Hvidbog - Vi bruger cookies

Transcription

Hvidbog
Høringssvar efter miljørapport og
forslag til vindmølleplan
Høringsperiode: 6. maj til 1. juli 2014
Bilag til Vejen Byråds behandling af vindmølleplanen.
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan – Vejen Kommune
INDHOLD
Områdekort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Om hvidbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Om høringen og besvarelserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Planlægningsproces og status. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
4
5
6
Note 1 Planlægning og høring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hovedprincip for planlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Møllebetegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mølleplaceringer ved andre tekniske anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Direkte høringsparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Procedure for høring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentlige høringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Foreninger mod landvindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Foreninger for landvindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ekskursion til vindmøller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vindmølleplanlægningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Myndighedsområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lovhenvisninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7
7
7
7
7
8
8
8
8
8
9
9
9
Note 2 Støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Støj og afstand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Planlægningszone for støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Støjbekendtgørelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Vindmøllestøj kontra vejstøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Beregning frem for måling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Note 3 Lavfrekvent støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Lavfrekvent støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Beregningsmetode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Note 4 Skyggekast og lysmarkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Skyggekast. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Skyggemodel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Beregningsmetode for skyggekast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Genskær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Lysmarkering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Note 5 Værdiforringelse af boliger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Værditab på fast ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Stavnsbinding og umuliggjorte boligsalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Kommunal ekspropriation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Køb af vindmølleandele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Note 6 Landskab, natur og kulturhistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Landskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Kulturhistorie og kirker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Vilde dyr, fugle og flagermus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Husdyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hunde og heste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Miljørapport og VVM. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Note 7 Visuelle gener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Visuelle zoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Afstandskrav 4 x totalhøjden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
28 x totalhøjden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Anbefalede møllehøjder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Visualiseringerne i Miljørapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Note 8 Alternative energiformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
CO2-udledningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Energimål.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Vejen Kommunes andel i Regeringens energimål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Beregning af vindmøllers el-produktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Eksisterende vindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Solcelleanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Biogas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Skifergas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Bølgeenergi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Havmøller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Placering langs Vestkysten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Forsyningssikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Genbrug af vindmøller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Note 9 Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Fare for sundheden grundet støj med mere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Sundhedsrapport Kræftens Bekæmpelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Jysk Analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Sundhedsrapport Canada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Vindmøllesyndrom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Australsk undersøgelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Svensk støjundersøgelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Vindmøllers magnetfelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Vindmøllers vibrationer og infralyd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Nedfald af is fra vingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Note 10 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Økonomiske interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kommuners mulighed for at investere i vindmøller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Den billigste strømkilde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
PSO-Tariffen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Note 11 Vind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Vindforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Note 12 Henvisninger fra borgere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Områdernes egnethed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Gennemgang af høringssvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Område 1(4) Jernbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Område 2(5) Holsted N. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Område 3(6) Toppenhøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Område 4(8) Glibstrup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Område 5(9) Bækbølling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
Område 6(10) Fæsted Plantage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Område 7(11) Brøstrup Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176
Område 8(12) Rødding Søndermark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
Bemærkninger til alle områder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248
Bemærkninger generelt om vindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267
Forslag til nye områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305
Navneliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309
Godkendt:
10. marts 2015
Offentliggjort:
12. marts 2015
Layout:Vejen Kommune
Tekst:Vejen Kommune
Kort:
© KortCenter.dk, © Kort- og Matrikelstyrelsen,
© Cowi, © BlomInfo og © Vejen Kommune
Oplag:
Hvidbogen findes i elektronisk version på: www.vejen.dk/vindmøller
Områdekort
- oversigt over de 8 områder fra miljørapport og forslag til vindmølleplan.
Vorbasse
Vester Torsted
Hovborg
Agerbæk
Veerst
Bække
Lindknud
Glejbjerg
3(6)
1(4)
2(5)
Gesten
Læborg
Holsted
4(8)
Lunderskov
Brørup
Gørding
Askov
Holsted
Stationsby5(9)
Føvling
Vejen
Store Andst
Foldingbro
Vamdrup
Københoved
Skodborg
Lintrup
Hjerting
Rødding
6(10)
Ribe
Sønder Hygum
7(11)
Jels
8(12)
Brændstrup
Sommersted
Signatur:
Nye vindmølleområder
Planlægningszone for støj
Øster Lindet
Gram
Nustrup
Om hvidbogen
Hvidbogen er et arbejdsnotat, der samler op samt redegør for de indkomne bemærkninger fra
høringen.
Hvidbogen er en væsentlig del af grundlaget for den politiske behandling og udpegning af vindmølleområder i Vejen Kommune.
I vurderingerne har Miljørrapporten indgået sammen med høringssvarene.
4
Områderne er benævnt som i Miljørapporten og hvert høringssvar har fået tilknyttet et nummer
der relaterer til området. Rækkefølgen af høringssvarene er vilkårlig, men dog kronologisk efter
fornavn.
Hvidbogen indledes med noterne 1-11, der hver især uddyber svarene på de bemærkninger der
har været gennemgående i høringssvarene. Note 12 er en liste med indsendte henvisninger.
Hver af de 11 noter afsluttes med en liste med henvisning til supplerende oplysninger. Henvisningerne fungerer som aktive links i en digital version (aktiv pdf), som gør det muligt at komme til
en artikel ved blot at klikke på linket.
Hvidbogen fungerer som resumé af høringen og angiver administrationens bemærkninger. Høringssvarene er derfor af pladshensyn og for overblikkets skyld oplistet i direkte citerede punktformer. Alle høringssvarene har, i uredigeret form, været forelagt Byrådet og er dermed indgået i
beslutningsgrundlaget i deres helhed.
Om høringen og besvarelserne
Høringsperioden var fra den 6. maj til den 1. juli 2014.
De indsendte høringssvar dækker over indsigelser, bemærkninger, positive tilkendegivelser samt
ansøgninger og lignende. Høringssvarene, baseret på antal underskrifter, fordeler sig således:
Område
Høringssvar
1(4) Jernbæk
686
2(5) Holsted N
674
3(6) Toppenhøj
612
4(8) Glibstrup
682
5(9) Bækbølling
756
6(10) Fæsted Plantage
626
7(11) Brøstrup Skov
815
8(12) Rødding Søndermark
842
Generelt om møller
181
En del høringssvar var underskrevet af flere personer. Alle påførte navne tæller med.
Flere høringssvar indeholdt bemærkninger henvendt til mere end ét enkelt område. Deres underskrifter tæller med på hvert område, de har bemærkninger til.
Ligeledes indeholdt flere af høringssvarene bemærkninger af udelukkende generel karakter. Tallet
181 i oversigten henviser imidlertid kun til antal høringssvar, der udelukkende går på landvindmøller generelt.
Størstedelen har indsendt via afkrydsningsskema. Besvarelserne er så vidt mulig slået sammen i
noterne, hvor dette har givet mest mening, idet administrationens besvarelser vil være de samme. Nogle har til afkrydsningsskemaet tilføjet en note, som er besvaret individuelt.
Bagerst i Hvidbogen er en oversigt over alle registrerede navne. Enkelte navne har dog været
vanskelige at tyde. De vil fremgå med første læselige bogstav. Der kan derfor være navne på
listen, som ikke umiddelbart kan genkendes. Alle navne er talt med, også de ulæselige.
5
Planlægningsproces og status
Som udgangspunkt kan der kun opstilles vindmøller i områder udpeget i kommuneplanen. Førend
der kan planlægges konkret for vindmøller skal der derfor findes og godkendes de bedst egnede
mølleområder. Processen foregår som beskrevet i diagrammet herunder. Det er markeret med en
lys ramme, hvor i processen denne Hvidbog befinder sig.
Høring
Debatoplæg
Høring
Hvidbog
Miljørapport +
vindmølleplan
Hvidbog
Vindmølleplan
Debatoplæg: Forarbejde til borgerinddragelse
• Statens Vindmøllerejsehold udarbejder GIS-screening (kortanalyse) af kommunens arealer.
• Kommunen udarbejder natur- og kulturlandskabsanalyser.
• Debatfase via debatoplæg og borgermøder - indhentning af idéer og forslag.
Hvidbog: Opsamling og videre bearbejdning
• Hvidbog (opsamling på debatfasen).
• Miljøsscoping af de udvalgte mølleområder.
Høring: Forslag til vindmølleplan
• Miljørapport udarbejdes og sendes i offentlig høring.
• Forslag til vindmølleplanen udarbejdes på baggrund af debatoplæg og miljørapport, hvorefter
forslaget sendes i offentlig høring.
Hvidbog: Opsamling og færdigbearbejdelse (denne Hvidbog).
• Hvidbog (resultat af høring af miljørapport og forslag til vindmølleplan).
• Vindmølleplanen færdiggøres på baggrund af høringen.
Vindmølleplan: Endelig vindmølleplan
• Vindmølleplanen behandles og vedtages endeligt politisk som tillæg til kommuneplanen.
Herefter kan kommunen behandle konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i de, i vindmølleplanen, udpegede vindmølleområder.
Videre behandling
Konkrete ansøgninger om vindmøller:
• VVM-redegørelse og miljørapport med høring (påvirkning af miljøet vurderes, herunder støj og
skygge).
• Lokalplan med høring.
• Kommuneplantillæg med høring.
• Naboer vil af opstiller blive præsenteret for mulighederne i VE-ordningerne.
• Politisk godkendelse af mølleprojekt, VVM og lokalplan.
• Byggetilladelse.
6
Hvidbog efter høring af forslag til vindmølleplan – Vejen Kommune
Note 1: Planlægning og høring
Vejen Kommunes vindmølleplan
Hovedprincippet for vindmølleudbygninger er i bekendtgørelsen nr. 1590 af 10/12/2014 om
planlægning for vindmøller (tidl. vindmøllecirkulære nr. 9295 af 22/05/2009) fastsat til, at
vindmøller - bortset fra husstandsmøller - kun kan opstilles i særlige vindmølleområder. Da der
i Vejen Kommune er opstillet møller på alle kommuneplanlagte områder, har det været
nødvendigt at undersøge mulighederne for nye vindmølleområder, der samtidig kan opfylde de
nye og skærpede krav. Vindmølleplanen er således udarbejdet som et tillæg (nr. 5) til
Kommuneplan 2013.
Jf. § 3 i bekendtgørelse for vindmøller skal kommunalbestyrelsen, når denne i kommuneplanen
udpeger et område til vindmøller, tilpasse det udpegede område til den påtænkte møllegruppe.
Tillæg 5 er dog udarbejdet ud fra en situation, hvor der endnu ikke er fastlagt konkrete
placeringer. Tillæg 5 er med andre ord en arealreservation, som sikrer plangrundlaget for den
efterfølgende detailplanlægning (lokalplanlægning) og miljøundersøgelse (VVM-redegørelse).
Dette betyder derfor også, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen i forbindelse
med lokalplanlægningen, som tilpasser området til den konkrete, ansøgte møllegruppe.
Møllebetegnelser
Land-vindmøller, eller onshore møller, skal være under 150 m i totalhøjden. Undtaget herfra er
dog forsøgsmøller.
Havvindmøller, eller offshore møller som de også kaldes, står på havet og er typisk højere end
150 m. Der vil ikke blive tale om at opstille havvindmøller på land.
Mølleplaceringer ved andre tekniske anlæg
Motorvejen: Hele strækningen langs motorvejen er relativt tæt bebygget, og det har ikke
været muligt at finde ledige arealer, som var store nok til at rumme tre møller.
Militære øvelsesterræner: Ofte er militære øvelsesterræner omfattet af diverse naturbeskyttelsesbindinger. Dertil kan der foregå skarpskydning i eller ind i øvelsesområderne,
helikopterøvelser og jagerfly, som træner afleveringer samt kamptræning med
militærkøretøjer. Dette vil være uforeneligt med vindmøller. Forsvarsministeriet har i et notat
udtalt, at opstilling af vindmøller i eller omkring Oksbøl skyde- og øvelsesterræn vil betyde, at
vigtige øvelsesaktiviteter ikke længere kan gennemføres.
Tæt på industri: Selv i og nær industriområder er der en del beboelser. Vejen Kommune har
forsøgt med område 2(5) Holsted N at placere vindmøller ved industri.
Direkte høringsparter
Alle beboelsesejendomme inden for 900 m fra et områdes afgrænsning har fået direkte besked
om høringen af forslaget. Beskeden har de fået via et direkte tilsendt brev, der informerede
om, hvor man kunne hente selve forslaget samt hvordan man kunne give sin mening til kende.
Ligeledes har de lodsejere, hvis jord ligger i vindmølle-områderne, fået direkte besked.
Alle borgere, også dem længere væk end 900 m fra et område, har siden 2012 løbende haft
mulighed for at få kendskab til status i vindmølleplanlægningen via presse, hjemmeside og
nyhedsmails – uanset hvilken kommune man er bosat i.
7
Flere har spurgt til, hvorfor grænsen for tilsendt informationsmateriale lige netop er sat ved
900 m. Dels er det den afstand, som benyttes i forhold til øvrige planer, og dels svarer det til
samme afstand som den der er anvendt som planlægningszone for støj (jf. note 2). Vejen
Kommune kunne have valgt en anden afstand og fremover vil man være mere opmærksom på
at vælge en afstand der er mere velbegrundet.
Procedure for høring
I processen er der desværre opstået tvivl om på hvilken måde man, som berørt borger, har
kunnet gøre indsigelse. Blandt andet at kommunen frit kan slette en indsigelse, hvis man har
glemt at skrive ’tillæg’. Det er naturligvis ulovligt at slette indsigelser efter forgodtbefindende,
og det har Vejen Kommune heller ikke gjort. Vejen Kommune følger planlovens procedure for
høringer og har på intet tidspunkt haft specielle regler omkring modtagelse af indsigelse til
vindmølleplanen. Alt kommunen har modtaget i løbet af høringsperioden er taget med i det
politiske beslutningsgrundlag, uanset på hvilken form og i hvor mange udgaver kommunen har
modtaget besvarelserne.
Offentlige høringer
Første gang borgere, myndigheder og øvrige med interesse i vindmølleplanen havde mulighed
for at opnå kendskab til kommunens planlægning, var via en avisannonce i marts 2012, i
forbindelse med starten af arbejdet med debatoplægget. Første egentlige høring foregik i
august-september 2012, hvor interesserede også blev indbudt til borgermøde den 13.
september 2012 i forbindelse med debatoplægget.
Henvendelser fra borgere, nabokommuner og øvrige myndigheder før og under høringen af
debatoplægget og den efterfølgende scoping har alle indgået i udarbejdelsen af miljørapporten.
Miljørapport og forslag til vindmølleplan har været i offentlig høring i 8 uger fra den 6. maj til
den 1. juli 2014. I forbindelse med høringen har der været afholdt to borgermøder henholdsvis
den 27. maj og 24. juni 2014.
Eventuelle senere lokalplaner og miljø-rapporter vil ligeledes blive forelagt i offentlig høring i 8
uger. Forslag til lokalplaner vil blive sendt direkte til de berørte naboer og øvrige interessenter
samt annonceret i pressen og på kommunens hjemmeside.
Foreninger mod landvindmøller
Der bliver i flere besvarelser henvist til foreningen ’Vindmøller Med Omtanke’.
Det har ligget Vejen Kommune meget på sinde at få belyst alle vinkler i vindmølledebatten.
Ved udarbejdelsen af debatoplæg til vindmøller har Vejen Kommune derfor været i kontakt
med Vindmøller Med Omtanke (Peter Prinds og Jan Williams), og byrådet har set flere af
foreningens film.
Foreninger for landvindmøller
Vejen Kommune har indhentet oplysninger hos Dansk Vindmølleforening, Vindmølleindustrien,
Viden Om Vind samt Statens Vindmøllerejsehold.
Ekskursion til vindmøller
I april 2012 var såvel byrådet samt relevante medarbejdere, som en del af processen med at
udarbejde debatoplægget, på ekskursion til de fem 135 m høje vindmøller ved Rens i
Aabenraa Kommune. Vind- og vejrforholdene på dagen var gode, så byråd og planlæggere fik
8
et brugbart indblik i støjen og skyggekastet fra så store vindmøller. Dertil var byrådet forbi alle
områder forud for debatoplægget, hvor de dengang 12 områder samtidig blev gennemgået.
I august 2014 var byråd og administration i Nollund i Billund Kommune, hvor man besøgte en
nabo til tre 140 m høje møller, på hver 3 MW. Efterfølgende var kommunen i No ved
Ringkøbing, hvor der er opstillet en vindmøllepark med 22 møller på hver 149 m og 3,3 MW.
Endelig har det nye byråd også været forbi alle områder i forslaget, hvor hvert enkelt af de
otte områder blev gennemgået.
Vindmølleplanlægningen
Planlægningen for vindmøller bygger på en landspolitisk anmodning til landets kommuner om
at afklare arealer til etablering af vindmøller, samt på regeringens energipolitiske mål om
vedvarende energi. Desuden er vindmøller indarbejdet som ét af flere klimaprojekter i Vejen
Kommunes Klimastrategi 2012. Forslaget til vindmølleplanen fremstå derfor positivt indstillet
overfor vindmøller. Kommunens hjemmeside har gennem hele gjort debatten mere nuanceret
ved både at henvise til fortalere og modstandere af landvindmøller, ligesom miljørapporten har
beskæftiget sig med kendte fordele og ulemper ved landvindmøller.
Afgrænsningen af områderne er sket uden hensyn til ejerforhold. Der vil dog ikke blive endeligt
vedtaget områder, hvor lodsejerne ikke ønsker det.
Kommunen har mulighed for at lade antallet af berørte beboelser være med i afvejningen af et
områdes egnethed. Vejen Kommune har siden udarbejdelsen af miljørapporten foretaget en
fintælling af registrerede beboelser indenfor 1,5 km fra områdernes afgrænsninger.
Område
1(4)
2(5)
3(6)
4(8)
5(9)
6(10)
7(11)
8(12)
Jernbæk
Holsted N
Toppenhøj
Glibstrup
Bækbølling
Fæsted Plantage
Brøstrup Skov
Rødding Søndermark
Antal adresser
inden for 1,5 km
Antal lodsejere i selve
vindmølleområdet
81 (27)
325 (81)
64 (7)
80 (9)
185 (34)
69 (20)
64 (8)
155 (29)
15
1
3
4
6
9
6
7
Tallet i parentes er ubeboede adresser, f.eks. virksomheder, tomme eller nedrevne beboelser, gyllebeholdere mv.
Myndighedsområde
Flere af de indkomne indsigelser mod opstilling af vindmøller er rettet mod selve lovgivningens
(støjbekendtgørelsen, VE-loven med videre) tilstrækkelighed og troværdighed, hvilket ikke
falder ind under kommunens myndighedsområde.
I det omfang høringssvarene vedrører kommunens myndighedsopgave er det kommenteret i
bemærkningerne til det enkelte høringssvar og i noterne 1-11. Heri beskrives også, hvilke
muligheder og begrænsninger kommunen har for at regulere i forhold til de pågældende
emner (støj, afstand, møllehøjde). De ansvarlige myndigheder (Miljøstyrelsen og
Energistyrelsen) er allerede bekendte med indholdet af indsigelsernes karakter.
Via Viden om Vinds hjemmeside (Vindinfo) kan man rette sin indsigelse til den rette
myndighed.
Lovhenvisning
Vejen Kommune skal forholde sig til følgende love og bekendtgørelser:
9
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
LBK nr. 587 af 27/05/2013 lov om planlægning.
LBK nr. 1330 af 25/11/2013 lov om fremme af vedvarende energi.
BEK nr. 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller.
BEK nr. 1063 af 07/09/2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for
vindmølleproduceret elektricitet m.m.
BEK nr. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning
på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
BEK nr. 73 af 25/01/2013 om teknisk certificering for vindmøller.
LBK nr. 936 af 03/07/2013 om miljøvurdering af planer og programmer.
CIR nr. 9174 af 19/04/2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under
kommune- og lokalplanlægningen.
CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller. (Historisk pr. 10. december 2014.)
VEJ nr. 9296 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller. (Historisk pr. 10. december 2014.)
BEK nr. 1590 af 10/12/2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
•
Vejen Kommunes vindmøllehjemmeside: http://vejen.dk/vindmøller
Møller på militært øvelsesterræn:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/NotatBeskrivelseafKallesmrskHedetilco
vernotattilud.pdf
VindInfo – henvend dig til rette myndighed: www.vindinfo.dk
Miljøministeriets Vejledning:
http://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejledning_06012015_web.pdf
Bekendtgørelse for vindmøller:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161315
Vejledningen til bekendtgørelse om vindmøller:
http://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejledning_06012015_web.pdf
10
Note 2: Støj
Støj og afstand
Der findes ingen faste afstandskrav for støj, men der findes faste grænseværdier for
lydniveauet.
Ved overholdelse af afstandskravet for visuelle gener (4 x møllens totalhøjde) vil grænseværdierne for støj ved fritliggende boliger som regel også være overholdt. Støjgrænserne skal
dog altid overholdes uanset afstanden til møllerne.
For at afgrænse områderne entydigt har kommunen arbejdet ud fra, at færrest mulige
beboelser, indenfor 1.500 m fra mølleområdernes kant, må generes. Fortolkningen af hvor
mange beboelser som udgør ’færrest mulig’ har beroet på en sammenligning områderne
imellem i den helt tidlige udvælgelsesfase.
Planlægningszone for støj
Det er desværre en udbredt misforståelse, at den optegnede planlægningszone skulle angive
et støjudbredelsesområde. Dette er ikke korrekt. Planlægningszonen er udelukkende et
planlægningsredskab, som angiver en estimeret mindste afstand fra mølle til støjfølsom
arealanvendelse, da støjkravene her er skrappere end støjkravene til enkelte boliger i åbent
land.
Efter et forsigtighedsprincip viser erfaringer at der typisk skal være en minimumsafstand på 6
x totalhøjden fra vindmølle til støjfølsom anvendelse*, da det er den afstand der typisk skal
være for at støjkravene i støjbekendtgørelsen kan overholdes for de kendte, nutidige
mølletyper. Planlægningszonen angiver denne vejledende afstand, som dog ikke er bundet i
lovgivningen.
* Støjfølsom anvendelse er områder der anvendes til, eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til, bolig-,
institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet (jf. støjbekendtgørelsen for vindmøller). Støjkravene her er mere
restriktive end for det åbne land.
Forsigtighedsprincippet anvendes forud for fremtidig planlægning af områder til støjfølsom
arealanvendelse. En planlægningszone på 6 x totalhøjden rundt om mølleområdets kant skal
således sikre, at der ikke udlægges nye områder til støjfølsom anvendelse, f.eks. et
sommerhusområde, før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.
Den faktiske afstand fra et mølleområde til et område til støjfølsom anvendelse afhænger dog i
højere grad af den konkrete vindmølles kildestøjstyrke end en given totalhøjde. Man tager
således formelt først stilling til, om støjkravet kan overholdes i forbindelse med ansøgningen
for det konkrete projekt. Dette gøres i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplan.
Planlægningszonen vil ikke have betydning for nuværende, lovlige aktiviteter indenfor zonen.
Zoneafgrænsningen revideres senere ved lokalplanlægning for konkrete projekter.
Planlægningszonen har ikke noget at gøre med værditabsordningen, selvom udgangspunktet
er den samme afstand: 6 x totalhøjden. Se note 5 om værditabsordningen.
11
Støjbekendtgørelsen
Støj fra vindmøller reguleres i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (støjbekendtgørelsen).
Støjbekendtgørelsen fastsætter bindende støjgrænser for hvad naboer må udsættes for.
Miljøstyrelsen fastlægger støjgrænser ud fra hvad der vurderes at være miljømæssigt,
samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Støjkravene er ufravigelige hvilket
betyder, at kommunen ikke har hjemmel i lovgivningen til hverken at skærpe eller lempe
støjkravene angivet i støjbekendtgørelsen.
Støjgrænserne i det åbne land er for vindmøller 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42
dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. I boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse er
støjgrænserne 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på
6 m/s. Dette er maksimale værdier som på intet tidspunkt må overskrides, heller ikke i korte
perioder.
Ved lavere vindhastigheder end 6 m/s roterer møllevingerne så langsomt, at de kun støjer
ganske lidt. Ved større vindhastigheder end 8 m/s vil vindens egen støj overdøve støjen fra
møllevingerne. Ved vindhastigheder mellem 6 og 8 m/s kan der naturligvis argumenteres for
at støjniveauet kan tillades væsentligt højere end ved det ellers maksimale tilladte ved de to
nævnte vindhastigheder. Støjen følger dog en lineær kurve stigende gradvist ved stigende
vindstyrke.
De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer, er
miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Støjgrænserne for vindmøller er fastsat af
miljøministeren. De forskellige vejledende grænseværdier svarer til et støjniveau, hvor
omkring 10 - 15 % angiver at være stærkt generet af støjen (jf. Miljøstyrelsen). Grænseværdier for støj fra vindmøller, trafik med videre svarer ifølge Miljøstyrelsen typisk til et
støjniveau, hvor omkring 11 % af befolkningen angiver at være stærkt generet af støjen.
For at møller kan overholde støjkravene, kan det nogle gange være nødvendigt at nedjustere
driften. Dette består i en programmering af møllen der gør, at vingerne justeres anderledes
ved de enkelte vindhastigheder.
Det er ikke den enkelte mølleejer, som kan justere på møllens gearing. Dette administreres fra
centralt hold hos operatøren.
Vindmøllestøj kontra vejstøj
Støjgrænserne fastsat i støjbekendtgørelsen for vindmøller er maksimale støjgrænser ved de
angivne vindhastigheder modsat støjkravene i forhold til f.eks. vejstøj, hvilke er årsmiddelværdien for krav til støjen fra vejen. Veje kan med andre ord støje mere i perioder end de
angivne middelgrænseværdier. Desuden er grænseværdierne for veje højere end for
vindmøller (58 dB for boligområder og 53 dB for det åbne land). Vindmøllers grænseværdier er
dertil fastsat som maksimale værdier og ikke som middelværdier.
Beregning frem for måling
Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjniveauet inden møllerne er opstillet,
og det er derfor nødvendigt at beregne værdien. Beregningen tager udgangspunkt i
fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den konkrete mølletype.
Når møllerne er opført, beregner man igen støjen frem for at måle den inde i huset. Det gør
man ved at gå tæt på hver enkelt mølle og måle støjudsendelsen her. Målemetoden for
12
støjudsendelse er beskrevet i støjbekendtgørelsen. Det er for usikkert at måle støjen ude i de
afstande hvor naboerne bor, da der er for megen baggrundsstøj, som kan forstyrre målingen.
Støjberegningerne udføres i programmet ”Wind-PRO”, som er udviklet af Miljøministeriet.
Støjen skal beregnes ved en vindhastighed på 6 m/s, den mest almindelige vindhastighed.
Støjen skal desuden beregnes ved 8 m/s, som er den vindhastighed, der erfaringsmæssigt
giver den mest markante støj. Baggrundsstøjen vil normalt være dominerende ved vindstyrker
over 8 m/s.
Når der opstilles flere vindmøller sammen, skal møllernes samlede støjbelastning overholde
støjkravene. Støj fra møller i nærområdet indbefattes også.
Støjberegninger der udføres som grundlag for myndighedernes afgørelser i medfør af
miljøbeskyttelsesloven, skal udføres som en såkaldt ”Miljømåling – ekstern støj” af
certificerede personer eller laboratorier, der er godkendt af Miljøstyrelsen.
Mange naboer synes, det er urimeligt at støj fra vindmøller beregnes og ikke måles. De samme
regler gælder imidlertid for virksomhedsstøj. I begge tilfælde skyldes det, at et måleresultat vil
blive for usikkert, da der vil være for megen forstyrrende baggrundsstøj.
Tilsyn
Vejen Kommune foretager ikke rutinemæssige tilsyn ude hos møllerne, men er afhængig af at
naboer og øvrige melder ind, hvis de føler, at møllen støjer mere end den må og plejer.
Tilsyn med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger udleveret af
vindmøllens ejer, som myndigheden vurderer, er nødvendige for at kunne vurdere
støjniveauet.
Hvis støjgrænserne overskrides, er der tale om et ulovligt forhold, og kommunen skal som
tilsynsmyndighed sørge for, at forholdet lovliggøres inden for en fastsat frist, med mindre det
har underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 68. Konkret sker det ved, at
kommunen meddeler en indskærpelse. Dette skal ikke nødvendigvis varsles, og der er ikke
klageadgang over en indskærpelse; se i øvrigt Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af
miljøbeskyttelsesloven, vejledning nr. 6/2005. Det kan lægges til grund, at en overskridelse af
støjgrænserne med mindre end den anførte ubestemthed (2 dB), er af underordnet betydning.
Hvis en vindmølle udsender mere støj, end det blev oplyst i forbindelse med anmeldelsen, og
det medfører, at støjgrænserne for vindmøller overskrides med 2 dB eller mere, vil der være
grundlag for, at kommunen sørger for, at ejeren af den pågældende vindmølle får støjen
nedbragt.
Bekendtgørelsen giver mulighed for, at kommunen kan påbyde vindmølleejeren at få
gennemført støjmålinger og beregninger til dokumentation af, at støjgrænserne er overholdt:
-
når en anmeldt vindmølle sættes i drift,
i forbindelse med almindeligt tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, eller
i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunen anser det for
nødvendigt.
Påbud skal varsles, og vindmølleejeren har adgang til at klage over påbuddet til Natur- og
Miljøklagenævnet. Opfyldes et påbud ikke, kan kommunen anmelde mølleejeren til politiet.
13
Støjkravene skal overholdes i hele møllens levetid. Kommunen kan forlange nye støjberegninger på opstillers regning, dog højst én gang om året.
Se evt. også:
•
•
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller: Bekendtgørelse om støj
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forskellige typer støj:
vejledende grænseværdier
Kilde: Danmarks Vindmølleforening.
14
Note 3: Lavfrekvent støj
Lavfrekvent støj
I mange indsigelser til debatoplægget henvises til forskning og til vidneudsagn fra naboer til
vindmøller, der har skabt frygt og tvivl om rimeligheden af de gældende grænseværdier for
støj, herunder de nye grænseværdier for lavfrekvent støj.
I Danmark og i udlandet har der løbende været debat om, hvorvidt lavfrekvent støj kan give
anledning til ubehag og helbredsproblemer for en del af befolkningen (jf. note 9).
Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev
indført grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB
som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at
bekendtgørelsen er trådt i kraft. Miljøstyrelsen, som er myndighed for støj i Danmark, er ikke
bekendt med, at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Fastlæggelse af en grænseværdi på 20 dB ved både 6 m/s og 8 m/s er en skærpelse, set i
forhold til målinger foretaget på flere hidtil opstillede møller. Den vil dog ikke få betydning for
møller opført før 1. januar 2012.
Desuden har der været sat spørgsmålstegn ved selve den forskning (validitet) og de rådgivere
(habilitet), som Miljøstyrelsen har lagt til grund for vurderingen af den lavfrekvente støjs
konsekvenser.
Ifølge Miljøstyrelsen er al internationalt anerkendt videnskabelig viden om emnet løbende
blevet inddraget og vurderet. Der er intet internationalt videnskabeligt belæg for sundhedsfare
(’vindmøllesyndrom’) ved overholdelse af grænseværdierne. Miljøstyrelsen anerkender, at det
kan give problemer at bo tæt på møllerne, men at man netop ikke bor for tæt på med de
fastsatte grænseværdier.
Beregningsmetode
Bekendtgørelsen definerer en model til beregning af den lavfrekvente støjs udbredelse fra
vindmøller. Denne model er generel, og det eneste valg der skal foretages er, om møllerne
står på land eller til havs. En højdemodel anvendes således, at den præcise afstand mellem
mølle og støjmodtager kan beregnes. Støjen skal beregnes med 1/3 oktavbånds opdelte
kildestøjstal i frekvensintervallet 10 – 160 Hz.
Henrik Møller (m.fl.) fra Aalborg Universitet, som har været en af de mest fremtrædende
deltagere i debatten om lavfrekvent støj, er aktuelt enig i Miljøstyrelsens foreslåede indendørs
støjgrænse på 20 dB, men er dog fortsat uenig i målemetode og usikkerhedsfaktorer.
Måling af lydisolation for et hus foretages med lukkede vinduer, da lavfrekvent støj ofte er
mest tydelig når vinduerne er lukkede. Grænseværdierne for lavfrekvent støj fra virksomheder
gælder ligeledes ved lukkede vinduer.
Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem hvor store vindmøller er, og om de udsender
særlig meget lavfrekvent støj. Det afhænger mere af deres opbygning end af størrelsen.
15
Se evt. også:
•
•
•
•
Miljøstyrelsens spørgsmål og svar om lavfrekvent støj: støj fra vindmøller
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller: støjbekendtgørelsen
Note 2: beregning frem for måling
Note 9: sundhed
Kilde: Danmarks Vindmølleforening.
16
Note 4: Skyggekast og lysmarkering
Skyggekast
Der er ikke i lovgivningen fastsat grænseværdier for generne fra skyggekast.
Anbefalingen fra Miljøministeriet lyder dog, at det så vidt muligt skal sikres, at nabobeboelser
ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reelværdi skyggetid.
Vejen Kommune har med Kommuneplan 2013 forpligtet sig til at følge Miljøministeriets
anbefaling om maks. 10 timers reel skyggekast om året.
I forbindelse med VVM-redegørelsen i den videre planlægning skal det sikres, at tidsgrænsen
for skyggegener kan overholdes ved nabobeboelse, og forholdet vil også indgå i lokalplanlægningen og efterfølgende i byggetilladelsen.
Skyggemodel
Til demonstration for udbredelsen af vingeskygger fordelt over døgnet og året har Vejen
Kommune i Miljørapporten anvendt Danmarks Vindmølleforenings figur. Figuren viser, jf.
målestokken, skyggeudbredelsen fra en mølle under 80 m i totalhøjden.
Vindmølleplanen planlægger for væsentligt højere møller. Flere udtrykker derfor bekymring
over, at skyggerne vil være længere og at nærmeste beboelse dermed vil blive lagt i skygge i
højere grad end det figuren fremviser.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at jo højere møllen er, jo større er afstanden
tilsvarende til nærmeste beboelse. Skyggen bliver længere jo større møllen er, men det gør
afstanden mellem mølle og nærmeste nabo også. Figuren er derfor retvisende for udbredelsen
af skyggekastet og for hvor skyggerne vil forekomme hos naboerne, uanset møllestørrelsen.
Beregningsmetode for skyggekast
En vindmølle kaster skygge når solen skinner, og det samtidig blæser. Det betyder, at et areal
i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne. Naboer inden for kort afstand kan
derfor opleve hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge. Disse skyggeglimt er
generende. Problemets omfang afhænger først og fremmest af:
-
i hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen,
afstanden mellem møllen og naboen,
hvor stor vindmøllens rotor er,
til en vis grad af vindmøllens navhøjde.
Som nabo kan man risikere skyggekast i to årlige perioder på 4-6 uger, ofte omkring solhverv.
Tidtagningen for skyggekast gælder fra og med første vingeskygge, til og med at sidste
vingeskygge har passeret beboelsen. Dette tidsrum kaldes en skyggepassage. I en afstand på
4 x totalhøjden kan en skyggepassage vare op til ca. 40 minutter. I Danmark vil det område,
der ligger syd for møllen - mellem sydvest og sydøst – aldrig blive berørt af skygge fra
vingerne. Et område nord for møllen - fra cirka 6 x møllens totalhøjde og udefter - vil heller
ikke blive ramt.
17
EDB-programmet WindPRO fra Energi- og Miljødata i Aalborg kan beregne rotorskygge. Med
programmet kan man lave både beregninger af ’worst-case’ og ’reel-værdi’ for en given nabo
på en given højdekote. Ved en beregning af ’reel-værdi’ indregnes det, at solen ikke altid
skinner, at det kan være vindstille, og at rotoren ikke står vinkelret på sollyset hele tiden. I
stedet regnes med statistiske data for sol, vindretning og -hastighed.
Genskær
Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs.
Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt refleksfri vinger
findes ikke.
Møllevingernes overflade er antirefleks-behandlet – en overfladebehandling med lavt glanstal. I
møllens første leveår halveres refleksvirkningen ligeledes. Myndighederne stiller i forbindelse
med vindmølleplanlægningen ofte krav til antirefleksbehandling.
Lysmarkering
Alle projekter med anlægshøjde på 100 meter eller højere vurderes i forhold til den civile
luftfarts flyvesikkerhed.
Særligt for vindmøller med en højde på mellem 100 og 150 meter indgår den geografiske
placering, den aktuelle højde og topografien i vurderingen. Ved opstilling af møller skal der
tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne.
Møller med en højde på mere end 100 m skal derfor forelægges Trafikstyrelsen til nærmere
vurdering og godkendelse inden opførelse.
Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild er der nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klimaog Energiministeriet, Risø DTU og Miljøministeriet (formand). Arbejdsgruppen har med
ekspertbistand fra Trafikstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering
til luftfart i både en national og international kontekst.
Arbejdsgruppen har undersøgt alternative løsninger, herunder muligheden for radarstyret
lysmarkering. Der er erfaringer fra udlandet, men disse bygger på anlæg, der er etableret
under særlige vilkår blandt andet ved luftledningsspænd over fjorde i Norge, og Trafikstyrelsen
mener ikke disse anlæg kan danne baggrund for ændrede regler i Danmark.
Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre de tekniske
anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige
manøvrer for at undgå en kollision.
Med de nugældende afmærkningsregler tages der i videst mulig omfang hensyn til beboelse.
Konkret sker det ved, at lysintensiteten dæmpes kraftigt ved nattetide. Ligeledes er
afmærkningen justeret, så den visuelt peger mod himlen og ikke mod de nærmeste naboer.
Krav til afmærkning af de enkelte møller vil indgå i den samlede vurdering af landskabsinteresserne i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning.
Tilsyn
Vejen Kommune foretager ikke rutinemæssige tilsyn ude hos møllerne, men er afhængig af at
naboer melder ind, hvis de føler, at møllen skygger mere end 10 timer om året.
18
Når kommunen modtager en anmeldelse, kontaktes mølleejer for en forklaring. Kommunen
kan forlange at se møllens log. Viser det sig, at møllen skygger mere end tilladt, kan
kommunen kræve forholdene bragt i orden inden for en kort tidsfrist, evt. ved at møllen
påmonteres en anordning, som standser møllen, hvis den overskrider skyggekastet på 10
timer/år. Bringes forholdene ikke i orden, har kommunen lovhjemmel til at kræve møllen
standset.
Vindmølleejere har altid efter den pågældende VVM-tilladelse, lokalplan og byggetilladelse pligt
til, at kravet om maksimalt 10 timers skyggegener overholdes. Kommunen har tilsynspligten
og skal, med de muligheder der findes (herunder også mulighed for standsningspåbud), sikre
at kravet overholdes. Problemet med skyggekast kan dog ofte løses tilfredsstillende for begge
parter (opstiller og nabo) ved montering af automatik, som standser møllerne, når en nabo
udsættes for rotorskygge.
Se evt. også:
•
•
•
•
Bekendtgørelse om vindmøller og vejledning:
http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning-i-det-aabneland/vindmoeller/cirkulaere-og-vejledning-om-vindmoeller/
Miljøministeriets rapport om lysmarkering af vindmøller: rapport om lysmarkering
Skygger og blink, Danmarks Vindmølleforening: Faktablad P8
Trafikstyrelsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-11
19
Note 5: Værdiforringelse af boliger
Værditab på fast ejendom
Når der opstilles nye vindmøller, kan det have konsekvenser for de nærmeste naboer.
Værditabsordningen giver naboen til nye vindmøller mulighed for at anmelde krav om
erstatning for værditab på fast ejendom. Erstatningen skal betales af vindmølleopstiller. Efter
VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) skal der gives erstatning, hvis det kan
godtgøres, at værdiforringelsen er på mere end 1 procent af ejendommens værdi.
Taksationsmyndigheden, der foretager vurderinger af værditab, er en uvildig, selvstændig
myndighed. Den består af fem formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at kunne
udnævnes som dommer) samt vurderingssagkyndige (statsautoriserede ejendomsmæglere).
De fem formænd repræsenterer hver deres geografiske område og udpeger en sagkyndig til de
enkelte taksationsforretninger.
Hvis ejendommen ligger længere væk fra nærmeste planlagte vindmølle end 6 x møllens
totalhøjde, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr., da
mølleopstiller ellers ikke er forpligtet til at betale erstatning for værditab. Beløbet går til
taksationsmyndighedens arbejde, men tilbagebetales (af Energinet.dk) hvis der opnås
erstatning.
Værditabsordningen gælder alene for vindmøller. Der findes ingen tilsvarende lovgivning ved
andre tekniske anlæg med genevirkninger (motorveje, højspændingsledninger mv.) eller ved
planlægning for erhvervsområder og lignende.
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at kommentere størrelsen af hidtidige fastsættelser
af værdiforringelse efter loven.
Stavnsbinding og umuliggjorte boligsalg
Mange høringssvar går på frygten for stavnsbinding og usælgelige huse, da kreditforeningerne
efter signende ikke vil låne ud til vindmøllenaboer.
Cheføkonom i BFR Kredit, Ulrikke Ekelund, har udtalt, at planerne om vindmøller i nabolaget
får husværdien til at falde og gør investeringer besværlige eller uattraktive. Undersøgelser
herhjemme og i udlandet viser da også, at boligværdierne i møllernes naboområde i visse
tilfælde kan falde i selve planlægningsperioden.
Undersøgelser vurderer, at det ikke er møllerne alene, der gør det svært at sælge boliger i
landområderne. På grund af krisen spiller bankerne generelt forsigtigt spil i de mindre
attraktive områder. Undersøgelserne viser da også, at huspriserne typisk retter sig igen, når
møllerne først står der.
Ejendomsmæglerbranchen har flere bud på situationen med faldende hussalg i
landdistrikterne:
-
20
Finanskrisen har ændret på lånemulighederne på landet (til bolig og erhverv).
Huspriserne på landet er efterhånden så lave at folk bliver insolvente.
Arbejdspladserne flytter til byerne, og folk flytter efter.
En stor del af de ubeboede huse på landet er ikke længere egnet til beboelse.
Kommunal ekspropriation
Under udarbejdelsen af miljørapport og forslag til vindmølleplanen for Vejen Kommune var
der, med de dengang gældende regler, ikke mulighed for, at kommuner kunne opkøbe eller
ekspropriere på baggrund af vindmøller.
Miljøministeriet har imidlertid siden efteråret 2013 gjort det muligt for kommunerne at
planlægge for opstilling af vindmøller nærmere beboelse end 4 x totalhøjden, hvis denne bolig
i planen forudsættes nedlagt. Nedlæggelsen kan ske ved frivilligt opkøb eller ved
ekspropriation. Kommunerne kan således ansøge om tilskud til opkøb via en pulje. Tilskuddet
skal tilbagebetales, uanset om opkøbet har resulteret i vindmøller eller ej. Det betyder da også
at mange kommuner, heriblandt Vejen Kommune, har været meget tilbageholdende med at
benytte sig af muligheden, da opkøbet er forbundet med stor økonomisk usikkerhed.
Lånepuljen gælder i 2014-2015. Der skal kunne opstilles minimum 5 møller med en samlet
kapacitet på mindst 15 MW.
Vindmølleopstillere har med lovgivningen altid haft mulighed for at opkøbe boliger, dog på
frivillig basis. Denne praksis ses da også ofte anvendt.
Køb af vindmølleandel
Mange høringssvar går på utilfredsheden med, at opstiller og lodsejer tjener pengene, mens
naboerne betaler prisen.
Når der opstilles vindmøller, har naboer og lokale mulighed for at købe andele i
vindmølleprojektet. Opstiller skal udbyde mindst 20 procent af vindmølle-projektet som andele
til kostpris til lokale borgere. Opstiller er forpligtet til at annoncere udbuddet af andele i en
lokalavis.
Hvorvidt det er rimeligt eller ej, at det kun er 20 procent, har Vejen Kommune ikke
forudsætning for at udtale sig om, da ordningen reguleres af lovgivningen (VE-loven).
Se evt. også:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Lov om fremme af vedvarende energi: VE-loven
Energinet.dk om værditabsordningen: værditabsordning
Energinet.dk om køb af andele: Køberetsordningen
Taksationsmyndighedens hjemmeside: taksationsmyndigheden
Værditabsundersøgelse: et amerikansk studie
Værditabsundersøgelse: http://www.vindkraftsbranschen.se/wpcontent/uploads/2011/10/Vindkraftisikte100915.pdf
Viden Om Vind: modanalyse ændrer ikke validitet af ejendomsanalyse
Viden Om Vind: Pilotundersøgelse bekræfter, at nabohuse til vindmøller kan sælges
Viden Om Vind: Hovedparten oplever naboskab positivt
21
Note 6: Landskab, natur og kulturhistorie
Der er i flere høringssvar gjort opmærksom på, at der også skal tages hensyn til landskab,
natur og dyreliv (vilde som tamme) ved opsætning af vindmøller.
Der findes kun få typer natur- og landskabsområder, hvor der som udgangspunkt er forbud
mod, at kommunen planlægger for vindmøller, eksempelvis kirkeomgivelser, fredninger,
strandbeskyttelseszone og Natura 2000-områder.
Landskab
Homogene landskaber med store, åbne og enkle landskabsrum uden markante og oplevelsesrige delelementer er som udgangspunkt bedst egnede til opstilling af store møller. Det skyldes,
at storskalalandskaber giver vindmøllerne et skalamæssigt modspil.
Desuden er der landskabstyper, som generelt er sårbare over for opstilling af store vindmøller
uanset antal, type og nærmere placering af møllerne. Eksempelvis kan store møller have en
væsentlig, negativ indvirkning på landskaber med stor kompleksitet og et stort indhold af
kulturhistoriske spor eller beskyttet natur. Det skyldes især, at store vindmøller ændrer på de
øvrige elementers samspil med landskabet.
De arealer, der i kommuneplanen er udpeget som større uforstyrrede landskaber, udgør en
forholdsvis stor del af kommunens areal, og da det i forvejen er svært at finde egnede
placeringer til store vindmøller af hensyn til naboerne, har Vejen Kommune valgt også at
undersøge de større uforstyrrede landskabers egnethed.
De sammenhængende større uforstyrrede landskaber i den sydvestlige del af kommunen kan
være egnet til opstilling af store vindmøller, idet landskabet generelt er karakteriseret ved
store, åbne og enkle landskabsrum med få markante og oplevelsesrige delelementer.
Landskabet er ikke længere uforstyrret, idet der er placeret andre tekniske anlæg i området,
blandt andet ca. 22 enkeltmøller. Et af formålene med vindmølleplanen er at minimere antallet
af vindmølleplaceringer. Placering af større vindmøller kan derfor være med til at reducere det
samlede antal møller inden for de større uforstyrrede landskaber. Påvirkningen af de større
uforstyrrede landskaber skal belyses nærmere i en konkret VVM-redegørelse.
Selv om det overordnet set betragtes som en fordel at samle store tekniske anlæg, for
eksempel med henblik på at friholde andre områder, er landskaber med motorveje,
højspændingsledninger med videre ikke per definition bedre egnede til også at rumme
vindmøller. Vindmøller skal placeres under hensyntagen til øvrige tekniske anlæg ligesom de
øvrige landskabselementer. Resultatet af en konkret vurdering af natur- og landskabsforhold i
den videre planlægnings-proces (VVM), kan blive, at områder alligevel ikke kan bære opstilling
af vindmøller, eller at opstillingsmulighederne reduceres, ved at afstanden til eksempelvis
kirker skal være større.
Kulturhistorie og kirker
Landskaberne i Vejen Kommune indeholder mange kulturhistoriske elementer for eksempel
kirker, gravhøje, diger og herregårde. Både kirker og gravhøje er ofte placeret højt og markant
i landskabet, og kirkerne udgør desuden en meget vigtig kulturhistorisk arv med nogle af
landets ældste bygninger. Det er vigtigt at sikre, at vindmøllerne ikke tager fokus fra
oplevelsen af kulturhistorien og kirkerne i landskabet, og Vejen Kommune vil derfor i
forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning vurdere vindmøllernes påvirkning af de
22
kulturhistoriske elementer ved hjælp af synligheds- og sårbarhedsanalyser. Disse analyser kan
først foretages på et detaljeret niveau, når der foreligger et konkret projekt med en nøjagtig
placering og en konkret mølletype.
Vilde dyr, fugle og flagermus
Når der placeres vindmøller, kan der ske en påvirkning af naturværdierne i området, både i
anlægs- og skrotperioden samt i hele driftsperioden. Risikoen for tab af levesteder for dyr og
planter skal vurderes konkret for hvert enkelt vindmølleområde.
Støj fra vindmøller og møllevingernes bevægelser kan påvirke fuglearter i forskellig grad.
Undersøgelser har vist, at inden for en afstand af 250 m kan der ske en markant reduktion af
antallet af fugle der raster eller søger føde, men også længere væk fra møllen er der registeret
forstyrrelsesreaktioner fra for eksempel gæs og vadefugle. Undersøgelser har vist, at risikoen
for at fugle flyver ind i vindmøllerne er minimal.
Flagermus jager ofte tæt på vindmøller, da insekter tiltrækkes af den varme, som vindmøllerne
afgiver. De rammes derfor af og til af vindmøllernes vinger. Naturstyrelsen har publiceret en
forvaltningsplan hvori det fremgår, at det især er ved lave vindhastigheder og i ynglesæsonen
at problemet er størst. Standsning af møllen under lave vindhastigheder kunne være en
afværgeforanstaltning i disse perioder.
Husdyr
Miljøpåvirkningen af husdyr er ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsen, undtagen hvis en
eventuel miljømæssig påvirkning af dyrene fra anlægget kan antages at påvirke landmandens
”materielle goder” eller ”socioøkonomiske forhold”.
Videncentret for Landbrug udarbejdede i 2011 et notat om, at rådgivningstjenestens erfaringer
er, at de trods stadig flere og større vindmøller ikke har modtaget meldinger fra avlere om at
produktionsresultaterne er negativt påvirket af møller.
Fødevarestyrelsen har heller ikke kendskab til problemer med vindmøllers påvirkning af mink
eller andre husdyr.
Hunde og heste
Flere har udtrykt bekymring for om hunde og heste skulle reagere med stress og anden
uhensigtsmæssig adfærd, når de er under eller meget tæt på vindmøller.
Vejen Kommune er ikke bekendt med, at der er foretaget undersøgelser om adfærd hos hunde
og heste, som færdes i vindmølleområder.
Miljørapport og VVM
Vindmølleområderne skal alle vurderes i forhold til eksisterende natur- og landskabsforhold. I
første omgang var denne undersøgelse baseret på en overordnet vurdering, en såkaldt
strategisk miljøvurdering (miljørapport), ud fra kendt viden om områderne og omgivelserne.
Her skulle der sammenlignes med en situation, hvor området forbliver møllefri kontra får sat
møller op. Relevante myndigheder og aktører blev hørt, bl.a. til afklaring af risikoen for
eventuelle lokale dyre- og plantearter. Resultatet blev miljørapporten, som var i offentlig
høring samtidig med tillæg 5.
Når der foreligger konkrete projektforslag på områderne, skal disse hver især vurderes nøje i
en VVM-redegørelse. I VVM’en indgår en nøje vurdering af indvirkningen på områdets
naturforhold og landskabselementer (dyreliv, vådområder, skove, landsbyer, kirker,
23
eksisterende større tekniske anlæg med videre). Vurderingen vil blandt andet ske på baggrund
af synligheds- og sårbarhedsanalyser, herunder visualiseringer.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
•
24
Vindmøllesekretariatets liste over placeringshensyn: liste over placeringshensyn
Rapport om landskabelige konsekvenser: store vindmøller i det åbne land
Vindmøller og dyreliv, Danmarks Vindmølleforening: Faktablad P9
Videncentret for Landbrug: Vindmøller tæt på generer ikke mink
Note 3: Støj
Note 7: Visuelle gener
Note 7: Visuelle gener
Visuelle zoner
Store vindmøller har stor visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand.
Vindmøllernes påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden.
Zonegrænser er derfor et nyttigt redskab til at vurdere de landskabelige konsekvenser uanset
landskabstype.
Nærzonen (0-4,5 km) er defineret som det område, hvor møllerne er det dominerende
element i landskabsbilledet, og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.
Mellemzonen (4,5-10 km) er det område, hvor møllerne er de fremtrædende elementer, men
der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.
Fjernzonen (10-16 km) er det område, hvor møllerne fortsat er synlige, men de er underlagt
andre, mere dominerende landskabselementer.
Afstandskrav 4 x totalhøjden
Det gældende afstandskrav for visuelle gener er på 4 x møllens totalhøjde (fra fundament til
vingespids når denne står højest over terræn). Afstandskravet gælder for al boligbebyggelse
uanset om det er land eller by (jf. bekendtgørelse om vindmøller). I by måles fra skel og på
land måles 15 m fra boligen.
Afstandskravet på 4 x totalhøjden skal overholdes uanset om grænseværdierne for støj kan
overholdes på mindre afstand.
Kommunen kan ifølge den nuværende lovgivning ikke fastlægge generelle afstandskrav der er
kortere eller længere end de 4 x totalhøjden. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt
ikke kan fravige denne regel. En vurdering af et konkret projekt kan dog fastslå, at en afstand
på mere end 4 x totalhøjden er nødvendig for at undgå væsentlige gener.
Naboer kan kun lovligt give tilladelse til at fravige afstandskravet, hvis de er medejere af
møllerne i et omfang, der giver væsentlig indflydelse på driften af dem. Enkelte anparter er
ikke nok.
28 x totalhøjden
Vindmøllegrupper skal holde en vis afstand for at bibeholde et selvstændigt udtryk. Hvis to
områder står for tæt på hinanden, er det svært at opfatte opstillingens æstetiske logik, som
visuelt blandes sammen med nabogruppen.
Der lægges vægt på samspillet mellem møllegrupper både på tværs og i dybden af
synsvinklen. Specielt dybdevirkningen er svær at opfatte i nærzonen mellem to møllegrupper
(for møller på under 150 m) hvormed en afstand på 4 km synes rimelig. Afstanden på de 4 km
tager dog ikke højde for møllegrupper af varierende størrelser. Regeringens
planlægningsudvalg anbefaler derfor, at selvstændige mølleopstillinger placeres med en
afstand på minimum 28 x totalhøjden, hvor dette tager udgangspunkt i gruppen med de
højeste vindmøller.
De 28 x totalhøjden en ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for
opstilling af nye møller nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte
25
vindmøller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig.
Afstanden kan således fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (VVMredegørelse) kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i
landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. Der kan dog ses bort fra ældre
vindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud af drift inden for en kortere årrække, og
byrådet har vurderet, at de ikke vil kunne udskiftes.
For områder, hvor der er ældre møller i umiddelbar nærhed, er det en forudsætning for
opstilling af nye møller, at de gamle fjernes. Nedtagning af ældre møller kan ikke gøres til et
krav, men skal ske efter frivillig, men bindende, aftale med mølleejer.
Anbefalede møllehøjder
En mølles installerede effekt (den mængde Watt en mølle under de bedste forhold maksimalt
vil kunne producere) stiger med møllens totalhøjde. Men hvor høj møllen bør være afhænger
blandt andet af de lokale vejrforhold.
Jf. bekendtgørelsen for vindmøller har en kommune ikke hjemmel til at stille en generel
retningslinje for maksimal totalhøjde i kommuneplanen, f.eks. 100 m gældende som maksimal
totalhøjde i alle områder. Møllernes totalhøjder fastsættes områdevist i kommuneplanretningslinjerne i forbindelse med detailplanlægning for de konkrete områder.
Visualiseringerne i Miljørapporten
Flere har gjort opmærksom på, at det er uheldigt, at det er vindmøllefirmaer, som har stået
for udarbejdelsen af visualiseringerne i Miljørapporten, samt at der skulle have været
betydeligt flere visualiseringer.
Visualiseringerne er udarbejdet i samarbejde med Ribe Stift for i første omgang at belyse
påvirkningerne af de kulturhistoriske interesser omkring kirkerne. At det er vindmøllefirmaer,
som har udarbejdet visualiseringerne skyldes, at de har de rette værktøjer.
Som en naturlig del af arbejdet i forbindelse med kommende lokalplaner og deres VVMredegørelser, skal der udarbejdes flere og mere retvisende visualiseringer. Det har ikke været
muligt i forbindelse med miljørapporten, idet Vindmølleplanen er en arealreservation uden
kendte vindmølleplaceringer eller vindmøllehøjder.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
26
Bekendtgørelse for vindmøller og vejledning:
http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning-i-det-aabneland/vindmoeller/cirkulaere-og-vejledning-om-vindmoeller/
Naturstyrelsen – forhold mellem vindmølleområder: forhold mellem mølleområder
Naturstyrelsens rapport om vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner Nedblæsning af is: afstand til veje og jernbaner
Miljøministeriet, rapport 2007: fra planlægningsudvalget for vindmøller på land
Miljøministeriets rapport ’Store vindmøller i det åbne land’:
http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/store-vindmoeller-i-det-aabne-land/
Note 8: Alternative energiformer
CO²-udledningen
Det bliver diskuteret, hvordan vi i Danmark såvel som i resten af Vesten, må forberede os på,
at olien en dag kan slippe op. Opstilling af vindmøller kan være med til at give Danmark en
strømforsyningssikkerhed, så vi på sigt kan blive uafhængige af køb fra andre lande.
Samtidig er der i dag videnskabelige beviser for, at en fortsat ukontrolleret udledning af
drivhusgasser udgør en betydelig trussel mod vores sundhed, klima og økologiske balancer.
Vores generelle sundhed påvirkes af partikelforureningen fra fossile brændsler, og
drivhusgasserne får klodens temperatur til at stige.
Skal temperaturstigningen holdes under de kritiske 2 grader, skal et land som Danmark ifølge
FN’s klimapanel således reducere sine udledninger med 25-40 procent inden 2020, og med
hele 80-95 procent inden 2050.
Energimål
Regeringens Energipolitiske mål og resultaterne af Energiforliget den 22. marts 2012 er
indarbejdet i Kommuneplan 2013 under: Temaer, Klima, Forebyggelse af klimaændringer.
Energi-målene er følgende:
2020
30 % af energiforbruget dækkes af vedvarende energi.
2020
Halvdelen af det traditionelle el-forbrug er dækket af vind.
2030
Kul udfases fra danske kraftværker. Oliefyr udfases.
2035
El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi (VE).
2050
Hele energiforsyningen – el, varme, industri og transport – dækkes af vedvarende
energi (VE).
Af energiforliget blandt forligsparterne (Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Konservative) er der bred enighed om, at der frem mod 2020 forventes opført nye
landvindmøller med en samlet effekt på 1.800 MW. Da der i samme periode forventes nedtaget
ældre møller med en kapacitet på 1.300 MW, skal kommunerne således planlægge for nye
1.300 MW samt yderligere 500 MW for at nå målet.
Vejen Kommunes andel af Regeringens energimål
I dette afsnit, bliver følgende spørgsmål besvaret:
Hvis vindmøller er den eneste måde, hvorpå Regeringens energipolitiske mål kan opfyldes,
hvor mange vindmøller skal der så til for at opfylde målet?
•
Skal 30 % af kommunens samlede energiforbrug, dækkes af vedvarende energi i 2020,
er der behov for 14, 3MW vindmøller.
- Beregningen er baseret på 30 % af energiforbruget i 2013 fratrukket opvarmning
produceret på vedvarende energi i 2013 og el-produktion på de eksisterende møller i
2020 og divideret med elproduktionen fra en 3 MW vindmølle.
- 30 % energiforbrug: 278.628 MWh. Opvarmning: 158.098 MWh. El produktion på
eksisterende vindmøller: 42.556 MWh. El-produktion 3MW mølle: 5550 MWh.
27
•
Skal 50 % af elforbruget dækkes af vindmøller i 2020 er der behov for 22, 3MW
vindmøller.
- Beregningen er baseret på 50 % af el-forbruget i 2013, fratrukket vindmølleproduktionen på de eksisterende møller i 2020, og divideret med el-produktionen fra
en 3 MW vindmølle.
- 50 % el-forbrug: 183.814 MWh. El-produktion på eksisterende møller i 2020: 42.556
MWh. El-produktion 3MW mølle: 5.550 MWh.
•
Skal 100 % af el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2035, er der
behov for 92, 3 MW Vindmøller.
- Beregningen er baseret på el-forbruget i 2013, lagt sammen med opvarmning i
2013, divideret med el-produktionen fra en 3 MW vindmølle.
- El forsyning i 2013: 367.627 MWh. Varmeforsyning i 2013: 144.106 MWh. Elproduktion 3 MW mølle: 5.550 MWh.
Hvor stor er Vejen Kommunes andel af den forventede vindmølle-kapacitet?
•
Andelen af den samlede effekt på 1800 MW er 5 %.
- Der planlægges for 30 møller på 3 MW, hvilket giver 90 MW.
•
Andelen af stigningen på 500 MW er 6 %
- Forskellen på den eksisterende og den kommende kapacitet er 29 MW.
Beregning af vindmøllers el-produktion
En vindmølles forventede el-produktion beregnes ud fra møllestørrelsen og antal fuldlasttimer.
Det vil sige, at en 3MW vindmølle med 1.850 fuldlasttimer producerer 5550 MW/år.
Antal fuldlasttimer afhænger af, hvor i landet møllen er placeret. Der er anvendt 1850
fuldlasttimer som grundlag for vindmølleberegningerne i Vejen Kommune. Det er en
konservativ vurdering baseret på det gennemsnitlige antal fuldlasttimer i Danmark, som er
2.300, holdt oppe imod, at der i Vejen Kommune i 2013 blev leveret 1.688 fuldlasttimer i
gennemsnit.
Eksisterende vindmøller
Der er opført 90 vindmøller i Vejen kommune. Nedenstående skema viser, at de vil være
udtjente inden for de næste 15 år, når det forudsættes at levetiden er 20 år.
El-produktionen angivet i skemaet, er baseret på produktionen i 2013.
28
Solcelleanlæg
Med nuværende teknologi: Et solcelleanlæg på 1 kWp har en optimal produktion på 900
kWh/år. Et almindeligt solcelleanlæg på 6kWp på 40 m² vil derfor producere ca. 5,4 MWh/år.
Der er opstillet ca. 1.200 private solcelleanlæg i Vejen Kommune. Det giver en el-produktion
på ca. 6.480 MWh.
En 3 MW vindmølle vil i gennemsnit producere 5.550 MWh/år, svarende til lidt over 1.000
solcelleanlæg.
forslag til vindmølleplanen giver plads til 30 stk. 3MW vindmøller, som i gennemsnit kan
producere 166.500 MWh/år. Det svarer til ca. 31.000 husstands solcelleanlæg, og 124 ha.
Solceller er i dag fortsat for dyre til at udgøre et reelt alternativ til vindmøller i Danmark. Men i
takt med den prismæssige og teknologiske udvikling vil det ikke kunne udelukkes, at solceller
kunne erstatte og/eller supplere vindmøllestrømmen.
Tyskland har i dag installeret 26 gigawatt solenergikapaciteter, hvilket gør, at landet på et
normalt år får dækket omkring 4 procent af sit totale strømforbrug af solenergi. Tyskland har
dermed næste lige så stor kapacitet som alle verdens øvrige lande tilsammen.
I maj 2012 skulle Tyskland i løbet af nogle få timer, en enkelt solrig weekend, have opnået at
dække halvdelen af sit strømforbrug af solenergi.
Tyskland har været førende indenfor solenergi i mange år og har en stærk tradition for at
inkludere solenergi i alle former for byggeri, både privat og offentligt. Det er derfor naturligvis
interessant at skele til vores sydligere naboers erfaringer og løsninger.
Sideløbende med vindmølleplanen forsøger Vejen Kommune at finde plads til solcelleanlæg.
Specielt med hensyn til muligheden for placering af solceller på store tomme tagflade- og
facadearealer på for eksempel erhvervsbygninger, boligforeninger, offentlige byggerier samt
terrænflader såsom parkeringspladser, udendørs oplagringspladser og lignende.
Vejen Kommune har allerede opført solceller på nogle af de offentlige bygninger.
Vejen Kommune har oplevet et drastisk fald i private solcelleansøgninger siden tilskudsordningen blev ændret i 2013.
Biogas
Biogas opstår naturligt ved nedbrydningsprocesser under anaerobe (u-iltede) forhold, f.eks. i
en mose. Gassen består mest at metan og kaldes også for sumpgas. Aarhus Universitet har
udarbejdet en rapport (se nedenstående), hvori det fremgår, at hvis al kvæg- og svinegylle
blev afgasset med den aktuelle biogasteknologi, kunne det medføre en reduktion i
drivhusgasserne på 1,3 million tons CO2-ækvivalenter.
Selv om det i dag er dyrt at producere energi i form af biogas på et biogasfællesanlæg, så er
det alligevel en samfundsøkonomisk god forretning. Vejen Kommune har et eksisterende
biogasanlæg, Linkogas, der leverer gas til Rødding Fjernvarmeværk. Vejen Kommune har
sideløbende med vindmølleplanen udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan for et
biogasanlæg ved Holsted, der er under opførelse. Anlægget vil producere 12 mio. m³ biogas
pr. år, som vil blive sendt ud på Dongs naturgasnet. Men hvis gassen skulle anvendes til el
produktion, vil mængden svare til 132.000 MWh. En 3 MW vindmølle producerer i gennemsnit
29
5.550 MWh. Hvis alt energien fra biogasproduktionen bliver brugt til strøm, vil det svare til 23
møller. Men da energitabet ved el-produktion er ca. 60 procent, vil el-produktionen fra det nye
anlæg svare til ni stk. 3 MW møller.
At anvende biogas til el produktion er både urentabelt og spild af energi. Biogas udnyttes mest
effektivt ved at anvende det til opvarmning eller transport.
I henhold til kommunens klimastrategi er der basis for 3 biogasanlæg i Vejen Kommune.
Skifergas
Skifergas svarer til naturgas og består primært af metan. Interessen for skifergas er stor, også
i Danmark. Men der mangler endnu viden og kontrol på området. Det er den generelle
holdning blandt flertallet af politikerne i Europa.
Risikoen ved skifergas er, at der ved boringen er fare for kemikalieudsivning til grundvandet.
Europaparlamentet kræver derfor flere undersøgelser af potentielle sundheds- og miljørisici,
samt en grundlæggende analyse af de eksisterende EU-regler for ukonventionelle fossile
brændsler. Det er regeringens mål frem mod 2050 helt at udfase brugen af fossile brændsler,
hvilket ikke vil være i tråd med at udskifte vindmøller med skifergas, idet der her er tale om et
fossilt brændstof. Så skifergas er ikke et alternativ til vindmøller.
Bølgeenergi
Bølgeenergi er stadig på forsøgsstadiet. Der er ikke opstillet større bølgeenergi anlæg i
Danmark. Bølgeenergi er derfor endnu ikke et alternativ til vindmøller. men i takt med den
prismæssige og teknologiske udvikling, vil det ikke kunne udelukkes, at bølgeenergi kunne
erstatte og/eller supplere vindmøllestrømmen.
Havmøller
I flere høringssvar er det fremført, at vindmøllerne skal stilles op på havet. Fordelen ved
havmøller er, at møllerne er større og derved producerer mere el. Ligeledes er der ingen
støjkrav, som bliver overtrådt. Ulemperne ved havmøller er, at etablering og vedligehold er
dyrt og kompliceret. Se note 10 om den billigste strømkilde.
Placering langs Vestkysten
Med udviklingen af nye, større vindmøller, er det i Danmark ikke længere kun åbne,
vestvendte kystlandskaber, der er egnede til vindmøller. Større navhøjde på vindmøllerne
giver mulighed for større vinger på møllerne samt adgang til bedre vindforhold i kraft af højere
middelvindhastighed og færre påvirkninger fra ujævnt terræn, huse, beplantninger med
videre. Samtidig har den teknologiske udvikling af vindmøller også medført en større effekt af
den enkelte mølle.
Forsyningssikkerhed
Det er Energinet.dk, der varetager forsyningssikkerheden for elforsyningen i Danmark.
Energinet.dk udarbejder hver dag en aktørplan for det kommende driftsdøgn, hvor de
forudsiger, hvor meget el der bliver brug for i det kommende døgn, samt hvor meget el der vil
blive produceret. Kommer der ubalance i systemet, dvs. at der ikke er sammenhæng mellem
forbrug og produktion, dækkes det hovedsageligt ved handel i intraday markedet.
Men i de tilfælde, hvor det ikke er nok, køber Energinet.dk en række særlige produkter, der
kaldes systemydelser. Leveringen af langt størstedelen af systemydelserne sikres af forskellige
30
former for reserver. Langt hovedparten af reservekapaciteten udgøres af billig el produceret på
centrale og decentrale kraftværker.
El-behovet og el–forsyningen er generelt rimeligt forudsigelige størrelser, men de kan også
variere fra minut til minut. Derfor er der krav om, at der altid er 2-3 centrale værker i drift i
henholdsvis Øst- og Vestdanmark.
Genbrug af vindmøller
Møllernes glasfibervinger genanvendes i dag til cement, som kan bruges til for eksempel broer,
gylletanke og rækværk.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Notat fra Danmarks Vindmølleforening, juni 2011: omkostninger ved land vs. havet
Regeringens Energistrategi 2050: Energistrategi 2050
Regeringens energiudspil november 2011: Vores Energi 2011
Energiforliget den 22. marts 2012: Energiforliget 2012
Solceller: http://www.eusolceller.dk/solceller-indstraaling-placering.asp?nodeid=43
Omregning af gas til kWh:
http://hmn.naturgas.dk/erhverv/kundeservice/priserogbetingelser/gaskvalitet/
Brancheforeningen for Biogas: http://www.biogasbranchen.dk/
Rapport fra Aarhus Universitet om biogas, 2001: reduktion af drivhusgasemission fra
gylle og organisk affald ved biogasbehandling
Skifergas nej tak!: http://www.skifergasnejtak.dk/
Nordsøfonden, om skifergas: http://www.nordsoefonden.dk/skifergas
Introduktion til systemydelser:
http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/Introduk
tion%20til%20Systemydelser.pdf
31
Note 9: Sundhed
Fare for sundheden grundet støj med mere
Vejen Kommune er forpligtet til at følge med i, og forholde sig kritisk til, de forskningsresultater, der handler om vindmøller. Men først og fremmes skal Vejen Kommune forholde sig
til dansk lovgivning og til udmeldinger fra den danske stat.
Således er Vejen Kommune, ligesom landets øvrige kommuner, blevet pålagt at undersøge
mulighederne for nye vindmølleområder, jf. Regerings Energistrategi 2050 om udfasning af de
fossile brændsler. Ved dette arbejde følger Vejen Kommune lovgivningen på vindmølleområdet.
Sundhed indgår ikke nærmere i miljørapportens afsnit 1 og 2, idet der ikke foreligger
dokumentation for en sammenhæng mellem vindmøller og menneskers sundhed, som ikke er
dækket ind af gældende lovgivning. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at støjen fra vindmøller er
skadelig ved overholdelse af grænseværdierne. I det omfang lydniveauer for vindmøller og
(eksempelvis) opvaskemaskiner er sammenlignelige, bemærkes det, at de gældende
støjgrænser for vindmøller gælder udendørs og 15 m fra boligen. For de fleste
opvaskemaskiner anføres et lydniveau på 39-53 dB, og 44 dB markedsføres som ’meget lavt
støjniveau’ (jf. note 2 og note 3).
Sundhedsrapport Kræftens Bekæmpelse
Ud over selvoplevede gener er der indtil nu ikke påvist sammenhæng mellem vindmøllestøj og
negative helbredseffekter i Danmark.
På foranledning af Kræftens Bekæmpelse har Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i fællesskab igangsat en uafhængig
undersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage
hjerte/kar-lidelser.
Flere har i deres høringssvar stillet sig undrende overfor, hvorfor Vejen Kommune ikke
afventer denne sundhedsrapport. Årsagen skal findes i et brev sendt af Martin Lidegaard og
Ida Auken til landets borgmestre den 3. december 2013. Af brevet fremgår:
”De danske støjregler ligger på niveau med de regler, der gælder i de lande, vi normalt
sammenligner os med. Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig
undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne. Det er vores (Martin Lidegaards og
Ida Aukens, red.) klare opfattelse, at kommunernes arbejde med den planlægning af
vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, kan fortsætte mens undersøgelsen
pågår."
Sundhedsrapporten er opdelt i to dele:
-
Om hjerte/kar-lidelser, hjertestop (løber over 2 år og forventes dermed afsluttet med
udgangen af 2015).
Om diabetes, depression, konsekvens ved brug af sovemedicin, lav fødselsvægt (er
netop opstartet og vil løbe over 3 år).
Jysk Analyse
En del høringssvar henviser til Jysk Analyse, som har foretaget en opinionsundersøgelse om
32
naboers opfattelse af vindmøller. 1.278 personer indenfor 2 km fra områderne blev adspurgt.
Kravet for de deltagende områder var, at der var mindst 5 huse pr. område.
Undersøgelsen er udarbejdet af analyseinstituttet Jysk Analyse, for interesseorganisationen
Viden Om Vind. Vejen Kommune har ikke forudsætninger for at udtale sig om undersøgelsen.
Sundhedsrapport Canada
Det canadiske sundhedsministerium har netop offentliggjort en undersøgelse om
sammenhængen mellem sundhed og vindmøllestøj. Undersøgelsen er den mest omfattende
nogen sinde, og ligner på mange måder den undersøgelse som Kræftens Bekæmpelse er i
gang med.
De canadiske konklusioner er, at der ingen umiddelbare sammenhænge er mellem støj fra
møller og helbredseffekter hos mennesker.
Vejen Kommune har ikke forudsætninger for at udtale sig om undersøgelsen.
Vindmøllesyndrom
En canadisk Ph.D, MD, Nina Pierpont har i 2007 interviewet 38 vindmøllenaboer, som alle
havde oplevet symptomer på ’vindmøllesyndrom’.
Australsk undersøgelse
En godt ét år gammel rapport fra et australsk lægeselskab fremfører, at der ikke er
endegyldigt bevis for at vindmøller skulle have en negativ effekt på folks helbred.
Svensk støjundersøgelse
Forsker ved Göteborg Universitet Eja Pedersen har i 2007 lavet en undersøgelse omhandlende
gener ved vindmøller. Ifølge hendes undersøgelser føler folk sig generet ved lavere
støjniveauer end hidtil kendt. Risikoen for støjgener viste sig ligeledes øget, hvis vindmøllen
samtid var synlig. Hun konkluderer derfor at følelsen af den visuelle forstyrrelse dermed giver
følelsen af en øget støjmæssig forstyrrelse.
Vindmøllers magnetfelt
Når vindmøller producerer strøm, skabes der et magnetfelt. Dette magnetfelt blev undersøgt i
Canada, og resultatet var, at det typiske magnetfelt omkring vindmøllen var på 0,4 mikro
tesla. Den anbefalede grænseværdi er 200 mikro tesla.
Vindmøllers magnetfelt er ikke større end en hårtørrers, og udgør derfor ikke nogen risiko for
ICD, pacemaker, insulinpumper osv.
Vindmøllers vibrationer og infralyd
Vindmøller danner vibrationer i jorden, når vingen passerer tårnet. Vingerne danner infralyd,
når de kører langsomt rundt. En engelsk undersøgelse viser, at vibrationer og infralyd fra
vindmølleparker kan genere seismiske målestationer.
33
Nedfald af is fra vingerne
Vindmøllerejseholdet er ikke bekendt med eksempler fra Danmark, hvor nedfald af is har givet
anledning til ulykker.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
34
Canadisk undersøgelse: http://news.gc.ca/web/articleen.do?mthd=tp&crtr.page=1&nid=900799&crtr.tp1D=1
Viden Om vind: http://www.videnomvind.dk/
Statslig information om vindmøller: http://vindinfo.dk/sundhedsundersoegelse.aspx
Australsk undersøgelse: http://www.smh.com.au/environment/link-between-windfarms-and-health-problems-rejected-by-research-review-20140224-33cw6.html
Nina Pierpomt om vindmøllesyndrom: http://www.windturbinesyndrome.com/windturbine-syndrome/
Eja Pedersen om støj: http://docs.wind-watch.org/pedersen_avhandling.pdf
Undersøgelse af magnetfelt: http://www.windrushenergy.com/update%20Jul%2024/Appendix%20D%20%20Magnetic%20Field%20Survey/Magnetic%20Field%20Report.pdf
Forsigtighedsprincipper og grænseværdier for magnetfelter:
http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Magnetfelter/Forsigtighedsprincipperog-graensevaerdier/Sider/default.aspx
Vibrationer fra vindmøller: http://www.keele.ac.uk/geophysics/appliedseismology/wind/
Note 10: Økonomi
Økonomiske interesser
Planlægningen sker på baggrund af et landspolitisk ønske og følger lovgivningen på området.
Kommunen tjener hverken penge på at udpege vindmølleområder eller på at vindmølleplanen
gennemføres. Det er dog VE-lovens hensigt, at kommunen via Grøn Ordning har mulighed for
at søge om midler til lokale projekter ved tilslutning af nye møller. Grøn Ordning er således en
økonomiske engangs-bonus, som opstilling af nye møller udløser, svarende til 88.000 kr. pr.
MW en mølle producerer. Typisk søges der til naturgenopretnings-projekter og lignende.
Projekterne skal altid godkendes af Energinet.dk, da de skal komme naturen eller flertallet af
lokalborgerne til gode. Midlerne kan således ikke bruges til kommunal drift.
Som vindmøllelaug/initiativgruppe kan man søge om at få en garanti på op til 500.000 kr. fra
Energinet.dk. Garantien kan bruges til optagelse af lån i forbindelse med finansiering af
forundersøgelser til nye vindmølleprojekter.
Kommuners mulighed for at investere i vindmøller
En af de mulige handlingsplaner i Vejen Kommunes Klimastrategi 2012 er, at investere i
vindmøller – og i princippet også etablere vindmøller uden for egen kommunegrænse. Denne
mulighed er dog ikke prøvet af ved de danske domstole.
Hvis en kommune vil investere i en vindmølle, skal den oprette et selskab, som er afgrænset
fra resten af den kommunale drift. Selskabet skal have begrænset ansvar, hvor kommunen er
eneste eller en af flere deltagere. Værditabsordning, Køberetsordning og Grøn Ordning finder
også anvendelse på kommunalt ejede vindmøller.
Provenuet tilhører som udgangspunkt den kommunale ejer. Men der gælder her særlige regler
for, hvad udbyttet må bruges til. Kommunen må gerne bruge overskuddet på aktiviteter, der
er relateret til vindmølleselskabets aktiviteter, som det fremgår af Elforsyningsloven. Hvis
kommunen derimod gerne vil trække beløbet ud af selskabet, og bruge dem på almindelig
kommunal drift, bliver kommunen modregnet i bloktilskud.
Vejen Kommune har ingen intentioner om hverken at investere i eller selv opstille vindmøller.
Den billigste strømkilde
Energistyrelsen har med udgangspunkt i teknologikataloger samt brændsels- og CO²kvotepriser fra IEA, fortaget en beregning af el-produktionsomkostningerne for 10 udvalgte
teknologier. De beregnede el produktionsomkostninger er gennemsnitlige omkostninger for
teknologier idriftsat i 2016. Beregningerne omfatter teknologier, der er interessante i en dansk
kontekst.
Nedenstående figur viser, at landvindmøller er den billigste måde at producere el på.
35
PSO-Tariffen
PSO-Tariffen er beskrevet på Energinet.dk’s hjemmeside.
Se evt. også:
•
•
•
•
•
36
Energistyrelsens notat om el-produktionsomkostningerne:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/fremskrivninger-analysermodeller/Elproduktionsomkostninger/notat__2014_07_01_elproduktionsomkostninger_for_10_udvalgte_teknologier.pdf
Energinet.dk om Grøn Ordning: grøn ordning
Energinet.dk om Garantifonden: http://www.energinet.dk/da/el/Vindmoeller/De-fireVE-ordninger/Garantifonden/Sider/Garantifonden.aspx
VE loven: Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi, LBK nr. 1330 af
25/11/2013.
Spørgsmål og svar om PSO-tariffen: http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tarifferog-priser/PSO-tariffen/Sider/Spoergsmaal-og-svar-om-PSO-tariffen.aspx
Note 11: Vind
Vindforhold
Begrebet vindenergi angiver den energi (W), der kan hives ud af 1 m² vind i en given højde på
en bestemt lokalitet.
Der er mest energi i vinden i de vest- og sydvestlige dele af vores kommune. Ligeledes er der
mere energi i vinden, jo højere op man kommer. Det er vigtige parametre ved placeringen af
møllerne samt for udvælgelsen af den bedste navhøjde (centrum af rotoren). Vindkortene er
angivet for navhøjderne 70 m og 100 m, da det er typiske møllenavhøjder på land. Det er
vindens energi i navhøjden, som er relevant for den bedste el-produktion.
For at udnytte vinden optimalt vil det næppe være relevant at opsætte møller med en
totalhøjde på under 100 meter i Vejen Kommune.
Vindkort i 70 meters højde.
Vindkort i 100 meters højde.
Der er sat spørgsmålstegn ved Miljørapportens betegnelser for vindforholdene i kommunen.
Særligt vurderingen ’optimal’, hvilket er anvendt om område 6(10) Fæsted Plantage, har der
været utilfredshed med. Vejen Kommune medgiver, at formuleringen kan misforstås.
Opdelingen i middelgode, gode og optimale vindforhold er alene en vurdering i forhold til
vindforhold registreret i Vejen Kommune. I den forbindelse er vindforholdene i område 6(10)
de mest optimale af de otte områder, der er indeholdt i forslaget.
Der har desuden været sået tvivl om selve vindkortenes rigtighed. Vejen Kommune har
anvendt kort fra EMD International A/S. Vindkortene er fremstillet efter data udviklet af
Energi- og Miljødata samt Forskningscenter Risø.
37
Se evt. også:
•
38
Vindkort, EMD International A/S: http://www.emd.dk/publications/wind-resource-map/
Note 12: Linkhenvisninger fra borgere
Vejen Kommune har modtaget følgende links og artikelhenvisninger via indsendte høringssvar.
Se 1-54. Rikke Kristensen
URL: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/28/0528082848.htm
Se 2 - 28. Claus Witting
URL: http://www.jlbr.dk/Nyheder/AlleNyheder/Usynlig_fjende_i_stalden_23062014_.htm
Se 4-71. Birgitte L. Thomsen
URL: http://ing.dk/artikel/vindmoller-smadrer-flagermusenes-lunger-90527
URL: http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.aspx?id=75178
URL: http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/press/nye-danske-regler-for-stoej-fravindmoeller/
Se 4-81. Jeanette og Helle Ørum Christensen, Hans Erik Christensen
URL: www.stilhed.eu
Se 4-87. Lene Rifbjerg Erichsen
URL: http://www.lammefjorden.eu/
URL: http://stilhed.eu/2014/06/26/er-dette-en-retarderet-mink-christiansborgs-politikere-vednoget/
URL: http://www.tv2east.dk/artikler/ministres-brev-skuffer-borgmester
URL:http://ft.arkena.tv/flash/ftplayer.swf?xml=http%3A%2F%2Fft.arkena.tv%2Fxml%2Fcore
_player_clip_data_v2_REAL.php%3Fwtvk%3D013723303241837%26wtve%3D360%26w
tvl%3D2%26pti%3D360
URL: http://www.arbejderen.dk/artikel/2012-03-14/den-store-vindm-lleskandale
39
Se 4-89. Mikkel Nielsen
URL: http://nst.dk/naturbeskyttelse/international-naturbeskyttelse/eudirektiver/naturbeskyttelsesdirektiver/bilag-iv-arter/
Se 4-91. Rasmus Vangsgaard Uth og Natascha Torbøl Pedersen
URL: http://waubrafoundation.org.au/2013/explicit-warning-notice/
Se 5-33. Alexander Lave Staal
URL: http://videnskab.dk/krop-sundhed/lidt-sovn-er-dodsensfarligt
URL: http://videnskab.dk/teknologi/store-vindmoller-laver-mest-lavfrekvent-stoj
se 5-39. Erik Toftegård Laugesen
URL: http://psc.wi.gov/renewables/windSitingRules.htm
Se 6-06. Charlotte Drachmann og Daniel Klausen
URL: http://videnskab.dk/teknologi/store-vindmoller-laver-mest-lavfrekvent-stoj
Se 6-26. Anette og Lars Schultz Noes
URL: http://vbn.aau.dk/da/publications/lavfrekvent-stoej-fra-store-vindmoeller
URL: http://politiken.dk/indland/ECE2081040/oeget-erstatning-for-vindmoeller-i-vestjylland/
URL: http://www.domstol.dk/Herning/nyheder/domsresumeer/Pages/Domvedrers
URL: http://vbn.aau.dk/files/52554645/Lavfrekvent_st_j_fra_store_vindm_ller_opdateret.pdf
URL: http://politiken.dk/indland/ECE2081040/oeget-erstatning-for-vindmoeller-i-vestjylland/
Se 6-34. Janni Lunding
URL: http://www.windturbinesyndrome.com/2011/wind-turbines-and-cows-and-people-dontmix-wisconsin/
40
Se G26. Borgere mod kæmpevindmøller i Vejen Kommune
URL: http://information.dk/telegram/486140
Se G31. Ellen-Ingrid Knudsen
URL: http://www.tvsyd.dk/artikel/202599:Kolding-siger-nej-til-lovlige-vindmoeller
URL: http://stilhed.eu/
Se G39. Gudrun Victoria Gotved
URL: http://vbn.aau.dk/da/publications/lavfrekvent-stoej-fra-store-vindmoeller%283750ac2531d0-49cf-b002-e74cd3eb8395%29.html
URL: https://www.youtube.com/watch?v=B8XWCGTQDxs
URL: http://stilhed.eu/2014/05/28/de-vanskabte-minkhvalpe-fra-tiphedevej/
URL: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6800264/lavfrekvent-stoej-pa-linjen/
URL: http://jyllands-posten.dk/opinion/leder/ECE6767863/mystisk-fyring/
URL: http://www.jv.dk/artikel/1775057:Vejen--Livet-i-et-stoejhelvede--Boye-Jensens-taleved-demonstrationen-mod-kaempevindmoeller-i-Vejen
URL: http://docs.wind-watch.org/WTSguide.pdf
Se G58. Mathias Garder
URL: http://youtu.be/NsGwUrXVNvo
Se G63. Mona Aagesen
URL: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4476437.ece
41
Områdernes egnethed
Administrationen anbefaler, at følgende kriterier danner baggrund for en vurdering og udvælgelse af de bedst egnede område i den videre planlægning:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Adresser inden for 1.500 m.
Adresser inden for 1.000 m.
Afstand til byområder/landsbyer.
Vindforhold i Vejen Kommune, se note 11.
Andre tekniske anlæg, f.eks. motorvej og højspændingsledninger.
Storskalalandskaber, der kan give møllerne modspil. 150 m møller er større end øvrige
tekniske anlæg, og kan derfor tage fokus fra andre elementer (kirker, landsbyer, skove
osv.). Se note 6.
g) Eventuel mulighed for udvidelse, såfremt der nedlægges beboelser. En udvidelse kan
kun ske, såfremt arealet kan udlægges til vindmølleområde i kommuneplanen, f.eks. i
forbindelse med et nyt kommuneplantillæg.
a)
2
42
c)
d)
Vindforhold
i Vejen
Kommune
Adresser
inden for
1.500 m
(Heraf
ubeboet1)
Adresser
inden for
1.000 m
(Heraf
ubeboet)
Afstand til
boliger i by
og landsby
Område 1
81
36
1,8
Jernbæk
(27)
(14)
Område 2
325
45
Holsted N
(81)
(21)
Område 3
64
25
Toppenhøj
(7)
(2)
Område 4
80
38
Glibstrup
(9)
(3)
Område 5
185
42
Bækbølling
(34)
(6)
Område 6
Fæsted
Plantage
69
35
(20)
(8)
Område 7
Brøstrup
Skov
64
27
(8)
(1)
Område 8
Rødding
Søndermark
155
26
(29)
(1)
Forslag til
vindmølleområde
1
b)
e)
Andre
tekniske
anlæg
f)
Storskalalandskab
g)
Eventuel
mulighed
for
udvidelse
Km
0,9
1,9
Forslag til
vindmølleområde
Antal
Højde
Middelgode
Ja
Middelgode
Ja
Gode
Nej
Ja
Ja
6
150m
Ja
Nej
1
150m
Nej
Nej
3
140m
2,1
0,8
Middelgode
Ja
Gode
Ja
Delvis
Ja
4
150m
Ja
Nej
3
130m
2,32
1,4
Rigtig
gode
Ja
Gode
Ja
Ja
Ja
4
150m
Ja
Nej
5
150m
1,0
Gode
Ja
Ja
Nej
3
135m
Ubeboet: Virksomheder, ejerskifte, tomme eller nedrevne beboelser, gyllebeholdere, legepladser mv.
Ca. 0,5 km til Fæsted.
Bemærkninger til område 1(4) Jernbæk
Bemærkninger afleveret i skemaform:
Til området er der indsendt to typer af skemaer, underskrevet af tilsammen 632 navngivne
personer. På skemaerne har man kunnet sætte kryds ved forskellige emner:
Emne
Antal krydser pr. emne
Administrationens svar
Almindelig støj
415
Se note 2
Lavfrekvent støj
440
Se note 3
Skyggekast og lysglimt
374
Se note 4
Værditab og stavnsbinding
420
Se note 5
Møller på havet
585
Se note 8
7
Se note 6
Naturen og dyrelivet
På skemaerne var der ligeledes mulighed for at knytte en ekstra bemærkning. De er listet op nedenfor,
og bliver besvaret særskilt.
Yderligere et antal borgere har sendt ind pr. almindelig brev eller mail. Disse er listet op umiddelbart
efter skemabesvarelserne. Og bliver også besvaret særskilt
Bemærkninger tilknyttet skemaerne:
(i alfabetisk orden efter fornavn)
1-01. Anita Klausen
•
•
Min ejendom ligger så tæt NØ for område 1, at jeg vil få store gener af støj og
skyggekast, hvis beboelse overhovedet vil være mulig.
Ejendommen vil få stort værditab, hvis salg overhovedet er mulig
Administrationens bemærkninger
 Se note 4 og skyggekast.
 Se note 5 om værdiforringelse.
1-02 Anne Margrethe Drachmann
•
Pænere på havet.
43
 Se note 8 om alternative energiformer.
1-03 Bendix Kristensen
•
•
Jeg er tilhænger af vindkraft, men mener ikke at vi kan tillade os at ødelægge
tilværelsen for folk i nabolaget.
Vindmøller bør placeres på havet.
 Se note 8 om alternative energikilder.
1-04. Bente Storgaard
•
Biogas og solenergi.
1-05. Bente Voorma
•
Jeg forventer, at Vejen Kommune afventer de undersøgelser der er på vej vedrørende
støj og påvirkning af mennesker.
 Se note 9 om sundhed.
1-06. Charlotte Poder
•
•
Det er urimeligt, at der opføres vindmøller trods de mange protester.
Vindmølleområderne bliver uattraktive
Byrådet lytter til de mange protester. Der har forud for høringen ikke været fast beslutning om
hvor eller hvor mange møller der er plads til i Vejen Kommune.
44
1-07. Daniel Knudsen
•
Det er ikke i orden for dem der bor tæt på.
Ingen kommentarer.
1-08. Didde Kjær
•
Det er træls for de personer der bord tæt på dem.
Ingen kommentarer.
1-09. Ditte Christensen
•
Områder med vindmøller vil i høj grad miste sin tiltrækningskraft for nytilflyttere.
Særligt den yngre generation vil være mindre tilbøjelig til at flytte til, eller tilbage til,
området.
 se note 7 om visuelle gener.
1-10. Elsebeth Kristensen
•
•
•
Der er forskningsbaserede beviser for at det at bo i nærheden af store vindmøller er
direkte sundhedsskadeligt.
Det umuliggøre salg af ejendomme i stor radius.
Vil medvirke til affolkning/urbanisering, hvilket er i direkte modstrid med Vejen
Kommunes værdi som bosætningskommune.
 Se note 5 om stavnsbinding.
45
1-11. Erika og Johan Veldboom
•
•
Vores ejendom får en værdiforringelse og som følge af det har vi/får vi overbelånt
vores ejendom. I det jeg ikke får understøttelse af nogen art, er det for mig vigtigt, at
kunne belåne huset for at kunne klare hverdagen.
Pga. en ulykke er jeg meget overfølsom for lyde.
1-12. Erik Fyhn Madsen
•
•
•
•
Områderne i Vejen Kommune har kun middelgode vindforhold, så det er mere
økonomisk at opsætte møller på havet
Hvis man ikke opkøber beboelse inden for 2 km fra møllerne og nedlægger beboelsen
er det uacceptabelt at opsætte møllerne på 3 MV. Ellers er beboerne stavnsbundne
Når vi hører hvordan det påvirker mink, hvor der ikke er mere end 50 % der parres og
de hvalpe de får, er misfostre uden ben og ganespaltning. Kan det måske ske hos
mennesker? Det kan få store økonomiske udgifter for kommunen og medføre stor sorg
for pårørende
Når Vestas har rapporter der siger, at ved havari af møllevinger i storm er der fundet
vragdele op til 6-7 km fra møllerne. Skræmmende.





