Grundforløb 2 - PAU august 2015

Transcription

August
2015
LUP
Lokal undervisningsplan
Pædagogisk Assistent uddannelsen
Grundforløbets 2. del
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Lokal Undervisningsplan for
Grundforløbets 2.del - Pædagogisk Assistent (PA)
Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg ................................................................................. 2
Praktiske oplysninger .................................................................................................................................... 3
Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag..................................................................................... 4
Den pædagogiske platform ....................................................................................................................... 5
Fag og håndværk ................................................................................................................................... 5
Motivation ............................................................................................................................................. 6
Ambition ................................................................................................................................................ 7
Didaktiske prioriteringer............................................................................................................................ 8
Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen ................................................................................. 8
Simulation og træning ........................................................................................................................... 9
Projektarbejde ....................................................................................................................................... 9
Æstetiske læreprocesser...................................................................................................................... 10
Medarbejderkompetencer .......................................................................................................................... 10
Eleverne på skolen....................................................................................................................................... 11
Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse ....................................................... 11
Klager ........................................................................................................................................................... 12
Del 2. Grundforløbets 2. del PAU .................................................................................................................... 13
Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del PAU ................................. 13
Afsluttende bedømmelse ............................................................................................................................ 14
Del 3. Læringsaktiviteter.................................................................................................................................. 15
Varighed og læringsmiljø ............................................................................................................................. 15
Grundfag og valgfag..................................................................................................................................... 17
Indholdet i undervisningen.......................................................................................................................... 19
TEMA 1
Introduktion, kulturforståelse og aktiviteter ....................................................................... 19
TEMA 2
Identitet og udvikling ........................................................................................................... 20
TEMA 3
Krop og sundhed.................................................................................................................. 21
TEMA 4
Demokrati og medborgerskab ............................................................................................. 22
TEMA 5
Kommunikation, samarbejde og formidling ........................................................................ 23
Side 1 af 23
Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg
Indledning
Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet ”Omsorg, sundhed og pædagogik”.
Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige
rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag.
Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere
og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at
medvirke til udarbejdelsen af LUP.
LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit:
1. Generel information om skolen
2. Generel information om uddannelserne
3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter
LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning
til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger:
- Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/2015
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=170605
- Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1010 af 22/09/2014:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164802
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser:
- BEK nr. 298 af 24/03/2015 Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse
- BEK nr. 500 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen
- Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 1009 af 22/09/2014
- Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41
af 16/01/2014:
Side 2 af 23
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=161427
- Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007
- Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar
2011)
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF11/110127_vejl_godskrivning_eud.pdf
- Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 (§1, § 2, § 3, § 4 og § 5).
- Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.pdf
- Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr. 1030 af
15/12/1993
- PASS
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udbydere
Praktiske oplysninger
Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg.
Skolen har følgende adresser:
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Høgevej 4, 8600 Silkeborg
Tlf.: 86 80 47 55
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse)
Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg
Tlf.: 86 80 47 55
E-mail: sosu@sosusilkeborg.dk
Hjemmeside: www.sosusilkeborg.dk
Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der
går på hovedforløb på skolen.
Side 3 af 23
Skolens udbud af uddannelser
Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik:
Grundforløbets 1. del (GF1)
Grundforløbets 2. del (GF2 SOSU og PAU)
Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1)
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2)
Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU)
Læs mere om skolens uddannelser på:
http://www.sosusilkeborg.dk/uddannelser/
Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb.
Læs mere her:
http://www.sosusilkeborg.dk/efteruddannelse/
Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM
Fag og håndværk
1. En uddannelse med både teori og praksis
2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne
Motivation
1. Forpligtende fællesskab
2. Trivsel i hverdagen
Ambition
1. Vedholdenhed og ekspertise
2. Internationale perspektiver
DIDAKTISKE PRIORITERINGER
Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen
Simulation og træning
Projektarbejde
Æstetiske læreprocesser
Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende
Side 4 af 23
og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller
krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling.
Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer
at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne
til at forstå sig selv.
DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM
Fag og håndværk
En uddannelse med både teori og praksis
Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at
løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i
praksis.
Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en
vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede
og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe
eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem
skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere.
Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og
omsorgssektoren.
Medborgerskab og innovation i uddannelserne
Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan
håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både
pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige
arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på.
Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal
medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt,
at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan
bearbejdes i.
Side 5 af 23
Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner,
om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som
medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle.
Motivation
Forpligtende fællesskab
Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at:
• den største læring foregår i processer med andre
• man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre
• vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre
Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt – også trods store forskelle – kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab
forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne,
hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust
fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk
og psykisk tilpas.
Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en
måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle,
på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab.
Trivsel i hverdagen
Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin
egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit
eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang.
Vi ønsker, at eleverne føler sig som ”Herre i eget hus”, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at:
• få et socialt netværk
• kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser
• have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår
• kunne træffe sunde valg
Side 6 af 23
Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker
dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i
uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring,
hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats
opleve sig selv som kompetente og robuste.
Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og
medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er
undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en
fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver
glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer.
Ambition
Vedholdenhed og ekspertise
Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats
og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag
at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå
og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis
man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv.
Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af
at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage.
I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de
kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger.
En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke.
Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være
mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle
sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne
er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats.
Side 7 af 23
Internationale perspektiver
Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner
og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige
kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres
videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed.
Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har
betydning for deres virke og faglighed – f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen.
International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige
kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde.
DIDAKTISKE PRIORITERINGER
Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen
Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én
bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre.
Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med
differentiering i undervisningen.
Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge
fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer.
Side 8 af 23
Simulation og træning
Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve
håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en
kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSU-assistent.
Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også
en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de
enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau.
Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i
hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret
for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem
alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation,
at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at ”øvelse gør mester”, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og
dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen.
Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil
derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning.
Projektarbejde
Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter.
Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen
mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og
reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om
aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne
ambitioner.
Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og
se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed
for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse.
Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem.
Side 9 af 23
Æstetiske læreprocesser
I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan
give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv.
Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af
store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker,
at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre.
Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en
chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre
ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i
høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en
forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug
for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet.
“Vi siger ja, før vi siger nej”
Medarbejderkompetencer
Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere
er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område.
På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant
område. Underviserne deltager i supervisionsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og
reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold.
Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi,
og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer.
Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og
den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse.
Side 10 af 23
Eleverne på skolen
Eleven på grundforløbet deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr.
uge. Dertil kommer yderligere 10-12 timers forberedelse og fordybelse.
For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge
svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat.
Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og
skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt.
Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde:








