BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK

Transcription

BIOLOGI
BIOTEKNOLOGI
KEMI
KEMITEKNOLOGI
MEDICINSK BIOTEKNOLOGI
MILJØTEKNOLOGI
3-Å R IG BACH E LO RUDDA N N E L S E
3 ½ -Å R IG D I P LO M I N G E N I Ø RUDDA N N E L S E
2-Å R IG KA N DI DATUDDA N N E L S E
INDHOLD
IND L EDN I N G3
U DDAN N E LSE RN E S OPBYG NING 3
BACHELORUDDAN N E LSER 4
Biologi4
Bioteknologi6
Kemi8
Kemiteknologi10
Miljøteknologi12
D IP LOMI N GE N I ØRUDDA NNELS E
Kemi og Bioteknologi
14
K AND IDATUDDAN N E LSER 15
Biologi, cand.scient.
15
Biotechnology, civilingeniør
16
Chemistry, civilingeniør
17
Environmental Engineering, civilingeniør
18
Environmental Engineering, cand.scient.tech. 19
Kemi, cand.scient.
20
Medical Biotechnology, civilingeniør
21
U DDA NNEL S ER NES O P BYG NING
BACH E LO RUDDA N N E L S E N
En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på
3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre
på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.
KA N DI DAT UDDA N N E L S E N
En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad
efter bestået eksamen.
DI P LO M I N G E N I Ø RUDDA N N E L S E N
En diplomingeniøruddannelse varer 3 ½ år. De første 5 semestre af
uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser
og projektarbejde, mens 6.-7. semester, der er det afsluttende år
på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med
en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på
arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved
få en kandidatgrad.
PROBLE MBASERET
L ÆR ING OG TE AMWOR K 22
BACH E LO R 3 Å R
AT L ÆSE I AALB ORG
23
DI P LO M I N G E N I Ø R 3 ½ Å R
OPTAGE LSE OG KON TA K T
24
KA N DI DAT 2 ÅR
VIL DU VIDE MERE? STUDIEGUIDE.AAU.DK
STUDIEVEJLEDNINGEN · BIO.SG@SES.AAU.DK
F LY T V E R D E N F R A
V I D E N S K A B T I L VÆ K S T
PÅ A A LB O RG U NIV ER S IT E T UDBY DE R V I E N RÆ KKE UDDA N N E L S E R
I N DE N F O R B IO LO G I, K EMI, MILJØ O G B I OTE KN O LO G I . FÆ L L E S F O R UDDA N N E L S E RN E E R,
AT D E A LLE B ES K Æ F TI G E R S I G M E D L I V E T S BYG G E ST E N .
Uddannelserne i Biologi giver dig indsigt i biologiens mangeartede
facetter, og du introduceres til alt lige fra de mindste byggesten, over
komplekse økosystemer, til livets tidsmæssige udvikling. Foruden
faglig indsigt og viden lærer du også at gennemskue, hvordan
samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige prioriteringer påvirker
vores miljø. Du bliver i stand til at undervise i og arbejde med biologi og
til at løse nationale og internationale problemstillinger inden for natur
og miljø både i den private og i den offentlige sektor.
På uddannelserne i Miljøteknologi kommer du til at arbejde med
miljø både i relation til menneskeskabte systemer som byer, industri
og landbrug og i relation til naturlige systemer som vandløb, søer og
havet. Uddannelserne er tværfaglige og kombinerer fagområderne
kemi, fysik, bioteknologi og biologi. Som miljøingeniør kan du få
job i kommuner og regioner, hvor du eksempelvis kan arbejde med
miljøtilsyn, naturgenopretning eller håndtering
af forureningssager. Du kan også vælge en
karriere i det private erhvervsliv hos
et rådgivende ingeniørfirma eller i
industrien.
Uddannelserne i Bioteknologi arbejder på tværs af faggrænserne
mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab og handler om at forstå
og udnytte livets forskellige byggesten. Som bioteknologiingeniør vil
du blandt andet kunne beskæftige dig med udvikling og produktion
baseret på mikrobielle og enzymatiske processer i den bioteknologiske
og farmaceutiske industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk
analyse eller moderne diagnosticeringsmetoder og varetage forskning,
innovation, projektledelse og undervisning.
På uddannelserne inden for Kemi får du kendskab
til molekyler og deres indbyrdes vekselvirkninger
og til hvordan, man udnytter molekylær viden
til at designe og bygge nye materialer.
Som kemiker eller kemiingeniør kan du
vælge at arbejde i industrien, hvor du
fx kan arbejde i den kemiske industri,
medicinal- eller olieindustrien eller
i den offentlige forvaltning. Her
kan du bl.a. arbejde med udvikling
af nye materialer, optimering af
kemisk produktion eller tilsyn med
kvalitet af fødevarer. Som kemiker
kan du desuden undervise på de
gymnasiale uddannelser.
KEMI, MILJØ OG BIOTEKNOLOGI
3
BIOLOGI
BACHELORUDDANNELSEN
Ny biologisk viden gør os klogere på den levende verden, der omgiver
os, og som vi selv er en del af, og er i dag med til at danne baggrund for,
hvordan vi handler inden for en række vigtige områder i vores samfund - fx inden for undervisning, miljø, naturbevaring, jordbrug,
fiskeri og medicin.
Biologiuddannelsen ved Aalborg Universitet er en nytænkning
af de traditionelle biologiuddannelser: du får ikke kun
indgående indsigt i biologiske systemer, du bliver også
udrustet med nyttige redskabsfag, der hjælper dig til at
gennemskue, hvordan samfundsmæssige, økonomiske og
miljømæssige prioriteringer påvirker det danske miljø.
LABORATO R IEA R B EJD E
Biologiuddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt
laboratoriearbejde. I laboratoriet lærer du at designe og
tilrettelægge forsøg, at analysere biologiske problemstillinger
og at beskrive resultaterne af forsøgene. I laboratoriet vil du bl.a.
kunne studere gener og biokemiske reaktioner, mikroorganismers
fysiologi og økologi, planter, fisk og andre større dyr, samt den
menneskelige fysiologi.
F ELTA R B EJD E
Biologi er studiet af den levende natur, og uddannelsen bringer dig ud til
en række forskellige biotoper, hvor du vil få lejlighed til at udføre praktisk
feltarbejde både i akvatiske miljøer og på land.
3 . S E M E ST E R
M I KRO B I E L Ø KO LO G I
Som studerende på Biologi har du blandt andet mulighed for at skrive
projekter i samarbejde med Aalborg Zoo.
