BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Transcription

Energinet.dk
April 2015
BORNHOLM HAVMØLLEPARK
VVM-redegørelse - baggrundsrapport
Fiskeri
PROJEKT
Bornholm Havmøllepark
VVM -redegørelse - baggrundsrapport
Energinet.dk
Projekt nr. 215170
Dokument nr. 1215242785
Version 2
Projekt nr.P024
Dokument nr. P024_02
Version 2
Udarbejdet af CK og MK
Kontrolleret af ISA
Godkendt af RHO
NIRAS A/S
CVR-nr. 37295728
T: +45 8732 3232
Åboulevarden 80
Postboks 615
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
F: +45 8732 3200
E: niras@niras.dk
8000 Aarhus C
INDHOLD
1
Sammenfatning ...................................................................................... 1
2
Indledning............................................................................................... 4
3
Projektbeskrivelse.................................................................................. 5
3.1
Projektområdet........................................................................................ 5
3.1.1
Topografi og sediment ............................................................. 6
3.1.2
Hydrografi ................................................................................ 6
Anlæg på havet....................................................................................... 7
3.2.1
Havmølleparkens layout........................................................... 7
3.2.2
Mølletype og erosionsbeskyttelse............................................. 8
3.2.3
Kabler.....................................................................................11
3.2.4
Afvikling af havmølleparken.....................................................12
3.2
4
Baggrund.............................................................................................. 13
4.1
Metode...................................................................................................13
4.1.1
Landingsdata ..........................................................................13
4.1.2
VMS- og logbogsdata..............................................................14
4.1.3
Feltundersøgelse – interviews af fiskere..................................15
Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet ............................................15
4.2.1
Fiskeressourcen .....................................................................16
4.2.2
Fiskeriets udøvelse .................................................................19
Restriktioner over for fiskeri og sejlads ...................................................23
Worst-case scenario...............................................................................23
0-alternativet ..........................................................................................24
Vurderingsmetode..................................................................................24
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5
5.1
5.2
www.niras.dk
Eksisterende forhold............................................................................ 27
Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4) .............27
5.1.1
Fiskefartøjer og havne ............................................................27
5.1.2
Landinger................................................................................31
5.1.3
Fiskesæsoner .........................................................................35
5.1.4
Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen ...................................37
Fiskeriet i projektområdet .......................................................................43
5.2.1
Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer ..43
5.2.2
Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer.44
6
Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen........................................ 48
6.1
6.2
Effekt på fiskeressourcen .......................................................................48
Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................49
7
Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen ........................................... 50
7.1
7.2
Energinet.dk:
INDHOLD
www.niras.dk
8
Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen.................................... 52
8.1
8.2
9
Kumulative effekter .............................................................................. 53
10
Afværgeforanstaltninger...................................................................... 54
11
Overvågning ......................................................................................... 55
12
Eventuelle manglende oplysninger..................................................... 56
13
Sammenfattende vurdering ................................................................. 57
14
Referencer ............................................................................................ 58
15
Bilag...................................................................................................... 59
Energinet.dk:
1
SAMMENFATNING
Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye
kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. En af disse mølleparker skal etableres på Rønne Banke vest for Bornholm, ca. 5 km fra kysten syd for
Rønne.
Forundersøgelsesområdet for mølleparken ved Bornholm har et areal på ca. 45 km²,
Figur 3-1. Det er efterfølgende blevet besluttet at begrænse kapaciteten af mølleparken fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, hvilket svarer til produktionen fra
mellem 5 og 16 møller afhængigt af størrelse. Mølleparken vil således kun komme til
at optage et areal på ca. 11 km², men forundersøgelsesområdets udstrækning fastholdes i denne rapport. Kablerne fra mølleparken ilandføres til en transformatorstation umiddelbart syd for Rønne.
Fiskeriet vil naturligvis blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene – denne effekt er medtaget i den endelige vurdering.
Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse.
Projektområdet
Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 8,7 og 24,3 meter.
Havbunden består næsten udelukkende af groft sand og grus med et lavt indhold af
organisk materiale. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer
under særlige hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i områder med så lave vanddybder, som der her er tale om.
Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året varierende inden for intervallet 7,3-8,1 PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december. Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe
vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over
året – naturligt nok – er markant, varierende fra omkring 3°C i februar-marts til omkring 17°C i august.
Beskrivelse af fiskeriet
Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle
fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte
farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMSdata er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen.
1
Forundersøgelsesområdet berører 2 fiskeristatistiske områder (ICES-rektanglerne
38G4 og 39G4). Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør omkring 0,6 % af
disse rektanglers samlede areal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i farvandsområder,
der er langt større end havmølleparkens areal. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at
gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis.
Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i og uden for
forundersøgelsesområdet. VMS data dokumenterer, at der stort set ikke foregår
fiskeri med større fiskefartøjer (>12 m fra 2012 og >15 m fra 2005) i forundersøgelsesområdet. De dybere områder henholdsvis nord og syd for projektområdet udgør
derimod meget vigtige fiskepladser for trawlfiskeriet efter torsk.
Ud fra interviews og elektronisk kortdokumentation kan det konkluderes, at 3-5 mindre (<12 m) krog/garnfartøjer har selve forundersøgelsesområdet som en vigtig fiskeplads, mens 2-3 garnfartøjer periodisk fisker i den nordøstlige del heraf samt i
kabelkorridorerne. Torsken er den absolut vigtigste fiskeart for dette fiskeri. Den
primære fiskesæson er december-maj.
Vurdering af effekt på fiskeriet
Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre,
tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med etablering og afvikling af
selve vindmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten:
Fisk - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVM-redegørelse for Bornholm Kystnære
Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015).
Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er der valgt et ”worst-case-scenarie”, hvor ca. en fjerdedel af det oprindelige forundersøgelsesområde samt begge kabelkorridorer vil være lukket for fiskeriet i
hele anlægsperioden (1½-2 år).
Kun fiskeriet med langline/kroge og med garn vil kunne opleve negative effekter som
følge heraf. Forundersøgelsesområdet er et vigtigt fiskeområde for enkelte krogfiskere, mens især kabelkorridorerne er vigtige for enkelte mindre garnfartøjer. Det samlede projektområde er af lille betydning for fiskeriet i øvrigt. På grund af bundforholdene foregår der ikke fiskeri med trawl i området. Effekten på fiskeriet under et vurderes som ”mindre negativ”.
De negative effekter på krog- og garnfiskeriet kan reduceres ved en etapevis opbygning af mølleparken. Det kan overvejes at tillade fiskeri under særlige betingelser i
2
de dele af forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder.
Det forventes, at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i
mølleparken og i kabelkorridorerne. De 5-6 pt. berørte fartøjer vil således kunne
opretholde deres nuværende fiskeri i området i driftsperioden.
Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes
desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser for mindre krog- og garnfartøjer vurderes derfor som ubetydelig negative.
Sammenfattende vurdering
Effekten på fiskeriet af havmølleparken på Rønne Banke vurderes som ubetydelig
for trawl i alle projektets faser. Effekten på fiskeriet med garn og langliner i anlægsfasen vurderes som mindre betydelig og som ubetydelig i driftsfasen. Et samlet
overblik er givet i Tabel 1-1.
Tabel 1-1. Sammenfattende tabel over vurderingerne på effekten på fiskeriet ved etablering
af en havmøllepark på Rønne Banke.
Emne
Trawl
Garn
Langline/kroge
Fase
Anlæg
Drift
Afvikling
Anlæg
Drift
Afvikling
Anlæg
Drift
Afvikling
Forstyrrelse
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
3
Påvirkning
Ubetydelig
Ubetydelig
Ubetydelig
Mindre
Ubetydelig
Ubetydelig
Mindre
Ubetydelig
Ubetydelig
2
INDLEDNING
Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 - 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby,
Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW
på de seks kystnære havmølleområder.
Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og
kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVMredegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks
udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel
på søterritoriet som på land.
NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri
4
3
PROJEKTBESKRIVELSE
Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse
(Energinet.dk, 2015) samt senere korrektioner, hvor den samlede kapacitet af havmølleparken er blevet reduceret fra 200 MW til 50 MW. Kun emner der har relevans
for fisk og fiskesamfundene indgår i nærværende beskrivelse.
3.1
Projektområdet
Forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm ligger på Rønne Banke
ca. 5 km fra kysten syd for Rønne, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 45
km² og afgrænses mod nord og vest af arealer udlagt til råstofindvinding, hvor havmøller og kabler derfor ikke kan etableres. Undersøgelsesområdet gennemskæres
af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt
er til rådighed til opstilling af havmøllerne udgør således kun ca. 35 km², hvoraf de 516 havmøller (alt efter størrelse), vil blive placeret samlet i et areal på 11 km2.
I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går
fra henholdsvis forundersøgelsesområdets østlige og vestlige del og til en transformatorstation på land lige syd for Rønne.
Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder - den sydlige del ligger i ICES 38G4 mens den nordlige del ligger i ICES 39G,
Figur 3-1.
5
Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet på Rønne Banke.
samt 2 alternative kabelkorridorer.
3.1.1
Topografi og sediment
Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer overordentlig meget fra 8,7 meter i
den østlige del af området til 24,3 meter i den nordvestlige del.
Havbunden i størstedelen af forundersøgelsesområdet og kabelkorridorerne er karakteriseret ved næsten udelukkende at består af groft sand og grus med et ringe
indhold af organisk materiale (<1 %). I det nordvestlige hjørne af forundersøgelsesområdet består overfladesedimenterne overvejende af sand (COWI, 2014). Kun på
en enkelt lokalitet i den vestlige kabelkorridor er der registreret et væsentligt højere
indhold af organisk materiale (8,3 %).
