeudtalelser Politiken 29 Retfærdighed og respekt for religion Politiken 30 Omstridt moské centrum for nyt politisk opgør Politiken 31 Aarhus-moské indstiller samarbejde med myndighederne Politiken 32 Unge jyske muslimer dropper krig Politiken 33 Tyve år i mediernes - og PET’s - søgelys Politiken 34 Politi advarer mod kontroversiel moske i Aarhus Politiken 35 SF-formand kræver Grimhøj-moskéen undersøgt Kristeligt Dagblad 36 Borgerlige foreslår særregler for ekstreme muslimer Kristeligt Dagblad 37 Borgmester vil forhindre moskébyggeri i Aarhus Kristeligt Dagblad 38 Dansk imam for retten i Tyskland Kristeligt Dagblad 39 Det tavse muslimske flertal Kristeligt Dagblad 40 Ekstremister har forbindelse til kriminelle Kristeligt Dagblad 41 Justitsminister: Fristende, men umuligt at lukke Grimhøj-moskéen Kristeligt Dagblad 42 Kritik: Medier overser de upolitiske muslimer Kristeligt Dagblad 43 Aarhus-moské igen i søgelyset Kristeligt Dagblad 44 Danske Syrien-krigere drives af religiøs fanatisme, idealisme Kristeligt Dagblad og eventyrlyst 45 Eksperter: Indsats mod radikalisering rammer skævt Kristeligt Dagblad 46 Imam risikerer frihedsstraf for jødehetz Kristeligt Dagblad 47 Khader: På tide med advarsel mod moské Kristeligt Dagblad 48 KORT NYT: Dansk imam politianmeldt Kristeligt Dagblad 49 KORT NYT: Moské svarer igen Kristeligt Dagblad 50 KORT NYT: Omstridt moské skal undersøges Kristeligt Dagblad 51 Moské beskyldes for snyd Kristeligt Dagblad 52 Den evige genkomst Weekendavisen 53 DF vil have moské forbudt Information 54 Flertal freder omstridt moské Information 55 Justitia-direktør: Det blinde øje vendes stadig mod islamiseringen Information 56 K og LA vil lukke omstridt moské Information 57 Tysk politi sætter punktum i Imamsag Information 58 ‘Vores ord har ikke den magt, du eller andre tror’ Information Infomedia - Søgning
Bilag 2
17/05/15 11:59
Den sommer Ahmed blev radikaliseret
B.dk | 26.01.2015 | Side | 1902 ord | Artikel-id: e4caafd6 |
Link til artikel
af Louise Stigsgaard Nissen
Aarhusianske Ahmed blev radikaliseret, sympatiserede med al-Qaeda og var på vej til Pakistan. Men en
mentor udfordrede hans sort-hvide syn på verden og gav ham en anden fortolkning af, hvad det vil sige
at være en god muslim. I dag er Ahmed gift og snart uddannet økonom.
På en lun fredag i juli 2011 trådte 20-årige Ahmed ind ad døren til en moské i det indre Aarhus.
Ahmed var oprevet. Hans mor var lige død. Hans gymnasium mistænkte ham for at være ekstremist,
han skulle gå et år om, og politiet havde ransaget hans hjem og gennemtrawlet hans computer. Han
følte, at det danske samfund drev klapjagt på ham, fordi han var muslim.
Ahmed knælede og bad fredagsbøn blandt andre muslimer med somalisk baggrund. Han mærkede
moskéens glatte rød-hvide tæppe mod sin pande. Da han så op, fik han øje på en fyr, han kendte
sporadisk.
Efter bønnen fortalte Ahmed den unge mand sin historie, og de gik ind i et tilstødende rum. Et nyt bånd
blev skabt, forklarer Ahmed.
»Han var meget solidarisk med min historie.Jeg var ikke den eneste dreng, der følte mig klemt. Alle
kunne fortælle om en form for hetz i skolen eller på gaden, som, de følte, var begået mod dem. Men der
i drengekredsen kunne jeg mærke varmen strømme imod mig. Fra den første dag var jeg en »bror«.«
Mødet i moskeen blev skelsættende for Ahmed. Han indledte en mental rejse.
En rejse, der skulle føre ham dybt ind i den islamiske radikalisering. Ahmed lod sit skæg vokse. Når han
mødtes med de andre i femmands-gruppen, iførte han sig en sort knælang kjortel. Han fik sin gang i det
vestlige Aarhus i Grimhøj Moskeen, som mange unge, der er draget til Syrien, har frekventeret.
I en periode mødtes han hver dag med drengegruppen i en lejlighed på Gudrundsvej i Brabrand. I
lejligheden tronede et stort billede af en lysende Al-Aqsa Moské. Moskéen, der ligger i det israelsk
besatte Østjerusalem, er efter Mekka og Medina islams tredjehelligste sted.
»Da jeg var længst ude den sommer, følte jeg sympati for den al-Qaeda-allierede al-Shabbab-gruppe.
Utroligt, uhyggeligt nok,« fortæller Ahmed til Berlingske, da vi møder ham på en tyrkisk restaurant i
Aarhus-bydelen Gellerup.
Ahmed illustrerer med al tydelighed radikaliseringens mekanik. Tandhjulene, der griber ind i hinanden
og trækker et menneske ind i det firkantede verdensbillede af had og forenklinger. Han var i en tilstand
og en periode af sit liv, hvor han var et let bytte for radikale kræfter.
Flere af drengene fra Ahmeds gruppe er rejst til Syrien, og et par af dem er ikke kommet tilbage,
fortæller han. Nogle af dem har også tilsluttet sig terrorgruppen Islamisk Stat.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4caafd6
Page 1 of 5
Infomedia - Søgning
17/05/15 11:59
Men Ahmeds historie viser også, at ligesom der er en vej ind i radikaliseringen, er der også en vej ud af
den.
En mentor, der selv er muslim og arbejder sammen med Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, viste
Ahmed, at koranen åbner for fortolkninger. At der ikke behøver at være en kløft mellem det at være
muslim og leve i et vestligt samfund. At man kan være en god muslim i Danmark.
Radikaliseringens ABC
På en typisk dag den sommer stod Ahmed op og tog til Grimhøj Moskeen i det vestlige Aarhus. Over
middag, ved 13-14-tiden, bad han middagsbøn sammen med de andre drenge.
»Vi snakkede og diskuterede og gik derfra over til lejligheden og spiste. Som regel lavede vi selv vores
mad,« fortæller Ahmed.
»Vi studerede koranen og diskuterede, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt.«
Ahmed fandt aldrig ud af, om der rent faktisk boede nogen i lejligheden. Men faktum er, at den var et
frirum for drengene.
De blændede op for TVet og så ofte først danske nyheder.
»Det gav os en vis kvalme. Vi blev bekræftet i, at danskerne holder sammen, og at vi ikke var gode nok.
Der var mange stereotyper om muslimer, og vi stillede derfor om til arabiske kanaler. Vi kunne bedre
identificere os med Al-Jazeera. Tit gik vi derpå over til YouTube og lyttede til imamer, der prædikede.«
En af favoritterne var Anwar al-Awlaki, den Yemen-baserede al-Qaeda-prædikant, som USA i 2011
dræbte i et drone-angreb. Han var kendt for at prædike hellig krig og angreb på vestlige mål.
Det var på det tidspunkt, i slutningen af juli 2011, at en af vennerne fra gruppen foreslog Ahmed at tage
til Pakistan for at lære islam på ny, fra grunden. Vennen, der var i begyndelsen af 30erne, havde selv
været på en religionsskole, en såkaldt madrasa, i Pakistan.
»Han sagde, »hvad synes du om den ide? Det kan være godt for os, som er udstødte at få en frisk
start«. Han anbefalede det varmt. Jeg følte, han havde fat i noget. Måske kunne det gøre mig til en
endnu bedre muslim,« fortæller Ahmed, der også involverede sin far i planerne.
Faren overtalte sin søn til at gennemføre en HF-uddannelse, inden han måtte forlade Danmark.
Måske var Ahmed aldrig havnet i de radikaliserede drenges selskab, hvis hans sag var blevet håndteret
anderledes. Inden gymnasiet var Ahmed på pilgrimsrejse til Mekka, og han kerede sig om sin religion.
Han gik i forsvarsposition, når han oplevede, at nogen angreb den. I en religionstime i 2.g havnede
Ahmed i en ophedet diskussion, hvor han nok var lige lovlig aggressiv, erkender han. Bagefter var piger
i klassen utrygge, og episoden kom gymnasiets rektor for øre. Han kontaktede Østjyllands Politi.
Anmeldelsen endte hos afdelingen for personfarlig kriminalitet, og en forårsdag i 2011 ransagede
politiet familiens lejlighed. Også Ahmeds computer blev gennemsøgt. Politiet endte med at frafalde
sigtelsen mod ham, men gymnasiets rektor fortalte Ahmed, at uden eksaminer kunne han ikke fortsætte
i 3.g med sine klassekammerater.
Page 2 of 5
17/05/15 11:59
»Jeg fik stress og kunne ikke sove om natten. Jeg forsømte min skole. Jeg gik rundt i et tomrum. Jeg
følte, at samfundet svigtede mig. De sagde: »Du er muslim. Du er ekstremist«. Jeg følte mig ikke
radikaliseret på det tidspunkt. Men det blev nærmest en selvopfyldende profeti.«
En menneskelig utryghed
Når drengene sad og snakkede i sofaen i lejligheden på Gudrunsvej, bredte der sig ofte en stemning af
at være sat uden for samfundet.
Politiske prøveballoner fra eksempelvis Dansk Folkeparti så drengene som hele Danmarks holdning til
muslimer. Et af de tandhjul, der fører drenge som Ahmed ind i radikalisering, er at føle sig ekskluderet.
»Når jeg dengang så gamle kammerater, der havde danske venner eller arbejdede for kommunen,
tænkte jeg: »Hvad har de gang i? Hvordan kan de føle sig som en del af samfundet, når de har sorte
eller brune ansigter?«,« fortæller Ahmed og uddyber:
»Jeg begyndte at se alting i et os-og-dem-perspektiv. Jeg så verden i sort-hvid.«
Preben Bertelsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, understreger, at følelsen af at være
uden for normalsamfundet kan danne grobund for ekstremisme.
Preben Bertelsen er en af hovedkræfterne bag den såkaldte Aarhus-model, det samarbejde mellem
politi, kommune og psykologer, der har bremset strømmen af unge mænd, der er rejst fra Aarhus til
Syrien, og har fået flere ud af radikalisering. Samarbejdet er verdensberømt for sin tilgang.
»Hvis der er én fælles historie for unge, der bliver radikaliserede, så er det eksklusion. På overfladen er
de velintegrerede, men i bund og grund oplever de sig udenfor. De er søgende og finder derfor et
alternativt fællesskab,« siger Preben Bertelsen og advarer imod, at vi »stirrer os blinde på islam«:
»Islam er ikke i sig selv den primære årsag. Men det, vi skal forstå, er, at det er den dybe, livslange
oplevelse af eksklusion, utryghed og søgen efter et enkelt tankesæt at forstå verden med, der får de
unge til at tolke deres religion i en bestemt, snæver retning,« siger Preben Bertelsen.
Vendepunktet
I september 2011, efter godt en måned som HF-studerende, fik Ahmed en opringning fra den
kriminalpræventive sektion under Østjyllands Politi. Han fik besked på, at hans sag var uheldigt
håndteret. Ville Ahmed komme forbi til en kop kaffe?
»Min første reaktion var, at jeg ikke ville have noget med dem at gøre. Hvad kunne jeg bruge en
undskyldning til? Jeg ville alligevel rejse til Pakistan, fortalte jeg politiet. Men noget i mig sagde, at jeg
ligeså godt kunne troppe op. De giver mig alligevel aldrig fred,« fortæller Ahmed.
På mødet blev han introduceret til sin mentor, der selv er muslim og har tyrkiske rødder. Herefter
begyndte arbejdet med at rotere og justere Ahmeds radikaliserede verdensbillede. Og de ugentlige
møder.
»I begyndelsen kaldte jeg ham en forræder. Men han udfordrede mig på mit fundament. Mentoren
sagde, at man sagtens kan være en god muslim her i Danmark. Han lyttede til mig og indvendte:
Page 3 of 5
17/05/15 11:59
»Måske kan du også se tingene på en anden måde«.«
I starten kropsvisiterede Ahmed sin mentor for mikrofoner. Han var paranoid og ville sikre sig, at han
ikke blev aflyttet eller overvåget. I lang tid vendte Ahmed også tilbage til sin drengegruppe, og de
udstyrede ham med modargumenter til at angribe mentoren.
»Men langsomt faldt mine parader. Han lærte mig, at det er en del af muslimernes historie at udvandre.
Måske er det Guds vilje, på arabisk kadr; skæbnen, at du er minoritet i Danmark - og ikke er i Pakistan
eller Syrien. Da jeg var færdig med HF, var jeg overbevist om, at jeg ikke skulle til Pakistan,« siger
Ahmed.
Ahmeds mentor ønsker at være anonym, så han kan fortsætte sit arbejde med de udsatte unge uden at
kompromittere nogen. De to ses stadig.
»Hvis du ser på profetens liv, har han aldrig modarbejdet det samfund, der omgav ham. Og demokrati
er en uigenkaldelig nødvendighed for nutidens samfundsform. Jeg fortalte ham også, at jeg selv var
drevet af at være en god muslim i det samfund, jeg lever i. At man ikke kan være muslim og terrorist,
eller terrorist og muslim.«
Men de to talte også om risikoen ved en rejse til Pakistan. Ahmed kunne havne som en brik i et større
spil uden at kunne gennemskue spillets mål.
»Jeg mindede ham om, at islam er en fredsreligion. Der er en masse fælles værdier mellem kristendom
og islam. Lad os fokusere på dem.«
Det er aldrig kommet til et opgør mellem Ahmed og hans gamle vennekreds. Venskabet løb ud i
sandet.»Jeg håber virkelig, at andre radikaliserede unge kan blive inspireret af min historie. Det utrolige
er, at jeg ikke bad om den håndsrækning. At den kom fra en klar himmel.«
Efterskrift: Ahmed er i dag 24 år, han er gift og i gang med at uddanne sig til økonom. Ahmed ønsker at
være anonym, men hans identitet er kendt af avisen. Berlingske har fået Ahmeds historie bekræftet af
Østjyllands Politi og af Ahmeds mentor.
eller brune ansigter?«,« fortæller Ahmed. »Jeg begyndte at se alting i et os-og-dem-perspektiv. Jeg så
verden i sort-hvid.« Foto: Brian Rasmussen.
eller brune ansigter?«,« fortæller Ahmed. »Jeg begyndte at se alting i et os-og-dem-perspektiv. Jeg så
verden i sort-hvid.« Foto: Brian Rasmussen.
Page 4 of 5
Bilag 3 - Kodeark Rubrik Medie Konsensus Legitim uenighed Afvigende Primær ekspertkilde Primær erfaringskilde Primær partskilde (lokalpolitiker) Primær partskilde (MF) Primær partskilde (politi) Primær partskilde (Grimhøj) Primær partskilde (organisation) Primær partskilde (debattør) Sekundær ekspertkilde Sekundær erfaringskilde Sekundær partskilde (lokalpolitiker) Sekundær partskilde (MF) Sekundær partskilde (politi) Sekundær partskilde (Grimhøj) Sekundær partskilde (organisation) Sekundær partskilde (debattør) Bilag 4 - Medierne presseetiske regler Nedenstående er udpluk fra de analyserede mediers egne etiske formuleringer Politiken “Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller fordreje vinkling, sprogbrug, billedvalg og placering.” (Politiken.dk) “Begge/alle parter i en sag skal så vidt muligt komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det ikke lykkes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Vil den kritiserede part ikke udtale sig, skal det også fremgå.” (ibid.) Jyllands-Posten “Vær kritisk over for kilderne – især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.” (Jyllands-Posten.org) “Jyllands-Posten forsøger altid at give mulighed for, at den angrebne part kan komme til orde i samme artikel. Modsvar udstyrer vi sjældent med redaktionel, polemisk replik. Modsvarene skal dog have et rimeligt omfang, holde sig til sagen og have en anstændig form.“ (ibid.) Berlingske “Journalister skal have en kritisk indstilling til kilder, og kilders motiver og egeninteresser skal til enhver tid indgå i den journalistiske vurdering af en sag.” (b.dk) “Begge – eller alle relevante - parter i en sag skal kontaktes og komme til orde i en artikel. Kilders synspunkter skal refereres loyalt og med klar angivelse, når der er tale om citater. Hvis en kilde ikke ønsker at udtale sig, eller hvis det ikke har været muligt at træffe en relevant kilde, skal det fremgå af artiklen.” (ibid.) Kristeligt Dagblad “Vi tilstræber, at de forskellige parter i en sag kommer til orde. Lykkes det ikke at få en kritiseret parts synspunkter med, udskydes offentliggørelsen af den pågældende artikel, medmindre væsentlige hensyn taler for at bringe artiklen med det samme. Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig.” (Kristeligt-dagblad.dk) “Vi forholder os kritisk til kilders motiver for at optræde i avisen, hvad enten disse er politiske, økonomiske, religiøse eller af anden karakter. Er sammenhængen kontroversiel, sørger vi for at præsentere relevante oplysninger om den eller de pågældende for læserne.” (ibid.) Information Information har ingen journalistiske retningslinjer liggende på nettet. Bilag 5 - interviewguide Til: Bo Søndergaard, indlandsredaktør på Politiken Jeppe Duvå, redaktionschef på Kristeligt Dagblad Kasper Krogh, souschef på Indlandsredaktionen, Berlingske Emne Spørgsmål Noter Dækningen generelt Da I først begyndte at dække Grimhøj, gjorde I jer så nogle tanker omkring, hvordan dækningen skulle være? Hvad var indgangsvinklen? Har der været en udvikling i denne dækning? Har I haft nogle diskussioner omkring det på redaktionelt plan? Hvad har I diskuteret? Kilder Hvordan har arbejdet med kilderne været? Har der været nogle udfordringer? Har I gjort jer nogle særlige overvejelser omkring kildebrug - primær/sekundær, part/erfaring/ekspert Fremlæg resultater - hvad siger du til det? Kan du genkende det billede? Overvægt af partskilder, især MF’ere. Næsten ingen erfaringskilder. Emne under kritik Grimhøj har været underlagt meget kritik. Skaber det nogle overvejelser om, hvordan I dækker dem? Stiller det andre/højere krav til f.eks. genmæle, når så mange vil kritisere dem. Hvordan tackler I det? Hvad vil genmæle sige for dig? Fremlæg resultater - ofte bliver Grimhøj ikke hørt selvom de bliver kritiseret. Hvad tænker du omkring det? Strider det ikke mod jeres egne etiske retningslinjer, som de står på jeres hjememside? I en stor del af artiklerne bliver Grimhøj ikke hørt, selv når de bliver kritiserede. Nogle gange kommer man rundt om det ved at tage et af deres tidligere citater fra en anden sammenhæng. Til: Britta Søndergaard, journalist på Kristeligt Dagblad Louise Stigsgaard Nissen, journalist på Berlingske Emne Spørgsmål Noter Generelt om dækningens forløb Da du først begyndte at dække Grimhøj, gjorde du dig så nogle tanker omkring hvordan du ville dække den? Hvad var indgangsvinklen? Har der været en udvikling i denne dækning (både din egen dækning, men også redaktionens)? Har I haft nogle diskussioner omkring det på redaktionelt plan? Hvad har I diskuteret? Kilder Hvordan har arbejdet med kilderne været? Har der været nogle udfordringer? Har du gjort dig nogle særlige overvejelser omkring kildebrug - primær/sekundær, part/erfaring/ekspert Fremlæg resultater - hvad siger du til det? Kan du genkende det billede? Overvægt af partskilder, især MF’ere. Næsten ingen erfaringskilder. Emne under kritik Grimhøj har været underlagt meget kritik. Skaber det nogle overvejelser om, hvordan I dækker dem? F.eks. det stiller højere krav til genmæle, da så mange vil kritisere dem. Hvordan tackler du det? Fremlæg resultater - ofte bliver Grimhøj ikke hørt selvom de bliver kritiseret. Hvad tænker du omkring det? I en stor del af artiklerne bliver Grimhøj ikke hørt, selv når de bliver kritiserede. Nogle gange kommer man rundt om det ved at tage et af deres tidligere citater fra en anden sammenhæng. Infomedia - Søgning
17/05/15 12:32
Bilag 6
T
Politi advarer mod kontroversiel moske i Aarhus
Politiken | 09.03.2014 | Side 5 | 728 ord | Artikel-id: e44cc202 |
Original artikel
RADIKALISERING En forening, som hører til i omstridt Aarhusmoske, rekrutterer formentlig unge
direkte til hellig krig i Syrien, mener Østjyllands Politi. Moskeen afviser.
af JAKOB SHEIKH
Gymnasium slås med jihadister PS side 3 B egynder man som ung muslim at komme jævnligt i en
særlig moske i Aarhus, er der risiko for, at man forsøges hvervet til at kæmpe i den blodige borgerkrig i
Syrien.