3. semester handler om mikrobiel økologi. I projektet arbejder du med
en mikrobiel økologisk problemstilling som fx mikroorganismernes
samspil med det omgivende miljø, betydningen af mikroorganismer
for stofomsætning i forskellige miljøer, eller samspillet mellem flere
grupper af mikroorganismer. Kurserne på dette semester omhandler
kemi, mikrobiologi og evolution.
1. S EMEST ER
F ELT B IO LO G I
1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du
til at undersøge og beskrive et afgrænset system som fx et vandområde,
et hedeareal eller en skov, som er blevet påvirket af for mange
næringsstoffer. Du følger desuden kurser inden for algebra og kemi.
4 . S E M E STE R
E KS P E RI M E N T E L Ø KO LO G I O G Ø KOTO KS I KO LOGI
2. S EMEST ER
EKS PERI ME N TE L ØKO F YS IO LO G I ELLER HU MA N B IO LO G I
Projektet på 4. semester tager udgangspunkt i en problemstilling
knyttet til en konkret organisme, stofgruppe eller stressfaktor, hvor du
laver en vurdering af eksponering af mulige biologiske effekter. Du følger
desuden kurser inden for statistik, biokemi, økologi og økotoksikologi.
På 2. semester kan du vælge enten at arbejde med økofysiologi eller
human biologi. I kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori og
matematik. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og alt efter
hvad du vælger, kan du enten arbejde med fysiologiske tilpasninger hos
udvalgte dyr eller planter til livet i bestemte miljøer, eller med organer,
væv eller celler af menneskelig eller anden oprindelse.
4
5. S EMEST ER
POPU LAT IO NS B IO LO G I
På 5. semester er omdrejningspunktet populationsbiologi. På semesteret
følger du kurser inden for zoologi, dyre- og plantefysiologi og botanik.
Kursernes indhold integreres i projektet, hvor du arbejder med et
afgrænset økosystem, hvori en eller flere arter identificeres og deres
rolle belyses.
6. S EMEST ER
BAC HELO R PROJEK T
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig
i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du
følger desuden kurser inden for søernes oceangeografi, marin biologi og
industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi.
VI DE RE TI L K A ND IDAT U D DA NNELS EN
Med en bachelor i Biologi kan du læse videre på kandidatuddannelserne
i Biologi (se side 15) og Environmental Engineering (Miljøteknologi) (se
side 19).
B I OLOGI SOM S ID EFAG ELLER C ENT R A LT FAG
- E N DEL AF GYMNA S IELÆ R ER U D DA NNELS EN
Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser. Når du
læser Biologi som sidefag, bliver du introduceret til biologiens centrale
fagområder – fx mikrobiologi, biokemi, molekylærbiologi, genetik,
plantebiologi, zoologi og økologi. Du bliver også undervist i
kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når du
afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil
du blandt andet kunne undervise i biologi på
gymnasiet.
Det er også muligt at læse Biologi som
centralt fag og vælge sidefag på en af
de andre gymnasielæreruddannelser.
Jeg valgte Biologi på AAU, fordi jeg
gerne vil arbejde med biologien frem
for kun at læse om den i en bog.
På AAU laver vi et projekt hvert semester, hvor vi laver forsøg ude i den
virkelige verden, og dermed får vi et
indtryk af, hvordan livet som biolog er.
Man kommer også vidt omkring med
projekter og har selv indflydelse på,
hvad det skal indeholde. Vi har både
været i skoven og fange mus, arbejdet
med et fiskedambrug og med truede
padder i vandhuller. Projekterne giver
desuden mulighed for at arbejde
sammen med fremtidige arbejdsgivere, så man kan se, hvilke opgaver
man kan komme til at arbejde med,
når man er færdig med studiet.
Morten Larsen
Tidligere studerende på Biologi
CIVILINGENIØR
BIOTEKNOLOGI
BACHELORUDDANNELSEN
4 . S E M E STE R: B I OTE KN O LO G I S K A N A LYSE
På bacheloruddannelsen i Bioteknologi kommer du til at arbejde på
tværs af faggrænserne mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab. Du
opnår et bredt kendskab til livets byggesten som proteiner og DNA. Du
lærer at arbejde i laboratorier og får stor praktisk erfaring inden for den
procesorienterede del af bioteknologien.
4. semester har fokus på bioteknologisk analyse. I løbet af projektarbejdet
skal du i laboratoriet og producere data, som vil kunne anvendes til
løsning af problemer i produktions-, udviklings - eller miljømæssige
sammenhænge. Du følger desuden kurser i statistik, bio- og levnedsmiddelkemi og mikrobiologi.
LAB O R ATO R IEA R B EJD E
Uddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt laboratoriearbejde.
I laboratoriet lærer du at designe og tilrettelægge forsøg, at analysere
problemstillinger og at beskrive resultaterne af forsøgene. Du lærer bl.a.
at dyrke naturlige og genmodificerede mikroorganismer og planter samt
at fremstille proteiner og andre biologiske molekyler.
1. S EMEST ER
EN Z YME R O G ENZ YMT EK NO LO G I
1. semester handler om enzymer og enzymteknologi. I projektarbejdet
beskæftiger du dig med et eller flere enzymer, som er relevante
for den bioteknologiske eller farmaceutiske industri, miljøet
eller sundhedssektoren. Du kan fx fokusere på produktion af
bioetanol eller biodiesel eller på enzymer tilsat vaskepulver
eller fødevarer. På semesteret følger du kurser inden for
bl.a. kemi og algebra.
2. SE MEST ER
HUMAN B IO LO G I
På 2. semester arbejder du med human biologi. I
kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori
og calculus. I projektarbejdet integreres kursernes
indhold, og du arbejder med organer, væv eller celler
af menneskelig eller anden oprindelse med fokus på fx
ernæring, diagnostik eller arvelige sygdomme.
3. S EMESTER: EKSPER IMENT EL B IOT EK NO LO G I
3. semester fokuserer på eksperimentel bioteknologi. I
projektet arbejder du med celler eller bakterier – enten med
fokus på specifikke organismers samspil med det omgivende
miljø, eller med komponenterne i et udvalgt systems vækstbetingelser
og stofomsætning. Semesteret byder på kurser inden for kemi og
bioteknologi.
6
Mit valg faldt naturligt på Aalborg
Universitet, fordi jeg havde hørt
meget godt om universitetets model
for problembaseret læring.
