METODEGODKENDELSE OG GENNEMGANG AF

Transcription

PUNKT [X] | ENERGITILSYNETS MØDE DEN 24. MARTS 2015
METODEGODKENDELSE OG GENNEMGANG
AF DETAILMARKEDSFORSKRIFTER (ENROSMODEL M.M.)
UDKAST
23. januar 2015
Detail & Distribution
14/474, 14/475, 14/476,
14/477, 14/478, 14/479,
15/11716
laa, lrn
RESUMÉ
1. Som følge af engrosmodellen og indførelsen af leveringspligt til afløsning af
forsyningspligten har Energinet.dk revideret sine markeds- og målerforskrifter for
adgang til datahubben på detailmarkedsniveau, herunder revideret de deri indeholdte metoder.
2. Metoderne skal godkendes af Energitilsynet, inden de kan anvendes, og tilsynet
skal i øvrigt føre tilsyn med indholdet af forskrifterne.
3. Det er anden gang tilsynet vurderer Energinet.dk’s anmeldte markeds- og målerforskrifter med samtidig godkendelse af de deri indeholdte metoder. Første gang
var på tilsynets møde den 29. januar 2013 forud for datahubbens idriftsættelse den
1. marts 2013.
4. Sekretariatet vurderer, at metoderne i forskrifterne - med visse forbehold - kan
godkendes af Energitilsynet, og at Energitilsynet kan tage forskrifterne i deres
helhed til efterretning.
INDSTILLING
5. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og
vurdering træffer afgørelse om godkendelse af de anmeldte metoder, jf. § 1, stk. 1
i metodebekendtgørelsen med de forbehold, der er nævnt vurderingen nedenfor.
6. Det indstilles yderligere, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tager forskrift D1, F1, H1, H2, H3, I samt Vilkår (standard) for
elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse til efterretning, idet det bemærkes, at Energinet.dk har annonceret anmeldelse af visse
ændringer i forskrift D1, som følge af det aktuelle lovforslag om tilpasning af engrosmodellen.
SEKRETARIATET FOR
ENERGITILSYNET
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 4171 5400
post@energitilsynet.dk
www.energitilsynet.dk
Side 2/56
ENERGITILSYNET | UDKAST
SAGSFREMSTILLING
7. Denne sag forelægges for Energitilsynet med henblik på afgørelse om henholdsvis:
1.
2.
Godkendelse af Energinet.dk’s anmeldte metoder, som findes i markeds- og
målerforskrifter og som angår vilkårene for adgang til datahubben, og med
henblik på
orientering om resultatet af sekretariatets gennemgang af de øvrige (ikke
metoder) bestemmelser i Energinet.dk’s reviderede markeds- og målerforskrifter angående vilkårene for adgang til datahubben om de samlede vilkår.
8. Energinet.dk har revideret sine forskrifter og de deri indeholdte metoder for at
implementere engrosmodellen og som følge af ophævelse af forsyningspligten
samt indførelsen af fleksafregning. De nye regler skal gælde fra den 1. xx 2016.
Endvidere er forskrifterne præciseret på baggrund af indhøstede erfaringer siden
datahubbens idriftsættelse den 1. marts 2013.
9.Engrosmodellen,
Energinet.dk har
revideret
sine med
forskrifter
indeholdte
metoder
som
blev vedtaget
lov nr. og
575de
af deri
18. juni
2012, indebærer
en som
følge
af implementering
af såvel
engrosmodellen,
ophævelse af forsyningspligten
omlægning
af rollefordelingen
mellem
net- og elhandelsvirksomheder.
Elhandelsvirksomhederne
vil
få
den
primære
kontakt
til
forbrugerne,
og
netvirksomhederne
vil konden 1. marts 2016 som indførelse af flexafregning den 1. marts 2016. Endvidere
ercentrere
forsk sig om deres kerneopgaver vedrørende drift, vedligeholdelse og nødvendig
om- og udbygning af nettet, måling af elforbruget og energibesparelser. Med lovændringen i sommer 2014, L 633/2014, blev engrosmodellen udskudt med et år til den 1.
oktober 2015, fordi opgaverne med implementeringen af engrosmodellen har vist sig
mere komplekse end først antaget. Engrosmodellen og dermed samtidig de nye regler
for leveringspligt forventes i mellemtiden udskudt endnu en gang til 1. marts 2016 med
et lovforslag, som ventes fremsat efter årsskiftet
Forsyningspligten, som har været gældende siden lovreformen i 2000 ophæves samtidig med engrosmodellen. Den gældende forsyningspligt indebærer, at alle elforbrugere,
der ikke har valgt en elhandelsvirkomhed, automatisk modtager elektricitet til priser,
der er reguleret af Energitilsynet. Med lovændringen er der i stedet indført en leveringspligt, som forpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere elektricitet til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det. Videre er der indført regler
til håndtering af dårlige betalere og regler, der beskytter elforbrugere i tilfælde af en
elhandelsvirksomheds konkurs eller lignende. Desuden er der indført nye regler om
bygningsejeres betalingsforpligtelse for levering af elektricitet, medmindre der foreligger en aftale med en lejer e.l. på adressen.
Flexafregning benyttes i forhold til kunder med timemålere og med et årsforbrug under
100.000 kWh. Disse kunder er som altovervejende hovedregel hidtil afregnet som skabelonkunder. Flexarfregning forudsætter hjemmel til at prisdifferentiere, der som udgangspunkt er i strid med princippet om forbud mod krydssubsidiering, som fastsat i §
73, stk. 1, i elforsyningsloven. Sammen med engrosmodellen bliver prisdifferentiering
tilladt, forudsat det sker af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed.
8. Energinet.dk anmeldte den 5. september 2014 de ændrede metoder i følgende 2
markeds- og målerforskrifter på detailområdet om vilkårene for adgang til datahubben:
•
•
Forskrift H1: Skift af elhandelsvirksomhed, flytning mv.
Forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold (ny som følge af
engrosmodellen)
9. Endvidere anmeldte Energinet.dk metoderne i D1 om afregningsmåling samt
Vilkår (standard) for elhandelsvirksomheders betaling af ydelser fra Energinet.dk
og sikkerhedsstillelse. Energinet.dk drøfter fortsat metoderne i D1 med branchen i
lyset af der aktuelle lovforslag1 om udskydelse af engrosmodellen samt om ændret
rollefordeling mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Metoderne i
Vilkårene afventer Dansk Energi’s anmeldelse af en standardaftale om netvirksomheders ydelser.
10. Endvidere har Energinet.dk anmeldt ændrede metoder i 3 andre markeds- og
målerforskrifter på detailområdet. Det drejede sig om i alt 4 metoder i disse 3 forskrifter. De 4 metoder blev godkendt ved en sekretariatsafgørelse den 25. august
2014, jf. Energinet.dk’s anmeldelse af den 13. juni 20142. For sekretariatsafgørelsen samt metodeanmeldelserne, se Energinet.dk’s hjemmeside. Det drejede sig om
metoderne i:
•
•
•
F1 om EDI-kommunikation med datahubben i elmarkedet
H2 om skabelonafregning mv.
I om stamdata
11. De 4 metoder angik primært tilpasninger som følge af indhøstede erfaringer.
En metodeændring indebar, at det forventede årsforbrug med engrosmodellen skal
indberettes af elhandelsvirksomheden, da kundens primære kontakt ifølge engrosmodellen skal være elhandelsvirksomheden. Branchen havde ikke afgivet
høringssvar. Sekretariatet fandt herefter ikke grundlag for at forelægge metoderne i
de 3 forskrifter for Energitilsynet.
12. Med henblik på tilsynet med forskrifterne anmeldte Energinet.dk endvidere
alle 6 forskrifter i deres fulde ordlyd den 1. oktober 2014, og Vilkår (standard) for
1
Ikke fremsat, men har været i høring, jf. Energistyrelsens hjemmeside
2
Afgørelsen samt metodeanmeldelsen kan ses på Energinet.dk’s hjemmeside
Side 3/56
Side 4/56
elhandelsvirksomheders betaling af ydelser og sikkerhedsstillelse blev anmeldt
den 16. oktober 2014.
13. I sagsforløbet har sekretariatet holdt en række møder med Energinet.dk. for en
nærmere afklaring af reglerne, status for opfølgningen på tilsynets tilkendegivelser
i 2013 samt for at identificere relevante problemstillinger. Drøftelserne på møderne har også omfattet resultatet af de to høringsnotater, som Energinet.dk har udarbejdet i henholdsvis februar og august 2014. Høringsnotaterne viser, at der har
været mange forhold til debat i branchen3.
14. Det er anden gang siden datahubbens idriftsættelse - den 1. marts 2013 – at
sagen forelægges for Energitilsynet. Første gang var den 13. januar 2013.
15. Energitilsynets afgørelse i 2013 blev truffet på vilkår af, at Energinet.dk snarest og senest samtidig med idriftsættelsen af datahubben - på sin hjemmeside
- offentliggør, hvordan kunder kan iværksætte annullering af leverandørskift i de
tilfælde, hvor der er tale om fejlagtige skift eller om skift, som kunden har fortrudt
inden de 14 dages fortrydelsesret – den såkaldte ”stopknap”.
”STOPKNAPPEN”
Stopknappen blev implementeret samtidig med datahubbens idriftsættelse. Den
indebærer, at kunder kan kontakte Energinet.dk telefonisk og få et leverandørskifte stoppet, hvis de mener, at der er sket en fejl eller hvis de ikke kan komme
igennem til leverandøren, når de fortryder aftalen (inden fristen). Energinet.dk
kontakter herefter elhandelsvirksomheden. Energinet.dk har oplyst, at de ikke
har kendskab til kunder, der ikke kan komme igennem til elhandelsevirksomheden inden fortrydelsesfristen på 14 dage. Endvidere viser Energinet.dk’s erfaring, at elhandelsvirksomhederne har afstået fra at fastholde kunden, selvom
dokumentation i form af underskrevet aftale, viser, at der ikke er sket en fejl.
Der har været 14 tilfælde om fejl og i alle tilfælde, har der foreligget en gyldig
aftale.
3
Høringsnotaterne er offentliggjort på Energinet.dk’s hjemmeside
16. Energinet.dk har i foråret 2013 offentliggjort stopknappen: Energinet.dk
detailmarkdet kundehenvendelse:
STOPKNAP PÅ ENERGINET.DK’S HJEMMESIDE:
Kilde: Energinet.dk
Note: Mail fra Energinet.dk af 21. januar 2015
El
Side 5/56
Side 6/56
16. Samtidig tilkendegav tilsynet, at:
1) det findes kritisabelt, når en definition i forskrifterne formuleres forskelligt fra lovens definition af samme begreb
2) Energinet.dk senest i forbindelse med næste revision af forskrifterne derfor opfordres til at rette op på disse forhold angående definitionerne og
3) opfordres til at præcisere forskrifternes hjemmelshenvisninger med paragraf, stykke og nr. i henholdt til systemansvarsbekendtgørelsens § 7 om
tilslutnings- og markedsforskrifter, således at det hermed bliver klart,
hvilke sanktioner loven hjemler i forhold til hver forskrift
4) det er vigtigt, at de historiske forskrifter fortsat er offentliggjort på Energinet.dk’s hjemmeside, idet henvendelser og klager til eksempelvis Tilsynet kan angå forhold, der er reguleret af de tidligere forskrifter.
17. Endvidere fremgik det af afgørelsen, at visse forhold såvel i lovgivningen som
i forskrifterne generelt bør strammes op. I loven handlede det primært om sanktionering af netvirksomheder i tilfælde af overtrædelse af forskrifterne og i forskrifterne handlede det om en række lovtekniske forhold, herunder brugen af passivt
sprog, hvilket kan skabe tvivl om, hvem der forpligtes efter vilkårene, og følgelig
hvilken konsekvens en overtrædelse har (sanktioner).
18. Med lovændringen, L 633 af 16. juni 2014, er der skabt klarhed om konsekvenserne, såfremt netvirksomheder ikke overholder de vilkår, som Energinet.dk
stiller for benyttelsen af datahubben. Sanktionen er herefter ikke afregistrering i
datahubben, men i stedet, at der kan blive tale om, at Energistyrelsen som yderste
konsekvens inddrager bevillingen. Reguleringen af sanktioner i Energinet.dk’s
forskrifter er opdateret på dette punkt, men ikke i øvrigt ændret i forbindelse med
den nye anmeldelse, se herom nærmere i vurderingsafsnittet under tilsyn med forskrifterne. Det fremgår af vurderingsafsnittet, at der fortsat er problemer med
uklart sprog, som medfører, at det er svært at læse ud af teksten i forskrifterne,
hvem der er forpligtet på baggrund af reglen (pligtsubjekt), og hvilken sanktion
overtrædelse af reglen udløser.
18. Sekretariatet bemærker i fortsættelse heraf, at reguleringsudvalget4 i deres
hovedanbefaling nr. 8 anbefaler, at Energinet.dk’s regulering af elmarkedet skal
være mere klar og transparent.
4
El-reguleringsudvalget blev nedsat i september 2012 og har den 1. december 2014 efter to års arbejde afsluttet
sit dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor og afleveret 16 hovedanbefalinger og
knap 100 vurderinger og anbefalinger til regeringen. Se nærmere herom på Energistyrelsens hjemmeside.
20. Endelig er der to forhold, som følge af den ændrede lovgivning, som sekretariatet særligt finder anledning til at bemærke. Det drejer sig, dels om mulighed for at
afbryde elforsyningen til ”dårlige betaler”, dels om spørgsmålet om datasikkerhed.
20. Med ophævelsen af forsyningspligten kan ”dårlige betalere” få afbrudt elforsyningen på et tidligere tidspunkt end hidtil. Ophævelsen vil medføre, at en forbruger står uden elhandelsvirksomhed, hvis virksomheden, fx som følge af manglende betaling, afbryder kundeforholdet. Efter de hidtidige regler blev kunden i
disse tilfælde automatisk overført til den forsyningspligtige elhandelsvirksomhed
(tvangsflytning), og først derefter kunne rykkerproceduren - der i sidste ende kunne føre til afbrydelse - iværksættes.
23. Sekretariatet har været i dialog med Datatilsynet i spørgsmålet tilsynet med
»privacy by design« og i den forbindelse tillige i spørgsmålet om sikring af virksomheders data, og det bemærkes, at der er visse uklarheder omkring sikringen af
datasikkerhed. Om datasikkerhed se særskilt afsnit herom nedenfor i vurderingsafsnittet.
HØRING
24. Energinet.dk har haft forskrifterne i høring i branchen (undtagen afsnittet med
sanktioner for overtrædelse af reglerne), og har på den baggrund udarbejdet to
høringsnotater af henholdsvis februar 2014 og august 2014. De særskilte metodeanmeldelser har ikke været i høring.
25. Sekretariatet har endvidere sendt sagen i høring til:
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, netvirksomhederne Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer,
Datatilsynet, Foreningen af Slutbrugere; Ankenævnet på Energiområdet,
Danmarks Vindmølleforening, Energiklagenævnet, Vindmølleindustrien,
Energistyrelsen, Frie Elforbrugere og SKAT.