Se note 5 om stavnsbinding.
Se note 6 om husdyr.
Se note 8 om alternative energikilder.
Se note 9 om sundhed.
se note 11 om vindforhold.
1-13. Hanne E. Gerken
•
Vi har områder på land, som er så øde, at de ville kunne bruges.
Vejen Kommune har forsøgt at finde områder med færrest mulige beboelser.
1-14. Hanne Heiselberg, Pernille S. Heiselberg og Ruben A.P Heiselberg
•
46
Bør af hensyn til borgerne i Holsted By udgå af Vejen Kommunes vindmølleplan, da
området er beliggende i byzone.
•
Den estimerede årlige maksimalproduktion for mølleområdet på 8.510 MWH kan
erstattes fuldt ud af 62.894 m2 solceller placeret på Danish Crowns egen grund og/eller
de af Vejen Kommune ejede tilstødende arealer.
Vindmøller kan godt placeres i byzone.
 Se note 8 om solceller.
1-15. Helle Gleerup
•
Møller skal være på vandet, ikke på landet, hvor de er til gene for mennesker og dyr.
1-16. Inge K. Jensen
•
Det gør ikke området attraktivt at flytte tilbage til.
 Se note 7 om visuelle gener.
1-17. Janne Eberhardt
•
Jeg sympatiserer med de personer der kommer til at bo tæt på møllen.
Ingen kommentarer.
1-18. Jeanne H. Andersen
•
I sympati med de berørte naboer til kæmpe vindmøller.
Ingen kommentarer.
47
1-19. Jens Kr. Jensen
•
Vindmøller løber løbsk og går i stykker.
Ingen Kommentarer.
1-20. Joan Korsgaard
•
Placer møllerne oppe i Sverige.
At placere møllerne i Sverige opfylder ikke regeringens energimål.
1-21. Jonas G. Sørensen
•
•
Jeg synes man skal lytte til partifæller på Christiansborg (Anni Mathiesen og Hans
Christian Schmidt). Der ikke, som Venstre her i kommunen, har egen eller partifælles
økonomiske interesser i at opstille møller her i kommunen.
Lyt til deres råd.
Byrådet har jævnligt kontakt med de nævnte politikere.
1-22. Kim Ovdal
•
Jeg har ikke lyst til at udsætte min familie for den type af sundhedsskadeligt støj.
 Se note 2 om støj.
1-23. Kirsten Damsgaard Eberhardt
•
I sympati med de personer der vil komme til at blive berørt at generne af en mølle.
Ingen kommentarer.
48
1-24. Lasse Madsen
•
•
Man bør tænke mere forsyningssikkerhed ind. 80 % af den energi som en mølle
producerer vil skulle stå stand by på for eksempel kulkraftværker. Hvor er den grønne
energi så?
Forsyningssikkerheden vil blive forringet.
 Se note 8 om forsyningssikkerhed.
1-25. Lene Aagesen
•
Tages hensyn til forringelse til folks ejendom.
1-26. Lene Larsen
•
Fare for lavfrekvent støj er meget stor og vil have stor indvirkning på helbredet.
 Se note 3 om lavfrekvent støj.
1-27 Lisbeth Nielsen
•
Synes ikke folk skal drives fra hus og hjem pga. vindmøller, støj og lignende imod deres
vilje.
1-28. Maja Jensen
•
De skal stå til havs, hvor de ikke generer mennesker. Da de nuværende regler ikke
tager hensyn til mennesker.
49
 Se note 8 om havmøller.
1-29 Majken Jensen
•
Støjgener for naboerne.
1-30. Marco Voorna
•
Kommunen skal afvente resultaterne af den igangværende undersøgelse vedrørende
støj og påvirkning af mennesker.
Administrationens bemærkninger¨
1-31. Marlene Flensborg Andersen
•
I sympati med de personer det komme til at berører.
Ingen kommentarer.
1-32. Patrick O. Larsen
•
Det burde ikke være rigtigt at min familie skal flytte fra hus og hjem pga.
sundhedsskadelige møller.
1-33. Peder Aagesen
•
Der skal tages hensyn til naboer, forringelse af deres ejendom.
50
1-34. Randi Fyhn Madsen
•
I sympati med de personer som bliver ramt af møllerne.
Ingen kommentarer.
1-35. Søren Schmidt
•
Jeg er tidligere borger i Vejen Kommune. Vindmølleprojektet vil få flere til at forlade
kommunen, og mulige nye borgere, jeg selv inkluderet, vil vælge andre steder at
bosætte sig.
 se note 7 om visuelle gener.
1-36. Trine N. Andersen
•
Området er ikke attraktivt at flytte tilbage til.
1-37. W. og S. De Jong
•
Sundhedsskadeligt.
51
Bemærkninger pr. almindeligt brev eller mail:
1-38. Aage Sørensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
52
Vores ejendom vil tabe i værdi, kan ikke sælges uden kæmpe tab. Vi vil ikke kunne
optage lån til forbedringer, udvidelser mm. Vore muligheder for forskellige tiltag vil
bliver taget fra os.
Muligheden for at videreføre ejendommen bliver taget fra os.
Det er et overgreb på vores livskvalitet og ejendomsret.
Regelsættet er lavet af vindmøllebranchen selv. Det er under al kritik. Ingen
beskyttelse for dem som bliver nabo til de store kæmpemaskiner på pæle.
Miljørapporten er af så ringe en standart og misvisende at den overhovedet ikke er
brugbar. I rapporten er der ikke nævnt noget om følgesygdomme, trods det har været
kendt fra 2012. Vejen kommune vil jo gerne have alle facetter med.
Grænser for støj bør være ens om det kommer fra vindmøller eller fra en fabrik.
Lavfrekvent lyd må ikke genere mennesker og dyr.
Grænseværdien må variere med 2db. 3 db. er en fordobling af støjen. Det skal være
mere præcis.
Regeringen er ved at udarbejde en redegørelse for gener fra kæmpevindmøller. Stop og
afvent resultatet.
Pso. afgiften gør ondt på statskassen. Og strøm kan ikke lagres.
Derfor bør Vejen kommunen lave sol og bio energi og udnytte de resurser vi har. Det er
der flere lokale arbejdspladser i og bedre for statskassen. Solen skinner når der er mest
brug for strøm.
Der er dokumentation for at mink ændrer adfærd, får vanskabte hvalpe, køer giver
mindre mælk. Det er også en mangel i rapporten. Det er kun et spørgsmål om tid før
der fødes et vanskabt barn.
Kan jeg regne med at kommunen vil overtage lejen af min stald? hvis der kommer
møller. Nuværende lejer har udtrykt bekymring.
1.
Der er ingen lov der beskytter naboer til kæmpe vindmøller. Når først kommunen har
sagt ja til mølleplanen er det den enkelte lodsejer der selv må tage de problemerne
som byrådet har sagt ja til. Det er da under al kritik.
Måden byrådet har prøvet, at arbejde for at få mølleplanen ført igennem er dybt
kritisabel, manglende informationsmateriale. I materialet er der fejl og misvisende
fotos.
Forskningsresultater fra professor i lavfrekvent lyd fra Ålborg universitet Henrik Møller
er ikke nævnt i miljørapporten.
Manglende besøg hos utilfredse mennesker, der er blevet nabo til en vindmølle, som
har fået en ganske anden hverdag end det vindmøllebranchen oplyser. Kommunen vil
jo gerne have alle facetter med som der står skrevet i vindmølleplan tillæg 5.
De kommunalpolitikker der kun tror på de oplysninger som vindmølle branchen oplyser
og stemmer ja til mølle planen bør personlig holdes ansvarlig, da de ikke har sat sig
fagligt ind i alle facetter.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Forskere fra flere lande mener at der er en stor risiko forbundet med at bo og arbejde
ved møller på 2Mw. Minimum afstandskrav er 1500 m. i Frankrig kalder man det en
sikkerhedszone. Det kan medføre hjertekarsygdomme, hormonelle forstyrrelser og der
er problemer for folk med pacemaker. Dette er ikke oplyst nogen steder.
Afstandskravet til møller på 3mw er ikke dokumenteret.
Kommunen vil jo have alle facetter med som der står skrevet. Så se at komme i gang
og få lavet en ny plan, og her kan i gøre det enkelt. Sæt dem på havet.
Vejen kommune skal kunne dokumentere de lydberegninger på de møller før de går
videre med vvm-redegørelsen. De kan spørge Kaj Bank Olesen Viborg kommune. Han
kan ikke få dokumentationerne at se.
Derfor sæt møllerne på havet, hvor ingen mennesker bliver generet af dem.
Vejen kommunes mål er færre og større møller der er en 20 Mw. Mølle på vej. Vent og
sæt dem ud på havet, hvor det blæser.
Borgmester Egon Fræhr kan intet gøre når møllerne støjer med mere end det tilladte.
Det har Holbæk kommune måtte sande.
Hvad vægter mest i jeres beslutning om vi skal have Store Vindmøller i Vejen
kommune. Penge eller borgernes livskvalitet.
Hvad skal der til for at i stopper mølle planerne i Vejen kommune.
Skal Holsted blive en by med lave huspriser og hvad dertil kommer af problemer. Nu
hvor vi lige har fået et nyt stort slagteri med gode arbejdspladser. Og skattegrundlag til
kommunekassen.
Etik, moral, ordentlighed, og respekt er en selvfølge. I beslutningen når vejen
kommune tager afgørelse i vindmøllesagen. Det vil sige at ingen lodsejere får mindre i
erstatning end deres faktiske tab.
Hvorfor lytter byrådet ikke til en parti fæller som Hans Ch. Schmit og Anni Matthisen.
Område 01 Jernbæk er en højmose, med forskellige truede dyrarter det står der ikke
noget om i miljø rapporten. I Esbjerg kommune er det kommunen der har bedt en
ingeniør som så har bedt Vindmøllefirma om udarbejdelsen. er det også sådan Vejen
kommune arbejder.
Hvem har udarbejdet miljørapporten.
En Holsted borger har lige fået ind opereret en pacemaker i hendes information
materiale står der at det er farligt for hende at færdes i områder med lavfrekvent støj.
Har Vejen kommune dokumentation for at grise og mink mm. ikke skifter adfærd.
Det er regeringen som udarbejder og fastsætter reglerne for vindmøller.
Miljørapporten er udarbejdet af Vejen Kommune selv, og efter forskrifter anvist i
bekendtgørelse af lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer.
Miljørapporten er udarbejdet på samme overordnede niveau som selve vindmølletillægget. En
VVM redegørelse i forbindelse med en konkret anlægsplanlægning vil være mere detaljeret.
Vejen Kommune har ingen interesse i at leje stalde.
Støjbekendtgørelsen, De Fire Ordninger, vindmøllecirkulæret mv. har alle til hensigt at
varetage naboernes interesser bedst mulig. Vejen Kommune følger lovgivningen.
53
Byrådspolitikerne kan ikke stilles personligt til ansvar for en fælles kommunal beslutning. Alle
politikere er sat grundig ind i fordele og ulemper ved onshore vindmøller, ligesom de selv har
mulighed og ansvar for at søge information.
Vejen Kommune forholder sig til dansk lovgivning på området. Derfor er såkaldte
sikkerhedsafstande i Frankrig heller ikke aktuelt at nævne i miljørapporten da vi ikke kan
fastlægge en generel forøgelse af afstandskravet jf. vindmøllebekendtgørelsen.
Sundhed indgår ikke nærmere i miljørapportens afsnit 1 og 2, idet der ikke foreligger
dokumentation for en sammenhæng mellem vindmøller og menneskers sundhed, som ikke er
dækket ind af gældende lovgivning.
Regelsættet for vindmøller gælder også i Holbæk Kommune. Hvordan Holbæk Kommune
behandler deres vindmøllesager, har Vejen Kommune ikke belæg for at kommentere på.
På de historiske kort fremgår det, at området omkring Jernbæk/Sekær/Tvile tidligere har
været mose. Området er i dag overvejende opdyrket, dog er der enkelte mosestykker tilbage,
der alle ligger uden for vindmølleområdet. I forbindelse med VVM-redegørelsen skal
konsekvenserne for områdets flora og fauna undersøges og vurderes nærmere.
Borgernes velbefindende har stor betydning for Vejen Kommune. Det er også derfor, Vejen
Kommune arbejder med klimaplaner så som denne vindmølleplan.
Borgmesteren er jævnligt i kontakt med Hans Chr. Schmidt og Anni Matthisen om vindmøller.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1 om ekskursioner.
2 om støj og tilsyn.
5 om værdiforringelse af boliger.
6 om husdyr.
8 om alternative energiformer.
9 om sundhed.
10 om økonomi
1-39. Anders Aagesen
•
•
•
•
•
54
Vejen Kommune påtænker at placere kæmpemøller mindre end 600 m fra den gård det
var tanken jeg skulle overtage. Hedensted bliver nok mit valg når jeg skal købe
ejendom da de har sagt nej til kæmpemøller på land.
De forskellige talere ved demonstrationen gjorde dybt indtryk på mig. At stå og lytte til
en minkavler og en gartner der har fået ødelagt deres liv, livskvalitet og virksomhed
mener jeg ikke nogen fortjener med den viden vi har i dag.
Det er utroligt at det er projektmagere, lodsejere og kommunen der spinder guld på
vindmøllerne, mens naboerne risikerer at deres boliger bliver usælgelige.
Som jeg har forstået har Vejen Kommune fravalgt ekspropriation. Det kan undre mig da
så mange borgere ønsker dette.
I info materiale står at Vejen Kommune ikke har lovhjemmel til at lempe på støjkravet.
•
•
•
•
•
•
Det er kommunen som bestemmer om der skal stå møller eller ej. Så det jo også
kommunen der bestemmerafstandskravet.
Det er forkasteligt at et byrådsmedlem en uge før indsigelsesfristens udløb bringer tvivl
om udfærdigelsen af hvordan en indsigelse til kommunens vindmølleplan aflægges. Det
burde jo stå tydeligt i det udsendte materiale (IKKE alle har modtaget).
Efter at have læst info materialet er min klare holdning at det er for dårligt og ikke
brugbart.
Hvis nogle byrådsmedlemmer ikke føler sig ajourført kunne jeg høre at overlæge Peter
Prinds gerne vil stå til rådighed med dokumenter omkring gener og sygdomme.
Som kommende udlært bygningskunstruktør synes jeg ikke det virker velovervejet
samt hvilke konsekvenser møllerne kan medføre.
De 900 berørte husstande inden for 1,5 km har jo en stor betydning.
I Hedensted Kommune må der med deres vindmølleplan fra 2012 kun opstilles nye møller, når
disse er under 100 m i totalhøjden. Det betyder i reglen, at der slet ikke kan stilles nye møller
op, da møller under 100 m ikke længere produceres.
Infomaterialet henviser til kommunens hjemmeside hvor alt materialet om vindmøllearbejdet
kan findes.
Vejen Kommune har ved flere lejligheder i den tidlige planlægningsfase talt med Peter Prinds
og Møller Med Omtanke.
Alle borgere har betydning.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1 om høring.
2 om støj.
5 om ekspropriation.
6 om husdyr.
7 om visuelt afstandskrav.
10 om økonomi.
1-40. Anna Marie Møller og Hans Ebbesen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Godt nok har vi modtaget et brev, men det giver ingen mening.
Ved stadig ikke hvor møllerne præcis skal stå. Flytter man lidt rundt på dem alt efter
hvem der er blevet viftet med penge foran næsen?
Ved ikke præcise antal. En dag 6, næste dag 10-12, sågar 15 stk.
Ikke blevet bekendt med højden endnu, men det vides måske endnu ikke?
Flere herude tror sagen er taget af bordet.
Hvad med miljøpåvirkningerne, det dejlige udsyn og skønne natur?
Hvad med folks helbred, støj, skyggekast, værdiforringelse?
Hvad med den underskriftindsamling vi lavede sidst der blev sat møller op? Har I bare
smidt den i papirkurven?
Vi håber godt nok I politikere tænker jer godt om. Sådan nogle møller hører hjemme
ude i havet ved dem der er der i forvejen.
55
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvis I trumfer det igennem må vi jo kunne tilkomme en erstatning på 3. mio. kr.vi
regnede med at den dag vi ikke kunne mere så havde vi kapital i ejendommen.
Det står i planen at der i Vejen Kommune ikke er møller der er større end 850 kW, det
passer ikke. De to store møller der står i Tvile mose er på 1.000 kW.
Nu har vi været plaget af disse møller siden ca. 1994. og det er påfaldende at der er så
mange i lige dette område der er blevet hørehæmmet, 3 har haft blodpropper, 1 fået
ballonudvidelse. Min egen mand har spurgt ’hvad er det der larmer?’ så snart han har
lagt sig på puden. Jeg har søvnbesvær, så derfor kan vi ikke klare flere møller.
Tænker I slet ikke på naturen? Tvile mose er højmose. Vi undrer os over at I vil
ødelægge denne dejlige natur.
I spilder vores tid på høring da I for længst har vedtaget mølleplanen. Hr. borgmester
Egon Fræhr siger det ikke er en afstemning, men vi er i mindretal. Vi har hørt at vi
ingenting siger herude, men så kan I godt tro om.
2 store landmænd har købt de små steder så der er ingen til at sige noget til
mølleplanen.
En af jeres egne medlemmer siger at vi skal tage det helt roligt for i har udset jer et
stort område i Tvile mose. Det er jo også dejligt tyndt befolket da der er røget 5
ejendomme til slagteriet.
Kan ikke forstå i bliver ved med mølleplanen så længe regeringens redegørelse ikke er
færdig. Hvor tør I.
Hvem taler sandt. Regeringen siger ikke kommunen skal opsætte møller, men det er
måske pengene som i kan få ind som skal finansiere det nye rådhus.
Lille Danmark har for længst opnået 58 % grøn energi. Ja jo mere CO2 neutrale vi er,
så vi kan sælge kvoter, jo mere kul bruger de i Tyskland og polen. Det kan ikke passe
lille Danmark skal være foregangsland for alt.
Det med at det er dyrere at producere med møller til havs passer ikke, der er forskel på
2 øre pr. kW.
Der står i rapporten at ingen har klaget siden 2007. det kan være rigtig nok, men tror
det skyldes der var så mange i 2005 der gjorde modstand imod to møller mere i Tvile
mose. Ved et byrådsmøde i gl. Holsted Kommune sagde daværende borgmester Carl
Aaskov: ”Der kommer aldrig flere møller i Tvile mose”, og så kan man da ikke tro i bare
tager det op igen så få år efter.
Vi ønsker bare fred og ro til at leve og nyde naturen.
Kunne godt tænke os at der var nogen i byrådet som tør støtte os borgere imod
kommunens fremturen imod os med disse møller.
Kan ikke forstå hvordan udvalget kan lave en afstemning velvidende at 2 er inhabile og
1 er på ferie. Til jeres fordel passede det lige med flertal i den sag. Usmageligt.
Lad os få solceller i stedet. Der er masser af flade tage at opstille disse på.
Vindmølleplanen er en arealreservation. Møllehøjder, antal og præcise placeringer kendes ikke.
Alle indsigelser er journaliseret og behandlet. Det er korrekt at møllerne ved Tvile mose er
1.000 kW. Vindmølleplanen er ikke vedtaget endnu. Se note 1 om vindmølleplanen.




56
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
5
6
om
om
om
om
støj.
skyggekast.
værdiforringelse.
natur.
 Se note 8 om havmøller, energimål og solceller.
 Se note 10 om økonomi.
1-41. Bente og Aage Kristensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Små møller udleder ikke CO2 (med henvisning til VP s. 7)
Da Vejen Kommune ikke lukker kraftværker er der ingen CO2 reduktion
Lodsejer får 3 mio. pr mølle eller over 100 mio. for alle møllerne. Naboer får støj og
værditab.
Ingen i Danmark har endnu fået værditabsgodtgørelse der ligner rimelighed.
Der er ikke 28 x totalhøjden mellem de to områder nord for Holsted. Har man lovet
Danish Crown noget man ikke kan komme ud af?
Et biogasanlæg leverer energi 24 timer i døgnet. Møller står stille over halvdelen af
tiden. Biogas er 100 % CO2 besparende da den erstatter naturgas. Energitabet er
meget lavt da biogassen bruges i lokalt kraftvarmeværk. Da alt i denne plan fremhæver
vindenergi kunne det jo godt være at det ny biogasanlæg kunne erstatte 10 møller hvis
man regner ordentlig efter.
Det er lodret forkert (at vindmølleplanen vil bidrage væsentligt til nedbringelse af CO2)
da man ingen steder har godtgjort hvor man lukker ned for CO2-udledningen. Den
uudnyttede CO2 kvote vil blive solgt til fx Polen som ikke er bange for at udvide
kulfyrede kraftværker.
Kommunen regner bevidst med en vis chikane af borgere. Kort sagt usmageligt (med
henvisning til s. 15 i VP).
De to visualiseringer vedr. område 1 og 2 er misvisende.
Visualiseringerne er lavet af Wind1 som skal opstille møllerne. De må da være 100%
inhabile.
Det virker som om alt i miljørapporten er lavet af folk eller selskaber der har forbindelse
til eller økonomisk interesse i at rapporten fremstår så positiv som muligt.
Støjmåling er mangelfuld eller nærmest ikke til stede. Klager man får man at vide at
grænseværdierne er overholdt.
Er det rimeligt at Vejen Kommunes el-forbrugere skal betale ½ mia. kr. i PSO afgift til
et projekt hvor 1 mio. kr. går til lodsejeren?
Alle opstillingsområderne er placeret i yderområderne og langt fra vejen by. Har i
afskrevet os?
Vores børn ønsker ikke at flytte tilbage til en kommune hvor vartegn kommer før
borger.
Når det er vindstille skal fabrikker så sende deres arbejdere hjem?
Når det er vindstille i Danmark, Sverige og Tyskland samtidig kører Danmark på
atomkraft fra Tyskland og Sverige.
Flere på Christiansborg vil den høje PSO afgift til livs. Håber ikke disse vindmøller skal
hastes igennem for ikke at gå glip af PSO afgiften.
Vi vil få skyggekast mindst 8 måneder om året fra en til to møller samtidig når der er
etableret to rækker som nok er bagtanken med området her. Wind1 har allerede givet
57
•
•
•
•
•
•
•
•
•
købstilbud på samtlige ejendomme så nuværende plan er kun et skalkeskjul for mange
flere møller.
Man godtager vindindustriens og rejseholdets udsagn om at der ikke er skadelige
virkninger på naboer hvad angår helbred og økonomi.
Kommunen har på intet tidspunkt bedt om data fra vindmøllemodstander eller deres
organisation. Er det fordi vindmølleindustrien eller rejseholdet siger de er fulde af løgn
eller er kommunens folk bare bedrevidende?
Det er også påfaldende at et byrådsmedlem ser ud til at være den i Vejen Kommune
som tilkommer mest.
Hvorfor ikke satse på endnu et biogasanlæg, udfase alle vindmøller og så profilere som
med at vejen Kommune gør noget for beboerne og ikke kun tænker på nye vartegn.
Vil hermed klage over udsigten til skyggekast fra de planlagte møller i Tvile mose. Vi vil
få skyggekast fra en til flere møller hele året rundt. Vi tror ikke på at møllerne vil blive
standset når der er risiko for skyggekast når der er en god vind.
Det kan ikke passe at to naboer skal dele næsten 30 mio. kr. imens vi andre uden for
en radius på 600 m ikke kan få nogen erstatning.
Huse indenfor 1,5 km bør have erstatning da de er udsat for et stort værditab og
nærmest bliver usælgelige. De kunne passende få det samme som lodsejer (3 mio. kr.).
Rygtet fortæller at et byrådsmedlem fra Holsted går rundt og siger at der ikke er nogen
modstand imod møller i Tvile mose. Det passer ikke. Det må være uvidenhed eller for
egen vindings skyld.
De nærmeste naboer klager naturligvis ikke da de har fået et købstilbud.
At placere vindmølleområder tæt op ad de større byer vil genere et langt større antal borgere
end ved en placering i det åbne land.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1
2
4
5
7
8
9
om
om
om
om
om
om
om
kontakt til modstandere, samt ekskursioner.
støj.
skyggekast og tilsyn.
værditab.
visualiseringer.
energi, PSO og forsyning.
sundhed.
1-42. Dita Madsen og Jan Gørges
•
•
•
58
Mener ikke området er egnet til vindmøller.
Er sikker på at mange vil blive påvirket i urimelig grad af støj, skyggekast, lysglimt og
lignende for ikke at glemme miljøet og dyrelivet.
Mange har bosat sig i det åbne land for at få fred og ro til at lade op til endnu en
arbejdsdag og dermed kroner i kommunekassen.
•
•
•
•
•
•
•
•
Forkasteligt at kommunen er så fokuseret på at sætte møller op i lokalområdet når der
efterhånden er så stor modstand/usikkerhed. Afvent dog hvad de andre kommuner
lægger til grund for at stoppe vindmølleplanerne.
Af hensyn til borgere og miljø afvent flere undersøgelser.
Der er noget om snakken når flere kommuner stopper op. Lav aftaler med
nabokommuner/staten om flere mølleparker på havet hvor de ikke generer os
mennesker.
Skal de op på land skal det være i store mølleområder hvor alle naboer skulle have
mulighed for at sælge deres ejendom til kommunen/selskabet der ønsker at opsætte
møller. Ja kommunen burde egentlig tilføje det i deres materiale at de pålægger
selskaberne at alle husstande indenfor fx 2,5 km opkøbes til en uvildig vurderingspris,
og på den måde sikre de fleste mod stavnsbinding.
Kreditforeningerne er allerede nu tilbageholdende med udlån pga. møllerne og hævder
at der ikke kan lånes mere end 50 procent af vurderingen.
Det er ikke rimeligt at pålægge jeres borgere denne byrde. Havde jeg vidst I havde de
planer og var så ligeglade med jeres borgere var jeg ikke flyttet til Glejbjerg når jeg
arbejder i Esbjerg.
Håber I tager ovenstående til jer.
Jeg vil rejse erstatningskrav hvis ovenstående område bliver ført ud i livet.
Vejen Kommune følger udviklingen i de øvrige danske kommuner, hvor mange enten har
vedtaget eller er i gang med at udarbejde vindmølleplaner. Enkelte afventer.





Se note 2 om støj.
Se note 4 om skyggekast og lys.
se note 5 om værditab og stavnsbinding.
Se note 6 om dyr og natur.
1-43. Doris W. Paulsen m.fl. (18 underskrifter i alt)
•
I sympati for de berørte naboer i område Jernbæk 20.T.01.
Ingen kommentarer.
1-44. Energinet.dk v. Gitte Madsen
•
Vores eksisterende 400 kV luftledning (rød linje), vores 150 kV luftledning (sort linje)
samt vores fiberkabel (blå linje) fra Endrup til Revsing forløber gennem rammeområdet
20.T.01. Vores anlæg er sikret med tinglyst deklaration.
59
•
Desuden har vi en arealreservation (et projektområde) i området i forbindelse med
etablering af system 2 på vores eksisterende 400 kV-masterække mellem Endrup og
Revsing. System 2 skal sikre tilstrækkelig kapacitet for tilslutning af Horns Rev 3
havvindmøllerne fra Endrup til Revsing. Vejen Kommune er bekendt med projektområdet.
Noteret.
1-45. Eva Schnipper
•
•
•
•
•
•
•
Ejendommene i nærheden af møllerne vil blive usælgelige og falde drastisk i værdi,
hvilket vil resultere i, at vi som ejere bliver stavnsbundne.
Efterhånden som der er opstillet flere kæmpemøller op i Danmark kommer det frem at
møllerne skader både mennesker og dyr.
Den lavfrekvente lyd gør det umuligt for folk at sove om natten, lyden påvirker kvinders
menstruationscyklus, skaber stress og hvad deraf følger. Og hvordan påvirker det
mennesker nu og på længere sigt?
En minkfarmejer fortæller om mange minkhvalpe der er født som misfostre.
Flere undersøgelser fra udlandet viser også, at møllerne er skadelige. Når jeg hører
dette, går mine tanker til, hvordan det vil påvirke køerne og grisene, som rigtig mange
er afhængige af som levevej.
Den nuværende lov følges siger kommunen, men alle ved jo at den på nuværende
tidspunkt er mangelfuld og ikke tilgodeser naboer til møllerne. Regeringen/kræftens
bekæmpelse er i gang med en undersøgelse af følgeskader, resultatet foreligger først
på et senere tidspunkt. Hvorfor vil kommunen ikke vente til denne undersøgelse er
færdig?
Til byrådet: Jeg har tillid til, at I tænker på os, som jo har valgt jer til at forvalte
kommunen.
Sæt møllerne på havet.




60
se note 5 om værditab og stavnsbinding.
Se note 6 om dyreliv.
Se note 8 om havmøller.
1-46. Greif B. Nielsen
•
•
•
•
•
•
•
•
Områderne har ynglende par musvåger samt nede ve bækken har jeg set isfuglen samt
gråænder som har reder. Om efteråret holder musvåger vinterhi og vi har også
sløruglen samt masser af flagermus.
De to møller som allerede stå er skyld i at krondyr måtte finde andre veje til Klelund og
Stildeplantage.
Min kone har måtte have en ballonudvidelse i hovedkranspulsåren. Nabo op ad vejen
har haft en blodprop i benet. Min nevø fik en lille hilsen i lellehjernen men er komet
nogenlunde over det. En anden på vejen har dårligt hjerte og tror det skyldes
lavfrekvenslyde men kan ikke bevise det.
Jeg synes man skal tage forbehold da det store kreaturslagteri med 300 arbejdspladser
ligger inden for lavfrekvens område, så jeg vilforeslå udsættelse til undersøgelsen er
foretaget.
Højmose
’Paradiset’ er et dejligt sted at nyde kaffen i fred og ro.
Nu har staten lige givet tilskud til skovrejsning. Så er det jo om at ødelægge naturen
som det kan lade sig gøre. Vi kan jo bare tænke på hegnet om Klelund så dyrene ikke
har fri adgang.
Håber byrådet får de oplysninger, selv om de allerede har vedtaget området til møller
kunne jeg forstå på et byrådsmedlem ved mødet i Vejen.
Byrådet har ikke vedtaget områderne endnu. På de gamle kort kan man se, at området
omkring Jernbæk/Sekær/Tvile tidligere har været mose. Området er i dag overvejende
opdyrket, dog er der enkelte mosestykker tilbage, der alle ligger uden for vindmølleområdet. I
forbindelse med VVM-redegørelsen skal konsekvenserne for områdets flora og fauna
undersøges og vurderes nærmere.
 Se note 6 om dyreliv.
 se note 9 om sundhed.
1-47. Jens R. Pedersen, Christian Nielsen, Birgit R. Pedersen
•
•
•
•
•
Fra vores ejendom er der fuldstændigt åbent til vindmølleområdet. Der er intet som kan
afbøde/opsuge støj, skyggekast og refleksioner.
Ikke den mindste tvivl om at vores ejendom lider et meget stort værditab/bliver
usælgelig.
Da vores hjem også er en produktionsejendom med arbejdspladser har vi 24 timers
eksponering i forhold til gener/ødelæggelse af landskabsværdi.
Det er uacceptabelt at udpege området da vi har minkfarm 130 m tættere på området.
Vi har talt med Dansk Pelsdyravlerforening da vi er bekendt med en minkavler (Kaj
Bang Olesen i Vilbjerg) hvor møller har haft store negative effekter på dyrenes adfærd
– øget aggression og lavere avlsresultat med deraf følgende økonomisk tab.
61
•
•
•
•
•
•
•
•
Ifald Vejen Kommune giver tilladelse til opførelse af møllerog såfremt møllerne påfører
os tab tager vi hermed forbehold for et kommende erstatningskrav overfor Vejen
Kommune og mølleejer.
Vi påberåber os hermed atter krav om ekspropriation da vi ikke mener det er hverken
dyrevelfærdsmæssigt eller økonomisk forsvarligt at drive minkfarm hvor der er så
kraftig eksponering for gener fra vindmøllerne. Mink indhuses i mere eller mindre rustfri
bure. Der er ingen isolering og rig mulighed for forplantning af lavfrekvent støj, specielt
om natten når lufttemperaturen er lavere oppe i luften end nede ved jorden (lyden
forstærkes).
Vi har investeret betydelige beløb hvilket må siges at være tabt hvis området
realiseres. Vi kan ikke på nogen måde godtgøres sådan som værditabsordningen er
udformet.
Vi mener ikke Vejen Kommune er i stand til t dokumentere påvirkninger af mennesker
og dyr idet vindmøllebekendtgrelsen på ingen måde kan matche de krav man bør stille.
Vi mister vores dejlige naturområde Tvile Mose som vi nyder hver dag.
Ved Sønderbæk er der registreret: engsnarre, løgfrø, firben, salamder, flagermus,
ugler, sangsvaner, viber, hjejler, regnspove mm. Fuglene kan ikke manøvrere mellem
møllevingerne der har en periferihastighed på op til 200 km/h. Hertil kommer støjen
som gør det umuligt for fuglene at orientere sig.
En stor del af el-produktionen forgår om natten hvor el-produktionen ikke har værdi da
der ikke er aftagere til den. Produktionen har kun værdi for mølleejerog projektmager.
Alle andre får bare en regning, PSO-afgiften beregnes til 800-1.200 kr. pr. husstand/år.
Det er beskæmmende at Vejen Kommune ikke magter at visualisere fra vores ejendom
eller fra andre beboelser om ligger lige op til området men i stedet ’vælger’ at
visualisere fra Jernbanegade i Holsted over 7 km fra de møller der kan komme tættest
på vores ejendom.
Af de historiske kort fremgår det, at området omkring Jernbæk/Sekær/Tvile tidligere har været
mose. Området er i dag overvejende opdyrket, dog er der enkelte mosestykker tilbage, der
alle ligger uden for vindmølleområdet. I forbindelse med VVM-redegørelsen skal
konsekvenserne for områdets flora og fauna undersøges og vurderes nærmere.
Se
Se
Se
Se
Se
 Se





note
note
note
note
note
note
2 om støj.
4 om skyggekast.
5 om værditab og ekspropriation.
6 om husdyr.
7 om visualiseringer.
10 om PSO.
1-48. Jesper Aagesen og Tenna Vangsøe
•
•
•
62
Det vil ødelægge den skønne natur, der er i området og tving folk der bor i området til
at skulle kigge på de ekstreme høje klodser.
Ejendomme vil falde voldsom i værdi og stadigvæk være næsten umuligt at sælge.
Der udover vil lyden også være til stor gene og fare for naboerne til vindmølleparken.
•
•
•
•
Det er under alt kritik at miljørapporten er af så ringe en standart og misvisende at den
overhovedet ikke er brugbar og at der i rapporten ikke er nævnt noget om
følgesygdomme, trods det har været kendt fra 2012.
Kommunen bør kigge på hvad andre lande stiller af krav. Forskere fra flere lande mener
at der er en stor risiko forbundet med at bo og arbejde ved møller på 2Mw. Minimum
afstandskrav er 1500 m. i Frankrig kalder man det en sikkerhedszone. Det kan medføre
hjertekarsygdomme, hormonelle forstyrrelser og det er problemer for folk med
pacemaker.
De hører til langt ude på havet hvor de ikke vil være i fare eller til gene for nogen
mennesker.
Vi ville være så utrolig ked af hvis vindmølleparken udført, da den vil ødelægge Jespers
barndoms hjem og en masse skønne minder ville blive glemt. Derudover vil parken
også ødelægge det for Jespers forælders fremtidige muligheder da de vil tabe et stort
tab på deres ejendom hvilket vil ødelægge deres pension opsparing da den er en del af
ejendommen.
Vejen Kommune skal forholde sig til dansk lovgivning på området.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
5
8
9
om
om
om
om
støj.
værdiforringelse af boliger.
havmøller.
sundhed.
1-49. Knud Andersen
•
•
•
•
Jeg er generelt bekymret for de store vindmøllers indvirkning på mennesker og dyr i
nærområdet. Både skyggekast og lysglimt, men især støjen og specielt den
lavfrekvente støj, som man savner tilstrækkelig dokumentation for de skadelige
virkninger af. Der er jo dog en del større animalske landbrugsproduktioner i umiddelbar
nærhed af de påtænkte møller, for hvem det kan blive svært at dokumentere
eventuelle gener.
Derudover vil der være mange ejendomme der vil falde betydeligt i værdi, og være
mere eller mindre usælgelige, hvorved de vil stå tomme og forfalde hvis beboerne
vælger at flytte væk fra kæmpemøllerne.
Der anføres i mølleplanen at der skal anvendes ca. 100 hektar solceller for at erstatte
30 kæmpemøller. Jeg vil vove den påstand at det ville være noget nemmere at finde de
måske 200 hektar der skal til for at få dem opstillet. De vil ikke genere naboerne, og
det visuelle udsyn vil være en hel anden. De kan afskærmes med en beplantning på 22,5 m. højde.
Desuden er der skrevet at energitabet ved elprodukion fra biogas er 60 %. Jeg vælger
dog at læse det som en udnyttelsesgrad på 60 % (ellers passer det ikke med 5 møller i
63
•
stedet for7). Men biogasanlægget producerer jo så også når det er vindstille/stormvejr,
hvor møllerne jo som bekendt står stille. Og det er jo det næste problem. Hvor får vi
strømmen fra når møllerne står stille (udenlandske kulfyrede kraftværker).
Sæt mølleplanen i bero og arbejd ud fra de øvrige energikilder vi har (biogas, solceller,
havvindmøller, bølgeenergi). Tiden er løbet fra store vindmøller på land i befolkede
områder.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
5
8
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
lys og skyggekast.
værditab.
alternative energiformer.
1-50. Lajla og Jørgen Bruun
•
•
•
•
•
•
•
•
•
64
I område 1 er et særdeles stort potentiale. Det er i forvejen befængt med motorvej og
højspændingsledninger. Der er mulighed for 2 rækker á 6 vindmøller såfremt området
udvides mod øst. Udvidelse er allerede muliggjort ved indgåelse af aftaler om
nedlæggelse af beboelser på Mosevej og Kaptajnsvej. Ved etablering af to rækker vil
færre beboelser indenfor 1 km blive berørt. Forslaget er sendt til Vejen Kommune.
Vores bolig ligger 750 m fra en mulig mølleplacering. Dermed vil vi være blandt de
absolut nærmeste naboer til projektet. Vi har naturligvis gjort vore grundige
overvejelser og besigtiget vindmøller og talt med naboer hvilke ikke har givet anledning
til bekymring i vores familie.
Debatten har været meget ophedet. Det er velkendt at lodsejerne har en økonomisk
gevinst ved udleje af areal til etablering af vindmøller. Vi vil ikke fornægte denne
gevinst som en motivation.
For snart 20 år siden etablerede vi en 50 m mølle 180 m fra beboelsen. Den har aldrig
været til nogen gene og men sparet CO2 udledning.
Flere boliger på Mosevej og Kaptajnsvej har været til salg gennem en årrække uden at
kunne sælge. Andre boliger har ligeledes ligget ubeboede hen. Samtlige beboere på de
to veje finder projektet med to rækker som en kærkommen til at få solgt.
De to veje kan af kommunen nedklassificeres til private fællesveje.
Projektet vil via den grønne ordning kunne give lokalområdet et økonomisk løft af en
anselig størrelse.
Vindmølleprojektet i område 1 kan tænkes sammen med Danish Crown. Såfremt det er
muligt at arealoverføre en vindmølleplacering i projektet til Danish Crown deltager vi
gerne. Vi lægger gerne omkostningsfrit arealer til rådighed for nedgravning af kabler.
Vejen Kommune kan udbyde Sekærvej 1 til en energiforbrugende virksomhed med
mulighed for nettilslutning.
Ønsker supplere med at belægningen på E20 er udført i beton på en tre km lang
strækning syd for området. Betonbelægningen bevirker at støjen fra motorvejen
•
•
•
opleves mere markant end asfaltbelægning. Mosevej 5, 250 m fra vejen, på en
almindelig sommerdag målt 60-70 dB trafikstøj. Må derfor antages at beboelse syd for
vindmøllerne i meget ringe grad vil blive påvirket af støj fra vindmøllerne.
I miljø rapporten er angivet antal beboelser indenfor 1,35 km og 1 km til hhv. 86 og 36
beboelser. Dette er ikke korrekt. Antallet er væsentligt færre. Nogle ejendomme er
fjernet af Danish Crown, nogle er fjernet på eget initiativ og flere ligger ubeboede hen.
Ved satellit data og med antagelse om etablering af to rækker fremkommer følgende
antal beboelser: indenfor 1 km er 11 beboelser hvoraf de 3 deltager i
vindmølleprojektet. Indenfor 1,5 km er 38 beboelser hvoraf de 5 deltager i
vindmølleprojektet.
Der vil umiddelbart efter 1. juli blive optaget forhandlinger med ejerne af de 6 boliger
indenfor 1 km om dækning af eventuelle værditab.
Der er med dette forslag til vindmølleplanen ikke lagt op til en udvidelse af område 1.
1-51. Marko Tækker Josefsen og Sasja Kikkenborg Møller
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Syntes det er grotesk at man som politiker i Vejen Kommune overhovedet overvejer at
opstille sådanne rædsler i vores skønne natur.
Jeg bor ca. 960 meter fra 2 møller på 70 meter, som jo ikke skulle give nogle gener så
langt væk. Fakta er at inden vi renoverede huset gik vores forgang i selvsving når man
lukkede døren derind ... dette viser at vindmølleeksperterne overhovedet ikke har de
rigtige oplysninger eller grundlag for deres påstande om støj fra møllerne.
Jeg mener det vil være et stort minus for Jernbæk området hvis det skulle komme til at
man kan sætte så store møller op som kan ses mange kilometer væk.
Jeg mener også at det slet ikke burde være nødvendigt for kommunen at opsætte
møller for at leve op til krav om grøn energi, da der allerede nu er sat mange flere
solpaneler op end forventet, og at der ydermere kommer der et større biogas anlæg
ved Danish Crown slagteriget.
Derudover er der støjproblemet, som både regering og vindmøllerproducenter ikke har
styr på. Der bør være en max grænse, men det er der bare ikke og er først møllen er
sat op kan INGEN myndighed gøre noget som helst. I stedet bør man se møllen som en
virksomhed og så er der pludselig helt klare regler for hvor meget en sådan må larme
og overskrides. Dette kan man lave en simpel måling på med udstyr på stedet og ikke
en udregning som kun passer på 2 forudbestemte vindstyrker. Så derfor kan de larme
fuldstændigt ubegrænset når de først er sat op uden politikere eller borgere kan gøre
noget som helst.
Når så alle undersøgelser indtil videre viser at lavfrekvent støj også er
helbredsskadeligt.
Værdiforringelsen af store områder omkring møllen, også den zone som er lagt for om
man får en erstatning, om den så overhovedet dækker det faktiske tab i kroner og øre.
Det kan da ikke være meningen med grøn energi at det er på bekostning af den
befolkning der nyder roen på landet som ikke har lyst til at bo i byen.
På et af høringsmøderne fik vi ordret besked på at man måtte regne med det larmede
mere på landet. Der er jo ingen landmænd som kører 24 timer i døgnet 365 dage om
65
•
•
•
året.
Mange sammenligner lyden med en lastbil der kører i tomgang lige uden for huset 365
dage om året uden pause og så kan man ikke blive andet end syg, men det påpeger
alle undersøgelser også indtil videre.
De landmænd undtaget Jørgen brun (politikker) som har jord her i området og som
syntes det er en god ide med møller der er de fleste så pressede på økonomi af banker
at de slet ikke kan tillade sig sige nej. Jeg ved at Jørgen brun har meldt sig inhabil i
beslutningen, men det er tankevækkende at han lige præcis købte jord hvor der
kommer vindmølleplaner efterfølgende.
Jeg opfordrer derfor alle beslutningstagere til at genoverveje og sætte sig selv vores
sted. Jeg kan ikke forestille mig at de der bliver nød til at flytte har nogen som helst
lyst til at blive i en kommune som er ligeglad med sine borgere.
Byrådet har ikke taget endelig stilling til området endnu.





Se note 2 om støj og planlægningszonen.
Se note 3 om lavfrekvent støj.
Se note 5 om værdiforringelse.
se note 8 om energimål og alternative energiformer.
1-52. Mona Aagesen
•
•
•
•
•
•
•
•
66
Vores ejendom ligger indenfor Vejen kommunes planlægningszone for støj. Min familie
og jeg følger afmagt.
Vores livsværk, livskvalitet er pludselig på vej til at blevet revet fra os, samt vores
ejendoms-værdi på usikker grund.
Regeringens mål er at Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer inden
2050. Vejen kommune påtænker at 20 % af denne kapacitet, skal komme fra
vindmøller i Vejen kommune. Det kan ikke være rigtigt at borgere i Vejen kommune,
skal bære så stor en del af den byrde.
Manglende information vedrørende lavfrekvens støj, dokumentation fra Ålborg universet
af Professoren Henrik Møller som er eksperter i lavfrekvent lyd og akustik mangler. På
nettet står der, at der er dokumentation for, at lavfrekvent er den mest generende og
sygdomsfremkaldende støjtype. Stor bekymring.
Der er dokumentation for at alm. støj grænser for vindmøller har været helt optil 50 db.
og lavfrekvent lyd 30db. Grænseværdierne bliver ikke overholdt. Støjmålingsprocedure
skal være anderledes. I dag bliver den kun beregnet.
Vindmølle branchen kontrollere sig selv. Det er ikke ok.
I mølleplanen står, at Vejen kommune ikke har kendskab til klagere over vindmøller
siden 2007. Det er ukorrekt. Jeg ved, der er klaget.
Manglende hensynstagende til mennesker der kommer til, at have dem som nabo, står
der ingenting om. Der er jo beviser på hvordan det påvirker mennesker og dyr. Jeg har
hørt og set videoer, hvordan mennesker fra Tåsinge, Grindsted, Holdbæk, Vildbjerg
m.fl. har tabt store summer, fået spoleret deres livskvalitet og blevet stavnsbundet
pga. kæmpevindmøller.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det er kendt over hele verden – at vindmøller giver problemer hos mennesker- det
mangler i miljørapporten. Forskere udtaler, at der er risiko får hjertekar sygdomme,
stress, søvnforstyrrelser og hormonelle forandringer samt hyppige anfald af næseblod.
Der er undersøgelser og dokumentationer der viser, at søvnforstyrrelse har en uheldig
påvirkning på mennesker.
Der står ikke beskrevet hvor mange procent vindmøllelys må genere, samt hvem der
vurderer hvor grænsen går for ordet dæmpet(lys).
”Udledning af drivhusgasser fra fossile brændsler udgør en betydelig trussel mod vores
klima, helbred og økologisk balancer ”. Vindmøller skal være med til, at afhjælpe dette.
Dette har haft den modsatte effekt, pga. billige co2 kvoter på markedet.
Erstatning til lodsejerne for værditab i vindmøllesager er kritiksabel lav, fuldstændig et
hån imod de berørte mennesker. Langt fra det virkelig tab.
Ejerne af vindmøllerne kan tjene penge og lodsejerne kan få økonomisk kompensation
(mellem 3-4 millioner pr. mølle). Godt for dem. Men naboer til kæmpemøllerne må selv
kæmpe og slås får, at søge værditabsordning. Og ud fra den nu gældende lovgivning
der er i dag er vi de helt store taber.
Miljørapporten er mangelfuld udarbejdet, de visuelle billedere ukorrekte. Total
misinformation af vindmølleplanen når alle facetter skal med. Som kommunen skriver.
Fint beskrevet de forstyrrende gener i landskabet, når en møllevinge ikke har samme
højde som el-ledningerne og det skaber visuelle generende samspil. Flot afstands
beskrivelse 2,3 km til mølle og 1,4 km el-ledning. Manglende visuelle billeder af samme
kvalitet, på 6 store 150m kæmpe møller på stribe i det åbne landskab.
Manglende dokumentation på afstands krav til nærmeste beboelse. Forskere i Frankrig,
Findland og Danmark påstår min. 1500 m. som sikkerheds zone til møller på 2MW.
Hvad bliver afstands krav ved møller på 2,3 eller derover?.
Der beskrives at vindmøller giver arbejdskraft, måske. Men de danske virksomheder
lukker ned da de ikke er konkurrencedygtige og herved mister vi arbejdspladser.
D.25/1 2014 producerede Danmark så meget strøm, at vi måtte eksportere 2309 MW
elektricitet. Vi blev ikke rige af det, tværtimod vores grøn strøm blev solgt med et
underskud på 1,3 millioner kr. i timen til Sverige, Norge og Tyskland. Og det koster, at
sætte nye vindmøller op. Så hvorfor skal der sætte flere kæmpevindmøller op nu hvor
vi allerede har indfriet Danmarks enige-aftale.
Vi skal satse på sol og bioenergi, det giver lokale arbejdspladser og gavner miljøet.
Bioenergi kan lagres modsætning vindenergi. solceller giver strøm om dagen, hvor der
er størst behov, det vil spare os får PSO-afgifter og give arbejdspladser.
Lovgrundlag får opstilling af vindmøller på land, passer ikke til nutidens kæmpemøller
over 2 MW. Vejen kommune mangler lovhjeml til, at kunne varetage berørte
mennesker til kæmpevindmøller
Vindmøllerne få stor visuel indflydelse på de naturomgivelser og der kan ske en
påvirkning af naturværdier. Jeg har bemærket at, Vejen kommune har nedsat et udvalg
der skal se på hvordan og hvad de kan gøre for de mennesker der bor i udkants
kommune, super. Men hvorfor nedsætte sådan et udvalg, når der ikke kan bo
mennesker der pga. vindmøller.
Jeg kan stille mig dette spørgsmål, hvor Grøn behøver Vejen kommune at være på
borgernes bekostning?
En af Vejen kommunes kriterier er, at så færre som muliglig bliver berørte af
vindmøllerne. Som jeg læser og tolker det er vi i 01 jernbæk det område med færre
beboelsesejendomme indenfor en radius på 1.500 m. jeg syndes ikke, at det er, en
67
•
færre måde at fortælle mig på, at min familie og jeg ligger i vejen for, Vejen
Kommunes plan for grøn energi. En dialog på et personligt plan og langt tidligere i
forløbet ville være, at foretrække så jeg havde det på plads med pris for fra flytning
mm. På samme måde som vindemølleindustrien har været ude og spørgere de
forskellige lodsejere.
Ingen fortjener, at blive nabo til Kæmpemøller, Jeg håber med denne frustrerede
indsigelse, at I politikere får en forståelse for det i har gang i. Stop det inden vi får det
første vanskabte vindmøllebarn. Dyrene er jo begyndt, at komme.
Vejen Kommune har ikke registreret nogen klager over vindmøller, forud for høringsperioden i
forbindelse med vindmølleplanlægningen.
Vejen Kommune skal forholde sig til dansk lovgivning på området.
Vejen Kommune erkender, at dialogen kunne være startet på et tidligere tidspunkt.








Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj og planlægningszonen.
3 om lavfrekvent støj.
4 om lys og skyggekast.
5 om værdiforringelse.
7 om afstandskrav og visualiseringer.
8 om energimål, kommunens andel, CO2 og alternative energiformer.
9 om sundhed.
10 om PSO.
1-53. Ove Lønne m.fl. (12 underskrifter)
•
•
•
•
•
•
Vi anbefaler at Vejen Kommune arbejder videre med område 1.
Vi anbefaler desuden at kommunen inddrager det udvidede område sendt fra Wind1.
Området er i forvejen befængt med tekniske anlæg.
Projektet har et minimum af ejendomme beliggende inden for en radius af 1 km.
12 møller vil genere færrest borgere pr. produceret KW.
Projektet vil via den grønne ordning kunne give lokalområdet omkring Holsted-Glejbjerg
et økonomisk løft.
Der er med dette forslag til vindmølleplanen ikke lagt op til en udvidelse af område 1.
68
1-54. Rikke Biørn-Lorenzen
Ejendommen ligger ca. 1 km fra området.
•
Så store vindmøller hører slet ikke til på land og slet ikke så tæt på vores kære dyr og
dejlige ejendom.
 Se note 2 om støj
 Se note 7 om visuelle gener og visuel afstand.
 Se note 8 om alternative energiformer
1-55. Rikke Kristensen og Nicolaj Frederiksen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Min ejendom kommer til at ligge hhv. 160 m og 29 m uden for det der i planen
benævnes planlægningszonen for støj. Men hvordan ved støjen at den skal stoppe
præcis 900 m fra møllerne. Kan man udelukke alle gener fra støj?
Er der taget højde for at der er ikke er tale om én vindmølle men 8 store
havvindmøller?
Menes der at de ca. 29 m til rammeområdet Holsted N og 160 m til rammeområdet
Jernbæk?
Støjmålinger af lavfrekvent støj foretages med lukkede vinduer. Men WHO anbefaler at
støjgrænserne muliggør at man åbner vinduerne. Den danske grænse på 20 dB som
gælder for virksomheder (men ikke vindmøllestøj) vil højst sandsynlig blive overskredet
på min ejendom da vinduerne oftest er åbne om natten. Så at dagtimerne
Grænsen for lavfrekvent støj på maks. 20 dB gælder for vindmøller. I
støjbekendtgørelsen for vindmøller skelnes der ikke på dag og nat.
Tages der højde for at min ejendom ligger inden for 2 zoner med hhv 6 og 2
kæmpevindmøller.
Mærkværdigt at en byrådspolitiker kan få erstatning fra begge zoner ud over det beløb
der følge med når der sættes møller op på hans marker.
Henrik Møller, ekspert indenfor vindmøllestøj, forklarer at hvis man vil undgå
lavfrekvensstøj skal man bo 1,4-3,5 km væk. Planlægningszonen i jeres i jeres
vindmølleplan dækker kun en radius på 900 m hvilket må opfattes som at der kun
tages højde for visuelle gener og ikke sundhedsmæssige gener som lavfrekvent støj.
Husene i og omkring zonerne er generelt af ældre årgang som gør at lavfrekvensen
trænger lettere igennem.
I en artikel forklares, at vindmøllerne har en dominerende effekt i nærzonen. Ved 150
meter høje møller dækker over en nærzone på op til 4,5 km. Derfor må det forventes at
vindmøller inden for en radius af 4,5 km vil medføre tab i ejendommen.
Ved erstatning tages der stilling til støj og skygge. Begge punkter må forventes at ligge
lige på grænsen til det tilladte.
Jeg betvivler at 8 vindmøller á 150 meters højde ikke giver mere end 10 timers skygge
årligt.
Forskere og professorer ønsker lovgivningen ændret så maksimumsgrænsen for
udendørs støj sænkes til 35 dB hvilket svarer til at vindmøllerne skal flyttes 3 gange så
langt væk. Bør det ikke tages med i overvejelserne?
69
•
•
•
•
•
•
•
•
Professorer udtaler at møller med effekt på 2,6-3,6 MW kan lave så kraftig lavfrekvent
støj at det under de rigtige forhold kan mærkes i en dagligstue.
Miljøstyrelsen forklarer at det skal dokumenteres at støjgrænserne, som gælder for den
samlede støj fra alle vindmøller, er overholdt. Jeg ønsker denne dokumentation tilsendt
så de kan blive efterset.
Har nogle spørgsmål til den VVM der er udarbejdet: foreligger der beregninger for det
forventede støjniveau, er det vurderet hvordan det monterede lys vil genere, hvordan
sikres det at skyggekastet overholdes for de 8 møller, er der taget højde for det
generende udsyn når møller og højspænding ses i horisonten?
Med udsigten tilkæmpevindmøllerne vil ejendommen blive mindre attraktiv. Generelt
må det antages at hele området langsomt vil uddø.
Bæredygtighed dækker over tre ting: social, miljømæssig og økonomisk
bæredygtighed. Det er ikke opfyldt med landvindmøller da det sociale forværres, det
miljømæssige jager fugle væk (sæt dem på havet, det tiltrækker fisk og energien der
genereres gavner det økonomiske).
I skriver på jeres hjemmeside ’ her er godt at bo’. At opsætte vindmøller på bekostning
af de som bor der uden at lytte til deres protester lyder ikke godt.
Hvorfor placere havmøller på land hvor der er mindre blæst? Siden lukning af
kraftværker er Danmark afhængig af el fra udlandet. Vil I være med til at videreføre
denne afhængighed? (Link, se note 12).
Kommer oprindelig fra området men ønsker ikke at flytte tilbage til en kommune hvor
der tages mere hensyn til at opsætte vartegn frem for at tage hensyn til borgere. Jeg er
ikke den eneste der har det på den måde.
Rammeområderne er minimum 4 x totalhøjden fra nævnte ejendom. Afstanden til
planlægningszonen (de 29 m og 160 m) har ingen betydning for støj i forhold til beboelse i
åbent land.
Byrådspolitiker Jørgen Bruun er inhabil og har ikke deltaget i beslutningerne.
Vejen Kommune administrerer efter den gældende lovgivning og ikke hvad forskere mener
lovgivningen bør ændres til. Det er regeringen, som fastsætter lovgivningen.
Miljørapporten er en overordnet miljøvurdering. I forbindelse med en eventuel
lokalplanlægning, skal der udarbejdes en detaljeret VVM-redegørelse. Derfor er der endnu
ingen støjberegninger. Sammenhængen med højspændingsledningen har dog indgået i
vurderingerne, men vil blive belyst nærmere i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen skal i
offentlig høring.