Det mest spændende ved at starte
på Aalborg Universitet var, at man,
allerede på de første semestre, gik i
gang med at arbejde med projekter
med reelle problemstillinger og fik
frihed til at finde sine egne løsninger.
5. S EMEST ER
HOMOGE N E BI O PRO C ES S ER ELLER D ES IG N O G
DI ME N SI O NER ING A F PRO C ESA NLÆ G
På 5. semester kan du vælge enten at arbejde med homogene
bioprocesser eller design og dimensionering af procesanlæg. I kurserne
lærer du om reaktor- og procesmodellering, kemiske enhedsoperationer
og dataopsamling. I projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt
efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med enzymatiske eller
mikrobielle processer til produktion af fx bioteanol, fødevarer, naturlige
farvestorffer, enzymer eller rekombinante proteiner.
6. S EMEST ER
BAC HELO R PROJEK T
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du
dig i et emne, som handler om heterogene processer, og ligger i naturlig
forlængelse af de tidligere semestre. Du følger desuden kurser inden for
identifikation af molekyler og modellering.
VI DE RE TIL K A ND IDAT U D DA NNELS EN
Med en bachelor i Bioteknologi kan du læse videre på civilingeniøruddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi) (se side 16).
På 7. semester valgte jeg at tage
til Australien i godt et år, hvor jeg
arbejdede inden for medicinsk
bioteknologi hos en australsk forskningsorganisation (CSIRO). Det var
utroligt spændende, og jeg erfarede,
at Aalborg-modellen med projektorienteret læring var enormt anvendelig og havde givet mig mange
vigtige værktøjer både i forhold til
selvstændigt og gruppeorienteret
arbejde. Arbejdet førte til deltagelse i
en international konference i Schweiz
(Nanobio 2010) samt udgivelse af en
artikel i et anerkendt internationalt
tidsskrift (Biomaterials).
Anders Bundgård Sørensen
Tidligere studerende
på Bioteknologi
KEMI
BACHELORUDDANNELSEN
2 . S E M E STE R
KE M I S K L I G E VÆ GT
2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet arbejder du med en
kemisk eller miljøteknologisk problemstilling, hvor du fx kan beskæftige
dig med de problemstillinger, der findes i forhold til syre-base ligevægte.
På dette semester følger du kurser inden for almen biologi, calculus og
videnskabsteori.
3 . S E M E STE R
KE M I S KE P RO CE S S E R
Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3. semester, og i
projektarbejdet kommer du til at arbejde eksperimentelt med industrielle
kemiske processer. Du lærer separations- og analyseteknikker og at
tilrettelægge, gennemføre og afrapportere eksperimentelt arbejde.
Semesteret byder på kurser i fysisk kemi og transportprocesser,
analysemetoder, og organisk og uorganisk kemi.
4 . S E M E STE R
KE M I S K A N A LYS E
På uddannelsen i Kemi fordyber du dig i kemiens grundlæggende
discipliner som fx organisk kemi, fysisk kemi og uorganisk kemi. I løbet
af uddannelsen lærer du bl.a. om, hvordan man kan forbedre og målrette
virkningen af medicinske præparater og nye keramiske materialer, der
fx kan bidrage til energibesparelser og CO2-reduktion.
På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager
udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som
vil kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklingseller miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser,
som handler om identifikation af molekyler, opløsningers strukturer og
laboratorieøvelser.
LABO R ATO R IEA R B EJD E
5 . S E M E STE R
S O L-G E L-TE KN I KKE R
I løbet af uddannelsen bliver du undervist både teoretisk og praktisk, og du
kommer til at arbejde med industrielle og forskningsrelevante projekter.
Undervejs laver du spændende kemiske laboratorieforsøg, lærer om
kemiens historie og får øvelse i at anvende kemiske enhedsoperationer
til oprensning af alt fra små molekyler til større partikler. På den måde
får du en indgående forståelse af kemi som fag.
5. semester handler om sol-gel-teknikker. I projektet kan du fx arbejde
du med, hvordan man ved hjælp af fotokatalysatorer kan optimere
nedbrydningen af organiske forureningskomponenter i industrielt
afløbsvand. Kurserne på dette semester omhandler uorganisk kemi, og
reaktor- og procesmodellering.
1. S EMEST ER
KE MI I SA MMENSAT T E SYST EMER
6 . S E M E STE R
BACH E LO RP ROJ E KT
På 1. semester er der fokus på kemi i sammensatte systemer. Du følger
kurser inden almen kemi og algebra, og indholdet fra disse kurser
integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger en kemisk
problemstilling.
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig
i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du
følger desuden kurser inden for bl.a. videregående organisk kemi.
8
Med en bacheloruddannelse i Kemi kan du læse videre på Cand.scient.uddannelsen i Kemi (se side 20).
S ID EFAG I K EMI
- E N DEL AF GYMNA S IELÆ R ER U D DA NNELS EN
Du kan kombinere Kemiuddannelsen med andre uddannelser. Når du
læser Kemi som sidefag, bliver du introduceret til kemiens centrale
fagligheder. Når du afslutter din sidefagsuddannelse i Kemi, vil du blandt
andet kunne undervise i kemi på gymnasiet.
Det er også muligt at læse Kemi som centralt fag og vælge sidefag på
en af de andre gymnasielæreruddannelser.
Sidefaget i Kemi består af tre til fire semestre
(afhængig af kombination), hvor du bl.a. kommer
til at arbejde med organisk syntese, teoretisk
og praktisk organisk kemi, apparaturteknik,
uorganisk kemi og analytisk kemi. Du får
også undervisning i teoretisk og praktisk
polymerkemi og materialekemi. På hvert
semester udarbejder du et projekt, hvori
du kombinerer din teoretiske viden med en
praktisk problemstilling.
Som kemistuderende på AAU er
der mulighed for at arbejde med
projekter, som er både relevante og
fagligt udfordrende.
Som kemistuderende kan du arbejde
med design af materialer, design
af medicin, design af fødevarer,
oprensning af diverse systemer
som fx spildevand og med styring
af processer osv. Der er ingen
grænser for, hvad man kan lave som
kemiingeniørstuderende, og det er
også denne diversitet, som gør Kemi
spændende.
Min gruppe har arbejdet med at
designe organiske solceller på et
molekylært plan. Vi har også lavet
analysemetoder til at determinere
forskellige sukkerenheders koncentrationer i forskellige systemer og
været med til at designe en polymer
til et drug release system (afgivning
af medicin i fx blodbanen).
