Indstilling Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i

Transcription

Indstilling Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
Indstilling
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø
Dato
11. november 2015
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
Midttrafik har udarbejdet et forslag til samlet kollektiv
trafikplan for busser og letbane i Aarhus til
iværksættelse i forbindelse med letbanens start i
2017. Trafikplanforslaget foreslås sendt i offentlig
høring. Byrådet forventes at træffe beslutning om den
kollektive trafikplan medio 2016, når resultatet af den
offentlige høring er kendt.
1. Resume
Med letbanens idriftsættelse i 2017 sker der et
betydeligt kapacitets- og kvalitetsmæssigt løft af den
kollektive trafik på nogle af de strækninger, hvor der
er flest passagerer. Idriftsættelsen nødvendiggør
tilpasninger af det nuværende busnet. Dels som følge
af, at letbanen vil dække samme område som noget
af den eksisterende bustrafik, og dels som følge af, at
reduktioner i bustrafikken udgør en del af
finansieringen af letbanens drift.
Midttrafik er blevet bedt om at udarbejde en samlet
kollektiv trafikplan 2017 for letbane og henholdsvis
bybusser og regionale busser i Aarhus. Midttrafik har
udarbejdet planforslaget i samarbejde med Teknik og
Miljø samt Region Midtjylland.
Der foreslås reduktioner i bybusdriften parallelt med
letbanens forløb samt mindre reduktioner i andre
områder, hvor det vurderes, at der i dag findes en vis
overkapacitet.
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i offentlig høring
side 1 af 6
Forslaget indebærer en samlet årlig reduktion af
nuværende buskørsel på cirka 83.000 køreplantimer,
heraf cirka 68.000 bybustimer og 15.000 regionale
bustimer.
Trafikplanforslaget lever op til forudsætningerne i
forlig om Budget 2016. Det indgår her, at busdriften
skal reduceres i nævnte størrelsesorden, idet
økonomien til den fremtidige samlede kollektive trafik
tilvejebringes ved gennemførelse af disse reduktioner
samt en tilførsel på 7,5 mio. kr. årligt.
Det indstilles, at forslag til kollektiv trafikplan sendes i
offentlig høring snarest muligt, og at byrådet først
herefter tager stilling til den endelige kollektive
trafikplan.
Da planen både omfatter bybus-, regionalbus- og
letbane-kørsel i Aarhus-området, bør Midttrafik stå
for at gennemføre den offentlige høring af det
samlede trafikplanforslag.
2. Beslutningspunkter
At 1) Midttrafik anmodes om snarest muligt at sende
det samlede forslag til kollektiv trafikplan 2017 for
Aarhus ud i en offentlig høring.
At 2) Byrådet medio 2016 tager endelig stilling til
kommunens fremtidige kollektive trafik, når der
foreligger resultat af den gennemførte offentlige
høring.
3. Baggrund
Det er oprindeligt forudsat, at Aarhus Kommunes
andel af finansiering af driftsudgifterne til letbanen
skalkomme fra tilpasninger af bybustrafikken. Dette
skal ses i sammenhæng med, at letbanen kommer til
at betjene nogle områder, hvor der i dag er parallel
busdrift. Når letbanen tages i brug i 2017, skal der
derfor ske en række tilpasninger af det samlede
busnet i Aarhus.
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
side 2 af 6
Midttrafik er blevet bedt om at stå for udarbejdelsen
af en samlet plan for det fremtidige kollektive
trafiktilbud med både busser og letbane.
I 2014 blev der gennemført en evaluering af den
nuværende kollektive trafikplan. Evalueringen har
indgået som en del af grundlaget for udarbejdelsen af
den fremtidige kollektive trafikplan.
4. Effekt
Forslag til kollektiv trafikplan vil grundlæggende
fastholde det generelle nuværende serviceniveau for
bustrafikken.
Med forslaget vil der således fortsat være et attraktivt
tilbud til de store rejsestrømme. Dette bidrager
generelt til mobiliteten i Aarhus, det vil sige
muligheden for at bevæge sig hurtigt fra A til B.
Der lægges dog med forslaget op til ændringer i
bustrafikken, som lokalt kan påvirke serviceniveauet i
de enkelte områder.
Planen forventes samlet set at fastholde de
nuværende passagerer i den kollektive trafik.
Letbanen forventes herudover i sig selv - efter en
indkøringsperiode - at kunne tiltrække flere nye
passagerer, da der bliver tale om et kapacitets- og
kvalitetsmæssigt løft til den kollektive trafik i de
områder, som letbanen betjener.