Så klart er budskabet fra Østjyllands Politi, der advarer unge muslimer og deres familier i Aarhus mod
potentielt alvorlige konsekvenser ved at frekventere moskeen på Grimhøjvej i forstaden Brabrand.
»Vi er nødt til at italesætte den moske som et omdrejningspunkt i forhold til rekrutteringen.
Det er ikke forældrene, der sender de unge i krig. De er lige så bestyrtede.
Vi må sige, at der altså sker noget, når de unge begynder at komme derude.
Vi er nødt til at råbe op og sige: Det kan altså godt ske, at de efterfølgende tager til Syrien«, siger
politikommissær ved kriminalpræventiv sektion under Østjyllands Politi Allan Aarslev.
Politiet og Aarhus Kommunes SSP-kontor oplyste tidligere på året til flere medier, at 22 ud af de 27
personer fra Østjylland, som menes at være rejst til Syrien, har haft deres gang i moskeen på
Grimhøjvej.
Siden har politiet intensiveret arbejdet med at indkredse de ansvarlige og har samarbejdet med
moskeen på Grimhøjvej om at bremse de unges krigstogter.
Lige nu mistænker politiet en af de foreninger, som benytter moskeens lokaler, for at stå bag
rekrutteringen af de unge.
Men det afviser Oussama El Saadi, formand for Fonden for den Muslimske Sammenslutning, der driver
moskeen på Grimhøjvej.
Han kender ikke til nogen rekruttering, fortæller han.
»Der er jo ikke sådan, at de, der rejser til Syrien, kommer og fortæller os om det.
Mange af vores unge vil gerne acceptere samfundets regler og rammer, men de føler sig ramt. Det
handler om, hvordan samfundet behandler islam. Det støder dem væk«.
90 krigere er rejst
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e44cc202
Page 1 of 3
17/05/15 12:32
Ifølge den seneste opgørelse fra Center for Terroranalyse under Politiets Efterretningstjeneste (PET) er
mindst 90 personer udrejst fra Danmark til Syrien.
»Et betydeligt antal af disse personer har opnået konkrete færdigheder, der kan anvendes til at
gennemføre et terrorangreb«, skriver PET, der frygter, at hjemvendte krigere kan bruge deres nye
netværk og våbenadgang til at ramme danske mål.
Blandt andet derfor samarbejder moskeen ifølge formanden med politiet om at stoppe strømmen af
hellige krigere fra Danmark til Syrien.
Alligevel vil Oussama El Saadi ikke tage afstand fra selve rejserne til Syrien - så længe det ikke betyder,
at de unge radikaliseres og senere hen kan vende hadet mod det danske samfund.
»De, der tager til Syrien, har et højt niveau af islam i hjertet. Du kan ikke få mig til at sige, at de tager
fejl, eller at de må være psykisk syge. De vil bare gerne praktisere deres tro og kæmpe for den i Syrien
uden at ødelægge det danske samfund herhjemme.
Det er et godt mål at have. Men vi er uenige med dem, der tager derned og kommer hjem med dårlige
ideer - for eksempel at angribe noget eller nogen herhjemme.
Det er forkert«.
Hjemvendte krigere søger hjælp
Der har i de seneste uger været fokus på strømmen af hellige krigere, der udgår fra Østjylland. Senest
er en 21-årig dansk konvertit ifølge Ekstra Bladet omkommet i Syrien.
Men ifølge Allan Aarslev handler det ikke om, at det yderligtgående muslimske miljø omkring Aarhus er
særligt rabiat; det øgede fokus på Aarhus handler snarere om, at politiet rent faktisk gør en stor indsats
for at opstøve de unge og deres familier - og er åbne over for det øvrige samfund om deres opsøgende
arbejde.
Det arbejde består bland andet i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune om en
særlig mentorordning for unge, der har til hensigt at rejse eller er kommet tilbage til Danmark efter
deltagelse i borgerkrigen og ønsker hjalp til at starte forfra i det danske samfund.
Politiet har også et såkaldt forældrenetværk for familier til unge, der - ofte uden forældrenes viden - er
rejst til Syrien. Og det giver pote, fortæller Allan Aarslev.
»Vi har haft kontakt med fem inden for den sidste måneds tid. De har henvendt sig for at få hjælp til at
komme i gang med et liv igen og starte på uddannelse eller lignende«, siger han.
Parterne har nu holdt en række møder, og siden de startede dialogen, er ingen - så vidt vides - rejst til
Syrien, oplyser Allan Aarslev.
jakob.sheikh@pol.dk
Vi er nødt til at italesætte den moske som et omdrejningspunkt i forhold til rekrutteringen Allan Aarslev,
Østjyllands Politi.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e44cc202
Page 2 of 3
17/05/15 12:37
Bilag 7
' Vores ord har ikke den magt, du eller andre tror'
Information | 03.05.2014 | | Sektion: Moderne Tider Side 14 | 2171 ord | Artikel-id: e462ce51 |
Original artikel
En ung dansk muslim tog til Irak og døde i et selvmordsangreb, 90 andre er taget til Syrien for at
kæmpe. 22 af dem har frekventeret en moské på Grimhøjvej 7 i Aarhus. En moské, der har besluttet sig
for at deltage i den offentlige debat
af MICHELLE FÆRCH
En moské på Grimhøjvej 7 i det vestlige Aarhus er kommet i centrum af den offentlige debat. Den bliver
beskyldt for at være en radikaliseringsrede for 22 unge, der er draget i krig i Syrien i Guds navn.
»Pilene peger i retning af Grimhøj-moskéen, og det gør den, fordi det er en salafistisk moské, og fordi
de har noget, de kan tilbyde jihadisterne,« sagde Naser Khader i Deadline i sidste uge. Naser Khader
har fået flere støtter, efter at 21-årige Victor Kristensen fra Aarhus døde i et selvmordsangreb i Irak.
Victor Kristensen var muslimsk konvertit og var ifølge de efterladte blevet hjernevasket i moskeen på
Grimhøjvej.
Venstres integrationsordfører Inger Støjberg kaldte for nylig formanden for moskeen »en fej hund« og
krævede, at Aarhus Kommune stopper sit antiradikaliseringssamarbejde med moskeen, ligesom Dansk
Folkeparti har bedt justitsminister Karen Hækkerup undersøge mulighederne for at lukke stedet.
Bag moskeens mure
Som en refleks rækker jeg hånden frem mod formand Oussama El-Saadi, der står i sin grå heldragt på
sit kontor på Grimhøjvej 7, hvorfra han driver den omstridte moské, der udefra ligner en forladt
lagerbygning.
Min hånd bliver hængende i luften, Oussama El-Saadi rækker ikke ud efter den.
Han smiler bare.
»Jeg giver ikke hånd til kvinder,« siger han med arabisk accent.
Jeg tager den ned langs siden igen og går videre til moskeens talsmand, Muhamed Ahmed.
Igen, uden at tænke over det, rækker jeg hånden ud. Denne gang bliver den modtaget.
»Jeg ser lidt anderledes på den slags,« siger Muhamed Ahmed, der er klædt i jeans og Tshirt.
Modsat sin formand har han kun skægstubbe.
Men for to dage siden var Muhamed Ahmeds ansigt dækket af skæg. »Det korte skæg sender et bedre
signal,« siger han.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e462ce51
Page 1 of 6
17/05/15 12:37
De rette signaler er på det seneste blevet vigtige for moskeen, som dagligt bliver udspurgt om sin
forbindelse til de 22 unge i Syrien og den dræbte Victor Kristensen.
Også Deadline har inviteret Muhamed Ahmed i studiet for at diskutere moskeens virke med Naser
Khader.
Her påstår Naser Khader at have fået at vide fra familiemedlemmer til de unge, at en prædikant ved
navn Abu Ahmed har holdt foredrag i moskeen.
»Og ham der Abu Ahmed har flere gange sagt, at Osama bin Laden er en helt: ' Jeg elsker ham',« siger
han til talsmanden, som afviser at vide, hvad Naser Khader taler om.
Men efterfølgende fortæller formanden Oussama El-Saadi til Information, at det er en misforståelse.
»Abu Ahmed har besøgt moskeen tre til fire gange i løbet af de seks år, moskeen har eksisteret,« siger
han og forklarer: »Det er Muslimsk Ungdomscenter, der har inviteret Abu Ahmed til at tale for de unge,
så det har vores talsmand ikke haft kendskab til.
Sådan er det. Alle ved ikke alt, hvad der foregår i moskeen,« siger Oussama El-Saadi og peger dermed
på et betydeligt kendetegn ved moskeer.
For selv om moskeen er et samlingssted i forbindelse med bøn og fejring af religiøse højtider, har den
også decentrale funktioner.
Den fungerer som et slags medborgerhus, hvor de lokale kan mødes og diskutere det sociale og
politiske liv.
Det gælder også på Grimhøjvej, forklarer Oussama El-Saadi. Det kan være borgerkrigen i Syrien, som
der er blevet talt om til fredagsbønnen, eller spørgsmål af mere privat karakter over en kaffe i cafeteriet.
Tro og demokrati
En anden central funktion er undervisning i islams skrifter. På Grimhøjvej er det underorganet Muslimsk
Ungdomscenter, der underviser i Koranen, og på plakater i moskeen kan man læse, at der er timer om
islam hver weekend. Også på dansk. Det arrangerer også fodbold og andre aktiviteter, men moskeens
ledelse er ikke involveret i alt.
Østjyllands politi og Aarhus Kommunes SSPkontor samarbejder med moskeen med det formål at få
rekrutteringen til krigen i Syrien stoppet. Et samarbejde, som både politiet, SSP og moskeen finder
frugtbart. Her kom de frem til, at det nok var Muslimsk Ungdomscenter, der var centrum for de unge.
»De kunne se derude, at det var Muslimsk Ungdomscenter, som var arnestedet. Deres
ungdomsområde, som vi også mødes med,« forklarer leder af SSP-samarbejdet Toke Agerschou, der
planlægger flere debatmøder, fordi »det er vigtigt at bryde isolationen fra samfundet.
« Hverken moskeen eller Muslimsk Ungdomscenter er efter hans opfattelse interesserede i at isolere
sig: »De er jo helt vilde efter at debattere og snakke demokrati og tro. Det oplever vi hver gang, vi
mødes.« Politiet og SSP-kontoret er stolte over samarbejdet, som bygger på dialog og åbenhed.
Toke Agerschou mener heller ikke, der er grund til at frygte, at moskeen dækker over noget: »Vi kan
selvfølgelig ikke bevise, at de ikke lyver, men det har vi ingen grund til at tro. De har fulgt vores råd og
Page 2 of 6
17/05/15 12:37
møder altid op.« Inde på moskeens kontor er også Abu Bakr, der er en af de omkring 30, som er
tilknyttet Muslimsk Ungdomscenter. Den unge mand sidder henslængt i den sorte sofa, iklædt sneakers,
tætsiddende løbetøj og hue. Han bryder sig ikke om pressen, fordi vi »udstiller folk som ham som
mørkemænd«, men han er alligevel gået med til at svare på et par spørgsmål: — Hvilken rolle spiller
Muslimsk Ungdomscenter i, at unge tager til Syrien? »Vi har ikke noget med det at gøre. Det er deres
eget frie valg, og det er ikke os i moskeerne, der påvirker dem. Det er det, de ser på de sociale medier på YouTube-videoer, der bliver delt på Facebook og alle mulige andre steder.
Vi har oprettet Muslimsk Ungdomscenter netop for at få unge - ligesom mig selv engang - væk fra den
kriminelle løbebane. For at give dem en anden vej og tilbyde dem noget andet.« — Hvad mener du om,
at de tager af sted? »Ligesom Oussama også siger, så strider det imod islam. Men problemet er, at
rigtig mange unge keder sig. De keder sig så meget, og så ser de alt det, der foregår dernede, og de
ser, at ingen i Danmark gør noget ved det,« siger Abu Bakr og skifter emne. Nu er det ham, der har
nogle spørgsmål: »Tror du egentlig selv på noget?« »Nej, det gør jeg ikke. Men man kan jo aldrig vide,«
svarer jeg.
Abu Bakr fortsætter ivrigt med at tale om tro, og han begriber ikke, at de fleste danskere ikke er
troende. Oussama El-Saadi deltager i samtalen og forsikrer, at der er håb forude.
»Ahmed Akkari er vildledt, for han har været på rette spor. Men du har bare ikke fundet det endnu.«
SSP-kontoret har også opfordret ledelsen i moskeen til at tydeliggøre over for de unge, at de ikke
støtter, at de tager til Syrien.
»Ledelsen har svaret, at den hele vejen igennem har understreget, at det ikke er den rette måde at
praktisere sin tro på,« siger Toke Agerschou.
Ifølge Oussama El-Saadi er der helt grundlæggende principper i islam, der strider mod at kæmpe i
Syrien. For det første er det en opgave for folk i Syrien eller landene omkring.
Derudover skal de unge have tilladelse af deres forældre, og kvinder må slet ikke rejse.
»Vi rådgiver de unge til ikke at tage afsted - både fra talerstolen og ansigt til ansigt. Det strider imod
islams regler. Men vi er ikke en myndighed, der kan nægte dem at rejse,« oversætter talsmanden for
Oussama El-Saadi, der har bedt om at få lov at tale arabisk i dag, fordi det er et varmt emne, der
kræver præcise formuleringer.
»Vi er interesserede i, at Danmark skal være et trygt sted at leve. De fleste er jo vokset op her, har fået
børn her, har slået rod her og skal måske leve her resten af deres dage. Vi nægter at blive set på som
nogle udskud og acceptere at blive isoleret fra samfundet.
Salafisme og helte
»Folk af min generation er de bedste, dernæst de, som følger efter dem, og så de, der følger efter de
sidstnævnte.« Sætningen er fra en af profetens beretninger, hadither, og er grundlaget for begrebet
salafisme. Det betyder, at de kilder, der stod profeten nærmest, er de mest retvisende.
Men i dag har salafisme fået en anden betydning, hvor det bliver forbundet med fundamentalisme,
ekstremisme og langt skæg, og derfor vil moskeen ikke bruge begrebet om sig selv.
»Samtlige muslimer i verden er salafister, fordi alle går efter de kilder, der er tættest på profeten, men vi
Page 3 of 6
17/05/15 12:37
er alle bare muslimer,« siger Oussama El-Saadi og finder en lille gul og krøllet seddel på skrivebordet,
som han læser op fra: »Vi er muslimer, der gerne vil følge profetens vej og prøve at leve op til det.«
Ordene beskriver moskeens tankesæt.
Debatten om moskeen eksploderede, udløste et samråd og fik Venstres Inger Støjberg til at kalde
formanden en »fej hund«, fordi han i et tv-indslag på TV2-Østjylland kaldte den selvmordsdræbte Victor
Kristensen for »en helt.« For hvordan kan den samme mand, som siger, at han fraråder de unge at
drage i hellig krig også hylde en 21-årig, der netop er død i et selvmordsangreb? Det ser Oussama ElSaadi ikke som et paradoks: »Vi tror på, at når man går helhjertet ind for en sag - lige meget hvad det
er - og dør, hvis det er tilfældet, på grund af sådan en sag, så er man en helt. Det handler om at følge
sin tro. Men det er op til Allah at dømme. Vi kan kun sige, at vi tror, at han er en martyr. For intentionen
skal også være der, før man er en martyr. Hvis jeg for eksempel drager i krig et sted og dør kun for at få
folk til at sige, at ham der er en martyr, så bliver jeg ikke belønnet for det,« siger Oussama El-Saadi.
Guds hus
Klokken er blevet halv to og det er tid til dagens tredje bøn.
Kvinder har et bederum for sig, så jeg står ude i gangen ved bordfodboldbordet og en bunke af forladte
sko og betragter de bedende gennem ruderne.
»Allahu akbar...« Abu Bilals ord runger fra højttalerne i det spartanske bederum, hvor to rækker af
mænd knæler med ansigtet mod en ophøjet prædikestol og Mekka.
»Allah er størst, der er ingen Gud uden Allah, og Muhammed er hans sendebud,« betyder de arabiske
ord. Abu Bilal reciterer ordene igen og igen og igen. Mændene knæler, rejser sig og knæler igen.
I 1990' erne holdt imam Abu Bilal til i en moske kun otte husnumre nede ad vejen. Den blev oprettet
under Ligheds-og Broderskabsforeningen.
Oussama El-Saadi var med fra begyndelsen og sad en periode i bestyrelsen.
Den moske blev frekventeret af en ung mand ved navn Slimane Hadj, der efterfølgende blev Danmarks
eneste Guantanamo-fange og sidste år blev dræbt i Syrien. Moskeen blev også Ahmed Akkaris indgang
til det største islamistiske miljø uden for København, fortæller han i sin nye bog.
Det var her, han mødte imamen Raed Hlayhel, der sammen med Akkari og Abu Laban fra København
kom til at styre arbejdet for at eskalere Muhammedkrisen.
Når vi nu står på nr. 7 og ikke nr. 15, er det fordi Oussama El-Saadi i august 2008 brød ud fra moskeen
i nr. 15 sammen med nogle andre medlemmer og stiftede »Fonden for den muslimske
sammenslutning«, der driver moskeen på Grimhøjvej 7.
Dengang stod der i Aarhus Stiftstidende, at udbryderne var »utilfredse med den moderate linje, som
moskeen er slået ind på i de seneste år, oplyser flere kilder i det muslimske miljø.« Men det er usandt,
siger Oussama El-Saadi i dag. Ifølge ham handlede det om, at de ikke kunne få lov at praktisere, som
de ville i foreningen på grund af de tilskud, de fik.
Ligheds-og Broderskabsforeningen eksisterer stadig, men moskeen i nummer 15 er fortid.
Page 4 of 6
17/05/15 12:37
Ud over Abu Bilal og Abu Khaled, som er nu faste prædikanter i den nye moské - dem, der leder
eftermiddagsbønnen denne tirsdag - er der ifølge Oussama El-Saadi ingen forbindelse.
»Hvis der var, ville jeg ikke sidde her i dag,« afbryder talsmanden og fortæller, at Oussama El-Saadi
kan uddybe: »Det er helt anderledes. Det er en anden bestyrelse, nogle andre mennesker, en
anderledes politik og tankegang. Den åbenhed til politikerne, til samfundet, til politiet og SSP og til jer
som journalister. Vi vil gerne være en del af samfundet.« Men alle har ret til adgang. Både afvigere og
unge, der er interesserede i at drage i krig i Syrien: »Der står ikke nogen vagt ved vores dør.
Vi betragter det her sted som Guds hus, som er åbent for alle og enhver. Vi har selvfølgelig nogle
holdninger til en masse ting rundt omkring i verden, og det kan vi godt fortælle folk, men om de følger
det eller ej, det er op til den enkelte. Vores ord har ikke den magt, som du eller andre tror, den har,«
siger Oussama El-Saadi.
Med et buk, og en hånd på brystet bliver jeg ledt ud af moskeen. Denne gang holder jeg hænderne for
mig selv.
micf@information.dk
»Vi rådgiver de unge til ikke at tage af sted - både fra talerstolen og ansigt til ansigt. Det strider imod
islams regler. Men vi er ikke en myndighed, der kan nægte dem at rejse« — OUSSAMA EL-SAADI.
Page 5 of 6
17/05/15 13:07
Bilag 8
HVAD ER: Man kan ikke være ekstremist i islam
Jyllands-Posten | 11.02.2015 | Side 7 | 568 ord | Artikel-id: e4d0a3eb |
Original artikel
MENINGEN? Youssef Loubani, bestyrelsesmedlem i Grimhøjmoskéen, oplever en stærk tilstrømning af
unge. Men han afviser, at de unge er ekstremister og bliver radikaliserede.
af JONAS HVID JACOB HAISLUND MARTIN JOHANSEN
Myndighederne har kædet Muslimsk Ungdoms Center (MUC) i den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus
sammen med hovedparten af byens syrienfarere, og på Facebook belærer MUC sine godt 5.000
følgere om, at støtte til demokrati svarer til støtte til at gå i krig mod Allah, og at homoseksualitet er en
synd. Desuden bliver ungdomscenteret fra flere sider udpeget til at være et af de ekstremistiske
religiøse miljøer, som unge i stigende grad søger mod.
