Børne- og Skoleudvalget

Transcription

Generelle bemærkninger
Forudsætninger og udmeldte rammer
Budgetforslaget for 2016 er med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinier i indkaldelsesskrivelsen af 27. marts 2015.
Under hensyntagen til de generelle økonomiske forhold blev der udmeldt nettodriftsrammer for udvalgenes budgetbidrag.
Rammerne blev udarbejdet med baggrund i det af Kommunalbestyrelsen vedtagne
budgetoverslagsår 2016 i Budget 2015 inkl. efterfølgende Økonomiudvalgsbeslutninger
samt andre konsekvensrettelser.
Med hensyn til prisog lønudvikling på de enkelte konti har Økonomiudvalget besluttet
at prisfremskrive med de af KL anbefalede 1,70 % i hele perioden.
Lønfremskrivning er foretaget med 1,79 % fra 15/16, 2,34 % fra 16/17 og med 2,20 % i
resten af perioden, som anbefalet af KL.
I budgetforslaget er der endvidere forudsat såvel uændret kommunal udskrivningsprocent på 23,3 som uændret grundskyldspromille på 24,0.
Herudover har kommunens seneste befolkningsprognose (marts 2015) hvor det har
været relevant, været benyttet som et vigtigt planlægningsredskab.
Der er regnet med et befolkningstal pr. 1. januar 2016 på 42.922 personer. Kommunens samlede befolkning pr. 1. januar 2019 forventes at udgøre 43.789.
Hovedtendensen i prognosen er i øvrigt et midlertidigt udgiftspres, som bevæger sig
gennem de yngre årgange, som følge af et "baby-boom" i 2007.
Herudover er de seneste års tendens med stigende urbanisering (flytning til Hovedstadsområdet) slået igennem lokalt.
1
Budgetforslaget – de samlede udgifter og indtægter
De samlede udgifter og indtægter i Budgetforslag 2016 udgør i nettotal følgende:
Driftsudgifter (inkl. statsrefusion)
Anlægsudgifter
2.428,6 mill. kr.
117,3 mill. kr.
2.545,9 mill. kr.
Finansieret ved:
Forbrug af likvide aktiver
Skatter
Tilskud og udligning
Renter, momsrefusion, regionsbidrag, afdrag på lån
samt finansforskydninger
-46,2 mill. kr.
-2.009,8 mill. kr.
-511,9 mill. kr.
22,0 mill. kr.
-2.545,9 mill. kr.
Udgifterne – fordeling på områder
De samlede nettodriftsudgifter i Budgetforslaget for 2016 udgør 2.428,6 mill. kr. I nedenstående diagram er vist den procentvise fordeling af udgifterne:
Som det ses er det økonomisk set mest tungtvejende område Sociale opgaver og beskæftigelse – herunder daginstitutionsområdet.
Med hensyn til fordelingen af nettoanlægsudgifterne (117,3 mill. kr.), henvises til den
særlige redegørelse vedrørende de planlagte investeringsaktiviteter.
2
Indtægterne
Den væsentligste indtægtspost er skatterne, der netto udgør i alt 2.009,8 mill. kr. Hertil
kommer nettoindtægter fra tilskud og udligning på 511,9 mill. kr.
Endvidere er der refusionsindtægter, som udgør 173,7 mill. kr., og hvor af stort set hele
beløbet vedrører statsrefusion fra indkomstoverførsler. Endelig er der nettorenteindtægter på 13,4 mill. kr.
Skatterne
Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen af budgettet fortsat tage stilling til, om
der skal vælges statsgaranti eller selvbudgettering. Dvs. skøn for udviklingen i kommunens befolkningstal, udskrivningsgrundlag og grundværdier.
Til 1. behandlingen er indarbejdet egne skøn primært baseret på SKATs opgørelser og
KL's budgetvejledning.
Dette giver - med en udskrivningsprocent på 23,3 % - et indkomstskatteprovenu i 2016
på netto 1.688,6 mill. kr.
Resten af skatterne fordeler sig (netto) således for 2016:
Grundskyld
Dækningsafgifter
Selskabsskat
241,5 mill. kr.
31,1 mill. kr.
48,6 mill. kr.
Øvrige skatter i alt
321,2 mill. kr.
Tilskud og udligning
Der vil blive regnet mere på tallene mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet med
henblik på at kunne kvalificere kommunalbestyrelsens beslutning omkring valg af
statsgaranti eller selvbudgettering, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor.
Kommunen har udfra gældende skøn nettoindtægter fra tilskud og udligning på 511,9
mill. kr.
Heraf modtager kommunen bl.a. et udligningsbeløb på 357,3 mill. kr. og et statstilskudsbeløb på 79,6 mill. kr.
Samtidig skal kommunen bl. a. bidrage til udligning til vanskeligt stillede med 6,6 mill.
kr., men modtager til gengæld 17,0 mill. kr. vedrørende byrdefordelingsmæssige tab
m.v. samt 1,4 mill. kr vedr. selskabsskat.
Herudover er der beskæftigelsestilskuddet på 79,0 mill. kr. og en udgift til efterregulering på 7,5 mill. kr.
Overslagsårene
Budgetoverslaget for årene 2017-2019 kan aflæses i både faste og løbende priser.
Hovedkontiene fra 00 til og med 06, som vedrører drift og anlæg er udarbejdet i faste
priser (2015-prisniveau), således at aktivitetsniveauet kan sammenlignes år for år.
3
Nettodriftsudgifter
I 1.000 kr.
Indekseret
BF2016 BO2017 BO2018 BO2019
2.428,6 2.437,0 2.434,3 2.437,3
100,0
100,3
100,2
100,4
Som det ses, er der stort set ingen ændringer, hvad angår udviklingen i driftsudgifterne
i overslagsårene.
Derimod bemærkes det, at anlægsudgifterne fluktuerer i overslagsårene.
Nettoanlægsudgifter BF2016 BO2017 BO2018 BO2019
I 1.000 kr.
117,3
107,8
117,9
51,9
Indekseret
100,0
91,9
100,5
44,2
De finansielle konti (bl.a. skatter og forbrug af likvide aktiver) er derimod angivet i løbende priser.
Ved en udskrivningsprocent på 23,3 og grundskyldspromillen på 24,0 i alle årene forventes der følgende skatteprovenu:
Skatter
I 1.000 kr.
Indekseret
BF2016 BO2017 BO2018 BO2019
2.009,8 2.016,3 2.045,7 2.044,0
100,0
Der må budgetteres med et forbrug af likvide aktiver for at opnå budgetbalance.
Forbrug af likvide aktiver
BF2016 BO2017 BO2018 BO2019
I 1.000 kr.
46,2
39,7
18,3
-13,8
Indekseret
100,0
85,9
27,9
-29,9
Bevillingsniveau
Bevillingsniveauet er funktion 3. niveau. Der er dog visse bindinger for så vidt angår
løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter (inkl. refusion).
Samtidig har fagudvalgene omplaceringskompetence indenfor serviceområdeniveau
med visse begrænsninger.
Ansøgning om tillægsbevillinger som skal til behandling i Økonomiudvalget skal passere det respektive fagudvalg, såfremt det vedrører forhold underlagt udvalgets kompetenceområde.
Inddeling af budgettet i serviceområder
Budgettet er inddelt i en række serviceområder fordelt på de respektive udvalg.
Udvalgenes bemærkninger til deres respektive serviceområder i det følgende er opbygget udfra denne struktur:
•
•
•
•
•
•
Formål og indhold
Politiske visioner og mål
Målsætninger og resultatkrav
Budgetteringsmetode og forudsætninger
Bevillingsoplysninger
Specielle bemærkninger
4
REDEGØRELSE VEDRØRENDE
LEASINGARRANGEMENTER
5
6
Redegørelse vedrørende
leasingarrangementer
Leasingarrangementer
Ifølge krav fra ministeriet skal bemærkningerne til budgettet indeholde en redegørelse
om i hvilket omfang kommunen har indgået leasingarrangementer, herunder Sale-andlease-back arrangementer.
Tårnby kommune har indgået tre leasingarrangementer. Der er ikke indgået nogle Sale-and-lease-back aftaler. De indgåede leasingaftaler omfatter:
Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej
Plejehjemmet har indgået en leasingaftale med Falck om installering og service af en
hjertestarter fra februar 2014. Leasingaftalen er uopsigelig i 36 måneder og andrager
en samlet værdi i perioden på 15.026 kr.
Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej
Plejehjemmet har ligeledes indgået en aftale fra april 2014 om opsætning, vedligehold
samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere.
Leasingaftalen er uopsigelig i 36 måneder og andrager en samlet værdi i perioden på
36.264 kr.
Biler, Hjemmeplejen
Pr. 1. april 2015 er der indgået kontrakt på leasing, rengøring, forsikring og service på
8 biler til hjemmeplejen. Leasingkontrakten blev indgået på baggrund af et vundet udbud. Kontrakten er 4-årig og kan opsiges med normale frister af begge parter. Kontrakten andrager en samlet værdi i kontraktperioden på 1.073.280 kr.
7
Redegørelse vedrørende
leasingarrangementer
Den samlede fremtidige forpligtigelse (i hele kr.) vedrørende leasingaftaler ser således ud:
Leasingaftale:
Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej
Budget 2015 Budget 2016
Overslagsår
2017
Overslagsår
2018
Overslagsår Efterfølgende
2019
år
I alt
5.008
5.009
-
-
-
-
10.017
12.088
12.088
-
-
-
-
24.176
Biler, Hjemmeplejen
268.320
268.320
268.320
268.320
-
-
1.073.280
I alt
285.416
285.417
268.320
268.320
0
0
1.107.473
Akvarium, Plejehjemmet
Irlandsvej
8
Økonomiudvalget
Indledning
Økonomiudvalgets budgetområde består af følgende 4 serviceområder:
•
Ejendomme og administrationsbygninger
Serviceområdet indeholder de driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet
med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og
administrationsbygninger.
•
Politisk organisation
På dette serviceområde konteres partitilskud, vederlag m.v. til
kommunalbestyrelsesmedlemmer, møder, rejser og repræsentation,
udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg.
•
Administrativ organisation
Området omfatter lønudgifter til kommunens administrative personale, samt
øvrige driftsudgifter og –indtægter vedrørende forvaltningernes administrations opgaver m.v. på rådhuset.
•
Særlige formål
Området indeholder ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger, tilskud til
istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen, tilskud til
børneaktiviteter på Den Blå Planet, udgifter til tinglysning af
skadesløsbreve ved lån til betaling af ejendomsskat samt udgifter til
erhvervsservice og iværksætteri.
På Økonomiudvalgets budgetområde budgetteres med udgifter på i alt 333.044.868 kr.
og indtægter på i alt 75.579.868 kr., hvilket vil sige en nettodriftsudgift på 257.465.000
kr.
Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets nettobudget på
serviceområder, fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.):
Administrativ
organisation
239.400
93%
Særlige formål
4.222
2%
Ejendomme og
administrationsbyg
ninger
6.245
2%
Politisk
organisation
7.598
3%
1
Økonomiudvalget
Indledning
1.000 kr.
Økonomiudvalg
U
I
Ejendomme og
Administrationsbyg- U
ninger
I
Politisk
organisation
U
I
Administrativ
organisation
U
I
Særlige formål
U
I
Regnskab
2014
Budget
2015
197.042
274.411
-77.368
8.331
28.560
-20.229
8.065
8.211
-146
175.910
232.791
-56.881
4.736
4.848
-112
263.117
353.816
-90.700
20.073
40.802
-20.729
7.286
7.331
-45
231.509
300.985
-69.475
4.249
4.699
-450
Budget Budget- Budget2016 overslag overslag
2017
2018
257.465 258.539 257.029
333.045 334.096 332.589
-75.580 -75.557 -75.560
6.245
6.500
6.497
26.403 26.403 26.403
-20.158 -19.903 -19.906
7.598
7.943
6.436
7.642
7.947
6.440
-44
-4
-4
239.400 239.873 239.873
294.325 295.072 295.072
-54.925 -55.198 -55.198
4.222
4.222
4.222
4.675
4.675
4.675
-453
-453
-453
Budgetoverslag
2019
260.048
334.989
-74.942
7.197
26.403
-19.206
8.755
8.840
-85
239.873
295.072
-55.198
4.222
4.675
-453
Under de enkelte serviceområder er på de følgende sider nævnt de forudsætninger
m.v., der ligger til grund for budgetlægningen på Økonomiudvalgets område.
2
Økonomiudvalget
Formål og indhold
Serviceområdet dækker driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at
administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger.
Vi skaber bæredygtige løsninger til gavn for brugerne.
Kommunens ejendomme og administrationsbygninger samt tilhørende udenoms
arealer skal fremstå præsentable og bygninger skal så vidt muligt energioptimeres.
Endvidere skal områdernes udseende og indretning tilfredsstille behovet hos brugerne
af de respektive bygninger.
Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men
erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som
f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutionsbyggeri.
Der udarbejdes vedligeholdelsesstandarder og planer for de grønne områder, som kan
sikre områdernes tilstand på længere sigt.
Kommunens bygninger vedligeholdes med fokus på brugernes behov for at kunne
udnytte bygningerne optimalt samt for at bevare den investerede kapital i bygningerne.
Bygningsmassen må ikke forringes, derfor skal der sættes ind overfor skader på
klimaskærmen (bygningens ydervægge, vinduer og tag).
Teknisk Forvaltning er ansvarlig for, at bygningernes tilstand følges og at ekstraordinær
vedligeholdelse udføres under overholdelse af budgetter herfor.
Målsætninger
Nybyggeri energi
optimeres.
Resultatkrav
Ved nybyggerier foretages en
beregning af merpris og
energibesparelse for en
udførelse i henhold til
bygningsreglementets
strengeste klasse, og dette
forelægges i forbindelse med
politisk beslutningstagen.
Opfølgning
Administrativ halvårlig
status.
Vandafledning bort fra
kloaksystemet fremmes.
Ved skitsering af nybyggeri og Administrativ halvårlig
renoveringer realitetsbehandles status.
muligheder for LUR/LAR*. Der
laves prisoverslag.
*lokal udnyttelse af regnvand / lokal afledning af regnvand
3
Økonomiudvalget
Målsætninger
Andelen af bygninger med
vedvarende energikilder
øges.
Resultatkrav
Ved ethvert kommunalt
byggeri/større renovering skal
der foretages en vurdering af,
om der kan opsættes et nyt
vedvarende energianlæg.
Opfølgning
Administrativ halvårlig
status.
Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner
og tilstandsrapporter kan medføre afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller
flere år.
Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver
enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet
anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme.
Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for
samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer.
De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der
erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige
vedligeholdelse.
Det endelige forbrug kan, navnlig som følge af behov for akut vedligeholdelse, afvige
herfra. Væsentlige afvigelser vil samlet blive forelagt Økonomiudvalget i slutningen af
året og anført i bemærkningerne til regnskabet.
På de ejendomme, hvor man fra kommunens side forestår el- og varmeforsyningen, er
der budgetteret med de på budgetlægningstidspunktet gældende priser, som er oplyst
af DONG Energy, HMN Naturgas I/S og TÅRNBYFORSYNING Fjernvarme.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
8.331
6.894
21.667
-20.229
20.073
7.392
33.410
-20.729
6.245
7.789
18.614
-20.158
Budgetoverslag
2017
6.500
7.789
18.614
-19.903
Budgetoverslag
2018
6.497
7.789
18.614
-19.906
Budgetoverslag
2019
7.197
7.789
18.614
-19.206
4
Økonomiudvalget
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Fælles formål
Fælles formål
Beboelse
Erhvervsejendomme
Andre faste
ejendomme
Byfornyelse
Administrationsbygninger
Regnskab
2014
Budget
2015
002201 U
I
002510 U
I
002511 U
I
002512 U
8.331
2.059
-3.004
4.035
-647
2.714
-2.133
3.398
20.073
17.154
-3.100
2.062
-164
2.665
-2.311
3.028
I
002513 U
-7.646
7.972
-8.156
8.036
-7.982
8.231
-7.992
8.231
-7.995
8.231
-7.995
8.231
I
002515 U
I
064550 U
-6.797
1
0
8.381
-6.973
51
-26
7.807
-6.826
51
-26
8.203
-6.561
51
-26
8.203
-6.561
51
-26
8.203
-6.561
51
-26
8.203
-2
0
0
0
0
0
I
Budget Budget- Budget- Budget2016 overslag overslag overslag
2017
2018
2019
6.245
6.500
6.497
7.197
2.008
2.008
2.008
2.008
-2.900
-2.900
-2.900
-2.200
2.112
2.112
2.112
2.112
-100
-100
-100
-100
2.683
2.683
2.683
2.683
-2.324
-2.324
-2.324
-2.324
3.115
3.115
3.115
3.115
00.22
Jordforsyning
00.22.01
Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
2.007.583
-2.900.000
2.059.445
-3.003.943
17.153.762
-3.100.000
I Budget 2015 var der ud over de hidtidige afsatte midler til energibesparende
foranstaltninger, ekstraordinært afsat 15,3 mill. kr. til energirenoveringer af kommunale
ejendomme.
Lejeindtægten vedrører diverse ejendomme, hvortil der ikke er oprettet en selvstændig
konto i budgettet, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, mindre ejendomme, ubebyggede grunde og diverse midlertidige lejemål, herunder camp på
Ugandavej.
I forhold til Budget 2015 forventes en mindreindtægt på 0,2 mill. kr. bl.a. som følge af
lejeregulering for flere antennepladslejemål.
5
Økonomiudvalget
00.25
Faste ejendomme
00.25.10
Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
2.112.451
-100.000
4.035.114
-646.827
2.061.807
-163.504
Der er afsat en årlig pulje på 1.027.623 kr. til efterfølgende udmøntning i
energibesparende projekter, som har en maksimal tilbagebetalingstid på 10 år.
Der er udført elektronisk adgangskontrol på kommunens bygninger. Der er afsat
60.000 kr. årligt til opdateringer og licenser.
00.25.12
Erhvervsejendomme
Regnskab 2014
Budget 2015
3.114.578
-7.982.003
3.397.674
-7.645.603
3.027.522
-8.156.311
1001020130
Saltværksvej 2 – 6
Regnskab 2014
Budget 2015
1.808.381
-2.765.183
1.700.928
-2.874.800
1.719.908
-2.878.955
Stigningen i udgifterne skyldes et øget elforbrug.
Lejeindtægten er beregnet på baggrund af fuld udlejning/benyttelse af ejendommen.
En større del af ejendommen benyttes til kommunale formål, hvor der ikke opkræves
leje (Hjemmeplejen, civilt beredskab, udstillingslokaler og lager for Teknisk
Forvaltning). Faldet i indtægterne skyldes justering af Actioncentrets lejeaftale.
00.25.13
Andre faste ejendomme
Regnskab 2014
Budget 2015
8.231.299
-6.825.713
7.971.564
-6.796.731
8.036.006
-6.972.756
6
Økonomiudvalget
1001020153
Oasen, Værløse
Regnskab 2014
Budget 2015
99.909
-289.790
34.766
-289.682
34.714
-288.176
Ejendommen Oasen udlejes til Frederiksberg Kommune. Udgifterne til skatter og
afgifter er fra og med Budget 2016 reguleret i forhold til faktisk forbrug.
1001020162
Ejendomme udlejet til TårnbyForsyning
Regnskab 2014
Budget 2015
-1.700.000
-1.798.191
-1.864.968
I forbindelse med selskabsdannelsen på forsyningsområdet pr. 1. januar 2010 har
Kommunalbestyrelsen besluttet at udleje 4 bygninger og 50 grunde til de nye
forsyningsselskaber. Vilkårene for lejemålene, herunder lejens størrelse er godkendt af
Kommunalbestyrelsen den 25. maj 2010. I forhold til Budget 2015 forventes en
mindreindtægt på ca. 165.000 kr., hvilket hovedsageligt skyldes, at lejemålet
vedrørende forsyningsselskabernes kontorpavillon ophører pr. 1. maj 2016.
06.45
06.45.50
1001020170
Tårnby Rådhus
Regnskab 2014
Budget 2015
8.202.519
0
8.381.184
-2.473
7.806.863
0
Stigningen i budgettet skyldes alene en justering af rengøringsbudgettets beløb, da
selve normeringen er uændret.
7
Økonomiudvalget
Formål og indhold
Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål:
•
•
•
•
•
Partitilskud
Vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer
Møder, rejser og repræsentation
Udgifter til kommissioner, råd og nævn
Afholdelse af valg.
Den kommunale styrelseslov sætter i nogen grad rammerne for den politiske
organisation, mens det på andre områder er overladt til kommunerne selv at fastsætte
niveauet.
Kommunen har til sin politiske organisation valgt et niveau, der giver politikerne de
informationer og mulighed for indflydelse, som anses for optimalt for, at de kan udøve
deres hverv som repræsentanter for kommunens borgere.
Ifølge styrelsesloven skal en kommune med over 20.000 indbyggere have 19 til 31
medlemmer i Kommunalbestyrelsen. I Tårnby Kommune har man besluttet at fastsætte
antallet af medlemmer til 19.
Kommunerne kan selv bestemme, hvor mange stående udvalg man ønsker, og i
Tårnby Kommune har man valgt at have 6. Det tilstræbes, at hvert kommunalbestyrelsesmedlem har plads i mindst 2 udvalg.
Borgerinformation og dialog mellem borger, administration og politikerne vurderes
løbende.
Da kommunen er meget opmærksom på vigtigheden af hurtig information, har
opdatering af kommunens hjemmeside høj prioritet.
I år, hvor der afholdes på forhånd kendte valg, afsættes ekstra beløb til dette.
8
Økonomiudvalget
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
8.065
5.498
2.714
-146
7.286
5.132
2.199
-45
7.598
5.201
2.442
-44
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Fælles formål
Kommunalbestyrelsesmedlemmer
Kommissioner,
råd og nævn
Valg m.v.
Budgetoverslag
2017
7.943
5.197
2.750
-4
Budgetoverslag
2018
6.436
4.995
1.445
-4
Budgetoverslag
2019
8.755
5.407
3.433
-85
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
7.598
7.943
6.436
8.755
150
150
150
150
5.507
5.707
5.707
5.507
064240 U
064241 U
8.065
104
5.961
7.286
149
5.396
I
064242 U
-80
399
0
599
0
583
0
606
0
583
0
606
I
064243 U
I
-3
1.747
-63
-4
1.187
-42
-4
1.403
-41
-4
1.484
0
-4
0
0
-4
2.577
-81
06.42
06.42.40
Fælles formål
1001020200
Partitilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
149.834
104.004
149.000
Partistøtte udbetales til partier, der ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg modtog
mindst 100 stemmer. Støttebeløbet pr. stemme reguleres hvert år, og udgjorde 6,75 kr.
for 2015.
9
Økonomiudvalget
06.42.41
Kommunalbestyrelsesmedlemmer
1001020213
Fast vederlag
Regnskab 2014
Budget 2015
1.601.861
1.438.796
1.582.085
Regeringen indgik i 2014 en politisk aftale om højere vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer. Budgettet blev for 2015 hævet i henhold til denne aftale.
06.42.43
Valg m.v.
I 2014 blev det besluttet, at forhøje diætbeløbet for de tilforordnede ved valg og
afstemninger, svarende til en merudgift på 120.000 kr. pr. valg.
1001020230
Folketingsvalg
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
0
0
1.187.249
-41.632
Der er i Budget 2019 afsat 1.288.659 kr. til afholdelse af Folketingsvalg.
1001020231
Kommunalvalg
Regnskab 2014
Budget 2015
0
64.616
0
I Budget 2017 er der afsat 1.484.018 kr. til afholdelse af kommunalbestyrelses- og
regionsrådsvalg, hvoraf der budgetteres med en merudgift på 300.000 kr. til afholdelse
af ekstraordinære valgtiltag.
1001020232
Europaparlamentsvalg
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
1.682.515
-63.422
0
0
I Budget 2019 er der afsat 1.288.659 kr. til afholdelse af Europaparlamentsvalg
1001020233
Seniorrådsvalg
Regnskab 2014
Budget 2015
114.004
0
0
10
Økonomiudvalget
Kontoen er nyoprettet til Budget 2016, hvor der er afsat 114.000 kr. til afholdelse af
seniorrådsvalg.
1001020234
Folkeafstemning
Regnskab 2014
Budget 2015
1.288.659
-40.740
0
0
Kontoen er nyoprettet til Budget 2016, hvor der er afsat 1.288.659 kr. til afholdelse af
folkeafstemning om EU-retsforbehold.
Indtægten vedrører Dragør Kommunes andel af udgifterne.
11
Økonomiudvalget
Formål og indhold
Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Løn til kommunens administrative personale
Udgifter til it
Gebyr for byggesagsbehandling
Sygesikringsbeviser
Arbejdsskadeforsikring
Kontingenter til kommunale foreninger
Kantinedrift
Dagpengerefusion
Uddannelse
Annoncer
Konsulentbistand.
Det er den kommunale forvaltnings hovedopgave at sikre den politiske organisation et
godt beslutningsgrundlag samt at yde kommunens borgere en service, der lever op til
de rammer, der er afstukket af Folketing og Kommunalbestyrelse.
Det er derfor et personalepolitisk mål at være ressourcebevidste og have et højt
serviceniveau med vægt på en hurtig, høflig og korrekt betjening.
Som et led i serviceniveauet tilbydes der flere og flere selvbetjeningsløsninger, idet
borgerne selv efterspørger at kunne finde og fremsende oplysninger på tidspunkter,
uafhængig af den kommunale åbningstid.
For at leve op til de fastsatte mål, skal den kommunale virksomhed have en effektiv
organisation og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.
Den vigtigste ressource hertil er de ansatte, og det er en forudsætning for effektivitet, at
der gennem personalepolitikken skabes mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og
menneskelig udvikling hos alle ansatte.
De kommunale opgavers omfang og art er under stadig forandring. Den kommunale
organisation må derfor være indstillet på en løbende tilpasning, der er bestemt af
opgavernes art, omfang og den valgte prioritering.
For at kunne opfylde disse krav er der et fortsat ønske om kompetenceudvikling, som
kan foregå på flere niveauer og måder.
Ansatte tilbydes en række kurser, både internt og eksternt hvor generelle færdigheder
indlæres. Derudover er der løbende mulighed for at deltage i efteruddannelse ligeledes
både i internt og eksternt regi.
12
Økonomiudvalget
Inddragelse af medarbejderne når nødvendige ændringer skal gennemføres er en
vigtig forudsætning for et vellykket resultat.
De berørte ledere og medarbejdere inddrages i vurdering og opstilling af løsningsmuligheder. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre løsninger, som ikke har
tilslutning fra alle sider.
Indførelse af ny teknologi kan begrundes i gennemførelse af større effektivitet, men
kan også skyldes ønsker fra borgere eller samarbejdspartnere om en hurtigere og
mere direkte adgang til at levere og modtage informationer.
Øget samarbejde kommunerne imellem forventes fremover at udvide den teknologiske
anvendelse.
Mange henvendelser til kommunen sker i dag pr. e-mail, og der svares tilbage på
samme måde i det omfang, det er lovligt. Dette ændrer dog ikke på kommunens mål
om, at alle henvendelser besvares indenfor 2 uger, og kan sagen ikke løses endeligt
på den tid, så skal kvitteringsbrevet indeholde oplysning om, hvornår sagen forventes
afsluttet.
For at kunne levere det politisk fastsatte serviceniveau er det nødvendigt, at det
tilstrækkelige antal medarbejdere er til stede. Kommunen har haft et relativt højt
sygefravær, og som følge heraf er der taget en række nye initiativer bl.a. med hurtig
opfølgning på fravær.
Kommunens lønbudget for det administrative personale i 2016 og overslagsår er
dannet på baggrund af personalenormeringen med regulering for anciennitetsstigning
m.v. samt lønfremskrivning på 1,79 % fra 2015 til 2016, tillæg (arbejdsbestemte tillæg)
og særydelser.
Herudover er der korrigeret for nye og nedlagte stillinger.
De øvrige driftsudgifter på området er fastlagt under hensyntagen til de overordnede
økonomiske rammer og det faktiske forbrug de foregående år.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
175.910
176.253
56.538
-56.881
231.509
220.249
80.735
-69.475
239.400
207.367
86.957
-54.925
Budgetoverslag
2017
239.873
208.114
86.957
-55.198
Budgetoverslag
2018
239.873
208.114
86.957
-55.198
Budgetoverslag
2019
239.873
208.114
86.957
-55.198
13
Økonomiudvalget
Specifikation
1.000 kr.
Regnskab
2014
Samlet resultat
Parkering
022207 I
Løn til forsikrede 056895 U
ledige og
personer under
den særlige
uddannelsesordning,
den midlertidige
arbejdsmarkedsydelsesordning
eller med ret til
kontantydelse
ansat i
kommuner
I
Seniorjob til
056897 U
personer over 55
år
I
Beskæftigelses- 056898 U
ordninger
I
Sekretariat og
forvaltninger
Fælles IT og
telefoni
Jobcentre
Naturbeskyttelse
Miljøbeskyttelse
Byggesagsbehandling
Voksen-, ældreog handicapområdet
Det
specialiserede
børneområde
175.910
-329
2.800
Budget
2015
2017
2018
2019
231.509 239.400 239.873 239.873 239.873
-325
-405
-405
-405
-405
19.042
5.848
5.848
5.848
5.848
-3.169
10.845
-17.039
17.421
-3.705
18.385
-3.705
19.132
-3.705
19.132
-3.705
19.132
-3.500
425
-6.101
4.571
-6.408
482
-6.680
482
-6.680
482
-6.680
482
-654
-4.533
-412
-412
-412
-412
064550 U
0
613
617
617
617
617
064551 U
123.542
118.537 148.869 148.869 148.869 148.869
I
064552 U
-46.474
28.276
-41.171
34.739
-43.688
35.985
-43.688
35.985
-43.688
35.985
-43.688
35.985
I
064553 U
-77
27.871
0
19.308
0
21.993
0
21.993
0
21.993
0
21.993
I
064554 U
064555 U
064556 U
-2.077
388
3.552
2.783
0
394
3.571
2.633
0
399
3.616
2.666
0
399
3.616
2.666
0
399
3.616
2.666
0
399
3.616
2.666
064557 U
120
24.518
0
0
0
0
064558 U
11.983
12.616
12.577
12.577
12.577
12.577
-129
-120
-121
-121
-121
-121
I
14
Økonomiudvalget
1.000 kr.
Administrationsbidrag til
Udbetaling
Danmark
Løn- og
barselspuljer
Tjenestemandspension
Regnskab
2014
Budget
2015
064559 U
5.822
6.131
065270 U
-15.786
3.369
5.029
5.029
5.029
5.029
065272 U
30.172
33.520
31.693
31.693
31.693
31.693
-473
-186
-187
-187
-187
-187
I
2017
2018
2019
6.166
6.166
6.166
6.166
02.22
Fælles funktioner
02.22.07
Parkering
-405.448
Regnskab 2014
Budget 2015
-328.750
-325.000
Der forventes et øget salg af parkeringstilladelser og Budget 2016 er justeret herefter.
05.68
Arbejdsmarkedsforanstaltninger
05.68.95
Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelses-ordning, den
midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i
kommuner.
1002010000
Løntilskud til forsikrede ledige
Regnskab 2014
Budget 2015
5.848.440
-3.705.000
2.799.528
-3.169.231
19.041.544
-17.039.216
Der er vedtaget ny lov på løntilskudsområdet med virkning fra den 1. januar 2015. Den
tidligere kvoteordning er afskaffet og der ydes mindre i refusion fra staten.
Tidligere nettobudget på 1,9 mill. kr. fastholdes, hvilket betyder, at der er mulighed for
at ansætte 18 fuldtidspersoner i løntilskudsjobs.
Dog finansieres enkelte løntilskudspersoner via 05.68.98 – Beskæftigelsesordninger,
hvor budgettet til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob ligger.
Kommunen får et tilskud fra det jobcenter, hvor den ledige er tilknyttet. Indtægten er
baseret på, at jobcentret giver 107,55 kr. mod tidligere 146,14 kr. pr. time, når
kommunen udbetaler løn til en ledig i løntilskudsjob.
15
Økonomiudvalget
05.68.97
Seniorjob til personer over 55 år
1002020000
Seniorjob
Regnskab 2014
Budget 2015
18.385.047
-6.407.535
10.845.201
-3.500.000
17.420.753
-6.100.712
I henhold til lov nr. 1543 af 20. december 2006 er kommunen forpligtiget til at tilbyde et
job på overenskomstmæssige vilkår til efterlønsberettigede borgere over 55 år, hvis
dagpengeperiode er udløbet. Der er afsat løn til 46 personer. I 2017 og frem er der
afsat løn til 49, idet det forventes, at der på ny vil blive et øget pres på disse jobs som
følge af den forkortede dagpengeperiode.
Indtægten er baseret på et statstilskud på 136.410 kr. pr. person i seniorjob.
05.68.98
Beskæftigelsesordninger
1002010001
Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere
Regnskab 2014
Budget 2015
482.170
-411.736
424.782
-653.747
4.571.456
-4.532.781
Budgettet finansierer udgifterne til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob. Der er afsat
løn til 2 årsværk. Indtægten er tilskud fra Jobcenteret, som kommunen modtager, når
der ansættes ledige i løntilskudsjob.
Der er i Budget 2016 sket en opretning af de afsatte udgifter såvel som indtægter.
06.45
06.45.51
Sekretariat og forvaltninger
1001000000
Økonomisk Forvaltning – Myndighedsudøvelse
Regnskab 2014
Budget 2015
6.219.759
6.307.867
5.230.693
Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Økonomisk
Forvaltning, som udfører myndighedsopgaver. Stigningen i budgettet skal ses i
sammenhæng med faldet i budgettet under kontoen Økonomisk Forvaltning – Øvrig
administration.
16
Økonomiudvalget
1001000001
Økonomisk Forvaltning – Øvrig administration
Regnskab 2014
Budget 2015
23.623.803
22.444.301
24.352.083
Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Økonomisk
Forvaltning, som ikke udfører myndighedsopgaver.
Faldet i budgettet skal ses i sammenhæng med stigningen under kontoen Økonomisk
Forvaltning – Myndighedsudøvelse.
1001000002
Økonomisk Forvaltning – Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
1.528.035
-57.033
1.082.705
-723.514
1.509.582
-56.715
Området indeholder primært budget til diverse personaleforsikringer, svarende til
1.265.794 kr. Derudover er der i 2016 bl.a. afsat 134.824 kr. til kurser og uddannelse,
29.596 kr. til annoncer samt 71.657 kr. til aktivitetsrettet transport.
1001010000
Økonomi- og Planlægning
Regnskab 2014
Budget 2015
18.820.643
-27.275.377
659.343
-27.230.131
12.925.878
-27.720.144
Den store stigning i budgettet fra 2015 til 2016 skyldes at kontoen i 2015 blev brugt til
finansiering af budgetforliget. Kontoen blev i 2015 reduceret med 8,4 mill. kr. til
finansiering af dette. I Budget 2016 reduceres kontoen med 2,0 mill. kr. for at overholde
Økonomiudvalgets samlede ramme.
Indtægten vedrører det forpligtende samarbejde med Dragør.
1001020000
Kommunalbestyrelsens sekretariat
Regnskab 2014
Budget 2015
6.204.817
-3.145
6.115.918
-2.701.709
6.927.507
-2.968.859
På dette område konteres diverse udgifter under Kommunalbestyrelsens Sekretariat.
De største poster på budgettet er:
Annoncer (generelle- og informationsannoncer)
Juridisk bistand
Kantinedrift
Kontingenter til kommunale foreninger
Porto
513.811
500.000
1.698.182
1.897.253
1.000.000
17
Økonomiudvalget
Posten juridisk bistand benyttes til betaling af juridisk bistand for alle forvaltninger.
Budgettet forhøjedes i 2015 på grund af et stigende antal sager, men nedjusteres igen i
Budget 2016.
Budgettet for kantinedrift ligger også under Kommunalbestyrelsens Sekretariat.
Kantinen på Rådhuset har været i udbud i 2014 og en ny kontrakt for 4 år blev indgået
pr. 1. december 2014. I den forbindelse er det fortsat nødvendigt at indkøbe/udskifte en
del af inventaret, så kontoen for køb af inventar er øget til 40.000 kr.
Pr. 1. november 2014 blev det obligatorisk, udover for virksomheder, også for borgere,
at kunne modtage al post fra det offentlige digitalt. Det betyder en ændring i
portoudgiften, som i Budget 2016 nedjusteres med 0,5 mill. kr.
Udover ovennævnte konti benyttes området også til betaling af kontingent til
Taxinævnet. På baggrund af faldende udgifter nedjusteres budgetbeløbet til 60.000 kr.
i 2016.
Indtægten vedrørende overførte administrationsudgifter for renovationsområdet er fra
og med Budget 2016 flyttet til konto 2001000002 hvilket betyder en mindreindtægt på
denne konto på 2.982.340 kr.
1001020002
Indkøb
Regnskab 2014
Budget 2015
1.555.230
553.339
1.546.666
Fra Budget 2015 er Indkøbsfunktionen flyttet fra Servicecentret til sit eget område
under Kommunalbestyrelsens Sekretariat. Alle udgifter vedrørende indkøbsfunktionen,
herunder udgifter til kontorhold, kontormaskiner, abonnementer mv. er dermed flyttet
her til.
1001040000
Servicecentret
Regnskab 2014
Budget 2015
534
-972.006
703.559
-913.538
531
-1.175.911
På dette område konteres indtægter vedrørende gebyrer for bl.a. sygesikringsbevis,
billedlegitimationskort og bopælsattester samt rykkergebyrer i forbindelse med
opkrævning af restancer til kommunen.
Indtægterne er nedjusteret i Budget 2016 på baggrund af tidligere års forbrug.
1002030000
Administrationsudgifter overført til forsyningen
Regnskab 2014
Budget 2015
-950.000
-817.340
0
Efter udskillelsen af forsyningsområderne til selvstændige selskaber, betaler
Kommunen stadig en mindre del af lønudgifterne. Denne lønudgift tilbagebetales hvert
år af TårnbyForsyning A/S.
18
Økonomiudvalget
1002040000
Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag – AUB
Regnskab 2014
Budget 2015
-8.825.802
-10.327.547
-6.642.350
Her konteres indtægter fra AUB-ordninger. Der sker løbende ændringer i forhold til
hvor meget refusion en arbejdsgiver kan modtage. Som følge af erhvervsuddannelsesreformen er der sket ændring i fordelingen af teori og praktik, hvilket betyder, at syv
ugers teori konverteres til 7 ugers praktik. Dette udløser en mindre refusion fra AUB,
som forventes at kunne indeholdes i det afsatte budget.
Budget 2016 øges på baggrund af tidligere års forbrug.
1002050005
Uddannelse
Regnskab 2014
Budget 2015
2.674.123
-822.098
2.422.825
-561.494
2.659.231
-817.520
Budgettet til uddannelse er opdelt i følgende puljer:
EDB-kurser
Interne kurser
Særlig uddannelse
Videreuddannelse
Reservepulje
Reservepulje
153.867
680.739
806.078
780.788
252.651
-822.098
Puljen til interne kurser er afsat til at dække udgifter i forbindelse med den interne
kursusvirksomhed i kommunen.
Puljen til særlig uddannelse er afsat til særlige indsatsområder som f.eks. obligatorisk
lederuddannelse.
Puljen til efter-videreuddannelse er afsat til at dække udgifter til uddannelser på COK
(Center for Offentlig Kompetenceudvikling), Danmarks Forvaltningshøjskole og Den
Sociale Højskole mv. samt andre efter-videreuddannelsesforløb fortrinsvis med ECTSpoint.
Reservepuljen er afsat til særlige kursusbehov, møder, konferencer, seminarer mv. En
væsentlig del af puljen er foruddisponeret til særlige uddannelsesforløb, der traditionelt
er finansieret af denne pulje.
Herudover bruges puljen til at finansiere særlige uddannelsesforløb for ledere og
forvaltningschefer.
Indtægten vedrører kursusgodtgørelser i forbindelse med godtgørelsesberettigede
eksterne kurser.
Risikostyring:
En del af den interne uddannelsespulje er afsat til arbejdsmiljøkurser. Det drejer sig om
den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsledere og - repræsentanter,
hvor der afholdes kurser i det omfang, som arbejdsmiljølovgivningen kræver.
19
Økonomiudvalget
Derudover afholdes hvert år kurser i forflytningsteknik, primært for plejepersonale og
personale ansat i køkkener.
Der afholdes årligt kurser i førstehjælp med udvendig hjertemassage og kurser i
genopfriskning af førstehjælp m.v.
Der gives også introduktion til nye rengøringsassistenter, hvor der orienteres om
arbejdsteknikker og omgang med rengøringsmidler. Hertil kommer kurser i psykisk
arbejdsmiljø.
2001000002
Teknisk Forvaltning – Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
112.679
-2.982.340
86.772
0
392.765
0
På dette område konteres udgifter vedrørende annoncer og taxakørsel i Teknisk
Forvaltning. Der er i 2016 afsat 63.353 kr. til annoncer og 49.326 kr. til aktivitetsrettet
transport.
Der har tidligere været budgetteret med 280.714 kr. til udgifter til leje af
Materielgårdens biler. Kontoen er nulstillet, da der fremadrettet ikke er behov for leje af
biler indenfor dette område.
Fra og med Budget 2016 er indtægten vedrørende overførte administrationsudgifter for
renovationsområdet flyttet fra Kommunalbestyrelsens sekretariat til Teknisk Forvaltning
– Fælles formål.
Bidraget estimeres på baggrund af lønudgifter, dækningsbidrag samt leje af
kommunale grunde. Der foretages en årlig prisfremskrivning.
Udgiften er budgetlagt under Hovedkonto 01 Forsyningsvirksomheder.
2002000002
Energikonsulent
Regnskab 2014
Budget 2015
0
451.509
510.000
Der var i 2014 og 2015 bevilget midler til ansættelse af en klima-/energikonsulent.
Kontoen er nulstillet i 2016.
3001000000
Børne- og Kulturforvaltningen – Konto 6 – Fællesudgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
421.892
260.818
419.542
På dette område konteres forskellige administrative udgifter under Børne- og
Kulturforvaltningen. Der er bl.a. afsat 96.741 kr. til uddannelse og kurser, 135.493 kr. til
annoncer samt 143.867 kr. til aktivitetsrettet transport.
20
Økonomiudvalget
3001000011
Børn og Kultur – Konto 6 – Myndighedsudøvelse
4.216.849
Regnskab 2014
5.319.002
Budget 2015
5.444.580
Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Børne- og
Kulturforvaltningen, der udfører myndighedsopgaver. På grund af en
organisationsændring er budgettet reduceret med 3,000 stillinger i forbindelse med
overførsel af Kulturafdelingen til Hovedbiblioteket.
4005040000
Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet
Regnskab 2014
Budget 2015
3.815.000
742.998
1.083.122
På dette område konteres forskellige administrative udgifter under Arbejdsmarkeds- og
Sundhedssekretariatet, for hele forvaltningen. Der er bl.a. afsat 270.000 kr. til kurser og
uddannelse, 100.000 kr. til annoncer samt 170.000 til tolkebistand.
Stigningen i budgettet skyldes, at kontostrukturen på forvaltningens område er blevet
forenklet, og flere udgifter blevet samlet herunder bl.a. udgifter til lægeerklæringer og
udgifter til tolke.
4005040002
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen - Myndighedsudøvelse
Regnskab 2014
Budget 2015
30.574.543
31.454.449
5.580.195
Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Arbejdsmarkeds- og
Sundhedsforvaltningen, der udfører myndighedsopgaver.
Det forhøjede budgetbeløb skyldes, at udgiften tidligere fejlagtigt har været budgetlagt
på 06.45.57.
Endvidere er der flyttet 2 stillinger fra Myndighedsudøvelse, således at al øvrig
administration, dvs. Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet er placeret samlet.
4005040003
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen - Øvrig administration
Regnskab 2014
Budget 2015
5.337.996
3.702.439
4.285.367
Budgettet er udvidet i 2016, da man har flyttet 2 stillinger fra Myndighedsudøvelse,
således at al øvrig administration, dvs. Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet er
placeret samlet.
21
Økonomiudvalget
06.45.52
Fælles IT og telefoni
1001010000
Økonomi- og Planlægning
Regnskab 2014
Budget 2015
25.067.516
123.534
23.900.146
Kommunens betalingsaftale med KMD blev fra Budget 2015 flyttet fra IT-afdelingen til
Økonomi- og Planlægningsafdelingen.
06.45.53
Jobcentre
4005050000
Jobcenter
Regnskab 2014
Budget 2015
21.993.282
0
27.870.829
-2.076.854
19.308.365
0
På dette område konteres administrative udgifter vedrørende Jobcentret. Budgettet er
fra 1. januar 2016 udvidet med 5 stillinger, hvilket forklarer opjusteringen.
06.45.57
Voksen, ældre og handicapområdet
4005040000
Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet
Regnskab 2014
Budget 2015
0
120.035
24.518.072
Ændringen i budgettet skyldes at der er flyttet 54,732 stilling til Arbejdsmarkeds- og
Sundhedsforvaltningen - Myndighedsudøvelse. Budgetbeløbet er overført til funktion
06.45.51, hvor det retteligt skal udgiftsføres.
06.45.58
Det specialiserede børneområde
3001000001
Børne- og Kulturforvaltningen – Konto 06 – Det specialiserede område
Regnskab 2014
Budget 2015
12.576.994
-120.672
11.982.559
-128.878
12.616.124
-120.000
Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Børne- og
Kulturforvaltningen, som udfører opgaver på Specialområdet. På grund af en
organisationsændring er budgettet reduceret med 0,541 stilling i forbindelse med
overførsel af en familiebehandler til Familiehuset.
22
Økonomiudvalget
06.52
Lønpuljer m.v.
06.52.70
Løn- og barselspuljer
1002080000
Barselspulje
Regnskab 2014
Budget 2015
16.284.154
-11.250.913
13.419.329
-11.939.766
16.083.114
-11.112.013
Udgiften i forbindelse med vikardækning under barsel svarer til tidligere års forbrug.
1002080000
Graviditetsbetinget sygdom
Regnskab 2014
Budget 2015
924.631
-1.029.703
579.209
-544.167
913.216
-1.016.991
Her er afsat beløb som dækker indtægter og udgifter som vedrører graviditetsbetinget
sygdom. Beløbet er afsat under henvisning til tidligere regnskabsår.
1002080000
Vikarpulje
Regnskab 2014
Budget 2015
-3.351.800
-4.405.744
-3.310.420
Her konteres dagpengeindtægter vedrørende sygdom.
06.52.72
Tjenestemandspension
1002060000 + 1002060001
Tjenestemandspensioner
Regnskab 2014
Budget 2015
31.693.192
-187.264
30.172.269
-472.531
33.519.838
-186.221
Her afsættes udgifter til Kommunens tjenestemandspensionister. Budgetbeløbet er
reduceret i forhold til tidligere års forbrug.
23
Økonomiudvalget
Særlige formål
Formål og indhold
Området dækker udgifter og indtægter til forskelligartede formål, der bl.a. omfatter:
•
•
•
•
•
•
Ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger
Udgifter til lejetab i boliger anvist af kommunen
Tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen
Børneaktiviteter, Den Blå Planet
Udgifter til tinglysning af skadesløsbrev ved lån til betaling af ejendomsskat
Erhvervsservice og iværksætteri (væksthuse)
De fleste af udgiftsområderne er lovbundne, men på de områder, hvor udgiften er
variabel, arbejdes meget på at effektivisere indsatsen f.eks. på udleje af ledige
lejligheder og opkrævning af udgifter til istandsættelse.
Udgifterne på området er fastlagt under hensyntagen til de gældende regler og lovkrav
samt det faktiske forbrug de foregående år.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
4.736
0
4.848
-112
4.249
0
4.699
-450
4.222
0
4.675
-453
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Driftssikring af
boligbyggeri
Fællesudgifter
for kommunens
samlede
skolevæsen
Øvrige sociale
formål
Erhvervsservice
og iværksætteri
Budgetoverslag
2017
4.222
0
4.675
-453
Budgetoverslag
2018
4.222
0
4.675
-453
Budgetoverslag
2019
4.222
0
4.675
-453
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
4.222
4.222
4.222
4.222
1.325
1.325
1.325
1.325
002518 U
4.736
876
4.249
1.317
I
032202 U
-112
2.357
-450
2.028
-453
1.700
-453
1.700
-453
1.700
-453
1.700
057299 U
838
613
850
850
850
850
064867 U
776
741
800
800
800
800
24
Økonomiudvalget
Særlige formål
03.22
Folkeskolen mm.
03.22.02
Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
1001010000
Økonomi og Planlægning
Regnskab 2014
Budget 2015
1.700.000
2.357.263
2.027.613
På baggrund af den nye betalingsaftale med Den Blå Planet nedjusteres udgiften i
forbindelse med samarbejdet i 2016.
05.72
Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale
formål
05.72.99
Øvrige sociale formål
1001040000
Servicecentret
Regnskab 2014
Budget 2015
850.000
838.400
613.140
På kontoen konteres udgifter i forbindelse med tinglysning af lån til betaling af
ejendomsskatter og lign. I Budget 2013 blev budgettet voldsomt nedjusteret. Denne
nedjustering har vist sig at være for stor og budgettet øges derfor i 2016.
25
Teknik- og Miljøudvalget
Indledning
Teknik- og Miljøudvalgets område er delt op i et skattefinansieret område og et takstfinansieret område.
Det takstfinansierede område består af affaldshåndtering. Affaldshåndtering er delt op i
syv ordninger, som hver især skal hvile i sig selv. Dvs. udgifter og indtægter for hver
ordning skal være det samme.
Det skattefinansierede område består af materielgård, biler, veje, busdrift, parkering,
GIS (Grafisk InformationsSystem), skadedyrsbekæmpelse samt natur og miljø.
På udvalgets område er der tre serviceområder:
• Renovation
• Materielgården og veje
• Natur- og Miljøområdet
Budgettet medfører nettodriftsudgifter på 52.365.577 kr.
Fordeling og beløb i 1.000 kr. på de enkelte serviceområder fremgår af figuren nedenfor.
Fordeling af Budget 2016
Natur- og
miljøområdet
2.466
5%
Materielgården og
veje
49.834
95%
Renovation
65
0%
1
Indledning
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
46.257
52.912
U
I
81.440
-35.183
1.581
91.832
-38.921
65
91.548
-39.182
65
90.848
-38.482
65
90.848
-38.482
65
90.848
-38.482
65
U
I
32.705
-31.124
42.435
34.720
-34.655
50.617
34.208
-34.142
49.834
34.208
-34.142
49.834
34.208
-34.142
49.834
34.208
-34.142
49.834
U
I
46.494
-4.059
2.241
54.856
-4.240
2.230
54.798
-4.963
2.466
54.098
-4.263
2.466
54.098
-4.263
2.466
54.098
-4.263
2.466
U
I
2.241
0
2.256
-26
2.542
-76
2.542
-76
2.542
-76
2.542
-76
Teknik- og Miljøudvalg
Renovation
Materielgården og
veje
Natur- og miljøområdet
2017
2018
2019
52.366 52.366 52.366 52.366
Forudsætningerne, der ligger til grund for budgetlægningen, er:
• Tidligere års forbrug
• Den fastsatte takst/pris
• Prisfremskrivning
• Fastholdelse af service- og vedligeholdelsesniveau.
Under hvert serviceområde er nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen.
2
Renovation
Formål og indhold
Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes, således at de fremtidige generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt
miljøbeskyttelsesniveau.
Borgere, virksomheder og institutioner skal opleve, at affaldssystemet fungerer godt,
nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Samtidig skal kvaliteten af det affald, der produceres, forbedres ved kilden.
Målsætninger
Indsamling af organisk affald, initiativ nummer 1 i
Affalds- og Ressourceplanen:
Resultatkrav
Der er etableret/udviklet ordninger til indsamling af organisk affald til så mange borgere som
muligt.
Opfølgning
Redegørelse forelægges Teknikog Miljøudvalget medio 2016.
Indsamling af tørre genanvendelige fraktioner, initiativ
nummer 2 i Affalds- og
Ressourceplanen:
Der er etableret/udviklet ordninger til indsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner til så
mange borgere som muligt.
Redegørelse forelægges Teknikog Miljøudvalget medio 2016.
Den gode fortælling, initiativ App’en til smartphones og tablets
om affald samt kommunens
Ressourceplanen:
hjemmeside er løbende opdateret med informationer om affaldsBorgerne har et godt kend- sortering og øvrige
skab til, hvordan affaldet
tiltag på renovationsområdet.
skal sorteres.
I borgertilfredshedsundersøgelsen 2017 undersøges det, om
borgerne benytter app og hjemmeside.
Redegørelse forelægges Teknikog Miljøudvalget ultimo 2016.
Mere digital selvbetjening,
initiativ nummer 9 i Affaldsog Ressourceplanen:
Borgerne betjener sig selv
digitalt.
Antallet af telefonbetjeninger er
faldet yderligere.
App til smartphones og tablets
samt kommunens hjemmeside er
en fast del af borgernes hverdag
når det drejer sig om håndtering
af affald.
Mere direkte genbrug, initia- Der er etableret en løsning for
tiv nummer 10 i Affalds- og direkte genbrug som kan anvenRessourceplanen:
des for Kommunens borgere.
Teknisk Forvaltning deltager fortsat aktivt i arbejdsgrupper i regi af Amager
Ressourcecenter (ARC).
3
Renovation
Målsætninger
Ny gebyrstruktur, initiativ
Ressourceplanen:
Resultatkrav
Opfølgning
Der er opstillet færre beholdere til Redegørelse forelægges Teknikdagrenovation i etageboliger efter og Miljøudvalget ultimo 2016.
strukturændringen.
Metode:
Gebyrstrukturen ændres for Gebyrstrukturen ændres således
minimum etageboliger.
at boligerne betaler for deres
beholdervolumen/antal afhentninger for dagrenovation og øvrigt brændbart affald samt et fast
årligt gebyr for genanvendeligt
affald uanset beholdervolumen;
dermed tilskyndes beboerne til at
sortere mere affald til genanvendelse.
Renovationstaksterne er i 2016 beregnet på baggrund af regnskab og affaldsmængder
i 2014. Priserne på indsamlingen er fastsat ved EU-udbuddet i 2013. Herudover er behandlingsudgifter og indtægter lagt til grund for budgettet. Samtidig er udgifter og indtægter fordelt således, at de enkelte takster afspejler de faktiske omkostninger.
Boliger
For 2016 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig posetømning pr. bolig.
pr. år (inkl. moms).
Takstgruppe
Posetømning**
Posetømning etage, pr. boligenhed**
Minicontainere, pr. boligenhed**
Midi-/Maxicontainere, pr. boligenhed * **
To ugentlige tømninger/enfamiliehuse**
Takst 2015/kr.
2.524,00
1.469,00
1.146,00
1.027,00
3.552,00
Takst 2016/kr.
2.479,00
1.448,00
1.125,00
1.006,00
3.516,00
Pris 2015 kr.
25,00
Pris 2016 kr.
25,00
* Priser for afhentning er ekskl. leje af containere.
** Prisen er en sammensætning af flere takster.
Salg af mærkater kr. (inkl. moms):
Pose
Mærkater til ”Ekstra sæk” pr. stk.
Gebyr for specialafhentning udgør 29 kr. pr. afhentning. Gebyret kan gives, hvor forholdene for afhentning ikke opfylder regulativets bestemmelser.
Haveforeninger og sommerhuse
Prisen er det halve af taksten for helårsboliger, da der kun afhentes i perioden fra 1.
april til og med 30. september.
4
Renovation
Erhverv
Prisen er inkl. moms og dækker en ugentlig afhentning i minicontainere:
Administrationsgebyr erhverv
Takst 2015/kr.
636,00
Takst 2016/kr.
1.097,00
Minicontainere
660 l *
Ekstra planlagt afhentning
Takst 2015/kr.
5.224,00
100,46
Takst 2016/kr.
6.427,00
102,50
*Prisen er en sammensætning af flere takster
En ugentlig afhentning af dagrenovation i maxicontainere afregnes efter gældende priser for tømning og affaldsbehandling.
Genbrugspladsgebyr, virksomheder.
Inkl. moms. Pris pr. besøg
Almindelig bil
Kassevogn
Ladvogn
Farligt affald, 0-10 kg
Farligt affald, 10-25 kg
Takst 2015/kr
125,00
212,50
400,00
100,00
200,00
Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg
Personbil
Kassevogn
Ladvogn
Takst 2016/kr.
125,00
212,50
400,00
100,00
200,00
2.625,00
4.500,00
8.000,00
2.625,00
4.500,00
8.000,00
Gebyr for fejlsortering kr. (inkl. moms):
Gebyr for fejlsortering er 1.000 kr. pr. gang samt eventuelle yderligere udgifter til behandling af affaldet.
For øvrige gebyrer henvises til Tårnby Kommunes Gebyrblad for renovation 2016.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
1.581
32.705
-31.124
65
34.720
-34.655
65
34.208
-34.142
Budgetoverslag
2017
65
34.208
-34.142
Budgetoverslag
2018
65
34.208
-34.142
Budgetoverslag
2019
65
34.208
-34.142
5
Renovation
Specifikation
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
1.581
67
0
2.441
65
65
0
4.027
-1.819
12.664
-4.027
13.133
-4.133
13.192
-4.133
13.192
-4.133
13.192
-4.133
13.192
-11.458
2.570
-13.133
2.804
-13.192
2.516
-13.192
2.516
-13.192
2.516
-13.192
2.516
-1.954
2.685
-2.804
3.202
-2.516
2.831
-2.516
2.831
-2.516
2.831
-2.516
2.831
-3.585
31
-3.202
116
-2.831
95
-2.831
95
-2.831
95
-2.831
95
-92
12.077
-116
11.199
-95
11.201
-95
11.201
-95
11.201
-95
11.201
-12.038
169
-11.199
174
-11.201
175
-11.201
175
-11.201
175
-11.201
175
-177
-174
-175
-175
-175
-175
Samlet resultat
Bærbare batterier 005285 U
I
Generel admini013860 U
stration
I
Ordninger for
013861 U
dagrenovation restaffald
I
Ordninger for
013862 U
storskrald og haveaffald
I
Ordninger for
013863 U
glas, papir og pap
I
Ordninger for
013864 U
farligt affald
I
Genbrugsstatio013865 U
ner
I
Øvrige ordninger 013866 U
og anlæg
I
2017
2018
2019
65
65
65
65
65
65
65
65
0
0
0
0
4.133
4.133
4.133
4.133
•
•
•
Omkostninger og indtægter vedrørende de enkelte ordninger er opgjort særskilt, således at de enkelte ordninger hviler i sig selv. Undtaget er ordningen for
bærbare batterier, som er skattefinansieret.
Alle omkostninger og indtægter er opdelt mellem husholdningsaffald og virksomhedsaffald. Opdelingen skal ske på baggrund af fordelingen af de faktiske
omkostninger/indtægter.
Der skal være en gebyrindtægt for den enkelte ordning, således at den enkelte
ordning hviler i sig selv.
01.38
Affaldshåndtering
01.38.60
Generel administration
Regnskab 2014
Budget 2015
4.132.932
-4.132.932
2.440.710
1.819.497
4.027.498
-4.027.498
6
Renovation
Der er oprettet en konto til it på 150.000 kr. for både husholdningsaffald og virksomhedsaffald. Kontoen skal dække udgifter til betaling af software og licensaftaler.
01.38.62
Storskrald og haveaffald
Regnskab 2014
Budget 2015
2.515.508
-2.515.508
2.570.279
-1.953.596
2.803.903
-2.803.903
Der forventes færre udgifter til ordningen for storskrald, og dermed færre gebyrindtægter for den samlede ordning for storskrald og haveaffald.
01.38.63
Glas/papir/pap
Regnskab 2014
Budget 2015
2.830.904
-2.830.904
2.685.380
-3.585.353
3.201.562
-3.201.562
Der forventes færre udgifter til ordningen for glas, papir og pap og tilsvarende færre
gebyrindtægter.
7
Materielgården og veje
Formål og indhold
Vejområdet omfatter ansvaret for kommunens veje i henhold til vejlovgivningen. Det
omfatter såvel myndighedsopgaver som driftsopgaver på vejområdet.
På private fællesveje udføres tilstandsvurderinger. Herudover tages konkrete vejforhold
op i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden.
Driftsområdet forestår den praktiske vedligeholdelse af de kommunale veje, vejbelysning, trafiksignaler, stier, grønne områder, parker og naturområder samt pleje af anlæg
ved kommunale bygninger.
Driftsområdet står for indkøb, drift og vedligeholdelse af den kommunale maskin/bilpark
og posttjeneste mellem de kommunale institutioner, samt levering af brændstof til de
fleste kommunale køretøjer.
Driftsområdet har endvidere depot og værksted for hjælpemidler til handicappede borgere.
Borgerne, virksomhederne og institutionerne skal glædes over at færdes på kommunens veje og stier. Trafikanterne skal opleve at vej- og stinettet samt udstyr fremstår
vedligeholdt, pænt og rent. Det overordnede mål er, at vedligeholde og planlægge vejene og stierne således, at de er trafiksikkerhedsmæssige forsvarlige og kan betjene
trafikanterne bedst muligt.