27. Særligt skal bemærkes, at….(afventer svarene på sekretariatets høring)
Side 7/56
Side 8/56
LOVGRUNDLAG
28. I det følgende gennemgås de bestemmelser i love og bekendtgørelser m.v., der
har relevans for de betragtninger og vurderinger, som fremgår i det efterfølgende
kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierarkiet, således at love og bekendtgørelser citeres før eventuelle retspraksis og de lidt blødere
retskilder, så som litteratur citeres afslutningsvis. Gennemgangen afspejler dog
også hvilken betydning, retskilden har for den samlede vurdering – således citeres
retskilder, der anvendes til vurderinger af mere underordnet betydning, som udgangspunkt sidst i gennemgangen.
29. Elforsyningslovens § 1 om lovens formål (Lovbekendtgørelse 1329/2013):
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på
forvaltningen af elsektorens værdier.
Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt
fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en
effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder
for produktion og handel med elektricitet.
30. Elforsyningslovens § 5, nr. 5, 8 og 13 om henholdsvis definition af elhandelsvirksomhed, forsyningspligtig virksomhed og netvirksomhed:
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
…
5) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
8) Forsyningspligtig virksomhed: Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør,
med elektricitet.
13) Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.
31. Elforsyningslovens § 6, stk. 4, om vilkår for ydelser, som Energinet.dk stiller
til rådighed:
Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rå-
dighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
32. Bestemmelsen om, at leveringspligten og herunder elhandelsvirksomhedens
mulighed for at anmode om sikkerhedsstillelse, jf. § 6 b i medfør af L 633/14 om
ophævelse af forsyningspligten:
§ 6 b. En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til
husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling
levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de
netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter, jf. dog stk.
2, 3 og 6.
Stk. 2. Prisen på i øvrigt identiske elprodukter kan variere inden for et netområde, hvis netvirksomheden som følge af tidsbegrænsede forsøg med
geografisk differentierede tariffer i henhold til § 73, stk. 1, 2. pkt., eller
sammenlægning af netområder har geografisk differentierede tariffer inden
for området.
Stk. 3. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til forbrugeren om sikkerhedsstillelse som vilkår for at
indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse
må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde
og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan
kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.
Stk. 4. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering
af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 3 og sikkerheden ikke
er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan
ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Stk. 6. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter stk. 1 fra
en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 5 har hævet sin aftale med
husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet.
Stk. 7. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen
til husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 5. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed.
Side 9/56
Side 10/56
Stk. 8. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 7, afholdes af husholdningsforbrugeren.
Stk. 9. En elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt
over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om
forbrugerklager.
Stk. 10. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter stk. 1-8.
Stk. 11. Klima-, energiog bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 3, 5 og 7, herunder sikkerhedsstillelse, forrentning og tilbagebetaling.
33. Bestemmelsen om, at udlejer (ejer) skal betale for elforsyningen, såfremt lejligheden står tom og der ikke er indgået anden aftale, jf. § 6 c i medfør af L 633/14
om ophævelse af forsyningspligten:
§ 6 c. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk.
2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, i det omfang der i medfør af § 6
foreligger en aftale med ejeren eller med en anden elforbruger om levering
af elektricitet til aftagenummeret.
Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer
opsiges af en elforbruger og der ikke foreligger en ny leveringsaftale til
dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden uden ugrundet ophold
sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3. I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren
en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge
for, at der indgås en ny leveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret.
Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret, og det skal fremgå af meddelelsen, at ejeren bliver bundet af kontrakten, hvis der ikke inden udløbet af fristen fastsat efter
1. pkt. er indgået en anden aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af kontrakten.
Stk. 4. Ejeren bindes dog ikke af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden
udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt. Hvis ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbryde elforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straks videresende anmodningen til netvirksomheden.
Stk. 5. Vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal
svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1
måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 6. Ejeren kan tidligst blive bundet af den fremsendte kontrakt efter
stk. 3, 2. pkt., ved udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt., medmindre
andet er aftalt.
Stk. 7. Ejeren skal betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til
den pris, som følger af § 72 f, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale, jf.
stk. 2, udløber, og indtil henholdsvis påbegyndelse af levering i henhold til
den i stk. 3, 2. pkt., nævnte kontrakt, påbegyndelse af levering i henhold til
en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4. Stk. 8. Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at
være umuligt for elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2.
34. Elforsyningslovens § 22 om netvirksomheders forpligtelser i relation til datahubben (Lovbek 1329/2014, se fodnote 11):
§ 22. En netvirksomhed skal
1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
…
Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.
Klima-, energiog bygningsministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.
…
35. Elforsyningslovens § 22, stk. 3 om Energinet.dk’s markeds- og målerforskrifter, som træder i kraft med engrosmodellen (§ 5, stk. 4 i L 633/2014):
§ 22. En netvirksomhed skal
1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
…
Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr.
7, i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige
ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energiog bygningsministeren.
Side 11/56
Side 12/56
36. Elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 7 om Energinet.dk’s pligt til at etablere
datahubben og nr. 12 om pligt til at udarbejde forskrifter for netvirksomheders
målinger:
§ 28. Energinet.dk skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8, opfyldes.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
…
7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v.
…
12) Udarbejde forskrifter om netvirksomheders målinger
…
37. Lovbemærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 7, angående privacy by design:
Med forslaget udvides datahub’ens funktionalitet og mængden af oplysninger i datahub’en. Med indførelse af timeaflæsning af måledata, der forventes udbredt til alle netområder i løbet af de kommende år som et væsentligt og nødvendigt instrument til udviklingen af elmarkedet og en effektiv netudnyttelse, vil datahub’en over tid komme til at indeholde en
række yderligere informationer, der er af nærmere personlig interesse for
de enkelte forbrugere. Udviklingen af datahub’ens funktionalitet i retning
af flere informationer af nærmere personlig interesse vil derfor ske i respekt for principperne om »privacy by design«, som datahub’en og Energinet.dk’s forskrifter vedrørende anvendelsen af datahub’en løbende skal
indarbejde.
Energinet.dk vil som dataansvarlig sikre, at oplysningerne i datahub’en
anvendes til saglige formål i henhold til lov om elforsyning, herunder til
afregningsformål og til sikring af et effektivt marked. Energinet.dk vil
endvidere sikre, at oplysninger i datahub’en herudover alene anvendes til
formål, som har hjemmel i gældende lovgivning, og at det sker inden for
rammerne af persondataloven.
…….
38. Elforsyningslovens § 31 om Energinet.dk’s markedsforskrifter og afregistrering:
§ 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der
skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion
og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre
1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter
eller risiko for udgifter, som Energinet.dk påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinet.dk’s ydelser,
2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af
relevans for Energinet.dk’s arbejde og
3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion
og handel med elektricitet.
Stk. 3. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne
gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis udelukkes fra at gøre
brug af Energinet.dk’s ydelser, indtil vilkåret opfyldes.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Energinet.dk efter denne bestemmelse kan indbringes
for Energitilsynet.
39. Lovbemærkninger til § 31, stk. 3, L 520/2006, om afregistrering i aktørregistret:
Efter bestemmelsen i stk. 3 kan Energinet.dk træffe afgørelse om, at brugere, som
groft eller gentagne gange tilsidesætter fastsatte vilkår, helt eller delvist udelukkes
fra at gøre brug af Energinet.dk’s ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Denne sanktion
forudsættes kun anvendt, hvor andre midler så som advarsel, henstilling m.v. ikke
har vist sig virkningsfuld. Den synstemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, er
underlagt forvaltningsloven, og afgørelser træffes derfor efter almindelige forvaltningsretlige principper.
40. Elforsyningslovens § 31, stk. 5 om domstolsprøvelse af afregistrering:
Stk. 5. Afgørelser truffet af Energinet.dk efter stk. 3, der medfører afregistrering
af en virksomhed som bruger af datahubben, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet.dk, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet.dk anlægger sag
mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
41. Elforsyningslovens § 34, stk. 1, om ”tvangsflytning” til den forsyningspligtige
virksomhed (Lovbek 1329/2014):
§ 34. En virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet mod betaling levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden
for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale
om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
42. Lovbemærkningerne til § 34, stk. 1:
Med forslaget præciseres det, at de forsyningspligtige virksomheder har pligt til at
forsyne enhver forbruger, der ikke har indgået aftale med en anden elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, eller hvis aftale med denne anden elhandelsvirksomhed er afbrudt, uden at forbrugeren har indgået aftale med en ny elhandelsvirksomhed. Energinet.dk sikrer, at forbrugerens aftagenummer umiddelbart
overføres til den rette forsyningspligtige virksomhed, således at der ikke opstår
ophold i forsyningen. Den forsyningspligtige virksomhed har ret til betaling for
den leverede elektricitet til en pris, der er fastsat i medfør af § 72.
Side 13/56
Side 14/56
Præciseringen sigter på at fjerne den usikkerhed, som den hidtidige formulering,
at den forsyningspligtige virksomhed skal »tilbyde levering«, har kunnet give anledning til. Spørgsmålet har været, om forbrugeren skulle acceptere et leveringstilbud, før forsyningen kunne genoptages. Det har ikke været hensigten, således
som det f.eks. fremgår af bemærkningen til lov nr. 494 af 9. juni 2004, hvorefter
den manglende forsyning »automatisk og uden ophold« bliver erstattet af og sker
gennem den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende område.
Præciseringen af lovteksten svarer således til den gældende praksis.
43. Lovbemærkningerne til § 72 (L 494/2004) om regulering af forsyningspligtprisen – ekstrakt om den ”obligatoriske grænse på over 100.000 kWh”:
Den obligatoriske grænse for opsætning af timemålere – fastsat af netvirksomhederne på baggrund af en frivillig aftale mellem netvirksomhederne - er pr. januar
2003 forbrugere med et årsforbrug over 200.000 kWh. Den 1. januar 2005 sænkes
den obligatoriske grænse til 100.000 kWh. Alle forbrugere kan stille krav om opsætning af timemåler mod betaling af de aktuelle omkostninger.
Det tilstræbes, at alle forbrugere på sigt vil blive afregnet time for time. Det bliver
da muligt at koble forbrugerens faktiske forbrug direkte til elspotprisen time for
time. Elforbrugere der overgår fra »skabelonafregning« til timemåling skal afregnes i forhold til den faktiske timemåling og timepris på elspot.
at den forsyningspligtige virksomhed skal tilbyde elektricitet til samme pris i hele
den forsyningspligtige virksomheds område, gennem en omkostningsdækning
svarende til forskellen mellem den regulerede elpris på fastlandet og den billigste
pris, elektriciteten kan tilvejebringes til i det isolerede elsystem.
44. Elforsyningslovens § 54 (Lovbek. 1329/2013 samt indføjelse af stk.1 nr, 4, i
medfør af L 633/2014) om inddragelse af netvirksomhedernes bevillinger:
§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis
44.1.1. bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om
fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love
gentagne gange overtrædes,
44.1.2. der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i tilknytning til
bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller
44.1.3. indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver
44.1.4. en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet.«
Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan klima-, energiog bygningsministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist
skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.
Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af
klima-, energiog bygningsministeren.
Stk. 4. Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov
eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse
love indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan
klima-, energiog bygningsministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Klima-,
energiog bygningsministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk 5.
Stk. 5. Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.
Stk. 6. Inddrages en bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør
af stk. 1 eller 4, kan klima-, energiog bygningsministeren pålægge Energinet.dk
at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Energinet.dk’s nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet.
Stk. 7. Den, hvis bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter klima-, energiog bygningsministerens bestemmelse bistå Energinet.dk eller
en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår. Klima-,
energiog bygningsministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek
m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 8. Inddrages en bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk.
1 eller 4, kan klima-, energiog bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Tages en forsyningspligtig
virksomhed under rekonstruktionsbehandling, eller erklæres den konkurs, uden at
der sker inddragelse af bevillingen, kan klima-, energiog bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, såfremt rekonstruktøren eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde for forbrugerne. Rekonstruktøren eller kurator skal
meddele Energinet.dk og klima-, energiog bygningsministeren hurtigst muligt
og senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledning henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Energinet.dk’s fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig
el sker efter principperne i § 72, stk. 1-6, med de nødvendige modifikationer.
Stk. 9. Klima-, energiog bygningsministeren kan udbyde en bevilling, der er
inddraget i medfør af stk. 1 eller 4.
45. Elforsyningslovens nye § 72, stk. 5 (Lovbek. 1329/2013) om afbrydelse ved
kundens manglende betalingsevne/-villighed, og som ophæves med L 633 pr. 1.
oktober 2015:
Side 15/56
Side 16/56
§ 72. …
Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-,
energiog bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.
46. Lovbemærkninger hertil:
Forsyningspligtige virksomheder skal forsyne forbrugere, der ikke har valgt anden
elleverandør, eller hvis aftale med en anden elleverandør er ophørt. Forsyningspligtige virksomheder er dog ikke forpligtet til at levere elektricitet til forbrugere,
der ikke betaler for ydelsen. I takt med at elmarkedet udvikler sig, må det forventes, at de fleste forbrugere selv vil vælge en leverandør, og at kundegrundlaget
dermed vil indsnævres for de forsyningspligtige virksomheder. De vil dog fortsat
have en pligt til at forsyne de forbrugere, hvis aftaleforhold er ophørt med en anden leverandør.
Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, og forudsat den forsyningspligtig virksomhed ikke kan
opnå den fornødne sikkerhed for en forbrugers betaling for fremtidig levering af
elektricitet, indebærer forslaget, at den forsyningspligtige virksomhed vil kunne
stille krav om depositum eller anden tilfredsstillende sikkerhedsstillelse for betalingen i henhold til regler, herunder regler om varsling, der fastsættes af klima,
energiog bygningsministeren under hensyn både til socialt udsatte forbrugeres
mulighed for at skaffe sikkerheden og til begrænsning af de forsyningspligtige
virksomheders tab. Opfyldes kravet ikke, kan den forsyningspligtige virksomhed
anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til den pågældende forbruger.
Afbrydelse af forsyningen meddeles af netvirksomheden til datahubben. Aftagenummeret aktiveres igen, når forbrugeren atter har indgået aftale med en elhandelsvirksomhed, herunder eventuelt den forsyningspligtige virksomhed, om levering. Energinet.dk’s forskrifter fastlægger retningslinjer for kommunikationen
vedrørende afbrydelse af forsyningen.
Med forslaget præciseres det, at afbrydelse af leveringen ikke kan bruges som instrument til at inddrive manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Det indebærer, at manglende betaling for allerede afholdt forbrug må inddrives efter dansk
rets regler om inddrivelse af gæld.
47. Elforsyningslovens §§ 72 a til 73 (L 633/2014 om udskydelse af engrosmodellen og ophævelse af forsyningspligten) indeholdende reglerne om samfakturering,
pligt til registrering i datahubben, afregistrering af elhandelsvirksomheder, m.v..
Engrosmodellen er hermed udskudt til 1. oktober 2015 og forventes udskudt igen
til 1. xx 2016 med et lovforslag efter årsskiftet – det ventede lovforslag vil endvidere ændre i rollefordelingen mellem netvirksomheder og elhandelsevirkosmheder, således at netvirksomheder (fortsat) skal varetage afgiftsbetalingerne til
SKAT:
§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 3-7, § 8, stk. 5, og §§
72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i
medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på
varetagelse af opgaver efter stk. 3-7, § 8, stk. 5, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen
skal uden forsinkelse meddele det til Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele det til told- og skatteforvaltningen, hvis
en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.
Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er
medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for
afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at
sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og
herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til
leveringspligten efter § 6 b.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre
skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf
som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2
måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed
og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.
Stk. 7. En elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder
priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Så længe den i § 82 b
nævnte prisportal drives under Energitilsynets ansvar, skal elhandelsvirksomhederne tillige indberette disse oplysninger til prisportalen.
Stk. 8. Klima-, energiog bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 9. Klima-, energiog bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-7. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-,
energiog bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til
at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder
kravene i stk. 3-7.
Stk. 10. Klima-, energiog bygningsministerens afgørelse efter stk. 9, 2.
pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energiog bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-,
energiog bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virk-
Side 17/56
Side 18/56
somhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Stk. 11. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed
ikke overholder stk. 7, kan Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet.
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af
elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af
omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter
udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget
aftagenummer.
§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk
i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen
om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder
og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk’s forskrifter vil der via datahubben kunne ske
kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende
identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter
endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.
Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold
med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben.
Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed
via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter
sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om
forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er
omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden
kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede
betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af
elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben
om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af
rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.
Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af
et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden
indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til
Energinet.dk’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til
forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske
med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog
tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, der er omfattet af forbrugerens aftale med told- og
skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov
om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til
en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af
Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre
elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af
Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 5. Hvis en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling og rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter har meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres,
overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter
insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.
§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at
overtage et antal elforbrugere ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5,
nævnte hændelser med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000
kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen
er gældende for 1 kalenderår. Dog kan elhandelsvirksomhederne trække
deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de i
§ 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser eller er indgivet konkursbegæring af en
anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh
om året og derover umiddelbart kan identificeres i datahubben.
Stk. 3. Hvis en elhandelsvirksomheds leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler dem på de tilmeldte elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og de berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de berørte aftagenumre.
Side 19/56
Side 20/56
Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse
til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre de har fået tildelt efter
stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne
virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a.
Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.
Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden
i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen
med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.
Stk. 7. Hvis der for et aftagenummer er aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber aftalen efter stk. 6 senest på
tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift er modtaget fra Energinet.dk,
foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.
Stk. 9. Klima-, energiog bygningsministeren kan pålægge den eller de
største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde
som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en af de i
§ 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 37 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Klima-, energiog bygningsministeren fastsætter regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud
fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene
mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk.
7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin
elektricitet, tillagt et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For
ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller
§ 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr.
kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet,
med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser som
nævnt i 1. og 2. pkt. tillægges endvidere net- og systemtariffer, de i § 8,
stk. 5, nævnte beløb, diverse elafgifter og moms.
Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på
den prisportal, der er nævnt i § 82 b.
Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg,
der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene
skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i
forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller
på 100.000 kWh om året og derover.
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres
ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse
af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer
og betingelser for brug af elnettet.«
48. Elforsyningslovens § 73 om prisfastsættelse, herunder om tilladt prisdifferenciering (L 1329/2014). Prisdifferenciering finder først anvendelse sammen med
engrosmodellen:
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres
ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse
af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt.21) Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
49. Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelser:
§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.
Stk. 2. Energitilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper
og for et begrænset tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Energitilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af
sådanne metoder.
Stk. 3. Klima-, energiog bygningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser
og vilkår, herunder tariffer.
50. Elforsyningslovens §§ 86 og 87 om sanktioner ved overtrædelse:
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet
efter § 85 c om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et
påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 72, stk. 7, eller § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
1) driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed samt forsyningspligtig
virksomhed efter §§ 10, 19 og 33 uden bevilling,
2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,
3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte
bestemmelser,
4) undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3, og § 35,
5) undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 og 37 a,
6) anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3,
Side 21/56
Side 22/56
7)
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at
berigtige et ulovligt forhold,
8) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
9) meddeler klima-, energiog bygningsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive oplysninger,
10) overtræder § 19 a, stk. 8, § 84, stk. 5, eller § 84 a eller
11) overtræder vilkår for en godkendelse efter § 98, stk. 2.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
51. Lov om Energinet.dk § 17, om forvaltningsloven anvendelse (lovbekendtgørelse nr. 1097/2011):
§ 17. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber.
52. Forvaltningslovens bestemmelser om partshøring (lovbekendtgørelse nr.
988/2012):
§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de
pågældende oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer,
virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at
gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive
en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2,
nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og
hensynet til parten selv taler for det.
Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i
§ 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.
Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.
Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald
videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med
mindst 14 dage.
Retten til at afgive udtalelse
§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for
væsentlige hensyn
til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at
afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
53. Metodebekendtgørelsens §§ 1 og 5 om anmeldelsespligt og om indholdet af
Energinet.dk’s metoder (bekendtgørelse nr. 1085/2010):
§ 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal
anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse.
Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer.
Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for Tilsynets godkendelse.
Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav.
…
§ 5. Metoder indeholdt i forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af elforsyningslovens § 26, stk. 3, § 27 c, stk. 11, § 28, stk. 2, nr. 11 og § 31, stk. 2 og 3,
skal godkendes og offentliggøres efter § 1, såfremt de vedrører
1) markedsadgang,
2) tilvejebringelse af balanceringsydelser eller
3) adgang til grænseoverskridende infrastruktur.
Side 23/56
Side 24/56
54. Systemansvarsbekendtgørelsens §§ 7 og 8 om anmeldelse af markeds-, tilslutnings- og målerforskrifter (bekendtgørelse nr. 891/2011):
§ 7. Energinet.dk skal efter drøftelse med net- og transmissionsvirksomheder udarbejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet.dk kan varetage sine opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende:
1) Tekniske forskrifter for tilslutning af elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet.
2) Tekniske forskrifter for tilslutning af elforbrugsanlæg til transmissionsnettet.
3) Forskrifter for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet.
4) Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet.dk i stand
til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.
Stk. 2. De forskrifter, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Historiske forskrifter skal på tilsvarende måde være tilgængelige for interesserede
parter. Forskrifterne skal anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet.dk fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
§ 8. Energinet.dk skal efter drøftelse med net-, transmissions- og elhandelsvirksomheder udarbejde måleforskrifter til afregnings- og systemdriftsformål, som er
nødvendige for varetagelsen af Energinet.dk’s opgaver. Måleforskrifterne skal indeholde krav til net- og transmissionsvirksomhedernes målinger af forbrug, produktion og eludveksling, herunder krav til
1) omfanget af de målinger, som selskaberne skal foretage, herunder i hvilken grad elforbrug skal måles
2) nøjagtigheden af de enkelte målinger og
3) formidlingen af målinger til berørte parter, herunder inden for hvilke
tidsfrister målingerne skal videreformidles.
Stk. 2. De forskrifter, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Historiske forskrifter skal på tilsvarende måde være tilgængelige for interesserede
parter. Forskrifterne skal anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet.dk fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
55. Fortrydelsesretten – og fristen i lov om forbrugeraftaler (lov nr. 1457/2013):
§ 18. Forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
…….
§ 19. Vil forbrugeren udøve sin fortrydelsesret, skal forbrugeren inden 14
dage benytte den i § 20 angivne fremgangsmåde, ved aftaler om individuel
pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage. Der kan ikke stilles
krav om, at årsagen til fortrydelsen angives. For så vidt angår aftaler om
varer eller ikkefinansielle tjenesteydelser, kan forbrugeren ikke pådrage
sig andre omkostninger end dem, der er nævnt i § 22, stk. 3, § 24 og § 25.
……
§ 20. Ønsker forbrugeren at udøve sin fortrydelsesret, skal denne inden
udløbet af den fortrydelsesfrist, der følger af § 19, ved afgivelse af en
utvetydig erklæring give den erhvervsdrivende meddelelse herom. Forbrugeren kan vælge at benytte standardfortrydelsesformularen i lovens bilag
3.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende kan endvidere på sin hjemmeside give
forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3 eller en anden utvetydig erklæring. Benytter forbrugeren den fremgangsmåde, der er anført i 1. pkt., skal
den erhvervsdrivende straks på et varigt medium kvittere for modtagelsen.
Stk. 3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses
fristen for overholdt.
Stk. 4. Forbrugeren har bevisbyrden for, at denne har gjort brug af fortrydelsesretten i overensstemmelse med stk. 1-3.
56. Lov om behandling af personoplysninger, nr. 429 af 31/05/2000:
§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk
eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål,
hvortil oplysningerne er indsamlet
57. Forbrugerbekendtbekendtgørelsens §§ 12 - 15 (Bekendtgørelse 1353/2014) om
betalingsmetode, leverandørskift, flytning, klage og tilsyn:
§ 12. Elhandels- og netvirksomheden skal tilbyde forbrugeren et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære urimelig forskelsbehandling af kunderne. Enhver forskel i vilkår og betingelser som følge af den
valgte betalingsmetode, skal afspejle elhandels- og netvirksomhedens omkostninger ved forskellige betalingssystemer.
Stk. 2. Ved acontobetaling skal de anvendte mængder være rimelige og afspejle det forventede elektricitetsforbrug.
Stk. 3. Betalingen for elektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed, der
har opnået bevilling efter den 1. januar 2013, leveret i virksomhedens
egenskab af forsyningspligtig virksomhed, sker aconto hver tredje måned i
4 lige store rater. Opgørelse og afregning af det faktiske forbrug sker
mindst 1 gang om året. Betalingsfristen er tidligst den 5. dag i den 2. måned i hver 3-måneders periode. Længere betalingsfrist kan ydes, men ikke
kortere.
Stk. 4. De generelle vilkår og betingelser for betaling skal være rimelige
og gennemsigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for udøvelsen af forbrugerens rettigheder såsom krav om unødig dokumentation.
Side 25/56
Side 26/56
Stk. 5. Elhandels- og netvirksomheden må ikke fra slutkunden opkræve
særskilt betaling for fremsendelse af fakturaer.
Stk. 6. Elhandels- og netvirksomheden skal tilbyde sine slutkunder, herunder kunder, som handler inden for deres erhverv, at fremsende fakturaer
elektronisk.
§ 13. Forbrugeren aftaler skift af elhandelsvirksomhed med den fremtidige
elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Forbrugeren melder til- og fraflytning samt andre adresseændringer
til sin elhandelsvirksomhed.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden meddeler forbrugerens skift af leverandør
og den ønskede skiftedato eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til datahubben.
Stk. 4. Datahubben effektuerer en forbrugers skift af elhandelsvirksomhed
inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodning om leverandørskift, medmindre forbrugeren ønsker en senere dato, jf. stk. 3.
Stk. 5. Forbrugeren skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted,
eller flytning er meddelt til elhandelsvirksomheden.
§ 14. Når der er tilmeldt mere end én forbruger på et aftagenummer, hvor
den ene forbruger er flyttet fra aftagenummeret, og den anden forbruger
fortsat bor på aftagenummeret, kan den fraflyttede forbruger kræve at blive slettet som forbruger på aftagenummeret med 1 dags varsel med den
virkning, at den fraflyttede forbruger ikke hæfter for fremtidigt forbrug på
aftagenummeret. I disse tilfælde finder § 13, stk. 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Som betingelse for afmeldelse med forkortet frist efter stk. 1 kan
elhandels- eller netvirksomheden anmode forbrugeren om at dokumentere
fraflytningen.
§ 15. Elhandelsvirksomheden skal efter anmodning fra Energinet.dk fremlægge dokumentation for elforsyningsaftalers indgåelse.
Stk. 2. Energinet.dk fastlægger proceduren for anmeldelse og verifikation
af aftaler. Energinet.dk’s verifikation sker gennem stikprøvekontrol eller,
efter Energinet.dk’s vurdering, på anden måde.
58. Energitilsynets beslutning af 17. december 2007 om sekretariatets fremgangs-
måde ved Energinet.dk’s anmeldelse af forskrifter, jf. pkt. 16:
16. Tilsynet besluttede, at de af Energinet.dk siden primo 2005 anmeldte forskrifter, jf. kap. 3 i systemansvarsbekendtgørelsen, som udgangspunkt alene underlægges den i pkt. 66 anførte tjekliste gennemgang, herunder en gennemgang af
høringsnotat med vægt på en gennemgang af de høringssvar Energinet.dk har
modtaget og Energinet.dk’s reaktion herpå, og at Sekretariatet bemyndiges til at
foretage denne gennemgang med henblik på den nødvendige opfølgning.
17. Videre besluttede Tilsynet, at de anmeldte forskrifter forelægges Tilsynet,
når Sekretariatet finder, der bør ske ændringer af væsentlig betydning for rammevilkårene for markedets funktion i forskrifterne, eller hvor der er tale om en væ-
sentlig ændring i forhold til tidligere gældende forskrifter, herunder når ændringen er sket som følge af nye eller ændrede EU-krav.
59. Den i pkt. 66 anførte tjekliste, som indeholdt tilsynets beslutning af 17. december 2007:
1. Baggrunden for ændringen af forskriften, herunder eventuelle erfaringer
og problemer med de hidtidige forskrifter.
2. Ligger forskrifterne inden for rammerne af hjemlen i bekendtgørelsen,
herunder med en præcisering af:
2.1. hvem retter forskriften sig til
2.2. hvad er adressaterne forpligtet til
2.3. hvilken konsekvens manglende overholdelse har?
3. Er de relevante parter inddraget i udarbejdelsen, herunder om:
3.1. de har været formelt hørt? og om
3.2. deres eventuelle bemærkninger er adresseret på balanceret vis i den endelige udgave af forskriften til anmeldelse.
4. Er internationale regler og aftaler angående regulering af markedsadgang overholdt?
5. Er forskriften ”gjort tilgængelig” (i praksis om den er offentliggjort på
hjemmesiden)?
60. Energitilsynets afgørelse af 29. januar 2013 om godkendelse af metoderne i og
resultat af gennemgang af Energinet.dk’s detailmarkedsforskrifter (datahub):
Afgørelse
18. Energitilsynet godkendte på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og
vurdering de anmeldte metoder, jf. § 1, stk. 1 i metodebekendtgørelsen, på
vilkår af, at Energinet.dk snarest og senest samtidig med idriftsættelsen af
datahubben på sin hjemmeside offentliggør, hvordan kunder kan iværksætte annullering af leverandørskift i de tilfælde, hvor der er tale om fejlagtige
skift eller om skift, som kunden har fortrudt inden de 14 dages fortrydelsesret.