Men den 30-årige Youssef Loubani, der har været med i MUC i to år, indtil han stoppede for et halvt år
siden og i dag sidder i bestyrelsen bag Grimhøjmoskéen, afviser al snak om, at der foregår
radikalisering i ungdomscenteret.
Og den tiltagende skare af unge kan ikke stemples som ekstremistiske.
»Man kan ikke være ekstremist i islam, islam er en meget fredelig religion. Derfor bør den respekteres.«
Hvorvidt oplever du, at flere unge søger til MUC? »Jeg oplever en stærk stigning af unge i MUC. Der er
mange, mange unge, der er begyndt at søge til Grimhøjmoskéen, fordi man taler lige ud og ikke er
bange for noget som helst.« Er det, fordi imamerne i nogle af de andre moskéer er for støvede og
gamle, mens I er fremme i skoene på Facebook og Youtube? »Ja, der er forskel på at gå til en ung
mand eller en gammel mand og høre om islam.
Man rammes mere af det, når man hører det fra en ung. De unge vil også hellere lytte til, hvad en ung
mand siger, fordi han oplever det samme, som de unge gør i dag i Danmark.
« Er ældre imamer ikke mere lærde ift. fortolkningen af Koranen og islam? »Nej, en ung på 20 år kan
sagtens være mere lærd end en ældre mand. Generelt i Aarhus har vi ikke imamer, der har studeret
sharia, men vi har unge blandt os, som ved mere om islam end de ældre.
« Er det rigtigt, at der er flere, der begynder at gå med kjortel og muslimsk hue m. m.? »Ja, selvfølgelig.
Når man er praktiserende muslim, går man med det tøj.« Hvorfor er der så flere, der nu gør det i
Danmark? »Fordi man vil følge sunnaen (en samling af leveregler, der er overleveret fra profeten
Muhammed, red.), og det er der så nogle, der gør helt ud, går i kjortel og med hue.« Nogle vilhævde, at
i og med at der er flere og flere unge, som kommer til MUC og Grimhøj, vil der blive flere
radikaliserede? »Hvad forstår man ved ordet radikalisering? Jeg forstår ikke, hvad de mener med det.«
I har jo fået det stempel, at Grimhøjvej er et sted, hvor der er mange radikaliserede? »Nej, det er der
faktisk ikke.
Der er ikke nogen som helst, der går ud og fortæller folk, hvordan de skal opføre sig, hvordan de skal
være som muslimer, og at man skal deltage i jihad. Det findes ikke overhovedet i nærheden af
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4d0a3eb
Page 1 of 3
17/05/15 13:07
moskéerne i Aarhus. Det er til at grine af, at folk taler om sådan noget. De enkelte personer har taget et
valg.« Skal vi i Danmark være bekymrede for, at der sker terrorangreb som i Paris? »Nej, nej, det skal
man ikke.
Vi bor tæt op ad hinanden, og hvis der er nogen, der skal gøre noget, er det nogen ude fra. Det tager vi
stærkt afstand fra.«.
jonas.hvid@jp.dk jacob.haislund@jp.dk martin.johansen@jp.dk
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4d0a3eb
Page 2 of 3
17/05/15 13:09
Bilag 9
DF: Nødret betyder eftersyn
Berlingske | 17.01.2015 | | Sektion: Politiko Side 8 | 504 ord | Artikel-id: e4c7085d |
Original artikel
Semantik. For Kristian Thulesen Dahl betyder begrebet »nødret« blot, at man skal se lov givningen
igennem.
af Nikolaj Rytgaard
Der var kun gået få timer efter attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, før DFs grundlægger og
værdiordfører, Pia Kjærsgaard, kom med et forslag. »Vi bliver mere og mere rædselsslagne hver gang,
der sker en handling som denne og burer os mere og mere inde. Imens kan vi se moskeen i Grimhøj,
hvor der er imamer, der synes, at det er den slags metoder, vi skal have i den vestlige verden,« lød
udtalelsen i Ekstra Bladet fra Pia Kjærsgaard, der kræver moskeen lukket og kontroversielle imamer
sendt hjem, hvis de støtter terror.
Men hvordan vil du gøre det, hvis det ikke kan ske med den gældende lovgivning, spurgte avisen.
»Så er det muligt, at vi må tage andre metoder i brug. Det kan også være nødvendigt at ty til nødret,«
svarede Pia Kjærsgaard. Nødret dækker over, at landets love sættes ud af kraft. Det er en ret til »i
særlige nødstilfælde at begå handlinger som ellers er strafbare«, som det formuleres i den danske
ordbog. Det mest kendte eksempel på nødret i Danmark stammer tilbage fra 2. verdenskrig, hvor den
danske regering under besættelsen forbød kommunistiske foreninger på trods af, at det var i strid med
grundloven.
»Man kan bruge ord forskelligt«
Men for DF-formand Kristian Thulesen Dahl betyder nødret ikke det, som normalt forbindes med
begrebet.
»Jeg har selv haft lejlighed til at høre, hvad Pia har ment med begrebet. Som jeg forstår det, er det et
udtryk for, at vi i lyset af de forfærdelige ting i Frankrig skal se vores lovgivning og redskaber igennem
for at bekæmpe ekstremisme. Det skal vi selvfølgelig. Det er nødvendigt. Det håber jeg også, at alle
Folketingets partier er indstillede på.« Så hvordan forstår du nødret? »Jeg så en leder i JP for nogle
uger siden om aftalen i Sverige, hvor man holder Sverigedemokraterna udenfor. Den havde
overskriften: Nødret i Sverige. Den handlede ikke om nødret i den forstand, som man kan slå det op i
ordbogen. Den handlede om, hvordan man håndterer ting i en voldsom situation.
Det ord bliver brugt som et udtryk, når man synes, at man har ryggen op mod muren, og der er behov
for at kigge ekstra godt på tingene. Og når der sker et terrorangreb, som det vi så i Frankrig, så er der
behov for at se tingene igennem.« Så nødret for dig er, at man ser tingene igennem og undersøger, om
der er behov for nye ressourcer eller nye værktøjer til PET? »Jeg forholder mig bare til, hvad jeg har
forstået, at Pia har ment med det, hun har sagt. Jeg har faktisk haft lejlighed til at høre det fra hende
selv.« Hvorfor ikke sige det, som det er, nemlig at Pia Kjærsgaard måske gik et skridt for langt, for
nødret er jo nødret? »Jeg tror bare, at man må acceptere, at man kan bruge ord forskelligt, og Pia har
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c7085d
Page 1 of 3
17/05/15 13:09
faktisk haft lejlighed til at fortælle i folketingsgruppen, hvordan hun har brugt det her ord, og hvad hun
har ment med det. Det er sådan set det for mig.«.
ryt@berlingske.dk
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c7085d
Page 2 of 3
17/05/15 12:39
Bilag 10
Citathistorie fra : Omstridt moské centrum for nyt politisk
opgør
Ritzaus Bureau | 13.01.2015 | Side | 395 ord | Artikel-id: e4c572ff
København, tirsdag
Citattilbud fra Politiken distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus citattjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden
af denne meddelelse.
Den omstridte moské på Grimhøjvej i Aarhus kommer under fornyet politisk pres, skriver Politiken
onsdag. Grimhøjmoskeen er ikke dømt for noget, men politiet anslår, at over 25 yderliggående
muslimer, der er draget til Syrien i hellig krig, har haft deres gang i moskeen, og den er en torn i øjet på
det meste af Folketinget, og i en hasteforespørgsel skal partierne onsdag diskutere moskeen.
En decideret lukning er der ikke flertal for. I stedet presser flere borgerlige partier på for, at regeringen
sætter Rigsadvokaten til at undersøge mulighederne for en lukning af moskeen og den yderliggående
muslimske forening bag den.
»Vi vil gerne forbyde foreningen. Men vi regner med, at vi som minimum kan få resten af Folketinget
med på at undersøge muligheden for at forbyde Grimhøjmoskeen og foreningen bag«, siger Dansk
Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Politiken. Han mener, at Rigsadvokaten kan finde
hjemmel i grundloven.
Rigsadvokaten er tidligere blevet hidkaldt til at undersøge lovligheden af kontroversielle foreninger.
Både Hell's Angels og den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir har flere gange været under lup. Men
selv om begge organisationer er dømt for ulovligheder, har der ikke været grundlag for at bandlyse
dem.
Ekspert i forvaltningsret, professor Jørgen Albæk Jensen mener ikke, at moskeen på Grimhøjvej
adskiller sig særligt fra Hizb-ut-Tahrir eller rockerklubber, som før er forsøgt lukket: »I alle tre fortilfælde
nåede Rigsadvokaten frem til, at man ikke kunne få dem dømt. Er det her et mere oplagt eksempel? Mit
eget bud vil være nej«, siger han til Politiken.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, afviser ideen om en undersøgelse og vil hellere se
på, om PET har de rette redskaber til rådighed for at bekæmpe potentielle terrorister. »De
ekstremistiske holdninger er udtryk for, at man ikke har forstået de danske værdier. Og det er dér, der
skal tages fat«, siger hun til Politiken.
Redaktionel kontakt:
Ole Friis Larsen
tlf.:
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c5798
Page 1 of 3
17/05/15 12:39
e-mail: ole.friis@pol.dk
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:
- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde
for.
- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.
Page 2 of 3
17/05/15 12:42
Bilag 11
Danske muslimer holder lav profil om Islamisk Stat
Jyllands-Posten | 07.09.2014 | Side 8 | 955 ord | Artikel-id: e490f853 |
Original artikel
Islamisme: Der har været skarpe reaktioner fra de muslimske miljøer i Norge og Storbritannien mod
terrorgruppen Islamisk Stat, mens danske muslimske organisationer holder sig mere tilbage. Hvorfor
denne forskel?
af KIRSTINE DONS CHRISTENSEN MARTIN JOHANSEN
D en 25. august gik 5.000 mennesker på gaderne i Oslo i retning mod Stortinget.
Demonstrationen var arrangeret af flere muslimske organisationer og rettet mod den islamistiske
ekstremisme, ikke mindst Islamisk Stat (IS), der er anklaget for etnisk udrensning og massebortførelser
i det nordlige Irak og Syrien.
Senest har gruppen henrettet to amerikanske journalister.
»Nej til IS, ja til fred,« lød nogle af slagordene i Oslos gader.
I Storbritannien er fremtrædende imamer trådt frem og har i bl. a. videoer på internettet fordømt IS og
advaret unge muslimer mod at tage til området for at deltage i kamphandlingerne. Repræsentanter for
både sunni-og shiamuslimer er gået sammen om et læserbrev med samme budskab.
Også i Storbritannien har der været demonstrationer mod IS.
I Danmark er det derimod sværere at få øje på reaktionerne fra de organisationer, der repræsenterer de
ca.
230.000 herboende muslimer.
Der har været enkelte skriftlige erklæringer, men ingen demonstrationer og en begrænset lyst til at
udtale sig til pressen.
Én af dem, der efterlyser klare signaler fra de danske muslimer, er Mohammad Sabah Ahmad, der er
lærerstuderende og en kort overgang talsmand for den omstridte moské på Grimhøjvej i Aarhus. 22 af
30 aarhusianske unge, der er rejst til borgerkrigen i Syrien, frekventerede denne adresse. Mindst én af
dem menes at være blevet dræbt som kriger for IS under et angreb i Irak.
»Det er meget vigtigt, at foreningerne er en del af debatten, for ved at tie kommer de til at støtte
Islamisk Stat.
Især de unge muslimer har brug for, at autoriteterne viser vejen og tager afstand til IS, så de ikke bliver
hjernevasket af, hvad de læser på nettet.
Foreningerne skal tage det ansvar på sig,« siger Mohammad Sabah Ahmad, der nu har taget initiativ til
en demonstration mod IS i Aarhus den 13. september.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e490f853
Page 1 of 4
17/05/15 12:42
»Det er hyklerisk«
Han påpeger, at foreningerne er hurtige til at kommentere udtalelser fra Pia Kjærsgaard eller Israels
bombardementer i Gaza: »Men de vil ikke tage afstand fra IS offentligt, og det er både hyklerisk og
dobbeltmoralsk.
« Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolan i Stockholm, spurgte selv i et indlæg
på Twitter i sommer, hvor de svenske muslimer var henne i debatten om IS. Han har bemærket, at også
de danske muslimske miljøer holder lav profil.
Ifølge ham skyldes reaktionerne i Norge og Storbritannien, at der har været noget mere konkret at
samles imod. I Norge var det udtalelser fra talsmanden for den islamistiske organisation "Profetens
Ummah" om, at det var legitimt at halshugge den amerikanske journalist James Foley, mens der i
Storbritannien er forfærdelse over, at bødlen mistænkes for at være én af de mange briter, der er rejst i
"hellig krig". I Storbritannien er der også tradition for en meget åben dialog og samarbejde mellem
myndigheder og muslimske organisationer, siger han.
Selvom man ikke med sikkerhed kan sige, at det vil afholde unge fra at rejse i krig i Syrien og Irak, har
det en værdi, hvis de muslimske organisationer klart og offentligt fordømmer IS, for de unge er
påvirkelige, vurderer han.
»Det er vigtigt at signalere til disse unge mennesker, at de store imamer, de religiøse autoriteter, er
imod det,« siger Magnus Ranstorp.
Forskellige syn hos politiet
Det er politicheferne hos Østjyllands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi enige i.
En klar, offentlig afstandtagen fra de religiøse ledere ville gøre politiets arbejde lettere, mener de.
»Foreningerne skal melde ud, hvad de synes, for man kan hurtigt fortolke deres tavshed som et
samtykke,« siger Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, der er overbevist om, at langt størstedelen
ikke støtter IS.
Kritikken af IS findes allerede på de indre linjer i moskéerne, vurderer chefpolitiinspektør for Østjyllands
Politi, Bent Preben Nielsen.
»Men hvad med de muslimer, som ikke er tilknyttet sådan en moské?« spørger han.
Hos Fyns Politi kan politidirektør Poul Løhde ikke se nogen grund til at bede de muslimske foreninger
om at komme mere på banen.
Går ind for en islamisk stat
Brian Arly Jacobsen, adjunkt i religionssociologi ved Københavns Universitet, mener, at det kunne
gavne både debatten og de unge muslimer, hvis foreningerne tog bladet fra munden.
»Jeg tror, at de er bange for at blive misforstået, og så vil de heller ikke tages til indtægt for handlinger
begået af alle verdens muslimer,« siger han og understreger, at årsagen til foreningernes tavshed efter
Page 2 of 4
17/05/15 12:42
hans opfattelse ikke handler om, at foreningerne støtter IS.
Det var ellers den opfattelse, som man kunne få, da Fadi Abdallah, talsmand for Grimhøj-moskéen i
Aarhus, til flere medier udtalte, at han støtter en islamisk stat som den, IS kæmper blodige kampe for at
opnå. På spørgsmålet om, hvorvidt moskéen også støtter organisationen IS, sagde han, at »vi er ikke i
besiddelse af nok information eller materiale til at bedømme IS«. Brian Arly Jacobsen siger: »Det er et
centralt punkt i islamisk teologi, at der skal oprettes et islamisk kalifat, og det er derfor, Grimhøjimamen
er kommet galt af sted med at støtte Islamisk Stats projekt. Men blandt muslimer er der uendelig mange
fortolkninger af, hvad et kalifat indebærer, så man skal passe meget på med at blande det sammen
med debatten om IS. At muslimer tror på, at oprettelsen af et islamisk kalifat er det rigtige, betyder
absolut ikke, at de støtter Islamisk Stat eller deres kalifat.«.
kirstine.d.christensen@jp.dk martin.johansen@jp.dk
Fakta: TERRORISME
Islamisk Stat
Gruppen er egentlig dannet under Irak-krigen i 2004 og udspringer af al-Qaeda i Irak.
Islamisk Stat (IS) var tidligere kendt som Isis eller Isil.
Mindst 100 herboende personer er rejst i kamp i Syrien, hvor IS kontrollerer store områder.
N Flere af de syriensfarende skønnes at kæmpe for IS.
N PET skønner, at mindst 10 er dræbt i kampe.
Fredag inviterede USA Danmark og otte andre lande med i en »kernekoalition« mod IS, og Danmark
har takket ja til tilbuddet.
Page 3 of 4
17/05/15 12:44
Bilag 12
Den evige genkomst
Weekendavisen | 19.09.2014 | Side 1 | 2885 ord | Artikel-id: e495bf71 |
Original artikel
Portræt. Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus er igen i offentlighedens søgelys for sine terrorrelationer og
som transitpunkt for unge, hellige krigere. Det har stået på siden 1990erne.
af SØREN VILLEMOES
»Kom til jihad, kom til jihad, kom til jihad!!!« Sådan skrev 21-årige Hamza Nasser Hallak i en status på
sin Facebook-profil d. 29. juni. På det tidspunkt befandt han sig med al sandsynlighed i det, der samme
dag blev udråbt som kalifatet, Islamisk Stat. Dagen forinden var hans lillebror, den blot 19-årige Ahmad
Hallak, angivelig omkommet efter kvæstelser fra en vejsidebombe, der ramte ham d. 21. juni og havde
givet ham så alvorlige skader, at han lå lammet fra hals til tå i en uge inden sin død. Det kunne man
læse på de to brødres 16-årige lillebrors Facebook-profil.
Politiet havde forgæves forsøgt at tale de to brødre fra at rejse derned. Men sidste sommer trodsede de
advarslerne, drog til Syrien og meldte sig under ISIS' sorte faner. D. 5. maj satte de ild til deres danske
pas og fotograferede det på Ahmed Hallaks smartphone. Senere fandt storebror Hamza billederne af
det brændende pas på sin afdøde lillebrors telefon og lagde det op på sin Facebook-profil d. 11. juli
med ordene »Allahu akbair!!« De to brødre kom i moskeen på Grimhøjvej 7.
Vejen til jihad
Hallak-brødrene er gået i samme fodspor som størstedelen af de omkring 30 unge fra Aarhus-egnen,
myndighederne har kendskab til, der er draget til Syrien. Moskeen på den øde industrivej uden for
Gellerup har været et stop på vejen for mindst 22 af disse. Og kredsen omkring moskeens
ungdomsorganisation Muslimsk Ungdomscenter har i særdeleshed været storleverandør af hellige
krigere.
En af dem var den 21-årige konvertit Victor Kristensen, der døde i Irak d. 26. november sidste år under
en ISIS-ledet selvmordsaktion mod den irakiske hærs 22. brigade nord for Bagdad, hvor mindst 11
omkom. Medierne kom hurtigt på sporet af arnestedet for den unge konvertits radikale holdninger:
Moskeen på Grimhøjvej 7.
Selv om moskeens ledelse i dag blankt afviser, at Victor Kristensen nogensinde har sat sin fod i
moskeen, fortæller pårørende en anden historie: Det var her, den blonde dreng fra Aarhus var kommet,
inden han drog i hellig krig.
Victor var ikke den første unge, blonde dreng, der var kommet i moskeen og endte sine dage i hellig
krig i et fremmed land.
I den tidligere imam Ahmed Akkaris selvbiografi, Min afsked med islamismen, der udkom i april, kan
man læse historien om en ung konvertit, der i midten af 1990erne kom i moskeen.
Han blev tiltrukket af stedets radikale jihadister. Men en dag forsvandt han og vendte aldrig tilbage.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e495bf71
Page 1 of 7
17/05/15 12:44
Senere erfarer Akkari, at han havde mistet livet i hellig krig.
Han nævnes ikke ved navn i bogen, men ifølge Weekendavisens kilder var der tale om en ung dreng fra
Fredericia, der som 19-årig i starten af 1990erne konverterede til islam. Et interview med ham fra 1995
bruges fortsat på hjemmesider associeret til moskeen på Grimhøjvej, hvor der missioneres for islam.
Præcis hvad der siden hændte den unge konvertit, hvor han endte sine dage, og for hvem han
kæmpede, har ikke været muligt at få verificeret. Akkaris bog er den eneste kilde.
Ser man tilbage på moskeen på Grimhøjvejs virke fra 1990erne til i dag, danner der sig et billede: Fra
moskeens tidligste dage har den haft tætte relationer til salafister involveret i international terrorisme.
