studieordningen for økonomi.

Transcription

Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi
1 Indledning
Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en
uddannelsesspecifik fagstudieordning. Rammestudieordningen er gældende for alle bachelor- og
kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler
gældende for alle fakultetets uddannelser.
Fagstudieordningen, som er specifik for økonomistudiet, beskriver de faglige elementer i
bacheloruddannelsen i økonomi.
Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet januar 2015 med
virkning fra 1. september 2015.
Overgangsordning – ophævelse af 2008-bachelorstudieordningen:
2008‐bachelorstudieordningen ophæves pr. 31. januar 2018. Studerende indskrevet på 2008bachelorstudieordningen vil herefter blive overført til 2015-studieordningen.
Studerende kan indtil da selv bede studienævnet om overførsel til 2015-studieordningen.
Undervisningen i Økonometri A, B og C, undervisningen i Mikro A, B og C, undervisningen i Makro A, B og C
ophører med udgangen af forårssemesteret 2015. Studerende på 2008-studieordningen skal i stedet tage
følgende som ækvivalente fag:
Mikro A = Mikro I
Makro A = Makro I
Mikro B = Mikro II
Makro B = Makro II
Økonometri A = Sandsynlighedsteori
og Statistik
Økonometri B = Økonometri I
Micro C = Micro III
Macro C = Macro III
Econometrics C = Econometrics II
2 Titel og tilknytning
Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in
Economics.
Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn.
Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Økonomi.
1
3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil
3.1 Formål
Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb,
hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at:
1. Indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes
erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse.
Undervisningen sigter på at udvikle den studerendes logiske sans og økonomiske intuition.
2. Give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den
studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse
problemstillinger inden for økonomi og økonometri.
3. Give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på
en kandidatuddannelse
3.2 Kompetenceprofil
Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de
studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse
i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng.
Den studerende skal erhverve kompetencer til konstruktivt at erkende, strukturere og løse økonomiske
problemer.
Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig vidensudvikling
fremmes.
Uddannelsen er opbygget af otte moduler inden for 1. Mikroøkonomi, 2. Makroøkonomi, 3. Økonometri og
statistik, 4. Erhvervsøkonomi , 5. Matematik, 6. Beskrivende økonomi, 7. Økonomisk historie og 8.
Videnskabsteori. Disse otte moduler har tilsammen til formål at give den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske og videnskabelige metoder,
beskrivende økonomi og historie og disses brug i økonomisk sammenhæng.
Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag. Bacheloruddannelsen afsluttes
med et bachelorprojekt, der skal dokumentere den opnåede læring.
2
ECTS-værdi
for
obligatoriske
elementer
Slægtskab til
Findes
tilvalgsmuligh
eder?
1. Mikroøkonomi
15 + 10 ECTS i
”Økonomiske
principper A”
Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges
af, at disse moduler indledes med
kurserne i ”Økonomiske principper”
på 1. år. Desuden slægtskab til
”Erhvervsøkonomi”.
Ja
2. Makroøkonomi
15 + 7,5 ECTS i
”Økonomiske
principper B”
Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges
af, at disse moduler indledes med
kurserne i ”Økonomiske principper”
på 1. år. Desuden slægtskab til
”Samfundsbeskrivelse”.
Ja
3. Statistik og
økonometri
22½
Anvendelsen af statistik og
økonometri er nødvendige i anvendt
mikroog makroøkonomi.
Ja
4. Erhvervsøkonomi
10
Der er et fagligt slægtskab mellem
dette modul og Mikroøkonomi.
Ja
5. Matematik
17½
Økonomisk teori og økonometri
forudsætter anvendelse af matematik.
Ja
6. Beskrivende
økonomi
15
Dette modul bygger på
undervisningen i samfundsbeskrivelse.
Der er slægtskab med de økonomiske
og økonometriske fag, primært
Makroøkonomi.
Ja
7. Økonomisk
historie
7,5
Der er et fagligt slægtskab med
modulerne Makroøkonomi og Statistik
og Økonometri
Ja
8. Videnskabsteori
7,5
Der er et fagligt slægtskab med
modulerne Mikroøkonomi,
Makroøkonomi og Statistik og
Økonometri
Nej
Modul
3
Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper (A+B):
Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det
makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to
moduler).
Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget
introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale
økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for
husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren
samt for økonomiens samlede funktionsmåde.
Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske
teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og
makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge.
1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul
Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i
moderne økonomisk teori. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det
mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det
mikroøkonomiske modul giver kurset i Økonomiske Principper de studerende en
begrebsmæssig, intuitivt præget introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der
gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomiske
beslutninger i husholdninger og virksomheder.
I det mikroøkonomiske modul ses økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel
adfærd, og man lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og
regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet
med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til
selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de
matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den
matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger
og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger.
Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad
belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det
teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager
modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi.
Modulet bidrager også til at forberede de studerende på erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor
en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet.
4
2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul
Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af
makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige
makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.
Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det
makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det makroøkonomiske modul giver
lægger kurset i Økonomiske Principper vægt på en intuitiv tilgang til makroøkonomiske
begreber i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og
arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. Bachelorstudiets
makroøkonomiske kurser uddyber siden forståelsen af disse begreber i en mere formel og
matematisk formuleret modelramme.
Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet
illustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente
analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative
forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske
modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det
ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de
makroøkonomiske teorier empirisk.
En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer
den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden),
herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden
del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager
svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke
konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.Det makroøkonomiske modul skaber
forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående
studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og
konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere
erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den
økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for privat
erhvervsvirksomhed.
3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul
Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne
analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der
beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til
brugen af statistik og økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne
i økonometri giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning
og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels
specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og
økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk
5
grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer,
husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og
fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data.
Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de
valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed.
Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at
formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til
strukturen af de konkrete data, og at fremstille analysens resultater og fortolkninger samt
eventuelle samfundsmæssige implikationer på en overskuelig måde. Endelig opnås der
konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og
analyse af forskellige typer af økonomiske data.
4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul
De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første
udgør de en integreret del af de økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis
beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig
forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske
principper i en moderne markedsøkonomi til bunds.
For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de
studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det
drejer sig om offentlige eller private virksomheder. De erhvervsøkonomiske fag anviser
generelle redskaber funderet i teori og metode til at løse konkrete erhvervsøkonomiske
problemer. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også videre ved at tage
udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal med IT og
præsentere konkrete løsninger.
5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul
Moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri benytter sig af matematik som et sprog,
der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En
matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent
argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det
muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i
overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering.
I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske,
statistiske og økonometriske problemstillinger. Matematikken bidrager til at formulere og
opstille økonomiske modeller, uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og
fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række
særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af
empiriske data, før data meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette
gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle
markeder.
6
6. Kompetencebeskrivelse for modulet for beskrivende økonomi
Formålet med modulet for beskrivende økonomi er at give de studerendes indsigt i og forståelse for
den økonomiske udvikling dansk såvel som international sammenhæng. Modulet tjener for det første
til at opøve de studerendes kompetencer i at analysere og beskrive økonomiske sammenhænge ud
fra tilgængelige statistiske kilder. For det andet får de studerende gennem kurserne i dette modul en
indsigt og forståelse for samfundsforhold og institutionelle forhold. Modulet knytter sig især til det
makroøkonomiske modul, i det en væsentlig del af dette modul retter sig mod at analysere og
fortolke økonomisk statistik vedrørende centrale makroøkonomiske begreber.
7. Kompetencebeskrivelse for modulet for økonomisk historie
Modulet for økonomisk historie sigter mod at give de studerende et kendskab til og en forståelse for
den historiske udvikling i centrale samfundsøkonomiske forhold. Modulet giver de studerende en
historisk ramme for at forstå centrale økonomiske principper, teorier og metoder. Relevant
økonomisk teori anvendes til at analysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Og modulet
formidler et overordnet kendskab til og en (teoretisk og empirisk) forståelse for centrale historiske
hændelser, der anses for at være vigtige for nutidens samfundsforhold. Modulet knytter sig især til
det makroøkonomiske modul og trækker desuden på centrale metoder fra det statistiske og
økonometriske modul.
8. Det videnskabsteoretiske modul
Det videnskabsteoretiske modul har til formål at give de studerende en grundlæggende
videnskabsteoretisk forståelse for økonomisk teori og metode. Modulet introducerer de studerende
til centrale videnskabsteoretiske tænkere og deres ideer, og modulet formidler en fortolkning og
forståelse af økonomi som videnskabelig disciplin. Endvidere giver modulet en ramme til at analysere
forskellige skoler for forståelse af økonomiske sammenhæng, betydningen af antagelser og
forudsætninger bag økonomiske modeller og den diskussion, som ligger bag disse modeller. De
studerende lærer endvidere at forholde sig kritisk til centrale økonomiske teorier og økonometriske
metoder.
3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning
Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og
karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er:

Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære
samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie
eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau.
7

På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-niveau i
matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende
skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende
eksamen og Matematik (på A-niveau).
4 Uddannelsens indhold og faglige profil
Der henvises til Kapitel 6 ”Fagkatalog”, herunder oversigten over fag i afsnit 6.1, hvor indhold og
målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og
uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk/.
Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 140
ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS),
Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS), Mikro I (7,5
ECTS), Mikro II (7,5 ECTS), Makro I (7,5 ECTS), Makro II (7,5 ECTS), ), Sandsynlighedsteori og Statistik (7,5
ECTS), Økonometri I (7,5 ECTS), Econometrics II (ECTS). Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Philosophy of
Science (7,5 ECTS), Bachelorprojekt (15 ECTS) og de prioriterede valgfri fag (15 ECTS).
Dertil kommer de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS og de obligatoriske støttefag, som udgør 17,5
ECTS-point: Matematik A (10 ECTS) og Matematik B (7,5 ECTS)
Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram:
6.sem.
Philosophy of Science 7,5
ECTS*
Økonomisk valgfag 7,5
ECTS
5.sem.
Økonometri II 7,5 ECTS
ECTS
Prioriteret valgfag 7,5
ECTS
Prioriteret valgfag 7,5
ECTS
4.sem.
Økonometri I 7,5 ECTS
Mikro II 7,5 ECTS
Makro II 7,5 ECTS
Økonomisk Historie 7,5
ECTS
3.sem.
Sandsynlighedsteori og statistik
7,5 ECTS
Mikro I 7,5 ECTS
Makro I 7,5 ECTS
ECTS
2.sem.
Økonomiske Principper B
7,5 ECTS
Matematik B 7,5 ECTS
1.sem.
Økonomiske Principper A 10 ECTS
Bachelorprojekt 15 ECTS
Samfundsbeskrivelse B 5 ECTS
Matematik A 10 ECTS
Erhvervsøkonomi 10 ECTS
Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS
*Philosophy of Science udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal derfor tage
Philosophy of Science på 5. semester.
Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Philosophy of Science udbydes hvert semester.
8
Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Det er dog muligt at tage Econometrics II på 6.
semester og i stedet tage 15 ECTS økonomiske valgfag og 15 ECTS prioriterede valgfag på 5. semester,
således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 5. semester, hvis man følger sommeroptaget. Det
er også muligt at tage Philosophy of Science, Econometrics II og Bachelorprojekt på 5. semester, således at
der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 6. semester, hvis man følger vinteroptaget.
Under forudsætning af at tilmeldingskravet overholdes, må den studerende flytte frit rundt på placeringen
af økonomiske valgfag og prioriterede valgfag.
Af prioriterede valgfag skal vælges to af følgende:







Micro III
Macro III
Public Finance
Industrial Organization
International Economics
Development Economics
Corporate Finance and Incentives
Studienævnet kan dispensere for reglen om 15 ECTS prioriterede valgfag, hvis den studerende skal på
udlandshold.
De økonomiske valgfag er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for
bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Ud
af de 22,5 ECTS økonomiske valgfag kan alle være nabofag, som er samfundsvidenskabelige fag uden for
økonomi eller fag, som er særligt relevante for den studerendes profil.
De økonomiske valgfag kan vælges blandt:




Valgfag udbudt på Økonomisk Institut, herunder prioriterede valgfag
Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i MatematikØkonomi
Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt
Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver), højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS
Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6 Fagkatalog om opgaver uden for kursusregi. Kursusbeskrivelser
for valgfag og obligatoriske fag findes ligeledes i kapitel 6.
4.1 Tilmeldingskrav på 30 ECTS per semester
Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. rammestudieordningen.
Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år.
Dog er studerende, som har fået dispensation fra tilmeldingskravet selv ansvarlige for, at de er tilmeldt den
rigtige undervisning og de rigtige eksaminer.
9
Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden.
Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive
indført i studieordningen og annonceret på uddannelsessiderne i KUnet.
Studerende, der jf. ovenstående selv er ansvarlige for at tilmelde sig, og som inden for tilmeldingsfristerne
ikke har tilmeldt sig de krævede 30 ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper:
1. Obligatoriske fag på det pågældende semester i den studerendes studieforløb (1.-6. semester)
2. Økonomisk valgfag med ledige pladser (på studieforløbets 3. semester)
3. Prioriterede valgfag med ledige pladser (5. og 6. semester)
De tilmeldinger universitetet foretager på baggrund af ovenstående principper er bindende og kan således
ikke ændres, medmindre der foreligger udsædvanlige forhold.
4.2 Merit
For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen, skal det ligge inden for økonomisk teori eller metode,
økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller
vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som
nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5
ECTS erstattes af nabofag.
5 Eksamen
5.1 Bedømmelse og censur
Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern
censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B,
Matematik B, Mikro II, Økonomisk Historie, Philosophy of Science, Econometrics II og Bachelorprojekt) er
bedømt med 100% ekstern censur. Resten af de obligatoriske fag er underkastet 20% stikprøvecensur.
Dertil kommer at langt de fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut underkastet 100% ekstern censur.
Graden af ekstern censur for de forskellige fag er angivet i oversigten 6.1.
Overbygningsopgaver underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover.
Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er
opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 142,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7trinsskalaen.
10
De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag
bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten 6.1.
5.2 Eksamenssprog
Hvis den kursusansvarliges undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette
fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. I nogle tilfælde vil der være
mulighed for, at prøven kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives
ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset.
11
6 Fagkatalog
12
6.1 Oversigt over fag
e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes.
ECTS
point
Obligatori
ske
opgaver*
Eksamen
Bedømmelse
Censur
Reeksamen
10
Ja
2 timers skr. uden hjælpemidler
Karakter
20%
Samme, evt. mundtlig med
synopsis
e/f Økonomiske
principper B
7,5
Ja
2 timers skr. uden hjælpemidler
Karakter
100%
synopsis
e/f Samfundsbeskrivelse
A
10
Ja
6 timers skriftlig med visse
hjælpemidler
Karakter
20%
synopsis
e/f Samfundsbeskrivelse
B
5
Ja
hjælpemidler
Karakter
100%
synopsis
e/f Erhvervsøkonomi
10
Ja
6 timers skriftlig eksamen
Karakter
20%
synopsis
e/f Matematik A
10
Ja
2 timers skriftlig uden hjælpemidler
Karakter
20%
Samme
e/f Matematik B
7,5
Ja
3 timers skriftlig med hjælpemidler
Karakter
100%
Samme
Fagenes betegnelser
1. årsprøve:
e/f Økonomiske
principper A
13
2. årsprøve:
e/f Mikro I
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e/f Mikro II
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
e/f Makro I
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e/f Makro II
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e/f Sandsynlighedsteori
og Statistik
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e/f Økonometri I
7,5
Ja
samt 30 timers tag-hjem i gruppe
op til 4 personer med hjælpemidler
Karakter
20%
Mundtlig med aflevering af taghjem-delen som synopsis
e/f Økonomisk Historie
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
e/f Valgfag
7,5
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
3. årsprøve:
f Philosophy of Science
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
e/f Econometrics II
7,5
Ja
Mundtlig med forberedelse og
hjælpemidler i forberedelsen
Karakter
100%
Samme, dvs. uden synopsis
14
e/f Økonomiske valgfag
22,5
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
e/f Prioriterede valgfag
15
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
Varierer
e/f Bachelorprojekt
15
Kontrakt
Projekt med mundtligt forsvar
Karakter
100%
Samme
e Corporate Finance and
Incentives
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
f Development
Economics
7,5
Nej
Karakter
20%
synopsis
f Industrial Organization
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
f International
Economics
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
e/f Macro III
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
e/f Micro III
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
f Public Finance
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
Prioriterede valgfag:
15
ECTS
point
Obligatori
ske
opgaver*
Eksamen
Bedømmelse
Censur
Reeksamen
e Anvendte generelle
ligevægtsmodeller
7,5/
12,5
Ja
Mundtlig med forberedelse og
hjælpemidler /Mundtlig uden
forberedelse med aflevering af
overbygningsopgave
Karakter
100%
Samme, dvs. mundtlig uden
synopsis /Samme, dvs.
mundtlig og med aflevering af
overbygningsopgave
e/f/s Datamatik
7,5
Nej
4-5 obligatoriske opgaver samt
individuelle opgavetests, hertil
kommer evt. samtaler med
underviser (løbende evaluering)
Bestået/Ej
bestået
Nej
Aflevering af opgaver
e Demography
7,5
Ja
Projekt
Karakter
20%
synopsis
e/f Dynamiske Modeller
7,5
Ja
hjælpemidler
Karakter
100%
synopsis
f Economic Sociology
7,5
Nej
24 timers tag-hjem med
hjælpemidler
Karakter
20%
synopsis
e Economics of
Education
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
e Economics of the EU
7,5
Nej
Karakter
20%
synopsis
f Economics of Welfare
10
Nej
28 timers tag-hjem med
hjælpemidler
Karakter
100%
synopsis
f Erhvervsret
7,5
Nej
Karakter
20%
synopsis
Økonomiske valgfag
16
f Family Economics
7,5
Ja
Projekt
Karakter
20%
Samme
e Financial
Econometrics A
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e History of Economic
Thought
7,5
Ja
Karakter
20%
synopsis
e ICT-Applied
7,5
Nej
4-5 obligatoriske opgaver og en
individuel test (løbende evaluering)
Bestået / ej
bestået
Nej
Aflevering af opgaver
e/f Lineære Modeller
7,5
Ja
hjælpemidler
Karakter
100%
Mundtlig med synopsis
f Managerial Accounting
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
f Marketing
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
e Multivariat analyse og
kategoriserede data
7,5
Ja
14 dages tag-hjem-eksamen
Karakter
100%
synopsis
f Offentlig Forvaltning
og Politik (Tidligere
Forvaltningslære)
7,5
Nej
Karakter
20%
synopsis
e Operation Research
7,5
Nej
Karakter
20%
17
s Organization Theory
7,5
Nej
24 timers tag-hjem-eksamen med
hjælpemidler
Karakter
20%
synopsis
e Praktisk
tidsrækkeanalyse
7,5
Nej
hjælpemidler
Karakter
20%
synopsis
f Programmering og
statistic med SAS
7,5
Nej
Karakter
100%
synopsis
e Science of Behavior
Change
7,5
Ja
Karakter
100%
synopsis
f Skatteret
7,5
Nej
Karakter
20%
f Stikprøveteori
7,5
Nej
4 dages Tag-hjem-eksamen og
mundtlig eksamen
Karakter
20%
synopsis
e Strategic
Management
7,5
Nej
48 timers tag-hjem-eksamen
Karakter
100%
synopsis
e Telecommunication
Economics
7,5
Nej
Karakter
20%
synopsis
s Videregående Statistik
7,5
Nej
Bestået / ej
bestået
Nej
Samme
e Årsregnskab og
Regnskabsanalyse
7,5
Nej
Aktiv undervisningsdeltagelse og
aflevering af opgaver (løbende
evaluering)
hjælpemidler
Karakter
20%
synopsis
*Obligatoriske opgaver kan også være præsentation, aflevering af et paper eller andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform,
hvor det er en forudsætning for deltagelse af man afleverer en projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.
18
6.2 Fagbeskrivelser
I det følgende findes fagbeskrivelse for:
-
Bachelorprojekt
Opgaver uden for kursusregi (Overbygningsopgaver)
Obligatoriske fag
Prioriterede valgfag
Økonomiske valgfag
19
6.2.1
Bachelorprojekt
Antal ects: Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS.
Formål: Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere,
analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelorprojektet
er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi.
Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under
anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. Regler og formkrav skal
overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for
bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet.
Målbeskrivelse: Bachelorprojektets målbeskrivelse er, at de studerende skal:




Formulere, afgrænse og operationalisere et i bred forstand økonomisk problem.
Udvælge, diskutere og anvende relevante økonomisk-teoretisk og økonometriske tilgange (på
bachelorstudiets niveau) relevante for den udvalgte analyse og et evt. et tilhørende empirisk
materiale.
Dokumentere og forklare den foretagne analyse og redegøre for dens styrker og svagheder.
Give en logisk, klar og sproglig korrekt fremstilling af den udvalgte problemstilling og dens afklaring.
Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis - dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til de opstillede krav. Bachelor - projektskrivningen strækker sig over et semester og udarbejdes
samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal
godkende de studerendes emnevalg, og som kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere
inden for forskellige emner, således at der er en bred vifte af muligheder for valg af opgave.
Tilmelding og vejledning: Den studerende tilmelder sig bachelorprojektet på selvbetjeningen
(undervisning) i KUnet. Derudover finder den studerende en vejleder, og vejleder og studerende
underskriver en bachelorkontrakt (skabelon findes på uddannelsessiderne i KUnet) med en
problemformulering og arbejdsplan. Bachelorkontrakt mv. afleveres til specialeadministrationen og
godkendes af studieleder. Den studerende bliver efterfølgende tilmeldt eksamen.
De præcise afleveringsfrister for kontrakt og projekt findes i bachelorprojektets absalonrum for det
konkrete semester.
Alle interne lektorer, professorer og PhD - studerende samt eksterne lektorer tilknyttet Økonomisk Institut
kan vejlede BA-projekter. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne
vejledere.
Eksamensform og øvrige eksamensbestemmelser:
20
For bachelorprojektet gælder følgende formkrav:
Sider til
Antal Max. antal
Engelsk Indholdsbilag og
Litt.liste Forside
Forord
stud. normalsider*
resume fortegnelse
appendiks**
1
20
5
2
1
1
1
1
2
30
10
2
1
1
1
1
3
40
20
2
1
1
1
1
4
50
20
2
1
1
1
1
* inkl. fodnoter, kilde-henvisninger, tabeller og figurer indsat i teksten. Ekskl. bilag, appendiks,
litteraturliste, forside, engelsk resume, indholdsfortegnelse og forord
** Hvis du har brug for et længere appendiks er det ikke nødvendigt at søge om dispensation. Længere
appendiks kan tillades efter aftale med vejleder.
Skriver flere studerende sammen, skal hvert forfatters bidrag klart fremgå af indholdsfortegnelse samt
forord/indledning, således at den enkeltes præstation kan gøres til genstand for separat bedømmelse.
Kun indledning, resumé, konklusion og eventuelle delkonklusioner kan være fælles (og må i så fald højst
udgøre 20% af opgaven).
Som forside skal du benytte den officielle forside, som du finder i Absalon. På forsiden skal du angive
følgende oplysninger:

navn

opgavens titel

vejleders navn

studieordning

afleveringsdato
Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på højst 1 side på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på
dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan
resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse.
Resuméets tæller ikke med i opgørelsen af det samlede antal sider for bachelorprojektet, jf. beskrivelse af
formkravene.
Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige
fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse af de metoder,
der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen
og dennes afklaring.
21
Den studerende skal skrive opgaven og forsvare projektet på det sprog, som den studerende er tilmeldt
eksamen på.
Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april. De
præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af weekender og
helligdage jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke
bedømmes, og at registreres et brugt eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Ved en eventuel reeksamen i tilfælde af sygdom, eller hvis bachelorprojektet ikke bestås, vil
eksamensformen være den samme som ved den ordinære eksamen.
Bedømmelse og censur:
Bachelorprojektet er underlagt ekstern censur og bedømmes på 7-trinsskalaen. Resumeet indgår i den
samlede bedømmelse.
Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det
faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra
denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf.
Eksamensbekendtgørelsen.
22
6.2.2 Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver)
ECTS: 0,5-7,5
Formål og målbeskrivelse: En opgave uden for kursusregi (en såkaldt overbygningsopgave) skrives, når en
studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for et fag.
Den studerende kan skrive højst to opgave r på bacheloruddannelsen.
Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider på KUnet.
Placering på uddannelsen: Opgaven afløser ECTS i gruppen med Økonomiske Valgfag.
Tilmelding, aflevering og vejledning: Tilmelding foregår via blanket til studieadministrationen (forefindes
på uddannelsessiderne i KUnet). Blanketten skal afleveres af vejleder senest på den sidste dag i
tilmeldingsperioden til det kommende semester. Det er derfor vigtigt at den studerende finder en vejleder
og træffer aftale i god tid.
Opgaver op til 5 ECTS skal afleveres senest 2 måneder efter tilmeldingsdato, mens opgaver på 5,5 ECTS og
derover skal afleveres senest 4 måneder efter tilmeldingsdato.
Den studerende træffer aftale med en vejleder blandt de fastansatte på instituttet samt blandt eksterne
lektorer tilknyttet instituttet. Der ydes ikke decideret vejledning på en overbygningsopgave, men vejleder
forventes at bistå med litteraturreferencer og disponering.
Kun i særlige tilfælde kan en overbygningsopgave skrives ved en ekstern vejleder - en begrundet ansøgning
om brug af ekstern vejleder sendes til Studieadministrationen.
Eksamensform:
Opgaver op til 5 ECTS bedømmes af vejleder uden censur og med bedømmelsen ”bestået”/”ikke-bestået”,
mens opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og med karakterbedømmelse.
Omfanget af overbygningsopgaver afhænger af den ønskede ECTS-vægt. Sideantalskravene til
overbygningsopgaver er følgende:
 0,5 ECTS:1-1,5 normalsider
 1 ECTS: 2-3 normalsider
 2,5 ECTS: 5-7,5 normalsider
 5 ECTS: 10-15 normalsider
 7,5 ECTS: 20-25 normalsider
Er opgaven på et andet antal ECTS, kan sideantallet ganges op/ned ud fra omfanget af en opgave
på 1 ECTS. Hvis man er flere, der skriver sammen, ganges sideantallet med antallet af forfattere,
altså x2, x3 osv.
23




I sideantallet er inkluderet tabeller og grafik.
Udover sideantallet må benyttes:
1 side til forside
1 side til indholdsfortegnelse
2 sider til litteraturhenvisninger
diverse siders bilag (Højst 5 sider. Har man brug for det, kan man evt. vedhæfte en sas-fil med
anvendte datasæt og sas-programmer eller aftale det med din vejleder.
Opgaven kan udarbejdes af op til to studerende.
Hvis to studerende skriver sammen, skal opgaven være udarbejdet således, at hvert enkelt forfatter bidrag
kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således i både forord/indledning og
indholdsfortegnelse angives de dele, den enkelte forfatter har stået for. Indledning og konklusion samt evt.
delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Dog kan maksimalt 20 % af opgaven være
skrevet i fællesskab.
Skriver to studerende sammen, ganges sideantallet med to. Udover sideantallet må benyttes:




1 side til forside
1 side til indholdsfortegnelse
4 sider til litteraturhenvisninger
diverse siders bilag (Højst 10 sider. Har man brug for det, kan man evt. vedhæfte en sas-fil med
anvendte datasæt og sas-programmer eller aftale det med din vejleder.
Reeksamensform:
Samme som ordinære, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave.
24
6.2.3
Obligatoriske fag
1. år
6.2.3.1 Økonomiske Principper A
Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i
grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper,
som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner,
politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde.
En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og
makroøkonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan
husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver
bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked,
reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og
betydningen af forskellige konkurrenceformer.
Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for
husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal
ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering,
international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og
forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets
mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig
korrekt om fagets emner.
Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder:
•Markedets funktionsmåde
•Virksomheder og forbrugeres adfærd
•Fordelene ved international handel
•Begrebet elasticitet
•Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen
•Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb
•Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence
•Arbejdsmarkedets funktionsmåde
•Adfærdsøkonomi
25
•Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge
Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning.
Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi. Det
er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx HF, HTX,
HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang
med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af
matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den økonomiske teori.
Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig
til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i
kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk for faget i det pågældende semester.
Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk
26
6.2.3.2 Økonomiske Principper B
Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor
makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket
sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens
funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.
De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder,
der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve.
De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-virkningssammenhænge i en
matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og
anvender den til komparativt-statisk analyse.
Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de
udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af
pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime.
Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare
virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne såvel som
i lukkede økonomier.
Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og
matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der
driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger
til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og
kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers
gyldighed.
Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.
Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af
studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har
sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele.
Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som
den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige
renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad
der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske
udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik.
I kurset behandles spørgsmål såsom:
•Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver
produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?
27
•Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og
hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?
•Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge
produktionen ad denne vej?
•På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde.
Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?
•Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle
lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)?
•Er underskud på betalingsbalancen et problem?
•Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af
pengemængden økonomien?
•Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?
Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske
Principper A samt Matematik A..
28
6.2.3.3 Samfundsbeskrivelse A
Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de
studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt
samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive
indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk
betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den
private sektor eller i den offentlige sektor.
For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner
nedenstående:
•Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
•Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage
standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende
gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger,
produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve,
box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover
have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.
•Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og
dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt,
herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne.
•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
•Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber,
indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den
funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing
= disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing –investeringer samt forklare
sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen.
•Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets
hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller.
•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter,
nettofordringserhvervelsen og opsparing.
•Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks
f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber.
•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.
29
•Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de
økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt
samarbejde.
•Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem søjlerne, herunder placering af væsentlige
politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner,
beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære
union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen.
•Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den
studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til
nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med
en passende opstilling af tabeller og figurer.
Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:
Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger, vækstbidragsberegninger,
ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger,
kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde
forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer
mm. Derudover sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.
Fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk
og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af
fremskrivningerne.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,
beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på
erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen,
netto = opsparing–investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto
og udviklingen i kapitalbalancen.
Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og inputoutput tabeller.
Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing.
Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og
indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.
Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
30
Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den
europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde.
Søjlerne i samarbejdet, herunder placering af væsentlige politikområder, opbygningen af samarbejdet og
formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU- budgettets væsentligste poster samt formålet med
den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden
etableringen.
Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den
studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til
nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med
en passende opstilling af tabeller og figurer.
31
6.2.3.4 Samfundsbeskrivelse B
Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse B er med udgangspunkt i
Samfundsbeskrivelse A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det
danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en
international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse
af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal
være i stand til at:
Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område
Bearbejde og fremstille data til nye statistikker
Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne
Analysere og forklare årsagen til den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale
Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan
analysere og forklare årsagen for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale f.eks.
statistikbanken.dk med udgangspunkt i den samfunds¬beskrivelse metode.
Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de
kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.
Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:
Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet
tilknyttede PC?ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger,
procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger,
vækstbidragsberegninger, produktivitets¬beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks¬beregninger
og real¬beregninger.
Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner.
De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske
målsætninger.
Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og
opgave-byrde fordelingen.
Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og
udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt
finanslovscyklussen.
32
Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto¬finansierings¬behov samt mellem ØMU gæld og
statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen
for de to gældstyper.
Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter
samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,
overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og
arbejdsmarkedspolitik.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne.
De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance,
betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.
Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,
valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik.
Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
Udarbejdelse af rapporter om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,
herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar
sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en
passende opstilling af tabeller og figurer.
Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Samfundsbeskrivelse A.
33
6.2.3.5 Matematik A
Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri Ienyttes matematik både som et
regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre
begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og
stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et
eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem teori og model på den
ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes
videnskabsteoretiske placering.
Faget Matematik A har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og
stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske
begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.
Det forventes, at de studerende opnår et sådant kendskab til faget og dets videnskabelige metode, at de
kan gennemføre en sikker fremstilling med tilhørende bevisførelse for alle væsentlige sætninger og regler
inden for fagets overordnede emner..
Indhold: Faget Matematik A omfatter følgende overordnede emner:
1.Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære.
2.Funktionslære, herunder differential- og integralregning for funktioner af en reel variable og elasticitering
af funktioner.
3.Talfølger og differensligninger af første orden.
4.Implicit givne funktioner.
5.Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers
konvergensforhold.
6.Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable.
7.Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag.
8.Elementær sandsynlighedsteori.
Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.
Anbefalede forudsætninger: Studentereksamen eller tilsvarende eksamen med matematik på A-niveau.
34
35
6.2.3.6 Matematik B
Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri Ienytter man sig i udstrakt grad af
matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden
for de respektive fag og discipliner.
En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner
matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk
begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne mellem teori og model på den ene side og empiri og data på
den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering.
Faget "Matematik B" har til formål at give de studerende en dybere forståelse af en række væsentlige
matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet. Undervisningen bygger direkte på de
matematiske emner, som de studerende forinden har opnået kendskab til i kurset "Matematik A".
Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til faget og dets metode, og at de kan
gennemføre en sikker fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der
også fordrer et klart overblik inden for fagets centrale emner og de emner, der er gennemgået i
"Matematik A".
Indhold: Faget "Matematik B" indeholder følgende overordnede emner:
1.Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter
(indre produkter) og underrum.
2.Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer.
3.Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer.
4.Determinanter og udregning af determinanter.
5.Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer.
6.Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen) og
kvadratiske former.
7.Visse differentialligninger af første orden.
8.Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingelser) og
konveksitet og konkavitet m. v.
9.Multiple integraler.
10.Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori.
Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.
36
Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Matematik A
37
6.2.3.7 Erhvervsøkonomi
Målbeskrivelse: Faget kan naturligt inddeles i tre tæt forbundne emnekredse.
Den studerende skal kunne redegøre for en række emner inden for hver emnekreds samt relatere emner
der forekommer i flere emnekredse til hinanden.
1. Regnskab og information. Den studerende skal
•kunne redegøre for begrebet asymmetrisk information, herunder manglende information om handlinger
hhv. karakteristika
•kunne redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corporate
governance
•kunne redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse
og pengestrømsopgørelse mv., disses indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl. aktiver, passiver,
fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende poster på et regnskab
•kunne redegøre for virksomhedens basisaktiviteter finansiering, investering og drift og for hvorledes disse
aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet, herunder begreberne solvens, likviditet og
soliditet
•kunne redegøre for basale principper i afgrænsning og måling og konstruktion af regnskabsinformation,
herunder nutidsværdi, dobbelt bogholderi samt forholdet mellem økonomiske hændelser og regnskaber
•kunne redegøre for hvordan årsregnskabsinformation kan bruges til styring og kontrol af management
samt til sammenlignende analyse af nøgletal, herunder afkastningsgrad, rentabilitet, likviditet og soliditet.
2. Virksomhedens organisation, afgrænsning og ejerskab. Den studerende skal
•kunne redegøre for economies of scale og economies of scope samt basale kontraktteoretiske koncepter,
herunder principal-agent forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksomhedskontekst,
samt for disses relation til regnskabets informative rolle
•kunne redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens
egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige kontrakter,
måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og the hold-up
problem
•kunne redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integration,
herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og konsekvenserne af ejerskab af
aktiver, samt alternativer til vertikal integration
3. Investerings- og finansieringsteori. Den studerende skal
38
•kunne redegøre for årsager til at investere samt for basale koncepter i investering og finansiering,
herunder afkast, kapitalgevinst, risiko og risikopræmier og måling heraf
•kunne redegøre for porteføljeteori, herunder dokumentere forståelse af diversifikation af aktiver baseret
på korrelation og kovarians
•kunne redegøre for teorier for kapitalmarkeder, herunder CAPM og arbitrage pricing modellen, samt
kunne redegøre for indholdet i teorien om efficiente markeder
4. Praksis. Den studerende skal
•kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder have kendskab til de særlige
finansielle funktioner samt anvendelse af de særlige funktioner Målsøgning og Problemløser
Indhold: Der er tale om det indledende kursus i erhvervsøkonomi. Kurset er funderet i en forståelse af
virksomheden og dens handlinger ud fra moderne økonomisk teori.
Alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økonomer og
vil give studerende som ikke har økonomistudiet som hovedstudium et godt udgangspunkt for at arbejde i
erhvervslivet. Kurset er funderet i og supplerer undervisningen i økonomiske principper.
Kurset omhandler regnskabers opstilling og funktion, regnskabsanalyse, investeringsteori, finansieringsteori
og teorier om virksomhedens vertikale og horisontale organisation.
Undervisningen inkluderer en række cases, opgaver og praktisk vejledning og træning i
regnearksprogrammet Excel.
Anbefalede forudsætninger: Ingen.
39
2. år
6.2.3.8 Mikro I
Målbeskrivelse:
Mikroøkonomi I skal gøre, at den dygtige studerende inden for rammerne af en økonomisk verden præget
af perfekt konkurrence og hovedsagelig i økonomier med to varer uden væsentlige markedsfejl, er i stand
til følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige
alternativer, afhængigt af priser og indkomst
At analysere og beregne, hvordan forbrugeres adfærd afhænger af deres præferencer
At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras-ligevægte) i en økonomi
med to agenter (to forbrugere eller én forbruger og én virksomhed)
At kunne analysere og beregne Pareto-optimale tilstande i en økonomi
At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walras
ligevægt og Pareto-optimalitet
At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når
den ønsker at profitmaksimere
At diskutere modelapparatets styrker og begrænsninger
At fremstille fagets emner i et klart og korrekt sprog.
Indhold:
Mikroøkonomi I introducerer mikroøkonomisk teori med fokus på markeders funktion under perfekt
konkurrence. Faget tager afsæt i Økonomiske Principper og Matematik fra 1. årsprøve, og indfører de
studerende i mere formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske emner. Der lægges vægt på
sammenhængen mellem antagelser og deraf følgende resultater. Selve anvendelsen af modeller diskuteres
også, med vægt på centrale antagelser om ligevægt og rationalitet. Dette forbereder de studerende på
senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende mikroøkonomiske metoder og
tankegange i analysen af økonomiske problemer.
Fagområdet bygges op fra en introduktion til den enkelte agents beslutninger i en markedsøkonomi med
perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af forbrugerens ageren på markedet og dermed
efterspørgselens afhængighed af priser og indkomster. Dette leder frem til en beskrivelse af og
karakteristika i generel markedsligevægt, både med og uden producenter. Ligevægtsmodellen skaber et
grundlag for velfærdsmæssige analyser, herunder de to velfærdsteoremer.
Anbefalede forudsætninger: Undervisningen i faget forudsætter viden svarende til indholdet af
Økonomiske principper A og B og Matematik A og B.
40
41
6.2.3.9
Mikro II
Målbeskrivelse:
Mikro IIskal føre til, at den studerende er i stand til at arbejde med grundlæggende mikroøkonomiske
begreber og værktøjer på økonomiske problemstillinger, som præger virkelige økonomier og ofte har stor
politisk-økonomisk relevans.Faget skal gøre, at den dygtige studerende uden væsentlige fejl er i stand til
følgende:
 At kunne analysere og beregne en virksomheds adfærd, hvis denne har et monopol eller kan
foretage forskellige former for prisdiskrimination over for kunderne
 At kunne analysere simple statiske og dynamiske spil med fuldstændig information, herunder at
finde Nash-ligevægte og udføre baglæns induktion
 At kunne analysere og beregne virksomheders adfærd, hvis der er oligopolistisk konkurrence á la
Cournot eller Bertrand
 At kunne forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, von Neumann-Morgensterns teori om
maksimering af forventet nytte og have kendskab til dennes empiriske begrænsninger
 At kunne forstå, analysere og beregne, hvordan man på samfundsniveau bør træffe valg ud fra
forskellige fordelingsmæssige eller social-choice-orienterede betragtninger
 At kunne analysere, forstå og beregne, hvordan eksternaliteter i forbrug såvel som produktion
påvirker virksomheders og forbrugeres adfærd
 At kunne forstå, analysere og beregne økonomiske agenters adfærd i forbindelse med
tilvejebringelse af kollektive goder
 At kunne forstå og analysere simple økonomiske problemstillinger med asymmetrisk information
 At kunne forstå grundlæggende begreber i adfærdsøkonomi (behavioral economics) og have
kendskab til enkelte centrale adfærdsøkonomiske modeller, herunder deres empiriske
forudsigelser og relationer til traditionel mikroøkonomisk teori
 At fremstille fagets emner i et klart og korrekt sprog.
Indhold: Mikro II bygger videre på faget Mikro I ved at behandle nogle af de økonomiske fænomener, som
ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-økonomier og deres efficiente funktionsmåde.
Dette leder til en dybere behandling af ideerne om samfundsvelfærd og adfærdsøkonomi. Faget giver de
studerende et teoretisk grundlag for økonomisk politik, med redskaber til analyse og vurdering af
situationer, hvor markedsimperfektioner er afgørende for økonomiens virkemåde. Mikro B udgør således
det metodiske grundlag for områder som industriøkonomi, skattepolitik og offentlig økonomi,
miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.
Faget udbygger anvendelsen af formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Dette fag
lægger vægt på at træne selvstændig anvendelse af mikroøkonomisk teori i analysen af økonomiske
problemer. Et første fænomen er skatters og afgifters forvridende effekter. Det andet er virksomheders
optræden, når de med markedsmagt selv kan påvirke salgspriserne, som monopol, evt.
prisdiskriminerende, eller som oligopolist. Det tredje fænomen er tilvejebringelsen af kollektive goder
(forsvar, undervisningssystemer mv.). En fjerde type af fænomener opstår, når der er eksternaliteter
42
imellem økonomiske agenter (miljøpåvirkninger mv.). En femte type opstår, når økonomiens agenter har
asymmetrisk information, og en sjette type relaterer sig til agenternes begrænsede rationalitet. Som
redskab i analysen introduceres grundlæggende teorier for beslutninger under usikkerhed og adfærd i spil
(strategiske situationer).
Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Økonomiske Principper A og B, Matematik A og B
og Mikro I.
Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk
43
6.2.3.10 Makro I
Målbeskrivelse: De studerende skal lære de vigtigste såkaldte stiliserede empiriske fakta om økonomisk
vækst og strukturel ledighed at kende, og de skal kende til og forstå den række af økonomisk teoretiske
modeller, som i kurset inddrages til forklaring af disse fakta og til forståelse af økonomiens trendmæssige
udvikling i det hele taget.
En vigtig kundskab, der begyndende skal erhverves i dette kursus, er selvstændig opstilling og analyse af
formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra faget, men som kan være variationer
heraf. Der vil typisk være tale om modeller, som er formulerede som, eller er tæt på at være formulerede
som, egentlige generelle ligevægtsmodeller. En del af denne kundskab består i en verbal formidling af en
forståelse af modellernes egenskaber.
En anden vigtig kundskab er at kunne koble teori og empiri, så empirisk materiale kan tilvejebringes og
analyseres på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner,
der kan drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne færdighed.
De typer af modeller, der skal kunne analyseres, omfatter modeller for lukkede såvel som for åbne
økonomier, statiske såvel som dynamiske modeller, dynamiske modeller med såvel diskret tid som
kontinuert tid. Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte
dog kun af ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).
De studerende skal opnå færdigheder i at foretage økonomiske analyser i de typer af modeller, faget
beskæftiger sig med, herunder analyser af strukturelle, økonomisk politiske indgreb og formidle analysens
indsigter.
Indhold: Faget videreudvikler langsigtsdelen af Økonomiske Principper B. I Makro I opstilles og analyseres
alternative formelle modeller til forståelse af de langsigtede, trendmæssige tendenser i de vigtigste
makroøkonomiske variable, såsom aggregeret indkomst og forbrug (per capita), indkomstfordeling, realløn
og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed. I
sammenhæng hermed præsenteres empirisk materiale under anvendelse af simple statistiske metoder.
Faget bygger op til Makro II ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår
omkring. Det bygger også op til Macro III ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de
langsigtsmodeller, som også indgår i Macro III.
Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper B, matematik fra første år, Makro I samt
Sandsynlighedsteori og Statistik efterhånden som det gennemgås. Der forudsættes kendskab til
regressionsanalyse svarende til pensumbogens Appendiks herom.
44
45
6.2.3.11 Makro II
Målbeskrivelse: Dette fag på fjerde semester bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske
Principper, der vedrører økonomien på kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende har
indlært i Makro I.
Der fokuseres på at beskrive og forklare de makroøkonomiske udsving på det korte sigt, dvs.
konjunkturudsvingene omkring den langsigtede væksttrend. Der lægges dog også vægt på at beskrive de
tilpasningsmekanismer, som tenderer at trække økonomien tilbage mod den langsigtede væksttrend, der
beskrives og analyseres i faget Makro I. De studerende skal i kurset lære de vigtigste stiliserede empiriske
fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved hjælp af de opstillede teoretiske modeller.
Målet er endvidere, at de studerende i Makro II skal lære at benytte simple dynamiske modeller, der kan
beskrive et konjunkturforløb over tid. De studerende skal i den forbindelse gøres fortrolige med sondringen
mellem deterministiske og stokastiske modeller. De skal endvidere opnå forståelse for sondringen mellem
de impulser, der igangsætter konjunkturbevægelser, og de økonomiske spredningsmekanismer, der giver
konjunkturbevægelserne en systematisk karakter. Som led i arbejdet med opstillingen af modellerne skal
de studerende gøres fortrolige med de vigtigste makroteorier om bestemmelsen af privatforbruget og de
private investeringer samt grundlæggende makroteori om inflationsprocessen og arbejdsmarkedets rolle
heri. Endelig skal de lære at benytte de opstillede modeller til at analysere virkningerne af makroøkonomisk
stabiliseringspolitik under alternative antagelser om det valutapolitiske regime.
Topkarakteren 12 opnås, når den studerende dokumenterer fuld beherskelse af fagets analyseteknikker
kombineret med en fuld forståelse for mekanismerne i de anvendte konjunkturmodeller for lukkede og
åbne økonomier, herunder evne til at benytte relevante varianter af modellerne til at forklare effekterne af
forskellige former for stød, samt effekterne af makroøkonomisk stabiliseringspolitik under alternative
penge- og valutapolitiske regimer.
Indhold: Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling
på kort og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer
samt løn- og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan fremkomme som et resultat
af forskellige typer af "chok" til økonomien. Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold
vedrørende konjunkturbevægelser.
I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig under
en "typisk" konjunkturcykel? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed
cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet
for konjunkturbevægelserne? Hvilke forhold bestemmer udsvingene i arbejdsløsheden i det korte løb?
Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og finanspolitikken eventuelt
udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik? Hvilken rolle spiller
udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne? Bør der være faste
eller flydende valutakurser? Hvad er fordele og ulemper ved en monetær union?
46
Anbefalede forudsætninger: Makro I.
Sprog: Forelæsninger på dansk evt.engelsk og holdundervisning på dansk
47
6.2.3.12 Økonomisk Historie
Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne beskrive hvordan førindustrielle samfund var (/er) dramatisk
forskellige fra ”moderne samfund”. Relevant økonomisk teori skal kunne anvendes til at analysere forskelle
mellem førindustrielle samfund. Den studerende skal være bekendt med relevant empirisk materiale der
kaster lys over den førindustrielle æra og økonomisk teori for samme. Det indebærer også et rimeligt
kendskab til hvordan data er tilvejebragt, samt en evne til at forholde sig kritisk til disse data såvel som til
den teori data taler til.
I forhold til den industrielle revolution skal den studerende have kendskab til teorier der anses for at være
centrale for en forklaring af dennes opståen, timing såvel som spredning. Hertil kommer et overordnet
kendskab til centrale historiske hændelser der anses for at være vigtige for nutidens globale
indkomstforskelle, samt hvorfor (teoretisk og empirisk) disse hændelser anses for at være vigtige.
Indhold: Faget introducerer til Økonomisk historie. De store spørgsmål indenfor økonomisk historie er:
”Hvorfor er det først for nyligt, at vi er begyndt at se vedvarende vækst i levestandarden”?, ”Hvorfor
opstod den økonomiske vækst ikke samtidigt i alle verdens lande?”.
Faget sigter mod at give indblik i de svar, som økonomer og økonomisk historikere p.t. giver på disse
spørgsmål. Med andre ord undersøges den økonomiske udvikling fra førindustriel stagnation til den
industrielle revolution. Det diskuteres hvorfor førindustrielle samfund udvikler sig radikalt anderledes end
”moderne samfund”; hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa (og England); hvorfor den
industrielle revolution først fandt sted omkring år 1800 samt årsager til dens ujævne spredning på tværs af
kloden.
Undervisningsform: Forelæsninger, evt. holdundervisning.
Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper, Makro I samt Økonometri I efterhånden som det
gennemgås (OLS estimation og Instrument variabel estimation).
Formelle krav: Fra og med foråret 2015 forekomme obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at
kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står
beskrevet i kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk i det pågældende semester.
Sprog: Forelæsninger på dansk
48
6.2.3.13 Sandsynlighedsteori og Statistik
Målbeskrivelse: Kurset har som mål at introducere studerende til sandsynlighedsteori og statistik. Målet er,
at de studerende efter at have gennemført faget kan:

Forstå og benytte de vigtigste sandsynlighedsteoretiske begreber som: sandsynlighed, simultane-,
marginale- og betingede-sandsynligheder, fordeling, tæthedsfunktion, uafhængighed, middelværdi,
varians og kovarians samt at selvstændigt kunne anvende disse begreber på konkrete
problemstillinger

Kende resultatet fra den centrale grænseværdi sætning

Kende og genkende de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger som: Bernoulli, Binomial,
Poisson, multinomial, negative binomial fordeling, hypergeometrisk, geometrisk, lige-,normal-, Chii-anden-, eksponential, gamma-, t-, F-fordeling samt at selvstændigt kunne arbejde med disse
fordelinger i konkrete problemstillinger

Forstå de vigtigste statistiske begreber som: tilfældige udvælgelse, likelihood funtionen, sufficiens,
stikprøvefunktion, egenskaber ved stikprøvefunktionen, estimation heruden maksimum likelihood
og moment estimation, konsistens, konfidensinterval, hypoteseprøvning, teststørrelser, hypoteser,
testsandsynlighed, signifikansniveau og type I og II fejl

Være i stand til selvstændigt at gennemføre en simpel statistisk analyse, som involverer estimation,
inferens og hypoteseprøvning, f.eks. sammenligning af middelværdien i to populationer eller
uafhængighedstest for diskrete stokastiske variable.

