Åbent referat - Tårnby Kommune

Transcription

TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Økonomiudvalget
Mødedato:
Onsdag den 3. juni 2015
Mødetidspunkt: 13:00
Mødelokale:
213, Mødelokale
Medlemmer:
Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla
Schwalbe, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund
Afbud:
Ingen
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
2.
Meddelelser..................................................................................................3
3.
Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune.................................4
4.
Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til Socialmedicinsk Enhed og
Klinisk Funktion for 2. halvår af 2014...............................................................6
5.
Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S ................................8
6.
Anmodning om kassebeholdning til Kulturzonens café ........................................9
7.
Cafe i tilknytning til Hovedbiblioteket .............................................................10
8.
Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen....................................12
9.
Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S......................................................14
10.
Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup Strandpark .......................20
11.
Ansøgning om dækning af fravær til plejehjem og hjemmeplejen i 2015 som
følge af graviditetsgener - LUKKET SAG..........................................................22
12.
Overflytning af lønmidler til vikarkonto i Hjemmeplejen - LUKKET SAG ...............23
13.
Forslag om ny ressourcetildeling på institutionsområdet. - LUKKET SAG.............24
14.
Buskørsel til svømmeundervisning for perioden 01.08.2015 - 30.06.2017 LUKKET SAG..............................................................................................25
15.
Valg af leverandør af kølemad - LUKKET SAG ..................................................26
16.
Seniorordning - LUKKET SAG ........................................................................27
17.
Seniorordning - LUKKET SAG ........................................................................28
18.
Tjenstlig sanktion - LUKKET SAG ...................................................................29
19.
Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån ...........................................30
Bilagsoversigt .....................................................................................................32
1
Økonomiudvalget d.03-06-2015
1.
Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
15/1335
Sagsansvarlig: cel.of
Fraværende:
Afbud:
INDSTILLING
Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, at
1. Dagsordenen godkendes.
BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015
Bjarne Thyregod rejste spørgsmålet om at få sagen i punkt 13 overført til åbent møde. Et
flertal mente, at der var tale om et forhandlingsoplæg som et led i sagens behandling og
at sagen ville blive behandlet som åben sag når forhandlingerne er afsluttet. Paw
Karslund tilsluttede sig Bjarne Thyregods synspunkt.
2
2.
Meddelelser
Åben sag
Sagsnr.:
15/1335
Sagsansvarlig: cel.of
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
Ingen.
3
3.
Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune
Åben sag
Sagsnr.:
15/9621
Sagsansvarlig: aba.tf
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
I forbindelse med den tidligere besluttede ændring af linje 5A til +way konceptet skal der
ske en +way–opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune. Teknisk
Forvaltning har i denne sammenhæng ansøgt fremkommelighedspuljen om tilskud.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Opgraderingen af linje 5A til en +Way-linje medfører, at infrastrukturen og stoppesteder
fra april 2017 skal være indrettet til at kunne betjene nye ledbusser og generelt leve op
til kravene i +Way-buskonceptet.
Teknisk Forvaltning og Movia har i denne sammenhæng gennemgået de eksisterende
stoppesteder. I Tårnby Kommune drejer det sig om i alt 20 stoppesteder, som skal
opgraderes. Hovedelementerne i opgraderingen er:
-
Opgradering af nuværende stoppesteder (pylon og læskærm) til +way-konceptets
+Stop med realtidstrafikinformation
- Etablering af to nye fremrykkede stoppesteder, ligeledes et +Stop, mhp. tilpasning
til busdrift med 18,75 m. busmateriel.
Movia har udarbejdet et notat med skitser til løsningsforslag for hvert enkelt stoppested.
De samlede projektomkostninger er beregnet til 1.369.000 mio. kr. (se bilag 2 og 3).
Teknisk Forvaltning har den 27. feb. 2015 ansøgt fremkommelighedspuljen om tilskud til
50 % af projektomkostningerne, med forbehold for politisk godkendelse i Tårnby
Kommune. (se bilag 1 og 4).
HØRING
Projektet er sendt i høring til Seniorrådet og Handicaprådet.
LOVGRUNDLAG
Lov om trafikselskaber.
ØKONOMI
De samlede projektomkostninger er beregnet til 1.369.000 mio. kr. i 2016.
Der er ansøgt i fremkommelighedspuljen om tilskud til 50 % af projektomkostningerne,
men det er usikkert, om Tårnby Kommune får tilskuddet.
Under forudsætning af, at kommunen kan modtage ekstern finansiering og faktisk
modtager den, indstilles det, at 400.000 kr. af projektomkostningerne finansieres over
driftskonti i 2016 og de resterende 284.500 kr. i 2017. Beløbene afsættes fra kontoen
Trafiksikkerhed.
4
I modsat tilfælde vil Teknisk Forvaltning indstille, at 400.000 kr. af
projektomkostningerne finansieres over driftskonti i 2016 og de resterende 969.000 kr.
fordeles over 2017 og 2018. Beløbene afsættes fra kontoen Trafiksikkerhed.
Besparelserne i projektet i 2016 vil bl.a. være at countdown modulerne (18 stk.) ikke
sættes op i 2016 men opsættes i 2017/2018, det samme gør sig gældende for opsætning
af 4 stk. læskærme.
INDSTILLING
Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget over
Økonomiudvalget anbefaler,
1. at +way–opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby principgodkendes
2. at det anbefales overfor Økonomiudvalget, at der søges delvist ekstern
finansiering gennem statens tilgængelighedspulje.
3. at der ved modtagelse af ekstern finansiering reserveres 400.000 kr. i 2016 og
284.500 kr. i 2017 til dækning af en del af egenfinansieringen.
4. at der ved afslag af ekstern finansiering afsættes 400.000 kr. i budget 2016 til
dækning af en del af projektomkostningerne og de resterende 969.000 kr.
fordeles over 2017 og 2018.
/BGR
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i
Tårnby (6).pdf
2 Åben Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4)
(4).pdf
3 Åben Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf
4 Åben Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i
Tårnby.pdf
5 Åben Høringssvar fra Seniorrådet.
6 Åben Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf
80278/15
79796/15
79799/15
79803/15
104172/15
106121/15
BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 20-05-2015
Indstillingen tiltrådt.
Oversendes til Økonomiudvalget.
Høringssvar fra Seniorrådet af 18. maj 2015 blev omdelt og indgik i sagens behandling.
------------------------------------------------------------------------------------------------Efter sagens behandling i Teknik- og Miljøudvalget har Tårnby Kommune, den 22. maj
2015, fået meddelelse om, at kommunen er bevilget et tilskud på 0,7 mio. kr. fra Pulje til
busfremkommelighed, jf. nyt bilag (bilag 6).
Tiltrådt dog i lyset af, at der er en formodning om, at linje 5A får endestation ved
Kastrup Station.
5
4.
Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til
Socialmedicinsk Enhed og Klinisk Funktion for 2. halvår af
2014
Åben sag
Sagsnr.:
15/2999
Sagsansvarlig: kdk.as
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Der er udarbejdet ny samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Tårnby Kommune
om rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at der sker en efterregulering af
kommunernes betaling for sundhedskoordinatorfunktionen, sundhedsfaglig rådgivning og
køb af ydelser hos Klinisk Funktion på baggrund af den nye afregningsmodel.
Af samarbejdsaftalen fremgår det, at den hidtidige afregningsmodel med betaling pr. sag
erstattes af en mødedagsmodel med fast pris pr. mødedag. Økonomiudvalget har den 6.
maj 2015 godkendt samarbejdsaftalen gældende fra 1. juli 2014.
Prisen på 11.840 kr. pr. mødedag regnes fra 1. juli 2014. Der blev i forbindelse med den
midlertidige samarbejdsaftale fra 1. juli 2014 indgået aftale om efterregulering af
betalingen for sygedagpengesager (jobafklaringsforløb) og ordinære rehabiliteringssager
(fleksjob, ressourceforløb og førtidspension) i perioden fra den 1. juli 2014 og frem til
den 31. december 2014. Der vil derfor ske efterregulering af prisen for
sundhedskoordinatorens ydelser samt køb af speciallægeerklæringer, lægelige
vurderinger m.v. hos Klinisk Funktion. Den midlertidige samarbejdsaftale blev godkendt
af Økonomiudvalget den 30. juli 2014.
Socialmedicinsk Enhed har udsendt et efterreguleringsbeløb med korrektion af
faktureringer for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2014, hvoraf det fremgår, at
Tårnby og Dragør Kommuner samlet skal betale 79.401 kr. Efterreguleringsbeløbet er
nærmere specificeret i økonomiafsnittet.
Socialmedicinsk Enhed har ved en fejl fremsendt fakturaen for efterreguleringsbeløbet til
Dragør Kommune, som har betalt det samlede beløb på 79.401 kr. primo februar 2015.
Tårnby Kommune skal derfor betale 43.881 kr. til Dragør Kommune.
LOVGRUNDLAG
§§ 13 - 17 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
ØKONOMI
Det samlede efterreguleringsbeløb for Tårnby og Dragør Kommuner udgør 79.401 kr.
Beløbet er specificeret nedenfor.
Efterreguleringsbeløb: Sundhedskoordinator (funktion 06.45.51)
6
Tårnby Kommune: 16.980 kr.
Dragør Kommune: 35.520 kr.
Efterreguleringsbeløb: Køb af speciallægeerklæringer m.m. hos Klinisk Funktion (funktion
06.45.51)
Tårnby Kommune: 26.901 kr.
Dragør Kommune: 0 kr.
Dragør Kommune faktureres særskilt for køb af ydelser hos Klinisk Funktion, hvorfor
Dragørs andel er opgjort til 0 kr.
Tårnby Kommunes andel af efterreguleringsbeløbet udgør således 43.881 kr. Beløbet skal
betales til Dragør Kommune, da det samlede beløb på 79.401 kr. er betalt til Region
Hovedstaden/ Socialmedicinsk Enhed primo februar 2015.
Udgiften på 43.881 kr. dækkes af en mindreudgift til OPP-samarbejdet med Falck, på
funktion 06.45.53.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at godkende betaling af efterreguleringsbeløbet på i alt 43.881 kr., som
finansieres på funktion 06.45.51.
2. at godkende en mindreudgift på 43.881 kr. på funktion 06.45.53.
/kam
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
2 Åben Underskrevet allonge
17857/15
27414/15
Tiltrådt.
7
5.
Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S
Åben sag
Sagsnr.:
15/4174
Sagsansvarlig: alu.tploj.sf
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Der fremlægges sag til efterretning om årsregnskabet 2014 for Tandreguleringen I/S.
I Tandreguleringen I/S indgår Tårnby Kommune sammen med Albertslund Kommune,
Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Hvidovre Kommune samt Vallensbæk Kommune.
Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets
regnskabsbestemmelser. Forvaltningen har ingen bemærkninger til regnskabet.
INDSTILLING
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
1.
/kam
at sagen tages til efterretning.
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf
2 Åben Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af
bestyrelsen.pdf
66244/15
66245/15
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 18-05-2015
Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.
Til efterretning.
8
6.
Anmodning om kassebeholdning til Kulturzonens café
Åben sag
Sagsnr.:
15/13314
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
I forbindelse med salg fra Kulturzonens café ønskes en kassebeholdning på 500 kr.
Beløbet anvendes til byttepenge.
Der er indkøbt et kasseapparat til caféen. Kassen vil være bemandet i cafeens
åbningstid. Uden for åbningstid opbevares kontantkassen i et sikret skab.
Der vil være daglig opgørelse af kassen, og kørsel af kontanter til banken samt opgørelse
af kontantkassen 1 gange om måneden.
Kulturzonens café sælger dagens ret, vand og kaffe/te.
ØKONOMI
Kulturzonens omsætning indsættes på konto i Bank Nordik, kontonummer: 6509-305-0331007
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget:
1. At der oprettes en kassebeholdning på 500 kr. til Kulturzonens café.
/SHJ
Tiltrådt, idet kontantbeholdningen max. må udgøre 5.000 kr.
9
7.
Cafe i tilknytning til Hovedbiblioteket
Åben sag
Sagsnr.:
15/14442
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Der er afsat 2 mio. kr. på indeværende års budget til etablering af caféen.
Det er endvidere besluttet at der kan ansøges om ekstern finansiering i forbindelse med
kvalificering af projektet. Se sag 14/37550, tiltrådt på Økonomiudvalgsmødet den 18.
februar 2015.
Realdania har ved skrivelse af 21. april 2015 meddelt, at der er bevilget 400.000 kr. til at
”…udarbejde en visions- og udviklingsplan for de offentlige rum i området omkring
Tårnby Hovedbibliotek……..Visionsplanen skal desuden indeholde et bud på hvorledes en
ny café i biblioteket, og indretningen af denne, kan medvirke til områdets og bibliotekets
udvikling”. Se vedlagte skrivelse fra Realdania på bilag 1.
Tilsagnet er kommet på baggrund af henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.
februar 2015, se bilag 2.
I skrivelsen fra Realdania anmodes om et udfoldet projekt i forhold til anvendelsen af de
500.000 kr. – Et sådant udfoldet projekt ”En socialøkonomisk café i et sammenhængende
byrum” er udarbejdet af bibliotekschefen i samarbejde med Realdania. Se bilag 3.
ØKONOMI
Det er ikke realistisk at ovenstående projektforløb, der skal efterfølges af
byggesagsbehandling inklusive politisk behandling, udbud, m.v., kan resultere i en
realisering af caféen i indeværende år. – Den afsatte bevilling på 2 mio. kr. foreslås
derfor flyttet til 2016.
Tårnby Kommunebiblioteker skal som anført i tilsagnsskrivelsen fra Realdania
medfinansiere 100.000 kr. til procesforløbet.
Beløbet kan anvises med 50.000 kr. på konto: 29405000, XG-0000300216-00013
(kopimaskiner) og 50.000 kr. på konto: 49455000, XG-0000300216-00015 (telefoni)
PÅTEGNING
Økonomi- og Planlægningsafdelingen fremsender til Økonomiudvalget, idet ovenstående
ikke giver anledning til yderligere bemærkninger udover, at projektet vil belaste
anlægsrammen for 2016.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget:
1. At Realdanias tilsagn om tilskud godkendes.
2. At det udfoldede projektforløb godkendes
10
3. At de 2 mio. kr. på anlægsbudgettet overføres til 2016
4. At Tårnby Kommune bidrag til processen finansieres som anført i indeværende år
5.
At tilskuddet fra Realdania meddeles som en tillægsbevilling (indtægt) på kr.
400.000 i indeværende år
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf
2 Åben Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015
3 Åben En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum
102520/15
45524/15
104377/15
Tiltrådt.
11
8.
Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen
Åben sag
Sagsnr.:
12/2591
Sagsansvarlig: abf.of
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Folketinget vedtog den 18. december 2014 ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at:
der for offentlige løntilskudsjob bliver indført en 6 måneders karensperiode før
ansættelse i løntilskudsjob kan ske
der kommer nye bestemmelser vedrørende løn og arbejdstid
arbejdsgiverrefusionen for nogle grupper nedsættes fra 143,14 kr/time til kr.
107,55 kr./time
varigheden for ansættelse i løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder og
kvoterne for offentlige løntilskudsjob afskaffes.
De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2015.
Der vil være øget kommunal egenbetaling ifm. anvendelse af ordningen på
arbejdsgiversiden.
Der er aftalt retningslinjer for anvendelsen af ordningen mellem Organisations og
Personaleafdelingen og Jobcentret.
Der er sket ændring således, at timelønnen og arbejdstiden fastsættes en gang i
ansættelsesperioden. Dagpengemodtagere kan højest være ansat i 4 måneder og
kontanthjælpsmodtagere kan højst være ansat i 6 måneder.
Tidligere har de offentlige arbejdsgivere modtaget løntilskudsrefusion med 143,14 kr. pr.
time. Denne er ændret til 107,55 kr. således der vil være en kommunal merudgift på ca.
68.500 kr. pr. helårsstilling (svarende til 3 løntilskudsperioder).
ØKONOMI
I forbindelse med budgetlægningen har der de seneste år været afsat netto 1,8 mio. kr.
til afholdelse af udgifter/indtægter vedrørende løntilskudspersoner. Tårnby kommunes
kvote har været ca. 90 personer, men der har ikke været så mange personer ansat i
løntilskudsstillinger. I 2014 var der i alt ansat 11 fuldtidspersoner. Såfremt nuværende
nettobudget fastholdes vil der kunne ansættes 20 fuldtidspersoner i løntilskudsjob efter
de nye tilskudsregler.
Løn til forsikrede ledige på funktion 05.68.95 udgør herefter 5.631.694 kr. og
løntilskudsrefusion udgør -3.705.000 kr.. Løn til dagpengemodtagere på funktion
05.68.98 udgør 482.170 kr. og løntilskudsrefusion udgør – 411.736 kr.
INDSTILLING
Organisations- og personaleafdelingen indstiller overfor Økonomiudvalget, at
1. nuværende nettobudget fastholdes fra 1.1.2015 og i overslagsårene og
12
2. antallet af løntilskudsstillinger højest må udgøre 20 helårsstillinger.
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud
2 Åben Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015
99949/15
98173/15
Tiltrådt.
13
9.
Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S
Åben sag
Sagsnr.:
15/15322
Sagsansvarlig: yvk.of
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 9, at Tårnby Kommune
indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet
(Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre
og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et
fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.
Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen
beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr.
1. januar 2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at
kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for
budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015.
Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S
Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag.
Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den
politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige
ændringer i vedtægter, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens
godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægter herudover
vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse.
Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København
som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med
selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset
omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser.
I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til
Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven,
Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang
lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte
undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til
Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige
områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love.
Hovedstadens Beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med
deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum
kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7.
Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage
den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab.
14
Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en
forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5
medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at
beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske
om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til
arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring.
Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for
offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden.
Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17
medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv.
Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være
medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab
og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i
beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes
medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes §
9.4.
I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at
formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv.
København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste
valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller
Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.
I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede
dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte
kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr.
lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles
beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af
medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri,
godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til
risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed
og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en
eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i
overensstemmelse med principaftalen.
I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles
beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner
pr. 1. januar 2016.
Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren i Hovedstadens
Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder blandt kommunalbestyrelsens
medlemmer.
Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi
Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt
som bilag. Der henvises derudover til økonomiafsnittet nedenfor.
Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i:
A. omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner (inkl. reguleringer)
B. diæter mv. til beredskabskommissionen og
C. budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen.
15
Den enkelte kommunes ejerandel, som anført i vedtægternes § 4.1, beregnes på basis af
A. Udgifter vedr. B fordeles efter ejerandele, mens udgifter vedr. C afholdes af den
kommune eller anden offentlige myndigheden, som modtager serviceydelsen.
I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til
Hovedstadens Beredskab I/S, er valgt en model, hvorefter interessentskabet til
kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden
fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den
pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen
oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit
bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor.
Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region
Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2022 (med
mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af
vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud
respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af
kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at
kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse
første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til
Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid.
Rationaliseringsmålsætninger
I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at
beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering
for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr.
Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende:



2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske
udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den
forudsatte besparelse fra dag 1.
Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre.
En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til
imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må
forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017.
På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer:


2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller ca. 1,5 pct. af driftsudgifterne til
lovbundne opgaver
2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller ca. 7,5 pct. af driftsudgifterne
til lovbundne opgaver.
Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr.
1. august 2015, skal i løbet af efteråret 2015 præsentere en nærmere plan for, hvordan
rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries.
Principper for overdragelse af medarbejdere
16
Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte
medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket
betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver,
som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for
tjenestemandsansatte.
I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab
følgende:
Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni.
De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og
arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af
organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne
efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men
fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”.
Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det
eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen
med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af
nye aftaler.
Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det
fælles beredskab i løbet af efteråret 2015.
De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de
enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette
forventes at ske i løbet af efteråret 2015.
Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til
Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum. Indtil en forventet lovændring håndteres
problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne.
Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af
medarbejdere i Hovedstadens Beredskab.
Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres
HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og
skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.
Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af
Hovedstadens Beredskab.
Videre proces
Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 1. august 2015 –
fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og
opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens
tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der
udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre
arbejde med implementeringen.
Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe.
17
Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2016, koordineret med behandling af
budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter:





Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab
Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau,
Overførsel af aktiver til selskabet
Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag
Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå
Statsforvaltningens godkendelse.
LOVGRUNDLAG
Beredskabsloven, fyrværkeriloven og lov om beskyttelsesrum.
ØKONOMI
For Tårnby Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens
Beredskab, at Tårnby Kommune fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for
leverance af de ydelser, som i dag ydes af Tårnby Brandvæsen.
Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret
pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Tårnby Kommunes andel af
rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016.
De samlede omkostninger for Tårnby Kommune, inkl. overhead, pensionsforpligtelser og
genanskaffelse af materiel er for 2014 opgjort til 13,8 mio. kr. i 2014. Reguleret til 2016niveau udgør dette beløb i 2016 14,2 mio. kr., før rationaliseringsfradrag.
I 2017 vil betalingen blive yderligere reduceret, svarende til andelen af den yderligere
rationalisering fra 5,6 mio. kr. i 2016 til 28 mio. kr. i 2017.
I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Tårnby Kommunes ejerandel af
Hovedstadens Beredskab I/S, 3,91 pct.
Der kan komme mindre korrektioner til ovenstående tal i den nærmere gennemgang af
det økonomiske grundlag, som finder sted hen over sommerferien, og hvor resultatet
forelægges til politisk behandling i september. I det omfang, det bliver tilfældet,
forventes det at blive marginale ændringer.
INDSTILLING
Økonomisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen
1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i
overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter,
2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at
foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er
påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse,
3. at godkende de økonomiske konsekvenser for Tårnby Kommune [driftsbidrag og
ejerandele],
4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for
Hovedstadens Beredskab I/S,
18
5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S
til efterretning,
6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens
Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler
et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil
pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes
tjenestemandspension,
7. at godkende nedlæggelsen af Tårnby Kommunes Beredskabskommission pr. 1.
januar 2016,
8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens
Beredskabskommission pr. 1. januar 2016, og
9. at Kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den
resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer
som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission.
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. maj
2015.pdf(1).PDF
2 Åben Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper
107919/15
107921/15
Sagens oversendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.
19
10.
Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup
Strandpark
Åben sag
Sagsnr.:
15/12901
Sagsansvarlig: ari.of
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Tårnby Foreningsråd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning har den 30.4.2015
fremsendt ansøgning om tilladelse til at benytte en del af græsarealerne i Kastrup
Strandpark øst for Amager Strandvej i forbindelse med afholdelses af arrangementet
”Spræl i Havnen” den 12.9.2015. Tårnby foreningerne har efter aftale med
Havnekontoret fået tilladelse til at afvikle familiearrangement på arealerne der ligger i
tæt tilknytning til havnene.
Arrangementet er en fortsættelse af det samarbejde som foreningerne i Tårnby begyndte
med ved ”Spræl i byen” som to gange er afviklet ved Tårnby skole. Alle foreninger i
Tårnby og deres eventuelle gæsteforeninger og alle organisationer der kan kaldes fritidsog kulturforeninger er indbudt til at deltage.
Arrangementet er stadig under opbygning og derfor kan man ikke redegøre for præcis
hvilke områder der skal benyttes til de forskellige sportsaktiviteter, som kan være
fodbold, rugby, krolf, petanque, børnecirkus, heste aktivitet m.m.
TFR og KTIS vil løbende kunne orientere om aktiviteterne og hvor de skal finde sted.
Umiddelbart ser det ud til at der være aktivitet på nord- og sydsiden af vejen Kastrup
Strandpark og omkring gl. lystbådehavn og den nordlige del af ny lystbådehavn.
Teknisk Forvaltning har haft ansøgningen til udtalelse og forvaltningen anbefaler at
imødekomme det ansøgte på de i bilag nævnte betingelser og samarbejde med Teknisk
Forvaltning.
Desuden skal arrangørerne fremsende en oversigt over, hvilke aktiviteter der skal finde
sted på hvilke områder, når en sådan foreligger.
Opsætning af telte, udlæggelse af rideareal og areal til bilkørsel skal Teknisk Forvaltning
tage særskilt stilling til inden det endelig program sættes.
INDSTILLING
Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler overfor Økonomiudvalget
1. at ansøgningen godkendes.
jse
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Betingelser for udlån
100574/15
20
2 Åben Ansøgning og program
3 Åben - [Untitled].pdf
101571/15
101571/15
Tiltrådt.
21
11.
Ansøgning om dækning af fravær til plejehjem og
hjemmeplejen i 2015 som følge af graviditetsgener LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
14/1335
Sagsansvarlig: ams.am
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
22
12.
Overflytning af lønmidler til vikarkonto i Hjemmeplejen LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
15/10925
Sagsansvarlig: jra.hpvga.as
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
23
13.
Forslag om ny ressourcetildeling på institutionsområdet. LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
15/14047
Sagsansvarlig: asv.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
24
14.
Buskørsel til svømmeundervisning for perioden 01.08.2015 30.06.2017 - LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
15/4972
Sagsansvarlig: mpr.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
25
15.
Valg af leverandør af kølemad - LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
14/28860
Sagsansvarlig: CIV.SF
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
26
16.
Seniorordning - LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
02/431
Sagsansvarlig: oph_medarb
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
27
17.
Seniorordning - LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
03/331
Sagsansvarlig: TPE.OF
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
28
18.
Tjenstlig sanktion - LUKKET SAG
Lukket sag
Sagsnr.:
14/14712
Sagsansvarlig: MHY.OF
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
29
19.
Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån
Åben sag
Sagsnr.:
10/4093
Sagsansvarlig: bmi.of
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Danske Bank har på vegne af ejeren af ejendommen Tårnbystræde 17 anmodet
kommunen om accept af, at der foretages omlægning af 2 lån samt anmodet om, at
kommunen respekterer det nye lån i forhold til kommunens pant i ejendommen.
Den 21.10.2010 fik Tårnby Kommune tinglyst pant i ejendommen Tårnbystræde 17,
matr. 6OD, Tårnby by, Tårnby for et beløb på 700.000 kr. Beløbet er ydet af kommunen i
henhold til servicelovens regler om hjælp til boligindretning.
Ejeren af ejendommen, Gitte Bauditz, ønsker nu 2 foranstående lån i Realkredit Danmark
omlagt til et nyt lån. De 2 foranstående lån er på henholdsvis 2.061.000 kr. og 448.885
kr. De ønskes omlagt til et samlet lån på 2.627.380 kr.
Kommunens pant har i dag prioritet efter de 2 oprindelige lån til Realkredit Danmark.
Kommunen vil efter en omlægning få prioritet lige efter det nye lån, som prioritet
nummer 2.
Ejendommen er vurderet til 3.400.000 kr.
LOVGRUNDLAG
Bekendtgørelse nr. 1389 af 11.12.2013 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og
sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig § 1, stk.3.
INDSTILLING
Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget,
1) at meddele Danske Bank på vegne af ejeren af ejendommen Tårnbystræde 17,
Gitte Bauditz, samtykke til omlægning af 2 lån oprindeligt 2.061.000 kr. og
448.885 kr. til nyt lån på 2.627.380 kr.,
2) at meddele Danske Bank, at Tårnby Kommunes pant på 700.000 kr. vil respektere
det nye lån som hæftelse nummer 2 i prioritetsordenen.
jse
30
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben ansøgning
104942/15
Tiltrådt.
31
Bilagsoversigt
3.
Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune
1.
Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (6).pdf
(80278/15)
2.
Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4) (4).pdf (79796/15)
3.
Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf (79799/15)
4.
Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby.pdf
(79803/15)
5.
Høringssvar fra Seniorrådet. (104172/15)
6.
Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf (106121/15)
4.
Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til Socialmedicinsk Enhed og Klinisk
Funktion for 2. halvår af 2014
1.
Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion (17857/15)
2.
Underskrevet allonge (27414/15)
5.
Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S
1.
Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf (66244/15)
2.
Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf
(66245/15)
7.
Cafe
1.
2.
3.
8.
Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen
1.
tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud (99949/15)
2.
Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015 (98173/15)
9.
1.
Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. maj 2015.pdf(1).PDF
(107919/15)
2.
Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper (107921/15)
10.
Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup Strandpark
1.
Betingelser for udlån (100574/15)
2.
Ansøgning og program (101571/15)
3.
- [Untitled].pdf (101571/15)
19.
Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån
1.
ansøgning (104942/15)
i tilknytning til Hovedbiblioteket
Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf (102520/15)
Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015 (45524/15)
En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum (104377/15)
32
Bilag: 3.1. Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i
Tårnby (6).pdf
Udvalg: Økonomiudvalget
Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 80278/15
Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse
1. Projekttitel
+Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune
2. Resumé
Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne på linje 5A i Tårnby Kommune med
henblik på, at stoppene lever op til minimumskravene for en +Way-linje og dermed bidrager til
den samlede opgradering af linje 5A fra A-buslinje til +Way-linje.
3. Baggrund
Tårnby Kommune, Københavns Kommune og Herlev Kommune har i samarbejde med Movia
besluttet at opgradere linje 5A til en +Way-linje. Beslutningen medfører, at infrastrukturen og
stoppestederne fra april 2017 skal være indrettet til at kunne betjene nyt ledbus-busmateriel
og generelt leve op til kravene i +Way-buskonceptet, der samlet indeholder følgende fire
elementer:
+Ø-løsninger arbejdes der på at etablere i forbindelse med den kommende busterminal ved
Nørrebro st. samt i forbindelse med opgraderingen af Amagerbrogade ud for Amagerbro
Metrostation. Efter ibrugtagning vil der være mulighed for løbende at udvikle yderligere +Øer
langs med linjen.
+Sporet, hvor bussen skal køre i trængselsfri tracé, forventes tilvejebragt i forbindelse med de
planlagte ombygninger af Frederikssundsvej, Nørrebrogade II og Amagerbrogade. Desuden har
Københavns Kommune vedtaget en trafikledelsesplan, der fastlægger servicemål og principper
for prioritering af trafikken i København. Planen indeholder en prioritering af hastighed og
pålidelighed på linje 5A mellem Husum Torv og Sundbyvester Pl.
+Stoppene vil blive indført som en tilpasning af linje 5As nuværende stoppesteder på
strækningen. Enkelte steder er der behov for at udvide stoppestedslængden til at kunne
betjene op til 18,75 m lange busser, og der arbejdes sideløbende med en plan for opgradering
af det samlede byudstyr og trafikinformation.
I Tårnby Kommune drejer det sig om 20 stoppesteder som planlægges opgraderet, et projekt
hvortil der søges om medfinansiering fra fremkommelighedspuljen. Ved endestationen i
lufthavnen skal placeringen af en ny endestation og vendemuligheder gennemføres i direkte
dialog med Københavns Lufthavne A/S.
+Way-projektet giver samlet set mulighed for et markant løft af bustrafikken, hvor de
planlagte projekter på linje 5A kan spille sammen i en helhed. Det vil medføre et så tydeligt
løft af betjeningen, at det bemærkes og anerkendes af kunderne og berettiger til den planlagte
kundevendte lancering af linje 5A som ny +Way-buslinje i april 2017.
4. Formål
Projektets overordnede formål er at løfte standarden og kvaliteten af stoppestederne i Tårnby
Kommune, der skal betjene den nye +Way-linje, hvor hovedelementerne er:
-
Opgradering af nuværende stop til +Way-konceptets +Stop med realtids
trafikinformation
Etablering af to nye fremrykkede stoppesteder, ligeledes et +Stop, mhp. tilpasning til
busdrift med 18,75 m. busmateriel
Projektet opfylder busfremkommelighedspuljens formål og de konkrete tildelingskriterier på
følgende punkter:
-
Projektet opgraderer venteforhold og trafikinformationen for passagerne på linje 5A i
Tårnby, den største A-buslinje i Tårnby og i hovedstadsområdet
Projektet skal ses i sammenhæng med den samlede, planlagte opgradering af linje 5A
til +Way betjening, der forventes at give en passagerfremgang og en bedre rettidighed
på linjen
Københavns Kommune, Herlev Kommune og Movia indgår alle i projektet med en
opgraderingen af linje 5A til +Way-linje.
5. Projektets indhold
Hovedleverancen i projektet er at klargøre stoppestederne i Tårnby Kommune til +Way. Der
har været arbejdet med forskellige scenarier og ambitionsniveauer i forhold til, hvor
gennemgribende en opgradering der var behov for, og det er valgt i så høj grad som muligt at
fastholde den eksisterende fysik ved stoppestederne, da denne vurderes tilstrækkelig både til
at sikre en effektiv passagerudveksling, gode til- og frakørselsforhold for busserne og passage
for øvrig vejtrafik samt cyklister.
Eneste undtagelse er sammenlægningen af to stop, der sammenlægges til to nye fremrykkede
stoppesteder, et i hver retning på Latyrus Allé.
Der vil i projektet blive indkøbt 18 Count down-moduler af Tårnby Kommune, der vil blive
opsat på stoppestederne.
6. Passagertal før projektets gennemførelse
I retning mod København (Husum Torv):
Gennemsnitlige antal
påstigere
Skøjtevej
Den Blå Planet
Søvangs Allé
Kastruplungade
Skottegrådsskolen
Cypres Allé 1
Volmer Kjærs Allé
Korsvejen skole
Randkløve Allé
Willumsvej
5
91
23
138
341
126
38
271
87
167
Gennemsnitligt antal
afstigere
Passagerer i alt ved
stoppested
7
35
4
15
44
23
16
144
44
54
12
126
27
153
385
149
54
415
131
221
I retning mod Lufthavnen:
Gennemsnitlige antal
påstigere
Willumsvej
Randkløve Allé
Korsvejen skole
Volmer Kjærs allé 2
Cypres Allé
Skottegårdsskolen
Kastruplundgade
Saltværksvej
Den Blå Planet
Skøjtevej
40
46
112
11
13
29
7
3
16
8
Gennemsnitligt antal
afstigere
Passagerer i alt ved
stoppested
129
162
197
61
109
289
114
27
60
9
169
208
309
72
122
318
122
30
76
17
Tallene er baseret på Movias passagertællinger på linje 5A, oktober til december 2014.
1
De to stop Cypres Alle og Volmer Kjærs Allé sammenlægges i projektet i retning mod Husum Torv til nyt stop ved
Latyrus Allé
2
Det to stop Volmer Kjærs Allé og Cypres Allé sammenlægges i projektet i retning mod Lufthavnen til nyt stop ved
Latyrus Allé
7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse
I en kundepræferenceundersøgelse Movia gennemførte i 2011 fremgår det, at kunderne
lægger stor vægt på rejseinformationen undervejs på rejsen for dermed at afhjælpe
usikkerheden og få information om driftsændringer. Count down moduler, der viser
information om bussens færd i realtid, er et af de mest effektfulde virkemidler til hurtigt og
klart at formidle den information, passageren mangler.
Projektet forventes derfor isoleret set at bidrage til en mindre passagerfremgang ved
stoppestederne i Tårnby, men passagereffekten er svær at isolere fra andre effekter af den
samlede opgradering af linje 5A. Yderligere vil forbedringen i mindst lige så høj grad være et
tiltag, som potentielt kan øge nuværende kunders tilfredshed med den kollektiv trafik.
Tidligere erfaringer med Count-down projekter i Movias område viser, at den bedre
trafikinformation og service undervejs på rejsen giver en passagertilvækst, og skønnes til at
ligge på omkring 2 %.
8. Øvrige succeskriterier for projektet
Projektet skal også ses i forhold til passagermålsætningen for den samlede opgradering af
buslinje 5A til +Way-standard. Movia og de involverede kommuner har som målsætning og
succeskriterie, at opgraderingen af linjen vil medføre en passagervækst på op til 5% svarende
til 1 mio. nye påstigere årligt.
9. Projektorganisering
Tårnby Kommune er projektejer. Ansvaret for gennemførelsen af projektet placeres i Teknisk
Forvaltning, afdelingen for Vej, Park og Ejendom, der skal stå for projekteringen, herunder
samarbejdet med eksterne konsulenter, samt udbyde og godkende de konkrete
anlægsprojekter/stoppestedsprojekter.
Movias inddragelse i projektet vil vedrøre faglig sparring vedr. anlæg af stoppestederne, dialog
med operatørerne på strækningen og beregninger vedr. opfyldelsen af de ovenstående
succeskriterier for projektet.
10. Tidsplan
Projektet forløber i perioden 1. januar 2016 – 30. maj 2017
Projektet gennemføres i to etaper, der gør det muligt at fordele egenfinansieringsdelen af
anlægsmidlerne i Tårnby Kommune over to budgetår, henholdsvis i 2016 og 2017.
11. Rapportering af projektet
I januar 2017 udarbejdes en årsrapport, der redegør for projektets fremdrift, herunder en
status på indgåede aftaler og planen for gennemførelsen af de konkrete stoppestedsprojekter.
Projektet vil blive afrapporteret maj 2017. Selve effektmålingen vil først kunne gennemføres i
juni 2018, når der har været drift 1 år med den opgraderede linje 5A.
12. Projektets finansiering
De samlede projektomkostninger er på i alt 1.369.000 mio. kr. Tårnby Kommune vil bidrage
med medfinansiering til gennemførsel af stoppestedsprojekterne på 50 %, dvs. i alt 684.500
kr.
Et budget for projektet er vedlagt ansøgningen som bilag 2.
Bilag: 3.2. Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4)
(4).pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 79796/15
BUDGETSKABELON TIL ANSØGERS DETALJEREDE BUDGET - REGNSKAB
Inden udarbejdelse af skema læses Instruks for regnskab vedr. Pulje til busfremkommelighed og Revisionsinstruksen sammen med vejledningen
Dato: 25-02-2015
Projekttitel: +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby
budget
Projektbudget som vedlægges ansøgningen
2016
Tidsperiode:
Ansøgt tilskud
budget
I alt
I alt
I alt
måned startårmåned startårmåned startår- måned
måned slutår
måned slutår
slutår
2017
Projektets
medfinansiering
Ansøgt tilskud
Projektets
medfinansiering
Ansøgt tilskud
Projektets
medfinansiering
Ansøgt tilskud
Projektets
medfinansiering
Projektets samlede
omkostninger
Regnskab
Moms
Inkl./Ekskl.
I alt
måned startårmåned slutår
I alt
Ansøgt tilskud
Projektets
medfinansiering
I alt
Moms
Projektets
Inkl./Ekskl.
samlede
omkostninger
Hovedaktivitet 1
Stoppestedsopgraderinger (stoppestedspar)
794/750 Willumsvej
933/919 Skottegårdsskolen
18.000
18.000
5596/9795 Kastruplundgade
17.000
17.000
5499/10731 Søvang Allé
19.500
19.500
1602/1631 Den Blå Planet
99.000
99.000
1601/10438 Skøjtevej
23.500
23.500
Hovedaktivitet 1 - I alt
240.500
240.500
444.000
444.000
21.000
23.500
19.000
444.000
18.000
17.000
19.500
99.000
23.500
684.500
I alt
240.500
240.500
444.000
444.000
684.500
684.500
50%
50%
50%
50%
50%
50%
21.000
21.000
793/751 Randkløve Allé
23.500
23.500
792/916 Korsvejens Skole
19.000
19.000
935-934/ 917-918 Latyrus Allé
Procentandel
444.000
444.000
Bugdet udfyldes i forbindelse med ansøgningen
Regnskab udfyldes i forbindelse med afrapporteringen
Ved ansøgning bekræfter ansøger, at der er midler til den del af projektet der medfinansieres, samt at tilskudsudbetaling, der vedrører moms ikke kan refunderes fra andre instanser.
42.000
Ekskl.
Ekskl.
47.000
Ekskl.
38.000
Ekskl.
888.000
Ekskl.
36.000
Ekskl.
34.000
Ekskl.
39.000
Ekskl.
198.000
Ekskl.
21.000
23.500
19.000
444.000
18.000
17.000
19.500
99.000
23.500
684.500
47.000
Ekskl.
1.369.000
Ekskl.
1.369.000
-
Ekskl.
-
-
Vejledning til budget og budgetskabelon:
Budgettet skal afspejle de hovedleverancer, der ydes, for at opnå projektets resultater og succeskriterier.
Tidsperiode: Budgettet opdeles på kalenderår.
Moms: Det skal angives om omkostningen er med eller uden moms. Ikke med angivelse af beløb, men ved at notere hhv. "inkl." eller "ekskl." i momsfeltet.
Puljemidler kan kun bruges til dækning af omkostninger til moms, når moms er medtaget i det til ansøgningen vedlagte budget, og hvis tilskudsmodtager ikke kan få refunderet momsen jf. eksisterende refusionsordninger mv. Hvis anførte omkostninger er
uden moms forudsættes det, at omkostningerne ikke er momsbelagt, at tilskudsmodtager kan afløfte/få refunderet moms eller at ansøger har valgt selv at finansiere omkostninger til moms. Det er således ikke muligt at få forhøjet det tildelte tilskud til
dækning af momsomkostninger, som ikke har været medtaget i ansøgningen, der ligger til grund for tildelingen af puljemidler.
Hovedaktivitet: For hver hovedleverance eller delmål i projektet der ansøges om midler til, skal der etableres en såkaldt hovedaktivitet i projektets budget. Hovedaktiviteterne underopdeles eventuelt i specificerede omkostninger, som forventes afholdt for
at opfylde den pågældende hovedleverance eller delmål.
Hovedaktiviteten skal navngives. Tilskudsmodtager kan uden forudgående accept fra Trafikstyrelsen omdisponere mellem de i budgettet tilskudsberettigede hovedaktiviteter på følgende måde: Hvis en hovedaktivitets budget overskrides med op til 10%
dog maksimalt 0,5 mio. kr. accepteres dette, forudsat at det dækkes ind af tilsvarende mindreforbrug fra de andre hovedaktiviteter.
Omdisponeringen mellem tilskudsberettigede hovedaktiviteter, som overskrider 10% eller 0,5 mio. kr., kan kun finde sted efter Trafikstyrelsens skriftlige accept.
Specificeret omkostning: Specificering af omkostninger under større hovedaktiviteter bør tydeliggøre baggrunden for omkostningerne.
Eksempler på opdeling i specificerede omkostninger kan være:
* udstyr,
* eksterne konsulentydelser af antal timer og timepris,
* lønomkostninger med antal timer og timepris, (timerregnskab skal aflægges)
* anlægsomkostninger,
* revisionsomkostninger.
Dette kan fx ske med vedlæggelse af bilag såsom tilbud fra leverandør, erfaringsgrundlag, beregningsgrundlag med antal enheder og styk/enhedspris for omkostningen under aktiviteten.
Det bemærkes, at tilskudsmodtageren skal føre en liste over udstyr, der helt eller delvist er anskaffet for tilskuddet, når projektet gennemføres. Listen skal vedlægges det afsluttende regnskab.
I alt: Det samlede budget for projektet, så vel som andelen af budgettet, der finansieres af puljemidler og andelen der dækkes af projektets medfinansiering.
Procentandel: Det angives hvor stor en procentandel af projektets budget, der finansieres af ansøgte puljemidler og hvor stor en andel der dækkes af medfinansieringen fra ansøger. Med ansøgers medfinansiering menes den del som ansøger og
samarbejdspartnere tilsammen finansierer af projektet. Tilskudsmodtagers egenfinansiering kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transportministeriets område. For Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder bemærkes kravet
om medfinansiering på min. 50%.
Øvrige kommentarer til budgettet: Ansøger kan her tilføje kommentarer som er nyttige i forbindelse med forståelse af budgettet.
Evt. rater: Der udbetales først tilskud efter at leverancer er modtaget og udgifter afholdt. Hvis ansøger ønsker tilskuddet udbetalt i flere rater skal sidste rate udgøre min. 25%. Der udbetales maks. 5 rater og en rate skal minimum udgøre 0,2 mio. kr. Ved
opdeling i rater skal der til disse rater være tilknyttet hovedaktiviteter og delmål så som leverancer, resultater og succeskriterier for projektet, der er i overensstemmende med det økonomiske afløb for projektet. Se udbetaling af tilskud i vejledningen.
Økonomisk status: Der skal aflægges en økonomisk status for projektet ved aflæggelse af den årlige afrapportering i januar. Denne status skal omfatte en årlig opgørelse over foreløbigt forbrugte midler for projektet som sammenholdes med budgettet
samt evt. et revideret budget for det samlede projekt. Herunder skal oplyses om der er midler, som ikke vil blive benyttet og dermed kan tilbageføres til puljen.
Denne version er af juni 2014
Bilag: 3.3. Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 79799/15
Stop nr 794 - Willumsvej
Priser:
Destinationsmodul i +Way farve:
Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning):
Opretning af enkelte fliser og chaussésten på eksisterende busø:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
4.000 kr
21.000 kr
På sigt: Busøen er meget smal, og lever som udgangspunkt ikke op til +Way designet - men en bredere busø vil
kræve en ændring af vejprofilet, så bussen ikke skal køre ind i en lomme. Lommen kan rettes ud, det betyder, at
bilerne må vente bag ved bussen, mens den holder ved stoppestedet. På den bredere busø kan der etableres
læskærm, som der ikke er plads til i dag.
1
Stop nr 793 – Randkløve Allé
Priser:
Reparation af busø:
Figur i folie med egen identitet for stoppestedet - på læskærm:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
4.000 kr
2.000 kr
23.000 kr
På sigt: Udskiftning af læskærm
2
Stop nr 792 – Korsvejens Skole
Priser:
Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
2.000 kr
19.000 kr
På sigt: Udrykke stoppestedet så der dannes en bredere busø. Her vil der være plads til både stoppestedsstander og
læskærm. Det betyder, at bilerne må vente bagved bussen, mens passagerer står af og på bussen.
3
Stop nr 935/934 – (de to stop sammenlægges til et)
935 og 934 sammenlægges til et stop. Der er på nuværende tidspunkt ikke endelig taget stilling til hvor det nye
stoppested skal ligge (Tårnby Kommune).
Det nye stoppested kræver, at der fjernes parkeringspladser.
Priser på udstyr på det kommende stoppested:
Anlæg af fremrykket stoppested:
Læskærm:
I alt (uden læskærm)
350.000 kr
1.000 kr
16.000 kr
75.000 kr
2.000 kr
444.000 kr
4
Stop nr 933 - Skottegårdsskolen
Priser:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
17.000 kr
5
Stop nr 5596 - Kastruplundgade
Priser:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
17.000 kr
6
Stop nr 5499 – Søvang Allé
Priser:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
17.000 kr
På sigt: Indkøb og opsætning af læskærm i form af ”halvtag/udhæng” på bygning
7
Stop nr 1602 – Den Blå Planet
Priser:
Destinationsmodul i +Way farve
Læskærm
(Læskærmen kan placeres græsareal- der hvor stoppestedsstanderen stårarealet er Tårnby Kommunes?)
I alt
1.000 kr
16.000 kr
75.000 kr
2.000 kr
94.000 kr
8
Stop nr 1601 - Skøjtevej
Priser:
Reparation af kantsten:
Evt. male eksisterende læskærm (champignon) i +Way farve
I alt
1.000 kr
16.000 kr
4.000 kr
4.000 kr
25.000 kr
9
Stop nr 10438 - Skøjtevej
Priser:
Stoppestedsstanderen rykkes frem, så ledbussen kan holde ved stoppestedet
Flytning af stander til ny placering plus retablering:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
5.000 kr
22.000 kr
10
Stop nr 1631 – Den Blå Planet
Priser:
Destinationsmodul i +Way farve
1.000 kr
16.000 kr
Busø gøres ensartet – der er en fin chausséstensbelægning, men det lille asfaltbælte
der løber langs med belægningen, kan evt. også blive chausséstensbelagt):
10.000 kr
Læskærm:
75.000 kr
2.000 kr
I alt
104.000 kr
11
Stop nr 10731 – (rykkes om på Saltværksvej)
Foto: Stoppestedets nuværende placering på
Amager Strandvej
Foto: Stoppestedet flyttes til Saltværksvej
Da der er knebent med plads på Amager Strandvej til at led-bussen kan komme fornuftigt ind til kantstenen er det
blevet foreslået, at stoppestedet rykkes om på saltværksvej. Endelig placering ikke afgjort. Uanset om stoppestedet
bliver på Amager Strandvej eller det rykkes til Saltværksvej er stoppestedsudstyret det samme.
Priser:
Flytning af stoppestedsstander (hvis det flyttes til Saltværksvej):
Destinationsmodul i +way farve:
I alt
5.000kr
1.000kr
16.000kr
22.000 kr
12
Stop nr 9795 - Kastruplundgade
Priser:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
17.000 kr
13
Stop nr 919 - Skottegårdsskolen
Priser:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
2.000 kr
19.000 kr
14
Stop nr 917/918 – (de to stop sammenlægges til et)
917 og 918 sammenlægges til et stop. Der er på nuværende tidspunkt ikke endelig taget stilling til hvor det nye
stoppested skal ligge (Tårnby Kommune).
Det nye stoppested kræver, at der fjernes parkeringspladser.
Priser på udstyr på det kommende stoppested:
Anlæg af fremrykket stoppested:
Læskærm:
I alt (uden læskærm)
350.000 kr
1.000 kr
16.000 kr
75.000 kr
2.000 kr
444.000 kr
15
Stop nr 916 – Korsvejens Skole
Priser:
Figur i folie med egen identitet for stoppestedet –på læskærm:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
2.000 kr
19.000 kr
16
Stop nr 751 – Randkløve Allé
Priser:
Destinationsmodul I +Way farve:
Opretning af busø - så der er en ensartet belægning i hele busøens bredde:
I alt
1.000 kr
16.000 kr
2.000 kr
5.000 kr
24.000 kr
17
Stop nr 750 - Willumsvej
Priser:
Indkøb af destinationsmodul i +Way farve:
Evt. maling af eksisterende læskærm i +Way farve(r):
I alt
1.000 kr
16.000 kr
4.000 kr
21.000 kr
18
Bilag: 3.4. Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i
Tårnby.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 79803/15
Bilag: 3.5. Høringssvar fra Seniorrådet.
Adgang: Åben
Bilagsnr: 104172/15
Tårnby kommune
Trafik- og Miljøudvalget
18. maj 2015
Høringssvar fra Seniorrådet vedrørende stoppesteder ved linje 5A
Seniorrådet har ingen kommentarer til dette. Vi kan tilslutte os forvaltningens oplæg. Det er klart, at
det er nødvendigt med en ændring af stoppestederne, så der er sikre forhold, når der kommer en ny
bustype. Vi opfordrer til at sørge for, at kantstenen kommer i en højde, der passer på bussernes
trinhøjde, så det bliver let at komme ind i busserne.
Med venlig hilsen
på vegne af Seniorrådet
Hanne Bager
næstformand
Bilag: 3.6. Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 106121/15
1
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om:
Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
22. maj 2015
2
Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 besluttede parterne (regeringen,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) at oprette en Pulje til busfremkommelighed
på ca. 50 mio. kr. som udmøntes i 2015 samt en Pulje til supercykelstier og cykelparkering på 180 mio.
kr. Med Aftale om udmøntning af pulje til supercykelstier og cykelparkering af 10. december 2014 blev
de første 40 mio. kr. udmøntet fra puljen. De resterende ca. 140 mio. kr. udmøntes med denne aftale.
Endvidere besluttede parterne med Aftale om bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012 at
oprette en pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder på 54 mio. kr. årligt i perioden 20132017. Puljen udmøntes med henblik på at styrke den kollektive trafik og bidrage til at gøre det attraktivt
at bo og arbejde i yderområderne i Danmark.
Med denne aftale er parterne enige om at udmønte puljerne på baggrund af ansøgninger, som
kommuner, regioner og trafikselskaber mv. har indsendt til Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Midlerne
tildeles med udgangspunkt i indstillinger fra Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, herunder eventuelle
betingelser for tildeling af midlerne.
Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed
Parterne er enige om, at styrke busfremkommeligheden i hele landet gennem udmøntning af 50,6 mio.
kr. til 18 busfremkommelighedsprojekter.
Der er i særlig grad lagt vægt på, at projekterne reducerer køretiderne i de store byer i Danmark,
forbedrer sammenhængen mellem transportmidler og skaber forbedringer for så mange passagerer som
muligt.
Parterne noterer sig, at Movia og flere af kommunerne i hovedstadsområdet har fremsendt ansøgninger
på sammenhængende fremkommelighedsindsatser på A- og S-buslinjer og +Way på tværs af
kommunegrænser, som kan bidrage til at sikre hurtigere rejsetid for mange passagerer.
Parterne er enige om, at følgende projekter støttes:

