SOSU Nord – strategiske indsatser 2015

Transcription

SOSU Nord – strategiske indsatser 2015
SOSU Nords strategiske indsatser tager udgangspunkt i de henstillinger der er fra de politiske målsætninger, og som det forventes at skolen lever op
til både lokalt, nationalt og internationalt. Dette dokument er en del af SOSU Nords samlede strategidokument ”SOSU Nords strategiske univers –
fundament og målbilleder”.
1
Indhold
Marked: ...................................................................................................................................................................................................................................5
En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne ......................................................................................................................................5
Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i 2014 ..........................................................................................................................................................6
Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i 2014 ........................................................................................................................................................7
Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse – årsrapporten 2014 ...................................................................................................................10
Ungestrategi – forforløb og grundforløb ......................................................................................................................................................................12
Hovedforløb og praksissamarbejde – SOSU ..................................................................................................................................................................30
Hovedforløb og praksissamarbejde – PA ......................................................................................................................................................................59
Koblingen til SOSU Nords pædagogiske og didaktiske grundlag.......................................................................................................................................74
En målrettet indsat for SOSU Nord som en stærk kompetencepartner på VEU-området ...............................................................................................76
Strategi på tværs ...............................................................................................................................................................................................................96
Organisation: .......................................................................................................................................................................................................................111
De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: .......................................................................................................................................111
De administrative systemer og IT-support ......................................................................................................................................................................112
PR og kommunikation .....................................................................................................................................................................................................114
MIO – samarbejde og arbejdsmiljø .................................................................................................................................................................................117
Udvikling af fælles værdier og visioner ...........................................................................................................................................................................118
Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af undervisernes arbejdstid ......................................................................................................119
Fællessekretariatet..........................................................................................................................................................................................................120
HR ................................................................................................................................................................................................................................120
Fællessekretariatet......................................................................................................................................................................................................121
2
Ressourcer: ..........................................................................................................................................................................................................................122
De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: .......................................................................................................................................122
Hovedresultater fra 2014: ...............................................................................................................................................................................................122
Kompetenceudvikling – årsrapporten 2015................................................................................................................................................................122
Trivsel og sygefravær – årsrapporten 2014 ................................................................................................................................................................123
Sociale klausuler – årsrapporten 2014 ........................................................................................................................................................................123
Fysiske rammer – årsrapporten 2014 .........................................................................................................................................................................124
Forventninger til de kommende år – årsrapporten 2014 ...........................................................................................................................................124
Vedligeholdelsesplan – årsrapporten 2014 ................................................................................................................................................................125
Statistiske resultater fra 2014: ........................................................................................................................................................................................126
Kompetenceudvikling ......................................................................................................................................................................................................131
Budgetmål for den tredelte bundlinje ............................................................................................................................................................................132
Hovedresultater fra 2014 – årets økonomiske resultater:..........................................................................................................................................132
Indkøbsstrategi................................................................................................................................................................................................................135
Bygninger og faciliteter ...................................................................................................................................................................................................136
Aalborg ........................................................................................................................................................................................................................136
Hjørring........................................................................................................................................................................................................................137
Kantinestrategien ............................................................................................................................................................................................................138
Aalborg ........................................................................................................................................................................................................................138
Hjørring........................................................................................................................................................................................................................139
3
4
Marked
Marked:
De overordnede mål og rammer for markedsindsatserne på SOSU Nord er følgende:
Marked – hvilke arbejdsmarkedsbehov skal SOSU Nord dække i form af nuværende og nye aktiviteter/afsætningsmuligheder?
o
o
Fokus på øget gennemførsel, hvor der anvendes forskellige og innovative pædagogiske metoder
Fokus på høj faglighed i alle uddannelsesforløb, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den nærmeste fremtid
En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne
Mål:
Folketinget ønsker at 95 % af de unge skal gennemføre en uddannelse. SOSU Nord ønsker at fastholde det høje niveau og forbedre, hvor det er
muligt. SOSU Nords indsats for gennemførsel tager udgangspunkt i henstillingerne fra Undervisningsministeriet:

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse
Resultatmål: Mindst 25 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30
pct. i 2025.

Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
Resultatmål: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
Resultatmål: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det
obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret
2013/14.

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
Resultatmål: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
5
Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i 2014
Tabel 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 - 2016
Historisk udvikling
Afbrud uden
omvalg 6 mdr. efter
start
2012
2013
Mål og resultat
Fremtidige mål
2014
2014
2015
2015
2016
måltal
Resultat
måltal
evt. rev.
måltal
måltal
Grundforløb under
ét
22,4
24,0
16,0
24,3
16,0
-
16
Hovedforløb under
ét
14,4
13,8
10,0
11,9
10,0
-
10
Tabel 1 viser, at frafaldsprocenten for GF er på næsten samme niveau som i 2013, dog stadig et godt stykke fra måltallet på 16 %. Årsager til frafald er
især for meget fravær og at eleverne fortryder uddannelsen.
For hovedforløbenes vedkommende er frafaldsprocenten for 2014 mindre end for 2013. Der er et fald fra 13, 8 % i 2013 til 11,9 % i 2014. Dermed
nærmer skolen sig måltallet på 10 % .
På hovedforløbene er primære frafaldsårsager at eleverne opsiges i prøveperioden, samt personlige forhold og sygdom.
Skolen har valgt ikke at revidere måltallet i 2015, da der fortsat er væsentlige udfordringer ift. frafald. Skolen vurderer således, at måltallene fortsat er
ambitiøse, men også realistiske.
Tabel 2 viser fordelingen i frafaldsprocenter pr. uddannelse, læg især mærke til det mindre frafald på SSH, hvor der også har været sat flere indsatser i
gang i 2013-2014 for at mindske frafaldet. Også lavere frafald på PAU, mens det er lidt højere på SSA – dog stadig lavt.
Tabel 2. Frafald pr. uddannelse
Frafald i % pr. udd.
2012
2013
2014
6
GF
22,4
24
24
SSH
18,9
18,8
16,4
SSA
5,5
3
4,6
PAU
9,3
3
2,5
Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i 2014
Svarprocenter
SOSU Nord
2011
65%
2012
88%
2013 2014 Status
71% 79 % Fremgang
Resultater fra elevtrivselsundersøgelsen 2014, sammenlignet med tidligere år. Resultaterne er opgjort som en score mellem 0 og 100 og tolkes på
følgende måde:
Score over 80: Særdeles god vurdering, Score mellem 70 og 79: God vurdering, Score mellem 60 og 69: Middel vurdering, Score mellem 50 og 59:
Dårlig vurdering, Score under 50: Meget dårlig vurdering. SOSU Nords svarprocent er 79 %.
Elevtrivsel
SOSU Nord
GF
PAU
SSH
SSA
Landsgennemsnit SOSU
De 7 Indsatsområder
SOSU Nord samlet
Organisering
Undervisere
Undervisning
2011
70
69
62
69
73
70
2011
67
80
75
2012
70
73
59
70
69
69
2012
68
80
79
2013
73
77
71
71
72
72
2013
73
79
81
2014
72
73
71
75
69
71
2014
71
80
79
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Samme
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
Status
Tilbagegang
Fremgang
Tilbagegang
7
Socialt miljø
Fysisk miljø
Egen motivation
Udstyr og materialer
74
61
81
71
78
62
80
79
79
61
82
79
78
61
82
77
Tilbagegang
Samme
Samme
Tilbagegang
Undervisning
Undervisere
2013
80
78
79 80
79 78
2013
2014
81
78
82 81
78
79 79
76
81
79
2014
82 81
81
77
81 81
82
78
8
Organisering
2013
72 71
73
Socialt miljø
2014
75
71
72
2013
74 73
77 76
69 69
80 80
82 82
82 82
2013
85 84
80 80
77
75
78
79 78
2014
80 79
80
69 69
Egen motivation
2013
79 78
2014
80 80
79 78
79 77
84
2014
78
77 78
73 73
78
73
9





Svarprocenten er 79 %, det er bedre end sidste år. Især på GF er svarprocenten god.
Ang. Overordnet elevtrivsel er skolen gået et ’point’ tilbage ift. sidste år, men det er stadigvæk en ’god’ vurdering ift. Ennovas inddeling. Og
skolen ligger lidt over landsgennemsnittet for SOSU skoler. Væsentlig fremgang på SSH ift. elevtrivsel.
Overordnet er der ingen røde punkter, hvor der bør prioriteres indsats her og nu.
Skolen er gået frem ift. vurdering af undervisere. Vurderingen af Undervisere og Egen motivation (elevernes egen) får en ’særdeles god’
vurdering.
Igen er Fysisk miljø og organisering noget, der skal obs. på. Fysisk miljø er det eneste parameter, hvor skolen får en middel vurdering, alle
andre overordnede parametre får god eller særdeles god vurdering. (Til dette skal det huskes, at elevernes besvarelser er indhentet inden 3 af
skolens afdelinger flyttede fra gamle lokaler til nyt byggeri midt i Aalborg).
Systematisk arbejde med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling:
Alle uddannelseschefer og underviserteams får hvert kvartal tilsendt ”kvartalsstatistik” indeholdende undervisningsevaluering og
fastholdelsesbarometer.
Opfølgning på fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen foregår i et samspil med teamkoordinator og Teamet. Teamkoordinator og
uddannelseschef diskuterer først det tilsendte resultat, hvorefter dette tages på dagsordenen for det først kommende teammøde. Her har teamet
mulighed for at bidrage med indspark ift. den pædagogiske praksis og der kan iværksættes indsatser om nødvendigt. I enkelte tilfælde inddrages den
enkelte underviser til en samtale med uddannelseschef, hvis der har været særlige omstændigheder fx. ved meget klare og dårlige evalueringer fra en
klasse. Her har uddannelseschef mulighed for at støtte op om underviser med coaching og samtale.
Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse – årsrapporten 2014
På grundforløbet er der et stigende ansøgertal på augustoptaget sammenlignet med 2013, fra 722 ansøgere i 2013 til 855 i 2014 – det er en stigning
på 18,4 %. Der er stigning på alle optag henover 2014, sammenlignet med 2013.
På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der en lille stigning ift. 2013. I 2013 var der 1013 ansøgere, i 2014 1076. Det er en stigning på 6,2 %. Det
er især på januar og april optaget, at der er en stigning sammenlignet med 2013.
På social- og sundhedsassistentuddannelsen har der været en markant fremgang i antallet af ansøgere på 36,8 % sammenlignet med ansøgertallet i
2013.
10
På den pædagogiske assistentuddannelse er der også en mindre stigning i ansøgertallet på 9 %.
SOSU Nord har samlet set stadig markant flere kvalificerede ansøgere end der er elevpladser til. Ud af de kvalificerede ansøgere blev 65 % optaget på
SOSU-hjælperuddannelsen, 30% på SOSU-assistentuddannelsen og 18 % på den pædagogiske assistentuddannelse. Dog er der på trods af ihærdig
forsøg samlet 5 dimensionerede elevpladser, som ikke er blevet besat i 2014 på social og sundhedshjælperuddannelsen.
11
Ungestrategi – forforløb og grundforløb
Områdeansvarlig: uddannelseschef Jakob L. Jensen
Hovedresultater for SOSU Nords forforløb og grundforløb i 2014
Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen:
Grundforløbet har som led i mini-HØG’en implementeret brugen af ”Kompetencehjulet” ifbm. kontaktlærersamtalerne. Kompetencehjulet er et
pædagogisk evalueringsværktøj der bruges til at evaluere den enkelte elevs kompetenceniveau. Der tages således udgangspunkt i den enkelte elevs
faglige udfordringer og dermed sikres differentieringen. Et andet indsatsområde har været læringsværkstedet. Læringsværkstedet har bidraget til
undervisningsdifferentieringen, idet godskrevne elever har haft mulighed for fordybelse i andre fagområder. Til videre udvikling påbegyndte
grundforløbsteamet i december måned 2014 i samarbejde med Undervisningsministeriets Fastholdelseskaravane indsatsområdet ”Progressiv læring”,
som omhandler undervisningsdifferentiering.
Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på velfærdsteknologi og værksteder:
Som led i Ny Nordisk Skoles indsatsteori er alle grundforløbslærere kompetenceudviklet i Future Lab værkstedet og snoezel værkstedet.
Værkstederne er planlagt ind i læringselement 4. Som led i NNS-samarbejdet med Hjørring gymnasie er der taget initiativer til, at PAU-elever
underviser gymnasieelever i idræt. Grundforløbet har deltaget i de interne workshops på tværs omhandlende velfærdsteknologi og innovation. Flere
lærere og elever har været på rundvisning på fremtidens plejehjem. I Aars er der indgået samarbejde med plejecenter Østermarken, hvor GF-elever
arrangerer gåture med beboerne.
Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser – HØG 2014:
 Iværksat fraværsproceduren ”ta fat”. Formålet med indsatsen er at mindske grundforløbelevernes fravær og frafald på den baggrund gennem
en tidlig indsats og en tydelig/konsekvent samt kontinuerlig fraværsprocedure. Kontaktlærerne skal give eleverne tydelige advarsler ved for
højt fravær og visitere eleverne videre til fraværsgruppen Ta’-Fat. I fraværsgruppen Ta’-Fat går mentorerne i dialog med eleverne omkring
deres fravær og hjælper eleverne med at få strategier til at mindske fraværet. Desuden arbejdes der med at give eleverne indsigt i
betydningen af fraværet for dem selv og andre. Indsatsen har skærpet opmærksomheden på fravær og årsagerne til fravær blandt eleverne
og for nogle også øget motivationen til at blive på uddannelsen. Konkret har indsatsen dog samlet ikke haft en positiv indvirkning på frafald
fra grundforløbet, tværtimod. På grund af de mere konsekvente regler er flere frafaldet forløbet og det må derfor konstateres, at indsatsen
ikke har virket efter hensigten.
 Iværksat ”Snoezel på grundforløb”. SOSU Nords erfaring er, at flere grundforløbselever er udfordret på at håndtere sanseindtryk og
sanseudtryk og derved udfordret på selvindsigt og egne reaktioner. Hypotesen er, at målrettet arbejde med sansestimulering og træning af
elevernes bevidsthed vil styrke den enkelte elevs selvindsigt. Elevernes og lærernes kvalitative som kvantitative evalueringer viser, at snoezel
12
som læringsredskab har et stort potentiale ift elevtrivsel og læringsprocesser, hvilket ved yderligere implementering kan have en positiv effekt
ift. frafald også.
Fastholdelse og styrkelse af satellit funktionerne i campusmiljøer:
 Fjerritslev ved Fjerritslev Gymnasium: Rammeplanen er indfriet succesfuldt med et holdstart på 25 elever i August. Der er endvidere indgået
en aftale om valgfag i 9. klasse med Brovst og Fjerritslev skole. Der er oprettet faste lærerarbejdspladser.
 Campus Mariagerfjord ved Tradium sammen med Tech College Aalborg: Fællesaktiviteter med Tradium og Tech College er blevet udbygget
med deltagelse i Fyrkatløbet, hvor elever var iført Campus Mariagerfjord t-shirts. På campusset er der oprettet faste lærerarbejdspladser.
 Aars ved Erhvervsskolerne Aars: I Aars har skolen i samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars og Tradium afviklet brobygning for 6. klasser i
foråret, samt afviklet dialogmøder med de lokale folkeskoler i området. Ligeledes er der indgået et samarbejde med Plejecenter Østermarken
i Aars, hvor eleverne arrangerer gåture med de ældre. Samarbejdet har været i lokalavisen.
 Frederikshavn ved Frederikshavn Handelsskole: Der er etableret samarbejde med Frederikshavn ny 10. og udvidet brobygningsforløb, hvor 10
klasses elever undervises på SOSU Nord satellit i Frederikshavn 1 gang om ugen i sundhed og pædagogik. Eleverne fra 10 klasses centret i
Frederikshavn får også mulighed for at tilegne sig et førstehjælpsbevis.
Fastholdelse og styrkelse af samarbejder med kommunerne og UU-centrene og folkeskolerne:
 Gennem aktiv deltagelse i NEP-netværket (netværk for nordjyske produktionsskoler) er det i 2014 lykkedes at oprette kombinationsforløb for
produktionsskoleelver. Skolen har i 2014 afviklet 17 kombinationsforløb af 14 dages varighed. Der forventes en stigende aktivitet i 2015 pga.
EUD-reform og forbedret lovgivning på produktionsskoleområdet.
 I 2014 har der været deltagelse i samarbejdet om to samarbejdsaftaler der skal styrke rekrutteringsgrundlaget i Himmerland. Det drejer sig
om henholdsvis Ungeindsats Himmerland og Ungeindsats 15-18 år – fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I Starten af 2014 indledtes der et
samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole om gratis lån af lokaler til at afvikle GF-undervisning i.
 Der er i samarbejde med UU-Aalborg blevet afviklet brobygning for lærere i 2014 og det er planlagt igen i 2015.
 I 2014 blev der endvidere indledt samarbejde med jobcentre i Aalborg kommune, Vesthimmerland kommune og Hjørring kommune om
brobygning for kontanthjælpsmodtagere.
 Erfaringerne fra projekt EUD i Vækst indsats 1 i Himmerland er bragt i anvendelse i Aalborgområdet. Der blev afviklet brobygning for 6.
Klasser og dialogmøder med klasselærerne fra en række skoler. Der er endvidere gennemført ”Survival Skills”, som opnåede radioomtale.
 Der blev indledt planer om samarbejde med Arden skoles 8. Klasser om et valgfag. Yderligere var der samarbejde med 9. klasserne fra Brovst
og Fjerritslev skole, som også har taget udgangspunkt i et valgfag.
 Der har været fast deltagelse i ungestrategistyregrupper i følgende kommuner; Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, og der er et
meget tæt samarbejde omkring de unge i samtlige kommuner.
13



Der er både etableret samarbejde med Hjørring ny 10. og Hirtshals skolecenter i forbindelse med NNS samarbejdet. ”Gamemaster” er afholdt
begge steder med succes.
Samarbejdet med de øvrige ungdomsuddannelser omkring udbygning af EUD 10 er igangsat med Hjørring ny 10 og der ses en pæn søgning til
GF forløb samt brobygningsforløb fra hele Vendsyssel.
Ligeledes pågår et samarbejde med Hjørring gymnasium med henblik på, at kunne opsamle de elever i gymnasiet, som fortryder inden for den
første 20 uger i gymnasiet. Der er aftalt vejledning på tværs af SOSU og Gymnasiet.
Statistiske resultater for 2014:
Tilgange, køn og alder
Indsatserne for forforløb og grundforløb har i 2014 haft en positiv effekt, hvilket kan ses i følgende målinger, hvor det fremgår at tilgange til
introduktionskurser, brobygningsforløb og grundforløb er stigende. Dertil er det også lykkedes at optage flere mandlige elever:
14
Introkurser tilbydes elever fra grundskolen (8./9. klasse) og skal give en præsentation af uddannelserne og de videre job- og uddannelsesmuligheder.
Fordeling af elever på
introkurser på SOSU Nords
afdelinger
Årselever introkurser
6,4
5
3,5
36%
2012
2013
Vendsyssel
Aalborg
64%
2014
Elever på introkurser fordelt på kommuner oversigt over hvor de går i grundskole
2013
2014
43%
28%
32%
10%
12%
18%
7% 11%
4% 2%
2% 4%
0%
9%
15%
0%
0% 1%
15
Brobygningsforløb er et led i udskolingen fra grundskolen til det videre uddannelsessystem.
Fordeling af elever på
brobygning på SOSU Nords
afdelinger
Årselever brobygning
11,5
11,2
11
19%
Vendsyssel
2012
2013
Aalborg
2014
81%
Elever på brobygning fordelt på kommuner - oversigt
over hvor de går i grundskole
2013
2014
32% 32%
23%
22%
16%
10%
7%
11%
10%
4%
7%
6%
6% 7%
5%
1%
0% 0%
16
Grundforløb
Årselever
Ansøgere og påbegyndte
elever
1000
774
855
722
667
584
370
731
376,3
367
350
334,8
330
500
310
290
0
2012
2013
Ansøgere
2014
270
250
Påbegyndte elever
2012
Køn (påbegyndte elever)
Kvinder (%)
79
34
27
17 år eller derunder (%)
18-19 år (%)
20-24 år (%)
25 år eller derover (%)
34
24
24
2013
17
24
22
22
21
14
2012
2012
32
25
15
20
2014
Alder (påbegyndte elever)
Mænd (%)
86
80
2013
2013
2014
2014
17
Frafaldsårsager:
Frafaldsprocenten er 24,3 % (STIL, EUD-forløbsstatistik).
Som nedenstående diagram viser, er de mest markante frafaldsårsager på grundforløbet fravær og fortrudt uddannelse, samt personlige forhold,
ligesom i 2013. Af dem, der har fortrudt uddannelse har 44 % meddelt skolen, at de skal i gang med en anden uddannelse, 18 % af dem, der har
fortrudt uddannelsen har meddelt, at de har fået andet arbejde.
Frafaldsårsager Grundforløb 2014
60%
50%
49%
40%
30%
24%
20%
10%
10%
4%
2%
2%
2%
6%
1%
0%
’Andet’ dækker over en variation af forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven er flyttet, ikke trives i praktikken, samt også at der ikke er beskrevet en årsag til
frafaldet. Hver person er registreret med en primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.
I Elevtrivselsundersøgelsen fra 2014 (ETU) spørges eleverne på grundforløbet, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3
måneder. 86 % svarer nej og 14 % svarer ja. Af de 14 % nævner 43 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 25 %
nævner, at det skyldes uddannelsen og 32 %, at det skyldes skolen. Procentandelen, der synes, at det skyldes skolen er højere end sidste år, hvor den
18
var på 19%. Utilfredsheden med skolen stammer primært fra organisatoriske (informationer, håndhævelse af regler) og fysiske forhold, men der er
også en stigning i elever, sammenlignet med sidste år, der synes, at de faglige krav er for små.
Tidspunkt for frafald GF
Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser over frafaldstidspunkter for grundforløbet. Frafaldsprocenten er opgjort på baggrund af antal
startende elever og vises hhv. fra start til midtvejs i et forløb og fra midtvejs til afslutning af et forløb. I tabellen indgår kun opgørelser for hold, hvis
forløb er afsluttede, enten i løbet af kalenderåret 2013 eller i løbet af kalenderåret 2014.
Hvornår falder eleverne fra? (afsluttede
hold)
Frafald fra start til midtvejs i
forløb
Frafald fra midt i forløb til
afslutning
2013
18%
16%
2014
21%
14%
Der er en lille overvægt af elever, der falder fra i første halvdel af grundforløbet. Det gælder begge år og mere markant i 2014.
Tabellerne nedenfor viser, hvornår eleverne falder fra pr. måned ifølge opgørelser fra STIL, EUD forløbsstatistik. Tallene er i % og opgjort efter 1
måned, 3 måneder, 6 måneder og 9 måneder.
Frafald i % (Afbrudt uden omvalg)
Efter én måned
Efter 3 måneder
Efter 6 måneder
Efter 9 måneder
2013
7
7
13
10
2014
5
11
13
12
Tabellen viser for 2014, at en måned efter påbegyndelsesdato er 5 % af eleverne faldet fra. Af de elever, der stadig var i gang efter en måned, er 11 %
faldet fra efter 3 måneder. 13 % af de elever, der var i gang efter 3 måneder er faldet fra efter 6 måneder. Den største stigning i frafaldet sker altså
mellem 1 og 3 måneder i 2014 og mellem 3 og 6 måneder i 2013.
Andet
Eleverne på SOSU Nord har alle mulighed for at henvende sig til skolens mentorer med eventuelle faglige, sociale og/eller psykiske problemstillinger.
Mentorer oplever følgende årsager, som primære grunde til fravær blandt eleverne og frafald:
19









Manglende parathed til uddannelse
Manglende netværk
Manglende individuel støtte
Psykiske udfordringer
Diagnoser
Personlige problemer
Egen sygdom
Syge børn
Pres i uddannelsen (eksamen/præstation, uddannelsens korte varighed, konstant vurdering/observering af elever)
For grundforløbseleverne er det især personlige problematikker omkring modenhed og robusthed, der gør sig gældende, samt uafklarethed omkring
valg af uddannelse, ifølge mentorerne.
Vi ved ikke om de elever, der henvender sig til mentor også falder fra uddannelsen, men henvendelserne kaster lys over de udfordringer, nogle af
eleverne oplever. Det er desuden en kvalificeret overvejelse, at personlige problematikker, psykiske udfordringer, sygdom og manglende støtte kan
føre til både fravær, hvilket vi ser som en markant frafaldsårsag, og/eller til direkte frafald.
Sammenlignet med sidste år er der ikke sket de store forskydninger i frafaldsproblematikkerne på grundforløbet og sammensætning af elever er
således heller ikke væsentlig anderledes – der er fortsat langt flest kvinder og de fleste er under 25 år.
Overordnede udfordringer på grundforløbet:




Fravær som årsag til frafald
Personlige problematikker som årsag til frafald
Fortrudt uddannelse som årsag til frafald
Frafald i første del af grundforløbet (mellem 1 og 3 måneder)
20
Elevtrivsel:
Svarprocenter
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
2011
67
40
70
Elevtrivsel
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
2011
70
67
68
2012
83
84
88
2013
78
97
95
2012
75
72
71
Organisering
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
2011 2012
68
69
64
75
67
55
68
71
Undervisere
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
2011 2012
80
80
75
78
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
74
82
Undervisning
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
2011 2012
75
79
69
79
64
74
80
80
2013
73
65
69
84
2014
83
83
87
2013
76
73
79
2014
71
62
70
79
2013
79
77
75
82
2013
81
79
77
Status
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
2014
71
70
78
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Fremgang
Tilbagegang
2014 Status
80 Fremgang
77 Samme
76 Fremgang
80 Tilbagegang
2014
79
74
75
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
21
Aalb./Jam. GF
Socialt miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Fysisk miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Egen motivation
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
72
79
84
81 Tilbagegang
74
74
80
73
2011 2012
78
76
78
78
2013
79
78
78
81
2014
78
77
73
79
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
61
63
61
65
2011 2012
62
66
68
72
2013
61
70
71
72
2014
61
66
66
71
Status
Samme
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
81
77
76
80
2011 2012
80
79
77
81
2013
82
76
77
83
2014
82
79
79
80
Status
Samme
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
71
66
82
70
2011 2012
79
83
80
87
2013
79
84
75
88
2014
77
69
79
84
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Fremgang
Tilbagegang
22
Grundforløb - har du inden
for den seneste måned blevet
væk fra undervisningen i %
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Nej, slet ikke
2013
2014
48
38
46
27
39
54
Ja, nogle få
timer
2013 2014
17
24
16
24
34
50
23
14
Ja, 1-3 dage
2013
2014
24
30
21
42
30
19
32
22
Frafald - har du inden for de seneste 3 mdr. seriøst overvejet at droppe
ud af uddannelsen? - i %
28
22
7
10
Ja
2013
17
18
13
13
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Ja, 4 dage eller
mere
2013
2014
11
8
17
7
2014
15
12
19
10
8
9
Nej
2013 2014
83
85
82
88
87
81
87
90
Forhold som Forholdet som
skyldes
skyldes ophold i
Forhold som
Årsager til overvejelser uddannelsen praktikken
skyldes skolen
Personlige årsager
om frafald i %
2013 2014
2013 2014
2013
2014
2013
2014
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
20
13
42
35
23
19
30
21
Hvordan oplever du kravene i uddannelsen i %
15
0
0
0
12
0
0
0
For store
2013 2014
17
25
0
25
23
31
33
32
Tilpas
2013 2014
47
63
58
40
42
50
37
47
For små
2013
2014
23
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
9
5
7
6
10
2
1
10
Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Udvidet IT
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
Hvor tit bruger
du computeren
til….
SOSU Nord
samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
84
87
86
83
2012
84
86
84
86
80
72
76
83
2013
71
67
69
72
7
8
8
11
2014
71
72
66
74
10
26
23
7
Status
Samme
Fremgang
Tilbagegang
Fremgang
Brug af computere og
internettet i
Skolens IT-medarbejdere er
undervisningen forbedrer gode til at hjælpe mig med mine
mig fagligt
IT-problemer
2013
2014
2013
2014
77
77
75
73
71
75
70
64
67
73
62
68
84
81
85
80
At tage noter i
undervisningen
2013 2014
Underholdning
At finde
i timerne, fx informationer
Facebook
til opgaver
2013 2014 2013 2014
52
46
42
27
44
32
54
51
41
27
41
36
75
69
63
75
76
67
Individuelt
arbejde
2013
2014
75
72
62
76
73
64
Gruppearbejde
2013
2014
78
73
65
78
79
68
24
Aalb./Jam. GF
55
Er du blevet mobbet
af en eller flere elever
på skolen?
SOSU Nord samlet
Vendsyssel GF
Aalb./Him. GF
Aalb./Jam. GF
61
36
Nej, aldrig %
2013 2014
92
94
88
93
91
91
91
91
Har du været
med til at mobbe
andre elever?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
95
97
Vendsyssel GF
85
96
Aalb./Him. GF
95
95
Aalb./Jam. GF
96
97
39
78
79
78
2
2
5
2
Er du blevet
mobbet af en
eller flere af dine
Ja, 1 eller 2
lærere?
Nej, aldrig%
gange%
2013 2014 2013 2014
SOSU Nord
samlet
96
96
2
3
Vendsyssel GF
96
94
2
5
Aalb./Him. GF
96
97
1
2
1
0
0
0
80
1
0
0
0
1
1
1
Ja, flere gange om
ugen%
2013
2014
0
0
0
2
3
1
0
2
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
1
1
1
Ja, 2 eller 3 gange
om måneden%
2013
2014
1
1
0
82
Ja, 2 eller 3
gange om
Ja, 1 gang om
måneden%
ugen%
2013
2014
2013 2014
1
1
0
1
0
1
1
0
0
1
0
1
0
1
0
0
Ja, 1 eller 2
gange%
2013 2014
7
4
11
4
5
6
9
6
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
4
12
2
3
78
0
0
0
0
0
2
2
0
0
2
0
1
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
1
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
25
Aalb./Jam. GF
97
96
Har du været
med til at mobbe
en eller flere af
dine lærere?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
98
98
Vendsyssel GF
94
96
Aalb./Him. GF
97
98
Aalb./Jam. GF
98
96
2
3
1
0
0
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
1
4
0
2
1
2
1
3
1
1
0
0
1
1
0
0
0
0
1
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
1
1
0
0
1
0
0
0
0
2
0
0
0
1
1
Indsatser og måleindikatorer for 2015:
På baggrund af ovenstående indsatser og resultater fra 2014 er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for
ungestrategiområdet på SOSU Nord i 2015:
1. Forforløb og Grundforløb fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde
a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring


Det sikres at skolens PR får input til markedsføringsaktiviteter målrettet målgruppen
Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver tid har det rette
ansøgerfelt og -mængde
b. Fastholdelse og styrkelse og branding af satellit funktionerne i campusmiljøer – politiske mål – et attraktivt
ungdomsuddannelsesmiljø
i. Visions- og rammeplan for etableringen af grundforløb i Fjerritslev, ”campus Fjerritslev”, følges og udvikles
ii. Hobro - Campus Mariager Fjord
iii. Frederikshavn
iv. Års

26

ansøgerfelt og -mængde
c. Fastholde deltagelse i ”ungestrategistyregrupper” i forskellige kommuner
d. Fastholde og udvikle tæt samarbejde med UU’erne omkring samarbejdet med folkeskolelærerne og samarbejdet omkring brobygning
og introforløb
e. Iværksætte og udbygge samarbejde med grundskolerne omkring EUD10 og valgfag i de afsluttende klasser.





2.
Det sikres at skolen ikke har nogen ”sorte huller” i skolens geografiske udbudsområde ift. brobygning og
introduktionskurser
Kombinationsforløb - Der skal arbejdes på at nå en volumen der sikrer målrettede ”rene” hold.
Kombineret ungdomsuddannelse - skolen indgår i de samarbejder der giver mening.
Skolen fortsætter med at indgå i arbejdsgrupper om udvikling af EUD-10 med Jammerbugt, Mariagerfjord, Brønderslev,
Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Skolen deltager i samarbejde med Rebild og Vesthimmerland kommune, hvis de retter
henvendelse, skolen har dog en proaktivt adfærd og sikre at være løbende i dialog med de to kommuner.
Skolen sikre at der er en diskussion af en fælles holdning til ikke-finansieret undervisning/PR på folkeskolerne i Nordjyske
Erhvervsskoler og at skolens budget til ”kunder i butikken” efterfølgende tilpasses udfaldet.
De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er opnået

Der er i handleplan for øget gennemførsel en klar råd tråd til skolens strategiske indsatser for 2015
3. Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen -
skolens undervisere skal arbejde systematisk med at tage udgangspunkt i
elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så alle elever bliver så
dygtige de kan – politiske mål; mere og bedre undervisning, undervisningsdifferentiering
a.
Arbejder med differentiering i undervisningen

HØG 2015: Implementeringsplanen for det pædagogiske indsatsområde ”progressiv læring” følges på grundforløbet i 2015

HØG 2015: Der laves ”vejledning til højere niveauer” elevdifferentiering/niveaudeling på grundfagene på GF fra 1/8-15
(FOU Projekt ”vejledning til højere niveauer”)

Pædagogisk anvendelse af IT


b.
HØG 2015: Indsats ”niveaudeling” - Formålet med indsatsen at udvikle og afprøve niveaudeling med fokus på holddeling af
eleverne på grundforløb 1 (samt grundforløb 2 og hovedforløb).
HØG 2015: Fastholdelsespædagogik for grundforløbselever med fravær.
HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen
leve op til
regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i
undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af
27
undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde politiske mål; mere og bedre undervisning, styrket anvendelse af it

Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som metode

Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en øget
anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen
c.
Arbejder med praksisnær undervisning - øget samarbejde med interesseorganisationer samt udvikling og brug af
værkstedfaciliteterne

Politiske mål – et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø; motion og bevægelse i undervisningen: Udvikling af
metodekatalog til 45 min. Bevægelse dagligt. (Arbejdsgruppe på tværs)

Værksteder skrives ind i LUP

Der kompetenceudvikles i simulation som metode
4. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering og fastholdelsesbarometer).
a. Elevtilfredshedsundersøgelsen
i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes.
ii. Svarprocenten skal på uddannelsesniveauet være på minimum 85 %
b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for løbende opfølgning på
undervisningen og de pædagogiske metoder.
i. Der skal væres fremgang på målingerne på de angivet parametre i undervisningsevalueringen og som minimum skal
niveauet for 2014 fastholdes.




Udvikling af ny fraværsprocedure der sikrer at egnede elever fastholdes og ikke egnede stoppes. (Øget kvalificeret
gennemførsel)
Øget fokus på begrebet ”studieaktivitet” i stedet for kompetencemål.
Evt. udvikling af Flex-ordning, hvor elever kan nedarbejde optjente fraværstimer fra 13-15. Evt. via Projekt STORM.
Der er nedsat arbejdsgruppe der påbegynder arbejdet i januar. Evt. være tovholdere på projekt STORM og udarbejde
projektets handlingsplanen der skal være færdig i 1. kvartal 2015
5. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, mere og bedre undervisning;
øget fokus på implementering og styring



GF-teamets organisering tilpasses
Fagretninger på GF 1 og GF 2 beskrives og implementeres
o Udvikling af grundforløbets 1. del
o Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del
Motion og bevægelse
28



Fag på højere niveau
Talentspor
Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen
6. Uddannelsesvejledningen ”ungespor mod GF1” organiseres, planlægges og sættes i gang 1. kvartal 2015 – politiske mål, fokusering af
vejledningsindsatsen

Det sikres at der er en proaktiv dialog med UVMs læringskonsulenter omkring grundfag

Det sikres at der etableres den nødvendige viden og organisering i udviklingskonsulentgruppen
29
Hovedforløb og praksissamarbejde – SOSU
Områdeansvarlige: uddannelseschef Jan K. Bertelsen og uddannelseschef Gitte Hundstrup
Hovedresultater for SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2014
Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen:
På skolens afdeling i Vendsyssel har arbejdet med differentiering i undervisningen i særlig grad har været tilkoblet forsøget med etableringen af et
læringscenter. I læringscentret blev der arbejdet med alle elevtyper og med meget forskellige metoder til at nå de mål, som eleverne har valgt at
fordybe sig i. Derudover differentieres der i forhold til niveauerne på grundfag i alle klasser.
SOSU trin 1: I forhold til afviklingen af de enkelte læringselementer har teamet arbejde bevidst med følgende pædagogiske metoder: CL, læringsstile,
forumteater, refleksion samt casearbejde både individuelt og i grupper. Der som en særlig indsats blevet udarbejdet CL materiale (en håndbog), som
er tilgængelig på skolens intranet.
I det sidste halve år af 2014 er der derudover blevet arbejdet med RKV på henholdsvis plejehjemsassistenthold og på januar optaget til Social- og
sundhedshjælperuddannelsen, med henblik på at drage erfaringer og udvikle metoder/skabeloner til RKV på EUD i den nye reform.
SOSU trin 2: SSA teamet har arbejdet med udgangspunkt i at differentiere både i planlægning og gennemførsel. Underviserne er meget bevidste om,
at der er brug for forskellige tilgange, de anvender CL i vid udstrækning, tænker i læringsstile, praksisnær undervisning og anvendelse af IT. Teamet er
bevidste om at udvikle på organisering af fælles planlægningstid, så den røde tråd i forløbene sikres og sørger også for, at eleverne får en
differentieret tilbagemelding.
Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på vidensdeling på tværs, velfærdsteknologi, værksteder og øget samarbejde med
interesseorganisationer:
SOSU trin 1: Arbejdet med praksisnær undervisning er bl.a. foregået ved deltagelse i projekt ”Next practice” samt inddragelse af elementer fra SKILLS
og nKNOWation. Endvidere har enkelte undervisere været på kursus i palliation, velfærdsteknologi og innovation, som de har viden delt på
teammøder. Dertil er undervisere fra praktikken/FOA i stigende grad blevet anvendt på teoridelen med henblik på at sikre overgangen fra skole til
praktik. Der er også blevet nedsat arbejdsgrupper der har fokus på anvendelsen af de nye værkstedslokaler på Sporet samt inddragelse af SKILLS og
Simulation i undervisningen.
SOSU trin 2: Praksisnær undervisning har været et stort tema i SSA teamet, alle har kunne se meningen med det og eksperimenterede med forskellige
former. Der har været deltagelse i tværgående grupper omkring rehabilitering, demens, palliation, velfærdsteknologi og innovation. Det materiale,
der er lavet er kvalitativt, det kan bruges og der har været stor interesse for vidensdeling og planlægning på tværs. Der har været et øget samarbejde
med interesseorganisationerne på flere planer.
30
Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser – HØG 2014:
Cooperative learning (CL) med fokus på SSH (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har i 2013 gennemført kursusforløb for alle undervisere i CL og i 2014 er
CL fortsat implementeret som et pædagogisk redskab, med særligt fokus på SSH. Udgangspunktet var at CL skulle køre særligt på 2 hold, men det har
vist sig anvendeligt i en grad, så det er bredt implementeret på SSH som arbejdsmetode. Bl.a. er fremlæggelsesmetoder inspireret af CL-strukturer,
ligesom at alle undervisere anvender CL, som en del af deres pædagogiske værktøjskasse, f.eks ved praktikopsamling, classbuilding (introforløbet) og
som repetitionsmetode. Formålet med at arbejde med CL er at styrke det sociale og faglige samspil mellem eleverne, at styrke deres personlige
kompetencer samt at medvirke til øget undervisningsdifferentiering. Skolen kan på evalueringerne se, at eleverne på SSH overvejende vurderer både
differentiering, det faglige niveau samt det sociale miljø positivt, er det, sammenholdt med lærernes positive tilbagemeldinger om brug af CL,
sandsynligt, at indsatsen er med til at påvirke frafaldet positivt. Blandt andet nævner underviserne, at brug af CL har givet øget fokus på elevernes
kompetencer og har givet mulighed for, at flere elever får brugt deres sprog og prøvet fagsproget af. CL er desuden med til at give et godt grundlag for
sammenhæng i undervisningen og skabe rum for elevernes forskellige tilgange og læringsstile.
Læringscenter (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har oprettet læringscenter i afdelingen i Vendsyssel. Læringscenterets omdrejningspunkter er følgende:




Bygger på ansvar for egen læring og tager udgangspunkt i de fag eller områder, som eleven har speciel interesse i eller behov for.
Forventning om at eleven deltager aktivt.
Vejledning til eleverne af undervisere, som er tilknyttet centeret.
I slutningen af forløbet skal elevens arbejde evalueres via fremlæggelse, enten for en vejleder eller for de andre deltagere i læringscenteret.
Målgruppen er elever fra alle uddannelsesniveauer, som har godskrivning fra grund- eller områdefag. I 2014 var planen følgende:


Implementering af et læringscenter på skolens nye afdeling i Aalborg.
Læringscenter via fjernundervisning til skolens satellitafdelinger, nærmere bestemt anvendes læringscenteret i Hjørring til de elever der
undervises på grundforløbet i Frederikshavn, via fjernundervisning (e-læring).
Arbejdet med læringscenteret giver ikke et helt klart billede ift. frafald, men der er positive tendenser på GF og SSA og stor tilfredshed fra de
deltagende elevers og læreres side. Initiativerne planlagt til 2014 (læringscenter i Aalborg og læringscenter via fjernundervisning) er ikke endnu
kommet op at køre i tilstrækkelig grad til at have en påviselig virkning. I forbindelse med EUD reformen og herunder RKV, fokus på differentiering,
talentspor m.v. er læringscentre eller lignende en oplagt ramme. Der er således nedsat en arbejdsgruppe, der videreudvikler og konkretiserer
læringscenteridéen i takt med implementeringen af EUD reformen. Omdrejningspunktet bliver at videreudvikle læringscentrene til lektiecaféer.
31
SOSU Nord har desuden ansat 2 pædagogiske IT-vejledere, der har ansvaret for at følge op på arbejdet med fjernundervisningen.
Realkompetencevurdering (RKV) på social- og sundhedshjælperuddannelsen - Hver elev får udarbejdet en individuel uddannelsesplan under
hensynstagen til tidligere uddannelser og erhvervserfaring. Eleverne realkompetencevurderes indenfor de første 14 dage af uddannelsesforløbet.
Uddannelsen skal således bygge videre på allerede opnåede kompetencer og give mulighed for at eleven kan gennemføre på kortere tid. I praksis
betyder det, at eleverne skal tilbydes differentieret undervisning og dermed have mulighed for at opfylde de enkelte fagmål i uddannelsen med
udgangspunkt i deres tidligere erfaringer. Undervisningen foregår blandt andet i læringscenteret på afdelingen i Vendsyssel. Skolen har udviklet
metoden til realkompetencevurderingen sidste halvår 2014 og afprøvet den på 1 SSH klasse fra januar optaget 2015 på afdelingen i Hjørring. Da
pilotprojektet har fundet sted i januar for SSH-hold, der opstartede i januar, er det for tidligt at konkludere noget ift. præstationer og fastholdelse.
Skolen kan dog konkludere, at pilotprojektet har været givtigt ift at få klarlagt arbejdsgangene for både elever, undervisere og administrativt
personale omkring RKV. Desuden er tilbagemeldinger fra eleverne, at det er positivt, at de ud fra den udarbejdede, individuelle uddannelsesplan, klart
kan se indhold i- og form på deres uddannelsesforløb. Det giver ro og afklaring for den enkelte. Indsats fortsættes i takt med implementering af
erhvervsuddannelsesreformen.
Øget samarbejde mellem skole/praktik i 1. skoleperiode på SSH (Indsats fortsætter i 2015). I 2. kvartal 2014 blev der afholdt praktikvejledertræf
med deltagelse af skolens undervisere og vejledere fra praksis. Fokus var overgangen fra skole til praktik og hvordan vi kan samarbejde om at lette
overgangen. Kan vi styrke samarbejdet, så vi kan formindske frafaldet?
Undervisere og vejledere arbejdede sammen i workshops, som resulterede i følgende tiltag til implementering:





Undervisere på besøg i praktikken efter behov. Det har medvirket til, at der i undervisningen medinddrages flere praksisnære eksempler, og
eleverne dermed får en bedre forståelse af den praktik de skal være i.
Besøg i klassen af borgere/pårørende på foranledning af den enkelte underviser. Den enkelte elev får mulighed for at stille de spørgsmål der
for hende/ham er relevant, direkte til borgere/pårørende. Dette gør undervisningen mere virkelighedsnær.
Praktikforberedelse med deltagelse af praksis. Fokus er rettet mod orientering om arbejdstider, arbejdsopgaver, dagligdagen, hvad der kan
være grænseoverskridende mv. Det giver en anden mening for eleverne, når det er praksis der orienterer frem for underviserne.
Besøg af en elev på 2. skoleperiode eller 2. praktik til at fortælle om ”det at være elev”. Dette er endnu ikke effektueret.
Elevplan. Den enkelte elevs behov og udfordringer noteres i Elevplan, således der skabes synlighed for elevens behov for hjælp til at skabe
sammenhæng mellem skole og praktik. Der er større fokus fra underviser på at udfylde Elevplan tilstrækkeligt. I praktikken arbejdes der på en
større implementering i brugen af Elevplan.
32

Refleksion. Der arbejdes med refleksion som en naturlig del af undervisningen. I praksis arbejdes der ligeledes med refleksion. Ved at skærpe
elevens refleksionsevne, vil eleven blive bedre til at se forskelle og sammenhænge i forhold til skole og praktik.
Ud over resultaterne fra workshop på praktikvejledertræffet, er der kommet større fokus på afvikling af vejledende samtaler. Vurdering fra
underviserteams er, at praksis har indkaldt til flere vejledende samtaler i første praktik, end der tidligere har været.
Øget gennemførelse i praktikperiode 3 på SSA



Som noget nyt skal kontaktlærerne altid deltage i vejledende samtaler ved problemer i praktikken.
Fokus i 1., 2. og 3. skoleperiode på elever, der opnår karakteren 02 i et eller flere fag. Dette udløser en vejledende samtale (hvor ansættende
myndighed orienteres/deltager) ved skoleperiodens afslutning.
Fokus i 3. skoleperiode på elevens personlige og faglige kompetencer i.f.t. gruppelederfunktion og selvstændighed (hvad det avancerede
niveau på SSA indebærer). Underviserne har målrettet, støttet/motiveret/uddannet eleverne til at arbejde med læringsmålene på avanceret
niveau på 3. skoleperiode samt til at være bevidste om, at Praktikmålene i 3. praktik skal godkendes på avanceret niveau. Der er udarbejdet
undervisningsmateriale, der har fokus på SSA-elevens opgave som gruppeleder, og hvad der ligger i den opgave af udfordringer, for at målene
kan arbejdes med/opfyldes på avanceret niveau i 3. praktik. Ved praktikforberedelsen på 3. skoleperiode tages udgangspunkt i det niveau,
eleverne skal nå målene på, samt arbejdes med den selvstændighedsgrad elevernes niveau skal være på ved den sidste halvdel af 3. praktik.
Målgruppen er alle SSA – elever på SOSU Nords afdeling i Hjørring. Målet, som beskrevet i sidste års handlingsplan for øget gennemførelse om, at
frafaldsprocenten i 3. skoleperiode skulle være mindre på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med den samlede frafaldsprocent i perioden er
ikke nået. Dog er frafaldet i 3. praktikperiode reduceret på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med 2013 og det samlede karaktergennemsnit er
steget.Yderligere får sammenhængen mellem skole og praktik middel til gode vurderinger på SSA på Hjørring afdelingen, om end der er tale om en
mindre tilbagegang i vurderingen af disse områder. Indsatsen fortsættes videre frem, da de forskellige delaktiviteter vurderes af de involverede
undervisere som relevante set ift. fastholdelse af eleverne.
Studieforberedende forløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen med henblik på at minimere sygdom som frafaldsårsag - Formålet er at
udvikle og udbyde et studieforberedende forløb målrettet ansøgere til social- og sundhedsassistentuddannelsen, da skolens grundantagelse ud fra
diverse talmateriale præsenteret i handlingsplanen for øget gennemførelse 2014 og viden fra vejledning/mentorer er, at en stor andel af frafaldet på
grund af sygdom er stressrelateret og angstrelateret. Det studieforberedende forløb sammensættes af AMU og evt. Forberedende
Voksenundervisning (FVU), og skal udbydes 3 x årligt i god tid inden start på skolens tre årlige optag. Målgruppen er ansøgere til social- og
sundhedsassistentuddannelsen inden optag, på tværs af skolens afdelinger. Ingen effekt kan endnu konstateres. Forløbet er udviklet og klart til udbud
fra oktober 2015. Udgangspunktet var at forløbet skulle udbydes fra oktober 2014, men det har ikke været muligt.
33
Fastholdelse og styrkelse af koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet
Praktiksamarbejdet har generelt fulgt skolens årshjul for både det organisatoriske og det individuelle niveau:








Ledermøder med uddannelseskoordinatorer fra praktikken
Praktikvejledertræf
Praktikvejlederuddannelse
Praktikforum
Kontaktlærer på praktikbesøg på hoveforløb
Fælles deltagelse i ansættelsesprocessen
Vejledende samtaler
Helhedsvurderinger
På chefplan er det lykkedes at etablere et udvidet samarbejde med region Nordjylland i form af løbende samarbejdsmøder med HR koncern ledelsen
og regionens referencegruppe (som er tilknyttet regionens kompetenceforum). Det betyder en øget forståelse og vidensudveksling parterne imellem,
men også at vi kan udvikle på omfanget af samarbejdspunkter – og kvaliteten. Næste skridt i forhold til koncernledelsen er, at vi har aftalt at udvikle
en partnerskabsaftale.
Chefniveauet i Aalborg kommune har vi et begyndende samarbejde med, det skal der udvikles på i 2015.
På uddannelsesniveau har skolen løbende adgang til at deltage i netværksmøder på sygehusområdet, både i Aalborg, Hobro og Vendsyssel og der er
løbende en god kontakt til uddannelseskoordinatorerne i de kommuner, skolen samarbejder med. Som noget nyt, er det aftalt, at
skolerepræsentanter bliver inviteret til netværksmøder i sygehuspsykiatrien. Skolen har selv mulighed for at få punkter på dagsordenen, så det
forventes at den udvidede dialog kan ses på gennemførslen i 2. praktik på SSA.
Generelt er der stor interesse og tilslutning til de vejledertræf der planlægges, både for praktikvejledere og de uddannelsesansvarlige. Målet er her,
dels at de får vigtige informationer, men især at der etableres en god dialog mellem undervisere og vejledere, om relevante elev/lærer /vejleder
udfordringer og det opleves positivt. Tilbagemeldingerne fra praksis er gode og underviserne har et fornuftigt samarbejde med de daglige vejledere i
forhold til problemelever.
34
Der er en kortere vej mellem undervisere og praktikvejleder. Der er en fælles forståelse af, at vejledende samtaler og helhedsvurderinger er et fælles
anliggende og til forskel fra tidligere, bliver det stærkt pointeret fra vejlederside, at de gerne vil have underviserne ud, hvis der opstår problematikker
i praktikperioden. Det er positivt, at skolevejledninger er blevet et vigtigt redskab i samarbejdet.
Til netværksmøderne på sygehusene er der altid mindst 1 underviser med og hele teamet er med i afviklingen af vejledertræffene.
Styrket kobling mellem skole og praktikdel ses specifikt i SSA minihøgen, hvor samarbejdet med praksis i forbindelse med frafald i 3. praktik, har
betydet flere fælles vejledende samtaler og mere fokus på det avancerede niveau i skoleperiode 3. Der arbejdes ud fra årshjul med møder mellem
praktikvejledere og de enkelte niveauer, samt møder med de uddannelsesansvarlige og i LUU. Et samarbejde som fungerer rigtigt godt.
Indholdet i praktikvejledertræf understøtter skolens indsatser (frafald 1’ste skoleperiode etc) Der har yderligere været tiltag i forbindelse med
ændringer i elevoptag (møder med de uddannelsesansvarlige samt chefer) – udvikling af indhold samt forslag til nye valgfag, der understøtter
kommunernes indsatser i praksis.
35
Statistiske resultater for 2014 - Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Ansøgere og optagne elever
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1188
360
1076
1013
676 658
Årselever
353
350
669 639
339,4
335,3
340
656 633
330
30
18
320
23
310
2012
Ansøgere
2013
Optagne i alt
2014
Optagne hos kommuner
300
2012
Optagne hos private
Mænd(%)
90
87
86
14
13
2013
18-19 år (%)
20-24 år (%)
10
10
70
68
6
2012
2014
Alder (optagne elever)
Køn (optagne elever)
Kvinder (%)
2013
17
5
10
68
21
16
2
9
2014
2012
2013
2014
36
Årsager til afbud inden uddannelsesstart (%)
30
25
18
20
15
18
13
11
10
5
13
I gang med
anden udd./fået
arbejde
Økonomi
6
4
5
16
12
11 12
0
Kan ikke få
voksenelevløn
Udeblevet fra
samtale ved
ansættelsessted
Fortrudt
uddannelse
2012
Sygdom
2013
2014
Beskæftigelsestal (%)
50
44
43
38
40
33
30
20
19
14
12
11
13
10
0
2012
I fast job
2013
I vikar/afløserjob
2014
I videreuddannelse
Tabellen viser elevernes egen angivelse af deres
kommende beskæftigelsesstatus ved endt uddannelse. I
tabellen er ikke angivet dem, der har søgt job, men ikke
fået noget og heller ikke dem, der ikke har søgt job.
Andel i videreuddannelse er dem, der ønsker
videreuddannelse.
37
Frafaldsårsager:
Frafaldsprocenten er 16,4 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Som diagrammet nedenfor viser, er de mest markante frafaldsårsager ’sygdom’, ’læreforhold
opsagt’, ’opsagt af ansættende myndighed’ og ’personlige forhold’.
Frafaldsårsager SSH 2014
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
18%
17%
16%
11%
10%
7%
6%
4%
3%
2%
3%
2%
’Andet’ dækker over forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven har fået arbejde. Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange
faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.
I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 87 % svarer nej og 13 % svarer ja, det er
færre end sidste år, hvor tallet var 20 %. Af de 13 % nævner 42 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 21 %
nævner at det skyldes ophold i praktikken, 15 % at det skyldes skolen og 22 % at det skyldes uddannelsen. De elever, der nævner ’Forhold som skyldes
skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om manglende trivsel i klassen, utilfredshed med underviserne og
problematikker ift. uddannelsens faglige niveau.
38
Tidspunkt for frafald SSH
Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedshjælperuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold
er taget med.
Hvornår falder eleverne
fra?
SSH
Skoleper. 1
Praktikper. 1
Skoleper. 2
Praktikper. 2
Skoleper. 3
2013
4%
16%
3%
5%
1%
2014
4%
13%
3%
3%
0,3%
Frafaldet er både i 2013 og i 2014 størst i praktikperiode 1, i den periode er procenttallet dog faldet fra 2013 til 2014.
Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL, opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder (kun skoleperioder
indgår i den tidsmæssige sammentælling, ikke praktikperioder. Elever, der falder fra i praktikken er dog stadig talt med).
Frafald i % (Afbrudt uden omvalg) Efter én måned Efter 3 måneder
Efter 6 måneder
Efter 12 måneder
2013
1,2
16,7
1,3
5,8
2014
1
15
1
5
Mønstret for 2013 og 2014 er det samme. Der er størst frafald efter 3 måneder – fx vil det sige at af alle de elever, der stadig er i gang efter en måned,
er 15 % faldet fra efter 3 måneder i 2014. Efter 6 måneder er kun yderligere 1 % faldet fra i 2014.
Fokuseres på perioden mellem 1 og 3 måneder, viser statistikken også, at det er mellem 1. og 2. måned, at frafaldet især sker (ikke gengivet i
tabellen). Efter 2 måneder er 15 % af de, der var i gang efter en måned frafaldet. Men efter 3 måneder er ingen yderligere faldet fra. Perioden mellem
1. og 2. måned er altså relevant ift. frafald i 2014.
39
Andet
Se også under ’Andet’ i ovenstående under Grundforløbet ift. de problemstillinger mentorerne møder blandt eleverne. På hovedforløbene er det især
problemtikker omkring familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.
Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for SSH og heller ikke i elevsammensætningen – der er flest kvinder og
aldersgennemsnittet er 32,7 år.
Overordnede udfordringer på social- og sundhedshjælperuddannelsen:
 Sygdom og personlige forhold som årsag til frafald
 Elever, der opsiges af ansættende myndighed og opsiges i praktikken
 Frafald i 1. praktik, mellem 1 og 2 måneder
Elevtrivsel:
Svarprocenter
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
2011
81
66
91
Elevtrivsel
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
Organisering
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
2011
74
66
71
67
69
62
74
2012
92
100
73
2013
34
64
55
2012
72
67
72
2011 2012
68
70
68
74
2013
73
68
73
79
2014
91
73
72
2013
60
71
78
2014
71
72
76
72
Status
Fremgang
Fremgang
Fremgang
2014
77
74
72
Status
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
Status
Tilbagegang
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
40
Undervisere
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
80
82
77
79
2011 2012
80
81
80
80
2013
79
71
78
83
2014
80
80
83
80
Status
Fremgang
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
Undervisning
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
75
77
72
74
2011 2012
79
82
79
81
2013
81
78
82
84
Socialt miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
74
75
77
71
2011 2012
78
79
79
78
2013
79
72
79
86
2014
78
81
81
76
Status
Tilbagegang
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
Fysisk miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
61
70
59
59
2011 2012
62
67
58
63
2013
61
62
52
58
2014
61
72
56
55
Status
Samme
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
Egen motivation
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
2011 2012
81
80
82
82
83
82
2013
82
80
81
2014
82
83
84
Status
Samme
Fremgang
Fremgang
2014
79
80
83
80
Status
Tilbagegang
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
41
Aalb./Jam. SSH
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
Praktik
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
81
71
76
72
78
80
2011 2012
79
80
78
80
84
2013
79
69
79
79
80 Tilbagegang
2014
77
77
80
78
Status
Tilbagegang
Fremgang
Fremgang
Tilbagegang
Hvordan vurderer du
sammenhængen mellem
Jeg føler mig godt
det du lærer på skolen og forberedt til at komme
på din praktikplads?
i praktik
2013
2014
2013
2014
70
69
77
74
69
72
81
76
67
73
77
83
73
67
85
76
Ja
2013
17
24
22
14
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
Årsager til overvejelser skyldes
skyldes ophold i
om frafald i %
uddannelsen praktikken
Det jeg lærer på skolen
kan jeg bruge i
dagligdagen i praktikken
2013
2014
80
79
76
79
80
82
82
81
Forhold som
skyldes skolen
2014
15
14
16
9
Nej
2013 2014
83
85
76
86
78
84
86
91
Personlige årsager
42
2013 2014
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
20
20
11
10
23
15
27
27
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
2013 2014
15
0
31
10
12
31
8
27
For store
2013 2014
9
10
16
11
14
13
10
12
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
Udvidet IT
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
2013
2014
2013
2014
17
50
17
0
23
19
8
20
47
30
40
80
42
35
58
27
Tilpas
2013 2014
84
80
80
83
75
79
88
77
2012
84
85
83
85
2013
71
71
75
72
For små
2013
2014
7
10
5
7
11
8
3
12
2014
71
72
74
67
Status
Samme
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
internettet i
mig fagligt
IT-problemer
2013
2014
2013
2014
77
77
75
73
81
81
69
75
77
79
76
77
43
Aalb./Jam. SSH
Hvor tit bruger
du computeren
til….
SOSU Nord
samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
74
76
At tage noter i
undervisningen
2013 2014
Underholdning
At finde
Facebook
til opgaver
2013 2014 2013 2014
52
55
56
37
27
20
20
21
Er du blevet mobbet
på skolen?
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSH
Aalb./Him. SSH
Aalb./Jam. SSH
76
54
58
54
57
27
19
20
28
Nej, aldrig %
2013 2014
92
94
90
96
92
95
95
97
Har du været
med til at mobbe
andre elever?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
95
97
Vendsyssel SSH
95
98
Aalb./Him. SSH
96
97
Aalb./Jam. SSH
96
97
75
79
76
73
75
76
76
71
77
Individuelt
arbejde
2013
2014
75
79
76
78
2
2
2
3
78
81
75
79
78
88
79
74
Ja, 2 eller 3
gange om
Ja, 1 gang om
måneden%
ugen%
2013
2014
2013 2014
1
1
0
1
2
1
0
0
0
1
0
0
0
1
3
0
Ja, 1 eller 2
gange%
2013 2014
7
4
7
3
8
3
0
2
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
4
2
4
1
76
78
80
74
Gruppearbejde
2013
2014
1
0
0
0
1
0
1
0
Ja, flere gange om
ugen%
2013
2014
0
0
0
0
0
1
3
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
2
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
44
Er du blevet
mobbet af en
eller flere af dine
lærere?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
96
96
Vendsyssel SSH
98
97
Aalb./Him. SSH
97
97
Aalb./Jam. SSH
96
99
Har du været
med til at mobbe
en eller flere af
dine lærere?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
98
98
Vendsyssel SSH
100
98
Aalb./Him. SSH
98
98
Aalb./Jam. SSH
99
99
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
2
2
3
1
3
2
3
1
1
0
0
1
1
0
0
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
1
0
0
0
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
1
0
2
0
1
1
2
1
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
1
0
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
1
0
0
45
Statistiske resultater for 2014 - Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Ansøgere og optagne
1348
1500
1000
Årselever
270
985
799
254,2
251,1
250
360
500
262
260
164 196
347
151 196
347
240
151 196
230
220
0
2012
2013
210
2014
Ansøgere
Optagne i alt
Optagne hos regionen
200
2012
2014
Kvinder (%)
2013
Mænd (%)
18-19 år (%)
20-24 år (%)
90
94
97
94
6
2012
90
89
6
2013
3
2014
0
1
9
2012
0
1
10
2013
0
0
10
2014
46
Årsager til afbud inden uddannelsesstart (%)
45
39
40
33
35
32
28
30
25
20
19
16
16
15
15
12
11
10
6
5
0
6
3
0
3
9
0
0
Kan ikke få
voksenelevløn
Økonomi
Sygdom
Fortrudt
uddannelse
2012
60
50
Personlige
årsager
2014
Beskæftigelsestal (%) 49
43
37
40
30
2013
I gang med
anden udd./fået
arbejde
31
30
28
23
19
20
18
10
10
videreuddannelse.
5
2
0
2012
I fast job
2013
I vikar/afløserjob
2014
I videreuddannelse
Andet
47
Frafaldsårsager:
Frafaldsprocenten er 5 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Den mest fremherskende frafaldsårsag er ’Bestået SSH, afbrudt SSA’ og ’sygdom’. Samt ’niveau
for højt’ og ’personlige forhold’. Sygdom som frafaldsårsag er faldet sammenlignet med sidste år, hvor årsagen udgjorde 33 %, mens både ’niveau for
højt’ og personlige forhold er steget.
Frafaldsårsager SSA 2014
40%
35%
34%
30%
25%
20%
16%
15%
15%
14%
8%
10%
5%
7%
3%
1%
1%
Fravær
Ingen årsag
0%
Bestået
SSH,
afbrudt SSA
Sygdom
Niveau for Personlige Læreforhold Læreforhold Anden
højt
forhold
opsagt
ophørt af uddannelse
eleven selv
Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.
I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 81 % svarer nej og 19 % svarer ja, næsten
samme procentandel som sidste år (20 %). Af de 19 % nævner 39 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 18 %
mener det skyldes opholdet i praktikken, 20 % at det skyldes uddannelsen og 23 % at det skyldes skolen. De elever, der nævner ’Forhold som skyldes
skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om forholdet til andre elever og til lærerne.
48
Tidspunkt for frafald
Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedsassistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede
hold er taget med.
Hvornår falder eleverne fra?
SSA
S1
P1
S2
P2
S3
P3
S4
2013
5%
9%
2%
7%
1%
6%
0%
2014
7,5%
7,7%
1,2%
3,5%
0,4%
4%
0,4%
Som det ses er frafaldet størst i praktikperiode1 og skoleperiode 1. Sammenlignet med sidste år er det steget lidt i skoleperiode 1, men omvendt
faldet i samtlige praktikperioder.
Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL, opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder.
Frafald i % (Afbrudt uden omvalg) Efter én måned Efter 3 måneder Efter 6 måneder Efter 12 måneder
2013
0
1,0
2,1
2,2
2014
0
0
4
2
Det største frafald sker mellem 3 og 6 måneder, både i 2013 og 2014.
Andet
problemtikker omkring Familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.
Ligesom sidste år kommer den største del af ansøgerne til SSA fra beskæftigelse i faglærte job (ca to tredjedele), eksempelvis som social- og
sundhedshjælpere. Desuden er der en stigning i ansøgere der af forskellige årsager er uden for arbejdsmarkedet på det tidspunkt, de søger ind.
Overordnet er der altså en stigning i ansøgere, der ikke kommer direkte fra uddannelsessystemet og som skal vænne sig til at være på skolebænken
igen og det er mere markant i år end sidste år, fx var der på oktoberoptaget 2014 på SSA ikke en eneste elev, der kom ind direkte fra SSH. Om det er
49
disse personer, der optages og falder fra, kan ikke direkte konstateres. Men set i sammenhæng med, at der også er en stigning i andelen, der mener
at niveauet er for højt og falder fra på den baggrund, samt en lille stigning i frafald generelt, er det en udvikling skolen er opmærksom på.
Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for SSA, bortset fra at frafaldsprocenten er lidt højere i 2014 og steget lidt i
skoleperiode 1. Der er heller ikke væsentlige forskelle i elevsammensætningen – der er flest kvinder og aldersgennemsnittet er 34,2 år.
Overordnede udfordringer på social- og sundhedsassistentuddannelsen:
 Bestået SSH, afbrudt SSA
 Sygdom og personlige forhold
 For højt niveau
Elevtrivsel:
Svarprocenter
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
2011
79
74
81
Elevtrivsel
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
Organisering
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
Undervisere
2011
73
74
72
67
68
73
69
2012
100
78
86
2013
76
78
61
2012
72
68
68
2011 2012
68
69
73
69
2011 2012
2013
73
77
62
69
2014
80
72
73
2013
75
71
71
2014
71
77
63
68
2013
Status
Fremgang
Tilbagegang
Fremgang
2014
80
63
66
Status
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
Status
Tilbagegang
Samme
Fremgang
Tilbagegang
2014 Status
50
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
Undervisning
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
80
86
85
83
80
82
81
80
79
85
85
77
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
Fremgang
75
81
79
76
2011 2012
79
82
83
78
Socialt miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
74
74
75
76
2011 2012
78
80
72
79
2013
79
69
76
77
2014
78
81
76
77
Fysisk miljø
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
61
66
59
52
2011 2012
62
56
45
52
2013
61
57
54
47
2014 Status
61 Samme
69 Fremgang
46 Tilbagegang
49 Fremgang
81
81
83
84
2011 2012
80
82
77
80
2013
82
85
86
84
2014
82
86
81
84
Egen motivation
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
2013
81
85
82
77
80
83
81
79
2014
79
85
80
79
Status
Tilbagegang
Samme
Tilbagegang
Fremgang
Status
Tilbagegang
Fremgang
Samme
Samme
Status
Samme
Fremgang
Tilbagegang
Samme
51
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
Praktik
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
71
72
80
60
2011 2012
79
78
71
79
2013
79
75
74
70
2014
77
73
72
75
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
Tilbagegang
Fremgang
Hvordan vurderer du
Jeg føler mig godt
i praktik
2013
2014
2013
2014
70
69
77
74
76
68
75
73
74
68
73
69
68
67
71
68
Ja
2013
17
30
21
14
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
skyldes
skyldes ophold i
om frafald i %
kan jeg bruge i
2013
2014
80
79
85
80
81
78
75
77
Forhold som
skyldes skolen
2014
15
17
25
16
Nej
2013 2014
83
85
70
83
79
75
86
84
Personlige årsager
52
2013 2014
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
20
31
27
9
23
6
21
29
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
2013 2014
15
19
33
27
12
35
24
0
For store
2013 2014
9
10
13
8
8
Samlet SOSU Nord
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
Udvidet IT
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
8
15
18
2013
2014
2013
2014
17
6
13
18
23
6
14
43
47
44
27
45
42
53
41
29
Tilpas
2013 2014
84
80
85
83
85
2012
84
85
79
79
For små
2013
2014
7
10
90
82
79
2013
71
70
77
68
2
8
8
2014
71
73
76
63
2
3
3
Status
Samme
Fremgang
Tilbagegang
Tilbagegang
internettet i
mig fagligt
IT-problemer
2013
2014
2013
2014
77
77
75
73
85
85
75
67
77
73
75
67
76
77
68
72
53
Hvor tit bruger
du computeren
til….
SOSU Nord
samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
At tage noter i
undervisningen
2013 2014
Underholdning
At finde
Facebook
til opgaver
2013 2014 2013 2014
52
60
63
53
27
28
15
22
Er du blevet mobbet
på skolen?
SOSU Nord samlet
Vendsyssel SSA
Aalb./Him. SSA
Aalb./Jam. SSA
54
59
58
51
27
19
17
19
Nej, aldrig %
2013 2014
92
94
89
93
94
95
92
94
Har du været
med til at mobbe
andre elever?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
95
97
Vendsyssel SSA
100
98
Aalb./Him. SSA
97
98
Aalb./Jam. SSA
96
97
75
82
80
81
75
80
75
77
Individuelt
arbejde
2013
2014
75
87
84
78
2
2
1
3
78
87
86
84
78
88
77
79
Ja, 2 eller 3
gange om
Ja, 1 gang om
måneden%
ugen%
2013
2014
2013 2014
1
1
0
1
0
2
0
1
1
1
0
1
0
0
1
1
Ja, 1 eller 2
gange%
2013 2014
7
4
9
4
1
2
6
5
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
4
0
1
4
76
87
77
77
Gruppearbejde
2013
2014
1
0
0
0
1
0
1
0
Ja, flere gange om
ugen%
2013
2014
0
0
2
0
3
1
0
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
54
Er du blevet
mobbet af en
eller flere af dine
lærere?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
96
96
Vendsyssel SSA
98
94
Aalb./Him. SSA
93
97
Aalb./Jam. SSA
97
97
Har du været
med til at mobbe
en eller flere af
dine lærere?
Nej, aldrig%
2013 2014
SOSU Nord
samlet
98
98
Vendsyssel SSA
100
100
Aalb./Him. SSA
99
98
Aalb./Jam. SSA
100
99
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
2
2
4
3
3
5
2
2
1
0
0
0
1
1
1
1
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
1
0
3
0
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
1
0
0
0
1
0
2
1
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2015:
Måleindikatorer:
1. SOSU-uddannelsen fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde
a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring med udbud af SOSU-uddannelsen

55

2.
ansøgerfelt og –mængde
De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er opnået

skolens undervisere skal arbejde systematisk med at tage
udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så alle
elever bliver så dygtige de kan – politiske mål, mere og bedre undervisning; undervisningsdifferentiering og styrket anvendelse af it
a.
b.
HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen
leve op til
regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale
redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret
del af undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og
samarbejde


c.
Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en øget

Ældreråd, Ældresagen, Handicapråd, Frivillige netværk m.m.

Øget brug af SKILLS og Innovation

Værksteder skrives ind i LUP

HØG 2015: Der kompetenceudvikles i simulation som metode. Simulation og kobling til fælles pædagogiske eftermiddage.

