implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien

Transcription

Ergoterapeutuddannelsen
Bachelorprojekt
University College SJ Næstved
HVAD
SKAL DER TIL?
IMPLEMENTERING AF ET LIVSSTILSPROGRAM I SOCIALPSYKIATRIEN
Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien.
” ...det vil være guld værd i forhold til at få nogle tal på menneskelig opblomstring og
recovery processer” citat: Lasse, leder af en selvejet socialpsykiatrisk organitation.
Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl
HVAD
SKAL DER TIL?
IMPLEMENTERING AF ET LIVSSTILSPROGRAM I SOCIALPSYKIATRIEN
Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien.
Marc Frederiksen
Maria L. B. Elsbøl
Jasmina Hilmi
Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Dato 5. jan. 2015
Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved
Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb.
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med
den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af 31.5.1961.”
Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er
således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter.
Dato: 5. jan. 2015 Antal ord: 13.992
Bachelorprojekt
Resumé
Titel
Hvad skal der til - implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien
Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien.
Problembaggrund
Den kommunale psykiatri udgør hvert år en stor omkostning for Danmark, hvor det er uvist
hvilken effekt de forskellige behandlingsformer, der bliver betalt til, har. Derudover er der,
gennem de senere år, kommet en større efterspørgsel i den kommunale psykiatri, og
derigennem socialpsykiatrien, på at arbejde sundhedsfremmende, rehabiliterende og med
målbare, evidensbaserede programmer. Litteraturen efterlyser programmer der sikrer øget
selvstændighed, livskvalitet og borgerinddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på
sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse. Der er i den internationale
forskning evidens for, at et livsstilsprogram med strukturerede aktiviteter, i relevante sociale
sammenhænge, kan skabe en øget oplevelse af sammenhæng for psykisk sårbare, og
bidrage positivt til deres recovery proces.
Problemstilling/ formulering
Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et livsstilsprogram i
socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og
barrierer vurderes ved implementering af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af
organisatoriske niveauer.
Metode og materialer
Til at belyse problemformuleringen, tager projektet udgangspunkt i en kvalitativ
forskningsmetode, med inspiration fra en forstående og beskrivende tilgang gennem et
fokusgruppeinterview med tre ergoterapeuter på tværs af organisatoriske niveauer.
Bachelorprojekt
Resultat
Undersøgelsen viser, at en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien vurderes
som et relevant bud på at arbejde mere sundhedsfremmende, evidensbaseret og målbart.
Der blev dog rekognosceret en række barrierer i denne forbindelse, der bør tages højde for
og forskes yderligere i.
Konklusion
Det kan konkluderes, at implementering af et livsstilsprogram bestående af et forløb af
strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed,
livskvalitet og borgerinddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på
sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse, er ergoterapeutisk relevant
at implementere som en del af en sundhedsfremmende indsats. Der er dog flere barrierer
forbundet med implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Alt i alt må det
derfor konkluderes at, der er behov for yderligere forskning på området.
Perspektivering
Det forventes at projektet kan inspirere ergoterapeuter, studerende, samt andre faggrupper
med interesse indenfor livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Det kunne desuden være
relevant at undersøge relevansen af, samt muligheder og barrierer, ved en implementering
af et livsstilsprogram til andre dele af psykiatrien, samt andre målgrupper, der vurderes at
kunne profitere af en varig livsstilsændring.
Søgeord
Ergoterapi, psykisk lidelse, livsstil, program, intervention
Ord: 395
Bachelorprojekt
Abstract
Title
What does it take - implementation of a lifestyle-program in social psychiatry. A qualitative
bachelor thesis on possibilities and barriers in implementing a lifestyle-program in social
psychiatry.
Summery
Each year the municipal psychiatry constitutes a significant cost for the Danish government,
and the effect of the various treatment options, is unknown. Furthermore, during recent
years the demand has grown in the municipal psychiatry, and therefore the social psychiatry
in working towards health-promoting, rehabilitating, measurable and evidence-based
programs, which secures increased independence, quality of life and client centered focus in
the course of treatment. In the international research field evidence has shown, that a
lifestyle-program with structured activities, in relevant social context, can generate an
increased sense-of-coherence, and contributes positively to the recovery process.
Problem statement
How does occupational therapists evaluate the relevance of the implementation of a
lifestyle-program in the field of social psychiatry, as part of a health-promoting effort, and
what possibilities and barriers should be assessed in the process? The assessment will be
carried out across organizational levels.
Methods and material
To illustrate the thesis the project will be based on a qualitative research method inspired by
an understanding and descriptive approach, through a focus group interview with three
occupational therapists from divergent organizational levels.
Bachelorprojekt
Results
The study shows, that an implementation of a lifestyle-program in social psychiatry, is
considered a relevant option, towards more health-promoting, evidence-based, and
measurable work methods. There was, however, reconnoitred a number of barriers, which
should be taken into consideration and researched further.
Conclusion
It can be concluded that the implementation of a lifestyle-program, consisting of a course of
structured activities, in relevant social context, is occupational therapeutically relevant to
implement as part of a health-promoting effort. There are, however, multiple barriers
connected to implementation of a lifestyle-program in social psychiatry. Therefore it must be
concluded that there is a need for further research in the area.
Discussion
It is expected that the project will inspire occupational therapists, and other professions with
interest in this field, to further research in the area of lifestyle-programs in social psychiatry.
Furthermore, it could be relevant to investigate the relevance, possibilities, and barriers
involved in the implementation of lifestyle-programs in other psychiatric areas, as well as
other target groups that are estimated to be able to profit from a sustained lifestyle change.
Keywords
Occupational therapy, mental illness, lifestyle, intervention.
Words: 396
Bachelorprojekt
Forord
Projektet beskriver ergoterapeuters vurdering af relevansen for implementeringen af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien som en del af en sundhedsfremmende indsats, samt
muligheder og barrierer i forbindelse med implementering. Med et livsstilsprogram forstås
et program, der med sundhedsfremme for øje, søger at skabe grundlag for positiv forandring
i hverdagslivet, gennem strukturerede aktiviteter, der i samspil med relevant motivation,
resulterer i positiv psykisk og psykosocial udvikling.
Inspirationen til projektet udspringer fra en generel interesse for sundhedsfremme, samt en
erfaret efterspørgsel i den anvendte forskning og litteratur efter forebyggelse og
sundhedsfremme inden for psykiatrien, og især socialpsykiatrien. Her beskriver litteraturen,
at vi generelt ikke ved nok om virkningen for de nuværende indsatser. Udvikling af, og
forskning i, programmer, der har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, beskrives
derfor som nødvendig. Det beskrives og begrundes hvordan udviklingen af et program bør
ske på baggrund af dokumenteret viden, som en del af kvalitetssikringen. Dette, da der
generelt er manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning,
dokumentation og effektmåling af indsatser i socialpsykiatrien. I region Hovedstaden har
man i den forbindelse arbejdet med tilpasning af et livsstilsprogram til socialpsykiatrien,
hvorfor det vurderes relevant at undersøge ergoterapeuternes perspektiv på en eventuel
forestående implementering.
Projektet søger at skabe et bredt perspektiv gennem fokusgruppeinterviews af en heterogen
informantgruppe af ergoterapeuter på tværs af organisatoriske niveauer. Vi vil i den
forbindelse gerne rette en speciel tak til de ergoterapeuter, der har valgt at stille op til
interview, og dermed er en vigtig brik i indsamlingen af empiri, og her igennem
muliggørelsen af projektet i dets nuværende form.