70
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1 om planlægningszonen.
2 om støj.
4 om skyggekast.
5 om værditab.
8 om havmøller og energimål.
10 om økonomi.
1-56. Thomas Schnipper
•
•
•
•
Flere undersøgelser viser, at mange bliver syge både mennesker og dyr, får stress og
hvad deraf følger. Derfor er jeg dybt bekymret for mine forældres helbred.
Jeg er målløs over at Vejen kommune vælger at tilsidesætte undersøgelser fra
udlandet, som viser at både dyr og mennesker tager skade. I Danmark er det allerede
kommet frem at de møller, der er sat op, skader både mennesker og dyr, hvordan kan
kommunen ignorere det, er over min forstand.
Vent dog til alle undersøgelser er færdige, hvad kan der dog ske ved det. Men
kommunen tænker kun på at få nogle penge i kommunekassen, så I er ligeglade med
menneskers helbred, tænk jer lige lidt om, og hør på folket i stedet.
Sæt møllerne på havet.
Kommunen opnår ingen økonomiske fordele ved at planlægge for vindmøller.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
6 om dyreliv.
8 om havmøller.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
1-57. Tommy Schnipper
•
•
•
•
•
•
•
Der er dokumentation for i dag, at vindmøller har givet alm. støjgener op til 50 db. Og
lavfrekvent støj op til 30 db.
Når nu Vejen kommune arbejder ud fra et forsigtigheds princip, så skal der da ikke
stilles kæmpe vindmøller op på land med de risici vi kender i dag.
Regelsættet for opstilling af kæmpemøller over 2 mw. Er totalt ubrugelig.
Afstandskravene til nærmeste beboelse er uacceptable.
Kommunen skal vente til regeringens/kræftens bekæmpelse redegørelse er færdig.
Egon Fræhr siger på borgermødet den 24/6, at man slet ikke regner med de penge der
kommer ind fra de møller man evt. opstiller, jeg syntes man skal bruge dem til at købe
de naboer ud som bliver gidsler i vindmølleplanen og som ønsker at sælge, til en Fræhr
pris (læs fair pris).
Kæmpemøller skal ud på havet






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1 om myndighedsområde.
2 om støj og planlægningszone.
5 om ekspropriation.
8 om havmøller.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
71
Bemærkninger til område 2(5) Holsted N
Emne
Almindelig støj
494
Se note 2
Lavfrekvent støj
523
Se note 3
427
Se note 4
490
Se note 5
Møller på havet
598
Se note 8
7
Se note 6
efter skemabesvarelserne og bliver også besvaret særskilt.
2-01. Anita Klausen
Se 1-01.
2-02. Arne Brink Jepsen
•
Vindmøller af den størrelse bør ikke stå på land, men på havet, hvor der ikke er naboer,
som kan generes eller lide økonomisk tab.
72
2-03. Bente Storgaard
Se 1-04.
2-04. Bente Voorma
Se 1-05.
2-05. Berit Solvejg Knudsen
•
Alle møller burde stå på havet, der generer de ikke nogen.
2-06. Bjarne Knudsen
•
Ud på havet.
2-07. Børge Jensen
•
Fordyrelse af al energi.
2-08. Chralotte Poder
Se 1-06.
2-09. Ditte Christensen
Se 1-09.
73
2-10. Erik Fyhn Madsen
Se 1-12.
2-11. Gert Jørgensen
•
Min Kone er dagplejer og kan risikerer, at forældre vælger hende fra pga.
støj/sundhedsrisiko. Det vil betyde, at der måske ikke er arbejde til hende.
2-12. Hanne E. Gerken
Se 1-13.
2-13. Hanne Heiselberg, Pernille S. Heiselberg og Ruben A.P Heiselberg
Se 1-14
2-14. Inge K. Jensen
Se 1-16.
2-15. Inger Lumby
•
•
Det er forkert at opstikke kæmpevindmøler i bebygget område, da alt for mange
personer bliver berørt af det.
Skal møllerne være i DK må det blive på havet eller store ubebyggede områder. Måske
skove – Klelund, Stilde i Vejen Kommune
De fleste større skovområder er pålagt fredskovspligt. I praksis giver Naturstyrelsen kun
dispensation, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til
overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som
fredskov. Naturstyrelsens udgangspunkt er, at et nyt anlæg, af fx opstilling af vindmøller,
altid vil kunne ske uden for fredskov. Det antages således, at der allerede ved
projekteringen kan tages højde for, at arealer med fredskov ikke kan indgå i projektet. Jf.
Notat fra Miljøministeriet af 02-02-2009.
74
2-16. Jens Jørgen Hansen
•
Vi har i forvejen støjen fra motorvejen i Holsted N. Tror ikke på at motorvejsstøjen vil
dæmme et værn mod støjen fra møllerne, men at 1+1=2 og at den totale støj vil være
meget større.
2-17. Jens Kr. Jensen
Se 1-19.
2-18. Karsten Rørmose:
•
Vi har en mølle stående i Tirslund, som tydeligt høres ved bestemte vindretninger. Jeg
ønsker ikke større møller i vores område, som kan forringe vores livskvalitet bare fordi
vi bor på landet.
2-19. Lasse Madsen
Se 1-24
2-20. Marco Voorna
Se 1-30
75
2-21. Mikael R. Poulsen
•
Hvad med at samle alle møller på ét sted i kommunen? Så vil man irritere så få som
muligt
Et af målene med vindmølleplanen er netop at opnå en samling af møllerne i velafgrænsede
klynger eller parker med større vindmøllefrie landskabsrum imellem.
2-22. Preben Birger Frandsen
•
Ikke rare at have, skæmmer naturen.
 Se note 6 om landskab.
2-23. Søren Schmidt
Se 1-35.
2-24. Trine N. Andersen
Se 1-36.
2-25. Vika Lønborg Olsen
•
•
•
•
•
76
Fornuftig med alternativ energi, dog ikke hvis der vælges en løsning, der genere så
mange mennesker.
To sider: Os der bo på landet, pga. freden og roen, og stor del af Holsted By, som i
sidste ende kan risiker at blive affolket.
Stavnsbundet til ejendom, da disse bliver usælgelige.
Hvad sker der hvis støjgener bliver så store, at vi ikke kan holde ud at bo der længere
og ejendommen er usælgelig?
Særlig bekymret for lavfrekvent støj, som generer 24 timer/døgnet 365 dage/året. Vil
kunne forstyrre vores nattesøvn.
•
•
•
•
•
•
Er i forvejen ramt af sygdom og har problemer med nattesøvnen. Dette vil kunne
ødelægge min livskvalitet yderligere.
Hvilken konsekvens har det for mine børn?
Hvorfor ikke sætte møllerne ude i havet?
Hvorfor ikke sætte store solcelleanlæg op?
Håber beslutningstager vil droppe planerne.
Tag ud og besøg folk der bor tæt ved kæmpevindmøller og hør deres historie om deres
ødelagte liv.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
1
3
5
8
9
om
om
om
om
om
ekskursioner.
lavfrekvent støj.
værdiforringelse og stavnsbinding.
sundhed.
2-26. Bente og Aage Kristensen
Se 1-41.
2-27. Claus Witting.
•
•
•
Jeg ser det meget problematisk at opstille vindmøller i nærheden af beboelse, da der er
megen støj, her specielt den lavfrekvente, og da der endnu ikke er nogen der kender
skadevirkningerne af at opholde sig i den lavfrekvente støj i længere tid.
Desuden ser jeg det for meget sandsynligt at ejendomspriserne i umiddelbar nærhed
(op til 1 km) fra møllerne vil falde betydeligt. De erstatninger der måske udbetales
under værditabs ordningen er helt ude af proportion med værditabet, det er at gøre
grin med de berørte ejere.
Jeg ser ikke nogen grund til at genere så mange borgere ved at opstille møller som
ingen kender konsekvenserne af, når de kan opstilles ude på havet uden nogen gener
anden end at det er en smule dyrere for mølleejerne, som tjener rigeligt alligevel.
77
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg kan umiddelbart ikke se fornuften i at have et vindmølle område i byzone og hvor
det meste af Holsted by ligger inden for 1,5 km.
Har man heller ikke overvejet de mulige gener på de mange ansatte i industriområdet,
herunder de fremtidige mulige tilflytter virksomheder som jeg tror vil finde alternativer
hvis der står en mølle midt i området.
Desuden er afstanden til område 20.t.01 Jernbæk ikke over det ønskede 28 gange
mølle højden.
Dette område er beliggende ca. 900 meter fra vores beboelse og ca. 700 meter fra
vores svine stalde mod sydvest som er den retning hvor vinden hovedsageligt blæser
fra.
Jeg er meget betænkelig ved den lavfrekvente støj der vil komme fra møllerne,
herunder specielt at vi har vores virksomhed her og derfor er nødsaget til at opholde os
i den lavfrekvente støj i 24 timer året rundt. Dette kan efter min vurdering af hvad jeg
har hørt på de forskellige borger møder ikke undgå at give mig øget risiko for at blive
berørt af de symptomer der fortælles om.
Jeg er desuden meget bekymret for mine ansattes helbred og de sygedage der muligvis
kan komme deraf.
Ligeledes vil der med den fremhærskende vindretning være meget vindmølle støj som
heller ikke kan undgå at påvirke mig og mine ansatte.
Da mølleområdet kun ligger 700 meter fra vore svinestalde er jeg meget bekymret for
reaktionen hos mine grise, jeg er bekymret for om de vil reagere med stress og andre
symptomer. Hvis en gris bliver stresset kan det ofte give sig udslag i forekomst af
halebid, lavere tilvækst etc. I min svineproduktion er der ikke meget halebid nu. Jeg
tror vi vil få endog meget vanskeligt ved at kunne opfylde Dan Jørgensens og svine
branchens nyligt indgåede aftale omkring ophør med halekupering, hvis det viser sig at
støjen stresser grisene.
Heldigvis er vores produktionsresultater og dyrevelfærd yderst veldokumenteret, (der
laves dyrlæge rapport hver måned) således at det efter evt. opsætning af møllen bliver
let at påvise hvor stort produktionstabet bliver og deraf det mulige erstatningskrav.
Desuden er jeg bekymret for de problemer der beskrives i denne artikel omkring strøm
fra vindmøller (sidste afsnit). Jeg har oplevet problemer af nævnte karakter efter
etablering af Danish Crowns nye transformatorstation. (Link, se note 12).
Derfor drop vindmølleplanen og flyt møllerne på havet og vis hensyn til de mange
bekymrede borgere.
Administrationens Bemærkninger







78
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
7
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
husdyr.
28 x totalhøjden.
havmøller.
sundhed.
2-28. Dita Madsen og Jan Gørges
Se 1-42.
•
•
Vores eksisterende 400 kV luftledning (rød linje), vores 150 kV luftledning (sort linje)
samt vores fiberkabel fra Endrup til Revsing forløber meget tæt på rammeområdet
20.T.02. Vores anlæg er sikret med tinglyst deklaration.
Desuden har vi to projektområder i området både i forbindelse med etablering af
system 2 på den eksisterende 400 kV-masterække mellem Endrup og Revsing, som
skal sikre tilstrækkelig kapacitet for tilslutning af Horns Rev 3 havvindmøllerne fra
Endrup til Revsing og til etablering af et nyt 150 kV kabel fra Ensted til Holsted. Vejen
Kommune er bekendt med projektområdet.
Noteret.
2-30. Esbjerg Forsyning v. Peter Hyldgaard Madsen
•
Ingen bemærkninger. Blot skal man være opmærksom på vores råvandsledning ved
etablering af møller i området.
Noteret.
2-31. Greif B. Nielsen
Se 1-46.
2-32. Ib og Lily Ibsen.
•
Grunden til at jeg er i imod vindmøllerne er frygt fordi ingen kender konsekvenserne af
generne ved at bo i områder med vindmøller.
79
2-33. Inger Lumby m.fl. (16 underskrifter i alt)
•
•
•
Vi mener at det rammer for mange husstande da det rækker helt ned til Overmarkskvarteret.
Vi bor i Åparken hvor der bor mange ældre der også har høreapparater, pacemakere og
lignende. Er der garanti for at disse ikke får store gener af dem?
Vi protesterer over placeringen.
Vejen Kommune stiller ikke garantier. Det påtænkte vindmølleområde og Holsted by er dog
adskilte af dels et industrianlæg (slagteriet) samt af en motorvej, hvormed det formodes at
specielt trafikstøjen langt vil overskygge den støj, der måtte komme fra eventuelle vindmøller.
 Se note 2 om støj og afstand (forsigtighedsprincip).
2-34. Karen og Gert Jørgensen.
•
•
•
•
•
Lavfrekvent støj
Ejendomsværdi tab
Støj
Flyt de kæmpevindmøller ud på havet
Da min kone er dagplejer så vil nogle forældre måske vælge hende fra så står hun uden
job.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
8
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
havmøller.
sundhed.
2-35. Rikke Kristensen og Nicolaj Frederiksen
Se 1-55.
80
Bemærkninger til område 3(6) Toppenhøj
Emne
Almindelig støj
340
Se note 2
Lavfrekvent støj
362
Se note 3
315
Se note 4
352
Se note 5
Møller på havet
366
Se note 8
7
Se note 6
efter skemabesvarelserne. Og bliver også besvaret særskilt.
3-01. Janne Schmidt og Gert Birkelund
•
•
Vindmøller bør opstilles langs motorveje
Ekspropriationserstatning til ejendomme inden for 2 km fra kæmpemøller
 Se note 1 om høringsparter og planlægning.
 Se note 5 om værdiforringelse af boliger.
3-02. Karen Westh Nielsen
•
Jeg driver erhverv fra min bopæl, som vil forhindres – i bedste fald besværliggøres.
81
•
•
•
•
Der er en risiko for tab af indtægt på grund af den lavfrekvente støj, som vil være
yderst generende i forhold til behandling af mine klienter.
Mine to drenge har psykiske diagnoser og epilepsi med deraf følgende lav
tolerancetærskel for støj og andre stimuli samt forhøjet risiko for anfald.
Et markant tab af indtægt fra min virksomhed, i ejendomsværdi og forværring af mine
drenges helbred er et scenarie jeg ikke kan overskue.
Jeg frygter at miste mit arbejde, konkurs og for mine børns helbred.
3-03. Anne Mette Jensen og Jørgen Skaarup
•
•
Jørgen er ICD-bærer og må ikke opholde sig i nærheden af magnetfelter da ICDenheden sættes ud af funktion. Vi vil skulle flytte fordi det er forbundet med livsfare.
Ligeledes kan det forholde sig med bærer af pacemaker-enheder. Hvordan vil
kommunen forholde sig til denne problemstilling, og stadig promovere at være en tryg
kommune?
Vi skal måske tilføje at vi stadig er på arbejdsmarkedet og tjener penge og skat hjem til
kommunen.
 Se note 9 om Sundhed.
3-04. Heidi og Brian Kodal Hansen
•
82
Der tales om alvorlige følgevirkninger hos mennesker og dyr og fra den anden side
forsøges disse bekymringer manet til jorden. Men snakken vil dø og bekymringerne
forsvinder ikke. Derfor vil jeg gerne gøre dig opmærksom på at selvom ingen af
bekymringerne skulle vi sig holde stik, selvom vi måtte få en fredelig sameksistens med
vindmøllerne og aldrig mærke nogen form for negativ effekt af deres tilstedeværelse, så
vil bekymringen alligevel være til stede hos den brede befolkning.
•
•
•
•
•
•
I p. Hvis du tillader at opstille vindmøller lige her… ødelægger du mit fristed. Jeg ved
godt, det ikke er et objektivt og sagligt argument, men ikke desto mindre, er det
nøjagtigt det du gør.
Det er pudsigt nok også nogenlunde samme retning at min svigerfar, der også er min
nabo, for mange år siden ansøgte om at få opsat en lille vindmølle, men fik afslag. Så
vidt han husker, var afslagets ordlyd ” Bevaringsværdigt natur” – se, det havde Vejen
kommune ganske ret i. Gad vide hvorfor Vejen kommune har ombestemt sig?
Vi er naturligvis bekymrede for forringelse af ejendomsværdi og herlighedsforringelse.
Vi er også bekymrede for forringelse af vores livskvalitet, men vi har en meget specifik
bekymring, som er aldeles reel. Vi har tre dejlige børn. Vores datter har en stor
hjerneskade, som hun har pådraget sig i dagene omkring hendes fødsel. Hun har helt
konkret fået en blodprop, der har efterladt et væskefyld tomrum i højre hjernehalvdel
svarende til omtrent 25 % af den samlede hjernemasse. Det er påvist at vores datter er
massivt udfordret i forhold til visuel perception og bearbejdning af sanseindtryk vis
høre- og synssansen. Stort set samtlige hendes sanser er påvirkede, men høre- og
synssansen er de sanser, der er ramt i mest alvorlig grad. Hun går i børnehave og leger
med andre børn. Og hun skal i skole. Hun møder for mange indtryk i børnehaven, så
hun udtrættes massivt og må nødvendigvis hjem og hvile. Kommunen er allerede
bekendt med dette, da de støtter op om vores datter ved at frikøbe os forældre fra
vores arbejde i de timer, hvor vores datter har brug for hvile derhjemme. Kommunen
har også vurderet at vores datter vil blive for overbelastet i en almindelig klasse, så hun
har fået en plads på Specialundervisningscenteret Østerby. Det barn, der kan sidde
udenfor på en helt lydløs sommerdag og fare sammen fordi en brise for bladene på
træerne til at risle. Det barn vil blive udsat for en konstant påvirkning og udtrætning –
netop det ene sted i hendes verden, der skulle være hendes fristed. Den påvirkning,
hun vil opleve afhænger af ikke af om der er hold i befolkningen bekymringer om
subsonisk støj osv. Hun vil påvirkes alene af det godkendte støjniveau. Og hvad så med
hendes problemer med integration af synsindtryk? Det giver jo sig selv; Vinger, der
stort set hele tiden drejer rundt. Du og jeg vil måske med tiden ignorere dem. Det kan
vores datter ikke. Det gælder naturligvis også for skyggekast. Udtrætning,
overstimulering, overbelastning og stress er resultatet for vores datter. Hun frustreres
og føler afmagt. Det fører til reaktioner udadtil med aggressivitet, hyperaktivitet og ikke
eksisterende impulskontrol. Det er ganske enkelt ualmindeligt anstrengende og
udmattende for os alle.
Det er vores bøn til dig, at du tager vores situation i betragtning. Det vil være ganske
uoverskueligt for os, at der opstilles kæmpe vindmøller på Toppenhøj. Det er vores bøn
til dig, at du tager dig tid til at overveje alle argumenter for og imod. Det er vores bøn
til dig at du ikke lader embedsmænd bestemme hvad du skal synes, men at du selv
sætter dig ind i alle individuelle indsigelser. Og det er vores bøn til dig at du forsøger at
sætte dig i vores sted.
Det er vores bøn til dig at du ikke godkender opstillingen af vindmøller på Toppenhøj –
eller noget andet sted i Vejen kommune.
Det er byrådet som beslutter, hvilke områder der skal godkendes.
83




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
3
4
6
9
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
skyggekast og lysmarkering.
landskab, natur og kulturhistorie.
sundhed.
3-05. Inga og Per V. Nielsen
•
•
•
•
•
Området egner sig ikke til vindmøller, da det er det næsthøjest punkt i Vejen
kommune, møllerne vil kunne ses fra Esbjerg til Kolding.
Mølleopstillingen vil give en forringelse af ejendomsværdien for de omkring liggende
huse og landejendomme, hvilket gør det til endnu en forringelse af udkants Danmark,
for hvem vil bo ved siden af kæmpe vindmøller.
Har man undersøgt påvirkningen fra møllerne på køer, der ligger en stor
kvægproduktion lige ved siden af?
Har man afklaret påvirkningen på mennesker, der bor i nærheden af så store møller?
Havvindmøller hører hjemme på havet, her producere de også meget mere strøm end
hvis de står på land.
Vejen Kommune er opmærksom på, at Toppenhøj er et af kommunens højeste punkter.
 Se note 6 om landskab, natur og kulturhistorie.
3-06. Karen Westh Nielsen
•
•
•
•
•
84
Jeres beslutning har virkelige, konkrete, menneskelige og økonomiske konsekvenser for virkelige mennesker - når i træffer jeres beslutning.
Jeg kan kun holde byrådet ansvarlig for eventuelle skader på mine børn og mit eget
helbred.
Jeg kan kun holde byrådet ansvarlig for det værditab, jeg vil kunne opleve på min
ejendom. Og for det tab, jeg vil kunne opleve i min virksomhed. Usikker fremtid for min
virksomhed, som drives fra min bopæl.
Usikker fremtid for min virksomhed. Jeg har brugt de sidste 7 år på mit liv på at
opbygge min virksomhed, som jeg driver fra min bopæl. Jeg er hypnoterapeut og har
landsdækkende hypnoseskole - og jeg arbejder hver dag med mennesker, som har
problemer lige fra stress, angst, depression, livskriser m.v. Med andre ord: jeg vil
kunne risikere at skulle starte helt forfra, hvis kæmpe vindmøllerne sættes op. Men
hvorfor så flytte? Mine klienter er helt almindelige mennesker. Og som med så meget
andet, køber vi ikke blot det primære i en ydelse, men hele pakken. Dvs. den stemning,
de omgivelser, den fred og ro, som følger med den primære del af ydelsen.
Jeg har allerede oplevet klienter, som mærkede de højspændingsledninger, som er i
nærheden - typisk klienter, som ud over at registrere magnetfelter, også er generet af
•
•
•
•
•
•
lavfrekvent støj og som kæmper med gener herfra. Så snakken om lavfrekvent støj er
ikke nyt for mig - og heller ikke for mine klienter. Derfor vil det være utænkeligt for mig
at kunne fortsætte driften af min virksomhed fra min bopæl, såfremt kæmpe
vindmøllerne opsættes.
Men også fordi min voksende virksomhed kræver en renovering af mit hjem. Og var
det ikke for planerne om at opsætte kæmpe vindmøller bag mit hus, ville jeg
påbegynde disse renoveringer i efteråret 2014. Alt dette må jeg nu sætte i bero. Så min
virksomhed kan se frem til en tid i dvale.
Jeg er den eneste voksne i husstanden og vil ikke kunne bære et værditab på min
ejendom. Uanset om jeg bliver boende eller flytter. Jeg har pga. af årene med
opbygning af min virksomhed ikke kunnet spare op. Jeg har talt med min bank Sydbank - som tilkendegiver, at de ikke ønsker at støtte mig i hverken
renoveringsplaner eller omlægning af lån, såfremt kæmpevind møller bliver sat op. Og
næste sandsynlige scenarie er: Konkurs.
Jeg har børn, der begge har et gennemgribende handicap og er særligt sensitive på
enhver måde. At hive dem op med rode og flytte, vil være en ekstraordinær udfordring,
som vil tage mig årevis at arbejde op igen. De har brug for at jeg er i nærheden - også
når de bliver ældre. Det betyder, at jeg opholder mig på min bopæl 24 timer i døgnet.
Og at jeg ved opsætning af kæmpe vindmøller vil være udsat 24 timer i døgnet for
eventuel lavfrekvent støj. Mine første dreng har Infantil Autisme. Min anden dreng har
Infantil Autisme, Tourettes og Epilepsi. Infantil Autisme betyder for begge mine drenge,
at de er ekstraordinært særligt sensitive. Dvs. at der "skruet op" for både lyde,
synsindtryk, bevægelsesindtryk, føleindtryk og lugteindtryk med høj faktor. De elsker
at gå ud i haven, for her kan de kigge og bare være dem selv, uden at blive
overstimuleret. Endeligt er han også plaget af epilepsi. Fotosensitiv epilepsi. Dette vil
sige, at blinkende lys og konstante, ensformige bevægelser trigger epileptiske anfald.
Fra vores stue er der et stort vinduesparti, som kigger lige ud til der, hvor i har planer
om at sætte vindmøllerne op. Så han vil ikke engang kunne opholde sig i vores stue!
Hele vores hus er planlagt til at kigge den vej - ud mod naturen og væk fra vejen. Lige
så slemt vil det være at opholde sig i haven. Mine børn har endvidere svære
søvnproblemer.
Da jeg valgte at flytte tilbage til Vejen Kommune var mine søskende - og alle mine
venner med længerevarende uddannelse - fuldstændigt uforstående. Hvad ville jeg dog
i Vejen Kommune? Men jeg valgte Vejen Kommune pga. mit lille skønne hus - en
naturperle - den stille, men smukke natur, den fred og ro, som der er omkring mig.
Mine søskende klapper sig på lårene af grin i dag, når de hører, at nu vil Vejen
Kommune stå for en stor del af strømmen, som skal produceres af kæmpe vindmøller.
Og at kommunen tilsyneladende lytter mere til vindmølle producenternes "fakta" frem
for alle de andre fakta, der rent faktisk findes. De akademikere jeg kender, vil på ingen
måde byde sig selv at flytte til en kommune overplastret med kæmpe vindmøller. De
har nemlig en større valgfrihed og mobilitetsevne, jobmæssigt og økonomisk, til at
flytte derhen, hvor der er rart, smukt og sikkert at være
Jeg kan kun appellere til byrådet om at overveje langtidskonsekvenserne ift. at
tiltrække veluddannet arbejdskraft, som kan give klingende mønt i kommunekassen.
Og for mit eget vedkommende kan jeg kun mene, at det vil være en meget naiv tanke,
at kæmpevindmøllerne er uden indflydelse, på potentielle tilflytters vurdering af
kommunen. Scenariet for mig ser således ud: mange konkurser, fraflytning af
højtlønnede beboere, tilflytning af lavtlønnede beboere.
85
•
•
•
•
•
Endeligt vil jeg også nævne dyrelivet. I min have er der om sommeren altid en håndfuld
flagermus. Har byrådet taget dette med i deres overvejelser?
Mine børns og min fremtid ligger med andre ord i jeres hænder. Lige nu er jeg tvunget
til at sætte alt i bero. Og dagene bruges til at forsøge at undertrykke en ubehagelig
usikkerhed og angst omkring, hvad fremtiden vil bringe.
Vil jeg kunne modtage kompensation som svarer til det tab af ejendomsværdi, som jeg
kommer til at lide. Vil jeg kunne modtage kompensation for det tab på min virksomhed,
som jeg kommer til at lide?
Vil i kunne bære, at jeres beslutning får helbredsmæssige negative konsekvenser for
mine børn og mig selv? Såfremt der ønskes dokumentation for mine børns sygdomme
og min egen sygdom fremsender jeg gerne dette til byrådet.
Denne indsigelse bedes medtaget i hvidbogen i sin fulde længde.
Hvidbogen har alene til formål at give et overblik over høringssvarene og deres primære
indhold. Byrådet har haft adgang til alle uredigerede høringssvar i forbindelse med deres
beslutningsproces.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
lys og skyggekast.
Vejen Kommunes andel af energimålet.
sundhed.
3-07. Lene og Ove Holst Morten Holst
•
•
•
•
•
86
Vi mener at byrådet skal droppe vindmølleplanene i Vejen kommune, indtil den
undersøgelse, som regeringen har iværksat, om påvirkningen på menneskers helbred
er færdigbehandlet. Der er lavet store undersøgelse af påvirkningen på dyr men ikke
særlig mange på mennesker.
Er der lavet støjmåling indendørs i boliger, vedrørende de nye kæmpevindmøller, både
hvad angår vindstøj og lavfrekvente støj eller er det kun beregninger man har lavet.
Vindmøllerne vil være meget synlig på Toppenhøj på grund af den høje beliggenhed og
møllers højde og vil især fange øjet/ørets/hjernes opmærksomhed da møllevingerne
drejer rundt, og derfor er meget forstyrrende i landskabet. Toppenhøj er den
næsthøjeste punkt i Vejen kommune og kæmpevindmøllerne vil kunne ses både fra
Esbjerg og Kolding.
3 vindmøller er for lidt i et område, for ifølge kommunens vindmølleplan skal der være
få områder, med flere møller, derfor er område Toppenhøj for lille til så store
vindmøller, da der højst kan være 3 stk. møller der.
Der gives for lille eller ingen erstatning til omkringliggende huse/landejendomme, men
det giver en stor forringelse af ejendomsværdien indenfor et område på mindst 0 til 5
km.
•
Kæmpevindmøller hører hjemme på havet, hvor de genere mindst mulig, her producere
møllerne også mere strøm end hvis de står på land.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
3-08. Marianne og Bjarne Smedegaard Jensen
•
•
•
•
•
Respekt for fredede områder: Vores gård med 3 husstande, Lindknudvej 26 A B C ligger
inden for fredningsområdet ved Bøgeskov. I forbindelse med ansøgning om tilbygning
skulle det igennem 11 forskellige instanser, og det er derfor med stor undren at man
har Toppenhøj i tankerne, som ligger ved fredningsområdet. Vi må ikke lave jordvarme
med lodret nedboring p.g.a. vandreservoirer og ophentning af grundvand i Bøgeskov til
Esbjerg. Vi må ikke føre jordvarmeledning ud på marken op mod Trappenhøj p.g.a. for
kort afstand til gravhøje. I al respekt for det, hvor er Deres respekt over for os? Vi
valgte at bosætte os på Lindknudvej 26 ABC efter længere søgning efter passende
bopæl. Vi hentede en arkitekt ned fra Finland og ombyggede stuehuset totalt efter
Maharishi Stapathya Vediske principper (kan sammenlignes med Feng Shui). Alt dette
vil være spildt.
Godtgørelse: Hvis vindmøllerne opsættes, kan gården ikke sælges. Vi kan måske få
landbrugsjordprisen, men den opsluges af det, det vil koste i nedrivnings udgift. Tilbage
står vi og er tvangs-stavnsbundne med et kreditforeningslån. Vedligehold og udbygning
bliver ikke mulig, da der så ikke vil være interesse fra kreditforeningen idet der ikke er
sikkerhed for pengene.
Dårligt helbred og sygdom: Man behøver ikke at indhente oplysninger i forbindelse med
vindmøller, da der allerede foreligger masser af undersøgelser på skadevirkninger når
nattesøvnen forstyrres.
Forstærkning af støjen: Stuehuset ligger i bunden af u-placering med åbning mod øst
mod vindmøllerne. Erfaringerne siger at lyden kastes tilbage og forstærkes.
Lysgener: Fra retningen fra øst og sydøst og ind på gården





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
4
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
sundhed.
87
3-09. Mette Nielsen og Henrik M. N. Eriksen
•
Jeg er en kvinde på 21 år, som er født og opvokset på Bøgeskovvej nær Gjerndrup i
Vejen Kommune, hvor mine forældre har boet de sidste 25 år. Det er en stor grund
med et gennemrenoveret hus, som min kæreste Henrik og jeg ønsker at overtage, den
dag mine forældre ikke længere ønsker ejendommen. Vi vil som sagt gerne overtage
mine forældres ejendom, når de vil sælge, men vi vil dog genoverveje vores valg, hvis
der bliver opsat kæmpevindmøller. Disse kæmpevindmøller vil sænke ejendomsværdien
og ødelægge det unikke naturområde. Derudover vil der forekomme støj og lysglimt,
hvilket vil stå i en diamental modsætning til vores behov for ro, fred og en så godt som
muligt uberørt natur.
•
Jeres forslag om kæmpevindmøller vil følgelig sætte vores tanker i gang om, hvorvidt vi
ønsker at søge tilbage til Vejen Kommune, da vi ikke mener at der bliver taget hensyn
til borgenes velbefindende, hvis kæmpevindmøllerne bliver opsat, trods den massive
modstand der er. Der vil som bekendt være flere nabokommuner, hvor vi sagtens kan
bosætte os i stedet, og opnå de føromtalte værdier.
•
Vores budskab til jer er således, at I ikke blot skal overveje konsekvenserne for de
borgere, der befinder sig i kommunen nu, men også overveje at I med
kæmpevindmøllerne kan risikere at skræmme gode kommende borgere væk.
Vejen Kommune har lagt stor vægt på at vurdere både fordele og ulemper.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
5
6
om
om
om
om
støj.
3-10. Ole Pedersen Johnsen m.fl. (194 underskrifter i alt)
•
•
•
•
•
88
Ribe Amt har i tidligere afgørelse fra 1999 beskrevet at Toppenhøj ikke er velegnet til
vindmøller da området har stor landskabelig værdi. Uforståelig at området igen er
kommet i spil, og denne gang med kæmpevindmøller.
Landskabet ved Toppenhøj er meget belejligt ikke længere udpeget som større
uforstyrret landskab i kommuneplanen.
Der er en lang række konsekvenser for landskab og naboer som ikke er tilstrækkeligt
belyst.
Jf. Jyske Vestkysten kunne der på udvalgsmøde for Teknik & Miljø knap mønstre
tilstrækkeligt med udvalgsmedlemmer til at behandle vindmølleplanen. Vi kan således
med rette stille spørgsmål ved om vindmølleplan og høring blot er en skueproces for
allerede indgåede aftaler mellem politikere og vindmølleopstillere.
Vi er bekymrede over udtalelser fra medarbejdere og vindmølleplanlæggere i Vejen
Kommune at ’Vejen Kommune er forpligtet til at opsætte vindmøller f regeringen’.
Dette er ikke korrekt.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Regeringen har udtalt at den igangsatte undersøgelse af helbredsproblemer ikke
behøver stoppe planlægningen – men samtidig betyder dette ikke at planlægningen
skal fortsatte..
Er det forsvarligt af kommunens politikere at spille hasard med vores helbred ud fra en
ideologisk tankegang om at kæmpevindmøller i Vejen Kommune redder klimaet i
verden.
Det er vanskeligt at forstå at Danmark indregner 2 x CO2 besparelser ved opsætning af
vindmøller når det er vores helbred der kan stå på spil.
Vi håber ikke at politikerne ’belejligt’ glemmer den store modstand i sommerferien når
indsigelserne først bliver behandlet i efteråret 2014.
Også på Christiansborg er der opstået stor usikkerhed om hvorvidt den nuværende
lovgivning på vindmølleområdet er tilstrækkelig god. Det er stærkt kritisabelt at Vejen
Kommune som en af de eneste kommuner i Danmark lukker øjne og ører for at lade
investorer tjene en masse penge på at genere mange borgere ved at lade en forældet
lovgivning medføre at borgerne i Vejen Kommune bliver ’til grin’ for resten af Danmark
velvidende at lovgivningen omkring støj og andre gener formentlig bliver ændret senest
efter næste valg til regering.
Hovedparten af landets kommuner har ladet fornuften råde og udsat planarbejdet eller
helt stoppe etableringen af kæmpevindmøller indtil sundhedsundersøgelsen er afsluttet.
Erfaringer fra nye undersøgelser viser at en 2 km støjgrænse bør etableres som reel
afstandskrav.
Det er på to møder i maj fastslået at den nuværende lovgivning omkring støjgrænser er
meget problematisk og reelt forældet.
Det er bekymrende at støjgrænser er baseret på beregninger ved hhv. 6 og 8 m/s.
Det er påvist at vindmøllestøj er mange gange værre end trafikstøj og andre støjformer
da støjen forekommer hele døgnet.
Støjmodellen tager ikke hensyn til den store terrænhøjde ved Toppenhøj (ca. 85 m over
havet) hvorved lavere beliggende områder hele vejen rundt om Toppenhøj kan få
væsentlig større støjproblemer end afstandskrav til støjzoner tilsiger.
Generelle anbefalinger: pga støj afstandskrav på 10-11 x totalhøjde, 15 % af naboer
har søvnproblemer i en afstand på 1 km.
Flere kreditforeninger har oplyst, at ejendomme i dag er 0 kr værd i forhold til ændring
af kreditforeingslån pga møller.
Ejendomsmæglere har udtalt at ejendomme ikke sælges mens vindmølleplanlægningen
pågår.
Værditabserstatning: 0-700 m væk = 50%, 700-1000 m væk =30 %, 1-1,5 km væk =
20 %, 1,5-2 km væk = 10%. Det er vindmølleopstiller/-investorer der fastsætter og
skal betale erstatning.
Har Vejen Kommune kalkuleret med at mange (ressourcestærke) borgere vil fraflytte
kommunen og udleje til socialt belastede? Det er medvirkende årsag til at nogle
kommuner har opgivet opsætningen af kæmpevindmøller.
Området omkring Toppenhøj er et af de tættest udfyldte områder med vindmøller. Der
er en generel retningslinje/anbefaling om at der ikke kan etableres nye møller indenfor
28 x totalhøjden. Indenfor denne afstand ligger 13 vindmøller fordelt på 4 klynger!
Vejen Kommune skriver at de nuværende 90 møller skal erstattes med ca. 30 nye. Men
de 90 møller rives ikke ned men kan blive stående 10-20 år endnu da de har en
gennemsnitlig levetid på 25 år.
89
•
•
•
•
•
•
Der er i Vejen Kommune praksis for at der dispenseres for egne krav om nedtagning
inden der sættes nye møller på (Lindknud).
Det er tankevækkende at det er repræsentanter fra vindmølleindustrien som har stået
for visualiseringerne ved Lindknud Kirke. Nuværende visualiseringer er manipulerede.
Kæmpevindmøller ved Toppenhøj kan bedst sammenlignes med Storebæltsbroen lysene på toppen af møllerne bliver meget markante i landskabet og synlige fra hele
Vejen Kommune. Lyset vil blinke da møllevingerne drejer rundt.
Vejen Kommune har tidligere oplyst at der nogle steder er risiko for at stille skærpede
krav til kraftigt hvidt lys hvis møllerne står i højtliggende områder.
Der er mange flagermus. Vi er meget bekymrede for om medarbejderne i Vejen
Kommune kan modstå et fagligt tungt pres fra rådgivere ansat med formål at sikre
opstilling af kæmpevindmøller og ikke taler sagen for dyreliv og landskab mv.
Vejen Kommunes klimastrategi kan nås uden vindmøller. En analyse viser at den
danske befolknings ændrede køb af nye biler vil medføre en reduktion af CO2
belastningen på ca. 2 mill tons CO/år. Da Vejen Kommune har mange pendlere vil den
ændrede bilpark derfor opfylde en stor del af klimaplanens målsætning.
Vejen Kommune er ikke forpligtet til at opsætte vindmøller. Det er meget beklageligt, hvis den
formulering er blevet anvendt. Vejen Kommune har ingen planer om at opsætte møller selv.
Men Vejen Kommune er af regeringen blevet stillet til opgave at undersøge muligheden for, at
der kan findes egnede områder i kommunen til vindmøller. Det er det, vi nu er i gang med at
undersøge.
De otte områder er fundet ud fra administrative vurderinger og undersøgelser. At enkelte
politikere har en personlig interesse i møller er korrekt. De har derfor ikke deltaget i
beslutninger der vedrør vindmølleplanen. Herved har vi sikret os, at deres personlige
interesser ikke har vundet indflydelse på det endelige resultat.
Vejen Kommunes medarbejdere er professionelle og kan modstå et eventuelt pres fra
rådgivere der har som mål at sikre opstilling af kæmpevindmøller. Vejen Kommune har afvist
op til flere vindmølleprojekter med henvisning til netop dyreliv og landskab.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
7
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
energimål.
sundhed.
3-11. Olav og Birgitte Nielsen
•
90
Jeg og min mand har vores ejendom til salg. Vi har begge nået en alder, hvor vi har
behov for at komme videre i livet til en anden boform, og med byrådets planer har
vores ejendomsmægler meldt klart ud, at vi reelt set er stavnsbundne til vores
•
•
•
•
•
ejendom. Både i den periode som vi er i nu, hvor der ikke kan optages lån for nye
købere i vores ejendom. Og såfremt vindmøllerne bliver opsat, har vi forstået på sager
fra andre steder i landet, på vores ejendomsmægler og kreditforeningens udmeldinger,
at det praktisk taget bliver umuligt at få vores ejendom solgt.
Dette vil sige, at i som byråd lige nu sidder med min og min mands fremtid i hænderne.
Vores ejendom er placeret tæt på de højspændingsledninger, hvor der nu også
planlægges ekstra kabler opsat. Det vil sige at vi i forvejen er belastet – både
udsigtsmæssigt og sundhedsmæssigt. Skal vi så også bære en ekstra belastning af
hørbar støj og lavfrekvens støj fra kæmpevindmøllerne – det virker jo helt urimelig. At
vores ejendom således kan risikere at blive dobbelt belastet er en ekstra negativ faktor
i forhold til at få den solgt.
Som en ekstra foruroligende ting, har min mand været syg igennem længere tid. Det
betyder, at han er meget følsom overfor ekstra negative påvirkninger. Og jeg frygter,
at den ekstra stres som lavfrekvens støj vil kunne indebære, ganske enkelt betyder at
han vil dø markant tidligere.
Min egen nattesøvn er ganske skrøbelig og påvirkelig af stress og ydre pres. Jeg vil ikke
kunne klare ekstra negative påvirkninger – og er frustreret over både at skulle risikere
helbredsmæssig forringelse samtidigt med at være låst fast til kilden hertil. I risikere at
sætte mig i en situation, hvor jeg intet kan gøre.
Som minimum burde byrådet overveje at give fuld kompensation til beboerne, der har
ejendomme indenfor en radius af to km fra møllerne.
 Se note 2
 Se note 3
 Se note 5
 Se note 9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
91
Bemærkninger til område 4(8) Glibstrup
Emne
Almindelig støj
574
Se note 2
Lavfrekvent støj
589
Se note 3
525
Se note 4
566
Se note 5
Møller på havet
596
Se note 8
7
Se note 6
4-01. Alice Lindskov
•
Jeg er virkelig bekymret for mine børn og børnebørns ve og vel. Ingen kan være
interesseret i, at sætte sit helbred på spil for at tilgodese kommunen. Slet ikke er det
mine børnebørn eller andre børn det skal gå ud over. Det er da sund fornuft. Der må
være andre ubeboede områder, som kommunen kan anvende hvis der skal møller op.
Ved opførelse af tekniske anlæg, kan det sjældent undgås at nogle vil føle sig generet. Der
findes ingen ubeboede områder, der er store nok.
92
4-02. Allan Fløe Knudsen
•
•
Det er yderst kritisabelt, at Vejen Kommune forsøger at liste et projekt som dette ind af
bagdøren.
Vi bor 1,5 – 2 km fra opstillingsstedet, og hører først i 11. time helt tilfældigt fra en
nabo om det
4-03. Anita og Johnny H. Jakobsen
•
•
Det er under al kritik, at der tillades så store vindmøller, der er til gene for både
mennesker og dyr og skæmmer naturen, når Planloven forbyder hønsehuse og lignende
på grund af, at de skæmmer naturen hvis de er bygget mere end 20-25 meter fra bolig.
Disse små huse hverken larmer eller rager højt til himmels. Det gælder også, når man
bor i parcelhus i landzonen.
Lav en solcellepark.
4-04. Anita V. Nielsen
•
•
•
•
Jeg bor i et naturskønt område, et af de mest kuperede områder i Vejen Kommune.
Denne natur må man ikke destruere med en kæmpevindmølle.
Området bliver forvandlet fra et velfungerende lille samfund til et udsted, som
tiltrækker folk med lave indkomster/overførselsindkomster, som det er sket på Lolland.
Jeg vil gerne betale mere i skat hvis man eventuelt investerer i solenergi.
Jeg nærer stadig en tro på, at I som lokalpolitikere valgt af lokale borgere, vil lytte og
agere på vores vegne i alles interesse.
Vejen Kommune har nøje overvejet konsekvenserne ved at stille vindmøller op, og finder at
der også er fordele for hele Vejen Kommune.
93
4-05. Anna Kragelund
•
Støj på kontoret.
4-06. Anne Høj
•
Jeg forventer, at hvis kommunen alligevel vælger at opstille vindmøller, at os der bor i
området får fuld kompensation for ejendomme, der i så fald vil blive værdiløse.
4-07. Anni Rubinke
•
Som tidligere Andst-borger, er der ingen tvivl om indsigelse, da det i høj grad forringer
området på alle tænkelige måder. Vi kommer ofte i området, og det vil have stor
betydning for et ellers meget tiltrækkende område.
4-08. Ann Thrysøe
•
Naturforringelse. Jeg har bosat mg på landet på grund af den smukke natur. En kæmpe
vindmølle hører bestemt ikke med i dette billede.
4-09. Asger K. Hansen
•
•
94
Jeg har siddet i skolebestyrelsen på Andst Skole, og har undret mig over, og ”spurgt ind
til” hvorfor man i forbindelse med nyt tag på skolen, og den nye tilbygning til
Børnecentret ikke har sat solceller på disse bygninger?
Vores hal i Andst har også fået nyt tag uden at der er monteret solceller? Havde det
ikke været en bedre løsning? Jeg har aldrig fået et svar.
Der er ikke sat solceller op på Andst skole, da det ikke er nødvendigt for at overholde
bygningernes energiramme. Desuden er reglerne for kommunalt opsatte solceller ændret, så
det ikke længere er rentabelt at sætte dem op.
Andst hallen er selvejende, så kommunen har ingen indflydelse på deres dispositioner.
4-10. Bettina Skarby
•
•
•
Som ansat ved International Communication, som er beliggende i dette område, synes
jeg personligt, at vi er generet nok af skyggerne fra de møller, der er lige ved siden af
os i forvejen.
Vindmøller er skæmmende i landskabet, og ikke mindst ødelæggende og
værdiforringende for virksomheder og husejere.
Hvad med de rystelser, som både mennesker, dyr og natur/afgrøder vil blive udsat for?




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
4
5
6
9
om
om
om
om
sundhed.
4-11. Birthe Hundsholt
•
•
•
•
Nogle af de mange konsekvenser ved de store vindmøller er stress. I hjemmet burde
kan have fred og ro, især når man har valgt at bo på landet.
Vi har også motorvejen som nabo.
Vi vil blive stavnsbunden til Langrejsvej, da huset bliver umulig at sælge, for folk vil
ikke flytte hertil og risikere at blive syge.
Sæt møllerne ud på havet. Jeg tror ikke nogle mennesker frivilligt vil bo ved siden af
kæmpemøller, heller ikke byrådsmedlemmer.
4-12. Bjarne Christensen
•
Der er et rigt dyreliv (rådyr, dådyr osv.), som vil blive drevet væk herfra.
95
4-13. Boel Vandt
•
•
Som arbejdstager i området, finder jeg det dybt kritisabelt, at der ikke er gjort tanker
om den skadelige effekt en sådan vindmøllepark vil få for lokalbefolkningen og driftige
virksomheder i lokalsamfundet. Både herboende og vi med daglig gang/virke i området
bliver jo alle berørt og generet af en sådan vindmøllepark.
Vindmøller hører til ved havet.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
8
9
om
om
om
om
støj.
sundhed.
4-14. Britt B. Mossin
•
•
•
Som medarbejder ved International Communication finder jeg det dybt bekymrende, at
der er planer om opsætning af disse vindmøller, når man fra andre egne i Danmark ved
hvilke konsekvenser det har for beboerne i området i form af støj, rystelser, lysglimt,
ejendomsværdiforringelse og stavnsbinding af folk. Allerede nu generes vi af lysglimt
fra to vindmøller som ”tænder og slukker” for solen og hele tiden.
Inden længe kommer der også en ny grusgrav nogle 100 meter væk. Hvad har jeres
borgere dog gjort siden de skal kæmpe for deres ret til at være her uden at blive
generet for at kommunen kan tjene penge.
Placer vindmøllerne på havet hvor de hører til.
 Se note 4 om skyggekast og lysmarkering.
4-15. Caroline Hundsholt
•
Hvad vil I synes om, at vi flytter vindmøllerne om i jeres baghaver?
96
4-16. Cathrine Hundsholt
•
•
Jeg nyder, at komme hjem til mine forældre på landet, at komme væk fra storbyens
larm og støj. Det vil ikke blive samme oplevelse eftersom planer om store vindmøller er
lagt omkring mine forældres ejendom. Det vil ikke blot blive generende i landskabet,
både med skygge og larm, men også påvirke mine forældres velbefindende.
Vindmøller bør placeres, som først beskrevet, i hav-vindmølleparker, hvor mennesker
ikke vil blive berørt i deres hverdag.
4-17. Chris Chambers
•
•
Jeg arbejder som engelsklærer for International Communication i Gejsing, Vejen. Jeg er
bekymret, eftersom jeg tror at planen om at opstille vindmøller i området, vil medføre
en negativ påvirkning af skolen og de mennesker der bor i området.
Jeg tror, at den negative påvirkning vil være ”vindmøllesyndrom”, som ifølge dr. Nina
Pierpont forårsager symptomer som tinnitus og migræne.
4-18. Christian Gaarde
•
Jeg tilslutter mig modstanden af opstilling af havvindmøller i området ud fra følgende
gener for Gesten-området: Gener ved lavfrekvent støj, almindelig støj ved visse
vindretninger og havvindmøller hører til på havet.
 Se note 1 om planlægning og høring.
4-19. Claus Larsen
•
Jeg bor ikke selv i området, men dyrker hundesport. Jeg er bekymret for de
påvirkninger, som det vil påføre hunden, som kan få angst, stress og andre symptomer,
som vil få en indflydelse på træning og prøver, samt, når skaden er sket, også dens
hverdag.
97
4-20. Connie Ebbesen
•
Det ville klæde Vejen Kommunes byråd for én gang skyld, at lytte til beboerne, og rette
sig derefter.
Vejen Kommune har nøje overvejet konsekvenserne ved at stille vindmøller op, og finder, at
der også er fordele for hele Vejen Kommune.’
4-21. Dan Lauridsen
•
Hunden bliver nervøs under træning og er umulig at få til at lystre.
4-22. Flemming Fallesen og Dorte Danielsen
•
•
I området
Afstanden
højeste af
I området
er der i forvejen vindmøller på Gejsingvej, Gamstvej og Rugholmsvej.
til disse møller svarer ikke til en afstand af 28 m gange totalhøjden af den
de nye møller.
er der ynglende flagermus og den fredede røde glente.
4-23. Francesco Castro
•
•
•
98
Det er min opfattelse, at de planlagte møller vil få indflydelse på mig, da jeg kommer
ofte og underviser hos International Communication.
Jeg kan ikke forstå hvorfor de skal bygges lige dér?
Jeg håber ikke det kommer til at ske, da det vil blive forstyrrende at undervise under
støj.
4-24. Georgina Brøndal
•
Jeg har arbejdet for International Communication Sprogskole i flere år og er afhængig
af, at kunne undervise i rolige omgivelser. Hvis møllerne bliver sat op, er jeg bange for,
at eleverne ikke har lyst til at blive undervist her mere. Jeg vil derfor miste mit arbejde.
4-25. Gudrun Winther
•
•
Hvis de absolut skal stå på land, har vi da områder nok, hvor det ikke vil genere nogen,
for eksempel militærområdet mellem Henne og Vejels, hvor der ikke bor en sjæl.
Der skal i øvrigt heller ikke betales millioner af kroner for det stykke jord, hvorpå de
skal stå. Det må være en win-win situation.
4-26. Gunnar og Jane Hansen
•
Vi træner vores jagthund på træningscenter under Spanielklubben. Centret ligger i
umiddelbar nærhed hvor nogle af vindmøllerne påtænkes opført. Det er meget
ødelæggende for vores træning, når der er så meget støj fra vindmøllerne.
4-27. Hanne og Torben Kenne
•
Da vi i 1979 valgte at købe landejendom på Jordemodervej 6 i st. Andst, var det for at
nyde naturen, freden og de frie omgivelser. I 1998 kom så motorvejen Kolding/Esbjerg
og med årene stigende trafik/støj, især når vinden er i nord/øst. Med 150 meter høje
kæmpevindmøller får vi yderligere støjgener hele døgnet samt eventuelt
skyggekast/blink med fare for helbredsmæssige konsekvenser.
99
•
•
Det er dybt foruroligende med det værditab vi kommer til at opleve ved salg af vores
ejendom. Hvem tror I vil købe en ejendom med så massive støjgener?
Vores ejendom vender på en måde så lyden forplanter sig i gårdspladsen. Lad os nu
bevare den sidste del af idyllen ved at bo på landet.
4-28. Hans H. Mogensen
•
•
Tænk jer om. Vent til I ved hvordan det virker på mennesker. Gør som Kolding
Kommune. Det skaber respekt.
Vent, eller sæt møllerne ud på havet.
4-29. Helle Gilling
•
Jeg går til hundetræning i området. Støj og lysglimt vil være generende for træningen.
4-30. Janina Maecker
•
Jeg træner hunde i nærheden af hvor der er planlagt opsætning af vindmøller. De både
støjer og laver skygger, og kan være med til at irritere hunden under træning og jeg er
imod opføringen af dem.
4-31. Jan Norman Josefsen
•
100
Vi bor 100 meter fra motorvejen Kolding – Esbjerg. Vi har motorstøj 20 timer i døgnet.
Vi ønsker ingen yderligere støj overhovedet.
4-32. Jens Johansen
•
•
•
Vindmøller er teknologisk og miljømæssigt OK, men de passer ikke ind i landskabet.
De støjer og afgiver blink til stor gene for alle omkringboende.
Vindmøller hører til i parker og kun offshore.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2 om støj.
4 om skyggekast og lysmarkering.
6 om landskab, natur og kulturhistorie
10 om økonomi.
4-33. Johanne og Rasmus Jensen
•
•
•
Vi tilslutter os protesten vedrørende havvindmøller i Vejen Kommune.
Vi ligger i første række (Gyvelvej) i Gesten og vil blive generet af direkte støj
(almindelig støj), da vi allerede nu hører motorvejsstøj af generende styrke, lavfrekvent
støj, skyggekast og lysglimt, især vinter-forår og efterår.
Havvindmøller hører til på havet (deraf navnet).




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
3
4
om
om
om
om
høringsparter og planlægning.
støj.
lavfrekvent støj.
4-34. John Nielsen
•
•
Hvis man skal have møller på land, så prøv at få dem placeret på Statens områder, for
eksempel Kjærgård Plantage i Varde Kommune. Det er et forurenet område uden
anvendelse og der er meget langt til naboer, eftersom dette område også tilhører
Staten og bruges som øvelsesområde.
Gå sammen med andre og brug øde kyststrækninger, for eksempel Børsmose –
Kjærgård. Her må vinden også være bedre.
101
4-35. J. Tolstrup
•
•
•
Jeg bor inden for 1 km fra planlagt eventuelt mølleområde. Jeg er særdeles bekymret
for forværring af kronisk sygdom.
Nære familiemedlemmer har pacemaker som kan påvirkes af lavfrekvente lyde?
Vi har desuden bekostet en del penge på vores ejendom. Jeg er bange for, at jeg ikke
kan sælge, eller kommer til at sælge med stort tab til følge.
4-36. Karen
•
•
•
Det er helt og aldeles uacceptabelt, at sætte vindmøller op i nærheden af beboelse. Vi
er hårdt ramt i forvejen og har svært ved at sælge husene. Vi er nogle, der har købt
huse for mange år siden og troet på, at vi kunne sælge dem når vi ønskede at flytte til
noget mindre – det er nærmest umuligt.
Skal vi så også have vindmøller af den størrelse inden for en kort radius, så er det da
helt galt.
Kolding Kommune har besluttet, at vente med projektet til alle undersøgelser er
afsluttet. Et sådant byråd og borgmester skaber respekt. Det bør Vejen Kommune også
gøre.
4-37. Kim H. Madsen
•
Vi skal have grøn energi, men på en måde, så det ikke har konsekvenser i forhold til
sundhed mm for alle borgere.
4-38. Kim Schødt Laursen
•
102
Ideen om kæmpevindmøller på landet er mangel på respekt for naturen og borgere,
som skal have møllerne som naboer.
4-39. Kirsten Løser
•
Jeg er tilknyttet International Communication som underviser og kommer regelmæssigt
til Gejsing. Jeg frygter, at generne fra vindmøllerne kan få vores kunder til at finde
andre firmaer, som kan undervise dem og at min arbejdsplads er i fare.
4-40. Knud Rubinke
•
Placer møllerne i de store plantager. Eller ved motorvejen.
4-41. K. Stukenbrock
•
•
Jeg arbejder som underviser hos International Communication i Gejsing. Mine kursister
er forretningsfolk, direktører og ledere, som forventer, at lære et fremmedsprog på
højeste niveau. Det vil ikke være muligt for mig, at yde en maksimal indsats og lære
fra mig, hvis jeg skal arbejde i støj, med skygger og lavfrekvens-støj, da det vil virke
forstyrrende på mig og mine kursister.
Jeg er bange for at miste mit job hos International Communication.
103
4-42. Lene R. Erichsen og Michael Granner
•
Opstilling af solfangeanlæg med bevoksning om, så der ikke er genskær. Det generer
ingen.
4- 43. Lisa Koustrup
•
•
•
Som ansat ved International Communication er jeg meget bekymret for den
støjforurening, som møllerne forårsager.
Det bliver vanskeligt at undervise vores elever og der vil komme skyggekast i vores
kontorer.
I sidste instans risikerer vi at miste vores arbejde på grund af støj og visuelle gener.
Derfor er jeg stærkt imod at vindmøllerne opstilles.
4-44. Louise Mosbæk
•
Jeg træner hund nær planlagt opsætning. Hundene kan blive stresset af lyd og skygger
fra møllerne. Hundeklubben afholder prøver i området, hvor der bør være så lidt
forstyrrelse som muligt, da vi ellers er nødt til at finde andre arealer til dette.
4-45. Maija Tolstrup
•
•
Når man endelig har en virksomhed, der har etableret sig i udkantsområdet, skal
kommunen så have lov til at ødelægge det med vindmøller? Nej tak!
Støj fra vindmøller er den visse død for en sprogskole.
4-46. Maren Johansen
•
104
Området for placering er alt for tæt på beboelse.
•
Generelt vil placering af vindmøller i vores i forvejen udsatte udkantsdanmark medføre
en væsentlig forringelse af vores områder.
4-47. Mark Matthews
•
•
•
•
Som ejer af International Communication A/S er jeg dybt bekymret for, at
støjforurening, lysglimt og skyggekast vil påvirke min virksomhed betydeligt. Jeg har
ikke mulighed for at flytte min forretning, eftersom min ejendom er umulig at sælge.
De store vindmøller vil ikke alene påvirke det lokale fugle- og dyreliv, det vil også
påvirke et hårdtarbejdende lokalsamfund.
Jeg frygter for min families og kunders helbred.
Jeg vil ikke tvinges ud af mit eget hjem.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
4-48. Mia Jørgensen
•
•
Det er under al kritik, at vi ikke har hørt noget fra kommunen om dette projekt, da det i
den grad vil påvirke vores hverdag, både sundhedsmæssigt og økonomisk.
Havvindmøller, det kalder man denne størrelse møller, hører til på havet.
4-49. Michael Lauge Christensen
•
•
•
Ødelæggende for naturen.
Konstant larm, som ødelægger/hæmmer jagtoplevelsen.
Reduceret værdi af barndomshjem.
105
4-50. Mikael Jørgensen
•
•
Jeg kan ikke forstå, at Vejen Kommune kan komme i tanke om at sætte havvindmøller
op på land.
Gad vide, om møllerne stadig skulle være der, hvis Vejens borgmester boede i
nærheden af dem? Det tror jeg næppe.
Vindmøllernes placering afhænger af en lang række forhold, men ikke af hvem, der bor hvor.
4-51. Ove Føns
•
•
Vindmøller hører ikke til på land, hvor de er til ulempe og hvor de kan være
sundhedsskadelige for mennesker.
I Danmark tilstræber vi at tage hånd om helbredet. Det kan godt være, at vi har en
lovgivning, men hvor er det menneskelige hensyn?
4-52. Pernille Matthews
•
•
Mine forældre Dorte og Mark Matthews, ejer af International Communication, har
dedikeret deres liv til at bygge dette succesfulde firma op. De har investeret mange
penge i vores hus, og hvis disse vindmøller bliver bygget, er jeg yderst bekymret for
husets og firmaets fremtid.
Jeg håber I vil hjælpe os alle ved ikke at opstille disse vindmøller.
4-53. Pernille Tolstrup
•
106
Jeg er bekymret for forværring af min mors kroniske sygdom.
4-54. Povl Erik Jespersen
•
Jeg er underviser på International Communication i Vejen. I perioder ligger op imod
halvdelen af min samlede arbejdstid her. Såfremt vores kursister og undervisningen
forstyrres, så vil det ikke være muligt, og jeg vil miste en del af min indtægt.
4-55. Rigmor Christensen og Lindo Skjøde Christensen
•
•
•
•
Vindmøller hører ikke til i landområder, hvor der bor mennesker, eller i naturen
(fredskove).
Som tidligere ejer, nu pårørende til ejer, af en ejendom inden for 600 meter fra
mølleområdet, mener jeg ikke, at familien skal have helbredet ødelagt og forringet
livskvalitet på grund af vindmøller.
Dernæst er der spørgsmålet om værdiforringelse af ejendommen.
Da det ikke er Vejen Kommune pålagt at opstille vindmøller, bør kommunalbestyrelsen
personligt stå til ansvar for de gener, som de påfører borgerne.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
5
6
9
om
om
om
om
sundhed.
4-56. Rikke Møller
•
Vi bruger arealerne til hundetræning, og jeg er bekymret for, om møllernes støj med
videre vil påvirke hundene.
107
4-57. Rita Lauridsen
•
Mine hunde bliver påvirket af stress og angst under træning på træningspladsen, der
ligger tæt på.
4-58. Sara K. Nielsen
•
Hvis vindmøller generelt skal opstilles på land kunne det være en idé, at lade
omkringboende købe en aktie/andel i møllen. På den måde opnår man færre utilfredse
møllenaboer, fordi de selv har været med til at ”købe” møllen.
4-59. Steen Stoltenborg
•
Jeg mener, at møllerne skal stå i Brørup.
Vejen Kommune vurderer, at en placering i Brørup ikke vil kunne overholde afstandskravet.
4-60. Sven-Erik og Bodil Vissing
•
•
•
•
•
•
108
Vi har haft en vindmølle 130 meter fra vores bolig. Det var meget generende på grund
af støj og reflekser i vores hus. På grund af en hjerneskade kunne jeg ikke holde det
ud, og måtte gå et andet sted hen. Jeg frygter det samme vil ske med de 150 meter
høje møller.
Vores hus vil tabe i værdi og blive usælgeligt.
Vi skal tage hensyn til vores dyr – efter møllen er fjernet er her kommet et rigere
dyreliv.
Derfor skal vindmøller af denne størrelse placeres på havet, hvor de ikke generer
mennesker og dyr. Det kan godt være, at den vil genere måger, men der er så meget
plads, at de vil ligge deres rute om.
Dyrene på land, som lever i krat og skov kan ikke flygte. Hvad med vores husdyr, køer,
heste, får, grise, hunde og katte.
Ingen møller i den størrelse på land.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
6 om landskab, natur og kulturhistorie.
10 om økonomi.
4-61. Susie Mathiesen
•
Det kan ikke være rigtigt, at min bedste veninde og deres firma, International
Communication, skal ødelægges på grund af kæmpevindmøller. Det er så sørgeligt og
ubeskriveligt, at Vejen Kommune kan komme i tanke om dette projekt. Folk bliver jo
syge. Det kan ikke være rigtigt.
4-62. Suzie Laura Matthews
•
•
•
•
Som datter af Dorte og Mark Matthews, som ejer International Communication A/S, er
jeg yderst bekymret for mine forældres fremtid, og ikke mindst min egen. Min fremtid
kan være at overtage virksomheden, men det er tvivlsomt, hvis der bliver bygget
kæmpevindmøller.
Vi kan ikke leve her. Vores ansatte flygter og vi kan ikke sælge vores ejendom.
Mine forældre har investeret rigtig mange penge i vores skønne ejendom, og jeg er
dybt fortvivlet.
Hjælp min familie og vores mange ansatte ved ikke at opstille de vindmøller.
4-63. Sylvia Knudsen
•
Jeg arbejder som underviser på International Communication. Det er min opfattelse, at
de planlagte møller vil få indflydelse på undervisningen på grund af støj/lavfrekvent
støj, hvilket vil føles forstyrrende for undervisningen. I værste fald vil kursisterne finde
andre steder. Resultat: Jeg vil miste min arbejdsplads.
109
4-64. Søren Bunkenborg
•
•
Jeg har bosat mig på landet for at nyde freden og roen samt se en smule solnedgang,
som nu vil blive skåret i skiver af kæmpevindmøller, der kommer til at stå vest for min
bolig.
Da der ofte er vestenvind vil støjen blive ledt direkte mod min bolig. Det kan
kommunen da ikke byde sine borgere.
4-65. Søren Søndergaard
•
•
Som underviser ved virksomheden International Communication vil jeg gerne gøre
indsigelse mod opstilling af vindmøller. Møllerne vil efter største sandsynlighed virke
forstyrrende på både de studerende og andet personale.
International Communication har min fulde støtte mod vindmølleopstillingen.
4-66. Thomas Meng
•
Placer møllerne på havet hvor de ikke generer nogen.
4-67. Theresa Vinther
•
•
•
•
•
110
Jeg er engelsklærer ved International Communication. Det bekymrer mig meget at
høre, at Vejen Kommune har planer om at sætte havvindmøller op.
Eftersom møllerne opstilles så tæt på skolen er der ingen tvivl om, at International
Communication vil blive negativt påvirket af denne beslutning.
Jeg vil også selv blive påvirket af beslutningen, eftersom jeg er en af mange lærer, som
er meget afhængig af, at International Communication udbyder sprogkurser til mig.
Jeg vil opfordre jer til at genoverveje jeres beslutning eftersom det i værste fald kan
ende med, at jeg står uden indkomst.
Mine største bekymringer er: støj, blink, lavfrekvensstøj, skyggekast, skønne Gejsing
og Gesten Skov vil blive ødelagt, flagermus og fugle er i fare.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
1
2
3
4
6
om
om
om
om
om
planlægning og høring.
støj.
lavfrekvent støj.
4-68. Ulla Fløe Knudsen
•
•
•
Det er under al kritik, at vi ikke har fået besked om vindmølle-planlægningen direkte
fra kommunen. I stedet skal vi høre det fra naboer. Det er ikke i orden, når det får så
drastiske konsekvenser for os.
Sæt havvindmøllerne ud hvor de hører til.
Vi er flyttet på landet for at få fred og ro.
4 - 69. Vibeke Jørgensen
•
•
Vi har opsat solceller og er dækket godt ind. Vi frygter, at skyggevirkningen fra
kæmpevindmøller vil få indflydelse på produktionen fra vores solpaneler.
Inden for de næste 5 år, og senest når vi bliver folkepensionister, vil vi sælge vores
ejendom, men møllernes placeringer vil gøre den næsten usælgelig.
Det er ikke muligt at foretage en generel vurdering af skyggevirkningen fra vindmøllerne.
Vurderingen baseres bl.a. på solcelletypen, den endelige placering af vindmøllen, vindretning,
årstid, solhøjde osv. En vurdering skyggevirkningerne vil blive medtage i VVM-redegørelsen.
111
4-70. Anders R. Torbensen
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg foreslår at der ikke opstilles vindmøller i område 20.T.04 Glibstrup da det vil have
flere negative konsekvenser for flagermus, pibesvane, sangsvane, rød glente.
Canadisk undersøgelse har vist at flagermus kan dø af skader på deres lunger som
opstår når flagermusen flyver forbi vingespidserne.
Fugle, der forlader Gamst Søenge og andre fourageringsområder sydvest for
rammeområdet og trækker mod deres ynglepladser i det nordøstlige Skandinavien vil
krydse rammeområdet med risiko for kollisioner med vindmøllerne.
En af Rød Glentes fødekilder er ådsler, og der vil i forbindelse med vindmøllerne
forekomme kollisioner med møllevinger og andre fugle. Rød Glente vil derfor være i
øget risiko for selv at kollidere med eventuelle vindmøller, når den søger føde i
rammeområdet. Rød glente er rødlistet i EU.
Det synes særdeles vanskeligt at finde et entydigt svar på omfanget af de
helbredsmæssige konsekvenser der kan følge af gener ved skyggekast og konstant støj
fra de store vindmøller. Udtalelser om, at de danske regler for lavfrekvent støj ikke er
tilstrækkelige medfører yderligere bekymring og usikkerhed hos os, som er nogle af de
berørte borgere.
Jeg foreslår at Vejen Kommune sættes i bero til de to store undersøgelser, en dansk og
en canadisk, om hvorvidt vindmøller er skadelige for deres naboer af respekt for
naboerne.
Sættes planen i bero giver det også vindmølleproducenterne tid til at udvikle vindmøller
med væsentlig højere effekt. Allerede nu præsterer de nyeste og største vindmøller
næsten 3 gange mere strøm end de møller man planlægger at opstille i vejen
Kommune.
Inden for få år må man gå ud fra at vindmølleindustrien kan præsentere møller med så
store produktionstal at det bliver mere rentabelt med placeringer på havet hvor
vindforholdene er optimale og naboerne ikke-eksisterende.
4-71. Birgitte L. Thomsen
•
112
Jeg foreslår, at nævnte rammeområde fjernes fra Kommunalplantillæg 5 –
Vindmølleplan – Vejen Kommune, således at der ikke opstilles vindmøller i pågældende
område. Opstilling af vindmøller netop her vil have flere negative konsekvenser for
•
•
•
•
•
•
områdets fauna, der blandt andet indbefatter: Flere arter flagermus, Pibesvane og
sangsvane, Rød Glente.
Da rammeområde 20.T.04 Glibstrup ligger i umiddelbar nærhed af flere ældre
skovområder, må det antages at der forefindes flere bestande og arter af flagermus
som jager i pågældende rammeområde. Undersøgelser har vist, at flagermus tiltrækkes
af de insekter der samles omkring opstillede vindmøller. Yderligere har en canadisk
undersøgelse vist, at flagermus kan dø af skader på deres lunger, som opstår når
flagermusen flyver forbi vingespidserne på en vindmølle. (Link, Se note 12).
Det nævnes i den udarbejdede miljørapport at damflagermus, vandflagermus,
pipistrelflagermus, troldflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus og
sydflagermus kan være relevante og til stede i området. Man bør især være
opmærksom på damflagermusen og troldflagermusen, da disse anses som sjældne
arter.
Sydvest for rammeområde 20.T.04 Glibstrup ligger Gamst Søenge. Søengene benyttes
blandt andet af Pibesvane og Sangsvane som rast, både forår og efterår. I det tidlige
forår 2014 er der observeret hhv. 60 og 650 individer. Se note 12. I perioderne hvor
nævnte svaner raster i søengene, ser man dagligt små grupper svaner flyve lavt i og
omkring rammeområdet, når de søger efter føde. Afhængigt af lysforhold og sigtbarhed
vil der være en øget risiko for kollisioner mellem svaner og møller. Ligeledes kan man
ofte se grupper af svaner fouragere på markerne inden for pågældende rammeområde.
En yderligere faktor man bør være opmærksom på er, at svanernes orientering under
forårstrækket generelt er nordøstlig. Fugle, der forlader Gamst Søenge og andre
fourageringsområder sydvest for rammeområdet og trækker mod deres ynglepladser i
det nordøstlige Skandinavien vil således krydse rammeområdet med risiko for
kollisioner med vindmøllerne.
Rød Glente ses jævnligt i og omkring rammeområde 20.T.04 Glibstrub. Det må antages
at der yngler Rød Glente i nærheden af nævnte rammeområde, da fuglene observeres i
ynglesæsonen. En af Rød Glentes fødekilder er ådsler, og der vil i forbindelse med
vindmøllerne forekomme kollisioner med møllevinger og andre fugle. Rød Glente vil
derfor være i øget risiko for selv at kollidere med eventuelle vindmøller, når den søger
føde i rammeområdet. Rød Glente er rødlistet i EU, og må derfor anses som sårbar.
Ud over de tidligere nævnte negative konsekvenser for områdets fauna, vil jeg samtidig
udtrykke min bekymring omkring de negative konsekvenser som disse store vindmøller
påstås at have for de omkringboende borgere.Det synes særdeles vanskeligt at finde et
entydigt svar på omfanget af de helbredsmæssige konsekvenser der kan følge af gener
ved skyggekast og konstant støj fra de store vindmøller. Alene diskussionen om
reglerne for lavfrekvent støj fra vindmøller, hvor akademiske forskere, som på
verdensplan anses som absolut førende på området, udtaler at de danske regler ikke er
tilstrækkelige, og at måden hvorpå lydbelastningen beregnes, angiveligt kan resultere i
overskridelser på op til 10 dB(A). Se note 12. medfører yderligere bekymring og
usikkerhed hos os, som er nogle af de berørte borgere.
Pt. pågår der to store undersøgelser, en dansk og en canadisk, om hvorvidt vindmøller
er skadelige for deres naboer. Indtil der foreligger tilstrækkelig evidensbaseret viden og
konklusioner om disse konsekvenser og skadevirkninger foreslår jeg, at Vejen
Kommunes vindmølleplan sættes i bero, som det også er set i andre kommuner, af
respekt for den utryghed en sådan usikkerhed medfører for de af kommunens borgere,
der risikerer påvirkning.
113
•
Stilles planen i bero, giver det samtidig vindmølleproducenterne tid til at udvikle nye
vindmøller med væsentlig højere effekt. Allerede nu præsterer de nyeste og største
vindmøller næsten 3 gange mere strøm end de møller man planlægger at opstille i
Vejen Kommune. Inden for få år må man gå ud fra at vindmølleindustrien kan
præsentere møller med så store produktionstal, at det bliver mere rentabelt med
placering af vindmøller på havet. Der hvor vindforholdene er optimale og naboerne
ikke-eksisterende.
Konsekvenserne for områdets flora og fauna skal undersøges og vurderes nærmere i en VVMredegørelse.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
4-72. Christian Clarence Hansen
•
•
•
•
•
•
114
Som borger i et område, med planer om kæmpe vindmøller (Glibstrup), ligger det mig
meget på sinde at gøre indsigelse imod disse planer. Nedenfor har jeg listet argumenter
for hvorfor Vejen kommune bør genoverveje opførelsen af kæmpevindmøller.
”Vejen Kommune ønsker mere effektive vindmøller, frem for antalmæssigt flere Møller”
– I så fald syntes jeg man bør tage med i sin betragtning at havmøller er markant mere
effektive. Og ja de er dyrere at anlægge, men pt. Viser det sig at omkostninger ved
etableringer af havvindmøller er stærkt faldende grundet nye metoder.
Et større antal borgere vil opleve markante værditab på deres ejendom (op til 50%, for
dem som bor tættest på) Disse borgere vil blive teknisk insolvente. Det vil ligeledes
blive svært/umuligt at optage nye lån i sin ejendom hvis man f.eks ønsker at renovere.
Støj, med søvnløshed og stress til følge. Der findes mange eksempler på naboer til
kæmpevindmøller som lider af søvnløshed og stress som følge af støjen. Den generelle
viden om de gener det giver er generelt meget dårlig, så jeg mener det er uansvarligt
at placere så store møller i beboet området uden at kende de sundhedsmæssige
konsekvenser. Tiltrods for at der mangler fyldestgørende undersøgelser, mangler der
bestemt ikke konkrete eksempler på folk som har fået ødelagt deres søvn og hertil
følgesygdomme.
Jeg har bemærket at i på Kommunes Hjemmeside skriver følgende -Kirken i Gesten
som ligger omtrent 3 km fra det planlagte område Glibstrup, og selv på denne afstand
må forvente skyggefald og lysglimt på kirken, som vil påvirke arrangementer ved
kirken.
Jeg forslår at man i stedet for at bygge nye vindmøller, optimerer og forbedrer de
møller som allerede findes i kommunen. Det virker helt hen i vejret at man ønsker at
nedtage velfungerende Vindmøller, blot fordi de for gamle til at modtage tilskud.
•
•
Man kunne også tænke i alternative løsninger så som Solcelle parker eller yde tilskud til
private solcelleanlæg. Opførelsen af flere private solcelle anlæg vil også være til stor
gavn for de erhvervs drivende i Vejen kommune, som tilbyder opsætning af disse.
Det skriger jo til himlen at man ønsker at nedtage velfungerende vindmøller, fordi de
ikke længere kan få tilskud/støtte, for at opsætte nye kæmpevindmøller, som kun
rentable pga de enorme tilskud
Eksisterende vindmøller kan kun erstattes af møller, der er præcis magen til. De eksisterende
vindmøller forventes ikke nedtaget, før de er udtjente.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
4-73. Dorte Matthews
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det er tankevækkende at beboerne i Gejsing ikke er blevet informeret, men måske en
bevidst handling så vi ikke kan gøre indsigelser eller rettere kommunen håber vi ikke
får noget at vide.
Vi har et dygtigt personale og instruktører som nu vil flygte langt væk når der bliver
vindmøller etableret. Vores ansatte vil ikke arbejde for os.
Vi bor i Gejsing og det vil sige at vi vil være omringet af støjgener døgnet rundt. Det er
jo vanvittigt at I ønsker at belaste jeres borgere på denne måde.
Jeres forsvar kan være at det ikke er så galt med støjgenerne. Men det er ikke det vi
har erfaret med vores undersøgelser.
Det er ikke bevist at folk ikke tager skade af støj, skygge osv.. vil I virkelig være det
bekendt.
Det hele har noget med økonomi at gøre og så kan vi jo sige det samme. Støj eller
ingen støj, vores ejendomme vil falde i værdi.
Vi har investeret 1,5 mio. kr. i forbedringer af vores ejendom, og disse penge er tabt
med mindre Vejen Kommune vil købe vores ejendom. Vores ejendom er vores pension.
Nu kan vi jo blot ærgre os over at vi ikke flyttede til Kolding Kommune eller andre
kommuner hvor lignende projekter er stillet i bero. Eller at Vejen Kommune vil bevare
sit gode omdømme og tænke sig om før man involverer sig i sådanne projekter.
Hvordan kan vi arbejde under konstant larm? Hvordan kan vores ansatte undervise
under konstant larm? De risikerer at blive syge på deres arbejdsplads. Løsningen kan
være at vi bliver nødt til at flytte til fx Kolding Kommune. Det er dyrt at lære en ny
medarbejder op i vores branche.
Vi kan ikke sælge men må leje lokaler i en anden kommune. Årlig merudgift på min.
500.000 kr. om året i leje.
IC skaber rigtige jobs i Vejen Kommune sammenlignet med vindmøllearbejdskraft so er
kortsigtet og ofte er det udlændinge som ansættes.
115
•
•
Vejen Kommune vil på sigt blive vindmølleland i Udkants Danmark og området vil blive
affolket. Det er en gåde at kommunen ikke kan se konsekvenserne.
Vi er ikke længere glade for at bo i en kommune hvor livskvalitet, helbred og natur er i
fare. Hjælp tusindvis af borgere og virksomheder med at genskabe den positive
stemning og ånd her er. Det kan kun gøres på én måde.
I Kolding Kommune har man vedtaget vindmølleplanen. Det arbejde, der er sat i bero, er en
lokalplan for et konkret projekt.
Vejen Kommune har nøje overvejet konsekvenserne ved at stille vindmøller op og finder, at





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
1 om høringsparter og planlægning.
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
•
Vores eksisterende fiberkabel forløber fra Gejsing til Revsing forholdsvis tæt på
rammeområde 20.T.04. Vores anlæg er sikret med tinglyst deklaration.
Noteret.
4-75. Energinet.dk (Gasdrift) v. Jørn Hougaard Sørensen
•
•
To af vores gastransmissionsledninger (Frøslev
Egtved
I og II) forløber gennem
rammeområdet.
Af hensyn til risikoen ved lynnedslag og gensidige påvirkninger anbefales det, at høje
konstruktioner placeres i en afstand fra gastransmissionsledningen på mindst 2 gange
konstruktionens maximale højde. Hvis høje konstruktioner placeres nærmere end den
angivne afstand skal Energinet.dk informeres, for at kunne foretage en vurdering af
hvorvidt jordingsanlægget er tilstrækkeligt eller skal suppleres.
Noteret.
116
-
4-76. Gry Thrysøe
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Er bekymret for almindelig og lavfrekvent støj, og den virkning støjen vil have på
helbred og velvære. Der er jo ingen helbredsundersøgelser der er færdige.
Bekymret for at føle mig som ufrivillig forsøgsperson, holdt som gidsel i mit eget hjem.
Bekymret for at mit hjem, min base, mit fristed kan blive et støjinferne der kommer til
at føles som et fængsel.
Bekymret for min nattesøvn. Sover året rundt med åbent vindue. Elsker at sove ude.
Kan jeg blive ved med det? Kan jeg overhovedet sove, støjen er der jo 24 timer året
rundt – gange 4 møller.
Bekymret for at det kan blive umuligt at sælge, for ikke at tale om værditabet.
Værditabsordningen dækker jo slet ikke det reelle værditab.
Vi har gravet flere søer, plantet læhegn og over 7000 træer. Er det helt tabt og spildt
tid og økonomi?
Mister vi det varierede fugleliv og vildtet?
Bekymret for hvor stor betydning lysglimt og skyggekast vil få. Sandsynligvis er delvis
mørklægning af huset nødvendig. Solnedgang bliver ødelagt og udeliv umuligt visse
steder.
Bekymret for hvad det vil gøre ved landskabet at møller står der konstant bevægelige.
Bekymret for lokalsamfundene. Hvor mange vil lide store økonomiske tab og få
(energiselskaber og lodsejere) vil få noget ud af det.
Bekymret når jeg erfarer at Tyskland vil bruge brunkul de næste 36 år. Mon det er det
de sparede CO2 kvoter skal gå til? Og vi (naboerne) betaler prisen.
Såstore møller bør stå på havet hvor der er bedre vindforhold, ergo laver mere strøm,
generer ikke mennesker.
Man kunne jo sætte solceller op i stedet.
Håber I vil lade tvivlen komme jeres borgere til gode.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
4-77. Hanna Harboe og Johnnie Guldbrandt
•
•
Vi vil som borgere i Vejen Kommune gøre indsigelse imod vindmølleplanlægningen i
område 20.T.04 Glibstrup.
Da vi sidste år besluttede os for at flytte til Vejen Kommune skete det med et ønske om
at stifte vores familie i et område der var præget af trygge ramme, rolige omgivelser,
og ikke mindst i en kommune der stiller deres borgere i første række når det kræves.
Alt dette så vi i Vejen kommune som en mulighed. Samtidig fandt vi vores drømmehus i
117
•
•
•
•
et område, som netop opfyldte alle de ønsker vi medbragte os fra en lejlighed i
København, hvor de ofte var svært at finde ro i både dag og nattetimer.
I den tid vi har boet i Vejen kommune har vi været utrolig glade for området. Vi har
fundet gode naboskaber, vi nyder tilværelsen på landet og vi sover godt om natten,
sammen med vores nyfødte datter.
Nu er det så i planlægningen, at vi måske får 3-4 kæmpe havvindmøller som nabo,
indenfor meget kort afstand (800 meter) til vores hjem. Dette har naturligvis rejst stor
bekymring, og vi er enormt kede af at sådan et projekt skal ramme os og vores
nystiftede familie. Der har i forløbet været flere eksperter at tale for deres sag både for
og imod. Alle med samme konklusion, uanset deres holdning eller engagement i
projektet: At vindmøller støjer, At vindmøller laver skygger og lysglimt i store områder.
Og at det medfører en kraftig værdiforringelse på områdets ejendomme, som følge af
en sådan opstilling.
Det er derfor også vores store bekymring at Vejen Kommune træffer afgørelse at disse
møller skal sættes op. Vores drøm om et hus i rolige omgivelser bliver ødelagt Vores og
vores lille datters nattesøvn bliver sandsynligvis ødelagt. Vores hus mister en stor del af
den værdi, der gerne skulle være en investering i vores fremtid.
Vi håber inderligt at Vejen Kommune vil gennemtænke denne beslutning en ekstra
gang, og vise os at de fortsat er en kommune der sætter deres borger og borgernes ve
og vel, samt økonomi i første række ved at nedlægge planerne om en stor
vindmøllepark i området 20.T.04 Glibstrup.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
4
5
om
om
om
om
støj.
4-78. Hanne Bruun
•
•
•
•
118
Som husejer i nærheden af en sådan, er det uacceptabelt, at vores helbred bliver
bragt i fare, vores ejendomsværdi forringet og vores fred forstyrret.
Det er i forvejen op ad bakke at bosætte sig i et landdistrikt pga de utallige
udfordringer, som kommuner – også Vejen Kommune – og financieringsselskaber har
opstillet, og opsætningen af kæmpevindmøller inden for en afstand, som endog er
under det anbefalede som sikkerhedsafstand til beboelse, er totalt uforsvarligt af
kommunen.
Grunden til, at jeg har valgt at bo på landet som jeg gør, er at det er vigtigt for mig
med fuldstædig fred og ro for at jeg kan fungere i min hverdag. Det vil blive forstyrret
af støj, både høj- og lavfrekvent støj, og den spirituelle energimæssige påvirkning fra
en vindmølle af den størrelse, som I planlægger at opføre. Det kan ikke være rimeligt,
at man skal flytte fra et sted, hvor man nyder at bo, fordi noget sådan bliver tvunget
ned over hovedet på en.
Den helbredsmæssige indvirkning fra en vindmølle af den størrelse, som står indenfor
en afstand af 1500 meter, vil være nok til at nedsætte livskvaliteten og give betydelige
gener.
•
•
•
•
•
•
•
Da jeg i forvejen har helbredsmæssige udfordringer og er i fleksjob, er jeg naturligvis
ikke interesseret i at mit helbred bliver forringet yderligere, når der ikke er grund til
det. Og det ville det blive med en sådan vindmølle i nærheden, ikke mindst på grund af
min personlige udvikling indenfor den spirituelle genre.
Kroppens energimønstre vil blive voldsomt påvirket – ikke kun hos mig, men hos alle
som bor i nærheden af vindmøllen, hvilket vil forværre helbredet og give betydelige
gener på lang sigt. Hjernen påvirkes også og funktionsmønstre vil ændres. Hos
personer som mig, som er meget følsomme i kroppen, vil dette være katastrofalt. Og
jeg er ikke den eneste. Børn påvirkes også meget kraftigt.
Kæmpevindmøller hører til på havet – ikke på land, og da vi har hav indenfor en
afstand af 30 km er det en langt bedre ide at placere dem der.
Hvis de absolut skal placeres i Vejen kommune på grund af et pengemæssigt
spørgsmål (som ikke engang er et særligt stort beløb når alt tages i betragtning!) må
det være muligt at finde et sted, hvor der ikke bor mennesker i en radius af 1500
meter til møllen.
Dyr vil naturligvis også blive påvirket af vindmøllerne, hvilket vel sagtens ikke er
noget, som tages med i overvejelserne, men som bør være der.
Særligt kønne er vindmøllerne altså heller ikke.
Jeg håber, I vil tage indsigelsen i betragtning og overveje beslutningen endnu en gang