4. HØG 2015: Der arbejdes med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet. SOSU Nord har længe været
optaget af, at skabe en stærkere kobling mellem praktikvejledere og kontaktlærere. Formålet med denne indsats er fortsat at skabe større
helhed i uddannelsen gennem styrkelse af sammenhæng mellem skole og praktik med udgangspunkt i SOSU Nords tidligere erfaringer –
politiske mål, bedre kobling mellem skoleforløb og praktikforløb
a. De nuværende samarbejder fastholdes og udvikles

Udvidet samarbejde med regionen: HR koncernledelsen (herunder udarbejdelse af en partnerskabsaftale) og sosu
referencegruppen (knyttes til regionens kompetenceforum)
56





Udvidet samarbejde med Aalborgkommunes chefniveau.
Deltagelse i netværksmøder på Aalborg sygehus og sygehuspsykiatrien Aalborg
Møder med vejledere og uddannelsesansvarlige i samarbejdskommuner og region jvj. Årshjul.
Udvikling af undervisning – herunder:
o Aftale om regelmæssige temadage (1-2 gange årligt), hvor praksis præsenterer, hvad der er øverst på
dagsordenen – vi kan også byde ind på dagsordenen (aftalt på møde med Tue Von Påhlmann mfl) – jvf
præsentation af Charlotte Laubeck på LUU.
o Udvikling af valgfag – proces på møde med uddannelsesansvarlige – skal gribes i LUP arbejdet.
Pædagogiske arrangementer:
o EUD i vækst 3 – øremærkede aktiviteter med følgende overskrift: Relations arbejde, Praksisnær undervisning,
Undervisningsdifferentiering
5. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering og
fastholdelsesbarometer).
i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes.
b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for løbende opfølgning på
undervisningen og de pædagogiske metoder.
i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 4 parametre i undervisningsevalueringen og som minimum skal niveauet
for 2014 fastholdes.
6. HØG 2015: Der arbejdes bevidst med fagligheden i uddannelsen, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den nærmeste fremtid.
Eksempelvis indenfor:
a. Rehabiliteringsindsatser og inklusion
b. Forløbskoordinering og tværfaglig refleksion
c. Dokumentation, evaluering og effektmåling
d. Velfærdsteknologi og digitalisering
e. Kroniske sygdomme
f. Sundhed og aldring
g. Frivillighed

Arbejde skal bl.a. pågå i indsatsen ”Next Practice”
7. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, mere og bedre undervisning;
fokus på implementering og styring
57
a.
b.
c.
d.
e.
LUP-processen planlægges og gennemføres
RKV etableres – udvikling af EUV
Talentspor udvikles og sættes i gang
Der sikres en kobling til fællessekretariatet således, at administrations arbejdsgange ændres ift. optagelsesprocedure mv.
Der udvikles en øget mulighed for sammenhængende forløb mellem trin 1 og trin 2







LUP-processen skal være så langt fremme, at skoleperioders indhold og undervisningsmateriale er udviklet og klar i løbet af
2. halvår 2015
Deltagelse i Undervisningsministeriets uddannelsesforløb Skoleudvikling i Praksis, som skal understøtte implementeringen
af EUD-reformen.
RKV - På baggrund af RKV projektet i Hjørring skal der ligge der en udviklet digital skabelon klar til anvendelse juni 2015.
Talentspor - Igangsætte udviklingen af højniveauer i Valgfri specialefag samt grundfag med henblik på at styrke elevernes
overgang til relevante videregående uddannelser. På tværs af uddannelserne.
Indhold og erfaringer fra arbejdet med SKILLS og nKNOWation anvendes i forhold til EUD-reformens indhold samt styrkelse
af en mere praksisnær undervisning – på tværs af uddannelserne.
Der skal udvikles tilbud til påbygning af uddannelserne, der modsvarer arbejdsmarkedets behov.
Der skal være et bevidst PR-fokus på GVU-forløbet for plejehjemsassistenter i foråret i Aalborg og mersalg ift. EUV
8. Overgange fra EUD til videregående uddannelse – politiske mål, fokus på vejledningsindsatsen
a. Der er fortsat fokus på at teamet sikre eleverne valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for
videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser
b. Det sikres at eleverne får information om videreuddannelsesmulighederne
c. Mål er at 30 % af HF-eleverne med mulighed for godskrivning i stedet vælger faget på et højere niveau i forhold til at styrke
elevernes faglige kompetencer og evt. videreuddannelsesmuligheder (med baseline i 2014).




4 ugers valgfag SOSU engelsk
Samarbejde mellem fys, ergo, sygepl og sosuass.
EUD i vækst 2
o Etablering af brobygnings forløb
o Pjece vedr. Overgange fra EUD til videreuddannelse
o Afholdelse af konference medio februar 2015
Deltagelse i Knowhow cluster – den fælles indsats med undervisning på tværs af Aalborg Universitet, UCN, Tech College
Aalborg og SOSU Nord (Lona Bach er med i arbejdsgruppen)
58
Hovedforløb og praksissamarbejde – PA
Områdeansvarlig: uddannelseschef Brian Andersson
Hovedresultater for SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2014
Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på vidensdeling på tværs, velfærdsteknologi, værksteder og øget samarbejde med
interesseorganisationer:
Der er på afdelingen i Vendsyssel etableret samarbejde med en børnehave, som flere gange om måneden er på skolen og PA eleverne udfører
praksisrelateret undervisning i samarbejde med børn og pædagoger. Ligesom eleverne planlægger Halloween og fastelavnsfest for resten af skolen i
samarbejde med GF eleverne, hvor både ældre, handicappede og børn er inviteret. Der samarbejdes ligeledes med en institution for
udviklingshæmmede.
I Ålborg er der ved at blive etableret et samarbejde med Madens Pædagogik.
SOSU Nord sidder med i en landsdækkende arbejdsgruppe som er ved at revidere den pædagogiske assistentuddannelse. Uddannelsens fag ændrer
sig markant og vi deltager i udvikling af mål til disse nye fag i samarbejde med PASS.
Medarbejdere fra PA teamet har deltaget i det overordnede arbejde med RKV og vil kunne overføre skabelon/metode til de nye mål på PA
uddannelsen.
Fastholdelse og styrkelse af koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet
Første hold PA elever startede i Vendsyssel i august 2014, og der er primo januar 2015 startet et hold mere. Der er således i 2014 ud over
uddannelsesaktiviteter for PA i Aalborg også etableret undervisning i Vendsyssel.
Der har været PR omkring uddannelsesaktiviteterne i Vendsyssel, ligesom LUU har været tæt inddraget og informeret. I Samarbejdsaftalen med
Hjørring Kommune fremgår det nye tiltag. Ligesom Jobcentrerne i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev er informeret. Gælder også FOA, som er
inddraget i PR omkring tiltaget.
Praktiksamarbejdet har generelt fulgt skolens årshjul for både det organisatoriske og det individuelle niveau:




Ledermøder med uddannelseskoordinatorer fra praktikken
Praktikvejledertræf
Praktikvejlederuddannelse
Praktikforum
59




Kontaktlærer på praktikbesøg på hoveforløb
Fælles deltagelse i ansættelsesprocessen
Vejledende samtaler
Helhedsvurderinger
På chefplan er det lykkedes at etablere et udvidet samarbejde med region Nordjylland i form af løbende samarbejdsmøder med HR koncern ledelsen
og regionens referencegruppe (som er tilknyttet regionens kompetenceforum). Det betyder en øget forståelse og vidensudveksling parterne imellem,
men også at vi kan udvikle på omfanget af samarbejdspunkter – og kvaliteten. Næste skridt i forhold til koncernledelsen er, at vi har aftalt at udvikle
en partnerskabsaftale.
Chefniveauet i Aalborg kommune har vi et begyndende samarbejde med, det skal der udvikles på i 2015.
På uddannelsesniveau har skolen løbende adgang til at deltage i netværksmøder både i Aalborg, Hobro og Vendsyssel og der er løbende en god
kontakt til uddannelseskoordinatorerne i de kommuner, skolen samarbejder med.
Generelt er der stor interesse og tilslutning til de vejledertræf der planlægges, både for praktikvejledere og de uddannelsesansvarlige. Målet er her,
dels at de får vigtige informationer, men især at der etableres en god dialog mellem undervisere og vejledere, om relevante elev/lærer /vejleder
udfordringer og det opleves positivt. Tilbagemeldingerne fra praksis er gode og underviserne har et fornuftigt samarbejde med de daglige vejledere i
forhold til problemelever.
Der er en kortere vej mellem undervisere og praktikvejleder. Der er en fælles forståelse af, at vejledende samtaler og helhedsvurderinger er et fælles
anliggende og til forskel fra tidligere, bliver det stærkt pointeret fra vejlederside, at de gerne vil have underviserne ud, hvis der opstår problematikker
i praktikperioden. Det er positivt, at skolevejledninger er blevet et vigtigt redskab i samarbejdet.
Yderligere er der i 2014 på direktionsniveau påbegyndt møder med alle chefniveauer inden for det pædagogiske område. Denne indsats fortsættes i
2015.
60
Statistiske resultater for 2014 – den pædagogiske assistentuddannelse:
Ansøgere og optagne
800
692
Årselever
166
170
661
607
154,8
160
600
150
140,9
140
400
130
200
116 113
113 110
3
115 112
3
120
3
0
2012
Ansøgere
Optagne i alt
2013
2014
Optagne hos regionen
110
100
2012
Kvinder (%)
2012
74
33
20-24 år (%)
45
26
2014
17
6
2012
18-19 år (%)
31
32
2013
2014
Mænd (%)
68
67
2013
29
33
33
29
41
24
6
5
2013
2014
61
Årsager til afbud inden
uddannelsesstart (%)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
37,5
30
25
21
14
12,5
7
7
0
0
Fortrudt
uddannelse
I gang med
anden udd./fået
arbejde
2012
0
Personlige
årsager
2013
0
Kommune
ønsker ikke at
ansætte
Udeblevet fra
samtale
2014
Beskæftigelsestal (%)
50
40
40
34
29
30
22
20
20
10
11
8
18
15
videreuddannelse.
0
2012
I fast job
2013
2014
I vikar/afløserjob
I videreuddannelse
62
Frafaldsårsager:
Frafaldsprocenten er 2,5 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Den mest fremherskende frafaldsårsag er at læreforholdet opsiges, dog i de fleste tilfælde
(næsten 70 %) efter gensidig aftale mellem elev og ansættende myndighed.
Frafaldsårsager PAU 2014
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
43%
13%
10%
10%
10%
7%
3%
3%
Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer. Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind.
I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 86 % svarer nej og 14 % svarer ja. Af de 10 %
nævner 45 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 25 % nævner at det skyldes skolen (hvilket er en stigning fra 17
% sidste år), 25 % nævner at det skyldes uddannelsen (en stigning fra 8 % sidste år) og andre 5 % at det skyldes opholdet i praktikken. De elever, der
nævner ’Forhold som skyldes skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om forholdet til lærerne.
Tidspunkt for frafald
Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for pædagogisk assistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er
taget med.
Hvornår falder eleverne fra?
S1
P1
S2
P2
S3
63
PAU
2013
6%
7%
1%
2%
0%
2014
10%
7%
1%
3,5%
0%
Som det ses, er der størst frafald i 1. praktikperiode og 1. skoleperiode i 2014. Frafaldet er steget i 1. skoleperiode ift. 2013.
Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL. Frafaldet er størst mellem 6 og 12 måneder, især markant i 2014.
Frafald i % (Afbrudt uden omvalg)
Efter én måned Efter 3 måneder Efter 6 måneder Efter 12 måneder
2013
1
1
1
4
2014
0
0
2
10
Andet
problemtikker omkring Familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.
Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for PAU og heller ikke i elevsammensætningen – der er flest kvinder og
aldersgennemsnittet er 23,6 år.
Generelt er frafaldet relativt lavt på den pædagogiske assistentuddannelse, men det er fortsat relevant at have fokus på hvad der sker, når elev og
ansættende myndighed vælger at afbryde samarbejdet.
I det omfang, vi kan tale om frafaldsudfordringer på uddannelsen, finder vi følgende:
Overordnede udfordringer på pædagogisk assistentuddannelsen:
 Læreforhold opsagt efter gensidig aftale
 Frafald i 1. praktik og 1. skoleperiode
64
Elevtrivsel
Svarprocenter
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
Elevtrivsel
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011
68
-
2011
62
-
2012
83
-
2013
86
-
2012
59
-
2013
73
69
-
2013
71
-
Organisering
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
67
68
54
51
-
Undervisere
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
80
80
78
74
-
2013
79
78
-
Undervisning
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
75
79
76
74
-
2013
81
82
-
Socialt miljø
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
2011 2012
74
78
69
73
2013
79
79
2014 Status
78 Tilbagegang
88 -
2014
71
68
71
2014 Status
69 Tilbagegang
82 -
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
-
2014
80
75
80
Status
Fremgang
Tilbagegang
-
2014
79
78
79
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
-
2014 Status
78 Tilbagegang
77 Tilbagegang
65
PAU Vendsyssel
-
Fysisk miljø
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
61
62
52
57
-
2013
61
64
-
2014
61
60
71
Status
Samme
Tilbagegang
-
Egen motivation
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
81
80
78
78
-
2013
82
80
-
2014
82
79
84
Status
Samme
Tilbagegang
-
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
2011 2012
71
79
47
66
-
2013
79
78
-
2014
77
73
72
Status
Tilbagegang
Tilbagegang
-
Praktik
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
-
-
82 -
Hvordan vurderer du
Jeg føler mig godt
i praktik
2013
2014
2013
2014
70
69
77
74
71
66
76
70
74
83
kan jeg bruge i
2013
2014
80
79
81
77
79
Ja
Nej
66
2013
17
10
-
SOSU Nord samlet
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel – For få besvarelser
2014
15
16
-
2013
83
90
-
2014
85
84
-
skyldes
skyldes ophold i
Forhold som
skyldes skolen
Personlige årsager
om frafald i %
2013 2014
2013 2014
2013
2014
2013
2014
SOSU Nord samlet
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel – for få
besvarelser
20
8
23
21
15
8
12
5
17
17
23
26
47
67
42
47
-
-
-
-
-
-
-
-
SOSU Nord samlet
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel – for få besvarelser
For store
2013 2014
9
10
7
7
-
Samlet SOSU Nord
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel – for få besvarelser
Tilpas
2013 2014
84
80
90
83
-
2012
84
79
-
2013
71
70
-
For små
2013
2014
7
10
3
11
-
2014
71
75
-
Status
Samme
Fremgang
-
67
Udvidet IT
SOSU Nord samlet
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
Hvor tit bruger
du computeren
til….
SOSU Nord
samlet
PAU Aalborg
PAU Vendsyssel
internettet i
mig fagligt
IT-problemer
2013
2014
2013
2014
77
77
75
73
77
72
81
74
80
65
At tage noter i
undervisningen
2013 2014
Underholdning
At finde
Facebook
til opgaver
2013 2014 2013 2014
52
55
-
27
25
-
Er du blevet mobbet
på skolen?
SOSU Nord samlet
PAU Aalborg
54
53
37
Nej, aldrig %
2013 2014
92
94
92
94
Har du været
med til at mobbe
andre elever?
Nej, aldrig%
2013 2014
27
23
41
75
70
-
Ja, 1 eller 2
gange%
2013 2014
7
4
8
4
75
70
76
Individuelt
arbejde
2013
2014
75
71
-
76
71
63
Gruppearbejde
2013
2014
78
74
-
Ja, 2 eller 3
gange om
Ja, 1 gang om
måneden%
ugen%
2013
2014
2013 2014
1
1
0
1
0
1
0
1
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
gange%
om måneden%
2013 2014
2013
2014
78
73
72
Ja, flere gange om
ugen%
2013
2014
0
0
0
0
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
ugen%
ugen%
2013
2014
2013
2014
68
SOSU Nord
samlet
95
97
4
2
1
1
0
0
0
0
PAU Aalborg
97
97
3
2
0
1
0
0
0
1
Er du blevet
mobbet af en
eller flere af dine
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
lærere?
Nej, aldrig%
gange%
om måneden%
ugen%
ugen%
2013 2014 2013 2014
2013
2014
2013
2014
2013
2014
SOSU Nord
samlet
96
96
2
3
1
1
1
0
0
0
PAU Aalborg
96
92
3
8
0
0
1
0
0
0
Har du været
med til at mobbe
en eller flere af
Ja, 1 eller 2
Ja, 2 eller 3 gange
Ja, 1 gang om
Ja, flere gange om
dine lærere?
Nej, aldrig%
gange%
om måneden%
ugen%
ugen%
2013 2014 2013 2014
2013
2014
2013
2014
2013
2014
SOSU Nord
samlet
98
98
1
1
1
1
0
0
0
0
PAU Aalborg
98
98
2
1
0
1
0
0
0
0
69
SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på PA-området i 2015:
Måleindikatorer:
1. PA-uddannelsen fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde
a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring med udbud af PAuddannelsen


2.
Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver
tid har det rette ansøgerfelt og –mængde
De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er
opnået

skolens undervisere skal arbejde systematisk
med at tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af undervisningen, så alle elever bliver så dygtige de kan – politiske mål, mere og bedre
undervisning; undervisningsdifferentiering og styrket anvendelse af it
a.
b.
HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at
skolen
leve op til regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og
undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og
studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og
læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og
samarbejde


Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som
metode
Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at
der sker en øget anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen
70
c.
Arbejder med praksisnær undervisning - øget samarbejde med interesseorganisationer samt udvikling
og brug af værkstedfaciliteterne

Madens pædagogik, Handicapråd og frivillige organisationer.

Øget samarbejde med dag og døgninstitutioner

Udvikling og brug af værkstedfaciliteterne i Future Lab, snoezel, Krea og øve køkken samt øve
børnehaven.

HØG 2015: Der kompetenceudvikles i simulation som metode. Simulation og kobling til fælles
pædagogiske eftermiddage.
4. HØG 2015: Der arbejdes med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet. SOSU
Nord har længe været optaget af, at skabe en stærkere kobling mellem praktikvejledere og kontaktlærere.
Formålet med denne indsats er fortsat at skabe større helhed i uddannelsen gennem styrkelse af sammenhæng
mellem skole og praktik med udgangspunkt i SOSU Nords tidligere erfaringer – politiske mål, bedre kobling af
skoleforløb og praktikforløb
a. De nuværende samarbejder fastholdes og udvikles


Møder med de uddannelsesansvarlige og praktikvejledere skal følge årshjulet for SOSU
Aftale om regelmæssige temadage (1-2 gange årligt), hvor praksis præsenterer hvad der er øverst
på dagsorden
5. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering
og fastholdelsesbarometer).
i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for
2014 fastholdes.
b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for
løbende opfølgning på undervisningen og de pædagogiske metoder.
6.
HØG 2015: Der arbejdes bevidst med fagligheden i uddannelsen, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den
nærmeste fremtid
a. Valgfag tilrettelægges med udgangspunkt i branchebehov (gerne forsknings/evidensbaseret tiltag)
i. Medicinhåndtering
ii. Reminiscens
iii. Somatisk og pædagogisk observation og dokumentation
71
iv.
b.
Sundheds pædagogik
Nye reviderede fag udvikles og implementeres, således at 1. skoleperiode som minimum er klar 1.
august 2015
i. Kulturelle udtryksformer og aktivitet i pædagogisk praksis
ii. Krop, bevægelse, idræt og udeliv
iii. Sundhed i den pædagogiske praksis
iv. Psykologi i den pædagogiske praksis
v. Kommunikation i den pædagogiske praksis
vi. Den pædagogiske sektor
vii. Digital kultur i den pædagogiske praksis
viii. Arbejdsmiljø og ergonomi
7. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, øget
fokus på implementering og styring
a. LUP-processen planlægges og gennemføres
b. RKV etableres – udvikling af EUV
c. Talentspor udvikles og sættes i gang
d. Der sikres en kobling til fællessekretariatet således, at administrations arbejdsgange ændres ift.
optagelsesprocedure mv.






LUP-processen skal være så langt fremme, at 1. skoleperiodes indhold og undervisningsmateriale er
udviklet og klar til 1.august 2015
Deltagelse i Undervisningsministeriets uddannelsesforløb Skoleudvikling i Praksis, som skal
understøtte implementeringen af EUD-reformen.
RKV - På baggrund af RKV projektet i Hjørring skal der ligge der en udviklet digital skabelon klar til
anvendelse juni 2015.
Talentspor - Igangsætte udviklingen af højniveauer i Valgfri specialefag samt grundfag med henblik
på at styrke elevernes overgang til relevante videregående uddannelser. På tværs af
uddannelserne.
Indhold og erfaringer fra arbejdet med SKILLS og nKNOWation anvendes i forhold til EUDreformens indhold samt styrkelse af en mere praksisnær undervisning – på tværs af uddannelserne.
Der skal udvikles tilbud til påbygning af uddannelserne, der modsvarer arbejdsmarkedets behov.
8. Overgange fra EUD til videregående uddannelse – politiske mål, øget fokus på vejledningsindsatsen
a. Der er fortsat fokus på at teamet sikre eleverne valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af
betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser
72
b. Det sikres at eleverne får information om videreuddannelsesmulighederne
c.
Det sikres at 10% flere elever afslutter grundfagene på et højere niveau end basis i uddannelsen (med
baseline i 2014).
Forberede udbudsrunde
Områdeansvarlig Anja Jørgensen og Lene Kvist
Mål: At forberede argumentationer og beskrivelser af SOSU Nord, og sikre alliancepartnere i forhold til ansøgningsrunden:
1.
2.
3.
4.
5.
Dialogrunde til nordjyske kommuner i vores optageområde (øverste politiske / chef niveau)
Dialogmøde – regionen (HR og regional udvikling)
Dialogmøder – nordjyske folketingsmedlemmer
Beskrivelse af det faglige miljø på SOSU Nord, og hvordan det understøtter de uddannelser, vi vil søge
Øge andelen af elever, der i stedet for godskrivning vælger faget på et højere niveau til 30% i f.t. 2014.
Særligt for ambulanceuddannelsen:
6. Afholde workshop social- og sundhedsassistent / ambulancebehandler for at afdække potentiale for fælles fag og
samarbejde (invitation til Danske Regioner)
7. Samarbejdsaftale med AMU Nordjylland om transportdelen af uddannelsen
8. Afdække potentiale og risici ved kontakt til arbejdsmarkedsparter i forhold til uddannelsen (3F og Falck)
Møder med ledende funktioner i praktikken
Områdeansvarlig Anja Jørgensen og Lene Kvist
Mål: Det er vigtigt at SOSU Nord fortsat har et skarpt fokus på at have ledelsesmæssigt kontakt til de forskellige ledelsesområder i praksisfeltet.
Målet med denne indsat er at synliggøre SOSU Nords direktion over for praksisfeltets topledelser, herunder at skabe en god dialog om
uddannelsernes udvikling samt om kommende branchebehov.
Måleindikator:
1. Møder med chef/direktørniveauerne i kommunerne for det pædagogiske område skal i løbet af 2015 fortsat arrangeres, drøftelse af
i. Uddannelse og ansættelse af pædagogiske assistenter
73
ii. Efteruddannelsesbehov på det pædagogiske område
2. Møder med Chef/direktørniveauer i kommunerne for social- og sundhedsområdet skal påbegyndes, drøftelse af
i. Uddannelse og ansættelse af SOSU-medarbejdere
ii. Efteruddannelsesbehov på social- og sundhedsområdet
Koblingen til SOSU Nords pædagogiske og didaktiske grundlag
I handleplan for øget gennemførsel skal SOSU Nord beskrive følgende:

Hvordan er skolens pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Ovenstående
beskrivelse af dels hovedresultaterne fra 2014 samt de videreudviklet måleindikatorer for 2015 illustrerer, hvordan dette er planlagt ift.
skolens arbejde med forforløb og grundforløb på ungestrategiområdet.

Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Som også beskrevet i HPØG 2014 er bestyrelsen er inddraget i arbejdet med det
fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ved årlige temadrøftelser – dels på bestyrelsesmøder, og dels på fællesseminarer med skolens
ledelse og samarbejdsorganisationen MIO. Derudover følger bestyrelsen uddannelsernes udvikling ved løbende opfølgning på relevante
statistikker og evalueringer for uddannelserne bl.a. i forhold til optagelse, fastholdelse, frafald og beskæftigelse – disse gennemgås på hvert
bestyrelsesmøde. Udkast til handleplan for øget gennemførelse gennemgås på bestyrelsesmødet i marts, hvor der er mulighed for at drøfte
de foreslåede indsatser ift. skolens konstaterede udfordringer. Skolens strategiske indsatser gennemgås med alle teams på SOSU Nord i
samarbejde med nærmeste leder. Indsatserne er desuden en del af de lokale uddannelsesplaner, som er tilgængelige for alle elever. De
strategiske indsatser er desuden indarbejdet i resultatlønskontrakterne for både ledelse og direktion.

Hvad har evalueringen vist? På grundforløbet er frafaldet på stort set samme niveau som i 2014. På SSH er det faldet fra 18,8 til 16,4 %, på
SSA er der en lille stigning, fra 3 til 5 % og PAU yderligere et fald fra 3 til 2,5 %. ETU: Skolen er gået et enkelt point tilbage i elevtrivsel
sammenlignet med 2013, men får dog stadig det der svarer til en god vurdering. Der er status quo eller fremgang på alle overordnede
parameter undtagen undervisning, socialt miljø, organisering og udstyr og materialer, hvor der er en mindre tilbagegang sammenlignet med
sidste år. Stadig får disse parametre en god vurdering, tæt på det der svarer til en særdeles god vurdering.

Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? FPDG er indarbejdet i LUP (de lokale undervisningsplaner). Pt. pågår
arbejdet med at revidere LUP’erne for uddannelserne og de præsenteres til godkendelse i de lokale uddannelsesudvalg 8. juni 2015. I forb m.
revisionen udarbejdes også handlingsplan til videre implementering. LUP processen er tilrettelagt med udgangspunkt i, at ministeriet har krav
74
til opbygning i tre niveauer, plus at der i den nye reform er indlagt krav om RKV. Processen skal resultere i, at EUD-reformen kan
implementeres fra august 2015.
o På niveau 1 i LUP beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Koordineringsgruppen nedsætter de nødvendige
arbejdsgrupper, således at de generelle forhold på skolen bliver beskrevet, som vi ønsker det.
o På niveau 2 beskrives forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskrives den didaktiske praksis og den
overordnede struktur.
o På niveau 3 beskrives læringsaktiviteterne.

Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Lærerne er bærende kræfter i arbejdet med de lokale undervisningsplaner, der er
således nedsat en særlig taskforce bestående af undervisere fra alle niveauer og uddannelser til at arbejde med LUP og de 3 niveauer
herunder. Den nævnte taskforce arbejde efter en specifik handlings- og tidsplan. LUP-processen skal være så langt fremme, at skoleperioders
indhold og undervisningsmateriale er udviklet og klar i løbet af 2. halvår 2015.

Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Evaluering- og videreudvikling af strategiarbejdet foregår i december-januar hvert år,
hvor næste års indsatser også fastlægges. Der evalueres samlet på baggrund af skolens frafaldsstatistikker, ETU, undervisningsevaluering,
samt andre relevante parametre inden for kvalitetsarbejdet. Disse evalueringer foregår også løbende henover året i de forskellige teams,
samt i ledelsen.
75
En målrettet indsat for SOSU Nord som en stærk kompetencepartner på VEU-området
Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard
Mål: SOSU Nord skal fortsætte med at fremstå som en seriøs og stærk kompetencepartner på VEU-området i region Nordjylland.
Hovedresultater for SOSU Nords VEU-område i 2014
ÅE for VEU – årsrapporten 2014
AMU
ÅU
IDV
VEU I ALT
2013
2014
192
134
47
92
239
226
26
35
265
261
Efter- og videreuddannelsesområdet har oplevet et fald i aktiviteten på AMU, og en stigning i GVU i 2014.
Faldet i AMU kommer efter flere års markant fremgang, hvor særligt jobrotation har været løftestang for store, flerårige uddannelsesprojekter særligt
på social- og sundhedsområdet. Det har været kendetegnende for 2014 at mange af disse projekter er afsluttet, og erstattet af knap så intensiv
efteruddannelsesindsats. Afdæmpningen i aktivitet på dette område har været forventet, men blev større end forventet.
76
Deltagernes tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne indberettes til Viskvalitet.dk. På SOSU Nord er scoren 4,0 i 2014, en mindre stigning fra
2013, hvor den var på 3,9. Scoren nærmer sig således niveauet fra 2012 og 2011, hvor den var på hhv. 4,1 og 4,0. Skalaen går fra 0 til 5, hvor 4 er
”tilfreds”.
Efter at have konstateret faldende tilfredshed i 1. halvår 2013 (samlet score 3,9) er der taget forskellige initiativer til at styrke kvaliteten i AMU med
henblik på at øge brugertilfredsheden.
Fra ufaglært til faglært
Landspolitisk er der øget fokus på at omsætte elever og kursisters viden og arbejdserfaring (realkompetencer) i forhold at sikre et kompetenceløft fra
ufaglært til faglært. På SOSU Nord kan indsatsen på dette område aflæses i udvikling inden for grundlæggende voksenuddannelse (GVU).
Efter et midlertidigt dyk i aktiviteten i 2013 med kun47 årselever, har SOSU Nord i 2014 præsteret den hidtil højeste aktivitet på GVU med i alt 92
årselever. Den markante fremgang skyldes stigende aktivitet på GVU på pædagogisk assistentuddannelse, og er et udtryk for et større fokus på
betydningen af faglige kompetencer i opgaveløsningen på det pædagogiske område. En stor del af aktiviteten involverer jobrotation, hvor ledige
uddannes til at fungere som afløsere i uddannelsesperioden, og hvor arbejdsgiverne har haft mulighed for at hjemtage løntilskud i op til ét år.GVUaktiviteten hidrører primært pædagogisk assistentuddannelse, men der er i 2014 taget konkrete initiativer til at få øget aktiviteten på social- og
sundhedsområdet, og i foråret 2015 vil ca. 40 sygehjælpere opkvalificeres til social- og sundhedsassistenter via GVU. GVU afløses i EUD-reformen af
erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for over 25-årige pr. 1/8 2015.
Arbejdet med praksisnærhed, høj faglighed og evaluering
Indholdet af AMU/VEU-undervisningen udvikles løbende i takt med udviklingen i brancherne. Eksempler herpå er bl.a. demenskurser udviklet til
Aalborg Kommune, hvor indholdet er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunens demensspecialister, hvor underviserne har været i praktik som
del af udviklingsprocessen. Til svarende er udviklet i forhold til bl.a. forflytningskurser for Frederikshavn Kommune. Begge forløbstyper evalueres over
gennemsnittet for både SOSU Nord og landsplan i Vis Kvalitet. Vis Kvalitet anvendes systematisk ved alle afslutninger på AMU-forløb, og følges op af
henholdsvis AMU-projektkoordinatorer og undervisere.
I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, skal andelen af faktisk gennemførte kurser
øges i forhold til 2013 (målt i procent).
 2013: Samlet udbudt 128 forløb, 17 gennemført. Gennemførelsespct. 13,3.
 2014: Samlet udbudt 120 forløb, 47 gennemført. Gennemførelsespct. 39,2
(I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, er andelen af faktisk gennemførte kurser øget i
forhold til 2013 (målt i procent)).
77
Akademiuddannelserne skal fortsat styrkes - Der skal i 2014 være et øget aktivitetsniveau og som minimum skal niveauet for 2013 fastholdes
Der har været uændret aktivitet i 2014 på velfærdsteknologi i praksis og bekræfter faldet fra 2013 til 2014 på Sundhedspraksis:


Velfærdsteknologi 4,5 stå
Sundhedspraksis 7,6667 stå
Årsrapporten 2014: UCN og SOSU Nord samarbejder om akademiuddannelser til social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område, og har
sammen etableret Akademiet for Sundhed, pædagogik og velfærd
Akademiet udbyder aktuelt følgende akademiuddannelser:
 Sundhedspraksis
 Velfærdsteknologi i Praksis
 Ungdomspædagogik
 Socialpædagogik
 Friluftvejleder
De første 4 uddannelser udbydes og gennemføres i et ligeværdigt samarbejde, hvor opgaverne løses i fællesskab af de to institutioner.
Aktiviteten er faldet på Sundhedspraksis i 2014, efter at i alt 35 er dimitteret fra uddannelsen i 2012/13. I 2014 dimitterede de første 7 (på landsplan)
på Velfærdsteknologi i praksis. Der har i 2014 endnu ikke været aktivitet på ungdomspædagogik, og socialpædagogik er ny uddannelse godkendt i
2014. Der forventes aktivitet på alle uddannelser i 2015, undtagen Ungdomspædagogik.
Implementering af ”akademi for sundhed, velfærd og pædagogik” med UCN
Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med UCN – 50/50 fordeling på indsats og overhead. Der arbejdes i fællesskab med de forskellige
akademiuddannelse:


Der er aktivitet på socialpædagogik – modul 1 februar 2015. Der er pt god tilslutning til modul 2 (pt. 9 tilmeldte).
Ungdomspædagogik – ingen aktivitet.
Forløb med lederudvikling et modul fra SP og et modul fra ledelse – mail og breve er sendt. Forventet at der er 15 der melder til
Vejleder Frederikshavn 12 på modul pædagogik og kommunikation fra den 7/4 2015
78



Sundhedspraksis – fuldtidsstudie med 5 (færdige i uge 28 2015), der kommer et par stykker på modul 4 og/eller 5
Velfærdsteknologi - ingen aktivitet pt.
Prækvalificering til ungdomsog voksenunderviser – negativ afgørelse den 5/12 2014. Det er aftalt med UCN at vi afventer at gøre endnu et
forsøg.
SOSU Nord er aktiv og synlig i VEU-centrenes arbejde og bidrager positivt til opfyldelse af måltallene ift. de 3 strategiske indsatsområder. Det
beskrives hvordan dette er sket i praksis og der gives eksempler på målopfyldelse ift. de 3 indsatser.
o
o
o
VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og
efteruddannelsesindsats. Resultatmål: Et koordineret samarbejde og én indgang til rådgivning og vejledning m.h.p. bedre kvalitet,
større kendskab, overskuelighed og overblik om kursusudbud inden for VEU.
VEU-centrene medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes.
Resultatmål: Beskæftigede og ledige ufaglærte og faglærte kompetencevurderes og får opdateret og løftet deres almene og
erhvervsrettede kompetencer.
VEU-centrene medvirker til at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Resultatmål:
VEU-centret samarbejder med relevante aktører inden for beskæftigelses- og erhvervsområdet, som fremmer opkvalificering af
beskæftigede og ledige.
Med hensyn til målopfyldelse henvises til VEU-centrenes afrapportering for 2014, hvor Aalborg Himmerland nåede resultatopfyldelse på 87% og VEUcenter Nord på 93%. Eneste mål ikke opfyldt i Nord er AMU-aktivitet og IKV (her tæller SOSU Nord ikke med), og i Aalborg Himmerland er det niveauet
for virksomhedernes tilfredshed med rådgivningen og AMU-aktiviteten, der ikke helt lever op til måltallene.
SOSU Nord har leveret sin del af det opsøgende virksomhedsarbejde (= 10 % i hvert VEU-center, og indgået aktivt i VEU-udvalg og som tovholder
(RKV-indsatsgruppen i Nord, Tværpolitisk udviklingsgruppe og Kvalitetsgruppe i Aalborg/Himmerland). Derudover har SOSU Nord deltagere i øvrige
indsatsgrupper, og indgår også i den tværgående fokusgruppe, der er nedsat på tværs af VEU-centre, region og beskæftigelsesregion, samt i den
tværgående udbudskoordineringsgruppe. SOSU Nords deltagere i indsatsgrupperne udfylder deres rolle meget dygtigt og kompetent, og der er
respekt om SOSU Nord som part i VEU-centrene.
Ambulancebehandleruddannelsen – årsrapporten 2014
I 2011 genvandt SOSU Nord opgaven med at uddanne ambulancebehandlere. Kontraktperioden er 2012 – 2015. Der er i 2012 og 2013 gennemført tre
hold årligt stigende til 5 hold i 2014. Eleverne er tilfredse med uddannelsen. Der er etableret gode samarbejdsrelationer med Falck, Response, øvrige
udbydere af ambulancebehandleruddannelsen, Forskningens Hus (NordSim) på Aalborg Sygehus og Præhospitalt Beredskab i region Nordjylland.
SOSU Nord har sammen med UCN, der udbyder paramedicineruddannelsen, taget initiativ til en uddannelsespolitisk drøftelse af uddannelsens
79
indhold, varighed og placering med Danske Regioner, relevante arbejdsgivere m.v. Det forventes at der vil ske strukturomlægninger af uddannelsen,
og at SOSU Nords igangværende kontrakt med Danske Regioner forlænges indtil disse er afklaret.
80
Statistiske resultater for 2014 – VEU-området:
Årselever KUC
280
271,7
270
264,3
260,2
260
250
240
230
220
2012
2013
2014
Årselever på Grundlæggende
Voksenuddannelse (GVU)
Social og sundhedshjælper
Pædagogisk assistent
66,5 69,7
Samlet
63,7 63,7
27,4 27,4
3,2
0
2012
0
2013
2014
81
Individuel
kompetencevurdering
(antal kursister)
71
92
20
2012
2013
2014
Samlet antal AMU-kursister
11560
9371
7638
2012
2013
2014
82
AMU-årselever pr. fælles
kompetencebeskrivelse (FKB)
2012
2013
2014
154,12
110,4
82,16
42,06
24,22
12,825
25,8475
21,15
10,17
2,28
Ældrepleje, sygepleje Socialpsykiatri og
og sundhed i
fysisk/psykisk
kommunerne
handicap
Pædagogisk arbejde
med børn og unge
0 1,165
Patientrelateret
service på
sygehusene
7,46
3,780,5775
Sundheds og
sygeplejeopgaver i
sygehusvæsenet
83
Top 10 over de oftest afviklede AMU-aktiviteter
Antal hold
Varighed i dage
Årselever
11
Patientsikkerhed og UTH
1
1,06
12
Medvirken ved lægemiddelbrug
3
2,655
Omsorg for personer med demens
5
14
8,1
16
Anerkendende kommunikation i omsorgsarb.
3
5,385
17
Træning af borgere i eget hjem
3
5,55
17
Medicinadministration
5
9,925
20
Tidlig opsp. og sygdomstegn
5
9,75
20
Dokumentation og evaluering
3
5,625
24
Innovation - gennemførelse
2
5,4
34
Samspil og relationer i pæd.arb.
5
24,15
84
Arbejdsgivere med størst
efteruddannelsesaktivitet på AMU
- antal kursusuger
100
90,4
90
80
70
60
53,6
50
47,2
46,2
41
40
37
35,6
28,8
30
30
30,2
21,6
20
10
14,4
4,8
7
5,4
3,6
8,4
10,4
10,4
8
6,8
0
0
2013
2014
85
Akademiuddannelsen - antal studerende
31
8
6
2012
2013
2014
Ambulancebehandleruddannelsen
- antal elever
82
54
48
2012
2013
2014
86
Elevtilfredshed - ambulancebehandler
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hold 4
Hold 1 2013
Hold 2 2013
Hold 3 2013
3,14
3,33
3,8
3,67
3,7
3,2
3,3
0
3,33
3,1
3,25
3
4
2,67
3,1
3,1
3,2
2
4
3,5
3,3
3,33
3,17
2,9
3
3,1
6
3,38
0
3,44
8
3,56
3,4
3,2
3,4
10
3,5
2,56
3,3
2,6
2,9
12
14
16
18
Modul 1
Modul 2
Modul 3
Modul 4 øvelse 1/intro til eksamen
20
Modul 4 øvelse 2/simulationsdag
Eleverne på ambulancebehandleruddannelsen 2012 (hold 1,2 og 3) har evalueret uddannelsen. Her vises svarene på et spørgsmål omkring den
samlede tilfredshed med de forskellige teorimoduler, intro til eksamen og simulationsdag. Svarene vises som gennemsnit på en skala fra 1 til 4, hvor 4
er bedst.
Brugertilfredshed AMU
4,4
4,2
4
4,1
4
3,9
4
4,1 4,1
3,9
4,2
4
4,1 4,1 4,1
4,1
4,2 4,2
4
3,9
4
3,8
3,6
3,4
3,2
3
Ældrepleje,
sygepleje og
sundhed i
kommunerne
Socialpsykiatri og Pædagogisk arbejde
fysisk/psykisk
med børn og unge
handicap
SOSU Nord 2013
Patientrelateret
service på
sygehusene
Deltagerne i kurser og efteruddannelse har ved
forløbets afslutning vurderet de enkelte fag ud fra
forskellige spørgsmål. Ovenstående viser et samlet
billede af tilfredsheden delt op pr. fælles
kompetencebeskrivelse (FKB). Tilfredsheden er opgjort
på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. I tabellen er der
sammenligning med tilsvarende resultater for hele
landet i 2012 og SOSU Nord 2011. Hvor der ikke er et tal
er det fordi der ikke har været afholdt kurser
Sundheds og
sygeplejeopgaver i
sygehusvæsenet
87
Hele landet 2013
SOSU Nord 2014
Hele landet 2014
Opsøgende virksomhedsbesøg
- praktikpladser og VEU
Antal virksomheder besøgt
Antal genbesøg
185
182
153
68
44
21
2012
2013
2014
Måleindikatorer:
VEU-området på SOSU Nord i 2015:
AMU
1. I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, skal andelen af faktisk gennemførte
kurser øges i forhold til 2014 (målt i procent).
2. AMU/VEU-undervisningen skal være praksisnær og have et højt fagligt niveau.
Evalueringsredskabet ”Vis Kvalitet” anvendes som en del
af en systematisk opfølgning, hvor karakterne minimum skal være 4.
3. Efteruddannelsesaktiviteterne skal være smidige og lokalt, hvor der undervises i hele regionen.
Undervisere skal arbejde systematisk med at tage udgangspunkt i
kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så kursisterne bliver
så dygtige de kan.
a.
88
b.
Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen
leve op til regeringen/KL/Danske
regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i undervisningen,
hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og
læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde
 Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som metode
 Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en øget
c.
5.
Der arbejdes bevidst med fagligheden i undervisningen, hvor der sigtes mod at afdække og imødekomme branchebehov nu og i den
nærmeste fremtid. Eksempelvis indenfor:
a. SOSU-området:
i. Rehabiliteringsindsatser og inklusion
ii. Forløbskoordinering og tværfaglig refleksion
iii. Dokumentation, evaluering og effektmåling
iv. Velfærdsteknologi og digitalisering
v. Kroniske sygdomme
vi. Sundhed og aldring
vii. Frivillighed
b. PA-området:
i. Medicinhåndtering
ii. Reminiscens
iii. Somatisk og pædagogisk observation og dokumentation
iv. Sundheds pædagogik
v. Kulturelle udtryksformer og aktivitet i pædagogisk praksis
vi. Krop, bevægelse, idræt og udeliv
vii. Sundhed i den pædagogiske praksis
viii. Psykologi i den pædagogiske praksis
ix. Kommunikation i den pædagogiske praksis
x. Den pædagogiske sektor
89
xi. Digital kultur i den pædagogiske praksis
xii. Arbejdsmiljø og ergonomi
xiii. Familieplejeområdet – grundkursus og opfølgning
Akademiuddannelserne
1. Akademiuddannelserne skal fortsat styrkes
a.
Sundhedspraksis og velfærdsteknologi i praksis
b.
i. Der skal i 2015 være et øget aktivitetsniveau og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes
Implementering af ”akademi for sundhed, velfærd og pædagogik” med UCN
i. Mål 1: Der skal i samarbejde med UCN nedsættes et uddannelsesråd bestående af arbejdsmarkedsparterne samt
begge skoler.
ii. Mål 2: der iværksættes aktiviteter for alle uddannelser i akademiet (friluftsvejleder, ungdomspædagogik og ungdomsog voksenunderviser, akademiuddannelse i lederudvikling opholdssted – bosted, akademiuddannelse i
socialpædagogik mv.)
VEU-centre
1. Målet er at SOSU Nord er aktiv og synlig i VEU-centrenes arbejde og bidrager positivt til opfyldelse af måltallene ift. de 3
strategiske indsatsområder.
a. VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene
voksen- og efteruddannelsesindsats. Resultatmål: Et koordineret samarbejde og én indgang til rådgivning og vejledning m.h.p.
bedre kvalitet, større kendskab, overskuelighed og overblik om kursusudbud inden for VEU.
b. VEU-centrene medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes.
Resultatmål: Beskæftigede og ledige ufaglærte og faglærte kompetencevurderes og får opdateret og løftet deres almene og
erhvervsrettede kompetencer.
c. VEU-centrene medvirker til at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling.
Resultatmål: VEU-centret samarbejder med relevante aktører inden for beskæftigelses- og erhvervsområdet, som fremmer
opkvalificering af beskæftigede og ledige.
AMBU
1. De nuværende aktiviteter fastholdes og udvikles
2.
Der skal fortsat arbejdes med at skabe politisk opmærksomhed og skolen skal være klar til at søge udviklingsressourcer
3. Skolegodkendelse til FKB ”Redning” – det afklares om der skal iværksættes en ansøgning
90
4. Det sikres at SOSU Nord er klar til at udarbejde tilbud ifm. ny udbudsrunde fra Danske Regioner og forbereder sig optimalt i forhold
til alternativet at ansøge om godkendelse til EUD ambulanceassistent/-behandler.
Opsøgende salg/opsøgende praktikpladser
Mål 1 – opsøgende praktikpladser: Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering
udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af § 7, stk. 4, fremgår, at
denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde.
HØG 2015: Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)
2013 fakt.
2014 fakt.
2015 mål
2016 mål
Ordinære uddannelsesaftaler
UVM udfylder
UVM udfylder
1170
1287
Kombinationsaftaler
UVM udfylder
UVM udfylder
5
6
Restuddannelsesaftaler
UVM udfylder
UVM udfylder
17
19
Korte uddannelsesaftaler
UVM udfylder
UVM udfylder
2
3
*Ny mesterlæreaftaler
UVM udfylder
UVM udfylder
0
0
*Delaftaler under skolepraktik
UVM udfylder
UVM udfylder
0
0
*SOSU Nord har ikke mesterlære eller skolepraktik.
Afventer de røde markeringer fra UVM.
HØG 2015: Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)
2013 fakt.1
1
2014 fakt. 3
*2015 mål
*2016 mål
I det omfang, skolen har registreret dette.
91
Antal godkendte virksomheder
med elever, som skolen har
haft telefonkontakt med
**4
**1
15
5
med elever, som skolen har
besøgt
**4
**4
15
5
uden elever, som skolen har
**0
**1
7
7
uden elever, som skolen har
besøgt
**0
**0
7
7
Antal ikke-godkendte
virksomheder, som skolen har
90
55
75
60
Antal ikke-godkendte
virksomheder, som skolen har
besøgt
40
38
30
30
* Disse måltal vedrører kun private udbydere, der ligger uden for den institutionsfordelte dimensionering. Nedgangen i måltal for 2015-16 omkring
ikke-godkendte virksomheder skyldes, at der er færre af disse, som skolen ikke endnu har været i kontakt med. Det ’uopdyrkede’ marked er altså
naturligt ikke så stort som det har været i regionen, da SOSU Nord har været opsøgende i en længere periode.
**Et skøn. Ikke systematisk registreret.
Målindikatorer for 2015:
1. Der er for 2015 lavet en strategi og handleplan som omhandler følgende:
92
a. Der skal foretages virksomhedsopsøgende kontakt til ikke-godkendte arbejdsgivere med henblik på godkendelse til
praktik.
b. Der skal være en opfølgning på de nuværende godkendte arbejdsgivere ift. at øge andelen af elevpladser uden for
dimensioneringsområdet.
c. Der skal være målrettet indsats mod de nuværende arbejdsgivere under dimensioneringsområdet med henblik på at
opretholde aktivitetsniveauet efter evt. bortfald af dimensioneringsaftalen.
d. På SOSU Nords hjemmeside laves et link med teksten. Ta´ en elev. Her guides der videre til, hvordan virksomheden kan
få hjælp til at blive oprettet som praktikplads.
e. Pilotprojekt omkring praktikservice.dk hvor praktikpladssøgende elever registreres. Virksomhederne kan søge elever.
Stillingsopslag om ledige elevpladser tilgår de søgende elever. Skolen kan have overblik over praktikpladssøgende
elever.
f. Elevplan implementeres hos nye praktikpladsudbydere.
g. Der etableres samarbejde med offentlige praktikpladsudbydere på lige fod med samarbejdet med private udbydere.
h. Netværksmøder med landets SOSU skoler for at få udbytte af et fælles løft, der bidrager til en samlet optimering af
praktikpladssituationen.
i. Caller fra SOSU Nord ringer til nye virksomheder og aftaler besøg. Caller ringer for at aftale genbesøg.
j. Særlig fokus på orientering til arbejdsgivere/virksomheder omkring mulighederne for kombinationsaftaler og korte
uddannelsesaftaler. Orienteringen foregår i forbindelse med praktikpladsbesøg og det opsøgende arbejde. I 2015 skal
de første kombinationsaftaler gennemføres – niveauet for dette skal være 5 aftaler i 2015.
93
k. Der skal foretages virksomhedsopsøgende kontakt til ikke-godkendte arbejdsgivere med henblik på godkendelse til
praktik
l.
Der skal være en opfølgning på de nuværende godkendte arbejdsgivere ift. at øge andelen af elevpladser uden for
dimensioneringsområdet
m. Der skal være målrettet indsats mod de nuværende arbejdsgivere under dimensioneringsområdet med henblik på at opretholde
aktivitetsniveauet efter evt. bortfald af dimensioneringsaftalen.
n. Der skal fastsættes og leves op til konkrete måltal for telefonkontakt samt virksomhedsbesøg jf. måltal i handleplan for øget
gennemførsel.
Mål 2 – opsøgende salg: Endvidere har SOSU Nord som del af sin efteruddannelsesstrategi at efterkomme den efterspørgsel, der er for
efteruddannelsesområdet. Denne indsats har til formål at sikre at det samlede opsøgende arbejde for SOSU Nords uddannelsesaktiviteter
sammentænkes og udvikles.
2. SOSU Nords aktiviteter for opsøgende salg stiger med 10 %
a. Der sikres vidensdeling og styrket samarbejde blandt udviklingskonsulentgruppen med henblik på at nå målet om mere salg af
kurser
Praktikvejlederkurser
1. Der iværksættes en udvikling af kursusindholdet
2. Der iværksættes en udvikling af supplerende aktiviteter, der kan understøtte praktiksamarbejdet
3. Der skal iværksættes aktiv medvirken og medansvar for indhold, udvikling og gennemførsel mellem kursus og EUD-området

