Mads Foldager Praktikrapport

Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Praktikrapport 6BK
Figur 1 Kontorhus Østre Havnen
6. Semester BK UCN
Mads Foldager
1019896@UCN.dk
A. Enggaard A/S
Periode: 2. februar 2015 – 26. juni 2015
(uge 6 – uge 26)
Vejleder Birgit Elin Toft
27-05-2015
Side 1 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
1.3 Læsevejledning
Rapporten er delt op i to delrapporter, hvor 1. del omhandler praktikvirksomheden og læringsmålene, som er
blevet udarbejdet inden praktikopholdet. Her udover indeholder 1. del dagbog (bilag) og erfaringer som er
gjort under praktikforløbet, samt en handlingsplan (bilag). Det anbefales at kapitlet ”Læringsmål” læses, fordi
det er her, læseren gøres opmærksom på, hvad grundlaget er for hele praktikperioden.
Specialet er opdelt i tre grundlæggende dele, indledning, hoveddel samt referencedel.
Indledningen indeholder fakta omkring, hvem der har udarbejdet opgaven.
Hoveddelen af 1. del er yderligere opdelt i syv punkter, som indeholder beskrivelser af praktikvirksomheden,
hvad en konstruktør arbejder med, hvordan den studerende har arbejdet med læringsmålene osv.
Hovedteksten vil være en beskrivelse af hvordan den studerende har opfattet virksomheden, og hvordan der
er arbejdet under praktikforløbet. Sidste del er refleksioner, hvor der bliver samlet op på erfaringerne, som er
gjort under praktikken, det vil være her den studerende beskriver, hvad der er lært.
Referencedelen er oversigter på anvendte kilder, billeder, bilag og anden henvisning, som er blevet anvendt
igennem specialet.
Hoveddelen af 2. del er ydereligere opdelt i tre dele en indledning, som indeholder problemstilling og
problemformulering, som belyser et problem. Hovedteksten vil være alt analyse, teori og diskussioner, som
er blevet undersøgt og bearbejdet, for at kunne udfærdige en konklusion på problemstillingen. Sidste del er
konklusionen, hvor der bliver samlet op på den viden, som er anvendt til specialet, det vil også være her der
kommer et svar til problemformuleringen.
Referencedelen er oversigter på anvendte kilder, billeder, bilag og anden henvisning, som er blevet anvendt
igennem specialet.
Når der anvendes citater i specialet, vil kendetegnet være, at citatet er skrevet med kursiv, kilden til citatet vil
være skrevet umiddelbart efter, og vil følge princippet fra Harvard-metoden.
27-05-2015
Side 4 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
2 Indholdsfortegnelse
1.1
Titleblad ............................................................................................................................................... 2
1.2
Forord ................................................................................................................................................... 3
1.3
Læsevejledning..................................................................................................................................... 4
2
Indholdsfortegnelse...................................................................................................................................... 5
3
Indledning ..................................................................................................................................................... 6
3.1
Beskrivelse af læringsmålene ............................................................................................................... 6
3.2
Beskrivelse af praktikvirksomheden og dens arbejdsområder ............................................................ 8
3.3
Bygningskonstruktørens arbejde- og ansvarsområder ........................................................................ 9
3.4
Hvordan er der arbejdet med læringsmålene og evaluering af resultatet ........................................ 12
3.5
Reflektering over hvordan der er arbejdet med læringsmålene. ...................................................... 15
3.6
Refleksioner om praktikanten har opnået de nødvendige forudsætninger for at udføre de stillede
opgaver igennem studiet ................................................................................................................................ 15
3.7
4
5
Speciale og projektgrundlag til 7. semester ....................................................................................... 16
Problemstilling ............................................................................................................................................ 17
4.1
Problemformulering ........................................................................................................................... 18
4.2
Hypotese ............................................................................................................................................ 18
4.3
Afgrænsning ....................................................................................................................................... 18
4.4
Metode ............................................................................................................................................... 18
Redegørelse af problemformuleringen ...................................................................................................... 19
5.1
Teori ................................................................................................................................................... 19
5.1.1
Bæredygtighed og cerficeringsmetoder ........................................................................................ 19
5.1.2
Energieffektive byggeplads ............................................................................................................ 19
5.2
Empiri ................................................................................................................................................. 20
6
Konklusion .................................................................................................................................................. 22
7
Perspektivering ........................................................................................................................................... 23
8
Kilder........................................................................................................................................................... 23
27-05-2015
Side 5 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Delrapport
1 ”Afrapportering”
3 Indledning
Inden praktikperioden startede i februar, har det været et krav, at der skulle udfærdiges nogle læringsmål, så
der på forhånd var stillet nogle krav op til praktikforløbet. Det er en del, af det at være studerende, at være
ansvarlig for ens egen læring, og her er læringsmålene med til at danne rammerne for praktikken og for egen
læring.
3.1 Beskrivelse af læringsmålene
En begrundet beskrivelse af de personlige læringsmål for praktikken.
Hovedet:
•
Gennemskue komplekse problemstillinger
Igennem mit studie som bygningskonstruktør har jeg stiftet bekendtskab med mange problemstillinger i
projekteringsfaserne, men savner nogle udfordringer i forhold til udførelsen. Jeg vil gerne med ud på
arbejdspladsen og være med til at løse opgaver, som der ikke er helt på plads, altså være med i et projekt,
som er totalentreprise, der ikke er færdig projekteret, det kunne også give gode muligheder for at være
med til projekteringsmøder, hvor man kan være med til at tage beslutningerne.
Som en del af en større byggeplads vil jeg meget gerne være en del af de møder, der afholdes
projekterings-, sikkerhedsmøder osv.
•
Faglig indsigt og nysgerrighed
Jeg vil gerne sidde og være en del af det team, som har ansvaret på en byggeplads, gerne med et mere
kompleks byggeri, fordi jeg gerne vil have nogle udfordringer, i forhold til det at der er mange på
byggepladsen, altså hvordan byggepladsen hænger sammen logistisk set.
Derudover er der også store krav til sikkerheden på byggepladserne, og jeg går meget op i at det er
sikkert at færdes på arbejdspladsen, derfor vil jeg gerne være med til at danne rammerne, for at de folk
der befinder sig på området, føler en tryghed ved at være der.
Hjertet:
•
Gennemslagskraft
Jeg er meget genert og stille af natur, dette er også en af grundene, til at jeg vælger at tage mit
praktikophold i en entreprenørvirksomhed, fordi det her kræves, at en projektleder kan henvende sig til
folkene.