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
4-79. Hans Jørn og Trine Bernskov Holm
•
•
•
•
•
•
•
Jeg vil hermed gøre stærk indsigelse mod, at der opføres vindmøller på område 4, da
jeg mener at, de vil medføre støj på min ejendom.
Ud over støjgener er møllerne beskæmmende for landskabet og medfører utvivlsomt
værdiforringelse af vor ejendom.
Vi har valgt at bo udenfor byen, fordi vi netop holder af den ro, som vi oplever her.
Hvis I opfører 150m høje vindmøller under 1 km herfra spolerer I denne fred, da
vindmøller støjer 365 dage om året !!
Jeg mener, at 150 m høje vindmøller hører til på havet (det er derfor de har tilnavnet
HAV-vindmøller) og ikke på landet hvor der også bor mennesker og dyr.
Hvis der skal opføres havvindmøller på land må det være i et industrikvarter og ikke
midt i det idylliske åbne land.
Man tager sig til hovedet når man som privatperson ikke kan få lov at opføre en sauna
af træ på 10 m2 100 meter fra sit hus samtidigt med at kommunen godkender planer
om store grimme møller på 150 meters højde i samme område.
119
•
Vi har valgt at bo på landet fordi vi netop gerne vil have udsigt til natur og fred og ro,
og ikke for at bo midt i en elekticitetsfabrik som hører hjemme på havet.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
5
8
om
om
om
om
støj.
4-80. Henrik Ditlevsen og Dorte Pedersen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
120
Vi er ikke interesseret i yderligere støj fra vindmøller. Vi bor tæt på 3 vindmøller. Når
vinden er i vores retning kan vi ikke sove om natten med åbne vinduer pga. støj fra
vingerne. På bestemte tidspunkter i solskinsvejr giver de skyggekast og refleksioner ind
i vores køkken.
Møller af den størrelse vil totalt skæmme vores ellers skønne natur og ødelægge de
dejlige rolige forhold som var i højsædet da vi valgte at bygge nyt hus.
Støjen vil naturligvis kunne høres og lige meget hvor vi står, vil vi kunne se disse
kæmpe møller.
Vi vil blive udsat for lavfrekvent støj fra møllerne. Støjen kan være skadelig i for store
mængder.
Afstands- og støjkravet er ikke tilstrækkelige. Der skal minimum være en afstand på 2
km.
Vi forventer naturligvis at Vejen Kommune kan fremvise resultater af faktiske
undersøgelser af støjniveauet udenfor og inde i folks huse, som er beliggende tæt på
disse kæmpe møller.
Vi er bekendt med at fx Kolding Kommune tænker på borgerne og derfor har sat
vindmølleplanerne i bero.
Kommunen bør være opmærksom på at vi som beboere bliver mere eller mindre
stavnsbundet. Den begrænsede erstatning står langt fra mål med det faktiske værditab.
Vær også opmærksom på at det kan være svært nok i forvejen at låne ved
kreditforeningen.
Kan Vejen Kommune få bindende tilsagn fra Kreditforeningerne om at det ikke vil blive
et problem at låne i områder med kæmpe vindmøller?
Vejen Kommune bør i stedet indgå aftaler med andre kommuner om at opstille et antal
kæmpe vindmøller på havet.
De planlagte vindmøller er nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende vindmøller.
Undrer mig over at vi her i et lille lokalområde som Andst skal plastres til med
vindmøller mens der i mange andre områder slet ingen vindmøller er.
Synes ikke kommunens forvaltning har varetaget borgernes interesse i denne sag og
står uforstående overfor at der i byrådet tilsyneladende kun er få som har haft ”tid og
lyst” til at sætte sig ind i problemstillingen.
Håber at byrådsmedlemmerne og kommunens embedsmænd denne gang vil prøve på
at lytte selvom det er mit indtryk at hele sagen er at alle på forhånd har besluttet sig,
måske kraftigt tilskyndet af kommunens partnerskabsaftale med Syd Energi (SE Big
Blue).
•
Er for vindmøller, men ikke når de giver så store menneskelige omkostninger.
lokalplan for et konkret projekt.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
7 om visuelle gener.
10 om økonomi.
4-81. Jeanette og Helle Ørum Christensen, Hans Erik Christensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Opførelse af vindmølle vil påvirke os negativt i forhold til såvel dagligdag som
forringelse af ejendommens pris ved salg.
Ifølge erfaringer fra naboer (Link, Se note 12) nær vindmøller kan naboer påvirkes af
støj op til 2 km’s afstand.
Store bygningsmasser (som på en landejendom) kan forstærke denne støj hvilket
bevirker at støjfrekvensen kan være højere i en gårdsplads end tættere på møllen i
åbent land.
Støjen bevirker problemer med at være udendørs i blæsevejr pga. forøget støj, samt
problemer med at sove om natten. Flere klager over afbrudt søvn flere nætter om
ugen.
på ovenstående hjemmeside er klip fra youtube med skyggekast fra roterende vinger.
Skyggekast vil blive et problem for os om morgenen og hele formiddagen. Om
eftermiddagen og aften vil vingerne glimte når solen skinner på dem, såvel i haven som
indendørs.
Da motorvejen skule laves blev den flyttet længere mod syd for ikke at ødelægge
naturen i området, hvor der nu skal placeres møller.
Vi synes stadig hovedhensynet bør være mennesker da vi ikke selv har bedt om at få
møller som nabo.
Der er § 3 jord, drikkevandsforekomster og bevaringsværdigt landskab.
Det undrer os at Vejen Kommune ikke kan gøre som Kolding Kommune, vente til
sundhedsrapporten er færdig.
Vindmøllernes opsætning vil forringe naturen, vildtet og ejendomsværdien.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
5
6
om
om
om
om
støj.
121
4-82. Jens – Ole Mølby
•
•
•
•
•
•
•
Jeg mener ikke at vindmølleplanen skal gennemføres i Glibstrup Pga.
Så længe det ikke er afklaret om lavfrekvent støj er skadelig for helbreddet på
mennesker og dyr, virker det grotesk at man vil gennemføre sådan et projekt.
Støj i form af alm. støj og lavfrekvent støj, vil genere os der bor tæt på. Hvorfor ikke
sætte dem ude i havet?
Vi har rigtig mange flagermus i området som vil blive dræbt mod vingerne når de jager
insekter.
Har observeret et odderpar ved vandløbet som går gennem min jord. Oddere skal der
tages hensyn til iflg. miljørapporten.
Stavnsbinding til ens ejendom. Der er jo ikke nogen der vil købe den med de støjgener
som møllerne medfører, og erstatningen er slet ikke på højde med værditabet.
Der er kun 1,8 km til nærmeste klynge på 3 vindmøller fra 1998. Iflg anbefalingen skal
der være 28 gange totalhøjden til nærmeste klynge dvs. 4,2 km.. og man må formode
at de er aktive i mange år endnu.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
6
7
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
4-83. Kari Svennild
•
•
•
122
Hermed en indsigelse til planerne om at bygge kæmpevindmøller i Glibstrup Møller
udsender lavfrekvent støj. Denne støj, er eksperter enige om, er skadelig i for store
mængder. De erligeledes enige om, at de nuværende afstands‐ samt støjkrav ikke er
tilstrækkelige. Jeg mener derfor, den generelle sundhedstilstand i området i op til 2 km
fra møllerne er i fare for at blive forringet.
Skyggekast og lysglimt: Møller af en sådan størrelse, som kommunen stiller forslag om,
vil kaste skygger i store områder omkringmøllerne. Desuden skal alle møller, der er 100
m. og højere udstyres med lys på toppen. Møllerne vilsåledes også om natten virke
meget iøjnefaldende og forstyrrende i et stort område. Begge disse aspekterfinder jeg
uacceptable, og jeg mener derfor, at området bør udgå af kommunens plan.
Værditab og stavnsbinding: Værdien af ejendomme i et stort område omkring møllerne
vil falde. De erstatninger, der tidligere er givet ilignende områder, har kun været en
brøkdel af det reelle værditab og desuden forbeholdt de naboer, derbor tættest på
møllerne. Jeg er bekymret for, at der vil ske det, som der er sket i andre mølleområder
rundtom i landet ‐ at området vil blive affolket, da ingen har lyst til at være bosiddende
•
•
•
i nærheden af kæmpevindmøller. Hertil kommer, at kreditforeninger siger nej til at
udlåne penge til køb af enbolig/renovering, hvis der er opsat eller planer om
kæmpevindmøller nærmere end 1,5 km. Dette vil reeltstavnsbinde beboere til deres
ejendom eller tvinge dem til at gå fallit, hvis de vil flytte derfra.
Vejen kommune bør have med i sine overvejelser, at Glibstrup er et område med
fremtidig potentiel vækst for pendlere fra hele trekantsområdet.Det må anses for
væsentligt for en kommune, at tiltrække veluddannet arbejdskraft, som kan bidrage
med skat til fællesskabet.
I et område, der skæmmes af kæmpevindmøller, vil udviklingen gå den anden vej. Med
dårlige muligheder for at sælge sit hus og ligeså dårlige muligheder for at låne til at
renovere husene, vil standarten falde, som man ser det i andre udkantområder, eks.
Lolland. usælgelige huse, der ikke renoveres vil øge mængden af de fattigste
mennesker, som ikke har den luksus at vælge efter andet end hvor det er billigst. En
dyr fremtid for hele kommunen.
Vi har som familie ikke lyst til at bo i et område, hvor udviklingen går den vej og er
overbeviste om, at dette også gælder de fleste andre med gode indtægter og
valgmuligheder.Derfor vil det sagtens kunne medføre, at vi søger mod en anden
kommune.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
4
5
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
4-84. Ketty og Niels Sørensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
I oplyser at alle naboer inden fro 900 m har fået debatoplægget tilsendt direkte, det har
vi aldrig modtaget hvilket må være en fejl?
Der stå i dag 2 møller øst for vores ejendom. Vi frygter at flere og meget større får en
negativ visuel indflydelse på disse skønne omgivelser. Møllerne vil uden tvivl kunne ses
på meget stor afstand.
Fra de eksisterende møller kan vi høre susen fra vingerne. Den lavfrekvente er den
værste. Den lyder som en bil med motoren i tomgang. Hvem vil gerne høre et hver dag
– vil I?
At politikerne har været på besøg og besigtige vindmøller siger mig ikke så meget. Prøv
at leve med dem hver dag og kom så med jeres mening.
Kolding Kommune hat sat projektet på stand by indtil de har flere konkrete
informationer om konsekvenser for helbred. Hvorfor vil vejen Kommune ikke gøre det
samme?
Opstiller vil gerne have pengene men ikke støjen. I vores område har landmænd lagt
jord til men bor selv flere km væk.
Hvad hensyn tager I til landskab, natur og dyreliv?
Både herhjemme og internationalt kan vi læse at vindkraft er for dyr. Hvorfor kan Vejen
Kommune så forsvare yderligere opstilling af vindmøller?
Herhjemme leverer vores 5.000 vindmøller strøm svarende til 26 % af el-forbruget,
men vi kan kun selv udnytte 2/3 af energien. Resten eksporteres og ofte tillangt under
123
•
•
•
produktionsprisen. Faktisk var der i januar nogle timer hvor vi skulle betale for at slipe
af med strømmen.
Den nyeste havvindmøllepark (Anholt) leverer strøm til 105 øre/kWh. Strøm fra kul,
olie, gas og kernekraft koster 35-40 øre/kWh.
Derfor bliver el-prisen højere jo flere vindmøller der bygges.
Desuden skal der bygges flere biokraftværker så vi sikrer strøm når det ikke blæser.
lokalplan for et konkret projekt. Vejen Kommune er ved at udarbejde en vindmølleplan.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1 om planlægning og høring.
2 om støj.
10 om økonomi.
4-85. Klaus Nordby
•
•
•
•
124
Jeg bor på Rugholmvej, midt mellem to vindmølleklynger, hvor der er udarbejdet
lokalplaner (lokalplan 155 og 194 og med hhv. ca. 1100m og 1400 m til nærmeste
mølle) og må således forvente at disse møller ikke vil blive fjernet i forbindelse med
vindmølleplanen, men eventuelt fornyet på et senere tidspunkt. Møllerne står
formodentligt på vindmæssigt gode placeringer og det giver derfor også god mening at
bibeholde dem.
Vi har aldrig været generet af møllerne hverken støj eller lysmæssigt og betragter
vindmøller som en del af dagens danske landskab. Det er også logisk at producere
strømmen tæt på hvor den skal bruges og hvad det angår, er Vejen Kommune allerede
ganske godt kørende. Elproduktion i nærområdet reducerer også behovet for
højspændingsledninger, som heller ingen vil have i nærheden af deres ejendomme.
Alligevel føler jeg at vindmøller med omkring den dobbelte højde i forhold til dem som
vi allerede kender, vil være for voldsomt, hvis de placeres i området ved Glibstrupvej.
På grund af deres størrelse kan de ødelægge landskabet og vil utvivlsomt være til gene
for ejendommene i nærheden. Jeg skal derfor bede Vejen Kommune genoverveje
planen om at placere 150 m høje møller her. Et alternativ kunne være væsentligt lavere
møller i f.eks. 850 kW størrelsen.
Det er lidt vanskeligt at få tallene helt til at passe i den foreliggende vindmølleplan. Det
nævnes at de nuværende møller producerer 101.127 MWh årligt som sættes til 12 % af
det samlede energiforbrug og at de planlagte vil kunne lave 127.000 MWh svarende til,
at 38% af kommunens elforbrug vil være dækket af vind. Hvorfor denne
sammenligning på to forskellige måder og hvor har vi de 37 eksisterende møller som
potentielt kan få lov til at fortsætte; de må jo producere omkring 40.000 MWh? Reelt vil
planen altså inklusive de eksisterende møller kunne dække omkring 50% af
kommunens samlede elforbrug.
•
•
•
•
•
Der er heller ikke redegjort for hvor stor en del af den mulige tilførsel af biomasse i
kommunen, som omsættes i det biogasanlæg der nævnes i miljørapporten. Er der
potentiale for mere end et biogasanlæg i den størrelse?
Det må være væsentligt at vi ikke blot kigger på vindmøller i en energistrategi, men ser
på alle mulighederne. Det nævnes i miljørapporten at der skal 946.000 m²
solcelleanlæg til at levere det samme antal MWh/år som de planlagte vindmøller – det
skal muligvis lyde voldsomt - men til sammenligning er der i planen afsat 2.767.000 m²
til vindmøller; altså tre gange så stort et areal! Det er en fejl at miljørapporten ikke
nævner hvor meget strøm der i dag produceres vha. solceller. Ud fra tal i Trefors
område kan det meget vel ligge på mellem 1 og 2 %; de rigtige tal kan formodentlig
fås fra SE og Trefor eller Energinet.dk.
Der har været talt om at strøm produceret med en fordeling på 20% solceller og 80%
vindmøller teknisk set kunne være ideel. Det er også rent strømkvalitetsmæssigt bedre
at producere solcellestrøm fra større anlæg, altså f.eks. solcellemarker, måske placeret
på nogle af arealerne foran vindmøllerne. Strøm produceret i de små hustandsanlæg er
et bidrag til elforsyningen, men så længe strømmen ikke passerer gennem en
transformer, forsyner man reelt sig selv og sine naboer med en ringere kvalitet strøm,
end den der kommer fra de højere spændingsniveauer.
Hvis vi regner med at vi beholder de 37 eksisterende vindmøller, sætter flere solceller
op, så produktionen kommer op på mellem 5 og 10 % af kommunens elforbrug og vi
bygger et eller flere biogasanlæg, vil behovet for de store vindmøller blive reduceret til
måske under det det halve. Da det er min opfattelse, at der primært protesteres imod
de såkaldte kæmpemøller, kunne man i stedet sætte møller op i den størrelse vi kender
i dag og kan meget vel ende med at få reduceret det totale antal møller i kommunen
alligevel.
Det kræver bare lige lidt kreativitet og det kan være lidt vanskeligt, når
embedsmændene allerede har fået udstukket rammer og mål af politikerne. Men, som
A. P. Møller sagde: ”Vær nu ikke for konservative…”.
4-86. Lars og Lotte Brogaard
•
•
•
•
Jeg klager hermed over placering af kæmpe vindmøller som Vejen komune planlægge
at stille op nær Gesten.
Jeg har en gang tidliger været nabo til en vindmølle og det var MEGET træls og
stressende, sådan at vi til sidst flyttede fra området. Jeg håber at Vejen komune vil
overveje sagen endnu engang og finde bedre alternetiver og placeringer af vindmøller.
Sæt dem da op langs motorvejen som i forvejen støjer, hvor svært kan det være????
Man vælger at bo på landet, for at få ro og stilhed – og ikke for at få en støjende
vindmølle som nabo.
125
4-87. Lene Rifbjerg Erichsen
•
•
•
•
•
•
•
•
126
Rød Glente og flagermus, så det må da være en stor fejl at sætte kæmpe vindmøller op
i området i forhold til de 2 arter. Det kan da ikke passe at vores dyrearter bliver truet af
de store konsekvenser det kan have at være i nærheden af en vindmølle.
I Holbæk er der er minkfarmer, Boye Jensen, hvor flere mink får misdannede
unger. Boyes gård ligger omkring 600 meter fra en vindmølle. Boye og hans kone er
selv flyttet fra ejendommen på grund af stress. Han vågnede flere gange om natten
pga. lavfrekvens lyd og alm. støj og Holbæk kommune har stoppet opsætningen af
vindmøller i kommunen pga. konsekvenserne. Boye bor nu i en lejlighed og har en
udgift på 160.000 kr. til denne lejlighed. Flere af hans kvindelige ansatte fra Litauen har
haft problemer med deres menstrationscyklus, som har været unormal. Først flere
måneder efter hjemkomst til Litauen er deres cyklus blevet normal. (Link, se note 12).
Politikerne siger stop. (Link, se note 12).
Høring i folketinget. (Link, se note 12).
Konsekvenser af naboskab med vindmøller. (Link, se note 12).
Vindmøller ødelægger huspriser. Det kan blive tæmmelig dyrt, hvis din kommune så
meget som planlægger at tillade vindmøller i nærheden af dit hus. For selvom møllerne
ikke er rejst endnu, så kan bare antydningen af en mulighed for at få en kæmpemølle
som nabo få konsekvenser for prisen på dit hus, og dermed for din mulighed for at
investere i forbedringer af din bolig. Friværdi falder. Og planerne om vindmøller kan
faktisk have stor betydning for en boligejers råderum. For lige så snart planerne bliver
offentliggjort falder husets friværdi, fortæller cheføkonom i BRF Kredit, Ulrikke Ekelund.
(Link, se note 12).
Læger ønsker lavere grænseværdier for møllestøj. Vindmøllestøjen generer for mange
af naboerne. Derfor bør grænserne sænkes markant til grænseværdier på linie med
Sverige. Derfor skal der være større afstand fra vindmøller til naboer. Det mener Dansk
Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, DASAM. Mor, det gør mærkeligt i min krop.
Kæmpevindmøller: Helene Jacobsen og Jens Hjorth syntes, deres naboer var
hysteriske,da de ville forhindre opførelsen af Hagesholm Vindmøllepark.Nu - et år efter
at vingerne begyndte at dreje - ønsker parret kun at komme væk med deres datter.
(Link, se note 12).
Jeg synes, at I skal tænke på hvilke konsekvenser, vi som naboer til kæmpevindmøller
kan få og vi er båndlagte til at acceptere vilkårene eller sælge, med et stort tab i
forhold til prisen på vores ejendom. Jeg synes ikke, at det kan være rimeligt at sætte
borgere i Vejen kommune i denne situation. Der er ved, at blive lavet en undersøgelse
om konsekvenserne af at bo tæt på en kæmpevindmølle og den er ikke færdig endnu,
men i buldrer bare frem uden at være kritisk. I har fået en opgave og den udfører I.
Ville I også slå ihjel, hvis det var det opgaven gik ud på.
I Sverige må den gennemsnitlige vindmøllestøj ikke overskride 40 dB(A). I Danmark har vi en
absolut maksimumsgrænse. Ved svenske erfaringer har det ofte vist sig, at dette kan
overholdes ved en afstand på 500 m. Afstanden bør – men den skal ikke – derfor ikke være
mindre end 500 m mellem mølle og nabobeboelse, jf. svensk lov (Miljöbalk). I Danmark
derimod opererer vi med en mindsteafstand som afhænger af møllens størrelse: 4 x
totalhøjden.
 Se note 9 om sundhed
4-88. Michael og Helle Schou Scheffmann
•
•
•
•
•
•
•
•
Lad vores område være, vi vil ikke have vindmøller i vores baghave. Vi er meget bange
for de konsekvenser det giver. Lige nu ved vi ikke om støj, skyggekast osv vil have så
store konsekvenser for vores sundhed, at vi må lide under det resten af livet.
Vi mangler stadig en sundhedsrapport der kan klarlægge risikoen ved at bo nabo til en
mega stor vindmølle. Lad os se den først inden I starter.
Vi er bange for den økonmiske del af planen, vores huse vil falde drastisk i værdi, vi får
det ikke solgt og hvad gør vi så???? Hvis bliver syge af vindmøllerne og er nødsaget til
at flytte og ikke kan sælge huset??? Vil kommunen i så fald overtage vores
ejendom??????
Vi er i forvejen belemret med støj fra motorvejen, hvorfor skal vi have endnu flere
støjgener??? Vi glæder os over de få gange hvor der er stilhed fra motorvejen, men
hvis vi får vindmøller vil der ikke på noget tidspunkt på døgnet være ro, vi vil være
belemret med støj altid, hvem kan holde til det ???????
Det er med stor undren, at Vejen kommunes byråd kan vedtage en plan om opstilling af
kæmpe vindmøller i områder hvor familier bliver naboer til sådan en kæmpe. Jeg synes
ikke byrådet tager deres vælgere seriøse. Vi har valgt et antal mennesker til at "pase
på" kommunens borgere, men gør de det med en sådan beslutning???? Jeg som
vælger(venstre) kan ved næstekommunalvalg helt sikkert have mine tvivl om hvorvidt
jeg skal stemme samme parti igen-Jeg tror næppe det sker.
Vi bliver meget tætte naboer til den planlagte vindmølle opsætning og skal belemres
med den støj en vindmølle vil udsende, vi har børn der gerne vil færdes ude, men er
det forsvarligt d vi endnu ikke kender konsekvenserne af en nabo af den størrelse.
Vi bliver meget generede af skyggekastninger, vi har heste der skal færdes på
markerne omkring møllerne. Vi har hunde-træning, man kan være nervøs for udvikling
af stress og angst hos vores hunde når der kastes skygger på jorden på
træningspladsen, jeg vil som medlem af Dansk Kennel Klub videregive sagen til
juristerne der, de vil kigge nærmere på konsekvenserne for hundene.
Jeg, som vælger og beboer i Vejen kommune, beder jer lytte til os der skal være
naboer til kæmperne, tænk jer om inden I går videre med sagen. Er det det værd, der
er borgere i kommunen der kan komme il at lide under det sundhedsmæssigt!! Tænk
menneskeligt og ikke økonomisk, Tak.
127





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
4
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
sundhed.
4-89. Mikkel Nielsen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
128
Borgerne vil ikke have møllerne stillet op, hvilket blev bevist med de 1600 underskrfter
Ove Lund og Mona Aagesen overdrog borgmester Egon Fræhr d. 24-06-2014
Hvis der skal stilles vindmøller op, så nøjes med nogen under 100 m, så slipper man for
at der skal være rødt lys på toppen af vindmøllen og de genere ikke nær så mange
mennesker som de vindmøller der er en halv gang større.
I stedet for at opstille vindmøllerne til lands, kan man indgå en aftale med en anden
kommune og opstille vindmøllerne til havs. Ekstraprisen er kun 1-2 øre per kwh, hvilket
ikke er meget i forhold til hvor mange mennesker, som kommer til miste værdi i deres
boliger, og hvor mange dyr der kommer til at lide last af vindmøllerne til lands.
Hedensted kommune har som den eneste skrottet alle planer om kæmpevindmøller. I
dag er otte områder udlagt til møller af op til 80 meters højde, lige som tre områder er
udpeget til 100 meter høje vindmøller. I alle områder gælder det dog, at de
eksisterende vindmøller skal rives ned, før nye kan opføres. Hvorfor følger Vejen
kommune ikke Hedensted kommune? og lader være med at sætte vindmøller op over
100 meter. Hvis man kan i Hedensted kommune, kan man også i Vejen kommune.
Ens bolig kommer til at falde drastisk i værdi, og man kommer til at stavnsbinde mange
folk, og rigtigt mange kan ende med at gå konkurs.
Hvorfor lytter Vejen kommune ikke på de mange klager, som borgere som bor tæt på
Kæmpevindmøller andre steder i landet har givet? Rigtigt mange er blevet nød til at
flytte fra deres huse fordi de ikke kan holde ud at bo i dem.
Grunden til at der ikke skal opstilles Kømpevindmøller eller bare vindmøller generelt
ved Glibstrup er, at der lever flagermus og rød glenter i området omkring Glibstrup.
Alle danske flagermus er frede, samt beskyttet gennem habitatdirektivets bilag IV, som
er en del af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Der er mange undersøgelser der viser at
vindmøller slår flagermus ihjel. Flagermusene dør på grund af pludselige trykfald i
lungerne, når de flyver forbi vindmøllers vingespidser. Flagermus udgør 60 procent af
alle bevingede dyr, som slås ihjel af vindmøller. (Link, se note 12).
Derfor vil det ikke være lovligt at stille vindmøller op omkring Glibstrup, da det vil
betyde at der vil være mange flagermus som kommer til at dø.
Ligeledes er der også rød glenter i området omkring Glipstrup. De er også fredet og må
heller ikke slås ihjel.
Konsekvenserne for områdets flora og fauna skal undersøges og vurderes nærmere i en VVMredegørelse.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
10 om økonomi.
4-90. Peter Garder og Jytte Tolstrup
•
•
•
•
•
•
Støjmængden finder jeg uacceptabel og generende. Herudover kan der stilles
spørgsmålstegn omkring de oplyste ”støjgener” idet de kun er oplyst ved 6 og 8 m/s.
Jf. citat i Dom ”at der må anses for at være tale om større støjgener end antaget af
Taksationsmyndigheden, og at forøgelsen efter nye tal og forholdet til grænseværdierne
må anses for væsentlig”
Møller udsender lavfrekvent støj. Denne støj er eksperter enige om er skadelig. Den
generelle sundhedstilstand er i vort tilfælde i stor fare for at blive forringet. Reelt vil en
godkendelse af vindmølleplanen ske på et ufuldstændig grundlag og Vejen Kommune
bør afvente yderligere uvildig forskning - bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse - på området.
I forlængelse heraf kan det gøres opmærksom på at Kolding Kommune ligeledes har
valgt at afvente godkendelse af kommuneplan/etablering af vindmøller.
Lavfrekvent støj har ligeledes indflydelse på dyr. Der er konstateret misdannelser på
dyr ligesom dyrenes adfærd ændres. Vi har et avlsdyrehold på ejendommen, hvor vi i
flere år har eksporteret dyr.
Værdien af ejendommen vil falde voldsomt og ejendommen vil reelt blive usælgelig.
Det vil således blive tale om, at vi vil blive stavnsbundet til ejendommen. Med
nuværende udlånspolitikker vil såvel kreditforeninger som banker ikke udlåne penge til
vedligeholdelse/renoveringer, og ejendomme i områder omkring møllerne vil således
forfalde. Det må da være i kommunens interesse, at ejendomme på landet forbliver
beboet og vedligeholdt! Endelig kan det også nævnes at det reelle værditab på
ejendomme er højere end de erstatninger der ydes under værditabsordningen, hvilket
også er dokumenteret via de seneste domme.
Der har været og er en tilflytning til kommunen. Specielt Gejsing/Andst har flere
tilflyttere fra Trekantsområdet. Området ligger ideelt infrastrukturmæssigt, motorvej og
overkommelig afstand til/fra Trekantsområdet. Såfremt der opstilles møller i Glibstrup
vil tilgangen til kommunen i dette område falde på grund af støj, blink og ikke mindst
frygten - begrundet eller ej- ved at skulle bo op af en vindmøllepark i afstand op til 3
km. Herudover vil den store presseomtale ligeledes skræmme potentielle tilflyttere til
andre kommuner.
Vi har for 7 års siden etableret et fredsskovområde med formål at sikre natur, stilhed
og idyl. Dette sammenhold med udviklingen i vores dyrehold med avl for øje skabt et
optimalt og unikt område. Forholdet vil blive spoleret ved opsætning og drift af
vindmøller v/Glibstrup!
Endvidere forbeholdes ret til at kræve erstatning hos Vejen Kommune/
beslutningstagere for tab i forbindelse med gener ved opsætning og drift af vindmøller.
Det skal præciseres at Vejen Kommune/beslutningstagere er oplyst om at der er
helbredsmæssige konsekvenser, støj etc. ved drift af møller i nærområder, at
129
igangværende undersøgelser/rapport lavfrekvensstøj endnu ikke er afsluttet konsekvenser kendes ikke! at værditab af ejendomme reelt er højere end erstatning via
værditabsordningen, hvilket efterfølgende domme også viser og senest jf.
U.2014.1863V / Østermarksvej, Tarm





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
4-91. Rasmus Vangsgaard Uth og Natascha Torbøl Pedersen
•
•
•
Vi er bekymrede da vi ikke mener at støjgener (lavfrekvent og almindelig støj),
lysglimt, skygger og dertilhørende eventuelle sundhedsskadelige påvirkninger er
undersøgt grundigt nok, særligt langtidsvirkningerne på mennesker.
Dette understøttes af den af staten igangsatte sundhedsundersøgelse. Flere andre
kommuner har aflyst vindmølleplaner grundet dette. Vi er ikke interesserede i at
udsætte specielt vores børn og dyr for unødige risici, særligt når der findes mange
undersøgelser som påviser at langtidsvirkning af støj/lavfrekvent støj har en
sundhedsskadelig effekt. (Link, se note 12).
Vi foreslår som de i høringen opstilles på havet eller andre øde steder hvor de ikke
generer mennesker.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
8
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
4-92. Robert Kurtz
•
•
•
•
130
Jeg går selvfølgelig ud fra at tvivlem ved den almindelige og lavfrekvente støj kommer
folk omkring møllerne til gode.
Vismænd argumenterer at planlægningen af de 600 planlagte ’havmøller’ på land vil
mindske både konkurrenceevne og velfærd. Når vi producerer CO2 fri energi frigøres og
sælges CO2 kvoter til andre lande som så kan afbrænde kul.
At tro vi nogensinde kunne frigøres fra russisk gas eller andre fossile brændsler er og
bliver ren fantasi og ønsketænkning, i hvert fald ang. vindmøller på land.
Vindmølleenergi har aldrig været rentabet uden skattemidler og tilskud. Regeringens
opfordring bliver da også rigtig dyr for el-kundrne via PSO-afgifter selvom vi i forvejen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
har verdens højeste elpriser. Energiselskaber og lodsejere er de store vindere. En gåde
at myndighed ikke har kunnet forudse at når så store kapitalinteresser kommer i clinch
med naturinteresser så vi der (næsten uundgåeligt) komme skår i lokalsamfundene.
Møllerne skal ud på havet hvor forholdene er optimale i stedet for at stå og skænde
landskabet til gene for lokalbefolkningen.
Der vil komme flere end de husstande kommunen har haft indtegnet i deres udsendte
’gene’cirkler’.
Motorvejen er til gene, men de kan støjafskærmes. Ved møller e det kun
energiselskaber og lodsejere der får gevinst. En motorvej er ’grøn’ da den sparer en
masse mennesker for at køre omveje og derved reducerer forbruget af fossile
brændsler.
Ingen tvivl om at Vejen Kommune skal tage sin ’grønne’ part, men er vi ved at nå til
hvor det er ’uanset prisen’?
Kunne kommuner ikke gå samme om en fælles havmøllepark.
Alternativt på land kunne være solceller.
De lokale områder affolkes.
De nærmeste ejendomme vil døje med larm, skyggekast og glimt.
Nogle vil lide økonomisk tab og måske stavnsbinding. Er det rimeligt?
Så stop dette kæmpe vindmølleprojekt som reelt kun er gavnligt for ganske få, men en
ganske høj pris for rigtig mange.
At opføre 4 kæmpemøller nærmest skovbrynet foran Glibstrup skov er hverken
visionært eller udviklende med derimod total afvikling.
Så lad ikke energiselskaber fyldt med statstilskud bare ’tromle’ hen over det ganske
danske land for en kortsigtet profit..tænk længere..tak. Lyt til Koldings borgmester der
prioriterede borgernes helbred frem for profitten.
Vejen Kommune har på intet tidspunkt arbejdet med, ej heller udsendt, såkaldte ’gene-cirkler’
Vi har derimod vist planlægningszonen for støj. Planlægningszonen for støj er en zone, som
alene har et planlægningsmæssigt formål, når det drejer sig om nye områder til støjfølsom
anvendelse, idet støjkravene er strengere her.
Vejen Kommune opnår ingen profit ved, at der opstilles vindmøller i kommunen. Det samme
gør sig gældende for Kolding Kommune. Grunden til at man i Kolding Kommune bremsede en
lokalplan – og altså ikke selve vindmølleplanen – var bemærkninger fra Haderslev Stift.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
10 om økonomi.
131
4-93. Solfrid Kristin Holst
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
På grund af havvindmøllerne er jeg bange for helbredsmæssige problemer pga støj.
Også dens påvirkning af min nattesøvn – også med åbent vindue.
Bekymret for at de beregninger der er lavet om støj fra havvindmøller ikke holder vand.
Jeg er bange for børnene og deres udvikling.
Bange for at jeg ikke kan opholde mig i min have pga støj fra havvindmøllerne eller ved
spejderhuset og deres shelters.
Bange for de sanktionsmuligheder jeg og I som kommune har for at gå ind og regulere
støjen hvis den viser sig for voldsom.
Bange for at vi bliver generet af lys- og skyggekast og genskin fra vingerne.
Bange for værditab (og evt. minimal erstatning), og at mit hus bliver usælgeligt og jeg
og mine gamle naboer nu er stavnsbundet. Bange for min pensionsopsparing som er
sat i huset er gået tabt. Bange for at kreditforeninger og banker ikke vil låne mig
penge.
Bange for at min virksomhed bliver påvirket af støjen og ødelægger det for mine
kunder.
Bekymrer mig at energiselskaber og vindindustri har så stor økonomik magt over både
folketing og byråd og at I som folkevalgte ikke tager hensyn til alm. menneskers ve og
vel.
Bekymrer mig at det ikke er bæredygtg økonomi i projektet.
Bange for at I som folkevalgte sidder og klapper fordi I slap for at få havvindmøller i
jeres baghave (tankevækkende).
Bange for at I ikke har sat jer nok ind i problematikken ved havvindmøller på land.
Bange for at I som folkevalgte kun tænker på at tækkes regeringen og ikke tænker
med fornuften.
Bange for at I er ligeglade med hvor meget forurening I vil tilføje landdistrikterne.
Bange for at I er ude på at genere nabokommunerne mest mulig ved at lægge møller
tæt på kommunegrænser.
Bekymret for at byrådet er ligeglad med de konflikter det kan skabe blandt naboer i de
ramte områder.
Bekymrer mig at I er så lette at købe for ussel mammon.
Vejen Kommune har et godt samarbejde med nabokommunerne, også hvad angår
vindmølleplanlægningen. Så hvis Vejen Kommune eller vores nabokommuner udpeger
mølleområder tæt på kommunegrænser, så er der tale om tilfældigheder og ikke chikane.







132
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
4-94 Tanja Fuglsang Lindskov
•
•
•
•
•
•
•
Gener fra alm. Støj. Godt nok har vi allerede fornøjelsen af Esbjerg motorvejen, men vi
har da trods alt stadig glæden af at høre fuglene kvidre, og for det meste nyde
stilheden på landet. 4 møller af den størrelse som Vejen Kommune har planer om at
opstille i mit nærområde, vil unægtelig være generende for min familie og jeg. Her
blæser vinden jo døgnet rundt, hele året!
Møller af en sådan størrelse, som kommunen stiller forslag om, vil kaste skygger i store
områder omkring møllerne, til stor gene for os der bor her. Jeg har set videoer på
youtube og er mildest talt rystet over, hvilke konsekvenser disse lysglimt kan have for
livskvalitet og unægtelig også huspriserne i de berørte områder. Skal det nu være slut
med at nyde aftensolen i Gejsing? Desuden skal alle møller der er 100 m og højere
udstyres med lys på toppen. Møllerne vil således også om natten virke meget
iøjnefaldende og forstyrrende i et stort område omkring møllerne.
Med udsigt til 4 vindmøller af den størrelse som Vejen Kommune påtænker at opstille
900 m fra vores hjem, vil det unægtelig betyde, at værdien på vores ejendom falder.
Der er jo ingen der vil bo på landet med de støjgener møllerne medfører! De
erstatninger der tidligere er givet i lignende områder står ikke mål med den aktuelle
værdiforringelse, og er desuden forbeholdt de naboer, der bor tættest på møllerne. Hvis
det var sådan vi ville placere os økonomisk, kunne vi jo lige så godt bosætte os i en
lejet bolig inde i byen, fri for uforudsete udgifter til vedligehold og nyde fordelene af
den geografiske nærhed til alle bekvemmelighederne, kulturlivet osv.
Eftersom generne fra langtidspåvirkning af lavfrekvent støj fra møller, af en sådan
størrelse som Vejen Kommune stiller forslag om, endnu ikke er fuldt kortlagt, virker det
grotesk, at Vejen Kommune har i sinde at gennemføre et sådant projekt. Støjforskere
fra Aalborg Universitet har tilbage i 2011 i en videnskabelig anerkendt analyse påpeget,
at langtidspåvirkning af lavfrekvent støj fra vindmøller kan være livsstilsforringende og
direkte sundhedsskadelig. Yderligere familieforøgelse er sat i bero! Vil vi blive syge?
Som det ser ud nu, er vi ikke sikret af nogen lov!
Sæt møllerne på havet! Der er nu igangsat tests at havvindmøller på 8 MW, og
fundamenter til opstilling på havet, der sikrer en økonomisk billigere opstilling, er under
udvikling. Så kan det vel næppe undre nogen, at vi som borgere i de områder, hvor
Vejen Kommune planlægger at opstille vindmøller på ca. 3 MW, til stor gene for helbred
og privatøkonomi, finder det mærkværdig, at Vejen Kommune har så travlt med at
træffe beslutninger på et uoplyst grundlag.
VIGTIGT er det at understrege at jeg på ingen måde er imod en ”grøn” tankegang og
mindskelse af Co2 for at få sat en stopper for globale klimaforandringer. Jeg er på
ingen måde imod vindmøller! MEN når det betyder støjgener, værditab og
stavnsbinding af ejendom samt potentielle alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for
os der bor i nærheden af dem, så knækker filmen!
Ærlig talt! Det virker på mig meget arrogant og uambitiøst, at Vejen Kommune vælger
at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag med en potentiel sundhedsrisiko, og et
aktuelt økonomisk tab, for os der bor i områderne til følge Jeg fristes jo til at tro, at
Vejen Kommune er bange for at komme for sent til ”fadet” af tilskudsberettede
kæmpevindmøller. Mon dog, dette kommer til at ske! Som jeg ser det, har Vejen
Kommune grebet situationen helt forkert an. Hvis man ønsker opbakning og accept,
kræver det gensidig respekt!
133
•
Jeg opfordrer derfor på det kraftigste Vejen Kommune til at glemme alt om, at sætte
havvindmøller op på land. Der er jo ingen grund til at gamble med helbred og
privatøkonomi for de af os, der bor på landet. Ingen fortjener at blive nabo til
kæmpevindmøller.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
4-95. Vejdirektoratet v. Jane Holmgaard Otte
•
•
•
Har gennemgået de otte områder og har ingen indvendinger mod tillægget.
Det bemærkes, at en mindre del af rammeområdet ligger under 1,7 x totalhøjden fra
byggelinjerne langs motorvejen, men det er vurderet at fremtidige placeringer af
vindmøller ikke er til gene for trafikanter på Esbjerg-motorvejen (M52).
Det bemærkes, et en detailplanlægning bør indeholde en undersøgelse af om
motorvejens rampeanlæg er dimensioneret til at modtage de pågældende møller.
Det noteres, at en VVM skal indeholde en undersøgelse for rampeanlæggets dimensionering.
134
Bemærkninger til område 5(9) Bækbølling
Emne
Almindelig støj
629
Se note 2
Lavfrekvent støj
649
Se note 3
517
Se note 4
611
Se note 5
Møller på havet
667
Se note 8
7
Se note 6
5-01. Anette og Frede Kaad
•
At man oveni købet giver opgaven til et udenlandsk virksomhed er helt uforståelig.
Hvorfor ikke Vestas?
Ingen Kommentarer.
135
5-02. Anne Vonsbæk
•
Mit helbred er ikke særligt godt og det påvirker min nattesøvn. Hvis møllerne larmer
hele døgnet og lavfrekvent støj er skadeligt for helbreddet, så må jeg stærkt beklage,
at I sætter dem op her i området.
5-03. Asger Ravn
•
•
Kæmpe vindmøller hører ikke hjemme i nærheden af beboelse. Kommunen tænker
åbenbart kun på kommunekassen og ikke på borgerne.
Holsted bliver mindre attraktiv at bo i, hvis der fremadrettet vil være konstant støj året
rundt.
5-04. Bente Hansen
•
Solceller
5-05. Bjarne og Birte Pedersen
•
•
Vi er modstandere af vindmøllerne fordi vi mener, at det vil gå ud over vores helbred,
vores muligheder for udeliv i haven, vores nattesøvn samt medføre forstyrrelser på PC
og TV.
Udfordringer i forbindelse med eventuelt salg af vores ejendom.
Vindmøller skaber et lille og meget lokalt magnetfelt, ved vindturbinen. Magnetfeltet kan
forstyrre radiostråler der passerer direkte igennem. Men det har ikke indflydelse på hverken TV
eller PC.
136
5-06. Bo Vonsbæk
•
Vi bor i det såkaldte udkantsdanmark. Boliger og deltidslandbrug vil blive nærmest
usælgelige, hvis der placeres kæmpemøller i det (de) foreslåede område(r).
5-07. Christian Rasmussen
•
Den økonomiske gevinst pr. MW/mølle er alt for lille.
5-08. Diana Thøstesen og Kim G. Sørensen
•
Hvorfor ikke opsætte solceller i stedet for?
5-09. Erling Viuf
•
Solceller støjer ikke
5-10. Flemming Damberg
Solenergi
137
5-11. Frede og Lillian Kristensen
•
•
•
•
•
•
•
Efter at have deltaget i flere borgermøder vedrørende opstilling af kæmpevindmøller i
Vejen Kommune er det blevet os bekendt, hvor lidt kommunens politikere og
embedsmænd lytter og vægter borgernes meninger og bekymringer hvad angår
kommunens vindmølleplan. Hvor er demokratiet i alt dette?
Det skræmmer og sårer os, at I som politikere og embedsmænd ikke vil lytte til begge
sider i denne sag. Kan I som politikere og embedsmænd acceptere, at I højst
sandsynligt er med til at ødelægge jeres egne borgeres liv både økonomisk og socialt
imod deres vilje?
I siger, at I indhenter jeres oplysninger om konsekvenserne ved kæmpevindmøllerne
fra eksperter. Hvor mange af disse eksperter er selv naboer til kæmpevindmøller? Det
virker ærlig talt som om I har valgt at vende det døve øre og det blinde øje til og lader
ulvene vogte fårene. Regner I selv med, at dette ender godt? Hvis ja, så er I mere
naive end vi havde troet.
Vi forstår ikke hvis politikerne, efter de informationer vi som modstandere har fremført,
kan træffe en beslutning, der stavnsbinder kommunens borgere til deres boliger og
udsætter os for en helbredsrisiko. Hvordan kan I tillade jer, at vurdere os som
mindreværdige borgere? I vil sikkert påstå, at det ikke er at anse os som
mindreværdige, og at vindmølleplanen er en del af noget større. Men hvad kan være
større end jeres borgeres velfærd? I skal huske hvilke forpligtigelser I som politikere og
embedsmænd har overfor jeres lokale borgere. Hvis vi ikke engang kan regne med, at
vores egne folkevalgte politikere vil lytte til os, hvem kan vi så regne med? Har I glemt,
at demokrati er lig med folkestyre?
Dette bringer os videre til en kritik af de støjgrænser som er gældende for
kæmpevindmøllerne
Herudover undrer det os også meget, at et landbrugsparti som Venstre på så
forunderlig vis tør gamble med landbruget i Vejen Kommune.
Og det stopper ikke her. Ikke nok med, at de enkelte landbrug og landmænd kan blive
økonomisk og helbredsmæssigt negativt påvirket af vindmøllerne, så opstillingen af
vindmøllerne i Vejen Kommune også medfører at flere borgere fraflytter kommunen,
hvilket yderligere medfører et tab af skattekroner.
 Se note 1 om høringsparter og debatoplæg.
5-12. Frede J. Laugesen
•
Solceller er ikke til gene for folk.
138
5-13. Henning og Ruth Iversen
•
Placer vindmøllerne på havet.
5-14. Hendrik C. Meerhof og Jolanda Van Kleef
•
Hvorfor ikke opstille vindmøllerne i industriområderne i stedet for i områder med
beboelse?
5-15. Hans B. Andresen
•
For mig at se, så stiger strømpriserne hver gang der opstilles vindmøller. Det må snart
slutte, for folkepensionister kan ikke følge med.
5-16. Inge Christiansen
•
Man kunne opstille møller i brandbælter – Stilde Plantage, langs Rømø Dæmningen eller
langs motorveje langt fra beboelse.
5-17. Jakob Viuf
•
•
Jeg er imod vindmøllerne fordi de vil medføre en værdiforringelse af mine forældres
ejendom, som jeg påtænker at købe.
Slægtsgården vil blive ramt af de gener som møllerne medfører.
139
5-18. Jane og Jens Engelbret
•
•
Det er i forvejen svært at sælge huse i udkantsdanmark. Bankerne vil ikke låne penge
til folk der ønsker at bosætte sig her.
Vindmøllerne skal opstilles på havet så de ikke generer nogen.
5-19. Jan Jørgensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg protesterer mod at der opsættes vindmøller i området af følgende grunde:
Jeg er bange for, at vi bliver syge af at leve så tæt på vindmøllerne. Jeg bor ca. 700
meter fra det sted hvor der er planer om at opsætte tre vindmøller.
Jeg kan slet ikke forstå, at området ikke er taget ud af planlægningen allerede, for tre
områder er alle taget ud af planlægningen inden hvidbogen med henvisning til, at der
ikke bør opstilles vindmøller nærmere ens 28 x vindmøllehøjden til planlagte eller
eksisterende vindmøller. Området i Bækbølling har også vindmøller nærmere end 28 x
vindmøllehøjden, nemlig vindmøllerne i Tirslund. Jeg må da gå ud fra, at
sagsbehandlingen er den samme for mig, som for borgerne i de tre andre områder? De
tre andre områder er 2 Skovbølling, 3 Kalvemose og 7 Gjerndrup. Her er det betragtet
som ”uforeneligt med 28 x møllehøjden” at området er medtaget.
Ud over at jeg er bange for om vi bliver syge, så er jeg helt sikker på, at støjen fra
vindmøllerne ville blive en plage.
Hvordan skal jeg kunne sælge min ejendom når møllen larmer? Der er ingen som har
lyst til at bo et sted med evig støj dag og nat. En vurderingsgruppe udmåler
erstatninger til naboer. Gruppen består af de samme folk uanset hvor i landet de skal
udmåle værditabet. Normalt ville man da bruge lokale ejendomsmæglere, der kender
det lokale prisniveau.
Synet af kæmpevindmøller er skræmmende grimt. Har I tænkt på hvad det gør ved
området? Kommunen har selv skrevet, at man skal respektere fortidsminder, og der er
faktisk en gravhøj ca. 300 meter fra vindmølleområdet
Syd for vindmølleområdet er der et langt sammenhængende naturområde. Bækbølling
Bæk er beskyttet natur og §3-område med meget smuk natur
Jeg synes udmærket at vindmøller kan stå på havet ude ved boreplatformene.
Havvindmøller på 8 MV kan producere langt mere end kæmpevindmøllerne på land.
Jeg mener, at kommunen skal afvente en ny bekendtgørelse, der beskytter os naboer,
også ved andet end 6 og 8 m/sek






140
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
5
6
7
8
9
om
om
om
om
om
om
støj.
visuelle gener.
sundhed.
5-20. Jan Toftegård Laugesen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg er, som så mange andre, fortaler for mere miljøvenlig energi, men i den seneste tid
er det gået for vidt, idet det danske landskab plastres til med større og større
vindmøller og er efterhånden synlige på alle større strækninger og åbne vidder. Nu står
nærområdet for tur, hvorfor vi er nødt til at komme til orde.
Vindmøller og lignende skal placeres med mindst mulig gene for mennesker, dyr og
natur. Ved at placere møllerne i området tæt på Føvling rammes følsom natur, masser
af mennesker og et aktivt dyreliv. Jeg har gennem 29 år været bosat i området og har
haft min opvækst her, hvor jeg har nydt den stille natur i og omkring Føvling. Dette vil
blive spoleret ved opførelsen af kæmpevindmøller i området.
Jeg gør hermed indsigelse mod at opstille vindmøller i område 20.T.05 Bækbølling.
Indsigelsen begrundes i følgende spørgsmål og udsagn:
Hvordan kan man undlade at inddrage alle borgere, der vil blive påvirket af projektet –
nær og fjern?
Opstilling af vindmøller vil få konsekvenser for hele området. Borgerne i Holsted
Stationsby, Føvling og omegn vil alle lide et økonomisk tab og i nogle tilfælde blive
stavnsbundet til deres hus
På hvilket grundlag har kommunen vurderet, hvilke borgere der skulle inddrages og
hvordan har kommunen vurderet de økonomiske forhold for byerne og deres
indbyggere? Hvad vil kommunen gøre for at inddrage alle borgere, som vil blive
påvirket indirekte af projektet?
Hvorfor ignorerer man, at lavfrekvent støj vil ramme det meste af Føvling by og
omegn?
Hvorfor ignorerer kommunen bevidst de nye undersøgelser og hvorfor afventer den ikke
en præcisering af de nye resultater inden der træffes en afgørelse? Hvordan kan
kommunen vurdere hvor meget ”støj” man kan have i sit hus og hvorfor kan
kommunen sætte ens nedre grænse for, hvad der er tilladt i borgernes egen ejendom?
Hvorfor vil kommunen sætte landsbylivet ud af spil?
Hvad berettiger kommunen til at sende familier fra hus og hjem?
Hvorfor er alle byer ikke blevet inddraget direkte?
Det er ikke kun Føvling og omegn der vil blive ramt, men også de omkringliggende byer
som for eksempel Bobøl og Stenderup. Landsbylivet er i forvejen sat ud af spil mange
steder i landet.
Hvorfor er kommunen så opsat på at sætte landsbylivet i stå hvor det går fremad og
lokallivet sprudler af aktivitet? Hvordan kan der være tale om en demokratisk
beslutning, når vi allerede nu kan se, at der er mange modstandere af projektet inden
for en afstand af 2-3 km fra møllerne, og kun meget få der er for? Hvordan kan Vejen
Kommune tillade sig at se bort fra en så massiv modstand?
Hvordan mener kommunen, at ”grøn energi” er vigtigere end de mennesker der bruger
den?
Der er ikke mange fortalere for at placere møllerne unødigt tæt på bylivet om det er her
eller andre steder. Det er kun dem, som har en økonomisk eller politisk gevinst i det.
Alle andre er enige om at flytte dem hen et sted, hvor det ikke er til gene for
mennesker og/eller dyr.
Hvorfor har kommunen den holdning, at den skal bidrage så massivt til regeringens
planer om at gøre Danmark fri for fossile energikilder og import af energi? Flere og fler
141
•
rapporter viser, at så længe energien ikke kan lagres, så er vi nødt til at importere
energi i ”stille” perioder. Hvorfor ikke vente til teknologien er tilstede?
Så drop nu den vindmølleplan.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
1
2
3
5
8
om
om
om
om
om
planlægning og høring
støj.
lavfrekvent støj.
5-21. Jens Elbeck
•
Placer vindmøllerne i militærområde.
 Se note 1 om planlægning og høring
5-22. Jens J. Pedersen
•
Hvorfor kan de som ønsker vindmøller ikke sætte dem op i nærheden af hvor de bor?
Det er nok fordi de ikke vil have de gener som en vindmølle kan medføre. Profitten vil
de gerne have.
5-23. Jørgen Jensen
•
Jeg er imod vindmøllerne fordi de vil medføre en værdiforringelse af mine forældres
ejendom, som ligger i støjzonen.
5-24. Karsten Rørmose
Se 2-19.
142
5-25. Kirsten Jensen
•
•
Det er ikke politikernes eller kommunens opgave, at tage en befolkning som gidsel og
stavnsbinde os. Nogle oplever store personlige og økonomiske problemer herved.
Naturlig energi er en fantastisk tanke, men ikke i beboelsesområder. Vindmøllerne skal
ud på havet.
5-26. Kirsten Qvist
•
Da vi allerede nu er generet af den eksisterende vindmølle på Tirslundvej er jeg meget
imod nye vindmøller.
Noteret.
5-27. Laura Larsen
•
•
Jeg mener, at så længe der er en undersøgelse i gang med hensyn til kæmpe møllers
påvirkning på de omkringboende, bør der ikke bygges møller af den planlagte størrelse.
Havvindmøller er dyre, men menneskers helbred går forud for vindmøllekraft.
5-28. Max Juul Jørgensen
•
Jeg kan tydeligt høre Leif Olesen, Vestre Tirslundvej 6, Holsted ved østenvind.
Noteret.
5-29. Mikael R. Poulsen
Se 2-21.
143
5-30. Miki Kango-Petersen og Tina S.K. Petersen
•
•
Det planlagte område er helt uacceptabelt for os på grund af afstand, udsigt, støj og
værditab på ejendommen.
Vi ligger i en lavning og vil derfor opleve forstærket støj.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
4
5
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
skyggekast og lysmarkering
5-31. Paul Erik Hansen
•
Hvorfor ikke satse på solcelleanlæg i stedet for. I har så mange store tage i Vejen
Kommune.
5-32. Sonja og Frank Preben Olsen
•
Vi har før været nabo til tre vindmøller hvor vi bor. Vi siger nej tak til den støj og larm
det medfører
5-33. Thomas H. Mørkeberg
•
Placer vindmøllerne på havet.
144
5-34. Alexander Lave Staal m.fl. (4 underskrifter i alt)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kæmpevindmællerne vil være meget synlige fra Kongeådalen, både sysnmæssigt men
også støjmæssigt, herunder den hørbare samt lavfrekvente støj der vil forekomme
uafbrudt.
Freden der i øjeblikket forekommer på Ribehøj fiskepark vil blive forstyrret af møllernes
synlighed og støj.
Møllerne vil være meget synlige fra Åtte Bjerge der er et fredet område. Hvis man står
ved flagstangen kan man se de møller der er opstillet ved Tirslund. De møller der
onskes opstillet er betydeligt højere. Desuden vil der være tale om en støjgene i en af
en betydelig størrelse for beboelser, turismen og dyrelivet.
Dyrelivet i Bækbølling omfatter flere fredede dyrearter, herunder flagermus, kirkeugler,
musvåger og falke.
Der er i maj 2013 givet tilladelse til at bygge et udlejningsstuehus (Ribevej 13A) 250 m
fra det udpegede vindmølleområde.
Der er givet opholdstilladelse til 1.800 malkekøer på Ribevej 13A, som sammen med
medarbejderne dagligt vil blive påvirket kraftigt af vindmøllerne. Dette svarer til
dyremishandling da kreaturerne ikke har mulighed for at stemple ud.
Ifølge anonyme ejendomsmæglere falder naboejendommene 30 % inden for 1 km,
20% inden for 1,5 km, 10% inden for 2 km. Dette tab medfører et stort skattenedslag
da pris samt ejendomsvurdering vil falde betydeligt. Stavnsbåndet vender tilbage til
Vejen Kommune da det ikke er muligt at sælge.
Lovgivningen tillader vindmøller at støje 44 dB + 2 dB hvilket gør det umuligt at sove
for åbne vinduer eller at sidde i haven. Dette finder vi uforståeligt da denne
grænseværdi også gælder nattetimer hvor der i industrien er krævet et lavere
støjniveau i det samme tidsrum.
Kæmpevindmøller udsender lavfrekvent støj i en radius a 3,5 km. Holsted st., Føvling,
Bobøl, Tobøl og Stenderup ligger inden for området. Lavfrekvent støj fremprovokerer
sygdomme blandt naboer: hjertekarsygdomme, blodpropper, stress, søvnproblemer
(Link, se note 12).
Den nuværende værditabsordning dækker knap nok flyttebilen.
Bækbølling er lydfølsomt område. Lyden bliver kraftigt forstærket og bæres langt væk.
Området oplever voldsomme støjgener (pt. fra speedway bane, brølende køer, konstant
maskinkørsel). Der henvises til tidligere indsigelse fra afsender vedr. målt 82 dB.
3 nye vindmøller der allerede har udledt meget CO2 under fremstilling gør ikke
kommunen grønnere.
CO2-kvoterne bliver solgt til andre lande som benytter sig af kulfyrede kraftværker
(brunkul).
Der er generelt dårlige vindforhold i Vejen kommune. Et pålideligt vindressourcekort
kan ses på emd.dk.
145
•
•
•
•
•
•
•
•
Møllehøjden er sat ned med 20 m men resten af møllen er ikke ned-dimensioneret
tilsvarende. Møllerne står stadig inden for 28 x totalhøjden til møllerne i Tirslund.
Der vil forekomme skyggekast året rundt (primært forår og efterår).
Der skal påmonteres lygter der udsender et konstant lys, men da møllernes vinger
roterer vil dette lys forekomme at blinke. Huset bliver som var det besat = ren tortur.
Visualisering fremvist i Føvling stemmer ikke overens med det aktuelle hvilket betyder
at Ribe Stift er blevet vildledt på det groveste.
Det udpegede område befinder sig i mellem 2 EF-habitatsområder.
Jo flere vindmøller der sættes op jo højere PSO-afgift skal betales af forbruger- og
erhvervsliv.
Anbefales at møllerne outsources til kystnære områder eller havområder hvis de
absolut skal opstilles.
Hvordan performer vi Vejen Kommune med 30 kæmpe vindmøller? Pengestærke flytter
fra og Låsby Svendsen flytter ind.









Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
4 om skyggekast og lysmarkering
10 om økonomi.
11 om vind.
5-35. Anne Kjær Nielsen og Kim Lehmann Poulsen
•
•
•
•
•
•
146
Afstanden til vores grund vil være 1,1 km.
Vi er ikke imod vindmøller af den størrelse vi kender fra det nuværende landskab men
de store møller bør ikke få plads i så tæt befolkede områder som vores kommune.
Vi har ved samtaler med flere politikere fået det indtryk at de ikke helt har forstået
planens omfang og konsekvenser.
Det anføres i Miljørapporten at færrest mulig indenfor 1,5 km vil blive generet. For alle
områder ligger 987 beboelser. Hvis vi antager at der gennemsnitligt bor 4 i disse
beboelser bliver det 3.948 personer – svarende til 30 % af alle i landdistrikterne.
Tankevækkende. Vindmølleplanen vil med sikkerhed direkte påvirke 100 % indenfor 1,5
km. Det faktiske tal vil være en det større idet effekten når længere ud jf. alle
tilgængelige konsekvensrapporter.
I temaplan for landdistrikter anføres at kommunen vil sætte fokus på hvordan de
kvaliteter der er i landdistrikterne kan understøttes. Er det fokus ændret af det nye
byråd nu da Dansk Folkeparti er ’tungen på vægtskålen’?
De planlagte møller må være 130-150 m høje. Den nye Lillebæltsbros pyloner er 120 m
og ret dominerende vidt omkring. Terræn koten ved Holsted er ca. 45 og med en
planlagt højde på 130 m vil de rage op i kote 150 m. Danmarks højeste punkt, Ejer
Bavnehøj er ca. 170 m. Møllerne vi derfor i princippet kunne ses fra Ejer Bavnehøj.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Man tillader væsentlig kraftigere støjpåvirkning fra vindmøller i forhold til andre
støjende aktiviteter, fx virksomheder.
Den lavfrekvente støj vil endda på meget lang afstand forlante sig ind i bygninger og
bevirke en uudholdelig brummen.
Skyggeblink er stressende og anvendt ved psykisk tortur i visse lande – og nu også i
landdistrikterne i Danmark. Denne gene effekt er ikke reguleret ved lov.
Skyggeeffekten er størst i sydvestlig og sydøstlig retning hvilket betyder at hele Føvling
by vil blive kraftigt ramt.
Erfaringer viser, at erstatningerne slet ikke når op i de niveauer der svarer til
værditabet. De fleste får intet. Mange ejendomme bliver svære at sælge – nogle helt
umulige. Kreditforeninger og banker vil ikke belåne.
Folketingets energiaftale fra 2012 havde en målsætning om at halvdelen af Danmarks
elforbrug skal dækkes af vindkraft i 2020. dette er nået i december 2013 så vi har ikke
grund til forhastede beslutninger.
Kæmpevindmøllerne er givetvis en gevinst for samfundet. Men gevinsten skal ikke
finansieres af de omkringboende i det åbne land. Vi betaler via vores elforbrug til ’grøn
ordning som belønner kommunen for at fremme opstillingen af store vindmøller.
Såfremt planen for Vejen Kommune vedtages som foreslået vil kommunen således
kunne modtage godt 6 mio. kr. Tankevækkende.
Møllerne skal stå i havområder hvor ingen generes. Argumentet lyder at det endnu er
for dyrt men det passer jo ikke. Der er allerede ganske mange til havs, og de er
forhåbentlig ikke urentable.
Blot tilstedeværelsen af vindmølleplanen vil få den ovenfor beskrevne økonomiske
effekt for berørte boligejere. Derfor kan vi ikke acceptere at planen udskydes. Den skal
fjernes helt.
Hvis vindmølleplanen vedtages er det ikke ’kommunen’ som institution der vedtager
den med de enkelte byrådsmedlemmer. Det vil vi og eftertiden holde jer op på.
Det er korrekt, at det er en udpræget misforståelse, at kommunerne er pålagt af staten at
udpege områder til vindmøller. Det er også rigtigt at Vejen Kommune i stedet har fået til
opgave at undersøge mulighederne. Og det er det arbejde, vi med vindmølleplanen er i gang
med.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
4 om skyggekast og lysmarkering
10 om økonomi.
5-36. Arne Madsen
•
•
Disse mega møller vil selvfølgelig have en meget negativ indflydelse på området.
Boliger vil falde væsentlig i værdi og de nærmeste vil være værdiløse uden
nævneværdig erstatning. Man køber beliggenhed.
147
•
•
Hvis byrådet ønsker at gøre Vejen attraktiv som bosætningskommune bør man ikke
bevidst genere en lang række borgere. Jeg håber byrådet vil revurdere planen, evt.
tage den helt af bordet eller reducere antallet af områder væsentligt.
Håber man vil afvente den igangværende undersøgelse. Jeg opfatter ikke byrådet som
argumentressistent. Derfor håber jeg man tager indsigelserne meget alvorligt.
5-37. Brit Kristine Trane Jørgensen
•
•
•
•
Jeg har i mange år været plaget af kronisk sygdom, herunder fibromyalgi, som
konstant stresser kroppen uanset om jeg sover eller er vågen. Det er meget
belastende. Planerne om vindmøller tæt på vores bolig skræmmer mig, da jeg mere
end de fleste har brug for fred og ro. Ikke støj nat og dag. Jeg vil bede kommunen
huske på min særligt sårbare situation med kronisk sygdom og stressfølsomhed, og
derfor fjerne område 20.Y.05 fra planen.
Hele min opsparing er sat i vores ejendom. Hvis ejendommen taber voldsomt i værdi
fordi der kommer vindmøller – og det mener alle de vil – så har min mand og jeg ikke
noget at leve af når vi bliver gamle. Hvad skal vi så gøre? Det er ikke rimeligt. Jeg har i
forvejen kun små muligheder for at tjene penge grundet mit helbred.
Hvis I alligevel gennemfører planen, så synes jeg, at I favoriserer mølleopstillerne og
ikke de berørte naboer. Vi er da alle borgere i kommunen og vi betaler alle skat.
Prøv at forestille jer, at bo 700 meter fra sådan nogle mastodonter. Synet er
uhyggeligt. Det er det I planlægger vi skal leve med. Det kan ikke være rigtigt.
5-38. Doris Riis Jørgensen
•
•
Jeg synes ikke at der er undersøgt hvad den lavfrekvente støj kan have af indflydelse
på vores helbred.
Kæmpevindmøller hører ikke til hvor der bor mennesker, men på havet. Der er plads
nok. Hvorfor skal Vejen Kommune så have disse kæmpe vindmøller sat op?
148
5-39. Erik Toftegård Laugesen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fantastisk at nogen vil opsætte vindmøller få 100 m fra en kæmpe kostald med i dag
1.000 køer med udvidelse til 1.800 stk. inden længe.
Hvis det går galt hvem erstatter det?
Se video (om vindmøllesyndrom fra Wisconsin, USA) (Link, se note 12).
En enestående og fredelig natur langs Stenderup Bæk med rigt dyreliv med beskyttede
naturtyper som moser og søer samt Føvling by rammes af de larmende
kæmpevindmøller.
Der er massive gener i form af lavfrekvent støj, hvor flere lærde strides om
målemetoden og konsekvenserne af støjen, der er konstateret indenfor en radius af 1,5
– 2 km fra store vindmøller. Hele Føvling by er derved inden for støjgrænsen.
Vindmøller må støje mere i det åbne land end i byområder. Kan politikere overhovedet
tillade sig at godkende vindmøller med denne væsentlige usikkerhedsfaktor?
Opstilling af vindmøller i dette område er kun et yderligere spark i retning af affolkning
af landdistriktet og lukning af Føvling Skole, som får unge til at blive i nærområdet for
at dyrke sport med deres skolekammerater i Føvling.
Mølleansøgningen forsøger at skabe en idyl omkring møllerne, som absolut ikke findes.
De hidtil kendte visualiseringer er ikke reelle.
Der mangler klageinstanser/kontrolinstanser, som overvåger de allerede opstillede
vindmøller. Man oplever overalt magtesløshed overfor vindmølleindustrien, som ikke
lader nogen komme tæt på driftsdata, den mulige fjernstyring af kapaciteten og
hermed også støjudviklingen.
Jeg er ikke imod vindmøller og grøn energi, men jeg kan ikke se det rimelige i, at
naturen herude og en stor gruppe borgere i Vejen Kommune skal rammes. Store
vindmøller hører til på havet. Der kan ikke længere opnås accept til opstilling af disse
store vindmøller i nærheden af boliger.
Værditabsordningen for naboer til store vindmøller er ikke tilpasset det aktuelle
værditab. Værditab gives erfaringsmæssigt ikke til ejendomme, der ligger over 700
meter fra møllerne. Støj, blink og lavfrekventstøj når dog meget længere ud. Specielt
fra store møller.
Kreditinstitutter og banker ser en fare i faldende ejendomsværdier i området og vil
derfor ikke give samme finansieringsmuligheder.
I Bækbølling ligger der ifølge vindmølleplanen 194 huse inden for en radius på 1,5 km
fra møllerne. Med en gennemsnits familie på 4 personer vil det påvirke 776 beboere i
området.
Der er en stor kvægstald lige opad det område hvor kommunen ønsker at opstille 3
kæmpevindmøller på 130 meter. I USA ses tilfælde af døde og syge dyr/køer 1600
meter fra 400 fods møller. WCO (Wind Conterns Ontario) i Canada melder om same
problemer med køer og høns. Der skal også bygges en bolig til de medarbejdere der
skal arbejde i kostalden. Er det meningen, at de skal arbejde/sove lige ved siden af 3
støjende vindmøller 24 timer i døgnet?
Vindmøller må ikke opstilles nærmere end 4 x møllehøjden, 4 x 130 m = 520 m til
boliger ifølge Bekendtgørelsen for opstilling af vindmøller på land
149
•
•
•
•
•
•
Langs Stenderup bæk er der et meget rigt dyre- og fugleliv i de beskyttede naturtyper.
Det er især de større fugle, musvåge og forskellige arte af høge man ser når man
færdes i området. Vi har boet i området siden 1982. Siden da har jeg set storke, hejre,
ænder, svaner og den sjældne Rød Glente i området. Sidste gang i efteråret 2013.
Kirkeuglen bor og jager i området ved Stenderup Bæk
I miljørapporten er det angivet, at støj fra vindmøller og møllevingers bevægelse kan
påvirke fuglearter i forskellig grad.
Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændsler. En del af indsatsen er, at der skal
opsættes vindmøller i Danmark for at leve op til regeringens Energistrategi 2050.
Gennemføres vindmølleplanen vil der kun være 13 lokalsamfund tilbage som kan glæde
sig.
Så drop de vindmøller.
Vedlagt indsigelsen: Uddrag fra DOFbasen vedrørende observationer af kirkeugle i
området ved Føvling.
Den danske vindmøllelovgivning gælder kun for mennesker.
For staten Wisconsin, hvor videoen er optaget, kan man af ’2009 Wisconsin Act 40’ og det af
16. marts 2012 godkendte ’the wind siting rules’ (PSC128) læse, at den maksimale støjgrænse
er på 50 dB i dagtimerne og 45 dB i nattetimerne. I Danmark er den øvre støjgrænsen maks.
44 dB. Der er i Wisconsin ingen grænser for den lavfrekvente støj. I Danmark har vi derimod
valgt en maksimal grænse for den lavfrekvente støj på 20 dB, idet vi ved, at der kan opstå
ubehag ved for megen disponering af netop denne støjtype. Ligeledes må vindmøller i
Wisconsin placeres 3,1 x totalhøjden fra naboer. I Danmark er minimumsafstanden 4 x
totalhøjden.
Med dette ligger ikke en negligering af, at nogle borgere (eller dyr) kan opleve ubehag
alligevel. Vi skal bare være forsigtige med at sammenligne situationen i et land (eller en stat),
hvor reglerne er mindre restriktive end i Danmark. Kræftens Bekæmpelse er i gang med at
undersøge sammenhængen mellem støj og helbred






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
7
8
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
5-40. Erna Hjort-Gregersen
•
Bekymring om støj og forringelse af ejendomsværdier.
150
5-41. Føvling Menighedsråd v. Else Jørgensen
•
•
•
•
•
Det fremgår af vindmølleplanen at den vestlige del af Føvling by og Føvling Kirke ligger
umiddelbart op til støjzonen.
Føvling Menighedsråd finder det foreslåede udlæg uacceptabelt og skal anmode om at
området udgår.
Placering af kæmpevindmøller vil blive et voldsomt og meget dominerende islæt i
landskabet vest og nordvest for Føvling, hvor landskabet er åbent og jævnt uden
afskærmende terræn. Placeringen vil indebære at landskabet fuldstændigt vil ændre
karakter.
Afstanden til Føvling kirke og kirkegård er kort. Billedet af den smukke middelalderkirke
fra 1205 vil blive domineret og skæmmet af kæmpevindmøllerne.
Tages der hensyn til usikkerheden omkring afgrænsningen af støjzoner vil
forsigtighedsprincippet tilsige at Føvling med kirke ligger inden for risikoområdet hvor
støjproblemer kan være et reelt problem for befolkningen.
5-42. Grethe S. Hjort-Gregersen
•
•
•
•
•
Kæmpevindmøller støjer døgnet rundt og udsender skadelig lavfrekvent støj, som kun
dårligt kan kontrolleres. Det er ikke rimeligt.
Møllerne kaster skygger, hvilket der heller ikke er nogen lov der begrænser.
Møllerne har lys på toppen. Det er grimt og iøjnefaldende. Møllerne er en skændsel i
naturen. De fjerner fokus og ændrer perspektivet i den smukke egn.
For de gener, som vindmøllerne medfører, tilbydes mine forældre på Føvlingvej 6
muligvis lidt erstatning, men det er erfaringsmæssigt et skændigt lille beløb, der slet
ikke svarer til værditabet. Jeg frygter for, hvordan de vil klare det, hvis de belastes
med en gigantisk kæmpevindmølle i køkkenudsigten. Sådan et sted vil ingen bo.
Ejendommen bliver værdiløs.
Jeg synes, at det er uartigt og under al kritik at foreslå sådan en plan. Havvindmøller
hører til på havet, hvor de ikke generer nogen.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
3
4
5
8
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
skyggekast og lysmarkering
151
5-43. Helle Hjort-Gregersen
•
•
•
•
Det vil ødelægge min livskvalitet ved støj og lavfrekvent støj.
Jeg frygter desudn for helbredsmæsige konsekvenser.
Det går ud over naturen.
Naboerne taber mange penge fordi værdien af deres huse vil styrtdykke.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
6
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
5-44. Ketty og Niels Sørensen
Se 4-84.
5-45. Kurt Hjort-Gregersen (indsendt via to breve)
•
•
•
•
•
152
Det står i hvidbogen at der ikke bør opstilles vindmøller mærmere end 28 x totalhøjden
til planlagt eler eksisterende vindmøller hvis dt påvirker landskabets harmoni. Det
fremgår at område 2 Skovbølling, område 3 Kalvemose og område 7 Gjerndrup
udtrykkeligt er taget ud med hensyn til ovennævnte pasus. For område 5 Bækbølling
kan samme kriterium gøres gældende. Jeg er ikke instillet på at acceptere at der
anvendes forskellige kriterier i sagsbehandlingen.
Anfægter at visualiseringerne i Miljørapporten fra Føvling kirke kan være korrekt udført.
Møllerne vil stå på et højdedrag og ikke fremstå som små røde havmøller foran husene
på Møllebakken. Møller i Bækbølling vil ødelægge udsigt til Sankt Peders Kirke samt
ødelægge helhedsindtrykket og landskabets harmoni mod Holsted St, Tirslund Bjerg og
Lavgårdsmøllen. Det er en fejl at Miljørapporten ikke tager hensyn til at møllerne vil
kunne ses fra Sankt Pederskirkens indgang og sydside.’ Møllerne er synlige fra
fortidsminderne i nærheden.
Af hvidbogen fremgår at område 2 Skovbølling er taget ud bl.a. da det har særlig høj
værdi hos lokalbefolkningen. Det gælder også for område 5 Bækbølling hvilket 3
larmende kæmpekolosser vil ødelægge.
Erstatsningsreglerne verd. Værditab er helt utilstrækkelige. Jeg selv vil nok tabe 6800.000 kr. Vejen Kommune er hermed gjort bekendt med tab i denne størrelsesorden
og de der tager beslutningen pådrager sig derved ansvaret herfor.
En undersøgelse har vist at man kan få gener af støj fra vindmøller indenfor 2 km,
hvilket gælder hele Føvling by og dele af Holsted St. Lovgivningen beskytter ikke
naboerne mod støj fra vindmøller. Der gælder kun regler ved to vindhastigheder. Ved
alle andre hastigheder må møllerne støje mere, hvilket vindmøllebranchen udnytter til
det yderste. Når naboerne efterfølgende klager kan kommunen intet stille op. Der kan
•
•
•
•
•
•
•
let tilvejebringes en række eksempler herpå. De helbredsmæssige konsekvenser af støj
er ikke ordentligt undersøgt. Kommunen bør lade tvivlen komme borgerne til gode.
Der er faktisk erfaringer for at gener fra vindmøller går ud over husdyrvelfærden.
Danmark bliver ikke mindre afhængig af udlandet ved at opstille vindmøller.
Tværtimod. Når der er overskud af vindmøllestrøm eksporteres det til spotpris.
Samtidig skal de danske elforbrugere betale den fulde pris inkl. Tilskud til
vindmølleejerne.
Målet med netto 500 MW er næsten nået. Så det er ikke nødvendigt med møller i Vejen
Kommune.
Vejen kommune har ikke pligt til at udpege området til møller.
Prisen på el fra havvindmøller er hastigt på vej ned.
På grund af faldende elpris er der nu tal fremme om at PSO afgiften koster samfundet
3,2 mia mere om året end forventet.
Vejen Kommunes vindmølleplan omfatter 30 kæmpevindmøller, sandsynligvis på ca. 3
MW i gennemsnit. Det betyder at Vejen Kommune påtænker at knap 20 % af den
kapacitet der netto skal opstilles i Danmark skal stå i Vejen Kommune. For at opnå den
ønskede nettokapacitet på 500 MW ønsker regeringen at der bliver opstillet 1800 MW
nye møller ens 1300 forudsættes nedtaget. Endelig er det jo sådan at der allerede er
opstillet 470 MW. Så Vejen Kommunes overdrevent ambitiøse vindmølleplan skyder
langt over målet.
Vejen Kommune har været i dialog med stiftsøvrigheden vedrørende kirkerne og
visualiseringerne. Visualiseringerne i Miljørapporten er kun skønsmæssige, da vi ikke har
præcise placeringer af møllerne. Byrådet er bekendte med, hvordan det forholder sig med
støjgrænserne i støjbekendtgørelsen.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
5-46. Lene Hjort-Gregersen
•
Landskabet er i dag præget af samspillet mellem naturen, anvendelsen og
kulturhistorien. Bækbølling bæk løber i bunden af landskabet ved Bækbølling og
sammenbinder arealerne. Talrige stenalderfund, nordøst for bækken toner en gravhøj,
Jan Jørgensens eng har kulturspor fra Bækbølling Majeri.Bækbølling Præstegård, som
var arnested for udstykning af områdets jordtilliggender, var beliggende her.
landskabets karakter med smuk symbiose af kulturhistoriske mindesmærker og natur
bør bevares med Bækbølling bæk som det naturlige midtpunkt. Kæmpevindmøller vil
ændre dette, og det bør ikke ske. Der ønskes visualisering mod nord fra Føvlingvej 6
med udsigt over bækken.
153
•
•
•
Uforenelighed med 28 x totalhøjden har været afgørende for at kommunen har ladet
områderne Skovbølling, Kalvemose og Gjerndrup udgå i forslaget til plantillæg. I
Tirslund står en ældre mølle indenfor 28 x 130 m. jeg forventer kommunen lægger
samme vægt på uforeneligheden her som andre steder ellers ville det jo være uensartet
sagsbehandling. Jeg mener derfor området skal udgå.
Strange Skriver (teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening) siger at rigtig mange
møller holdes i drift i 25-30 år, at en stor del nedtages til at give plads til større møller
og at godt vedligeholdte møller kan holde næsten uendeligt. Eftersom møllen ikke vil
nedtages for at give plads til nye er det ikke sandsynligt at de vil tages ud af drift inden
for en kortere årrække. Der kan derfor ikke ses bort fra disse ældre møller ved
vurdering af 28 x totalhøjden.
Af kommunens materiale fremgår, at det tilstræbes at der er få boliger indenfor 1,5 km.
Dette er imidlertid ikke tilfældet her hvor 194 boliger ligger inden for denne radius.
Ved områder, hvor der forudsættes møller nedtaget, skal der foreligge en skriftlig (frivillig)
aftale, inden der kan opstilles nye møller.
5-47. Mette Dupont
•
•
•
•
•
154
Som umiddelbar nabo til det foreslåede vindmølleområde, kan jeg på ingen måde
acceptere placeringen af det foreslåede område. Ifølge forslagsmaterialet kommer min
ejendom til at ligge indenfor planlægningszonen for støj og desuden er der kun ca. 500
meter til det foreslåede vindmølleområde.
Denne sikkerhedsafstand mener jeg ikke er tilstrækkelig, da denne er defineret på et
tyndt grundlag. Støjgrænserne for vindmøllestøj gælder ved 6 m/s og 8 m/s. Ved alle
andre vindhastigheder er der ingen støjgrænser. Jeg mener, at når det er belyst at
generne fra vindmøller påvirker langt udover de pt. gældende grænseværdier, er det
uansvarligt, at kommunen vil udsætte sine borgere for det.
Jeg forventer, at disse ting vil medføre betydelige gener for mig som beboer på
ejendommen, samt forringe ejendomsværdien markant. I den forbindelse forventer jeg,
at det vil være uvildige lokale ejendomsmæglere, der værdisætter værditabet på min
ejendom, da den eksisterende værditabsordning ikke er objektiv.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at Føvling by, herunder Føvling Kirke,
kommer til at ligge kun godt 1 kilometer fra det foreslåede vindmølleområde. Et projekt
af den kaliber, som det foreslås i rammeområde 20.T.05 Bækbølling, vil nødvendigvis
påvirke beboerne i en hel landsby.
Under henvisning til det store vindmølleprojekt ved Ølstrup i Ringkøbing-Skjern
kommune, bl.a. beskrevet i Børsen d. 24. november 2013, er mit forslag, at man
placerer samtlige vindmøller samlet i ét stort projekt i et af de lavest befolkede områder
i Vejen kommune. Dette har vist sig at medføre færrest mulige gener for beboerne i
kommunen. Og det må da være ønskesituationen for Vejen kommune. Hvis kommunen
•
vælger denne løsning for vindmølleplanens implementering, vil jeg være positiv
indstillet omkring dette.
Som borger i Vejen kommune er jeg bekymret for, at Vejen kommune som
tilsynsmyndighed for vindmøllerne, ikke er i stand til at varetage denne opgave. Det
bygger jeg på, at Vejen kommune ved direkte konfrontation ved borgermøder, ikke har
været i stand til at besvare spørgsmål omkring projektet.
5-48. Mona Laugesen
•
•
•
•
•
I 1982 flyttede vi fra et villakvarter i Vejen til landlige omgivelser i Føvling. Det at gå
ned af markvejen og nyde stilheden og roen, de vilde blomster i rabatten, fuglefløjt, et
rådyr eller en hare, som kommer springende ud af kornet, det er en stor oplevelse i sig
selv, afstressende efter en arbejdsdag. Denne idyl bliver ødelagt, hvis I agter at opstille
kæmpevindmøller 800 meter fra os.
Det var på grund af de fredelige omgivelser vi har bygget et nyt hus ved siden af
gården. Det havde vi ikke gjort, hvis vi havde vidst, at nogen kunne finde på at
opsætte vindmøller lige i den udsigt vi har fra vores hus.
Stilheden vil blive afbrudt af støj 24 timer i døgnet. Skyggekast og lysglimt vil
ødelægge roen og idyllen ved at bo på landet og have indvirkning på vores sundhed og
helbred.
I kan ikke gang på gang vende det døve øre til, når mennesker, som bor tæt på
kæmpevindmøller, fortæller om det helvede det er, at bo tæt på møllerne og om den
indvirkning som møllerne har på deres dagligdag og de forskellige helbreds- og
sundhedsgener det giver dem.
Ved at få kæmpevindmøller er vi stemplet de næste 25 år, og det ønsker jeg ikke at
være en del af, så derfor drop de kæmpevindmøller.
 Se note 4 om skyggekast og lysmarkering
155
Bemærkninger til område 6(10) Fæsted
Emne
Almindelig støj
560
Se note 2
Lavfrekvent støj
580
Se note 3
501
Se note 4
493
Se note 5
Møller på havet
495
Se note 8
7
Se note 6
Se 5-01.
6-02. Anne Margrethe og Jens Kr. Nielsen
•
Vi finder det forkert med store vindmøller på land, da det vil hindre bosættelsen i
landområdet.
156
6-03. Anette og Martin Petersen
•
•
Vi vil få udsigt til to områder med kæmpe vindmøller og ejendomsværdien vil derfor
falde.
Vi vil blive generet af støj og lysglimt.
6-04. Arvid Lykke
•
Det ville være langt mere fornuftigt og uden gener for noget at opstille solpaneler.
6-05. Birgitte Iversen
•
Man bør afvente diverse undersøgelser før der træffes beslutning om hvor og hvordan
møllerne placeres.
6-06. Charlotte Drachmann og Daniel Klausen
•
•
•
•
•
En park med kæmpevindmøller vil være en skændsel for det smukke landskab.
Parken vil forringe boligpriserne i et område, hvor det i forvejen er vanskeligt at sælge.
En eksisterende vindmølle genererer så meget støj, at det er generende for både dyr og
mennesker.
Det er dokumenteret, at store vindmøller genererer mere lavfrekvent støj end mindre
vindmøller, og at støjen kan bevæge sig flere kilometer.
Støjen er tydelig hørbar inden for de tilladte niveauer. (Se note 12)
157
6-07. Dorthe H. Hansen
•
Jeg mener, at vindmøllerne bør stå i Vejen eller Brørup. Egon Fræhr vil alligevel have
alt til Vejen, så hvorfor ikke møllerne?
Ingen kommentarer.
6-08. Eskild og Bodil Hestekjær
•
•
•
Hvis ejendommen falder i værdi kan man ikke låne penge til forbedringer af huset.
En handelspris under 1.000.000 kroner betyder, at køber ikke kan låne penge.
Huse inden for 2 km fra møllerne skal opkøbes af møllen og derefter jævnes med
jorden.
6-09. Gerda E. Sørensen
•
Der er mange andre øde områder der kan placeres vindmøller på, så de ikke ødelægger
folks livsværdi.
6-10. Inge Marie Roos Rasmussen og Mads Chr. Rasmussen
•
•
158
Møllerne hører til på havet eller eventuelt langs motorvejene
Vi får måske svært ved at sælge vores ejendom i Brøstrup.
6-11. Jens Preben Pedersen og Marianne List
•
•
Vildtpopulationen i Fæsted Plantage vil reagere på støjen og glimtene fra vingerne og
antageligt vandre til andre områder. Det vil forringe Fæsted Plantages rekreative værdi.
Ved lavtstående sol vil vi blive generet af skyggekast og lysglimt.
I forbindelse med en konkret lokalplanlægning og VVM-redegørelse skal påvirkningen af det
lokal dyreliv i og omkring Fæsted Plantage også undersøges og vurderes nærmere.
6–12. Jørn og Susanne Bechmann
•
Efter vores mening skal vindmøller i denne størrelse ikke opsættes på landjord.
6-13. Kirsten Garder
•
•
•
Alvorlig bekymret over støjgener. Jeg har hørt støjen i Holland.
Tankevækkende hvad støj på sigt vil bringe i form af uoverskuelige sygdomme. Det er
absolut noget man fra beslutningstager ikke må sidde overhørig.
Der er desuden naturskræmmende.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
6
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
159
6-14. Kirsten Uth Lorentzen
•
Når folketinget tøver med opstilling af de høje vindmøller, fordi konsekvenserne ikke er
undersøgt til bunds, hvorfor er kommunalbestyrelsen i Vejen Kommune så ligeglad med
borgernes helbred og husværdi og økonomi?
6-15. Kit Hildegaard Andersen
•
Jeg synes, at møller på havet er en god idé, hvis de stilles så langt ud, at det ikke
påvirker huse langs de danske kyster.
6-16. Leo Knudsen
•
•
Byg dem i industri eller i byerne, hvor strømmen bruges.
Eller heder og skov.
6-17. Lilian Sørensen
•
•
Jeg finder det uacceptabelt og uforsvarligt, at stille vindmøller op hvor der bor
mennesker, når undersøgelser om skadelige virkninger på mennesker først er færdige
om 2 år.
Vindmøller hører til på havet.
160
6-18. Margrethe og Arne Caspersen
•
Man bør afvente høringssvaret der kommer i 2015.
6-19. Merete Helberg Hansen
•
Anbringelse af møller nær/langs motorvej, hvor der alligevel ofte er generende støj.
6-20. Ole Østergaard Andersen
•
En undersøgelse af lavfrekvent støjs indvirkning på menneskers helbred kan umuligt
gennemføres på kort sigt. Bør konstrueres som en prospektiv kohorteundersøgelse med
en varighed på minimum 10 år, måske endda 20 år, hvis man skal opnå videnskabeligt
brugbare resultater.
Vejen Kommune vil nøje følge afrapporteringer af Regeringens treårige undersøgelse af
vindmøllestøj og resultaterne vil indgå i den videre planlægning.
6–21. Peter Schmidt Nielsen
•
•
Jeg er især bekymret for lavfrekvent støj. Jeg hører lavfrekvenslyde, måske forårsaget
af almindelige vindmøller, ca. 1000 m fra min bolig. Jeg er særlig følsom for disse lyde.
Derudover er det selvsagt almindelig støj, der giver anledning til protest. Skal der af
energipolitiske grunde stå store vindmøller på land, bør man, efter min mening,
eksproprierer inden for en radius på 5 km.
161
6-22. Peter S. Nielsen
•
Jeg er overfølsom for lavfrekvent støj, hvilket gør mig ængstelig for konsekvenserne af
opsætning af kæmpemøller
6-23. Sandy Geertsen
•
Så store vindmøller hører ikke til på land – de burde være ude på havet – hvor de ikke
vil genere så mange.
6-24. Sonja og Henning Thuesen
•
•
•
•
162
Området er bosted for fredede flagermus. Trykfaldet forårsaget af vindmøllerne
resulterer i, at flagermusenes lunger sprænges og flagermusen dør. Dette er i strid med
Lov om naturbeskyttelse og Habitatdirektivet.
Vindmøllestøj i og ved folks hjem er et brud på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det offentlige har en forpligtigelse til positiv beskyttelse
af privatlivets fred – herunder mod støj. Jeg forventer, at kommunen som offentlig
myndighed lever op til Menneskerettighedskonventionen.
Opsætning af kæmpevindmøller vil føre til betydelige værditab for vindmøllenaboerne.
Det må forventes, at ejendomme i nogle tilfælde bliver usælgelige, da bl.a.
kreditinstitutter og banker ikke vil yde finansiering. Især ejere af landbrugsejendomme
med bopælspligt kan blive stavnsbundet i et mølleområde, der kan være et regulært
støjhelvede. Derfor påtænker jeg som minimum at køre erstatningssag i millionklassen
mod vindmølleopstiller. Dermed lykkes det på en gang kommunen både at ødelægge et
landområde med grimme gigantmøller, samtidig med at de får skabt splid i et lille
lokalsamfund.
Miljørapporten er mangelfuld og misvisende. To eksempler: vindforhold og støj. Der bør
udarbejdes en retvisende miljørapport. Kommunen har allerede tilkendegivet, at
vindforholdene ikke er optimale set i forhold til på landsplan, derfor bør hele
skueprocessen i forbindelse med miljøgodkendelsen sættes i bero.
Kommunen giver udtryk for, at 10-15 % af en population vil finde vindmøllestøjen
generende, når de fra Miljørapporten herunder angivne grænseværdier for lydniveauet i
•
•
•
det åbne land ved to vindhastigheder overholdes. 6 m/s 42 dB, 8 m/s dB.
På Miljøministeriets hjemmeside er det oplyst, at 11 % vil opleve støjen som STÆRKT
generende. Derfor må procentdelen, der opfatter støjen som generende, nødvendigvis
være væsentligt større end de 11 %, som Vejen Kommune gentagne gange har
refereret til. For at underbygge påstanden om de 10 % fra miljørapporten, henviser
kommunen til en rapport udført for Sundhedsstyrelsen. Denne rapport oplyser
imidlertid, at 10 % af en population vil føle at vindmøllestøjen er ”stærkt generende”
allerede ved 39 dB – altså hele 5 dB under støjgrænsen på 44 dB. Decibelskalaen er
endvidere ikke en lineær skala, men en logaritmisk skala. En lydeffekt på 44 dB i fht.
39 dB svarer således ikke blot til, at lydeffekten er steget til 113 % men i stedet til hele
316 % – altså mere end en tredobling. Igen kan eneste konklusion være, at
populationen, der opfatter vindmøllestøj som generende – og ikke stærkt generende –
ved en støjgrænse på 44 dB – og ikke 39 dB – kun kan være betragteligt over de 10 %
kommunen oplyser.
Som jeg ser det, er der to muligheder for, hvordan miljørapporten og forvaltningens
udtalelser kan ende med at være så konsekvent misvisende: Forvaltningen forlader sig
på ensidigt positive udsagn fra vindmølleindustriens lobbyister. Forvaltningen udfører
politisk bestilt arbejde. Kommunens vindmølleplaner må derfor sættes i bero, idet
miljørapporten for vindmølleplanen er fejlbehæftet og bærer præg af udsagn formet af
vindmølleindustrien.
Fæsted er i Kommuneplan 2013 kategoriseret som uforstyrret landskab. En
kæmpevindmølle, der rækker 150 m op i luften, vil klart påvirke et uforstyrret
landskab. I andre sager stiller kommunen normalt krav om at f.eks. beplantning, der
kan skjule f.eks. nye bygninger. Hvilken form for beplantning, foreslår kommunen,
placeres rundt om kæmpevindmøller?
Det er tankevækkende, at vi har en borgmester, der hellere vil arbejde for hele
samfundet, i stedet for at udfylde sin opgave og beskytte kommunens borgere.
Spørgsmålet er, hvorvidt borgmesteren befinder sig på den rigtige plads i samfundet?
Desværre er ordet ”stærkt” blevet slettet i Miljørapportens afsnit om støjgener på side 11. Det
er en fejl og i denne Hvidbog og i Hvidbogen fra debatoplægget, note 2 om støj, er det anført
korrekt.
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at udtale sig om DELTA-rapporten.
I forbindelse med en konkret lokalplanlægning og VVM-redegørelse skal konsekvenserne for
den lokale flora og fauna i og omkring Fæsted Plantage undersøges og vurderes nærmere.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1 om planlægning og høringSe note 2 om støj.
8 om miljømål og kommunens andel.
11 om vind.
163
6-25. Aage Barlo
•
Placer møllerne i politikernes baghaver.
Ingen kommentarer.
6-26. Annette og Lars Schultz Noes
•
•
•
•
•
Ved besøg hos Rigmor Nielsen i Tarm har vi kunne gøre egen erfaring af hvor meget
støj disse store vindmøller afgiver. Selv ved let vind kunne vi høre den evige svage
susen og fornemmelsen af ikke at kunne slukke denne motor var stressende. Når vi så
forestiller os årets 365 dage hvor vi er stavnsbundne, ikke at kunne forudsige hvad
næste dag/nat indebærer. Om den er fyldt med støj eller mulighed for
sammenhængende søvn. Vi vil ikke lægge liv og sundhedstilstand til større møller. Pas
på vores helbred, vores natur, helhedsindtrykket af at Danmark tænker fremsynet og
tager hensyn til vores børn og børnebørn.
Brug den store mængde hav til kæmpevindmøller.
Henviser til undersøgelse om lavfrekvent støj fra Aalborg Universitet. (Link)
Er urolige for den manglende erstatning hvis møllerne opsættes imod lodsejernes vilje.
Taksationsmyndighedens fastsættelse af erstatning før skaden er sket, det er
fuldstændig uacceptabel. Hvordan kan man vurdere gener for en ejendom før møllerne
er etableret? Ligeledes er bagatelgrænsen på 1% også årsag til manglende udbetaling.
Henviser til undersøgelser af Taksationsmyndighedens afgørelser. (2 links)
Der kan kun opstilles møller på matrikler, hvor ejeren har givet tilladelse.






