Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015
Transcription
Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015
Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015 - 2016 Marts 2015 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Indhold 1. En plan for fremtiden ..........................................................................................................................................................................................................3 2. Resume ................................................................................................................................................................................................................................4 3. Baggrund .............................................................................................................................................................................................................................5 3.1 Grundlag ........................................................................................................................................................................................................................5 3.3 Lov- og plangrundlag .....................................................................................................................................................................................................7 3.4 Opgavefordeling ............................................................................................................................................................................................................9 4. Recipienter ....................................................................................................................................................................................................................... 12 4.1 Recipienternes tilstand og påvirkning ........................................................................................................................................................................ 12 5. Mål og fokusområder ....................................................................................................................................................................................................... 14 5.1 Mål.............................................................................................................................................................................................................................. 14 5.2 Fokusområder ............................................................................................................................................................................................................ 15 6. Administrationspraksis og retningslinjer.......................................................................................................................................................................... 17 6.1 Kloakerings- og renoveringsprincipper ...................................................................................................................................................................... 17 6.2 Forpligtigelse og grænseflader ................................................................................................................................................................................... 17 6.3 Udtræden af kloakforsyningen................................................................................................................................................................................... 18 6.4 Ekspropriation – erhvervelse af rettigheder, servitutpålæg og/ eller arealafståelse ................................................................................................ 18 6.5 Afledning af regnvand ................................................................................................................................................................................................ 18 6.6 Krav til udledning af regnvand ................................................................................................................................................................................... 19 7. Offentlige spildevandsanlæg ............................................................................................................................................................................................ 21 7.1 Serviceniveau og funktionspraksis ............................................................................................................................................................................. 21 7.2 Spildevandsstrategi .................................................................................................................................................................................................... 22 7.3 Kloakoplande .............................................................................................................................................................................................................. 29 1 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 7.4 Nye tiltag i kloaksystemet .......................................................................................................................................................................................... 41 7.5 Økonomi og tid ........................................................................................................................................................................................................... 44 8 Private spildevandsanlæg.................................................................................................................................................................................................. 47 8.1 Ejendomme i det åbne land ....................................................................................................................................................................................... 47 8.2 Fælles private spildevandsanlæg ............................................................................................................................................................................... 49 8.3 VAND FRA VEJAREALER .............................................................................................................................................................................................. 51 9 MILJØVURDERING AF SPILDEVANDSPLANEN .................................................................................................................................................................... 52 10 Ordliste ............................................................................................................................................................................................................................ 53 11 REFERENCELISTE ........................................................................................................................................................................................................... 56 12. BILAG .............................................................................................................................................................................................................................. 57 2 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 1. EN PLAN FOR FREMTIDEN Spildevandsplan 2015-2016 udgør grundlaget for administration, drift og udvikling af spildevandsforsyningen i Syddjurs Kommune. Populært sagt er planen en manual på spildevandsområdet for Syddjurs Spildevand A/S samt politikere og administration i Syddjurs Kommune. Planen giver borgerne indblik i, hvordan kommunen vil forbedre håndteringen af spildevand og ikke mindst, hvor udbygning af spildevandssystemet får betydning for borgerne. Via det digitale kortmateriale kan kommunens borgere blandt andet se status og planer for den enkelte ejendom. Spildevandsplanen skal sikre, at alle borgere og virksomheder kan få håndteret deres spildevand på en betryggende måde, samt at det sker med mindst mulig påvirkning af det omgivende miljø. Samfundet har gennem tiderne udbygget spildevandshåndteringen, hvor man i begyndelsen ønskede at hindre menneskers kontakt med spildevand for derved at undgå overførsel af sygdomme. Senere blev der tilføjet tiltag i forhold til æstetiske hensyn. Med vedtagelsen af Miljøbeskyttelsesloven i starten af 1970’erne blev hensynet til natur og miljø indføjet som en væsentlig parameter i spildevandshåndteringen. Fremadrettet bliver indsatsen at optimere på driftssikkerhed samt beskyttelse af bor- gerne og miljøet. Endelig er der helt naturligt skarpt fokus på at indarbejde den nye parameter - Klimatilpasning. ressource, der ikke skal i kloakken, men i stedet anvendes til kreative og rekreative formål. De forventelige klimatiske ændringer betyder, at vi skal acceptere, at alt regnvand ikke længere kan afledes via rør. Derfor skal regnvand fremover også tilbageholdes og afledes over jorden. Der er mange interessante løsningsmuligheder, der kan hjælpe kommune og borgere med at løfte opgaven, så velkommen til fremtidens spildevandssystem. Vi skal i højere grad tænke i helheder og fælles løsninger, for vores spildevandssystem er mange steder tæt på maksimal belastning. Med endnu mere nedbør i fremtiden er tiden kommet til at tænke i nye løsninger for at aflaste vores spildevandssystem og lede regnvandet hen, hvor det gør mindst skade. God læselyst! Borgmester Claus Wistoft Spildevandsplanen beskriver det serviceniveau, som borgere og virksomheder kan forvente med hensyn til afledning af regnog spildevand, men vi skal alle arbejde og tage ansvar for, at regnhændelser, der er større end kommunens serviceniveau, ikke tilfører borgere, samfund og miljøet unødvendige omkostninger. Med afsæt i bl.a. spildevandsplanen arbejder kommunen for at forene forsyningssikkerhed, natur- og miljøhensyn samt klimatilpasning. Dette kan ske ved at adskille tag- og overfladevand fra husspildevand, nedsivning af overfladevand på egen grund eller implementering af løsninger, der forsinker og tilbageholder regnvandet lokalt. Populært sagt handler det om at anse regnvand for en 3 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 2. RESUME ESUME Spildevandsplanen understøtter Kommuneplanen, Den kommunale vandhandleplan og Den kommunale klimatilpasningsplan. Spildevandsplanen skal sikre, at der fremadrettet arbejdes med en langsigtet, holistisk og bæredygtig strategi for håndtering af regn- og spildevand i kommunen. Spildevandsplanen skal desuden samle de tidligere kommuners spildevandsplaner til én samlet spildevandsplan indeholdende status på eksisterende kloakanlæg for hele Syddjurs Kommune. Spildevandsplanen operer med 2 planperioder: 1. Planperiode: 2015-16 2. Planperiode: 2017-2021 Kommunen tager i Spildevandsplan 2015-16 også hul på håndteringen af de ændringer, der forventes pga. klimaforandringer. De mål for klimatilpasning og serviceniveau i forhold til oversvømmelser, som Syddjurs Kommune har vedtaget, er indarbejdet i spildevandsplanen. Dette skal sikre, at klimatilpasning fremadrettet indgår som en fast parameter ved spildevandshåndtering. Hermed kan risikoen for, at man oplever uhensigtsmæssige oversvømmelser med regnvand eller sundhedsfarligt spildevand fra fælleskloakken, minimeres. Under mottoet ”Det er bedre at forebygge end at helbrede” ønsker kommunen at være bedre forberedt på situationer, hvor der kommer meget nedbør, eller hvor nedbøren kommer meget intensivt. Vand fra de voldsomme regnhændelser, vi vil opleve hyppigere, kan ikke altid bortledes med rørledninger i jorden, men skal i højere grad også håndteres over jorden. For at kunne håndtere nedbøren over jorden, er det en forudsætning at vide, hvor vandet i de forskellige områder kan og vil løbe hen, så det kan afledes, hvor det naturligt løber. Denne viden kan kun opnås i samarbejde med borgerne, og den optimale løsning kræver borgerinddragelse og forståelse fra borgerne. Spildevandsplanen introducerer som noget nyt begrebet: Vandforvaltningsstrategi. Vandforvaltningsstrategi anvendes ved renoveringer af kloakanlæg og nye anlæg, og skal, for at sikre en helhedsorienteret regnvandshåndtering, tage højde for de 3 typer af regnhændelser: hverdagsregn, designregn og ekstremregn (skybrud). Spildevandsplanen beskriver status for den eksisterende spildevandsafledning for alle oplande i kommunen. Her fremgår det bl.a., at der en del steder er problemer med, at niveauet for uvedkommende vand i kloakken er for højt. kommunen planlægger at udføre eller at påbyde andre at udføre i Planperiode 1 og en foreløbig aktivitetsoversigt for Planperiode 2. Fra Mørke Renseanlæg Læsevejledning Spildevandsplanen indeholder en række faglige termer. Det anbefales derfor, at man orienterer sig i ordlisten, der er placeret i afsnit 10. Spildevandsplan 2015-16 indeholder en investeringsoversigt over de aktiviteter, 4 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 3. BAGGRUND En godkendt spildevandsplan er en del af administrationsgrundlaget for kommunen. Den beskriver rettigheder og pligter i forbindelse med myndigheders, spildevandsforsyningens og borgeres håndtering af spildevand. Iflg. lovgivningen skal en spildevandsplan revideres, når der sker væsentlige ændringer i spildevandsanlæggene eller andre forhold, der har indflydelse på håndteringen af spildevandet i kommunen. Revision eller ajourføring af planen sker oftest i form af vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen. Spildevandsplanen giver mulighed for at gennemføre påbud, ekspropriationer og servitutter for gennemførelse af aktiviteterne i spildevandsplanen. I perioden frem til den næste generelle revision af spildevandsplanen vil alle betydende ændringer af status med ledningsdata og oplandsgrænser blive opdateret løbende. Ændringer vil fremgå af kommunens hjemmeside. Syddjurs Spildevand A/S ejer og varetager driften af de offentlige spildevandsanlæg i Syddjurs Kommune. Ud over de offentlige spildevandsanlæg er der også private aktører. For kommunens borgere er spildevandsplanen en forhåndsorientering om kommende tiltag inden for spildevandsområdet. Spildevandsplanen kan have økonomiske konsekvenser for borgerne. Spildevandsplanen er Syddjurs Kommunes redskab til at håndtere afledning af regn- og spildevand i Syddjurs Kommune. Planen gælder for alle aktører i kommunen. 3.1 Grundlag Efter bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en samlet plan, der beskriver, hvordan spildevandet bortledes og renses. Dette gælder de aktuelle forhold, men gælder også i forhold til, hvilke tiltag og investeringer, der forventes gennemført i planperioden. Kloakprojekter, der kan have økonomiske konsekvenser for borgerne Spildevandsplan 2015-16 erstatter spildevandsplanerne med tilhørende tillæg fra de tidligere kommuner: Rosenholm, Midtdjurs, Rønde og Ebeltoft. Syddjurs Kommune forventer, at indsatsen for forbedret rensning af spildevand i det åbne land er udført i 2015. Derfor vil spildevandsplanen kun omhandle status på den forbedrede rensning i det åbne land. Kolindsund Sydkanal • Påbud om forbedret rensning på ejendomme i det åbne land. 3.2.1 Planperioder • Kloakering af ejendomme i det åbne land. Spildevandsplanens 1. planperiode er 20152016 og 2. planperiode følger næste vandplansperiode 2016-2021. • Omlægning af kloak fra fællessystem (1strenget kloak) til separatsystem (2strenget kloak). I 2016 kommer næste generation af de statslige vandplaner, hvilket medfører en revision af spildevandsplanen. Fremover • Udbedring af fejlkobling af regn-, dræn- og spildevand på privat grund. 5 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ følger revision af spildevandsplanen de nye vandplaner, som har en cyklus på 6 år. En spildevandsplan eller et tillæg til planen udsendes i offentlig høring, inden politisk vedtagelse i kommunen. I spildevandsplanen skelnes dog mellem spildevand og regnvand, da der ellers er situationer, der kan være vanskelige af beskrive. myndighed, men kan indbringes for domstolene inden 6 mdr. fra planens offentliggørelse. 3.2.4 Vedtagelse af spildevandsplanen Spildevandsplanen er juridisk grundlag for: • At indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. 3.2.2 Definition af spildevandsplan og spildevand Forslaget til Spildevandsplan 2015-16 blev vedtaget af byrådet den 27.11.2014. Spildevandsplanen er en sektorplan, hvilket betyder, at det er en af flere planer under kommuneplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med de planer, mål og visioner, der er beskrevet i kommuneplanen. I henhold til lovgivningen skal spildevandsplanen og den tilhørende miljøvurdering være i offentlig høring i minimum otte uger. Begrebet spildevand omfatter husspildevand (både i byområderne og i det åbne land), spildevand fra erhvervsvirksomheder (processpildevand), jernholdigt grundvand (fx okker i dræn), afværgevand fra jord- og grundvandsforureninger, samt regnvand fra befæstede arealer (tage, parkeringspladser, veje, m.v.) Vand fra omfangsdræn fra kloakerede bygninger og drænvand fra kirkegårde betragtes almindeligvis som spildevand. Drænvand fra haver eller lavtliggende arealer er ikke spildevand, og må derfor ikke ledes til kloakken. Dette vand må efter tilladelse fra kommunen afledes til søer, grøfter, vandløb eller lignende. Spildevandsplanen blev offentliggjort den xxxx 2014. Den kunne i offentlighedsperioden ses på kommunens hjemmeside og rekvireres ved kontakt til Syddjurs Kommune. I perioden frem til og med den xxxx 2014 havde borgere, foreninger, institutioner og virksomheder mulighed for at kommentere planen og fremkomme med indsigelser. Efter offentlighedsfasen blev de indkomne høringssvar inddraget i den endelige formulering af spildevandsplanen. De indkomne høringssvar kan ses xxxx. Syddjurs Kommunes Byråd vedtog den xxxx den endelige udgave af Spildevandsplan 2015-16. Spildevandsplanen kan fremover læses på Syddjurs Kommunes hjemmeside. Byrådets vedtagelse af Spildevandsplan 2015-16 kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven ikke påklages til anden administrativ • At udbygge og vedligeholde spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplan, vandplaner og andre planer. • At sikre borgernes forsyningssikkerhed. • At grundejere inden for de kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til Syddjurs Spildevand A/S betalingsvedtægt. • At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land på ikke-kloakerede ejendomme. • At Syddjurs Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. 