Rasmus Guldbæk Brandt
Tidligere studerende på Kemi
CIVILINGENIØR
KEMITEKNOLOGI
BACHELORUDDANNELSEN
På bacheloruddannelsen i Kemiteknologi arbejder du med mange af
fremtidens løsninger. På uddannelsen lærer du om de teknikker, som
er med til at sikre rent vand, fremstille miljøvenlig energi og udvikle
nye materialer til fx solceller, cement og glas. Du får et indgående
kendskab til kemiingeniørens grundfag – den organiske og uorganiske
kemi, analytisk og fysisk kemi og ikke mindst kemiteknik.
LAB O R ATO R IEA R B EJD E
I løbet af uddannelsen lærer du at udføre eksperimentelt arbejde
i laboratorierne og bruge din teoretiske viden og eksperimentelle
færdigheder til at udføre projektarbejde.
1. S EMEST ER
K EMIT EK NIK
På 1. semester er der fokus på kemiteknik. Du følger kurser
inden for almen kemi og algebra, og indholdet fra disse kurser
integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger
en kemisk problemstilling.
2. SE MEST ER
KE MI SK L IG EVÆ GT
2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet
arbejder du med en kemisk eller miljøteknologisk
problemstilling, hvor du fx kan beskæftige dig
med de problemstillinger, der findes i forhold til
syre-base ligevægte. På dette semester følger
du kurser inden for almen biologi, calculus og
videnskabsteori.
3. SE MEST ER
KE MI SKE PRO C ES S ER
Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3.
semester, og i projektarbejdet kommer du til at
arbejde eksperimentelt med industrielle kemiske
processer. Du lærer separations- og analyseteknikker
og at tilrettelægge, gennemføre og afrapportere
eksperimentelt arbejde. Semesteret byder på kurser
i fysisk kemi og transportprocesser, analysemetoder,
organisk og uorganisk kemi.
10
4. S EMEST ER
K EMIS K A NA LYS E
På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager
udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som
vil kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklingseller miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser,
som handler om identifikation af molekyler, opløsningers strukturer og
laboratorieøvelser.
5. S EMEST ER
DESI GN OG DI MENS IO NER ING A F PRO C ESA NLÆ G
5. semester handler om design og dimensionering af procesanlæg
eller homogene bioprocesser. I projektet arbejder du med forskellige
enhedsoperationer. Du kan fx undersøge, hvordan man ved hjælp
fotokatalysatorer kan optimere nedbrydningen af organiske forureningskomponenter i industrielt afløbsvand. Kurserne på dette
semester omhandler uorganisk kemi og reaktor- og procesmodellering.
6. S EMEST ER
BAC HELO R PROJEK T
dig i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre.
I kurserne arbejder du videre med de kemiske enhedsoperationer,
processer og modellering.
VI DE RE TIL K A ND IDAT U D DA NNELS EN
Med en bacheloruddannelse i Kemiteknologi kan du læse videre på
civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) (se side 17).
Jeg valgte at studere på AAU primært
på grund af gruppearbejdet, da det er
en meget tiltalende arbejdsform, der
bliver anvendt på arbejdspladser. Det
er en af de faktorer, som gør en AAUingeniør mere attraktiv.
At studere på AAU er fedt både
fagligt og socialt. Undervisningen og
projekterne er spændende, og det er
én selv og gruppen, som bestemmer,
hvilken retning projektet skal tage.
I tidligere projekter har jeg blandt
andet arbejdet med fjernelse af salte
fra biodieselaffald og med optimering
af drikkevandsrenselse ved fjernelse
af arsen.
Kemiteknologi er et fedt studium,
da det giver en forståelse af hverdagsting, og hvordan verden hænger
sammen.
Kristian B. Knudsen
på Kemiteknologi
CIVILINGENIØR
MILJØTEKNOLOGI
BACHELORUDDANNELSEN
På bacheloruddannelsen i Miljøteknologi får du indgående viden om
de metoder, processer og teknologier, som anvendes inden for
miljøområdet. Du får mulighed for at arbejde med miljø både
i relation til byer, industri og landbrug samt vandløb, søer
og hav. Du lærer, hvordan man håndterer en pludselig
opstået forureningssituation som fx forurening af
badevand eller drikkevand.
LABORATORI E A R B EJD E
På uddannelsen klædes du på til at udføre
eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i
felten og til at bruge din teoretiske og eksperimentelle viden i arbejdet med samfundsmæssige miljøudfordringer.
1. SE MEST ER
BYEN S FORURENING ELLER
FE LTBI OLO G I
På 1. semester kan du vælge enten at arbejde
med byens forurening eller feltbiologi. I kurserne
lærer du bl.a. om almen kemi og algebra. I
projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt
efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med kilder
til urban forurening eller med undersøgelse og beskrivelse
af et afgrænset økosystem, som er påvirket af menneskets
adfærd.
2. S EMEST ER
MI LJØTEK NO LO G IS K E S ENS O R ER
2. semester handler om miljøteknologiske sensorer. I projektet arbejder
du med miljøteknologiske problemstillinger, hvor du fx kan beskæftige
dig med at påvise giftige stoffer med biosensorer. På dette semester
følger du kurser inden for biologi, calculus og videnskabsteori.
3. S EMEST ER
EKSPERI M ENT EL MILJØ T EK NO LO G I
4 . S E M E STE R
M I L J Ø V URDE RI N G, Ø KO LO G I E L L E R KE M I S K A NALYSE
Miljøtekniske problemstillinger er omdrejningspunktet på 3. semester, og
i projektarbejdet kan du fx arbejde eksperimentelt med organismernes
samspil med det omgivende miljø. Semesteret byder på kurser i
afløbsteknik og hydraulik, mikrobiologi og kemi.
4. semester byder på en række valgmuligheder. I projektet kan du vælge
at fordybe dig i enten miljøvurdering, økologi eller kemisk analyse.
Uanset dit valg af projektemne støttes dit projektarbejde op af kurser
inden for statistik, økologi og miljøvurdering.
12
5. S EMEST ER
VAN DE TS C YKLU S – INDV IND ING O G A F LED NIN G
5. semester er også karakteriseret ved en høj grad af valgfrihed, og du
har mulighed for at vælge mellem kurser og projekttemaer inden for det
overordnede tema ”vandets cyklus”.
6. S EMEST ER
BAC HELO R PROJEK T
dig i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre.
Du følger desuden kurser inden for bl.a. regn- og spildevand og
procesmodellering.