Albertslund Kommune: Udbredelse af GPS busprioritering i Albertslund (0,6 mio. kr.)

Esbjerg Kommune: Busfremkommelighed fra UC Syd og Esbjerg Ø (2,8 mio. kr.)

Gentofte Kommune: +Way infrastruktur på linje 150S i Gentofte (4,3 mio. kr.)

Gentofte Kommune: Bedre fremkommelighed på linje 6A i Gentofte (0,1 mio. kr.)

Københavns Kommune: Forbedret fremkommelighed på buslinje 3A (8,0 mio. kr.)

Københavns Kommune: Kvikke busser på linje 6A (18,0 mio. kr.)

Roskilde Kommune: Busfremkommelighed på linje 201A i Roskilde (3,0 mio. kr.)

Rødovre Kommune: Busfremkommelighed på line 6A i Rødovre (0,5 mio. kr.)

Silkeborg Kommune: Busbaner på Christian 8’s Vej (1,8 mio. kr.)

Slagelse Kommune: Busprioritering på Vestre Ringgade og Sdr. Ringgade (0,5 mio. kr.)

Trafikselskabet Movia: Regional busfremkommelighed i hovedstaden (6,9 mio. kr.)

Tårnby Kommune: +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (0,7 mio. kr.)

Aalborg Kommune: Busbane på Hobrovej ved Indkildevej (2,6 mio. kr.)
3

Aalborg Kommune: Hjørringvej – forlængelse af venstresvingsbane ved forbindelsesvejen (0,1
mio. kr.)

Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Park Allé / Rådhuspladsen (0,2 mio. kr.)

Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Vejlby Centervej / Grenåvej (0,3 mio. kr.)

Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Brendstrupgårdvej / Randersvej (0,2 mio. kr.)

Aarhus Kommune: Marselis Boulevard, fremkommelighed i kryds ved Strandvejen (o,2 mio. kr.)
Der afsættes 1 pct. af tilskudsdelen til administration af puljen. Puljen er hermed fuldt udmøntet.
Udmøntning af Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Parterne er enige om en markant forbedring af forholdene for cyklister gennem udmøntning af 142,9
mio. kr. til 35 supercykelsti- og cykelparkeringsprojekter i hele landet.
For supercykelstierne er der især lagt vægt på, at projekterne skal øge fremkommeligheden for cyklister
og have gode forbindelser til kollektive trafikknudepunkter samt have et stort potentiale for overflytning
af pendlerture fra bil til cykel blandt andet ved at forbinde områder med mange boliger med områder,
hvor der er mange arbejds- eller uddannelsespladser. Der er herunder særligt lagt vægt på projekter, der
kan understøtte den bynære cykelpendling.
For cykelparkering er der lagt vægt på, at projekterne forøger kapaciteten, forbedrer
cykelparkeringsforholdene generelt og styrker integrationen mellem den kollektive trafik og cykling.
Projekterne gennemføres i større byer, hvor flest muligt får gavn af dem.
Parterne er enige om, at følgende supercykelstiprojekter støttes:

Allerød Kommune: Farumrutens forlængelse til Allerød (2,5 mio. kr.)

Egedal Kommune: Jyllingeruten Supercykelsti (4,3 mio. kr.)

Esbjerg Kommune: Supercykelsti til Esbjerg Ø (10,2 mio. kr.)

Fredericia Kommune: Supercykelsti mellem Fredericia og Middelfart (6,0 mio. kr.)

Frederiksberg Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti (1,9 mio. kr. )

Faaborg-Midtfyn Kommune: Supercykelsti Årslev-Odense (3,2 mio. kr.)

Gentofte Kommune: Ny cykelrampe på Lyngbyvej nordgående ved Vinagervej. ”Allerødruten”,
(0,5 mio. kr.)

Gladsaxe Kommune: Belysning på Farumruten, Gladsaxe (0,5 mio. kr.)

Horsens: Supercykelsti Horsens (3,3 mio. kr.)

Hørsholm Kommune: Helsingørruten fase 2, Hørsholm (1,6 mio. kr.)

Kolding Kommune: Supercykelsti Kolding-Christiansfeld (8,1 mio. kr.)

Københavns Kommune: Belysning på Farumruten, København (2,4 mio. kr.)

Københavns Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti (5,8 mio. kr.)

Københavns Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti – fællesdelen (0,3 mio. kr.)

Københavns Kommune: Helsingørruten fase 2 (2,0 mio. kr.)

Københavns Kommune: Helsingørruten fase 2 – fællesdelen (0,6 mio. kr.)
4

Lyngby-Taarbæk Kommune: Helsingørruten (2,7 mio. kr.)

Middelfart Kommune: Supercykelsti på Brovejen fra Middelfart Station til Gl. Lillebæltsbro (3,4
mio. kr.)

Odense Kommune: Supercykelsti fra det kommende Universitetshospital i Odense til Højby (2,5
mio. kr.)

Roskilde Kommune: Jyllingeruten Supercykelsti (4,0 mio. kr.)

Silkeborg Kommune: Supercykelsti over Silkeborg Langsø til Danmarks største gymnasium (6,1
mio. kr.)

Sønderborg Kommune: Sønderborg-Danfoss (1,9 mio. kr.)

Vejle Kommune: Supercykelsti Vejle (9,5 mio. kr.)

Aalborg Kommune: Supercykelsti (13,9 mio. kr.)
Parterne er endvidere enige i, at følgende cykelparkeringsprojekter støttes:

Brøndby Kommune: Cykelparkering ved Brøndbyøster station (0,4 mio. kr.)

Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hadsten (0,2 mio. kr.)

Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hinnerup (0,1 mio. kr.)

Frederiksberg Kommune: Testcase Solbjerg Plads - Økonomisk bæredygtige, kompakte
cykelparkeringsløsninger (4,0 mio. kr.)

Københavns Kommune: Cykelparkering ved større busstop (0,8 mio. kr.)

Næstved Kommune: Flere cykelparkeringspladser ved Næstved Station (0,8 mio. kr.)

Ringby-samarbejdet: Cykelparkering i Ringbyen (3,1 mio. kr.)

Roskilde Kommune: Cykelparkering i Roskilde 2018 (0,6 mio. kr.)

Varde Kommune: Cykelparkering i Varde Kommune (0,4 mio. kr.)

Viborg Kommune: Forbedret cykelparkering til Viborg Station og Busterminal (0,2 mio. kr.)

Aarhus Kommune: Cykelparkering ved supercykelstien i Aarhus (24,8 mio. kr.)
Parterne noterer sig, at Aarhus Kommune siden seneste udmøntning fra puljen i 2014 har arbejdet med
at styrke beslutningsgrundlaget for projektet, og at projektet på den baggrund nu er indstillet af
Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet til støtte.
Parterne er enige om, at der gives tilsagn om støtte på 24,8 mio. kr. til projektet. Det er et ambitiøst og
nytænkende cykelparkeringsprojekt, som bl.a. indeholder 3 automatiske cykelparkeringsanlæg (siloer),
som endnu ikke findes andre steder i Danmark. Parterne er opmærksomme på, at der derfor også kan
være en højere risiko forbundet med projektet, og er på den baggrund enige om, at kommunen selv skal
dække eventuelle fordyrelser af projektet eller foretage tilpasninger af projektet inden for den
økonomiske ramme. Parterne lægger endvidere vægt på, at Aarhus Kommune sikrer, at der sker en
vidensdeling om erfaringerne fra projektet.
Parterne noterer sig, at Esbjerg Kommunens projekt: ”Supercykelsti til Esbjerg Ø” udgør 1. etape af en
samlet supercykelstiforbindelse mellem Esbjerg Banegård og Østerbyen med forbindelse til bl.a.
uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg og til den kommende nye Jerne st. Parterne opfordrer Esbjerg
Kommune til at arbejde videre med at realisere den sidste etape af projektet for at fuldføre forbindelsen.
5
Parterne er enige om, at puljen finansierer følgende cykelstiprojekter på statsveje:

Ring 4-ruten (6,5 mio. kr.)

Farumruten ved Hareskovvej (2,8 mio. kr.)
Der afsættes 1 pct. af tilskudsdelen til administration af puljen.
Puljen er hermed fuldt udmøntet. Parterne konstaterer, at der er ansøgninger om mange gode
projekter, som det ikke har været muligt at prioritere midler til i denne omgang, herunder eksempelvis
en cykelsti mellem Billund og Grindsted. Parterne vil være opmærksomme på også fremover at
prioritere cyklismen ved afsættelse af nye puljemidler, når der skal disponeres frie midler i ”bedre og
billigere”-forligskredsen.
Udmøntning af Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder
Parterne er enige om, at give den kollektive trafik i yderområder et løft gennem udmøntning af 35,4
mio. kr. til 29 projekter i hele landet. Der gives hermed tilsagn om støtte til alle de indkomne
ansøgninger, der til fulde lever op til puljens kriterier og formål om at fremme kollektiv trafik i
yderområder, og som Trafikstyrelsen på den baggrund har indstillet at støtte.
Parterne er hermed enige om, at støtte følgende projekter:

Allerød Kommune: Forbedring af busknudepunkt i Lynge (0,3 mio. kr.)

Frederikshavns Kommune: Internet til skole- og uddannelsesbusser (0,3 mio. kr.)

Frederikssunds Kommune: Med kollektiv trafik til arbejde og uddannelse (2,1 mio. kr.)

Guldborgsund Kommune: Ny informationsskærm til stationsforpladsen i Nykøbing Falster (0,1
mio. kr.)

Hedensted Kommune: Helårs natbus i Hedensted Kommune (0,2 mio. kr.)

Hedensted Kommune: Pendlerbus Hedensted Nord (0,7 mio. kr.)

Hedensted Kommune: Uddannelsesrute – stoppested Daugård (0,3 mio. kr.)

Hedensted Kommune: Hedensted GoMore (0,4 mio. kr.)

Hillerød Kommune: Hillerød Vest. Nyt buslinjenet. (1,5 mio. kr.)

Horsens Kommune: Realtidsinformation ved busstoppesteder i tyndt befolkede områder (0,4
mio. kr.)

Infrastrukturselskabet LJ A/S: St. Heddinge, opgradering af trafikterminal (1,8 mi0. kr.)

Infrastrukturselskabet LJ A/S: Nakskov Station – Opgradering af trafikterminal (2,0 mio. kr.)

Køge Kommune: Sammenhængende buslinje i Køge Kommunes yderområder (1,5 mio. kr.)

Lejre Kommune: Driftsudvidelse af grundnettet i Lejre Kommune (2,1 mio. kr.)

Mariagerfjord Kommune: Turisterne sightseeingbus i Mariagerfjord (0,2 mio. kr.)

Morsø Kommune: Sommerbus på Mors (0,3 mio. kr.)

Norddjurs Kommune: Busterminal ved Anholtfærgen (1,3 mio. kr.)

Norddjurs Kommune: +Ø i Auning (1,3 mio. kr.)
6

Næstved Kommune: Forbedring af kollektiv trafik i Næstved Kommunes yderområder (3,7 mio.
kr.)

Skive Kommune: Pendlerbus – Glyngøre-Skive (0,9 mio. kr.)

Slagelse Kommune: Natbussen 901 der binder by og land sammen (0,5 mio. kr.)

Sorø Kommune: Forbedring af busforbindelsen mellem ord og syd i Sorø Kommune (0,8 mio.
kr.)

Sønderborg Kommune: Bæredygtige kollektive transportkoncepter i landdistrikter (0,7 mio. kr.)

Thisted Kommune: Pendlermissionen – flere kunder i den kollektive trafik i Thisted Kommune
(0,4 mio. kr.)

Trafikselskabet Movia: Stationsbus Stubbekøbing (3,5 mio. kr.)

Trafikselskabet Sydtrafik: Betjening af Aabenraa Sygehus (2,7 mio. kr.)

Trafikselskabet Sydtrafik: Realtids- og korrespondancesystem i Sydtrafiks område (4,8 mio. kr.)

Tønder Kommune: Nationalpark Vadehavet rute (0,4 mio. kr.)

Aabenraa Kommune: Harmonisering og opgradering af busstoppesteder i Aabenraa Kommune
(0,4 mio. kr.)
Herefter resterer 23,7 mio. kr. af bevillingen for 2015.
Parterne er enige om at omdisponere de overskydende midler fra puljen til en række projekter, der
ligeledes kan forbedre den kollektive trafik i yderområder, men som det ikke oplagt ligger inden for
puljens rammer at støtte:

En ny station ved Kalundborg Øst (16 mio. kr.)