27-05-2015
Side 6 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Det er mit mål med praktikken at komme til at overvinde denne generthed, og herved blive bedre til at
tage kontakt til folk. Jeg tror det vil hjælpe mig meget med at udvikle mig personligt.
•
Veludviklede kommunikative egenskaber
Jeg ser det som værende meget vigtigt, at man har nogle gode evner til at kommunikere ude i
arbejdslivet, og her vil jeg gerne forbedre mig kommunikativt. Jeg vil gerne lære at kommunikere bedre
med de mennesker, som er omkring mig, lære at være den der tager styringen, på møder igennem mine
kommunikationsevner, og herved også styrke mine evner. Igen kommer den her generthed ind i billedet,
og jeg kan se meget arbejde foran mig, på dette område.
Ben:
•
Evne til at omsætte teori til løsninger i praksis
Jeg vil gerne være med der, hvor der kan forekomme komplekse situationer med byggeriet. Nu vil det
være meget in-situ jeg kommer til at arbejde med, og vil derfor gerne være med inde over
bundpladestøbningen, fordi jeg anser det som værende et af de vigtigste elementer i et etagebyggeri med
2 etagers kælder.
•
Evne til at omsætte fra indsigt til nytænkning og handling
Jeg syntes det er meget spænende at arbejde med komplekse arbejdsopgaver, der kan kræve en
nytænkning grundet uforudsete problemer. Jeg vil meget gerne være med til at udarbejde løsningerne på
disse problemer.
27-05-2015
Side 7 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
3.2 Beskrivelse af praktikvirksomheden og dens arbejdsområder
En beskrivelse af praktikvirksomheden eller afdelingen og dens arbejdsområder, hvor praktikanten gennemfører sin
praktik.
Enggaard A/S er en entreprenørvirksomhed, som blev etableret i 1943 Aalborg. Entreprenørfirmaet arbejder
med Hovedentrepriser og udfører selv egenproduktionen inden for Jord-, kloak-, beton- og murerarbejde. I
dag er A. Enggaard A/S en af de største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer i Jylland, hvor der er
beskæftiget omkring 400 medarbejdere med hovedsæde i Svenstrup, en afdeling i Århus og med tilknyttede
selvskaber.
Figur 2A. Enggaards A/S Logo
Entreprenørfirmaet A. Enggaard har tidligere anvendt entrepriseformen hovedentreprise for de fleste af
deres projekter, det var altså den fortrukne entrepriseform, men det ændrede sig tilbage i 70’erne samtidig
med, at der var generationsskifte i virksomheden, her skiftede det fra hovedentreprenør til totalentreprenør.
I dag holder firmaet fast i totalentrepriseformen, ofte med udvikling af egne projekter.
Virksomhedens arbejdsområde, som tidligere nævnt, er jord-, kloak-, beton- og murerarbejde, hvor
betonarbejdet omhandler alt beton, dvs. fundamenter, bundplade og insitu vægge osv. Dette er alt sammen
noget, som bliver produceret på pladsen, men firmaet står også for elementmontagen og anlægsarbejde.
Når firmaet sidder som totalentreprenør, vil det sige at A. Enggaard A/S har alt kontakt med rådgiverne,
arkitekter og ingeniør samt kontakten med bygherre. A. Enggaard bygger i nogle tilfælde for sig selv, med
henblik på at sælge deres byggerier, på et senere tidspunkt. Dette kan være efter huset står færdigt eller
midt i processen, men her vil der mange gange være nogle lejere, som gerne vil bosætte sig, så Enggaard står
også for at finde lejere og skrive kontrakt med disse. Dette er f.eks. tilfældet med kontorhuset østre havn, her
arbejdes der på, imens der bygges, at finde lejere til huset, f.eks. flytter Hjulmand og Kaptajn ind når huset
engang står færdigt, men der arbejdes også på, om der kunne være en interesseret køber til huset.
Virksomheden står selv for byggeledelsen, her er det projektlederen, som sidder med ledelsen.
Byggeledelsen vil ofte have deres egen plads ude på byggepladsen, idet mange af projekterne er så store, at
det kræver 100% tilstedeværelse under hele projektet, blandt andet står byggeledelsen for kontakten samt
arbejdet med underentreprenørerne. Det vil i nogle tilfælde være denne byggeledelse, som er med til at
udvikle på projektet, dette er gældende for firmaets totalentrepriser.
27-05-2015
Side 8 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Figur 3 Eksempel på tilsyn af insituvægge
Projektet der har været arbejdet på under praktikforløbet, har været en totalentreprise, hvilket indebærer
mange arbejdsopgaver omkring projektet. Der har været sikkerhedsmøder en gang hver fjortendes dag.
Projekteringsmøder fordi bygningen ikke er færdig projekteret endnu, bygherremøder, byggemøder osv. Der
har været arbejde med udbudsmaterialet, som skal udsendes til underentreprenørerne, og der har været
møder med forskellige leverandører for at finde frem til nye produkter på markedet, som muligvis kunne
sænke byggeprisen.
Praktikantens opgaver har blandt andet været, at deltage i disse møder, hvor deltagelsen i sikkerhedsmødet
har været med henblik på, at styre disse møder. En anden fast opgave har været at sørge for
kvalitetssikringen af egenproduktionen, som har skullet dokumenteres ved hjælp af visualiserende billeder.
Dette vil alt sammen være opgaver, som normalt er tildelt konstruktører.
3.3 Bygningskonstruktørens arbejde- og ansvarsområder
En beskrivelse af bygningskonstruktørens arbejds- og ansvarsområder med specielt henblik på hvad der kendetegner
bygningskonstruktørens rolle i forhold til de professioner, som den studerende har været i berøring med under
praktikopholdet.
I A. Enggaard er arbejds- og ansvarsområderne meget groft delt op, hvor firmaet har formænd og Ingeniør
(herunder bygningskonstruktører).
Når vi snakker om ingeniører/ bygningskonstruktører i A. Enggaard så er det disse folk, som besidder rollen
som projektleder og byggeleder. Hvor projektlederen har det overordnede økonomiske ansvar for projektet,
vil det også være denne person, som er med i alle faserne af byggeriet, herunder også projekteringen, hvis
det er totalentrepriser, der arbejdes med, imens byggelederen mere omfatter arbejdet med tidsplaner,
sikkerhed og tilsynsarbejdet.
Når det kommer til byggepladsen, så er det timelønnede, som er det udførende folk på byggepladsen.
Formanden styrer de timelønnede og byggepladsen generelt. Alt hvad der sker ude på pladsen i byggeriet,
skal gå igennem formanden.