3.1.2
Hydrografi
Højsalint og relativt tungt vand fra Nordsøen presses under visse hydrografiske forhold igennem Kattegat og videre ind i Øresund, Storebælt og i mindre grad Lillebælt,
indtil det støder på fysiske barrierer ved henholdsvis Drogden (ca. 7 m dyb) og
Darss (ca. 15 m dyb). Når der er stor ophobning af højsalint vand, vil vandet til sidst
strømme over Drogden og Darss og fortsætte som en tung bundstrøm videre ind i
Østersøen. Udstrømningen fra Østersøen sker som en relativ fersk overfladestrøm.
Imellem disse to modsat rettede hovedvandstrømme er der et salinitets-springlag,
6
hvis dybde varierer mellem de forskellige delområder, men som i Arkona-bassinet og
Bornholms dybet ligger i en dybde på 40-70 meter.
Saliniteten i de overfladenære vandlag i Østersøen er typisk 7-8 PSU, mens det
mere salte vand der passerer de danske sunde og bælter har en salinitet på 15-20
PSU.
Der er målt vertikale temperatur- og salinitetsprofiler på en station vest for Rønne
omkring 5 km nord for projektområdet, (COWI, 2014), vanddybden her er 20-25 meter. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer under særlige
hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i
områder med så lave vanddybder, som der her er tale om.
Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året 7,3-8,1
PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december.
Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over året – naturligt nok – er markant,
varierende fra omkring 3°C i februar-marts til omkring 17°C i august.
3.2
3.2.1
Anlæg på havet
Havmølleparkens layout
Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3 MW og 10
MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet
(Ferhat et al, 2014), se Figur 3-2.
Det er efterfølgende blevet besluttet, (Energinet.dk, 2015) at begrænse kapaciteten
af havmølleparken ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW.
Undersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten
tager udgangspunkt i, at en 50 MW park (5-16 møller) vil optage et areal på ca. 11
km² placeret inden for undersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35
km².
Der er udarbejdet et opstillingsmønster for hhv. 3 og 10 MW møller med en samlet
kapacitet på 200 MW inden for undersøgelsesområdet, (Ferhat et al, 2014), se Figur
3-2.
Det er efterfølgende blevet besluttet, at begrænse kapaciteten af havmølleparken
ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, (Energinet.dk, 2015).
Forundersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten tager udgangspunkt i, at en 50 MW park vil optage et areal på ca. 11 km² placeret inden for forundersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35 km².
7
Figur 3-2. Opstillingsmønstre for henholdsvis 3 MW og 10 MW møller placeret inden for undersøgelsesområde – i alt 200 MW. Bemærk friholdelseszonerne omkring kabler
og rør, hvor møller ikke kan opstilles (Energinet.dk, 2015).
3.2.2
Mølletype og erosionsbeskyttelse
Havvindmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som
omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante:
•
Monopælfundament af stål
•
Gravitationsfundament af beton
•
Jacketfundament
•
Bøttefundament
8
For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér af betydning for vurderingen af
projektets effekt.
Som det fremgår af Tabel 3-1. vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte
beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper. Men, da det ved
jacket-fundamenter ikke er muligt at fiske i mellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af
10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som
ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på 11 km². Set i forhold
til undersøgelsesområdet udgør arealet af fundamenterne kun 0,025-0,05 %.
Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 50 MW (16 stk. 3 MW møller, 5 stk. 10
MW møller), (Energinet.dk, 2015).
Fundment
(type og anta)l
Areal af fundament (m²)
3 MW
10 MW
- Enkelt mølle
1.600
2.100
- Total (50 MW)
25.600
10.500
- Enkelt mølle
1.300
2.600
- Total (50 MW)
20.800
13.000
- Enkelt mølle
800
1.700
- Total (50 MW)
12.800
8.500
- Enkelt mølle
1.300
2.600
- Total (50 MW)
20.800
13.000
Monopæl
Gravitation
Jacket*
Bøtte **
*Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil
være muligt at fiske mellem de enkelte pæle. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her
antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenterne.
Havvindmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige.
Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil
blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om
natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så
installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold.
9
Anlægsarbejde - monopælfundamenter
Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig.
Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen
kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse
af nærliggende kabler kan også være nødvendig.
Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj,
der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil
det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel.
Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under
gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve
omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter
lang, vil det kræve omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de
6 timers ramningsaktivitet giver dette cirka 20 slag pr. minut.
Anlægsarbejde – gravitationsfundamenter
Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af
tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det
øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af
betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen
af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten.
En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre
dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram.
Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitationsfundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes
klappet på klapplads.
Anlægsarbejde – Jacket-fundamenter
Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som
et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen.
Ved installation monteres jackets med såkaldte ”mudmats” ved bunden af hvert ben.
Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlerti-
10
digt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige
efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af
jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af ”mudmats” foregår normalt vha. et jack-up-fartøj.
Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På
sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt
klippe.
Anlægsarbejde - bøttefundament
Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament hvor en omvendt bøtte/”spand” trykkes eller spules ned i havbunden.
I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil
være den samme som for gravitationsfundamenter.
Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og
placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up
direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet.
Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset – eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter.
3.2.3
Kabler
Den kystnære placering af havmølleparken betyder at produktionen bliver ført direkte til land, via 33 kV kabler til en transformatorstation placeret umiddelbart syd for
Rønne. Et kabel på 33 kV kan transportere produktionen fra møller med en samlet
kapacitet på op til 36 MW, og der vil således være behov for 2 ilandføringskabler.
Anvendelse af 60 kV kabler er under overvejelse.
Ilandføringskablerne vil blive placeret i en, eller eventuelt i begge de udpegede kabelkorridorer. Hvis de placeres i samme kabelkorridor, vil de blive udlagt med en
indbyrdes afstand på ca. 50-100 meter.
Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil
afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle:
•
Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden
består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter.
11
•
Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede
havbundsområde vil være 1-2 meter.
•
Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes
hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2meter.
Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften
efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten.
3.2.4
Afvikling af havmølleparken
Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt
forventes alle kabler samt alle strukturer over havbunden at blive fjernet, mens erosionsbeskyttelsen (sten) vil blive efterladt på havbunden.
12
4
4.1
BAGGRUND
Metode
Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle
fiskeristatistikker og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte
farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet
fra NaturErhvervstyrelsen.
Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES Subdivision 24
(Vestlige Østersø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse
på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet ligger i grænseområdet mellem ICESrektanglerne 38G4 og 39G4, Figur 3-1.
4.1.1
Landingsdata
Fangster og landinger fra alle logbogspligtige fiskefartøjer er opgjort pr. ICESrektangel, mens mindre fartøjer, som kun skal udfylde såkaldte farvandserklæringer,
kan nøjes med at opgøre deres fangster pr. farvandsområde (eksempelvis Vestlige
Østersø - ICES Subdivison 24).
I Østersøen har fartøjer med en længde på eller over 8 meter siden 2005 været forpligtet til at føre logbog, tidligere var længdegrænsen 10 meter. I særlige tilfælde er
også fartøjer med en længde under 8 meter omfattet af logbogspligten, eksempelvis
hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder.
Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES Rektangel:
Ca. 30x30 sømil, ca. 3.500 km²) sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm er 45 km²) kan de officielle
fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken.
Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også
landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om ”præcise” fangststeder og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene
af logbøgerne.
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke
altid opdateret, hvilket gør at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være
behæftet med fejl. Efter som de større fartøjer (≥8/10 m) udfylder logbog, hvori red-
13
skaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant
for de mindre fartøjer, som kun står for få procent af det samlede landinger.
4.1.2
VMS- og logbogsdata
Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter, har siden 2002 været underlagt
et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet – såkaldt
VMS registrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med
12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet er der i denne kortlægning
af fiskeriet alene anvendt VMS data fra perioden 2005-2013.
VMS data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag
2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker.
Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, Bilag 2.
Fiskeritype
Trawl
Vod
Nedgarn
Øvrige redskaber
Hastighed
1 – 4,3 knob
0,3 – 3,7 knob
0,3 – 4,3 knob*
0,3 – 3,7 knob
* angiver hastighed ved håndtering af redskabet
Den relative betydning af forundersøgelsesområdet for de forskellige fiskerityper,
kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for
hver af disse, henholdsvis i -og uden for forundersøgelsesområdet og i hvert af de
berørte ICES Rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den ”mistede”
fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr.
indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske
områder – hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet og at den kun inkludere større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af
fiskeriindsatsen og udbyttet.
Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativt
beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde,
inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter
som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer (≥8 m efter 2005 og
≥10 meter før 2005), er betydningen af en præcis viden, om de mindre fartøjers
fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan
disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning.
14
Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse - kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med
en vis præcision. Resultaterne heraf fremgår af fiske-rapporten, (Krog & Klaustrup,
2015).
4.1.3
Feltundersøgelse – interviews af fiskere
Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden
er normalt ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere, primært fra de
lokale fiskerihavne på Bornholm. I alt er der gennemført interviews af 5 fiskere, der
repræsentere de tre fiskeriformer: Trawl, garn og kroge. Fiskerne er udvalgt ud fra
oplysninger fra centrale fiskere på Bornholm, herunder formanden for Bornholms &
Christianøs Fiskeriforening.
Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på
GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger
samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne siger kortplotterdata fra
det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket.
Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse
kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer
om, hvor der fiskes.
Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et
værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne
på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at
præsentere kort fra enkelte fiskere.
4.2
Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet
Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt
påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i
ressourcegrundlaget (fiskebestandene) som projektet eventuelt afstedkommer, og
dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området.
Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets
potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i fiske-rapporten (Krog & Klaustrup,
2015), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit
6.1.
15
Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle
adgangsrestriktioner er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer
udøves.