6 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 3.3 Lov- og plangrundlag Planen er udarbejdet i medfør af en række love, bekendtgørelser og vejledninger. Desuden er der en række planer og strategier, som spildevandsplanen skal forholde sig til. Vandplan, kommuneplan, lokalplaner, strukturplan, klimaplan, klimatilpasningsplan og vandforsyningsplan beskrives derfor kort i det følgende. 3.3.1 Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen fremgår af Miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelseslovens §32. Spildevandsbekendtgørelsen beskriver, sammen med §32 i Miljøbeskyttelsesloven, hvad en spildevandsplan skal indeholde samt procedurerne for vedtagelse af en spildevandsplan. Endvidere beskriver Spildevandsbekendtgørelsen de administrative regler for behandling af sager vedrørende håndtering og afledning af alle typer spildevand, herunder regnvand, samt reglerne knyttet til kloakering, egen rensning, samletanke og tømningsordninger mv. Kommunen skal på baggrund af vandplanerne udarbejde en handleplan, der sikrer, at miljømålene opfyldes. Denne spildevandsplan er i overensstemmelse med Statens vandplaner, og udgør kommunens handleplan med hensyn til den indsats, der skal ydes på spildevandsområdet Syddjurs Kommune er omfattet af Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Aarhus Bugt. 3.3.3 Vandplaner og Natura 2000 For at implementere EU’s Vandrammedirektiv foreskriver Miljømålsloven, at staten skal udarbejde vandplaner. Planerne fastlægger miljømål for alle vandforekomster, rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand, herunder, retningslinjer for den lovgivningsmæssige administration samt forslag til virkemidler til målopfyldelse. Vandplaner og Natura 2000 planer Som med vandplanerne, definerer Miljømålsloven rammerne for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder – Natura 2000 områder. 3.3.2 Spildevandsbekendtgørelsen Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens afsnit 3 og 4, bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007) anvendes på forsyningsselskabets og de private spildevandsanlæg. Kommuneplan Sektorplaner herunder Spildevandsplan Planhierarki Vandplanernes hovedområde I Syddjurs Kommune findes seks Natura 2000 områder: Tved Kær, Kalø vig, Kalø skovene, Molsbjerge med kystvande, Stubbe Sø, Begtrupvig og kystområderne ved Helgenæs og Kobberhage. 7 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ For hvert område har staten udarbejdet en Natura 2000 plan. Ligeledes vedtog Syddjurs Kommune handleplaner for de seks områder i december 2012. Planerne beskriver trusler mod naturen i området, og angiver indsatser til at imødegå truslerne. Der må ikke foretages foranstaltninger eller gives tilladelser eller dispensationer efter en lang række love, hvis tiltaget kan forringe udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område. Spildevandsplanen må derfor ikke lægge op til tiltag, der kan forringe naturtilstanden og dermed udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne. 3.3.4 Kommune- og Lokalplan Kommuneplanen angiver visioner og mål for de kommende år. Spildevandsplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013. De udpegede udbygningsområder i kommuneplanen er medtaget som nye kloak oplande i spildevandsplanen i det omfang, de er påtænkt kloakeret. En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter - og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Spildevandsplanen stiller krav til, at der ved nye lokalplanområder tages stilling til regnvandshåndteringen på grunden i en vand- forvaltningsstrategi. Det betyder, at bygherren skal redegøre for håndtering af: hverdagsregn, designregn og ekstremregn, inden lokalplanen kan vedtages. Derved sikres, at bygninger og andre anlæg ikke hindrer afløb af vandet, ligesom der er taget højde for strømningsmønster ved ekstremregn. fundsøkonomisk set er størst, og hvor det derfor bedst kan betale sig at investere i klimatilpasning. 3.3.5 Klimatilpasningsplan Klimaet ændrer sig, og en væsentlig konsekvens er et vådere vandmiljø i form af øget nedbør, stigende havvandstand og grundvandsspejl samt mere vand i vandløbene. Disse ændringer forventes at ville ske over en lang tidshorisont. De øgede nedbørsmængder må ses som den første store udfordring. Dette gør sig især gældende i forhold til det at håndtere overfladevand i byerne, hvilket er en del af den kommunale spildevandsplanlægning. For at påbegynde tilpasning til disse udfordringer har Syddjurs Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan i 2014, som skal integreres med spildevandsplanen. Bl.a. er retningslinjerne i klimatilpasningsplanen indarbejdet i spildevandsplanen i afsnit 6. Grundlaget for Klimatilpasningsplan 2014 er bl.a. en screening, der viser sandsynligheden for oversvømmelser ved ekstremregn og havvandsstigning i hele kommunen. Planen indeholder desuden et risikokort, som udpeger de områder, hvor den statistiske risiko for skadevoldende oversvømmelser sam- Oversvømmelse ved Thorsager Intentionen i klimatilpasningsplanen er, at myndighed og borgere skal tænke anderledes i forhold til, hvordan vi fremover skal håndtere de øgede regnmængder. Vand kræver plads, derfor kan alt regnvand ikke afledes via rør, men skal tilbageholdes og afledes på terræn. Indsatsen i klimatilpasningsplanen fokuserer derfor primært på dialog med borgerne og virksomheder om planlægning og udførelse af fysiske forhold. Fysiske forhold kan fx være udvikling af projekter, som leder vandet væk fra det, vi gerne vil beskytte og hen til områder, hvor vandet ikke udgør en trussel, men i stedet kan skabe øget værdi og udviklingsmuligheder. 8 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ For at løse udfordringerne skal kommune, borgere og virksomheder løfte i flok. Et indsatsområde er derfor at få alle interessenter til at tage ejerskab og indtænke håndtering af regnvand på deres arealer gerne gennem kreative og rekreative løsningsmodeller. Syddjurs Kommune har ansvar for de fælles anlæg og offentlige arealer, mange veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Det er borgeren selv, der skal sikre sig mod overfladevand fra bl.a. skybrudshændelser og havvandsstigninger, da kloaksystemet af økonomiske grunde ikke kan dimensioneres til at håndtere disse hændelser. Læs mere i Klimatilpasningsplanen 2014 om kommunens ansvar og den enkelte borgers/virksomheds ansvar samt oversvømmelses- og risikokort på kommunens hjemmeside risikokort. 3.3.5. Klimaplan Syddjurs Kommunes Klimaplan 2012 beskæftiger sig primært med reducering af CO2-udledninger. Implementering af Spildevandsplanen skal derfor udarbejdes så klimavenligt og CO2-neutralt som muligt. Spildevand må ikke forringe grundvandskvaliteten, hvilket bl.a. betyder, at nedsivning af spildevand fra boliger, virksomheder og veje kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Alternativt skal vandet renses. Det betyder også, at kloaksystemet skal sikres mod udsivning af spildevand til grundvandet. Specielt indenfor 300 m fra kildepladser og i nitratfølsomme indvindingsområder er det vigtigt, at der ikke nedsives forurenende stoffer. Dette har høj prioritet. Der kan ikke dispenseres for afstandskravet ved indvindingsboringer til almene vandværker. Ligeledes skal spildevandstekniske anlæg op ad vandværker sikres i forhold til grundvandet. Vandforsyningen i Syddjurs Kommune dækkes af bl.a. af 90 private almene vandværker, samt mange enkelt indvindere. 3.3.6 Vandforsyningsplan Vandforsyningsstrukturen i Syddjurs Kommune beskrives i Vandforsyningsplan 20132020. Oversigt over vandforsyning anlægstyper i Syddjurs Kommune 3.3.7 Vandløbsregulativer Kommunen skal sikre, at vand fra et udløb kan afledes videre i vandløbet uden gener for omkringboende ved vandløbet. Det vil sige, at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet skal respekteres. 3.4 Opgavefordeling 1. januar 2009 blev spildevandsafdelingen i Syddjurs Kommune, som en konsekvens af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469 af 12/06/2009) udskilt som det selvstændige selskab Syddjurs Spildevand A/S. Syddjurs Spildevand A/S er et selvstændigt 100% kommunalt ejet aktieselskab. Selskabet er ledet af en bestyrelse udpeget af Byrådet. 9 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Spildevandshåndtering omfatter myndighed, administration, drift, borgerkontakt og planlægning. Disse opgaver er fordelt mellem Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand A/S. Ifølge vandsektorloven er kommunen spildevandsmyndighed. Kommunen har derfor ansvar for tilladelser, dispensationer og påbud. Syddjurs Spildevand A/S står for drift og vedligeholdelse af hovedparten af de spildevandstekniske anlæg i kommunen samt etablering af nye kloakanlæg beskrevet i spildevandsplanen. Staten har ansvar for tilsyn med alle udledninger fra kloaksystemet. • Give tilladelse til udledning til vandløb og søer, nedsivning af spildevand, nedsivning af regnvand og dræning. • Give tilslutningstilladelser til erhverv m.m. for afledning til kloaksystemet. • Give påbud til borgere om forbedret rensning ved ejendomme uden for kloakerede områder. • Give påbud til borgere om tilslutning til forsyningens kloakanlæg. • Give påbud til borgere om separatkloakering på egen grund. Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes myndighedsopgaven varetages af kommunens Natur- og Miljøafdeling i Teknik og Miljø. Opgaverne er: • Generel miljømyndighed. • Håndhæve lovgivningens og spildevandsplanens bestemmelser. • Udarbejde spildevandsplaner. • Forestå ekspropriation af jord til nye kloakanlæg. • Myndighed vedrørende tømningsordning for bundfældningstanke i det åbne land. • Myndighed vedrørende håndtering af vejbrønde. • Drift af tømningsordning for bundfældningstanke i det åbne land. • Modtage færdigmeldinger om kloakering. Syddjurs Spildevand A/S Syddjurs Spildevand A/S opgaver: • Drift og vedligehold af det offentlige spildevandssystem. • Servicering af kunderne. • Etablere nye kloakanlæg. • Udarbejde renoveringsplan for kloaksystemet samt renovere kloaksystemet (udskifte ledninger, nedlægge renseanlæg etc.). • Etablere, drive og vedligeholde vejbrønde og stikledninger ved offentlige veje. Dette omfatter også kloakanlæg, som alene har til formål at aflede vejvand bassinanlæg, rensning etc. på privat grund og ændre data i BBR (Bygge og Bolig Register). • Fastlægge takstændringer for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. • Sikre, at forsyningen overholder prisloftet i forbindelse med fastlæggelse af takst for vandafledningsbidrag. • Udarbejde budgetter og regnskaber for anlæg, drift og vedligehold af forsyningens kloakanlæg. • Godkende forsyningens betalingsvedtægt. • Sikre overholdelse af forsyningssekretariatets prisloft ved fastlæggelse af takst for vandafledningsbidrag. • Forestå sagsforberedende arbejde. • Udarbejde betalingsvedtægt. 10 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Sammenligne drift og anlæg med andre forsyninger i henhold til lovgivningen (Benchmarking). • Assistere ved opdatering af spildevandsanlæg i BBR og PULS. Ansvarsfordeling: Stat, Kommune og Syddjurs Spildevand A/S 11 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 4. RECIPIENTER 4.1.1 Vandløb, søer og kystvande En væsentlig faktor, når vi håndterer spildevand er hensynet til det omkringliggende miljø. Når man skal prioritere indsatsen over for miljøet, tages der afsæt i recipienternes miljømål, og særligt følsomme recipienter. I Syddjurs Kommune lider en del af vandløbene under dårlig vandkvalitet eller dårlige fysiske forhold. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kun ca. en tredjedel af de vandløb, der er egnede til ørreder, har en tilfredsstillende fiskebestand. Med indførelse af vandrammedirektivet går samfundet fra at definere en påvirkning til at fastlægge en tilstand for recipienten, hvilket udtrykkes ved et miljømål. De væsentligste problemer for vandløbene er dårlige fysiske forhold, sandtransport, udledning af spildevand, hydraulisk belastning, okker samt spærringer som opstem- ninger, rørlægninger, gamle rørbroer m.v. For søerne er det stort set kun Langesø, der er i balance. De andre større søer i Syddjurs Kommune har generelt uklart vand som følge af store mængder planktonalger. Når det regner, modtager stort set alle vandløb i Syddjurs Kommune spildevand i form af vand fra veje eller kloaksystemet (overløb fra fælleskloakken eller fra regnvandskloakken i separerede oplande). Tilsvarende modtager 4 søer i Syddjurs 4.1 Recipienternes tilstand og påvirkning Det er vandplanerne og den underliggende basisanalyse, der definerer miljømålene for recipienterne, som generelt er et ønske om ”god økologisk kvalitet” i vandmiljøet. For Syddjurs Kommune fastsætter vandplanerne miljømålet ”god økologisk kvalitet” for ca. 430 km åbne vandløb, 20 større søer, en stor del af grundvandsforekomster og alle marine områder langs Syddjurs kommunes kyster. Miljømålet og tilstanden for recipienten fastlægger indsatsprogram. For yderligere information om tilstand og kilder til påvirkning af recipienterne henvises til dette link basisanalyse. Oversigtskort med orange markerede recipienter, som modtager spildevand fra overløbsbygværker eller separat regnvand. 12 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Kommune overløbsvand fra kloaksystemet eller separat regnvand: Dråby Sø, Stubbe Sø, Smørmosen og Mørke Mose. Endvidere er der udledning af spildevand til de marine recipienter. Udledningen af spildevand kan pga. indhold af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer have en negativ effekt på recipienterne. Herudover kan det medføre en hydraulisk overbelastning af vandløbene, og det kan influere på badevandskvaliteten. I Syddjurs Kommune er den negative effekt på recipienterne af begrænset omfang og lokal karakter. Bl.a. overholder kommunens blå flag strande generelt badevandskvaliteten. 4.2.2 Grundvand, vandforsyning og vandindvinding Grundvandet udgør en vigtig del af menneskets livsgrundlag - især som ressource til drikkevand samt som en forudsætning for vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge. Der er desuden brug for grundvand til markvanding, industri og tilsvarende formål. I Syddjurs Kommune er der væsentlige områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Grundvandets naturlige kvalitet varierer meget indenfor Syddjurs Kommune. I en del af grundvandet optræder en række forskellige naturlige og menneskeskabte kvalitetsproblemer. De naturlige problemer skyldes især saltvand og fluorid, mens de menneskeskabte problemer hovedsageligt omfatter nitrat og pesticider. I Syddjurs Kommune er der mange private almene vandværker og enkelt-indvindere, hvilket giver en udfordring ved håndtering af spildevand i det åbne land, da spildevandet ofte nedsives. Kommunen og Syddjurs Spildevand A/S arbejder løbende på at minimere effekten på recipienterne bl.a. ved separatkloakering og udbygning af forsinkelsesbassiner med rensekapacitet. Det arbejde er langt fra færdigt, og kombineret med de klimatiske udfordringer betyder det, at der fremover skal anvendes en større palet af løsningsmuligheder end tidligere. Udledning til recipienten tillades derfor som udgangspunkt ikke, hvis andre løsninger er mulige. NFI: Nitratfølsom indvindingsopland OSD: Område med særlig drikkevandsinteresse OD: Område med drikkevandsinteresse Oversigtkort med boringer til grundvandet samt placering af vandværker. Drikkevandsinteresser i Syddjurs Kommune. 13 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 5. MÅL OG FOKUSOMRÅDER Et helt naturligt og konkret mål med nærværende spildevandsplan er som nævnt at få samlet de eksisterende spildevandsplaner fra de 4 tidligere kommuner Rosenholm, Midtdjurs, Rønde og Ebeltoft til én samlet plan, herunder at få opdateret status for spildevandsystemet i kommunen. Derudover har Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand A/S fastlagt en række målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Målsætningerne afstikker de overordnede rammer for kommunens og spildevandsforsyningens arbejde i planperioden. Endelig er uvedkommende vand og regnvandshåndtering særlige fokusområder, hvor regnvandshåndtering bl.a. implementeres som ny administrationspraksis i planperioden. 