publikationen

Transcription

publikationen

Årsberetning 2014
Indhold:
Jens Larsen
Borgmesterens forord
3
Politisk organisation
4
Administrativ organisation
5
Hoved- og nøgletal
6
Lolland Kommunes vilkår
7
Strategi for Lolland Kommune
9
Styring i Lolland Kommune
9
Regnskabsresultatet
11
Forventninger til 2015
17
Søren Kok
Landspolitik med betydning for Lolland Kommune 17
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
19
Havneudvalget
22
Fritids- og Kulturudvalget
23
Børne- og Skoleudvalget
27
Ældre- og Sundhedsudvalget
33
Social- og Psykiatriudvalget
38
Arbejdsmarkedsudvalget
40
Økonomiudvalget
42
Regnskabsopgørelse
44
Balance
45
Pengestrømsopgørelse
46
Noter
47
Regnskabsoversigt
53
Ledelsens påtegning
54
Årsberetningen er illustreret af Nakskov Fotogruppe
Forsidefoto:
Jens Larsen (venstre)
Kim Schou (midt)
Kim Schou (højre)
2
Årsberetning 2014 - Lolland Kommune
Ann-Mette Pedersen
Søren Kok
Borgmesterens forord
"Det er svært at spå - især om fremtiden". Den danske multikunster Storm P.
blev kendt for mange ting - ikke mindst hans ordsprog. Lolland Kommune
står i disse år overfor en spændende fremtid, som vi alle har store forventninger til. Vi kan sige med stor sikkerhed, at forbindelsen mellem Femern og
Lolland vil blive en realitet. Men herfra er intet givet - og dog. Fællesskabet
og et stærkt sammenhold vil være afgørende for vores udbytte af fremtidens
muligheder.
Kommunens budget er også et forsøg på at spå om fremtiden - om kommunens økonomiske fremtid. Og regnskabet er så det endelige resultat - hvordan gik det?
Regnskabet for 2014 vidner først og fremmest om, at Lolland Kommune er inde i en stor og
udfordrende omstilling. Anlægsudgifterne udgør næsten 100 mio. kr. og er et tydeligt bevis på
de mange aktiviteter, der er i gang. Det er især på områder som skoler, veje og nedrivning af
tomme ejendomme, at pengene er brugt i 2014. Over de seneste tre år har Lolland Kommune
brugt 325 mio. kr. på anlæg - aktiviteter der i det store og hele handler om kommunens omstilling og udvikling. Målet er god service, flere arbejdspladser og øget bosætning, og det går
bestemt fremad. Der er en markant bedring i vores bosætning - flere er flyttet til og færre er flyttet fra vores område i 2014 sammenlignet med de foregående år. Beskæftigelsen er forbedret
betydeligt, der er færre dagpengemodtagere og færre får tilkendt førtidspension. Det er både
glædeligt og positivt og en væsentlig årsag til, at kommunens økonomi på arbejdsmarkedsområdet har udviklet sig væsentligt bedre end budgetteret.
Kommunens samlede driftsresultat er også bedre end budgetteret, og med et overskud på 97
mio. kr. på driften har kommunen fortsat en god balance i økonomien. Skal vi fortsat kunne
gribe de gode muligheder og kunne sætte ressourcer ind, når det er fornuftigt, skal der hele
tiden være en god balance. Lånemuligheder og tilskud er ikke tilstrækkeligt til at finansiere
Lolland Kommunes investeringer og sikre vores muligheder i fremtiden. Vi har gennem de senere
år vist, at vi kan skabe en god fremtid for Lolland. Det var der ikke mange, der havde spået - og
det har bestemt været svært. Men den gode fremtid er det hele værd.
Når vi ser på udviklingen i regnskaberne de seneste tre år, bliver vi mindet om, at stram styring
er nødvendig. Vores overskud på driften er faldet siden 2012, hvor vi havde et overskud på
220 mio. kr. Vi er derfor nået et punkt, hvor vi både skal holde blikket på horisonten og på
bundlinjen. Det er bedst for Lolland, når vi har en vis frihed til at kunne påvirke tingene i den
rigtige retning. Lad os holde fast i det.
Lolland Kommune, den 26. februar 2015
Borgmester Holger Schou Rasmussen
3
Politisk organisation i 2014
Byrådet
Borgmester Holger Schou Rasmussen (A)
Viceborgmester Henrik Høegh (V)
2. viceborgmester Erik Lings Kjelgaard (O)
Vibeke Grave (A)
Heino Knudsen (A)
Lise Damsbo Savic (A)
Gert Mortensen (A)
Signe Lund Winther (A)
Poul Erik Ibsen (A)
Steffen Rasmussen (A)
Marie Louise Friderichsen (C)
Linda Sommer (C)
Daniel Blak Pedersen (C)
Marianne de la Motte (F)
Jorun Joensen (F)
Thomas Bo Østergaard (L)
Henning G. Rasmussen (O)
Eric Steffensen (O)
Anette Knoblauch (O)
Torben Hansen (O)
Henning A. Rasmussen (V)
Tom Larsen (V)
Marie-Louise Brehm Nielsen (V)
Jens Erik Kistrup (V)
Hans Ole Sørensen (V)
Søren Blumensaadt (V)
Niels Hansen (V)
Rasmus Vinther Jørgensen (V)
Søren Kolstrup (Ø)
Bente Borreskov (Ø)
Leo Christensen ( )
Økonomiudvalget
Formand Holger Schou Rasmussen (A)
Næstformand Henrik Høegh (V)
Henning G. Rasmussen (O)
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Formand Henrik Høegh (V)
Næstformand Gert Mortensen (A)
Poul Erik Ibsen (A)
Erik Kjelgaard (O)
Daniel Blak Pedersen (C)
Leo Christensen (Løsgænger)
Formand Vibeke Grave (A)
Næstformand Jens Erik Kistrup (V)
Signe Lund Winther (A)
Tom Larsen (V)
Torben Hansen (O)
Thomas Østergaard (L)
Formand Marie-Louise Brehm Nielsen (V)
Næstformand Poul Erik Ibsen (A)
Erik Kjelgaard (O)
Jorun Joensen (F)
Bente Borreskov (Ø)
Formand Tom Larsen (V)
Næstformand Signe Lund Winther (A)
Rasmus Vinther Jørgensen (V)
Erik Steffensen (O)
Linda Sommer (C)
Formand Heino Knudsen (A)
Næstformand Eric Steffensen (O)
Niels Hansen (V)
Social- og Psykiatriudvalet
Formand Gert Mortensen (A)
Næstformand Hans Ole Sørensen (V)
Jens Erik Kistrup (V)
Torben Hansen (O)
Linda Sommer (C)
Jorun Joensen (F)
Havneudvalget
Formand Jens Erik Kistrup (V)
Næstformand Steffen Rasmussen (A)
Erik Kjelgaard (O)
Thomas Østergaard (L)
Kommuneoplysninger
4
Direktion
Revision
Thomas Knudsen, kommunaldirektør
Ernst & Young P/S
Bjarne Hansen, direktør
Osvald Helmuths Vej 4, P.O. Box 250
Klaus Marius Hansen, direktør
2000 Frederiksberg
Hans Erik Lund Rasmussen, direktør
CVR-nr. 30700228
Administrativ organisation i 2014
Kommunaldirektør
Thomas Knudsen
Direktør
Bjarne Hansen
Direktionssekretariat
Service og Bygninger
Lars Gram
Teknik- og
Miljømyndighed
Jye Harpøth
Økonomi
Direktør
Direktør
Hans Lund Rasmussen
Klaus Marius Hansen
Brian Johansen
HR, IT og
Digitalisering
Kultur, Fritid og
Borgerservice
Grete Breinhild
Vakant
Randi Faldt
Udvikling og Erhverv
Ældre og Sundhed
Børn og Unge
Social og
Arbejdsmarked
Loe Christensen
Allan Ruders
Birgie Rønnow
Dagtilbud til børn
Ida Byrge Sørensen
Skolesektoren
Bjarne Voigt Hansen
Administrationskommune
for Lolland-Falster Brandvæsen
Foto: Jens Larsen
5
HOVED- OG NØGLETAL
Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr.
Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab
2014
2013
2012
2011
2010
Regnskabsopgørelsen *
Skatter
Tilskud og udligning
Driftsvirksomhed
Driftresultat før finansiering
Renter og kursreguleringer
Resultat af primær driftsvirksomhed
Resultat af anlægsvirksomhed
Resultat i alt
Driftsoverførsler
-1.784,1 -1.781,0 -1.758,3 -1.654,0 -1.657,5
-1.490,7 -1.570,6 -1.633,4 -1.561,4 -1.435,8
3.177,4 3.195,7 3.171,5 3.046,1 2.989,1
-97,4
-155,9
-220,2
-169,3
-104,2
20,5
15,2
43,4
15,9
12,1
-76,9
-140,7
-176,8
-153,4
-92,1
92,4
147,3
86,8
105,8
70,9
15,5
6,6
-90,0
-47,6
-21,2
54,1
59,2
43,4
39,4
28,4
Balance, aktiver
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver i alt
Likvide aktiver
3.929,4
211,4
-29,6
3.889,9
235,0
112,7
3.852,0
-23,5
184,3
3.958,4
51,1
70,1
2.716,8
60,3
-15,9
Balance, passiver
Egenkapital
Hensatte forpligtelser
Langfristet gæld
Kortfristet gæld
2.170,0
497,7
1.246,8
196,7
2.308,3
501,5
1.164,0
263,8
2.209,6
533,6
1.182,9
110,6
2.124,7
523,8
1.209,7
215,0
834,0
532,2
1.210,9
176,9
Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen)
201,2
226,8
263,2
192,3
76,4
Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (kr.)
4.622
5.104
5.818
4.170
1.626
28.644
26.195
26.147
26.235
25.773
141.223
37.706
34.248
26,70
33,09
139.340
37.204
35.344
26,70
33,09
133.844
35.752
35.874
26,70
33,09
128.237
32.807
33.867
26,70
33,09
120.944
32.383
30.593
26,70
33,09
43.528
44.436
45.241
46.111
46.984
Antal ansatte
Fuldtidsstillinger i alt
Fuldtidsansatte pr. 1000 indbyggere
3.555
82
3.666
83
3.801
84
3.900
85
4.080
87
Samhandelsbalance (mio. kr.) **
Betalinger til andre kommuner
Betalinger fra andre kommuner
Samhandelsresultat
186,8
-111,1
75,7
191,1
-107,9
83,2
193,4
-107,5
85,9
194,7
-120,0
74,7
202,0
-141,1
60,9
Langfristet gæld pr. indbygger (kr.)
Skatter og tilskud
Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)
Indkomstskat pr. indbygger (kr.)
Tilskud og udligning pr. indbygger (kr.)
Udskrivningsprocent kommuneskat
Grundskyldspromille
Indbyggertal pr. 1. januar
*)
Minus = overskud
**)
Samhandelsbalancen udtrykker forholdet mellem Lolland Kommunes betalinger til andre kommuner og tilsvarende
betalinger fra andre kommuner. Betalingerne vedrører alle ydelser for kommunens borgere.
Samhandelsbalancen viser, at Lolland Kommune har underskud på handelen med andre kommuner.
En række kommuner har siden kommunesammenlægnigen trukket specielt borgere på social- og psykiatriområdet
hjem. Lolland Kommune har ikke foretaget samme hjemtagelse af egne borgere.
På ældreområdet flytter borgere ud af kommunen og tættere på egne børn. Betalingsforpligtelsen herfor tilfalder
i en række tilfælde Lolland Kommune.
6
Lolland Kommunes vilkår
Geografi
Lolland Kommune er en landkommune
med to større centerbyer henholdsvis Nakskov og Maribo.
Lolland Kommune omfatter også de tre beboede øer Fejø,
Femø og Askø foruden en række ubeboede øer blandt
andet i Nakskov Fjord. Befolkningen er primært koncentreret i de to førnævnte byer eller på en akse mellem disse
byer. Lolland Kommune dækker et areal på 892 km2 svarende til omkring 50 indbyggere pr. km2.
Erhvervsstruktur
Lolland Kommune har en
erhvervsstruktur præget af mange mindre erhvervsvirksomheder, og er således ikke afhængig af enkelte meget store
virksomheder med hensyn til såvel selskabsskat som
arbejdspladser. Kommunens erhvervsliv er baseret på en
række servicevirksomheder herunder turisme, produktionsvirksomheder og virksomheder afledt af landbrug, der også
er et vigtigt erhverv i Lolland Kommune.
Lolland Kommune forventer en øget erhvervsmæssig aktivitet afledt af den kommende Femern Bæltforbindelse.
Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune støttes op af et velfungerede undervisningssystem med en række kommunale
folkeskoler og privatskoler, flere efterskoler, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser indenfor Lolland Kommunes eget geografiske område. Derudover kan bacheloruddannelsen tilbydes via University College Sjælland i
nabokommunen Guldborgsund, hvor der tilbydes professionsbachelor indenfor studiegrenene leisure management,
pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Trods erhvervsstrukturen og de mange uddannelsesmuligheder er 31,8 procent af aldersgruppen 25 til 64-årige uden
erhvervsuddannelse. Tallet er dog faldet fra 2007, hvor det
udgjorde 35,2 procent af aldersgruppen.
ket betragtes som et særdeles positivt udviklingssignal.
Nettofraflytningen, er i 2014 markant lavere sammenholdt
med forrige år, og antallet af tilflyttede borgere overstiger i
2014 2000.
Befolkningsregnskab
Befolkningen primo
Fødte
Døde
Fødselsoverskud
Tilflyttede
Fraflyttede
Nettotilflyttede
Befolkningstilvækst
2010
2011
2012
2013
2014
46.984
46.111
45.241
44.436
43.528
375
-756
-381
331
-711
-380
324
-650
-326
286
-739
-453
316
-680
-364
1.700
-2.192
-492
1.722
-2.212
-490
1.675
-2.154
-479
1.778
-2.233
-455
2.012
-2.152
-140
-873
-870
-805
-908
-504
Befolkningen ultim 46.111 45.241 44.436 43.528 43.024
2014-befolkningstallene er trukket fra kommunens P-data-system,
da det officielle befolkningstal fra Danmarks Statistik først foreligger
medio februar 2015.
Socioøkonomisk indeks
Økonomi- og Indenrigsministeriet måler hvert år kommunernes udgiftsbehov på
baggrund af aldersbestemte og socioøkonomiske kriterier.
Størst vægt i de socioøkonomiske kriterier har kommunens
antal af 20 til 59-årige uden beskæftigelse med 19 procent
og 24 til 49-årige uden erhvervsuddannelse med 16 procent. Disse kriterier anvendes til fordeling af den kommunale udligning. Hvis det socioøkonomiske indeks har en værdi
over 100, betyder det, at kommunen har et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet.
Demografi
Befolkningsudviklingen viser år for år et
faldende antal indbyggere i Lolland Kommune, og tilbagegangen accelererede i forbindelse med finanskrisens start i
2008. Den senest udarbejdede befolkningsprognose viser
en forventning om en fortsat tilbagegang i antallet af indbyggere i de kommende år.
Lolland Kommunes socioøkonomiske indeks er i 2015 landets trediehøjeste og udgør 159,46. De aldersbestemte og
socioøkonomiske kriterier anvendes til beregning af en
kommunes udgiftsbehovstal, således at hovedvægten ligger
på det aldersbestemte kriterium, som i 2015 udgør 68 procent. Det landsgennemsnitlige udgiftsbehovstal er i 2015
59.217 kr. pr. indbygger, og Lolland Kommunes udgiftsbehovstal er 72.005 kr. pr. indbygger. Lolland Kommune ligger således 12.788 kr. pr. indbygger over dette landsgennemsnit.
Tilbagegangen har i 2014 været på 504 indbyggere mod
forrige års 908 indbyggere. Dette indikerer, at de foregående års store befolkningstilbagegang er bremset op i
løbet af 2014. Fødselstallet er igen over 300 i 2014, hvil-
Sammenholdes dette forhold med Lolland Kommunes indtægter fra skatter, tilskud og udligning ses, at udgiftsbehovstallet giver anledning til betydelige indtægter fra tilskud og
udligning sammenlignet med de øvrige danske kommuner.
7
Indtægterne fra indkomstskat og fra til tilskud og udligningsordningen skal ses om et samlet indtægtsgrundlag. Der er
således sammenhæng mellem de tilskud, der beregnes
efter, at Lolland Kommunes beskatningsgrundlag er opgjort.
Skatteindtægterne for kommunen opgøres med udgangspunkt i statsgarantiordningen. Det vil sige, at ud fra tidligere skatteår sker der en fremskrivning af indtægterne. Der
tages således ikke højde for de nuværende skatteindtægter,
når grundlaget for de kommende års budgetter dannes,
men derimod historiske tal tre år tilbage. Skatteindtægterne
danner også grundlag for tilskuds- og udligningsindtægterne, idet øgede skatteindtægter, afledt af statsgarantiordningen, modregnes i tilskuddene til kommunen.
Foto: Jens Larsen
8
Strategi for Lolland Kommune
Den overordnede strategi for Lolland Kommune har fire
fokuspunkter
den plan- og udviklingsstrategi Lolland Kommune har arbejdet med i slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013.
job og karrieremuligheder for alle
en stærk næstegeneration
bedre byer og bomiljøer
kommunal service - kvalitet og rammer for vækst.
I forhold til aftalens betingelser har Lolland Kommune igennem aftaleperioden fastholdt en uændret skatteprocent og
skabt budgetoverholdelse i alle årene. De gode regnskabsresultater er opnået gennem en meget stram politisk styring
på samtlige serviceområder. Lolland Kommune har løbende
fokus på det faldende befolkningstal, og det er gennem
årene lykkedes at tilpasse den kommunale struktur og de
afledte driftsudgifter til de økonomiske rammer i de enkelte
år.