Bachelorprojekt
Indholdsfortegnelse
1. Problembaggrund ................................................................................................................. 10
1.1 Baggrund......................................................................................................................... 11
1.2 Psykisk sårbar ................................................................................................................. 11
1.3 Socialpsykiatrien ............................................................................................................. 12
1.3.1 Indsatser i socialpsykiatrien ..................................................................................... 12
1.3.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien ....................................................................... 13
1.4 Livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien .......................................................................... 13
1.5 Formål ............................................................................................................................. 14
1.6 Målgruppe ...................................................................................................................... 14
1.7 Forforståelse ................................................................................................................... 15
2. Problemformulering ............................................................................................................. 16
2.1 Nøgleord ......................................................................................................................... 17
3. Litteraturgennemgang .......................................................................................................... 19
3.2 Litterær referenceramme ............................................................................................... 21
3.2.1 Mental sundhed og psykisk sårbarhed .................................................................... 21
3.2.2 Forskning i mental sundhed og psykisk sårbarhed .................................................. 22
3.2.3 Forebyggelse og sundhedsfremme .......................................................................... 23
3.2.4 Samfundsøkonomi ................................................................................................... 24
3.2.5 Livsstilsprogrammer - en evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien . 25
3.2.5.1 Historien bag livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien ...................................... 26
3.2.5.2 Borgerinddragelse og recoveryproces i behandlingsforløbet .......................... 27
3.2.6 Forskning i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien.................................................. 28
3.3 Teoretisk referenceramme ............................................................................................. 29
3.3.1 Oplevelse af sammenhæng ...................................................................................... 29
3.3.2 Internaliserede roller ............................................................................................... 30
3.3.3 Klientcentrering ........................................................................................................ 30
3.3.4 Iværksættelse af forandring ..................................................................................... 30
3.4 Begrebsafklaring af projektets definition af et livsstilsprogram .................................... 31
4. Metode ................................................................................................................................. 32
4.1 Forskningstype ................................................................................................................ 33
4.1.1 Forstående-Beskrivende forskningstype.................................................................. 33
Bachelorprojekt
4.2 Metodevalg til dataindsamling ....................................................................................... 34
4.2.1 Valg af informanter .................................................................................................. 34
4.2.2 Fokusgruppeinterview.............................................................................................. 35
4.2.3 Interviewguide ......................................................................................................... 37
4.2.4 Delphi-metoden ....................................................................................................... 38
4.3 Databearbejdning ........................................................................................................... 39
4.3.1 Transskription ........................................................................................................... 40
4.3.2 Tematisk analyse ......................................................................................................... 40
4.4 Forskningsetik ................................................................................................................. 41
5. Resultater ............................................................................................................................. 43
5.1 Præsentation af informanter .......................................................................................... 44
5.2 Resultatopgørelse på baggrund af Tematisk analyse ..................................................... 45
5.2.1 Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien .................. 45
5.2.1.1 “Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed” ....... 46
5.2.1.2 Øget fokus på funktionsnedsættelser og en tro på rehabilitering ................... 46
5.2.1.3 Strukturen skal forhåbentlig kunne videreføres .............................................. 47
5.2.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien ....................................................................... 48
5.2.2.1 Arbejdet med indsatsmål ................................................................................. 48
5.2.3 Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien ............. 49
5.2.3.1 “Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat - og det er synligt for alle” .. 50
5.2.4 Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien ................. 51
5.2.4.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til
målgruppen” ................................................................................................................. 51
5.2.4.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på
meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi
skal arbejde med dette” ............................................................................................... 52
5.2.4.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en
forudsætning for at skabe forandring” ........................................................................ 53
6. Diskussion ............................................................................................................................. 54
6.1 Design ............................................................................................................................. 55
6.1.1 Kvalitativt design ...................................................................................................... 55
6.1.2 Beskrivende, forstående tilgang - fokuseret aspekt med bevidst naivitet .............. 55
6.2 Metodediskussion .......................................................................................................... 56
Bachelorprojekt
6.2.1 Valg af informanter .................................................................................................. 56
6.2.2 Fokusgruppeinterview.............................................................................................. 56
6.2.3 Datamætning............................................................................................................ 58
6.2.4 Interviewguide ......................................................................................................... 58
6.2.5 Delphi-metoden ....................................................................................................... 59
6.2.6 Transskribering ......................................................................................................... 59
6.2.7 Tematisk analyse ...................................................................................................... 60
6.2.8 Forskningsetik .......................................................................................................... 61
6.2.9 Væsentligste resultater ............................................................................................ 61
6.2.10 Barrierer ................................................................................................................. 62
6.2.10.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til
målgruppen” ................................................................................................................. 62
6.2.10.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på
meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi
skal arbejde med dette” ............................................................................................... 63
6.2.10.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en
forudsætning for at skabe forandring” ........................................................................ 63
6.3 Teori og Litteratur diskussion ......................................................................................... 64
7. Konklusion ............................................................................................................................ 66
8. Perspektivering ..................................................................................................................... 69
9. Litteraturliste ........................................................................................................................ 72
10. Bilagsfortegnelse ................................................................................................................ 79
Bachelorprojekt
1. Problembaggrund
Bachelorprojekt
1. Problembaggrund
Nedenfor præsenteres projektets problembaggrund. Desuden defineres projektets formål,
målgruppe samt forforståelse.
1.1 Baggrund
I 2012 nedsatte regeringen et udvalg, der fik til formål at afdække kapacitet, struktur og
sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. I den forbindelse publicerede
de en rapport i 2013 omhandlende en moderne, åben og inkluderende indsats for
mennesker med psykiske lidelser. I rapporten skrives:
"10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at have en
psykisk lidelse af varierende sværhedsgrad." (1).
Det betyder, at op imod 20% af danskerne er i risikogruppen for at blive påvirket i
hverdagslivet i en sådan grad, at det potentielt hæmmer udførelseskapaciteten for
betydningsfulde dagligdags aktiviteter i varierende grad (2). Ydermere vil 2% af befolkningen
opleve at have haft en langvarig psykisk lidelse. Heraf vil 30% af denne gruppe opfatte
sygdommen som meget hæmmende for deres aktivitetsudførelse i hverdagslivet (1).
1.2 Psykisk sårbar
Ifølge Psykiatrifonden kan psykisk sårbarhed komme af arv og/eller miljø. De udløsende
faktorer kan være biologiske, psykologiske eller sociale (3).
Mennesker med psykiske lidelser har, som alle andre, en forventning og et ønske om at leve
et så almindeligt hverdagsliv som muligt (1).
Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen har været med til at sætte psykisk
sårbarhed på dagsordnen blandt andet gennem sit arbejde som formand for Det Sociale
11
Bachelorprojekt
Netværk Psykisk sårbar som blev dannet i 2009 (4-5). Derudover er han medlem af
etikpanelet hos etik.dk på Kristligt Dagblad, hvor han udtaler:
“Der er ikke den store forskel på du og jeg og et menneske, som tilfældigvis har
fået en psykiatrisk diagnose, og det er en af grundene til, at jeg benytter
betegnelsen psykisk sårbar det er simpelthen for at signalere, at vi alle er eller
kan blive psykisk sårbare, hvis vi bliver presset nok. Der er ikke tale om
mennesker, som er anderledes, men om at man måske nogen gange har så
meget larm inde i hovedet, at det bliver til psykisk sårbarhed.” (5).
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udgør psykiske lidelser den største
sygdomsbyrde i samfundet. Ifølge rapporten løber de samlede samfundsmæssige
omkostninger, for mentale helbredsproblemer i Danmark, op i 55 milliarder kroner om året
(6).
Den psykiske behandling og de sociale opgaver omkring psykisk syge, er organiseret i
regioner og kommuner, og finansieret gennem bloktilskud og satspuljemidler (7).
1.3 Socialpsykiatrien
Af de 55 milliarder gik op imod 13,3 milliarder kroner i 2011 til personer med psykiske
lidelser i kommunalpsykiatrien(8). Den kommunale psykiatri indbefatter blandt andet
socialpsykiatrien, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og arbejder primært i henhold til serviceloven. Socialpsykiatrien tilbyder blandt
andet Forebyggende tilbud, Rådgivning og oplysning, Netværksaktiviteter, Opsøgende
indsatser og botilbud samt tilbud til borgere i eget hjem og Beskyttet beskæftigelse (1).