5.1 Mål • • Spildevandet skal bortskaffes på en sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde, og hensyn til klimaændringer og teknisk udvikling skal løbende implementeres. Borgere og virksomheder skal opleve et højt serviceniveau i forhold til afledningen af deres spildevand og spildevandsplanlægningen. Dette nås ved at etablere separat kloakering og en løbende implementering af bedst anvendt teknologi (BAT) mv. Det er en dynamisk proces, da spildevand over tid ikke er statisk – det varierer i mængde/sammensætning over døgnet, uger og året ikke mindst pga. de klimatiske ændringer, men også qua den løbende ændring af lovgivningen på miljøområdet. • Spildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand så vidt muligt skal håndteres decentralt. • Borgere og virksomheder skal tage ejerskab i håndtering af regnvandsrelateret spildevand. • Regnvandshåndtering tager afsæt i en helhedsbetragtning, der håndterer hverdagsregn, designregn og ekstremregn. Den dynamiske proces fordrer bl.a. nye handlinger, mønstre og kompetencer i organisationer samt hos medspillere som virksomheder og borgere. • Afsættet for regnvandshåndtering er, at det er en ressource, som forskønner et området og i vid omfang bør anvendes til rekreative formål. Overordnet bliver nøgleordet - helhedsorienteret vandforvaltningsstrategi. Hvordan sikrer vi, at kraftig forurenet spildevand renses i renseanlæggene, mens lettere forurenet spildevand håndteres på anden vis? • Den overordnede kloakstruktur skal forenkles af hensyn til miljø, økonomi og klimaændringer. • Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning – herunder opnåelse af energibesparelser og sikker slamhåndtering. Ideelt set er spildevandsmængden lig med den vandmængde, vi oppumper fra grundvandsmagasinet. Men i dag behandler vi ca. 3 gange så meget vand på vores renseanlæg, og herudover er der overløb med opspædet spildevand. Generelt skal spildevandsplanen medvirke til at sikre, at spildevandsudledninger, herunder også regnvandsbetingede udledninger, begrænses, så vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i recipienterne opnås, herunder sikring af en god badevandskvalitet. Fremadrettet skal vi have fokus på at adskille spildevand i enheder, der både ud fra cost effektive og miljømæssige løsninger kræver central og omfattende rensning samt spildevand, der via lavteknologiske løsninger renses lokalt. 14 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ i form af unødvendig pumpning og unødvendig rensning samt nedskriver den kapital, som kloaksystemerne repræsenterer. Endelig giver det fejl i administrationsgrundlaget for vandplaner og klimatilpasningsplaner. Derfor har vi alle en forpligtigelse til at undgå uvedkommende vand i kloakkerne. Børn, der leger i rent vandløb. 5.2.2 Regnvandshåndtering 5.2 Fokusområder Kommunen ønsker at skabe et øget fokus på regnvandshåndtering gennem større borgerinddragelse. Det kan bl.a. ske gennem information om, at regnvandet kan anvendes som en ressource, og at forbedret spildevandsrensning er synonymt med mindre regnvand i fælleskloakken. Med implementering af vandrammedirektiver, oversvømmelsesdirektiver og ikke mindst vandsektorloven er regnvand og ikke mindst uvedkommende vand i spildevandssystemet blevet et primært fokusområde. 5.2.1 Uvedkommende vand Kloakledningerne er ikke dimensioneret til at håndtere uvedkommende vand. Uvedkommende vand er alle former for vand, der ikke bør være i et spildevandssystem. Bl.a. er det vand fra markdræn, fejlslutning, indsivning mv. Spildevandssystemet har ikke kapacitet til denne vandmængde. Det betyder, at uvedkommende vand giver problemer med at overholde service- og funktionskrav for spildevandssystemet, hvilket fx kan give lugtgener, øget risiko for vand i kældre eller på terræn under regn. Det giver miljømæssige problemer i form af urenset spildevand til recipient. Desuden fordyres driften af spildevandshåndteringen Da ledningssystemerne ikke kan klare de øgede regnmængder, er der de seneste år sat fokus på at minimere regnmængden til kloakkerne. Rundt om i landet laves der mange tiltag til lokal afledning af regnvand (LAR), hvor det er hensigten at beholde og nedsive regnvandet fra hverdagsregn i lokalområdet. Dette kan blandt andet ske ved nedsivning i vejbede, P-pladser, lavninger i grønne områder eller opsamles til vandingsformål og lignende. For at forberede os på, at der kommer meget vand, bør vi have kendskab til, hvor vand naturligt løber hen. Tilsvarende skal vi lede vandet på terræn til områder, hvor det gør mindst skade. Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand A/S afsøger løbende mulighederne for anvendelse af LAR ved nye udbygningsområder og ved renovering i ældre bydele, samt alternative strømningsveje for regnvandet. Kommunen er dog også opmærksom på, at LAR-løsninger ikke nødvendigvis er optimale under kraftige regnhændelser. Hvilket bl.a. er årsagen til, at kommunen stiller krav om en vandforvaltningsstrategi. Fremadrettet er udgangspunktet, at regnvand håndteres på egen grund, eller alternativt på arealer stillet til rådighed af kommunen. Hvor det er muligt, skal rent overfladevand fra fx tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Alternativt kan tag- og overfladevand udledes på jordoverfladen, hvis der ikke er risiko for skade på bygninger, og at der ikke sker uhensigtsmæssig afstrømning til nabomatrikler. Kommunen prioriterer projekter i større områder, som ofte er mere robuste i forhold til løsningsmuligheder, samt projekter, som også får en rekreativ værdi. Kommunen ønsker at understøtte og indgå i en dialog med de involverede parter, som ønsker lokal afledning af regnvand. Til fastlæggelse af regnvandshåndteringen opstilles der en vandforvaltningsstrategi. 15 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 5.2.3 Vandforvaltningsstrategi Fremadrettet skal regnvandshåndtering tage afsæt i en vandforvaltningsstrategi, som tager afsæt i strømningsveje og potentielle oversvømmelsesområder, som er kortlagt i klimatilpasningsplanen, samt de 3 forskellige regnhændelser: 1. Hverdagsregn 2. Designregn (serviceniveauregn) 3. Ekstremregn (skybrud) Vandforvaltningsstrategien skal sikre en helhedsbetragtning af området, så der ikke etableres uhensigtsmæssige tiltag. Mål for vandforvaltningsstrategien: 1. Regnvand håndteres ved landskabsbaseret afledning og nedsivning på overfladen. 2. Vandets vej må gerne være synlig. 3. Det skal sikres, at systemet kan håndtere regn til serviceniveau inden for matriklen. 4. At der tages højde for ekstremregnhændelser. 5. Det skal være økonomisk rentabelt ift. traditionel separatkloak. 5.2.4 Regnvandsbassiner Kommunen ønsker, at regnvand skal håndteres, hvor det falder og helst uden udled- ning til følsomme recipienter. For de områder, hvor overfladevandet ikke kan håndteres lokalt, men skal afledes direkte til en recipient, skal regnvandet afledes gennem bassiner, der udformes som naturlige søer, eller alternativt tilpasses en placering i byområderne. Formålet med bassiner er at reducere indholdet af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer i regnvandet samt nedbringe den hydrauliske belastning af vandløbene. Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsommere regn forstærker behovet for, og øger arealkravene til, bassinerne. Tilsvarende har store bassiner ofte den bedste renseeffekt og størst rekreativ værdi. Det tilstræbes derfor at få så store regnvandsbassiner som muligt. Hvilket vil medføre, at flere delområder afleder til samme bassin. Da regnvandsbassiner ofte placeres mest hensigtsmæssigt på lavtliggende arealer tæt på recipienten, placeres bassinerne ofte uden for de lokalplanområder, som de betjener. Som udgangspunkt er det bygherren, der skal finansiere køb af arealer til bassin, der betjener nye lokalplansområder. Vandforvaltningsstrategi - hvor LAR-løsninger er anvendt i stedet for traditionel separatkloak. Tendrup Hovvej, Hornslet 16 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 6. ADMINISTRATIONSPRAKSIS DMINISTRATIONSPRAKSIS OG RETNINGSLINJER For at sikre, at borgerne behandles ens, er der defineret og udarbejdet en række retningslinjer, der typisk er baseret på krav og angivelser i lovgivningen, men kan også være fastlagt ud fra en defineret administrativ praksis på landsplan. 6.1 Kloakerings- og renoveringsprincipper De ældste byområder er forsynet med et fælles system, hvor husspildevand og regnvand fra befæstede arealer ledes til samme ledning. Fælleskloak udgør ca. 30% af de kloakerede oplande i kommunen. Det er en hensigtserklæring, at fælleskloakken skal separeres, men i nutidspenge vil det koste ca. 850 mio., så det kan ikke gennemføres inden for en kort tidshorisont. Som udgangspunkt skal al fælleskloak separeres, når det er renoveringsmodent. Nye områder kloakeres primært med en ledning til spildevand og nedsivning af regnvand på egen grund. Der kan dog være undtagelser, hvor forholdene ikke er til nedsivning, og regnvandet ikke kan håndteres på fx en villagrund. Her udføres separat kloakering, så tag-, vej- og overfladevand håndteres separat. Som udgangspunkt skal det håndteres lokalt og helst på overfladen uden udledning til recipient. Er dette ikke muligt, udledes regnvandet til recipient. Som udgangspunkt skal regnvandet forsinkes og renses inden udledning til recipient. 6.1.1 Planområder Alle nye lokalplanområder skal have udarbejdet en vandforvaltningsstrategi for håndtering af regnvand. Heri indgår bl.a. en overordnet screening af, om der er egnede nedsivningsforhold. Viser screeningen egnede nedsivningsforhold, skal bygherre gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af jordbundsforholdene, før området udbygges. Syddjurs Spildevand A/S er som udgangspunkt ansvarlig for, at den offentlige kloak er dimensioneret korrekt, fungerer forsvarligt og lever op til det af kommunen fastsatte serviceniveau. Det er en del af forsyningspligten, at en grundejer skal kunne aflede spildevand fra stueplan ved gravitation. Når Syddjurs Kommune i spildevandsplanen har fastlagt en plan for kloakering af et område eller enkeltejendomme, er der tilslutningspligt, når forsyningen har ført stik frem til matrikelgrænsen, som er snitfladen mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Er det ikke muligt at nedsive regnvand eller lave en løsning, der håndterer regnvandet på overfladen fx via fordampning, etablerer Syddjurs Spildevand A/S en traditionel regnvandskloak. 6.2 Forpligtigelse og grænseflader Inden for de i spildevandsplanens fastlagte kloakoplande står kloakforsyningen for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til matrikelgrænse, mens grundejeren inden for eget areal er forpligtiget til for egen regning at betale for etablering og vedligeholdelse af kloak. Grænsen mellem privat og offentlig kloak går ved matrikelgrænsen. Ved oprettelse af nye stikledninger anbringer Syddjurs Spildevand A/S, som en ekstra service, en skelbrønd på hver ny stikledning for at forenkle fremtidig vedligehold. Ejeren af fast ejendom inden for områder med offentlig kloak (eksisterende og plan) er 17 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ altså forpligtiget til at tilslutte ejendommens kloak til det offentlige kloaksystem (via skelbrønd i grundgrænse eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg). Grundejeren er forpligtet til at holde sig orienteret om det gældende serviceniveau i kommunen. Grundejeren bør ligeledes sikre sig mod opstuvning, såfremt der ønskes sikkerhed ud over det af kommunen fastsatte niveau. Kommunen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen forpligtiget til at sikre, at forholdene lovliggøres ningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet, eller hvis det i forbindelse med et kloakprojekt bevirker en reduktion i anlægsudgifterne I fælleskloakerede oplande kan Syddjurs Spildevand A/S i henhold til betalingsvedtægten tilbagebetale op til 40% af tilslutningsbidraget. I separatkloakerede områder er der som regel ingen tilbagebetaling ved udtrædelse fra forsyningsselskabet. Betalingsvedtægten for forsyningen beskriver forholdene vedrørende økonomisk kompensation for udtræden af kloakforsyningen. De gældende vilkår for en eventuel genindtræden beskrives ligeledes i vedtægten. Den gældende betalingsvedtægt kan ses her i betalingsvedtægt. 6.3 Udtræden af kloakforsyningen I henhold til loven er der mulighed for, at ejendomme eller virksomheder kan udtræde helt eller delvist af Syddjurs Spildevand A/S, hvis der er enighed herom mellem kommunen, Syddjurs Spildevand A/S og grundejeren, og hvis der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. Ved delvis udtræden af Syddjurs Spildevand A/S for tag eller overfladevand skal grundejeren selv bortskaffe overfladevandet lokalt på egen grund, fx ved nedsivning. Som udgangspunkt er Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand A/S indstillet på at lade ejendomme udtræde delvist af kloakforsy- 6.4 Ekspropriation – erhvervelse af rettigheder, servitutpålæg og/ eller arealafståelse Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med gennemførelse af projekter i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan. Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på nye spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene. Fx kan der opstå behov for at etablere hovedledninger på privat grund, som der skal lyses servitut på. Byrådet kan i nødvendigt omfang træffe beslutning om ekspropriation med henblik på spildevandsanlæggets udførelse og drift. Omfanget af arealafståelser og rådighedsindskrænkninger bliver fastlagt i forbindelse med detailprojektering. Til sikring af offentlige kloakanlæg på private arealer vil der mod fornøden erstatning blive tinglyst en deklaration på de pågældende ejendomme. Deklarationen tinglyses på ejendommen uden udgift for grundejeren. Byrådet har samtidig med godkendelsen af kommunens spildevandsplan besluttet, at Syddjurs Kommune gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. 6.5 Afledning af regnvand I områder, der er fælleskloakeret eller separatkloakeret, er der mulighed for afledning af regnvand til kloak. Vilkårene for tilslutning opnås gennem tilslutningstilladelsen. For visse ejendommes vedkommende er der betalt tilslutningsbidrag for regnvand. Det betyder, at husejerne har ret til at aflede regnvandet til kloakken. Som udgangspunkt stilles der i nye byggetilladelser dog krav om, 18 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ at der ikke ledes regnvand til kloak. Dette er for at anspore til valg af alternative løsninger frem for traditionel kloakering. Kommunen er opmærksom på, at geologiske forhold, topografi, infrastruktur m.v. kan nødvendiggøre afledning af regnvand til kloak. For bl.a. at nedsætte risikoen for oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne indføres der i denne spildevandsplan krav til det maksimalt befæstede areal, der må tilsluttes kloakken. Det er grundejerens ansvar, at afledning af regnvand lever op til retningslinjerne. Såfremt det befæstede areal er større end de i tabellen angivne procenter, skal grundejeren for egen regning forsinke afledning af regnvand til kloakken. Alternativt kan der fx udføres følgende tiltag: • Reducere areal med asfalt eller fliser, eller erstatte med permeable belægninger. • Etablere grønne tage. • Nedsive tag- og overfladevand. • Etablere forsinkelse på grunden – bassin. Hvis der sker væsentlige ændringer på en ejendom, der medfører en forøgelse af befæstelsesgraden i forhold til den eksisterende befæstelsesgrad, kan der tilsvarende stilles krav om forsinkelse og rensning på egen grund. Områdetype Eksisterende ejendom i% Ejendom udstykket efter 2014 i% Center 100 80 Lokalt center 60 50 60-75 50 Bolig 40 40 Etagebolig 60 50 Offentligt 60 50 Grønt 0 0 Erhverv Maksimal tilladt befæstelse (bebygget og befæstet areal). En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet regnvand må afledes til kloaksystemet. En befæstelsesgrad på 100 betyder, at tag- og overfladevand fra hele ejendommens areal kan afledes til kloaksystemet uden forsinkelse. Der kan dog for byudviklingsområder eller større ejendomme blive stillet krav om forsinkelse og rensning til et niveau, der svarer til de krav, som kommunen stiller ved udledning til recipient jf. afsnit 6.6. Det gælder typisk for store områder eller, når kloakken, der ønskes tilslutning til, er overbelastet. 6.6 Krav til udledning af regnvand Ved udledning af regnvand til recipient er de generelle retningslinjer, at udledningen skal ske via et bassin. Tommelfingerreglen er et bassin på minimum 200 m3 våd volumen og 450 m3 tørvolumen pr. reduceret Ha eller 800 m3 tørvolumen pr. reduceret Ha. Afløb fra bassin skal neddrosles til 1 l/s pr. red. ha. Bassiner kun med tørvolumen anvendes i områder med nedsivningsmuligheder. Bassiner skal udføres som et flerkammer system. Ved udledning til marin recipient fjernes kravet til forsinkelse, men renseeffekten af bassinet skal som udgangspunkt bevares. Ovenstående er retningslinjer, men for de enkelte bassiner aftales udformning i dialog med afd. for Natur og Miljø under indhentning af udledningstilladelse. Der gøres opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke kan opnås udledningstilladelse til stillestående vand som søer, vandhuller mv. Udpegning af arealer til regnvandsbassiner sker ud fra følgende overvejelser: • Der skal udarbejdes en vandforvaltningsstrategi for at kunne afsætte tilstrækkelig areal til vandhåndteringen. • Oversvømmelseskort og strømningsveje skal indgå i arealudpegningen. 