Beskrive resultatet af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog

For at opnå karakteren 12 skal den studerende på overbevisende måde demonstrerer ovenstående
færdigheder.
Indhold: I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder,
stokastiske variable og fordelinger introduceres og de studerende lærer, hvordan man beskriver stokastiske
variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad gangen og når man ser på flere variable
samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger - både diskrete og kontinuerte - samt
hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som middelværdi og varians. I beskrivelsen
af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede fordelinger og statistisk uafhængighed, som
er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også en gennemgang af de vigtigste asymptotiske
resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle Ø˜konometri fagene. Disse resultater bevises ikke,
men illustreres ved simulationer.
Anden del af kurset er en introduktion til statistisk analyse af data. Dette inkluderer valg af en statistisk
model til beskrivelse af et specifikt datamateriale samt metoder til at drage konklusioner på baggrund af
dette. Den centrale del i denne del af kurset er at give en indføring i estimation og test af hypoteser i simple
statistiske modeller.
49
Anbefalede forudsætninger: Kundskaber i matematik svarende til indholdet af Matematik A og B.
50
6.2.3.14 Økonometri I
Målbeskrivelse:
Målet er, at de studerende - efter at have gennemført faget Økonometri I - kan:
•Udføre og redegøre for en beskrivende analyse af et datasæt med henblik på anvendelse i en
regressionsanalyse.
•Redegøre for antagelser for en lineær regressionsmodel på tværsnitsdata, herunder nødvendige og/eller
tilstrækkelige antagelser til at sikre konsistens, middelrethed eller efficient estimation, og vurdere om de er
opfyldt i et konkret tilfælde.
•Kunne udlede simple estimatorer og deres egenskaber samt gennemføre beviser for middelrethed,
konsistens og efficiens.
•Udføre estimation ved hjælp af mindste kvadraters metode (OLS), vægtet mindste kvadraters metoder
(WLS), generaliseret mindste kvadraters metode (FGLS) og instrumentvariabelestimation (IV).
•Rapportere estimationsresultaterne og redegøre for deres fortolkning.
•Udføre test for fejlspecificikation (heteroskedasticitet, funktionel form) og redegøre for deres fortolkning.
39
•Udføre og redegøre for test af restriktioner på koefficienterne i en lineær regressionsmodel
(t- og F-test, LM-test, Wald-test samt heteroskedasticitetskonsistente versioner heraf).
•Redegøre for fortolkningen af koefficienter for forskellige variabler i en regressionsmodel
(kontinuerte variabler, dummyvariabler, transformationer af variabler).? Anvende givne
parameterestimater i en konkret beregning på et økonomisk problem og redegøre for resultaterne.
•Redegøre for exogenitet af en variabel og for årsager til, at exogenitet ikke er opfyldt i et konkret tilfælde.
•Redegøre for og udføre estimation ved brug af gentagne tværsnitsdata og paneldata or to perioder og for
politikanalyse på sådanne data.
•Udføre og redegøre for brugen af instrumentvariabelestimation på et konkret datasæt.
•Anvende økonometriske kriterier til at vælge et givet sæt af parameterestimate blandt flere mulige og
perspektivere de økonomiske implikationer af de foretrukne resultater.
Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og
sandsynlighedsteori svarende til indholdet af faget Sandsynlighedsteori og Statistik. Der anvendes
matematiske forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning.
51
Indhold: Kurset gennemgår den lineære regressionsmodel, herunder specifikation, estimation og test af
modellen og dens forudsætninger. Faget beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsdata fx af
personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte "individer" kan antages at være uafhængige.
Der introduceres også statistiske metoder til håndtering af, at individer ofte er heterogene ligesom
metoder til at inddrage økonomisk teori i fastlæggelsen af årsags-virkningssammenhænge bliver
introduceret. Der lægges i faget vægt på, at de studerende selv får mulighed for at arbejde praktisk med
metoderne. En vigtig del af kurset er derfor øvelserne, hvori de studerende blandt selv skal lave empiriske
analyser. Der vil i vid udstrækning i kurset blive benyttet faktiske data til at illustrere de forskellige
modeller.
Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk
52
3. år
6.3.1.1 Econometrics II
Målbeskrivelse:

Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and
inference ‐ specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments (MM), and
maximum likelihood (ML) ‐ and discuss relative advantages and drawbacks.

Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference and apply
the estimation principles to derive MM and ML estimators in statistical models.

Give an account for the important differences between (independent) cross‐sectional data,
analyzed in detail in Econometrics B, and time series data. Precisely describe the conditions under
which the results from the linear regression analysis for cross‐sectional data can be used also on
time series data.

Explain the consequences of unit roots in economic data and interpret statistical models for
stationary and non‐stationary time series. Construct and interpret statistical tests for unit roots in
economic time series.

Interpret statistical models based on cointegration and error correction and perform empirical
analyses based on these ideas.

Give an account for autoregressive conditional heteroscedasticity (ARCH) in financial time series,
and perform empirical ARCH analyses. ∙ Give an account for models involving both a cross‐sectional
dimension and a time dimension (panel data) and perform empirical analyses based on these
models.

Choose the relevant tools for a given problem and apply the tools to new problems and new data
sets. More specifically to identify the characteristic properties of a given data set, suggest and
construct relevant statistical models, analyze to what extend the statistical model is congruent with
the 38 data, estimate and interpret the parameters of the model, formulate economic questions as
hypotheses on the parameters of the model, and test these hypotheses.

Use statistic and econometric software.

Give statistically sound and economically relevant interpretations of statistical results.

Use statistic and econometric terms in a correct way and be able to present econometric results in
a clear and concise way.
Indhold: Econometrics II is the final course in the compulsory BSc. course sequence in statistics and
econometrics. The course Econometrics B focuses on linear regression and instrumental variables
estimation of the linear regression model for cross‐sectional data. The current course goes into more
53
details with the estimation principles and presents the generalized method of moments and the likelihood
analysis. Econometrics II also discusses dependent observations and gives a detailed account of the
econometric analysis of time series data. As an integral part of the course, students are introduced to
statistical tools for analysing time series and panel data.
Anbefalede forudsætninger: Sandsynlighedsteori og Statistik og B
Sprog: Forelæsninger på engelsk og holdundervisning på enten dansk eller engelsk.
54
6.3.1.2 Philosophy of Science
Målbeskrivelse:
•The student should be able to discuss the definition of economics and the problem of demarcation.
•The student should be able to explain the basic position of the logical positivists, Karl Popper, Lakatos,
Friedman and Kuhn as well as the major objections.
•The student should know the basic facts about the organization of science.
•The student should know about the discussion about the rhetoric of economics and economics as an
imperial science. The student should know about the concept of public choice and the distinction between
market failure and political failure.
•The student should know about the major problem of other lines of investigation such as field studies,
case studies and participant observation as well as the contingent evaluation method. The student should
be able to explain the methodology of the experimental method and give an explanation of rationality.
•The student should be able do discuss the problem of replicability and Merton’s rules for science.
•The student should be able to present the most important methodological problems of the econometric
method.
•The student should be able to give a discussion of the foundations of welfare theory and the theory of
happiness.
•The student should be able to discuss the important distinction in the theory of ethics between the ethics
of duty and the consequentialist ethics.
Indhold: It will be a survey of the major methodological problems in contemporary economics. The course
will attempt to bring an overview rather than depth with respect to the individual subjects. Almost all
subjects may be further studied at the master program.
The intention is to provide the student with the background to reflect on the methods and results that are
obtained in the economic science. In practice, almost all economists will come to work with other social
scientists so the relation to neighboring branches of science will be discussed.
The course does not aim at providing practical methods to the students but almost all the subjects have
great importance as background for the practical work as an economist.
Undervisningsform: Forelæsninger
Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til fagene på 1. og 2. årsprøve.
Formelle krav: Der kan fra og med foråret 2015 forekommer obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget.
For at kunne indstille sig til eksamen, skal man i så fald opfylde de krav til godkendelse af opgaver og
prøver, som står beskrevet i i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester.
55
Sprog: Engelsk
56
6.3.2
Prioriterede valgfag
6.3.2.1 AØKA08012U Corporate Finance and Incentives
Indhold:

Financial markets

Introduction to the various asset classes

Bonds

Stocks

Derivatives

Pricing Methods

Bond mathematics

Capital Asset Pricing Model (CAPM)

Arbitrage Pricing Theory (APT)

Binomial Model

Black-Scholes Model

Definitions of Market Efficiency

Behavioral Finance / Corporate Finance

Valuing Real Assets

Optimal Capital Structure

Optimal Dividend Policy

Modigliani-Miller Theorems

Incentives, Information and Corporate Control
Målbeskrivelse: Upon completion of the course, students will have developed an understanding of the
different asset classes in financial markets as well as an approach on how to price them; including bonds,
stocks, forwards, futures and options. Furthermore, the pricing methodology will also be used to illustrate
how firms use these methods in order to choose their investment projects. Within the realms of Corporate
Finance, we will explore the optimal capital structure of the firm, optimal dividend policy as well as how
these and other factors influence how management runs the company.
57
Undervisningsform: Lectures and classes
Sprog: English
Formelle krav: A number of exercises must approved in order to sit the exam, please see the course
description at www.kurser.ku.dk.
58
6.3.2.2 AØKA08031U Development Economics
Indhold: This is an introductory course in development economics at advanced undergraduate level.
General textbook material and selected articles on the subject form the core of the readings, and a broad
range of topics is covered, including basic principles and concepts, theories of development and structural
change, micro- and macroeconomic issues and economic analysis as well as key policy issues and
recommendations. The students are exposed to current questions and historical, long-run features. The
various competing paradigms form part of the course together with reference throughout to existing
strategies of economic development.
Målbeskrivelse: Development Economics has as overall aim to introduce the students to the field of
development economics. Having successfully taken this course, students will be able to:

Explain both the basic concepts used and the issues addressed in Development Economics and
document sound ability to apply standard micro, macro and empirical theory and methods to
questions of development.

Identify, describe and assess the measurable indicators, which are used in socioeconomic surveys
and analyses of the economic, social and institutional situation and characteristics of developing
countries.

Describe the main historical experiences with development and structural change in the third world
(including for example urbanization and rural-urban migration) and reflect convincingly on present
challenges and perspectives for the future.

Lay out the key elements of the classic theories of development as well as more recent theories
and development models, and document ability to undertake critical assessment, add nuance and
relate the various theories/models to each other.

Review theories and empirical evidence on economic inequality, poverty and growth and their
internal relationships.

Present and discuss existing theory and empirical evidence on the importance of human resources
(health, education and population) and the role of agriculture in the development process.

Summarize and assess theory and empirical evidence on the economic characteristics and functions
of selected markets (land, labour and capital/credit) in developing countries and relate the
interaction between the environment and development to concepts and methods used in
economics.

Explain how selected macroeconomic policies (fiscal, financial, monetary, exchange rate, trade and
structural) are applied in the context of economic reform programmes in developing countries and
reflect about ongoing professional debate in areas such as international trade, foreign direct
investment and foreign aid.
59

Convey knowledge about issues, theory and empirical evidence in the field of development
economics in a clear and well-argued manner and demonstrate ability to apply taught theoretical
and empirical knowledge in a competent, coherent and original way in relation to current
challenges.
Undervisningsform: Lectures
Anbefalede forudsætninger: Students should have taken Microeconomics and Macroeconomics courses
corresponding to 2nd year undergraduate level at the Department of Economics.
Sprog: English
Formelle krav: None
60
6.3.2.3 AØKA08020U Industrial Organization
Indhold: The course covers the basic theory of industrial organization. In particular, the following areas are
treated:

Monopoly

Price Discrimination

Vertical Control

Short run price competition and Cournot oligopoly

Dynamic price competition and tacit collusion, cartels

Empirical tests of oligopoly

Product differentiation

Entry and Exit Decisions

Limit pricing and predation
Målbeskrivelse: This course is an introduction to modern industrial organization based on game-theoretic
analysis. Industrial organization concerns how markets work and firms compete, especially when there are
a limited number of firms in the market. The goal of the course is that the students after having successfully
participated in the course are able to:

Describe the main theories of monopoly behavior and of oligopoly competition and to compare
them in terms of central features such as prices and welfare.

Describe the different kinds of price discrimination, the ways in which price discrimination can be
implemented, and how price discrimination affects the different economic agents involved.

Describe how vertical restraints work and what their effects are in terms of profits and welfare.

Describe the main theories of collusion and to identify factors that hinder and facilitate collusion.

Describe the main theories of entry, accommodation, and exit and to relate them to firms’ business
strategies.

Solve formal models using tools from mathematical optimization theory and game theory.

Analyze formal models that are variations of the models and theories covered in the course and to
provide economic intuition for the results obtained.
61
Anbefalede forudsætninger: Competencies and knowledge from participating in Micro 1-2-3 (Micro A, B, C)
or equivalent.
Sprog: English
62
6.3.2.4 AØKA08021U International Economics
Indhold: The course studies causes and consequences of international trade. We seek to answer questions
such as: Why do countries trade? What do they trade? Who gains and who loses from trade? What is the
impact of trade policy on welfare? The course also considers aspects of the globalisation debate: Is wage
inequality affected? What are the implications of multinationals and outsourcing? Within the topic of
international monetary economics the course covers theories of optimum currency areas.
Målbeskrivelse: The purpose of the course is to give an introduction to traditional and new trade theories
and selected topics in international monetary economics. The aim is that the students, after participating in
the course International Economics, will be able to:

understand and describe why international trade arise

understand and describe trade patterns under perfect and imperfect competition

understand and describe the extent to which there are welfare gains from trade

analyse and calculate how trade affects behaviour of firms and consumers and how trade affects
welfare

analyse and calculate how trade policy affects firm behaviour and analyse and calculate welfare
implications of trade policy

understand and describe aspects of the globalisation debate such as the impact of globalisation on
wage inequality, the role of multinational corporations, and labour market consequences of
outsourcing