Her har folk med jihad-ambitioner henvendt sig i årtier og er siden draget ud i verden som hellige
krigere. Paradoksalt nok har myndigheder op gennem årene ofte udtrykt glæde for samarbejdet med
moskeen, mens lokalpolitikere rutinemæssigt har krævet de kommunale bevillinger til stedet standset.
Al-Qaeda-relationer
Historien om moskeen begynder omkring 1992/93, hvor en gruppe hovedsageligt palæstinensiske (og
et par enkelte tunesiske) mænd udser en gammel industribygning på Grimhøjvej 15.
Grunden lå afsides og isoleret blot et stenkast fra Bazar Vest uden for Gellerup. Her blev den
oprindelige moske på Grimhøjvej etableret. At der overhovedet var tale om en moske, skulle man
besøge den for at opdage. Det var ikke at læse i ansøgningerne til kommunen.
Tager man Aarhus' foreningsregister for pålydende, var Lighed & Broderskab, foreningen bag moskeen,
mest optaget af billard, bordtennis, fodbold, undervisning og volleyball. Der skulle gå 14 år, før Aarhus
Byråd i 2007 konkluderede, at en stor del af bygningen var dedikeret til moske og dermed ikke
berettiget til kommunalt lokaletilskud.
Blandt moskeens oprindelige grundlæggere var den polioramte palæstinensiske flygtning fra Beirut
Oussamma Mohammad El-Saadi, der i dag er formand for moskeen på Grimhøjvej 7.
Han kom til Danmark som 22-årig i 1990. Her fik han hurtigt kontakt til nogle af datidens radikale
islamistiske kredse. Mest bemærkelsesværdigt var hans nære forhold til egypteren Tal'at Fu'ad Qassim,
bedst kendt under navnet Abu Talal al-Qasimi.
Abu Talal var dødsdømt in absentia for sin medvirken i mordet på den egyptiske præsident Sadat i
1981.
Han fik politisk asyl i Danmark i starten af 1990erne, selv om han på daværende tidspunkt var talsmand
for den egyptiske terrorbevægelse al-Gamaa al islamiyya, hvis krig mod den egyptiske stat i 1990erne
kostede mindst 796 mennesker livet. Ifølge Michael Burleighs bog Terror fra 2008, blev Abu Talal i disse
år leder af de hellige krigere i Bosnien og havde nære forbindelser til den nuværende al-Qaeda-leder
Ayman al-Zawahiri. Han stod al-Qaedas ledelse så nær, at han blev betroet at udgive det
verdensomspændende Mujahedin-nyhedsbrev Al Murabitun, hvor al-Zawahiri var redaktør, fra en
postboksadresse på Vesterbrogade 208 i København.
Abu Talal var vært for et topmøde for ledende al-Gamaamedlemmer i Europa, der fandt sted på
Nørrebro i april 1993.
Italiensk politi kom senere i besiddelse af mødets dagsorden. Et punkt forekommer i dag aktuelt:
Page 2 of 7
17/05/15 12:44
»Hvordan skærer man halsen over på folk?« Inden han forsvandt i 1995, var Abu Talal en central
prædikant i moskeen på Grimhøjvej og en højt respekteret person i miljøet omkring moskeen, som han
ofte gæstede. I Ahmed Akkaris bog kan man læse, at han blev betragtet som en slags åndelig leder i
moskeen. Det skadede ikke hans anseelse, da han blev anholdt i Kroatien i 1995 og efterfølgende
forsvandt på mystisk vis. Nu var han »martyr«. Det er senere kommet frem, at Talal var involveret i
endnu en plan om at slå en egyptisk præsident ihjel, denne gang Hosni Mubarak, der skulle være dræbt
under et besøg i Addis Ababa, Etiopien. USA fik de kroatiske myndigheder til at udlevere ham til et
amerikansk flådeskib i Adriaterhavet. Her blev han formentlig afhørt og efterfølgende videregivet til
Egypten. Man har ikke set eller hørt fra ham siden. Hans gamle dødsstraf formodes eksekveret.
Ifølge NGOen Human Rights Watch var prædikanten fra Grimhøjvej den første terrorist, som USA fik
fanget og udleveret til et tredjeland kendt for at tortere sine fanger.
Fra Grimhøj til Guantanamo
Det nære forhold mellem Grimhøjvej-moskeens bestyrelsesmedlem Oussamma El-Saadi og terroristen
Abu Talal betød, at PET i disse år havde El-Saadi i sit søgelys. I 1998 kunne Berlingske Tidende afsløre
- uden at nævne El-Saadis navn - at han stod registreret som indehaver af jihad-hjemmesiden almurabeton.
org, hvor Abu Talals egyptiske terrorgruppe al-Gamaa al islamiyya spredte sin propaganda. På
hjemmesiden var der i disse år gentagne opfordringer til hellig krig. »Jøderne skal bekæmpes overalt og
med alle midler,« kunne man blandt andet læse. El-Saadi nægtede dog dengang at have kendskab til
hjemmesiden og sagde til avisen, at han straks ville kontakte netudbyderen for at få sit navn fjernet.
Da Ekstra Bladet faldt over historien igen kort efter 11.
september 2001, havde El-Saadi tilsyneladende glemt alt om afsløringen i 1998. Nu påstod han, at det
først var, da en tilfældig »surfer« gjorde ham opmærksom på det året forinden, at han opdagede
hjemmesiden, der stod i hans navn. Han gav sin gamle ven Abu Talal skylden for miseren.
Abu Talal var dog langtfra den eneste med terrorforbindelser, der kom i moskeen dengang. Omkring
årtusindeskiftet bliver flere folk fra miljøet omkring moskeen involveret i sager med spor til diverse
terrorgrupperinger.
Efter 11. september bliver den dansk-algeriske Slimane Hadj Abderrahmane tilfangetaget af de
amerikanske tropper i Afghanistan og ført til Guantanamo-basen på Cuba. Det vækker opsigt i dansk
presse. Og man finder hurtigt ud af, at Abderrahmane var en fast gæst i moskeen på Grimhøjvej. Ifølge
bogen Danskeren fra Guantanamo fra 2004 havde han netop opsøgt moskeen i slutningen af 1990erne
med henblik på at deltage i hellig krig.
I denne periode bliver der ofte læst op af nyheder fra jihadhjemmesider efter aftenbønnen, når der er
mange samlet i moskeen. På opslagstavlen kan man finde henvisninger til jihad-hjemmesider.
Abderrahmane danner netværk i bederummet med folk, der hjælper ham med at sende penge til
oprørerne i Tetjenien. Han optages i en lille, lukket og radikal islamistisk studiegruppe, hvor en af
moskeens mest radikale imamer, Abu Obeida, underviste særligt udvalgte »talenter«. Ifølge et tidligere
medlem af denne studiegruppe »Suleiman«, som Jyllands-Posten interviewede i 2003, fungerede det
som en rekruttering til hellig krig. Abu Obeida er siden brudt ud af miljøet og er flyttet til København.
Page 3 of 7
17/05/15 12:44
I sommeren 2001 bliver en Jyske Bank-filial på Frederiksberg brutalt røvet af tre gerningsmænd og en
politiassistent skudt i benet under flugtforsøget. Politiet følger sporene til moskeen på Grimhøjvej, der
ransages som en del af efterforskningen. De finder dog ikke noget, der relaterer til røveriet. Den
dengang 47-årige familiefar Athmane Mehiri fra Gellerup bliver senere idømt fire et halvt års fængsel og
udvist af Danmark for at have planlagt røveriet og givet husly til røverne.
Ifølge anklageren skulle pengene videregives til militante islamister i Algeriet, men selve terrordelen
indgik ikke i retssagen.
Mehiri var en fast og velkendt gæst i moskeen på Grimhøjvej.
Her mødte han Slimane Hadj Abderrahmane, som han havde logerende en overgang. Ifølge PET
fungerede den danske Guantanamo-fange som kurer for Mehiri i Algeriet ad tre omgange.
Abderrahmane formodes dræbt i Syrien i 2013.
I de tidlige nuller vækker en større spansk terrorsag også interesse i Danmark, da sporene ligeledes
fører til Grimhøjvej i Aarhus. En Imad Eddin Barakat Yarkas sad dengang på anklagebænken mistænkt
for at være leder af al-Qaedas netværk i Spanien og for at have haft forhåndskendskab til
terrorangrebet 11. september. I det 700 sider lange anklageskrift kunne man læse, at Yarkas tætteste
forbindelse i Danmark var en fast gæst på Grimhøjvej, en syrer ved navn Ahmed Mohammed AbdelGhani, bedre kendt som Abu Rached al-Halabi. Han var en fast gæst i moskeen på Grimhøjvej, og da
Aarhus Stiftstidende interviewer ham i marts 2003, foregår det i moskeen, hvor to af stedets
bestyrelsesmedlemmer sidder med til bords.
Ifølge anklageskriftet skulle Abu Rached have mødtes med højtstående al-Qaeda-medlemmer i
London, der senere fængsles for terror. I den sidste samtale mellem Yarkas og Rached i sommeren
2001 refereres der til medlemmer af den såkaldte »Hamburg-celle«, som flere af flykaprerne d. 11.
september skal vise sig at være en del af. Yarkas fik en dom på 27 år for sin medvirken i terrorangrebet.
Abu Rached blev aldrig anklaget.
Tilfredse myndigheder
Trods de talrige terrorspor, der gennem tiden har ført ud til Grimhøjvej, har de lokale myndigheder i
Aarhus dengang som nu udtrykt tilfredshed med moskeen. I dag fremhæver man i SSP-samarbejdet
med moskeen om at forhindre udrejse af hellige krigere som en succes. Så stor en succes, at det har
fået international opmærksomhed.
For ti år siden hørte man om et lignende frugtbart samarbejde, mellem politiet og moskeen. Dengang
var det især imamernes evne til at »forebygge kriminalitet, vold og uro blandt unge« i området, som
politiet værdsatte.
»Vi har et fantastisk godt samarbejde med imamerne med hensyn til konfliktløsning. Et samarbejde, der
betyder utrolig meget for roen i området,« kunne vicekriminalkommissær Jørgen Munk fortælle Aarhus
Stiftstidende i december 2003.
Måneden inden havde avisen bragt et eksempel på en sådan konfliktløsning. Det drejede sig om en
sag, hvor to piger fra 9.
klasse ved navn Ayah og Amana hævdede at være blevet bortført af to 25-årige palæstinensere til
Page 4 of 7
17/05/15 12:44
Hamburg. Broderen til den ene af de to mænd blev efterfølgende overfaldet med et baseball-bat i
Gellerup.
Imam Abu Bilal fra moskeen på Grimhøjvej fik en samtale med voldsofret og kunne komme med
følgende beroligende budskab til Stiften. dks læsere: »Jeg har fået ham til at love, at han ikke vil gøre
en sag ud af det, og at han ikke vil hævne sig på den person, der slog ham ned,« fortalte han og
forsikrede, at aftalerne ville blive holdt.
»For når imamen kommer, er det en vigtig ting.
Og de aftaler, der indgås med imamen, bliver overholdt,« lød det.
I samme periode kunne Jyllands-Posten bringe en anden god nyhed: Moskeen var blevet moderat.
»Ligheds-og Broderskabs-foreningens moske på Grimhøjvej i Brabrand er i de seneste par år styret ind
på en mere åben og moderat linje, der har afløst tidligere tiders radikale holdninger,« lød det fra avisens
kilder i november 2004, hvor man kunne notere sig, at kvinder nu også havde fået adgang til moskeen på særlige dage.
Imam Abu Bilals fredsskabende egenskaber var i denne periode så efterspurgte, at den nu nedrevne
Nordgårdskolen i Aarhus, hvor samtlige elever var tosprogede, i 2005 ansatte ham i praktik som
skolemedhjælper. Han skulle skabe ro og disciplin i skolegården, lød det. Men der gik ikke lang tid, før
JP Aarhus kunne fortælle, at han havde karakteriseret hiphopmusik som »syndigt«, forbudt piger at tale
med drenge og frarådet dem at tage med på lejrskole. Samarbejdet ophørte kort efter.
Der er intet, der tyder på, at moskeen i disse år bevægede sig ind på en moderat kurs. Tværtimod
havde de fået en ny, radikal og højt respekteret imam tilknyttet, som senere skulle blive en central
skikkelse under Muhammedkrisen: den skriftlærde libanesiske salafist Raed Hlayhel.
Krisen
Skal man tro Ahmed Akkaris selvbiografi, kunne hele Muhammedkrisen have været undgået, hvis ikke
imam Raed Hlayhel havde ledet fredagsbønnen i moskeen på Grimhøjvej d. 30. september 2005. Her
kom flere oprørte bedende op til imamen og krævede, at han reagerede på billederne i dagens
Jyllands-Posten. Hlayhel havde i forvejen et anstrengt forhold til avisen, der tidligere på året havde
citeret ham for at kalde kvinder »satans instrument mod mænd« under en prædiken hos Islamisk
Trossamfund i København. Han satte straks gang i en modkampagne. Resten er historie.
Samme efterår som Muhammedtegningerne bringes, er der kommunalvalg, og moskeen på Grimhøjvej
er igen i pressen. Nu for at have modtaget kommunale midler, alt imens de har undervist børn i, at
deltagelse i demokrati er syndigt. Den nyvalgte borgmester Nicolai Wammen kræver moskeen
undersøgt. Det skal ende med at tage to år, før kommunen fratager cirka en tredjedel af det årlige
lokaletilskud på 140.000 kroner.
Da Muhammedkrisen er drevet over, oplever moskeen på Grimhøjvej en splittelse. Raed Hlayhel flytter
tilbage til Libanon, og i 2008 opretter en udbrydergruppe en ny moske på Grimhøjvej 7.
Ifølge Jyllands-Posten skyldtes bruddet, at udbrydergruppen var utilfredse med »den mere moderate
linje«, moskeen angiveligt skulle have ført i årene forinden. Men ifølge Weekendavisens oplysninger var
historien en anden.
Page 5 of 7
17/05/15 12:44
Efter Muhammedkrisen var moskeen blevet opsøgt af saudiske rigmænd, der gerne ville investere i en
lønnet imam. Den oplagte kandidat var Raed Hlayhel. Men det førte til stridigheder, og Hlayhel blev
anklaget af andre i moskeen for at have stjålet fra fælleskassen. Udbrydergruppen, ledet af Oussamma
El-Saadi, finder en ny sponsor i Kuwait, velgørenhedsorganisationen Revival of Islamic Heritage
Society (RIHS), der i 2008 låner dem 6,3 millioner kroner til at købe den nye ejendom.
Over for områdets muslimer præsenteres stedet dog noget anderledes, nemlig som en wakf - en
islamisk betegnelse for et fondsdrevet stykke muslimsk jord, der helst skal stå til evig tid.
Samme år bliver kuwaitiske RIHS sortlistet i USA og alle dets midler indefrosset. De bliver sat i
forbindelse med finansiering af terror i blandt andet Pakistan og Bangladesh og er siden kommet under
mistanke for at sende støtte til oprørerne i Syrien.
Inden splittelsen når moskeen at få endnu en omgang terrorrelateret opmærksomhed. Tre mænd
anholdes og mistænkes for at have planlagt et mord på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard i
februar 2008. Ifølge politiet er det moskeen på Grimhøjvej, der binder dem sammen. To tunesere
udvises, men sagen fører aldrig til sigtelser. Det ender til gengæld med en dom i Højesteret, der
underkender udvisningen af den ene tuneser og en kontroversiel stramning af reglerne for tålt ophold
(kendt som »tuneserloven« ).
I den nye moske i nr. 7 bliver den centrale imam en radikal salafist, der går under navnet Abu Hamza.
Ifølge Weekendavisens oplysninger er han kendt og respekteret i miljøet for at have deltaget i hellig krig
ad flere omgange. Omkring 2009 opretter moskeen en ungdomsafdeling, MUC, der skal vise sig at blive
byens centrale transitpunkt for unge krigere.
I januar 2013 bliver den gamle moske på Grimhøjvej 15 endegyldigt nedlagt, og de to grupper samles
igen under samme tag i nr. 7. Ved fusionen glider Abu Hamza ud som fast imam, men han fortsætter
med at undervise moskeens unge om søndagen. Han er siden bortrejst til Qatar. Det har ikke været
muligt at få en kommentar fra ham.
Lighed & Broderskab-foreningen, der kørte den gamle moske, finder det tilsyneladende ikke værd at
oplyse kommunen om fusionen og fortsætter med at modtage og søge kommunale bevillinger til
aktiviteter i det efterladte hus længere nede ad vejen. Det stoppede dog i denne uge, da kommunen
endegyldigt smækkede kassen i og krævede de sidste to års bevillinger - 124.156 kr. - tilbagebetalt.
Page 6 of 7
17/05/15 12:47
Bilag 13
HVAD ER: Det er en evig "katten efter musen-leg"
Jyllands-Posten | 16.01.2015 | Side 10 | 527 ord | Artikel-id: e4c68169 |
Original artikel
MENINGEN? Dansk Folkeparti vil have en høring om den omstridte Grimhøj-moské.
Integrationsordfører Martin Henriksen mener, at en lukket moské gør det sværere at blive radikaliseret.
af METTE MAYLI ALBÆK
Formanden for Grimhøjmoskéen ved Aarhus, Oussama el-Saadi, har ved flere lejligheder hyldet både
terrorgruppen Islamisk Stat og en dansk selvmordsbomber.
Regeringen afviser, at man kan lukke Grimhøj-moskéen, mens Dansk Folkeparti siger, at grundloven
tillader en lukning.
? Martin Henriksen, integrationsordfører for DF, de fleste er enige om, at der kommer spøjse udtalelser
fra folk omkring Grimhøj-moskéen. Har du anmeldt nogle af dem til politiet? »Nej, det har jeg ikke. Det
er ikke min opgave. Politiet kan også gå ind i sådan nogle sager af sig selv. Vi har forsøgt at få den
forbudt, det er lidt mere krasbørstigt end en politianmeldelse.«? Justitsminister Mette Frederiksen (S)
siger, at ministeriets jurister vurderer, at det lige nu ikke er muligt at lukke moskéen. Mener du, at det er
en politisk udmelding? »Når der ikke er sket noget på dette område, så er det, fordi der ikke er politisk
vilje til at sætte sig igennem over for embedsværket.
Derfor vil jeg bede om en høring i Folketinget, hvor vi kan sidde og diskutere med de embedsmænd,
der har foretaget den vurdering.
«? Stoler du ikke på ministeren, når hun siger, at det ifølge ministeriets eksperter ikke kan lade sig
gøre? »Jeg stoler på, at det har de sagt til ministeren. Jeg er uenig i, at det er den rigtige vurdering. Det
er ikke raketvidenskab; vi har en grundlov, der er klar på dette område. Justitsministeriet og
Rigsadvokaten har lullet sig selv i søvn, og systemet kører i tomgang. Man har en idé om, at der skal
ligge hundredvis af domme, hvis man skal i gang med at forbyde en forening eller et trossamfund.
Hvor står der i grundloven, at man skal det?«? Flere fra DF er blevet dømt for racisme. Skal man lukke
en afdeling af DF, hvis formanden bliver dømt for racisme? »Jeg tror godt, du kender svaret på det
spørgsmål. Jeg synes ikke, at man skal lukke lokalafdelinger i Dansk Folkeparti. Hvis nogen påstår, at
Dansk Folkeparti opfordrer til vold eller misbruger frihedsrettigheder, så må man fremsætte det
synspunkt.
«? Imamer, eksperter, borgmesteren i Aarhus og politiet siger, at det ikke hjælper at lukke Grimhøjmoskéen, fordi folk bare vil mødes et andet sted? »De kan jo mødes et andet sted. Men hvis vi lukker
moskéen, siger vi samtidig, at vi kommer efter dem, hvis de mødes et andet sted. Sådan er det med det
meste lovgivning; vi laver en lov, og der kommer en dom, men der vil i mange tilfælde være mennesker,
der forsøger at komme udenom. Det er bare ikke et argument for ikke at gøre noget. Det handler om, at
vi skal gøre det svært for dem, der vil gøre det svært for Danmark.