19 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Placering af bassin skal så vidt muligt tænkes sammen med ”de naturlige vandveje” for at mindske risikoen for skader forårsaget af oversvømmelse, når vandet stuver op i afløbssystemet ved kraftig regn. ventes at blive et tema. I indeværende planperiode vil der blive arbejdet videre på at få fastlagt en finansieringsmodel for etablering af store fælles bassiner. Dimensionering af nye regnvandsbassiner • Nedsivningsforhold skal belyses for valg af anlægstype. • Det skal vurderes, om der er eksisterende kloakoplande, som med fordel kan inddrages i et nyt bassin. • Rekreative muligheder skal indgå i vurderingen. • Bassiner skal så vidt muligt placeres udenfor §3 beskyttede naturområder. De nye bassiner etableres som udgangspunkt af Syddjurs Spildevand A/S, alternativt af bygherre, der i visse tilfælde vil skulle erhverve arealet til et bassin forud for byggemodning af et område. Bassinet skal eventuelt kunne udbygges trinvist. Det betyder, at dele af bassinet i en årrække kan henligge som mere eller mindre uberørt natur. Senere må det tolereres, at det reserverede areal, i takt med at det nye byområde udbygges, bliver inddraget til bassin, som det er forudsat i spildevandsplanen. Funktionskrav: • • Krav til udløbsflow er 1 l/s pr. reduceret hektar opland - dog minimum 5 l/s. Bassiner dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år, som dog kan skærpes til hvert 10. år, hvis der er særlige miljømæssige forhold i vandløbet eller grundvandet. Note: En gentagelsesperiode på 5 år betyder, at bassinet statistisk set gennemsnitligt hvert 5. år vil overskride kravet til udløbsflow på 1 l/s pr. red. hektar opland. Beregningsfaktorer: • • • Befæstelsesgrad vurderes særskilt ud fra oplandstype - typisk niveau er 20-40 %. Hydrologisk reduktion er 1 Klimafaktor er 1, alternativ 1,2 hvis senere udvidelser er udelukket. Volumen: • • 3 Vådvolumen er 200 m /reduceret hektar opland. Magasinvolumen beregnes ud fra viden om udløbskrav, oplandsareal, befæstelsesgrad og gentagelsesperiode. For dimensionering af regnvandsbassiner henvises til Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Der arbejdes videre med at få bassinarealer udpeget som tekniske anlæg ved næste revision af kommuneplanen, hvor vand for20 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 7. OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG SPILDEVANDSANLÆG 7.1 Serviceniveau og funktionspraksis Kloaksystemets væsentligste funktion er at bortlede spilde- og regnvand i kloakoplandene til mindst mulig gene for borgerne samt undgå forurening af recipienter. Det er dog ikke muligt at undgå opstuvninger og oversvømmelser i forbindelse med alle regnhændelser. Derfor dimensioners kloaksystemet til at tage en bestemt mængde regnvand ud fra en overordnet betragtning om, hvor meget regnvand der erfaringsmæssigt og teoretisk kommer i kloakkerne ved regnskyl, og hvor ofte man vil acceptere opstuvning til kritisk kote (se ordliste). Dette niveau er kommunens serviceniveau. 7.1.1 Serviceniveau Syddjurs Kommune arbejder både med et hydraulisk serviceniveau og et fysisk serviceniveau. Det hydrauliske service niveau beskriver, hvor kraftig regn de offentlige kloaksystemer skal kunne håndtere, og hvor ofte vi må tåle vand på terræn. Herefter er det op til klimatilpasningsløsninger at sikre, at oversvømmelser ikke medfører skade. Det vil være ekstremt dyrt at lave kloaksystemer, der er så store, at de er sikre mod oversvømmelser i selv de mest ekstreme tilfælde. I ekstreme situationer med regnskyl ud over det fastsatte serviceniveau, er forsyningen ikke ansvarlig for at fjerne vandet og for afledte skader. pjece om offentlig kloak skrift nr. 29 ”Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer”, og skrift 30 ” Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”. 7.1.1 Eksisterende kloak og ny kloak Serviceniveau for ny kloak: Kommunens kloakker er af forskellig alder, og er dimensioneret, som det var god praksis i Danmark på anlægstidspunktet, og til den hydrauliske belastning, som forudsattes på anlægstidspunktet. Derfor er der forskel på serviceniveauet for eksisterende og ny kloak. • Fælleskloak: Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote er 10 år. • Regnvandskloak: Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote er 5 år. Tidligere blev kloakanlæg dimensioneret ud fra følgende serviceniveau: • Fælleskloak: Fuldtløbende ledninger højst hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. • Separatkloak: Fuldtløbende regnvandsledninger højest én gang årligt. Ved nykloakering og renovering tages der som nævnt udgangspunkt i en vandforvaltningsstrategi, som er fastlagt i dialog med kommunen. Til dimensionering af kloak anvender Syddjurs Spildevand A/S i dag anbefalinger fra Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn”, som er en fælles dansk praksis for, hvordan afløbssystemer skal fungere under regn. Derudover anvendes skrift nr. 28 ”Regional variation af ekstremregn i Danmark”, Målsætning for det fysiske serviceniveau er at følgende problemer afhjælpes/udgås • • Lugtgener Uvedkommende vand Forsyningen fører løbende tilsyn med kloaksystemet i kommunen, ved brug af TVinspektioner og målinger, ligesom fejlkoblinger og øvrige kilder til uvedkommende vand løbende vil kortlægges og stoppes vha. opsporing, renovering og påbud. Herudover spiller brugerhenvendelser en vigtig rolle i den fremtidige indsats for opnåelsen af det fysiske serviceniveau. 7.1.2 Funktionspraksis Funktionspraksis for afløbssystemer under regn er bygget op af tre elementer: • Formulering af funktionskrav/serviceniveau. • Anbefaling af beregningsmetode, som benyttes ved ny dimensionering og analyse af systemer. 21 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Brug af sikkerhedstillæg på såvel beregning som på fremtidsscenarier, herunder konsekvenser af klimaforandringer og bytæthed. Ved vedtagelse af næste generations vandplan fastlægges udvikling af renseanlægsstruktur, da vandplanerne defineres robustheden for recipienterne. fattet af det offentlige kloaksystem, planlægges kloakeret i fremtiden. Serviceniveauet, som skal overholdes for nye fællesledninger og regnvandsledninger, er udtrykt ved et minimumsfunktionskrav, som angiver en tilladelig gentagelsesperiode (år) for opstuvning til kritisk kote. 7.2.1 Kloakeringsprincipper Fælleskloak, hvor spildevand og regnvand afledes i den samme ledning med afløb til renseanlæg og overløb til recipient. Det er den oplevede effekt i afløbssystemet, der er målet for formuleringen af funktionskravet - ikke den beregningsmæssige. Beregninger opfattes som konsekvens af dette som et hjælpemiddel. Ved dimensionering kan bygherrer kontakte Syddjurs Spildevand A/S. De kloakerede områder er opdelt i kloakoplande. Kloakopland er enten ”status-opland” (eksisterende opland) eller ”plan-opland” (nyt opland). Er et område byggemodnet med stik til alle ejendomme, overgår området til status-opland uafhængigt af, om det er bebygget eller ej. Fælleskloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand og regnvand fra vej afledes i den samme ledning med afløb til renseanlæg, samt hvor regnvand fra ejendomme håndteres lokalt evt. ved nedsivning. Separatkloak, hvor spildevand og regnvand afledes i hver sin ledning. Spildevandet ledes til renseanlæg, og regnvandet ledes direkte eller via regnvandsbassiner til recipient. Det er afgørende, at det kan sandsynliggøres, hvorvidt en oplevet hændelse overskrider de opsatte funktionskrav. Dette kan principielt ske ved at gennemføre en statistisk analyse af dokumenterede observationer. Separatkloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand fra ejendomme og regnvand fra vej afledes i hver sin ledning, samt hvor regnvand fra ejendomme håndteres lokalt evt. ved nedsivning. 7.2 Spildevandsstrategi Syddjurs Spildevand A/S arbejder målrettet mod en mere centraliseret spildevandsstruktur, hvor antallet af renseanlæg reduceres væsentligt, og anlæg med udledning til robuste recipienter som Kattegat prioriteres, og hvor de fælleskloakerede arealer i stort omfang omlægges til separatkloakerede arealer. Der arbejdes med følgende typer af kloakering i spildevandsplanen: Fælleskloakprincip med overløb til vandmiljøet inden renseanlæg. Kilde: Teknologisk.dk Af historiske årsager er der anvendt forskellige kloakeringsprincipper i Syddjurs Kommune. Kloakeringsprincipperne beskrives nærmere under det konkrete opland i afsnit 7.3. Her fremgår det ligeledes, om kloakeringsformen forudsættes ændret i fremtiden, eller om et område, der pt. ikke er om- Separatkloak med mulig lokal regnvandshåndtering. Disse omfatter kun planoplande (nye). Der lægges ikke en regnvandsledning, såfremt det er muligt at håndtere regnvandet lokalt fx ved nedsivning. Såfremt det ikke er muligt med lokal håndtering af regnvandet, kan det efter en kon- 22 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ kret vurdering vælges at etablere en regnvandsledning. Spildevandskloak, hvor spildevand ledes til renseanlæg, og regnvand håndteres lokalt, evt. ved nedsivning. Drænvand må ud over mindre omfangsdræn for kloakerede bygninger ikke ledes til den offentlige fælles- eller regnvandskloak. Drænvand må under ingen omstændigheder tilsluttes offentlig spildevandskloak. 7.2.2 Byudviklingsområder I kommuneplanen er en række områder udlagt til byudvikling, mens andre arealer er udlagt som interesseområder/perspektivarealer til nye byudviklingsområder, der som udgangspunkt ikke forventes udbygget i planperioderne. Kloakeringstypen for de nye områder er spildevandskloak eller separatkloak med mulig lokal regnvandshåndtering. Til udarbejdelse af lokalplan skal der ligge en vandforvaltningsstrategi for området, som danner grundlag for valg af kloakeringsmetode, herunder nedsivningsmuligheder, som skal være dokumenteret ved jordbundsundersøgelser. Der skal afsættes tilstrækkelige arealer til lokal afledning eller til etablering af regnvandsbassiner. Derudover skal kørselsadgang til bassinarealer, grøfter m.m. sikres af hensyn til fremtidige tilsyn og vedligehold. Såfremt der i henhold til en geoteknisk vurdering ikke er mulighed for at nedsive regnvandet, kan det efter en konkret vurdering godkendes, at regnvand afledes til offentlig regnvandskloak. Hvor det er muligt, kan regnvand forinden forsinkes gennem LARløsninger. Formodet placering af ledningssystemer og regnvandsbassiner i nye planområder er angivet på kort Planlagte bassiner og ledninger. Den endelige placering af ledningssystemer og regnvandsbassiner fastlægges først, når der foretages detailprojektering i forbindelse med en konkret byggemodning. Ved udstykning af enkelte parceller i eksisterende kloakopland føres der som udgangspunkt kun et spildevandsstik frem til grundgrænsen. Regnvand skal håndteres lokalt med LAR-løsninger. Regnbede til lokal afledning af regnvand 7.2.3 Sanering af kloak Ved sanering af kloak udarbejdes først en vandforvaltningsstrategi som beskrevet under afsnit 5.2.3 og håndteringen af regnvand på overfladen skal tænkes ind i projekteringen, så løsningen bliver helhedsorienteret og rekreativ. I fælleskloakerede oplande etableres som udgangspunkt en ledning til spildevand og en til regnvand. Alle kloakerede ejendomme vil blive forsynet med en stikledning inklusiv skelbrønd til henholdsvis spildevand og overfladevand. Ved sanering, hvor fælleskloak separeres, vil grundejerne i området blive pålagt for egen regning at separatkloakere på ejendommen. På kortet plan oplande fremgår planområder for de næste 10 år. I planperioden vil de arbejder, der skal udføres være listet i investeringsoversigten over anlægsøkonomien i afsnit 7.5 Økonomi og tidsplan. Det kan fx på grund af akutte problematikker blive aktuelt at sanere kloak beliggende uden for de udvalgte planområder. For disse områder gælder ligeledes, at grundejerne i området vil blive pålagt for egen regning at separatkloakere på ejendommen Når et opland udvælges til sanering, er udvælgelsen foretaget på baggrund af miljømæssig påvirkning af recipient, klimatilpasningsovervejelser, driftsproblemer og forventet restlevetid. 23 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 7.2.5 Elektronisk overvågning Regnvandsbassin med værdi for naturen og rekreativ værdi for borgerne 7.2.4 Uvedkommende vand Uvedkommende vand i kloakken har væsentlige omkostninger for samfundet generelt og de brugere, som retsmæssigt ikke kan komme af med sit vand. Kommunen er opmærksom på, at den fremadrettede praksis med øget håndtering af regnvand på terræn kan give anledning til øgede fejltilslutninger. For at imødekomme en eventuel negativ udvikling samt reducere mængden af uvedkommende vand, sætter kommunen og Syddjurs Spildevand A/S fokus på problematikken gennem øget positiv borgerinddragelse, søgning af fejltilslutninger og ledninger med indsivning samt efterkontrol af tilslutninger til stikledningerne. Spildevand transporteres via ledninger og pumpesystemer fra borgeren til renseanlæg, og for en del af spildevandet er der tale om en transportstrækning på op til 40 km. Boeslum og Mørke Renseanlæg er anlæg med bemanding, mens de resterende ti renseanlæg i kommunen er ubemandede. For at sikre en effektiv drift af renseanlæggene og øge driftssikkerheden på hele kloaksystemet, er det nødvendigt med elektronisk overvågning. Det er vigtigt med overvågning og registrering af regnvandsbetingede udledninger til recipienterne. I dag fastlægger vi den regnvandsbetingede udledning på teoretiske beregninger, men de tager bl.a. ikke højde for uvedkommende vand mv. Virkeligheden er anderledes end beregninger, så overvågning af de faktiske forhold er vigtig i forhold til kalibrering og kontrol af udledninger, og et vigtigt værktøj til prioritering af indsatser mod overløb og uhensigtsmæssige udledninger. Overvågning: Kloak og afskærende systemer nisk styring, regulering og overvågning. Endvidere registreres også eventuelle overløb til vandløb og kystvand på udvalgte steder. I dag er der SRO på 177 ud af 210 pumpestationer. Syddjurs Spildevand A/S er i gang med en større ensretning og opgradering af SROsystemet både m.h.t. hardware, software og datakvalitet. I forbindelse med opgraderingen er der fokus på datakvalitet samt det generelle rapportsystem til opsamling og visning af historik og nøgletal. Syddjurs Spildevand A/S udarbejder samtidig en strategi for registrering af overløb fra kloak samt vedligehold af bassiner. Udover stationære overvågningsstationer undersøger Syddjurs Spildevand A/S muligheden for indkøb af mobilt overvågningsudstyr, som kan anvendes i områder uden stationært udstyr, og hvor der er ønske om at få dokumenteret funktionen af eksisterende overløbsbygværker mm. Overvågning: renseanlæg Ud over Bjødstrup-Landborup (som står over for at blive nedlagt) og Skiffard Renseanlæg, er der i større eller mindre udstrækning installeret elektronisk styring, regulering og overvågning (SRO) på alle renseanlæg. Ved udvalgte knudepunkter, overvejende pumpestationer, er der installeret elektro- 24 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ De renseanlæg, der ikke forventes nedlagt i det næste årti, får ensrettede processtyrringsstrategier med hensyntagen til individuelle faktorer for hvert renseanlæg. Derudover er Syddjurs Spildevand A/S i gang med at opgradere SRO-systemet, så flere data bliver elektronisk overvåget og mulighederne for fjernstyring øges. Herved forbedres anlæggenes driftssikkerhed. Ensretning og opgraderingen af SRO-systemet forventes afsluttet i løbet af 2016. balle, Marbæk og evt. Holme, Hyllested Skovgårde og Rønde. En reduktion fra 12 til 3-4 offentlige renseanlæg i Syddjurs Kommune vil betyde et behov for separering af fællessystemer, etablering af nye transportledninger og pumpestationer, øget overvågning mv. Ud over rensning på kommunens egne anlæg ledes ca. 20% af spildevandet i Syddjurs Kommune til Fornæs renseanlæg (Grenå). Anlægget ejes og drives af Aquadjurs A/S, og anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en solid recipient (Kattegat). Spildevandet pumpes til Fornæs renseanlæg via tre byports-pumpestationer beliggende ved Tøstrup (30 l/s), Nødager (48 l/s) og Balle (15 l/s). Der betales for hver m3 spildevand, Syddjurs Spildevand A/S afleverer til Fornæs renseanlæg. Det svarer til driftsudgiften for trans- Det er ikke planlagt at ændre den eksisterende overvågning på anlæggene: Thorsager, Holme, Hyllested Skovgårde, Bjødstrup-Landborup og Skiffard. 7.2.6 Strategi: Renseanlæg Syddjurs Spildevands A/S har ansvaret for 12 offentlige renseanlæg samt fire bysamfund med mekanisk rensning. Syddjurs Spildevand A/S vil på sigt reducere antallet af renseanlæg fra 12 til 4 og eventuelt helt ned til 3. Det er tanken, at der i Syddjurs Kommune på længere sigt er offentlige renseanlæg i Boeslum, Mørke, Knebel og evt. Rønde. De fire landsbysamfund med mindre trixanlæg - Andi, Bale, Kastrup og Søvang skal nedlægges. De første to renseanlæg, der planlægges nedlagt, er Bjødstrup Landborup og Thorsager renseanlæg. På længere sigt nedlægges renseanlæggene Skiffard, Egens, FeldOversigt over renseanlæg 2014 samt byport pumpestationer 25 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ port og rensning plus 10% samt et tillæg for investeringer foretaget på anlægget. 