Kontaktlærere
Læsevejledning
Fastholdelsessamtaler
Uddannelsesvejledning
Elevsupervision og psykologbistand
Mentorstøtte
Sociale arrangementer og social koordinator
Garantiskolesamarbejdet
Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse
Den personlige uddannelsesplan
Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i
almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen.
Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer
end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov.
Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger.
Social- og sundhedsskolen anvender »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven
planlægger at gennemføre, herunder:
- Den undervisning eleven skal gennemføre
- Valgfag
- De prøver eleven skal deltage i
Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til.
Side 11 af 23
Uddannelsesbog
Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.
Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen.
Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med
udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen.
Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må
ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme
personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder:
- Elevens uddannelsesplan
- Kopi af indgået uddannelsesaftale
- Beviser for undervisning, eleven har gennemført.
- Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse
- Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet
- Frivilligt arbejde
Klager
Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er.
Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og
nogle af det faglige udvalg (PASS).
Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager:
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Klagevejledning
Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have
et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte
involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler.
Side 12 af 23
Del 2. Grundforløbets 2. del PAU
Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del PAU
Grundforløbets 2. del er en praksisnær indledende del af den pædagogiske assistentuddannelse. Varigheden er 20 uger. Grundforløbets 2. del er specifikt målrettet PAU.
Undervisningen består af 5 temaer, hvori følgende fag indgår:
- Et uddannelsesspecifikt fag, 12 uger
- Grundfag, 4 uger (psykologi, idræt og samfundsfag)
- Valgfag, 4 uger (dansk, civilsamfund og faglig støtte)
Intro, kulturforståelse og aktiviteter
Identitet og
udvikling
Krop og
sundhed
Demokrati og
medborgerskab
Kommunikation,
samarbejde og formidling
Der er mulighed for at deltage i et 3 ugers uddannelsesophold i Spanien, hvis eleven har de faglige
og personlige forudsætninger for at gennemføre det.
Det uddannelsesspecifikke fag giver faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt.
Grundfagsundervisningen i idræt, psykologi og samfundsfag tilrettelægges i sammenhæng med
den øvrige undervisning, så eleven opnår indsigt og færdigheder i grundfaget, men også dets faktiske anvendelse i andre fag og praksisområder på de erhvervsfaglige områder. Undervisningen skal
derfor i videst muligt omfang tilrettelægges i sammenhæng med det uddannelsesspecifikke fag.
Valgfag giver mulighed for at vælge læringsaktiviteter, fag eller niveauer som medvirker til opfyldelse af overgangskravene, til udvikling af studiekompetence til bogligt stærke elever eller til særlig
støtte til elever med særlige behov.
Førstehjælp og brandbekæmpelse afvikles inden for rammerne af det uddannelsesspecifikke fag
som et kursusforløb.
Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag.
Undervisningen i temaerne er projektorienteret og tilrettelægges praksisnært. Eleverne arbejder med
opgaver, der kobler observationer fra praksis (evt. via virksomhedsforlagt undervisning) med teori
og omvendt. Eleverne arbejder systematisk med refleksion og dokumentation, og opgaverne, der
kobler teori og praksis, støtter eleverne i at lære i fællesskab og i at styrke deres faglige identitet.
Undervisningsdifferentiering anvendes systematisk i forhold til de konkrete læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de
kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feed back på deres faglige progression, og
der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med at der foregår læring i fællesskab.
Side 13 af 23
