Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH 2015 – 2018

Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH
2015 – 2018
Rehabiliteringsafdelingerne Odense og Svendborg
Forord
Hermed fremlægges den første fælles strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH. Strategien er forankret i Rehabiliteringsafdelingerne og forpligter såvel ledere som personale til at arbejde for implementering
af de initiativer, der indgår i strategien.
En strategi for ergoterapi og fysioterapi skal ikke ses som en isoleret strategi, men i en bredere sammenhæng med vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark og med OUHs kodeks og udviklingsplan. I
strategien er der fokuseret på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis på sygehuset, hvor det finder
sted – både på sengeafsnit og i ambulatorier. Ergoterapi og fysioterapi omfatter både ambulante og indlagte patienter herunder også patienter med meget påvirket almentilstand og bevidstløse patienter på
intensivafdelinger.
Strategi for ergoterapi og fysioterapi indeholder initiativer inden for indsatsområderne – Klinisk ergoterapi
og fysioterapi, Forskning, Uddannelse, Faglig ledelse samt Tværfagligt samarbejde. Afdelingerne får med
strategien en platform for beslutninger om videreudvikling af ergoterapi og fysioterapi på OUH.
Med strategien får ergoterapeuter og fysioterapeuter en mulighed for at se deres daglige arbejde med
undersøgelse, vurdering, behandling, træning og rehabilitering af patienter i en sammenhæng, hvor der er
skabt synlighed omkring en række indsatsområder og mål, som er opstillet for videreudvikling af ergoterapi og fysioterapi på OUH til gavn for patienter og pårørende.
Arbejdsgruppen vedr. Strategi for ergoterapi og fysioterapi
Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH – 2015 – 2018 er udarbejdet i perioden fra oktober 2012 til april 2013
efter inputs fra en arbejdsgruppe bestående af –
Chefterapeut Anne Lise Zilmer, chefterapeut Marianne Bjerg, ledende udviklingsterapeut Hanne Kaae, ledende terapeut Annie Hornemann – Helms, ledende terapeut Tina Phillipsen, ledende terapeut Lotte Hemmingsen, ledende
terapeut Charlotte Oredson, udviklingsterapeut Lisbeth Minet, funktionsleder Winnie Clausen, funktionsleder Lill Kapalla, udviklingsterapeut Eva Friis Kamelarczyk og udviklingsterapeut Stefan Termansen.
Strategien er i sommeren og efteråret 2014 blevet revideret i forhold til følgende forhold, der er blevet
indarbejdet i strategien
Kodeks for OUH
Resultaterne fra den første samlede patienttilfredshedsundersøgelse i Rehabiliteringsafdelingerne i
Odense og Svendborg
Tilføjelsen af terapiafsnittet i neurorehabiliteringen i Ringe, så strategien nu dækker alle områder, hvor
chefterapeuterne har afdelingsledelsen
Indholdsfortegnelse
1
Indledning ...................................................................................................................................... 1
1.1
Baggrund for strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH ...................................................... 1
1.2
Opbygning af strategi for ergoterapi og fysioterapi ................................................................... 1
2
Fremtidens ergoterapi og fysioterapi på et universitetshospital ................................................ 2
2.1
Fremtidens ergoterapi og fysioterapi ........................................................................................ 2
3
Eksterne og interne rammevilkår .................................................................................................. 3
3.1
Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark ................................................................. 3
3.2
Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 2011 – 2014 .............. 3
3.3
OUHs kodeks .......................................................................................................................... 3
3.4
OUHs udviklingsplan 2011 – 2014 ........................................................................................... 3
3.5
OUHs strategi for patientsikkerhed .......................................................................................... 4
3.6
OUHs forskningsstrategi .......................................................................................................... 4
4
Klinisk praksis ............................................................................................................................... 5
4.1
Indledning ............................................................................................................................... 5
4.2
Patient- og pårørendeinddragelse............................................................................................ 5
4.3
Højt specialiserede patientforløb.............................................................................................. 6
4.4
Patientsikkerhed ...................................................................................................................... 7
4.5
Kvalitetssikring og -udvikling .................................................................................................... 8
4.6
Teknologiudvikling ................................................................................................................... 8
5
Forskning ..................................................................................................................................... 10
5.1
Indledning ............................................................................................................................. 10
5.2
Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning ........................................ 10
5.3
Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer .......................................................................... 11
5.4
Forskning i det tværfaglige felt ............................................................................................... 12
6
Uddannelse .................................................................................................................................. 13
6.1
Indledning ............................................................................................................................. 13
6.2
Prægraduat uddannelse ........................................................................................................ 13
6.3
Postgraduat uddannelse ........................................................................................................ 13
7
Ledelse ......................................................................................................................................... 15
7.1
Indledning ............................................................................................................................. 15
7.2
Faglig ledelse ........................................................................................................................ 15
7.3
Samarbejdsrelationer i et tværgående felt .............................................................................. 16
8
Samarbejde .................................................................................................................................. 17
8.1
Indledning ............................................................................................................................. 17
8.2
Kompetencer ......................................................................................................................... 17
8.3
Kultur .................................................................................................................................... 18
8.4
Organisatoriske forhold ......................................................................................................... 18
1
Indledning
1.1 Baggrund for strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH
En arbejdsgruppe bestående af chefterapeuter, ledende terapeuter, funktionsledere og udviklingsterapeuter fra Rehabiliteringsafdelingerne i Svendborg og Odense har arbejdet på et oplæg til strategi for ergoterapi og fysioterapi.