Med en bacheloruddannelse i Miljøteknologi kan du læse videre på
civilingeniøruddannelsen i Environmental Engineering (Miljøteknologi)
(se side 18).
Jeg valgte at blive miljøingeniør,
fordi jeg mener, verden har brug
for mennesker, der kan tænke i
bæredygtige løsninger inden for alt.
Som miljøingeniørstuderende fokuserer du ikke udelukkende på et
lille emne, men får en bred viden
om, hvordan menneskets aktiviteter
påvirker naturen, og hvordan der
kan rettes op på de skader, der er
blevet forvoldt. Samtidig lærer man,
hvordan vi kan anvende naturen på
den mest optimale og bæredygtige
måde, så der både tages hensyn til
industrien og naturen.
Jeg syntes, at det er fedt, at studiet er
bygget op om gruppearbejde, hvorved
man lærer meget om sig selv, og om
hvordan man får gruppearbejde til at
fungere. Dette er en god kompetence
at tage med videre efter studiet.
Mathilde Riddermann Laursen
på Miljøteknologi
KEMI OG BIOTEKNOLOGI
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi udbydes
med specialiseringer i Miljøteknik, Kemi og Bioteknologi.
Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år på
diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt.
Specialiseringen i Miljøteknik følger bacheloruddannelsen
i Miljøteknologis 1.-5. semester. Specialiseringen i Kemi
følger bacheloruddannelsen i Kemiteknologis 1.-5. semester.
Specialiseringen i Bioteknologi følger bacheloruddannelsen i
Bioteknologis 1.-5. semester.
Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i
samarbejde med den virksomhed, hvori de har været i praktik.
14
BIOLOGI
C A N D . S C I E N T.
J O B O G KA RRI E RE
Kandidatuddannelsen i Biologi bygger videre på din viden fra
bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver dig et indgående
kendskab til en række af de avancerede teknikker, der benyttes inden
for det biologiske felt i relation til miljø, naturbevaring, jordbrug, fiskeri
og medicin.
Med en uddannelse i Biologi kan du bl.a. undervise i biologi i gymnasiet.
Biologi kan kombineres med andre uddannelser, så du får præcis den
faglige undervisningsprofil, du ønsker.
1 . O G 2. S EMEST ER
MOLEKYLÆR B IO LO G I, B IOT EK NO LO G I O G
N AT U R F O RVA LT NING
Som biolog kan du også blive ansat hos miljømyndighederne i
stat og kommune, eller du kan blive miljørådgiver eller forsker på
undervisningsinstitutioner, i analyselaboratorier, offentlige myndigheder
og private virksomheder - eller noget helt andet.
En uddannelse i Biologi kan pga. sin
alsidighed åbne døre mange steder.
På uddannelsens første år får du et indgående kendskab til mange af de
nye avancerede teknikker, der i dag anvendes inden for molekylærbiologi,
bioteknologi og naturforvaltning. Der er valgfrie kurser i bioteknologiske
eller miljørelaterede fag, som giver dig en faglig profil, der kan understøtte
det speciale, som du skriver på det andet år af uddannelsen. I kurserne
lærer du bl.a. om proteinkemi, vandforurening og danske naturtyper.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a. skrive
projekter om molekylærbiologi, bioteknologi og naturforvaltning.
3. O G 4. S EMEST ER
LAN GT K A ND IDAT S PEC IA LE ELLER
I N DI V ID U ELT 3. S EMEST ER
På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et selvvalgt emne.
Specialeprojektet kan deles i to individuelle projekter eller udføres som
ét langt projekt. Projektet laves typisk i tilknytning til et igangværende
forskningsprojekt på universitetet eller i samarbejde med et andet
universitet eller forskningsinstitution.
UDLAN DS - O G V IR KS O MHED S O PHO LD
Som studerende på kandidatuddannelsen i Biologi har du mulighed for
at komme på et relevant virksomheds- eller udlandsophold i forbindelse
med specialeprojektet. Der er også mulighed for at følge semestre
ved udenlandske universiteter forud for specialet i fx USA, Australien,
Tanzania eller England.
SID EFAG I B IO LO G I
(E N DEL AF GYMNA S IELÆ R ER U D DA NNELS EN)
Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser ved
Aalborg Universitet. Når du læser Biologi som sidefag, bliver du
introduceret til biologiens centrale fagområder – fx mikrobiologi,
biokemi, molekylærbiologi, genetik, plantebiologi, zoologi og økologi. Du
bliver også undervist i kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når
du afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil du blandt andet kunne
undervise i biologi på gymnasiet.
15
ENGELSKSPROGET
BIOTECHNOLOGY
CIVILINGENIØR
Civilingeniøruddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi) giver
dig en bred vifte af kompetencer; fra dyrkning af naturlige og
genmodificerede mikroorganismer og planter, over fremstilling
af proteiner og andre biologiske molekyler, til anvendelse af
avancerede teknikker til karakterisering af gener såvel som
hele genomer og proteomer og specifikke proteiner og deres
virkemåde. Du bliver i stand til at udvikle nye teknikker og
produkter på baggrund af bakterier, svampe og planter.
projekt i tilknytning til et igangværende forskningsprojekt på
universitetet eller i samarbejde med et andet universitet eller
forskningsinstitution.
UDL A N DS - O G V I RKS O M H E DS O P H O L D
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed
for at komme på et virksomhedsophold. Du kan også
vælge at tilbringe et semester på et universitet i udlandet.
Mange studerende samarbejder med andre universiteter
eller virksomheder i deres specialeprojekt og kombinerer
specialeprojektet med et udlandsophold. Studerende på
Biotechnology har fx lavet biosyntese af naturlige aromastoffer
ved Danisco, andre har arbejdet med udvikling af husstandsbiogasanlæg på Madagaskar gennem Danida.
MOLEK YLÆ R B IO LO G I O G PROT EINK EM I
Uddannelsens to første semestre har fokus på molekylærbiologi
og proteinkemi. Du følger bl.a. kurser inden for i mikrobiel
bioteknologi, proteinkemi og molekylærbiologi og bioinformatik.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a.
skrive projekt om emner som eksperimentiel molekylærbiologi
og proteinteknologi.
Som bioteknologiingeniør vil du blandt andet kunne beskæftige
dig med udvikling og produktion baseret på mikrobielle og
enzymatiske processer i den bioteknologiske og farmaceutiske
industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk analyseog produktionsmetoder eller varetage projektledelse og
undervisning. Du har også mulighed for at fortsætte på
universitetet som ph.d.- studerende.