understand and describe the theory of optimum currency areas

describe and analyse in a clear and correct written language
Students who achieve all these goals will be given the top grade.
Anbefalede forudsætninger: Basic micro- and macro theory of the first two years. Knowledge of basic
Ordinary Least Squares (OLS) regression and either SAS or Stata software packages is also required.
Sprog: English
Formelle krav: Students have to write a short term paper in order to sit the exam.
63
6.3.2.5 Macro III
Målbeskrivelse: At the end of the course, the student should be able to demonstrate:
Understanding of the main model frameworks for long‐run macroeconomics. This includes the Diamond
model with overlapping generations in discrete time and the Ramsey model in continuous time.
Proficiency in the application of the concepts and methods from these frameworks, including competence
in dynamic optimization and dynamic analysis in discrete and continuous time.
Understanding of the role of expectations and basic knowledge of macroeconomic models with forward
looking expectations under both perfect foresight and uncertainty and rational expectations. Time
consistent and credibility issues regarding monetary and fiscal policy as well as institutional solutions.
Proficiency in the application of the related concepts and methods.
Competence in analyzing a macroeconomic problem, where the above‐mentioned concepts and methods
are central, that is competence in solving such models and explaining in economic terms the results and
implications and how they derive from the assumptions of the model.
The particularly good performance, corresponding to the top mark, is characterized by a complete
fulfillment of these learning objectives.
Indhold: The aim of the course is to provide insight into the basic models, concepts, methods and results of
modern macroeconomics and to be a prerequisite for the more specialized macroeconomic courses
(Advanced Macroeconomics, Economic Growth, Monetary Economics: Macro Aspects, Development
Economics: Macro Aspects, and International Monetary Economics). Among other things the course will
focus on
• What determines savings and capital accumulation in a general equilibrium framework. • How will taxes
and public debt affect the economy?
• What are the effects of uncertainty and expectations?
• Why is money valued and how it affects capital accumulation?
• How is stabilization policy affected by the way expectations are formed?
• The political limits to monetary policy.
Anbefalede forudsætninger: Makro I og Makro II, Sandsynlighedsteori og Statistik og Økonometri I
64
6.3.2.6 Micro III
Målbeskrivelse: To obtain a top mark in the course students must prove their ability to set up, prove,
analyze and apply the theories and methods used in the course in an excellent manner. More specifically,
the students should know the theory and be able to work with both normal and extensive form games.
They should know, understand and be able to apply the concepts of dominant strategies, iterative
elimination of dominant strategies, as well as mixed strategies.
The students should know the central equilibrium concepts in non-cooperative game theory, such as Nash
equilibrium, subgame-perfect Nash equilibrium, Bayesian Nash equilibrium, and perfect Bayesian
equilibrium. They should understand why these concepts are central, when they are used, and how they
are related. They should be able to apply the relevant equilibrium and solution concepts. Furthermore, the
students should acquire knowledge about a number of special games and particular issues associated with
them, such as repeated games (including infinitely repeated games), auctions and signaling games. The
students should also understand and be able to apply the solution concepts of cooperative game theory,
such as the core. Furthermore, the students should also learn the basics of bargaining theory. To obtain a
top mark in the course the student must be able to excel in all of the areas listed above.
Indhold:
This course furthers the introduction of game theory, non-cooperative as well as cooperative, and its
applications in economic models. The student who successfully completes the course will learn the basics
of game theory and will be enabled to work further with advanced game theory. The student will also learn
how economic problems involving strategic situations can be modeled using game theory, as well as how
these models are solved. The course intention is that the student becomes able to work with modern
economic theory, for instance within the areas of industrial organization, macroeconomics, international
economics, labor economics, public economics, political economics and financial economics.
In the process of the course the student will learn about
 Static games with complete information,
 Static games with incomplete information,
 Dynamic games with complete information,
 Dynamic games with incomplete information,
 Basic cooperative game theory.
The first part of the course is devoted to static games with complete information. This part of the course
extends the initial treatment of the subject from Microeconomics B (Mikroøkonomi B). The concept of a
normal form game and solution concepts such as dominance and Nash Equilibrium are reintroduced in a
formally rigorous way. Students will also study a variety of economic applications of the theory. Finally,
they will look more deeply into the theory of static games with complete information by studying mixed
strategies and mixed-strategy Nash equilibria, and discussing equilibrium existence.
The second part of the course extends the treatment of dynamic games with complete information. The
students will learn this theory in a more rigorous way and discuss various economic applications. The
students will then study games with imperfect information and repeated games. They will be introduced to
65
extensive form games, and will learn about the relevant refinement of the Nash equilibrium concept:
subgame-perfect Nash equilibrium. Again, the theory will be illustrated by economic applications.
In the third part of the course the students will study simultaneous games of incomplete information. They
will learn about the concept of Bayesian Nash equilibrium and apply their knowledge to different kinds of
auctions, mechanism design problems, and other applications.
The fourth part of the course is devoted to dynamic games of incomplete information. The
students will analyze the implications of introducing sequential moves into the games with
incomplete information. They will gain knowledge of the Perfect Bayesian Equilibrium and its
refinements, and will apply the theory to signaling games and other relevant economic problems. In
particular, they will look into the job-market signaling model of Spence and other asymmetric information
models.
Finally, the course will address cooperative games. The students will learn the basics of bargaining theory
and cooperative game theory.
Anbefalede forudsætninger: Mikro I og Mikro II
66
6.3.2.7 AØKA08035U Public Finance
Indhold: The course focuses on the relationship between the government and the market and tries to
answer such issues as when should the government intervene, and what problems can arise due to
government interventions when governments operate under imperfect information and other
imperfections.
The course will cover a range of the many critical decisions facing policy makers regarding both the
expenditure side and the financing of the public sector. Examples of questions addressed in the course are:

How large should governments be?

What are the main arguments for government intervention?

How do individuals and firms respond to government policies and why is it important?

How can empirical methods be used to identify behavioral responses to government policy?

Should governments provide private goods?

How large are tax distortions and how are they minimized?

How big is the trade-off between equality and efficiency?

How high is the tax rate on the rich and how high should it be?

How big a problem is tax evasion and what is the optimal strategy to fight it?

Who bears the cost of a tax (often nothing is as it seems)?

How do globalization affect the optimal tax policy?

What is the scope for fiscal stimulus policy during economic crisis?

What are the right and wrong policies to deal with the climate challenge?
Målbeskrivelse: The course introuces students to main topics and theoretical and empirical methods in
modern public finance. At the end of the course, students are expected to:

know the main motives for and against public sector involvement in the economy

know about key concepts as well as theoretical and empirical results in modern public finance

be able to demonstrate a thorough understanding of the underlying mechanisms behimd the
theoretical results

be able to apply the empirical methods introduced in the course
The grade 12 is awarded to students who show full capability of meeting these stipulated expectations.
67
Anbefalede forudsætninger: Knowledge of first and second year micro- and macro-economics.
Sprog: English
Formelle krav: Ingen
68
6.3.3
Økonomiske valgfag
6.3.3.1 AØKA08051U Anvendte generelle ligevægtsmodeller
Indhold: Anvendte generelle ligevægtsmodeller er et af de konkrete redskaber som økonomer har i deres
værktøjskasse.
Populært udtrykt omtales AGL-modeller som "teori med tal på", idet modeltypen omsætter nogle af de
teoretiske modeller fra bl.a. moderne makroøkonomisk teori til praktisk anvendelige computermodeller
med rigtige data fra virkelighedens økonomier. Modeltypen anvendes til at vurdere makroøkonomiske og
velfærdsmæssige konsekvenser af reformer af bl.a. finans-,arbejdsmarkeds-, handels-, miljø- og
skattepolitik. De spiller således en fremtrædende rolle i analyser af de udfordringer, som Danmark og andre
lande står over for i de kommende årtier.
Fagets ene formål er at give en oversigt over anvendelser af AGL-modeller til sådanne analyser. Fagets
andet formål er af praktisk karakter, idet de studerende sættes i stand til selv at konstruere mindre
generelle ligevægtsmodeller med anvendelse af GAMS-software. Endvidere gennemføres mindre AGLanalyser på egen hånd.
Målbeskrivelse: Målet for undervisningen i faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller er, at den
studerende kan

forklare indholdet af de vigtige begreber i faget, eksempelvis generel ligevægt, kalibrering,
følsomhedsanalyser, Armington-tilgang og finanspolitisk holdbarhed

sammenfatte de vigtige elementer i fremgangsmåden, når man opbygger en AGL-model

kritisk vurdere de centrale forudsætninger i typiske AGL-modeller

forklare opbygningen af de AGL-modeller der berøres i pensum, deres resultater, hovedårsagerne
til disse og konkrete eksempler på modellernes anvendelse i policy-sammenhæng

redegøre for og sammenligne styrker og svagheder ved de forskellige modeller og modeltyper, der
berøres i pensum

ræsonnere, hvordan den generelle ligevægt medfører afledte virkninger af udefrakommende stød i
makroøkonomiske modeller, så direkte effekter af stødet ét eller få steder i modellen får
konsekvenser generelt i økonomien, fx på faktor- og varepriser, investerings- og
arbejdsudbudsadfærd, finansielle markeder, opsparing, forsyningsbalance og feedback-effekter fra
udland og den offentlige sektor selvstændigt programmere en enkel AGL-model i
programmeringssproget GAMS og redegøre for modellens resultater
For at opnå den højeste karakter i faget, skal den studerende udmærke sig indenfor alle punkterne.
Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning
69
Anbefalede forudsætninger: Mikro- og makroøkonomi svarende til 2. og 3. årsprøve på
bacheloruddannelsen. Endvidere er det en fordel at have lyst til at arbejde med programmering.
Sprog: Dansk
Formelle krav:
Version 1: 7,5 ECTS. Fire obligatoriske opgaver skal løses tilfredsstillende og inden tidsfristen for at man kan
gå til eksamen.
Version 2: 12,5 ECTS. Tre obligatoriske opgaver skal løses tilfredsstillende og inden for tidsfristen for at man
kan gå til eksamen.
70
6.3.3.2 AØKA08013U Datamatik 1
Indhold: Kurset sigter mod at give de studerende grundlæggende IT-viden baseret på problemstillinger
knyttet til udnyttelse af administrative data. Opbygning af og udtræk fra administrative databaser
kombineres med effektiv databearbejdning i regneark. På kurset indøves dels en selvstændig anvendelse af
pc'en som udviklingsværktøj, og dels gives der en systemmæssig baggrund for kommunikation med ITspecialister.
Emnekredse i faget er:

Udarbejdelse af makroer og funktioner i regneark

Design og opbygning af grafiske brugergrænseflader (GUI)

Programmering med grafiske kontroller

Design og anvendelse af databaser

Design og opbygning af web-sites

Systemoplæg og kravspecifikationer
I database undervisningen anvendes SQL mod Centrets SQL-Server database. Algoritmisk programmering
baseres på anvendelse af VBA (Visual Basic for Applications) primært i forbindelse med udarbejdelse af
makroer og funktioner i Excel.
Målbeskrivelse: Datamatik 1 er et løsningsorienteret kursus, der sigter mod at give de studerende IT-viden
og færdigheder som direkte kan bruges i arbejdet som samfundsvidenskabelig kandidat eller
studentermedhjælper.
Efter at have gennemført kurset kan de studerende:

Forklare sammenhængen mellem regneark, programsprog, applikationsgeneratorer og databaser

Indspille og tilrette makroer til regneark som EXCEL, samt i egentligt programsprog skrive nye
funktioner og procedurer til regnearket.

Designe, oprette og teste Windows baserede applikationer

Udforme mindre algoritmer

Forklare principperne i relationsdatabaser

Designe, strukturere og oprette mindre databaser

Forstå SQL og anvende sproget til komplekse forespørgsler som indeholder logiske udtryk og subqueries

Forklare de grundlæggende teknologier der ligger bag World Wide Web
71
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelsesopgaver
Anbefalede forudsætninger: Ingen
Sprog: Dansk
Formelle krav: Evt. mødepligt afhængig af udbudstidspunkt
72
6.3.3.3 AØKA08197U Demography
Indhold: This course will cover the following topics:

Fertility: Measures of Fertility,

Parity Determinants of Fertility and Birth intervals

Marriage: Analyses of Marriage, Cohabitation and Divorce

Mortality: Measures of mortality, Life Table

Migration: Measures and determinants of migration

Lexis diagram

Survival analysis
Målbeskrivelse: This course is an introductory course in demography. The aim of the course is to provide
an understanding of the basic methods and concepts in demography. The course focuses on the micro
foundation of demography. Part of the course will be devoted to survival analysis since it is a very useful
method in demography (and in other fields of economics).
The overall goal is that students after having completed the course should be able to:

Understand the basic methods of demography

Interpret and explain the concept of demography

Read and understand empirical analyses of demographic transitions

Understand the statistical methods underlying the demography measures

Make simple calculations/estimations of basic demographic measures of fertility, mortality,
migration and marriage
Anbefalede forudsætninger: Knowledge corresponding to the 1st and 2nd year on the BSc in Economics.
Sprog: English
Formelle krav: The student are required to hand in write mandatory papers before they can sit the exam.
The mandatory papers can be made in groups of up to four students. The papers has to been approved
before the students can participate in the exam.
73
6.3.3.4 AØKA08191U Dynamiske Modeller
Indhold: I faget Dynamiske Modeller gennemgås følgende emner:

Komplekse tal og deres anvendelser samt Eulers formler og komplekse eksponentialfunktioner.

Differentialligninger af anden og højere orden med konstante koefficienter.

Stabilitet og differentialligningssystemer.

Elementær topologi i normerede vektorrum.

Kontinuitet og differentiabilitet for funktioner af flere reelle variable.

Konvekse mængder i vilkårlige vektorrum og nogle udvalgte separationssætninger.

Korrespondancer og deres vigtigste egenskaber og anvendelser.

Forskellige maksimeringsproblemer for funktioner af flere reelle variable og fikspunktssætninger.

Variationsregning og kontrolteori.
Målbeskrivelse: Moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri Ienytter i udstrakt grad matematik
både som et regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre
forskellige begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den
metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere kan man med
anvendelse af avancerede matematiske teorier og metoder arbejde med særdeles abstrakte og komplekse
problemstillinger inden for de økonomiske fag og specifikke fagdiscipliner. Matematisk teori medvirker i
denne sammenhæng til at skabe klarhed og overblik inden for omfattende økonomiske problemfelter,
hvilket er helt i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering.
Faget ”Dynamiske Modeller” har til formål at give de studerende en dybtgående forståelse af en række
avancerede dynamiske begreber fra den moderne matematiske analyse, som de kan benytte inden for
økonomisk teori både på bachelorstudiet og kandidatstudiet. Undervisningen bygger direkte på de
matematiske emner, som de studerende har opnået kendskab til i kurserne ”Matematik A” og”Matematik
B”.
Faget udbydes i andet semester på 2. studieår, og det forventes, at de studerende opnår et sikkert
kendskab til fagets og dets metode, og at de kan gennemføre en sikker og stringent fremstilling i form af
løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart, stort og tværdisciplinært
overblik, inden for følgende emner:
Komplekse tal og komplekse funktioner, differentialligninger af vilkårlig høj orden, global asymptotisk
stabilitet, differentialligningssystemer, generel topologi, vektorfunktioner, Jacobimatricer og lokalt
invertible funktioner, ekstremumsbestemmelse under bibetingelser, korrespondancer og værdifunktioner,
fikspunktssætninger, variationsregning og optimal kontrolteori.
74
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser
Anbefalede forudsætninger: De studerende forventes at have faglige forudsætninger svarende til
Matematik A og Matematik B.
Sprog: Dansk
75
6.3.3.5 AØKB08030U Economic Sociology
Indhold: The Course gives the student thorough knowledge of the classical economic sociological analysis
on the development of the modern society.
Classical economic sociology emerged out of a concern about the cohesion of and individuals’ life in
modern society i.e. the society that emerged during the industrial revolution. A critical approach to societal
development was developed and is also today a core ingredient in economic sociological theories and
analysis.
The course gives an introduction to classical economic sociology with an emphasis on Weber, Marx,
Durkheim and Simmel. The main part of the course is on contemporary economic sociology. The student
gets knowledge of the contents and developments of economic sociology since Granovetters
reintroduction of the concept of embeddedness in the mid 1980s and the development of economic
sociology with contributions from among others Gary Becker, Bourdieu as well as Giddens and Habermas.
The course contains texts debating the understanding of markets, the role of the state and the impact of
social structures on the understanding of how modern society works and how it should be studied.
Knowledge on economic sociology, sociological theory and economic sociology analysis on societal
developments gives the student a comprehensive knowledge of the manifold and creative economic
sociological analysis of modern society and the societal frames and background for individual action.
This gives the student knowledge in ways of analysing modern society and individual actions that in many
ways challenges economic theory.
Målbeskrivelse: The student will get knowledge on the contribution to economic sociology from
sociological classics, the development of contemporary economic sociology since the mid 1980s and how
this challenges the view on society and its development put forward by economic theory.
The outstanding performance in the course contains:

A precise explanation of one or more economic sociological approaches on a given subject or
societal problem

A critical discussion of the economic sociological theories relevance in relation to this

In cases where more theories are included a statement on whether and how these are
complementary or in competition

In the explanations it is important to use the concepts that are developed in and used in economic
sociological analysis.
Anbefalede forudsætninger: None
76
Sprog: English
Formelle krav: None
77
6.3.3.6 AØKA08209U Economics of Education
Indhold: This course explores why individuals and society invest in education. Education has many private
benefits (earnings, employment, health and longevity, consumption value), as well as social benefits (GDP
growth, tax income, positive externalities). Education also affects inequality within a generation and across
generations. Throughout this course, current policy issues concerning education will be discussed.
Economic models will be connected to data that can be used to test the models' implications, and students
will learn how models and data can serve to inform education policy. Applications will address primary and
secondary education, university education, and vocational or on-the-job training, and place the Danish and
European experience in an international context.
First, we will introduce human capital theory to study individual decision-making. It will be used to analyze
investments in education and how they are affected by ability, comparative advantage, family background,
and macroeconomic conditions. We will encounter the empirical problem of disentangling the return to
education from the return to innate ability, and investigate how the association between education and
individual earnings has changed over time.
At the societal level, we will study the social return to education and the financing of publicly provided
schooling. Looking at the production of education, we will ask how educational outcomes are produced by
schools, whether more money produces higher student achievement, and which school inputs are more or
less effective in producing desired educational outcomes (such as PISA test scores). We will consider the
potential of early childhood education in the context of skill-formation over the life cycle. We will also
reflect on possible conflicts between societal goals - efficiency, equity, and liberty - that influence decisions
about the allocation of education resources.
From a macro perspective, education matters for national economic growth as well as for individual
mobility. We will investigate whether there is a risk of over-education, or whether individuals under-invest
in light of a rapidly changing economic reality and international competition. We will also study the
intergenerational transmission of economic status through parental investments, credit constraints and
achievement inequality, and the resulting income distribution.
Målbeskrivelse: This course will teach students how to apply economic thinking to education-related
questions. In doing so, the class will draw on a wide range of economic principles and apply material
learned in the first year. The variety of models and perspectives will range from macro to micro, including
labor economics, macroeconomic growth, and public finance. Students will be equipped with an economic
toolbox to evaluate education policy issues methodically, and should eventually be able to use these tools
to inform education policy. While the course will be based on theory, it is nevertheless of an empirical
nature: recent data will be used to evaluate current issues, and students will learn how to read empirical
articles that form the state-of-the art in economics of education.
After taking this course, students should be able to apply economic theories to address education question
as a well-trained economist. For this, they have to develop the abilities to

Understand economic models in the education context, confidently identify determinants of
equilibrium/optimality and describe the role they play relative to each other.
78

Identify key questions in a brief non-specific text, presented as a policy issue rather than an
economic model. Then, link the key questions to economics of education.