Målsætninger
Vejtræer har gode og optimale
vækstbetingelser.
Resultatkrav
Der er implementeret en
træstrategi.
Opfølgning
Redegørelse udarbejdes
ultimo 2016.
Vejafvandingen er optimeret.
En plan for vejafvandingselementer fra 2015 er
idriftsat.
Afrapportering til Teknikog Miljøudvalget ultimo
2016.
Kommunens vejarealer bidrager Et LUR/LAR 1 projekt iht. til Afrapportering til Teknikså lidt som muligt til oversvøm- liste udarbejdet 2015 er
og Miljøudvalget ultimo
melsesproblematikken i Tårnby igangsat.
2016.
Kommune.
Vejskilteplacering er optimeret
for forbudstavler, advarselstavler og vigepligtstavler.
Registrering af skilte på
hovedfærdselsårerne og
igangsætning af enkelte
initiativer.
Afrapportering ultimo
2016 med GIS registrering og plan for, hvad
der skal ske med uhensigtsmæssigt placerede
skilte.
1
8
Tildeling af ressourcer til Driftsområdet sker ud fra et ønske om, at service- og vedligeholdelsesniveauer fastholdes, men at der kan ske omprioriteringer i forbindelse med
ovenstående målsætninger.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
42.435
10.723
35.772
-4.059
50.617
10.851
44.005
-4.240
49.834
10.987
43.811
-4.963
Specifikation
1.000 kr.
Budgetoverslag
2017
49.834
10.987
43.111
-4.263
Budgetoverslag
2018
49.834
10.987
43.111
-4.263
Budgetoverslag
2019
49.834
10.987
43.111
-4.263
Regnskab
2014
Budget
2015
022201 U
I
022203 U
42.435
-1.115
-189
673
50.617
2.923
-220
537
I
022205 U
-573
2.353
-480
2.456
-483
2.591
-483
2.591
-483
2.591
-483
2.591
I
022207 U
-16
1.524
-30
1.660
-30
1.669
-30
1.669
-30
1.669
-30
1.669
I
022811 U
-3.273
16.015
-3.259
15.796
-3.277
15.112
-3.277
15.243
-3.277
15.512
-3.277
15.512
I
022812 U
0
5.591
-187
5.397
-188
5.267
-188
5.267
-188
5.267
-188
5.267
I
022814 U
0
2.771
-63
2.748
-64
2.786
-64
2.786
-64
2.786
-64
2.786
I
Standardforbed- 022823 U
ringer af færdselsarealer
Busdrift
023231 U
I
-7
0
0
4.000
0
4.000
0
4.000
0
4.000
0
4.000
18.681
0
19.339
0
20.547
-700
19.716
0
19.447
0
19.447
0
Samlet resultat
Fælles formål
Arbejder for
fremmed regning
Driftsbygninger
og -pladser
Parkering
Vejvedligeholdelse m.v.
Belægninger
m.v.
Vintertjeneste
2017
2018
2019
49.834 49.834 49.834 49.834
2.249
2.249
2.249
2.249
-221
-221
-221
-221
576
576
576
576
Arbejdsområderne er meget afhængige af vejrliget og uforudsete hændelser. Som eksempler kan nævnes, at en stor vinterindsats giver en tilsvarende mindre indsats på
andre arbejdsområder - eventuelt helt andre bevillingsområder.
9
Tilsvarende gør sig gældende ved oversvømmelser, sammenbrud af afvandingssystemet og ved andre uforudsigelige hændelser.
Det er derfor en del af budgetforudsætningerne, at der er tale om et ”normalår” og for
vinterindsatsen ”mild vinter”. Af størst økonomisk betydning har hidtil været vinterindsatsen, hvor en hård vinter har givet ikke budgetterede merudgifter til indkøb af glatførebekæmpelsesmidler, til leje af fremmede vognmænd, når Driftsområdets ressourcer
ikke er tilstrækkelige, og til udbetaling af overarbejdstillæg til personalet.
02.22
Fælles funktioner
02.22.01
Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
2.248.569
-221.484
-1.114.695
-189.387
2.922.759
-220.251
Bevillingsniveauet indeholder driftsomkostninger til personale, edb, fællesudgifter, service og vedligehold af kommunens vognpark samt mekanikerværksted.
Normeringen i vejvæsnet er 1 driftsleder, 1 driftsassistent, 1 kontorassistent, 21 specialarbejdere og 2 mekanikere/smede. I lønbudgettet er der indarbejdet 160 50 % overarbejdstimer og 1.980 100 % overarbejdstimer, fortrinsvis til dækning af vinterrådighedsvagt.
Vogn 8 (Afdelingen for Voksenhandicap)
Der er aftalt en fast årlig ydelse, svarende til 45.000 kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere.
Vogn 11 (Varmemester for daginstitutionerne)
Der er aftalt en fast årlig ydelse, svarende til 50.000 kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere.
Vogn 19 (Idrætten), vogn 55 (Plyssen) og vogn 75 (Hjemmeplejen)
Der er en aftale om, at disse køretøjer skal være omkostningsneutrale, således at udgifter skal svare til indtægter (interne).
Køretøjerne er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive
afdeling selv finansiere nyt køb.
Det er besluttet, at hjemmeplejen skal lease en del af hjemmeplejebilerne hos et privat
firma frem for at anvende Materielgårdens hjemmeplejebiler. Det har betydet, at udgifter og interne indtægter for 6 af Materielgårdens hjemmeplejebiler er nulstillet. Dette
giver en mindreudgift på 202.000 kr. Derudover er indtægten for de resterende 8
hjemmeplejebiler reduceret til 64.406 kr. Samlet er det en reducering af de interne indtægter på 675.045 kr.
10
02.28.11
Vejvedligeholdelse m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
15.112.129
-188.097
16.014.663
0
15.796.371
-187.050
Konto for vejafvandingsbidrag er reduceret med 610.000 kr. Vejafvandingsbidraget
svarer til 8 % af TårnbyForsynings anlægsudgifter, som i 2016 forventer anlægsudgifter
på 24,0 mill. kr. Konto for trafiksikkerhed er reduceret med 680.000 kr. i 2016 og
549.000 i 2017, hvoraf 400.000 kr. i 2016 og 269.000 i 2017 er til finansiering af opgradering af busstoppesteder. Derudover er der en række interne afregningskonti, som er
forhøjet, så bevillingsniveauet samlet er reduceret med 684.242 kr.
02.28.12
Belægninger m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
5.267.105
-63.574
5.591.054
0
5.396.665
-63.220
Der er indlagt en besparelse på 180.000 kr. på reparation af belægninger på kørebaner. Derudover er der en række interne afregningskonti, som er reguleret, så bevillingsniveauet samlet er reduceret med 129.560 kr.
02.32.31
Busdrift
Regnskab 2014
Budget 2015
20.547.296
-700.000
18.681.247
0
19.338.998
0
Der er afsat 1,1 mill. kr. i 2016 og 269.000 kr. i 2017 til opgradering af linje 5A’s stoppesteder. Derudover er der i 2016 indarbejdet en indtægt på 0,7 mill. kr. til tilskud fra
pulje til busfremkommelighed. De øvrige udgifter til projektet finansieres af konto for
trafiksikkerhed både i 2016 og 2017.
11
Natur- og Miljøområdet
Formål og indhold
Naturområdet
Lovområderne omfatter særligt naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven.
I henhold til naturbeskyttelsesloven er der mulighed for, at kommunen yder tilskud til
naturgenopretningsprojekter til understøttelse af naturbeskyttelseslovens hovedformål
inden for områderne naturbevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Miljømålsloven kræver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet samt den
nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura 2000 områder (Saltholm og Vestamager). I første omgang er dette en statsopgave, men kommunen har bidraget til den
statslige indsatsplan i en særlig idé-fase.
By - og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder endelige forslag til
vand- og Natura 2000 planer, som kommunen skal kommentere.
Der udarbejdes kommunale handleplaner iht. de statslige natur- og vandplaner.
Miljøområdet
Lovområderne er primært miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.
Tilsynspligtige virksomheder miljørisikovurderes efter fælles parametre. Risikovurderingen fastsætter endeligt tilsynsfrekvensen for den enkelte virksomhed. Det betyder, at
de virksomheder, hvor der er den højeste sandsynlighed for forurening og den største
konsekvens ved forurening, får flest tilsyn. Derudover skal dele af tilsynsrapporterne,
herunder håndhævelser og opfølgning på håndhævelser, fremover offentliggøres.
I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen er der udarbejdet en miljøtilsynsplan, der
overordnet beskriver kommunens tilsynsindsats, relevante væsentlige miljøproblemer i
kommunen og lister særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen opdateres løbende og mindst hvert 4. år.
Hvert år gennemføres to tilsynskampagner, hvor der fokuseres på de væsentlige miljøproblemer i kommunen. I miljøtilsynsplanen er nedenstående miljøproblemer vurderet
til at være de væsentligste og mest relevante i forhold til miljøtilsyn:
•
•
•
•
•
Genanvendeligt affald, forbrændes som småt brændbart affald, typisk emballageaffald, glas, metal og plast.
Herreløst affald på offentlige arealer og opbevaring af skrotbiler på private
grunde.
Støj fra virksomheder i nærheden af boligområder.
Risiko for spild og læk fra oplæg af olie og kemikalier.
Forkert vedligeholdelse og anvendelse af olieudskillere på værksteder og
transportfirmaer, der medfører forurening af jorden, regnvands - og kloaksystemet.
12
Det er kommunens visioner og mål,
•
•
at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed
for bynære natur- og friluftsoplevelser.
at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen
med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for
alle, med særligt fokus på:
• Beskyttelse af jord og grundvand
• Klima og ressourceforbrug
• En grønnere og mere mangfoldig kommune.
Målsætninger
Sætte fokus på tilslutningstilladelser til virksomheder med processpildevand.
Resultatkrav
Alle utidssvarende tilslutningstilladelser er revurderet, og alle
væsentlige tilslutningstilladelser
er revurderet indenfor en 6-årig
periode.
Jord og grundvand beOlietanke er kortlagt og vurderet i
skyttes mod forurening fra forbindelse med ejendomsoplysolie og kemikalier.
ningsskemaer.
Der etableres et GIS - lag med
registrering af olieudskillere og
jordvarmeanlæg.
Reducere det gennemsnit- Forvaltningen har i samarbejde
med TÅRNBYFORSYNING Vand
lige daglige forbrug af
drikkevand med i alt 10
A/S i 2016 gennemført en målretliter/forbruger.
tet kampagne i forhold til forbrugerne. Mindst 25 % af det samlede reduktionsmål på 10 liter/forbruger, skal være nået, så
det gennemsnitlige daglige forbrug af drikkevand højst er 99
liter/forbruger/dag ved udgangen
af 2016.
Udarbejde to tilsynskampagner indenfor væsentlige miljøforhold i kommunen.
Opfølgning
Redegørelse forelægges Teknik- og Miljøudvalget ultimo
2016.
2016.
Forvaltningen foretager i samarbejde med forsyningsselskabet en evaluering af vandforbruget ved udgangen af
2016 og 2017.
Der er, udover virksomhedernes Resultatet offentliggøres på
basistilsyn, gennemført to tilsyns- hjemmesiden.
kampagner, der har væsentlig
betydning for miljøet.
13
Målsætninger
Revidere gamle tilladelser
til enkeltindvindingsanlæg
for grundvand.
Resultatkrav
For de enkeltindvindingsAnlæg, hvor tilladelserne er
udløbet, er det undersøgt, om der
fortsat er behov for indvinding.
Hvor dette er tilfældet er der givet
fornyet indvindingstilladelse.
Opfølgning
2016.
Indføre et elektronisk
varslingssystem i tilfælde
af risiko for dårlig badevandskvalitet i Øresund
Interesserede borgere kan
abonnere på en sms – eller
mailbesked, som de modtager,
når der er risiko for dårlig badevandskvalitet ved de to badesteder i kommunen.
2016.
Budgetlægning på natur- og miljøområdet sker ud fra en formodning om behov for bl.a.
køb af konsulentydelser til løsning af opgaver, hvor der ikke er ressourcer/kompetencer
samt tidligere års forbrug.
For skadedyrsbekæmpelse budgetteres ud fra tidligere forbrug samt udbudsresultat
indenfor rottebekæmpelse.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
2.241
2.230
18
2.238
-26
2.466
18
2.524
-76
2.241
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Fælles formål
Miljøtilsyn - virksomheder
Skadedyrsbekæmpelse
Budgetoverslag
2017
2.466
18
2.524
-76
Budgetoverslag
2018
2.466
18
2.524
-76
Budgetoverslag
2019
2.466
18
2.524
-76
Regnskab
2014
Budget
2015
005280 U
I
005287 U
2.241
1.866
0
229
2.230
1.861
-1
214
005591 U
146
181
461
461
461
461
0
-25
-75
-75
-75
-75
I
2017
2018
2019
2.466
2.466
2.466
2.466
1.863
1.863
1.863
1.863
-1
-1
-1
-1
218
218
218
218
14
00.55
Diverse udgifter og indtægter
00.55.91
Skadedyrsbekæmpelse
Regnskab 2014
Budget 2015
461.303
-75.200
146.390
0
181.121
-25.000
Opgaven med rottebekæmpelse har været i udbud i 2014, da det tidligere rottebekæmpelsesfirma opsagde kontrakten i utide. Der er indgået kontrakt med et nyt rottebekæmpelsesfirma. Kontraktens varighed er fra 1. december 2014 til den 30. november 2017 med option på forlængelse i op til 12 måneder. Som konsekvens af den nytegnede kontrakt, og med hensyntagen til det stigende antal rotter, er kontoen for rottebekæmpelse hævet med 280.000 kr.
Der er budgetteret med en indtægt på -75.200 kr. svarende til de indtægter, som kommunen modtager i forbindelse med Det forpligtende Samarbejde med Dragør Kommune på natur- og miljøområdet.
15
Beredskabskommissionen
Redningsberedskabet
Området har jf. aftalen mellem regeringen og KL juni 2014 været overvejet sammenlagt
med en række andre kommuners beredskaber, hvorfor et isoleret budget for Tårnby
Kommune ikke har været til politisk behandling.
Budget og bemærkninger er derfor udover redaktionelle uændrede i forhold til det vedtagne Budget 2015.
Formål og indhold
Redningsberedskabets formål er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller
overhængende fare herfor.
Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, bl.a. følgende funktioner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Overvågning af tyverialarmanlæg på kommunale institutioner
Vægterfunktion for samme
Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner
Løfteopgaver for hjemmeplejen
Kørsel med hjælpemidler
Eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner
Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner
Brandsyn
Brandteknisk byggesagsbehandling
Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen (1. hjælp og brand)
Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse.
Kommunens redningsberedskab skal til enhver tid fremstå kompetent, tillidsvækkende
og tryghedsskabende over for kommunens borgere.
Alle lovmæssige krav skal overholdes, og brandstationen skal som serviceorgan være
indgangsvej til kommunen uden for normal arbejdstid.
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
At sikre en hurtig og effektiv Udrykningstider på 10 min. i Løbende kontrol via elekførsteindsats.
tættere bebyggelse og 15
tronisk indberetning af udmin. i spredt bebyggelse
rykningstider.
skal overholdes.
At sikre at der altid møder
det forventede antal brandfolk til alarmer.
Antallet af fremmødte på
Løbende kontrol af fremstoralarmer skal altid mindst mødestatistik.
være 14.
At overholde lovgivningen
vedrørende brandsyn.
Alle brandsyn skal foretages.
Løbende møder i brandsynsgruppen.
1
Beredskabskommissionen
Redningsberedskabet
Fremmødeprocenten sættes meget højt og burde være 100.
Dette er dog i praksis umuligt, da der ind imellem forekommer radiosvigt, hvorved der
kan være alarmer, som ikke når ud til alle mand. Det skal sikres, at det ikke er andet
end radiosvigt, som forårsager manglende fremmøde.
Udrykningstider gælder samtlige køretøjer.
Med hensyn til fremmøde gælder, at der til almindelige alarmer skal møde 8 mand, og
til stor alarm skal der møde 14 mand.
Antallet af brandsyn ligger på ca. 250 om året.
Budget
2015
Overholdelse af
udrykningstider i %
Fremmøde i %
Antal brandsyn
foretaget i %
Budget
2016
Budget
2017
Budget
2018
Budget
2019
95
95
95
95
95
95
100
95
100
95
100
95
100
95
100
Drift
Budget 2015 Budgetforslag
2016
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
00.58.95
Redningsberedskab
12.856
13.114
316
-574
12.856
13.117
316
-577
Budgetoverslag
2017
12.856
13.117
316
-577
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
12.856
13.117
316
-577
12.856
13.117
316
-577
13.433.101
-577.422
Bevillingsniveauet indeholder udgifter og indtægter for redningsberedskabet.
2
Indledning
Fordeling og beløb på de enkelte udvalgsområder fremgår af figurerne nedenfor.
Øvrig undervisning
og faglig
uddannelse
54.303
7%
Daginstitutioner og
klubber
239.684
29%
Særligt udsatte
børn og unge
40.921
5%
SFO
58.606
7%
Børnehandicap
36.942
4%
Serviceydelser til
skoleområdet
15.919
2%
Specialundervisning og rådgivning
86.318
11%
•
•
•
•
•
Almindelig
undervisning
282.733
35%
Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen er:
Forventet aktivitet.
Ændret lovgivning/aftaler.
Forventede Takster/priser.
Tidligere års forbrug.
Der er under serviceområderne nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen.
1
Almindelig undervisning
Formål og indhold
Serviceområdet dækker den grundlæggende drift af folkeskolerne, skolens kerneydelser, og skal ses i sammenhæng med de øvrige serviceområder. Folkeskolens rammer
og indhold er i meget høj grad centralt fastlagt, herunder indhold og mål i de enkelte
fag, minimumstimetal for eleverne m.m.
Serviceområdet dækker udgifterne til gennemførelse af den almindelige undervisning i
skolerne, de fysiske og administrative rammer om denne, herunder eksempelvis bygningsvedligeholdelse og driften af skolernes kontorer samt skole/hjem-samarbejdet.
Formålet er at sikre vilkårene for opfyldelse af lovgivningskrav, herunder folkeskoleloven, bestemmelserne i "Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes skolevæsen" og
øvrige politiske beslutninger.
Ud over udgifter til undervisningsmaterialer, løn til medarbejdere, vikardækning, inventar, varme og el, rummer området bl.a. ressourcer til sikring af mulighed for afholdelse
af ekskursioner og lejrskoler, afholdelse af fællesarrangementer som skoleidrætsdag
og skolekoncerter, gennemførelse af forskellige udviklingsaktiviteter samt møder og
arrangementer i forbindelse med styrelsen af skolerne.
Området administreres budgetmæssigt dels af den enkelte skole, dels af forvaltningen
på en række områder, hvor udgifterne mest hensigtsmæssigt afholdes ud fra en samlet
vurdering af skolernes forskellige behov og vilkår.
Forår 2014 blev følgende vision for skolevæsenet vedtaget:
En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til
læring gennem hele skoleforløbet.
Visionen blev formuleret i lyset af Folkeskolereformens tre overordnede mål;
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
I Tårnby er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål:
• mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale
test
• andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år
• andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik skal reduceres år for år
• elevernes trivsel skal øges
• effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau
så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at
kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager
deres undervisning i almenundervisningen.
2
Lærerne og pædagogerne har et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen, som tilrettelægges læringsmålsrettet og fleksibelt og gennemføres i varierede læringsforløb. Fordelingen af undervisningsopgaverne mellem lærerne og pædagogerne organiseres i team, der sigter mod at optimere og udnytte faglige og pædagogiske erfaringer i forhold til elevernes læring og udviklingstrin inden for faser.
Lærere og pædagoger oplever sig som kvalificerede og engagerede undervisningsmedarbejdere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær
kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter-/videre uddannelse.
Undervisningsformerne er varierede og indebærer såvel fordybelse i de enkelte fag, i
understøttende undervisning som arbejde i tværfaglige forløb. Skolerne tilbyder alsidige læringsformer og –miljøer, der tilgodeser og udfordrer alle elever. IT indgår som et
naturligt element i undervisningen til fremme af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Der er adgang til webbaserede læremidler og internet via eget og skolernes alsidige udstyr.
Skolerne indgår i et tæt samarbejde med institutionerne i skoledistriktet med henblik på
at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dannelse og uddannelse og sikre trygge overgange i barnets liv. Skolerne deltager i forpligtende samarbejder på tværs af
skoler, sfo'er, klubber, dagtilbud, kulturog fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner
Et forpligtende og velfungerende skole/hjem-samarbejde baseret på gensidig åbenhed,
tolerance og ansvarlighed inden for rammerne af kendte, gensidige forventninger til
rolle- og opgavefordelinger understøtter elevernes læring og trivsel og udgør et solidt
grundlag for, at eleverne udvikler og bidrager til læringsfællesskaber i skolen med respekt for hinandens forskelligheder.
3
Der følges op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt.
Målsætninger
Skolernes læringsmiljøer
skaber deltagelsesmuligheder og udfordringer for alle
elever.
Skolernes personaler oplever, at de mestrer didaktikken og metoden omkring
målstyret læring i praksis.
Resultatkrav
Teamene samarbejder om at
udvikle udfordrende og alsidige læringsmiljøer med varierede læringsformer, der
skaber deltagelsesmuligheder for alle elever.
Opfølgning
I forbindelse med skolechefens
deltagelse i ledermøder på skolerne drøftes skolernes arbejde
med at nå mål og resultatkrav
med henblik på feedback i processen.
At der arbejdes specifikt med
inklusion tiltag, så segregerings procenten på 5,6 %
nærmer sig det politiske mål
på 4 %.
Ved indsamling af resultater til
kvalitetsrapporten vurderes det, i
hvilken grad skolen har opfyldt
resultatkravene. Skolerne får
feedback på deres resultater.
Skolerne følger skolens plan
for udvikling og kvalificering
af skolernes personaler til
varetagelse af målstyret læring.
Spørgeskemaundersøgelse om
personalernes oplevelse af deres
mestring af metoden.
Lærere og pædagoger samarbejder med PUC’s konsulenter i praksis. Konsulenterne giver feedback til skolens
personaler om deres mestring af metoden.
Skolernes ressourcepersoner har kompetencer og legitimitet til at løfte vejledningsopgaven på skolerne, som er
fokuseret mod læringsmålsstyret undervisning og øget
inklusion.
Skolernes ressourcepersoner
er synlige, kendte og efterspurgte på skolerne.
Alle ressourcepersoner har
gennemført uddannelse i
kollegavejledning inden udgangen af 2016.
PUC’s konsulenter støtter
skolernes ressourcepersoner
i udvikling af deres vejlederrolle.
I forbindelse med skolechefens
deltagelse i ledermøder på skolerne drøftes skolernes arbejde
med at nå mål og resultatkrav
med henblik på feedback i processen.
Ved indsamling af resultater til
kvalitetsrapporten vurderes det, i
hvilken grad skolen har opfyldt
resultatkravene.
Skolerne får feedback på deres
resultater.
De kommunale netværk for
ressourcepersoner sikrer
videndeling på tværs af skolerne.
4
Målsætninger
At teamene på skolerne inddrager skolereformens elementer i varierede læringsforløb i skolens hverdag.
Resultatkrav
Skolerne følger skolens plan
for implementering af reformens elementer.
I samarbejde med skolens
ressourcepersoner og PUC’s
konsulenter eksperimenterer
skolens team med forskellige
måder og organisationsformer for elementernes implementering.
Opfølgning
PUC’s konsulenter udarbejder en
rapport juni 2017, som samler
erfaringer og resultater af teamenes arbejde med elementerne.
Rapporten fremlægges til orientering for det politiske udvalg.
Alle skoler skal kunne dokumentere en fremdrift i implementeringen af alle elementer.
Pædagoger og lærere samarbejder om udvikling af elevernes læring og alsidige
udvikling.
Pædagoger og lærere arbejder i en tydelig og kendt
teamstruktur, hvor der er rum
og tid til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af elevernes læring og
trivsel.
Pædagoger og lærere oplever ligeværdighed og anerkendelse af deres profession
og fagprofessionelle samarbejde.
Spørgeskemaundersøgelse, der
kortlægger elever og forældres
oplevelse af pædagogers og læreres samarbejde om elevernes
læring og trivsel.
Undersøgelsens resultat forelægges det politiske udvalg til orientering.
Elever og forældre oplever, at
pædagoger og lærere samarbejder om elevernes læring
og trivsel.
Alle elever opnår bedre læsefærdigheder, således at de
faglige resultater styrkes i
alle fag.
Der skal desuden stadig være fokus på den tidlige læseindsats.
I alle fag arbejdes der med
faglig læsning, som medvirker til udvikling af elevernes
læsestandpunkt.
Læsevejlederen i udviklingsudvalget sikrer fagenes fokus
på læsning.
Skolelederne skal i videst
muligt omfang sikre, at undervisningen inden for fagene
gennemføres af lærere, der
enten har linjefagsuddannelse eller undervisningserfaring
suppleret med faglige kurser.
I forbindelse med kvalitetsrapporten redegør skolelederne for skolens arbejde med læsning i alle
fag.
Resultater fra såvel de nationale som kommunale læsetest samt
prøveresultater i læsning indgår i
kvalitetsrapporten.
5
Målsætninger
Der udarbejdes i skoleåret
2015/16 baselines for de
nationale test og afgangsprøveresultater.
Resultatkrav
Resultatet skal vise sig i en
tendens til bedre testresultater i de nationale test og en
stigning på mindst 0,2 karakterpoint inden udgangen af
2017.
Opfølgning
Resultaterne fremgår af kvalitetsrapporten.
Lønbudgettet for 2016 indeholder i alt 401,057 lærerstillinger. I forhold til 2015 er det
en stigning på 10,800 stillinger, som er bevilget i forbindelse med nedsættelse af lærernes undervisningsprocent fra 45,0 til 43,8.
Planlægningen af skoleåret 2015/16 er ikke endeligt afsluttet, så normeringen på de
enkelte skoler er indtil videre uændret i forhold til budget 2015. De 10,800 lærerstillinger er af samme årsag indtil videre placeret på fælleskontoen, indtil fordeling på de
enkelte skoler er endelig afklaret.
I skoleåret 2015/16 er antallet af klasser i normalundervisningen steget med 2, fra 192
til 194, mens elevtallet er steget med 79 elever fra 4.303 til 4.382 elever.
I forbindelse med timetildelingen til skolerne for skoleåret 2015/16 er der fordelt ressourcer til de 401,057 lærerstillinger, hertil kommer indregning af både ledelsestid og
undervisningsforpligtelse til de 4 pædagogisk administrative afdelingsledere på henholdsvis Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Tårnbygårdsskolen og Kastrupgårdsskolen, hvilket svarer til 4,000 stillinger. En af skolekonsulenterne på Pædagogisk Udviklingscenter indgår endvidere med en undervisningsforpligtelse svarende til 0,136 stilling. Dermed kan der tilføres 4,136 stilling til den samlede timeressource, således at
der i alt er tildelt 405,193 lærerstillinger.
I henhold til ministeriets konteringsregler er dele af lærerlønsbudgettet for Korsvejens
Skole og Kastrupgårdsskolen overført til serviceområdet Specialundervisning og rådgivning. Dette gælder også hele lønbudgettet vedrørende specialskolen Tårnbygårdsskolen, der er oprettet pr. 1. august 2010. De overførte budgetbeløb er beregnet med
udgangspunkt i timeressourcetildelingen til skolerne, hvor de individuelle timepuljer er
opsplittet i tid til normalundervisning og tid til den specialundervisning, der udføres i
specialklasser og ordblindeklasser.
Fordeling af ledelses-, lærer- og pædagogstillinger fremgår af nedenstående oversigt.
Budgetterne for løn til skoleledere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente,
rengøring og skolesekretærer på de 2 skoler er tilsvarende fordelt på de to serviceområder. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med folkeskolereformen blev bevilget
opnormering i forbindelse med varetagelse af understøttende undervisning pr. 1. august 2014 med 4,420 lærerstillinger og 3,580 stillinger til 0. klasseledere ifm. forhøjelse
af arbejdstiden og 22,000 stillinger til skolepædagoger. Af de 22 pædagogstillinger er
der indgået partnerskab med klubområdet om varetagelse af en del af den understøttende undervisning, svarende til en normering på 5,000 stillinger. Endelig blev der bevilget 7,000 stillinger til områdeledere, som blev fordelt på de enkelte folkeskoler. Finansiering af opnormering skete ved en reduktion af stillinger på SFO, fritidshjems og
klubområdet.
Her følger en oversigt over personalenormeringen til undervisning på folkeskoleområdet i 2016:
6
Undervisn.
forpligtelse
Pædagogisk Udviklingscenter:
1 leder
6 skolekonsulenter
I alt
Skoleledelse:
8 Skoleinspektører,
7 viceskoleinspektører, 4 pædagogiske
afdelingsledere og 7
områdeledere
I alt
Almindelig
Undervisning
Specialundervisning
og rådgivn.
Stillinger
i alt
*) 0,136
0,136
1,000
6,000
7,000
*) 2,000
22,787
3,213
26,000
2,000
22,787
3,213
26,000
Lærerstillinger på
skolerne:
Fælleskonto
Korsvejens Skole
Løjtegårdsskolen
Nordregårdsskolen
Pilegårdsskolen
Skelgårdsskolen
Tårnbygårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Skottegårdsskolen
US10, Ungdomsskolen
I alt
355,822
0. klassepersonale:
Korsvejens Skole
Løjtegårdsskolen
Nordregårdsskolen
Pilegårdsskolen
Skelgårdsskolen
Tårnbygårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Skottegårdsskolen
I alt
3,437
6,723
3,436
8,454
6,723
0,000
5,153
4,774
38,700
10,861
36,381
52,083
31,920
69,595
57,600
0,000
41,052
42,230
14,100
1,000
6,000
7,000
3,775
20,500
20,960
45,235
10,861
40,156
52,083
31,920
69,595
57,600
20,500
62,012
42,230
14,100
401,057
3,437
6,723
3,436
8,454
6,723
0,000
5,153
4,774
38,700
Samlet
Heraf klubnormering: partnerskab:
Skolepædagoger/
Understøttende
undervisning:
Korsvejens Skole
Løjtegårdsskolen
Nordregårdsskolen
Pilegårdsskolen
2,376
3,153
1,880
4,093
0,581
0,785
0,502
1,036
7
Undervisn.
forpligtelse
Skelgårdsskolen
Tårnbygårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Skottegårdsskolen
US10
I alt
Almindelig
Undervisning
3,679
0,000
3,362
2,753
0,703
22,000
Specialundervisning
og rådgivn.
0,973
0,000
0,534
0,589
0,000
5,000
Stillinger
i alt
*)Undervisningsforpligtelsen for konsulenten og pædagogiske afdelingsledere er en del af den samlede
normering og indregnes som ekstra ressource i timetildelingen til skolerne i forbindelse med udmelding af
stillinger i de enkelte skoleår.
Til vikardækning på skolerne er der afsat midler svarende til 2,29 % af lønsummen på
den faste lærerlønskonto til timelønnede vikarer på de enkelte skoler.
Antallet af 0. klasser vil blive ændret fra 23 til 22 klasser i skoleåret 2015/16.
8
Forventet fordeling af elever i kommunens skoler pr. 1. august 2015:
Korsvejens
Skole
Løjtegårdsskolen
36
50
45
45
48
42
70
43
66
100
97
98
70
71
74
89
44
45
45
46
47
48
44
48
I alt (1.-7. kl)
8. klasse
9. klasse
10. klasse
343
72
44
599
66
65
323
24
46
745
90
95
616
76
79
I alt (8.-10.kl)
Specialkl.
I alt (1.–10.
kl) + spec.kl.
Total
(bh.-10.kl. +
spec.kl)
116
18
477
131
0
730
70
0
393
185
0
930
155
0
771
513
796
437
1043
856
BH-klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Tårnbygårdsskolen
(spec.)
Kastrupgårdsskolen
Bh. Klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Nordregårdsskolen
Skottegårdsskolen
70
73
70
74
52
45
48
60
70
69
67
67
48
37
50
37
422
44
46
375
43
34
I alt (1.-7.kl)
8. klasse
9. klasse
10. klasse
0
I alt (8.-10.kl)
Specialkl.
Ialt 1.–10.
kl.+spec.kl.
Total
(bh-10.kl +
spec.kl.)
0
72
72
90
74
586
72
656
PileSkelgårdsgårdsskolen
skolen
113
85
108
102
120
101
120
102
102
92
96
83
111
63
88
73
US 10
10. klasser
Samlede
skolevæsen
484
547
545
552
459
422
460
438
0
121
3423
415
409
121
77
43
495
121
0
121
945
207
4575
565
121
5059
9
Elevtallet for børnehaveklasserne er fastsat efter imødekommelse af ønsker om anden
skole end distriktsskolen. De forventede elevtal på 1. – 9. klassetrin er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar 2015.
Elevtallet for 10. klasse, i alt 121, er samlet på Ungdomsskolen og fremgår budgetmæssigt under serviceområdet: Øvrig undervisning og faglig uddannelse.
Elevtalsudviklingen i skoleårene 2011/12 – 2019/20:
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
4.759
4.768
4.872
4.971
5.059
5.158
5.301
5.329
5.320
Kilde: Elevtallene for skoleårene 2011/12 til 2014/15 er faktiske elevtal. Elevtallene for skoleårene 2015/16
til 2019/20 er forventede elevtal opgjort i KMD Elev samt kendte forudsætninger pr. 1. september 2015
opgjort februar 2015, og danner således baggrund for beregningen af normtalsudgiften i overslagsårene.
Skolerne generelt
Under de enkelte skoler er optaget konti, der i henhold til fastsatte bestemmelser administreres af skolebestyrelserne, som tillige afgiver udtalelse om bevillingsstørrelsen
for omtalte konti.
Beregning af budgetbeløbene er foretaget i overensstemmelse med ”Principper for
tildeling af ressourcer til skolebestyrelsernes disposition”.
Elementer til brug ved ressourcetildelinger:
Regulering af normtal på folkeskoleområdet
Elevtal:
De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det forventede
elevtal pr. 1. september opgjort pr. 1. februar i budgetlægningsåret (året før budgettet
er gældende).
Fuldtidslærerstillinger:
De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. fuldtidslærerstilling, anvendes
den sidst kendte stillingsopgørelse pr. 1. februar året før budgetåret.
Normtal:
I det efterfølgende skema vises oversigt over normtal anvendt ved udregning af de
enkelte skolers midler vedr. de normtalsrelaterede konti:
10
Normtal - Budget 2016
Område
Grundbeløb
Beløb pr.
fuldtidsstilling
Beløb pr.
Beløb pr.
Beløb pr.
kvadratelev bh.kl. elev 5. kl.
meter eller til 4. kl. trin trin
elev
*) Fast ejendom
Vedligeholdelse
12.311
1,85
**) Inventar
22.455
75,64
***) Undervisningsmidler
39.284
Ekskursion
****) Lejrskole
Beløb pr.
Beløb pr.
elev 8.-10. elev specialkl. trin
klasse
942,19
1.017,14
1.549,82
1.747,90
1.449,54
50,20
50,20
50,20
78,69
58,92
530,99
3,88
Erhvervspraktik og
vejledning
41,28
Mælk
312,97
Pædagogisk råd
43,01
Kursusudgifter
1.292,91
5.658
9,52
Kontorhold
16.084
54,17
Forskelligt
5.719
9,63
Fritid
6.155,44
265,50
Elevråd
Edb-udgifter, adm.
Beløb pr.
elev 6.-7.
kl. trin
*) Ad. Fast ejendom vedligeholdelse. På skoler med skolefritidsordninger er der yderligere tildelt beløb til ejendomsvedligeholdelse. Beløbene udgør 14.826 kr. for Skelgårdsskolen, 22.132 kr. for Kastrupgårdsskolen, 17.680 kr. for Skottegårdsskolen og
5.233 kr. for Tårnbygårdsskolen (spec.)
**) Ad. Inventar. Grundet mange fritidsaktiviteter i form af aftensskolevirksomhed er
der afsat et ekstra (fast) beløb til henholdsvis Korsvejens Skole, Skottegårdsskolen og
Kastrupgårdskolen. Beløbet udgør 6.155 kr. pr. skole.
***) Ad. Undervisningsmidler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er
der afsat et beløb på 27.931 kr. pr. ordning ekstra til undervisningsmidler.
****) Ad. Lejrskoler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat
et beløb på 3.351 kr. pr. specialklasse ekstra til lejrskoleophold.
I det efterfølgende skema fremgår det, hvordan tildelingen af økonomiske midler vedrørende de normtalsrelaterede konti fordeles på skolerne for den almindelige undervisning.
Kommunens 10. klasser er samlet på Ungdomsskolen, US10, hvilket også indgår i
normtalsberegningen. Budgettet for US10 fremgår af serviceområdet Øvrig undervisning og faglig uddannelse.
11
Der gøres samtidig opmærksom på, at der for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen (skoler der har special- og ordblindeklasser) er sket fradrag af midlerne på samtlige
konti under Almindelig undervisning, idet midlerne er flyttet til konti under 03.22.08),
specialundervisning inden for kommunen, jf. Ministeriets konteringsregler med krav
herom.
Budget baseret på normtal 2016
Område
Korsvejens
skole
Pilegårdsskolen
LøjtegårdsSkolen
Tårnbygårdsskolen
Nordregårdsskolen
Skelgårdsskolen
Kastrupgårdsskolen
Skottegårdsskolen
Fast ejd. Vedligeholdelse
33.676
37.589
28.277
21.383
33.012
47.442
71.534
56.584
Inventar
67.413
101.346
82.663
27.901
55.509
87.201
78.229
71.346
999.179 395.029 566.920 1.059.541
892.276
711.113
Undervisningsmidler
Ekskursion
697.031 1.299.156
29.239
57.669
43.720
140.979
276.913
211.335
Elevråd
1.850
3.606
2.831
279
Erhvervspraktik og vejledning
4.788
7.637
5.407
55.082
144.278
1.914
Kursusafgifter
EDB-udgifter
Lejrskole
Skolemælk
Pædagogisk Råd
4.242
23.947
47.421
36.160
30.949
68.396 116.022
227.265
200.515
161.422
1.524
2.990
2.272
1.920
0
2.889
6.398
3.715
3.178
112.981
5.007
56.334
122.057
95.142
91.073
3.411
2.632
934
1.516
2.824
2.945
1.971
57.529
102.526
79.101
28.069
45.575
84.884
88.515
59.237
10.539
15.583
13.233
6.343
9.816
13.804
11.900
11.034
43.872
72.581
59.202
19.984
39.756
62.452
51.618
46.689
10.658
15.760
13.382
6.412
9.926
13.960
12.035
11.158
Administration (kontorhold)
Administration (forskelligt)
I alt
Overført fra normtal til
funktion 03.22.08 i
forbindelse med specialforanstaltninger
ekskl. øvrigt udover
normtal
1.154.570 2.138.055 1.653.943 583.979 962.746 1.778.239 1.546.856 1.257.674
40.512
174.491
1.114.058 2.138.055 1.653.943 583.979 962.746 1.778.239 1.372.365 1.257.674
12
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
264.726
229.126
48.671
-13.072
275.266
238.422
49.454
-12.611
282.733
247.717
48.871
-13.855
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkeskoler
Efter- og videreuddannelse i
folkeskolen
032201 U
I
032209 U
Regnskab
2014
Budget
2015
264.726
277.055
-13.072
743
275.266
287.876
-12.611
0
Budgetoverslag
2017
283.506
247.217
50.145
-13.855
Budgetoverslag
2018
283.778
247.217
50.417
-13.855
Budgetoverslag
2019
283.857
247.217
50.496
-13.855
2017
2018
282.733 283.506 283.778
295.722 296.495 296.780
-13.855 -13.855 -13.855
866
866
853
Budgetoverslag
2019
283.857
296.859
-13.855
853
03.22.01
Folkeskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
295.721.659
-13.855.201
277.054.887
-13.072.059
287.876.195
-12.610.675
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende Tårnby Kommunes
folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen,
skolernes administration m.v.
Betaling for undervisning af elever fra andre kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
-12.650.513
-11.269.033
-11.412.695
Kontoen vedrører indtægter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af
frit skolevalg i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 786 af 10. juli
2012, herunder elever der har valgt at fortsætte skolegangen i Tårnby Kommune efter
fraflytning til anden kommune. Derudover elever, der er anbragt af anden kommune i
Tårnby Kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24.
april 2006.
Bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012
Mellemkommunal betaling vedrørende fortsat skolegang efter fraflytning fra kommunen
eller frit skolevalg afregnes efter 3 forskellige afregningsmodeller:
13
•
For kommuner, som hører under Region Hovedstaden (undtagen København
og Frederiksberg) anvendes Betalingsaftale for Region Hovedstaden. Taksten
er 65.000 kr. for skoleåret 2014/15.
•
København og Frederiksberg Kommuner har ikke tilsluttet sig Betalingsaftale
for Region Hovedstaden, så med disse kommuner afregnes der efter tilbagefaldsreglen. Der bruges den laveste takst. Taksten for Tårnby Kommune er for
2015 er beregnet til 63.470 kr. og der er budgetteret med denne takst i 2016.
•
For kommuner i de øvrige Regioner afregnes efter vejledende takster udmeldt
af Kommunernes Landsforening for de enkelte Regioner. Den vejledende takst
for 2015 er ikke udmeldt. Der afregnes efter tilbagefaldsreglen.
Bekendtgørelse 355 af 24. april 2006
Mellemkommunal betaling vedrørende skolegang for elever anbragt af anden kommune afregnes efter tilbagefaldsregelen.
14
Antallet af elever er baseret på opgørelse foretaget 5. september 2014. Fordelingen
fremgår af nedenstående skema.
Indtægt
Faktisk
Takst 2014
Procent
Faktisk
Takst 2015
Procent
Budget
Alm. elever
Takst 2016
2016
Frit valg
København
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
170
10.789.900
Dragør
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
18
1.170.000
Frederiksberg
Hvidovre
59.822
102,26%
61.173
100,00%
61.173
1
61.173
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
Ishøj
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Brøndby
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Gladsaxe
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
Gentofte
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Helsingør
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
1
65.000
Greve
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
0
0
Sorø
62.000
0,00%
0
0,00%
0
0
0
Vordingborg
Ringsted
62.000
0,00%
0
0,00%
0
0
0
62.000
0,00%
0
0,00%
0
0
0
Lejre
62.000
0,00%
0
0,00%
0
0
0
Hillerød
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Vallensbæk
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Glostrup
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
Egedal
62.000
0,00%
0
0,00%
0
0
0
Fredensborg
Høje Tåstrup
I alt
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
0
0
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
1
65.000
195
12.411.073
4
239.440
199
12.650.513
Pr. dag
Anbragte
I alt
180
91,11%
164
100,00%
164
15
De vejledende takster for Kommunernes Landsforening blev ikke meldt ud for 2014/15.
Tårnby Kommune har derfor besluttet at regne efter tilbagefaldsreglen ved kommune
der ikke er med i Region Hovedstadens aftalen. Antallet af anbragte elever er baseret
på elevtal opgjort 5. september 2014.
Den forventede merindtægt skyldes en forventet stigning på 17 børn ved det frie skole
valg, og en stigning i taksten. Stigning i taksten skyldes, at der er flere udgifter på Almindelig Undervisning pga. skolereformen.
Betaling for undervisning af elever til andre kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
13.302.773
10.704.490
8.862.012
Kontoen dækker udgifter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af frit
skolevalg i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012,
herunder elever der har valgt at fortsætte skolegangen i anden kommune, efter de er
flyttet til Tårnby. Derudover elever, der er anbragt af Tårnby Kommune i anden kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24. april 2006.
Se også bemærkningerne til bekendtgørelserne ved det forrige.
Udgift
Faktisk
Takst 2014
Procent
Faktisk
Takst 2015
Procent
Budget
Alm. elever
Takst 2016
2016
Frit valg
København
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
133
8.441.510
Dragør
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
40
2.600.000
Frederiksberg
Hvidovre
59.822
104,31%
62.401
100,00%
62.401
3
187.203
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
Ballerup
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
Brøndby
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
HøjeTåstrup
Roskilde
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
1
65.000
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
0
0
Herning
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
1
63.470
Slagelse
59.822
106,10%
63.470
100,00%
63.470
1
63.470
Rødovre
62.000
104,84%
65.000
100,00%
65.000
2
130.000
187
11.940.653
I alt
EUD 10. klasse
1.143.800
I alt
13.084.453
Pr. dag
Anbragte
Reducering
af budgettet
I alt
180
91,11%
164
100,00%
164
12
718.320
500.000
199
16
13.302.773
De vejledende takster for Kommunernes Landsforening blev ikke meldt ud for 2014/15.
Tårnby Kommune har derfor besluttet at regne efter tilbagefaldsreglen ved kommune
der ikke er med i region hovedstadens aftalen. Antallet af anbragte elever er baseret på
elevtal opgjort 5. september 2014.
Den forventede merudgift skyldes en forventet stigning på 64 børn ved det frie skole
valg, og en stigning i taksten. Stigning i taksten skyldes, at der er flere udgifter på Almindelig Undervisning pga. skolereformen.
Tårnby Kommune har også modtaget regninger fra København kommune på EUD 10.
klasse området, på grund af ny lovgivning. Tårnby kommune har desværre ikke samme
tilbud og kan derfor ikke have indtægter på det område.
Fællesudgifter, fagpersonale
Regnskab 2014
Budget 2015
8.792.928
3.382.282
3.376.374
Kontoen dækker udgiften til løn og er normeret med 6,000 konsulentstillinger og 0,061
lærerstilling. De 10,8 lærerstillinger, som er bevilliget i forbindelse med reduktion af
lærernes undervisningstimetal, er indtil planlægning af skoleåret 2015/16 er endeligt
fastlagt, budgetlagt på denne konto.
Arbejdsskadeforsikring og AES-bidrag
Regnskab 2014
Budget 2015
746.604
821.036
742.446
Kontoen dækker udgifter til arbejdsskadeforsikring for personalet på skolerne samt
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Administrationsudgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
133.808
148.095
214.343
Kontoen dækker kontorhold, øvrige administrationsudgifter, møder, rejser og repræsentation. Telefonudgifter er flyttet fra denne fælleskonto ud til skolerne, 113.000 kr. til
7 folkeskoler og 7.000 kr. til specialskolen på serviceområdet, Specialundervisning og
rådgivning. 30.000 kr. er flyttet fra denne konto til Tolkebistandskontoen.
Standardvedligeholdelse på skolerne, udendørsarealer
Regnskab 2014
Budget 2015
167.462
210.546
166.529
Beløbet bliver brugt til løbende vedligeholdelse og udbedringer af skader på legepladser, belægninger og eventuelt beplantning.
Distriktsrådgiver på 0-18 års området
Regnskab 2014
Budget 2015
858.056
447.645
600.000
17
Kontoen dækker lønudgifter til distriktsrådgivere på skolerne.
Edb-udgifter, Administration
Regnskab 2014
Budget 2015
240.514
2.390
239.175
Beløbet dækker udgifter i forbindelse med anskaffelser af edb til administrativt brug på
de otte skoler, Ungdomsskolen og Heldagsinstitutionen.
Edb-udgifter, Undervisning
Regnskab 2014
Budget 2015
297.723
136.200
295.111
Kontoen dækker driftsudgifter m.v. af skolernes undervisnings-pc’ers opkoblinger på
internettet samt NT- servere og edb-support.
Undervisningspersonale, fælles vikarkonto
Regnskab 2014
Budget 2015
5.924.046
499.344
5.371.626
Kontoen dækker udgifter til løn i forbindelse med lærerpersonalets barsler og længerevarende sygdom, i de perioder, der ikke dækkes af kommunens centrale vikarpulje.
Tillægsbevillinger herfra tilføres dette kontoområde. Vikardækning ydes efter skolernes
konkrete behovsansøgninger. Der er tilført en 1,000 stilling med et lønbudget på
475.875 kr. i forbindelse med bevilget vikardækning for lærerpersonale, der deltager på
koloniophold i skolernes sommerferie på Solkolonierne. Vikardækningen finder sted i
forbindelse med at lærerne afvikler den ferie, de ikke har afholdt i forbindelse med koloniopholdet.
Kursus for skoleledere, nøglepersoner m.fl.
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
358.932
I forbindelse med folkeskolereformen har ministeriet ændret retningslinjer for kontering
af midler til kompetanceudvikling til ledere, lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor
er budgettet flyttet til funktion 03.22.09 fra funktion 03.22.01. Kontoen dækker udgifter
til grund- og videreuddannelse af skoleledere, nøglepersoner m.fl.
EU-tilskud til skolemælk
Regnskab 2014
Budget 2015
-99.894
-115.758
-89.283
På kontoen registreres indtægter fra EU til delvis dækning af kommunens mælkeudgifter til eleverne i 0. - 3. kl. Kontoen er styrket med 10.111 kr. med baggrund regnskabstal, dermed forventet større indtægt
18
Skolemælk til privatskole
Regnskab 2014
Budget 2015
32.585
14.104
32.404
Den samlede budgetterede udgift til skolemælk for kommunens skoleelever i 0. - 3.
klasse på de otte skoler udgør 681.956 kr., og er budgetlagt på de enkelte skoler. Beløbet på 32.585 kr. på fælleskontoen dækker tilskud til mælkeudgifter til eleverne på
Amager Privatskole i 0. - 3. kl.Eleverne i 4. - 9. klasse i kommunens skoler har mulighed for at købe skolemælk.
Skolepatrulje og færdselsundervisning
Regnskab 2014
Budget 2015
124.795
0
112.330
0
124.100
-10.055
Foruden tilskud til udflugt for skolepatruljemedlemmer dækker beløbet honorar til kontrollanter ved cyklistprøven for eleverne i 6. klasse. Kontoen dækker også udgifter til
færdselskampagne for nystartede bh.kl. elever/1.kl. elever. Indtægten på kontoen er
udlignet.
Styrkelse af skolevæsenet
Regnskab 2014
Budget 2015
349.248
262.627
347.303
Kontoen dækker udgifter i forbindelse med særlige udviklingsinitiativer til styrkelse af
undervisningen samt styrkelse af skolevæsenet i øvrigt. Der er tale om en rammebevilling, som frigives af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning.
Tolkebistand
Regnskab 2014
Budget 2015
119.075
141.581
88.579
Kontoen dækker udgifter til tolkebistand på børneområdet hovedsageligt i skoler og
daginstiutioner. Beløbet på kontoen er styrket med 30.000 kr. i 2016 pga. flere flersprogede i kommunen.
Tyveripulje til skoler m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
26.241
0
26.095
Kontoen skal dække stjålne materialer i tilfælde af indbrud og tyverier på skolerne, herunder Tårnbygårdsskolen, Pædagogisk Udviklingscenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Heldagsinstitutionen samt Ungdomsskolen.
19
Uddannelse af teknisk og administrativt personale
Regnskab 2014
Budget 2015
53.118
0
26.184
-11.600
52.822
0
Kontoen dækker udgifter til uddannelse til skolernes tekniske servicepersonale, sekretærerne på skolerne og Pædagogisk Udviklingscenter.
Undervisningsaktiviteter
Regnskab 2014
Budget 2015
394.341
308.547
392.144
Kontoen dækker udgifter til forskellige undervisningsaktiviteter, herunder blandt andet
musikarrangementer, skoleidrætsdage og Copydan-udgifter til AVU-medier og billeder.
Skolebiblioteker
Regnskab 2014
Budget 2015
1.293.531
1.248.720
1.286.327
Kontoen dækker udgifter til bøger, klassesæt, tidsskrifter, audiovisuelle materialer og
edb samt bogindbinding.
Renovering af legepladser på skoler og SFO’er
Regnskab 2014
Budget 2015
423.317
509.250
520.403
Beløbet på denne konto skal anvendes i forbindelse med renovering af legepladser på
skoler og SFO’er.
Ferieaktiviteter i skolernes sommerferie
Regnskab 2014
Budget 2015
74.413
81.233
73.910
I skolernes sommerferie afholdes sommerferieaktiviteter. Aktiviteterne henvender sig til
skoleelever bosiddende i Tårnby Kommune fra børnehaveklasse til ottende klasse.
Aktiviteterne afholdes i samarbejde med fritidsklubberne i kommunen. Sommerferieaktiviteterne administreres af Ungdomsskolen.
Kursus på 7 folkeskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
489.726
Kursusudgifterne på folkeskolerne er en del af normtalsbudgettet. I forbindelse med
folkeskolereformen har ministeriet ændret retningslinjer for kontering af midler til kompetanceudvikling til ledere, lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor er budgetterne
på skolerne flyttet til funktion 03.22.09 fra funktion 03.22.01.
20
Telefon på 7 folkeskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
113.000
3.382.282
3.376.374
Budgettet til telefonudgifterne er flyttet fra fælleskonto ud på konti på hver enkelt skole.
03.22.09
Efter- og videreuddannelse i Folkeskolen
Regnskab 2014
Budget 2015
866.305
742.709
0
Kursus for skoleledere, nøglepersoner m.fl.
Regnskab 2014
Budget 2015
360.942
339.124
0
Kursus på 7 folkeskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
505.363
403.585
0
Kursusudgifterne på folkeskolerne er en del af normtalsbudgettet. I forbindelse med
folkeskolereformen har ministeriet ændret retningslinjer for kontering af midler til kompetenceudvikling til ledere, lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor er budgetterne
på skolerne flyttet til funktion 03.22.09 fra funktion 03.22.01.
21
Formål og indhold
Den specialpædagogiske bistand ydes til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte.
Den specialpædagogiske bistand skal tilrettelægges så den i videst mulige omfang
fremmer inklusionen og øger borgernes mulighed for at være medskaber af egen velfærd.
Formålet er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse
med kravene i folkeskoleloven og Tårnby Kommunes inklusionspolitik. Målet er at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.
Bistanden skal være både hensyntagende og kompenserende og kan omfatte rådgivning til forældre, lærere eller andre med væsentlig betydning for elevens udvikling, materialer, personlig assistance samt særlige aktiviteter i tilknytning til undervisningen og
det øvrige institutionsmiljø.
Specialpædagogisk bistand gives også til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Organiseringen af den specialpædagogiske bistand for børn sker efter gennemførslen
af kommunalreformen på tre måder:
• Støttende og kompenserende undervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, hvor der stilles krav om særlig hensyntagen og støtte til elevens udvikling. Herunder hvor elevens tilhørsforhold til den
almindelige klasse ophører og erstattes med undervisning i specialklasse eller
specialskole.
• Specialundervisning efter folkeskolelovens § 20 stk. 3, hvor eleven henvises til
undervisning ved regionsrådets foranstaltning på lands- eller landsdelsdækkende tilbud, samt til regionens tilbud til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
• Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
efter folkeskolelovens § 4, stk. 1. Denne bistand gives til børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er at fremme udviklingen
hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen.
Specialpædagogisk bistand og rådgivning dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter til:
•
•
•
•
•
Driften af Rådgivning og Forebyggelse, der yder supervision og rådgivning til
specialundervisningen i kommunen, og som varetager tale- høreundervisning
samt andre tilbud til småbørn. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med Daginstitutionskontoret, Familieafdelingen, "Netværk 6" i regionen og Regionsrådet.
Netværk 6 varetager den overordnede koordinering af gruppeordninger og specialskoler inden for netværket, der består af følgende kommuner: Albertslund,
Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og
Vallensbæk kommuner.
Støttende og kompenserende undervisning på folkeskolerne styret af skolernes
specialcentre.
Specialklasser, ordblindeklasser.
Den Specialiserede Institution.
Regionsskoler herunder tale- høreinstituttet og de lands- og landsdelsdækkende institutioner samt Børneklinikken i Københavns Kommune.
22
•
•
•
Undervisning på opholdssteder/døgninstitutioner (betaling for undervisning af
elever, der er anbragt uden for eget hjem).
Supervision og efteruddannelse af lærere i støttende og kompenserende undervisning strategier.
Materialer og hjælpemidler til den støttende og kompenserende undervisning.
Det er Tårnby Kommunens overordnede målsætning at alle læringsmiljøer organiseres
så de fremme inklusionen af alle kommunens børn og unge, samt fremmer den enkeltes mulighed for at være medskabende af egen velfærd. Tårnby Kommune har derfor
som mål, at flest mulige af grundskoleeleverne, herunder børn med særlige behov, kan
modtage undervisning inden for folkeskolens rammer og i nærmiljøet i den almindelige
klasse eller i et særligt tilbud i kommunen.
Arbejdet med individet i fællesskabet, gennem øget brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse og i øvrigt mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, kan
fremme en fastholdelse i almindelig undervisning og herved større inklusion i folkeskolen.
For at forebygge elevernes vanskeligheder skal der være øget fokus på den forebyggende indsats i førskoleområdet og indskolingen, med særligt fokus på den generelle
udvikling herunder sprog- og begrebsudvikling, tale-/læse-/sprogstøtte og motorik.
Den løbende evaluering af de individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn er
nødvendig som grundlag for tilrettelæggelse af støttende og kompenserende undervisning og for vurderingen af, om det enkelte barn får udbytte af undervisningen. Det giver
samtidig mulighed for, at eleven, forældrene og lærerne i fællesskab fastlægger og
tager ansvar for at nå de fastsatte mål for undervisningen.
Målsætning
At de almindelige støtte
foranstaltninger til sårbare
børn og unge, tilrettelægges så de fremmer inklusionsmulighederne og fællesskabet på klasseniveau
inden for folkeskolens
rammer.
Resultatkrav
Undervisningen og
støtteforanstaltningerne
planlægges så skolens
ressourcepersoner
arbejder i almenklassens fællesskab, og
flest mulige elever undervises indenfor den
almindelige klassestruktur. Kvantitative
resultatkrav, en % vis
fordeling af ressourceallokering på 85/15,
(minimum 85 % som
støtte i/til fællesskabet,
maks. 15 % som individuel tilrettelagt støtte
uden for klassefælles-
Opfølgning
Afrapportering fra skolernes om hvor stor en %
del af skolernes specialpædagogiske ressourcer
der gives som støtte til at
udvikle klassefællesskabets inklusion kompetence og hvor stor en %
andel der tilrettelægges
som individuel støtte, til
Børne- og Skoleudvalget.
23
Målsætning
Resultatkrav
skabet).
Opfølgning
At de særlige støttende og
kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn
og unge, gennemføres i
størst muligt omfang inden
for skolevæsenets rammer.
Afrapportering af ekskluFlest mulige elever
sions % til Børne- og
undervises inden for
det almene skolevæSkoleudvalget.
sens rammer, så relativ
færre elever visiteres til
segregerede undervisningstilbud.
At der arbejdes specifikt med inklusion tiltag,
så segregerings procenten på 5,6 % nærmer sig det politiske
mål på 4 %.
At specialskoler og specialklasser i Tårnby Kommune arbejder på at virke som
kompetencecentre i de
øvrige pædagogiske miljøer for at fremme inklusionen.
At Tårnbygårdsskolen,
Porten, Den Specialiserede Institution og Specialklasse rækkerne på
KAG, skal tilrettelægge
og planlægge så det er
muligt at deltage i
kompetence og videns
deling med og i de øvrige pædagogiske miljøer.
Hver halve år gives der en
orientering til Børne- og
Skoleudvalget om antallet af de enkeltes specialskolers skolers sparrings
forløb på de øvrige skoler
i Tårnby Kommune.
Kvantitative resultatkrav, minimum 4 gennemførte forløb pr.
specialskole i 2016.
I henhold til Ministeriets konteringsregler er dele af budgetterne for løn til skoleledere,
lærere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer
på Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført fra serviceområdet Almindelig
undervisning.
Tildelingen af ressourcer følger en individuel vurdering af både skole- og småbørn,
samt udgifter og indtægter knyttet til driften af specialklasser med særlige ressourcer.
Herudover er der udgifter til driften af PPR, som primært består af lønudgifter, samt
udgifter til materialer og aktiviteter i specialundervisningen.
