2. udgave, 2015 1

Transcription

2. udgave, 2015 1

2. udgave, 2015
1
Velkommen til Campus Bornholm
Med denne håndbog vil vi byde dig velkommen som ny eller nuværende medarbejder på Campus
Bornholm og gøre det let og overskueligt for dig at finde retningslinjer og praktiske oplysninger,
som har betydning for dit arbejde i hverdagen.
Campus Bornholm er kendetegnet ved at have mange forskelligartede uddannelser og mange
forskellige medarbejdergrupper. Der ligger en særlig udfordring i at skabe rammer, hvor
mangfoldigheden kan udfolde sig med respekt for det særegne.
Denne håndbog samler procedurer og retningslinjer, som er ledelsens udmøntning af skolens
politikker.
Medarbejderhåndbogen beskriver Campus Bornholms forventninger, krav og forpligtelser overfor
dig som medarbejder, ligesom den beskriver dine rettigheder, og hvad du kan forvente af skolen.
Medarbejderhåndbogen er tænkt som et opslagsværk og indeholder information, procedurer og
regler på Campus Bornholms forskellige områder og afdelinger.
Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet, er du altid velkommen til at kontakte din
nærmeste leder, så vi fortsat kan udvikle medarbejderhåndbogen som et værktøj i det daglige
arbejde på Campus Bornholm.
Med venlig hilsen
Mads Kofod
Direktør
2. udgave, 2015
2
Index
60 årsreglen; 74
adresser; 100
afdelinger; 100
afskedigelse; 64
afspadsering; 76
afspadsering EUD; 71
afspadsering GYM; 68
afspadsering TAP; 76
alkohol; 43
annoncer; 34
ansættelse; 60; 66
ansættelsesbrev; 61
arbejdsmiljøorganisation - AMO; 13
arbejdsmiljøpolitik; 53
arbejdspladsvurdering; 14
arbejdstid EUD; 71
arbejdstid GYM; 68
arbejdsulykke; 56
barns 1. sygedag; 48
befordringsgodtgørelse; 86
begravelse; 52
benchmarking; 98
bestyrelse; 11
bibliotek; 19
bijob; 76
bornholmerkort; 83
brochurer; 34
budget; 80
budgetprognose; 81
bygningsleder; 24
bygningspolitik; 92
censorrejser; 83
computer; 39
CPHS IT Bornholm; 37
dataindsamling; 98
deltid; 61
designmanual; 31; 92
dialog og møder; 32
direktør; 16
dødsfald; 50
ekstern kommunikation; 32
elevklager; 99
elevtilfredshedsundersøgelse - ETU; 95; 97
e-mail; 34
faktura; 90
fakturaflow; 91
fakturahåndtering; 90
ferie; 49
ferie og feriefridage EUD; 72
flytning; 52
2. udgave, 2015
forkortelser; 100
forsikring; 56; 58
fratrædelse; 63
fratrædelsessamtale; 66
fyringssæson; 93
graviditet og fødsel; 49
grupperejser; 85
hjemmeside; 33
hovedsamarbejdsudvalg - HSU; 13; 14; 63
hærværk; 56
indkøbspolitik; 88
indkøbsvejledning; 89
indsatsområder; 29
intern kommunikation; 31
interne nyhedsbreve; 32
intranet; 32
it; 37
journalisering; 35
kalender; 35
kantine; 26; 42
klager; 99
kommunikation; 31
kommunikationsteam; 26
kompetenceudviklingsfonden; 62
kompetenceudviklingspolitik; 62
kopicenter; 27
krisehjælp; 54
kvalitets- og kommunikationsleder; 23
kvalitetsafdeling; 25
kvalitetssystematik; 94
kørsel; 82
kørsel i egen bil; 86
kørsel i skolens biler; 87
lager; 26
ledelse; 11
login-konto; 38
lokallønsforhandlinger; 79
lokalt samarbejdsudvalg - LSU; 13; 63
LUU - lokale uddannelsesudvalg; 15
lægebesøg; 46
løn; 79
lønafdeling; 25
lønpolitik; 30
låsning; 92
mail; 37
materialelager; 26
medarbejderblad; 32
medarbejderplan; 62
medarbejdertilfredshedsundersøgelse - MTU;
53; 94; 97
3
medarbejderudviklingssamtale - MUS; 62
medier; 33
merarbejde; 76
merarbejde EUD; 71
merarbejde GYM; 69
mission; 28
mobiltelefon; 40
motion; 42
mærkedage; 52
netværk; 37
netværksdrev; 38
nyhedsbreve; 32
nøgler; 93
omlagt tid EUD; 72
områdemøder; 16
omsorgsdage; 49
opgørelse af tid EUD; 75
organisation; 9
overarbejde EUD; 73
personaleforening; 51
personalegoder; 52
personalekort; 66
personalepolitik; 30
personalepolitikudvalg; 30
post; 35
prescriba; 45; 54
presse; 33; 34
printere; 37
prøvetid; 61
psykisk arbejdsmiljø; 43
psykisk beredskabsplan; 54
psykolog; 54
pædagogikum; 63
pædagogisk diplomuddannelse; 63
pædagogisk råd; 16
raskmelding; 47
rejseafregning; 83; 86
rejsebestilling; 83
rejsekort; 83
rejser; 82
rejsetid; 85
rekruttering; 60
rummelighedspolitik; 61
rusmidler; 43
rygning; 42
rådgivning; 54
rådgivning ved personlig krise; 45
samarbejdsudvalg; 15
2. udgave, 2015
seniorpolitik; 61
serviceleder; 24
skærmbrille; 53
sne; 76; 77
sociale medier; 33
software; 39
sps; 76
stabsenhed; 22
straffeattest; 60
strategi; 28
stress; 44
studie- og ordensregler; 106
studierejser; 84
studierejsetelefon; 86
sundhed og trivsel; 42
support; 40
sygdom; 48
sygefravær; 47
sygefraværsblanket; 47
sygemelding; 46
sygepolitik; 45
systemer; 37
tavshedspligt; 33
telefon; 36
telefoni; 40
tidsregistrering EUD; 71
tidsregistrering GYM; 68
tillidsrepræsentant - TR; 15
tjenestelig samtale; 65
tjenesterejse; 57; 82
tjenesterejseforsikring; 57
transport; 84
uddannelseschef; 18
uddannelsesleder; 18; 21
uddannelsesområder; 17
udligning EUD; 75
udviklingsfunktion; 25
undervisningslokaler; 92
varemodtagelse; 90
videokonference; 31
virsomhedstilfredshedsundersøgelse - VTU; 97
virtuel undervisning, sne; 77
vold; 45
værdier; 28
ytringsfrihed; 33
økonomi; 80
økonomi- og administrationschef; 23
økonomifunktion; 25
4
Indhold
Velkommen til Campus Bornholm .............................................................................................................................. 2
Index .......................................................................................................................................................................... 3
Læsevejledning ........................................................................................................................................................... 8
ORGANISATION............................................................................................................................................ 9
Campus Bornholms uddannelser ................................................................................................................................ 9
Campus Bornholms adresser .....................................................................................................................................10
Bestyrelsen ................................................................................................................................................................11
Den øverste ledelse ...................................................................................................................................................11
Samarbejdsstruktur ...................................................................................................................................................13
Direktørens ansvarsområder .....................................................................................................................................16
Uddannelsesområderne ............................................................................................................................................17
Stabsenheden ............................................................................................................................................................22
STRATEGI .................................................................................................................................................... 28
Mission ......................................................................................................................................................................28
Vision ........................................................................................................................................................................28
Værdier .....................................................................................................................................................................28
POLITIKKER ............................................................................................................................................... 30
Om skolens politikker ................................................................................................................................................30
KOMMUNIKATION ................................................................................................................................... 31
IT .................................................................................................................................................................... 37
SUNDHED OG TRIVSEL ........................................................................................................................... 42
ARBEJDSMILJØ .......................................................................................................................................... 53
Skærmbrille-politik ....................................................................................................................................................53
2. udgave, 2015
5
Aftale med Prescriba .................................................................................................................................................54
FORSIKRING ............................................................................................................................................... 56
REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE ................................................................ 60
Rekruttering og ansættelse ........................................................................................................................................60
Fratrædelse ...............................................................................................................................................................63
ARBEJDSTID ............................................................................................................................................... 68
Merarbejde, afspadsering og tidsregistrering GYM....................................................................................................68
Merarbejde, overtid, afspadsering og tidsregistrering EUD, DU, AVU ........................................................................71
Merarbejde og afspadsering for administrative medarbejdere .................................................................................76
SPS-arbejde ...............................................................................................................................................................76
Retningslinjer ved bijob .............................................................................................................................................76
Procedurer ved sne....................................................................................................................................................77
Virtuel undervisning ved snestorm ...........................................................................................................................77
LØN................................................................................................................................................................ 79
Lønpolitik ..................................................................................................................................................................79
Ny Løn/Lokallønsforhandlinger .................................................................................................................................79
ØKONOMISTYRING .................................................................................................................................. 80
REJSER OG KØRSEL .................................................................................................................................. 82
INDKØB........................................................................................................................................................ 88
BYGNINGER ................................................................................................................................................ 92
KVALITETSSYSTEMATIK ....................................................................................................................... 94
Procedure ved elevklager ..........................................................................................................................................99
ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER ............................................................................. 100
BILAG A: LINKS TIL BEKENDTGØRELSER, GYM ........................................................................... 103
2. udgave, 2015
6
BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD VEDRØRENDE ELEVER OG KURSISTER ........................ 104
BILAG C: CAMPUS BORNHOLMS STUDIE- OG ORDENSREGLER FOR ELEVER OG
KURSISTER ............................................................................................................................................... 106
Formålet med regelsættet .......................................................................................................................................106
Almindelige ordensregler ........................................................................................................................................106
Regler for deltagelse i undervisningen .....................................................................................................................108
Sanktioner ...............................................................................................................................................................109
Om Studie- og ordensreglementet...........................................................................................................................109
2. udgave, 2015
7
Læsevejledning
Medarbejderhåndbogen er ledelsens udmøntning af skolens samlede personalepolitik og beskriver
de underliggende procedurer og retningslinjer på en lang række områder, som man som
medarbejder kan støde på i det daglige arbejde. Du kan læse skolens personalepolitik på Campus
Bornholms hjemmeside: campusbornholm.dk/politikker
Håndbogen er opbygget således:


Først beskrives skolens organisationsstruktur, ledelsens ansvarsområder og skolens
strategi.
Herefter beskrives skolens procedurer og retningslinjer inden for områderne:
o Kommunikation
o it
o sundhed og trivsel
o arbejdsmiljø
o forsikring
o rekruttering, fastholdelse og fratrædelse
o arbejdstid
o løn
o økonomistyring
o rejser og kørsel
o indkøb
o bygninger
o kvalitetssystematik
Skolens forsikringsforhold for elever er indsat som bilag til orientering sidst i håndbogen.
Du kan bruge indekset på side 3 til at finde information om specifikke emner.
Medarbejderhåndbogen opdateres løbende og revideres gennemgående hvert andet år. Alle
væsentlige ændringer meddeles løbende i medarbejdernyhedsbrevet.
2. udgave, 2015
8
ORGANISATION
Campus Bornholms uddannelser
Campus Bornholm udbyder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksenog
efteruddannelser.
Erhvervsuddannelser (EUD)



Hovedområde: Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser
o Fagretning: Mad med oplevelser
 Uddannelse: Gastronom
 Uddannelse: Ernæringsassistent
Hovedområde: Kontor, Handel og Forretning
o Fagretning: Business, Web og Økonomi
 Uddannelse: Kontor med Specialer
 Uddannelse: Handel med Specialer
 Uddannelse: Detail med Specialer
 Uddannelse: Merkantil Student
Hovedområde: Teknologi, Byggeri og Transport
o Fagretning: Metalræs
 Uddannelse: Personvognsmekaniker
 Uddannelse: Smed
o Fagretning: Den smarte Dome
 Uddannelse: Tømrer
Herunder kommer en række uddannelser, hvor skolen udbyder grundforløb 2.
Gymnasieuddannelser (GYM)




Højere forberedelseseksamen (HF)
Handelsgymnasium (HHX)
Teknisk gymnasium (HTX)
Alment gymnasium (STX)
Voksen- og efteruddannelser mv.






Almen voksenuddannelse (AVU)
Forberedende voksenundervisning (FVU)
Ordblindeundervisning (OBU)
HF enkeltfag
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU og VEU)
Danskuddannelser (Sprogskole)
Herudover udvikler skolen efteruddannelsesforløb til virksomheder.
2. udgave, 2015
9
ORGANISATION
Campus Bornholms adresser
Campus Bornholms hovedadresse er Minervavej 1, 3700 Rønne – også under ombygningen i
forbindelse med det nye campusbyggeri.
Uddannelser og administration er fordelt på skolens 8 adresser i Rønne:
Krystalgade 9


VUC-uddannelserne: Almen Voksen Uddannelse (AVU), Forberedende Voksen
Undervisning (FVU) samt Ordblindeundervisning (OBU)
Gymnasieuddannelserne: HF, 2-årig og enkeltfag
Storegade 36

Direktion, Økonomi- og administrationsledelse, Løn og bogholderi, Bygningsledelse,
Kvalitet og Kommunikation, Udvikling, Elevadministration for EUD, HHX og HTX.
Minervavej 2




Erhvervsuddannelser (BYG, AUTO, STRØM-IT, METAL)
Voksen- og efteruddannelseskurser
Lager
CPHS IT Bornholm
Derudover udlejes lokaler til BornPro (tidl. Produktionsskolen) og Jobcenteret projekt
Uddannelsesporten



Merkurvej 10
Gymnasieuddannelser: HHX og HTX
Kursuscenter Campus Bornholm
Virksomhedsservice
Derudover udlejes lokaler til Jobcenterets UngePorten samt Ungdommens Uddannelsesvejledning
Nordre Kystvej 32

Hoffmann Kollegium
Sandemandsvej 11


Køkken og kantine, Erhvervsuddannelserne: MAD og KONTOR-HANDEL.
Voksen- og efteruddannelseskurser
Søborgstræde 2


Gymnasieuddannelsen: STX
Kopicenter
Ved Lunden 3



Praktikcenter
Voksen- og efteruddannelseskurser (Transportkurser)
Serviceassistentuddannelsen
Vestermarievej 16

Danskuddannelserne
2. udgave, 2015
10
ORGANISATION
Bestyrelsen
Campus Bornholm er en selvejende uddannelsesinstitution, der ledes af en bestyrelse udpeget i
overensstemmelse med Undervisningsministeriets "bekendtgørelse om standardvedtægt for
institutioner for erhvervsrettet uddannelse".
Bestyrelsen udgør den overordnede ledelse af Campus Bornholm. Efter indstilling fra direktøren
fastlægger bestyrelsen årligt skolens målsætning og strategi. Bestyrelsen godkender endvidere
budget og regnskab. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for
skolens formål og kan inden for dette formål disponere frit over anvendelsen af de statslige tilskud
og øvrige indtægter under ét. Bestyrelsen er overfor undervisningsministeren ansvarlig for skolens
drift herunder forvaltningen af de statslige tilskud.
Campus Bornholms bestyrelse består af medlemmer udpeget af organisationer med interesse i
skolens arbejde samt medlemmer valgt blandt ansatte og elever. Bestyrelsens medlemmer skal
tilsammen bidrage til at fremme skolens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i
uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelse.
Campus Bornholms bestyrelse 19-09-2014
Den øverste ledelse
Den øverste ledelse på Campus Bornholm består af skolens direktør og to uddannelseschefer; en
uddannelseschef for erhvervs, voksenog efteruddannelserne (EUD/VEU) og en uddannelseschef
for de gymnasiale uddannelser (GYM). Direktøren har dertil en stabsenhed under ledelse af
økonomi- og administrationschefen og en projektleder i forbindelse med det nye campusbyggeri.
Direktøren har den daglige ledelse af skolen og er ansvarlig overfor bestyrelsen.
2. udgave, 2015
11
ORGANISATION
Direktør
Mads Kofod
Campus byggeprojekt
projektleder Bolette
Marott
Økonomi og
administration
Økonomi- og adm.chef
Signe Saabye Ottosen
Uddannelsesområde
GYM
Uddannelseschef
Klaus Kristiansen
Uddannelsesområde
EUD/VEU
Uddannelseschef
Lars Vesløv
I praksis er den daglige drift uddelegeret til chefer og ledere. Direktøren leder dermed på det
strategiske og overordnede skoleniveau, mens cheferne har ansvaret for den strategiske ledelse
på deres områder. Lederne refererer til cheferne og udgør skolens operative ledelse med ansvaret
for den daglige drift.
Direktøren er ligeledes chef for stabsfunktionen Økonomi og Administration samt
Udviklingsfunktionen. Det betyder, at direktøren udstikker skolens overordnede kurs og sikrer
implementeringen af bestyrelsens strategi. Direktøren indgår endvidere som en samlende figur i
skolens liv, ligesom han er skolens ansigt udadtil i diverse sammenhænge. Direktøren leder
gennem sine chefer, og som almindelig medarbejder på skolen vil man således ikke have nogen
konkret arbejdsmæssig relation til direktøren. I direktørens fravær overgår det overordnede ansvar
for skolen til økonomi- og administrationschefen.
Direktøren og de to uddannelseschefer udgør tilsammen chefgruppen, som træffer de
overordnede, strategiske beslutninger på skolen indenfor de af bestyrelsen udstukne rammer.
Chefgruppen mødes på ugebasis med deltagelse af stabschefen for økonomi- og administration.
Referater fra chefmøderne kan findes på Fronter/Lectio.
2. udgave, 2015
12
ORGANISATION
Samarbejdsstruktur
Samarbejdet mellem skolens ledelse og skolens medarbejdere diskuteres og justeres i en række
formelle organer, der tilsammen udgør Campus Bornholms samarbejdsstruktur. Disse organer er:


Hovedsamarbejdsudvalget (HSU)
De lokale samarbejdsudvalg (LSU):
o
o
o


LSU GYM – Gymnasieområdet
LSU EUD/VEU - Erhvervsuddannelserne og Voksen-og efteruddannelsesområdet
LSU TAP - Økonomi- og administrationsområdet
Tillidsrepræsentantstrukturen (TR)
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
Direktøren er formand for HSU. Cheferne er formænd i de respektive lokale samarbejdsudvalg og
derudover er der både medarbejder- og lederrepræsentanter som medlemmer af
samarbejdsudvalgene. Fra medarbejdersiden er det tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Retningslinjer for beføjelser og arbejdet i HSU & LSU følger statens ”Cirkulære om aftale om
samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner”.
Retningslinjer for TR-arbejdet følger ”Cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten”.
Retningslinjer for AMO følger ”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed”.
Hovedsamarbejdsudvalg/Lokalt samarbejdsudvalg
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Lokale Samarbejdsudvalg (LSU) er det naturlige forum for
drøftelser mellem ledelse og medarbejdere om Campus Bornholms udvikling og fremtid. En lang
række af de problemstillinger og spørgsmål, der vedrører organisering, arbejdsforhold og
personalepolitik,
er
formelt
henlagt
til
Lokale
Samarbejdsudvalg
(LSU)
og
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Skolens målsætning, strategier, kompetenceudvikling og
sammenhængen til personalepolitikken er kernen i de drøftelser, som skal føres i
samarbejdsudvalgene.
Samarbejdsudvalgene skal endvidere have fokus på medarbejdernes trivsel og følge op på
målinger, evalueringer, indsatsområder og handlingsplaner.
For at sikre en effektiv kommunikationsvej gennem systemet lægges LSU-møderne i kalenderen
umiddelbart forud for HSU-møderne, så at relevante sager fra LSU kan blive bragt hurtigt videre til
HSU.
Arbejdsmiljøorganisation (AMO)
Arbejdsmiljøorganisationen består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra uddannelses-,
tekniske og administrative områder. Skolens direktør er formand for arbejdsmiljøorganisationen, og
skolens daglige arbejdsmiljøleder er sekretær og forestår den daglige sparring med
arbejdsmiljøorganisationen, myndigheder og skolens ledelse. AMO består af seks
arbejdsmiljøgrupper med i alt ni arbejdsmiljørepræsentanter.
2. udgave, 2015
13
ORGANISATION
Repræsentanter fra de seks grupper samarbejder i arbejdsmiljøudvalget. Det består af:
Formand
Mads Kofod
Daglig sikkerhedsleder
Lars-Ole Andersen
Ledelsesrepræsentant
Pia Holm-Hansen
Arbejdsmiljørepræsentant TAP
Anette Vejborg
Arbejdsmiljørepræsentant GYM
Claus Steenberg
Arbejdsmiljørepræsentant VEU/ EUD
Bo Steen Jensen
AMO-struktur:
MAD,
Køkkener &
Rengøring
Teknisk
Service
Administration, mv.
Arbejdsmiljøudvalg
EUD
Håndværk,
Industri og
Transport
GYM
VEU
EUD KONTOR
Arbejdsmiljøorganisationen skal til enhver tid arbejde på at opretholde et sikkert og sundt arbejdsog undervisningsmiljø gennem en forebyggende indsats og efterlevelse af gældende
arbejdsmiljøregler. Formålet er, at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker,
erhvervssygdomme og nedslidning, ved at bekæmpe de påvirkninger i arbejdet som virker fysisk
eller psykisk skadelige, således at de ansattes sikkerhed og sundhed fremmes.
Arbejdsmiljøorganisationen arbejder efter en årsrytme som arbejdsmiljøudvalget har fastsat, og har
gennem arbejdsmiljøpolitikken nye fokusområder hvert år. Campus Bornholm gennemfører
regelmæssige arbejdspladsvurderinger samt medarbejdertrivselsundersøgelser med det formål at
afdække eventuelle problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i disse
undersøgelser drøfter ledelse og HSU generelle og konkrete muligheder for at forebygge stress og
mistrivsel.
Overtrædelser af virksomhedens sikkerhedsregler og sikkerhedsprocedurer betragtes som en
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Hvis du er i tvivl om en sikkerhedsprocedure
eller har observeret overtrædelser af vores sikkerhedsregler, har du pligt til at henvende dig til din
lokale sikkerhedsrepræsentant eller nærmeste leder.
Yderligere information om arbejdsmiljøorganisationen kan findes på Fronter/Lectio, hvor
organisationens opbygning, procedurer, indsatsområder, mm., er beskrevet. Læs om skolens
arbejdsmiljøpolitik andetsteds i medarbejderhåndbogen.
2. udgave, 2015
14
ORGANISATION
LUU (De lokale uddannelsesudvalg)
De lokale uddannelsesudvalgs vigtigste opgave er, i samarbejde med skolen, at fastlægge
undervisningens nærmere indhold for de enkelte grunduddannelser, samt følge behovet og komme
med forslag til fornyelse af disse.
En oversigt over de lokale uddannelsesudvalg kan til enhver tid findes på Campus Bornholms
hjemmeside her: http://www.campusbornholm.dk/lokale-uddannelsesudvalg
Tillidsrepræsentanter
Campus Bornholm lægger vægt på et godt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter
(TR). Samarbejdet er funderet på gensidig tillid og med respekt for, at såvel ledelse som
medarbejdere arbejder for skolens bedste. TR arbejder inden for aftaleområdet mellem TR og
skolens ledelse. Det er f.eks. arbejdstidsaftale, aftale om Ny Løn og lønforhold.
Skolens ledelse og tillidsrepræsentanter spiller en meget vigtig rolle i arbejdet med at udbrede en
anerkendende kultur på skolen.
Alle tillidsrepræsentanter er repræsenteret i ét af skolens lokale samarbejdsudvalg som
medarbejderrepræsentanter. Arbejdet med de ansattes trivsel er forankret i samarbejdsudvalgene.
Tillidsrepræsentanterne spiller således også en vigtig rolle i arbejdet med at skabe trivsel på
skolen i et tæt samarbejde med skolens ledelsesrepræsentanter.
Diagram over samarbejdsudvalg:
HSU
Ledelse: Direktør, 3 chefer, 1 leder
Medarbejdere: 1 TR STX, 1 TR HHX og HTX, 1 TR VEU, 1 TR Tekn.pers. 1 TR adm.pers.
LSU GYM
Ledelse:
Uddannelseschef
3 udd.ledere
Medarbejdere:
1 TR DJØF HHX og HTX
1 TR GL HHX og HTX
LSU TAP
LSU EUD/VEU
Ledelse:
Ledelse:
Uddannelseschef EUD/VEU
Økonomi- og adm.chef
4 udd.ledere
3 TAP ledere
Medarbejdere:
2 TR UDF.EUD
Medarbejdere:
3 TR TAP
1 TR UDF. VEU
1 TR STX
1 AMR STX
3 AMR TAP
3 AMR
1 Adm. pers.
1 TR HF
1 Adm. pers.
TR-Kontaktudvalg
2. udgave, 2015
15
ORGANISATION
Pædagogisk Råd
På Campus Bornholm er der nedsat tre pædagogiske råd (PR), hvoraf det ene dækker STX og det
andet VUC. VUC PR består af AVU og HF-undervisere, og derudover findes et HF PR. De
pædagogiske råd består af relevante uddannelsesledere, relevant uddannelseschef samt samtlige
undervisere på uddannelsen. Formålet med det pædagogiske råd er at være rådgivende for
ledelsen i pædagogiske spørgsmål, og det er uddannelseschefen, der beslutter hvilke spørgsmål,
der skal forelægges for det pædagogiske råd, samt hvilke ressourcer der skal afsættes til rådets
møder og øvrige arbejde. Der nedsættes et formandskab, der varetager den praktiske afvikling af
møderne.
Områdemøder
På HHX/HTX, AVU, Danskuddannelserne, Håndværkerafdelingen og KONTOR-HANDEL afholdes
områdemøder for samtlige undervisere på uddannelserne og øvrige tilknyttede medarbejdere.
Formålet med områdemøderne er gensidig information mellem ledelse og ansatte samt efter
behov høringer og beslutninger om fælles anliggender. Dagsorden udarbejdes af
uddannelseslederen.
Direktørens ansvarsområder




Ansvarlig for den daglige og strategiske ledelse af skolen
Ansvarlig for implementeringen af bestyrelsens strategiske indsatsområder, herunder:
o Sikre kvalitet i alle uddannelser og processer
o Øverste chef for økonomi, administration samt udviklingsfunktionerne
o Tilvejebringe fundamentet for opfyldelse af 95 %, 60 % og 25 % -målsætningen
o Realiseringen af et fælles campusbyggeri
o Videreudviklingen og styrkelsen af Campus Bornholms organisatoriske fællesskab
o Sikre en sund økonomi
o Integrere, understøtte og videreudvikle visionen om Bright Green Island i skolens
uddannelsesarbejde
Skal overfor bestyrelsen afgive skriftlig beretning om skolens virksomhed i det forløbne år,
forslag for det kommende års budget og planlægningen af skolens uddannelser og
tilknyttede aktiviteter
Ansvarlig for udvikling af kokkeuddannelsen på MAD som et særligt strategisk
udviklingsområde.
2. udgave, 2015
16
ORGANISATION
Uddannelsesområderne
Uddannelsescheferne er strategiske ledere på deres respektive område. De har hver et antal
uddannelsesledere under sig, som de mødes regelmæssigt med til ledermøder, hvor den daglige
drift af uddannelserne drøftes og planlægges.
GYM
Uddannelseschef
Klaus Kristiansen
HHX og HTX
Udd.leder
Ann Due
HF
Udd.leder
Pia Koefoed
Nielsen
STX
Udd.leder
Anne Birgitte
Nielsen
STX
Udd.leder
Torben Lassen
STX
Udd.leder
Kurt Rønne
EUD/VEU
Uddannelseschef
Lars Vesløv
Virksomhedsservice og
Praktikcenter
Håndværkerafdelingen
Udd.leder
Jens Peter Koefoed
KONTOR-HANDEL og
Service, AVU, FVU OBU
Udd.leder
Stig Vestergaard
Thomsen
MAD,
udd.leder
Kirsten
Munch
Danskuddannelser
Udd.leder
Lene Dahn Winther
Uddannelsescheferne er ansvarlige for kvaliteten og udviklingen af uddannelserne, både fagligt og
pædagogisk. I praksis er driften af uddannelserne uddelegeret til de enkelte uddannelsesledere.
Uddannelsescheferne kan frit disponere over deres indtægter indenfor godkendte budgetter.
2. udgave, 2015
17
ORGANISATION
Ansvarsområder under uddannelseschefen for de gymnasiale
uddannelser
Uddannelseschefen skal sikre, at alle elever og kursister i GYM-området oplever kvalitet i
uddannelserne og at der altid er et undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs
behov.
Overordnet ledelse af og ansvar for de gymnasiale uddannelser samt drift og udvikling af
disse, herunder:
 Pædagogisk ansvar i forhold til gældende lovgivning.
 Implementering af nye love og bekendtgørelser
 Udvikling af uddannelserne, herunder evt. nye uddannelser, nye studieretninger, nye
præsentationskurser
Samarbejde:
 Overordnet ansvar for samarbejde med alle eksterne partnere lokalt, nationalt og
internationalt indenfor det gymnasiale område
 Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med skoler og institutioner
Økonomi:
Overordnet ansvar for økonomien på de tre afdelinger: HF, HHX/HTX og STX samt de
tværgymnasiale undervisningsomkostninger.
 Sikre at der sker en økonomistyring i uddannelsesområdet og at de enkelte organisatoriske
enheder har fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse
 Sikre at det samlede driftsområde for GYM er balanceret under hensyntagen til grundlag,
økonomi og helhed således at udsving i de enkelte uddannelser kan justeres internt
 Sikre at der sker en løbende opfølgning af lønsomheden på de enkelte uddannelser
 Sikre honorering af bestyrelsens resultatkrav
Personale:
Overordnet personaleansvarlig for de tre afdelinger: HF, HHX/HTX og STX.
 Overordnet ansvarlig for rekruttering på områderne
 Overordnet ansvarlig for kompetenceudvikling på områderne
 Overordnet ansvarlig for fratrædelse på områderne
 Overordnet ansvarlig for medarbejderudvikling og -trivsel på områderne
Uddannelsesprojekter:
 Overvågning af puljer
 Udarbejdelse af ansøgninger
 Projektledelse på uddannelsesprojekter
 Ansvarlig for projektopfølgning i fht. donor
 Ansvarlig for evaluering af projekter og endelig projektafrapportering
GYM-uddannelsesledernes funktion
Klasserne:
Kontakt til teams, studieplaner, toning, store opgaver (som ikke er eksamensopgaver), AT.
Eleverne: kontakt til studievejledere og elevkoordinator. Årgangen følges gennem de tre år.
2. udgave, 2015
18
ORGANISATION
Lærerne:
Opfølgning på årsplaner og tidsregistrering, MUS, efteruddannelse, elevklager. Læreren refererer
til sin uddannelsesleder.
Øvrige ansvarsområder:


