Tilkendegivelse
19. Videre tilkendegav Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering i relation til metoderne og som følge af tjeklistegennemgangen af forskrifterne, at:
det findes kritisabelt, når en definition i forskrifterne formuleres forskelligt
fra lovens definition af samme begreb
Energinet.dk senest i forbindelse med næste revision af forskrifterne derfor opfordres til at rette op på disse forhold angående definitionerne og
Side 27/56
Side 28/56
opfordres til at præcisere forskrifternes hjemmelshenvisninger med paragraf, stykke og nr. i henholdt til systemansvarsbekendtgørelsens § 7 om
tilslutnings- og markedsforskrifter, således at det hermed bliver klart, hvilke sanktioner loven hjemler i forhold til hver forskrift
det er vigtigt, at de historiske forskrifter fortsat er offentliggjort på Energinet.dk’s hjemmeside, idet henvendelser og klager til eksempelvis Tilsynet
kan angå forhold, der er reguleret af de tidligere forskrifter
61. Punkter fra Energitilsynets afgørelse af 29. januar 2013, som fremhævet af
sekretariatet i afgørelsesbrevet:
77. om ensretning af definitioner
85. om den kommende lovtekniske gennemgang og betydningen for sanktionering, se
også punkterne 252 – 292:
165. om antal elhandelsvirksomheder pr. målepunkt
181 – 186 om processen for til- og fraflytning:
220 om tilpasning af forskrift I Stamdata, såfremt erfaringer måtte fordre det
62. Kommissionens meddelelse com (2014) 634 om ” Fremskridt med hensyn til
gennemførelsen af det indre marked for energi” – ekstrakt af afsnit 3.2.3 om datasikkerhed:
Datatrafikken vil stige betydeligt i de intelligente net. Forbrugerne er allerede juridisk berettiget til at bestemme, hvem der kan få adgang til deres
målerdata35, men de nationale reguleringsmyndigheder eller medlemsstaterne skal fastlægge klare procedurer for datahåndtering for at sikre privatlivets fred, forbrugernes sikkerhed og en ikke-diskriminerende adgang. De
intelligente målere vil frembringe detaljerede og efterprøvede forbrugsdata, som kan bruges til fastsættelsen af den endelige forbrugers regning.
Forbrugsdata i realtid vedrørende husholdningen, intelligente apparater eller elbilen skal ikke efterprøves af DSO'erne: for at skabe et konkurrencedygtigt marked for innovative energitjenester, bør disse være direkte tilgængelige for forbrugerne eller en anden part med forbrugerens accept.
63. Justitsministeriet understreger, at lovforslag, skal skrives i et sprog, så modtageren kan forstå og dermed indrette sig efter reglerne i lovene, og således at rettigheder og pligter fremstår klart, jf. kapitel 2.1 og 2.2.1 i vejledning om lovkvalitet (vejl nr. 9801/2005):
Borgerne (personer og virksomheder mv.) er lovenes principielle og centrale adressater. Det er deres forhold, som hovedparten af lovgivningen har
til formål at regulere. Det er derfor et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip, at borgerne så vidt muligt skal være i stand til at forstå – og
dermed indrette sig efter – lovene.
[…]
Bl.a. af de anførte grunde kan det ikke i tilstrækkelig grad understreges, at
lovforslag skal affattes klart, systematisk, let læseligt og pædagogisk. (Sekretariatets understregning)
[…]
Kan lovens indhold opdeles i regler, der afgrænser borgernes rettigheder
og pligter, og andre regler, der ikke på samme måde har umiddelbar betydning for borgerne (f.eks. om kompetence, sagsbehandling mv.), er det
normalt hensigtsmæssigt at placere bestemmelserne om rettigheder og
pligter før de andre bestemmelser.
Side 29/56
Side 30/56
VURDERING
64. Energitilsynet skal vurdere om:
1) de anmeldte metoder kan godkendes og får samtidig
2) en orientering om resultatet af sekretariatets gennemgang af bestemmelserne i øvrigt (ikke-metoder) i Energinet.dk’s reviderede markeds- og målerforskrifter angående vilkårene for adgang til datahubben om de samlede
vilkår.
65. Energinet.dk har revideret sine forskrifter og de deri indeholdte metoder for at
implementere engrosmodellen og som følge af ophævelse af forsyningspligten
samt indførelsen af fleksafregning. De nye regler skal gælde fra den 1. xx 2016.
Endvidere er forskrifterne præciseret på baggrund af indhøstede erfaringer siden
datahubbens idriftsættelse den 1. marts 2013. De fleste metodeændringer angår
præcisering som følge af indhøstede erfaringer.
66. Energinet.dk har herefter anmeldt ændrede metoder i følgende 2 markeds- og
målerforskrifter på detailområdet om vilkårene for adgang til datahubben.
•
•
Forskrift H1: Skift af elleverandør, flytning mv.
Forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold (ny som følge af
engrosmodellen)
67. Endvidere har Energinet.dk anmeldt D1 om afregningsmåling samt Vilkår
(standard)for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse, samt de deri indeholdte metoder. Energinet.dk drøfter fortsat metoderne i
D1 med branchen i lyset af det aktuelle lovforslag om udskydelse af engrosmodellen samt om ændret rollefordeling mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Metoderne i Vilkårene afventer Dansk Energi’s anmeldelse af en standardaftale om netvirksomheders ydelser.
68. De ændrede metoder i de øvrige 3 markeds- og målerforskrifter på detailområdet blev godkendt ved en sekretariatsafgørelse den 25. august 2014, jf. Energinet.dk’s anmeldelse af den 13. juni 2014. Det drejede sig om metoderne i F1 om
EDI-kommunikation med datahubben i elmarkedet, H2 om skabelonafregning mv.
og I om stamdata. Sekretariatet fandt ikke grundlag for at forelægge metoderne de
i de 3 forskrifter for Energitilsynet.
69. Energinet.dk har vurderet, hvilke ændringer, der fordrer en metodeanmeldelse,
og har på den baggrund identificeret metoderne. Energinet.dk angiver i sin anmeldelse, at det er deres generelle vurdering, at forskrifterne og dermed metoderne er
fastlagt i overensstemmelse med energilovgivningen på området. Det er imidlertid
ikke uddybet nærmere i relation til de enkelte metoder, hvordan lovgivningen og
interessenterne specifikt er tilgodeset på afvejet vis.
70. Sekretariatet har gennemgået de anmeldte metoder samt forskrifterne i deres
helhed sammen med Energinet.dk på en række møder, særligt med henblik på at
vurdere, hvordan lovgivningen og interessenterne specifikt er tilgodeset på afvejet
vis.
71. Særligt har sekretariatet haft fokus på de metoder, der indirekte angår forbrugernes rettigheder eller tredjeparters rettigheder, da disse parter ikke er repræsenteret med samme styrke som elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og producenter er i Energinet.dk’s høringsproces.
72. Endvidere har sekretariatet særligt haft fokus på de metoder, hvor det fremgår,
at der er uenighed i branchen om bestemmelsen.
73. Særligt bemærker Energinet.dk, at NordReg’s anbefalinger 7 steder fraviges.
Hvor dette er tilfældet, er det særskilt angivet, se nedenstående gennemgang afvigelser nedenfor.
74. Endvidere har sekretariatet i sin gennemgang skelet til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (nr. 9801 af 2005). Sekretariatet har derfor tillige haft fokus
på de bestemmelser i forskrifterne, hvor der kan være problemer i forhold til de
krav, der almindeligvis må stilles til affattelse af administrative forskrifter, herunder om rettigheder og pligter fremtræder tydligt og adskiller sig fra vejledende
bestemmelser.
75. Sekretariatet vurderer på den baggrund, at de anmeldte metoder i forskrifterne
H1 og H3 kan godkendes, dog med visse forbehold til forskrift H1’s metoder.
Endvidere vurderer sekretariatet, at forskrifterne i øvrigt kan tages til efterretning.
76. Forud for Energinet.dk’s anmeldelse af metoderne den 5. september 2014 og
anmeldelsen af forskrifterne den 1. oktober 2014, gennemgik sekretariatet endvidere udkastene til anmeldelse sammen med Energinet.dk, da der fortsat er en del
tvivl om, hvordan en metode skal defineres. Udkast til flere af metoderne angik
gennemførelse af lovbestemmelser, der ikke fordrer nærmere regulering for at
kunne anvendes i praksis. Sekretariatet anser ikke gengivelse af lov- eller bekendtgørelsesbestemmelser for at være metoder, som skal godkendes af tilsynet.
På den baggrund har Energinet.dk efterfølgende rettet til med henblik på at undgå
gengivelse af lovstof i metodeanmeldelsen til tilsynet, men sekretariatet kan konstatere, at ”overflødige” metoder enkelte steder fortsat indgår. I det følgende bemærkes, hvor dette er tilfældet.
1. Vurdering af metoderne i H1 og H3
Side 31/56
Side 32/56
77. Der er anmeldt i alt 38 metoder i forskrifterne H1 og H3 som følge af engrosmodellen, ophævelse af forsyningspligten, implementering af flexafregning og
som følge af indhøstede erfaringer, siden datahubbens idriftsættelse den 1. marts
2013.
78. Endvidere har Energinet.dk anmeldt 10 metoder, som ikke er indeholdt i forskrifterne, men alene er indeholdt i Vilkår (standard) for elhandelsvirksomheders
betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse. Vilkårene og dermed de
deri indeholdte metoder afventer fortsat branchens drøftelse af Dansk Energi’s
standardaftale for netvirksomheders ydelser, bl,a. fordi Energinet.dk’s Vilkår i vidt
omfang er baseret Dansk Energi’s ventede anmeldelse af en brancheaftale samt en
serviceaftale5, som tillige indeholder de samme metoder. Sekretariatet indstiller
derfor dette punkt til afgørelse som en sekretariatsafgørelse, så snart tilsynet har
vurderet Dansk Energi’s brancheaftale.
79. Metoderne i D1 afventer ligeledes, så længe Energinet.dk fortsat drøfter den
nærmere fastsættelse af metoderne. Energinet.dk har i mail af 15. januar 2015
oplyst at 4 ud af 9 metoder formodentlig udgår. Sekretariatet forstår, at disse 4
metoder muligvis erstattes af andre metoder, og finder derfor at en forelæggelse
for tilsynet bør afvente. Hertil kommer, at det aktuelle lovudkasts bestemmelser
om ændret rollefordeling6 mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder
tillige kan betyde tilretning af D1’s metoder om afregningsmåling.
80. Energinet.dk har anmeldt metoderne i et skema med angivelse af metodens
indhold, henvisning til Energinet.dk’s høringsnotater, såfremt branchen har afgivet
høringssvar, samt med angivelse af baggrunden for metodevalget. Et eksempel
herpå fremgår af boks nedenfor (H1).
Metode nr. 1
Kapitel 3.5.1: elhandelsvirksomhedens adgang til historiske måledata vedr. potentielle nye kunders målepunkter
Skærpelse af elhandelsvirksomheders adgang til historiske timedata i tilbudsfasen - kunden skal give elektronisk samtykke via Nem ID
A. Metodevalg
For potentielle kunders målepunkter kan elhandelsvirksomheden med kundens udtrykkeli-
5
Dansk Energi reviderer som følge af lovforslaget Standardaftalen samt Service-vilkårene. Dansk Energi forventer at kunne sende de to dele til godkendelse hos Energitilsynet sidst på foråret 2015. I Standardaftalen og Servicevilkårene vil 14/25434-18 3/5. Dansk Energi indarbejder en præcisering af metoderne for netvirksomhedernes
sikkerhedsstillelse fra elleverandørerne.
6
Med udkastet til lovforslag bliver det fortsat – som i dag – netvirksomhederne, der skal indbetale energiafgifterne til SKAT.
ge samtykke alene få oplysning om det forventede årsforbrug og seneste årsforbrug i DataHub uanset om der er tale om et skabelon-, flex- eller timeafregnet målepunkt. Samtykke
kan være mundtligt for at give en smidig markedsfunktion, men elhandelsvirksomheden
har bevisbyrden for, at det udtrykkelige samtykke eksisterer. Registreringerne af en elhandelsvirksomheds indhentning af stam- og måledata for et givet målepunkt vises i kundeportalen. Hvis elhandelsvirksomheden ønsker yderligere oplysninger om kundens forbrug,
kan dette ske ved, at kunden giver elhandelsvirksomheden specifik adgang (kundesty-ret
dataadgang via Nem ID).
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
- Side 30-35: Kapitel 3.5: Historiske måledata
Høringsnotat - august 2014
− Side 31 og 32, høringspunkt 47 og 49: Kapitel 3.5: Historiske måledata
Høringssvarene og den efterfølgende behandling i høringsnotaterne har ikke medført ændringer i forhold til det, der var i høring. Baggrunden for fastholdelsen af metodevalget
beskrives i nedenstående.
C. Baggrunden for metodevalg
Indledningsvist skal det nævnes, at det skelnes mellem:
1. Timedata: Kundens historiske elforbrug time for time. Adgangen til timedata forudsætter, at der er installeret en fjernaflæst elmåler. Der indføres pr. 1. oktober 2015 krav om,
at kunden i en tilbudsfase alene kan give adgang til historiske timedata ved brug af elektronisk samtykke via Nem ID.
2. Årsforbrug: Én samlet værdi. Adgangen til årsforbruget i en tilbudsfase vil pr. 1. oktober 2014 være som i dag, dvs. et mundtligt samtykke vil være tilstrækkeligt.
Kundestyret dataadgang er i forskrift H1 defineret således: Hvor kunden ved elektronisk
samtykke via Nem ID giver en aktør eller tredjepart adgang til at indhente stam- og måledata om kunden i DataHub.
70. Som nævnt vurderer sekretariatet på den baggrund, at de anmeldte metoder i
forskrifterne H1 og H3 kan godkendes, dog med visse forbehold til forskrift H1’s
metoder og med visse kommentarer til de øvrige metoder
1.1. Forbehold til metoder i H1 om skift af elhandelsvirksomhed, flytning mv.
81. Der er anmeldt 25 metoder i H1, der hovedsagelig skyldes hidtidige erfaringer
med datahubben og ellers sker som følge af engrosmodellen eller som følge af
forsyningspligtens ophævelse og leveringspligtens indførelse.
82. Sekretariatet finder, at der bør tages forbehold for følgende metoder i H1:
83. Metode 1, hvoraf det bl.a. følger: Kun aktuel elhandelsvirksomhed kan – uden
Nem ID - få adgang til forventede og seneste årsforbrug.
Side 33/56
Side 34/56
84. Således er der en begrænsning for alle andre end aktuel elhandelsvirksomhed i
adgangen til historiske timedata. Begrænsningen er indsat af databeskyttelseshensyn – hensyn til det såkaldte ”privacy by design” - som Energinet.dk skal respektere, jf. lovbemærkningerne elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 7:
Udviklingen af datahub’ens funktionalitet i retning af flere informationer
af nærmere personlig interesse vil derfor ske i respekt for principperne om
»privacy by design«, som datahub’en og Energinet.dk’s forskrifter vedrørende anvendelsen af datahub’en løbende skal indarbejde.
85. Branchen har hertil bemærket, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke kan hentes historiske data i tilbudsfasen uden kundens aktivering af Nem-ID, se pkt. 49 i
Energinet.dk’s høringsnotat af august 2014.
86. Sekretariatet vurderer, at metoden umiddelbart har diskriminerende karakter.
Hertil bemærker Energinet. dk, at det er en generel ændring af dataadgangen, der
påvirker alle aktører, der ikke allerede er registreret som elhandelsvirksomhed på
målepunktet.
87. Sekretariatet kan ikke vurdere om hensynet til privacy by design kan tilgodeses
på anden måde, men tager til efterretning, at Energinet.dk har afvejet flere muligheder, og finder denne løsning – trods den umiddelbare diskriminerende karakter som mest sikker og uden at være uforholdsmæssig besværlig for den løbende kundehåndtering. Om datasikkerhed i øvrigt se særskilt afsnit herom nedenfor.