24
Budget Budget
2015
2016
Specialforanstaltninger indenfor kommunen
B0
2017
B0
2018
Den specialiserede Institution
40
40
40
40
Specialklasser
95
95
95
95
Specialskolen
71
71
71
71
0
0
0
0
Specialskoler
30
30
30
30
Anbragte
25
25
25
25
Dagtilbud
5
5
5
5
266
266
266
266
Specialforanstaltninger udenfor kommunen
Regionalskoler § 20,3
I alt antal elever
Elevopgørelse efter 1. februar 2015. Elever i ordblindeklasser indgår i specialklasser.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
83.027
67.245
25.404
-9.623
81.827
66.185
24.575
-8.933
86.318
68.878
25.939
-8.499
86.318
68.878
25.939
-8.499
86.314
68.878
25.935
-8.499
86.314
68.878
25.935
-8.499
25
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkeskoler
Regnskab
2014
Budget Budget Budget- Budget- Budget2015
2016 overslag overslag overslag
2017
2018
2019
032201 U
I
032203 U
83.027
10.002
-2.296
1.219
81.827 86.318
2.345 2.388
-1.142
0
715
720
86.318
2.388
0
720
86.314
2.388
0
720
86.314
2.388
0
720
032204 U
14.838
14.399 14.342
14.342
14.342
14.342
I
Skolefritidsord032205 U
ninger
Specialundervis- 032207 U
ning i regionale
tilbud
Kommunale spe- 032208 U
cialskoler og
interne skoler i
dagbehandlingstilbud
I
Efter- og videre- 032209 U
uddannelse i
folkeskolen
Forebyggende
052821 U
foranstaltninger
for børn og unge
-259
0
0
145
0
145
0
145
0
145
0
145
841
1.029
817
817
817
817
57.580
58.942 60.427
60.427
60.425
60.425
-7.068
32
-7.791
0
-8.499
39
-8.499
39
-8.499
37
-8.499
37
13.186 15.939
15.939
15.939
15.939
Syge- og hjemmeundervisning
Pædagogisk
psykologisk rådgivning m.v.
8.136
03.22.08/03.22.09
Tårnbygårdsskolen
Regnskab 2014
Budget 2015
15.742.759
15.006.107
15.398.679
Tårnbygårdsskolen er fra 1. august 2010 Tårnby kommunes specialskole i et professionelt og læringsfremmende miljø for børn med komplekse problemstillinger, der primært er neurologisk betinget med ADHD og/ eller med autismespektrumforstyrrelser.
Indenfor folkeskolelovens bestemmelser §20 om vidtgående specialundervisning,
Tårnby kommunes værdigrundlag og styrelsesvedtægt er det skolens opgave i samarbejde med forældre og andre samarbejdsparter at give barnet optimale faglige, sociale
og personlighedsmæssige læringsbetingelser med sigte på færdigheder, læring og
dannelse for at opnå en god tilværelse.
Der tilbydes undervisning i hele skoleforløbet fra 0. klasse til 10. klasse. For de yngre
grupper er tilbuddet en heltidsordning på skolen, hvor lærere og pædagoger arbejder
sammen om at give børnene en helhed i hverdagen.
26
Skolens børn tilbydes transport til og fra skolen i minibus, primært efter specialpædagogiske behov, sekundært hvis de bor i en vis afstand fra skolen.
Lønudgifterne udgør i alt 14.420.576 kr. og dækker udgifter til 1 skoleleder, 1 afdelingsleder, 20,500 lærerstillinger, vikarmidler, 1 teknisk serviceleder, 2,753 rengøringsassistenter og 0,742 skolesekretær.
af midler til kompetenceudvikling til ledere, lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor
03.22.05/03.22.08/03.22.09
SFO Tårnbygårdsskolen
Regnskab 2014
Budget 2015
8.406.630
-329.582
8.451.747
-336.218
8.385.746
-372.575
På denne funktion registreres udgifter og indtægter til driften af skolefritidsordningen på
Tårnbygårdsskolen.
Lønbudgettet udgør 8.048.865 kr. og omfatter en normering på 1,000 lederstilling og
18,252 pædagogstillinger.
Indtægterne på SFO - tilbuddet kommer fra forældrebetalingen og skønnet ud fra den
forventede udvikling i 2016.
af midler til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor er
budgetterne vedrørende SFO’erne for kurser/uddannelse flyttet til serviceområdet SFO,
funktionsområde 03.22.09 fra serviceområdet Daginstitutioner og klubber, funktion
05.25.10
Rådgivning og forebyggelse
Fællesudgifter- og indtægter
03.22.04
Skolepsykolog m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
547.075
1.727
544.029
Under dette område registreres fra 2015 udgifter vedrørende personalerettede fællesudgifter for hele Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om befordrings-, kontorholds- og kursusudgifter.
27
03.22.04
Ledelse
1.887.229
Regnskab 2014
2.003.902
Budget 2015
1.950.316
Med virkning fra 1. januar 2014 er ledelsen af Rådgivning og forebyggelse samlet med
et lønbudget på 1.887.229 kr. til en normering på 3,000 stillinger
03.22.04
Interne indtægter, Chr. 4.
Regnskab 2014
Budget 2015
0
-397.200
-410.007
Indtægten på udlånt PPR - ydelser i forbindelse med Chr. IV’s børnehave på Løjtegårdsvej, nulstilles, da Chr. IV’s børnehave nedlægges pr. 1/8-2015.
03.22.04
Elevrettede udgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
321.481
224.385
319.691
Under dette område registreres fællesudgifter vedrørende elevrettede udgifter for hele
Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om øvrige undervisningsmidler til specialbørn, hjælpemidler samt midler til forældresamarbejde.
Øvrige udgifter, ekskl. Familiehus og Den specialiserede institution.
03.22.01
Supplerende undervisning
Regnskab 2014
Budget 2015
1.388.078
0
3.525.632
-2.295.529
1.370.941
-1.142.283
På denne funktion registreres udgifter til praktiske og pædagogiske støtteforanstaltninger til elever i skolen og på SFO samt udgifter til støtte varetaget af Bruger-/hjælperformidlingen.
Indtægterne til området er overført til funktion 03.22.08, salg af pladser, indtægter fra
andre kommuner, da der er blevet ansat 3,865 støttepædagoger til området.
03.22.08
Fælles specialundervisningsudgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
112.936
56.796
112.307
28
Kontoen dækker udgifter til Movia’s varetagelse af kørselsadministrationen, samt administrationsgebyr til Netværk 6. Budgettet er fastlagt ud fra de forventede udgifter i
2015.
03.22.08
Salg af pladser, Indtægter fra andre kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
-8.169.830
-6.695.285
-7.418.358
Indtægten drejer sig om de pladser i specialskolen samt specialklasser og støttetimer,
som andre kommuner køber af Tårnby Kommune.
Der forventes 19 elever fra andre kommuner på henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen, Den specialiserede Institution samt elever med støttetimer.
Budgettet i 2016 er forhøjet med ca. 751.472 kr. i forhold til 2015, blandt andet med
baggrund i omplacering af indtægter fra supplerende undervisning.
Det er beregnet, at en plads årligt på Tårnbygårdsskolen koster i gennemnsnit 330.000
kr. for skoledelen samt 166.790 kr. for fritidsdelen. Øvrige skoleudgifter koster ca.
260.000 kr.
03.22.08
Befordring
Regnskab 2014
Budget 2015
2.138.519
2.480.544
2.126.610
Funktionen dækker udgifter til transport af elever til og fra specialforanstaltninger samt
transport af elever til specialskoler uden for kommunen.
03.22.03
Syge- hjemmeundervisning
Regnskab 2014
Budget 2015
720.106
1.219.226
715.044
Budgettet på funktionen 03.22.03 skal dække udgifter til hjemmeundervisning samt til
undervisning af skolebørn, der ved længerevarende sygdom og hospitalsindlæggelser
har krav på undervisning. Ligeledes konteres udgifter til julemærkehjem. Budgettet er
fastlagt ud fra regnskab 2014 samt den forventede udvikling i 2015 og er fordelt med
155.274 kr. til hjemmeundervisning samt 564.832 kr. til hospitalsundervisning.
03.22.07 og 03.22.08
Specialtilbud udenfor kommunen
Regnskab 2014
Budget 2015
18.899.549
17.794.205
-36.252
18.047.281
Her registreres udgifter til specialforanstaltninger udenfor kommunen, både regionale,
kommunale samt private tilbud.
29
03.22.07
Specialundervisning i regionale tilbud
816.849
Regnskab 2014
Budget 2015
841.149
1.028.564
Området indeholder konti der dækker kommunens udgifter i forbindelse med den specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og
landsdækkende institutioner, som varetages af regionerne, og hvor kommunen køber
pladser, herunder institutioner med objektive finansiering.
Objektiv finansiering af regionale tilbud
732.644
Budgettet drejer sig om udgifter til objektive finansieringer jfr. Bekendtgørelse nr. 447
(Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne), der finansieres efter objektive kriterier og dermed ikke efter kommunens faktiske
forbrug.
Blandt andet er det udgifter til Børneklinikken, Refsnæs, Materialecentret, Center for
Døvblindhed m.v.
Køb af pladser
84.205
Budgettet dækker forventede udgifter til Kommunikationscentret, 10 elever.
03.22.08
Køb af pladser, Kommunale specialskoler
Regnskab 2014
18.082.700
16.953.056
-36.252
17.018.717
Budget 2015
Budgettet dækker udgifter til køb af pladser i kommunale specialskoler, dagbehandling,
specialklasserækker, efterskoler samt skoleudgifter til anbragte.
Type
2014
Anbragte børn
4.508.928
-36.252
1.593.493
1.944.174
0
0
677.116
0
10.159.765 10.654.191
Dagtilbud
Efterskoler
Specialklasserække
Specialklasse
2015
Forventet
Forventet årsbudget
elevtal
4.420.352
20
3.125.946
7
5
0
29
1.271.304
300.000
0
13.385.450
Der er merudgifter på specialklasser udenfor kommunen, idet der hovedsageligt konteres yderligere skoleudgifter i forbindelse med skolereformens konsekvenser. Udgifterne
blev før konteret under Børnehandicap, fritidstilbud §32 og 36. Derudover forventes
yderligere elevtilgang til specialforanstaltningerne i forbindelse med skolestarter samt
tilflyttere.
30
03.22.08
Korsvejens Skole, Undervisning i egen specialskole
Regnskab 2014
Budget 2015
2.475.148
2.192.145
2.490.830
Der er budgetlagt 2.258.435 kr. til lønudgifter til 3,775 faste lærere, vikarer, 0,270 skolebetjente, samt 0,573 rengøringsassistent. Stillingerne er i henhold til Økonomi- og
Indenrigsministeriets konteringsregler er henført til specialundervisningsområdet (ordblindeklasserne) på Korsvejens skole.
Beløbet på lønkontiene er beregnet som en forholdsmæssig procentdel af den samlede
timeressourcetildeling til undervisning.
Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På
vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men
omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende.
Budgetramme på 70.384 kr. dækker driftsudgifter. Beløbet er beregnet som en forholdsmæssig del af Korsvejens skoles samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 3,51 %.
Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med
den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang.
Der er budgetlagt 146.329 kr. til Ledelse og Administration, som dækker lønudgifter til
0,180 skoleledere og 0,138 skolesekretærer. Stillingerne er i henhold til Økonomi- og
Indenrigsministeriets konteringsregler er henført til specialundervisningsområdet (ordblindeklasserne) på Korsvejens skole.
03.22.08
Kastrupgårdsskolen, undervisning i egen specialskole
Regnskab 2014
Budget 2015
13.653.022
12.450.561
13.554.076
Der er budgetlagt 12.534.937 kr. til lønudgifter til 20,960 faste lærere, 1,000 pædagog,
vikarer, 1,033 skolebetjente og 3,048 rengøringsassistenter. Stillingerne er i henhold til
Ministeriets konteringsregler er henført til specialundervisningsområdet (specialklasserne) på Kastrupgårdsskolen.
Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På
vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men
omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende.
31
Budgetramme på 335.768 kr. dækker driftsudgifter. Beløbet er beregnet som en forholdsmæssig del af Kastrupgårdsskolens samlede driftsomkostninger herunder de
normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 11,28%
Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med
den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang.
Der er budgetlagt 782.317 kr. til Ledelse og Administration, som dækker lønudgifter til
1,033 skoleledere og 0,545 skolesekretærer. Stillingerne er i henhold til Ministeriets
konteringsregler er henført til specialundervisningsområdet (specialklasserne) på Kastrupgårdsskolen.
Familiehuset
Regnskab 2014
Budget 2015
19.056.936
18.918.801
18.248.671
Merudgifterne på ca. 800.000 kr. fra 2015 til 2016 skyldes hovedsageligt yderligere
personale.
Tårnby Kommunes Familiehus har til formål at danne ramme om Børne- og Kulturforvaltningens, forebyggende, behandlende og rådgivende indsatser til børn og familier i
Tårnby Kommune.
Familiehuset er organisatorisk placeret i afdelingen for Rådgivning og Forebyggelse.
Familiehuset varetager familiebehandling efter Lov om Social Service, forældre kurser,
supervision samt koordinationen af SSP arbejdet og kommunens øvrige forebyggende
indsatser.
Personalet i Familiehuset er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, lærer,
psykologer, konsulenter og psykologer.
Pr. 1. januar 2015 er der bevilget yderligere 1,111 stilling til støtte-/kontaktpersoner og
0,135 stilling til støtte-/overvåget samvær i forbindelse med yderligere hjemtagelse af
opgaverne.
Der er desuden tilført 0,540 familiebehandlerstilling, som er overført fra konto 6. Stillingen blev fejlagtigt ikke budgetlagt sammen med de øvrige familiebehandlerstillinger i
forbindelse med etablering af Familiehuset pr. 1. januar 2014.
32
Personale
18.705.718
Med virkning fra 1. januar 2014 er følgende funktioner samlet under Familiehuset:
Stillingskategori
Funktion
Familiebehandlere
Skolepsykologer mv:
05.28.21
03.22.04
Psykologer
Konsulenter
Tale-/hørerlærer
Fysioterapeuter
Ungeteamet/
SSP-pulje
Hjemtagelse af opgaver til støttet og overvåget samvær
Hjemtagelse af opgaver til støtte-/kontaktpersoner
03.22.01
Normering
Forventet budget
2016
5,405
2.700.665
11.585.808
11,409
3,000
6,892
1,541
2,000
1.000.328
05.28.21
2,811
1.296.242
05.28.21
4,811
2.122.675
05.28.21
Familiehusets drift
Regnskab 2014
Budget 2015
351.218
197.086
330.386
Udover de almindelige driftsudgifter til Familiehuset (05.28.21), er der disponeret
150.000 kr. til aktivitetsydelserne i forbindelse med opgaverne, støttet/overvåget
(05.28.21.1-013) samt støtte-/kontaktpersoner (05.28.21.1-007).
Den Specialiserede Institution (DSI)
Regnskab 2014
Budget 2015
9.200.630
7.827.692
7.664.260
Der ses merudgifter på ca. 1.600.000 kr. fra 2015 til 2016, der hovedsageligt skyldes
yderligere personale.
Heldagsinstitutionen, Medvind og Heldagsklassen er med virkning fra 1. januar 2014
samlet under DSI – Den Specialiserede Institution.
Den Specialiserede Institution har til formål at varetage skole og dagbehandling for
børn og unge i alderen 3 til 18 år med socio-emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder.
Undervisnings - og behandlingsopgaverne skal løses i tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelses andre forebyggende og behandlende foranstaltninger.
DSI’s behandlingsarbejde, omkring den enkelte elev, tilrettelægges, planlægges og
gennemføres i samarbejde med Tårnby Kommunes øvrige institutioner, så det sikres at
eleverne i DSI inkluderes i kommunens øvrige pædagogiske miljøer i videst mulige
omfang.
33
Der er pr. 1. januar 2015 bevilget yderligere 3,865 støttepædagogstillinger under DSI til
varetagelse af specialpædagogisk støtte og vejledning. Stillingerne er finansieret af
mindreudgifter på området Kommunale specialskoler, Specialtibud udenfor kommunen.
DSI’s lovgrundlag er Lov om Socialservice og Folkeskoleloven.
Personale
Stillingskategori
Funktion
Samlet
Afdelingsledere
Lærere
Pædagoger
Rengøringsassistent
05.28.21.1.010
Normering
Forventet budget 2016
8.550.513
2,000
6,000
10,703
0,333
Drift
Udgiftstype
Funktion
Samlet
Budgetramme
IT
Vedligeholdelse
Inventar
05.28.21.1.010
Forventet budget
2016
05.28.21
Den Specialiserede Institution, Saltværksvej 58
650.117
550.428
53.447
24.262
21.980
252.076
På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen (den tidligere heldagsskole). Brand/tyverialarm. el, forsikringer, rengøringsmidler, renovation, udvendig og indvendig vedligeholdelse, vandforbrug samt varme.
05.28.21
Den Specialiserede Institution, Løjtegårdsvej 34
15.048
På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen (den tidligere institution
Medvind). Der er budgetteret til Brand/tyverialarm samt gartnerlønninger.
34
Serviceydelser til skoleområdet
Formål og indhold
Serviceområdet dækker forskellige konti for indkøb og aktiviteter, der understøtter og
supplerer folkeskolens varetagelse af undervisning og øvrige tilbud til eleverne i tilknytning til undervisningen. Formålet med aktiviteterne er dels at understøtte opfyldelse af
folkeskolelovens bestemmelser, dels at sikre en rimelig høj ensartet kvalitet i kommunens tilbud til eleverne.
Kontiene retter sig mod indkøb af materialer, der ikke anskaffes af de enkelte skoler,
men administreres af centrale institutioner for skolerne, og mod aktiviteter, som etableres af centrale institutioner og tilbydes skolerne.
Det er kommunens overordnede målsætning at sikre bedst mulig sammenhæng mellem pædagogiske mål, faglige kompetencer og givne rammer.
Målet med kontiene er at sikre denne sammenhæng på et rimeligt højt serviceniveau
for folkeskolens elever på områder, hvor de enkelte skoler ikke selv kan etablere omfanget og indholdet af tilbud på tilsvarende niveau.
Dette gælder eksempelvis sikring af relevante undervisningsmaterialer i svømmehallerne til fælles brug for skolerne, og at elever transporteres til og fra kommunens tilbud
om undervisning etableret uden for skoledistriktet, herunder til specielle undervisningstilbud, der er oprettet for grupper af elever med særlige vanskeligheder.
Herudover sikres eksempelvis dækning af transportudgifter af syge og handicappede
elever, kørsel til skadestuer og lignende i tilfælde af uheld.
Visionen med driften af Pædagogisk Udviklings Center (PUC) er, at Pædagogisk Udviklings Center udgør et fælles, højt kvalificeret inspirations-, vidensdeling- og koordinerende servicetilbud for den pædagogiske udvikling på 0-18 års området.
Dette indebærer blandt andet koordineret læremiddelformidling i samarbejde med de
pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne m.fl., tilbud om konsulentstøtte og –
deltagelse med henblik på fremme af børn og unges dannelse og uddannelse. PUC
informerer om og virker som inspirator for udviklingstiltag, er tovholder for de kommunalt vedtagne politikker på børneområdet samt varetager tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling for ansatte på børneområdet 0-18 år. Pædagogisk UdviklingsCenter har en central opgave i at bistå ved dokumentation og evaluering af status og udviklingsmuligheder for skolernes kvalitet i undervisningen.
35
Målsætninger
PUC initierer og understøtter skolers og institutioners arbejde med
målstyret læring.
Resultatkrav
PUC’s konsulenter deltager i praksis med lærere
og pædagoger på alle
skoler, hvor fokus er på
målfastsættelse, feedback
og progression i det enkelte barns udvikling og læring.
Opfølgning
Interviews med skolernes
elevråd, hvor børnene bliver
spurgt til, i hvor grad målstyret læring har medvirket til, at
de er blevet så dygtige som
muligt.
Rapport til orientering i BSU.
Det enkelte barn kan give
udtryk for egne mål, fremskridt og resultat af læringsforløb.
PUC koordinerer processen omkring valg af elementer, der skal indgå i
brugerportalsinitiativet på
skoleområde.
IT-følgegruppen drøfter de
forskellige elementer i
brugerportalsinitiativet.
PUC informerer løbende om
tiltag og forsøg med de forskellige elementer.
PUC inddrager skolerne i
afprøvning af forskellige
IT-løsninger, der skal indgå i brugerportalen.
Valg af brugerportal indstilles
til politisk beslutning senest
ved udgangen af 2016.
Kommunen har påbegyndt
udbredelsen af de forskellige IT- løsninger.
PUC skal medvirke til at
sikre implementering af
den kommunale handleplan for Naturvidenskab 018 år.
Alle skoler og institutioner
har udarbejdet en lokal
handleplan, som understøtter skolers og institutioners arbejde med at implementere den kommunale plan. Den lokale
handleplan lægges på
institutionernes og skolernes hjemmeside.
PUC’s konsulenter udarbejder status, som indgår i skolernes kvalitetsrapport og i
institutionernes tilsynsrapport.
Alle skoler og institutioner
har arbejdet med mindst et
af handleplanens indsatsområder.
36
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
PUC er omdrejningspunktet for kompetenceudvikling for børneområdets
medarbejdere.
Børneområdets medarbejdere oplever:
Spørgeskemaundersøgelse.
•
at PUC udbyder relevant, alsidig og kompetent kompetenceudvikling
•
at PUC er en dynamisk medspiller og
støtte i forhold til lokal
kompetenceudvikling
på institutioner, skoler
og distrikter
•
at antallet af deltagere,
som deltager i PUCkompetenceudvikling,
er øget med 5 % i forhold til 2015.
Lønudgifterne beregnes ved hjælp af Løn- og Budget Normeringsmodulet.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
15.021
12.049
8.291
-5.319
15.085
12.240
8.074
-5.230
15.919
12.614
8.441
-5.136
15.919
12.614
8.441
-5.136
15.919
12.614
8.441
-5.136
15.919
12.614
8.441
-5.136
37
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkeskoler
Fællesudgifter for
kommunens samlede
skolevæsen
Befordring af elever i
grundskolen
Efter- og videreuddannelse i folkeskolen
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Regnskab
2014
2017
2018
2019
032201 U
032202 U
15.021
2.423
9.872
15.085
2.593
9.782
15.919
2.575
9.905
15.919
2.575
9.905
15.919
2.575
9.905
15.919
2.575
9.905
I
032206 U
-3.027
488
-3.075
476
-3.061
482
-3.061
482
-3.061
482
-3.061
482
032209 U
310
0
137
137
137
137
I
032214 U
-167
7.247
0
7.465
0
7.956
0
7.956
0
7.956
0
7.956
-2.124
-2.156
-2.075
-2.075
-2.075
-2.075
I
03.22.01
Folkeskoler, fælles IT udgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
2.574.887
2.422.547
2.593.251
Funktionen skal dække udgifter til IT området på skolerne.
Udgiften udgør 2.574.887 kr. Lønudgifter udgør til 5,000 IT teknikere i alt 2.098.666 kr.
Herudover dækker kontiene udgifter til edb-udgifter, hardware, servere, netværkskomponenter, reservedele og reparationer, software herunder abonnementer og skoleintra.
03.22.02
Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
Regnskab 2014
Budget 2015
9.905.934
-3.060.687
9.871.581
-3.027.265
9.781.524
-3.074.681
Funktionen dækker udgifter og indtægter til drift og tilskud til feriekolonier, Pædagogisk
Udviklingscenter, Solkolonierne og udgifter til materialer til svømmeundervisning.
38
Pædagogisk udviklingscenter
Regnskab 2014
Budget 2015
5.140.825
-180.687
5.417.450
-410.758
4.998.802
-179.681
Kontoområdet dækker udgifter til driften af Pædagogisk udviklingscenter, herunder
driftsudgifter til drif af bygningen, Administration, løn og driftsudgifter, midler til IT Undervisning, lokale kurser, materialer samt apparatur og av-midler.
Der er fra og med 2016 som noget nyt afsat 250.000 kr. til Bruger IT portal.
Feriekolonier, Tilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
1.030.000
981.000
980.000
Kontoen yder tilskud til driften af Den selvejende institution Solkolonierne.
Det specificerede budget fremgår af Solkoloniernes forslag til Budget 2016, heri indgår
tilskud fra Tårnby Kommune som en del af de samlede indtægter. Tilskuddet er reguleret så det passer med Solkoloniernes budgetforslag for 2016.
Solkolonierne
2.880.000
- 2.880.000
Den selvejende institution ”Solkolonierne” har det primære formål, at skabe muligheder
for at skoleelever i kommunen kan komme på feriekoloni og lejrskoleophold på de to
kolonier Solkrogen og Solbrinken.
03.22.06
Befordring af elever i grundskolen m.m.
Regnskab 2014
Budget 2015
482.164
487.762
475.501
Funktionen dækker udgifter til befordring af elever:
• til og fra kommunens skoler (inkl. til tandbehandling),
• til og fra andre skoler,
• syge og invaliderede elever,
• til og fra skadestue,
• til og fra svømmehal,
• til og fra de videregående uddannelser.
03.22.09
Regnskab 2014
Budget 2015
137.198
0
0
til lærernes videreuddannelse.
39
03.22.14
Ungdommens uddannelsesvejledning
Regnskab 2014
Budget 2015
7.955.968
- 2.075.136
7.247.381
-2.124.392
7.464.556
-2.155.600
Ungdommens Uddannelsesvejledning er oprettet pr.1. august 2004 baseret på en samarbejds- og betalingsaftale mellem Tårnby og Dragør Kommune.
I budgettet er der indregnet lønudgifter samt midler til drift, herunder fast ejendom, rengøring, inventar, undervisningsmidler, undervisningsaktiviteter, administration og edb.
Der er endvidere indregnet en indtægt fra Dragør Kommune.
Endelig indgår der ydelser, som det forventes kun vil blive leveret i forhold til Tårnbys
unge. Dette er muliggjort ved en omprioritering mellem udgifterne til EGU og den generelle vejledning af unge op til 25 år.
Personale
Regnskab 2014
Budget 2015
5.806.373
5.339.714
5.407.249
Lønbudgettet dækker udgifter til aflønning af 11,040 vejledere, vikarmidler, 0,120 rengøringsassistent. Herudover er der udgifter til uddannelse og tjenestekørsel m.m.
Området er midlertidigt opnormeret i budgetår 2014 og 2015 med 0,500 vejlederstilling
til styrkelse af området vedrørende ikke uddannelsesparate elever, opnormeringen er
finansieret med midler inden for det øvrige driftsområde og er derfor medtaget uændret
i 2016, da der endnu ikke er taget endelig beslutning om det videre forløb. Fra 1. januar
2015 er der yderligere tilført 0,540 vejlederstilling i forbindelse med budgetmæssige
tilpasninger som konsekvenser af UU reformen.
Undervisningsaktiviteter, Erhvervspraktik og -vejledning
60.476
Kontoen dækker udgifter i forbindelse med erhvervspraktik og –vejledning.
På skolernes konti vedrørende erhvervspraktik og –vejledning er der afsat midler til
dækning af transportudgifter samt gæstelærerforedrag i forbindelse med erhvervspraktik. Kontoen dækker endvidere afgangselevernes besøg på erhvervsmesser i forbindelse med deres erhvervsvalg.
Betaling fra andre kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
-2.075.136
2.124.392
2.155.600
Kontoen er i 2016 budgetlagt med en forventet indtægt fra Dragør. Indtægten er reduceret med ca. 28.428 som følge af UU reformen pr. 1. januar 2015.
40
Undervisningsaktiviteter, Erhvervsindførende kurser
Regnskab 2014
Budget 2015
164.289
0
162.949
Kontoen dækker udgifter til erhvervsindførende kurser for specialklasseelever i Hovedstadsområdet herunder botræningskurser, traktorfører/landbrugskursus, søfartskursus,
diverse praktikperioder og arbejds-dusør vedrørende samme, samt transportudgifter i
forbindelse med aktiviteterne.
Uddannelsesparathed
Regnskab 2014
Budget 2015
358.071
339.714
283.711
Kontoen dækker udgifter til styrkelse af uddannelsesparatheden for eleverne på UU.
Budgettet er i 2015 reduceret med i alt 455.000 kr. Heraf er 255.000 kr. til finansiering
af den midlertidige opnormering af ½ vejlederstilling i år 2014 og 2015 i forbindelse
med godkendt projekt, der afventer evaluering af projektet ultimo 2015 beløbene er kun
indarbejdet i budgettet til og med 2015.
I 2016 er kontoen reduceret med 183.717 kr. som følge af UU reformen pr. 1. januar
2015.
Ungdomsvejledning
Regnskab 2014
Budget 2015
38.947
0
38.730
Jf. lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb, skal der
etableres et samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Kontoen dækker bl.a. udgifter til dette brobygningsforløb, der etableres i samarbejde
mellem erhvervs- og uddannelseskonsulenten og skolerne samt mentorordning for
elever i 9. kl. som har særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne.
Ledelse og administration
Regnskab 2014
Budget 2015
891.478
892.800
878.934
Lønbudgettet dækker udgifter til 1,000 leder samt 0,838 kontorassistent.
41
Skolefritidsordninger
Formål og indhold
Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 beslutning om rammebeslutninger for folkeskolereformen.
Heri blev det besluttet, at alle fritidstilbud fra 0. – 3. klasse sker i SFO, og at der er én
SFO pr. skole på flere matrikler.
SFO er et kontrolleret pasningstilbud til skolebørn i alderen 6 - 9 år.
Der er knap 2.000 SFO pladser fordelt på 17 matrikler.
SFOèrne har egne lokaler og daglig pædagogiske ledere, men er under skolelederen
og områdelederens ansvarsområde og skolebestyrelsernes tilsynsforpligtigelse.
Det er kommunens overordnede målsætning at give et pædagogisk pasningstilbud af
høj kvalitet i gode og trygge rammer.
Der skal være et bredt udbud af aktiviteter tilpasset de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne skal være med til at give børnene en meningsfuld fritid med indhold samt medvirke til udvikling af børnenes motorik, kreative evner og almene kompetencer.
Arbejdet med almene kompetencer koordineres mellem SFO og skole.
Såvel SFOèns lokaler og skolens lokaler inddrages og udnyttes i aktiviteterne for at nå
de opstillede overordnede målsætninger.
Intentionerne med Folkeskolereformen er blandt andet, at der opnås et større samarbejde mellem skole og fritid. Kommunalbestyrelsens beslutning om at fritidshjem skifter
status til SFO betyder, at der fra 1. august 2014 er skabt en fælles ramme hvormed
SFO og skole organisatorisk er sammenlagt.
En af flere opgaver for Skole og SFO’en er, at der skabes sammenhæng og helhed i
børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud - og mellem lærere og
pædagoger.
Dagligdagen skal derfor præges af teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor
teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles
læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel
Fritidstilbud og pædagoger skal spille en central rolle i forhold til den nye understøttende undervisning og skal således medvirke til at fremme børnenes læring, udvikling og
trivsel, for eksempel med nye og varierede måder at lære og udvikle sig på i andre læringsmiljøer.
Planlægning af aktiviteterne i SFOèn skal ske i et reelt samarbejde med forældrene,
og informationsniveauet skal være højt.
42
Målsætninger
Pædagogiske tilsyn
Styrkelse af den pædagogiske udvikling
arbejdsmiljø, ledelse
og forældresamarbejde.
Resultatkrav
At der i alle Daginstitutioner og
klubber samt dagpleje igennem
en to årig periode har været ført
tilsyn.
Der skal på tilsyn to i den enkelte institution være sket en
progression i forhold til den
pædagogiske udvikling, arbejdsmiljø, ledelse og forældresamarbejde i henhold til aftaler
nedskrevet i tilsynsrapporten
At tilsyn to skal være mindre
omfattende og kun varetages af
en konsulent.
At der i øvrigt for ansøgere
godkendt til privat pasning føres lovpligtigt tilsyn.
Overgange i barnets liv Der igangsættes pilotprojekt i
At børnene og familierne Kastrupgård distriktet som siki Tårnby kommune ople- rer, at der skabes grundlag for:
ver overgange i barnets
• Forældreinddragelse
liv fra og til de forskellige
• Formaliseret samarbejinstitutionstyper som
de mellem børnehave,
meningsfulde.
sfo og indskoling.
Projektplan udarbejdes mellem
konsulent og ledere i distriktet
og i samarbejde med PUC
Opfølgning
Der skal på baggrund
af tilsynsrapporternes
konklusioner ske en
styrkelse af den pædagogiske udvikling
m.m. ved løbende
afholdelse af udviklingsforløb.
Tilsynet bliver kontinuerligt evalueret og fulgt
op på med lederen og
dagplejerne.
Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børneog Skoleudvalget i 2016.
Forvaltningen, herunder
daginstitutionsafdelingen
og PUC følger op med
formidling af overgangsarbejdet og løbende evaluering af området til resten af skole og institutionsområdet
43
Tildeling af ressourcer til SFO området, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet
af børn og institutionstype.
Herudover er der på den enkelte SFO afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. Budgetrammerne er nettorammer, og
SFO’erne kan selv disponere indenfor rammen.
I de enkelte SFO’er er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud
fra forbruget de foregående år.
Derudover er der forskellige konti, som berører SFO’erne på tværs. Heraf er de største
forældrebetalingen samt fripladser og søskenderabat.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
13.963
21.639
7.508
-15.183
53.020
61.730
14.903
-23.613
58.606
63.857
18.150
-23.401
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Skolefritidsordninger 032205 U
I
Kommunale speci- 032208 U
alskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2
og stk. 5
I
Efter- og videreud- 032209 U
dannelse i folkeskolen
Budgetoverslag
2017
58.606
63.857
18.150
-23.401
Regnskab
2014
Budget
2015
13.963
26.513
-15.044
2.574
53.020
73.063
-23.445
3.570
-139
60
-169
0
Budgetoverslag
2018
58.606
63.857
18.150
-23.401
Budgetoverslag
2019
58.606
63.857
18.150
-23.401
2017
2018
2019
58.606 58.606 58.606 58.606
78.309 78.309 78.309 78.309
-23.232 -23.232 -23.232 -23.232
3.614
3.614
3.614
3.614
-169
84
-169
84
-169
84
44
-169
84
Antal pladser pr. SFO i 2016
SFO
SFO Skelgård
134
"
Kastrupgård
122
"
Skottegård
203
"
Gemmas Alle
115
"
Strandgården
55
"
Kongelundsvej
45
"
Frøen (Gl. Kirkevej)
120
"
Korsvejen
140
"
Allegården
80
"
Randkløve Alle
"
Corneliusmindevej
"
Løjtegårdsvej
235
"
Pilen
145
"
Brønderslev Alle
110
"
Vestre Bygade
70
"
Tømmerupvang
101
"
Munkebjergvej / Ingstrup Alle
160
I alt
SFO Spec.
33
110
55
2.000
33
03.22.05
Regnskab 2014
Budget 2015
78.308.988
-23.231.668
26.513.009
-15.044.241
73.062.895
-23.444.843
Funktionen vedrører udgifter og indtægter vedrørende SFO’er.
Søskenderabat
Regnskab 2014
Budget 2015
4.302.418
2.578.892
1.295.165
Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn.
45
Økonomisk Friplads – SFO’er
Regnskab 2014
Budget 2015
3.201.045
3.129.036
3.183.219
Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen.
Frugtpulje
Regnskab 2014
Budget 2015
892.480
0
887.510
Kontoen vedrører kommunens frugtordning til SFO-børn. Der gives et styk frugt pr. dag
til hvert barn. Kontoen er reguleret så den passer til antallet af SFO-børn. De bevilgede
midler budgetoverføres til de enkelte SFO’ers driftskonti.
03.22.08
Kommunale specialskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
3.614.223
-169.454
2.573.538
-139.020
3.570.198
-168.510
Funktionen vedrører specialfritidstilbuddet ved Kastrupgårdsskolen og er normeret til
33 SFO-børn.
03.22.09
Efter- og videreuddannelse i folkeskolen
Regnskab 2014
Budget 2015
83.749
60.000
funktionsområde 03.22.09 fra serviceområdet Daginstitutioner og klubber, funktion
05.25.10.
46
Øvrig undervisning og faglige uddannelser
Formål og indhold
Serviceområdet dækker blandt andet over en række forskellige konti, hvor kommunen i
henhold til forskellige bekendtgørelser er pligtig til at yde tilskud eller betale for en ydelse, som andre leverer.
Øvrig undervisning og faglige uddannelser består af følgende konti:
• Bidrag til statslige og private skoler, som i henhold til gældende regler er pligtige tilskud som dækker undervisning på privatskoler samt betaling for ophold i
privatskolernes skolefritidsordninger for elever med bopæl i Tårnby Kommune
pr. 5. september.
• Efterskoler og ungdomskostskoler dækker over bidrag, som skal betales til Staten for undervisning på efterskoler og husholdningsskoler af elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september.
• Andre faglige uddannelser herunder produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og ungdomsuddannelser for unge med særlige behov.
• Ungdomsskolevirksomhed, som dækker over driften af kommunens Ungdomsskole. Skolen er et tilbud til kommunens unge i alderen 13 – 18 år.
• Ungdommens uddannelsesvejledning
• Elevtilskud er kontoen for tilskud til ophold på højskoler.
• Danskundervisning for øvrige kursister, det vil sige kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2.
Flere af kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse på
deltagerantallet og blot skal betale i henhold til regler fastsat af andre myndigheder.
Da serviceområdet indeholder en række meget forskellige konti, er det ikke muligt med
en fælles vision. For Ungdomsskolen og US10 samt for Ungdommens Uddannelsesvejledning kan der fastsættes visioner.
Ungdomsskolen
Den overordnede målsætning er at give de unge mellem 13 og 18 år et kvalitetsmæssigt godt og varieret fritidstilbud. Den forebyggende del af Ungdomsskolens virksomhed skal prioriteres højt.
Aktiviteterne på Ungdomsskolen omfatter prøveforberedende undervisning, kreative/musiske tilbud, cafévirksomhed, weekendarrangementer og rejser med indhold.
Ungdomsskolen forestår herudover også sommerferieaktiviteterne.
Ungdomsskolens brede vifte af aktiviteter skal til enhver tid afspejle og påvirke, hvad
der rører sig i tiden blandt unge.
En af ungdomsskolens opgaver er også at understøtte kommunens folkeskoler i forbindelse med opfyldelse af skolereformen.
Ungdomsskolevirksomheden omfatter et tæt og godt samarbejde med folkeskolerne.
US10
US10 er kommunens 10.klasse-tilbud inden for Ungdomsskolens fysiske rammer.
US10 er primært et tilbud for uafklarede (og uddannelsesusikre – slettes) og ikkeuddannelsesparate unge efter folkeskolens 9. klasse. US10 forbereder eleverne til at
aflægge 10. klasseprøver eller folkeskolens afgangsprøver og udgør et tilbud om styr47
ket vejledning, hvor den enkelte unge er i fokus, med henblik på at træffe det rigtige
valg om ungdomsuddannelse efter 10.klasse. US10 tilbyder derfor et studiemiljø, der
støtter og selvstændiggør de unge med respekt og anerkendelse af den enkelte unges
særlige behov og vilkår.
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby (UU)
Den overordnede målsætning for UU Tårnby er regeringens mål om, at 95 % af de
unge i Tårnby og Dragør Kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse og at 25 %
af en ungdomsårgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse og at 30 % vælger en
erhvervsuddannelse i 2030
UUs vejledning er rettet mod alle unge, men den individuelle vejledning tilbydes kun
unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at
vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.
UU vil udvikle den kollektive vejledning, som gives til alle elever, så den både giver
eksakt viden og lægger op til dialog og refleksion.
UU Tårnby samarbejder med skolerne omkring uddannelsesparathedsvurderingen.
Målet er at sikre, at arbejdet med uddannelsesparathed bliver en løbende proces og
dialog og ikke et bagudrettet evalueringsredskab.
UU har et særligt ansvar for unge 15–17 årige, der falder fra en uddannelse. De skal
kontaktes inden 5 dage og der skal så vidt muligt udarbejdes en ny uddannelsesplan.
UU kontakter unge 18-24 årige, der ikke er i andet vejledningsregi, når de ikke er i
gang med uddannelse eller job.
48
Målsætninger
Ungdomsskolen skal tilbyde
en bred vifte af fag og aktiviteter, der rummer attraktive
tilbud for alle kommunens
unge.
Resultatkrav
Viften af tilbud skal indeholde såvel praktiske
som faglige udfordringer,
herunder både for ressourcestærke og ressourcesvage unge.
Opfølgning
Bestyrelsen ved Ungdomsskolen evaluerer årligt
rammer og tilbud. Evalueringen fremsendes til Børne- og Skoleudvalget
Ungdomsskolens virksomhed skal baseres på reel
inddragelse.
Ungdomsskolen fortsætter arbejdet med at udvikle strategi- og handlingsplanen for reel inddragelse af unge og for styrkelse af ungedemokratiet.
Ungdomsskolen udarbejder læringsforløb, der
komplementerer skolernes egne tilbud
Strategien og handleplanen
fremlægges for Ungdomsskolens bestyrelse, Ungerådet og Børne- og Skoleudvalget inden udgangen af
skoleåret 2015/16.
Partnerskabsaftalen evalueres i januar 2016 og forelægges Børne- og Skoleudvalget.
Gennem fleksibel planlægning, teamorganisering og kontaktlærerfunktionen sikres fokus på
den enkelte elevs målsætning, faglige opkvalificering, personlige udvikling samt afklaring af videre uddannelsesforløb.
US10 samarbejder tæt
med UU og ROF herom.
Der udarbejdes med udgangen af skoleåret
2015/16 en opgørelse over
elevernes prøveresultater
og overgangsfrekvenser til
ungdomsuddannelser.
Der indgås årligt en formaliseret partnerskabsaftale
mellem Ungdomsskolen og
folkeskolerne.
Målsætningen for US10 er
at opkvalificere elevernes
faglighed samt støtte dem i
afklaring af valg af ungdomsuddannelse.
US10 skal sikre, at den enkelte unge har mulighed for
at udvikle deres eksisterende faglige, personlige og
sociale niveau i relation til
den enkelte uddannelsesplan.
49
Målsætninger
UU skal i samarbejde med skolerne videreudvikle uddannelsesparathedsprocessen fra 7.
klassetrin.
Resultatkrav
Den styrkede proces
skal føre til mindre frafald på ungdomsuddannelserne jf. profilmodel.
Opfølgning
Udviklingen kan følges i
antallet af unge der
gennemfører en ungdomsuddannelse og
tallene fremlægges, når
de udgives for Børne –
og skoleudvalget.
UU skal såvel i den kollektive
vejledningsindsats som i den
individuelle vejledning fremme,
at en stadig større andel af 9. og
10. klasseeleverne vælger en
erhvervsuddannelse.
Andelen af 9. og 10.
klasseelever, der vælger
erhvervsuddannelse skal
til skoleåret 2016/17
udgøre mindst 16 %.
UU’s mål og handleplaner målrettes og fokuseres på, at mindst 20 %
af en ungdomsårgang
gennemfører en erhvervsuddannelse i
2020 og resultater beskrives i UUs årsrapport.
UU skal gennem etableringen af
et virksomhedsnetværk arbejde
for at flere unge kan få et relevant praktikforløb i lokale virksomheder i forbindelse med uddannelse eller afklaring
At der kan etableres et
praktikforløb i en relevant virksomhed for alle
unge, der har brug for
det.
Der tages initiativ til et formaliseret samarbejde mellem UU og
alle relevante afdelinger i det
lokale netværk.
At der med udgangen af
2016 foreligger et egentlig kommissorium for
samarbejdet med alle
afdelingerne i det lokale
netværk.
UU giver i sin årsrapport
en status på samarbejdet.
Der følges op på initiativet i UUs årsrapport.
For kontiene vedrørende bidrag til staten for elever i efterskoler og privatskoler er der i
budgettet for 2016 taget udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2014 og for produktionsskoler med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2013. Taksterne vedrørende
efterskoler og privatskoler er en fremskrivning af de kendte takster for 2015 og for produktionsskoler takster fastsat på finansloven.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
53.087
13.980
41.902
-2.796
52.058
13.621
40.720
-2.283
54.303
14.011
42.589
-2.297
Budgetoverslag
2017
54.303
14.011
42.589
-2.297
Budgetoverslag
2018
54.383
14.011
42.669
-2.297
Budgetoverslag
2019
54.383
14.011
42.669
-2.297
50
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkeskoler
Bidrag til statslige og
private skoler
Efterskoler og ungdomskostskoler
Produktionsskoler
Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold
032201
032209
Regnskab Budget Budget Budget- Budget2014
2015
2016 overslag overslag
2017
2018
53.087 52.058 54.303 54.303 54.383
U
7.877 7.683 7.831
7.831
7.930
U
23
0
18
18
0
032210
U
032212
U
3.784
3.862
033044
U
I
U
2.454
0
2.038
2.488
0
1.764
033045
Ungdomsuddannelse for 033046
unge med særlige behov
Ungdomsskole033876
virksomhed
Kommunale tilskud til
statsligt finansierede
selvejende uddannelser
Forebyggende foranstaltninger for børn og
unge
Integrationsprogram og
introduktionsforløb mv.
I
U
15.982 15.612 16.787
16.787
16.787
16.787
4.427
4.427
4.427
4.427
2.956
0
1.784
2.956
0
1.784
2.956
0
1.784
2.956
0
1.784
-198
-302
-305
12.898 12.858 11.921
-305
11.921
-305
11.921
-305
11.921
U
5.963
6.147
6.225
6.225
6.225
6.225
033878
I
U
-38
18
-39
45
-39
45
-39
45
-39
45
-39
45
052821
U
-25
0
0
0
0
0
054660
U
4.870
3.883
4.605
4.605
4.605
4.605
I
-2.559
-1.942
-1.952
-1.952
-1.952
-1.952
03.22.01.1.000 Folkeskoler
US10
Regnskab 2014
Budget 2015
Budgetoverslag
2019
54.383
7.930
0
7.831.114
7.876.585
7.682.663
Under funktionen konteres der udgifter til alle kommunens 10. klasser som er samlet
på Ungdomsskolen i US 10. Udgifterne er finansieret med midler fra skolerne og kontoen Styrkelse af Skolevæsenet.
Lønbudgettet til undervisningspersonale udgør 6.944.435 kr. til 14,100 lærerstillinger
og 283.706 kr. til 0,703 skolepædagoger samt vikarmidler som udgør 158.901 kr.
51
Budgetrammen udgør 290.390 kr. og dækker udgifter til inventar, undervisningsmidler,
ekskursioner, lejrskole, elevråd, erhvervspraktik, kontorhold, pædagogisk råd, kursusudgifter, forskelligt og edb-udgifter administration.
Budgettet er fastlagt ud fra normtalsberegningen.
Der er desuden afsat midler til særlige driftsudgifter på 141.298 kr. til10-klasseprojekt
vedrørende transport i forbindelse med brobygningsforløb og introduktionshytteture.
03.22.09
Efter- og videreuddannelse i folkeskolen
Regnskab 2014
Budget 2015
18.230
23.110
0
af midler til kompetenceudvikling til ledere, lærere, pædagoger mv. i folkeskolen. Derfor
03.22.10.1.001 + 03.22.10.1.004
Bidrag til statslige og private skoler
Regnskab 2014
Budget 2015
16.787.254
15.982.063
15.611.526
På funktionen konteres kommunens bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller 1.-10. klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri
grundskole.
I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009 af lov om
friskoler og private grundskoler m.v., skal kommunen betale et bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller 1.-10. klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. Bidraget beregnes på grundlag af elevtalsopgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidragspligten omfatter elever
med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidraget modregnes i udbetalingerne i juli måned fra SKAT af indkomstskat,
statstilskud m.v.
Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2016 forventes at
blive 34.558 kr. for grundskoleelever (2015 taksten prisfremskrevet med 1,59 %) og
yderligere 11.243 kr. for elever der benytter de fri grundskolers SFO'er (2015 taksten
prisfremskrevet med 1 %).
Budgettet i 2016 er baseret på et skøn med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september
2014. Der forventes 472 elever på friskoler og private grundskoler, samt 149 elever
som benytter sig af en SFO til en samlet forventet udgift i 2016 på i alt 16.787.254 kr.
ekskl. 5 % moms (afrundet).
Budgettet for 2016 er forhøjet med 1.175.728 kr. i forhold til Budget 2015, hvilket skyldes en kombination af en forventet stigning i antal elever på friskoler og private grundskoler samt en regulering af taksterne.
52
03.22.12.1.000 + 03.22.12.1.001
Efterskoler og ungdomskostskoler +
Bidrag staten - elever på eftersk. mv.
Regnskab 2014
Budget 2015
4.427.232
3.784.200
3.862.047
På funktionen konteres primært kommunens bidrag til staten for elever indskrevet på
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. november 2011.
Bidrag til Staten
I henhold til bekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. november 2011 om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal kommunen
betale et bidrag til staten for elever indskrevet på ovennævnte skoler den 5. september
i kalenderåret før bidragsopkrævningen og med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v.
Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Med en stigning svarende til stigningen fra 2014 til 2015 forventes taksterne for 2016 at blive 35.760 kr. for efterskoleelever.
Baseret på et skøn med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2014 på 121 elever på
efterskole, 0 elever på husholdnings- og håndarbejdsskole og 0 elev på Ungdomshøjskole, vil den samlede forventede udgift udgøre 4.110.612 kr. i 2016 ekskl. 5 % moms
(afrundet).
Supplerende kommunalt tilskud
Tårnby Kommune yder desuden et frivilligt kommunalt tilskud til efterskoleophold til
ansøgere, hvor den samlede husstandsindkomst ikke overstiger 225.000 kr. eller hvis
eleven har behov for et specialundervisningstilbud, som kommunen ikke selv kan tilbyde.
Tilskuddet dækker betaling for opholdet (forældreandelen/egenbetalingen), lommepenge på 75 kr. pr. uge (max. i 40 uger) samt transporttilskud til hjemrejse hver anden
weekend (max. 20 returrejser). Der er i 2016 afsat 316.620 kr. til området.
Der er ansøgningsfrist medio marts og ansøgningerne vurderes og prioriteres af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Budgettet for 2016 er forhøjet med 565.185 kr. i forhold til Budget 2015, hvilket skyldes
en kombination af en forventet stigning i antal elever på efterskoler og ungdomskostskoler samt en regulering af taksterne.
03.30.44.1.001
Produktionsskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
2.475.050
1.984.018
2.009.811
53
Her konteres kommunens udgifter til staten vedrørende ordinære produktionsskoleelever i henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25.
juni 2010.
I henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25.
juni 2010 - skal kommunen betale et bidrag til staten for produktionsskoleelever som
står tilmeldt en folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i kalenderåret
forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v.
Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Bidragstaksterne for 2016 er som
udgangspunkt fastsat til 34.927 kr. pr. årselev under 18 år og 60.144 kr. pr. årselev på
18 år og derover.
Den samlede udgift i 2016 forventes at udgøre 2.475.050 kr. med udgangspunkt i opgørelsesdato 5. september 2014 med et elevtal på 28,766 årselever under 18 år og
24,447 årselever over 18 år.
Nedenstående viser udviklingen i antallet af årselever på produktionsskoler de seneste
fire år:
2009
2010
2011
2012
2013
2014
33,885 årselever
50,453 årselever
51,774 årselever
61,799 årselever
44,838 årselever
53,213 årselever
Budget 2016 er forhøjet med 465.239 kr. i forhold til Budget 2015, hvilket skyldes en
stigning i antallet af årselever generelt samt en stigning i taksterne i forhold til budgetforudsætningerne for budgetåret 2015.
03.30.44.1.002
Grundtilskud til produktionsskoler
Regnskab 2014
Budget 2015
480.024
470.114
478.024
Til produktionsskolen i Tårnby Kommune er der i Budget 2016 afsat 480.024 kr., som
er skønsmæssigt anslået. Grundtilskuddet fastsættes på den årlige finanslov.
03.30.45.1.000
Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold
Regnskab 2014
Budget 2015
1.254.461
1.684.114
1.239.056
På funktionen dækkes udgifter til erhvervsuddannelse (EGU), der er planlagt individuelt
for den enkelte unge under hensyntagen til kvalifikationer m.m. ved en kombination af
skoleundervisning og virksomhedspraktik. Der er afsat midler til skoleydelse, undervisning og løn i forbindelse med kommunal og privat praktik.
54
03.30.45.1.001
Skoleydelse
266.459
Regnskab 2014
Budget 2015
191.802
263.170
Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. erhvervsgrunduddannelseslovens § 5, stk. 3,
der er omfattet af 65 % statsrefusion under strukturkontonummer 03.30.45.2.001.
03.30.45.1.002
Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud
til særlige undervisningsforløb
Regnskab 2014
Budget 2015
263.194
100.400
261.729
Her registreres undervisningsudgifter efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk.
1, 1 pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 2, der er omfattet af
50 % statsrefusion under strukturkontonummer 03.30.45.2.002.
03.30.45.2.001
Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001
Regnskab 2014
Budget 2015
-173.198
-123.152
-171.383
Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer
03.30.45.1.001 Skoleydelse med 65 %.
03.30.45.2.002
Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003
Regnskab 2014
Budget 2015
-131.598
-75.039
-130.865
03.30.45.1.002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige
undervisningsforløb samt udgifterne under strukturkontonummer 03.30.45.1.003 Supplerende tilskud med 50 %.
03.30.46.1.000
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Regnskab 2014
Budget 2015
11.920.915
12.898.396
12.857.687
Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der på grund af deres handicap ikke kan
gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller ikke
vil kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Lovgivningen på området
giver denne målgruppe et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.
55
Tilbuddet om uddannelsen skal gives i forbindelse med afslutningen af grundskolen,
men retskravet gælder indtil det fyldte 25 år, og skal færdiggøres senest 5 år efter påbegyndelsen.
Budgettet er reduceret med 436.772 kr. (1 stilling) i forhold til budget 2015 med baggrund i indstilling om konsekvenser af UU reformen gældende fra 2015. Tiltrådt i Økonomiudvalget 15. november 2014. Yderligere er budgettet reduceret 500.000 kr. i forventning om nedsættelse af udgiftsudviklingen.
03.38.76.1.000
Ungdomsskolevirksomhed
Regnskab 2014
Budget 2015
6.224.565
-39.368
5.963.436
-38.000
6.147.222
-39.149
På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende Ungdomsskolen.
Ungdomsskolen omfatter tilbud til unge i alderen 13-18 år vedrørende almen ungdomsskolevirksomhed. For undervisning i knallertkørsel budgetteres i 2016 med en indtægt
på 39.368 kr. Der budgetteres i 2016 med en udgift på 2.388.965 kr. som dækker udgifter til løn til Ungdomsskolens undervisningspersonale.
03.38.76.1.200
Ledelse og administration
Regnskab 2014
Budget 2015
2.012.567
1.884.834
1.923.971
Midlerne dækker udgifter til løn til Ungdomsskolens ledelse og administration, 2,500
ledere og 1,596 sekretærer.
03.38.78.1.00
Kommunale tilskud til statsligt finansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner mv.
45.153
Regnskab 2014
Budget 2015
17.700
44.902
Funktionen dækker udgifter til tilskud til elever på folkehøjskoler.
05.46.60.1.012
Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et
Introduktionsforløb ifølge integrationslovens § 24 d
Regnskab 2014
Budget 2015
301.680
438.411
300.000
Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
56
05.46.60.1.013
Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om
Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Regnskab 2014
Budget 2015
3.603.286
3.459.518
3.583.220
Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. § 2 i danskuddannelsesloven, dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats
§ 32, nr. 2.
Budgettet i 2016 er uændret ført videre fra 2015 under henvisning til forbruget i 2014
samt de forventede udgifter i 2015.
05.46.60.1.103
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for udenlandske
arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og
au pairs mv. samt grænsependlere og udlændinge efter
udløb af introduktionsforløbet, ifølge danskuddannelseslovens
§ 2 c, stk. 1
Regnskab 2014
Budget 2015
700.000
971.634
0
Kontoen dækker udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til indvandrere
(udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv.),
som deltager i et introduktionsforløb, jf. integrationslovens § 24 d og jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 1,
samt udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til grænsependlere, jf.
danskuddannelseslovens § 2 a.
Kontoen er budgetlagt med 700.000 kr. i 2016 ud fra regnskab 2014 og i forventning
om at tilsøgningen bliver mindre. Lovgivningen trådte i kraft pr. 1. januar 2014.
05.46.60.2.002
Refusion af udgifterne på gruppering 013
Regnskab 2014
Budget 2015
-1.801.643
-2.215.576
-1.791.610
05.46.60.1.013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter.
05.46.60.2.003
Refusion af udgifterne på gruppering 012+018-019
Regnskab 2014
Budget 2015
-150.840
-219.206
-150.000
57
05.46.60.1.012 Udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter.
58
Daginstitutioner og klubber
Formål og indhold
Tårnby Kommune har i alt 54 daginstitutioner og klubber samt Dagplejen placeret under Børne- og Skoleudvalget. Institutionerne har tilbud til børn i alderen fra 0 til og med
17 år.
Pr. 1. januar 2016 forventes der at være følgende antal faste pladser til de forskellige
aldersgrupper:
Institutionstype
Dagpleje
Vuggestuer
Børnehaver
Fritidsklubber
Ungdomsklubber
Aldersgruppe
0 – 2 år
0 – 2 år
3 – 5 år
10-13 år
14-17 år
Antal pladser
280
710
1.475
1.225
165
Tårnby Kommune tilpasser løbende antallet af pladser, således at det er muligt at holde den lovpligtige pasningsgaranti og kommunens vejledende ventetid, og således at
ledig kapacitet så vidt muligt undgås.
Tårnby Kommunes daginstitutioner er steder, hvor børn kan være i trygge omgivelser
med omsorg og forståelse fra personalet, og hvor de kan få deres behov for kreativitet
og fri leg opfyldt. Daginstitutionerne støtter børnene i at kunne begå sig i sociale relationer, uden at de derved mister deres personlige identitet.
Daginstitutionerne lægger vægt på et udbygget forældresamarbejde afpasset efter
børnenes alder og med gensidig respekt for hinandens holdninger og meninger.
I tilknytning til daginstitutionerne har kommunen et vejlederkorps, som ved tildeling af
ekstra personaleressourcer med særlig ekspertise til den enkelte daginstitution i en
periode kan gå ind og yde en forebyggende eller afhjælpende indsats for børn med
særlige behov.
Desuden har kommunen indenfor det sociale område en specialgruppe tilknyttet daginstitutioner og klubber, samt et Basishus på Præstedfælledvej 98, hvor børn og unge
med særlige behov kan modtage et tilbud. Disse grupper er ikke erstatning for regionale behandlingstilbud.
Til de store børn og unge er der - udover fritidsklubber og ungdomsklubber - ansat en
udgående medarbejder, der er opsøgende udenfor daginstitutionerne med henblik på
at etablere kontakt til og hjælpe børn og unge, der er på vej ind i kriminalitet, har begyndende misbrugsproblemer, har problemer med sig selv eller lignende.
Gartnervæsenet dækker serviceområdets drift og vedligeholdelsen af de udendørs
arealer.
Det er Tårnby Kommunes overordnede mål, at ethvert barn og deres familier i kommunens daginstitutioner mødes med accept af netop sin baggrund og sine evner. Familien
og barnet skal ses som et særligt og værdifuldt menneske, der hører til i fællesskabet.
59
Alle børn i daginstitutionerne skal understøttes i deres medfødte evne til at undres, til at
forholde sig spørgende, til at lære og til at udvikle sig til selvstændige og livsduelige
mennesker.
Børn og unge i Tårnby Kommunes daginstitutioner har behov for og ret til at give udtryk
for holdninger og meninger. Alle børn og unge skal have mulighed for at erhverve sig
menneskelig og faglig ballast til gavn for sig selv og fællesskabet.
I daginstitutionerne skal der være øje for hvert enkelt barn med baggrund i ovenstående visioner og mål. Det skal sikres, at et barn, der har særlige behov for en forebyggende indsats af den ene eller anden grund, hurtigt og målrettet gives mulighed for at
modtage hjælp. Den forebyggende indsats skal altid ses i et tværfagligt perspektiv.
Målsætninger, resultatkrav og opfølgning
Målsætninger
Pædagogiske tilsyn
Styrkelse af den pædagogiske udvikling
arbejdsmiljø, ledelse
og forældresamarbejde.
Resultatkrav
At der i alle Daginstitutioner og
klubber samt dagpleje igennem
en to årig periode har været ført
tilsyn.
Der skal på tilsyn to i den enkelte institution være sket en
progression i forhold til den
pædagogiske udvikling, arbejdsmiljø, ledelse og forældresamarbejde i henhold til aftaler
nedskrevet i tilsynsrapporten
At tilsyn to skal være mindre
omfattende og kun varetages af
en konsulent.
At der i øvrigt for ansøgere
godkendt til privat pasning føres lovpligtigt tilsyn.
Opfølgning
Der skal på baggrund
af tilsynsrapporternes
konklusioner ske en
styrkelse af den pædagogiske udvikling
m.m. ved løbende
afholdelse af udviklingsforløb.
Tilsynet bliver kontinuerligt evalueret og
fulgt op på med lederen og dagplejerne.
60
Målsætninger
Overgange i barnets liv
At børnene og familierne
i Tårnby Kommune oplever overgange i barnets
liv fra og til de forskellige
institutionstyper som
meningsfulde.
Det sunde børneliv:
At børn og forældre opnår viden, erfaring og
erkendelse om sund
levevis for, at sikre
sundhed, udvikling og
livsglæde.
Kosten skal blive en integreret del af den pædagogiske dagligdag så
den udvikler børns sunde madvaner samt træner de sociale aspekter
omkring måltidet.
Resultatkrav
Der igangsættes pilotprojekt i
Kastrupgård distriktet som sikrer, at der skabes grundlag for:
• Forældreinddragelse
• Formaliseret samarbejde mellem børnehave,
sfo og indskoling.
Projektplan udarbejdes mellem
konsulent og ledere i distriktet
og i samarbejde med PUC.