Bibliotek og bogkælder
Budget og fagkonti på afdelingen
Eksamen
De store opgaver: SRP, DHO, AT, SSO, DIO m.m.
Juleafslutning
Lektiecafeer
Optagelsesprøver
Semesterplaner
Studieretningsudbud
Teknik og service
Pædagogiske dage
Pædagogisk udvikling
Kommende elever:
o Brobygning
o Præsentationskurser
o Informationsmøder
o BUM-messe/UU-kontakt
Medlem af LSU-gym
Talentarbejde
Elevaktiviteter – afdelingsvis
o Idrætsdag
o Skolebal
o Elevråd
o Fri-aktiviteter
o Fællesmøder
o Fester
Daglige skemaændringer
Opgavefordeling
Biblioteker
Campus Bornholm har tre uddannelsesbiblioteker, som er målrettet elever og medarbejdere. De
tre biblioteker er placeret i den gymnasiale søjle med uddannelseschefen som leder. Der er ansat
to bibliotekarer, hvoraf den ene varetager biblioteksbetjeningen for HHX/HTX og EUD. Den anden
bibliotekar er ansvarlig for betjeningen på STX og HF.
De tre biblioteker er fysisk placeret i Krystalgade 9, på Merkurvej 10 og i Søborgstræde 2.
Bibliotekerne fungerer som professionelle biblioteker, der trækker på et bredt netværk af både
forsknings- og folkebiblioteker. Bibliotekarerne underviser i informationssøgning og står for indkøb
af bøger og licenser (e-bøger og databaser) til de enkelte uddannelser. Derudover foretages
research til opgaver og projekter.
2. udgave, 2015
19
ORGANISATION
Ansvarsområder under uddannelseschefen for erhvervs-, voksenog efteruddannelse
Uddannelseschefen skal sikre, at alle elever og kursister i hhv. EUD og VEU området oplever
kvalitet i uddannelserne, og at der altid er et tilbud om differentieret undervisning, der er rettet mod
den enkelte.
Overordnet ledelse af og ansvar for uddannelsesledelse og udvikling af uddannelse:
 Gældende lovgivning
 Pædagogik
 Virksomhedskontakt
 Nye love og bekendtgørelser
 Nye uddannelser, nye moduler, nye præsentationskurser
 Nye kurser
Overordnet ledelse af og ansvar for salg af AMU enkelt kurser og kursuspakker i
områderne:
 Gældende lovgivning
 Virksomhedskontakt og virksomhedssamarbejde
 LOP-koordinator (Lære Og Praktikplads) og øvrige LOP-opgaver og LOP-lovgivning
 Samarbejde med øvrige institutioner og instanser
Samarbejde:
 Overordnet ansvar for samarbejde med alle eksterne partnere lokalt, nationalt og
internationalt
 Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med skoler og institutioner
Økonomi:
Overordnet ansvar for økonomien på EUD og VEU samt de tværgående
undervisningsomkostninger for områderne:
 Sikre at der sker en økonomistyring i uddannelsesområdet og at de enkelte organisatoriske
enheder har fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse
 Sikre at det samlede driftsområde for EUD og VEU er balanceret under hensyntagen til
grundlag, økonomi og helhed således at udsving i de enkelte uddannelser kan justeres
internt
 Sikre at der sker en løbende opfølgning af lønsomheden på de enkelte uddannelser
 Sikre honorering af bestyrelsens resultatkrav
Personale:
Overordnet personaleansvarlig for EUD og VEU.
 Overordnet ansvarlig for rekruttering på områderne
 Overordnet ansvarlig for kompetenceudvikling på områderne
 Overordnet ansvarlig for fratrædelse på områderne
 Overordnet ansvarlig for medarbejderudvikling og -trivsel på områderne
Uddannelsesprojekter:
 Overvågning af puljer
 Udarbejdelse af ansøgninger
 Projektledelse på uddannelsesprojekter
 Ansvarlig for projektopfølgning i fht. donor
 Ansvarlig for evaluering af projekter og endelig projektafrapportering
2. udgave, 2015
20
ORGANISATION
EUD-uddannelsesledernes funktion
Uddannelseslederne skal sikre, at alle elever og kursister oplever kvalitet i uddannelserne, og at
der altid er et tilbud om differentieret undervisning, der er rettet mod den enkelte.
Uddannelseslederne skal i hovedtræk:





Motivere den enkelte underviser således at kompetencerne hos underviseren kommer
bedst muligt i spil – herunder være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer og
talenter.
Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere, samarbejde med teamene om et godt
arbejdsmiljø og aktivt forebygge og løse konflikter.
Varetage opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik,
prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd m.v.)
Indgå i team med skolens øvrige uddannelsesledere med henblik på deling af viden og
pædagogisk udvikling, samt udnyttelse af lærerkræfter og øvrige ressourcer.
Planlægge, gennemføre og justere pædagogikken, økonomien og strategien i området i
samarbejde med chefgruppen.
Pædagogisk ledelse
 Ansvarlig for at teamene tilrettelægger undervisningen i området således at der er
differentierede tilbud til alle elever og kursister
 Har ansvaret for at kvalitetsmålingerne i området følges op og at der udarbejdelse en
handlingsplan både for den enkelte lærer, teamet og afdelingen.
 Ansvarlig for at studie- og ordensreglement overholdes i tæt samarbejde med teamene.
 Ansvarlig for afdelingens, teamets og hver enkelt lærers pædagogiske udvikling på kort og
lang sigt.
 Ansvarlig for at al gældende lovgivning på områder er formidlet ud til alle medarbejdere i
afdelingen og at det er forstået og implementeret.
Administration
 Ansvar for grovplanlægningen af læringsaktiviteter i området.
 Opgøre kapacitet og aktivitet i området inden fagfordeling.
 Ansvar for gennemførelse af fagfordeling.
 Ansvarlig for områdets økonomi i tæt samarbejde med teamene og administrationen.
 Skal sikre at lokalerne /faciliteterne udnyttes optimalt.
 Skal sikre at fraværsregistreringen virker i tæt samarbejde med teamene og
administrationen.
 Skal sikre at teamene har et højt informationsniveau om områdets økonomi ved et tæt
samarbejde med administrationen.
Udvikling
 Ansvarlig for at udvikle uddannelserne i området og foretage tiltag i samarbejde med
Uddannelseschefen, teamene og kommunikationsteamet.
 Ansvarlig for at opfange og bearbejde signaler indenfor brancherne og udmønte dem i
undervisningen.
 Ansvarlig for at etablere, vedligeholde et godt samarbejde samt skabe netværk med de
eksterne samarbejdspartnere/virksomheder/klynger.
 Ansvarlig for at etablere nationale og internationale netværk for elev og lærerudveksling.
Markedsføring
 I samarbejde med uddannelseschefen og kommunikationsteamet ansvarlig for at
afdelingens informationer på skolens hjemmeside altid er tidssvarende.
2. udgave, 2015
21
ORGANISATION

I samarbejde med uddannelseschefen og kommunikationsteamet ansvarlig for information
og markedsføring af relevante tiltag i afdelingen.
Stabsenheden
Direktøren har en stabsenhed under daglig ledelse af økonomi- og administrationschefen. Denne
stabsenhed samler skolens støttefunktioner, herunder løn & bogholderi, lager & kopi, IT,
direktionssekretariat, udvikling, kommunikation og kvalitet, elevadministration for erhvervsrettede
uddannelser og AMU, intern og teknisk service samt bygnings- og kantinedrift.
Stabsenheden
Økonomi- og
administrationschef
Signe Saabye
Ottosen
Direktionssekretariat
Udvikling
Koordinator for
Løn & bogholderi
Koordinator for
Lager & kopi, IT
Teknisk
Service
Bygningsl
eder
Dennis
Falk
Kommunikation,
kvalitet og elevadministration
EUD/HHX/HTX
Intern Service
serviceleder
Kirsten Munch
Kvalitets- og
komm.leder
Pia Holm Hansen
Under økonomi- og administrationschefen er der tre ledere med budget- og personaleansvar,
nemlig en bygningsleder, kommunikations- og kvalitetsleder samt en kantine- og intern
serviceleder. Funktionerne lager og kopi samt bogholderi har hver især en teamkoordinator, der er
ansvarlig for den daglige drift med reference til økonomi- og administrationschefen. Medarbejderne
i direktionssekretariat, udviklingsfunktionen samt lønafdelingen refererer direkte til økonomi- og
administrationschefen.
IT-funktionen løftes i et administrativt fællesskab, som CPH West/CPH Service Center er
værtsinstitution for.
Økonomi- og administrationschefen deltager i chefmøderne som referent.
2. udgave, 2015
22
ORGANISATION
Ansvarsområder under økonomi- og administrationschefen
ØA-chefen er ansvarlig for skolens tværgående funktioner:
 Udarbejdelse af forslag til skolens budget og regnskab i samarbejde med chef- og
ledergruppen
 Udarbejdelse af forslag til udvikling og drift af tværgående effektiviseringer og
ressourceanvendelse
 Udarbejdelse af forslag til skolens politikker og procedurer
 Udarbejdelse af forslag til strategi og handlingsplaner
 Løbende budgetopfølgning
 Økonomien på fællesområdet
 Skolens IT-udvikling og drift
 Skolens indkøb
 Den tværgående udviklingsindsats samt særlige strategiske udviklingsområder
 Overordnet drift og vedligehold af skolens samlede bygningsmasse
 Overordnet kantinedrift
 Overordnet kommunikations- og kvalitetsarbejde
 Personaleansvarlig for underordnede ledere, medarbejdere i bogholderi-, løn-, indkøbs-,
udviklings og sekretærfunktioner, samt overordnet personaleansvarlig for skolens øvrige
tekniske- og administrative personale
 Rekruttering, kompetenceudvikling, medarbejderudvikling og trivsel, tjenestelige samtaler,
sygesamtaler og afskedigelser indenfor fællesområdet og de tværgående
undervisningsfunktioner på skoleniveau
 Deltagelse i klagesager, tjenestelige samtaler, sygesamtaler, mm. i organisationen generelt
i henhold til gældende procedurer.
Kvalitets- og kommunikationslederens funktion

Daglig ledelse, planlægning, information og opfølgning af kvalitets- og
kommunikationsarbejdet

Personaleledelse:
o Motivere den enkelte medarbejder således at kompetencerne hos medarbejderen
kommer bedst muligt i spil. Være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer
og talenter.
o Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere.
o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø.
o Opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik,
o Aktivt forebygge og løse konflikter.



Opfølgning på iværksatte initiativer indenfor områderne
Tovholder på andre relaterede projekter
Ansvarlig for facilitering af alle evalueringer, herunder udvikling, koordinering, oprettelse og
distribution
Superbruger på evalueringssystemerne ESEV og Vis Kvalitet
Ansvarlig for rapportering af kvalitetsparametre til Undervisningsministeriet og andre
instanser


2. udgave, 2015
23
ORGANISATION



Ansvarlig for markedsføring, herunder strategi og markedsføringsplan
Sparringspartner for ledergruppen i forbindelse af kvalitetsudvikling og markedsføring af
uddannelser
Ansvarlig for vedligeholdelse af og opfølgning på skolens kvalitetsmanualer, herunder
svejse-certificering og SKS-system.
Bygningslederens funktion







Personaleledelse
o Motivere den enkelte underviser således at kompetencerne hos underviseren
og talenter.
o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø. Opfølgning på personale
(MUS, undervisere i virksomhedspraktik, prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd
m.v.)
Daglig drift og prioritering i forhold til ressourcer
Udkast til nye tiltag (tegninger)
Beregninger
Projektering
Byggestyring og -tilsyn
Undervisningsopgaver kan forekomme
Servicelederens funktion
Servicelederen er ansvarlig for Campus Bornholms kantiner og udsalgssteder samt rengøring,
herunder:






Personaleledelse
o Motivere den enkelte medarbejder således at kompetencerne hos medarbejderen
og talenter.
o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø.
o Opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik,
Sortiment og prisfastsættelse
Indkøb
Rengøringsstandard
Ansvar for indkøb til områderne
Ansvarlig for Hoffmann Kollegiet, herunder:
o Udlejning og lejekontrakter
o Samtaler og opsigelse af lejekontrakter
o God ro og orden
o Økonomi
2. udgave, 2015
24
ORGANISATION
Lønafdelingen
Lønafdelingen består af to medarbejdere, som refererer til økonomi- og administrationschefen.
Lønafdelingen skal dels sikre, at skolen overholder gældende lovgivning og aftaleret i diverse
ansættelsesforhold herunder i forbindelse med rekruttering, fratrædelse, sygefravær, klagesager,
mm., og dels sikre en ensartet behandling af HR-forhold i henhold til skolens generelle
personalepolitik samt underliggende politikker og procedurer.
Lønafdelingen har en dobbeltfunktion i forhold til skolens personaleansvarlige. På den ene side er
der tale om en rådgivende og vejledende funktion i forhold til de personelansvarlige og på den
anden side er der tale om en kontrolfunktion i forhold til selvsamme med henblik på at sikre
overholdelse af gældende lovgivning og aftaleret.
Lønafdelingen er ansvarlig for lønudbetaling, ferieplanlægning, registrering af sygefravær,
udarbejdelse af ansættelseskontrakter, sindetskrivelser, opsigelser, mm., samt opdatering af
personalearkiv.
Økonomifunktionen
Økonomifunktionen består af to controllere, der refererer til økonomi- og administrationschefen.
Økonomifunktionens har en dobbeltfunktion i forhold til skolens budgetansvarlige. På den ene side
er der tale om en rådgivende og vejledende funktion i forhold til de budgetansvarlige med henblik
på at sikre en overholdelse af eksisterende budgetter, og på den anden side er der tale om en
kontrolfunktion i forhold til sidstnævnte, så økonomiske udfordringer bliver adresseret rettidigt.
Økonomifunktionen er meget afhængig af et tæt samarbejde med de budgetansvarlige, da det kun
er på baggrund af dialog med og input fra disse, der kan skabes et troværdigt billede af skolens
økonomiske udvikling og udfordringer. Økonomifunktionen er derfor organiseret således, at den
ene medarbejder er ansvarlig for budgetopfølgningen på EUD/VEU, mens den anden medarbejder
er ansvarlig for budgetopfølgningen på GYM.
Økonomifunktionens ansvarsopgaver inkluderer udarbejdelse af måneds, kvartals og årsregnskab
samt regelmæssig budgetopfølgning med udarbejdelse af kvartalsvise budgetprognoser.
Udviklingsfunktionen
Udviklingsfunktionen består af en enkelt medarbejder, der som udgangspunkt har to funktioner;
dels at igangsætte, koordinere og følge op på tværgående udviklingstiltag dels at igangsætte,
koordinere og følge op på udvalgte strategiske udviklingsindsatser. Udviklingsmedarbejderen
skaber og vedligeholder netværk og samarbejder med eksterne interessenter med henblik på at
realisere skolens udviklingsstrategier. Funktionen følger dermed løbende bestyrelsens strategiske
prioriteringer. I disse år arbejder udviklingsenheden i særlig grad med realiseringen af et nyt fælles
campusbyggeri som den største tværgående strategiske udviklingsindsats.
Kvalitetsafdelingen
Kvalitets- og kommunikationslederen har det daglige ansvar og den praktiske koordinering af
kvalitetssystemets opbygning, anvendelse og vedligeholdelse. Kvalitetslederen samarbejder
tværorganisatorisk med de øvrige ledere om tilvejebringelse af kvalitetsdokumentationen og
opfølgningen af kvalitetsmålinger.
Kvalitets- og kommunikationslederen er sammen med den daglige sikkerhedsleder ansvarlig for, at
der regelmæssigt gennemføres arbejdspladsvurderinger, undervisningsmiljøvurderinger mv.
2. udgave, 2015
25
ORGANISATION
Se endvidere særskilt afsnit om kvalitetssystematik andetsteds i medarbejderhåndbogen.
Kommunikationsteamet
Kommunikationsfunktionen består af kvalitets- og kommunikationslederen samt tre medarbejdere.
Kommunikationsteamet rådgiver ledere og medarbejdere i forhold til intern og ekstern
kommunikation. Teamet har desuden ansvaret for at bringe diverse nyheder i relevante fora,
såsom hjemmesiden, Facebook, nyhedsbreve og/eller pressemeddelelser. Derudover varetager
teamet produktion af skolens informationsmateriale såsom uddannelsesbrochurer, årsskrift,
elevhåndbøger, informationsfoldere, nyhedsbreve m.m.
Kantiner
På adresserne Merkurvej, Søborgstræde, Krystalgade og Sandemandsvej findes kantiner, hvor
medarbejderne og elever kan købe mad, drikkevarer og snacks. Maden produceres i det store
køkken på afdelingen MAD på Sandemandsvej og leveres til kantinen.
Som medarbejder kan du købe klippekort og opnå rabat på frokostretter. Kantinen kan også levere
take-away på bestilling.
Materialelager
Skolen har et materialelager, hvor du kan bestille/hente undervisningsmaterialer, kontorartikler
samt materiale til servicearbejde. Lageret er beliggende på Minervavej 2 og er normalt bemandet
mandag-fredag kl. 7.00 til 15.00
Såfremt du har nøglekort til adressen, har du adgang til lageret alle døgnets timer og kan benytte
dig af selvbetjeningssystemet. Du har også mulighed for at afgive din bestilling pr.:




Telefon: (88 42 18 40) 30 65 02 00
Mailgruppe: CB_TAP_Lager-Kopi_Lager
Mailadresse: Lager@cabh.dk
Online http://lager.cabh.dk/
De bestilte varer vil blive sendt med intern post på den rute, der køres hver formiddag, medmindre
andet er aftalt. Varerne bliver stillet på det sted, hvor den interne post bliver afleveret. Pakken
mærkes med bestillerens initialer og afdeling.
Materialer, som ikke er på lager, skaffes hjem, eller lageret kan anvise, hvor det skal købes.
Lageret er bemandet med:


Tom Nygård Petersen: tnp@cabh.dk / tel. tel. 30 65 02 00
Thorkild Holm: th@cabh.dk / tel. 6012 1841
I forbindelse med lageret findes en butik, hvor elever kan købe rekvisitter mm.
Ekspeditionstiderne i butikken er:


Mandag-fredag kl. 7.45 - 14.00
(Fredag kl. 8.00-11.30)
2. udgave, 2015
26
ORGANISATION
Kopicenter
Skolen har et centralt kopicenter, hvor du som underviser eller administrativt personale kan få
printet, kopieret og indbundet materiale, kopieret CD/DVD, indscannet tekster etc. Kopicenteret er
beliggende Søborgstræde 2.
Åbningstiderne er:


Mandag-torsdag kl. 8.00-14.00
Fredag kl. 8.00-12.00
Du kan henvende dig personligt i kopicenteret og afgive din printordre der, eller du kan afgive din
printordre pr. mail til: kopicenter@cabh.dk
For større printopgaver skal kopicenteret have opgaven min. 1 dag forud for, du skal have
materialet i hænde. For mindre printopgaver kan du kontakte kopicenteret samme dag, som
materialet ønskes parat til afhentning.
Hvis du arbejder på en anden adresse end Søborgstræde 2, kan materialet leveres med intern
post til den adresse, hvor du arbejder. Udbringning sker hver formiddag, og materialet afleveres på
samme sted som den interne post. Materialet mærkes med bestillerens initialer og afdeling.
Kopicenteret er bemandet med: Jens E. Holm: kopicenter@cabh.dk tlf. 3065 0201
2. udgave, 2015
27
STRATEGI
Bestyrelsen fastlægger hvert år skolens strategi for en 5-årig periode. Hvert år reviderer
bestyrelsen strategien på baggrund af en strategiproces på skolen. Når strategien er fastlagt
udarbejder skolens ledelse handleplaner for, hvordan de strategiske mål nås.
Skolens direktør, chefer og ledere forpligtes på handleplanerne, da succeskriterierne bliver
indskrevet i ledelsens resultatkontrakter. Resultatkontrakterne bliver dermed også et
opfølgningsdokument på Campus Bornholms strategi.
Herunder finder du sammenfatningen af mission, vision og værdier ligesom de strategiske
indsatsområder 2014-2018 er beskrevet i overskriftsform.
Den gældende strategi finder du på skolens hjemmeside: http://www.campusbornholm.dk/strategi
Mission
Campus Bornholm udbyder ungdomsuddannelser og voksenog efteruddannelser af høj kvalitet i
et inspirerende, dynamisk og udviklende læringsmiljø, der skaber værdi for mennesker og
samfund.
Vi skaber rammerne for, at unge og voksne på Bornholm får det bredest mulige udbud af attraktive
uddannelser med høj faglig kvalitet.
Vision
Vi vil med vores undervisning inspirere, motivere og løfte såvel unge som voksne til at yde deres
bedste i et udviklende læringsmiljø præget af høj faglighed, hvor der er udfordringer til alle.
Vi vil have et så bredt udbud af ungdoms- og voksenuddannelser på øen som muligt med henblik
på at unge og voksne på Bornholm har de bedste uddannelsesmuligheder.
Vi vil i vores uddannelser og drift skærpe og udvikle vores grønne profil og gøre vores elever og
kursister til aktive samfundsborgere, der står i spidsen for en bæredygtig samfundsudvikling – på
både det miljømæssige, økonomiske og sociale plan.
Værdier
Ansvar
Som hovedudbyder af ungdoms-, og voksenog efteruddannelser har Campus Bornholm et særligt
ansvar for, at vores uddannelser, undervisning og høje faglighed gør vores elever parate til
fremtiden. Vi har et ansvar for at skabe varige løsninger, arbejdspladser, vækst og værdi, og
medvirke til, at alle unge tager en uddannelse. Vi leverer et højt fagligt niveau og en målrettet
pædagogisk indsats, og vi tager ansvar for opgavernes udførsel og kvalitet. Vi vil skabe rammerne
for, at skolens medarbejdere kan yde deres bedste. Uanset om man er underviser, vejleder,
administrativ medarbejder, elev, kursist, leder eller bestyrelsesmedlem har vi alle et medansvar for
at bidrage til et mangfoldigt og inspirerende læringsmiljø.
2. udgave, 2015
28
STRATEGI
Netværk
Campus Bornholm er indgangsportalen til uddannelse og efteruddannelse for alle
uddannelsessøgende på øen. Når man indgår i Campus Bornholm som ansat, elev eller
samarbejdspartner, indgår man i netværket, og man stiller sit netværk og sin faglighed til rådighed
for alle. Vi prioriterer nærheden og relationerne til vores samarbejdspartnere. Vi vil etablere og
udvikle netværk internt i organisationen såvel som på lokalt, nationalt og internationalt niveau for at
styrke videndeling på tværs og udvikle de bornholmske ungdomsuddannelser. Kun sammen kan vi
løfte de fælles ambitioner.
Nytænkning
På Campus Bornholm arbejder vi med nye måder at gøre tingene på, ser anderledes
kombinationer og forsøger hele tiden at inddrage det omkringliggende samfund i vores indsats. Vi
afprøver nye muligheder og udfordrer og gentænker etablerede rutiner og strukturer. Vi udfordrer
og løfter hinanden til at yde det bedste, og vi er åbne over for impulser og ideer til, hvad der skal til
for at skabe nye, bæredygtige løsninger.
Ambition
Vores uddannelser er blandt de bedste inden for deres felt, og vi skaber rammerne for
inspirerende, dynamiske og bæredygtige dannelses- og uddannelsesmiljøer. Vi udbyder
uddannelser af høj kvalitet som den direkte vej til videre uddannelse og job.
Indsatsområder
Campus Bornholms bestyrelse har fastlagt 4 strategiske indsatsområder for Strategi 2014-2018.
Indsatsområderne skal hver især og i sammenhæng ses i lyset af, at Campus Bornholms grundlag
og formål er at virke til gavn for elever, studerende og kursister. Det er deres læringsudbytte, der er
det centrale.
De 4 strategiske indsatsområder er følgende:
1.
2.
3.
4.
Kvalitet igennem pædagogisk udvikling
Organisatorisk og bygningsmæssigt fællesskab
Fælles bæredygtig profil
Sund økonomi
Du kan læse mere uddybende om indsatsområderne i strategien på skolens hjemmeside.
2. udgave, 2015
29
POLITIKKER
Om skolens politikker
Campus Bornholm har en overordnet personalepolitik, som formulerer skolens personalepolitiske
visioner og grundprincipper, og fastlægger rammerne for det daglige arbejde for alle ansatte.
Personalepolitikken indeholder en række underliggende politikker så som madpolitik, rygepolitik,
stresspolitik mv. Hvor personalepolitikken beskriver skolens hensigtserklæringer og målsætninger,
er Medarbejderhåndbogen en samling af de faktiske regler og procedurer og mindre politikker (så
som indkøbspolitik og rejsepolitik), der danner de praktiske rammer for dit daglige arbejdsliv.
Personalepolitik
Personalepolitikken skal støtte og fremme den pædagogiske vision om at levere kvalitet i
uddannelserne uanset niveau og målgruppe. Personalepolitikken skal endvidere give den enkelte
mulighed for faglig og personlig udvikling og derigennem bidrage til Campus Bornholms fortsatte
udvikling. Det er politikkens målsætning at forbedre løsningen af den fælles opgave gennem de tre
indsatsområder:



Identitet og fællesskab
Kommunikation og samarbejde
Kompetente og engagerede medarbejdere.
Personalepolitikken og underliggende politikker er revideret i efteråret 2014 og drøftet i HSU den
26. marts 2015. Politikken evalueres løbende og skal minimum hvert andet år drøftes i HSU.
Lønpolitik
Lønpolitikken skal skabe grundlag for en målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte
Campus Bornholms mål og strategier i sammenhæng med skolens personalepolitik.
Lønpolitikken er udarbejdet af HSU og revideres hvert andet år i lige år og evalueres senest efter
to år i HSI. Du kan læse politikken i sin fulde længde på hjemmesiden.
Du kan læse personalepolitikken og lønpolitikken i deres fulde længde på skolens hjemmeside. Du
kan læse mere om løn andetsteds i Medarbejderhåndbogen.
Personalepolitikudvalg
Personalepolitikudvalget er nedsat af skolens hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og består af Stig
Vestergaard Thomsen (LSU EUD/VEU), Jytte Møller (LSU ADM), Morten Frost (LSU GYM), Klaus
Kristiansen (uddannelseschef for de gymnasiale uddannelser), Lars Vesløv (uddannelseschef for
erhvervs-, voksenog efteruddannelse), Signe Saabye Ottosen (ØA-chef), samt Mads Kofod
(direktør).
2. udgave, 2015
30
KOMMUNIKATION
Skolens interne kommunikationskanaler
Skolen har følgende etablerede kommunikationskanaler for intern kommunikation:






Fællesdrevet, hvor diverse referater fra skolens interne samarbejdsorganer er tilgængelige.
Nyhedsbrev fra ledelsen som bliver sendt per mail til alle medarbejdere regelmæssigt.
Hjemmesiden, hvor de seneste officielle nyheder bliver lagt ind. Her forefindes også
referater fra skolens bestyrelsesmøder.
Medarbejderbladet, som er en intern avis, der udgives regelmæssigt.
Regelmæssige informations- og dialogmøder i relevante fora, f.eks. teammøder,
områdemøder, mv.
Semesterfoldere og månedsfoldere, hvor der gives rammer for årsplan og månedens
aktiviteter.
Herudover findes en række lokale kommunikationskanaler, der knytter sig til opgavevaretagelsen
på de enkelte adresser, som eksempelvis Lectio og Fronter samt lokale nyhedsbreve.
Genkendelighed i formsprog og design
En vigtig del af kommunikationen er vores visuelle identitet. En stærk visuel identitet signalerer
professionalisme, sammenhængskraft og samhørighed på tværs af skolens afdelinger.
Campus Bornholm har en designmanual, som er tilgængelig på fællesdrevet, V:\Fælles
Kommunikationsmateriale.
Skolens logo skal anvendes korrekt i alle eksterne sammenhænge og i overensstemmelse med
designmanualen. Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge skolens logo, eller har du brug for grafisk
materiale til eksterne sammenhænge, skal du kontakte kommunikationsteamet, som kan vejlede
dig og udarbejde materiale.
De enkelte afdelinger og den lokale ledelse har ansvar for at sikre, at dokumenter (eksempelvis
informationsbreve, brochurer, invitationer mm.) produceres i henhold til skolens designmanual.
Grøn kommunikation
Campus Bornholm understøtter visionen om Bright Green Island, og det betyder blandt andet, at vi
i vores interne og eksterne kommunikation gør os overvejelser om, hvordan vi kan kommunikere
på en grøn måde.
Undgå unødvendigt papirbrug ved kun at printe og kopiere dokumenter, når det er påkrævet. Brug
de elektroniske formularer i videst muligt omfang for at minimere papirbrug.
Skolen stiller et mobilt videokonference/Skypesystem til rådighed med henblik på, at du som
medarbejder kan deltage i møder udenøs via digital og dermed mere ressourceøkonomisk
tilstedeværelse.
Hvorvidt et givet møde kan afvikles ved digital tilstedeværelse eller ej vurderes af din nærmeste
leder i forbindelse med godkendelsen af aktiviteten som en tjenesterejse.
2. udgave, 2015
31
KOMMUNIKATION
De interne kommunikationsplatforme
Dialog og møder
Den direkte daglige formelle kommunikation mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og
ledelse finder sted på områdemøder, teammøder og møder i udvalg og demokratiske organer. Ved
dialog på møder har alle parter informations- og initiativpligt.
Ved møder i alle relevante udvalg og fora skrives referat, som gøres tilgængeligt for deltagerne og
relevante medarbejdere.
Intranet
Fronter og Lectio anvendes pt. som intranet, hvorfra alle relevante dokumenter kan tilgås. Dette er
en midlertidig løsning, da ikke alle medarbejdergrupper bruger Fronter og Lectio i hverdagen. Der
arbejdes derfor på at etablere et fælles intranet som på let og overskuelig vis giver adgang til
relevant information for alle medarbejdere på Campus Bornholm. Alle trykte materialer,
vejledninger mm. skal i videst muligt omfang være tilgængelige på Fronter/Lectio eller på
hjemmesiden.
Interne nyhedsbreve
Mindst en gang om måneden udsendes et medarbejdernyhedsbrev med informationer fra
chefgruppen, som vedrører alle ansatte på Campus Bornholm, såsom organisationsændringer,
økonomi, byggeproces, nye tiltag med videre.
Skolens afdelinger kan også udsende nyhedsbreve. Disse nyhedsbreve indeholder information,
som kun vedrører ansatte i den pågældende afdeling. Sådanne nyhedsbreve tilgår altid
kommunikationsteamet, som efter aftale med lederne, kan videreformidle relevant stof. Det er til
enhver tid ledelsen af afdelingen, der udgiver lokale nyhedsbreve.
Medarbejderblad
6 gange om året udgives et medarbejderblad til alle ansatte på Campus Bornholm. Formålet med
bladet er at skabe indblik, forståelse og debat på tværs af skolens mange afdelinger og ansatte.
Medarbejderbladet indeholder artikler om medarbejdere og emner fra skolens liv, nyhedsindslag,
personaleforeningsaktiviteter, læserbreve, debatter, køb/salg/bytte og i øvrigt emner, der er
relevante for alle skolens ansatte. Materiale til bladet udarbejdes af kommunikationsteamet, og
der optages gerne artikler, skrevet af medarbejdere og ledere.
Medarbejderbladet omdeles i trykt format til alle ansatte samt skolens bestyrelse.
De eksterne kommunikationsplatforme
Eksternt nyhedsbrev
En gang om måneden udsendes et nyhedsbrev fra Campus Bornholm, hvis formål er at skabe
opmærksomhed omkring skolen ved at præsentere læserne for de mange aktiviteter og positive
historier, der er i og omkring Campus Bornholm. Samtidig er formålet at informere om den løbende
byggeproces, så der skabes åbenhed og interesse herfor.
Alle ansatte modtager nyhedsbrevet, da det er vigtigt, at du som medarbejder har mulighed for at
følge med i nyheder fra skolen rettet mod offentligheden.
2. udgave, 2015
32
KOMMUNIKATION
Hjemmeside
Skolens hjemmeside, www.campusbornholm.dk indeholder informationer om Campus Bornholm
som uddannelsesinstitution og skolens uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne og
kursusudbud inden for voksenog efteruddannelsesområdet. Hjemmesiden indeholder endvidere
en kursusoversigt, hvor virksomheder og kursister kan tilmelde sig online.
Lederne er ansvarlige for, at hjemmesiden på deres område til en hver tid er opdateret og korrekt.
Kommunikationsteamet sørger for opdatering af hjemmesiden i samarbejde med lederne.
Sociale medier
Campus Bornholm har profiler på facebook (www.facebook.com/CampusBornholm),
YouTube (www.youtube.com/kanalcampusbornholm)
og Flickr (http://www.flickr.com/photos/25472357@N08/)
Kommunikationsteamet er administrator af facebook-siden og poster nyheder flere gange om ugen
(dog ikke i skolens ferier) samt reagerer på eventuelle spørgsmål og henvendelser, der stilles på
siden. Uddannelseslederne er ansvarlige for, at kommunikationsteamet kender til emner, der kan
være relevante på Facebook.
I det omfang ansatte gør brug af facebook, opfordres de til udelukkende at have kontakt til elever
og kursister via en dertil oprettet professionel profil, så at personlige relationer ikke kan få
indvirkning i forhold til den professionelle relation til elever og kursister.
Presse/medier
Det er til enhver tid skolens direktør, der på institutionens vegne udtaler sig om de generelle
organisatoriske og uddannelsespolitiske forhold, mens uddannelseschefer udtaler sig om
organisatoriske og uddannelsespolitiske forhold inden for deres respektive ansvarsområder.
Direktør og chefer kan i enkeltsager uddelegere medie-kontakten til relevante ledere eller
medarbejdere.
Hvis du udtaler dig på institutionens vegne til pressen, skal du altid gøre det i forudgående samråd
med din nærmeste leder eller chef. Dette er bl.a. for at sikre, at der ikke sker flere, evt.
modsatrettede, henvendelser til pressen.
Har du kontakt med pressen på institutionens vegne, skal du informere kommunikationsteamet. På
denne måde sikres, at nyheder og information bringes i de relevante fora.
Ansattes ret til at ytre sig
Som offentligt ansat har du ret til at ytre din mening i det offentlige rum, når du udtaler dig som
privatperson, også selv om udtalelserne vedrører Campus Bornholm, så længe, du udtaler dig på
egne vegne. Det er en del af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed.
Hvis der er risiko for, at dine udtalelser kan blive opfattet som et udtryk for arbejdspladsens
synspunkt, har du pligt til at gøre opmærksom på, at du udtaler dig på egne vegne, og dine
udtalelser udtrykker din personlige holdning. Dette er relevant, hvis du anvender din arbejdstitel,
oplyser arbejdssted, eller bliver kontaktet på skolen.
Som offentligt ansat må man ikke ytre sig i urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige
oplysninger, ligesom man som offentlig ansat er forpligtet til at overholde reglerne omkring
tavshedspligt. Tavshedspligten gælder både i og uden for arbejdstiden, og også efter du evt. er
fratrådt din stilling på skolen. Derudover kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at udvise
2. udgave, 2015
33
KOMMUNIKATION
tilbageholdenhed med hensyn til ytringer om forhold, der vedrører dit arbejdsområde. Det kan
være af hensyn til skolens interne beslutningsprocesser og funktionsevne.
Pressemeddelelser
Pressemeddelelser udsendes af kommunikationsteamet og arkiveres på fællesdrevet her:
V:\BHES fællesdrev\Kommunikationsafdelingen\KommAfd\Pressemeddelelser
Hvis du ønsker at udsende en pressemeddelelse, kan du kontakte din nærmeste leder eller
kommunikationsteamet, som kan hjælpe med tekstproduktion.
Pressemeddelelser, der er relevante for alle ansatte, såsom organisationsændringer, fundraisingog byggerinyheder, udviklingstiltag mv. sendes til medarbejderne til orientering, inden
pressemeddelelsen sendes til medierne.
Hvis ikke andet aftales, sendes pressemeddelelser til Bornholms Tidende, TV2 Bornholm,
Danmarks Radio Bornholm og Bornholm.nu.
Annoncer, brochurer, plakater
Hvis du har brug for udarbejdelse af annoncer, brochurer eller plakater, skal du kontakte din
nærmeste
leder
eller
kommunikationsleder
Pia
Holm
Hansen
(phh@cabh.dk).
Kommunikationsteamet er ansvarlig for udarbejdelsen af materiale til publicering samt
overholdelse af budgettet for annoncering og tryk. Materialet udarbejdes i samarbejde med de
enkelte afdelinger. Kommunikationsteamet varetager den endelige godkendelse af materialet bl.a.
for at sikre, at det overholder skolens designmanual.
Generelle procedurer for e-mail og post
E-mail
Det primære elektroniske kommunikationsmiddel er skolens Outlook/Exchange e-mailsystem. Alle
ansatte har en mailkonto, og du har pligt til jævnligt at læse og besvare dine mails i arbejdstiden.
Der forefindes email i Lectio og Fronter, men til officiel og almindelig brug anvendes Outlook.
Når du sender e-mails via skolens mailsystem, betragtes det altid som en officiel henvendelse fra
skolen. Derfor skal alle e-mails forsynes med mail-signatur med navn, adresse m.v. Du finder en
guide til oprettelse af e-mailsignatur til Outlook her: http://itinfo.cabh.dk/outlook_signatur.asp
Autosvar (ikke tilstede) benyttes altid, hvis du ikke har adgang til mail mere end 2 dage. Autosvaret
skal indeholde oplysning om, hvornår du er tilbage, samt hvem der kan rettes henvendelse til,
såfremt der er tale om en hastesag. Endvidere skal du oplyse om, at den modtagne mail ikke
automatisk videresendes.
For at undgå, at medarbejdere føler sig spammet eller overinformeret, skal brugen af den
overordnede mailgruppe ”CB_ansatte_CABH” begrænses til at omhandle nyhedsbreve og specifik
eller generel information fra ledelsen og personaleforening.
Hvis du har behov for at udsende en orientering eller meddelelse til alle ansatte, skal det
godkendes af din nærmeste leder inden udsendelsen. E-mail skal ikke anvendes til f.eks. salg eller
udlejning. Her kan du med fordel benytte Medarbejderbladet. Læs om Medarbejderbladet
andetsteds i denne håndbog.
Af respekt for skolens øvrige ansatte må du ikke videreformidle mails, der skal behandles fortroligt.
2. udgave, 2015
34
KOMMUNIKATION
Adgang til ansattes mailkonto
I den ekstraordinære situation, hvor der er begrundet mistanke om, at en ansat har videresendt
interne informationer via mail til tredjepart, eller en begrundet mistanke om, at en ansat på anden
vis har misbrugt skolens mail, så har ledelsen ret til at indlede en undersøgelse, der involverer en
gennemgang af pågældende ansattes mailkonto.
Den fratrædende medarbejders mail lukkes på den sidste arbejdsdag, hvis ikke andet er aftalt.
Det skal understreges, at det ikke er tilladt for en medarbejder uden forudgående aftale med sin
leder at formatere sin harddisk, tilintetgøre elektronisk eller skriftligt materiale eller foretage andre
ændringer i udleverede effekter og lignende, inden vedkommende fratræder.
Post
Indkommende post
Al indkommende brevpost til Campus Bornholm sendes til Minervavej 1, 3700 Rønne. Posten
åbnes i receptionen og journaliseres efter skolens gældende procedure. Det er alene post til
tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt post, der er sendt ”Rekommanderet”, der
fordeles UÅBNET. Eksamensopgaver, mm., kan sendes til medarbejderes privatadresse. Post til
skolens forskellige adresser omdeles med intern transport i løbet af formiddagen.
Udgående post
Når du sender post fra skolens adresser i arbejdsøjemed, skal du sørge for, at posten bliver
journaliseret efter skolens gældende procedure. Dette gøres ved at sende en kopi til skolens
reception eller at sørge for, at de postansvarlige på de pågældende adresser tager sig af det.
Alle breve skal udfærdiges på skolens brevskabeloner og sendes i skolens officielle kuverter med
logo.
Journalisering
Al korrespondance, der på en eller anden måde er en form for aftale, skal journaliseres.
Al skriftligt og mundtligt materiale, der giver anledning til sagsbehandling eller som på anden måde
dokumenterer skolens virksomhed, herunder alle former for kontrakter og bindende aftaler, skal
journaliseres digitalt.
Journaliseringsmateriale kan afleveres i fysisk form eller e-mailes til direktionssekretariatet, som
administrerer skolens journalplan, og som vil sørge for at dokumentet journaliseres.
Du kan læse mere om journalisering og eksempler på dokumenter, som opfylder kravet om
journalisering i skolens kommunikationspolitik på skolens hjemmeside her:
http://www.campusbornholm.dk/politikker
Kalender
Campus Bornholm bruger kalendersystemet fra Microsoft Outlook. Der er til enhver tid åbenhed
om hvilke aktiviteter medarbejdere og ledere er involveret i på Campus Bornholm, samt hvornår
hvem er til stede. Alle ansatte på Campus Bornholm har derfor åben kalender og registrerer
møder, fravær og lign. i denne.
Kalenderaftaler af privat karakter eller aftaler omfattet af tavshedspligt, kan låses med ”Privat” og
er således ikke offentlige.
2. udgave, 2015
35
KOMMUNIKATION
Telefon
Åbningstider og telefonnumre til de forskellige afdelinger er beskrevet på hjemmesiden.
Telefonsvarer skal slås til uden for åbningstid og informere om åbningstiderne for den pågældende
afdeling.
2. udgave, 2015
36
IT
Campus Bornholms IT-funktioner varetages af CPH Servicecenter (CPHS IT Bornholm), som hører
under CPH West.
Netværk
Alle elever, kursister og ansatte gives adgang til Campus Bornholms netværk og ressourcer heri.
Alle har adgang til netværksdrev og printere.
Alle er velkomne til at medbringe eget computerudstyr – dog kun bærbart. CPHS IT Bornholm vil
være behjælpelig med opkobling til trådløst netværk, mail o.a. For adgang til trådløst netværk,
anvendes udleverede login.
Fysisk netværk
Routere, switche og accesspunkter administreres lokalt af CPHS IT Bornholm. Opsatte enheder
må ikke frakobles eller slukkes.
Fordi det kan forstyrre netværkets drift, må der ikke medbringes og opstilles nogen form for
netværksudstyr (trådløse routere o.l.), og smart-phones må ikke sættes op til internetdeling.
Systemer
På http://start.cabh.dk findes links til de mest benyttede systemer.
På http://itinfo.cabh.dk findes vejledninger, policies og downloads.
Printere
Alle ansatte og elever har adgang til de fleste campus-printere. For campus-ejede computere,
tildeles de automatisk, afhængig af afdeling.
For brugere, der anvender eget udstyr, opnås der printeradgang for Windows- og Mac-computere
jf. følgende vejledning: http://itinfo.cabh.dk/printer.asp
Mail
Alle med loginkonto har egen mailboks.
Mailboksen er beregnet til arbejdsrelaterede formål. Når man ikke længere er ansat eller elev,
lukkes mailboksen. Der kan med fordel sættes autosvar på i den sidste tid af ens ansættelse om,
at man stopper, og at mail fremover kan sendes til nærmere anførte modtager(e).
Der kan opstå situationer hvor en mailboks må åbnes og gennemses eller viderestilles fra centralt
hold. Det sker kun på ordre fra direktør/chef.


Ansatte
o Mailadresse = <brugernavn>@cabh.dk (brugernavn skal være uden .cb)
o Ansatte tilgår deres mailboks med Outlook eller OWA (Outlook Web Access) på
http://mail.cabh.dk
Elever
o Mailadresse = <brugernavn>@stud.cabh.dk
2. udgave, 2015
37
IT
Elever tilgår deres mailboks med web på http://stud.cabh.dk
Netværksdrev
Ansatte og elever gives adgang til fælles og personligt netværksdrev, som automatisk tildeles på
campus-ejede computere. Udefra kan disse drev tilgås via http://uportal.cphs.dk
Med brug af eget login, er der også adgang til Microsofts SkyDrive, der kan tilgås overalt af:



Windows-computere
Mac-computere
Mobile enheder
o iPads og iPhones
o Android
o Windows Phone
Der logges på (ligesom for e-mail):
Ansatte:
<brugernavn>@cabh.dk (brugernavn skal være uden .cb)
Elever:
<brugernavn>@stud.cabh.dk
Login-konto
UMS
Alle brugere oprettes, ajourføres og nedlægges automatisk, ud fra oplysningerne i EASY og Lectio.
Dette styres af UMS (User Management System). UMS stiller en administrations-webside til
rådighed, til hvilken alle ansatte har adgang. Her kan brugeres login slås op, og adgangskoder
nulstilles. LØN og elevadministratorerne har udvidet adgang.
Ansatte og elever
Ansatte oprettes af LØN og elever af deres respektive elevadministrationer. Efter oprettelse
udskrives et velkomstbrev, der indeholder alle relevante oplysninger. Velkomstbrevet fremsendes
med alm. post eller udleveres. Adgangskode skal skiftes 1 gang årligt.
Gæstebrugere
Til brug for gæster (enkeltpersoner), kan der oprettes gæstelogin, som sættes til at udløbe på
specifik dato. Gæstelogin’s levetid er max. 90 dage. Gæstebrugere oprettes af LØN og kursus/elevadministrationerne samt CPHS IT Bornholm i UMS.
Massebrugere
Anvendes fx til hold på IDV-kurser, hvor kursisterne ikke er oprettet som kursist i EASY. Login’s til
massebrugere har max. levetid på 1 år. Massebrugere oprettes primært af CPHS IT Bornholm,
men kan også foretages af elevadministrationerne og kursusadministrationen i UMS.
Administrative brugere
Oprettes i samarbejde med LØN og CPHS IT Bornholm på ordre fra relevante chef/leder.
Adgangskode skal skiftes hver 90. dag.
Login syntax
Ansatte oprettes med <initialer>.cb og elever med UNI-login.
2. udgave, 2015
38
IT
Software
Campus’ Microsoft-licens giver tilladelse til at køre med sidste nye Windows- og Office-version. Det
tilstræbes at køre på sidste nye version. Ansatte og elever kan frit downloade og installere nyeste
Office fra http://itinfo.cabh.dk/brugere/office.asp på egne computere, der anvendes i campus regi.
Licensnøgle indtastes af CPHS IT Bornholm.
Al software indkøbes og administreres af CPHS IT Bornholm.
Computere
Indkøb
Al indkøb af computere, iPads, tablets og. lign. samt tilbehør foretages af CPHS IT Bornholm.
Større indkøb foretages gennem indkøbsorganisation (vi benytter IFIRS) eller Finansministeriet.
Leveringstiden er ca. 3 uger eller mere.
Indkøb, der ikke forhandles af indkøbsorganisationen, handles gennem andre leverandører, under
afvejning af pris/kvalitet/leverancepålidelighed.
Indkøb skal godkendes af nærmeste leder.
Modeludvalg
Udvalget af de forskellige computere, er stærkt begrænset, da det giver meget lavere priser. Til
gengæld er bestykningen helt i top. Der kan i det store og hele kun vælges blandt følgende:




Underviser-/Elevbærbar med 15” skærm
Underviserbærbar med 12” skærm
Underviser Multimedie-/AutoCadbærbar med 15” skærm
Stationær PC
Registrering
Alle computere registreres med tilhørsforhold og brugere.
Personligt udleveret udstyr udleveres af CPHS IT Bornholm mod kvittering. Personligt udleveret
udstyr må ikke overdrages til andre, men skal afleveres til CPHS IT Bornholm. Efter ansættelsens
ophør skal udstyret afleveres.
CPHS IT Bornholm flytter faste installationer. CPHS IT Bornholm skal oplyses om omplacering af
bærbare – bl.a. fordi installerede printere skal omdefineres.
Tildeling
Chefer/ledere:
Tildeles bærbar computer i dockingstation, og iPad.
Fastansatte undervisere:
Tildeles ny bærbar computer.
Årsvikarer og timelærere:
Tildeles nyere brugt bærbar
Øvrige ansatte:
Efter aftale
Levetid
For fastansatte medarbejdere udskiftes bærbare computere efter 4 år. Vurdering foretages i hvert
enkelt tilfælde.
2. udgave, 2015
39
IT
Telefoni
Fastnet
Fastnettelefoner er IP-telefoner, og opsættes kun på administrative kontorer og enkelte
fællesområder.
Mobiltelefoner






For alle medarbejdere med udleveret mobiltelefon eller SIM-kort, må der – mellem skolen
og brugeren – herske et tillidsforhold, hvorunder fornuftig brug efterleves.
Brugeren skal drage omsorg for, at beskytte telefonen mod fysisk overlast og mod at den
mistes (ved tab eller tyveri).
Opkald og samtale mellem skolens mobiltelefonbrugere er gratis, og der er ingen
restriktioner forbundet her med.
Skolen accepterer private samtaler i mindre omfang.
Telefonen er personlig, og må ikke udleveres eller udlånes til andre.
Indkøb, reparation og udlån sker gennem CPHS IT Bornholm.
Kategorier og begreber
Kategori Telefon
Bæringspligt Gruppe
1
Udleveret Altid
Ansatte, med funktioner hvortil
kontakt er påkrævet uden for
normal arbejdstid, og/eller
ansatte, der rejser meget.
 Chefer
 Ledere
2
Udleveret Altid
Ansatte, der skal kunne læse
email på farten.
 Pedeller
 Arbejdssikkerhedsleder
 Lærere TUC
2
Udleveret På arbejde
Ansatte, hvortil der ønskes at
kunne opnå telefonkontakt til
inden for kort tid.
 Alle øvrige med udleveret
telefon.
3
Udlån
Når
Ansatte eller gæster, for hvem det
udleveret
er vigtigt at kunne etablere kontakt
til under visse forhold.
 Udlån efter behov.
 Eksamensvagter
 Lærere under rejser
 Andet
Fri mobiltelefon skal beskattes.
Type
iPhone
SmartPhone
Almindelig
-
Hjælp og support
Der ydes support som aftalt i servicekataloget:
http://cphs.dk/da/it/servicecentret/servicekatalog/Pages/default.aspx
Support rekvireres i følgende prioriterede orden:
2. udgave, 2015
40
IT
1.
2.
3.
4.
Servicedesk: http://servicedesk.cphwest.dk/helpdesk (hvor status i sag også kan ses)
Email: servicedesk@cphwest.dk
Telefon: 3388 0842
Direkte henvendelse
a. CPHS IT Bornholm, M1, lokale 234
b. CPHS IT Bornholm, S2, lokale 8
2. udgave, 2015
41
SUNDHED OG TRIVSEL
Kantinesortimentet
Som udgangspunkt skal kantines sortiment følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som kan
læses på styrelsens hjemmeside her:
http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm
Sortimentet skal leve op til de rammer, der er stillet for fedtprocenter og fibre i brødet. Brød, boller
og kager produceres i skolens eget køkken.
Der sælges sundt ”slik”, såsom nødder, frugt, fedtfattige bars m.m. samt light produkter.
I skolens kantiner arbejder man på at have et så stort udvalg af lokale økologiske produkter som
muligt, og som minimum skal det sikres, at basisprodukterne i madproduktionen og
færdigvaresortimentet er økologiske.
Ved møder og lign. kan der bestilles anretninger, som forefindes på tilbudslisten over
mødeanretninger.
Motion
Skolen har et trim-rum i Søborgstræde over pigeidrætssalen med adgang fra Rosenhaven. I
perioden fra 1. september til 1. maj er det åbent for alle medarbejdere på skoledage indtil kl. 22,
hvor pedellerne lukker.
Brug af trim-rummet forudsætter et introkursus hos en af STX’ idrætslærerne, så vi undgår ulykker
og fejlbrug af maskinerne. Ønsker du at bruge trim-rummet, skal du kontakte idrætslærer Ole
Nisbeth, on@cabh.dk.
Rygepolitik
Campus Bornholm er en røgfri skole og dermed en røgfri arbejdsplads for alle ansatte. Med
rygning forstås alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter. Det er håbet, at skolen som en
røgfri arbejdsplads vil bidrage til, at færre medarbejdere vælger at ryge samt, at de, der ryger,
vælger at ryge mindre.
Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen samt alle udendørs områder på
skolens matrikler. Den eneste undtagelse fra dette generelle rygeforbud er skolens
kollegieværelser, hvor de logerende forsat har ret til selv at træffe beslutning om, hvorvidt der må
ryges på værelset.
Rygeforbuddet gælder for alle medarbejdere og kan ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder.
Det er ikke tilladt for ansatte at ryge i betalte pauser. Formålet hermed er at undgå, at ansatte
forlader skolens matrikler i betalte pauser for at ryge og dermed danner dårlige rollemodeller for
elever og kursister. Formålet er ligeledes at undgå eventuelle gener for naboer til Campus
Bornholms matrikler. Der henstilles til, at eventuelle rygere betænker skolens image og ansvar og
ryger i behørig afstand fra skolens ind-og udgange.
Med røgfri betalte pauser håber skolen endvidere at forbedre kulturen og det sociale samvær på
arbejdspladsen.
2. udgave, 2015
42
SUNDHED OG TRIVSEL
Det er en fælles opgave at hjælpe hinanden til at indfri løftet om en røgfri skole og dermed en røgfri
arbejdsplads.
En overtrædelse af rygeforbuddet er en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan medføre
en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få konsekvenser
for ansættelsesforholdet.
Skolen tilbyder at betale rygestopkursus for interesserede medarbejdere.
Alkohol- og øvrige rusmidler
Skolen forventer, at alle, der har deres gang på Campus, viser omsorg og griber ind i tilfælde af
problemer med rusmidler eller får kendskab til, at andre har problemer med rusmidler.
Brug af ulovlige rusmidler er ikke accepteret, og det er ikke accepteret at møde påvirket eller at
indtage rusmidler på Campus.
Hvis du har kendskab til en kollega med et rusmiddelproblem, kan du:



Tale med vedkommende
Tage kontakt til din nærmeste leder
Opfordre den pågældende til at tage kontakt til en ansat, som vedkommende har tillid til
Alle arrangementer i arbejdstiden er alkoholfri, og det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af
alkohol i arbejdstiden. Det gælder også uden for skolens område i arbejdstiden.
Uden for arbejdstiden kan der lejlighedsvis forekomme Campus-arrangementer, hvor der serveres
alkohol. Ved disse arrangementer skal der altid tilbydes alkoholfri drikke.
I forbindelse med arrangementer som involverer skolens elever, opfordres alle ansatte til at være
sig deres ansvar som rollemodel bevidst og justere deres adfærd derefter.
Overtrædelse af alkoholreglerne betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan
medføre en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få
konsekvenser for ansættelsesforholdet.
Enhver form for besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer i arbejdstiden vil få
konsekvenser for ansættelsesforholdet.
Overtrædelse af alkoholreglerne betragtes ligeledes som en misligholdelse af
ansættelsesforholdet, der kan medføre en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter
omstændighederne kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet.
Se endvidere Campus Bornholms personalepolitik på www.campusbornholm.dk/politikker.
Det psykiske arbejdsmiljø
På Campus Bornholm ønsker vi at fremme en positiv, anerkendende og udviklende kultur, hvor
den enkelte, teamet og lederen tager ansvar og medansvar for hinanden.
Vi forventer, at alle – medarbejdere som ledere – tager ansvar for og er opmærksomme på det
psykiske arbejdsmiljø.
Lederen skal tage medansvar for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø ved at:


skabe klarhed om roller og ansvar
skabe balance mellem krav og ressourcer
2. udgave, 2015
43
SUNDHED OG TRIVSEL





give medarbejderne feedback
sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog, information og
inddragelse
være klar og realistisk i forventningerne til medarbejderne ift. mål, opgaver, ansvar og
samarbejde
prioritere opgaverne i tvivlstilfælde
være lyttende og handlende ift. medarbejderproblematikker både i forhold til arbejdspladsen og
privatlivet
Medarbejdergruppen skal tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at:







skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder
give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen
arbejde på en konstruktiv dialog og videndeling om succeser og problematikker i dagligdagen
indgå i en løbende dialog om forventninger til hinanden
bidrage til, at der sikres en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet for gruppen og for
den enkelte
udfærdige præcise handlereferater ved alle møder
aktivt opsøge relevant information
Den enkelte medarbejder skal tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at:







sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og nærmeste leder
melde uklarheder og konflikter ud i tide
deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen
sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde
være klar i forventninger til kolleger mht. samarbejde og kommunikation
sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af eget arbejde
aktivt opsøge relevant information
Stress
På Campus Bornholm ønsker vi en arbejdsplads, hvor vi er gode til at forebygge stress. Nedenfor
beskrives hovedtrækkene fra skolens underliggende procedurer, hvis en medarbejder rammes af
stress Se endvidere skolens personalepolitik (www.campusbornholm.dk/politikker) om håndtering
af stress og ledelsens ansvar og opgaver i den forbindelse.
En god tommelfingerregel er, at ændret adfærd hos dig selv eller andre kræver opmærksomhed og
dialog.
Hvis en leder bliver opmærksom på stress hos medarbejdere i andres afdelinger, tages der kontakt
til den pågældendes chef.



Det er ØA-chefens/personaleafdelingens ansvar at være sparringspartner for ledelsen i
dialogen med medarbejderen. Men personaleansvaret er lederens, og det er lederen, der
er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en handlingsplan.
Det er tillidsrepræsentantens ansvar at være til rådighed som fortrolig samtalepartner for
medarbejdere, som har observeret tegn på stress hos sig selv eller andre. Det er ikke
tillidsrepræsentantens rolle at indgå i et egentligt coaching eller rådgivningsforløb med den
pågældende medarbejder eller aktivt at bidrage til problemløsning.
Det er en medarbejders ansvar at interessere sig for sine kolleger og reagere på tidlige
tegn på stress.
2. udgave, 2015
44
SUNDHED OG TRIVSEL
Hvis du bliver sygemeldt med stress, vil du blive kontaktet af din nærmeste leder og en
medarbejder fra lønafdelingen i sygefraværsperioden. Se endvidere skolens stresspolitik og politik
mod vold og trusler i personalepolitikken på Campus Bornholms hjemmeside.
Rådgivning ved personlig krise
Campus Bornholm har indgået aftale med Prescriba, hvor alle ansatte anonymt kan få psykologisk,
juridisk eller økonomisk rådgivning ved personlige kriser. Prescriba tilbyder problemafdækkende
og visiterende bistand og råder over et netværk af psykologer, misbrugskonsulenter,
socialrådgivere, revisorer og jurister.
Du kan ringe døgnet rundt til Prescriba for vejledning og bistand på telefon 70 22 12 66. Se
nærmere beskrivelse af aftalen i afsnittet ”Aftale med Prescriba” andetsteds i håndbogen.
Hvis du oplever vold og trusler





Hvis du bliver udsat for trusler pr. telefon, mail, sms, eller andet så tal med din nærmeste
overordnet eller tillidsrepræsentant derom.
Hvis volden er sket eller hvis den truende ikke kan tales til fornuft så kontakt politiet på
tlf. 5690 1448 eller 1-1-4. Det er en politiopgave og altså ikke Campus Bornholms
medarbejderes opgave at effektuere fjernelse af truende og voldelige personer.
Straks efter episoden tages kontakt til din nærmeste overordnede og/eller din
tillidsrepræsentant / arbejdsmiljørepræsentant, der har pligt til at sørge for at hændelsen
bliver bearbejdet af den enkelte arbejdsmiljøgruppe.
Efter episoden udfyldes en intern undersøgelse af arbejdsulykken sammen med
arbejdsmiljørepræsentanten. Denne sendes efterfølgende til skolens arbejdsmiljøleder.
Skolen stiller psykologbistand til rådighed via en aftale med Prescriba. Det anbefales, at
gøre brug af tilbuddet om psykologbistand.
Hvis der finder vold eller trusler sted kollegaer imellem, så er det ledelsens opgave at vurdere
eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser heraf. Herunder skal det vurderes, om der skal
iværksættes tjenstlige undersøgelser, gives advarsler, eller lign.
Sygepolitik
Retningslinjerne for sygefravær er gældende for alle medarbejdere på Campus Bornholm.
Retningslinjerne skal sikre opfølgning og forebyggelse af sygefraværet, samt sikre at den enkelte
medarbejder forsøges fastholdt i jobbet i forbindelse med sygdom. Uanset sygefraværets årsag og
omfang følger Campus Bornholm altid centralt fastlagte regler og procedurer på området.
Du kan læse mere udførligt om skolens sygepolitik i skolens personalepolitik på hjemmesiden her:
Campus Bornholm er forpligtet til at registrere sygdom for alle medarbejdere, der:




er fraværende pga. egen sygdom
er fraværende pga. barns første og anden sygedag
er delvist sygemeldt i form af nedsat tid
er delvist sygemeldt i form af fritagelse for særlige opgaver
2. udgave, 2015
45
SUNDHED OG TRIVSEL
Sygemelding
Det er et krav fra Moderniseringsstyrelsen, at skolen skal indrapportere både sygedage og
sygetimer.
Hvis du bliver syg, skal du give skolen besked på den første fraværsdag inden normal arbejdstids
begyndelse. Hvis du bliver syg, efter du er mødt på arbejde, skal du oplyse dine sygetimer.
Du kan kun registrere 7,4 timer i alt pr. dag som fuldtidsansat.
Hvis du bliver kaldt hjem til et sygt barn i løbet af en arbejdsdag, vil dette være barnets første
sygedag.
De første fem arbejdsdage, du er syg, har du pligt til at ringe ind hver dag, med mindre andet er
aftalt.
Du skal melde fravær til nærmeste leder eller til kontoret på den adresse, hvor du har den primære
tilknytning. Som underviser skal du melde fravær på kontoret på den adresse, hvor din første
lektion læses. Den, som modtager din sygemelding (din nærmeste leder eller kontoret), skal
udfylde en sygemeldingsblanket, som straks sendes til lønkontoret. Har du ikke modtaget en
blanket, har du selv pligt til at udfylde blanketten. Blanketten findes på Fronter, Lectio og på
http://start.cabh.dk/ under ’Formularer’.
Ved en sygdomsperiode op mod en ferieperiode skal du kontakte din nærmeste leder eller kontoret
og oplyse om ferien afholdes.
Manglende rettidig meddelelse om sygdom kan medføre bortfald af retten til løn eller
kompensation i perioden indtil korrekt meddelelse er givet, jævnfør centralt bestemte regler på
området. Manglende meddelelse om sygdom eller andet fravær kan endvidere betragtes som en
grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Du bør som udgangspunkt afvikle alle rutinemæssige eller enkeltstående lægebesøg,
tandlægebesøg og fysioterapeutbesøg m.m. udenfor arbejdstiden – og som underviser uden for
undervisningstiden. Dog kan der være tilfælde i forbindelse med undersøgelser, der indgår i et
længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb hos praktiserende læge, speciallæge eller
lignende, hvor fraværet kan betragtes som sygefravær. Hvis du er i regelmæssig ambulant
behandling, betragtes dette dog ikke som sygefravær.
Du kan finde telefonnumre på nærmeste leder og primære kontor nedenfor:
Afdeling
HF+HFe
KONTORHANDEL &
Service, AVU,
FVU, OBU
HHX/HTX
Håndværkerafd.+
TUC
MAD
STX
DU
Komm., elevadm.
Teknisk Service
2. udgave, 2015
Leder
Pia Koefoed Nielsen
Stig Vestergaard
Thomsen
Tlf. leder
30650288
23611051
Kontor/kontakt Tlf. kontor
Kontor, K9
56901830
Kontor, S11
56901830
Ann Due
Jens Peter Koefoed
60121802
30650293
Kontor, M10
Kontor, M1
30650242
56959700
Kirsten Munch
Torben Lassen
Kurt Rønne
Anne Birgitte Nielsen
Lene D. Winther
Pia Holm Hansen
Dennis Gullmann Falk
60121805
29382880
60121831
60121832
60121808
60121854
60121835
Kontor, S11
Kontor, S2
56959700
56950628
Kontor, K9
Kontor, M1
Kontor, M1
56901830
56959700
56959700
46
SUNDHED OG TRIVSEL
Raskmelding
Når du genoptager arbejdet efter sygdom, skal du udfylde en sygeerklæring. Den findes på den
nederste del af sygemeldingsblanketten. Sygeerklæringen skal indsendes til lønkontoret straks
efter genoptagelse af arbejdet. Blanketten findes på Fronter, Lectio og på http://start.cabh.dk/
under ’Formularer’.
Dokumentation
Som medarbejder har du pligt til under sygdom at medvirke til kommunens opfølgning og efterleve
pligter i Sygedagpengeloven. Såfremt dine forhold eller undladelser medfører, at skolen mister
retten til refusion af dagpenge, modregnes et beløb svarende til den manglende refusion i din løn,
med mindre skolen er skyld i forholdene. Manglende efterlevelse af pligter i henhold til
Sygedagpengeloven betragtes endvidere som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Den som modtager din sygemelding udfylder en sygefraværsblanket. Du har pligt til selv at hente
og udfylde en sygefraværsblanket, så snart at du er tilbage på arbejde, såfremt du ikke allerede
har modtaget en blanket. Blanketten kan hentes i administrationen på den lokale afdeling. Du har
pligt til at notere datoen for din sidste fraværsdag på sygefraværsblanketten samt underskrive den
og aflevere den til kontoret, som sørger for, at den sendes til lønkontoret, som registrerer din
sygdom i systemet.
Du bekræfter din uarbejdsdygtighed med din underskrift på sygefraværsblanketten. Ved
længerevarende sygdom – det vil sige mere end 1 uge – kan Campus Borholm anmode om
lægelig friattest eller mulighedserklæring. Campus Bornholm afholder udgiften til denne.
Sygefraværssamtaler
Campus Bornholm er lovmæssigt forpligtet til at afholde en samtale med en sygemeldt
medarbejder senest fire uger efter den første sygedag. Nærmeste leder vil normalt kontakte dig på
4. fraværsdag for at følge op på, om der er tiltag, der kan tages, som vil lette din tilbagevenden til
arbejdet.
Formålet med samtalen er at drage omsorg for medarbejderen, at afdække eventuelle
arbejdsmiljømæssige årsager til fraværet samt at afdække, hvornår den sygemeldte medarbejder
forventes at kunne vende tilbage på arbejde. Den sygemeldte medarbejder er ikke forpligtiget til at
oplyse om sygdommens art, og arbejdsgiver må ikke under samtalen stille spørgsmål til
sygdommens art, medmindre den sygemeldte medarbejder selv bringer det på banen.