Det skal sikres at den godkendte plan om fokus på følgende punkter er nået:
o Praktikvejlederens pædagogiske opgaver
o
Fokus på vejledning af elever under praktikophold i udlandet
o
o
o
o
o
o
Praktikvejlederen får en pædagogisk professionel rolle
Praktikvejlederen bringes i en metaposition pædagogisk og didaktisk
Praktikvejlederen tilegner sig et fagsprog inden for vejledning
Praktikvejlederen oparbejde kompetencen til at få eleven til at udvikle sig
Praktikvejlederen bliver i stand til at differentiere praktikvejledningen på et avanceret niveau
Praktikvejlederen fastholder fokus på praktikvejledning i forhold til uddannelsen/praktikmålene frem for at containe
elevernes personlige problemstillinger
Praktikvejlederen bliver bevidst om, at han/hun er med til at socialisere eleven i forhold til faget.
o
94

o Fleksibilitet mellem praktikvejlederkurser og praksis
o Fokus på implementeringsmetoder i praksis efter afsluttet praktikvejlederkursus
Folder/oversigt på SOSU Nords hjemmeside med de forskellige tilbud af praktikvejlederkurser.
Uddannelsesvejledningen
1. Uddannelsesvejledningen voksenspor mod GF2 og EUD/EUV” organiseres, planlægges og sættes i gang 1. kvartal 2015
a. Voksenvejledningen i regi af VEU-centrene afklares med fokus på den institutionsspecifikke vejledning og det sikres, at SOSU
Nord er aktiv og synlig i de øvrige vejledningsaktiviteter, der foretages i VEU-centrene.
b. Det sikres at voksenvejledningen er organiseret internt således at der er en bred adgang til vejledningen for voksne ledige og
beskæftigede.
c.
I VEU Center regi – både Aalborg/Himmerland og Nord – er der i 2015 forventning om registrering af ca. 10.000 individuelle
vejledninger leveret fra alle erhvervsskoler og ”VUC’er” her i regionen. Det betyder, at al individuel vejledning på skolerne – også
hos SOSU Nord – skal registreres, hvilket også er blevet gjort tidligere. Da måltallet er betydeligt større i 2015, er det derfor
vigtigt, at skolen får registreret så meget som muligt, hvorfor de administrative teams som vejleder og/eller rådgiver i forbindelse
med telefoniske eller personlige henvendelser om uddannelse også registreres. Denne registrering skal i tæt samarbejde med
økonomi- og administrationschefen sikres.
95
Strategi på tværs
Digitaliseringsstrategi
Områdeansvarlig: chef for digitalisering og kommunikation Michael Møltorp
Målet er at digitaliseringsstrategien understøtter det pædagogiske område ift. de fastsatte mål og rammer for EUD-området og for VEU-området.
Måleindikatorer for 2015:
1. Der foreligger ultimo 2014 en IT-strategi, der er klar til implementering senest 1. januar 2015 – den skal omfattes både en beskrivelse
af organiseringen af ”IT-funktioner” i organisationen samt en beskrivelse af strategi for alt type IT i organisationen (dvs. en klar
beskrivelse af hvilke initiativer SOSU Nord skal foretage for at leve op til de kommende krav på de forskellige områder) og det skal
være tydeligt at der sker en optimering i koblingerne mellem områderne. Handlingsplanen skal påbegynde implementering i 2015 og
det skal være tydeligt at der opnås positive effekter på underviserområdet:
a. Digitalisering i det administrative område
b. IT hardware – nuværende udstyr og udstyr i de nye fysiske rammer
c. IT software – nuværende og behov for nyt i 2015
d. Lever op til krav i de kommende reformer
 Klargøre til e-læring og fjernundervisning
 HØG 2015: Pædagogiske IT/IT i undervisningen
Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter, at skolen leve op til
regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler
digitale redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber
som en integreret del af undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og
værktøjer til videndeling og samarbejde

Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere og de forskellige underviserteams ift. øget anvendelse
af digitalisering som metode

Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en
øget anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen
e.
Sikre optimal udnyttelse af nuværende investeringer og iværksætte plan for, hvordan skal der investeres fremadrettet,
herunder også kompetenceudvikling.

Der udarbejdes en værktøjskasse bestående af digitale redskaber
96





Der planlægges og gennemføres workshops med henblik på at løfte de digitale færdigheder
o For underviserne
o For service personale
o For udviklingskonsulenterne
Der igangsættes et pædagogisk udviklingsprojekt, der indebærer iPads til alle ansatte og elever på SOSU Nord
o iPads opsættes og udleveres fortløbende i forbindelse med opstart af nye hold
o For at sikre det nødvendige kvalifikationsløft af underviserne skal der frikøbes 4-5 uger x 9 medarbejdere fordelt på
GF-A, GF-H, SSH-A, SSH-H, SSA-A, SSA-H, PAU-A, PAU-H & VEU, i mindst en uge ad gangen.
Der etableres MDM til understøttelse af det pædagogiske udviklingsprojekt.
o MDM idriftsættes før udleveringen af iPads påbegyndes
Der iværksættes en proces, der har til formål at optimere eller erstatte vores nuværende LMS
Der planlægges etableringen af et Learning Lab - to højtteknologiske undervisningslokaler, der kan benyttes til at teste nye
teknologier og undervisningsmetoder i hhv. Hjørring og Aalborg.
o Hjørring og Aalborg skal knyttes sammen via telepresence.

Telepresence reducerer transportbehovet mellem Aalborg og Hjørring

Telepresence danner grundlag for samkørsel af hold på lokationerne på samme tid.
Støttefunktioner og støtteaktiviteter
Skills og nKnowation – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt
ungdomsuddannelsesmiljøer
Områdeansvarlig: uddannelseschef Jan K. Bertelsen
Målet er at styrke talentudvikling, brandingen af uddannelserne samt at styrke studiemiljøet på SOSU Nord.
Måleindikator for 2015:
1.
Begge indsatser planlægges og iværksættes i god tid
2.
Der skal være systematisk og tydelig inddragelse af hovedforløbsteams
3.
Skills og nKNOWation planlægges og iværksættes i samarbejde med ansvarlig projektleder
4.
Begge arrangementer både eksternt og internt skal bidrage til branding af SOSU Nord og SOSU Nords uddannelser
5.
Der udarbejdes drejebog til begge arrangementer med henblik på at styrke form, indhold og proces.
6.
Skills og nKNOWation vil indgå som metodikker i arbejdet med skolens Læringscenter og Lektiecafe
7.
Der udvikles koblinger fra Skills og nKnowation til Nordjyske Nyskabere
97
Bibliotek – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljøer
Målet er at SOSU Nord har et proaktivt biblioteksmiljø, som understøtter den faglige læring og som arbejder med forskellige itplatforme til faglig formidling.
1. Der udarbejdes vejledninger til udlån/aflevering samt søgning
2. Øget fokus på undervisning i Informationssøgning og kildekritik i samarbejde med underviserne
3. Fokus på formidling af online-ressourcer (Streaming af film via CFU, artikler via Infomedia, danskfaget.dk,
samfundsfaget.dk, idrætsfaget.dk)
a. Reklame
b. Vejledninger (på skrift og som videovejledninger)
c. Kurser for underviserne
4. Bibliotekarerne indgår som en stærk og proaktivt ressource i digitaliseringsstrategien
Study Aalborg løb og løbet Hjørring Live – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt
ungdomsuddannelsesmiljøer
Områdeansvarlig: uddannelseschef Jakob L. Jensen
Målet er at styrke idræt, brandingen af uddannelserne samt at styrke studiemiljøet på SOSU Nord.
1.
Begge indsatser planlægges og iværksættes i god tid
2.
Der skal være systematisk og tydelig inddragelse af GF-teams i Aalborg og Hjørring
3.
Begge arrangementer skal bidrage til branding af SOSU Nord og SOSU Nords uddannelser

Arrangementerne bliver obligatoriske for GF-1 og GF-2 elever

Satellitterne deltager ikke, men deltager i tilsvarende arrangementer lokalt med henblik på branding i nærmiljøet.
98
Future Lab og forskning – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø
Områdeansvarlig: direktør Anja Jørgensen
Mål: Målet er at fastholde og udvikle en strategi der sikrer Future Labs position, som moderne testcenter for sundhed og velfærdsteknologi.
Primo 2015 skal der foreligge handlingsplan for Future Labs indsatser i 2015, indeholdende følgende punkter:
1. Handleplan for øget grad af indtægtsdækket iværksættes
2. Fastholde og styrke niveauet for samarbejder omkring test og implementering med arbejdsgivere og andre interessenter
f. Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer
g. Test og forsøg med private og offentlige virksomheder
h. Samarbejde med forskellige Interesseorganisationer
i. Samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere
3. Styrke ansøgninger til midler ved bl.a. vækstforum
4. Ph.d-studerende og forskning – professionalisering af Future Lab
i. Telenoidprojektet gennemføres som planlagt
ii. Der beskrives og iværksættes handlingsplan for ansættelse af ny ph.d. i 2016
5. Fortsætte med intern implementering
i. Opfyldelse af planen for at leve op til regeringen/KL/Danske regioners målsætning om at udbrede og modne
velfærdsteknologierne: forflytningspakken, intelligente toiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler
j. Klæde underviserne på til selvstændigt at kunne holde oplæg samt give rundvisning
k. Beskrivelser og opdateringer af de nuværende teknologierne
6. Vedligeholdelse og udvikling af værkstederne
i. Future lab understøtter undervisningsaktiviteterne på alle niveauer
Globaliseringsstrategi
Praktik i udlandet
99
Statistiske resultater for 2014 – PIU-området:
Praktik i udlandet (antal elever)
11
12
9
10
8
7
8
6
5
4
5
3
4
2
2
0
2012
2013
Social og sundhedshjælper
2014
Social og sundhedsassistent
Pædagogisk assistent
Praktik i udlandet - hvor er de
12
10
9
10
7
8
7
6
4
2
1
2
0
4
3
1
2 2
0
0
1 1
2
0
0 0
1
0 0
1
0
Sverige
New
Zealand
Sydafrika
England
2012
2013
Holland
Færørerne
Norge
Finland
2014
100
Antal elever i udlandspraktikophold
- projektudsendelser 2014
25
21
20
15
10
5
1
0
Grundforløb (Projekt 4youth2grow)
Social og sundhedsassistent (Projekt Together in
Europe)
Mål: SOSU Nord skal i henhold til bekendtgørelser arbejde med internationalisering i sine uddannelsesaktiviteter. Denne indsats har til hensigt at
sikre at der fortsat sker et styrket fokus på arbejdet med det internationale perspektiv i uddannelsesaktiviteterne.
1. Fortsætte det igangværende 4-skole samarbejde (SOSU- Nykøbing F, Aarhus, Esbjerg og Nord)
i. Udvikling af fælles materiale omkring info og vejledning om praktikophold i udlandet
ii. Udvikling af fælles evalueringsredskab med særligt fokus på elevens læringsudbytte i forbindelse med udlandspraktikopholdet
iii. Udvikling af fælles materiale oversat til engelsk
iv. Kompetence- og kvalitetsløft til internationale koordinatorer
2. Fortsætte det igangværende 4-skole samarbejde om ansøgning af EU-midler fra ERASMUS+ programmer (SOSU- Nykøbing F., Aarhus, Randers
og Nord)
i. Bedre udnyttelse af eksisterende samarbejdspartnere og udvikling af nye internationale samarbejdspartnere og/eller
projekter
ii. Udmøntning af godkendt ansøgning til ERASMUS+ under KA1 (mobilitet) rettet mod praksis pakke på grundforløb med 4
ugers praktik- og uddannelsesophold i udlandet inkl. medfølgende lærer
iii. Udmøntning af fælles ansøgning til ERASMUS+ under KA1 (mobilitet) med SOSU Nykøbing F, Aarhus, Randers og Nord rettet
mod hovedforløbselever, undervisere, uddannelsesansvarlige og vejledere fra praksis
101
3.
4.
5.
6.
iv. Ny ansøgning til ERASMUS+ under KA2 (strategisk partnerskaber) med partnere fra Estland, Holland, Finland, hvor Finland vil
deltage i ansøgningsskriveprocessen
v. Udmøntning og videreudvikling af samarbejdet fra opsøgende besøg i Island juni 2014
Udvikle, oversætte og oprette link på SOSU Nords hjemmeside til engelsk version om SOSU Nord og uddannelserne
Fortsat udvikling af ressourcestyring og sags flow på de internationale opgaver, herunder hvem der løser hvilke opgaver
Etablere samarbejde med SOSU lignende uddannelsesinstitution i Berlin
Fortsætte udstationering af hovedforløbselever under PIU ordning
Systemeksport
Områdeansvarlig: vicedirektør Lene Kvist
Mål: Målet er at SOSU Nord fortsætter arbejdet med at være en del af leverandørgruppen til systemeksport til Kina, således at SOSU Nord opnår både
specialistviden ift. arbejdet med udenlandske partnere og salg af velfærdsuddannelse på et globalt marked samt på sigt at skabe en rentabel
indtægtsdækket aktivitet.
1. Organisation og fremtidig driftsorganisation i Aalborg Care Consortium afklares
2. Gennemførelse af udviklingsprojektet finansieret af Vækstforum målrettet systemeksport i Kina og involvering af nordjyske leverandører
på området:
a. Opfølgning på delegationsbesøg oktober 2014 i samarbejde med generalkonsulatet i Chongqing
b. Gennemførelse af 2 – 3 delegationsbesøg fra Kina I Aalborg, udvikling af program, inddragelse af nordjyske virksomheder og
opfølgningsmodeller
c. Udvikling / beskrivelse af uddannelsesmoduler til Kina i samarbejde md UCN
3. Beskrivelse af SOSU Nords uddannelser på engelsk til hjemmeside og potentielle samarbejdspartnere i systemeksportarbejdet
Analyse og evaluering
Mål: SOSU Nord skal jf. lovgivningen sikre at skolen har et kvalitetssystem til brug for internt løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af
uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende
informationsindsamling.
102
1. Analyse- og evalueringsredskaber fastholdes, udvikles og implementeres
a. Vis Kvalitet – resultater trækkes løbende og udsendes til de rette i organisationen
b. Gennemførselsbarometer foretages løbende og udsendes til de rette i organisationen
c. Elevtrivselsundersøgelse (ETU) gennemføres én gang om året
d. Revidering af undervisningsevaluering – procedure, indhold og implementering.
e. Udarbejde procedure for dataudtræk af elevers afsluttende niveauer og karakterer i samarbejde
med Uddata.
f. I samarbejde med administrationen klarlægge retningslinjer for registrering af elevers frafald.
g. Planlægning og gennemførelse af PAU/SOSU kampagne.
h. Medvirke til gennemførelse af Talent på EUD projekt og opnåelse af effektmål i den forbindelse.
i. Implementering af system til registrering af RKV
j. Handleplan for øget gennemførsel til Undervisningsministeriet udarbejdes og evalueres én gang
om året
k. Årshjulet for analyse og evaluering justeres løbende efter organisationens behov og udvikling
SOSU Nords årshjul for kvalitetsarbejde:
Hvad:
Hvornår
udkommer:
Hvordan:
Hvem fra:
Hvem til:
ETU
Ultimo året
Rapport + i HØG
Saje
Ledelsen,
bestyrelse, TK
VTU
Ultimo året
Rapport+ i HØG
Saje
Ledelsen,
bestyrelse, TK
Gennemførelsesstatistik fra STIL og DST,
især med fokus på hvor mange elever fra
GF, der får uddannelsesaftale
Ultimo året
Årsstatistik +i
HØG
Saje
Ledelse og
bestyrelse, TK
Bruges til:
’4 klare mål’ og
HØG
103
Beskæftigelsesfrekvenser på landsplan
og institutionsniveau
Ultimo året
Årsstatistik + i
HØG
Saje
Ledelse og
bestyrelse, TK
Antal elever på diverse niveauer, fag og
talentspor
Ultimo året
Årsstatistik + i
HØG
Saje
Ledelse og
bestyrelse, TK
Ansøgere fra 9/10. klasse samt
ansøgertal generelt og optagelsestal,
praktikpladsstatistik
Ultimo året
Årsstatistik + i
HØG
Elevadm.,
optagelse.dk
Ledelse og
bestyrelse, TK
Ressourceregnskab
Primo året
Via regneark
Saje, PR
Ledelse og
bestyrelse
Beskæftigelsestal, intern opgørelse
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse, TK
Praktik i udlandet, antal elever
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse, TK
Ansøgeres baggrund (gym., ufaglært,
faglært m.v.)
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse, TK
Årsager til afbud efter udd. aftale er
indgået
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse, TK
AMU – Vis kvalitet
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse
Ambulancebehandler, brugertilfredshed
Primo året
Årsstatistik
Saje
Ledelse
Undervisningsevaluering pr. team og afd.
Kvartalsvis
Kvartalsrapport
Saje
Ledelse, TK
Gennemførelsesstatistik, ’egne’ tal pr.
afsluttede optag
Kvartalsvis
Kvartalsrapport
Saje
Ledelse, TK
Løbende
opfølgning på
mål
104
Eksamenskarakterer
Kvartalsvis
Kvartalsrapport
Saje, evt.
elevadm.
Ledelse, TK
Antal elever på div. fag, talentspor,
niveauer
Kvartalsvis
Kvartalsrapport
Saje
Ledelse, TK
Sygefravær ansatte
Kvartalsvis
Kvartalsrapport
Saje
Ledelse,
bestyrelse, MIO
Ansøgertal (alle)
Så snart nye data
er tilgængelige
Tabel/diagram
Elevadm.
Ledelse, TK,
konsulenter
Status på overgang fra GF til HF, samt
andet om HF elevers baggrund, evt.
status på elevtyper
Status på oprettelse af
elevpladser/optagelsestal,
praktikpladsstatistik
Så snart nye data
er tilgængelige
Tabel/diagram
Elevadm./Saje
Ledelse, TK,
konsulenter
Så snart nye data
er tilgængelige
Tabel/diagram
Elevadm.
Ledelse, TK,
konsulenter
Fundraising
Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard i tæt samarbejde med direktionen
Mål: Det økonomiske taxametergrundlag svækkes i perioden 2015-2018, hvorfor skolens strategi for fundraising skal styrkes betragteligt.
1. Den etablerede fundraising funktion, skal inden for det første år skaber synlige økonomiske og
netværksmæssige resultater.
2. Den udarbejdede handlingsplan med mål for både 1. og 2. år implementeres og evalueres løbende
Pædagogik på tværs – HØG 2015, helhedsorienteret og tværfaglig undervisning
Områdeansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup
105
Målet med ”pædagogik på tværs” er at der på SOSU Nord løbende gives fælles inspiration til ”den pædagogiske værktøjskasse”, som kan være med til
at understøtte det gode læringsmiljø for elever og kursister.
1. Pædagogiske temaeftermiddage på tværs
ii. Mål: der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af underviserne som sammen med ledelsen planlægger 2-3
temaeftermiddage enten som intern erfaringsudveksling og/eller med ekstern foredragsholder
iii. Der skal være koblinger til SOSU Nords strategiske indsatser for 2015

”EUD i vækst” indsats 3 har været sat i spil. Projektet er øremærket aktiviteter med overskrifterne:
1.
Relationsarbejde
2.
Praksisnær undervisning
3.
Undervisningsdifferentiering
Fællessamling af funktioner på tværs
Mål: Der afholdes løbende møder med den aktuelle støttefunktion, hvor ledelsen sammen med støttefunktionen sikrer overblik over
støttefunktionernes arbejdsområder, herunder sørger for drift og udvikling af arbejdsopgaverne.
Måleindikator:
Teamkoordinatorerne
1. Der afholdes løbende møder med gruppen, hvor det sikres at de får fælles information og oplever gensidig sparring ift. rolle som
teamkoordinator.
2. Udarbejdelse af fælles årshjul samt fælles implementering af dette
3. i samarbejde med PKO-gruppen - aktiv involvering i implementering af skemalægnings- og tidsregistreringsssystem
106
4. Projekt ”Navigationskompetence - Lære at navigere både horisontalt og vertikalt med tillidsfulde relationer” fortsættes og implementeres.
Formålet med projektet er, at SOSU Nords undervisere lærer at navigere i en ny organisatorisk ramme, ved at udvikle tillidsfulde relationer
mellem teamkoordinatorerne og underviserne/teamene samt relationerne mellem underviserne for derigennem at styrke organisationens
kerneopgave – undervisningsaktiviteterne. Teamkoordinatorerne skal igennem projektet opnå mærbare forbedringer i metoderne til at
udfylde rolle som teamkoordinator og der skal ske en styrkelse i relationen til underviserteamet.
5. Nyt skemalægnings og tidsstyresystem skal lette TK’ernes arbejdsgange og der skal ske en effektivisering af deres funktion
Ressourcedetektorer (tidligere mentorerne) – elevråd/elevdemokrati og studiemiljø
1. Udvikling og påbegynde implementering af studiemiljø/campusmiljø
2. Ny etablering af projektorienteret elevråd på Sporet. – medio januar 2015.
a. Handleplan udarbejdes. Organiseres og vedligeholdes af Mentorerne
I den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af organisationen som sammen udarbejder en plan for studiemiljøet 2015 både i
Aalborg og Vendsyssel:
a. Der skal tilbydes en bred vifte af initiativer, som har til hensigt at inkludere eleverne og brande uddannelserne fx fester,
morgensamling, fredagscafe, studieture, koncerter, fællesspisning, frivillig musikundervisning, beat camp, teater, bordtennis, spil,
elevudstillinger, fælles foredrag, madklubber, biografklubber mv.
b. Fastholde og udvikle god omgangstone og en hilse-kultur
c. Iværksættelse af motionsaktiviteter og sportstraditioner på tværs
3. Implementering af nyt navn ”ressourcedetektor”
a. Der skal udarbejdes en ny funktionsbeskrivelse for ressourcedetektorer
i. Fokus på bl.a. talentarbejdet med eleverne
ii. Indhold relatere til HØG og frafald.
iii. Elevråd/elevdemokrati herunder sikre deltagelse i SOSU Nords styrende organer.
iv. Deltager i ”Kantine udvalg”
107
Læsevejledning
Områdeansvarlig: uddannelseschef Jan K. Bertelsen
Statistiske resultater for 2014:
Forberedende
voksenundervisning
(påbegyndte hold)
Forberedende
voksenundervisning
(påbegyndte elever)
133
143
133
2012
2013
2014
Forberedende
voksenundervisning Årselever
9,5
10
8
14
14
2012
2013
16
2014
Specialpædagogisk støtte fra
SU-styrelsen (antal elever, der
er søgt til)
8,2
288
7
6
255
251
2012
2013
4
2
0
2012
2013
2014
2014
108
Ordblindeundervisning
(påbegyndte hold)
Ordblindeundervisning
(påbegyndte elever)
16
9
10
2012
2013
4
2
2014
2012
Ordblindeundervisning årselever
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
4
0,7
2012
278
2013
2014
2014
AMU - Vurdering af
basale færdigheder
(antal kursister)
0,4
0,3
2013
2012
334
2013
385
2014
109
Mål: målet med læsevejledningsindsatsen er at styrke de forskellige læsefaglige indsatser således at både den enkelte elev/kursist og det enkelte
underviserteam oplever styrkelse af kerneydelsen.
1. Drift overenskomsten med VUC for 2013-2016 vedrørende udbud af OBU og FVU implementeres – aktiviteten for FVU og OBU fastholdes som
minimum på niveau for 2014.
2. Der beskrives og iværksættes handlingsplan for at AMU-kursisterne tilbydes FVU på SOSU Nord
3. Opstart af proces omhandlende implementering af faglig læsning på SOSU Nord. Dette skal ske i et samspil med faglærerne.
4. Organisere læsevejledere horisontalt og vertikalt i samspil med de andre uddannelseschefer.
5. Der udarbejdes Strategi/handlingsplan samt forslag til handling af Læsevejledernes opgaver med faglig læsning samt læringscenter/lektiecafe
Hjørring/Aalborg
a. Afvikling af FVU/OBU i tidsrummet 13.30 – 15.30 på dage med læringscenter
b. Afdække elevernes forudsætninger for faglig læsning
c. Pilotprojekter på de forskellige afdelinger, hvor læsevejledere i samarbejde med interesserede lærere udarbejder forløb, hvor faglig
læsning tænkes ind i forhold til de forskellige læringselementer.
d. Afholde kurser i studieteknik
e. Det sikres at læsevejledningstilbuddene fremgår af skolens hjemmeside – PR
Udviklingskonsulenter
Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard
1. Der afholdes løbende møder med gruppen, hvor det sikres at de får fælles information og oplever gensidig sparring ift. rolle som
udviklingskonsulent.
110
Organisation
Organisation:
De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende:
Organisation – hvilken struktur, arbejdsformer, teknologi, styresystemer og bemanding er til rådighed? Og kan de tilpasses fremtiden?
o
Arbejdet i MIO skal involvere medarbejderne i arbejdet med SOSU Nords mål og strategier. Det skal også skabe lyst og motivation til
at opfylde arbejdspladsens mål og strategier gennem:
 Kompetenceudvikling
 Godt arbejdsmiljø
 De bedst mulige arbejdsvilkår
o
”SOSU Nords image 2015” dvs. ny/revideret beskrivelse af fælles kultur, værdier og visioner for SOSU Nord skal påbegynde
implementering.
o
Der skal være et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres
arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter.
o
De administrative systemer og IT-support skal leve op til at understøtte de daglige driftsrutiner på den mest optimale måde, så der
opnås synlig effektivitet og fleksibilitet. Endvidere skal de administrative systemer leve op til de nuværende samt kommende krav fra
det offentlige omkring digitalisering af det administrative område.
o
PR/kommunikation skal være målrettet således at der kommunikeres ud i rette tid til de kommende ”kunder i butikken” om både nyt
indhold i uddannelserne samt nye optagelseskrav- og tidspunkter jf. EUD-reformen. Endvidere skal PR/kommunikation sikre fortsat
stærk markedsføring af videreuddannelsesaktiviteterne, således at skolen opretholder en førende position. Yderligere skal
PR/kommunikation sikre at Future lab markedsføres stærkt i hele landet. Endelig skal PR/kommunikation brande skolen som et god
og spændende arbejdsplads.
111
På baggrund af tidligere beskrevet indsatser på Markedsområdet samt at SOSU Nord som en statslig selvejende institution skal opfylde lovkravene om
samarbejde og arbejdsmiljø er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for Organisationsområdet på SOSU Nord
i 2015:
De administrative systemer og IT-support
Mål: De administrative systemer og IT-support skal leve op til at understøtte de daglige driftsrutiner på den mest optimale måde, så der opnås synlig
effektivitet og fleksibilitet. Endvidere skal de administrative systemer leve op til de nuværende samt kommende krav fra det offentlige omkring
digitalisering af det administrative område.
1. IT software – nuværende og behov for nyt i 2015
a. Skemalægningssystem – der iværksættes en undersøgelse af arbejdsgangen mellem PKO og TK-funktionerne
if.t skamlægningen. Efterfølgende undersøges det om et skemalægningssystem evt. kan imødekomme
uhensigtsmæssige arbejdsgange.
b. Skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres – implementerings- og effektiviseringsplan
godkendes og iværksættes primo 2015