Opfølgning
Forvaltningen, herunder
daginstitutionsafdelingen
og PUC følger op med
formidling af overgangsarbejdet og løbende evaluering af området til resten af skole og institutionsområdet
Udarbejdelse af kost og pædagogiske beskrivelser i læreplaner, så kosten kommer ind som
en naturlig del af det igangværende pædagogiske arbejde.
De pædagogiske konsulenter evaluerer løbende
på indsatsområdet sammen med institutionernes
ledelser.
Køkkenpersonalet i 0-5 års
institutioner inddrages og den
viden og kompetence disse
faggrupper har omkring ernæring og det sunde børneliv anvendes.
Ledelsen formidler viden og
erfaring om det sunde børneliv
til forældrebestyrelserne 1 til 2
gange årligt på bestyrelsesmøder.
Der afholdes årlig temadag på daginstitutionsområdet.
Forelægger resultater og
status for Børne- og Skoleudvalget i 2016.
Budgetteringsmetoder og forudsætninger
Tildeling af ressourcer til daginstitutionsområdet, hvor langt hovedparten af udgifterne
er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i
antallet af børn og institutionstype.
61
Herudover er der på den enkelte daginstitution afsat midler til budgetrammen, som
dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, bleer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. samt klubbernes
indtægter ved salg af hobbymaterialer m.m. Budgetrammerne er nettorammer, og institutionerne kan selv disponere indenfor rammen.
I de enkelte institutioner er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet
og ud fra forbruget de foregående år.
Puljen til udvendige og tekniske vedligeholdelser i daginstitutioner er en politisk udmeldt driftspulje, der disponeres frit af Teknisk Forvaltning.
Derudover er der forskellige konti, som berører institutionerne på tværs. Heraf er de
største forældrebetalingen samt fripladser, søskenderabat og betaling til/fra andre
kommuner, som budgetteres på baggrund af forbruget i de foregående år samt en vurdering af det fremtidige behov, blandt andet på baggrund af Tårnby Kommunes befolkningsprognose.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
299.426
306.540
80.966
-88.080
246.130
254.938
73.259
-82.067
239.684
250.593
69.619
-80.529
Specifikation
1.000 kr.
Regnskab
2014
Samlet resultat
Fælles formål
052510
Dagpleje
052511
Vuggestuer
052512
Integrerede institutio- 052513
ner (institutioner som
omfatter mindst to af
følgende: Daginstitution,fritidshjem eller
klubtilbud)
U
I
U
I
U
I
U
I
Budgetoverslag
2017
240.284
250.593
69.719
-80.029
Budget
2015
299.426 246.130
34.537 40.000
-12.013
-9.582
32.711 35.830
-6.342
-8.264
41.084
0
-9.061
0
36.777
0
-7.607
0
Budgetoverslag
2018
240.284
250.593
69.719
-80.029
Budgetoverslag
2019
240.293
250.602
69.719
-80.029
2017
2018
239.684 240.284 240.284
34.161 34.261 34.261
-11.525 -11.525 -11.525
34.735 34.735 34.735
-8.380
-7.880
-7.880
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
62
Budgetoverslag
2019
240.293
34.261
-11.525
34.735
-7.880
0
0
0
0
1.000 kr.
Daginstitutioner (Institutioner kun for
børn indtil skolestart)
052514
Regnskab
2014
Budget
2015
U
2017
2018
154.834 216.710 219.204 219.204 219.204
Budgetoverslag
2019
219.204
-36.191
42.357
-7.941
43.164
-53.134
0
0
31.921
-54.153
0
0
32.113
-54.153
0
0
32.113
-54.153
0
0
32.113
-54.153
0
0
32.122
Fritidshjem
052515
Klubber og andre
socialpædagogiske
fritidstilbud
052516
I
U
I
U
052517
I
U
-7.569
2.042
-6.634
3.736
-6.470
0
-6.470
0
-6.470
0
-6.470
0
I
-1.356
-4.453
0
0
0
0
Særlige dagtilbud og
særlige klubber
Antal pladser pr. institution i 2016:
Dagpleje Vugge- Børne- Fritids- Spec.
Ungdomsstue
have
klub
fritidsklub klub
Dagplejen
Vuggestuen Tårnbyparken
280
48
"
Kastrupvej 235
27
"
Skottegården 83
33
"
Ugandavej 147
34
"
Gl. Skovvej 10
54
"
Corneliusmindevej 4
27
"
Angolavej 15
36
Børnehaven Kastrupgård
40
"
Klitrose Alle 22
48
"
Vesterled
43
"
Engmarken 9
40
"
Tårnbyparken
60
"
Løjtegårdsvej 167
46
"
Ryumgård
85
"
Basishuset
16
"
Eskebøl Alle 1
44
"
Gemmas Alle
40
"
Kongelundsvej
18
63
Dagpleje Vugge- Børne- Fritids- Spec.
Ungdomsstue
have
klub
fritidsklub klub
Børnecentret Strandgården
12
55
Børnehuset Vinkelhuse
22
60
"
Stavlundvej 29-33
26
44
"
Tømmerup Haveby
12
60
"
Vægterparken
24
49
"
Irlandsvej 131
36
85
"
Nordmarksvej 26
36
60
"
Syrefabriksvej
42
66
”
Vestre Bygade
22
66
"
Tømmergrunden
22
58
"
Tornholms Ager
24
56
"
Nordmarksvej 22-24
36
66
"
Brønderslev Alle
36
66
"
Munkebjergvej
36
60
"
Gl. Kirkevej
24
66
32
77
Bh. Englandsvej 348/Vg. Tårnby Torv 40
Fritidsklubben Gemmas Alle
87
"
Nabogården (Kamerunvej 35)
"
Kastrup Juniorklub
160
"
Randkløve Alle 43-45
155
"
Algiervej 9
140
"
Munkebjergvej 125
190
"
Lundø (Tårnbyvej 20)
143
"
Valhalla (Gl. Kirkevej)
125
"
Løjtegårdsvej 101
140
"
70
”, specialfritidstilbud
I alt
90
75
7
280
701
1474
1210
7
165
05.25.11-16
Mindre vedligeholdelse i samtlige daginstitutioner og klubber
Det samlede budget på institutionernes konti for mindre vedligeholdelse er uændret.
Daginstitutionernes budgetter for 2016 er i samarbejde med Teknisk Forvaltning omfordelt i en række institutioner ud fra en vurdering af det aktuelle behov. Fordelingen er
udgiftsneutral.
64
05.25.11-16
Forældrebetaling i alle institutioner
-68.524.921
Regnskab 2014
Budget 2015
-74.305.218
-67.556.501
Det store fald i forældrebetaling fra 2014 til 2015 skyldes at fritidshjemmenes forældrebetaling skiftede serviceområde til SFO pr. 1.8.2014 i forbindelse med folkeskolereformen.
Der er indarbejdet en merindtægt på 500.000 kr. som følge af Ministeriets pulje til mere
pædagogisk personale i dagtilbud.
Følgende driftsudgifter inkl. moms på de enkelte institutioners budgetter indgår i beregningen af forældrebetalingen:







Fagpersonale (lønninger m.m.)
Mindre vedligeholdelse
Udendørs arealer
Varme
El
Rengøring
Budgetramme
I beregningen af forældrebetaling indgår desuden andele af lønudgifter til støttepædagoger, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og psykologer samt budgettet på
sygdomsvikarpuljen, uddannelsespuljen, naturvejleder, barselspulje og frugtpuljen fordelt på institutionstyper, som vist i skemaet i %:
Udgiftstyper/Procensats
Frugtordning - Børnehaver
Frugtordning - SFO
Følgeordningen
Uddannelsespuljen
Støttepædagoger
Sundhedsplejersker
Pædagogiske konsulenter
Psykolog / tale-hørepæd. m.fl.
Sygdomsvikarpuljen
Naturvejleder
Åbnet i lukkedage
Varmemester
Åbne klubber + Klub Tårnby Fælles
PAU
Tyveripulje
Sprog, inklusion mv.
Barselspulje
Opsøgende medarbejder
Dagplejen Vuggestuer
0
0
0
0
0
30
10
5
0
25
7
7
0
0
5
0
0
0
0
0
0
20
10
40
20
25
20
33
18
18
0
22
12
0
10
0
Børnehaver
100
0
0
30
65
30
30
35
30
42
39
39
0
35
26
100
34
0
SFO'er
Fritids- og
ungdomsklubber
0
100
100
25
20
0
20
30
25
0
0
0
0
33
36
0
44
50
0
0
0
25
5
0
20
5
25
0
36
36
100
10
21
0
12
50
65
Ved beregning af forældrebetalingen for forskellige slags pladser i de integrerede institutioner, f.eks. vuggestue- og børnehavepladser, er der foretaget fordeling i forhold til
personalenormeringen.
Forældrebetalingen er budgetteret ud fra følgende procenter af de driftsudgifter inkl.
moms, der indgår i beregningen:





25 % for dagplejepladser
25 % for vuggestuepladser
25 % for børnehavepladser
30 % for SFO’er
20 % for klubber
I 2016 budgetteres med, at alle pladser er fuldt besat med undtagelsen af dagplejen,
hvor kontoen for forældrebetaling er reduceret i forhold til en pasningsprocent på 92 %.
Daginstitutionstaksterne fremgår af kommunens takstblade.
05.25.10
Fælles formål
Regnskab 2014
Budget 2015
34.160.666
-11.524.737
34.537.347
-12.013.066
39.999.864
-9.581.570
Funktionen dækker udgifter og indtægter, som er fælles for institutionerne.
Søskendetilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
4.514.748
6.707.346
7.472.900
Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn. Der
er ingen søskendetilskud til børn og unge, der er indmeldt i klubber. Budgettet vedrørende SFO børn er flyttet til serviceområdet SFO.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
Regnskab 2014
Budget 2015
1.901.102
1.953.591
1.890.515
Forældre der vælger, at få deres barn passet af en privat passer eller i en privat institution, kan få tilskud til deres udgifter.
Sprog, inklusion mv.
Regnskab 2014
Budget 2015
363.234
286.208
330.061
66
I 2004 blev der oprettet en belastningspulje bestående af 171,5 ugentlige pædagog
timer, hvor alle timerne hvert år blev fordelt til udvalgte institutioner.
I 2016 vil belastningspuljetimerne også blive fordelt til institutionerne, men 35 timer fra
belastningspuljen bliver samlet under dette budget, som skal bruges til sprog- og inklusionsarbejde.
IT medarbejder til daginstitutioner
Regnskab 2014
Budget 2015
140.661
136.200
138.924
Budgettet vedrører udgiften til en stilling i kommunens IT-afdeling til assistance for daginstitutioner og klubber.
Pædagogisk assistentuddannelse
Regnskab 2014
Budget 2015
3.650.525
2.158.957
3.605.805
Lønninger til Pædagogisk assistentuddannelse lønnes på denne konto. Budgetudvidelsen skyldes primært et højere antal PAU-studerende.
Pædagogiske konsulenter
Regnskab 2014
Budget 2015
1.637.549
1.682.666
1.617.332
Budgettet vedrører lønudgift til tre pædagogiske konsulenter der er tilknyttet daginstitutionsområdet.
Puljer - Langtidssygdomspulje
Regnskab 2014
Budget 2015
2.224.853
0
2.197.386
Ved bevilling af vikardækning under ansattes fravær på grund af langvarig sygdom
budgetomplaceres puljebeløbet til institutionernes lønkonti.
Udvendige og tekniske vedl., tyveripulje
Regnskab 2014
Budget 2015
63.361
3.917
63.008
Ved indbrud/tyveri på daginstitutioner, klubber og SFO’er bevilliges der erstatningsbeløb fra denne pulje. Midlerne budgetomplaceres til institutionernes budgetrammer.
Det pædagogiske Vejlederkorps
Regnskab 2014
Budget 2015
503.558
7.000
498.596
67
På kontoen er der afsat midler til dækning af udgifter til støttepersonale, der i løbet af
året tildeles de enkelte institutioner efter ansøgning.
Herudover er der afsat midler til dækning af løn til leder af Det pædagogiske Vejlederkorps.
Refusion vedr. børneteater
Regnskab 2014
Budget 2015
-11.304
0
-11.241
Kommunen kan få refusion for udvalgte teaterforestillinger.
Forbedringspuljen
Regnskab 2014
Budget 2015
506.780
0
603.401
Puljebeløbet fordeles af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra institutionerne til
mange forskellige formål som for eksempel forbedring af belysning og ventilation, hvidevarer, krybber, køkkenrenovering, ombygninger, støjdæmning, renovering af gulve
og lofter m.v.
Legepladspuljen
Regnskab 2014
Budget 2015
610.408
577.514
607.009
Midlerne er specielt afsat til legepladsforbedringer i daginstitutioner.
Uddannelser og kurser
Regnskab 2014
Budget 2015
748.082
859.298
837.907
Budget til uddannelse dækker udgifter til daginstitutioners og klubbers personale under
diverse eksterne og interne kurser. Endvidere eventuelle udgifter til lederes og pædagogers diplomkurser.
funktionsområde 03.22.09.
Forældrebetaling uden for kommunen
Regnskab 2014
Budget 2015
-6.000.000
-6.473.564
-4.087.600
Indtægterne vedrører forældrebetaling for børn (ofte tilflyttere), der bor i Tårnby Kommune, men er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner. Forældrene kan vælge at
bibeholde plads i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudsloven.
68
Forældrebetalingen beregnes som differencen mellem Tårnby Kommunes tilskud
(70/75 % af bruttodriftsudgiften) og den pågældende kommunes bruttodriftsudgift
(100 %). Betalingen er varierende i forhold til de forskellige kommuners bruttodriftsudgifter.
Der er et stigende antal forældre, der vælger at bibeholde plads i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudsloven, hvorfor indtægterne på kontoen stiger i 2016.
Betaling til kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
18.475.069
19.412.865
18.869.400
Betaling fra kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
-5.456.913
-5.480.700
-5.426.524
Afregningen sker i henhold til en aftale mellem ca. 20 kommuner i hovedstadsområdet.
Udgifterne på 18.475.069 kr. vedrører Tårnby Kommunes betaling til andre kommuner
(fortrinsvis Københavns Kommune) for institutionspladser til børn, der bor i Tårnby
Kommune, men som er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner, eller børn der af
andre årsager har plads i en anden kommunes institutioner, jf. lov om frit valg.
Tårnby Kommunes udgift udgør 70-75 % af Tårnby Kommunes bruttodriftsudgifter for
en tilsvarende plads, såfremt den anden kommunes bruttodriftsudgifter er højere end i
Tårnby Kommune. Hvis den anden kommunes bruttodriftsudgifter er lavere end i Tårnby Kommune, benyttes den anden kommunes bruttodriftsudgifter til beregningen.
Indtægterne på -5.456.913 kr. vedrører betaling fra andre kommuner til Tårnby Kommune for børn, der bor i andre kommuner, men er indmeldt i Tårnby Kommunes daginstitutioner, eller børn i andre kommuner, der af andre årsager har plads i Tårnby Kommune, jf. lov om frit valg over kommunegrænserne.
05.25.11
Dagpleje
Regnskab 2014
Budget 2015
34.734.556
-8.380.201
32.711.474
-6.341.845
35.830.492
-8.263.866
Funktionen vedrører dagplejens udgifter og indtægter. Budgettet er reduceret med 3
stillinger grundet naturlig afgang.
Friplads
Regnskab 2014
Budget 2015
1.027.623
1.026.863
1.021.900
Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på dagplejeområdet.
69
05.25.14
Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart)
Regnskab 2014
Budget 2015
219.204.347
-54.153.240
154.833.509
-36.191.033
216.710.042
-53.134.463
Funktionen dækker udgifter og indtægter på vuggestuer, børnehaver og de integrerede
institutioner jf. Ministeriets konteringsregler gældende fra 2015.
Friplads
Regnskab 2014
Budget 2015
8.734.792
4.516.156
8.686.150
Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner.
Frugtpulje
Regnskab 2014
Budget 2015
672.816
0
669.069
Kontoen vedrører kommunens frugtordning til børnehavebørnene. Der gives et styk
frugt pr. dag til hvert barn. Kontoen er reguleret så den passer til antallet af børnehavebørn. De bevilgede midler budgetoverføres til de enkelte institutionernes driftskonti.
05.25.16
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud
Regnskab 2014
Budget 2015
32.113.022
-6.470.392
43.164.004
-7.568.848
31.921.229
-6.634.419
Funktionen dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubber og ungdomsklubber.
Friplads
Regnskab 2014
Budget 2015
1.541.434
1.621.213
1.532.850
Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner.
Klub Tårnby Fælles
Regnskab 2014
Budget 2015
143.748
0
142.947
70
Budgettet vedrører udgifter for hele klubområdet til fælles aktiviteter.
Puljer, driftspuljer
Regnskab 2014
Budget 2015
502.800
0
500.000
Der er afsat 502.800 kr. til ungdomsklubtilbud 22/23 årige 3 aftener om ugen.
05.25.17
Chr. d. IV’s Børnehave
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
2.042.269
-1.355.652
3.735.516
-4.452.982
Budgetterne nulstilles da institutionen lukkes i løbet af 2015.
71
Særligt udsatte børn og unge
Formål og indhold.
Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn
og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende
problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge
og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel.
Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker fx ydelser i forhold til:
•
•
•
•
•
•
Råd og vejledning til børn og familier
Børnefaglige undersøgelser
Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og
kontaktperson
Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v.
Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdsted.
Handicapkompenserende ydelser
Formålet med støtten er at understøtte, at der skabe de bedst mulige opvækstvilkår for
børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for
personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø,
der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller
den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller
den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i
sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre
uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes.
Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, hvilket betyder at kommunen
hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer,
der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende
system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet
eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har
udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin
tilknytning til lokalmiljøet.
Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne
skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal
være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som
kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge.
Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer.
Og arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis.
I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et
tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og
familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt
samarbejde
72
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
Styrkelse af børneinddragelsen i sagerne, således at
børnene oplever sig som
medskaber af eget velfærd.
Afdelingen deltager i projektet med børns vilkår
finansieret af Trygfonden,
hvor medarbejdere undervises i børnesamtalen og
børneinddragelse samt får
supervision på samtalerne.
Børns vilkår laver en før og
efterundersøgelse om børnenes oplevelse af inddragelsen.
Målet er, at efterundersøgelsen viser, at børnene oplever
sig bedre inddraget.
Flere borgersamtaler mhp. at
borgerne skal opleve sig som
Der skal gennemføres en
At en tidsregistrering i slutninanalyse af, hvordan der kan gen af 2016 viser, at der bruges
effektiviseres således at det mere tid på borgersamtaler.
skriftlige arbejde fylder mindre, således at der bliver
mere tid til borgersamtaler.
At der er fokus på en tidlig forebyggende indsats, således at
problemerne afhjælpes så tidligt, at det ikke bliver en sag i
Familieafdelingen.
Det gøres der fx via de forebyggende rådgivere i skoledistrikterne og via et fortsat
tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelse
herunder SSP.
At der laves en midtvejsevaluering i 2016 som sandsynliggør
at den forebyggende indsats i
distrikterne kan ses i udviklingen af antallet af sager i Familieafdelingen og i antallet af
anbringelser.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
37.257
14.236
25.892
-2.872
38.269
16.603
24.634
-2.968
40.921
13.074
30.709
-2.862
Budgetoverslag
2017
40.921
13.074
30.709
-2.862
Budgetoverslag
2018
40.921
13.074
30.709
-2.862
Budgetoverslag
2019
40.921
13.074
30.709
-2.862
73
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Indtægter fra
den centrale
refusionsordning
Fælles formål
Plejefamilier og
opholdssteder
mv. for børn og
unge
052207
I
052510
052820
U
650
506
617
U 28.842 28.472 31.942
617
31.942
617
31.942
617
31.942
I -2.368
U 8.319
Forebyggende 052821
foranstaltninger
for børn og unge
Døgninstitutioner for børn og
unge
052823
Sikrede døgnin- 052824
stitutioner m.v
for børn og unge
Rådgivning og 053540
rådgivningsinstitutioner
Botilbud for
053842
personer med
særlige sociale
problemer (servicelovens §§
109-110)
Sociale formål
Regn- Budget Budget Budget- Budget- Budgetskab
2015
2014
2017
2018
2019
37.257 38.269 40.921 40.921 40.921 40.921
-486
-374
-264
-264
-264
-264
055772
-2.566
8.833
-2.225
7.847
-2.225
7.847
-2.225
7.847
-2.225
7.847
I
U
-2
1.216
0
927
0
779
0
779
0
779
0
779
I
U
-13
1.092
-5
2.350
-5
1.864
-5
1.864
-5
1.864
-5
1.864
U
0
102
0
0
0
0
U
0
0
715
715
715
715
I
U
0
8
0
45
-357
20
-357
20
-357
20
-357
20
I
-4
-23
-10
-10
-10
-10
05.22.07
Indtægter fra den centrale refusionsordning
Regnskab 2014
Budget 2015
264.150
485.688
374.000
74
Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. § 176a i lov om
social service. Refusionen registreres på den autoriserede gruppering modsvarende
funktionen, som driftsudgifterne registreres på.
Refusionen vedrører indtægter i henholdsvis 11 særlige dyre enkeltsager under funktion 05.28.20 som udgør 230.150 kr., 1 særlig dyr enkeltsag under 05.28.21 som udgør
23.000 kr. samt 1 særlig dyr enkeltsager under funktion 05.28.23 som udgør 11.000 kr.
Budgettet i 2016 er reduceret med 109.850 kr. i forhold til 2015.
05.25.10
Dagtilbud til børn og unge, Fælles formål
617.383
Regnskab 2014
Budget 2015
650.353
506.463
Her konteres driftsudgifterne til anbragte børn i andre kommuners institutioner.
Der er stor usikkerhed med hensyn til budgettets størrelse, idet afregningerne mellem
kommunerne er meget uregelmæssig. Budgettet er skønsmæssigt anslået, men der
forventes stigende udgifter i forhold til 2015.
05.28.20
Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
31.942.109
-2.225.484
28.842.494
-2.367.549
28.471.525
-2.565.905
På funktionen konteres udgifter vedrørende børn og unge anbragt i plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og slægtsanbringelser, socialpædagogiske
opholdssteder, kost- og efterskoler, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, skibsprojekter og socialtilsyn (objektiv finansiering).
Endvidere dækker funktionen udgifter til stofmisbrugsbehandling, advokatbistand til
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, i forbindelse med
sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet (Børn og Unge udvalgsmøder), tvangsmæssige undersøgelser mv., indtægter og udgifter i forbindelse
med mellemkommunale betalinger, forældrebetaling og endelig refusion vedrørende
advokatbistand.
Udgifter til kurser forinden godkendelse af en plejefamilie og kurser til den løbende
efteruddannelse af plejefamilier, samt udgifter til supervision, registreres på de relevante grupperinger på funktionen.
05.28.20.1.4.000 (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Behandling af stofmisbrugere under 18 år § 101
50.000
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. § 101 i
lov om social service. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under
18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager.
75
Budgettet på funktionen er overflyttet fra serviceområdet Børnehandicap med virkning
fra 2015 ved indstilling godkendt af Økonomiudvalget den 4. marts 2015.
Budgettet i 2016 er skønsmæssigt anslået ud fra regnskab 2014 og forventningen til
udviklingen i 2015.
05.28.20.1.001 + 05.28.20.1.4.001 (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Plejefamilier
4.586.080
Regnskab 2014
Budget 2015
17.145.192
16.961.190
Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i familiepleje
via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. Det drejer sig om
kost og logi, tøj- og lommepenge, daginstitution, transport, barnepige, fritidsaktiviteter,
supervision, efteruddannelse til plejefamilier samt øvrige ekstraudgifter. Det bemærkes,
at vederlaget til plejefamilier skal konteres på gruppering 010 Plejefamilier - vederlag,
ny gruppering fra gældende fra 2015 jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede
konteringsregler.
I de sager hvor børn er anbragt via plejehjemforeninger betales herudover en månedlig
administrationsudgift for tilsyn til plejehjemsforeningerne. Administrationsudgiften til
plejehjemsforeningerne afholdes på Hovedkonto 06.
Budgettet i 2016 er reduceret med 12.375.110 kr. i forhold til 2015 hvilket skyldes Ministeriets ændrede konteringsregler med at vederlaget til plejefamilier skal konteres på
gruppering 010 Plejefamilier - vederlag med virkning fra 2015. Budgettet til vederlag er
fra 2015 flyttet til ny gruppering ved indstilling godkendt af Økonomiudvalget den 15.
april 2015.
Budgettet i 2016 på i alt 4.586.080 er fastlagt ud fra de forventede udgifter til 37 plejefamilier i 2015. Der er til efteruddannelse til plejefamilier afsat 130.000 kr.
05.28.20.1.002
Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser
Regnskab 2014
Budget 2015
803.500
840.687
830.931
Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i netværksplejefamilier og slægtsanbringelser. Det drejer sig om udgifter til kost og logi, tøj- og lommepenge, institution samt øvrige ekstraudgifter herunder hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier jf. § 66a, stk. 2 i lov om social
service.
Budgettet i 2016 er reduceret med 27.431 kr. i forhold til 2015, og er beregnet ud fra de
forventede udgifter i 2015 til 7 børn og unge i netværksplejefamilier.
76
Opholdssteder for børn og unge
6.873.037
Regnskab 2014
Budget 2015
5.459.550
5.855.837
Her konteres udgifter til opholdsbetaling samt øvrige ekstraudgifter til børn og unge
anbragt på opholdssteder og i projekter.
Budgettet i 2016 er forhøjet med 1.017.200 kr. i forhold til 2015, og er beregnet ud fra
de forventede udgifter i 2015 til 10 børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter (stigning i antal af børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter).
Der er afsat 40.000 kr. i Budget 2016 til ekstraudgifter, som er skønsmæssigt anslået
ud fra regnskab 2014 og forventningen til udviklingen i 2015.
Kost- og efterskoler
1.286.939
Regnskab 2014
Budget 2015
1.231.525
933.809
Her konteres udgifter til opholdsbetaling samt øvrige ekstraudgifter vedrørende børn og
unge anbragt på kost- og efterskoler, herunder højskoler og husholdningsskoler.
Budgettet i 2016 er forhøjet med 353.130 kr. i forhold til 2015 under henvisning til den
forventede udvikling i 2015 (stigning i antal af børn og unge anbragt på kost- og efterskoler).
Budgettet er fastlagt ud fra 4 børn og unge anbragt på Kost- og efterskoler, hvoraf ekstraudgifter udgør 20.000 kr. Beløbet til ekstraudgifter er skønnet.
Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder
719.119
Regnskab 2014
Budget 2015
1.003.021
1.004.929
Her konteres udgifter til husleje, underhold samt øvrige ekstraudgifter vedrørende børn
og unge anbragt uden for hjemmet i egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder.
Budgettet i 2016 er reduceret med 285.810 kr. i forhold til 2015, og er beregnet ud fra
de forventede udgifter i 2015 til 4 børn og unge anbragt i eget værelse, kollegier eller
kollegielignende opholdssteder, hvoraf 1 barn/ung modtager bostøtte, samt under henvisning til den forventede udvikling i 2015. Ud af det samlede budget på grupperingen
er der afsat 265.000 kr. til underhold samt øvrige ekstraudgifter.
77
05.28.20.1.007
Advokatbistand
Regnskab 2014
Budget 2015
143.867
143.576
143.066
Her registreres udgifter til advokatbistand i forbindelse med Børn og Unge udvalgsmøder til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse
med sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige
undersøgelser mv., jf. § 72 i lov om social service.
Budgettet i 2016 er uændret videreført fra 2015.
Udgiften er afhængig af, hvor mange sager, der bliver behandlet i Børn og Ungeudvalget. Kontoen er skønsmæssigt anslået ud fra regnskab 2014 og forventningen til udviklingen i 2015.
05.28.20.1.009
Socialtilsyn, objektiv finansiering
Regnskab 2014
Budget 2015
452.030
477.150
487.446
Her registreres udgifter til socialtilsynets objektivt finansierede opgaver, herunder tilsyn
med og godkendelse af plejefamilier.
Socialtilsynets udgifter til opgavevaretagelsen i forhold til plejefamilieområdet finansieres gennem opkrævning af objektiv finansiering på baggrund af en fordelingsnøgle der
defineres som den enkelte kommunes andel af det samlede antal 0-17 årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde.
Den objektive finansiering er budgetlagt med 452.030 kr. i Budget 2016 ud fra den forventede udmeldte 2015 takst prisfremskrevet med Økonomiudvalgets udmeldte prisfremskrivningsprocent.
05.28.20.1.010
Plejefamilier - vederlag
Regnskab 2014
Budget 2015
12.947.165
0
0
Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden
for hjemmet i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier.
Nyoprettet gruppering på grund af Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede konteringsregler gældende fra 2015. Tidligere blev vederlaget konteret på gruppering 001
Plejefamilier.
Budgettet fra gruppering 001 Plejefamilier er fra 2015 overført ved indstilling godkendt i
Økonomiudvalget den 15. april 2015.
Budgettet i 2016 er fastlagt ud fra 33 børn og unge anbragt i egne plejefamilier til en
lønudgift på i alt 11.122.253 kr. og 5 børn og unge anbragt i private plejefamilier til en
lønudgift på i alt 1.824.912 kr.
78
05.28.20.1.090
Betaling til/fra kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
4.080.372
-1.953.550
2.541.792
-2.130.559
2.254.317
-1.975.860
Her konteres udgifter i forbindelse med anbringelser, hvor Tårnby Kommune er betalingskommune, men hvor behandlingen af sagen foregår i anden kommune. Indtægterne vedrører anbringelser hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden kommune.
Budgettet i 2016 på udgiftskontoen er forhøjet med 1.826.055 kr. i forhold til 2015. Indtægtskontoen i 2016 er reduceret med 22.310 kr. i forhold til 2015. Udgiftskontoen er
fastlagt ud fra de forventede udgifter i 8 refusionssager i 2015 (stigning i antallet af sager af efterværnssager). Indtægtskontoen er fastlagt ud fra de forventede indtægter i 6
sager i 2015 (stigning i antallet af sager men billigere foranstaltninger).
05.28.20.1.092.02
Betaling (§ 159 og § 160), Forældrebetaling, Opkrævningskontor
Regnskab 2014
Budget 2015
-200.000
-165.203
-518.512
Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier og opholdssteder, jf. § 159 i lov om social service, samt den unges betaling for
udslusningsophold i plejefamilier og opholdssteder, jf. § 160 i lov om social service.
Budgettet i 2016 er reduceret med 318.512 kr. i forhold til 2015, og er skønsmæssigt
anslået under henvisning til regnskab 2014 samt forventningen til udviklingen i 2015.
05.28.20.2.004
Refusion vedrørende advokatbistand
Regnskab 2014
Budget 2015
-71.934
-71.788
-71.533
Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer 05.28.20.1.007
Advokatbistand. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter.
05.28.21
Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
7.846.510
0
8.319.343
-2.000
8.833.490
0
På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn
og unge.
Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i
hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer,
79
døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien, aflastningsordninger, fast kontaktperson for barnet eller den
unge, fast kontaktperson for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig
eller privat arbejdsgiver for den unge, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte, økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med
et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemme, stofmisbrugsbehandling, børnehuse samt rådgivning og afledte ydelser.
Indtægterne fra den centrale refusionsordning konteres fra 1. januar 2012 under funktion 05.22.07.
Behandling af stofmisbrugere under 18 år § 101
600.000
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. § 101 i
lov om social service. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under
18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager.
Budgettet i 2016 er skønsmæssigt anslået ud fra regnskab 2014 og forventningen til
udviklingen i 2015.
Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet
1.095.698
Regnskab 2014
Budget 2015
901.985
1.125.292
Kontiene omfatter løn til 1 "hjemmehosser" i en konkret sag på i alt 423.098 kr. samt
praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, herunder køb at ydelser ude i byen,
på i alt 627.000 kr. ud fra udgifterne til 2 ”hjemmehossere” med helårsvirkning.
Til ekstraudgifter er der afsat 45.600 kr. ud fra regnskab 2014 og forventningen til udviklingen i 2015 (køber færre ydelser ude i byen).
05.28.21.1.005
Aflastnings ordninger
Regnskab 2014
Budget 2015
1.501.672
1.446.822
2.538.730
80
Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. § 52,
stk. 3, nr. 5 i lov om social service. Der udbetales plejevederlag, kost- og logi samt øvrige ekstraudgifter.
Budgettet i 2016 er reduceret med 1.037.058 kr. i forhold til 2015, og er fastlagt ud fra
11 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger til en lønudgift på i alt 966.823 kr.
Derudover er der afsat 534.849 kr. til kost- og logi samt øvrige ekstraudgifter på grupperingen ud fra den forventede udvikling i 2015 og regnskab 2014, heraf 1.500 kr. til
efteruddannelse af aflastningsfamilier.
Fast kontaktperson for barnet eller den unge
67.200
Regnskab 2014
Budget 2015
761.856
738.000
Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson /personlig
rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6 i lov om social service, samt for
18-22-årige, jf. § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 2. Endvidere registreres udgifter til en
støtteperson for anbragte børn efter 68b, stk. 4.
Grupperingen er i 2016 budgetlagt med 67.200 kr. ud fra udgifterne til løn (honorar) til 1
kontaktperson i 2015 med helårsvirkning til en gennemsnitlig udgift på 5.600 kr. mdl.
Budgettet i 2016 er reduceret med 670.800 kr. i forhold til 2015. Mindreudgiften skyldes
en beslutning godkendt i Økonomiudvalg og Børne- og Skoleudvalg om ændret organisering og brug af støtte-/kontaktpersoner, der gradvist implementeres i løbet af 2014
og 2015. Forvaltningen har ønsket at hjemtage opgaven gradvist ved ansættelse af et
støtte-/kontaktperson kops i Tårnby Kommunes Familiehus.
05.28.21.1.008
Fast kontaktperson for hele familien
Regnskab 2014
Budget 2015
439.451
500.337
543.633
Her konteres honorarer til fast kontaktpersoner for hele familien samt eventuelle udgifter til aktivitetsydelser, transport m.v., jf. § 52, stk. 3, nr. 6 i lov om social service.
Lønbudgettet udgør i 2016 i alt 419.051 kr. og rummer honorarudbetaling til 2 kontaktpersoner med helårsvirkning ud fra de forventede udgifter i 2015.
Til aktivitetsydelse og telefonudgifter er der i 2016 afsat 20.400 kr. ud fra de forventede
udgifter til 2 kontaktpersoner med helårsvirkning i 2015.
Budgettet i 2016 er reduceret med 104.182 kr. under henvisning til den forventede
udvikling i 2015.
81
05.28.21.1.009
Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver
Regnskab 2014
Budget 2015
25.000
4.677
5.000
Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. § 52,
stk. 3, nr. 8 i lov om social service.
Budgettet i 2016 er skønsmæssigt anslået ud fra forventningen til udviklingen i 2015.
Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning behandling og
2.363.434
praktisk pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 9)
Regnskab 2014
Budget 2015
2.553.622
1.944.122
Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling
og praktisk og pædagogisk støtte, jf. § 52, stk. 3, nr. 9 i lov om social service. Endvidere registreres udgifter vedrørende anden form for støtte til unge over 18 år, jf. § 76 stk.
3, nr. 4, i lov om social service.
Budgettet i 2016 er forhøjet med 419.312 kr. i forhold til 2015 under henvisning til den
forventede udvikling i 2015.
Budgettet er fastlagt ud fra 8 børn og unge i dagbehandlingstilbud til en samlet udgift
på i alt 1.849.434 kr. Derudover er der afsat i alt 500.000 kr. til psykolog (skønsmæssigt anslået).
Endvidere er der afsat 14.000 kr. til ekstraudgifter som er skønsmæssigt anslået.
Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må
1.103.741
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller
0
en ungs særlige behov for støtte (§ 52a og § 52, stk. 3, nr. 1)
Regnskab 2014
Budget 2015
1.165.488
-2.000
953.142
0
Her registreres udgifter i til forældremyndighedsindehaveren i henhold til § 52a og § 52,
stk. 3, nr. 1.
Budgettet i 2016 er forhøjet med 150.599 kr. i forhold til 2015 ud fra regnskab 2014 og
den forventede udvikling i 2015.
Der er truffet en beslutning godkendt i Økonomiudvalg og Børne- og Skoleudvalg om at
hjemtage opgaven om støttet og overvåget samvær fra 1. januar 2014 ved ansættelse
af pædagogisk uddannet personale, der tilknyttes Tårnby Kommunes Familiehus.
82
Der vil dog fortsat være enkelte samværssager, hvor ydelsen skal købes ude i byen,
hvortil der i Budget 2016 er afsat 300.000 kr.
Endvidere er der afsat 803.741 kr. til anden økonomisk støtte efter § 52a, primært økonomisk støtte til efterskoleophold.
Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse
366.953
med et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for
hjemmet (§§ 54 og 54a)
Regnskab 2014
Budget 2015
439.277
600.000
Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet, samt udgifter
til koordinator for unge idømt en sanktion efter straffelovens § 74a, jf. §§ 54 og 54a i lov
om social service.
Budgettet i 2016 er lagt ud fra udgifterne til 13 støttepersoner i konkrete sager i 2015,
hvoraf 9 støttepersoner er private (fald i antallet af støttepersoner).
05.28.21.1.014
Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke
herom (§ 50a, stk. 1)
Regnskab 2014
Budget 2015
183.361
140.626
85.571
Her registreres udgifter, såvel den objektivt finansierede som den takstfinansierede del,
til børnehuse vedrørende undersøgelse af børn eller unges forhold ved overgreb eller
mistanke herom, jf. § 50a, stk. 1 i lov om social service.
Børnehuse finansieres primært gennem en objektiv finansieringsmodel (60 procent).
Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17 årige børn pr.
1. januar året før), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af børnehus (Børnehus Hovedstaden). Taksten vedrørende det faktiske forbrug er beregnet
som en gennemsnitspris pr. påbegyndt forløb, og er den samme uanset omfanget af
det enkelte sagsforløb.
Den objektive finansiering er budgetlagt med 115.841 kr. i Budget 2016 ud fra den forventede udmeldte 2015 takst prisfremskrevet med Økonomiudvalgets udmeldte prisfremskrivningsprocent.
Derudover er der i Budget 2016 afsat 67.520 kr. til 8 faktiske forløb i Børnehus Hovedstaden ud fra regnskab 2014 og forventningen til udviklingen i 2015. Budgettet er lagt
ud fra den udmeldte 2015 takst prisfremskrevet med Økonomiudvalgets udmeldte prisfremskrivningsprocent.
83
05.28.21.1.4.015 (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Rådgivning og afledte ydelser (§ 11)
100.000
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
På denne gruppering registreres udgifter til familieorienteret rådgivning, rådgivning om
familieplanlægning og prævention, konsulentbistand, netværks- og samtalegrupper og
andre indsatser med et forebyggende sigte. Endvidere registreres økonomisk støtte til
konsulentbistand, prævention og fritidsaktiviteter, samt udgifter til rådgivning, undersøgelse, behandling og familievejlederordning for børn, unge og familier med psykisk
eller fysisk funktionsnedsættelse
Nyoprettet gruppering med virkning fra regnskabsår 2015 på grund af ændrede konteringsregler i forbindelse med ændring af lov om social service, jf. lov nr. 576 af 10. juni
2014. Lovændringen indebærer bl.a., at nogle bestemmelser, der hidtil har været en
del af § 52a, nu bliver en del af § 11. Ændringen betyder endvidere, at der ikke længere registreres udgifter efter § 11 på funktion 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner.
Budgettet i 2016 på 100.000 kr. er skønsmæssigt anslået.
05.28.23
Døgninstitutioner for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
778.910
-5.139
1.216.247
-12.700
927.465
-5.110
På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og
selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, udslusningsophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. § 123b i lov om social service samt indtægter betalinger jf. § 159 og § 160 i lov
om social service.
05.28.23.1.002
Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer
Regnskab 2014
Budget 2015
778.910
1.216.247
927.465
Udgiftskontoen i 2016 er budgetlagt med 778.910 kr., og er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2015 til 1 barn/ung på døgninstitution med helårsvirkning til en døgntakst
på 2.134 kr. Udgiftskontoen er reduceret med 148.555 kr. i forhold til 2015.
05.28.23.1.092.01
Betaling (§ 159 og 160), Forældrebetaling - Opkrævningskontor
Regnskab 2014
Budget 2015
-5.139
-12.700
-5.110
Indtægtskontoen er i 2016 budgetlagt med 5.139 kr., og er skønsmæssigt anslået ud
fra den forventede udvikling i 2015.
84
05.28.24
Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
1.863.532
1.092.116
2.350.370
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution,
udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. §
174, stk. 5 i lov om social service samt indtægter betalinger jf. § 159 og § 160 i lov om
social service.
Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (baseret ud fra kommunens antal af borgere mellem 14 og 17 år), og den anden
del baseres på kommunens faktiske forbrug af sikrede pladser. Den del af finansieringen, som er baseret på kommunens faktiske forbrug, finansieres via en grundtakst pr.
helårsplads (reguleres årligt med satsreguleringsprocenten).
Budgettet i 2016 er skønsmæssigt anslået under henvisning til forbruget i årene 2011 2014 (2,8 mill. kr. i 2011, 2,3 mill. kr. i 2012, 2,2 mill kr. i 2013 og 1,1 mill. kr. i 204) og
forventningen til udviklingen i 2015.
Kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse, og blot skal
betale i henhold til gældende lovgivning på området.
05.35.40
Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
102.190
På denne funktion registreres udgifter vedrørende rådgivning efter Servicelovens § 12,
på nær udgifter til genoptræning, efter Sundhedslovens § 140 og Servicelovens § 86,
som konteres på 4.62.82. Rådgivning, der udgår fra den centrale forvaltning, registreres på hovedkonto 6.
05.35.40.1.4.024
Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, Konsulentbistand
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
102.190
Funktionen nulstilles fra 2016 under henvisning til regnskab 2014 og forventningen til
udviklingen i 2015.
5.38.42
Botilbud for personer med særlige problemer (servicelovens
§§ 109-110)
Regnskab 2014
Budget 2015
714.856
-357.428
0
0
0
0
85
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer
med særlige sociale problemer efter servicelovens §§ 109 og 110.
På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv. samt
psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter jf. § 109
stk. 5. Derudover registreres tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens
§§ 83-86 og 102 som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter
til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet.
5.38.42.1.002 og 5.38.42.1.4.002 (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser
Kvindekrisecentre (servicelovens § 109)
714.856
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
Her registreres indtægter og udgifter til kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109.
Budgettet i 2016 er skønsmæssigt anslået og uændret ført videre fra 2015. Udgiften på
kontoen kan svinge over årene.
5.38.42.2.004
Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med særlige sociale
problemer med 50 pct. Refusion (§ 177, nr. 5)
Regnskab 2014
Budget 2015
-357.428
0
0
Indtægten vedrører 50 % refusion af udgifterne under strukturkontonummer
05.38.42.1.002, Kvindekrisecentre (servicelovens § 109).
05.57.72
Sociale formål
Regnskab 2014
Budget 2015
20.000
-10.000
7.972
-3.986
45.000
-22.500
Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om
aktiv socialpolitik.
05.57.72.1.008.01
Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, §§ 81 og 85), Udbetalinger
fra rådighedsvagt
Regnskab 2014
Budget 2015
20.000
7.972
45.000
86
Her konteres udlæg til rådighedsvagten. Udgifter til borgere som er strandet i lufthavnen, som ikke selv har midler til at komme hjem.
Budgettet i 2016 er reduceret med 25.000 kr. i forhold til 2015 under henvisning til
regnskab 2014 og forventningen til udviklingen i 2015.
05.57.72.2.002.10
Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering 004-015 og 017
minus 019. Refusion, særligt udsatte børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
-10.000
-3.986
-22.500
05.57.72.1.008.01 hjælp til enkeltudgifter og flytning (aktivloven §§ 81 og 85).
Budgettet i 2016 er reduceret med 12.500 kr. i forhold til 2015. Staten refunderer 50 %
af kommunens udgifter til sociale formål på gruppering 004-015 og 017 minus 019.
87
Børnehandicap
Formål og indhold
Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn
og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende
problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge
og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel.
Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker fx ydelser i forhold til:
•
•
•
•
•
•
Råd og vejledning til børn og familier
Børnefaglige undersøgelser
Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og
kontaktperson
Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v.
Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdsted.
Handicapkompenserende ydelser
Formålet med støtten er at understøtte, at der skabe de bedst mulige opvækstvilkår for
børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for
personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø,
der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller
den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller
den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i
sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre
uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes.
Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, hvilket betyder at kommunen
hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer,
der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende
system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet
eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har
udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin
tilknytning til lokalmiljøet.
Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne
skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal
være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som
kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge.
Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer.
Og arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis.
I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et
tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og
familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt
samarbejde.
88
Børnehandicap
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
Styrkelse af børneinddragelsen i sagerne, således at
børnene oplever sig som
Afdelingen deltager i projektet med børns vilkår
finansieret af Trygfonden,
hvor medarbejdere undervises i børnesamtalen og
børneinddragelse samt får
supervision på samtalerne.
Børns vilkår laver en før og
efterundersøgelse om børnenes oplevelse af inddragelsen.
Målet er, at efterundersøgelsen viser, at børnene oplever
sig bedre inddraget.
Flere borgersamtaler mhp. at
borgerne skal opleve sig som
Der skal gennemføres en
At en tidsregistrering i slutninanalyse af, hvordan der kan gen af 2016 viser, at der bruges
effektiviseres således at det mere tid på borgersamtaler.
skriftlige arbejde fylder mindre, således at der bliver
mere tid til borgersamtaler.
At der er fokus på en tidlig forebyggende indsats, således at
problemerne afhjælpes så tidligt, at det ikke bliver en sag i
Familieafdelingen.
Det gøres der fx via de forebyggende rådgivere i skoledistrikterne og via et fortsat
tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelse
herunder SSP.
At der laves en midtvejsevaluering i 2016 som sandsynliggør
at den forebyggende indsats i
distrikterne kan ses i udviklingen af antallet af sager i Familieafdelingen og i antallet af
anbringelser.
Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det
aktuelle antal foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2014 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
38.943
2.038
51.040
-14.135
38.088
1.440
45.391
-8.743
36.942
1.038
45.420
-9.516
36.942
1.038
45.420
-9.516
36.942
1.038
45.420
-9.516
36.942
1.038
45.420
-9.516
89
Børnehandicap
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Fælles formål
Særlige dagtilbud og
særlige klubber
Opholdssteder mv. for
børn
Forebyggende foranstaltninger for børn og
unge
Døgninstitutioner for
børn og unge
Pleje og omsorg mv. af
ældre og handicappede
Regnskab
2014
052207 I
38.943
-962
38.088
-500
36.942
-1.600
36.942
-1.600
36.942
-1.600
36.942
-1.600
052510 U
052517 U
11
12.123
0
13.881
0
9.455
0
9.455
0
9.455
0
9.455
052820 U
3.103
2.889
0
0
0
0
052821 U
5.860
4.401
5.594
5.594
5.594
5.594
052823 U
3.970
1.914
5.529
5.529
5.529
5.529
053232 U
7.874
6.228
10.048
10.048
10.048
10.048
053540 U
2.159
830
0
0
0
0
16
0
0
0
0
0
053842 U
591
711
0
0
0
0
I
053853 U
-652
3
-355
200
0
0
0
0
0
0
0
0
17.384
15.776
15.833
15.833
15.833
15.833
-12.537
-7.888
-7.916
-7.916
-7.916
-7.916
I
Botilbud for personer
med særlige sociale
problemer (pgf. 10
2017
2018
2019
Kontaktperson- og
ledsageordninger (pgf.
45, 97-99)
Sociale formål
055772 U
I
90
Børnehandicap
05.22.07
-1.600.000
Regnskab 2014
Budget 2015
-961.843
-500.000
Indtægterne vedrører refusion af udgifter efter reglerne efter den centrale refusionsordning i forbindelse med særligt dyre enkeltsager.
Funktionen udviser en forventet merindtægt på 1.600.000 kr., hvilket skyldes yderligere
dyre enkeltsager i forbindelse med anbringelser.
Der er forventede refusionsindtægter på de særlige dyre enkeltsager beregnet ud fra
11 børn.
05.25.17
Særlige dagtilbud og særlige klubber
Regnskab 2014
Budget 2015
9.454.917
12.123.089
13.881.263
Budgettet dækker udgifter vedrørende Servicelovens §§ 32 og 36, der er dagog klubtilbud til børn og unge med særlige behov for støtte og behandling mv. som ikke kan
dækkes i almindelige dagtilbud eller i klub- og fritidstilbud for større børn og unge.
Her konteres udgifter til specialbørnehaver samt specialfritidsordninger som blandt
andet fritidshjemmene på Sofieskolen, Espevangen, Brøndagerskolen, Frihjulet m.v.
Budgettet er udregnet på grundlag af 32 børn og udgør 9.454.917 kr.
Mindreudgiften skyldes hovedsageligt, at udgifter til fritidsordningerne i forbindelse med
skolereformens konsekvenserer er faldet med baggrund i timefordelingen mellem fritid
og skole. Mindreudgifterne ses især vedrørende Skovmoseskolen samt Frihjulet ( fritidsdelen på Kirkebækskolen ).Udgifterne forventes nu konteret under serviceområdet,
Specialundervisning og Rådgivning, specialforanstaltninger udenfor kommunen.
05.28.20
Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
0
3.102.529
2.889.462
På kontoen føres udgifter § 52.3.7 til børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger eller egne plejefamilier samt socialpædagogiske opholdssteder.
05.28.20.1.001
Plejefamilier
Regnskab 2014
Budget 2015
0
1.036.226
939.960
91
Børnehandicap
Kontiene dækker udgifter vedrørende børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier samt kommunale plejefamilier. Det drejer sig om
plejevederlag, tøj og lommepenge m.v.
Udgifter er overført til serviceområdet, Særligt udsatte børn.
05.28.20.1.002
Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser, Netværksfamilier
Regnskab 2014
Budget 2015
0
42.547
91.272
Her konteres udgifter til kost og logi samt ekstraudgifter til netværksplejefamilier jf. §
142, stk. 9 i lov om social service vedrørende børn og unge anbragt i netværksplejefamilier.
Der forventes ingen udgifter i 2016.
Opholdssteder for børn og unge
0
Regnskab 2014
Budget 2015
1.986.295
1.700.106
På kontiene konteres udgifter til opholdsbetaling, tøj - og lommepenge samt ekstraudgifter til børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter.
Budgettet er overført til funktion 05.28.23, Døgninstitutioner for børn og unge.
05.28.20.1.000 og 05.28.20.1.4.000 (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Behandling af stofmisbrugere under 18 år.
0
Regnskab 2014
Budget 2015
37.460
158.124
Budgettet på funktionen er overflyttet til serviceområdet Særligt udsatte børn og unge
med virkning fra 2015 ved indstilling godkendt af Økonomiudvalget den 4. marts 2015
05.28.21
Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
5.593.962
5.860.063
4.400.565
På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn
og unge.
Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i
hjemmet, aflastningsordninger, fast kontaktperson, anden hjælp der har til formål at
yde rådgivning og behandling m.m., økonomisk støtte samt støtteperson.
92
Børnehandicap
Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer
888.828
Regnskab 2014
Budget 2015
365.371
652.644
Her registreres udgifter til familiebehandling eller barnets eller den unges problemer, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 3 i lov om social service.
Budget 2016 er beregnet ud fra udgifter til familiebehandling af 3 børn set ud fra de
forventede udgifter i 2015.
05.28.21.1.005
Aflastningsordninger
Regnskab 2014
Budget 2015
513.560
2.026.006
1.716.394
På funktionen registreres udgifter til aflastningsfamilier, §52.stk. 3.nr. 5. Der udbetales
plejevederlag samt kost- og logi.
Budgettet dækker udgifter til 5 børn, der er anbragt i aflastningsordninger samt via
plejehjemsforeninger, heraf udgør lønudgiften 139.932 kr.
Mindreudgiften skyldes, at der er flyttet udgifter til §44, funktion 05.32.32, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede.
05.28.21.1.007
Fast kontaktperson for barnet eller den unge
Regnskab 2014
Budget 2015
38.700
284.173
176.000
Her konteres honorarer til støtte-/kontaktpersoner for hele familien samt eventuelle
udgifter til aktivitetsydelser og transport.
Budgettet vedrører udgifter til 1 barn.
05.28.21.1.010 og 05.28.21.1.4.010 (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning behandling og
2.121.483
praktisk pædagogisk støtte
Regnskab 2014
Budget 2015
1.980.037
1.593.216
På funktionen registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. § 52, stk. 3, nr. 9
i lov om social service.
Budgettet vedrører udgifter til 5 børn.
93
Børnehandicap
05.28.21.1.011
Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren (§52a)
Regnskab 2014
Budget 2015
0
45.450
47.064
Her registreres udgifter til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med økonomiske tilskud i forbindelse med foranstaltninger i henhold til § 52a.
05.28.21.1.013
Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et
barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for
hjemmet (§§ 54 og 54a)
Regnskab 2014
Budget 2015
0
9.051
9.000
Her registreres udgifter til støttepersoner i forbindelse med et barns anbringelse uden
for hjemmet i henhold til § 54 i lov om social service.
05.28.21.1.015
Rådgivning og afledte ydelser (§11)
Regnskab 2014
Budget 2015
2.031.391
0
0
På denne gruppering registreres udgifter til familieorienteret rådgivning, rådgivning om
familieplanlægning og prævention, konsulentbistand, netværks- og samtalegrupper og
andre indsatser med et forebyggende sigte. Endvidere registreres økonomisk støtte til
konsulentbistand, prævention og fritidsaktiviteter, samt udgifter til rådgivning, undersøgelse, behandling og familievejlederordning for børn, unge og familier med psykisk
eller fysisk funktionsnedsættelse
Dette er en nyoprettet gruppering med virkning fra regnskabsår 2015 med baggrund i
Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede konteringsregler. Lovændringen indebærer, at der ikke længere registreres udgifter efter § 11 på funktion 05.35.40 Rådgivning
og rådgivningsinstitutioner og budgettet er derfor flyttet til denne funktion.
Budgettet dækker udgifter til specialrådgivning, herunder udgifter til ergoterapeuter og
fysioterapeuter vedrørende 40 børn ud fra den forventede udvikling i 2015.
05.28.21.1.000 og 05.28.21.1.4.000 (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Behandling af stofmisbrugere under 18 år.
0
Regnskab 2014
Budget 2015
1.133.600
189.822
På denne funktion registreres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under
18 år.
94
Børnehandicap
Behandling af stofmisbrugere under 18 år er en foranstaltning efter Servicelovens §
101, og skal nu registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge
modtager.
med virkning fra 2015 ved indstilling godkendt af Økonomiudvalget den 4. marts 2015
05.28.23
Døgninstitutioner for børn og unge
Regnskab 2014
Budget 2015
5.528.533
3.969.731
1.914.006
På funktionen registreres udgifter til børn og unge placeret på døgninstitutioner med
eller uden behandlingskapacitet, skole- og behandlingshjem, dagbehandlingstilbud på
døgninstitutioner samt handicappede børn og unge placeret i aflastning på døgninstitutioner.
Der er overført udgifter fra Opholdssteder, under funktionen Plejefamilier og Opholdssteder, §52.3.7. stk. 3 med baggrund i konteringsberigtigelse.
Budgettet er beregnet ud fra udgifter til 5 børn.
05.32.32.1 og 05.32.32.1.4 (private leverandører af ikke momsbelagte tjenesteydelser)
Personlig hjælp og ledsagelse
10.047.885
Regnskab 2014
Budget 2015
7.874.336
6.228.429
Udgiften vedrører personlig hjælp og ledsagelse i henhold til § 44, herunder fysioterapeut. Til børn med nedsat funktionsevne kan der ydes personlig hjælp og pleje samt
vedligeholdelsestræning og her konteres ligeledes respiratorudgifter.
05.32.32.1.002
Tilskud til personlig og praktisk hjælp mv., som modtageren selv
antager (Serviceloven § 95)
Regnskab 2014
Budget 2015
3.136.415
2.332.728
1.265.209
Her registreres udgifter i form af tilskud til hjælp, som modtageren selvantager, i de
tilfælde hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for personlig og praktisk hjælp mv. efter §§ 83 og 84, jf. § 95 stk. 1 i
lov om social service.
Der er overført udgifter fra funktion 05.28.21.1.005 aflastningsordninger samt fra
§11 Rådgivning og afledte ydelser
Der forventes merudgifter på 1,9 mill. kr. i forhold til budget 2015, der skyldes, at der er
en stigning i børn. Budgettet dækker udgifter til vedligeholdelsestræning, aflastningsordninger samt ergo og fysioterapeuter vedrørende 25 børn ud fra den forventede udvikling i 2015.
95
Børnehandicap
05.32.32.1.011
Personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg af leverandør (Serviceloven
§ 83, jf. § 93)
Regnskab 2014
Budget 2015
6.911.470
5.541.608
4.963.220
Der forventes merudgifter på 1,9 mill. kr. i forhold til budget 2015, der skyldes, at der er
en stigning i børn samt yderligere udgifter til personlig hjælpere. Budgettet dækker udgifter til børn med nedsat funktionsevne, hvor der ydes personlig hjælp og pleje samt
respiratorudgifter. Budgettet dækker udgifter til 24 børn ud fra den forventede udvikling
i 2015.
05.35.40.1 og 05.35.40.1.4 (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Regnskab 2014
Budget 2015
0
2.158.939
16.381
829.957
Funktionen er flyttet til 05.28.21.1.015 med baggrund i Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede konteringsregler.
05.38.42.1.002 og 05.38.42.1.002.4 (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser)
Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 109 - § 110), døgn.
0
0
Regnskab 2014
590.892
-652.319
Budget 2015
710.875
-355.427
med virkning fra 2015 ved indstilling godkendt af Økonomiudvalget den 4. marts 2015.
05.38.53
Kontaktperson og ledsagerordning (§ 45)
Regnskab 2014
Budget 2015
0
2.711
200.439
Budgettet dækker udgifter til ledsagerordning og er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2015
05.57.72
Sociale formål
Regnskab 2014
Budget 2015
15.832.890
-7.916.445
17.384.465
-12.537.347
15.775.998
-7.887.999
96
Børnehandicap
Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser, herunder udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om social service § 41
samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste § 42.
05.57.72.1.009
Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
(Serviceloven § 41)
Regnskab 2014
Budget 2015
6.376.971
7.106.336
6.372.737
På kontiene føres blandt andet udgifter til dækning af merudgifter til ekstra vask, tøjslid,
handicapcykel, PC, medicin- og transportudgifter mellem skole og fritidshjem. Der er
endvidere udgifter til kursus til familier med børn, der har nedsat funktionsevne.
Budgettet er i 2016 skønnet ud fra den forventede udvikling i 2015.
05.57.72.1.015
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse
af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 42)
Regnskab 2014
Budget 2015
9.455.919
10.278.129
9.403.261
Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 42 i
lov om social service.
Budgettet er i 2016 skønnet ud fra den forventede udvikling i 2015.
05.57.72.2.002.01
Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering 004-015 og 017,
Regnskab 2014
Budget 2015
-7.916.445
-8.543.780
-7.887.999
Refusion, børn og unge
Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer 05.57.72.1.009
merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, samt refusion af
udgifterne 05.57.72.1.015, Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v.
97
Kultur- og Fritidsudvalget
Indledning
Kultur- og Fritidsudvalgets budget består af følgende 6 serviceområder:
•
•
•
•
•
•
Rekreative områder
Byparken, Kastrup Strandpark nord og syd, Øresundsparken, Trekantsområdet
Skaftet, Ugandaskoven, legepladser m.m.
Fritidsfaciliteter
Drift af idrætsanlæg, idræts-, svømme- skøjte- og curlinghaller samt driftstilskud
til DSI, Den Selvejende Institution, Amager Tennis & Badmintonhal.
Havne
Ny Lystbådehavn og Gammel Lystbådehavn (området hviler i sig selv)
Folkebiblioteker
Tårnby Hovedbibliotek, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet og Kulturhuset Kastrup Bio.
Kultur
Tårnby Naturskole/Blå Base/Friluftshuset m.m., Kastrupgårdsamlingen/Billedskolen/Skoletjenesten, Teatervirksomhed, Tårnby Musikskole, Koncertvirksomhed, Kunstudsmykninger, Nordisk Samarbejde, Andre kulturelle
formål, Tilskud til kulturelle institutioner m.m.
Fritidsaktiviteter
Træner-, medlems-, kursus- og lejrtilskud til kommunens frivillige foreninger,
Lokaletilskud børn/unge, Lønsumstilskud til aftenskoleundervisning m.m., Initiativ- og Udviklingspulje, Kulturzonen/fritidsdel, tilskud til idrætsklinik, 2 årlige foreningsprisoverrækkelser, mødelokaler på Kastrupvej 326.