Lolland Kommune ønsker med strategien at tilpasse serviceniveauet til den udvikling, som urbaniseringen i Danmark
tilfører en kommune som Lolland. Strategien skal således
indarbejdes i de løbende politiske beslutninger herunder
den årlige budgetlægning.
I forbindelse med budgetlægningen for 2015 har der været
arbejdet med politiske målsætninger på baggrund af den
overordnede strategi for Lolland Kommune. Alle udvalg har
udvalgt tre fokusområder for 2015, afledt af den overordnede strategi. Disse fokusområder vil der blive fulgt op på i
forbindelse med de løbende økonomiske rapporteringer i
2015.
Aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet
Befolkningsudviklingen, det socioøkonomiske indeks og
udgiftsbehovstallet er blandt andet baggrunden for, at
Lolland Kommune i 2010 har indgået en udviklingsaftale
med Indenrigsministeriet til erstatning for en tidligere lignende aftale. Aftalens formål har været at skabe budgetsikkerhed og give mulighed for en langsigtet omstilling og udvikling, der på sigt skal bidrage til at gøre kommunen økonomisk bæredygtig. Aftalen løber i perioden 2011 til 2014.
I perioden 2011 til 2014 indebærer aftalen et særtilskud
på i alt 194 mio. kr. Til aftalen er knyttet en række betingelser vedrørende uændrede skatteprocenter, nedbringelse
af administrationsudgifter, budgetoverholdelse samt indsats
overfor det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter.
Lolland Kommune vil derudover arbejde på en række strategiske indsatsområder. Det er et mål at bryde den sociale
arv og højne de unges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Det er et andet mål at tilpasse de kommunale ydelser til ændringerne i befolkningsstørrelse.
Endvidere skal de muligheder, som den kommende Femern
Bæltforbindelse måtte give, udnyttes, og vi skal tilstræbe en
forbedret borgerbetjening samt administrative effektiviseringer. De strategiske indsatsområder er alle indarbejdet i
Styring i Lolland
Kommune
Lollandsmodellen indeholder fire grundlæggende styringsmæssige værdier, som udgør rammen for den måde, organisationen arbejder på og servicerer sine borgere samt den
måde, som virksomheder og det politiske niveau arbejder
ud fra. De grundlæggende værdier er

vi
vi
vi
vi
er til for borgerne og virksomhederne
skaber udvikling
er ressourcebevidste
er én virksomhed.
Organisationsmodellen for Lolland Kommune understøtter,
at de fire værdier efterleves. Derfor er modellen baseret på

stor decentral kompetence
en flad fleksibel organisation med korte og gennemskuelige beslutningsveje
bæredygtige faglige miljøer
helhedsorientering med fokus på sammenhæng i opgaveløsningen.
Styringsmodellen i Lolland Kommune skal understøtte en
effektiv drift, sund økonomi og budgetoverholdelse samt et
stadigt fokus på udviklingen i kapacitet og kvalitet i servicen til borgerne. Der er to væsentlige styringsdokumenter,
som danner grundlag for styringen.
9

den politiske aftale mellem direktion og byråd, som indeholder de strategiske indsatsområder, der særligt sættes
fokus på i den fireårige aftaleperiode svarende til byrådets arbejdsperiode
direktionens udviklingsstrategi, som indeholder direktionens strategiske indsatsområder for koncernens interne
linjer. Direktionens udviklingsstrategi er étårig.
Økonomisk styring For at sikre den kommunale økonomi - herunder aftalen med Indenrigsministeriet - er der
udarbejdet et sæt styringsdokumenter bestående af henholdsvis "Principper for økonomistyring" og "Decentraliseringsgrundlaget".
I "Principper for økonomistyring" er blandt andet bevillingsniveauet fastlagt. Det betyder dels, at hvert enkelt udvalg
har fået en nettoramme dels, at rammen er fordelt på politikområder. Væsentlige uforudsete økonomiske hændelser
og forslag til reaktionsmuligheder skal af sektorcheferne
rapporteres til direktøren for området samt til Økonomisektoren. Fagudvalgene holdes løbende orienteret om den
økonomiske udvikling i form af budgetopfølgninger og
perioderegnskaber indeholdende forventninger til det samlede forbrug i regnskabsåret. Ved udsigt til budgetoverskridelse skal der fra administrativ side fremlægges forslag til
afhjælpning. Der kan ikke påregnes tillægsbevillinger,
finansieret af kassebeholdningen, i årets løb.
I "Decentraliseringsgrundlaget" er kompetence og ansvar
for den decentrale leder og sektorchefen beskrevet. Hver
decentral enhed får tildelt en ramme, som den decentrale
leder har kompetence til at anvende på bedst mulig måde i
overensstemmelse med det politisk fastsatte aktivitets- og
serviceniveau.
Finansiel styring Lolland Kommunes likviditet følges
dagligt for at kunne opgøre den gennemsnitlige kassebeholdning, som skal afrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet minimum ved udgangen af hvert kvartal. Den
gennemsnitlige kassebeholdning anbefales at udgøre cirka
tre procent af brutto drifts- og anlægsudgifterne, hvilket svarer til cirka 121 mio. kr.
Lolland Kommune følger den af byrådet vedtagne finansielle strategi, der fastlægger niveauet for valget mellem lån i
euro og danske kroner og valget mellem fast og variabelt
forrentede lån. Derudover er en strategi for placering af
overskudslikviditet fastlagt - en strategi med en forsigtig placering af overskudslikviditet med deraf begrænset risiko for
tab på de foretagne investeringer.
Foto: Henning Nørgaard Petersen
10
Regnskabsresultat
Lolland Kommunes regnskab for regnskabsåret 2014 viser
et samlet underskud på 15,5 mio. kr. mod et samlet
underskud i 2013 på 6,6 mio. kr.
Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter,
tilskud og udligning udgør i 2014 3.274,8 mio. kr.
Sammenlignet med 2013 er der tale om et fald på 76,8
mio. kr. fordelt mellem skatter og tilskud/udligning.
Grundskyld var oprindeligt i 2014 budgetteret med en
indtægt på 122,1 mio. kr. I 2013 udbetalte Lolland
Kommune 4,5 mio. kr. i grundskyld til en række lodsejere
på baggrund reguleringssager. I 2014 har Lolland
Kommune modtaget 3,5 mio. kr. til dækning af udbeta-
lingerne fra 2013 samt 2,4 mio. kr. til dækning af reguleringssager i 2014. I 2014 udgør tilbagebetalingen til
lodsejere for disse reguleringssager imidlertid alene 1,1
mio. kr., hvorfor det må forventes, at en væsentlig del af
de 2,4 mio. kr. skal afleveres i 2015. Det nøjagtige
beløb kendes først, når omfanget af alle kommuners
tilbagebetalinger for 2014 er kendt.
Ved udgangen af 3. kvartal 2014 var det forventet, at
Lolland Kommune ville modtage en efterregulering vedrørende moms på ydelser til plejefamilier på i alt 16 mio.
kr. En ministeriel afgørelse modtaget i slutningen af
december 2014 har imidlertid medført, at denne regulering ikke vil finde sted.
REGNSKABSOPGØRELSE
Beløb i mio. kr.
Oprindeligt Korrigeret
Budget
Budget
Indtægter
Skatter
Generelle tilskud mv.
Indtægter i alt
Driftsvirksomhed
Klima-, Miljø og Teknikudvalget
Havneudvalget
Økonomiudvalget
Driftsvirksomhed i alt
Regnskab Regnskab
2014
2013
-1.780,0 -1.785,9 -1.784,1 -1.781,0
-1.501,3 -1.504,9 -1.490,7 -1.570,6
-3.281,3 -3.290,8 -3.274,8 -3.351,6
174,5
0,0
70,1
785,6
618,0
359,3
889,6
338,4
3.235,5
176,8
2,4
68,3
786,2
620,0
362,3
858,8
362,7
3.237,5
164,6
2,6
63,5
764,2
632,1
366,3
843,0
341,1
3.177,4
167,3
0,0
71,7
752,3
630,9
358,0
872,3
343,2
3.195,7
-45,8
-53,3
-97,4
-155,9
22,3
23,0
20,5
15,2
-23,5
-30,3
-76,9
-140,7
Anlægsvirksomhed i alt
51,8
185,8
92,4
147,3
RESULTAT I ALT
28,3
155,5
15,5
6,6
Øvrige ændringer af likvide aktiver
Optagne lån
Afdrag på lån
Øvrige finansforskydninger
Kursreguleringer
-18,1
68,0
-12,3
0,0
-47,1
85,8
-11,1
0,0
-10,0
84,4
54,1
-1,7
-53,0
67,0
52,2
-1,2
Ændring af likvide aktiver i alt
65,9
183,1
142,3
71,6
DRIFTSRESULTAT FØR FINANSIERING
Renter mv.
PRIMÆRT DRIFTSRESULTAT
Generelt i regnskabet angives kommunens udgifter som positive
tal, mens kommunens indtægter angives som negative tal.
11
Oprindeligt budget
Driftsregnskab 2014
Korrigeret budget
Regnskab
1000
843
890
632
620
764
786
600
618
Mio. kr.
700
786
800
859
900
500
363
341
338
362
300
366
359
400
Klima-, Miljø- og
Teknikudvalget
Havneudvalget
68
64
0
70
2
3
0
177
165
100
175
200
Fritids- og
Kulturudvalget
Børne- og
Skoleudvalget
Driftsresultat før finansiering
Lolland Kommunes
driftsresultat før finansiering viser et overskud på 97,4 mio.
kr. Sammenlignes driftsresultatet før finansiering med tilsvarende for 2013 ses et fald i driftsresultatet på 58,5 mio. kr.
Heraf vedrører et lavere finansieringsgrundlag 76,8 mio.
kr., mens Lolland Kommunes driftsvirksomhed samlet set
udgør 18,3 mio. kr. mindre i 2014 sammenholdt med sidste år.
Da Lolland Kommune aflagde perioderegnskabet for perioden 1. januar til 30. september 2014 var det med en forventning om, at kommunens driftsresultat før finansiering
ville vise et overskud på 52,3 mio. kr. Fire udvalgs forventninger til driften i 4. kvartal 2014 er væsentligt højere end
de faktisk afholdte udgifter i dette kvartal. Således er
Børne- og Skoleudvalgets forventninger til 4. kvartal 2014
og dermed det samlede resultat af 2014 14,7 mio. kr.
hørere end det faktiske forbrug, mens Social- og Psykiatriudvalgets forventninger afviger med 10,6 mio. kr. og
Arbejdsmarkedsudvalgets forventninger med 11,0 mio. kr.
Sidste to ligeledes med højere forventninger sammenholdt
med det faktiske forbrug. Samlet set en afvigelse for disse
tre udvalg på i alt 36,6 mio. kr. ud af den samlede afvigelse på 61,1 mio. kr. De samme tre udvalg havde i 2013
også meget forsigtige udmeldinger ved udgangen af
3. kvartal. Herudover udgør Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets forventninger til årets forbrug 11,6 mio. kr. mere
ved udgangen af 3. kvartal 2014 end det faktiske forbrug
2014 viser på udvalgets område.
12
Ældre- og
Social- og
ArbejdsØkonomiudvalget
Sundhedsudvalget Psykiatriudvalget markedsudvalget
Årsagerne til de væsentlige afvigelser på de fire udvalgs
driftsvirksomhed i 4. kvartal 2014 er

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har på en række områder haft et lavere aktivitetsniveau end forventet, herunder
kollektiv trafik samt veje generelt

Børne- og Skoleudvalgets mindreforbrug kan henføres til
det decentrale område, hvor specielt de fire skoler kommer ud med pæne overskud. Til imødegåelse af dette er
der for 2015 sket budgetreduktioner på skoleområdet,
herunder tilpasninger af den løbende drift, således at tildelingerne i det kommende år i højere grad vil afspejle
den forventede aktivitet på skolerne

Social- og Psykiatriudvalgets mindreforbrug på 10,6
mio. kr. sammenholdt med forventningen ved udgangen
af 3. kvartal 2014 skyldes primært en skærpet indsats
omkring opfølgning på de enkelte borgeres situation.
Endvidere har området modtaget et arealtilskud fra staten vedrørende opførte foranstaltninger, ligesom der er
modtaget refusion, som ikke var forventet, og et lavere
niveau for udgifter til forsorgshjem end forudsat ved budgetopfølgningen ultimo september 2014

Arbejdsmarkedsudvalgets udgifter til de forsikrede ledige
har i 4. kvartal af 2014 været lavere end forventet ved
udgangen af 3. kvartal, ligesom de mellemkommunale
betalinger vedrørende pensioner har udviklet sig bedre
end forventet.
Driftsoverførsler (mio. kr.)
get. Omvendt har Ældre- og Sundhedsudvalget et merforbrug på 12,1 mio. kr. sammenholdt med det korrigerede
budget. Merforbruget har været kendt siden perioderegnskabet 30. september 2014. Forskellen mellem korrigeret
budget og det faktiske regnskabsresultat kan skitseres således
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
I alt 54,1 mio. kr. af det samlede mindreforbrug på driften
ansøges overført til forbrug i 2015, heraf vedrører de
decentrale enheders overførsler samlet set 28,2. Ved
udgangen af 3. kvartal 2014 forventede udvalgene samlet
set at overføre driftsbesparelser for i alt 18,4 mio. kr. til
brug i 2015. Der er således tale om en afvigelse på 35,7
mio. kr. i forhold til de forventede overførsler.
Driftsresultat før finansiering (mio. kr.)
250
200
150
100
50
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Mio kr.
2014
2013
Korrigeret budgetteret underskud
Mindreindtægt tilskud
Mindreudgift driftsvirksomhed
Mindreudgift renter og kursreg.
Mindreudgift anlægsvirksomhed
Resultat i alt
155,5
16,0
-60,1
-2,5
-93,4
15,5
188,6
4,9
-99,2
-5,5
-82,2
6,6
Der er således generelt tilbageholdenhed på udvalgenes
driftsudgifter i 2014 i lighed med 2012 og 2013, når der
sammenlignes med det budgetterede aktivitetsniveau.
Serviceudgifter
I budgetloven står, hvis kommunerne under ét ikke overholder serviceudgifterne, vil det
medføre sanktioner.
Serviceudgifterne er defineret som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder og overførselsområderne.
Lolland Kommunes andel af servicerammen svarer til det
oprindeligt vedtagne budget på de ovenfor definerede
områder nemlig 2.194,8 mio. kr.
Regnskabet viser, at kommunens serviceudgifter i alt kan
opgøres til 2.170,7 mio. kr. Altså 24,1 mio. kr. på den rigtige side af servicerammen.
I nedenstående tabel ses en udvalgsopdelt opgørelse af
kommunens serviceudgifter.
Sammenlignes driftsresultatet før finansiering for regnskabsåret 2014 med det korrigerede budgetterede driftsresultat
før renter ses en forbedring på 44,1 mio. kr. Igen kan
Klima-, Miljø og Teknikudvalget, Børne- og Skoleudvalget
samt Arbejdsmarkedsudvalget fremhæves som tre udvalg
med markante mindreforbrug sammenholdt med de korrigerede budgetter for udvalgenes områder. De to sidstnævnte
er de samme udvalg, der i 2012 og 2013 havde væsentlige mindreudgifter sammenholdt med det korrigerede bud-
Serviceudgifter
(mio. kr.)
Klima-, Miljø- og Tekn.udv.
Havneudvalget
Femern Bæltudvalget
Ældre- og Sundhedsudv.
Social- og Psykiatriudv.
Økonomiudvalget
Serviceudgifter i alt
Serviceramme
Serviceudgifter
Restbudget
172,1
2,4
64,3
783,3
459,5
361,7
7,9
343,6
2.194,8
164,7
2,6
63,5
758,4
463,7
370,8
6,0
341,0
2.170,7
7,4
-0,2
0,8
24,9
-4,2
-9,1
1,9
2,6
24,1
13
2014 er første år efter indførelsen af servicerammerne,
hvor kommunen ikke har afsat en bevillingsreserve. I 2012
og 2013 lå Lolland Kommune henholdsvis 72,4 og 60,9
mio. på den gode side af servicerammen, men fratrækker
man den afsatte bevillingsreserve reduceres beløbet til
28,7 mio. kr. i 2012 og 30,9 mio. kr. i 2013, altså stort
set samme niveau som de 24,1 mio. kr. i regnskab 2014.
Anlægsudgifter
200
150
100
I 2015 er der ligeledes ikke afsat en bevillingsreserve. Det
er derfor vigtigt, at der i 2015 fortsat er fokus på overholdelse af servicerammen ikke mindst set i lyset af de store
driftsoverførsler.
Sanktionsmæssigt vil den enkelte kommune kun blive ramt,
hvis kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme. I tilfælde af overskridelse af servicerammen vil
kommuner, der overskrider egen serviceramme, blive ramt
med 60 procent af sanktionen, mens kommuner, der holder
sig under egen serviceramme, vil blive belastet med 40
procent af sanktionen.
KLs seneste prognose for serviceudgifterne i 2014 viser, at
den samlede serviceramme forventes at blive overholdt.
Renter og kursreguleringer følger det forventede
resultat ved udgangen af 3. kvartal 2014. Udgiften til renter og kursreguleringer er højere i 2014 sammenholdt med
2013, da der i 2013 var ekstraordinært lave renteudgifter
til langfristet gæld afledt af en lånekonvertering med ændret afdragsprofil til følge.
Anlæg Lolland Kommune har i løbet af 2014 investeret
samlet set 92,4 mio. kr. på anlægssiden. Til sammenligning
kan det nævnes, at de samlede anlægsinvesteringer i forrige regnskabsår udgjorde 147,3 mio. kr. Af de i 2014
foretagne anlægsinvesteringer er 10 mio. kr. finansieret af
lån. Af større anlægsarbejder kan nævnes vejrenoveringer
og renovering af skibsbyggerhallen i Nakskov. Ikke alle
anlægsarbejder, er blevet færdiggjort i 2014 heriblandt
energieffektiviseringsarbejder, vejrenoveringer og konsolidering af Dok 2 i Nakskov Havn. Disse, og en række
andre anlægsarbejder fortsætter i 2015, hvorfor der overføres samlet set 85,9 mio. kr. i anlægsbevillinger fra 2014
til 2015.
Af grafen fremgår det, at Lolland Kommune igennem de
seneste tre år har afholdt anlægsudgifter for 325 mio. kr.
14
50
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Resultat i alt Lolland Kommunes regnskabsresultat for
regnskabsåret 2014 viser et underskud på 15,5 mio. kr.
efter afholdelse af udgifter til anlæg og renter. Samlet set
viser Lolland Kommunes regnskab således, at der ikke er
økonomisk råderum til afholdelse af de løbende afdrag,
som den nuværende låneportefølje genererer idet de samlede afdrag i 2014 udgør 84,4 mio. kr.
Likvide aktiver
De likvide aktiver udgør ved udgangen af 2014 minus 29,6 mio. kr. mod positive 112,7 mio.
kr. ved udgangen af 2013. Den gennemsnitlige kassebeholdning udgør ved udgangen af 2014 201,2 mio. kr.
mod 226,8 mio. kr. ved udgangen af forrige regnskabsår.
Faldet i den gennemsnitlige kassebeholdning kan henføres
til følgende forhold

