Vandposten som pdf-fil

juni nr. 199 2015
Minitemaer:
Det gode samarbejde
med kommunen
Energioptimering
Skovrejsning:
Unik aftale sikrer mere
skov og rent vand
posten
vand
medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark
Indhold
Vandposten er medlemsblad
for Foreningen af Vandværker i
Danmark - FVD.
Udkommer fem gange årligt:
Februar, april, juni, september og
november.
Oplag:
7.100 eksemplarer.
Trykt på Multiart Silk 115 g
Trykt med miljøvenlige
vegetabilske farver.
Ansvarshavende redaktør:
Allan Weirup
Redaktion:
Pernille Weile, Robert Jensen,
Søren Bilde Sørensen, Julie
Rabølle Knudsen, Niels Grann,
Stine Bærentzen, Mathilde Hemmingsen, Mette Kingod.
Redaktion afsluttet:
8. juni 2015.
Layout:
Stine Bærentzen, FVD
Tryk:
Zeuner Grafisk
FVD
Solrød Center 20 C, 1. sal
2680 Solrød Strand
56 14 42 42, fvd@fvd.dk
www.fvd.dk
CVR nr. 95 13 96 55
Bank Reg.nr. 2233
Kontonr. 1260 260916
Telefontid: Mandag til torsdag
kl. 9-14, fredag kl. 9-13.
Abonnementspris for 2015:
Kr. 245,- (ekskl. moms).
Opsigelse af abonnement på
Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt
med min. 3 måneders varsel til
årsskiftet.
Indholdet i Vandposten kan
frit citeres mod tydelig kildeangivelse.
leder
4
Forlig om vandsektorloven
foreningsnyt
6
8
10
12
14
21
22
Ny vandsektorlov skal give mindre bøvl
FVD sikrer, at der ikke kommer bredbåndsledninger i drikkevandet
Løfte til FVD: Minister vil ændre regler om skat på solceller
Danske Vandværker (FVD) søger: Rådgiver med forstand på vandværksdrift
Referater fra regionernes generalforsamlinger
Kort nyt fra FVD
Husk at informere kommunen om indførelse af kvalitetssikring
forsikring
24
Sikring af boringer og brønde – All-risk forsikringen
teknisk råd
25
Spørgsmål og svar
nyt fra rådgiverne
26
28
29
30
32
34
Vejledning om indsatsplaner
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder i samme plan
Gæsteprincippet gælder, selvom der er tinglyst en deklaration
Øget fokus på ”hvile-i-sig-selv” og forbedrede regnskaber
Oplys lodsejerne om indskrænkningerne i 25 meter-zonen
Høje vandregninger kan undgås
minitema: energioptimering
36
38
40
Sådan undgår du, at dit vandværk bruger mere strøm end nødvendigt
Grundvand som energibank
I Solrød skruer man op for varmen med drikkevand
minitema: samarbejde mellem kommune og vandværk
42
44
46
Det gode samarbejde mellem kommune og vandværk
Stensved Vandværk: God dialog er i centrum
Gode råd, når kommunen kommer på tilsyn
nyt om navne
47
Ny medarbejder i FVD
tethys
48
Vandværksfolk får hjælp til at komme godt i gang med Tethys
nyt fra vandværkerne
52
54
55
56
58
Unik aftale om skovrejsning sikrer grundvandet i Roskilde
Hammel Vandværk leverer service til andre vandværker
Miljøbevidstheden er i højsæde på Hammel Vandværk
Sådan har vi spredt budskabet om at droppe sprøjtegifte i haven
Vandteknologi på dansk vandværk vækker kinesisk interesse
regions- og leverandøroversigt
59 Regionsoverigt og leverandøroversigt
Din nye partner
- FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER
Eksempler fra nogle af vores forbedringer
og renoveringer:
Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO
& MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel
alarm mv.
St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m.
rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.
Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille
mandehul
www.flygt.dk
Du kender os måske for
vores pumper, men faktisk
har vi været igang længe
med både små og store
renoveringsopgaver i
vandforsyningsbranchen.
Så næste gang du har en
opgave - så få et tilbud fra
os - for det kan der jo ikke
ske noget ved, vel?
leder
Forlig om vandsektorloven
Ingen havde troet det. I hvert fald ikke på denne side af et folketingsvalg. Men en sen aprilaften
og efter næsten et års politiske forhandlinger blev der indgået et forlig om en ny vandsektorlov.
AF OLE WIIL, LANDSFORMAND
Barren hæves
markant for,
hvornår vandværker skal
udfordres med
overdimensionerede og bøvlede
administrative
byrder. Hvilket fik
glædesbarometret til at stige gevaldigt hos os.
Barren bliver som bekendt hævet fra
de nuværende 200.000 til 800.000
m3 udpumpet vand. Det betyder, at
næsten alle de 131 forbrugerejede
vandværker, der siden 2009 har trukket
rundt med et bureaukrati-monster, nu
kan se frem til en hverdag med betydelige administrative lettelser.
Forliget betyder også, at vi kan fokusere på at servicere vores forbrugere
med rent og billigt vand – og det er jo
dem, det i virkeligheden handler om.
Det sorte bælte i drikkevand
For vi må ikke glemme hensigten med
vandsektorloven, som var - og vel
sagtens stadig er - at forbrugerne skal
have rent drikkevand til rimelige priser.
Og her tillader jeg mig at sige, at de
forbrugerejede vandværker har det
sorte bælte.
Vi både kan og har viljen til at producere kvalitetsmæssigt og særdeles effektivt. Det er dokumenteret gentagne
gange, blandt andet i analysen fra
Copenhagen Economics. Politikerne
bekræfter det faktum, da de blot forventer at hente effektiviseringer for 90
millioner kroner hos os, ud af et samlet
4
potentiale på 1,3 milliarder kroner. Så
vi binder med stolthed knuden i det
sorte bælte.
Begmand til ca. 10 værker
Desværre efterlader forliget ca. 10
forbrugerejede vandværker – og med
dem tusindvis af erhvervsvirksomheder og private forbrugere – med en
bureaukratisk begmand. Det administrative bøvl vil for disse 10 vandværker
fortsat fylde meget i hverdagen, og
regningen kan kun sendes videre til
forbrugerne. Så jeg spørger i al stilfærdighed: Hvad blev der lige af fokus på
forbrugerne?
For mig giver det slet ikke mening at
opretholde så stort et bureaukrati for
så få vandværker. Det havde unægtelig
klædt politikerne at løfte alle
forbrugerejede vandværker ud af
vandsektorloven.
Men vi vender ikke ryggen til vandsektorloven som den utilnærmelige
prinsesse i Klods Hans, der siger ”Dur
ikke. Væk.”
Vi stiller os til rådighed med konstruktive og langtidsholdbare forslag.
Hovedfokus fra 200.000 til 800.000
Det bliver nødvendigt og det skal have
vores udelte opmærksomhed, hvordan
vandværkerne, der udpumper mellem
200.000 til 800.000 m3, skal reguleres.
Vi vil arbejde for at sikre, at de administrative byrder reelt bliver færre.
tilbage til et beskatningsniveau, som
blev lovet forud for vandsektorlovens
udrulning for fem år siden. Det haster,
er vel ikke for meget at sige?
Sover med støvlerne på
Vi sover med støvlerne på – for arbejdet er allerede i gang. Naturstyrelsens
departementschef har allerede afholdt
møde, hvor han fremlagde en foreløbig tidplan for lovarbejdet i forbindelse
med forliget om den nye vandsektorlov.
Ligeså deltager vi i Naturstyrelsens
kontaktudvalg, som bliver det forum,
hvor vi virkelig kan komme med holdbare forslag. Vi sidder med i arbejdsgruppen om en fremtidig performence benchmarkingmodel og en anden
gruppe, der fokuserer på, hvordan en
såkaldt TOTEX-model – den totaløkonomiske benchmarking – kan bygges.
Og vi holder møder med Forsyningssekretariatet og render politikerne i
forligskredsen på dørene for at holde
dem fast på vores synspunkter.
Informationsmøde
Efter sommerferien holder vi et
informationsmøde med oplæg fra
nøglepersoner, som uddyber forliget
om vandsektorloven og fortæller om
konsekvenserne af den.
Læs mere om forliget om vandsektorloven her i Vandposten.
Ingen løsning på skatten
Tilbage står også skatteproblematikken, som nu skal underkastes en analyse. Vi håber på politisk vilje til at finde
vandposten
|
juni 2015
Lækagesporing
Året - Døgnet - Danmark rundt
®
En håndfuld løsninger
·
Online lækageovervågning
·
Lækagesporing og ledningssøgning
·
Udstyr, kurser og løsninger
·
Kalibrering og servicering
·
Året, døgnet, Danmark rundt
Almos Leak© - Brugervenlig adgang fra alle
platforme med Internetadgang
Også på plast- og andre ikke metalliske materialer
Alt fra håndlyttere, spindelsøgere og ledningssøgere til
komplet udrustede målevogne
På eget autoriserede værksted
Sikkerhed for service
Du kan altid få løst akutte opgaver via døgnvagten
Leif Koch A/S - Rugvænget 31 - 2630 Taastrup
www.leifkoch.dk - (+45) 70 23 98 98
juni 2015
|
vandposten
5
foreningsnyt
vandsektorlov
Ny vandsektorlov skal give mindre bøvl
Mindre bureaukrati og mere meningsfuld organisering af tilsyn med vandværkerne. Det er dét
fundament, som det politiske forlig om en ny vandsektorlov bygger på. Vandværkerne skal
samtidig effektivisere, sikre et højt niveau inden for miljø, service og sundhed samt skabe bedre
rammer for teknologiudviklingen.
AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER
Lovforslaget om den nye vandsektorlov er allerede ved at blive udarbejdet,
og Naturstyrelsen forventer, at det
kommer i høring til september. Selve
lovforslaget forventes fremsat i december 2015.
I hovedtræk indebærer forliget:
• Effektivisering
Vandbranchen skal effektivisere for
mindst 1,3 mia. kr. frem mod 2020.
De 400 mio. kr. skal hentes i vandforsyningerne og det resterende beløb i
spildevandsselskaberne.
• Totaløkonomisk benchmarking
Vandforsyninger, der leverer mere end
800.000 m3, bliver omfattet af en totaløkonomisk benchmarking, der også
medtager anlægsomkostninger. Der
indføres flerårige prislofter for at øge
den økonomiske fleksibilitet.
• Generelt årligt krav om
effektivisering
Vandforsyninger, der leverer mindre
end 800.000 m3 slipper for den økonomiske benchmarking. I stedet for skal
deres effektiviseringspotentiale hentes
igennem et generelt årligt krav om at
effektivisere driften.
• Obligatorisk performance
benchmarking
Alle vandforsyninger skal igangsætte
obligatorisk performance benchmarking inden for miljø, sundhed, energi,
klima og forsyningssikkerhed. Dette
indføres for at give kommunerne et
bedre styringsredskab. Performancemodellen præsenteres for forligskredsen til efteråret.
6
• Teknologiudvikling
Forbedring af teknologiudvikling skal
være i fokus.
• Skat
Spørgsmålet om beskatning afdækkes i en analyse, der præsenteres for
forligskredsen i slutningen af 2015.
• Evaluering
Den nye vandsektorlov skal evalueres
i 2021.
Store lettelser for vandværker imellem 200.000-800.000 m3
Der er udsigt til en stærkt forenklet
regulering for langt de fleste af de forbrugerejede vandværker, som leverer
200.000-800.000 m3 vand om året.
Forligsteksten lægger op til, at de ca.
120 forbrugerejede vandværker, som
befinder sig i denne gruppe, fremover
bliver pålagt et fast årligt krav om at
effektivisere.
Effektiviseringen fastsættes som en
procentsats af vandværkets totale
omkostninger. Vandværket skal hvert
år sende sit årsregnskab til Forsyningssekretariatet, som kontrollerer, at vandværket indfrier effektiviseringskravet.
Forligsteksten er uklar på dette punkt
Forligsteksten er netop på dette punkt
både kortfattet og uklart formuleret.
FVD vil arbejde for at holde politikerne
fast på, at lovforslaget kommer til at
indeholde reelle forenklinger og administrative lettelser.
Samtidig er FVD optaget af, at loven
på dette punkt formuleres præcist, så
vandværker, der for eksempel ople-
ver uforudsete hændelser ikke bliver
ramt af et urimeligt besparelseskrav.
En uforudset hændelse kan være
en forurening, eller at vandværkets
forsyningsområde udvides – sådanne
hændelser vil påvirke vandværkets
regnskab negativt og udfordre det
årlige effektiviseringskrav.
Benchmarking for de store
Ca. 10 forbrugerejede vandværker
leverer over 800.000 m3 vand om
året. Disse vandværker skal i fremtiden anvende en totaløkonomisk
model (TOTEX) til benchmarking, som
Forsyningssekretariatet kan fastsætte
prislofter ud fra.
Den totaløkonomiske benchmarking
er endnu ikke færdigudviklet, men den
skal omfatte både drifts- og anlægsomkostninger.
Copenhagen Economics udarbejder
sammen med branchen et forslag til
en model for den totaløkonomiske
benchmarking. FVD er sammen med
tre forbrugerejede vandværker repræsenteret i denne arbejdsgruppe.
Den helt store udfordring bliver at
sikre, at benchmarkingmodellen rent
faktisk bliver både enkel og gennemsigtig, så intensionerne om færre administrative byrder bliver reel. Modellen
skal præsenteres for forligskredsen til
efteråret.
Folketingsvalget betyder, at Miljøministeriet ikke må kommunikere med
interessenterne under valgkampen
om, hvad der sker i forhold til lovforslaget. Så vi væbner os med tålmodighed, indtil valget er overstået, og en ny
regering er dannet.
vandposten
|
juni 2015
Tidsplan i arbejdet
med vandsektorloven
• Dialoggruppe om prisloftsbekendtgørelse, maj til oktober 2015
• Regnskabspraksis for vandselskaber over 800.000 m3, juni til
september 2015
Mål selv ledninger
og ventiler ind
Det er
- enkelt
- hurtigt
- fleksibelt
• Lovforslag i høring, september
2015
• Dialoggruppe om tilknyttede
aktiviteter, august til oktober 2015
• Udvikling af TOTEX, maj til primo
2016
• Prisloftbekendtgørelse i høring,
november 2015
• Udvikling af performancebaseret
benchmarking, juli 2015 til august
2016
• Lovforslag fremsættes, december
2015
• Vandsektorlov forventes vedtages, 1. kvartal 2016
Informationsmøde
om vandsektorloven
Efter sommerferien holder FVD et
informationsmøde om vandsektorloven.
Her kan du stille spørgsmål og
høre foredrag med nøglepersoner, som uddyber forliget om
vandsektorloven og fortæller om
konsekvenserne af den.
Tid og sted for informationsmødet
er endnu ikke fastlagt, men vi
informerer, så snart de nærmere
deltaljer er på plads.
juni 2015
|
vandposten
I dag er det så enkelt at måle haner og ledninger
ind, at I selv kan gøre det med en GPS fra Trimble.
Det giver mange fordele:
- I måler omgående, så entreprenøren kan fortsætte.
- I ved præcist hvad der bliver målt ind.
- I kan selv finde det igen med GPS’en.
- I Greve er det teknisk assistent Anita Holm Lam,
der tager ud med GPS’en og måler. Hun synes det er
nemt, og at det giver afveksling i hendes hverdag.
- Ring til Henrik Lennartz-Johansen og hør ham
om, hvad I får ud af at have jeres egen GPS.
Geoteam A/S
www.geoteam.dk
+45 7733 2233
LM@ge oteam.dk
7
foreningsnyt
fvd mener
FVD sikrer, at der ikke kommer
bredbåndsledninger i drikkevandet
Folketinget vedtog den 26. maj 2015
en lov, hvis formål blandt andet er at
nedbringe omkostningerne ved etablering af højhastighedsbredbånd. Det
skal blandt andet ske ved at udnytte
eksisterende ledninger bedre. Loven er
en implementering af EU’s infrastrukturdirektiv i dansk ret.
Folketinget ændrede før vedtagelsen et lovforslag, så der alligevel ikke
kommer bredbåndledninger ind i de
ledninger, der forsyner os med rent
drikkevand.
8
Det sker efter at Danske Vandværker – FVD, havde taget afstand fra, at
ledninger til vandforsyning skulle være
omfattet af loven.
Glæder sig over, at politikerne er
kommet på bedre tanker
I et høringssvar skriver Danske Vandværker - FVD, at forsyningen af drikkevand skal ske i helt lukkede systemer
for at undgå forurening af drikkevandet. Derfor går det ikke, at man ud fra
en økonomisk betragtning lovgiver
om, at man må lægge bredbånd ind i
drikkevandsledningerne.
”Idéen om bredbånd i vores drikkevand er stærkt bekymrende, fordi det
kan blive vanskeligt at leve op til de
høje kvalitetskrav, der stilles til drikkevandet, hvis der skal flyde bredbåndsledninger rundt i vores ledningsnet”,
siger direktør i FVD Allan Weirup.
”Og det er vigtigt at beskytte kvaliteten
af drikkevandet og værne om danskernes sundhed ved at sige fra over for
bredbåndsledninger i drikkevandet”,
fortsætter Allan Weirup, som derfor
glæder sig over, at det lykkedes at få
politikerne på bedre tanker.
vandposten
|
juni 2015
Spar værdifulde ressourcer
med avanceret måleteknologi!
Hver dråbe tæller
Ultralyds vandmåler
Intelis
Volumetrisk vandmåler
Aquadis+
Kontakt os venligst for yderligere information
FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dk
I snart 100 år har vi bragt verdens
bedste vand op til overfladen.
Det har vi tænkt os at blive ved med.
Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold,
sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow
til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.
Totalløsninger til vandværk:
■
■
■
■
■
■
■
Vandværksboringer
Drift / Serviceaftaler
Rørføringer i rustfri stål
Eftersyn af pumper
Måler- og loggerudstyr
Rensning / Desinficering
med Carela-produkter
Renovering / Nybygning
af værker
■
■
■
■
■
■
Boringsrenoveringer
Filter / Udpumpningsanlæg
Råvandsstationer
Hydropuls
TV-inspektion
SRO styretavler
Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning
Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk
www.a-hoejfeldt.dk
A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1
29/01/15 14:15
9
fvd mener
Foto: Colourbox
foreningsnyt
Løfte til FVD: Minister vil ændre
regler om skat på solceller
Skatteregler gør det alt for dyrt for forbrugerejede vandværker
at producere grøn energi til eget forbrug ved at benytte
solceller. Derfor har FVD rettet henvendelse til Benny
Engelbrecht, som var skatteminister inden folketingsvalget
blev udskrevet. Benny Engelbrecht er indstillet på at ændre
lovgivningen.