De 9,4 mill kr. svarende til 8 % af budgettet på Rekreative Områder går til gartnervedligeholdelse af Byparken, Strandparken, Øresundsparken, Trekantsområdet Skaftet,
Ugandaskoven, kommunale legepladser m.m.
Som det fremgår af diagrammet anvendes der flest penge til drift af kommunens mange idrætsanlæg nemlig 39,8 mill kr. svarende til 35 % af det samlede budget.
På anlægssiden forestår store og spændende opgaver med den nye svømmehal på
Vestamager fra 2016 og ny skøjtehal i 2017.
Serviceområdet Folkebiblioteker anvender 37,4 mill kr. svarende til 33 % af det samlede budget.
Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet blev i 2014 en del af serviceområdet
Folkebiblioteker.
Serviceområdet Kultur bruger 12,9 mill kr. svarende til 11 % af det samlede budget. Af
nyere tiltag på dette serviceområde kan bl.a. nævnes Tårnby Naturskoles Blå Base i
Ny Lystbådehavn, nye undervisningslokaler til Tårnby Musikskole på Kulturzonen, som
også har fået en ny naturlegeplads til lidt større børn og en ny småbørnslegeplads.
Tårnby Kommune blev i 2013 kåret til Danmarks Friluftskommune på grund af blandt
andet et fremragende formidlingsarbejde.
Serviceområdet Fritidsaktiviteter handler om tilskud til kommunens frivillige foreningsliv,
tilskud til aftenskolerne m.m. Drift af Kulturzonens fritidsdel udgør 15,2 mill kr. svarende
til 13 %. Kommunen har ca. 14.500 aktive idrætsudøvere og hertil kommer ca. 4.000
medlemmer i andre foreninger. Ca. 14.000 personer går hvert år til voksenundervisning
hos AOF Amager og FOF Amager.
1
Indledning
Kultur
12.883
11%
Folkebiblioteker
37.409
33%
Fritidsaktiviteter
15.247
13%
Rekreative
områder
9.354
8%
Havne
163
0%
Fritidsfaciliteter
39.755
35%
1.000 kr.
Regnskab
2014
112.765
2017
2018
2019
113.185 114.810 121.849 121.881 121.814
U
I
130.626
-17.861
10.142
130.981 132.455 139.494 139.526 139.459
-17.796 -17.646 -17.646 -17.646 -17.646
10.014
9.354
9.354
9.354
9.354
U
I
10.142
0
38.552
40.017
-1.465
0
6.616
-6.616
32.483
33.383
-900
15.822
24.155
-8.334
15.766
16.312
-546
Rekreative områder
Fritidsfaciliteter
U
I
Havne
U
I
Folkebiblioteker
U
I
Kultur
U
I
Fritidsaktiviteter
U
I
Budget
2015
10.048
-34
39.087
40.773
-1.686
-41
6.948
-6.989
35.833
40.334
-4.501
12.118
15.926
-3.807
16.173
16.952
-779
9.388
-34
39.755
41.350
-1.595
163
7.241
-7.078
37.409
41.935
-4.526
12.883
16.511
-3.629
15.247
16.030
-783
9.388
-34
46.794
48.389
-1.595
163
7.241
-7.078
37.409
41.935
-4.526
12.883
16.511
-3.629
15.247
16.030
-783
9.388
-34
46.794
48.389
-1.595
195
7.273
-7.078
37.409
41.935
-4.526
12.883
16.511
-3.629
15.247
16.030
-783
9.388
-34
46.794
48.389
-1.595
128
7.206
-7.078
37.409
41.935
-4.526
12.883
16.511
-3.629
15.247
16.030
-783
2
Rekreative områder
Rekreative områder er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets
regi. Driften af de forskellige parker og grønne områder foretages dog af Teknisk Forvaltnings gartnerpersonale, på baggrund af de vedtagne budgetter og dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen.
Borgerne og brugerne skal glædes over at færdes på kommunens rekreative områder.
Brugerne skal opleve at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove
fremstår velplejede, vedligeholdte, pæne, rene og indbyde til fysisk aktivitet og afslapning. Områderne har et ensartet plejeniveau, dog prioriteres Byparken højest, øvrige
større parker og grønne områder næsthøjest og naturområder (fx Trekantsområdet og
Ugandaskoven) lavest. Trekantsområdet vil dog have særlig fokus i form af genopretning af arealet.
Områderne plejes i henhold til Plejeplanen, der er tilgængelig på kommunens hjemmeside.
Målsætninger
Der er et ensartet og synligt
plejeniveau.
Resultatkrav
Områderne og elementerne plejes efter den politisk
godkendte plejeplan.
Opfølgning
Der udarbejdes et kort
notat til Kultur- og Fritidsudvalget om status i forhold til plejeplanen ultimo
2016.
Byparken fremstår som en
park for hele kommunen,
med attraktioner samt sportsog aktivitetsmuligheder for en
bred målgruppe.
Parkens indretning er optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i
forhold til, hvor meget parken bliver benyttet.
Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde med
Teknisk Forvaltning.
Skaterbanen i Byparken er
flittigt benyttet af børn og unge.
Banen er slidt og bør renoveres og optimeres.
Der udarbejdes forslag til
et konkret projekt til forbedring, optimering og
udbygning af eksisterende
skaterbane.
Forslaget udarbejdes af
Teknisk Forvaltning i samarbejde med Kultur og
Fritidsafdelingen.
Forslaget forelægges
med henblik på eventuel
budgetlægning.
Byparkens fire temahaver
med sommerblomster er et af
de centrale elementer i Byparken.
Dette element optimeres,
så blomstringssæsonen
udvides ved, at der etableres partier med stauder,
hen over dette og efterfølgende år.
3
Rekreative områder
Målsætninger
Kastrup Strandpark fremstår
som et stort rekreativt område. En del af stranden skal
fungerer som et attraktivt
sommer- og badeområde.
Resultatkrav
Strandens og de tilhørende arealers indretning er
optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker
og i forhold til, hvor meget
området bliver benyttet.
Opfølgning
Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde
med Teknisk Forvaltning.
Kastrup Strandpark skal
ved hjælp af skiltning kobles bedre til havnen og
byen.
Teknisk Forvaltning
fremsender forslag til
På baggrund af øget aktivi- Teknisk Forvaltning.
tet skal der være bedre
muligheder for at komme
af med affald.
I 2016 udarbejdes en rapport vedr. status og muligheder i Kastrup Strandpark
og Øresundsparken.
tager stilling til rapport
vedr. status og muligheder.
Øresundsparken fremstår
som et rekreativt område.
Øresundsparken som rekreativt område i henhold
til plan.
Der evalueres løbende
omkring det nye område i
forhold til brugermønstre
og ønsker.
Trekantsområdet skal være
bydelspark for Vestamager
Bydel, men skal bære præg
af naturområde. Parken skal
være et område for alle.
I 2016 udarbejdes en perspektivplan for området,
dels med udgangspunkt i
de udfordringer der har
været mellem forskellige
brugergrupper, dels i forhold til områdets potentialer og dels set i relation til
beliggenheden op til
Naturpark Amager.
Forslaget udarbejdes af
Teknisk Forvaltning i samarbejde med Kultur og
Fritidsafdelingen.
Perspektivplanen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Designmanualen revideres
i 2016 og enkelte typer
byinventar kan derigennem blive ændret efterfølgende år.
Designmanualen er udgangspunktet i forbindelse
med løbende vedligeholdelse og nyanskaffelser.
Ny designmanual godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget samt i Teknisk Udvalg
I 2014 besluttede Kultur- og
Fritidsudvalget at hele Trekanten fortsat skal være fritløbsområde for hunde.
Designmanualen skal være
up-to-date i forhold til udviklingen og evt. nye behov
4
Rekreative områder
Målsætninger
Kommunen fremstår som en
grøn kommune der bevarer
og øger bestanddelen af træer . Der er i den sammenhæng udarbejdet en Træstrategi i løbet af 2014-2015.
Resultatkrav
Den udarbejde træstrategi
er udgangspunkt for kommunens arbejde med træer.
Opfølgning
Der udarbejdes et statusnotat til Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til
erfaringerne med
Træstrategien ultimo
2016.
Ugandaskoven er flittigt benyttet af institutioner og beboere i området.
Som en del af de forskellige
tiltag til styrkelse af udeundervisningen af Tårnby
Kommunes børn og unge
foreslås etableret en junglesti
i Ugandaskovens sydøstlige
område.
Der udarbejdes et projekt
inklusive økonomisk overslag af Teknisk Forvaltning
i samarbejde med Ungdomsskolen samt Kultur
og Fritid inklusive Naturskolen.
Fremsendes til Kultur- og
Fritidsudvalget med henblik på evt. budgetlægning.
Kommunens Grønne områder inddrages aktivt i klimahandlingsplanarbejdet.
Indsatsområder indenfor
klimatilpasning i forbindelse med de grønne områder afdækkes.
Der udarbejdes en prioriteret liste over indsatsområder.
Den prioriterede liste
fremsendes til Kultur- og
Fritidsudvalget til orientering.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
10.142
17.919
-7.777
10.014
17.742
-7.694
-34
9.354
17.964
-8.576
-34
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Grønne områder 002820 U
og naturpladser
I
Regnskab
2014
Budget
2015
10.142
10.142
10.014
10.048
0
-34
Budgetoverslag
2017
9.354
17.964
-8.576
-34
Budgetoverslag
2018
9.354
17.964
-8.576
-34
Budgetoverslag
2019
9.354
17.964
-8.576
-34
2017
2018
2019
9.354
9.354
9.354
9.354
9.388
9.388
9.388
9.388
-34
-34
-34
-34
5
Rekreative områder
00.28
Fritidsområder
Alle udgifter der tidligere har ligget på funktionerne 00.28.21 Parker og legepladser,
00.28.22 Skove- og naturområder og 00.28.23 Strandområder er fra Budget 2015 flyttet til funktion 00.28.20 Grønne områder og naturpladser jf. reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner.
00.28.20 Grønne områder og naturpladser
Løn, gartnere og medhjælpere
Regnskab 2014
Budget 2015
17.322.327
17.559.273
17.108.471
På denne fordelingskonto samles gartnervæsenets lønudgifter. Der er ca. 123 forskellige arbejdssteder, som lønudgifterne fordeles ud på.
Budgettet for 2016 indeholder 73.080 arbejdstimer. Der er i de 73.080 timer indarbejdet
200 overarbejdstimer til 50 % betaling, og 1.300 overarbejdstimer til 100 % betaling,
hovedsagelig i forbindelse med vintertjenesten.
Ved 1.680 arbejdstimer pr. medarbejder pr. år, medfører det en personalenormering
som følger:
Månedslønnede gartnere og andre faglærte
14,0
Månedslønnede specialarbejdere
24,0
Ferieafløsere (årsværk)
5,5
I alt
43,5 årsværk
Kommunale ejendomme og veje er pr. 30.3.2015 opdelt i tre områder: Kultur og Fritid,
Vej, Park og Institutioner samt Idræt, Uddannelse og Pleje. Det enkelte område har
ansvaret for drift og vedligeholdelse af ejendommene dvs. gartnerarbejde, rengøring,
varmemesterfunktion og teknisk service.
6
Rekreative områder
Fordeling af gartnervæsenets arbejdstimer:
Driftsområde
Arbejdstimer
2015 2016
Ændringer
2015 til 2016
+
-
Idræt, Uddannelse og Pleje 31.463 31.463
Arbejdstimer
2017 2018
2019
31.463 31.463 31.463
Grunde
Fast ejendom
2.712
3.305
2.712
3.305
2.712
3.305
2.712
3.305
2.712
3.305
Rådhus
1.402
1.402
1.402
1.402
1.402
Idrætsanlæg, grønne områder og haller
Skoler
9.723
9.723
9.723
9.723
8.719
8.719
8.719
8.719
8.719
Plejehjem
5.602
5.602
5.602
5.602
5.602
Vej, Park og Institutioner
Rådighedsvagt
Gartnervæsen
Legepladser
Parker
Skov- og naturområder
Strandområder
Vejtræ, rabat
Institutioner, Materielgård,
Brandstation
Kultur og Fritid
Lystbådehavn
Indendørsbepl., bibliotek,
biograf
Skøjtehal og svømmehaller
I alt
38.825 38.825
4.138
355
5.092
5.330
1.920
4.848
5.551
38.825 38.825 38.825
4.138
355
5.092
5.330
1.920
4.848
5.551
4.138
355
5.092
5.330
1.920
4.848
5.551
11.591 11.591
4.138
355
5.092
5.330
1.920
4.848
5.551
4.138
355
5.092
5.330
1.920
4.848
5.551
11.591 11.591 11.591
2.792
2.103
2.792
2.103
2.792
2.103
2.792
2.103
2.792
2.103
280
280
280
280
280
409
409
409
409
409
73.080 73.080
0
2002040200
Fælles udgifter og indtægter, områder og naturpladser
Regnskab 2014
Budget 2015
9.723
0 73.080 73.080 73.080
1.437.092
1.785.368
2.068.492
Der er indlagt en besparelse på 200.000 kr. som Kultur- og Fritidsudvalget skal tage
endeligt stilling til udmøntningen af på et kommende udvalgsmøde ud fra Teknisk Forvaltnings forslag. Derudover er konto til leje af materielgårdens biler nulstillet, da der
ikke lejes biler indenfor dette kontoområde.
7
Rekreative områder
2002040245
Sandstrand
Regnskab 2014
Budget 2015
200.000
0
0
Nyoprettet konto. Der er afsat 200.000 kr. til retablering af sandstrand. I forbindelse
med klimaforandringer med kraftigere storme og vandstandsstigning til følge, har det
vist sig nødvendigt at afsætte midler til at retablere sandstranden i Kastrup Strandpark.
Midlerne til kontoen er taget fra de øvrige rekreative områder undtagen Øresundsparken.
8
Fritidsfaciliteter
Formål
Formålet med idrætsområdet er, at tilbyde fysisk aktivitet af forskellig art til kommunens
borgere gennem kommunens skoler og institutioner samt de idrætsklubber og foreninger der er i Tårnby Kommune. Dette gøres ved at stille funktionelle og sikre faciliteter til
rådighed for udøvelsen af de forskellige aktiviteter.
Fritidsfaciliteter er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi.
Driften og vedligeholdelsen m.v. foretages af Teknisk Forvaltning på baggrund af de
vedtagne budgetter, og dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen samt Baneudvalget og
Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning.
Som udgangspunkt anvendes idrætsfaciliteterne i Kommunen i dagtimerne (08.0014.30) primært af folkeskolerne, Ungdomsskolen, institutionerne, Heldagsinstitutionen,
aftenskolerne, Tårnby Gymnasium og Ældresagens medlemmer.
I eftermiddags- og aftentimerne (14.30-23.30) anvendes de primært af de lokale
idrætsforeninger, som efter godkendelse i Foreningsudvalget får tilladelse til at benytte
faciliteterne. På de udendørs anlæg finder også aktiviteter sted for borgere uden foreningstilknytning.
Indhold
Idrætsområdet i Tårnby Kommune er delt op i to områder:
–
–
Grønne Områder og Haller (GOH)
Is og Vand (IOV)
Idrætsområde GOH består af følgende idrætsanlæg:
–
–
–
–
–
–
Amager- & Travbanehallen
Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget
Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej
Kastrup Gymnastikhal
Tårnby Stadion
Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen)
Idrætsområde IOV består af følgende idrætsanlæg:
–
–
–
–
–
–
Kastrup Curlinghal
Kastrup Skøjtehal
Kastrup Svømmehal
Kastrup Søbad
Korsvejsbadet
Pilegårdsbadet
Derudover er der den selvejende institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal, som
der ydes driftstilskud til.
Det daglige arbejde på de forskellige idrætsanlæg herunder også kunstgræs- og tennisbaner, boldbaner, græsarealer, beplantning og vandingsanlæg varetages af personale i Teknisk Forvaltning.
9
Fritidsfaciliteter
Vedligeholdelsesarbejder på den selvejende institution varetages af idrætspersonalet,
der er ansat det pågældende sted.
Det overordnede mål er at give kommunens sportsog idrætsforeninger gode og trygge rammer til at dyrke deres respektive sportsgrene med mulighed for socialt samvær.
Der skal være et varieret og kvalitetsmæssigt godt udbud af fritidsfaciliteter til gavn for
foreningslivet og borgerne i kommunen. Idrætsanlæggenes udendørs arealer og indendørs faciliteter skal være funktionelle for idrætsudøvere og publikum.
Under det overordnede mål er det endvidere målet at:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Med henblik på at sikre optimal udnyttelse af faciliteter for borgerne, arbejdes i
stigende omfang med borgerinddragelse på forskellige niveauer.
Der ydes et godt serviceniveau på idrætsanlæggene.
Det prioriteres højt at innovation er på dagsordenen og at vi holder os ajour
med nye tendenser og tiltag indenfor Idrætsverdenen, for at være med på fremtidige trends.
Drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørs arealer og idrætsfaciliteter generelt, er rationel og effektiv, og lever op til gældende lov og myndighedskrav.
Sikkerhedsniveauet prioriteres højt set ud fra både personalets og borgernes
hensyn.
Under driften af de enkelte anlæg sikres det, at der kontinuerligt er opmærksomhed omkring energiforbruget, og at vi fremtidssikrer anlæggene gennem
energirenoveringer. Dette giver fremadrettet bæredygtighed, hvor Tårnby
Kommune med klimakommuneaftalen har forpligtet sig til at mindske kommunens CO2-udledning med minimum 2 % årligt.
Det nuværende service- og vedligeholdelsesniveau fastholdes.
Der arbejdes med et tættere samarbejde mellem foreningsområdet generelt og
skolerne i Tårnby Kommune jf. Folkeskolereformen.
I forbindelse med såvel eksisterende som nye idrætsanlæg, skal vi sikre, at der
skabes faciliteter der, kan anvendes af flest mulige borgere.
Tårnby Kommunes 2020 sundhedsplan indtænkes i brugen af nuværende og
fremtidige idrætsanlæg, herunder også hvilken form for mad der tilbydes brugerne, i forhold til at forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet og
sund kost.
Gode idrætsfaciliteter og gode foreninger giver mening, livsindhold og sundhedsfremme for mange unge mennesker.
Specifikke målsætninger og resultatkrav
Målsætninger
At vedligeholde idrætsfaciliteterne så de virker hensigtsmæssigt og tilfredsstillende.
Resultatkrav
Der gennemføres 3 tilfredshedsundersøgelser indenfor
forskellige områder.
Opfølgning
Resultaterne forelægges
Kultur- og Fritidsudvalget.
10
Fritidsfaciliteter
Målsætninger
Det skal være nemt at gennemføre små vejledende
brugerundersøgelser.
Resultatkrav
Kultur og Fritidsafdelingen
udarbejder et koncept for en
brugerundersøgelse i samarbejde med Teknisk Forvaltning.
Opfølgning
Kultur- og Fritidsafdelingen.
Der arbejdes med langsigtede planer så foldboldbanerne
bedre kan tåle de tiltagende
nedbørsmængder.
Foreningsudvalget har udarbejdet et udkast til strategiplan med bistand fra Teknisk
Forvaltning.
Teknisk Forvaltning og
Kultur- og Fritidsafdelingen. Afhængigt af planen:
Evt. politisk behandling.
Idrætsforeningernes tilbud
skal synliggøres i forhold til
skolerne i Tårnby Kommune.
Der etableres et subsite på
taarnby.dk, hvor idrætsforeningernes tilbud præsenteres evt. i samarbejde med
Folkeoplysningsudvalget
Foreningsudvalget/Kultur- og Fritidsafdelingen.
Der udvælges tre partnerskaber i relation til Folkeskolereformen som modelprojekter.
Projekterne beskrives på
ovenstående hjemmeside
med henblik på inspiration.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
38.552
19.944
20.074
-1.465
39.087
20.173
20.600
-1.686
39.755
20.426
20.925
-1.595
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Stadion og
idrætsanlæg
003231 U
I
Regnskab
2014
Budget
2015
38.552
40.017
39.087
40.773
-1.465
-1.686
Budgetoverslag
2017
46.794
20.426
27.964
-1.595
Budgetoverslag
2018
46.794
20.426
27.964
-1.595
Budgetoverslag
2019
46.794
20.426
27.964
-1.595
2017
2018
2019
39.755 46.794 46.794 46.794
41.350 48.389 48.389 48.389
-1.595
-1.595
-1.595
-1.595
11
Fritidsfaciliteter
00.32
Fritidsfaciliteter
00.32.31
Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller
Regnskab 2014
Budget 2015
41.350.233
-1.595.361
40.017.180
-1.465.414
40.773.320
-1.685.920
Budgettet på funktionen dækker udgifter til drift, herunder vedligeholdelse og lønudgifter på kommunens stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.
2002030000
Tårnby Stadion
Regnskab 2014
Budget 2015
4.169.458
3.837.986
3.994.589
De største poster på budgettet er løn samt udgifter til drift og vedligehold af grunde og
bygninger. Varmebudgettet er reduceret med 5 % som følge af, at temperaturen nedsættes med 1 grad i bygningerne. Driftsbudgettet er forhøjet med 172.000 kr. til drift af
ny kunstgræstræningsbane.
2002030001
Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget
Regnskab 2014
Budget 2015
1.300.378
1.189.183
1.293.681
bygninger. Varmebudgettet er reduceret med 5 % som følge af, at temperaturen nedsættes med 1 grad i bygningerne.
2002030002
Kastrup Idrætsanlæg Røllikevej
Regnskab 2014
Budget 2015
3.195.897
2.880.206
3.188.320
2002030003
Vestamager Hallen - Skelgårdshallen
Regnskab 2014
Budget 2015
5.816.387
5.702.433
5.396.396
12
Fritidsfaciliteter
På grund af banernes dårlige tilstand og jævnfør rapport fra ekstern rådgiver, blev der
godkendt og indregnet forslag til renovering af boldbanerne i 2005 – 2015. Renoveringen, som viste sig at være en total omlægning af græsbanerne, blev påbegyndt i 2005
med én bane hvert andet år. Renoveringen er sprunget over i 2 år senest i 2009 og
grundet, at der er truffet beslutning om placering af en ny svømmehal på fodboldarealet
bag Skelgårdshallen blev renoveringen også sprunget over i 2015.
Der mangler renovering af opvisningsbanen samt fodboldbanen ved Skelgårdsskolen
som påbegyndes i 2016. Sidstnævnte renovering er nødvendig, idet skolebanen fremover vil blive væsentlig mere benyttet.
Budget 2016
Budget 2017
Budget 2018
417.696
417.696
417.696
2002030004
Amagerhallerne med tilhørende arealer
Regnskab 2014
Budget 2015
6.656.123
-245.256
6.953.153
-115.000
6.581.688
-243.890
2002030005
Kastrup gymnastikhal
Regnskab 2014
Budget 2015
1.118.179
1.367.657
1.113.444
2002030105
Fællesudgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
-376.334
2.342
13.590
Der er indlagt en besparelse på 390.000 kr., som Kultur- og Fritidsudvalget skal tage
endeligt stilling til udmøntningen af på et kommende udvalgsmøde ud fra Teknisk Forvaltnings forslag.
13
Fritidsfaciliteter
2002030106
Ny svømmehal
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
0
Kontoområdet indeholder de forventede driftsudgifter til den nye svømmehal på Vestamager. Der er i 2017 afsat 7.039.200 kr., i 2018 7.039.200 kr. og i 2019 7.039.200 kr.
2002030008
Tilskud til Amager Tennis- & Badmintonhal
Regnskab 2014
Budget 2015
1.910.640
1.817.856
1.900.000
Tilskuddet udbetales efter indgået overenskomst mellem Tårnby Kommune og Den
Selvejende Institution, DSI.
14
Havne
Formål og indhold
Kastrup Lystbådehavn består af Gl. Lystbådehavn i syd fra 1952 med plads til 144 både og Ny Lystbådehavn fra 1978/1984 med plads til 776 både.
Kastrup Lystbådehavn er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften af havnen, vedligeholdelse, Havnekontor m.v. henhører dog under
Teknisk Forvaltning, på baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og
Fritidsafdelingen samt SAMKAS, Sammenslutningen af Motorbåds- og sejlklubber i
Kastrup Lystbådehavne.
Havneanlæggene i kommunen har til formål at servicere de bådejere der har plads i
havnen og havnens småbådsklubber. Dette indebærer forsyning af vand, el og kloakfaciliteter. Derudover benyttes havnen af almindelige brugere med andre rekreative
ønsker.
Havnen indeholder ud over bådpladser:
Vinteropbevaringspladser på land.
Havnekontor, hjertestartere i både ny og gammel lystbådehavn.
En restaurant og bistro (Henhører under Økonomiudvalget).
Mindre privatejet spisested ”Havnehytten” i Gl. Lystbådehavn (Henhører under Økonomiudvalget).
Klubfaciliteter til sejl-, motorbåds-, kajak- og roklubber samt søspejdere.
Grillpladser.
Masteskure og grejskure.
Petanquebane.
2½ tons selvbetjeningskran (båd- og mastekran).
Benzin- og dieselanlæg med kontokortanlæg og seddellæser.
Toiletter, bad- og vaskemulighed.
Mobilkran til isætning og optagning af både.
Slæbested for manuel isætning og optagning af både.
Privat lejer med salg af bådudstyr, sejlerudstyr m.m.
Helårsbaderfaciliteter i Ny Lystbådehavns sydlige del.
Naturformidlingshuset ”Blå Base” i Ny Lystbådehavn ved grejskurene.
Havneanlæggenes udendørsarealer fremstår som åbne parklignende områder og binder således på en åben, inviterende måde Kastrup Lystbådehavn sammen med Kastrup og kommunen i det hele taget. Området anvendes til luftning af hunde i snor, solbadning og lignende. Herudover er der en legeplads, der anvendes af familier, dagplejemødre m.v.
Naturformidlingshuset Blå Base findes i den nye havn. Huset drives af Tårnby Naturskole med aktiviteter for folkeskolerne, børneinstitutionerne, søsportsklubber og spejdere med flere. Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole. Fra foråret 2013 er der
åbent i sommerhalvåret med bemanding for offentligheden i weekends og skoleferier
med vandnaturaktiviteter for familier, børn og andre interesserede.
Kommunalbestyrelsen besluttede i 1978, at havnen driftsmæssigt skal hvile i sig selv. I
forbindelse med budgetlægningen for 1985 og efterfølgende år blev det vedtaget, at
overskud på havnens drift afsættes til større reparationer/anlæg. Beløbet overføres til
hovedkonto 09, mellemregning med lystbådehavnen, og der vil kun kunne disponeres
over denne konto med politisk godkendelse.
I kraft af metroen, Den Blå Planet, Kastrupgårdsamlingens opgradering og ikke mindst
Kastrup Strandpark og Amager Strandpark, er der i dag betydeligt flere mennesker på
15
Havne
havneområdet end nogensinde før. – Kastrup Strandpark, der hører under serviceområdet Rekreative områder, er et væsentligt aktiv for bådejerne i havnen, for kommunens borgere generelt og også i et turistmæssigt perspektiv.
Havneområdets brugs- og servicetilbud bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande, beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres
specielt i sommerperioderne. Det er målet at disse tilbud fremstår som gode rammer
for havnens og parkens brugere.
Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, mobilkran, benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum, broer m.m.
skal fremtræde vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper.
Målsætning
Tilfredse bådejere.
Resultatkrav
Tilfredshedsundersøgelse ultimo sæsonen. Tilrettelægges
af Teknisk Forvaltning og Kultur og Fritidsafdelingen.
Opfølgning
Kort notat til Kultur- og
Fritidsudvalget ultimo
2016.
Tilfredse gæstesejlere.
Tilfredshedsundersøgelse ultimo sæsonen.
Tilrettelægges af Teknisk Forvaltning og Kultur og Fritid.
Se ovenfor.
Tiltrække flere gæster.
5 procent flere gæster end
2015.
Se ovenfor.
Opfylde kriterierne for Blå
flag indenfor:
Vandkvalitet.
Miljø.
Sikkerhed.
Faciliteter.
Information og formidling.
Havnen tildeles Blå Flag hvert
år.
Ansøgning 1. december 13. januar
Kort beretning til Kulturog Fritidsafdelingen.
16
Havne
Målsætning
Vedligeholdelse og fornyelse af Gammel havn, så den
i højere grad matcher Ny
havn.
Resultatkrav
Indretning af vaskeri og
opsætning af gratis internet
(trådløst)
Opfølgning
Kort notat til Kultur- og
Fritidsudvalget.
Mere informativ hjemmeside udvikles i samarbejde
med Tårnby kommune biblioteker.
Skal blandt andet indeholde
gæstepriser.
Se ovenfor.
Der skal findes en løsning i
forhold til den snart udslidte
kran i Kastrup Lystbådehavn.
udarbejder i samarbejde
med Havnen/ Teknisk Forvaltning indstilling til Kulturog Fritidsudvalget.
Kultur og Fritidsudvalget/Økonomiudvalget
Miljøkrav
Klimaudfordringer
P-pladser.
Havnen/Teknisk forvaltning
udarbejder et oplæg til diskussion i Kultur- og Fritidsudvalget.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
0
2.270
4.346
-6.616
-41
2.284
4.664
-6.989
163
2.313
4.928
-7.078
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Lystbådehavne
m.v.
023541 U
I
Regnskab
2014
Budget
2015
0
6.616
-41
6.948
-6.616
-6.989
Budgetoverslag
2017
163
2.313
4.928
-7.078
Budgetoverslag
2018
195
2.313
4.960
-7.078
Budgetoverslag
2019
128
2.313
4.893
-7.078
2017
2018
2019
163
163
195
128
7.241
7.241
7.273
7.206
-7.078
-7.078
-7.078
-7.078
17
Havne
02.35.41 Lystbådehavne mv.
2002050000
Kastrup Lystbådehavn
Regnskab 2014
Budget 2015
7.240.961
-7.078.461
6.615.760
-6.615.760
6.948.096
-6.989.320
Driftsbudgettet dækker udgifter til Fagpersonale (lønninger) 2.312.585 kr. til en havnemester, tre havneassistenter og en halvdags kontorassistent samt vedligeholdelse,
gartnerarbejde og renholdelse.
Det er besluttet at overskud på havnens drift afsættes på en henlæggelseskonto til
større vedligeholdelsesarbejder og anlægsarbejder der godkendes i Økonomiudvalget.
Beløbet der overføres til henlæggelseskontoen er i Budget 2016 580.859 kr.
For at skaffe havnen yderligere indtægter, er der tidligere godkendt åremålskontrakter
på bådpladser til personer med bopæl uden for Tårnby Kommune.
Taksten for leje af bådplads (pr. benyttet areal) er steget med 5 % fra 206,25 kr. til
216,50 kr. i Budget 2016.
Løn til gartnerarbejde i Lystbådehavnen er forhøjet med 100.000 kr. ud fra tidligere års
forbrug. Derudover er gartnerbudgettet forhøjet som følge af afvandingsprojekt i havnen. Afvandingsprojektet indeholder nye græsarealer, linjedræn og træer, som kræver
mere vedligeholdelse. TårnbyForsyning finansierer den øgede vedligeholdelse med
50.000 kr. fra 2016 og frem. De øgede gartnerudgifter fordeles som følgende:
2016: 115.000 kr. (løn 48.000, øvrig drift 67.000)
2019: 80.000 kr. (løn 80.000)
18
Folkebiblioteker
Formål og indhold
Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt
Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede
institutioner fra Tårnby Hovedbibliotek.
Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio.
Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltningen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek og varetager servicering af Kultur- og
Fritidsudvalget samt en række underudvalg, administration af de eksterne institutioner
Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og
idrætsområdet generelt.
Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i
biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen:
§ 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom
musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og
multimedier".
Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den
13. december 2011 og lyder således:
”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.
På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger,
tidsskrifter, av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler
informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende.
Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere.
Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for:
• Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud
• At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og
strikkecafé
• Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer
• At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter
• At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services
• Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune der ikke selv kan komme på biblioteket
• At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film
• At låne musik og noder
• At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning
• At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler
• Spille spil, høre musik og se film
• Information fra kommune og stat
• Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk
• At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik, Netbibliotekerne og diverse databaser
19
Folkebiblioteker
•
•
•
•
•
•
•
Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger
Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger
Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede
At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde
På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter
At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested
Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet
Tårnby Kommunebiblioteker samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner,
skoler, faggrupper og foreninger, såvel i biblioteket som ud af huset. Der arbejdes i
stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates,
Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. – I 2016 vil der forsat blive arbejdet med, i samspil med skolerne og Børn- og Kulturforvaltningen, at skabe biblioteksaktiviteter relateret til Folkeskolereformen.
Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadigt mere integreret
del af Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets
potentiale.
Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker.
Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med
henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt.
Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som
afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl.
musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film
tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske
Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio – med
børnehaven i biografen.
Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private.
Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden.
Tårnby Kommunebibliotekers vision: ”Levende rum - Vi skaber kultur, viden og læring
sammen med borgerne” fastholdes i indeværende byrådsperiode i det visionen i løbet
af 2016 og 2017 suppleres med 5 strategiske indsatsområder.
Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen.
I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende
med blik for den enkelte borgeres muligheder for at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Dette sker for at kvalificere borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteks20
Folkebiblioteker
rummet, men også for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som
læring, arrangementsvirksomhed og nye formidlingsaktiviteter.
Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område
Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret
filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en
lang række øvrige kulturelle aktiviteter, således at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre.
Målsætning
Tårnby Kommunebiblioteker´s vision suppleres med
strategiske indsatsområder.
Resultatkrav
3-5 strategiske indsatsområder formuleres.
Opfølgning
Brugere såvel som ikke
brugere inddrages i
udviklingen af
bibliotekstilbuddet.
Minimum 10 ”Levende
rum” arrangementer årligt.
Beretning og statistik.
Indretningen på Tårnby
Hovedbibliotek justeres/ændres i henhold til
udviklingen.
Der foretages en konkret
ændring senest medio
2016.
TKB´s nyhedsbrev skal
endnu bredere ud.
Antallet af abonnenter
øges med 10 procent.
Anvendelsen af subsites
under taarnby.dk skal optimeres.
Relevante institutioner
uden for taarnby.dk indkaldes til et møde med henblik på at afklare mulighederne i et subsite.
Samarbejdet om Infoskærme i Tårnby Kommune
fortsættes.
Antallet af deltagere i samarbejdet øges med 2
Der skrives en artikel til
fagpressen om samarbejdet.
21
Folkebiblioteker
Målsætning
Danskernes Digitale Bibliotek
Potentialet skal udnyttes.
Resultatkrav
Ultimo 2016 skal Tårnby
Kommnebiblioteker´s
hjemmeside være indfaset
fuldstændigt i Danskernes
Digitale Bibliotek-CMS.
(Content Management System)
Opfølgning
Tårnby Kommunebiblioteker skal fortsat udvikles
som en dynamisk og attraktiv arbejdsplads
med et godt arbejdsmiljø.
Mindst på linje med kommunens gennemsnit.
Der fokuseres på værdien
af et godt samarbejde ved
mindst 1 personalemøde.
APV og trivselsundersøgelse hver 3. år
Kultur og Fritid.
Udvidet samarbejde mellem Der udarbejdes et notat
Tårnby Kommunebibliotemed relevante projekter til
ker og Pædagogisk Udvikiværksættelse.
lingscenter samt de enkelte
Pædagogiske Læringscentre med udgangspunkt i
nyt fælles bibliotekssystem.
Børne- og Kulturforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget.
Etablering af ”Makerspace”
som skal understøtte de
relationelle muligheder i
biblioteksrummet og samtidig stille ny teknologi til
rådighed for borgerne.
Der etableres mulighed for
3D-modellering (tegning),
3D-print, Storprint, billebehandling m.v. på Tårnby
Hovedbibliotek.
Faglitteraturen skal være
opdateret og relevant for
borgerne.
Cirkulationstallet øges med
5 procent.
Stads- og Lokalarkivet, lokalarkivfunktionen.
Tilgængeligheden skal
øges ved digitalisering.
Mængden af digitalt tilgængeligt materiale øges
med 15 procent.
IT-café for større børn,
hjælp til selvhjælp.
Gennemføres hver 14. dag
faciliteret af personale
Gennemsnitligt min. 8 deltagere pr. gang.
22
Folkebiblioteker
Målsætning
Højtlæsning for børn i
biblioteksrummet.
Resultatkrav
Der læses op på VB* og
HB, begge steder én gang
om ugen i gennemsnit.
Der læses op hver dag i
december måned.
Opfølgning
Udvikling af biblioteksorientering i samarbejde med
PUC og skolerne.
Mindst ¾ af kommunens 1.
klasser skal på biblioteksbesøg før sommerferien:
Kick til sommerlæsningen.
Brætspilsklub for store
børn.
10 medlemmer på HB og 8
medlemmer på VB.
Der skal fortsat være et
samarbejde med Tårnby
Gymnasium.
Minimum 10 klasser kommer på besøg på Tårnby
Hovedbibliotek til biblioteksorientering.
Stads- og Lokalarkivet udvikles fortsat som en integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker.
6 numre af ”Glemmer du”
3 nye lokale udstillinger
årligt samt minimum 4 erindringscafeer
Stads- og Lokalarkivets
virksomhed sikrer, at Tårnby Kommune har et velordnet arkiv.
Arkiverne lever op til kravene i såvel Arkivloven
som Persondataloven.
Kulturhuset Kastrup Bio.
Tilbud til kommunens daginstitutioner (børn 3 - 6 år):
Krokodillebio - med børnehaven i biografen.
2 sæsoner pr. år. Hver
sæson min. 2 biografture
pr. aldersgruppe (3- 4 år og
5 - 6 år). Materiale for sæsonerne udsendes på mail
til institutionerne senest 1
måned før sæsonstart.
Kastrup Bio udsender evalueringsmail til institutionerne efter hver sæson.
Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen samt Danske Børnefilmklubber.
Kulturhuset Kastrup Bio
Tilbud til skolerne: Med
Skolen i Biografen.
10 film pr. skoleår fordelt
på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Programmet sendes til skolerne via UCC og mail.
Der evalueres årligt med
de øvrige omegnsbiografer
som også deltager i Med
Skolen i Biografen. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen.
*VB = Bibliotek filial Vestamager
HB = Hovedbiblioteket
23
Folkebiblioteker
Målsætning
Kulturhuset Kastrup Bio
Formiddagstilbud til forældre på barsel og borgere
med: BABYBIO og TIRSDAGSBIO.
Resultatkrav
Der afvikles BABYBIO og
TIRSDAGSBIO min. 26
gange pr. år. Filmene er fra
det aktuelle program.
Opfølgning
Intern evaluering. Rapport
til Kultur- og Fritidsafdelingen.
Kulturhus Kastrup Bio
Mulighed for at læse i filmlitteratur og spille brætspil i
foyeren. Der laves i den
forbindelse arrangementer
sammen med biblioteket.
Min. 3 arrangementer pr.
år.
Intern evaluering. Rapport
til Kultur- og Fritidsafdelingen.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
32.483
23.158
10.226
-900
35.833
26.961
13.374
-4.501
37.409
28.730
13.205
-4.526
37.409
28.730
13.205
-4.526
37.409
28.730
13.205
-4.526
37.409
28.730
13.205
-4.526
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkebiblioteker
Biografer
Andre kulturelle
opgaver
Sekretariat og
forvaltninger
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
033250 U
I
033561 U
I
033564 U
32.483
33.383
-900
0
0
0
35.833
32.445
-677
4.108
-3.806
3.781
37.409
31.178
-681
4.089
-3.828
3.827
37.409
31.178
-681
4.089
-3.828
3.827
37.409
31.178
-681
4.089
-3.828
3.827
37.409
31.178
-681
4.089
-3.828
3.827
I
064551 U
0
0
-18
0
-18
2.842
-18
2.842
-18
2.842
-18
2.842
24
Folkebiblioteker
03.32.50 Folkebiblioteker
03.32.50
Folkebiblioteker
Regnskab 2014
Budget 2015
31.177.631
-680.991
33.383.371
900.073
32.445.130
-677.200
Den største post på budgettet vedrørende folkebiblioteker er løn. Samlet set er der
lønudgifter på området på 21,2 mill. kr. Tårnby Kommunebiblioteker revurderer ved
stillingsledighed personalenormeringen med henblik på sammensætning. Formålet er
løbende at tilpasse virksomheden til udviklingen på området.
3007000000
Folkebiblioteker
Regnskab 2014
Budget 2015
28.010.729
-680.991
30.214.591
-900.073
29.348.546
-677.200
Udover lønudgifter indeholder kontoområdet også udgifter til bl.a. bøger, medier og
kulturarrangementer samt alle områdets edb-udgifter, kontoen er fra og med 2016 reduceret med 300.000 kr.
Indtægten vedrører hovedsagligt bøder.
Lønudgifter til servicepersonale (biblioteksbetjent) samt ledelse og administration er i
Budget 2016 flyttet til hovedkonto 6.
03.35.61 Biografer
Regnskab 2014
Budget 2015
4.088.688
-3.827.646
0
0
4.107.787
-3.806.330
Kulturhuset Kastrup Bio flyttede i 2015 fra serviceområdet Kultur til serviceområdet
Folkebiblioteker.
Udgiften til filmleje er 1,5 mill. kr. Udgiften følger billetsalget og udgør gennemsnitligt
ca. 50 % heraf.
Indtægterne vedrører hovedsagligt billetsalg og udgør sammen med cafésalg, reklameindtægter og indtægter fra udlejning ca. 3,8 mill. kr.
Udgifter og indtægter er fastsat efter forventet forbrug og salg jf. kommunens takstblad.
Lønbudgettet for biografdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,4 mill. kr.
25
Folkebiblioteker
03.35.64 Andre kulturelle opgaver
3007040001
Kulturhus Kastrup Bio – Kulturhus
Regnskab 2014
Budget 2015
2.286.951
-10.941
0
0
2.239.463
-10.880
Lønbudgettet for kulturhusdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,7 mill. kr.
Til satellitforestillinger i Kulturhuset Kastrup Bio er budgettet styrket med 22.000 kr.
3007030000
Stads- og Lokalarkivet
Regnskab 2014
Budget 2015
1.539.880
- 6.697
0
0
1.541.834
- 6.660
Kontoen dækker udgifterne til Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv, der er reduceret med 20.000 kr. Kontoområdet er fra Budget 2015 flyttet fra serviceområdet Kultur til
serviceområdet Folkebiblioteker.
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
3007000000
Folkebiblioteker
Regnskab 2014
Budget 2015
2.841.663
0
0
Lønudgifter til servicepersonale (biblioteksbetjent) samt ledelse og administration, er
flyttet fra hovedkonto 3 til hovedkonto 6. Derudover er der flyttet 3 stillinger fra Økonomiudvalgets område til serviceområdet Folkebiblioteker.
26
Kultur
Formål og indhold
Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Museet er primært en grafiksamling, men huser også mange arbejder af den
kendte maler Th. Philipsen. På museet er der endvidere Skoletjeneste, Billedskole og
Stads- og Lokalarkivets permanente udstilling.
Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et årligt statstilskud til driften. Museet har en stor og velfungerende venneforening, som arrangerer forskellige kulturelle
aktiviteter.
Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kastrup Bio og til en årlig
familieforestilling i Kastrup Bio. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én
gang årligt oplever en levende teaterforestilling på skolen. Lærere fra folkeskolerne og
børnebibliotekarer deltager i de årlige børneteaterfestivaler, hvor de ser udbuddet af
forestillinger, som efter hjemkomsten kan bestilles til skolerne og bibliotekerne.
Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med henblik på, at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i
naturen og mellem natur og samfund gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning.
Naturformidlingshuset ”Blå Base” i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole
er et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager blot med havet, havmiljøet
m.m. som tema. ”Blå Base” anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden m.m.
Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange år eksisteret en samarbejdsaftale om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en ”adoptionsordning”, hvor skolen aftaler et pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et
større kunstværk til skolen. Sidstnævnte ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget.
Området består yderligere af
•
•
•
•
•
Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m.
Andre kulturelle formål
Tilskud til nordisk samarbejde
Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og
Københavns Kommune.
Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning
Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud
skal være tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give mulighed for fordybelse.
Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet
inden for alle kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende
fortæller om kunstnerne og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres
årligt med nyindkøb.
27
Kultur
Museets Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning i faget billedkunst. Billedskolen er et fritidstilbud til Kommunens
børn fra 3. – 9. klasse.
Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 – 25 år, som
skal medvirke til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for
Tårnby Musikskole er at give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel
individuelle som fælles musikalske oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få
viden om og færdigheder i at spille på et bestemt instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne give kvalitetsmæssige
musikalske oplevelser for gruppen og for andre. Tårnby Musikskole og Nøragersmindecentret blev med virkning fra 1.9.2011 sammenlagt til en ny kulturinstitution ”Kulturzonen” dog med egne budgetter.
Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens
folkeskoler og daginstitutioner i forbindelse med implementeringen af den nye Folkeskolereform.
Tårnby Naturskole har med primært udgangspunkt Naturcenter Amager en alsidig naturformidlingsaktivitet i forhold til børn helt fra 0-års-alderen. Om sommeren suppleres
virksomheden fra formidlingshuset ”Blå Base” i Kastrup Ny Lystbådehavn.
Tårnby Naturskole arbejder tæt sammen med skolerne, de øvrige kulturinstitutioner og
Børne- og Kulturforvaltningen om den nye Folkeskolereform.
Målsætninger og resultater
Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen vil i 2016 fortsat arbejde med effektueringen af de
anbefalinger som Kulturstyrelsen jf. kvalitetsvurderingen af 2013 har påpeget. De primære fokuspunkter som museet vil arbejde med er:
Styrkelse af forskningen - gennem forskningsbaserede udstillingstekster og påbegyndt
forskning i formidling af grafik.
Museet vil øge besøgstallet blandt skolesøgende børn og unge - ved målrettet udstillingspraksis.
Kvalificere den kunstfaglige, pædagogiske praksis - ved at udfærdige skriftligt, aldersdifferentieret undervisningsmateriale i tilknytning til museets undervisningstilbud.
Styrke museets synlighed lokalt og nationalt – ved at uforme PR-strategi og arbejde
med konkrete lokale kulturspor.
Museet evaluerer årligt sine aktiviteter i form af en årsrapport og faktuelt indberetter
museet statistisk materiale til Danmarks statistik, Danske Museer i tal.
Naturskolens ”Blå Base”: her uddannes 40 lærere og pædagoger om året så de kan
anvende hus og udstyr på egen hånd med elever/børn. En ny ”Tårnby forening” anvender Blå Base på egen hånd hvert år fx søsportsklubber, spejdere m.m.
Sammen med skoler og institutioner tager Naturskolen initiativ til et eller flere konkrete
brobygnings projekter.
28
Kultur
Målsætning
Der opereres med en konto
”Andre kulturelle formål”.
Resultatkrav
Kontoens ”faste” forpligtigelser, tilskud til Tårnbybladet, Stjerner i natten,
drøftes med henblik på
evt. særskilt budgettering.
Opfølgning
Kastrupgårdsamlingen skal
øge besøgstallet blandt
skolesøgende børn og unge ved målrettet udstillingspraksis.
5-10 % stigning i besøgstal for aldersgruppen 5-16
år.
Kastrupgårdsamlingens
bestyrelse.
Kastrupgårdsamlingen.
Kvalificere den kunstfaglige, pædagogiske praksis.
Skriftligt, aldersdifferentieret undervisningsmateriale.
bestyrelse.
Kastrupgårdsamlingen.
Styrke museets synlighed
lokalt og nationalt.
PR-strategi og konkrete
lokale kulturspor.
bestyrelse.
Naturskolen uddanner lærere og pædagoger i benyttelse af ”Blå base”.
40 lærere og pædagoger
uddannes.
Naturskolens bestyrelse.
Naturpark Amager skal
være et aktiv for Tårnby
Naturskole.
Oplæg om mulighederne
på et møde i Naturskolens
bestyrelse ved naturskoleleder Jacob Jensen.
Naturskolen.
Fuglesamlingens fremtid
skal afklares.
Fuglesamlingens fremtid i
et 5-7 årigt perspektiv afklares.
Naturskolearbejdet for de 0- Der udarbejdes en vision
6 årige.
for bedre fysiske rammer.
Naturskolen. Samarbejde
med folkeskolerne efter
skolereformen.
Flere skoleelever undervises i grønne miljøer.
Handleplan, naturfag for 018 årige efter Nordiske
principper.
Konkrete mål og måltegn
Handleplan for 2016-2017.
Kulturzonen/musikskolen
Samarbejdet med folkeskolerne udvikles.
Der afvikles et korstævne i
samarbejde med folkeskolerne i foråret 2016.
Tårnby Musikskoles bestyrelse.
Talentarbejde igangsættes
Ansøgning fremsendes i
samarbejde med Dragør
Musikskole.
Tårnby Musikskoles bestyrelse
29
Kultur
Målsætning
Der skal være en formuleret
målsætning for grundskolen.
Nordisk samarbejde.
Resultatkrav
Der udarbejdes en målsætning for grundskolen i
løbet af 2016.
Opfølgning
Tårnby Musikskoles bestyrelse.
Der beskrives en målsætning for det nordiske samarbejde.
Fælleskontoret for KTIS
(Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning) og TFR
(Tårnby Foreningsråd)
Der ydes tilskud til Fælleskontoret som et serviceorgan og en paraplyorganisation for medlemmerne.
Samspillet med den øvrige
kommunale organisation
øges, i første omgang
vedr. Tårnby Foreningsråds hjemmeside.
evt. i samspil med Folkeoplysningsudvalget.
Deltagelse i KulturMetropol Kultur- og Fritidsafdelingen Kultur- og Fritidsudvalget.
Copenhagen. Tårnby
udarbejder en strategi for
Kommune deltager fra 2016 kommunens deltagelse.
i de regionale kulturaftaler.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
15.822
15.599
8.557
-8.334
12.118
11.004
4.921
-3.807
12.883
11.142
5.369
-3.629
12.883
11.142
5.369
-3.629
12.883
11.142
5.369
-3.629
12.883
11.142
5.369
-3.629
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Fællesudgifter
for kommunens
samlede skolevæsen
Museer
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
032202 U
15.822
2.746
12.118
2.191
12.883
2.216
12.883
2.216
12.883
2.216
12.883
2.216
033560 U
I
5.137
-1.896
5.441
-2.068
5.461
-1.880
5.461
-1.880
5.461
-1.880
5.461
-1.880
30
Kultur
1.000 kr.
Biografer
Teatre
Musikarrangementer
Regnskab
2014
Budget
2015
033561 U
I
033562 U
I
6.977
-4.680
391
-180
0
0
573
-184
0
0
576
-185
0
0
576
-185
0
0
576
-185
0
0
576
-185
033563 U
6.235
6.537
6.615
6.615
6.615
6.615
-1.575
-1.521
-1.530
-1.530
-1.530
-1.530
2.670
1.184
1.643
1.643
1.643
1.643
-3
-34
-34
-34
-34
-34
I
Andre kulturelle
opgaver
033564 U
I
2017
2018
2019
03.35.60
Museer
Regnskab 2014
Budget 2015
5.460.873
-1.879.671
5.136.815
-1.895.775
5.441.247
-2.068.090
Museets budget er beregnet efter 3-4 årlige udstillinger indenfor genrerne maleri, akvarel, grafik, skulptur, tegning, installation m.m. Besøgstallet på museet svinger utroligt
meget afhængig af udstillingerne. I 2014 besøgte 11.856 personer museet.
Billetindtægten nedsættes fra 500.000 kr. til 300.000 kr. da billetindtægten, siden den
blev indført, har været overbudgetteret. Kontoen vedr. Administration reduceres med
30.000 kr.
Udgifterne til udstillingerne udgør 0,6 mill. kr., samt 0,3 mill. til kataloger m.v. Under
henvisning til Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet fra 2013 er kontoen i årene
2015 og frem forhøjet med 200.000 kr.
Ligeledes blev udgifterne til skoletjenesten forhøjet med 44.000 kr. i Budget 2015 under henvisning til Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering. Udgiften skal dække tiltag til at
tiltrække flere unge til museets udstillingsvirksomhed m.m.
Lønbudgettet for Kastrupgårdsamlingen udgør 2,7 mill. kr. og personalet fordeler sig
således:
1 Museumsleder på fuld tid
1 museumsinspektør på fuld tid
1 administrativ medarbejder på 32 timer
1 medhjælper/varmemester på fuld tid
Kustoder inklusive cafébetjening, opsyn m.m. i alt 3400 timer
1 teknisk servicemedarbejder på 30 timer
31
Kultur
Kontoen er i 2015 og frem forhøjet med 150.000 kr. til timelønnet personale grundet
udvidelse af udstillingsarealet m.m. fra 1. januar 2013.
Der er i december 2012 kommet en ny museumslov. Det betyder blandt andet, at alle
statsanerkendte museer modtager minimum 1.000.000 kr. i statstilskud. Museet skal
dog leve op til nogle kvalitetskrav fra Kulturstyrelsen.
03.35.63
Musikarrangementer
3009000001
Tårnby Kommunes Musikskole
Regnskab 2014
Budget 2015
6.524.294
-754.150
6.185.581
-830.416
6.446.552
-749.950
Hovedposten på Musikskolens budget er løn til fagpersonale. Lønudgiften udgør i Budget 2016 6,1 mill. kr. Indtægten vedrører alene deltagerbetaling.
03.35.64 Andre kulturelle opgaver
Regnskab 2014
Budget 2015
1.643.469
-33.708
2.669.779
-2.689
1.183.918
- 33.520
3001000009
Andre kulturelle aktiviteter
Regnskab 2014
Budget 2015
991.232
495.070
538.219
Til deltagelse i Kulturmetropol København er der fra 2016 afsat 150.000 kr. til regionalt
kultursamarbejde.
Som noget nyt er der fra 2016 afsat midler til en pulje til ekstraordinære inventaranskaffelser og vedligehold på 300.000 kr.
Der er en udgift på 12.000 om måneden til en månedlig arrangementsfolder (i midtersiderne i Tårnby Bladet). Kontoen dækker også øvrige kulturelle og fritidsmæssige tiltag i
Tårnby kommune herunder Stjerner i natten, og udgifter til Plyssen, samt tilskud til
Museum Amager, Tårnbykoret, Amager musikfestival og andre koncerter.
32
Fritidsaktiviteter
Formål og indhold
Området indeholder tilskud til kommunens frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i
henhold til den godkendte tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud.
Tilskuddene udbetales efter reglerne i Folkeoplysningsloven, hvor alle kommuner skal
yde tilskud til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tårnby Kommune
udbetaler ca. 5,7 mill. kr. i tilskud til ca. 67 foreninger herunder bl.a. idrætsforeninger
og spejdere. .
I 2014 havde de 67 foreninger som modtog tilskud fra Tårnby Kommune 9.378 aktive
idrætsudøvere under 25 år og ca. 5.000 aktive idrætsudøvere over 25 år.
De foreninger som ikke råder over kommunale lokaler til deres virksomhed kan i henhold til Folkeoplysningslovens lokaletilskudsbestemmelser få tilskud til drift og vedligeholdelse af egne eller lejede private lokaler, som benyttes til foreningsvirksomhed for
børn og unge under 25 år.
Tilskuddet udgør i henhold til Folkeoplysningsloven 65 % af de godkendte udgifter,
men Tårnby Kommune har en tilskudsprocent på 70 %. Det er primært søsportsklubber, spejdere og rideklubber som modtager lokaletilskud, der i alt udgør ca. 1,6 mill. kr.
årligt.
Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) finder sted på kommunens
folkeskoler, i kommunale mødelokaler m.m. – primært i aftentimerne. Rigtig mange
voksne personer går årligt til voksenundervisning i Tårnby Kommune med AOF Amager og FOF Amager som udbydere.
Der ydes ca. 5,4 mill. kr. til dette formål som undervisningstilskud, tilskud til nedbringelse af kursusprisen for efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsledige m.m. samt
betaling til og fra andre kommuner.
Initiativpuljen på 200.000 kr. årligt kan søges af alle folkeoplysende foreninger – som
er hjemmehørende i Tårnby Kommune - til nye og tværgående aktiviteter samt anskaffelser af materiel på maks. 10.000 kr. pr. forening/pr. år. I forbindelse med implementering af den nye Folkeoplysningslov fra 2011 er der nu også oprettet en Udviklingspulje på 50.000 kr., som kan søges af foreninger, enkeltpersoner og grupper til nyudvikling
af folkeoplysningsområdet.
På Kulturzonens udendørs områder blev der i 2012 opført en stor naturlegeplads for de
lidt større børn og barnlige sjæle med store muligheder for aktiv udfoldelse. Samtidig
blev der også etableret en småbørnslegeplads, der kan tilgodese og aktivere mindre
børn.
Området indeholder yderligere:
•
•
•
•
Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne på Kastrupvej 326
Mødelokalerne i Foreningscentret ”Postkassen”, Amager Landevej 71. Ejendomsudgifterne ligger dog under Økonomiudvalget
Drift af den nye kulturinstitution Kulturzonen, hvor der er mulighed for såvel indendørs som udendørs aktiviteter for kommunens børn, unge og voksne. Ejendomsudgifterne ligger dog under Økonomiudvalget
Driftstilskud til Tårnby Forenings Råd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning, som er paraplyorganisationer for alle kommunens foreninger. Ejendomsudgifterne ligger dog under Økonomiudvalget
33
Fritidsaktiviteter
•
•
Tilskud til de 2 årlige foreningsprisoverrækkelser inden for idrætten og andre
foreninger
Tilskud til drift af en idrætsklinik på Amager Hospital for Tårnbys og Dragørs
idrætsudøvere
Det er kommunens overordnede mål, at give borgerne mulighed for aktiv udfoldelse i
kommunens mange idrætsforeninger og andre foreninger samt at aftenskolerne tilbyder mange alsidige undervisningstilbud af høj kvalitet med kvalificerede lærerkræfter.
De direkte kommunale tilskud til aktiviteterne skal sikre en foreningsvirksomhed af kvalitet, at det er veluddannede og engagerede ledere/instruktører, som medvirker til gennemførelse og udvikling af aktiviteterne og til udbygning af det sociale liv i foreningerne.
Kulturzonens fritidsdel skal være et rummeligt tilbud, som favner alle aldersgrupper og
skal udvikles til lokalt kulturhus med aktiviteter inden for musik, dans, drama, idræt, it,
foredrag, udstillinger, m.m. i samarbejde med biblioteket, ungdomsskolen, foreningslivet m.fl. Der er ligeledes en kontaktflade til SSP, skolerne og daginstitutionerne. Aktiviteterne skal imødekomme og afspejle borgernes interesser. Aktivitetstilbuddene skal
udvides og ramme en bred brugergruppe.
Tårnby Kommune vil indenfor de vedtagne budgetrammer sørge for at idrætsfaciliteter
og mødelokaler m.m. til den folkeoplysende virksomhed fremstår som vedligeholdte og
velegnede til de mange forskelligartede aktiviteter.
Målsætning
Kulturzonen/kulturhusdelen
Åbningstiderne skal synliggøres.
Resultatkrav
Der udarbejdes en årsplan over åbningstiderne på Kulturzonen.
Opfølgning
Kulturzonen.
Der indrettes et lydstudie.
Der indkøbes udstyr og
indrettes et lydstudie,
primært til Kulturzonens
fritidsbrugere.
Oplysningsforbundenes
arbejde og samarbejde i
Tårnby Kommune ønskes
kort beskrevet.
Der udarbejdes et kort
notat der beskriver oplysningsforbundenes
arbejde i Tårnby Kommune.
Voksenundervisningsudvalget.
Støtte til efterlønsmodtagere, pensionister, arbejdsledige m.v.
Der udarbejdes en opgørelse over antal støttede personer på de
forskellige kategorier.
34
Fritidsaktiviteter
Målsætning
Tårnby Kommunes Æresmedalje for idræt uddeles.
Resultatkrav
Antal af deltagere i begivenheden øges og
der arbejdes med mere
pressedækning.
Opfølgning
Kultur- og Fritidsafdelingen
Tårnby Kommunes Idrætslederpris uddeles.
pressedækning.
Tårnby Kommunes
Foreningslederpris.
pressedækning.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budgetoverslag
2017
Budgetoverslag
2018
Budgetoverslag
2019
15.766
2.178
14.134
-546
16.173
2.525
14.427
-779
15.247
2.556
13.474
-783
15.247
2.556
13.474
-783
15.247
2.556
13.474
-783
15.247
2.556
13.474
-783
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Folkeoplysende 033872 U
voksenundervisning
I
Frivilligt folkeop- 033873 U
lysende foreningsarbejde
Lokaletilskud
033874 U
Fritidsaktiviteter 033875 U
uden for folkeoplysningsloven
I
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
15.766
5.932
16.173
5.572
15.247
5.383
15.247
5.383
15.247
5.383
15.247
5.383
-514
5.588
-688
6.189
-692
5.524
-692
5.524
-692
5.524
-692
5.524
1.714
3.077
1.720
3.470
1.616
3.507
1.616
3.507
1.616
3.507
1.616
3.507
-32
-91
-92
-92
-92
-92
35
Fritidsaktiviteter
03.38
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning
3001000009
Regnskab 2014
Budget 2015
5.383.384
-691.511
5.931.756
-514.320
5.572.180
-687.660
Tilskud til aftenskoler omfatter tilskud til almen undervisning, handicapundervisning,
instrumentalundervisning, studiekredse og foredragsrækker. Tilskud til lærer- og lederløn ydes med maks. 1/3 til almen undervisning, studiekredse og foredragsrækker.