Det vil være den evige katten-efter-musen-leg.«? Man vurderer, at omkring 22 syrienkrigere er kommet i
Page 1 of 3
17/05/15 12:47
Grimhøj-moskéen. Hvor mange ville ikke være taget af sted, hvis Grimhøj ikke fandtes? »Det skal man
vist have en længere uddannelse end mig for at svare på. Nu er der et sted, hvor de ved, de kan gå
hen. Hvis Grimhøj var lukket, så ville det være sværere for disse folk at vide, hvor de skulle gå hen.«.
mette.albaek@jp.dk
Page 2 of 3
17/05/15 12:50
Bilag 14
Moské er base for Syrienfarere
Jyllands-Posten | 25.01.2014 | Side 1 | 222 ord | Artikel-id: e43a3d23 |
Original artikel
af JONAS HVID JACOB HAISLUND MADS BONDE BROBERG
Aarhus og ikke mindst en moské på Grimhøjvej 7 spiller en fremtrædende rolle i trafikken fra Danmark
til Syrien, viser oplysninger fra myndighederne til Jyllands-Posten.
Østjyllands Politi fortæller, at 27 personer fra Aarhus er rejst til Syrien, og Aarhus Kommunes SSPkontor oplyser, at 22 af disse har haft deres gang i moskeen på Grimhøjvej.
»Vi lytter til forældrene og nogle af de unge, som rejser frem og tilbage. De siger alle, at der foregår
noget omkring moskeen.
Men præcis, hvad det er, har vi svært ved at gå ind i med de kontakter, vi har,« forklarer
politikommissær Allan Aarslev fra den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi.
I moskeen er unge bl. a.
blevet undervist af den kontroversielle imam Abu Ahmed og den yderligtgående Abu Ubaydillah, der bl.
a. har kaldt Osama bin Laden for sin »elskede«. Abu Bilal, der er fast imam på Grimhøjvej, tager
afstand fra danskere, der kæmper i Syrien.
»Det er naboerne, som støtter Syrien. Ikke folk fra Danmark og Australien,« siger han og tilføjer, at han
ikke kendte til de 22, før politiet kontaktede ham.
PET vurderer, at flere end 90 er rejst fra Danmark til krigen i Syrien siden 2012. Heraf er 11 dræbt i
kamphandlinger.
De overlevende udgør en stigende terrortrussel, når de vender hjem.
1. sektion, Indland, side 6-7.
indland@jp.dk
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e43a3d23
Page 1 of 2
17/05/15 12:52
Bilag 15
Justitsminister: Fristende, men umuligt at lukke Grimhøjmoskéen
Kristeligt Dagblad | 15.01.2015 | Side 3 | 438 ord | Artikel-id: e4c5dddb |
Original artikel
Selvom personer fra den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus åbent har udtrykt støtte til Islamisk Stat, er
der ikke nok til at lukke moskéen
af ANNE KATRINE RESTRUP
Det er ikke muligt at lukke den kontroversielle moské på Grimhøjvej i Aarhus, der beskyldes for at være
arnested for adskillige danske Syrienkrigere.
Sådan lød meldingen fra justitsminister Mette Frederiksen (S) under en hasteforespørgselsdebat i
folketingssalen i går eftermiddag.
" Jeg er da også fristet af bare at få lukket den moské.
Nøjagtig som jeg kan være fristet af at lukke rockerborge, pædofiliringe og Hizb ut-Tahrir og andre, der
tydeligt står for synspunkter og holdninger og værdier, som ikke er forenelige med vores åbne og
demokratiske Danmark," lød det fra ministeren.
Mette Frederiksen pegede på, at der ganske vist i Grundlovens paragraf 78 er mulighed for at opløse
en forening ved dom. Det forudsætter dog, at foreningen har et ulovligt øjemed, og det er der altså ikke
fundet bevis for.
Initiativet til hasteforespørgselsdebatten var taget af Dansk Folkeparti, og samtlige partier undtagen
Enhedslisten havde forinden bedt justitsministeren om at undersøge mulighederne for at lukke Aarhusmoskéen.
Dansk Folkepartis retsordfører, Martin Henriksen, havde inden debatten håbet på et alternativt flertal for
en undersøgelse af, hvorvidt moskéen kunne forbydes.
" Vi mener, at det, der sker i Grimhøj-moskéen, er samfundsundergravende arbejde.
De forstyrrer den offentlige orden, og de opfordrer til vold og terror med deres omtale af Islamisk Stat,"
sagde Martin Henriksen inden debatten.
Det alternative flertal var nødvendigt for Dansk Folkeparti, da Venstre ikke støtter forslaget om at lukke
moskéen.
Selvom partiet tager afstand fra de fundamentalistiske holdninger, der trives i og omkring Grimhøjmoskéen, er det ifølge Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ikke nogen god løsning at lukke stedet.
" Derfor har vi nu brug for, at regeringen finder ud af rækkevidden af, hvad man kan gøre inden for den
nuværende lovgivning," sagde Karsten Lauritzen, som samtidig langede ud efter regeringen for være for
langsom til at komme med konkrete initiativer til at løse problemer med radikalisering af særligt unge
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c5dddb
Page 1 of 3
17/05/15 12:52
muslimer.
Til gengæld var der fra regeringens side uventet positive toner.
" Jeg vil gerne rose Venstre for at tilkendegive, at problemer med udemokratiske holdninger ikke løses
ved at vi sættet demokratiet ud af kraft," lød det fra Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.
Ros til regeringen var der dog ikke meget af fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance efter debatten.
Partierne er ikke tilfredse med Justitsministeriets vurdering af, at der ikke er grundlag for at lukke
moskéen og vil derfor have Rigsadvokaten til at kigge på sagen.
" Det er noget vrøvl at påstå, at vi i Dansk Folkeparti sætter demokratiet ud af kraft ved at benytte os af
muligheder i Grundloven. Det er trist, at regeringen ikke kan komme på andet end en intetsigende
hensigtserklæring," sagde retsordfører Martin Henriksen.
restrup@k.dk
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c5dddb
Page 2 of 3
17/05/15 12:55
Bilag 16
Grimhøj-udtalelser vækker forargelse på Christiansborg
Jyllands-Posten | 21.01.2015 | Side 2 | 595 ord | Artikel-id: e4c87cb6 |
Original artikel
Folketingspolitikere raser over Grimhøj-moskéens Yossef Loubani, der ikke vil kalde de dræbte Charlie
Hebdo-tegnere for uskyldige civile, mens V og DF kræver en hårdere linje.
af SIGNE HAAHR LINDEGAARD
Både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fordømmer endnu en gang den omdiskuterede
moské på Grimhøjvej i Aarhus.
Det sker, efter at et bestyrelsesmedlem i foreningen bag moskéen gav udtryk for sine kontroversielle
holdninger i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten, hvor en række danske, muslimske
meningsdannere gav deres bud på, hvordan man skal komme videre efter forrige uges terrorangreb
mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
Yossef Loubani blev bl. a.
spurgt til, om der kan være situationer, hvor det er i orden at slå et andet menneske ihjel for noget, som
vedkommende har tegnet, hvortil han svarede, at islam ikke går ind for at dræbe civile.
Men om de dræbte tegnere fra Charlie Hebdo var civile, ville han ikke svare på.
»Der ligger mere inde bag det her. Det, jeg kan fortælle, er, at islam går ikke ind for at dræbe uskyldige
mennesker.
Slut,« sagde han og tilføjede, da han igen blev spurgt, om de dræbte var uskyldige, civile mennesker:
»Det vil jeg ikke udtale mig om.« Og det vækker forargelse på Christiansborg.
Foragt forværres
»Med udtalelserne bliver min foragt over for det her miljø kun større. Og det bliver bekræftet, hvorfor det
er så vigtigt, at vi har et stort fokus rettet mod miljøet omkring Grimhøj-moskéen,« siger
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, og tilføjer, at Yossef Loubanis udtalelser ikke
bidrager med noget godt, men kun giver mere brændsel til den løbende debat om Grimhøjmoskéen.
»De udtalelser, han kommer med, er ligesom andre udtalelser fra moskéen dybt bekymrende og viser,
at vi ikke har at gøre med mennesker, der vil vores demokrati.
Tværtimod,« siger Bramsen.
Ifølge Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er Yossef Loubanis udtalelser en klar accept af
det terrorangreb, der fandt sted i Paris for to uger siden, hvor 10 ansatte på Charlie Hebdo blev dræbt.
Hun opfordrer derfor til, at regeringen skrider hårdere til værks.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c87cb6
Page 1 of 3
17/05/15 12:55
»Jeg kan ikke forstå, at de bare får lov til at køre moskéen videre og prædike had, hvilket jeg bestemt
ikke tror er blevet mildere efter den her terrorhandling. Jeg har hele tiden ment, at moskéen skal
opløses, og de her mennesker stilles til ansvar for deres handlinger. De, der kan, skal udvises,« siger
hun.
At lukke moskéen afviser Trine Bramsen dog med samme begrundelse, som justitsminister Mette
Frederiksen (S) gav Folketinget i sidste uge, efter at samtlige partier undtagen Enhedslisten havde bedt
hende om at undersøge mulighederne for at lukke Aarhus-moskéen.
»Der bliver nødt til at være et retsligt grundlag for at kunne lukke en moské, og det er der ikke endnu.
Men i det øjeblik, der er et juridisk grundlag for, at man kan gå ind og opløse foreningen, så ser vi
positivt på det,« siger Trine Bramsen.
Bekæmp holdningerne
Også Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, fordømmer Yossef Loubanis udtalelser på det
kraftigste, men ifølge hende vil en eventuel lukning af moskéen på Grimhøjvej ikke være nok.
»Problemet er, at man godt kan lukke de fysiske rammer, men folk som Yossef Loubani og resten af
ledelsen i Grimhøj vil stadig være i Danmark, og de holdninger, de har, vil stadig kunne trives, på trods
af at de fysiske rammer er anderledes. Man får ikke noget ud af at bekrige mursten,« siger hun og
understreger, at man i stedet skal tage kampen op mod deres holdninger. F. eks. ved at udvise dem.
»Kan det på nogen måde lade sig gøre at få de her mennesker sendt ud af landet, så skal man gøre
det. For de hører ganske enkelt ikke til her med de holdninger.« "Imamer ud af anti-radikaliseringsplan",
1. sektion, Indland, side 9.
signe.h.lindegaard@jp.dk
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c87cb6
Page 2 of 3
17/05/15 13:13
Bilag 17
Grimhøjmoskeen er svær at lukke
Berlingske | 15.01.2015 | Side 11 | 689 ord | Artikel-id: e4c5dba0 |
Original artikel
Urørlig. En række politiske partier ønsker at lukke Grimhøjmoskeen i Aarhus. Det er fristende, men ikke
muligt inden for Grundlovens rammer, siger justitsminister Mette Frederiksen.
af Annette Bonde
Grimhøjmoskeen har længe været en torn i øjet på de fleste danske politikere. Men selv om den ligger
på en afsides industrivej i udkanten af Aarhus, var det sidste uges terrorangreb i hjertet af Paris, der i
går fik politikerne til at diskutere en mulig lukning af moskeen ved en hasteforespørgsel i
folketingssalen.
Det er nemlig i Grimhøjmoskeen, at en stor del af de danske syrienkrigere har haft deres gang. Men lige
så enige politikerne er om, at syrienkrigerne udgør en stor sikkerhedstrussel, hvis de vender tilbage til
Danmark, lige så uenige er politikerne om, hvorvidt det er muligt at lukke moskeen med Grundloven i
hånden.
Står det til Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, skal rigsadvokaten undersøge, om det
er muligt. Og det bør det være, mener DFs integrationsordfører, Martin Henriksen.
»Hvis man kigger på, hvad den pågældende moské render rundt og foretager sig og siger, så er der en
stribe eksempler på, at de går over grænsen, hvad Grundloven angår,« sagde Martin Henriksen, der bl.
a. fremhævede udtalelser fra Grimhøjmoskeens formand, Oussama El-Saadi, i en nylig DRdokumentar.
»Jeg håber, at IS vinder, og at vi en dag har en islamisk stat i verden,« lød det fra Oussama El-Saadi,
der i samme dokumentar hylder en dansk konvertit, der har deltaget i krigen i Syrien og mistet livet i
såkaldt hellig krig.
»Jeg synes, at hvis han gør det for sin tro, og at han gør det for Allahs skyld, så er han martyr - han er
en helt,« sagde Oussama El-Saadi.
Ifølge Martin Henriksen er det en klar opfordring til at begå terror.
»Der står meget klart i Grundloven, at vi har religionsfrihed, men der er grænser for den. Det står meget
klart i Grundloven, at vi har foreningsfrihed, men der er grænser for den,« lød det fra Martin Henriksen,
der vil have undersøgt muligheden for at lukke moskeen med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 67
og 78, der giver mulighed for at lukke foreninger, hvis de har et »ulovligt øjemed«.
Minister er fristet
Justitsminister Mette Frederiksen (S) havde tydeligvis ikke tænkt sig at stå tilbage for DF eller de øvrige
fortalere for en rigsadvokatundersøgelse, hvad angår at fordømme de ytringer, som udspringer fra
Grimhøjmoskeen.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c5dba0
Page 1 of 3
17/05/15 13:13
»Lad mig bare være helt ærlig over for jer: Jeg er da også fristet. Jeg er da også fristet af bare at lukke
den moské. Nøjagtigt som jeg kan være fristet af at lukke rockerborge, pædofiliringe og Hizb ut-Tahrir
og andre, der tydeligt står for synspunkter og holdninger og værdier, som ikke er forenelige med vores
åbne og demokratiske Danmark,« sagde Frederiksen.
Hun understregede dog, at Justitsministeriets faglige vurdering er, at der ikke på nuværende tidspunkt
er tilstrækkeligt med bevismateriale for, at en eventuel forening bag Grimhøjmoskeen vil medvirke til
overtrædelser af straffeloven. Og at en lukning af moskeen alene vil kunne komme på tale, hvis
foreningens medlemmer udøver strafbare aktiviteter.
»Når det handler om nogle af de ytringer, vi ser omkring Grimhøjmoskeen og eventuel rekruttering af
krigere til Syrien, så er det først og fremmest en opgave for PET,« sagde Mette Frederiksen.
Både hun og Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, opfatter Grimhøjmoskeen som et samlingspunkt
for syrienkrigere. Det bestyrkes af en opgørelse fra Østjyllands Politi, som viser, at 22 ud af 27 kendte
syrienkrigere fra Aarhus-området har haft deres gang i Muslimsk Ungdomscenter (MUS), der holder til i
moskeen på Grimhøjvej.
Alligevel mener Venstre heller ikke, at det er vejen frem at lukke moskeen.
»Det nytter ikke noget, efter vores opfattelse, at lukke lokalerne eller jævne den med jorden. Det er ikke
murstenene, men menneskene, der er problemet. Med et forbud risikerer man blot at drive de
fundamentalistiske kræfter under jorden,« sagde Karsten Lauritzen.
Han ser intet behov for at sætte rigsadvokaten på sagen.
»Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt sige, at rigsadvokaten kommer frem til, at man ikke kan
lukke moskeen,« lød det skråsikkert fra Venstres retsordfører.
anbo@berlingske.dk
Det nytter ikke noget, efter vores opfattelse, at lukke lokalerne eller jævne den med jorden. Det er ikke
murstenene, men menneskene, der er problemet. Med et forbud risikerer man blot at drive de
fundamentalistiske kræfter under jorden.
Karsten Lauritzen, V, retsordfører.
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c5dba0
Page 2 of 3
17/05/15 13:18
Bilag 18
Eksperter: En dårlig idé at lukke Grimhøj-moské
B.dk | 06.01.2015 | Side | 1082 ord | Artikel-id: e4c2c825 |
Link til artikel
af Jens Ejsing, Louise Stigsgaard Nissen
Der er pustet nyt liv i debatten om den omdiskuterede Grimhøj-moske i Aarhus. Flere politikere
gentager deres krav om, at moskeen skal lukkes. Men det vil gøre det sværere at bekæmpe
radikalisering, siger eksperter. De peger dog også på, at mange terrorspor fører til moskeen på
Grimhøjvej.
Grimhøj-moskeen ligger omgivet af containere og fabriksbygninger på en forblæst industrivej, der ender
blindt, i det vestlige Aarhus. Når man træder ind i kvindernes afdeling, er det første, der møder en,
reoler med sko, som de troende tager af, før de træder ind på moskeens gigantiske, grønne gulvtæppe.
Tennissko, sølvsko, sorte støvler, sågar et par tøfler. Ansigterne er rolige, koncentrerede, og enkelte
børn leger i udkanten rummet, mens de voksne beder.
Stemningen står i skærende kontrast til den storm, der igen er ved at rejse sig over moskeens røde
murstensbygninger. I en DR-dokumentar vist tirsdag aften siger moskeens ledere så kontroversielle
ting, at flere politikere vil have sat en stopper for den. Eksperter vurderer imidlertid over for Berlingske,
at en lukning vil være en rigtig dårlig idé.
»Jeg anfægter ikke, at moskeen er problematisk, idet så mange af dens følgere er draget til Syrien,«
siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp: »Men hvis man lukker moskeen, vil problemet med
radikalisering af unge ikke forsvinde. De vil gå under jorden og være endnu sværere at sætte ind
overfor.«
Flere eksperter peger imidlertid på, at moskeen i årtier har haft nære bånd til salafister involveret i
international terrorisme.Oussama El-Saadi, moskeens formand, har tidligere kaldt konvertitten Victor
Kristensen »en helt«. Victor Kristensen sprængte sig selv i luften i en selvmordsmission for Islamisk
Stat (IS) i Irak i november 2013. Aktionen, der var rettet mod den irakiske hær, kostede mindst ti livet. I
DR-dokumentaren gentager formanden udtalelsen, som tidligere har ført til politianmeldelse for
opfordring til terror:
»Hvis han gør det for sin tro, og han gør det for Allahs skyld, så er han martyr - han er en helt,« siger
formanden.
Victor Kristensen havde sin gang i Grimhøj-moskeen under sin radikalisering, inden han drog til Syrien.
Østjyllands Politi offentliggjorde i 2014 en opgørelse, der viste, at 22 af de 27 unge østjyder, som var
rejst ud for at deltage i den væbnede konflikt i Syrien og Irak, er kommet i moskeen.
Oussama El-Saadi siger i DR-dokumentaren også, at han håber, at IS vil vinde krigen i Syrien, og han
nægter at tage afstand fra terrorgruppen. Magnus Ranstorp kalder det »stærkt problematisk at udtrykke
støtte til IS i et land som Danmark, der fører krig mod gruppen«.
»Midlet må være at forsøge at retsforfølge moskeen eller slå ned på deres økonomiske støtte,«
http://apps.infomedia.dk.molly.ruc.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e4c2c825
Page 1 of 4
17/05/15 13:18
fortsætter han.
Færre tilhængere
Berlingske har flere gange besøgt Grimhøj-moskeen og fulgt flere af de lokale drenge, der er tiltrukket
af dens salafistiske retorik. Det er især kredsen omkring moskeens ungdomsorganisation, Muslimsk
Ungdoms-Center (MUC), der har været storleverandør af hellige krigere. Berlingske fulgtes i april med
19-årige Ayub, første gang han bad i moskeen. Dengang var han begejstret for bønnen og klar til at
tage til Syrien. Men i dag har Ayub skiftet holdning til Grimhøj-moskeen.
»Jeg har det svært med, at de ikke vil tage afstand fra Daesh (Islamisk Stat, red. ),« siger han.
Ifølge politiet er der i 2014 kun rejst én fra Aarhus-området til Syrien mod 27 året før. Berlingske har
imidlertid interviewet en ung mand fra Aarhus, der har været i Raqqa, IS' højborg i Syrien, uden at være
i kontakt med myndighederne. Ifølge politiets oplysninger har Grimhøj-moskeen mistet medlemmer, og
indtægter og donationer er dermed også blevet færre.
Mange terrorspor
Moskeen har før gennemlevet og overlevet stor tumult. Den tidligere imam, Ahmed Akkari, beskriver i
sin selvbiografi fra april sidste år, hvordan en ung konvertit kom i moskeen allerede i 1990erne tiltrukket
af stedets radikale jihadister. Ifølge Akkari drog den unge mand i hellig krig og blev dræbt.
Formanden for moskeen, Oussamma El-Saadi, er palæstinensisk flygtning fra Beirut og blandt
moskeens oprindelige grundlæggere. Insidere i miljøet fremhæver hans tætte forhold til egypteren Tal'at
Fu'ad Qassim, også kaldet Abu Talal al-Qasimi. Abu Talal blev dødsdømt in absentia for sin medvirken i
mordet på den egyptiske præsident Sadat i 1981. Talal var også en central prædikant i moskeen frem til
1995 og blev ifølge Akkari betragtet som en slags åndelig leder. Abu Talal var tilsyneladende involveret i
en plan om at slå den egyptiske præsident Hosni Mubarak ihjel og blev udleveret til USA, hvorfra han
blev videregivet til Egypten og sandsynligvis dødsdømt og henrettet. Ifølge NGOen Human Rights
Watch var prædikanten fra Grimhøjvej den første terrorist, som USA fangede og udleverede til et
tredjeland, der var kendt for at torturere sine modstandere.Amerikanerne fangede efter 9/11 den danskalgeriske Slimane Hadj Abderrahmane i Afghanistan og førte ham til Guantanamo-basen på Cuba.