det regnskabsmæssige underskud kombineret med indfrielse af kassekredit for Nakskov Havn (15 mio. kr.) og
øvrige afdrag får den gennemsnitlige kassebeholdning til
at falde

dog har en refusionsberigtigelse medio 2013 holdt den
gennemsnitlige kassebeholdning oppe i det første halvår
af 2014.
Det forventes, at den gennemsnitlige kassebeholdning vil
falde yderligere i 2015 afledt af, at der i budget 2015 er
indarbejdet et kassetræk på 34,6 mio. kr., ligesom der på
såvel drifts- som anlægsområdet overføres væsentlige bevillinger til brug i 2015. Samlet set sker der drifts- og
anlægsoverførsler for 140 mio. kr. og låneoverførsler på
37,6 mio. kr.
Foto: Søren Kok
Udviklingen i den gennemsnitlige likviditet fremgår af
nedenstående graf.
Årlig udvikling i gennemsnitslivkviditet (mio. kr.)
300
250
200
150
100
50
2012
2013
Dec
Nov
Okt
Sep
Aug
Jul
Jun
Maj
Apr
Mar
Feb
Jan
0
2014
Nedenstående graf viser udviklingen i Lolland Kommunes
likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen - det
vil sige gennemsnittet af de seneste 365 dages kassebeholdning - sammenlignet med gennemsnittet af de danske
kommuner. Grafen viser, at Lolland Kommunes likviditetsmæssige situation er forbedret markant siden 2009. I løbet
er 2013 og 2014 er det imidlertid ikke lykkedes at fastholde den tætte forbindelse til landsgennemsnittet, idet likviditeten pr. indbygger ved udgangen af 2014 ligger 1.391
kr. under landsgennemsnittet mod ved udgangen af 2013
alene 955 kr. under landsgennemsnittet.
Årsagen hertil er, at der generelt i de danske kommuner
udvises stor økonomisk bevågenhed, ligesom Lolland
Kommunes kassetræk er påvirket af de seneste to regnskabsårs regnskabsmæssige underskud og dermed forbrug
af likvide aktiver.
Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (kr.)
8.000
6.000
4.000
2.000
Lolland
Hele landet
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
15
Langfristet gæld
Ultimo 2014 udgør Lolland
Kommunes gæld bortset fra gæld til ældreboliger samlet set
1.035,7 mio. kr. Herudover vedrører 180,8 mio. kr. lån til
ældreboliger og 30,3 mio. kr. restgæld på kommunens leasingportefølje. Samlet set udgør Lolland Kommunes gæld
ultimo 2014 således 1.247 mio. kr. mod 1.164 mio. kr.
ultimo 2013. Lolland Kommunes låneportefølje er i 2014
øget med såvel lånehjemtagelse vedrørende de låneberettigede lån ialt 10 mio. kr. som den overtagne låneportefølje
fra Nakskov Havn. Nakskov Havns låneportefølje udgjorde
ved overtagelsen 1. juli 2014 136,4 mio. kr., hvoraf 1,2
mio. kr. vedrørte leasing. Herudover indfriede Lolland
Kommune i forbindelse med gældsoverdragelsen fra
Nakskov Havn en kassekredit optaget i et pengeinstitut på
15 mio. kr. Denne har således ikke haft balanceeffekt i
Lolland Kommune ud over finansieringen via den likvide
beholdning.
Lolland Kommunes låneportefølje bortset fra gæld til ældreboliger er primært eksponeret mod fast rente, og den faste
rente ligger i niveauet 1,6 til 4,9 procent, og hele låneporteføljen er eksponeret mod danske kroner. Den valgte strategi for lån med henholdsvis fast og variabel rente er i
overensstemmelse med Lolland Kommunes finansielle strategi, der senest er godkendt af byrådet i marts måned 2013,
og vurderes som værende en god og langsigtet fordeling
mellem fast og variabel rente.
Lolland Kommunes gæld pr. indbygger er steget med
2.447 kr. i løbet af 2014, og udgør ultimo 2014
28.643 kr. mod ultimo 2013 26.196 kr. Den stigende
gæld pr. indbygger kan forklares med overtagelsen af
gælden fra Nakskov Havn. Det på trods af pæne afdrag
på Lolland Kommunes gæld i 2014 samt en beskeden lånoptagelse.
(Mio. kr.)
Langfristet gæld primo
Afdrag på lån
2014
2013
1.164,0
1.182,9
-84,4
-67,0
Lånehjemtagelse
10,0
53,0
Kursregulering af lån
-1,1
0,0
150,2
0,0
Overdraget gældsforpligtelse
Ændring i leasingforpligtelse
Langfristet gæld ultimo
Langfristet gæld/indbygger
8,1
-4,9
1.246,8
1.164,0
28.643 kr
26.196 kr.
Der er alene optaget nyt lån i 2014 i forbindelse med de
låneberettigede udgifter for regnskabsåret 2014.
Lånehjemtagelsen udgør 10 mio. kr. og er indtægtsrestanceført i regnskabet for 2014, da låneudbetalingen først
finder sted primo 2015.
Udviklingen i den langfristede gæld igennem de seneste to
år fremgår af nedenstående tabel opgjort i mio. kr.
Lolland Kommune vil gennem de kommende 15 år afdrage
en væsentlig del af den nuværende gæld. Nedenstående
graf viser afdrag fordelt pr. år samt udviklingen i restgæld
for den langfristede gæld bortset fra gæld til ældreboliger
og finansiel leasing.
Af grafen fremgår et yderst fornuftigt tilbagebetalingsforløb,
således at Lolland Kommune afdrager en væsentlig del af
gældsporteføljen indenfor en overskuelig årrække.
Restgæld
1.000
Millioner
Afdrag
70
900
60
800
50
700
600
40
500
30
400
300
20
200
10
100
0
2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037
AFDRAG
16
RESTGÆLD
Millioner
Afdragsprofil
Forventninger til 2015
Budget 2015 Lolland Kommune har i oktober måned
2014 vedtaget et budget for 2015 inklusive budgetoverslagsårene 2016 til og med 2018.
Budgettet for 2015 er blevet vedtaget med uændrede skatteprocenter for såvel udskrivningsprocent, som grundskyld
og kirkeskat sammenholdt med 2014. Budget 2015 er vedtaget med et underskud på cirka 35 mio. kr.
Økonomiudvalget arbejder netop nu med tilpasninger af
budget 2015 og 2016-2018 i forhold til de demografiske
udfordringer, som Lolland Kommune står overfor med
udgangspunkt i en treårig rammemodel.
Lolland Kommunes organisation gennemgår ved regnskabsårets afslutning nogle tilpasninger afledt af Økonomiudvalgets beslutning om ændringer i den administrative
organisation. Det forventes, at arbejdet med disse tilpasninger vil fortsætte ind i 2015.
Der foreligger endnu ingen forlængelse af særtilskudsaftalen mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Lolland
Kommune. Såfremt særtilskudsaftalen ikke forlænges, vil
der i hvert af budgetoverslagsårene 2016-2018, som vedtaget i forbindelse med budget 2015, mangle yderligere
omkring 45 mio. kr. i indtægtsgrundlaget 'skatter og tilskud' sammenholdt med budgetforudsætningerne.
Landspolitik med betydning for Lolland Kommune
Samlet set har de danske kommuner for 2015 holdt sig
indenfor den overordnede budgetramme, som blev fastlagt
i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger. Det betyder, at der ikke for de danske kommuner vil ske sanktioner,
og at alle planlagte tilskud for 2015 bliver udbetalt, herunder det betingede balancetilskud. Serviceudgifterne ligger i 2015 0,2 mia. kr. under den samlede ramme og
anlægsudgifterne 0,2 mia. kr. over.
17
Hvad bruges pengene til?
Mio. kr.
Finansforskydninger
52
Drift
Klima-, Miljø-, og
Teknikudvalget
Afdrag på lån
165
Drift
84
Havneudvalget
3
Renter
21
Anlæg
92
Drift
Økonomiudvalget
341
Drift
Fritids- og
Kulturudvalget
64
Drift
Børne og
Skoleudvalget
764
Drift
843
Drift
Ældre og
Sundhedsudvalget
632
Drift
Social- og
Psykiatriudvalget
366
Hvor kommer pengene fra?
Mio. kr.
Lånoptagelse
10
1.491
18
Kasseforbrug
142
Skatter
1.784
Klima, - Miljø- og Teknikudvalget
Nettoudgifter (mio. kr.)
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
174,5
22,3
2,3
31,4
Tillægsbevillinger
Korrigeret budget
176,8
53,7
Regnskab
164,7
19,0
93
35
Forbrugsprocent
Klima, - Miljø- og Teknikudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på det tekniske område samt på klima- og
miljøområdet. Under udvalget budgetlægges natur- og miljøbeskyttelse, driften af vindmøllen i Bundvig, busdrift, færgefart, LF Airport, havne samt veje og grønne områder.
På udvalgets område har der været et samlet mindreforbrug på driften på 12,1 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til miljøområdet samt til veje og grønne
områder.
Miljø og planlægning
Omfatter natur- og miljøbeskyttelse, miljøtilsyn og- planlægning, skadedyrsbekæmpelse, tilskud til Hele Lollands TV
(HLTV) samt CTF (Community Testing Facilities - udvikling af
energiteknologi).
Regnskabet viser et nettoforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket
svarer til et mindreforbrug i forhold til budgettet på 5,5
mio. kr.
2014 har været præget af, at den fremtidige Femern Bæltforbindelse "rykker nærmere". I den forbindelse har der
været mange planlægningsopgaver, som har involveret
Lolland Kommunes teknik- og miljømyndighed.
Natur Den løbende naturpleje har især beskæftiget sig
med fortidsminder, overvågning af løvfrøer og vandhulsoprensning for frøer.
Derudover er der igangsat projekter i henhold til de vedtagne handleplaner for Natura 2000-områderne. Her kan
nævnes hegning i Albuen (Nakskov Fjord), opgravning af
vandhuller i Natura 2000-områderne samt rydning af træer
ved Frilandsmuseet.
5%
Andel af de samlede
driftsudgifter
4%
Andel af det samlede
personale
Lolland Kommune er fortsat med i det etablerede samarbejde med Næstved, Vordingborg og Guldborgsund kommuner om en fælles miljøvagtordning.
Udgifterne til en række planlægningsopgaver indenfor miljøområdet, såsom fx spildevandsplan og affaldsplan, afholdes ligeledes her og sker i takt med planernes revision og
løber sædvanligvis over flere budgetår.
Statens vandplaner er blevet vedtaget, og kortlægning og
plan for grundvandsbeskyttelse er igangsat. Arbejdet vil
fortsætte i 2015.
Skadedyrsbekæmpelse Der er opkrævet 0,6 promille af grundskylden mod tidligere 0,3 promille til den lovfastsatte skadedyrsbekæmpelse, der i Lolland Kommune
omfatter bekæmpelse af rotter. Gebyrstigningen skyldes
udarbejdelse og vedtagelse af handleplan for bekæmpelse
af rotter, der kræver en ekstra indsats. Der er i efteråret
2014 gennemført ekstra foranstaltninger i kloakker, åbne
vandløb og i grøfter. Tiltagene evalueres, og herefter besluttes det, hvorledes den ekstraordinære indsats skal udføres
fremover.
Community Testing Facilites Der er i 2014 arbejdet
med klimatilpasningsplan for Lolland Kommune herunder en
risikostyringsplan vedrørende oversvømmelse af Nakskov
blandt andet.
Kollektiv trafik og lystbådehavne
Området beskæftiger sig med busdrift (tilskud til Movia),
læskure og ventesale, Lolland Færgefart, Lolland Falster
Airport samt drift af lystbådehavne.
På området har der været nettoudgifter på i alt 67,8 mio.
kr., hvilket svarer til en mindreudgift på 1,5 mio. kr.
Miljø Der afholdes udgifter til badevandsanalyser og til
de varslingssystemer, der er opsat på udvalgte strande.
19
Kollektiv trafik omfatter busbetjeningen af borgerne i
Lolland Kommune enten i form af fastlagte ruter eller flextrafik. Samtidig eksisterer der en ordning med handicapkørsel
til borgere, der på grund af handicappets natur ikke kan
anvende de førnævnte ordninger.
Lolland Færgefart omfatter overfarterne til Askø, Fejø
og Femø.
Færgedriften viser et resultat, som svarer til det budgetterede.
I 2014 har Lolland Færgefart fået ny ledelse, hvilket vil
medføre ændringer i den interne struktur på færgefarten i
de kommende år.
I 2014 blev hydraulikstationen på Askø renoveret af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket desværre medførte forsinkelser og omkostninger på færgedriften.
Generelt har færgerne haft normale driftsforhold - uden
havarier - i 2014.
Lystbådehavne omfatter havnene på Askø, Fejø, Femø
og Kragenæs.
Indtægter fra lystfartøjer svarer til niveauet i 2013. Der har
været færre gæstesejlere i Dybvig, men til gengæld flere
på Femø og Askø.
Der har i 2013 og 2014 kun været få oprensninger (på
Askø, Femø og indsejlingen til Kragenæs Havn). Der må
derfor forventes en større udgift til oprensning i 2015,
såfremt man fra myndighederne kan få de nødvendige miljøtilladelser.
Askø Havn er i sidste halvår blevet istandsat og er primo
2015 færdigrenoveret efter stormen Bodil.
Der er indgået aftale med rådgivende ingeniører om renovering af Dybvig Havn og af indsejlingen til Kragenæs
Havn. Begge arbejder forventes afsluttet inden sejlersæsonen i 2015 starter.
For at forbedre sikkerheden i vores lystbådehavne har
Lolland Kommune indkøbt redningsstiger og -kranse.
20
Veje og grønne områder
Park og Vej har ansvaret for 1.411 km veje, 300
broer/bygværker og 71 større idrætsanlæg svarende til
111 hektarer. Herudover kommer 93 hektarer parker og
grønne områder. Lolland Kommune placerer sig som den
13. største kommune, når man måler på kommunal vejlængde.
På det samlede område var der budgetteret med udgifter
svarende til 98,3 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på 5,2 mio. kr., som især vedrører udgifter til vejafvandingsbidrag og vintertjeneste.
Grønne områder er et fokusområde i den politiske aftale
om Lolland Kommunes fremtoning. 2014 har været et år
med godt vejrlig, en mild vinter og en god sommer, alt
sammen til fordel for en grøn vækst og pleje af samme. Der
er nedlagt blomsterløg i et areal på 4.000 kvadratmeter
fordelt i hele kommunen. Løgene vil blomstre fra foråret og
til midt på sommeren.
Lolland Kommune har afholdt udgifter dels til installation af
fjernvarme på Skolevej i Nakskov og dels til oprydning på
arealer ved Apotekervej i Nakskov. Arealet er solgt til
Naturstyrelsen med henblik på skovrejsning.
Der har været stor fokus på vedligeholdelse af vejrabatter i
2014. Området har fået tilført personaletimer fra vintertjenesten på grund af den milde vinter. Aftagning af rabatjord
medfører bedre afvanding af vejkasser og derved længere
holdbarhed på vejene.
Der er foretaget akutreparationer af enkelte broer, dog er
der et stort efterslæb på reparationer af broer svarende til
20 mio. kr. Enkelte broer er sågar i akut fare for sammenstyrtning.
Renholdelse af kommunens veje, stier og fortove er især
sket med egen feje-/sugelastbil. Den milde vinter har givet
mulighed for at tilføre området flere ressourcer og dermed
forbedre kvaliteten. Der er endvidere bestilt en laserstyret
sprøjte til stier og gangarealer og indkøbt minigravere.
Foto: Kim Schou
Til driften af vintertjeneste er der i 2014 indkøbt nyt materiel i form af sneplove og saltanlæg.
Områderne trafiksikkerhed, skilte og vejmarkeringer er gennemgået og analyseret, ligesom der er foretaget gennemgang af vejene med henblik på en kommende rapport til
opfølgning på vejmarkeringer.
Kommunen har i 2014 arbejdet på flere projekter herunder
Ringstien i Nakskov, renovering af Gåsetorvet i Nakskov
og cykelprojekter på øerne Fejø, Femø og Askø. Flere af
disse projekter færdiggøres i 2015.
Aktiveringen under Park og Vej arbejder på flere områder.
Der er tilført nye arbejdsområder til visitering af borgere til
serviceydelser herunder hækklipning, græsslåning og vintertjeneste. I 2014 var der beskæftiget gennemsnitligt 44
medarbejdere. Lovgivningen om aktiveringsreglerne er
ændret, sådan at der nu er max 13 ugers virksomhedspraktik mod tidligere 26 uger. Det medfører stor udskiftning af
det aktiverede personale.
Der er et godt samarbejde med borgere, handelsstandsforeninger og Naturstyrelsen.
21
Havneudvalget
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
0,0
0,0
Tillægsbevillinger
2,4
0,0
Korrigeret budget
2,4
0,0
Regnskab
2,6
0,0
Forbrugsprocent
107
0
Havneudvalget omfatter Nakskov Havn og Rødbyhavn
Havn.
0,1 %
0,1 %
0,3 %
0,3 %
Andel af deAndel
samlede
samlede
af de samledeAndel af det
Andel
af det samlede
driftsudgifter
personale personale
driftsudgifter
Driftsresultatet for 2014 viser nettoudgifter på i alt 2,6 mio.
kr. Der var et driftsbudget på 2,4 mio. kr.
Der er etableret en oversigtstavle med de firmanavne, som
er beskæftiget på havnen, stikveje til havnens bagland, så
bagvedliggende arealer har lettere adgang til kajerne samt
ekstra el-standere på kajerne til et forventet antal større fartøjer.
Rødbyhavn Havn
Nakskov Havn
Havnen viser en nettoudgift på 80.000 kr. mod et budget
på 247.000 kr.
Lolland Kommune overtog Nakskov Havn den 1. juli 2014.
Indtægterne til havnen stammer fra fragtskibe til siloerne og
til gødningsanlægget. Derudover har der været øget trafik
med sand, skærver og slagger til baglandet ved
Femernbyggeriet.
Lystsejlerindtægterne er fortsat på et lavt niveau svarende til
niveauet de sidste år. Bortsalg af flere af havnens grunde
kan til dels forklare lavere lejeindtægter.
Der er i årets løb klargjort til den forventede mertrafik qua
starten på byggeriet af Femernforbindelsen i nær fremtid.
22
Havnens omsætning i tons svarer stort set til omsætningen i
2013.
I 2014 er en del af facaden på havnebygningen blevet
renoveret. Det tidligere havnearbejderhus på Færgelandet
er blevet istandsat og udlejet.
Havnen har fået ny gaffeltruck. Havnens øvrige køretøjer er
efterhånden gamle og slidte, hvorfor der må påregnes en
udskiftning i den nærmeste fremtid.
Foto: Anne-Mette Pedersen
Havnen udfører på trods af personaleindskrænkningen i
2013 fortsat kajrenovering samt andre forefaldende vedligeholdsopgaver.
Havnens driftsresultat viser nettoudgifter på i alt 2,5 mio.
kr. (driftsunderskud). Der var budgetteret med et driftsunderskud på 2,2 mio. kr.
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
70,1
0,0
Tillægsbevillinger
-1,8
9,2
Korrigeret budget
68,3
9,2
Regnskab
63,5
2,5
93
27
Forbrugsprocent
Fritids- og Kulturudvalget har ansvar for kommunens aktiviteter på kultur- og folkeoplysningsområdet samt på idræts-,
erhvervs- og turismeområdet. Her budgetlægges udgifter til
biblioteker, musikskole, biografer, teatervirksomhed, musikog kulturarrangementer, voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde, lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven, idræts- og svømmehaller samt museer, forsamlings- og
kulturhuse.
På udvalgets område har der været et samlet mindreforbrug på knapt 4,8 mio. kr. hovedsageligt som følge af en
generel tilbageholdenhed på området.
Kommunes kultur- og fritidspolitik udløb med udgangen af
2014, og der er igangsat en proces for at udvikle en ny
politik, som skal gælde frem til 2025. Fritids- og Kulturudvalget har vedtaget følgende indsatsområder