Der anvendes varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Forskellige grader af selvstændighed eller støtte til opgaveløsningen samt
variation i tiden hertil er ligeledes anvendt for at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering.
It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen.
Motion og bevægelse indgår i undervisningen på flere måder. Der afsættes lektioner til længerevarende idrætsaktiviteter i perioder eller eleverne deltager i sportsbegivenheder lokalt. Den daglige
dosis af aktivitet og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen. Der anvendes elementer fra cooperative learning, som aktiverer eleverne fysisk, og der anvendes aktiviteter som ”walk &
talk” og praktiske opgaver, der kræver, at eleverne rører sig.
Der indlægges pauseaktiviteter med leg og bevægelse, og eleverne opfordres til at gå ud i pauserne.
Skolen har gode udendørs arealer til enkle boldspil, sanglege og korte gåture, og den omkringliggende natur anvendes til aktiviteter som træklatring og aktivitetsdage for børnehaver.
Skolen samarbejder med nærliggende folkeskoler og lokale motionscentre om brug af idrætshal,
skøjtehal og fitness faciliteter. Eleverne har fri adgang til at benytte skolens bordtennisbord, bordfodbold og Wii, og der er fri adgang til et motionsrum med basis fitnessudstyr. Skolen afholder motionsdag inden efterårsferien og råder over et aktivitetsskab fra DGI med lettilgængelige redskaber
til kortvarige, sjove og aktiverende lege.
Afsluttende bedømmelse
Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Der
afholdes prøve i grundfaget dansk D (valgfag). Øvrige grundfag standpunktsvurderes. Datoen for
prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan
grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før danskprøven afholdes.
Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og skal dokumentere, at eleven
opfylder kompetencemålene (overgangskravene) til hovedforløbet. Grundforløbsprøven skal bestås.
Følgende fag bedømmes på grundforløbets 2. del:
Fag
Bedømmelse
Grundfag dansk D
Grundfag samfundsfag E
Grundfag psykologi F
Grundfag idræt F
Førstehjælp
Elementær brandbekæmpelse
Det uddannelsesspecifikke fag
Grundforløbsprøven
7-trins skalaen, prøve
7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse (ingen prøve)
Bestået/ikke bestået, standpunktsbedømmelse (ingen prøve)
Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis
Dokumentation for deltagelse
7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse
Bestået/ikke bestået
Side 14 af 23
Del 3. Læringsaktiviteter
Varighed og læringsmiljø
Undervisningen varer i 20 uger og er opdelt i 5 temaer. Når undervisningen er afsluttet, skal du til
en grundforløbsprøve, hvor du skal vise, at du har opnået de grundlæggende kompetencer (viden,
færdigheder og kunnen) inden for det pædagogiske område.
For at blive optaget på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse, skal du bestå grundforløbsprøven. Du skal også bestå samfundsfag niveau E, psykologi niveau F, idræt niveau F og
dansk niveau D og du skal have bestået førstehjælpskursus og gennemført brandbekæmpelseskurset.
Skematisk oversigt over undervisningen på grundforløbets 2. del til PAU:
Varighed
2 uger
TEMA 1
4 uger
TEMA 2
5 uger
TEMA 3
4 uger
TEMA 4
Temaer
20 uger
Intro,
kulturforståelse
og aktiviteter
Identitet og
udvikling
Krop og
sundhed
Demokrati
og medborgerskab
5 uger
TEMA 5
Prøve i dansk
Kommunikation,
samarbejde
og formidling
Udd.specifikt fag
Uddannelsesspecifikt fag
12 dage
13 dage
7 dage
18 dage
Psykologi
Niveau F
3 dage
Idræt
Niveau F
7 dage
Samfundsfag
Niveau E
8 dage
Psykologi
Niveau F
2 dage
Uddannelsesspecifikt
fag
12 uger
Grundfag
4 uger
Valgfag
4 uger
10 dage
Dansk E
Civilsamfund
10 dage
Dansk D
Faglig støtte
10 dage
Din arbejdstid
Du vil hver uge blive skemalagt med 35 lektioner, og dertil kommer fordybelse, forberedelse og
hjemmearbejde. Din arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer om ugen.
Side 15 af 23
Evaluering
Hvert af de 5 temaer skal sikre, at du tilegner dig de nødvendige pædagogiske kompetencer, og derfor vil undervisningen indeholde konkrete læringsmål for hver dag eller for hvert emne, så du ved,
hvad du skal lære og hvorfor du skal lære det.
Underviserne vil tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i disse læringsmål, og give dig
vejledning og vurdere dig i forhold til disse læringsmål, så du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt, og så du ved hvilke opgaver, du især skal arbejde med, så du bliver så dygtig som muligt.