Slimane var en hyppig gæst i moskeen på Grimhøjvej. Ifølge bogen »Danskeren fra Guantanamo« fra
2004 havde han netop opsøgt moskeen i slutningen af 1990erne med henblik på at deltage i hellig krig.
Krav om lukning
Moskéformandens kontroversielle udtalelser til DR får flere partier til at gentage deres ønske om, at
moskeen i Aarhus bliver lukket. Således stillede Dansk Folkeparti i sommer forslag til en
folketingsbeslutning om opløsning af moskeen, efter at det var kommet frem, at dens imam, Abu Bilal, i
en prædiken i Berlin havde udtrykt sig i så ekstreme vendinger om jøder, at det også førte til
politianmeldelse og krav om udvisning af Danmark.
»Der er ingen tvivl om, at det er en terrorrede,« siger DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard, til BNB.
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er langtfra overrasket over udmeldingerne fra moskeens
leder.
Page 2 of 4
17/05/15 13:18
»Jeg har jo selv besøgt Grimhøj-moskeen og sagt til formanden for moskeen, at han på ingen måde
hører til i Danmark med de holdninger, han har,« siger Inger Støjberg:
»Det, han siger, er jo, at man med koranen i hånden har ret til at slå ihjel. Med den tolkning, han har af
koranen, er der jo desværre andre steder i verden, hvor han vil passe langt bedre ind.«
Udtalelser, som formanden for Grimhøj-moskeen i Aarhus kom med i en DR-dokumentar tirsdag aften,
får blandt andre Pia Kjærsgaard fra DF og Venstres Inger Støjberg til at udtale sig kritisk om Oussama
el-Saad og moskeen..
Udtalelser, som formanden for Grimhøj-moskeen i Aarhus kom med i en DR-dokumentar tirsdag aften,
får blandt andre Pia Kjærsgaard fra DF og Venstres Inger Støjberg til at udtale sig kritisk om Oussama
el-Saad og moskeen..
Page 3 of 4
17/05/15 13:23
Bilag 19
En moské med et blakket cv
Jyllands-Posten | 25.01.2014 | Side 6 | 857 ord | Artikel-id: e43a3d33 |
Original artikel
Ekstremisme: Adskillige Syrien-farere er kommet på Grimhøjvej 7, hvor kendte salafister har undervist.
En far til en af Syrien-farerne mener, at der sker hjernevaskning. Moskeen afviser involvering i Syrientrafikken.
af MADS BONDE BROBERG JACOB HAISLUND JONAS HVID
Udefra ligner det bare en gul og ikke videre velholdt bygning i et erhvervskvarter, hvilket den sådan set
også er.
Men bygningen på Grimhøjvej 7 i det vestlige Aarhus er mere end det, for den rummer en moské, der
spiller en central rolle i trafikken mellem Danmark og borgerkrigen i Syrien. Netop dén trafik udgør ifølge
PET en af de største trusler mod Danmark.
Samtidig har moskéen forbindelser til yderligtgående, islamistiske elementer.
Ifølge Østjyllands Politi og SSP-enheden ved Aarhus Kommune kommer 27 af de godt 90 danskere, der
er rejst til Syrien, fra Aarhus. Og heraf har 22 haft deres gang i moskéen.
Det er første gang, at myndigheder i Danmark sætter nøjagtige tal på, hvor Syrienfarere kommer fra.
Samtidig oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice, at Østjylland er overrepræsenteret, når det gælder
bekymrede forældre, som henvender sig, fordi de ønsker oplysninger om, hvorvidt deres børn er
omkommet eller er i live.
Jyllands-Posten har talt med en af de bekymrede forældre, en far til en ung kvinde, som den 23.
december rejste til Syrien uden familiens viden eller tilladelse. Den 22-årige datter læste efter sin
studentereksamen til bioanalytiker på Via University College i Aarhus, samtidig med at hun passede et
studiejob på Skejby Sygehus. Men datteren kom også i moskéen på Grimhøjvej 7 »Jeg vidste ikke, at
min datter kom der. Det har jeg fået at vide bagefter. Det var der, de planlagde rejsen og alting.
Folk bliver hjernevaskede der,« siger faderen, der hverken ønsker sit eller datterens navn i avisen.
Datten frygtes død, og familien har ikke hørt fra hende siden den 27. december.
Eventyrlyst og hellig krig
Både politiet og SSP har fokus på Grimhøjvej-moskéen og har bl. a. holdt et møde med moskéens
ledelse samt talt med flere Syrien-rejsende eller deres pårørende. Ud fra samtalerne vurderer lederen
af SSP i Aarhus, Toke Agerschou, at motivationen til at forlade Danmark til fordel for en blodig
borgerkrig er »en blanding af hellig krig, eventyrlyst, og at du gerne vil gøre noget«. Han tilføjer, at
virkeligheden i Syrien ikke står mål med eventyrdrømmene: »Det er jo fuldstændigt anarki og livsfarligt
simpelthen.
Page 1 of 4
17/05/15 13:23
« Politikommissær Allan Aarslev, der leder politiets præventive indsats, siger, at der ikke er belæg for at
udpege alle i Grimhøjvej-moskéen som værende involverede i Syrien-trafikken.
»Vi kan kun sige, at der et eller andet sted i forbindelse med moskéen foregår noget, som gør, at man
motiverer unge til at rejse til Syrien. Om det handler om en mindre gruppe eller ej, kan jeg ikke sige,«
udtaler Allan Aarslev.
De unge i moskéen får bl. a.
undervisning via MUC, Muslimsk Ungdomscenter. Og sidste år var der mindst to undervisere fra den
meget yderligtgående del af det islamiske miljø, viser invitationer, som MUC har lagt på sin Facebookside.
Den ene underviser var imam Abu Ahmed fra Qubamoskéen på Amager, som i invitationen er blevet
tilføjet den respektfulde titel sheikh.
Abu Ahmed har tidligere undervist flere af de implicerede i de to terrorsager Glostrupsagen og
Glasvejssagen. Og i Quba-moskéen har Abu Ahmed bl. a. fortalt sine elever, at det er det højst
opnåelige at dø som martyr, ligesom moskéens hjemmeside har vist billeder af dræbte fra Syrien, der
blev ønsket »tillykke« med, at de nu var »blevet martyrer«. Abu Ahmed betegnes som salafist, altså en
muslim, der ønsker et samfund som på profeten Muhammeds tid.
Moské afviser rolle i rejser
En anden underviser til arrangementerne på Grimhøjvej 7 var imamen Abu Ubaydillah, der er tilknyttet
den salafistiske ungdomsgruppe Kaldet til Islam, som åbent har hyldet al-Qaedas terrorangreb.
Imamen, der på sin Facebook-profil omtaler topterroristen Osama bin Laden som sin »elskede«,
udstedte i efteråret en fatwa mod digteren Yahya Hassan.
Moskéen på Grimhøjvej har også tidligere været i myndighederens søgelys. Således kom den yngste af
to somaliske brødre, der sidste år blev dømt for terrortræning, i Grimhøjvej 7.
Imam Abu Bilal fra moskéen mener ikke, at moskéen kan holdes ansvarlig for, hvem der benytter den.
»Moskéer er åbne for alle nationaliteter, alle sprog.
Derfor kan vi ikke vide, hvem der kommer og går. Vi kender ikke alle. Til fredagsbønnen i dag kommer
der 3-400 mennesker,« siger imamen, som går ud fra, at salafist-imamerne har accepteret moskéens
officielle holdning og derfor ikke har opfordret til hellig krig i Syrien.
Samtidig siger han dog, at moskéen ikke kan styre, hvilke emner de inviterede undervisere tager op:
»Der er jo ytringsfrihed.
Man kan ikke komme og blande sig i, hvad de taler om.« Abu Bilal mener desuden, at de unges
påvirkning til at rejse til Syrien kommer fra internettet, f. eks. Youtube og Facebook, der får unge til at
rejse til Syrien: »Det er det, de unge ser på og lytter til. Det er sådan, de taler sammen.« Læs "Da
Amina blev problemet" om den 22-årige kvinde, der blev Syrien-farer på jp. dk.
mads.bonde@jp.dk jacob.haislund@jp.dk jonas.hvid@jp.dk
Page 2 of 4
17/05/15 13:23
Det var der, de planlagde rejsen og alting. Folk bliver hjernevaskede der.
Anonym Vi kan kun sige, at der et eller andet sted i forbindelse med moskéen foregår noget, som gør,
at man motiverer unge til at rejse til Syrien.
Allan Aaaslev politikommissær, Østjyllands Politi.
Page 3 of 4
Bilag 20
REPORTAGE
Splittelsen på Grimhøjvej
Moskéen på Grimhøjvej i Aarhus er kendt som en terrorrede og ønskes lukket af flere
politiske partier. Men livet bag de gule mure rummer mange facetter; fra pigerne, der
forbinder moskéen med hygge og fællesskab, til den kontroversielle formand, der
balancerer mellem hensynet til menigheden og sin egen integritet
Ida Routhe, Louise Maria Skotte Møller og Rebecca Marie Little
Set udefra ligner moskéen på Grimhøjvej egentlig bare én blandt flere slidte murstensbygninger i
et kønsløst industrikvarter i det vestlige Aarhus. Her er ingen iøjnefaldende minareter eller
kupler. Nogle af vinduerne er dækket af planker, og der er ikke et øje at se på den halvtomme
parkeringsplads, der omgiver moskéen. På en kold og grå vinterdag i februar fremstår den
nærmest ucharmerende.
Når man kommer indenfor, er stemningen anderledes. I kvindernes bederum er bønnen i fuld
gang. En voldsom og passioneret stemme brager ud gennem en højtaler på arabisk. Nogle gange
knækker stemmen over, andre gange dirrer den. Den kommer inde fra mændenes bederum, der er
adskilt fra kvindernes af en væg. Der er et vindue mellem de to rum, men det er dækket til af et
stykke stof.
”Hvorfor skulle vi have lyst til at se dem? Vi kan jo høre, det er nok,” forklarer en ung pige.
Langs de gulnede vægge i rummet sidder kvinder og børn på det mosgrønne væg-til-væg-tæppe
med gule striber, der indikerer bederetningen mod Mekka. Nogle lytter opmærksomt til stemmen
fra højtaleren, andre sidder med deres mobiltelefoner eller kigger distræt ud i rummet. Der er
flere, der slet ikke forstår arabisk.
Kvinderne fremstår vidt forskellige. Der er somaliere, arabere og etniske danskere. Nogle bærer
små tørklæder i pangfarver, går i jeans og har et tykt lag make-up på. Andre bærer traditionelle
1
muslimske klædedragter som hijab. Der bliver hvisket og smilet til dem, der kommer til i løbet af
bønnen.
To piger i tiårsalderen øver sig i at bede. De står op, så sætter de sig på knæ og lægger til sidst
overkroppen mod gulvet. Så op igen. De griner, men holder også hinanden i hævd. De skal
kunne gøre det ordentligt. Pludselig rejser de fleste af kvinderne sig op og stiller sig i lige rækker
med front mod rummets ene hjørne. Synkront bevæger de sig ned på knæ, længere ned, tilbage
og op igen. De beder mod Mekka, og de to små piger er med.
”Bønnen handlede om materialisme og misundelse,” fortæller Safa Edwan bagefter på rivende
aarhusiansk. Hun forstår godt arabisk. Hun er 20 år og andengenerationsindvandrer med
palæstinensisk baggrund. ”Det var sådan noget med, at hvis du for eksempel gerne vil have det
samme møbelsæt som din kusine, så skal du lade være med at gøre alt muligt for at skaffe penge
til det, men ligesom bare affinde dig med, at din kusine har flotte møbler.”
Safa Edwan læser matematik på universitetet og er klædt i sort fra top til tå. Hun er kommet på
Grimhøjvej i tre år, hvor hun har stået for arabisk- og koranundervisning til de yngre piger. Men
egentlig anser hun mest moskéen for en pigeklub.
“Jeg kommer her for at hygge mig med mine muslimske søstre. Jeg kan huske, da jeg plejede at
komme ovre i en anden moské. Pludselig fandt jeg ud af, at det her sted eksisterede, og at alle
mine veninder allerede kom her. Det var sådan lidt: ’Nå! Er I alle sammen her? Fedt! Hvorfor er
jeg aldrig blevet inviteret?’” griner hun.
Fra pigeklub til politik
Få meter væk, i den modsatte ende af bygningen, ligger bestyrelsesrummet, hvor formand og
talsmand for moskéen Oussama El Saadi sidder. Næsten som en fast installation sidder Imad
Yassine, som er næstformand og moskéens kommunikationsansvarlige, ved siden af ham.
”Vi bliver nødt til at passe på, hvad vi siger,” siger Oussama El Saadi med et indforstået blik.
”Så vi siger, at vi er imod al terror og vold i Danmark. Og det er vi også.”
2
Det er dagen efter terrorangrebet i København, hvor en ung muslimsk mand skød og dræbte to
ved et debatarrangement på Østerbro og ved synagogen på Krystalgade. Oussama El Saadis
telefon har kimet hele dagen. Især Jyllands-Postens journalister prøver at vriste et radikalt citat
ud af ham. “Lige til en god historie,” griner han.
Oussama El Saadi presser sig tilbage i sin sorte kontorstol. Med besvær retter han på sine ben
under skrivebordet. Han havde polio som barn, hvilket har invalideret ham. Alligevel troner han
bag bordet med den store computerskærm. Man er ikke i tvivl om, at han er en vigtig mand.
Jævnligt går der mænd gennem kontoret. De fleste er høje og har fuldskæg. Nogle er klædt i
traditionelle muslimske dragter ligesom Oussama El Saadi selv. De mumler et afmålt ’salam
aleikum’. Oussama El Saadi sender dem venlige smil. Nogle kommer hen til ham, og fra sin stol
trykker han dem i hånden med begge sine hænder.
”Selvfølgelig er Lars Vilks selv ude om det. Han er selv skyld i attentatforsøget, og han får, hvad
han fortjener, hvis han bliver dræbt,” siger Oussama El Saadi med en overraskende naturlighed.
Han afbryder sig selv for at byde på sodavand og fortsætter så:
”Vi kalder attentatmandens handling for en almindelig menneskelig reaktion. Jeg forstår den
reaktion. Men han begår en forbrydelse, fordi han begår selvtægt. Det må man ikke ifølge islam.
Min opgave her er netop at forhindre, at folk begår sådanne handlinger på baggrund af deres
reaktioner.”
Det er udmeldinger som disse, der flere gange tidligere har bragt bestyrelsesformanden i
mediernes søgelys. Hvordan man på samme tid kan forstå gerningsmanden og tage afstand fra
hans handlinger er i første omgang svært at begribe, i anden omgang vanskeligt at
videreformidle.
”Du må forstå,” sukker Oussama El Saadi. ”Profeten Muhammed kommer aller-allerførst. Han
kommer før mine forældre, før mine børn. Vi bliver nødt til at forsvare ham, ellers tror vi ikke på
3
ham. Derfor siger jeg, at det er Muhammed-tegnernes eget ansvar, hvis de bliver dræbt. De har
selv skabt hadet. Det er dem, der provokerer.”
Lidt ligesom med havregrød
I kvindernes bederum er der ikke meget politik at spore. Holdningerne til Oussama El Saadi og
hans udtalelser er blandede. De fleste af kvinderne er apatiske. De går alligevel ikke op i politik,
siger de.
”Det er lidt ligesom med havregrød,” siger Safa Edwan til al den snak om Grimhøj-moskéen og
dens ry. ”Når man får det for meget, så bliver man træt af det.”
Muslimsk UngdomsCenter Aarhus holder et arrangement i moskéen henover weekenden med
spisning og foredrag om islam. På gulvet sidder der en gruppe piger og snakker ivrigt. De er
omkring 18 år.
”Ærligt,” siger en af pigerne med et alvorligt blik, ”jeg bliver faktisk irriteret, når jeg ser de ting,
han siger i medierne. Det giver folk et helt forkert billede af det her sted. Og nu vil politikerne
lukke Grimhøj. Det kan jo ikke passe.”
”For os er det jo som vores andet hjem,” siger en anden pige. ”Det er ligesom sådan et… Hvad
hedder det nu? Et forsamlingshus. Det er her, alle mine veninder kommer. Det er her, vi hygger
os sammen.”
Det er ved at blive mørkt udenfor. Under lysstofrørene i kvinderummet summer det af liv. Mødre
sidder og snakker i små cirkler, teenagepiger sidder med deres smartphones og tager selfies.
Børn i alle aldersgrupper løber rundt og leger. Der er blevet bagt to forskellige slags kager i
dagens anledning. En chokoladekage og en gulerodskage.
”Vi har altid kage,” ler en af pigerne. ”Vi muslimer kan kun hygge os på en fuld mave.”
Pigerne er enige om, at de blev overraskede og kede af det, da deres moské pludselig blev
4
landskendt som en terrorrede. ”Det er jo slet ikke sådan, det er. Grimhøj er et af de de roligste og
rareste steder, jeg kender,” siger Safa Edwan.
En splittet formand
Oussama El Saadi ved godt, at der er mange i moskéen, der er uenige med ham og synes, at han
bør dæmpe sig:
”Og det er okay. Her skal være plads til alle,” siger han. ”Jeg får faktisk mere respekt og føler
større stolthed over alle dem, der stadig kommer her efter alt det, der er sket i medierne.”
Han har sat sig i den lille sofa uden for sit kontor. Hans assistent kommer med kaffe, som han
stiller på bordet ved siden af en vase med farvestrålende kunstige blomster i vand. Der render
stadig folk ind og ud af kontoret. Selvom det er søndag, og tilmed en ualmindelig kold én af
slagsen, er der masser af aktivitet i moskéen.
”De, der er tilknyttet moskéen, bliver jo påvirkede af det, jeg siger, og det ved jeg godt. Jeg får
mange meldinger fra folk, der vil have, at jeg skal lyve lidt eller være mindre direkte, fordi de er
bange for deres sociale status. De er bange for at blive behandlet uretfærdigt ude i samfundet,
fordi de kommer i Grimhøj-moskéen,” fortæller han.
Han har gjort sig mange tanker om det. Og jo, han føler da et vist socialt ansvar over for
moskéens medlemmer.
”Men,” som han siger, ”jeg er bare i en rigtig dårlig situation. For hvis jeg er ærlig, så har jeg et
problem. Og hvis jeg lyver, så har jeg også et problem. Så taler jeg jo med to tunger. Så jeg har
valgt den sværeste vej. Jeg fortæller min sandhed, jeg kan ikke andet.”
Det kan være svært at se, at formanden ikke taler med to tunger. Især når han på den ene side
melder ud, at han tager afstand fra vold og terror, og på den anden side synes, at Muhammedtegnerne fortjener at dø. Men for ham er de to ting fuldstændig forenelige. Han betragter sig selv
5
som dansker og anerkender derfor dansk lovgivning over alt andet. Men hvad han selv føler i sit
indre, det er anderledes. Det er hans religion. Og de to ting kan sagtens adskilles, siger han.
For Oussama El Saadi er det at være ærlig omkring sine holdninger netop en måde at indgå i det
danske samfund på.
“Og det er her, mit ansvar over for moskéens medlemmer ligger,” understreger han.
Interviewet er egentligt slut. Men Oussama El Saadi har stadig noget på hjerte.
“Du må forstå,” siger han med et indtrængende blik. ”Jeg prøver jo at sætte et eksempel for dem.
Jeg prøver at lære dem: I er danskere. I skal bruge jeres ytringsfrihed til at sige, hvad I mener og
føler. Det er jeres ret.”
6
BAGGRUND
En krig mellem sandheder
I visse islamistiske grupperinger hersker en dyb mistillid til de institutioner, de fleste
danskere anser som troværdige og upartiske. Her betragter man organisationer som FN
som et instrument i det omfattende vestlige projekt: krigen mod islam
Når vestlige organisationer og medier gang på gang rapporterer om grusomheder begået af
Islamisk Stat i Syrien og Irak, er langt hovedparten af det løgn og fordrejninger. Det mener
formanden for Grimhøj-moskéen i Aarhus Oussama El Saadi. Han afviser kategorisk alt, hvad
der kommer fra FN.