Men dertil skal det siges, at byggeledelsen skal være medhjælpende til, at de gældende regler omkring et
byggeri overholdes, f.eks. sikkerhed. Derfor afholder byggeledelsen en gang hver fjortendes dag et
sikkerhedsmøde, dette sikkerhedsmøde er gældende ved lov. Byggeledelsen forestår ugentlige runderinger
27-05-2015
Side 9 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
på byggepladsen, her bliver der noteret om forholdene på byggepladsen er i orden. Folkenes sikkerhed er i
højsædet.
Figur 4 Tilsyn med sikkerhed, afspærring ved anlægsarbejde
Til et byggeri vil der altid i Enggaard komme underentreprenører til byggerierne, fordi Enggaard ikke selv kan
dække alle faggrupper. Det vil være byggeledelsens arbejde at forhandle priserne hjem med
underentreprenørerne, Derfor skal byggeledelsen have sat sig rigtig godt ind i det projektmateriale, som
danner grundlag for byggeriet. Hvis det ikke er tilfældet, vil byggeledelsen meget nemt kunne blive snydt af
underentreprenøren, og byggeledelsen vil efter endt arbejde stå tilbage med tillægsarbejde, som skal
betales. Der kan selvfølgelig være flere grunde til tillægsarbejde, men en stor synder kan være at
udbudsmaterialet ikke er udarbejdet ordentlig, hvis byggeledelsen har studeret udbudsmaterialet, er det
også nemmere at stille krav hertil samt fange fejl og mangler inden udbuddet sendes afsted til
underentreprenøren.
Herudover skal byggeledelsen være godt inde i de forskellige lovgivningsregler, f.eks. BR10 / BR15 alt efter
hvilken der bygges efter, brandregler fylder også meget, og disse diskuteres på næsten alle
projekteringsmøderne. Der er ligefrem dissiderede møder, som kun omhandler brandstrategien for
byggeriet.
Byggeledelsen varetager tilsynsarbejdet, dette indebærer tilsyn på det arbejde, der bliver lavet i byggeriet, en
dygtig byggeledelse er orienteret om alle detaljer, og bør som minimum, vide hvordan detaljer læses. Det er
meget vigtigt, at denne kontrol bliver lavet, så hvis der eventuelt skulle ske skader herunder sætningsskader,
så kan man gå tilbage og finde billeder i skadesområdet og undersøge, om arbejdet er udført efter
anvisningerne fra rådgiverne.
Ved et byggeprojekt som kontorhuset østre havn er det meget vigtigt med en god kvalitetssikring af detaljer,
produktvalg, udbudsmateriale og udførelsen. I udførelsen vil kvalitetssikringen ofte være i sammenhæng med
tilsynsarbejdet. Her anvender Enggaard forskellige programmer til registrering af kvalitetssikringen. Det kan
f.eks. være fotodok, hvor der tages et billede med telefonen, som uploades til et onlinedrev. Til billedet følger
diverse beskrivelser, placering, niveau osv. Det gør det nemt, at finde frem til knudepunkterne hos
byggeledelsen til kvalitetssikring.
Beton er meget brugt i byggebranchen, og ved et større projekt som kontorhuset østre havn anvendes der
betonelementer. Når elementfabrikken begynder at udarbejde produktionstegninger, bliver tegningerne
sendt til byggeledelsen på projektet, konstruktøren skal herefter gennemgå tegningerne. Dette gælder alt i
beton, bjælker søjler, dæk, vægge osv.
27-05-2015
Side 10 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Figur 5 LEED Certificering
For at summere op, så skal A. Enggaards byggeledere have en meget bred viden omkring alle elementerne i
byggeriet, fordi det er byggeledersen, som skal sørge for, at det hele går op i en større enhed. Personen skal
sikre at arkitekter og ingeniører snakker sammen, konstruktøren følger op på de aftaler der bliver indgået ved
projekteringsmøder og alle andre mødeformer. Ledelsen skal sørge for, at der bliver fuldt op på sikkerhed,
plan for sikkerhed og sundhed, byggepladsplan, certificeringsdokumenter DGNB og LEED, tilsyn,
kvalitetssikring, dokumentation og meget andet.
27-05-2015
Side 11 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
3.4 Hvordan er der arbejdet med læringsmålene og evaluering af resultatet
En beskrivelse af hvordan der er arbejdet med de faglige, personlige og hoved, hjerte, ben læringsmål undervejs,
samt en evaluering af resultatet.
For at beskrive, hvordan praktikanten har arbejdet med læringsmålene, så vil det være en god ide at tage fat i
dagbogen, der er udført undervejs i praktikperioden.
•
Gennemskue komplekse problemstillinger
Igennem mit studie som bygningskonstruktør har jeg stiftet bekendtskab med mange problemstillinger i
projekteringsfaserne, men savner nogle udfordringer i forhold til udførelsen. Jeg vil gerne med ud på
arbejdspladsen og være med til at løse opgaver, som ikke er helt på plads, altså være med i et projekt,
som er totalentrepris,e der ikke er færdigprojekteret, det kunne også give gode muligheder for at være
med til projekteringsmøder, hvor man kan være med til at tage beslutningerne.
Som en del af en større byggeplads vil jeg meget gerne være en del af de møder der afholdes,
projekterings-, sikkerhedsmøder osv.
Igennem praktikken har jeg siddet på med en totalentreprise, som i starten ikke var helt færdigprojekteret.
Det gjorde så, at jeg havde mulighed for, at være med ved bordet til projekteringsmøderne. Disse møder var
både totalentreprenøren, ingeniører og arkitekter deltagende i og det var meget spændene, at overvære
hvordan der blev arbejdet imellem grupperne, men i høj grad også, hvordan de skulle samarbejde. Personligt
havde jeg ikke de store opgaver ved møderne, men engang imellem ville jeg få et par små opgaver, der skulle
løses efterfølgende.
Angående sikkerhedsmøderne så var det her, jeg kunne komme lidt igennem, fordi jeg havde deltaget i det
første sikkerhedsmøde, så blev bolden kastet over til mig, og jeg skulle nu søge for, at der blev afholdt
sikkerhedsmøde, jeg skulle være ordstyrer samt referent.
Lejermøder, underentreprenørmøder, brandstrategimøder, certificeringsmøder osv. kom også hurtigt på
banen, det endte så med, at efter vi havde haft certificeringsmødet, så tilbød jeg, at tage bolden her, det blev
en aftale og jeg begyndte, at sætte mig lidt ind i, hvordan og hvorledes. Det er ikke så ligetil, som udførende
skal der laves dokumenter, som beskriver affaldshåndteringen og energihandlingsplan blandt andet. Men om
ikke andet så blev det mig, der ved certificeringsmødet skulle være mødeafholder, selvfølgelig med
opbakning fra praktikvejleder.