4.2.1
Fiskeressourcen
Torsk
Torsken er den kommercielt set vigtigste fiskeart i Vestlige Østersø og udgør den
absolut vigtigste fangstkomponent i konsumfiskeriet med trawl, garn, kroge og snurrevod. Torskebestanden i vestlige Østersø er biologisk adskilt fra torskebestanden i
den østlige Østersø, men især i overgangszonen mellem de to farvande omkring
Bornholm, sker der en blanding af de 2 torskestammer. I de senere år ser det ud til
at den østlige torskestammes andel af den samlede torskebestand i den vestlige
Østersø (ICES underområde 24) har været stigende, (ICES, 2014a). Fiskeriet omkring Bornholm er således afhængigt af tilstanden og udviklingen i begge torskestammer.
Som det fremgår af Figur 4-1, har gydebestanden af torsk i ICES omr. 24 (del af
vestlige Østersø) igennem de seneste årtier varieret omkring 15.000 tons - med en
nuværende størrelse på 10.000 tons. Gydebestanden for hele den vestlige østersøbestand under et, har holdt sig på et relativt stabilt men lavt niveau siden år 2000
(omkring 30.000 tons). Fiskeritrykket har i samme periode ligget over det anbefalede
niveau. Rekrutteringen har i de seneste 2 år (2012 og 2013), ligget på et relativt højt
niveau men dog fortsat under langtids-gennemsnittet.
Gydebestanden i den østlige Østersø nåede omkring 1980 op på et historisk højt
niveau, på mere end 300.000 tons, for herefter at falde til det niveau der har været
gældende igennem de seneste 10-15 år på omkring 100.000 tons. Det biologiske
videngrundlag, for så vidt angår denne bestand, er relativ dårligt. Baseret på CPUE
data (fangst pr døgn) vurderes bestanden som nedadgående igennem de senere år,
(ICES, 2014a), samtidig med at fiskeritrykket har været lavt. Årsagen til bestandens
tilstand tilskrives således primært andre forhold end fiskeriet, herunder hydrologiske
forhold (dårlige íltforhold i gydeområderne, ringe indstrømning af saltvand), reduceret fødetilgængelighed m.v.
16
Figur 4-1. Gydebiomassen af torsk i henholdsvis ICES Underområde 24 og østlige Østersø
(ICES underområderne 25-32) (ICES, 2014a).
En stor del af det danske torskefiskeri Østersøen er koncentreret i de dybere dele af
farvandet henholdsvis vest og øst for Bornholm og på begge sider af Rønne Banke,
Figur 4-2. Fiskeriet er mest intensivt i 1. og 2. kvartal - i 3. kvartal er der dog også et
relativt intensivt fiskeri nordvest for Rønne Banke mens det i 4. kvartal er relativt
intensivt syd for banken, (ICES, 2014b).
17
Figur 4-2. VMS data fra det danske trawlfiskeri i Østersøen i 2013 (fartøjer ≥12 m, slæbehastighed: 2-4 knob). Kun data fra fiskeri hvor torskefangsten har udgjort mere end
25%, (ICES, 2014b).
18
Laks
Fiskeriet efter laks har undergået store forandringer siden begyndelsen af
1990`erne, både som følge af en række fiskerirestriktioner (forbud mod drivgarnsfiskeri, område- og tidsmæssige begrænsninger m.v.), markedsmæssige restriktioner
pga. forhøjede dioxinniveauer, og endelig pga. skader på fangst og redskaber som
følge af den voksende bestand af sæler.
Lempelser i dioxin restriktionerne, øget markedspris og reducerede muligheder i
andet fiskeri har betydet, at laksefiskeriet i de senere år igen har fået en væsentlig
betydning især for de mindre fartøjer. Laksen er sammen med torsken målart for
fiskeriet med langline/kroge I Østersøen.
Fladfisk
De vigtigste arter af fladfisk I ICES Underområde 24 er rødspætte og skrubbe –
begge bestande har udvist en markant fremgang siden år 2000. I samme periode
har fangsterne af begge arter holdt sig på et stabilt, relativt højt niveau, mens fiskeritrykket har været på et lavt niveau, (ICES, 2014a).
4.2.2
Fiskeriets udøvelse
De vigtigste fiskeriformer
De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, garn og
kroge. Fiskeri med snurrevod har en meget begrænset anvendelse omkring Bornholm og fiskeri med not og bomtrawl er ikke tilladt i Østersøen.
Trawlfiskeri
Karakteristisk for fiskeri med trawl er, at fangstposen spiles ud enten ved brug af
såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri) eller ved
brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Fiskeri med bomtrawl er
som nævnt ikke tilladt i Østersøen. Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller
flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på
sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er
trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de
har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn – eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler.
De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-3 og Figur 4-4.
19
Figur 4-3. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg).
Trawl - bundkontakt
Kæd erup
Gummiru p
Bobbinsgrej
Figur 4-4. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet,
Esbjerg).
Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt
semipelagiske trawl som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let – dette
fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre
genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteri-
20
seret ved relativt lange slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob
betyder det, at et slæb kan strække sig over 20-40 km.
Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt,
vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt i vestlige Østersø er 300-500
kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og
det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold
er det således kun de øverste få centimeter af havbunden som bliver berørt. På de
beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet til havmølleparken ved Bornholm, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri berøre havbunden.
Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt i vestlige
Østersø er 300-500 kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan
disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere
slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og
vertikale åbning af trawlet.
Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og
trawlets størrelse, men vil i vestlige Østersø typisk være omkring 200 meter. Til
sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj
typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk
være omkring 500 meter.
Garnfiskeri
Fiskeriet med garn udgør næstefter trawlfiskeriet den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø, som målt i mængde står for en fjerdedel af den samlede landingsmængde, og målt i værdi for mere end en tredjedel af den samlede landingsværdi.
Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke,
der forankres, Figur 4-5. Hvert garn har typisk en længde på 50-60 meter. Fra hver
ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med
en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for
oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter,
som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider.
21
Figur 4-5. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk).
Krogfiskeri
Fiskeriet med kroge/langline har inden for de senere år fået en større betydning på
Bornholm, dels fordi der er udviklet effektive, automatiserede langlineanlæg til mindre fartøjer, og dels fordi det traditionelle fiskeri med drivgarn efter laks er blevet
forbudt.
Redskabet består af en 3-8 mm tyk hovedline hvor der med 1-3 meters mellemrum
er fastgjort såkaldte tavser. De består af en tyndere 30-80 cm lang line monteret
med en krog i enden, Figur 4-6. Linefiskeriet efter laks i Østersøen er det endnu ikke
lykkedes at automatisere på samme måde som linefiskeriet med torsk som målart.
Årsagen er dels at lakselinerne monteres med flåd, og dels at afstanden imellem
tavserne skal være meget større end i torskefiskeriet, hvorfor linerne til laksefiskeri
ikke kan opbevares i magasiner, som det er muligt at gøre med torskeliner. I Østersøen bruges hovedsagelig sild og tobis som agn.
Figur 4-6. Fiskeri med langline, t.v. efter torsk ved bunden og t.h. efter laks som traditionelt
fanges oppe i vandet. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg).
22
Andre fiskeriformer
Andre fiskeriformer med en vis relevans for vestlige Østersø er fiskeri med ruser og
snurrevodsfiskeri. Fiskeri med ruser er primært relevant for fritidsfiskeriet og udøves
kun helt kystnært og således ikke i forundersøgelsesområdet. Snurrevodsfiskeriet er
en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som
slæbes over havbunden. En forudsætning for at dette fiskeri kan praktiseres er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Denne fiskeriform kan derfor ikke praktiseres på Rønne Banke Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk.
4.3
Restriktioner over for fiskeri og sejlads
Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart forventes det, at
der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på
500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone
vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteter og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelser til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området.
I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992) vil det ikke være tilladt at
opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring alle søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af
ustabile bundforhold, være i risiko for at blive ”fanget” af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud.
I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter
omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri
med bundtrawl ikke være tilladt
4.4
Worst-case scenario
I et ”Worst-case scenario” forudsættes det at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer som har størst mulig påvirkning af fisk og fiskeri.
Inden for forundersøgelsesområdet på 45km2, er det ikke muligt at udpege et enkeltområde på 11 km2, som vil have særligt negativ indflydelse på fiskeriet. Vurderingerne omfatter derfor etablering af en 11km2 stor havmøllepark, uanset placering
i forundersøgelsesområdet.
Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et ”worst-case-scenario”, hvor hele forundersøgelsesområdet og
begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år) antages at ville være lukket
for fiskeriet.
23
I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter
på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter
omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri
med bundtrawl ikke være tilladt. Som et ”worst-case-scenario” antages det, at hele
mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og
snurrevod) og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens
forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne.
Set i lyset af at der ikke i andre havmølleparker er udlagt forbud mod fiskeri med
garn og kroge, og efter som der ikke i det her omhandlede projekt indgår særlige
hensyn som skulle tilsige et behov for at etablere et sådant forbud, indgår forbud
mod garn- og krogfiskeri ikke som et worst-case scenario i vurderingsgrundlaget.
4.5
0-alternativet
0-alternativet defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter hvis omfang og betydning der ikke
skal tages stilling til her.
Fiskeriet og havmiljøet vil i tilfælde af at mølleparken ikke etableres kunne fortsætte
som hidtil, idet dog en effekt som følge af klimaændringer (øget havtemperatur) teoretisk set vil kunne forekomme.
4.6
Vurderingsmetode
Alle vurderinger af projektets påvirkninger på fiskeriet understøttes af fagligt funderede begrundelser, og der anvendes den samme terminologi i alle vurderinger, Tabel
4-2.
Mulige påvirkninger af fiskeriet identificeres og evalueres i tid og rum, og der gennemføres vurderinger af konsekvenserne for fiskeriet i alle faser af havmølleparkens
eksistens: Anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Efter som der endnu ikke er
truffet beslutning om alle anlægsmæssige forhold, er det valgt at foretage miljøvurderingen ud fra ”worst case” scenarier (se afsnit 4.4).
De forskellige grader af påvirkninger, og den valgte terminologi fremgår af, Tabel
4-2.