Reservation til et nyt trinbræt i Thorsager (5 mio. kr.)

Hedensted Kommune: Ny Hedensted Borgerbil (0,6 mio. kr.)

Analyse af effekter ved stationsåbninger på hovedbanestrækningen i Østjylland (0,5 mio. kr.)

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg (0,5 mio. kr.)

Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne (1 mio. kr.)
En ny station ved Kalundborg Øst
Kalundborg Øst er et område præget af spredt bebyggelse, men med markant tilstedeværelse af Novo
Nordisk og Novozymes med tilsammen omkring 4.600 arbejdspladser. Området har dermed stor
erhvervsmæssig betydning for regionen og tiltrækker pendlere fra et stort opland.
En ny station ved Kalundborg Øst kan bidrage til at øge tilgængeligheden til området og få flere
pendlere til at benytte den kollektive trafik. Trafikstyrelsen har vurderet, at passagerpotentialet for en
station er ca. 200 af-og påstigere pr. hverdag. Udviklingen af yderligere arbejdspladser og boliger i
området vil kunne øge passagergrundlaget.
Stationen kan placeres 2 km øst for Kalundborg Station og betjenes af de eksisterende tog mellem
København og Kalundborg. Trafikstyrelsen vurderer, at de bane- og stationstekniske anlæg inkl. tunnel
kan anlægges for 16 mio. kr. (2015 pl inkl. 50 pct. tillæg). Hertil kommer anlæg af forplads og
parkeringspladser mv. til 8-10 mio. kr.
7
Kalundborg Kommune har tilkendegivet, at ville være villige til at medfinansiere en ny station med 9
mio. kr. ca. svarende til udgiften for forplads og parkering mv.
Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 16 mio. kr. til den statslige andel af anlægget af en ny
station i Kalundborg Øst.
Reservation til et nyt trinbræt i Thorsager
I forbindelse med anlæg af Aarhus Letbane er letbaneselskabet, Aarhus Letbane og Midttrafik ved at
undersøge mulighederne for at etablere et trinbræt ved Thorsager på Grenaabanen, herunder afklares
sammenhængen til fortsat at kunne køre halvtimesdrift på strækningen.
Parterne er enige om at reservere 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager, som udmøntes,
hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværende analyser beslutter at etablere
trinbrættet.
Ny Hedensted borgerbil
Parterne er enige om at tildele 0,6 mio. kr. i støtte til projektet ”Ny Hedensted Borgerbil”, hvor
Hedensted Kommune vil stille 5 delebiler og 2 landsbybusser til rådighed for kommunens borgere,
ansatte, lokalråd m.fl. Med projektet kan der tilvejebringe flere erfaringer med alternative
organiseringer og løsninger for den kollektive trafik i yderområder. Midlerne administreres af
Trafikstyrelsen sammen med projekterne i regi af pulje til kollektiv trafik i yderområder.
Analyse af effekter ved stationsåbninger på hovedbanestrækningen i Østjylland
Der har fra lokal side været fremsat ønsker om genåbning af stationer på hovedstrækningen i
Østjylland, bl.a. i Laurbjerg og Stilling.
Dilemmaet ved genåbning af stationer er generelt, at det ganske vist kommer de lokale rejsende til gavn,
men samtidig giver de øvrige rejsende på strækningen en længere rejsetid.
De hidtidige beregninger har for de pågældende stationer vist, at det samlede tidstab for de
gennemrejsende passagerer vil være langt større end den samlede tidsfordel for de nye af- og påstigende
passagerer.
Med den nye landstrafikmodel er det imidlertid blevet muligt at gennemføre bedre beregninger af
passagerkonsekvenserne. Der er også behov for en mere dybtgående analyse af de kapacitetsmæssige
problemstillinger ved at åbne nye stationer på fjerntogsstrækninger, som fremadrettet skal håndtere
øget trafik og højere strækningshastighed.
Parterne er derfor enige om, at der skal igangsættes en uafhængig analyse af de trafikale og
passagermæssige effekter ved at åbne nye stationer på hovedbanestrækningen i Østjylland.
Parterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til analysen, som udarbejdes af DTU-Transport. Parterne
har ikke hermed truffet beslutning om at fremme en åbning af de pågældende stationer.
8
Jernbanekrydsning i Silkeborg
Silkeborg kommune har fremsat forslag om etablering af en niveaufri krydsning af jernbanen ved
Christian 8. Vej i Silkeborg. Nærliggende bebyggelse gør det imidlertid vanskeligt at etablere en
niveaufri krydsning uden store konsekvenser for de omliggende ejendomme.
Der gennemføres en forundersøgelse med en sammenligning af mulighederne for en niveaufri
krydsning med mulighederne for en optimering af den nuværende overkørsel (kortere spærretider ved
flytning af tændsteder m,v.)
Der afsættes 0,5 mio.kr. til forundersøgelsen, idet der ikke hermed er truffet beslutning om projektet.
Analyse af muligheden for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområder
Der findes i dag forskellige koncepter for den offentlige servicetrafik i yderområder: Busser, taxi og
fleksture. Hertil kommer forskellige befordringsordninger for borgere med særlige behov, fx skolebørn,
ældre og syge mv.
Parterne noterer sig, at ansøgningerne til Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder viser, at
mange kommuner ønsker at finde alternative løsninger til at styrke den kollektive trafik, som går på
tværs af de forskellige kendte koncepter.
Der kan ligge et potentiale i at forsøge at tænke de forskellige koncepter sammen – i bedste fald vil man
hermed både kunne spare ressourcer og yde en bedre service.
Parterne er enige om, at Transportministeriet igangsætter en analyse, der har til formål at afdække,
hvorvidt der kan være potentiale for at arbejde mere systematisk med en sådan omlægning. Som led i
analysen skal konkurrencefladen til taxierhvervet afdækkes, herunder også i forhold til de eksisterende
flekstur-ordninger. Parterne er indstillede på at afsætte 1 mio. kr. til analysen.
Analyse af en fjernbusterminal i København
Fjernbusserne bidrager til at sikre et kollektivt trafiktilbud for lange rejser i Danmark – ikke mindst til
områder som ikke er dækket af jernbane – samt for internationale rejser. En stor del af
fjernbustrafikken kører til og fra København, og der vurderes at være et forbedringspotentiale for både
operatører og passagerer ved etablering af en fjernbusterminal.
I dag holder fjernbusserne forskellige steder i København, bl.a. foran Københavns Hovedbanegård, ved
DGI Byen og ved Valby St. Fjernbusoperatørerne har i flere år fremsat ønske om opførelse af en
fjernbusterminal i København, så busserne kan holde ét samlet sted, og passagererne kan have bedre
ventefaciliteter mv.
Parterne er derfor enige om at igangsætte en analyse af placeringen af en ny fjernbusterminal i
København. Parterne noterer sig, at én mulig placering kunne være ved Ny Ellebjerg st., hvor der med
anlæg af Sydhavnsmetroen og den ny København-Ringsted bane vil være både gode kollektive
trafikforbindelser og nærhed til motorvejsnettet.
Der er tidligere igangsat en analyse af et sammenhængende BRT/letbane-net i Storkøbenhavn, som
netop har til formål at undersøge fordelene af sammenhængende kollektivt trafiknet i København.
Parterne er enige om, at der i dette regi afholdes op til 1 mio. kr. til en analyse af placeringen af en
9
fjernbusterminal i København. Analysen gennemføres af Trafikstyrelsen og forventes afrapporteret i
foråret 2016.
Bilag: 4.1. Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
Adgang: Åben
Bilagsnr: 17857/15
Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Socialmedicinsk Enhed
22. december 2014
Principper for efterregulering af opkrævede beløb hos Region Hovedstadens 29 kommuner i
forbindelse med dækning af kommunerne med sundhedskoordinator og Klinisk Funktion for 2
halvår 2014
Udgangspunktet for efterreguleringen er dels den allonge, der blev indgået med kommunerne gældende
fra 1. juli 2014, og dels den nye samarbejdsaftale, hvor der er aftalt en ny dagspris for
sundhedskoordinatorer og nye priser for ydelser fra Klinisk Funktion.
Der foretages en efterregulering for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2014.
Efterregulering i forhold til sundhedskoordinatorfunktionen og deltagelse i rehabiliteringsteammøder
Ved denne efterregulering foretages en simpel optælling på antallet af indmeldte møder afholdt i
kommunen fra 1. juli 2014 og frem til 31. december 2014.
Den korrekte betaling til Region Hovedstaden vil herefter være:
Antal møder aftalt med kommunen (jf. produktionsaftale) x 11.840 kr.
I forhold til den faktiske afregning foretages en sammentælling af det beløb, der er faktureret kommunen
for den samme periode.
Den endelige efterregulering vil herefter være:
Beløbet der skal betales ifølge ny kontrakt minus det beløb der er faktureret
Efterregulering i forhold til Klinisk Funktion
Konkret foretages en simpel optælling af antal sager, der er henvist og faktureret i Klinisk Funktion fordelt
på:



Speciallægeundersøgelse
Lille tværfaglig udregning
Stor tværfaglig udredning
Det, der faktisk skulle være faktureres i forhold til den nye aftale udregnes herefter ved:
Antal speciallægeundersøgelse,- og erklæring x 9.139 kr.
Antal lille tværfaglig udredning x 14.279 kr.
Antal stor tværfaglig udredning x 21.133 kr.
Det faktiske fakturerede beløb udregnes ved:
Antal speciallægeundersøgelse,- og erklæring x 8.000 kr.
Antal lille tværfaglig udredning x 12.500 kr.
Antal stor tværfaglig udredning x 18.500 kr.
Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Socialmedicinsk Enhed
22. december 2014
Efterreguleringen vil herefter blive:
Det aftalte beløb i den ny aftale minus det faktisk fakturerede.
Vedrørende 2015
Region Hovedstaden fakturerer fra den 1. januar 2015 kommunerne i forhold til de beløb, der er aftalt
under forhandlingerne om den ny kontrakt – jvf. ovenstående dagspris og takster – uanset at den ny aftale
ikke er endeligt vedtaget i de kompetente organer i de enkelte kommuner.
Sven Viskum
Afsnitsansvarlig overlæge
Bilag: 4.2. Underskrevet allonge
Adgang: Åben
Bilagsnr: 27414/15
Bilag: 5.1. Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 66244/15
Bilag: 5.2. Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af
bestyrelsen.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 66245/15
Bilag: 7.1. Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 102520/15
Bilag: 7.2. Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45524/15
TÅRNBY KOMMUNE
KULTUR OG FRITID
Per Schulze
DATO
28-2-2015
DERES REF.
CVR
VORES REF.
Sag 14/37550
DIREKTE NR.
30760309
Sammenhængende rum for alle med en socialøkonomisk café som katalysator.
Tårnby Hovedbibliotek har et besøgstal på godt 350.000 på årsbasis. En café vil være et godt
supplement til det liv der udspiller sig hen over dagen og ugen på selve biblioteket
En café, drevet som en socialøkonomisk virksomhed, kan samtidig blive et markant bidrag til byrummet
i området, lige som den med det rette design og den rigtige placering kan være med til, på endnu bedre
vis end det sker i dag, at koble byrummet sammen med biblioteket.
Biblioteket er samfundets væsentligste ”rum for alle” i den forstand at alle borgere uden videre
formaliteter har adkomst til biblioteket. Det er naturligvis en forudsætning for dette postulat, at den
adkomst dels signaleres i form af en ekspressiv og inviterende ydre arkitektur, dels giver mening for i
princippet alle borgere i kraft af et levende, mangfoldigt og kvalificeret indhold.
En socialøkonomisk café og en visionsplan for udviklingen af integrationen af de forskellige offentlige
rum i området kan blive en innovativ pendent til Nolli´s kort over Rom – i Tårnby!
Tårnby Kommune har i budget 2015 afsat 2.000.000 til caféen og der er en godkendt politisk forståelse
for at projektet kan blive dyrere efter en kvalificerende proces i samarbejde med Realdania.
VÆSENTLIGE INDHOLDS-ELEMENTER
En socialøkonomisk virksomhed.
Cafeen skal drives som et socialøkonomisk projekt. Det er et af de afgørende politiske argumenter for
cafeen, en klar forudsætning og del af perspektivet med caféen, at den skal drives som en
socialøkonomisk virksomhed. - En lille gruppe medarbejdere, der af den ene eller den anden grund har
svært ved at blive integreret på det almindelige arbejdsmarked vil, i en kortere eller længere periode,
skulle have deres arbejdsplads i caféen med henblik på læring og personlig udvikling.
Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune prioriterer, at gøre en indsats for at give forskellige udsatte
grupper mulighed for at arbejde og bidrage til samfundet.
En åben, inviterende ikke målgruppe-orienteret café.
Et vigtigt aspekt i caféprojektet er at undersøge hvorledes en café bliver et væsentligt bidrag,
arkitektonisk og indholdsmæssigt i relation til at der er tale om en offentlig café på et bibliotek. Det
handler om en undersøgelse af hvad en café er specifikt i denne kontekst? Hvilke elementer fra den
mangeartede cafékultur skal implementeres, så cafeen bliver en café for børn, unge, voksne og ældre
med sin egen atmosfære og stedskvalitet? - Sagt på en anden måde, må caféen hverken blive for
institutionsagtig eller for målrettet i forhold til bestemt segmenter i befolkningen.
TÅRNBY HOVEDBIBLIOTEK
Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Mail: bibliotek@taarnby.dk • www.taarnbybib.dk
Man.-tors. 9-20, fre. 9-17, lør. 9-15, søn (1.9.-30.4.) 9-15.
Sammenhæng og samfundsmæssig merværdi
Cafeen skal også være en del af byrummet. Som en merværdiskabende enhed også i forhold til
Sundhedscentret, Politistation, Kastrup Gymnastikhal og nærområdet generelt. I den sammenhæng skal
cafeen være tydelig, offensiv og åben.
I og med cafeen bliver en del af byrummet bliver den også en væsentlig faktor i den transzone der
udtrykker overgangen mellem det udendørs, offentlige gaderum og det indendørs byrum: biblioteket.
Cafeen bliver ikke indgang til biblioteket men ideelt set en formidlende tilgang, et bindeled, en grund
mere til at nærme sig og komme ind. På samme måde som udearealene i øvrigt, hvor der er arbejdet
med levendegørelse i form af borde, bænke, lys, gymnastik- og legeredskaber m.v.
VÆSENTLIGE ELEMENTER I FORHOLD TIL PROCESSEN.
Den gode proces – samarbejde.
Med henblik på at skabe et fremadrettet, bæredygtigt resultat, en café der både på kort og på længere
sigt indfrier ambitionerne som beskrevet ovenfor er det nødvendigt med kvalificeret proces. Det er i
første omgang i forbindelse med denne proces, at der etableres et samarbejde med Realdania.
Der ansættes en ekstern rådgiver, arkitekt- eller designfirma med specifikt kendskab og forståelse for
proces herunder inddragelse. Dette firma er sammen med Realdania og Tårnby Kommune med fra start
til slut i projektet. Opdraget for firmaet skal dels at være ansvarlig for processen, dels, som afslutning,
at komme med et bud på en café inklusive oplæg til driften. Rådgiveren kunne lade sig supplere med en
kultursociolog eller lignende.
Det vil være en god idé at etablere et samarbejde med Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder
(under Socialstyrelsen) og 3F.
Viden.
Vidensindsamling. Hvad findes der er viden på området? Se vedhæftede liste med links vedr. viden om
socialøkonomiske virksomheder. Udbygges i processen.
Studiebesøg.
Studiebesøg. Cases. Der vil være en række relevante caféer der skal besøges. Bibliotekerne i Aalborg
og Herning, Lyngby, Rentemestervej, Ballerup og Jemtelandsgade. Men det vil også være
formålstjenligt at besøge ikke-biblioteks-caféer.
Indhold/drift.
Det skal afklares hvad det er for et cafétilbud, indholdsmæssigt, der skal etableres? Det der vurderes
realistisk er en café med et relativt begrænset udbud af sund og ordentlig mad og drikke. Der vil således
blive tale om en café med et anretterkøkken, hvor halvfabrikata kan tilberedes og efterfølgende sælges.
Driften skal præciseres herunder også forventninger til åbningstider m.v.
Inddragelse.
Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages et defineret omfang.
Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup Gymnastikhal m.v. inddrages.
Personalet på biblioteket inddrages.
Organisation.
Det organisatoriske skal belyses. Når der nyindrettes, når institutioner fusionerer, eller når man som i
dette tilfælde kobler en privat drevet socialøkonomisk virksomhed med en kommunal institution, så sker
det ofte, at det organisatoriske aspekt glemmes.
2
Hvordan samarbejder cafeen med biblioteket? Biblioteket vil have behov for at kunne påvirke cafeens
drift i forhold til åbningstider, tilbud og service generelt. Omvendt vil cafeen have et behov for
information fra biblioteket, og evt. andre aktører i nærområdet, med hensyn til arrangementer, særlige
behov, gæster m.v.
UDKAST TIL TIDS- OG HANDLINGSPLAN.
Marts.
Projekt godkendes efter ansøgning
Primo april.
Projektorganisation etableres
Styregruppe: Realdania, Tårnby Kommune, 3F, Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.
Konsulenter på opgaven, deltager i styregruppens møde, Rosan Bosch
(http://www.rosanbosch.com/da#) og Dorte Skot-Hansen (http://cks.iva.ku.dk/)
April/maj.
Undersøgelser:
Dorte Skot Hansen (DSH) udarbejder en notat: Den socialøkonomiske cafés potentiale som
integrator/mediator/skaber af merværdi i en lokal, kulturel kontekst.
DSH udarbejder grundlag for fokuseret inddragelse af
 Nærområdets institutioner
 Borgerne
 Bibliotekspersonalet som brugere
 Biblioteket som nærmeste organisatoriske partner for den socialøkonomiske café
 Det politiske niveau
 3F
April/maj/juni.
Styregruppen besøger 4-5 relevante caféer i Danmark. Arrangeres af Tårnby Kommunebiblioteker i
samarbejde med konsulenterne.
Maj/juni.
På basis af notatet om den socialøkonomiske cafés potentiale, viden indsamlet i forbindelse med
inddragelsesprocesserne samt drøftelser i styregruppen udarbejder Rosan Bosch et projekt til caféen og
Dorte Skot-Hansen udarbejder i samarbejde med Bosch et visionspapir: At binde sammen – ny
arkitektonisk/fysisk og kulturel sammenhængskraft genereret med afsæt i en fælles relation og
reference: Den socialøkonomiske café.
Juli/august.
Drøftelse af realiseringspotentialet. Tidsplan, finansiering etc.
Økonomi i forhold til processen.
Det vurderes at ovenstående proces vil kunne gennemføres med et budget på 500.000 kr. –
Et forslag kunne være at Realdania bidrog med 400.000 kr. og Tårnby Kommunebiblioteker med
100.000 kr. – Dette i forhold til et projekt der således alt i alt minimum ville koste 2.500.000 kr.
3
OUTPUT AF SAMARBEJDSPROJEKTET RD/TK.
Et bygbart projekt – best practice i forhold til indhold og kontekst.
En visionsplan for lokalområdets organisering som et integreret netværk af ”Rum for alle”: Byrum,
bibliotek, Sundhedscenter, Rådhus, Kastrup Gymnastikhal, tennis, badminton etc.
En redegørelse for funktion og indhold herunder organiseringen af cafeen som en socialøkonomisk
virksomhed inklusive koblingen til den kommunale organisation og nærområdet.
En opsamling af relevant, generel viden, der kan genbruges af andre kommuner. Dels specifikt i forhold
til caféer drevet som socialøkonomiske virksomheder på kommunale institutioner, dels generelt i forhold
til samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.
Venlig hilsen Jens Lauridsen
4
Bilag: 7.3. En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum
Adgang: Åben
Bilagsnr: 104377/15
TÅRNBY KOMMUNE
KULTUR OG FRITID
Den 20. maj 2015.
CVR
En socialøkonomisk bibliotekscafé i et sammenhængende byrum.
Baggrund.
Tårnby Hovedbibliotek har et besøgstal på godt 350.000 på årsbasis. En café vil
være et godt supplement til det liv der udspiller sig hen over dagen og ugen på
selve biblioteket
En café, drevet som en socialøkonomisk virksomhed, kan samtidig blive et
markant bidrag til byrummet i området, lige som den med det rette design og den
rigtige placering kan være med til, på endnu bedre vis end det sker i dag, at koble
byrummet sammen med biblioteket.
Biblioteket er samfundets væsentligste ”rum for alle” i den forstand at alle borgere
uden videre formaliteter har adkomst til biblioteket. Det er naturligvis en
forudsætning for dette postulat, at den adkomst dels signaleres i form af en
ekspressiv og inviterende ydre arkitektur, dels giver mening for i princippet alle
borgere i kraft af et levende, mangfoldigt og kvalificeret indhold.
En socialøkonomisk café og en visionsplan for udviklingen af integrationen af de
forskellige offentlige rum i området kan blive en innovativ pendent til Nolli´s kort
over Rom – i Tårnby!
Tårnby Kommune har i budget 2015 afsat 2.000.000 til caféen og der er en
godkendt politisk forståelse for at projektet kan blive dyrere efter en kvalificerende
proces i samarbejde med Realdania.
Realdania bidrager med op til 400.000 kr. til denne proces og Tårnby
Kommunebiblioteker med yderligere 100.000 kr.
Organisering.
Der nedsættes en styregruppe for projektet.
Realdania: Per Schulze
Tårnby Kommune: Bjarne Hoe, Teknisk forvaltning og Jens Lauridsen, Kultur og
Fritid (formand)
1 repræsentant fra 3F
En repræsentant for en institution/virksomhed i nærområdet (f.eks.
Sundhedscentret eller Kastrup Gymnastikhal)
En repræsentant fra Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder
Lendager Arkitekter deltager som proceskonsulenter i styregruppens møder.
Styregruppen forventes at holde 2-3 møder i forløbet.
Proces med inddragelse og dialog.
TÅRNBY HOVEDBIBLIOTEK
Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Mail: bibliotek@taarnby.dk • www.taarnbybib.dk
Man.-tors. 9-20, fre. 9-17, lør. 9-15, søn (1.9.-30.4.) 9-15.
Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages et
defineret omfang.
Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup
Gymnastikhal m.v. inddrages.
Resultaterne af inddragelsesprocesserne dokumenteres.
Væsentlige fokuspunkter i forhold til projektets indhold.
En socialøkonomisk virksomhed.
Cafeen skal drives som et socialøkonomisk projekt. Det er et af de afgørende
politiske argumenter for cafeen, en klar forudsætning og del af perspektivet med
caféen, at den skal drives som en socialøkonomisk virksomhed. - En lille gruppe
medarbejdere, der af den ene eller den anden grund har svært ved at blive
integreret på det almindelige arbejdsmarked vil, i en kortere eller længere periode,
skulle have deres arbejdsplads i caféen med henblik på læring og personlig
udvikling. Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune prioriterer, at gøre en indsats
for at give forskellige udsatte grupper mulighed for at arbejde og bidrage til
samfundet.
En åben, inviterende ikke målgruppe-orienteret café.
Et vigtigt aspekt i caféprojektet er at undersøge hvorledes en café bliver et
væsentligt bidrag, arkitektonisk og indholdsmæssigt i relation til at der er tale om
en offentlig café på et bibliotek. Det handler om en undersøgelse af hvad en café
er specifikt i denne kontekst? Hvilke elementer fra den mangeartede cafékultur
skal implementeres, så cafeen bliver en café for børn, unge, voksne og ældre
med sin egen atmosfære og stedskvalitet? - Sagt på en anden måde, må caféen
hverken blive for institutionsagtig eller for målrettet i forhold til bestemt segmenter
i befolkningen.
Sammenhæng og samfundsmæssig merværdi.
Cafeen skal også være en del af byrummet. Som en merværdiskabende enhed
også i forhold til Sundhedscentret, Politistation, Kastrup Gymnastikhal og
nærområdet generelt. I den sammenhæng skal cafeen være tydelig, offensiv og
åben.
I og med cafeen bliver en del af byrummet bliver den også en væsentlig faktor i
den transzone der udtrykker overgangen mellem det udendørs, offentlige
gaderum og det indendørs byrum: biblioteket. Cafeen bliver ikke indgang til
biblioteket men ideelt set en formidlende tilgang, et bindeled, en grund mere til at
nærme sig og komme ind. På samme måde som udearealene i øvrigt, hvor der er
arbejdet med levendegørelse i form af borde, bænke, lys, gymnastik- og
legeredskaber m.v.
Der skal således arbejdes med en dynamisk visionsplan med henblik på helhed
og sammenhæng
I området. Se kort på bilag 1.
Væsentlige elementer i forhold til processen.
Den gode proces – samarbejde.
Lenager Arkitekter ansættes som ekstern rådgiver og arkitekt. Dels med henblik
på at forestå kvalificeringsprocessen dels med henblik på at udarbejde et
skitseprojekt til caféen inklusive drift samt en visionsplan for området. Lendager
2
Arkitekter er sammen med Realdania og Tårnby Kommune med fra start til slut i
projektet. Rådgiveren kunne lade sig supplere af en kultursociolog (Dorte SkotHansen, Det Informationsvidenskabelige Akademi) og evt. underleverandører
vedr. design, lys eller lignende.
Viden.
Vidensindsamling. Hvad findes der af viden på området? Der udarbejdes en
fortegnelse med relevante henvisninger og links vedr. viden om socialøkonomiske
virksomheder.
Studiebesøg.
Studiebesøg. Cases. Der vil være en række relevante caféer der skal besøges.
Men det vil også være formålstjenligt at besøge ikke-biblioteks-caféer, f.eks.
Nørrebrohallen.
Indhold/drift.
Det skal afklares hvad det er for et cafétilbud, indholdsmæssigt, der skal
etableres? Det der vurderes realistisk er en café med et relativt begrænset udbud
af sund og ordentlig mad og drikke. Der vil således blive tale om en café med et
anretterkøkken, hvor halvfabrikata kan tilberedes og efterfølgende sælges.
Driften skal præciseres herunder også forventninger til åbningstider m.v
Inddragelse.
Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages i et
defineret omfang.
Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup
Gymnastikhal m.v. inddrages.
Organisation.
Det organisatoriske skal belyses. Når der nyindrettes, når institutioner fusionerer,
eller når man som i dette tilfælde kobler en privat drevet socialøkonomisk
virksomhed med en kommunal institution, så sker det ofte, at det organisatoriske
aspekt glemmes.
Hvordan samarbejder cafeen med biblioteket? Biblioteket vil have behov for at
kunne påvirke cafeens drift i forhold til åbningstider, tilbud og service generelt.
Omvendt vil cafeen have et behov for information fra biblioteket, og evt. andre
aktører i nærområdet, med hensyn til arrangementer, særlige behov, gæster m.v.
– Selvom cafeen er en privat virksomhed skal der skitseres en organisatorisk
kobling mellem primært café og bibliotek, men ideelt også til andre eksterne
aktører. I forsættelse af intentionen om fysisk sammenhæng i området er det
vigtigt at caféen ikke bliver en organisatorisk ø.
Eksterne kompetencer/underleverandører til det projektledende
arkitektfirma.
Det forventes at der tilknyttes kultursociologiske kompetencer til projektet. Dels
med henblik på at beskrive cafeen for alle på biblioteket som fænomen og
designudfordring, dels med henblik på at bidrage til udviklingen af visionsplanen
for området. Endelig vil sociologen potentielt kunne bidrage til inddragelsesdelen.
Det kan endvidere være relevant at bruge specifikke eksterne kompetencer i
forbindelse med f.eks. designelementer (internt/eksternt) og/eller byplanmæssige
og demografiske aspekter.
3
Steds- og driftsanalyse.
Det er en af opgaverne at udarbejde en steds- og driftsanalyse. Forslag til konkret
drift, udbud, åbningstid, kobling til bibliotekets organisation etc.
Visionsplan for området
Visionsplanen skal give nogle fysiske retningslinjer og guidelines for den
arkitektoniske udvikling af området.
Hvordan bliver de mange offentlige tilbud synlige for hinanden og overskuelige
for borgerne?
Hvordan bliver caféen et tilbud til ikke bare bibliotekets gæster men til hele
området?
Hvordan aktiveres udearealerne omkring bibliotek og café, så de bliver endnu
bedre som transzone og i forhold til integrationen i området?
Udviklingsplanen skal tage højde for at projektet skal kunne realiseres i faser.
Tids- og handlingsplan.
Maj.
Realdania har givet tilsagn om støtte. Er sket.
Primo juni.
Tårnby Kommune godkender bevillingen samt nærværende skrivelse og kvitterer
her for.
Projektets organisering og budget fremsendes til godkendelse hos Realdania og i
Tårnby Kommune.
Medio juni.
Styregruppen samles med henblik på kick-off og fastsættelse af caféekskursion i
Kbh.-området evt. inden sommerferien.
Det projektledende arkitektfirma udarbejder tids- og handlingsplan for projektet
frem til udgangen af december måned.
August-december
Projektet gennemføresOutput af samarbejdsprojektet Realdania/Tårnby Kommune.
Et bygbart projekt – best practice i forhold til indhold og kontekst. Skitsemateriale
og økonomisk overslag.
En redegørelse for funktion og indhold herunder organiseringen af cafeen som en
socialøkonomisk virksomhed inklusive koblingen til den kommunale organisation
og nærområdet. Dette indebærer en beskrivelse af den socialøkonomiske cafés
potentiale som integrator/mediator/skaber af merværdi i en lokal, kulturel
kontekst.
En opdatering af Modelprogram for folkebibliotekers udfordringsbeskrivelse vedr.
caféen.
Konkrete overvejelser i forhold til caféens drift.
4
Konkrete anvisninger i forhold til udvikling af transzonen. Skitse og økonomisk
overslag.
En visionsplan for lokalområdets organisering som et integreret netværk af ”Rum
for alle”: Byrum, bibliotek, Sundhedscenter, Rådhus, Kastrup Gymnastikhal,
tennis, badminton etc. – Overordnet skitse og økonomisk overslag.
En opsamling af relevant, generel viden, der kan genbruges af andre kommuner.
Dels specifikt i forhold til caféer drevet som socialøkonomiske virksomheder på
kommunale institutioner, dels generelt i forhold til samarbejde med
socialøkonomiske virksomheder.
Formidling af projektet.
Formidlingen sker primært i form af et prospekt indeholdende de forskellige
elementer.
Prospektet skal også forefindes digitalt med henblik på digital præsentation evt.
på en hjemmeside (subsite).
Der udarbejdes pressemeddelelse Realdania/Tårnby Kommune.
Der skrives artikler til relevante fagtidsskrifter.
Budget.
Realdania bidrager med op til 400.000 kr. Tårnby Kommune med 100.000 kr.
Ekskursion og møder
15.000 kr.
Kultursociolog
50.000 kr.
Andre eksterne
konsulenter
50.000 kr.
Formidling/prospekt
30.000 kr.
Projektledende firma
355.000 kr.
Lendager Arkitekter anmodes om, på baggrund af ovenstående,
at komme med en detaljeret indholds- og procesplan samt et
budget. Dette materiale udvikles og forventningsafstemmes
efterfølgende i en dialog mellem Realdania, Tårnby Kommune og
Lendager Arkitekter.
Venlig hilsen
Jens Lauridsen
Bibliotekschef
5
Bilag: 8.1. tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud
Adgang: Åben
Bilagsnr: 99949/15
Indtast beløb til upload
slet IKKE kolonner med årstal
Kalenderår 2015
Profitcenter (1)
Omkostningssted (2)
PSP element (3)
Artskonto (4)
Årsagskode (5)
Budgetkode (6) Bemærkning (7)
Godkendelsesstatus (8)
1002010000
#
xg-0000100050
79820000
#
#
#
G
13334216
1002010000
1002010000
#
10910092
#
#
#
G
-13334216
1002010001
#
xg-0000100051
79820000
#
#
#
G
4121045
1002010001
1002010001
#
10910092
#
#
#
G
-4121045
G
nyt budget
2016
-3705000
5631694
-411736
482170
Bilag: 8.2. Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015
Adgang: Åben
Bilagsnr: 98173/15
TÅRNBY KOMMUNE
NOTAT
ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN
DATO: 13-05-2015
SAGS NR.: 15/14085
DOK. NR.: 98173/15
SAGSBEH.: CAMILLA BUCK HEGAARD
Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015
Folketinget vedtog den 18. december 2014 ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
betyder bl.a., at:
-
der for offentlige løntilskudsjob bliver indført en 6 måneders karensperiode før ansættelse i
løntilskudsjob kan ske
der kommer nye bestemmelser vedrørende løn og arbejdstid
arbejdsgiverrefusionen for nogle grupper nedsættes til kr. 107,55
varigheden for ansættelse i løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder og
kvoterne for offentlige løntilskudsjob afskaffes.
De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2015.
RESUMÉ:
Der vil være øget kommunal egen betaling ifm. anvendelse af ordningen på arbejdsgiversiden.
Der er aftalt retningslinjer for anvendelsen af ordningen mellem Organisations og
Personaleafdelingen og Jobcentret.
BAGGRUND:
Ansættelse med løntilskud i Tårnby Kommune gives til en person med henblik på oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller med henblik på fastholdelse eller
indslusning på arbejdsmarkedet. Der etableres kun ansættelse med løntilskud hvis disse kriterier
er opfyldt.
Forud for ansættelsen med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, iværksættes der en 4 ugers
praktik. For personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge etableres der herefter en 4 måneders
ansættelse med løntilskud. For Kontant- og starthjælpsmodtagere (med eller uden andre
problemer end ledighed) etableres der en 3 måneders ansættelse med løntilskud, hvor der
herefter, hvis der er fagligt belæg for det, er mulighed for at forlænge ansættelsen med løntilskud i
yderligere 3 måneder.
1
TÅRNBY KOMMUNE
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER:
Indførelse af en 6 måneders karensperiode for offentlige løntilskudsjob
For offentlige arbejdsgivere indføres der krav om, at følgende grupper skal have været ledige i
mere end 6 måneder for at kunne ansættes i offentlige løntilskudsjob:
-
Dagpengemodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
Uddannelseshjælpsmodtagere
Selvforsørgende og
Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ved opgørelse af kravet om forudgående ledighed medregnes alle perioder, hvor personen har
modtaget en eller flere af følgende ydelser:
-
Arbejdsløshedsdagpenge
Sygedagpenge i en ledighedsperiode
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
Særlig uddannelsesydelse eller Midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er personer, der har opbrugt
dagpengeretten. Denne gruppe har således allerede været ledige i mindst 2 år og har herved
opfyldt ledighedskravet ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Kravet om mere end 6 måneders ledighed gælder dog ikke for særligt udsatte målgrupper.
Regler for løn og arbejdstid
Timeløn:
Fra den 1. januar 2015 skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
sygedagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, personer der som led i et
jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, andre personer der modtager
ressourceforløbsydelse og personer der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse i offentlige
løntilskudsjob have en timeløn på kr. 121,47 (2015-niveau).
Lønnen i løntilskudsjobbet skal fortsat ligge på niveau med den pågældendes individuelle ydelse.
Timelønnen reguleres én gang årligt.
De nye regler betyder, at timelønnen fastsættes en gang i ansættelsesperioden.
Arbejdstid:
Fra den 1. januar 2015 skal der kun beregnes arbejdstid én gang i ansættelsesforholdet.
Arbejdstiden skal således ikke reguleres i ansættelsesperioden.
2
TÅRNBY KOMMUNE
Arbejdsgiverrefusionen nedsættes
Arbejdsgiver betaler løn til ansatte i løntilskudsjob og får refusion for lønudgiften.
Fra den 1. januar 2015 nedsættes arbejdsgivers refusion fra kr. 143,14 (2015-niveau) til 107,55
(2015-niveau) pr. time ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
uddannelseshjælps-modtagere og personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, i
løntilskudsjob.
De nye regler finder ikke anvendelse, hvis løntilskudsjobbet er bevilget før den 1. januar 2015.
Her finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Arbejdsgiver
bevarer således i disse tilfælde den høje refusion på kr. 143,14 (2015-niveau) i hele den aftalte
ansættelsesperiode.
Arbejdsgivers refusion er uændret for de særligt tunge målgrupper.
Arbejdsgivers refusionssatser (2015-niveau) for de forskellige personalegrupper i
løntilskudsjob.
Personalegrupper:
Refusionssats
en nedsættes
til
Dagpengemodtagere
Kr. 107,55
Kontanthjælps-modtagere
Kr. 107,55
Uddannelseshjælps-modtagere
Kr. 107,55
Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere
Kr. 107,55
Refusionssatsen er
uændret:
Revalidender
Kr. 143,14
Førtidspensionister
Kr. 26,54 /46,48
Varigheden for ansættelse i offentlige løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder
Der er forskel på, hvor længe ledige kan være ansat i løntilskudsjob, alt efter hvilken persongruppe
der er tale om.
Fra den 1. januar 2015 nedsættes varigheden fra 6 til 4 måneder for offentlige løntilskudsjob ved
ansættelse af ledige dagpengemodtagere.
Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, dog ikke åbenlyst uddannelsesparate
kan ansættes i løntilskudsjob i op til 6 måneder.
3
TÅRNBY KOMMUNE
Hvor længe ledige kan være ansat i kommunale løntilskudsjob.
Personer:
- Dagpengemodtagere. Op til 4 måneder.
- Kontanthjælpsmodtagere, Uddannelseshjælpsmodtagere, dog ikke åbenlyst uddannelsesparate
Op til 6 måneder.
- Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere
(Midlertidig ordning) Op til 13 uger.
- Ledige sygedagpengemodtagere, Nyuddannede med handicap,
Ressourceforløbsydelsesmodtagere . Op til 1 år.
- Revalidender, Førtidspensionister Ud over 1 år
KONKLUSION:
Organisations og personaleafdelingen udarbejder en konkret beregning af udgiften og udmelder en
ramme for Jobcentret.
4
Bilag: 9.1. Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. ma
j 2015.pdf(1).PDF
Adgang: Åben
Bilagsnr: 107919/15
Horten
Advokat Rikke Søgaard Berth
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf +45 3334 4000
Fax +45 3334 4001
Udkast af 28. maj 2015
J.nr. 166986
VEDTÆGTER FOR HOVEDSTADENS BEREDSKAB I/S
VEDTÆGTSBESTEMMELSE
1.
NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED
1.1
Beredskabssamarbejdets navn er Hovedstadens Beredskab I/S (herefter