Learn how to choose the correct theory or framework that helps them organize an argument
around a given education issue.

Communicate their theory-based arguments orally and in written form. Construct concise cases
where they show their well-rounded appraisal of the situation that connects theory to the real
world.

Read selected articles in the current literature, and examine whether the presented empirical
evidence convincingly identifies causal relationships. Recall evidence and select the articles or
arguments that are relevant to a given problem

Evaluate policy proposals critically and present arguments in favor or against them.
Undervisningsform: Lectures supplemented with guided practice session.
Anbefalede forudsætninger: Students should have taken Microeconomics A and B and Econometrics A and
B courses corresponding to the 2nd year undergraduate sequence in the Department of Economics.
Sprog: English
Formelle krav: There will be mandatory assignments, which must be approved for students to be able to
take the exam.
79
6.3.3.7 AØKA08081U Economics of the EU
Indhold: Main topics of the course include the monetary integration of the EU, trade and external relations
in general. Focus will be on the Economic and Monetary Union (EMU), the reforms of the Stability and
Growth Pact, including the European Stability Mechanism (ESM) plus the state and the functioning of EU´s
external and internal economic relations/market.
The course will also offer insight into EU’s budget, the common agricultural policies (the CAP) and regional
integration. During the coverage of the various topics, background information on the EU institutions will
be given. The recent developments in Ukraine and EU´s energy policy will be presented as a specific case
study during the course.
Målbeskrivelse: This course seeks to analyse the speed and intensity of EUs economic cooperation and
integration. The course focuses on understanding the EMU crisis, and its implications for EU’s economic
integration. More generally, the course seeks to provide understanding for EUs economic cooperation and
integration as well as ability to analyse those factors that either impede or facilitates more European
integration.
The course is among others relevant for those students that aim for jobs in the public sector, in private or
semi-public interest group organisations, or in private companies, where a systematic understanding of EUs
economic relations is valued highly.
The course is also targeted at students that later in their studies are supposed to participate in exercises or
write dissertations about EU-related matters. It also tries to provide a profound introduction for those that
wish to do research on EU-matters or students that might at some point in the future wish to prepare for
EU competitions (concours).
Anbefalede forudsætninger: Due to the fact that EUs economic development and integration include
almost all aspects of economic theory, the course requires a profound macroeconomic background from
bachelor or advanced courses. Particularly relevant are those courses that include international trade and
monetary theory.
Sprog: English
80
6.3.3.8 AØKA08187U Economics of Welfare
Indhold: Most western countries are welfare countries with a high income per capita, and a relatively equal
distribution of the income in a well-developed democracy. The governments and parliaments have not
handed over the distribution of the income to the market alone, but have taken over both in order to
obtain another distribution but also to prevent or repair market failures. In Denmark where the welfare
thought/idea is widespread the public sector is large and it takes care of the distribution of 50% of the
economy. By that a trade-off is arisen between the wish to obtain social justice and the demand for
economic efficiency. This is the main theme in the social welfare policy. Will the welfare state survive and
how will it get through the global financial crisis.
The social welfare policy is undergoing remarkable change in the 21’ century. Within the 20’ century the
transition in the welfare system took place – from classical capitalism to modern welfare economy, a mixed
economy in a market with a large public sector. Now the western market is facing the challenge from the
globalization, demography – with the prospect of lack of labor forces and increase in the senior part of the
population. In Denmark the senior part of the population (over 60 years) is increasing from today 20% to
30” in 2050. But countries as Spain and Italy will reach as high as 40% and there over. In Denmark the
welfare accord 2006 and 2011 will result in later retirement age and public pensions.
The aim for the course is therefore to apply insight in the theories behind the welfare policy. To illuminate
the structure and the meaning of the welfare policy today. And by this insight to be able to analyze the
challenges that the society and in the social policy, are facing in this century.
The curriculum is split up in 7 themes/subjects.
3 main themes:
AI - The Social Welfare challenge of the future economy
AII - The Theory of Social welfare
AIII - The current and historical ideological basis for the social welfare state
And 4 special themes/subjects:
BI - Economic distribution, redistribution, poverty and disintegration. A sub-theme of this curriculum is
immigration, integration and fiscal sustainability.
BII - Pension and retirement
BIII - Flexicurity, Incentive structure of the Danish Labor market
BIV - State, Market, And civil society.
Målbeskrivelse: One of the most important aspects of the western countries economy and structure of the
society are that they are welfare states. Denmark is a leading country with regard to welfare. This course
81
aim is to study these aspects in these countries. The social policy and the welfare policy will be under
severe challenges.
The demographic challenge is the biggest challenge in the future macroeconomic milieu in the vest. It is
challenging the whole structure and design in the current welfare system. All societies will be influenced by
the increasing ageing, but also by the globalization, and the increasing individualism, which will place great
demands on the structure of the social policy. The course Economics of welfare will contain main elements
of analysis on the future sustainability of the economy.
Achieved competence after the course:
It will be expected of the students – finishing this course –that they will be qualified to be able to
administrate economic and political analyzing functions, on a fair level in both the public and private sector.
Some students could be employed in analysis functions/jobs in research units or units of analysis, other
students in this course can be employed in international as well as national – regional or in municipalities –
as well as in private companies, banks, insurance and in pension funds, and voluntary institutions, and
social, humanitarian associations and NGO’s who are working with social welfare, social conditions or
pensions.
Aim for the course: Economics of welfare:
Within the welfare policy the students will analyze and understand the consequences of the different social
welfare political models and at the same time analyze a long row of macroeconomic consequences.
To obtain highest grade at the exam the students (when they have understood, finished, and read the
course) are expected to master the following:

Be able to analyze and understand the different outcome of institutional solutions on the
background of different historical decisions, and analyze the economic consequences, which are
connected with changes in the system (in Denmark amongst other countries). And understand and
analyze the structure of the Danish Welfare state today.

To obtain a thorough knowledge of social welfare theory, and its central economic theoretical
ground ideas. This includes understanding the trade-off between social justice and economic
efficiency, and when it is optimal to provide private insurance benefits, versus state intervention.
Finally, required an elementary knowledge of the DREAM-model.

To be able to analyze differences and inequalities between different segments in the population.
The student should be able to understand and analyze the concept of poverty, disintegration and
the economic diversion between rich and poor, between generations and the life circle hypothesis.

Be able to understand and calculate elementary economics and statistical sizes in basic
demography and be able to recognize and understand the economic model for “generational
accounting” and to use this model in relevant countries.

Be able to understand and analyze the actuarial technique behind pension schemes. Understand
and analyze “the five financial sources” impact on different goals and be able to work with different
82
models on labor supply and the influence on retirement from the labor market (the neo classic and
the pull, push jump theory)

To be able to understand, and analyze social welfare policy and its many alternative solutions in the
market, in the public welfare, and in the civil society.
Anbefalede forudsætninger: General knowledge in macro economy and welfare policy. Welfare politics
and the Social welfare state is International, and in Denmark it’s a divided field.
Economists can immediately be able to follow the course in an extension of Macroeconomics C. The course
requires analytical skills in light of future economic challenges (e.g., demographics, Globalization,
individualization, and the large public debt reorganization)
Sprog: English
Formelle krav: None
83
6.3.3.9 AØKA08017U Erhvervsret
Indhold: Retsmaskineriets indretning og funktion. Kontraktsret, herunder køb, kreditkøb, internationale
køb, tjenesteydelser og forsikring. Retsregler vedrørende lån, kredit, pant og kaution. Retsregler
vedrørende funktionærforhold, forsikringsaftaler. Selskabsret, herunder interessentskaber, A/S, ApS.,
kommanditselskaber m.m. Retsregler vedr. fast ejendom. Konkurrenceregulering, herunder monopol- og
markedsføringsret. Erstatningsret, og produktionsansvar. Konkursret, EU-ret og lovvalgsspørgsmål.
Målbeskrivelse: Kurset har to sigter. Dels at give deltagerne en indføring i juridisk metode, dels at give
deltagerne en indføring i grundlæggende erhvervsretlige principper, d.v.s. de regler der regulerer forholdet
mellem kommercielle parter og de regler, der regulerer forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere.
Målet søges nået ved forelæsninger, ved praktiske eksempler, ved besvarelse af et skriftligt opgavesæt, ved
gennemgang af domme og kendelser.
Anbefalede forudsætninger: Ingen
Sprog: Dansk
84
6.3.3.10 AØKK08097U Family Economics
Indhold: The course will cover the following topics:

Household production models, time use

Marriage: Gains from marriage and cohabitation, matching in the marriage market, divorce

Fertility: Models of fertility, empirical trends in fertility, the cost of children, quantity-quality tradeoff in fertility

Intra-household allocation: Division of labor; Unitary and collective models of family decision
making and allocation within the family

Labour supply in the family: The gender wage gap and the family gap

Child development: Child development production function, parental investments, daycare and
schooling

Altruism in the family – intergenerational transfers
Målbeskrivelse: The aim of the course is to provide an understanding of the theoretical foundations for
Family Economics, empirical applications of the theory, and recent trends in family patterns. The course
focuses on the micro foundation of Family Economics.
Students having completed the course should be able to:

Understand the basic theory behind Family Economics

Understand empirical analyses of issues related to Family Economics

Perform simple statistical/microeconometric analyses of empirical problems related to Family
Economics
Undervisningsform: Lectures. The lectures will cover theoretical aspects of Family economics, but also
open up to empirical applications. The empirical applications will be discussed in a class-like structure, with
student preparation and some student presentations.
The last 4 weeks of the semester will be devoted to the students writing a term paper to be handed in by
May 23, 2014. The term paper should consist of an empirical analysis of a problem within Family
Economics. The students choose a topic and find suitable data, and the outline for the term paper has to be
approved by the lecturer. The students should write individually. The final grade in the class is purely on the
basis of the graded term paper.
Anbefalede forudsætninger: Knowledge of basic microeconomics and basic microeconometrics (at an
equivalent level to Micro B and Econometrics B) is required.
Sprog: English
85
Formelle krav: Outline for the term paper has to be approved by the lecturer.
86
6.3.3.11 AØKA08216U Financial Econometrics A
Indhold: An outline of the contents:

Properties and stylized facts of univariate asset returns and their variability.

Analysis and discussion of volatility models such as GARCH-type models and stochastic volatility
(SV) models as well as realized volatility (RV) and switching volatility models. In particular,
stochastic properties of the processes will be discussed.

Estimation of volatility and volatility models based primarily on (quasi) maximum likelihood. This
includes application of the EM-algorithm as well as the Kalman-filter.
Målbeskrivelse: Applying and understanding volatility models such as the well-known ARCH, GARCH and
stochastic volatility models require a background of fundamental methodological concepts such as
estimation, stochastic properties of time series as well as simple programming. The aim of the course is to
provide students with an introduction to these issues in financial time series analysis such that, on the one
hand, volatility models can be implemented and discussed, while at the same time advanced financial
econometric models can be approached. This is achieved by analyzing implementation and theory of
univariate volatility models.
After completion of the course the student will specifically be able to:
1. Analyze and discuss classic univariate volatility models and volatility modeling in financial
econometrics.
2. Analyze and discuss stochastic properties of the models.
3. Implement estimation of volatility and volatility models.
Anbefalede forudsætninger: Econometrics II or similar. This may be followed at the same time.
Sprog: English
Formelle krav: During the semester there will be a number of small hand-in exercises that have to be
accepted in order to sit the exam.
87
6.3.3.13 AØKA08030U History of Economic Thought
Indhold: The course gives students an opportunity to familiarize themselves with the development of
economic theory from Adam Smith to the 1970s. Obviously, only the major writers and the most
controversial issues will be taken into account.
The basic philosophy of this courses stems from the selected textbook – that economics is an emerging
science, where evolution happens continuously. We see how the major concepts have been suggested,
constructed, and further developed.
The textbook will be the frame of the course. It will be read by participating students and discussed at the
lectures. This will approx. take up half of the available time. The other half will be spend on participating
students writing and presenting papers. These papers will be based on independent research of relevant
literature (the expositions can be focusing on writers – i.e. Wicksell – or themes – i.e. the evolution of the
idea of external effects). Projects can the written and presented individually or in small groups of
participating students, normal seminar rules apply.
An approved project is a condition for standing for the exam.
Notice! This course is not an introduction to economics but reflects upon the development of economic
ideas.
Målbeskrivelse: To provide an overview of economic thinking, to demonstrate how economics has evolved
over time, to give students knowledge about historical and theoretical preconditions for contemporary
economic theory, and through this help students to a deeper understanding of the power of economics to
clarify and solve many kinds of issues and problems.
Qualifications achieved: Participating students should become capable of recognizing and stating the
position of basic key economic concepts and reasoning within the history of economics. Students should
also become capable of demonstrating knowledge of the major theorists and their main texts in the history
of economic thought. It is expected that students achieve the capacity to (1) work with issues in the history
of economic thought based on knowledge of basic economic theory, (2) read and digest selected works in
the history of economic thought and (3) put historically given economic ideas and theories into a
contemporary theoretical context.
Highest marks are obtained for examination papers that demonstrate independent and analytic
comprehension, without essential errors, of selected problems in economic theory including a discussion of
the theories' positions in the academic food chain. In addition, papers with the highest marks must
demonstrate a capacity to draft and present key problems in the history of economic thought in a clear
manner.
Undervisningsform: Lectures, discussions, paper writing and presenting.
88
Anbefalede forudsætninger: General knowledge about economic theory equivalent to Microeconomics B
and Macroeconomics B in the Bachelor’s programme is required. This is necessary in order to be able to
participate in and understand the course's discussion of economic thinkers' ideas and texts.
Sprog: English
Formelle krav: It is a condition for standing for the exam that a paper has been presented and accepted.
89
6.3.3.14 AØKA08189U Lineære modeller
Indhold: Faget Lineær Modeller omfatter følgende centrale emner:

Lineær uafhængighed, basis og dimension af underrum.

Lineære afbildninger.

Komplekse tal.

Komplekse matricer.

Diagonalisering af matricer.

Abstrakte vektorrum.

Funktionskalkulen.

Metriske rum.

Konvergens af funktionsfølger.

Banachrum og Hilbertrum.

Svag og stærk konvergens.
Målbeskrivelse: Faget Lineær Modeller omfatter følgende centrale emner:

Lineær uafhængighed, basis og dimension af underrum.

Lineære afbildninger.

Komplekse tal.

Komplekse matricer.

Diagonalisering af matricer.

Abstrakte vektorrum.

Funktionskalkulen.

Metriske rum.

Konvergens af funktionsfølger.

Banachrum og Hilbertrum.

