Måling af robust organisationsforandring Program
Transcription
Måling af robust organisationsforandring Program
Netværksmøde den 7. september 2015 i lokale … på RUC Måling af robust organisationsforandring Program Kan man måle forandring? Ja, selvfølgelig kan man det! Men det er ikke let. Og man risikerer nemt at måle noget forkert … vi sætter målingers bidrag til robust organisationsforandring under den kritiske lup på denne netværksdag! Med udgangspunkt i 134 målinger af forandrings-strategi, udført med den såkaldte forandringsnexus, sætter vi gang i diskussionen. Hvad er mulighederne, hvad kan man kan måle? Og hvordan måler man og skaber processer med værdi? Disse spørgsmål udforsker vi dagen igennem. Via oplæg om udbredte målemetoder af organisationsforandringer, trivsel og evidens går vi dybden med substansen i målingerne og deres metoder. Som altid på vores netværksmøder bliver du en del af et levende konstruktivt kritisk debatmiljø. Samtidig får du denne gang en konkret proces med hjem, som kan anvendes til at definere forandringsmål i din egen organisation. Processen er inspireret af Goal-Question Metrics metoden. Vi afslutter dagen med et godt blik ind i arbejdet med at udvikle vores bog fra netværket: Bogen ”I orkanens øje - design og implementering af robuste organisationsforandringer” er på vej! Vi udvider netværksdagen til kl. 17 og bruger de sidste 1½ time til korte oplæg om kapitlernes centrale budskaber, som de foreløbigt ser ud. I en proces, hvor vi også fordeler reviewere på de enkelte kapitler. Vel mødt! 09:00 Velkommen Vi sætter rammerne for dagen og forventningsudvikler sammen … 09:30 Målinger med Nexus Omfattende målinger er gjort og erfaringer er indhøstet. Hvad kan vi lære af dem? Det ser vi kritisk ind i … / oplæg ved professor Jan Pries Heje og konsulent Jørn Johansen 11:00 Få mere ud af trivselsmålingen Hvilke gode erfaringer med trivselsmålinger og opfølgende processer har du haft? og hvilke snublesten har du erfaret? Hvad var det som forhindrede, at en given trivselsmåling blev meningsfuld? Du får udleveret publikationen ”Få mere ud af trivselsmålingen”, og vi går kritisk ind i indholdet … /oplæg ved lektor Peter Hagedorn Rasmussen 12.10 Netværksfrokost 13:00 Evidensmåling … om hvordan man forsøger at anvende evidenshierarkier indenfor eksempelvis sundhedsorganisationen. Hvad giver det af problemer og muligheder? Og hvordan knytter det sig til designforskningen? /oplæg ved lektor John Damm Scheuer 14:15 Goal Question Metrics Hvad vil vi nå? Hvilke spørgsmål skal vi have svar på, og hvordan gør vi det? GQM metoden er et bud på det. Du får her en lejlighed til at afprøve et værktøj, forholde dig til styrker og faldgrupper og tage en metode med hjem fra netværksmødet. /oplæg ved professor Jan Pries Heje 15:30 ”I orkanens øje – design og implementering af robuste organisationsforandringer” Bogen i udvikling: Centrale begreber og brug af cases – hvordan bidrager indholdet i de enkelte kapitler til robust organisationsforandring? Korte oplæg og tværgående diskussioner. 17:00 Tak for i dag