Skatteminister Benny Engelbrecht vil
ændre lovgvningen, så et vandværk
ikke længere skal betale skat af sin formue og sit eventuelle overskud, hvis
det producerer el til eget forbrug.
heller ikke skal betale skat. Men med
svaret fra SKAT bliver vandværkerne
skattepligtige i det øjeblik, de igangsætter produktionen af el fra solceller
til eget forbrug.
Det sker efter, at FVD har rettet
henvendelse til skatteministeren på
baggrund af et bindende svar fra SKAT.
Her skriver SKAT, at et vandværk bliver
skattepligtigt, hvis det producerer
strøm.
Følger op efter folketingsvalget
FVD vil rette henvendelse til den nye
skatteminister efter folketingsvalget
og opfordre den nye skatteminister til
at føre Benny Engelbrechts intentioner ud i livet, så skattereglerne bliver
ændret.
De fleste forbrugerejede vandværker
er ellers undtaget for skattebetaling
på grund af hvile-i-sig-selv-princippet,
hvor de ikke må tjene penge og derfor
10
Samtidig har FVD påklaget SKAT’s bindende svar om beskatning af solceller
til Landsskatteretten.
”Jeg er enig i, at dette ikke er
hensigtsmæssigt og jeg er indstillet på at foreslå lovgivningen
ændret, så et vandselskab ikke
mister skattefriheden for indkomst
ved vandværksvirksomhed, når
der etableres et elproducerende
anlæg”, lyder det i brevet fra skatteminister Benny Engelbrecht, der
var minister inden valget.
vandposten
|
juni 2015
aktiviteter
nyt fra rådgiverne
Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl
Siemens Field Service
I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende
sin magnetisk induktive måler til kontrol
i et flowlaboratorium. Dette vil give et
præcist billede af hvor god måleren er
under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod
ikke følge med og blive taget i betragtning.
Med den patenterede inline-kontrol fra
Siemens kan vore magnetisk induktive
flowmålere testes i installationen. Denne
test kan afsløre fejl i og omkring måleren,
som ikke ville være blevet afsløret på en
prøvestand.
En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt
billede af hvad der påvirker målerens
nøjagtighed.
Selve testen består af 3 individuelle test
• En test af signalomsætteren
• En test af installationen
• En test af sensoren
Testen afsluttes med et dokument, der
indeholder alle relevante målerdata og
naturligvis angivelse af ok/ikke ok for
hvert af de gennemførte testforløb.
Testen udføres af Siemens Field Service
personale – i forbindelse med opstart og
indregulering eller i forbindelse med den
årlige kontrol.
Siemens Inline-kontrol kan give et
billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed
For mere information kontakt os på
44 77 48 44, tast 2
www.siemens.dk/pi
foreningsnyt
aktiviteter
aktiviteter
foreningsnyt
Danske Vandværker (FVD) søger:
Rådgiver med forstand på vandværksdrift
Brancheforeningen for Danske Vandværker (FVD) søger en medarbejder, der kan rådgive vandværker om praktisk vandværksdrift. Har du erfaring med vandværksdrift og brænder for at rådgive andre om, hvordan man løser dagligdagens udfordringer
på et vandværk, så er her en sjælden oplagt chance. Du kommer til at indgå i et team af rådgivere, der rådgiver vore medlemmer om jura, økonomi og drift, primært fra vores kontor i Solrød.
Dine væsentligste opgaver vil bestå i:
•
Rådgivning af kunder om alle forhold indenfor teknik og praktisk vandværksdrift.
•
Koordinering og sparring med ”Teknisk Råd”, der er en arbejdsgruppe bestående af teknisk driftspersonale fra vand
værkerne, der genererer viden om praktisk vandværksdrift.
•
Koordinering og sparring med kursusafdelingen og eventuel deltagelse i dele af undervisningen.
•
Formidling af viden om vandværksdrift til vore medlemmer gennem hjemmeside, medlemsblad, nyhedsbrev m.v. Herudover vil du skulle deltage i møder og evt. holde foredrag.
•
Deltagelse i diverse arbejdsgrupper vedr. vandværksdrift med henblik på at opsamle ny viden.
•
Bidrage med input til høringssvar m.v. i forbindelse med politiske beslutninger.
•
Sparring med de øvrige rådgivere i teamet.
Herudover vil det være en fordel, hvis du – eventuelt efter en vis oplæring – kan deltage i lettere rådgivning om jura og økonomi i forbindelse med vandværksdrift, herunder takstblade og regulativer.
For at få succes i stillingen, er det vigtigt at:
•
Du har indgående erfaring med vandværksdrift.
•
Du er god til at kommunikere og kan gøre det komplicerede enkelt og forståeligt.
•
Du holder af at tale med mange mennesker og give gode råd.
•
Du har en solid indlevelsesevne og er god til at forstå en problemstilling.
•
Du trives med at skulle overskue mange forskellige problemstillinger i løbet af en dag.
•
Du har grundlæggende kendskab til de juridiske problemstillinger, der knytter sig til vandværksdrift.
•
Du har en grundlæggende forståelse for økonomien på et vandværk.
•
Du er som person selvstændig, initiativrig og har masser af gå-på-mod.
•
Du er udadvendt med godt humør og humoristisk sans og trives i et uformelt miljø, hvor tingene kan gå meget stærkt, og hvor der sker mange forandringer.
•
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som eksempelvis maskinmester, VVS-tekniker med vandværks
erfaring e.l.
Yderligere spørgsmål til jobbet
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte direktør Allan Weirup på telefon 40 20 92 42.
Send din ansøgning senest
Send din ansøgning til Allan Weirup pr. mail til aw@fvd.dk senest tirsdag den 30. juni 2015.
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 9. juli 2015.
Danske Vandværker (FVD) er en moderne brancheforening, der organiserer landets ca. 2.000 forbrugerejede vandværker, der forsyner
omkring halvdelen af danskerne med vand.
Danske Vandværker (FVD) virker som interesseorganisation i forhold til Folketing, regering og lokalpolitikere samt i forhold til offentlige
myndigheder m.v.
Organisationen omfatter endvidere et rådgivningscenter, der yder juridisk, økonomisk og praktisk rådgivning til foreningens medlemmer; kursusvirksomhed m.v. En central aktivitet er også, at sikre medlemmerne information gennem bl.a. medlemsblade, nyhedsmail,
messer og hjemmeside. Endelig sikrer foreningen medlemmerne lave indkøbspriser ved fælles indkøb på forskellige områder.
12
vandposten
| juni 2015
vandposten| februar
UV i beredskabsplanen?
Selv på det mest velfungerende vandværk
kan uheldet være ude, og der kan opstå en
pludselig bakteriologisk forurening.
For at være på forkant, kan et UV udlejnings­
anlæg med fordel indgå som en del af vand­
værkets beredskabsplan.
En beredskabsplan med et UV­desinfektions­
anlæg fra SILHORKO giver en række helt
konkrete fordele.
Komplet og klargjort anlæg leveret i stål­
ramme og på hjul.
Tilslutningskit altid med nye slanger.
En erfaren servicetekniker forestår drifts­
instruktion og igangsætning.
SILHORKO leverer den nødvendige
dokumentation og udfører myndigheds­
ansøgning.
Bakteriefrit drikkevand med det samme,
og i løbet af få dage kan kogeanbefaling
ophæves.
SILHORKO-EUROWATER A/S
Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00
Sjælland:
+45 48 20 10 00
info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
foreningsnyt
region nord generalforsamling
Referat: Generalforsamling i Region Nord
AT PER ROTH, FORMAND, REGION NORD
Velkommen til den årlige generalforsamling her i vandværksforeningen
FVD Region Nord. Vi er igen en del,
der har fundet vej til Rebild. Der skal
lyde en særlig velkomst til vores nye
direktør Allan Weirup, vores landsformand Ole Wiil og repræsentanter fra
de andre regioner og ikke mindst til
vores sekretariatsleder Susanne Witten.
Velkommen til jer alle.
2014 er et år, hvor der har været mange spændende vandværksopgaver.
Landsbestyrelsen
Efter generalforsamlingen kom
meddelelsen om, at vi skulle have ny
direktør. Bent Soelberg havde valgt
at gå på pension. Før ferien blev der
sat en proces i gang for at finde en ny
direktør. Det var et rekrutteringsfirma,
der blev sat til at finde en ny direktør til
os, og lige inden jul blev Allan Weirup
valgt af Landsbestyrelsen med tiltrædelse i februar 2015. Allan er som sagt
her i dag, så der vil være mulighed for
at hilse på ham.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har som tidligere år holdt
møde ca. hver tredje måned. Bestyrelsen bestræber sig på at afholde bestyrelsesmøderne rundt om i hele regionen, og når der er mulighed for det at
invitere omkringboende vandværker
til at komme og få en vandværkssnak
med bestyrelsen.
Formand og næstformand har deltaget
i bestyrelsesmøder i FVD’s landsbestyrelse. Bestyrelsen har deltaget i årets
repræsentantskabsseminar samt i
repræsentantskabsmødet.
Region Nord har p.t. 394 medlemmer. I år 2000 var vi 415 medlemmer.
Medlemsnedgangen skyldes forment14
lig sammenlægning af vandværker. Vi
har kendskab til, at der i øjeblikket er
tre steder, der tales om sammenlægninger, og det berører syv vandværker.
Vi er ikke blevet nævneværdigt færre
forbrugere.
En del vandværkers bestyrelser går
med tanker om at lægge sig sammen
med nabovandværket. Det kan også
være en god ide, hvis forbrugerne
også synes, det er en god ide, men en
del bestyrelser glemmer, at der også
er den mulighed, at man kan arbejde
sammen med nabovandværket om de
regler, der er blevet indført og på den
måde blive ved med at være herre i
eget hus.
Når der i de landsdækkende medier er
tale om frivillige og alle dem, der gør
en frivillig indsats, så er det alle jer i
vandværksbestyrelserne, der bl.a. bliver
tænkt på. Det er et meget stort stykke
frivilligt arbejde, der bliver ydet i forbindelse med vandværksarbejde og drift
af vandværker. Det at være vandværksmand er vel nærmest en livsstil. Jeg vil
gerne sige tak til alle jer, som lægger
et så stort og for det meste ulønnet
arbejde i den private vandforsyning.
For ca. 10 år siden hørte vi en dansk
såkaldt vandekspert udtale sig om
vandsektorens fremtid. Vedkommende
forudsagde, at om 10 år var der kun
tre vandforsyninger i Danmark. En på
Sjælland, en på Fyn og en i Jylland. Jeg
synes, at disse eksperter skal forhøre
sig i vandværksforeningen om, hvordan det går.
FVD anbefaler, at vandværket får sin
egen mail-adresse. Hvis vandværket
eksempelvis bruger formandens private e-mail adresse, kan der let opstå
bøvl, hvis der kommer ny formand.
Mange vandværker får ikke givet
besked om e-mailskift til vandværkets
eksterne samarbejdspartnere, hvilket
ikke mindst kan give bøvl med kommunen og vores forening.
Økonomi
Økonomisk har 2014 givet et overskud
på 56.000 kr., men der var budgetteret
med et underskud på 40.000 kr.
Årsagen til overskuddet er fortrinsvis,
at bestyrelsesmøderne kun har kostet
det halve af, hvad der var budgetteret.
Vandværkssamarbejdet har også været
en del billigere end budgetteret. Regionsturene har givet et pænt overskud,
og generalforsamlingen har også givet
overskud i stedet for underskud.
I 2014 har vi fået udbetalt 40.000 kr. fra
landskontoret, fordi landsbestyrelsen
solgte foreningens regnskabskontor til
et privat firma, og i den anledning har
regionerne fået udbetalt den samme
andel af salgsprisen, som regionen
indskød, dengang kontoret blev oprettet. De 40.000 er bogført direkte under
egenkapitalen.
Kurser
Regionen har afholdt kursus i bestyrelsesarbejde - håndbog 1. Kurset blev
holdt i efteråret, og det blev et tilløbsstykke. Der var 48 kursister og fem på
venteliste. Det blev derfor aftalt, at der
afholdtes et nyt kursus i bestyrelsesarbejde i januar 2015, hvor der var 55
tilmeldte. Der er rigtig mange, der har
støttet op om vores kursusaktiviteter,
og vi håber, at det vil give vandværksbestyrelserne en større indsigt i vandværksarbejdet.
Regionen har været fødselshjælper
til et møde om vandsektorloven i
Åbybro for de Nordjyske vandværker,
vandposten
|
juni 2015
region nord generalforsamling
der er under vandsektorloven. De vil i
kontakt med de Nordjyske folketingspolitikere for at orientere dem om
lovens besværligheder. Det møde løb
desværre ud i sandet, da der kun var
én folketingspolitiker, der ville mødes
med vandværkerne.
Teknisk Råd
Landsforeningen har i 2014 etableret
et Teknisk Råd, og i det råd har Region
Nord to repræsentanter, Morten Hansen, Ulsted Ålebæk Vandværk, og Per
Havbro, Års Vandværk. Sammen med
otte andre, to fra hver region, danner de foreningens Tekniske Råd. Alle
vandværker i regionerne kan spørge
Teknisk Råd om tekniske spørgsmål.
Hvis der er nogen i vores region, der
har spørgsmål til Teknisk Råd, kan man
rette dem til en af de to, eller man kan
rette henvendelse via FVD’s hjemmeside.
Regionstur
Vi arrangerede i 2014 to firmabesøg,
et todages besøg til Silhorko, Uponor
og Danfoss i Gråsten med overnatning
i Flensborg, samt en endagstur til
Grundfos og Kamstrup. Til begge ture
var der en rigtig god tilslutning.
Vandrådsarbejdet
Regionsvandrådsmødet blev afholdt
i Hanstholm i februar 2015 med
deltagelse af 35 personer fordelt på
11 kommuner ud af 14, som er med i
Region Nord.
Først var der indlæg fra Grundfos om
sensorer til vandmåling, derefter indlæg fra Silhorko om vandbehandling
og et om Teknisk Råds arbejde ved Per
Havbro, Års Vand. Niels Cristian Ravn
fra Region Midt havde et indlæg om
ledelsessystem for små vandværker.
Til sidst var der orientering fra vores
juni 2015
|
vandposten
foreningsnyt
landsformand Ole Wiil, og en orienteringsrunde fra de lokale vandråd.
Regionsvandrådsmødet sluttede med
hyggeligt samvær.
masse omkostninger over på tilfældige
vandværker og deres forbrugere og
virksomheder. Også her går FVD rettens vej.
Danmark er et land med mange
forskellige vandværker og vandværksbestyrelser. Rigtig mange bestyrelser
og vandråd har i 2014 arbejdet med
spørgsmålet om betaling af målerdata
fra de kommunale vandselskaber. Vi
i regionen har foreslået, at der ikke
laves aftaler med nogen kommunale
vandselskaber, før Østre Landsret har
afgjort sagen fra Bornholm, og at man
så bruger denne afgørelse som et forhandlingsgrundlag og retter sig efter
den. De vandværksbestyrelser, der har
overladt aflæsning af vandmålere til
de kommunale vandselskaber, håber
vi i foreningen, har gennemtænkt den
aftale, de har indgået.
Fremtiden
På det første bestyrelsesmøde efter
generalforsamlingen vil bestyrelsen
udarbejde sit program for det kommende år med hensyn til kurser,
regionsrejser og vandrådsarbejde, så
det kan blive meldt ud i Vandposten.
Med hensyn til kurser vil vi stadigvæk
foreslå, at kurserne bliver afholdt i de
lokale vandråd rundt om i regionen.
Bestyrelsen har planer om at deltage i
Folkemødet på Bornholm.
Statslige vandråd
Arbejdet med de statslige vandråd er
afsluttet i efteråret 2014. Region Nord
har været repræsenteret i vandråd
Nordlige Kattegat, Skagerrak, og vandråd Mariagerfjord.
Gæsteprincippet
En ny udfordring har desværre vist sig,
idet ”gæsteprincippet” er blevet udfordret af en ny vejlov og anlægsmyndighederne, der ikke vil betale for flytning
af tinglyste ledninger på arealer, der er
eksproprieret til vejformål med mere.
Det er ganske betragtelige beløb, der
kan blive væltet over på det enkelte
vandværk.
Afslutning
Til slut vil jeg takke vore medlemmer
for et godt samarbejde i det forløbne
år. Ligeledes en stor tak til vores leverandører for støtte til vores indbydelse.
Også en stor tak til vores medarbejdere
i FVD for et godt og solidt arbejde. Til
mine kollegaer i bestyrelsen vil jeg
også sige tak for et godt samarbejde i
det forløbne år.
Til slut kan jeg oplyse, at næste års generalforsamling afholdes lørdag den
9. april 2016, og i 2017 er der forslag
om den 8. april.
Det synes ganske urimeligt, at et lille
vandværk skal betale for noget, der
dybest set gavner hele samfundet. Og
det er jo blot endnu et eksempel på,
at politikerne siger, at de ønsker lavere
vandpriser, men samtidig vælter en
15
foreningsnyt
generalforsamling region midt
Referat:
Generalforsamling i Region Midt
AF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND,
REGION MIDT
Den 18. april 2015 blev der afholdt
generalforsamling i Region Midt.
Som der efterhånden er tradition for
blev generalforsamlingen i Region
Midt igen afholdt på Pejsegården i
Brædstrup, der uafhængig af om vi er
få eller mange, har de faciliteter, der er
behov for, og hvor vi erfaringsmæssigt
bliver godt modtaget og bespist til en
pris, der ligger under hvad andre kan
tilbyde.
Bestyrelsen havde, som der blev
foreslået på sidste års generalforsamling, undersøgt andre muligheder for
at efterkomme de medlemmer, der
ønsker generalforsamlingen afholdt på
skift geografisk rundt i regionen.
Ligeledes har bestyrelsen overvejet om
afholdelsen en lørdag eftermiddag er
de bedste betingelser for at holde alle
interesserede efter at have rejst sig fra
veldækket frokostmenu for derefter
at være tvungent til at høre en til dels
monoton beretning, der i år var forsøgt
gjort en lille smule mere spændende,
ved simple illustrationer i præsentationen.
Ligeledes som traditionen byder, når
Region Midt afholder generalforsamling var vejret med os. Bestyrelsen
kunne således på den første rigtige
forårsdag byde velkommen til 71 fremmødte, hvilket til dels opfylder bestyrelsens spinkle håb om at rigtig mange
af vore medlemmer ville møde op og
bidrage til en indholdsrig eftermiddag, idet vi kan glæde os over, at den
i mange år registrerede tilbagegang
16
i fremmødet er stoppet. Bestyrelsen
havde selvfølgelig gerne set endnu
flere tilstede. Det er en travl tid for
mange, og de lange afstande i vores
region kan vi desværre ikke undgå.