1.3.1 Indsatser i socialpsykiatrien
En rapport fra SFI - det nationale forskningscenter for velfærd, beskriver en begrænset viden
om indsatsernes virkning indenfor det socialpsykiatriske område (9). Socialpsykiatrien har til
formål at hjælpe borgere udenfor indlæggelse med psykosociale funktionsnedsættelser,
med henblik på, at skabe et tilfredsstillende liv efter eget valg (10). Målgruppen er borgere,
12
Bachelorprojekt
som bor i egen bolig eller på botilbud (11). Der eksisterer ikke præcise opgørelser over det
samlede antal brugere, der benytter socialpsykiatriske tilbud (12).
1.3.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport "Fremme af mental sundhed" fra 2008, er der signifikante
personlige og økonomiske gevinster at hente gennem sundhedsfremmende indsatser inden
for psykiatrien generelt. Flere nationale og internationale kilder antyder desuden et behov
for nærmere afklaring af potentialet for sundhedsfremme på området, og programmer med
fokus på dette, på baggrund af dokumenteret viden(13-15). Dette harmonerer med SFIs
rapport der antyder, at der ikke er nok viden på området (9).
Regeringens udvalg for psykiatri skriver, at der generelt er manglende brug af
evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af
indsatser. Derudover efterlyser den, at der i højere grad skal være fokus på høj kvalitet i den
faglige, recovery orienterede og rehabiliterende indsats der giver borgeren mulighed for at
komme sig og vende tilbage til hverdagslivet (1).
1.4 Livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien
På internationalt plan beskriver artiklen ”Influence of a lifestyle intervention among persons
with a psychiatric disability” en undersøgt virkning af livsstilsprogrammer på 41 psykisk
sårbare, delt op i grupper. I en periode, der forløb sig over 12 måneder med to ugentlige
interventioner, blev det belyst, at strukturerede aktiviteter i form af livsstilsprogrammer, har
en betydelig stigning i oplevelse af sammenhæng (16). Antonovsky beskriver dette som en
vigtig faktor i processen mod øget mental sundhed (17).
Artiklen, "Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling", fra
videnskab.dk fra 2010 beskriver, at der indenfor de senere år, er kommet større fokus på
psykisk sårbares recovery, herunder højere grad af patientinddragelse. Dette betyder at
læger og plejepersonale har for øje at hjælpe psykisk sårbare med at skabe mål og håb, og
13
Bachelorprojekt
derigennem motivation til at deltage i egen behandling (18).
Recovery er processen der gør, at mennesker bliver i stand til at leve og deltage i samfundet
omkring dem. Nogle af forudsætninger for, at recoveryprocessen fremmes, er håb og
motivation til at engagere sig i meningsfulde aktiviteter og empowerment, det at være aktiv i
at træffe beslutninger om de forhold, der påvirker hverdagsvilkårene. Når mennesket får
mulighed for at deltage og øve sig i samfundet, opnås ifølge artiklen, mulighed for øget
kontrol over eget liv og ændringer i hverdagslivet. Herunder er enighed om mål, behandler
og borger imellem, en vigtig faktor, for at borgeren føler sig som en aktiv del af behandlingen
og engagerer sig i eget forløb (19).
1.5 Formål
Der foreligger ikke undersøgelser om vurdering af behovet og overførselsværdien af et
livsstilsprogram til socialpsykiatrien, med fokus på den sundhedsfremmende indsats. Derfor
ses et potentiale i at undersøge dette, da der både kan være en personlig og
samfundsøkonomisk gevinst at hente (13). Ydermere ses et stigende fokus på
sundhedsfremmende tiltag, og der opfordres på flere fronter til, at arbejde på et
veldokumenteret grundlag (9,13-15). Formålet med projektet er derfor at afklare muligheder
og barrierer, i forhold til implementering af et livsstilsprogram inden for socialpsykiatrien
som en del af en sundhedsfremmende indsats.
1.6 Målgruppe
Projektet tager afsæt i erfaringer og vurderinger foretaget af ergoterapeuter på tværs af
organisatoriske niveauer inden for socialpsykiatrien. Hensigten er, at projektet kan bidrage
til en bred dialog og en fælles forståelsesramme fra varierende perspektiver. Projektets
primære målgruppe er derfor ergoterapeuter i socialpsykiatrien, med interesse for
livsstilsprogrammer, samt de, der allerede arbejder med tilpasning af programmer, og
dermed eventuelt står foran en implementering af disse i fremtiden. Sekundært kan
14
Bachelorprojekt
projektet også have interesse for andre faggrupper med interesse for sundhedsfremme i
socialpsykiatrien.
1.7 Forforståelse
I forbindelse med dette projekt er forforståelsen den forudindtagelse, der danner grundlag
for inspirationen, og den forestilling og forudgående viden og antagelser der ligger bag.
Forforståelsen består her, af den ergoterapeutiske forståelse og referenceramme, der
udgøres af praktiske erfaringer, faglighed og projektets teoretiske grundlag. Der har i
forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt, været fokus på, at bevare et objektivt åbent
sind gennem processen, og imødekomme eventuelle uventede resultater eller konklusioner
(20).
Som beskrevet tidligere er der opstået en efterspørgsel efter evidensbaserede programmer
og indsatser, samt øget fokus på ressourceanvendelse inden for socialpsykiatrien(1,13-15). I
den forbindelse har man eksperimenteret med livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, og gør
det fortsat, hvorfor projektet har rettet sig mod implementering af disse, som en del af en
sundhedsfremmende indsats. Med udgangspunkt i relevant litteratur og forskning, forventes
det, at praktiserende ergoterapeuter og ledere i socialpsykiatrien vil finde projektet og
problemstillingen aktuel, og at de derfor vil tage del i projektet gennem deltagelse i
fokusgruppeinterview. Derudover forventes det, at projektet vil åbne op for en dialog på
tværs af organisatoriske niveauer, der kan lette en eventuel fremtidig implementering. I
forbindelse med dataindsamlingen forventes der generelt divergerende opfattelser af
relevansen for en implementering, samt muligheder og barrierer i den forbindelse.
15
Bachelorprojekt
2. Problemformulering
16
Bachelorprojekt
2. Problemformulering
Med udgangspunkt i problembaggrunden, syntetiseres i dette afsnit problemformuleringen.
Ydermere defineres og operationaliseres relevante nøgleord.
Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende
indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af
dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer.
2.1 Nøgleord
Begreb
Definition
Betydning
Vurdere (-s)
Det at mene noget om værdien eller
At bedømme noget med baggrund i
kvaliteten af noget. (21).
relevant ergoterapifaglig teoretisk og/
eller klinisk erfaring
Relevansen
Betydning eller vigtighed i den givne
Betydningen, nødvendigheden eller
sammenhæng (22).
vigtigheden af implementering af
livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien
Livsstilsprogram
mer
Livsstil:
Bevidst valgt måde at indrette sit liv på som
signalerer en ønsket social identitet i det
moderne samfund (23).
Ved livsstilsprogrammer forstås forløb af
strukturerede aktiviteter i relevante
sociale sammenhænge, der sikrer øget
selvstændighed, livskvalitet og
borgerinddragelse i behandlingsforløbet,
Program:
planlagt og målrettet forløb af begivenheder
eller gøremål (24).
og retter fokus på sundhedsfremmende
ændringer i borgerens daglige livsførelse
(1,16).