2016 reinvesteres der i slamafvandingsanlæg, sandafvandings- og blæserstation. Der- Den nuværende aftale om transport og rensning af spildevand mellem Aquadjurs A/S og Syddjurs Spildevand A/S gælder til 2025. I forhold til vandkvalitet er recipienterne i Syddjurs Kommune bortset fra Kattegat meget sårbare og flere er Natura 2000 områder. Bl.a. forventer kommunen, at Knebel Vig og Kaløvig, som modtager vand fra Knebel, Egens og Rønde renseanlæg, får skærpede krav til udledning i 2. generations vandplaner. Det skal undersøges, om der kan etableres et fælles driftsselskab på Djursland med kun 2 store renseanlæg i henholdsvis Fornæs og Boeslum. I tabellen på næste side ses en oversigt over de 12 renseanlæg med anlægstype og år, kapacitet og belastningen herunder den fremtidige belastning i planperioden. Yderligere info og grundlag for tallene findes hos syddjurs spildevand Alle renseanlæg ud over Skiffard renseanlæg overholdt de respektive udlederkrav i 2012. Alle renseanlæg ud over Thorsager renseanlæg overholdt de respektive udlederkrav i 2013. Her følger en beskrivelse for status og plan for hvert af anlæggene. Oversigt over afskærende ledninger Ca. placering af afskærende ledninger. Boeslum Boeslum Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en solid recipient. Der kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden, uden større nyinvesteringer på anlægget. I perioden 2014- udover opgraderes mandskabsbygningen. Mørke Mørke Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, men med en sårbar recipient, da anlægget ligger i 26 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ toppen af vandløbssystemet. I januar 2013 er der ud fra eksisterende belastningsdata vurderet, at der kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden uden større nyinvesteringer på anlægget. Det kræver dog, at udledningsmængden ikke øges. I perioden 2014-2016 reinvesteres der i modtagerstation for septisk slam og tromlevasker. Derudover opgraderes mandskabsbygningen, og i forbindelse med afskæring af Thorsager by til Mørke Renseanlæg investeres der i et nyt bassinanlæg. Fokusområde er at undgå uhensigtsmæssig spildevandsudledning fra (enkelte) industrier samt den både stofmæssige og hydrauliske belastning til en følsom recipient. Rønde Rønde Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg, men med udledning til en sårbar recipient. Anlægget er tæt på at være belastet til den godkendte kapacitet, dvs. der kan ikke tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden uden større investeringer. Renseanlægget har begrænset levetid. Når renseanlægget er udtjent, skal det vurderes, om spildevandet skal afskæres til Boeslum, Fornæs eller Aarhus, eller alternativt om det eksisterende anlæg skal gennemgå en større renovering. Det vil bl.a. afhænge af, hvilke krav næste generations vandplaner stiller til belastning af Kalø Vig. I perioden 2014-2016 reinvesteres der i anlægget for at muliggøre en levetidsforlængelse på 10 år. Renseanlæg Fokusområdet er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved separering af fælleskloakerede oplande. Anlægsår Godkendt kapacitet [PE] (BI5) PULS belastning i 1 2013 [PE] (BI5) Type Belastning jf. OPUS 2014 [PE] Status Plan Boeslum MBNDK 1977 / 1994 23.753 18.869 13.187 16.355 Mørke MBNDK 2006 14.523 8.102 9.230 15.351 Rønde MBNDK 1972/92/2002 5.591 5.507 5.501 7.247 Knebel MBNDK 1992 3.811 1.967 2.357 3.746 MBNK 1987 2.971 1.233 1.463 2.116 Thorsager MBNDK 1972/88/97/02 1.897 1.195 1.382 - Feldballe MBNDK 1982 / 2000 1.507 881 1.361 1.887 Egens MBK 1995 190 214 138 230 Skiffard BAS - 70 70 48 - Holme MB 1993 100 31 90 99 Hyllested Skovgårde MB 1993 65 38 57 57 Bjødstrup-Landborup RZ - 55 10 48 - MBNDK 1990 - - 9.742 14.765 Marbæk Fornæs (AquaDjurs) 1 Renseanlæg i Syddjurs Kommune – anlægstype og år. Godkendt kapacitet og reel belastning samt planbelastning. Røde tal angiver, at middelbelastningen overstiger anlæggets godkendte kapacitet. 27 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Knebel Knebel Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, dog har anlægget driftsproblemer i kolde perioder, og det har udledning til en særdeles sårbar recipient. Der kan tilføres ekstra PE i fremtiden uden større ny-investeringer på anlægget. Den planlagte afskæring af BjødstrupLandborup Renseanlæg samt tilslutning af tilknyttet sommerhusområde vurderes indeholdt i anlæggets nuværende kapacitet. I perioden 2014-2016 reinvesteres der evt. i blæserstationen. Fokusområder er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved fjernelse af uvedkommende vand og driftsproblemer i kolde perioder. Marbæk Marbæk Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en robust recipient (Skørring Å). Der kan tilføres ekstra PE i fremtiden uden større investeringer på anlægget. Der er ikke planlagt nye investeringer for renseanlægget. Fokusområde ligger i den hydrauliske belastning. Tåstrup-Feldballe Feldballe Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en følsom recipient. Der kan ikke tilføres betydelig ekstra PE i fremti- den uden en nærmere undersøgelse af den aktuelle stofbelastning. I perioden 2014-2016 investeres der i den elektroniske styring af anlægget. Fokusområder er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved fjernelse af uvedkommende vand og driftsproblemer i kolde perioder. Thorsager Thorsager Renseanlæg anses som et funktionsdygtigt anlæg med en robust recipient (Saksvad Bæk). Anlægget er mandskabstimekrævende. Anlægget vurderes at have begrænset levetid. Fokusområde er nedlæggelse af Thorsager Renseanlæg og afskæring af spildevandet til Mørke Renseanlæg. Egens Egens Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en særdeles sårbar recipient (Egens Vig). Der kan ikke tilføres betydelig ekstra PE i fremtiden uden en nærmere undersøgelse af den aktuelle stofbelastning. Der er ikke planlagt nye investeringer for renseanlægget. Den hydrauliske belastning på anlægget blev nedbragt i 2013 ved fjernelse af uvedkommende vand. Der ligger fremtidige udfordringer i opklaringsarbejde omkring den aktuelle stofbelastning, som periodemæssigt overstiger den godkendte kapacitet voldsomt, og som ikke svarer til oplandets karakter. Skiffard Skiffard Renseanlæg er et ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid. I perioden 2014-2016 investeres der i oprensning af bassinanlæggene. Fokusområde er nedlæggelse af anlægget og afskære spildevandet til Fornæs Renseanlæg. Holme og Hyllested Skovgårde Både Holme og Hyllested Skovgårde Renseanlæg anses for to ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid. Der skal tages stilling til, om anlæggene skal nedlægges og afskæres til Boeslum Renseanlæg, eller om anlæggene skal udskiftes. Ved en eventuel afskæring til Boeslum Renseanlæg skal der tages stilling til en mulig kloakering af sommerhusområde S10 og S11. Bjødstrup-Landborup Bjødstrup-Landborup Renseanlæg anses for et ikke længere tidssvarende anlæg uden fremtidsudsigt. Anlægget bliver i løbet af perioden 2014-16 nedlagt og afskåret til Knebel Renseanlæg. 28 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Kastrup / Bale / Andi / Søvang Små bysamfund, hvor rensning sker i septiktanke med efterfølgende samlet udledning til recipient. Både anlæg og ledningsnet vurderes at have begrænset levetid. For landsbyerne Kastrup, Bale og Andi skal der ske forbedret rensning. I perioden 20142016 nedlægges septiktankene i Bale og Andi, og spildevandet afskæres til henholdsvis Mørke og Marbæk Renseanlæg. Efterfølgende nedlægges septiktank i Kastrup, og spildevandet afskæres til Pindstrup. I Søvang nedlægges septiktank i perioden 2014-2016, og spildevandet afskæres til Knebel Renseanlæg i forbindelse med afskæring og nedlæggelse af BjødstrupLandborup Renseanlæg. 7.2.7 Slamhåndtering Ved rensning af spildevand fås restprodukter som ristegods, fedt, sand samt spildevandsslam. Ristegods sendes til forbrænding, fedt sendes til gasproduktion hos nabospildevandsforsyninger, sand deponeres, mens spildevandsslammet aftages af Hede Danmark og ender fortrinsvis som gødning på landbrugsjord. Aftalen med Hede Danmark udløber i begyndelsen af 2016, og Syddjurs Spildevand A/S skal i løbet af 2015 vurdere den fremtidige optimale håndtering af spildevandsslam med henblik på miljøfordele og driftseffektivisering. 7.3 Kloakoplande Syddjurs Kommunes kloaksystem er som nævnt delt ind i oplande til renseanlæggene. Kloaksystemet består af ledninger, brønde, pumpestationer, bassiner, overløbsbygværker m.m. Det samlede kloakopland i Syddjurs Kommune udgør i dag omkring 3.240 Ha, og kloakeringsprincippet er nogenlunde ligeligt fordelt på hhv. spildevandskloak, separatkloak og fælleskloak. Nedenstående tabel opsummerer det ofKomponenter Omfang Kloakledninger 760 km Pumpestationer 210 stk. Overløbsbygværk 76 stk. Fælles kloak Regnvandsudløb 48 stk. 3 18.000 m 217 stk. 62 stk. Bassiner på regnvandskloak Omfanget af kloaksystemet, som ejes og drives af Syddjurs Spildevand A/S. I det følgende beskrives kloaksystemets status og fremtidige fokusområder for de enkelte oplande. I kortet status ses hvert opland med farve efter hvilke type kloakopland, det er. Tilsvarende viser kortet plan oplande udvalgte områder til separering samt planlagte kloakoplande. Endelig viser kortet forventet placering af ledningsanlæg og regnvandsbassiner. I afsnit 7.4 er planlagte anlægsarbejder opsummeret, og af investeringsoversigt og aktivitetsplan i afsnit 7.5 fremgår, hvornår planlagte projekter forventes udført. 7.3.1 Kloakopland til Boeslum Renseanlæg Fælles kloak Bassiner fentlige kloaksystem. 3 52.000 m Ebeltoft Ebeltoft har omkring 7.500 indbyggere og et kloakeret areal på 306 Ha. Ebeltoft er kloakeret efter principperne: fælleskloak (38%), separatkloak (54%) og spildevandskloak (8%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig, systemet er dog stedvist overbelastet. Herudover er niveauet af uvedkommende vand højt, så der under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Ebeltoft Vig. Fokusområder: 29 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Fortsat arbejde med hydrauliske modelberegninger med henblik på prioritering af kloaksanering. • Vurdering af udløbsledninger til vigen (kontraklapper og udledning ført længere ud i vigen). • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Projektopfølgning i områder med nyere separatkloak, hvor påbudssager mangler. • Separeringsprojekter. • Overløbsmonitering ved badestrandene. Ændringer af eksisterende kloak i Ebeltoft vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af en del af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges, og den hydrauliske kapacitet i ledningerne øges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 123 mio. Der er foreløbig udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Femmøller / Lyngsbæk / Handrup / Egsmark Kloakken fungerer hensigtsmæssig, systemet er dog stedvist overbelastet. Herudover er niveauet af uvedkommende vand højt, så der under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Ebeltoft Vig. Derudover er der enkelte ledningsstrækninger med lunker, hvor der køres servicespul og strækninger, hvor der regelmæssig skal rodskæres. Fokusområder: • Prioritering af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres (betonledninger i område ved Egsmark i dårligst stand). • Opfølgning på problemstilling omkring uvedkommende vand i oplandet til pumpestation 13 Majgårdsvej (Egsmark). • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Ændringer af eksisterende kloak i området vil hovedsageligt bestå i renovering af spildevandsledninger, der har lunker eller utætte samlinger. Boeslum / Dråby Kloakoplandene er spildevandskloakerede og består af sommerhus- og helårsbebyggelse. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt, hvilket har givet anledning til kapacitetsproblemer samt overløb på spildevandspumpestationer. Derudover er der enkelte ledningsstrækninger med lunker, hvor der køres servicespul. Fokusområder: • Prioritering af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Ændringer af eksisterende kloak i området vil hovedsageligt bestå i renovering af spildevandsledninger, der har lunker eller utætte samlinger. Øer, Elsegårde, Hasnæs og Skovgårde Kloakoplandene er spildevandskloakerede og består af sommerhus- og helårsbebyggelse. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Færgehavnen Kloakoplandene er separatkloakerede og består af erhvervsområder. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Ahl Kloakoplandene er spildevandskloakerede og består af sommerhusbebyggelse (200 sommerhuse). Kloakken er fra 2008 og fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt, og giver anledning til kapacitetsproblemer. Kommunen har igangsat en renovering af eksisterende drænsystem for Ahl Plantage, og effekten af dette på mængden af uvedkommende vand skal observeres, før en søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn igangsættes. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. 30 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. 7.3.2 Oplandet til Mørke renseanlæg Mørke Mørke har omkring 1.500 indbyggere og et kloakeret areal på 103 Ha. Mørke er kloakeret efter principperne: fælleskloak (82%), separatkloak (16%) og spildevandskloak (2%). Efter ændringer i 2013 fungerer kloaksystemet relativt hensigtsmæssigt. Det er dog stedvis overbelastet bl.a. ved overløbsbygværk ved Trælgårdsvej. Herudover er niveauet af uvedkommende vand højt, så der under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Bønbækken. Der planlægges ingen ændringer af de eksisterende kloakledninger i løbet af de 2 planperioder. Dog arbejder der på at nedbringe mængden af regnvand i ledningssystemet. Der planlægges kloakering af området ved Mørke Mose. Området skal spildevandskloakeres, hvor regnvandet fra tagflader og belægning nedsives lokalt på egen grund. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder / prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Kloakering af Lykkenvej og Mosevej. Hornslet Ommestrup Hornslet har omkring 5.500 indbyggere og et kloakeret areal på 265 Ha. Hornslet er kloakeret efter principperne: fælleskloak (31%), separatkloak (67%) og spildevandskloak (2%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop eller større registrerede kapacitetsproblemer. Dog medfører regnvandsudledningen en høj hydraulisk belastning af specielt Hornslet Bæk. Ommestrup har omkring 160 indbyggere og et kloakeret areal på 13 Ha. Ommestrup er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Ændringer af eksisterende kloak i Hornslet vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af den ældre del af fælleskloakken. I forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 88 mio. Der er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Separeringsprojekter. Rodskov Rodskov har omkring 200 indbyggere og et kloakeret areal på 15 Ha. Rodskov er kloakeret efter principperne: fælleskloak (46%), separatkloak (36%) og spildevandskloak (18%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop eller større registrerede kapacitetsproblemer. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Termestrup Termestrup har omkring 150 indbyggere og et kloakeret areal på 11 Ha. Termestrup er kloakeret efter principperne: spildevandskloak (11%) og separatkloak (89%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Krajbjerg Krajbjerg har omkring 70 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Krajbjerg er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Eskerod Eskerod har omkring 90 indbyggere og et kloakeret areal på 7 Ha. Eskerod er kloakeret efter principperne: spildevandskloak (2%) og separatkloak (98%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der 31 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Hvilsager Hvilsager har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 5 Ha. Hvilsager er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Bendstrup Bendstrup har omkring 50 indbyggere og et kloakeret areal på 5 Ha. Bendstrup er kloakeret efter principperne: fælleskloak (90%) og separatkloak (10%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Dagstrup Dagstrup har omkring 60 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Dagstrup er i 2013 separatkloakeret, og den afskærende ledning er under udførelse. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Bale Bale har omkring 30 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Bale er kloakeret efter princippet fælleskloak, dog kun med rensning via septiktank. Kloakken er udskiftningsmoden. Separering og afskæring af Bale skal ske i planperioden 2015 - 2016. Kloakken afskæres til Ommestrup. Fokusområder: • Separering af fælleskloak og nedlæggelse af septiktanke i Bale. • Kloakering af eksisterende ejendomme inden for plan kloakopland. • Afskæring af spildevandsledning fra Bale til Ommestrup. 7.3.3 Oplandet til Rønde renseanlæg Rønde Rønde har omkring 2.600 indbyggere og et kloakeret areal på 163 Ha. Rønde har: fælleskloak (29%), separatkloak (71%) og spildevandskloak (1%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt, systemet er dog overbelastet. Herudover er niveauet af uvedkommende vand højt, så der under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Knudbro Bæk. Ændringer af eksisterende kloak i Rønde vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af fælleskloakken. Fælleskloakken hører til den ældste del af kloakken. I forbindelse med separering, kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 63 mio. Hele fælleskloakken er udvalgt til separering i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Separeringsprojekter. Følle Følle har omkring 270 indbyggere og et kloakeret areal på 35 Ha. Følle er kloakeret efter principperne: separatkloak (87%) og spildevandskloak (13%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges kloakering af enkelte ejendomme inden for eksisterende plan kloakopland i planperiode 2. Fokusområde: Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger der evt. skal renoveres i den gamle bydel samt Føllevej. Følle Strand Oplandene er spildevandskloakerede og består hovedsageligt af sommerhusbebyggelse (660 sommerhuse). Kloakken er fra 2008 og fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt, hvilket har givet kapacitetsproblemer. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. 