88. Metode 2, hvoraf det bl.a. følger: Elhandelsvirksomheden har adgang til historiske timedata 3 år tilbage, dog kun for den periode virksomheden har haft kunden.
89. Det følger af lovbemærkningerne til § 72 a, stk.5, forpligtelsen til at oplyse om
historisk årsforbrug skal opfyldes, uanset om forbrugeren har skiftet elhandelsvirksomhed i perioden. Forpligtelsen påhviler den elhandlesvirksomhed, der udsteder fakturaen til forbrugeren.
90. Dansk Energi anfører til metoden, at flere aktører peger på det vigtige i adgangen til data af hensyn til den informative elregning - Også en adgang ud over den
periode hvor kunden havde nuværende elleverandør.
91. Energistyrelsen oplyser, at udkast til Energisparebekendtgørelse fortsat drøftes.
92. Til Dansk Energi bemærker Energinet.dk, at uanset hvordan spørgsmålet vil
blive reguleret nærmere i den kommende Energisparebekendtgørelse, så vil eventuelle tilpasninger alene angå datahubbens funktionalitet, og ikke forskrift H1.
93. Energinet.dk oplyser, at hovedformålet med den funktionalitet, der udvikles i
DataHub, er at opfylde de krav, der er i lovgivning og forskrifter. Indenfor rammerne af disse foretages en række tekniske og funktionelle valg. Dette sker i tæt
samarbejde med branchen, men også med Energinet.dk’s løbende vurdering af
økonomi og implementeringskonsekvenser ift. de konkrete ønsker fra branchen. I
sidste ende er det dermed Energinet.dk’s ansvar at sikre, at de konkrete funktionelle løsninger i DataHub kan fungere i overensstemmelse med lovens rammer.
94. Sekretariatet bemærker, at Energitilsynet alene godkender metoder i de forskrifter, som Energinet.dk udsteder med baggrund i de funktionaliteter, der er fastlagt af Energinet.dk.
95. På den baggrund har sekretariatet ikke yderligere bemærkninger.
96. Metode 3, hvoraf det bl.a. følger: Nye elhandelsvirksomheder kan få adgang til
forventet forbrug og seneste årsforbrug alene efter samtykke – uden Nem ID, mens
mæglere og andre tredjeparter kun kan få adgang med Nem ID.
97. Spørgsmålet om kvaliteten af de udtræk tredjeparter, herunder mæglere, kan få
er ikke adresseret. Sekretariatet har modtaget henvendelse fra en mægler, der påpeger, at adgangen til måledata er blevet mere kompliceret for mæglere efter implementeringen af datahubben. Tidligere, da data skulle hentes hos netvirksomhederne, kunne en mægler hente oplysninger om timeforbrug via selvbetjening på
netvirksomhedens portal (men der var forskelle fra netvirksomhed til netvirksomhed), og data kunne hentes 4 år tilbage. Forbruget kunne vises i en graf for en måned ad gangen, som kunne downloades i excel og for flere aftagenumre på én gang
(storkunder har typisk flere aftagenumre).
98. Såfremt samme data skal trækkes fra datahubben skal man ifølge oplysninger
fra Energinet.dk trække måledata pr. aftagenummer og data kan ikke downloades
samlet til excel.
99. Sekretariatet bemærker, at mæglere og andre tredjeparter vil få en yderligere
begrænsning i adgangen med den nye metodes krav om Nem ID.
100. Energinet.dk begrunder metodevalget med henvisning til datasikkerhed, og
tilføjer, at der samtidig indføres en ny metode (nr. 7), hvorefter et anmeldt leverandørskift fremover skal ledsages af kundens cpr/cvr. Storkunder med flere aftagenumre, der er leverandørskiftet efter 1. marts 2016, vil herefter kunne fremsøge
samlede måledata i datahubben. Fremsøgningen af målepunktet (ikke data) bliver
dermed ifølge Energinet.dk forbedret. Energinet.dk præciserer i denne sammenhæng, at der har været afholdt møde med interessenterne om Nem-ID løsningen,
heriblandt mæglerne, og at de fremmødte ikke udtrykte utilfredshed med funktionaliteten af den valgte løsning.
Side 35/56
Side 36/56
101. Sekretariatet har på den baggrund ikke flere bemærkninger.
102. Metode 7, hvoraf det bl.a. følger: krav om indberetning af kundens cprnummer eller virksomhedens cvr-nummer, når en elhandelsvirksomhed overtager
en ny kunde.
103. Energistyrelsen oplyser, at kravet om CVR-numre også vil blive indarbejdet i
SKATs regulering af indbetaling af energiafgifter. Kravet om CVR er således
hjemlet i SKAT’s regulering.
104. Energinet.dk oplyser, at virksomhedens behandling af CPR-numre sker i
overensstemmelse med persondataloven, herunder persondataloven, jf. § 5, stk. 2 i
persondataloven, hvorefter behandlingen skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål. Kravet om videregivelse af CPR-numre til datahubben er ifølge Energinet.dk indført for at sikre mod fejlagtige leverandørskift. Energinet.dk har endvidere oplyst, at hvis en kunde nægter at oplyse sit CPR-nummer, så kan kunden
ikke skifte elhandelsvirksomhed, men kunden må forblive hos sin eksisterende
elhandelsvirksomhed.
105. Datatilsynet har haft forskrift H1 til høring, og har kun haft få bemærkninger
hertil, se Energinet.dk’s høringsnotater af henholdsvis februar 2014, s. 6-7, og af
august 2014, s. 37.
106. På den baggrund har sekretariatet ingen bemærkninger.
107. Metode 8, hvoraf bl.a. følger, at: Den nye elhandelsvirksomhed kan, hvis
virksomheden er uenig i kundens påstand om et fejlagtigt skift, forhindre kunden i
at forblive hos sin nuværende leverandør.
108. Ifølge Energinet.dk kan kundens indsigelse mod et skift ikke få opsættende
virkning. Med ”stopknappen” kan kunderne forsøge at stoppe processen i datahubben og blive tilbageført til den oprindelig elhandelsvirksomhed, og er elhandelsvirksomheden enig eller forholder virksomheden sig passivt så tilbageføres
kunden. Hvis ikke, fastholdes skiftet, og processen må afklares civilretligt mellem
kunden og den nye elhandelsvirksomhed. Denne proces skals ses i tillæg til de
almindelige gældende regler om fortrydelsesret for private kunder.
109. Kunden har imidlertid fortsat i følge Energinet.dk - som hidtil - mulighed for
at kontakte Energinet.dk telefonisk eller via Energinet.dk’s hjemmeside, hvorefter
Energinet.dk tager direkte kontakt til den elhandelsvirksomhed og anmoder om
dokumentation for kundens accept af skiftet.
110. Sekretariatet bemærker hertil, at kendskabet til datahubben på kundeniveau i
forvejen er minimal. Et system, hvor kunden automatisk forbliver hos en elhan-
delsvirksomhed, trods sin indsigelse, når virksomheden ikke er enig i kundens
indsigelse, indikerer ikke umiddelbart, at der er en yderligere mulighed via telefonkontakt til Energinet.dk.
111. Energinet.dk bemærker hertil, at praksis viser, at den nye elhandelsvirksomhed ofte frigør kunden for forpligtelsen.
112. Energistyrelsen7 er imidlertid ikke umiddelbart afvisende over for at indføje
en bestemmelse herom i bekendtgørelsen. I givet fald er der ikke tale om en metode, som tilsynet skal godkende.
113. Sekretariatet har på den baggrund ikke for nuværende yderligere bemærkninger, men vil vende tilbage til tilsynet med notat om godkendelse af en metode for
”stopknappen”, såfremt den kommende regulering i medfør af den ventede reviderede forbrugerbekendtgørelse, ikke afklarer spørgsmålet helt.
114. Metode 11, hvoraf det bl.a. følger: En sekundær tilflytning bliver overskrevet, hvis der anmeldes tilflytning af en ny lejer.
115. Metoden har ikke givet anledning til bekymring i Energinet.dk’s høringsproces, og bekymringen angår rettelig ikke selve metoden, men derimod bestemmelsen i loven, som søges nærmere gennemført med metode 11. Det drejer sig om en
nærmere gennemførelse af § 6 c, hvorefter udlejer (ejer) skal betale for elforsyningen, såfremt lejligheden står tom, og der ikke er indgået anden aftale.
116. I fortsættelse heraf anfører Dansk Energi, at sekundær tilflytning kan medføre, at udlejer bliver bundet af en aftale i strid med den lovbestemte fortrydelsesret,
jf. Notat fra Dansk Energi af den 22. oktober 2014.
117. Energinet.dk bemærker hertil, at det funktionalitetsmæssigt altid kan lade sig
gøre at gennemføre en tilflytning 15 arbejdsdage bagud for privatkunder (skabelon- og fleksafregnede kunder).
118. Det følger af Elforsyningslovens § 6 c, stk. 7, at ejeren af ejendommen skal
betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til den pris, som følger af § 72
f, dvs. svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde,
hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet. Ejeren skal betale fra det tidspunkt, hvor den opsagte lejeaftale udløber, og
indtil henholdsvis påbegyndelse af levering til ejerne af ejendommen i henhold til
hidtidig kontrakt, påbegyndelse af levering i henhold til en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt.
7
Møde i Energistyrelsen den 15. januar 2015.
Side 37/56
Side 38/56
119. Sekretariatet antager, at lovgiver med denne bestemmelse ikke har reguleret i
strid med den lovbestemte fortrydelsesret.
120. Sekretariatet har på den baggrund ikke yderligere bemærkninger.
121. Metode 15, hvoraf det bl.a. følger: Udlejer kan tvangsflyttes til den forsyningspligtige elhandelsvirksomhed, når et målepunkt bliver uden kunde ved en
lejers fraflytning. I givet fald startes en proces op i forhold til udlejer.
122. Sekretariatet bemærker, at der ikke er tale om en metode, men om gengivelse
af førnævnte § 6 c i loven, hvorfor sekretariatet ikke finder, at der er tale om en
metode til godkendelse.
123. Metode 18, hvoraf det bl.a. følger: Elhandelsvirksomheden skal sende meddelelse om leveranceophør af aftale til kunden senest 15 arbejdsdage før leveranceophøret. Meddelelsen skal indeholde information om ophørsdatoen og frist til at
finde ny elhandelsvirksomhed.
124. Energinet.dk oplyser, at anmeldelsen af metode 18 trækkes tilbage, så snart
Energistyrelsen har gennemført bestemmelsen i lovgivningen. Energistyrelsen
oplyser, at styrelsen er ved at undersøge mulighederne.
125. Sekretariatet finder derfor, at en vurdering af denne metode må afvente Energistyrelsens undersøgelser, hvorfor en eventuel godkendelse af metoden må afvente. Så snart lovgivningen er afklaret, vurderer sekretariatet, at en eventuel metode
kan vurderes og eventuelt godkendes på sekretariatsniveau.
1.2. Kommentarer til metoderne i H3
126. Der er anmeldt 13 metoder i H3, som er en ny forskrift om markedsreglerne
for afregning af engrosydelser og om afgiftsforhold mellem Energinet.dk, netvirksomheden og elhandelsvirksomheden.
127. Branchen har stort set ikke haft bemærkninger til de anmeldte metoder i H3,
jf. høringsafsnittene i Energinet.dk’s anmeldelsen af de 9 metoder i H3. De fleste
bemærkninger angik præciseringer, som Energinet.dk har efterkommet. Sekretariatet har som nævnt drøftet anmeldelserne på en række møder med Energinet.dk,
og forstår herefter, at de øvrige høringssvar efterfølgende enten er afklaret med
Dansk Energi eller angår forhold, som i forvejen var gældende i henhold til praksis.
128. Sekretariatet har på den baggrund ingen bemærkninger til H3.
1.3. Særligt om datasikkerhed
116. EU-kommissionen bemærker i en meddelelse af 13. oktober 2014, at datatrafikken vil stige betydeligt i de intelligente net, og at de nationale reguleringsmyndigheder eller medlemsstaterne skal fastlægge klare procedurer for datahåndtering for at sikre privatlivets fred, forbrugernes sikkerhed og en ikkediskriminerende adgang, jf., COM (2014) 634 om ” Fremskridt med hensyn til
gennemførelsen af det indre marked for energi”.
117. Sekretariatet bemærker, at der på EU-plan synes at være en stigende interesse
for spørgsmålet om datasikkerhed i forbindelse med implementeringen af det indre
elmarked.
118. Spørgsmålet om datasikkerhed er ikke reguleret af elforsyningsloven, og
tilsynet hermed henhører i udgangspunktet under Datatilsynet, men i lovbemærkningerne til elforsyningsloven anføres, at udviklingen af datahubbens funktionalitet i retning af flere informationer af nærmere personlig interesse skal ske i respekt
for principperne om »privacy by design«, som datahubben og Energinet.dk’s forskrifter vedrørende anvendelsen af datahubben løbende skal indarbejde.
119. Sekretariatet har været i dialog med Datatilsynet i spørgsmålet om tilsynet
med »privacy by design« og i den forbindelse tillige i spørgsmålet om tilsyn med
sikring af virksomheders data. Sekretariatet forstår på Datatilsynet, at Datatilsynet
ikke har kompetence til at føre tilsyn med virksomhedsfølsomme oplysninger,
medmindre de samtidig er personfølsomme. Da de fleste elhandelsvirksomheder er
organiseret som A/S e.l. og således ikke er personrelaterede, og da virksomhedsfølsomme oplysninger i øvrigt ikke i udgangspunktet kan betegnes som personfølsomme, forstår sekretariatet, at Datatilsynet ikke fører tilsyn hermed. Datatilsynet
fører alene tilsyn med kundernes data, som kan betegnes som personfølsomme, og
til en vis grad med personfølsomme data i personligt ejede virksomheder eller i I/S
ejede virksomheder.
118. Sekretariatet vurderer, at Energitilsynet skal føre tilsyn - ikke med datahubben og den valgte funktionalitet - men med de betingelser, som Energinet.dk stiller
for brugernes adgang til at benytte datahubben, jf. lovens § 73 a, stk. 1:
§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.
119. Med den gældende lovgivning, kan et leverandørskift alene ske via kommunikation med datahubben. Der er således ikke mulighed for at gennemføre leverandørskift uden om datahubben.
120. Energilovgivningen stiller imidlertid ikke som sådan krav om, at Energinet.dk skal omgærde virksomhedsfølsomme oplysninger med samme eller lignende sikkerhed, som er gældende for personfølsomme oplysninger. Der gælder imidlertid et krav i følge lovbemærkningerne om, at Energinet.dk skal leve op til kon-
Side 39/56
Side 40/56
ceptet om "privacy by design". Dette krav gælder i følge Energinet.dk såvel person- som virksomhedsfølsomme oplysninger. I datatilsynet, indebærer konceptet
om "privacy by design", at der stort set gælder samme sikkerhedskrav til virksomhedsfølsomme oplysninger i datahubben som efter gældende regler om persondata,
men håndhævelse af "privacy by design - konceptet" falder ikke ind under datatilsynets kompetence. Sekretariatet forstår herefter, at heller ikke "privacy by design
- konceptet" således giver Datatilsynet kompetence til at føre tilsyn med, at virksomhedsfølsomme oplysninger håndteres sikkert i datahubben.