aktiv deltagelse og inddragelse
formidling af kulturhistorien og stedbundne potentialer
frivillighed som motor for kultur- og fritidslivet
tidssvarende og relevante kultur- og fritidsfaciliteter
samarbejde over kommunegrænsen.
Der foregår lige nu en omfattende borgerinddragelsesproces, og det er forventningen, at den færdige politik vil
kunne vedtages i juni 2015.
Kultur
Biblioteksområdet består af et hovedbibliotek i Nakskov
samt filialer i henholdsvis Maribo og Rødbyhavn.
Der er i 2014 etableret åbne biblioteker i Maribo, Nakskov og Rødbyhavn. Det vil sige, at der fortsat vil være personale til at hjælpe borgerne en del af dagen, mens bibliotekerne i den øvrige tid står ubemandede. I realiteten vil
der på den måde være adgang til de tre biblioteker alle
2%
2%
1%
1%
Andel af de samlede
Andel af de samlede
driftsudgifter
personale
driftsudgifter
personale
ugens dage fra kl. 7-22 fx. Herudover er der otte bibliotekspunkter beliggende i Horslunde, Søllested, Holeby,
Fejø, Femø, Dannemare, Bandholm og Stokkemarke. Et
bibliotekspunkt er et fysisk sted i et lokalområde, hvor
biblioteksbrugerne kan afhente og aflevere biblioteksmateriale.
I 2014 har der især været fokus på at gøre borgerne ITparate ved at hjælpe med at oprette digital signatur, postkasse med mere. Det er forventningen, at arbejdet fortsætter ind i 2015, idet alle borgere fra 1. november 2014
modtog post fra det offentlige digitalt. Bibliotekerne har en
meget væsentlig rolle i dette arbejde tilsammen med
Borgerservice. Lolland Bibliotekerne vil i 2015 fortsætte
arbejdet med at gøre borgerne digitalt selvhjulpne i form af
tilbud om IT-læring og åbne IT-caféer, hvor man kan henvende sig med sine spørgsmål.
Lolland Musikskole Nakskovafdelingen har haft stort
udbytte - både inspirations- og samarbejdsmæssigt - af at
flytte ind i Campus Nakskov, hvilket i høj grad er med til at
understøtte Lolland Musikskoles vision om en stærk position
som et musikfagligt kompetence- og kraftcenter, der kan
udvikle og understøtte det musikalske miljø i Lolland
Kommune.
Lolland Musikskole har særligt fokus på at bringe de lokale
ildsjæle sammen, gribe de gode ideer og fungere som idéog udviklingskatalysator for på denne måde at virke som
en central, lokalt forankret, dynamisk samarbejdspartner.
Det er en stor styrke at være en lille enhed, som hurtigt kan
realisere ønsker og ændre driften i forhold til behov, idéudvikling eller ny efterspørgsel blandt både børn, unge og
voksne. Det kan handle om undervisningstilbud, samarbejdskonstellationer, større events og så videre.
Musikskolen ønsker fremadrettet at forøge sin markedsværdi i forhold til nye digitale medier.
23
Museumsområdet
Museum Lolland-Falster er et fælles kulturhistorisk museum for Lolland og Falster, som gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling varetager det geografiske ansvarsområde, der
dækker Gulborgsund og Lolland kommuner. Der kan nævnes Falsters Minde i Nykøbing F, Den gamle
Købmandshandel ligeledes i Nykøbing F, Stiftsmuseet og
Frilandsmuseet i Maribo og Reventlow-Museet Pederstrup.
Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie,
middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorie og arkæologi samt
herregårdskultur på Lolland og Falster.
Derudover omfatter harmoniseringen af museumsområdet
også Fuglsang Kunstmuseum, hvor begge kommuner yder
tilskud med et enslydende beløb pr. indbygger.
Egnsteater
Der er indgået aftale med egnsteatret
Nørregade Teatret for perioden fra den 1. januar 2014 til
den 31. december 2017. Nørregade Teatret skal manifestere sig som en udadvendt og dynamisk kulturinstitution,
der tager afsæt i kommunens forudsætninger og behov.
Kulturaftalen
mellem Kulturministeriet og Kulturregion
Storstrøm, som består af Lolland, Guldborgsund,
Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns Kommuner, udløb
ved udgangen af 2014. Der planlægges en ny kulturaftale
med opstart i 2015. For tiden drøftes vision og indsatsområder i aftalen.
Folkeoplysning
Der vil i løbet af 2015 komme en ny folkeoplysningspolitik.
Folkeoplysningspolitikken tydeliggør og konkretiserer det
folkeoplysende arbejde i kommunen, beskriver visioner og
mål, definerer afgrænsninger til andre beslægtede aktører
og samtidig inddrages politikken i en større sammenhæng
med blandt andet kultur- og fritidspolitikken, kommuneplanen 2010-2022 samt Planstrategien.
Folkeoplysningspolitikken danner ramme om aktivitetstilskud, lokaletilskud og lokaleanvisning samt diverse puljer
på folkeoplysningsområdet. Der blev foretaget valg til
Folkeoplysningsudvalget gældende fra primo 2014 til ultimo 2017.
Hold Lolland Ren-projektet har også i 2014 været en
stor succes og har mange ansøgninger fra foreningerne.
24
Puljen bliver blandt andet brugt til honorering af foreninger,
der renholder strande og offentlige anlæg.
Pulje til støtte for børn og unges fritidsaktiviteter
Byrådet vedtog i 2013 at afsætte en pulje på 0,2 mio. kr. i
2014 med det formål at støtte børn og unges muligheder
for at deltage i et aktivt fritidsliv.
Der har været ansøgninger fra foreninger, forældre, SSP,
familieteamet og Musikskolen om støtte til betaling af kontingent og til nødvendigt udstyr. Endvidere er der givet støtte til egenbetaling ved stævner og lejre.
Idræt
Masterplan
Byrådet vedtog i midten af 2013 en udviklingsplan, som har dannet baggrund for det videre
arbejde med Masterplanen for kultur- og fritidsområdet.
Der har i forløbet været opereret med to hovedbyer, fem
lokalområder samt Fejø, Femø og Askø med henblik på at
sikre mindst én bæredygtig facilitet i hvert lokalområde og
på øerne.
De politiske beslutninger i forbindelse med Masterplanen
har til eksempel resulteret i, at et beboerhus i Sandby er
blevet nedrevet, og brugerne i stedet har fået stillet Sandby
Skole til rådighed - nu Sandby Kulturhus. Et andet eksempel
er beslutningen om igangsættelse af en tilbygning til
Ravnsborghallen i Horslunde på 200 kvadratmeter til samling af kulturelle aktiviteter i området.
De enkelte faciliteter er blevet vurderet ud fra nogle bæredygtighedskriterier om benyttelse, nærhed, prioriterede
mål, fleksibilitet og bygningens stand.
Masterplanen er en løbende udviklingsproces, hvor faciliteterne årligt vurderes på deres bæredygtighed, idet forudsætningerne for den enkelte facilitet ændres i takt med
befolkningsudviklingen, flyttemønstre og nye trends.
Ny svømmehal
I 2010 startede Lolland Kommune
første fase af byggeriet af en ny svømmehal i Nakskov, og
i marts 2014 blev svømmehallen indviet. Der er indgået
driftsoverenskomst med Nakskov Idrætscenter om drift af
den nye svømmehal.
Foto: Kim Schou
Projekt Kulturtjeneste
Kulturtjenesten er et samarbejde imellem Lolland Kommune,
Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune. Den
medvirker til, at børn og unge får unikke, professionelle kulturtilbud i dagtilbud, skole og SFO. Kulturtjenestens vision
er, at alle børn og unge skal tilbydes et kulturtilbud af høj
kvalitet, og at alle kunst- og kulturformer skal inddrages.
Kulturtjenesten bygger på et stærkt netværk af kulturaktører
og -ambassadører med lærere og pædagoger, der ønsker
at styrke og udvikle børne- og ungekulturen i de tre kommuner.
Kulturaktørerne tæller fx Museum Lolland-Falster, Fuglsang
Kunstmuseum, Middelaldercentret, Lolland Bibliotekerne og
Vordingborg Musikskole for blot at nævne nogle få.
Turisme, landdistriktsudvikling og
borgerinddragelse
Borgerinddragelse - ad hoc-udvalg for aktivt
medborgerskab
Det aktive medborgerskab står højt på den politiske
dagsorden i Lolland Kommune, og det blev i 2014 besluttet
at nedsætte et ad hoc-udvalg for aktivt medborgerskab.
Formålet med udvalget er at udfordre den demokratiske kultur i Lolland Kommune og udvikle en ny model for samarbejde og dialog mellem borgere og kommune. Udvalget,
der organiseres under Fritids- og Kulturudvalget, skal være
igangsætter og drives af en bred debat i lokalsamfundet
om borgerinddragelse og -deltagelse. Udvalgets arbejde
skal munde ud i en egentlig politik for aktivt medborgerskab. I alt 11 borgere og tre politikere indgår i udvalget,
der mødes første gang den 5. februar. Udvalget forventes
at få deltagelse af to administrative medarbejdere.
25
Projekt Go Local
Go Local har til formål at ruste unge i Region Sjællands
yderområder til at bidrage til udviklingen i de lokalområder, hvor de bor. Der ydes økonomisk og faglig støtte til
realisering af en række ideer, der dels kan være med til at
skabe nye eller bedre aktiviteter lokalt, og som dels igangsættes og drives af unge på deres egne præmisser.
Projektet er et samarbejde mellem Lolland, Odsherred og
Slagelse kommuner med Lolland Kommune som projektleder. Projektet er eksternt finansieret med midler fra henholdsvis Region Sjælland og EU (en pulje på 280 mio. kr.).
I sommeren 2014 blev der afholdt en udviklingsworkshop,
Go Local Camp, og aktuelt er ni unge i gang med lokale
realiseringsforløb - tre i hver af de deltagende kommuner.
Projektet forventes afsluttet i marts 2015.
Projekt helhedsindsats for udsatte familier
Erfaringen viser, at familier med komplekse problemstillinger ofte understøttes af flere forskellige foranstaltninger
samtidigt. I nogle tilfælde kan disse indsatser modarbejde
hinanden, idet de gives ukoordineret og med manglende
indblik i familiens samlede situation.
Projektets formål er at afprøve, hvorvidt disse familier kan
hjælpes på en bedre og mere virkningsfuld måde ved, at
kommunen laver individuelt tilpassede indsatsforløb. Forløb,
som koordinerer og vægter hjælpen til familien ud fra en
helhedsforståelse af familiens situation. Denne nye tilgang
vil blive afprøvet i samarbejde med 25 udvalgte familier.
Projektet skal understøtte målet om en stærk næstegeneration. Det er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen med en
bevilling på 9,3 mio. kr. og skal afvikles i perioden 2014
til 2016. I alt ti kommuner har modtaget finansiering fra
puljen herunder Lolland kommune.
Landsbypuljen
Fritids- og Kulturudvalget har i 2014 behandlet ansøgninger til Landsbypuljen. Ansøgningerne var af meget forskellig karakter, og der blev fordelt tilskud indenfor fem geografiske områder og aktivitetstyper. 21 ansøgninger blev tilgodeset med i alt 0,8 mio. kr. Der er i 2015 og fremover
afsat 1 mio. kr. årligt.
26
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
785,6
15,0
0,6
18,0
Tillægsbevillinger
Korrigeret budget
786,2
33,0
Regnskab
764,2
17,1
97
52
Forbrugsprocent
Børne- og Skoleudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på dagtilbuds-, undervisnings- og skolefritidsområdet
samt området vedrørende børn og unge med særlige
behov.
24%
Andel af de samlede
driftsudgifter

37%
personale
optimal organisering i nye rammer samt vidensoptimering og kompetenceudnyttelse i områderne - vi er godt
på vej.
Der skal evalueres igen medio 2015.
Under udvalget budgetlægges med udgifter til dagpleje,
daginstitutioner, specialbørnehave samt støtte- og ressourcecenter. Herudover er der folkeskoler, ungdomsskoler, pædagogisk psykologisk rådgivning og kommunale specialskoler.
På børn og ungeområdet findes udgifter til plejefamilier og
øvrige opholdssteder samt til forebyggende foranstaltninger
blandt andet i form af Familiecenter Toftegård. På sundhedsområdet er indregnet budget til tand- og sundhedspleje.
Udvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 22
mio. kr. fordelt med 7,6 mio. kr. på dagtilbud, 12,7 mio.
kr. på undervisning og fritidstilbud, 1,4 mio. kr. på sundhed og 0,3 mio. på forebyggelse og anbringelse.
Dagtilbud til børn
Ny dagtilbudsstruktur
I 2014 trådte en ny dagtilbudsstruktur i kraft. Den omfatter tre områder med forpligtende netværksledelse og tre områdekoordinatorer.
Dagplejen er lagt ud i områderne og indgår på lige fod
med institutionerne i områdesamarbejdet.
Den nye struktur blev evalueret i december 2014 ud fra følgende