I ND IV ID U ELT 3. S EMEST ER
På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et
selvvalgt emne. Specialeprojektet udføres normalt som ét langt
16
ENGELSKSPROGET
CHEMISTRY
CIVILINGENIØR
På civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) beskæftiger du dig
med studiet af nye materialer, nye separationsmetoder og syntese af
nye stoffer, hvilke er metoder, som blandt andet bruges til anvendelse i
medikoteknik og i bygnings- og fødevareindustrien. Uddannelsen giver
dig et bredt fundament til at kunne løse relevante problemstillinger i
industrien.
1. S EMEST ER
MAT ER IA LET EK NO LO G I
På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning af
materialer. Der er også fokus på udviklingen af fremtidens materialer
som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du
følger kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg,
og i projektarbejdet kan du beskæftige dig med udvikling af stærkt
overfladeglas til smartphones.
2. S EMEST ER
MAK RO MO LEK YLÆ R K EMI
På andet semester arbejder du med design og fremstilling af naturlige og
syntetiske polymerer til brug i fx medicinalindustrien. Du følger kurser i
bl.a. polymerkemi, supramolekylær kemi og kulhydratkemi.
I N DI VID U ELT 3. S EMEST ER
På 3. og 4. semester fordyber du dig i dit afgangsprojekt, hvis tema
du har valgt i samarbejde med din vejleder. Projektet vil ofte foregå i
samarbejde med en virksomhed og giver dig mulighed for at fordybe dig i
en problemstilling fra den virkelige verden. Projektarbejdet kan deles i to
individuelle projekter men udføres normalt som ét langt afgangsprojekt.
UDLAN DS - O G V IR KS O MHED S O PHO LD
En civilingeniøruddannelse i Chemistry giver dig en bred vifte af
jobmuligheder i både ind- og udland. Du vil blandt andet kunne få job i
den kemiske og farmaceutiske industri, hos offentlige myndigheder eller
i ingeniørvirksomheder. Har du en forsker gemt i maven, har du også
mulighed for at tage fat på en forskerkarriere som fx erhvervsforsker
eller ph.d.-stipendiat på universitetet. Dine arbejdsopgaver vil kunne
indeholde alt fra udvikling af nye materialer, offshore processer, udvikling
af katalysatorer til reduktion af luftforurening eller undervisning på
gymnasiet eller universitetet.
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme
på et virksomhedsophold, hvor du kan deltage i udviklingsprægede
arbejdsopgaver i samarbejde med virksomheden. Virksomhedsopholdet
kan foregå i Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et
semester på et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.
Studerende på Chemistry har bl.a. være i Australien, Tyskland, Japan
og USA.
17
ENGELSKSPROGET
E N V I R O N M E N TA L E N G I N E E R I N G
CIVILINGENIØR
jordmiljø og geostatistik, spildevandsbehandling og modellering
af det akvatiske miljø. I projektarbejdet kan du fx beskæftige dig
med spildevandsbehandlingssystemer og bæredygtig affalds- og
deponeringsteknologi.
3 . O G 4 . S E M E ST E R
L A N GT KA N DI DATS P E CI A L E E L L E R
I N DI V I DUE LT 3 . S E M E STE R
På uddannelsens andet år skriver du projekt om
et selvvalgt emne. Projektarbejdet kan deles i
to individuelle projekter men udføres normalt
som ét langt afgangsprojekt i tilknytning til
igangværende forskningsprojekter på universitetet
eller i samarbejde med eksterne virksomheder.
Mange studerende bliver tilbudt job i forlængelse af
disse samarbejder.
på et virksomhedsophold, hvor du kan deltage i udviklingsprægede
arbejdsopgaver. Et eksempel på dette er udvikling af automatisk
overvågning af coli-bakterier i drikkevand ved hjælp af genteknologi
eller biologisk fosforfjernelse og genanvendelse i renseanlæg. Du kan
også vælge at tilbringe et semester på et af de universiteter i udlandet,
som AAU samarbejder med. Studerende har fx været på studieophold
på McGill University i Montréal, Canada, Victoria University i Melbourne,
Australien og Universiti Teknologi Mara i Kuala Lumpur, Malaysia.
Miljøproblemer er som oftest
komplekse, og der kræves derfor
en stor tværfaglig viden for at kunne
beskrive og løse dem. Civilingeniøruddannelsen i
Environmental Engineering (Miljøteknologi) er meget tværfaglig
og kombinerer kemi, fysik, bioteknologi og biologi for at give dig de
nødvendige værktøjer.
Jobmulighederne som civilingeniør i Environmental Engineering
er rigtig gode. De fleste færdiguddannede miljøingeniører finder
arbejde inden for rådgivende ingeniørvirksomheder, hos offentlige
forsyningsvirksomheder, kommuner og regioner – samt i den private
industri. I dag arbejder civilingeniører, der er uddannet i Environmental
Engineering fra AAU, bl.a. inden for:
•Rådgivende ingeniørfirmaer, fx Krüger, COWI og Grontmij
•Offentlig forvaltning, fx i miljøafdelinger i kommuner og regioner samt
i ministerier
•Offentlig service, fx i vand- og spildevandsselskaber
•Godkendte teknologiske servicevirksomheder, fx Teknologisk Institut
og Dansk Hydraulisk Institut
•Forskning og undervisning, fx universiteter, ingeniørhøjskoler og
Danmarks Miljøundersøgelser
JORD- OG G R U NDVA ND S F O R U R ENING,
S PI LDEVAN DSRE NS NING O G MA R INE R EC IPIENT E R
I løbet af uddannelsens første år får du indgående kendskab til
flere af kerneområderne inden for miljøteknologien. Du lærer bl.a.
at dimensionere spildevandsrenseanlæg og benytte avancerede
computermodeller til beregning af forureningsspredning i miljøet.
Allerede i løbet af uddannelsens 1. år begynder du at specialisere
dig. Du bestemmer således i vid udstrækning selv din faglige
profil som færdiguddannet civilingeniør. Du følger bl.a. kurser som
18
ENGELSKSPROGET
E N V I R O N M E N TA L E N G I N E E R I N G
C A N D . S C I E N T. T E C H .
På Cand.scient.tech.-uddannelsen i Environmental Engineering
(Miljøteknologi) lærer du at forstå og løse komplekse miljø- og
klimaudfordringer på både lokalt og globalt plan. På uddannelsen
arbejder du i krydsfeltet mellem biologi, miljø og teknologi, hvor biologi,
kemi og ingeniørvidenskab kombineres med miljøplanlægning og
forvaltning.
vil benytte muligheden for at tage på udlandsophold som en del af din
uddannelse. Projekter på andet studieår udføres typisk i tilknytning til
igangværende forskningsprojekter på universitetet eller i samarbejde
med eksterne virksomheder.