17
Socialpsykiatrien
Bachelorprojekt
Gren inden for psykiatrien der beskæftiger
Kommunal psykiatri der hører under
sig med de samfundsmæssige aspekter af
ministeriet for børn, ligestilling,
psykiske lidelser (25).
integration og sociale forhold. Arbejder
primært i henhold til serviceloven og
tilbyder forebyggende tilbud angående
mental sundhed, opsøgende indsatser,
tilbud til borgere i eget hjem og
døgndækkende botilbud
Muligheder
Sæt af omstændigheder som gør det muligt
Sæt af omstændigheder der taler for,
at gøre noget (26).
eller hjælper en implementering af
Barrierer
Noget der forhindrer eller besværliggør
Sæt af omstændigheder der taler imod
udvikling, kommunikation el.lign (27).
eller besværliggør en implementering af
Organisatoriske
niveauer
Organisation – (orisk):
Måde som en virksomhed, institution el.lign.
er opbygget på for at den kan fungere
hensigtsmæssigt (28).
Med organisatoriske niveauer menes at
omhandle flere forskellige fagniveauer i
en sektor. I dette tilfælde tages
udgangspunkt i socialpsykiatrien
herunder en leder på et socialpsykiatrisk
bosted, praktiserende ergoterapeuter,
udekørende såvel som arbejdende på
Niveau:
bostedet, en projektleder der arbejder
Placering på en skala, i en rangorden, i et
med livsstilsprogrammer til
hierarki eller i en anden struktur der
socialpsykiatrien, og en lektor ved
afspejler kvalitet, størrelse, udbredelse,
metropol, med erfaring i forbindelse
status el.lign., typisk således at det bedste,
med implementering af
største eller mest udviklede gives den
livsstilsprogrammer, inden for andre
højeste placering (29).
patientgrupper
Figur 1: Definition og betydning af nøgleord
18
Bachelorprojekt
3. Litteraturgennemgang
19
Bachelorprojekt
3. Litteraturgennemgang
For at afdække eksisterende forskning, tager projektet udgangspunkt i sporadisk
litteratursøgning på relevante databaser. I det følgende præsenteres den anvendte litteratur
og forskning, samt relevante teorier, der tilsammen danner grundlag for projektets
teoretiske referenceramme. Dispositionen for afsnittet er valgt med udgangspunkt i temaer,
relevante for projektets problemformulering.
3.1 Litterær referenceramme og eksisterende forskning
For at sikre en relevant specifik litteratursøgning, er søgningen løbende blevet sammenholdt
med problemformuleringen. Med udgangspunkt i denne, er emnet blevet afgrænset gennem
relevante søgeord samt inklusions- og eksklusionskriterier, hvorigennem projektet tager sit
afsæt i den fundne litteratur og forskning. Litteratur og forskning er efterfølgende yderligere
afgrænset på baggrund af evidenshierarkiet, hvor der er søgt et så højt styrkeniveau som
muligt, inden for relevante hits. Inklusionskriterierne lød:

Alle studier skulle som udgangspunkt være publiceret på dansk, svensk, norsk,
engelsk samt være tilgængelige på en valid database værende PubMed, CINAHL,
PsycINFO eller Cochrane. Derudover er søgeportalerne who.int, sm.dk, sfi.dk,
ucviden.dk, sundhedsstyrelsen.dk, bibliotek.dk, google-schoolar og google.dk
anvendt, samt referencesøgning.

Studierne skulle omhandle implementering af eller ergoterapeutisk intervention
gennem et livsstilsprogram i psykiatrien til voksne.
Nyere litteratur blev forfordelt, men ældre litteratur der ellers opfylde ovenstående kriterier
blev taget i betragtning. På baggrund af problemformuleringen blev søgeord udvalgt og søgt
efter med en vis variationsbredde. Herigennem opnåede projektet større bredde og flere
nuancer af samme søgeord. Der er i forbindelse med projektet foretaget søgninger på
enkeltord, samt krydssøgninger gennem Booleske søgninger ved hjælp af AND og OR.
20
Bachelorprojekt
Databasesøgningen har resulteret i 367 hits. Heraf blev 16 udvalgt til yderligere gennemgang
på baggrund af titel og abstrakts, hvorved 14 blev frasorteret, og 2 blev brugt i projektet
(bilag 1). Efterfølgende er artiklerne gennemlæst med udgangspunkt i CASP analyseskema
med henblik på at sikre en kritisk gennemlæsning og derigennem kvalitetssikre det litterære
grundlag for projektet (30,31)(bilag 2).
Engelske søgeord
Danske søgeord
Occupational therapy
Ergoterapi
Intervention
Intervention
Life style
Livs stil
Lifestyle
Livsstil
Programme
Program
Mental disorder
Psykiske lidelser
Mentaldisorders
Psykisk syg
Psykisk sårbar
Figur 2: søgeord
3.2 Litterær referenceramme
Nedenfor præsenteres den anvendte litteratur og forskning indsamlet i forbindelse med
projektet, der tilsammen danner den litterære referenceramme.
3.2.1 Mental sundhed og psykisk sårbarhed
Med mental sundhed eksisterer divergerende forståelser, hvorfor begrebet indledningsvis
defineres på baggrund af WHO's definition af mental sundhed:
21
Bachelorprojekt
"en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere
dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt
er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet" (15).
WHO sætter mental sundhed i forbindelse med trivsel, og sidestiller dermed ikke dårlig
mental sundhed med psykisk sårbarhed. Begreberne må ifølge Statens Institut for
Folkesundhed alligevel opfattes som overlappende, ifølge deres tværsnitsundersøgelse af
mental sundhed blandt voksne fra 2010. Målet med undersøgelsen er, at etablere et
epidemiologisk udgangspunkt for det videre arbejde med mental sundhed, da der ikke
tidligere er foretaget en samlet vurdering af den mentale sundhedstilstand. Rapporten
beskriver sammenhænge mellem mental sundhed og faktorer der påvirker denne, men
forklarer ikke årsager til sammenhæng. Rapporten beskrives som en forudsætning for
prioriteringer af målgrupper, indsatser og videre forskning på området. Undersøgelsen
konkluderer, at mental sundhed er af stor betydning for alt fra hverdagslivet og muligheden
for at bevare dette, til fysisk sygdom og generel livskvalitet. Dette konkluderes eftersom
mental sundhed ifølge undersøgelsen, beskrives som en ressource, der sætter individet i
stand til at udnytte sit potentiale og opretholde og udfylde en rolleidentitet i hverdagslivet.
På samfundsniveau medfører god mental sundhed, ifølge undersøgelsen, blandt andet øget
velstand og social retfærdighed. Derfor lyder konklusionen, at der er behov for yderligere
forskning i mental sundhed (15).
3.2.2 Forskning i mental sundhed og psykisk sårbarhed
Et eksempel på forskning i mental sundhed er en rapport fra Regeringens udvalg for
psykiatri, der har til formål, at komme med forslag til optimering af indsatsen for psykisk
sårbare ved at afdække kapacitet, struktur og sammenhæng. Rapporten er fra 2013, og
omhandler en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Den beskriver at mentale helbredsproblemer og psykisk sårbarhed er direkte forbundet med
store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I forbindelse med udarbejdelse
af rapporten, har udvalget kortlagt 10 væsentlige udfordringer for indsatsen. Nævneværdige
for dette projekt er:
22
Bachelorprojekt

Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb

Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning,
dokumentation og effektmåling af indsatser

Mangelfuld planlægning og styring, og grundlag for bedre ressourceanvendelse i
regioner og kommuner
Rapporten konkluderer, at der på baggrund af de beskrevne udfordringer, samt generelt
stigende krav til psykiatrien, er et behov for udvikling og derigennem forbedring af
indsatsen. Der opfordres generelt til øget fokus på muligheder, fremfor begrænsninger, samt
øget fokus på høj kvalitet i den faglige indsats. Ydermere understreges vigtigheden af
inddragelse af borgere, samt bedre styring af ressourceanvendelsen (1).
En systematisk registeroversigt fra SFI - det nationale forskningscenter for velfærd,
understøtter vigtigheden af øget fokus på styring af ressourceanvendelsen i psykiatrien.