borgertilfredshed, fleksible tilbud, helhed samt sammenhæng og kvalitet i tilbud - dette er nået
optimal ressourceudnyttelse og effektiv drift og branding
- vi er godt på vej
optimal digitaliseringsanvendelse og faglig forskningsbaseret kvalitet samt arbejdsglæde og engagement - dette
er nået
Faldende børnetal
Vi oplever fortsat et faldende børnetal. Antallet af børn i dagpleje er faldet med 31 fra
2013 til 2014, antallet af vuggestuebørn er uændret, mens
antallet af børnehavebørn er faldet med 44. Faldet i børnetallet har medført færre tildelinger, og decentralt har det
været en udfordring at tilpasse udgifter til indtægter.
Tilpasning af kapaciteten i Maribo og Nakskov
På grund af det faldende børnetal har det samtidig været
nødvendigt at tilpasse institutionskapaciteten i nedadgående retning, og det er besluttet at nedlægge Solsikken i
Nakskov og to af de tre huse i Børnehusene Østre Park i
Maribo i 2015.
Det er samtidig besluttet at etablere nye skovtilbud i tilknytning til Trekløveren i Nakskov og Præstebakken i Maribo,
ligesom der i begge områder bliver behov for bygningsmæssige investeringer. Til disse formål har dagtilbudsområdet fået andel i de afsatte kvalitetsfondsmidler, og det sikres hermed, at den tilbageværende institutionsmasse står
godt rustet til de kommende år.
Omlægning af pasningen på Fejø Da det i starten
af 2014 tegnede til, at der ikke længere ville være børn i
alderen fra 0 til 5 år i Fejø Børnehus fra april måned, blev
det besluttet at omlægge driften af Fejø Børnehus til en
udvidet SFO under Fejø Skoleafdeling.
Digitalisering I 2014 blev der sat skub i digitaliseringen
også på dagtilbudsområdet. Medarbejderne blev udstyret
med tablets, så de kan anvende nye sider af arbejdet med
børnene, og vi fik indført BørneIntra til brug for kommunikationen mellem forældre, institutioner/dagpleje og forvalt-
27
ning. Flere steder løb vi desværre ind i problemer med dårlig dækning, men dette forventes løst i 2015.
Privatinstitution og privat pasning I 2014 har der
vist sig en stigende interesse for privat børnepasning. Der
blev godkendt to nye private pasningsordninger, og forældre har fået tilskud til privat pasning i Guldborgsund
Kommune. Samlet er private pasningsordninger dog fortsat
kun en lille del af den samlede vifte, idet der med udgangen af 2014 var tale om tilskud til syv børn i sådanne ordninger.
I november 2014 åbnede Privatskolens børnehave og vuggestue i Nakskov med pasning af 36 børnehavebørn. Tallet
er stigende, og til april 2015 forventes vuggestuedelen i
drift. Ved udgangen af 2014 var der samlet fire vuggestuebørn og 126 børnehavebørn indmeldt i privatinstitutioner i
Lolland Kommune.
Undervisning og fritidstilbud
Folkeskolereform
På skolerne har året været præget af forberedelser til og igangsætning af læringsinitiativer
under den nye folkeskolereform. Elevernes læring er i
fokus, og fremadrettet måles elevernes progression og
udvikling af den læring, som eleverne får på skolerne.
Skolerne skal sørge for at

udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater
styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen blandt andet
gennem respekt for professionel viden og praksis.
Med virkning fra august 2014 er der blevet arbejdet med
en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel.
Der er mange fokuspunkter i den nye reform og muligheden for bevægelse og motion er et af de elementer, hvor vi
er kommet langt i Lolland Kommune. Vores skolegårde er
forandret til moderne udendørs læringsrum, hvor der er
mulighed for at koble læring og bevægelse for eleverne,
sådan at også de elever, som lærer bedst gennem fysisk
aktivitet, får en styrket læring.
Med den nye folkeskolereform er elevernes timetal udvidet
til 30 timer om ugen for de mindste børn, 33 timer om
28
ugen for 4. til 6. klassetrin og 35 timer om ugen for udskolingen. Den længere skoledag skal sikre tid til mere varierede læringsforløb i et forpligtende samarbejde med det
omgivende samfund; tid til 45 minutters motion om dagen
og mulighed for fordybelse og lektiehjælp til alle elever.
Kvalitetsrapport
Der er i 2014 kommet nye nationale krav til udarbejdelse af kvalitetsrapport for skolernes
resultater. Der er opsat landspolitiske mål for hver af de tre
visioner svarende til de landspolitiske mål for elevernes
læring.
"Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan"
I Lolland Kommunes folkeskoler er vi et stykke fra målet om,
at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og
regne i de nationale test, men den massive læseindsats i
indskolingen viser, at alle fire skoler lever op til målet for
læsning i de standardiserede læsetest på 1., 3. og 5. klassetrin.
Fra sommeren 2015 skal eleverne i både 9. og 10. klasse
opnå karakteren 2 i henholdsvis dansk og matematik for at
blive optaget på en erhvervsuddannelse. Skolerne har i
2014 haft fokus på karakteren 2 for eleverne i 9. og 10.
klasse. Samtidig måles der allerede på 8. klassetrin, hvor
elever, der ikke har opnået en gennemsnitskarakter på 4
ved første standpunkt, skal have udvidet vejledning for at
sikre målopfyldelse på 9. klassetrin.
"Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i
forhold til faglige resultater"
Skolerne arbejder sammen med de øvrige børn og ungeområder på at skabe stærke læringsfællesskaber i et inkluderende læringsmiljø. Samlet for skolerne er 94 procent af
eleverne inkluderet i almenundervisningen. Den nyeste rapport fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning) præciserer, at Lolland
Kommune med 94 procent har opfyldt målet, når der er
taget højde for de socioøkonomiske faktorer. I Lolland
Kommune påbegynder 98 procent af eleverne en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
"Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet
gennem respekt for professionel viden og praksis"
Der sker i disse år en styrket efter- og videreuddannelse af
det pædagogiske personale, og der sættes særlig fokus på
undervisningskompetence. Der videreudvikles på en professionel praksis, der er anerkendende, eksperimenterende og
Foto: Jens Larsen
evidensbaseret. Eleverne inddrages både på den enkelte
skoleafdeling, gennem skolens elevråd og gennem det fælles elevråd. I 2014 er der oprettet afdelingsråd for forældrene på hver skoleafdeling.
Ny ressourcetildeling til specialundervisning
KORA har for Lolland Kommune udarbejdet en socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet.
Aktivitetsniveau
2014 var året, hvor den nye folkeskolereform trådte i kraft samtidig med en ny arbejdstidsaftale for skolens pædagogiske personale. På tværs i Lolland
Kommune har vi arbejdet på at tilgodese alle elever i stærke læringsfællesskaber, der inspirerer og motiverer til, at
alle elever bliver så dygtige, de kan.
Forebyggelse og anbringelse
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen har fortsat stor tilslutning og ligger over landsgennemsnittet i forhold til antal
elever. Hertil kommer, at ungdomsskolen gennem sine tværgående samarbejder tillige har et stort antal børn under
ungdomsskolealderen, som deltager i sommerferieaktiviteter
og juniorklubber.
Lolland Kommune er køberkommune til pladser på institutioner/opholdssteder og ved placering i pleje-/netværksfamilier og er kun selvforsynende på et mindre antal pladser i
dagtilbud. Kommunen arbejder kontinuerligt med tidlig indsats på tværs af områderne. Der vil ud fra helhedsperspektivet blive arbejdet hen imod en mere helhedsorienteret
sagsbehandling med inddragelse af forældrene ud fra barnets bedste og ud fra en optimal økonomistyring.
I heltidsundervisningen afslutter næsten alle med folkeskolens afgangsprøve, og et stort antal af de unge fortsætter
og forbliver i arbejde og uddannelse. Vores STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) er fuldt indfaset med tre
årgange, og vi har flere unge indmeldt end oprindeligt forventet.
Der har i 2014 været et stigende aktivitetsniveau sammenholdt med 2013. Det gælder primært de forebyggende foranstaltninger, men også på andre områder, kan der konstateres en stigning i aktiviteten.
29
Antal årlige underretninger

2011
2012
2013
2014
-
605 stk.
1063 stk.
1133 stk.
1210 stk.
2014-tallet omhandler henvendelser om i alt 750 forskellige børn og unge.
Anbringelser Lolland Kommune har til stadighed fokus
på nedbringelse af anbringelser set i sammenhæng med
det faldende børnetal. Det må dog konstateres, at antallet
af anbragte børn og unge ligger på niveau med tidligere
år.
Antal anbragte børn og unge
325
300
275
På anbringelsesområdet er der ændret ankepraksis på
området for efterværn, således at der tildeles efterværn til
en større gruppe af unge end tidligere.
Antal unge i efterværnsanbringelse
2012 - 9 unge
2013 - 25 unge
2014 - 24 unge
Anbringelsesområdet er endvidere blevet påvirket af flere
udefrakommende afgørelser. Ankestyrelsen har således truffet afgørelse om anbringelse af seks børn i løbet af 2014
med en samlet udgift på 1,3 mio. kr., som i 2015 forventes
at slå igennem med 2 mio. kr.
Sikrede institutioner Der kan konstateres stigende aktivitet på de sikrede institutioner, hvor der i 2014 er sket en
udgiftsstigning på 64 procent eller 1,45 mio. kr. sammenlignet med niveauet i 2013. Merudgiften skyldes udelukkende anbringelser af domsanbragte unge, hvor domstolene
tager stilling til anbringelsestype og -sted.
Sundhed
250
225
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Note: Der har henover sommeren 2014 været en stigning i antallet af anbringelser svarende til cirka 10 børn/unge. En stigning,
der ikke umiddelbart kan ses ud af ovenstående tal, idet rådgivningen samtidig har renset anbringelsesstatistikken for sager med
økonomisk støtte. 10 børn og unge er i den forbindelse taget ud
af statistikken.
Sundhedstjenesten har et politisk aftalt serviceniveau til
målgruppen gravide og familier med børn og unge i alderen 0 til 16 år. Fødselstallet var på 316 i 2014, hvilket er
30 flere fødsler end sidste år.
Projekt "En god start - sammen" er nu efter fire år
afsluttet. Der har været tilbud om forældreuddannelse med
Foto: Søren Monefeldt
30
11 mødegange startende i graviditeten, ekstra sundhedsplejerskebesøg fra 1-3 år og 3-års hjemmebesøg. I 2015
udsender Sundhedsstyrelsen en projektevaluering.
Forældrene har givet udtryk for stor tilfredshed med forløbet, og det har givet dem ny viden om forældreskabet.
Projektet har også styrket samarbejdet mellem jordemødre
og sundhedsplejersker i Lolland Kommune. Det har medført,
at vi har etableret et tilbud til alle gravide med fødsels- og
forældreforberedelse på tre mødegange, hvilket vil blive
etableret løbende fra 2015.
Tidlig indsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
svangeromsorgen om et tidligt hjemmebesøg til familier,
som er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen, har medført, at sundhedsplejerskerne i 2014 har haft fokus på
aflæggelse af et tidligt hjemmebesøg (også efter hjemmefødsler). Det er politisk aftalt at tilbyde et hjemmebesøg til
familier med nyfødte, når barnet er 4 til 6 dage. Formålet
med et tidligt hjemmebesøg er at føre tilsyn med barnets
trivsel og dermed bidrage til at undgå genindlæggelse
grundet væskemangel og/eller ernæringsproblemer, gulsot
samt brystbetændelse hos moderen.
Skolesundhed.dk
Sundhedstjenesten er ved at implementere elektroniske spørgeskemaer. Disse giver mulighed
for, at skolebørnene selv kan fortælle om deres egen sundhed og trivsel. Der dannes sundhedsprofiler for klassen,
skolen og kommunen, og på den måde kortlægges sundhedsproblematikker samt sundhedsindsatser, der kan give
mening at iværksætte.
Tandplejen
Tandplejens tandsundhedsplan blev politisk
godkendt i 2014, og det har givet mulighed for at ændre
på undersøgelsesintervallerne, således at børn med sunde
tænder fremover vil blive indkaldt til undersøgelse med
maksimum 18 måneders intervaller. Tandsundhedsplanen er
udarbejdet for at udnytte ressourcerne på den måde, at
tandplejen yder det nødvendige og tilstrækkelige og for at
opnå bedst mulig tandsundhed. Børn og unge med særlige
behov (fx dårlig mundhygiejne og stor kariesaktivitet) indkaldes oftere til eksempel hver 3., 6. eller 9. måned for at
forebygge udviklingen af tandsygdommene. Denne differentiering af tandplejens tilbud sikrer større lighed i tandsundhed.
er fuldt indfaset i foråret 2015, vil barn og forældre blive
inviteret til førstegangsbesøget allerede, når barnet er otte
måneder. Når vi møder barn og forældre tidligt i barnets
liv, får vi mulighed for at klæde forældrene på til at kunne
foretage valg, der er gode for tandsundheden.
Fra børnene er 3½ år indkaldes alle til egentlig tandundersøgelse hos en tandlæge. De første besøg er dels forebyggelsesbesøg dels screeninger for at identificere de børn,
der tidligt udvikler caries, så den individuelle forebyggelse
kan intensiveres. I hele barnets opvækst indtil det fyldte 18.
år tilbyder Tandplejen regelmæssige kliniske tandundersøgelser, sundhedsfremmende aktiviteter i form af forebyggelsesinformation, behandling, tandregulering med mere.
Tandplejen har i 2014 udvidet åbningstiden med flere
dage til kl. 16 og kl. 17 på begge klinikker. Det vurderes
som en serviceforbedring overfor børn og forældre. Den
udvidede åbningstid betyder, at de unge kan undgå fravær
i skoletiden, og netop de unge vil Tandplejen gerne fastholde i regelmæssige tandplejeforløb.
Tandplejens tandsundhedsstatistik for 2013 viser, at tandsundheden blandt vores børn og unge nu følger godt med
landsgennemsnittet indtil 12 års-alderen. Derefter får vores
unge tandsygdomme, og det betyder, at under halvdelen af
vores 15-årige er cariesfrie, mens landsgennemsnittet af
cariesfri unge er 56 procent. Vores mål er at ligge på
landsgennemsnittet.
Cariesfrie børn og unge i 2013 i procent
Lolland
Hele landet
100
80
60
40
20
0
Hidtil har Tandplejen inviteret barnet og forældrene til førstegangsbesøg, når de blev to år. Når tandsundhedsplanen
5-årige
7-årige
12-årige
15-årige
31
Familiecenter Toftegård
I foråret besluttede
Lolland Kommune at sammenlægge Familiecenter Lolland
og Toftegård for at optimere samarbejdet om den enkelte
opgave til gavn for opgaveløsningen og borgeren. Det er
blevet til Familiecenter Toftegård.
Der er i 2014 etableret sanserum med boldbad i dagtilbuddet i Halsted for at tilgodese børnenes motoriske og sansemæssige udfordringer. Der har i 2014 været følgende indskrivninger i Familiecenter Toftegård

Enheden yder støtte, vejledning, undervisning samt behandling for sårbare børn og unge og deres familier. I 2014
blev Toftegårdskolen udvidet med endnu en skoleafdeling i
Maribo, og skoleafdelingerne i Halsted og Maribo blev
sammenlagt og flyttet til Holeby skole.

dagtilbud Toftegård - 27 børn.
Toftegårdskolen - 25 børn og unge
Ex-Terngruppen - 212 børn og unge.
Foto: Henning Nørgaard
32
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
618,0
0,0
2,1
7,3
Tillægsbevillinger
Korrigeret budget
620,1
7,3
Regnskab
632,1
7,1
102
97
Forbrugsprocent
Ældre- og Sundhedsudvalget har ansvaret for kommunens
aktiviteter på sundheds-, forebyggelses- og ældreområdet.
Under udvalget budgetlægges udgifter til aktivitetsbestemt
medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse og
udgifter til hospiceophold. Endvidere indgår tilbud til ældre
og handicappede herunder sygepleje, praktisk hjælp og
pleje, ældreboliger samt aktivitet og træning.
20%
20%
Andel af de samlede
Andel af de samlede
driftsudgifter
personale
driftsudgifter
personale

projekt "Unge mødre"
projekt X:IT (tobaksforebyggelse i folkeskolen)
program for opsporing af klamydia
supplerende seksualundervisning i folkeskolen
pubertetsundervisning
influenza.
Patientrettet forebyggelse
lær at leve med kronisk sygdom
lær at leve med kroniske smerter
patientuddannelse for borgere med KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, kræft, demens og hjerneskade.
På udvalgets område har der været et samlet merforbrug
på 12,1 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 1,4 mio.
kr. på sundhedsområdet og et merforbrug på 13,5 mio. kr.
på ældreområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse
Udviklingsopgaver
På området for sundhedsfremme og forebyggelse består
indsatsen primært i varetagelsen af den borgerrettede og
den patientrettede forebyggelse.