•
Faglig indsigt og nysgerrighed
Jeg vil gerne sidde og være en del af det team, som har ansvaret på en byggeplads gerne med et mere
kompleks byggeri, fordi jeg gerne vil have nogle udfordringer, i forhold til det at der er mange på
byggepladsen, altså hvordan byggepladsen hænger sammen logistisk set.
Derudover er der også store krav til sikkerheden på byggepladserne og jeg går meget op i at det er sikkert
at færdes på arbejdspladsen, derfor vil jeg gerne være med til at danne rammerne, for at de folk der
befinder sig på området, føler en tryghed ved at være der.
Byggeriet jeg følger i min praktik, hedder kontorhus østre havn, det er et projekt som udføres af A. Enggaard
A/S og det er på 17.000 kvm, 5000 kvm parkeringskælder og 2000 kvm depotkælder. Byggeriet er et af de
største, som er igangværende i aalborg. I øjeblikket er der 13 timelønnede plus kranfører og lastbilchaufføre.
27-05-2015
Side 12 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Samlet ender tallet omkring 20 personer. Grunden til, at der ikke er flere folk lige nu, er at arbejdet stadig
foregår i jorden, med fundament og insitu. Efter sommeren vil der komme mange flere folk, fordi der
kommer underentreprenørene ind i bygningen.
Men om ikke andet så er det byggeledelse jeg arbejder med, som derved gør, at jeg sidder med et ansvar
overfor byggeriet. Blandt andet sikkerheden, hvor det er et ansvar overfor folkene, der går og udfører et
stykke arbejde. Det er meget vigtigt, at folkene kan udføre deres arbejde i trykke rammer.
•
Gennemslagskraft
Jeg er meget genert og stille af natur, dette er også en af grundene til, at jeg vælger at tage mit praktik
ophold i en entreprenørvirksomhed, fordi her kræves der at en projektleder kan henvende sig til folkene.
Det er mit mål med praktikken at komme til at overvinde denne generthed og herved blive bedre til at
tage kontakt til folk. Jeg tror det vil hjælpe mig meget med at udvikle mig personligt.
I starten af praktikken var det lidt svært at komme ordentlig i gang med dette læringsmål, men jeg har
virkelig forsøgt at forbedre mig. Jeg vil så også sige at det er lykkes mig. Der er tydelig forskel fra da jeg først
startede og så til nu. Det er blandt andet fordi, jeg er kommet i en situation, hvor jeg har været nødsaget til at
åbne munden noget mere.
Figur 6 Byggeledelse
•
Veludviklede kommunikative egenskaber
Jeg ser det som værende meget vigtigt, at man har nogle gode evner til at kommunikere ude i
arbejdslivet, og her vil jeg gerne forbedre mig kommunikativt. Jeg vil gerne lære at kommunikere bedre
med de mennesker, som er omkring mig, lære at være den, der tager styringen på møder igennem mine
kommunikationsevner, og herved også styrke mine evner. Igen kommer den her generthed ind i billedet
og jeg kan se meget arbejde foran mig på dette område.
Som nævnt tidligere så har jeg været med til rigtig mange møder, hvor jeg selv har haft ordstyrignen på nogle
af dem. Herved vil jeg selv sige, at jeg har forbedret mig gevaldigt på et kommunikationsniveau. Jeg er på det
nærmeste blevet tvunget ud i det og det har været en rigtig god øvelse, som jeg er glad for at have prøvet,
fordi jeg kan mærke, at der er sket en forskel. Jeg er blevet mere åben og mere villig til at dele mine ideer og
meninger.
•
Evne til at omsætte teori til løsninger i praksis
27-05-2015
Side 13 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Jeg vil gerne være med der hvor der kan forekomme komplekse situationer med byggeriet. Nu vil det være
meget in-situ jeg kommer til at arbejde med, og vil derfor gerne være med inde over
bundpladestøbningen, fordi jeg anser det som værende et af de vigtigste elementer i et etagebyggeri med
2 etagers kælder.
Jeg har været med i hele byggeriet indtil nu, jeg startede med at skulle gennemgå samtlige
fundamentsdetaljer og fundamentsplaner, hvor jeg skulle beregne mængderne, der skulle bruges af stål og
beton. Det var en rigtig god måde, at blive sat ind i projektet på, herved vidste jeg, hvad jeg skulle se efter,
ved mine tilsyn og hvor det var vigtigt, at der blev taget billeder til vores fotodokumentation.
Ved udlægning af armeringsnet til bundpladen, ved støbning af bundplade og sågar også støbning af
insituvægge i kælderen har jeg været med til.
•
Evne til at omsætte fra indsigt til nytænkning og handling
Jeg syntes det er meget spænende at arbejde med komplekse arbejdsopgaver, der kan kræve en
nytænkning grundet uforudsete problemer. Jeg vil meget gerne være med til at udarbejde løsningerne på
disse problemer.
I starten, da vi havde disse udfordringer, var jeg ikke den store bidrager og sad mere som en lyttende part på
møderne. Men i og med, at jeg har siddet med lidt mængdeberegninger og herigennem har fundet ”lidt små
fejl” i forhold til arkitektens opmålinger, så har jeg været med til at løse de mængdefejl. Vi kunne ikke finde
ud af, hvorfor der var forskel på aluminiumsfacaderne, men det viste sig så, at Revit ikke havde taget højde
for fugen omkring partierne. På et byggeri i denne størrelse giver det mange ekstra kvadratmeter. Jeg har
også bidraget til alternative ideer på et par lejermøder, hvor der har været snakket om indretning af en
hovedindgang til en bank. De ville gerne have et skilt der evt. udskæres i messing eller lignede, men banken
syntes, at det ville give et forkert signal, dette skulle arkitekten så lige hjem og tænke over, hvortil jeg siger,
at det ville være smart at anvende den HAI Aluplade, som anvendes på store dele af husets facader. Det blev
næsten vedtaget, der var bare lige nogle forhold der skulle tjekkes.
27-05-2015
Side 14 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
3.5 Reflektering over hvordan der er arbejdet med læringsmålene.
Igennem praktikken har jeg berørt alle mine læringsmål, og det punkt hvor jeg virkelig gerne ville flytte mig, var
min måde, at kommunikere med andre mennesker på. Det er så også her, jeg har flyttet mig mest.