Oversigten søger at beskrive en udvikling og redegørelse, over kommunernes indsats på
individniveau. Oversigten har til formål at skabe et overblik over psykisk sårbares anvendelse
af kommunens sociale indsatser, eftersom dette ikke tidligere er kortlagt og der generelt
foreligger begrænset viden om indsatsernes virkning, indenfor det socialpsykiatriske
område. Det der foreligger, beskrives i høj grad som skitsemateriale og dermed giver det
ikke et konkret billede. Ydermere har oversigten søgt, at skabe relevant datamateriale til
senere sammenkobling med andet data på området fra blandt andet Danmarks statistik,
med henblik på øget udbytte af fremtidig empirisk materiale (9).
3.2.3 Forebyggelse og sundhedsfremme
På internationalt plan søger WHO’s Summary Report fra 2004, at skabe et omfattende
indblik i evidensbaserede forebyggende indsatser indenfor psykiatrien. Rapporten beskriver
stigmatisering og diskrimination, som en udfordring i forhold til indsatser inden for
psykiatrien. I rapporten fremlægges det ydermere, som del af et
menneskerettighedsproblem for psykisk sårbare, hvorfor WHO beskriver psykisk sårbarhed,
23
Bachelorprojekt
som en kilde til betydelige personlige konsekvenser for individet. Det beskrives, at disse
problematikker kan være en konsekvens af en generel antagelse om, at der ikke findes
effektiv forebyggende behandling, hvorfor rapporten indikerer at en fremtidig effektiv
forebyggelse kan have stor positiv effekt på individniveau. Rapporten konkluderer dermed
forebyggelse og sundhedsfremme, som en vigtig brik i fremtidig intervention for psykisk
sårbare. Rapporten understreger at det vil kunne bidrage til lige muligheder og sundhed til
samfundets svageste. Slutteligt vurderes et behov for udvikling af innovative tiltag, og
evidensbaserede programmer, med udgangspunkt i kvalitative teknikker, foretaget af
humanistiske forskere såvel som kvantitative analyser, for at redegøre for kompleksiteten og
diversiteten i resultaterne (14).
En rapport fra Sundhedsstyrelsen, “Fremme af mental sundhed” fra 2008, søger i den
forbindelse at skabe grundlag for mentalt sundhedsfremmende indsatser. Sammenfatningen
lyder, at begrebet ”mental sundhed” bliver brugt i flere sammenhænge, dog uden at være
en accepteret definition, da der ikke er en tydelig adskillelse fra ”psykisk sygdom”.
Rapporten beskriver formålet med mental sundhedsfremme, som værende øget psykologisk
velbefindende, funktions- og mestringsevne, samt facilitering til støttende omgivelser.
Rapporten skriver at det med udgangspunkt i en biopsykosocial tilgang, er vigtigt at fokusere
på hvordan sammenhængen mellem mental sundhed, og psykiske og fysiske faktorer bliver
tydeliggjort, for at optimere sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det
konkluderes, at der bør arbejdes på en beskrivelse af mental sundhed, samt hvordan man
kan måle mental sundhed og indsatser der bidrager hertil (13).
3.2.4 Samfundsøkonomi
Ifølge en rapport fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udgør psykiske
lidelser den største sygdomsbyrde i samfundet (6). Rapporten er fra 2010, og beskriver de
samlede samfundsmæssige omkostninger for mentale helbredsproblemer i Danmark, til 55
milliarder kroner hvoraf 13,3 milliarder kroner ifølge Bedre Psykiatri går til socialpsykiatrien
(6,8). NFA har på baggrund af den høje omkostning af psykisk sårbare, fået til opgave, at
udarbejde et overblik over sygefravær og tilbagevenden til arbejde, for psykisk sårbare
24
Bachelorprojekt
mennesker, så arbejdstilsynet kan vejlede virksomheder om sygefravær og
arbejdsfastholdelse (6).
Der er i rapporten, på grundlag af evidens, lavet en række anbefalinger rettet mod indsatser,
til psykisk sårbare. Indsatserne skal facilitere til en sikker og varig tilbagevenden til
arbejdspladsen, ved at påvirke nogle af de barrierer der kan opstå i denne forbindelse.
Anbefalingerne siger blandt andet, at de psykiske sårbare skal have adgang til
evidensbaseret og specialiseret behandling efter behov (6).
3.2.5 Livsstilsprogrammer - en evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien
Et eksempel på arbejdet mod en mere evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien
i Danmark er ”Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”, der tager sit afsæt i
en socialpsykiatrisk organisation i region Hovedstaden. ”Livsstilsprojektet” er en
arbejdsmetode med en aktivitetsvidenskabelig tilgang der er tilrettelagt som en
modulopbygget rehabiliteringsindsats, med mulighed for individuelle samtaler med de
tilknyttede medarbejdere (32).
“Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” er under udvikling af en gruppe
danske ergoterapeuter med udgangspunkt i en antagelse om, at alle kan analysere egne
meningsfulde aktiviteter, og dermed være medansvarlig for at bygge egne dagligdags
aktiviteter op, for at fremme livskvaliteten (32).
En del af projektet var en 6 måneders afprøvning, indenfor socialpsykiatrien, i hvilken
forbindelse bachelorprojektet, "Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed i dansk
ergoterapi" fra 2014 beskriver hvordan en gruppe borgere fra et socialpsykiatrisk bosted har
oplevet at deltage i behandlingsforløbet med udgangspunkt i manualen “Gør noget - få det
godt med psykisk sårbarhed”. Manualen er udarbejdet i forbindelse med "Livsstilsprojektet
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet". Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en kvalitativt
forskningstype med 4 individuelle interviews af 4 skizofrene borgere, der alle deltager i
forløbet. Det konkluderes i bachelorprojekt at deltagerne står tilbage med en overordnet
25
Bachelorprojekt
positiv oplevelse af forløbet, og at alle informanters aktivitetsidentitet i nogen eller større
grad er blevet påvirket (33).
3.2.5.1 Historien bag livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien
Programmet "Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed" er udviklet på baggrund af
"Gør noget - få det godt", der igen er inspireret af "Lifestyle Redesign" manualen (34).
"Lifestyle Redesign" er et aktivitetsbaseret program, der retter fokus mod forebyggende- og
sundhedsfremmende livsstilsændringer (35). ”Lifestyle Redesign” tager udgangspunkt i the
”Well Elderly Study 1&2”, der er en vigtig milepæl i udviklingen af livsstilsprogrammer (36).
”Lifestyle Redesign” har til formål, at hjælpe ældre borgere, 65 år og op efter, med at
bibeholde deres selvstændighed og genvinde deres livskvalitet, efter de har lidt et tab, her
ofte i forbindelse med, at de har forladt arbejdsmarkedet.
”Gør noget - få det godt”, blev i region Hovedstaden forsøgt implementeret indenfor
ældreområdet. Ved deltagelse i meningsfulde aktiviteter, samt at borgeren får udbygget sit
sociale netværk, kan borgeren erhverve sig handlekompetencer til at håndtere udfordringer i
hverdagen. På den måde oplever de, at de kan mestre livet og dagligdagsaktiviteterne (34).
Konceptet bestræber sig på at hjælpe borgere og ergoterapeuter, med at klarlægge
borgernes livsaktiviteter og belyse de aktiviteter borgerne ser som meningsfulde. På
baggrund af dette, skal de skabe en meningsfuld hverdag, med aktiviteter der har en værdi
hos den enkelte. Visionen med konceptet er, at få borgerne til at forstå og værdsætte
betydningen af at have meningsfulde aktiviteter, så de aktivt kan skabe og fastholde en
aktivitetsrytme i hverdagslivet. En aktivitetsrytme der skal øge deres livskvalitet, få dem til at
leve et sundt liv, og dermed holde dem raske og uafhængige (36).