“De meldinger, FN kommer med om Islamisk Stat, er helt sikkert løgn,” siger han. Blandt andet
derfor er han også kritisk over for de vestlige medier, der gengiver FN’s oplysninger. De brutale
handlinger, som medierne skriver, at Islamisk Stat står bag, harmonerer nemlig dårligt med
Oussama El Saadis eget billede af livet under de IS-kontrollerede områder.
”Ud fra de oplysninger vi løbende får fra private kilder, har folk, der lever under Islamisk Stat,
det godt. De lever i sikkerhed og tryghed,” siger han.
En legitim kilde
Ifølge den tværpolitiske NGO FN-forbundet, der søger at styrke interessen for og kendskabet til
FN, er der ikke hold i kritikken.
“FN’s rapporter baserer sig på afrapporteringer fra uvildige organisationer og folk i området
samt statistik fra hospitalerne dernede,” fortæller Torleif Jonasson, generalsekretær for FNforbundet.
For ham er FN en af de mest legitime kilder, der findes.
1
“Det arbejde, der foretages af FN’s tekniske komitéer i området, er både professionelt og fagligt
begrundet,” uddyber Torleif Jonasson.
Konkurrerende verdenssyn
Oussama El Saadis udtalelser kan ses i lyset af hans sociale tilhørsforhold. Der eksisterer nemlig
marginaliserede miljøer i Danmark, der nærer stor mistillid til de institutioner, som flertallet
anser som troværdige. Det forklarer Shahamak Rezaei, lektor på Institut for Samfund og
Globalisering ved Roskilde Universitet.
Ifølge ham søger personer fra disse miljøer mod fortællinger og informationer, der kan bekræfte
deres verdenssyn og adskille dem fra resten af samfundet.
“Der eksisterer en form for konkurrence mellem det formelle mainstream-samfund og det
uformelle parallelsamfund og de respektive sandhedsbilleder og sæt af informationer, der knytter
sig til de to,” forklarer Shahamak Rezaei.
Han definerer parallelsamfund som en gruppe mennesker, som regel med samme
socioøkonomiske og geografiske baggrund, der deler informationer med hinanden. På den måde
bekræfter de løbende deres fælles virkelighedsverden. Gruppen fungerer som et lille lukket
netværk med stærk indbyrdes tillid og ditto mistillid til alt, hvad der er uden for gruppen.
Ifølge Thomas Jønck Hoffmann, forsker i islam på Det Teologiske Fakultet ved Københavns
Universitet, tilhører Oussama El Saadi netop sådan en gruppering, der tager afstand fra det
omgivende samfund.
Og netop derfor er det ikke overraskende, at formanden underkender vestligt anerkendte
institutioner, siger Thomas Jønck Hoffmann. Det er nemlig typisk i islamistiske miljøer og især i
salafistiske kredse, som er den retning af islam, Oussama El Saadi tilhører.
”Det er på mange måder konsistent med den islam-praksis, de har. Hele den her historie, de
dyrker, om at Vesten er efter dem, passer som fod i hose med den lettere konspiratoriske
opfattelse, de har af den vestlige verden,” siger han.
2
Vesten mod islam
Det verdenssyn, der findes i Grimhøj-moskéen, er stærkt følelsesladet og forankret i historien.
Det er et verdenssyn, hvor fakta og følelser smelter sammen i et stort, rungende mantra: Det er
Vesten mod islam.
”Vesten vil ikke have, at der kommer en islamisk stat. Selv en moderat gruppe som Det
Muslimske Broderskab i Egypten var Vesten imod. Det her er en krig mod islam,” siger
Oussama El Saadi.
Han og flere andre i Grimhøj-moskéens bestyrelse ser FN som et instrument, Vesten bruger i
denne krig mod islam. Derfor mener de ikke, at FN har nogen troværdighed.
”FN er styret af vestlige interesser. Den dag FN flytter fra New York til et arabisk land, vil vi
måske begynde at tænke på at stole på dem,” siger Imad Yassine, som er næstformand i
bestyrelsen og moskéens kommunikationsansvarlige.
Et tydeligt bevis på FN’s manglende upartiskhed ses i organisationens rolle i Israel-Palæstinakonflikten, mener han:
”Hvis jeg kunne se, at FN havde været retfærdig mod min sag, Palæstina, ville jeg have tillid til,
at det er en organisation, der arbejder for alle. Men FN har gang på gang ladet Israel slippe afsted
med at dræbe mit folk.”
FN er ikke styret af Vesten
Ifølge FN-forbundet er det forståeligt, at der rettes kritik mod nogle af FN’s organer, heriblandt
Sikkerhedsrådet, hvori kun fem lande (Kina, Frankrig, Rusland, USA og Storbritannien) har
vetoret. Men som helhed afviser forbundet, at FN skulle være styret af vestlige interesser.
“Jeg synes ikke, at FN har et vestligt bias. Flertallet af medlemmerne er jo ikke-vestlige,”
pointerer Torleif Jonasson.
3
Han stiller spørgsmålstegn ved, om man skal tage Oussama El Saadis kritik af FN seriøst.
“Der findes så mange konspirationsteorier i forskellige marginaliserede grupper omkring FN.
Når fakta så går imod dem, forkaster de det bare og siger, at kilden ikke er legitim. Og så er det
jo virkelig svært at gå i dialog sammen,” siger han.
Dialog er nødvendig
Det kan netop være problematisk for den demokratiske debat, at grupper i det samme samfund
abonnerer på forskellige sandheder.
Men jo længere væk folks holdninger er fra hinanden, jo vigtigere er det at skabe dialog. Det
mener Christian Suhr, adjunkt på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.
”Der er nogle, der mener, at man ikke skal gå i dialog med radikale muslimske miljøer, da man
derved legitimerer deres holdninger. Det holder ikke. Det at gå i dialog med nogen er ikke det
samme som at acceptere deres holdninger,” siger han.
Christian Suhr peger på, at dialog er essentiel, netop fordi mange af de mest yderligtgående, især
unge, muslimer føler sig ekskluderet fra samfundet.
”Hvis man udelukker de her mennesker fra en dialog, så bekræfter man deres forestilling om, at
de er marginaliserede og set på som det værste af det værste. Hvis man nægter at gå i dialog med
folk, så bekræfter man dem bare i deres oplevelse af at være ekskluderet,” siger han.
4
NYHED
Grimhøj-formand: Vi anerkender ikke FN
Islamisk Stat korsfæster børn og begraver dem levende, viser ny FN-rapport. Formanden
for Grimhøj-moskéen i Aarhus afviser blankt rapportens troværdighed. For ham har FN
som institution slet ingen legitimitet
FN’s eksperter og rapporter er utroværdige. Sådan siger formand for Grimhøj-moskéen,
Oussama El Saadi, i kølvandet på en ny FN-rapport, der beskriver Islamisk Stats brutale
behandling af børn. Ifølge moské-lederen er rapporten det pure opspind.
“FN lyver. Giv mig bare ét bevis på, at Islamisk Stat har gjort noget galt,” siger Oussama El
Saadi.
FN-rapporten, der udkom den 4. februar, er foretaget af Børnerettighedskomitéen og kortlægger
“de systematiske drab på børn fra religiøse og etniske mindretal begået af den såkaldte ISIL
(Islamisk Stat, red.), herunder adskillige tilfælde af massehenrettelser af drenge, såvel som
beretninger om halshugninger, korsfæstelser af børn og begravelser af børn levende.”
Trods de detaljerede beskrivelser afviser Oussama El Saadi kategorisk rapportens indhold.
FN-forbund afviser kritik
Ifølge Oussama El Saadi er FN styret af vestlige interesser. Desuden forkaster han rapporten på
baggrund af sin tro.
“Rigtige muslimer ville aldrig gøre sådan noget. Derfor kan det ikke være rigtigt,” fastholder
han.
Hos NGO’en FN-forbundet, der søger at øge kendskabet til FN, ryster man på hovedet af
kritikken.
“FN’s tekniske komitéer, som Børnerettighedskomitéen, arbejder ud fra et sagligt grundlag og
bestræber sig på at være så veldokumenterede og balancerede som muligt,” siger generalsekretær
for FN-forbundet Torleif Jonasson.
Ifølge ham er FN’s rapporter og eksperter noget af det mest legitime, der findes.
Mistilliden er historisk begrundet
Men for Oussama El Saadi er der også en historisk forklaring på, hvorfor han ikke ser FN som en
legitim institution.
”De sagde også om Saddam Hussein, at han havde kemiske våben, og der var der ikke nogle. FN
betyder ingenting for os. Historien har gjort, at vi ikke stoler på deres rapporter og eksperter,”
siger han.
Det er især FN’s håndtering af Israel-Palæstina-konflikten, der gør, at Oussama El Saadi ikke
stoler på den internationale organisation.
“FN har ikke været retfærdig mod den palæstinensiske sag. Palæstinenserne blev fordrevet, og
FN gav dem mad og drikke. Til israelerne gav de hele Palæstina,” siger han.
Forhindrer dialog
Oussama El Saadi står ikke alene. Der findes grupper i Danmark, der ikke anerkender de
institutioner, som de fleste danskere anser som troværdige. Det mener Niels Valdemar Vinding,
som forsker i muslimske miljøer i Danmark ved Københavns Universitet.
“Der findes de her konservative muslimske miljøer i Danmark, som simpelthen ikke anerkender
institutioner som FN,” fortæller han.
Og det kan udgøre et problem for hele det danske samfund. Det gør det nemlig sværere at mødes
i dialog, mener Niels Valdemar Vinding:
“Det er problematisk for den offentlige debat, når dele af det danske samfund ikke forstår fakta
på samme måde som resten.”
Grimhøj-moskéen blev første gang kendt i medierne i januar 2014, hvor formanden blandt andet
blev citeret for at støtte Islamisk Stat. Siden har flere af Folketingets partier udvist ønske om at
lukke moskéen.
Bilag 21 - Noter til interviews Jeppe Duvå, Kristeligt Dagblad Da I først begyndte at dække Grimhøj, gjorde I jer så nogle tanker omkring, hvordan dækningen skulle være? “Vi har jo ikke haft en sekvens på avisen, hvor vi har tænkt, nu skal vi dække Grimhøj-moskéen. Sådan foregår det ikke rigtigt. Vi har en løbende dækning af alle mulige ting og sager, der har at gøre med islam, fremmede religioner i Danmark og ude i verden, herunder selvfølgelig forskellige moskéer i Danmark, ligesom andre trosretninger i Danmark. Der dukker Grimhøj så op som et navn, men det er ikke sådan, at vi har sat os ned og sagt “nu skal vi dække Grimhøj” - faktisk har vi ikke gjort specielt meget ud af den moske.” Så du ser mere Grimhøj-moskéen som et led i en dækning om nogle større temaer? “Ja, altså Grimhøj er jo en blandt mange moskéer i Danmark. Den har så fået en masse omtale, til dels måske berettiget, til dels sikkert uberettiget, fordi den er blevet udpeget som udklækningsanstalt for en hel masse radikaliserede unge, der tager til Syrien. Jeg personligt ved ikke, om de teorier er rigtige, men det er de jo nok.” “Vi har selvfølgelig skrevet om den undervejs, og vi har nævnt de forskellige tal, der er blevet anført for, hvor mange af de angivelige Syrienskrigere, der har haft berøring med den moské. Men jeg tror faktisk aldrig, vi været i den moské, men vi har nogle gange talt med deres talsmænd.” Har der været en udvikling i dækningen - du kan ikke lokalisere den som en specifik dækning? “Nej. Jeg kan helt klart sige, at vi har ikke haft eller tænkt på, at vi havde en speciel dækning af Grimhøj-moskéen.” Har der gjort sig særlige ting gældende for dækningen? “Vi har anlagt samme kriterier, som vi gør, når vi har skrevet om alle mulige andre ting. Det er ikke sådan, at vi har haft en særlig tilgang til Grimhøj.” Grimhøj har været underlagt meget kritik. Skaber det nogle overvejelser om, hvordan I dækker dem? “Vi prøver i al vores journalistik at høre den anklagede part, det er ikke bare noget, vi skal, det vil vi også gerne gøre.” Hvad vil genmæle sige for dig? “En ny beskyldning kræver selvfølgelig et nyt svar, men en gentagelse af en gammel beskyldning kræver ikke andet, end at du gengiver det gamle svar.” “Det er forkert, hvis vi eller andre ikke har ladet dem komme til orde, hver gang de bliver stillet over for en ny beskyldning. Det er dårlig journalistik.” Britta Søndergaard, Kristeligt Dagblad Da du begyndte at dække Grimhøj-moskéen i starten af 2014, gjorde du dig nogle tanker om, hvordan du ville gå til dækningen eller var det noget i talte om på redaktionelt plan? “Vi prøvede jo at snakke om, at vi skulle derover på et tidspunkt, kan jeg huske. Og det lykkedes så ikke, fordi de i en periode lukkede for adgangen for journalister. Jeg lagde billet ind på at tage derhen, men da der blev åbnet op for det, havde så mange andre medier allerede været der, og så måtte vi droppe det. De tanker jeg gjorde mig var, at skulle vi beskrive det som fænomen, så ville det jo egentligt være bedst at tage derover, og det ville jeg også gerne have gjort. Som jeg husker det, har vores artikler om dem altid været affødt af sådan en her-og-nu situation, hvor man har snakket om på redaktionsmøder, eller der har været et ledelsesønske om, at nu skulle vi have en udtalelse fra Grimhøj. Det har ofte været i den kontekst, at de er blevet dækket. Jeg har dækket andre moskéer, hvor det har været mere sådan med at tage ud og snakke med dem, og hvor der har været mere tid til at gå bag om, hvad det egentlig var, de stod for, men sådan har det ikke været med den her moské i vores dækning.” Ærgrede det dig ikke at komme derud selv? “Jeg var enig i den betragtning om, at da de pludselig var blevet dækket så meget i bl.a. TV, og så var det lidt, altså hvad kunne jeg så tilføje til det, ikke? Men det havde da selvfølgelig været fedt at være den første journalist, der havde været i grimhøjmoskéen, det er klart, det vil det altid være. Men der er jo ligesom de der kriterier, som jeg nogen gange egentligt synes er kan være fornuftige nok, altså hvorfor skal vi dække noget, der allerede har været dækket i alle mulige andre medier? Så skal vi i hvert fald kunne tilføje noget helt andet og anderledes, synes jeg. Det er vel sådan den logik, det har. Men jeg synes i øvrigt, at de har fået rigtig meget taletid, og nogle gange så tænker jeg da også, om vi overhovedet skal give dem så meget taletid.” Er det en betragtning, du har gjort dig undervejs i forhold til hvordan, de er blevet dækket i andre medier, eller hvordan? “Jeg synes bare, at de har fået enormt meget taletid, og det har jo selvfølgelig været væsentligt i forhold til bl.a. den oplysning fra Østjyllands Politi, der vurderer, at mange syrienskrigere har haft deres gang i moskéen, det er ikke fordi jeg siger, at det er uvæsentligt, jeg synes bare, at de har fået rigtig meget taletid.” Også på din egen avis? “Jeg synes ikke på min egen avis, at vi har lavet så meget på dem, men i medierne generelt. Men jeg synes, at der har været en tendens generelt til at give dem meget taletid, fordi de er ekstreme, ikke, og så fordi man faktisk kan få fat i dem - der er jo mange af de her grupper, som man ikke kan få fat i, men det kan man med Grimhøjmoskeen.” I forhold til arbejdet med kilderne. Nu siger du, at du synes, at de har fået lige lovlig meget taletid i forhold til hvor ekstreme, de er. Er det ud fra en betragtning, at vi legitimerer dem, hvis vi giver dem for meget taletid? “Jeg tænker bare, hvor repræsentative er de lige for danske muslimer? Det er tit noget, jeg savner, når man hører de der meget rabiate folk, og jeg synes også, at det er tankevækkende, for man kan altid spørge, jamen hvor mange repræsenterer de lige i forhold til, hvor meget taletid de får? Men som sagt, der har været det her med de her syrienskrigere, der har gjort, at det langt hen af vejen har været journalistisk relevant at dække dem - men det er svært at vurdere.” Vores resultater har vist, at det kun er 1 ud af 5 primærkilder, der er repræsentanter for Grimhøj. Man tror, at de kommer meget til orde, men meget af det er bare genbrug af tidligere citater. De fleste har aviser har jo retningslinjer, der siger, at når en part bliver kritiseret, så skal denne også høres i en og samme artikel. Synes du også, at det skal gælde for Grimhøj-moskéen, også hvis man har hørt kritikken før? “Jeg synes egentligt altid, at de skal tages til genmæle. Ellers kan man citere andre artikler med kildeangivelse. Det kan man jo gøre, hvis man ikke kan få fat i dem, og hvis man mener, at det er relevant.” I dit eget arbejde med Grimhøj-moskéen, har du gjort dig nogle overvejelser omkring kildebrug? Kan du huske, hvilke overvejelser du har gjort dig, om hvilken slags kilder, du har brugt, og hvorfor? “Sådan som jeg husker det, så har min dækning været meget præget af dag-til-dag instruks og det muliges kunst, og sådan er det jo tit med journalistik. Nu er det svært, når jeg ikke har atiklerne. Men typisk vil jeg både ringe til eksperter og politikere - alt afhængigt af situationen kan det både være folketings- og lokalpolitikere.” Synes du, at der er nogle kildetyper, der får for meget plads i dækningen? “Vi jo nok som avis, vi bruger mange eksperter, og det kan jo være meget godt, fordi det giver folk noget baggrund. Men så kan det jo selvfølgelig også nogle gange gøre, at det bliver sådan lidt fjernt, og man lægger artiklen op på, hvad mener lige præcis dén ekspert. Og det ved jeg jo mange gange godt på forhånd, når man har bevæget sig i det her område i nogle år. Men det er jo altid ideelt at høre folk selv eller at tage ud i miljøerne, men der er integrationsstof bare et svært område, fordi det er svært at få adgang til kilderne, det er svært at kende deres baggrund - kan man overhovedet tale med dem, kan de tale dansk? - og så videre. Det kan faktisk være svært at dække det på den der “vi laver bare tre opringninger”-måde, som man jo tit gør i dagbladsjournalistikken.” Gør du dig nogle overvejelser, hvordan du dækker marginaliserede miljøer som Grimhøj? Synes du, at det stiller højere krav til dig som journalist, at de er så udskældte, f.eks. i forhold til genmæle? “Jeg synes som princip, at de skal tages til genmæle. Hvis det er muligt, skal man selv ringe dem op. Selvfølgelig skal de behandles ligesom alle andre kilder. Jeg ved ikke om man skal tage særlige hensyn, men jeg synes, at det er vigtigt at man, hvis man kan, kommer ud og møder dem face-to-face og beskriver lidt af baggrunden for, hvorfor de er, som de er. Men jeg synes da ikke, at de skal have særbehandling, jeg synes bare, at det er en fordel at møde dem og prøve at arbejde sig ind på, hvorfor de siger, som de gør.” Er det med en oplysende funktion for øje? Hvordan ser du journalistikkens rolle i sådan en sag? “Jeg tænker, at det skal være for at forstå, hvorfor de gør som de gør og mener, som de gør. hvis man kan komme nærmere på at forstå det, så er det da en fordel for journalistikken. Jeg synes ikke, at det er vores opgave at sige: “Se hvor langt ude de er”. Det er ikke min mission.” Louise Stigsgaard Nissen, Berlingske Tidende Hvilke tanker har du gjort dig i din tilgang til at dække Grimhøj-moskéen? “Problemet er, at formanden for bestyrelsen ikke taler så godt dansk. Han har en smule svært ved at formulere sig og kan let misforstås.Og så tror jeg også, at nogle danske medier ikke har sat sig så meget ind, i hvad det vil sige, at han er salafist, som han jo er meget åben omkring. Så da han f.eks. blev interviewet i DR, så tror jeg, at de måske gik lidt efter at hænge ham ud, ved at spørge ham om, hvad han mener om demokrati, og hvad han mener om at drenge er rejst til Syrien osv. Og når man spørger Oussama hvad han mener om demokrati, så siger han, at han er imod det, fordi han mener, at love er givet af Gud - og det siger han jo, fordi han er salafist. Men så siger han jo samtidig, at han ikke som sådan er imod demokrati i Danmark, og at han egentligt er meget glad for Danmark. Og han siger også, at profeten Muhammed altid indordnede sig under det lands love, hvor han levede.” “Så jeg tror det er vigtigt - eller jeg gjorde mig i hvert fald de tanker - at jeg gerne ville prøve at forstå, hvorfor han sagde som han gjorde. Altså dermed ikke sagt, at han ikke har forbindelser, der er problematiske, og at han ikke i starten i et vist omfang har opfordret nogen til at tage til Syrien, altså enten om han selv har gjort det eller om hans underorganisation har gjort det.” “Jeg tror