I tæt samarbejde med uddannelsescheferne idriftsættes der et administrativt system til håndteringen af skemalægning
o Primo 2015 fremlægges og godkendes en plan for implementering i ledelsen
o TimeEdit idriftsættes i løbet af første halvår af 2015 og dette sker med tæt involvering af de relevante
medarbejdere fra de forskellige underviserteams
o Der foretages i samarbejde med uddannelsescheferne ultimo 2015 en evaluering af systemet og det konstateres
om:

der er sket markante forbedringer ift. rapporten fra december 2014 omkring de mange uhensigtsmæssige
arbejdsgange og procedure mellem TK’erne og PKO’erne

der er sket forbedringer i trivsel og arbejdsmiljø ift. tilrettelæggelsen af arbejdstiden, dette gøres via
APV’en og opgørelsen over sygefravær
I tæt samarbejde med den øvrige ledelse idriftsættes der et administrativt system til håndteringen af tidsregistrering
o Primo 2015 fremlægges og godkendes en plan for implementering i ledelsen
o mTIME BASIC idriftsættes i løbet af 2015 og der foregår en tæt sparring til øvrige chefer således at den nødvendige
viden ift. de forskellige undervisningsområder sikres i det nye system
112

Det sikres at der til det administrative system både ift. skemalægning og tidsregistrering beskrives hvilken effektivisering
der skal opnås både ressourcemæssige i form af arbejdsgange og procedure samt økonomiske besparelser. Dette skal ske i
tæt samspil med økonomi- og administrationschefen og direktøren.
c. Praktikservice anvendes som understøttende system til udviklingskonsulenternes arbejde med praktikpladser
2. IT hardware – nuværende udstyr og udstyr i de nye fysiske rammer
a. Der foretages udskiftning af projektor i alle klasselokaler i HJ
b. Læsevejledernes IT-vogn i HJ opdateres med nye computere
c. Midlertidig stilling som IT-support med primær base i Hjørring iværksættes primo 2015


Der ansættes en IT-supporter i en 1 årig projektstilling
o IT Supporteren får fast plads i Hjørring 4 dage om ugen
Der iværksættes en komplet renovering af AV udstyr i Hjørring
o Alle undervisningslokaler bliver udstyret efter samme standard som På Sporet og det sikres at udstyret kan
anvendes af alle underviserne.
3. Sikre at skolen Lever op til regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og
undervisning”
a. Der iværksætte tiltag således at elever og studerende på skolen senest i 2016 kan gennemføre relevante
skriftlige prøver, opgaver og eksaminer digitalt.
b. Endvidere skal digitale selvrettede opgaver og prøver bruges på skolen, hvor det er fagligt relevant.
c. Digitale eksamensbeviser og karaktere fra skolen skal senest i 2016 være tilgængelige i borgerens egen
digitale uddannelsesmappe på borger.dk.

I 2015 implementeres en eBoks løsning til udsendelse af digital post, nyt skemalægnings- og tidsregistreringssystem samt
der foretages en optimering af anvendelsen af skolens digitale redskaber. Disse tiltag med henblik på at optimere og
effektivisere skolens ressourcer. Dette skal ske i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.
o Papirforbruget reduceres med 15 % i 2015 (baseline 2014)
o Porto og fragt nedbringes med 80.000 kr. (180.000 kr. i 2014 – budgetlagt med 100.000 kr. i 2015)
4. Der iværksættes af de pædagogiske it-vejledere kompetenceudvikling af servicepersonalet ift. brugen af skoles itsystemer
113
5.
Der iværksættes af de pædagogiske it-vejledere kompetenceudvikling af udviklingskonsulenterne ift.
præsentationsmateriale
PR og kommunikation
Mål: PR/kommunikation skal være målrettet således at der kommunikeres ud i rette tid til de kommende ”kunder i butikken” om både nyt indhold i
uddannelserne samt nye optagelseskrav- og tidspunkter jf. EUD-reformen. Endvidere skal PR/kommunikation sikre fortsat stærk markedsføring af
videreuddannelsesaktiviteterne, således at skolen opretholder en førende position. Yderligere skal PR/kommunikation sikre at Future lab
markedsføres stærkt i hele landet. Endelig skal PR/kommunikation brande skolen som et god og spændende arbejdsplads.
1. PR sørger for at få input fra uddannelsescheferne ift. at markedsføringen bliver målrettet at styrke og brande både skolens
hovedafdelinger samt skolens satellitter
A. Markedsføringsaktiviteterne skal være målrettet skolens målgrupper, således at det understøtter skolens mål om til enhver tid at
have det rette ansøgerfelt og –mængde
2. PR sørger hele tiden for, at de rette i organisationen er informeret om væsentlige markedsføringsaktiviteter, herunder også indimellem
at informere bredt ud i hele organisationen således at alle ansatte kan være med til at understøtte markedsføringsaktiviteterne.
3. Der fokuseres mere på sociale medier
A. Facebook
1. Tone og sprog der matcher målgruppen på FB
a) Konkurrencer
b) Virale begivenheder
c) Øget videobaseret kommunikation
(1) Større rækkevidde
2. Fusion af vores to Facebook sider (KUC og EUD)
3. Humans of SOSU Nord
B. LinkedIn
1. Reklamer for kurser
2. Nyheder og relevant info
a) Fx info om kommende symposium
3. Profilering af SOSU Nord som arbejdsplads
114
a) Jobopslag
b) Historier
C. SnapChat
1. Tone og sprog der matcher målgruppen på SC
2. Øget interaktivitet
3. Kontakt til potentielle kommende elever
D. Instagram
1. Fremme studiemiljøet
a) Ambassadørstrategi
2. Takeover
a) Fx “En elev hverdag”
b) Fx “Direktørens uge”
c) Study Aalborg
3. Humans of SOSU Nord
E. Twitter
1. Direktøren på Twitter
a) Meningsdannelse
b) Sætte dagsordenen for debatten
4. Den nuværede lager af merchandise gennemgåes og evalueres
A. Øget fokus på anvendeligheden i det daglige
1. Mobilcovers
2. Paraplyer
3. Keyhangers
4. Motionstøj
B. Der udvikles en plan for merchandise til salg til medarbejdere og elever
1. Windbreaker
2. Rygsæk
3. Sportstaske
4. Paraplyer
5. Motionstøj
6. Drikkedunke
115
5. Der planlægges og gennemføres kampagner
A. Grøn kampagne
1. Fokus på sundhed
a) Tag trappen frem for elevatoren
(1) Skridttælle-konkurrence
b) Transport
(1) Drop bilen
2. Fokus på miljø (Skal koordineres med Teknik & Service grøn profil)
a) Papirforbrug
b) Digitalisering af informationsmateriale
c) Vandflasker
d) Transport
(1) Drop bilen
e) Grøn kantine
(1) Nudging
(2) Madspild
(3) Kødfri dag
B. Fokus på socialt ansvar
1. Overskudsmad til hjemløse (skal koordineres med kantinen)
6. Image, branding og identitet
A. Påbegynde arbejdet med ny identitet for SOSU Nord
1. Harmonisering slogans og farver
a) Levende uddannelse
b) Tag fremtiden i hånden
c) På Sporet som inspiration for nyt design og slogan
B. Øget synlighed i bybilledet
1. Busstandere mm.
2. Busreklamer
3. Guerilla Markedsføring
4. Go-Cards
C. Eventmarkedføring
1. Symposium
116
2. Fødselsdag
3. Flere events
(1) Stor viral effekt
D. Viral markedsføring
1. Humor
2. Overraskelser
3. Stand-up undervisning
7. Messer
A. Nedjusteres
8. Intern kommunikation
A. Branding som spændende arbejdsplads
9. Opfølgning på PA-folder – hvor går de hen efter endt uddannelse
A. Der skal produceres videoer til hjemmesiden
B. Det skal sikres at PA-eleverne til deres dimissionsfest får udleveret folderen
10. Udarbejdelse af SOSU-folder – hvor går de hen efter endt uddannelse
A. Der skal produceres en fysisk folder til de politiske niveau samt til topchef niveauet, som direktionen kan anvende ved besøg ol.
Yderligere skal folderen kunne udleveres ved dimissionsfest på SOSU-uddannelsen både ved trin 1 og trin 2
B. Der skal udarbejdes PR på hjemmesiden evt. video
MIO – samarbejde og arbejdsmiljø
Mål: Arbejdet i MIO skal involvere medarbejderne i arbejdet med SOSU Nords mål og strategier. Det skal også skabe lyst og motivation til at opfylde
arbejdspladsens mål og strategier gennem:



Kompetenceudvikling
Godt arbejdsmiljø
De bedst mulige arbejdsvilkår
117
1. Der skal aftales arbejdsmiljøtema for 2015 og der skal løbende i et tæt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant
og leder ske en opfølgning.
2. Der skal i tæt samarbejde med HR-koordinator planlægges og iværksættes APV ultimo 2015.
3. Der skal i tæt samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten ske konkrete indsatser ift. nedbringelse af sygefravær.

4.
5.
6.
7.
Der beskrives konkrete tiltag til nedbringelse af sygefraværet som samlet udgør mere end 10 dage, og som skyldes anden ikke
nærmere defineret sygdom
Det samlede antal sygefraværsdage pr. medarbejder skal som minimum være på niveau med statens samlede tal.

Personalepolitikken færdiggøres og godkendes
Der udarbejdes en beskrivelse af ”personalegoder”
Beslutning om hvilke indsatser der skal arbejdes videre med ift. opsamlingsrapporten fra Mindstep, som indeholder:
a. Procesforløb omkring fælles visioner og værdier
b. Procesforløb omkring kommunikation
c. Procesforløb omkring arvesølv og fælles kultur
I samarbejde med MIO skal der foretages en beslutning om hvilke indsatser der skal arbejdes videre med ift. opsamlingsrapporten fra
MIndstep, som indeholder; Procesforløb omkring fælles visioner og værdier, Procesforløb omkring kommunikation, Procesforløb omkring
arvesølv og fælles kultur. Yderligere skal MIO færdiggøre SOSU Nords nye personalepolitik samt godkende SOSU Nords strategiske indsatser
for 2015. I den forbindelse er det vigtigt, at de forskellige beslutningerne og de forskellige dokumenter videreformidles til resten af
organisationen.
a. I tæt samarbejde med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant og aktuelle leder videreformidles de forskellige beslutninger
og dokumenter gennemgået i MIO til de enkelte personaleansvarlige områder.
Udvikling af fælles værdier og visioner
Mål: indsatsen fra 2014 fortsættes, hvilke betyder at ”SOSU Nords image 2015” dvs. ny/revideret beskrivelse af fælles kultur, værdier og visioner for
SOSU Nord skal påbegynde implementering.
118
1. Primo 2015 foreligger der en beskrivelse af ”SOSU Nords image 2015” dvs. forslag til ny/revideret fælles kultur, værdier
og visioner for SOSU Nord, herunder også forslag til nyt ”slogan” for eleverne (væk fra de varme hænder – fokus på at
hovedet også skal fungere) – resultatet er en kobling mellem følgende processer i organisationen:
iv. Fusionsprocessen – arvesølvet – vores fælles kultur
v. Kommunikation som tema i MIO
vi. Revision af visioner og værdier og nyudvikling af elev/kursist-slogan med bestyrelsen og MIO
2. Behovet for opfølgning på fusionsprocessen efter 1. oktober 2014 skal i samarbejde med MIO drøftes og beskrives og
planlægges – der foreligger primo 2015 et udkast til dette
Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af undervisernes arbejdstid
Områdeansvarlige: uddannelsescheferne
Mål: Der skal være et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid
sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter.
1. Følgegruppen nedsat i MIO, som har til opgave at følge op på målsætningen med principper for fordeling af opgaver og ressourcer
iværksættes og der sker løbende status og eventuelle drøftelser i MIO.
2. Der skal sikres styring og implementering af den forventede tilstedeværelse og tidsregistrering på underviserområdet, hvor overtid
som hovedregel ikke skal forekommet ved årets afslutning.
3. Det er ledelsens opgave, at den lokale implementering over for underviseren og grupper af undervisere er i overensstemmelse med
principperne for fordeling af opgaver og ressourcer, således at målene for et kvalitetsløft af uddannelserne nås:
a.
b.
c.
d.
Lærerne er mere sammen med eleverne
Der er sket styrket samarbejdet mellem lærerne
Større fokus på læring, læreprocesser og læringsudbytte
Det tilstræbte mål om størst mulig hensigtsmæssig delegering af pædagogiske og planlægningsmæssige opgaver til
underviserteams er i samarbejde med teamkoordinatorer nået, herunder en prioritering af arbejdsopgaverne
119
e. Arbejdsopgaverne i de enkelte underviserteam er fordelt på grundlag af undervisernes faglige, pædagogiske og personlige
kvalifikationer og erfaringer
f. Der er sikret en opfølgning på omfanget af arbejdsopgaver til den enkelte underviser
4. Der skal i første halvår 2015 planlægges og implementeres tilbud om udvidet undervisning i tidsrummet kl. 13.00 – 15.00.




Nyt skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres
Læringscenter/lektiecafe/udvidet undervisning etableres
Ny organisering/LUP arbejdet/Next Practice
LUP – praksisnær undervisning – pædagogisk IT
Fællessekretariatet
Områdeansvarlig: økonomi- og administrationschef Mette Lyng
Mål: Fællessekretariatet skal fremstå og opleves som en professionel enhed, der varetager administrationsopgaver på tværs i hele organisationen.
Sekretariatet skal være smidigt og fleksibelt i opgavevaretagelsen.
HR
1. Professionel rekruttering
a. Stillingsopslag i hele organisationen skal samles i en videns mappe. Yderligere skal det sikres, at
standardteksten i alle stillingsopslag er opdateret.
b. Der skal anvendes cases ved alle ansættelsessamtaler. Det sikres at alle nuværende case
beskrivelser samles i en videns mappe. Yderligere skal der primo 2015 udvikles cases ved
ansættelsessamtaler på underviserområdet.
c. Ansættelsesbeviser opdateres og erstatter de gamle.
2. Der skal etableres et vikarkorps på underviserområdet bestående af forskellige kandidatstuderende. Dette
skal etableres i samarbejde med uddannelseschef Jakob Jensen og Jan Bertelsen. Arbejdet skal påbegyndes
primo 2015 således, at der hurtigt kan opleves en positivt fleksibilitet ved sygdom og anden fravær120
Fællessekretariatet
1. Opfølgningsindsats på projekt ”effektivitet og samspil” for hele fællessekretariatet fortsættes. Målet er at udviklingsforløbet på synlig vis
fortsat styrker og dermed giver øget arbejdsglæde, øget evne til samarbejde, øget organisationsforståelse, øget lyst og evne til at yde
service, bedre evne til samarbejde, bedre opgaveløsning enkeltvis og især i grupper og teams.
a. Der skal være klare indsatser og tiltag ift. hvordan der er bygget videre på det fundament, der er blevet skabt for:
- Effektivitet i hverdagen
- Et bedre samarbejde
- Et større fællesskab på tværs
2. I VEU Center regi – både Aalborg/Himmerland og Nord – er der i 2015 forventning om registrering af ca. 10.000 individuelle vejledninger
leveret fra alle erhvervsskoler og ”VUC’er” her i regionen. Det betyder, at al individuel vejledning på skolerne – også hos SOSU Nord – skal
registreres, hvilket også er blevet gjort tidligere. Da måltallet er betydeligt større i 2015, er det derfor vigtigt, at skolen får registreret så
meget som muligt, hvorfor de administrative teams som vejleder og/eller rådgiver i forbindelse med telefoniske eller personlige
henvendelser om uddannelse også registreres. Denne registrering skal i tæt samarbejde med uddannelseschefen for VEU sikres.
3. I tæt samarbejde med chefen for VEU-området og direktionen skal der gennemføres en analyse af de administrative opgaver i
udviklingskonsulentområdet, dette med henblik på at fjerne administrative opgaver fra konsulenterne og sikre at de får den rette
administrative hjælp i fællessekretariatet.
121
Ressourcer
Ressourcer:
De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende:
Ressourcer – hvilke ressourcegrundlag, indtjening samt medarbejderkvaliteter er til stede og kan de tilpasse fremtiden?
o
Økonomisk rentabilitet - Det planlagte budget udvikler sig som forventet og tjekkes løbende med henblik på at blive tilpasset
omgivelserne samt at foretage eventuelle nødvendige om justeringer
o
Bygninger og faciliteter samt servicefunktioner – samarbejdsområderne i det administrative fællesskab implementeres og der skabes
en god serviceånd og forståelse til kerneydelsen. Kantineområdet får etableret et stærkt team og der implementeres et spændende
udbud af mad og der skabes en sund økonomi i driften.
Hovedresultater fra 2014:
Kompetenceudvikling – årsrapporten 2014
SOSU Nord udviklede i 2014 en kompetencestrategi for 2014-2015. Strategien blev godkendt i marts 2014 af både MIO og bestyrelsen.
Skolens strategiske mål
Et af SOSU Nords overordnede strategiske mål er, at skolen vil være en forandringsorienteret arbejdsplads, hvor alle medarbejdere udvikler sig bevidst
i forhold til de strategiske mål. SOSU Nord vil tiltrække og fastholde medarbejdere af bedste kaliber i et professionelt miljø, hvor det er normen at
værdsætte mangfoldighed og fremme den enkeltes talent i overensstemmelse med skolens målsætninger.
Hvilke kompetencer ønsker vi at udvikle
På SOSU Nord defineres kompetence som evnen til at kunne udføre en opgave – alene eller i samarbejde med andre. Når skolen ønsker at
kompetenceudvikle ses der derfor både på de faglige, sociale, personlige og organisatoriske kompetencer hos den enkelte medarbejder:
122
I medarbejdernes kompetenceudviklingsplaner skal der ikke alene fokuseres på den enkeltes behov, men også på organisationens behov. Samtidig skal
der i de individuelle udviklingsplaner medtænkes, hvordan der i hverdagen kan skabes optimale betingelser for kompetenceudvikling – arbejde i netværk,
projektgrupper, teams, jobrotation og sidemandsoplæring.
Hovedindsatsområder for 2014 - 2015
Hovedindsatsområderne for kompetenceudvikling på SOSU Nord referer til:

Strategi 2020, herunder skolens strategiske indsatser og handlingsplaner for 2014 – 2015

Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og undervisere i henhold til OK 13 og EUD-reform

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder implementering af nyt administrativt system. Samt regeringens, KL og Danske Regioners
strategi for digital velfærd – digital læring og undervisning

Gennemført organisationsforandring på EUD-området, herunder den kommende EUD-reform


Efterspørgsel på kursus- og efteruddannelsesområdet
Udviklingsplaner udarbejder i forbindelse med afholdte medarbejder- og lederudviklingssamtaler
Dertil kommer at SOSU Nord i 2014 søgte midler ved Kompetencesekretariatet til at gennemføre et kompetenceudviklingsprojekt med fokus på ”
Navigationskompetence - Lære at navigere både horisontalt og vertikalt med tillidsfulde relationer”.
Endelig er der også i 2014 anvendt midler til længerevarende kompetenceløft i form af akademiuddannelse, diplomuddannelse og enkelte
masteruddannelser for underviserne, administrative medarbejdere og for ledelsen.
Trivsel og sygefravær – årsrapporten 2014
Det samlede sygefravær er steget fra samlet 13, 7 dage pr. medarbejder i 2013 til 16 dage pr. medarbejder i 2014. Denne stigning kan primært
tillægges mange længerevarende sygefraværsperioder, der ikke er arbejdsrelateret.
Ved mange korte sygefraværsperioder, atypisk sygefraværsmønster, længerevarende sygefravær, eller risiko herfor, inddrages TR,
arbejdsmiljørepræsentant og kommunernes jobcentre aktivt i opfølgning og afklaring af mulighederne for tilbagevenden til tidligere jobfunktion.
Sociale klausuler – årsrapporten 2014
Skolens handlingsgrundlag er beskrevet i personalepolitikken, og indeholder bl.a. følgende afsnit:
123
”SOSU Nord lægger vægt på social ansvarlighed og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved respekt og accept. Skolen går ind for ligeværdighed,
uanset køn, handicap, seksuel orientering, alder, religion, politisk anskuelse eller etnisk oprindelse. Det er vigtigt for skolen, at personalepolitikken
også giver plads til de forskelligheder, der følger med mangfoldigheden. Der skal være mulighed for individuelle løsninger i ansættelsen”.
I 2014 har skolen haft følgende antal medarbejdere i sociale jobs:





1 personer i job med løntilskud
4 personer i flexjob
1 personer i servicejob
9 personer i praktik/arbejdsprøvning
3 i jobrotation
I forhold til antal procent i sociale job i forhold til samlet skolens antal ansatte giver det 18 %.
Fysiske rammer – årsrapporten 2014
Satellitterne


Aktiviteten i Års, Hobro, Frederikshavn og Fjerritslev er opretholdt og derfor er der fortsat indgået lejeaftale disse steder.
Desuden har der fortsat været indgået lejeaftaler i andre byer i for begrænsede perioder, typisk i op til et år, til efter- og videreuddannelse.
Byggeri i Aalborg