Uddannelsen klæder dig på til at arbejde
anvendelsesorienteret med din biologiske
viden. Du bliver i stand til at analysere
og konsekvensvurdere miljø- og klimaproblemer og til at træffe ansvarlige
beslutninger på baggrund af dine
analyser.
På kandidatuddannelsens tredje semester har du
mulighed for at komme på et virksomhedsophold,
hvor du kan deltage i udviklingsprægede
arbejdsopgaver i samarbejde med virksomheden. Virksomhedsopholdet kan
foregå i Danmark eller udlandet. Du kan
også vælge at tilbringe et semester på
et af de universiteter i udlandet, som
AAU samarbejder med.
1 . SEMESTER
MEN N ESKE SKA B T E
MI LJØPÅVI RKN I NG ER
J O B O G KA RRI E R E
Første semester handler især om
menneskeskabte miljøpåvirkninger.
Gennem de tre kurser på semesteret får
du en række redskabsfag, som er nødvendige
for at kunne arbejde med menneskeskabte
miljøpåvirkninger og disses konsekvenser for
biologiske systemer og deres omgivelser. Du kommer til at
arbejde med klimapåvirkninger af økosystemer og med hvordan, der kan
tages højde for disse i miljøplanlægning.
Som færdiguddannet kan du finde job
inden for rådgivende ingeniørvirksomheder,
hos offentlige forsyningsvirksomheder, i
kommuner og regioner eller som underviser.
Du har også mulighed for at blive selvstændig
rådgiver eller fortsætte inden for forskningsverdenen
som ph.d. studerende i Danmark eller i udlandet.
Eksempler på arbejdsområder er:
•Offentlig forvaltning, fx i miljøafdelinger i kommuner og regioner samt
i ministerier
•Offentlig service, fx i vand- og spildevandsselskaber
•Rådgivende ingeniørfirmaer
•Godkendte teknologiske servicevirksomheder
•Forskning og undervisning, fx universiteter og ingeniørhøjskoler.
2. S EMEST ER
ØKO SYST EMA NA LYS E
På 2. semester er der fokus på økosystemer, og du beskæftiger dig
med akvatiske miljøer eller vandrensning. På dette semester har du
mulighed for at vælge imellem en række valgfag, hvilket betyder, at du
selv er med til at skabe den faglige profil, du ønsker som færdiguddannet
kandidat. Du kan vælge imellem kurser som økosystemmodellering,
miljøplanlægning, miljøforvaltning, habitatanalyse og menneskelige
påvirkninger af akvatiske systemer og naturressourceforvaltning.
Cand.scient.tech.-titlen tildeles kandidater på naturvidenskabelige uddannelsesforløb. Uddannelsen
henvender sig til bachelorer med
en naturvidenskabelig baggrund,
fx bachelorer i Biologi.
I N DI VID U ELT 3. S EMEST ER
På uddannelsens andet år skriver du projekt om et selvvalgt emne.
Projektarbejdet kan enten deles i to individuelle projekter eller udføres
som ét langt afgangsprojekt. Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du
19
KEMI
C A N D . S C I E N T.
Med en Cand.scient.-uddannelse i Kemi går du i dybden
med avancerede fremstillings- og analyseteknikker. Du
kan være med til at udvikle højteknologiske polymerer
til solceller, drug delivery systemer til bedre og
målrettet virkning af medicinske præparater eller
nye keramiske materialer, der bl.a. kan bidrage til
energibesparelser og kuldioxidreduktion.
på et virksomhedsophold og deltage i udviklingsprægede arbejdsopgaver
i samarbejde med en virksomhed. Virksomhedsopholdet kan foregå i
Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et semester på
et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.
1. S EMEST ER
SYNT ES E O G K A R A K T ER IS ER ING A F
MAT ER IA LER
Som kemiker kan du undervise på de gymnasiale uddannelser, men
du kan også arbejde i den kemiske industri, i medicinalindustrien eller
i olieindustrien. Du har også mulighed for at finde beskæftigelse i
fødevareindustrien, i et rådgivende ingeniørfirma eller i den offentlige
forvaltning. Eksempler på arbejdsopgaver er udvikling af nye materialer,
optimering af kemisk produktion eller tilsyn med kvalitet af fødevarer.
På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning
af materialer. Der er også fokus på udvikling af fremtidens materialer
som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du følger
desuden kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg.
2. S EMEST ER
MAK RO MO LEK YLÆ R K EMI
På andet semester arbejder du med design og fremstilling af naturlige
og syntetiske polymerer til brug i fx medicinalindustrien. Du følger
bl.a. kurser i polymerkemi og kulhydratkemi. I projektarbejdet kan
du beskæftige dig med emner som polymerer til solceller eller
cyclodextriner til kontrolleret afgivelse af medicin.
3. OG 4. S EMEST ER
LAN GT KAN DI DAT S PEC IA LE ELLER
I N DI VI DUE LT 3. S EMEST ER
På 3. og 4. semester fordyber du dig i et afgangsprojekt,
hvis emne du har valgt i samarbejde med din vejleder.
Projektet vil ofte foregå i samarbejde med en
virksomhed, hvilket giver dig mulighed for at fordybe
dig i en problemstilling fra den virkelige verden.
Projektarbejdet kan enten deles i to individuelle
projekter eller udføres som et langt afgangsprojekt.
Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du vil benytte
muligheden for at tage på udlandsophold eller tage et
ophold i en virksomhed som en del af din uddannelse.
20
ENGELSKSPROGET
MEDICAL BIOTECHNOLOGY
CIVILINGENIØR
Civilingeniøruddannelsen i Medical Biotechnology (Medicinsk
Bioteknologi) giver dig et bredt fundament til at udvikle og
medvirke til fremstilling af medicinske og farmakologiske
produkter og præparater med fokus på nye behandlingsformer
baseret på protein-, gen- og celleterapi.
proteiner for at undersøge deres ændrede funktioner i
laboratoriet, og om at fremstille terapeutiske stoffer ved
hjælp af enzymer og mikroorganismer. Du vil bl.a. komme til
at arbejde med teknologier som genteknologi og teknikker til
karakterisering af proteiners stabilitet og funktionalitet samt
enzym- og mikrobielle bioreaktorer.