24
Tabel 4-2. Terminologi anvendt ved vurdering af påvirkning.
Påvirk-
Eksempler på dominerende effekter
Afværgeforanstaltning
Der forekommer påvirkninger, som har et stort
Påvirkning der anses for så alvorlig, at det
omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt
skal overvejes at ændre projektet eller gen-
forekommende eller sandsynlige, og som
indebærer en risiko for irreversible skader i
nemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning.
Påvirkning
Væsentlig
ningsgrad
betydeligt omfang.
Der forekommer påvirkninger, som enten har
Påvirkning af en grad, hvor afværgefor-
et relativt stort omfang eller langvarig karakter
anstaltninger må overvejes.
Påvirkning
Neutral / uden påvirkning
Påvirkning
Mindre
Ubetydelig påvirkning og
Moderat
(f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med
tilbagevendende hyppighed eller er relativt
sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis
bevaringsværdig kultur eller natur.
Der forekommer påvirkninger, som kan have et
vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed
Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger sandsynligvis ikke vil være nød-
ud over helt kortvarige effekter, og som har en
vendige.
vis sandsynlighed for at indtræde, men med
stor sandsynlighed ikke medfører irreversible
skader.
Der forekommer små påvirkninger, som er
Påvirkninger der anses for så små, at de ikke
lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige
er relevante at tage højde for ved implemen-
eller uden langtidseffekt og helt uden irrever-
tering af projektet.
sible effekter.
Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold
til status quo.
Vurderingerne er foretaget med baggrund i en række kriterier, Tabel 4-3. Graden af
påvirkning vurderes på baggrund af intensitet af forstyrrelse, vigtighed (f.eks. international interesse), varighed af forstyrrelse samt sandsynlighed for, at forstyrrelsen
vil forekomme.
Kumulative effekter kan opstå i samspillet med andre udviklinger og anlæg i området
og en vurdering heraf vil ske på baggrund af den kombinerede påvirkning fra nærværende projekt og fra andre projekter i det lokale og regionale område. Den kumulative påvirkning vil blive sat i forhold til områdets miljømæssige bæreevne.
25
Tabel 4-3. Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger.
Kriterier
Faktor
Vigtighed af emnet
Vigtig i forhold til internationale interesser
Vigtig i forhold til nationale interesser
Vigtig i forhold til regionale interesser
Vigtig i forhold til lokale interesser
Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning
Ubetydelig eller ikke vigtig
Vedvarende effekt
Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid
Midlertidig i > 5 år
Midlertidig i 1-5 år
Midlertidig i < 1 år
Sandsynlighed for at ske
Høj (>75 %)
Middel (25-75 %)
Lav (<25 %)
Direkte / indirekte påvirkning
Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt
effekt af en direkte påvirkning.
Kumulativt
En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter
lokalt eller regionalt.
Effekten af havvindmølleparken og søkablerne på fiskebestandene er beskrevet og
vurderet ud fra følgende forhold:
•
Fiskeøkologien i de berørte farvandsområder: Arter, livsstadier,
habitatkrav.
•
Fiskenes reaktion/påvirkelighed over for støj, elektromagnetisme,
suspenderet sediment og habitatændringer.
Beskrivelsen af de fiskerimæssige konsekvenser af havvindmølleparken og kablerne
bygger på en vurdering af følgende forhold:
•
De kommercielle fiskebestandes tilstand/udvikling, herunder deres reaktion/påvirkelighed af anlæg og drift af havvindmølleparken.
•
De forskellige fiskeriformers praktiske mulighed for at fiske i et givet område (blokering af vigtige fiskeområder/trawlspor)
•
De forskellige fiskeriformers lovgivningsmæssige muligheder for,
at drive fiskeri i et givet område (fiskeriforbudszoner, adgangsbegrænsninger).
26
5
5.1
EKSISTERENDE FORHOLD
Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4)
Som tidligere beskrevet udgør forundersøgelsesområdet for havmølleparken på
Rønne Banke kun en ganske lille del (½-1%) af arealet af de 2 fiskeristatistiske
ICES-rektanglers areal som undersøgelsesområdet er beliggende indenfor (ICES
38G4/39G4). Det er således ikke umiddelbart muligt, at beskrive fiskeriets omfang
og karakter specifikt inden for mølleområdet – fiskeriet her skal ses som en del af
fiskeriet i et større geografisk område. Som det vil fremgå af det følgende, er det
muligt ved brug af VMS-data samt interviews at gøre beskrivelsen mere områdespecifik.
5.1.1
Fiskefartøjer og havne
Som på landsplan har også antallet af fiskefartøjer på Bornholm vist en klar nedadgående tendens igennem de sidste 10 år – fra omkring 150 fartøjer først i 2000-tallet
til det nuværende niveau på omkring 80 fartøjer, Figur 5-1.
Udover egentlige erhvervsfiskerfartøjer er der også et antal bierhvervs-fiskefartøjer
hvis antal ligeledes er reduceret markant i samme periode - fra omkring 30 til nu
omkring 20. Denne gruppe består af små fartøjer med relativ ringe aktivitet og deres
andel af de samlede landinger udgør derfor kun få procent.
Figur 5-1. Udviklingen i antallet af fiskefartøjer (bierhvervs- og erhvervsfiskerfartøjer) i de
bornholmske havne (Kilde: NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister).
Fiskefartøjerne er fordelt på 14 havne og landingspladser rundt om på Bornholm,
Figur 5-2. I 2013 er der dog kun registreret erhvervs-fiskefartøjer i 12 af havnene,
hvoraf Nexø er den langt største havn med 34 ud af 86 fartøjer.
27
Figur 5-2. Fiskerihavne på Bornholm og antallet at hjemmehørende fartøjer i 2013, (antallet af
fartøjer, erhverv til venstre og bi-erhverv højre), (NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister).
Fiskeri med trawl er den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø og står for 84%
af mængden og 75% af værdien af de samlede danske landinger herfra, Figur 5-3.
Trawlfiskeriet i vestlige Østersø omfatter følgende 3 vigtige fiskerier:
•
Fiskeri med demersale og pelagiske trawl efter torsk.
•
Fiskeri med pelagiske trawl efter konsumsild.
•
Fiskeri med pelagiske småmaskede trawl efter primært brisling og
i mindre omfang tobis til produktion af fiskemel og-olie eller til foderanvendelse.
Det er karakteristisk, at trawlfiskeriet er mere dominerende målt i mængde end i
værdi, efter som trawlfangsterne omfatter betydelige mængder industrifisk med lav
kilopris.
28
De resterende fangster, svarende til 16% i mængde og 25% i værdi, er stort set udelukkende gjort af garn- og krogfartøjer.
Figur 5-3. Danske fiskeres landinger fra vestlige Østersø (ICES rektangel 38G4 og 39G4)
fordelt på redskabstyper og opgjort i mængde (t.v.) og værdi (t.h.), gennemsnit
2003-2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister). Værdien er beregnet ved anvendelse af månedlige gennemsnitspriser i de pågældende år for landinger fra vestlige Østersø.
Mere end 75% af fartøjerne på Bornholm består af fartøjer med en længde på under
15 meter. Større fartøjer består udelukkende af trawlere, mens alle garn- og krogfartøjer er mindre end 12 meter, Tabel 5-1.
Tabel 5-1. Antal erhvervsfiskerfartøjer på Bornholm (joller/hjælpefartøjer m.v. ikke medtaget) i
henholdsvis 2003 og 2013. Fartøjerne er fordelt på længdegrupper (Kilde: NaturErhvervsstyrelsens fartøjsregister).
Fartøjslængde
Fartøjstype
< 7,99 m
8 - 9,99 m
10 -11,99m
12 -14,99m
15 -23,99m
>24m
2003
2013
2003
2013
2003
2013
2003
2013
2003
2013
2003
2013
19
11
32
8
9
5
3
.
1
.
.
.
Garnbåd
5
6
8
4
6
3
.
.
.
.
.
.
Hæktrawler
.
.
.
.
2
.
9
7
7
3
1
4
.
.
.
.
.
1
2
.
7
6
.
.
Krogfartøj
.
1
.
1
.
.
.
.
.
.
.
.
Sidetrawler
.
.
.
.
1
1
6
3
14
3
.
.
24
18
40
13
18
10
20
10
29
12
1
4
Garn/Krogfartøj
Kombi.fartøj
(hæk/side)
I alt
Der har igennem de sidste 10 år været en nedgang i det totale antal fartøjer, uanset
redskabstype, med aktivitet i vestlige Østersø, Figur 5-4 og Figur 5-5. Næsten 70%
af det samlede antal fartøjer med landinger fra de 2 aktuelle ICES-rektangler udgøres af trawlere. Knap to trediedele af fartøjerne er hjemmehørende på Bornholm,
specielt skal bemærkes, at en forholdsvis større andel af de aktive bornholmske
fartøjer fisker med kroge og garn sammenlignet med ”udenbys” fartøjerne, der næsten udelukkende er trawlere.
29
Figur 5-4. Antal fartøjer fordelt på fiskerityper og hjemhavn med landinger fra ICES-rektangel
38G4 i perioden 2003-2013. Omfatter kun fartøjer over 10 m før 2005, herefter alle
fartøjer over 8 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister).
30
Figur 5-5. Antal fartøjer fordelt på fiskerityper og hjemhavn med landinger fra ICES-rektangel
39G4 i perioden 2003-2013. Omfatter kun fartøjer over 10 m før 2005, herefter alle
fartøjer over 8 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister).
5.1.2
Landinger
Torsken er den primære målart for fiskeriet i begge de berørte ICES-rektangler, Figur 5-6. Mængdemæssigt er de pelagiske fiskearter sild og brisling de næstvigtigste
fiskearter i området. Skrubbe og rødspætte udgør vigtige bifangster i torskefiskeriet.