Du kan blive indkaldt til en sygefraværssamtale, hvis du har 3 fraværsperioder på grund af
eget sygefravær indenfor 6 sammenhængende måneder (en fraværsperiode defineres som
et sammenhængende sygefravær på 1 dag eller mere)
Du vil blive indkaldt til en sygefraværssamtale, hvis du er sygemeldt i mere end 3 uger.
Det er din leder, der har ansvaret for med rimelig varsel at indkalde til samtalen, som du har pligt til
at deltage i. Evt. udeblivelse fra samtalen, uden at der foreligger lægelig dokumentation herfor, kan
få ansættelsesretlige konsekvenser.
Samtalerne finder sted for at sikre, at du hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde under
hensyntagen til din sygdom – uanset om der er tale om flere kortere sygefraværsperioder eller en
langtidssygemelding.
Gennemførslen af sygfraværssamtalerne skal resultere i en fastholdelse-/handleplan, som giver
dig og din leder mulighed for at komme i dialog, afstemme forventninger og skabe tryghed omkring
din fremtid på Campus Bornholm.
2. udgave, 2015
47
SUNDHED OG TRIVSEL
I samtalen deltager medarbejderen, nærmeste leder og eventuelt chefen for området og i særlige
tilfælde ØA-chefen. Medarbejderen kan vælge at medbringe tillidsrepræsentanten eller anden
bisidder. Lederen tager referat af samtalen, som afleveres til lønkontoret, der lægger den i
personalemappen.
Ved langtidssygdom skal medarbejderen deltage i sygefraværssamtaler hver fjerde uge.
Hvis du har mere end 20 sammenhængende sygedage, skal du og din nærmeste leder udfylde en
mulighedserklæring. Formålet med mulighedserklæring er, at man bedst muligt kan fastholde en
sygemeldt på arbejdsmarkedet.
Det er vigtigt, at din nærmeste leder konstaterer, hvad grunden kan være til et forhøjet fravær og
drøfter med den pågældende, om arbejdspladsen kan bidrage til at bedre situationen, så fraværet
igen kan nedbringes.
Sygefravær kan medføre:



skriftlig henstilling
skriftlig advarsel
afsked
Barns 1. sygedag og barns 2. sygedag
Der er hel/delvis mulighed for tjenestefri med løn på barns 1. og 2. sygedag, hvis




hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
forholdene på tjenestestedet tillader det
barnet er under 18 år
barnet er hjemmeboende
Sygemelding i forbindelse med barnets 1. og 2. sygedag skal godkendes af nærmeste leder.
Barnets 2. sygedag skal ligge i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, hvilket betyder, at der kan
holdes barns sygedag for eksempel mandag og tirsdag. Derimod kan der ikke holdes barns 1. og
2. sygedag fredag og mandag, da disse to dage ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Er begge forældre omfattet af reglerne om tjenestefrihed i forbindelse med barn syg, kan de dele
de 2 dage mellem sig – dagene kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. ansatte kan holde
barnets 2. sygedag, selv om 1. sygedag ikke er anvendt. Såfremt man er forhindret i at møde på
arbejdet på grund af barn syg, meddeles det efter samme procedure som ved almindelig sygdom.
Hvis man bliver kaldt hjem til et sygt barn i løbet af en arbejdsdag, vil dette være den første
sygedag. Ellers er det den dag, hvor man om morgenen første gang konstaterer barnets sygdom.
Alvorlig sygdom og ulykke i familien
Som ansat har du ret til tjenestefrihed uden løn, hvis tvingende årsager som sygdom eller ulykke i
familien, kræver din tilstedeværelse.
Endvidere har du ret til tjenestefrihed uden løn, hvis du er ansat af kommunen efter
bestemmelserne i lov om social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Hvis du
ønsker at udnytte retten til fravær ved pasning af en nærtstående, skal du senest seks uger før
ansættelsen ved kommunen give skolen meddelelse om tidspunktet for fraværets påbegyndelse
og længden heraf.
Som forælder til børn under 14 år har du ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til fem
arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets
2. udgave, 2015
48
SUNDHED OG TRIVSEL
hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Hvis
begge forældre er omfattet af aftalen, udgør den samlede tjenestefrihed maksimalt 5 dage for
forældrene tilsammen.
Som forælder til alvorligt syge børn under 18 år, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med
sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter paragraf 26 i barselsloven er opfyldt.
Denne ret til tjenestefrihed med løn er dog begrænset til maksimalt en måned pr. år pr. barn. Der
kan herudover med nærmeste leder aftales yderligere tjenestefrihed uden løn.
Du kan læse barselsloven her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152510
Omsorgsdage
Begge forældre har ret til to omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor barnet
fylder 7 år., dvs. i alt 16 dage i barnets 8 første leveår. Retten til omsorgsdage gælder uanset,
hvornår i kalenderåret den ansatte er blevet ansat. Omsorgsdage er fraværsdage med løn.
Omsorgsdage kan ikke opspares, og dagene bortfalder som udgangspunkt ved kalenderårets
udløb. Dog er der mulighed for at overføre ubrugte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er
født til det efterfølgende, hvis den ansatte har været forhindret i at afholde dem, fordi pågældende
holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår. Omsorgsdage skal
varsles så tidligt som muligt, og der skal ved afholdelsen tages hensyn til arbejdets tilrettelæggelse
og afvikling. Omsorgsdage kan afholdes som hele eller halve dage.
Hvis du har ret til omsorgsdage, efter den nye ordning fra oktober 2005, skal disse være afholdt
inden den pålagte juleferie påbegyndes. Campus Bornholm holder lukket i mellem jul og nytår og
har derved planlagt feriedage for dig. Feriedagene kan derfor ikke ombyttes til omsorgsdage, men
skal forblive som feriedage.
Ferie
Du har som ansat på Campus Bornholm mulighed for at afholde 5 ugers ferie og 1 uges særlig
feriedage, i perioden 1. maj til 30.april.
Ferie skal som udgangspunkt afvikles i elevfri perioder.
Ved aflevering af ferieseddel bedes du have planlagt alle 6 uger. Sker der ændringer, og du ikke
får afholdt de planlagte feriedage, bedes du inden den 1. marts i ferieåret planlægge den ikke
afholdte ferie med din nærmeste leder. Sker dette ikke har ledelsen mulighed for at pålægge dig at
afholde feriedagene, da det på Campus Bornholm principielt ikke er muligt at overføre ferie fra et
ferieår til et andet ferieår.
Er du underviser på STX og/eller HF, bliver den 6. ferieuge lagt i vinterferien, hvis du ikke har
afholdt ferieugen, eller aftalt at den afholdes på et andet tidspunkt.
Graviditet og fødsel
Der skelnes i barselsaftalen mellem graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.
Planlægningen af orlov aftales indbyrdes mellem dig og din nærmeste leder, som har ansvar for, at
det aftalte skriftliggøres og underretning af lønkontoret.

Graviditetsorlov: Moderen har ret til graviditetsorlov med løn fra op til 6. uge før forventet
fødsel. Moderen skal senest tre måneder før det forventede fødselstidspunkt underrette
nærmeste leder om tidspunktet for den forventede fødsel samt om, i hvilket omfang hun vil
afholde graviditetsorlov.
2. udgave, 2015
49
SUNDHED OG TRIVSEL

Barselsorlov: Moderen har ret til barselsorlov med løn i op til 14 uger efter fødslen. Med
mindre andet aftales, skal moderen inden otte uger efter fødslen underrette sin nærmeste
leder om, hvornår hun ønsker at genoptage arbejdet.

Fædreorlov: Faderen har ret til at holde to ugers fædreorlov med løn i tilknytning til fødslen
eller barnets hjemkomst. Efter skriftlig aftale med nærmeste leder kan faderen vælge at
afholde fædreorloven på et andet tidspunkt indenfor de første 14 uger efter fødslen.
Fædreorloven skal afholdes i sammenhæng, men det kan efter skriftlig aftale med
nærmeste leder planlægges at genoptage arbejdet delvis i orlovsperioden med tilsvarende
forlængelse af orlovsperioden til følge. Afholdelse af fædreorloven skal varsles af den
ansatte seneste 4 uger før orlovens forventede begyndelse.

Forældreorlov: Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til 32 ugers
forældreorlov med ret til at udstrække de 32 uger til enten 40 eller 46 uger. Af denne
forældreorlov har den ansatte ret til 12 ugers lønnet fravær, dog med den undtagelse, at
hvis begge forældre er underlagt barselsaftalen, har de tilsammen kun ret til i alt 18 ugers
lønnet forældreorlov. Dagpengeretten er på i alt 32 uger uafhængigt af, om forældreorloven
udstrækkes. En udstrækning af forældreorloven medfører således, at dagpengene i den
resterende del af perioden nedsættes forholdsmæssigt. En ansat der ønsker at udnytte sin
ret til forældreorlov skal inden otte uger efter fødslen underrette sin nærmeste leder om
tidpunktet for orlovens begyndelse samt om længden heraf.
Er du gravid, har du ret til fravær fra din arbejdsplads til at få foretaget graviditetsundersøgelse, når
fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.
Fravær på grund af behandling for barnløshed betragtes som almindeligt sygefravær, og der
udbetales sædvanlig løn. Modtager din partner fertilitetsbehandling, har du ikke ret til fravær i den
anledning, men må bruge ferie, afspadsering eller lignende.
Skolen vil søge at fjerne eventuelle påvirkninger af fysisk, kemisk eller biologisk art, som efter en
konkret vurdering indebærer en fare for en ansats graviditet. Er det ikke muligt at fjerne disse
påvirkninger ved hjælp af arbejdsmiljøforanstaltninger eller ved at flytte den gravide til andet
passende arbejde, har den gravide ret til fravær med løn på grund af arbejdets særlige karakter.
De gældende regler vedrørende graviditet og barsel er komplicerede. Ønsker du yderliggere
information om reglernes indhold og fleksibilitet, kan du henvende dig til lønafdelingen, som efter
aftale vil gennemgå reglerne med dig og hjælpe dig med at planlægge dit orlovsforløb.
Dødsfald
Hvis institutionen mister en medarbejder
I den ulykkelige situation, hvor institutionen mister en medarbejder, skal ledelsen hurtigst muligt
orientere skolens ansatte. De berørte ansatte skal have mulighed for at samles og tale sammen,
og dette kan indebære at elever må sendes hjem fra skole.
Der skal drages omsorg for eventuelt berørte klasser. Dette kan gøres i form af en omsorgstime
med klassen, en aftale om fælles deltagelse i begravelse, eller lignende.
Sker et dødsfald i en ferie kontaktes kollegaerne så vidt muligt, så de har lejlighed til at deltage i
begravelsen. Institutionens elever orienteres, når institutionen starter igen.
Ved begravelsen sørger institutionens ledelse for blomster, ligesom ledelsen er repræsenteret ved
begravelsen. På dagen for dødsfaldet samt på dagen for begravelsen flager skolen på halv.
2. udgave, 2015
50
SUNDHED OG TRIVSEL
Det er vigtigt, at alle i tiden efter dødsfaldet er opmærksomme på berørte kollegaers og elevers
trivsel. Det værste for en sørgende kan være, at alle andre blot lader som ingenting.
Hvis en medarbejder mister en pårørende
Ved en pårørendes dødsfald orienteres nærmeste leder.
Det er vigtigt, at alle kollegaer i tiden efter tager hånd om den berørte medarbejder og er
opmærksomme på, hvorvidt medarbejderen trives. Det værste for en sørgende kan være, at alle
andre blot lader som ingenting. Det er nærmeste leders opgave at tale med den berørte
medarbejder i forbindelse med dødsfaldet, herunder orientere den berørte medarbejder om den
krisehjælp, som skolen tilbyder.
En medarbejder har ret til en fridag i forbindelse med et dødsfald blandt de nærmeste pårørende.
Nærmeste pårørende er defineret som bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn, ægtefælle,
samlever, bonusbørn, svigersøn og svigerdatter.
I de særligt ulykkelige tilfælde, hvor en medarbejder mister et barn, barnebarn eller
ægtefælle/samlever, skal der fra ledelsens side udvises særskilt opmærksomhed på og
hensyntagen til medarbejderens situation. I disse tilfælde er ledelsen forpligtet til at udvise
fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Eksempler kan være:




at aftale at ændre på arbejdstilrettelæggelsen og/eller arbejdstiden
køb af ekstra frihed
mulighed for ændret jobfunktion
midlertidig orlov eller reduceret arbejdstid uden løn
Pasning af døende i hjemmet
Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til paragraf 119 i lov om social service for at passe
en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte
ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Skolen er i henhold til lov om social service
berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag,
når der udbetales løn.
Ønsker du at udnytte retten til tjenestefrihed med løn i forbindelse med pasning af døende i
hjemmet, skal du senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunen
give skolen meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og så vidt
muligt om den forventede varighed af plejeorloven.
Personaleforeningen
Personaleforeningen er en medarbejderforening med det formål at iværksætte aktiviteter, som kan
virke inspirerende, adspredende og samlende og dermed underbygge det sociale miljø via andre
samværsformer, end den normale jobsituation byder på.
Personaleforeningen er frivillig og uafhængig af skolen og skolens ledelse, men får tilskud til
aktiviteter fra skolen – i form af en fordobling af medlemmernes kontingent + et nærmere aftalt
beløb til sportsaktiviteter. Det er en demokratisk forening med en bestyrelse og repræsentanter fra
alle afdelinger på Campus Bornholm.
2. udgave, 2015
51
SUNDHED OG TRIVSEL
Som medlem af personaleforeningen får du i løbet af året en lang række tilbud om at deltage i
aktiviteter og arrangementer på tværs af Campus: sport, kultur og oplevelser. Tilbuddene bliver
sendt ud på mail til samtlige ansatte, og du vil kunne læse om dem i medarbejderbladet.
Det koster 25 kr. om måneden at være medlem af personaleforeningen. Pengene trækkes over
lønnen, og skolen betaler et tilsvarende beløb. Hvis du vil være medlem, skal du henvende dig til
Susanne Marcher sm@cabh.dk eller til et af bestyrelsesmedlemmerne. Du kan se i
Medarbejderbladet, hvem der pt. sidder i bestyrelsen.
Personalegoder
Campus Bornholm tilbyder alle medarbejdere:







medlemskab af Personaleforeningen til en fordelagtig pris. Medlemskabet giver mulighed
for deltagelse i en lang række arrangementer til særpris/med rabat.
adgang til gratis kaffe og te
gratis frugtordning, hvor der stilles et frugtfad ud på hver afdeling.
fri adgang til motionsrum (trim-rum) i Søborgstræde
mulighed for at købe varer, som er på lager på Materialelageret til kostpris.
årlig julefrokost for alle skolens medarbejdere
mulighed for at købe ”take-away”-måltider fra kantinen
Mærkedage
Alle offentligt ansatte har ret til en fridag med løn i forbindelse med deres 25, 40, og 50 års
jubilæum. Endvidere modtager man i henhold til gældende centrale regler et gratiale, som
automatisk bliver udbetalt over lønnen. Ved 25 års og 40 års jubilæum afholder skolen reception,
og medarbejderen modtager en gave.
Skolen forærer også medarbejderen en gave ved 50, 60 og 70 års fødselsdage og sender
blomster ved bryllup.
Udlærte elever modtager en gave fra skolen.
Alle medarbejdere på Campus Bornholm har som udgangspunkt ret til at afspadsere en dag i
forbindelse med egen flytning, eget bryllup og begravelse af nært familiemedlem.
2. udgave, 2015
52
ARBEJDSMILJØ
Campus Bornholm har en arbejdsmiljøpolitik, som du kan finde på skolens hjemmeside i
personalepolitikken
Formålet med arbejdsmiljøpolitikken er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker,
erhvervssygdomme og nedslidning, ved at bekæmpe de påvirkninger i arbejdet som virker fysisk
eller psykisk skadelige, således medarbejdernes sikkerhed og sundhed fremmes. Politikken
arbejder med forskellige fokusområder fra år til år.
Der udarbejdes ArbejdsPladsVurdering (APV) hvert 2. år med dialogmøde/handlingsplan mellem
det enkelte team og sikkerhedsgruppe.
Der udarbejdes Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) hvert 2. år med efterfølgende
prioriteret
indsatser
i
en
dertil
udarbejdet
handlingsplan.
Der
gennemføres
medarbejdertrivselsundersøgelser i samarbejde med ESB-netværket og et analysefirma hvert
andet år i ulige år. Skolen har valgt at tage udgangspunkt i MTU’ens samlede målinger over
arbejdsglæde, som omfatter: det daglige arbejde, arbejdsopgaver og indholdet af arbejdet, fysisk
arbejdsmiljø, arbejdspresset, image, overordnet lederskab, nærmeste leder, samarbejde, løn og
ansættelsesforhold, faglig og personlig udvikling. Inden trivselsundersøgelserne gennemføres,
suppleres evt. med ekstra spørgsmål, således at det sikres, at der er specifikke spørgsmål omkring
kost, motion og psykisk arbejdsmiljø.
Du kan læse mere om MTU og APV i afsnittet om kvalitetssystematik andetsteds i
medarbejderhåndbogen.
Skærmbrille-politik
Det fremgår af Arbejdstilsynets At-vejledning Arbejdes udførelse d. 23 juni 2009 om skærmbriller,
at ansatte, der i en ikke ubetydelig del af arbejdstiden arbejder ved en skærm, har ret til en
passende undersøgelse af øjne og syn.
Øjengener ved skærmarbejdet kan skyldes en uhensigtsmæssigt indrettet skærmarbejdsplads
og/eller dårlig belysning. Arbejdsbord, arbejdsstol og belysning skal derfor være indstillet, så den
ansatte kan indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger med hensigtsmæssige belysningsforhold.
Den ansatte skal have udleveret briller, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis den
ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges og hvis en synsundersøgelse viser, at det
er nødvendigt
Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge. Undersøgelsen betales af
arbejdsgiveren og skal så vidt muligt foregå udenfor for normal arbejdstid.
Der gives normalt ikke støtte til skærmbrille til skolens undervisere.
Procedure ved behov for Skærmbriller
Hvis du synsproblemer i forbindelse med skærmarbejde skal du gøre følgende:
1. Kontakt den daglige sikkerhedsleder for vurdering af din arbejdsplads.
2. Arbejdspladsen vurderes med henblik på en konstatering af, om den er hensigtsmæssigt
indrettet og om belysningen er god. Eventuelle fejl rettes.
2. udgave, 2015
53
ARBEJDSMILJØ
3. Er der stadig synsproblemer efter, at arbejdspladsen er justeret, udfyldes en rekvisition med
henblik på en synsundersøgelse. Campus Bornholm har indgået aftale med optikerkæden Louis
Nielsen, som foretager synsundersøgelsen. Der skal tages stilling til, om du har behov for at se til
arbejdssituation 1, 2 eller 3. Rekvisitionen underskrives af økonomichefen.
4... Du tilbydes det billigste stel. Ønsker du et dyrere stel, skal du selv betale differencen ved
afhentning af brillen..
5. Den sagkyndige optiker afgør efter en konkret vurdering, om du har behov for en skærmbrille,
eller alene en justering af egne briller eller kontaktlinser.
Aftale med Prescriba
Psykisk beredskabsplan
Campus Bornholm har indgået aftale med Prescriba, hvor alle ansatte anonymt kan få psykologisk,
juridisk eller økonomisk rådgivning ved personlige kriser. I aftalen indgår også, at der ved
voldsomme hændelser eller ulykker på arbejdspladsen ydes bistand til den ramte ledelse i
forbindelse med krisestyring, samt akut krisehjælp til de implicerede medarbejdere.
Alle medarbejderne dækkes i tilfælde af:
 Ulykker
 Vold og trusler om vold, herunder røveri og røveriforsøg
 Psykiske/følelsesmæssige problemer
 Depression, angst
 Stress og udbrændthed
 Mobning og chikane
 Omstrukturering og fyring
 Skilsmisse samt andre samlivs- og familerelationsproblemer
 Sociale problemer
 Misbrug (alkohol, medicin og ludomani)
 Juridiske og økonomiske problemer
Hvad skal du gøre?
Når du ønsker bistand, skal du oplyse:
 Dit fulde navn
 Hvor du arbejder (navn på afdeling/ institution)
 Hvad er problemet/behovet
 Navn, opholdssted og telefonnummer de næste 12 timer
Man kan ringe døgnet rundt til Prescriba for vejledning og bistand på telefon:
70 22 12 66
Hvad sker der, når du har bedt om hjælp?


Drejer det sig om akut telefonisk døgnrådgivning, bliver du senest en time efter
henvendelsen ringet op af vagthavende psykolog.
Drejer det sig om psykologsamtaler, kontakter rådgivningscentret snarest Prescribas
nærmeste disponible specialuddannede psykolog, som kontakter dig. Ved ulykkestilfælde
og pludselige dødsfald tilbydes en tid til samtale indenfor de næste 24 timer.
2. udgave, 2015
54
ARBEJDSMILJØ

Hvis du føler, at kemien mellem dig og psykologen ikke er god, er der mulighed for at bede
om en anden psykolog
Ved første møde skal du medbringe kopi af seneste lønseddel, alene for at sikre at
henvendelsen kommer fra en ansat på Campus Bornholm
Alle henvendelser er anonyme, men indgår i anonyme halvårlige rapporter, hvor antal
henvendelser samt hvilke slags ydelser der er rekvireret fremgår.
2. udgave, 2015
55
FORSIKRING
Nedenfor kan du læse, hvad du som ansat ved Campus Bornholm bør vide om forsikring.
Forsikringsforhold vedrørende elever/kursister er indsat som bilag i medarbejderhåndbogen til
orientering.
Personskade af ansatte
Ansatte, der kommer til skade i arbejdstiden kan søge erstatning.
Hvad gør du når en skade er opstået?
Har du været ude for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at der bliver foretaget en ”Intern
undersøgelse af ulykke”. Det er din arbejdsmiljørepræsentant, der skal foretage den sammen med
dig. Hvis ulykken er forbundet med mere end én fraværsdag, skal ulykken anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Statens Selvforsikring. Dette gøres af
sikkerhedslederen, og du vil modtage en kopi af anmeldelsen.
Det kan godt være, at en skade ikke er erstatningspligtig nu, men en skade kan måske efter nogle
år give mén, og derfor er det vigtigt, at alle ulykker store som små, bliver registreret. Hvis du har
været på skadestue i forbindelse med en skade, skal du bede om at få en journaludskrift med
hjem. En kopi af denne skal afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten, som du har udfyldt
blanketten ”Intern undersøgelse af ulykke” med.
Tingskade
Private løsøre, der bortkommer eller ødelægges på institutionen:
Ansattes private genstande, der bortkommer eller ødelægges ved hændelige begivenheder på
institutionen, eksempelvis tyveri eller brand, er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning.
Ansattes genstande vil afhængig af de konkrete omstændigheder kunne være omfattet af de
pågældendes private indboforsikringer.
Hvis man som ansat kommer til at ødelægge en elevs ejendele, dækkes dette af skolen.
Skolefester
Der kan i forbindelse med fester og lignende være foranstaltet garderobe til opbevaring af overtøj
mv. Hvis der kræves betaling for opbevaringen i garderoben, vil der efter omstændighederne,
kunne kræves erstatning af institutionen, hvis overtøjet bortkommer fra garderoben.
Undervisningsministeriet fraråder således institutionerne at arrangere betalingsgarderober. Hvis
sådanne arrangeres af eksempelvis foreninger i forbindelse med fester og lignende, bør
institutionen gøre det klart, at et eventuelt erstatningskrav må rettes mod foreningen.
Hærværk
Udgifter i forbindelse med hærværk i form af eksempelvis rudeknusning og ødelæggelse af
inventar er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, og skal alene dækkes af gerningsmand.
Episoder som hærværk vil blive politianmeldt.
2. udgave, 2015
56
FORSIKRING
Brilleskade/linser
Der kan søges erstatning af briller eller linser, der ødelægges eller beskadiges i forbindelse med
arbejdets udførelse.
Du kontakter daglig sikkerhedsleder, som anmelder skaden. HUSK at medbringe kvittering for
købet af de nu ødelagte briller samt kvittering for reparation eller køb af nye briller.
Kørsel i skolens biler/ egen bil
Hvis føreren er ansat ved institutionen, og personskade opstår i forbindelse med tjenstlig kørsel, vil
personskaden kunne anmeldes som en arbejdsskade. Elever der er passagerer i institutionens
køretøj er omfattet af forsikring, og kan søge erstatning.
Særligt om brug af ansattes motorkøretøjer til tjenstlige formål
I det omfang de ansatte bruger egne motorkøretøjer til tjenstlige formål, er det den ansattes
motorkøretøjsforsikring, der skal betale for eventuelle skader. Den ansattes eventuelle selvrisiko
eller bonustab er institutionen uvedkommende.
Tjenesterejser
Finansministeriet, Personalestyrelsen og Europæiske Rejseforsikring har indgået en aftale om
administration af en tjenesterejseforsikring. Cirkulæret ligger i www.retsinformation.dk og hedder
CIR nr. 9769 af 12/12/2005.
Forsikringen dækker kun de ansatte på skolen. Dvs. at skolens elever ikke er dækket. Eleverne
skal selv have en rejseforsikring. Skolen må gerne være behjælpelig med at finde den bedste
forsikring – fx gruppeforsikring, men det skal være eleverne selv der betaler forsikringen.
Hvis uheldet er ude, skal den skadelidte kontakte Europæiske Rejseforsikring, som vil være
behjælpelig med administration.
Ekskursioner og studieture
I forbindelse med ekskursioner og studieture som led i undervisningen har de deltagende lærere
sædvanligvis tilsynspligt med eleverne. Hvis der opstår skader, der kan tilskrives tilsidesættelse af
tilsynspligten vil institutionen efter omstændighederne kunne ifalde et erstatningsansvar. Hvis der
er tale om en ”privat” ekskursion, der ikke er arrangeret af institutionen, men eksempelvis af en
personaleforening eller lignende, vil institutionen dog næppe kunne ifalde erstatningsansvar.
I forbindelse med udlandsrejser bør institutionen sikre sig, at eleverne er omfattet af den offentlige
sygesikring - rejsesygesikring, eller at der er tegnet en syge- og hjemtransportforsikring. Fra 2008
dækker den offentlige sygesikring ikke hjemtransport. Læs mere om Rejsesygesikring og EUsygesikringskort på nedenstående link:
https://www.borger.dk/Emner/sundhed-og-sygdom/sygesikring-og-laegevalg/Sider/default.aspx
Institutionen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, tilbyde eleverne at formidle tegningen af en
kollektiv rejseforsikring, som eleverne selv skal betale som en del af udgifterne til udlandsrejsen.
Institutionen må ikke selv forsikre eleverne. Hvis eleven er under 18 år, og familien har en
årsrejseforsikring, vil denne som udgangspunkt dække. Årsrejseforsikringen er i mange tilfælde
2. udgave, 2015
57
FORSIKRING
indeholdt i familieforsikringen. Ved tvivlspørgsmål kontaktes forsikringsselskabet, hvor de private
forsikringer er tegnet.
Instruktion og tilsyn ved elevers brug af maskiner
Som led i uddannelserne på tekniske skoler og AMU-centrene modtager eleverne ofte
undervisning under arbejdspladslignende forhold i værksteder og lignende.
I forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold er elevernes manglende rutine
og overblik et særligt risikomoment, der kan medføre farlige situationer. Lærerne skal derfor være
opmærksomme på eleverne og gribe ind, inden der eventuelt opstår en farlig situation. Det er
yderligere vigtigt, at de anvendte lokaler og udstyret er i orden, samt at den sikkerhedsmæssige
tilrettelæggelse er korrekt. Hvis der opstår en skade og et af disse forhold svigtede, vil institutionen
kunne blive pålagt et erstatningsansvar.
Ansvar for elevernes adfærd
Eleverne er i forbindelse med deres modtagelse af undervisning ikke i institutionens tjeneste, og
omfattes således ikke af arbejdsgiveransvaret. Således er eleverne erstatningsansvarlige for egne
skadevoldende handlinger og undladelser. Det gælder også de tilfælde, hvor de volder skade på
andre elever, hvad enten det sker i frikvarterer eller i undervisningstiden.
Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra institutionens side, vil
institutionen efter omstændighederne kunne drages til ansvar.
Forsikring af elever i praktik (VFU, SKP-udlån)
Dele af skoleundervisningen foregå i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og
virksomheder. Der er i disse tilfælde tale om ”virksomhedsforlagt undervisning”, der foregår i
virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr, men undervisningen
gennemføres på institutionens vegne og dens ansvar.
Statens erstatningsordning sikrer, at elever der deltager i praktik, får samme erstatningsmæssige
vilkår som de egentlige arbejdstagere i en praktikvirksomhed, med hvem den enkelte praktikant
ofte skal samarbejde og dele vilkår.
Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering omfatter også tingskader på
ting forvoldt af praktikanten.
Når der indtræffer en skade for en deltager i praktisk erhvervsorientering (praktik), er det skolens
arbejdsmiljøleder der skal indberette skaden.
Særligt ved virksomhedsforlagt undervisning
I lovbemærkningerne nævnes som eksempler på virksomhedsforlagt undervisning:



orienterende virksomhedsbesøg,
undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr, og
korterevarende praktikarrangementer under skolens ansvar.
2. udgave, 2015
58
FORSIKRING
Skolen skal føre tilsyn med den virksomhedsforlagte undervisning, typisk flere gange om ugen.
Telefoniske henvendelser til virksomheden om undervisningen vil normalt ikke kunne opfylde
tilsynspligten.
Hvis eleven under virksomhedsforlagt undervisning forvolder en materiel skade på praktikstedet, er
eleven som udgangspunkt selv erstatningsansvarlig. Virksomheden vil dog sædvanligvis have en
tingsskadeforsikring, der dækker, hvis skaden er sket ved udvisning af simpel uagtsomhed. Er
dette ikke tilfældet, dækker statens selvforsikring skaden i samme omfang, som hvis der var tegnet
tingsforsikring.
Eleverne er erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt
angår personskade på andre. Elever kan gøres ansvarlige for deres skadevoldende handlinger
eller undladelser, hvis der er tale om forsæt eller uagtsomhed, men ikke ved hændelige skader.
Med hensyn til elevens eventuelle egen personskade vil det bero på de konkrete omstændigheder,
om institutionen kan ifalde ansvar. Såfremt skaden er sket under arbejdspladslignende forhold, vil
eleven være direkte forsikret.
Ved virksomhedsforlagt undervisning skal skolen i den lokale undervisningsplan beskrive
nærmere, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning bidrager til at opfylde delmål og
læringsaktiviteter i den relevante del af undervisningen. Skolen skal i bedømmelsesplanen have
procedurer for vurdering af, om eleven har nået målene for den virksomhedsforlagte undervisning.
Endeligt skal den virksomhedsforlagte undervisning fremgå af elevens personlige
uddannelsesplan.
2. udgave, 2015
59
REKRUTTERING, FASTHOLDELSE
OG FRATRÆDELSE
Campus Bornholm ønsker at fastholde kompetente og motiverede medarbejdere og ledere og
tiltrække ansøgere med de rette kompetencer uafhængigt af alder, køn, seksuel observans, etnisk
oprindelse, religion eller politisk orientering. Målet er en attraktiv og rummelig arbejdsplads, der
tiltrækker, udvikler og fastholder medarbejdere og ledere med de bedste faglige og personlige
kompetencer.
Rekruttering og ansættelse
Annoncering
Ledige stillinger skal normalt besættes efter offentligt opslag. I praksis kan opslag undlades ved
kortvarige vikariater, ferieafløsning eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse. Alle stillingsopslag
skal godkendes af lønafdelingen/ØA-chefen før de offentligøres. Dette sker for at sikre, at
stillingsopslaget overholder gældende lovgivning og aftaleret.
Ledige stillinger opslås altid på skolens hjemmeside, ”Om Campus Bornholm/ledige stillinger”, via
Medarbejderplan samt Jobnet. Den ansættende leder kan derudover vælge at annoncere i den
lokale og nationale dagspresse, i relevante fagblade m.m.
Der henvises til skolens hjemmeside i alle stillingsopslag.
Ansøgningsfristen i stillingsopslaget må ikke være mindre end 14 dage.
I jobannoncen kan der opfordres til at alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, fysisk
formåen, religiøs og etnisk baggrund søger stillingen. Mangfoldighed handler bl.a. om faglige
kompetencer, uddannelse, alder, køn, fysisk formåen samt etnisk baggrund, hvor vi i så vid
udstrækning som muligt ønsker at have en medarbejdersammensætning, der afspejler det
omgivende samfund.
Straffeattest / børneattest
Skolen forbeholder sig ret til at kræve en straffeattest i forbindelse med en ansættelse; det kan
være i form af straffeattest til offentligt brug eller i form af en børneattest.
En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger om, hvorvidt en person er
straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år.
Endvidere gælder der ikke forældelsesregler for børneattester, og det betyder, at evt. domme vil
fremgå af attesten uanset, hvornår de er afgivet.
Straffeattesterne kan kun udleveres af politiet til skolen efter samtykke fra ansøgeren.
Oplysninger om strafbare forhold er fortrolige, og skolen må således kun bede om en straffeattest /
børneattest, hvis det er sagligt og nødvendigt. I ansættelser, hvor der kræves en straffeattest /
børneattest, skal dette fremgå at stillingsopslaget, ligesom det skal nævnes under
ansættelsessamtalerne.
2. udgave, 2015
60
REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE
Det er ikke lovligt, på forhånd at udelukke en tidligere straffet fra en stilling, og der skal således
altid foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en evt. lovovertrædelse er til hinder for en
ansættelse.
Det er den ansættende chef / leders ansvar, at al korrespondance med Rigspolitiet og
stillingsansøgere i forbindelse straffeattester / børneattester journaliseres.
Ansættelsesbrev
Der gælder forskellige regler for, hvem der er forhandlingsberettiget ved en given stilling. Såfremt
du er tvivl eller har brug for afklaring, kan du kontakte lønafdelingen.
Ansættelsesbrevet skal være underskrevet før ansættelsen er endeligt aftalt. For fastansatte
gælder, at ansættelsesbrevet skal være udfærdiget og underskrevet senest dagen inden, at
stillingen planlægges tiltrådt. Alle ansættelseskontrakter udarbejdes af lønafdelingen og skal
underskrives af skolens direktør.
Der kan efter lov om tidsbegrænset ansættelse højst ske 2 forlængelser af en tidsbegrænset
ansættelse. Herefter har du som medarbejder krav på fastansættelse.
Prøvetid
For alle ansættelser gælder, at skolen anvender de til enhver tid gældende regler for prøvetid
jvf. funktionærloven samt ansættelsesbekendtgørelsen. For ansatte med 3 måneders prøvetid skal
der senest 1 måned før prøvetidens udløb foretages en skriftlig bedømmelse af den nyansatte af
nærmeste leder. For ansatte med 2 års prøvetid skal der senest et 1/2 år før prøvetidens udløb
foretages en skriftlig bedømmelse af den nyansatte af nærmeste leder.
Der er ved fravær mulighed for at forlænge prøvetiden.
Deltidsansættelse
Under ansættelsen har medarbejder og arbejdsgiver ret til at indgå aftale om deltidsbeskæftigelse.
Forud for indgåelse af aftalen rettes en ansøgning til nærmeste leder. Som minimum skal aftalen
indeholde oplysninger om eventuelle nye vilkår for arbejdsog mødetid, samt fra hvilket tidspunkt
aftalen er gældende.
Nærmeste leder og chef skal sikre, at der tilgår lønafdelingen besked om enten tiltrædelse eller
afslag på ansøgningen. Aftale om deltid skal være skriftlig.
Rummelighedspolitik
Skolen har en rummelighedspolitik med et mål at sikre at mindst 3,5 % af årsværkene er ansat på
særlige vilkår. Du kan læse politikken i skolens personalepolitik hjemmesiden,
Seniorpolitik
Skolen har en seniorpolitik, som er beskrevet i personalepolitikken, som findes på skolens
hjemmeside. Seniorpolitikken giver den enkelte medarbejder mulighed for i samarbejde med
ledelsen at planlægge tiden inden og efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed skabe
en positiv overgang fra arbejdsliv til pension.
2. udgave, 2015
61
Kompetenceudviklingspolitik
Campus Bornholm har en kompetenceudviklingspolitik, som du finder i skolens personalepolitik på
hjemmesiden, http://www.campusbornholm.dk/politikker
Kompetenceudviklingspolitikken fastlægger skolens principper og retningslinjer for den samlede
kompetenceudviklingsindsats.
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Personlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) afholdes hvert år i begyndelsen af skoleåret og
ikke senere end efterårsferien med det formål, at du som medarbejder sammen med din nærmeste
leder kan have en dialog om trivsel, arbejdsindsats og faglige resultater og generel indsats,
herunder ønsker om efteruddannelse og udvikling i såvel arbejdsområder som kompetencer.
Medarbejderudviklingssamtalen er en fortrolig, forberedt, struktureret og fremadrettet samtale.
Samtalen er ikke en lønsamtale eller en forhandling.
På baggrund af skolens generelle målsætninger, strategi og pædagogiske indsatsområder samt
medarbejdernes ønsker til faglige, pædagogiske og personlige kompetencer, aftales en målrettet
efteruddannelse, der kan øge både den enkelte medarbejders og den samlede
medarbejdergruppes kvalifikationer og kompetencer. Det er lederens ansvar, at alle særlige
kompetenceudviklingsaftaler budgetteres.
På Campus Bornholm afholdes MUS-samtalerne efter det såkaldte kaskadeprincip. Det vil sige, at
direktøren først afholder MUS med cheferne, cheferne holder MUS med lederne og medarbejdere.
Efter at lederne selv har været til MUS, afholder de samtaler med deres medarbejdere
Før, under og efter samtalen
En MUS-samtale varer ½-1 time. Du indkaldes til MUS af din nærmeste leder via det administrative
system, Medarbejderplan.
Du kan få adgang til Medarbejderplan via startsiden start.cabh.dk (klik på feltet Medarbejderplan).
Hvis du vil på Medarbejderplan hjemmefra eller andetsteds uden for skolens netværk, skal du
logge ind via linket http://mplan.cabh.dk/. Her skal dit windowslogin bruges. Husk at
skrive udd\ foran dit brugernavn og afslut med .cb
Hvis du har spørgsmål eller problemer vedr. Medarbejderplan, kan du skrive til Kvalitets- og
kommunikationsleder Pia Holm Hansen (phh@cabh.dk) eller administrativ medarbejder Lene
Jensen lej@cabh.dk,der er administratorer på systemet.
Sammen med indkaldelsen modtager du et MUS-forberedelsesskema. Forberedelsesskemaet er
et hjælpeværktøj, du kan bruge dels til forberedelse, og dels under selve samtalen. Skemaet er
personligt og skal ikke afleveres til nogen. Emner, der ikke er berørt i forberedelsesskemaet, men
som er relevant ved MUS-samtalen kan naturligvis også drøftes.
Kompetenceudviklingsfonden
En gang årligt (dog to gange årligt i overenskomstår) er der mulighed for at søge om tilskud til
kompetenceudvikling fra Kompetenceudviklingsfonden, som støtter kompetenceudvikling i staten.
Midlerne fra Kompetenceudviklingsfonden kan bruges til betaling af kursus- og
uddannelsesafgifter, vikarlønninger, undervisningsmaterialer og honorarer til eksterne undervisere.
Midlerne kan ikke anvendes til at dække lønudgifter i forbindelse med kompetenceudviklingsforløb.
Midlerne fra Kompetenceudviklingsfonden er endvidere alene at betragte som et supplement til de
midler, som Campus Bornholm allerede anvender til kompetenceudvikling.
2. udgave, 2015
62
Både LSU og HSU skal som en del af udvalgenes årlige kordinerede arbejdsrytme drøfte, hvordan
skolen vil gøre brug af Kompetenceudviklingsfonden, herunder hvilke indsatsområder, der skal
prioriteres i kompetenceudviklingsarbejdet.
PD i erhvervspædagogik for EUD og AMU
Lærere skal som hovedregel erhverve sig en Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i
erhvervspædagogik. I særlige tilfælde kan kravet om en diplomuddannelses nedsættes til en
videregående voksenuddannelse (VVU) i pædagogik med en erhvervspædagogisk toning.
Campus Bornholm samarbejder med professionshøjskolen Metropol - Nationalt Center for
Erhvervspædagogik om at gennemføre uddannelsen på Bornholm med virtuel undervisning.
Der er tilknyttet en underviser fra Metropol, der dels er til stede ved undervisningsdage på
Bornholm og dels sørger for den virtuelle undervisning. Desuden er der en pædagogisk praktisk
vejleder fra Campus Bornholm, der varetager vejledningen i de enkelte moduler.
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik består af tre obligatoriske moduler, valgmoduler og et
afgangsprojekt.
Uddannelsen skal være påbegyndt inden et år og afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er
blevet ansat.
Pædagogikum for GYM
Når en lærer fastansættes på de gymnasiale uddannelser, kræver det at vedkommende har faglig
kompetence i et eller flere gymnasiale fag.
Ansættelsen vil normalt være betinget af, at pædagogikum bestås inden for de to første
ansættelsesår.
Formålet med pædagogikum er, at pædagogikumkandidaterne opnår pædagogisk kompetence til
at undervise i de gymnasiale uddannelser. Kandidaterne skal opnå undervisningsfærdighed, viden
om de gymnasiale uddannelsers skoleformer og skolen som organisation, viden om teoretisk
pædagogik samt indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund.
Bekendtgørelsen om pædagogikum kan læses her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117748
Fratrædelse
På Campus Bornholm vil vi arbejde ud fra princippet om at sikre den enkelte medarbejder størst
mulig tryghed i ansættelsen. Ved uansøgt fratrædelse er det skolens ønske at medarbejderen /
lederen skal opleve klarhed omkring grundlaget for afskedigelsen og forlade Campus Bornholm på
en ordentlig måde.
Ansøgt fratrædelse
Ønsker du at fratræde din stilling, skal du meddele dette skriftligt med det varsel, der fremgår af
ansættelsesbrevet eller overenskomsten. Opsigelsen sendes til nærmeste leder, som orienterer
relevante parter.
2. udgave, 2015
63
Afskedigelse
I forbindelse med en uansøgt fratrædelse - dvs. en afskedigelse - tages der udgangspunkt i
forvaltningslovens bestemmelser.
Af forvaltningsloven følger det blandt andet, at forvaltningsakter, der er negative for den berørte
person, skal begrundes. Det er vigtigt, at begrundelsen er dækkende og informativ. Begrundelsen
skal indeholde




en henvisning til de relevante retsregler
en sagsfremstilling
en redegørelse for hovedhensynene i skønsmæssige afgørelser
En stillingtagen til partsanbringender.
Generelt om afskedigelser
Afskedigelser skal altid være sagligt begrundet. En afskedigelse kan være rimeligt begrundet i:

institutionens forhold

medarbejderens egne forhold
1) Afskedigelser begrundet i institutionens forhold vil som oftest være afskedigelser på grund
af fx økonomi eller nedgang i antallet af elever. En sådan begrundelse kaldes normalt for
aktivitetsnedgang.
2) Afskedigelser begrundet i den ansattes egne forhold er typisk sygdom, samarbejdsproblemer og lignende.
Afskedigelse begrundet i institutionens forhold
Nedskæringer i taxametre, opgaveomlægninger og tilsvarende er saglige begrundelser for
afskedigelse begrundet i institutionens forhold. Når der afskediges på baggrund af institutionens
forhold, skal det altid først afdækkes, at der ikke er alternative måder, at håndtere situationen. Skal
lønomkostningerne nedbringes, vil skolen således før der skrides til afskedigelser afdække, om det
er muligt at nedbringe lønudgifterne ad anden vej. Det kan være gennem naturlig afgang, seniorog frivillige fratrædelsesordninger, deltidsbeskæftigelse, reduktion af over- og merarbejde,
genplacering/omplacering.
I nogle tilfælde vil uansøgt afskedigelse ikke kunne undgås. Det er et udslag af ledelsesretten, at
ledelsen bestemmer, hvem der i en konkret situation skal afskediges. Ledelsen vil i sådanne
situationer foretage en konkret individuel vurdering af medarbejderstaben med henblik på at
vurdere, hvem der under de givne omstændigheder bedst kan undværes.
Tillidsrepræsentantens rolle
Den berørte tillidsrepræsentant har ikke formelt ansvar i sådanne afskedigelsessager, men det
forudsættes, at tillidsrepræsentanten som led i tillidsrepræsentantens almindelige ansvar og som
led i virksomhedskulturen på Campus Bornholm yder et aktivt og konstruktivt medspil til en
fornuftig og rimelig proces i sådanne meget vanskelige sager.
Tillidsrepræsentantens rolle – udover at gøre opmærksom på eventuelle procedurefejl eller
manglende informationer – er også at orientere om tilbud, som de faglige organisationer eller
andre stiller til rådighed i disse situationer.
I henhold til de generelle regler for samarbejde i staten, skal samarbejdsudvalget orienteres om
institutionens økonomiske situation. Denne orientering er specielt vigtig, hvis konsekvensen af den
økonomiske situation kan være personalereduktioner.
Da afskedigelsessager som tidligere nævnt er belastende for alle, er det vigtigt, at procedurerne
gennemføres uden unødvendige forsinkelser – dog uden at procedurerne af tidsmæssige grunde
sammenpresses.
2. udgave, 2015
64
Afskedigelse begrundet i medarbejderens egne forhold
Såfremt medarbejderen ikke lever op til kvalifikationskravene i stillingen, har alvorlige
samarbejdsproblemer, begår disciplinære forseelser eller af andre årsager er uegnet til at varetage
stillingen, skal lederen så hurtigt som muligt gøre vedkommende bekendt med problemerne og
herefter i samarbejde med medarbejderen søge at finde en løsning herpå.
Det er i den forbindelse vigtigt, at lederen gør det klart for medarbejderen, hvilke konsekvenser det
vil få, hvis medarbejderen ikke efterkommer de påpegede forhold.
Sager om arbejdsmæssige eller disciplinære forhold kan ende med afskedigelse af
medarbejderen, men ofte kan sagerne løses ved mindre indgribende sanktioner, eksempelvis en
mundtlig henstilling eller en skriftlig advarsel. I alle tilfælde har den ansvarlige leder pligt til at
oplyse medarbejderen om mulighederne for inddragelse af tillidsrepræsentanten. Ønsker
medarbejderen ikke tillidsrepræsentanten inddraget, skal lederen orientere denne.
I tilfælde af grov misligholdelse af ansættelsesforholdet kan bortvisning af medarbejderen
forekomme.
Afskedigelse grundet sygdom
Campus Bornholm vil gøre en aktiv indsats for at hindre, at sygdom medfører afskedigelse. Denne
indsats kan blandt andet ydes gennem omsorgssamtaler, ligesom mulighederne for nedsat
tjenestetid, omplacering, orlov m.v. kan overvejes. Sygdom kan dog blive så alvorlig, langvarig
eller hyppig, at det kan blive nødvendigt at tage den pågældendes fortsatte ansættelse ved
Campus Bornholm op til overvejelse. Det skal understreges, at Campus Bornholm som
arbejdsgiver ønsker at gå så langt, som det er praktisk muligt i forhold til at sikre medarbejderens
fortsatte ansættelse.
Bliver en medarbejder syg i prøvetiden, og det viser sig, at der ikke er udsigt til, at vedkommende
kommer tilbage på arbejde inden for overskuelig tid, kan det blive nødvendigt at overveje
afskedigelse på et tidligere tidspunkt end under andre omstændigheder.
I sager om afskedigelse som følge af sygdom orienteres tillidsrepræsentanten ved
afskedigelsessagens påbegyndelse. Såfremt medarbejderen ønsker tillidsrepræsentanten
inddraget, skal den ansvarlige leder inddrage denne.
Før Campus Bornholm når frem til at overveje afskedigelse af en ansat, vil den daglige leder have
holdt en eller flere tjenestelige samtaler med medarbejderen. Lederne har dertil ret til at holde
uformelle samtaler med deres medarbejdere uden inddragelse af tillidsrepræsentanten. Sådanne
uformelle samtaler kan ikke munde ud i en skriftlig advarsel. Når en skriftlig advarsel afgives, skal
dette ske med en sådan tydelighed, at modtageren ikke er i tvivl om, at der er afgivet en skriftlig
advarsel. Yderligere skal tillidsrepræsentanten orienteres. En skriftlig advarsel er desuden
underlagt bestemmelserne i forvaltningsloven.
Tjenestelig samtale
En tjenstlig samtale er en samtale, som ledelsen kan indkalde en medarbejder til, hvis den ønsker
at drøfte eller præcisere nogle forhold om medarbejderens udførelse af arbejde eller andre forhold
i medarbejderens adfærd. Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til samtalen, ligesom
den pågældende har ret som forberedelse til samtalen på forhånd at få at vide, hvad samtalen skal
dreje sig om. Bisidderen er normalt tillidsrepræsentanten, men medarbejderen kan også vælge en
anden bisidder.
Ledelsen laver et referat af samtalen, som de beder medarbejderen om at underskrive. Underskrift
af referatet er ikke et udtryk for, at medarbejderen eller bisidderen er enig i, hvad ledelsen har sagt.
Med underskriften bekræfter medarbejderen blot, hvad der er blevet sagt under samtalen. Lederen
har ansvaret for, at referatet sendes til lønafdelingen, der sikrer, at det bliver lagt i medarbejderens
personalemappe.
2. udgave, 2015
65
Medarbejderen har ret til at blive hørt, dvs. fremlægge sin egen version af det, der bliver påtalt.
Medarbejderen kan opleve ikke at føle sig hørt under samtalen. Medarbejderen kan efterfølgende
lave sine egne skriftlige kommentarer til de forhold, som er blevet rejst. Både TR og medarbejder
kan bede om at få lagt bemærkningerne i personalemappen sammen med referatet.
Før Campus Bornholm når frem til at overveje afskedigelse af en ansat, vil den daglige leder have
holdt en eller flere tjenestelige samtaler med medarbejderen. Det er vigtigt at bemærke, at lederne
dertil har ret til at holde uformelle samtaler med deres medarbejdere uden inddragelse af
tillidsrepræsentanten. Sådanne uformelle samtaler kan ikke munde ud i en skriftlig advarsel. Når
en skriftlig advarsel afgives, skal dette ske med en sådan tydelighed, at modtageren ikke er i tvivl
om, at der er afgivet en skriftlig advarsel. Yderligere skal tillidsrepræsentanten orienteres. En
skriftlig advarsel er desuden underlagt bestemmelserne i forvaltningsloven.
Ændringer i ansættelsesforholdet
Der sondres mellem væsentlige og mindre væsentlige ændringer i et ansættelsesforhold. Alle
væsentlige vilkårsændringer skal som udgangspunkt sidestilles med en opsigelse og dermed
varsles med det individuelle opsigelsesvarsel.
Ved vilkårsændringer som f.eks. nedsat tid, hvor medarbejderen selv har ansøgt om det, og fået
det bevilget, skal nærmeste leder meddele ændringen skriftligt til medarbejderen hurtigst muligt.
Det kan gøres ved brev til medarbejderen som et tillæg til ansættelsesbrevet.
Fratrædelsesgodtgørelse
En medarbejder med mindst 12 års ansættelse får udover det almindelige opsigelsesvarsel også
en såkaldt fratrædelsesgodtgørelse.



ved ansættelse i 12 år modtager medarbejder en godtgørelse svarende til en månedsløn
ved ansættelse i 15 år svarende til 2 måneders løn
og endelig efter 18 år svarende til 3 måneders løn.
Godtgørelsen bliver udbetalt ved fratrædelsen.
TR informeres om opsigelsesvarslet er korrekt, og herunder om medarbejderen har krav på
fratrædelsesgodtgørelse. Det er en forudsætning for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, at
der er tale om ubrudt ansættelse. "Huller" i ansættelsen, der alene skyldes ferieperioder, kan efter
konkret vurdering betragtes som ubrudt ansættelse.
Fratrædelsessamtaler
I forbindelse med en medarbejders fratrædelse fra Campus Bornholm skal den pågældende
medarbejder tilbydes, at der afholdes en fratrædelsessamtale med den daglige leder.
Formålet med en fratrædelsessamtale er først og fremmest at give medarbejderen mulighed for at
fortælle om sin opfattelse af ansættelsesforholdet. I forbindelse med en fratrædelsessamtale vil det
ligeledes være muligt at få klarlagt, hvorvidt der har været overensstemmelse mellem
medarbejderens henholdsvis ledelsens forventninger. Samtalen er tænkt som en åben og uformel
dialog, og deltagelse i en fratrædelsessamtale er frivillig.
Personalekort, nøgler og IT-udstyr
Ved fratrædelse skal personalekort/nøgler/nøglekort afleveres til nærmeste leder sidste
arbejdsdag, som herefter sørger for at effekterne afleveres til teknisk service.
Den fratrædende medarbejders mail lukkes på den sidste arbejdsdag.
2. udgave, 2015
66
Det er ikke er tilladt uden forudgående aftale med din leder at formatere din harddisk, tilintetgøre
elektronisk eller skriftligt materiale eller foretage andre ændringer i udleverede effekter og
lignende, inden du fratræder.
I tilfælde af bortvisninger vil CPHS IT Bornholm blive orienteret tidligst muligt i forbindelse med
blokering af adgang til netværk, e-mail og telefon. Dette gøres for at sikre, at den bortviste
medarbejder ikke har mulighed for at anrette skade på fællesdrev og informationsmaterialer.
2. udgave, 2015
67
ARBEJDSTID
Nedenfor følger specifikke retningslinjer for GYM, EUD/VEU og TAP i forbindelse med merarbejde,
afspadsering og tidsregistrering.
Merarbejde, afspadsering og
tidsregistrering GYM
Hvorfor tidsregistrering?
Campus Bornholm er i henhold til den nye overenskomst (OK13) forpligtet til at indføre et
tidsregistreringssystem
På Campus Bornholm har vi valgt at denne tidsregistrering skal foregå i Lectio. Vi ser
tidsregistreringen som et værktøj, til at understøtte dialogen mellem lærer og ledelse om den
løbende prioritering af arbejdsopgaverne. Derudover er tidsregistrering en nødvendig forudsætning
for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og derved danne grundlag for at
opgøre eventuelt merarbejde.
Hvordan tidsregistreres?
Vi forvalter tidsregistreringen som følger:






Underviserne registrerer deres faktiske arbejdstid.
Underviserne tidsregistrerer alle arbejdsdage. Det betyder, at du også skal tidsregistrere i
de undervisningsfri perioder, hvis der arbejdes i disse perioder (f.eks. skemafri dage,
weekender, ferier).
Tidsregistreringen bør ajourføres dagligt. Lønafdelingen lægger ferie, feriefridage,
omsorgsdage, frikøb og sygdom ind i tidsregistreringssystemet i Lectio. Disse dage
registreres med 7,4 timer for fuldtidsansatte. Der skal også meldes sygdom på skemafri
dage og undervisningsfri perioder. Rejsetid registreres af den ansatte som en del af
arbejdstiden.
Bliver man syg i løbet af en arbejdsdag, melder man sig syg på kontoret inden man går
hjem. Dagen registreres som en delvis sygedag med fx 3,7 timers arbejde og 3,7 timers
sygdom alt efter hvornår man går hjem, således at summen bliver 7,4 timer. Derfor angives
tidspunktet på en sådan sygemelding. Tidsregistreringen af både sygdom og arbejde
foretages i disse tilfælde af lønafdelingen.
Uddannelseslederen vil på månedsbasis kontrollere tidsregistreringen. Hvis der er for store
afvigelser fra det forventede, indkalder uddannelseslederen medarbejderen til en samtale
Den månedlige godkendelse af tidsregisteringen, er alene en godkendelse af registreringen
af tidsforbruget. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt der er timer, der honoreres
efter merarbejdsreglerne, men alle registrerede timer vil blive honoreret, med mindre andet
er aftalt (planlagt med potentielt merarbejde).
2. udgave, 2015
68
ARBEJDSTID
Hvad skal tidsregistreres?
Undervisningen skal selvfølgelig planlægges, gennemføres og evalueres, så målene for
uddannelserne og for de enkelte fag opfyldes, og der skal tidsregistreres, når ens arbejde er rettet
imod dette.
Det er først i det øjeblik der er tale om, at en aktivitet anvendes i en arbejdssituation, at der skal
tidsregistreres.
Lærernes ansvar
Den enkelte underviser er i udgangspunktet selv – indenfor de givne rammer - ansvarlig for
prioriteringen af sin tid. Opstår der problemer med at få tid og opgaver til at hænge sammen skal
det meddeles til ledelsen. Dette kan være relevant i tilfælde af både for høj eller for lav
arbejdsbelastning. På dette grundlag drøfter underviser og uddannelsesleder situationen, så der
kan udarbejdes en plan for arbejdets tilrettelæggelse, herunder eventuelt en ændret årsplan.
Uddannelsesledernes ansvar
Det er uddannelsesledernes ansvar løbende at vurdere, om den enkelte lærer har en passende
arbejdsbelastning. Lærernes tidsregistrering er et vigtigt redskab til at foretage denne vurdering.
Det er også uddannelsesledernes ansvar at sikre en løbende opfølgning på opgavevaretagelsen
og tidsregistreringen, så der ikke utilsigtet udløses merarbejde.
Undervisere, der underviser på flere adresser
For undervisere der underviser på flere uddannelsesområder, gælder det, at uddannelseslederen
på det område, hvor underviseren har sit primære ansættelsesforhold, er ansvarlig for den løbende
dialog med underviseren om opgaverne samt godkendelse af tidsregistreringen.
Merarbejde
De nye arbejdstidsregler indeholder ikke regler om overtidsbetaling. Derimod er der regler om
godtgørelse for merarbejde. Merarbejde adskiller sig fra overtid ved, at skolens ledelse har
mulighed for at vurdere merarbejdet omfang. Ledelsen er derfor ikke forpligtet til at godtgøre
merarbejdet automatisk, som det er tilfældet med overtid.
Godtgørelse ydes for merarbejde hvis der er tale om:


Arbejde der er pålagt den enkelte underviser
Arbejde der er nødvendigt for at varetage arbejdsopgaverne ansvarligt
Merarbejde skal altid aftales forlods med nærmeste leder. Medarbejderen skal altid gå i dialog med
lederen, så vidt muligt inden der påbegyndes og efterfølgende registreres tid for en opgave, hvor
det forventede tidsforbrug betyder, at den samlede arbejdstid vil afvige markant fra en
gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge på årsbasis.
Ændringer i årsplanen indskrives på lærernes årsplan af uddannelseschefen eller
uddannelseslederne i løbet af en uge efter at ændringen er aftalt. Det angives hvilke ændringer der
er foretaget og datoen for ændringen. Pålæggelse af arbejdsopgaver vil udløse mertid hvis det har
været forudset i den estimerede årsplan, og den endelige opgørelse af lærerens arbejdstid
overskrider 1924 timer inkl. ferier og helligdage.
Studierejser, ekskursioner og andre ture
Rejsetid registreres efter de gældende regler (max. 13 timer pr. døgn).
Derefter registreres arbejdstid i den programlagte tid (inklusive diverse forsinkelser mv.).
2. udgave, 2015
69
ARBEJDSTID
Der planlægges med gennemsnitligt 8 timers arbejdstid pr. dag på destinationen. Der afvikles
typisk også almindelig undervisning i fagene på studieture (for STX i størrelsesordenen 14 moduler
i alt for en 5 dages tur). På ekskursioner afvikles 3-4 lektioner pr. dag.
Forberedelsen af studieture mv. indgår i den almindelige tidsregistrering hjemmefra.
Hændelser der udløser, at lærerne skal på arbejde udenfor den programsatte tid, registreres som
arbejdstid.
Hytteture med overnatning
Der planlægges normalt med program op til 15 timer den ene dag og 6 timer den anden dag. Der
afvikles undervisning på hytteturen svarende til 9 moduler. Tidsregistreringen følger programmets
afvikling med oprydning. Mindst en lærer er hele tiden til rådighed for eleverne. Hændelser der
udløser at lærerne udenfor den programsatte tid skal stå til rådighed registreres som arbejdstid.
Øvrigt om tidsregistrering
Vi henviser derudover til nogle svar fra GL’s sekretariat i ”Gymnasieskolen #8 2013”:
”Er det arbejde, når jeg som samfundsfagslærer ser nyheder eller læser avis?
Udgangspunktet er, at man skal registrere sin arbejdstid, men det indebærer ikke, at alt, der har en
forbindelse til arbejdet, kan registreres. For at man kan kategorisere noget som registrerbart
arbejde, skal aktiviteten have en direkte tilknytning til arbejdet. At holde sig opdateret på et mere
generelt plan kan ikke siges at være egentligt arbejde.
Skal jeg registrere min frokostpause?
Arbejdstiden skal som udgangspunkt planlægges i sammenhæng. Det indebærer, at de pauser,
der holdes i løbet af dagen, er en del af arbejdstiden. I pauserne står man til rådighed for
arbejdsgiveren.
Når jeg er syg eller har barn syg og arbejder om aftenen, skal jeg så tidsregistrere det arbejde ud
over den tid, jeg får lagt ind som følge af sygefraværet?
Når man som gymnasielærer er uarbejdsdygtig grundet sygdom/barns sygdom, så har man ret til
fravær, og man får løn under fraværet ved, at der tidsregistreres timer svarende til en dags
arbejde. Fuld løn under sygdom er betinget af, at man også er uarbejdsdygtig, så i det omfang
man under sygdommen er i stand til at arbejde, skal man gøre det. Har man således arbejdet, fordi
det – trods sygdom – var muligt, skal der altså kun registreres arbejdstid, hvis man rent faktisk har
arbejdet mere end sin dagsnorm.”
2. udgave, 2015
70
ARBEJDSTID
Merarbejde, overtid, afspadsering og
tidsregistrering EUD, DU, AVU
På hele EUD, DU og AVU-området arbejder vi med skoleår som normperiode. Det vil sige fra
1/8 i et år til 31/7 i det efterfølgende år.
Arbejdstid (komme- og gå-hjem-tid)
Lærerne er som udgangspunkt på skolen i arbejdstiden gennemsnitligt 37 timer om ugen for en
fuldtidsmedarbejder. Uddannelseslederen kan aftale med den enkelte medarbejder og teamet, at
en mindre del af arbejdstiden foregår hjemme. Der arbejdes med hjemmeforberedelse, når det
giver mening. Det skal være konkrete arbejdsopgaver. Hjemmeforberedelse skal indføres i
Outlook.
Vejledende komme- og gå-hjem-tid:
Område
Mandag-torsdag
STRØM-IT, METAL, BYG, Mødetid 7.50 eller8.10
AUTO
Gå hjem 15.20 eller 15.40
AVU/DU (dagundervisning)
Mødetid 8.15‐8.30
Gå hjem 15.45-16.00
AVU/DU (aftenundervisning)
Kl. 11.45‐19.15
KONTOR-HANDEL
8.00‐15.30
MAD
Mødetid 7.30 eller 8.00
Fredag
Mødetid 8.15‐8.30
Gå hjem 15.15‐15.30
8.00-15.00
Herudover kan der ligge der 14,8 timer over skoleåret til møder uden for ovenstående arbejdstid.
Uddannelseslederen fastlægger møderne på en mødeplan inden skoleårets start. Disse timer
tæller derfor med i tjenesteplanens komme- og gå‐hjem-tid.
Se i øvrigt afsnit om udligning.
Belastning over året
Der tilstræbes en jævn belastning over året. Det er lederens ansvar at tilrettelægge arbejdet for
den enkelte underviser i dialog med denne, så der opstår en rimelig belastning set over en periode.
Ulempegodtgørelse
Der kan forekomme arrangementer udenfor 7‐17: aftenundervisning, aftenarrangementer og
arrangementer om lørdagen. I disse tilfælde ydes læreren et tillæg på 25 % af timebetalingen ift.
Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 13.
I weekender og på søgnehelligdage (dvs. mistede fridage) gives derudover overtidshonorering –
timerne afregnes særskilt og indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse.
Delt tjeneste: der ydes tillæg pr. time ud over 11 timer + tillæg pr. dag for evt. 3 delt tjeneste.
2. udgave, 2015
71
ARBEJDSTID
Årsnormen
Vi arbejder i skoleår. Årsnormen beregnes som



Antallet af kalenderdage
Minus 2 fridage om ugen og minus søgne-helligdage, der er skærtorsdag, langfredag,
påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag,
juledag, 2. juledag og nytårsdag.
Ganget med 7,4 timer.
Ferie og fridage
Følgende dage indgår som ferie og feriefridage:



4 uger i sommerferien (uge 28, 29, 30 og enten 27 eller 31)
1 uge i juleferien (I 2015 er det 22/12 – 23/12, 28/12 – 29/12 – 30/12. Den 24/12 og
31/12 er arbejdsdage).
sammen med uddannelseslederen fastlægger medarbejderen de 5 særlige feriedage.
Medarbejderens ønske om placering af særlige feriedage skal så vidt muligt
imødekommes. Det er dog en forudsætning, at afholdelsen er forenelig med arbejdet.
Hvis der ikke aftales noget varsler lederen efter den 1. januar i ferieåret dagene til
afholdelse i ferieåret med et varsel på én måned.
På nogle af uddannelserne kan lærerne være i undervisning i de nævnte uger. Så holder de
ferie på andre tidspunkter. I tilfælde af dette varsles de pågældende af uddannelseslederen.
Undtagelser fra disse retningslinjer skal godkendes af uddannelseschefen med henblik på at
sikre ensartethed.
Omlagt tid, hvor aktiviteter kan udføres på et andet tidspunkt
Skolen omlægger arbejdstiden i nedenstående perioder:
2. udgave, 2015
72
ARBEJDSTID
 Skolernes efterårsferie i uge 42 (37 timer)
 Påskedage (22,2 timer mandag-onsdag)
 Fredag efter Kristi himmelfartsdag (7,4 timer).
I alt 9 arbejdsdage (66,6 timer), hvor der ikke er undervisning.
• Heraf omlægges 14,8 timer til møder i løbet af skoleåret. I forbindelse med skoleårets
planlægning fremlægger uddannelseslederen en plan for hvornår disse timer afvikles. Det
kan være teammøder eller andre aktiviteter der er udenfor normal arbejdstid. Det betyder
at der i enkelte uger er tale om mere end 37 timers arbejdsuge. Lægges der et møde på
1,5 time ind af denne omlagte tid er arbejdstiden i den pågældende uge således 38,5
timer.
• Resten af timerne (51,8 timer) kan du frit disponere over, således at du forbereder dig på
skolen eller hjemme eller forbereder dig i løbet af skoleåret på andre tidspunkter.
• Hvis der er planlagt undervisning på de pågældende tidspunkter, aftaler du med din
uddannelsesleder, hvornår den omlagte tid så skal lægges.
Lektionstal
På EUD og DU læses der lektioner i 40 uger. På AVU læses der lektioner i 33 uger. Der er 7
uger med eksamen. Her afholder underviseren bl.a. eksamen og censorater og forbereder
undervisning.
Det vejledende max. tal for antal lektioner pr. år for en fuldtidslærer er 1000 lektioner,
svarende til 750 timer.
Pauser
Pauser er indeholdt i arbejdsdagen. Læreren står til rådighed i hele arbejdstiden.
Den præsterede arbejdstid
Hvad tæller med i arbejdstidsopgørelsen?
•
•
•
•
•
De præsterede timer og pauser
Fraværsdage med løn
Rejsetid – dog max. 13 timer i døgnet
Rådighedstjeneste – 3/4 på arbejdsstedet ellers 1/3)
(Tilkald – min. 3 timer)
Overarbejde
•
•
•
•
•
•
Vi har en målsætning om, at der ikke skal være overarbejde i området. Der kan dog være
særlige omstændigheder, hvor uddannelseschefen kan godkende overarbejde.
Gøres op ved normperiodens udløb
Beordret eller nødvendigt for forsvarlig varetagelse af tjenesten
50 % tillæg som enten afspadsering eller timeløn (ledelsen afgør)
Afspadsering skal ske i den efterfølgende normperiode (skoleår). Ledelsen fastsætter
afviklingstidspunktet – varsel 80 timer
Sker afspadsering ikke, har medarbejderen ret til konvertering til omsorgstimer eller
udbetaling
2. udgave, 2015
73
ARBEJDSTID
•
Ledelsen kan – også inden for den efterfølgende normperiode – konvertere afspadsering til
betaling
Udfasning af den særlige 60 årsregel
Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, er omfattet af 60 årsreglen, som vi kender den i dag.
Som kompensation for bortfald af 60 årsreglen ydes et tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb
(niveau 31. marts 2012) til alle lærere omfattet af overenskomsten
Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år:
•
Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til
nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Ansatte med
nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret
I forhold til aldersreduktion, så kan læreren frit disponere over, hvad timerne skal bruges til.
Lærerne kan således vælge at bruge timerne på arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter. Derimod
er det ledelsen, der afgør, hvornår timerne afvikles. Skolen kan således vælge at fratrække
timetallet i årsnormen eller bede læreren afvikle timerne på udvalgte tidspunkter.
Ved planlægningen af skoleåret fastlægger uddannelseslederen og medarbejderen på et møde,
hvordan den nedsatte arbejdstid skal planlægges. Uddannelseslederen meddeler medarbejderen
skriftligt, hvordan den nedsatte tid tænkes planlagt. Kun ved særlige omstændigheder (f.eks.
sygdom i teamet) ændres planlægningen.
Det kan eksempelvis være en ugentlig personlig dag, som kan finde sted på skolen eller hjemme
uden lektioner. Det kan være en periode, hvor der ikke lægges lektioner eller det kan være dage,
hvor medarbejderen møder senere eller går tidligere hjem. Andre modeller, som passer
medarbejderen i samarbejde med teamet og uddannelseslederen kan anvendes.
Uddannelseschefen skal altid orienteres skriftligt om planlægningen af timer.
Værnsregler
Arbejdet tilrettelægges normalt fra mandag til fredag i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal
så vidt muligt være samlet. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt.
Dette skal ske i dialog med læreren. Hvis der er behov for at ændre væsentligt på indhold eller
omfang af arbejdsopgaver, drøftes dette med læreren.
Studieture
Studieture er en arbejdsopgave, som alle andre arbejdsopgaver. De nye arbejdsregler angiver
alene den overordnede ramme, som skal udfyldes lokalt på skolen. Det gælder også i
forbindelse med studieture. En studietur kan have meget forskellige karakter, med hensyn til fx
varighed, destination, begivenhedsforløb og om eleverne er over eller under 18 år. Ledelsen har
mulighed for at tilrettelægge arbejdet på studieture efter de faktiske forhold.
Dermed skal der tages stilling til, hvornår læreren er på arbejde, hvornår læreren står til
rådighed, samt hvornår læreren har fri. Studieture adskiller sig således ikke fra andre opgaver.
Udvalgte bestemmelser der videreføres på de forskellige områder

EUD: Tillæg for undervisning udover 70,5 timer i en periode på tre sammenhængende
uger opretholdes
2. udgave, 2015
74
ARBEJDSTID

AVU: Godtgørelse for undervisning udover 750 timer opretholdes
Opgørelse af tid
Da arbejdsugen er på gennemsnitligt 37 timer skal der ikke registreres tid. Der er dog
undtagelser:
•
•
•
•
•
projekter og lignende, hvor der er et overordnet krav om tidsregistrering, f.eks. i forbindelse
med medfinansiering. (registrering aftales med lederen og administrationen)
fravær og sygdom
rejsetid
eksamen og censorater
Udligning af tid ud over 5 timer/uge
Vi bruger OUTLOOK som kalenderværktøj og værktøj til dialog mellem leder og medarbejder
omkring tid til opgaverne. Virtuel forberedelsestid, aftalt med uddannelseslederen, skal anføres i
OUTLOOK som ”Hjemmeforberedelse”, så teamet kan se hvor læreren er.
Der skal ikke afleveres ugesedler. Det præsterede timetal er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Tid til udligning placeres af uddannelseslederen i dialog med medarbejderen
Hjemmeforberedelsestid, aftalt med uddannelseslederen, skal anføres i OUTLOOK som
”Hjemmeforberedelse”, så teamet kan se hvor læreren er.
Administrationen holder regnskab med timetallet for den enkelte lærer på ugebasis, så der kan
ske eventuel udligning ved afvigelse fra den normale 37 timers arbejdsuge.
Udligning
Der skelnes mellem to former for udligning af tid.
Udligning indenfor en bagatelgrænse på 5 timer/uge. Uddannelseslederen har mulighed for
at lade et team administrere en bagatelgrænse på op til 5 timer på en uge. Der er som
hovedregel tale om mindre udsving under 1 time ad gangen, som medarbejderen selv
administrerer. Der kan ikke samles op af tid over flere uger. Som hovedregel kan
bagatelgrænsen anvendes uden for tidsrummet 9--‐15. Uddannelseslederen afgør om
underviserne skal indføre udligningstiden i Outlook.
Udligning af mere end 5 timer/uge. Hvis der er tale om mere end 5 timer på en uge skal
udligningstiden aftales mellem underviseren og uddannelseslederen og der skal ske en
registrering. Udligning kan ske over skoleåret. Medarbejderen har mulighed for at få indflydelse
på, hvornår udligningen skal ske.
Der udarbejdes en ny forenklet blanket, der skal benyttes ved udligning.
Mulighed for forberedelse
Alle lærere har egen arbejdsplads og en computer, således
skolen. Det er uddannelseslederens ansvar at have dialog
omkring dennes arbejdsplads, så forholdene er i orden. Dette
hæve--‐/sænkebord til enkelte undervisere og mulighed for at
underviser i miljøer, der også anvendes til andre formål.
2. udgave, 2015
at forberedelse kan foregå på
med den enkelte medarbejder
indebærer f.eks. tilbud om lille
aflåse et skab for den enkelte
75
ARBEJDSTID
Overtid
En lærer kan ikke have overtid. Kun i helt særlige tilfælde kan der aftales overtid.
Uddannelseschefen skal altid godkende en aftale om overtid.
Merarbejde og afspadsering for
administrative medarbejdere
Merarbejde og afspadsering skal registreres på en dertilhørende afspadseringsblanket, som kan
findes på Fronter/Lectio. Blanketten udfyldes med tidspunktet for eventuelt merarbejde samt
beskrivelse af den arbejdsopgave, man har udført. Timerne, som man påfører blanketten, bliver
betragtet som merarbejde 1:1.
Hvis man i særlige situationer bliver beordret arbejde fra chefer/ledere afregnes timerne som
overtid 1:1,5. I disse tilfælde skal timerne godkendes skriftligt af chef / leder forud for arbejdets
påbegyndelse.
Din afspadseringssaldo skal så vidt muligt ikke overskride 37 timer. Hvis din afspadseringstid når
37 timer, skal du skal du tage kontakt til din leder med henblik på en drøftelse af dine
arbejdsopgaver.
Timer som du optjener ved rejsetid, skal afspadseres indenfor 14 dage.
Det er muligt at afspadsere i forbindelse med julen.
Det er tilladt at have op til 20 timer i undertid.
Alle administrative medarbejdere skal som udgangspunkt have afspadseret alt merarbejde inden
finansårets udgang. Der udbetales som udgangspunkt ikke afspadseringstimer ved udgangen af
året.
Vedrørende fratrædelse skal timerne afspadseres.
SPS-arbejde
Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med en fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Hvis du
har udført studiestøttetimer under støtteordningen Specialpædagogisk Støtte (SPS), skal du hver
måned udfylde blanketten ”Indmelding af SPS timer”. Her skal du registrere de aktiviteter og de
timer, du har anvendt som SPS-mentor. Blanketten kan findes på Fronter/Lectio eller hentes i
bogholderiet. Den udfyldte blanket skal hver måned underskrives af din uddannelsesleder og
derefter afleveres til bogholderiet. Det er vigtigt, at du registrerer dine SPS-timer, da det er skolens
dokumentation for, at eleven i praksis får den SPS-støtte, som skolen har ansøgt om midler til.
Retningslinjer ved bijob
Som medarbejder har du pligt til at meddele skolen, hvis du har et bijob. Til dette formål har skolen
en blanket, som kan findes på Fronter/Lectio. Blanketten skal underskrives af din nærmeste leder,
som vurderer, hvorvidt den oplyste bi-ansættelse er forenelig med din ansættelse på Campus
Bornholm. Beroende af de konkrete omstændigheder kan der således være tilfælde, hvor lederen
vurderer, at en given bi-ansættelse ikke er forenelig med medarbejderens ansættelse på skolen.
2. udgave, 2015
76
ARBEJDSTID
Procedurer ved sne
Følgende procedurer er gældende ved snestorm:
1. Hvis politiet fraråder al udkørsel, omlægges undervisningen. Undervisere på
gymnasieafdelingen skal således levere undervisningen på et andet tidspunkt. For øvrige ansatte
gælder det, at man kan tage en feriedag, afspadsere eller blive trukket i løn. Hvis arbejdet egner
sig herfor, kan det aftales med nærmeste leder, at arbejdsdagen afvikles som en
hjemmearbejdsdag.
2. Hvis politiet fraråder al unødig udkørsel (at tage på arbejde er jo som sådan ikke unødigt!), så
gennemføres undervisningen. Alle skemalagte undervisere skal således møde på arbejde. Kan
dette ikke lade sig gøre, kan underviseren vælge at tage en feriedag eller blive trukket i løn. For
øvrige ansatte gælder det, at man, såfremt man ikke kan komme på arbejde, kan tage en
feriefridag, afspadsere eller blive trukket i løn. Hvis arbejdet egner sig herfor, kan det aftales med
nærmeste leder, at arbejdsdagen afvikles som en hjemmearbejdsdag.
3. Hvis myndighederne meddeler, at snerydning indstilles i løbet af arbejdsdagen, omlægges
undervisningen. Undervisere skal således levere undervisningen på et andet tidspunkt. For øvrige
ansatte gælder det, at de kan tage feriefritimer, afspadsere eller blive trukket i løn.
Ved omlægning af undervisningen melder uddannelsescheferne ud internt for deres respektive
område og informerer hertil kommunikationslederen, som melder ud eksternt.
Virtuel undervisning ved snestorm
Disse retningslinjer gælder, når øen er lukket af længerevarende snestorm, som vi fx oplevede i
2010. Princippet er, at skolen aldrig lukker, og at (det meste af) undervisningen gennemføres
virtuelt, hvis vejret gør det umuligt at nå frem til skolen.
Formål: At få afviklet mest muligt undervisning selv om mange ikke kan komme frem til skolen
pga. vejret. At høste erfaringer med virtuel undervisning.
Hvornår: Ledelsen beslutter senest dagen før kl. 16 om næste dags undervisning skal afvikles
virtuelt. Der meldes fælles ud for de gymnasiale uddannelser. Man bør tænke den virtuelle
mulighed ind i sin planlægning, når undervisningen forberedes, og vejrudsigten ser truende ud.
Man skal gøre det, man alligevel havde tænkt sig – bare virtuelt. Det kan selvfølgelig ikke lade sig
gøre i alle tilfælde, men i de fleste tilfælde vil det være den praktiske tilrettelæggelse – ikke
forberedelsen – som skal ændres.
Hvordan: Det er selvfølgelig vigtigt, at elever og lærer er online samtidig – altså mens lektionen
foregår. Ved virtuel undervisning kræves som minimum et sted, hvor man kan dele filer, og en
mulighed for at kommunikere rimeligt hurtigt (real time, som i chat rooms, eller med lidt forsinkelse
som i konferencesystemer, fx Lectios besked-værktøj). Andre platforme kan også anvendes.
Hvordan informeres eleverne? Eleverne informeres via Lectio om, at undervisningen den
pågældende dag afvikles virtuelt. Læreren informerer i Lectio på lektionen om, hvad de skal
foretage sig for at deltage i undervisningen.
2. udgave, 2015
77
ARBEJDSTID
Fravær? Hvis en elev ikke er der, er vedkommende fraværende. Også ved virtuel undervisning.
Men hvordan ved man det? Fx hvis eleven ikke leverer et produkt som er forudsat, eller ikke giver
sig til kende i en diskussion eller et gruppearbejde? Også her må vi høste erfaringer. Der vil sikkert
være mange forklaringer om, at computeren er gået ned eller lignende. Det er ikke så afgørende
om en enkelt elev ikke bliver registreret fraværende – fokus bør være på dem som er med. Men
fravær registreres altså i Lectio som normalt.
Hvad hvis man ikke kan? Der kan være enkelte lektioner, som af den ene eller anden årsag ikke
kan afvikles virtuelt. Det meddeles til kontoret, som aflyser lektionen. Lektionen læses så på et
senere tidspunkt.
Adgang til computere på skolen? Skolen vil i langt de fleste tilfælde være åben, så det vil være
muligt for elever som evt. ikke har adgang til computere at benytte skolens studiemiljø.
2. udgave, 2015
78
LØN
Lønpolitik
Lønpolitikken omfatter alle medarbejdere på Campus Bornholm og skal skabe grundlag for en
målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte Campus Bornholms mål og strategier i
sammenhæng med skolens personalepolitik. Lønpolitikken skal være med til at sikre, at ledelsen
informerer medarbejderne om, hvordan og hvornår lønforhandlinger foregår, og hvilke
kvalifikationer, indsatser og resultater der honoreres på skolen.
En lønpolitik beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan løn anvendes. Lønpolitik er ikke
en aftale om den konkrete udmøntning af løn.
Der udarbejdes lønaftaler på de enkelte overenskomstområder efterfølgende. Disse udarbejdes
efter forhandling mellem ledelse og de enkelte tillidsrepræsentanter.
Du kan læse lønpolitikken på skolens hjemmeside.
Ny Løn/Lokallønsforhandlinger
Det er ledelsen, der prioriterer og beslutter, hvor mange midler der inden for institutionens
økonomiske rammer kan udmøntes i de årlige lokallønsforhandlinger. Ledelsen skal hverken
forhandle eller aftale en pulje til lokale tillæg. Men ledelsen kan vælge at orientere
tillidsrepræsentanterne om, hvilke midler der omtrentligt er til rådighed til forhandlingerne.
Ny løns-puljen er opdelt på de 3 områder, nemlig:



EUD/VEU
GYM
TAP
Puljerne administreres af de pågældende chefer. På arbejdsgiversiden indstiller lederne relevante
medarbejdere til tillæg. På lønmodtagersiden indstiller tillidsrepræsentanterne. Derefter forhandler
chefen og tillidsrepræsentanterne på området.
Forhandlingerne påbegyndes i august og afsluttes hurtigst muligt derefter og senest i september.
Cheferne afgør i dialog med TR, hvorvidt at løntillæg og de dertil hørende begrundelser skal
offentliggøres i de pågældende medarbejdergrupper. Disse medarbejdergrupper er ikke
nødvendigvis sammenfaldende med chefens ledelsesområde. Det er derfor chefernes ansvar at
sikre, at de ledere, hvis medarbejdere er berørte af forhandlingerne, bliver grundigt orienteret om
forhandlingsresultatet og begrundelserne herfor.
Det er derefter nærmeste leders ansvar at tage en snak med de relevante medarbejdere og oplyse
om et evt. løntillæg, herunder at begrunde løntillægget og gøre dette loyalt i forhold til
forhandlingsresultatet. Nærmeste leder skal således sikre, at der finder en god dialog sted med
relevante medarbejdere, så at intentionerne med et givet løntillæg formidles. Lederen skal i denne
dialog formidle sammenhængen til institutionens strategi, udviklingsbehov og lønpolitik samt til
medarbejderens nuværende opgaveløsning og resultater.
2. udgave, 2015
79
ØKONOMISTYRING
Budget
Et budget er udtryk for ledelsens økonomiske forventninger og planer for det kommende år.
Arbejdet med det kommende års budget begynder i august, hvor regeringens forslag til finansloven
bliver fremlagt.
Udarbejdelsen af budgettet for det kommende år bliver indledt med et chefmøde, hvor de
overordnede rammer og principper blev fastlagt. I første omgang er der behov for at indhente en
lang række informationer, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af budgettet.
Så afholdes en budgetdag - hvor chef, leder og økonomifunktion deltager. Der foretages en lang
række af valg af forudsætninger som:




Forventninger til aktiviteter og elevtal
Uddannelsesønsker af personale som pædagogikum / eller længere varende kursusforløb
Behov for småanskaffelser, som IT-udstyr, kopimaskiner, inventar
Udstyr med en kostpris på kr. 50.000 eller derover
Tilsvarende valg af forudsætninger på fællesomkostninger.
Delbudgetterne blev samlet i et første budgetudkast, som herefter bliver behandlet i chefgruppen.
Udkastet bliver drøftet i november på et møde mellem tillidsfolk og ledelse. HSU bliver herefter
orienteret og har her mulighed for at drøfte 2. udkast af budget.
Budgettet behandles og godkendes på bestyrelsesmøde primo december. Der anvendes en
opstillingsform for budgettet, hvor indtægter og omkostninger af samme art er samlet i en række
poster.
Der udarbejdes et budget for følgende uddannelsesområder:








Maskin- og teknikklyngen
Byggeklyngen
MAD
KONTOR-HANDEL
AVU, FVU, OBU og danskuddannelserne
HF
STX
HHX/HTX
Der udarbejdes desuden et budget for fællesområdet, der indeholder omkostninger til
markedsføring, institutionsledelse, administration og bygnings- og kantinedrift.
Budgettet benyttes gennem året som et styringsværktøj.
Budgetopfølgning
Der udarbejdes perioderegnskaber med en budgetopfølgning hver måned med undtagelse af
månederne januar, juli og august. Dette er et tilbageblik på, hvordan det så gik, og omfatter en
løbende aktivitetsopfølgning og opfølgning på i forhold forbruget på de enkelte budgetposter.
En kvartalsopfølgning behandles skolens bestyrelse, i HSU og LSU. På HSU behandles budgettet
/ regnskabet på skoleniveau, mens det på LSU behandles på søjle- og uddannelsesniveau. Det
betyder, at de spørgsmål, der er blevet rejst på PR (pædagogisk Råd) burde have været
2. udgave, 2015
80
ØKONOMISTYRING
adresseret i det lokale samarbejdsudvalg. Dertil har man altid mulighed for at gå til sin nærmeste
leder, hvis man har spørgsmål.
Budgetprognose
Der udarbejdes en budgetprognose 3 gange årligt efter 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal. Disse
budgetprognoser er et estimat på det forventede årsresultat.
De budgetansvarlige blive inddraget i arbejdet med budgetprognoserne ved de opfølgningsmøder,
der vil blive afholdt efter udsendelsen af kvartalsregnskaberne eller ved individuelle møder.
Aktivitetsændringer
I budgetprognosen indarbejdes de aktivitetsændringer, der har været i det forgangne kvartal, i
forhold til de budgetterede aktiviteter. Kendte aktivitets-ændringer, der har betydningen for
kommende kvartaler indarbejdes ligeledes i budgetprognosen.
Øvrige budgetændringer
Væsentlige budgetændringer indarbejdes i budgetprognosen på grundlag af input fra de
budgetansvarlige. Der er tale om ændringer i form af omkostninger, der ikke længere er relevante
og derfor kan tages ud af budgetprognosen.
Udsendelse af budgetprognoser



P1: medio maj måned
P2: medio august måned
P3: medio november
2. udgave, 2015
81
REJSER OG KØRSEL
Hvad er en tjenesterejse?
En tjenesterejse er defineret som en rejse, der er et nødvendigt led i dit arbejde. Rejsens formål
kan være egentligt arbejde f.eks. studieture og censorrejser eller møder, kurser, konferencer,
rejser i forbindelse med projekter m.m.
Alle tjenesterejser er omfattet af finansministeriets ”Personale Administrativ Vejledning PAV kap.
21” og ”Cirkulære om Tjenesterejseaftalen” samt ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”.
Tjenesterejser gennemføres i overensstemmelse med de i dette dokument skitserede procedurer.
I tilfælde, hvor du har et ønske om at deltage i et møde, seminar eller lignende, der ikke har direkte
relevans for medarbejderes arbejdsfunktion, kan du tage kontakt til din nærmeste leder som vil
vurdere, om rejsen kan have en indirekte eller potentiel relevans for dit arbejde. Såfremt det kan
passes ind med arbejdsgangen generelt, er der mulighed for at lave en særaftale for rejsens
gennemførelse, hvor din arbejdstid flyttes rundt, så du har mulighed for at deltage i
mødet/seminaret ulønnet. I sådanne tilfælde vil der hverken blive betalt arbejdstid eller rejsetid, og
øvrige vilkår vil skulle aftales individuelt.
Se endvidere særskilt afsnit om forsikring på tjenesterejser.
Principper for gennemførelsen af tjenesterejser
Campus Bornholm har et rejsesekretariat, der planlægger og bestiller institutionens tjenesterejser.
Rejsesekretariatet bestiller under hensyntagen til transporttid og forberedelsesmuligheder i
transporttiden den billigste offentlige transport samt billigste rimelige overnatningsmulighed
indenfor statsaftalen så tæt på det midlertidige tjenestested som muligt. Rejsen tilrettelægges på
en sådan måde, at de til tjenesterejsens forbundne merudgifter, herunder din optjening af
transporttid som arbejdstid, begrænses mest muligt. Rejsen planlægges under hensyntagen til at
der skal disponeres mindst muligt med den ansattes fritid.
Rejsesekretariatet kan ikke bestille overnatning, som er dyrere end den sats, som er angivet i det
til enhver tid gældende Satscirkulære, med mindre alle overnatningsmuligheder indenfor aftalen er
booket.
Såfremt du ønsker, er du velkommen til at vælge en dyrere transportform og / eller en dyrere
overnatningsmulighed under den forudsætning, at du betaler differencen mellem udgiften til den
transport og / eller den overnatningsmulighed, som rejsesekretariatet har anvist.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle kurser og møder, der kan betragtes som et
nødvendigt led i dit arbejde, og derfor ikke kan betragtes som en tjenesterejse, og som derfor ikke
giver krav på godtgørelse. Det skal i sådanne tilfælde, aftales individuelt på hvilke betingelser du
rejser, og dette skal fremgå af din rejsebestilling.
Tilrettelæggelse
Når du skal rejse, skal du udfylde en rejsebestilling, som du finder via start.cabh.dk (under
’Formularer’). Her står alle de oplysninger, som Rejsesekretariatet har brug for til rejsebestillingen.
På rejsebestillingen kan du skrive, om du har særlige ønsker til rejseform (fly, færge) og ønsker til
afgange.
Rejsebestillingen kan sendes til din leder på mail, som sender den videre til Rejsesekretariatet og
dermed bekræfter din rejse.
2. udgave, 2015
82
REJSER OG KØRSEL
Hvis du rejser ofte, kan du bestille et rejsekort hos DSB på hjemmesiden her.
Der skelnes mellem følgende rejsetyper: (pga. time/dagpengereglerne)