121. På den baggrund bemærker sekretariatet til Energitilsynet, at spørgsmålet om
virksomhedsfølsomme oplysninger ikke falder ind under Datatilsynets kompetence, men at Energinet.dk i følge energilovgivningen om datahubben er forpligtet til
at omgærde disse oplysninger med en sikkerhed, der følger af konceptet om privacy by design. Det er således Energinet.dk, der i valget af funktionalitet skal sikre at
virksomhedsfølsomme oplysninger i datahubben er tilstrækkeligt sikrede. Sekretariatet bemærker, at Energitilsynet ikke har kompetence til at føre tilsyn med funktionaliteten – kun med de priser og betingelser, som Energinet.dk fastsætter. Det er
i sidste ende Energinet.dk’s ansvar at sikre, at funktionaliteterne i datahubben kan
fungere i overensstemmelse med lovens rammer.
122. De betingelser, som Energinet.dk opstiller for brugen af datahubben skal
herefter afspejle disse sikkerhedskrav. Da Energitilsynet ikke har ekspertisen inden for sikring af data, bemærker sekretariatet endvidere, at Energitilsynet lægger
til grund, at Energinet.dk har valgt den mest hensigtsmæssige funktionalitet. Vurderingen af eventuelle betingelser, som følge af den valgte funktionalitet, vurderes
herefter efter samme principper, som i øvrigt er gældende for Energitilsynets virke, dvs i korthed, om adgangsbetingelserne kan betegnes som rimelige, gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende, idet hensynet til lovens formål og til
formålet med Energinet.dk samtidig inddrages, hvor det måtte være relevant, dvs
særligt hensynet til forbrugeren og konkurrencen på markedet. Energitilsynet fører
således ikke som sådan tilsyn med, at sikringen af virksomhedsfølsomme data er
tilstrækkelig.
123. Endelig bemærker sekretariatet om datasikkerhed, at der med de anmeldte
metoder i H1 om skift af elhandelsvirksomhed og forskrift I om stamdata, er indført en ny bestemmelse, hvorefter elhandelsvirksomheden skal indberette CVR og
CPR til datahubben ved leverandørskift. Energinet.dk oplyser, som ovenfor nævnt
i relation til metode 7 i H1, at elhandelsvirksomheden behandler CPR- og CVRnumre i overensstemmelse med persondataloven, herunder § 5, stk. 2.
124. Endeligt bemærker sekretariatet, at Energistyrelsen har oplyst, at det forventes, at kravet om oplysning af CVR vil følge af SKAT’s regulering.
2. Orientering om gennemgang af de anmeldte detailmarkedsforskrifter
125. Energinet.dk har som nævnt anmeldt 6 måler- og markedsforskrifter på detailområdet: D1 om afregningsmåling, F1 om EDI-kommunikation, H1 om skift af
elhandelsvirksomhed, H2 om skabelonafregning, H3 om afregning af engrosydelser og afgiftsforhold samt forskrift I om stamdata. Derudover har Energinet.dk
anmeldt ”Vilkår for elhandelsvirksomheders betaling af ydelser fra Energinet.dk
og sikkerhedsstillelse”.
126. Sekretariatet har gennemgået de anmeldte forskrifter med særligt fokus på at
give en opfølgning på udeståender fra Energitilsynets seneste afgørelse af den 29.
januar 2013 om metoder og gennemgang af forskrifterne samt de kriterier, som
blev fastlagt ved Energitilsynets afgørelse den 17. december 2007 (den såkaldte
tjeklistegennemgang).
127. Sekretariatet har koncentreret gennemgangen med udgangspunkt i de nye
regler som følge af engrosmodellen og de nye regler om ophævelse af forsyningspligten m.m. Derudover har Sekretariatet skelet til Justitsministeriet vejledning om
lovkvalitet, som også er relevant i forhold til opbygningen af administrative forskrifter. Sekretariatet fremhæver på den baggrund særligt de problemstillinger,
som gennemgås nedenfor:
2.1.problemstillinger vedrørende forståelsen af visse bestemmelser i de enkelte
forskrifter
2.2. generelle problemstillinger om definitioner, hjemmelshenvisninger, korrekt
gengivelse af loven, sanktioner, herunder uklart sprog, lovteknik samt fravigelser
fra NordREG’s anbefalinger.
128. Sekretariatet bemærker særligt, at der ikke herved tilsigtes en fuldstændig
gennemgang af bestemmelserne i de 6 forskrifter, og således heller ikke er tale om
en fuldstændig kvalitetssikring af lovtekniske forhold o.l.
2.1 Problemstillinger vedrørende forståelsen af visse bestemmelser:
Afregningsmåling: Vejledende – retligt bindende regler.
129. I D1 om afregningsmåling giver Energinet.dk en vejledning om, hvornår der i
henhold til loven kan ske fælles måling af et produktionsanlæg, herunder solcelle
anlæg. Det fremgår således af D1, jf. afsnit 7.4, at fællesmåling af produktionsanlæg kun kan ske, hvis anlæggene hører under samme værk og afregnes efter ens
regler.
130. Da spørgsmålet om fællesmåling er afgørende for afregning af pristillæg,
finder sekretariatet, at Energinet.dk herved giver vejledning om lovstof i et afsnit i
Side 41/56
Side 42/56
D1, der i øvrigt handler om form og indhold af indberetning af måledata for direkte tilsluttede anlæg.
131. Sekretariatet finder, at det her ikke fremgår tilstrækkeligt klart af D1, at afsnittet om fælles måling angår vejledning af lovstof.
132. En solcelleejer, vil fx herefter være i tvivl om, hvor han skal rette en eventuel
klage over afregning af pristillæg. Spørgsmålet om fælles måling eller ej i relation
til pristillæg afgøres efter bekendtgørelse nr. 1445 af den 13. december 2013 om
pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller, og skal således rettes ril Energistyrelsen (ikke til Energinet.dk, jf. D1, hvorefter Energitilsynet er klage instans).
Ved leveranceophør slettes kunden – lovens frister skal kunne rummes
133. Forskrifterne, herunder tillige metoderne, gengiver i vidt omfang lovens og
bekendtgørelsers krav. Den nærmere regulering i forskrifterne angår herefter som
oftest fastsættelse af frister i forhold til indberetning til datahubben. Loven indeholder visse bestemmelser om varslingsfrister i forhold til kunderne, fx om leveranceophør. Sekretariatet har derfor ved sin generelle gennemgang haft fokus på
dette forhold.
134. Fx findes der frister i:
•
•
•
§ 6 b, stk. 5 om, at elhandelsvirksomheden efter varsel kan hæve aftale om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, hvis sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden
fastsat frist
§ 6 c om at ejeren af en ejendom skal betale for elektricitet til et aftagenummer, der forsyner
ejendommen eller dele heraf samt (mindst 5 hverdage)
§ 72 d, stk. 1 om elhandelsvirksomhedens betaling for netvirksomheders og Energinet.dk’s
ydelser. (14 dage før, dog tidligst 25 dage efter ult. måneden)
135. Energinet.dk har oplyst, at der er taget højde for lovens frister. Fx den skæringsdato som er angivet i relation til leveranceophør i H1, kapitel 7, ad 2), hvor
fristen er 60 kalenderdage og senest 3 arbejdsdage inden den ønskede skæringsdato i datahubben. Det er således Energinet.dk’s vurdering, at den af virksomheden
fastsatte frist i henhold til § 6 b, stk. 5, aldrig vil være mere end 60 kalenderdage.
136. Sekretariatet lægger Energinet.dk’s vurdering til grund, og Sekretariatet har
herefter ikke yderligere bemærkninger.
Stikprøvekontrol af fejlagtige og annullerede leverandørskift - opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013
137. Sekretariatet vurderede i pkt. 157 i den seneste afgørelse i 2013 under henvisning til den på daværende tidspunkt ventede ændring af forbrugerbekendtgørelsen, at stikprøver måtte anses som tilstrækkelige til imødegåelse af fejlagtige leverandørskifte. Sekretariatet bemærkede dog, at stikprøvemetoden burde tages op til
revurdering, såfremt udviklingen skulle tilsige dette og senest i forbindelse med
tilsynets behandling af de ventede ændrede forskrifter som følge af engrosmodellens ikrafttræden.
138. Energinet.dk har indsendt månedlige rapporter med opgørelse over antallet og
karakteren af eventuelle fejlagtige skift, og på hvilket grundlag de er fundet, dvs.
enten via den simple stikprøve eller som resultat af kundens eller elhandelsvirksomhedens ønske om tilbageføring til den oprindelige elhandelsvirksomhed. Det
fremgår endvidere, at Energinet.dk overvåger alle aktørers fejlagtige leverandørskift, og kontakte aktører med uacceptabel høj fejlrate.
139. Energinet.dk har evalueret stikprøverne og overvågningen i 2013, og konkluderer, at elhandelsvirksomhederne i løbet af 2013 har fået styr på processen og
vurderer at kunderne tydeligt er vidende om, at der er indgået en aftale. Dette underbygges af, at Energinet.dk kun har få kundehenvendelser om, at kunden er
uenig i et anmeldt leverandørskifte. Energinet.dk har via hjemmesiden givet kunder mulighed for at melde et fejlagtigt skift – en såkaldt stopknap, jf. ovenfor i
sagsfremstillingen.
Fiktive CPR-numre – balanceret afvejning
140. Såfremt kunden ikke har et CPR- nummer, kan elhandelsvirksomheden ifølge
forskrift I og H1 gennemføre leverandørskift ved brug af fødselsdato efterfulgt af
et fiktivt CPR-nummer. Det er alene de sidste 4 cifre, som er fiktive. Energinet.dk
oplyser, at det således alene er i de tilfælde, hvor kunden ikke har et dansk CPRnummer, at reglen om fiktive CPR-numre kan anvendes, dvs. typisk herboende
udlændinge uden CPR-numre.
141. Kravet om registrering af CPR-nummer står i kapitel 4.1 i forskrift I om
stamdata. Det fremgår heraf, at der skal registreres CPR-nr. for privatpersoner.
Elhandelsvirksomheden skal udfylde CPR-nr. med et fiktivt CPR-nr., såfremt privatpersonen ikke råder over et dansk CPR-nr.
142. Dansk Energi har i deres høringssvar8 påpeget, at det er uheldigt at anvende
fiktive numre (dummy-værdier), da kunderne således skal huske fiktive CPRnumre. Energinet.dk oplyser, at anvendelse af fiktive CPR-numre er nødvendigt
8
Se Høringsnotat fra august 2014, punkt 137 og 66.
Side 43/56
Side 44/56
for at sikre markedets effektivitet, herunder at leverandørskift kan gennemføres fx
for herboende udlændinge.
143. Sekretariatet tager til efterretning, at Energinet.dk med denne afgørelse har
afvejet hensynet til at beskytte forbrugerne mod fejlagtige skift op mod den effektive gennemførelse af markedet. Sekretariatet har ikke yderligere bemærkninger
forudsat, at Energitilsynet godkender metode 7 i H1, hvorefter Energinet.dk kan
kræve CPR-numre indberettet til datahubben ved leverandørskift.
Webaccesskode – opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013:
144. Sekretariatet bemærkede i den seneste afgørelse om metoder og gennemgang
af forskrifter, at det er Energinet.dk, som har det driftsmæssige ansvar for at vedligeholde den såkaldte webaccesskode, jf. pkt. 218-220 i vurderingen i tilsynets
afgørelse af 29. januar 2013:
218.Efter genanmeldelsen den 18. september 2012, har Dong Energy Eldistribution under
Energinet.dk’s høring anført til forskrift I, at det er uklart, hvem der har ansvaret for at
vedligeholde den såkaldte webacceskode. Energinet.dk bemærker hertil, at koden tildeles
maskinelt af datahubben, og at leverandøren har ansvaret for at gøre koden tilgængelig for
sine kunder på sin markedsportal.
219.Sekretariatet lægger herefter til grund, at Energinet.dk har det driftsmæssige ansvar
for at vedligeholde koden.
220.Idet sekretariatet lægger til grund, at Energinet.dk er indstillet på at tilpasse forskrift I,
såfremt erfaringer fra branchen viser behov herfor, har sekretariatet ikke yderligere bemærkninger til denne forskrift.
145. Webaccesskode tildeles automatisk fra datahub til alle forbrugs- og produktionsmålepunkter, jf. afsnit 4.2 i forskrift I om stamdata. Elhandelsvirksomheden er
ansvarlig for at videreformidle webaccesskoden til kunden. Koden bruges af kunden til gennem elhandelsvirksomhedens hjemmeside at få adgang til kundeportalen. Via kundeportalen kan kunden se de oplysninger, som er registreret i datahub
for kundens målepunkt for den periode, hvor kunden har været tilknyttet målepunktet.
146. Energinet.dk oplyser, at erfaringer med branchen viser ikke behov for yderligere tilpasninger.
147. Sekretariatet har herefter ikke flere bemærkninger til spørgsmålet om ansvaret for at vedligeholde koden.
2.2 Generelle problemstillinger på tværs af de enkelte forskrifter:
Definitioner - opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013:
148. Energitilsynet fandt det kritisabelt, at en definition blev formuleret forskelligt
fra lovens definition af samme begreb, jf. pkt. 19 i den seneste afgørelse om metodegodkendelse og gennemgang af forskrifter fra den 29. januar 2013. Energinet.dk
blev derfor opfordret til at rette op på definitionerne senest i forbindelse med den
næste revision af forskrifterne.
149. Energinet.dk har redegjort for, hvilke definitioner, der afviger fra lovens definintion.Det drejer sig om tre definitioner: elhandelsvirksomhed, som Energinet.dk kalder elleverandør, forsyningspligtig virksomhed, som Energinet.dk kalder
forsyningspligtig elleverandør samt definitionen af netområde.
150. For eksempel definerer elforsyningsloven i § 5, nr. 5 en elhandelsvirksomhed, som en virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
151. For at illustrere forskellen mellem elforsyningslovens definitioner og Energinet.dk’s definition af samme begreb gengiver Sekretariatet Energinet.dk’s definition af begrebet elleverandør. En elleverandør defineres her som en virksomhed,
der:
1) er optaget af Energinet.dk som elleverandør i datahubben og
2) - sælger el til kunder og sikrer varetagelsen af balanceansvaret for målepunktet
eller
– køber el af producenter og sikrer varetagelsen af balanceansvaret for målepunktet.
152. Energinet.dk har oplyst, at de tre afvigelser fra elforsyningslovens definitioner skyldes, at Energinet.dk’s definitioner dækker et bredere anvendelsesområde.
En direkte gengivelse af elforsyningslovens definitioner vil derfor efter Energinet.dk’s vurdering ikke i tilstrækkelig grad være dækkende i forhold til forskrifternes anvendelsesområde.
153. Sekretariatet har lagt vægt på, at der i højere grad end tidligere er sket en
ensretning af definitionerne mellem forskrifterne og elforsyningsloven.