Derfor må det formodes, at mange har
valgt at spare køreturen i tiltro til, at de
fremmødte vil varetage alle medlemmers interesse og tage vare om det
formelle, for selv senere at nøjes med
at kunne blive orienteret ved læsning
af referater m.v. på FVD’s hjemmeside
under Region Midt.
Som dirigent blev FVD´s nytilgåede
direktør Allan Wierup valgt, som efter
en kort præsentation af egen person
kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig.
Fremmødte kunne herefter læne sig
tilbage for at høre bestyrelsens beretning, der i år var lidt længere end sædvanlig, idet bestyrelsen i beretningen,
ud over de sædvanlige opremsninger
af antal møder m.v., også havde et
ønske om at favne bredt og fremkomme med så mange oplysninger som
overhovedet muligt om bestyrelsens
vandværksfaglige og politiske virke i
det forgangne år.
værende ønske, der til alles tilfredshed
har bidraget til videnformidling medlemmerne imellem.
Efter beretningen blev regnskabet
fremlagt af kasseren, der kunne
præsentere et mindre overskud til
videreførelse til næste års aktiviteter.
Bestyrelsen skeler i planlægningen af
aktiviteter, det enkelte år, ikke til hvor
mange penge der er i kassen, og at
de nødvendigvis skal bruges, idet der
stræbes efter at forvalte midlerne fornuftigt og til gavn for medlemmerne.
Valg til bestyrelsen gav genvalg til
henholdsvis Willy Tang, Jens Ole Skovgaard og Anders Kaa. Ligeledes blev
suppleanten Peter Jørgensen, Helsted,
genvalgt, og som nyvalgt suppleant
indtrådte Sven Weel Jensen, Knebel.
Som revisor og revisorsuppleant
genvalgtes Bernt Nielsen, Gassum, og
Peter Jørgensen, Klejtrup.
Bestyrelsen i Region Midt takker sluttelig alle for fremmødet og den store
interesse, der har kunnet spores året
igennem, både ved direkte henvendelser og på kurser og temamøder, og
som altid opleves når vandværksfolk
mødes til en faglig god snak.
Et af de lidt større indlæg drejede sig
om bestyrelsens tiltag med afholdelse
af ”Temaaftner” spredt rundt i regionen. Meldt ud som ”arrangementer for
vandværker i alle størrelser”, og hvor
det er dagligdags problemer, der er i
højsæde, og hvor alle kan komme til
orde. Et tiltag, der af de mange der har
deltaget, er blevet fortalt som et længe
vandposten
|
juni 2015
region fyn generalforsamling
foreningsnyt
Referat:
Generalforsamling i Region Fyn
AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND,
REGION FYN
FVD Region Fyn afholdt generalforsamling onsdag den 22. april 2015
på Centrovice, Damsbovej 11, 5492
Vissenbjerg.
Deltagere: 21 vandværker var repræsenteret ved 27 deltagere.
Formanden Palle Christensen bød
velkommen og gav vores nye direktør
lejlighed til at præsentere sig for de
fremmødte.
Formanden Palle Christensen aflagde
bestyrelsens beretning, der bl.a. omfattede en gennemgang af alle de aktiviteter, som var blevet afviklet i 2014.
Seks bestyrelsesmøder, syv kurser, valg
til Teknisk Råd, tre områdemøder og
deltagelse i forskellige møder på FVDplan.
Formanden kunne med rette berette
om et ret stor aktivitetsniveau, der bestemt også har sat præg på bestyrelsens arbejde gennem 2014.
Hele beretningen kan se på regionens
hjemmeside www.fvdfyn.dk, i øvrigt
kan regnskab og budget også ses her.
Generalforsamlingens dirigent Per
Roth fra Region Nord kunne efter
meget få bemærkninger konstatere, at
beretning var enstemmigt godkendt.
Under indkomne forslag blev det af
bestyrelsen fremlagt et forslag til justeringer af regionens vedtægter – disse
gav heller ikke anledning til de store
indsigelser, men forslaget kunne ikke
vedtages, idet der ikke var fremmødt
tilstrækkelige antal medlemmer til
generalforsamlingen.
En vedtagelse krævede, at der var 33
vandværker, der stemte for det fremlagte forslag, men der var ”kun” mødt
21 medlemmer frem, og det medførte
så, at formaden for Region Fyn måtte
meddele, at der ville blive indkaldt til
en ekstraordinær generalforsamling
(der finder sted den 10. juni).
Genvalg til Frede Jensen og Jens Chr.
Larsen.
Nyvalgt blev Helge Rosendahl – valget
skete som følge af, at vores kasserer
gennem en del år Christian Ermose
ikke havde ønsket at blive genvalgt.
Begge dele blev ligeledes godkendt
uden anmærkninger.
Revisorer og revisorsuppleant blev alle
genvalgt.
vandposten
Regionsformand Palle Christensen
takkede for fremmødet og afsluttede
denne aften i Vissenbjerg kl. 21.30.
De vedtægtsbestemte valg gav følgende resultater:
Valgt til 1. suppleant blev Bent Lollesgaard.
|
Et indlæg, der uden tvivl vil være at
finde også på de kommende års generalforsamlinger i regionerne.
På denne ekstraordinære generalforsamling skal / kan forslaget vedtages
med almindeligt flertal. – Det vil i princippet sige, at hvis det kun er bestyrelsen, der møder op for at vedtage det
uændrede forslag, skal blot tre af de
fem medlemmer stemme for, og mon
ikke det lykkes.
I kassererens fravær (ham havde vi
givet lov til at tage på ferie i Spanien),
fremlagde formanden Palle Christensen regionens regnskab og budget.
juni 2015
Efter generalforsamlingen gennemgik
landsformand Ole Wiil foreningens
tilstand med tilføjelse af mange gode
bemærkninger om, hvad der rører sig i
branchen.
Valgt til 2. suppleant blev Jan Larsen
17
Det handler til syvende og sidst
om at gøre forbruget synligt
Automatisk måleraflæsning via RadioLink
Strib Vandværk, Danmark
Bedre service, færre udgifter
Vandværket i Strib, en by med ca. 5.000 indbyggere og 1.700 vandtilslutninger, giver bedre service og minimerer udgifterne ved at installere elektroniske vandmålere og et stationært fjernaflæsningssystem.
“Forbrugerne vil ikke komme til at opleve prisstigninger, kun en bedre service. Vores kunder vil ikke have flere
problemer med måleraflæsning, og vi vil spare en masse udgifter og administrativt arbejde, der skyldes den
manuelle aflæsning.”
Bestyrelsesformand Anton Petersen, Strib Vandværk
kamstrup.com/strib
it værktøjer til
vandforsyninger
Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer
til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,
finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmeside
altid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,
for yderligere info: jnn@ramboll.dk, 5161 5912.
www.Ramboll.DK
18
vandposten
|
juni 2015
region øst generalforsamling
foreningsnyt
Referat:
Generalforsamling i Region Øst
AF SØREN HVILSHØJ, FORMAND,
REGION ØST
Forsamlingen startede med at mindes
Hans Erik Ravn-Jensen og Solveg Nilssons, som begge gennem mange år
var særdeles aktive for foreningen.
Generelt var 2014 et år i foreningen
præget af ansættelse af en ny direktør.
Fra Region Øst skal derfor lyde en stor
tak til Ole Will og Susanne Witten, som
begge har trukket et kæmpe læs, mens
foreningen stod uden direktør.
God kursusdeltagelse i det forgangne år
I bestyrelsen er vi meget imponerede
over den store deltagelse til kurser og
arrangementer i Region Øst. I 2014 har
vi haft over 1000 deltagere til kurser og
arrangementer samt mere end 400 til
udstillingen i Roskilde. Til dato har over
300 deltaget i hygiejne- og driftskurser,
hvilket vi finder tilfredsstillende alt den
stund, at flere vandværker er gået sammen om en fælles driftsansvarlig, samt
at der i markedet er andre udbydere
af kurser. Alt i alt tyder dette på, at der
i medlemskredsen er et udtalt ønske
om et bedre videngrundlag til at drive
vandværker.
Der har blandt andet været god
interesse for at få kurser arrangeret i
vandråd, og sådanne lokale kurser i
håndbøger vil fremover stadig blive arrangeret, såfremt vandrådene kan stille
med mindst 10 deltagere. Ligeledes
mener vi, at det er vigtigt at invitere
kommunale sagsbehandlere med, så
samarbejdet styrkes og disse forstår
vandværkernes hverdag bedre. Kommunale sagsbehandlere deltager uden
beregning på aftenkurser og temaarrangementer i Region Øst.
juni 2015
|
vandposten
Under regnskab og budget undrede
en deltager sig over, at bestyrelsen
budgetterede med et underskud.
Dette skyldes, at generalforsamlingen i
2013 pålagde bestyrelsen at nedbringe
regionsformuen, hvilket vi har valgt at
gøre i roligt tempo ved netop forbedringer af kursus- og temaarrangementer til gavn for vores medlemmer.
Velbesøgte og aktive temalørdage
i Øst
Temalørdage fik et særligt ord med på
vejen, idet disse altid er meget velbesøgte. Vi har dog måttet konstatere
at årets lørdag i Nykøbing Falster ikke
hvad angår faciliteter var tilfredsstillende. Grundet brand var mødet flyttet til
et andet sted, disse forhold vil naturligvis blive drøftet med kursusstedet.
Fagligt mener vi, at temalørdagene var
rigtigt gode. Hans-Martin Friis Møller
havde et indlæg om Kalundborgs ledningsforurening med en gennemgang
af, hvad de havde lært af forløbet både
med brug af en øget sektionering af
ledningsnettet, samt hvilke ændringer
sagen har medført for deres beredskabsplan.
Marlene Ullum fra Rambøll fortalte
meget levende om BNBO, og herunder
det arbejde vandråd og vandværker
enten er i gang med eller skal til at
deltage i. Torben Fridberg fra SFI gennemgik udviklingen i deltagelse i frivilligt ulønnet arbejde over de sidste 10
år, og han havde en meget interessant
pointe. Deltagelse i frivilligt arbejde er
uændret, men vi bliver nødt til at være
opsøgende, når der er behov for nye
bestyrelsesmedlemmer.
Fra eksperterne i Teknisk Råd gennemgik Niels Rasmussen muligheden
for videregående vandbehandling
ved forurening og vandværkshygiejne
herunder de problemer, der kan være
med at få tilsynsmyndigheden til at
godkende disse anlæg.
Henrik Petersen gennemgik hvorledes
de havde grebet sagen an med indførelse af ledelsessystem i deres vandværk. Som altid var der en livlig debat.
Teknisk Råd – en god idé med
masser af energi
Teknisk Råd fik ros for deres store
arbejde i indeværende år. Vi mener,
at oprettelsen af rådet var en rigtig
beslutning. Måden valgproceduren er
tilrettelagt på er dog mindre heldig,
hvorfor vi vil arbejde på at finde et
mere hensigtsmæssigt koncept.
Nye ansigter i bestyrelsen
Kurt Black Jensen fra Søllested Vandværk blev valgt som nyt medlem i
bestyrelsen, og der blev også valgt to
nye suppleanter, henholdsvis Poul Erik
Bisgaard fra Halsnæs Vandforsyning
og Hans Erik Pedersen fra Øster Ulslev
Vandværk. Varmt velkommen til de nye
ansigter i Region Øst.
19
foreningsnyt
region syd generalforsamling
Referat:
Generalforsamling i Region Syd
AF STEEN THOMSEN, REGION SYD
Den 30. maj gennemførte regionen
for 10. år i træk sin generalforsamling i det skønne Hotel Harmonien i
Haderslev. Fremmødet var det bedste
i flere år. Og da hotellet på grund af
10 års 'jubilæet' samtidig gjorde sig
usædvanlig stor umage for at kræse
om vandværksfolk og deres ledsagere,
blev stemningen usædvanlig god.
Generalforsamlingen blev gennemført
i en god og positiv atmosfære. Igen i
år var det Ejvind Andersen fra Rindby
Vandværk, som på myndig vis varetog
hvervet som dirigent.
I sin beretningen fortalte formand,
Ole Wiil, blandt andet om de forskellige arrangementer Region Syd havde
gennemført i perioden siden sidste
generalforsamling.
Der var gennemført et firmabesøg
ved Grundfos i Bjerringbro med en
spændende rundvisning på firma-museet. Der havde også været en tur til
Danfoss i Gråsten, hvor der blev fortalt
om frekvensomformere samt elektronik- og montagefabrik.
Som Bente har Henrik stor viden om sit
emne og serverer det omfattende stof
på en let tilgængelig måde.
der fra Hjerting El- og Vandforsyning.
Nyvalgt suppleant blev Per Møller fra
Børkop Vandværk.
I august holdt vi i Haderslev for 11.
år i træk en interessant temaaften
for regionens vandværksbestyrelser
og driftspersonale med deltagelse af
indbudte firmaer.
Der var indlæg fra Silhorko, Brdr. Dahl
samt Rambøll, og emnerne var de
meget aktuelle: vandbehandling i
trykfilter, hygiejne i forbindelse med
komponenter samt vandværkets data
på nettet.
Efter beretningen redegjorde kasserer
Lorens Jessen i detaljer for regionens
økonomi. Den er stadig sund og fornuftig med et mindre overskud og en
pæn egenkapital.
I marts gennemførte vi på Hotel Harmonien valg til Teknisk Råd. Rådet har
nu virket i et år og er kommet rigtig
godt fra start. Der var genvalg til Bent
Jakobsen fra Standhuse-Nr. Bjert Vandværk og til Dennis Henneberg Schrø-
Der var også valg til bestyrelsen. Her
blev næstformand Peter Storgaard,
Taulov, og Steen Thomsen, Abild,
genvalgt.
Arne Welcher Christensen, Gesten,
samt Hans Andersen, Bramdrupdam,
blev genvalgt som bestyrelsessuppleanter. Børge Nielsen, Padborg, ønskede
efter mange år på posten ikke at fortsætte. Som efterfølger blev Christian
Greve Hansen, Maugstrup, valgt.
Under generalforsamlingen var der blomsterdekorationskurser
for vandværksfolkenes ledsagere. Det var et flot arrangement,
som gav anledning til gemütlige timer for deltagerne og
resulterede i flotte og farvestrålende dekorationer.
På kursussiden var der i september
blevet afholdt kursus i budget og
regnskab på Toftlund Golfcenter
med regionens dygtige underviser
Bente Jepsen fra Holsted Stationsby
Vandværk. Desuden blev der i januar
gennemført kurser i vandværksdrift på
Agerskov og Hovborg kroer. Det var
igen i år Henrik Laugesen fra Kemic
Vandrens i Give, der var underviser.
20
vandposten
|
juni 2015
kort nyt
Velkomme
n
til nye
medlemm
er
Nye firmamedlemmer
BDO
C. K. Environment A/S
foreningsnyt
Udstilling
Fredag den 2. oktober 2015 holder FVD udstilling
i Fredericia
Udstillingen foregår i:
Messe C
Vester Ringvej 101
7000 Fredericia
Program for dagen:
Morgenmad Kl. 8.00 - 9.00
Udstilling Kl. 9.00 - 16.00
Foredrag Kl. 10.00 - 10.30 / Teknisk Råd
Frokost Kl. 12.00 - 13.30
Foredrag Kl. 14.00 - 14.30 / Teknisk Råd
Tilmelding
Tilmelding start september via FVD’s hjemmeside
Find datoer for kurser
i folder og på nettet
Sammen med denne udgave af Vandposten finder
du en kursusoversigt med datoer for alle kurser og
arrangementer i FVD i andet halvår af 2015.
På FVD’s hjemmeside under menupunktet ’Arrangementer’ kan du tilmelde dig lige præcis det
kursus, der passer dig.
Hold også øje med FVD’s nyhedsbrev, hvor vi
løbende fortæller om ledige pladser på kurserne.
Tip redaktionen
Har I erfaringer med et godt projekt på
dit vandværk?
Mulighed for lokale kurser
Og tror du, at andre vandværksfolk
kan få glæde af at læse om projektet?
Det er muligt at holde lokale kurser, hvor for eksempel et vandråd eller flere vandværker arrangerer
kurset og står for lokaler og forplejning.
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du
kan kontakte os på fvd@fvd.dk.
FVD er behjælpelig med undervisningsmateriale og
underviser.
Kontakt kursusleder Niels Grann på ng@fvd.dk eller
56 14 42 42, hvis du ønsker et lokalt kursus.
juni 2015
|
vandposten
21
foreningsnyt
underretning
Husk at informere kommunen
om indførelse af kvalitetssikring
Senest den 30. juni 2015 skal almene vandforsyninger informere kommunen om indførelse af
kvalitetssikring og arten af denne.
AF NIELS GRANN, KURSUSLEDER
Almene vandforsyninger har pligt til at informere kommunen om, at forsyningen har indført kvalitetsledelse, samt
hvilket system der er indført.
Informationen sendes til kommunen på mail eller pr. brev det er ikke nok at give telefonisk besked. Og det er en god
idé at sende en kopi til den afdeling og/eller person, der
fører tilsyn med vandforsyningen.
I forhold til arten af system, kan forsyningen oplyse, at:
• Den driftsansvarlige har gennemført et kursus (jf. § 2 i
kvalitetssikringsbekendtgørelsen) med angivelse af kursusudbyderen.
• Der er gennemført en kortlægning og risikovurdering af
forsyningen.
• Der er udarbejdet en handleplan (jf. § 3).
Det er ikke nødvendigt at sende dokumentation for det
gennemførte kursus, den udarbejdede kortlægning eller
handleplan eller lignende til kommunen.
Men vandforsyningen skal til enhver tid, for eksempel ved
et teknisk tilsyn, dokumentere det indførte ledelsessystem
over for kommunen, herunder dokumentation for, at den
driftsansvarlige har gennemført et kursus i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsens § 2.
• Der er indført ISO 22.000, DDS eller tilsvarende med henvisning til det indførte system (jf. § 4).
Informationen kan indeholde følgende oplysninger:
• Vandforsyningens navn.
• Vandforsyningens CVR-nummer.
• Angivelse af arten af det indførte kvalitetssikringssystem jf.
kvalitetssikringsbekendtgørelsen (§ 2, § 3, § 4).
• Underskrift og dato for indførelsen.
Det siger bekendtgørelsen om
kvalitetssikring
Jf. bekendtgørelsens § 5, skal et alment vandforsyningsanlæg underrette kommunalbestyrelsen om indførelse
af kvalitetssikring jf. §§ 2-4 og arten af denne senest 6
måneder efter indførelsen.