Folkesundhedskonsulenter arbejder målrettet med at sætte
fokus på og udvikle det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på tværs af sektorerne i Lolland Kommune.
Udgangspunktet for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er KRAM-faktorerne, men området er mangfoldigt.
På folkesundhedsområdet i Lolland Kommune arbejdes der
ligeledes med koordinationsopgaver i relation til samarbejdet med dels det regionale sundhedsvæsen i form af sundhedsaftalearbejdet og dels de praktiserende læger i form
af det lokale kommunalt, lægelige udvalg samt programmet
"Broen til bedre sundhed". Lolland Kommune har i 2014
arbejdet med nedenstående indsatsområder.
Borgerrettet forebyggelse
24%
24%

planlægning og implementering af Sundhedsstyrelsens
12 forebyggelsespakker.
Indlæggelse for plus 65-årige borgere
Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid for plus
65-årige borgere fra Lolland Kommune ses i nedenstående
diagram. Fra 2009 til og med 2013 har disse borgere
været indlagt kortere og kortere tid, mens der ser ud til at
være tale om lidt længerevarende indlæggelser i 2014.
Sengedage (somatik) pr. udskrivning for
+ 65-årige
8
7
6
5
4
3

bedre ramme for fysisk aktivitet i skolen
overvægt - kost og fysisk aktivitet
motionsvejledning og diætisttilbud til overvægtige børn
projekt "En god start - sammen"
2
1
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
33
Det bemærkes dog, at data for 2014 alene er fra januar til
oktober, hvorfor billedet kan nå at ændre sig, når 2014
bliver færdigregistreret.
Nedenfor ses udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid for de fire forebyggelige diagnoser, der har haft flest
indlæggelser i 2014.
Sengedage pr. udskrivning for +65-årige borgere indenfor fire forebyggelige diagnoser
8
2012
7
2013
Rehabilitering og genoptræning
Antallet af borgere, der er visiteret til træningsydelser efter
serviceloven, er faldet i 2014 fra 300 til 270 - et fald på
10 procent. Det samlede antal visiterede timer pr. uge er
steget fra 220 til 35 - en stigning på knapt 7 procent.
I løbet af 2014 har der i Lolland Kommune været visiteret
godt 3.200 timer til demensstøtte. Omfanget har i hele
2014 ligget stabilt.
Genoptræning efter sundhedsloven har i 2014 fundet sted
på Maribo Sundhedscenter og Nakskov Sundhedscenter.
Der blev i 2014 henvist 1.620 borgere til almen genoptræning, hvilket er en stigning på cirka 10 procent i forhold til
året før.
2014
6
5
4
3
Antal genoptræningsplaner
2
1
1.800
Nedre
luftvejssygdom
Knoglebrud
Væskemangel
Blærebetændelse
1.600
Indlæggelsestiden for borgere med nedre luftvejssygdomme
er fra 2012 til 2014 blevet længere og længere, mens den
for borgere med væskemangel er blevet kortere og kortere.
Ser man på antallet af indlæggelser for de samme fire forebyggelige diagnoser, ligger prognosen i 2014 på niveau
med 2012 - dog er antallet af indlæggelser med nedre luftvejssygdomme reduceret med cirka 24 procent.
Antal udskrivninger for +65-årige borgere
indenfor fire forebyggelige diagnoser
400
2012
2013
2014
300
200
100
Nedre
luftvejssygdom
34
Knoglebrud
Væskemangel
Blærebetændelse
1.400
1.200
1.000
2010
2011
2012
2013
2014
Foto: Jens Larsen
Ældreområdet
Fremtidens hjem til fremtidens ældre
Lolland
Kommune har indgået samarbejde med Guldborgsund,
Køge, Solrød og Vordingborg kommuner om strategisk
udvikling af fremtidens hjem til ældre.
Samarbejdet handler om at finde nye, innovative løsninger
på de behov, som de demografiske ændringer medfører og
om at imødekomme og nytænke boligtilbuddene til ældre
borgere, så de matcher de ønsker og behov, der eksisterer
nu og forventes at opstå i fremtiden.
Sundhedsudvalget i august 2012 og har siden været forelagt til yderligere behandling i 2013.
For at styrke beslutningsgrundlaget i forhold til yderligere at
tilpasse antallet af ældre- og plejeboliger gennemførte
Ældre- og Sundhedsudvalget i marts 2014 en besøgsrunde
til alle plejeboligerne i Lolland Kommune. Med det
udgangspunkt besluttede byrådet i august 2014 at nedlægge og nedrive boliger i bebyggelserne Horslunde
Ældrecenter, Fredsholmparken i Vestenskov, Møllecentret i
Nakskov og Svanehøj Plejecenter i Bandholm.
Den overordnede vision for Lolland Kommune er at skabe
rammerne og vilkårene for et godt, sundt og langt liv for
ældre medborgere. Boligen udgør rammen om borgernes
liv og er en af grundpillerne for borgernes trivsel og livskvalitet. Ifølge den vedtagne procesplan er der planlagt
inddragelse af borgere samt afholdelse af interne drøftelser, temamøder og studietur i første halvår af 2015.
Frivillighedsområdet i fremtiden
Frivillige er en
vigtig ressource i forhold til at skabe velfærd sammen med
det offentlige. Ældre- og Sundhedsudvalget har således et
ønske om at komme i dialog med borgere, der har lyst til
at bidrage med frivillig indsats. På den baggrund
inviterede udvalget derfor til tre enslydende borgermøder i
april måned, hvor borgere og politikere indbyrdes kunne
inspirere hinanden i relation til samarbejdet mellem Lolland
Kommune og frivillige på Ældre- og Sundhedsområdet.
Nedlæggelse af ældre- og plejeboliger
Ældreog Sundhedsudvalget har i starten af 2014 gennemgået
'Masterplan for ældre- og plejeboliger i Lolland Kommune'.
Masterplanen blev første gang behandlet i Ældre- og
Møderne blev afviklet i en atmosfære af fællesskab og i
åben dialog om, hvordan vi skaber rammer, som frivillige
kan udfolde sig i, og hvor vi sammen kan hente inspiration
hos hinanden og gentænke vores måde at gøre tingene på.
35
Mad- og måltidspolitik
Ældre- og Sundhedsudvalget vedtog i marts 2014 en 'Mad- og måltidspolitik
på ældreområdet i Lolland Kommune', som vil være gældende i perioden 2014-2017 og evalueres i 2015.
Målgruppen er de borgere, som modtager Lolland Kommunes madservice. Gennem mad- og måltidspolitikken ønsker
Lolland Kommune at sikre høj standard, øget valgfrihed og
ensartet service.
Formålet med mad- og måltidspolitikken er at skabe fælles
retningslinjer for hele kommunen indenfor mad- og måltidsområdet og at synliggøre målsætninger og fælles holdninger til dette område for medarbejdere og ældre borgere. Politikken tager udgangspunkt dels i Socialstyrelsens
'National handleplan for måltider og ernæring til ældre i
hjemmeplejen og plejeboligen' og dels i Fødevarestyrelsens
'Anbefalinger for den danske institutionskost'.
Fælleskøkkenet I/S varetager forplejning til visiterede
borgere, der har valgfrihed mellem 14 hovedretter og 9
biretter hver uge. Derudover er der mulighed for at tilkøbe
forskellige anretninger/måltider. Maden leveres en gang
om ugen.
Nakskov Sundhedscenter
Region Sjællands sundhedstilbud er samlet i det tidligere Nakskov Sygehus og
indeholder

medicinsk ambulatorium
skadeklinik
lægevagt
røntgen
blodprøvetagning
jordemoderkonsultation.
Lolland Kommune har disse tilbud i sundhedscentret

tandpleje
rusmiddelcenter
frivilligcenter
ARC Lolland
sygepleje
træning
team fra personlig og praktisk hjælp.
Den officielle indvielse fandt sted i juni 2014, hvor der var
åbent hus og dermed mulighed for at se de mange nye
faciliteter og tilbud, som huset rummer. Nakskov Sundhedscenter er renoveret på baggrund af en bevilling fra
36
Sundheds- og Indenrigsministeriet på 45 mio. kr. samt midler fra Lolland Kommune og Region Sjælland.
Den danske Kvalitetsmodel Det er besluttet at indføre Den danske Kvalitetsmodel på ældre- og sundhedsområdet. Det er målet, at modellen er fuldt implementeret med
udgangen af 2015, og at området således er akkrediteret
inden for standardpakkerne sygepleje og træning. Den
danske Kvalitetsmodel er et nationalt kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen, der gør det muligt
at systematisere kvalitetsarbejdet.
Modellen skal på sigt skabe bedre, sikrere og mere
sammenhængende forløb for borgere og patienter, som har
brug for ydelser fra sundhedsvæsenet.
Formålet er