Formål med en strategi for ergoterapi og fysioterapi er at understøtte implementeringen af OUHs kodeks
og sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter
medvirker til, patienten altid sættes først,
bidrager med højeste faglighed
er med til at skabe helhed og tage ansvar
Dette skal ske gennem at
tydeliggøre ambitionerne om videreudvikling i det kliniske arbejde, indenfor forskning og uddannelse, i
forhold til ledelse samt indenfor tværfagligt samarbejde
skabe et fælles fundament for patientarbejdet på sygehuset
forankre mål og indsatsområder for udvikling af ergoterapi og fysioterapi i sygehusets kodeks, overordnede udviklingsplan og strategier
tiltrække de bedste ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kandidater til at arbejde med ergoterapi og
fysioterapi i klinikken, indenfor uddannelse, forskning og faglig ledelse på OUH
synliggøre OUH som en attraktiv og fagligt kompetent samarbejdspart indenfor ergoterapi og fysioterapi for sygehusets interessenter på regionalt, nationalt og internationalt plan
1.2 Opbygning af strategi for ergoterapi og fysioterapi
Strategi for ergoterapi og fysioterapi er opbygget af følgende elementer – et indledende kapitel om ergoterapi og fysioterapi. Derefter en redegørelse for de eksterne og interne forhold, der danner rammevilkår for
formuleringen af strategi for ergoterapi og fysioterapi, og i forlængelse heraf formuleres de overordnede
strategiske mål og indsatsområder for strategi for ergoterapi og fysioterapi.
I særskilte kapitler redegøres der for hvert af de fem indsatsområder – Klinisk ergoterapi og fysioterapi,
Forskning, Uddannelse, Ledelse samt Tværfagligt samarbejde.
1
2
Fremtidens ergoterapi og fysioterapi på et universitetshospital
2.1 Fremtidens ergoterapi og fysioterapi
Fremtidens sygehusopgave fordrer, at ergoterapeuter og fysioterapeuter aktivt fornyer sig og finder nye
veje for at sikre, at patienternes integritet og medbestemmelse sikres og bevares, og at kerneydelserne er
af højeste faglighed. De ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kerneydelser skal udføres med opmærksomhed på det hele menneske og dets behov, på et højt professionelt niveau og i relation til de fire niveauer i ICF – krop, aktivitet, deltagelse og omgivelser.
Samfundsbilledet i vores del af verden præges af flere ældre, og halvdelen af alle indlæggelser skyldes
livsstilssygdomme. Berettigelsen af indlæggelse problematiseres, og måske kan patienters behandling og
pleje i fremtiden i vidt omfang håndteres uden indlæggelse. Ansvaret for ambulant genoptræning er lagt i
kommunalt regi. Overgangen fra udredning, behandling og genoptræning på sygehus til genoptræning i
kommunalt regi skal sikre, at patienten altid kommer først. Det skal opleves sømløst for den enkelte patient gennem et forpligtende samarbejde med kommunerne.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter udfordres på at finde balancen mellem den evidensbaserede kliniske
praksis, det faglige skøn og patientens præferencer. Fremtidens ergoterapeuter og fysioterapeuter skal
være professionelle overfor patienten i udførelsen af kerneydelserne. Ergoterapeuter og fysioterapeuter
skal have fokus på deres kerneydelser ved at
være tydelige og til stede så patienten udfordres, men også oplever tryghed i kontakten
tale med patienten og pårørende i et sprog, de forstår, så de føler sig trygge og undgår misforståelser
involvere patient og pårørende som aktive deltagere i forløbet med udgangspunkt i klinikerens indsigt
og i patientens og de pårørendes oplevelser
fokusere på patienternes tilfredshed, tidstro dokumentation og optimale resultater af ergoterapi og
fysioterapi
stille skarpt på udvikling af det tværfaglige samarbejde og på egen praksis
engagere sig i at have de rette kompetencer og højeste faglighed
At udfordre og støtte patienten fordrer kommunikative kompetencer, så patienten kan tage ansvar for eget
funktionsniveau samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal være innovative og turde sætte organisering, struktur, vaner og
rutiner i spil, så indlæggelser forebygges og effektive forløb implementeres.
2
3
Eksterne og interne rammevilkår
Rammevilkårene styres bl.a. af Region Syddanmarks Vision for sundhedsvæsenet, Kvalitetsstrategien,
OUHs kodeks og Udviklingsplan samt strategier for forskellige områder – f.eks. patientsikkerhed og forskning.
3.1 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
1
Region Syddanmarks vision for sundhedsvæsenet lyder – Du tager ansvar for din sundhed – sammen
tager vi hånd om din sygdom.
Visionen lægger op til et partnerskab mellem patient og sundhedsprofessionelle, hvor patientens ansvar
for egen sundhed er indarbejdet, ligesom vigtigheden af dialog og inddragelse af patient og pårørende
understreges.
I det tværfaglige samarbejde skal ergoterapeuter og fysioterapeuter sikre, at patienten får et optimalt forløb, både på sygehuset og i samarbejdet med andre instanser i primærsektoren.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal have opmærksomhed på relationen til patient, inddrage patientens
og pårørendes ressourcer og sikre inddragelse af patienten via dialog.
3.2 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 2011 – 2014
2
Kvalitetsstrategien udstikker de overordnede indsatsområder for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i
de kommende år og indeholder følgende indsatsområder
Høj kvalitet i kerneydelserne og løbende monitorering af kvaliteten
Ledelse som forudsætning for kvalitetsudvikling
Læring – fra viden til handling
Patient og pårørende som ressource i kvalitetsudviklingen
Patientforløb og samarbejde på tværs
Forskning i kvalitetsudvikling
Det betyder, at der i arbejdet med strategien for ergoterapi og fysioterapi skal indgå initiativer, der understøtter de nævnte indsatsområder.
3.3 OUHs kodeks
OUHs kodeks – stræber efter kvalitet i alt – er en fælles platform og en tilgang til alt, hvad vi gør på hospitalet. Kvalitet er det nøgleord, der går igen i alt vores arbejde, og vi skal stræbe efter at blive bedre hver
dag. Kodeks skal være med til at gøre OUH til én enhed, gøre samarbejde på tværs af afdelinger lettere
og være med til at sikre, at alle patienter får den bedste kvalitet i behandlingen.
Kodeks supplerer og tydeliggør vores værdier. Værdierne lægger mest vægt på, hvordan vi agerer i forhold til hinanden som ansatte på OUH, mens kodeks definerer, hvordan vi skal møde patienterne.