Jf. bekendtgørelsen § 6 skal kvalitetssikring være indført
senest 31. december 2014.
22
vandposten
|
juni 2015
Kvalitet for miljøets sKyld
Brøndboring:
Vandværksdrift:
boring i dimensioner fra
ø160 til ø800 mm. via:
• Lufthæveboringer
• Skylleboringer
• Tørboringer
• Snegleboringer
• Overboringafeksisterendeboringer.
Boring/Råvandsstationer:
• Regenereringafboringer
• Monteringellerrenoveringaf
råvandspumper
• Nyeråvandsstationer
• Videoinspektion
• Renovering/nybygningafvandværker
• Hovedentrepriseellerdelentreprise
• Filteranlæg
• Kvalitetssikring
Udpumpningsanlæg
• Eftersynogreparationafpumperog
andretekniskeinstallationer
• Rensningafrentvandstanke,
iltningstrapperogåbnefiltrem.m.
• Salgogudskiftningafflowmålere
kompressorer,blæsereogaffugtere
Styringer:
Sro anlæg – fjernstyring og
overvågning
Fremtid:
• Service-ogvedligeholdelsesplan
• Serviceaftale
• Energioptimering
• Fremtidssikring
Andet:
• Rådgivningogdimensionering
• Miljøundersøgelser
• Grundvandssænkning
• Kontakttiloffentligemyndigheder
NYHED!
regenerering af
boringer - Hydropuls
VideoinSpeKtion
Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står
gerne til rådighed med yderligere oplysninger.
Mangler I hjælp til kvalitetssikring?
post@godtvand.dk • www.godtvand.dk
Kvalitet for miljøets skyld
Søren PederSen
NORDJYLLANDS
brøndboring
BRØNDBORINGAS
nordjyllAndS
SØREN PEDERSEN
brøndboring
BRØNDBORING AS
Tlf. 96 86 90 41
Tlf. 86 96 42 61
Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel
Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager
Tlf. 86 96 Haurum
42 61 Byvej 7 • Haurum
Tlf. 86 96 42 61
8450 Hammel
www.godtvand.dk
juni 2015
|
vandposten
visitkort_simon_oplæg.indd
1
17-03-2004, 13:36
23
forsikring
all risk
Sikring af boringer og brønde
– All-risk forsikringen
AF KARINA MALMBERG, FORSIKRINGSANSVARLIG
Installationerne i boringer og brønde er
dækket mod maskinskader som følge
af for eksempel lynnedslag. Hvis vandværket er transientbeskyttet, er selvrisikoen nul kroner. Hvis vandværket ikke
er transientbeskyttet, vil selvrisikoen
ved første skade være normal takst. Ved
efterfølgende skader er selvrisikoen
femdoblet.
Det er derfor vigtigt løbende at
kontrollere, at brønde og boringer er
vedligeholdt, så der ikke trænger vand
ind ved eksempelvis skybrud.
Underjordisk råvandsstation
(tørbrønd)
Ved en underjordisk råvandsstation
(tørbrønd) bør man sikre sig, at
forerørsafslutningen er tæt, så vand
forhindres i at komme ned i selv boringen.
Tidligere brugte man betonringe,
men i dag anbefales det at lave dem
i glasfiber eller PE (polyethylen), som
er helstøbte og derfor er tørre, lette at
montere og stort set vedligeholdelsesfri.
Hvad er transienter?
Transienter er kortvarige overspændinger. De optræder ofte på kabler og
luftledninger - typisk på stærkstrøms-,
tele- og datakabler.
Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af induktive belastninger på
nettet fx koblinger på højspændingsnettet eller i installationerne.
Hvornår dækker forsikringen ikke?
Det er vigtigt at være opmærksom på,
at boringer og brønde, ifølge policens
punkt 455, 456 og 457 IKKE er dækket
mod skybrud, storm, skypumper eller
snetryk.
Husk løbende at efterse og
vedligeholde vandværkets
boringer og brønde.
Overtrækssko på tre sekunder
Model: MS-II-10-6
Plads til
40 stk.
overtrækssko
Model: MS-II-50-1
Plads til
50 stk.
overtrækssko
Plads til
100 stk.
overtrækssko
Model: MS-II-100-1
Bocati ApS - Smidsholmvej 7 - 4560 Vig - tlf. 5931 5930 - bocati@bocati.dk - www.bocati.dk
24
vandposten
|
juni 2015
spørgsmål og svar
teknisk råd
Spørgsmål og svar
Om spørgsmål og svar
Spørgsmål
Findes der flere typer målere end vingehjulsmålere
og elektroniske målere?
Svar
Teknisk Råd anbefaler ikke, at vandværker anvender
den ene type måler frem for den anden. Men et alternativ til vingehjulsmålere og elektroniske målere
er volumenmålere/ringstempelmålere.
Vandværker kan stille tekniske spørgsmål til
Teknisk Råd.
Hvis du har et teknisk spørgsmål til rådet, kan
du benytte formularen til at stille dit spørgsmål på www.fvd.dk -> Drift og administration
-> Teknisk Råd -> Spørgsmål og svar
Spørgsmål
Hvilken type tilbagestrømningssikring skal bruges, når der er cafeteria og
trykforøger. Tilgang max. 1,4 bar. Hvor finder jeg anvisningerne hertil?
Svar
Den type TBS-ventil, som cafeteriet bør benytte, er en type BA, sikringsmetode
for medium-kategori 3 og 4.
Dit vandværk kan vælge at kræve, at cafeteriet monterer en TBS-ventil type
BA. Disse giver et tryktab, men da cafeteriet har en trykforøger burde det ikke
være et problem.
Spørgsmål
Skal et malerfirma have særlige
fagkundskaber, hvis det skal male
et vandværk indvendigt?
Svar
Vær opmærksom på at:
• overholde hygiejneforskrifter
Du skal dog være opmærksom på, at et vandværk normalt ikke bør foreslå en
bestemt type tilbagestrømningssikring ved en forbruger, da vandværket i så
fald får ansvaret for tilbagestrømningssikringen.
• tage højde for om filtret er lukket
eller åbnet
Derimod skal det være en aut. installatør, som skal foreslå typen af TBS-ventil.
Den aut. installatør skal lave en risikoanalyse ud fra typer af maskiner og om
der er aut. påfyldning af spande til rengøring, sprinkler, brandudstyr osv. Det
er også ham, der ifølge Rørcenteranvisning 015 stk. 1.4 er ansvarlig over for
vandværket.
• maling skal være godkendt til
fødevareproduktion
Læs mere:
• FVD’s kompendium - Drift af vandforsyning
Vandværker er velkommen til at
kontakte medlem af Teknisk Råd
Henrik Petersen for at høre mere.
• man skal lukke for kompressor,
ventilation og affugtning.
• Rørcenter-anvisning 015 stk. 1.4
• Tjekliste over tilbagestrømningssikring i DS/EN 1717, hvor cafeterier er nævnt
juni 2015
|
vandposten
Han kan kontaktes på:
post@haarlev-vand.dk
25
nyt fra rådgiverne
indsatsplaner
Vejledning om indsatsplaner
AF PERNILLE WEILE, RÅDGIVER
Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner udkom i april
måned. Der er tale om en grundig gennemgang af alle de
krav, der skal være overholdt, for at kommunen eller vandforsyningen har lavet en gyldig indsatsplan.
Nyttigt hjælpemiddel
Vejledningen henvender sig primært til kommunerne,
men den kan varmt anbefales som et nyttigt hjælpemiddel
for både vandråd og vandværker. Vejledningen beskriver
primært de krav, der stilles til udarbejdelse af lovfæstede
indsatsplaner efter vandforsyningsloven. Fastsættelsen af
BoringsNære BeskyttelseOmråder (BNBO) nævnes, men
behandles ikke i dybden.
Kommunens ansvar
Staten skal som bekendt være færdig med hele grundvandskortlægningen ved udgangen af 2015. Frem til 2017
skal kommunerne have udarbejdet de sidste indsatsplaner.
Det er derfor en længe ventet og meget nyttig vejledning,
som Naturstyrelsen nu har offentliggjort.
Hvad skal indsatsplanen indeholde?
Kommunens udkast til indsatsplaner skal indeholde en
række oplysninger, og skal vedtages efter de procedureregler, som bekendtgørelsen om indsatsplaner fastlægger.
Kommunen er blandt andet ansvarlig for beskrivelser af
kortlægningen, de områder, hvor der skal laves en indsats,
26
de foranstaltninger, der skal gennemføres, samt krav til fremtidige godkendelser og overvågning med videre.
Det er denne del af kommunens udkast til indsatsplan, der
danner baggrund for de restriktioner, der er nødvendige
at fastsætte i indsatsområdet. Og ikke nok med det, det er
også grundlaget for det forslag til restriktioner, som kommunen skal udarbejde i forhold til den enkelte lodsejer. Det er
vigtigt at bemærke sig, at dette er en kommunal opgave og
ikke en opgave, der kan pålægges vandværket eller vandrådet.
Koordinationsforum
Men når det så er sagt, bør man også rette fokus på det
såkaldte koordinationsforum. Det er det dialogforum, som
kommunen skal nedsætte efter reglerne i vandforsyningsloven om indsatsplanlægning.
I mange kommuner er det i dag vandrådene, som er samlingspunktet for kommunen og vandværkerne, når der skal
laves drikkevandsbeskyttelse. Men koordinationsforum rækker meget længere. Det skyldes den langt bredere repræsentation koordinationsforum skal have. Det fremgår nemlig
af lovens § 12, at alle interessenter i drikkevandsbeskyttelsen
skal være repræsenteret.
Koordinationsforummet skal ud over kommunen bestå
vandposten
|
juni 2015
af vandværker, industrien, jordbruget og andre berørte
myndigheder. Det kan være andre berørte kommuner og
ikke mindst regionerne (se artiklen side 28). Det er en god
ramme for at diskutere en fremtidig samlet plan for drikkevandsbeskyttelsen.
Det gælder også, når den konkrete indsatsplan over for
den enkelte lodsejer skal udarbejdes. Og herved kan man
skabe en god forståelse blandt lodsejerne og vandværket
for en fælles frivillig aftale. Og det kan jo i mange sammenhænge være den bedste måde at gennemføre de
enkelte tiltag i indsatsplanen.
Det er helt klart FVD’s råd til vandværkerne, at det er
kommunen, der har ansvaret for at udarbejde aftaler eller
påbud til lodsejerne. At det sker på et oplyst og enigt
grundlag i koordinationsforum er et stort plus for alle.
Vær ikke bange for påbud
Et påbud er alene et udtryk for, at kommunen har truffet
en afgørelse, og afgørelsen kan sagtens være en
gengivelse af de tiltag, der er aftalt med den enkelte
lodsejer. Et påbud giver derfor modtageren en række
retsgarantier. Det gælder blandt andet det forhold, at
kommunens afgørelse sagligt skal begrundes, og at
begrundelsen - indgrebets omfang – skal kunne prøves i
Natur- og Miljøklagenævnet. Det er den retsgaranti, som
mange lodsejere lægger vægt på.
Husk at revidere
Den nye vejledning omtaler en rigtig vigtig ting: At man
skal huske at indsætte en bestemmelse i indsatsplanen
om, at den skal revideres inden for en årrække. Det er en
god mulighed for at signalere, at der hele tiden er mulighed for at skrue op eller ned for beskyttelsen.
Vandforsyningslovens § 12 om
koordinationsforum
§ 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter kommunalbestyrelsen et
koordinationsforum bestående af repræsentanter
for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte
myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle
andre relevante parter i kommunen.
Regnskabskontor Nord er specialister
i at håndtere den regnskabsmæssige
del af arbejdet for vandværker!
Stk. 2. Såfremt en indsatsplan udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal koordinationsforumet omfatte de involverede kommunalbestyrelser.
Læs mere på www.naturstyrelsen.dk
juni 2015
|
vandposten
46
Vandposten nr. 166 – November 2008
27
nyt fra rådgiverne
indsatsplaner
Foto: Colourbox
Indsatsplaner og boringsnære
beskyttelsesområder i samme plan
Og husk også at tjekke regionernes kortlægning af jordforureninger
AF PERNILLE WEILE, RÅDGIVER
Naturstyrelsens nye vejleding om
indsatsplaner er et meget nyttigt
værktøj for ikke bare kommunerne,
men også for vandværkerne, når der
i den kommende tid skal udarbejdes
indsatsplaner.
opnå et tilfredsstillende beskyttelsesniveau. Det er nemlig vigtigt, at det er de
relevante områder, der bliver udpeget,
så der ikke bliver brugt penge på udpegninger, der senere viser sig at være
overflødige.
Koordinering
Men det er altså vigtigt, at hele opgaven med grundvandskortlægning
og indsatsplaner bliver koordineret
med den indsats, der laves på BNBOområdet.
Det er derfor også af ganske stor betydning, at hele udpegningsgrundlaget også koordineres med regionernes
udpegning af jordforureninger.
I Vandposten nr. 194 fra juni 2014
omtalte vi arbejdet med indsatsplanlægning og BNBO i Skanderborg og
Silkeborg.
I begge kommuner arbejdes på en
sammenskrivning af planerne, så man
på sigt kan justere udpegningerne og
28
Vanskelig opgave for kommunen
Det er kommunens opgave, og det er
en ganske vanskelig opgave.
For regionernes prioritering af oprydningen af forurenede grunde følger
ikke nødvendigvis de statsligt udpegede indsatsområder. Det er mildt
sagt kritisabelt, da mulighederne for
fejldisponeringer er store.
Og derfor bør denne opgave koordineres meget bedre.
Regionerne i koordinationsforum
Det siger derfor sig selv, at regionerne skal deltage i det meget vigtige
arbejde, der foregår i kommunens
koordinationsforum.
Her kan man få en diskussion af, og et
overblik over, kommunens prioriteringer af indsatsplanlægningen i forhold
til den registrerede jordforurening.
Det vil være et godt grundlag for prioriteringen af både grundvandsbeskyttelsen og oprydningen af forureninger.
Det er afgørende, og det giver på sigt
det bedste resultat.
vandposten
|
juni 2015
gæsteprincip
nyt fra rådgiverne
Dom i vintapperrampesagen:
Gæsteprincippet gælder, selvom
der er tinglyst en deklaration
Selvom der er tinglyst en standarddeklaration for en
vandledning på et privat areal, skal vandværket alligevel betale
for en flytning af ledningen, hvis grundejeren ændrer sin
arealanvendelse.
Det gælder, medmindre det kan bevises, at der er betalt
erstatning i forbindelse med etablering af ledningen.
AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER
Det blev slået fast af Højesteret den 19.
maj 2015.
Højesteret har tidligere slået fast, at
det er en forudsætning for at gæsteprincippet er fraveget, at der er betalt
erstatning.
Ledningsejerne havde dog håbet, at
det ville være tilstrækkeligt, at der var
tinglyst en deklaration om tilstedeværelsen på arealet. Men det har Højesteret nu afvist.
Det betyder konkret, at mange af de
deklarationer, som vandværkerne har
liggende, ikke sikrer mod udgifter for
flytning af ledningerne ved ændret
arealanvendelse (for eksempel ved
udbygning af en stald).
Arbejder på forbedret deklaration
FVD arbejder med at formulere en forbedret standarddeklaration, som tager
højde for den nye situation.
Foto: Colourbox
FVD opfordrer dog vandværkerne til at
bruge den nuværende standarddeklaration, hvor der er indføjet en passus
om, at gæsteprincippet er fraveget,
når grundejeren ønsker at ændre sin
arealanvendelse.
juni 2015
|
vandposten
Vigtigt: gem dokumentationen
Det er endvidere vigtigt, at vandværket husker at gemme alle dokumenter
vedrørende udbetalt erstatning, da
vandværket skal dokumentere, at der
er udbetalt kompensation.
29
nyt fra rådgiverne
hvile-i-sig-selv
Øget fokus på ”hvile-i-sig-selv”
og forbedrede regnskaber
AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER
Siden 1998 har det været fastsat i vandforsyningsloven, at et vandværk skal
drives efter et ”hvile-i-sig-selv-princip”.
Før den tid skulle princippet dog også
følges – blot var det ikke direkte fastlagt i selve loven.
de mindre vandværker er der i mange
kommuner i disse år et øget fokus på,
at princippet overholdes. Nogle kommuner har skrevet til vandværkerne og
varslet et skærpet tilsyn med overholdelse af princippet i fremtiden.
Det følger af princippet, at vandværkets indtægter ikke må overstige
udgifterne forbundet med vandforsyningens almindelige vandforsyningsaktiviteter.
Kommunerne stiller forskellige krav
Det er meget forskelligt, hvilke krav
kommunerne stiller til overholdelse
af princippet, men vandværkerne bør
være opmærksomme på, at de i fremtiden kan blive stillet overfor skærpede
krav til at redegøre for, hvordan de for
eksempel agter at anvende eventuelt
opsparinger til fremtidige investeringer.
Vandværkerne skal altså uanset størrelse være opmærksomme på, at både
kommuner og stat i de kommende år
vil have øget fokus på regnskabsaflæggelse og på, at regnskabet afspejler, at
vandværket lever op til ”hvile-i-sig-selv
princippet”.
Foto: Colourbox
For vandværker omfattet af vandsektorloven er overholdelsen af princippet
sikret ved en omfattende regulering via
Forsyningssekretariatet. Men også for
Samtidig med kommunernes øgede
fokus på overholdelse af ”hvile-i-sigselv princippet” forventes en kommende vejledning til årsregnskabsloven
at stille større krav til vandværkernes
regnskaber. Vejledningen er endnu
ikke sendt ud i høring, men der vil
blive informeret yderligere i næste
nummer af Vandposten.
30
vandposten
|
juni 2015
Xergi a/s forsyner
de danske vandværker
med sikkerhed...
aQa2000P - automatik til udpumpning
aQa2500
- automatik til råvandsstyring
aQa3000
- Integreret løsninger til mindre vandværker
aQa-web
- Overvågning
aQa5000
- sRO anlæg
automatik til råvands stationer
automatik til sektionsbrønde
automatik til trykforøgere
Engageret rådgivning
og effektive løsninger
•
•
•
•
Teknisk rådgivning
Tilstandsvurderinger
Individuelle løsninger
Optimering af vandforsyningen
Standardtavle
for 4 pumper 2,2 kW
Xergi a/s er en aktiv og fleksibel
samarbejdspartner for både store og
små vandforsyninger.