I Aalborg blev byggeriet færdiggjort til tiden og afdelingen fik en god opstart på det administrative fællesskab med VUC, hvor driften af
serviceområdet deles. Budgettet til byggeriet blev overholdt og driften af fællesskabet ”Campus på Sporet” har ligeledes overholdt det
planlagte budget.
Bygningerne beliggende i Vodskov blev planmæssigt overdraget til Aalborg kommune og lejemålene i Svenstrup og på Østre Allé blev opsagt
til den planlagte tid.
Forventninger til de kommende år – årsrapporten 2014
Forventningerne til de kommende år bygger på nøgleordet udvikling. Skolen påregner ca. samme aktivitetsniveau som i 2014 på
erhvervsuddannelserne.
124
Vurderingen bygger vi på, at central politiske reformer, som er påbegyndt implementering i 2014 vil ændre markant på elevsammensætningen og de
forskellige uddannelsesforløb.
SOSU Nord agter fortsat at arbejde målrettet for at skaffe flere praktikpladser inden for det private område. Især det pædagogiske område vurderes
fortsat at have potentiale pga. et stort antal ufaglærte medarbejdere.
Rekruttering
Skolen vurderer at det i overvejende grad fortsat er muligt at sikre tilstrækkelig rekruttering til uddannelserne. Der skal fortsat være opmærksomhed
på det faldende antal ansøgere til SOSU-hjælperuddannelsen, og der må være en strategi klar, hvis skolen nærmer sig en mangelsituation. Denne
lægges i samråd med arbejdsmarkedets aktører.
Prognosen er meget konjunkturafhængig, da udsving i beskæftigelsen som helhed i samfundet påvirker antallet af ansøgere.
Efter- og videreuddannelse
På området for efter- og videreuddannelse vurderes fortsat høj efterspørgsel, stabiliseret på niveau med 2014Begrundelsen er de mange omstillinger,
som især ældre- og handicapområdet forventes at fortsætte med, i form af nye metoder og ny teknologi, effektivisering generelt, samt ikke mindst
den fortsatte opgaveglidning mellem region og kommuner.
Desuden forventes det pædagogiske område at lave et uddannelsesløft for flere og flere af de forholdsvis mange ufaglærte medarbejdere.
Økonomi
SOSU Nord forventer at kunne opretholde en stabil økonomisk drift de kommende år.
Vedligeholdelsesplan – årsrapporten 2014
I 2013 er der arbejdet videre ud fra en flerårig vedligeholdelsesplan, lagt i 2010 med bistand fra rådgivende ingeniør.
Der afsættes årligt 134 kr. pr. m2 for ejede bygninger.
125
Statistiske resultater fra 2014:
Antal ansatte
233
2012
239
238
2013
2014
Nyansatte og fratrådte
Nyansatte
44
37
38
32
2012
Fratrådte
2013
44
41
2014
126
Årsværk fordelt på medarbejdergrupper
180
160
158,03
152,8
150,0
140
120
100
80
60
37,9 39,5 38,6
40
21,9 25,2
20
17,3
10,2 10,0 9,5
0
Undervisere/vejledere
Adm./bibl./IT
2012
Service
2013
Ledelse
2014
127
Antal ansatte fordelt på
medarbejderområder
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
165
164
158
40
41
39
24
26
11
2012
21
10
2013
Undervisere/vejledere
11
2014
Adm./bibl./IT
Service
Ledelse
Kønsfordeling
undervisere/vejledere
90%
84%
83%
84%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
17%
16%
16%
10%
0%
2012
2013
Kvinder
Mænd
2014
128
Kønsfordeling teknisk-administrativt
personale
100%
83%
82%
81%
80%
60%
40%
18%
20%
19%
17%
0%
2012
2013
Kvinder
2014
Mænd
Kønsfordeling ledelse
90%
80%
80%
70%
64%
64%
60%
50%
40%
36%
36%
30%
20%
20%
10%
0%
2012
2013
Kvinder
Mænd
2014
129
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
medarbejder
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
SOSU skoler samlet
Hele staten
SOSU Nord
1. kvartal 2014
3,8
2,4
4,4
2. kvartal 2014
2,8
1,7
4,7
3. kvartal 2014
3
1,8
3,2
4. kvartal 2014
4
2,2
3,6
Hele året 2013
0
7,9
13,7
Hele året 2014
0
0
16
1. kvartal 2014
2. kvartal 2014
3. kvartal 2014
4. kvartal 2014
Hele året 2013
Hele året 2014
Der hvor der står 0, betyder det, at der ikke er opgjort tal.
130
På baggrund af tidligere beskrevet indsatser i dels Markedsområdet og i Organisationsområdet samt at SOSU Nord som statslig selvejende institution
skal leve om til lovkrav om effektiv institutionsdrift er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for
Ressourceområdet på SOSU Nord i 2015:
Kompetenceudvikling
Områdeansvarlige: lederteamet
Mål: Kompetenceudviklingsstrategien skal sikre, at hovedindsatsområderne for kompetenceudvikling er koblet på SOSU Nords strategiske indsatser
for 2015. Målet med denne indsat er derfor at sikre, at den ønskede kompetenceudvikling sættes i værk og implementeres hensigtsmæssigt.
Måleindikator:
1. Flere skal kunne undervise i velfærdsteknologi og innovation – de intern kompetenceudviklingsforløb fortsættes.
Ansvarlige: Uddannelsescheferne i tæt samarbejde med koordinator for Future Lab
2. EUD i vækst indsats 3 – igangsættelse af pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – relations arbejde, praksisnær
undervisning og undervisningsdifferentiering. Ansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup
a) CL
b) Simulationsbaseret læring
c) Implementering af it-værktøjer i undervisningen
3. Ph.d-muligheder undersøges som kompetenceudviklingsmulighed for medarbejdere. Ansvarlig: HR ved økonomi- og
administrationschef Mette Lyng
4. Udviklingsdage med Thøger Riis Michelsen i 2014 samt projekt ”Navigationskompetence – Lære at navigere både
vertikalt og horisontalt med tillidsfulde relationer” m/Kubix skal fortsat styrke organisationen. Uddannelsescheferne,
chef for D og K Michael Møltorp, økonomi- og administrationschef Mette Lyng og vicedirektør Lene Kvist i tæt
samarbejde med TR og AM.
a. Koblingen mellem TK og udviklingskonsulenterne, fællessekretariatet og digitaliseringsteamet
b. Koblingen mellem TK og uddannelsescheferne
c. Koblingen mellem TK og underviserteam
131
5. Pædagogisk Diplomuddannelse. Ansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup
a) PD-krav til underviserne planlægges og iværksættes i rette tid ift. skolens budget.
b) Der iværksættes tiltag således at PD-kompetencerne omsættes i organisationen. Det medfører ændring i PD
vejlederfunktionen. Alle med en PD i erhvervspædagogik skal vejlede kollegaer og i alle teams skal der
diskuteres og implementeres pædagogiske, didaktiske metoder fra uddannelsen, så PD uddannelsen kommer
i spil.
2. HØG 2015: Undervisningsministeriets krav til kompetenceudvikling ifm. EUD-reformen af undervisere planlægges og iværksættes. Ansvarlig:
Uddannelseschef Gitte Hundstrup
a) Kompetencer til undervisning på studieforberedende niveau på EUX (forventes fra august 2016)
b) Der udarbejdes en plan for kompetenceudvikling målrettet at undervisere kan undervise på højere fag-niveauer.
Planen udarbejdes i 2015 således at udviklingsforløbene kan sættes i gang i 2016. (planen skal være færdig medio
2015, så der evt. allerede kan igangsættes kompetenceforløb efteråret 2015 – dette vurderes ifm. halvårsregnskabet).
c) Planlægning af 10 ECTS point for undervisere ansat før 2010 til opstart i 2016.
3. Version 3.0, reformkrav og personaleledelse. Ansvarlig: direktør Anja Jørgensen
vii. Lederteamet gemmegår fælles kompetenceudvikling med henblik på ud fra et personaleledelsesperspektiv at
kunne imødekomme reformkrav samt at styrke kompetencerne i at bedrive både horisontal og vertikal ledelse.
Budgetmål for den tredelte bundlinje
Mål: Målet er at det godkendte budget 2015 udvikler sig som forventet, således at SOSU Nord opretholder en økonomisk rentabilitet. Yderligere vil
SOSU Nord som en del af budget 2015 iværksætte synliggørelse af både et budget for skolens sociale ansvar og et budget for skolens miljømæssige
regnskab.
Hovedresultater fra 2014:
Økonomisk resultat – årsrapport 2014
SOSU Nords regnskab viser et økonomisk resultat på 6.007.000 kr.
132
Aktiviteten på hele SOSU Nord har i 2014 ligget på 1.400 årselever, hvilket er en stigning på 3 % sammenlignet med 2013. Tallet dækker således
sammenlignet med det økonomiske resultat fra 2013 over en stigning på erhvervsuddannelsesområdet på 4 % og en tilbagegang på efter- og
videreuddannelsesområdet på 2%.
Resultatet må anses for tilfredsstillende og ønskeligt i forhold til det budget der blev planlagt for 2014, som i 2013 var på 6.751.003 kr. SOSU Nord har
således haft en stram budgetstyring med stor overensstemmelse mellem budget og resultat i kraft af rettidig omhu i både løbende opfølgning og i et
grundigt budgetgrundlag.
Der er behov for en yderligere konsolidering, idet skolens egenkapital stadig må vurderes som værende for lav i forhold til de udfordringer, der venter
i forhold til den udmeldte taxameternedgang de kommende år, og de usikkerheder omkring rekruttering af hovedforløbselever i 2. halvår 2015, som
opstår grundet EUD-reformens uklarheder vedrørende overgangsordninger.
Sparsommelig forvaltning, effektiv og produktiv forvaltning – årsrapport 2014






SOSU Nord er en del af indkøbsfællesskabet Nord, hvormed de bedste indkøbsaftaler sikres.
SOSU Nord er en del af IT Center Nord, hvilket er med til at sikre at it-driften fungerer optimalt således, at både de administrative og
undervisningsmæssige arbejdsopgaver kan forløbe uden for mange driftsforstyrrelser. Yderligere er SOSU Nords data opbevaret
sikkerhedsmæssigt korrekt.
SOSU Nord arbejder systematisk med ”Analyser af frafald og elevkarakteristika”. Disse parametre opgøres i kvartalsvise statistikker, årlige
handlingsplaner samt et årligt ’ressourceregnskab’. Resultaterne anvendes og diskuteres på ledelses- og teamniveau, samt er med til at danne
baggrund for organisationens strategiske indsatsområder, herunder handleplan for øget gennemførsel. Ressourceregnskabet er offentliggjort
på SOSU Nords hjemmeside.
Tilfredshedsanalyser på erhvervsuddannelsesområdet. SOSU Nords elever deltager én gang årligt i en elevtrivselsundersøgelser (ETU). Denne
opgøres og rapporteres til hele organisationen, samt indgår årligt med benchmark til andre SOSU-skoler via firmaet Ennova. Resultaterne
anvendes og diskuteres på ledelses- og teamniveau, samt er med til at danne baggrund for organisationens strategiske indsatsområder. ETU
er offentliggjort på SOSU Nords hjemmeside.
Kursistevalueringer på efter- og videreuddannelsesområdet. For AMU’s vedkommende samt AMBU-uddannelsen foretages der løbende
kursistevalueringer vedrørende af lokaler, undervisere, materialer, niveau i undervisningen mm. Denne evaluering drøftes i teamet samt med
relevante støttefunktioner.
Arbejdspladsvurdering. SOSU Nords personale deltager i APV hvert 3. år, sidst i 2013. Næste APV påtænkes at ligge ultimo 2015. Der arbejdes
efterfølgende med resultaterne af APV på alle niveauer i organisationen centreret om specifikke emner. Desuden afholdes der med den
133

enkelte medarbejder MUS hvert år. I den forbindelse besvarer personalet også et kort spørgeskema, der anvendes til både pejling på
medarbejdertrivslen samt på kompetenceudviklingsbehov.
SOSU Nord gik i 2014 i gang med at planlægge en digitaliseringsstrategi, som i 2015 bl.a. vil indeholde indkøb og implementering af to nye
administrative systemer; et skemalægningssystem og et tidsregistreringssystem. Begge systemer skal i høj grad bidrage til at forhindre
uhensigtsmæssige arbejdsgange, hvilket både vil give en økonomisk besparelse samt fjerne oplevelsen af frustration og pres, hvilket skal gøre
arbejdsmiljøoplevelsen bedre samt understøtte et lavere sygefravær.
Måleindikatorer og indsatser for 2015:
1. Økonomisk rentabilitet
a) Det planlagte budget for skolen og det administrative fællesskab udvikler sig som forventet og tjekkes løbende med henblik
på at blive tilpasset omgivelserne samt at foretage eventuelle nødvendige om justeringer.
 Fokus på indtægter (projekter, midler fra UVM mv.) bliver tilført til de nødvendige teams i rette tid – et
ressourceallokeringssystem etableres så midlerne tildeles i rettet tid
 Besparelsen ved fusionen bliver opnået
 Tæt opfølgning på der ”nye” administrative fællesskabs omkostninger, så der i tide kan justeres til
 Ny decentral budgetansvarlig på serviceområdet etableres, som skal skaber overblik og gennemskuelighed mellem
SOSU og driftsfællesskabet
b)
Den planlagte personalenormering ved fusionen i Aalborg opnås dvs. personalenormeringen tilpasse
 Nye metoder for normeringsudregning iværksættes
o På EUD området laves udregninger på baggrund af beregningsmetoden på VUE området.
o Der laves opgørelse af tidsforbruget på undervisning/øvrig tid for 2013, som kan danne grundlag for en ny
normeringsfordeling i 2015
c) Omlægning af decentrale budgetter for underviserteams og værkstedsansvarlige planlægges og iværksættes således at de
enkelte teams oplever en kvalitetsforbedring
 Der arbejdes videre med budgetansvarlig (kassemester) for hver uddannelse
o De budgetansvarlige har pt. kun haft ansvaret for undervisningsmaterialer og udflugter
o Der udarbejdes og iværksættes nye retningslinjer for forplejning
 Der kommer nye budgetansvarlige for værkstederne, hvilket gør at de enkelte uddannelsers budget reduceres
o Uddannelsescheferne inddrages i fordelingen
134
d)
Der skal i tæt samarbejde med uddannelsescheferne på EUD-området iværksættes en indsats således at tabet på debitor
nedbringes markant i 2015 (med 2014 som baseline). Det forventede mål om at gå ned fra 150.000 kr. i tab til 100.000 kr. skal
opnås.
e)Skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres – implementerings- og effektiviseringsplan godkendes og
iværksættes. Det skal sikres at der er en tæt opfølgning med chef for digitalisering og kommunikation og direktøren med
henblik på at opnå de økonomiske gevinster.
f) Der implementeres en eBoks løsning til udsendelse af digital post – dette skal ske i tæt samarbejde med chef for
digitalisering og kommunikation med henblik på at opnå de økonomiske gevinster
a. Papirforbruget reduceres med 15 % i 2015 (baseline 2014)
b. Porto og fragt nedbringes med 80.000 kr. (180.000 kr. i 2014 – budgetlagt med 100.000 kr. i 2015)
2. Der udarbejdes et budget for skolens sociale ansvar og skolen lever op til de obligatoriske måltal for skolens sociale ansvar Dvs. hvor
mange typer jobs SOSU Nord har inden for denne kategori fx elevstillinger, servicejobs, flexjobs, akutjobs, job med løntilskud ol.
Indkøbsstrategi
Målet er at sikre de bedst mulige aftaler, der er økonomisk rentabel for SOSU Nord. Analyser, opfølgning og synliggørelse af diverse indkøbsaftaler,
skal medvirke til opnå de bedst mulige indkøbsgrundlag.
Måleindikator:
1. Gennemgang af nuværende indkøbsaftaler/optimering af aftalebetingelser.
I 2015 skal der specielt være fokus på
1. Kantineområdet
2. Fællesområdet – Forbrugsartikler
3. Kontorartikler
2. Oversigt over indkøbsansvarlig pr. område/lokaler/værksted
135
3. Indkøbsaftaler præsenteres i brugervenlig form for de indkøbsansvarlige (1 leverandør)
4.
Indkøbskoordinator skal i samarbejde med teknisk servicechef udarbejdes et rapportudkast for skolens miljømæssige
regnskab med opstart af registrering i 2015 af Forbrug af el, vand, varme. Skolens miljømæssige regnskab implementeres og
overholdes i 2015 dvs. der foretages et stærkt fokus på et sundt og balanceret forbrug af el, vand, varme, papir ol.
Bygninger og faciliteter
Mål: Bygninger og faciliteter modsvarer Undervisningsministeriets krav om praksisnær og differentieret undervisning samt et godt studiemiljø. At
bygninger og tilhørende faciliteter opleves som velfungerende og veldrevne, med fokus på en stabil, energi og- miljømæssig drift.
Aalborg
Områdeansvarlig: teknisk servicechef Lars Riis
Måleindikator:
1. Udvikle teamsamarbejdet blandt personalet i den samlede servicegruppe, således at der opleves større fleksibilitet og effektivitet
samt servicegruppen fremstår én enhed.
2. Ansættelse og god implementering af teamkoordinator med stedfortræderfunktion, således at der i løbet af første halvår sikres en
reel aflastning fra funktionen teknisk servicechef
 Teamkoordinators rolle og funktion implementeres over for serviceteamet, således at både teamkoordinator og serviceteam
oplever positiv effekt
 Teknisk servicechef oplever reel aflastning, således at der sikres fornuftig balance i arbejdsopgavernes tid og mængde
3. Sikre at det planlagte budget balancere og overholdes, herunder at der løbende er god dialog med økonomi- og
administrationschefen ift. de økonomiske rammer for det administrative fællesskab
4. Udlicitering af rengøringsområdet evalueres løbende og de nødvendige tilretninger foretages.
5. Grundejerforeningssamarbejdet udbygges og styrkes.
6. Deltage ad hoc i styregruppemøderne mellem VUC og SOSU Nord samt generelt sørge for at begge institutioners interesser i det
administrative fællesskab varetages tilfredsstillende for begge parter
7. Teknisk servicechef skal i samarbejde med indkøbskoordinator udarbejdes et rapportudkast for skolens miljømæssige regnskab med
opstart af registrering i 2015 af Forbrug af el, vand, varme
136
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Være løbende i dialog med VEU-områdets leder ift. evalueringsresultaterne fra Vis Kvalitet
Sikre at den årlige brandøvelse gennemføres
I tæt samarbejde med økonomi- og administrationschefen gennemføre selvstændigt budget for det administrative fællesskab
I første halvår af 2015 etableres elektronisk betaling i kantineområdet
I første halvår af 2015 udarbejdes ”en grøn profil” der viser intentionerne og tanken om miljø, energirigtigt forbrug og bæredygtighed
i både byggeri og adfærd. Tænkes udbygget så eksempelvis det aktuelle el forbrug grafisk vise på infoskærmen og derved kan være
medvirkende til en adfærdsændring.
I sidste halvår af 2015 udarbejdes vedligeholdelse plan herunder systematisk vedligehold af bygningsdele og de tekniske
installationer. Plan tænkes brugt budgetmæssigt til at jævne udgifterne til vedligeholdelse.
Via nytænkning/innovation at skabe ekstra synergi i opgaveløsningen, så resurserne udnyttes bedre.
I første halvår af 2015 Indgå servicekontrakter der økonomisk og indholdsmæssigt sikre stabil drift samt minimere udgifterne til ikke
planlagte reparationer.
Skabe en tradition blandt ansatte og elever om at ”her værner vi om værdierne”, så bygninger og inventar fortsat fremstår pæne og
velholdte.
Via kompetenceudvikling og uddelegering af ansvarsområder at skabe en større grad af ejerskab, øget kompetenceniveau og
selvhjulpenhed. Er delvist igangsat med ”version1” modellen
I tæt samarbejde med chef for digitalisering sikre at der af de pædagogiske it-vejledere iværksættes kompetenceudvikling af
servicepersonalet ift. brugen af skoles it-systemer
Hjørring
Måleindikator:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Værksteder opjusteres så de lever om til ministeriets krav om praksisnær undervisning
Ude arealet opjusteres og tages i brug til idræt og til 45 minutters bevægelse om dagen
Der arbejdes på at få et større lederkontor/mødekontor til lederne
Øve køkkenet opjusteres til at kunne anvendes til ADL træning og rehabilitering
IT udstyr i undervisningslokalerne udskiftes og bliver på niveau med Aalborg-afdelingen
Serviceteamet udvikles/fastholdes i.h.t effektivitet og samspil og der kompetenceudvikles i samarbejde med Aalborg-afdelingen
Der afvikles den årlige brandøvelse
137
Kantinestrategien
Mål: Kantinen skal være en del af at understøtte kravene om et godt studiemiljø samt være med til at understøtte det gode arbejdsmiljø for SOSU
Nords ansatte. Det skal gøres ved at skabe en kantine der er kendetegnet ved, at tilberede et varieret udbud af mad lavet med K-ÆRLIGHED - både
internt og eksternt, der skal være fokus på gode råvarer, der signalerer sundhed og medvirker til at understøtte indlæringen. Kantinen vil udfordre
positivt den gængse opfattelse af udvalget i en kantine. Kantinen skal økonomisk balancere i en sådan grad, at driftstilskuddet ligger på et fornuftigt
niveau.
Aalborg
Områdeansvarlig: teknisk servicechef Lars Riis
Måleindikator:
1. Skabe teamsamarbejde blandt personalet, således at der opleves større fleksibilitet og effektivitet
2. Udarbejde og iværksætte handlingsplan for forbedret kantinedrift, som fremlægges og godkendes af styregruppen for det
administrative fællesskab samt af SOSU Nords bestyrelse første kvartal 2015
3. Sikre at det planlagte budget balancere og overholdes, herunder at der løbende er god dialog med økonomi- og
administrationschefen ift. de økonomiske rammer for det administrative fællesskab
4. Første halvår af 2015 samarbejde med Aalborg Handelsskole udbygges, videndeling bl.a. ved at udveksle medarbejdere i
kortere perioder.
5. Første halvår af 2015 indføres længere åbningstid, bl.a. i forbindelse med udvidet undervisning.
6. Være løbende i dialog med elevsamrådet
7. Være løbende i dialog med VEU-områdets leder ift. evalueringsresultaterne fra Vis Kvalitet
8. Være opsøgende ift. at brande særlige begiveheder, resultater ol. i kantine udvalget fx særlige skiltning/dekoration på kager
mv.
9. Første halvår af 2015 fortsat fokus på indkøbsaftaler samt lager/indkøbsstyring.
10. Andet halvår af 2015 Vise socialt ansvar ved ansættelse af eks. medarbejder i fleks/skånejob.
11. Andet halvår af 2015 kantinen skal godkendes til uddannelse af elever.
12. Første halvår af 2015 Fokus på madspild, rester sælges billigt til de ansatte og/eller foræres til eks. Parasollen.
13. Fortsat fokus på samarbejdet med afdelingen i Hjørring.
14. Fortsat fokus på arbejdsmiljøet, både ift. de ansatte samt de fysiske rammer.
15. Styrke og udvikle personalets kompetencer via kurser.
16. Første halvår af 2015 fokus på øget markedsføring af kantinen.
17. I tæt samarbejde med chef for digitalisering sikre at der af de pædagogiske it-vejledere iværksættes kompetenceudvikling af
servicepersonalet ift. brugen af skoles it-systemer
138
Hjørring
Måleindikator:
1.
2.
3.
4.
5.
Kantinen skal med det nye tilskud på 300.000kr som minimum gå i nul og gerne levere et lille overskud.
Samarbejdet med kantinen i Aalborg skal styrkes, eventuelt vha. rotation
Udbuddet i kantinen, skal der hvor det giver mening, samstemmes med udbuddet i Aalborg
Sørge for udvidet åbningstid i forbindelse med udvidet undervisning
Være løbende i dialog med elevsamrådet
139

SOSU Nord – strategiske indsatser 2015

Transcription

Similar documents

TRIN 2 - SOSU C

Ansøgningsskema PAU - SOSU Nykøbing Falster

Trin 1, social- og sundhedshjælper

Deltagerliste NGO-dag 13. januar 2015

Hent PDSA tryksår spejl - Patientsikkert sygehus

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland D. 17. september 2015

Grundforløb 2 rettet mod PAU

Referat 16092015

Paedagogisk Didaktisk Grundlag hent filen

udsalg - Daugbjerg Dekoration