Alle de nævnte arter fanges i markant større mængder i det nordligste af de 2 ICESrektangler (39G4) end i det sydlige område (38G4). Kun tobis fanges i større mængde i det sydlige område.
Som det også fremgår af Figur 5-6. fanges omkring to trediedele af torskene, rødspætterne og skrubberne af fartøjer hjemmehørende på Bornholm. Kun bornholmske fartøjer har registreret fangst af laks. Omkring halvdelen af fangstrene af de
pelagiske fiskearter (sild, brisling, tobis) gøres derimod af fartøjer der er hjemmehørende i havne uden for Bornholm.
31
Figur 5-6. Danske fiskeres gennemsnitlige årlige landinger (tons) i perioden 2003-2013 fra
henholdsvis ICES 38G4 og ICES 39G4. Det skal bemærkes, at opgørelsen kun
omfatter logbogspligtige fartøjer (>10 m, fra og med 2005> 8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister).
Hvis landingerne i de her omhandlede ICES-rektangler sammenlignes med landingerne fra ICES-rektanglerne vest herfor, (Krog & Klaustrup, 2014) kan det konstateres, at ICES 39G4 er det vigtigste område for både torske- og skrubbefiskeriet i den
vestlige Østersø. Landingerne af torsk fra ICES 38G4 er kun halvt så store men kan
dog, sammenholdt med de øvrige rektangler, karakteriseres som relativt store.
Mere end 80% af de samlede fangster af alle arter i de 2 berørte ICES-rektangler
gøres med trawl, godt 10% med garn og ca. 5% med kroge, Tabel 5-2. Alle fangster
af pelagiske arter (sild, brisling og tobis) gøres med trawl, stort set alle fangster af
laks gøres med kroge.
32
Tabel 5-2. Danske fiskeres samlede fangster (tons) i perioden 2003-2013 i de 2 berørte ICESrektangler (38G4 og 39G4) fordelt på redskabstyper. Det skal bemærkes, at opgørelsen kun omfatter logbogspligtige fartøjer (>10 m, fra og med 2005 > 8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister).
ICES Rektangel
Art
Torsk
Garn redskaber
Liner og
kroge
979
Trawl
341
8.855
Rødspætte
Skrubbe
6
220
0,1
7
0
307
1
49
1
368
7
800
Tobis
Torsk
Sild
4.012
2.251
14.256
0,1
2
1,3
162
0,2
Rødspætte
678
2
2.275
3
Skrubbe
206
1,5
3.563
1,5
Laks
Total
0,3
8.147
10
Tobis
Alle
199
6.643
Brisling
39G4
0,5
1.851
Brisling
Laks
109
425
Sild
38G4
Øvrige redskaber
Vod
5.938
2.979
47.500
321
Logbogspligtige fiskefartøjer har igennem perioden 2003-2013 årligt landet fisk fra
de 2 berørte ICES-rektangler til en værdi af ca. 45,7 mio.kr. Torskefangsterne har
stået for omkring 83% af den samlede landingsværdi, mens fangsterne af hver af
arterne tobis, brisling, laks, skrubbe, sild og rødspætte har udgjort ½-5% heraf, Tabel 5-3.
Fartøjer med VMS-pligt (>15 meter) lander hovedparten af de samlede fangster af
alle arter på nær laks som overvejende fanges af de mindre krogfartøjer, Tabel 5-3.
Særligt markant er det for fartøjer fra havne uden for Bornholm, hvor 84% af fangstene gøres af større fartøjer.
33
3
Tabel 5-3. Gennemsnitlige, årlige landinger (mængde og værdi) fra ICES-rektanglerne 38G4
og 39G4 gjort af henholdsvis fartøjer hjemmehørende på Bornholm og i andre
danske havne inden for perioden 2003-2013 og opdelt på fartøjsstørrelse. Kun
logbogspligtige fartøjer (>10m, efter 2005>8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens
Logbogs – og afregningsregister).
Hjemhavn
Fartøjslængde
Art
Torsk
Bornholm
Andre havne
8(10) - 15meter
Tons
pr. år
Værdi
DKK
x 1000
>15 meter
Tons
pr. år
8(10) – 15 meter
Værdi
DKK
x 1000
Tons
pr. år
Værdi DKK
x 1000
>15 meter
Tons
pr. år
Værdi
DKK
x 1000
806,65
10821,6
1238,96
17017,3
186,92
2409,3
585,91
17,05
12,5
444,62
423,2
61,55
48,5
385,68
323,8
0,11
0,2
244,31
735,0
2,90
5,8
395,41
1118,8
Skrubbe
47,74
155,3
223,84
709,8
25,20
75,8
84,65
288,5
Rødspætte
59,46
559,7
175,11
1684,1
20,39
182,5
42,44
350,0
Brisling
Sild
7671,0
Tobis
0,00
0,0
43,00
52,6
0,00
0,0
30,66
64,2
Laks
22,62
699,0
12,54
306,6
0,13
1,0
0,13
3,3
Sum
953,62
12.248,28
2.382,38
20.928,60
297,08
2.723,00
1.524,88
9.819,56
* Værdien er beregnet ved at gange de artsspecifikke gennemsnitlige månedlige afregningspriser (fra afregningsregisteret) med mængderne registreret i logbøgerne.
Ikke-logbogspligtig fartøjer kan nøjes med at opgive i hvilket farvand de fisker – i det
aktuelle tilfælde vestlige Østersø (ICES Underområde 24). Efter som de heller ikke
er underlagt VMS-pligt er lokaliseringen af deres fiskeriområder således umiddelbart
dårligt kendt. Disse fartøjers gennemsnitlige, årlige landinger i perioden 2003-2013
fra vestlige Østersø, Tabel 5-4, udgør kun i størrelsesordenen 5% af værdien af
landingerne gjort af de logbogspligtige fartøjer. Værdien af torskelandingerne udgør
mere end 90% af den samlede landingsværdi for fartøjerne under 8 meter, Tabel
5-4.
34
Tabel 5-4. Ikke logbogspligtige fartøjers gennemsnitlig årlige landinger (mængde og værdi) fra
ICES Underområde 24 (Vestlige Østersø) af de vigtigste arter inden for perioden
2003-2013. Omfatter alene farøjer <10 m, efter 2005< 8 m hjemmehørende dels
på Bornholm og dels i andre danske havne. (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister).
Havne på Bornholm
Art
Vægt (tons)
Værdi DKK.
x 1000
Vægt
(tons)
Værdi DKK.
x 1000
0,2
4,9
0
0,2
12,5
105,5
0,5
5,3
0
0
0,8
2,6
7,6
16
4,6
25,4
Torsk
139,1
1515,6
60,3
821
I alt
159,4
1642
66,2
854,5
Laks
Rødspætte
Sild
Skrubbe
5.1.3
Andre havne
Fiskesæsoner
Fiskeriets omfang i vestlige Østersø (ICES omr. 24), som inkluderer hele området
38G4 og størstedelen af 39G4, varierer stærkt henover året, Tabel 5-5. De største
landinger sker i vinterperioden (oktober – marts), mens der er lavsæson i sommerperioden (april – september).
Torsken fanges jævnt igennem året dog med størst fangster i perioden januar-maj,
med et dyk i april, hvor fiskeriet er begrænset som følge af en fiskeriregulering, som
forbyder større fartøjers fiskeri af torsk og begrænser de mindre fartøjers fiskeri til 5
fiskedage.
Fangsten af sild varierer betydeligt hen over året, med størst fangster i årets første
måneder samt midt på sommeren. Brislingen fanges overvejende i månederne februar, marts og april. Tobis fanges næsten udelukkende i sommerperioden juniseptember. Fladfiskearterne rødspætte og skrubbe fanges overvejende i vinterperioden oktober-marts. Højsæsonen for laksfiskeriet er januar-marts.
35
Tabel 5-5. Fiskesæsoner for fiskeriet af de vigtigste målarter i ICES-rektanglerne 38G4 og
39G4 (inddelingen i de 3 sæsoner baseres på danske fartøjers gennemsnitlige
månedlige logbogsregistreringer i perioden 2002-2013 kategoriseret som angivet i
tabel b).
a)
Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Juni
Juli
Aug.
Sept.
Okt.
Nov.
Dec.
Torsk
Sild
Brisling
Rødspætte
Skrubbe
Tobis
Laks
b)
Højsæson
Lavsæson
ikke sæson
Torsk
>300 t
100-300 t
<100 t
Sild
>100 t
25-100 t
<25 t
Brisling
>200 t
50-200 t
<50 t
Rødspætte >20 t
10-20 t
<10 t
Skrubbe
>75 t
20-75 t
<20 t
Tobis
>20 t
10-20 t
<10 t
Laks
>8 t
2-8 t
<2 t
Baseret på logbogsregistreringer af de månedlige fangster fra de 2 berørte ICESrektangler ses, at de markant største samlede fangster gøres i årets første måneder
(januar-april), Figur 5-7.
Figur 5-7. Danske fiskeres gennemsnitlige månedlige fangster af alle arter inden for perioden
2003-2013 i ICES kvadraterne 38G4 og 39G4 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister).
36
5.1.4
Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen
Fiskefartøjer med en længde over 15 meter har siden 2005 været satellitovervåget –
overvågningen har siden 2012 omfattet fartøjer ned til 12 meter. Disse såkaldte
VMS-data kan anvendes til at illustrere de større fiskefartøjers fiskeområder samt til
at beregne deres fiskeriindsats.
Trawlfiskeriet
Trawlfiskeriet er det økonomisk vigtigste fiskeri i vestlige Østersø. VMS registreringerne fra dette fiskeri viser, at fiskeriet er særligt intensivt i afgrænsede områder primært i områder med en vanddybde over 30 meter, Figur 5-8. Der er således en
relativ ringe fiskeri-indsats på Rønne Banke, herunder i forundersøgelsesområdet for
Bornholm Havmøllepark, hvor bundforholdene (sten, hård ujævn bund) i praksis
umuliggør fiskeri med bundslæbende redskaber.