Gennem tiden er livsstilsprogrammet blevet tilpasset og justeret til brug på andre
målgrupper, og "Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” er et eksempel på
netop dette, hvor igennem det har fået en mere sundhedsfremmende karakter (32,36).
26
Bachelorprojekt
"Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet" søger, at overføre disse
kernebegreber til psykiatrien og gennem mål og brugerinddragelse at motivere deltagerne til
selv at bidrage til deres recovery proces (32). Selvbestemmelse, inddragelse og recovery
udgør ifølge regeringens udvalg for psykiatri, en væsentlig del af grundlaget for indsatsen for
mennesker med psykiske lidelser (1).
3.2.5.2 Borgerinddragelse og recoveryproces i behandlingsforløbet
I artiklen ”Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling” fra 2010,
fremgår det, at man i Danmark er begyndt at fokusere på, at borgere med psykisk sygdom i
højere grad skal inddrages i egen behandling (18). Gennem Illness Management and
Recovery, senere benævnt IMR, har patienter i distriktspsykiatrien gennem ni måneder
deltage i ugentlige gruppesamtaler, suppleret med hjemmeopgaver som var tilpasset
patientens behov og langsigtede mål. Hidtil randomiserede forsøg har vist at IMR, kan
implementeres med god effekt for patienter med sindslidelser samt personale, men der har i
tidligere forsøg været metodologiske begrænsninger. IMR er allerede implementeret i
Sverige, Israel og USA, hvor man har udført mindre forskningsprojekter der har vist god
effekt af programmet. I Danmark ønskes yderligere evidens for at kunne implementere IMR
(18). Region Hovedstadens Psykiatri har i den forbindelse undersøgt hvad det betyder for
udvalgte patienter samt personale, at arbejde efter IMR. Projektet er en randomiseret
blinded undersøgelse, med planmæssig afslutning december 2014 (37).
IMR er et todelt undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram, der bygger på recovery
tankegangen. IMR indeholder både kvantitative og kvalitative metoder, for derved at kunne
belyse effekten bedst muligt (37). 200 patienter og 26 medarbejder deltog, hvoraf de 100
patienter modtog behandling efter IMR programmet, og de resterende efter eksisterende
metoder (18).
27
Bachelorprojekt
Programmet bliver beskrevet som afvigende fra den traditionelle behandling grundet øget
fokus på at arbejde med patienten fremfor for patienten. I stedet for at løse problemer for
patienten, flyttes fokus til at se på, hvordan patientens styrker og ressourcer bedst kan
udnyttes (18). Effekten vil blev målt på patienternes recovery. Dels ved undersøgelse af
klinisk recovery, som er graden af symptomer og funktionsniveau, og dels blev den
personlige recovery undersøgt, som omhandler patienternes egen oplevelse af deres
recoveryproces, som indebærer deres håb, optimisme og empowerment (18,37).
Tilsvarende fokuserer ”Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” på recovery
og på, at inddrage borgerne i målsætning, ud fra egne definitioner, af meningsfulde
aktiviteter (32).
3.2.6 Forskning i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien
I et internationalt RCT-studie, ” Influence of a lifestyle intervention among persons with a
psychiatric disability” fra 2010, undersøges virkningen af livsstilsprogrammer på 41 personer
med psykiske lidelser. Studiet har til formål at undersøge hvordan brugen af
livsstilsprogrammer påvirker psykiske og psykosociale faktorer hos psykisk sårbare.
Deltagerne er delt op i grupper, der enten var hjemmeboende, eller boede i beskyttede
boliger i 1 af 8 beskyttede bosteder. Studiet arbejder med 2 forskellige supportprogrammer,
hvor plejepersonalet også er en del af projektet. Deltagerne bliver fordelt ud fra klyngerandomiseret metode. Enten deltog de i 2 ugentlige sessioner, der omhandlede kost og
fysisk aktivitet, eller i et kontrol program. Projektet løb over 12 måneder. Der blev målt på
livskvalitet, funktionsniveau, psykiatriske symptomer samt oplevelse af sammenhæng.
Resultatet viste at der i begge grupper kunne ses en signifikant stigning i oplevelse af
sammenhæng efter interventionen. Derudover sås en signifikant forbedring hos
interventionsgruppen ved opfølgningen. Det konkluderedes at livsstilsprogrammer i form af
strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, medfører en betydelig stigning, i
oplevelse af sammenhæng hos mennesker med psykiske lidelser (16).
28
Bachelorprojekt
3.3 Teoretisk referenceramme
Nedenfor præsenteres relevante teorier der danner grundlag for projektets teoretiske
referenceramme.
3.3.1 Oplevelse af sammenhæng
Aaron Antonovsky (1923-1994) var socialmediciner og står bag begrebet Oplevelse Af
Sammenhæng senere beskrevet som OAS. Teorien beskrives som en stress-modstandsressource teori, der har til formål at bidrage til forståelsen af, hvorfor nogle mennesker i
højere grad end andre, er i stand til at opretholde eller forbedre deres sundhed - sygdoms
kontinuum, som resultat af større modstandskraft mod stress (38).
Der ses ifølge Antonovsky, en sammenhæng mellem OAS, og evnen til at cope med
udfordringer i hverdagslivet. Antonovskys beskrivelse af OAS, tager udgangspunkt i tre
kernekomponenter, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed
beskrives som evnen til at forstå de stimuli man bliver konfronteret med i hverdagslivet, som
struktureret og sammenhængende information. Med andre ord, i hvor høj grad man forstår
den situation man står i. Ved håndterbarhed menes tilstrækkeligheden af de ressourcer man
har til rådighed, både i sig selv, omgangskredsen eller det miljø man befinder sig i. Med
andre ord, hvorvidt man er i stand til at håndtere den givne situation, og klare den række
stimuli man bliver udfordret med. Slutteligt beskriver Antonovsky meningsfuldhed som
værende motivationselementet, og den vigtigste af de tre (17). Hvis krav og udfordringer er
engagementet værd, opleves dagligdagsaktiviteterne som betydningsfulde, og vil ifølge
teorien influere positivt på de to andre komponenter (38).
Hvor mange i lægevidenskaben fokuserer på de patogenetiske, og dermed de
sygdomsfremkaldende faktorer, har Antonovsky mere fokus på de faktorer, der skaber
sundhed, de salutogenetiske. Set gennem et salutogenetisk perspektiv, beskriver han, at jo
bedre man mestrer begribeligheden, håndterbarheden og meningsfuldheden, des større
bliver oplevelsen af sammenhæng. Han beskriver det som proportionalt afhængig af
sundheden og bevægelsen mod den sunde pol på Helbredets kontinuum (17).
29
Bachelorprojekt
3.3.2 Internaliserede roller
Et vigtigt element i at opretholde hvad Antonovsky beskriver som meningsfuldhed er, hvad
Gary Kielhofner beskriver som de internaliserede roller. Kielholfner beskriver, at en del af
menneskets selvforståelse, kommer igennem de roller man har, uanset hvordan man
oplever sig selv i de roller. Den personlige identitet afspejles gennem bevidstheden om de
forskellige roller man besidder, og det er gennem de samlede roller og ved at tillægge nogle
af rollerne en større vigtighed end andre, at rolleidentiteten opstår. Forskningen peger på, at
det er endnu mere skadeligt for menneskers psykosociale velfærd og mentale
sundhedstilstand, at deltage i for få roller, fremfor hvis man er udsat for for mange
rollemæssige krav. Er der ikke tilstrækkeligt med roller, kan identiteten, meningen og
strukturen med hverdagslivet blive manglende. Det er derfor vigtigt at mennesker er i stand
til at varetage roller i hverdagslivet (39).
3.3.3 Klientcentrering
På baggrund af ovenstående er det også vigtigt at mennesket i forbindelse med sygdom
inddrages i eget behandlingsforløb, med henblik på opretholdelse af roller og
medbestemmelse og inddragelse i recoveryprocessen. Klientcentrering sætter, ifølge
Kielhofner, mennesket, i stand til at være aktive partner i fastlæggelsen af målsætninger og
strategier for videre behandling med fokus på aktivitetsdeltagelse i hverdagen, for at opnå
aktivitetsengagement, og dermed en forandring (39).