"interessentskabet").
1.2
Interessentskabet er et kommunalt fællesskab omfattet af § 60 i lov om
kommunernes styrelse.
1.3
Interessentskabets hjemsted er Københavns Kommune, i Københavns
Retskreds, der tillige er administrationskommune for interessentskabet.
2.
INTERESSENTER
2.1
Interessenterne i interessentskabet er Albertslund Kommune, Brøndby
Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Glostrup
Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre
Kommune og Tårnby Kommune (samlet "interessenterne").
3.
BAGGRUND OG FORMÅL
3.1
Interessenterne har besluttet at etablere interessentskabet, der med
virkning fra 1. januar 2016 skal varetage beredskabsopgaven i interessenternes geografiske område.
3.2
Interessentskabet har til formål at styrke det samlede beredskab i interessentkommunerne, og interessentskabet skal varetage de forebyggende
og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt beredskabsfagligt niveau,
FORKLARING / SPØRGSMÅL
Interessentskabet er den nye retlige enhed, som etableres af de 9 kommuner.
Hensigten er, at beredskabet som udgangspunkt selv varetager administrationsopgaver mv., men der skal af hensyn til momsafløftning og evt. træk på
kassekredit være en administrationskommune.
Formuleringerne er bygget på principaftalen.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
Side 2
effektivt og på en sådan måde, at virksomheder og borgere oplever en
enkel og smidig sagsbehandling og en tryghedsskabende beredskabsorganisation. Interessentskabet skal således inden for sit virke rådgive og
udbrede viden om forebyggelse og akut indsats.
3.3
Interessentskabet har herudover til formål at opnå en optimeret planlægning af beredskabsopgaverne på tværs af kommunegrænser, at sikre
stordriftsfordele som medfører kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster, herunder en tryghedsskabende beredskabsorganisation, der kan levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver af enhver art, herunder ved brug af frivillige til støtteopgaver, og endelig har interessentskabet som formål at levere en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling.
4.
EJERFORDELING
4.1
Interessentskabet ejes af
Albertslund Kommune med 1,92 pct.,
Brøndby Kommune med 2,05 pct.,
Dragør Kommune med 1,02 pct.,
Frederiksberg Kommune med 8,40 pct.
Glostrup Kommune med 1,31 pct.,
Hvidovre Kommune med 3,12 pct.,
Københavns Kommune med 76,00 pct.,
Rødovre Kommune med 2,28 pct., og
Tårnby Kommune med 3,91 pct.
4.2
Ejerandelene er fastsat ud fra interessentkommunernes bruttodriftsudgifter til de respektive lovbundne beredskabsopgaver i regnskabet for
2014. Dette fremgår af bilag 1.
Bruttoudgifterne er baseret på de opgjorte omkostninger, hvortil der er lagt
den enkelte interessentkommunes udgifter til økonomisk administrationsoverhead, tjenestemandspensionsbidrag, huslejeudgifter, ramme til genan-
Side 3
skaffelser af materiel og revision. Herved er kommunerne – trods nuværende forskellig organisering af opgaverne – søgt ligestillet. Beregningen fremgår af udkast til bilag 1.
5.
INTERESSENTSKABETS OPGAVER
5.1
Interessentskabets formål er at varetage interessenternes beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør
heraf, herunder det operative og forebyggende beredskab samt myndighedsopgaver omfattet af loven.
Kompetenceoverdragelse
Det skal entydigt kunne fastlægges, hvem der har ansvaret for den konkrete
opgave. I det omfang der er tale om myndighedsopgaver, kræver det lovhjemmel at overdrage opgaven til interessentskabet.
5.2
Interessentskabet varetager endvidere interessenternes opgaver efter
fyrværkeriloven og lov om beskyttelsesrum, samt opgaver i bekendtgørelser udstedt i medfør af disse love, i det omfang der er tale om beredskabsopgaver, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen
giver mulighed herfor.
5.3
Interessentskabet varetager herudover de opgaver, som Frederiksberg
Kommune og Københavns Kommune har indgået aftale med Region Hovedstaden om, og interessentskabet kan afgive tilbud på tilsvarende opgaver.
De nuværende kontrakter om ambulancekørsel udløber for begge kommuners vedkommende pr. 31. januar 2016, hvorefter Københavns Kommunes
(på det tidspunkt: beredskabets) nye kontrakt med regionen træder i kraft.
5.4
Interessentskabet kan endvidere varetage sideordnede aktiviteter for interessenterne, andre offentlige myndigheder og andre aktører i det omfang, der er hjemmel hertil i lovgivningen, herunder i retsgrundsætningerne om kommunalfuldmagten.
Interessentskabets varetagelse af opgaver for interessenterne, andre offentlige myndigheder og andre aktører er reguleret i kommunalfuldmagten, der
f.eks. giver mulighed for at sælge tilfældigt opstået overkapacitet, der ikke
kan afskaffes. Herudover kan interessentskabet udføre opgaver for interessenterne og andre offentlige myndigheder med hjemmel i kapitel 2 i lov om
kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og regioners deltagelse i selskaber (lov 548), der giver hjemmel til at
udføre opgaver af begrænset omfang.
OBS afventer drøftelse med Statsforvaltningen om den foreslåede automatiske overdragelse af kompetence i tilfælde af lovændringer kan accepteres.
Kan Statsforvaltningen ikke acceptere denne model, må ", herunder myndighedsopgaver…" udgå.
Side 4
5.5
Der indgås særskilte aftaler mellem på den ene side interessentskabet og
på den anden side hver interessent eller anden aktør om interessentskabets varetagelse af sideordnede aktiviteter, jf. pkt. 5.4, jf. også pkt. 6.7.
6.
KAPITAL OG OMKOSTNINGSFORDELING
6.1
Ved etableringen af interessentskabet indskyder interessenterne eksisterende materiel mv. En oversigt over de indskudte aktiver fremgår af bilag 2.
Materiellet opgøres med udgangspunkt i de respektive interessentkommuners anlægskartoteker til en anskaffelsesværdi pr. enhed på 100.000 kr.
Dette er nærmere beskrevet i udkastet til bilag 2.
6.2
Interessentskabets egenkapital ved stiftelsen udgør [beløb] kr. i henhold
til åbningsbalancen i bilag 3.
Der er ikke i henhold til lovgivningen krav om en mindste egenkapital i et
I/S, da interessenterne hæfter for I/S'ets forpligtelser (mod et A/S, hvor aktionærerne alene hæfter med deres indskud). Egenkapitalen i det fælles beredskab udgør differencen mellem aktiver og passiver.
Der vedlægges som udkast til bilag 3 en foreløbig åbningsbalance – den endelige udarbejdes pr. 1. oktober 2015.
6.3
Interessenterne er ikke forpligtede til at foretage yderligere kapitalindskud i interessentskabet.
6.4
Interessentskabets årlige udgifter til at varetage opgaverne i pkt. 5.1 og
5.2 dækkes af interessenterne i overensstemmelse med ejerandelene, jf.
pkt. 4.1.
6.5
Interessenterne kan ændre fordelingsnøglen i pkt. 6.4 på betingelse af, at
den nye fordelingsnøgle er fastsat på baggrund af saglige og objektive
kriterier, og at fordelingsnøglen samlet set afspejler interessenternes individuelle ressourcetræk på interessentskabet.
6.6
En ændring af fordelingsnøglen, jf. pkt. 6.5, skal vedtages af samtlige interessenters kommunalbestyrelser. Den nye fordelingsnøgle vedlægges
som nyt bilag til disse vedtægter.
Forslag om ændring kan komme fra bestyrelsen eller fra kommunerne.
Hensigten med bestemmelsen er, at give kommunerne mulighed for – hvis
den oprindelige fordelingsnøgle for driftsomkostninger ikke længere vurderes at være retvisende – at kunne ændre denne, uden at Statsforvaltningens
godkendelse er påkrævet.
Side 5
6.7
Interessentskabets udgifter til at varetage opgaver, der ikke er omfattet
af pkt. 5.1 og 5.2, dækkes af den interessent eller tredjemand, som opgaven udføres for.
Lovgivningen (både de uskrevne grundsætninger om kommunalfuldmagten
og lov 548) indebærer, at interessentskabet skal fastsætte prisen ved udførelse af opgaver til minimum kostpris. Dette skal tillige udgøre minimum
markedsprisen for opgaverne. Herved undgås, at kommunerne gennem deres driftsbidrag til interessentskabet kommer til at subsidiere andre kommuner, andre offentlige myndigheder eller private aktører gennem en for
lav prissætning. Samtidig er det i pkt. 6.9 præciseret, at interessentskabet
ikke skal oparbejde over- eller underskud. Hvis der er overskud på en opgave, som interessentskabet udfører for en ekstern part, vil dette således medføre kommunernes driftsbidrag mindskes.
6.8
Københavns Kommune har inden etableringen af interessentskabet indgået kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel. Kontraktperioden er fra 1. februar 2016 – 31. januar 2022 med en mulighed for
forlængelse i to gange 1 år. Kontrakten, som interessentskabet indtræder
i i stedet for Københavns Kommune, er indgået på markedsvilkår og indtægten fra kontrakten forudsættes at dække interessentskabets omkostninger ved at levere den aftalte ydelse, jf. også pkt. 6.7. Særligt for denne
kontrakt gælder dog, at Københavns Kommune dækker det dokumenterede underskud, hhv. modtager det dokumenterede overskud, der måtte
opstå ved opfyldelsen af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018.
Et underskud, hhv. overskud, indregnes således ikke i interessentskabets
øvrige økonomi og fordeles ikke mellem interessenterne. Såfremt det
måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et under- eller overskud
på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første 2 år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den
resterende del af kontraktens løbetid.
Der er tale om en fravigelse af udgangspunktet om, at interessenterne afholder omkostninger til interessentskabet og hæfter indbyrdes i forhold til
den fastsatte fordelingsnøgle. Udgangspunktet i et § 60-fællesskab er, at interessenterne "blander blod" fra stiftelsen, hvilket her fraviges. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt, herunder i forhold til Statsforvaltningen, at angive
dette særlige forhold i vedtægterne. Bestemmelsen vil ikke længere være relevant efter regnskabsaflæggelse for 2018 og kan udgå af vedtægterne ved
førstkommende ændring herefter.
6.9
Interessentskabet drives, så der ikke oparbejdes et over- eller underskud. Denne bestemmelse er ikke til hinder for at henlægge midler til
Side 6
planlagte investeringer.
7.
HÆFTELSESFORHOLD MV.
7.1
Interessenterne hæfter direkte, ubegrænset og solidarisk i forhold til
tredjemand.
7.2
I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver interessent i
henhold til fordelingsnøglen, jf. pkt. 6.4 og 6.5, på det tidspunkt, hvor
kravet opstod.
7.3
Interessentskabets låntagning, garantistillelse, leje og leasing belaster
interessenternes låneramme forholdsmæssigt i overensstemmelse med
interessenternes respektive ejerandele, jf. pkt. 4.1.
Reglerne fremgår endvidere af lånebekendtgørelsen. Ændres lånebekendtgørelsen, kan bestemmelsen justeres.
8.
FORELÆGGELSE AF BESLUTNINGER FOR INTERESSENTERNE
Medmindre andet fremgår af vedtægterne eller lovgivningen, er bestyrelsen
(og ikke kommunalbestyrelserne) kompetent til at træffe alle beslutninger
om § 60-fællesskabet. Kommunernes kompetence i forhold til de opgaver,
der er overladt til § 60-fællesskabet, skal således fremgå udtrykkeligt af vedtægterne.
8.1
Bestyrelsen, jf. pkt. 9, forelægger følgende sager for interessenterne med
henblik på kommunalbestyrelsernes godkendelse:
Efter beredskabsloven skal den risikobaserede dimensionering godkendes af
kommunalbestyrelserne. Denne kompetence kan således ikke overdrages til
bestyrelsen. Det fælles beredskab udarbejder derfor udkast til risikobaseret
dimensionering, som bestyrelsen godkender (som udkast) og sender til
kommunerne, der hver især gennemfører den nødvendige politiske proces.
-
Udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering
Beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jf. lånebekendtgørelsen
Der er ikke muligt med bindende virkning for tredjemand at aftale begrænset hæftelse, da de uskrevne retsgrundsætninger om interessentselskabers
forhold ikke kan fraviges ensidigt. Det kræver derfor aftale med de enkelte
leverandører mv., hvis den enkelte kommunes hæftelse skal begrænses.
Alle beslutninger, der påvirker kommunernes lånerammer, vil blive forelagt
til godkendelse i kommunerne.
Side 7
Også ændringer af vedtægterne skal vedtages af kommunerne, jf. pkt. 18.1.
Sådanne sager vil dog ikke nødvendigvis blive forelagt af bestyrelsen, og
fremgår derfor særskilt af pkt. 18.
8.2
Beslutninger efter pkt. 8.1 træffes med enstemmighed blandt interessenterne. Hver interessent orienterer bestyrelsen om udfaldet af interessentens behandling af sagen.
Enstemmighed blandt interessenterne betyder, at hver af de 9 kommunalbestyrelser skal tiltræde beslutningen. Beslutning i den enkelte kommunalbestyrelse træffes i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 11,
stk. 3, med simpelt flertal.
8.3
Hvis bestyrelsens udkast til en fælles plan for den risikobaserede dimensionering ikke godkendes af alle interessenters kommunalbestyrelser,
optager bestyrelsen forhandlinger med interessenterne med henblik på
at forelægge interessenterne et revideret udkast til en fælles plan for den
risikobaserede dimensionering.
8.4
Interessentskabet udarbejder på baggrund af den fælles risikobaserede
dimensionering og på baggrund af oplysninger fra og efter dialog med
interessenterne udkast til plan for beredskabet i den enkelte kommune.
Dette godkendes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, jf. beredskabslovens § 25.
9.
BEREDSKABSKOMMISSIONENS
MENSÆTNING OG OPGAVER
9.1
Der nedsættes en fælles beredskabskommission (bestyrelse) til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til interessentskabet. Bestyrelsen vedtager en forretningsorden for sit virke og
udøver sin virksomhed i møder.
(BESTYRELSENS)
Der skal fortsat udarbejdes en beredskabsplan for den enkelte kommune, og
denne skal godkendes af den stedlige kommunalbestyrelse.
SAMForsvarsministeriet har i en skrivelse af 8. maj 2015 udtalt, at der alene kan
nedsættes én ledelsesenhed (beredskabskommissionen, som i disse vedtæger betegnes en bestyrelse). Bestyrelsen kan lave arbejdsudvalg, der forbereder beslutninger i bestyrelsen. Udvalgenes område og sammensætning
kan reguleres i forretningsordenen. Skal udvalgene træffe endelige beslutninger, skal arbejdsområde og sammensætning formentlig fremgå af vedtægterne, og det vil kræve vedtægtsændringer (inkl. godkendelse i alle
kommuner og af Statsforvaltningen) at ændre dette.
Side 8
9.2
Bestyrelsen består af følgende medlemmer:
Sammensætningen afviger fra principaftalen, da det pga. den nuværende
lovgivning er krævet, at politiet indgår i bestyrelsen. Hvis lovgivningen ændres, udtræder politiet automatisk, jf. pkt. 9.3.
Tårnby:
Borgmesteren
Dragør:
Borgmesteren
Albertslund: Borgmesteren
Brøndby:
Borgmesteren
Hvidovre:
Borgmesteren
Glostrup:
Borgmesteren
Rødovre:
Borgmesteren
Frederiksberg: Borgmesteren og et yderligere medlem af kommunalbestyrelsen
København: Overborgmesteren og 5 medlemmer af Borgerrepræsentationen
Politidirektøren i Københavns Politi
Politidirektøren i Københavns Vestegns Politi
9.3
I det omfang lovgivningen gør det muligt, ændres sammensætningen af
bestyrelsen, således at repræsentanterne fra politiet udtræder ved lovændringens ikrafttræden, uden at dette kræver en ændring af vedtægterne.
OBS må afklares med Statsforvaltningen, om dette kan ske uden vedtægtsændring (dvs. behandling i kommunalbestyrelser og godkendelse af Statsforvaltningen).
9.4
I det omfang en interessent opnår dispensation fra kravet om, at borgmesteren skal være medlem af bestyrelsen, kan interessenten udpege en
anden til at varetage hvervet.
Beredskabsloven åbner mulighed for at opnå dispensation fra pligten til, at
borgmesteren skal deltage i bestyrelsen. Får en kommune en sådan dispensation, kan kommunen udpege en anden end borgmesteren til at sidde i bestyrelsen. Bestemmelsen er således en gengivelse af den mulighed, der følger af beredskabsloven.
9.5
Bestyrelsen kan fastsætte vederlag for bestyrelsesarbejdet, jf. beredskabslovens § 9, stk. 4.
Honorering skal ske i overensstemmelse med beredskabslovens § 9, stk. 4,
der giver mulighed for at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt
godtgørelse for dokumenterede udgifter til de kommunalbestyrelsesmed-
Side 9
lemmer, der sidder i bestyrelsen.
9.6
Herudover deltager følgende i bestyrelsens møder:
- En observatør, der repræsenterer det frivillige beredskab, medmindre et medlem af bestyrelsen repræsenterer de frivillige
- En observatør, der er valgt af og blandt medarbejderne
- Beredskabsdirektøren
Tjenestemænd overdrages til fællesskabet og har dermed også stemmeret
ved valg af medarbejderobservatøren.
9.7
Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme. Observatører og beredskabsdirektøren har taleret, men ikke stemmeret.
9.8
Hver interessent udpeger en personlig stedfortræder for de medlemmer
af bestyrelsen, der er udpeget af interessenten.
Stedfortræderne skal være medlem af kommunalbestyrelsen.
9.9
Bestyrelsen vælger en formand og to næstformænd for bestyrelsen.
Formands- og næstformandsposterne besættes for en 4-årig periode, så de
følger den almindelige kommunalvalgsperiode. Beslutningen træffes med
simpelt flertal, jf. pkt. 9.16.
9.10
Den formand, som bestyrelsen vælger for perioden fra interessentskabets stiftelse og frem til 31. december 2017, skal være udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby kommune. Den formand, som bestyrelsen vælger for perioden
1. januar 2018 og frem til 31. december 2021, skal være udpeget til bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. I den
følgende periode vælges en formand, der er udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby
kommune, og så fremdeles.
9.11
De to næstformænd, som bestyrelsen vælger for perioden fra interessentskabets stiftelse og frem til 31. december 2017, skal være udpeget til
bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. De
Side 10
to næstformænd, som bestyrelsen vælge for perioden 1. januar 2018 og
frem til 31. december 2021, skal være udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby kommune. I den følgende periode vælges to næstformænd, der er udpeget til
bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, og
så fremdeles.
9.12
Udpegning, hhv. valg, som medlem af bestyrelsen, personlig stedfortræder og observatører, følger den kommunale valgperiode. Ved etableringen af interessentskabet udpeges, hhv. vælges, medlemmer, stedfortrædere og observatører for den resterende del af valgperioden.
9.13
Bestyrelsens møder ledes af formanden. Der tages referat af møderne i
bestyrelsen. Referatet føres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer og stedfortrædere, der har deltaget i
mødet. Et medlem eller stedfortræder, der ikke er enig i en beslutning,
har ret til at få sin mening kort indført i referatet, og kan ved sager, der
af bestyrelsen fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidigt gøres bekendt med protokollen. Det pågældende medlem eller stedfortræder kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.
9.14
Beredskabsdirektøren fungerer som sekretær for bestyrelsen.
9.15
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller en næstformand
og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
9.16
Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal, med mindre andet følger af pkt. 9.17 og 9.18.
9.17
Følgende beslutninger kræver tilslutning fra mindst ¾ af bestyrelsens
Kravet om, at kvalificeret flertal udgøres af ¾ bestyrelsen, følger af princip-
Side 11
medlemmer:
- Vedtagelse af budgettet
- Udkast til risikobaseret dimensionering
- Vedtagelse af og væsentlige ændringer i entreprisestrategien, jf. bilag 4
- Godkendelse af større investeringer
- Beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen
Ved beslutninger om budgettet, større investeringer samt beslutninger
om lån, garantistillelse, leje og leasing indgår politiets to repræsentanters stemmer ikke i opgørelsen.
9.18
Bestyrelsens vedtagelse af udkast til risikobaseret dimensionering, jf.
pkt. 9.17, kræver dog enstemmighed, samt at hver interessent er repræsenteret, på mødet, hvis udkastet indebærer forslag om at nedlægge en
eller flere brandstationer.
9.19
Bestyrelsen orienterer interessenterne om interessentskabets tilstand
samt om forhold, der kan have væsentlig betydning for interessenterne.
10.
BEREDSKABSDIREKTØR
10.1
Bestyrelsen ansætter en beredskabsdirektør, der varetager den daglige
ledelse af interessentskabet.
10.2
Bestyrelsen udarbejder en instruks for beredskabsdirektørens varetagelse af hvervet.
11
TEGNINGSREGEL
11.1
Interessentskabet tegnes af:
aftalen.
"Væsentlige ændringer" og "større investeringer" defineres nærmere i forretningsordenen.
Ifølge Beredskabsstyrelsen er der mulighed for at "neutralisere" politiets
stemmer i forbindelse med vedtagelse af budgettet, men ikke i andre
spørgsmål. Dette er indarbejdet.
Tegningsreglen regulerer, hvornår interessentselskabet – uanset aftalens
Side 12
-
Formanden og beredskabsdirektøren,
En næstformand og beredskabsdirektøren, eller
Formanden og beredskabsdirektørens stedfortræder.
indhold – bliver forpligtet ved aftaler, der indgås på interessentskabets vegne. KommuneKredit vil f.eks. betinge sig, at låne- og leasingaftaler underskrives af de tegningsberettigede.
11.2
Beredskabsdirektøren kan herudover indgå de aftaler og kontrakter, der
er en naturlig del af varetagelsen af den daglige ledelse.
12.
REVISION
12.1
Interessentskabets regnskab revideres af administrationskommunens
revision, med mindre bestyrelsen bestemmer andet. Bestyrelsens afskedigelse af og valg af en anden revisor kræver godkendelse af Statsforvaltningen.
13.
BUDGET OG REGNSKAB
13.1
Interessentskabets regnskabsår følger kalenderåret.
13.2
Bestyrelsen fremsender inden udgangen af juni måned interessentskabets budget for det følgende kalenderår samt flerårige budgetoverslag til
interessenterne til orientering.
Svarer til processen i Movia, hvor udkast til budget fremsendes til kommunerne inden 1. juli, og det er aftalt, at der ikke sker ændringer i forbindelse
med bestyrelsens endelige vedtagelse af budgettet i september.
13.3
Interessentskabets regnskab godkendes af bestyrelsen og sendes herefter
til orientering til interessenterne og Statsforvaltningen.
Det reviderede regnskabet godkendes endeligt af bestyrelsen, der også har
budgetkompetencen, og fremsendelsen er således alene til orientering.
14.
OFFENTLIGHED MV.
14.1
Interessentskabet er omfattet af de regler, der gælder for kommuner,
herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Beredskabsdirektøren har en særlig adgang til at indgå aftaler på interessentskabets vegne i kraft af sin stillingsfuldmagt.
Efter kommunestyrelseslovens § 42, stk. 1, 2. pkt., skal valg af ny revisor
godkendes af Statsforvaltningen.
Side 13
15.
NYE INTERESSENTERS INDTRÆDEN
15.1
Optagelse af nye interessenter kan ske, hvis samtlige interessenter godkender dette, jf. pkt. 18.1.
15.2.
Optagelse af nye interessenter er endvidere betinget af, at Statsforvaltningen godkender vilkårene herfor.
15.3
Nye interessenter bliver ved deres indtræden omfattet af de rettigheder
og underlagt de pligter, som fremgår af vedtægterne.
15.4
Ved indtræden af nye interessenter fastsættes nye ejerandele, jf. pkt. 4.1.
Ejerandelene vil blive fastsat efter de samme principper, som ligger til
grund for beregning af de oprindelige ejerandele, med udgangspunkt i de
seneste årsregnskaber.
16.
UDTRÆDEN OG OPLØSNING
16.1
En interessent kan udtræde af interessentskabet med 1 års skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår. Varslet afgives skriftligt til bestyrelsen
og de øvrige interessenter. Udtræden, der ikke har hjemmel i vedtægterne, skal godkendes af Statsforvaltningen.
16.2
Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres interessentskabets
aktiver og passiver. Opgørelsen tager afsæt i interessentskabets seneste
regnskabs balance.
16.3
Viser opgørelsen i pkt. 16.2, at interessentskabets kapital er positiv, modtager den udtrædende interessent sin andel af kapitalen. Andelen opgø-
Kravet om godkendelse af Statsforvaltningen, hvis vedtægtsbestemmelserne
om udtræden fraviges, følger af kommunestyrelsesloven.
Ved udtræden skal der dels ske en økonomisk opgørelse, jf. pkt. 16.3 og
16.4, og dels ske en håndtering af aktiverne, jf. pkt. 16.5.
Side 14
res i overensstemmelse med ejerandelene i pkt. 4.1.
16.4
Viser opgørelsen i pkt. 16.2, at interessentskabets kapital er negativ, afholder den udtrædende interessent sin andel af underdækningen. Andelen opgøres i overensstemmelse med ejerandelene i pkt. 4.1.
16.5
En udtrædende interessent udtager så vidt muligt de aktiver, denne interessent oprindeligt har indskudt. Udtagne aktiver prisfastsættes til nedskrevne værdier.
16.6
Den udtrædende interessent hæfter ikke for interessentskabets gælds- og
driftsudgifter, der pådrages efter udtrædelsesdatoen.
16.7
I tilfælde af interessentskabets opløsning forestår bestyrelsen eller en eller flere af bestyrelsen udpegede likvidator(er), at interessentskabets aktiver realiseres. Den herefter konstaterede formue, respektive det herved
konstaterede tab, fordeles mellem interessenterne i henhold til fordelingsnøglen i pkt. 6.4 i de seneste 5 regnskabsår forud for opløsningen.
Hver interessent udtager så vidt muligt de aktiver, denne interessent oprindeligt har indskudt. Udtagne aktiver prisfastsættes til nedskrevne
værdier. Opløsning skal godkendes af Statsforvaltningen.
17.
TVISTER
17.1
Uoverensstemmelser, som måtte opstå mellem en eller flere af interessenterne og interessentskabet eller mellem interessenterne indbyrdes
om interessentskabets forhold, afklares ved forhandling mellem parterne.
17.2
Kan en uoverensstemmelse ikke løses ved forhandling mellem parterne,
skal de afgøres sagen endelig ved domstolene.
En udtrædende interessent har – mod betaling/modregning – ret til at udtage de aktiver, interessenten oprindeligt indskud i interessentskabet. Aktiverne ansættes til nedskrevne værdier.
For en god ordens skyld bemærkes, at opløsningen af Vestegnens Beredskab
I/S skal vedtages af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og
godkendes af Statsforvaltningen.
Afventer Statsforvaltningen, om opløsning, der sker i overensstemmelse
med bestemmelsen, skal godkendes.
Side 15
18.
ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
18.1
Interessenterne kan med enstemmighed beslutte at ændre vedtægterne.
18.2
Vedtægtsændringer forelægges Statsforvaltningen til godkendelse.
18.3.
Statsforvaltningen har ved sin godkendelse af nærværende vedtægter
godkendt processen og kriterierne for, at interessenterne uden Statsforvaltningens fornyede godkendelse kan ændre fordelingsnøglen, jf. pkt.
6.5.
Ændrede eller nye bilag til disse vedtægter sendes til Statsforvaltningen
til orientering.
18.4
19.
VEDTÆGTERNES IKRAFTTRÆDEN
19.1
Vedtægterne træder i kraft efter underskrift fra samtlige interessenter og
Statsforvaltningens godkendelse, dog tidligst den 1. januar 2016.
Om en interessents godkendelse af en vedtægtsændring kræver forelæggelse
for kommunalbestyrelsen, afhænger af karakteren af den eller de vedtægtsbestemmelser, der ønskes ændret. Hvis der skal ske kompetenceoverdragelse til interessentskabet, kræves kommunalbestyrelsernes godkendelse.
BILAG
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Ejerandelene fastsat ud fra interessentkommunernes udgifter til deres beredskaber i 2014 [udkast]
Oversigt over interessenternes indskud af materiel mv. ved etableringen af interessentskabet [udkast]
Åbningsbalance [udkast]
Notat om de primære styringsdokumenter for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder entreprisestrategi
Bilag 1
ofs/150526
Beredskab Hovedstaden
i 1.000 kr.
Albertslund
U
I
Brøndby
U
I
Dragør
Frederiksberg
U
I
Glostrup
U
I
25.605 -2.754
3.822
-38
32.447 -33.492
61.874 -36.284
25.590
3.642
765
302
4.709
4.709
264
1,02%
5.030
8,40%
521
1,31%
118
3.912
3.912
0 -28.712
0
1.908
32.034
U
I
2.815
752
329
3.896
3.530
0
0
-366
-366
Regnskab 2014
- Operativt
- Myndighed
- Service
Sum regnskab 2014
Netto regnskab 2014
4.821
1.441
0
6.262
6.262
Reguleringer ift. ejerandele
Beregnet ejerandele
956
1,92%
Reguleringer ift. budget 2016
Budget 2016, brutto
Budget 2016, netto
222
7.440
7.385
Budget 2014, netto
6.470
6.954
3.407
25.040
30
0
0
30
0
0
0
0
788
0
-10
778
8.034
820
-4.039
4.815
Balance
Anlægsaktiver
Øvrige aktiver
Gæld og forpligtelser
Egenkapital
0
0
0
0
5.966
967
0
6.933
6.933
0
0
0
0
777
2,05%
-56
-56
237
7.947
7.877
-70
-70
30.126
30.126
Hvidovre
U
I
0
0
0
0
8.447
1.978
0
10.425
10.386
København
U
I
-39 254.016 -25.180
0 23.727
-945
0 79.540 -92.633