Det skal bemærkes, at fiskeri med trawl inden for 3 sømil fra kysten (lavvandslinjen)
er underlagt restriktioner, det er således kun tilladt for mindre fartøjer med stormaskede trawl at fiske her.
Som det fremgår af Tabel 5-1 har stort set alle registrerede trawlere på Bornholm en
længde på over 12 meter. Trawlere fra andre dele af landet som fisker i farvandet
omkring Bornholm består også, sejlafstanden taget i betragtning, helt overvejende af
fartøjer over 12 meter. Mindre fartøjer er mere afhængige af nærhed til hjemhavn
samt af vejr og vind end større fartøjer – det er derfor ikke attraktivt for små fartøjer
at fiske i fjerne farvandsområder. På denne baggrund anses den foretagne VMSkortlægning derfor for at være retvisende for det samlede trawlfiskeris udbredelse og
intensitet.
37
Figur 5-8. Intensiteten af fiskeriet med trawl i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og
39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 20052013 fra fartøjer >15m, dog også alle >12 m i 2012 og 2013. (NaturErhvervstyrelsen).
VMS-registreringerne gør det muligt at sæsonopdele fiskerindsatsen, Figur 5-9. Heraf fremgår, at trawlfiskeriet er relativt intensivt igennem hele året men dog med
størst intensitet først på året (januar-marts) og mindst i sommerperioden (juliseptember).
38
Figur 5-9. Intensiteten af fiskeriet med trawl pr. kvartal i ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4.
Illustreret ved antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013.
Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013 (NaturErhvervstyrelsen).
Garnfiskeriet
De større garnfartøjers aktivitet kan ligeledes illustreres ved brug af VMS data. Efter
som der kun i de første år med VMS-pligt har været enkelte garnfartøjer >15 meter
på Bornholm antages det, at hovedparten af registreringerne hidrører fra garnfartøjer
fra andre dele af landet. Kortlægningen kan anvendes som et relativt mål for aktiviteten og til udpegning af vigtige områder for fiskeriet med garn. Det antages, at de
mindre garnfartøjer til dels fisker i samme områder, men at deres generelt mere
begrænsede aktionsradius gør, at deres fiskeriindsats vil være relativt større i kystnære farvandsområder, herunder på Rønne Banke.
Som det fremgår af Figur 5-10 er de større fartøjers fiskeriindsatsen med garn meget
ringe på Rønne Banke og stort set ikke forekommende inden for forundersøgelsesområdet.
39
Figur 5-10. Intensiteten af fiskeriet med garn i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og
39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil inden for perioden 20052013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen).
Som for trawlfiskeriet er der en tendens til størst aktivitet med garn er i årets første
måneder og mindst i sommerperioden, Figur 5-11. Kun i første halvdel af året er der
registreret en, om end meget beskeden, aktivitet af garnfartøjer i forundersøgelsesområdet.
40
Figur 5-11. Intensiteten af fiskeriet med garn opdelt på kvartal i ICES område 24 (ICESrektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil,
Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013
(Kilde: NaturErhvervstyrelsen).
Krogfiskeri og andet fiskeri
Det er ikke muligt at illustrere den geografiske udbredelse og fiskeriindsatsen med
langline/kroge ved brug af VMS-data efter som stort set alle krogfartøjer på Bornholm igennem hele perioden 2005-2013 har haft en længde på under 12 meter - den
eneste undtagelse er en trawler på 19 meter, der periodisk fisker laks med kroge.
Her skal således alene præsenteres fiskerindsatsen fra snurrevodsfartøjer og fra
”andre fartøjer” (uspecificerede fangstmetoder), Figur 5-12. Som det fremgår, har
der ikke været nogen fiskeriaktivitet i forundersøgelsesområdet.
41
Figur 5-12. Intensiteten af fiskeriet med snurrevod øverst og ”uspecificerede fiskeriformer”
nederst i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal
VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer
>15m, >12 m i 2012 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen).
42
5.2
5.2.1
Fiskeriet i projektområdet
Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer
Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at sammenholde antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i - og
uden for forundersøgelsesområdet, Tabel 5-6. Det skal understreges, at denne opgørelsesmetode alene omfatter fartøjer over 15 meter (12 meter i 2012 og frem). Ud
fra en antagelse om at hovedparten af fartøjerne under 15 meter har samme fiskerimønster som de større fartøjer kan den beregnede procentuelle tilstedeværelse
inden for forundersøgelsesområdet ekstrapoleres til at omfatte aktiviteter af samtlige
logbogspligtige fartøjer (fartøjer ≥10 m/≥8 m siden 2005).
Som det fremgår af Tabel 5-6 er det kun en forsvindende del – størrelsesordenen
0,01% af de større fartøjers fiskeri der foregår inden for forundersøgelsesområdet.
Set i forhold til at arealet kun udgør ca. 0,6% af de pågældende ICES-rektanglers
samlede areal, Tabel 5-7, må forundersøgelsesområdets relative betydning for de
større fartøjer (med VMS registrering) karakteriseres som helt perifer.
Tabel 5-6. Fiskeriintensiteten i de berørte ICES-rektangler henholdsvis i - og uden for forundersøgelsesområdet angivet som antal VMS-registreringer for hver enkelt fiskeriform (Kilde: NaturErhvervstyrelsen).
ICES Redskab
rektangel
Garn
Trawl
39G4
Antal VMS punkter
Procent af VMS i
Uden for forunder- Inden for forunder- I alt i ICES
forundersøgelsesomsøgelsesområdet
søgelsesområdet
rektangel
rådet
9.662
0
9.662
0
38G4
8.001
3
8.004
< 0,01
39G4
26.514
13
26.527
< 0,01
38G4
46.466
13
46.479
< 0,01
Vodfiskeri
39G4
192
0
192
0
38G4
369
0
369
0
Øvrigt
fiskeri
39G4
792
0
792
< 0,01
38G4
126
0
126
< 0,01
SUM
39G4+38G4
92.122
29
92.151
< 0,01
Tabel 5-7. Forundersøgelsesområdets areal i procent af arealet af de to berørte ICESrektangler.
Område
39G4
38G4
Sum
Areal forundersøgelsesom2
råde km
23,4
21,6
45
ICES rektangel areal
2
km
3568
3524
7092
43
Procent af forundersøgelsesområde af ICES rektangel
0,7
0,6
0,6
Fartøjer med en længde på 8-12 meter er omfattet af pligten til at føre logbog, men
indgår ikke i VMS overvågningen. Denne fartøjsgruppes samlede fangster fra de 2
berørte ICES-rektangler udgør i årene 2012-2013 12,2% af de samlede fangster fra
området, Bilag 1. Det er primært fartøjer fra denne gruppe der fisker inden for forundersøgelsesområdet, og som derfor vil blive berørt af mølleprojektet. Fartøjer fra
Bornholm med en længde under 12 meter står for omkring 90% af de samlede fangster, gjort af fartøjer inden for denne længdekategori, Tabel 5-8.
Tabel 5-8. Sum af fangsterne af de vigtigste arter i 2012-13, fordelt på fartøjslængde mellem 8
og 12 meter, og over 12 meter (NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister).
Andre havne
Fartøjslængde (m) 8-12 meter
Art
Tons
Torsk
64,62
Bornholm
>12 meter
Værdi DKK
*1000
872,46
Sild
Brisling
Værdi DKK
*1000
1.388,95
18.514,66
528,00
43,00
Tons
781,61
>12 meter
Værdi DKK
*1000
9849,40
Tons
Værdi DKK
*1000
3.057,81
39.971,42
1.971,28
1.502,26
4.722,91
112,23
85,00
196,52
Rødspætte
26,38
233,53
155,83
1.000,67
115,44
1005,26
369,23
2.761,55
Skrubbe
13,14
48,93
441,24
1.579,94
28,94
109,11
235,74
829,43
332,30
699,67
1,26
31,73
111,73
3.746,09
Tobis
Laks
5.2.2
Tons
8-12 meter
23,50
41,83
25,59
827,48
Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer
Værdien af landingerne fra ikke-logbogspligtige fartøjer (længde <8 m) udgør mindre
end 5% af de større fartøjers landingsværdi, men betydningen af de kystnære farvandsområder, herunder forundersøgelsesområdet, er relativt vigtigere for de mindre
end for de større fartøjer.
Specifikt i forundersøgelsesområdet foregår der i perioden december-maj et væsentligt fiskeri med langline/kroge med 3-5 fartøjer. Herudover er der 1-2 garnfiskere der
periodisk fisker i forundersøgelsesområdets nordøstlige hjørne samt i de 2 kabelkorridorer.
VMS-data kan som tidligere nævnt kun give et retvisende og tilstrækkeligt grundlag
for en beskrivelse af trawlfiskeriets og de større, primært ”udenbys” snurrevods- og
garnfiskeriers udbredelse og intensitet. For de bornholmske garn- og krogfartøjer er
det derfor særligt vigtigt på anden vis at få dokumenteret disses aktivitet i og nær
forundersøgelsesområdet for den kommende havmøllepark på Bornholm.
44
Der er i den forbindelse fremskaffet udskrifter/fotos fra flere fiskere af deres elektroniske kortlægning af fiskeriområder – herefter kaldet ”plotterdata”. Kortene indeholder oplysninger fra flere fiskere og fra flere år og kan således alene anvendes til at
sige noget om de generelle fiskerimønstre og fiskepladser over de seneste ca. 10 år,
og ikke om den øjeblikkelige fiskeriaktivitets udbredelse og intensitet.