Svag og stærk konvergens.
90
Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser
Anbefalede forudsætninger: De studerende forventes at have faglige forudsætninger svarende til
Matematik A og Matematik B.
Sprog: Dansk
91
6.3.3.15 AØKK08092U Managerial Accounting
Indhold: Financial and non-financial data are a very important basis for evaluation of
profits of different segments as well as evaluating and managing the efficiency of departments, people and
processes in the organization. But it is also important as a basis for pricing decisions and planning purposes.
The course put focus on how to capture financial and non-financial data as well as organize and use them
for decision making and control.
The course contains the following core elements:

Job costing systems & process-costing systems

Revenue and Cost terms and behavior

Profitability analysis

Pricing decisions and target costing

Capital Investment decisions

Budgetary systems

Performance measurement and management

Control systems and transfer pricing
Målbeskrivelse: This course offer the students the opportunity to develop a fundamental knowledge of
financial management of a company. The focus is on how to design, implement and use different
conventional as well as modern managerial and cost accounting models, techniques and systems for
analysis, decision making and control purposes.
The overall goal is that the students should be able to:

Understand the purpose and content of different management accounting models, techniques and
systems

Be able to apply and use them for different analysis, decision making and control tasks in different
companys

Analyse and evaluate the strengths and weaknesses of each model, technique and system used for
different tasks
Undervisningsform: Lectures. Research and theory based dialog lectures are mixed with exercises and
cases. The lectures provide the students with the necessary understanding of purpose and content of the
techniques and what type of theory they are based on. Through the use of examples and cases from
practice the students learn to apply theory and techniques for analysis, decision making and control
purposes in practice.
92
Anbefalede forudsætninger: The course requires knowledge of micro economics as included in Micro A and
Micro B.
Sprog: English
Formelle krav: None
93
6.3.3.16 AØKA08202U Marketing
Indhold: The course gives the student deep insight, knowledge and understanding of the background for
the modern marketing discipline and marketing planning based on the mission of continuously generating
customer value and fulfilling customer needs better than competitors.
During the course the different main markets will be analyzed and conceptualized, we will go into customer
analysis and the components in competitor analysis. Analyzing the macro environment will be the last step
before setting up a SWOT analysis. Based on the situation analysis the student will get a structured
knowledge of criteria for segmenting the market, selecting target groups and choosing strategies for
positioning the product offer. Setting up different kind of objectives for the marketing activity is the
important step before strategies for the different basic elements in the marketing-mix, product, price, place
and promotion will be discussed. And the course will end up with different techniques and tools for
monitoring and evaluating the results of a marketing campaign.
Målbeskrivelse: To make the student familiar with the modern marketing “mind set” and the basic
marketing concepts, mechanisms and instruments (the marketing-mix) that is necessary to manage and
plan for the marketing driven company or organization. The fundamental outlook is the evolution from
push to more pull based marketing strategies as a consequence of the increasing digital network society
with more fragmented, interactive and involving customers.
The student will get knowledge, insight and tools to be prepared to do a comprehensive and beneficial
analysis of the business environments for a specific company or organization, leading to the development
and argumentation of a marketing strategy and plan including evaluation of the effects and critical
reflections on the return of marketing investment (ROMI).
Sprog: English
Formelle krav: A compulsive report on max. 8 pages covering a situation analysis and marketing strategy
for an individual selected product/service/event, must be passed.
94
6.3.3.17 AØKA08070U Multivariat analyse og kategoriserede data
Indhold: Kursets første halvdel omhandler faktoranalysemodeller og lisrelmodeller i flerdimensionale
datamaterialer, hvor afhængigheden mellem kontinuerte variable beskrives ved deres
kovarians/korrelation. Det teoretiske grundlag for kursets anden halvdel er de log-lineære modeller, ved
hjælp af hvilke man kan gennemføre en samlet beskrivelse af samvariationen eller afhængighederne
mellem flere diskrete variable. Teorien for de log-lineære modeller for tabeller af højere dimension
gennemgås med hovedvægten lagt på modeludvælgelse og fortolkning af den model, der udvælges til
beskrivelse af materialet.
Som en introduktion gives en kort repetition af de vigtigste matrixoperationer, herunder dekomponering i
egenværdier og egenvektorer, herunder også brug af SAS. Herefter gennemgås i første halvdel af kurset de
grundlæggende modeller for multivariat analyse: Faktoranalyse, herunder principalkomonentmetoden, og
LISREL-modeller (Struktural Equation Modelling). I disse modeller indgår de variable på lige fod og ikke i
form af resposnvariable og forklarende variable som i regressionsmodeller.
For diskrete variable analyseres i kursets anden halvdel større datasæt med flere kategoriserede variable,
der ligeledes indgår simultant på lige fod i modellen. Det skal ses som en modsætning til fx logistiske
regressionsmodeller, hvori visse variable er responsvariable (altså specielt interessante), mens andre er
forklarende variable.
Som en introduktion til modellerne for sådanne kategoriserede variable tales om likelihoodteori og
eksponentielle familier, der anvendes for de log-lineære modeller, der anvendes i analyserne. Alle de
praktiske analyser i kurset afvikles ved brug af SAS
Målbeskrivelse: Faget giver kompentencer til at:

evne til at læse simplere videnskabelig litteratur om teorien for disse emner

evne til at læse videnskabelig litteratur, der anvender modeller for disse datatyper

erhverve et tilstrækkeligt kendskab til den praktiske analyse ved hjælp af modellerne, så den
studerende efter kurset kan samarbejde med andre faggrupper, herunder statistikere, om
udarbejdelsen modeller for data

evne til selv at analysere data ved hjælp af modellerne

evne til at relatere resultaterne til den virkelighed data stammer fra.
For at erhverve en topkarakter skal den studerende formå fejlfrit at:

kunne udføre analyser på data af disse typer, hvor mest muligt af informationen i data bringes frem
i lyset
95

fortolke disse resultater i forhold til emnefeltet

beskrive fremgangsmåden klart og tydeligt

dokumentere kendskab til teorien bag de anvendte redskaber
For at kunne bestå skal den studerende som minimum:

kunne gennemføre analyser af denne type på data af relevans for økonomers arbejdsfelt uden
væsentlige fejl

kunne relatere nogle af analysernes resultater til den virkelige verden
Undervisningsform: Forlæsninger. Forelæsningerne gør hyppig brug af online gennemgang af SASprogrammer og desuden gennemføres opgaveregning, herunder også praktisk dataanalyse med SAS, som
en del af forelæsningerne.
Anbefalede forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til kurserne Sandsynlighedsteori og
Statistik og B herunder det kendskab til programpakken SAS, der opnås ved disse kurser.
Sprog: Dansk
96
6.3.3.18 AØKA08219U Offentlig Forvaltning og Politik (Tidligere Forvaltningslære)
Indhold: Formålet med faget er at give de studerende en grundig viden om, hvorledes den danske
offentlige forvaltning er bygget op (struktur/ organisation), og hvorledes den arbejder (funktion). En
gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. Faget har
grænseflader til en række andre faggrupper som bl.a. politologi, jura, organisationsteori, økonomi,
sociologi, historie. Principielt fokuserer forvaltningslære på den faktiske adfærd og de faktiske funktioner i
politisk-administrative systemer - snarere end på de formelle og normative strukturer.
Sigtet med faget er først og fremmest at give empirisk/ praktisk kundskab om offentlig forvaltning, men
samtidig at give et kendskab til selve faget forvaltningslæres udvikling som videnskabelig disciplin og som
redskab bag udvikling af forvaltningspolitik. I lyset af den tiltagende integration mellem national og
international politik vil der også blive inddraget komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til
EU og EU-forvaltning.
En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. I det lys
gennemgås hovedtræk af forvaltningslærens udvikling; politisk-administrative beslutningsprocesser;
rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer, teoretisk
som praktisk (systemteori, public choice, institutionalisme etc.).
Den centrale statsforvaltning fokuseres: De politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den
offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler,
planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige
forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det
administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere. - Tilsvarende
behandles den regionale og kommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder
kommunalreformer samt grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere,
embedsmænd og borgerne.
Målbeskrivelse: Kravene til en toppræstation er, at den studerende - efter at have fulgt
undervisningsaktiviteterne - er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler:

At beskrive empirisk den danske offentlige forvaltnings grundlæggende strukturer og
funktionsformer, herunder forvaltningens placering og rolle i det danske politiske system

At redegøre for væsentlige tyngdepunkter i dansk forvaltningsudvikling, f.eks. de principper, der
driver udviklingen i det danske kommunale system; principper for centralforvaltningens udvikling,
principper for mål- og rammestyring, borger-/brugerinddragelse i forvaltning etc.

At beskrive samspillet mellem dansk forvaltning og international forvaltning qua EU

At beskrive hovedtrækkene i forvaltningslærens udvikling som videnskabelig disciplin/fagområde,
herunder de væsentligste grænseflader til andre samfundsvidenskabelige retninger/faggrupper

At redegøre for de centrale elementer i de væsentligste teorier (?skoler?) indenfor
forvaltningslærens fagområde, herunder politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet
97
og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende forvaltningsparadigmer
(f.x. new public management), teoretisk såvel som praktisk -systemteori, magtteori, public choice,
ny-institutionalisme, diskurs- og netværksteori

At analysere forskellige typer af administrative/forvaltningspolitiske problemstillinger i lyset af én
eller flere af de gennemgåede teorier/skoler (eksempelvis principielle problemer omtalt i pressen,
eller spørgsmål svarende til givne eksamensopgaver)

At skitsere tilrettelæggelsen af en tematisk undersøgelse/analyse af et forvaltningsmæssigt
spørgsmål gennem opstilling af problemformulering, udkast til hypotese(r), formulering af
arbejdsspørgsmål og valg af metodik - svarende til forberedelse af en selvvalgt semesteropgave
og/eller et speciale.

At beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående faglige
emner, herunder beherske og formidle fagterminologi/-begreber på måder som fremmer
intersubjektiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling).
Undervisningsform: Forelæsninger. Dialog om det faglige stof under hele semesterforløbet, herunder
deltageroplæg samt inddragelse af tidligere eksamensopgaver m.v.
Anbefalede forudsætninger: Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel,
men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin og fagområdet er både
teoretisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig konsensus kan først og
fremmest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervises multi-disciplinært i
faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række forskellige metoder eller
aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori, virksomhedsledelse, systemteori,
økonomisk adfærdsteori, ny-institutionalisme, magt- og diskursteori, netværksteori m.v.
Sprog: Dansk
98
6.3.3.19 AØKA08025U Operation Research
Indhold: The course is a traditional introduction to Operations Research. We start with general aspects of
modeling followed by the main modeling family: Linear Programming. We include the Simplex algorithm as
well as sensitivity analysis and duality. We consider special LP's such as transportation problems and
various network models. We then move on to integer programming and dynamic programming. Finally,
simple stochastic models for inventories and queues are considered.
While the course in many cases includes the theoretical background for the models, high emphasis is put
on modeling of cases and examples.
Målbeskrivelse: Studerende der gennemfører kurset i Operationsanalyse, skal kunne behandle praktisk
anvendelige modeller og løsningsmetoder til beslutningsproblemer, som opstår i virksomheder,
organisationer og samfund.
Undervisningen stiler mod at indøve såvel modelopstilling som modelløsning, og der lægges vægt på
præcise ræsonnementer og begrundelser for metoderne som anvendelse og vurdering af disse. Kursets
deltagere skal være i stand til på egen hånd at løse konkrete problemer og i klart og tydeligt sprog at
redegøre for problemstilling og løsning.
Sprog: English
99
6.3.3.20 AØKA08026U Organization Theory
Indhold: The course focuses on work organizations: Business organizations (private firms) and organizations
within the public sector, for example public administration, public hospitals, educational and social
institutions. A number of basic theories are presented such as Classical Organization Theory, Human
Relations, Human Resources and recent theories about structure, processes and culture in organizations.
Strengths and weaknesses of the theories are discussed among other things based on empirical research.
Organization theory is an interdisciplinary field and the course draws on perspectives from different social
science disciplines. A central theme is organizational structure, in other words, how work in an organization
is divided into jobs, departments and hierarchical levels and how coordinated effort is achieved. A number
of structural forms are discussed such as the simple structure, machine bureaucracy, professional
bureaucracy, adhocracy and the divisional form. It is discussed how in particular organizational strategy,
size, technology and environment influence the structure of an organization. Both so-called rational and
natural theories are discussed. A special theme concerns the choice between market and hierarchy in
coordination of economic activity. This leads to a discussion of mergers and acquisitions, outsourcing,
virtual organization and hybrids between market and hierarchy such as strategic alliances and networks.
Informal structure and group dynamics are also touched upon together with organizational culture
comprising the values and basic assumptions of organizational members. The influence of informal
structure and culture on the performance of the organization is discussed. Other themes concern
organizational processes where decisions, power, leadership, learning and motivation are the most
important. Both rational, bounded rational, political and anarchic decision models are presented and power
processes in organizations are discussed. Perspectives on leadership are outlined and managerial activities,
leadership behavior and styles, value based leadership and contingency theories on leadership and change
management are focused upon. Motivation and incentives in organizations are also essential themes where
the relative significance of economic and non-economic motivations in particular is discussed. Both classical
motivation theories and later content and process theories are part of the course as are the concept and
function of performance related pay. The organizational world today is characterized by many and
profound changes. These changes in organizational forms caused by new technology, globalization,
increased competition and new ideas about management imply more flexible organizations, new
managerial strategies and new ways of defining, monitoring and assessing the performance of the
organization. The course will highlight important changes and their causes. Finally the course will
differentiate between the (voluminous) management literature and organization theory as a scientific
discipline and explanations of fads and fashions in the managerial world. In essence, a number of ways of
thinking are presented in the course which should enable the economist to think and reflect in a more
professional way about the organizational contexts in which she/he will make a career. Organization theory
has broad practical and vocational relevance in particular for students aspiring to managerial and
administrative positions.
Målbeskrivelse: The aims are that the student after participation in the course is able to:
• Describe basic principles of the following theories: Classical Organization Theory, Human Relations,
Human Resources, Contingency Theory, Institutional Theory, Resource Dependence Theory, Population
Ecology, Transaction Cost Theory, New Public Management and Lean Production.
100
• Describe theories about: Strategy, structure, network, culture, leadership, groups, change,
communication, power, decisions, motivation and learning.
• Analyze and compare the theories, their strengths and weaknesses with regard to obtaining an
understanding of concrete organizations and organizational phenomena.
• Analyze the relevance of the theories, their strengths and weaknesses from the point of view of practical
action and management of tasks and problems in organizations.
• Select, justify and apply relevant theory in analysis of organizational issues or themes described in a
concrete case; and present analysis and proposed solution in a written essay in a grammatically correct,
clear and coherent way.
• Describe differences and similarities between economic perspectives on organizations and perspectives
from other social science disciplines.
• Describe the difference between Organization Theory as a scientific discipline and management
literature.
Anbefalede forudsætninger: None. Organization theory has interfaces with other areas such as public
administration, strategic management and corporate governance.
Sprog: English
101
6.3.3.21 AØKA08208U Praktisk tidsrækkeanalyse
Indhold: 1) Håndtering af tidsrækker i SAS ved brug af datovariable, aggregering og interpolation.
2) Forudsigelser ved hjælp af exponential smoothing og tilsvarende metoder
3) Sæsonkorrektion
4) Intuitive tidsrækkemodeller ved hjælp Unobserved Components
I kurset læres, hvorledes disse analyser foretages ved hjælp af SAS.
Målbeskrivelse: Faget giver kompentencer til at:

Kunne forudsige tidsrækker uden og med sæsonsktruktur ved hjælp af eksponentiel udglatning.

At kunne sæsonkorrigere en tidsrække med månedstal eller kvartalstal. At vurdere en tidsrækkes
struktur ved hjælp modeller for uobserverede komponenter.

At kunne analysere disse modeller samt håndtere tidsrækkedata i almindelighed ved hjælp af SAS
Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning. Undervisningsformen er tavleforelæsninger, hvor
teorien gennemgås. Desuden demonstreres metoderne ved utallige eksempler, der gennemgås i
forelæsningsform med projektor. Forståelsen af metoderne og deres praktiske anvendelse sikres ved
opgaveregning i undervisningslokalet. Det er derfor nødvendigt at medbringe en PC med SAS installeret.
Anbefalede forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til bestået 1. årsprøve.
Sprog: Dansk
102
6.3.3.22 AØKA08186U Programmering og statistik med SAS
Indhold: I kurset gennemgås konvertering af datasæt med andre formater til SAS herunder håndtering af
formatbiblioteker.
Indenfor SAS-programmering gennemgås bl.a. arrays og SAS-makroer, fx til Monte Carlo og bootstrapanalyser. Som eksempler på statistiske emner kan nævnes procedurer til clusteranalyse, imputation og
diskriminansanalyse.
Målbeskrivelse: I kurset behandles mange forskellige emner indenfor praktisk databehandling i SAS med
henblik på at tilrettelægge data til efterfølgende statistiske og økonometriske analyser. I kurset behandles
desuden statistiske og økonometriske procedurer, som ikke indgår i polit-studiets øvrige kurser. I kurset
fokuseres på den praktiske anvendelse af procedurerne og på fortolkningen af output. Den bagvedliggende
statistiske teori er ikke i fokus.
Kompetencer

evne til at sætte sig ind i forskellige dele af SAS’s databehandlingsmoduler

evne til at programmere med SAS i praksis

kunne sætte sig ind i SAS-procedurers anvendelsesområder

kunne anvende SAS-procedurer i praksis

kunne uddrage information af SAS-procedurers resultater.