Vi har egen software udvikling
og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed
for service, kvalitet og udvikling af effektive
løsninger på vandforsyningsområdet
AQA3000 Komplet hovedtavle
•
•
•
•
•
•
•
•
Hovedtavle med AQA2000 og AQA2500
Komplette vandværksstyringer
Xergi A/S
Hermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00
Fax: 99 35 16 99 • mail@xergi.com • www.xergivand.dk
Døgnvagt
+45 40 70 16 00
nyt fra rådgiverne
25 meter-zonen
Oplys lodsejerne om
indskrænkningerne i
25 meter-zonen
Retten i Holbæk afsagde i slutningen af april dom i en sag om
overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 21b. Sagen handler
om reglerne om beskyttelseszonen på 25 meter omkring
vandboringer. Lodsejeren blev frikendt på trods af cirka tre års
overtrædelse af beskyttelseszonen.
I rådgivningen oplever vi, at ikke alle
vandværker ved, hvilke restriktioner
der gælder i 25 meter-zonen. Dommen fra retten i Holbæk understreger,
at der er behov for, at vandværkerne
er mere opmærksomme på reglerne
på området. Her kan du får et overblik
over reglerne.
25 meter zonen
I 25 meter-zonen er der tre forbud, der
gælder:
•
•
•
gødskningsforbud
sprøjtningsforbud
dyrkningsforbud.
Det betyder, at det er forbudt at dyrke
jorden inden for 25 meter-zonen, også
Foto: Colourbox
AF SØREN BILDE SØRENSEN, RÅDGIVER
Siden 2011 har der været krav om en
beskyttelseszone på 25 meter rundt
om alle drikkevandsboringer.
32
vandposten
|
juni 2015
25 meter-zonen
selvom man ikke gødsker og sprøjter i
zonen.
Forskellige regler for erhverv og
privat brug
Ud over offentlige arealer gælder
forbuddet mod at dyrke jorden i 25
meter-zonen også for erhvervsmæssig
anvendelse, uanset om det er lodsejeren selv, der dyrker jorden, eller om
arealet er bortforpagtet.
Forbuddene gælder ikke, hvis zonen
ligger i en privat have. Her kan ejerne
selv vælge at lade være med at sprøjte
og gødske haven. Hvis dit vandværk
ønsker at oplyse haveejerne om ikke at
bruge sprøjtemidler i haven, kan I gøre
brug af FVD’s kampagne om Sprøjtefri
Have.
nyt fra rådgiverne
forbud mod ekstensiv afgræsning.
Det vil sige, at lodsejeren kan lave en
indhegning i zonen, og for eksempel
lade kreaturer afgræsse arealet.
Naturstyrelsens vejledning
Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning med udgangspunkt i miljøbeskyttelseslovens § 21b.
Der er ingen fast grænse for, hvor
mange dyr der må lukkes ud i zonen.
Lodsejeren kan også vælge at tage
slæt eller at afpudse arealet, men forbuddet mod gødskning og sprøjtning
skal stadig overholdes.
Heri fremgår de restriktioner, der er
gældende i 25 meter-zonen, og hvordan og hvem, der kan få godtgørelse.
Godtgørelse til lodsejer
Lodsejeren har mulighed for at få en
årlig godtgørelse for ikke at kunne
dyrke arealet i zonen.
Dette skal lodsejeren søge vandværket
om. Til dette formål er der udarbejdet
et ansøgningsskema, som kan findes
på FVD’s hjemmeside.
Dyr må græsse i 25 meter zonen
For lodsejeren gælder der ikke et
Tilsyn
Tilsynet med 25 meter-zonen er delt
op i mellem Kommunen og Natur- og
Erhvervsstyrelsen.
Kommunen er tilsynsmyndighed for
de første 10 meter fra boringen, og
Natur- og Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for de sidste 15 meter.
Det er derfor henholdsvis kommunen
eller Natur- og Erhvervsstyrelsen, man
skal anmelde eventuelle overtrædelser
af forbuddene i 25 meter-zonen til.
Mere info
Sprøjtefri Have: Se mere på www.fvd.dk >Medlemsfordele > Sprøjtefri
Ansøgningsskema til kompensation: fvd.dk > Drift og administration > 25 m-zonen
Video, som giver svar på de oftest stillede spørgsmål til 25 meter-zonen:
fvd.dk > Drift og administration > Boring > 25 m-zonen
Naturstyrelsens vejledning kan findes på FVD’s og Naturstyrelsens hjemmeside.
Sagen fra Holbæk
En lodsejer blev i april frikendt for at overtræde 25 meter-zonen med
den begrundelse, at han for det første ikke kendte reglerne og for det
andet rettede sin praksis, da han blev bekendt med reglerne.
Dommen undrer FVD, da det i dansk ret er et grundlæggende princip,
at man ikke kan undskylde en lovovertrædelse med uvidenhed.
På baggrund af dommen anbefaler FVD, at vandværkerne i fælleskab
med lodsejeren sikrer sig, at reglerne bliver overholdt.
juni 2015
|
vandposten
33
nyt fra rådgiverne
forbrugernes ansvar
Høje vandregninger kan undgås
Forbrugerne har gode muligheder for at undgå dyre vandregninger.
AF JULIE RABØLLE, RÅDGIVER
Efter medierne for nylig har fokuseret
på dyre vandregninger, kan nogle forbrugere blive nervøse for, om en sådan
vandregning også kan ramme dem.
en refusion af vandspildet. Det gælder
dog alene for forbrug over 300 m3
sammenlagt med normalforbruget på
et år.
Det er der gode råd for. Det vigtigste
råd, man kan give forbrugerne, er, at de
skal aflæse deres vandmåler jævnligt.
Som udgangspunkt bør vandmåleren
kontrolleres én gang hver måned.
Ved jævnlig kontrol opdages utætheder på ledninger eller eventuelle
målerfejl hurtigere, og vandtabet kan
begrænses betydeligt.
Oplysninger på hjemmesiden
Vandværker opfordres til at oplyse
forbrugerne om deres ansvar for måleraflæsning.
FVD har udarbejdet en standardtekst,
som kan kopieres og sættes direkte på
vandværkets hjemmeside.
Teksten findes på FVD’s hjemmeside:
For nemmere at kunne aflæse måleren,
er det vigtigt, at måleren er fri og let tilgængelig. Det vil sige, at målerbrønde
ikke skal tilplantes, og målere i ejendomme ikke bør sættes ind i skabe,
hulrum eller andet, hvor tilgængeligheden kan være begrænset.
fvd.dk > Drift og administration
> Forbruger > Eftergivelse
Hvis utætheder opdages
Hvis en forbruger opdager, at der er
fejl eller utætheder, er det vigtigt at få
afklaret problemet hurtigt.
Foto: Colourbox
Vandforsyningerne kan hjælpe med
det, men det er vigtigt at pointere, at
ejeren selv er ansvarlig for at finde fejlen. Derfor er det også ejeren, der skal
betale omkostningerne herved.
Skulle der være opstået et vandspild
på grund af en skjult lækage, kan
vandforsyningen vælge at godkende
34
vandposten
|
juni 2015
aktiviteter
nyt fra rådgiverne
KENDER DU EFFEKTIVITETSKRAVENE
TIL VANDPUMPER?
Grundfos opfylder de nye krav,
og ifbm. den nye lovgivning har
vi konstrueret nye pumper som er
ca. 10 % mere økonomiske at drifte
end vores ellers så effektive pumper.
Baggrunden
Kravene til miljøvenligt design for energiforbrugende produkter er trådt i kraft. Målet er at støtte bæredygtig udvikling og sikker energiforsyning samt at reducere energiforbruget i hele EU. Kravene til vandpumpers energieffektivitet på
det europæiske marked trådte i kraft i 2013, og den 1. januar
2015 blev disse krav strammet yderligere.
Kravene til vandpumper
EcoDesign-kravene til vandpumper er fastlagt via mindsteeffektivitetsindekset (MEI). En høj MEI-værdi angiver, at det er
en af de mest effektive pumper af denne type og størrelse.
2013-kravene: MEI ≥ 0,10
2015-kravene: MEI ≥ 0,40
februar 2015
|
vandposten
GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk
35
energioptimering
Foto: Colourbox
minitema
Sådan undgår du, at dit vandværk
bruger mere strøm end nødvendigt
Det er dyrt i kroner og ører og ærgerligt for miljøet, hvis man kommer til at bruge mere strøm
end nødvendigt. Med en kogebog fra Lejre Vandråd kan du plukke de lavthængende frugter i dit
arbejde med at spare på vandværkets forbrug af el.
AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
Værktøjet er en kogebog, der hjælper
dig med at registrere dit vandværks
forbrug af energi og virkningsgrad,
dvs. hvor energieffektivt vandværket
er i forhold til, hvad der teoretisk er
opnåeligt. Samtidig hjælper værktøjet
Om kogebogen
I samarbejde med ØLLGAARD
Rådgivende Ingeniører samlede
Lejre Vandråd en række erfaringer
og noget materiale i en kogebog
om energioptimering.
Kogebogen blev til på baggrund
af foredrag og workshops for
medlemmer af Lejre Vandråd.
36
med at vurdere, om der er potentiale
til at spare på strømmen.
flytte vandet end andre – hvis vandet
for eksempel skal transporteres langt.
Sammenlign dit vandværk med
andre vandværker
Med værktøjet kan du samle nogle
nøgletal til benchmarking, så du kan
sammenligne dit eget vandværks
forbrug af strøm med andre vandværker i forskellige størrelser og dermed
reagere, hvis andre vandværker bruger
langt mindre strøm end dit eget.
Behov for renovering?
Værktøjet kan benyttes til at vurdere,
om der er et behov for at renovere
vandværkets elementer, og om der er
et besparelsespotentiale.
Nøgletallene tager højde for, at nogle
vandværker fra ”naturens hånd” bruger
mere strøm end andre.
Forbruget af strøm afhænger dels af
vandværkets størrelse, dels af at nogle
vandværker bruger mere energi til at
”Hvis en pumpe bliver slidt, vil man
kunne se en stigning i elforbruget over
tid, og derfor kan man bruge
oplysningerne om sit elforbrug som
et pejlemærke for, om der kan være
et behov for at renovere”, uddyber
maskinmester Peter Møller fra
ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører, der
har udviklet kogebogen sammen med
Lejre Vandråd.
vandposten
|
juni 2015
Gå efter de lavthængende frugter
Selvom alle vandværker er forskellige,
kan ØLLGAARD alligevel godt give et
par gode råd i kogebogen til, hvordan
man kan reducere sit energiforbrug. De
anbefaler at gå efter de lavt hængende
frugter.
Det kan for eksempel være at:
• slukke for elvarmeren eller affugteren i
de perioder, der ikke er behov for den
• justere et alt for højt udpumpningstryk
• skifte en overdimensioneret pumpe.
På Kattinge Vandværk har man for eksempel fundet frem til en besparelse ved
at plukke en af de lavthængende frugter.
”Vi har en pumpe, som er for stor i
forhold til det behov, vi har. Når vi på et
tidspunkt udskifter pumpen, vil vi købe
en pumpe, der passer til vores behov, så
vi undgår et unødvendigt højt forbrug
af el”, siger formand i Kattinge Vandværk
og medlem af Lejre Vandråd Karsten
Agersted, der sammen med de øvrige
seks vandværker, der deltog i vandrådets
projekt om energioptimering, efterfølgende gik hjem for at kigge på forbruget
af energi.
Du finder kogebogen i energioptimering
på:
fvd.dk > Regioner og vandråd
> Region øst > Vandråd i regionen
> Lejre
Forskellig tilgang på
mellemstore og små
vandværker
Tendensen for de energisparende
tiltag er, at mellemstore værker
umiddelbart kan implementere
visse foranstaltninger for at spare og
vedligeholde.
Derimod venter mindre vandværker
med tiltagene indtil de foretager
nyanskaffelser eller gennemfører
større vedligeholdelsesopgaver.
juni 2015
|
vandposten
25 ÅRS
ERFARING MED
VANDVÆRKER!
Vandværksstyringer med PC-baseret
overvågning og “harmonisk indvinding”.
• Fjernstyring og overvågning
med PC, tablets og smartphones.
• GSM/GPRS kommunikation med boringer,
trykforøgere og målerbrønde m.m.
• Intelligent trykstyring og energioptimering.
• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).
• Rapporter, dag, måned og år.
• Alarmering via SMS og mail.
• Sektionsmålerbrønde.
• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.
• Tryk- reduktion/forøgning.
Alle styre- og
fordelingstavler
bygges på eget
værksted.
Ring og få et uforpligtende besøg!
Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F
w w w .c o n t e c h-a u t o m atic. dk
tlf.: 54 88 44 40
Foto af Helga Olga A´
Boringer
Rensning af boringer med
trykluft samt aktivering med
tryk- og flowsyring
Dykpumper
Næstved Brøndboring ApS
Kontor: Vestre Kaj 16 • 4700 Næstved
Tlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34
Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33
37
minitema
energioptimering
Grundvand som energibank
AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER
Grundvand har en konstant temperatur året rundt på ca. 8 grader C.
Det kan man udnytte til at opvarme
virksomheder og bygninger via varmepumper.
Vandet ledes herefter via en returbrønd tilbage til grundvandet. Tilsvarende kan man om sommeren bruge
grundvandet til afkøling.
I mindre skala kan det også være
relevant for vandværker at bruge en
tilpasset udgave af teknologien.
Teknologien er faktisk så lovende, at
miljøministeren har den med som et
af punkterne i sin ”9 punkts plan”, som
udover beskyttelse af drikkevand også
omfatter initiativer til bedre udnyttelse
af grundvandsressourcen.
ATES-anlæg kombinerer varme og
køling
ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy
Storage) udgør energimæssigt det
største potentiale for brugen af teknologien. Disse anlæg er i princippet
udbyggede grundvandskøleanlæg.
Man bruger det opvarmede grundvand fra kølingen om sommeren til at
opvarme grundvandsmagasinet i den
”varme” boring.
Foto: Colourbox
Teknologien er meget brugt i for
eksempel Holland, men i Danmark er
der stadig relativt få anlæg. Det er dog
ved at ændre sig, og flere virksomheder opvarmer og afkøler ved brug af
grundvand. Københavns Lufthavn har
for eksempel etableret et stort anlæg,
men teknologien kan også anvendes i
gartnerier.
38
vandposten
|
juni 2015
energioptimering
Om vinteren vender man strømningsretningen og pumper således det
”varme” grundvand op. Herved afkøles
grundvandet – ofte til under den
normale grundvandstemperatur – og
derved opbygges der et koldt grundvandsmagasin, som derefter er klar til
den efterfølgende sæson med køling.
Ved at køle grundvandsmagasinet til
en lavere temperatur end den normale
grundvandstemperatur øges kølekapaciteten.
Risiko for mikrobiologisk vækst skal
undgås
Tilladelse til at etablere et anlæg meddeles af kommunen efter bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg
og grundvandskøleanlæg. Tilladelsen
gives på en række vilkår, der blandt
andet skal sikre, at anlægget ikke
udgør en risiko for grundvandskvaliteten, herunder ved at undgå uønsket
mikrobiologisk vækst.
Potentialet for energibesparelser af
anlæggene er på op til 50-60 procent
af byggeriets samlede energiforbrug til
opvarmning og nedkøling.
Ved afledning fra grundvandskøleanlæg via boring til grundvandsmagasinet må afløbstemperaturen derfor ikke
overstige 25 grader C, og gennemsnitligt over en måned må afløbstemperaturen maksimalt ligge på 20 grader.
Forskere har vurderet, at der er potentiale for cirka 400 ATES-anlæg i Danmark. De kan tilsammen give en årlig
el-besparelse, der svarer til cirka 0,4
procent af Danmarks samlede udledning af CO2.
Hvis denne grænse kan hæves uden
fare for øget mikrobiel vækst i grundvandet er der et endnu større potentiale for at bruge teknologien. Om
temperaturgrænsen kan hæves er i
øjeblikket ved at blive undersøgt i et
minitema
miljøteknologiprojekt igangsat af Naturstyrelsen. Hvis resultaterne er positive vil bekendtgørelsen muligvis blive
ændret, og der kan forudses øget brug
af denne klimaneutrale teknologi – til
gavn for miljøet og bestræbelserne for
at nedsætte CO2-udslippet.
Teknologien kan også udnyttes af
vandværker
Teknologien kan i tilpasset form også
anvendes i mindre målestok af vandværker.
Et eksempel på det er beskrevet i
artiklen om Solrød Vandværk, der siden
2012 har haft et anlæg med varmepumpe installeret.
Læs mere på næste side.
Gå ikke over åen
efter vand.
Vores løsninger inden for økonomistyring, bogholderi og
revision giver dig mulighed for at fokusere på det vigtigste.
Kontakt Dorte Bøgelund Olsen på 30 93 55 63 eller
doolsen@deloitte.dk for at høre mere.
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu
juni 2015
|
vandposten
39
minitema
energioptimering
Driftschef Hans Odder fra
Solrød Vandværk står her ved
siden af det jordvarmeanlæg,
der trækker varme ud af det
indvundne drikkevandet.
40
I Solrød
skruer man op
for varmen
med
drikkevand
vandposten
|
juni 2015
energioptimering
minitema
”...når vi spørger forbrugerne på generalforsamlingen, synes de, at det er godt, at vi får
lidt ud af drikkevandet, inden vi pumper det
ud til dem.”
Hans Odder, driftschef på Solrød Vandværk
AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
På Solrød Vandværk kan de roligt
gnide sig i hænderne. Ikke fordi de
fryser om fingrene, men fordi de sparer
45.000 kroner om året ved at benytte
en miljørigtig løsning til at varme
vandværket op.
Vandværket monterede et jordvarmeanlæg i 2012, og anvender derfor en
lille del af det rensede og iltede drikkevand fra hovedledningen i pumpesalen til at varme vandværket op.
Mere nøjagtigt tager de seks kubikmeter vand i timen, som de leder ned i
vandværkets kælder, hvor den såkaldte
varmeveksler henter varme fra drikkevandet, inden det løber tilbage til
resten af vandet i hovedledningen og
pumpes videre ud til forbrugerne i
Solrød – blandt andet til de vand- og
kaffedrikkende ansatte i FVD’s sekretariat.
Tilbage står vandværket med en masse
energi, som benyttes til at opvarme
det 200 kvadratmeter store vandværk.
På Solrød Vandværk
har de fundet en
økonomisk og miljøvenlig
metode til at få varme
i radiatorerne. De
henter nemlig varme
fra drikkevandet, inden
det pumpes videre til
forbrugerne.
juni 2015
|
vandposten
En god investering
Driftschef i Solrød Vandværk Hans Odder og en tidligere kollega begyndte at
designe et jordvarmeanlæg, der passer
godt på drikkevandskvaliteten, fordi
vandværkets bestyrelse gik og talte om
en artikel i Vandposten, der handler
om at udvinde energi fra drikkevand.