Læringsmiljø
Undervisningen er organiseret i 5 temaer, hvor alle fagene indgår. Denne tilrettelæggelse af undervisningen skal støtte din indlæring på tværs af fag og understøtte din motivation og faglige nysgerrighed.Undervisningen på grundforløbet består af det uddannelsesspecifikke fag, nogle grundfag og
valgfag. Det uddannelsesspecifikke fag har især til formål at styrke din personlige og faglige identitet og dine kompetencer inden for det pædagogiske fagområde.
Du og dine klassekammerater har forskellige erfaringer og viden. Differentiering i undervisningen og dine valgfag giver mulighed for udvikling af studiekompetence, så du evt. senere kan gennemføre et talentspor på pædagogisk assistent uddannelsen. Differentiering giver også mulighed for
at få læsevejledning og støtte, hvis du har særlige behov. Forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på tager hensyn til det faglige niveau, din læringsstil og dine forudsætninger.
Der er tilknyttet faste kontaktlærere til hvert hold, og du får fra starten tildelt en kontaktlærer,
som vil følge dig og støtte dig, både fagligt og personligt, gennem dit grundforløb. Kontaktlærere
arbejder bl.a. med fællesskab, relationer og trivsel blandt eleverne.
Holdets kontaktlærerne er også dine undervisere på grundforløbet og de sikrer, at der er sammenhæng og progression i forløbet. Din kontaktlærer giver dig løbende faglig og personlig feedback.
Ressourcer og rammer
Dine undervisere er alle uddannet inden for det pædagogiske område og har stort kendskab til og
erfaring med arbejdet i pædagogiske institutioner. Skolen samarbejder med arbejdsgivere og lokale
institutioner om at gøre uddannelsen så praksisnær som muligt.
Undervisningen tilrettelægges, så der er koblinger til praksis via studiebesøg eller den tilrettelægges som undervisningsforløb, der veksler mellem praksiseksempler og teori. Du skal arbejde med at
reflektere over praksis, med at koble teori og praksis, og med at forklare praksis med teori og afprøve teori i praksis. Der anvendes arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at aktivere dig og for at igangsætte læreprocesser og refleksion.
Side 16 af 23
Fag og prøver
Disse fag og prøver bedømmes og skal bestås på grundforløbets 2. del PAU:
Fag
Bedømmelse
Grundfag dansk D
Grundfag samfundsfag E
Grundfag psykologi F
Grundfag idræt F
Førstehjælp
Elementær brandbekæmpelse
Det uddannelsesspecifikke fag
7-trins skalaen, prøve
Bestået/ikke bestået, standpunktsbedømmelse (ingen prøve)
Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis
Dokumentation for deltagelse
7-trins skalaen, standpunktsbedømmelse
Bestået/ikke bestået
Grundfag og valgfag
Grundfag - Idræt F
Du skal arbejde med din egen sundhed og være fysisk aktiv, og du skal lære, hvorledes du motiverer
andre til at være fysisk aktive. Du skal blive bevidst om, hvorledes trivsel og fysisk aktivitet påvirker
hinanden, og hvorledes man forebygger arbejdsskader.
Faglige mål
Niveau F
1. Referere til grundlæggende principper for træning
2. Deltage i forskellige former for idræt og bevægelsesaktiviteter, herunder medvirke i træningsprogrammer og enkle fysiologiske test
3. Handle bevidst i forhold til de konkrete fysiske aktiviteters betydning for egen sundhed og
grundlæggende kropsbevidsthed
4. Anvende grundlæggende principper for at styrke sin fysiske form
5. Referere til, hvordan man kan forebygge skader ved arbejde eller træning
6. Medvirke til, at man enten i sin fritid eller på arbejdspladsen, kan forebygge fysiske skader
7. Arbejde målrettet med at forebygge skader, ved arbejde eller træning
Grundfag - Psykologi F
Du arbejder med grundlæggende teorier om udviklingspsykologi og socialpsykologi. Eksempler fra
det pædagogiske arbejde inddrages.
Faglige mål
Niveau F
Side 17 af 23
1. Kan iagttage basale psykologiske forhold og under vejledning identificere begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det
indgår i,
2. kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens
uddannelse eller erhverv,
3. er bevidst om kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning, med udgangspunkt i
eksempler med erhvervsfaglig relevans,
4. kan registrere og under vejledning foretage simple analyser af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler og
5. er bevidst om kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn, social og kulturel baggrund,