164
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
6-27. Carl Laugesen
•
Med henvisning til vindmølleplanens rammeområde 20.T.06 Fæsted Plantage, vil jer
herved tilkendegive, at jeg fortsat er interesseret i, at lægge jord til opsætning af
vindmøller på min jord.
Noteret.
6-28. Charlotte Kragh Petersen og Kenneth Block Petersen
•
Rammeområde 20.T.06 samt 20.T.07. ligger begge i “større uforstyrrede landskaber”.
Af definitionen af større uforstyrrede landskaber fremgår tydeligt, at opsætning af
vindmøller IKKE er tilladt.
•
Det helt klare faktum, at fast ejendom i og omkring områderne udset for opsætning af
kæmpevindmøller vil blive påført en ikke uvæsentlig værdiforringelse eller i yderste
konsekvens være umulige at handle. At opsætningen af kæmpe vindmøllerne vil være
en kæmpe katastrofe for området. Sdr. Hygum har det svært nok i forvejen.
Dagplejerne er fyret, skolen er lukket og Brugsen har højst sandsynligt begrænset
levetid. Der er mange huse til salg og mange huse der har været til salg længe.
Flere undersøgelser viser, at lavfrekvent støj er skadeligt for helbredet. Jeg er
hjemmegående og passer min datter hjemme. Derfor opholder vi os meget i vores hjem
og vil derfor blive påvirket nat og dag.
At jeg absolut ikke forstår hvorfor man vil opstille vindmøllerne inden statens
undersøgelse af sundheds risikoen er lavet færdig. Det er menneskers helbred i sætter
på spil her. Hvorfor så ikke være sikre?
•
•
Det er korrekt, at begge områder ligger i “større uforstyrrede landskaber”. I forbindelse med
en konkret lokalplanlægning og VVM-redegørelse skal der udarbejdes flere visualiseringer, som
skal indgå i den endelige vurdering af møllerens visuelle påvirkning af både, lokalområdet og
landskabet generelt, herunder de større uforstyrrede landskaber.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
7
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
sundhed.
165
6-29. Eva Lind
•
•
•
•
•
De lavfrekvente lyde/svingninger er en sundhedsrisiko som jeg på ingen måde finder
acceptabel.
Der er noget meget uordentligt ved de priser som en jordbesidder vil få for mølleplads
og så de kæmpe værditab vi andre i så fald skal bære.
Alt tyder på at vores ejendomme/huse bliver usælgelige, at vi bliver stavnsbundet.
De latterlige små erstatninger rækker knap til lydisolerede vinduer. Kan man leve i et
miljø hvor ikke vinduerne ikke kan åbnes?
Skal møllerne stå på land, skal de berørte naboer garanteres en reel pris på deres
ejendomme/huse.
6-30. Helene Risager
•
•
•
•
•
•
•
•
166
Har tidligere valgt en ejendom fra, da der skulle opføres vindmøller i nærheden af
ejendommen. Valgte nuværende ejendom pga. af roen. Ejendommen ligger 500 m fra
vindmølleområde.
Forventer ødelagt nattesøvn. Kommunen har sat skrappere støjregler for grusgraven,
som vi i en kortere periode har været nabo til (max. 40 dB mellem kl. 6-7, samt ingen
støj om natten og i weekender). Hvorfor kan der ikke forlanges tilsvarende for
vindmøller?
To personer i husstanden har sukkersyge og bruger insulinpumpe. Disse pumper kan
ikke tåle induktion, således at vi f.eks. ikke må have induktionskomfur. Bekymret for
hvorvidt møllerne kan påvirke.
Hvis det er vigtigt for kommunen at fremstå som en Grøn kommune, kan den vel i
stedet for møller på land, deltage i vindmølleprojekter på havet, eller udlægge 95 ha til
solceller (vindmølleplan s. 14) eller investerer i biogas. De sidste 2 ting vil også kunne
give lokale arbejdspladser.
Bekymret for at Fæsted Plantage vil blive ødelagt som rekreativt område.
”20.T.06 Fæsted Plantage” er i kommuneplanen udpeget til at være ”større uforstyrrede
landskaber”. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store
anlæg, mister landskabet afgørende identitet og oplevelsesværdi. Hvordan kan man
finde på at overveje at bygge kæmpe tekniske vindmølleanlæg i området?
Der er masse af dyreliv i og omkring plantagen, f.eks. forskellige flagermusearter og
fugle. Disse kan lide væsentlig skade af både en lavfrekvente og den almindelige støj.
Størrelse på disse møller gør at både Ribe Domkirke og Sdr. Hygum Kirke vil blive
skæmmet. Der bør laves visualiseringer, hvor man ser disse kirker fra den anden side
af vindmøllerne. Så vil der ikke være tvivl om at de skæmmer området og kirkerne.
Desuden skal der udarbejdes flere visualiseringer, der skal indgå i den endelige vurdering af
møllerens visuelle påvirkning, både af lokalområdet og af landskabet generelt, herunder de
større uforstyrrede landskaber.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
5
6
7
8
9
om
om
om
om
om
om
støj.
visuelle gener.
sundhed.
6-31. Jesper Risager
•
•
•
•
•
•
•
•
Støj måles på en logaritmisk skala – dvs en stigning på 3 db er lig en fordobling af
lydeffekten. Vindmøller må larme 44 dB, mens WHO anbefaler at ingen udsættes for
over 40 dB udendørs, idet det vil gå ud over nattesøvnen. Vindmøllebekendtgørelsen
har kun regler for hvor meget møller må larme ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Vi
kan risikere at de larmer fx dobbelt så meget ved f.eks. 10 m/s uden at kommunen kan
gøre noget som helst. Jf Jysk Analyse vil mere end 50 % af naboerne der bor tæt på
møllerne være generede (og ikke kun de 10 % som kommunens forvaltning nævnte
flere gange på borgermødet). Undersøgelser foretaget af Delta, Ålborg Universitet og
DASAM anbefaler at støjkravene bør sættes til omkring 30dB for at undgå at naboer
bliver væsentligt generede. Vi bor 500 m fra område 6. Jf statistikken vil 1-2 personer i
vores husstand (2 voksne, 2 børn) få ødelagt deres nattesøvn. Synes byrådet dette er
acceptabelt?
Der er indikationer for, at der er sammenhæng mellem vindmøllestøj (herunder
lavfrekvent) og hjertekarsygdomme. Sundhedsministeriet har sat en undersøgelse i
gang. Kan byrådet gamble med borgernes sundhed?
Stilheden/idyllen på landet forsvinder. Kommunen taber skatteindtægter.
Vi kan risikere at vi ikke kan holde ud at bo i vores hjem og må sælge. Hvad vil vores
tab så være (2½ mio. kr.)? Vil det blive dækket af værditabsordningen? Højeste
erstatning givet i Region Syddanmark er 200.000 kr.
Vejen Kommune behøver ikke være dem der indfører mest ’grøn energi’. Støt projekter
på land og vand hvor ingen bliver generet og hvor det blæser mere end i Vejen
Kommune.
Udlæg 95 hektar til solceller (hvilket skulle svare til 30 møller). Eller biogasanlæg.
Jf. vindkortet er det klart at Vejen Kommune er en af de kommuner i Danmark hvor det
blæser mindst. Mon ikke man kunne finde et mere optimalt projekt i samarbejde med
en anden kommune.
Min drøm er at se samme tekst som i Roskilde kommune: at der ikke er udpeget
områder til store vindmøller. Jo mere jeg har sat mig ind i tingen jo mere er jeg blevet
167
klar over at der skal kæmpes alt hvad der er juridisk og økonomisk muligt imod disse
møller. Det har været meget trist at kommunen er blevet ført så meget på vildspor af
Miljøministeriet eller hvem det nu er der har misinformeret kommunen. Det er skidt for
demokratiet.
Vejen Kommune har som udgangspunkt adgang til samme informationer som borgerne. Både
byrådet og administrationen har lagt stor vægt på, at få belyst alle vinkler i vindmølledebatten.
Miljøstyrelsens støjgrænser skal overholdes. Det er korrekt at man ved at justere på vingerne,
kan få dem til at støje mindre. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er den enkelte
mølleejer, som kan justere vinklen på møllevingerne. Det sker på centralt hold fra
leverandøren.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
11 om vind.
6-32. Jens Preben Pedersen
•
•
•
•
•
168
I modstrid med Naturbeskyttelseslovens Skovbyggelinje som skal sikre det frie udsyn til
skoven, bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for planter og dyr.
I modstrid med anbefaling for afstand til beboelse. Der er mindre en 550 m til 2
ejendomme der er beboet. Disse beboelsesbygninger ligger indenfor de angivende
planlægningszoner på 6 x totalhøjden, som angives at være grænsen Vejen Kommune
ønsker at benytte.
I modstrid med forsigtighedsprincippet og miljøministeriets vejledning nr. 2012. Der er
på nuværende tidspunkt ikke ført bevis for at menneskers helbred ikke påvirkes
negativt i forhold til påvirkning fra støj fra store vindmøller, herunder lavfrekvent støj
og infralyd. Derimod stærke indicier på at mennesker påvirkes endog meget kraftigt af
den lavfrekvente støj/infralyd (bl.a. fra lammefjorden i Holbæk Kommune). Endvidere
vores opfattelse at Fæsted udgår en gruppe af ejendomme til beboelse og således skal
betragtes som støjfølsomt område.
Der er i Vindmølleplanen anvendt billedmateriale til belysning af hvordan møller evt. vil
påvirke det visuelle billede af landskaberne. Efter vores opfattelse er billedmaterialet
utilstrækkelig og tendentiøse. Det negative visuelle indtryk af vindmøllernes placering
kan ses ved at stille sig på følgende positioner (forstil 4 vindermøller på 130 m):
Fæstedvej lige vest for krydset med Langforte, skuende mod nord (i skovkanten).
Fæstedvej på toppen af højen vest for Fæsted Engvej, skuende mod nordøst
(skovkanten) Langforte lige nord for bækken, skuende mod syd (lige syd for skoven).
Der er i forbindelse med opstilling af store vindmøller erfaringsmæssigt sket følgende
skønsmæssige fald i salgspriserne på ejendomme nær vindmøller: 30 % i en afstand på
600-1.000 m, 20 % i en afstand på 1.001-1.500 m, 10 % i en afstand på 1.501 -2.000
m. Til sammenligning er der hidtil udbetalt en gennemsnitlig erstatningsbeløb svarende
til 2,9 % af ejendomsværdien. Politikerne bliver nødt til at tage stilling til, om de vil
påfører et så stort værditab til en del af deres borgere og risikere at gøre dem teknisk
insolvente og muligvis gøre deres ejendomme usælgelige.
Afstandskravet er altid 4 x totalhøjden. Der kan altså ikke opsættes 149 m møller tættere på
en beboelse end 600 m.
Desuden skal der udarbejdes flere visualiseringer, der skal indgå i den endelige vurdering af
møllerens visuelle påvirkning både af lokalområdet og af landskabet generelt.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
6
7
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
6-33. Jens A. Blomgreen
•
Med henvisning til vindmølleplanens rammeområde 20.T.06 Fæsted Plantage, vil jer
herved tilkendegive, at jeg fortsat er interesseret i, at lægge jord til opsætning af
vindmøller på min jord.
Noteret.
6-34. Janni Lunding
•
•
Jeg lider blandt andet blandt andet af Post commotionelt syndrom efter svær
hjernerystelse. Symptomerne er hovedpine, træthed, tinnitus, koncentrationsbesvær,
lydfølsomhed, gyngende svimmelhed, stress og panik angst etc., hvilket er de samme
symptomer, der er bekræftet af Nina Pierpont MD PhD i forbindelse med Wind Turbine
Syndrome, som hun har researchet i i 5 år (Link ). Jeg frygter den høje lavfrekvente
støj fra mølleplanen i Fæsted og Brøstrup, som i fugleflugtslinje ikke ligger langt fra min
bopæl i Fole. Jeg frygter, at mine symptomer vil blive forværret og at min livskvalitet
bliver yderligere forringet. Jeg er kone og mor til 2 og det vil jeg gerne fortsætte med
at være, så aktivt som muligt, uden at drukne helt i smerter og symptomer. Jeg må
derfor på det kraftigste protestere mod opstilling af disse kæmpe havmøller, som der er
rapporteret dokumentation for, giver helbreds problemer hos mennesker og dyr i
nærheden af dem. Jeg synes, at alle mennesker er lige: høj som lav - rig som fattig, og
vi fortjener alle et værdigt liv, synes du ikke?
Sæt møllerne op ude på havet lang væk fra mig og min dejlige familie, tak.
169
 Se note 8 om alternative energiformer – første afsnit.
6-35. Karen E. Thorsen
•
•
•
•
•
•
Vi bor ca. 2 km fra kæmpevindmølleområdet ved Fæsted. Er netop flyttet herud fordi
man nyder den ro og naturlige lyde der findes her og for at være tæt på og i naturen.
Frygter at møllerne vil støje. Både almindelig støj og lavfrekvent støj, som kan være
direkte skadelig på helbredet. Der er jo ikke lavet endelige undersøgelser på hvilken
påvirkning de har.
Værst vil det gå ud over de mennesker, som bor lige i nærheden, men man kan frygte,
at det også vil kunne høres længere væk - afhængig af vindretning og styrke.
Frygter at dyrelivet vil blive påvirket af dette.
Frygter at det vil forhindre mennesker at flytte til området p.g.a. møllerne. Når det
burde gøres attraktivt, at flytte ud i landdistrikterne.
Mener at kæmpevindmøller bedre hører til på havet eller hvor der slet ingen mennesker
bor - hvis det findes.
Håber at der vil blive lyttet til protesterne mod vindmølleplanen
Vejen Kommunes målsætning har været at finde områder med plads til flere møller. Dermed
bliver set muligt at rydde op i de mange ældre møller, som i dag står spredt rundt i
kommunen. Ved udskiftningen samles vindmøllerne i velafgrænsede klynger eller parker med
større vindmøllefrie landskabsrum imellem. Dermed generes færrest mulige borgere af et
naboskab til vindmøller.
6-36. Lars Vejrup
•
170
Politikerne der skal tage beslutninger, der kan komme til at påvirke så mange borgere,
skal sørge for at få den nødvendige viden, ikke kun baseret på oplysninger fra
vindmøllebranchen. Jeres mening og viden præges af oplysninger som
vindmøllebranchen mener I skal have.
•
•
•
I siger at I vil benytte de områder, hvor møllerne vil genere færrest mulige borgere.
Hvor mange husstande mener I med den udmelding er acceptabelt?
Der bør komme mere fokus på lavfrekvensstøjen. Er gældende afstandsregler
tilstrækkelige?
Erstatninger til ejendomme der berøres er alt for lille, når man ser på beløb der er givet
andre steder. Erstatning kan ikke opveje de helbredsmæssige gener borgere oplever,
hvor møller af påtænkte størrelse er placeret, som for eks. stress og forhøjet blodtryk.
Både byrådet og administrationen har lagt stor vægt på at få belyst alle vinkler i
vindmølledebatten.
vindmøllestøj, og resultaterne vil indgå i den videre planlægning.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
3
5
9
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
sundhed.
6-37. Martin S. Noas
•
•
•
•
•
Værditab og stavnsbinding.
Frygter støjgenerne. Risikerer forringet livskvalitet pga. støj, manglende nattesøvn og
deraf sundhedsmæssige påvirkninger, så som stress, blodpropper og depression.
Det virker tåbeligt ikke at benytte at vi har så meget hav til rådighed i forhold til land.
Opstil havmøllerne i stedet.
Danmark er et landbrugsland og med rig mulighed for stor turisme, ødelæg det ikke.
Vi skal være fremsynet og ikke egoister, - tænk på vores børnebørn og den natur de
skal vokse op i.
Vejen Kommune har vurderet fordele og ulemper ved vindmøller, også med hensyn til turisme.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
171
6-38. Niels Toftegaard Lind
•
•
•
•
Jeg bliver en af de nærmeste naboer til store landvindmøller.
Vi fik statsstøtte i 2006 til at rejse en fredsskov på 7,6 ha i umiddelbar nærhed af den
planlagte møllepark ved Fæsted plantage. Et af argumenterne var, at skabe mere
vedvarende natur til gavn for både mennesker og dyr. Det er også lykkedes efter 8 års
opvækst, selvom skoven ligger tæt op ad 2 møller.
Vi hører, der kan være tvivl om mennesker og dyr, kan klare de lavfrekvente lyde, der
vil komme fra en stor vindmølle. Kunne man så ikke vente og se resultaterne fra
nærmere undersøgelser inden man bygger så store møller på land?
Sammenhængskraften i landområderne er vigtig, for at mennesker vil bo og leve
herude. Vi hører, at jordejere, der sælger til vindmøller, får ret høje priser for deres
jord. Det vil være meget uheldigt, hvis naboejendommenes priser falder, mens
jordsælgeren bliver over-begunstiget. Hvordan vil det naboskab udvikle sig i fremtiden?
Det må være vigtigt, at alle ser en gevinst, når samfundet har brug for energitiltag af
denne type.
vindmøllestøj, og resultaterne vil indgå i den videre planlægning.
6-39. Ole Østergaard Andersen
•
•
•
•
Jeg er ikke imod vindmøller, men de bør ikke skade mennesker og dyr. Jeg bor tæt på
Fæsted Plantage og der er mange flagermus, som får ødelagt navigationsevnen pga.
lavfrekvent støj.
Den skønne naturoplevelse i Fæsted Plantage vil blive ødelagt fuldstændigt.
Den bedste placering er på havet, hvor de giver mindst gene for omgivelserne.
Et andet alternativ kunne være solcelle-anlæg som man har planlagt i Nærum og
Trørød, Frederiksdal Kommune





172
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
6
8
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
6-40. Svend Sunddal Pedersen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Indsigelse mod mølleopsætning i de udpegede område 20.T.08, 20.T.07 og 20.T.06.
Afstand til bestående klynge (kulsviervej i Haderslev Kommune) er ikke overholdt.
Afstanden er kun 2.300 m. (Skulle være 28 X møllehøjde (135 m) som er påtænkt =
3.780 m ). Møllerne har stået nu i ca. 15 år, og kan sagtens stå yderligere i 15 år for
den sags skyld.
Afstand til tættere bebyggelse er dybt problematisk. Under 1.000 m til byskiltet på
Ramsherred og tilsvarende under 1.100 m til byskiltet på Brændstrup Røddingvej /
Gramlandevej. Brændstrup Friskole ligger indenfor en afstand under 1.200 m.
Møllernes visuelle påvirkning. For så vidt angår højde, lysmarkering og voldsomme
påvirkning af den oplevelse, der vil være at se ud over landskabet og Rødding by.
Rødding Bakkeøs flotte natur og det indtryk den giver, vil blive total ødelagt.
Værdiforringelse og stavnsbinding til fast ejendom. Den evt. kompensation der kunne
komme til udbetaling er en ren farce, og en hån mod dem der får deres liv ødelagt (VEloven).
Støjgener. Dybt betænkelig hvorpå støj fra vindmøller måles.
Lavfrekvent støj. Ingen ved præcis hvordan det skader og hvilke helbredsmæssige
konsekvenser det har. Mange af de forelæggende oplysninger man kender til har stor
påvirkning af mennesker og dyreliv.
Skyggegener vil blive stort problem, som møllerne er påtænkt opstillet.
Opsætning i nordlig ende (20.T.08 ) i fredsskovspligtig område. I miljørapporten står
der: ” Mølleopstillingen tilpasses landskabsbilledet….” Er jo total volapyk og useriøs.
Typisk bestilt arbejde, som for i øvrigt hele Miljørapporten bærer kraftig præg af.
Vindkortet i Miljørapporten er ikke korrekt.
At ganske få personer kan få fordel af møllerne (lodsejere) mens resten af befolkningen
kun har gener, er dybt forkastelig.
Nuværende energiforlig vil blive ændret og ikke komme til vindmøllers fordel.
Område 20.T.08’s er navngivet misvisende. Har boet på egnen i over 50 år og aldrig
hørt navnet Rødding Søndermark. Hvis området havde været navngivet Gammeleng/
Brem, så vidste alle hvor det var, og så ville der have kommet indsigelser langt tidligere
i dette forløb.
Kort sagt er denne Miljørapport subjektiv og mangelfuld. Der vil ikke herske tvivl om,
at der kommer domstolsafgørelser omkring det mangelfulde materiale der ligger til
grund for en evt. mølleopsætning i Vejen Kommune. Tænk langsigtet og undlad
mølleopsætning i kommunen, det tjener alle bedst og ikke mindst helbredet.
Navnet ”Rødding Søndermark” fremgår af et nyere kort (Kort10) fra Geodatastyrelsen. Navnet
fremgår ikke af ældre kort.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1
2
3
4
5
6
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
skygge.
værdiforringelse af boliger og køb af andele.
173
 Se note 11 om vind.
6-41. Trine Fryjana Theede
•
•
•
•
•
•
Det at vindmøllerne kan have helbredsmæssige konsekvenser for borgere i form af den
lavfrekvente støj de udsender, er ikke acceptabelt. Ingen er tjent med at kunne blive
påført helbredsforringelser, som de ikke selv har bedt om!
Det som Rødding kan, modsat større byer som for eksempel Kolding og København, er
bl.a. at her er stilheden og naturen en stor kvalitet. Det er en af de parametre, som
Rødding vil kunne profilere sig på udadtil. Lad os ikke ødelægge dette! Uspoleret stilhed
er efterhånden en mangelvare.
Desuden er det i forvejen svært at tiltrække nye beboere til Rødding og omegn, hvilket
vindmøllerne vil kunne forstærke. Det er ikke rimeligt, at lokale kræfter kæmper en
brav kamp for at holde foreninger mv. kørende i Rødding, og så modarbejdes dette ved
at sætte vindmøller op, der kan være til gene på forskellig vis for nuværende og
kommende beboere. Personligt vil jeg være mindre tilbøjelig til at flytte tilbage til
Rødding efter endt uddannelse i København, hvis kæmpevindmøllerne bliver en realitet!
Det vil jeg ikke byde mig selv og mine kommende børns sundhed!
Almindelig støj
Skyggekast og skyggeglimt
Vejen Kommunes målsætning har været at finde områder med plads til flere møller. Dermed
bliver set muligt at rydde op i de mange ældre møller, som i dag står spredt rundt i
kommunen. Ved udskiftningen samles vindmøllerne i velafgrænsede klynger eller parker med
større vindmøllefrie landskabsrum imellem. Dermed generes færrest mulige borgere af et
naboskab til vindmøller.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
5
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
skygge.
sundhed.
6-42. Kirsten Bundgaard
•
•
174
Jeg bo på den dejligste fredfyldte plet, omringet at skov, natur og et rigt dyreliv, og jeg
vil ikke forstyrres døgnet rundt at støjgener fra sådanne møller. Min ejendom bliver en
af de nærmeste til kæmpevindmøllerne. Disse vil støje og virke voldsomt generende.
Kom og se mit paradis på Kapernaum, nyd stilheden og forstå hvorfor jeg ønsker at
denne stilhed skal forblive.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
6
7
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
175
Bemærkninger til område 7(11) Brøstrup
Emne
Almindelig støj
671
Se note 2
Lavfrekvent støj
710
Se note 3
648
Se note 4
675
Se note 5
Møller på havet
701
Se note 8
7
Se note 6
7-01. Anders Westesen
•
Forslår at Hornsrev 3 bliver tilbudt som privat investering, da den er blevet droppet at
Dong.
Noteret.
176
7-02 Anete og Morten Petersen
•
Byggegrund på Folevej 2 bliver usælgelig, hvis der kommer møller i Brøstrup skov.
Se 5-01.
7-04. Anja Seidel
•
Børn i Sdr. Hygum og i Rødding Skole bliver berørt af lavfrekvent støj. Vi har 5 børn.
7-05 Anne Mette Nielsen
•
•
På hede ville der være mere plads til møller.
Ideen med møller er fin, men de bør stå hvor de generer mindst muligt.
Heder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og da det er en sjælden naturtype, er det
meget svært at få dispensation til opsætning af f.eks. møller.
Vejen Kommune har forsøgt at finde områder, hvor færrest mulige borgere generes.
7-06 Arne Sieling
•
Ud på havet.
7-07. Arvid Lykke
Se 6-04.
177
7-08 Astrid Jørgensen
•
Kan skyggepåvirkning eller ”genskær” fra vindmøllerne påvirke trafikken, så en bilist
kan blive ”forstyrret” et øjeblik og derved overse noget i trafikken og derved ske uheld?
Vejdirektoratet har ikke vurderet en øget risiko for bilisterne så længe afstandskravet til
overordnet vej er overholdt.
7-09. Aage Barlo
Se 6-25.
7-10 Bent Jensen
•
•
Møller af den størrelse bør ikke opstilles på land.
Bør opstilles på havet.
Se 6-05.
7-12 Bjarke Lund
•
Møller skal stå i havet.
7-13 Bjarne Christiansen
•
Hvorfor ikke gøre noget mere i solenergi?
178
7-14 Christian Andersen
•
Vejen Kommune har taget nok fra os her i yderområderne, vi skal ikke også tvinges til
unødig støj.
 Se note 8 om miljømål.
7-15 Christine Beck
•
•
Har hest stående på Skovbæk hestepension, Gammelengvej 8. Vil dagligt kunne blive
generet af kæmpe vindmøller tæt på hestenes stald og marker.
Uacceptabelt at møller skal stå på land og give gener for mennesker og dyr, når vi kan
løse problemet ved at sætte møllerne på havet.
 Se note 6 om Landskab, natur og kulturhistorie.
Se 6-07.
7-17 Erling Jensen
•
•
Støjen er ikke god for nattesøvnen.
Værditab af huse som heller ikke kan sælges.
179
Se 6-09.
7-19 Hanne Jensen
•
Støj og værdiforringelse af hus
7-20 Hanne Lauridsen
•
Kender til støj- og skyggegener fra nærliggende vindmøller.
7-21 Helle Johnsen
•
Min arbejdsplads ligger indenfor området.
7-22 Henning J. Nielsen
•
•
Vil gerne have konkrete tal på hvor meget de støjer
Hvor store er de i forhold til de møller der står rundt omkring.
Støjen afhænger af den konkret mølletype, men alle møller skal overholde støjkravene i hele
møllens levetid. De fleste af de eksisterende møller i Vejen Kommune er ca. 70 m høje.
180
Se 6-10.
7-24 Inge Marie og Jørn Østerhaab
•
Det er rigeligt med dem, der er der i forvejen, som vi både kan se og (især) høre.
Vejen Kommune har i dag 90 møller registreret. Møllerne står meget spredt rundt i landskabet.
Ambitionen ved vindmølleplanen er at få samlet og nedbragt antallet af møller i færre,
afgrænsede områder.
7-25 Ingrid Nielsen
•
Har været borger i Rødding siden 1962. Selv om vi er i udkanten af Vejen kommune,
bør det også vises respekt for os. Alt skal helst flyttes til Vejen, så vi håber ikke, at I
også nedlægger biblioteket i Rødding.
7-26 Iver Ipsen
•
Havvindmøller skal og bør kun bygges på havet.
 Se note 1 om høringsparter og debatoplæg.
7-27 Janne Cordes og Bjarne Rosenfeldt Sørensen
•
Hvis ikke de skal sættes på havet, kan de sættes i ubeboede hede/engområder.
181
De fleste hede- og engområder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der kan i særlige
tilfælde meddeles en dispensation, især for engområder, og Vejen Kommune har derfor ikke
pr. automatik udtaget alle beskyttede naturarealer.
7-28 Jeanette Lundqvist og Bo Olesen
•
•
Placerer vindmøllerne langs motorvej-industriområde
Har udlejning af hestebokse, samt ridning i Brøstrup skov. Møllerne vil ødelægge
forretningen, man ikke kan ride under eller i nærheden af vindmøller.
 Se note 6 om Landskab, natur og kulturhistorie.
7-29 Jenny og Jørgen Povlsen
•
•
•
•
Giver gerne merpris på el, hvis de sættes på havet.
Hvor skal livet på landet ødelægges?
Hvad er følgevirkningerne for befolkningen/naturen på sigt?
Den menneskelige pris kan ende med at bliver langt højere end forskellen på hav og
landmøller. Hvorfor skal vi betale den? Alle skal være med til at betale denne merpris.
Et af målene med vindmølleplanen er at samle møllerne i velafgrænsede klynger eller parker
med større, vindmøllefrie landskabsrum imellem.
7-30 Jonna A. og Mogens Damm
•
På havet eller ved motorvej.
 Se note 1 om alternative placeringer.
182
7-31 Karl Mathiesen
•
Har oplevet støj fra vindmøller.
7-32 Kirsten Garder
Se 6-13.
7-33 Kirsten M. Fredsted
•
•
Vindmølleplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for det åbne land.
Vedtagelsen af en vindmølleplan på det foreliggende grundlag skønnes uforsvarligt af
politikerne idet støjniveau, gener og ulemper ikke er tilstrækkelig oplyst for borgerne i
området.
Miljøpåvirkningerne lokalt skal undersøges og vurderes nærmere i en såkaldt VVM-redegørelse,
inden der kan opsættes møller. Viser en VVM-redegørelse, at det ikke er muligt at sikre
miljøet, så kan der ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som vindmølleområde.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
4
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-34 Kirsten Uth Lorentzen
Se 6-14.
7-35 Kurt Andersen
•
Sæt møllerne op hvor der er langt til bebyggelse.
Vejen Kommune har fundet de områder, hvor der er færrest mulige beboelser.
183
7-36 Lars Jørgensen
•
Opstil dem i nogle af de store naturarealer, hvor der ingen naboer er
De fleste naturarealer er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der kan i særlige tilfælde
meddeles en dispensation, og Vejen Kommune har derfor ikke pr. automatik udtaget alle
beskyttede naturarealer.
7-37 Lene Wiencken
•
De er bevist, at når man bor i nærheden af en kæmpe vindmølle, så har det en effekt
på ens velbefindende, specielt over en længere periode. Jeg synes, at man skal vente til
de igangværende undersøgelser er færdige.
7-38 Leo Knudsen
Se 6-16.
Se 6-17.
Se 6-18.
7-41 Marianne Nielsen
•
Det vil vi ikke have på vores jord.
Der kan kun opstilles møller på matrikler, hvor ejeren har givet tilladelse.
184
7-42 Palle Snor
•
Kæmpe møller bør placeres så ingen mennesker vil blive udsat for sundhedsrisiko.
7-43 Pernille Fris og Keld Donbæk
•
•
Hvorfor gør vi ikke som andre kommuner og afventer de nye regler?
Det er grundlæggende forkert med så store møller på land nær beboede områder.
7-44 Peter Lesmann
•
•
•
Kommunen tænker kun på, hvor mange penge de kan tjene og ikke på borgerne.
Virker mærkeligt at der ikke bliver anbragt vindmøller i nærheden af Vejen.
Hører at den ene vindmøllepark er flyttet på grund af, at den lå for tæt på en
kommunal politiker. Hvorfor?
At der ikke er fundet områder i nærheden af Vejen skyldes, at der ikke har været egnede
områder. Der er ikke i forarbejdet til vindmølleplanen taget hensyn til politikernes bopæle.
7-45 Preben Jessen
•
Vi har så mange store naturområder, hvor de sagtens kunne stå. Men dyrene må det
nok ikke genere, men gerne mennesker. Forstår det ikke.
Der er mange hensyn at tage. I miljørapporten er der set på landskab, natur, dyreliv og
kulturmiljøer (særligt kirkerne), men i høj grad også på levevilkårene for naboerne. De fleste
naturarealer er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der kan i særlige tilfælde meddeles en
dispensation, og Vejen Kommune har derfor ikke pr. automatik udtaget alle beskyttede
naturarealer.
185
7-46 Rikke Lund
•
Ud til havområder.
7-47 Samuel Pedersen
•
Pynter absolut ikke i vort pæne landskab, det ser ud af ad helvede til.
7-48 Solveig Henningsen
•
Hvad skal man tage hensyn til? Mennesker eller alene miljøet? Men jeg er jo også så
gammel, at det er lige meget.
Der er mange hensyn at tage. I miljørapporten er der set på landskab, natur, dyreliv og
kulturmiljøer (særligt kirkerne), men i høj grad også på levevilkårene for naboerne.
7-49 Susanne og Michael Harsdorf
•
•
Bekymret over hvordan støjniveauet vil påvirke helbredet og børnene.
Fraflytning fra kommunen kan blive en mulighed, da vi arbejder uden for kommunen.
186
7-50 Tage Simonsen
•
Kunne man ikke finde et hjørne i Oksbøl militærområdet?
 Se note 1 om alternative placeringer.
7-51 Torben Møller
•
•
•
De er vildt store.
Huset mister værdi.
De støjer
7-52. Alberto Rabitti
•
•
•
I nævner selv i KP 2013 at området er ’større uforstyrrede landskaber’ og i samme plan
skriver I at der ikke skal stille større tekniske anlæg op. Landskabet er allerede påvirket
af flere ledningstrac´og vindmøller, så hvorfor belaste landskabet endnu mere.
Jeg vil blive generet af lavfrekvent støj som møllen vil lave.
Naturoplevelsen ved at brugen af cykelstien (Rødding-Brændstrup) bliver spoleret ved
at vi ville kunne se/høre kæmpevindmøllerne på hele strækningen.
Miljøpåvirkningerne lokalt skal undersøges og vurderes nærmere i en VVM-redegørelse, inden
der kan opsættes møller. Viser en VVM-redegørelse, at det ikke er muligt at sikre miljøet i
rimelig grad, herunder landskab og naturoplevelser, så kan der ikke opsættes møller, uanset
at området er udpeget som vindmølleområde.
187
7-53. Anders og Gitte Westersen
•
•
•
•
•
•
•
De store møller som kommer til at være øst for os og dermed morgenblink hele året
ved solopgang.
Jeg har svært ved at fatte at man begunstiger en mand eller en industri ved at de
investerer en masse penge i en mølle. En investering der ikke skal bringes noget til for
at den giver afkast og en afsætning som er mere eller mindre 100 % sikret til en god
pris.
De personer som lever i nærheden, de får pludselig en ny nabo som forstyrrer deres
fred i 24 timer 365 dage, der er lovet dem en lille erstatning for svig og smerte. Larmen
bliver ikke mindre.
Idé 1: Når møllerne er opstillet. Hvis der er naboer der føler sig generet af støj, blink
eller lavfrekvent støj burde pålægges ejerne af møllerne at opkøbe hus til normal
handelspris. Samtidig kunne man lave en radius på fx 1 km hvor alle indenfor fik 50 %
rabat på deres strøm og på 1,5 km 25.
Idé 2: DONG har lagt Horns Rev 3 i mølposen fordi de ikke har penge til det. Hvis man
laver den om til at kommunerne i landet får det det svarer til de 20 % grøn energi og
udsteder det i anparter husstande og virksomheder i pågældende kommune kan købe
og blive afregnet nul. Det skal laves på samme vilkår som for møller på vandet. På
havet gavner fundamenterne dyrelivet og faunaen, produktionen er op til 50 % større
pr. mølle. Det er også muligt at sætte en større mølle og derved reducere antallet af
møller i forhold til KW. Derved bliver prisen pr mølle på havet mindre, samtidig de
penge lodsejeren skal have pr. mølle på land kan også bruges på differencen. I
omkostninger ved service og vedligehold er der rigelig ved den mere produktion på de
50 %.
Hvem er de som skal lave den store investering på de 30 møller - hvis de koster 20
mio. pr. stk. bliver det for mig at se kan det næsten kun blive investeringsselskaber
eller el-værker som kan skaffe de penge. Jeg har ikke hørt at det er muligt for os i
kommunen at komme i betragtning?
Jeg håber ikke det kommer til at gå mine kreaturer det samme som jeg hørte om en
der havde en minkfarm i nærheden af kæmpe møller.
Vejen Byråd følger lovgivningen på området. Kommune har ikke mulighed for at stille krav til
finansiering og erstatninger. Køberetsordningen forpligter dog opstillere af nye
vindmølleprojekter til at udbyde min. 20 % af projektet til lokale borgere.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
4
5
6
8
om
om
om
om
7-54. Anne Lise Snediker og Viggo Christensen
•
188
Området er ’større uforstyrrede landskaber’ som I selv skriver skal holdes fri for større
tekniske anlæg så som vindmøller. Vindmøllerne vil ødelægge den dejlige oplevelse vi
har ved at bo på landet.
•
Vi vil få vores livskvalitet forringet da vi vil blive berørt at lavfrekvent støj.
rimelig grad, herunder de større uforstyrrede landskaber, så kan der ikke opsættes møller,
uanset at området er udpeget som vindmølleområde.
7-55. Asger K. West
•
Kommer jævnligt på kultpladsen tæt på områderne. Disse vindmøller vil kunne virke
forstyrrende på ritualerne, hvilket vil være meget uheldigt.
Vindmøllers påvirkning af ritualerne på kultpladsen, med støj eller skyggekast. Vil blive
vurderet i forbindelse med VVM-redegørelsen.
7-56. Bent Jensen
•
•
Området er udlagt som ’større uforstyrrede landskaber’. Fremgår tydeligt at opsætning
af vindmøller ikke er tilladt.
Det klare faktum at fast ejendom i og omkring områderne udset for opsætning af
kæmpevindmøller vil blive påført en ikke uvæsentlig værdiforringelse eller i yderste
konsekvens umulig at handle.
rimelig grad, herunder påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber, så kan der ikke
opsættes møller, uanset at området er udpeget som vindmølleområde.
189
7-57. Berit Nielsen
•
•
•
Jeg er stor modstander af opsætning af kæmpevindmøller i 6630. Vi er i forvejen
udkantsdanmark, og det vil ikke blive bedre med kæmpevindmøller. Jeg er meget for
grøn energi, men der må være andre muligheder.
Folk vil flytte fra egnen – det ville jeg selv gøre, hvis jeg blev nabo til sådan en
størrelse.
Sæt møllerne op hvor de ikke generer nogen, og sæt dem ikke i et i forvejen udsat
sted.
7-58. Bjarne Garder m.fl. (5 personer i alt)
•
•
•
•
•
Kan ikke forstå at en husstandsmølle med højde 24,5 m får afslag med begrundelsen at
den kan forringe opfattelsen af naturen.
De påtænkte 5 stk. stormøller er 150 m høje med permanent lys i toppen. Hvad er
kommunens begrundelse for at de ikke forringer opfattelsen af naturen, for ikke at tale
om nærområdets beboere?
Kan vi få garanti for at vores ejendomsværdi ikke forringes eller ejendomme bliver
usælgelige? De berørte husejere i radius 1,5 km får jo ikke del i prisen for afregning pr.
opstillet mølle.
Jeg stiller spørgsmål ved støj med max grænse v 42+2 db.
Har vores kulturarv (kirkerne) ingen vægt mere i vores opfattelse af natur og miljø?
En husstandsmølle forsyner kun en enkelt ejendom og bidrager kun i meget begrænset
omfang til opfyldelse af de nationale vindmøllemål, derfor er der forskel i vurderingen af
husstandsmøller og store vindmøller.
der kan opsættes møller. Viser en VVM-redegørelse, at det ikke er muligt at sikre miljøet,
herunder landskabet, så kan der ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som
vindmølleområde.




190
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
5
6
om
om
om
om
støj.
lysmarkering.
7-59. Charlotte Kragh Petersen og Kenneth Block Petersen
Se 6-28.
7-60. Ejvind Pedersen, Br.
•
•
•
Jeg gør indsigelse mod område 20.T.08 og 20.T.07.
Områderne ligger efter min overbevisning i et område, der i Lokalplanen er udpeget
som større uforstyrret landskab. Af definitionen af større uforstyrrede landskaber
fremgår tydeligt, at opsætning af vindmøller ikke er tilladt.
Fast ejendom i og omkring områderne udset til opsætning af kæmpevindmøller vil blive
påført en ikke uvæsentlig værdiforringelse, eller i yderste konsekvens blive umulige at
handle.
7-61. Elly og Arne Sunddal
•
•
•
•
Vi er imod opsætningen af kæmpevindmøller i områderne 20.T.07 (Brøstrup Skov) og
20.T.08 (Rødding Søndermark).
Kommunen har brugt flere millioner kroner på at lave en cykelsti mellem Rødding og
Brændstrup. Vindmøllerne vil forstyrre den dejlige oplevelse det er, at komme ud i
naturen. Hvem har lyst til at gå/cykle en tur, når man hele tiden kommer til at høre
lyden fra vindmøllerne.
I benævner selv de udpegede områder som større uforstyrrede landskaber i
Kommuneplanen 2013, og i samme plan skriver I, at der i omtalte områder ikke skal
stilles større tekniske anlæg op, som er en anden betegnelse I bruger for blandt andet
vindmøller.
Vi vil blive generet af lavfrekvensstøjen som vindmøllerne vil lave. Da vi allerede sover
let, vil opsætningen af møllerne kun gøre vores otium mindre behageligt.
191
rimelig grad, herunder påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber og naturen, så kan
der ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som vindmølleområde.
7-62. Forum Rødding v. Asbjørn Andersen
•
•
•
•
•
•
•
Som lokalråd har vi ikke en holdning hverken for eller imod landbaserede vindmøller i
kommunen generelt. Vores interesse i sagen er at varetage bosætningsvilkår for de
lokale.
Med de reaktioner vi oplever, er der ingen tvivl om at store møller vil gøre det sværere
at tiltrække borgere udefra. Der vil være potentielle tilflyttere der fravælger området
alene pga. møllerne.
Vi kan konstatere at i henhold til planen vil område 7 og 8 ikke kunne komme på tale
samtidig i henhold til indbyrdes afstandsforhold.
Skepsis overfor om de meget store møller synsmæssigt vil kunne indpasses i det
varierede kulturlandskab hvor der ikke er fx motorvej, store bro- eller moleanlæg
o.lign.
Al efter afstandsforhold fra mølle til beboelse vil større eller mindre dele af det sydlige
og vestlige Rødding blive direkte påvirket.
Der er ikke fuldstændigt afklarede forhold om genevirkning fra så store møller i forhold
til gældende afstandskrav. Specielt skygge/glimt fra vinger, støj og lavfrekvente
lydgener der i henhold til flere redegørelser kan udgøre en betydelig belastning for
bosætningskvaliteten efter sigende med højere støjniveau inde i bygninger end udenfor.
Høje møller vil formegentlig ikke dæmpes støjmæssigt af det naturlige landskab pga
størrelsesforholdet.
Bekendt med at der er igangværende forsøg vedrørende gener fra store landbaserede
vindmøller og at resultaterne kan imødeses i løbet af to år. Alle planer bør udskydes
indtil denne redegørelse foreligger ikke mindst set i forhold til planens langsigtede
virkning.
rimeligt omfang, herunder påvirkning af naboer og landskab, så kan der ikke opsættes møller,





192
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
3
4
5
7
9
om
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
sundhed.
7-63. Gert Usbæk
•
•
•
Det undrer mig, at Rødding næsten skal omringes af vindmøller, mens det åbenbart
ikke har været muligt, at finde bare et enkelt sted i nærheden af Vejen eller Askov, der
ville være egnet til formålet. Med en kommune på et areal af Vejens størrelse, kunne
man så ikke have fundet nogle steder, hvor det ville have generet færre?
Har byrådet fået tilstrækkeligt med beviser for, at borgerne i Rødding som udsættes for
lavfrekvent støj fra flere sider, ikke vil tage skade på krop eller sjæl?
Med den udsigt og usikkerhed, som møllerne vil give hos mange mennesker, kan vi
sikkert regne med en hurtigere eller langsommere affolkning af byen, yderligere
butiksdød samt et styrtdyk på boligmarkedet.
Vejen Kommune har forsøgt at finde egnede områder, hvor færrest mulige borgere bliver
generet. Det har ikke været muligt at finde områder, hvor ingen bliver generet.
7-64. Gitte Ellegaard
•
Indsigelse mod opsætning af vindmøller i brøstrup, da dette vil genere min hverdag
7-65. Gitte Nielsen
•
•
•
•
(Se note 12).
Jeg er bosat omkring 1 km fra området, og jeg er oprigtigt ked af de planer som nu
foreligger. Jeg har brugt over 20 år af mit liv på at restaurer mit hus, lade og garage
samt opbygget min have med alt fra pavillon og buddhistiske figurer til springvand og
smukke blomsterbede.
Jeg har som ønske, at åbne op for interesserede borgere, botanikere og fagfolk og
herved få en lille forretning. Vejen Kommune ønsker at være den fremmende fødevareog jordbrugskommune i Danmark, hvilket i mit hoved også indebærer gartneri og
botanik. Dette vil mit tiltag kunne fremme.
Det er ikke kun i det visuelle mine bekymringer foreligger. Disse vindmøller vil kunne
høres hjemme hos mig ved bestemte vindretninger og hastigheder hvilket vil forstyrre
freden i min have, og ødelægge mange af mine tanker omkring den, samt meningen
med den, -at skaber ro og afslappethed.
193
•
•
Ligeledes vil jeg blive udsat for skyggekast, da jeg ligger sydvest for klyngen,
nogenlunde svarende til hus F på illustrationen fra Danmarks Vindmølleforening, som I
selv henviser til ift. en 80 meter høj vindmølle. I notatet står der: ”Selv om nabo F har
relativt langt til møllen, er der alligevel næsten 8 timers rotorskygge på et normaltår.
Skyggen vil komme hos nabo F i sommertiden omkring kl. 6 om morgenen.” Dette
betragter jeg som et overgreb mod min ret til, at befinde mig hvor jeg ønsker uden
forstyrrelser på min private ejendom. Det er langt fra unormalt, at jeg nyder min
morgenkaffe i pavillonen en lun sommermorgen. Dette vil kunne blive begrænset
kraftigt hvis planen gennemføres og de berømte roterskygger svinger ind over min
morgenanretning.
Med disse ord håber jeg, at jeg har sat nogle tanker i gang der er med til forhindrer
opsætning af industrivindmøller i Brøstrup. I er velkomne til, at besøge min have på
den planlagte rundtur som borgmester Egon Fræhr har proklameret efter
sommerferien.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
6
7
om
om
om
om
støj.
visuelle gener.
7-66. Hanne Lauridsen
•
•
Jeg har i forvejen en vindmølle som nabo, som dog kun er 50 m høj. Den både larmer
og skygger. Hvordan det skal gå med 5 vindmøller, der er tre gang så høje, kan jeg
næsten ikke forestille mig, og jeg er meget imod planen.
Jeg er nervøs for mit helbred og kan selvfølgelig heller ikke se bort fra, at det kan knibe
med at sælge min ejendom (prisen?).
 Se note 2
 Se note 3
 Se note 5
 Se note 9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-67. Hans Gunnar Toft, Anne Mette Toft og Lene Toft
•
•
194
Indsigelse mod opsætning af kæmpevindmøller i de i Vejen Kommunes vindmølleplan
nævnte områder 20.T 08 og 20. T 07:
De nævnte områder skulle efter vor opfattelse befinde sig i områder, som i lokalplanen
for Vejen Kommune er udlagt som "større uforstyrrede landskaber. Af den definition
(større uforstyrrede landskaber) fremgår det tydeligt, at opsætning af vindmøller IKKE
er tilladt.
•
•
•
•
Vi bor ca. 800 meter fra en eksisterende vindmølle på 40 meters højde, som vi nemt
kan høre fra vores bopæl. Det generer os, og derfor vil vi ikke acceptere at skulle bo
nabo til en mølle på 135 meter.
Vi mener også, at Vejen Kommune på lige fod med flere andre Syd og Sønderjyske
kommuner bør udsætte afgørelsen om opsættelse af disse vindmøller til Miljøministeriet
m.fl. har færdiggjort deres undersøgelser i løbet af 2015.
Vi mener, det er helt klart, at fast ejendom i og omkring områderne for opsætning af
kæmpevindmøller herved bliver påført en ikke uvæsentlig værdiforringelse eller i
yderste konsekvens være helt umulige at handle.
Oplysningerne om disse ting er opnået ved deltagelse i 3 aftenmøder i Brørup og Vejen,
hvoraf vejen kommune var vært ved de 2 møder afholdt i Vejen.
Se
Se
Se
Se
 Se




note
note
note
note
note
2
3
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-68. Helle og Jørn Krog
•
•
•
•
•
•
•
•
Bekymrende og forkastelig af kommunen planlægger et sådant projekt når det er
velkendt at det er voldsomt generende og direkte sundhedsskadelig at bo tæt på møller
af denne størrelse.
Dokumenteret at støj medfører stress og søvnproblemer.
Velbegrundet mistanke om helbredsmæssige risici ved at blive udsat for lavfrekvent
støj, samt uenighed om rækkevidden af denne type af støj. Der er dog stærk mistanke
om, at det giver gener i en noget større radius omkring møllerne, end den kommunen
planlægger efter.
Værdier for støjgrænser er kun fastsat ved 6 m/s og 8m/s, er det rimeligt? Møllerne
larmer ved alle vindhastigheder, og ved svag vind er der ikke andre eksterne lydkilder,
der skjuler vindmøllestøjen.
Ikke betrykkende at støjen skal beregnes, den bør måles.
Kommunen henviser til gældende lovgivning. Nuværende lovgivning er utilstrækkelig og
mangelfund. Den er baseret på undersøgelser der er foretaget at vindmølleindustrien
selv, eller af konsulenter betalt af vindmølleindustrien.
Begge områder er udpeget som ’større uforstyrret landskab’ og drikkevandsinteresser,
samt indvindingsopland.
Fundamenter til vindmøller består af beton der indeholder kemiske stoffer. En
megamølle indeholder over 2.200 l forskellige olietyper og kølevæske, som i tilfælde af
havari vil true drikkevandet.
195
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
196
Vil påvirke ejendomspriser. Børnefamilier vil fravælge området. Bevist at børns
indlæringsevne påvirkes negativt af støj.
Værditabsordningen tilgodeser ikke de reelle værditab for boligejere i nærområdet.
Kreditforeninger vurderer ejendomme tæt op ad store vindmøller meget lavt.
Mange kommuner har sagt nej til kæmpevindmøller grundet uvisheden omkring
sundhedsrisikoen for borgerne i nærområdet. Brug EU’s forsigtighedsprincip.
Møllerne vil have en væsentlig negativ indflydelse på omgivelserne. De vil ødelægge
den fredelige og flotte natur, og vindmøllestøjen vil ødelægge den stille idyl, som vi
virkelig værdsætter
I 2011 købte vi et hus i Brændstrup i den tro, at bussen mellem Gram og Rødding ville
blive ved med at kører igennem Brændstrup. Vi ville gerne bo i en hyggelig, lille
landsby med offentlige transportmuligheder, det var en væsentlig grund til at vi købte
vores hus i Brændstrup. Busruten blev dog nedlagt til stor frustration for os.
Bange for at kreditinstitutterne vil være yderligere modstræbende i forbindelse
finansieringsmuligheder i området end de allerede er.
Det vil nedsætte tilflytningen af nye ressourcestærke borgere til området, hvilket vil
ramme kommunen økonomisk og befolkningsmæssigt. Samtidig er der risiko for at de
nuværende grundejeres ejendom mister værdi, da boligpriserne på grund af
vindmøllernes dominans og støj falder.
I Abildå vest for Herning blev lovet, at der ikke skulle sættes flere vindmøller op i
området, men nu kan naboerne til kæmpevindmøllerne så konstaterer, at det er politisk
ændret. Vores bekymring, at det samme måske kan ske for os i fremtiden.
Bange for den kumulativ effekt fra vindmøllernes støjbidrag, der betyder, at støjen fra
dem tilsammen kan være endnu højere. Wind Turbine Syndrome kan påvirke ens trivsel
utrolig meget. Er det en risiko vi og Brændstrups borgere står overfor? Vestenvinden vil
sandsynligvis bære støjen fra møllerne hen over Brændstrup.
Det er ikke i orden at godkende opstillingen af vindmøllerne, når der er usikkerhed og
strid omkring hvordan lavfrekvent støj påvirker og målemetoder. Støjgener fra
vindmøller er større end for vejtrafikstøj. WHO påviser klager over dårlig, urolig og
manglende søvn hos alle aldersgrupper ved lavfrekvent støj.
Gitte Nielsen fra Tåsinge er nabo til kæmpevindmøller, hun har væsentlige
helbredsmæssige problemer som følge af kæmpevindmøllernes støjgener. Hun har
lægens ord på, at hendes lidelser skyldes kæmpevindmøllernes støjgener. Vil Vejen
kommune garantere, at hvis sådan en situation opstod, ville vi blive lyttet til og taget
seriøst, og ville Vejen kommune hjælpe os og foretage en uvildig undersøgelse af
sagen? Vi tvivler oprigtig på det.
Gitte Nielsen har forhørt sig ved sine naboer, som har sagt at man skulle 15 gange
højden af vindmøllerne væk, før man ikke kunne høre dem. Er de rapporter Vejen
kommune gør brug af i forbindelse med dette projekt uvildige og valide nok? Er Vejen
kommune 100 % sikker på at disse kæmpevindmøller ikke skader nogen? Det kan ikke
være rigtigt, at tvivlen skal komme os til gode, når det gælder mennesker helbred. Det
kan vi overhovedet ikke acceptere. Vi deler Kurt Jensens skepsis og meninger i denne
sag.
I tog den offentlige transportmulighed fra os, men gav os en cykelsti i stedet, det går
an. Nu har i så planer om at ødelægge den skønne natur, den stille, rekreative idyl og
hvem ved måske vores gode helbred og ejendomsværdien ved at stille
kæmpevindmøller op. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Hvis i ikke lytter til vores
ønsker, bekymringer og protester, hvorfor skal vi så blive i Vejen kommune?
Vindmøller er aktuelt kategoriseret som mindre grundvandstruende anlæg. Det betyder, at der
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande kan
planlægges for vindmøller, såfremt der ikke er alternative muligheder uden for, og såfremt der
er vægtige planlægningsmæssige hensyn. Der skal redegøres for de planlægningsmæssige
hensyn og grundvandsforhold, samt stilles de nødvendige krav og vilkår til indretning og drift.
Se
Se
Se
Se
Se
Se
 Se






note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
7
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
sundhed.
7-69. Inger og Christian Mærsk
•
•
•
•
Vi er imod opsætningen af kæmpevindmøller i områderne 20.T.07 (Brøstrup Skov) og
20.T.08 (Rødding Søndermark).
Vi vil blive generet af lavfrekvensstøjen som vindmøllerne vil lave, og da vi begge har
et skrantende helbred, er vi rigtig bange for, at opsætningen af møllerne kun kan
forværre vores helbredstilstand.
Vores hus har været til salg i over et år. Nu hvor der måske kommer kæmpevindmøller
i nabolaget er vi stavnsbundet til huset, for hvem vil betale for at have en
kæmpevindmølle til nabo?
I benævner selv de udpegede områder som større uforstyrrede landskaber i
Kommuneplanen 2013, og i samme plan skriver I, at der i omtalte områder ikke skal
stilles større tekniske anlæg op, som er en anden betegnelse I bruger for blandt andet
vindmøller. Hvorfor ikke stille møllerne op på havet eller på den jyske hede?




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
3
5
6
8
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
197
7-70. Irene Hansen
•
•
•
Jeg gør indsigelse mod kæmpevindmøller i Vejen Kommune, idet møller af en sådan
højde hører til på havet og ikke i landskabet.
Ud over at forstyrre landskabet er der stadig ikke svar på hvilke skader gener som
lavfrekvent støj, skyggekast med mere disse kæmpemøller medfører for befolkningen
og dyrelivet i og omkring de områder, hvor der skal placeres møller.
Desuden sker der en ikke uvæsentlig værdiforringelse af ejendomme i de områder hvor
der opstilles kæmpevindmøller. For os der bor i områderne 20.T.07 og 20.T.08 er det i
forvejen svært at sælge vores ejendomme, og vindmøllerne vil gøre ejendommene
usælgelige.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
3
4
5
6
8
om
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
7-71. Johannes Lunding
•
•
•
•
•
De allerede kendte helbreds risici og de risici som ikke er undersøgt til bunds. Den af
regeringen igangsatte undersøgelse er ikke færdig.
Min bopæl ligger ca. 1,2 km fra en ca. 40 m høj vindmølle. I perioder er der støj fra
denne mølle. Med møller 3 gange højere vil generne formegentlig øges uacceptabelt.
De nævnte områder er udlagt til større uforstyrrede landskaber. Hvor møller ikke er
tilladt.
Store konsekvenser for ejendomssalg og priser. Risiko for affolkning.
Ingen borgere fortjener at blive forsøgskanin i så alvorlig en sag hvor der er
uoverskuelige konsekvenser.
Det fremgår af miljørapporten, at påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber, skal
undersøger og vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. Viser en VVM-redegørelse, at
landskaberne vil blive påvirket i urimelig grad, så kan der ikke opsættes møller, uanset at
området er udpeget som vindmølleområde.




198
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
5
6
9
om
om
om
om
støj.
sundhed.
7-72. Jørn Nielsen og Karen Skovbjerg
•
Nuværende vindmølleplan for så vidt angår Rødding omegn er en ommer.
Ingen kommentarer.
7-73. Janni Lunding
Se 6-34.
7-74. Lars Hansen
•
•
•
•
•
•
•
Indsigelse mod opsætning af vindmøller i de i kommunens vindmølleplan nævnte
områder Brøstrup skov (20.T.07) & Rødding Søndermark (20.T.08):
Begge områder er jf. kommuneplanen 2013 udlagt som ”større uforstyrrede områder”
der som udgangspunkt skal friholdes for større byggeri og tekniske anlæg. Ifølge
kommuneplanens retningslinjer beskrives disse først og fremmest som høje anlæg, der
er synlige over større afstande så som vindmøller, master, højspændingsanlæg m.v.
Vejen kommune har tidligere givet borgere i netop disse områder afslag til blandt andet
etablering af husstandsmøller netop fordi de er beliggende i ”større uforstyrrede
områder”.
Lovgivningen omkring værditabserstatning af ejendomme for naboer til vindmøller
dækker ikke det reelle værditab, da der kun beregnes erstatning af
beboelsesejendommen og ikke hele ejendommens værdi. Ved ejendomshandel i
uforstyrrede landskabsområder fastsættes prisen også i forhold til øvrige bygninger,
beliggenhed og den skønne natur omkring ejendommen.
Usikkerhed omkring de helbredsmæssige konsekvenser der kan være som nabo til
vindmøller. Jeg ønsker derfor kommunens planlægning sættes i bero indtil dette
område er bedre belyst.
Lovgivningen som skal beskytte naboer til vindmøller er efter min opfattelse ikke
tidssvarende til nutidens vindmøller. Støjbekendtgørelsen bør revurderes ifølge flere
eksperters udsagn.
Placeringen af vores ejendom er ca. 525m. fra centrum af område 20.T.08 i østlig
retning, de forventede kommende gener fra planlagte møller finder jeg uacceptabel.
En husstandsmølle forsyner kun en enkelt ejendom og bidrager kun i meget begrænset
omfang til opfyldelse af de nationale vindmøllemål, derfor er der forskel i vurderingen af
husstandsmøller og store vindmøller.
199





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-75. Lene og Lars Rasmussen
•
Indsigelse begrundes med store værditab og ødelæggelse af naturen plus meget støj.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
5
6
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
7-76. Lene og Ruben Schmidt
•
•
•
•
•
Indsigelse mod opsætning af kæmpe vindmøller i område 20.T.08 og 20.T.07.
Stor bekymring for lavfrekvent støj fra de store maskiner, som vil ødelægge freden og
roen her ude på Haurumvej, med psykiske påvirkninger til følge! Så længe, der ikke er
lavet en tilbundsgående undersøgelse af følgevirkningerne for det menneskelige
helbred, bør kommunen skrinlægge planerne/helt droppe planerne!!
De nævnte områder befinder sig efter vores bedste overbevisninger i et område, som i
Lokalplan for Vejen Kommune er udlagt som “større uforstyrrede landskaber”. Af
definitionen af større uforstyrrede landskaber fremgår tydeligt, at opsætning af
vindmøller IKKE er tilladt. De er en "optisk miljøforurening” pga. den enorme højde ,
som de efterhånden har fået.
Vores personlige tab af ejendomsværdi og den evt. bliver gjort usælgelig. Tab af
personlig friværdi opbygget gennem 20 år. Der kommer ingen nye tilflyttere til et
område med kæmpevindmøller.
Erfaringer viser, at lodsejere bliver forgyldt, for derefter at blive lagt for had i årene
fremover. Mange stridigheder vil uomtvistelig opstå imellem naboerne til møllerne, som
kun lider tab, og de forgyldte lodsejere. Penge er roden til megen ondt!! Kære
folkevalgte byrådsmedlemmer. Vi håber I lytter til alle de mange bekymrede borgere i
Vejen Kommune. Tænk hvis det var jer, der fik sådan en kæmpe i baghaven!
 Se note 5 om værdiforringelse af boliger og køb af andele.
200
7-77. Lene Sørensen
•
•
•
•
•
Jeg er meget imod opsætningen af kæmpevindmøller i område 20.T.07 (Brøstrup
Skov), område 20.T.08 (Rødding Søndermark)og i det hele taget i hele Vejen
Kommune.
Områderne hvor I vil opstille kæmpevindermøller benævner I selv som ’større
uforstyrrede landskaber’ i Kommuneplanen 2013 for Vejen. I samme plan skriver I, at
der i omtalte områder ikke skal stille større tekniske anlæg op. Landskabet er allerede
påvirket af flere ledningstrancé og vindmøller, så hvorfor belaste landskabet endnu
mere?
Jeg er en af de mange personer, der er bange for påvirkningen af lavfrekvensstøjen
som vindmøllerne vil lave, da jeg er et meget følsomt menneske. Støjen vil forplante
sig i husene og blive en gene som for eksempel skimmelsvamp også er det.
Skimmelsvamp kan man fjerne, men hvordan vil I fjerne lavfrekvensstøjen?
Cykelstien på strækningen Rødding – Brændstrup bliver lavet for at knytte Brændstrup
tættere til Rødding, for på den måde at holde liv i byen. Men med den ene hånd, vil
Vejen Kommune holde liv i byen og med den anden hånd dræber I byen, ved at sætte
kæmpevindmøller op på begge sider at byen.
Kæmpevindmøllerne i område 20.T.08 vil komme til at stå meget tæt på Brændstrup
Kristne Friskole og Brændstrup Forsamlingshus. Hvordan kan I have overset disse to
meget vigtige forsamlingspunkter så tæt på området? Tænker I ikke på næste
generation og fællesskab?
Vejen Kommune er opmærksom på, at område 8 ligger tæt på Brændstrup og Rødding.
rimelig grad, herunder påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber og natur, så kan der
ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som vindmølleområde.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-78. Lis Henningsen
•
•
Vi kommer til at bo 800 m fra 5 stk. 150 m høje kæmpevindmøller. Vil kommunen
garantere so, at vi ikke bliver generet af møllerne? Hvis kommunen ikke kan dette,
synes I så at det er rimeligt at godkende vindmølleplanen?
Hvis det viser sig at mine børn ikke kan sove for den lavfrekvente lyd fra møllerne, vil
kommunen så tage ansvar for dette? Evt. købe vores ejendom, hvis vi ikke kan sælge
den? Eller stille en anden bolig til rådighed?
201
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvis vi får en værditabserstatning af dem der opsætter vindmølle og vi bagefter for
vores ejendom vurderet til at være faldet mere i værdi end den tildelte erstatning, vil
Vejen Kommune så stå til ansvar for det tab vi får?
Der stå i miljørapporten at nogle ejendomme/boliger vil få værdiforringelse, støjgener,
skyggepåvirkninger. Hvorfor vil kommunen så stadig forsætte med denne urimelige
vindmølleplan?
Mener kommunen at regeringens målsætning om vedvarende energi er så vigtig, at det
gerne må genere mange af deres borgere?
Man hører om mange problemer rundt om i landet med kæmpevindmøller og deres
naboer. Er kommunen klar til denne lange mangeårige kamp mellem borgere og
vindmølleopsætterne?
Jeg høre om en kommune som nu melder pas og naboen til kæmpevindmøller selv må
tage kampen op med vindmølleopsætterne. Er Vejen Kommune klar over at I er højeste
klageindstands? Og I har ansvaret for at behandle alle indkomne klager? I vil blive nødt
til at behandle alle indkomne klager og det vil I blive ved med langt ud i fremtiden
Holbæk Kommune vil gerne hjælpe nogle af deres borgere, fordi de er plaget af støj,
men kommunen kan ikke hjælpe dem fordi vindmøllebekendtgørelsen er så mangelfuld,
og derved kan kommunen ikke hjælpe deres borgere. Er Vejen Kommune Klar over, at
de kan komme i denne situation?
I vindmøllebekendtgørelsen er der lov om, hvor meget en vindmølle må larme ved 6 og
8 m/s, hvilket er 41 og 44 dB. Hvis en borger klager over at vindmøllen larmer 50 dB
ved 10 m/s, så kan kommunen ikke hjælpe borgeren, fordi der ikke er lov om hvor
meget en vindmølle må larme ved 10 m/s. Er kommunen klar over denne
problemstilling?
Er kommunen bekendt med de historier om folk der ikke kan sove for de lavfrekvente
lyde? Hvis ikke synes jeg kommunen skal undersøge sagerne om gener med
kæmpevindmøller noget bedre.
Jeg vil appellere til kommunens byrådsmedlemmer til at stemme mod vindmølleplanen,
da denne kun er til ulempe, frustration, lange kampe, grimme ord, retssager osv. Der
vil aldrig komme noget godt ud af denne vindmølleplan.
Se
Se
Se
Se
Se
Se
 Se






note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
7
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
visuelle gener.
sundhed.
7-79. Louise Kristensen
•
•
202
Jeg ønsker at gøre indsigelse mod de kommende kæmpe vindmøller der agtes opstillet
på område 7, Brøstrup Skov, og område 8, Rødding, da disse møller vi have indflydelse
på de naturoplevelser, jeg kører fra Als for at få.
Møller af den størrelse vil få stor indvirkning på områdets beboere lydmæssigt, og
•
•
burde kun opstilles på åbent vand, hvor de ikke er til gene for nogen, og tilmed gavner
den maritime biologi.
På land betyder de støj og indvirkning på naboernes stressniveau og psyke i vid
udstrækning, og på huspriserne i området. Vi har dem nemlig også hernede.
Jeg benytter det pågældende område til ferie, weekendture samt spirituelle og rituelle
religiøse ceremonier, hvor naturens ro er i højsædet, og vil være meget ked af at se så
store møller opsat i begge de pågældende områder.
Hvis der er et defineret sted, en kultplads, til ritualer og religiøse ceremonier, vil vindmøllers
påvirkning af stedet med støj og skyggekast, blive vurderet i forbindelse med VVMredegørelsen.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-80. Maren og Svend Hansen
•
•
•
•
•
Vi vil gøre indsigelse mod placeringen af kæmpevindmøller i områderne Brøstrup Skov
(20.T.07) og Rødding Søndermark (20.T.08). Placeringen gør det endnu vanskeligere at
sælge huse i Hygum, Brændstrup og Rødding. En masse mennesker bliver
stavnsbundne.
En masse mennesker kan i værste fald få ødelagt deres helbred.
Hvorfor placere møllerne hvor så mange bliver generet? Hvorfor placere møllerne lige
rundt om Rødding?
Hvorfor gå i spidsen for ”flest møller på land”, når loven om regler for opstilling er
vedtaget af et totalt akademikerdomineret folketing? Akademikere, der primært bor i
bysamfund, og ikke tager hensyn til Udkants Danmarks ”bonderøve”.
Ud på havet med møllerne og glem prestigen ved at være førende.
203
7-81. Maria Prinds
•
•
•
•
•
Indsigelse mod opsætning af vindmøller i de i kommunens vindmølleplan nævnte
områder Brøstrup skov (20.T.07) & Rødding Søndermark (20.T.08):
Da vi valgte at bosætte os i Vejen kommune, var det blandt andet fordi vi her fandt en
ejendom med naturskøn beliggenhed hvor vi lagde meget vægt på omgivelserne
omkring ejendommen, stilhed & udsyn. Hvis ovennævnte områder anvendes til
etablering af vindmøller jf. kommunens vindmølleplan, så ligger det ene område ca.
525 meter fra vores ejendom. Det vil efter min opfattelses give en kraftig
værdiforringelse af ejendommen, samt risiko for støj og skyggegener. Det vil give
væsentlig forringet livskvalitet for vores familie.
Placering af møller jf. vindmølleplanen vil uden tvivl gøre det mindre attraktiv at
bosætte sig i landområderne i Vejen kommune, hvilket vi i den grad ikke har behov for.
Naboer til kommende møller skal have tilstrækkelig erstatning, så der er økonomisk
mulighed for, at finde en tilsvarende ejendom uden for møllernes område hvis dette
ønskes.
Alternativ skal møllerne placeres i vindmølleparker på havet, hvilket sandsynligvis giver
en øget kWh pris til alle borger. Dermed er alle forbruger med til at gøre noget for
miljøet.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-82. Mette Gejl
•
•
•
•
204
Da vi er i den uheldige situation at bo lige midt imellem 2 planlagte områder, nemlig
20.t.07 og 20.t.08, vil vi på det kraftigste protestere mod opsætningen af kæmpe
vindmøller.
Det undrer os meget, at man kan planlægge opsætningen af møller i uforstyrret
landskab og områder med økologiske forbindelser. Det står jo på jeres egen
hjemmeside, at der ikke må etableres tekniske anlæg i disse områder. Denne plan er
på forhånd dømt til at blive påklaget.
Ligeledes synes vi, at det er uforsvarligt at tage beslutning om opsætningen af møller
før der foreligger ordentligt materiale om sundhedsmæssige konsekvenser for
mennesker og dyr. Det vi frygter mest er den lavfrekvente støj, og så synes vi, at det
er en skam at ødelægge den fine natur, som er ved at være en sjældenhed. Det er
værdier som vi alle er forpligtet til at passe på.
I vores miljøgodkendelse her på ejendommen er der vilkår om beplantning for enden af
kostalden, da den har en højde på 11,2 m. Det er tiltag som skal gøres for at nedtone
bygningen i landskabet. I samme område vil man nu have møller stående der er op til
150 meter høje. Hvor vil man finde træer der kan nedtone dem i landskabet?
Mulighederne for at opsætte store vindmøller undersøges på baggrund af regeringens
Energistrategi 2050. Miljøpåvirkningerne lokalt skal undersøges og vurderes nærmere i en
VVM-redegørelse, inden der kan opsættes møller. Viser en VVM-redegørelse, at det ikke er
muligt at sikre miljøet i rimelig grad, herunder påvirkningen af de større uforstyrrede
landskaber, så kan der ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som
vindmølleområde.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
3
5
6
9
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-83. Mia Damgaard Toftlund og Ove Thomsen Broager
•
Det er med beklagelse vi måtte erfare, at ovennævnte områder indgår i en lokal plan
som vindmølle område. Vi er en del mennesker, som bruger området til religiøse formål
flere gange om året. På det kraftigste må vi appellere til, at der findes en anden
løsning. Alt for mange mennesker, langt fra kun grundejerne, bliver berørt heraf!
Hvis der er et defineret sted, en kultplads, til ritualer og religiøse ceremonier, vil vindmøllers
påvirkning af stedet med støj og skyggekast, blive vurderet i forbindelse med VVMredegørelsen.
7-84. Morten Gejl Petersen
•
Jeg er meget imod de forbandede møller i Rødding. Stil dem dog ude på vandet. Tænk
nu med indersiden af hovedet for en gangs skyld.
7-85. Nanna og Knud Jønsson
•
•
Vi har en dejlig ejendom lige udenfor Rødding, som vi har haft til salg de sidste 2 år. Nu
har vi endelig fundet en køber og så står vi i den situation, at de ikke ønsker at købe
hvis vindmølleprojektet bliver til noget.
Vi har hele vores liv stemt på Venstre og syntes at det parti har gjort rigtig meget godt
for Danskerne. Vi må dog sige, at det desværre slutter her. Hvordan kan man sige, at
man ønsker, at skabe flere arbejdspladser i kommunen og få flere mennesker til at
flytte her til og så samtidig sætte kæmpe vindmøller op, som jo kun vil jage folk væk
og gøre det umuligt for folk at sælge deres huse? Hele vores fremtid ødelægges,
205
•
såfremt disse møller kommer op. Vores største ønske er, at sælge vores ejendom til en
ny familie, så vi kan bygge et nyt hus inde i byen. Det vil aldrig blive muligt, hvis disse
møller kommer op.
Vi håber virkelig, at du, Egon, og resten af kommunalbestyrelsen vil droppe planerne
om disse møller. Hvordan kan man ønske, at gennemtvinge sådan et projekt, hvor der
er så mange mennesker der er modstandere? Prøv at tænk, hvis det var jer der skulle
bo som nabo til dem. Vi har valgt jer ved kommunalvalget fordi vi troede på jer.
Gengæld dog den tillid og vis borgerne, at I lytter til dem og ikke ønsker, at
gennemføre noget, som folk er så meget imod som de er mod dette vindmølle projekt.
7-86. Niels Jørgen Jensen
•
•
•
•
Jeg gør indsigelse mod opsætning af kæmpevindmøller i og omkring Rødding by samt i
og omkring Brem/Brændstrup.
Stor værdiforringelse af min ejendom med op til 50%, hvis der placeres kæmpe
vindmøller i og omkring Brem/Bremvej/Brem Nordvej samt Brændstrup. Yderste
konsekvens er, at vores ejendom er usælgelig.
Væsentlig forringelse af vores livskvalitet på grund af støj, brummen, skyggekastninger
– alt sammen faktorer, som kan fremprovokere langtidsstress og dermed blive en
ekstra økonomisk byrde for kommunen og sundhedsvæsenet.
Dyrelivet i og omkring Brem, for eksempel fiskehejre, musvåge, høg, grævling, ræv,
rådyr, flagermus med videre, vil lide under støjen og flygte fra området.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-87. Nina og Peter Mamsen.
•
Vi har aldrig følt os generet af den eksisterende mølle, og har ingen betænkeligheder
vedrørende opsætning af nye møller.
Ingen kommentarer.
206
7-88. Oline Eriksen
•
Jeg ønsker ikke vindmøller opstillet i nærheden af Rødding. Det er alt for tæt på
beboede områder.
7-89. Ove Fogh Lund
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Området er udlagt som ”større uforstyrrede landskaber”, som i vidt omfang er friholdt
for større tekniske anlæg.
Området er udlagt som ”værdifulde landskaber”, som skal friholdes for nye større
tekniske anlæg for herigennem at tage sys og støjmæssigt hensyn.
Området er underlagt Skovbyggelinje, som skal sikre skovens værdi som
landskabselementer, samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for
planter og dyrelivet.
Der er tal der viser følgende værditab, hvis man bor følgende meter fra møllerne: 30 %
værditab ved 600-1.000 m, 20 % værditab ved 1.000 – 1.500 m, 10 % værditab ved
1.500 – 2.000 m. Kommuner som er øverste myndighed bør påtage sig det økonomiske
ansvar for værditab.
Kendsgerning at zonerne for støj er væsentlig større end de af kommunen angivet.
Ifølge Jysk analyse er det bevist at mere end 50 % generes af toner/lyde i forskellige
tonelejer og ikke kun 10 % som det foreligger i kommunens vindmølleplan.
Faktum at mennesker og dyr bosat tæt på møller bliver syge. Har en søn der er født
med sjælden kromosomfejl, hvilket medfører stor sensibilitet, særligt for lyd og lys.
Administrationen erkender, at der foreligger fejl i emnet omkring vindforhold (mail
13.06.2014)
Egon Fræhr har i tv udtalt at han fra starten er blevet pålagt at finde egnede steder til
kæmpevindmøller, det passer ikke (det kan dokumenteres)
Vindmølleplanen på kommunens hjemmeside er skrevet af vindmølleindustrien selv.
Den er så korrupt, at jeg på det kraftigste opfordre byrådsmedlemmerne til at sidestille
denne med andet dokumentation f.eks. fra Jysk analyse.
Billederne i miljørapporten lavet af WindEstate lyver. Visualiseringerne passer ikke
korrekt i størrelsesforholdene (eksempel vedlagt)
Embedsmændene er overhovedet ikke ordentlig informeret/har ikke sat sig rigtigt ind i
denne store sag. De er totalt ukompetente og læner sig kun op da dansk
vindmølleindustri.
Det ser ud til at Fræhr allerede har lovet Danish Crown vindmøller (kan dokumenteres).
Mig bekendt er dette bund ulovlig, da der efter sigende endnu ikke foreligger grundlag
derfor. I så tilfælde skal dette offentliggøres.
207
rimelig grad, herunder påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber og skoven, så kan
der ikke opsættes møller, uanset at området er udpeget som vindmølleområde.
Området er i Kommuneplan 2013 ikke udpeget som værdifuldt landskab, men som værdifuldt
landbrugsområde.
Kommunens vindmøllehjemmeside og øvrige vindmøllemateriale er udarbejdet og redigeret af
Vejen Kommune. Til dette er anvendt et større antal anerkendte og pålidelige, offentligt
tilgængelige kilder.
Se
Se
Se
Se
Se
Se
 Se
 Se






note
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj og planlægningszone.
7 om visuelle gener og visualiseringer.
9 om sundhed
11 om vind.
7- 90. Ove Knudsen
•
•
•
•
•
•
Det er en ubestridt kendsgerning at zonerne for støj er væsentlig større end de af
kommunen angivet.
Jeg gør indsigelse fordi: Det vil påføre Rødding og omegn en værdiforringelse af fast
ejendom af væsentlig grad. Det er ’større uforstyrrede landskaber’.
Jeg bemærker at den eksisterende vindmølle ikke fremgår (af visualisering s. 50 i
miljørapporten, red.).
Den skønsmæssige visualisering giver ikke læseren det korrekte indtryk.
Politikerne skal overveje om loven er god nok.
Hvorfor virker det som om disse møller er en formalitetssag?
Arbejdet med vindmøller er ikke en formalitetssag. Planlægningen begyndte i 2011 og pågår
stadig. Diskussionen af om der er sikkerhed nok for borgerne i den nuværende lovgivning er
en af årsagerne til at det har taget så lang tid med planlægningen.
Det fremgår af miljørapporten, at påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber, skal
undersøger og vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. Viser en VVM-redegørelse, at
landskaberne vil blive påvirket i urimelig grad, så kan der ikke opsættes møller, uanset at
området er udpeget som vindmølleområde.
208
7-91. Rikke Fogh Lund
•
•
•
•
•
Naturen: Områderne 20.T.06, 20.T.07 og 20.T.08 er placeret i ”større uforstyrrede
landskaber”, hvor der ikke må anlægges større teknisk anlæg såsom vindmøller,
master, højspændingsanlæg osv.
Støj: Det er en ubestridt kendsgerning, at zonerne for støj er væsentlig større end de af
kommunen angivet. Ifølge Jysk analyse, er det bevist, at over 50% generes af
toner/lyde i forskellige tonelejer. Den lavfrekvente lyd påvirker over 60 % af de der bor
tættest på. 30% af de samme personer for forstyrret nattesøvnen.
Sygdom: Det er helt klart faktum, at mennesker der bor tæt på disse møller, bliver
syge. Vores søn på 4 år er født med en yderst sjælden kromosomfejl. Han har en
deletion på det 11. kromosom, som medfører stærk sensitivitet og i hans tilfælde
særligt overfor lyd og lys (dette kan selvfølgelig dokumenteres). Han trives hvor vi bor
nu. På en cykeltur i Hvide Sande sidste sommer, hvor der står møller ved vande, blev
vores søn fuldstændig frustreret, tog sig til ørene og græd, mens han råbte, at vi skulle
køre væk. Siden dengang kommenterer han, om man kan høre møllerne inde i bilen
/udenfor og hvor meget den larmer når han ser en vindmølle. Jeg er derfor ekstremt
bekymret for hvilke konsekvenser det vil have for ham og hans udvikling, men bestemt
også for vores to andre børn. I tilfælde af opstilling, forventer jeg dokumentation for, at
sundhed og helbred er i orden.
Værditab: Det er et faktum, at fast ejendom i omkring områderne udset for
kæmpevindmøller vil blive påført en værdiforringelse i væsentlig grad og i yderste
konsekvens være umulige at handle. Vi bør i det mindste være ligestillet med bl.a.
motorvejsbyggeri, opsætning af højspændingsnet o.l.
Vi vil ikke have mulighed for at beskytte vores børn mod sygdomme da vi vil blive
stavnsbundet. Ejendommen vil falde betydeligt i værdi og vi har der for ikke råd til at
starte på en frisk et andet sted.
Se
Se
Se
Se
 Se




note
note
note
note
note
2
3
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
209
7-92. Rikke S., Mika S. og Bjarke Lund
•
•
Områder 20.T.07 og 20.T.08 befinder sig efter vores overbevisning i et område, som i
lokalplan for Vejen Kommune er udlagt som større uforstyrrede landskab. Ud fra det
fremgår det tydeligt, at opsætning af vindmøller ikke er tilladt.
Det står helt klart, at ejendomme i og omkring områderne hvor man ønsker at placere
kæmpevindmøller vil blive påført en ikke uvæsentlig værdiforringelse eller vil være
umulige at sælge.
7-93. Ruth Feddersen
•
Vil i have Rødding skal dø? Kæmpe vindmøller tæt på Rødding by, folk flygter, og så må
butikkerne lukke, skolerne lukker. Hvad kan man så kalde Rødding? En spøgelses by.
Sæt møllerne ud i havet.
7-94. Sara Knudsen
•
•
•
Støjen fra vindmøllerne vil kunne høres mere end en kilometers afstand. Jeg frygter
helbredsproblemer som stress, søvnproblemer og ændring i adfærd. Alt dette er der
eksempler på, men ingen tør sige at det er vindmøllernes skyld selvom jeg er
overbevist om det.
Støjen fra 20.T. 08 og 20. T. 07 ville kunne høres på Rødding Skole og store dele af
Rødding. Mange borgere i Rødding ville kunne får problemer med ovenstående
symptomer på grund af vindmøllerne.
Samtidigt vil møllerne blive skyld i værdiforringelse af ejendomme i områderne hvor
møllerne bliver placeret.