3.4 OUHs udviklingsplan 2011 – 2014
OUHs udviklingsplan3 udstikker tre overordnede mål inden for udvikling, kvalitet og driftsoptimering, som
strategien for ergoterapi og fysioterapi skal bygge på
1
http://www.regionsyddanmark.dk/wm342058 (20.3.2014)
http://regionsyddanmark.dk/wm352387 (20.3.2014)
3
http://info.ouh.dk/wm335043 (20.3.2014)
2
3
at der sker den udvikling, som er nødvendig, herunder fastholdelse og udvikling af universitetshospitalsfunktionerne
at OUH er konkurrencedygtig, målt på landsdækkende og regionale kvalitetsparametre
at der er økonomisk balance og en effektiv driftstilrettelæggelse
3.5 OUHs strategi for patientsikkerhed
4
De indsatser, der har særlig relevans for ergoterapi og fysioterapi i OUHs strategi for patientsikkerhed , er
Reduktion af tryksår
Hospitalserhvervede infektioner (HEI)
I strategien for ergoterapi og fysioterapi skal der indgå initiativer, som understøtter indsatsområderne.
3.6 OUHs forskningsstrategi
OUHs forskningsstrategi har forskellige målsætninger – f.eks. forøgelse af antallet af peer – reviewede
publikationer, ansættelse af flere forskere, forskningsunderstøttelse af udviklingsfunktioner inden for de
højt specialiserede funktioner, samt nye forskningscentre i samarbejde med SDU.
Det betyder for forskningen inden for ergoterapi og fysioterapi, at den skal understøtte de nævnte mål for
forskningsindsats på OUH.
4
http://info.ouh.dk/wm393308 (20.3.2014)
4
4
Klinisk praksis
4.1 Indledning
Ergoterapi og fysioterapi er kendetegnet ved en helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i patientens behov og ressourcer i relation til de fire niveauer i ICF – krop, aktivitet, deltagelse og omgivelser.
Tilgangen baserer sig på patientens aktive deltagelse og er konkret og mangfoldig.
Patient og pårørende deltager aktivt og oplever, at ønsker og forventninger integreres i mål og handlinger.
Ergoterapi og fysioterapi udøves på et evidensbaseret, højt fagligt niveau af professionelt klinisk personale, der tager afsæt i forskning og erfaringsbaseret viden.
Praksis
Behandlingen omkring den enkelte patient organiseres – afhængigt af opgavens karakter – i tværfaglige,
interdisciplinære eller multidisciplinære teams, hvor ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår i et tæt samarbejde med læger, plejepersonale, psykologer, socialrådgivere, talepædagoger og diætister og andre.
Ved udskrivelsen eller afslutning af et træningsforløb har ergoterapeuter og fysioterapeuter ofte en væsentlig rolle, når der skal tages stilling til patientens behov for videre genoptræning eller rehabilitering og
behov for udlån af behandlingsredskaber.
Patientens sundhedsfaglige problemstillinger er ofte komplekse med forøget risiko for at udvikle komplikationer og varig nedsættelse af funktionsevnen. Udviklings- og indsatsområder er derfor først og fremmest
målrettet tidlig ergoterapeutisk og fysioterapeutisk udredning af patienternes funktionsevne, mobilisering
og fysisk aktivitet, samt aktivitetsbaseret træning. Derudover bidrager ergoterapeuter og fysioterapeuter
med vurdering af behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler, vurdering af patientens genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt overdragelse af den fortsatte træning, så patienterne oplever et
sammenhængende forløb.
Udførelse af ergoterapi og fysioterapi omfatter identifikation af patientens behov, opstilling af fælles målsætning, gennemførelse, evaluering, justering og eventuel overdragelse af opgaven.
Der er fokuseret på følgende emner i forhold til den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis
Patient- og pårørendeinddragelse
Højt specialiserede patientforløb
Patientsikkerhed
Kvalitetssikring og -udvikling
Teknologiudvikling
4.2 Patient- og pårørendeinddragelse
Opmærksomhedspunkter
Visionen for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark understreger betydningen af, at der er opmærksomhed på relationen mellem sundhedsperson og patient. Via en respektfuld dialog inddrages patient og
pårørende, hvorved deres ressourcer sættes i spil og nye kompetencer kan opbygges.
Strategi for kvalitetsudvikling i Region Syddanmark indeholder følgende retningslinjer af relevans
at patienten oplever sig mødt som et unikt individ, hvor personalet har fokus på den enkelte patients
behov, forventninger, ressourcer og livssituation
at ergoterapeuter og fysioterapeuter inddrager pårørende og deres ressourcer omkring patientforløbet
5
I OUHs kodeks sættes patienten først. Det betyder, at vi skal være tilgængelige og tale med patienten og
pårørende i et sprog, de forstår, så de føler sig trygge, og vi undgår misforståelser. Vi skal tage ansvar for
rettidig behandling og aldrig slippe patienten, før andre har taget over.
Aktiv inddragelse af patienter og pårørende understreges ligeledes i OUHs udviklingsplan 2011-14, og det
indgår som et af initiativerne, at der skal udarbejdes en strategi for samarbejde med patientforeninger.
I DDKM2 har patientinddragelse et særligt fokus på standard 1.2.11 – Inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer, og standard 2.1.2 – Patientens og pårørendes inddragelse som partnere.
Formålet med disse to standarder er, at patienters og pårørendes viden, ønsker, behov og kendskab til
egen situation efterspørges og anvendes i behandlingsforløbet, og at de kan få indflydelse og mulighed
for at handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom.