Klientcentrering er et nøgleord indenfor ergoterapi, hvor fokus i høj grad, ligger på at give
borgeren det optimale, for at kunne hjælpe sig selv, hvilket i sidste ende giver større
livskvalitet (40).
3.3.4 Iværksættelse af forandring
Inddragelse er ligeledes vigtigt i forbindelse med iværksættelse af forandring af
arbejdsrutiner i en organisation eller på en arbejdsplads (41). John P. Kotter beskriver i hans
teori om forandringsledelse, at en kombination af tillid og fælles mål kan skabe et stærkt
30
Bachelorprojekt
team, som vil have en evne til at skabe en forandring, og tackle de udfordringer der opstår,
når noget skal forandres i en organisation. Teorien påpeger at det kræver en stærk, styrende
koalition for, at forandringer ikke går i stå ved et nyt projekt, eftersom det kan være et tungt
arbejde at skulle formulere en effektiv vision, udvikle ansattes kompetencer til at tage
initiativ, samt at sikre kortsigtede gevinster og anerkendelse, når visionerne opnås (42).
3.4 Begrebsafklaring af projektets definition af et livsstilsprogram
Dette projekts definition af et livsstilsprogram, er baseret på evidens der konkluderer, at
strukturerede aktiviteter, i relevant sociale sammenhænge, har en positiv effekt på psykisk
sårbares livskvalitet og deres oplevelse af sammenhæng (16). Derudover efterlyses
programmer der øger selvstændighed og livskvalitet hos psykisk sårbare, gennem større
fokus på borgerinddragelse (1). Det antages derfor, at et livsstilsprogram, indeholdende
ovenstående komponenter, må være et bud på arbejdet mod evidensbasering og
sundhedsfremme.
31
Bachelorprojekt
4. Metode
32
Bachelorprojekt
4. Metode
I det følgende afsnit beskrives og argumenteres for valg af design samt empirisk og analytisk
metode, i forhold til projektets baggrund, formål og forskningstype. Slutteligt gennemgås
forskningsetiske aspekter.
4.1 Forskningstype
Projektet tager udgangspunkt i et kvalitativt design og en forstående-beskrivende tilgang,
med henblik på at opnå et dybdegående indefra-perspektiv af erfaringsbaserede udsagn og
vurderinger med mangfoldighed af nuancer, hvorfor den kvalitative metode vurderes
relevant for projektet. Man arbejder her ud fra en grundlæggende tankegang om, at
kontekstuelle sammenhænge påvirker forskningsprocessen, hvorfor grundig refleksion over
forskningsetik må anses for værende essentielt (20).
4.1.1 Forstående-Beskrivende forskningstype
Kendetegnet ved den forstående forskningstype er, at der, dels eller helt gennem
informanternes perspektiv, søges viden om det fænomen, der undersøges. Gennem
informanternes subjektivitet, som er en meget væsentlig del af datamaterialet i denne
forskningstype, søger projektet at afdække og forstå informanternes meninger og
vurderinger om relevansen, for implementering af et livsstilsprogram, i en socialpsykiatrisk
kontekst, samt muligheder og barrierer i forbindelse med dette. Gennem den forstående
forskningstype, vil projektet forholde sig åbent og objektivt til de vurderinger informanterne
fortæller, for at sikre, at der opnås en bred samtale med plads til relevant ny viden, der kan
give en større forståelse af informanternes tanker. Projektet lader sig derfor inspirere af den
beskrivende forskningstype, med en mere kvalitativ tilgang, der vil beskrive de indsamlede
data.
Projektet søger udelukkende informanternes vurderinger, og der vil derfor ikke forekomme
fortolkninger i dataanalysen. Den beskrivende forskningstype kommer til udtryk i
dataanalysen, ved at syntetisere og beskrive de indsamlede resultater fra informanterne i
33
Bachelorprojekt
fokusgruppeinterviewet, med informanternes egne ord og vendinger. Dette gøres, for at
undgå at præge resultaterne (43).
4.2 Metodevalg til dataindsamling
Projektets empiri indbefatter et fokusgruppeinterview. Denne dataindsamlingsmetode blev
vurderet relevant på baggrund af problemformuleringen der tager udgangspunkt i
vurderinger på tværs af organisatoriske niveauer.
4.2.1 Valg af informanter
Informantgruppen blev udvalgt på baggrund af følgene inklusionskriterier:

At de skulle have en ergoterapifaglig baggrund

At de skulle komme fra forskellige organisatoriske niveauer

At de havde enten praktisk eller teoretisk erfaring med et livsstilsprogram, eller
praktisk erfaring med socialpsykiatrien
Med udgangspunkt i inklusionskriterierne kunne informanter komme i betragtning hvis de
ikke havde direkte praktisk erfaring med socialpsykiatrien, men havde erfaring med et
livsstilsprogram eller omvendt. Inklusionskriterierne blev opsat for at sikre at vigtige
perspektiver til diskussionen ikke udeblev, hvilket betød, at moderator under interviewet i
højere grad var nødsaget til, at definere projektets forståelse af et livsstilsprogram. Dette for
at sikre en fælles forståelse af begrebet.
Informanterne blev forsøgt rekrutteret gennem multiple faglige netværk, lokaliseret i
forbindelse med litteratursøgningen, herunder Ergoterapeutforeningen, FNE - psykiatri og
psykosocial rehabilitering, samt FNE - ergoterapi og sundhedsfremme, hvortil der blev sendt
information om projektet og invitation til interview, uden held (bilag 3). Derfor blev fokus
rettet mod den socialpsykiatriske organisation, der tidligere har arbejdet med
”Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” (32), herunder lederen for
organisationen, projektlederen på organisationen, og en praktiserende ergoterapeut fra et
34
Bachelorprojekt
bosted. Derudover blev de to ergoterapeutiske projektledere bag projektet inviteret, hvoraf
den ene har erfaring med psykiatrien og den anden har erfaring med tilpasning af et
livsstilsprogram til andre målgrupper. Desuden blev en udekørende ergoterapeut fra
socialpsykiatrien uden erfaring med et livsstilsprogram inviteret.
Informanterne fik udover første kontaktbrev tilsendt invitation til fokusgruppeinterviewet,
diskussionsoplæg med informationsbrev, samt erklæring om samtykke (bilag 4-7). Ud af de 6
endte 3 med at deltage. Der var dog generelt stor interesse for projektet blandt de 6
inviterede.
4.2.2 Fokusgruppeinterview
Projektet tager på baggrund af ovenstående inklusionskriterier afsæt i fokusgruppeinterview
af 3 ergoterapeuter. Lederen, den praktiserende ergoterapeut fra bostedet og den
ergoterapeutiske projektleder med erfaring i tilpasning af et livsstilsprogram til andre
målgrupper, der forventes at have indsigt i, og erfaring med hvad en implementering kan
kræve i andre kontekster. Dette lagde op til en dialog på tværs af organisatoriske niveauer.
Dialog på tværs af organisatoriske niveauer fremmer ifølge dialogguiden De 5 R ord,
forståelsen for forandring igennem hinandens synspunkter (bilag 8). Formålet med at samle
informanter fra forskellige organisatoriske niveauer er, at opnå en bred dialog, med
varierende perspektiver og forskellige forståelsesrammer, hvorfor fokusgruppeinterviewet
vurderes relevant. Fordelen ved at bruge fokusgruppeinterview er, at informantgruppen kan
udvise en accept eller forståelse for diskussionsemnet, parallelt med at diskussionen kan
afføde inspiration eller idéudvikling i den kontekst fokusgruppeinterviewet foregår i.