210
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
8
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
Se 6-40.
7-96. Stefan Gøttsche Schmidt
•
•
•
•
•
•
Indsigelse imod ødelæggelse af natur-freden i Rødding området.
Jeg er opvokset på Haurumvej nær Rødding, det er et fantastisk sted, hvor ro og
stilheden er i særklasse. Jeg forstår ikke hvorfor dette projekt skal gennemføres.
Er dette ikke en form for ”prestige projekt”, hvor sloganet kunne lyde "vi vil være med
på den grønne bølge" og ”op et sted hvor solen aldrig skinner med de konsekvenser
projektet medfører for natur og mennesker?"
Disse vindmøller, det er jo havvindmøller, hører ikke til på land. De hører ikke til i
beboede områder. Hvem ved sin fulde fornuft ønsker en sådan gigant i sin baghave?
Hvilke dyr vil blive fortrængt af disse møller? Der er et rigt dyreliv, heriblandt også
flagermus. Som barn, i høst tiden, morede vi os tit med disse flagermus, hvor vi fik
dem til at dykke ned imod os, når vi kastede sten op i luften. Fantastisk minde at have,
som jeg kun ønsker at alle kunne opleve.
I dag bor min familie og jeg i Tjæreborg. Vi har vindmøller, og hvis vi kunne vælge,
ville vi da også gerne undvære møllerne. Møllerne hører til på vandet, det er der de er
berettigede. Men fair skal være fair. Vi hører dem sjældent, og vi håber på, at vi ikke
bliver skadet af den lavfrekvente omtalte støj. Vi er ikke generet af lysglimt, men jeg
løber tit i disse områder, og i nærheden af møllerne oplever jeg ikke det samme
dyreliv, som bare 10 minutters cykeltur væk fra møllerne. Musvåger, måger, viber, og
så videre. Hvor er de henne? . Håber der stadig er mulighed for at blive hørt.
rimelig grad, herunder påvirkningen af fugle og flagermus, så kan der ikke opsættes møller,




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
5
6
8
og planlægning og høring.
om værdiforringelse af boliger.
om landskab, natur og kulturhistorie.
om alternative energiformer.
7-97. Svend Erik Jessen
•
•
•
•
Støjgener vil virke voldsomt generende, da de foregår døgnet rundt.
Lavfrekvent støj der muligvis/sandsynligvis er direkte helbredsskadelig.
Værditab på vores ejendom.
Min kone og jeg har været i Nollund, hvor der er opsat 140 m og 150 m høje møller og
ved selvsyn vurderet støjniveauet på forskellige afstande, ligesom vi havde lejlighed til
at tale med naboer og drøfte forskellige gener under forskellige vejrmæssige forhold.
211
•
Endvidere måtte vi konstatere at omliggende ejendomme stort set er usælgelige eller i
alle fald med betydelig prisreduktion afhængig af afstanden til møllerne.
 Se note 2
 Se note 3
 Se note 5
 Se note 9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
7-98. Tina Bisgaard Poulsen
•
•
•
•
•
Jeg gør indsigelse mod opsætning af kæmpevindmøller i og omkring Rødding by samt i
og omkring Brem/Brændstrup.
Væsentlig forringelse af vores livskvalitet på grund af støj, brummen, skyggekastninger
– alt sammen faktorer, som kan fremprovokere langtidsstress og dermed blive en
ekstra økonomisk byrde for kommunen og sundhedsvæsenet.
Dyrelivet i og omkring Brem, for eksempel fiskehejre, musvåge, høg, grævling, ræv,
rådyr, flagermus med videre, vil lide under støjen og flygte fra området.
Stor værdiforringelse af min ejendom med op til 50%, hvis der placeres kæmpe
vindmøller i og omkring Brem/Bremvej/Brem Nordvej samt Brændstrup. Yderste
konsekvens er, at vores ejendom er usælgelig.
Manglende tilbundsgående undersøgelse om konsekvenserne ved at have
kæmpevindmøller til lands og stående tæt på. Hvorledes påvirker det os mennesker,
voksne og børn, landbrugsdyr?







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
sundhed.
Se 6-41.
212
7-100. Uffe Henningsen
•
•
•
•
Jeg vil indgive indsigelse, mod at kommunen redigere i indsendte indsigelse, inden de
lægges i Hvidbogen. Da en redigering vil have stor betydning for forståelsen af
indsigelserne.
At der let vil blive glemt ting.
At indsigelserne er et dokument, som man ikke kan tillade sig at rediger i.
At det er af stor betydning, at andre som læser Hvidbogen, kan få et indblik i de
bekymringer, vi som modstander af kæmpevindmøller på land har.
Af hensyn til overblikket, har Vejen Kommune igen valgt at opsummere høringssvarene i
punktform. Byrådets politikere har adgang til de uredigerede høringssvar.
7-101. Wind Estate v. Peter Dueholm Jensen
•
•
•
•
•
Vindmølleplanlægningen er stadig på et tidligt stadie, hvorfor Wind Estate ikke har
informeret naboer mere konkret om betydningen af VE lovens ordninger og evt.
ekstraordinære tiltag ved vores vindmølleprojekt.
Anbefaler Vejen Kommune at vedtage vindmølleplanen så der kan arbejdes mere lokalt
i hvert område hvilket giver kommunen mulighed for at vurdere lokalbefolkningens
holdning til det konkrete område og det konkrete vindmølleprojekt.
Vedtagelsen af planen betyder en mere konkret undersøgelse af vindmølleprojekt ifh til
antal møller, placering og hvor mange naboer der reelt vil blive berørt i forhold til
afstand, støj og skygge. En videre undersøgelse og planlægning giver kommunen et
langt bedre beslutningsgrundlag om området skal udnyttes eller ej.
En videre planlægning vil give Wind Estate mulighed for at informere og gå i dialog med
lokalbefolkningen så der sikres et højt informationsniveau om projektet samt dels
konsekvenser og muligheder for naboerne.
Wind Estate anbefaler trods den nuværende modstand at kommunen vedtager
vindmølleplanen og vurderer ud fra den videre planlægning om områderne kan bære de
givende vindmølleprojekter.
213
Bemærkninger til område 8(12) Rødding Søndermark
Emne
Almindelig støj
778
Se note 2
Lavfrekvent støj
813
Se note 3
630
Se note 4
787
Se note 5
Møller på havet
801
Se note 8
8
Se note 6
Se 5-01
8-02. Anitta K. og Seamus Cunningham
•
214
Almindelig støj vil påvirke vores søvn. Vindmøllernes placering i forhold til
vindretningen gør, at vi vil opleve betydelige støjgener
•
•
•
•
Der er ikke lovkrav ved vindhastigheder på f.eks. under 6 m/s og over 8 m/s, derfor vil
der ikke være mulighed for at klage over støjen. Det er ikke rimeligt.
Borgmesteren beklager, at sundhedsstyrelsen ikke er blevet færdige med analysen af
faren ved lavfrekvent støj. Det vil sige, at risikoen endnu er ukendt
Skal vi være forsøgskaniner og udsættes for stress, dårlig/ingen søvn, som på sigt kan
give mere stress, forhøjet blodtryk, depression mm.? Kontinuerlig støj bruges som
torturmiddel. Tænk lige over det.
Vi kan ikke fraflytte vores ejendom da der ikke er købere til vores hus
8-03. Anja Seidel
Se 7-04.
8-04. Anne Mette Nielsen
Se 7-05.
8-05 Bent Jensen
Se 7-10.
Se 6-05.
8-07. Bjarke Lund
Se 7-12.
8-08. Bjarne Christiansen
Se 7-13.
215
8-09. Christian Møller
•
Jeg synes, at man skal vente til de igangværende undersøgelser er færdige.
8-10. Christine Beck
Se 7-15.
Se 6-07.
8-12. Erling Jensen
Se 7-17.
8-13. Erling Thyssen
•
•
•
Jeg er bekymret for møllernes påvirkning af vores natur og dyreliv – ikke mindst vores
egne dyr.
Jeg er bekymret for at den lavfrekvente støj vil påvirke os mennesker.
Jeg er bekymret for, at vores ejendom vil falde i værdi.




216
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
3
5
6
9
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
værdiforringelse.
natur, dyreliv og landskab.
sundhed.
8-14. Flemming Bang
•
•
Den jordstrøm som vindmøllerne udsender, har en negativ indvirkning på mine grises
velfærd. Der er allerede én vindmølle inden for 3 km fra min ejendom, som udsender
jordstrøm. Denne giver anledning til halebid, øresår og stress med store
velfærdsproblemer for grisene og store økonomiske tab for mig til følge.
Jeg har p.t. Kolding Herreds Landboforening til at hjælpe mig mod jordstrøm fra
vindmøllerne
Vejen Kommune har ikke fundet nogen videnskabelig artikel, der viser at vindmøller udsender
jordstrøm, og kan derfor ikke forholde sig til jordstrøm.
Se 6-09.
8-16 Hanne Lauridsen
Se 7-20.
8-17 Hanne Jensen
Se 7-19.
8-18. Heidi Windum Hedelund
•
•
Mine heste er opstaldet på Skovbæk Hestepension, Gammel Engvej 8, og jeg bruger
stort set al min fritid på stedet. Jeg ønsker ikke at blive forstyrret af støj eller
skyggekast/lysglimt fra de store vindmøller det er planen skal opføres 700 m fra
adressen.
Jeg ønsker heller ikke at mine dyr, der bruges på konkurrenceplan, skal udsættes for
denne stress. Mine heste og min fritid skal være stressfri, for at jeg skal kunne
præstere i mit job som leder.
 Se note 4 om lys og skyggekast.
217
8-19 Helle Johnsen
Se 7-21.
8-20. Henriette Thyssen
•
Brændstrup Kristne Friskole ligger mindre end 2 km fra møllerne. Børnene bruger
mange dage og timer på skolen og bliver derved ufrivilligt udsat for den lavfrekvente
støj.
8-21. Henrik Jessen
•
•
Der ligger en mølle på Åbenråvej som generer i forvejen.
Der er andre vindmøller, som ikke ligger med den afstand som de skal.
Mange af de vindmøller som står i kommunen i dag, er opsat i en tid hvor der gjaldt andre og
mere lempelige regelsæt, end dem vi skal forholde os til i dag.
8-22. Holger Christoffersen
•
Jeg synes, at det er bedre at opstille vindmøller på havet, hvor de ikke vil genere så
mange med deres blinken i solen og støj.
 Se note 4 om skyggekast.
Se 6-10.
218
8-24 Ingrid Nielsen
Se 7-25.
8-25. Johan Mariegaard
•
•
•
Kæmpevindmøllerne vil ødelægge vores dejlige natur.
Vores ejendomme vil blive værdiløse da ingen ønsker at bo så tæt på møller af den
størrelse
På haven er der ingen naboer.
8-26 Jonna A. og Mogens Damm
Se 7-30.
8-27 Karl Mathiesen
Se 7-31.
8-28 Kurt Andersen
Se 7-35.
8-29 Lene Wiencken
Se 7-37.
219
Se 6-17.
Se 6-18.
8-32 Marianne Nielsen
Se 7-41.
8-33. Mette Christensen
•
Solenergi
 Se note 8 om solenergi.
8-34. Michelle Nørrelykke
•
•
Der er tydelig støj fra vindmøller. De bør placeres på landet eller på havet.
Jeg ønsker byen bevaret og opførelse af vindmøller vil medføre, at byen vil blive mindre
eftertragtet med værdiforringelse af husene til følge.
Administrtionens bemærkninger
8-35. Mia-Maya Frederiksen
•
•
220
Jeg har min hest stående på Skovbæk Hestepension og vil derfor være påvirket af
lavfrekvent støj fra møllerne. Jeg synes, at der tages for lidt hensyn til de
omkringboende.
Hvis generne er så store som jeg kan forstå ud fra info på www.stilhed.eu, hvordan kan
noget politiker så tillade at sætte så store møller op?
8-36. Nadine V. Anschutz
•
Min hest er opstaldet på Gammel Engvej 8 og jeg opholder mig dagligt flere timer på
gården og dermed vil min hest og jeg dagligt blive negativt påvirket psykisk og fysisk
på grund af støj og skyggekast.
8-37. Niels-Bo Madsen
•
Jeg befinder mig dagligt på Gammel Engvej 8, hvor jeg har opstaldet dyr. Støj og
skyggekast vil påvirke mine dyr og jeg negativt og vil udløse stress.
8-38 Pernille Fris og Keld Donbæk
Se 7-43.
8-39 Preben Jessen
Se 7-45.
8-40 Rikke Lund
Se 7-46.
221
8-41. Rina Oldager Miehs
•
•
Vi har to små piger og ingen planer om at flytte. Jeg er bekymret for, at vores
fantastiske piger, på grund af sundhedsmæssige påvirkninger møllerne kan have, vil få
helbredet forringet.
Møllerne er tæt på Brændstrup Friskole. Der vil være en meget stor påvirkning af
eleverne.
8-42. Ruth Mariegaard
•
•
Vindmøllerne vil gøre min ejendom og hele omegnen værdiløs – hvem vil bosætte sig
her?
Møllerne vil være dominerende og forstyrrende i hele området.
8-43. Samuel Pedersen
Se 7-47.
8-44. Sandra Jensen
•
•
Jeg opholder mig dagligt på Skovbæk Hestepension (Gammel Engvej 8) for at passe
hestene. Ud fra materiale fundet på nettet vedr. lavfrekvensstøj er det min vurdering,
at der ikke tages hensyn til hverken dyr eller mennesker, som dagligt vil blive påvirket
af gener fra så store møller.
Store møller hører ikke til i nærheden af mennesker.
222
8-45. Sara Jensen
•
•
•
Efter hussalg andetsteds ønskes en fredelig og rolig tilværelse på landet, hvor jeg
drømmer om at nedrive et gammelt hus og forbedre landskabet ved at opføre et nyt. I
stedet vil jeg stå tilbage med et mareridt af larm og støj i et nedslidt hus fordi jeg ikke
kan låne til et nyt.
Ønsker Vejen Kommune at være kendt for larm, støj og faldefærdige huse?
Hvad er fremtiden for Vejen Sti?
 se note 5 om værditab.
8-46 Solveig Henningsen
Se 7-48.
8-47. Søren Andreasen
•
•
Vindmøller bør placeres på havet og ikke nær beboelse
Vindmøller larmer rigtig meget.
8-48. Søren Kongsted Christensen
•
•
•
•
•
•
•
•
Min bolig vil ligge nærmere end 600 meter fra vindmøllen
Familiens drøm om en stille og fredelig tilværelse på landet, gåture i vores private skov
og opførelse af et nyt hus i stedet for det gamle der er faldefærdigt er ødelagt på grund
af kæmpevindmøller.
Drømmen om at drive erhverv fra ejendommen (tømrervirksomhed) er ødelagt på
grund af kæmpevindmøller.
Støjen er skadelig for dyr og mennesker.
Generende skyggekast og lysglimt dag og nat.
Lavfrekvent støj som ifølge enige eksperter er skadeligt i store mængder.
Nuværende afstandskrav og støjkrav er ifølge enige eksperter ikke tilstrækkelige, så
hvorfor ødelægge folks liv på denne måde. Det er usmageligt.
Forbedringer udført på huset er spildt, vi er stavnsbundne og vil aldrig kunne låne
penge til forbedringer af huset.
223
•
•
•
Det er mit indtryk, at Vejen Kommune ønsker at folk bosætter sig i kommunen.
Opsætning af vindmøller vil affolke kommunen i stedet. Hvorfor gøre livet surt for de
mennesker vindmøllerne berører?
Hvorfor går Vejen Kommune ikke sammen med andre kommuner om at opsætte møller
på havet?
Jeg håber I vil se mere på det menneskelige og naturmæssige end det finansielle i
denne sag.








Se note 2 om støj.
Se note 4 om lys og skyggekast.
se note 5 om værditab.
Se note 6 om natur.
Se note 10 om økonomi.
8-49 Tage Simonsen
Se 7-50.
8-50. Aage Barlo
Se 6-25.
8-51. Alberto Rabitti
Se 7-52.
224
8-52. Anne Lise Snediker og Viggo Christensen
Se 7-54.
8-53. Asger K. West
Se 7-55.
8-54. Bent Jensen
Se 7-56.
8-55. Berit Nielsen
Se 7-57.
8-56. Britta Rasmussen
•
•
•
•
Ønsker ikke disse vindmøller
Husene falder drastisk i pris. De er svære nok i forvejen at få solgt.
Pas på vores landsbyer. Tænk jer om.
Sidder som formand for Brændstrup Fællesforening og vil kæmpe til det sidste for og
sammen med byens borgere.
 Se note 5 om værditab.
8-57. Britta Schmidt
•
•
•
•
•
•
Vil på det kraftigste protestere mod kæmpevindmøller i nærheden af Brændstrup.
Vil blive påvirket af støjen i Brændstrup.
Husene bliver usælgelige.
Vent med at tage beslutning til den store undersøgelse er klar om ca. 2 år.
Hvorfor planlægges der ikke vindmøller i nærheden af byrådspolitikker?
Synes det er dårligt at der ikke er sendt brev ud til alle borgere med information.
Opdagede det først på Facebook. Der er ind imellem uger, hvor vi ikke får Nytirsdag,
hvis det har stået der.
225




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
5
9
om
om
om
om
høring.
støj.
værdiforringelse.
sundhed.
8-58. Brændstrup Kristne Friskole v. Jørgen Thorø
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Som skole er vi betænkelige over for placering af vindmøller så relativt tæt på en
skole/institution.
Det ansvar vi har som institution gør at vi må være sikre på at placering af
kæmpevindmøller ikke på nogen måde eller under nogen form indebærer en
sundhedsmæssig, trivselsmæssig eller angstmæssig risiko for børn og ansatte.
Der må ikke for børnene være ulemper af synsmæssigt, hørelsesmæssigt eller på anden
måde sundhedskonsekvenser når de er i skolens åbne rum.
Den nye skolereform gør at eleverne i større grad skal bevæge sig rundt ude. Placering
af kæmpevindmøller må tage højde for at støjgener måles i det åbne rum og ikke blot i
tillukkede rum.
Skolens er kendt og derfor brugt af forældre som ønsker stor udendørs plads til
børnene, i rolige og trygge omgivelser i et landmiljø. Disse kendetegn angribes i en vis
udstrækning af en mølleplacering tæt på skolen.
Vi ønsker et undervisningsmiljø som på ingen måde lader sig true af støj eller visuel
forurening men giver signal af ro og tryghed.
Høringsprocessen har været en smule mangelfuld. Vi ønsker at det undersøges
nærmere at der ligger en skole i nærheden, hvilke konsekvenser der er for udendørs
aktivitet og læring.
Efterfølgende bør der være høring i lokalområdet og kommunen bør være villig til at
holde møder for skolens forældregruppe.
Ønsker undersøgt om der findes tilsvarende placeringer af kæmpevindmøller tæt på
andre skoler, børnehaver og andre institutioner i Danmark eller udlandet og om
placeringen har haft sundhedsmæssig eller forretningsmæssig konsekvens.
Vi ønsker at vende bevisbyrden så det er kommunen som den placeringsansvarlige
part, skal godtgøre og give garantier for en placering tæt på en skole ikke er
usædvanlig.
Forsigtighedsprincippet som er udpeget af kommunen bør være en del af
placeringshensynene.
Vejen Kommune holder gerne møde med skolens forældregruppe i det tilfælde der skulle starte
en detailplanlægning op for området.
Vejen Kommune giver ingen garantier, men forholder sig til gældende støjkrav. Skoler
klassificeres som ’støjfølsom anvendelse’, hvor støjkravet er strengere end i åbent land.
226
Forsigtighedsprincippet er allerede anvendt.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
7
9
om
om
om
om
høring.
støj.
visuelle gener.
sundhed.
8-59. Ejvind Pedersen, Br.
Se 7-60.
8-60. Elly og Arne Sunddal
Se 7-61.
8-61. Erling Roos
•
•
•
•
Protest mod flere vindmøller i Brændstrup.
Vi har en der støjer og de nye er større.
Man tager snart mere hensyn til dyr end mennesker.
Sæt dem på havet.
8-62. Forum Rødding v. Asbjørn Andersen
Se 7-62.
8-63. Frank Larsen
•
•
•
Vil i højeste grad protestere mod kæmpevindmøller i nærheden af Brændstrup.
Har kommunen har tænkt sig at købe vores huse i området?
Vi er i forvejen plaget af den ene vindmølle, der står lige uden for Brændstrup.
227
•
•
•
Hvad med vores heldbred? Om 2 år foreligger en rapport om de helbredsmæssige
problemer disse møller giver. Vi har ret til at få disse rapporter offentliggjort inden
placeringen af møllerne.
Placere dem lige midt i Vejen by, så alle dem fra Vejen kan mærke, hvordan det ville
være, intet at få for deres huse.
Sæt dem dog langs motorvejene som de gør i f.eks. Tyskland.
Borgerne i Vejen by har ikke haft mere indflydelse på planlægningsprocessen end alle øvrige
borgere i kommunen.
Vejen Kommune har forsøgt at finde arealer langs motorvejen. Tre af områderne ligger i
nærheden af E20.
 Se note 5 om værdiforringelse af boliger
8-64. Gert Usbæk
Se 7-63.
8-65. Gerda E. Schmidt
•
•
•
•
•
Ødelæg ikke den dejlige skønne natur omkring engen i Havrum for mennesker og dyr.
Ødelæg ikke vandreturene for mange.
Kommer ikke nye tilflyttere på grund af de støjende og grimme møller.
Ødelæg ikke rolige områder for ussel Mammons skyld.
Har boet herude i over 50 år.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2 om støj.
6 om natur og landskab.
8 om energimål.
10 om økonomi.
8-66. Gitte Breer Juhl
•
•
228
Er jeg blevet bekræftet i min frygt for konsekvenserne af opstilling af møller på land.
Har ifølge lokalplan 2013 - 2025 er området, hvor der påtænkes at opstille møller,
20.T08 Rødding Søndermark, udlagt som større uforstyrrede landskaber. Med kæmpe
vindmøller, er det ikke mere uforstyrret landskab.
•
Det i forvejen er svært at sælge huse i Brændstrup, det bliver absolut ikke nemmere
med kæmpe vindmøller i baghaven.
8-67. Hans Gunnar Toft, Anne Mette Toft og Lene Toft
Se 7-67.
8-68. Helge Brøchner
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skarp indsigelse mod at opsætte tre kæmpevindmøller på Rødding Østermark.
Tåbeligt at placerer så enorme vindmøller i et forholdsvis tæt bebygget område.
Vil skæmme den skønne natur vi har i området. Flyttede hertil præcis pga. den dejlige
natur, som åbenbart nu ødelægges pga. økonomiske interesser.
De, der har nok, får mere - på bekostning af os, der ikke har mulighed for at opsætte
vindmøller - og det er os, der betaler gildet via strømregningen.
Placer dog vindmøllerne i tyndt befolkede områder i stedet - eller nær Vejen.
Genere ikke os, der har købt ejendom på landet, fordi vi rent faktisk sætter pris på fred
og ro og dejlig natur.
Vores ejendomme usælgelige og I betaler jo nok ikke regningen.
Hav samvittighed og vis Vejen Kommunes skatteydere, at I vil kommunens borgere det
bedste.
At træffe beslutning om opsætning af tre kæmpevindmøller i benævnte område hen
over hovedet på borgerne vil demonstrere en arrogance, som i sidste ende vil
undergrave jeres position som kommunalpolitikere.
Vejen Kommune ønsker at så få borgere som muligt berøres af vindmøller. Der har ikke været
arealer nær Vejen by som har vist sig velegnede.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
6 om natur og landskab.
8 om energimål.
10 om økonomi.
8-69. Helle og Jørn Krog
Se 7-68.
229
8-70. Henning Schmidt
•
•
•
•
Har boet i Brændstrup siden 1985, og været vældig tilfreds med forholdene indtil nu.
Mistillid til vindmøller på land. Efter at have læse en del omkring vindmøller, er jeg
blevet bekræftet i at de skader dyr og mennesker med deres infralyd.
Opstilling af kæmpehavvindmøller i området nord for Brændstrup, rammeområde
20.T.08 strider imod kommuneplanen for 2013-2025, hvor området skal friholdes for
større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke
påvirkes.
Med kæmpehavvindmøller i baghaven, vil Brændstrup stille og roligt blive til en
spøgelsesby, der er jo ikke nogen der vil flytte ind i en vindmøllepark.
 Se note 6 om natur og dyreliv.
 Se note 7 om afstandskrav.
 Se note 9 om sundhed og infralyd.
8-71. Inger og Christian Mærsk
Se 7-69.
8-72. Irene Hansen
Se 7-70.
8-73. Jens Christiansen
•
•
•
Rødding Friskole og Børnehave er placeret udenfor den støjgrænse som Vejen
Kommune definerer.
Dog bekymret for at skolen er placeret indenfor grænsen for lavfrekvent støj, som vil
kunne påvirke ansatte og børn på stedet.
Vi anmode om at beslutningen om opsættelse af vindmøller, så tæt på en forholdsvis
stor bosætningsby, afventer resultatet af den undersøgelse, som er på vej.
 Se note 2 om støj og planlægningszone.
230
8-74. Jette Kragh Mikkelsen
•
•
•
•
Støjen vil virke meget generende og vil ødelægge nattesøvnen for os og vore naboer.
At få ødelagt sin nattesøvn over en længere periode kan skade helbredet.
Kæmpevindmøllerne vil ødelægge landskabs- og naturoplevelsen i området ved
Gammeleng/Brem mose, det område som I kalder Rødding Søndermark. Jeg syntes det
er meget vigtigt at bevare sådan nogle unikke områder.
Kæmpevindmøllerne vil kaste skyggeblink i stor radius. Det kan bestemt ikke være i
nogens interesse, at folk i området skal udsættes for det.
Jeg kommer til at bo ca. 1.000 m fra en af vindmøllerne, vores ejendom vil tabe meget
i værdi, hvis den en dag skal eller overhovedet kan sælges
8-75. Johannes Lunding
Se 7-71.
8-76. Jørn Nielsen og Karen Skovbjerg
Se 7-72.
8-77. Karen Hansgaard Degnekolw
•
•
•
•
•
•
Der vil komme en massiv fraflytning: Hvem gider bo i et sundhedsskadeligt miljø, der
kan have konsekvenser ikke blot for en selv, men også for ens børn.
Der kommer ingen tilflytning til kommunen: Hvem vælger at tilflytte et miljø, der er
sundhedsskadeligt?
Summen af dette: nedgang i antallet af borgere og dermed i indkomster og skatter.
Konsekvensen bliver i sidste ende, at udkanten af Vejen Kommune bliver aldeles
affolket.
Har Vejen Kommune ingen tanke for de borgere, der bor i de berørte områder?
Tror der vil komme krav om erstatning som følge af alle de forskellige sygdomme, som
borgerne i de berørte områder kommer til at pådrage sig som følge af KÆMPE
vindmøllerne.
Hvad er det i øvrigt for en politik: At give penge til en cykelsti og multibane med den
ene hånd, for blot at ”tage med den anden hånd” i form af KÆMPE vindmøller, der
fjerner livskvalitet, glæden og lysten til at bebo dette skønne område?
231
•
•
Som følge af dødsfald har jeg et hus til salg i Brændstrup. Det har været til salg i over
1,5 år og prisen er netop blevet reduceret yderligere. Men såfremt projekt ”KÆMPE
vindmøller” gennemføres, vil jeg aldrig kunne få solgt dette hus. Det er mit
barndomshjem og jeg har brug for at få solgt huset for at kunne afslutte
sorgbearbejdelsen af mine forældres pludselige dødsfald. Det kommer ikke til at ske,
hvis disse møller opføres.
Genovervej konsekvenser og lokationer, og reflektere over om fordelene ved KÆMPE
vindmøllerne kan opveje omkostningerne på det menneskelige såvel som økonomiske
plan.




Se
Se
Se
Se
note 5 om værdiforringelse.
note 8 om energimål.
note 9 om sundhed.
notat 10 om økonomi.
8-78. Karin Ravnkilde Jensen
•
•
•
•
•
•
•
Vindmøller er måske CO2 neutrale, men de skader miljøet i voldsom grad.
Min far var pioner vedr. vindmøller, så vi fik opsat en Wind Matic vindmølle ved min
fødegård. Stilheden var med et væk, vi blev forstyrret af det evige vinge sus.
Som ude menneske/friluftsmenneske, så er roen meget vigtigt, og kan faktisk være
med til at man kan oplade og klare sit arbejdsliv.
Mit værelse lå som barn så uheldigt, at solen om formiddagen gik igennem vingerne på
vindmøllen. Det gav en ulidelig blinken, som gjorde at jeg måtte finde et andet lokale at
være i, faktisk måtte jeg ofte fravælge at lave lektier på værelset.
Den måde jeg lader op på i dag, er ved at ride en tur. Min favorittur er ned ad
Gammelengvej og til venstre ad Hedehusvej. Det der er bedst ved den tur er naturen
og stilheden, det er her jeg lader op.
Hvis I sætter kæmpevindmøller op, så stjæler I min stilhed.
Kæmpevindmøller hører til på havet, jeg betaler gerne et bidrag til at få dem placeret
der. Man kan ikke være bekendt at sætte sådanne larmende og blinkende
monstrummer op så tæt på folks hjem, det byder man ikke sine vælgere
Afstandskrav fra beboelse til husstandsmøller er væsentligt kortere og de to mølletyper kan
ikke umiddelbart sammenlignes.
 Se note 4 om skyggekast.
 Se note 8 om energimål, CO2 og havmøller.
232
8-79. Karin og Jørgen Thorø
•
•
•
Vi har en vindmølle i nærheden at vores beboelse, som tydeligt høres når vindretning
og vindstyrke går op i en højere enhed. Larmen er så kraftig, at det er generende for
alm. samtale på vor matrikel. Med større vindmøller, hvor mindst en vil stå tætter på os
end den vi i forvejen har i nabolaget, er vi ængstelige for, at vi vil plages af endnu
mere larm, end den vi har pt. Det vil være en væsentlig forringelse af vores livskvalitet,
hvis vi skal generes af støj, når vi opholder os i og ved vort hjem.
Temaet sundhed fylder ikke ret meget i debatten, hvilket jo også er kendetegnet ved at
en ny undersøgelse omkring vindmøller og sundhed er sat i værk. Jeg har selv
sukkersyge og ved at jeg skal passe på mig selv, hvilket jeg også gør, men en
stressfaktor i form af støj, såvel højfrekvent som lavfrekvent, bekymre mig. Jeg går ud
fra at kommunen ikke kan stille garanti for en god nattesøvn, når vindmøllerne står
der.
Vi har fuldt med i debatten omkring de økonomiske konsekvenser det kan have når der
er vindmøller i nærheden, og vi må konstaterer at de erstatningsmuligheder, som der
gives, ikke vil kunne dække det værditab, som vi vil få. Vi er bekymredet for om det vil
være muligt at sælge, for vi kan ikke få bekræftet, at kreditforeningerne vil låne penge
i tilfælde af salg. Det vil betyde en værdiforringelse som vil være betydelig større, da vi
så ikke vil kunne sælge til vurderingsprisen.
•
•
•
•
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
5
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
værdiforringelse af beboelse.
sundhed.
8-80. Kim Førby
•
•
•
•
At Kommunen ønsker at opsætte vindmøller i et område, der er udlagt som " større
uforstyrrede landskaber ". Dermed ønsker Kommunen vel netop at bevare de smukke
naturområder uden høje bygninger og konstruktioner der ødelægger landskabet?
De sundhedsmæssige risici ved kæmpevindmøller er slet ikke er undersøgt til bunds.
Det burde pålægges møllefabrikanten at bevise møllen sundhedsmæssig ufarlig.
Bekymrende at Kommunen ikke kan se, at det at placere upopulære bygninger eller
konstruktioner i et område med storslået natur, netop øger risikoen for, at folk ikke
vælger at bosætte sig i dette område.
Personligt valgte jeg jo netop selv at bo i området, på grund af naturen.
233
8-81. Kim Schou Hansen og Tea Sørensen
•
•
•
•
•
•
Møller udsender lavfrekvent støj. Denne støj er eksperter enige om er skadelige i for
store mængder. De er
ligeledes enige om, at de nuværende afstands- samt støjkrav ikke er tilstrækkelige. Jeg
mener derfor, den generelle sundhedstilstand i området i op til 2 km fra møllerne er i
fare for at blive forringet.
Værdien af ejendomme i et stort område omkring møllerne vil falde. De erstatninger,
der tidligere er givet i lignende områder, har kun været en brøkdel af det reelle
værditab og desuden forbeholdt de naboer der bor tættest på møllerne.
Bekymret for, at området vil blive affolket, da ingen har lyst til at være bosiddende i
nærheden af kæmpevindmøller.
Hertil kommer, at kreditforeninger siger nej til at udlåne penge til køb af en
bolig/renovering, hvis der er opsat eller planer om kæmpevindmøller nærmere end 1,5
km. Dette vil reelt stavnsbinde beboere til deres ejendom eller tvinge dem til at sælge
med store tab eller gå fallit, hvis de vil flytte herfra.
Plant dem dog ude på havet hvor ingen bliver generet af dem.





se note 2 om støj.
Se note 5 om værdiforringelse.
8-82. Klaus Jørgensen
•
•
•
•
•
234
Vil gerne bede om en forklaring på, hvorfor det kun er borgere, der bor i en radius på
900 m fra de planlagte områder for opstilling, der har modtaget skriftlig besked fra
kommunen? Min familie og jeg bor ca. 1.500 m fra området og vi har ikke hørt om
projektet før den 25/5. Da jeg har planlagt rejseaktiviteter i ugen har jeg slet ikke haft
mulighed for at deltage ved høringsmødet i indeværende uge. Når nu, at der er
begrundet mistanke om at generne kan række betydeligt længere end de 900 m mener
jeg, at det er urimeligt, at jeg ikke er blevet orienteret.
Jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan foreslås, at placere så store vindmøller, så
tæt på Rødding.
Hvis generne fra refleks, blink og lavfrekvent støj alligevel skulle være alvorlige i en
afstand på 1-3 km, er det så ikke en enorm risiko skatteborgere i Vejen Kommune
løber, henset de enorme krav, der samlet set vil kunne blive rejst fra så mange
husstande og virksomheder?
Vil det ikke være rimeligt, at der i hvid-bogen blev oplyst om den latente omkostning,
der ville være, såfremt indehavere af ejendomme, der ligger yderligere 1, 2 eller 3 km
fra vindmøllerne, skulle kompenseres?
Er kommunen er bekendt med erfaringstal fra andre tilsvarende projekter om hvor
meget prisfaldet er i % i en given afstand?
•
•
•
Skulle prisfaldet være udtalt, vil jeg desuden gerne have besvaret om kommune har
regnet på hvilken effekt et sådanne prisfald vil have på Rødding som lokal område? Her
tænkes på de afledte effekter; hvis folk ikke kan låne i banken til at få skiftet taget eller
renoveret, så vil dette velsagtens gå ud over de lokale håndværkere.
Jeg ser gerne besvaret om man er bekendt med hvordan dyrelivet reagerer på opstilling
af sådanne vindmøller som de foreslåede?
I tillæg hertil ser jeg gerne besvaret om der eksisterer viden om effekten fra sådanne
møller på malkekvæg og svinebesætninger?







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1
3
4
5
6
7
9
om
om
om
om
om
om
om
høring.
lavfrekvent støj.
lys, skyggekast og genskær.
dyreliv.
afstandskrav.
sundhed.
8-83. Kåre Thomsen
•
•
•
•
•
•
Mit hus ligger i den ekstremt generende zone (inden for 1.5km).
Vil ikke kun vil generer os med lav frekvente lydbølger, men også økonomisk.
Jeg vil gerne opfordre samtlige byrådsmedlemmer til at nedstemme dette vanvittige
forslag, der vil ramme os husejere i det såkaldte ”udkants danmark” yderligere.
Se på forslaget med vores ”briller” og ikke kun fra kommunekassens side, som jo bliver
polstret betydeligt, hvis disse Kæmpemøller bliver opsat.
Kæmpe vindmøller hører til ude på vandet, og ikke tæt på os almindelige mennesker,
som i forvejen kæmper for at holde folk i de små samfund.
Tænk jer nu godt om. Det vil blive taget op i samtlige danske medier.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1 om mølletyper.
10 om økonomi.
8-84. Lars Christian Hansen
•
Valgte at bo i Brændstrup for at bo på landet i fred og ro. Tyder på at den tid måske
snart er forbi.
235
•
•
•
•
Usikker på virkning fra vindmøller af ”havvindmøllestørrelse”. Tænker her på infralyd,
dvs. de lavfrekvente ikke hørbare lydbølger, der påvirker levende organismer.
Konsekvensen kan være problemer med blodtrykket, hormonale forstyrrelser m.m.
I henhold til ’Retningslinjer for større uforstyrrede landskaber’ i Kommuneplan ligger
20.T.08 Rødding Søndermark i et område, som skal ”friholdes for større byggeri og
større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes”. Med
større tekniske anlæg er der ”tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande så
som vindmøller...”. Så må kæmpevindmøller på 135 m jo være endog meget større
tekniske anlæg, som er meget synlige og meget mærkbare i det (hidtil) uforstyrrede
landskab.
Med sådanne store ”havvindmøller” i baghaven vil der være en stor risiko for, at en
landsby som Brændstrup stille og roligt affolkes.
Jeg foreslår byrådet, at der iværksættes en professionel og velforberedt
dialog/forhandling mellem borgergrupper og beslutningstagere for, at finde frem til
løsninger, som alle kan leve godt med.
Vejen Kommune indgår gerne i dialog med borgerne i tilfælde af detailplanlægning for
området.
 Se note 1 om høring og mølletyper.
 Se note 9 om sundhed og infralyd.
8-85. Lars Hansen
Se 7-74.
8-86. Lene og Lars Rasmussen
Se. 7-75.
8-87. Lene og Ruben Schmidt
Se 7-76.
8-88. Lene Sørensen
Se 7-77.
8-89. Lilly Aaskov
•
236
Det vil være fuldstændig tåbeligt, at op sætte så høje møller her i området. Sæt dem i
havet.
 Se note 1 om mølletyper.
8-90. Lone Hauch og Henrik Svendsen
•
•
•
•
•
•
•
•
Vi bor ca. 300 m uden for den 900 meter zone Vejen kommune arbejder med.
Vi er imod møllerne opsættes inden konsekvenserne af disse møller er undersøgt til
bunds.
Møller i denne størrelse hører til på havet.
I hvidbogen kan vi læse, at det er sammenligneligt med støjen fra en opvaskemaskine,
men der er ingen der ønsker at sove og opholde sig ved siden af en tændt
opvaskemaskine i 24 timer, 7 x i ugen, hele året rundt.
Vi er også optaget af konsekvenserne for alle vores institutions og skolebørn, som vil
blive berørt.
Det gavner ikke vores børns mulighed for indlæring og udvikling, at de bliver udsat for
lavfrekvens støj fra disse møller.
Udover det har vi de samme bekymringer som alle andre, det være sig støj, skygge og
lys påvirkninger samt værdi tab af vores ejendom.
Vejen Kommune bør gøre som mange andre kommuner, der har valgt at udsætte
beslutningen om kæmpevindmøller indtil redegørelsen om støj og miljø belastninger
foreligger.
Mange andre kommuner har allerede, er i gang med at udarbejde eller påtænker at gå i gang
med at udarbejde vindmølleplaner.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1
2
3
4
5
9
om
om
om
om
om
om
mølletyper.
støj og planlægningszone.
lavfrekvent støj.
lys og skyggekast.
værditab.
sundhed.
8-91. Louise Kristensen
Se 7-79.
8-92. Louise Larsen og Tommy Birk
•
•
Hvis der kommer vindmøller i dette område vil herlighedværdien/ejendomsværdien
falde drastisk for vores ejendom.
Da de ikke er særligt kønne at se på, de støjer og giver skygge, er det ikke i vores
interesse at bo i Brem længere.
237
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Men ejendommen bliver svær at sælge da ikke mange er interesseret i at købe en
ejendom med et vindmølle-laug i baghaven. Stavnsbinding.
Vi har forståelse for at der skal store, og derved færre, møller til, men hvorfor skal man
plage 11 steder i kommunen?
Da der ikke er vand rundt om kommunen til hav-møller, som i vores øjne er de rigtige,
kan vi ikke forstå hvorfor man ikke køber et område i kommunen hvor man kan
opsætte evt. 30 møller eller flere. Men vil genere færre og rent kr.-øre vil det ikke være
den store forskel.
Vi har i forvejen en mølle 600 m fra os og den støjer rigeligt. Skulle vi have 3-4 møller i
den anden retning ville det være uudholdeligt.
Vores ord har sikkert ikke nogen indflydelse, men I har vores holdning til de vindmøller
I har tænkt jer at opsætte.
Støjgener baseres på beregninger og ikke faktuelle målinger.
Lavfrekvent støj og påvirkningerne deraf som ingen udover vindmølleindustrien har
undersøgt stemmer ikke overens med de andres som har undersøgt støjgener og
påvirkningerne deraf.
Gør indsigelse mod at vejen Kommune fortsat agter at gennemføre vindmølleplanen
selv om hhv Haderslev, Sønderborg og Kolding kommuner har valgt at skrinlægge
deres planlægning indtil de ved mere om påvirkningerne ved lavfrekvent støj.
Har svært ved at se en sammenhæng med byrådets vision: ”at det gode hverdagsliv
leves i Vejen Kommune… og at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune
der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.”
Rødding Søndermark er ’større uforstyrret landskab’ defineret helt eller delvis fri for
visuel eller støjmæssig påvirkning fra større tekniske anlæg…
Det vil belemre rigtig mange mennesker: 1 km fra Brænstrup, 1,5-2 km fra Rødding.
Haderslev og Kolding kommuner har begge godkendte vindmølleplaner. Sønderborg
Kommunes vindmølleplan blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1
2
3
4
5
8
9
om
om
om
om
om
om
om
antal beboelser.
støj.
lavfrekvent støj.
skyggekast.
værdiforringelse.
havmøller.
sundhed.
8-93. Majbritt Haahr Madsen og Laurids D. Mathiesen
•
•
238
Vindmøllerne komme til at ligge ca. 600 m fra vores bopæl.
Vi vil blive generet af støj, samt skyggevinkler på bopælen, der kan medføre
søvnbesvær og andre indgreb i den menneskelige cyklus.
•
•
Dette vil medføre ejendomsforringelse. For hvem ønsker at købe bolig når der står en
eller flere kæmpevindmøller i baghaven?
Min indsigelse er også gældende mod at man under normale omstændigheder tager
hensyn til dyr og miljø, hvor jeg her føler, at Vejen Kommune ikke tager hensyn til
personerne der bor i området.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
4
5
6
9
om
om
om
om
om
støj.
skyggekast.
værdiforringelse.
natur.
sundhed.
8-94. Maren og Svend Hansen
Se 7-80.
8-95. Maria Prinds
Se 7-81.
8-96. Mette Gejl
Se 7-82.
8-97. Mette Jakobsen
•
•
•
•
•
•
•
De beregninger af støj, lavfrekvensstøj og skyggekast som kommunen kommer frem
med stemmer ikke helt overens med den virkelighed det er for de borgere som er nabo
til møller.
Finder det uacceptabelt at kommunen planlægger mølleområder velvidende at 10 % af
borgerne vil blive berørt af gener.
Det er jo os som naboer der skal bevise at vi bliver generet og erfaringer fra kørende
sager viser at det kan vi ikke for vindmølleindustrien vil blot tale os ned.
Når vindhastigheden ved jorden er 2-3 m/s burde møllerne stå stille, men idet vinden
er højere 135 m oppe så stopper møllen ikke og lyden er konstant. Nat og dag. Året
rundt.
Vindmølleindustrien ved godt der er problemer med at overholde støjgrænsen på 44
dB.
Gældende støjgrænser har valgt ikke at tage højde for bl.a. forskningsrapporten fra
Ålborg Universitet hvori man kan fastslå at lavfrekvent støj fra store møller kan måles
op til 2 km væk. Lavfrekvent støj er belastende for helbredet.
Står med følelsen af at være 2. rangsborger fordi jeg bor i udkanten af kommunen, som
med loven i hånden kan plante kæmpe møller i min baghave.
239
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Området er i lokalplan udlagt som ’større uforstyrrede landskaber’ hvor opsætning af
vindmøller ikke er tilladt.
Boliger i og omkring områder for opsætning af kæmpe møller bliver mindre værd. Visse
kreditforeninger ønsker ikke at udlåne til boliger i nærheden af mølleområder. Visse
ejendomme vil ejendomsmæglere end ikke forsøge at sælge. Hvordan skal vi komme af
med vores bolig?
Jeg har boet 450 m fra en vindmølle. Gentagne gange generet af støj fra møllen. Vi
kunne ikke sove med åbent vindue ej heller bruge vores terrasse idet lyden fra møllen
slog ind i væggen og der blev en rungende lyd. Uudholdeligt. Ejendommen var til salg
over et år. Solgte med afslag og gik derfra med større gæld.
Driver hestepension med mark 350 fra mølleområdet. Jan Ladewig (professor i dyrs
adfærd ved K.U.): jo større mølle des større risiko for gener i form af lavfrekvent støj
og infralyd der sætter sig som vibrationer i jorden omkring møllerne.’ Det er stærkt
stressende for heste som er flokdyr. Vi får svært ved at holde på vores kunder og vres
levevej bliver revet væk.
Der står i vindmølleplanen at det vil blive muligt at få ryddet op i de ældre møller. Hvad
er vores garanti for at de bliver fjernet? Det burde ske i omvendt rækkefølge at når
man har pillet de gamle ned kan man begynde at udpege nye områder.
Min frygt er at ejer af eksisterende møller ikke kan tvinges til at fjerne disse og så har
vi bare endnu flere.
DONG’s udmelding om satsning af havvindmølleparker i fremtiden er et vink med en
vognstang om at tiden hvor store vindmøller kan opstilles på land er forbi.
Jeg vil opfordre jer politikere: lyt til de allerede berørte borgere, lyt til deres
fortællinger og sæt jer i deres sted, lyt til os som bliver de næste ofre, som frygter for
vores fremtid, dyr og ikke mindst børn.
Modstanden mod store møller på land stiger dag for dag. Ikke kun i Danmark
Dette punkt skal huskes i beslutningsprocessen: ’Udlægning af møllerne er ikke
ensbetydende med at møllerne skal/kan realiseres’, citat Egon Fræhr.
Hvor det er stillet som forudsætning for opsætning af nye møller, at gamle møller tages ned,
skal der ligge en underskrevet aftale herom, inden der kan opstilles nye møller. Det vil enten
være den nye opstiller, eller den oprindelige ejer som nedtager de gamle møller. Vejen
Kommune har ikke hjemmel til at kræve møller nedtaget, så længe de er opstillet på et lovligt
grundlag og stadig er i drift. Har en mølle imidlertid været ude af drift i et år, vil der som
hovedregel gælde, at mølle ejeren skal fjerne møllen.
Hvis områderne godkendes til opstilling af vindmøller, er kommunen forpligtet til at arbejde for
planens realisering. En VVM vil i tilknytning til detailplanlægning fastslå, om området er egnet.







240
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1
2
3
5
6
8
9
om
om
om
om
om
om
om
ekskursioner og høring.
støj.
lavfrekvent støj.
værdiforringelse.
havmøller.
sundhed.
8-98. Mia Damgaard Toftlund og Ove Thomsen Broager
Se 7-83.
8-99. Mogens Jensen
•
•
•
•
•
•
Som direktion for en lokal virksomhed med 25 ansatte, hvoraf flere er lokal bosiddende
vil vi hermed som firma og privat personer gøre indsigelse mod de planlagte vindmøller
i lokalt område.
Med allerede 3 eksisterende vind møller stående i se og hørelses afstand (Rangtang
Haderslev kommune) tør jeg slet ikke tænke på hvordan dobbelt så store møller vil
have indflydelse på en hverdag for de omkring liggende.
Som bo og arbejdes sted vil møllerne bare endnu mere, være med til at gøre
landdistrikterne til et sort område at flytte til og som arbejdes plads være sværere at få
ansatte til at bosætte sig i nær området.
Vi prøver i det daglige af personlige grunde og for kommunens økonomi at få vore unge
medarbejdere til at flytte til nærområdet, men kan være svært med de mod
argumenter som Vejen kommune nu lægger op til med møllerne.
Vi kan se, at hvis de ikke bosætter sig indenfor 7 km radius af firmaet – flytter de til de
større nabo kommuner Kolding – Esbjerg og ikke til Vejen midtby.
Jeg håber virkelig for vores kommune at man skrinlægger planerne eller flytter
møllerne til skov eller hav – eller tænker alternativt med feks. solenergi.
8-100. Morten Gejl Petersen
Se 7-84.
8-101. Nanna og Knud Jønsson
Se 7-85.
8-102. Nicolaj Kragh Mikkelsen
•
20.T.08 Rødding Søndermark befinder sig i et område, som i Lokalplan for Vejen
kommune er udlagt som, “større uforstyrrede landskaber”. Af definitionen af større
uforstyrrede landskaber fremgår tydeligt, at opsætning af vindmøller IKKE er tilladt.
241
•
•
Ejendom i og omkring vindmølleområderne vil blive påført en ikke uvæsentlig
værdiforringelse eller i yderste konsekvens være umulige at handle.
Jeg kommer til at bo ca. 1.000 m fra en af vindmøllerne, der er flere undersøgelser der
viser at lavfrekvent støj ikke er sundt for helbredet og bl.a. kan give søvnløse nætter.
8-103. Niels Jørgen Jensen
Se 7-86.
8-104. Niels Peter Sølbeck Skov
•
•
•
•
•
•
•
Bor under 1,5 km fra tre møller i Haderslev Kommune og når vi sidder udenfor med
østlig vind kan vi tydeligt høre dem suse, monoton susen, der virker irriterende.
Men vi lever med den men føler for dem der bor tættere og kan godt forstå deres
ejendomme ikke kan sælges uden værditab.
Er alvorlig bange for støjgener. Lovgivningen er ikke svarende til kæmpevindmøller.
Det ender galt. Lovgivningen beskytter naboer mod værditab men alle ved at
erstatningerne ikke svarer til det tab naboerne kan se frem til.
Mener kommunalpolitikerne spiller tåbelig hasard med borgernes sundhed, velvære og
livskvalitet og hvor vinden ikke engang er optimal.
Jeg vil gerne bo i en ’grøn kommune’ men kæmpemøller skal stå hvor vinden er
superoptimal, enten ved kysten eller ude på havet. Logisk og enkelt at grene ud.
Tænk jer nu rigtig godt om. Lav ikke en forhastet ogtåbelig beslutning.





Se
Se
Se
Se
Se
Note 2 om støj.
note 5 om værdiforringelse.
note 8 om alternative energiformer.
note 9 om sundhed.
note 11 om vind.
8-105. Oline Eriksen
Se 7-88.
242
8- 106. Ove Knudsen
•
•
•
•
•
•
Det er en ubestridt kendsgerning at zonerne for støj er væsentlig større end de af
kommunen angivet.
Jeg gør indsigelse fordi: den reelle støjzone rækker ind over Rødding by og dermed
Holtegården (et social psykiatrisk plejecenter). Dertil vil Rødding Skole blive ramt. Det
vil påføre Rødding og omegn en værdiforringelse af fast ejendom af væsentlig grad. Det
er ’større uforstyrrede landskaber’.
Jeg bemærker at den eksisterende vindmølle ikke fremgår (af visualisering s. 50 i
miljørapporten, red.).
Den skønsmæssige visualisering giver ikke læseren det korrekte indtryk.
Politikerne skal overveje om loven er god nok.
Hvorfor virker det som om disse møller er en formalitetssag?
Arbejdet med vindmøller er ikke en formalitetssag. Sagen blev startet op tilbage i marts 2011
og pågår stadig.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
2
5
7
om
om
om
om
myndighedsområde.
planlægningszonen for støj.
visualiseringer.
8-107. Peter Henningsen
•
•
•
•
•
Jeg vil ikke køre i lovtekster og bekendtgørelser for disse bliver jo bare bøjet som det
passer bedst af mølleopstillere, vindindustrien og kommunen. Men der er en lokalplan
hvor det fremgår at den sydlige del er udlagt som større uforstyrret område. Hvordan
kan man så lave sådan en vindmølleplan her? 13 møller? Rystende.
Vi driver hestepension. Vores vinterhestefold ligger 300 m fra mølleplacering. Vores
kunder er allerede begyndt at spørge til møllerne. Min frygt er at vi bliver valgt fra som
hestepension.
Vi er plejefamilie for Vejen Kommune. Hvad nu hvis disse møller som I planlægger at
opsætte sammen med Sydenergi er sundhedsskadelige, vil I så stadig have plejebørn
anbragt hos os? Nej vel.
Ingen kunder i hestepensionen, ingen plejebørn. Værdien af vores ejendom er også
ødelagt.
450 m fra (tidligere) bolig var der pludselig en mølle. I soveværelset kunne vi ikke sove
for åbne vinduer. Når lyden rammer husmuren bliver den forstærket og bliver kraftig og
generende. Vest vendte terrasse var lyden uudholdelig. Kontaktede Rødding Kommune
men ingen hjælp. Ny hule lyd når det regnede. Kontaktede Rødding Kommune som
kom og konstaterede en mekanisk lyd. Endelig blev lodsejer kontaktet og
gummipakning blev skiftet. Der gik 1,5 år. Synes I det er rimeligt?
243
•
•
•
I dag er det jo ikke lodsejer der sætter disse kæmpe mæller op. Så ringer vi pga. støj
eller anden gene er der jo ingen hjælp at hente ved Vejen Kommune. Det er nok
Sydenergi og vil de komme og hjælpe? Næppe, de har nogle beregninger de læner sig
op ad.
Lyt til de borgere der allerede er nabo til kæmpe møller og sæt jer i deres sted. Lyt til
os som bliver de næste ofre, som frygter for vores fremtid, vores dyr og ikke mindst
vores børn.
Dette punkt skal huskes i beslutningsprocessen: ’Udlægning af møllerne er ikke
ensbetydende med at møllerne skal/kan realiseres’, citat Egon Fræhr.
Vejen kommune har en partnerskabsaftale med Syd Energi. Den omhandler drifts forhold i
Kommunen, samt tilbud om energigennemgang af ejendomme til kommunes borgere.
Opstilling af vindmøller er ikke en del af partnerskabsaftalen, ligesom Vejen Kommune ikke har
planer om at opsætte møller. Vi udarbejder udelukkende plangrundlaget.
Hvis områderne godkendes til opstilling af vindmøller, er kommunen forpligtet til at arbejde for
planens realisering. En VVM vil i tilknytning til detailplanlægning fastslå, om området er egnet.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
1
2
5
6
9
om
om
om
om
om
ekskursioner og høring.
støj og tilsyn.
værdiforringelse.
landskab, natur og kulturhistorie
sundhed.
8-108. Rikke Andersen og Søren Skov Michaelsen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
244
Vi har en produktionsejendom med grise, samt 4 ansatte.
Grise tåler næsten ingen forstyrrelser.
Vindmøllerne vil blive alt for dominerende og forstyrrende i vore idylliske og fredfyldte
natur.
Støjen vil virke meget generende og ødelægge vores nattesøvn, hvilken skader vores
helbred.
Møllerne kaster store skygger og vil være udstyret med rødt lys, dvs. de er generende
både dag og nat.
Lavfrekvent støj fra store vindmøller kan transporteres flere km. Med de krav man har i
øjeblikket, kan den lavfrekvente støj høres fra alle, og den konstante brummen kan
give anledning til stress og søvnproblemer.
Ejendomsværdien vil falde og vores ejendomme vil blive usælgelige.
Kæmpe vindmøller hører ikke til på land, men i vandet.
Er klar over at det er blevet pålagt at finde egnede områder til disse møller, men andre
kommuner har sagt nej. Så vis lidt handlekraft og sig nej. Vis borgerne/vores naboer i
Vejen Kommune at I tænker på jeres borger/os, at borgernes sundhed kommer for
vindmølleplanen.
Vejen Kommune er ikke blevet pålagt at finde egnede områder. Vejen Kommune er blevet
pålagt at undersøge mulighederne for om der skulle være område i Vejen Kommune som ville
være egnet til vindmøller.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2
3
4
5
6
9
om
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
lys og skyggekast.
værdiforringelse.
husdyr.
sundhed.
8-109. Rikke S., Mika S. og Bjarke Lund
Se 7-92.
8-110. Robert Peter Frederiksen
•
•
Jeg mener at støjen har skadelig virkning på mennesker og dyreliv i områder hvor der
opstilles vindmøller. Tvivlen bør altid komme borger og dyreliv til gode.
Møller bør sættes langt fra bebyggede områder og helst i havet hvor det har vist sig
gavnligt for fiskemiljøet på grund af koralrevsdannelse.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
6
8
9
om
om
om
om
støj
natur og dyreliv.
sundhed.
8-111. Ruth Feddersen
Se 7-93.
8-112. Sara Knudsen
Se 7-94.
8-113. Stefan Gøttsche Schmidt
Se 7-96.
245
Se 6-40.
8-115. Tina Aaskov og Eigil Miang
•
•
•
•
•
•
•
Støjgener af forskellig art – både kendte og ukendte ulemper og måske sygdomme for
både mennesker og dyr.
Deraf følgende produktionsforringelser – ingen kender nok til hvordan produktionsdyr
reagerer.
Deraf følgende værdiforringelse af vores bedrift.
Hvis vores bekymring viser sig at være med god grund, hvem står med en stor
pengepung for at udbetale diverse erstatninger til beboerne i området?
Vi spørger, og vel med rette: hvorfor denne hast når der ventes på bl.a.
sundhedsundersøgelser ligesom trenden synes at gå i retning af placering på havet?
Det drejer sig naturligvis ikke alene om vores situation.
Vi går ud fra at de folkevalgte politikere naturligvis tager vores og andres frustrationer
dybt alvorligt og agerer i forhold dertil.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
3
5
8
9
om
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
værdiforringelse.
havmøller.
sundhed.
8-116. Tina Bisgaard Poulsen
Se 7-98.
8-117. Tommy Mikkelsen
•
•
•
•
•
246
Området er udlagt som ’større uforstyrrede landskaber’ hvoraf det tydeligt fremgår at
opsætning af vindmøller ikke er tilladt.
Oplysninger og viden opnået ved deltagelse i 2 aftenmøder, Brørup og Vejen hvoraf
kommunen var vært for mødet i Vejen.
Det klare faktum at fast ejendom i og omkring områderne vil blive påført en ikke
uvæsentlig værdiforringelse eller i yderste konsekvens umulige at handle.
Jeg kommer til at bo 1 km fra en af møøllerne. Flere undersøgelser viaser at lavfrekvent
støj ikke er sundt for helbredet da det kan give søvnløse nætter. Har arbejdet nat og fik
for højt blodtryk. Fik at vide af min læge at det var vigtigt at få min nattesøn. Det får
jeg nu da jeg arbejder dag og mit blodtryk er normal.
Det var meningen at vi skulle sælge vores ejendom til et af vores børn men de vil
absolut ikke købe det hvos der kommer møller op.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
5
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent.
værdiforringelse.
sundhed.
Se 6-41.
247
Bemærkninger til alle områder
Område
Område
Område
Område
Område
Område
Område
Område
1(4) Jernbæk
2(5) Holsted N
3(6) Toppenhøj
4(8) Glibstrup
5(9) Bækbølling
6(10) Fæsted Plantage
7(11) Brøstrup Skov
8(12) Rødding Søndermark
Bemærkningerne er taget til efterretning i det omfang, det er relevant for planlægningen af
landvindmøller i Vejen Kommune. Indsigelserne er talt med i oversigtsskemaet for de respektive
områder.
Til området er der indsendt to typer af skemaer. På skemaerne har man kunnet sætte kryds ved
forskellige emner: Almindelig støj, lavfrekvent støj, Skyggekast og lysglimt, værditab og stavnsbinding,
møller på havet samt nature og dyrelivet.
A1. Allan S. Christensen
•
Det er noget lort.
Noteret.
A2. Anke Ohrt Hansen
248
•
Hvis Vejen kommune vil tiltrække nye borgere, er det vigtig at nye mulige
borgere/tilflyttere kan se, at byrådet lytter til borgerne og tør at tage en beslutning
imod regeringen.
Noteret.
A3. Anna Marie og Karl Markussen
•
Nej tak til store vindmøller i Vejen Kommune.
Noteret.
A4. Arielle Javanna Nielsen
•
Store møller hører ikke hjemme her inde i landet, men på havet, og evt. enkelte steder
langs motorvejen, hvor der ikke er beboelse indenfor 2-3 km.
Det har uden held været forsøgt at finde flere arealer langs motorvejen.
A5. Bente Jensen
•
Flagermus og andre dyr i området.
A6. Birthe Andersen
•
•
Uacceptabelt med kæmpevindmøller.
Er kraftigt imod det.
Noteret.
249
A7. Bjarne Hansen
•
•
At man først og fremmest tager hensyn til regeringens energimålsætning frem for
borgernes ve og vel er under al kritik.
Hvis byrådet stadig ønsker en kommune i udvikling, skulle man tage og lytte til
borgernes mange indsigelser
Byrådet lytter til borgerne, derfor har der også været afholdt to borgermøder i forbindelse med
denne høring.
A8. Carsten Clausen
•
Bølge energi.
A9. Christa Runge Pedersen
•
Vindmøller på havet.
A10. Esther Christiansen
•
•
Kommunen kan ikke være bekendt at påføre naboerne, til så store vindmøller, mange
og store gener.
Møllerne hører hjemme på havet.
250
A11. Eva E. Marcussen
•
Få undersøgt alle gener til opstilling af møller inden det besluttes hvor møllerne skal
opsættes. Jeg er for alternativ energi, men lad det bliver på havet og tag den fordel
havet giver ’med vind’ og ’færre gener’.
A12. Eva og Johannes Nicolajsen
•
•
•
Placering af kæmpevindmøller i Vejen kommune vil indikerer, at Vejen ligger i
udkantsdanmark. Folk udefra betragter hele kommunen, så alle byer vil bliver betegnet
som udkantsdanmark.
Kæmpemøller vil genere både mennesker og dyr – og der derfor til skade for miljøet.
Vejen kommune er (endnu) en attraktiv bokommune. Hvorfor ødelægge det? Bare fordi
nogle få bønder skal have penge i kassen.
Vindmølleplanen bliver udarbejdet som et bidrag til den fælles nedbringelse af CO²udledningen.
Regeringen har vurderet på og sidenhen besluttet, at vindmøller opstillet i Danmark kan
anvendes i arbejdet på at nå målet om at nedbringe CO2-udledningen.
A13. Flemming Krab
•
Danmark er for lille
Regeringen har vurderet på og sidenhen besluttet, at vindmøller opstillet i Danmark kan
anvendes i arbejdet på at nå målet om at nedbringe CO2-udledningen. Vejen Kommune har
besluttet at bidrage til at de nationale mål nås.
251
A14. Gitte Christensen
•
•
Efter at have deltaget i borgermødet den 24/6/14 har jeg tvivl om, hvorvidt
embedsmænd og byrådet har de nødvendige kompetencer til at træffe så store om
omsiggribende beslutninger. Tilhørende i salen virkede bedre ’klædt på’ end det så
kaldte ’ekspertpanel’.
Forslag: søg mere viden på området.
Administrationen har med tiden opnået stor erfaring med vindmøller, men søger naturligvis
hele tiden ny viden på området.
A15. Gunhild Jensen
•
Der er nattergale i området ved Stilundvej og Storkevej i 6621 Gesten. Samme sted er
der hjorte. Hjorte er også i Øster Gesten Skov.
A16. Gunner Pedersen
•
•
•
Når man ved hvor meget sådanne vindmøller genere folk, er det fuldstændig tåbeligt at
placerer vindmøller på landjord.
Vi er i forvejen nabo til 2 vindmøller (500-600 m) og i vindretningen støjer de meget.
Planlægningszoner for støj skal være større.
 Se note 1 om planlægningszone.
A17. Hanne Aaskov
•
•
•
Bor udenfor kommunen, dog inden for 2 km til vindmøllerne
Vindmøllerne hører hjemme på havet. På land vil de altid genere mennesker og dyr.
Videnskabeligt bevist at støjen gør mennesker og dyr syge.
252
A18. Hans Pedersen
•
Jeg tror det er sundhedsfarligt.
A19. Heidi Jensen
•
•
•
Opsætning i militærområder evt. hvor det ikke genere nogen.
Lodsejer som lægger jord til vindmøller er de eneste som får noget ud af det.
Omkringboende får bare alle gener.
Lodsejer som lægger jord til bor nødvendigvis ikke i området.
 Se note 1 om alternative mølleplaceringer.
A20. Heidi Lindberg Nielsen
•
•
Skadevirkning fra støj/lav frekvent m.m. er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt.
Mener man bør gå frem efter forsigtighedsprincippet og placerer møllerne på havet.
A21. Henni Hansen
•
Bør opstilles i militær-område.
A22. Henning Ebbesen
•
Vi har en god dyrebestand i Gesten og den må vi ikke mindste.
253
A23. Ida Johansen
•
Har ikke fået at vide hvordan de påvirker en pacemaker – sikkert negativt.
A24. Inge Lise Andersen
•
Der er for mange vindmøller der skal opsættes i Vejen Kommune
Det er endnu ikke politisk besluttet om eller hvor mange vindmøller vindmølleplanen skal give
plads til.
A25. Inge Marie Pedersen
•
Jeg tror det kan være sygdomsfremkaldende, det er ikke færdig undersøgt endnu.
A26. Irene B. Jensen
•
Der har været set nattergale i Gesten-området
A27. Jesper Schramm
•
•
•
•
•
254
Lavfrekvent støj er for ringe undersøgt.
Vindmøller på havet skader ingen mennesker.
Sundhedsrisiko/lyd/lysglimt er ikke afklaret.
Højde op til 150 m på steder med kvote over 60 m giver dominerende,
naturødelæggende konstruktioner.
Placeringen er alt for tæt på bymæssig bebyggelse.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
3
4
6
7
8
9
om
om
om
om
om
om
lavfrekvent støj.
lys og skyggekast.
landskab.
visuelle gener.
havmøller.
sundhed.
A28. Johannes Nicolajsen
•
Kæmpevindmøller vil genere både mennesker og dyr – og der derfor til skade for
miljøet.
 Se note 8 om energimål.
A29. John Lønborg Olsen
•
•
•
•
•
Useriøs at overveje at sætte møller op uden viden om hvilke gener det vil medfører.
Ikke respektfuld opførsel overfor de skadeslidte og en ordentlig erstatning for evt.
gener/værdiforringelser. Vi betaler gildet uden nogen vinding deraf.
Målinger viser at lavfrekvent støj er værst 2 km væk. Grotesk at et at de udtagne
områder ligger en by (Holsted) indenfor denne grænse.
Risiko for at en halv by gøres usælgelig, ubeboet og uddøende.
Flyt møllerne på havet. Menneskers velfærd må da vægte højre i sidste ende.
Da område 2 er industriområde, er der fortaget afværgeforanstaltninger for minimering af
gener for omgivelserne ved planlægning af erhvervsområdet for klasse 6 virksomheder.
A30. Jytte Djupnes
•
Solceller på alle store sydvendte tage, lader, stalde, fabriksbygninger m.m.
255
 Se note 8 om solceller.
A31. Jørn Roed Jensen
•
•
Ikke rimeligt at borger i Vejen Kommune skal udsættes for de gener vi hørte Henrik
Andersen (nabo til vindmøller i Grindsted) fortæller om.
Det må da også gøre indtryk at to folketingspolitiker (Anni Mathisen og Hans Chr.
Schmidt) mener, at den nuværende lovgivning trænger til eftersyn.
 Se note 1 om myndighedsområde.
 Se note 8 om energimål.
A32. Karl Markussen
•
Nej tak til store vindmøller i Vejen Kommune.
Noteret.
A33. Keld Jensen
•
Vente på svar på undersøgelse i 2015.
Administrationen er ikke sikker på om der henvises til sundhedsrapporten fra Kræftens
Bekæmpelse. Den forventes ikke færdig før om ca. 3 år.
A34. Keld Petersen
•
•
256
Hvorfor er Vejen Kommune en af de få kommuner, som siger ja til store vindmøller?
Er de andre bare så meget klogere eller er det borgerne der tvinges?
Vejen Kommune er langt fra den eneste kommune som er ved at undersøge mulighederne for
nye vindmølleområder. Flere af de kommuner, som ikke er i gang lige nu, har allerede en
vindmølleplan.
A35. Kirsten og Peter S. Nygaard
•
Hvis der skal opsættes vindmøller på land, skal ejendommene eksproprieres, som der
er brugt ved andre firmaer eks. Danish Crown.
 Se note 5 om ekspropriation.
A36. Kirsten Pedersen
•
Jeg har hus til salg på Rytterdam 3, 6630 Rødding
Ingen kommentarer.
A37. Kjeld Graugaard
•
Atomkraft på sigt – staten.
Atomkraft genererer farligt affald og er derfor ikke et alternativ til ren energi.
A38. Kurt Jensen
•
•
•
Synes ikke der skal opstilles store møller i klatter omkring i Danmark. Der må være
steder, der kan laves store mølleparker.
Imod vindenergi, fordi der er for store privatøkonomiske interesser i møllerne. Det giver
et misforhold mellem de, der har gener af møllerne og de, der har økonomisk fordele.
Økonomiske vismænd udtaler at vindenergi ikke gavner jordens klima pga.
kvoteordningerne
Vejen Kommune har forsøgt at finde de bedst egnede områder med plads til flest mulige
møller, så vi kan opnå flere vindmøllefrie landskabsrum.
257
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at kommentere på udtalelser fra unavngivne
økonomiske vismænd. Vejen Kommune forholder sig til den opgave, der er blevet stillet de
danske kommuner af staten.
 Se note 8 om klimamål.
A39. Kurt Jensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hverken politikerne, eksperterne eller borgerne kender på nuværende tidspunkt de
fulde konsekvenser af en vindmølleplan for kæmpevindmøller.
Vi ved til gengæld, at møllerne helt sikkert vil generer hundredvis af borger og gøre
deres huse svære at sælge og måske endda true deres helbred.
Råd til politikerne: vendt med at sige ja til møllerne, før I kender konsekvenserne.
Andre Kommuner har sat vindmølleplanen på hold, fordi der er mange uafklarede
spørgsmål.
Sundhedsministeren tør ikke udstikke en garanti for, at møllerne ikke er
sundhedsskadelige.
Bemærkelsesværdigt at der er ’pletter’ uden møller på steder, hvor der bor politikere.
Stavnsbinder folk til deres boliger.
Regnestykke fra ’Vindmøller med omtanke’: Liggetid for boliger stiger fra 140 dage til
299 dage. Huspriser falder fra 400.000 kr. over ejendomsværdien til 60.000 kr. under
ejendomsvurderingen.
Undersøgelse fra Vindmølleforeningen fra 2012 viser, at støjgener overstiger det
tilladelige for trafikstøj, hvis man bor op til 1,5 km fra møllerne.
Vil politikerne dække husejernes tab?
Hvorfor skal Vejen kommune lægge plads til at opfører 20 % af den kapacitet, der skal
opstilles i Danmark?
Hvorfor? Er møllerne redning for vores energiforsyning og natur? Dette er ikke entydig
nok.
Vismændene siger, at opstilling af vindmøllerne reducerer ikke klodens udslip af CO2.
Mht. konkurrenceevnen så har Danmark verdens højeste elpriser og PSO-afgiften er
med til at ødelægge vores konkurrenceevne. Vi konkurrerer mod andre, som har
adgang til billig energi.
Politikernes bopælsadresser har ikke været anvendt i screeningen efter egnede
vindmølleområder.