Mål for arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse
Patient og pårørende inddrages aktivt i behandlingen og indgår ligeværdigt i samarbejdet om forløbet. Det
vil sige, at ønsker og forventninger respekteres og integreres i mål og handlinger.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal dokumentere, hvorledes der arbejdes med inddragelse af patient og pårørende
Initiativer inden for patient- og pårørendeinddragelse
Fokus på kommunikation, information og planlægning af patienternes forløb
Ved inddragelse af forskningsresultater og patienttilfredshedsundersøgelser, udarbejdes og gennemføres konkrete tiltag, der øger den patientoplevede kvalitet
Implementering af motivationssamtalen til at fremme dialogen mellem patient og terapeut
⋅
Ergoterapeuter og fysioterapeuter anvender motivationssamtalen – måles ved observation af 5 terapeuter - en gang om året
Udvikle patientinformationsmateriale i nye formater – f.eks. lyd, filmklip og web
⋅
Der laves en status over hvilket patientinformationsmateriale, der er lavet nye formater i
Rehabiliteringsafdelingernes årsberetning
Sikre at ergoterapi og fysioterapi bliver en del af patientforløbsbeskrivelserne
⋅
Der laves en status over, hvilke nye patientforløbsbeskrivelser, der indeholder ergoterapi
og fysioterapi i Rehabiliteringsafdelingernes årsberetning
Udarbejdelse af årlige patienttilfredshedsundersøgelser i Rehabiliteringsafdelingerne
⋅
Rehabiliteringsafdelingen i Odense laver 4 patienttilfredshedsundersøgelser om året
⋅
Rehabiliteringsafdelingen i Svendborg laver 2 patienttilfredshedsundersøgelser om året
Fokus på inddragelse af patienter og deres pårørende
Samarbejdet med patienter og pårørende skal styrkes ved aktivt at inddrage dem i forløbet, så de oplever at have medindflydelse.
Patienternes behov for og oplevelse af inddragelse skal afdækkes ved brug af forskellige redskaber f.eks. patientinterviews, observation, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og
dialog med patientforeninger
⋅
En gang om året undersøger Rehabiliteringsafdelingerne behov og oplevelse af inddragelse hos en gruppe patienter
4.3 Højt specialiserede patientforløb
Opmærksomhedspunkter
Højt specialiserede patientforløb kræver høj faglig kompetence. Ergoterapeuters og fysioterapeuters kompetence skal styrkes på alle niveauer, så der i alle grupper er højt specialiserede klinikere, der kan deltage
6
i og supervisere i klinisk praksis, for at sikre højeste faglighed gennem kontinuerlige tilpasninger til og
implementering af ny viden.
Mål for arbejdet med højt specialiserede patientforløb
Der skal være specialespecifikke, specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter med akademisk overbygning i alle grupper på OUH
Sikre kontinuerlig kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis gennem supervision og konkrete uddannelsesprogrammer i grupperne
Initiativer
Specialespecifikke specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter
Der skal i 2018 være højtuddannede, specialespecifikke, specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter i hver gruppe, som kan bidrage til at sikre højeste faglig kvalitet ved at undersøge praksis, indhente kvalitativ og kvantitativ evidens og implementere den i praksis
Midler til specialespecifik videreuddannelse
Midler til specialespecifik videreuddannelse prioriteres i puljen til efter- og videreuddannelse.
Der er lavet en individuel kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdere i 2016
Til at understøtte løsningen af OUHs højt specialiserede opgaver, rekrutteres højt uddannet ergoterapeuter og fysioterapeuter
Til at understøtte udvikling og implementering af ny viden og nye arbejdsmetoder, inddrages udviklingsterapeuter i klinisk praksis
Personale opfordres og motiveres til at søge midler i puljen
Rehabiliteringsafdelingerne prioriterer efter- og videreuddannelse af personale
Kontinuerlig kvalitetsudvikling
Vi stræber efter at levere den højeste kvalitet i enhver opgave og at leve op til anerkendte standarder.
Sammen med de kliniske afdelinger arbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter målbevidst frem mod
en ensartet praksis i alle Rehabiliteringsafdelingerne. Det gælder f.eks.
indenfor ortopædiområdet
på gynækologiområdet
med det énstrengede apopleksiforløb
etableringen af FEES – fiberendoskopisk evaluering af synkefunktionen
lymfødembehandling
4.4 Patientsikkerhed
Opmærksomhedspunkter
For at forbedre patientsikkerheden og forebygge fejl og utilsigtede hændelser på sygehuset, har OUH i sin
strategi for patientsikkerhed udvalgt en række fokusområder, hvor især forebyggelse af trykskader og
sygehuserhvervede infektioner er relevante for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Herudover er der i forhold til den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis særlig opmærksomhed på forebyggelse af fald
hos den faldtruede patient.
Mål for arbejdet med patientsikkerhed
Ergoterapi og fysioterapi skal bidrage til en høj grad af patientsikkerhed – især indenfor forebyggelse
af fald og af trykskader, samt forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner
Initiativer
Implementering af indsatser til øget forebyggelse af fald
7
Systematisk vurdering af patienters funktionsniveau og relevant inddragelse af omgivelsesfaktorer –
hos mindst 80 % af patienterne – opgøres én gang årligt som en stikprøvekontrol ved gennemgang af
25 patientjournaler
Struktureret forebyggelse af trykskader hos risikopatienter
På baggrund af retningslinjen om trykskader, understøtter ergoterapeuter og fysioterapeuter trykaflastning i forbindelse med lejring og siddestillinger
Målrettet indsats til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner
Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal have særlig opmærksomhed på at afbryde mulige smitteveje
mellem patienter gennem korrekt hånd- og uniformshygiejne og gennem rengøring af behandlings- og
træningsredskaber – opgøres to gange årligt i forbindelse med håndhygiejne auditten, som udvides
med spørgsmål om rengøring
Ergoterapeuter vil dele deres viden om dysfagi med tværfaglige samarbejdspartnere, for at forebygge
at patienterne pådrager sig en aspirationspneumoni i forbindelse med ernæring – de konkrete indsatser beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
4.5 Kvalitetssikring og -udvikling
Opmærksomhedspunkter
Ved kontinuerlig kvalitetsudvikling forstås, at der på baggrund af kvalitetsovervågningsdata prioriteres og
gennemføres tiltag for at forbedre kvaliteten eller fastholde et højt kvalitetsniveau, at effekten af tiltagene
vurderes, og at der herefter tages stilling til, om der skal gennemføres nye tiltag. Denne proces fortsætter
som stadigt gentagne gennemløb af kvalitetscirklen.