Til undervisning af handicappede ydes maks. 7/9 og til instrumentalundervisning maks.
5/7 af lærer- og lederløn.
Kontoen vedr. tilskud til aftenskoler er fra 2016 reduceret med 100.000 kr. til 3,4 mill.
Kr.
Tilskud til pensionister ydes til herboende pensionister i forbindelse med undervisning
her i kommunen. Tilskuddet reduceres fra 50 % til 45 % af indskrivningsgebyr og deltagerbetaling, beløbet svarer til 120.000 kr.
Pensionister uden anden indkomst end folkepension fastholdes på 50 %.
Der er afsat 1,0 mill. kr. til tilskud til pensionister.
Tilskud til herboende efterlønsmodtagere ydes i forbindelse med undervisning her i
kommunen med 50 % af indskrivningsgebyr og deltagerbetaling. Der er i budget 2016
afsat 348.229 kr. til formålet.
03.38.73
Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
3001000009
Regnskab 2014
Budget 2015
5.523.880
5.588.391
6.189.220
Tilskud til foreninger omfatter tilskud til idrætsforeninger og andre foreninger i henhold
til gældende tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud.
Medlemstilskuddet til børn og unge reduceres tilbage til 2014-niveau med 500.000 kr.
Initiativpuljen reduceres med 100.000 kr. og vil herefter være på 200.000 kr.
36
Fritidsaktiviteter
03.38.74
Lokaletilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
1.615.632
1.714.334
1.720.000
Udbetales efter lokaletilskudsreglerne i ” lov om støtte til folkeoplysning” til foreningernes/klubbernes egne eller lejede private lokaler.
Lokaletilskud reduceres i 2016 fra 75 % til 70 % svarende til 114.000 kr.
03.38.75
Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven
Regnskab 2014
Budget 2015
3.077.148
-31.756
3.470.145
-91.100
3009000000
Kulturzonen
Regnskab 2014
Budget 2015
3.507.281
-91.610
2.756.884
- 91.610
2.527.517
-31.756
2.725.364
-91.100
Lønkontoen er i 2015 og frem forhøjet med 150.000 kr. til udvidet åbningstid i skoleferier m.m.
37
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Indledning
Sundheds- og Omsorgsudvalgets område omfatter udgifter til sundhedspleje,
tandpleje, sundhedsudgifter, misbrugsbehandling for voksne, genoptræning,
hjælpemidler, handicapområdet for voksne herunder specialundervisning,
ældreomsorg og forebyggelse.
På Udvalgets område er der 6 serviceområder:
• Voksenhandicap
• Plejehjem, daghjem m.v.
• Hjemmehjælp og primærsygepleje
• Sociale formål og omsorgsarbejde
• Hjælpemidler
• Sundhedsordninger og genoptræning
Lønningerne er fremskrevet med 1,79 %, mens priserne er fremskrevet med 1,70 % fra
2015 til 2016.
I budgettet er der indarbejdet den politisk vedtagne indsats, ændret lovgivning,
opdaterede antalsforudsætninger o. lign.
Dette medfører nettodriftsudgifter på 735,2 mill. kr. på Sundheds- og
Omsorgsudvalgets område, og dermed en samlet overskridelse på 9,9 mill. kr. i forhold
til den udmeldte ramme.
Fordeling af Budget 2016 fremgår af figuren og tabellen nedenfor (1.000 kr.):
Sociale formål og Hjælpemidler
24.593
omsorgsarbejde
3%
6.441
1%
Sundhedsordninger
og genoptræning
232.897
32%
Hjemmehjælp og
primærsygepleje
123.771
17%
Plejehjem, daghjem
m.v.
195.250
26%
Voksenhandicap
152.217
21%
1
Indledning
1.000 kr.
Regnskab
2014
710.846
2017
2018
2019
709.783 735.169 735.613 735.613 735.613
U
I
780.531
-69.685
146.513
783.065 804.929 805.739 805.739 805.739
-73.282 -69.760 -70.126 -70.126 -70.126
151.243 152.217 152.217 152.217 152.217
U
I
161.139
-14.626
184.027
165.529 169.503 169.503 169.503 169.503
-14.287 -17.286 -17.286 -17.286 -17.286
188.185 195.250 195.526 195.526 195.526
U
I
230.716
-46.688
113.387
239.968 240.046 240.688 240.688 240.688
-51.783 -44.795 -45.161 -45.161 -45.161
105.393 123.771 123.939 123.939 123.939
U
I
116.724
-3.337
5.205
108.557 126.524 126.692 126.692 126.692
-3.164
-2.753
-2.753
-2.753
-2.753
6.367
6.441
6.441
6.441
6.441
U
I
5.940
-735
27.466
27.995
-529
234.248
7.112
7.191
7.191
7.191
7.191
-746
-750
-750
-750
-750
23.936 24.593 24.593 24.593 24.593
25.235 25.253 25.253 25.253 25.253
-1.299
-661
-661
-661
-661
234.660 232.897 232.897 232.897 232.897
238.017
-3.770
236.663 236.412 236.412 236.412 236.412
-2.003
-3.515
-3.515
-3.515
-3.515
Sundheds- og
Omsorgsudvalg
Voksenhandicap
Plejehjem, daghjem
m.v.
Hjemmehjælp og
primærsygepleje
Sociale formål og
omsorgsarbejde
Hjælpemidler
U
I
Sundhedsordninger
og genoptræning
U
I
Budget
2015
Der er lavet en konkret vurdering af budgettet på alle servicedriftsområder.
Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er:
• Forventet aktivitet (brugere, besøg, timer)
• Ændret lovgivning/aftaler
• Den forventede takst/pris
• Demografien
Der har i forbindelse med finanslovene for 2014-15 været afsat 1 mia. kr. årligt til pulje
til permanent løft af det kommunale ældreområde. Tårnby Kommunes andel har
udgjort ca. 8 mill. kr. Denne forstærkede indsats er ikke indarbejdet i budgettet for
2016, da det først i forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 vides med sikkerhed om
puljen gøres til en fast del af bloktilskuddet.
Ændret befolkningssammensætning, befolkningstilvækst eller udvikling i målgrupper
har store konsekvenser for udgiftsbehovet. Flere med psykiatriske diagnoser har
betydning for efterspørgslen på voksenhandicapområdet, og efterspørgslen efter
sundheds- og omsorgsydelser stiger med alderen. Navnlig de ældste ældre er i den
2
Indledning
forbindelse interessante, da sundheds- og omsorgbehovet stiger eksponentielt med
alderen og således er særlig kraftigt efter borgeren er fyldt 90 år.
I nedenstående figur ses udviklingen af borgere mellem 65-89 år samt borgere på 90
år og derover. Som det kan ses af figuren, vil der være en stigning i antallet af borgere
på 65 år og derover. Fra 2015 til 2019 vil denne stigning være på 5 % for såvel borgere
mellem 65 og 89 år og borgere på 90 år og derover. Stigningen er udtryk for en tilgang
på i alt 422 borgere på 65 år eller derover.
Udvikling i antal borgere over 65 år
107
106
Indeks 2015 = 100
105
104
103
102
101
100
99
98
65-89
2015
100
2016
102
2017
103
2018
104
2019
105
90+
100
100
100
102
105
De flere ældre har direkte betydning for den aktivitetsbestemte medfinansiering af
sundhedsvæsenet, som de tidligere år har været i kraftig vækst, og kommunens
udgifter hertil er derfor vokset. Resultatet af Økonomiaftalen for 2016 i forhold til loftet
for den kommunale medfinansiering kendes ikke aktuelt, hvorfor det er forudsat, at der
ikke kommer aktivitetsstigning på området fra 2015-16.
Som beskrevet i ”Ældreplanen” udgør stigningen i antallet af ældre og hurtigere
hospitalsudskrivninger af mere plejekrævende ældre en udfordring for kommunen.
Pleje- og daghjemskapaciteten er særdeles presset, og derfor må den øgede
efterspørgsel først og fremmest håndteres af hjemmeplejen med stigning i de
visiterede timer til følge. Som beskrevet i ”Ældreplanen” forventes udviklingen at
fortsætte i årene fremover, og fordre ændringer af indsatsen på området.
I 2016 budgetteres der på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område med udgifter til
leje og drift af bofællesskabet Jershøj, ligesom der budgetteres med indtægter fra
egenbetalingen. Disse har tidligere været budgetlagt under Økonomiudvalget. Det
betyder en opskrivning af rammen med 205.386 kr.
3
Voksenhandicap
Formål og indhold
Formålet er, at voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, eller særlige
sociale problemer, skal have mulighed for at klare sig selv i det daglige, samt at lette
tilværelsen og forbedre livskvaliteten. Dette gennem bl.a. tilbud om rådgivning og
støtte, der kan have et forebyggende sigte og kompensere for behov, som følge af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Handicap- og psykiatriområdet omfatter forskellige omsorgs-, forebyggelses- og
udviklingsforanstaltninger. Hjemmevejledning kan f.eks. tilbydes for at udvikle
færdigheder, mens borgerstyret personlig assistance sikrer fleksibilitet i eget liv, og
ledsagelse kan kompensere for manglende førlighed.
Grundlæggende skal foranstaltninger på Handicap- og psykiatriområdet kompensere
følgerne af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale
problemer. Foranstaltningerne omfatter primært botilbud, beskyttet
beskæftigelsesaktiviteter, samværstilbud og ledsagerordninger.
Foranstaltninger:
I dette afsnit uddybes foranstaltningerne på Handicap og psykiatriområdet. Først
beskrives Tårnby Kommunes egne tilbud og herefter øvrige foranstaltninger til voksne.
Tårnby Kommunes tilbud på Handicap og psykiatriområdet:
Tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne:
Handicaphjælperkorpset og ledsagerkorpset
Korpset leverer ledsagelse til borgere, der er bevilget ledsagelse. Derudover varetager
korpset opgaver overfor handicappede med omfattende behov for pleje, ledsagelse,
omsorg og overvågning efter lov om social service § 85. Korpset ledes af Den
kommunale hjemmepleje.
Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj - Midlertidig botilbud
Til borgere med behov for socialpædagogisk støtte igennem personaledækning i dagog aftentimerne. Bofællesskaberne er beliggende på to matrikler. Falhøj består af 6
særskilte boliger med tilknyttet fællesbolig. Jershøj består af 5 boliger med fællesstue
og køkken.
For at gøre overgangen fra barn til voksen lettere er 2 pladser på Jershøj forbeholdt
yngre borgere, der kan tilbydes et afklaringsforløb, hvor borgerens støttebehov
afklares.
Hjemmevejlederkorpset
Borgere i egen bolig kan tilbydes hjemmevejledning. Korpset er en del af
personalenormeringen i Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Korpset ledes af lederen
af Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj samt Bofællesskabet Wiedergården.
Tilbud til borgere med sindslidelse eller alkohol – og stofmisbrug:
Hjemmevejleder og støtte- kontaktpersonskorpset
Til borgere i egen bolig gives der socialpædagogisk støtte eller støtte- og
kontaktpersonsordning. Støtten gives til sindslidende og personer med alkohol- eller
stofmisbrug. Korpset ledes af lederen af Det Socialpsykiatriske Team.
4
Voksenhandicap
Kollektivboligerne Televænget 36, samt Opgangsfællesskabet Televænget 32-34
Televænget 32-34-36 er under renovering i 2016-2017 og der etableres et midlertidigt
botilbud under byggefasen, hvori tilbuddet drives.
Byggefasen forventes færdig primo 2017, med 29 pladser og oprettes som et
midlertidigt boform efter servicelovens §107.
Aktivitetscentret Tårnby
Borgere med sindslidelse og psykiske udfordringer kan visiteres til aktivitetscentret,
som er et tilbud om aktiviteter for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder.
Korpset ledes af lederen af Socialpsykiatrisk Team.
Tårnby Kommune har i det forpligtende samarbejde aftalt at drive
Bofællesskabet Wiedergården for Dragør Kommune:
Wiedergården - bofællesskab
Til borgere mellem 30 og 60 år med behov for støtte i dagligdagen igennem
personaledækning i dagog aftentimerne. Wiedergården har 5 boliger med
fællesarealer. Tårnby Kommune driver tilbuddet efter bemyndigelse om det
forpligtende samarbejde for Dragør Kommune.
Øvrige foranstaltninger til voksne:
Hjemmevejledning
Til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale
problemer ydes der støtte til hjælp, omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af
færdigheder.
BPA – Borgerstyret personlig assistance
Til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og som
nødvendiggør, at der ydes en ganske særlig støtte, ydes der tilskud til dækning af
udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse.
Kontaktperson til døvblinde
Til personer som er døvblinde skal der i fornødent omfang tilbydes hjælp i form af en
særlig kontaktperson.
Dækning af merudgifter som følge af funktionsnedsættelse
Til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ydes der dækning til
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som kontant ydelse.
Ledsagerordning
Til personer mellem 18 og 67 år og med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne ydes der op til 15 timers ledsagelse pr. måned.
Midlertidigt botilbud
Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med behov for
omfattende hjælp, skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Personer med nedsat
psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer og omfattende behov for pleje
eller behandling skal tilbydes ophold i midlertidig boform.
5
Voksenhandicap
Længerevarende botilbud
Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har
behov for omfattende hjælp i det daglige, skal tilbydes ophold i længerevarende
boform.
Beskyttet beskæftigelse
Personer under pensionsalderen med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som ikke kan opnå beskæftigelse
efter anden lovgivning, skal tilbydes beskyttet beskæftigelse.
Aktivitets- og samværstilbud
Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer og med behov for opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder
eller af livsvilkår skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud.
Forsorgshjem
Personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen
bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og
efterfølgende hjælp.
Specialrådgivning
Der ydes rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende
arbejde.
Specialundervisning for voksne
Der ydes specialundervisning til borgere, der som følge af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan
modtage relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning.
Stofmisbrugsbehandling
Personer med et stofmisbrug tilbydes vederlagsfri behandling. Den sociale
stofmisbrugsbehandling ydes efter servicelovens § 101 og den lægelige behandling
ydes efter sundhedsloven § 142.
Visionen
Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tilbydes
handicapkompenserende omsorg og støtte med udgangspunkt i ligeværdighed,
forståelse og respekt, således at borgerne kan opleve et sammenhængende og
meningsfyldt liv.
Voksne
Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at der til voksne med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer, ydes en særlig
indsats, der tager sigte på:
• at forebygge, at problemerne for den enkelte ikke forværres,
• at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt
udviklingsmuligheder,
• at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud
om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,
6
Voksenhandicap
•
•
at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den
enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud,
at videreudvikle nuværende botilbud og ”indtænke” handicap- og
psykiatriboliger ved planlægning af alle nye botiltag.
Målene tager udgangspunkt i, at der i hver enkelt konkret situation skal ske en
vurdering af, hvornår et handicap er kompenseret. Forvaltningens indsats
tilrettelægges efter det såkaldte LEON-princip ”Laveste Effektive Omkostnings Niveau”.
Det betyder, at indsatsen altid skal foregå på det laveste – men dog tilstrækkelige –
specialiseringsniveau.
Det nye elektroniske sagsbehandlingssystem EKJ, og øget inddragelse af indsatsmål i
sagsbehandlingen gennem FKO-modellen (Faglige Kvalitets Oplysninger), skaber
bedre mulighed for at kunne dokumentere hver enkelt af indsatserne og rette fokus
mod progression og hvor indsatsen overfor borgeren lykkes. Dette afspejles i
målsætningerne for 2016.
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
Myndighedsdelen skal
styrke arbejdet med
indsats-, effekt- og SMARTmål, med særligt fokus på
opfølgningsproces.
Bo- og Støtteenheden
Jershøj/Falhøj, samt det
Socialpsykiatriske Team
skal styrke arbejdet med
dokumentationskonceptet
og de pædagogiske
handleplaner, og der skal
være fokus på de metoder
der anvendes.
Fagsystemet EKJ og
resultat- og
dokumentationskoncept skal
gøre det muligt at fastlægge
indsatsernes effekt samt
give et overblik over sager.
Der skal foreligge SMARTmål på 50 % af alle
opfølgninger i
myndigheden.
Ultimo 2016 evalueres
indsatsen ved hjælp af
ledelsesrapporter.
Der skal foreligge SMARTmål på 80 % alle borgere
tilknyttet Bo- og
støtteenheden samt Det
socialpsykiatriske team.
Ultimo 2016 evalueres
indsatsen ved hjælp af
ledelsesrapporter.
Der skal udarbejdes
rapporter og faste
procedurer for løbende
afrapportering af udvalgte
nøgletal, herunder effekter,
på strategisk, taktisk og
operationelt niveau.
Ultimo 2016 skal
afrapportering på strategisk
og taktisk niveau indeholde
nøgletal for økonomi og
effekter af indsatsen.
Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til foranstaltninger til handicappede
voksne sammenlignet med udvalgte kommuner, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets
nøgletal.
7
Voksenhandicap
Der er et stigende efterspørgselspres på området fra borgere og samarbejdspartnere i
takt med udbredelsen af nye diagnoser for borgere med personlighedsforstyrrelser,
som ADHD, borderline, depression, angst mv.
Udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede
Udgifter til foranstaltninger for voksne
2012
handicappede pr. indbygger
Hele landet
4.616
Region Hovedstaden
4.409
Tårnby
3.108
Brøndby
5.774
Dragør
2.755
Hvidovre
3.679
Rødovre
4.518
2013
2014
4.418
4.544
3.202
5.869
2.345
3.938
4.715
4.401
4.454
3.057
6.096
2.773
3.437
4.541
Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det
aktuelle antal disponerede foranstaltninger inden for hvert område.
Der er et betydeligt spænd i prisen indenfor de forskellige foranstaltninger. Derfor er
området sårbart overfor ekstraordinære enkeltsager, og det er nødvendigt, at dette
styringsmæssigt håndteres i de løbende disponeringer. Budgettets prisog
antalsforudsætninger tager udgangspunkt i følgende:
Pris- og antalsforudsætninger for voksenhandicapområdet
Foranstaltningstype
Antal
helårspersoner
Pleje og omsorg
05.32.32 § 96 – tilskud til ansættelse af hjælper
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.32.33 § 85 – personlig hjælp, støtte til optræning*
Gns. pris
13 1.527.267
9
659.921
Botilbud til længerevarende ophold
05.38.50 § 108
77
930.442
Botilbud til midlertidigt ophold
05.38.52 § 107
31
575.116
05.38.52 § 107, Egne bofællesskaber
24
457.949
Beskyttet beskæftigelse
05.38.58 § 103.
38
138.802
Aktivitets- og samværstilbud
05.38.59 § 104*
80
239.163
* Det samlede budget på disse funktioner stemmer ikke overens med antal gange pris,
da der også afholdes udgifter til drift af egne tilbud.
8
Voksenhandicap
Bevillingsoplysning
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
146.513
19.320
141.819
-14.626
151.243
17.891
147.638
-14.287
152.217
18.249
151.254
-17.286
Specifikation
1.000 kr.
Regnskab
2014
Samlet resultat
Special032217 U
pædagogisk
bistand til
voksne
Indtægter fra
052207 U
den centrale
refusionsordning
I
Pleje og omsorg 053232 U
mv. af ældre og
handicappede
I
Forebyggende
053233 U
indsats for ældre
og
handicappede
I
146.513
1.119
Budgetoverslag
2017
152.217
18.249
151.254
-17.286
Budgetoverslag
2018
152.217
18.249
151.254
-17.286
Budgetoverslag
2019
152.217
18.249
151.254
-17.286
Budget
2015
2017
2018
2019
151.243 152.217 152.217 152.217 152.217
1.795
1.326
1.326
1.326
1.326
27
0
0
0
0
0
-7.245
18.332
-7.882
19.896
-8.016
21.587
-8.016
21.587
-8.016
21.587
-8.016
21.587
-2.102
5.929
-1.733
4.790
-1.733
8.754
-1.733
8.754
-1.733
8.754
-1.733
8.754
-30
0
0
0
0
0
053540 U
445
564
567
567
567
567
053842 U
1.832
1.097
1.832
1.832
1.832
1.832
I
Botilbud til
053850 U
længerevarende
ophold (pgf. 108)
I
Botilbud til
053852 U
midlertidigt
ophold
(pgf. 107)
I
-940
72.221
-548
72.075
-1.018
73.492
-1.018
73.492
-1.018
73.492
-1.018
73.492
0
32.438
0
34.126
-1.848
32.567
-1.848
32.567
-1.848
32.567
-1.848
32.567
-3.464
-2.919
-3.716
-3.716
-3.716
-3.716
Rådgivning og
rådgivningsinstitutioner
Botilbud for
personer med
særlige sociale
problemer (pgf.
10
9
Voksenhandicap
1.000 kr.
Kontaktpersonog ledsageordninger (pgf.
45, 97-99)
Beskyttet
beskæftigelse
(pgf. 103)
Aktivitets- og
samværstilbud
(pgf. 104)
Sociale formål*
Voksen-, ældreog handicapområdet
Regnskab
2014
Budget
2015
2017
2018
2019
2.108
2.108
2.108
2.108
053853 U
4.123
4.053
I
053858 U
-472
5.077
-686
5.257
-407
5.274
-407
5.274
-407
5.274
-407
5.274
053859 U
18.663
19.283
20.962
20.962
20.962
20.962
I
055772 U
I
064557 U
-51
933
-322
0
0
1.039
-520
1.553
-33
1.034
-517
0
-33
1.034
-517
0
-33
1.034
-517
0
-33
1.034
-517
0
*Udgifter til voksne med nedsat funktionsevne.
03.22
Folkeskolen
03.22.17
Specialpædagogisk bistand til voksne (specialundervisning)
Regnskab 2014
Budget 2015
1.325.856
1.118.833
1.795.335
Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med
fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om
specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som
regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand. Forskellen mellem Budget
2015 og skøn for 2016 beror på lavere aktivitet.
05.22
Den centrale refusionsordning
05.22.07
Regnskab 2014
Budget 2015
0
-8.015.709
26.730
-7.245.118
0
-7.881.721
Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. § 176 i lov om
social service.
10
Voksenhandicap
05.32
Tilbud til ældre og handicappede
05.32.32
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
Regnskab 2014
Budget 2015
21.587.173
-1.732.703
18.331.909
-2.102.284
19.896.267
-1.732.703
Her konteres udgifter til borgerstyret personlig assistance, § 96 i Serviceloven, samt
personlig og praktisk hjælp.
Der er budgetteret med 13 helårspersoner, som modtager hjælp efter § 96 til en netto
gennemsnitspris på 1.527.267 kr.
Der budgetteres med 1.732.703 kr. i indtægt, da visse ordninger på området dækkes
med 50 % af Region Hovedstaden.
05.32.33
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
Regnskab 2014
Budget 2015
8.753.734
0
5.929.028
-30.254
4.789.790
0
Her konteres udgifter til aflastning og hjælp til ældre og til personer med betydelig
nedsat funktionsevne vedrørende § 85 i Serviceloven, hjælp, omsorg eller støtte til
optræning til udvikling af færdigheder.
Der er budgetteret med 9 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på 659.921 kr.
På funktionen afholdes desuden 2.814.444 kr. til kommunens eget udgående
personale, der primært varetager hjemmevejledning og støtte til udvikling af
færdigheder.
05.35
Rådgivning
05.35.40
Regnskab 2014
Budget 2015
566.929
444.893
563.772
Her konteres udgifter til specialrådgivning efter §12 i Serviceloven, herunder
Blindeinstituttet Refsnæs.
11
Voksenhandicap
05.38
Tilbud til voksne med særlige behov
05.38.42
Botilbud for personer med særlige sociale problemer
Regnskab 2014
Budget 2015
1.832.313
-1.017.857
1.831.899
-940.333
1.096.697
-548.348
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer
med særlige sociale problemer efter servicelovens §§ 109 og 110. Der er her tale om
meget individuelle perioder.
Indtægten vedrører 50 % statsrefusion af opholdsbetaling, samt borgerens
egenbetaling, der fra 1. januar 2016 forventes at skulle opkræves af kommunen.
Indtægten for egenbetaling tillægges tilsvarende udgifterne, da egenbetaling betales
sammen med kommunens opholdsbetaling.
05.38.50
Botilbud til længerevarende ophold for personer under 67 år
Regnskab 2014
Budget 2015
73.492.002
-1.848.000
72.220.618
0
72.075.319
0
På denne funktion registreres udgifter vedrørende botilbud til længerevarende ophold
for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige
sociale problemer, jf. servicelovens § 108.
I 2016 budgetteres der desuden med en indtægt, da det forventes, at kommunen selv
hjemtager egenbetaling fra de borgere, der ikke har egen lejekontrakt. Indtægten for
egenbetaling tillægges tilsvarende udgifterne, da egenbetaling betales sammen med
kommunens opholdsbetaling.
05.38.52
Regnskab 2014
Budget 2015
32.567.115
-3.715.768
32.438.460
-3.463.539
34.126.057
-2.918.808
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til
midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og
personer med særlige sociale problemer, jf. § 107 i lov om social service.
Funktionen indeholder blandt andet udgifter til Det Socialpsykiatriske Team,
Wiedergården, Jershøj og Falhøj. Udgifterne til administration og ledelse for disse
institutioner er flyttet hertil fra 06.45.57.
12
Voksenhandicap
Der er budgetteret med at 31 helårspersoner vil være i andre kommuners eller private
bofællesskaber til en netto gennemsnitspris på 575.116 kr., mens 24 helårspersoner vil
være i kommunens egne tilbud til en netto gennemsnitspris på 448.067 kr.
Forklaringen på faldet i Budget 2016 fra Budget 2015 skyldes, at der i Budget 2015
indgår en pulje på 2,0 mill. kr. til ældre- og sundhedsområdet, som er anvendt til den
øgede aktivitet på hjemmehjælpsområdet. Puljen er i Budget 2016 indeholdt i normal
drift i hjemmeplejen under serviceområdet Hjemmehjælp og primærsygepleje.
I 2016 budgetteres med en højere indtægt, da det forventes, at kommunen selv
hjemtager egenbetaling fra de borgere, der ikke har egen lejekontrakt. Indtægten for
egenbetaling tillægges tilsvarende udgifterne, da egenbetaling betales sammen med
kommunens opholdsbetaling.
05.38.53
Kontaktperson- og ledsageordning
Regnskab 2014
Budget 2015
2.107.849
-406.800
4.122.940
-472.235
4.053.098
-685.541
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for
personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og
kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter §§ 45, 97, 98 og 99 i
serviceloven. Budget 2016 er væsentlig lavere en Budget 2015 pga. flytning til §85
under 05.32.33.
05.38.58
Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer
Regnskab 2014
Budget 2015
5.274.459
5.077.213
5.257.351
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet
beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer, jf. § 103, stk. 1 og 2 i serviceloven.
05.38.59
Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer
Regnskab 2014
Budget 2015
20.962.266
-32.656
18.663.339
-50.562
19.283.493
0
På denne funktion registreres udgifter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til
personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer, jf. § 104 i serviceloven.
13
Voksenhandicap
Der afholdes desuden 1.829.242 kr. til udgifter og -32.656 til indtægter forbundet med
kommunens eget Aktivitetscenter.
05.57
Kontante ydelser
05.57.72
Sociale formål
Regnskab 2014
Budget 2015
1.033.528
-516.764
933.475
-321.899
1.039.068
-519.534
På funktionen registreres merudgifter til voksne i henhold til § 100 i Lov om Social
Service.
06.45.57
Voksen, ældre og handicapområdet
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
1.553.113
Denne funktion dækker over udgifter til administration og ledelse for handicapområdet.
Disse udgifter er nu afholdt på funktion 05.38.52.
14
Plejehjem, daghjem m.v.
Formål og indhold
Tårnby Kommune råder over 369 plejeboliger fordelt på 338 faste pladser og 31
midlertidige pladser. Plejeboligerne er placeret på 6 plejehjem i Tårnby Kommune.
Derudover er der daghjem på 2 af kommunens plejehjem. Fra 1. oktober 2015
forventes i alt 8 nye pladser at være færdigrenoverede og parate til ibrugtagning på
Plejehjemmet Irlandsvej, således at det samlede antal pladser i 2016 vil være 369.
Daghjem
Tilbuddet om daghjem sigter mod at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale
færdigheder med henblik på at forhindre, at borgeren isolerer sig fra omverdenen og
bliver inaktiv i sin hverdag. Det sigter endvidere mod at forebygge behov for indflytning
på plejehjem eller hospitalsindlæggelse.
Gennem socialt samvær, meningsfulde aktiviteter, god mad og vedligeholdende
træning gives borgeren gode og livsbekræftende oplevelser med henblik på at øge
trivsel og livskvalitet.
Derudover tilbyder daghjemmene aflastning af ægtefæller/familier til hjemmeboende
borgere med varig og betydelig funktionsnedsættelse. Der er daghjem på 2 af
kommunens plejehjem.
Plejebolig
Plejeboliger er boliger, som er indrettet med tanke på personer med et stort pleje- og
omsorgsbehov, og er beliggende i tæt tilknytning til diverse relevante trænings- og
servicefaciliteter. Tilbud om plejebolig henvender sig til borgere, der har en varig og
betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og behov for døgnpleje og
omsorg, og hvor dette ikke kan varetages i eget hjem.
Midlertidige pladser
Tårnby Kommune råder over et større antal midlertidige pladser fordelt på 2 af
kommunens plejehjem. De midlertidige pladser benyttes bl.a. til vurdering af borgere i
forhold til plejebolig, rehabilitering af borgere, aflastning af ægtefæller og til aflastning i
forbindelse med udskrivning fra hospital, hvor borger i en periode har brug for en særlig
støtte og pleje, som ikke kan tilbydes i hjemmeplejen, eller fordi der skal foretages
større boligændringer
Handicap/ældreboliger
Kommunen har anvisningsretten til 202 handicapvenlige boliger, som er beliggende
forskellige steder i kommunen, dog primært i Kastrupområdet. Boligerne henvender sig
til personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne og fortrinsvist
ganghandicappede, som er bevilget hjælpemidler.
Frit boligvalg
Borgere, der er visiteret til en plejebolig, har frit valg uanset plejeboligens beliggenhed.
Hvis plejeboligens beliggenhed er i en anden kommune, skal borgeren opfylde
visitationskriterierne i begge kommuner for at kunne blive visiteret til en bolig. Når en
borger flytter på plejehjem, har vedkommende ret til at få deres ægtefælle, samlever
eller registreret partner med. Hvis sådan et ønske forefindes, skal boligen være egnet
til 2 personer. Hvis borgeren dør, har ægtefællen, samleveren eller den registrerede
partner ret til at blive boende.
Plejeboliggaranti
Der er indført plejeboliggaranti. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er
visiteret til en plejebolig, en plejebolig senest 2 måneder efter optagelsen på den
generelle venteliste. Hvis man, som borger, afslår en tilbudt plejebolig, vil man komme
15
bagerst på den generelle venteliste, og en ny 2 måneders frist for et tilbud af
plejehjemsplads starter. Plejeboliggarantien gælder kun, hvis borgeren ikke har noget
specifikt ønske om en plejebolig på et specifikt plejehjem. Har man et ønske om en
specifik plejebolig, kommer man på en venteliste, hvor ventetiden på tilbud om
plejebolig vil variere. I april 2015 var der 19 borgere på den generelle venteliste til
plejebolig. Der er i øjeblikket udfordringer med at overholde plejeboliggarantien pga.
kapacitetspres.
Utilsigtede hændelser
Tårnby Kommune arbejder målrettet med at forebygge utilsigtede hændelser. En
utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med
sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser kan eksempelvis være forkert
dosering af medicin eller faldulykker.
Visionen.
Når en borger har behov for omfattende pleje og omsorg og plejen ikke kan varetages i
egen bolig, skal der kunne tilbydes en boligform, hvortil der er knyttet pleje-, omsorgs-,
trænings- og servicefunktioner.
Det er kommunens overordnede mål, at optagelse i plejebolig og på daghjem, skal
føles som en kvalitativ tilvækst i den enkelte borgers liv. Muligheden for at opfylde
behovet tilgodeses ved løbende at følge udviklingen på området med det formål at:
• Foretage løbende tilpasning og justering af målene for god pleje, således at den
enkelte borger, indenfor givne rammer, tilbydes en pleje der er tilrettelagt i
overensstemmelse med vedkommendes individuelle behov og livsstil.
• Sikre at ledige pladser i plejehjem og daghjem anvises uden unødigt ophold.
• Føre løbende tilsyn med plejen i såvel plejeboliger som daghjem jf. gældende
lovgivning, og de af Kommunalbestyrelsen vedtagne standarder på området.
• Løbende implementere tiltag, som følge af henholdsvis det kommunale som det
embedslægelige tilsyn.
• Følge befolkningsudvikling og venteliste til plejebolig tæt.
• Følge udviklingen indenfor plejeboligbyggeri med det formål løbende at
renovere og modernisere eksisterende plejeboliger.
• Løbende efteruddanne og vedligeholde personalets faglige færdigheder, så
plejen til enhver tid lever op til gældende normer for god pleje.
Målsætninger
Plejeboliggarantien
overholdes.
Resultatkrav
Der tilbydes plejebolig
senest efter 2 måneder fra
visitation.
En ledig bolig anvises
senest 10 dage efter, at den
er blevet ledig.
Skærpet indsats i forhold til At der er en
udskrivninger og
belægningsprocent på 80 %
indlæggelser på midlertidige på kommunens midlertidige
pladser på plejehjemmene. pladser.
Opfølgning
Opgørelse løbende over
venteliste efterrettes
udvalget.
Opfølgning på
anvendelsen af
kommunens midlertidige
pladser.
16
Målsætninger
Lære af utilsigtede
hændelser inden for
sundhedslovgivningens
rammer.
Resultatkrav
Utilsigtede hændelser
indberettes til en central
database.
Opfølgning
Risikomanageren
udarbejder en rapport én
gang årligt med henblik på
videndeling og læring.
Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til ældreboliger og institutioner,
sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal.
Ældreudgifter
Ældreudg. (netto) pr.
folkepensionist
Hele landet
Kommuner i Region H
Tårnby Kommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Hvidovre Kommune
Rødovre Kommune
2012
43.719
49.422
43.953
46.660
33.180
45.290
51.564
2013
42.367
47.880
44.166
47.337
32.660
44.563
51.587
2014
41.623
46.766
43.149
49.260
36.095
45.370
51.829
På dette serviceområde konteres udgifter og indtægter vedrørende plejehjem og
daghjem. Derudover indgår udgifter til Region Hovedstaden for betaling for
færdigbehandlede borgere, som Tårnby Kommune ikke har hjemtaget efter endt
behandling. Forudsætningerne for budgetlægningen på serviceområdet er lagt ud fra
forventet aktivitet samt den forventede takst/pris. Derudover har tidligere års forbrug
ligeledes indgået i forudsætningerne.
Normeringen på plejehjemmene fordeles via en ressourcetildelingsmodel. Modellen
skal sikre ensartet serviceniveau for beboerne på alle kommunens plejehjem. Modellen
er opbygget af en basisplejekvote, der giver 0,612 fuldtidsstilling om året pr. beboer.
Basisplejekvoten tildeles alle pladserne på plejehjemmene. Derudover tildeles der
tillægskvoter til beboere med særlige behov. Der er indarbejdet 3 kategorier af beboere
med særlige behov i modellen.
Disse er:
• Svært demente med 0,731 fuldtidsstilling ekstra
• Ældre med en psykiatrisk overbygning til andre lidelser med 0,669
fuldtidsstilling ekstra
• Midlertidige pladser med 0,754 fuldtidsstilling ekstra.
I modellen er der indarbejdet 17 % til vikardækning og afløsning. Denne dækker
sygdom, ferie, kurser, omsorgsdage, barns sygdom, timer til f.eks. samarbejde på
tværs af afdelinger, demenskoordinator, arbejdsmiljørepræsentanterne mv., diverse
tillæg f.eks. ved sen varsling af omlagt arbejdstid samt over- og merarbejde.
17
I budgettet er der indlagt følgende pladser i 2016:
Oversigt over varige og midlertidige pladser på plejehjem
Pladser i alt
Varige pladser
Midlertidige pladser
Pyrus Allé
48
48
0
Irlandsvej
114
102
12
Travbanehuset
36
18
18
Tårnbygård
84
84
0
Ugandavej
32
32
0
Tagenshus
55
54
1
369
338
31
I alt
Budgettet for indtægter for servicepakken, husleje, el og varme er beregnet på
baggrund af taksterne. I denne beregning er der desuden taget højde for manglede
indtægter for mad mv., når beboerne f.eks. er indlagt på sygehuset.
Bor borgeren fast på et plejehjem betales en fast husleje. I de midlertidige boliger
betaler borgeren en døgntakst.
Plejehjemsområdet er et område, hvor efterspørgslen er meget afhængig af
befolkningsudviklingen for de ældste borgere i kommunen. Nedenstående viser en
oversigt over aldersfordelingen af borgere på kommunens plejehjem. Det ses, at mere
end 1/3 af borgerne over 90 år er på plejehjem, mens knap 1/10 af borgerne mellem 80
år og 89 år er det. Det betyder, at ændringer i disse to aldersgrupper har stor effekt på
efterspørgsel på plejehjemsboliger.
Andel af borgere på plejehjem
35,00
30,00
25,00
%
20,00
15,00
10,00
5,00
0,00
0-64 årige
65-79 årige
80-89 årige
90 og derover
Figuren nedenfor viser den generelle stigning i antallet af ældre, og i modsætning til
tidligere prognoser, er forventningen at antallet af borgere over 80 år fastholdes i
budgetperioden.
18
Udvikling i antal borgere over 65 år
109
Indeks 2015 = 100
107
105
103
101
99
97
95
65-79
2015
100
2016
102
2017
104
2018
105
2019
107
80-89
100
100
99
99
98
90+
100
100
100
102
105
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
184.027
171.276
59.440
-46.688
188.185
175.566
64.403
-51.783
195.250
171.811
68.235
-44.795
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Andre
046290 U
sundhedsudgifte
r
Ældreboliger
053230 U
mv. af ældre og
handicappede
I
Regnskab
2014
Budgetoverslag
2017
195.526
172.453
68.235
-45.161
Budgetoverslag
2018
195.526
172.453
68.235
-45.161
Budgetoverslag
2019
195.526
172.453
68.235
-45.161
Budget
2015
184.027
4.505
2017
2018
2019
188.185 195.250 195.526 195.526 195.526
0
0
0
0
0
26
205.979
122
61
61
61
61
216.369 216.485 217.119 217.119 217.119
-34.452
-39.765
-32.388
-32.755
-32.755
-32.755
19
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
9.111
10.408
2017
2018
2019
10.500 10.508 10.508 10.508
-1.570
11.094
-1.508
13.070
-1.517
12.999
-1.517
12.999
-1.517
12.999
-1.517
12.999
-10.667
-10.510
-10.890
-10.890
-10.890
-10.890
Forebyggende
053233 U
indsats for ældre
og
handicappede
I
Plejehjem og
053234 U
beskyttede
boliger
I
05.32
05.32.30
Ældreboliger, ydelsesstøtte til private ældreboliger
Regnskab 2014
Budget 2015
61.143
25.705
121.606
Kontoen omfatter et obligatorisk bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond. I 2012
steg bidragsprocenten, hvorfor budgettet blev opskrevet. Effekten har endnu ikke vist
sig, og det er uvist om det vil ske. Af denne grund er budgettet igen reduceret, således
at det passer med den forhenværende bidragsprocent.
05.32.32
Pleje og omsorg af ældre og handicappede
Regnskab 2014
Budget 2015
216.484.565
-32.388.391
205.979.176
-34.451.529
216.368.778
-39.764.975
På funktionen konteres udgifter til driften af plejehjemmene, dvs. lønninger,
administration, fødevarer, rengøring, diverse udgifter vedrørende beboerne og
indtægter fra servicepakken m.m. Derudover indgår fælles udgifter og indtægter til
plejehjemmene og social- og sundhedselever.
Såvel udgifter som indtægter i Regnskab 2014 og Budget 2015 omfatter de ca. 8 mill.
kr. fra Ældremilliarden til løft af ældreområdet, som ikke indgår i hverken udgifts- eller
indtægtssiden i budgettet for 2016. Stigningen i nettodriftsudgifterne i 2016 skyldes
ibrugtagning af ekstra plejehjemspladser på Irlandsvej.
20
Udgifter ved køb og salg af pladser samt færdigbehandlede på hospitalerne har stor
betydning for det samlede budget, hvilket fremgår af nedenstående oversigter.
Udviklingen i færdigbehandlede patienter fremgår nedenfor. Der er pres på dette
område, hvilket også tidligere er beskrevet i ældreplanen.
Salg af plejehjemspladser:
.
Antal pladser
Gennemsnitspris
Budget/Regnskab
Regnskab 2014
Budget 2015
Budget 2016
26,5
-509.981
-13.514.488
27,5
-570.782
-15.696.505
27,5
-563.283
-15.490.283
Regnskab 2014
Budget 2015
Budget 2016
32,5
547.648
17.798.547
34
552.578
18.787.656
34
561.972
19.107.046
Regnskab 2014
Budget 2015
Budget 2016
2.085
2.161
4.505.413
1.200
2.043
2.451.123
2.137
2.078
4.440.686
Køb af plejehjemspladser:
.
Antal pladser
Gennemsnitspris
Budget/Regnskab
Færdigbehandlede patienter:
.
Antal dage
Gennemsnitspris
Budget/Regnskab
Der er i budgettet indlagt udgifter og indtægter til drift til beboerfløjen på Plejehjemmet
Irlandsvej, som er under renovering.
I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning om ”Udmøntning af pulje til løft af
ældreområdet” den 5. februar 2014, skal madproduktionen for plejehjemsbeboere
omlægges til køleproduceret mad. Der er i den forbindelse gennemført et udbud, hvor
tilbuddene er modtaget. Der er i beregningen af budgettet forudsat at det billigste tilbud
vinder. Hvilket er usikkert på nuværende tidspunkt. Konsekvensen af dette madudbud
er indarbejdet i budgettet.
Normeringerne er baseret på den ressourcetildelingsmodel, som er beskrevet under
afsnittet budgetteringsmetode og forudsætninger. Da ressourcetildelingsmodellen er
opbygget således, at plejehjemmene tildeles ressourcer i forhold til den plejetyngde,
som beboerne har, vil der være forskel på, hvor stor en normering de enkelte plejehjem
tildeles pr. plejehjemsplads. I 2016 er der indarbejdet en øget udgift til lønninger på
området, grundet ændring i det faglige uddannelsesniveau for plejepersonalet, som
følge af kompetenceudvikling, som er endelig effektueret i 2017.
Servicepakken består af kost, vask, leje af linned og undertøj, toiletartikler, terapi og
rengøringsartikler. Tidligere har servicepakken også indeholdt en forsikring, men for
nye beboere vil den ikke længere være en del af servicepakken, hvorfor der er
indarbejdet et fortsat fald i indtægten for forsikring i overslagsårende.
21
Beboerne betaler samlet set 3.468 kr. til kost om måneden. Dette svarer til den
maksimale takst, som kommunerne må opkræve for mad på plejehjemmene. Priserne
for de forskellige serviceydelser fremgår af taksoversigten bagerst i budgetmaterialet.
Udgifter til social- og sundhedselever udgør 19,6 mill.kr.
I 2016 er der afsat en normering på 63,680 fuldtidselever på social- og
sundhedshjælper/elever og i alt 14,3 mill. kr. til løn. Dette svarer til et optag på 56
elever i elevperioden, da perioden strækker sig over 15 måneder.
Der er afsat en normering på 20,375 til social- og sundhedsassistent-elever og i alt 4,6
mill. kr. til løn. Dette svarer til et optag på 13 elever i elevperioden, der ligeledes
strækker sig over 15 måneder. Der er afsat 0,7 mill. kr. i øvrige udgifter til eleverne,
som omfatter forsikring og kørsel m.v.
Endelig indeholder området diverse puljer for 1,3 mill. kr. der er afsat til eksempelvis
udgifter vedrørende praktisk koordinator m.v.
05.32.33
Forbyggende indsats for ældre og handicappede
Regnskab 2014
Budget 2015
10.500.360
-1.516.741
9.111.367
-1.569.807
10.408.260
-1.508.294
På funktionen konteres udgifter til kommunes 2 daghjem Irlandsvej og Travbanehuset
samt udgifter til kommunens borgere, der benytter daghjem i andre kommuner.
Den primære udgift på daghjemmene er løn til personalet. I 2016 er der indarbejdet en
øget udgift til lønninger på området, grundet ændring i det faglige uddannelsesniveau
for plejepersonalet, som følge af kompetenceudvikling, som er endelig effektueret i
2017.
Daghjemmene er normeret til henholdsvis 3,163 stilling på Daghjemmet Irlandsvej og
12,649 stilling på Daghjemmet Travbanehuset.
Indtægten kommer fra den takst, borgere betaler for at komme på daghjemmene.
05.32.34
Plejehjem og beskyttede boliger
Regnskab 2014
Budget 2015
12.999.471
-10.890.073
11.093.853
-10.667.129
13.069.604
-10.509.912
På denne funktion konteres boligdelen vedrørende plejehjemmene som blandt andet
vedrører vedligeholdelse, inventar, ejendomsskat, varme, el og betaling for husleje, el
og varme.
22
Der er afsat 2 mill. kr. til eksterne IT-udgifter, puljer mv., som blandt andet vedrører
betaling for omsorgssystem o. lign.
Der er i budgettet lavet en rokering af midlerne til el, som konsekvens af den ændrede
madform. Når beboerne skal have kølemad, vil de enkelte institutioner komme til at
bruge mere strøm, da maden skal opvarmes. Til gengæld vil plejehjemmene på
Løjtegårdsvej kunne forvente et lavere strømforbrug end da produktionskøkkenet
producerede maden. Derfor er det sparede forbrug til køkkenet fordelt på alle
modtagerinstitutionerne.
Udgifterne angående inventar vedrører både anskaffelser og vedligeholdelse.
Udgifter til skatter, afgifter m.v. indeholder vand, renovation, forsikring samt udgifter
forbundet med brand- og tyverialarm.
Budgettet for husleje, el og varme er beregnet ud fra taksten pr. m² ganget med et
vægtet gennemsnit, idet der forekommer ledige perioder på plejehjemmene ved
fraflytninger. Derudover indgår der i beregningen en forudsætning om, at hver beboer i
gennemsnit betaler 1.478 kr. om måneden i indtægtsbestemte husleje. Beboerne
betaler kun husleje, el og varme for de dage de faktisk bor på plejehjemmet, og der
betales kun husleje, el og varme for permanente pladser. På grund af samlingen og
udvidelsen af midlertidige pladser har det haft en effekt på disse indtægter både for det
enkelte plejehjem såvel som samlet set.
Boligerne på Tagenshus administreres af det almennyttige boligselskab Tårnbyhuse,
som står for opkrævning af husleje, el og varme. Kommunen kompenserer
boligselskabet for tabt husleje i de perioder, hvor boligerne står tomme. Der er
budgetteret med tabt husleje svarende til 243.485 kr.
23
Hjemmehjælp og primærsygepleje
Formål og indhold
Hjemmehjælp
Formålet med hjemmehjælp er, at borgerne på trods af funktionsnedsættelser som
følge af sygdom eller handikap, kan bevare flest mulige færdigheder, så borgeren kan
leve længst muligt på en måde, der giver livskvalitet for den enkelte. Det sker dels ved
at fastholde eller genopbygge borgerens færdigheder, så borgeren kan klare mest
muligt selv og dels ved at hjælpe med det, som borgeren ikke selv kan klare længere.
Hjælpen gives så længe, der er behov for det, og bygger på den enkeltes ansvar for sig
selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ud fra
dennes behov og forudsætninger.
Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp,
tøjvaskeordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt
eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller som har særlige sociale
problemer. Behovet for hjemmehjælp vurderes af kommunens visitator i samarbejde
med borgeren og tildeles i overensstemmelse med lovgivningen og ud fra Tårnby
Kommunes kvalitetsstandarder. Borgeren har mulighed for lejlighedsvist at bytte de
planlagte ydelser med andre opgaver, som borgeren ønsker udført.
Frit valg
Kommunen skal skabe et grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge
mellem den kommunale hjemmepleje og minimum en anden leverandør til personlig og
praktisk hjælp. Den private leverandør borgerne kan vælge som alternativ til den
kommunale leverandør er Rengøring.com/care. Kommunen fastsætter de
kvalitetsmæssige krav, der stilles til både den kommunale leverandør og den private
leverandør. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at alle får den visiterede hjemmehjælp.
Udviklingen i antallet af visiterede timer fordelt på den kommunale hjemmepleje og
private leverandører fremgår nedenfor. Der er sket en stigning i antallet af modtagere i
2014, som har valgt den kommunale leverandør, hvilket blandt andet hænger sammen
med forsinkelsen i kontraktindgåelsen med den nye leverandør på fritvalgsområdet.
For at sikre at forsyningsforpligtelsen overholdes har den kommunale leverandør
overtaget en række borgere, der tidligere modtog hjælp fra private leverandører. Den
udvikling har betydning for fordelingen af antal visiterede timer. Den aktuelle fordeling
mellem kommunal og privat leverandør nu på 90/10 %.
24
I nedenstående figur ses udviklingen i visiterede timer:
Den Kommunale Hjemmepleje
Privat leverandører
Total
20.000
18.000
Visiterede timer
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Januar
2011
Juni
2011
Januar
2012
Juni
2012
Januar
2013
Juni
2013
Januar
2014
Juni
2014
Januar
2015
Antal hjemmeplejemodtagere fordelt på ydelser:
1/1 2013
1/1 2014
1/1 2015
Antal modtagere
Vaskeordning
583
552
498
Indkøbsordning
252
236
188
Personlig og praktisk hjælp
1.132
1.099
1.113
Primærsygeplejen inkl. klinikkerne
441
464
456
Selvvalgte hjælpere
13
18
22
Madservice
51
48
81
Primærsygepleje
Primærsygepleje ydes til borgeren i henhold til sundhedsloven, og leveres af
medarbejdere i hjemmeplejen i Tårnby Kommune. Formålet er at yde sygepleje til
borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sygepleje ordineres af en
læge eller visiteres som en borgerrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats
med henblik på at bevare og styrke borgerens sundhed. Primærsygepleje visiteres ud
fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder.
Primærsygepleje er sygepleje, rehabilitering og palliation til borgere med midlertidige
eller kroniske lidelser, alvorligt syge og døende. Primærsygepleje ydes i den
nødvendige periode og afsluttes herefter.
Primærsygeplejen er en integreret del af det samlede kommunale sundhedstilbud til
borgerne og ydelsen gives som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Hvis
borgeren ikke er i stand til at transporterer sig til sygeplejeklinikkerne i
Sundhedscentret eller på Plejehjemmet Tårnbygård, kan ydelsen leveres i borgerens
hjem.
Plejeorlov
Plejeorlov bevilliges til, at pårørende kan yde omsorg og pleje til borgere i
terminalfasen, der vælger at dø i eget hjem. Orlov gives til den erhvervsaktive
pårørende, således at de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også et
25
mål at yde hjælpen på en måde, så det opleves som en nænsom og understøttende
hjælp.
Hverdagsrehabilitering
Tårnby Kommune har valgt at investere i borgernes sundhed, som et element i
håndteringen af det stigende antal ældre i fremtiden. Den slags investeringer tager tid
og kræver handling i dag, hvis de skal have den ønskede effekt, når behovet er størst.
Derfor blev der i 2012 ansat terapeuter og iværksat kompetenceudvikling af
hjemmehjælpere, for at tage fat på, at borgere fremover støttes og trænes til at
fastholde og forbedre funktionsniveauet. Derved vil borgeren fremover kunne klare
flere ting i hverdagen frem for passivt at modtage hjælp - dette er til gavn for både
borger og kommune.
Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, der har til formål, at borgeren
støttes til igen at kunne klare daglige gøremål og aktiviteter selv, for eksempel at gå i
bad, handle ind, gøre rent, eller tage tøj af og på.
Der lægges vægt på, at borgerne er og forbliver aktive. På baggrund af viden om, hvor
meget hverdagsrehabilitering kan betyde for menneskers evne til at komme i gang
igen, har Tårnby Kommune besluttet, at borgere på baggrund af en konkret individuel
vurdering kan visiteres til en ekstra indsats i form af hverdagsrehabilitering.
Hverdagsrehabilitering er nu en integreret del af den visiterede hjemmehjælpsydelse til
borgere i kommunen.
Visionen
De borgere, der har mistet færdigheder – fysisk og/eller psykiske, skal have hjælp til
praktiske opgaver i hjemmet samt hjælp til personlig pleje og ernæring. Hjælpen
tilrettelægges i overensstemmelse med vedkommendes egne værdier, personlige
idealer og hidtidig livsførelse.
Det er et mål, at borgere i Tårnby Kommune uanset sygdom eller handicap skal have
mulighed for at bevare færdigheder til at leve og bo i eget hjem så lang tid som muligt.
Dette kræver en aktiv indsats for, at borgerens funktionsevne fastholdes eller
forbedres, således at borgerne støttes i at blive mere selvhjulpne.
Der ydes hjælp til selvhjælp, så borgeren selv deltager aktivt. Bedre arbejdsmiljø,
mindre fysisk nedslidning og sundere kost, medfører, at folkepensionister bevarer
færdigheder højt op i alderen. Hjemmehjælp bør derfor prioriteres i forhold til de ældste
ældre, der har mistet færdigheder. Hjælp ydes på baggrund af en visitation i
overensstemmelse med lovgivningen og kommunens kvalitetsstandarder.
Det overordnede mål er, at hjælpen tilpasses behovet, under hensyn til at borgerens
eller pårørendes ressourcer skal inddrages i fornødent omfang med det formål at
undgå yderligere funktionstab, som følge af inaktivitet og mangel på træning.
26
Ved visitation lægges vægt på at:
• Hjælpen afpasses borgerens behov.
• Det borgeren kan, skal borgeren gøre selv.
• Borgere der kan transportere sig selv, henvises til primærsygepleje på
klinikkerne.
• Borgere der kan, henvises til Apotekernes dosisdispenserede medicinordning.
Der er et mål for kommunens egen leverandør, at personalets viden og færdigheder
løbende udvikles, så hjælpen tilrettelægges efter den anerkendte viden om aldring,
pleje og vedligeholdelsestræning.
Målsætninger
At den kommunale
hjemmepleje effektiviserer sin
drift
At styrke kvaliteten i den
kommunale hjemmeplejes
arbejde.
Resultatkrav
At timeprisen i den
kommunale hjemmepleje
reduceres med 3 % i
forhold til 2015 og at
sygefraværet halveres.
Gennem brug af tablets og
digitale løsninger
forbedres flow i
informationer vedrørende
borgere i hjemmeplejen.
Opfølgning
Indgår som del i en
månedlig opfølgning på
området.
Kvartalsvis opfølgning på
den borger-rettede brug
af tablets og digitale
løsninger.
Nedenfor ses befolkningsudviklingen opdelt på forskellige alderstrin. Der ses en
stigende tendens i aldersgruppen 65-79-årige, hvilket alt andet lige giver større
efterspørgsel efter hjemmehjælp og primærsygepleje. Presset efter serviceydelser på
området vil derfor være stigende.
Aldersgrupperinger – absolutte tal - jf. kommunens befolkningsprognose for
2015-2019
Aldersfordeling/borgere
2015
2016
2017
2018
2019
0-64 årige
65-79 årige
80-89 årige
34.752
5.809
1.639
34.985
5.920
1.644
35.170
6.023
1.627
35.474
6.119
1.626
35.546
6.240
1.610
90 årige og derover
I alt
373
42.573
373
42.922
372
43.192
379
43.598
393
43.789
Nedenfor ses udviklingen i de visiterede timer. Det skal bemærkes, at der udover de
visiterede timer til hjemmehjælp samtidig forventes 6.086 timers hverdagsrehabilitering,
som er et centralt element i forsøget på at fastholde og forbedre borgernes
funktionsniveau. Udviklingen i visiterede timer hænger sammen med
plejehjemskapaciteten.
27
Der er budgetteret i 2016 med et samlet antal visiterede timer til hjemmehjælp og
hverdagsrehabilitering på 189.163 timer (183.077 timers hjemmehjælp og 6.086 timers
hverdagsrehabilitering). Udviklingen i timerne er i høj grad påvirket af pres fra
accelererede patientforløb med hurtigere udskrivninger af plejekrævende borgere fra
hospitalerne og et generelt pres på plejeboligkapaciteten.
Udvikling i visiterede timer, Den Kommunale Hjemmepleje
Regnskab Forventet
2014
2015
Praktisk hjælp
17.572
20.222
Personlig hjælp dag
65.342
75.434
Personlig hjælp øvrig
62.530
72.187
3.997
6.224
I alt
149.441
174.067
Budget
2016
19.773
73.758
70.583
6.086
170.200
Udvikling i visiterede timer, Den Private Leverandør
Regnskab
2014
Praktisk hjælp
4.469
13.302
12.419
0
I alt
30.190
Forventet
2015
2.805
8.555
7.987
0
19.347
Budget
2016
2.749
8.385
7.828
0
18.962
Udvikling i visiterede timer, i alt hjemmehjælp
Regnskab
2014
Praktisk hjælp
22.041
78.644
74.949
3.997
I alt
179.631
Forventet
2015
23.027
83.989
80.175
6.224
193.415
Budget
2016
22.522
82.143
78.412
6.086
189.163
28
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
113.387
81.483
35.241
-3.337
105.393
79.186
29.371
-3.164
123.771
105.889
20.635
-2.753
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Sundheds046288 U
fremme og
forebyggelse
mv. af ældre og
handicappede
I
Plejevederlag og 053237 U
hjælp til sygeartikler o.lign.
ved pasning
04.62
Regnskab
2014
Budgetoverslag
2017
123.939
106.057
20.635
-2.753
Budgetoverslag
2018
123.939
106.057
20.635
-2.753
Budgetoverslag
2019
123.939
106.057
20.635
-2.753
113.387
0
2017
2018
2019
105.393 123.771 123.939 123.939 123.939
0
2.460
2.460
2.460
2.460
115.585
107.487 122.981 123.149 123.149 123.149
-3.337
1.139
Budget
2015
-3.164
1.070
-2.753
1.083
-2.753
1.083
-2.753
1.083
-2.753
1.083
Sundhedsudgifter m.v.
04.62.88. en del af 400204102
Sundhedsfremme og forebyggelse
2.459.794
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
Området indeholder udgiften til den hverdagsrehabiliterende indsats, som har til formål
at støtte og træne borgere i målgruppen for hjemmehjælp til i højere grad at kunne tage
vare på egen omsorg og dermed blive mere selvhjulpne.
Udgiften har frem til 2016 været afholdt på serviceområdet Sundhedsordninger og
genoptræning.
29
05.32
05.32.32.400204000
Fællesudgifter og indtægter
Regnskab 2014
Budget 2015
8.016.805
7.206.331
8.537.928
På området konteres IT-udgifter, løn til IT-medarbejder samt de administrative
medarbejdere i den kommunale hjemmepleje og primærsygepleje.
I Budget 2015 er der indeholdt en pulje til fremtidige visitationer på 1,2 mill. kr. Der er
ikke budgetlagt med en sådan pulje i 2016, pengene er i stedet afsat til den
kommunale hjemmehjælp og indeholdt i det samlede beløb dér.
05.32.32. en del af 4002040100
Den kommunale hjemmehjælp
Regnskab 2014
Budget 2015
76.747.428
0
64.418.487
-826.907
58.235.855
-426.672
Her konteres udgifter til den udførende del af Den Kommunale Hjemmepleje.
Der er budgetteret med 170.200 visiterede timer til den kommunale hjemmehjælp.
Antallet er steget med 32.140 timer i forhold til Budget 2015.
I 2016 er der indarbejdet en øget udgift til lønninger på området, grundet ændring i det
faglige uddannelsesniveau for plejepersonalet, som følge af kompetenceudvikling, som
er endelig effektueret i 2017. Hvis uddannelsesniveauet havde været således i 2015
indebærer Budget 2016 en effektivisering af timeprisen på 3 %. Det kommer til udtryk
ved, at mere af hjemmeplejens tid bruges hos borgeren, bl.a. som følge af en
målsætning om halveret sygefravær og en mere effektiv drift.
Der har tidligere været budgetlagt med indtægter for midlertidig hjemmehjælp, som det
ikke længere kan opkræves for.
05.32.32.4002040103
Tilskud til personlig og praktisk hjælp
Regnskab 2014
Budget 2015
3.433.078
3.800.964
3.390.920
Her konteres udgifter til borgere, som selv ansætter hjemmehjælp.
30
05.32.32. 4002040200
Primærsygepleje
Regnskab 2014
Budget 2015
19.152.041
16.582.929
14.156.959
På området konteres udgifter til kommunal primærsygepleje. Stigningen i udgifterne er
en konsekvens af opgaveglidningen fra det regionale sundhedsvæsen til kommunerne.