Da anlægget til 255.000 kroner var
designet, godkendt af kommunen og
monteret, erfarede vandværkfolkene,
at anlægget tilmed var driftssikkert.
Driftschefen på Solrød Vandværk er
meget tilfreds med anlægget:
”Jeg synes, at det har været en god
investering. Og når vi spørger forbrugerne på generalforsamlingen, synes
de, at det er godt, at vi får lidt ud af
drikkevandet, inden vi pumper det ud
til dem. For det er jo også deres penge,
vi sparer”, siger driftschef Hans Odder.
Formentligt det første vandværk
Vandværksfolkene på Solrød Vandværk
er formentlig de første til fyre op for
varmen ved hjælp af drikkevand, og
de vil gerne dele deres erfaringer med
andre og give gode råd:
”Start med at tage en dialog med kommunen, som skal godkende anlægget.
Og alle, der er nysgerrige efter at høre
mere, er meget velkomne til at ringe.
Vi laver også gerne en fremvisning
for myndighedspersoner”, siger Hans
Odder.
Hans Odder kan kontaktes på
telefon 5614 0193.
Om jordvarmeanlægget
Anlægget er af typen Viessmann
Vitocal 300
Der pumpes 6 m³ pr. time (vandværket udpumper 2.000 m³ pr.
døgn) til veksleren. Vandværkets
udpumpningsanlæg er trykstyret
og holder et konstant tryk på 2,7
bar, +/- 0,2 bar.
41
minitema
samarbejde mellem kommune og vandværk
Det gode samarbejde mellem
kommune og vandværk
Hvordan etablerer man et godt samarbejde mellem kommune og vandværk? Vi besøger
Vordingborg Kommune og Stensved Vandværk for at få deres bud.
AF MATHILDE HEMMINGSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
I Vordingborg Kommune vil man de
forbrugerejede vandværker. Man vil
dem så meget, at den decentrale
vandforsyning er skrevet ind i kommuneplanen.
medarbejder i Vordingborg Kommune
og har arbejdet med vand i 15 år. For
Hanne er det vigtigt, at vandværkerne
bruger hende og de øvrige medarbejdere i forvaltningen.
”Men de skal være velfungerende”, påpeger Hanne Jørgensen, der er miljø-
”Vandværkerne skal have faglig støtte,
så de kan træffe gode valg”, siger hun.
Tidligere har samarbejdet mellem
vandværker og kommune været præget af mistillid, men Hanne oplever, at
der er mere tillid i samarbejdet i dag.
”Vi hjælper vandværkerne, og derfor
tager de kontakt til os”, forklarer hun.
Når Hanne eller en af hendes to kollegaer skal på teknisk tilsyn på et vandværk, er samarbejdet derfor i fokus.
Ifølge loven skal besøget varsles med
14 dage, men i Vordingborg tages der
flere hensyn. Hvis høsten for eksempel
står for døren, så kan et teknisk tilsyn
godt rykkes en måned.
”Det er jo ikke så afgørende, om jeg
tager Per eller Peter først”, forklarer
Hanne.
Kurser styrker samarbejdet
Siden bekendtgørelsen om kvalitetssikring trådte i kraft i februar 2013 har
flere af vandværkernes bestyrelser og
vandværkspassere været på kurser, og
det har ifølge Hanne haft en positiv
effekt på samarbejdet.
”Nu ved bestyrelser og vandværkspassere mere om vandværksdrift, hygiejne
og teknik. Så kan vi gå i faglig dialog
om at løse nogle af de problemer, som
vandværkerne står med”, fortæller hun.
“Vi kan ikke lave
godt vand uden
hinanden”, siger
Hanne Jørgensen fra
Vordingborg
Kommune
42
Hanne Jørgensen mærker også, at der
er en ny generation af vandværksfolk
på vej. Den nye generation bruger
mere it, og Hanne kan se, at man
kan udvikle systemerne, så det bliver
endnu lettere at få adgang til de rette
informationer.
vandposten
|
juni 2015
”Det vil spare både vandværket og kommunen tid”, fortæller hun, ”Og det kan
skabe endnu bedre vilkår for samarbejdet”.
Sammen kan vi levere godt vand
For Hanne er det afgørende, at alle
vandværker leverer kvalitetsvand til kommunens borgere. Og hun er indstillet på
at støtte vandværkerne, så de kan løfte
denne opgave. En opgave, der tilbage i
2006-2007 ikke blev løst tilfredsstillende.
”Vi har nok desværre Danmarksrekord i
kogeanbefalinger. Vi havde et vandværk,
der i et helt år leverede vand, som forbrugerne skulle koge”. Hanne smiler og rykker
frem på stolen for at understrege, at sådan
er det ikke længere.
RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE
Læs mere på www.jh-dyk.dk
• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere
• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere
Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.
Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke.
Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.
Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.
”Uanset om man leverer vand til mange
eller få forbrugere, så skal vandet have en
ordentlig kvalitet”, slutter hun.
Gode råd til et godt
samarbejde
JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller
for vandværker i hele landet.
Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000
jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk
1 Gå efter kvalificeret hjælp fra konsulenter og håndværkere.
2 Giv den driftsansvarlige økonomisk
råderum.
3 Tag de relevante kurser, så du forstår
vandværksdrift.
4 Brug din viden til at stille krav til
konsulenter og håndværkere.
5 Husk: Vi står sammen om at levere
godt drikkevand.
Om drikkevand
i Vordingborg
Vordingborg Kommunes 81 almene
og ikke almene vandværker leverer
vand til godt 46.000 borgere.
Kommunen har tre miljømedarbejdere: En ingeniør, en biolog og en
miljøteknikker.
juni 2015
|
vandposten
43
minitema
samarbejde mellem kommune og vandværk
Stensved Vandværk:
God dialog er i centrum
AF MATHILDE HEMMINGSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
Stensved Vandværk ligger på en
villavej i udkanten af Stensved på
Sydsjælland. Frank Gamsbøl, der er
driftsansvarlig og har arbejdet på
Stensved Vandværk i 12 år, tager imod
os sammen med Ove Bang Christensen, der har været formand i to år og er
pensioneret lærer. Hanne Jørgensen fra
Vordingborg Kommune er også med.
Frank lægger ud. Han fortæller om
sidst, han skulle samarbejde med kommunen. Han rykker over til computeren og finder et elektronisk kort frem,
som han viser os.
Stensved Vandværk skal overtage et
nabovandværks forbrugere, ledningsnet og forsyningspligt. I den forbindelse har Frank brug for et elektronisk kort
over nabovandværkets område. Men
det er ikke til at få fat i et relevant kort.
”Så ringede jeg til kommunen og fik
et kort. Men kortet var ikke i den rette
projektion, og vandledningerne manglede”, forklarer Frank, imens han ryster
på hovedet og smiler.
Efter mange anstrengelser endte Frank
med at hyre en landinspektør, der
kunne danne et brugbart kort over
området og hovedledningerne. Det er
stadig ikke helt så præcist, som Frank
kunne ønske sig, og det kræver stadig
en del efterarbejde.
Løser problemerne sammen
Da Stensved Vandværk skulle forhandle en aftale på plads om en forbindelsesledning til et nabovandværk, hjalp
Hanne Jørgensen, der er miljømedarbejder i kommunen, med at læse
kontrakterne igennem.
”Det var I også flinke til”, fortæller Ove.
Han har flere eksempler på det gode
samarbejde mellem Stensved Vandværk og Vordingborg Kommune.
Da et regneark viste, at Stensved
Vandværk producerede 30 procent for
lidt vand, fik Hanne og Ove en snak om
det, og fandt hurtigt frem til, at noget
ikke stemte. Ove fik regnearket til gennemsyn og fandt frem til fejlene.
”Et regneark er jo ikke bedre end de
tal, vi putter i dem”, smiler Ove og
fortæller, at vandværket reelt havde 30
procent reserve.
Da kommunen udarbejdede vandindsatsplaner, fik Ove beskrivelsen af
vandværket til gennemlæsning. I Oves
beskrivelser af samarbejdet med kommunen går åbenhed og dialog igen.
”Det vigtigste er, at vi får en god snak
om problemerne, når de er der”, fortæller han.
Hygiejnekursus gav anledning til ny
indretning
Ove fortæller, at Frank sidste år var på
FVD’s kursus i hygiejne og vandværksdrift. Frank nikker og fortæller, hvordan
han har fået indrettet vandværket
mere hygiejnisk.
Foto: Mathilde Hemmingsen, FVD
”Før gik man for eksempel igennem
pumperummet, når man skulle på
toilettet”.
44
Frank laver en fejende bevægelse med
armen, der angiver den tidligere vej til
toilettet.
”Nu er døren flyttet”, forklarer han og
peger på den nye dør.
Frank Gamsbøl ved
vandværkets computer.
Tidligere blev pumperummet også
brugt til at opbevare reservedele,
vandposten
|
juni 2015
samarbejde mellem kommune og vandværk
Foto: Mathilde Hemmingsen, FVD
Frank Gamsbøl, Hanne Jørgensen og Ove Bang
Christensen foran Stensved Vandværk
vejledninger og papirer, men nu er der
blevet ryddet op og smidt ud.
”Det er blevet meget lettere at servicere”, forklarer han.
Da det dryppede fra taget
Stensved Vandværk er fra 1968. ”Det er
svært med et ældre vandværk. Det giver nogle udfordringer”, fortæller Ove,
og begynder historien om dengang,
for et par år tilbage, da der blev fundet
coliforme bakterier i vandet, fordi en
gammel reparation på taget var blevet
utæt.
”Når sådan noget sker, så ringer vi til
Hanne, så finder vi ud af det”, fortæller
han.
juni 2015
minitema
|
vandposten
”Hvis vi har en plan, så har I været tilfredse”, siger han og kigger på Hanne,
der nikker. Så smiler han og tilføjer
”Men nu har vi fået Tethys”. Hanne er
hurtig og tilføjer med et smil, ”Og så
bliver taget aldrig utæt mere?”.
foran vandværket. Hanne, Ove og
Frank skal måske snart ses igen.
For senere på måneden afholdes
Naturstyrelsens informationsmøde om
grundvandskortlægning af Sydsjælland.
Frank sætter sig til computeren igen.
Han viser, hvordan Tethys er med til at
sikre, at taget ikke bliver utæt igen.
”Nu tjekker jeg taget en gang i kvartalet, så der er system i det”, forklarer han.
Han viser, hvordan han en gang hver
tredje måned automatisk får en besked
om, at det er tid til at se taget efter.
Humøret er højt, da vi slutter rundturen af på græsplænen i solskinnet
Stensved vandværk
• • • • • Etableret i 1968
Råvandsindvinding: ca. 70.000 m3 fra tre boringer
Vandbehandling: Afblæsning samt for- og efterfiltrering
Storforbrugere: ingen
Forbrugere Ca. 1.000
45
minitema
samarbejde mellem kommune og vandværk
Gode råd, når
kommunen
kommer på tilsyn
Tjek
tilsynsskemaet før
kommunen kommer
Det er kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningernes
drift og indretning. Og det er den enkelte kommune selv, der
tilrettelægger tilsynet. Tilsynet med vandets kvalitet er fastsat
i et helt konkret analyseprogram og behandles ikke i denne
artikel.
Tilsynslisten opremser de punkter,
der bør gennemgås, og omfatter
en række spørgsmål tilknyttet både
boringen, boringens placering og
råvandsledningen.
Herefter går turen videre til
vandværket, hvor der også stilles
en lang række spørgsmål til
bygningens vedligeholdelsesstand,
filteranlægget og rentvandsbeholderen.
AF JULIE RABØLLE, RÅDGIVER
Da det kommunale tilsyn omfatter
mange forskellige områder, har kommunen ikke mulighed for at tjekke alt
på et enkelt tilsyn.
Nogle kommuner vil derfor vælge
forskelligt fokus eller indsatsområde
fra gang til gang. Andre kommuner vil
bruge et fast tilsynsskema, som fører
dem forbi almindeligt forekommende
problemer - typisk med fokus på
hygiejne.
Hvad er det gode tilsyn
Kommunen kan kommentere alt med
relevans for vandforsyningen. Et godt
tilsyn er præget af dialog mellem parterne, og alle vandforsyningens forhold
kan indgå i samtalen.
Meningen med tilsynet er, at vandværket fortsat skal levere godt vand til
forbrugerne. Det gode tilsyn bekræfter
de bedste i, at de gør det rette. Det
gode tilsyn hjælper de mindre gode til
at forbedre sig.
Gode råd til tilsynet
Det er altid en god ide at sørge for, at
tilsynet er med til at udveksle ny viden
og ideer til initiativer, som vandforsy46
Der findes et tilsynsskema i Naturstyrelsens vejledning fra maj 2015
om kommunernes tekniske tilsyn
med vandforsyningsanlæg.
ningen kan indarbejde i langtidsplanlægningen.
Det vigtigste råd må dog være, at
gå efter ”den gode dialog”. Et tilsyn
skal normalt varsles mindst 14 dage i
forvejen, og den tid kan jo bruges til at
forberede tilsynet.
Det er derfor godt at være forberedt - tjek selv hvilke spørgsmål
kommunen kan stille.
Vejledningen kan du finde på
www.naturstyrelsen.dk
Eksempelvis kan man prøve at tale
med kommunen inden tilsynet, så
man er godt forberedt på gennemgangen af det tekniske anlæg.
Alle driftsansvarlige på vandværker
skulle ved udgangen af 2014 have
gennemgået et drift- og hygiejnekursus, og efter kvalitetsbekendtgørelsen
er der nu fastsat krav om et kvalitetssikringssystem for vandværker, der
3
udpumper over 17.000 m .
Det vil være oplagt, at lade kvalitetssikringssystemet indgå i tilsynsarbejdet.
Er der beplantning eller trærødder tæt
på rentvandsbeholderen?
Det er en af de ting, som registreres i
tilsynsrapporten ved et kommunalt
tilsyn.
vandposten
|
juni 2015
Nyt o
runde fø m
dselsdag
e,
jubilæer,
nye drift
sledere o
g
bestyrels
esmedlem
mer
Navnenyt i FVD
Meld g
e
navnes rne
tof ind
til FVD
p
fvd@fv å
d.dk
Ny medarbejder i FVD
Mathilde Hemmingsen
Kommunikationsmedarbejder, cand.comm. (Barselsvikar)
Jeg er kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet (2008). Siden har jeg arbejdet
som kommunikationsmedarbejder i Børnerådet og som kommunikationskonsulent i
Kinnerup Care.
Jeg skal være en del af FVD’s kommunikationsteam frem til april 2016, hvor jeg blandt
andet skal sikre gode historier i Vandposten og pressen.
Skal dit vandværk skal være med i en beredskabsøvelse, får I besøg af en politiker, eller
skal I have etableret en ny boring? Det kan måske blive en god historie til Vandposten,
som andre kan have gavn af at læse.
Kontakt mig på mah@fvd.dk med dine idéer.






Tilstandsrapporter
Ideoplæg og proceslayout
Ny bygning og renovering
Maskinudrustning
Montage og service
El og SRO
 Energioptimering
Rentvandstanke
Vand og Teknik er klar med råd og vejledning, når det gælder
renovering og ombygning af jeres rentvandstanke enten i rustfri
eller beton

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: info@vandogteknik.dk
juni 2015
|
vandposten
47
tethys
temaaften om ledelsessystem
Vandværksfolk får
hjælp til at komme
godt i gang med Tethys
Hvordan er det lige, at man opretter opgaver i Tethys? Eller benytter Tethys i det hele taget?
Det fik vandværksfolk fra 11 forskellige vandværker hjælp til på en temaaften om det digitale
ledelsesværktøj.
Foto: Stine Bærentzen, FVD
AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
Region Øst har indtil videre holdt fem temaaftener om Tethys. 97 personer fra 52 vandværker har deltaget på temaaftenerne.
48
vandposten
|
juni 2015
temaaften ledelsessystem
For driftsbestyrer Bjarne Kristensen fra
Køng Vandværk gav det god mening at
tage turen til Hillerød for at deltage i en
temaaften om Tethys.
Bjarne anskaffede sig ledelsessystemet
Tethys for et halvt år siden. Og selvom
han allerede er i gang med det, fordi han
har prøvet sig frem og fået lidt vejledning i det, vil han gerne lære mere.
”Jeg kommer fra et lille vandværk, og
derfor har jeg ikke behov for at lære alt
det, som Tethys kan. Men jeg vil gerne
lære dét, som jeg kan bruge til noget”,
siger Bjarne Kristensen, der sidder klar
med sin bærbare for at lære nyt.
Inspiration og brugbar viden
Bjarne deltager i temaaftenen sammen
med vandværksfolk fra 11 forskellige
vandværker.
Temaaftenen er arrangeret af Region Øst
for at give inspiration til nye brugere af
Tethys og til vandværksfolk som Bjarne,
der gerne vil lære lidt mere.
Og som aftenen skrider frem, bliver
vandværksfolkene blandt andet under-
vist i at oprette et vandværk i Tethys,
oprette opgaver og udarbejde en risikovurdering.
Undervisningen faldt i god jord hos
Bjarne:
”Jeg synes, at kurset var rigtig godt. Man
fik stillet sin nysgerrighed, fordi der var
gode muligheder for at stille spørgsmål”,
siger Bjarne Kristiansen, der især var
glad for undervisningen i, hvordan man
benytter Tethys i sikkerhedsarbejdet på
vandværket.
tethys
Konkurrence:
Har du en
lys idé til et
nyt kursus?
Hvis Bjarne Kristiansen hen ad vejen får
flere spørgsmål om Tethys, er der gode
muligheder for at få dem besvaret.
Deltagerne på temaaftenen fik nemlig
udleveret telefonnumre på hinanden, så
de har mulighed for at komme i kontakt,
så de efterfølgende kan hjælpe hinanden.
Samtidig har deltagerne og alle andre
brugere af Tethys mulighed for få telefonisk support ved at ringe til Tethys på
telefon 72 30 10 79.
Nu har du alletiders chance for at
give nogle gode indspark til, hvilke
kurser FVD skal udbyde.
Synes du for eksempel, at vi
mangler et halvdagskursus om
tilbagestrømningssikringer? Eller
hvad med et kursus på flere dage
om forureningsrisici i en vandforsyning?
Kom med på temaaften
Ønsker du at melde dig til en temaaften i Region Øst og Region Syd?
Så klik dig ind på Arrangementer på www.fvd.dk for at se, om der er et
kursus nær dig.