5. Ydelser
Det samlede forslag til kollektiv trafikplan fremgår af
bilag 1. I bilag 2 er der en gennemgang af de
foreslåede ændringer fordelt på de enkelte byområder
i kommunen. Endelig er der i bilag 3 en optegning på
kort af alle foreslåede fremtidige bybuslinjer.
I forbindelse med vedtagelsen af letbanen var
forventningen, at den eksisterende bustrafik ville
kunne reduceres med omkring 80.000 timer, og at
denne tilpasning kunne ske i busdrift parallelt med
letbanens forløb.
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
side 3 af 6
For at opnå en reduktion på cirka 80.000 bustimer vil
det imidlertid være nødvendigt ikke kun at fjerne
bustrafik parallelt med letbanen, men også at ændre
på busservicen i andre områder, herunder områder
langt fra letbanen.
En meget stor del af de foreslåede busændringer er i
den nordlige del af kommunen, hvor letbanen især vil
give alternative transportmuligheder med sin
linjeføring og høje frekvens.
I dele af sydområdet foreslås også ændringer af
busbetjeningen, idet frekvensen på letbanen øges i
forhold til den nuværende togbetjening.
I vest og andre dele af syd kommer letbanen ikke,
men for at finde tilstrækkeligt mange bustimer,
forslås også her reduktioner af bustrafikken, hvor der
i dag kan være en vis overkapacitet.
For at sikre en større robusthed i køreplanen for
letbanen og dermed undgå risikoen for forsinkelser
har det været overvejet at lukke et antal
standsningssteder på den sydlige del af letbanen.
En endelig vurdering af behovet for lukninger
forudsætter imidlertid en række
køreplansimuleringer, som Aarhus Letbane først har
mulighed for at gennemføre efter offentliggørelsen af
trafikplanforslaget.
På baggrund af køretidssimuleringerne vil det blive
vurderet, hvorvidt det af hensyn til regulariteten ud
fra et fagligt perspektiv anbefales at nedlægge de
pågældende standsningssteder eller alternativt andre
relativt tætliggende standsningssteder på banen. Den
faglige anbefaling vil indgå i det endelige
beslutningsforslag til den kollektive trafikplan, som
byrådet skal tage stilling til.
6. Organisering
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
side 4 af 6
Det foreslås, at Midttrafik snarest muligt gennemfører
en offentlig høring af det samlede forslag til kollektiv
trafikplan.
Den offentlige høring vil blive tilrettelagt i samarbejde
med Teknik og Miljø, som bl.a. vil sikre, at
kommunens forskellige råd bliver inddraget. Udover
skriftlig orientering vil der om ønsket blive afholdt
møder med kommunens råd, hvor trafikplanforslaget
kan blive fremlagt og drøftet.
I høringsprocessen inddrages erfaringer fra den
tilsvarende offentlige høring i 2010 af seneste
kollektive trafikplan.
7. Ressourcer
I forlig om budget for 2016 indgik følgende omkring
økonomien for den samlede kollektive trafik:
Det blev forudsat, at der skulle reduceres i alt cirka
80.000 bustimer årligt, heraf cirka 65.000
bybustimer.
Efter disse reduktioner er det beregnet, at der vil
være en finansieringsmanko på 24 mio. kr. årligt.
Teknik og Miljø redegjorde for mulige
finansieringsforslag på 16,5 mio. kr. inden for den
gældende økonomiske ramme vedrørende den
kollektive trafik. Der resterede herefter en manko på
7,5 mio. kr.
Som et led i tilpasning af busdriften til letbanens
indførelse indgår i budgetforliget, at der fra
tidspunktet for letbanens fulde drift - forventeligt pr.
1. oktober 2017 - tilføres den kollektive trafik 7,5
mio. kr. årligt.
Kristian Würtz
/
Erik Jespersen
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
side 5 af 6
Bilag
Bilag 1:
Forslag til Kollektiv Trafikplan 2017 for
Aarhus-området.
Bilag 2:
Ændringer og konsekvenser ved
trafikplanforslag.
Bilag 3:
Kort over forslag til linjeføringer.
Tidligere beslutninger
18. marts 2015: Letbanen sammenlægning af
anlægs- og driftsselskab.
28. august 2013: Letbanen – Drifts- og
infrastrukturselskab, oprettelse.
25. august 2010: Beslutning om kollektiv trafikplan.
10. marts 2010: Forslag til Kollektiv Trafikplan
Aarhus/ Offentlig høring.
Sagsnummer: 15/031976-2
Lix: 43
Center for Byudvikling og Mobilitet
Sagsbehandler: Rigmor Korsgaard
Tlf.: 89 40 23 60
Tlf.: 29 20 89 46
E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk
E-post: rko@aarhus.dk
Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i
offentlig høring
side 6 af 6