Som det kan læses i afsnittet herover, så har jeg været med til alt, jeg gerne ville, da jeg udfærdigede mine
læringsmål. Jeg har været med til alle møder, der blev afholdt i forbindelse med byggeriet og projektering
heraf, der har også været projekteringsmøder på et par andre projekter, hvoraf et er mindst lige så
særpræget hvis ikke mere. Igennem praktikken blev der også givet et ansvar, hvor jeg havde ansvar for
sikkerhed og byggepladsen, sikkerhedsmøder, sikkerhedsrunderinger, byggepladsindretning. De personer jeg
har arbejdet sammen med, har været rigtig gode til at give noget ansvar videre til mig, men jeg lærte også at
det var med, at tage et ansvar selv, f.eks. tog jeg noget ansvar vedrørende DGNB / LEED certificeringen. Vi
havde et møde og herefter sagde jeg, om det det ikke var noget, jeg skulle arbejde med, hvortil mine
kollegaer sagde ”go for it”. Det resulterede så også i, at jeg skulle være mødeafholder og havde meget
kontakt med ingeniøren fra NIRAS, som havde med denne sag at gøre.
3.6 Refleksioner om praktikanten har opnået de nødvendige forudsætninger for
at udføre de stillede opgaver igennem studiet
Refleksioner over om uddannelsen har medført, at praktikanten har opnået de nødvendige forudsætninger for at
kunne udføre de stillede opgaver.
Bygningskonstruktøruddannelsen giver et godt grundlag for, at løse de opgaver som praktikken har stillet,
men der er også nogle ting, som man ikke bliver undervist i, hvordan man takler. For eksempel så bliver man
ikke undervist i, hvordan man skriver referat, som jeg virkelig godt kunne have brugt inden min praktik. I
forbindelse med mine afholdte sikkerhedsmøder, så skulle der også udfærdiges et referat hertil, og dette var
ikke noget jeg havde prøvet før. Uddannelsen syntes jeg ikke giver de helt store forudsætninger for at
arbejde med betonelementer, hvordan de projekteres og hvor faldgrupperne er henne. Det er fint nok, at vi
har arbejdet med betonelementer generelt, men måske lidt mere specifik undervisning i at anvende dem og
produktion heraf.
Igennem uddannelsen har der været en lille mængde undervisning i DGNB, men jeg savner en mere generelt
forståelse for det at certificere et byggeri. Det var muligt at vælge DGNB som valgfag på 5. semester, men
eftersom jeg viste, at jeg ville arbejde med byggeledelse, så var det jo oplagt at jeg valgte det andet valgfag.
Her kunne det have været fint, hvis man kunne have valgt begge valgfag, og ud fra skemaplanlægningen på
mit 5. semester, så var der ikke nogen overlappende timer i valgfagene. DGNB kommer også til at fylde mere
i byggeriet, ud fra hvad jeg kan høre i A. Enggaard og NIRAS, så måske der skulle være en generel
undervisning til certificering, evt. i forbindelse med passivhus undervisning.
Uddannelsen giver en meget generelt og bred forståelse for byggerierne, og det er da også denne brede
forståelse, som har været med til, at jeg nemt har kunnet sætte mig ind i de områder og problematikker, som
jeg ikke har haft styr på inden. Konstruktøren som studerende lærer at være opsøgende og være
problemløser, det der menes er, at hvis der opstår en situation, hvor der ikke findes klarhed over løsningen,
27-05-2015
Side 15 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
så finder man frem til en løsning. Det kan være, at det bare er at tage telefonen og ringe til en der er mere
ekspert på området, ellers må man til bøgerne.
Konstruktøruddannelsen er god til, at give forudsætninger for at finde frem til et svar, man bliver undervist i
og at vide hvor man skal finde svar, på noget man ikke kender til. Så jeg syntes personligt at uddannelsen i
høj grad giver forudsætninger for at løse opgaverne, som har været stillet igennem praktikken.
3.7 Speciale og projektgrundlag til 7. semester
Oplysninger om praktikanten, efter aftale med praktikvirksomheden, har valgt et emne til specialet og et
projektgrundlag til bachelorprojektet i 7. semester.
Eftersom det er en entreprenørvirksomhed, jeg har været i praktik hos, så lægger de ikke sådan lige inde med
et projektmateriale, jeg har kunnet anvende til mit 7. semester. Derimod har min praktikvejler kunnet
henvise mig til nogle arkitektvirksomheder. Her valgt jeg at tage kontakt til Henning Larsen Architects, som er
beliggende i københavn. Jeg har fået udleveret et konkurrenceprojekt, som fimaet fornyligt tabte,
frihedsmusset i københavn.
Igennem praktikopholdet har jeg arbejdet meget med DGNB og LEED, så til speciale vil jeg tage erfaringer
herfra og skrive hovedspeciale i DGNB. For at bygningen kan blive certificeret, er der mange kriterier som skal
dækkes og disse vil jeg selvfølgelig tage med i specialet. Det kunne f.eks. være affaldshåndteringen og
bæredygtig/energieffiktiv drift af byggepladsen disse to er kriterier ved udførelsen. Der er også meget
dokumentation som skal forelægge fra projekteringsfasen, hvorfor forskellige valg er taget, her er det f.eks.
hvorfor et materiale er valgt, fremfor et andet.
27-05-2015
Side 16 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Delrapport 2 ”Analyse og
refleksion”
4 Problemstilling
Introduktion/indledning til læringsmål (tema) og problemstillinger(er).
Igennem praktikken har der været arbejdet med seks hovedtemaer som læringsmål.
•
•
•
•
•
•
Gennemskue komplekse problemstillinger
Faglig indsigt og nysgerrighed
Gennemslagskraft
Veludviklede kommunikative egenskaber
Evne til at omsætte teori til løsninger i praksis
Evne til at omsætte fra indsigt til nytænkning og handling
2. del af praktikrapporten vil tage udgangspunkt i to af disse læringsmål, som er ”Fagligt indsigt og
nysgerrighed” samt ”Evne til at omsætte teori til løsning i praksis”. Under praktikopholdet hos A. Enggaard
A/S har der været mange møder og diskussioner omkring bæredygtighedscertificering, fordi der skal vælges
en certificeringmetode, som kontorhuset østre havn skal anvende. Valgene som det står imellem, er
LEED ”Leadership in Energy and Environmental Design” og DGNB ”Green Building Council Denmark” hhv.
Amerikansk og Dansk bæredygtighedscertificering.