kunne programmere i SAS procedure uden væsentlige misforståelser og programmeringsfejl

beskrive fremgangsmåden forståeligt

kunne anvende SAS procedurer uden væsentlige misforståelser og programmeringsfejl

kunne konkludere i den rigtige retning ud fra en SAS procedurers resultater
Undervisningsform: Forelæsninger. Ved forelæsningerne gennemgås metoderne ved online SAS-sessioner.
Anbefalede forudsætninger: Sandsynlighedsteori og Statistik, og Økonometri I sideløbende på
bachelorstudiet.
Sprog: Dansk
103
AØKA08218U Science of behavior change
Indhold: Over the last 30 years, behavioral scientists have gained a deeper understanding of what
motivates people, how they process information, and what non-economic features of the choice
environment influence decisions. Many of their insights challenge traditional assumptions such as
rationality, self-interest, time consistency. This research program (sometimes called “Behavioral
Economics” or "Psychology and Economics") has shed light on how people’s decisions deviate from
“optimal” choices as well as the consequences of such deviations. But, how we can use this knowledge?
How can we get people to save more money, eat healthy foods and engage in healthy behaviors, and more
generally make better choices? This course allows the student to develop a hands-on approach by learning
and applying the methods of behavioral economics and more importantly, how it can be harnessed by
suitably designing contexts to “nudge” choice. We will review research on human decision making from
psychology, political science, organizational behavior and economics and we will look for easy‐to‐
implement solutions.At the end of this course, students are supposed to become “choice architects” able to
identify human biases and creatively design interventions, policies or products that help people make
better decisions.
Målbeskrivelse:
Students will review the most recent developments and theories of human decision-making both from
Economics and Psychology.
- Students will analyze the tools of behavioral science (namely incentive, regulation, persuasion and
nudging) and they will compare their effectiveness to change specific behaviors.
- Student will reflect on how experiments and randomized controlled trials work and why this methodology
is critical for making inference about causal relationships.
- Student will debate and discuss critically several interventions that have been conducted to change
people’s behavior in the domain of energy efficiency, health and well-being, dishonesty, charitable giving,
education and work performance.
- Student will examine cases where people make decisions that are inconsistent with the assumptions of
rational decision making and they will identify the consequences of this irrational behavior for the society.
- Students will design experiments and develop policy intervention aiming at ameliorate societal well-being
and improve people’s life.
Undervisningsform: Lectures. Student participation will be expected and encouraged. An active discussion
in class is essential for an effective peer learning. Some guest speakers (TBA) will present their ongoing
research.
- Student will examine cases where people make decisions that are inconsistent with the assumptions of
rational decision making and they will identify the consequences of this irrational behavior for the society.
104
- Students will design experiments and develop policy intervention aiming at ameliorate societal well-being
and improve people’s life.
Anbefalede forudsætninger: A sound knowledge of microeconomics and game theory is required.
Sprog: English
Formelle krav: To be able to sit in class and take the final exam, students have to present and discuss in
class (at least) one of the papers in the reading list that will be distributed at the beginning of the course.
105
6.3.3.23 AØKA08075U Skatteret
Indhold: Fagets emnerækker bestod af en spændvidde fra den formelle skatteret med overblik over
skattemyndigheder, formelle regler og sagsbehandlingsreglerne og til den materielle skatteret via
personskatten, erhvervsbeskatningen og selskabs- og koncernbeskatningen. Endvidere berørtes emner som
generationsskifte og omstrukturering. Under de materielle regler blev den subjektive skattepligt (fysiske
personer og selskabers fulde og begrænsede skattepligt) som den objektive skatteret (opgørelse af
skattepligtig indkomst) tilegnet.
Fagets emnerækker består af en spændvidde som følger:

den formelle skatteret med overblik over skattemyndigheder, formelle regler og
sagsbehandlingsreglerne i skatteforvaltningsloven

den materielle skatteret via personskatten, lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende - og
virksomhedsbeskatningen

den materielle skatteret for selskaber- og koncerner, selskabsbeskatningen, sambeskatning,
tilskudsforhold mv.

den subjektive skattepligt for fysiske personer og selskabers fulde og begrænsede skattepligt.

skatteberegningsreglerne.

indkomstopgørelsen i øvrigt, de objektive regler.

kapitalindtægter, afhændelsesavancer og udbytter (aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstbeskatningsloven)

fast ejendomsbeskatning.

familiebeskatning, gaver mv.
Målbeskrivelse: Faget har en akademisk/praktisk orienteret tilgang, hvor den studerende har mulighed for
at få et indblik i de skattejuridiske retskilder, herunder med særlig vægt på tilegnelse af juridisk metode og
de værktøjer som det kræves til arbejde med skatteret i praksis.
Ved deltagelsen får eleverne en grundig indføring via undervisningen i de skatteretlige retskilder, disses
indbyrdes sammenhæng og retskildernes fortolkning. Dette blev også dokumenteret via deres
eksamensbesvarelser. Deltagerne vil via undervisningen tilegne sig et skatteretligt kompetenceniveau, som
gør deltageren i stand til at anvende skatteret og retskilder som "værktøj" i efterfølgende virke. Deltagerne
vil efter fagets gennemførelse kunne anvende skatteretlige kilder som led i analysearbejde forinden der
foretages økonomiske dispositioner, så som investeringer, selskabsstiftelser, omdannelser, formuepleje mv.
Endvidere vil den studerende tilegne sig viden som giver mulighed for anvendelse af skatteret i en
økonomisk analyse mv.
106
Anbefalede forudsætninger: Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i undervisningen. Der
vil løbende ske en indføring i juridisk metode, således at faget tilpasses deltagernes forudsætninger.
Sprog: Dansk
107
6.3.3.24 AØKA08077U Stikprøveteori
Indhold: Det foreløbige program er:
dag 1 - Intro - simpel tilfældig udvælgelse - stratifikation. FORMLER
dag 2 - Efterstratifikation - ANVENDELSER af stratifikation. Proc Surveymeans
dag 3 - Cluster sampling - ettrins og totrins- FORMLER (variansanalyseopspaltning)
dag 4 - Eksempler på sampling i praksis. Clustre, stratifikatíon, vægtning. Proc Surveymeans.
dag 5 - Bootstrap og andre replikations metoder. Moderne stikprøver, som fx Pisa undersøgelserne, stilles
til rådighed med replication weights, som uden videre kan bruges af SAS.
dag 6 - Statistisk analyse med stikprøvedata. Proc Surveyfreq, Proc Surveyreg etc. Herunder igen
anvendelse af replication weights til vurdering af stikprøveusikkerhed.
Det giver spredt ud over det samlede forløb omkring 3 dage med formler og 3 dage med eksempler og SASanvendelser.
Målbeskrivelse: Kurset vil fokusere på formelapparatet omkring beregning af stikprøveusikkerhed, men
også på moderne replikationsmetoder som fx bootstrap til beregning af stikprøveusikkerhed samt på
korrekt anvendelse af stikprøvedata i statistiske analyser. Groft sagt er vægten fifty-fifty mellem formler og
dataeksempler.
Til de praktiske eksempler anvendes programpakken SAS. Ikke SAS-kyndige vil hurtigt før kurset kunne få en
introduktion til start af SAS, håndtering af data i SAS og afvikling af SAS procedurer. Så forhåndskendskab til
SAS er ikke en forudsætning.
Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger med indbyggede små regneøvelser på
lommeregner og på medbragt bærbar PC med SAS. Desuden vil der være både formelbaserede og
computerbaserede øvelsesopgaver fra weekend til weekend. Der må altså påregnes individuel
studieaktivitet i perioden mellem weekenderne.
Anbefalede forudsætninger: For politstuderende forudsætter kurset Økonometri I bestået. For MatØk
forudsættes statistikkurserne til og med andet år bestået. For deltagere fra andre uddannelser kræves et
grundlæggende statistikkursus, der jo findes på mange universitetsuddannelser.
Sprog: Dansk
108
6.3.3.25 AØKA08101U Strategic Management
Indhold: The course start by explaining some central terms, concept, and definition in the area of strategy
as for instance the mission, vision and strategy of an organisation, and we will look into some different
ways in which a strategy can be developed. In connection to this we will discuss behavioural theory and the
idea of bounded rationality.
Next we will focus on how we can map and analyse the environment of a company and on how Porters Five
Forces framework build on the neoclassical theory and the structure of conduct performance paradigm.
Further we well determine competitive advantages and how economic value is created through the internal
resources, activities, and competencies of the firm. Here we draw on the resource based view and
evolutionary economic theory. Furthermore tools for mapping and analysing the political and cultural
context of the company will be presented and in connection to this we will focus on principal/agent theory
and behavioural theory.
After this we will discuss how corporate strategies, business/competitive strategies, international
strategies, growth strategies and strategies on innovation can be developed. We will look into the different
roles for the patterning company and the size of the corporation drawing on transaction cost theory. When
looking at the competitive strategies of the company we will discuss the importance of long-term
commitment, game theory, neo-institutional theory and constitutional theory. Furthermore we will be
concerned with entrepreneurship and innovation and some of Schumpeters ideas of value creation. We will
also explain what kind of route companies develop through over the long-term view and what kind of
classical growth problems they are faces with during this development. Finally, in this section we will look
at how we can evaluate different strategies concerning their suitability, acceptability, and feasibility.
In the last section of the course we will exemplify how companies can implement their strategies through
organising the company, develop its functional areas and by managing strategic change. Again we will
return to the ideas of bounded rationality and the management of stakeholders introduced within
behavioural theory.
Målbeskrivelse: In order to acquire the mark 12 within the course Strategic Management the student must
demonstrate:
- Knowledge about and understanding of relevant terms, concepts, models, processes and perspectives
within the field of strategic management and be able to relate these to different perspectives on economic
theory and value creation.
- An ability to identify and solve strategic problems within organizations and industries by applying relevant
terms, concepts, models, processes and perspectives from the discipline of strategic management on either
cases or real organizations.
- An ability to discuss and evaluate the strength and weakness of the applied terms, concepts, models,
processes and perspectives within the field of strategic management in relation to the behind economic
theories.
109
- An ability to within the written exam case to identify and qualify strategic problems, argue for relevant
use of models and there practical and theoretical implication, shortly present an organisation or an
industry, conduct a couple of strategic analysis and put forward strategic solutions or identify possible
strategic developments.
- An ability to write about organisations and there environment within a clear and accurate language that
make use of relevant terms and concept from the field of strategic management and economic theory.
Undervisningsform: Lectures. Within the classes a combination of lectures, group work, student speeches
and plenum discussion are applied. As a consequence students must prepare the text and cases in
advanced. Further students must be willing to engage in presentation and discussion of text and cases.
Anbefalede forudsætninger: In order to follow this course a basic understanding of micro and macro
economics is necessary.
Sprog: English
110
6.3.3.26 AØKA08080U Telecommunications Economics
Indhold: Supply and demand of telecommunication services: Fixed and mobile telephony, Internet, Cable
TV, satellites etc. Prices, cost and investments. Business structure (vertical and horizontal mergers,
globalisation). Regulatory policy. Interconnection and competition in the sector. Prices for interconnect.
LRAIC models. UMTS auctions. Telecommunication policy and relationships between the
telecommunication sector, the rest of the economy and the general society. Development for the Internet,
E-trade, the broadband society etc. Relationships with IT and media.
Målbeskrivelse: To obtain the highest grades in the assessments of examination in 'Tele¬communications
Economics' the following general criteria shall be met:
The student shall

demonstrate knowledge of all relevant concepts and factual items regarding the questions raised
and of the relationships be¬tween these

be able to design an analysis to give a thoroughly description of the problem and find possible
solutions to the questions raised

give a survey of the relevant economic issues regarding the que¬stions raised

explain constraints and uncertainties in the presented solutions, often in the form of trade-offs
between different objectives.
As more concrete criteria - depending on the actual questions raised in the examination - the following
shall be demonstrated:
Knowledge of

the main trends and relationships in the ICT sectors (ICT=Information and Communication
Technology) regarding de¬mand, supply, prices, market players, technical solutions, regulation etc.

the main economic and technical concepts and items used in the ICT sectors, especially for
telecommunication, the Internet and supply of radio and TV channels.
The minimum criteria for passing the examination.
The student shall demonstrate knowledge of

the most important concepts and factual items that are relevant for answering the questions raised

the most relevant trends and relationships in the ICT sectors

the possibilities and limitations of the use of relevant economic analy¬ses
111
Acceptance of a limited amount of small and medium failures in the analysis presented, but normally no
major failures can be accepted.
Sprog: English
112
6.3.3.27 AØKA08178U Videregående statistik
Indhold: Kurset fokuserer på de praktiske dele af emnekredsene. Det betyder at de matematiske
udledninger bag metoderne kun sporadisk berøres, mens de praktiske aspekter prioriteres højt.
1. Praktisk Regressionsanalyse: Indflydelsesrige observationer, Multikollinearitet, Fortolkninger af den
fundne model, Robus regressionsanalyse
2. Stikprøver: Bedømmelse af usikkerhed, Opvejning, Fortolkning af resultater, Muligheder for videre
analyse
3. Korrelationsanalyse: Korrelationskoefficient, Principal komponenter, Todimensionale værdikort I
undervisningen anvendes datasæt om økonomi, sociologi og samfundsforhold. Som eksempler kan nævnes:
1. Datasæt, der beskriver udviklingslandenes økonomi, fx fra verdensbanken 2. Datasæt, der som European
Social Survey beskriver og sammenholder sociologiske forhold i de europæiske lande
Målbeskrivelse:
1. Evne til at læse videnskabelig litteratur, der bygger på indsamlede stikprøver eller multipel lineær
regression
2. Erhverve et tilstrækkeligt kendskab til stikprøver og den multiple regressionsmodel, så den
studerende efter kurset kan samarbejde med andre faggrupper, herunder statistikere
3. Evne til selv at analysere data
4. Evne til at relatere resultaterne til den virkelighed data stammer fra.
1. kunne gennemføre en regressionsanalyse og en vurdering af en stikprøveindsamling uden
væsentlige fejl
2. fortolke resultaterne i forhold til emnefeltet, dvs. den virkelige verden
3. beskrive fremgangsmåden klart og tydeligt
Undervisningsform: Undervisningen vil være forelæsninger, der mest består af praktisk gennemgang af
metoderne. Hertil kommer øvelser, der foregår samlet under opsyn af en eller flere lærere enten på egen
medbragt PC eller i et IT-lokale. Der er mødepligt (naturligvis med enkelte dispensationsmuligheder). Der
gives en kort gennemgang (indføring og eller genopfriskning) af programpakken SAS, der anvendes
igennem forløbet. Før kursusstart kan der gives hjælp til installation af SAS på egen medbragt PC. Kurset er
opbygget som ca. 30 timers forelæsninger og ca. 30 timers øvelser. Hertil kan komme et begrænset
hjemmearbejde, der måske med fordel kan foregå i forlængelse af øvelsesundervisningen.
Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset kræver, at man har bestået Sandsynlighedsteori og
Statistik. For eksterne deltagere kræves kvalifikationer svarende til det ovenfor beskrevne.
Sprog: Dansk
113
114
6.3.3.28 AØKA08036U Årsregnskab og regnskabsanalyse
Indhold: Kurset indeholder 3 moduler:
Første modul beskæftiger sig med regnskabsproducent rollen. Den studerende sættes i stand til at
udarbejde et årsregnskab på basis af gængse transaktioner i en mindre virksomhed. Registreringerne af
disse transaktioner danner udgangspunkt for opstilling af resultatopgørelse og balance, hvilket vil sige
beregning af den finansielle stilling samt resultat. Dette modul vil ligeledes omhandle beregning af
pengestrømsopgørelsen for virksomheden.
Andet modul beskæftiger sig med, hvorledes regnskabsinformation bliver til. Behov (udbud og
efterspørgsel) diskuteres og regulering af årsregnskabet både nationalt og internationalt vil blive inddraget.
Internationalt har reguleringen af regnskabsinformation fulgt forskellige strategier og teorier. Disse teorier
vil blive gennemgået og deres konsekvens for informationsindholdet af årsregnskabet vil blive diskuteret.
Herefter vil modulet indeholde en kritisk gennemgang af definition, indregning og måling samt
klassifikation af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger på basis af eksisterende regulering, med
hovedfokus på danske forhold.
Fagets tredje og sidste modul indeholder de værktøjer og metoder som anvendes til analyse af et
årsregnskab. Dette med hovedfokus på den historiske performance evaluering. Den studerende sættes her
i brugerens rolle og vil blive konfronteret med eksisterende virksomheders årsrapporter. Disse årsrapporter
skal analyseres på basis af værktøjerne som kan anvendes til vurdering af virksomheder inden f. eks. et
ansættelsesforhold begyndes eller en investering i virksomheden foretages.
Målbeskrivelse: Det overordnede formål med undervisningen er, at de studerende efter gennemførelsen af
kurset skal have en professionel viden om årsrapporters informationsindhold. Dette til brug i
analysemæssig sammenhæng hvad enten den studerende bliver ansat i den offentlige sektor, bliver
analytiker i f.eks. banker eller ønsker ansættelse i en anden privat virksomhed. Modul 2 og 3 træner dels
forståelse og kritiske stillingtagen til regnskabsinformation samt dels den regnskabsanalytiske kompetence.
Undervisningsform: Forelæsninger og opgaver
Anbefalede forudsætninger: Gennemførelse af 1. år af bacheloruddannelsen i økonomi eller tilsvarende.
Sprog: Dansk
115

studieordningen for økonomi.

Transcription

Similar documents

KA og valgfag

PBA. I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING

BYGGEKOORDINATOR - Erhvervsakademiet Lillebælt

Niels Haastrup, Lektor/Kvalitetskoordinator, Fredericia

Brochure Tekn.diplomuddannelse i Energi og Miljø

Valgfag efterår 2015: Nummer Titel Kursusleder / Afdeling

Faktaark - Erhvervsakademiet Lillebælt

Oversigt over medlemskaber 2016 - klik her.

Overgangsordninger mellem LU-07 og LU