32 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Ugelbølle Ugelbølle har omkring 1.300 indbyggere og et kloakeret areal på 71 Ha. Ugelbølle er kloakeret efter principperne: fælleskloak (31%), separatkloak (68%) og spildevandskloak (1%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop eller større registrerede opstuvningsproblemer. Ændringer af eksisterende kloak i Ugelbølle vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af en del af fælleskloakken. Fælleskloakken hører til den ældste del af kloakken, og i forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 15 mio. Der er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Separeringsprojekter Skrejrup Skrejrup har omkring 60 indbyggere og et kloakeret areal på 7 Ha. Skrejrup er separakloakeret. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Kalø Oplandet består af den Økologiske landbrugsskole og Naturhøjskole, Nappedam Bådelaug samt de planlagte byggerier Jægernes Hus og Nationalparkens nye besøgscenter. Området er ikke kloakeret, men med opførsel af Jægernes Hus og formodentlig besøgscenteret skal oplandet spildevandskloakeres med lokal afledning af regnvand. Arbejdet forventes igangsat i 2015. 7.3.4 Oplandet til Knebel Renseanlæg Knebel Knebel har omkring 600 indbyggere og et kloakeret areal på 56 Ha. Knebel er kloakeret efter principperne: fælleskloak (28%), separatkloak (55%) og spildevandskloak (17%). Kloakken fungerer generelt hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop, der er stedvise kapacitetsproblemer, og områder af fælleskloakken er i dårlig stand. Niveauet af uvedkommende vand i det afskærende system til Knebel er højt. Fokusområder: • Arbejde med kapacitetsanalyse med henblik på prioritering af kloaksanering. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Separeringsprojekter. Ændringer af eksisterende kloak i Knebel vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af en del af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering, kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges, så den hydrauliske kapacitet i ledningerne vil øges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 17 mio. Der er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Vrinners Vrinners har omkring 400 indbyggere og et kloakeret areal på 37 Ha. Vrinners er kloakeret efter principperne: fælleskloak (30%), separatkloak (58%) og spildevandskloak (12%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand højt. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Projektopfølgning i områder med nyere separatkloak, hvor påbudssager mangler. • Separeringsprojekt. Ændringer af eksisterende kloak i Vrinners vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af en del af fælleskloakken. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 11 mio. Der er udvalgt et område til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. 33 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Tved Fokusområder: Tved har omkring 230 indbyggere og et kloakeret areal på 22 Ha. Tved er kloakeret efter principperne: fælleskloak (4%), separatkloak (77%) og spildevandskloak (19%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand højt. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Separeringsprojekt. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Separeringsprojekt (i forbindelse med afskæring af Bjødstrup-Landborup Renseanlæg). Ændringer af eksisterende kloak i Tved vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af fælleskloakken. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 1 mio. Der er udvalgt et område til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Dejret Dejret har omkring 140 indbyggere og et kloakeret areal på 13 Ha. Dejret er kloakeret efter principperne: fælleskloak (30%) og spildevandskloak (70%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand højt. Ændringer af eksisterende kloak i Dejret vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af en del af fælleskloakken. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 3 mio. Der er udvalgt et område til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Strands Strands har omkring 90 indbyggere og et kloakeret areal på 11 Ha. Strands er kloakeret efter principperne: separatkloak (74%) og spildevandskloak (26%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Vistoft/Viderup Vistoft/Viderup har omkring 120 indbyggere og et kloakeret areal på 11 Ha. Vistoft/Viderup er kloakeret efter princippet: separatkloak, hvor vejvand fra kommunal vej ledes til regnvandskloak og regnvand fra ejendommene nedsives. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt, hvilket har givet anledning til overløb på spildevandspumpestationen. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Knebelbro / Torup Knebelbro har omkring 130 indbyggere og et kloakeret areal på 9 Ha. Torup har omkring 70 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Knebelbro og Torup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i det afskærende system højt. Der har været udført søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: Screening af pumpede døgnmængder/analyse af resultat fra første runde med afkobling/prioritering af ny indsats mod uvedkommende vand. Begtrup Landsbyen har omkring 70 indbyggere og et kloakeret areal på 6 Ha. Landsbyen er kloakeret efter principperne: separatkloak (89%) og spildevandskloak (11%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende 34 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ vand i kloakken højt, hvilket har givet anledning til overløb på spildevandspumpestationen. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. med afskæring af spildevand fra BjødstrupLandborup renseanlæg til Tved. sterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: Fokusområder: • Separering af fælleskloak og nedlæggelse af septiktanke. • Tilslutning af spildevand til den afskærende ledning til Tved. • Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres. • Opsyn med ældre ledningsstrækninger. • Vurdering af afskærende lednings tilstand. 7.3.5 Oplandet til Marbæk Renseanlæg Eg Lime Eg har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Eg er kloakeret efter principperne: separatkloak (84%) og spildevandskloak (16%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Lime har omkring 400 indbyggere og et kloakeret areal på 35 Ha. Lime er kloakeret efter principperne: fælleskloak (84%), separatkloak (10%) og spildevandskloak (6%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Skellerup Skellerup har omkring 20 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Skellerup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Søvang Søvang har omkring 10 indbyggere og et kloakeret areal på 1 Ha. Søvang er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Separering og afskæring af Søvang er planlagt i forbindelse Fokusområder: • Opsyn med ældre ledningsstrækninger. • Vurdering af afskærende lednings tilstand. Skørring Skørring har omkring 200 indbyggere og et kloakeret areal på 24 Ha. Skørring er kloakeret efter principperne: fælleskloak (87%) og spildevandskloak (13%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksi- Søby Søby har omkring 260 indbyggere og et kloakeret areal på 18 Ha. Søby er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Opsyn med ældre ledningsstrækninger. • Vurdering af afskærende lednings tilstand. Halling Halling har omkring 160 indbyggere og et kloakeret areal på 18 Ha. Halling er kloakeret efter principperne: fælleskloak (90%), separatkloak (2%) og spildevandskloak (7%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen 35 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Vurdering af afskærende lednings tilstand. Karlby Karlby har omkring 160 indbyggere og et kloakeret areal på 15 Ha. Karlby er kloakeret efter principperne: fælleskloak (36%), separatkloak (61%) og spildevandskloak (3%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: • Opsyn med ældre ledningsstrækninger. • Vurdering af afskærende lednings tilstand. Skader Skader har omkring 110 indbyggere og et kloakeret areal på 13 Ha. Skader er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Vurdering af afskærende lednings tilstand. Mygind 7.3.6 Oplandet til Feldballe Renseanlæg Mygind har omkring 100 indbyggere og et kloakeret areal på 10 Ha. Mygind er i 2006 separatkloakeret Tåstrup Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Andi Andi har omkring 23 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Andi er kloakeret efter princippet: fælleskloak dog kun rensning via septiktanke. Kloakken er udskiftningsmoden. Tåstrup har omkring 170 indbyggere og et kloakeret areal på 12 Ha. Tåstrup er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken er udskiftningsmoden, men fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Afkobling af fejltilsluttet overfladevand og dræn Fokusområde: Feldballe • Separering af fælleskloak og nedlæggelse af septiktanke. • Kloakering af eksisterende ejendomme inden for plan-kloakopland. • Afskæring af spildevandsledning fra Andi til Skørring. Feldballe har omkring 400 indbyggere og et kloakeret areal på 26 Ha. Feldballe er kloakeret efter principperne: fælleskloak (79%), separatkloak (5%) og spildevandskloak (15%). Kloakken er udskiftningsmoden, men fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Separering og afskæring af Andi til Skørring er planlagt udført i perioden 2015 -2016. Enkelte ejendomme er endnu ikke kloakeret og det er planlagt, at disse ejendomme kobles på den nye afskærende spildevandsledning. Fokusområde: • Vurdering af eksisterende afskærende regnvandsledning/vandløb. • Afkobling af fejltilsluttet overfladevand og dræn. 36 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Rostved Rostved har omkring 160 indbyggere og et kloakeret areal på 16 Ha. Rostved er kloakeret efter principperne: separatkloak (33%) og spildevandskloak (67%). Oplandet blev afskåret til Tåstrup/Feldballe Renseanlæg omkring 2012. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Afkobling af fejltilsluttet overfladevand og dræn. Bjødstrup Bjødstrup har omkring 170 indbyggere og et kloakeret areal på 15 Ha. Bjødstrup er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Kejlstrup Kejlstrup har omkring 120 indbyggere og et kloakeret areal på 12 Ha. Kejlstrup er kloakeret efter principperne: separatkloak (97%) og spildevandskloak (3%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Korup Korup har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 6 Ha. Korup er kloakeret efter principperne: separatkloak (44%) og spildevandskloak (56%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Essig Essig har omkring 25 indbyggere og et kloakeret areal på 6 Ha. Essig er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Møllerup Møllerup har omkring 15 indbyggere og et kloakeret areal på 3 Ha. Møllerup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. 7.3.7 Oplandet til Thorsager Renseanlæg Thorsager har omkring 1300 indbyggere og et kloakeret areal på 83 Ha. Thorsager er kloakeret efter principperne: fælleskloak (88%), separatkloak (8%) og spildevandskloak (4%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der er områder med registrerede oversvømmelsesproblemer (overvejende vandløbsproblematik), så videre analysearbejde bør foretages, før en endelig prioritering af kloaksaneringsarbejdet kan lægges fast. Thorsager renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet skal afskæres til Mørke. I forbindelse med afskæring af spildevandet, anlægges sparebassiner, ligesom en mindre del af fælleskloakken separeres. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 80 mio. Der er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: • Arbejde med kapacitetsanalyse med henblik på prioritering af kloaksanering. • Fastsættelse af kapacitet for det nye afskærende ledningssystem. • Separeringsprojekter. 7.3.8 Oplandet til Egens Renseanlæg Egens har omkring 120 indbyggere og et kloakeret areal på 13 Ha. Egens er kloakeret 37 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt. Der skal fortsat være fokus på søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. 7.3.10 Oplandet til Holme Renseanlæg Holme har omkring 90 indbyggere og et kloakeret areal på 9 Ha. Holme er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken er udskiftningsmoden, men fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. • Genvurdering af befæstelsesgraden. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Ændringer af eksisterende kloak i Holme vil bestå af separatkloakering af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er udvalgt til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. 7.3.9 Oplandet til Skiffard Renseanlæg Fokusområder: Skiffard har omkring 50 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Skiffard er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken er udskiftningsmoden, men fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. • Separering af fælleskloak. • Vurdering af afskæring af spildevand til Boeslum eller anlæg af nyt renseanlæg. Fokusområder: Ændringer af eksisterende kloak i Skiffard vil bestå af separatkloakering af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er udvalgt til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. 7.3.11 Oplandet til Hyllested Skovgårde renseanlæg Fokusområder: Hyllested Skovgårde har omkring 50 indbyggere og et kloakeret areal på 7 Ha. Hyllested Skovgårde er kloakeret efter principperne: fælleskloak (56%) og fælleskloak med kommunal vejvand til kloak og nedsivning af regnvand fra ejendomme (44%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. • Separering af fælleskloak. • Afskæring af spildevand fra Skiffard til Tøstrup. Ændringer af eksisterende kloak i Hyllested Skovgårde vil bestå af separatkloakering af fælleskloakken samt klimatilpasning. I for- bindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er udvalgt til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: • Separering af fælleskloak. • Vurdering af afskæring af spildevand til Boeslum eller anlæg af nyt renseanlæg. 7.3.12 Oplandet til Bjødstrup-Landborup Renseanlæg Bjødstrup-Landborup har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Bjødstrup-Landborup er kloakeret efter princippet: separatkloak. Separering og afskæring af Bjødstrup-Landborup er planlagt i forbindelse med afskærende ledning fra Skødshoved til renseanlægget i Tved. Fokusområder: • Separering af fælleskloak og nedlæggelse af septiktanke. • Tilslutning af spildevand til den afskærende ledning til Tved. 7.3.13 Oplandet til Fornæs Renseanlæg via den nordlige afskærende ledning Nimtofte Nimtofte har omkring 650 indbyggere og et kloakeret areal på 43 Ha (inklusiv de separatkloakerede oplande: Djurs Sommerland og Lübker er det totalt 293 Ha). Nimtofte er 38 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ kloakeret efter principperne: fælleskloak (65%), separatkloak (14%) og spildevandskloak (21%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområde: Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for tilslutning til kloak samt sløjfning af septiktanke. 7.3.14 Oplandet til Fornæs Renseanlæg via den mellemliggende afskærende ledning Det afskærende system Fokusområde: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Overvågning af udvikling af spildevandsmængder fra Djurs Sommerland (kapacitetsloft er nået). • Overvågning af udvikling af spildevandsmængder fra Lübker. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak. Som opfølgning på separeringsprojekterne i Pindstrup og Kolind bør systemdesign for den afskærende strækning analyseres med henblik på regulering af pumpeydelser samt ansøgning om ny udledningstilladelse. Fokusområde: • Genberegning af systemopsætning. • Vurdering af kapacitet på afskærende ledningsstrækning fra Kolind til Nødager (driftsproblemer ved maksimal pumpekapacitet). • Vurdering af bedst egnede overløbsstationer. • Vurdering om ansøgning for ny udledningstilladelse er hensigtsmæssig. Pindstrup Tøstrup og Tøstrupvej Tøstrup har omkring 50 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Tøstrup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak 2010. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Pindstrup har omkring 800 indbyggere og et kloakeret areal på 90 Ha. Pindstrup er kloakeret efter principperne: fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Alt fælleskloak er ved at blive separeret og projektet forventes afsluttet i 2017. • Monitering af spildevand fra virksomheden NOVOPAN. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak. • Efter separeringsprojektet - Screening af pumpede døgnmængder/vurdering af tiltag for afskærende ledning til Marie Magdalene. Marie Magdalene / Ryomgård Marie Magdalene og Ryomgård har omkring 2300 indbyggere og et kloakeret areal på 180 Ha. Marie Magdalene og Ryomgård er kloakeret efter principperne: fælleskloak (38%), separatkloak (41%) og spildevandskloak (21%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Separeringsprojekter. • Renovering af regnvandsledning (tidligere vandløb). • Vurdering af renoveringsbehov på fælleskloakken fra rundkørslen til det nedlagte renseanlæg. Fokusområder: 39 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Vurdering af nødvendig sparebassinvolumen ved pumpestation nr. 321, Skyttebakken. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak. Mesballe Mesballe har omkring 120 indbyggere og et kloakeret areal på 15 Ha. Mesballe er kloakeret efter principperne: fælleskloak (4%) og spildevandskloak (96%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: Ved byggemodning af den gamle ARKE-grund skal mulighed for separering/nedsivning vurderes. Koed Koed har omkring 80 indbyggere og et kloakeret areal på 11 Ha. Koed er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: • Genvurdering af befæstelsesgraden. • Vurdering af muligheder for afkobling af regnvand på fællesledningen. Dele af Kolind er planlagt separatkloakeret i perioden 2015-2016. Kolindbro Nødager Kolindbro har omkring 60 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Kolindbro er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop, dog er kloakken overdimensioneret i forhold til antal husstande tilsluttet (potentielle driftsproblemer). Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Nødager har omkring 180 indbyggere og et kloakeret areal på 19 Ha. Nødager er kloakeret efter principperne: separatkloak (82%) og spildevandskloak (18%). Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder. Kolind Tirstrup, Drammelstrup, Ørup og Attrup Kolind har omkring 1800 indbyggere og et kloakeret areal på 127 Ha. Kolind er kloakeret efter principperne: fælleskloak (48%), separatkloak (35%) og spildevandskloak (17%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt. Tirstrup har omkring 500 indbyggere og et kloakeret areal på 48 Ha. Tirstrup er kloakeret efter principperne: separatkloak (50%) og spildevandskloak (50%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt og har givet anledning til kapacitetsproblemer samt overløb på en spildevandspumpestation. Derudover er der tegn på svovlbrinteproblematik med tærede ledninger og brønde til følge. Fokusområder: • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. • Separeringsprojekter. • Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres (problemer på to kortere ledningsstrækninger i opland 120). • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. 7.3.15 Oplandet til Fornæs Renseanlæg via den sydlige afskærende ledning Fokusområder: • Udluftning af ledningssystem. • Vurdering af optimal pumpekapacitet (opsætning af maksimal videreført vandmængde). 40 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Balle Balle har omkring 500 indbyggere og et kloakeret areal på 48 Ha. Balle er kloakeret efter principperne: fælleskloak (14%), separatkloak (55%) og spildevandskloak (30%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er der et område med registrerede oversvømmelsesproblemer (eventuelt pga. fejltilsluttet overfladevand), så videre analysearbejde bør foretages, før en endelig prioritering af kloaksaneringsarbejdet kan lægges fast. Der skal være fokus på søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn. Der er præliminært udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder. Fokusområder: • Udluftning af ledningssystem. • Vurdering af renoveringsbehov for afskærende ledning. • Vurdering af optimal pumpekapacitet (opsætning af maksimal videreført vandmængde). • Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak. • Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. 7.4 Nye tiltag i kloaksystemet Hyllested • • • • Hyllested har omkring 190 indbyggere og et kloakeret areal på 18 Ha. Hyllested er kloakeret efter principperne: separatkloak med tilslutning af regnvand fra kommunal vej og nedsivning af regnvand fra ejendomme (87%) og spildevandskloak (13%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt. Fokusområder: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand. Rosmus og Rosmus skole Rosmus har omkring 190 indbyggere og et kloakeret areal på 18 Ha. Rosmus er kloakeret efter principperne: fælleskloak (45%), separatkloak (41%) og spildevandskloak (15%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt. Fokusområder: Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand (søgning startes i skoleområdet). Planlagte nye afskærende ledningsanlæg I perioden 2015-2016 forventes det, at følgende nye afskærende ledningsanlæg etableres: Bale til Ommestrup Bjødstrup Landborup til Tved Andi til Skørring Thorsager til Mørke I perioden 2017-2023 forventes det, at følgende nye afskærende ledningsanlæg etableres: • Kastrup til Pindstrup • Stabrand til Tirstrup I denne plan er det kun muligt at angive en omtrentlig placering af de nye afskærende ledningsanlæg. Ejendomme, der ligger tæt på nye spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene. Byrådet træffer beslutning om ekspropriation med henblik på spildevandsanlæggets udførelse og drift samtidig med godkendelse af næste spildevandsplan. Den omtrentlige placering af anlæggene er angivet i Bilag 2 – Kort – Nye afskærende ledningsanlæg. Den omtrentlige placering af alle planlagte afskærende ledningsanlæg findes derudover også på oversigtskortene for de planlagte kloakerede oplande plan oplande 41 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ . 7.4.2 Planlagte nye kloakoplande Byggemodninger I Syddjurs Kommunes kommuneplan er der flere områder, som er udlagt til ny byudvikling. Områderne vil blive kloakeret i takt med, at byggemodningsprocesserne for de respektive områder igangsættes. Eksisterende bebyggelse op til byggemodningsområder bliver eventuelt kloakerede i forbindelse med nye byggemodninger. Derudover er der mulighed for enkelte nye bebyggelser inden for landsby/byafgrænsninger. rup), N02/03 (Andi), G43 (Mørke) samt enkelt ejendomme kloakeres. I perioden 2016-2021 forventes det, at eksisterende bebyggelse i områderne med oplandsnummer T02 (Kastrup) og 1101/1102 (Stabrand) samt enkelt ejendomme kloakeres. Kloakering af eksisterende sommerhuse Sommerhusopland 7.1.3 og 7.1.4 på Skødshoved spildevandskloakeres i perioden 2014-2018 Nye områder udlagt til kloakering er angivet på Gis-temaet plan oplande Kloakering af eksisterende bebyggelse Der findes eksisterende bebyggelse, som er inddraget i kommunens spildevandsplan som nye planoplande udlagt til offentlig kloak. Kloakoplandene er udvalgt på baggrund af kendte miljøtekniske problemstillinger og/eller beliggenhed i forhold til eksisterende eller til ny planlagt kloak og afskærende ledninger. Eksisterende bebyggelse udpeget til at blive kloakeret kan ses på plan oplande. I perioden 2015-2016 forventes det, at eksisterende bebyggelse i områderne med oplandsnummer 7.4.2 (Blåkær), 7.4.1 (Tille- Sommerhusopland 7.1.3/7.1.4 på Skødshoved Derudover skal det vurderes, om sommerhusområderne i kommuneplansområdenummer 1.13.S10 og 1.13.S11 skal kloakeres i forbindelse med en eventuel fremtidig nedlæggelse og afskæring af Holme og Hyllested Skovgårde Renseanlæg. Eksisterende sommerhusområder udlagt til kloakering er angivet på plan oplande Planlagt Kloakrenovering I perioden 2015-2016 er der planlagt kloakrenovering i delområder i: • • • • • • • Ebeltoft Hornslet, Dagstrup og Bale Knebel, Tved og Søvang Andi Thorsager Pindstrup, Ryomgård og Kolind Mørke I perioden 2017-2021 er der planlagt kloakrenovering i delområder i: • • • • • • • • • • Ebeltoft Hornslet Rønde, Følle og Ugelbølle Knebel, Vrinners og Dejret Thorsager Skiffard Holme Hyllested Skovgårde Kastrup, Pindstrup og Kolind Balle Planlagt kloakrenovering, hvor fælleskloak ændres til separatkloak er angivet plan oplande Ud over de planlagte renoveringer af kloak kan der også opstå akutte behov for kloak renovering på ledningsstrækninger i endnu ikke udvalgte kloakoplande. 42 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 7.4.3 Planlagte tiltag ved regnbetingede overløb udpeget i Vandplan 2010-2015 • Hornslet - BOV13 – separering af fælleskloak I Vandplanerne er 21 af Syddjurs Spildevand A/S regnvandsbetingede overløb udpegede med krav om indsats. For 10 af udpegningerne gælder det, at indsatsen enten er udsat til 2027, overløbene er nedlagte eller at kravet til overløbet vurderes at være opfyldte. For de resterende 11 overløb er der planlagt tiltag som separering af fælleskloak eller anlæg af sparebassin. Tiltagene vedrørende de 11 overløb er planlagt afsluttet i perioden 2014-2021, dog forventes separeringen af Rønde at vare indtil 2023. Placering fremgår af kortet indsatskrav spildevand Tiltagene er: • Rønde - R8U, R9U, R10U, R11U og R12U – separering af fælleskloak • Ugelbølle - UG1.1U– separering af fælleskloak • Thorsager - TH1U og TH3U – sparebassiner • Ryomgård - F5O09 – sparebassin • Kolind - F1O02 – separering af fælleskloak 43 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 7.5 Økonomi og tid 7.5.1 Investeringsoversigt Til udarbejdelse af en investeringsoversigt er det antaget, at investeringsbudgettet over en 10 årig periode er på kr. 37 mio./år. Investeringsoversigten for de kommende to år er vist i tabellen. 7.5.2 Aktivitetsplan 2021 I den efterfølgende tabel er angivet den forventede aktivitetsplan i Syddjurs Spildevand A/S Tekniske virksomhedsplan fra 2014 til 2021. Viser det sig senere, at budgettet kan forhøjes, forventes det, at flere af de højt prioriterede renoveringsprojekter kan fremrykkes i tidsplanen. 2015 2016 Mindre renoveringer og ny-investeringer på ledninger, brønde og bassiner 2,9 3,7 Renoveringer af pumpestationer 5,2 4,2 Renoveringer og ny-investeringer på renseanlæg 7,1 2,5 Kloakering af byggemodninger 2,5 2,5 Investering i biler 0,5 0,5 IT og databaser 1,4 0,7 - - Afskæring af Dagstrup 2,8 - Afskæring af Thorsager – delprojekt 5,5 4,4 Separering Pindstrup – delprojekt 11,0 3,5 Separering Kolind – delprojekt 3,0 2,5 Afskæring og nedlæggelse af Bjødstrup-Landborup renseanlæg, kloakering af sommerhusopland 7.1.3/7.1.4 + Tillerup/ Blåkjær samt kloakering af Søvang – delprojekt 8,2 7,5 Separering/Kloakering Andi, Bale og Mørke Mose (miljøkrav) – del 1 1,9 5,1 Beskrivelse Kontraktligt medlemskab åben land Kalø – Jægernes Hus, velkomstcenter mv. 3 Investeringer i alt 55 37 Foreløbig investeringsoversigt 2015/16 for Syddjurs Spildevand A/S angivet i million kr. Budgettet for 2016 er eksklusiv potentielle investeringer finansieret via lån og takststigninger. 44 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Beskrivelse 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Administrative investeringer: IT, Biler, driftsdatasystem Diverse renoveringer af kloak Diverse renoveringer af pumpestationer Diverse renoveringer af Renseanlæg Byggemodninger Afskæring af Stabrand til Tirstrup og kloakering af Stabrand Ebeltoft - Området Ebeltoft Nord Ebeltoft - Regnvandsbassin til nedsivning opl. 1.3.7 Ebeltoft - Separering i opl 1.3.4B og 1.3.5 Mørke - Kloakering Lykkenvej/Mosevej Hornslet - Hyben/Slåenvej mm (del af AOV6) Hornslet - Separering opland A13, 13.1 (del af AOV6) Hornslet - Separering opland B02a, 02b, 02c, B03 (del af BOV1) Afskæring af Bale til Ommestrup og separering Bale Rønde - Separering Rønde Ugelbølle - Udvidelse Regnvandsbassin Århusvej m.m. Knebel - Separering oplande til overløb F6O1201, F6O131 Tved - Færdigseparering af Tved Dejret - Separering opland 7.1.1.øst for Dejret Afskæring og nedlæggelse af Bjødstrup-Landborup renseanlæg, kloakering af en del af sommerhusene på Skødshoved, kloakering af Tillerup/Blåkær og separering Søvang Afskæring af Andi til Marbæk og separering Andi Afskærende ledning fra Thorsager Thorsager - Sparebassiner m.m. 45 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Beskrivelse 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Kalø – Jægernes Hus, velkomstcenter, Nappedam, Økologisk Højskole mv Holme - Separering Afskæring af Kastrup til Pindstrup og separering Kastrup Pindstrup separering Ryomgård - Renovering af regnvandsledning opl. 504 Kolind - Separering af opland til F1O02 Balle - Separering af opland til overløb 46 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 8 PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG SPILDEVANDSANLÆG Afsnittet omhandler håndtering af spildevand, regnvand og overfladevand for de ejendomme, som ikke leder spildevand til kloakforsyningens anlæg. 8.1 Ejendomme i det åbne land I det åbne land, uden for byzonen, er der kun spredt bebyggelse. Spildevandet ledes ikke til offentlig kloak, men håndteres på egen grund. Spildevandsbekendtgørelsens bestemmelser for spredt bebyggelse gælder for udledninger eller fælles udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder. Mange ejendomme leder spildevandet til en bundfældningstank, herfra videre til dræn, grøfter, vandløb eller nedsives. Nogle ejendomme har pilerenseanlæg eller andre typer biologiske anlæg. Enkelte ejendomme anvender samletanke, hvor spildevandet opsamles inden det køres til rensning på Fornæs Renseanlæg. Vandplanerne stiller krav om forbedret rensning af spildevand i det åbne land, hvor recipienter på grund af forureningsbelastning ikke lever op til de fastsatte målsætninger. I forbindelse med Vandplanerne er der udarbejdet et kort, som viser, hvilke krav til renseklasse, der stilles i de enkelte områder. Oversigtkort over placering af oplande med rensekrav 47 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Renseklasserne er afgørende for, hvor meget spildevandet skal renses, inden det kan udledes til recipienten. Ejendomme uden renseløsning, som opfylder rensekravene, skal forbedre deres spildevandsrensning. Tidsfristen for gennemførelse af påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendommene i det åbne land er fastsat til udgangen af 2015. En del ejendomme i kommunen må forvente at blive stillet over for krav om forbedret spildevandsrensning. 8.1.1 Rensemetoder Der er forskellige rensemetoder, som kan rense spildevandet til de gældende krav. Der kan dog være lokale forhold, som gør, at nogle af rensemetoderne ikke kan anvendes på den enkelte ejendom. Ejendomme, som nedsiver spildevandet, opfylder kravene til alle renseklasser. Dog skal nedsivningen ske forsvarligt og hygiejnisk i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nedsivningsanlæg. Ved etablering af minirenseanlæg skal ejendommens ejer være opmærksom på, at der skal indgås en lovpligtig serviceaftale om et årligt serviceeftersyn. Samtidig skal der indsendes en vandprøve fra minirenseanlæggets udløb til analyse. Prøven skal analyseres af et akkrediteret analyselaboratorium. Analyseresultaterne skal indsendes til kommu- nen. Kommunen kan trække udledningstilladelsen tilbage, hvis rensekravene ikke er overholdt. Det er borgeren, der er ansvarlig for, at minirenseanlægget overholder kravet til udledning. Så borgeren skal sikre sig en garanti fra producenten om, at anlægget kan overholde rensekravene. 8.1.2 Status For at sikre, at alle ejendomme i det åbne land opfylder rensekravet, har Syddjurs Kommune gennemgået alle ejendommes spildevandsforhold. Hvis en ejendom ikke opfylder rensekravet, vil ejendommens ejer få påbud om forbedret rensning af spildevandet. Påbud gives efter Miljøbeskyttelseslovens §30. For enkelte områder kan der vedtages et tillæg til spildevandsplanen, hvor der stilles krav om tilslutning til offentlig kloak, hvorved rensekravet kan opfyldes. Påbuddene meddeles i disse områder efter Miljøbeskyttelseslovens §28 stk. 4. Der findes på nuværende tidspunkt ca. 11.000 ejendomme i åben land, hvor ejendommens spildevand håndteres på egen grund. Ca. 650 ejendomme i kravopland har fået påbud om forbedret rensning. Mange ejendomme er i gang med, eller har afsluttet etablering af nye anlæg. De ejendomme, som skal forbedre spildevandforholdene, skal have opfyldt påbuddet med udgangen af 2014 og enkelte i 2015. 8.1.3 Kontraktligt medlemskab i det åbne land Når Kommunen udsender påbud om forbedret rensning, tilbydes borgerne samtidigt et kontraktligt medlemskab hos Syddjurs Spildevand A/S. På de ejendomme, som tager imod tilbuddet, vurderer Syddjurs Spildevand A/S, hvilken løsning man kan anvende på den pågældende ejendom. Rensekravet kan opfyldes ved enten at pumpe spildevandet til et af de offentlige renseanlæg eller ved at etablere en lokal renseløsning på ejendommen. Sommerhuse og erhvervsejendomme er dog ikke omfattet af reglerne for kontraktligt medlemskab. 8.1.4 Praksis for kloakering i det åbne land I forbindelse med forbedret spildevandsrensning er det vurderet, om det i nogle områder er hensigtsmæssigt at tilslutte ejendommene til offentlig kloak i stedet for at anvende lokale spildevandsløsninger. Vurderingen er foretaget i samarbejde med Syddjurs Spildevand A/S på baggrund af registreringerne, som tidligere er udført på ejendommene. Kloakering anses for at være den bedste miljømæssige spildevandsløsning. 48 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Overordnet er det Syddjurs Kommunes politik at kloakere, når en eller flere af følgende miljømæssige betingelser er til stede: • At ejendommene ligger i et lavtliggende, fugtigt område. • At ejendommene er beliggende på kildepladszone eller nitratfølsomt indvindingsopland. • At ejendommene ligger i et opland til målsatte vandløb eller søer, der ikke opfylder deres målsætning. • At der sker udledning af spildevand inden for afstandskrav til drikkevandsboring. Det vurderes dog i hvert enkelt tilfælde, om kloakering også er en økonomisk fornuftig løsning. Det kan være kostbart både for forsyningsselskabet og for den enkelte borger, hvis spredt beliggende ejendomme skal kloakeres. Der er planlagt kloakering af nye ejendomme inden for 1. og 2. planperiode. 