-39 357.283 -118.758
238.525
Rødovre
U
I
6.667
1.075
0
7.742
7.742
Tårnby
U
0
0
0
0
1.377
3,12%
34.869
76,00%
361
12.124
12.020
-105 -44.971
-105 228.423
294.814
4.925
10.554
238.362
7.566
12.879
403
0
0
403
354
0
-115
239
54.511
8.681
-6.653
56.539
445
0
0
445
2.271
388
-546
2.113
161
5.391
5.345
-45
-45
834
2,28%
12.182
1.497
1.029
14.708
11.654
66.391
66.391
264
8.840
8.767
VB
I
U
-1.055
0
-1.999
-3.054
2.130
3,91%
-73
-73
427
14.211
14.211
0
0
∑
I
U
I
36.252 -34.242 360.413 -63.270
404
0 36.428
-983
379
-728 114.026 -129.218
37.035 -34.970 510.867 -193.471
2.065
317.396
-2.414
0,00%
44.345
100%
0
-349
0
349 -71.893
349 289.848
386.365
96.517
96.517
-987 315.170
5.565
0
0
5.565
72.401
9.889
-11.363
70.927
28-05-2015
Bilag 2
Anlægsoversigt (>100 tkr.), Beredskabet for:
Anlægsbeskrivelse
Volvo XC60 - ZZ 39 315
Volvo XC60 T6 AWD R-desig FC 47 699
VW Passat Variant 3,2 - YL 22 521
VW Passat 2,8 V6 - BW 59 353
Sprøjte M1
Nødstrømsgenerator
Indsatslederbil P2
Opbygning af indsatslederbil P2
Færdeselsvogn F2, VW Caddy van 1,6
Færdeselsvogn F3, VW Caddy van 1,6
Drejestige S1
Tankvogn V2
Sprøjte M2
Færdselsvogn F1, VW Crafter 50 ksv
Volvo XC60 T6 R AWD A22878
Autosprøjte M 1, Man
Redningslift S 1, Man/Bronto
Autosprøjte M 3, MAN
Mandskabstransportvogn F 1 VW-Transport
Færdselsvogn F2
Færdselsvogn F3
Indsatsledervogn
Radiosystem, Brandstationen
Radiosystem, Brandstationen
Digitale alarmmodtagere, Brandstationen
ZM52678 - Ford Mondeo stationc
XC93533 - Volkswagen Transport
Volvo XC 60 AG 56273 brandvæse
KF 23049 Frb. brand leasing
Leasing K-147 A 16820 KF 23 477
Mandskabsvogn, anhænger
Stige (S2), KF 10 122
Materielkøretøj til frivillige, AJ 48 517
Udrustning
Ambulance (A81), KF 10 206
Ambulance (A82), KF 10 207
KF 22620 - Leasing K-147 A1178
KF 22619 - Leasing K-147 A1111
Ambulance 3, KF 22621
Toyota RAV 4
Ford Transit
MAN udrykningskøretøj/89
Mercedes Vito
Volvo
Peugeot Partner 2.0
Ford Transit
Toyota Rav
Toyota Landcruiser
Iveco Magirus
Frigørelsesværktøj
Sine radioer og terminaler
Pager
Audi A6 Allroad
Inspektørvogn - VW Multivan 2,5
Scania A 4X2
Akkumuleret
afskrivning
Alle
Kommune
2650
2650
2620
2620
VB
VB
VB
VB
VB
VB
VB
VB
VB
VB
2600
2770
2770
2770
2770
2770
2770
2770
2770
2770
2770
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2791
2610
1599
1599
Anskaffelse
2009-01-01
2012-01-01
2006-11-17
2010-07-20
2006-08-01
2007-12-01
2012-10-01
2013-05-01
2013-07-01
2013-07-01
2014-04-01
2014-02-01
2014-12-31
2014-05-01
2014-01-01
2000-07-01
2003-07-01
2005-12-01
2007-09-01
2009-06-23
2012-10-30
2013-09-01
2010-12-31
2011-12-30
2013-12-31
2010-01-01
2010-01-01
2010-01-21
2010-12-01
2012-06-01
2014-06-24
2013-04-19
2013-12-06
2012-07-02
2014-04-02
2014-04-03
2010-01-01
2010-01-01
2010-01-01
2008-01-01
2012-01-01
1989-01-01
2007-01-01
2012-01-01
2009-01-01
2010-01-01
2012-01-01
2009-01-01
2013-01-01
2008-01-01
2010-01-01
2014-01-01
2013-05-03
2008-12-01
2001-05-25
Kostpris
272.724
566.365
349.304
100.000
1.545.080
154.928
326.438
184.099
220.204
220.204
2.362.352
1.838.305
846.230
271.155
480.473
1.187.500
3.055.000
1.858.044
293.000
198.977
372.513
384.008
335.156
481.762
260.432
130.870
206.420
298.866
2.259.956
1.129.845
153.090
4.288.558
350.000
300.000
162.500
162.500
1.012.520
917.830
1.217.034
185.000
180.000
750.000
300.000
200.000
100.000
180.000
185.000
250.000
460.000
180.000
300.000
110.000
561.820
411.700
375.000
Scrapværdi
45.000
Anlægstype
Anlægskategori
TAM - Bil, standard
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
INV
INV
INV
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
INV
INV
TAM
TAM
TAM
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Sprøjte mindre
TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.)
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, stor, ambulance e.l.
100.000
TAM - Bil, standard
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Bil, standard
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
0
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
0
TAM - Bil, standard
0
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
TAM - Bil, inspektørvogn
1/4
Levetid
7
7
7
7
10
5
7
7
8
8
10
10
10
8
7
15
15
15
8
8
8
7
5
5
5
7
8
7
15
10
8
15
7
5
8
8
8
8
8
7
7
8
8
7
7
7
7
8
8
5
5
5
10
10
8
Årlig
afskrivning
-32.532
-80.909
-49.901
-14.286
-154.508
-30.986
-46.634
-26.300
-27.526
-27.526
-236.235
-183.831
-84.623
-33.894
-54.353
-79.167
-203.667
-123.870
-36.625
-24.872
-46.564
-54.858
-67.031
-96.352
-52.086
-18.696
-25.803
-42.695
-150.664
-112.985
-19.136
-285.904
-50.000
-60.000
-20.313
-20.313
-126.565
-114.729
-152.129
-26.429
-25.714
-93.750
-37.500
-28.571
-14.286
-25.714
-26.429
-31.250
-57.500
-36.000
-60.000
-22.000
-56.182
-41.170
-46.875
Bogført værdi
2015-05-31
-208.747
-276.440
-349.304
-70.238
-1.364.821
-154.928
-124.357
-54.791
-52.757
-52.757
-275.608
-245.107
-42.312
-36.719
-77.000
-1.180.903
-2.427.028
-1.176.761
-283.844
-149.233
-124.171
-96.002
-301.640
-337.233
-78.130
-101.268
-139.764
-231.265
-677.987
-338.954
-19.136
-619.458
-75.000
-175.000
-23.698
-23.698
-685.560
-621.447
-824.033
-185.000
-87.857
-750.000
-300.000
-97.619
-91.667
-139.286
-90.298
-200.521
-138.958
-180.000
-300.000
-31.167
-117.046
-267.605
-375.000
Anlægsnr. Kommentar, herunder leasing
63.977 2000413 Udlejet Brøndby
289.925 2000503
0
29.762
180.259
0
202.081
129.308
167.447
167.447
2.086.744
1.593.198
803.919
234.436
403.473
Leasing
6.597
627.972
681.283
9.156
49.744
248.342
288.006
33.516
144.529
182.302
29.602
095002bi
66.656
095002bi
67.601
002-03
1.581.969
002-03, leasing
790.892
002-03, leasing
133.954
002-03
3.669.100
002-03
275.000
002-03
125.000
Leasing
138.802
002-03
138.802
002-03
326.960
09500207rm, leasing
296.383
09500207rm, leasing
393.000
09500207rm, leasing
0
92.143
0
0
Færdselsvogn (materielvogn)
102.381
8.333
Skolelukke-bil
40.714
94.702
Indsatsbil (leaset)
49.479
Tender
321.042
Drejestige (leaset)
0
0
78.833
444.774
Leasing (ca. 77.000 kr.)
144.095
120
0
38
28-05-2015
Bilag 2
Anlægsbeskrivelse
Ford Transit 350L Bus
Mercedes Atego
Ford Transit 190
Ford Transit Connect
VW Touran
VW Touran
Ford Transit Kombibus
Mercedes 316 cdi
Ambulance - VW Transporter
Volkswagen Ambulance
Volkswagen
Volkswagen
Ambulance Psyk. - Toyota Prius
Ford Transit 350L Ladvogn Kabine 2,4
Iveco 65C18
Ford Transit 300M Van
Ford Transit 300M 2,2 tdci
Ford Transit 280 S 2,2 td
Ford Transit 280 Van
Ford Transit 280 Van
Ford Transit 300L Van
Ford Transit 300Md
Ford transit 300M 2,2 tdci
Ambulance - Mercedes Benz
Opel Zafira 1,8
Ambulance - Mercedes Sprinter
Suzuki Grand Vitara 2,0
Mercedes 602
Ford Transit Bus
Mercedes Sprinter 316
Volvo FL 608
MAN 18.313
Mercedes Sprinter 200
Ambulance VW Transporter
Ford Transit 100L
VW Transporter
VW Transporter
VW Transporter
VW Transporter
VW Transporter
VW Transporter
VW Transporter
Mercedes Benz v 220 CDI AUT
Citroën C5 2,2 Hdi
Ford Fokus C-Max
Toyota Avensis 2,0
Akkumuleret
afskrivning
Alle
Kommune
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
Anskaffelse
2002-02-20
2000-08-01
2002-04-23
2004-06-08
2004-07-05
2004-11-26
2005-03-08
2005-11-04
2007-09-26
2007-09-26
2007-09-26
2007-09-26
2007-12-10
2008-05-19
2008-05-19
2008-03-03
2007-10-26
2009-03-02
2009-01-13
2007-12-11
2007-12-04
2009-02-17
2009-02-17
2009-03-04
2007-03-30
2007-09-12
2007-09-12
2000-04-10
2002-11-08
2005-01-06
2006-01-10
2006-07-07
2005-12-07
1997-04-29
1994-03-21
2006-02-08
1998-08-26
2008-12-22
2007-09-12
1997-06-24
2012-07-20
2012-07-20
1994-05-05
2012-07-20
2012-07-20
2012-07-20
2009-12-31
2009-12-31
2009-12-31
2009-12-31
2009-12-31
2009-12-31
2009-12-31
2002-01-23
2003-01-30
2004-01-20
2004-10-13
Kostpris
218.750
281.250
105.000
102.526
113.811
107.026
170.435
269.283
511.339
511.339
511.339
511.339
414.517
600.000
600.000
140.492
282.576
400.000
256.000
147.153
131.550
180.000
180.000
180.000
250.000
150.000
616.646
312.500
375.000
599.719
494.575
494.575
100.000
200.000
200.000
494.575
500.000
405.000
616.646
200.000
819.105
819.105
170.000
819.105
819.105
819.105
334.431
334.431
334.431
334.431
334.431
334.431
334.431
385.714
130.000
124.614
128.576
Scrapværdi
Anlægstype
Anlægskategori
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
2/4
Levetid
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
7
7
7
7
Årlig
afskrivning
-27.344
-35.156
-13.125
-12.816
-14.226
-13.378
-21.304
-33.660
-63.917
-63.917
-63.917
-63.917
-51.815
-75.000
-75.000
-17.562
-35.322
-50.000
-32.000
-18.394
-16.444
-22.500
-22.500
-22.500
-31.250
-18.750
-77.081
-39.063
-46.875
-74.965
-61.822
-61.822
-12.500
-25.000
-25.000
-61.822
-62.500
-50.625
-77.081
-25.000
-102.388
-102.388
-21.250
-102.388
-102.388
-102.388
-41.804
-41.804
-41.804
-41.804
-41.804
-41.804
-41.804
-55.102
-18.571
-17.802
-18.368
Bogført værdi
2015-05-31
-218.750
-281.250
-105.000
-102.526
-113.811
-107.026
-170.435
-269.283
-495.360
-495.360
-495.360
-495.360
-388.610
-531.250
-531.250
-127.321
-270.802
-312.500
-205.333
-137.956
-123.328
-142.500
-142.500
-140.625
-250.000
-145.313
-597.376
-312.500
-375.000
-599.719
-494.575
-494.575
-100.000
-200.000
-200.000
-494.575
-500.000
-329.063
-597.376
-200.000
-298.632
-298.632
-170.000
-298.632
-298.632
-298.632
-229.921
-229.921
-229.921
-229.921
-229.921
-229.921
-229.921
-385.714
-130.000
-124.614
-128.576
0
0
0
0
0
0
0
0
15.979
15.979
15.979
15.979
25.907
68.750
68.750
13.171
11.774
87.500
50.667
9.197
8.222
37.500
37.500
39.375
0
4.688
19.270
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
75.938
19.270
0
520.473
520.473
0
520.473
520.473
520.473
104.510
104.510
104.510
104.510
104.510
104.510
104.510
0
0
0
0
40
41
44
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
94
95
96
97
98
99
100
101
104
106
108
109
110
111
113
114
115
116
117
122
123
124
125
126
127
128
73
78
80
84
28-05-2015
Bilag 2
Anlægsbeskrivelse
Ford Mondeo
Kia Sportage 2.0 Ex Td
Ford Focus
Ford Mondeo Stw 2,0
PMV
Ford Mondeo Tdc
Indsatsleder 2
4 søjlet lastvognslift
Ventilationsanlæg
Udsugning stik mv.
Udsugning pladeværksted
Udsugningsanlæg
Udsugning
Galviniseret Lastvognslift
Radio
Ny telefoncentral (112-central)
Administrativ telefoncentral
Dæmning type 1
Dæmning type 2
Tørreskab
Saltvandsanlæg
Testbænk
Boschtester
Bremseprøvestand
Dækskifte og afb. apparater
Bukkemaskine
Ilt maskine
Vaskemaskine
Gaffeltruck
Opto-pludsstyretøjsapp. nyværdi jan 2010 120.000
Iveco 70C17 EEV P
Smedien
Videokonferencesystem
Vejregister
Ny hjemmeside
SINE
Ombygning af Alarmcentral
Designmanual
Generator
Skybrudsudstyr
Stige - Iveco Magirus 120-25 AN
MAN 12.240 4X2 BL
MAN TGA 35.440 8X2-4 BL
Pioner
MAN, N 15, 12.220
Mecedes 1324
Mecedes 1324
MAN 12.220 4X2 BL
Mercedes 1117 (reservekøretøj)
Mercedes 814D
MERCEDES-BENZ
MERCEDES-BENZ
Iveco Magirus drejestige
Sprøjte - MAN 18.313
Akkumuleret
afskrivning
Alle
Kommune
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
Anskaffelse
2004-11-26
2005-05-12
2006-09-29
2007-12-18
2004-08-27
2008-12-10
2014-01-01
2008-01-01
2008-06-01
2008-06-01
2008-10-01
2012-12-31
2012-01-01
2008-01-01
2003-04-30
2012-10-28
2012-09-15
2012-12-31
2012-12-31
2008-01-01
2001-01-01
2009-12-15
2008-08-01
2008-06-01
2008-07-01
2008-10-01
2010-12-27
2010-12-27
2010-03-01
2010-01-01
2011-03-01
2008-11-01
2012-09-01
2011-12-01
2011-11-23
2011-11-01
2011-12-01
2011-12-01
2012-07-02
2012-07-02
1999-09-13
1998-04-24
1999-08-31
1994-01-20
2008-11-10
2009-10-01
2008-12-22
2009-11-01
1997-03-21
1997-04-22
1995-04-28
1989-11-17
1995-04-28
2013-02-27
2013-02-27
2012-12-31
2004-02-04
Kostpris
110.617
136.958
120.000
115.000
100.000
421.000
252.000
180.000
175.000
600.000
100.000
152.200
150.000
298.000
126.000
2.312.638
729.606
379.270
511.041
180.000
200.000
230.000
120.000
240.000
100.000
230.000
277.393
106.100
120.400
120.000
469.250
150.000
1.244.304
1.899.140
898.582
5.648.298
2.763.689
498.845
131.408
1.258.667
3.250.000
2.816.667
2.816.667
1.733.333
2.361.870
4.090.000
1.591.140
1.507.227
1.020.000
1.020.000
443.333
1.400.000
950.000
1.700.000
1.700.000
4.613.387
1.759.808
Scrapværdi
Anlægstype
Anlægskategori
TAM - Bil, standard
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
INV
INV
INV
INV
INV
G&B
INV
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Bil, standard
TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.)
TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.)
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
INV - IT-udstyr
G&B - Indret.lejede lokaler
INV - Øvrigt inventar
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
3/4
Levetid
7
7
7
7
7
7
7
15
15
15
15
15
15
15
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
8
10
5
5
5
5
5
10
5
5
5
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
Årlig
afskrivning
-15.802
-19.565
-17.143
-16.429
-14.286
-60.143
-36.000
-12.000
-11.667
-40.000
-6.667
-10.147
-10.000
-19.867
-15.750
-289.080
-91.201
-47.409
-63.880
-22.500
-25.000
-28.750
-15.000
-30.000
-12.500
-28.750
-34.674
-13.263
-15.050
-15.000
-46.925
-30.000
-248.861
-379.828
-179.716
-1.129.660
-276.369
-99.769
-26.282
-251.733
-216.667
-187.778
-187.778
-115.556
-157.458
-272.667
-106.076
-100.482
-68.000
-68.000
-29.556
-93.333
-63.333
-113.333
-113.333
-307.559
-117.321
Bogført værdi
2015-05-31
-110.617
-136.958
-120.000
-115.000
-100.000
-390.929
-51.000
-89.000
-81.667
-280.000
-44.444
-25.367
-34.167
-147.344
-126.000
-770.879
-250.802
-118.522
-159.700
-166.875
-200.000
-158.125
-102.500
-210.000
-86.458
-191.667
-156.034
-59.681
-79.013
-81.250
-199.431
-150.000
-684.367
-1.329.398
-643.984
-4.047.947
-967.291
-349.192
-76.655
-734.222
-3.250.000
-2.816.667
-2.816.667
-1.733.333
-1.036.599
-1.545.111
-689.494
-561.023
-1.020.000
-1.020.000
-443.333
-1.400.000
-950.000
-264.444
-264.444
-768.898
-1.329.632
0
0
0
0
0
30.071
201.000
91.000
93.333
320.000
55.556
126.833
115.833
150.656
0
1.541.759
478.804
260.748
351.341
13.125
0
71.875
17.500
30.000
13.542
38.333
121.359
46.419
41.388
38.750
269.819
0
559.937
569.742
254.598
1.600.351
1.796.398
149.654
54.753
524.444
0
0
0
0
1.325.272
2.544.889
901.646
946.204
0
0
0
0
0
1.435.556
1.435.556
3.844.489
430.175
85
88
90
93
105
119
188
140
149
150
151
157
161
165
130
154
156
158
159
162
166
129
143
144
145
147
152
153
163
164
167
168
169
170
171
172
173
174
155
160
1
2
3
4
8
9
10
11
12
13
14
18
19
21
22
23
24
28-05-2015
Bilag 2
Anlægsbeskrivelse
MAN 18.313
Røgtender
Stige
Stige doneret
Stige doneret2
Kroghejs 1
Kroghejs 2
Mercedes LK 1120 (incl. bobcat)
Båd
Ford Cargo 815
Volvo FL L280 4X2
Cargo (rensetrailer)
Fleksibelenhed nr. 1
Ladvogn 1
Diesel partikelfiltre (10 stk. incl montering)
Akkumuleret
afskrivning
Alle
Kommune
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
1599
Anskaffelse
2008-11-05
2003-02-26
2008-12-22
2003-01-31
2003-12-03
2008-12-22
2004-07-01
2002-06-14
2004-01-19
2006-01-19
2001-01-08
2013-01-22
2010-12-07
2010-12-07
2014-12-31
2014-12-31
1993-02-25
1993-02-15
1993-02-08
2012-10-01
1990-11-01
2008-11-06
2002-09-25
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-01-01
2014-11-01
2010-01-01
Antal anlægsaktiver 203
Liste - Anlægstype
G&B - Grund
G&B - Bygning
G&B - Indret.lejede lokaler
TAM - Sprøjte stor
TAM - Bil, standard
INV - IT-udstyr
INV - Kontorinventar
INV - Øvrigt inventar
Kostpris
167.658.749
Kategori Levetid
G&B
G&B
G&B
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
INV
INV
INV
Scrapværdi
2.398.000
1.700.000
1.794.117
1.586.667
1.700.000
1.320.230
1.802.086
1.586.667
1.700.000
1.700.000
3.466.667
4.577.858
4.840.000
4.840.000
1.082.250
1.082.250
755.556
755.556
755.556
476.351
950.000
2.300.000
746.667
914.530
914.530
914.530
914.530
914.530
914.530
914.530
914.530
914.530
274.495
815.000
Anlægstype
Anlægskategori
TAM - Sprøjte stor
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
TAM - Sprøjte stor
145.000
Levetid
Årlig
afskrivning
15
-159.867
15
-113.333
15
-119.608
15
-105.778
15
-113.333
15
-88.015
15
-120.139
15
-105.778
15
-113.333
15
-113.333
15
-231.111
15
-305.191
15
-322.667
15
-322.667
15
-72.150
15
-72.150
10
-75.556
10
-75.556
10
-75.556
10
-47.635
10
-95.000
10
-230.000
10
-74.667
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-91.453
10
-27.450
10
-81.500
0
0
0
0
9 -16.360.306
Bogført værdi
2015-05-31
-1.052.456 1.345.544
-1.397.778
302.222
-777.451 1.016.666
-1.313.408
273.259
-1.303.333
396.667
-572.100
748.130
-1.311.518
490.568
-1.375.111
211.556
-1.293.889
406.111
-1.067.222
632.778
-3.331.852
134.815
-737.544 3.840.314
-1.452.000 3.388.000
-1.452.000 3.388.000
-36.075 1.046.175
-36.075 1.046.175
-755.556
0
-755.556
0
-755.556
0
-127.027
349.324
-950.000
0
-1.514.167
785.833
-746.667
0
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-129.558
784.972
-16.012
258.483
-441.458
373.542
0
0
0
0
-95.258.170 72.400.588
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
37
176
177
178
190
191
5
6
7
17
20
35
36
179
180
181
182
183
184
185
186
187
189
175
30
10
15
15
10
10
8
8
7
5
5
5
5
4/4
28-05-2015
Bilag 3
v150526
Balance
2015-05-31
i 1.000 kr.
Aktiver
Anlægsaktiver:
72.401
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
VB
30
0
788
8.034
403
354
54.511
445
2.271
5.565
Omsætningsaktiver:
Periodeafgrænsningsposter
9.889
9.516
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
820
8.681
15
Tilgodehavender, deposita, mellemregning mv.
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
372
372
Bank- og kontantbeholdning
1
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
1
Samlede aktiver
82.290
1/3
28-05-2015
Bilag 3
v150526
Balance
2015-05-31
i 1.000 kr.
Passiver
Egenkapital (beregnes):
-70.927
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
VB
-30
0
-778
-4.815
-403
-239
-56.539
-445
-2.113
-5.565
Gæld:
Langfristet gæld, prioritetslån mv.
-8.143
-1.841
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
-1.841
0
Hensættelser, periodisering mv.
0
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
0
Kortfrist gæld, deposita, leverandørgæld, deposita mv.
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
2/3
-6.302
-10
-1.925
-61
-4.057
-249
28-05-2015
Bilag 3
v150526
Balance
2015-05-31
i 1.000 kr.
Skyldige personalerelateret poster:
Skyldig løn, skatter og sociale ydelser
-3.220
-1.507
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
-273
-37
-900
-297
Pensioner, herunder tjenstemandspensioner
Albertslund
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Rødovre
Tårnby
-1.713
-17
-1.696
Samlet passiver
-82.290
3/3
28-05-2015
Bilag 4.
Notat om de primære styringsdokumenter for Hovedstadens Beredskab I/S
27. maj 2015 – Morten Winge
I principaftalen vedrørende det nye fælles beredskab, som de 9 kommuner bag aftalen har godkendt politisk i februar og marts
måned 2015, er et styringsdokument benævnt ”Entreprisestrategi” beskrevet som et centralt værktøj til at sikre en udvikling af
det fælles selskab. Herudover nævnes i Principaftalen den Risikobaserede Dimensionering (RBD) og selskabets budget.
I forbindelse med implementeringsarbejdet blev det på den politiske forberedelsesgruppes møde den 26. maj 2015 besluttet,
at der derudover skal udarbejdes en ejerstrategi. Herunder beskrives, hvordan ejerstrategien skal indtænkes i en samlet
styringsstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S baseret på 4 styringsdokumenter: Ejerstrategi, Den Risikobaserede
Dimensionering (RBD), Entreprisestrategi og budget.
Navn
Udarbejdes af
Godkendes
af
Termin
Indeholder
Ejerstrategi
Kommunerne, i
praksis den
administrative
følgegruppe
KommunalMindst hver
bestyrelserne 4. år
Kommunernes fælles ejerstrategi, dvs. fællesnævneren for
kommunernes forventninger til udviklingen i de lovpligtige
ydelser fra selskabet for så vidt angår service- og udgiftsniveau.
Mere præcist skal ejerstrategien formulere overordnede krav til
effektiviseringer, udvikling af ydelser, samarbejde med andre
og krav til konkurrenceudsættelse
RBD
Beredskabet
KommunalVed
bestyrelserne ændringer
(dog mindst
én gang i
hver
kommunal
En beskrivelse af de beredskabsfaglige forudsætninger for
selskabets virksomhed
Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende,
begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og
katastrofer.
valgperiode) I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation,
virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det
kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for
kommunens beredskab.
Entreprisestrategi
Beredskabsdirektøren i
samarbejde
med arbejdsudvalget
Bestyrelsen
(med ¾’s
flertal)
Mindst hver
4. år eller
efter behov
Direktørens og bestyrelsens strategi for gennemførelse af de
initiativer, der er nødvendige for at leve op til de mål, der er
formuleret i ejerstrategien. Herudover skal entreprisestrategien
fungere som bestyrelsens strategiske ledelsesværktøj og
indeholde pejlemærker for beredskabets udvikling på alle
væsentlige parametre. Den skal også fastlægge en strategi for
forretningsudvikling af selskabets ydelser og for afgivelse af
egne bud på opgaver, der konkurrenceudsættes, samt for
afgivelse af bud på sideordnede opgaver for kommunerne eller
tredjemand.
Budgettet
Beredskabet
Bestyrelsen
Årligt
Rammerne for årets aktiviteter og økonomi beskrevet på en
måde, så der kan følges op på det i regnskabet.
Budgettet skal afspejle den konkrete udmøntning af ejer- og
entreprisestrategi i det enkelte år
Bilag:
Om Entreprisestrategien står der i Principaftalen følgende:
For at fastlægge vilkår for og retning i det samspil, der ønskes etableret med andre leverandører, skal der udarbejdes en
entreprisestrategi for det fælles selskab.
Målene for entreprisestrategien er:
 At sikre at de deltagende kommuner har det bedste serviceniveau og den bedste kvalitet til den laveste omkostning
 At bidrage til, at beredskabets kvalitet og opgavevaretagelse løbende udvikles
 At sikre et fortsat godt og dynamisk arbejdsmiljø for de ansatte i selskabet
 At bidrage til at sikre et dynamisk og mangfoldigt marked, hvor der er flere mulige samarbejdspartnere
For at adressere disse mål skal entreprisestrategien indeholde:
 En beskrivelse af organisationens udvikling hen imod markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på at
kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et kommunal beredskab
 Principper for konkurrenceudsættelsen, herunder principper for hvordan der sikres en reel konkurrence om opgaven, og
for hvordan de andre leverandørers erfaringer og styrker i videst mulig omfang nyttiggøres bredt i organisationen
o Det forudsættes, at et af disse principper vil være, at beredskabsorganisationens udfører-enhed har mulighed for
selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod.
 En tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder
Entreprisestrategien påbegyndes som det første, når selskabet er under dannelse. Entreprisestrategien godkendes i
bestyrelsen/kommissionen så tidligt i 2016, som det er praktisk muligt, mens der parallelt hermed arbejdes med RBD’en.
Efter behov kan der allerede i den indledende fase med formulering af en principaftale mellem de deltagende kommuner,
fastlægges mere præcise, bindende krav til den grad af konkurrenceudsættelse, der skal være nået til specifikke tidspunkter.
Der bør tages hensyn til nærhed, lokalkendskab og højt serviceniveau ift. de kommunale opgaver, når selskabets
organisatoriske opbygning skal fastlægges.
Bilag: 9.2. Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper
Adgang: Åben
Bilagsnr: 107921/15
Bilag 2
Politisk behandling af sag om
Juni 2015
Principper for den økonomiske indretning af Hovedstadens Beredskab I/S
27. maj 2015 Morten Winge
Princip
Opmærksomhedspunkter
1) Hvordan dannes det samlede budget?
Det samlede budget dannes i 3 trin:
A. For hver kommune dannes et fuldt omkostningsdækkende budget for de
lovbestemte områder, svarende til omkostningsniveauet i 2014. Dette budget
består af:
a. Nettodriftsudgifter/driftsbidrag til lovbundne beredskabsopgaver i
2014
b. Beregnet overhead på de dele af beredskabet, som ikke bærer sin
egen overhead.
c. Aktuarmæssigt beregnede tjenestemandspensionsbidrag for de
tjenestemænd, der overføres til selskabet
d. En husleje beregnet til markedsværdi af de bygninger, der lejes af
kommunen, fratrukket den eventuelle husleje, der betales i dag.
e. En beregnet gennemsnitlig genanskaffelsessum til løbende
udskiftning af materiel, fratrukket det eventuelle beløb, der er afsat
som en del af driftsrammen i 2014.
f. Forsikringspræmier, i det omfang beredskabet tidligere har været
omfattet af fælles kommunale forsikringer
B. Hertil kommer
a. Udgifter til honorarer m.v. til bestyrelsen
C. Udgifts- og indtægtsbudgetter for de serviceydelser for kommuner og andre
offentlige myndigheder, som indgår i selskabets driftsportefølje fra starten af.
I det omfang, der ikke er fastlagt betaling for en serviceydelse, som i dag løses
af beredskabet for kommunen, etableres en aftale om leverancen med
Side 1 af 3
Overhead-beregning
Overhead-beregning vedrører de dele af det nuværende
beredskab, som er forankret i den kommunale administration og
dermed serviceres med husly, administrative services m.m. fra
kommunen. Overhead-beregningen er sket ud fra en konkret
vurdering af den enkelte kommunes omkostningsstruktur. Der
skal ske en endelig vurdering af beregningerne i forbindelse med,
at økonomien lægges endeligt fast.
Tjenestemands-pension
For tjenestemænd gælder, at der indbetales pensionsbidrag til
den kommune, tjenestemanden er overført fra. Der etableres
således en udgift hos beredskabet, som betales af kommunen,
der så til gengæld oppebærer en indtægt fra beredskabet. For
kommunen er resultatet således økonomisk neutralt.
Genanskaffelsessum
Det er nødvendigt at afsætte budget til løbende genanskaffelse af
materiel. Herved vil der for nogle kommuner ske en flytning af
udgifter fra lejlighedsvise anlæg til løbende drift.
Forsikringer
Bilag 2
Juni 2015
tilhørende betaling til kostpris – inden selskabets dannelse.
Forsikringspolitikken for selskabet fastlægges i løbet af efteråret
ud fra en risikovurdering af selskabets aktiviteter. Herefter kan
der ske et eventuelt udbud af forsikringer og udgiften fastlægges.
Serviceydelser uden betaling
I en integreret model, som det eksempelvis er tilfældet i Dragør
og Tårnby, vil der være et antal serviceopgaver, som beredskabet
udfører i ”ledig tid”. Disse opgaver bør prissættes (til kostpris) og
aftalebaseres – inden beredskaberne sammenlægges, hvis
opgaverne har en ikke-ubetydelig størrelse. Opsigelsesfristen kan
eksempelvis sættes til 6 mdr. Når opgaverne prissættes
nedskrives udgifterne til det lovpligtige beredskab svarende til
den forventede indtægt fra kommunen.
2) Hvordan beregnes ejerandelene?
Ejerandelen for den enkelte kommune beregnes som kommunens omkostninger
til det lovpligtige beredskab i 2014 (punkt A), divideret med summen af de 9
kommuners omkostninger efter punkt A, ganget med 100.
Udgifter efter punkt B fordeles efter den fordelingsnøgle, der fremkommer af
ejerandelene, mens udgifter efter punkt C betales direkte af den kommune eller
anden offentlige myndighed, som har bestilt opgaven, ud fra fuldt
omkostningsdækkende takster.
3) Hvordan reguleres serviceniveau-ændringer?
Hovedstadens Beredskab dannes under den forudsætning, at de enkelte
kommuner træder ind i selskabet med den økonomi og det serviceniveau, der er
gældende i 2014, og at dette serviceniveau er gældende fremadrettet, mens
udgiften til beredskabet nedskrives forholdsmæssigt ift. de effektiviseringer, der
gennemføres i selskabet.
Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at der i praksis hen ad vejen vil komme
forslag til ændringer i serviceniveauet i den enkelte kommune som følge af
selskabets arbejde med at strømline, kvalitetsudvikle og effektivisere sine ydelser.
Side 2 af 3
Ejerandelene fastlægger kommunens andel af betalingen til det
lovpligtige beredskab og den andel af selskabets aktiver,
kommunen råder over ved udtræden eller ved opløsning af
selskabet.
Bilag 2
Juni 2015
I arbejdet frem mod etablering af selskabet vil der også blive arbejdet på
serviceniveau-beskrivelser på de enkelte områder, og det vil på det grundlag være
muligt at beskrive et serviceniveau for hver kommune.
I det omfang efterfølgende omlægninger i selskabet fører til ændringer i
serviceniveauet, kan §6.5 i vedtægterne aktiveres med henblik på at regulere
betalingen mellem kommunerne.
Side 3 af 3
Bilag: 10.1. Betingelser for udlån
Adgang: Åben
Bilagsnr: 100574/15
TÅRNBY KOMMUNE
Kommunalbestyrelsens Sekretariat
Benyttelse af Kastrup Strandparken samt Ny og Gl. Lystbådehavn til Spræl i Havnen d. 12.
sept. 2015
Arealet stilles til rådighed på følgende betingelser:

at arealet stilles til rådighed som det er;

at arrangørerne skal stå for fuldstændig oprydning og rengøring af arealet efter brug og at
arealet efterlades som modtaget;

at der arrangeres både før- og efter syn med Vej, Park og Forsyning, som skal aftales
nærmere med landskabsarkitekt Rikke Kastoft, tlf. 32 47 15 48 eller Områdeleder Michael
Strøm, mobil 20 75 96 70;

at udbedring af evt. skader på beplantninger, belægninger, terræn, inventar, dæksler o. l. er
afsluttet indenfor 1 uge efter området forlades, ellers foretages dette på arrangørernes
regning;

at pladsen ryddes for affald og materiale inden den forlades;

at der ikke parkeres på/i grønne områder, som anvendes til alment rekreativt formål;

at parkering ikke bliver til gene for trafikken eller de omkringboende;

ved ind- og udkørsel til arealet må der kun benyttes anlagt indkørsel fra Kastrup
Strandpark;

Tårnby Kommune udlægger ingen køreplader. Det er op til brugeren at foretage
nødvendige foranstaltninger, så arealet efterlades som det modtages;

Man må ikke køre på græsarealerne, men det kan undtagelsesvis være nødvendigt at
udlægge af plader til særligt brug. Det er aldrig tilladt at køre på græsarealer når jorden er
vandmættet og tung trafik må ikke være forekommende på befæstede arealer, der ikke er
dimensioneret til en sådan trafik;

at der vises hensyn til naboerne i beboelseskvartererne;

at der, ved opstilling og afhentning af containere, ikke køres over arealet med tunge
køretøjer, men at eventuelle containere opstilles tæt på adgangsvejene. Containere skal
være fjernet indenfor 1 uge efter området forlades;

Kommunen vil sørge for at græsset bliver slået inden arrangementet finder sted;

IKKE ANSØGT
Opstilling af forsamlingstelte kræver byggesagsbehandling. Der skal indsendes en
ansøgning indeholdende beskrivelse af projektet, situationsplan, statiske beregninger på
telt, beregninger på tribuneafsnittet godkendt af anerkendt statiker, redegørelse for
jordbundsforholdene, samt beskrivelse af den konkrete opstilling. Ansøgningen skal
fremsendes senest 30 dage før afholdelse

Opstilling af forsamlingstelte skal overholde bestemmelserne i Beredskabsstyrelsens
”Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder,
der ikke er omfattet af campingreglementet”. Ansøgning skal indsendes til
redningsberedskabet i 2 eksemplarer senest 30 dage før benyttelse.
Vand og spildevand

For nærmere aftale omkring brug af vand ringes der til Tårnby Forsyning på tlf. 3246 2030.

Hvis der sættes toiletvogne op, og der er behov for at komme af med spildevand, skal det
afleveres på Renseanlægget, Kastrup Strandpark 22, 2770 Kastrup. Renseanlægget skal
kontaktes med henblik på aflevering på telefon 32 46 20 30. www.tårnbyforsyning.dk
Affald

Affald skal bortskaffes i henhold til Tårnby Kommunes Affaldsregulativ, som kan ses på
kommunens hjemmeside www.taarnby.dk . Spørgsmål hertil kan rettes til Teknisk
forvaltning på tlf. 3247 1536.

Såfremt der produceres mere affald end der er plads til ved den almindelige afhentning, så
kan affaldet afleveres til ARC, Kraftværksvej 31, 2300 København S. Regler for aflevering
på ARC skal ses på hjemmesiden www.a-r-c.dk eller telefon 32 68 93 00.
Støj

Beboerne i området skal informeres inden arrangementet (ved annonce i lokalavis,
opsætning af plakater og lign.) Det vurderes, at den støj som i henhold til ansøgningens
beskrivelse kan forventes, kan accepteres i den ansøgte periode.
Plakater
 Såfremt der ønskes opsat plakater skal der søges særskilt til Tårnby Kommune og Teknisk
Forvaltning
Bilag: 10.2. Ansøgning og program
Adgang: Åben
Bilagsnr: 101571/15
From:Kommunalbestyrelsens Sek.
To:RIBER, ANNE
Subject:
Åbn det vedhæftede dokument. Dette dokument blev sendt til dig digitalt med en HP Digital Sendingenhed.
Bilag: 10.3. - [Untitled].pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 101571/15
Bilag: 19.1. ansøgning
Adgang: Åben
Bilagsnr: 104942/15

Åbent referat - Tårnby Kommune

Transcription

Similar documents

Se kataloget her - MidtBus Jylland

Dværgpapegøjer - Fugle I Fokus

HEMA MINIGRAB

CLAUS ORESKOV TÅRNBY BLADET

Deltagere i Forberedelses-MED, Fælles beredskab

Tryk her for at læse artiklen. - God jul til alle fra Haderslev kasernes

Ansøgning om tilladelse til arrangementer