Region Øst arrangerer flere aftener efter sommerferien
Ellers er du altid velkommen til at kontakte kursuskoordinator i FVD,
Connie Valbjørn for at høre nærmere.
Du har også mulighed for at modtage to timers gratis introduktion til
systemet på dit eget vandværk.
Kontakt Tethys på 72 30 10 79 for at aftale nærmere.
juni 2015
|
vandposten
Så send dit forslag til os inden den
1. august 2015 og deltag i lodtrækningen om tre flasker rødvin.
Vinderen offentliggøres i
september-udgaven af
Vandposten.
Sådan deltager du
Du kan benytte formularen på
FVD’s hjemmeside til at sende
forslaget.
Formularen ligger på fvd.dk under
punktet:
Medlemsfordele > Kurser
> Kursusønsker
49
annonce
OVERBLIK OG STRUKTUR
I DAGLIGDAGEN
Tethys hjælper dig med at holde styr
på de daglige opgaver. Du planlægger
selv hvad der skal gøres og hvor tit. Derefter vil systemet automatisk minde dig
om, hvornår de enkelte opgaver skal
udføres.
Overhold miljøministeriets krav
Tethys hjælper dig med at lave den nødvendige dokumentation for at overholde miljøministeriets krav til kvalitetssikring. Systemet holder automatisk øje
med, hvilke opgaver der udføres og
samtidig dokumenteres handlingsplanen for dine risikovurderinger.
Nemt at bruge
Tilgængeligt overalt
Vi er selv vandværksfolk hos Tethys Derfor behøver du ikke at være IT-ekspert for at komme i gang. Vi giver dig
en grundig introduktion til systemet og
skulle det være nødvendigt, står vi klar
ved telefonen for at hjælpe.
Tethys er et webbaseret værktøj. Det
betyder at det ikke kræver installation
på hverken din pc, tablet eller telefon
for at virke. Du kan logge ind fra enhver
enhed og være i gang med værktøjet
med det samme.
Automatisk backup og opdatering
Hold øje med udviklingen
Der er ingen opdatering eller service
nødvendig når du bruger Tethys, hvilket betyder du altid har den nyeste
version. Derudover laver vi omfattende
backup af alt dit data, så intet går tabt,
hvis der skulle ske fejl.
Når du udfører en opgave, kan du registrere dine målinger i systemet. Derefter viser systemet tallene i overskuelige grafer. Det betyder at du let kan se
fremskridtet i målingerne og holde øje
med udviklingen af dine tiltag.
annonce
Tethys virker både på din smartphone, tablet og desktop pc. Du har altid fuld adgang
til Tethys - også når du sidder derhjemme.
Kurser fra FVD
“Tethys har givet os overblik
over hverdagen og sparet os
for en masse dobbeltarbejde.
Det er absolut den nemmeste
måde at kvalitetssikre.”
FVD afholder løbende kurser i
Tethys. Du vil på kurserne lære
at komme igang med Tethys og
arbejde med dit eget vandværk.
Underviseren demonstrerer de
enkle arbejdsgange og du vil
selv få mulighed for at prøve det.
Se kommende kurser på:
www.fvd.dk
- Jens Kruse Madsen, Klinting Vandværk
Carsten hjælper dig i gang
Du kan prøve Tethys gratis de første 30
dage, inden du beslutter dig. Vi tilbyder
i den forbindelse 2 timers gratis introduktion på dit eget vandværk. Carsten
viser dig hvordan systemet kan fungere
i din hverdag, og hjælper med at få sat
de første opgaver i gang i selve systemet.
Ring til Carsten Simonsen på telefon
22 49 98 83 for at komme i gang, eller
læs mere på www.tethys.dk.
Carsten T. Simonsen
System Integrator
Telefon: 72 30 10 79
Direkte: 22 49 98 83
E-mail: carsten@tethys.dk
www.tethys.dk
nyt fra vandværkerne
skovrejsning sikrer grundvand
Foto: Mette Kingod, FVD
Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk, Værebro
Vandværk, Naturstyrelsen, HOFOR og Roskilde Vandværk
underskrev samarbejdsaftalen om Gulddysse Skov
Unik aftale om skovrejsning
sikrer grundvandet i Roskilde
Der var feststemning på Gulddysse Kulturgård ved Jyllinge i maj. Champagneglassene var fundet
frem, men det var det dejligste rene og kolde postevand, der blev skålet i, da aftalen om at sikre
mere skov og rent vand blev underskrevet.
AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
En helt unik aftale er indgået mellem
Naturstyrelsen og seks forbrugerejede
vandværker omkring Gulddysse Skov
og Roskilde Kommune. Parternes
underskrift baner vejen for mere skov
og rent vand.
”Det er første gang i danmarkshistorien, at vi ser sådan et samarbejde,
hvor små vandværker går ind og løfter
sådan et stort projekt med skovrejsning”, siger Anne-Marie Kristensen fra
Jyllinge Vandværk.
52
”Skovrejsning er en rigtig god måde
at beskytte grund- og drikkevandet
på, fordi der ikke bruges gødning og
pesticider på arealer, der lægges ud til
ny skov.
På den måde garanterer vi rent vand
de næste 100 år, ligesom dyre- og
plantelivet får meget bedre livsvilkår”, lyder det fra en glad Anne-Marie
Kristensen.
Selv om man er lille, kan man godt
udrette noget stort
”Jeg er stolt af at være med til at få
sådan et stort projekt, der sikrer rent
grundvand de næste 100 år, i hus.
Forhåbentlig kan vi være med til at inspirere andre vandværker til noget lignende. I hvert fald beviser dette, at selv
om man er lille, kan man godt udrette
noget stort”, stor-smiler Anne-Marie.
Anne-Marie har været tovholder på
projektet sammen med Jens Stærnvandposten
|
juni 2015
skovrejsning sikrer grundvand
nyt fra vandværkerne
Om skovrejsningen
Naturstyrelsen, seks vandværker omkring Gulddysse Skov og Roskilde Kommune har underskrevet en aftale om
at videreudvikle Gulddysse Skov mellem Jyllinge og Gundsømagle.
De arealer, der skal omslægges
til skov er i dag marker, råstofområder og juletræsplantage.
Når de bliver en del af skoven,
bliver der ikke brugt gødning og
sprøjtemidler, og dermed er drikkevandsressourcerne garanteret
de næste 100 år, ligesom dyre- og
plantelivet får bedre livsvilkår.
Samtidig blev der indgået en tillægsaftale mellem Naturstyrelsen,
HOFOR og Roskilde Kommune om
skovrejsning på 10 hektar jord i
det nordøstlige hjørne af Gulddysse Skov. HOFOR betaler hele
udgiften til køb af dette areal.
Alt i alt er målet at etablere 78
hektar ny skov i Gulddysse.
Sammen har de stået for at vejre stemningen blandt parterne, at planlægge
møder, hvor den konkrete skovrejsningsindsats blev debatteret, samt
hvordan udgifterne til at finansiere
projektet kunne fordeles.
En samlet Gulddysse Skov
Samarbejdsaftalen dækker den eksisterende Gulddysse Skov og yderligere
68 hektar, som i de kommende år skal
opkøbes og omlægges til skov.
Udgifterne til at købe arealerne fordeles med 20 pct. til de seks vandværker, 40 pct. til Roskilde Kommune og
40 pct. til Naturstyrelsen. Med den
underskrevne aftale er alt parat til, at
der kan handles hurtigt, når nye arealer
kommer til salg.
De seks forbrugerejede vandværker,
der er med i projektet er Jyllinge
Vandværk, Gundsømagle Vandværk,
Jyllingehøj Vandværk, Nordmarken
juni 2015
|
vandposten
Vandværk, Værebro Vandværk og
Kastaniehøj Vandværk.
Desuden Naturstyrelsen og Roskilde
Kommune.
”Ikke nok med at vi sikrer rent drikkevand til vores børn og børnebørn,
så bidrager skovrejsningen også til
mange flere naturoplevelser til de
mange beboere i vores lokalområde”,
siger Annette Kristensen.
Annette Kristensen, som de seneste
22 år har været formand i Kastaniehøj
Vandværk, er også meget glad for
aftalen.
Anne-Marie Kristensen fra Jyllinge Vandværk
skriver under på samarbejdsaftalen om Gulddysse Skov
Foto: Mette Kingod, FVD
dahl fra Roskilde Kommune og Kim
Søderlund, skovridder med det strategiske ansvar for Gulddysse Skov for
Naturstyrelsen.
53
nyt fra vandværkerne
servicekoncept til salg
Hammel Vandværk leverer
service til andre vandværker
Hammel Vandværk i Midtjylland har et godt tilbud til andre vandværker. Et servicekoncept, der
indeholder alle relevante services og ydelser, der skal til for at drive et vandværk optimalt.
AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
”Det hele startede for nogle år siden”,
fortæller Tommy Sørensen, der blev
arvtageren af formandsposten i Hammel Vandværk.
Tommy havde en fælles vision med
resten af bestyrelsen om, at Hammel
Vandværk skal være det bedst drevne
vandværk i Favrskov Kommune – og
meget gerne et miljøbevidst et af slagsen. Bestyrelsen har derfor formuleret
en strategi, der skal sikre, at visionen
bliver til virkelighed.
”Da vores vandværksbestyrer vil gå
på pension om to til tre år, ønskede
vi i bestyrelsen at få overblik over,
hvilke og hvor mange opgaver, der
hører med til at drive et effektivt og
miljøvenligt vandværk, og ikke mindst
hvilke kompetencer personalet skal
have”, fortæller Tommy Sørensen.
Servicekoncept til salg
Ud fra devisen: ”Hvis vi har brug for
dette, så er der helt sikkert andre værker, der har samme behov”. Og sådan
voksede ideen om det servicekoncept,
som Hammel Vandværk tilbyder.
”I vores ordrebog har vi serviceaftaler
med to vandværker – Sall Vandværk og
Skjød Vandværk. Værker, som vi kender
særdeles godt, da vi leverer vand til
dem. Derudover har vi en hensigtserklæring med endnu et vandværk
– Laurbjerg Vandværk – om på sigt at
overtage driften, når den nuværende
vandværkspasser vælger at gå på pension”, siger Tommy.
Men hvad går servicekonceptet ud
på?
”Det korte svar er: Vi sælger al den
viden, vi har, om vandværksdrift fra A
til Z. Vores personale har taget alle lovpligtige kurser om hygiejne og drift, og
da vi selv kommer med sterilt værktøj
er hygiejnen i højsæde, når vi arbejder
på installationerne. Det betyder, at vi
samtidig leverer tryghed med en god
nattesøvn som sidegevinst til vores
kunder”, siger Tommy.
Hammel Vandværks tilbyder også en
vagtordning 24 timer i døgnet 365
Om vandværket
Hammel Vandværks vision
Hammel Vandværk ligger i Favrskov
Kommune
Vi vil være det bedste og mest miljøbevidste vandværk i Favrskov Kommune.
Forbrugere: Ca. 3.300 stk.
Vi vil producere vand af høj kvalitet ved lavest mulige omkostninger.
Kubikmeter: Over 200.000 m3 og er
reguleret af vandsektorloven.
Hvis du ønsker yderligere informationer om servicekonceptet, som
Hammel Vandværk har udviklet,
kan du kontakte Tommy Sørensen
på mail gran@c.dk eller
mobil 41 72 31 04.
54
”Da overblikket var komplet, kunne
vi godt se, at vi stod overfor et valg.
Skulle vi udlicitere opgaverne eller
løse dem selv. Helt grundlæggende
lægger vi vægt på at vores personale
har engagement og ejerskab til opgaverne. Så valget var ikke svært. Det var
nødvendigt at tænke ud af boksen, for
at det hele kan køre rundt økonomisk”,
fortæller Tommy.
Mission:
Hammel Vandværks målsætning
Skabe et servicekoncept og sælge dette til andre vandværker i Favrskov
Kommune.
Vi bestræber os konstant på at finde de mest miljøvenlige løsninger og den
bedst mulige udnyttelse af alle ressourcer.
Vi prioriterer et højt serviceniveau, samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vi vil implementere kvalitetsstyring,
og dermed fastholde stabil drift og høj vandkvalitet.
vandposten
|
juni 2015
servicekoncept til salg
dage om året. Ryger der et vandrør
midt om natten, er hjælpen hurtigt
inde for rækkevidde. Desuden råder
Hammel Vandværk over udstyr til
lækagesøgning og svejseopgaver. Og
for at fuldende konceptet har Hammel
Vandværk opbygget et
velassocieret varelager, der eksempelvis rummer stophaner.
Servicekonceptet er fleksibelt og kan
købes som en samlet pakke med ydelser eller stykvis efter behov.
”Selv om vi leverer servicen, så er det
bestyrelserne i vandværkerne, der
har ansvaret over for forbrugerne og
myndighederne”, siger Tommy og
pointerer, at det ikke er hovedformålet
at overtage de vandværker, som Hammel Vandværk servicerer, men kunne
det være til fordel for begge, er det
bestemt ikke udelukket.
Det her en ren forretning – en win win
for begge parter. På de små vandværker, som vi på den ene eller anden
måde servicerer, er det formændene,
der står for driften. Hver gang de
bruger en time på vandværket, skal de
kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste. En aftale med os sikrer mere sikkerhed og øjeblikkelig handling, hvis der
opstår problemer, ” siger Tommy.
Klar til flere opgaver
Personalet på Hammel Vandværk
tæller på nuværende tidspunkt to
fuldtidsansatte driftsfolk og en person,
der indgår i vagtordningen. Desuden
entreres der med en ekstern administrativ medarbejder på halv tid. I øjeblikket overvejes det dog, om Hammel
Vandværk kan skaffe opgaver nok til at
ansætte eget kontorpersonale.
”Vi har været i gang i ca. et års tid, og
vi har aftaler med to vandværker og en
hensigtserklæring med endnu et. Så
det må siges at være en succes. Det er
klart, at når man starter noget nyt, så
skal der justeres lidt her og der, men
nu føler vi os parat til at markedsføre
vores servicekoncept til en bredere
kreds af vandværker”, siger Tommy
Sørensen.
juni 2015
|
vandposten
nyt fra vandværkerne
Foto: Midtjyllands Avis
Miljøbevidstheden er
i højsæde på
Hammel Vandværk
Hammel Vandværk prioriterer miljøvenlige løsninger uden at gå
på kompromis med drikkevandssikkerheden.
AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
”I 2014 fik vi monteret solceller, og vi
er så småt begyndt at måle på miljøgevinsten. Allerede i april kunne vi
konstatere, at solcellerne bidrager til
halvdelen af den strøm, vi bruger til
at drive vandværket. Det tegner godt
for den kommende tid, for vi har det
største vandforbrug, når solen skinner
allermest”, siger Tommy, og fortæller, at solcelleanlægget er estimeret
til at være tjent ind på 12 år. ”Vi har
stort fokus på høj kvalitet og går ikke
på kompromis med drikkevandssikkerheden, når vi vælger produkter og
materialer”, siger Tommy.
Kalk en udfordring
”Der er meget kalk i vandet her hos os,
og hvis vi kan bidrage med tiltag, der
kan nedsætte sæbeforbrug i forbrugernes vaskemaskiner og midler til at
afkalke kaffemaskiner, er det et godt
miljøtiltag.
i vores vandværk”, fortæller Tommy,
der mener, at dokumentationen for
effekten er ved at være god nok til at
forsvare investeringen.
Blå Bog
I 2010 kom Tommy Sørensen på
opfordring ind i bestyrelsen i
Hammel Vandværk. Det første år
som suppleant og allerede året
efter blev han formand.
Tommy Sørensen har i 30 år
beskæftiget sig med vandværker
gennem sine ansættelser i flere
forskellige firmaer, der leverer
produkter og ydelser til vandbranchen. De seneste tre år som
salgschef i Sanistål.
Derfor undersøger vi fordele og ulemper ved for at indføre ”Kalkknuseren”
55
nyt fra vandværkerne
kampagne: sprøjtefri have
Malling Vandværk:
Sådan har vi spredt budskabet
om at droppe sprøjtegifte i haven
I Malling griber vandværkets driftsleder Anders Kaa enhver mulighed for at sprede budskabet
om, at det er bedst at droppe sprøjtemidlerne i haven.
AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
På tredje år er Malling Vandværk en
aktiv spiller i kampagnen ”Sprøjtefri
have” og har efterhånden samlet
erfaringer om, hvordan man bedst får
forbrugerne i tale.
”Vandets Dag den 22. marts markerede
vi med et åbent hus-arrangement på
vandværket. Vi henter vores grundvand i et område, hvor der er store
arealer, der er særligt sårbare over
for forurening, så derfor skal vi passe
godt på grundvandet. Til åbent husarrangementet i år havde vi sørget for
kampagnefoldere og
klistermærker, som folk kunne tage”,
fortæller Anderes Kaa, der ud over at
styre driften på vandværket også er
bestyrelsesmedlem.
Tilbyd et bolsje og inviter til dialog
Har du gode råd til andre vandværker
om, hvad der virker, når budskabet om
at lade sprøjtegiftene stå, skal spredes?
Åbent hus-arrangementet var en succes og rigtig mange af vandværkets
1.850 forbrugere lagde vejen forbi.
”Ja, det har jeg. Først og fremmest vil
jeg sige, at man skal blive ved og ved,
og så lige blive ved en gang til”, siger
Anders Kaa og fortæller, at de yngre
beboere er mere tilbøjelige til at lytte,
end den ældre generation.
”Det er godt, at der generelt er interesse for vores vandværk”, siger Anders
Kaa.
”Vi forsøger at møde forbrugerne, dér
hvor de er. For eksempel står vi af
og til foran Brugsen og inviterer
til en snak om, at sprøjtegifte er
en trussel mod vores grundvand”,
siger Anders Kaa.
Side
1-4
Anders har et godt tip. Fyld lommen med bolsjer.
iklet af
.
Materialet er udv
rkerne i Aarhus
VPU - vandvæ
/Sprojtefri
.com
ook
ceb
Se www.fa
Et eller andet
payoff
Have
lte af.
være meget sto
vi noget, vi kan
kevand.
I Danmark har
dejligt, rent drik
og
igt
bill
af
r
at have.
Vi har masse
blive ved med haven sprøjtefri.
Og det skal vi
ing - gør
en fælles beslutn
Der er brug for
56
”Et bolsje har en god tiltrækningskraft, og mens forbrugerne
gumler løs, så får jeg lejlighed til
at fortælle om, at det har negative konsekvenser for vores fælles grundvand, hvis vi uhæmmet bliver ved med at bruge
sprøjtegifte til at bekæmpe
skvadderkål og mælkebøtter i
vores haver. Og så er dialogen
jo i gang”, siger Anders.
vandposten
|
juni 2015
kampagne: sprøjtefri have
Der er masser af anledninger
Anders Kaa og hans kolleger på Malling Vandværk tænker altid i anledninger til, hvordan de kan sprede budskabet om at lade sprøjtegiftene stå.