I takt med at der bliver flere og flere ambulante besøg på hospitalerne og færre og
færre indlæggelser, giver det naturligt et øget pleje- og omsorgsbehov, og dermed
også et større behov for hjemmesygeplejeydelser, såsom sårpleje m.v.
05.32.32.4002046200
Private leverandører af personlig og praktisk hjælp
Regnskab 2014
Budget 2015
10.603.739
-1.417.042
17.363.067
-1.313.772
18.165.390
-1.409.150
På området konteres udgifter til private leverandører af hjemmehjælp, vask og indkøb.
Der er budgetteret med 18.963 visiterede timer til den private leverandør af
hjemmehjælp. I forhold til Budget 2015 er det 19.977 timer mindre.
05.32.32.400204101
Betaling til / fra kommuner
Regnskab 2014
Budget 2015
5.028.000
-1.335.909
6.212.807
-1.196.449
5.000.000
-1.328.470
På området konteres udgifter til betaling af hjemmehjælp i andre kommuner og
indtægter fra andre kommuner vedr. hjemmehjælp.
05.32.37. 4002040300
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved
Pasning af døende i eget hjem
Regnskab 2014
Budget 2015
1.083.245
1.139.156
1.069.999
På området konteres udgifter til løn og vederlag til plejere og sygeartikler.
31
Sociale formål og omsorgsarbejde
Formål og indhold
Formålet er at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og
støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk.
Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er,
at man er folkepensionist og selvhjulpen.
Pensionisthus og pensionistcenter
Pensionistcentret Solgården
Pensionisthuset Pilehaven
Pensionisthuset Bordinghus
Pensionisthuse og pensionistcenter er for ældre borgere bosiddende i kommunen, som
har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og kulturelle arrangementer.
Det er kommunes mål at skabe fysiske rammer for borgernes selvudfoldelse. Det
betyder, at husenes og centrets daglige tilbud i høj grad er bestemt af brugernes
interesser og engagement. Personalet er behjælpelig med at få aktiviteterne
koordineret og støtte brugerne i det daglige, men grundlæggende er der tale om, at
brugerne skal bruge, præge og udvikle husene efter deres egne ønsker og behov.
Private omsorgsklubber
De private omsorgsklubber er et velegnet supplement til den kommunale indsats, og
der gives tilskud til de private omsorgsklubber.
Frivilligt socialt arbejde
Det frivillige sociale arbejde er ligeledes et supplement til den kommunale indsats.
Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper,
handicappede og ældre. På området gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i
kommunen herunder til De gamles Skovtur og De gamles Jul. Ydermere gives støtte til
udviklingsprojekter, der bl.a. er tværgående og fremmer bedre arbejdsmetoder. Der er
tale om såkaldte § 18 midler, som tildeles til kommunen som en del af bloktilskuddet.
Visionen.
Det frivillige sociale arbejde og omsorgarbejdet medvirker til at styrke den sociale
ansvarlighed og solidaritet i lokalsamfundet.
Det er kommunens overordnede mål at tilbyde folkepensionister rammer for
selvudfoldelse. Tilbuddene er organiseret omkring et princip om ikke at umyndiggøre,
men at understøtte, at den enkelte, så vidt det er muligt, tager ansvar for sit eget liv.
Det betyder, at borgerne i vidt omfang skal stå for aktiviteterne selv. Det er et krav, at
borgerne er selvhjulpne, og at personalet i pensionisthusene fungerer som
igangsættere og konsulenter mere end som hjælpere.
Målet er at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen. Tilskuddene til
omsorgsklubberne og til det frivillige sociale arbejde har i øvrigt til formål at modvirke
isolation, ensomhed og sikre en bedre livskvalitet.
Tilskud til det frivillige sociale arbejde og udviklingsprojekter ydes ud fra en grundtanke
om, at der er opgaver som bedst løses via den frivillige sociale indsats.
32
Det gælder bl.a. besøgstjenesterne, telefonrådgivninger, sociale ”caféer”,
aflastningsophold eller lignende.
Målsætninger
Stille fysiske rammer til
rådighed for borgernes
selvudfoldelse.
Resultatkrav
Aktiviteterne i pensionist
husene skal svare til
borgernes behov.
Understøtte politisk
mulighed for prioritering, af
konkret lokalforankret
frivilligt sociale arbejde.
Sundheds- og
Omsorgsudvalgets
beslutninger følges.
Opfølgning
Løbende opfølgning og
dialog med brugerne og de
ansatte i pensionist husene.
Derudover forelægges en
årlig opfølgning politikerne.
Løbende opfølgning.
Budgetteringsmetoder og forudsætninger
Budgettet er fastsat på baggrund af en vurdering af tidligere års forbrug samt en
vurdering af det aktuelle aktivitetsniveau.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
5.205
2.457
3.483
-735
6.367
2.771
4.341
-746
6.441
2.723
4.468
-750
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Forebyggende
053233 U
indsats for ældre
og
handicappede
I
Øvrige sociale
057299 U
formål
Regnskab
2014
Budget
2015
5.205
4.390
6.367
5.030
-735
1.550
-746
2.082
Budgetoverslag
2017
6.441
2.723
4.468
-750
Budgetoverslag
2018
6.441
2.723
4.468
-750
Budgetoverslag
2019
6.441
2.723
4.468
-750
2017
2018
2019
6.441
6.441
6.441
6.441
5.097
5.097
5.097
5.097
-750
2.094
-750
2.094
-750
2.094
-750
2.094
33
05.32
05.32.33
Generelle tilbud med aktiverende og forbyggende sigte
Regnskab 2014
5.096.953
-749.940
4.389.915
-734.764
5.029.988
-745.763
Budget 2015
Der afholdes udgifter til driften af pensionisthusene Bordinghus og Pilehaven samt
pensionistcenteret Solgården.
Nettoudgifter på pensionisthuse og pensionistcenter er herefter følgende:
Bordinghus
Pilehaven
Solgården
424.487 kr.
832.656 kr.
2.949.888 kr.
05.72
Støtte til socialt frivilligt arbejde og øvrige sociale
formål
05.72.99
Frivilligt socialt arbejde
Regnskab 2014
Budget 2015
2.093.987
1.549.964
2.082.326
Der gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen, herunder til private
omsorgsklubber. Midlerne på kontoen skal bidrage med økonomisk tilskud til
udviklingsprojekter til sociale formål og forsøg med særlig fokus på
velfærdsteknologiske tiltag.
Fordeling af beløbene vil blive besluttet af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Der anvendes 344.254 kr. til udviklingsprojekter til sociale formål og forsøg med særligt
fokus på velfærdsteknologiske tiltag. Midler fra puljen bevilges af Sundheds- og
Omsorgsudvalget.
Derudover er der afsat et driftstilskud 822.098 kr. i Budget 2016 til kommunens
værested på Kastruplundgade 13, som henvender sig til en gruppe af socialt udsatte
borgere, og hvis aktiviteter vil være et supplement til kommunens øvrige tilbud.
Værestedet drives af Dansk Røde Kors og kommunen bidrager med et tilskud til drift af
stedet.
De resterende 927.635 kr. er afsat til tilskud til frivilligt socialt arbejde.
34
Hjælpemidler
Formål og Indhold
Formålet er at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.
Hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligændringer bevilges efter servicelovens §§
112, 113, 114 og 116. Følgende kategoriseringer indenfor hjælpemiddelområdet kan
udledes:
Kropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne hjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive
kompenseret for en varig funktionsnedsættelse, hvor der eksempelvis er behov for
ortopædiske fodindlæg, forskellige slags proteser og støttestrømper.
Syns- og kommunikationshjælpemidler
Syns- og kommunikationshjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at
blive kompenseret for varige syns- og kommunikationsfunktionsnedsættelse, herunder
hjælp til hjerneskadede og ordblinde. Da området er stærkt specialiseret, er der i
rammeaftalen mellem region og kommuner fastsat nærmere regler for henvisning af
borgere til syns- og kommunikationscentre, således at kommunerne kan få den
nødvendige faglige bistand til at kunne træffe korrekte afgørelser vedrørende disse
hjælpemidler.
Handicapbiler
Hjælp til køb af bil kan bevilges til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller at fastholde
nuværende erhvervsarbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Genbrugshjælpemidler
Genbrugshjælpemidler kan bevilges, når borgere har behov for at blive kompenseret
for varige funktionsnedsættelser, hvor der eksempelvis er behov for rollatorer,
kørestole, eldrevne kørestole med videre. I tilfælde af, at der ved bevilling af et
genbrugshjælpemiddel er behov for eksempelvis at få udarbejdet en
siddestillingsanalyse rekvireres dette fra relevant samarbejdspartner.
Boligændringer
Boligændringer kan bevilges i de tilfælde, hvor en funktionsnedsættelse efter nærmere
ergoterapeutiske vurderinger medfører nødvendigheden heraf.
Forbrugsgoder
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik
på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Der kan ikke
ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo og der kan ligeledes
kun ydes hjælp, når udgiften overstiger et vist minimum. Hjælpen kan udgøre 50 % af
en gennemsnitlig anskaffelsespris. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler for
afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til i ministerielle
bekendtgørelser.
Den individuelle handicapkørselsordning.
Tilbud til svært bevægelseshæmmede om handicapkørsel omfatter kørsel til
fritidsformål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle
aktiviteter. Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis læge, hospital,
fysioterapeut eller tandlæge udføres ikke under ordningen. Der er en egenbetaling og
et årligt maksimum for kørsel.
35
Hjælpemidler
For at indgå i kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt: fyldt 18 år, så
svært bevægelseshæmmet, at man ikke kan benytte de offentlige trafikmidler, man
skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, som eksempelvis rollator,
gangbuk eller albuestokke.
Visionen
Borgere med varige fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser ydes rådgivning,
vejledning samt økonomisk støtte til relevante hjælpemidler, boligændringer,
forbrugsgoder for i videst muligt omfang at kompensere for funktionsnedsættelsen.
Målsætninger
At overholde de politisk
fastsatte sagsbehandlingstider på ansøgninger om
hjælpemidler, forbrugsgoder,
biler og boligændringer.
At Ankestyrelsens
principafgørelser følges.
Resultatkrav
At sagsbehandlingsfristerne
overholdes i 95 % af
sagerne, idet mangelfulde
oplysninger kan forsinke.
Opfølgning
På baggrund af statistik
materiale udarbejdes ½årlige rapporteringer til
det politiske udvalg
At Ankestyrelsen giver
medhold i 95 % af de
indsendte sager fra
hjælpemiddelteamet.
På baggrund af statistik
materiale udarbejdes ½årlige rapporteringer til
det politiske udvalg
Nedenfor fremgår kommunens udgifter til hjælpemidler, sammenlignet med udvalgte
kommuner, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Tårnby Kommune følger den
generelle tendens, hvor udgifter til hjælpemidler falder, og er faldet med 16 pct. fra
2012 til 2014.
Udgifter til hjælpemidler pr. indbygger:
Udg. til hjælpemidler pr. indb.
Hele landet
Kommuner i Region Hovedstaden
Tårnby Kommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Hvidovre Kommune
Rødovre Kommune
2012
694
616
644
769
775
618
827
2013
600
533
610
646
623
460
717
2014
596
517
541
652
795
478
796
Grupperingerne vedrører ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og
stomihjælpemidler, andre hjælpemidler, forbrugsgoder samt hjælp til boligindretning.
36
Hjælpemidler
Fordelingen af udgifter til hjælpemidler fremgår af nedenstående figur.
Center for syn
og
kommunation;
6%
Fordeling af udgifter til hjælpemidler
Støtte til køb af
Andre
bil § 114; 5%
hjælpemidler ;
4%
Arm- og
benproteser
§112; 4%
Ortopædiske
hjælpemidler
§112; 12%
Hjælp til
boligindretning §
116; 4%
Inkontinens- og
stomihjælpemidl
er; 20%
Kørestole,
rollatorer m.v.;
45%
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
27.466
0
27.995
-529
23.936
0
25.235
-1.299
24.593
0
25.253
-661
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Busdrift
Hjælpemidler,
forbrugsgoder,
boligindretning
og befordring
023231 U
053235 U
I
Regnskab
2014
Budget
2015
27.466
1.894
26.101
23.936
2.044
23.191
-529
-1.299
Budgetoverslag
2017
24.593
0
25.253
-661
Budgetoverslag
2018
24.593
0
25.253
-661
Budgetoverslag
2019
24.593
0
25.253
-661
2017
2018
2019
24.593 24.593 24.593 24.593
1.884
1.884
1.884
1.884
23.370 23.370 23.370 23.370
-661
-661
-661
-661
37
Hjælpemidler
02.32 Kollektiv trafik
02.32.31
Handicaptransport
Regnskab 2014
Budget 2015
1.883.780
1.894.356
2.043.800
Udgiften vedrører individuel transport af svært bevægelseshæmmede over 18 år, som
rækker ud over transport til behandling, terapi og lign.
Budgettet er baseret på forbruget fra 2012-2014 samt budgettet for 2015.
05.32 Tilbud til ældre og handicappede
05.32.35
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring
Regnskab 2014
Budget 2015
23.369.667
-660.870
26.101.097
-529.375
23.190.730
-1.298.927
På området konteres udgifter til arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler,
inkontinens- og stomihjælpemidler, IT-hjælpemidler.
Endelig konteres udgifter til Kommunikationscentret, diverse udgifter til hjælpemidler,
betaling til/fra regioner og tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil.
I 2016 budgetteres der desuden med en forventning om lavere priser på stomi- og
inkontinenshjælpemidler, som følge af et udbud, samt øget brug af løftestole i det
daglige arbejde.
38
Sundhedsordninger og genoptræning
Formål og indhold
Formålet er at iværksætte sundhedstiltag vedrørende Sundhedspleje, Tandpleje,
almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og
misbrugsbehandling og afholde udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af
sundhedsvæsenet. Under serviceområdet henhører ligeledes sygesikringsydelser i
form af hjælp til befordring og udgifter til hospiceophold.
Kommunerne har i de senere år oplevet en markant opgaveglidning fra det regionale
sundhedsvæsen. Der er tale om en omlægning fra stationær til ambulant behandling
og tidligere udskrivninger, som sammen med den demografiske udvikling betyder et
forøget pres på pleje, omsorg og sundhedsindsats. Dette stiller krav om en langsigtet
strategi.
KL har lanceret ”Det nære Sundhedsvæsen” som sætter en række målsætninger for
kommunerne, og som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 30. april 2013.
Sundhedsplejen
Bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og medvirker til at skabe gode
forudsætninger for en sund voksentilværelse gennem en generel sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsplejen arbejder også for at styrke den
målrettede indsats over for børn og unge. Forældre vejledes til at kunne støtte deres
børns sunde udvikling fysisk og mentalt.
Tandplejen
Sikrer at alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen har adgang til
vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Som alternativ til det kommunale
tandplejetilbud kan man vælge at modtage børne- og ungdomstandplejen i privat
tandlægepraksis. På grund af lovændring fra den 1. januar 2013 vil det for de 0-15
årige være med egenbetaling på 100 % og for de 16-17 årige uden egenbetaling.
Tandplejetilbud i en anden kommunal tandpleje kan tilbydes, hvis der foreligger en
faglig indikation.
Fra august 2014 er de tidligere 5 tandklinikker på skolerne samlet i en ny fælles klinik
på Amager landevej 67-69. Denne klinik vil gennem et fagligt mere bæredygtigt miljø
og moderne faciliteter skabe en bedre tandpleje til gavn for borgeren.
Endvidere tilbydes omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til personer, som kun
vanskeligt kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud.
Alkoholbehandling
Borgeren kan vælge at modtage offentlig ambulant behandling. Der er indgået aftale
med Lænken – Landsforeningen af Lænkeambulatorierne. Der henvises til
Lænkeambulatorierne, såfremt borgeren ønsker at påbegynde alkoholbehandling.
Såfremt borgeren har behov for døgnbehandling, vil visitation dertil foretages i et
samarbejde med Lænkeambulatoriet eller den behandlingsinstans, som varetager den
ambulante behandling.
Formålet med alkoholbehandlingen er at sikre en indsats, der er rettet mod den
nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af
misbrug. Der sigtes endvidere mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse
i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration.
Behandlingen er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og
muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed.
39
Behandlingsindsatsen tilrettelægges i udgangspunktet efter princippet om mindst
indgribende foranstaltning.
Stofmisbrugsbehandling
Stofmisbrugsbehandlingen for borgere fra Tårnby Kommune varetages af
KABS(misbrugscenter) i Glostrup Kommune. Stofmisbrugsbehandlingen omfatter også
stofmisbrugsbehandling til unge, gravide samt psykisk syge. KABS varetager både den
lægelige og den sociale behandling. Behandling af stofmisbrugere omfatter ambulant
behandling, dagbehandling samt døgnbehandling. Opstart af stofmisbrugsbehandling
forudsætter visitation.
Formålet med stofmisbrugsbehandling er at sikre en indsats, der er rettet mod den
nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af
misbrug.
Behandlingen sigter mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i
samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og socialintegration og den er
helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med
respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Ligesom alkoholbehandlingen er
stofmisbrugsbehandlingen tilrettelagt i udgangspunktet efter princippet om mindst
indgribende foranstaltning.
Forebyggelse
Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede
forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Den borgerrettede forebyggelse
er først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at
mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og begrænse velfærdssygdommes
udvikling. Den patientrettede forebyggelse handler om at forebygge, at en sygdom
udvikler sig yderligere. Tilbud under den patientrettede forebyggelse er blandt andet
Tårnby Kommunes forløbsprogrammer for borgere med diabetes type 2, KOL, demens,
lænderyg smerter, kræft og hjertesygdom. Tårnby Kommune har med Sundhedsaftale
2015 – 2018 forpligtet sig til at arbejde med sårbare grupper i forløbsprogrammerne.
Kommunalbestyrelsen har valgt, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker skal
implementeres, og at dette skal ske med nedsættelse af en projektorganisation, hvor
der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Indsatserne i
forebyggelsespakkerne er hovedsagelig borgerrettede.
Der er stor ulighed i sundhed. Det ses blandt andet ved, at blandt borgere, som er
uden for arbejdsmarkedet, kort uddannede, enlige og psykisk syge, findes en højere
forekomst af rygning, misbrug, uhensigtsmæssige spise- og motionsvaner og kronisk
sygdom. Samtidig viser undersøgelser, at disse sårbare grupper har sværere ved at
håndtere et liv med kronisk sygdom som f.eks. giver hyppigere indlæggelser end andre
grupper med samme sygdomme. Et fokus i Sundhedsplan 2020 er ulighed i sundhed,
og deraf implementering af indsatser og rammer, som er målrettet sårbare grupper.
Forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg er en lovbunden opgave med det formål at fremme og
vedligeholde sundhed og livsglæde for samfundets ældste borgere.
Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet
Kommunen skal medfinansiere sundhedsområdet på indlæggelser og ambulante
besøg foretaget på et somatisk eller et psykiatrisk sygehus. Det indebærer et delvist
40
betalingsansvar for sundhedsvæsenet i form af et aktivitetsafhængigt bidrag på ca. 16
pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Hensigten med den kommunale
medfinansiering er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, som kan
aflaste sygehusene og fremme effektiv forebyggelse, trænings- og plejeindsats.
Genoptræning
Kommunen har ansvaret for at yde tre slags træning/genoptræning
• ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven
• genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven
• vederlagsfri fysioterapi
Kommunal ambulant genoptræning efter sundhedsloven tilbydes alle borgere, der har
været indlagt på hospital, og som udskrives med en genoptræningsplan.
Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har
på udskrivningstidspunktet.
Genoptræning efter sundheds- og serviceloven er defineret som en tidsafgrænset
indsats mellem borgeren og personale med det formål, at borgeren opnår samme grad
af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræningen rettes
imod borgerens funktionsnedsættelse, hvilket vil sige problemer i kroppens funktioner
eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger.
Genoptræning efter sundhedsloven foregår i Sundhedscenter Tårnby samt på
kommunens plejehjem. Ydelsen er omfattet af frit valg, hvorfor borgeren har ret til frit at
vælge genoptræningstilbud i andre kommuner.
Kommunen er forpligtet til at yde befordring til første genoptræning efter
sundhedsloven, hvis det fremgår af genoptræningsplanen, at borgeren har behov for
det. Herefter vurderes borgerens behov for befordring fra gang til gang.
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven ydes til
borgere, som efter sygdom eller svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse
har mistet sit hidtidige funktionsniveau eller har vanskeligt ved at vedligeholde sit
funktionsniveau.
Vedligeholdelsestræning efter serviceloven er defineret som målrettet træning for at
forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau.
Genoptræning efter serviceloven foregår på SundhedsCenter Tårnby eller i borgerens
hjem. Vedligeholdelsestræningen foregår på plejehjemmene og i kommunens
daghjem.
Kommunen afholder udgifterne til den specialiserede ambulante genoptræning, der
varetages af sygehusene, 70 % af udgiften til genoptræning under indlæggelsen samt
den vederlagsfri fysioterapi.
Vederlagsfri fysioterapi ydes til svært fysisk handicappede personer med særlig
diagnose. Praksis, som gennem mange år har været anvendt ved fortolkning er
følgende: ”En borger, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp
eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk
handicap”. Handicapkriteriet er opfyldt, når personen anvender hjælpemidler eller er
nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks. påklædning, personlig
hygiejne eller madlavning.
41
Den vederlagsfri fysioterapi ydes indtil videre kun af privat praktiserende
fysioterapeuter.
Visionen:
Tårnby Kommune vil medvirke til at borgerne får et langt og sundt liv, forebygge
livsstilssygdomme, bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet samt at prioritere
det, der virker.
Sundhedsplejen skal yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
indsats og en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en
særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.
Det er en målsætning for sundhedsplejen at tage udgangspunkt i familiens/barnets
ressourcer, understøtte dem og medvirke til at udvikle familiens evne til selv at mestre
udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn.
Et godt og velfungerende samarbejde tilstræbes på tværs af sektorer, der arbejder med
børn, unge og deres forældre. Her tænkes både kommunalt og regionalt, for at kunne
sikre vigtig information til alle relevante samarbejdsparterne omkring familien efter
samtykke fra forældrene.
Det er et mål for Den kommunale tandpleje at levere tandpleje af en høj kvalitet med
patienten i centrum. Endvidere er det et mål at have tilfredse brugere, som selv er med
til at tage ansvaret for at bevare et sundt tandsæt.
Det er et mål for Sundhedsplan 2020, at indsatser og rammer i Sundhedsstyrelsens
Forebyggelsespakker implementeres på tværs af afdelinger og forvaltninger, når det
giver mening. Målet er endvidere at have fokus på indsatser, der mindsker ulighed i
sundhed.
Genoptræningen skal bidrage til øget livskvalitet for borgere, der har lidt tab af
funktioner og/eller færdigheder, som følge af sygdom, og som vurderes at have et
genoptræningspotentiale.
Træning til vedligeholdelse af færdigheder skal bidrage til øget livskvalitet for borgere,
og forebygge tab af færdigheder, indlæggelser, behov for plejebolig m.v.
Visitationen for alkohol- og misbrugsbehandling skal sikre tilgængelighed i forhold til
borgere, der ønsker behandling for deres misbrug.
Målsætningen er, at personer, der henvender sig til kommunen for behandling af
alkohol- eller stofmisbrug inden 14 dage er henvist til relevant ambulant behandling.
For behandling af alkohol- og stofmisbrug i døgnophold, forudsættes det, at der er
iværksat forbehandling samt planlagt efterbehandling. Forbehandling iværksættes med
henblik på at øge effekten af døgnophold og mindske risikoen for tilbagefald.
Målet med de forebyggende hjemmebesøg er at støtte den ældre borger i at varetage
egen sundhed med blandt andet det formål at udsætte tidspunktet for behov for
omsorg og pleje fra det offentlige.
42
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
Sundhedsfremme
Sundhedsplejen tilbyder tidlig
hjemmebesøg hos nyfødte.
Derudover 5 besøg i første
leveår.
Sundhedsplejen udfører indog udskolings undersøgelser.
Der tilbydes 1 forebyggende
hjemmebesøg årligt til borgere
over 75 år.
Procenttallet af 17-årige uden
huller i tænderne skal være på
niveau med modsvarende tal
for Region H.
Iværksættelse af
forebyggelsespakkerne
”Mad & Måltider”, ”Stoffer” og
”Hygiejne”.
Udarbejde metoder til at
bekæmpe uligheden ift.
sundhed.
Implementere indsatser for
sårbare grupper.
Ansøgning om
vedligeholdstræning skal
sagsbehandles senest 2 uger
efter modtagelse. Træning skal
igangsættes senest 2 uger
efter bevilling. Træning på
rehabiliteringsplads opstartes
senest to hverdage efter
indflytning.
Genoptræningsplaner
modtaget fra sygehuset skal
sagsbehandles senest 5
hverdage efter modtagelsen.
Træning skal igangsættes
senest 15 hverdage efter
kommunens modtagelse af
genoptræningsplan. Ved
akutte patienter skal træning
iværksættes inden 7 dage.
Registrering og evaluering
af tilbuddet og indsatsen.
Implementering af
Sundhedsplan 2020.
Genoptræning og træning
til vedligeholdelse af
færdigheder skal være et
middel til at udsætte
behovet for varige
hjælpeforanstaltninger og
fremtidige indlæggelser.
Registrering af borgere på
75 år og derover, der tager
imod tilbuddet.
Via den årlige
indrapportering til
Sundhedsstyrelsens
centrale register
Der evalueres på disse
resultatkrav 1. kvartal 2016
og 1. kvartal 2018.
Månedlig statistik over
centrets aktiviteter.
43
Den aktivitetsbestemte medfinansiering og genoptræning
Den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker over kommunens udgifter til
medfinansiering af sundhedsvæsenet. Herunder udgifter til somatiske ambulante
besøg, indlæggelser og genoptræning under indlæggelse samt udgifter til psykiatriske
ambulante besøg og indlæggelser. Endelig indeholder den aktivitetsbestemte
medfinansiering også udgifter til sygesikring.
Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2016 er vurderet på baggrund af
aktivitetstal 2012-14. Ordningen blev omlagt i 2012, hvorfor oplysninger før dette
tidspunkt ikke er relevante. Der foreligger ikke på budgetlægningstidspunktet
retvisende oplysninger for 2015. Endvidere forudsættes det, at Økonomiaftalen for
2016 ikke indebærer en vækst udover den almindelige prisog lønregulering af loftet
for den kommunale medfinansiering.
Nedenstående tabel viser en sammenligning af udgifterne pr. borger mellem
kommunerne i Region Hovedstaden. Det fremgår af tabellen, at Tårnby Kommune
ligger over gennemsnittet både i forhold til kommunerne i Regionen og til
landsgennemsnittet. Dette hænger blandt andet sammen med såvel
sygehusstrukturen, som borgernes generelle sundhedstilstand. Dog er Amager
Hospital og Hvidovre Hospital sammenlagt i 2015, hvilket reducerer de fremtidige
udgifter, idet overførsler mellem disse hospitaler ikke længere udløser medfinansiering.
Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger
Kommunal medfinansiering pr. borger
Hele landet
Region Hovedstaden
Tårnby
Brøndby
Dragør
Hvidovre
Rødovre
2012
4.669
3.445
5.030
5.571
4.449
5.147
5.219
2013
4.825
4.912
5.197
5.895
4.783
5.287
5.423
2014
4.848
4.976
5.215
5.769
4.793
5.221
5.312
Nedenstående tabel viser forudsætningerne for den aktivitetsbestemte medfinansiering
for 2016.
Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet
Antal
Stationær somatik
Ambulant somatik
Genoptræning
Stationær psykiatri
Ambulant psykiatri
Sygesikring
I alt
9.751
102.901
1.568
292
9.770
503.252
Gennemsnitlig pris
8.177
644
2.190
6.850
518
34
Beregnede udgifter
(mill. kr.)
79,8
66,3
3,4
2,0
5,1
17,1
173,7
44
Antallet af genoptræningsplaner, der udføres i Tårnby Sundhedscenter har været
stærkt stigende de sidste år. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte de
kommende år.
Nedenfor fremgår udviklingen inden for stationær og ambulant somatiske besøg samt
udviklingen i antallet af genoptræningsplaner. Som det ses er der en markant stigning i
antallet af ambulante besøg og genoptræningsplaner. Antallet af stationære
indlæggelser ligger derimod nogenlunde stabil, og der forventes en svagt faldende
tendens i 2016.
Udviklingen for stationære og ambulante besøg samt genoptræningsplaner
140
130
Indeks
120
Genoptræning
110
Stationær
100
Ambulant
90
80
2013
2014
2015
2016
År
Kommunal tandpleje
I 2014 åbnede den nye fælles kommunale tandlægeklinik på Amager Landevej, og
udgiftsmønsteret forventes også i 2016 at følge udviklingen fra 2015.
Øvrige udgiftsområder
Vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, forebyggende
hjemmebesøg, alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt andre sundhedsudgifter er
budgetlagt ud fra regnskabet for 2014 og fremskrevet til Budget 2016 via KL’s prisog
lønfremskrivning.
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
234.248
33.563
204.455
-3.770
234.660
33.213
203.450
-2.003
232.897
30.784
205.627
-3.515
Budgetoverslag
2017
232.897
30.855
205.557
-3.515
Budgetoverslag
2018
232.897
30.855
205.557
-3.515
Budgetoverslag
2019
232.897
30.855
205.557
-3.515
45
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Aktivitetsbestemt 046281 U
medfinansiering
af sundhedsvæsenet
Kommunal
046282 U
genoptræning og
vedligeholdelses
træning
I
Vederlagsfri
046284 U
behandling hos
fysioterapeut
Kommunal
046285 U
tandpleje
I
Sundheds046288 U
fremme og
forebyggelse
I
Kommunal
046289 U
sundhedstjeneste
Andre
046290 U
sundhedsudgifter
Forebyggende
053233 U
indsats for ældre
og
handicappede
Alkoholbehandli 053844 U
ng og
behandlingshjem for
alkoholskadede
(sund
Behandling af
053845 U
stofmisbruger
(servicelovens
pgf. 101 og
sundh
Regnskab
2014
234.248
172.109
Budget
2015
2017
2018
234.660 232.897 232.897 232.897
174.664 173.004 172.933 172.933
Budgetoverslag
2019
232.897
172.933
13.871
13.642
13.802
13.873
13.873
13.873
-2.513
5.499
-1.760
5.825
-3.267
5.671
-3.267
5.671
-3.267
5.671
-3.267
5.671
16.534
16.249
16.522
16.522
16.522
16.522
-191
6.055
-243
6.103
-247
4.393
-247
4.393
-247
4.393
-247
4.393
-1.065
5.031
0
5.508
0
5.297
0
5.297
0
5.297
0
5.297
4.150
2.157
2.193
2.193
2.193
2.193
806
888
832
832
832
832
5.069
4.265
5.171
5.171
5.171
5.171
8.894
7.362
9.527
9.527
9.527
9.527
46
04.62 Sundhedsudgifter m.v.
04.62.81
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
Regnskab 2014
Budget 2015
173.003.792
172.108.970
174.664.390
Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2016 er vurderet på baggrund af aktiviteten
i de foregående år. Der er i 2016 indarbejdet en mindreudgift på 2,6 mill. kr., som
konsekvens af, at overflytninger af borgere mellem Amager og Hvidovre hospital ikke
længere udløser medfinansiering.
04.62.82
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Regnskab 2014
Budget 2015
13.802.144
-3.267.252
13.870.666
-2.513.209
13.641.575
-1.759.916
Budgettet henføres til det udførende genoptræningspersonale i Sundhedscenter
Tårnby. Budgettet er lagt ud fra Regnskab 2014 inkl. prisog lønfremskrivning.
Det skal bemærkes, at indtægten er steget. Dette skyldes, at der er en forventning om,
at der iværksættes flere genoptræningsplaner til borgere boende i Dragør Kommune.
04.62.84
Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut
Regnskab 2014
Budget 2015
5.670.859
5.499.079
5.824.830
Visitationen til vederlagsfri fysioterapi sker uden om kommunen, og de kommunale
styringsmuligheder er således stærkt begrænsede.
04.62.85
Kommunal tandpleje
Regnskab 2014
Budget 2015
16.521.626
-247.337
16.533.896
-191.310
16.249.451
-243.202
Budgettet omfatter specialtandplejen, omsorgstandplejen, kommunal tandpleje af børn
og unge mellem 0-18 år, tandregulering, betaling til andre kommuner og private
tandlæger. Udgangspunktet for budgettet er en almindelig prisog lønfremskrivning af
den eksisterende normering i tandplejen.
47
Tårnby Kommunes tandregulering varetages via et samarbejde med Albertslund,
Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Behandlingen af Tårnbys borgere
finder sted på en fælles Tandreguleringsklinik i Hvidovre Kommune. Budgettet for
denne service er baseret på budgettet for 2015 og fremskrevet til 2016-priser via prisog lønfremskrivning.
04.62.88
Sundhedsfremme og forebyggelse
Regnskab 2014
Budget 2015
4.392.841
0
6.055.033
-1.065.000
6.103.451
0
Området indeholder udgiften til kampagner samt lønninger til 3 medarbejdere, som
beskæftiger sig med forebyggelse.
Gruppen for hverdagsrehabilitering, der har til formål at støtte og træne borgeren i
målgruppen for hjemmehjælp til i højere grad at kunne tage vare på egen omsorg og
dermed blive mere selvhjulpne, er blevet samlet til ét team under serviceområdet
Hjemmehjælp og primærsygepleje. Dette er gjort for at skabe bedre
koordineringsmuligheder og øget mulighedsrum i forhold til faglig sparring. Udgiften på
i alt 2,5 mill. kr. til den hverdagsrehabiliterende indsats er derfor blevet flyttet til
hjemmehjælp, og figurerer ikke i det ovenstående.
Der er ikke budgettet med et indtægtsbudget, idet indtægten i 2014 vedrører et projekt,
som var statslig finansieret.
04.62.89
Kommunal sundhedstjeneste
Regnskab 2014
Budget 2015
5.296.807
5.030.591
5.508.267
Udgifterne omfatter udgifter forbundet med den kommunale sundhedstjeneste.
04.62.90
Andre sundhedsudgifter
Regnskab 2014
Budget 2015
2.193.249
4.149.932
2.156.587
På kontoen føres udgifter til hospiceophold. Kommunen har ingen indflydelse på, hvor
mange borgere, der indlægges, og hvor de indlægges. Der har været en generel
tendens til, at efterspørgslen har været stigende. Udgifterne kan dog variere meget fra
år til år, da opholdet og behovet kan være meget forskelligt.
Kontoen benyttes ligeledes til betaling af færdigbehandlede psykiatriske borgere og
befordringsgodtgørelse.
48
05.32.33
Forebyggende hjemmebesøg
Regnskab 2014
Budget 2015
832.144
805.959
888.062
Der tilbydes årligt hjemmebesøg til +75 årige.
05.38 Tilbud til voksne med særlige behov
05.38.44
Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede
Regnskab 2014
Budget 2015
5.170.695
5.069.309
4.264.849
På funktionen konteres udgiften til alkoholbehandling til borgere over 18 år. Kommunen
har ingen indflydelse på, hvor mange borgere, der behandles. Budgettet er opskrevet
på baggrund af regnskabsresultatet og som følge af, at der gennem flere år har kunnet
konstateres en stigende efterspørgsel, der er vanskelig at påvirke. Udgifterne kan dog
variere meget fra år til år grundet ændringer i behovet.
05.38.45
Behandling af stofmisbrugere
Regnskab 2014
Budget 2015
9.527.369
8.893.845
7.362.033
På funktionen konteres udgiften til behandling af stofmisbrugere over 18 år. Ligeledes
som for alkoholbehandling, har kommunen ingen indflydelse på, hvor mange borgere,
der behandles. Budgettet er ligesom for alkoholbehandling opskrevet på baggrund af
en stigende efterspørgsel og udgifterne kan variere meget fra år til år.
49
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Indledning
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område omfatter udgifter til
overførselsydelser såsom:
• Kontanthjælp
• Uddannelseshjælp
• A-dagpenge
• Sygedagpenge
• Ressourceforløb
• Fleksjob
• Førtidspension
Desuden har udvalget også ansvaret for hjælp til borgere i særlige tilfælde,
opkvalificering af ledige borgere, tilbud til udlændinge, revalidering, boligstøtte og
Jobbutikken.
På Udvalgets område er der 3 serviceområder:
• Arbejdsmarked
• Sygedagpenge
• Førtidspension og boligstøtte
Lønningerne er fremskrevet med 1,79 % fra 2015 til 2016, mens de øvrige priser er
fremskrevet med 1,7 %.
Den forventede satsreguleringsprocent for 2016 udgør 1,8 %, hvilket er grundlag for
regulering af overførselsudgifter som kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.
Budgettet på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område har
nettodriftsudgifter på 440,5 mill. kr., hvilket er et merforbrug på 5,7 mill. kr. i forhold til
den udmeldte ramme. Merforbruget skyldes refusionsreformen og stigningen i antallet
af flygtninge, som kommunen modtager.
Fordelingen af Budget 2016 fremgår af figur og tabel nedenfor (1.000 kr.):
Sygedagpenge
56.992
13%
Førtidspension og
boligstøtte
138.892
31%
Arbejdsmarked
244.624
56%
1
Indledning
1.000 kr.
Budgetoverslag
2017
438.997
Budgetoverslag
2018
437.390
Budgetoverslag
2019
437.390
U
I
477.209 614.259 595.489 593.943
-153.589 -169.293 -154.981 -154.947
259.933 244.542 244.624 244.624
592.302
-154.912
244.624
592.302
-154.912
244.624
U
I
381.619 378.995 369.988 369.988
-121.686 -134.452 -125.364 -125.364
63.687
61.849
56.992
56.992
95.590
91.309
81.183
81.183
-31.903
-29.460 -24.191
-24.191
133.943 138.575 138.892 137.381
369.988
-125.364
56.992
81.183
-24.191
135.774
369.988
-125.364
56.992
81.183
-24.191
135.774
141.131
-5.356
141.131
-5.356
Arbejdsmarkedsog
Beskæftigelsesudv
alg
Arbejdsmarked
Sygedagpenge
U
I
Førtidspension og
boligstøtte
U
I
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
323.621
444.966
440.508
141.020
-7.077
143.955
-5.380
144.317
-5.426
142.772
-5.391
Der er lavet en konkret vurdering af budgettet på alle servicedriftsområder.
Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er:
• Seneste kendte aktivitetsniveau
• Konkret forventning af antalsforudsætningerne og aktiveringsgraderne (der er
indarbejdet et fald i ledigheden for A-dagpengemodtagere på 11,3 % og for
jobparate kontanthjælpsmodtagere på 4,2 % svarende til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering’s bearbejdning af økonomisk redegørelse fra
december 2014).
• Vedtagne lovændringer/reformer
• Den kommende refusionsreform
Der er lavet en konkret vurdering af alle antalsforudsætning og aktiveringsgrader, hvor
de forventede konsekvenser af de vedtagne ændringer i lovgivningen/reformer er
indarbejdet. Ydermere er et skøn for omkostningerne forbundet med
refusionsreformen, der træder i kraft 1. januar 2016, indarbejdet.
Formålet med refusionsreformen er at indføre et gennemskueligt refusionssystem, hvor
refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid (80
pct. indenfor de første 4 uger og 20 pct. efter et år).
Reformen omfatter ydelserne: Arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp herunder det 3-årige
integrationsprogram, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, førtidspension, løntilskud og fleksjob, og
er dermed den største reform af det kommunale finansieringssystem på
beskæftigelsesområdet i en lang årrække.
2
Indledning
De nye refusionssatser pr. 1. januar 2016 er:
Varighed
1–4 uger
5–26 uger
27-52 uger
53- uger
Refusionssats
80
40
30
20
Refusionsreformen, som træder i kraft 1. januar 2016 betyder aktuelle merudgifter for
kommunen på 9,4 mill. kr.:
Område
Dagpenge
Kontanthjælp
Revalidering
Sygedagpenge
Ledighedsydelse
Integration
Fleksjob
Førtidspension
I alt
Merudgift
-8,8
9,8
1,7
1,9
-0,6
1,7
1,9
1,8
9,4
Nedenfor fremgår udviklingen i helårspersoner, hvor navnlig det forventede kraftige fald
i forsikrede ledige slår igennem, men også faldet i antallet af sygedagpengemodtagere.
Udvikling i antal helårspersoner
Antal
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
A-dagpenge
728
675
622
552
552
552
552
Kontanthjælp og
udd.hjælp
1009
1058
922
907
907
907
907
Sygedagpenge
584
606
558
503
503
503
503
Førtidspension
1013
977
989
965
965
965
965
*2013 og 2014 er regnskabstal, mens 2015-2019 er budgettal.
Tårnby Kommune har siden 2011 haft en ledighedsprocent, der var lavere end
hovedstaden. Både i Region Hovedstaden og i Tårnby Kommune er ledigheden faldet
i 2014.
3
Indledning
Ledighedsudvikling i pct. af arbejdsstyrken
Procent
6,4
6,2
6,0
5,8
5,6
5,4
5,2
5,0
2011
2012
2013
2014
Region Hovedstaden
6,2
6,2
6,2
5,6
Tårnby Kommune
5,9
5,8
5,8
5,4
4
Arbejdsmarked
Formål og indhold
Området omhandler sagsbehandling og den beskæftigelsesrettede indsats over for
• Forsikrede ledige
• Kontanthjælpsmodtagere
• Integration
• Unge på uddannelseshjælp
• Rehabiliteringsteam
• Borgere i fleksjob, på ledighedsydelse eller revalidering
• Arbejdsmarkedsydelse
• Kontantydelse
Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få
eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får
den ønskede arbejdskraft.
Jobcentret overgik til en ny teamstruktur medio marts 2015. Med den ny struktur
forventer Jobcentret en mere målrettet service og indsats overfor borgerne og en
styrkelse af samarbejdet med virksomhederne.
Den ny struktur imødekommer den forventede omlægning af refusionssystemet
således, at der i Jobcentrets overordnede indsats ikke længere skelnes til den ydelse
borgeren modtager, men at der er fokus på en sammenhængende indsats med få
overordnede målsætninger.
Jobcentret består foruden administrationen af 3 teams, som har følgende overordnede
mål:
Jobteam:
Det overordnede mål i Jobteam er at understøtte arbejdsmarkedsparate ledige på
henholdsvis kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge og ledige fleksjobberettigede i
selvstændig jobsøgning. Medarbejderne har derfor primært fokus på arbejdsmarkedet,
jobog beskæftigelsesmuligheder, samt effekten af beskæftigelsesfremmende
aktivering.
Indsatsteam:
Det overordnede mål er at afklare aktivitetsparate ledige borgere over 30 år i forhold til
arbejdsmarkedet samt bringe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet.
Medarbejderne skal have fokus på den tværgående indsats og iværksætte aktiviteter,
som skal gøre borgerne i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære
eller støttede vilkår.
Virksomhedsservice og Ungeteam
Virksomhedsservice varetager fortsat beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til
virksomhederne, herunder medvirker Virksomhedsservice til formidling af arbejdskraft,
rådgivning og vejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse af virksomheders medarbejdere,
etablering af job på særlige vilkår, virksomhedspraktik og løntilskud, etablering af
voksenlærlingeaftaler mv. Til at varetage en del af disse opgaver er der etableret
virksomhedscentre i et særligt tæt samarbejde med virksomheder.
Ud over egen indsats benytter Jobcentret andre aktører til at få de ledige borgere i
beskæftigelse gennem forberedende og afklarende tiltag. Virksomhedsservice
5
Arbejdsmarked
administrerer kontakten til andre aktører, således at vi sikrer, at der ikke bliver købt
ydelser, som vi selv kan varetage, samt at der er den nødvendige kvalitet i tilbuddene.
Ungeteamet er for ledige borgere under 30 år uden kompetencegivende uddannelse
uanset målgruppe og forsørgelsesgrundlag. Det overordnede mål er at understøtte de
unge i valg af uddannelse samt at fastholde de unge på uddannelsen.
Særligt for målgrupperne
Lovgivningen foreskriver forskellige muligheder for tilrettelæggelse af kontaktforløb og
aktiveringstilbud til de forskellige målgrupper, som møder i Jobcentret i forskelligt
omfang og med forskelligt indhold i service i henhold til ret og pligt, som er forbundet
med de modtagne ydelser, og som vil fremgå af nedenstående:
Forsikrede ledige
Beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2015, har til formål at give
ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig
beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et klart mål om at
forbedre og styrke samarbejdet med virksomhederne, så de kan få den arbejdskraft, de
har behov for, og så de lediges kompetencer matcher relevante jobåbninger.
Reformen medfører en række centrale elementer, herunder:
• Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. Dette
betyder, at den ledige skal til samtale i Jobcentret 6 gange i løbet af de første 6
måneders ledighed. Det fælles kontaktforløb indebærer, at a-kassen kan
deltage i den første og den 5.-6. samtale, såfremt den ledige ønsker dette.
• En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. Ledige har mulighed for at få
tilknyttet en personlig jobformidler senest ved 16. ledighedsmåned.
• En tidligere indsats med målrettede tilbud. Ledige får ret og pligt til at deltage i
ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige.
• Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige, jf. nedenstående afsnit.
• En styrket virksomhedsrettet service, hvor virksomhedernes behov og det rette
match skal være en kerneopgave i Jobcentret.
Særligt for ufaglærte eller faglærte med forældede uddannelse.
Med reformen er der iværksat en styrket uddannelsesindsats for ledige over 30 år, som
er ufaglærte eller har forældede uddannelser. I Tårnby er en stor del af de ledige
ufaglærte, og muligheden for uddannelse vil derfor få øget fokus i den generelle
indsats.
•
•
•
•
•
6- ugers selvvalgt uddannelse erstattes af 6-ugers jobrettet uddannelse og
forbeholdes ledige med færrest kompetencer.
Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb, særligt indenfor fagområder, hvor
arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de
kommende seks måneder.
Som noget nyt har ufaglærte mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80
% af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft. Uddannelsen kan
påbegyndes i starten af ledighedsperioden under forudsætning, at hele
uddannelsen kan gennemføres indenfor dagpengeperioden på 2 år.
Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede.
Ufaglærte og ledige med forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to
måneders ledighed.
Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser.
6
Arbejdsmarked
•
Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en
realkompetencevurdering.
Kontanthjælpsmodtagere
Formålet med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er overordnet
at flytte borgere fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet.
Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i
arbejde eller arbejde for deres ydelse. Udsatte borgere skal have en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan starte på
en uddannelse eller komme i arbejde.
De jobparate skal i job. Der vil være øget fokus på at sikre jobfokus igennem hele
kontaktforløbet. Der vil ligeledes være fokus på brug af nytteindsats,
virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud i tæt samarbejde med
Virksomhedsservice.
For de aktivitetsparate grupper vil der tilbydes hjælp til at gøre dem jobog
uddannelsesparate. Borgerne vil skulle stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige
tilbud om job. Der vil være fokus på at udvikle borgernes beskæftigelsespotentiale
f.eks. med støtte fra en mentor og hjælpe borgerne til selvforsørgelse, eller afklaring af
berettigelse til ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Det kan i nogle sager være nødvendigt at iværksætte sideløbende behandlinger eller
foranstaltninger f.eks. i forhold til misbrug, psykisk lidelse, fysiske begrænsninger eller
anden behandling. I sådanne sager handles helhedsorienteret ift. forvaltningens
ansvarsområder. Udgifter til misbrugsbehandling mv. ligger på Sundheds- og
Omsorgsudvalgets budget.
Beregning og udbetaling af kontanthjælp foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik og
udbetales til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og ikke har mulighed
for ydelser efter anden lovgivning eller anden indtægtskilde. Personkredsen kan
omfatte personer, der i længere eller kortere tid er ledige fra arbejdsmarkedet. Der er
en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage kontanthjælp herunder
accept af aktivering, såfremt borgerens eneste problem er ledighed. I forbindelse med
at borgeren er i aktivering, kan der udbetales en godtgørelse til f.eks. transport.
Integrationsydelse
Flygtninge samt familiesammenførte, der er omfattet af integrationslovgivningen, skal
have udarbejdet en individuel integrationskontrakt med kommunen. Alle skal straks
tilbydes danskundervisning og kursus i samfundsforståelse.
Introduktionsperioden er i henhold til Integrationsloven fastlagt til 3 år, og målet er, at
den enkelte borger bliver selvforsørgende, lærer dansk og bliver integreret i samfundet
i løbet af den tid.
Alle udenlandske borgere, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, og
som er eller har været omfattet af integrationslovens bestemmelser, skal have
udarbejdet en integrationskontrakt, indtil de opnår permanent opholdstilladelse eller
indtil målene om selvforsørgelse og bestået danskuddannelse er opnåede. Målet med
kontrakten er, at udlændingen hurtigst muligt lærer dansk og kommer i beskæftigelse.
Der skal være fokus på at etablere forløb på det ordinære arbejdsmarked, så målet om
selvforsørgelse nås hurtigst muligt. Desuden etablerer Jobcenteret sprogpraktikker i
7
Arbejdsmarked
egne virksomhedscentre. Her er også mulighed for at etablere sprogmentorer med
henblik på at støtte de udenlandske borgere til at opnå selvforsørgelse.
Flygtninge samt familiesammenførte, der får ophold i og forsørgelse af Tårnby
Kommune, skal så vidt muligt blive selvforsørgende samt gennemføre og bestå en
godkendt danskuddannelse inden for den treårige introduktionsperiode. For at nå
målsætningen arbejdes der med individuelle kontrakter mellem borger og kommune.
Uddannelseshjælp
Målet med uddannelseshjælp er at understøtte, at alle unge uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have en ordinær uddannelse.
Ydelsen er på SU-niveau. Alle unge, der modtager uddannelseshjælp pålægges at gå i
gang med en uddannelse eller stå til rådighed for aktiviteter, der gør dem klar til at
starte på en uddannelse. Lovens intention er, at alle unge uden en kompetencegivende
uddannelse skal mødes som uddannelsesparate.
Borgere som visiteres åbenlyst uddannelsesparate skal påbegynde og gennemføre en
uddannelse inden for den nærmeste fremtid.
Frem til uddannelsesstart skal den unge arbejde for sin ydelse via ordinært arbejde
eller nytteindsats. De uddannelsesparate skal have hjælp til at finde relevant
uddannelse, så de påbegynder uddannelse inden for det første år efter deres
henvendelse til Jobcentret.
Ungeteamet er i den ny struktur i samme team som Virksomhedsservice med henblik
på et styrket samarbejdet i forhold til virksomhedsaktivering frem til uddannelsesstart.
Rehabiliteringsteamet
Rehabiliteringsteamet er sammensat efter § 25a stk. 4 i Lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i forbindelse med førtidspensions- og
fleksjobreformen, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2013.
Med oprettelsen af rehabiliteringsteamet gøres tværfagligheden og samarbejdet til et
bærende princip, som skal behandle borgernes sager ved at udarbejde anbefalinger og
indstillinger til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet har indstillingsret til
ressourceforløb for unge under 40 år, ressourceforløb for personer over 40 år, fleksjob
og førtidspension.
Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum bestående af fagpersoner fra
følgende områder:
•
•
•
•
•
Beskæftigelsesområdet er repræsenteret ved Jobcentret
Socialområdet repræsenteret ved Handicap og Psykiatricentret
Undervisningsområdet repræsenteret ved vejleder fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning
Sundhedskoordinator fra Regionen
Ad hoc repræsentanter fra Virksomhedsservice, Socialpsykiatrien,
Familieafdelingen, Lænken (ift. alkoholmisbrug) m.fl.
Repræsentanterne i teamet bidrager hver især med deres faglige viden og perspektiv
på borgerens sag i forhold til at understøtte borgerens udvikling med baggrund i
eksisterende kompetencer og ressourcer.
Det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet skal sikre grundlaget for
tilrettelæggelsen og struktureringen af en helhedsorienteret, sammenhængende og
individuel indsats med fokus på borgerens situation og fremtidige muligheder.
8
Arbejdsmarked
Borgere der er visiteret til et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatsloven har ret til
ressourceforløbsydelse. Beregning og udbetaling af ressourceforløbsydelsen foretages
ud fra Lov om aktiv socialpolitik.
Revalidering
Borgere som ikke kan bestride et hidtidigt arbejdsområde, kan efter en konkret
vurdering ydes hjælp til omskoling, ny uddannelse eller opkvalificering.
Revalidering ydes, hvis opkvalificering ikke kan ske ved hjælp af et tilbud efter
Beskæftigelsesloven, og såfremt der er varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold
til hidtidigt erhverv. Revalideringsindsatsen kan tilrettelægges med fokus på
virksomhedsrevalidering, eller der kan - efter konkret vurdering - bevilges
uddannelsesrevalidering til borgere, som har varige begrænsninger i forhold til hidtidigt
arbejdsområde.
Beregning og udbetaling af revalideringsydelse foretages ud fra Lov om aktiv social
politik. Denne ydelse kan udbetales til borgere, som grundet begrænsninger i
arbejdsevnen ikke kan fastholde eller komme ind på arbejdsmarkedet og blive
selvforsørgende. Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt for at
modtage ydelsen.
Fleksjob/ Ledighedsydelse
Fleksjob tilbydes personer, som på grund af varige og væsentlige fysiske, psykiske
eller i særlige tilfælde sociale begrænsninger, ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på ordinære vilkår.
Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud, herunder eventuelt forsøg på
omplacering på arbejdspladsen eller revalideringsforanstaltninger har været afprøvet.
Ledighedsydelse er en ydelse til de borgere, der er visiterede til et fleksjob og er ledige.
Det betyder, at borgere, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, så
længe de venter på at få et fleksjob.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at borgeren:
• Opfylder betingelserne for at få et fleksjob.
• Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.
• Tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.
• Ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en
borger har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.
Borgere på ledighedsydelse betragtes som afklarede i forhold til identifikation af
begrænsninger i arbejdsevnen. Jobcentrets indsats består derfor i at understøtte den
lediges jobsøgning med de samme forventninger, som til andre jobparate ledige.
Herunder krav om oprettelse af CV på Jobnet.dk, tjek af jobforslag og aktiv jobsøgning.
Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse
Frem til 3. juli 2016 har personer, der opbruger deres ret til dagpenge eller særlig
uddannelsesydelse mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den
samlede periode man kan modtage dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er 4 år. Ydelsen udfases i løbet af 2016 og forventes udfaset i
oktober 2016. Personer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse har pligt til at
9
Arbejdsmarked
stå til rådighed for arbejdsmarkedet og har senest efter 4 uger ret og pligt til en
virksomhedsrettet indsats.
Kontantydelse
1. marts 2015 trådte loven om kontantydelse i kraft. Kontantydelsen er målrettet
personer, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 20152017 og har fået afslag på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller anden offentlig
forsørgelse. Borgerne skal selv kontakte kommunen for at få tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at få ydelsen. De skal
stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde og udnytte retten til
tilbud efter ordningen. Når et tilbud ophører, har borgeren selv pligt til at henvende sig
til Jobcentret og bede om iværksættelse af nyt tilbud for at sikre fortsat ret til
kontantydelse.
Løntilskud til førtidspensionister:
Der kan ydes løntilskud til førtidspensionister, som er ansat på særlige vilkår.
Målgruppen der er omfattet af ordningen vil primært være personer, som er tilkendt
førtidspension før den 31. december 2012. Der er i praksis tale om en mindre gruppe,
som under helt særlig betingelser kan klare et lavt timetal, men som ikke ville kunne
bestride et fleksjob.
Den kommunale løntilskudsordning
Der er indført en 6 måneders karensperiode for de fleste målgrupper, samt
varighedsbegrænsninger for alle målgrupper omfattet af Lov om Aktiv
Beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiver betaler løn til den ansatte i løntilskudsjob og får
refusion for udgifterne. Refusionen nedsættes fra 143,14 (2014 niveau) til 107,55 kr.
(2015 niveau) for de fleste målgrupper.
Foranstaltninger og uddannelser:
Bevilges efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og er afhængig af den enkelte
målgruppe jfr. ovenstående.
Jobrotation:
Jobcentret anvender jobrotation som et centralt element i forhold til styrkelse af
virksomhedernes efteruddannelse samtidig med, at ledige ansættes som vikarer.
Jobrotation har generelt en god effekt forstået på den måde, at en høj andel af de
ledige, som har deltaget i jobrotation bliver fastansat i virksomheden i forlængelse af
rotationsperioden eller opnår beskæftigelse på ordinære vilkår i en anden virksomhed.
Nytteaktivering:
Tårnby Kommune bruger nytteindsats efter gældende lovgivning, og har fokus på
virksomhedsrettet aktivering.
Sociale formål:
Beregning og udbetaling af enkeltudgifter foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik.
Ansøgninger om enkeltudgifter er ikke betinget af, at man modtager andre sociale
ydelser – det vil sige borgere med lønindtægt, SU mv. kan også søge enkeltudgifter. I
hver enkelt ansøgning skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens
økonomiske og sociale forhold.
10
Arbejdsmarked
Vision
Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensynstagen til de enkeltes
forudsætninger og arbejdsevne.
Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden, og borgerne skal løbende introduceres til
selvbetjeningsløsningerne.
Den aktuelle beskæftigelsesindsats skal søge at:
•
Bidrage til balance på arbejdsmarkedet ved at motivere til brancheskift fra
områder med ledighed til områder med høj beskæftigelse.
•
Motivere ledige – især unge – til at søge ordinær uddannelse.
•
Fastholde unge i uddannelsesforløb.
•
Bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken inden for rammerne af
beskæftigelsesindsatsen.
•
Der sikres en helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet så
deres chancer for at komme i beskæftigelse forøges.
•
Samarbejdet med virksomhederne fremmes ved en udvidet kontakt, der kan
skabe grobund for at lette tilgang af arbejdskraft til virksomhederne.
Tårnby Kommune ønsker, at borgere, som ikke selv kan finde et job, motiveres og efter
behov uddannes eller opkvalificeres igennem praktikforløb eller anden aktivering,
således at de bliver arbejdsmarkedsparate og dermed har mulighed for at komme i
arbejde og blive helt eller delvist selvforsørgende.
Borgere, for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart ikke er mulig, skal
tilbydes et arbejdsmarkedsrettet forløb. Dette sker for at opjustere borgers jobmæssige
såvel som sociale kompetencer for derved at kunne bevare evnen til at indgå i et jobog arbejdsmæssigt fællesskab.
Generelt har kommunen fokus på, at alle borgere, som modtager en forsørgelsesydelse, modtager deres ret og pligt tilbud rettidigt, og at tilbuddet skal være jobfremmende. Det er et overordnet mål, at alle ledige borgere i kommunen igen får fodfæste
på arbejdsmarkedet.
11
Arbejdsmarked
Målsætninger
Få flere ledige i
beskæftigelse.
Flere unge ledige under 30
år skal tage en
kompetencegivende
uddannelse.
Mere indflydelse i borgerens
eget sagsforløb.
Styrket indsats overfor
arbejdsmarkedsparate
gennem fokus på
virksomheders behov.
Resultatkrav
Forkorte den
gennemsnitlige varighed af
overførselsforløb.
Frafaldsprocenten
reduceres til 25 % for
uddannelsesparate, som er
i ordinær uddannelse.
Borgernes anvendelse af
selvbetjeningsløsninger
øges.
9 % flere
arbejdsmarkedsparate skal
i beskæftigelse.
Opfølgning
Forvaltningen udarbejder
statistik halvårligt til
udvalget.
udvalget.
udvalget.
udvalget.
12
Arbejdsmarked
Nedenfor fremgår forudsætningerne for Budget 2016.
Det skal bemærkes, at nedenstående antalsforudsætninger dækker over flere
funktioner og dermed ikke kan sammenlignes direkte med forudsætningerne under de
specielle bemærkninger.
Kontanthjælp og uddannelseshjælp
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
Antal helårspersoner
1.058
922
907
907
907
907
Aktiveringsgrad
12 %
25 %
25 %
25 %
25 %
25 %
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
675
622
552
552
552
552
-
45
40
40
40
40
11 %
15 %
15 %
15 %
15 %
15 %
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
32
45
35
35
35
35
67 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
110
125
93
93
93
93
18 %
15 %
15 %
15 %
15 %
15 %
A-dagpenge
Heraf i karensperiode
Aktiveringsgrad
Revalidering
Aktiveringsgrad
Ledighedsydelse
Aktiveringsgrad
13
Arbejdsmarked
Fleksjob
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
284
310
322
322
322
322
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
42
89
80
80
80
80
11 %
30 %
30 %
30 %
30 %
30 %
Ressourceforløb
Aktiveringsgrad
Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram
Aktiveringsgrad
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
47
44
112
112
112
112
48 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
14
Arbejdsmarked
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
259.933
8.111
373.509
-121.686
244.542
11.886
367.108
-134.452
244.624
8.086
361.902
-125.364
Specifikation
1.000 kr.