Mål for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling
Ergoterapi og fysioterapi skal udøves på højeste faglige niveau med afsæt i resultater fra forskning
Praksis skal baseres på evidensbaseret viden fra nationale standarder og kliniske retningslinjer fra
Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer. Referenceprogrammer samt forløbsprogrammer skal anvendes som konkrete midler til at sikre og udvikle kvaliteten
Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal dokumentere kvaliteten i de faglige ydelser, og kvalitetsstandarder skal integreres i alle relevante dele af det daglige arbejde
Initiativer
Forløbsbeskrivelser
Ergoterapi og fysioterapi skal beskrives i relevante forløbsbeskrivelser for alle større grupper af patienter
Implementering af trin 3 + 4 i kvalitetscirklen med særligt fokus på at undersøge og handle
Der implementeres årligt mindst et validt måleredskab, som kan anvendes tværsektorielt – beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
Der udføres en systematisk audit årligt for at sikre korrekt registreringspraksis, og resultatet omsættes i en konkret handleplan - beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
4.6 Teknologiudvikling
Opmærksomhedspunkter
Teknologien ændrer sig hastigt, og gør det nødvendigt at forholde sig til praksis. Teknologi muliggør patientinddragelse bl.a. ved at stille informationer til rådighed for patienter og pårørende med henblik på klinisk beslutningstagen. Dette øger nogle patienters mulighed for egenomsorg og monitorering. Teknologi
kan for nogle erstatte den personlige vejledning, mens der for andre vil være et behov for individuel vejledning. For nogle patienter vil teknologi afhjælpe problemer og øge deres frihed, selv om den fagprofessionelle rådgivning og vejledning gives på afstand, og i mange tilfælde erstatter det fysiske møde.
8
Anvendelse af teknologi vil også fremover fordre etiske overvejelser, når den mellemmenneskelige relation udfordres. Det understreges, at teknologien ikke kan erstatte nærvær og menneskelig kontakt.
Teknologi kan også være udviklingen af træningsprogrammer og apps, som kan understøtte patienter og
pårørende i den fortsatte genoptræning og rehabilitering
Mål
Teknologi anvendes, når patienten kan opnå større sikkerhed og øget uafhængighed og frihed
Teknologi anvendes på en måde, der sikrer, at patienten opnår en bedre behandling
Teknologi anvendes, så patienten rehabiliteres bedst muligt og opnår et bedre forløb
Teknologitiltag skal om muligt bidrage til at reducere medarbejdernes arbejdsbelastning i forhold til
behandling, genoptræning og rehabilitering
Initiativer
Inddragelse og udvikling af teknologiske og telemedicinske hjælpemidler i træningen af patienter
Resultater fra forskning inddrages i arbejdet med at implementere teknologiske og telemedicinske
træningsteknologier – beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
Rehabiliteringsafdelingerne undersøger, hvor anvendelse af teknologi kan optimere og forbedre indsatsen til patienten, og udvikler og implementerer i samarbejde med eksterne parter tekniske og telemedicinske initiativer, der kan fremme patientens frihed og sikkerhed og reducere arbejdsbelastninger
for personalet – beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
Styrke patienternes kompetencer
Patienternes kompetencer skal styrkes via IT – baseret patientinformation f.eks. i forbindelse med
præinstruktion eller patientuddannelse og skoler – beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes årsrapport
Alle grupper har i 2018 indført IT – baseret patientinformation til patienter og pårørende inden for
minimum ét ergoterapeutisk og ét fysioterapeutisk område. Ergoterapeuter og fysioterapeuter underviser den enkelte patient ud fra individuelle behov – beskrives i Rehabiliteringsafdelingernes
årsrapport
9
5
Forskning
5.1 Indledning
OUHs forskningsstrategi støtter etablering af forskningsenheder inden for alle sundhedsfaglige professioner – herunder også ergoterapi og fysioterapi. Region Syddanmark, OUH, Klinisk Institut og Institut for
regional sundhedstjenesteforskning har i de seneste år arbejdet målrettet på at sikre klare karriereveje for
akademikere med en baggrund i de mellemlange uddannelser. Dette har skabt grundlag for, at Rehabiliteringsafdelingen i Odense nu har en forskningsenhed med forskningsuddannede terapeuter i en post.doc.
stilling og et adjunktur. Til enheden er knyttet en ekstern lektor fra Karolinska Institut i Stockholm, en ph.d.
studerende samt to præ – ph.d. studerende. I Rehabiliteringsafdelingen i Svendborg skal der ligeledes
etableres en forskningsenhed med, i første omgang en forskningsuddannet terapeut, og der skal tilknyttes
ph.d.-studerende på sigt.
Rehabiliteringsafdelingerne tænker, at forskningen skal foregå i et tæt samarbejde de to afdelinger imellem og herudover etableres forskning på tværs af afdelinger til gavn for patienter. Der er etableret et
forskningssamarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingen og afd. N om træning af neurologiske patienter,
og der er et PHD studie i gang i forhold til anvendelse af et fælles testapparatur mellem sygehus og kommuner.
Neurorehabiliteringsafdelingen i Ringe har regionsfunktion og hertil knytter sig en forskningsforpligtelse,
som vil blive etableret i samarbejde med Grindsted.
Der er valgt at fokusere på følgende emner i arbejdet med terapeutfaglig forskning og udvikling
Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning
Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer
Forskning i det tværfaglige felt
5.2 Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning
Opmærksomhedspunkter
Megen dansk ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis er i dag baseret på den indtil nu bedste faglige
norm og i mindre grad på forskningsbaseret evidens. Derudover er store dele af den forskningsbaserede
viden, der er tilgængelig i international sammenhæng, ikke implementeret i dansk klinisk praksis. Skabelse af ny viden og bidrag til at udvikle ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis, kræver forskning og
målrettet implementering i en hverdag, der er præget af komplekse ydelser leveret af mange faggrupper.