Hvis der foreksempel ses bort fra certificeringstyperne, men mere på selve det at få en kontorbygning
certificeret, hvad kræver det så og hvad vil det i grunden betyde? Er det muligt for alle, at få et
bæredygtighedscertificat?
Der er under praktikperiodens mange møder blevet skrevet koncepter for certificeringen og det er store
summer (6 cifret) der tales om i Ingeniørhonora, for at huset måske er til DGNB Sølv eller LEED Guld. Hvad er
det, der får virksomheder til at betale denne sum, det virker som mange penge for et stykke papir på, at
bygningen er bæredygtig. Udover at Ingeniøren får betaling for papirarbejdet, så står entreprenøren også
tilbage med en enorm arbejdsbyrde. Entreprenøren skal sørge for at indsamle datablade på alle produkter,
det skal sikres at alt bliver CE-Mærket (Byggeri, 2015), der er krav til, at der føres kontrol med
affaldshåndteringen, hvor køres det hen, er det forbrændning, genanvendelse eller deponering samt i hvor
store mængder.
Et andet område som er vigtigt at bearbejde, er byggepladsen, her er det vigtigt, at byggepladsen er
energieffektiv og bæredygtig. Den bæredygtige del af byggepladsen, dækker blandt andet over
affaldshåndteringen som nævnt tidligere, hvor området med det energieffektive, dækker over rigtig mange
ting. Der er f.eks. store besparelser i byggefasen, hvis der tænkes lidt innovertivt over indretningen af
byggepladsen, altså skurvogsområdet. Det ses flere gange at skurvognene er placeret lidt tilfælding omkring i
et område, men hvis skurvognene derimod placeres op af hinanden og i flere etager, så er den enkelte
27-05-2015
Side 17 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
skurvogn ikke længere omgivet af kulde, men har derimod to, tre eller fire opvarmede tilstødende sider
(Sparenergi, 2015).
Men hvad er grunden til, at byggebranchen vælger, at få byggerierne certificeret som bæredygtige bygninger
og hvad betyder det i grunden?
Når der bygges efter BR15, BR20 eller efter passivhuskravet, så er bygningerne yderst optimeret i forhold til
at være energieffektive og bygningerne har et godt indeklima. Der bliver opbygget en god klimaskærm, samt
andre energioptimerende tiltag for bygningerne, det kan være at der placeres solceller eller etableres
jordvarme, for at bringe energiforbruget ned. Men for at have et bæredygtighedscertificat skal der mere til,
end bare en lav energiregning.
4.1 Problemformulering
Hvordan opnås en bæredygtig og energieffektiv byggeplads, så det er muligt at opnå et
bæredygtighedscertifikat inden for enten DGNB eller LEED, som det er meningen, at Kontorhuset Østre Havn
skal certificeres i?
4.2 Hypotese
For at give en mere konkret besvarelse på problemformuleringen vil dette speciale tage udgangspunkt i nogle
erfaringer, som er gjort i forbindelse med praktikforløbet ved A. Enggaard. Erfaringer kommer af, at der har
været arbejdet med byggeri, som skal bæredygtighedscertificeres i enten DGNB eller LEED.
4.3 Afgrænsning
Rapporten vil være afgrænset således, at den tager udgangspunkt i bygningskonstruktøruddannelsens
praktikforløb på 6. semester, hvor praktikforløbet har været afholdt ved A. Enggaard A/S på et nybyggeri
som skal bæredygtighedscertificeres. Rapporten vil komme omkring områderne bæredygtighed,
energieffektivisering og certificeringsmetoderne. Mere specifikt vil energieffektiviseringen omhandle
varmeforbrug til udtørring, og bæredygtighed vil dække hvad begrebet betyder og hvad det har af
betydning for det økonomisk, miljø og sociale på byggeprojektet.
4.4 Metode
For at belyse problemformuleringen i dette speciale vil opgaven tage udgangspunkt i et teori og empiri afsnit,
som kan læses i afsnittet hhv. ”Teori” og ”Empiri”. Det vil være en rapport, som beskriver erfaringerne som et
firma (A. Enggaard) har gjort. Rapporten kommer omkring bæredygtighed, energieffektivisering, og
certificeringsmetoder for at komme med en konklusion på problemformuleringen.
Som litteratur til rapporten vil ”Den Energieffektive Byggeplads” være anvendt i stor stil, fordi det er et
professionelt redskab, som anvendes af Ingeniør og konstruktører til energieffektivisering af byggepladsen.
27-05-2015
Side 18 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
5 Redegørelse af problemformuleringen
Redegørelse for sammenhæng mellem problemformulering og valg af teori og metode.
Ud fra problemformuleringen, arbejder rapporten sig hen imod en konklusion, på hvad der kræves af en
bæredygtig og energieffektiv byggeplads, hertil vil grundlæggende litteratur være ”Den Energieffektive
Byggeplads” fra sparenergi. Meget af den teori som bliver beskrevet, vil være uddrag fra dette skrift. Efter at
rapporten har været igennem teorien, som kan anvendes til en konklusion på problemformuleringen, vil der i
empiri blive taget udgangspunkt i byggeriet ”Kontorhus Østre Havn” i Aalborg, som skal certificeres inden for
bæredygtighed. Analysedelen af rapporten vil sammenholde teori med erfaringerne gjort i A. Enggaard A/S.
5.1 Teori
Teoriafsnittet er forklarende, overfor hvad bæredygtighed betyder, hvordan en byggeplads kan
energieffektiviseres og hvad certificeringsmetoderne er i forhold til byggeriet ”kontorhus østre havn”.
5.1.1 Bæredygtighed og cerficeringsmetoder
Når der diskuteres bæredygtighed, så er bæredygtighed normalt bestemt ud fra tre parametere ”De
sociale”, ”Det miljømæssige” samt ”De økonomiske aspekter”. Det betyder, at bæredygtighed er mere end
blot energi og miljø, f.eks. findes der mærker som Passivhus, Svanen osv. som er energi- eller miljømærker,
og førnævnte mærker er ikke bæredygtighedsmærker. Ved bæredygtighed samles begreberne, og der
arbejdes mod en forbedret tilstand i alle tre områder se Figur 1 Bæredygtighedsområder (Byggeri, 2015).
Figur 1 Bæredygtighedsområder
For at forklare hvad der menes med definitionen bæredygtighed, kan der med fordel henvises til dette citat ”
I Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed defineret som "en udvikling, der opfylder de nuværende
behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Byggeri, 2015)”.
Groft betyder det, at udviklingen i dag ikke vil bringe fremtidige generationer I fare.