258
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
5
8
9
om
om
om
om
støj.
værditab og stavnsbinding.
kommunens andel i CO2.
sundhed.
A40. Lars Hansen
•
Nej til store vindmøller i Vejen Kommune
Noteret.
A41. Lillian og Hans Søgaard
•
•
•
Opstilles på havet eller hos de forskellige politikker.
Har en mølle ved næste nabo – generet af lysglimt.
Naboen har en mølle som vi kan se og høre




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
7
8
om
om
om
om
støj.
lysmarkering.
visuelle gener.
havmøller.
A42. Line Boisen Petersen og Alexander Lave Staal
•
Mine forældre og svigerforældre bor i Vejen Kommune
Ingen kommentarer.
A43. Lise M. Hæsum
•
•
•
•
Vi har selv alm. møller tæt på (400-600 m). Den ene kaster skygge/lysglimt om
formiddagen, når der er sol. De andre kaster skygge om eftermiddagen/aften
Så ve de stakler der skal bo tæt på høje møller. Sælge og flytte kan de jo ikke.
Vindmøller i den højde skal naturligvis på havet.
Tror ikke på CO2 besparelsen
 Se note 4 om lysmarkering og skyggekast.
 Se note 8 om havmøller og CO2.
259
A44. Majken Dalgaard
•
•
Placerer dem på vandet.
Evt. i en form for indhegning, så man kan minimere evt. skader som kan påføres dyr.
De dyr som kommer hyppigst til skade ved at komme for tæt på møllerne, de kan ikke
tilbageholdes med hegn med mindre dette hegn er lige så højt som selve møllen.
A45. Margith H. Clausen
•
Sæt møllerne op havet hvor de generer mindst muligt.
A46. Marianne Jensen
•
Er seriøs køber at Glibstrupvej 36, men ikke hvis vindmøllerne kommer i område 4.
Ingen kommentarer.
A47. Marlene Handryziak Jensen
•
•
En kommune har forespurgt i et ministerium om evt. erstatningspligt/ansvar i fald, at
man finder ud af at møllerne skader efter at tilladelsen er givet. Ministreret svarede, at
kommunerne ikke kunne have erstatningspligt i sådanne tilfælde, da man ikke kan
handle erstatningspådragende for noget man ikke ved.
Men er kommunerne da ikke sat til at tage beslutninger, der er til gavn for borgerne?
Landspolitikerne har vurderet, at vindmøller skal være med til at gøre Danmark uafhængig af
fossile brændstoffer og dermed være til gavn for den danske befolkning.
A48. Mette Schjødt-Pedersen
•
Placeringen bør ske på et sted, der ikke generer naboerne
260
Det er meget forskelligt hvor meget en nabo føler sig generet af en vindmølle, ligesom det
veksler mellem hvilke ting ved møllen som findes generende.
A49. Morgen Vestergaard
•
•
Er tilhænger af vindmøller, men de skal placeres til havs.
Vejen kommune vil generelt blive mindre attraktiv for tilflytter, når de går foran med
noget andre har forkastet og som ikke kender effekten af.
Vejen Kommune er ikke forgangskommune hvad angår planlægning for vindmølleområder,
ligesom Vejen Kommune da også langt fra er den eneste kommune som enten har eller er ved
at udarbejde en vindmølleplan.
 Se note 8 om havmøller og energimål.
A50. Niels Peter Skov
•
•
Dyrelivet Rødding Søndermark, nattergale, flagermus, vildt m.m.
Ønsker ikke at bo i en grim kommune.
A51. Ove Andersen
•
100% erstatning for værditab og forringelse af herlighedsværdi.
A52. Per F. Madsen
•
Jeg er interesseret i at køber Glibstrupvej 36, men ikke hvis der kommer vindmøller i
område 4.
261
Ingen kommentarer.
A53. Per Nielsen
•
Flagermusen
A54. Peter Scherrebeck Møller
•
Vi har minkfarm omkring Rødding, de tåler ikke støj fra møller.
 Se note 6 om husdyr.
A55. Pia Lykke Bollmann Friis
•
•
•
•
•
•
Som politiker og borgernes repræsentanter bør I have etiske og moralske overvejelser.
Ikke i tvivl om at I ikke er bevidst om hvilke fysiske og psykiske bekostninger/skade en
sådan beslutning kan have.
I bør se hele vejen rundt, opveje kr. og øre mod sygdom.
Forstiller mig, at I ikke selv har lyst til at blive belastet i dagligdagen, året rundt af
dette.
Flyt kæmpevindmøllerne på havet.
Er stor tilhænger af alternativ energi, men ikke for enhver pris.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
5 om værditab.
8 om havmøller.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
A56. Preben Pedersen
•
Ønsker vindmøller på havet
262
A57. Sara Brorson Jensen
•
•
Opstilling i militært område
Hvis de ikke kan undgås, så skal naboer til vindmøllerne have andel i kr. for gener.
 se note 5 om vindmølleandele.
A58. Rita Paulsen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det er uansvarligt at placerer dem så tæt på bebygget område
Der er absolut ingen der ønsker at bo så tæt på, som vi ville komme til
Thordis og Thorkild Knudsen
Mit håb er, at I byrådspolitikere, som sidder med afgørelsen, vil vægte borgernes
helbred og trivsel og respekterer det store arbejde, som rigtig mange har lagt i netop
deres sted.
Denne anerkendelse og respekt vises kun ved at sige nej til kæmpevindmøller.
Der er en del beretninger om at møller har en meget negativ påvirkning af dyr.
Hvad med påvirkningen af mennesker?
Når vi hører hvor lille effekt vindmøller har på CO2 regnskabet (især møller på land),
må man forundres over at Vejen kommune vil lægge navn til sådan et projekt.
Store omkostninger både hvad angår natur, mennesker og dyr.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
6
7
8
9
om
om
om
om
dyreliv.
visuelle zone.
CO2 og klimamål.
sundhed.
A59. Sigvald Nielsen
•
Opsætning i militærområder.
 Se note 1 om alternative placeringsmuligheder.
263
A60. Sonja og Svend Christensen
•
Ingen store møller i Vejen Kommune
 Se note 8 om klimamål.
A61. Sonja Pedersen
•
Hvis der er dokumentation for, at det også ødelægger livet i havet, er det heller ikke
relevant ønske for mig.
Havmøllernes fundamenter kan i visse tilfælde fungere som rev.
A62. Susanne Askjær Kristensen og Otto Kristensen
•
Vindmøller hører til på havet, hvor de ikke generer andre
A63. Tage Holst
•
•
•
•
•
•
•
•
DK for lille til store møller. Uanset hvor de opsættes vil de være til stor gene.
Ejendomme i nærheden værdiløse (ikke bare 600-900 m).
Kan ikke forstå at politikkerne vil stå model til, at nogle af kommunens borger bliver
behandlet på denne måde, når der findes andre muligheder (havet).
Vil gerne se det rigtige regnestykke på prisforskellen pr. kw om møllerne står på land,
eller de opsættes på havet.
Naboer og lodsejer er ved at ryge i totterne på hinanden pga. hel dette set up. Man
forgylder lodsejer for at få jord til projektet. Samtidig ødelægger man manges liv.
”Smart” med store tilskud til fjernelse af eksisterende møller. Med til at sætte splid, da
naboer til disse møller selvfølgelig stemmer for møller, som måske bliver opsat længere
væk.
Udtjente møller kan måske opgraderes med ny teknologi og maskineri.
Usikker på om grøn energi virkelig er vejen frem (denne proces og hvordan der handles
med Co2 kvoter).
264
 Se note 8 om klimamål og havmøller.
A64. Thomas Hansen
•
Militært område.
A65. Thorkild Knudsen
•
Påvirkning dyr – Der er en del beretninger om at møller har en meget negativ
påvirkning og hvad med mennesker? Når vi så hører hvor lille en effekt vindmøller har
(især vindmøller på land) på nedsættelse af CO2, må man forundres over at Vejen
Kommune vil lægge navn til et sådant projekt, med så store omkostninger, både hvad
angår natur – mennesker og dyr.
 Se note 8 om CO2.
A66. Tina L. Poulsen
•
Vi bor tæt på området.
Ingen kommentarer.
A67. Torben Lindholm
•
Jeg bor i området
Ingen kommentarer.
A68. Tove S. Jensen
•
Flagermus i Glibstrup-området
265
A69. Trine Askjær Kristensen
•
Vindmøller hører til på havet
Bemærkninger til alle områder 1-8, pr. almindeligt brev eller mail:
A70. Thordis Knudsen
•
•
•
•
•
•
Vi har besøgt naboer, hvis liv er total forandret, efter at møllerne er opsat. Mennesker,
der har arbejdet hårdt og ihærdigt for og med deres sted, deres hjem.
Indtil møllerne kom op, var det deres fristed, hvor de kunne lade op.
Vi har mødt total forandrede mennesker, nedbøjet af sygdom … plus et firma med
mange ansatte, der alle blev syge. Dertil står han til dato med et tab på 6 millioner kr.
Dette på grund af og siden møllerne blev sat op.
Jeg tør ikke tænke på hvordan vores lille land ender med at blive at bo og trives i, hvis
der kommer flere kæmpevindmøller på land.
Hvad sker der, hvis man ikke kan finde et sted, hvor der er ro, og hvor det kun er
naturens lyde man hører? Hvis støjen fra møllerne, den lavfrekvente støj og den
visuelle "støj" påvirker os døgnet rundt? Hvor skal vi lade op?
Jeg appellerer til jer byrådspolitikere: Sig nej til at ødelægge vores dejlige kommune,
sig nej til kæmpevindmøllerne.




266
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
5
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
værdiforringelse.
sundhed.
Bemærkninger generelt
Skemaer, hvor der ikke er valgt et specifikt område, er tilsammen underskrevet af 35 navngivne
Emne
Almindelig støj
3
Se note 2
Lavfrekvent støj
5
Se note 3
3
Se note 4
5
Se note 5
32
Se note 8
1
Se note 6
Møller på havet
Yderligere et antal borgere har sendt generelle bemærkninger ind pr. almindelig brev eller mail. Disse er
listet op umiddelbart efter ekstra bemærkninger tilknyttet skemaerne og bliver også besvaret særskilt.
Ekstra bemærkninger tilknyttet skemaerne:
G1. Anita Nielsen
•
Flagermus/dyrelivet.
G2. Anita og Niels Peter Skov
•
•
•
Brug de ekstra penge det koster at sætte møller op i havet.
Dyrelivet, Rødding Søndermark, nattergalen, flagermus, vildtet m.m.
Ønsker ikke at bo i en grim kommune.
267
Vejen Kommune sætter opstiller ikke møller. Hverken på land eller på havet.
G3. Anna Elisabeth Skade Hansen
•
•
•
Ikke store vindmøller på over 2 MW på land, men kun til havs.
I stedet solceller på store bygninger. Private som offentlige.
Samt biogasanlæg til generering af affald bl.a.
Jo højere installeret effekt, jo mere kan møllen producere. Der er ikke nødvendigvis en direkte
sammenhæng mellem møllehøjde og installeret effekt. Derfor giver det heller ikke mening at
sætte en begrænsning for møllens effekt.
Vejen Kommune har allerede installeret solceller på flere offentlige bygninger. Der er
naturligvis plads til flere.
G4. Astrid Østergaard
•
Hele tiden se møller i stedet for landskab. Lad dem blive i havet og arbejde der.
Et af Vejen Kommunes mål med Vindmølleplanen er, at samle møllerne i afgrænsede klynger
eller parker således, at vi på sigt kan få flere store, frie landskabsrum.
G5. Birgit O. Munk-Andersen
•
•
Lavfrekvens støj er ikke undersøgt til bunds
Omkostningerne ved påvirkning af støj fra møller vides ikke
268
G6. Claus Tomhøj
•
Afvente Energiministeriets rapport
G7. Eskild Dahl
•
Sæt dem på havet, der er der ingen de kan forstyrre og der blæser det jo altid
G8. Hanne Schramm
•
•
Tåbeligt at sætte vindmøller på land, før man ved noget som helst om
sundhedskonsekvenserne.
Ud på vandet – der geners ingen og vi får masse af strøm.
G9. Hans Lund
•
En højde på 130-150m er uacceptabel i forhold til landskabet, store møller hører til på
havet.
VVM-redegørelser skal være med til at afgøre om landskaberne kan bære de største af
møllerne.
269
G10. Hennie Wiekhorst
•
Tag hensyn til naboer m.h.t. støj og gener
G11. Inge Borum Laugesen
•
•
•
•
•
Selvfølgelig ud i havet med alle møllerne
Tænk dog på mennesker og dyr –
Skal vi der bor tæt på evt. møller stavnsbindes på vores gård?
Nu har vi brugt år til at værne om vores natur med to søer, og den stilhed vi har i dag,
bliver ødelagt totalt.
Nej og atter nej til kæmpe møller på landjorden.
Der er blevet tænkt på såvel mennesker som dyr med denne vindmølleplan.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
5
6
8
9
om
om
om
om
stavnsbinding.
natur og dyreliv.
havmøller.
sundhed.
G12. Jane Bøgen og Keld Jensen
•
Venter på svar på undersøgelse i 2015.
G13. Jan Juul Jensen
•
Flagermus og nattergal i området.
270
G14. Jan Winter Christiansen
•
Vindmøllerne af den størrelse hører ikke hjemme på land, da der er alt for mange gener
for naboerne til vindmøllerne.
G15. Jytte Jakobsen
•
Hvis møller skal stå på land, må det da være muligt at finde et øde sted til dem. Der er
ingen grund til at ødelægge folks liv ved at placere møller i nærheden af folk.
Det har været forsøgt at finde de bedst egnede områder hvor færrest mulige borgere vil blive
generet. Men bosætningen i Vejen Kommune er jævnt fordelt ud over hele kommunen, hvilket
har gjort det vanskeligt at finde helt øde steder.
G16. Kirsten Jacobsen
•
Vi må jo passe på vores by.
Enig.
Generelle bemærkninger pr. almindeligt brev eller mail:
G17. Andreas Garder
•
•
Hvad er gennemsnit omkostninger på en mølle på havet i 5-10-20 år og det samme
med en på land og så sammenlignet med den mængde strøm mere den producerer. For
det er da simpel logik at en mølle på havet vil producere mere strøm end den på land.
Hvad koster hver mega watt I laver?
271
•
•
•
•
•
•
•
Jeg vil have tal på hvad det koster at sætte dem op og hvad I giver lodsejerne pr. mølle
for jorden.
Hvad skal man give alle husstande for den pris som deres hus bliver mindre værd?
Kan kommunen give en garanti for at folk kan sælge deres hus igen til den pris den er
værd uden der er møller i nærheden?
Hvad med at I tilbyder at købe alle de berørte husstande op og så leje dem ud til dem
der bor der nu. Folk har jo købt deres hus på landet for at få fred og ro uden meget
støj.
Med en mølle til nabo kunne man lige så godt have købt et hus midt i en stor by.
Har I tænkt på at det ikke er nemt at holde på folk i Udkants Danmark med vindmøller?
Hvis vejen Kommune blev en kommune uden store møller, tror I folk kunne finde på at
flytte til fra andre kommuner for at få en landejendom hvor der er stille og roligt?
Udbytter samt drifts- og produktionsomkostninger ved onshore kontra offshore vindmøller
varetages ikke af Vejen Kommune da vi hverken producerer, forhandler eller opstiller
vindmøller. Vi har derfor ikke forudsætning for at udtale os om enkeltfaktorer omkring driftseller produktionsmæssige fordele og ulemper ved de to mølletyper.
Vejen Kommune producerer ingen MW ved vindmøller.
Vejen Kommune betaler ikke lodsejerne penge for at der kan stilles møller på deres jord. Det
er alene en aftale mellem de enkelte lodsejere og vindmøllefirmaer. Vi har derfor heller ikke
forudsætning for at udtale os om hvad det koster at sætte møller op.
Taksationsmyndigheden vurderer om en beboelsesejendom kan tilkendes et værditab.
Vejen Kommune stiller ikke garantier om den slags.
Vi har overvejet fordele og ulemper ved vindmøller i forbindelse med at fastholde og tiltrække
borgere.
G18. Anette og Jesper Lindgren
•
•
•
•
•
272
Virker grotesk at Vejen Kommune ikke er mere lydhør overfor deres borgere end de er.
Virker på os som om Vejen Kommune allerede har truffet deres beslutning og ikke
tager vores bekymringer alvorligt omkring støj, værditab på bolig og lavfrekvent støj.
Den konstante summen fra møllerne er der ikke nogen der kan holde ud at høre på. Vi
ønsker hverken at få ødelagt vores nattesøvn eller vores gode stunder som familie, i
haven eller på terrassen.
Tab af værdien på boligen er en faktor som de færreste kan acceptere. I forvejen er det
svært nok at sælge sin bolig i de små lokalsamfund. Med møller bliver vores huse
usælgelige.
Vi er faktisk mange der gør en indsats for at holde liv i de små samfund. Hvorfor vil
Vejen Kommune besværliggøre dette arbejde.
•
•
•
•
•
Den lavfrekvente støj hvor farlig er den? Vi vil ikke være prøveklude. Når møllerne er
sat op er der jo ingenting at gøre anden end at vente og håbe at søvnløshed, stress og i
værste fald hjertekar sygdomme ikke rammer vores familie. For at flytte er ikke en
mulighed da vi er stavnsbundet.
Hvorfor er det at Vejen Kommune har planer om at dække 20 % af den kapacitet der
skal stå i Danmark? Hvorfor skal vi bære så stor en del af byrden? Hvorfor er det de
små samfund der skal have alle generne?
Hvorfor kan Vejen Kommune ikke vente på regeringens nye regulering af
vindmøllebekendtgørelsen?
Hvilke incitamenter vægter højst for byrådet, den økonomiske gevinst fra
vindmølleindustrien eller borgernes ve og vel?
Håber I husker hvem der har stemt jer ind i byrådet.
Vejen Kommune lytter til borgerne. Derfor har vi haft to offentlige høringer og afholdt 3
borgermøder i forbindelse med planlægningen. Vejen Kommune har et godt samarbejde med
lokalrådene. F.eks. ved udarbejdelse af lokale udviklingsplaner.
Den nye bekendtgørelse indeholder kun præciseringer, men ingen ændringer. Den nye
bekendtgørelse trådte i kraft 10. december 2014.
Borgernes ve og vel vægter meget højt. Det er også derfor vi ønsker at bidrage til regeringens
CO²-målsætning. Vejen Kommune opnår ingen økonomisk gevinst fra vindmølleindustrien.






se note 2 om støj.
Se note 5 om værditab.
Se note 8 om Vejen Kommunes andel.
Se note 10 om økonomi.
G19. Anita Bertelsen
•
•
Vil gerne sige nej tak til vindmøller fordi de udsender almindelig støj, de skygger og
laver lysglimt.
De kan være skyld i vores boliger falder i værdi.
273
G20. Anne Dorte Hausted
•
•
•
•
•
Værdien af ejendomme i et stort område omkring møllerne vil falde. De erstatninger
der tidligere har været givet har kun været en brøkdel af det reelle værditab og
desuden forbeholdt de naboer der bor tættest på møllerne.
Bekymret for at områderne bliver affolket da ingen har lyst til at bo nær
kæmpevindmøller. Dertil siger kreditforeningerne nej til at udlåne penge til
køb/renovering nærmere end 1,5 km fra et mølleområde.
Kæmpevindmøllers almindelige støj og den lavfrekvente støj vil kunne høres langt væk
og virke voldsomt generende måske 356 dage om året og påvirke personer i et langt
større område end man undersøger og giver kompensation for.
De sundhedsskadelige påvirkninger er ikke undersøgt på et tilstrækkeligt grundlag. Der
bør undersøges for stress, depression, cyklus forstyrrelser mm af et uvildigt firma.
Den udmeldte meget store erstatning til kommende lodsejere er med til at skabe splid
internt i de forskellige lokalsamfund.
Der gives ikke erstatning til kommende lodsejere, og der er derfor heller ikke udmeldt noget
sådant. Lodsejer sælger eller udlejer et stykke af sin jord til vindmølleopstiller.
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at udtale sig om eventuelle erstatninger til
lodsejere, da det ikke involverer kommunen.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
3
5
9
om
om
om
om
støj.
lavfrekvent støj.
værditab.
sundhed.
G21. Benny og Henriette Jacobsen
•
•
•
•
•
•
•
•
274
Vi mener ikke at vindmøller hører til inde på land men derimod på havet hvor de
forstyrrer mindst mulig og de kan yde deres optimale.
Vi undrer os over at man fra kommunens side vil acceptere at der opstilles kæmpe
vindmøller når de forskellige undersøgelser omkring sundhedsskadelige påvirkninger fra
vindmøllerne endnu ikke er færdiggjort.
Hvordan kan en kommune se bort fra alle de bivirkninger kæmpe møllerne åbenbart
giver. Mink hvor kun 50 % kan blive drægtige, misdannede nyfødte hvalpe.
Mere skræmmende er det at høre om søvnforstyrrelser.
Er en mindre indtægt til kommunen virkelig mere værd end borgernes helbred?
Ud på Kallemærks hede eller havet – så er det da statens arealer. Derved går støtten til
staten/alle borgere i stedet for at der er nogle der skal tjene på andres ulemper.
I vindmølleplanen står at 30 møller svarer til 94 ha. Skulle mene at kommunen i
forvejen ejer arealer af denne størrelse så sæt solceller der.
Ifølge Energiaftalen skal der opstilles netto 500 MW. Vejen Kommunes vindmølleplan
omfatter 30 kæmpevindmøller sandsynligvis på 3 MW. Det betyder at Vejen Kommune
•
•
påtænker at knap 20 % af den kapacitet der netto skal opstilles i Danmark skal stå i
Vejen Kommune. Hvorfor er det lige at borgerne skal bære så stor en andel af byrden?
Hvis det lykkedes bliver Vejen Kommune endnu mere Udkants Danmark. Er det virkelig
det kommunen vil opnå?
Lad tvivlen komme borgerne til gode.
Kommunen opnår ingen indtægt.
Vejen Kommune har overvejet fordele og ulemper ved vindmøller i forbindelse med at
fastholde og tiltrække borgere.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
6 om husdyr.
8 om havmøller, solceller og Vejen Kommunes andel.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
G22. Bente Karlsen
•
Jeg er imod opsætning af vindmøller på land.
Noteret.
G23. Bent Fyhn Madsen, Hanne Madsen og Vibeke Meier Jensen
•
•
•
•
•
•
Det udarbejdede materiale er efter det oplyste udarbejdet direkte eller indirekte af
Teknik & Miljø og fremtræder med de faglige indgangsvinkler og kompetencer som
denne afdeling repræsenterer. Vi er overrasket over at Vejen Byråd ikke har anmodet
om en mere helhedsorienteret tilgang og inddraget andre kompetencer til selve
undersøgelsesarbejdet.
Der fremtræder et billede af at undersøgelsen ikke indeholder nogle former for
økonomiberegning mv. i relation til møller i vejen Kommune kontra andre steder i
landet eller contra andre vedvarende energikilder.
Der er heller ingen CO2 regnskab hvor de forskellige energiformer sættes op overfor
hinanden.
I Vejen Kommunes klimastrategi er der mulighed for sammen med andre kommuner
og/eller energiselskaber at deltage i et samarbejde om opsætning af havvindmøller.
Dette forhold ses ikke som mulighed i den aktuelle planlægning af landvindmøller.
Er forbavset over at der fortsat planlægges for opsætning af vindmøller hvor
vindforholdene beskrives værende dårligere i relation til at få den optimale effekt ud af
en given opstillet vindmølle.
Kan konstatere at de beskrevne dårlige vindforhold faktuelt kan forstås være endnu
dårligere end det beskrevne i det udsendte materiale.
275
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det vil give god mening rent miljømæssigt og økonomisk at opsætte langs vestkysten
og/eller på havet.
Er bekendt med at administrationen/nogle af de folkevalgte udtaler at de ikke
skal/kan/vil tage stilling til hvad andre kommuner/regeringen har planer om i forhold til
andre områder af landet i relation til vindmølleopsætning, men udelukkende forholder
sig til egen planlægning.
Der er i vores optik ikke tale om reel indførsel af grøn energi, reduktion af Cos mv
såfremt man i et lille land som Danmark vælger løsninger der ikke på nogen måde
tilnærmelsesvis giver den optimale reduktion i CO2. der er kun tale om en misforstået
solidaritets/loyalitetsfølelse i forhold til regeringen.
Vi tolker at et givent pålæg om at undersøge et givent forhold som der skal svares op
er undersøgt/løst. Vejen Kommune skylder at fortælle regeringen at vindforholdene er
ringe og ikke kan bibringe en fornuftig reduktion på CO2 udledningen.
Vejen kommune vil uden problemer kunne anbefale regeringen at der kun opstilles
vindmøller hvor der er fuld effekt af møllerne.
Andre alvorlige konsekvenser. Støj, lydbølger, lys og skyggekast mv.
Der er stor uenighed om ovennævnte forhold fra diverse eksperter hvilket medfører en
høj grad af utryghed hos den enkelte borger.
Det vides dog fra en lang række personer der har levet i nærheden af store møller at
det har medført betydelig forringelse af deres livskvalitet.
Faldende handelspriser på fast ejendom mv.
Anbefaler at Vejen Kommune træffer beslutning om at der ikke skal opstilles store
vindmøller i kommunen og dette herefter meddeles regeringen med givne begrundelser
og anbefalinger.
Såvel administration som byråd er meget optaget af hvordan planlægningen skrider frem i
landets øvrige kommuner, ligesom vi løbende holder øje med udviklingen generelt inden for
feltet ’grøn energi’.
Anbefaling er noteret.








Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
5 om værditab.
8 om alternative placeringer.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
11 om vind.
G24. Birthe Filrup.
•
•
276
Vil gerne udtrykke min store modstand mod de eventuelle kæmpevindmøller!
Lad dem stå i hav vindmølleparker!
G25. Bjarne Christensen m.fl. (18 personer i alt )
•
•
•
Kæmpevindmøller hører til på havet.
Ingen fortjener at blive nabo til kæmpevindmøller.
En enkelt person bemærker at de støjer for meget.
Vejen Kommune arbejder på at finde områder hvor færrest mulige vil blive berørt.
G26. Borgere mod kæmpevindmøller i Vejen Kommune
•
•
•
•
Dong Energy har fået 54 mio. kr. til at udvilke en ny type fundament til havvindmøller.
Iføjle Dong er målsætningen at reducere prisen på energi fra hvamøller med 40 % for
projekter som der træffes beslutninger om i 2020.
Dong Energy skal gennemføre et demonstrationsprojekt af det nye fundament. Hvis
demonstrationen er en succes kan konceptet potentielt implementeres på kommercielle
projekter fra 2017, samtidig med at Vejen Kommune færdiggør sagsbehandlingen af sin
egen vindmølleplan.
Til den tid vil det stå klart, at havvind ikke, eller kun marginalt, er dyrere end landvind.
Især ikke når landvind kun kan opstilles med uacceptabelt store gener for de
omkringboende.
Smid vindmølleplanen i skraldeplanen. Ingen fortjener at blive nabo
tilkæmpevindmøller (link, se note 12).
 Se note 10 om billigste strømkilde.
G27. Camilla, Mia, Hanne og Jacob Holm.
•
Vi er imod opsætning af kæmpe vindmøller i vejen kommune.
277
Noteret.
G28. Carsten Karlsen.
•
Jeg mener ikke at der skal opføres store vindmøller i vejen kommune
Noteret.
G29. Christian og Mette Ravn.
•
•
•
•
•
•
•
Vi vil gerne bakke op om kommunens vindmølleplan generelt, fordi vi synes kommunen
bør deltage i at nå regeringens klima mål, og her er vindmøller en af de billigste og
bedste løsninger.
At stille møller op vil give ressourcer til at gennemføre tiltag der kan styrke bosætning
og liv i de små lokalsamfund, der bliver naboer til møllerne. Derfor er der ikke kun
ulemper ved at stille møller op, som der ellers har været megen fokus på.
Det vil være ærgerligt at stoppe planlægning for møller nu, det er jo først i næste fase
med lokalplanforslag at det bliver belyst, hvad de nærmere konsekvenser bliver for
naboerne, og eventuelle gener vil blive beskrevet. Når de konkrete projekter bliver
behandlet vil vi gøre meget for at inddrage naboer og lokalsamfund og diskutere hvilke
konsekvenser der er. I den fase tror jeg en stor del af folks bekymringer vil blive
reduceret.
Vi har været naboer(550m) til en vindmølle på 660 Kw i mange år nu og føler os ikke
generet af den, og det er heller ikke vores opfattelse at nogle naboer har oplevet
ulemper.
I vores område (Brøstrup Skov) vil der kunne stilles 3-5 møller afhængig af forholdene,
og da det er et område hvor det blæser relativt godt vil de møller kunne bidrage med
mange kW i den samlede plan for kommunen. Samtidigt føler vi at få naboer vil opleve
gener.
Vi vil derfor gerne anbefale at Vejen kommune fortsætter med planlægningen af
vindmølleområder, og gøre opmærksom på at vi ser stort potentiale i området Brøstrup
Skov.
Der har også været dialog mellem os lodsejere og ejer af eksisterende vindmølle der
evt. skal nedtages hvis der gives tilladelse til projektet, og vi enige om opbakning til
projektet.
Noteret.
G30. Dorte og Bjarne Larsen
•
•
278
Vi er betænkelige ved at disse store vindmøller bliver rejst i nærheden af os, når det
kan være forbundet med en sundhedsrisiko.
At vi ligger ca. 1 km fra disse vindmøller
•
•
•
•
•
At der er lavfrekvensstøj, lyder da yderst risikabelt
At vores hus mister værdi,
Vi vil på det kraftigste anbefale, at projektet ikke bliver til noget. Vi ser ingen udvikling
i det for vores område, kun afvikling.
En mulighed er selvfølgelig, at I køber os alle ud af vores huse - selvom vi ville være
trætte af det. Men så vi kan komme væk fra området.
Jeg synes Vejen kommunen har undersøgt om der var mulighed, men de egnede steder
er ikke åbenlyse.
´
Da Vejen Kommune ikke er økonomisk involveret i vindmølleprojekter, er det ikke muligt for
kommunen at opkøbe naboejendomme. Men det er ikke unormalt at opstiller gør det ved
frivillige aftaler.
De otte område indeholdt i forslaget er de områder som Vejen Kommune har vurderet som
værende de bedste ud fra en lang række af præmisser.
G31. Ellen-Ingrid Knudsen
•
•
•
•
•
•
•
•
Vindmølleparkerne især omkring Rødding vil komme til at ligger meget tæt på
beboelse. Opførelse af vindmøller af den planlagte størrelse vil derfor være voldsomt
generende for rigtig mange af kommunen borgere. Udover privat husstande vil generne
for møllerne påvirke mange mennesker på bl.a. Rødding Friskole, Rødding Folkeskole
og Holtegården.
For så vidt angår Folkeskolen og Holtegården (Region Syddanmark) – har I overvejet,
at det kan være problematisk for andre offentlige enheder at indgive indsigelser mod en
kommune?
Med gener tænker jeg på den almindelig støj som de kæmpe vindmøller udsender – vel
at mærke støj som vil kunne genere døgnet rundt hele året.
Udover den almindelige støj udsender kæmpe vindmøller lavfrekvent støj, som er
sundhedsskadeligt for både mennesker og dyr.
Desuden vil møller at en sådan størrelse kaste meget generende skygger i store
områder og lyset fra toppen vil virke meget iøjnefaldende og forstyrrende.
Endvidere er det også en kendt sag at kæmpe vindmøller i området vil påvirke
ejendomspriserne i nedadgående retning. Det vil ligeledes stavnsbinde ejerne, for hvem
vil være nabo til en kæmpe vindmølle?
Det kan i forvejen være svært at tiltrække og fastholde borgere i kommunens
yderområder – at risikere at blive nabo til en kæmpevindmølle, vil i meget høj grad
forstærke denne tendens.
Når vi har valgt at bosætte os på landet, skyldes det at vi prioriterer freden, ro og de
store vidder – derfor føler vi os voldsomt genert af at skulle have kæmpe vindmøller
som nabo.
279
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Der er så mange undersøgelser, der dokumenterer ovennævnte – ud fra
forsigtighedsprincippet kan jeg slet ikke forstå, hvorfor der ikke tages højde for dette i
beslutningsfasen uanset om det er anerkendt eller ej. (Link). Hvoraf bl.a. følgende
fremgår: ”Derfor vil borgmester Jørn Pedersen lade tvivlen komme borgerne til
gode.”Bemærk også Hedensted kommunes afgørelse! Hvorfor ikke også lade vores tvivl
komme os til gode?
Enhver som vil brug 5 min. på at se et par videoer fra denne hjemmeside må blive
påvirket.(Link, se note 12).
I forbindelse med en investering af denne størrelse skal der foreligge begrundede
beregninger, hvor økonomien i projektet grundigt opgøres og sammenholdes med risici.
Hvordan ser de grundlæggende beregninger ud? Hvordan ser budgettet ud og er der
tage højde for alle risici i projektet?
Vore børn fornemmer, at der her er tale om en meget alvorlig sag, som kan komme til
at påvirke hele familiens trivsel – hvordan kan jeg sikre min families fortsatte
velbefindende?
Jeg vil derfor foreslå, at møller af denne størrelse bliver placeret på havet – kommunen
kan indgå aftale med andre kommuner om at købe andele af havvindmøller. Alternativt
vil der på øde områder kunne opføres store parker – langt fra beboelse. Dette forslag
er ud fra at jeg prioriterer menneskers trivsel højere end naturen, når det gælder
kæmpe vindmøller i blandt borgere.
I håbet om at min indsigelse vil blive hørt og planerne om kæmpe vindmøller i Vejen
kommunen bliver opgivet.
Under mødet den 24. juni 2014 blev det endnu tydeligere for mig, at jeg må fremhæve
min indsigelse af 22. juni 2014 mod at Vejen Kommune går videre i planlægning af
opførelse af kæmpe vindmøller med de mange helbreds konsekvenser dette har for
naboerne.
Med andre ord vil jeg gøre indsigelse mod at borgernes rettigheder alene bliver
beskyttet af nuværende lovgivning.
Det glæder mig, at så mange byrådspolitikere deltog i mødet den 24. juni 2014 i Vejen,
hvor embedsmandsværket forsøgte at besvare indsendte spørgsmål samt spørgsmål fra
fremmødte borgere.
Jeg håber, at byrådspolitikerne ligeledes bemærkede de utallige gange spørgsmålene
blev besvaret med at gældende lovgivning er overholdt.
Derfor kan jeg kun appellere til, at borgere i Vejen kommune vil blive behandlet bedre
end minimumskravene i lovgivningen foreskriver, da det er velkendt, at vindmøller af
en sådan størrelse vil være voldsom generende for naboer også udover de i
lovgivningen fastsatte grænser.
Vejen Kommune har ikke hørt om, at andre offentlige enheder har haft problemer med at
indgive høringssvar til kommunen.
I Hedensted Kommune må der med deres vindmølleplan fra 2012 kun opstilles nye møller når
disse er under 100 m i totalhøjden. Det betyder i reglen, at der slet ikke kan stilles nye møller
op da møller under 100 m ikke længere produceres.
280
I Kolding Kommune har man en vedtaget vindmølleplan. Det er en lokalplan som er sat på
standby.
Vejen Kommune er bekendt med de foreslåede videofilm.









Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
note
note
1 om myndighedsområde.
2 om støj.
5 om værditab og stavnsbinding.
6 om dyreliv.
8 om havmøller.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
G32. Else Schjødt Koch
•
Jeg er meget bekymret for hvilke stress faktorer der vil være for store vindmøller.
G33. Energinet.dk v. Gitte Madsen
•
•
Det anbefales, at placering af vindmøller ikke medfører en risiko for kollision med
Energinet.dk's luftledningsanlæg, hvis vindmøllen skulle vælte eller en vinge falde af.
Det betyder, at det anbefales, at vindmøllen som minimum placeres i en afstand fra
deklarationsareal/arealreservationsbælte langs luftledningen svarende til vindmøllens
fulde totalhøjde. Et havari på f.eks. en vindmølle der medfører, at lederne på
højspændingsanlægget brydes, kan få store følger for højspændingsanlægget og
påvirke forsyningssikkerheden.
For vindmøller gælder, at de kan påføre Energinet.dk’s elkabler (jordkabler) skader ved
lynnedslag, hvorfor det anbefales, at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 m fra
deklarationsareal/arealreservationsbælte til elkabelanlæg.
Noteret.
G34. Erik Laugesen
•
Til Egon Fræhr. Tør du virkelig kunne leve med at have taget den forkerte beslutning
om opstilling af vindmøller i denne størrelse, 3 til 3,5 MW, når det kan komme til at
ramme så mange menneskers fremtid, økonomi og livskvalitet i de områder som I
kalder landdistrikter.
281
•
•
•
Højt til himlen, sammenhold og god plads - det kan du finde i 21 lokalsamfund i Vejen
Kommune.
I Vejen Kommune bor halvdelen af befolkningen udenfor de fire centerbyer. Derfor er
der fokus på at sikre gode levevilkår og attraktive omgivelser overalt i kommunen.
Byrådet har vedtaget en Temaplan for Landdistrikter som grundlag for de kommende
års indsatser.
Vejen Kommune har overvejet fordele og ulemper ved vindmøller i forbindelse med at
fastholde og tiltrække borgere.
Vejen Kommune har et godt samarbejde med lokalrådene. F.eks. ved udarbejdelse af lokale
udviklingsplaner.
G35. Erna Toft Christensen og Jan Christensen
•
•
•
•
•
•
•
Vi vil i luftlinje få ca. 1 km til møllerne. På grund af deres kolossale størrelse vil de
strække sig langt over trætoppene og vi vil derfor opleve skyggevirkninger formegentlig
hele dagen da de er planlagt at stå i en række. Værst om vinteren når solen står lavt.
Der er i forvejen møller i området og de har aldrig generet os. Men de er også af en helt
anden størrelse og er langt bedre indpasset i naturen.
Vil også opleve støj som pga højden vil fare lige hen over trætoppene og langt ud i
området. Ada vi er vant til lyde fra naturen vil vi komme til at opleve dette stærkt
generende.
Opleve kæmpe værdiforringelse af vores ejendomme, som i værste fald ikke kan
sælges netop pga. larmen og skyggevirkningerne. Hele herlighedsværdien forsvinder.
Alt for meget tyder på at generne og sundhedsvirkningerne fra disse vindmøller ikke er
ordentligt undersøgt.
Da Vejen Kommune ikke har pligt til at opsætte møller kan vi alene se det som mangel
på respekt for borgerne hvis man alligevel vælger det.
Overhøres vores protest forventer vi at vi holdes skadesløse, enten i form af en
erstatning der svarer til værditabet, eller ved opkøb af vores ejendom.
Vejen Kommune har overvejet fordele og ulemper ved vindmøller.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
4
5
9
om
om
om
om
støj.
skyggekast.
værditabsordning.
sundhed.
G36. Esther Lunding
•
282
Jeg henstiller til Vejen Kommunes byråd om ikke at stille vindmøller op overhovedet.
•
•
•
•
•
De frekvenser og tal beregninger I henviser til, via lovgivningen, er ubrugelige.
Refererer til Folketinget 20. juni 2014, åben samråd i sundhedsudvalget, om
sundhedsrisici ved vindmøller som nabo. Jeres egen partifælle Hans Christian Schmidt,
Vojens, mener alle kommuners vindmølleplaner skal sættes på stand by, indtil der
foreligger bedre og bredere undersøgelser, hvor også de, der bor i områder med
kæmpe vindmøller, høres.
Vi og vore familier skal ikke være gidsler, i en magtkamp om vindmøller, ingen kender
konsekvensen af.
Henviser til: Beregninger foretaget af Henrik Møller, Ålborg Universitet. Beregninger
som ikke overhovedet svarer overens med de nu pt. lovgivne.
Calvin Luther Martin. Ph.D , July 2010 " Windturbine syndrom “ (kan fremprovokere
tinitus, svimmelhed, hovedpine, stress, panikangst træthed etc.)
Borgmester Egon Fræhr er jævnligt i kontakt med de nævnte partifæller. Udarbejdelsen af
vindmølleplanen er en opgave som er blevet os pålagt af regeringen. Vejen Byråd alene afgør,
om og hvor eventuelle møller kan opstilles.
G37. Eva Kristensen
•
•
•
•
•
•
Når vi råber, er det, fordi vi er bange.
Når vi protesterer, er det, fordi vi prøver at forsvare os.
Når vi skriver, er det, fordi vi håber at blive hørt.
Vi er bange for den uhyre størrelse og den lavfrekvente støj.
Vi prøver at forsvare vores hjem.
Vi håber, at dem, der har magt, vil tage hånd om de afmægtige.
Borgernes interesser er varetaget i lovgivningen, hvilken Vejen Kommune følger.
G38. Folmer Pedersen
•
•
Du skal bare vide at vi er en hel del, der ikke er imod vindmøller. Jeg har været
formand for Lintrup Vindmøllelaug i 27 år, vi var de første der fik vindmøller op at stå i
den gamle Rødding Kommune. Nu ved jeg godt at det er noget helt andet nu med de
nye kæmpemøller.
Men nogen kendskab har jeg da til de store møller. Min datter og svigersøn bor nabo til
tre store møller oppe ved Filskov (ca. 2,2 km fra dem) de har absolut ingen gener af
283
•
dem, og skal nærmest stå og lytte Hvis de skal høre dem. Jeg håber at vi får nogle
store møller op og stå.
Hvis vi ikke skal have møller i Vejen kommune, så ved faktisk ikke hvor de skal stå. Det
er jo også en gevinst for kommunen at der er nogle gode indtægter til borgerne i Vejen
kommune, som de skal betale skat af. Jeg håber at der bliver en god debat i aften. Jeg
var der sidste gang, og jeg kan godt se at det er op af bakke. Men pøj, pøj og god vind.
Ingen umiddelbare kommentarer.
G39. Gudrun Victoria Gotved
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
284
Er blevet opmærksom på at der er sandsynlighed for at konsekvenserne for os der bor
indenfor minimum 2 km af de planlagte områder er mere vidtrækkende end det i
oplyser i jeres oplæg.
Så længe der hersker den mindste usikkerhed (jf. støjforsker Henrik Møller) om
hvorvidt almindelig støj og særligt lavfrekvent støj kan indebære helbredsmæssige risici
mener jeg heller ikke at der bør overvejes at sætte møller op nær boliger (med nærhed
mener jeg en grænse på min. 2 km).
Efter at have hørt oplægget ag Henrik Andersen fra Nollund og de gener han og hans
familie var udsat for efter opsættelsen af kæmpemøller tæt på hans gård er jeg blever
mere overbevist om at disse møller under ingen omstændigheder skal op.
Det siger sig selv at mangel på nattesøvn pga. støj far møller vil medføre
helbredsproblemer.
Økonomiske tab. Vores boliger bliver endnu sværere at sælge og det er tvivlsomt om vi
kan få lov til at låne i kreditforeningen. Gør det mere vanskeligt at bo i landsbyerne,
raffineret måde at ’lukke og slukke’.
Møller skæmmer landskabet. Område 5, 6, 7 og 8 er større sammenhængende
landskab opført som værdifuldt. Men fik at vide det var en fejl? Det vil spolere den
visuelle opfattelse totalt.
En del af min ejendom ligger indenfor 900 m zonen (område 8) som er det kommunen
finder rimeligt som støjgrænse. Der forefindes en kultplads hvor der jævnligt er
aktivitet af religiøs karakter. Ceremonierne vil også blive voldsomt forstyrret hvis der
sættes møller op.
Jeg skal i forvejen døje med møllen på Åbenråvej. Den kan jeg tydeligt høre så hvordan
vil det ikke blive hvis der kommer kæmpevindmøller op.
Så lader det til at kommunen har ’glemt’ at der står 3 vindmøller på Kulsivervej ca. 2
km fra det udpegede område 8. selvom de står i Haderslev Kommune er de dog kun 2
km væk. Der er jo ikke en mur ved kommunegrænsen. Men disse møller er slet ikke
nævnt i vindmølleplanen.
Betænkeligt at det eneste område der betegnes ’optimalt’ (område 6) kun har en
måling på 451-500 W/m2 når der ved 100 m navhøjde er hele 4 trin mere på
vindkortet. Hvordan kan det så betegnes som optimalt? Ad de øvrige er der 5 med
betegnelsen ’god’ og 3 med betegnelsen’ middelgod’. Jeg finder det i den grad
•
vildledende at bruge disse betegtnelser idet det jo er i forhold til Vejen Kommune, ikke
landet som helhed.
Vindressourcekortet fra Energi og Miljødata viser kun en vindenergi på maks. 350-400 i
Vejen Kommune ved en navhøjde på 100 m, altså noget mindre. (Links, se note 12).
Også møller i nabokommunerne vil indgå i de samlede støjberegninger i forbindelse med
detailplanlægning for opstilling af vindmøller. Møllerne er således ikke ’glemt’ selv om de ikke
er nævnt.
Vindmøllers påvirkning af ritualerne på kultpladsen, med støj eller skyggekast, vil blive
vurderet i forbindelse med VVM-redegørelsen.
Område 5, 6, 7 og 8 ligger alle i et område, der i kommuneplanen er udpeget som større
uforstyrret landskab. Derfor skal påvirkningen af landskabet også belyses nærmere i en
konkret VVM-redegørelse, blandt andet med flere visualiseringer.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1 om ekskursioner.
2 om støj og planlægningszonen.
5 om værditab.
6 om landskab.
9 om sundhed.
11 om vindforhold.
G40. Gunnar Olsen m.fl. (65 underskrifter i alt)
•
Indsigelse mod opsætnings af kæmpevindmøller i Vejen Kommune.
Noteret.
G41. Henrik Kjær Nielsen
•
•
•
Indsigelsen er begrundet i nedenstående punkter, der i øvrigt blev forsøgt afklaret ved
indsendte spørgsmål til seneste informationsmøde – og hvor spørgsmålene ikke blev
tilfredsstillende besvaret.
Generelt er påvirkningen af de omkringboende ikke tilstrækkeligt undersøgt og
dokumenteret i den tilhørende Miljørapport. En evt. vedtagelse hviler således på et alt
for spinkelt grundlag.
Jeg er klar over, at der skal udarbejdes VV. Men VVM - redegørelsen tager
udgangspunkt i de gældende bekendtgørelser og vejledninger, som har været - og
stadig er - genstand for massiv kritik. Således er gældende støjgrænser for den
samlede støjpåvirkning ikke defineret for en mølles maksimale ydelse.
285
•
•
•
•
•
Desuden er støjgrænsen for lavfrekvent støj ikke fastsat ud fra konkrete målinger –
men udelukkende ud fra beregninger. Erfaringer fra eksisterende møller viser, at der
faktisk kan opstå voldsomme problemer - på trods af teoretisk opfyldelse af kravene.
Hvis man faktisk placerede møllerne ved bymæssig bebyggelse, ville støjkravene i
øvrigt være meget skrappere. Og hvorfor mon det?
Skyggekast - problematikken er ikke reguleret ved lovbestemte max - grænser, men
alene ud fra ”anbefalede tåleniveauer”, der forekommer alt for høje og givetvis blot er
tilpasset den virkelighed, der opstår.
Såfremt der opstår klager med baggrund i påviste gener, kan kommunen efterfølgende
ikke stille meget op. Kommunen kan udelukkende henvise til opfyldelse af
bekendtgørelsernes krav, der som nævnt er utilstrækkelige. Med andre ord, den ramte
familie må leve med generne. Møllen bliver jo ikke fjernet.
Problematikken er så velkendt, at kreditforeninger og banker har udmeldt, at man ikke
vil belåne ejendomme, der ligger ”for tæt” på en kæmpemølle. Beboerne vil derfor ikke
kunne optage nye lån, hvorfor ejendommen ikke kan forbedres i væsentligt omfang
eller handles.
Forslaget til vindmølleplan medfører i flg. miljørapporten, at der indenfor en afstand af
1,5 km fra møllefelterne findes 987 beboelser. Det svarer til en by med et indbyggertal
på ca. 4.000. Hvis det virkelig er de tyndest befolkede områder, der er valgt, siger det
sig selv, at så store møller intet har at gøre i vores kommune.
Vejen Kommune har overvejet fordele og ulemper ved opstilling af vindmøller. Intet sted i
lovgivningen er der fastlagt retningslinjer for, hvor mange borgere der som maksimum må føle
gener ved opførelse af tekniske anlæg.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
1
2
3
4
5
9
om
om
om
om
om
om
myndighedsområde.
støj.
lavfrekvent støj.
skyggekast.
værditab.
sundhed.
G42. Heidi Leonhard
•
•
•
286
Det er erfaring at møller, som opføres tættere på beboelser end en afstand svarende til
15 gange møllens højde kan høres. De nuværende forskrifter lyder 4 gange møllens
højde, altså ca. 1/4 af det optimale. Dette har ført til stress grundet søvnløshed opstået
af den konstante udsættelse for lyd, som forhindrer kroppen i at slappe af og
restituere/reparere celler mv., også selvom man ikke hører lyden direkte.
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget ordentlig undersøgelse af bivirkninger og
sygdomme. Der er over 5000 vindmøller i DK allerede, og allerede tilbage i 70’erne
erfarede man, at der var langt større gener end først antaget, ved at bo som nabo.
Vi kan ikke blive ved med at sætte penge over menneskelig velfærd, og jeg forstår
ikke, hvordan det overhovedet kan forsvares at fortsætte uden at skæve til de mange
•
•
•
rapporterede og dokumenterede bivirkninger fra beboere, der har erfaret virkningen på
egen krop. Det svarer til at fortsætte med at reklamere for cigaretter.
Boliger beliggende tæt på vindmøller er nærmest umulige at sælge, det kan ikke
forsvares, at folk på den måde stavnsbindes til at bo i et område, som tillige gør dem
syge.
Vindmøller bør ikke placeres til fare/gene for mennesker, der er brug for nærmere
undersøgelser, før vi fortsætter denne farlige færd.
Eventuelt vindmøller til havs, eller i mindre skala og i realistiske afstande til beboelse,
men de nuværende planer bør ikke gennemføres, før der er sket yderligere
undersøgelser.
 Se note 8 om havmøller og CO².
G43. Ida Johansen
•
•
•
•
Jeg er bekymret for den elektromagnetiske interferens (EMI), som kan komme fra
vindmøllerne. EMI-kilder kan skade og i værste fald ødelægge en pacemaker, så jeg
har god grund til at være betænkelig, og jeg er jo ikke den eneste, der går med en
sådan “støttepædagog”.
Man må ikke gå igennem metaldetektorslusen i en lufthavn, må ikke komme i en MRscanner bl. a.
At støjen formentlig kan påvirke høreapparaterne, er en anden sag.
Men hvad skidt – jeg er jo bare en pensionist, så det kan vel være lige meget med mig.
G44. Inge Furholt
•
•
•
Kæmpevindmøller hører ikke hjemme på landjorden, ud på havet med dem og gerne
langt ud!
Mennesker og dyr er plaget af følgerne fra vindmøllerne, navnlig støj er et stort
problem for nogle mennesker, og hvorfor så vælge vindmøller når der findes
alternativer til at producere strøm.
Solceller er et godt alternativ, i den rapport der er udarbejdet for Vejen kommune står
oplyst at et areal på 94,6 ha = 0,12 % af Vejen kommunes areal vil svare til det antal
møller der er påtænkt. En hel del vil dog kunne placeres på eksisterende tage såsom
skoler, institutioner og virksomheder som f.eks. Danish Crown (de kan lære noget af
det nye IKEA i Aarhus!)
287
•
•
Eller hvad med biomasse, det kunne da være dejligt med nogle flere "grønne" områder
med f.eks. poppel.
ØNSKE: brug den sunde fornuft og tænk GRØNT uden at det skader befolkningen.
 Se note 8 om havmøller og andre energikilder.
G45. Inge Marie og Jørn Østerhaab
•
•
•
•
•
•
Vi vil på det kraftigste protestere mod opsætning af vindmøller i bebyggede områder!
støjgener. Vi er naboer til en mindre vindmølle som vi fint kan høre når vi sidder på
terrassen. Vil bestemt ikke have 5 kæmpe store, så vi ikke kan opholde os terrassen!
Helbredsmæssige gener. Utroligt at Vejen Kommune kan gå ind for opsætningen, når
de helbredsmæssige konsekvenser endnu ikke er kendte!
Alvorlige økonomiske konsekvenser i form af faldende huspriser om end ikke usælgelige
huse/ejendomme.
skyggekast som gør det umuligt at opholde sig der, hvor skyggerne opstår.
Det skal nævnes, at vi ikke er mod vindmøller, men kun placeringen. Plant dem på
havet!





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
4
5
8
9
om
om
om
om
om
støj.
skyggekast.
værditab.
havmøller.
sundhed.
G46. Inge Schaumann og Thomas Kjær
•
•
•
•
288
Forståelse for at den vedvarende energi udbygges og at vi i Vejen Kommune og i
Danmark deltager i den globale indsats for den bedste udnyttelse heraf. Skal ske i
respekt for berørte borgere og for de landskabelige og kulturelle værdier.
Foreslår at byrådet afviser forslag til tillæg 5 som det foreligger fra forvaltningen.
I planen er en fejlagtig tro på at forøgelsen af vindenergi begrænser behovet for energi
produceret på kulfyrede kraftværker, hvorved CO2 udledningen reduceres. Tværtimod
forøges energiproduktionen baseret på kul fx syd for grænsen. Og CO2 kender jo ingen
grænser.
I dag får Europa alene under 2 % af sin energi fra sol og vind. Efter optimistiske
beregninger fra Det Internationale Energiagentur vil man i 2035 kunne opnå 8 %.
Hvordan skal der kunne bygges noget fornuftigt beslutningsgrundlag på baggrund af en
•
•
•
•
•
dansk strategi (Energistrategi 2050) der bygger på at landet få år herefter er på 100 %
VE.
Hvem skal betale for denne vedvarende energi?
Vindmølleenergi er ekstrem dyr energi. Energistyrelsens seneste analyse er tydeligt
bevis på at der ikke er holdepunkter for at forudberegne de enorme omkostninger en
sådan omlægning vil medføre for danske virksomheder og indbyggere.
Regeringen har besluttet at finansiere en undersøgelse af om støj fra vindmøller
påvirker vores helbred eller ej.
Føler der et anstødeligt at arbejde videre på en plan hvor et så væsentligt element
virker til at blive ignoreret. Kræfterne kunne blive brugt på at afdække alternative
metoder til nedbringelse af CO2 som det fx sker i Århus Kommune.
Området mellem Klelund og Åtte Bjerge er et af kommunens ældste
bosætningsområder. I og omkring Holsted kan opleves et landskab som er et særkende
i form af åer, bakker, ådale og plantager. Regionen har i en analyse vurderet Holsted
højere end fx brørup som bosætningsby. Så hvorfor foreslå at såvel Holdsted nord som
Holsted syd og ikke mindst dele af oplandene hertil fremover skulle være at finde i en
vindmøllenærzone hvor møllerne er det dominerende element?
Byrådet har tilbage i 2011 bedt administrationen undersøge mulighederne for vindmøller i
Vejen Kommune. Forslag til tillæg 5 er således udarbejdet efter et politisk ønske.
Vejen Kommune har afdækket alternative metoder til nedbringelse af CO²-udledningen. De er
beskrevet i Klimastrategi 2012, og mange af dem er sat i værk.
Aarhus Kommune vil være CO²-neutrale i 2030. Derfor er de i gang med at udarbejde en
samlet temaplan for vedvarende energi. Temaplanen omfatter både solenergi, store vindmøller
og husstandsmøller.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
6 om landskab.
8 om CO² og regeringens energimål.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
G47. Jane Tobberup
•
Nej tak, jeg ønsker ikke kæmpevindmøller placeret på landjorden i Vejen Kommune.
Mener disse hører hjemme på havet.
289
G48. Jesper Risager
•
•
•
•
•
•
Hvad er vigtigst: energi eller sundhed?
Egon Fræhr argumenterer med at vigtigheden af at vi efterlever FN’s Klimaanbefalinger.
Hvad med om vi følger FN’s sundhedsanbefalinger som siger at ingen må udsættes for
mere end 40 dB støj om natten. Reglerne for vindmøller tillader dobbelt så meget på
landet i Danmark.
Hvorfor ikke følge begge anbefalinger og sætte møllerne på havet?
Positivt at høre Egon Fræhr påpege at der nok er nogle støjregler og andet som burde
rettes i de nuværende regler for vindmøller.
Min appel til byrådet: stop opførelsen af nye vindmøller i Vejen Kommune.
Administrationens anbefalinger
Både sundhed og energi er vigtige og kan ikke skilles ad.
Det er ikke korrekt, at støjbekendtgørelsen tillader 80 dB på land.
G49. Jesper Schramm
•
•
•
Nej tak til landbaserede kæmpevindmøller nær bebyggelse som planlagt af Vejen
Kommune.
Sundhedsrisici er ikke afklaret.
Opfør dem til havs (til de sundhedsmæssige konsekvenser er fuldt oplyst). Der generer
de ikke sundhedsmæssigt.
G50. Kaj Lassen
•
•
290
Jeg vil anbefale kommunalbestyrelsen, at der ikke opsættes kæmpevindmøller i Vejen
kommune, men at man i stedet for koncentrerer sig om andre vedvarende muligheder,
som sol og biogasanlæg.
En anden mulighed for etablering af kæmpevindmøllerne er opsætning til havs, også
selvom det oplyses, at anlægsudgifterne er større end ved opsætning på land.
Ekstraprisen på ca. 1-2 øre pr kWh er lille i forhold til de mange afgifter m.m., der i
forvejen er på elprisen.
•
•
•
Bede kommunalbestyrelsen at vente med at tage stilling til dette - til undersøgelsen om
vindmøllers indvirkning er offentliggjort.
Usikkerheden for de følgevirkninger kæmpemøllerne kan give – bør respekteres, da
ingen kender de påvirkninger dette evt. kan give, hverken overfor mennesker, dyr eller
naturen.
Etableringen af kæmpevindmøllerne er en proces, der skal fungere i mange år, hvorfor
det ikke skulle have den store betydning, at vente til kendskabet om følgevirkningerne
er bedre kendt.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
6 om natur og dyreliv.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
G51. Kathrine Erritsø Nielsen
•
•
•
•
•
•
Vi vil komme til at ligge i første række til et område.
Visuelt er vi dog ikke så bekymret.
Noget af det der bekymrer os er selve støjen.
Som et konstruktivt forslag til Vejen Kommune, vil vi gerne hvis kommunen kunne
undersøge muligheden for at lydisolere de berørte huse. Bane Danmark afholder alle
udgifter i forbindelse med udskiftning til ekstra lydisolerede vinduer i to værelser i hver
husstand. Tænker umiddelbart at en lydisoleringsplan med udgifter betalt af
vindmøllernes bygherre vil være peanuts i vindmøllebudgettet, men af kæmpe
betydning for borgerne.
Håber selvfølgelig, som så mange andre, at vi slipper for vores måske kommende
naboer (kæmpevindmøllerne), men vi kan også godt se at de selvfølgelig skal placeres
et sted.
Overvej en ekstra gang om ikke det er muligt at nøjes med nogle lavere møller.
Vejen Kommune er kun ansvarlig for den planlægningsmæssige baggrund, og kan ikke
pålægge opstiller at agere ud over hvad loven foreskriver. Da Vejen Kommune ikke selv er
opstiller, kan Vejen Kommune heller ikke dække udgifterne. Men det er en rigtig fin idé, som vi
vil bringe med videre og anbefale opstiller ved opstartsmøder om lokalplaner for konkrete
projekter. Ofte vil opstiller holde et lokalt borgermøde i forbindelse med et nyt
vindmølleprojekt. Her kan det ligeledes bringes på banen.
Møllehøjderne er ikke fastlagt ved vindmølleplanen da den kun angiver den maksimalt tilladte
møllehøjde i det pågældende område. Lavere møller må stå tættere på bebyggelse, men
støjkravet er det samme.
G52. Kim og Gitte Nielsen
291
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
292
vindkraft naturligvis en mulighed der fortjener en dybere undersøgelse, - det er dog
meget bekymrende at Danmark igen i dette spørgsmål bestræber sig på at placere sig
på verdenskortet uden skelen til omkostningerne med hensyn til lokalsamfund og
økonomi, folkesundhed og natur.
Der er især bekymrende at danske politikere uden egentlige tilbundsgående
undersøgelser af potentielle skadelige konsekvenser ihærdigt forsøger at gennemføre
en plan om kæmpevindmøller til trods for en massiv mængde dokumentation fra lande
hvor en lignende politik har haft en meget skadelig effekt.
Det er umådeligt ubetryggende at der sidder folkevalgte politikere i Vejen kommune der
til trods for en meget kvalificeret argumentation imod kæmpevindmøller har valgt
udelukkende kun at lytte til repræsentanter fra vindmølle foreninger og leverandører i
deres egen politiske og nogle meget få lodsejeres økonomiske interesse.
Det er rystende og meget bedrøvende at bevidne folkevalgte lokalpolitikere i medier og
tema møder kontinuerligt indrømme at de faktiske konsekvenser ved
kæmpevindmøllerne endnu er ukendte men at planen om opsætningen skal fortsætte
med henvisning til den såkaldte ”Energistrategi 2050”.
Det er forståeligt at de nuværende folkevalgte gerne vil have deres navne på listen af
dem der gjorde noget mens de sad i byrådet
forståelse for hvad deres beslutninger betyder for all de mennesker der må flytte fra
deres hurtigt døende lokalområde med store tab på deres ejendomme … og hvis det
økonomisk ikke er en option, leve med konstante støjgener, fysiske/psykiske
helbredsproblemer og udsyn til kæmpemøller med deres skygge effekt og markerings
lys.
Alt dette kun fordi nogle meget få politikere og lodsejere på kort sigt kan lukrere
politisk eller økonomisk på ideen, - der er for finheds skyld lavet en billig
kompensations løsning for de allernærmeste naboer til møllerne, De uheldige naboer indenfor 4 gange møllehøjde vil naturligvis blive tvunget til at
flytte; med eller uden kompensation.
Jer politikere sidder med et enormt ansvar. Jeres beslutninger vil i mange, mange år
have effekt på tusinder af mennesker i lokalsamfundet. Man må forvente at Borgmester
Egon Fræhr er sig dette ansvar bevidst og at der derfor ikke er grundlag for spekulation
over grunden til at kæmpevindmøllerne i hans kommune er planlagt at blive placeret så
langt væk fra Vejen by som geografisk muligt.
Man har i Vejen kommune bevidst arbejdet hårdt på at forhindre at den faktiske synlige
effekt i landskabet ikke skulle komme til lokalbefolkningens kendskab, - man er sig helt
sikkert bevidst om at 150 meter høje møller i et fladt lokalt miljø giver et optisk
problem som ikke på nogen måde kan afhjælpes eller skjules og må accepteres i mange
år fremad. Man har til trods for moderne tekniske muligheder for eksempel ved hjælp af
3D grafik i egen interesse undladt på ordentlig vis at demonstrere møllernes
ødelæggende effekt i landskabet, - det er markedsføring der grænser sig til
uanstændighed når det sammenholdes med de øvrige sparsomme eller tvivlsomme
fakta.
Det er tydeligt at der er en interesse i at forplumre billedet af konsekvenserne og vinde
tid.
Ligeledes er det særdeles uanstændigt at man fra kommunen og vindmølleindustrien
forsøger at undergører støjgenerne med data som ikke er af en kvalitet som en sag der
rammer så mange fortjener, - på en personlig note presser ordet ”manipulation” sig på.
Det er foruroligende at Borgmester Egon Fræer er en så stærk tilhænger af
kæmpevindmøller at han har valgt at overhøre al argumentation imod møllerne, - om
det forklares med udsigten til flere stjerner på skuldrene eller udelukkende det faktum
at han eller hans ikke personligt bliver ramt af den udtrykkelige personlige og
økonomiske ulykke planen resulterer i for mange
Det er besynderligt at et lille område som Vejen kommune aktivt støtter planens
hurtige gennemførelse i modsætning til rigtigt mange øvrige danske kommuner og ikke
mindst mange andre lande
•
•
•
•
på den ene side a vægten og lokalbefolkningens sundhed og økonomi på den anden….
Bemærkelsesværdigt at Borgmester Egon Fræhr og hans støtter lukker øjnene for det
faktum at generne fra kæmpevindmøllerne ikke kun rammer de mange naboer men
hele Rødding området
Borgmester Fræhr jo heller ikke sidder i stolen for evigt, - så kan vi jo mødes på gaden
og erindre hvor dejligt der var ude på landet og at det er en skam at brugsen og skolen
er lukket. I hvert fald kan vi da sammen glædes over at vi ikke har børn der er syge af
lavfrekvent støj og skal vi på udflugt, kan vi jo køre til en kommune uden møller.
Måske endda håbe at politikerne til den tid er blevet så fornuftige at nye møller står på
havet omend det så ikke giver Hr. Fræhr, hans støtter eller nogle få lodsejere guldstøv
som i de gode gamle dage.
Mange argumenter i debatten har desværre beroet på fejl og misforståelser. Øvrige
argumenter har byrådet taget til efterretning.
Politikere med personlig interesse i vindmølleplanen har, grundet inhabilitet, ikke deltaget i
behandlingen af denne.
Vejen Kommune har ikke været involveret i nogen form for kompensationsløsning for de
nærmeste naboer.
At der ikke er forslag om mølleområder omkring Vejen by beror udelukkende på at der af
hensyn til beboelsesejendomme, landskab og natur ikke har været egnede arealer.
Planlægningsarbejdet blev startet tilbage i marts 2011 – altså for knap 4 år siden - og har kørt
kontinuerligt lige siden. Planlægning og vedtagelse af forslag har derfor ikke været forhastet.
Vejen Kommune arbejder hverken hurtigere eller langsommere end landets øvrige kommuner.







Se
Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
note
1 om involvering af interessenter.
2 om støj.
5 om værditab.
7 om visuelle gener og visualiseringer.
8 om havmøller.
9 om sundhed.
10 om økonomi.
G53. Kirsten og Finn Ljung
•
•
•
Vi er på det kraftigste modstandere af disse Gigantvindmøller i Vejen kommune. Det er
almindelig kendt at de store vindmøller støjer voldsomt i en frekvens der kan høres og
påvirker folks livskvalitet i flere kilometers omkreds. Desuden forårsager de svage
rystelser i jorden der breder sig som ringe i vandet.
Efter vores mening hører denne type gigant vindmøller til i dertil indrettede hav
vindmølleparker der i forvejen er flere af. De fungerer og leverer rigtig godt i havmiljøet
og derude generer de ingen.
Hvis Vejen Byråd ikke ønsker utallige problemer med beboere i nærområdet til
møllerne, som f.eks. faldende huspriser, sygdom som følge af møllepåvirkning og andre
ubehageligheder, vælger de naturligvis at Vejen kommunes Vindmøller skal placeres i
293
en Hav vindmøllepark, evt. i samarbejde med andre kommuner der naturligvis har
truffet det rigtige valg, nemlig Vindmøller hører til i Hav Vindmølleparker.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
2
5
8
9
om
om
om
om
støj.
værditab.
havmøller.
sundhed.
G54. Kirsten Pedersen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
294
Det var første gang jeg har været til en høring, og jeg gik derfra med blandede følelser.
Jeg følte, at kommunen ikke lyttede ordentligt til borgerne, og borgerne lyttede ikke
efter, hvad der blev sagt.
Jeg kan godt høre og forstå, hvad I siger. Regeringen har påbudt kommunerne at i år
2050 skal Danmark være selvforsynende energimæssig og 70% skal dækkes ind via
vindmøller.
Dette krav med 70% vind er ved at være forældet, og man burde fortælle folketinget,
at vi har andre muligheder.
Dette krav blev stillet inden solcellerne blev så populære, som de er i dag. Nu har vi
solceller i 2. generation, hvor strømmen bliver produceret, når der er lyst. Lad os bygge
videre på denne tanke, hvor vi tænker på generation 3 og 4. Hvor f.eks. solceller ikke
fylder mere end det halve. Så i stedet for, at bygge vindmøller, som genere næsten alle
i vores kommune, kunne vi bruge alle de marker, som alligevel skal ligge brak til
solceller. Det kunne f.eks. være flytbare celler, så hvis markerne skal udnyttes på et
tidspunkt, kan cellerne flyttes. Og desuden kunne der godt gå dyr på de marker, hvor
der er solceller.
Jeg ved godt, at solceller ikke kan producere nok energi hele året rundt, så vi skal også
have møller. Kunne det ikke tænkes, at Vejen kommune kunne leje jord, der hvor der
allerede står kæmpemøller. F.eks. Esbjerg kommune syd. Der er også meget mere
jævn vind ved vestkysten. Altså 0 vindmøller i Vejen kommune.
Et forslag mere. Om sommeren, hvor vi så kan producerer rigtig meget energi, kan vi
ikke nå at bruge det. På disse tidspunkter skal vi bruge vores energi på at producerer
flere alternative energikilder, som vi kan montere i de mørke tider.
Vi har så mange unge rigtig dygtige mennesker. Kan vi ikke få nogle af dem til at finde
ud af, hvordan vi kan lagre vores energi. En arbejdsgruppe, som kun tænker i de
baner. F.eks. ved at binde energien i ioner, som kan frigives, når der er behov for det.
Hvis hele Europa bliver CO2 fri, kan vi nok ikke sælge energi.
Danmarks muligheder for CO2 fri energi: Vind – sol – bølger.
Vi kunne også købe/leje jord f.eks. i Spanien, hvor vi kunne bygge solcellemarker.
Sahara, som en foreslog under høringen kan nok ikke bruges, da solen der er for stærk
til den nuværende solcelle-generation. De vil brænde sammen.
At Vejen Kommune lejer jord hvor der er opstillet vindmøller eller solceller i andre kommuner
eller lande, hjælper ikke på det danske CO²-regnskab. Vejen Kommune opstiller ikke selv
vindmøller.
Der forskes allerede intenst på løsninger til at oplagre den energi som vindmøllerne
producerer.
 Se note 10 om Økonomi
G55. Kristian B. Gram, Ann Bjørnskov og Aage Gram
•
•
Opfordre til at de planlagte vindmøller flyttes ud på havet.
Efter det oplyste vil der være lavfrekvent støj i en radius på 4 km fra møllerne og dette
vil indebære at en stor del af Rødding by ligger indenfor zonen, og stakkels de
mennesker der bor tættere på.
G56. Lars S. Nielsen
•
Indsigelse mod møller i Rødding og omegn pga. støj og værditab.
G57. Lene Hjort-Gregersen
•
•
•
Det er velkendt at kæmpevindmøller støjer og med det nuværende lovgrundlag er
kommunens mulighed for at kontrollere støjen begrænset til kun 2 eksakte
vindhastigheder, og har dermed reelt ingen betydning for den støj møllen udsender.
Der er ingen lov der begrænser møllernes glimt og skyggekast og der er heller ikke
beføjelser til kommunen om at begrænse samme.
Der er ikke lovgrundlag der sikrer en uvildig vurdering af ejendommenes værditab som
følge af møllers opstilling idet det er de samme folk der laver vurderingerne.
295
•
•
•
•
•
Den økonomiske kompensation ligger langt under det reelle værditab. Alle der bor i
nærheden vil derfor lide store økonomiske tab i form af faldende huspriser.
Da lovgivningen er så mangelfuld bør Vejen Kommune vedstå sig sit ansvar for at
beskytte borgerne og de landskabelige værdier og som myndighed beslutte at der ikke
er områder egnet til møller.
Poul la Cour ville græde i sin grav hvis han vidste at fra hans arnested påtænker man
nu at gennemføre en vindmølleplan til skade for de mange på landet og for at gøre få
rige.
Kommer møllerne op vil de mange i al fremtid dagligt kunne se symbolet på
kommunens svigt.
Det bedst egnede sted er på havet.






Se
Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
note
2 om støj.
4 om glimt og skyggekast.
5 om værditabsordning.
6 om landskab.
8 om alternative energiformer
10 om økonomi
G58. Mathias Garder
•
•
•
•
Nu har jeg hørt nok på det vindmøllepjat.. og der er ikke noget at komme efter.
De støjer af helvede til og man kan bare ikke byde folk at skulle høre på den slags. Man
bliver syg i hovedet. Og vi er mennesker ligesom alle andre.
Der er så mange gener ved de møller. Og derfor skal de aldrig nogen sinde op i
nærheden af befolkningen.
Her kan I høre det hvid i virkelig gider bruge 5 min. på det. Så er der ikke mere at
diskutere der. (Link, se note 12)
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at kommentere på hverken lyd eller på private
optagelser.
G59. Mette Hansen og Morten Kokholm
•
296
Vi mener ikke der skal opføres vindmøller i Vejen kommune
Noteret.
G60. Michael Granner
•
•
•
•
•
Synes det skræmmende at der ikke tages hensyn til dem som skal over tage naturen
efter os engang i fremtiden. Til den Tid har de hverken en Rød-glente eller flagermus
hjort at se og nyde.
Nåe jae, hvem siger at der kommer nogle efter os, for der er jo al for meget
usikkerheden om hvor skadelig kæmpe vindmøller er for helbredt og om de giver
helbredsproblemer og det både for mennesker og ikke mindst dyr, og de kan ikke sige
at de ikke vil have kæmpe møller som nabo.
Ligeledes burde det være noget vedvarende energi som der også var arbejdes pladser i
på lang sigt, bio gas og noget som var mere "grønt" end vindmøller, måske sol energi.
Det er sørgeligt at I som offentlig myndighed vil slå jeres borger ihjel. ja i følger den
ordre i har fået af "København" og vil "være" en del af Danmark.
"Danmark" siger ikke tak forbi i først stavnsbandt os til de huse vi bor i, i dag for
dernæst at langsomt slå os ihjel med støj og møj fra møller.