herunder situations- og rollebestemt kommunikation i kendte situationer.
Grundfag – Samfundsfag E
Du arbejder med at øge din viden om samfundets sociale, økonomiske og politiske forhold.
Faget skal bl.a. bidrage til, at du kan deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger
i et demokratisk samfund i en internationaliseret og foranderlig verden.
Faglige mål
Niveau E
1. Formidle grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag begrunde egne
synspunkter og være bevidst om andres holdninger og argumenter,
2. bearbejde og diskutere enkle eksempler på samfundsøkonomiske forhold, herunder sammenhængen mellem samfundets økonomi og virksomhedernes nationale og internationale udvikling,
3. bearbejde og diskutere enkle eksempler på den voksende internationaliserings betydning for Danmark, herunder inddrage EU-samarbejdet, den internationale arbejdsdeling samt internationaliseringens betydning for virksomheder og medarbejdere,
4. redegøre for og diskutere grundlæggende sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourceanvendelse i et internationalt perspektiv, og
5. søge viden om samfundsmæssige forhold i forskellige medier, samt bearbejde og formidle denne
information på et grundlæggende niveau
Valgfag
Valgfag – bonusfag
Civilsamfundet
Velfærdsstat og civilsamfund er hinandens forudsætninger og frivillighed er kernen i civilsamfundet. I dette fag lærer du noget om din professionelle rolle i velfærdssamfundet og om det frivillige
arbejdes rolle i velfærdssamfundet. Du skal møde personer eller grupper, der udfører frivilligt arbejde og du skal arbejde med konkrete projekter for at få indblik i effekten af frivilligt arbejde.
Undervisningen vil indeholde oplæg og drøftelser, konkrete projekter, gæstelærere og studiebesøg.
Faglige mål:
1. Du skal opnå kendskab til det frivillige arbejde i lokalområdet
2. Du skal alene eller i samarbejde med andre udføre frivilligt arbejde eller events, som er til
glæde for udvalgte målgrupper.
Side 18 af 23
Valgfag – støttefag
faglig støtte
Der tages udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger. Undervisningen giver dig mulighed for at forbedre og udvikle dine faglige og/eller personlige kompetencer, så du efter 20 uger
opfylder overgangskravene. Støtten kan indeholde læsevejledning, coachende samtaler, mindfulness, eksamenstræning, studieteknik eller virksomhedsforlagt undervisning.
Mål:
1. Du skal kunne definere dine støtte- eller udviklingsbehov
2. Du skal kunne beskrive dine læringsmål
3. Du skal kunne evaluere din indsats og resultatet af din indsats
Valgfag - grundfag
Dansk E/D
Du arbejder med at styrke dine mundtlige og skriftlige færdigheder, og du opnår kendskab til erhvervsfaglige kommunikations- og dokumentationsmetoder.
Faglige mål:
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder:
1. Kommunikation
2. Læsning
3. Fortolkning
4. Fremstilling
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164801#Bil4
Indholdet i undervisningen
TEMA 1
INTRODUKTION, KULTURFORSTÅELSE OG AKTIVITETER 2 uger
I dette tema vil du få viden om forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde og lære om forskellige metoder til at reflektere over praksis. Du vil få øvelser i, hvordan man kan planlægge og
gennemføre aktiviteter, du vil arbejde med kulturforståelse, og du vil lære om, hvordan digitale og
sociale medier kan bruges i det pædagogiske arbejde.
Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer:
Vidensmål
1.5. Kulturforståelse og inddragelse af den pædagogiske målgruppe
1.14. Hensigtsmæssig anvendelse af digitale og sociale medier i det pædagogiske arbejde, både som aktivitet
og som redskab til faglig dialog og formidling.
1.23. Målgruppe relevante pædagogiske aktiviteter – herunder fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og
praktiske aktiviteter
1.26. Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring
Færdighedsmål
2.1.2. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet
2.1.10. Forklaring af egen faglig og professionel rolle i samarbejdet med andre
Side 19 af 23
2.1.19. Metoder til at reflektere over egen praksis.
På grundlæggende niveau at kunne
4.5. planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale
medier
4.6. anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling
4.9. planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper
4.11. planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel
4.13. udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger
TEMA 2
IDENTITET OG UDVIKLING
4 uger
I dette tema vil du komme til at arbejde med forskellige udviklingspsykologiske teorier, som giver
dig viden om menneskets psykiske udvikling, og hvordan det lille barn udvikles gennem samspil med
andre. Du vil få viden om, hvordan du skal bruge dette i det pædagogiske arbejde, således at du kan
planlægge og igangsætte aktiviteter og pædagogiske tiltag for forskellige målgrupper.
I temaet indgår mindre opgaver, hvor du ud fra en given teori arbejder med en problemstilling og
beskriver en aktivitet, hvor du har fokus på udvikling.
Grundfaget psykologi indgår i dette tema.
Vidensmål
1.20. Udviklingspsykologiske perspektiver og retninger, der er relevante for pædagogisk arbejde
med det lille barn
1.25. Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre
Færdighedsmål
2.1.16. Identifikation af forskellige pædagogiske målgrupper, herunder beskrivelse af målgruppens forudsætninger for udvikling
2.1.19. Metoder til at reflektere over egen praksis.
Side 20 af 23
TEMA 3
KROP OG SUNDHED
5 uger
Du vil i dette tema opnå en bred viden om sundhed og de forskellige faktorer, som påvirker det enkelte menneskes sundhed. Du vil også arbejde med egen sundhed bl.a. med fokus på dennes betydning for arbejdsmiljø og trivsel. Du vil lære om de vigtigste faktorer for et sundt liv og om hygiejne,
ergonomi og velfærdsteknologiske hjælpemidler.
Andre emner, som vil blive inddraget i dette tema: fysisk/ psykisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme,
rehabilitering, aktiviteter, hygiejne, sundhed og trivsel for forskellige målgrupper.
I temaet indgår et kortere praktisk projekt, hvor du skal planlægge og gennemføre aktiviteter med
en bestemt målgruppe. Grundfaget idræt indgår i dette tema.
Vidensmål
1.8. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen
1.9. Gældende ergonomiske principper ved jobudøvelsen
1.13. Aktuel velfærdsteknologi og digitale medier, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, under hensyntagen til målgruppen
1.15. Faktorer der påvirker det enkelte menneskes sundhed
1.16. Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære
1.17. Sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads
1.18. Sundhedsfremmende arbejde
1.22. Aktuelle metoder i det pædagogiske arbejde inden for handicap- og psykiatriområdet, herunder kendskab til rehabilitering og faktorer der fremmer eller hæmmer menneskers motivation for egenomsorg
1.24. Aktiviteters betydning for sundhed og trivsel
Færdighedsmål
2.1.6. Redskaber til at udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler
2.1.7. Demonstration af, hvordan man indretter arbejdsstedet og bruger sin krop efter gældende ergonomiske
principper
2.1.8. Metoder til forebyggelse af institutionsinfektioner.
2.1.13. Metoder til at understøtte fysisk og psykisk velvære gennem kost og motion
2.1.14. Identifikation af forhold omkring sundhed og påpegning af sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads
2.1.15. Redskaber i det sundhedsfremmende arbejde
2.1.17. Demonstration af, hvordan man igangsætter rehabiliterende pædagogiske aktiviteter
2.1.18. Metoder til at igangsætte aktiviteter med betydning for sundhed og trivsel for forskellige pædagogiske målgrupper
4.3. udøve jobfunktionen under hensynstagen til de grundlæggende sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje i det pædagogiske arbejde
4.7. medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe
4.8. vejlede i valg af hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om, hvad kost og motion betyder for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv
Side 21 af 23
TEMA 4
DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB
4 uger
I dette tema vil du lære om det danske demokrati og hvordan du selv bliver en aktiv deltager i det.
Samfundet sætter også rammer for det pædagogiske område, som du skal kende til: dine pligter og
rettigheder som ansat. Du skal lære om, hvordan løn- og arbejdstid fastsættes af fagforeninger og
arbejdsgiverforeninger. Samtidig skal du opnå kendskab til metoder til konflikt- og voldsforebyggelse. Du vil ligeledes arbejde med didaktik og inklusion.
I temaet indgår et selvvalgt projekt, som tager udgangspunkt i en aktuel samfundsmæssig problemstilling – f.eks. inklusion
Andre emner, som vil blive inddraget i dette tema: lovgivning, inklusion, dokumentation, tværfagligt