154. Sekretariatet vurderer dog, at der skal være tungtvejende grunde før, at Energinet.dk bør anvende definitioner, som er forskellige fra lovens definition af samme begreb. Sekretariatet har herunder lagt vægt på, at det fortsat kan give anledning til forvirring og unødige klagesager, at det samme begreb benævnes forskelligt i henholdsvis elforsyningsloven og Energinet.dk’s forskrifter. Sekretariatet
finder ikke, at Energinet.dk har anført tilstrækkelige tungtvejende grunde for,
hvorfor de tre definitioner afviger fra lovens definition af samme begreb og finder
Side 45/56
Side 46/56
det derfor kritisabelt, at der fortsat er definitioner i forskrifterne, som er forskellige
fra lovens definition af samme begreb.
155. Sekretariatet vurderer på den baggrund, at Energinet.dk bør benytte de samme definitioner som loven, når det drejer sig om det samme begreb. Sekretariatet
opfordrer fortsat Energinet.dk til at bruge de samme definitioner i Energinet.dk’s
forskrifter, som fremgår af elforsyningsloven.
Præcise hjemmelshenvisninger - opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013:
156. Energitilsynet bemærkede i den seneste afgørelse i pkt.19 samt pkt. 243-244,
at den generelle henvisning til systemansvarsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 ikke var
tilstrækkelig præcis, idet de anmeldte forskrifter var markedsforskrifter og ikke
tekniske forskrifter. Energitilsynet vurderede derfor, at hjemmelsgrundlaget burde
angives med henvisning til § 7, stk. 1 samt det nummer, som er den præcise
hjemmel, eksempelvis § 7, stk. 1, nr. 3 og 4.
157. Energinet.dk har i hver af de anmeldte forskrifter i kapitel 2.2 oplistet på
baggrund af hvilken hjemmel, forskrifterne er udstedt. Energinet.dk har anført, at
forskrifterne er udstedt med hjemmel i § 28, stk. 2, nr. 7, nr. 12 og nr. 13 og § 31,
stk. 2 i elforsyningsloven samt § 7, stk. 1, nr. 3-4 samt § 8, stk. 1, nr. 1-3 i systemansvarsbekendtgørelsen.
158. Vilkår om elhandelsvirksomheders betaling af ydelser er udstedt med hjemmel i § 73 a i elforsyningsloven og § 7, stk. 1, nr. 3 i systemansvarsbekendtgørelsen.
159. Sekretariatet bemærker, at Energinet.dk’s hjemmelshenvisning er blevet præciseret i forhold Energitilsynets seneste afgørelse. Energinet.dk henviser i de anmeldte forskrifter som udgangspunkt til den relevante paragraf, stykke og nummer, eksempelvis § 28, stk. 2, nr. 7 i elforsyningsloven. Imidlertid er der i forhold
til elforsyningslovens § 31, stk. 2 ikke angivet, hvilket nummer/numre i stk. 2,
som der henvises til.
160. Det er sekretariatets vurdering, at de anmeldte forskrifter generelt ligger
indenfor rammerne af de angivne hjemmelsbestemmelser.
161. Samlet finder sekretariatet, at angivelsen af hjemlen i forskrifternes kapitel
2.2 ikke giver anledning til andre bemærkninger end, at henvisningerne til § 31,
stk. 2 bør præciseres yderligere, således at det nævnes, hvilket nummer/numre i §
31, stk. 2, der er hjemmelsgrundlaget.
Korrekt gengivelse af loven
162. Reguleringsudvalget har i deres hovedanbefaling nr. 8 fokus på, at der skal
være adskillelse mellem retligt bindende regler og vejledende regler. Sekretariatet
har i forlængelse heraf haft fokus på, om engrosmodellen er implementeret korrekt
i Energinet.dk’s forskrifter. Gengivelse af loven i forskrifterne vil ofte komme til
udtryk i form af vejledende regler.
163. Sekretariatet har ikke foretaget en fuldstændig kvalitetssikring af forskrifterne, herunder er der ikke foretaget en fuldstændig gennemgang for at sikre mod
fejlagtige gengivelser af elforsyningsloven. Sekretariat har dog i forbindelse med
gennemlæsningen af forskrifterne haft fokus på, om der skulle være fejlagtige
gengivelser af loven. Dette har ikke været tilfældet.
Sanktioner - opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013:
164. Der var fokus på sanktioner i forbindelse med Energitilsynets seneste afgørelse i pkt. 252-292. Sekretariatet fandt, at Energinet.dk fortsat skulle have fokus på
virksomhedens håndtering af sanktioner overfor aktørerne, sikre klarhed om forholdet og for sanktionerne samt have fokus på proportionalitet.
165. Der er fortsat problemstillinger i forhold til sanktioner i forskrifterne. Det
drejer sig som 1) en fejlagtig henvisning til en praksis, som Energitilsynet skulle
have fastlagt i 2000, 2) uklare regler, som medfører, at det er svært for aktørerne at
vide, hvem, der er forpligtet og til hvad de er forpligtet til samt 3) manglende høring af listen over sanktionsbelagte bestemmelser (oversigtsskemaer). Indledningsvis vil sekretariatet dog beskrive de generelle regler omkring sanktioner:
166. Forskrifterne indeholder i kapitel 2.3 et introduktionskapitel til listen over de
sanktionsbelagte bestemmelser, og derudover er der et kapitel (sidst i forskrifterne), som beskriver den nærmere proces ved manglende overholdelse af forskrifterne, Fx kapitel 11 i forskrift D1 om afregningsmåling. Kapitlet i slutningen af forskrifterne indeholder to oversigtsskemaer, som gentager de regler i forskrifterne,
der er sanktioneret i medfør af elforsyningsloven (oversigt 1) og i medfør af anden
lovgivning (oversigt 2). De to lister over sanktioner (oversigtsskemaer) angiver,
hvem der er forpligtet (pligtsubjekt), samt hvilken bestemmelse reglen er sanktioneret på baggrund af.
167. Energinet.dk kan sanktionere overtrædelse af forskrifterne med:
•
Hel eller delvis udelukkelse (afregistrering) af at gøre brug af Energinet.dk’s ydelser, hvis brugere groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i § 31, stk. 2 i elforsyningsloven, indtil vilkåret er opfyldt
(gælder alle aktører, jf. § 31, stk. 3).
Side 47/56
Side 48/56
•
•
•
Ved at give meddelelse til Energitilsynet om netvirksomheders manglende
overholdelse af målerforskrifter (gælder kun netvirksomheder, jf. § 22,
stk. 2)
Orientering til Klima-, Energi- og Bygningsministeren om en netvirksomheds tilsidesættelse af vilkår for adgangen til ydelser, såfremt disse vilkår
vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, jf. § 31, stk. 2 i elforsyningslov nr. 633 fra den 16. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeren kan derefter overveje, om der er grundlag for hel eller delvis inddragelse af netvirksomhedens bevilling.
I forhold til ”vilkår om elhandelsvirksomheders betaling” fremgår det, at
såfremt disse vilkår ikke bliver opfyldt af elhandelsvirksomheden, kan
Energinet.dk afbryde sin ydelse til elhandelsvirksomheden og overføre elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder, jf.
elforsyningslovens § 72d, stk. 3.
1) Forkert gengivelse af Energitilsynets praksis:
168. Sekretariatet finder, at det bero på en fejl i det generelle kapitel om sanktioner, fx kapitel 11 i forskrift D1 om afregningsmåling, når Energinet.dk henviser til
Energitilsynets praksis i forhold misligholdelse af forpligtelser og fastsættelse af
tidsfrister i et efterfølgende rykkerforløb. Her står:
I forbindelse med åbningen af elmarkedet i Danmark (i 2000) besluttede
Energitilsynet, at vurderingen af om en virksomhed groft eller gentagende
tilsidesætter sin forpligtelser i praksis skal håndteres ud fra en processuel
tilgang.
169. Sekretariatet har ikke umiddelbart fundet belæg herfor, og Energinet.dk har
ikke fundet skriftlig dokumentation herfor, men anfører, at den processuelle tilgang er resultatet af en dialog med Energitilsynet i forbindelse med Elkrafts anmeldelse af de første markedsforskrifter tilbage ved indførelsen af elmarkedet i
2000.
170. Da der således kan findes dokumentation, og da sekretariatet i øvrigt ikke kan
genkende en sådan tilkendegivelse, har Energinet.dk givet tilsagn om at slette denne henvisning.
171. Under forudsætning heraf har sekretariatet ikke flere bemærkninger.
2) Uklart sprog
172. Sekretariatet vurderer, at det i flere tilfælde er svært at læse ud af selve teksten i forskrifterne, hvem der er forpligtet til hvad. Det er i mange tilfælde først i
listen over sanktionsbelagte bestemmelser (oversigtsskemaerne) til sidst i forskrifterne, at aktørerne kan orientere sig om, hvem der er forpligtet på baggrund af en
given regel (pligtsubjekt), og hvilken sanktion, der er for overtrædelse af bestemmelsen. Hertil kommer at det ikke altid klart i selve bestemmelsen, hvad forpligtelsen nærmere går ud på. Det afklarer sanktionsafsnittet heller ikke.
173. Som eksempel på en bestemmelse, hvor det ikke er tydeligt, hvem der er
forpligtet på baggrund af bestemmelen, kan nævnes kapitel 4.2 i forskrift D1om
afregningsmåling, som handler om kontrol af data. Reglen lyder således: I perioden kontrolleres de allerede fremsendte 15/60-værdier af de berørte parter inden
fiksering. Det kan på den baggrund være nødvendigt at korrigere de allerede
fremsendte data. Dette sker efter samme procedurer med hensyn til kontrol af data
før fremsendelse mv. som nævnt i kapitel 4.1. Det fremgår først af oversigtsskema
1, at det både er elhandelsvirksomheden og netvirksomheden, som er forpligtet på
baggrund af denne regel, samt hvilken sanktion, der er for overtrædelse af reglen.
174. Et eksempel på en bestemmelse, hvor det er uklart, hvad der kræves af aktøren, er kapitel 6 i forskrift F1om EDI-kommunikation med datahub. Der fremgår
heraf, at aktøren – identificeret via aktørens GLN nummer eller EIC-nummer –
skal derfor kontakte datahub regelmæssigt og kontrollere, om der er nye meddelelser, der skal hentes eller behandles. Det er ikke nærmere defineret, hvad der
ligger i ordet regelmæssigt. Bestemmelsen er sanktioneret med mulighed for hel
eller delvis udelukkelse af datahub i henhold til elforsyningslovens § 31, stk. 3, jf.
§ 31, stk. 2. Der er således mulighed for, at virksomheder kan miste deres eksistensgrundlag på baggrund af en upræcis regel i forskriften.
175. Sekretariatet har forelagt Energinet.dk spørgsmålet, og virksomheden bemærker hertil, at dette ikke er et problem i praksis. Energinet.dk har ikke defineret,
hvordan regelmæssig kontrol efter nye meddelelser skal forstås, da der er stor forskel på, hvornår en aktør skal hente nye meddelelser i datahub afhængig af virksomhedens størrelse.
176. Energinet.dk udtaler endvidere, at virksomheden hele tiden bestræber sig på
at sikre, at der er et klart og tydeligt sprog i forskrifterne. Endvidere bemærker
Energinet.dk i denne sammenhæng, at virksomheden som følge af Elreguleringsudvalgets9 anbefalinger har igangsat en proces for gennemgang af forskrifterne
med henblik på at sikre en klarere adskillelse mellem de retligt bindende og de
vejledende regler. I fortsættelse heraf anfører Energinet.dk, at de ønsker en dialog
9
El-reguleringsudvalget blev nedsat i september 2012 og har den 1. december 2014 efter to års arbejde afsluttet sit dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor. Udvalget har afleveret 16 hovedanbefalinger og knap 100 vurderinger og anbefalinger til regeringen. I hovedanbefaling nr. 8 anbefaler
udvalget, at der sker en klarere adskillelse med retligt bindende og vejledende regler i Energinet.dk’s forskrifter.
Side 49/56
Side 50/56
med sekretariatet, hvor sekretariatet specificerer de steder i forskrifterne, hvor de
er uklart sprog, passivt sprog m.v.
177. Sekretariatet finder det fortsat uklart, hvori pligten for selskaberne består i
medfør af kapitel 6 i forskrift F1. Sekretariatet anbefaler derfor, at Energinet.dk
præciserer, hvad der skal forstås ved regelmæssig kontrol efter nye meddelelser i
denne situation, herunder særligt fordi en eventuel overtrædelse kan føre til afregistrering, jf. § 31, stk. 2, i elforsyningsloven. Endvidere bemærker Sekretariatet, at
Energinet.dk bør foretage en egentlig lovteknisk gennemgang for at undgå sådanne
uklarheder.
178. Sekretariatet vil henlede Energinet.dk’s opmærksomhed på Justitsministeriets
vejledning omkring lovkvalitet (vejl. nr. 9801/2005), som lægger stor vægt på det
grundlæggende retssikkerhedsprincip om, at lovforslag skal affattes klart, systematisk, let læseligt og pædagogisk. Dette gælder også for opbygning af administrative forskrifter. Det er Sekretariatets vurdering, at forskrifterne ville blive kortere,
og dermed mere overskuelige, såfremt Justitsministeriets vejledning følges tæt.
Endvidere sikrer Justitsministeriets vejledning, at det fremgår klart af teksten i
forskrifterne, hvem der er forpligtet på baggrund af en given bestemmelse. Dette
ville i sidste ende medvirke til at gøre sproget klarere i forskrifterne.
3) Manglende høring af listen med sanktionsbelagte bestemmelser
179. Det er alene det generelle kapitel omkring sanktioner, som har været i høring
hos branchen. Selve listen over sanktionsbelagte bestemmelser (oversigtskemaerne) har ikke været en del af Energinet.dk’s to høringsrunder fra henholdsvis den
11. november til den 13. december 2013 og fra den 8. maj til den 1. juni 2014.
180. Sekretariatet finder det kritisabelt, at oversigtsskemaerne ikke har været en
del af Energinet.dk’s høringsrunder, særligt fordi en høringsrunde forud for vedtagelse af regler er en væsentlig retssikkerheds garanti, og denne høringsrunde bør
derfor indeholde hele det kommende regelsæt, herunder navnlig mulighed for at
orientere sig om sanktioner for overtrædelse af reglerne.
181. Hertil bemærker Energinet.dk, at oversigtsskemaerne, der ifølge Energinet.dk
er en 100% gengivelse af forpligtelserne anført i forskrifterne, vil blive sendt i
høring, inden idriftsættelsen af engrosmodellen.
Sammenfatning angående sanktioner:
182. Sammenfattende vurderer sekretariatet i forhold til sanktioner, at:
•
•
•
henvisningen til Energitilsynets praksis i forbindelse med åbningen af
elmarkedet i 2000 må bero på en misforståelse, og at denne henvisning
derfor må slettes i samtlige forskrifter
”regelmæssig kontrol” bør afklares i kapitel 6 i forskrift F1 om EDIkommunikation, og at
det findes kritisabelt, at de to oversigtsskemaer indeholdende listen over
sanktionsbelagte bestemmelser ikke har været en del af Energinet.dk’s to
forudgående høringsrunder.