Og der ér faktisk mange arrangementer og anledninger, man kan koble sig
på for eksempel byfester og Grundlovsdag-arrangementer.
På Malling Vandværk forpasses ikke en
chance for at sprede budskabet, når de
alligevel er i direkte kontakt med forbrugerne eller kommunikerer på skrift.
”Når vi udskifter en vandmåler hos
forbrugeren, så har vi en kampagnefolder og en magnet til køleskabet
med Sprøjtefri have-budskabet på. Det
er én anledning til at tale om dette
emne”, siger Anders.
nyt fra vandværkerne
et kort afsnit om Sprøjtefri have-kampagne.
Gode råd
Derudover får alle nye forbrugere en
velkomstfolder fra vandværket med
opfordring til at passe på grundvandet.
Velkomstfolderen indeholder også en
masse gode tip til, hvordan man kan
bekæmpe ukrudt helt uden sprøjtegifte.
Gør som Malling Vandværk –
benyt enhver anledning til at gøre
opmærksom på Sprøjtefri havebudskabet
”Derudover tænker vi meget på de
unge – skolebørnene. De er fremragende ambassadører i forhold til at
passe på vores grundvand. Så vi gør
meget ud af samarbejde med skolelærerne og opfordre dem til at komme
på besøg på vores vandværk”, siger
Anders Kaa.
Hvert år uddeler Malling Vandværk en
årsaflæsningsbog til alle forbrugere,
og i denne bog kan forbrugerne læse
Introduktionsfolder til nye
forbrugere
Pas på vores grundvand og få gode
råd til at dyrke haven uden brug af
sprøjtegifte.
Kampagnematerialer
Synliggør Sprøjtefri Have budskabet
Uddeler magneter til køleskabet
Uddeler klistermærker til havelågen og informationsfoldere m.m.
Åbent hus-arrangementer på
vandværker, hvor der sættes fokus
på at holde haven sprøjtefri.
Årsaflæsningbog sendes til alle
forbrugere. Sprøjtefri Have budskabet er vedlagt.
Hjemmeside
Om kampagnen
Den landsdækkende kampagne ”Sprøjtefri have” så allerede dagens lys for tre
år siden som en lokal bykampagne i Beder-Malling-Mårslet syd for Århus.
Bykampagnen bød også på Facebook-siden Sprøjtefri.
Facebook-siden lever stadig og kan findes på www.facebook.com/Sprojtefri
Under navnet ”Bliv sprøjtefri nu” lanceredes kampagnen som et samarbejde
mellem vandværkerne i VandPlansUdvalget (et samarbejde mellem alle vandværker i Århus Kommune), Det lokale Fællesråd og Den Grønne Guide.
Opsøg dialog ved at være synlig
foran købmanden, byfest, Grundlovsdag og andre arrangementer
Fyld lommen med bolsjer og brug
dem til at komme i kontakt med
forbrugerne
Tænk på de unge som ambassadører og samarbejd med skolen om
undervisningsforløb
Det er denne kampagne, som nu udbredes på landsplan.
Har du brug for kampagnematerialer?
Samarbejdspartnere
FVD er med i kampagnen ”Sprøjtefri have”, som skal få haveejerne til at droppe
sprøjtemidlerne til gavn for vores grundvand.
Kampagnematerialer
Materialet er udviklet af VPU vandværkerne i Århus.
Vandværkerne kan spille en aktiv rolle og være med til at sprede budskabet
om, at vi skal passe på vores grundvand.
Der er udarbejdet en stribe kampagnematerialer, som dels kan købes, dels kan
hentes på foreningens hjemmeside.
Gå ind på fvd.dk > Butik
juni 2015
|
vandposten
Samarbejdspartnere
I arbejdsgruppen bag genudsendelsen af kampagnen medvirker:
Skanderborg Kommune, Skanderborg Forsyning, Vandrådet i
Skanderborg, Kolding Kommune,
Dansk Naturfredningsforening,
DANVA og FVD.
57
ministerbesøg
Foto: Stine Bærentzen, FVD
nyt fra vandværkerne
Vandteknologi på dansk vandværk vækker kinesisk interesse
Den kinesiske vandminister Chen Lei fik en guidet tur på Marbjerg Vandværk af Kirsten Brosbøl,
som var miljøminister inden folketingsvalget.
AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
Her i Danmark er vi dygtige til at levere
gode løsninger inden for vandteknologi. Og det har kineserne lagt mærke
Vidste du at…
Kirsten Brosbøl og vandbranchen vil fordoble eksporten af
vandteknologi inden 2025, og
det kan potentielt set skabe
3.000-4.000 nye arbejdspladser.
58
til. De er begyndt at købe blandt andet
pumper, ventiler og filtre i en sådan
grad, at Danmark har fordoblet eksporten af vandteknologi til Kina på syv år.
Den kinesiske vandminister Chen Lei
fik derfor en guidet tur af miljøminister
Kirsten Brosbøl på HOFOR-vandværket
Marbjerg Vandværk, der repræsenterer det mest moderne inden for
vandværksdrift, som vi kan tilbyde i
Danmark.
Chen Lei spurgte bl.a. interesseret
ind til de teknologiske løsninger, der
sikrer, at vi med høj sikkerhed og på en
energieffektiv måde kan få vandet ud
til forbrugerne uden vandspild.
En kæmpe cadeau
”Besøget er ekstremt vigtigt og en
kæmpe cadeau til danske virksomheder og den innovation, der foregår i
vandbranchen i Danmark”, siger miljøminister Kirsten Brosbøl, som har store
forventninger til, at besøget kan føre
nye danske arbejdspladser med sig.
Efter besøget på Marbjerg Vandværk
deltog Chen Lei og Kirsten Brosbøl
også i China Europe Water Platformtopmødet (CEWP) i København, og
den kinesiske minister mødtes endvidere med danske virksomheder for at
høre mere om, hvad virksomhederne
kan tilbyde Kina.
vandposten
|
juni 2015
Region
Nord
Per Roth
Sv. Schous Allé 9
9560 Hadsund
Tlf. 98 57 34 78
Mob. 29 49 01 23
per@fvdnord.dk
Erik R. Skjøtt
Tværgade 20
9270 Klarup
Tlf. 98 31 90 30
Mob. 24 12 98 29
erik@fvdnord.dk
Martin N. Andersen
Tuerbak 8, Klitmøller
7700 Thisted
Tlf. 97 97 54 24
Mob. 21 41 57 94
martin@fvdnord.dk
Albert Veggerby Andersen
Hasselvænget 2
9670 Løgstør
Tlf. 24 61 46 41
albert@fvdnord.dk
Palle L. Nielsen
Havremarken 14
9690 Fjerritslev
Tlf. 98 21 21 14
Fax: 96 50 04 40
Mob. 22 96 19 70
palle@fvdnord.dk
Region
Midt
Region
Syd
Region
Fyn
Niels Christian Ravn
Ribesvej 4
7470 Karup
Tlf. 97 10 21 04
Mob. 20 73 48 85
nielsravn@skylinemail.dk
Ole Wiil
Granvej 16
6840 Oksbøl
Tlf. 75 27 21 87
Mob. 21 75 72 44
ow@fvd.dk
Palle Christensen
Kåsvænget 44, Strib
5500 Middelfart
Tlf. 64 40 17 89
palle@fvdfyn.dk
Villy Dahl Andersen
Åvænget 37B
7480 Vildbjerg
Tlf. 97 13 38 35
Mob. 40 38 63 41
Fax. 97 13 38 35
97133835@mail.dk
Peter Storgaard
Jens Thuesensvej 44
Taulov
7000 Fredericia
Tlf. 75 56 31 81
Mob. 40 25 11 81
b.p.storgaard@c.dk
Willy Tang
Frøkærparken 102
8320 Mårslet
Tlf. 86 29 08 88
Mob. 23 49 97 99
willytang@mail.tele.dk
Lorens Jessen
Ahornvej 2, Kliplev
6200 Åbenrå
Tlf. 74 68 73 13
Mob. 30 54 73 17
region-syd@mail.dk
Jens Ole Skovgaard
Jensen
Vejlebakken 17, Låstrup
8832 Skals
Tlf. 86 69 44 94
Mob. 61 27 29 10
josjensen@live.dk
Steen Thomsen
Ahornvej 8, Abild
6270 Tønder
Tlf. 74 72 66 60
Tlf.arb. 72 54 85 29
Mob. 28 99 30 17
ingesteen@bbsyd.dk
Anders Kaa
Bygvænget 5
8340 Malling
Tlf. 40 41 80 36
anders@mallingvand.dk
Thorkild Jensen
Nagbølvej 40
6640 Lunderskov
Tlf. 75 58 60 31
Mob. 40 26 86 22
thors-hammer@os.dk
Helge Rosendahl
Saugstedlund 103
5600 Faaborg
Tlf. 62 61 36 36
Mob. 40 11 16 00
helge@fvdfyn.dk
Søren Andersen
Stengade 35
5953 Tranekær
Tlf. 62 50 17 80
Mob. 40 68 17 80
soren@fvdfyn.dk
Frede Jensen
Østergade 31
5881 Skårup
Tlf. 62 23 17 90
Mob. 24 22 99 58
frede@fvdfyn.dk
Jens Larsen
Assensvej 506, Faldsled
5642 Millinge
Tlf. 62 68 22 77
Mob. 23 35 42 77
jens@fvdfyn.dk
Region Øst
Søren Hvilshøj
Ålekæret 29
3450 Allerød
Tlf. 48 14 03 09
Mob. 51 61 82 45
s_hvilshoej@yahoo.com
Peter Grønvall
Gudhjemvej 17
3760 Gudhjem
Tlf. 56 49 81 37
Mob. 24 26 90 92
oesterlarsvand@dlgmail.dk
Ebbe Stub
Lykkebrovej 8
4672 Klippinge
Tlf. 56 57 86 84
Mob. 41 42 86 84
ebbe.stub@get2net.dk
Jens Andreasen
Mosevænget 7, Snoldelev
4621 Gadstrup
Tlf. 46 19 07 40
Mob. 40 47 55 73
jaea@mail.dk
Jørgen Østermark
Nordskovvej 12
4295 Stenlille
Tlf. 57 80 47 40
Mob. 21 62 41 01
jooetech@mail.dk
Christian Christiansen
Smutvejen 2
4200 Slagelse
Tlf. 58 85 85 90
Mob. 26 27 85 91
chr-chr@c.dk
Ole Sørensen
Ronesbanke 12A Skibinge
4720 Præstø
Tlf. 55 99 11 73
Mob. 22 77 00 73
cokse@adr.dk
Kurt Black Jensen
Irisvej 12
4920 Søllested
Mob. 40 94 12 84
kbjblack48@gmail.com
juni 2015
|
vandposten
59
Leverandørfortegnelse
Administrative
EDB-systemer
A. Højfeldt A/S
Mads Eg Damsgaards Vej 52,
7400 Herning, Tlf 97 12 02 22
info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk
Forbrugsafregning
Administration, herunder forbrugsafregning og løbende bogføring.
Udarbejdelse af årsregnskab, revision og
rådgivning.
Kontakt: Kamilla Aasberg Dam,
kad@rsmplus.dk, +45 9610 6775
Forsikring
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
AlsBogføring.dk
Møllegade 71, 6400 Sønderborg
Tlf. 7442 1314, vand@alsbogforing.dk
FVD forsikring (TRYG)
Vandværksforsikringen
Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk
Winko Software
Østrøjel 5, 2670 Greve
Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk
Hjemmeside
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
Deloitte
Få en total serviceløsning til alle de
administrative opgaver i vandværket.
Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71,
klrasmussen@deloitte.dk
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk
Brøndboring
Næstved Brøndboring ApS
Vestre Kaj 16, 4700 Næstved
Tlf. 55 72 02 34, nb@nbdrill.dk
Videnporten
Vandværkernes webredaktør
Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk
Mail: kontakt@videnporten.dk
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
Deloitte
Få en total serviceløsning til alle de
administrative opgaver i vandværket.
Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71,
klrasmussen@deloitte.dk
Hjemmesider fra 189,- pr/mdr. inkl. opsætning - opdateringsaftale fra 300 kr./mdr.
Tlf. 40 45 81 46, Mail: martin@mvmedia.eu
Brøndboringsfirmaet Brøker
Spånnebæk 7, 4300 Holbæk
Tlf. 59 44 04 06, thomas@broeker.dk
60
vandposten
|
juni 2015
Ledelsessystem
Lynbeskyttelse
Roskilde El-Montage
Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09
www.roskildeelmontage.dk
Tethys
Digitale ledelsessystem til vandværker
Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk
www.tethys.dk
Lækagesøgning
Vandmand
Adelgade 29, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk
Regnskab og revision
Regnskabskontor Nord
-nøglen til et godt regnskab
Tlf. 96 39 91 00
Ledningsregistrering
Leif Koch
Rugvænget 31, 2630 Taastrup
Tlf. 70 23 98 98, M: mailto@leifkoch.dk
Thvilum A/S
Rønhøjvej 12, 8300 Odder
Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk
Mail: kontor@thvilum.dk
Ankers Lækagesøgning
Nygårdspark 71, 3520 Farum
Tlf. 70 25 31 71
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk
Målere og kontraventiler
Web-baseret ledningsregistrering.
Opmåling med nyeste GPS-udstyr.
Tlf. 87 92 55 55, opmaaling@aura.dk
Kamstrup
Industrivej 28, 8660 Skanderborg
Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk
Deloitte
Daglig bogføring, afstemninger,
økonomistyring, revision og deltagelse
på generalforsamlingen.
Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71,
klrasmussen@deloitte.dk
mal-tek
GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og
printe digitale kort på PC, IPad
eller smartphone.
Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72
www.mal-tek.dk, Mail. info@mal-tek.dk
Redmark
Aalborg • Aars • Aarhus • København
Tlf. + 45 98 18 33 33
M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk
Flonidan A/S
er
Islandsvej 29,Flonidan
8700 Horsens
eneforhandler
af Itrón
Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk
vandmålere i Danmark
Kontakt os venligst for yderligere information.
FLONIDAN
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
juni 2015
|
vandposten
Kontorhjælpens
Vandværksadministration
- Få styr på administrationen
Tlf. 97 74 12 00
Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens
Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk
Diehl Metering
Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø
76 13 43 00, info-dmdk@diehl.com
www.diehl.com/metering
Ernst & Young
Partner Søren Peter Nielsen
Tlf. 25 29 45 59,
E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com
61
Rør, ventiler, tilbehør
DME
Fabersvej 7, 7500 Holstebro
Tlf. 97 40 3111, www.dme.as
SOCLA
Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com,
socladk@socla.com
Danwatec
Energivej 3, 4180 Sorø
Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk
www.danwatec.dk
Termografi
Contech Automatic ApS
Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92
www.contech-automatic.dk
Kurt Jensen Maskinfabrik A/S
Tlf. +45 64 82 26 57,
kjm@kjmas.dk, www.kjmas.dk
BL termografi
Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia
76207515
Tilbagestrømningssikring
Vandmand
Adelgade 29, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk
Kemic Vandrens A/S
Tlf. 76 73 37 50, kemic@kemic.dk
www.kemic.dk
Styring, regulering og
overvågning (SRO)
Silhorko
Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
Xergi A/S
Tlf. 99 35 16 00, mail@xergi.com
www.xergi.com.
Danvan A/S
Cikorievej 4, 5220 Odense SØ
Tlf. 65 92 56 00, Mail: danvan@danvan.dk
Vandværksfirmaer
- udførende
Tankinspektion- og rensning
JH Dyk ApS
Bjarkevej 12, 8464 Galten
Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk
Vand og Teknik
Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk
www.vandogteknik.dk
Vand og Teknik
Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk
www.vandogteknik.dk
Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg
Telefon 86 51 16 90
62
Silhorko
Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
vandposten
|
juni 2015
JH Dyk
Dyk ApS
ApS
JH
Bjarkevej 12,
12, 8464
8464 Galten
Galten
Bjarkevej
Tlf. 40823000,
40823000, www.jh-dyk.dk
www.jh-dyk.dk
Tlf.
KemicVandrens
Vandrens A/S
A/S
Kemic
Tlf. 76
76 73
73 37
37 50,
50, kemic@kemic.dk
kemic@kemic.dk
Tlf.
www.kemic.dk
www.kemic.dk
juni 2015
2015
juni
||
vandposten
vandposten
AMTech Aqua
Aqua Miljø
Miljø ApS
ApS
AMTech
Tlf. 44
44 94
94 33
33 08,
08, info@kalkknuser.dk
info@kalkknuser.dk
Tlf.
www.kalkknuser.dk
www.kalkknuser.dk
A. Højfeldt
Højfeldt A/S
A/S
A.
Mads Eg
Eg Damsgaards
Damsgaards Vej
Vej 52,
52,
Mads
7400 Herning,
Herning,Tlf
Tlf 97
97 12
12 02
02 22
22
7400
info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk
www.a-hoejfeldt.dk
info@a-hoejfeldt.dk,
Danwatec
Danwatec
Energivej 3,
3, 4180
4180 Sorø
Sorø
Energivej
Tlf. 20
20 62
62 73
73 50,
50, info@danwatec.dk
info@danwatec.dk
Tlf.
www.danwatec.dk
www.danwatec.dk
FynsVandværksVandværks-og
ogledningsservice
ledningsserviceApS
ApS
Fyns
Industrivej 12,
12, 5492
5492 Vissenbjerg
Vissenbjerg
Industrivej
Tlf. 65
65 94
94 25
25 81,
81, mail:
mail: 65942581@mail.dk
65942581@mail.dk
Tlf.
63
63
- på naturens betingelser!
No Dig
•
•
•
•
•
•
Styret Underboring
Jordfortrængning
Rørtryk
Pipebursting
Få gener for omgivelserne
Effektiv metode - pris / resultat
Daglig Drift
• Ledningssøgning
• Lækagesøgning - jordmikrofon,
korrelator, logger
• Digital ledningsregistrering GPS
• LER oplysninger
• KLS - Tethys
Anlægsarbejde
•
•
•
•
•
•
Ledningsrenoveringer
Nye anlæg
Rørrensning
Interim forsyning
Sektioneringsbrønde
Rentvandstanke
Teknik
•
•
•
•
•
•
Autoriseret VVS-installatør
DDS håndtering
Certifikatsvejsning PE & Rustfri
Montagearbejde
Rustfri stålmontage
Mobilt vandværk - flere størrelser
SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted
tlf. +45 47 77 77 53 • info@sht.as • www.sht.as