Mål
Sikre patienter ergoterapi og fysioterapi ud fra bedst tilgængelig evidens
Understøtte forskningen i ergoterapi og fysioterapi indenfor højt specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering
Udvikle høj specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering på både nationalt og internationalt niveau
Initiativer
Forskningsstrategi inden for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis
Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning skal integreres i OUHs forskningsstrategi senest med
udgangen af 2015
Iværksætte forskningsprojekter indenfor ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis
I 2018 er der initieret forskning inden for 8 større områder i Rehabiliteringsafdelingerne – herunder
udvikling af forskning inden for fysisk aktivitet, aktivitetsfremmende indsatser og teknologier med fokus på menneskers muligheder for at klare sig længst muligt i egne omgivelser, samt fremme sundhed og livskvalitet – og dermed få mest muligt ud af de samlede sundhedsøkonomiske ressourcer
10
Formidling af terapeutfaglig forskning og udviklingsarbejde
Der publiceres mindst 3 artikler årligt i peer reviewed tidsskrifter, samt formidles på nationale og internationale konferencer og lignende
Implementering af forskningsresultater i praksis
Udvikling og implementering af viden, kvalitet og målrettet evaluering af ergoterapi og fysioterapi i
praksis, er en fortløbende udfordring, som hænger tæt sammen med en solid og opdateret faglighed
funderet på forskning. Implementering af forskningsresultater i praksis er derfor til stadighed et særligt
opmærksomhedspunkt i Rehabiliteringsafdelingernes hverdag
5.3 Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer
Opmærksomhedspunkter
Opbygningen og udviklingen af et bæredygtigt forskningsmiljø fordrer sparring og samarbejde med etablerede forskere i nationale og internationale forskningsmiljøer. Da en forskningsenhed i Rehabiliteringsafdelingerne stadig er under udvikling, er der behov for at gøre en særlig indsats for at opsøge og etablere
fællesskaber med andre forskere.
Samtidig skal der sikres en kontinuerlig rekruttering af forskere såvel præ- som postgraduat. Rekruttering
af kompetente forskere forudsætter, at stillingsstruktur og karriereveje for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske forskere er på plads.
Mål
Udvikle forskningssamarbejde og netværk på nationalt og internationalt niveau
Skabe rammer for rekruttering af kompetente forskere
Skabe rammer for fortsat rekruttering – såvel præ- som postgraduat
Initiativer
Udbygge forskningssamarbejdet nationalt og internationalt
Det etablerede forskningssamarbejde med Karolinska Instituttet i Stockholm og Universitetet i Tromsø
skal forankres og udbygges. Formidling via nationale og internationale konferencer og etablering af
forskningsnetværk prioriteres højt
Udbygning af Rehabiliteringsafdelingernes forskningsmiljø
Forskningsenhederne skal udbygges med flere ph.d. studerende, og i 2018 er der etableret to lektorater samt yderligere en post.doc. stilling i Rehabiliteringsafdelingerne. Størstedelen af forskerstillingerne i afdelingerne forventes etableret som stillinger, der både indeholder forskning og klinisk arbejde.
Der vil være en strategisk rekruttering af forskere såvel præ- som postgraduat, således at afdelingernes største specialer på sigt har forskningsaktive terapeuter ansat
Skabe adgang til forskeruddannelse samt sikre karriereveje for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske
forskere
Rehabiliteringsafdelingerne støtter kandidatuddannelsen i fysioterapi og kandidatuddannelse i ergoterapi på SDU
Udarbejde en strategi for finansiering af forskning
Rehabiliteringsafdelingerne vil udarbejde strategi for finansiering af forskning mhp. at understøtte forankringen af bæredygtige forskningsmiljøer i afdelingerne, samt støtte mulighederne for at indgå i
samarbejde med andre forskningsmiljøer til finansiering af forskningsprojekter nationalt og internationalt
11
5.4 Forskning i det tværfaglige felt
Opmærksomhedspunkter
Den forpligtelse, der er i forhold til forskning indenfor regionsfunktionen på neurorehabilitering, er en fælles forpligtelse, og det vil være hensigtsmæssigt at starte et samarbejde med Grindsted Sygehus for at få
et tilstrækkeligt stort patientgrundlag.
Der er ikke forsket meget indenfor dette felt, og således vil det være en helt unik opgave at løse i fællesskab mellem Grindsted Sygehus og sygehusenheden Ringe. Det vil især komme patienterne til gavn, idet
det vil være oplagt at udvikle forskningen i den tværfaglige tilgang til patienterne.
Mål
Sikre tværfaglig forskning, så vi kan leve op til regionsforpligtelsen indenfor neurorehabilitering
Initiativer
Igangsætte forsknings samarbejde med Grindsted sygehus og sygehusenheden Ringe i løbet af 2015
12
6
Uddannelse
6.1 Indledning
Den kliniske uddannelse af ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende fordrer et læringsmiljø, der gør det
muligt for den studerende at tilegne sig både professionsrettede og akademiske kompetencer. Dette forudsætter, at de kliniske vejledere kan honorere dette krav ved at have kompetencer, rammer og vilkår
svarende til kravet.
Uddannelsesopgaven skal varetages på et fagligt kvalificeret niveau med henblik på at uddanne kvalificerede ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der er et løbende samarbejde med UCL med det formål, at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt, som ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Derudover tilstræbes, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark styrkes, og at
uddannelser udbyder relevant og opdateret efter- og videreuddannelse.
Der er valgt at fokusere på følgende emner i strategiarbejdet med uddannelse
Prægraduat uddannelse
Postgraduat uddannelse, herunder strategisk kompetenceudvikling
6.2 Prægraduat uddannelse
Opmærksomhedspunkter
bæredygtigt læringsmiljø
relevante kompetencer til rådighed
mulighed for at udbygge kompetencer
rammer for uddannelse
Mål
Velkvalificerede kliniske undervisere, hvis uddannelsesniveau er højere end de studerendes
Initiativer
Videreuddannelse
Alle kliniske vejledere har, eller er på begyndt, en formel og relevant videreuddannelse inden udgangen af 2018
Prægraduat studerende
Løbende modtagelse af både danske og udenlandske studerende indenfor ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne
Læring i klinisk praksis
Medvirke til etablering af tværfaglige studieenheder indenfor relevante specialer i samarbejde med
sygeplejestuderende og stud. med
6.3 Postgraduat uddannelse
Rehabiliteringsafdelingernes særlige udviklingsområder er målrettet tidlig udredning, fysisk aktivitet og
aktivitetsrelateret træning. Der er en voksende ældrepopulation og et stigende antal patienter med kroniske lidelser, som har forøget risiko for at udvikle komplikationer og funktionstab. Samtidig er der stadig
større krav om at accelerere patientforløb og gøre indlæggelsestiden kortere.