ikke så meget, at det har været Grimhøj-moskéen, der har været problematisk, jeg tror i højere grad, at det har været hans udtalelser, der har været det. Han er ikke så god til at udtrykke sig så præcist, også i forhold til om han går ind for et kalifat generelt eller Islamisk Stat.” Føler du, at han er blevet fejlrepræsenteret? “Jeg tror det er en blanding af, at nogle journalister bevidst har spurgt ham om han fx går ind for demokrati - og så siger han nej, han i andre så skynder de sig at slutte båndet der. Men jeg tror også, at han i andre tilfælde selv har været lidt drillende eller ironiserende, fordi han godt kan lide at provokere.” Har I haft nogle diskussioner på redaktionelt plan omkring hvordan dækningen skulle se ud? “På redaktionen har vi egentligt meget gerne ville afdække, hvad der skete og være konkrete omkring det også i forhold til politiet.” “Vi var i den forbindelse også inde på, at Østjyllands Politi jo faktisk har rost Grimhøjmoskéen for at den har forsøgt at samarbejde med myndighederne og lykkedes med stoppe strømmen af drenge og piger til Syrien. Så vi har gerne ville skildre moskéen, hvad den stod for, hvad dens fortid var, hvad ledelsen tænkte og hvad den unge gruppe tænkte.” Synes I at jeres dækning har skilt sig ud fra den øvrige dækning? “Vi har ikke sat os ned på redaktionen og lagt en eller anden konkret linje for dækningen. Vi er gået efter at skildre sandheden, og vi har prøvet at komme så tæt på Oussama som muligt og at vise, hvad der reelt skete, uden at ligge under for idéer eller være forudindtagede om, hvem de var, eller hvad de ville.” I forhold til kildevalget, hvordan synes du at fordelingen af kilder har været i det generelle mediebillede? “Det generelle mediebillede bærer nok lidt præg af, at folk gerne vil have en god historie. Jeg undrede mig personligt over den der DR-dokumentar, at de brugte meget tid der og så alligevel skar nogle af de nuancer ud, som de måske med fordel kunne have inddraget. Dermed skal det ikke være sagt at - altså Oussama ligger jo ikke skjul på, at han har og har haft relationer til folk, der efter dansk målestok er radikale kræfter. Og man prøver jo også at få de relationer frem, især i tv-avisen. Og de skal da helt sikkert også frem i lyset, men derfor er det jo også vigtigt netop at være nuanceret i dækningen for bedre at forstå hvad sker der i ens hoved og ens tænkning og ens handlinger, når man har et salafistisk grundlag, og prøve at forstå det, uden absolut at ville lægge det til grund, at han vil have folk sendt til Syrien for at få dem hjem mere radikaliserede. Men omvendt skal man selvfølgelig heller ikke være naiv. Man skal jo også belyse at Grimhøj-moskeen virkelig har lagt hus til at radikale kræfter har ytret sig.” Synes du at han skulle have mere taletid, eller skulle journalisterne være bedre til at nuanceret hans synspunkter eller? “Som journalist skal man generelt prøve at sætte sig så meget ind i konteksten som muligt.” Nogle mener, at han får for meget taletid i forhold til, hvor lidt repræsentativ han er? “Det kan jeg også godt nikke genkendende til. Folk går også efter nogle gange at få nogle hurtige historier i kassen. Han er jo ikke særlig repræsentativ, der er jo mange der er meget mere moderate end ham. Han vil jo gerne til orde.” Synes du, at der mangler erfaringskilder i den overordnede dækning? “Nogle gange er det jo også bare de præmisser, man som journalist arbejder på, at man skal hurtigt til historien. Det stiller store krav til, at man gør så meget som muligt for at sætte sig ind i stoffet på de betingelser man nu har.” Bo Søndergaard, indlandsredaktør på Politiken Da I først begyndte at dække Grimhøj, gjorde I jer så nogle tanker omkring, hvordan dækningen skulle være? “Grimhøj dukker op i vores verden på forskellige måder og forskellige tidspunkter. Nogle gange fordi vi selv har et stykke arbejde i gang, hvor de så dukker op. For eksempel i vores arbejde med Syrienskrigere eller i forbindelse med nogle konkrete sager som har tråde til moskeen. I de sammenhænge hvor de optræder som led i en historie, for eksempel omkring kriminalitet eller noget radikalisering, der tror jeg, man kan sige, at der er det lidt tilfældigt, hvordan det bliver tacklet eller beskrevet, alt efter hvor dygtig journalisten er til at vide, hvad det er for et sted, personen skriver om. Hvis du hører om dem i første omgang som “den her væmmelige mand kom også i Grimhøj” så er det nok nemt at tro, at der nok sker noget grimt og væmmeligt i moskeen.” “Jeg tror, at vi nogle gange har været for hurtige på aftrækkeren til at sætte lighedstegn mellem det, der foregår i moskéen og så noget radikalisering eller noget voldelig ekstremisme. Folk har nogle gange været hurtige til at sige, at det er moskéens skyld at disse folk er blevet radikaliserede. Den bevisbyrde vil vi ikke altid kunne løfte. Er det så vigtigt, at de har gået i moskéen, eller er det vigtigt at vide, hvad de har lavet, når de ikke har været i moskéen?” “Derfor har vi i flere omgange diskuteret moskéen. Vi har også flere gange lavet baggrundsartikler om dem. Flere gange har vi også haft journalisterne derovre og snakke om, hvad det er for en moské, som de driver. Hvor noget er blevet brugt direkte i avisen, og andet har været baggrundsviden, som vi har kunnet arbejde ud fra. De gange, vi har arbejdet målrettet med den, er jeg rimelig tryg i vores afvejning. Men jeg synes, der har været en generel tendens til hos os - og hos andre medier - at være meget fokuseret på noget geografi - hvilke moskéer folk kommer i - og der har vi nok lært hen af vejen, at det handler mere om, hvem man taler med, hvem man lytter til, end hvad der foregår i den enkelte moske. Så det har flere af vores journalister haft fokus på at vise, at Grimhøj ikke nødvendigvis spiller en rolle i radikalisering, men mere at de folk der er blevet radikaliseret har den moské tilfælles. Og det, synes jeg, vi i de gode artikler har vist. Men så har vi sikkert i tråd med andre medier nogle gange gjort Grimhøj til noget, der sikkert har noget med terror at gøre, selvom vi ikke har kunnet pege på den sammenhæng.” “Vi har haft de her overvejelser på redaktionen. Nogle gange før vi har skrevet artiklerne, nogle gange efter.” Hvordan har arbejdet med kilderne været? Hvilke overvejelser har I gjort jer? “Det har været vigtigt for at at prøve at få moskeen og dem som definerer den i tale. Derfor har Morten og Jakob været derovre. Vi tror generelt på, at jo mere tid man tilbringer med folk, og jo mindre man ringer op med en bestemt dagsorden, jo klogere bliver man på, hvad der foregår. Så kan man bagefter finde sin vinkel. Det har været afsættet for vores dækning.” “Det har været vigtigt for os at gå til dem som nogle, der også er med til at løse problemer, for det har vi jo kunnet høre fra vores kilder, at de har.” “Vi har været bevidste om, at folk der optræder i og omkring Grimhøj-moskéen kan have en retorik, der virker meget voldsom. Man kan altid gøre folk ansvarlige for, hvad de siger, men man skal også være opmærksom på kontekst og tradition. Og at folk nogle gange lyder mere yderligtgående, end de nødvendigvis er, fordi de har en retorik, som er ret voldsom.” Hvordan tackler man det som journalist? “Det er ikke interessant for mig eller mine læsere, om de bruger et lidt saftigt udtryk i en tale i moskéen. Det, der er interessant for mig, er at give en kontekst og en helhed.” “Den viden, som mine journalister har til miljøet her, har også gjort dem i stand til nogle gange ikke at skrive en historie, som så saftig ud, men som så ikke var det. Fordi de havde en viden om, hvilken sammenhæng det var blevet sagt i.” Vores kildekodning har vist en overvægt af partskilder, især folketingspolitikere, og næsten ingen erfaringskilder. Kan du genkende det billede? “Dér, hvor man skal bruge politikerne, er der, hvor de taler om lovgivning. I de diskussioner synes jeg, at det er relevant at inddrage politikere, men at gøre dem til smagsdommere over, hvordan folk taler, det er ikke specielt interessant i min optik. Det kan godt være, man kan få en god debat ud af det, og nogle gange har det også sin plads, men i forbindelse med DR-dokumentaren for eksempel strømmede det jo ind med politikere, der tog afstand. Og hvis man bare tager afstand, er det mindre interessant, end om loven for eksempel skal ændres. Først når der ligger en konsekvens i enden af politikernes følelse, bliver det interessant.” Hvad med erfaringskilderne? “Det kan være svært at få fat i erfaringskilder, hvis ikke man allerede har kontakter i det miljø. Og vores oplevelse er generelt, at de ikke ønsker at tale, eller hvis de siger noget, så er det helt tomt og intetsigende. Det er sjældent, at du får dem til at tale om noget konkret, der er sket i moskéen. Du kan sagtens få dem i tale hvordan det er at være muslim i Danmark - den diskussion kan vi ofte godt tage med dem. Men hvis en eller anden har sagt noget på et møde, eller en mand, som engang er kommet i moskéen, er blevet fundet død i Syrien, så er det ikke altid de har behov eller lyst til at tale om det. Og hvad skal de næsten også sige? Jeg har arbejdet med mange mennesker på mit arbejde, og hvis en af dem blev fundet død i Syrien, ville jeg da ikke vide, hvorfor han var der. Men der skal man også bare være rimelig og sige, hvornår er det et rimeligt spørgsmål at stille en person? “Kunne I se på ham her, der kom her for tre år siden, at han ville tage til Syrien og kæmpe”? Den slags spørgsmål får de jo nogle gange, og der synes jeg, man skal spørge sig selv, om det er et rimeligt spørgsmål at stille.” “Det er jo også selvkritisk det her. Jeg vil skyde på, at vi har stillet enormt mange dumme spørgsmål og sikkert trykt nogle af dem i kølvandet på terrorhandlingen i København, fordi alle jagtede enhver form for viden, der kunne være relevant. Vi brugte lang tid på at finde ud af, om han havde været i en bestemt moské dagen før, han havde skudt de mennesker. Og selv hvis vi havde fundet ud af det, hvad havde det så sagt os? Måske ikke alverden. Men man jagtede bare højt og lavt. Nogle gange kommer det også i avisen eller på nettet, når man sådan spørger i øst og vest, og det er ikke altid så klogt kan man se bagefter. Og den har vi nok også været grebet af nogle gange.” “Jeg vil gerne have flere erfaringskilder, men jeg må sige om Grimhøj, at det nogle gange har været op af bakke, når det handlede om konkrete spørgsmål.” Vores undersøgelse har vist, at der er en tendens til, at Grimhøj ikke direkte høres, når de kritiseres i en artikel, men at tidligere citater genbruges. Hvad tænker du om det? “Jeg vil helst have, at de folk, der arbejder for mig, taler direkte med dem. Hvorfor det så ikke er sket i konkrete tilfælde, ved jeg ikke. Jeg ved at de bliver betragtet som lidt af en svær kilde. Men jeg vil sige, at hvis vi ikke i det mindste forsøger, så gør vi det ikke rigtigt eller godt nok.” Hvad vil genmæle sige for dig? “Det kan jo være, at folk har ændret mening siden sidst. Vi skal som udgangspunkt altid prøve. Så kan vi skrive, at det ikke har været muligt at få en kommentar, eller “da moskéen i 2011 blev kritiseret i en lignende sag, sagde de sådan og sådan”. Det vil man kunne gøre hvis man vil lægge præmissen frem for læseren. Men vi skal prøve. Vi kan ikke bare gå ud fra, at de stadig mener det samme. Det gør vi andre jo heller ikke altid.” Kasper Krogh, Berlingske Tidende Da I først begyndte at dække Grimhøj, gjorde I jer så nogle tanker omkring, hvordan dækningen skulle være? “Grimhøj-moskéen har jo i en del år efterhånden været et kontroversielt sted, fordi man har kunnet se, at nogle af de personer, som har været en del af det islamistiske miljø i Danmark - også det mere militante islamistiske miljø - er kommet der. “Den har haft nogle ret kontroversielle tråde forskellige steder hen. Så er det blevet aktualiseret igen af den her Syrienskonflikt.” “Østjyllands Politi har været ude og sige, at nærmest hovedparten af de unge fra Aarhus-området, som er taget dertil, forinden har været inde over Grimhøj-moskéen. Så er det jo nærliggende for os journalister at gå ind og tjekke, hvad der foregår i moskéen;; er det en moské som alle andre eller et sted, som medvirker til en form for radikalisering eller facilitering af de her syrienskrigere, altså om de hjælper dem med at tage afsted. Så det er derfor, Grimhøj-moskéeen er interessant. Derudover har den fået en rolle i den politiske debat om islamisering og radikalisering. Der er Grimhøj blevet et dårligt eksempel, som er hevet frem i flere omgange.” “Vi har flere gange forsøgt at komme ind i miljøet. Der har vi en geografisk udfordring, da vi er en Københavner-avis og ikke har nogen redaktion i Aarhus.” “Der er en historik omkring Grimhøj-moskéen og dens relation til nogle unge mennesker, som er islamister eller radikaliserede, og så er der hele den politiske diskussion, hvor den optræder igen og igen. Det er derfor, den er interessant for os at kigge på.” Vil du tro, at I har haft den historik i baghovedet i jeres indgangsvinkel til moskéen? “Selvfølgelig har vi haft historikken i baghovedet, for det er jo med til at tegne et billede af, at der over tid er foregået nogle ting, og at der måske kan være noget om snakken, når politiet går ud og siger, at den har været med til at radikalisere nogle af de unge, som er taget til Syrien. Hvis det nu var en ellers pletfri menighed, som det udsprang af, så ville det være mere overraskende. Her siger man: “Hm, det et jo ikke første gang, lad os lige prøve at huske på det, når vi skriver”. Det er da meget vigtigt at tage med, for det peger på nogle mønstre.” Har I haft nogle særlige diskussioner omkring det på redaktionelt plan? “Vores udfordring har været, at der er en masse mennesker, som mener en masse om Grimhøj uden at have sat deres fod der eller vide, hvad der specifikt foregår. Der er mange i den politiske diskussion, som er ude og sige ting om Grimhøj, som de måske ikke helt har belæg for. Så vores udfordring har været at finde kilder, som rent faktisk ved, hvad der foregår derovre.” Grimhøj har været underlagt meget kritik. Skaber det nogle overvejelser om, hvordan I dækker dem? “Jeg synes stadig, der mangler et afklaret billede af, hvor stor en rolle Grimhøj-moskéen egentlig har spillet i forhold til de unge, der er rejst til Syrien. Det synes jeg stadig ikke, der er nogle, der har haft held til at klarlægge. Politiet i Aarhus er meget lukkede om det, sikkert fordi de samarbejder med PET, som ikke vil give så specifikke oplysninger. Bestyrelsen siger, at det godt kan være, de unge er kommet i moskéen, men at de ikke har haft noget at gøre med, at de er taget derned. Og det er jo svært at be- eller afkræfte - det vil kræve et længere graverarbejde.” Hvad har I gjort jer af tanker omkring genmæle? “Jeg håber og tror, vi har forsøgt at få fat på dem hver gang, De er ikke altid nemme at få fat i derovre, og nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvem man skal tale med og som repræsenterer moskéen udadtil.” Hvad er jeres definition af genmæle? “Man bør forelægge al kritik for en part, og hvis man ikke selv har mulighed for at forelægge den, så må man se, om andre medier har haft held til at forelægge kritikken. Og alternativt skal det gerne fremgå, at vi har forsøgt at komme igennem, men at vi ikke har fået et svar.” “Dér, hvor forelæggelse er meget vigtig, er særligt på faktadelen. Hvis vi fremlægger noget fakta og skriver, at Grimhøj har gjort sådan og sådan, så er det enormt vigtigt, at vi forelægger dem de oplysninger. Hvorimod hvis Pia Kjærsgaard eller en anden siger, at Grimhøj-moskéen er en flok hjernevaskede islamister, og derfor skal den lukkes - det er jo en holdning, ikke fakta. Vi skal da søge at få en kommentar til dét, at nogen mener, de skal lukkes, men der ville man godt kunne referere til, hvad de har svaret i andre lignende debatter. Men det er ikke noget, der på samme måde rent presseetisk kræver et specifikt modsvar.” “Generelt skal man jo altid kontakte, også i holdninger og debatter;; hvis Socialdemokraterne skælder ud på Venstre, så kontakter vi selvfølgelig Venstre for at de skal have lov til at komme til genmæle, det er jo klart. Det er mere, når det er en gentagen debat, der kører, så kan man godt, hvis man ikke kan få fat i dem, referere til, hvad de tidligere har svaret. Det er det samme, hvis vi skrev en artikel om, at rød blok anklager blå blok for at vælge skattelettelser frem for velfærd - det er jo sådan én, der har kørt mange gange. Så ville vi jo godt, hvis vi ikke kunne få fat på en ordfører for Venstre sige, at de tidligere har svaret sådan. Når man ved, hvor en part står i noget, så kan man godt gøre det på den måde. Men det er klart, det ideelle er at få fat i dem.” Bilag 28 - Perspektivering
Dette projekt har undersøgt en meget lille del af en stor og kompleks virkelighed.
Hvor motivationen for undersøgelsen udsprang af den offentlige debat om
ytringsfrihed, der dominerede mediebilledet i foråret 2015, er projektet endt med især
at afsøge påvirkningsforholdet mellem medierne og det politiske system. Vi har brugt
Grimhøj som case på en afvigende instans, og nu er spørgsmålet, om man ud fra dette
projekt kan sige noget mere generelt om mediedækningen af miljøer eller
institutioner, der er afvigende i forhold til danske værdier. Er Grimhøj et særtilfælde,
eller kan man udpege en tendens til, at journalistikken, som Nossek hævder, bliver
ekskluderende og samfundsbevarende, når alment accepterede værdier synes
udfordrede?
For
at
besvare
dette
ville
det
herfra
være
relevant
at
videreoperationalisere Hallins sfæreteori til at undersøge mediedækningen af
lignende, afvigende miljøer. Hvis en sådan tendens gør sig gældende, ville det være
relevant at diskutere journalistikkens normative rolle på et samfundsmæssigt plan.
Helliger målet midlet, hvis målet er at varetage rollen som demokratiets vogter, hvor
midlet er at slække på den journalistiske idealpraksis, når det kommer til dækningen
af bestemte aktører? Eller gør pressen sig til smagsdommer og rider med på en
politisk konsensus med den konsekvens, at nogle aktører rent faktisk ekskluderes fra
demokratiet? En anden relevant diskussion kunne være, hvor bredt det danske
demokrati kan og bør favne i forhold til afvigende grupperinger, der kan virke
undergravende for demokratiet. Skal man overhovedet have lov til at få taletid, hvis
det, man bruger den til, er at modarbejde de demokratiske værdier? Eller er essensen
af demokratiet netop, at alle har ret til at have og ytre sin uforbeholdne mening? Disse
spørgsmål ville udgøre et interessant perspektiv i videre forskning. Endelig kunne
man ud fra sfæreteorien undersøge et emne, der ifølge Hallin typisk vil høre under
sfæren for legitim uenighed, som fx et politisk udspil. Sådan ville man kunne se, i
hvor høj grad medierne i sådanne sager lever op til de journalistiske idealer og på den
måde skabe et bedre sammenligningsgrundlag at vurdere resultaterne af dette projekt
ud fra; handler den manglende efterlevelse af de journalistiske idealer om emnet, eller
er det en generel tendens, der går på tværs af emner, og som der derfor skal findes
generelle forklaringer på?
!

Samlede bilag - Roskilde Universitet

Transcription

Similar documents

Adgang til Abonnementsområder

Polarfronten 2003 – 1

2011 - Biologisk Institut

Grimhøj-moskéen i pressen

nytårs Cruise - DFDS Seaways

Program: - Syng Sydfyn

Kønnede kropsmodifikationer - Roskilde University Digital Archive