Se
Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
note
2
5
6
8
9
om
om
om
om
om
støj.
stavnsbinding.
natur.
CO², alternative energiformer og energimål.
sundhed.
G61. Mikael Randa Poulsen
•
•
•
•
•
•
For en gang skyld skulle vejen kommune måske prøve og Være lidt foran de andre
kommuner og sige nej tak til vindmølle men pengene varmer måske for meget i
kassen.
Og man bruger 100mil på hav forskning om dyr og så har man sat en forskning i gang
på 5 mil på mennesker det er da til at grine af.
Og at kommunen ikke er klogere end at sætte møller op så mange steder i kommune i
stede for at sætte dem et sted, utroligt, så de kun kommer til at gå ud over en lille
gruppe mennesker i stedet for at det skal gå ud over en hel masse huse, logisk tanke
gang.
Hvad med at sige nej tak til møllerne i er jo ikke tvunget til at sætte dem op, ud på
havet med dem. Og der er kun 15% af verden befolkning der følger udslip og de lande
der forurener mest er jo ikke med, hvad skal vi med møllerne der er jo ingen værdi i
dem uden støtte . Hvad med at gå ind for noget sol energi i stedet
Nej tak til at ødelægge vejen kommune vi kan godt lide at Bo her
Så tænk jer om inden i kommer til at skade en masse mennesker.
297
Det har ikke været muligt at finde ét areal, hvor alle møller kan stå.
Alle lande bidrager til CO²-udledningen. Derfor er alle lande også forpligtet til at gøre en
indsats og bidrage hvor de kan. Danmark har stor erfaring og ekspertise i vindmøller. Dette
kan på sigt være med til at afhjælpe problemerne i andre lande.
G62. Mogens Tønder og Klaus Jørgensen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
298
Savnes information om økonomien versus risikoen i projektet. Det ønskes oplyst hvilke
typer af aftaler, der vil kunne blive etableret fsva økonomi. Det ønskes desuden oplyst
hvad den samlede omkostning beløber sig til ved etablering af en 135 m møller samt en
150 m møller.
Bekymringen går på hvilke økonomiske risici Vejen Kommune pålægger sine
skatteborgere. I værste fald kunne det vel tænkes, at vindmøllerne viser sig at være så
belastene, at de må pilles ned igen. I givet fald hvad er så omkostningerne?
Man forestiller sig, at der er omkostninger til ledninger i jorden, etablering og opstilling,
køb af jordlod, køb af mølle, tilslutningsafgifter, diverse administrative omkostninger,muligvis også andre omkostninger som man ikke umiddelbart kan gætte sig til? Hertil
skal der vel signeres aftaler for så vidt angår servicering og vedligehold, forsikringer
samt også el-leverance aftaler.
Rimeligt, at der oplyses om hvad økonomien i et sådanne projekt er. Det må også være
rimeligt, at der offentliggøres et detaljeret budget for de omkostninger, der skal
afholdes samt de forpligtigelser en mølleejer skal påtage sig ved f.eks. opstilling en 135
m mølle samt en 150 m møller. Der bør i budgettet også indgå omkostninger til
kompensationer til berørte ejendomme lige som indirekte tab i lokalsamfundet bør
indregnes efter bedste evne.
Samtidigt bedes det oplyst hvad den samlede økonomiske risiko er for en sådanne
mølle inklusiv de omkostninger og investeringer, der ligger i kommunalt plan.
Rimeligt, at skatteborgerne i Vejen Kommune for information om hvem, der i givet fald
skal betale såfremt en eller flere møller skal pilles ned igen, i givet fald de viser sig, at
give alt for store gener. Er det muligt, at tegne en forsikring eller er der
mølleproducenter som vil løbe risikoen?
Der pågår forlydender om at lodsejerne bliver økonomisk begunstiget i forbindelse med
opstilling. Vil lodsejere i givet fald kunne blive holdt ansvarlige?
I det private erhvervsliv er det muligt, at ifalde bestyrelsesansvar såfremt man som
privatperson via arbejde som bestyrelsesmedlem agerer uansvarligt.
Det ønskes oplyst hvem der i givet fald vil kunne blive holdt ansvarlig for at træffe
sådanne beslutninger om så store anlægsinvesteringer, der er omgærdet med så stor
usikkerhed om hvorvidt de er forenelige med opstilling med så mange hustande som
naboer i 1-3 km afstand. Er beslutningstagerne forsikret og er kommunen forsikret?
Vejen Kommune opstiller ikke vindmøller. Budget omkring vindmøller er et mellemværende
mellem opstiller/projektmager og lodsejer. Vejen Kommune har ikke forudsætning for at
udtale sig om økonomien i vindmølleprojekter, da der ikke behandles konkrete projekter med
denne vindmølleplan. Det er som udgangspunkt mølleejer, der skal tage møller ned.
 Se note 5 om værditabsordning.
G63. Mona Aagesen
•
Link til artikel i Ekstra Bladet (link, se note 12).
Vejen Kommune har ikke forudsætning for at udtale sig om artikler i Ekstra Bladet.
G64. Naturstyrelsen v. Thomas Fogtmann
•
•
•
Naturstyrelsen har gjort indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod forslag til
kommuneplantillæg nr. 51 – Vindmølleplan
Indsigelsen er begrundet i følgende forhold: mangler redegørelse i forhold til
landskabelige interesser
Indsigelsen er begrundet i følgende forhold: mangler redegørelse for
grundvandsinteresserne i henhold til trinmodellen
Vejen Kommune har d. 18-11-2014 fremsendt de manglende redegørelser. Naturstyrelsen har
endnu ikke oplyst, om de vil frafalde indsigelsen.
G65. Nina Sørensen
•
•
•
Vi deltog i sidste møde, og gik derfra med flere spørgsmål end svar. Det virker som om
modstanderne af Vindmøllerne får debatten til at virke ensidig, ligesom fokus bliver
flyttet fra det reelle emne: Vejen kommunes Vindmølleplan.
Jeg skrev et neutralt læserbrev i JV, og efterfølgende blev jeg ringet op af en Vindmølle
modstander, ligesom der var lagt pjecer i vores gårdsplads dagen efter. Dette er for
mig en yderst ubehagelig oplevelse , og det virker som om der er sat system i
fremgangsmåden, således at man ikke tør ytre sig.
Som jeg ser det har Vejen kommune en bunden opgave i at udpege nye
vindmølleområder. Alternativet er at der i Vejen kommune om 10- 20 år ikke eksisterer
en eneste vindmølle idet man må formode at nuværende møller til den tid er udtjente
299
og nedtaget. Ingen vindmøller i en stor geografisk landkommune som Vejen strider
mod alt sund fornuft
Det er korrekt, at regeringen har pålagt kommunerne i Danmark, at undersøge mulighederne
for opstilling af vindmøller, så de hver især kan bidrage til at opnå klimamålene. Men det er
ikke et krav at de enkelte kommuner udpeger områder.
G66. Nybolig Rødding v. Erna Toft Christensen
•
•
•
•
•
•
•
•
Undrer mig over at Vejen Kommune har så travlt, specielt så længe de
sundhedsmæssige risici ikke er ordentligt undersøgt.
Som udøvende ejendomsmægler i området har jeg store bekymringer. Vi kæmper hver
dag med udfordringer i forhold til belåning mv. og udfordringer i forhold til tiltrækning
af nye borgere.
Én af de ting Vejen Kommune kan tilbyde tilflyttere er landlig idyl og fred da vi jo er en
landkommune.
Vejen Kommune har sat fokus på tilflytning til området og det undrer mig at man så
vælger at arbejde med planer om opsætning af kæmpevindmøller. Er vel ikke
trækplaster, tværtimod. kæmper. Alene planer om mulig opsættelse modarbejder Vejen
Kommunes vision. Ingen ønsker tilsyneladende at bo nabo til disse
De eneste der er for disse vindmøller er de lodsejere der får økonomisk gevinst ved salg
af jord.
Købere kan bare købe i et andet område. Derfor, hvis vejen Kommune virkelig ønsker
at tiltrække nye tilflyttere bør man straks melde ud at disse planer ikke bliver til mere.
Nuværende og nye tilflyttere ved at de ikke risikerer at bo nabo til en støjende,
blinkende og kolossal vindmølle, som man pt. ikke ved om kan være sundhedsskadelig.
Lad nu være at gøre områderne helt usalgsbare. Gå mod strømmen og gør jer/os mere
attraktive end nabokommunerne der alene har sat planerne på stand-by.
Først når borgerne igen er trygge har vi mulighed for at få ’gang i hjulene’ igen.
Vejen Kommunes vindmølleplan har været undervejs siden marts 2011, hvilket betyder en
foreløbig planlægningsperiode på knap 4 år.
Vejen Kommune har vurderet fordele og ulemper.
300
G67. Ole Gotved
•
•
•
Indsigelse mod beslutning om opstilling af vindmøller i Vejen Kommune.
Jeg anerkender fuldt ud, at vi har repræsentativt demokrati, hvor de valgte politikere
træffer beslutningerne, men vælgerne har ved sidste valg ikke givet
kommunalbestyrelsen mandat til at træffe en beslutning, som der er så megen
modstand mod, og som ikke uden videre kan gøres om.
Beslutning om opstilling vindmøller bør derfor udskydes til efter næste kommunalvalg!
Så kan den indgå, som en naturlig del af valgkampen. Ellers vil jeg betragte det som
en hån imod vores demokrati. Vinden vil også blæse til den tid og tilhængerne har også
en mulighed for at finde nogen gode argumenter for at vi skal have de møller. Dem har
jeg nemlig ikke hørt endnu.
Noteret.
G68. Per Hausted, Joakim Hausted og Tobias Hausted
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Værdien af ejendomme I et stort område omkring møllerne vil falde. Erstatninger er
kun en brøkdel af det reelle værditab og desuden forbeholdt nærmeste naboer.
Bekymret for at området vil blive affolket. Kreditforeningerne siger nej til at udlåne
penge hvis der er planer om møller nærmere end 1,5 km. Det stavnsbinder folk.
En mølle af den størrelse kan høres langt væk og virke voldsomt generende. Når det vel
at mærke er døgnet rundt og 365 dage om året finder jeg støjmængden uacceptabelt.
Eksperter er enige om at den lavfrekvente strøm er skadelig i for store mængder.
Der er enighed om at de nuværende afstands- samt støjkrav ikke er tilstrækkelige. Jeg
mener derfor den generelle sundhedstilstand op til 2 km fra møllerne er i fare for at
blive forringet.
Møller af en sådan størrelse kaster skygger i store områder. Møller der er 100 og højere
udstyres med lys på toppen og er således også om natten meget iøjefaldende og
forstyrrende.
Kommunen kan indgå aftaler med andre kommuner om at opstille et antal
kæmpevindmøller på havet.
Den udmeldte meget store erstatning til kommende lodsejere er med til at skabe splid
internt i de forskellige lokalsamfund.
Den sundhedsskadelige påvirkning af både mennesker og dyr er ikke tilstrækkeligt
undersøgt. Der bør undersøges for kræft, kredsløbsforstyrrelser, stress, depression,
menstruations forstyrrelser, misdannede dyreunger og menneskebørn mm, af et
uvildigt firma, og gerne længere væk end 2 km.
 Se note 4 om skyggekast og lys.
301
G69. Peter og Anita Skov
•
•
•
Jeg mener ikke, at kommunen er egnet til vindmøller, da vi er en kommune med meget
spredt bebyggelse. Der ligger mange små byer i kommunen og der er ofte små klynger
af huse, der vil komme til at få gener af disse vindmøller.
Jeg bor selv i mellem Øster Lindet og Brændstrup og er meget forarget over, at min
kommune ikke mener, at jeg ikke skal have info om hvad planer I har om det område
jeg bor i. Alle ved jo, at støjgenerne er at høre 2 km væk. Vi har udsigt til de 3 møller
tæt ved Hedehusvej. De er tydelige at høre på en dejlig sommeraften, når man ønsker
fred og ro i sin have.
Jeg vil bede jer som minimum om, at vente med at arbejde yderligere på det, til efter
den officielle rapport om de helbredsmæssige konsekvenser som udkommer om ca. 2
år. Det gør Haderslev kommune og Tønder kommune. Jeg ved også, at de lyde med
lavfrekvens kan stå og ødelægge vores huse. Jeg ønsker mere åbenhed fra jeres side.
Jeg mener at det er lummert at I ikke informerer borgerne mere end I gør. Vi kommer
til høringen på tirsdag. Der håber jeg, at der er mere åbenhed.
Tønder Kommune er i gang med at revidere deres vindmølleplan. Haderslev Kommune har en
godkendt vindmølleplan.
 Se note 1 om høring.
G70. Poul Harboe Lykke Andersen
•
Nej tak til kæmpevindmøller.
Noteret.
G71. Sønderjyllands Dyreværnsforening v. Annette Christiansen
•
•
•
302
Da vi mangler dokumentation for at der ikke vil være helbredsmæssige gener for
hverken mennesker eller dyr finder vi at den viden skal foreligge inden der tages stilling
til om og hvor eventuelle møller skal placeres.
Vindmølleplanen betyder at den ejendom vi står for at skulle overtage er indenfor 900
m’s grænsen.
NaturErhvervsstyrelsen har pålagt os at afhænde en del af det jordtilliggende der er til
ejendommen inden for 1 år. Kommunens forslag betyder at vi ikke kan foretage os
noget før der er en afklaring på vindmølleplanen. Frasalg nu betyder at vi står med en
usælgelig ejendom hvis planen vedtages.
Byrådet er opmærksomt på, at flere er afhængige af at der træffes en snarlig beslutning.
G72. Tina Schmidt Førby
•
•
•
Den primære begrundelse for indsigelsen er, at jeg ikke synes, at vi kan placere store
vindmøller inde midt i landet. Store vindmøller hører til på havet, langt væk fra
beboede områder og naturskønne arealer som større uforstyrrede landskaber.
Der foreligger en meget mangelfuld dokumentation for, og undersøgelse af, de
sundhedsmæssige konsekvenser for husstande i nærheden af store vindmøller. Det
gælder både mennesker og dyr. Jeg synes ikke, at Vejen Kommune kan tillade sig at
gamble med borgernes helbred.
Der har desuden været meget mangelfuld oplysning og information om
Vindmølleplanen, der kunne ønskes meget bedre for fremtidige projekter i kommunen.
Vejen Kommune er et godt sted at bo - og det skal det fortsætte med at være, både
for nuværende og forhåbentligt kommende borgere.




Se
Se
Se
Se
note
note
note
note
1
6
8
9
om
om
om
om
høring.
landskab.
havmøller.
sundhed.
G73. Troels Smith og Mia Morton Hogue
•
•
•
Mener ikke at forholdene i de berørte områder er til, at man kan opstille møller af den
størrelse som planen angiver uden at det vil være til stor gene for de omkringboende.
Jeg mener, at hele lovgivningen på området er så mangelfuld, at det ikke giver nogen
mening, at placere møller under de nuværende regler. F.eks. mener jeg ikke, at
forholdene omkring støj fra møller er grundigt nok belyst.
Umiddelbart er min mening at støj, specielt den lavfrekvente af slagsen, er for svær en
størrelse at arbejde med før at man kan lave en fast planlægningszone for støj. Lyd er
en meget svær størrelse at beregne, specielt med så mange ukendte faktorer
(vindretning, vindhastighed (ved jorden, ved målehøjde og ved 120 - 150 meter),
atmosfærisk tryk, nedbør, temperatur, konturer i landskabet, årstid m.m.). Den
lavfrekvente støj skal desuden beregnes inde i folks hjem, men for at lave
beregningsmodeller til dette kræves, at man kender isoleringsgraden, husets øvrige
komponenter (teglsten, gipsplade, leca, gasbeton o.l.), samt hvor mange lag af disse
der er, og om man er så uheldig, at der under bestemte forhold dannes resonans, så
huset kommer til at virke som forstærker for lyden.
303
•
•
•
•
•
•
Det er almindelig viden, at lavfrekvent støj rejser længere end hørbart støj. Desuden er
kroppen, for en stor del af befolkningen, følsom overfor netop denne støjform (folk med
migræne, tendens til køresyge m.fl.). Tilstanden kaldes WTS - Wind Turbine Syndrome
- og er slet ikke nævnt i kommunens materiale. Derfor bør en planlægningszone for støj
ifølge udenlandske eksperter være mindst 2 km.
Den kompensation man bliver tilbudt ved mølleopsætning, modsvarer slet ikke det
værditab man som møllenabo bliver udsat for. Dette viser erfaringen fra bl.a. Billund
Kommune, hvor huse, som efter møllerne er sat op er blevet usælgelige, er blevet
tilbudt kompensation i størrelsen 15.000 – 150.000 kroner. Dette gør, at man skaber
store økonomiske problemer for folk som uheldigvis bor det forkerte sted, men ikke vil
have nogen mulighed for at flytte, sælge eller bare vedligeholde deres bolig, da
kreditforeninger ikke gerne låner penge til værdiløse huse. Der er desuden ingen
ankemuligheder. Dette kan trække ud i mange år, mens folk så er stavnsbundet i
mellemtiden. Jeg synes ikke umiddelbart, at det lever op til grundlovens § 73 stk.
De nye mega-vindmøller har desuden en størrelse, som er så overvældende og grotesk,
at de slet ikke kan undgå at blive en forstyrrelse i hverdagen for naboer i en afstand på
op til 5 - 7 km (alt efter landskabsforhold). 3 - 4 gange højden af områdets vigtigste
varetegn (Ribe Domkirke), men uden nogen arkitektonisk skønhed. Hvis disse kæmper
blev sat op i vores hovedstad ville de være de højeste bygninger der. De har ikke noget
at gøre i landzonen.
Jeg er bange for, at politikere generelt har ladet sig forblænde af de positive historier
som vindmølleindustrien står for, og derfor er blevet forledt til at lave en lovgivning, der
kun tager hensyn til samme industris økonomiske interesser. Private firmaer står altså
til at kunne etablere industri i det åbne land, som vil ødelægge naboernes økonomi
(deriblandt min egen). Reglerne for økonomisk kompensation er yderst mangelfulde.
De helbredsmæssige forhold er stærkt kritisable og desuden ikke undersøgt i dybden.
Heller ikke når undersøgelsen om sammenhæng mellem møllestøj og hjerte-kar
sygdomme er færdig. At sætte kæmpemøller op svarer til at sælge medicin, hvor
bivirkningerne ikke er undersøgt.
Følgerne for Vejen Kommune, hvis møllerne sættes op i de områder der er udpeget, vil
blive et drastisk fald i ejendomsværdien, økonomisk insolvens for grundejerne,
affolkning af de ydre områder i kommunen, samt en generel følelse af manglende
hensyntagen fra de områder, hvor flertallet af befolkningen i kommunen bor. Altså en
kommune der sætter hensynet til erhvervslivet over hensynet til borgerne, der sætter
hensynet til økonomi over hensynet til helbred og der sætter hensynet til byzone over
hensynet til landzone. Med håb om at politikerne i Vejen Kommune besinder sig, og
opgiver alle planer om at opsætte kæmpe havvindmøller på land.
København ligger i byzone. Ved Bella Center står en 80 m høj mølle. Det er korrekt, at en
mølle på 150 m ville være en anden problematik for København. Derfor skal disse møller som
udgangspunkt også stå i landzone, hvor der er plads til dem.
At opstille vindmøller favoriserer ikke pr. automatik erhvervslivet. Vejen Kommune opstiller
ikke vindmøller, og har derfor ingen økonomi i vindmøllerne.
 Se note 2 om støj og planlægningszone.
304
 Se note 5 om værdiforringelse og stavnsbinding.
G74. Uwe Ockens
•
Kæmpe vindmøller nej tak.
Noteret.
305
Forslag til nye områder
Der er i høringsperioden indsendt ét helt nyt område (2d), fem forslag til genovervejelse af
områder (1d, 2d, 4d, 6d og 7d) samt ét forslag til områdeudvidelser (5d), se nedenstående
kortudsnit.
Administrationens samlede vurdering
Vejen Kommune vurderer samlet, at de otte områder, som Hvidbogen anbefaler at der arbejdes videre med, er de bedst egnede.
Det bemærkes, at det efterfølgende vil være muligt, via et tillæg til vindmølleplanen, at udpege nye områder eller udvide et eller flere eksisterende områder. Dette kan dog kun ske efter
en konkret vurdering og sagsbehandling i henhold til ”Bekendtgørelse om planlægning for og
tilladelse til opstilling af vindmøller”.
Kort over de 7 forslag indsendt i høringsperioden.
305
1d. Bække (Wind1) – nyt efter debatoplægget
Ønsker at fastholde ansøgning. Området er tidligere fravalgt.
Området ligger syd for Bække. Området er dertil præget af mindre klynger af bebyggelser,
hovedsageligt vest for området.
Om området: Flad og lavtliggende hedeslette præget af landbrugsdrift med små og
mellemstore marker omgivet af højere liggende arealer med byerne Bække, Asbo, Gesten og
Læborg. Møllerne placeres i kote ca. 48, mens Bække by, ca. 1 km nord for mølleren, ligger i
kote 68. Landskabet virker åbent på trods af markstørrelserne, desuden Staushede Plantage
og Kragelund Mose. Ca. 1,5 km til Bække Kirke. Ca. 1 km til Hærvejen. Dårlige vindforhold.
Tæt på Kolding Svæveflyveklub.
Området medtages ikke i den videre planlægning. Området er tidligere fravalgt, da der er kort
afstand til de to byer Bække og Asbo og dårlige vindforhold. Desuden er landskabet ikke velegnet.
2d. Eskelund (Lemvigegnens Landboforening) – nyt efter debatoplægget
Området ligger nord for E20 ved Brørup, og er en erstatning for de 3 eksisterende møller ved
Brørup-afkørslen. Bebyggelsen i området er spredt.
Afstand til E20 mindre end 1 x møllehøjden, hvormed Vejdirektoratet vil skulle godkende projektet.
Om området: Landskabet er forholdsvis åbent præget af landbrugsdrift med mindre
landskabsrum og naturarealer omkring vandløbene. Der er store naturinteresser omkring
Bramming-Holsted Å. Møllerne vil krydse Bramming-Holsted Å, der er Natura 2000-område.
Selve åforløbet er det pågældende sted ikke markant i landskabet (Ådalen er bred med en lille
højdeforskel). Landbrugsdriften foregår tæt på åen på begge sider og der er både motorvejen
og højspændingsledninger. Området ligger ca. 1 km nord øst for Brørup Kirke og møllerne vil
blive tydelige fra kirken. Området ligger mellem Gjerndrup og Brørup. Der er ca. 1 km til boligområder i både Gjerndrup og Brørup. Vindforholdene er middelgode.
Området medtages ikke i den videre planlægning på grund af nærheden til Brørup Kirke, kort
afstand til Gjerndrup og Brørup og krydsning af Natura 2000-området.
3d. Ekselundkærvej (Kent Beck) – nyt efter høring af forslaget
Beboelsesejendom øst for Brørup. Ejendommen ligger syd for og helt tæt på motorvejen. Det
oplyses, at der kan tilkøbes jord både vest og øst for ejendommen.
Om området: Landskabet er lidt bakket med små og mellemstore marker. Der er ca. 400 m til
erhvervsområde i Brørup og ca. 800 m til et boligområde. Inden for 500 m ligger der flere en-
306
keltejendommen. Afstand til E20 mindre end 1 x møllehøjden, hvormed Vejdirektoratet vil
skulle godkende et evt. projekt for området.
Området medtages ikke i den videre planlægning på grund af nærheden til Brørup og flere enkeltejendomme inden for 500 m.
4d. Estrup Skov (Best Energy) – med i første screening
Ønsker at fastholde ansøgning. Området er tidligere fravalgt på grund af landskab med kulturhistoriske interesser, samt nærheden til Askov. Der er fremsendt visualiseringer.
Området ligger ca. 800 m syd-øst for Estrup Hovedgård.
Om området: Bakket herregårdslandskab med store marker, gamle skove og hegn, desuden
herregårdsanlægget Estrup Hovedgård. Åbent landskab forholdsvis upåvirket af tekniske anlæg. Størstedelen af området ligger inden for skovbyggelinjen for Estrup Skov og møllerne vil
påvirke både oplevelsen af det gamle skovbryn og af herregårdslandskabet generelt i hele området mellem Brørup, Vejen, Askov og Maltbæk. Er i kommuneplanen udpeget som både værdifuldt landskab og værdifulde kulturmiljøer. Middelgode vindforhold.
Området medtages ikke i den videre planlægning. Området er tidligere fravalgt da det ligger i
ét af kommunens og Vestjyllands få tilbageværende herregårdslandskaber. Der er desuden
kun 1,5 km til boligområder i Askov.
5d. Jernbæk, udvidelse af område 1 (Wind1) – nyt efter forslag
Udvidelse af område 1(4) Jernbæk mod øst, i hele områdets længde.
Området medtages ikke i den videre planlægning. Det er ikke umiddelbart muligt at udvide
området på grund af nærliggende beboelsesejendomme.
6d. Nørre Vittrup (Wind1) – nyt efter debatoplægget
Området ligger op til kommunegrænsen mod Billund, nord for Nørre Vittrup. Bebyggelsen i
området er spredt.
Om området: Fladt ålandskab omkring Holme Å med en mosaik af forskellige naturtyper, heraf
flere større sammenhængende områder. Desuden Kyst-til-Kyst Stien langs åen (Holmeåstien)
og flere gravhøje. 1,8 km til udsigtspunktet Vittrup Baun. Holme Å har stor herlighedsværdi,
idet åen løber i sit naturlige slyngede leje i bunden af et fint ådalsstrøg. Øde og stille område
med stort naturindhold og rekreative interesser. Vindforholdene i området er dårlige.
307
Området medtages ikke i den videre planlægning på grund af stort naturindhold, værdifuldt
landskab, rekreative interesser og dårlige vindforhold.
7d. Vester Åstrup (Wind1) – med i debatoplægget
Området ligger ved kommunegrænsen ca. 1,3 km nord for Gjerndrup. Bebyggelsen i området
er spredt.
Om området: Fladt og højtliggende landbrugsområde med store marker, læhegn og småplantninger. Området består af åbne landskaber, påvirket af tekniske anlæg (vindmøller og luftledninger). Der er ca. 900 m til naturområder ved Sneum Å (Natura 2000). Bebyggelsen i området er spredt.
Området medtages ikke i den videre planlægning. Området ligger i et værdifuldt og større
uforstyrret landskab, som går på tværs af kommunegrænsen mellem Vejen Kommune og Varde Kommune. Varde Kommune har kontaktet Vejen Kommune angående de landskabelige
værdier på tværs af kommunegrænserne. Vejen Kommune vurderer, at det bør undlades at
opsætte vindmøller i området, da det i væsentlig grad vil ændre landskabets karakter.
308
Navneliste - alfabetisk efter fornavn
*)
*) De navne som ikke har været læselige er registreret med første læsbare bogstav. Alle har talt med.
Hvor et navn står gentaget, skyldes det at flere personer hedder det samme.
A
Aage Andersen
Amanda Van Norde
Aage Barlo
Anders Dall
Aage Gram
Anders Jørgensen
Aage Iversen
Anders Jørgensen
Aage Kristensen
Anders Kjeld Finnerup
Aage Madsen
Anders Peder Andersen
Aage Simonsen
Anders Pete Fredericia
Aase Frandsen
Anders R. Torbensen
Aase Hjorth
Anders Westesen
Aase Madsen
Anders Aagesen
Aase Olsen
Andjo Spajic
Aase Pedersen
Andreas Christensen
Aase Viuf
Andreas Garder
A. B.
Andreas Garder Laursen
A. Falck Nielsen
Andreas jacobsen
A. Larsen
Andreas Lorentzen
Adam Golak
Andreas Toft
Agnes Christensen
Andy Johnsen
Agnete Greisen Luff
Andy Kruse
Alan Rudbech Mathiesen
Anete Petersen
Alan Slim
Anette Andreasen
Alberto Rabitti
Anette Christensen
Alex Bertelsen
Anette Ipsen
Alex Rasmussen
Anette Jensen
Alexander Lave Staal
Anette Koed Larsen
Alexander List Pedersen
Anette Kaad
Alice Lindskov
Anette Lindgren
Alice Roos Rasmussen
Anette Mansfield
Alis Jensen
Anette Nielsen
Allan Alnor Kjær
Anette Ottosen
Allan Bloch
Anette Petersen
Allan Fløe Knudsen
Anette Steenbjerg
Allan Hansen
Anita Bech Juhl
Allan Hansen
Anita Bertelsen
Allan Hovsted
Anita Geil
Allan Jacobsen
Anita hansen
Allan Lind
Anita Høvingjoff Jakobsen
Allan Müller
Anita Klausen
Allan Pedersen
Anita Klausen
Allan Pedersen
Anita Nielsen
Allan S Christensen
Anita Petterson
Allan Viuf
Anita Skov
Allis Sørensen
Anita V Nielsen
Alvin Lykke
Anitta K. Cunningham
Anja Ager Aaskov
Anne Marie Nørhede
Anja Friis Hansen
Anne Mette Gerken
Anja Juhl Schmidt
Anne Mette Hansen
Anja Mehl
Anne Mette Jensen
Anja Nyhøj
Anne Mette Nielsen
Anja Seidel
Anne Mette Schiller
Anja Strange
Anne Mette Toft
Anja Vestergaard
Anne S. Rasmussen
Anke Ohrt Hansen
Anne Schøneberg
Anker Pedersen
Anne Sofie Lund
Ann Bjørnskov
Anne Vonsbæk
Ann Egede Jensen
Annegrethe Hansen
Ann Lund
Annegrethe Møller
Ann Thrysøe
Annelise Thomsen
Anna Diget Nielsen
Annelise Tidemann
Anna Elisabeth Skade Hansen
Annelise Traberg
Anna Emelie Blomgren
Annemette Caspersen
Anna Grete Callesen
Annemette Jensen
Anna J Nielsen
Annette Due
Anna Jønson
Annette Knudsen
Anna Kragelund
Annette Madsen
Anna Margrethe Feddersen
Annette Noes
Anna Maria Samualsen
Anni Biehl Terkelsen
Anna Marie Markussen
Anni Hougaard
Anna Marie Møller
Anni Husum
Anna Marie Thonesen
Anni Rubinke
Anna Marie Viuf
Annie Høgh Sunesen
Anna Nissen
Annika Jacobsen
Anna Schelde
Annika K Pedersen
Anna Schultz
Annika Nissen
Anna Smoktimoria
Annika Schmidt
Anna Thomsen
Anton Larsen
Anna Wnuczek
Anton Nørgård
Annalise R. Salomonsen
Arielle Javanna Nielsen
Anna-Marie Skov Aagaard
Arndt Munk Hansen
Anne Berthelsen
Arne Brink Jepsen
Anne Dorte Hausted
Arne Caspersen
Anne Dorthea Lave Staal
Arne F. Gertsen
Anne E Sørensen
Arne Feddersen
Anne Høj
Arne Friis Jensen
Anne Katrine Wolf
Arne Lumby
Anne Kjær Nielsen
Arne Madsen
Anne L Jessen
Arne Madsen
Anne Lise Snediker
Arne Rytz
Anne Lysholt Kvist
Arne S Sørensen
Anne Margrethe
Arne Schøneberg
Anne Margrethe Drachmann
Arne Sieling
Anne Marie Bjerregaard Christensen
Arne Storm Sørensen
Anne Marie Nielsen
Arne Sunddal
Arne Sørensen
Bente Doctor
Arnold Gaarde
Bente Ehmsen
Asbjørn S. Andersen - Forum Rødding
Bente Elbæk
Asger Diedrichsen
Bente Hansen
Asger K. Hansen
Bente Jensen
Asger K. West
Bente Jensen
Asger Pedersen
Bente Karlsen
Asger Ravn
Bente Kristensen
Aske Schultz
Bente Lave Staal
Astrid Gath
Bente Olsen
Astrid Jørgensen
Bente Skovgaard
Astrid Kristiansen
Bente Sterup
Astrid Kruse
Bente Staal
Astrid Østergaard
Bente Sørensen
Aun Laugesen
Bente Uller
Axel Bech
Bente Voorma
B
Berit Nielsen
B Julianna Svensen
Berit Nissen
B. Konvad
Berit Solvejg Knudsen
B. Veldboom
Best Energy
Beata W
Beth Ankerstrøm Larsen
Beate Pries
Betina Bak Nielsen
Beatrice Olie
Betina Iversen
Bendix Kristensen
Betina Jensen
Bendt Jensen
Betina Kaas Skøtt
Benjamin Bruun
Bettina Skarby
Benjamin Olsen
Bettina Sørensen
Benny Bloch
Betty Knudsen
Benny Hansen
Birgit Antonisen
Benny Hansen
Birgit Iversen
Benny Jacobsen
Birgit Karlsson
Benny Madsen
Birgit Kyhl
Bent Andersen
Birgit Laugesen
Bent Christensen
Birgit Møller
Bent Fyhn Madsen
Birgit O Munk Andersen
Bent Geil
Birgit Olesen
Bent Holm
Birgit Pedersen
Bent Jensen
Birgit Petersen
Bent Jensen
Birgit R. Pedersen
Bent Kejlstrup
Birgit Rodenberg
Bent Kristoffersen
Birgit Søe
Bent Kulmbach
Birgit Søgaald Christensen
Bent Lange
Birgit Therkelsen
Bent Olsen
Birgit Winther
Bent Oun
Birgith Dall
Bent Schrøder
Birgitte Ditlevsen
Bent Skov Larsen
Birgitte Hansen
Bente Andersen
Birgitte Iversen
Bente Christensen
Birgitte Koed Vacker
Birgitte L. Thomsen
Bodil Sørensen
Birgitte Nielsen
Bodil Vissing
Birte Hansen
Boel Vandt
Birte Pedersen
Borgere mod kæmpevindmøller
Birthe Andersen
Boye Wehlast
Birthe Atzen
Brian Clausen
Birthe Filrup
Brian Geil
Birthe hansen
Brian H Jensen
Birthe Helwig Thrysøe
Brian Jørgensen
Birthe Hundsholt
Brian Jørgensen
Birthe Jensen
Brian K Miehs
Birthe Jessen
Brian Kodal Hansen
Birthe Jørgensen
Brian Kortnum Mogensen
Birthe Krab
Brian Madsen Rinkowski
Birthe Ravn Dinesen
Brian Pedersen
Birthe Skade-Nielsen
Brian Søndergaard Hansen
Birthe Steenholdt
Brian Z Stokholm
Bjarke Brozat
Brit Kristine Trane Jørgensen
Bjarke Lund
Brit Vestergaard
Bjarke S Carstensen
Britt B Massin
Bjarne Bjørn
Britta Elisabeth Pedersen
Bjarne Bondebjerg
Britta Jepsen
Bjarne Bruun
Britta Lindskov Knudsen
Bjarne Brændegaard
Britta Mørkeberg
Bjarne Christensen
Britta Rasmussen
Bjarne Christiansen
Britta Schmidt
Bjarne Friis Hansen
Bruno Hansen
Bjarne Garder
Bruno Rosendahl
Bjarne Hansen
Bur
Bjarne Jepsen
Børge
Bjarne Knudsen
Børge Brunsvig
Bjarne Larsen
Børge Jensen
Bjarne Lønborg
Børge Johansen
Bjarne M. Jensen
Børge Pedersen
Bjarne Madsen
Børge Schultz
Bjarne Meier
Børgen Trans
Bjarne Pedersen
C
Bjarne Rosenfeldt Sørensen
C. Rosenkrands
Bjarne Smedegaard Jensen
Camilla Holm
Bo Frost Nielsen
Camilla Hundsholt
Bo Gjerstof
Camilla Koed Enemark
Bo Hansen
Camilla Kristensen
Bo Olesen
Camilla Mortensen
Bo Rune Jensen
Camilla Olesen
Bo Vonsbæk
Carl C. Svendsen
Bo Weigelt
Carl Chr Nissen
Bodil Hestekjær
Carl Erik Jørgensen
Bodil Jensen
Carl Hansen
Bodil Lindemann
Carl Laugesen
Carl Marius Jacobsen
Christian Nielsen
Carlo Jensen
Christian O. Sørensen
Carlo Rasmussen
Christian Olesen Johnsen
Carmen Müller
Christian Rasmussen
Caroline Hundsholt
Christian Ravn
Carsten Beck Møller
Christian Schmidt
Carsten Clausen
Christian Vesterager
Carsten Dall
Christina Andersen
Carsten Damgaard
Christina Bishop
Carsten Godske Lauridsen
Christina Fogtmann
Carsten Karlsen
Christina Lillevej
Carsten Madsen
Christina Lindberg
Carsten Matzon
Christina Ravn
Carsten Qvist
Christina Sørensen
Carsten Schack
Christina V Damgaard
Carsten Schlünsen
Christine Beck
Carsten Schultz
Christine Due
Carsten Sundbæk
Christine Lorenzen
Cathrine Hundsholt
Cindy Hovgaard
Chano Frisdahl
Claus Eriksen
Charles Volsgaard
Claus Fenger
Charlotte Abildgård
Claus Grynderup
Charlotte Dam Anker
Claus K Hansen
Charlotte Drachmann
Claus K Wiencken
Charlotte H Jepsen
Claus Larsen
Charlotte Kragh Petersen
Claus Lassen
Charlotte Lerager
Claus Madsen
Charlotte Moltrup
Claus Nielsen
Charlotte Poder
Claus Petersen
Charlotte Schink Kristensen
Claus Thye Hansen
Charlotte T Christensen
Claus Tomkøj
Cherie Nødvig
Claus Winther
Chinette Friis Hansen
Claus Witting
Chr Madsen
Conni Geil
Chris Chambers
Conni Pedersen
Chrissie Anghna Lea Kjær
Conni Winther Jensen
Christa Runge Pedersen
Connie Ebbesen
Christian Bock
Connie Hansen
Christian Bock
Connie Jensen
Christian Bollerup
Connie Pedersen
Christian Clarance Hansen
Conny Jensen
Christian Clausen
Conny Kristiansen
Christian Duborg
Conny Køhler
Christian Fogh Madsen
Conny Nissen
Christian Gaarde
Dagny Hansen
Christian H Nielsen
Dagny Pedersen
Christian Lassen
Dan Lauridsen
Christian Mærsk
Daniel Garder
Christian Møller
Daniel Karlsson
Daniel Klavsen
Dorthe Kring Jensen
Daniel Knudsen
Dorthe Lønborg
Daniel Munk Hansen
Dorthe Schmidt
Daniel Ove Jørgensen
Dorthea Møller
Daniel rask jensen
Dothe Willadsen
Daniel V Christensen
Dylan Mathiasen
Darko Eric
E
David Lund Jensen
E H Nielsen
Dayawathi Søberg
E. B. Jensen
Denis McLaughm
E. M. Holm
Denni Fyhn
E. Pedersen
Dennie Kristoffersen
Edgaras Svagzdys
Dennis D Nielsen
Edith Christiansen
Dennis Jessen
Edith Lage Sørensen
Dennis Kristensen
Edward Z
Dennis Madsen
Egon Ibsen
Dennis Roos Hansen
Egon Laugesen
Detlef Fiske
Egon Nordestgaard
Diana Jensen
Egon Olsen
Diana Thøstesen
Egon Pedersen
Didde Christensen
Egon Sørensen
Didde Kjær
Eigil miang
Didde Knudsen
Ejgil Madsen
Dina Kruse Liholm
Ejnar Andersen
Dita Madsen
Ejnar Møller
Ditte Maria Kjærulff
Ejnar Rasmussen
Ditte Nonbo
Ejner Knudsen
Djon Poulsen
Ejner Mikkelsen
Donatas
Ejvind Andreasen
Donna Pedersen
Ejvind Hansen
Dorethe Miriam Aagaard
Ejvind Pedersen
Doris Riis Jørgensen
Elin Jensen
Doris W. P.
Elin Madsen
Dorit Knudsen
Elisa Buchholt
Dorota Golak
Elisa Jensen
Dorte Ankjær
Elisabeth Andersen
Dorte Danielsen
Elisabeth Østergaard
Dorte Gammelgaard Lauridsen
Ellen Friis Jensen
Dorte Kristensen
Ellen Iversen
Dorte Larsen
Ellen Korntved
Dorte M. Nielsen
Ellen Nielsen
Dorte Matthews
Ellen Nørsøller
Dorte Pedersen
Ellen Sand Jensen
Dorte Tiedemann
Ellen-Ingrid Knudsen
Dorthe Andersen
Elly Knudsen
Dorthe Byriel Nissen
Elly Sunddal
Dorthe Christensen
Elna Christiansen
Dorthe Follmann
Elna Halberg Høy
Dorthe Hänel Hansen
Else Bollerup
Else Dall
Erna Hjort-Gregersen
Else Dalsgaard
Erna Nielsen
Else Hansen
Erna Toft Christensen
Else Holden
Ernst Kjær Petersen
Else Jørgensen - Føvling Menighedsråd
Esbjerg Forsyning
Else Knudsen
Eskild Dahl
Else Marie Bruun
Eskild Hestekjær
Else Nielsen
Ester Lunding
Else Schjødt Koch
Ester Sørensen
Else Viuf
Esther Christiansen
Else Østerhaab
Esther Lunding
Elsebeth andersen
Esther Mikkelsen
Elsebeth Kristensen
Esther Mortensen
Elsebeth Østergaard
Eva Bendorff
Elsemarie H. Joh..
Eva Dünnweber
Elsemarie Sørensen
Eva E Marcussen
Emil Lind
Eva Fisker
Emile Rimper
Eva Hansen
Emma Visti Larsen
Eva Jensen
Emmy Fyhn
Eva Kristensen
Emmy Nielsen
Eva Lind
Energinet.dk - Gitte Madsen
Eva Lykke
Energinet.dk - Jørn Hougaard Sørensen
Eva Margrethe Hansen
Erhard Tranborg
Eva Nicolajsen
Erik B Nielsen
Eva Pedersen
Erik Bøgh
Eva Schnipper
Erik Fyhn Madsen
Evald Christiansen
Erik G Rasmussen
Evy P Schultz
Erik Hansen
F
Erik Hansen
F.
Erik Jensen
F. Hansen
Erik Laugesen
F. Kargo-Petersen
Erik Pedersen
F. M.
Erik Schmidt
Filip Nielsen
Erik Sørensen
Finn
Erik Sørensen
Finn Christiansen
Erik Toftegård Laugesen
Finn Hansen
Erik V Kristensen
Finn Iversen
Erika Veldboom
Finn Jensen
Erling Christensen
Finn Knudsen
Erling Jensen
Finn Kristiansen
Erling Kjær
Finn Ljung
Erling Lorentzen
Finn Nygaard
Erling Mølby
Finn Winther
Erling Roos
Flemming Bang
Erling Thyssen
Flemming Damberg
Erling Viuf
Flemming Fallesen
Erna Christensen
Flemming Jakobsen
Erna Hansen
Flemming Jensen
Flemming Jørgensen
Gitte Christensen
Flemming K Nielsen
Gitte Clausen
Flemming Krab
Gitte Ellegaard
Flemming Lyhne
Gitte Erichsen
Flemming Nielsen
Gitte Eriksen
Flemming Nikolajsen
Gitte Fallentin
Flemming Schmidt
Gitte Flensborg
Flemming T. Østergaard
Gitte Gunnersen
Folmer Pedersen
Gitte Hanel Jensen
Francesco Castro
Gitte Johansen
Frank Ebbesen
Gitte Juhl
Frank Hermansen
Gitte Nielsen
Frank Jensen
Gitte Pedersen
Frank Larsen
Gitte Petersen
Frank Preben Olsen
Gitte S Nielsen
Frank Van Overeem
Gitte Thonin Schmidt
Frans Søgaard
Gitte Westesen
Freddy Pedersen
Gitte Wulff
Frede Clausen
Greif B. Nilsen
Frede hansen
Grethe Bargisen
Frede J Laugesen
Grethe Kristensen
Frede Kristensen
Grethe Nielsen
Frede Kaad
Grethe S. Hjort-Gregersen
Frederik Olesen
Gry Thrygsøe
G
Grzegorz Smoktunowicz
G. Birkelund
Gudmund Gehlert
Georg Poulsen
Gudny Heinesen
Georgina Brøndal
Gudrun Hansen
Gerda E Sørensen
Gudrun Jørgensen
Gerda E. Schmidt
Gudrun Victoria Gotved
Gerda Jepsen
Gudrun Winther
Gerda Klausen
Gunhild Jensen
Gerda Kühne
Gunhild Kjær
Gerda Lauritzen
Gunnar Ager
Gerda Poulsen
Gunnar Hansen
Gerda Søndergaard
Gunnar Hansen
Gert Andersen
Gunnar Jørgensen
Gert Birkelund
Gunnar Nielsen
Gert Flensborg
Gunnar Olsen
Gert Jørgensen
Gunnar R. Salomonsen
Gert L Nielsen
Gunnar Simonsen
Gert L Nielsen
Gunner Hjorth
Gert Madsen
Gunner Lausen Hansen
Gert Nissen
Gunner Pedersen
Gert Usbeck
Gurli Christiansen
Gerta Holm
Gurli Hjort
Gitte B Jensen
Gurli kjølhede
Gitte Breer Juhl
Gyda Oster Jensen
Gitte Bruun
Gyrit Poulsen
H
Hans Johansen
H. C. Klemmensen
Hans Jørgen Clausen
H. Gundtoft
Hans Jørgen Hansen
H. J.
Hans Jørgen Kristensen
H. Munk-Andersen
Hans Jørgen Nielsen
Hagbart Meegaard
Hans Jørgen Sunesen
Hajiya Naderi
Hans Jørn Holm
Hanna Harboe
Hans Laurits
Hanne Barlo
Hans Lund
Hanne Birch
Hans O Olesen
Hanne Bondebjerg
Hans Ole nielsen
Hanne Bruun
Hans P Nielsen
Hanne Christensen
Hans Pedersen
Hanne Christoffersen
Hans Pedersen
Hanne Dorete Lindberg
Hans Schmidt
Hanne Fogh
Hans Søgaard
Hanne Heiselberg
Hans Tarp
Hanne Holm
Hans Thonesen
Hanne Jensen
Hans timmermand
Hanne Kenne
Hans Winther
Hanne Krammer
Harald Holm
Hanne Lauridsen
Harly Staal
Hanne Lauridsen
Harry Bruun
Hanne Madsen
Harry Jacobsen
Hanne Pedersen
Hedin Haraldsen
Hanne Schramm
Heidi B Nielsen
Hanne Solveig Olesen
Heidi Eskildsen
Hanne Thomsen
Heidi Hjorth
Hanne Ø Pedersen
Heidi Jensen
Hanne Aaskov
Heidi Jessing
Hans
Heidi Jønson
Hans B Andreasen
Heidi Kodal Hansen
Hans Bargisen
Heidi Koustmann
Hans Birk
Heidi Køber
Hans Carstensen
Heidi Leonhard
Hans Chr-
Heidi Lindberg Nielsen
Hans Chr. Andresen
Heidi Linding
Hans Christiansen
Heidi Madsen
Hans Ebbesen
Heidi Roos Christensen
Hans Erik Christensen
Heidi Rubinke
Hans Falk-Petersen
Heidi Smed
Hans Gejl
Heidi Windum Hedelund
Hans Gunnar Toft
Helen Schmidt
Hans H Hynkemejer
Helena Jacobsen
Hans H Mogensen
Helene Krog
Hans Hansen
Helene L. Risager
Hans Holm
Helene Lund
Hans Jensen
Helene Thomsen
Hans Jensen
Helga Jessen
Helga Kristensen
Henning Thomsen
Helga L
Henning Thomsen
Helga Sørensen
Henning Thuesen
Helge B Sørensen
Henning With
Helge Bertelsen
Henny Skovvang
Helge Brøchner
Henny Thomsen
Helge Sørensen
Henriette Fyhn
Helle Andersen
Henriette I. Jensen
Helle Gilling
Henriette Jacobsen
Helle Gleerup
Henriette Pedersen
Helle Hansen
Henriette Thyssen
Helle Hansen
Henrik Beier Jessen
Helle Hjort-Gregersen
Henrik Ditlevsen
Helle Holm Thomsen
Henrik Frost
Helle Johnsen
Henrik G. Jensen
Helle Lauridsen
Henrik H Hansen
Helle Lorentzen
Henrik Hedegaard
Helle O. Larsen
Henrik Jensen
Helle Romer olsen
Henrik Jessen
Helle Schou Scheffmann
Henrik Kjær Nielsen
Helle Schoubye
Henrik Knudsen
Helle Toft Lindholm
Henrik Laugesen
Helle Torp
Henrik Leerskov
Helle Wedel Christiansen
Henrik Lund
Helle Æbelo
Henrik M. N. Eriksen
Helle Ørum Christensen
Henrik Nielsen
Helmer Thomsen
Henrik Nielsen
Hendrik C Meerhof
Henrik Nissen
Henni Hansen
Henrik Nordesgaard
Hennie Wiekhorst
Henrik Pedersen
Henning Andresen
Henrik Rubinke
Henning Christiansen
Henrik Schack
Henning Dall
Henrik Svendsen
Henning Daugaard
Henrik Thomsen
Henning Ebbesen
Henrik Ø. Jensen
Henning Feddersen
Henry Bruun
Henning Fogh
Holger Christoffersen
henning Hansen
Holger Dalgas Jensen
Henning Holden
Holger Hansen
Henning Holm Nielsen
Holger Jensen
Henning Iversen
Holger Olsen
Henning Jensen
Holger Slot
Henning Jensen
Holger Therkelsen
Henning Kjærulf
I
Henning Lorentzen
Ib Ibsen
Henning Nielsen
Ib Thorbjørn Petersen
Henning Petersen
Ida (?) K. Pedersen
Henning Ravn
Ida Bjerrisgaard
Henning Schmidt
Ida Jensen
Ida Johansen
Ingolf Jørensen
Ida Marie Fisker Jensen
Ingrid Christensen
Ida Olesen
Ingrid Hansen
Ida Steenholdt
Ingrid Hansen
Ilse Ravn
Ingrid Jacobsen
Inga Boldt
Ingrid Jensen
Inga Brorsen
Ingrid Lyhne
Inga Feddersen
Ingrid Nielsen
Inga Grusen
Ingrid Nielsen
Inga Schmidt
Ingrid Storgaard
Inga V. Nielsen
Ingvard Schmidt
Inge Borum Laugesen
Irena L Nielsen
Inge Christiansen
Irene B Jensen
Inge Damberg
Irene Hansen
Inge Eskildsen
Irene N Sieling
Inge Foss
Irma Gehlert
Inge Furholt
Ivan B Stenger
Inge Gundtoft
Ivan Christensen
Inge hansen
Iver Ipsen
Inge Have Kristensen
Iver Iversen
Inge Kjær Jensen
Iwona Chodubska
Inge Marie Pedersen
J
Inge Marie Roos Rasmussen
J Tolstrup
Inge Marie Østerhaab
J w Christiansen
Inge Schaumann
Jacob Foght
Ingeborg Fredensborg
Jacob Holm
Ingelise Andersen
Jacob Jessen
Ingelise Stubkær
Jacob Rosenkrands
Ingemarie Bruun
Jacob Tonnesen
Inge-Marie Klaaby
Jacob V Ottosen
Inger M Poulsen
Jakob Christensen
Inger Andersen
Jakob Ditlevsen
Inger Christensen
Jakob Foght
Inger Ebbesen
Jakob Hillbandt
Inger Hansen
Jakob Olsen
Inger Hansen
Jakob Schultz
Inger Ibsen
Jakob Viuf
Inger Ibsen
Jan Bennetsen
Inger Jensen
Jan Berthelsen
Inger Kristoffersen
Jan Christensen
Inger Lene Mølby
Jan Gørges
Inger Lis
Jan Hansen
Inger Lumby
Jan Hansen
Inger Marie Andreasen
Jan Hansen
Inger Marie Pedersen
Jan hygum Olsen
Inger Mærsk
Jan J Christensen
Inger Rubinke
Jan Jakobsen
Inger Skov Sørensen
Jan Juul Jensen
Ingolf Jørensen
Jan Jørgensen
Jan Kelting
Jens Ehmsen
Jan Kjærgaard Eriksen
Jens Elbeck
Jan Kristensen
Jens Engelbret
Jan Kristensen
Jens Erik Jensen
Jan Normann Josefsen
Jens Gammelgaard
Jan Perplies
Jens Gammelgaard Lauridsen
Jan rasmussen
Jens J Pedersen
Jan Slothuus
Jens Jakob Garder
Jan T. Jensen
Jens Johansen
Jan Terp Christiansen
Jens Juhl
Jan Toftegård Laugesen
Jens Jørgen Hansen
Jan W. Christensen
Jens Jørgen Høyer Madsen
Jan Wind Nielsen
Jens Kr. Nielsen
Jan Ø. Pedersen
Jens Kristensen
Jane Bøgen
Jens Kristian Dahl
Jane Engelbret
Jens Lerager
Jane Hansen
Jens Ove Hansen
Jane Henriksen
Jens Peter Ranon
Jane Lund
Jens Peter Søberg
Jane Tobberup
Jens Preben Pedersen
Jane Trane
Jens R. Pedersen
Janie G. Madsen
Jens Stokholm
Janina Maecker
Jens V. Nissen
Janne Cordes Sørensen
Jens Withen
Janne Eberhardt
Jens Aagaard
Janne Schmidt
Jens-Ole Mølby
Janni Hausk
Jeppe Albinus Hansen
Janni Hjorth
Jeppe Hansen
Janni Lunding
Jeppe Salk
Jannick Bank
Jepser Schramm
Jannick Lindegaard
Jes-Erik Nissen
Jasminka Balesie
Jesper Andersen
Jean Petersen
Jesper Bertelsen
Jeanett Legarth
Jesper Bruun
Jeanette Lundqvist Olesen
Jesper Gadeberg
Jeanette Ørum Christensen
Jesper Gilbjerg
Jeanne M Andersen
Jesper H Jensen
Jeannett Mattrup
Jesper Iversen
Jeannette Lauritsen
Jesper Knoblauch
Jen K Jensen
Jesper L Kallehauge
Jen Olsen
Jesper Laursen
Jenny Jønson
Jesper Lindgren
Jenny Poulsen
Jesper Lykke Christensen
Jens A. Blomgreen
Jesper N
Jens Atzen
Jesper Olesen
Jens Birch
Jesper Risager
Jens Callesen
Jesper Schramm
Jens Chr Skov
Jesper Sørensen
Jens Christiansen
Jesper Aagesen
Jesper Aalund Olsen
John Sørensen
Jess Ulrich Holm Nielsen
John Sørensen
Jette Bjørn
Johnni Gregersen
Jette Bragt
Johnnie Guldbrandt
Jette Christensen
Johnny Hansen
Jette Hansen
Johnny Høvinghoff Jakobsen
Jette Johansen
Johnny Jørgensen
Jette Kragh Mikkelsen
Johnny Lehmann
Jette Nelmark
Johnny Nielsen
Jette Nørgaard
Johny Henningsen
Jette Pedersen
Johs. Lund
Jevanski Roman
Jola K Nielsen
Jimmi Ipsen
Jolanda Van Kleef
Jimmi Kjær
Jonas G Sørensen
Jimmi Thomsen
Jonas Høgh Stoltenborg
Jimmy Kristensen
Jonna A Damm
Joakim Hausted
Jonna B Petersen
Joan A Ilsø
Jonna Christensen
Joan Clausen
Jonna Cindy Nielsen
Joan Korsgaard
Jonna Lautrup
Joan Madsen
Jonna Madsen
joanna Hjort Mundeling
Jonni Bæk Hansen
Johan B Jochumsen
Jonny Baltzer
Johan Festersen
Jorn Østerhaab
Johan Mariegaard
Josefine Borg Karlsson
Johan Veldboom
Josefine Stine Hansen
Johann Matzen
Julie bloch Lauridsen
Johanne Hansen
Julie Harild
Johanne Jensen
Julie Sara Nielsen
Johanne Olesen
Jutta Dall
Johannes A. Lunding
Jytte Andreasen
Johannes Jensen
Jytte Brok
Johannes Nicolajsen
Jytte Bruun
Johannes Olesen
Jytte Djupnes
John
Jytte J Aarhus
John
Jytte J. Rasmussen
John B Rødgaard
Jytte Jakobsen
John Christensen
Jytte Kejlstrup
John G Kristensen
Jytte Thomsen
John Iversen
Jytte Tolstrup
John Jessen
Jørgen Bruun
John Lund
Jørgen Fallensen
John Lønborg Olsen
Jørgen Fogh
John Møller
Jørgen Frost
John Nelmark
Jørgen Hansen
John Nielsen
Jørgen Høstrup
John Nissum
Jørgen Jensen
John Pedersen
Jørgen Johansen
John Søgaard
Jørgen Jørgensen
Jørgen Knudsen
Karen Marie Christensen
Jørgen Lindberg
Karen Marie Olsen
Jørgen Lynggaard Staal
Karen Nielsen
Jørgen Madsen
Karen Nielsen
Jørgen N Christensen
Karen Olesen
Jørgen Poulsen
Karen Rasmussen
Jørgen Schmidt
Karen Rugaard
Jørgen Skaarup
Karen S Junker
Jørgen Thorø - Brændstrup Kristne Friskole
Karen Skovbjerg
Jørgen Thorø
Karen Svendsen
Jørgen Ulrich Jensen
Karen Tovborg Kristensen
Jørgen Aagaard
Karen Westh Nielsen
Jørn Bechmann
Kari Svennild
Jørn Bo Holm Nielsen
Karin Andersen
Jørn Garder
Karin Grøndal Iversen
Jørn Hvid Jensen
Karin Jensen
Jørn Jørgensen
Karin Ravn
Jørn Knudsen
Karin Ravnkilde Jensen
Jørn Kristensen
Karin Simonsen
Jørn Krog
Karin Skjøth
Jørn Nielsen
Karin Thorø
Jørn Roed Jensen
Karina Berg
Jørn Østerhaab
Karina Christensen
K
Karina Møller
K E Laugesen
Karina Nielsen
K Johansen
Karina Nielsen
K. Nielsen
Karina Nissen
Kai Christensen
Karina Rasmussen
Kaj Andreasen
Karina Rasmussen
Kaj Knudsen
Karina Vilsbøll
Kaj Kristiansen
Karl Ejner Petersen
Kaj Kristoffersen
Karl Grøndal Jensen
Kaj Lassen
Karl Holm
Kaj Lauridsen
Karl K Petersen
Kaj Olsen
Karl Kristian Andersen
Kaj Ove Andersen
Karl Markussen
Kaj Pedersen
Karl Mathiesen
Kaj Thomsen
Karna nielsen
Kamma Larsen
Karoline Lykkebo
Kardi Lage
Karsten Andersen
Karen
Karsten Gadeberg Jensen
Karen B Nielsen
Karsten Hauch
Karen Brændegaard
Karsten Haahr
Karen E Thorsen
Karsten Laursen
Karen Grønnebæk
Karsten Nissum
Karen Hansgaard Degenkolw
Karsten Rørmose
Karen J Madsen
Karsten Sørensen
Karen Jørgensen
Kasper Jensen
Karen Marie Andersen
Kasper M. Heisterberg
Kathrine Cassøe
Kirsten Bech
Kathrine Hansen
Kirsten Berg
Kathrine Knudsen
Kirsten Boxsen
KathrineThomsen
Kirsten Bundgaard
Katrine Erritsø Nielsen
Kirsten Christensen
Kean Madsen
Kirsten Damsgaad Eberhardt
Keld Donbæk
Kirsten Garder
Keld Jensen
Kirsten Hausted
Keld Lauridsen
kirsten Houlind
Keld Petersen
Kirsten Jacobsen
Keld Vam
Kirsten Jensen
Kenneth Block Petersen
Kirsten Jessen
Kenneth Nielsen
Kirsten Ljung
Kennteh Rubeksen
Kirsten Løser
Kenny Laugesen
Kirsten M Fredsted
Kent Beck
Kirsten Nielsen
kent Olesen
Kirsten Nygaard
Kent Viu
Kirsten Nørgaard
Kenth Thomsen
Kirsten Pedersen
Kerit Kortnum Mogensen
Kirsten Qvist
Ketty Andersen
Kirsten Rasmussen
Ketty B Sørensen
Kirsten Skusende
Ketty Bodolf Sørensen
Kirsten Toft
Ketty Jakobsen
Kirsten Uth Lorentzen
Ketty Lunding Kristensen
Kirsten Vester
Ketty Sørensen
Kirsten Vestergaard
Kim Alberg
Kirstine Jensen
Kim Brodersen
Kirstine Louise Higgelke
Kim Dahl Hansen
Kis Th Schultz
Kim Førby
Kit Hildegaard Andersen
Kim G. Sørensen
Kjeld Ehmsen
Kim H Madsen
Kjeld Gravgaard
Kim Hansen
Kjeld Jensen
Kim Holger Knudsen
Kjeld Petersen
Kim Huusmann
Kjeld Tiedemann
Kim Ipsen
Klara Marie
Kim Jensen
Klaus Jørgensen
Kim Jørgensen
Klaus Nordby
Kim Kristensen
Klavs P
kim L. Kristensen
Knud Andersen
Kim Lehmann Poulsen
Knud Appel
Kim Mehl
Knud Blomgreen
Kim Nielsen
Knud E Poulsen
Kim Nielsen
Knud E. Larsen
Kim Ovdal
Knud Erik B.
Kim S Hansen
Knud Erik Jørgensen
Kim Sandø
Knud Erik Larsen
Kim Schødt Lauersen
Knud Grønnebæk
Kirsten Andersen
Knud Jønsson
Knud Lykke
Laila Petersen
Knud Nielsen
Lajla Bruun
Knud Nielsen
Lars Andersen
Knud Pedersen
Lars Ankjær
Knud Rasmussen
Lars Bjarne Christensen
Knud Rubinke
Lars Brogaard
Knud Vestergaard
Lars Christensen
Knud Wlather Larsen
Lars Christian Hansen
Knud Aage Mortensen
Lars Clausen
Konvad
Lars Doktor
Kristel Nielsen
Lars Hansen
Kristian B Gram
Lars Hansen
Kristian Damsgård
Lars Holger Andersen
Kristian Eriksen
Lars J.S. Jensen
Kristian Frøsig
Lars Jørgensen
Kristian Groth
Lars Jørgensen
Kristian Hauge Jensen
Lars Noes
Kristian L. Poulsen
Lars Olesen
Kristian Laustsen
Lars Ottosen
Kristian Mogensen
Lars Rasmussen
Kristian Thomsen
Lars S Nielsen
Kristian Viuf
Lars Vejrup
Kristiane AnnBech Laugesen
Lars Vilstrup Andersen
Kristina Agerholm
Lars-Henrik Mørup
Kristina Fogh
Lasse B. Jørgensen
Kristina Jakobsen
Lasse Madsen
Kristina lauridsen
Laszlo Zlotan Szolomaier
Kristion Dam
Laura Larsen
Kristoffer A Hansen
Laurids D. Mathiesen
Krzysztif Chodubski
Laurids Fredensborg
Kurt Andersen
Lea Skade Aagesen
Kurt Bramming
Leif B Beck
Kurt Fyhn
Leif Bloch Nielsen
Kurt Hjort-Gregersen
Leif Julius Nielsen
Kurt Jensen
Leif Lundgaard
Kurt Jessen
Leif Rasmussen
Kurt Käsmayr
Leif W Jørgensen
Kurt Lynge Pedersen
Lemvigegnens Landboforening - Uffe Christensen
Kurt Munk Jensen
Lena Johansen
Kurt Nielsen
Lena Thorup
Kurt Vacker
Lene Bjerregård
Käte Kærsig Knudsen
Lene Borum
Kåre Thomsen
Lene Cassøe
L
Lene Christensen
L Toft
Lene Elisa Jensen
L Valdsgaard
Lene Falk-Petersen
L. B.
Lene Frankow
Laila lund
Lene Godske Rasmussen
Laila Mogensen
Lene Hansen
Lene Hjort-Gregersen
Lindo Skjøde Christensen
Lene Holst
Line Bjergstrøm Nissen
Lene Jensen
Line Boisen Petersen
Lene Jessen
Lis Baumann
Lene Josiasen
Lis Boisen
Lene Kristensen
Lis Boysen
Lene Larsen
Lis Bøgh Sørensen
Lene Lund
Lis Dall
Lene Olesen
Lis Ebbesen
Lene Pedersen
Lis Henningsen
Lene Rasmussen
Lis Lange
Lene Rifbjerg Erichsen
Lis Nielsen
Lene Riis Wind
Lis Olesen
Lene Rosenkrands
Lis S Høstrup
Lene Schmidt
Lis Schøneberg
Lene Simonsen
Lisa Kamstrup Bech
Lene Skjøtt
Lisa Koustrup
Lene Sørensen
Lisa M.S. Jensen
Lene Toft
Lisbet Brink
Lene Wiencken
Lisbet Hansen
Lene Aagesen
Lisbeth Christoffersen
Leo Engelund
Lisbeth Clausuen
Leo Fyhn
Lisbeth Hansen
Leo Knudsen
Lisbeth Nielsen
Leo Nielsen
Lisbeth Smedegaard Jensen
Leon Jensen
Lise Langvad
Leon Thomsen
Lise M. Hæsum
Lief Buchholt
Lise Nielsen
Lief Christiansen
Lise Vestergaard
Lilian Kristensen
Lissa Jessen
Lilian Sørensen
Lizzie Johansen
Lilli Schrøder
Lone B Thomsen
Lillian Søgaard
Lone Egeberg Nielsen
Lilly Andersen
Lone Hauch
Lilly Jørgensen
Lone Hesberg
Lilly O. Sørensen
Lone L Pedersen
Lily Ibsen
Lone Noer
Linda Damsgaard
Lone Sommer
Linda Evald
Lotte Brogaard
Linda Ewald
Lotte Hansen
Linda G Nielsen
Lotte Kristensen
Linda Gaarde
Louisa Andersen
Linda Hansen
Louise Christensen
Linda Hvid Jensen
Louise Fenjer
Linda Jensen
Louise Gilbjerg
Linda Juhl Jensen
Louise Kristina Danielsen
Linda K Rasmussen
Louise Larsen
Linda Pedersen
Louise Larsen
Linda Rubinke
Louise Lyhne
Louise Mosbæk
Maren Hansen
Louise Petersen
Maren Jensen
Louise Winther Pedersen
Maren Johansen
Lykke Larsen
Maren Pedersen
Lærke Jørgensen
Margit Borup
M
Margit Jørgensen
M Christensen
Margit Lykke
M Jensen
Margit Mikkelsen
M. Christensen
Margit Nielsen
M. Dideriksen
Margit Wind
M. Krijestorac
Margith H Clausen
M. Larsen
Margrethe Skade Aagesen
M. Viuff
Maria Dinesen
Ma Mie Mie Khaing
Maria Møller Christensen
Maciej Bulenger
Maria Prinds
Mads Chr Rasmussen
Marianne Anker Baagø
Mads Hansen
Marianne Elbæk
Mads Ilsø
Marianne Jensen
Mads N Runge
Marianne Jørgensen
Magina Bodilsen
Marianne K Enemark
Magnethe Caspersen
Marianne K Pedersen
Maia Saxgren
Marianne Kamper Wolh
Maibritt Perplies
Marianne Kristensen
Maj Mohrbach Sørensen
Marianne Krogsgaard
Maja Almind
Marianne Larsen
Maja Jensen
Marianne List
Maja thomsen
Marianne Nielsen
Maja Tolstrup
Marianne runge
Maja Udengaard H
Marianne S Jensen
Majbrit Nielsen
Marianne Smedegaard Jensen
Majbritt Damsted Gregersen
Marianne Tarp
Majbritt H M
Marie Haahr Jessen
Majbritt Jørgensen
Marie Kristensen
Majbritt Sørensen
Marie Louise Kristensen
Majken Dalsgaard
Marie Trabjerg
Majken Jensen
Mariusz Wnuczek
Majken Skov Hansen
Mark Matthews
Malene Colberg Madsen
Marko Spajic
Malene Flensborg Andersen
Marko Tækker Josefsen
Malene H Egelund
Marta Viuf
Malene Handryziak Jensen
Martin Brandt Petersen
Malene Holmegaard Jensen
Martin Dall
Malene Juulsen
Martin Dupont
Malene Malskær
Martin H Schnipper
Malene Ravn
Martin Holst
Malene Sørensen
Martin Johansen
Marcig B.
Martin Petersen
Marco Voorma
Martin S Noes
Marek Markuszewski
Martin Sørensen
Martin Thrysøe
Mia Jørgensen
Mary Pedersen
Mia Morton Hogue
Mathias Garder
Mia-Maya Frederiksen
Mathias Jensen
Michael B. Christensen
Mathilde Richardt
Michael B.S. Jensen
Max Juul Jørgensen
Michael Beier
Melanie Loll
Michael Frost
Melinda Lyngy
Michael Granner
Melissa L. Nielsen
Michael Hersdorf
Melissa Larsen
Michael Holm
Merete Hellberg Hansen
Michael Iversen
Merete L Thomsen
Michael Jensen
Merete Manfred Iversen
Michael K Nielsen
Merete Olsen
Michael Knudsen
Merete Petersen
Michael Kristiansen
Merete S Wehlast
Michael L Nielsen
Merethe Julsgaard Klausen
Michael Lauge Christensen
Meta Kristiansen
Michael Løbner Marcussen
Metha Lund
Michael nielsen
Metha Trabjerg
Michael Pries
Mette B. Johnsen
Michael R. Poulsen
Mette Beck Pedersen
Michael Scheffmann
Mette Bjerre
Michael Schwartz
Mette Christensen
Michael Svensson
Mette Dupont
Michael Vestbjerg
Mette Emborg Lassen
Michelle Elgaard
Mette Fogh
Michelle Nørreløkke
Mette G. Poulsen
Michelle Straaup Kjær
Mette Gejl
Mie Jacobsen
Mette Hangaard Schnipper
Mika S Lund
Mette Hansen
Mikael Hollænder
Mette Jakobsen
Mikael Jensen
Mette Jordenbæk
Mikael Jørgensen
Mette Nielsen
Mikael Randa Poulsen
Mette Nielsen
Miki Kango Petersen
Mette Nielsen
Mikkel H Petersen
Mette Ottosen
Mikkel Jensen
Mette Pedersen
Mikkel Nielsen
Mette Ravn
Mikkel Olesen
Mette Schjødt-Pedersen
Mikkel Ramsing
Mette Søe Vestersager
Mille Derksen
Mette Van norde
Mirestar Sibeli
Mette Vodder Hansen
Miroslana Gneda
Mette Wiekhorst
Mogens Damm
Mette-Marie Nielsen
Mogens Højsager
Mia Andreasen
Mogens Jensen
Mia Damgaard Toftlund
Mogens Jørgensen
Mia Gammelby Lund
Mogens K Beck
Mia Holm
Mogens Krammer
Mogens Lange
Niels H Madsen
Mogens Langvad
Niels J Hansen
Mogens Tønder
Niels Jan Pedersen
Mona Hostrup
Niels Jensen
Mona J Hansen
Niels Jørgen Hansen
Mona Jønsson
Niels Jørgen Jensen
Mona Laugesen
Niels Jørgen Jørgensen
Mona Nissen
Niels Jørgen Kargo Petersen
Mona Slot
Niels jørgen Pedersen
Mona Thy Sørensen
Niels K Clausen
Mona Aagesen
Niels Kristian Nielsen
Monica Adina Enache
Niels Mortensen
Monica Schrøder
Niels Nielsen
Morten Andersen
Niels Pedersen
Morten Andreasen
Niels Pedersen
Morten Christensen
Niels Peter Elbæk
Morten Christensen
Niels Peter Jørgensen
Morten Due
Niels Peter S Juhl
Morten Gejl Petersen
Niels Peter Skov
Morten Gregersen
Niels Peter Sølbeck Skov
Morten Jørgensen
Niels Schultz
Morten Kokholm
Niels Skovsen
Morten Pedersen
Niels Sørensen
Morten Petersen
Niels Sørensen
Morten Vestergaard
Niels Toftgaard Lind
Morten Vestergaard
Niels Aage Christensen
N
Niels-Bo Madsen
Nadine V Anschutz
Niklas Bjerrisgaard
Nadja Larsen
Nikolaj Kragh Mikkelsen
Nanna Bjørnhardt
Nikolaj Kring Lange
Nanna Jønsson
Nikolaj Witting
Nanni Hansen
Nina B.
Natalia Nielsen
Nina Mamsen
Natascha Torbøl Pedersen
Nina Sørensen
Natasja Straarup Kjær
Norma Knudsen
Naturstyrelsen
O
Nelly Lange
Oda Olsen
Nes Bech
Oda Schmidt
Nethe Gejl
Olaf Erdmann
Nicholai Madsen
Olav Hansen
Nick Nielsen
Olav Nielsen
Nicolai Krammer
Olav Øllgaard
Nicolai Pedersen
Ole Andersen
Nicolaj Frederiksen
Ole Doctor
Nicolaj Nielsen
Ole Elgaard
Nicoline Bjerre
Ole Friis Hansen
Niels Chr. Skovbjerg
Ole Gotved
Niels Erik Jørgensen
Ole H T Møller
Niels Erik Lage
Ole Hansen
Ole Hansen
Per F. Madsen
Ole Kantved
Per Hansen
Ole Koed Jensen
Per Hausted
Ole Larsen
Per Jacobsen
Ole Nielsen
Per Jensen
Ole P. Johnsen
Per Køhler
Ole Pedersen
Per Nielsen
Ole Pedersen
Per Tjørnhøj-Thomsen
Ole Rasmussen
Per V. Nielsen
Ole Schmidt
Pernille Benkjer Jensen
Ole Vogn Pedersen
Pernille Friis
Ole Østergaard Andersen
Pernille Hjort Rasmussen
Olga E M
Pernille Haar Nielsen
Olga Foyder
Pernille Matthews
Olga Hansen
Pernille Nielsen
Olga Pedersen
Pernille Stenager Heiselberg
Oline Eriksen
Pernille Tolstrup
Oliva Müller
Peter Beck Nielsen
Orla Lorenzen
Peter Blankenstein
Orla Pedersen
Peter Chr. Larsen
Osvald Nielsen
Peter Fousing
Otto Kristensen
Peter Fredslund
Otto Lauridsen
Peter Friis
Ove Andersen
Peter Garder
Ove Fogh Lund
Peter Henningsen
Ove Føns
Peter Jensen
Ove Hansen
Peter Juul Nielsen
Ove Holst
Peter Legarth
Ove Knudsen
Peter Lei Bruun
Ove Lønne
Peter Lesmann
Ove Rold Thonsen
Peter Mamsen
Ove Thomsen Broager
Peter Nielsen
P
Peter Nygaard
P Birger Frandsen
Peter Pagh Nielsen
P H Jørgensen
Peter Petersen
Palle Snor
Peter S. Nielsen
Pascale Bories
Peter Scherrebæk Møller
Patrick Kryger Retz Sloth
Peter Schultz
Patrick O Larsen
Peter Shjøth
Patrick Westergaard
Peter Skov
Paul Erik Hansen
Peter Wind
Paul erik Haagensen
Petra Snor
Paul H Winther
Petra Thomsen
Peder Dalgas Jensen
Phillip Tolbøll
Peder Ebsen Boldt
Pia Brozat Garder
Peder Lessmann
Pia Hansen
Peder Søndergaard
Pia Jensen
Peder Aagesen
Pia Jønsson
Per Clausen
Pia Korntved
Pia Lykke Bollmann Friis
Rene Lund
Pia Marie Jacobsen
René Nissen
Pia Petersen
Rene Skovgaard
Pia Paarup
Rene Sørensen
Pia Thomsen
Rene Thomsen
Poul Andersen
Ricky Hansen
Poul Clausen
Ricky Hansen
Poul E Jensen
Rigmor Christensen
Poul Erik Jensen
Rigmor Timmermand
Poul Erik Larsen
Rikke Andersen
Poul Erik Nielsen
Rikke Andersen
Poul Erik Vester
Rikke Biørn-Lorenzen
Poul erik W
Rikke F Lund
Poul Harboe
Rikke Fogh Lund
Poul Knudsen
Rikke Holst
Poul Korntved
Rikke Jasmin Lundegaard Nielsen
Poul Ovesen
Rikke Kristensen
Poul Rasmussen
Rikke Lund.
Poula Nørgaard
Rikke Mosegaard Larsen
Povl Erik Jespersen
Rikke Møller
Povl Kristensen
Rikke Rasmussen.
Preben Birger Frandsen
Rikke Ravn.
Preben christensen
Rikke Riber
Preben Friis Hansen
Rikke S Lund
Preben Hjort
Rikke Søe Vestersager
Preben Jessen
Rimantas Zuolys
Preben Larsen
Rina Oldager Miehs
Preben Lund
Rita Christensen
Preben Mathiesen
Rita Lauridsen
Preben Matzen
Rita Paulsen
Preben Nielsen
Robert Clausen
Preben Pedersen
Robert Devereux
Preben Pedersen
Robert Horup
Preben Rechnagel
Robert K Pedersen
Preben Simonsen
Robert Kurtz
Preben Theede
Robert Laugesen
R
Robert Peter Frederiksen
R Poulsen
Robert Szumielewicz
R. Veldboom
Rod Derksen
Randi Fyhn Madsen
Roman Foyder
Rasmus Jensen
Ronald Nielsen
Rasmus Klausen
Ronni Jensen
Rasmus Rubinke
Ruben A. P. Heiselberg
Rasmus Vangsgaard Uth
Ruben Schmidt
Rasmus Windfeldt Kristensen
Rune Pedersen
Renate S Kelting
Ruth Bech Møller
Rene Blankensteiner
Ruth Feddersen
Rene Bruun
Ruth Hansen
Rene Laursen
Ruth Hansen
Ruth Iversen
Solveig Meier
Ruth Mariegaard.
Solvejg Holmgaard Jensen
Ruth Skovdal
Sonja Christensen
Ruth Trans Slothuus
Sonja Hansen
Ryrzard
Sonja Jensen
S
Sonja Jepsen
S
Sonja Madsen
S De Jong
Sonja Olsen
S Knudsen
Sonja Pedersen
S Svendsen
Sonja Thuesen
S Trabjerg
Steen Andersen
Sabrina Sørensen
Steen Arnolda
Sabrina Sørensen
Steen Johansen
Sally Kludt
Steen Nissen
Samuel Pedersen
Steen Ottesen
Sandra Jensen
Steen Raun
Sandra Kludt
Steen Stoltenborg
Sandra Uller
Stefan Buttke
Sandy Geertsen
Stefan Gøttsche Schmidt
Sanne A Lauritsen
Steffan Frisk
Sanne Brozat
Steffan Lund
Sanne Lagoni
Steffen Jensen
Sanni Dalsgaard
Steffen Jessen
Sanni Paulsen
Steffen R Pedersen
Sara Brorson Jensen
Steffen S. Lorentzen
Sara Jensen
Stig B.
Sara Knudsen
Stine Eva Johannesen
Sara Koch Nielsen
Stukenbrock
Sara Mørch
Susan Andreasen
Sarah Munk Christensen
Susan Dahler Jensen
Sasja Kikkenborg Møller
Susan Skousen
Seamus Cunningham
Susan Steffensen
Sebastian (Wiekhorst)
Susanne Askjær Kristensen
Sebastian Bulenger
Susanne Bechmann
Sebastian Wawrzyniak
Susanne Bechmann
Shelly Nielsen
Susanne Clausen
Signe L Andersen
Susanne Ditlevsen
Sigvald Nielsen
Susanne Elbæk
Sille L
Susanne Gregersen
Simon Bishop
Susanne Hansen
Simon Bøtkjær
Susanne Harsdorf
Simon Frøsig Sørensen
Susanne Juhl
Simon Jepsen
Susanne Nielsen
Simon Søholt Olsen
Susanne Petersen
Simon Toft Jensen
Susanne Ravn
Simone Lykkebo
Susanne Vesterlund Damgaard
Smuniewski
Susanne W Jørgensen
Solfrid Kristin Holst
Susanne Hansen
Solveig Henningsen
Susie Mathiesen
Sussi Hjort
T. J
Sussie Thaning
Tage Holst
Suzie Laura Matthews
Tage Kold
Sv. E. Pedersen
Tage M Nielsen
Sven Erik Vissing
Tage Pøhl
Svend Andreassen
Tage Simonsen
Svend Christensen
Tania Senger
Svend Erik Jessen
Tanja Beck Nielsen
Svend Friis Jørgensen
Tanja Fuglsang Lindskov
Svend Hansen
Tanja Jørstrand
Svend Jensen
Tanja Leerskov
Svend Pedersen
Tanja Olsen
Svend Sunddal Pedersen
Tanja S Kjær
Svend Aage Andersen
Tanja Solbjerg Andersen
Svend Aage Caspersen
Tanja V. Hyldig
Svend Åge D Pedersen
Tea Sørensen
Svend Aage Hansen
teddi Schmidt
Svend Aage Hansen
Teddy L Bertelsen
Svend Aage Jensen
Tenna Hentzen
Svend Aage Paulsen
Tenna Schack
Sylvia Knudsen
Tenna Vangsøe
Sønderjyllands Dyreværnsforening
Teresa Wolton
Søren ..vig
Theresa Vinther
Søren Andreasen
Therese M Pedersen
Søren Anker
Therkild Jensen
Søren Brok
Thomas Buchholt Vig
Søren Bunkenborg
Thomas Deela
Søren Gregersen
Thomas Ganer
Søren Hjort-Gregersen
Thomas Garder
Søren Jensen
Thomas Hansen
Søren Kongsted Christensen
Thomas Hestbek Mørkeberg
Søren Kristensen
Thomas Huosmann
Søren L. C.
Thomas Kjær
Søren Larsen
Thomas Lykke
Søren Lassen
Thomas Madsen
Søren Lemming
Thomas Meng
Søren Lund
Thomas Thrane
Søren Lundegaard
Thong Van Vo
Søren Michaelsen
Thorben Hein Petersson
Søren Schmidt
Thordis Knudsen
Søren Skou
Thorkild Knudsen
Søren Skov Michaelsen
Thorkild Knudsen
Søren Søndergaard
Thorvald Hansen
Søren Sørensen
Thyra Marie Hansen
Søren Aagesen
Tim Von Domarus
Søs Nielsen
Tina Bisgaard Poulsen
T
Tina Christiansen
T Skov
Tina Ganer
T. Hansen
Tina Grøndal Fallentin
Tina Jensen
Trine Bernskov Holm
Tina Juhl Christiansen
Trine Fryjana Theede
Tina Lauersen
Trine Fæster
Tina Lønborg Poulsen
Trine Juhl Nielsen
Tina Meldsen
Trine Kristensen
Tina Petersen
Trine Lagoni
Tina Schmidt Førby
Trine Nielsen
Tina Stokholm
Trine Nørhede Andersen
Tina Aaskov
Troels Nørregaard Senger
Tine Godske Lauridsen
Troels Smith
Tine Hansen
U
Tine Rindberg
Uffe Hansen
Tobias Hansen
Uffe Henningsen
Tobias Hausted
Ulf Pedersen
Tomas Olsen
Ulla Fløe Knudsen
Tomas Schnipper
Ulla Hansen
Tommy Birk
Ulla Lorentzen
Tommy Dinesen
Ulla Lønne
Tommy Knudsen
Ulla Rasmussen
Tommy Mikkelsen
Ulla V Overeem
Tommy Poulsen
Ulla Valsgaard
Tommy Schnipper
Ulrich Johns
Tommy Skau
Ulrik Engholm
Tommy Skøtt
Ulrik Madsen
Tommy Sørensen
Ulrik Uhrskov
Tonny Benkjer Jensen
Uno Nygaard
Tonny Boysen
Ursula Frandsen
Tony Hansen
Uwe Ockens
Tor Thrysøe
V
Torben Hahn
V. Noes
Torben Hansen
Vagn Pedersen
Torben Jensen
Vagn Seistrup Tved
Torben Kenne
Valborg Jensen
Torben Laursen
Valdemar Rasmussen
Torben Lindholm
Vejdirektoratet
Torben Madsen
Vera Jørgensen
Torben Møller
Verner Christensen
Torben Mørk
Verner Geil
Tove Andersen
Verner Kristiansen.
Tove Bertelsen
Verner Laugesen
Tove Christensen
Veronika Bukdahl.
Tove F Pedersen
Vibe Andersen
Tove Fredslund
Vibecke Reese Moos
Tove Kirkegaard Andersen
Vibeke B Stenger
Tove Larsen
Vibeke Jørgensen
Tove Petersen
Vibeke Meier Jensen
Tove Rasmussen
Vibeke Møller
Tove Svarrer Jensen
Vibeke Pedersen
Trine Askjær Kristensen
Vibeke V. Jensen
Vickie Lundegaard Kallehauge
Viggo Christensen
Viggo Jensen
Viggo Olsen
Viggo Skøtt Christensen
Vika Lønborg Olsen
Viola Nikolajsen
Violeta Hansen
Vita Bøgh
Vita Hauch
Vita Nissum
Vivi Straaup Kjær
Vivian Madsen
Vladimir Zamboni
W
W De Jong
Waltrand Larsen
Wenche Schmidt
Willy Pedersen
Win Maung Than
Wind Estate - Peter Dueholm
Wind1 - Søren Kjær
Wind1 - Søren Kjær
Winnie Alberg
Yvonne Christiansen
Z
Zenia Barlo
Å
Åge Markussen
Åge Simonsen
Åse Lund
Åse Sørensen
Åsemette Bertelsen

Hvidbog - Vi bruger cookies

Transcription

Similar documents

BioLyt - R2 Agro

Kaj Bank Olesen JP - Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Borgere plaget af støj fra kæmpe- vindmøller blev lovet lovgivning

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Folder om Danmarks Vindmølleforening.

Se sidste års hæfte her. - Danmarks Vindmølleforening

Behandling af blødende gastroduodenale ulcera