5.1.2 Energieffektive byggeplads
I skriftet ”Den Energieffektive Byggeplads” bliver der beskrevet flere områder, hvor det er muligt at foretage
justeringen og forandringer til hvordan byggepladsen indrettes, samt til hvordan energiforbruget i
byggefasen kan minimeres. Det beskrives, f.eks. hvordan det er muligt at spare på energien ved at flytte
27-05-2015
Side 19 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
skurvogne sammen og etablere dem i flere etager, som derved giver hver skurvogn tilstødende opvarmede
lokaler. Klimaskærmen minimeres derfor i forhold til antal m2 grundareal, det kan især være en fordel, hvis
skurvogne opvarmes med EL-radiatorer, her kan der være en stor økonomisk gevinst i at placere skurvogne
sammen.
I mange byggeprojekter er det nødvendigt, at udføre en udtørring af bygningen, inden der kan udføres en
indvendig aptering, dette kan gøres med EL varme. Dette er dog økonomisk dyrt og EL varmen har det med at
give et dårligt indeklima for håndværkerne, hertil kan det også nævnes at EL varmen er den mest
miljøbelastede opvarmningsmetode. Hertil anbefales det i ”Den Energieffektive Byggeplads”, at der så tidligt
som muligt etableres fjernvarme i bygningen, fordi fjernvarmen derved kan anvendes til udtørringen. Der
monteres midlertidige varmeblæsere til fjernvarme, det er billigere, bedre for miljøet og giver et langt bedre
indeklima end el varmen (Energibolig, 2015).
Det er blevet opgjort til, at opvarmning og udtørring i byggefasen udgør et energiforbrug normalt svarende til
2 – 4 års fremtidig varmeforbrug i byggeprocessens opførelse, som kan opgøres til 0,5 – 1,5 % af byggeriets
byggesum. Som nævnt er opvarmning og udtørring en energi sluger, og udgør gennemsnitligt 80 % af
byggeprocessens samlede energiforbrug (Sparenergi, 2015). Byggesager med et højt energiforbrug er som
ofte grundet den anvendte energi til udtørringen, og det er her, den største udgift til energiforbruget er
placeret. Det anslås at omkostningerne til udtørring af et byggeri, svinger mellem 0 og 1.000 kr/m2. Der er
altså penge at hente på dette område og et meget stort potentiale for at spare energi (Energistyrelsen, 2015).
Ved et byggeri bliver der også noget overskudsmateriale i form af affald. Ved bæredygtighed er det vigtigt, at
affaldet bliver håndteret korrekt. Skal byggeriet f.eks. LEED certificeres, så skal affaldet som minimum
opdeles i fem fraktioner, hvor hovedpunkterne er ”Genanvendelse”, ”Specialhåndtering”, ”Deponering”
og ”Forbrænding”. Hertil skal det nævnes, at der som et maksimum kun må bortskaffes affald svarende til
25% til forbrændingen. Der skal føres kontrol med dette, for som en del af certificeringen, skal byggeledelsen
kunne dokumentere byggepladsens affaldshåndtering, hvem der afhenter affaldet og hvor det køres hen,
samt mængden af affald (LEED, 2015).
Omkring det sociale som skrevet tidligere i teori afsnittet, så er det vigtigt, at forholdene for håndværkerne
på byggepladsen er i orden. Det gælder for eksempel, at sikkerheden skal være i top, lovgivningen skal følges,
så der skal afholdes sikkerhedsmøder en gang hver fjortens dag. Det er med til, at håndværkerne har
mulighed for at komme med kreative inputs eller ønsker til byggeledelsen, omkring sikkerheden på
byggepladsen. Det sociale på byggepladsen dækker også mange andre ting end lige sikkerhed, f.eks. at
håndværkerne har det godt på byggepladsen, med hinanden og med byggeledelsen (Niras, 2015).
Støj er også en faktor, som spiller med i certificeringen, der er vigtigt, at der tages hensyn til naboerne og
arbejderne på byggepladsen. Det kan være, at det er nødvendigt at opstille pladehegn omkring byggegruben
for at inddæmme støjen, eller ændre nogle af arbejdsmetoder til mere støjvenlige metoder ”DGNB / LEED
koncept” (Niras, 2015).
5.2 Empiri
Empiri afsnittet vil inddrage erfaringer, som er gjort i forbindelse med praktikforløbet F2015 hos A. Enggaard
A/S. Som beskrevet i 1. del af denne rapport, så skal Kontorhuset Østre Havn igennem en certificering. Der
var i starten tvivl omkring hvilken metode, der skulle anvendes, og derfor blev der arbejdet med to
bæredygtighedscertificeringer hhv. LEED og DGNB.
27-05-2015
Side 20 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
Der er forskel på certificeringerne, men mange af tingene der lægges vægt på, er det samme. Begge
certificeringer kræver, at der gøres en indsats for at forbedre byggepladsen, i forhold til ”Den Energieffektive
Byggeplads”.
DGNB har den ulempe, at det kræver noget mere dokumentation i forhold til projekteringen, der skal noget
mere historie med, som fortæller, hvorfor der er truffet de forskellige valg, der er gjort. Det gør det også
mere vanskeligt, at få et byggeri som Kontorhuset Østre Havn certificeret i DGNB, eftersom byggeriet var i
fuld gang, inden A. Enggaard A/S fandt ud af, at bygning skulle certificeres.
I forhold til en bæredygtig og energieffektiv byggeplads, så er A. Enggaard A/S meget godt, med det
energieffektive aspekt på Kontorhuset Østre Havns byggeplads. Det der mangler, er dokumentationen, for at
tingene bliver gjort ordentlig efter reglerne.
Det skal f.eks. dokumenteres at skurvogne er placeret i klynger, så der spares på energiforbruget, det skal
også dokumenteres, at der anvendes fjernvarme til bygningsudtørring frem for elvarme.
Noget af det som A. Enggaard A/S specielt har manglet på byggepladsen, har været affaldshåndteringen. Det
der er specielt ved affaldshåndteringen, i forhold til bæredygtighed og certificeringen er, at der maksimalt må
forekomme 25 % affald til forbrænding. Det er herved blevet nødvendigt, at dokumentere ved hjælp af
vejesedler, hvor meget affald der er fragtet fra byggepladsen, og hvorhenne det er blevet afleveret. Hvis der
ikke overholdes en genanvendelsesdel på 75 %, så får kontorhuset ikke en LEED certificering. Derfor er der
ugentlige runderinger, hvor containerne bliver dokumenteret visuelt og med billede, at der kun forekommer
den affaldsfraktion, som containeren er beregnet til. Efter containeren er tømt, bliver vejesedlen
gennemgået og affaldsfraktionen sammenlignes med alle resterende fraktioner, så der altid er et overblik
over procenterne.