at fremme kvaliteten af patientforløb
at fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske
og patientoplevede kvalitet
at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet
at skabe læring og kvalitetsudvikling gennem løbende
vurdering af resultater.
I sikre hænder
Lolland Kommune er én af fem kommuner, der deltager i projektet 'I sikre hænder'. Det handler
om at understøtte og sikre, at alle borgere modtager sikker
kommunal pleje og behandling hver gang. Målet er at
reducere antallet af tryksår, skader efter fald, infektioner i
forbindelse med den sundhedsfaglige indsats og at øge
antallet af borgere, der får den rigtige medicin.
Projektet løber over tre år fra 2013 til 2016 og er formuleret i samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, Kommunernes Landsforening og Dansk
Selskab for Patientsikkerhed.
Marselisborg Konsulentfirmaet Marselisborg gennemførte i 2014 en analyse af ældreområdet i Lolland
Kommune, hvor bestillers og udførers arbejdsgange, organisering og samarbejdsflader blev analyseret.
Analysen viser, at Lolland Kommune indtil videre har formået at håndtere udviklingen godt. Ældreområdet formår at
levere høj faglig indsats til de mange borgere, der i kortere
eller længere perioder har brug for hjælp til hverdagen.
Ældreområdet er en kompleks organisation med mange
forskellige fagligheder, aktører, enheder og systemer, og
vurderingen er, at der grundlæggende er styr på området.
Pleje og praktisk hjælp
Antallet af visiterede borgere til personlig og praktisk hjælp er steget i 2014 fra
1.860 borgere til 1.890 borgere - en stigning på 1,6
procent.
Tilslutningen til den kommunale leverandør er faldet fra
1.450 til 1.430 borgere svarende til et fald på 1,4 procent. Det samlede antal visiterede timer pr. uge hos den
kommunale leverandør er faldet fra 11.250 til 10.930 og
er et fald på 2,8 procent.
Tilslutningen til den private leverandør er i 2014 steget fra
425 til 475 borgere svarende til en stigning på 11,8 procent. Det samlede antal visiterede timer pr. uge hos den private leverandør er steget fra 1.340 til 1.475 og er en stigning på 10,1 procent. I 2014 er det gennemsnitlige antal
visiterede timer pr. uge pr. borger (der modtager hjælp) faldet fra 6,77 timer til 6,56 timer og er et fald på 3,1 procent.
Antallet af borgere, der er visiteret til sygeplejeydelser, og
hvor ydelsen er delegeret til kommunale eller private sundhedsmedarbejdere, er ultimo 2014 1.100. Det samlede
antal delegerede timer pr. uge er ultimo 2014 1.950 svarerende til cirka 80 procent af de visiterede sygeplejeydelser. I disse tal er medregnet sygeplejeydelser, der tidligere har ligget i døgnrytmepakker under personlig og
praktisk hjælp. Tallene kan derfor ikke sammenlignes med
tidligere år.
Antallet af borgere, der er visiteret til træningsydelser, og
hvor ydelsen er delegeret til sundhedsmedarbejdere, er i
2014 steget fra 30 til 36 og er en stigning på 20 procent.
Det samlede antal timer pr. uge er ligeledes steget fra 36 til
46.
Sygepleje
I 2014 er antallet af borgere, der er visiteret til sygeplejeydelser steget fra 1.425 til 1.580, hvilket er
en stigning på 10,9 procent.
Det samlede antal visiterede timer (inkl. nattevagter) pr. uge
ligger ultimo 2014 på 2.600. Dette tal er inklusive sygeplejeydelser, der tidligere har ligget i døgnrytmepakker
under personlig og praktisk hjælp, og kan derfor ikke
sammenlignes med tidligere år.
Foto: Søren Kok
37
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
359,3
0,0
Tillægsbevillinger
3,0
6,4
Korrigeret budget
362,3
6,4
Regnskab
366,2
3,4
101
53
Forbrugsprocent
Social- og Psykiatriudvalget har ansvaret for kommunens
aktiviteter på socialpsykiatri-, handicap- og misbrugsområdet. Under udvalget budgetlægges udgifter til botilbud og
væresteder til borgere med sociale og psykiske problemer,
tilskud til personlig og praktisk hjælp, tilskud til handicaphjælpere, Aktiv-Bo (botilbud af henholdsvis længerevarende
eller midlertidig varighed til handicappede), botilbud i
øvrigt til voksne med særlige behov, hjælpemidler, beskyttet
beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsområdet.
Udvalgets område viser et samlet merforbrug på 4 mio. kr.
fordelt med et underskud på de centrale områder på
8 mio. kr. og et overskud på de decentrale områder på
4 mio. kr.
Organisatoriske ændringer Fra den 1. januar 2014
blev Arbejdsmarkedssektoren og Social- og Sundhedssektoren sammenlangt, hvilket har medført forandringer på
Social- og Psykiatriudvalgets område. Sammenlægningen
har ikke haft konsekvenser for det politiske udvalg, men der
er sket ændringer i opbygningen af de decentrale enheder.
Ændringen har været med til at optimere arbejdsgange
både internt og i forhold til andre sektorer, herunder har
fusionen givet forbedringer af økonomi- og ressourcestyringen samt for den tværgående ressourceanvendelse i organisationen.
Sammenhængende forløb
I 2014 er samarbejdet
med børne- og ungeområdet og arbejdsmarkedsområdet
intensiveret. Det skal være med til at sikre, at kommunens
borgere oplever et sammenhængende forløb også på tværs
af sektorgrænser. Der har været fokus på at skabe en
sammenhæng, som understøtter borgerne i retning af en tilknytning til arbejdsmarkedet fremfor en marginalisering.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
Der har samtidig været øget fokus på undervisningsområdet. På den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er der
udarbejdet en ny kvalitetsstandard, som skal sikre en koordinering med kommunens øvrige tilbud. Dels med det for-
38
12%
12%
12%
12%
Andel af de
samlede
samlede
Andel
af de samlede Andel af det
Andel
af det samlede
driftsudgifter
personale personale
driftsudgifter
mål at beskytte mod overlap eller mangler i kommunens
samlede tilbud og dels for at sørge for, at borgerne visiteres til det rette og mest hensigtsmæssige tilbud i forhold til
behov. Lolland Kommune har i 2014 besluttet at oprette
boliger målrettet de unge, som modtager et STU-tilbud,
således at vores unge borgere har et sted at bo, mens de
er under uddannelse. Dette arbejde fortsætter ind i 2015.
Ny botilbudsstruktur I 2014 har udvalget har besluttet, at der skal udarbejdes forslag til udvikling af botilbudsstrukturen for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. På den baggrund er der foretaget en vurdering
af, hvilke behov Lolland Kommune skal have dækket ind de
kommende år i forhold til nuværende borgere på området
samt under hensyntagen til tilgangen af unge. Dette har
udmøntet sig i, at der skal oprettes opgangslignende bofællesskaber målrettet unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Den negative sociale arv Udvalget har i løbet af
året beskæftiget sig med det tværsektorielle samarbejde i
Lolland Kommune og haft særlig fokus på arbejdet med at
bryde den negative sociale arv samt overgangen fra barn
til voksen og overgangen fra voksen til ældre.
Senhjerneskadede borgere Lolland Kommune har
implementeret en ny kvalitetsstandard for støtten til borgere
med senhjerneskade. Det primære mål med indsatsen er at
styrke eller kompensere borgeren i forhold til en funktionsnedsættelse, sådan at den enkelte kan leve så normalt et liv
som muligt.
Målet for støtten sættes ud fra en sundhedspædagogisk/terapeutisk vinkel, hvor den specifikke funktionsnedsættelse
er afgørende for valg af læringsmetode. Indsatserne har
dernæst fokus på træning og udvikling/vedligehold af færdigheder ud fra et selvhjælpsprincip.
Misbrug
Kommunen har samtidig indført en ny kvalitetsstandard på misbrugsområdet, og vi har herved sat
fokus på en optimering af tilbud som alkoholbehandling,
stofmisbrugsbehandling, åben/anonym rådgivning, afklarende samtaler, medicinudlevering, ambulant tilbagefaldsbehandling med mere.
Skizofreni
Social- og Psykiatriudvalget har i 2014
udarbejdet et forløbsprogram for borgere med skizofreni.
Hensigten med indsatsen er at skabe en systematisk forebyggelse og en sammenhængende indsats i det samlede
sundhedsvæsen (det vil sige på sygehuse, i kommuner og i
almen praksis i Region Sjælland) for borgere med skizofreni.
Multihal
Som følge af en reorganisering af den
beskyttede beskæftigelse i Lolland Kommune opfører vi en
multihal beliggende i Nakskov for derigennem at skabe
mulighed for en basisarbejdsplads, der er fleksibel i forhold
til borgerens ønske om en fremtidig beskæftigelse.
Etableringen af multihallen startede op i 2014 og forventes
klar til brug i første halvår af 2015.
Velfærdsteknologi
Social- og psykiatriområdet er
begyndt at arbejde med talegenkendelse for at optimere
sagsbehandlingen. Der er også igangsat forskellige projekter om øget brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler
såsom spiserobotter, lifte, Ipads og brug af informations- og
kommunikationsteknologi.
På døgnområdet er brugen af Ipads i en implementeringsfase med en "speak to me"-applikation til borgere med dårligt talesprog og en "tegn til tale"-applikation til kommunikationssvage. Således kan medarbejderen hurtigere kommunikere med borgeren.
Borgere med psykiske udfordringer anvender tillige Ipads
ved, at kontakt til medarbejdere foregår direkte med kommunikation over Skype.
Finansiering af ledsagerdeltagelse Der er i 2014
afsat 0,8 mio. kr. til ledsagelse og støtte i ferier og weekender til borgere i sociale botilbud. Den enkelte borger skal i
forbindelse med fællesrejser alene betale for egne udgifter
og egen andel af fællesudgifter til rejse, forplejning og
ophold, hvor botilbuddet skal afholde samtlige udgifter forbundet med ledsagernes deltagelse samt afledte udgifter i
øvrigt. Reglerne på området har hidtil været meget uklare,
og serviceniveauet er ikke entydigt beskrevet i serviceloven.
Udvalget har med denne beslutning ønsket at signalere, at
borgere i botilbud udelukkende skal svare egne udgifter
forbundet med ferieophold og lignende.
Foto: Søren Kok
Social- og psykiatripolitik
For at indsamle synspunkter og forslag til udviklingen af social- og psykiatripolitikken for 2014-2017 har udvalget afholdt borgermøder
samt en digitaliseringsmesse. På den baggrund er der taget
skridt til udarbejdelse af en ny politik for området.
Politikken skal dels have fokus på Social- og
Psykiatriudvalgets ønske om at gå fra en rettighedspolitik til
en mere skønsbaseret politik, hvor borgerens behov og
ønsker vægter højt. Dels skal politikken afspejle en tanke
om, at indsatsen til borgere med handicap ikke skal være
den enkelte "kasses" mulighed, men i højere grad bygge
på et forhandlingsperspektiv mellem borger, pårørende og
Lolland Kommune. Politikken skal samtidig have fokus på
vigtigheden af brug af velfærdsteknologi i bestræbelsen på
at give den enkelte borger et så normalt liv som muligt.
39
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
889,6
0,0
Tillægsbevillinger
-30,8
1,5
Korrigeret budget
858,8
1,5
Regnskab
843,0
1,5
98
100
Forbrugsprocent
Arbejdsmarkedsudvalget har ansvar for forsørgelsesydelser
til borgere, som er på såvel midlertidig som varig forsørgelse, udgifter til medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige samt arbejdsmarkedsydelse til ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Herudover har udvalget
ansvar for den kommunale beskæftigelsesindsats omfattende løntilskud til jobtræning hos offentlige og private virksomheder, uddannelsesindsats via lokale uddannelsesinstitutioner og kommunale beskæftigelsesprojekter.
Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på 15,8 mio. kr.,
hvoraf engangsindtægter vedrørende mellemkommunale
betalinger fra tidligere år svarer til 4 mio. kr.
Året har været præget af flere store reformer herunder en
kontanthjælps- og en sygedagpengereform. Samtidig er førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 stadig under
implementering.
Reformerne samt den generelle udvikling på arbejdsmarkedet har betydet, at antallet af personer, der modtager en
offentlig forsørgerydelse, er faldet fra 8.655 personer
primo året til 8041 personer ultimo året.
Midlertidig forsørgelse
Kontanthjælpsreformen "flere i uddannelse og job" har i
2014 medvirket til, at flere jobparate er kommet ud på
arbejdsmarkedet. Samtidig er flere unge under 30 år kommet i ordinær uddannelse og på uddannelsesstøtte (SU).
Med kontanthjælpsreformen blev satserne til uddannelsesparate unge reduceret, således at de nu svarer til Statens
Uddannelsesstøtte. Reduktionen i både antal personer samt
i sats har sænket udgiftsniveauet.
Sygedagpengereformen trådte i kraft midt i 2014.
Reformen betyder, at der på et tidligere tidspunkt skal tages
stilling til den pågældende borgers situation. Hvis der ikke
er mulighed for i henhold til loven at forlænge sygedag-
40
4%
27%
4%
27%
Andel af de samlede
af det samlede
Andel af de samlede
Andel af detAndel
samlede
driftsudgifter
driftsudgifter
personale personale
pengeperioden, overgår vedkommende til et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp. Den forventede besparelse på sygedagpenge vil i stedet skulle anvendes til jobafklaringsforløb.
I 2014 er antallet af personer, som modtager sygedagpenge, reduceret med 100 helårspersoner, hvilket har nedbragt udgifterne med 10 procent.
Lolland Kommune har i 2013 og 2014 intensiveret revalideringsindsatsen i forhold til personer, der enten er faldet
ud af dagpengesystemet, modtager kontanthjælp eller modtager sygedagpenge. Indsatsen skal sikre, at man så hurtigt
som muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære ansættelsesvilkår. Cirka 150 personer er under
uddannelses- eller virksomhedsrevalidering ved udgangen
af 2014.
Fleksjob- og førtidspensionsreformen betyder, at alle personer under 40 år som udgangspunkt skal tilbydes individuelle ressourceforløb af fem års varighed. Personer, som lider
af en varig eller livstruende sygdom, kan tilkendes førtidspension. Personer over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb af fem års varighed, før der kan tages stilling til, om
pågældende er berettiget til pension eller kan tilkendes
fleksjob. Implementeringen af reformen i 2014 har betydet,
at antallet af personer, som modtager ressourceforløb, er
steget med 100 og ultimo året udgør 120 personer.
Varig forsørgelse
Fleksjob- og førtidspensionsreformen har samtidig medført,
at det er blevet nemmere at anvise fleksjob til personer med
få arbejdsressourcer, idet arbejdsgiver kun betaler for det
antal timer, som vedkommende reelt kan arbejde. De resterende timer betales af jobcentret via et fleksydelsestilskud.
Antallet af borgere, der modtager førtidspension, er faldet
markant igennem de seneste år, idet afgangen er væsentlig
Foto: Kim Schou
2.000
1.500
1.000
500
2013
2014
Dec
Nov
Okt
Sep
Aug
Jul
Jun
0
Maj
Forsikrede ledige, der har mistet retten til dagpenge og
arbejdsmarkedsydelse og indenfor fem år har mulighed for
at modtage efterløn, har efter ansøgning krav på et kommunalt oprettet seniorjob på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. I 2014 er antallet af personer på seniorjob faldet med
10 personer, idet de pågældende enten har fundet ordinært arbejde eller er gået på efterløn. Samtidig har der
ikke været ny tilgang til ordningen, idet den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse skal opbruges, før retten til seniorjob
indtræder.
Forsikrede ledige
Apr
For borgere, som ikke umiddelbart kan påbegynde en
uddannelse eller et job, har indsatsen være koncentreret
om tilbud, der fremadrettet kan føre frem mod uddannelse
og job.
Mar
Indsatserne i 2014 har dels været målrettet unge, som
umiddelbart kan påbegynde en ordinær uddannelse og
dels unge, som via mentorhjælp skal hjælpes til uddannelse
eller fastholdes i uddannelse. I 2014 er færre unge droppet
ud af uddannelsesinstitutionerne i forhold til tidligere år.
I takt med den faldende ledighed er også behovet for jobtræning hos forsikrede ledige faldet. Især ses et stort fald i
jobtræningen i kommunale institutioner, da indsatsen primært har været rettet mod private virksomheder, idet erfaringen viser, at der her er størst rekrutteringspotentiale efterfølgende.
Feb
Den kommunale beskæftigelsesindsats skal primært understøtte de indsatser, som er fastsat i lovgivningen samt opgaver, der ønskes fremmet via beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget.
Udviklingen på arbejdsmarkedet har i 2014 været gunstig
for forsikrede ledige, som modtager dagpenge, idet ledigheden har været faldende. 300 borgere har forladt dagpengesystemet, hvoraf 125 personer er overgået til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Ledighedsfaldet svarer
til en reduktion på 14 procent ekskl. modtagere af arbejdsmarkedsydelse.
Jan
Beskæftigelsesindsats
Forsikrede ledige
Dec
større end tilgangen. I 2014 er der tilkendt pension svarende til 60 helårspersoner, hvorimod afgangen har været på
180 helårspersoner. Det er forventningen, at udviklingen vil
fortsætte uændret i de kommende år.
41
Økonomiudvalget
Drift
Anlæg
Oprindeligt budget
338,4
14,5
Tillægsbevillinger
24,3
60,2
Korrigeret budget
362,7
74,7
Regnskab
341,1
41,8
94
56
Forbrugsprocent
Økonomiudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter
på områderne Jord og Fast Ejendom, Redningsberedskab
samt Administration og Borgerservice.
På udvalgets område budgetlægges udgifter til drift af jord
udlagt til bolig- og erhvervsformål, bygningsvedligeholdelse, forureningsudgifter (kommunale ejendomme), energimærkning, byfornyelse, driftssikring af boligbyggeri, driften
af beboelses- og erhvervsejendomme samt Lolland-Falster
Brandvæsen. Samtidig budgetlægges der med udgifter til
den politiske organisation, administrationsbygninger og
administrativt personale, erhvervsudvikling og turisme samt
forsikringspuljer.
På udvalgets område har der samlet set været et mindreforbrug på 21,6 mio. kr., hvoraf de 14,4 forventes overført til
2015.
Jord og fast ejendom
Regnskabsresultatet viser en samlet nettoudgift på 20,6
mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mindre end budgetteret. De
uforbrugte midler i 2014 vedrører primært pulje til bygningsvedligeholdelse (klimaskærme), energimærkning af
ejendomme, energibesparelser og udgifter til byfornyelse/driftssikring. Udgifter til driften af tomme kommunale bygninger udgør 3,4 mio. kr.
De fleste af de ubebyggede arealer bortforpagtes, indtil
der foreligger mulighed for anvendelse til andre formål. Det
kan være byggeri af bolig- og erhvervsejendomme eller
afhændelse til fx skovrejsning, stier og lignende.
Flere af de kommunale ejendomme er udlejet til bolig- og
erhvervsformål, mens andre anvendes af klubber og foreninger. Byrådet har endvidere besluttet, at antallet af kommunale bygninger skal begrænses. Flere kommunale udlejningsejendomme vil således blive sat til salg, når nuværen-
42
11%
11%
18%
18%
af de samlede
af det samlede
Andel af de Andel
samlede
Andel af detAndel
samlede
driftsudgifter
driftsudgifter
personale personale
de lejemål ophører. Bygninger, som ikke længere anvendes
til oprindeligt formål, skal udsættes for en nedrivningsvurdering. I 2014 er Møllemarkskolen i Nakskov blevet nedrevet.
Lolland-Falster Brandvæsen
Fra 1. januar 2014 startede et nyt fælleskommunalt beredskab - et såkaldt paragraf 60-selskab. Fællesskabet er imellem Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune.
Lolland Kommune er administrationskommune, og LollandFalster Brandvæsen har hovedadresse på Skibevej i Lolland
Kommune.
Lolland Kommunes bidrag til det fælleskommunale selskab
har i 2014 udgjort 16,4 mio. kr. svarende til 48,3 procent
af budgettet, hvor Guldborgsund Kommune har bidraget
med 17,6 mio. kr. svarende til 51,7 procent af budgettet.
Selskabets regnskab viser et mindre overskud. I 2015 vil
der derfor kun ske en minimal regulering i kommunens tilskud.
Administration og borgerservice
På det samlede område har der været et mindreforbrug på
18 mio. kr. Det forventes, at knapt 13 mio. kr. overføres til
budget 2015.
Udgifterne til afholdelse af EU-parlamentsvalget i maj
måned var på 1,5 mio. kr.
Driften af kommunens ni administrationsbygninger har medført økonomiske udfordringer. De kommer således samlet