Tjenesterejser under 24 timer
Tjenesterejser på 24 timer eller derover
Der findes 2 blanketter, du skal bruge i forbindelse med din tjenesterejse:


Rejsebestilling
Rejseafregning
Begge blanketter finder du på skolens startside under ’formularer’; http://start.cabh.dk/
Rejsesekretariatet bestiller din rejse på baggrund af de informationer, du oplyser på
rejsebestillingsblanketten. Det er derfor vigtigt, at blanketten indeholder alle oplysninger, der kan
have relevans i forhold til tilrettelæggelsen af rejsen. Det vil normalt ikke være muligt at ændre din
rejse, når rejsebestillingen er foretaget. Husk således altid at påføre eventuelle særlige forhold der
måtte gøre sig gældende.
Bestillingsblanketten skal være rejsesekretariatet i hænde senest 10 hverdage før afrejse. Campus
Bornholm påtager sig ikke at betale for transport eller overnatninger, som ikke er bestilt gennem
rejsesekretariatet.
Hvis der opstår behov for en tjenesterejse mindre end 10 dage før forventet afrejse, kontaktes
rejsesekretariatet hurtigst muligt. I disse tilfælde skal bestillingsblanketten vedhæftes skriftlig
dokumentation, underskrevet af nærmeste leder, hvoraf det fremgår, hvorfor det ikke har været
muligt at bestille tjenesterejsen indenfor gældende frister.
Ved aflysninger af bestilte færge- eller flyrejser kontaktes rejsesekretariatet. Udenfor sekretariatet
åbningstid kan du i sådanne situationer arrangere ud- eller hjemrejse inden for et rimeligt
omkostningsniveau. I sådanne tilfælde skal nærmeste leder kontaktes.
Hvis du rejser mere end 2 gange om året betaler skolen gerne dit Bornholmerkort. Du skal
henvende dig i Rejsesekretariatet, som kan give dig vejledning i forbindelse med bestilling og
betaling af dit Bornholmerkort.
Særligt ved censorrejser
Ved censorrejser er det ikke nødvendigt at udfylde en rejsebestilling.
I stedet skal du, når du modtager en bekræftelse fra den uddannelsesinstitution, som du skal være
censor på, videresende denne mail direkte til Rejsesekretariatet (lej@cabh.dk) med en følgemail
med dine supplerende oplysninger. I følgemailen skal du oplyse følgende:






Dit kontaktnummer
Oplysninger om ønsket legitimation i forbindelse med billetbestilling hos DSB (dvs. de 4
sidste cifre på enten dit kørekort eller dit dankort).
Evt. Bornholmerkortnummer og kode
Evt. behov for overnatning (evt. præferencer indenfor Statsaftalen kan ønskes).
Evt. præferencer i forhold til Bornholmerbus eller tog til / fra Ystad.
Hvis der er særlige forhold der gør sig gældende.
Rejsesekretariatet bestiller din rejse på baggrund af de informationer, der fremgår af ovenstående
mail og det er derfor vigtigt, at mailen indeholder alle oplysninger, der kan have relevans i forhold
til tilrettelæggelsen af rejsen. Det vil normalt ikke være muligt at ændre din rejse, når
rejsebestillingen er foretaget.
Det er vigtigt at du videresender bekræftelsen fra værtsinstitutionen, så snart at du modtager
denne, så at Rejsesekretariatet har tid til at bestille din rejse.
2. udgave, 2015
83
REJSER OG KØRSEL
Rejser under 24 timer
Når din rejse er under 24 timer kan du få godtgjort rimelige udgifter til måltider. Du skal altid
vedlægge dokumentation for din udgift. Campus Bornholm kan ikke godtgøre udgifter, der ikke kan
dokumenteres med kvittering eller bon. Vær opmærksom på, at en Dankortbon ikke er tilstrækkelig
dokumentation, da det af denne ikke fremgår, hvad der er købt, om der er hævet penge i
forbindelse med købet m.m.
Godtgørelsen kan ikke overstige satserne for måltider angivet på Rejseafregningsblanketten.
Satserne er bestemt af ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”.
Rejser på 24 timer eller derover
Når din rejse er på 24 timer eller derover, har du ret til time- og dagpenge. Satser vil fremgå af
rejseafregningen, og er bestemt af ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”.
Time- og dagpengene skal dække de merudgifter, som du har til måltider, småfornødenheder,
transport på bestemmelsesstedet, mm. Du skal på din rejseafregning fratrække værdien af tilbudte
måltider, f.eks. morgenmad på hotellet, censorfrokoster mm. Af time-og dagpengene er 15% afsat
til morgenmad, 30 % til frokost og 30 % til aftensmad mens de resterende 25% skal dække
småfornødenheder og lokaltransport.
I særlige tilfælde, hvor afstanden mellem det midlertidige tjenestested og overnatningsstedet
betyder, at lokaltransporten ikke kan dækkes af 25 % af time- og dagpengene, tilbyder Campus
Bornholm at refundere lokaltransportudgifter udover de 25 %.
Der kræves ikke nogen dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med udbetaling af time- og
dagpenge, med mindre at der søges refusion af meromkostninger til lokaltransporten.
Ekskursioner og studierejser
For ekskursioner og studierejser gælder, at de enkelte lærere administrerer opkrævning af
elevernes egenbetaling og betaling af udgifter mv. Undervisernes udlæg afregnes med skolens
kasserer.
Se endvidere særligt afsnit om forsikringsforhold i forbindelse med ekskursioner og studieture.
Privat overnatning
Det vil være muligt, at planlægge privat overnatning, som refunderes efter gældende sats. Hvis du
ønsker dette, angives det på din rejsebestilling, og efterfølgende på din rejseafregning.
Transport
En tjenesterejse begynder og slutter som udgangspunkt på tjenestestedet.
Der skelnes mellem på den ene side henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, og på
den anden side transporten på selve bestemmelsesstedet.
Rejsesekretariatet bestiller din hen- og tilbagerejse med undtagelse af den lokale del af rejsen,
som kan foregå med bus og tog. Det betyder, at du selv skal organisere transport til og fra
bopæl/tjenestested til havn og lufthavn og ligeledes til og fra hotel/destination til station, havn og
lufthavn. Såfremt du ønsker det, tilbyder Rejsesekretariatet at undersøge de lokale
transportmuligheder og udstyre dig med en rejseplan herfor. I så fald skal du anføre, at du ønsker
rejseplan for de lokale transportmuligheder rejsebestillingsblanketten.
2. udgave, 2015
84
REJSER OG KØRSEL
Du kan få refunderet transportudgifter til offentlig transport på hen- og tilbagerejsen i henhold til
procedurerne for rejseafregning, som beskrevet nedenfor.
Skolen kan ekstraordinært refundere udgifter til taxakørsel mellem destination og
hotel/station/lufthavn i situationer, hvor offentlig transport ikke er en mulighed eller, hvor antallet af
rejsedeltagere gør taxakørsel til den billigste rejseform.
Skolen kan ekstraordinært refundere udgifter til taxakørsel på Bornholm med kun efter
forudgående aftale med rejsesekretariatet.
Transportudgifter på bestemmelsesstedet, dvs. mellem overnatningsstedet og det midlertidige
tjenestested, skal ved rejser på 24 timer eller derover afholdes af time- og dagpengene.
Anden transportform
Hvis du ønsker at rejse på anden måde end billigste offentlige transport, f.eks. i egen bil, kan dette
lade sig gøre. Du kan få refunderet hvad, der svarer til billigste offentlige transport. Du skal
vedlægge billetter som dokumentation for, at rejsen er foretaget, også selvom disse billetters pris
overstiger, det du kan få godtgjort.
Grupperejser
Ved grupperejser o.l. kan skolens minibus anvendes. Du skal henvende dig til rejsesekretariatet,
som vil hjælpe dig videre. Du skal være opmærksom på, at der ligger en særskilt procedure for lån
af minibussen.
Forlængelse af rejsen til private formål
Det kan lade sig gøre at forlænge din tjenesterejse med private formål. I sådanne tilfælde
påbegyndes tjenesterejsen 30 min. før aktivitetens officielle begyndelse eller 30 min. efter den
officielle afslutning afhængig af hvordan forlængelsen planlægges.
Rejsetid
Campus Bornholm følger gældende overenskomster på områderne. Du finder den gældende
tjenesterejseaftale her.
Hvis din rejse ikke vurderes at være en nødvendig del af dit arbejde og dermed ikke en
tjenesterejse, kan de nærmere omstændigheder for rejsen aftales med din nærmeste leder. Din
leder kan vælge at yde tjenestefrihed uden løn efter de almindelige regler herom.
For rejser der er pålagt den ansatte af ledelsen, medregnes rejsetid som beskrevet nedenfor.
For undervisere gælder at:



Der tildeles rejsetid i forbindelse med censorrejser i henhold til gældende overenskomst.
Ved ekskursioner og studierejser, hvor elever deltager, kan der på de enkelte afdelinger
indgås akkorder.
Øvrige tjenesterejser medregnes i arbejdstidsopgørelsen dog med maksimalt 13 timer per
døgn.
For teknisk-administrativt personale gælder at:

Alle tjenesterejser medregnes i arbejdstidsopgørelsen, dog medregnes der samlet set
maksimalt 13 timer per døgn.
2. udgave, 2015
85
REJSER OG KØRSEL
For alle medarbejdergrupper gælder det, at der ikke gives rejsetid til TR-arbejde.
Rejseafregning
Umiddelbart efter hjemkomsten afleveres en udfyldt rejseafregning, som er påført samtlige
omkostninger - og tilhørende bilag - i forbindelse med rejsen. Husk, at du også skal aflevere
brugte/stemplede billetter, boardingkort mm. som dokumentation til revisionen. Rejseafregningen
afleveres i Rejsesekretariatet.
Blanketten finder du på skolens startside under ’formularer’; http://start.cabh.dk/
Eventuelle udlæg til forplejning, ophold og transport indsættes på din Nemkonto senest 14 dage
efter afleveringen af rejseafregningen. Time-/dagpenge, udokumenterede nattillæg og
kilometerpenge (indberetningspligtige beløb) overføres via lønnen.
Hvis du har et udlæg, har du mulighed for at få et rejseforskud a conto.
Du skal være opmærksom på at evt. opsamlede bonuspoint tilfalder Campus Bornholm.
Rejser i udlandet
Hvis du har brug for at rejse til udlandet, er det samme regler som ovenfor, der er gældende.
Du skal være opmærksom på, at du forsikringsmæssigt er dækket af Campus Bornholms
selvforsikring. Du skal have et forsikringskort med på din rejse, som dokumenterer, at du har ret til
at din skade bliver behandlet hos Europæiske Rejseforsikring. Du får dit forsikringskort hos skolens
Rejsesekretariat.
Husk du skal bruge den særlige udlandsrejseafregningsblanket, som ligeledes findes på skolens
startside.
Studierejsetelefon
IT råder over to mobiltelefoner, som kan udleveres i forbindelse med studierejser (også til
udlandet). Kontakt CPHS IT Bornholm, hvis du får brug for at låne en studierejsetelefon.
Kørsel i egen bil
Hvis du benytter dit private køretøj i embedsøjemed kan du få kilometergodtgørelse
/befordringsgodtgørelse. For at få kilometergodtgørelse, skal du udfylde blanketten ’Kørsel i egen
bil’, som du finder på start.cabh.dk under ’Formularer’. På blanketten skal du skrive startsted,
destination og slutsted for din kørsel. Startsted er som udgangspunkt en af skolens adresser, med
mindre du kører fra din bopæl, og denne er tættere på destinationen. Blanketten skal underskrives
af din leder.
Der findes to takster for kilometergodtgørelse:


En lav sats der benyttes ved almindelig kørsel i embedsøjemed.
En høj sats, der benyttes hvis det forudsættes at en ansat stiller egen bil til rådighed for
deres arbejde eller hvis arbejdet ikke kan udføres, hvis den ansatte ikke har et privat
køretøj.
Hvis du som medarbejder benytter dit private køretøj i tjenesteøjemed vil du som udgangspunkt få
kilometergodtgørelse i henhold til den lave sats. Den høje sats er forbeholdt medarbejdere, som
ikke kan udføre deres arbejde uden brug af eget køretøj.
2. udgave, 2015
86
REJSER OG KØRSEL
Hvis du mener dig berettiget til kilometergodtgørelse efter den høje sats, kan du anmode
nærmeste leder om en kørselsbemyndigelse. Kørselsbemyndigelsen giver dig ret til
kilometergodtgørelse i henhold til den høje sats og bemyndigelsen skal underskrives af økonomiog administrationschefen.
Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejser kræver altid skolens forudgående
godkendelse. Der vil i sådanne tilfælde normalt være tale om en aftale, hvor skolen betaler
kilometergodtgørelse svarende til billigste offentlige transportmulighed.
Se endvidere særskilt afsnit om forsikring i forbindelse med kørsel i egen bil.
Kørsel i skolens biler
Hvis du i tjenesteligt øjemed skal have transporteret udstyr, kan du låne en af skolens køretøjer.
Skolen har ligeledes en minibus, der kan lånes i forbindelse med ekskursioner med elever, besøg
fra andre skoler og lignende arrangementer. Skolens køretøjer må ikke anvendes til private formål.
Bemærk tillige, at skolens køretøjer, herunder minibussen, ikke må benyttes alene til transport af
medarbejdere mellem adresserne.
Såfremt du ønsker at låne et af skolens køretøjer, skal du kontakte skolens Teknisk Service team
og koordinere brugen af køretøjet med dem. Ved brug af skolens køretøjer skal der altid føres en
kørselslogbog. Det er chaufførens ansvar at udfylde denne kørelogbog før start og igen efter endt
brug af køretøjet. Kørelogbog og nøgler udleveres og afleveres i elevadministrationen på M1.
Brændstofkort kan lånes om nødvendigt ved længerevarende lån af køretøjet. Afleveres køretøjet
med lav brændstofstand, anføres dette under bemærkninger i kørelogbogen.
Tjek køretøjet for synlige skader før du påbegynder kørslen. Hvis der er skader, så noteres dette
under bemærkninger i kørelogbogen. Mekaniske eller tekniske fejl og mangler, noteres ligeledes i
kørelogbogen, for herved at sikrer udbedring af fejlen.
Det er kun skolens personale, der må føre køretøjet.
Låner du minibussen for første gang, anbefales det at få en halv times køretime sammen med en
kollega, der har rutine i at føre køretøjet (spørg Teknisk Service teamet).
2. udgave, 2015
87
INDKØB
Vi er en offentlig institution og er forpligtet til at overholde de regler, der er for indkøb, herunder
EU’s lovgivning. Det betyder, at vi er forpligtet til at bruge de leverandører, der har vundet
udbuddet på de varegrupper, hvor vi køber ind for mere end angivet i EU’s regler. Se nærmere om
dette i skolens indkøbspolitik, som kan findes på skolens hjemmeside:
Organisering
Kun personer, der af direktøren er bemyndiget til det, kan foretage indkøb på vegne af Campus
Bornholm. De bemyndigede indkøbere er chefgruppen, mellemlederne samt personer med
specielle indkøbsopgaver. De bemyndigede indkøbere skal sikre, at alle indkøb og disponeringer
foretages indenfor indkøbspolitikkens rammer.
Vi skelner mellem fire funktioner i forhold til skolens indkøb:




Øverste indkøbsansvarlige
Indkøbsfunktionen, som varetager det strategiske indkøb. Indkøbsfunktionen består af
økonomi- og administrationschefen og indkøbskoordinatoren.
Primære indkøbere som er de indkøbere der har ansvar for varekategorier med volumen,
der falder ind under reglerne om EU udbud.
Operative indkøbere som er en fællesbetegnelse for alle bemyndigede indkøbere.
Alle forbrugsvarer indkøbes centralt. Med forbrugsvarer tænkes der på varer, der løbende købes
ind til brug i undervisningen samt til den daglige drift af bygninger, inventar mm. Ansvaret for
indkøb af forbrugsvarer kan uddelegeres.
Indkøbets organisering tilpasses løbende for at skabe de bedste rammer for indkøb på Campus
Bornholm.
Tilbudsindhentning
Det overordnede princip er, at der skal være gennemsigtighed, og at ingen leverandører må
forskelsbehandles.
Såfremt der ikke er en rammeaftale eller kontrakt, som dækker det nødvendige indkøb, skal der i
videst muligt omfang indhentes 2 på hinanden uafhængige tilbud eller tilbudsindhentning gennem
underhåndsbud (Flere end 2 tilbudsgivere).
Leasing
Leasingaftaler kan kun indgås efter aftale med Indkøbsfunktionen.
Journalisering
Alle kontrakter og aftaler der indgås på vegne af Campus Bornholm skal journaliseres i skolens
journalsystem. Alle referencetilbud skal ligeledes journaliseres.
2. udgave, 2015
88
INDKØB
God skik ved indkøb
Samarbejdet med Campus Borholms leverandører betragtes som et strategisk samarbejde, hvor vi
ønsker at opbygge gode, dynamiske relationer til leverandørerne.
Det skal sikres, at alle indkøb mærkes med ”formål” og ”Att. – person”. Alle der modtager varer og
udfører modtagekontrol skal følge skolens regnskabsinstruks.
Får en indkøber tilbudt en vare eller et vareområde på mere fordelagtige vilkår end de
eksisterende aftaler, berettiger dette ikke til køb udenom disse aftaler. Hvis en indkøber får et godt
tilbud fra en leverandør, skal det straks sendes til indkøbsfunktionen med henblik på afklaring og
koordinering. Kontakt indkøbskoordinator Thorkild Holm (th@campusbornholm.dk).
Aftaler og kontrakter er fortrolige og må ikke videregives til tredjemand.
Campus Bornholms indkøbere skal overholde de almindelige habilitetsregler i forbindelse med
indkøb. For at undgå sammenblanding af interesser, må der ikke købes noget til private formål hos
Campus Bornholms leverandører til bedre priser og/eller vilkår end de, der gælder for Campus
Bornholm.
Hvis du indkøber på vegne af skolen, skal du orientere indkøbsfunktionen om dine eventuelle
kundegoder så som bonuspoint mv. i forbindelse med indkøbet.
Indkøbsvejledning
Indkøb er et af de områder, hvor vi kan finde besparelser uden, at det umiddelbart betyder færre
varer eller tjenesteydelser. For at kunne høste disse besparelser er det helt nødvendigt med en
koordinering af indkøbet. Dels for at opnå storkunderabat med udvalgte leverandører. Dels for at
begrænse fragt- og ekspeditionsomkostninger.
Da vi er en offentlig institution, er det ikke lovligt at købe noget til privat brug i skolens navn.
Bemyndiget indkøb
For at foretage indkøb på skolens vegne, skal du være bemyndiget. Kun de af Campus Bornholm
bemyndigede personer kan afgive bindende ordrer. De bemyndigede medarbejdere kan
uddelegere indkøbet til et konkret køb eller et specifikt område.
Er du bemyndiget til at købe en konkret vare, eller varetage et specifikt område, skal du benytte de
leverandører, som skolen har aftaler med.
Er du bemyndiget til at købe varer og tjenesteydelser, er du forpligtiget til at kende de juriske
regler, der gælder for indkøb, samt følge de anvisninger, der er i indkøbspolitikken.
Alle bestillinger afgives elektronisk eller skriftligt for at undgå misforståelser. Ordren skal
nøje mærkes med navn samt information om, hvilket område det skal bruges på, formåls
kontonummer eller anden klar indikation på, hvor det skal konteres. Dette er vigtigt for at
bogholderiet, når de modtager den elektroniske faktura, kan se, hvem der har bestilt varen,
og hvilken konto, der skal bruges.
Hvis du mangler:
 Bøger:
o HF og STX: Fagforvalterne bestiller bøger på faggruppens vegne hos bibliotekaren
på S2 og K9.
o AVU, DU, FVU, M10: Nærmeste leder skal godkende indkøbet. Bøger bestilles
herefter hos bibliotekaren på M10.
o EUD: Nærmeste leder skal godkende indkøbet. Bøger bestilles herefter på lageret
M2.
 Computer/telefon:
2. udgave, 2015
89
INDKØB


Nærmeste leder udsteder en rekvisition. Man henvender sig derefter til CPHS IT Bornholm
der skaffer/udleverer det, som fremgår af rekvisition.
Tjenesterejser:
Der udfyldes en rejsebestilling senest 10 dage før rejse. Rejsebestilling afleveres til
nærmeste leder. Blanket findes på Fronter/Lectio. Den underskrevne rejsebestilling
afleveres til rejsesekretariatet. Se også procedure i rejsepolitikken i medarbejderhåndbogen.
Materialer: Mangler du materialer, kontorartikler, forbrugsstoffer til printere eller noget
andet du har brug for i forbindelse med undervisning eller servicearbejde, henvender du dig
på lageret, som ligger på Minervavej 1.
Ved øvrige bemyndigede indkøb på skolens vegne skal man oplyse Campus Bornholms EANnummer 5798000553699 og orientere om, at skolen er en statslig selvejende institution, der
udelukkende benytter sig af elektronisk betalingsformidling.
Håndtering af faktura
Alle Campus Bornholms leverandørfakturaer skal modtages i skolens elektroniske
fakturabehandlingssystem, Fakturaflow. Systemet bruges af skolens bogholderi og indkøbs- og
budgetansvarlige ledere og medarbejdere.
Skolen modtager ikke papirfakturaer. Alle indkøbere skal derfor huske at oplyse deres
leverandører om, at fakturaer skal sendes elektronisk til EAN nr. 5798000553699 – og anføre,
hvem der har indkøbt varen samt oplyse skolens CVR nummer 38 44 28 13.
Når en faktura er modtaget i Fakturaflow, sender bogholderiet fakturaen videre til de relevante
fakturaflowbrugere. Fakturaen gennemgår herefter en fast procedure med godkendelse af
indkøbet, modtagerkontrol og budgetgodkendelse.
Skolen kan i almindelighed ikke udbetale kontanter. Hvis det undtagelsesvist er nødvendigt i
forbindelse med indkøb mv. skal der afleveres bilagsdokumentation på kontoret, hvorefter det
tilgodehavende beløb vil blive overført til medarbejderens bankkonto.
Ved indkøb på nettet på skolens vegne følges samme procedure som beskrevet ovenfor: skolens
EAN-nummer oplyses til netbutikken sammen med navnet på den relevante afdeling. I visse
tilfælde forudsætter handel på nettet anvendelse af betalingskort som fx VISA/Dankort. Sådanne
nethandler kan gennemføres på skolens lager, der har et VISA/Dankort til dette formål.
Ud over personligt at hente varer / materialer på lageret er det muligt at afgive bestilling
både pr. telefon og pr. mail. Der kan også bestilles online på http://lager.cabh.dk/
De bestilte varer vil blive sendt med intern post på den rute, der køres hver formiddag,
medmindre andet er aftalt. Varerne bliver stillet på det sted, hvor den interne post bliver
afleveret. Pakken mærkes med initialer og afdeling.
Er der tale om materialer som ikke er på lager, skaffer indkøbsfunktionen det ønskede, eller
anviser hvor det skal købes.
Varemodtagelse
Modtager du varer, er du forpligtiget til at udføre en kvalificeret varemodtagelse. Det skal
kontrolleres, om der er den rette mængde til stede, og at varen har den kvalitet, som er bestilt. Er
man ikke bemyndiget indkøber, afleveres følgeseddel til den, der har ansvar for indkøbet.
Følgeseddel mærkes med initialer, samt dato for modtagelse.
2. udgave, 2015
90
INDKØB
Leverandørkontakt
Bliver du kontaktet af en salgskonsulent, må du gerne indhente info om varer og modtage
brochurer og få viden om fagspecifikke løsninger og materialer. Der må kun afgives ordre, hvis der
foreligger en bemyndigelse til det konkrete køb.
Får du tilbudt en vare eller en varegruppe til en særlig favorabel pris, skal du henvende dig til
indkøbsfunktionen, for at det kan blive afklaret, om det reelt er et godt tilbud, og at det kan blive
udnyttet til gavn for hele Campus Bornholm.
Krav til fakturaflowbrugere
En af de store udfordringer ved modtagelse af elektroniske faktura er, at de ofte modtages før
varen fysisk er modtaget. Desværre sker det, at en vare ikke når frem, eller ikke er i den kvalitet og
mængde, som forventet. Har man først godkendt en faktura, går den til udbetaling, og vi kan
risikere at betale for en vare, som vi ikke har modtaget. Derfor er det vigtigt, at have en procedure
så vi undgår denne situation.
Det påhviler derfor indkøbsgodkender/budgetansvarlig at udforme en arbejdsgang, der sikrer, at
varen/tjenesteydelsen er modtaget inden faktura godkendes i Fakturaflow. Her er følgeseddel en
rigtig god hjælp til at sikre sig, at varen er modtaget. Er man ikke selv indkøbsgodkender i
Fakturaflow leveres følgeseddel videre til den budgetansvarlige, påført dato og initialer, så at den
budgetansvarlige har sikkerhed for varens modtagelse.
Nyttig info
Bestilling pr. telefon: 30 65 02 00
Mail bestilling: logistik@cabh.dk
Online bestilling: http://lager.cabh.dk
Personlig afhentning kan ske på lageret på Minervavej 2.
2. udgave, 2015
91
BYGNINGER
Indretning og inventar
På Campus Bornholm har vi retningslinjer for indretning, møbler og generelt bygningsinventar.
Formålet er at sikre fælles høje standarder for funktionalitet og æstetisk i alle vores forskelligartede
miljøer. Skolen har mange forskelligartede bygninger og frekvensen med hvilke disse bliver
renoveret kan være mellem 15 og 20 år. Det er derfor vigtigt, at der vælges farver og udtryk, der
ikke er styret af hurtigt skiftende trends, men har potentiale til at fremstå præsentable i så mange
år som muligt.
Alt indkøb af møbler og inventar går gennem skolens bygningsleder. På den måde sikres der
fælles standarder for indkøbet. En fælles standard for møbler og inventar betyder endvidere, at
møbler og inventar kan anvendes fleksibelt på tværs af skolens adresser og afdelinger. Da skolen
planlægger indflytning i et nyt fælles campusbyggeri i 2017, er det endvidere vigtigt, at alt indkøb
er standardiseret, så at inventaret kan anvendes samlet, når alle skolens afdelinger er samlet
under et tag.
Alle ommøbleringer skal ske i samarbejde med skolens bygningsleder. Der må ikke ændres på
stationære elemeter uden forudgående tilladelse fra skolens bygningsleder.
Energibevidst adfærd
Det forventes at man som medarbejder er energibevidst og med sin adfærd er en god rollemodel
for vores elever og kursister.
Vi forsøger på driftssiden hele tiden at forbedre vores energiforbrug, men det kan ikke lade sig
gøre hvis bygningens brugere ikke er med. Derfor er det vigtigt at underviserne vejleder eleverne i
en hensigtsmæssig adfærd.
Når man forlader et lokale sørger man for at vinduer er lukket, lyset slukket og døren til
undervisningslokaler bliver låst.
Energibevist adfærd er et fælles anliggende.
Undervisningslokaler – skik og brug
ET godt indeklima og pæne klasselokaler og værksteder er vigtigt for både ansattes og elevers
trivsel. Det er skik og brug at underviseren sørger for at:






Tavlen viskes ren, så at den er klar til næste time
Papir og affald samles op fra gulvet og smides i papirkurven
Borde og stole sættes på plads
Stole sættes op
Flasker, engangskrus mv. fjernes
Lokalet luftes ud.
Låsning
Skolens pedelteam sørger for låsning af skolens adresser på faste tidspunkter alle skoledage.
Låsetidspunkterne er:
2. udgave, 2015
92
BYGNINGER
Søborgstræde 2: kl. 17
Minervavej 2: kl. 16
Merkurvej 10: kl. 16
Sandemandsvej 11: kl. 15
Krystalgade 9-11: kl. 17
Vestermarievej 16: Kl. 16 (mandag til torsdag)
Bygningslederen orienterer per mail om låserunder udenfor skolekalenderen.
Efter disse låserunder er alle medarbejdere forpligtet til at låse op og i efter sig selv.
Derudover gælder følgende generelle regler:


Underviserne skal sikre at vinduer er lukket, lyset slukket og døren låst, når de forlader et
undervisningslokale.
Øvrige medarbejdere skal sikre at vinduer er lukket og lyset slukket, når de forlader et
lokale.
Der henvises i øvrigt til ovenstående afsnit om energibevidst adfærd.
Nøgler / Nøglekort
Medarbejdere, der mister deres nøgler/nøglekort, skal hurtigst muligt infomere nærmeste leder,
som er ansvarlig for at underrette skolens bygningsleder herom.
Medarbejdere, der afslutter deres ansættelsesforhold skal senest på den sidste arbejdsdag
aflevere nøgler / nøglekort til nærmeste leder.
Medarbejdere, der flytter afdeling indenfor skolen, skal aflevere nøgler / nøglekort til den afdeling,
de ikke længere er beskæftiget ved, til deres nærmeste leder.
Fyringssæson
På Campus Bornholm refererer vi til fyringsvejledningen udarbejdet af Teknologisk Institut.
Denne vejledning opererer med en fyringssæson fra 1. okt. og til 30. april med det forbehold, at
hvis der i 3 sammenhængende døgn forekommer en døgnmiddeltemperatur under 12 grader C.
bør der fyres.
2. udgave, 2015
93
KVALITETSSYSTEMATIK
Et struktureret og forankret kvalitetsarbejde er strategisk vigtigt for organisationen, da der
forventeligt er sammenhænge mellem medarbejdertrivsel, elevtrivsel og virksomhedstilfredshed og
kvaliteten af undervisningen.
Endvidere er det vigtigt for Campus Bornholm, at evalueringer og målinger ikke står alene, men at
resultater og indikatorer i form af elevfastholdelse, karakterer, gennemførselsprocenter,
medarbejderomsætningshastighed og sygefravær ligeledes er vigtige parametre i vurderingen af
kvaliteten i undervisningen og andre ydelser.
Kvalitetsarbejdet på Campus Bornholms har direkte sammenhæng til – og støtter op om - skolens
vision, mission og strategiske mål.
Formålet med kvalitetsarbejdet
Formålet med kvalitetsarbejdet på Campus Bornholm er at bidrage til den systematiske,
kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne og undervisningen samt Campus
Bornholms organisation og medarbejdere. Derudover skal kvalitetsarbejdet også medvirke til en
større trivsel blandt skolens elever, kursister og medarbejdere.
Centrale krav
Kvalitetsarbejde er påvirket af centrale bekendtgørelser og love, hvoraf de væsentligste er:




Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne
Hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser
Gymnasieuddannelsesbekendtgørelsen (se endvidere bilag B med relevante links for GYM)
Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet
Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet foregår primært på 3 niveauer:



skole-/organisationsniveau
uddannelsesniveau
klasse-/holdniveau
Skole- /institutionsniveau
Aktivitet
Hyppighed
Involverede
Opfølgning
Medarbejdertrivselsunder
søgelse
MTU
Hvert andet
år – ulige år
Alle
medarbejdere
Kvalitetsleder,
direktion, ledere, LSU,
HSU
Selvevaluering
Hvert andet
år
Alle
medarbejdere
2. udgave, 2015
Anvendt
system
Ennova
BM med
ESB skoler
samt
European
Employee
Index
Selvevalueri
ng er endnu
ikke
94
KVALITETSSYSTEMATIK
Opfølgning sker ved
chef-/leder MUS samt
ved teammøder.
Målsætninger og
strategier suppleres
med handlingsplaner
på et strategichefmøde.
Efter udgangen af
hvert kvartal følger
hver chef op på
handlingsplanerne i
samarbejde med
kvalitetsleder.
Opfølgningen drøftes
kvartalsvis på
chefmøder.
implementer
et.
Lederevaluering
Hvert andet
år – lige år
Ledere og
medarbejdere
Strategiopfølgning
Hvert
kvartal
Chefer,
kvalitetsleder
Arbejdspladsvurdering
Hvert andet
år – ulige år
Alle
medarbejdere
Arbejdsmiljøgruppern
e udarbejder
handleplaner.
Arbejdsmiljøudvalget
følger.
APV+
Kvalitetsmanual – elsikkerhed
Løbende
samt årlige
interne og
eksterne
audits
Autoriseret elinstallatør,
bygningsleder,
intern auditor,
kvalitetsleder
Manualen justeres
løbende og ved
interne eller eksterne
audits.
Afvigelser beskrives
og behandles.
Manual
Aktivitet
Hyppighed
Involverede
Opfølgning
Elevtrivselsundersøgelse
ETU
Årligt
Uddannelseslederne
udarbejder
handleplan.
Virksomhedstilfredshedsu
ndersøgelse
VTU
Hvert andet
år – ulige år
Uddannelseslederne
udarbejder
handleplan.
Ennova
BM med
ESB skoler
Sprogskoleevaluering
ikke fastlagt
Elever og
kursister på
GYM, EUD
grundforløb og
AVU/FVU
Virksomheder,
hvis elever
eller lærlinge
følger
hovedforløb på
CB
Elever på
danskuddanne
lser
Anvendt
system
Ennova
BM med
ESB skoler
Uddannelsesleder
udarbejder
handleplan.
Internt
Internt
Uddannelsesniveau
2. udgave, 2015
95
KVALITETSSYSTEMATIK
Kvalitetsmanual for
certificering af svejsere,
SBC 244 samt PED
Løbende
samt årlige
interne og
eksterne
audits
Frafald/fastholdelse
Løbende
Statistisk materiale
Løbende
Ansvarlig
svejsekoordina
tor,
uddannelsesle
der,
kvalitetsleder,
intern auditor
Lærere,
uddannelsesle
dere,
uddannelsesch
ef,
kvalitetsleder
Manualen justeres
løbende og ved
interne eller eksterne
audits.
Afvigelser beskrives
og behandles.
Manual
Statistikkerne
behandles i de
respektive teams
samt på
uddannelsesledernive
au.
Statistikmateriale
tilgår HSU.
Der
nedsættes
en lille
arbejdsgrupp
e bestående
af
stvl/kontaktl
ærer, en
chef, PHH
med henblik
på at finde
den bedste
metode og
procedure
for opgørelse
af interne
frafaldsstatist
ikker.
Kvalitetsleder,
øvrig ledelse
Ad hoc
Klasse- /holdniveau
Aktivitet
Hyppighed
Involverede
Opfølgning
Klasseevaluering
Årligt
Elever og
kursister på
GYM
Uddannelsesleder og
klasselærer/kontaktlæ
rer følger op med
klassen
AMU-kursusevaluering
Ved hvert
kursus
AMU-kursister
VisKvalitet online
AMUvirksomhedsevaluering
Efter
udvalgte
kurser
20% af
kurserne
Uddannelsesledere
og lærere følger op på
evalueringerne
Endnu ikke fastlagt
LV, PHH og HJP
aftaler en metode og
systematik for
hvordan disse kan
gennemføres.
Hovedforløbsevaluering
incl.
Individuelle
undervisningsevaluering
Ved hvert
hovedforløb
Uddannelsesledere
og lærere følger op på
evalueringerne
Survey Exact
2. udgave, 2015
Elever på
hovedforløb
Anvendt
system
Ennova, som
en del af
ETU
VisKvalitet
96
KVALITETSSYSTEMATIK
er
Undervisningsevaluering
er EUD
Årligt
samtidig med
ETU
EUD
grundforløbsevaluering
Uddannelsesledere
følger op på
evalueringerne.
Undervisningsevalueri
ngen gen-drøftes ved
MUS
Survey Exact
Undervisningsevaluering
er GYM
Årligt
GYM elever
Uddannelsesledere
følger op på
evalueringerne.
Undervisningsevalueri
ngen indgår ved MUS
Øvrige evalueringer
Brobygning, introforløb,
særlige forløb, IDVkurser,
Akademimerkonom
Løbende
Elever og
kursister på
øvrige forløb
Uddannelsesledere,
lærer, UU,
Jobcenteret følger op
på evalueringerne.
På HHXHTX: Survey
Exact
STX-HF:
papir/mundtli
gt
Survey Exact
Skolepraktik – VFU eller
delaftale
Ved
SKP’elevers
VFU-aftale
Virksomheder,
der har SKP
elever i VFU
eller delaftale.
Eleven,
uddannelsesle
der, LOP
Uddannelsesleder og
LOPkonsulent følger
op på virksomhedens
evaluering.
Survey Exact
Organisering af kvalitetsarbejdet
Campus Bornholms kvalitetsarbejde er forankret i yderste led af organisationen, og involverer
ledere og medarbejdere på alle niveauer:
Økonomi- og administrationschef
Økonomi- og administrationschefen har det overordnede ansvar for at kvalitetsarbejdet opbygges
og forankres i organisationen.
Kvalitets- og kommunikationsleder
Kvalitets- og kommunikationslederen har det daglige ansvar og den praktiske koordinering af
kvalitetssystemets opbygning, anvendelse og vedligeholdelse. Kvalitetslederen samarbejder
tværorganisatorisk med de øvrige ledere om tilvejebringelse af kvalitetsdokumentationen og
opfølgningen af kvalitetsmålinger.
Uddannelsescheferne
Uddannelsescheferne er en del af den strategiske ledelse og har ansvaret for at kvalitetsarbejdet
forankres og følges op på i egne områder.
Uddannelsesledere og TAP-ledere
De daglige ledere har ansvaret for, at kvalitetsarbejdet bliver udført og fulgt op på i eget område
bl.a med de løbende evalueringer, ETU-MTU-VTU etc.
2. udgave, 2015
97
KVALITETSSYSTEMATIK
Opfølgning på trivselsmålinger og evalueringer sker ved hjælp af standardiserede
opfølgningsplaner, hvis indsatsområder og handlepunkter aftales efter dialog med medarbejderne
(og elever) i området. Dette sker i samarbejde med kvalitetslederen, og der holdes jævnlige møder
for at sikre opfølgningen i området.
Lærere
Lærerne vurderer hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer kan understøtte
uddannelsens formål og undervisningens mål og sørger for løbende dialog op opfølgning med
eleverne/kursisterne for at sikre kvaliteten og øge fastholdelsen. Kontaktlærere/klasselærere
vurderer og følger op på holdets/klassens trivsel.
Benchmarking og dataindsamlingssystemer
Campus Bornholm er medlem af 2 benchmarkingnetværk: Uddannelsesbenchmark og ESBnetværk. Netværkene bistår med at udvikle kvalitetsarbejdet.
Campus Bornholm sammenligner sine resultater i MTU, ETU og VTU med de deltagende skoler fra
ESB-netværket. Til udarbejdelse af ETU, MTU og VTU rapporter samarbejdes med analysefirmaet
Ennova. Målinger og evalueringer, der ikke benchmarkes, gennemføres som udgangspunkt i
Survey Exact. Alternativt kan Lectio benyttes.
Årsrytme for kvalitetsarbejdet
2. udgave, 2015
98
KVALITETSSYSTEMATIK
Procedure ved elevklager
Sagsflow
1. - Skriftlig klage med konkret klageområde og hvem klagen rettes til skal angives. Kopi af
klagen sendes til den ansatte og til tillidsrepræsentanten indenfor en uge efter modtagelsen.
Der afholdes et internt opklaringsmøde senest en kalenderuge efter klagens modtagelse mellem
uddannelsesleder, den ansatte og tillidsrepræsentanten. Efterfølgende i samme kalenderuge,
afholder uddannelseslederen et møde med klageren.
2a. Afvises klagen sendes en skriftlig begrundelse til den ansatte, til tillidsrepræsentanten og til
klageren senest en kalenderuge efter klagens modtagelse.
Klageren har en uges frist til at opretholde klagen og den videre klageinstans er skolens direktør.
2b. Opretholdes klagen afholdes et opklarings-møde senest en kalenderuge efter mødet med
klageren. På mødet deltager uddannelsesleder, den ansatte, tillidsrepræsentanten, klageren med
en bisidder f.eks. elevrådsrepræsentant eller forældre. Uddannelseslederen skal forud for mødet
indhente relevante oplysninger, som skal foreligge i form af et notat. Den ansatte har desuden ret
til at indgive en skriftlig redegørelse. Uddannelseslederen udarbejder et referat fra mødet, hvoraf
konklusionerne tydeligt fremgår. Referatet underskrives af uddannelseslederen, den ansatte og
tillidsrepræsentanten.
3. Uddannelseslederen meddeler partnerne senest en kalenderuge efter opklaringsmødet om
klagen afvises eller opretholdes.
4a. Afvises klagen skal afvisningen tillige skriftligt tilgå klageren.
4b. Viderebehandles klagen skal uddannelses-lederen udarbejde en samlet sagsfremstilling
med begrundelse for viderebehandling og med kopi til alle sagens parter.
8. Sagens parter skal efter klagebehandlingen have udleveret ledelsens skriftlige konklusioner
med anvisning på, hvorledes ledelsen forventer at den/de pågældende kan forbedre det/de forhold.
7. Skolens ledelse træffer herefter sin afgørelse senest indenfor en kalenderuge. Der må ikke
indgå oplysninger, som er den ansatte og tillidsrepræsentanten ubekendte.
6. Skolens ledelse kan herefter vælge at lade proceduren i punkterne 2b, 3, 4 og 5 gentage eller
kan vælge at afslutte sagen på anden måde evt. ved at iværksætte. proceduren for påtaler..
5. Den ansatte har ret til inden for en uge at indgive en skriftlig kommentar til sagsfremstillingen.
2. udgave, 2015
99
ADRESSER, AFDELINGER OG
FORKORTELSER
Skolens navn er: Campus Bornholm.
De tidligere institutions- og afdelingsbetegnelser (Bornholms
Erhvervsskole, VUC Bornholm) udgår og benyttes ikke længere.
Gymnasium,
Bornholms
Hvis flere afdelinger nævnes i sammenhæng, optræder disse i alfabetisk orden.
Skolen omfatter en række afdelinger, hvis afdelings- og underbetegnelser er:
ERHVERVSUDDANNELSER
Afdelingsbetegnelse
Uddannelse/Indgang/Område
Adresse (alle i Rønne)
KONTOR-HANDEL
Campus Bornholm
KONTOR-HANDEL
Sandemandsvej 11
MAD Campus Bornholm
Mad med Oplevelser, grundforløb 2,
hovedforløb
Sandemandsvej 11
BYG Campus Bornholm
Den Smarte Dome, grundforløb 2,
hovedforløb
Minervavej 2
AUTO Campus Bornholm
Metalræs, grundforløb 2, hovedforløb
Minervavej 2/Ved Lunden 3
METAL Campus
Bornholm
Metalræs, grundforløb 2, hovedforløb
Minervavej 2
STRØM-IT Campus
Bornholm
Den Smarte Dome, grundforlø 2,
hovedforløb
Minervavej 2
Håndværkerafdelingen –
Campus Bornholm
Samlebetegnelse for alle indgange på
M2
Minervavej 2
Praktikcenter Campus
Bornholm
Erhvervsuddannelser
Ved Lunden 3
GYMNASIALE UDDANNELSER
Afdelingsbetegnelse
Uddannelse/Indgang/Område
Adresse
HHX – Campus
Bornholm
HHX - Handelsgymnasiet
/Handelsstudentereksamen
Merkurvej 10
HTX – Campus
Bornholm
HTX - Teknisk Gymnasium / Teknisk
studentereksamen
Merkurvej 10
STX – Campus
Bornholm
STX - Alment Gymnasium / Almen
studentereksamen
Søborgstræde 2
HF – Campus Bornholm
HFe (enkeltfag)og HF2 (2-årig) /Højere
forberedelseseksamen
Krystalgade 9
2. udgave, 2015
100
ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER
VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSER
Afdelingsbetegnelse
Uddannelse/Indgang/ Område
Adresse
Virksomhedsservice –
Campus Bornholm
Efteruddannelse
Merkurvej 10
Serviceuddannelser –
Campus Bornholm
Serviceuddannelser
Ved Lunden 3
AVU – Campus
Bornholm
AVU – Almen Voksen Uddannelse
Krystalgade 9
FVU – Campus
Bornholm
FVU – Forberedende
Voksenundervisning
Krystalgade 9
OBU – Campus
Bornholm
OBU – Ordblindeundervisning
Krystalgade 9
DU – Campus Bornholm
DU - Danskuddannelserne
Vestermarievej 16
VUC Campus Bornholm
Betegnelse for uddannelserne på K9
Krystalgade 9
ØKONOMI OG ADMINISTRATION
Afdelingsbetegnelse
Adresse
Direktionen
Storegade 36
Elevadministration - VUC
Krystalgade 9
Elevadministration - EUD, HHX & HTX
Storegade 36
Elevadministration - STX
Søborgstræde 2
Hoffmann Kollegium
Ndr. Kystvej 32
Intern Service
Sandemandsvej 11 + øvrige
adr.
Kommunikationsteamet
Storegade 36
Kopicenter
Søborgstræde 2
Udvikling
Storegade 36
Kvalitetsafdelingen
Storegade 36
Lager & Indkøb
Minervavej 2
Løn & Personaleafdeling
Storegade 36
Økonomi & Bogholderi
Storegade 36
Teknisk Service
Minervavej 2+ øvrige adr.
De tre uddannelsesområder forkortes:
 GYM Gymnasiale uddannelser
 EUD Erhvervsuddannelser
 VEU Voksen- og Efteruddannelse
I daglig tale forkortes skolens afdelinger således:
Adresse
Forkortelse
Krystalgade 9-11
K9
Merkurvej 10
M10
Minervavej 1
M1
2. udgave, 2015
101
ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER
Minervavej 2
M2
Sandemandsvej 11
S11
Søborgstræde 2
S2
Hoffmann Kollegium
K32
Vestermarievej 16
V16
Det skal tilstræbes, at forkortelser kun benyttes i kommunikation, hvor der er sikkerhed for at
målgruppen kender forkortelsens betydning.
2. udgave, 2015
102
BILAG A: LINKS TIL
BEKENDTGØRELSER, GYM
Nedenfor findes en række links til bekendtgørelser de gymnasiale fags læreplaner, som er
regelgrundlaget for undervisningen på GYM:

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser:

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse:

Undervisningsministeriets læreplaner og vejledninger:
http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag

Uddannelsesbekendtgørelser for de gymnasiale uddannelser:
http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Love-og-regler-for-gymnasialeuddannelser/Uddannelsesbekendtgoerelser-for-de-gymnasiale-uddannelser
2. udgave, 2015
103
BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD
VEDRØRENDE ELEVER OG
KURSISTER
Hvad du bør vide om forsikring som elev ved Campus Bornholm.
Personskade af elever/ kursister
Uddannelsessøgende, der er kommet til skade ved undervisning under arbejdspladslignende
forhold, kan søge en erstatning.
Har du været ude for en arbejdsulykke, er det vigtigt at der bliver foretaget en ”Intern undersøgelse
af ulykke” som områdets arbejdsmiljørepræsentant skal foretage sammen med dig. Hvis ulykken er
forbundet med mere end en fraværsdag skal ulykken anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen,
Arbejdstilsynet og Statens Selvforsikring. Dette gøres af sikkerhedslederen og du vil modtage en
kopi af anmeldelsen.
Det kan godt være at skaden ikke er erstatningspligtig nu, men din skade kan måske efter nogle år
give mén og derfor er det vigtigt at alle ulykker, store som små, bliver registreret. Hvis du har været
på skadestue i forbindelse med skaden, skal du bede om at få en journaludskrift med hjem. En
kopi af denne skal afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten som du har udfyldt blanketten ”Intern
undersøgelse af ulykke” med.
Tingskade
Privat løsøre, der bortkommer eller ødelægges på institutionen
Elevers private genstande, der bortkommer eller ødelægges ved hændelige begivenheder på
institutionen, eksempelvis tyveri eller brand, er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning.
Undersøg om du har en indboforsikring eller er dækket af dine forældres indboforsikring
Hærværk
Udgifter i forbindelse med hærværk i form af eksempelvis rudeknusning og ødelæggelse af
inventar skal alene dækkes af gerningsmand. Undersøg om du har en ansvarsforsikring eller er
dækket af dine forældres ansvarsforsikring.
Episoder som hærværk vil blive politianmeldt.
Brilleskade/ linser
Der kan søges erstatning af briller eller linser, der ødelægges eller beskadiges i forbindelse med
en elevs uheld under arbejdspladslignende forhold.
Du kontakter daglig sikkerhedsleder, som anmelder skaden. HUSK at medbringe kvittering for
købet af de nu ødelagte briller samt kvittering for reparation eller køb af nye briller.
2. udgave, 2015
104
BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD, ELEVER OG KURSISTER
Kørsel i skolens biler/ egen bil
Hvis eleven er passager i en af institutionens køretøjer er eleven dækket af køretøjets
ansvarsforsikring.
Hvis en elev benytter eget køretøj til transport i skoleregi, er det køretøjets egen forsikring der
dækker, og institutionen er ikke erstatningspligtig.
Ekskursioner og studieture
Institutionen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, tilbyde eleverne at formidle tegningen af en
kollektiv rejseforsikring, som eleverne selv skal betale som en del af udgifterne til udlandsrejsen.
Institutionen må ikke selv forsikre eleverne. Hvis eleven er under 18 år, og familien har en
årsrejseforsikring, vil denne som udgangspunkt dække. Årsrejseforsikringen er i mange tilfælde
indeholdt i familieforsikringen. Ved tvivlspørgsmål kontaktes forsikringsselskabet, hvor de private
forsikringer er tegnet.
I forbindelse med ekskursioner og studieture som led i undervisningen har de deltagende lærere
sædvanligvis tilsynspligt med eleverne. Hvis der opstår skader, der kan tilskrives tilsidesættelse af
tilsynspligten vil institutionen efter omstændighederne kunne ifalde et erstatningsansvar.
Ansvar for elevernes adfærd
Eleverne er i forbindelse med deres modtagelse af undervisning ikke i institutionens tjeneste, og
omfattes således ikke af arbejdsgiveransvaret. Således er eleverne erstatningsansvarlige for egne
skadevoldende handlinger og undladelser. Det gælder også de tilfælde, hvor de volder skade på
andre elever, hvad enten det sker i frikvarterer eller i undervisningstiden.
2. udgave, 2015
105
BILAG C: CAMPUS BORNHOLMS
STUDIE- OG ORDENSREGLER FOR
ELEVER OG KURSISTER
Formålet med regelsættet
Studie- og ordensreglerne skal medvirke til at opfylde de enkelte uddannelsers formål og bidrage til
et godt undervisningsmiljø for elever og kursister. Studie- og ordensreglerne er udarbejdet i
henhold til gældende lovgivning på området. Regelsættet omfatter alle elever og kursister og i den
følgende tekst benyttes elev som fællesbetegnelse for denne målgruppe. Alle ansatte er
ansvarlige for, at regelsættet overholdes.
Almindelige ordensregler
Campus Bornholm forventer, at alle elever overholder følgende grundlæggende regler for
samværet på skolen.




Du skal vise hensyn til og respekt for andre mennesker.
Du skal overholde gældende lovgivning.
Du skal følge lærernes såvel som øvrige ansattes anvisninger.
Du har pligt til at være bekendt med og rette dig efter anvisninger, der meddeles via skolens og
de enkelte uddannelsers etablerede kommunikationskanaler. Det betyder, at du løbende skal
holde dig orienteret med den information, som meddeles på fællesmøder, i månedsfoldere, via
opslag, via de enkelte uddannelsers studieadministrative systemer, mm.
Bygninger, inventar og udstyr
Herudover gælder der en række regler for dit ophold i skolen bygninger og brug af skolens
faciliteter i øvrigt.





Skolens bygninger, inventar og udstyr skal behandles ordentligt.
Du er ansvarlig for at rydde op i klasseværelset / faglokalet/ værkstedet / køkkenet i henhold til
lærerens anvisninger.
Før du forlader klasseværelset / faglokalet skal du sætte stolen op og fjerne evt. affald, som
måtte være efterladt i lokalet.
Hvis du forlader klasseværelset / faglokalet / værkstedet / køkkenet som den sidste skal du
endvidere huske at lukke vinduerne og slukke lyset.
Du er ansvarlig for at rydde op efter dig selv i fællesarealerne. Brug affaldsspandene.
2. udgave, 2015
106
BILAG C: STUDIE- OG ORDENSREGLER

Du må ikke anvende skolens bygninger, udstyr eller materiel til andre formål end undervisning
uden forudgående tilladelse fra din uddannelsesleder. Du må således ikke bruge projektorer
eller andet teknisk udstyr i klasselokalerne uden forudgående tilladelse fra din
uddannelsesleder.
I de særlige studiearbejdsmiljøer gælder følgende:




Der må kun tales dæmpet i området.
Der må ikke spilles spil eller skrives private mails.
Mobiltelefoner skal være på lydløs.
Du skal rydde op efter dig.
Rygning
I henhold til lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på institutionsområder, hvor der udbydes
ungdomsuddannelser og, hvor der fortrinsvis er optaget unge under 18 år.
Rygning er derfor totalt forbudt i alle sammenhænge både ude og inde på alle Campus Bornholms
adresser. Rygeforbuddet kan ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder som f.eks. skolefester og
lignende. Den eneste undtagelse fra dette generelle rygeforbud er skolens kollegieværelser, hvor
logerende forsat har ret til selv at træffe beslutning om, hvorvidt der må ryges på værelset.
Med henvisning til ovenstående studie- og ordensreglement anviser Campus Bornholm elever og
kursister, der ryger, til områder udenfor skolens område.
Af hensyn til andre elever og kursister trafikanter og skolens naboer skal du følge skolens
anvisninger på, hvor der ikke må ryges.
Overtrædelse af anvisninger kan medføre sanktioner i henhold til skolens studie- og
ordensreglement. E-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter i ovenstående.
Campus Bornholm henstiller derfor til, at eventuelle rygere betænker skolens image og ansvar, når
der ryges i det offentlige rum.
Eventuelle rygere skal:





Følge skolens anvisninger på hvor der ikke må ryges
Undgå at ryge steder hvor røgen kan sive ind i nærved liggende bygninger via døre, vinduer og
udluftningskanaler.
Undlade at efterlade sig cigaretskod.
Vælge et sted hvor man er til mindst mulig gene for sine omgivelser.
Udvise godt naboskab i øvrigt.
Alkohol samt øvrige rusmidler og euforiserende stoffer
Det er forbudt at indtage eller være under påvirkning af alkohol i undervisningstiden eller i
forbindelse med undervisningsrelaterede arrangementer. Der kan ved ganske særlige lejligheder
gives tilladelse af uddannelseslederen til indtagelse af alkohol på skolen i forbindelse med ikkeundervisningsrelaterede arrangementer. Ved sådanne tilfælde skal alkoholindtagelsen altid ske i
moderate mængder, da du ellers vil blive bortvist fra / nægtet adgang til arrangementet.
For elevfester gælder følgende kodeks:






Berusede elever nægtes adgang til festen.
Det er ikke tilladt at medtage alkohol til festen.
Ingen elever under 18 år har adgang til serveringsområdet i baren.
Der må ikke serveres alkohol til stærkt berusede elever.
Stærkt berusede elever sendes hjem fra festen.
Elever, der kaster op eller sendes til udpumpning får karantæne; i første omgang til den
efterfølgende fest, og i gentagelsestilfælde til alle de resterende elevfester i skoleåret.
2. udgave, 2015
107

Kun elever, der har købt billet, og som har gyldigt studiekort, har adgang til festen. Gamle
elever kan dog opnå adgang ved på forhånd at erhverve en billet.
Disse regler håndhæves at registrerede dørmænd.
Fredagscafeer og lignende er eftermiddagssammenkomster på skolen med vægt på forskellige
former for sociale eller kulturelle aktiviteter, og der må således kun sælges øl i begrænset omfang.
Det er forbudt at være påvirket af eller være i besiddelse af øvrige rusmidler eller euforiserende
stoffer. Dette forbud gælder alle sammenhænge såvel undervisnings- som ikke
undervisningsrelaterede. Et brud på dette forbud vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra skolen.
Campus Bornholm samarbejder med politiet for at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder
omgang med rusmidler og euforiserende stoffer, hærværk, tyveri, hæleri og ulovlig besiddelse.
Regler for deltagelse i undervisningen
Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
Det betyder, at du skal:




møde frem til undervisningen.
aflevere alle skriftlige opgaver, som stilles i forbindelse med undervisningen.
deltage i terminsprøver, årsprøver og lign.
deltage i ekskursioner og andre planlagte undervisningsaktiviteter.
Det forventes af du møder til undervisningen velforberedt og til tiden. Mobiltelefoner skal altid være
slukkede i forbindelse med undervisningen, med mindre læreren giver tilladelse til brug i
forbindelse med undervisningen. Bøger skal forsynes med bogbind. Ødelagte eller bortkomne
bøger skal erstattes.
Skriftligt arbejde og fravær
Du har pligt til at aflevere hjemmeopgaver til tiden, ellers skal du udarbejde den manglende
hjemmeopgave i første mulige lektion i faget. Opgaven bedømmes på lige vilkår med rettidigt
afleverede hjemmeopgaver. I særlige tilfælde eller ved sygdom kan du på forhånd lave en aftale
med læreren om at aflevere en opgave senere.
Du skal bestræbe sig på at leve op til de stillede kvalitetskrav i forhold til elevtid og faglige mål. En
aflevering, som er afskrift eller indeholder kopierede tekster uden angivelse af kilder, anses for
snyd og vil blive registreret som ikke afleveret. Et tomt dokument giver altid fravær.
Du skal opfylde de kvalitative og kvantitative mål, der er fastsat ved større skriftlige opgaver. En
aflevering, der ikke opfylder disse mål, kan i alvorlige tilfælde afvises som ikke afleveret.
Manglende aflevering udløser sanktioner som øvrige ikke-afleverede opgaver.
Fritagelse for idræt
Uddannelseslederen kan helt eller delvis fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i
idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom,
ulykkestilfælde eller graviditet dokumenteret ved en lægeattest. Lægeattesten skal angive
fritagelsens varighed og omfang. Udgiften til lægeattesten afholdes af skolen.
2. udgave, 2015
108
Sygdom
Uddannelseslederen har ret til at få oplyst årsagen til en elevs fravær fra undervisningen og kan
kræve en elevs sygdom dokumenteret ved en lægeerklæring. Udgiften til lægeattesten afholdes af
skolen.
Procedure ved behandling af forsømmelsessager
Der er mødepligt til undervisningen. Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer,
medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er
velbegrundet.
Grundlaget for skolens sagsbehandling i forsømmelsessager er almindelig god forvaltningsskik, i
det uddannelseslederen i hver enkelt sag sikrer sig, at eleven har mulighed for at gøre indsigelse
ved forsømmelsesregistreringen, og at ingen sanktioner iværksættes uden partshøring. De
forskellige uddannelser har specifikke procedurer for forsømmelse. Studievejlederen ved den
enkelte uddannelse har pligt til at sikre, at eleverne har kendskab til den procedure, der er
gældende for deres uddannelse.
Sanktioner
Tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan medføre følgende sanktioner efter
uddannelseslederens vurdering:




Midlertidig udelukkelse fra undervisningen.
Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det aktuelle klassetrin.
Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag på det aktuelle klassetrin.
Permanent bortvisning.
Ingen sanktioner iværksættes uden en forudgående skriftlig advarsel. En advarsel bortfalder
normalt ved et nyt skoleårs begyndelse.
Det er en betingelse for at kunne få Statens Uddannelsesstøtte (SU), at eleven er studieaktiv. En
tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan efter uddannelseslederens vurdering
medføre, at elevens ret til SU bortfalder.
Om Studie- og ordensreglementet
Udarbejdelsen af nærværende studie- og ordensreglementet er sket i chefgruppen med
udgangspunkt i studie- og ordensreglerne fra de fusionerede institutioner. Herefter er regelsættet
blevet drøftet ved en høring først ved skolens pædagogiske råd og områdemøder og senere blandt
skolens elevråd.
Regelsættet evalueres løbende og skal minimum hvert 3. år drøftes i skolens pædagogiske råd /
områdemøder, i skolens elevråd samt godkendes i HSU.
Studie- og ordensreglerne kan findes på skolens hjemmeside www.campusbornholm.dk samt på
fronter.
Version: 07/2-14
Godkendt af HSU 7/2 2014.
2. udgave, 2015
109

2. udgave, 2015 1

Transcription

Similar documents

Resultatlønskontrakt for Tim Christensen, direktør Køge

Dagsorden - Gentofte Kommune

Elevhåndbog 2015 - 2016

Brobygning på EUD og EUX – kontor, handel og forretnings

Q-Park Aalborg Campus

Reduced Order Model Soren Juhl Andersen