Trawlfiskeriet
Der er indhentet plotterdata fra flere mindre trawlere – udskrifterne er stort set ens
og der er derfor kun valgt at præsentere en af disse, Figur 5-13. Disse data bekræfter oplysningerne fra VMS-registreringerne, hvoraf det fremgår, at trawlernes hovedaktivitetsområder er henholdsvis nord og syd for Rønne Banke, og at der ikke er
nogen aktivitet på selve Rønne Banke, herunder i forundersøgelsesområdet og hen
over kabelkorridorerne. Grunden til den manglende aktivitet her er primært den stenede bund, som gør det umuligt/vanskeligt at anvende bundslæbende redskaber.
Figur 5-13. Trawl-slæbestreger omkring Rønne Banke. Forundersøgelsesområdet er markeret
med rød streg og kablerne til land med blå streg (trawlstreger fra, R219).
45
Garnfiskeriet
Plotterdata fra en mindre garnkutter, Figur 5-14, viser at der kun har været placeret
garnrækker i det nordøstligste hjørne af forundersøgelsesområdet samt i de 2 kabelkorridorer til land.
To-tre lokale fartøjer fisker periodisk med garn i området mellem forundersøgelsesområdet og kysten. Torsk er den primære målart for dette fiskeri, periodisk udgør
skrubber og rødspætter bifangst af en vis betydning.
Figur 5-14. Garnrækkernes placeringer vest og syd for Bornholm. Forundersøgelsesområdet
er markeret med rød streg og kabelkorridorerne med blå streg (data fra R80).
Krogfiskeriet
Næstefter trawl- og garnfiskeriet er krogfiskeriet efter laks og torsk den vigtigste fiskeriform for fiskerne på Bornholm.
Plotterdata fra et af de mindre krogfartøjer, Figur 5-15, dokumenterer at der fiskes
med langline/krog inden for forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Krogfiskeriet er dog ikke isoleret til dette område.
46
Den primære fiskesæson for krogfiskeriet efter torsk på Rønne Banke er december –
maj. Fiskeriet er stort set ”rent” uden bifangst af andre arter, enkeltfangster af skrubbe, rødspætte og laks kan forekomme.
Tre-fem lokale mindre krogfartøjer har Rønne Banke som et vigtigt fiskeområde, et
af disse fartøjer fisker udelukkende med kroge, mens de andre kombinerer krogfiskeri med garnfiskeri. Fiskeriet er gået meget tilbage de seneste 2 år – den voksende bestand af sæler tilskrives en del af skylden herfor.
Figur 5-15. Placeringen af langliner/krogfiskeri (markeret med grøn streg) inden for forundersøgelsesområdet (markeret med rød streg). Kabelkorridorerne er markeret med
blå streg (Data fra R236).
47
6
6.1
VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN
Effekt på fiskeressourcen
I det følgende er der givet en kort beskrivelse af projektets mulige effekter på fiskebestandene - for en nærmere gennemgang heraf henvises til fiske-rapporten, (Krog
& Klaustrup, 2015).
Etablering af havmølleparker, herunder søkabler og eventuelle transformerstationer,
vil medføre sedimentation/habitatændringer, forøgede mængder af suspenderet
materiale, støj og elektromagnetisme.
Påvirkningernes karaktér og omfang afhænger dels af, hvor og hvordan mølleparken
etableres, herunder af antallet og størrelsen af møllerne, samt af fundamenteringen,
og dels af ilandføringskablernes placering og type/dimensioner. Den direkte effekt på
fisk, kan inddeles i fire kategorier: ændringer af levesteder, fysiologiske effekter,
adfærdsændringer og effekter på reproduktion. Indirekte effekter kan forekomme
hvor der sker en påvirkning af fødegrundlaget for fisk.
Det forhold at projektet er reduceret fra 200 MW til 50 MW har naturligvis en betydning for projektets samlede miljøeffekt og dermed også for vurderingen af effekten
på fiskebestandene.
Uanset fundamenttype vil etableringen give anledning til undervandsstøj og sedimentspild, som vil kunne have en effekt på fisk. Den største støjpåvirkning vil forekomme ved pælefundering (monopæle), mens sedimentspildet forventes at ville
være størst ved etablering af gravitationsfundamenter. Møllernes størrelse – og
dermed deres antal og fundamenternes størrelse vil være af betydning for påvirkningens omfang.
Støjen i forbindelse med ramning af monopæle vil være meget intens, men kortvarig,
og vil kun have en effekt på fisk der opholder sig helt tæt på arbejdsstedet. Projektets relativt ringe omfang kombineret med fiskenes evne til at kunne forflytte sig fra
områder med skadelige aktiviteter gør, at effekten vurderes som ubetydelig negativ
for fiskebestandene.
Sedimentet i området, herunder i kabelkorridorerne, består hovedsageligt af groft
sand og grus, som hurtigt vil synke ud/aflejres. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l, som vil kunne udløse undvigeadfærd hos bl.a.
torsk, er beregnet til at blive kortvarig. Der vil ikke forekomme arealer med forhøjede
koncentrationer af suspenderet sediment eller sedimentering uden for forundersøgelsesområdet. Effekten af forøgelsen af suspenderet materiale og sedimentationen
vurderes derfor som ubetydelig negativ for fiskebestandene.
48
Fiskeriet i området er koncentreret til forskellige sæsoner i løbet af året. De primære
fiskesæsoner ligger i perioden december – maj. En hensynstagen til disse fiskerisæsoner i anlægsarbejdet kan have en betydning for fiskeriet.
6.2
Effekt på fiskeriets udøvelse
En forventet lukning af forundersøgelsesområdet samt de 2 kabelkorridorer i den 2årige anlægsperiode vil have en negativ effekt på 5-6 mindre, lokale fartøjers fiskeri
med kroge og garn.
For 2-3 garnfartøjer vil især den begrænsede adgang til kabelkorridorerne være til
gene, mens udelukkelsen fra forundersøgelsesområdet især vil ramme de 3-5 krogfartøjer.
Trawlfiskeriet vil ikke blive berørt efter som forundersøgelsesområdet ikke er egnet
til denne form for fiskeri pga. sten/klipper. Hertil kommer at fiskeri med trawl nærmere land er underlagt restriktioner mht. fartøjsstørrelse og redskaber. Det skal dog
bemærkes at trawlfiskeriet i anlægsfasen indirekte vil kunne påvirkes i form af en
længere sejltid/større afstand til fiskepladserne i tilfælde af at havvindmølleparken
blokerer den foretrukne sejlrute.
Samlet set kan påvirkningen karakteriseres som mindre negativ for langline/krogfiskeriets og garnfiskeriets vedkommende. Effekten på begge fiskerier vil
være tidsbegrænset, men relativt langvarig (2 år). Ingen irreversible effekter forventes.
49
7
7.1
VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN
I driftsfasen kan havmølleparken, herunder søkablerne, potentielt påvirke fisk gennem støj/vibrationer fra mølletårnene, elektromagnetiske felter omkring kablerne og
ved at ændre substratet.
I forbindelse med driften af havmølleparken vil der ske en forøgelse af støjniveauet i
området. For flere af de fiskearter der er registreret på Rønne Banke forventes støjen fra møllerne at ligge på et for fisk hørbart, men lavt niveau. Støjen vil være langvarig, men meget lokal (inden for 4 meter). Påvirkningen af fisk herfra vurderes derfor at være ubetydelig.
Den overordnede vurdering er, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrer et iE-felt og/eller et B-felt, men at effekten på de
lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herunder blankål, fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget beskeden.
Det elektriske felt omkring de søkabler der forbinder havmøllerne med transformerplatformen vil generere et elektromagnetisk felt som visse fiskearter kan registrere.
Effekten heraf vurderes dog generelt som beskeden, dels på grund af det lave niveau og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt
ville kunne have en effekt på fisk. Feltets styrke afhænger af den strømmængde
kablerne fører. Kablerne fra møllerne vil blive ført ind til en transformerstation i land,
og der vil således ikke blive udlagt et HVAC/MVAC-kabel på havbunden, der kan
ilandføre mølleparkens samlede strømproduktion. Efter som de interne kabler i mølleparken og videre til land fører en mindre strømmængde end et HVAC-kabel, vil det
elektromagnetiske felt og effekten på fiskesamfundet også være mindre. Det vurderes således, at effekten heraf er ubetydelig.
Fundamenterne vil udgøre kunstige rev som vil kunne udgøre levesteder for en række fiskearter, herunder torsk. Set i lyset af den yderst beskedne udstrækning disse
fundamenter vil have, og det forhold at området i forvejen er domineret af revdannelser og hårdbundsområder, er en effekt på fiskebestandene ikke at forvente.
7.2
Det forventes at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i
mølleparken og i kabelkorridorerne. De 5-6 pt. berørte fartøjer vil således efter anlægsperioden kunne genoptage deres hidtidige fiskeri i området.
Fiskeri med bundslæbende redskaber forventes ikke at ville blive tilladt i mølleparken, og muligvis heller ikke hen over kablerne til land, men efter som denne fiskeri-
50
form i praksis alligevel ikke kan praktiseres her, pga. bundforholdene (sten/klipper),
vil projektet ikke have nogen effekt på denne fiskeriform.
Samlet set vil driften af mølleparken således kun have en marginal effekt på fiskeriet
i form af hensyn til møllernes tilstedeværelse ved navigering i området.
51
8
8.1
VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN
Afviklingen af havmølleparken vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse
af havbunden, som potentielt vil kunne påvirke fiskesamfundene i området.
Påvirkningen vil dog være af væsentlig kortere varighed (størrelsesordenen få timer)
end påvirkningen i forbindelse med ramningen af monopæle der forventes at tage op
til 6 timer pr. fundament og noget længere inden eventuelle påvirkninger ikke længere er eksisterende. Effekten på fisk i afviklingsfasen vurderes derfor som ubetydelig.
8.2
Mølleparken forventes at vil have en levealder på 25-30 år, hvorefter den afvikles og
møller og kabler fjernes. Erosionsbeskyttelsen efterlades på stedet.