Budgetoverslag
2017
244.624
8.086
361.902
-125.364
Budgetoverslag
2018
244.624
8.086
361.902
-125.364
Budgetoverslag
2019
244.624
8.086
361.902
-125.364
Regnskab
2014
Budget
2015
259.933
1.800
-411
3.815
244.542
2.142
0
4.344
-1.768
7.214
-5.694
6.680
-8.534
12.167
-8.534
12.167
-8.534
12.167
-8.534
12.167
-3.566
361
-3.340
305
-4.583
311
-4.583
311
-4.583
311
-4.583
311
I
055772 U
-361
1.615
-305
2.646
-311
1.676
-311
1.676
-311
1.676
-311
1.676
I
055773 U
-1.287
109.368
-1.526
86.111
-1.337
86.524
-1.337
86.524
-1.337
86.524
-1.337
86.524
I
055774 U
-33.240
93
-26.625
0
-21.773
0
-21.773
0
-21.773
0
-21.773
0
I
055775 U
-93
23.152
0
29.301
0
27.635
0
27.635
0
27.635
0
27.635
I
Dagpenge til
055778 U
forsikrede ledige
-9.680
86.194
-14.019
80.686
-13.129
69.881
-13.129
69.881
-13.129
69.881
-13.129
69.881
Samlet resultat
Beboelse
002511 U
I
Integrationsprogr 054660 U
am og
introduktionsforl
øb mv.
I
Kontanthjælp til 054661 U
udlændinge
omfattet af
integrationsprogram
I
Repatriering
054665 U
Sociale formål
Kontant- og
uddannelseshjælp
Kontanthjælp
vedrørende
visse grupper af
flygtninge
Aktiverede
kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
2017
2018
2019
244.624 244.624 244.624 244.624
6.691
6.691
6.691
6.691
-418
-418
-418
-418
6.211
6.211
6.211
6.211
15
Arbejdsmarked
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
055779 U
3.530
790
I
055880 U
I
055881 U
-1.794
6.526
-3.407
72.381
-395
8.903
-5.242
94.693
-1.352
6.938
-3.485
91.528
-1.352
6.938
-3.485
91.528
-1.352
6.938
-3.485
91.528
-1.352
6.938
-3.485
91.528
I
Ressourceforløb 055882 U
og jobafklaringsforløb
I
Driftsudgifter til
056890 U
den kommunale
beskæftigelsesin
dsats
I
indsats for
forsikrede ledige
I
ordninger
I
Øvrige sociale
057299 U
formål
Jobcentre
064553 U
-34.769
8.307
-48.914
15.584
-48.068
14.011
-48.068
14.011
-48.068
14.011
-48.068
14.011
-2.636
27.248
-5.134
24.904
-4.706
23.602
-4.706
23.602
-4.706
23.602
-4.706
23.602
-9.126
25.269
-7.660
16.502
-7.252
5.769
-7.252
5.769
-7.252
5.769
-7.252
5.769
-17.668
3.470
-13.341
5.250
-2.884
13.030
-2.884
13.030
-2.884
13.030
-2.884
13.030
-1.880
0
-2.258
153
-7.533
155
-7.533
155
-7.533
155
-7.533
155
1.276
0
0
0
0
0
Særlig
uddannelsesord
ning, midlertidig
arbejdsmarkeds
ydelse
Revalidering
Løntilskud m.v.
til personer i
fleksjob og
personer i
løntilskud
2017
2018
2019
3.862
3.862
3.862
3.862
00.25
Faste ejendomme
00.25.11
Beboelse
Regnskab 2014
Budget 2015
6.690.537
-417.840
1.799.914
-410.856
2.141.902
0
16
Arbejdsmarked
På funktionen registreres lejeudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge efter §
12 stk. 6 i lov om integration af flygtninge (integrationsloven). Der opleves et betydeligt
pres på området, som følge af modtagelse af et øget antal flygtninge.
Gennemsnitsprisen afspejler, at der budgetteres med en indtægt som følge af
egenbetaling for midlertidig boligplacering.
05.46
Tilbud til udlændinge
05.46.60
Integrationsprogram og introduktionsforløb mv.
Regnskab 2014
Budget 2015
6.210.543
-8.533.725
3.815.026
-1.768.144
4.343.729
-5.694.190
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven.
Ligeledes registreres udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og resultattilskud til udlændinge, der
tilbydes et integrationsprogram, består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse.
Stigningen i Budget 2016 i forhold til 2015 skyldes, at kommunen modtager væsentlig
flere flygtninge end tidligere, hvilket bl.a. skyldes konflikten i Syrien.
05.46.61
Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet
Regnskab 2014
Budget 2015
12.166.550
-4.583.274
7.214.432
-3.565.709
6.679.963
-3.339.982
På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og hjælp i særlige tilfælde
for flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Der er budgetteret med 112 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på
67.708 kr.
Stigningen i antallet skyldes, at kommunen fra 2015 modtager væsentlig flere
flygtninge end tidligere, hvilket bl.a. skyldes konflikten i Syrien.
05.46.65
Repatriering
Regnskab 2014
Budget 2015
310.897
-310.897
361.389
361.389
305.400
-305.400
17
Arbejdsmarked
På denne funktion registreres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet
af repatrieringsloven.
Der er 100 % refusion på udgifter vedrørende repatriering.
Der er budgetteret med 2 personer til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på 0 kr.
05.57
Kontante ydelser
05.57.72
Sociale formål
Regnskab 2014
Budget 2015
1.675.783
-1.336.977
1.614.903
-1.286.681
2.645.996
-1.526.186
Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante
ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10
og 10a i lov om aktiv socialpolitik.
Budgettet i 2016 afspejler forbruget i 2014.
05.57.73
Kontant- og uddannelseshjælp
Regnskab 2014
Budget 2015
86.523.772
-21.773.259
109.368.178
-33.240.090
86.111.211
-26.624.837
På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp og
uddannelseshjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.
97.077 kr.
Faldet i indtægter i forhold til 2015 skyldes, at beregning af refusionsreformens
konsekvenser betyder, at refusionsindtægterne for kontanthjælpsmodtagere bliver
lavere end hidtil.
05.57.75
Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
Regnskab 2014
Budget 2015
27.635.065
-13.129.302
23.152.129
-9.679.767
29.300.869
-14.018.526
På denne funktion registreres udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp,
uddannelseshjælp, engangshjælp, beskæftigelsestillæg og godtgørelse til
kontanthjælpsmodtagere i perioder, hvor personen deltager i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
18
Arbejdsmarked
60.441 kr.
05.57.78
Dagpenge til forsikrede ledige
Regnskab 2014
Budget 2015
69.880.838
86.193.582
80.686.418
På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til
forsikrede ledige.
133.871 kr., og dermed med et fald i ledigheden for forsikrede ledige på 11,3 pct.
05.57.79
Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og
kontantydelsesordning
Regnskab 2014
Budget 2015
3.861.700
-1.351.947
3.530.172
-1.793.714
790.279
-395.140
På denne funktion registreres driftsudgifter og udgifter til løntilskud til ledige på den
midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, jf. lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.), den særlige
uddannelsesordning og kontantydelsesordning.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udløber i juli 2016. Fra sommeren 2015 er en
ny ydelse gældende: Kontantydelse. Kontantydelse er målrettet personer, der opbruger
retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015-2017, har fået afslag på
fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. Borgerne skal selv
kontakte kommunen, for at komme i virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en
forudsætning for at modtaget ydelsen.
Der er budgetteret med, at 25 helårspersoner vil modtage kontantydelse i 2016.
05.58
Revalidering
05.58.80
Revalidering
Regnskab 2014
Budget 2015
6.938.079
-3.484.583
6.525.906
-3.407.075
8.902.937
-5.241.508
På denne funktion registreres revalideringsydelse. Der er budgetteret med 35
helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på 98.671 kr.
19
Arbejdsmarked
05.58.81
Løntilskud mv. til personer i fleksjob og ledighedsydelse
Regnskab 2014
Budget 2015
91.527.559
-48.067.732
72.381.013
-34.769.294
94.692.966
-48.913.819
På funktionen registreres udgifter og indtægter til løntilskud til personer med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i
målgrupperne § 2, nr. 6 og 8 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere
skånejob og job til handicappede) og udgifter til særlige ydelser og udgifter til
ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af fleksjobmodtagere
skal ses i sammenhæng med udvikling i antallet af tilkendelser til førtidspension.
Der er i budgettet indarbejdet en besparelse på netto 581.050 kr. som følge af, at der
etableres flere minifleksjob, således at 12 personer skal være i minifleksjob frem for at
modtage ledighedsydelse.
104.722 kr.
05.58.82
Ressourceforløb og jobafklaringsforløb
Regnskab 2014
Budget 2015
14.010.693
-4.705.676
8.306.804
-2.636.490
15.583.634
-5.134.143
På funktionen registreres udgifter og indtægter, der vedrører forsørgelse og aktivering
af personer, der er visiteret til ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. På funktionen registreres derudover udgifterne til aktivering i
tilbud efter kapitel 10-12 samt følgeudgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler
til personer i ressourceforløb, herunder førtidspensionister i ressourceforløb/aktive
tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
116.313 kr.
05.68
05.68.90
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
Regnskab 2014
Budget 2015
23.602.008
-7.251.584
27.247.862
-9.125.890
24.904.386
-7.659.810
Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter
vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en
anden aktør, der refunderes efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der
20
Arbejdsmarked
omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp,
revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og
deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse.
Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt udgifter til
deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft.
De omtalte målgrupper refererer til målgrupperne i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
05.68.91
Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
Regnskab 2014
Budget 2015
5.768.598
-2.884.299
25.268.824
-17.667.680
16.502.350
-13.341.175
På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende jobcentrenes
beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige.
Jobrotationsordningen er i 2015 flyttet til funktion 05.68.98 og refusionen til jobrotation
er ydermere sænket fra 100 til 60 pct., hvilket forklarer ændringen i forhold til tidligere
år.
96.143 kr.
05.68.98
Beskæftigelsesordninger
Regnskab 2014
Budget 2015
13.029.826
-7.532.913
3.469.797
-1.880.254
5.249.826
-2.257.591
Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale
beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, udgifter til mentor,
jobpræmie til enlige forsørgere, jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig
ledighed mv. Endvidere konteres lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale
virksomheder. Budgettet til mentorudgifter er reduceret med netto 1.200.000 kr. i
forhold til 2015.
Jobrotationsordningen er i 2015 flyttet fra funktion 05.68.91 til 05.68.98. Refusionen til
jobrotation er ændret fra 100 til 60 pct. Nye regler betyder, at en borger skal have
været ledig i 6 måneder for at kunne komme i jobrotation.
21
Arbejdsmarked
05.72
formål
05.72.99
Regnskab 2014
Budget 2015
155.296
0
152.700
Her registreres udgifter og indtægter til midlertidigt husly efter servicelovens § 80.
22
Sygedagpenge
Formål og indhold
Området omhandler sagsbehandling og den beskæftigelsesrettede indsats over for
sygedagpengemodtagere.
Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få
eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får
den ønskede arbejdskraft.
Jobcentret har valgt en aktiv strategi i forhold til de sygemeldte. De sygemeldte, som
vurderes at have behov herfor, tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende
med deres behandling eller genoptræning, og så længe, de er uarbejdsdygtige.
Jobcentret har tilknyttet en fastholdelseskonsulent, som er i dialog med arbejdsgiver og
den sygemeldte ift. at støtte og yde råd og vejledning om redskaber til fastholdelse af
den sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. Endvidere samarbejder Jobcentret
med leverandører, som tilbyder specialiserede tværfaglige forløb til sygemeldte, hvor
der både er sundhedsfremmende, men også beskæftigelsesrettede tiltag i forløbet.
De forskellige borgergrupper, som møder i Jobcentret, tilbydes i forskelligt omfang og
med forskelligt indhold service i henhold til den ret og pligt, som er forbundet med de
modtagne ydelser, og som det også vil fremgå yderligere af nedenstående:
Sygedagpenge
Jobcentrets visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på
arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Borgerne visiteres i følgende 3 kategorier:
1) Borgere, for hvem tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående.
Det vurderes, at borgeren er tilbage i job inden for 8 uger.
2) Borgere, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første
sygefraværsdag.
3) Borgere, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første
sygefraværsdag, hvor der ud over helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i
forhold til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet, herunder sociale forhold, og hvor
der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats.
Kriterierne tager afsæt i sygdommens forventede varighed. Det er lovbestemt, hvor ofte
Jobcenteret skal tale med den sygemeldte borger. Som udgangspunkt skal
opfølgningen ske ved en personlig, individuel samtale.
Der er i oktober 2012 indgået offentligt privat partnerskab samarbejde med Falck
Jobservice A/S i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvilket medførte en opnormering i
sagsbehandlergruppen, ansættelse af en fastholdelseskonsulent, fokus på
kompetenceudvikling, indkaldelse af vikarer ved vakante stillinger og skærpet fokus på
den tidlige indsats i forhold til de sygemeldte. Aftalen udløber den 30. september 2015.
Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb er blevet forkortet med 9,3 uger i
løbet af samarbejdet. Det ligger som forudsætning for budgettet, at den forstærkede
indsats på området og dermed normeringen på området, der har været i løbet af
samarbejdsperioden, fastholdes fremadrettet.
23
Sygedagpenge
Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages ud fra Lov om sygedagpenge.
Sygedagpenge kan udbetales til lønmodtagere, selvstændige, ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge samt borgere, der har pådraget sig en arbejdsskade.
Udbetalingen er betinget af, at borgeren er uarbejdsdygtig og opfylder diverse formalia.
Sygedagpenge udbetales enten til borgeren direkte eller til borgerens eventuelle
arbejdsgiver, såfremt denne udbetaler løn under sygdom.
Jobafklaringsforløb
Borgere som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende
forlængelsesmuligheder og som fortsat er uarbejdsdygtig, bliver omfattet af
jobafklaringsforløb. Formålet med jobafklaringsforløbet er at bringe borgeren tilbage til
arbejdsmarkedet gennem et individuelt tilrettelagt forløb. Borgeren i jobafklaringsforløb
modtager ydelse svarende til den ydelse, som gives til borgere i ressourceforløb.
Vision
At syge borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet
Målsætninger
Sygemeldte borgere skal
støttes og opmuntres til at
fastholde deres tilknytning
til arbejdspladsen.
Sygemeldte borgere skal
støttes og opmuntres til at
fastholde deres tilknytning
til arbejdspladsen.
Resultatkrav
Antallet af delvist
raskmeldte skal være
højere end i 2015.
Opfølgning
udvalget.
Bevare et stabilt niveau i
antallet af
sygedagpengeforløb over
52 uger i forhold til 2015.
statistik i forbindelse med
budgetopfølgning til
udvalget.
24
Sygedagpenge
Regnskab
2014
Budget Budget
2015
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
Periode: 0-4 uger
80 % refusion
-
79
70
70
70
70
Periode: 5-8 uger
40 % refusion
-
146
126
126
126
126
Periode: 9-52 uger
30 % refusion
-
272
257
257
257
257
Periode: 52+ uger
20 % refusion
-
61
50
50
50
50
606
558
503
503
503
503
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
Periode: 0-4 uger
-
0%
0%
0%
0%
0%
Periode: 5-8 uger
-
1%
1%
1%
1%
1%
Periode: 9-52 uger
-
12 %
12 %
12 %
12 %
12 %
Periode: 52+ uger
-
10 %
10 %
10 %
10 %
10 %
I alt
Aktiveringsgrad
25
Sygedagpenge
Drift
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
63.687
0
95.590
-31.903
61.849
0
91.309
-29.460
Regnskab
2014
Budget
2015
63.687
-51
61.849
0
87.177
-27.416
4.163
83.841
-28.017
2.887
76.920
-23.254
1.635
76.920
-23.254
1.635
76.920
-23.254
1.635
76.920
-23.254
1.635
-3.682
0
-1.444
0
-817
1.464
-817
1.464
-817
1.464
-817
1.464
0
0
-120
-120
-120
-120
4.250
-754
4.581
0
1.165
0
1.165
0
1.165
0
1.165
0
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Specifikation
1.000 kr.
Samlet resultat
Kontanthjælp til 054661 I
udlændinge
omfattet af
integrationsprogr
ammet
Sygedagpenge 055771 U
I
Driftsudgifter til
056890 U
den kommunale
beskæftigelsesin
dsats
I
Sekretariat og
064551 U
forvaltninger
I
Jobcentre
064553 U
I
2017
2018
2019
56.992 56.992 56.992 56.992
0
0
0
0
81.183 81.183 81.183 81.183
-24.191 -24.191 -24.191 -24.191
2017
2018
2019
56.992 56.992 56.992 56.992
0
0
0
0
05.57
Kontante ydelser
05.57.71
Sygedagpenge
Regnskab 2014
Budget 2015
76.920.161
-23.253.577
87.177.128
-27.416.432
83.840.990
-28.016.909
På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge.
26
Sygedagpenge
På sygedagpengeområdet har Tårnby Kommune siden 2012 haft et OPP-samarbejde
med Falck Jobservice. Samarbejdet har betydet et fald i den gennemsnitlige varighed
på 9,3 uger fra 2012 til 2015.
Sygedagpengeområdet indgår i refusionsreformen, der træder i kraft 1. januar 2016.
Reformen indebærer, at refusionen afhænger af den samlede periode en person, har
været tilkendt sygedagpenge. Refusionen går fra 80 til 20 pct.
Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge til forældre med
alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og sygedagpenge ved barsel.
Der er budgetteret med, at 503 personer modtager sygedagpenge til en netto
gennemsnitspris på 106.693 kr.
05.68
05.68.90
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
Regnskab 2014
Budget 2015
1.634.793
- 817.396
4.162.590
-3.681.666
2.887.078
-1.443.539
Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter
vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en
anden aktør, der refunderes efter § 118 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der
omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp,
revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og
deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af
driftsudgifterne til aktivering samt til uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft.
06.45
06.45.51
Sekretariat og forvaltninger
Regnskab 2014
Budget 2015
1.463.811
-120.413
0
0
0
0
På funktionen registreres udgifter til Klinisk funktion og
Sundhedskoordinatorfunktionen, der følger af samarbejdsaftale indgået mellem Region
Hovedstaden og Tårnby Kommune som følge af Folketingets vedtagelse af
førtidspensions- og fleksjobreformen i 2012 og sygedagpengereformen i 2014 jf.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering (BEK nr. 1555 af 23/12/2014).
27
Sygedagpenge
06.45.53
Jobcentre
Regnskab 2014
Budget 2015
1.164.719
0
4.250.250
-753.763
4.581.000
0
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre,
herunder administrative udgifter til andre aktører. Udgiften omhandler OPPsamarbejdet med Falck. Falck afregnes til 31. marts 2016, hvorfor udgiften er lavere
end tidligere år.
28
Førtidspension og Boligstøtte
Formål og indhold
Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer,
samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedr. boligstøtte og håndtering af
personlige tillæg.
Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne, for
manglende arbejdsindkomst.
Den aktivt rettede indsats bliver prioriteret højt frem for den passive forsørgelse. Der
bliver fokuseret på borgerens ressourcer og potentialer frem for begrænsninger,
således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på
arbejdsmarkedet.
Der tilkendes førtidspension, hvis det ikke er muligt, at bringe borgeren tilbage på
arbejdsmarkedet – enten på ordinære vilkår eller med støtte efter den sociale
lovgivning.
Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de
kommunale opgaver begrænser sig til tilkendelse af førtidspensioner.
Til pensionister beregner kommunerne helbredstillæg og personlige tillæg. Dog forestår
Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af støtte til varmeudgifter.
Boligstøtte defineres som individuel hjælp til betaling af en husstands boligudgift.
Boligstøtte er en samlet betegnelse for boligsikring og boligydelse, hvor boligsikring
udbetales til ikke-pensionister og boligydelse til pensionister.
Beregning og udbetaling af boligstøtte foretages i Udbetaling Danmark. Kommunens
eneste opgave består i medfinansiering af boligstøtten.
Visionen
At fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med nedsat arbejdsevne og i så
høj udstrækning som muligt, at forebygge og undgå varig udstødning fra
arbejdsmarkedet.
Der skal efter gældende regler ydes økonomisk støtte til kommunens pensionister,
således at pensionisternes økonomiske råderum, som minimum ligger på et rimeligt
niveau.
Kommunens opgaver omkring sager om førtidspension skal løses med udgangspunkt i
grundige undersøgelser af borgernes muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
/ arbejdsfastholdelse. Opgaveløsningen skal altid ske i samarbejde med borgeren og
med behørige hensyn til det enkelte individ.
29
Målsætninger
Sikre at flest muligt
fastholdes på
arbejdsmarkedet.
Resultatkrav
Antallet af nytilkendelser
holder et stabilt niveau i
forhold til 2015.
Opfølgning
statistik i forbindelse med
budgetopfølgning til
udvalget.
Prøvelser via Ankestyrelsen
Personlige tillæg ydes i de
Der anlægges en tilpas
situationer, hvor ansøgerens stram vurdering i sager om
økonomiske forhold er
personlige tillæg.
Anvendelse af
særligt vanskelige og til
Ankestyrelsens
rimelige formål.
praksiskoordinering.
30
Tabellen nedenfor viser udgifter til førtidspension og boligsikring, sammenlignet med
udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet nøgletal.
Udgifter til førtidspensioner og boligsikring
Udg. til førtidspension pr. 17-64/66-årig
Hele landet
Tårnby Kommune
Brøndby Kommune
Rødovre Kommune
Dragør Kommune
Hvidovre Kommune
Boligsikr.udg. pr. 15-64/66-årig
Hele landet
Tårnby Kommune
Rødovre Kommune
Brøndby Kommune
Hvidovre Kommune
Dragør Kommune
2012
10.048
7.200
6.625
13.047
8.276
3.950
9.891
2013
7.295
5.119
4.861
9.428
5.995
2.920
7.247
2014
6.866
4.859
4.317
8.479
5.781
3.839
6.670
2012
1.109
1.066
741
1.366
1.675
1.372
447
2013
753
721
506
1.010
1.138
909
311
2014
724
628
375
825
834
676
483
Førtidspensionsområdet har været præget af flere refusionsomlægninger. Tidligere har
refusionen været helt op til 100 pct., en senere reform ændrede dette til 35 pct.
Refusionsreformen, der træder i kraft 1. januar 2016 gælder også
førtidspensionsområdet. Det betyder at førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 vil
være omfattet af det nye refusionssystem, hvorved refusionen på tilkendelser vil være
fra 80 til 20 pct.
Fleksjobreformen fra 2013, betød endvidere, at tilkendelse af førtidspension til
personer under 40 år blev begrænset og erstattet af ressourceforløb.
Forudsætningerne for budgettet i forhold til nye førtidspensionister tager udgangspunkt
i tilkendelsesmønsteret for 2013 og 2014 samt de første 3 måneder i 2015.
Forudsætningerne for førtidspension tilkendt før 2003 tager ligeledes udgangspunkt i
afgangsmønstret for 2013 og 2014 samt de første 3 måneder i 2015.
Boligydelse og boligsikring varetages 100 pct. af Udbetaling Danmark, hvorfor
kommunerne ikke længere har nogen indflydelse på udgifterne.
Budgettets forudsætninger for forskellige førtidspensionstyper og boligstøtte fremgår
nedenfor. Oversigten indeholder ikke førtidspensionister med 100 pct. refusion, da
udgiften ikke afholdes på serviceområdet.
31
Oversigt over forskellige førtidspensionstyper og boligstøtte samt
gennemsnitlige udgift
Kategori
Førtidspension med 65 % medf. - tilkendt efter 2003
Førtidspension med 65 % medf. - tilkendt før 2003
Førtidspension med 50 % ref.
I alt Førtidspension
Boligydelse
Boligsikring
I alt Boligstøtte
Nettoudgift
Antal Gns. pris , mio.kr.
635
123.082
78,2
251
97.047
24,4
79
88.674
7,0
965
2.170
1.087
3.257
113.493
6.841
9.916
7.867
109,5
14,8
10,8
25,6
Udbetaling Danmarks håndtering af førtidspension og boligstøtte indebærer en
nettoafregning til kommunerne. Der vil dog kunne forekomme enkelte indtægter i form
af mellemkommunal refusion f.eks. i forbindelse med flytninger.
Nedenfor fremgår udviklingen i tilkendelse af førtidspension fremadrettet:
FØP - tilkendt efter 2003
FØP - tilkendt før 2003
i alt
1200
1000
Antal
800
600
400
200
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
År
32
Drift
1.000 kr.
Samlet resultat
Løn
Driftsudgifter
Driftsindtægter
Specifikation
1.000 kr.
Regnskab
2014
Budget
2015
133.943
0
141.020
-7.077
138.575
0
143.955
-5.380
Regnskab
2014
Budget
2015
Budget Budget2016 overslag
2017
138.892 137.381
0
0
144.317 142.772
-5.426
-5.391
Budgetoverslag
2018
135.774
0
141.131
-5.356
Budgetoverslag
2019
135.774
0
141.131
-5.356
2017
2018
2019
138.575 138.892 137.381 135.774 135.774
4.877
4.960
4.960
4.960
4.960
Samlet resultat
Personlige tillæg 054867 U
m.v.
I
Førtidspension
054868 U
med 50 pct.
kommunal
medfinansiering
133.943
6.783
-3.405
8.775
-1.193
8.531
-1.213
7.450
-1.213
6.983
-1.213
6.518
-1.213
6.518
I
054869 U
-614
24.579
-510
25.714
-445
24.493
-417
23.431
-389
22.274
-389
22.274
I
054870 U
-98
76.216
-141
79.614
-134
81.790
-128
81.773
-122
81.755
-122
81.755
I
055776 U
-2.960
14.190
-3.537
14.597
-3.633
14.846
-3.633
14.846
-3.632
14.846
-3.632
14.846
I
055777 U
0
10.476
0
10.598
0
10.778
0
10.778
0
10.778
0
10.778
057299 U
0
23
0
0
0
0
Førtidspension
med 65 pct.
kommunal
medfinansiering
Førtidspension
med 65 pct.
kommunal
medfinansiering
Boligydelse til
pensionister kommunal
medfinansiering
Boligsikring kommunal
medfinansiering
Øvrige sociale
formål
33
05.48
Førtidspensioner
05.48.67
Personlige tillæg m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
4.959.765
-1.212.843
6.782.650
-3.405.106
4.876.857
-1.192.569
På området konteres udgifter til personlige tillæg såsom briller, medicin,
tandbehandling, varme m.v. Der ydes refusion på briller, medicin, tandbehandling m.v.
med 50 pct. refusion, og på varme ydes der refusion med 75 pct. Varmetillægget
varetages af Udbetaling Danmark, hvorfor kommunen har en nettoeffekt på
udgiftsområdet.
Budgettet er baseret på baggrund af forbruget for 2014 og fremskrevet til 2016-priser
via KL’s pris og lønreguleringssats.
05.48.68
Førtidspension med 50 pct. refusion
Regnskab 2014
Budget 2015
7.450.448
-445.168
8.775.304
-614.070
8.531.436
-509.758
På området føres udgifter til førtidspension tilkendt i perioden 1. januar 1992 til 31.
december 1998 med 50 pct. refusion. Der tilkendes ikke flere pensioner med 50 pct.
refusion. Ændringer i udgifterne vedrører kun tilflyttere/fraflyttere, samt reguleringer
vedrørende den tidligere højesteretsdom, idet personer, som er omfattet af denne dom
får en højere månedlig ydelse.
Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2016 er 79 helårspersoner,
som modtager førtidspension med 50 pct. refusion. Antallet er baseret på tidligere års
afgang og tilgang og antal førtidspensionister. Gennemsnitsprisen er baseret på
regnskabet for 2014 og fremskrevet til 2016-priser via KL’s pris og lønreguleringssats.
Overslagsårene er ligeledes baseret på tidligere års udvikling og KMD’s
budgetstøttelister.
05.48.69
Regnskab 2014
Budget 2015
24.492.761
-134.074
24.579.274
-97.975
25.714.487
-140.761
34
På kontoen føres udgifter til førtidspension tilkendt i perioden 1. januar 1999 til 31.
december 2002 med 35 pct. refusion. Der tilkendes ikke flere pensioner på denne
funktion. Ændringer i udgifterne vedrører kun tilflyttere/fraflyttere, samt reguleringer.
Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2016 er 251 personer, som
modtager førtidspension med 35 pct. refusion efter reglerne fra 1999. Antallet er
baseret på tidligere års afgang og tilgang og antal førtidspensionister.
Gennemsnitsprisen er baseret på regnskabet for 2014 og fremskrevet til 2016-priser
via KL’s pris og lønreguleringssats.
Overslagsårene er ligeledes baseret på tidligere års udvikling og KMD’s
05.48.70
Regnskab 2014
Budget 2015
81.790.339
-3.633.496
76.216.213
-2.959.538
79.614.270
-3.536.825
På kontoen føres udgifter til førtidspension indstillet/tilkendt efter 1. januar 2003 med
35 pct. refusion.
Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2016 er 635 personer, som
modtager førtidspension med 35 pct. refusion efter reglerne fra 2003. Antallet er
baseret på nettotilgangen i 2014 samt de første måneder af 2015. Gennemsnitsprisen
er baseret på udgifterne fra Regnskab 2014 og fremskrevet med KL’s pris og
lønreguleringssats.
Overslagsårene er baseret på samme forudsætninger som budget 2016.
05.57
Kontante ydelser
05.57.76
Boligydelser til pensionister
Regnskab 2014
Budget 2015
14.845.619
14.190.357
14.597.462
Boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister, der har søgt førtidspension
før 1. januar 2003. Boligydelse kan gives, som en månedlig ydelse til lejebolig,
boligydelseslån til ejere af en- og tofamilieshuse, tilskud og lån til ejere af andelsboliger
samt tilskud til lejebetaling i ældreboliger.
Det forventes, at 2.170 borgere vil modtage boligydelse i 2016 til en gennemsnitspris
på 6.841 kr. Antallet af borgere, som forventes at modtage boligydelse er opgjort på
baggrund af udviklingen i 2014 og de første måneder af 2015. Gennemsnitsprisen er
baseret på udgifterne fra Regnskab 2014 og fremskrevet med KL’s pris og
35
05.57.77
Boligsikring
10.778.377
Regnskab 2014
Budget 2015
10.476.356
10.598.208
Boligsikring ydes blandt andet til førtidspensionister, der har søgt førtidspension efter 1.
januar 2003. Derudover ydes der boligsikring til ikke-pensionister med relativ lav
indkomst og høj husleje.
Det forventes, at 1.087 borgere vil modtage boligsikring i 2016 til en gennemsnitspris
på 9.916 kr. Antallet af borgere, som forventes at modtage boligydelse er opgjort på
baggrund af udviklingen i 2014 og de første måneder af 2015. Gennemsnitsprisen er
baseret på udgifterne fra Regnskab 2014 og fremskrevet med KL’s pris og
05.72
formål
05.72.99
Regnskab 2014
Budget 2015
0
0
22.640
Kontoen anvendes til betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med lån til ejerboliger.
Der har ikke været noget forbrug i 2013 og 2014, hvorfor der er i 2016 ikke er afsat
budget til formålet.
36
07
Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.
_______________________________________
Renter
07.22
Likvide aktiver
07.28
Kortfristede tilgodehavender
07.32
Langfristede tilgodehavender
07.35
Forsyningsvirksomheder
-17.094
07.52
Kortfristet gæld i øvrigt
400.000
07.55
Langfristet gæld
Renter i alt
-10.355.000
100.000
-3.500.000
3.500
-13.368.594
Finansiering
07.62.80
Udligning og generelle tilskud
07.62.81
Udligning og tilskud vedr. udlændinge
07.62.82
Kommunale bidrag til regionerne
07.62.86
Særlige tilskud
07.65.87
Refusion af købsmoms
07.68.90
Kommunal indkomstskat
07.68.92
Selskabsskat
07.68.94
Grundskyld
07.68.95
Anden skat på fast ejendom
-435.437.987
-63.000
5.501.000
-81.942.753
800.000
-1.688.553.616
-48.608.000
-241.532.380
-31.157.581
Finansiering i alt
-2.503.011.317
Renter og finansiering
-2.516.379.911
1
07
_______________________________________
07.22
Renter af likvide aktiver
07.22
Renter af likvide aktiver
Regnskab 2014
Budget 2015
1.500.000
-11.855.000
2.341.754
-11.661.121
1.500.000
-11.100.000
Omhandler renter af indskud i pengeinstitutter og realkreditobligationer.
Renterne fordeler sig som vist nedenfor.
07.22.05 Indskud i pengeinstitutter
07.22.08 Realkreditobligationer
-100.000
-10.255.000
Renter af likvide aktiver i alt
-10.355.000
07.28
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt
07.28
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt
Regnskab 2014
Budget 2015
1.100.000
-1.000.000
53.138
-411.314
1.100.000
-1.000.000
Omhandler renter af i tilgodehavender i betalingskontrol og andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8.
07.28 14 Tilgodehavender i betalingskontrol
07.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende
hovedkonto 0-8
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt i alt
07.32
-1.000.000
1.100.000
100.000
Renter af langfristede tilgodehavender
07.32
Renter af langfristede tilgodehavender
Regnskab 2014
Budget 2015
-3.500.000
-3.565.226
-4.000.000
Omhandler renter af pantebreve, aktier og andelsbeviser, udlån til beboerindskud og
lån til ejendomsskatter.
07.32.20 Pantebreve
07.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.
0
0
2
07
_______________________________________
07.32.23 Udlån til beboerindskud
07.32.25 Lån til ejendomsskatter
0
-3.500.000
Renter af langfristede tilgodehavender i alt
-3.500.000
07.35
Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder
07.35
Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder
Regnskab 2014
Budget 2015
167.483
-184.583
387.152
-359.013
270.287
-254.005
Omhandler renter af affaldshåndtering, samt renter af mellemværende med forsyningsvirksomhederne Spildevand og Vand, som er underlagt Tårnby Forsyning A/S.
07.35.30 Spildevand med betalingsvedtægt
07.35.34 Vandforsyning
-116.900
94.000
07.35.35 001 Dagrenovation restaffald
07.38.35.002 Storskrald og haveaffald
07.35.35.003 Glas, papir og pap
07.35.35.004 Farligt affald,
07.35.35.005 Genbrugsstationer
07.35.35.006 Øvrige ordninger
07.35.35.007 Øvrige ordninger og anlæg
-25.782
-20.714
34.584
-21.787
8.455
31.050
0
Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder i alt
-17.094
07.52 Renter af kortfristet gæld i øvrigt
07.52.
Renter af kortfristet gæld i øvrigt
Regnskab 2014
Budget 2015
400.000
422.297
100.000
Omhandler renter af tilbagebetaling af grundskyld
07.52.56 Anden kortfristet gæld
med indenlandsk betalingsmodtager
400.000
Renter af kortfristet gæld i øvrigt i alt
400.000
3
07
_______________________________________
07.55 Renter af langfristet gæld
07.55
Renter af langfristet gæld
3.500
Regnskab 2014
Budget 2015
5.353
4.500
07.55.70 Kommunekreditforeningen
3.500
Renter af langfristet gæld i alt
3.500
07.62 Tilskud og udligning
Tilskuds- og udligningssystemet:
De væsentligste hovedpunkter i Tilskuds- og udligningssystemet, udover benyttelsen af
et nettoprincip er, at bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal, sociale kriterier m.v.
Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen er 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet.
Nettoprincippet består kort fortalt i, at kommunens beregnede udgiftsbehov sammenholdes med kommunens skatteindtægtsmuligheder ved at udskrive med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis dette giver underskud modtages et nettotilskud, mens et
overskud er ensbetydende med et nettotilsvar til udligningsordningen.
For yderligere detaljer henvises til de generelle bemærkninger for Budget 2016-2019.
Beløbene vedrørende skatter samt tilskud og udligning baserer sig på egne skøn udfra
KL's og SKAT's bud i september 2014.
07.62.80
Udligning og generelle tilskud
07.62.80.7.001
Kommunal udligning
Regnskab 2014
Budget 2015
-357.259.000
-340.716.000
-363.540.000
07.62.80.7.002
Statstilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
-79.593.987
-134.796.000
-83.460.000
07.62.80.7.007
Efterreguleringer
Regnskab 2014
Budget 2015
0
-2.640.000
6.165.000
4
07
_______________________________________
07.62.80.7.010
Udligning af selskabsskat
Regnskab 2014
Budget 2015
07.62.81
1.416.000
3.720.000
5.100.000
Udligning og tilskud vedrørende udlændinge
07.62.81.7.001
Udligning vedrørende udlændinge
Regnskab 2014
Budget 2015
07.62.82
-63.000
-48.000
-84.000
Kommunale bidrag til regionerne
07.62.82.7.002
Kommunalt Udviklingsbidrag
Regnskab 2014
Budget 2015
5.501.000
5.232.000
5.376.000
Jf. Opgave- og Strukturreformen afsættes der beløb til dækning af bidrag til Regionen.
5
07
_______________________________________
07.62.86
Særlige tilskud
07.62.86.7.002
Bidrag og tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet
Regnskab 2014
Budget 2015
3.795.000
4.068.000
07.62.86.7.008
Beskæftigelsestilskud
Regnskab 2014
Budget 2015
-79.043.753
-95.112.000
-89.772.000
07.62.86.7.010
Efterreguleringer
Regnskab 2014
Budget 2015
7.464.000
2.040.000
7.464.000
07.62.86.7.012
Bidrag og tilskud vedr. tilskud til kommuner med en høj andel af
borgere med sociale problemer
Regnskab 2014
Budget 2015
-4.308.000
-4.140.000
-4.224.000
07.62.86.7.014
Tilskud til et generelt løft af ældreplejen
Regnskab 2014
Budget 2015
-5.421.000
0
-5.316.000
07.62.86.7.015
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen
Regnskab 2014
Budget 2015
2.487.000
2.400.000
2.436.000
07.62.86.7.013
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
Regnskab 2014
Budget 2015
4.144.000
-7.265.000
0
-7.128.000
6
07
_______________________________________
07.65
Refusion af købsmoms
07.65.87.7.004
Tilbagebetaling af refusion af købsmoms
Regnskab 2014
Budget 2015
07.68
Skatter
07.68.90
Kommunal indkomstskat
800.000
775.375
800.000
07.68.90.7.001
Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat
Regnskab 2014
Budget 2015
07.68.92
-1.688.553.616
-1.641.403.563
-1.647.680.885
Selskabsskat
07.68.92.7.001
Afregning af selskabsskat m.v.
Regnskab 2014
Budget 2015
-48.608.000
-43.848.660
-54.257.172
Indtægterne fra selskabsskat, der vedrører indkomståret 2013, er endeligt opgjort. Det
skal bemærkes, at indtægterne fra selskabsskat kan variere betydeligt fra år til år.
07.68.94
Grundskyld
07.68.94.7.001
Grundskyld
Regnskab 2014
Budget 2015
-241.532.380
2.732.634
-230.151.780
-241.532.380
Provenuet er beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier med en samlet
grundskyldspromille på 24,0.
7
07
_______________________________________
07.68.95
Anden skat på fast ejendom
07.68.95.7.002
Dækningsafgift af offentlige ejendomme forskelsbeløb
Regnskab 2014
Budget 2015
-698.626
-374.162
-698.630
Dækningsafgiften af offentlige ejendomme pålignes på følgende vis:
Statsejendomme (grundværdi): 24 ‰
Andre offentlige ejendomme (grundværdi): 12 ‰
Offentlige ejendomme (forskelsværdi): 5 ‰.
07.68.95.7.003
Dækningsafgift af forretningsejendomme forskelsbeløb
Regnskab 2014
Budget 2015
-30.458.955
-30.934.279
-30.458.955
Dækningsafgift af forretningsejendomme er beregnet på ud fra det afgiftspligtige grundlag og en afgiftspromille på 10.
8
08
Balanceforskydninger
08.22
Forskydninger i likvide aktiver
-65.396.299
08.25
Forskydninger i tilgodehavender hos Staten
3.000.000
08.28
Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt
4.000.000
08.32
Forskydninger i langfristede tilgodehavender
08.35
Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder
08.51
Forskydninger i kortfristet gæld til Staten
08.52
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt
08.55
Forskydninger i langfristet gæld
-979.800
-1.838.451
1.251.850
55.000
Balanceforskydninger i alt
08.22
29.184.080
18.723.620
08.22
Regnskab 2014
Budget 2015
-65.396.299
33.027.718
-14.476.440
Budgetbeløbet omhandler kontanter, indskud i pengeinstitutter og realkreditobligationer.
Budgetbeløbet fordeler sig som vist nedenfor.
08.22.01 Kontante beholdninger
08.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.
08.22 08 Realkreditobligationer
-65.396.299
0
0
Forskydninger i likvide aktiver i alt
-65.396.299
08.25
08.25
Regnskab 2014
Budget 2015
3.000.000
-8.451.642
3.000.000
08.25.12 Refusionstilgodehavende
3.000.000
Forskydninger i tilgodehavender hos Staten i alt
3.000.000
1
08
08.28
08.28
Regnskab 2014
Budget 2015
4.000.000
-76.943.387
4.000.000
Budgetbeløbet omhandlertilgodehavender i betalingskontrol, andre tilgodehavender og
mellemregninger mellem regnskabsår.
08.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol
08.28.15 Andre tilgodehavender
08.28.17 Mellemregninger mellem regnskabsår
3.000.000
0
1.000.000
Forskydninger i kortfristede tilgodehavender
i øvrigt i alt
4.000.000
08.32
08.32
Regnskab 2014
Budget 2015
29.184.080
3.263.327
39.184.080
Budgetbeløbet omhandler pantebreve, udlån til beboerindskud, andre langfristede udlån og tilgodehavender og forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter
08.32.20 Pantebreve
08.32.23 Udlån til beboerindskud
08.32.25.000 Andre udlån og tilgodehavender
08.32.25.002 Lån til ejendomsskatter
Forskydninger i langfristede
tilgodehavender i alt
08.35
-342.000
85.000
18.928.080
10.513.000
29.184.080
08.35
Regnskab 2014
Budget 2015
-979.800
-168.813
-974.290
Budgetbeløbet omhandler Spildevand og vand.
08.35.30 Spildevandsanlæg
08.35.34 Vandforsyning
Forsyningsvirksomheder i alt
-1.719.000
739.200
-979.800
2
08
08.51
08.51
78
-1.838.529
Regnskab 2014
Budget 2015
122.311
-36
-1.786.806
08.51.52 Anden gæld
-1.786.451
Forskydninger i kortfristet gæld til Staten i alt
-1.786.451
08.52
08.52
Regnskab 2014
Budget 2015
1.251.850
-28.668.464
1.251.855
Budgetbeløbet omhandler kirkelige skatter og afgifter, skyldige feriepenge, anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager, EDB fejlopsamlingskonto samt
mellemregningskonti.
08.52.53 Kirkelige skatter og afgifter
0
08.52.55 Skyldige feriepenge
0
08.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk
betalingsmodtager
0
08.52.58 Edb fejlopsamlingskonto
0
08.52.59 Mellemregningskonto
1.251.860
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt i alt
08.55
1.251.860
08.55
55.000
Regnskab 2014
Budget 2015
52.702
54.000
08.55.70 Kommunekreditforeningen
55.000
Forskydninger i langfristet gæld i alt
55.000
3
08
______________________________________________________
Specifikation af lån:
Gæld pr.
1/1 2016
08.55.70
Afdrag
Gæld pr.
31/12 2016
Kommunekreditforeningen
Kreditforeningen af kommuner i Danmark
23 Lån 201 238 683, rente 1,91 % 196.496
54.000
142.496
267
Kirkelige skatter og afgifter
Budget vedrørende kirkelige skatter og afgifter
Indtægt
Ligning på menigheden
Udgift
35.199.579
Kirkeskat til Staten
8.799.894
Til fordeling til sognene, uforudsete udgifter
samt regulering af mellemværende m.v.
35.199.579
26.399.685
35.199.579
De kirkelige skatteindtægter og udgifter er baseret på egne foreløbige skatteskøn samt
erfaringstal fra tidligere år.
Budgetsagen skal behandles af Provstiudvalget, før den faktiske fordeling m.v. meddeles Tårnby Kommune.
Ved beregning af indtægten er forudsat en uændret kirkeskatteprocent på 0,61.
1
Tårnby Kommune
Forslag til investeringsoversigt
2016 – 2019
2004-2014 er regnskabstal, mens 2015 er korrigeret
budget medio 2015
Indholdsfortegnelse:
Forslag til Investeringsoversigt 2016 – 2019
1
Bemærkninger til ”Forslag til Investeringsoversigt 2016 – 2019”
3
Projektbeskrivelser
4
Udvalgsopdelt oversigter:
Økonomiudvalget
7
Bygge- og Ejendomsudvalget
8
9
10
11
12
25-06-2015
1. behandling- Investeringsoversigt Budget 2016-2019
Projekt
Kontonr.
1.000 kr.
00.22.01
Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale
bygninger
Start
Forv.
afholdt
før
Slut 2016
2016 2019
Forventes afholdt
(rådighedsbeløb) i
2016
2017
2018
2019
Efterfølgende
år
Ajourført udgiftsoverslag
0
17.632
17.632
17.632
17.632
0
70.528
0
17.632
17.632
17.632
17.632
0
70.528
2016 2018
0
10.000
0
20.000
0
0
30.000
00.25.10
Udskiftning af kommunens låsesystemer
2011 2017
10.000
2.000
2.000
0
0
0
14.000
Ejendomsvedligeholdelse
00.22.01
Ejendomskøb
00.25.10
Energi- og klimaformål
2017 2017
0
0
15.000
0
0
0
15.000
00.25.10
Tilslutning af ejendomme til
kloaknet
2016 2016
0
350
0
0
0
0
350
00.25.10
Schæfersgård
2018 2018
0
0
0
5.000
0
0
5.000
10.000
12.350
17.000
25.000
0
0
64.350
Ejendomme og administrative
bygninger
00.32.31
Ny skøjtehal
2018 2019
0
0
0
30.000
30.000
0
60.000
03.22.18
Ny svømmehal
2016 2018
0
30.000
50.000
20.000
0
0
100.000
03.22.18
Vandrensning, Korsvejsbadet
2016 2016
0
3.600
0
0
0
0
3.600
03.22.18
Udvidelse af AK vikings
faciliteter
2017 2017
0
0
1.500
0
0
0
1.500
03.22.18
Kunstgræsbane
2016 2016
0
8.000
0
0
0
0
8.000
03.22.18
Renovering af Idrætsfaciliteter
2016 2016
0
6.000
0
0
0
0
6.000
0
47.600
51.500
50.000
30.000
0
179.100
Fritidsfaciliteter
1
25-06-2015
Projekt
Kontonr.
1.000 kr.
02.22.01
Salg af biler
Start
Forv.
afholdt
før
Slut 2016
Forventes afholdt
2016
2017
2018
Efterfølgende
år
2019
2015 2018
0
-300
-300
-300
-300
0
-1.200
2018 2018
0
0
0
20.000
0
0
20.000
02.28.23
Udskiftning af vejbelysning
02.28.23
Projekt Vandvejen
2015 2017
1.000
3.460
500
4.960
-1.000
-3.460
-500
-4.960
2018 2018
0
0
0
1.000
0
0
1.000
2016 2016
0
1.000
0
0
0
0
1.000
0
700
-300
20.700
-300
0
20.800
0
3.600
3.600
3.600
3.600
0
14.400
0
3.600
3.600
3.600
3.600
0
14.400
0
2.000
0
0
0
0
2.000
0
2.000
0
0
0
0
2.000
0
1.000
1.000
1.000
1.000
0
4.000
0
1.000
1.000
1.000
1.000
0
4.000
02.28.23
P-pladser
02.28.23
Grønne P-pladser
03.22.01
Ekstraordinære
ejendomsudgifter
2016 2019
03.32.50
Bibliotekscafé
2016 2016
Folkebiblioteker
05.25.10
Daginstitutioner, renv. af
bygninger
Daginstitutioner og
klubber
2016 2019
2
25-06-2015
Projekt
Kontonr.
1.000 kr.
00.25.18
Renovering af Televænget
Start
Forv.
afholdt
før
Slut 2016
2016 2017
Voksenhandicap
Forventes afholdt
2016
2017
2018
Efterfølgende
år
2019
0
934
17.319
18.253
0
934
17.319
0
0
0
18.253
04.62.85
Tandregulering I/S tandplejeudstyr
2016 2016
0
473
0
0
0
0
473
Sundhedsordninger og
genoptræning
2016 2016
0
473
0
0
0
0
473
05.32.34
Renovering af fællesfaciliteter,
Plejehjemmet Irlandsvej
2015 2016
12.500
21.000
0
0
0
0
33.500
05.32.34
Omsorgspladser
2016 2016
0
10.000
0
0
0
0
10.000
12.500
31.000
0
0
0
0
43.500
22.500
117.289
107.751 117.932
51.932
0
417.404
Hovedkonto 00 - 06
I alt
3
Bemærkninger til Forslag til Investeringsoversigt 2016 – 2019
Det nu foreliggende forslag til Investeringsoversigt for årene 2016 – 2019 er udtryk for den anlægsaktivitet, som Økonomiudvalget har fundet det forsvarligt at gennemføre under hensyntagen til
de økonomiske muligheder, der forventes at være gældende i 2016 og i de øvrige overslagsår.
De nu foreslåede investeringsudgifter for 2016 beløber sig til:
117.289.000 kr.
Anlægsprofil 2016- 2019
120.000
100.000
80.000
60.000
Anlæg i 1.000 kr.
40.000
20.000
0
2016
2017
2018
2019
Investeringsudgifterne i BO2016 ifølge Budget 2015 udgjorde 126.432.000 kr.
Økonomiudvalget (ØK) besluttede den 4. marts 2015, at indarbejde 0,9 mill. kr. i 2016 og 17,3 mill.
kr. i 2017 vedrørende renovering af bofællesskabet Televænget., en mindreindtægt på 0,2 mill. kr. i
alle år vedrørende salg af brugte biler, 0,5 mill. kr. til tandplejeudstyr hos den fælleskommunale
tandregulering samt 0,3 mill. kr. til vedligehold og udskiftning af køleskabe på plejehjem.
Herefter besluttede ØK den 10. marts 2015 at videreføre de faste årligt tilbagevendende anlæg fra
2018 til 2019 - i alt netto 21,9 mill. kr.
Den 3. juni 2015 besluttede ØK at overføre de i 2015 afsatte 2,0 mill. kr. til en bibliotekscafé til
2016.
Herudover tiltrådte ØK den 10. juni 2015 aftalen om ”Projekt Vandvejen”, hvor kommunens samlede forventede udlæg i perioden 2015-2017 på 5,0 mill. kr. godtgøres efter fremsendt dokumentation. Projektet vil derfor ikke påvirke kassetrækket.
Endelig vedtog ØK den 25. juni nedenstående justeringer/tilføjelser til den foreslåede investeringsoversigt:
•
Ejendomskøb i 2016 for 10,0 mill. kr.
•
Udskydelse af ny skøjtehal fra 2016/2017 til 2018/2019.
•
Udskydelse af ny svømmehal fra 2015/2017 til 2016/2018.
•
Yderlige 2,0 mill. kr. til vandrensning i Korsvejsbadet i 2016.
•
Overflytning af ny Kunstgræsbane fra 2015 til 2016 samt udvidelse af anlægssummen
med 1,0 mill. kr. i alt 8,0 mill. kr.
•
Afsætning af 6,0 mill. kr. til renovering af idrætsfaciliteter i 2016.
•
Grønne P-pladser 1,0 mill. kr. i 2016.
•
Omsorgspladser 10,0 mill. kr. i 2016.
Ovennævnte justeringer samt nye projekter giver følgende anlægsprofil:
År/ t. kr.
Ultimo juni 2015
2016
117.289
2017
107.751
3
2018
117.932
2019
51.932
Projektbeskrivelser til investeringsoversigt 2016-2019
00.22.01
Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger
Der er afsat 17,6 mill. kr. årligt i perioden 2016-2019 til ekstraordinær vedligeholdelse
af kommunale ejendomme.
Ejendomskøb
Der er afsat 10,0 mill. kr. i 2016 og 20,0 mill. kr. til forventet køb af ejendomme i 2018.
Der er afsat 2,0 mill. kr. årligt i perioden 2016-2017 til den resterende udskiftning af
kommunens låsesystemer. I 2016 forventes det at fortsætte udskiftningen af låsesystemer på daginstitutionerne.
I 2017 er der afsat 15,0 mill. kr. til energi- og klimatiltag. Midlerne forventes brugt til
projekter på kommunens bygninger med besparelse på driftsbudgettet for el, vand og
varme.
Tilslutning af ejendomme til kloaknet
Kommunen ejer fire ejendomme som tilsluttes kloaknettet i 2016. Til dette er der afsat
0,4 mill. kr. De fire ejendomme det vedrører, er Tømmerupvej 34, 35, 36 og 45.
00.25.13
Schæfersgård
I 2018 er der afsat 5,0 mill. kr. til renovering af Schæfersgård.
Der er afsat 0,9 mill. kr. i 2016 og 17,3 mill. kr. i 2017 til renovering af bofællesskabet
Televænget.
00.32.31
Ny skøjtehal
Der er afsat 30,0 mill. kr. årligt i 2018 og 2019 til opførelse af en ny mere energivenlig
skøjtehal. Ved opførelse af ny skøjtehal tages højde for energieffektivisering i forhold til
energiforbrug ved nedfrysning af skøjtebanen samt ønske om genanvendelse af overskudsvarmen ved denne proces.
4
02.22.01
Salg af biler
I forbindelse med nyanskaffelser i den kommunale bilpark forventes der indtægter på
salg af biler. Salget forventes at udgøre 0,3 mill. kr. årligt i perioden 2016-2019.
02.28.23
P-pladser
Der er afsat 1,0 mill. kr. i 2016 og 2018 til anlæg af p-pladser, da der forventes et større
behov for p-pladser i takt med nybyggeri.
Der er afsat 20,0 mill. kr. i 2018 til kabellægning og udskiftning af armaturer til LED.
Kabellægning og udskiftning forventes i Område 4 og 5, som omfatter Englandsvej,
Kongelundsvej, Løjtegårdsvej, Brønderslev Alle og en del af private fællesveje indenfor
dette område. Der forventes en udskiftning ca. 1.000 armaturer og kabellægning af ca.
24 km.
”Projekt Vandvejen”
Kommunen deltager i et forsøgsarbejde omkring vejbelægning, som er indarbejdet
budgetneutralt i perioden 2015-2017, idet kommunens udgifter refunderes.
03.22.01
Ekstraordinære ejendomsudgifter på skoler
Der er afsat 3,6 mill. kr. årligt i perioden 2016-2019 til vedligeholdelse af kommunens 8
skoler.
03.22.18
Ny svømmehal
Der er afsat 30,0 mill. kr. i 2016, 50,0 mill. kr. i 2017 og 20,0 mill. kr. i 2018 til opførelse
af ny svømmehal på Vestamager.
Der er afsat 3,6 mill. kr. til ombygning af Korsvejsbadet for at overholde gældende krav
om vandrensning. De afsatte midler bruges til renovering af overløbsrender og bassinbund. I samme moment hæves/ lægges ny belægning i bunden.
Udvidelse af AK Vikings faciliteter
Der er afsat 1,5 mill. kr. i 2017 til opførelse af ca. 100 m2 nye faciliteter til brug for AK
Viking. Faciliteterne kommer til at indeholde lokaler til optimering af klubbens træningsog sociale forhold.
5
Kunstgræsbane
Det afsatte beløb på 7,0 mill. kr. til ny kunstgræsbane i 2015 udskydes til 2016 og forhøjes til 8,0 mill. kr.
Renovering af idrætsfaciliteter
Der afsættes et puljebeløb på 6,0 mill. kr. i 2016 til at renovere eksisterende idrætsanlæg i kommunen.
03.32.50
Bibliotekscafé
De 2,0 mill. kr. der er afsat til etablering af en bibliotekscafé i 2015 rykkes til 2016.
04.62.85
Tandreguleringen I/S - tandplejeudstyr
Der er i 2016 afsat små 0,5 mill. kr. til kommunens andel af udgifterne til anskaffelse af
nyt klinikudstyr hos Tandreguleringen I/S.
05.25.10
Daginstitutioner, renovering af bygninger
Der er afsat 1,0 mill. kr. årligt i perioden 2016-2019 til ekstraordinær vedligeholdelse af
daginstitutionsbygninger.
Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet Irlandsvej
Der er afsat 21,0 mill. kr. i 2016 til renovering af fællesfaciliteterne på Plejehjemmet
Irlandsvej. De afsatte midler er en videreførelse af renoveringen af fællesfaciliteterne i
2015. Fællesfaciliteterne forventes at stå klar til brug 1. januar 2017.
Renoveringen omhandler renovering af hovedbygningen. Dette medfører nye forhold
for administration, daghjem, aktivitet og andre områder der har haft til huse i hovedbygningen.
Omsorgspladser
Der afsættes 10,0 mill. kr. i 2016 til etablering af omsorgspladser bl. a. til nyudskrevne
patienter fra hospitaler.
6
Investeringsoversigt for Økonomiudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
00.22.01
Ejendomskøb
00.25.10
2016
2017
2018
2019
Senere
10.000
0
20.000
0
0
2.000
2.000
0
0
0
0
15.000
0
0
0
350
0
0
0
0
0
0
5.000
0
0
12.350
17.000
25.000
0
0
00.25.10
00.25.10
Tilslutning af ejendomme til kloaknet
00.25.10
Schæfersgård
I alt
7
Investeringsoversigt for Bygge- og Ejendomsudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
2016
2017
2018
2019
Senere
00.22.01
Ekstraordinære ejendomsudgifter på
kommunale bygninger
17.632
17.632
17.632
17.632
0
I alt
17.632
17.632
17.632
17.632
0
8
Investeringsoversigt for Teknik -og Miljøudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
02.22.01
Salg af biler
02.28.23
P-pladser
02.28.23
Projekt Vandvejen
02.28.23
Grønne P-pladser
2016
2017
2018
2019
Senere
-300
-300
-300
-300
0
0
0
1.000
0
0
3.460
-3.460
500
-500
20.000
0
0
-300
0
1.000
02.28.23
I alt
9
0
0
700
-300
20.700
Investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
2016
2017
2018
2019
Senere
03.22.01
Ekstraordinære ejendomsudgifter på skoler
3.600
3.600
3.600
3.600
0
05.25.10
Daginstitutioner, renovering af bygninger
1.000
1.000
1.000
1.000
0
I alt
4.600
4.600
4.600
4.600
0
10
Investeringsoversigt for Kultur- og Fritidsudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
00.32.31
Ny skøjtehal
03.22.18
Ny Svømmehal
03.22.18
03.22.18
Udvidelse af AK Vikings faciliteter
2016
2017
2018
2019
Senere
0
0
30.000
30.000
0
30.000
50.000
20.000
0
0
3.600
0
0
0
0
0
0
5.000
0
0
50.000
55.000
30.000
0
03.22.18
Ny Kunstgræsbane
8.000
03.32.50
Bibliotekscafé
2.000
I alt
43.600
11
Investeringsoversigt for Sundheds- og Omsorgsudvalget 2016 - 2019
Projekt
1.000 kr.
2016
2017
2018
2019
Senere
00.25.18
934
17.319
0
0
0
04.62.85
Tandregulering I/S - udskiftning af udstyr
473
0
0
0
0
21.000
0
0
0
0
17.319
0
0
0
05.32.34
Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet
Irlandsvej
05.32.34
Omsorgspladser
I alt
8.000
30.407
12
Tårnby Kommune
Kommunale takster og afgifter
2015 – 2016
Indholdsfortegnelse
Tårnby Stadion
Amager Hallen
Svømmehaller
Skøjtehal
Renovation
Slamsugning (inkl. moms)
Kastrup Lystbådehavn (inkl. moms)
Naturskole
Folkebiblioteksvæsen
Betaling for arrangementer på Tårnby Hovedbibliotek
Museer
Biografer
Musikundervisning
Dagpleje
Vuggestuer
Børnehaver
Integrerede institutioner
SFO'ere
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud
Betaling for midlertidig hjemmehjælp
Pensionistcentret Solgården
Plejehjem
Betaling for serviceydelser
Midlertidige plejehjemsophold
Daghjem
Anden kommune
Boligerne Televænget
########
########
Rykkerskrivelse
########
Folkeregisteroplysninger
Sundhedskort/gruppeskift
Billedlegitimationskort
Adresseforespørgsel
Bopælsattest
Pasfoto
Restanceforespørgsel (ejendomsskatter/lån)
Parkeringstilladelse, Kastrup/ Gl.
Gebyrer for skorstensfejerarbejde
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
1
1
1
1
2
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
8
8
8
8
9
9
9
9
9
10
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
12
12

Børne- og Skoleudvalget

Transcription

Similar documents

CLAUS ORESKOV TÅRNBY BLADET

Deltagere i Forberedelses-MED, Fælles beredskab

Brunata er mere end målere

Ref. af bestyrelsesmøde i SØMOD`s Fiberlaug

Bidragssatser for realkreditlån, analyse 2015

www.bygningskontoret.dk

Det rene vand