Patienter indlagt under disse forhold, har behov for en hurtig og kvalificeret indsats. Med fokus på terapeutfaglig udredning af behov for genoptræning, samt fysisk aktivitet og aktivitetsrelateret træning, kan
13
den terapeutiske indsats være med til at styrke og målrette indsatsen til patienter indlagt på akuthospitaler.
I den sammenhæng defineres kompetenceudvikling som alle former for udvikling og læring, herunder
jobrotation, turnus, sidemandsoplæring, intern og ekstern kursusaktivitet samt efter- og videreuddannelse.
Uddannelse og kompetenceudvikling er således en væsentlig del af den kliniske ergoterapi og fysioterapi
og en afgørende faktor i forhold til at sikre kvaliteten i rehabilitering.
Opmærksomhedspunkter
Akademisk videreuddannelse er nødvendig for at udvikle den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske
kliniske praksis
Udvikle og vedligeholde personalets kompetencer, så de til stadighed kan løse de aktuelle terapeutfaglige opgaver i klinisk praksis
Mål
Velkvalificeret personale, der kan løse opgaverne på et fagligt højt niveau og løbende udvikle praksis
Initiativer
Videreuddannelse på akademisk niveau
Mindst en terapeut fra hver klinisk gruppe har, eller er påbegyndt, en akademisk videreuddannelse i
2018
Livslang kompetenceudvikling
Alle har en kompetenceplan, der justeres inden 2016
14
7
Ledelse
7.1 Indledning
Ledere for ergoterapeuter og fysioterapeuter skal sikre kvalitet og højeste faglighed indenfor ergoterapi og
fysioterapi og bidrage til, at der skabes helhed og ansvar i tilrettelæggelsen af tværfaglige og tværsektorielle patientforløb. Det gælder både for de tværfaglige og monofaglige forløb.
Lederne skal endvidere sikre gennemførelse af relevante terapeutiske projekter og forskningsprojekter,
samt implementering af resultater inden for en fastlagt økonomisk ramme i overensstemmelse med løn og
driftsbudget. Det er en forudsætning, at ledere fokuserer på administrative og politisk udmeldte krav om
opgaveløsningen.
Konsekvenserne af den demografiske udvikling, forskellige generationers ledelsesbehov, det øgede internationale samarbejde, kravet om mere viden deling og udvikling, stiller krav til, at lederne har udsyn og et
regionalt, nationalt og internationalt netværk til gavn for patienter og medarbejdere i Rehabiliteringsafdelingerne.
I det følgende afsnit fokuseres på
Faglig ledelse, der skal sikre kvalitet og højeste faglighed
Samarbejdsrelationer i et tværgående felt, der skal sikre helhed og ansvar
Understøttelse af patientforløb, der skal sikre, at patienten kommer først
7.2 Faglig ledelse
Opmærksomhedspunkter
Ledelse skal gå foran og sikre psykisk gode arbejdsmiljøer, der er medvirkende til at udvikle en høj grad af
social kapital, både brobyggende, samlende og forbindende. Terapeuternes arbejdsfelt er tværgående, og
derfor ligger der en særlig opgave for terapeutfaglige ledere, idet de ikke kun kan lede i søjler. De skal
også kunne magte at løfte deres ledelse ud af søjlen og over i en tværfaglig kontekst. I arbejdet med høj
social kapital er de sociale relationer præget af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Samarbejdsevne,
tillid og retfærdighed berører alle former for relationer på kryds og tværs i organisationen. Det gælder de
daglige relationer i arbejdets udførelse, relationer på tværfaglige møder og relationerne i formaliserede
samarbejdsfora og i relationer med patienter og pårørende.
Terapeutfaglige ledere skal udøve evidensbaseret ledelsespraksis og herunder sikre, at kvaliteten af undersøgelse, behandling og træning fortsat udføres på det højeste faglige niveau med patienten i centrum
og med patientens integritet i behold.
Stigende fokus på dokumentation af kvalitet samt målinger af patientoplevet kvalitet og målinger af medarbejdertilfredshed, gør det helt nødvendigt at satse på såvel den faglige ledelse som på egentlig lederuddannelse af terapeuter.
Uddannelsesniveau
Den ergoterapeutiske og den fysioterapeutiske leder har en sundhedsfaglig baggrund, hvilket er en nødvendig grundkompetence på chef og ledende terapeutniveau. Denne baggrund yder den nødvendige legitimitet blandt de fagprofessionelle.
Den øgede akademisering bevirker, at en væsentlig del af medarbejderne har videreuddannelse på master, kandidat eller ph.d. niveau. Det tilstræbes derfor, at chefterapeuter besidder en formel lederuddannelse og er videreuddannet på minimum master eller kandidatniveau. Ledende terapeuter har optimalt en
sundhedsfaglig videreuddannelse på kandidatniveau og en formaliseret lederuddannelse på minimum
diplomniveau. Lederuddannelse og faglig lederuddannelse vurderes at være en forudsætning for at kunne
15
lede medarbejdere med høj faglighed. Hermed sikres at terapeutfaglige ledere er i stand til at kunne vurdere hvilke udviklingstiltag og lederunderstøttelse, der skal iværksættes.
At lede vidensmedarbejdere, kræver omfattende indsigt i videnskabelig metode for at kunne vurdere lødigheden af nye undersøgelses og behandlingsmetoder. Ligeledes er det nødvendigt for at kunne indgå i
en ligeværdig dialog med de kliniske afdelingsledelser, specialeansvarlige læger og sygeplejersker, om
såvel faglige som ledelsesmæssige emner.