samarbejde,
Grundfaget samfundsfag indgår.
Vidensmål
1.5. Kulturforståelse og inddragelse af den pædagogiske målgruppe
1.10. Relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked, særligt i forhold til forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde.
1.11. Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold, herunder tavshedspligt
1.12. Den pædagogiske sektors opbygning, faggruppens placering og det tværfaglige samarbejde
1.19. Inklusionsbegrebet i det pædagogiske arbejde
1.21. Undervisning, didaktik og inklusion i grundskolen.
Færdighedsmål
2.1.5. Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere
2.1.9. Metoder til at forebygge psykisk og fysisk vold
2.1.11. Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for det pædagogiske område
2.1.12. Brancherettet velfærdsteknologi og digitale medier til pædagogiske aktiviteter og elektronisk kommunikation
2.1.21. Professionel ageren i et fagligt fællesskab
4.2. anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende
4.4. deltage i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper og forstå betydningen af at arbejde inden
for relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked i forhold til forskellige pædagogiske målgrupper
4.10. indgå i det pædagogiske arbejde med inklusion under hensynstagen til den pædagogiske målgruppes
forudsætninger for udvikling
Side 22 af 23
TEMA 5
KOMMUNIKATION, SAMARBEJDE OG FORMIDLING
5 uger
I dette tema vil du møde teorier og metoder, der omhandler kommunikation og dokumentation i det
pædagogiske arbejde. Du vil også lære om forskellige pædagogiske metoder til arbejdet med konflikthåndtering, for derved at kunne håndtere konflikter fagligt og professionelt. Du vil komme til at
arbejde med, hvordan de digitale medier eksempelvis kan anvendes til formidling og igangsætning
af aktiviteter. I dette tema integreres desuden arbejdet med din egen fagidentitet som et vigtigt redskab i samarbejdet med andre, og således lægger temaet op til grundforløbsprøven.
Andre emner, som vil blive inddraget i dette tema: konflikthåndtering, dokumentation, kommunikationsteori, fagidentitet
Grundfaget psykologi indgår i temaet
Vidensmål
1.1. Metoder til dokumentation af eget arbejde
1.2. Målgruppe-tilpasset faglig formidling, herunder til kolleger og pårørende
1.3. Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for det pædagogiske område
1.4. Kommunikationsteori, herunder viden om kommunikation i forhold til forskellige målgrupper
1.6. Relevante pædagogiske metoder, herunder konflikthåndtering, vejledning, guidning og motivationsarbejde
1.7. Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og
forebyggelse af vold
Færdighedsmål
2.1.1 Metoder til dokumentation og faglig formidling i skrift og i tale, under hensynstagen til modtagerens
forudsætninger
2.1.2. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet
2.1.3 Metoder til at kommunikere og samarbejde med andre fagpersoner, børn, forældre, borgere og pårørende
2.1.4. Metoder til at anvende konfliktnedtrappende kommunikation
2.1.5. Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere
2.1.10. Forklaring af egen faglig og professionel rolle i samarbejdet med andre
2.1.12. Brancherettet velfærdsteknologi og digitale medier til pædagogiske aktiviteter og elektronisk kommunikation
2.1.20. Demonstration af, hvordan man møder den pædagogiske målgruppe og pårørende på en etisk, empatisk og respektfuld måde
2.1.21. Professionel ageren i et fagligt fællesskab
4.1. dokumentere eget arbejde og varetage faglig formidling til den pædagogiske målgruppe samt til kollegaer og pårørende
4.2. anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende
4.5. planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale
medier
4.6. anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling
4.12. møde den pædagogiske målgruppe, pårørende og kollegaer på en etisk og respektfuld måde, herunder
medvirke til at forebygge simple konflikter.
Side 23 af 23

Grundforløb 2 - PAU august 2015

Transcription

Similar documents

Ansøgningsskema til grundforløb 2

AARHUS UNIVERSITET

Irsk kultur og identitet

DYREPASSER - CELF Erhvervsuddannelser

Faglige Kompetencer

Grundforløb 2 rettet mod PAU

Ansøgningsskema til Grundforløbet 2015 hent filen

KEMI DIPLOMINGENIØR - Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

BYGNING DIPLOMINGENIØR - Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

SVENDBORG ERHVERVSSKOLE