42 ejendomme skal kloakeres indenfor 1. planperiode. Yderligere 5 ejendomme skal kloakere indenfor 2. planperiode. I de tilfælde hvor en offentlig kloakledning passerer en ejendom, vurderes det, i hvert enkelt tilfælde, om ejendommene skal have et tilbud om at tilslutte sig kloakken, eller om ejendommene skal påbydes kloakering. Hvis ejendommen påbydes kloakering betyder det, at ejendommen er forpligtet til at koble sig på kloakledningen. Som grundlag for beslutningen vurderes det, om ejendommen står over for påbud om forbedret spildevandsrensning, eller om andre af ovenstående forhold er til stede. Der vil som udgangspunkt kun blive etableret en spildevandsledning til husspildevand ved ny kloakeringer i det åbne land. Det betyder, at regnvand og tagvand skal håndteres på egen grund enten ved nedsivning eller ved en rekreativ løsning. Når et nyt opland skal tilsluttes offentlig kloak, vil der ofte være nyanlagte (max 5 år gamle) private anlæg i området. For at disse grundejere ikke skal tabe hele deres investering, får disse ejendomme forlænget frist for tilslutning til offentlig kloak. Det betyder, at der vil blive sat et kloakstik ind på grunden samtidig med, at kloakeringen gennemføres. Grundejeren er derefter forpligtet til at tilslutte sig i løbet af op til 10 år. Dog skal ejendommen senest være tilsluttet, når det private anlæg er 10 år gammelt. forurening med spildevand, have tanken tømt regelmæssigt, og mindst en gang om året. Alle helårsboliger og fritidshuse er omfattet af den fælles kommunale tømningsordning. Regler for tømningsordningen er beskrevet i kommunens regulativer: • • Regulativ for tømningsordningen for bundfældningstanke Regulativ for tømningsordning af samletanke Tømningsordningerne i Syddjurs Kommune administreres af det fælleskommunale renovationsselskab Reno Djurs I/S. 8.2 Fælles private spildevandsanlæg Herunder gennemgås private anlæg med en kapacitet større end 30 personækvivalenter. Syddjurs Kommune er myndighed for renseanlæggene. 8.1.6 Tømningsordning De ejendomme med bundfældningstank/trixtank/septiktank skal, for at mindske 49 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Navn Campingpladser Kaløvig Campingplads Sølystgård Camping Blushøj Camping Rugård Camping Kolonier / lejre Kalø Landboskole Vildtforvaltningsskolen Kalø PE Bemærkninger 200 500 595 470 Nedsivningsanlæg Nyere nedsivningsanlæg Ældre nedsivningsanlæg Mekanisk / udledning via havledning 300 - Foreningen unge med opgaver, Sjellebro 100 Bogensholm Lejren Silkeborg Lejren, Birkestien 4 Strandsborglejren, Engblommevej 3 Hvidovrekolonien, Søren Jeppesensvej 1 Bysamfund / sommerhusområder Elsegårde (incl. Campingpladsen) - Rodzoneanlæg – Det skal kloakeres sammen med det formodede nye besøgscenter på Kalø – planlægning i planperioden Trixtank anlæg – Belastning undersøges, da det skal kloakeres sammen med det formodede nye besøgscenter på Kalø – planlægning i planperioden Separatkloakeret – Rensning af spildevand med mekanisk-biologisk renseanlæg – Udledningstilladelse på Bi 35 mg/l og bundfældeligt stof 1 ml/l efter 2 timer. Udløb i Alling Å Nyere nedsivningsanlæg Undersøges nærmere i planperioden Undersøges nærmere i planperioden Nedsivningsanlæg – færdigmeldt i 2008 Grønfeld, rodzoneanlæg 213 Lerbakken (sommerhusområde) Hjelmvej (sommerhusområde) Forlystelser m.m. Ree Park Safari Fuglsø centeret Helgenæs Naturefterskole, Vængesøvej 3 Slotskroen ved Kalø Slotsruin Toiletter ved Boeslum Strand, Trojavej 56 Større private udledere Kalø Gods Gl. Løgten Strandhotel Område Havhusene Aarhus Lufthavn Novopan Træindustri A/S Tradium (tidl. AMU Center Djursland) Perstrup Beton Industri A/S EJ Profilter, Ebdrup Djuma Industri A/S, Attrup 36 215 Nyere nedsivningsanlæg, periodevis hydraulisk overbelastet, når der er fuld belægning på campingpladsen. Anlægget skal evt. udbygges i planperioden. Privat fælles renseanlæg. Der tilledes periodevis store mængder drænvand til anlægget. Det private spildevandslaug er ved at løse problemet ved at bl.a. at afskære markdræn fra kloaksystemet. Nedsivning i forstrand – problemer med høj vandstand – bliver kloakeret i planperioden Ændres til nedsivning 300 400 55 30 Nyere nedsivningsanlæg Nyere nedsivningsanlæg Er kun i opstartsfasen Nyere nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg – nyt besøgcenter skal bygges – planer for kloakering udarbejdes i planperioden Nyere nedsivningsanlæg 150 25 - Trix- tank anlæg Stakladen har et nyt minirenseanlæg Nedsivningsanlæg med tilladelse fra Århus Amt i 1996 og regnvandsudledning til recipienten Vandløbet fra Rodskov. Septiktankanlæg med udledning til dræn/nedsivning – skal kloakeres inden for planperioden og pumpes til Egens Renseanlæg Nedsivning af overfladevand. Ingen maks. Udleder til kloakeret opland Nedsivning af husspildevand og overfladevand fra befæstede arealer. 22½ m3/døgn Nedsivning af overfladevand og vaskevand. (max. på vaskevand på 1400 m3 pr. år) Nedsivning af sanitært spildevand – Tilladelse fra Aarhus Amt 1. sept. 1986 – 25 PE (ca. 50 ansatte). Der er meget færre ansatte i dag. Nedsivning af vaskevand. Maks 270 m3 pr. år 50 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 8.3 VAND FRA VEJAREALER Det regnvand, der falder på vejarealer, forurenes ofte med forskellige stoffer, der stammer fra trafikken og luften. Det kan blandt andet være olie- og benzinrester, rester fra dæk, tungmetaller etc. Vejvandet er derfor at betegne som spildevand, og hvis det ikke håndteres og afledes optimalt, kan det medføre forurening af vandområder. Vejarealer - indenfor kloakoplandene - afvandes som udgangspunkt til kloaksystemet, og håndteres på samme vis som alt andet spildevand. Undtagelsen er selvfølgelig spildevandskloakerede oplande, hvor vejvandet håndteres lokalt. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af vejanlægget, så drift og vedligeholdelse af vejbrønde og stikledninger påhviler vejejer, som er kommune/stat ved offentlige veje og typisk grundejerforening/grundejerne ved de private fællesveje. Ved nedsivning af vejvand skal der være mindst 300 m til boringer til almen drikkevandsforsyning. Ved placering af anlæg for nedsivning af vejvand i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker kan der blive påkrævet foranstaltninger i form af oliefilter, sandfang mm. Det skal desuden sikres, at vejvandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser, gårdpladser m.v. eller har en væsentlig anden sammensætning. Der er ikke planlagt ændringer i forhold til status. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient via et vådt regnvandsbassin med rensning. Ledningsanlæg, der udelukkende har til formål at afvande vejanlæg, betragtes ikke som Syddjurs Spildevand A/S anlæg, hverken i eller uden for de kloakerede områder. Vejarealer, der er beliggende uden for de i spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande eller i oplande, der kun er spildevandskloakeret, afledes typisk lokalt til nedsivning i grøfter eller udledes til nærmeste vandløb eller sø. Regnvandsbassin ved Møllestedet i Hornslet Motortrafik vej ved Rønde 51 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 9 MILJØVURDERING AF SPILDESPILDEVANDSPLANEN Syddjurs Kommune vurderer, at denne spildevandsplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer1. Der er udarbejdet en særskilt miljøvurderingsrapport, der belyser de forventede væsentlige påvirkninger af miljøet af de ændringer, som er indarbejdet i forslag til spildevandsplan i forhold til indholdet i de eksisterende spildevandsplaner fra de 4 tidligere kommuner. Miljøvurderingen er fremlagt i offentlig høring sideløbende med denne spildevandsplan. Vurderingen er gennemført på baggrund af forslag til en afgrænsning af miljøvurderingen, og hvor relevante myndigheder har været inddraget. Miljøvurderingen omfatter planens strategiske fokus i forhold til gældende nationale miljømålsætninger, der bl.a. er beskrevet i Statens vandplaner. Endvidere er der miljøvurderet på de faktorer, hvor der er en vis sandsynlighed for en væsentlig miljøpåvirkning. • Landskab og kulturarv • Befolkning og sundhed I forhold til de nationale miljømålsætninger viser miljøvurderingen, at spildevandsplanen ikke vil være en hindring for opnåelse af de relevante målsætninger. Effekterne fra Spildevandsplanen er langt overvejende positive. De væsentligste påvirkninger af miljøet i forhold til førnævnte faktorer er: • Nedsættelse af hyppigheden for overløb af spildevand til recipient, hvilket vil forbedre vandkvaliteten og vandmiljøet. • Mindre påvirkning af spildevand til vandløb og dets omgivelser gennem forbedret spildevandsrensning. • Styrkelse af klimatilpasning i kommunen. Skørring Å Disse miljøfaktorer er: • 1 Vand, natur og biodiversitet Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013. 52 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 10 Ordliste Aflastning Udledning i forbindelse med regn af urenset regn/spildevand fra afløbssystemet til vandløb/sø. Afløbskoefficient Et dimensionsløst tal, der udtrykker den andel af regnen, der strømmer til afløbssystemet fra et givet areal. Afskærende Ledning Kloakledning, der leder spildevand fra et samlet område til et renseanlæg eller recipient længere væk. BAT Det står for Best Available Technologies. Dvs. der er en forventning om, at man anvender den bedste teknologi, der er på markedet til netop dette formål. Befæstede arealer Arealer, som på grund af anvendelse til fx veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist ugennemtrængelige for vand. Nedbør, der falder på befæstede arealer, afledes normalt til spildevandssystemet. BI5 (BOD) Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Det antal milligram ilt pr. liter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en fem-døgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes, når der er ilt til stede. CDS-regn Anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger af kloaksystemer. ”Teoretisk regn”, der opbygges ud fra en historisk registrering af regn. Til beregninger anvendes ofte regnserie fra Vibyregnmåler. DANVA Foreningens navn er Dansk Vand – og Spildevandsforening (DANVA). Medlemmer er kommuner, vandforsyninger og spildevandsforsyninger med videre. Designregn Regn svarende til dimensionsgivende regn for ledningssystemer. Drænvand Drænvand er grundvand og nedsivende regnvand, der samles i omfangsdræn omkring fx kældre og ledes til et afløbssystem. Drænvand kan også være grundvand, der opsamles i markdræn. Dette drænvand ledes ud i søer, vandløb eller havet. DVFI Er en forkortelse for Dansk Vandløbs Fauna Indeks, som bruges til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet (Miljøstyrelsen 1998). Det anvender faunaklasser, der angives ved heltal fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. First flush bassin En betegnelse for et bassin, der tager det første 5 mm regn, der falder på vejoverfladen. Det mest beskidte regnvand bliver dermed fjernet fra udledning, og resten af regnvandet ledes herefter direkte ud, såfremt der ikke er problemer med den hydrauliske kapacitet i recipienten. Jf. vandplanen. Fællessystem Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i samme kloakledning. Gravitation Vandets strømning sker via tyngdekraften. Gravitationssystem Afløbssystem, hvor ledningerne lægges med fald, så spildevandet kan løbe uden brug af pumper. Hydraulisk kapacitet Den hydrauliske kapacitet er et fagudtryk for vandløbs evne til at rumme mere vand. Hvis den hydrauliske kapacitet er overbelastet, kan vandløbet ikke aftage mere regnvand. Derfor skal der ved nye udledninger med regnvand til vandløbet drosles ned til 1 l/s pr. red. Ha, hvilket oftest gøres ved at ind53 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ sætte et regnvandsbassin inden udløbet til vandløbet. Kloakopland Et område, hvor kommunens spildevandsplan er gældende. Kravopland Oplande til særlig følsomme recipienter (ofte søer), hvor der stilles særlig krav til bl.a. spildevandsrensning. Kritisk kote Er det omgivende terræn ved det offentlige afløbssystem, dvs. terrænkote ved brønddæksel i vej. Dog vil kritisk kote blive defineret som terræn ved huse, såfremt disse ligger lavere end vejen LAR Begrebet LAR har været kendt i Danmark siden starten af 1990’erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. Lunker Uønsket fordybning. Minirensningsanlæg Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, og er et lille biologisk renseanlæg beregnet for en enkelt eller få ejendomme. Nedsivningsanlæg Et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, hvor spildevandet nedsives og renses via jorden. Opstemning/opstuvning En betegnelse for den hævning af vandstanden, der sker i kloaksystemet, når det regner kraftigt. Vandstanden stiger, og der kan løbe kloakvand ind i lavtliggende kældre. Overløbsbygværk Et overløbsbygværk er placeret i et fællessystem. Under kraftig regn og overbelastning af kloakledningerne løber der en blanding af spilde- og regnvand ud til en recipient, så kloakledningerne aflastes, hvorved opstuvningen i kloaksystemet bliver mindre. Spildevandet, som ledes til recipienten, er fortyndet med regnvand, men er ikke renset. PE Personækvivalent, forureningsmængde, der svarer til, hvor meget én person tilfører kloaksystemet. 1 PE er fastsat til 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. RBU Regnvands Betingede Udløb. Recipient Modtager, her i betydningen vandområde, vandløb, sø, hav eller grundvand, som fra spildevandssystemet modtager udledninger fra opspædet spildevand, regnvand eller renset spildevand. Regnvandsbassin Anlæg i forbindelse med bortledning af regnvand fra befæstede arealer. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn, og afgiver langsomt regnvandet til en recipient. Regnvand Vand fra nedbør, der ikke er trængt ned i jorden, og som afledes direkte fra tage, terræn, veje etc. I spildevandsbekendtgørelsens forstand skal dette vand opfattes som spildevand. Ikke mindst i begyndelsen af et regnskyl kan vandet, fra fx veje, være hårdt belastet med organisk nedbrydeligt stof, med rester fra bremsebelægninger, dæk, stoffer fra forbrændt og uforbrændt benzin og olie m.v. også kaldet miljøfarlige stoffer. Renovering Betegnelse for fornyelse af spildevandssystemet i tilfælde af akut brud på ledning, rotter eller ledningstilstand vurderes at være renoveringsmoden på grund af store mængder indsivning af højtliggende vandspejl. Separatsystem Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i hver sin ledning. 54 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Stikledning Tilslutningsledning fra hovedkloakledning til privat ejendom ind til stikbrønd eller til skel, hvis der ikke er stikbrønd. hensyntagen til lokal afledning af vand og rekreativ værdi. Skybrud / Ekstremregn I Danmark defineret som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Udpegningsgrundlaget Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes inden for et internationalt beskyttelsesområde, og er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Uvedkommende vand Uvedkommende vand er alle former for vand, der ikke bør være i et spildevandssystem. Det er ”rent vand”, som når det kommer i spildevandsledningen, bliver til ”beskidt vand” (spildevand) og efterfølgende skal renses for at blive til ”rent vand” igen. Denne vandmængde indgik ikke i beregningerne, da spildevandsledningerne blev dimensioneret, så der er ikke ”plads” til denne vandmængde i spildevandsledningerne. Vandforvaltningsstrategi Plan der beskriver, hvordan regnvand håndteres for forskellige regnhændelser under 55 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Renere teknologi til håndtering og rensning af separat vand separatvand 11 REFERENCELISTE Vandplan 2010-2015 Vedtagne vandplaner Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2013 kommuneplan Syddjurs Kommunens Klimatilpasningsplan klimatilpasningsplan Syddjurs Kommunes Vandforsyningsplan vandforsyningsplan Syddjurs Spildevand A/S syddjurs spildevand LAR i Danmark www.laridanmark.dk www.klimatilpasning.dk Danva Danva Vand i byer Naturstyrelsen – spildevand NST_spildevand Kloakviden Spildevandskomiteens skrifter vandskomiteens skrifter Spilde- Spildevands Teknisk forening STF Vandets vej vandets vej 56 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 12. BILAG Bilag 0 - Gis-kort Spildevandsplan kortgrundlag spildevandsplan - Kort Bilag 1 - Vandplanernes retningslinjer om spildevand. Bilag 2 - Afskærende ledninger Bilag 3 – U-skemaer for regnvandsbetingede udledninger 57 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ BILAG 1 Retningslinjer i vandplanerne for spildevand 6. Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7. Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et firstflush bassin pa 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr. Ha svarende til en årlig udledning pa ca. 250 m3 pr. red. Ha oplandsareal (Odense regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle vare større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik pa tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. Ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som pa overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 9. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformal eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 10. For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan ud over rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. 58 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ 11. Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 12. Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer4 (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 13. Temperaturpåvirkninger i områder uden for et opblandingsområde, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes 14. I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil vare længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). 59 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ BILAG 2 – Nye afskærende ledningsanlæg Bale til Ommestrup 60 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Skødshoved til Tved 61 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Thorsager til Mørke 62 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Andi til Skørring 63 Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________ Kalø Landbrugsskole, Højskolen på Kalø, Vildtforvaltningsskolen og Slotskroen ved Kalø slotsruin 64