Mål
De terapeutfaglige ledere skal være visionære, medinddragende og være ansvarlige for at sikre et
højt fagligt niveau
Terapeuternes arbejde (undersøgelse, vurdering, behandling og træning) skal kontinuerligt leve op til
de politiske og administrative krav om evidensbaseret undersøgelse og behandling, patientinddragelse, tværfaglige koordinerede patientforløb, implementering af den danske kvalitetsmodel, dokumentations- og registreringskrav samt overholdelse af de økonomiske rammer
Synlig og værdibaseret ledelse skal ses, høres og føles som en naturlig del af Rehabiliteringsafdelingernes ledelsesstyrke. Lederne skal være rollemodeller, inspirere og motivere nye til ledelse
Initiativer
Strategisk arbejde
Der skal hele tiden arbejdes på det strategiske niveau med ajourføring af handleplaner og strategier
indenfor nøgleområder. Ledere skal være aktive og opsøgende i forhold til udviklingstendenser, der
har betydning for den fortsatte udvikling af ergoterapi og fysioterapi – dette skal fremgå af årsberetningen
7.3 Samarbejdsrelationer i et tværgående felt
Opmærksomhedspunkter
Videnskabelig evidens skal være med til at understøtte bedre og mere hensigtsmæssige patientforløb.
Ledelse er også her et omdrejningspunkt, idet flere kliniske afdelinger har erfaringer med, at de terapeutiske indsatser vil kunne forkorte patientforløbene. Der skal etableres formaliserede samarbejdsfora ledelserne imellem, for at sikre de bedste patientforløb og styrke det tværfaglige samarbejde.
En fremtrædende terapeutfaglig indsats er en nødvendig forudsætning for den forsatte udvikling og implementering af patientforløbene, ikke mindst i forbindelse med overgangen fra sygehus til kommune.
Mål
I langt flere patientforløb end i dag skal det kunne ses, at den terapeutfaglige indsats vil gøre en forskel, og at den i samarbejde med øvrige personalegrupper højner kvaliteten af sygehusbehandlingen
Initiativer
Der skal etableres formelle samarbejdsfora på tværs af afdelinger, og inden 2018 skal der være etableret formelle fora indenfor de store diagnosegrupper
16
8
Samarbejde
8.1 Indledning
Patientbehandling på sygehuse er en kompleks opgave, der kræver et velfungerende og smidigt samarbejde, hvor alle involverede parter er enige om kerneopgaven og bidrager optimalt til løsningen.
Som tværgående kliniske afdelinger indgår ergoterapeuter og fysioterapeuter i et tæt tværfagligt samarbejde med stamafdelingernes personale om behandlingen af de patienter, der henvises til ergoterapi eller
fysioterapi. Patienterne henvises i varierende omfang fra alle de kliniske afdelinger.
Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne skal bringe deres faglighed og kompetencer ind i samarbejdet med
det formål, at patienterne tilbydes det fagligt bedste, evidensbaserede behandlingstilbud, på højeste kvalitetsniveau og med den mest effektive ressourceudnyttelse.
På OUH er der sat fokus på begrebet social kapital og især den brobyggende sociale kapital, som vedrører relationer på tværs af afdelinger. I det overordnede samarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingerne og
stamafdelingerne, er opbygningen og styrkelsen af den brobyggende sociale kapital vigtig. I det tværfaglige team, der i det daglige varetager behandlingen af den enkelte patient, er det den samlende sociale
kapital, som vedrører relationerne internt i teamet, der er i fokus.
Social kapital er en egenskab, der sætter en organisations medlemmer i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven. For at kunne løse kerneopgaven er det nødvendigt, at medarbejderne evner at samarbejde,
og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed.
Et godt samarbejde er betinget af, at der er klarhed om normer for gensidige forpligtigelser
klar opgavefordeling
tydelige ansvarsområder
klar rollefordeling
fælles ide om hvor vi er på vej hen, hvad der er vores mål, og hvordan vi bedst kommer derhen
I strategien om samarbejde er der fokuseret på
Kompetencer
Kultur
Organisatoriske forhold
8.2 Kompetencer
Opmærksomhedspunkter
Som universitetshospital skal OUH være excellent og udøve patientbehandling på højeste niveau. Vi skal
være blandt de bedste både nationalt og internationalt. Der kræver dygtige og kompetente medarbejdere,
som kan samarbejde på højeste niveau
Mål
Medarbejderne i Rehabiliteringsafdelingerne skal besidde højt udviklede kompetencer indenfor
faglighed
samarbejde
kommunikation
sociale relationer
selvledelse
17
Initiativer
alle medarbejdere har inden 2016 en personlig kompetenceplan
8.3 Kultur
Opmærksomhedspunkter
Kulturen på et universitetshospital med mange forskellige professioner, kan være præget af stærke fagkulturer, som kan være svære at håndtere. Kultur handler om grundlæggende antagelser, som kan være
svære at identificere og ændre. Der skal derfor fokus på, hvad er det for en adfærd, der kan understøtte
en god og frugtbar samarbejdskultur.
Mål
At skabe en samarbejdskultur, der ikke er præget af revirtænkning
Initiativer
øge ergoterapeuter og fysioterapeuters opmærksomhed på kulturens betydning og de kulturer, de
selv er indlejret i
give ergoterapeuter og fysioterapeuter redskaber, der kan påvirke og udvikle en positiv samarbejdskultur – f.eks. gennem anerkendende og værdsættende tilgang, positiv kommunikation og adfærd
8.4 Organisatoriske forhold
Opmærksomhedspunkter
Samarbejdet om patientbehandlingen er organiseret på mange forskellige måder rundt om på sygehuset
og i forhold til de mange eksterne samarbejdsparter.
Mål
at samarbejdet etableres omkring patientens behov gennem behandlingsteams, hvor patienten deltager aktivt og på lige fod
Initiativer
Fokus på samspillet mellem primær og sekundær sektor i patientforløbet
Udbygge det forpligtende samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren, vidensdele og indgå i
projektfællesskaber for at optimere patientforløbene
18