Lovteknik, herunder krydshenvisninger, passivt sprog mv.:
(opfølgning på tilsynets afgørelse i 2013 samt skelen til reguleringsudvalget)
183. Sekretariatet bemærkede i den seneste afgørelse i pkt. 249, at Energinet.dk
burde gå krydshenvisninger efter, da fejlhenvisninger kan skabe betydelig uklarhed. Sekretariatet bemærkede desuden i pkt. 250, at passivt sprogbrug i forskrifterne var et forhold, som Energinet.dk fortsat burde have fokus på til forbedring.
184. Sekretariatet bemærker, at Energinet.dk har arbejdet med at begrænse antallet
af krydshenvisninger siden den seneste afgørelse, og der er færre krydshenvisninger mellem forskrifterne end tidligere. Der er dog fortsat krydshenvisninger mellem de enkelte forskrifter, fx i kapitel 7.3 i forskrift F1 om EDI-kommunikation,
hvor der for at finde en definition af arbejdsdage henvises til forskrift D1 og i øvrigt uden at angive at definitionen findes i bilag 3 til D1. Energinet.dk har i nogle
tilfælde lavet præcise henvisninger mellem de enkelte forskrifter, som fx i kapitel
6.2 i forskrift H2 om skabelonafregning., hvor der i forbindelse med ansvaret for
de grundlæggende måledata henvises til kapitel 5.1.1 og kapitel 8.2.1 i forskrift
D1om afregningsmåling.
185. Sekretariatet finder, at henvisninger mellem de enkelte forskrifter bør være
præcise og angive såvel forskrift samt hvor det står i forskriften, fx kapitel og
nummer.
186. Der er desuden flere steder i forskrifterne, hvor der bliver brugt en bred henvisning til elforsyningsloven uden at definere nærmere, hvor præcis i elforsyningsloven, der står noget om den pågældende problemstilling. Fx fremgår det af kapitel
1.36 i forskrift H1om skift af elhandelsvirksomhed, at transmissionsvirksomhed
bliver defineret som: transmissionsvirksomhed, som defineret i Elforsyningsloven uden angivelse af bestemmelsen i loven (§5). Et andet eksempel er kapitel 10.1 i
forskrift D1om afregningsmål, hvoraf det fremgår, at Netvirksomheden kan indsende korrektioner for måledata pr. målepunkt til datahub i en periode på op til 3
år tilbage i tid. Herefter lukkes datahub for modtagelse af korrektioner, medmindre andet følger af lovgivningen. Sekretariatet finder, at en sådan meget bred henvisning bør undgås. Henviser en forskrift til loven, bør det præciseres hvor.
Side 51/56
Side 52/56
187. Hertil bemærker Energinet.dk, at flere af de brede lovhenvisninger er indsat
efter ønske fra branchen og Datatilsynet.
188. Sekretariatet bemærker desuden, at forskrifterne ikke anvender passivt sprogbrug i samme omfang som tidligere, men det er fortsat et forhold ved forskrifterne,
som Energinet.dk bør have fokus på. I kapitel 8.2.1. i forskrift D1 om afregningsmåling fremgår det fx om reglerne for aflæsning, at 1. Ordinær (”periodisk”)
aflæsning skal mindst foretages en gang om året. En periodisk aflæsning kan dog
erstattes af en aperiodisk aflæsning. Det er ikke umiddelbart klart på baggrund af
teksten, hvem der er forpligtet på baggrund af denne regel. Selvom det afklares det
er netvirksomheden i sanktionsoversigt 1 i forskrift D1, finder sekretariatet det
kritisabelt, når det ikke straks fremgår af selve bestemmelsen.
189. Sekretariatet finder, at Energinet.dk fortsat bør arbejde med en lovteknisk
gennemgang af forskrifterne. Energinet.dk bør præcisere forskrifterne for at undgå
uklarheder, herunder at undgå passivt sprogbrug ved fastsættelse af pligter og rettigheder. Derudover bør Energinet.dk undgå meget brede krydshenvisning mellem
forskrifterne samt til elforsyningsloven eller anden lovgivning generelt. Energinet.dk kan i den forbindelse med fordel skele til Justitsministeriet vejledning omkring krav til administrative forskrifter.
190. Endelig bemærker Energinet.dk, som det også er tilfældet for uklart sprog
ovenfor, at de ønsker dialog med sekretariatet for at specificerede steder, hvor der
er brede henvisning. Sekretariatet bemærker hertil, at Energinet.dk og Sekretariatet
op til anmeldelsen løbende har været dialog om forskrifterne og deres udformning,
blandt andet som opfølgning på tilsynets tilkendegivelse i afgørelsen af 29. januar
2013, hvor disse punkter også er fremhævet.
Overensstemmelse med internationale regler og anbefalinger (NordREG):
191. Energinet.dk har i forbindelse med anmeldelsen af forskrifterne angivet, på
hvilke punkter Energinet.dk’s forskrifter afviger fra de Nordiske Energi Regulatorers (NordREG) anbefalinger. Det drejer sig om 7 forhold, hvoraf 3 af forholdene
er blevet behandlet i pkt. 302-316 i Energitilsynets seneste afgørelse om metodegodkendelse og gennemgang af forskrifter fra 29. januar 2013:
1.
Det drejer sig om fristen for fremsendelse af måledata for afregning i kapitel 8 i forskrift D1om afregningsmåling, hvor NordREG anbefaler en
frist på 9 arbejdsdage, men hvor Energinet.dk har fastsat en frist på 5
uger, idet der i Danmark er tradition for selvaflæsning for skabelonkunder.
2.
Derudover drejer det sig om fristen for skift af elhandelsvirksomhed på
10 arbejdsdage, som behandles i kapitel 4 i H1 om skift af elhandelsvirksomhed, hvor NordREG anbefaler en frist på 14 kalenderdage.
3.
Endelig drejer det sig om frist for anmeldelse af tilflytning på et målepunkt i kapitel 6.1. i forskrift H1 om skift af elhandelsvirksomhed, som er
fastsat til 15 arbejdsdage efter skæringsdatoen for tilflytningen, idet NordREG anbefaler, at regler for flytning med tilbagevirkende kraft fastsættes nationalt. Disse 3 forhold vil ikke blive behandlet yderligere i denne
afgørelse.
192. Sekretariatet har lagt til grund, at Energinet.dk’s forskrifter ikke afviger fra
NordREGs anbefalinger på øvrige punkter, end de punkter, som Energinet.dk selv
har oplyst. Angående de resterende 4 afvigelser bemærker sekretariatet:
1) Hvilken elhandelsvirksomhed kan fraflytte en kunde
193. Fraflytning af en kunde skal meldes til kundens nuværende elhandelsvirksomhed, som derefter skal anmelde fraflytningen til datahub, jf. kapitel 6.3 i forskrift H.1 om skift af elhandelsvirksomhed.
194. NordREG anbefaler, at hvis kunden vælger en ny elhandelsvirksomhed ved
flytning, kan også den nye elhandelsvirksomhed indmelde kundens fraflytning på
det gamle målepunkt, jf. afsnit 3.1, punkt 2), afsnit b i rapporten ”Movingrapport”
fra 2014. NordREG har i rapporten noteret, at Danmark har valgt en anden metode.
195. Sekretariatet bemærker, at det fremgår af § 14, stk. 3 i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, at elhandelsvirksomheden meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til Energinet.dk. Reglen om fraflytning i Energinet.dk’s forskrift H1 er således i overensstemmelse med § 14, stk. 3 i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen,
idet det fremgår begge steder, at det er den nuværende elhandelsvirksomheden,
som meddeler fraflytning til datahub.
196. Sekretariatet finder ikke anledning til yderligere bemærkninger.
2) Information til netvirksomheden i forbindelse med til- og fraflytning
197. Datahub anmoder efter udløbet af annulleringsfristen for den anmeldte til/fraflytning netvirksomheden om at indhente tællerstand og eventuelt om at opgøre
forbrug på skæringsdatoen for til-/fraflytningen, jf. kapitel 6.2 og 6.4 i forskrift
H.1 om skift af elhandelsvirksomhed.
198. NordREG anbefaler, at information til netvirksomheden om til-/fraflytning
skal sendes, når flyttemeddelelsen er godkendt af datahub. Endvidere anbefaler
Side 53/56
Side 54/56
NordREG, at der sendes annulleringsbeskeder, men NordREG beskriver ikke,
hvordan annulleringsbeskederne skal håndteres i praksis, jf. afsnit 3.1., Message 6
i ”Movingrapport” fra 2014.
199. Energinet.dk har oplyst, at annulleringsfristen er fastsat til 3 arbejdsdage i til/fraflytningssituationer ud fra et hensyn om, at netvirksomheden med valget af
denne frist stadig kan nå at planlægge den nødvendige aflæsning.
200. Energinet.dk har begrundet valget af denne løsning med, at der ikke sendes
irrelevante informationer til netvirksomhederne, inden det er helt sikkert, at processen gennemføres. Valget af ovenstående fremgangsmåde mindsker efter Energinet.dk’s vurdering sandsynligheden for, at krydsende processer afføder fejl i
datahub og i aktørernes systemer.
201. Sekretariatet vurderer, at Energinet.dk har fastsat fremgangsmåden vedrørende information til netvirksomheden i disse situationer på afbalanceret vis, særligt
under hensyntagen til en effektiv løsning som undgår krydsende processer, der kan
afføde fejl i datahubben.
3) Stop for fremtidige leverandørskift i forbindelse med til- og fraflytning
203. Datahub annullerer efter udløb af annulleringsfristen for den anmeldte til/fraflytning alle anmeldte fremtidige leverandørskift, jf. kapitel 6 i forskrift H1 om
skift af elhandelsvirksomhed.
204. NordREG anbefaler, at information om annullering af anmeldte fremtidige
leverandørskift skal sendes, når flyttemeddelelsen er godkendt af datahub. Endvidere anbefaler NordREG, at der skal sendes annulleringsbeskeder, men NordREG
beskriver ikke, hvorledes dette skal håndteres i praksis, jf. afsnit 3.1, Message 4 i
”Movingrapport” fra 2014.
205. Energinet.dk har begrundet valget af denne løsning med, at der ikke sendes
irrelevante informationer til netvirksomhederne, inden det er helt sikkert, at processen gennemføres. Valget af ovenstående fremgangsmåde mindsker efter Energinet.dk’s vurdering sandsynligheden for, at krydsende processer afføder fejl i
datahub og i aktørernes systemer.
206. Sekretariatet vurderer, at Energinet.dk har fastsat fremgangsmåden vedrørende information til netvirksomheden i disse situationer på afbalanceret vis, særligt
under hensyntagen til en effektiv løsning som undgår krydsende processer, der kan
afføde fejl i datahubben.
4) Vedligeholdelse af stamdata for kontraktinformationer
208. NordREG anbefaler, at stamdata om kundens kontraktbinding (opsigelsesvarsel og evt. bod) vedligeholdes af den aktuelle elhandelsvirksomhed, således at
potentielle nye elhandelsvirksomheder kan se det og medtage det i rådgivningen af
kunden forud for et skifte, jf. afsnit 2.1.2 i rapporten ”Harmonized Model for Supplier Switching” fra 2013.
209. Sådanne informationer er ikke en del af det danske marked. I Danmark er det
alene kundens ansvar at sikre, at vedkommende ikke bryder sin kontrakt om levering af el.
210. Sekretariatet bemærker, at der således ikke tages samme vidtgående hensyn i
dansk fobrugerbeskyttelseslovgivning, som det er tilfældet i de øvrige nordiske
lande. I Danmark er kundens kontraktsbinding derfor ikke en del af et tilbudt fra
en kommende elhandelsvirksomhed.
211. Sekretariatet har noteret, at Danmark har valgt en anden løsning end NordREG’s anbefalinger, men sekretariatet har ikke derudover øvrige bemærkninger
til dette punkt.
Sammenfatning af afsnit 2: gennemgang af de anmeldte forskrifter
212. Sammenfattende bemærker sekretariatet:
•
der er fortsat problemer med adskillelse af vejledende og retligt bindende
regler, fx i D1 om fællesmåling
•
der er ifølge Energinet.dk taget højde for, at de frister som fremgår af loven, kan rummes indenfor forskrifternes fastsatte frister
•
har taget Energinet.dk’s rapportering til efterretning, hvoraf det fremgår
der er kommet styr på processen for stikprøvekontrollen og overvågningen i 2013. Energinet.dk har kun haft få kundehenvendelser, hvor kunden
var uenig i det anmeldte leverandørskifte
•
der er indført mulighed for anvendelse af fiktive CPR-numre (de sidste fire cifre) i forskrift I om stamdata. Dette skal beskytte forbrugerne mod
fejlagtige leverandørskift
•
erfaring fra branchen ikke har vist behov for tilpasning af webaccesskode
siden Tilsynets seneste afgørelse af den 29. januar 2013
Side 55/56
Side 56/56
•
der er fortsat definitioner i forskrifterne, som afviger fra lovens definition
af samme begreb. Det drejer sig om elhandelsvirksomhed, som Energinet.dk kalder elleverandør, forsyningspligtig virksomhed, som Energinet.dk kalder forsyningspligtig elleverandør samt definitionen af netområde
•
stikprøvekontrol har vist, at hjemmelshenvisninger er blevet præciseret,
men Energinet.dk bør fortsat have fokus præcise hjemmelshenvisninger,
som fx § 31, stk. 2, hvor det skal fremgå, hvilke numre/nummer i § 31,
stk. 2, der er den præcise henvisning
•
at der ikke er foretaget en fuldstændig kvalitetssikring af forskrifterne,
men i forbindelse med gennemlæsningen af forskrifterne har sekretariatet
ikke fundet fejlagtige gengivelser af loven
•
henvisningen til Energitilsynets praksis i forbindelse med åbningen af
elmarkedet i 2000 må bero på en misforståelse, og at denne henvisning
må slettes i samtlige forskrifter
”regelmæssig kontrol” bør afklares i kapitel 6 i forskrift F1 om EDIkommunikation
det findes kritisabelt, at de to oversigtsskemaer indeholdende listen over
sanktionsbelagte bestemmelser ikke har været en del af Energinet.dk’s to
forudgående høringsrunder
Energinet.dk bør foretage en egentlig lovteknisk gennemgang af forskrifterne med fokus på blandt andet at undgå krydshenvisning, passivt sprog
mv
Energinet.dk har oplyst, at forskrifterne afviger fra NordREG’s anbefalinger i 7 tilfælde. Sekretariatet har ikke bemærkninger til disse forhold,
der primært angår til- og fraflytning.
•
•
•
•
INDSTILLING
213. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

METODEGODKENDELSE OG GENNEMGANG AF

Transcription

Similar documents

Høring af udkast til Forskrift C1: Vilkår for balancean

Høringssvar fra Dansk Energi, DONG og ANE

Lokalaftale for Energinet.dk af 2015-2016

2015-8-26 Dialogforum 21, referat

Få mere værdi ud af elmarkederne - Nina

Standardskabelon Holst Advokater

Teknik- og implementeringsgruppen Referat møde 23

Oversigt over medlemmer af WACC

Teknik- og Implementeringsgruppemøde 26, referat