MOLEK YLÆ R B IO LO G I O G PROT EINK EM I
3 . O G 4 . S E M E STE R
L A N GT KA N DI DATS P E CI A L E E L L E R
I N DI V I DUE LT 3 . S E M E STE R
Uddannelsens to første semestre har fokus på molekylærbiologi og proteinkemi, og du følger bl.a. kurser inden for
mikrobiel bioteknologi, proteinkemi og molekylærbiologi og
bioinformatik. Gennem dit valg af projekter kan du vælge
at fokusere på et eller flere forskellige områder: medicinsk
mikrobiologi, molekylære metoder i medicin eller fremstilling
af farmaceutiske produkter.
På 3. og 4. semester skrives kandidatspecialet, og du vælger
frit, hvilket emne du vil fordybe dig i. Det kan fx være miljø-,
protein-, gen- eller bioprocesteknologi eller et andet relevant
område, der har din særlige interesse.
MED IC INS K MIK RO B IO LO G I
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed
for at komme på et virksomhedsophold, og deltage i
udviklingsprægede arbejdsopgaver i samarbejde med en
virksomhed. Du kan også vælge at tilbringe et semester på
et universitet i udlandet. Mange studerende samarbejder med
andre universiteter eller virksomheder i deres specialeprojekt
og kombinerer specialeprojektet med et udlandsophold.
Studerende på Medical Biotechnology har fx lavet undersøgelser
på multiresistente bakterier ved Statens Serum Institut og har
arbejdet med en ny metode til identifikation af streptokokker
ved Aalborg Sygehus.
Medicinsk mikrobiologi handler om at identificere patogene
mikroorganismer i den menneskelige krop og forstå, hvilke
roller de spiller i forbindelse med infektioner og andre
sygdomme, og hvordan man udvikler metoder til at mindske
deres skadevoldende effekter. Du vil bl.a. komme til at arbejde
med teknologier som genteknologi og mikrobiologiske
teknikker samt forskellige former for mikroskopi.
MOLEK YLÆ R E METO D ER I MED IC IN
Molekylære metoder i medicin handler bl.a. om at forstå,
hvordan gener, proteiner og metabolicter reguleres og fungerer,
om deres sundhedsmæssige effekter og om diagnosticering.
Du vil bl.a. arbejde med teknologier som masse-spektrometri,
NMR og andre former for spektroskopi samt kromatografiske
metoder til oprensning af proteiner og små molekyler.
Civilingeniøruddannelsen i Medical Biotechnology giver en
bred vifte af alsidige jobmuligheder, alt afhængig af, hvilken
specialisering du vælger. Færdiguddannede civilingeniører i
Medical Biotechnology kan bl.a. få ansættelse som forskere
ved sygehuse, som konsulenter ved Teknologisk Institut og som
ph.d.-studerende.
FREMSTI LLI NG A F FA R MAC EU T IS K E PRO D U KTE R
Fremstilling af farmaceutiske produkter handler både om
at fremstille sygdomsfremkaldende versioner af specifikke
21
PROBLEMBASERET
LÆRING OG TEAMWORK
DI N UN DE RV I S E R F O RS KE R
Aalborg Universitet er kendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv være med til at definere de
opgaver, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du
dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme,
der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det
betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som
de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede
undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler
fra tidsskrifter.
T EA MWO R K
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at
udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne
klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at
du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på
universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i
en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé
er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse
erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som
både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
SAMARB EJDE M ED ER HV ERVS LIV ET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende
samarbejder med private virksomheder og offentlige
institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du
får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer
og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget
et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at
projekter ofte skrives for og i samarbejde med
virksomheder.
22
V I L D U V I D E M E R E ? F LY T V E R D E N . D K
STUDIEVEJLEDNINGEN · STUDIEVEJLEDNING@AAU.DK
AT L Æ S E
I AALBORG
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og
det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte
af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle
tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre,
hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative
biografer er blot nogle af byens mange kulturelle
tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks
mest markante sportsbyer, både for tilskuere og
udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt
af en påstand, men ikke desto mindre er der meget,
der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed
i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet
og med et væld af koncerter med store navne er
Studenterhuset det perfekte sted, når studierne
skal glemmes for en stund.
B O G O DT I A A L B O RG
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre
store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet
af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke
mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegieog Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere
end 4000 kollegieog ungdomsboliger i Aalborg.
De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg
Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny
studerende, kan finde en bolig til studiestart, så
sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig
til dig.
AKU-Aalborg
Fyrkildevej 7, 1. 1
9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 99 31 42 98
aku@aalborg.dk
23
O PTAG ELS E
A DGA N G S KURS US
Adgang til bacheloruddannelserne i Biologi, Bioteknologi, Kemiteknologi
og Miljøteknologi forudsætter opfyldelse af følgende krav eller
dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:
•Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag, så kan Aalborg Universitet kan hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en
adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en
studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de
specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til
din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,
dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik og kemi, som afholdes om sommeren.
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Kemi skal du i din
adgangsgivende eksamen have:
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
Den centrale Studievejledning
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne
på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU,
studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: studievejledning@aau.dk
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik A og Kemi B
• Fysik A og Bioteknologi A
• Fysik B og Kemi A
Er du i tvivl, om du kan få direkte adgang til Biologi, Kemi eller
ingeniøruddannelserne i Kemi, Miljø og Bioteknologi, kan du besøge
adgangstjekker.aau.dk.
ADGA NG S B EG R Æ NS NING
Bemærk at nogle af uddannelserne er adgangsbegrænsede. Du kan læse
mere om adgangsbegrænsning på den enkelte uddannelses beskrivelse
på studieguide.aau.dk.
Vil d u vide mere?
STUDIEGUIDE.AAU.DK
KO N TA KT
Studiet egne vejledere
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,
studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Email: bio.sg@ses.aau.dk

BIOLOGI BIOTEKNOLOGI KEMI KEMITEKNOLOGI MEDICINSK

Transcription

Similar documents

Velkommen til Kommunikation og Digitale Medier

KEMI DIPLOMINGENIØR - Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

HENT SOM PDF - heidiroemersomjerespraktikant.dk

Fronius IG-TL 3.0 / 3.6 / 4.0 / 4.6 / 5.0

DSB færger - hauerslev.com

Forskningsprogram vedrørende de sociale tilbud til mennesker med

Fra og med 1. september 2015 er der et krav, at der for alle semestre

pdf