Øget skibstrafik i afviklingsperioden samt etablering af midlertidige arbejdszoner
med adgangsrestriktioner, kan påføre garn- og krogfiskeriet kortvarige og begrænsede gener.
Samlet set vurderes påvirkningen af fiskeriet i afviklingsfasen som ubetydelig negativ.
52
9
KUMULATIVE EFFEKTER
Relativt tæt på forundersøgelsesområdet er der flere råstofindvindingsområder samt
3 Natura 2000-områder, Figur 9-1, som potentielt ville kunne være medvirkende til
kumulative effekter på fiskeriet i området.
Fiskere som i anlægsperioden vil være udelukket fra forundersøgelsesområdet, vil
fortsat kunne fiske i hele nærområdet, herunder i råstofindvindingsområderne og
Natura-2000-områderne. Der forventes derfor ingen kumulative effekter på fiskeriet,
som følge af etableringen af en havmøllepark på Rønne Banke.
Figur 9-1. Aktiviteter i nærområdet til forundersøgelsesområdet for havmølleparken på Rønne
Banke.
53
10
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
Det er vurderingen at projektet kun vil have en ubetydelig – eller slet ikke nogen
effekt på fiskebestandene, udover kortvarige effekter af mindre betydning i anlægsfasen. På denne baggrund er det ikke fundet nødvendigt at foreslå foranstaltninger,
som vil kunne reducere projektets effekt på fiskebestandene. Nærværende afsnit
omhandler derfor alene foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets indvirkning på fiskeriets frie udøvelse.
Indledningsvis skal det bemærkes, at det erfaringsvist er konfliktdæmpende, hvis der
gennemføres en tidlig og præcis informering af fiskerne om, hvad der skal ske i området - dette gælder både i anlægs, drifts- og afviklingsfasen. Informationen må indeholde oplysninger om tidspunkt og omfang af alle aktiviteter herunder opmåling,
udlægning af kabler, sikkerhedszoner, større reparationer/vedligeholdelsesarbejder
m.v. Hvorledes den bedst mulige informering af fiskerne skal ske må i givet fald aftales nærmere med fiskeriets organisationer.
I henhold til den valgte vurderingsmetode (se afsnit 4.6) må afværgeforanstaltninger
overvejes i tilfælde af, at der forventes effekter som vurderes som moderat eller væsentligt negative, hvilket ikke er tilfældet i nærværende projekt. Dette udelukker ikke
at det kan være hensigtsmæssigt at overveje, om også mindre negative effekter,
som det her er tilfælde for garn-krogfiskeriet i anlægsperioden, kan reduceres ved at
tillade en begrænset adgang til forundersøgelsesområdet, hvor fiskeri- og anlægsaktiviteter koordineres.
En etapevis opbygning af mølleparken, hvor fortsat fiskeri vil være tilladt i de dele af
forundersøgelsesområdet/kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder,
vil reducere påvirkningen af især krogfiskeriet.
Det forudsættes, at fiskeri med garn og langline/kroge i driftsfasen vil blive tilladt i
havmølleparken og i kabelkorridorerne. Der forventes således ingen effekt på fiskeriets udøvelse i driftsperioden og der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger.
54
11
OVERVÅGNING
Effekten fra havmølleparken på krog- og garnfiskeriet på Rønne Banke er vurderet
at være mindre. Det vurderes derfor ikke nødvendigt med overvågning.
Ønskes en overvågning af fiskeriet i havmølleområdet kan dette kun foretages via
interviews af de berørte fiskere, da fiskeriet på Rønne Banke hovedsageligt udgøres
af mindre krog- og garnfastøjer, alle under 12 meter og altså ikke VMS pligtige.
55
12
EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER
Det faglige grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser er blevet
væsentligt forbedret igennem de seneste år – primært pga. udbredt anvendelse af
geografiske informationssystemer (VMS), som dog ikke omfatter de mindre fiskefartøjer (< 12 meter), og indførelsen af logbogspligt for fartøjer ned til 8 meter. Der er
således fortsat en relativ upræcis viden om, hvor de mindre fartøjer henter sine
fangster.
56
13
SAMMENFATTENDE VURDERING
Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre,
tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med anlæg og afvikling af
selve havmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til fiskerapporten, (Krog & Klaustrup, 2015).
Vurderingen af projektets effekt på fiskeriets udøvelse fremgår af Tabel 13-1. Kun
fiskeriet med langline/kroge og med garn, vil kunne opleve mindre negative effekter
ved en udelukkelse fra forundersøgelsesområdet og kabelkorridorerne i den 2-årige
anlægsperiode.
Der foregår ikke fiskeri med trawl i forundersøgelsesområdet eller hen over kabelkorridorerne, hvorfor denne fiskeriform ikke vil opleve negative konsekvenser som følge
af projektet.
Det forventes at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i
mølleparken og i kabelkorridorerne. De pt. 5-6 berørte fartøjer, vil således kunne
opretholde deres hidtidige fiskeri i området i driftsperioden.
Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes
desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser for mindre krog- og garnfartøjer vurderes derfor som ubetydeligt negative.
Tabel 13-1. Sammenfattende vurdering af mølleprojektets effekt på fiskeriets udøvelse.
Emne
Trawl
Garn
Langline/kroge
Fase
Anlæg
Drift
Afvikling
Anlæg
Drift
Afvikling
Anlæg
Drift
Afvikling
Forstyrrelse
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Påvirkning
Ubetydelig
Ubetydelig
Ubetydelig
Mindre
Ubetydelig
Ubetydelig
Mindre
Ubetydelig
Ubetydelig
Fiskeriet på Rønne Banke/forundersøgelsesområdet vil, selv om havmølleparken
ikke realiseres, undergå forandringer som følge af bestandsfluktuationer, fiskerireguleringer m.v. Som tidligere beskrevet vil der kun i anlægsfasen kunne forekomme en
negativ påvirkning af fiskeriet, som derfor, i tilfælde af at projektet ikke realiseres, vil
kunne undgås.
57
14
REFERENCER
COWI. (2014). Bornholm offshore windfarm, Sediments and water quality Background report for EIA-study (prelimirary draft). Energinet.dk.
Energinet.dk. (2015). Technical Project Description for Offshore Wind Farms
(200MW). Offshore Wind Farms at Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby,
Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet and Bornholm. Appendix 6: Bornholm
Offshore Wind Farm - Technical description, Offshore.
Ferhat et al, B. O. (2014). Wind farm layouts for Bornholm. DTU Wind Energy
Report-1-023 (EN).
ICES. (2014a). ICES Advice 2014, Book 8. ICES.
ICES. (2014b). ICES WGBFAS 2014. ICES.
Krog, C., & Klaustrup, M. (2014). Forundersøgelse og udarbejdelse af VVMredegørelse for Kriegers Flak Havvindmøllepark. Fredericia: Energinet.dk.
Krog, C., & Klaustrup, M. (2015). Fisk - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVMredegørelse for Bornholm Kystnære Havvindmøllepark. Niras: Energinet.
Søfartsstyrelsen.
(27.
11
1992).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=65117. Hentede 22.
07 2014 fra www.retsinformation.dk.
www.fiskerforum.dk. (u.d.). www.fiskerforum.dk.
58
15
BILAG
Bilag 1. Samlede fangster i 2012-2013.
Hjemhavn
Andre havne
Fartøjelængde
Art
>12 meter
Tons
Bornholm
Værdi DKK
*1000
Aborre
8 - 12meter
Værdi DKK
Tons
*1000
,00
,01
>12 meter
Tons
,38
Værdi DKK
*1000
5,02
,02
1,32
85,00
196,52
,05
3,20
Alm. Reje
Blanke Ål
Brisling
,02
43,00
Havørred
,00
Ising
,02
1,01
,68
4,21
,08
Hornfisk
Hvilling
1,13
112,23
Gule Ål
29,01
218,85
,14
,88
1,21
8,33
,02
,11
Jomfruhummer
1,26
31,73
Makrel
,01
,09
,22
4,65
20,57
156,72
,42
3,12
,02
1,35
,21
15,88
,06
,66
3.746,09
Kuller
Laks
8 - 12meter
Værdi DKK
Tons
*1000
,24
3,18
25,59
827,48
111,73
Mørksej
,00
,06
1,41
47,28
,25
7,97
2,00
68,45
1,22
40,47
Rødspætte
155,83
1.000,67
26,38
233,53
369,23
2.761,55
115,44
1.005,26
Sild
528,00
1.971,28
1.502,26
4.722,91
Skrubbe
441,24
1.579,94
235,74
829,43
28,94
109,11
Tobis
332,30
699,67
23,50
41,83
Torsk
1.388,9
5
18.514,66
3.057,81
3.9971,42
781,61
9.849,40
,03
2,57
Pighvarre
Tunge
Uspecificeret Art
Sum
13,14
48,93
64,62
872,46
,00
,06
3,64
187,08
,01
,05
,83
16,74
1,17
75,23
2.925,8
4
24.371,8
105,28
1.170,45
5.323,00
49.603,93
1.041,
28
14.855,68
59
Bilag 2. Histogrammer til udvælgelse af hastighedsintervaller, hvor der fiskes.
60
Bilag 3. Liste over fiskere der er blevet interviewede.
David Brozek, R31 Rønne
Allan Håkonsson, R80 Rønne.
Jesper Lauwersen, R235 Øster Sømarken
Peder Poulsen, R219 Nexø
Ivar Jensen, R278 Rønne
61

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Transcription

Similar documents

Læs artiklen her - Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

søndag d. 8/3. 2015

HAVILA SHIPPING ASA

Acceptpolitik for Lystfartøjsforsikring Policeafdelingen

Kort over Hvide Sande Havn

Havnereglement - Odenseyachtklub.dk