set ud med et merforbrug på 2,2 mio. kr. Dette kan forklares ved underbudgettering, manglende lejeindtægter samt
en større vandskade.
Den fælles serviceenhed (rengøring og kantinedrift), som
hører under administrationsbygninger, balancerer med
udgifter og indtægter på godt 36 mio. kr.
I efteråret 2013 blev det besluttet at foretage en stillingsreduktion svarende til knapt 9 mio. kr. i 2014. Besparelsen
udgør 21 fuldtidsstillinger og er fuldt udmøntet.
Der har været besparelser på 2,2 mio. i forbindelse med
forsikringserstatninger samt merindtægter for byggesagsbehandling på 1 mio. kr.
Business LF
Samarbejdskontrakten mellem Business LF,
Guldborgsund og Lolland kommuner er blevet evalueret i
2014, og der er indgået ny samarbejdsaftale frem til
2018. Lolland og Guldborgsund kommuner yder hver især
et bidrag på 5 mio. kr. årligt.
Lolland 2030 Frem mod revision af planstrategien i
2015 er det besluttet at gennemføre en dataindsamling på
en række forskellige områder, der skal sikre et solidt vidensgrundlag for strategien. Centralt i denne dataindsamling er
et partnerskab mellem Lolland Kommune og Realdania om
projektet "Lolland 2030". Samarbejdet har fokus på udvikling af nye strategier som langsigtede og bæredygtige
alternativer til traditionelle vækststrategier. Politisk er projektet forankret i Økonomiudvalget, der i denne sammenhæng
fungerer som politisk følgegruppe til projektet.
Fundraisingbistand til private virksomheder
Lolland Kommune har i samarbejde med Business LollandFalster hjulpet private virksomheder med at ansøge om til-
skud fra det såkaldte "Mål 2-program", som er et EUerhvervsfremmeprogram.
I 2014 er der blandt andet ydet assistance til en større virksomhed, som overvejede at etablere sig på Lolland, åbnet
et ridefysioterapicenter med tilskud fra Mål 2-programmet
samt ansøgt om og modtaget tilskud til etablering af ny
produktionslinje hos produktionsvirksomheden S. E. W.
North Filtration i Maribo.
Byrumsprogrammer - Maribo og Nakskov
I 2014 er udviklingen af byrumsprogrammerne i Nakskov
og Maribo startet op, og der er indsamlet data i form af
borgerinddragelse i forskellige formater (fx spørgeskemaundersøgelser). De udarbejdede byrumsprogrammer vil blive
lagt op til politisk behandling i første kvartal 2015.
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt med
Realdania med i alt fire delprojekter, der har kørt siden
2008. Tre af delprojekterne blev færdiggjort og afsluttet i
2013, mens delprojektet "Bedre boliger og nye mødesteder" i Birket er færdiggjort i 2014.
Partnerskabsprojektet er således samlet set afsluttet i 2014.
Projektregnskabet viser et samlet forbrug på 33,3 mio. kr.
Projekt "Porten til Lolland" blev færdiggjort og indviet i september 2013, projekt "Energilandsby Horslunde" blev færdiggjort og indviet i september 2013, og projekt
"Herregårdslandet Lolland" blev færdiggjort i 2012.
Foto: Anne-Mette Petersen
43
REGNSKABSOPGØRELSE
Beløb i mio. kr.
Budget Korrigeret Regnskab Regnskab
2014
budget
2014
2013
Noter
Indtægter
Skatter
Indtægter i alt
1
-1.780,0
-1.501,3
-3.281,3
-1.785,9
-1.504,9
-3.290,8
-1.784,1
-1.490,7
-3.274,8
-1.781,0
-1.570,6
-3.351,6
-1.799,0
-1.434,6
-3.233,6
174,5
0,0
70,1
785,6
618,0
359,3
889,6
338,4
3.235,5
176,8
2,4
68,3
786,2
620,0
362,3
858,8
362,7
3.237,5
164,6
2,6
63,5
764,2
632,1
366,3
843,0
341,1
3.177,4
167,3
0,0
71,7
752,3
630,9
358,0
872,3
343,2
3.195,7
183,0
-3,3
69,2
756,1
625,0
366,2
819,9
345,5
3.161,6
-45,8
-53,3
-97,4
-155,9
-72,0
Renter og kursreguleringer
22,3
23,0
20,5
15,2
25,5
PRIMÆRT DRIFTSRESULTAT
-23,5
-30,3
-76,9
-140,7
-46,5
Anlægsvirksomhed
Havneudvalget
Økonomiudvalget
Anlægsvirksomhed i alt
22,3
0,0
0,0
15,0
0,0
0,0
0,0
14,5
51,8
53,7
0,0
9,2
33,0
7,3
6,4
1,5
74,7
185,8
19,0
0,0
2,5
17,1
7,1
3,4
1,5
41,8
92,4
7,5
0,0
66,1
21,3
5,1
0,1
1,0
46,2
147,3
0,0
0,0
0,0
15,0
0,0
0,0
0,0
7,5
22,5
RESULTAT I ALT
28,3
155,5
15,5
6,6
-24,0
Driftsvirksomhed
Havneudvalget
Økonomiudvalget
Driftsvirksomhed i alt
Driftsresultat før finansiering
2
Budget
2015
Minus = indtægt/overskud
Finansieringsoversigt
Tilgang af likvide aktiver:
+/- Årets resultat
+/- Lånoptagelse
+/- Øvrige finansforskydninger
+/- Kursregulering vedr. likvide aktiver
Anvendelse af likvide aktiver:
Afdrag på lån
Likvide ændringer i alt
Likvid beholdning primo
Likvide beholdninger ultimo
Budget
2014
Korrigeret
budget
Regnskab
2014
Regnskab
2013
Budget
2015
28,3
-18,1
-12,3
0,0
155,5
-47,1
-11,1
0,0
15,5
-10,0
54,1
-1,7
6,6
-53,0
52,2
-1,2
-24,0
-3,5
-9,7
0,0
68,0
65,9
85,8
183,1
84,4
142,3
112,7
-29,6
67,0
71,6
184,3
112,7
71,9
34,7
-29,6
-64,3
Bevægelser (Tilgang og anvendelse af likvide midler): - = Indtægter og + = Udgifter
Beholdninger: - = Negativ og + = Positiv
44
BALANCE
Beløb i mio. kr.
Ultimo
2014
Ultimo
2013
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg
Inventar
Anlæg under udførelse
Materielle anlægsaktiver i alt
1.115,4
39,1
8,0
137,0
1.299,5
1.177,8
39,5
8,4
107,1
1.332,8
Finansielle anlægsaktiver
Langfristede tilgodehavender
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder
Finansielle anlægsaktiver i alt
2.543,3
86,6
2.629,9
2.470,3
86,8
2.557,1
Omsætningsaktiver
Fysiske anlæg til salg
Tilgodehavender
Værdipapirer
Omsætningsaktiver i alt
112,7
97,1
1,6
211,4
128,2
105,5
1,3
235,0
Likvide beholdninger
-29,6
112,7
4.111,2
4.237,6
-1.412,3
-757,7
-2.170,0
-1.461,1
-847,2
-2.308,3
-497,7
-1.246,8
-7,0
-189,7
-501,5
-1.164,0
-5,1
-258,7
-4.111,2
-4.237,6
Noter
AKTIVER
3
AKTIVER I ALT
PASSIVER
4
5
6
Egenkapital
Modpost for skattefinansierede aktiver
Balancekonto
Egenkapital i alt
Hensatte forpligtigelser
Langfristede gældsforpligtigelser
Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita mv.
Kortfristede gældsforpligtielser
PASSIVER I ALT
7
Kautions- og garantiforpligtigelser udgør 1.322,9 mio. kr.
Eventualforpligtigelser udgør 38,5 mio. kr.
Eventualrettigheder udgør 105,6 mio. kr.
8
Swapaftalers restgæld: 659,0 mio. kr.
45
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Beløb i mio. kr.
Ultimo
2014
Ultimo
2013
3.177,4
92,4
20,5
-1.490,7
-1.784,1
15,5
3.195,7
147,3
15,2
-1.570,6
-1.781,0
6,6
Finansforskydninger
Kortfristede tilgodehavender og gæld
Deponerede beløb
Legater og deposita
Finansforskydninger i alt
61,6
2,1
-7,8
-1,8
54,1
71,9
-1,8
-15,0
-2,9
52,2
Driftens likviditetsvirkning i alt
69,6
58,8
FINANSIERING:
Lånoptagelse
Afdrag på lån
Kursregulering
Finansiering i alt
-10,0
84,4
-1,7
72,7
-53,0
67,0
-1,2
12,8
142,3
71,6
112,7
-29,6
184,3
112,7
DRIFTENS LIKVIDITETSVIRKNING:
Regnskabsresultat
Drift
Anlæg
Renter
Tilskud og moms
Skatter
Regnskabsresultat i alt
Ændring af likvide aktiver
Likvide aktiver primo
Likvide aktiver ultimo
Bevægelser (Tilgang og anvendelse af likvide midler): - = Indtægter og + = Udgifter
Likvide aktiver: - = Negativ og + = Positiv
Driften af Lolland Kommune inklusive de afholdte anlægsudgifter medfører i
2014 et kassetræk på 15,5 mio. kr. Yderligere kan det nævnes, at der er
anvendt 61,6 mio. kr. i finansforskydninger primært rettet mod kortfristede
mellemværender med leverandører, regionen og staten. Der er således i
slutningen af december måned 2014 betalt en række fakturaer med forfald
primo 2015, men vedrørende regnskabsåret 2014.
En frigivelse af tidligere deponerede midler tilfører kassen 7,8 mio. kr. Der er
optaget lån for 10 mio. kr. og afdraget 84 mio. kr. på eksisterende gæld som
de væsentligste finansieringsændringer, hvorfor den samlede ændring af de
likvide aktiver kan opgøres til et forbrug på 142,3 mio. kr.
46
Foto: Jørgen Iversen
Note 1
Personaleoversigt - antal fuldtidsstillinger
Udvalg
2014
Antal
stillinger
2013
Antal
stillinger
Pleje
Plejeadministration
Børn og unge
Teknik og håndværk
Undervisning og kultur
Køkken og rengøring
Specialarbejde/vejarbejde
Administration
Øvrige
I alt
1.085,3
76,9
1.005,5
119,2
459,4
84,1
312,4
405,3
7,1
3.555,2
1.052,4
73,6
1.043,7
116,0
480,2
148,8
319,7
422,4
8,8
3.665,6
1.506,4
1.500,0
Lønsum (mio. kr.)
47
Note 2
Mio. kr.
Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2015 *)
Overførsel af decentrale enheders over-/underskud:
I alt overførsel af decentrale enheders over-/underskud
0,3
21,8
2,3
3,7
28,1
Øvrige driftsoverførsler:
Havneudvalget
Økonomiudvalget
I alt øvrige driftsoverførsler
5,6
0,2
3,4
2,4
14,4
26,0
Driftsoverførsler i alt
54,1
Anlæg:
Økonomiudvalget
I alt anlæg
34,7
6,7
15,9
0,2
3,0
25,4
85,9
Lånoptagelser:
Kvalitetsfondsmidler 2013
Dok 2, Nakskov Industri- og Miljøpark
Energieffektiviseringer
Låneberettigede udgifter 2014
Kaj 4 Rødbyhavn
I alt lånoptagelser
-1,9
-3,1
-13,3
-13,5
-5,8
-37,6
I alt ønsker om overførsler til 2014
102,4
*Positive tal = overførsel af overskud
Ovenstående bevillingsoverførsler er under forudsætning af byrådets godkendelse,
på mødet den 26. februar 2015.
Foto: Jens Larsen
48
Note 3
Mio. kr.
Ejerandel
Aktier og andelsbeviser og ejerandele:
Industricenter Maribo
Refa
Lolland Falster Airport
AFT 2005 A/S (tidl. Tarco)
Regionstog (Lollandsbanen)
Lolland Energiholding A/S
Kommunernes Pension
Fælleskøkkenet I/S
Aktier, andelsbeviser og ejerandele i alt
59,4%
42,0%
50,0%
0,2%
11
100,0%
Indre Kommunens
værdi
andel
1,9
104,0
1,4
2,0
506,5
Note 1
38,9%
1,1
43,7
0,7
0,0
55,8
2.358,1
0,0
24,4
2.483,8
Note 1: Aktier udgør 7.000 kr.
Øvrige langfristede tilgodehavender:
Pantebreve
1,6
Udlån til beboerindskud nominel værdi
Hensættelse til forventet tab
16,4
-4,1
Kontanthjælp mod tilbagebetaling, nominel værdi
Hensættelse til forventet tab
25,7
-19,5
Indskud i Landsbyggefonden er optaget under eventualrettigheder i note 6.
Andre langfristede udlån og tilgodehavender:
14,9
Deponerede beløb for lån mv.
Øvrige langfristede tilgodehavender
26,1
61,1
Langfristede tilgodehavender i alt
2.544,9
Note 4
Mio. kr.
Egenkapitalforklaring
Egenkapital ultimo
Primosaldoregulering
Egenkapital primo
Resultat konto 00-07 drift og anlæg
Skattefinansierede aktiver
Feriepengeforpligtelse
Værdiregulering hensættelser
Værdiregulering fælleskommunale selskaber mv.
Værdiregulering leasing
Værdiregulering indskud i Landsbyggefonden
Øvrige lovpligtige værdireguleringer
Værdireg. tab og optaget tilg. på kontanthjælp og beboerindskud
Værdiregulering lån
Værdiregulering i forbindelse med overtagelse af Nakskov Havn
Afskrivninger
Egenkapital ultimo
2014
2013
-2.308,3
-117,0
-2.425,3
-2.209,5
-33,8
-2.243,3
15,5
48,8
8,4
-3,8
-86,9
8,1
108,1
-0,5
12,9
-1,1
147,1
-1,2
-2.169,9
6,6
-39,8
-8,4
-32,1
-7,8
-4,6
0,0
2,6
21,6
-1,5
0,0
-1,6
-2.308,3
49
Note 5
Mio. kr.
Hensatte forpligtigelser
Tjenestemandspension - ikke forsikringsdækket
Forventet udbetaling til arbejdsskader
Åremålsansættelser
Hensatte forpligtigelser i alt
-457,9
-39,0
-0,7
-501,4
Forpligtigelsen på tjenestemandspensioner ultimo 2014 er optaget med 457,9 mio. kr.
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler er det en beregnet forpligtigelse med
pensionsalder ved 62 år. Kommunen har forpligtigelsen for førtidspensionerede skolelærere
indtil 63½ år, hvorefter forpligtigelsen overgår til staten.
Aktuarberegning er foretaget ultimo 2009. Saldo ultimo 2014 er ikke korrigeret for til- og
afgange i løbet af 2014.
Forpligtelsen på arbejdsskader er optaget på baggrund af en aktuarmæssig beregning
foretaget i løbet af 2012.
Note 6
Mio. kr.
Langfristet gæld
Ældreboliger
Finansielt leasede aktiver
Øvrig langfristet gæld
Langfristet gæld i alt
Ultimo
2014
Ultimo
2013
-180,8
-30,3
-1.035,7
-1.246,8
-191,1
-22,2
-950,7
-1.164,0
I 2014 er de låneberettigede udgifter opgjort til 10 mio. kr. Beløbet er indtægtsrestanceført i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Lolland Kommune overtog 1. juli 2014 Nakskov Havns låneportefølje i forbindelse med en
overdragelse af selvstyrehavnen til Lolland Kommune. Porteføljen udgjorde på overdragelsestidspunktet 136,4 mio. kr.
Hele Lolland Kommunes gældsportefølje er eksponeret mod danske kroner.
Foto: Søren Kok
50
Note 7
Mio. kr.
Kautions- og garantiforpligtigelser
Garanti for lån til støttet boligbyggeri
BRFkredit a/s
DLR Kredit A/S
LR Realkredit AS
Nykredit Bank A/S
Realkredit Danmark
Økonomistyrelsen
21,5
1,7
3,2
57,2
439,0
0,1
Øvrige garantier/kautioner
Kommunekredit
Birket Vandværk
Borresminde Vandværk i Birket I/S
Holeby Fjernvarme
Hunseby-Maglemer Vandværk
Kragenæs Vandværk
Lolland Spildevand A/S
Lolland Vand A/S
Lolland Varme A/S
Maribo Varmeværk a.m.b.a
Nakskov Elnet A/S
Rødby Svømmehal
Rødby Varmeværk
Rødbyhavn Fjernvarme
Stokkemarke Vandværk
0,9
2,6
13,5
0,8
0,3
340,1
82,8
114,0
17,7
4,5
1,7
8,6
9,8
2,0
Fælleskommunale selskaber
REFA
Trafikselskabet Movia 1)
Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse) 1)
174,7
6,0
4,3
522,7
599,3
185,0
Realkredit Danmark
Søllested Gymnastikforening
0,9
Nykredit 1)
Den Selvejende Institution Kastager Forsamlingshus
0,1
Realkredit Danmark
Søllested Gymnastikforening
0,9
Kautions- og garantiforpligtigelser i alt
1) Værdierne er opgjort 31/12-2013 da der ikke foreligger nyere data.
0,9
0,1
0,9
1.308,9
Der her ikke været udløst garantiforpligtelser med væsentligt tab for Lolland Kommune til
følge de seneste 5 år.
Eventualforpligtigelser
Verserende retssager
Vejafvandingsbidrag 2013 og 2014
Eventualforpligtigelser i alt
31,1
7,4
38,5
28 mio. kr. af det samlede hensatte beløb til retssager vedrører én enkelt retssag. Saga
Shipping har stævnet henholdsvis Assens Havn og Nakskov Havn. Påstanden lyder på, at
de to havne uretmæssigt har foretaget arrest/tilbageholdt Saga Shippings roepramme med
et større tab til følge. Årsagen til at havnene i sin tid foretog arrest var, at Saga Shipping
havde påsejlet henholdsvis indsejlingsbøjer og bolværk med omfattende skader til følge, og
herefter afvist at ville betale for de påførte skader. Assens Havn sagen verserer pt.,
medens Nakskov Havn sagen er sat i bero indtil der falder dom i Assens-sagen. Det forvventes, at udfaldet af Assens sagen vil have afgørende betydning for afgørelsen i Nakskovsagen, idet de to sager er meget lig hinanden.
Eventualrettigheder
Landsbyggefonden
Eventualrettigheder i alt
105,6
105,6
51
Note 8
Mio. kr.
SWAP-aftaler
Modpart
Kommunekredit
Kommunekredit
Kommunekredit
Kommunekredit
Kommunekredit
Kommunekredit
Kommunekredit
i alt
Valuta
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
NettoOpr. Nominel markeds- UdløbsH.stol Restgæld
værdi
dato
22,9
293,6
151,9
23,4
206,1
19,7
53,0
770,6
20,7
232,4
129,0
21,6
186,5
17,0
51,8
659,0
-5,5
-46,7
-9,2
-2,9
-9,6
-0,8
-5,7
-80,4
28.01.36
04.01.27
29.12.26
17.04.37
05.02.29
05.10.26
10.03.39
Renteforhold
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
til
til
til
til
til
til
til
fast
fast
fast
fast
fast
fast
fast
Valutaforhold
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
til
til
til
til
til
til
til
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
Rente
3,7%
3,8%
2,1%
2,5%
1,7%
1,6%
2,3%
Lolland Kommune har optaget variabelt forrentede lån og har samtidig indgået ovenstående swaps
med Kommunekredit. Konsekvensen af de indgåede swaps er, at Lolland Kommune konverterer den
variable rente til en fast rente.
Renteswaps anvendes til at mindske renterisikoen på kommunens låneportefølje. Den samlede
markedsværdi på de indgåede swaps udgør 80,4 mio. kr. ved udgangen af 2014, og er udtryk
for et øjebliksbillede af den pris, kommunen vil skulle betale for at afvikle swaps´ene den
31. december 2014. Den negative markedsværdi kan henføres til den lave rente der er gældende
i Danmark netop nu sammenlignet med den rente, der var gældende på det tidspunkt, hvor
renteswap´en blev indgået.
Markedsværdien på renteswaps svinger således i forhold til renteudviklingen på pengemarkedet,
men ved udløbstidspunktet for en renteswap er markedsværdien altid 0.
Anne-Mette Petersen
52
REGNSKABSOVERSIGT (mio. kr.)
Udvalg/politikområde
TillægsOprindeligt
Budget bevillinger
2014
2014
Ompla- Korrigeret Regnskab
ceringer
Budget
2014
2014
2014
Rest Forventet
Budget overførsel
til 2015
2014
Drift
Miljø og Planlægning
Kollektiv trafik, havne m.v.
Havneudvalget
Havne
Kultur
Folkeoplysning og idræt
Erhverv og Turisme
Budgetpulje
Dagtilbud til børn
Sundhed
Sundhed
Ældre
Sundhed
Socialpsykiatri
Handicappede
Misbrug
Budgetreduktion
Midlertidig forsørgelse
Varig forsørgelse
Øvrige sociale formål
Forsikrede ledige
Økonomiudvalget
Redningsberedskab
Administration og Borgerservice
3.235,5
174,5
6,8
69,3
98,4
0,0
0,0
70,1
36,4
24,7
9,0
785,6
0,0
145,2
405,1
26,1
209,2
618,0
205,7
412,3
359,3
8,8
62,7
275,7
12,1
889,6
0,0
232,3
419,5
55,4
47,6
134,8
338,4
19,4
16,4
302,6
2,0
2,3
2,3
0,0
0,0
2,4
2,4
-1,8
1,3
0,8
-3,9
0,6
-2,4
4,0
-4,1
0,4
2,7
2,0
0,0
2,0
3,0
0,0
2,5
-0,7
1,2
-30,8
-31,0
0,0
0,0
-0,2
0,4
0,0
24,3
2,8
0,0
21,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,9
-4,9
7,9
0,0
-3,9
0,0
2,1
-2,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
31,0
-6,0
-15,0
-3,5
3,5
-10,0
0,0
1,9
0,0
-1,9
3.237,5
176,8
9,1
69,3
98,4
2,4
2,4
68,3
37,7
25,5
5,1
786,2
-1,5
144,3
408,9
26,5
208,0
620,0
207,8
412,2
362,3
8,8
65,2
275,0
13,3
858,8
0,0
226,3
404,5
51,7
51,5
124,8
362,7
24,1
16,4
322,2
3.177,4
164,6
3,6
67,8
93,2
2,6
2,6
63,5
35,4
23,4
4,7
764,2
-1,5
136,7
396,2
25,1
207,7
632,1
206,4
425,7
366,3
9,1
66,9
276,9
13,4
843,0
0,0
231,6
399,7
52,8
46,6
112,3
341,1
20,6
16,4
304,1
60,1
12,2
5,5
1,5
5,2
-0,2
-0,2
4,8
2,3
2,1
0,4
22,0
0,0
7,6
12,7
1,4
0,3
-12,1
1,4
-13,5
-4,0
-0,3
-1,7
-1,9
-0,1
15,8
0,0
-5,3
4,8
-1,1
4,9
12,5
21,6
3,5
0,0
18,1
54,1
5,6
4,5
0,4
0,7
0,2
0,2
3,7
1,8
1,6
0,3
24,2
0,0
7,3
15,4
0,4
1,1
2,3
0,0
2,3
3,7
0,0
1,7
2,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
14,4
1,7
0,0
12,7
Anlæg
Kollektiv trafik, havne m.v.
Energibesparende foranstaltninger
Digitalt byggesagsarkiv
Kultur
Folkeoplysning og idræt
Dagtilbud til børn
Sundhed
Sundhed
Ældre
Socialpsykiatri
Misbrug
Sociale opgaver og beskæftigelse
Økonomiudvalget
Boligselskaber
Administration og Borgerservice
51,8
22,3
10,3
6,0
6,0
0,0
0,0
0,0
0,0
15,0
0,0
15,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
14,5
10,5
0,0
4,0
133,9
31,4
7,1
19,5
0,0
4,8
9,2
1,0
8,2
18,0
0,8
15,9
1,2
0,1
7,3
5,9
1,4
6,4
0,1
0,9
5,4
1,4
1,4
60,2
47,5
2,5
10,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,9
-1,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
185,8
53,7
17,4
25,5
6,0
4,8
9,2
1,0
8,2
33,0
2,7
29,0
1,2
0,1
7,3
5,9
1,4
6,4
0,1
0,9
5,4
1,5
1,5
74,7
58,0
2,5
14,2
92,4
19,0
4,1
14,3
0,6
0,0
2,5
0,0
2,5
17,1
0,2
16,2
0,6
0,1
7,1
6,3
0,8
3,4
0,1
0,9
2,4
1,5
1,5
41,8
38,8
0,0
3,0
93,4
34,7
13,3
11,2
5,4
4,8
6,7
1,0
5,7
15,9
2,5
12,8
0,6
0,0
0,2
-0,4
0,6
3,0
0,0
0,0
3,0
0,0
0,0
32,9
19,2
2,5
11,2
85,9
34,7
13,3
11,2
5,4
4,8
6,7
1,0
5,7
15,9
2,5
12,8
0,6
0,0
0,2
-0,4
0,6
3,0
0,0
0,0
3,0
0,0
0,0
25,4
14,2
0,0
11,2
-3.287,3
22,3
68,0
-3.299,4
-65,9
-12,3
-136,1
0,7
17,7
-38,5
-117,2
1,2
0,0 -3.423,4 -3.269,7
0,0
23,0
20,6
0,0
85,7
84,4
0,0 -3.337,9 -3.284,8
0,0
-183,1
-142,3
0,0
-11,1
52,4
-153,7
2,4
1,3
-53,1
-40,8
-63,5
-37,6
0,0
0,0
-37,6
0,0
0,0
Finansielle bevillinger
Økonomiudvalget
Renter
Afdrag på lån
Finansiering
Ændring i likvide aktiver
Øvrige finansforskydninger
53
Ledelsens påtegning
Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsberetningen for 2014 for Lolland Kommune. Årsberetningen er
en beretning om 2014 og et supplement til de af Økonomi- og Indenrigsministeriet krævede skemaoversigter og regnskabsforklaringer.
Årsberetningen giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse
i 2014 samt kommunens økonomiske stilling pr. 31. december 2014 opgjort i overensstemmelse med bestemmelserne i
Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem om indregning og måling af regnskabsposter.
Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gældende love
og regler, byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen.
Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at årsrapporten overdrages til revisionen.
Lolland Kommune den 19. februar 2015
Borgmester Holger Schou Rasmussen
/ Kommunaldirektør Thomas Knudsen
Foto: Kim Schou
54
Foto: Jens Larsen
55
Økonomisektoren
Jernbanegade 7
4930 Maribo
5467 6767
lolland@lolland.dk
www.lolland.dk
CVR-nummer 29188572
Layout - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune
Lolland Kommune