Byggeledelsen på Kontorhuset Østre Havn gør også meget for at sikre, at alle AE timelønnede har det godt, i
forhold til det sociale, som er nævnt i bæredygtighed. Hvis der i en længere periode har været meget varmt
og byggegruben er blevet tør og støvet, bliver den vandet, for at holde støv nede, byggepladsveje bliver fejet
efter behov, samt omkringliggende veje som bliver berørt at byggeriet, så nærmeste naboer ikke bliver
chikaneret, mere end højst nødvendigt. Der arbejdes også altid på at optimere arbejdsgangen, både i tid men
også i forhold til AE’s timelønnede. Et konkret eksempel herpå er ved insitu støbningen af kældervæge, her
skal der anvendes støbeforme. Støbeformene som er blevet anvendt indtil nu ved A. Enggaard A/S, har været
nogle gamle og slidte støbeforme, som skulle bankes sammen og fra hinanden igen. Bankelyden mellem
metal og metal kan være meget chikanerende og derfor har der været et ønske om at skifte støbeformene ud
med en nyere model. Støbeformen som er valgt, er fra Peri og denne type støbeform boltes sammen, så det
er altså slut med at banke.
I forbindelse med ramningen af fundaments pæle, blev der stillet pladehegn op omkring byggepladsen, mod
nærmeste naboer, fordi bankelyde herved dæmmes, den kan stadig høres men knap så voldsomt. Det skal
også siges at byggefirmaer, som skal anvende fundaments pæle, skal søge om tilladelse til at starte
ramningen, ved den pågældende kommune.
27-05-2015
Side 21 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
6 Konklusion
Hvordan opnås en bæredygtig og energieffektiv byggeplads, så det er muligt at opnå et
bæredygtighedscertifikat inden for enten DGNB eller LEED, der er meningen, at Kontorhuset Østre Havn skal
certificeres i?
Igennem praktikforløbet har det været tydeligt, at A. Enggaard gør mange ting for at gøre byggepladsen ved
Kontorhuset Østre Havn bæredygtig. Der er mange tiltag, som er gjort, uden at det har været en
nødvendighed, det har bare været tydelig for byggeledelsen, at der har været nogle økonomiske, miljø og
sociale gevinster at hente. Der er f.eks. situationen med støbeforme, hvor byggeledelsen lytter til
håndværkerne, hvor der anskaffes nye støbeforme.
Omkring affaldshåndteringen så er det en stor post, som skal være opfyldt, både i det at byggepladsen bliver
bæredygtig, men i høj grad også, for at byggeriet kan komme i betragtning til at få et
bæredygtighedscertifikat. Det nye i affaldshåndteringen ligger i, at der maksimalt må fragtes 25 % affald til
forbrændingen.
Ved DGNB skal der være meget dokumentation for valgene, der er gjort i projekteringsfasen, og eftersom det
først er under udførelsesfasen, det er valgt, at byggeriet skal certificeres, så er der dokumentation for
valgene i projekteringen.
For at byggeriet kan blive certificeret, er det generelt alle specifikke krav fra certificeringsmetoderne, der
mangler. Projekteringsvalg, affaldshåndtering, historie omkring bygningen og dokumentationen heraf.
Det er især dokumentationen, som mangler ved kontorhuset østre havn, fordi mange af tingene der forlanges
af DGNB og LEED, er der taget hånd om. Det kan bare ikke dokumenteres, eftersom det er emner, der har
været oppe og vende tilbage i en meget tidlig fase af projekteringen.
Det er forholdsvis nogle enkelte trin, der skal gøres, for at byggepladsen er energieffektiv. Som det nævnes,
så er det vigtigt, at der påtænkes fjernvarme, anvendt til den eventuelle udtørring af bygningerne, her var det
0,5 til 1,5 % af byggesummen, der i gennemsnit vil blive brugt til varmeforbrug. Det har fra starten af været
byggeledelsens hensigt at anvende fjernvarme til udtørring af bygningen, fordi A. Enggaard A/S udmærket er
klar over, at det er billigere at anvende fjernvarmen frem for elvarme.
Ud over udtørringen så kan byggeledelsen se på skurbyen i henhold til varmeforbrug, at hvis skurvognene
placeres sammen i klynger, så klimaskærmen gøres mindre i forhold til antal m2 grundplan, vil der kunne
indhentes en økonomisk fordel.
Der er altså flere ting, som der skal arbejdes med, hvis en byggeplads skal være bæredygtig og energieffektiv,
og denne rapport dækker kun områderne varmeforbrug, håndtering af affald og det mere generelle sociale
aspekt i bæredygtighed.
27-05-2015
Side 22 af 23
Bygningskonstruktør
Mads Foldager
Praktiksted
UCN Aalborg
F2015
A. Enggaard A/S
7 Perspektivering
I fremtiden hvor bæredygtighed vil vinde mere ind og flere bygninger skal certificeres, så er det bestemt et
område, der skal arbejdes med allerede i projekteringsfasen. Fordi der er så mange aspekter, der kommer i
spil, det er ikke bare varmeforbrug som omtalt her i rapporten, men dokumentationen af udførelsen og de
valg, som er taget i forbindelse med projekteringen.
Det jeg kan mærke i mit praktikforløb, er at entreprenørerne, ikke har prøvet at arbejde med
certificeringerne før, det kommer projektet også til at bære præg af. Så det vil være et fornuftigt område at
beskæftige sig med, allerede fra uddannelsen side af. Derfor vælger jeg også at skrive om DGNB til mit 7.
semesters speciale.
8 Kilder
(n.d.).
Byggeri, D. (2015, Maj Fredag). Dansk Byggeri. Retrieved from Dansk Byggeri:
http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik+-c12+processer/b%C3%A6redygtighed+og+ce-m%C3%A6rkning/krav+til+byggematerialer
Energibolig. (2015, Juni 7). Energibolig. Retrieved from Energibolig:
http://www.energibolig.dk/Opvarmning/el-varme
Energistyrelsen. (2015, Juni 7). Energistyrelsen. Retrieved from http://www.ens.dk/
LEED. (2015, Juni 7). LEED. Retrieved from http://www.usgbc.org/leed
Niras. (2015). Koncept DGNB / LEED. Aalborg: Niras.
Sparenergi. (2015, Juni 7). Sparenergi. Retrieved from Sparenergi: Sparenergi
27-05-2015
Side 23 af 23