En heterogen informantgruppe kan bidrage til et mangfoldigt syn, på hvilke muligheder og
barrierer der kan være, hvis et livsstilsprogram skal implementeres i socialpsykiatrien. Det
kan give et bredt perspektiv, hvad der kan være konstruktivt, for overvejelserne omkring
sådan en implementering (44). Informanterne kan inspirere hinanden undervejs. Dette sker
som resultat af dynamikken, der opstår i informantgruppens kontekstuelle udvekslinger af
35
Bachelorprojekt
meninger og erfaringer (44). Omvendt kan diversiteten i gruppen afføde en mere rodet
datamængde (44).
Eftersom der tages udgangspunkt i forskellige organisatoriske niveauer, har der været fokus
på at skabe trygge rammer i gruppen for at sikre at alles mening kommer til udtryk, så den
ønskede gruppedynamik kan finde sted, og interviewet kan gennemføres. Det kræves her at
informantgruppen er åbne og ærlige. Informantgruppen skal under interviewet indgå i en
kollektiv diskussion, for at få udfoldet emnet om livsstilsprogram i socialpsykiatrien, i et
større perspektiv (45).
For at skabe en afslappet atmosfære med rum til diskussion under fokusgruppeinterviewet,
blev et lokale med lænestole valgt. Derudover blev der sørget for blomster, stearinlys, the,
kaffe og kage for at få rummet til at fremstå afslappet og indbydende (44).
Fokusgruppeinterviewet fandt sted i Københavnsområdet, i en organisation for et
socialpsykiatrisk bosted, hvor dele af informant gruppen arbejder. Der kan derfor ikke
argumenteres for at stedet fremstod som neutral grund, da nogle informanter ville føle sig
mere hjemme end andre. Lokationen blev valgt af geografiske årsager, med henblik på at
sikre størst mulig deltagelse. Informanter valgte tidspunktet for fokusgruppeinterviewet,
med henblik på at opnå større inddragelse af informanterne i beslutningsprocesserne, og
derved udvise respekt og taknemmelighed for deres deltagelse (44).
I forbindelse med interviewet, blev generelle retningslinjer opsat, for at lette den
efterfølgende databearbejdning. Inden fokusgruppeinterviewet blev påbegyndt, blev planen
for interviewet præsenteret. Det var vigtigt, det blev klarlagt, at ingen udsagn var forkerte.
Derudover skulle informanterne inden opstart præsentere sig selv ved navn og jobfunktion,
for at skabe et bedre kendskab til medinformanterne (44). Der blev i den forbindelse også
udnævnt og præsenteret en moderator til at styre interviewet, en observatør til at observere
interaktionen mellem moderator og informanter og en teknisk ansvarlig, med henblik på at
36
Bachelorprojekt
kvalitetssikre interviewet, og for at skabe et mere overskueligt interview, med blot én
moderator (44).
Interviewet var semistruktureret med udgangspunkt i en fokuseret tilgang, inspireret af en
bevidst naivitet. Den fokuserede tilgang kom til udtryk, ved forberedelsen af
fokusgruppeinterviewet, som en række temaer, der var med til at sikre, at informanterne fik
besvaret problemformuleringen. Den bevidste naivitet kom til udtryk ved bearbejdningen af
de indsamlede data fra fokusgruppeinterviewet, ved at udvise en åbenhed overfor uventede
vinkler, informanterne fandt relevante at have med i overvejelserne, ved implementering af
et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Moderatoren havde dermed mulighed for at
opretholde en åbenhed for nye synsvinkler, trods en vis forforståelse for emnet. Dette blev
vurderet sandsynligt ved fokusgruppeinterview, eftersom empirien her er kontekstbestemt
(46). Graden af struktur i den semistrukturerede interviewguide kommer til udtryk i det
følgende afsnit hvor udformningen af interviewguiden bekrives nærmere.
4.2.3 Interviewguide
Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af problemformuleringen og tager
udgangspunkt i de dertil hørende overordnede temaer, relevans, sundhedsfremme,
muligheder og barrierer. Interviewguiden består af åbne spørgsmål, der giver anledning til
fortælling om erfaringsbaserede vurderinger inden for de valgte temaer, der støtter
moderator i at sikre indsamling af den fornødne viden til interviewet, og derigennem
besvarelse af relevante spørgsmål. Denne form er valgt med henblik på at opretholde
muligheden for dynamiske diskussioner i gruppen, med henblik på at opnå en naturlig og
flydende samtale. Spørgsmålene bevæger sig primært på redegørende og analyserende
taksonomiske niveauer, gennem hvad og hvordan spørgsmål, og kun i nogen grad
spekulative forklaringer af forestillinger (46) (bilag 9).
Desuden har der igennem spørgeguiden været fokus på, ikke at stille ledende spørgsmål for
at sikre informanternes egne vurderinger kommer til udtryk. Med henblik på at sikre struktur
37
Bachelorprojekt
og formål under fokusgruppeinterviewet, blev der benyttet en lyttende, opmærksom og
udspørgende tilgang, med plads til tænkepauser i samtalen under interviewet (46).
Interviewguiden er pilotafprøvet på 1 ergoterapeutstuderende og 1 ernæringsekspert med
henblik på, at teste forståelsen og undgå faglig indforståethed i begrebsafklaringen. På
baggrund af pilotafprøvningen blev sproglige justeringer foretaget, for at sikre klart
formulerede spørgsmål, så interviewguiden kunne bidrage til at indsamle de data der var
relevante for projektet og problemformuleringen. Resultaterne indsamlet under
pilotafprøvningen er ikke inkluderet i yderligere databearbejdning eller analyse.
Temaerne i interviewguiden danner rammen om spørgsmålene, og er yderligere
udspecificerede af informantgruppen forud for interviewet gennem Delphi-metoden og mail
korrespondance.
4.2.4 Delphi-metoden
Med inspiration i Delphi-metoden, er alle informanter blevet bedt om på forhånd at
fremsende en mail med 3 eksempler på muligheder og barrierer ved en implementering af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien, og disse eksempler har bidraget til udfærdigelse af
interviewguiden (47).
Delphi-metoden er oprindeligt et evalueringsværktøj, der indeholder en skriftlig og mundtlig
del, og har til formål at afklare interesseområder ved hjælp af et panel af informanter, der
gennem metoden, belyser det ønskede område gennem en spørgeskemaundersøgelse.
Metoden er tilpasset projektet, for at belyse informanternes vurderinger af muligheder og
barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. I projektet bidrager
metoden til, at give indblik i informantgruppens tanker, forud for interviewet. Dette indblik
bruges til, at forberede diskussionen og interviewguiden til fokusgruppeinterviewet, og
sikrer berøring af alle relevante emner. Herigennem får informanterne mulighed for at give
deres mening til kende, gennem tre selvvalgte meninger om muligheder og barrierer ved
emnet (47).
38
Bachelorprojekt
Til fokusgruppeinterviewet uddeles informanternes samlede svar, i vilkårlig rækkefølge,
uden navn, hvor de bliver bedt om at afkrydse, hvorvidt de er enige eller uenige i udsagnene
uden at vide hvem der har sagt hvad, med udgangspunkt i at anonymisering er en af Delphimetodens fokuspunkter (bilag 10). Herefter diskuteres udsagnene, som den mundtlige del i
Delphi, med henblik på uddybelse (47).
Fordelen ved indsamling af data gennem denne metode er, at informanterne kan svare
uafhængigt af påvirkning fra andres svar forud for diskussionen, hvilket giver et indblik i
enigheden og forståelsen informanterne imellem. Derudover blev Delphi-metoden i dette
projekt brugt til at evaluere på, om det var lykkedes at få skabt det trygge rum, under
fokusgruppeinterviewet. Dette vurderes ud fra, om informanterne under
fokusgruppeinterviewet, ville være komfortable ved, at skulle uddybe de overvejelser og
vurderinger de havde sendt anonymt, forud for fokusgruppeinterviewet. Ydermere blev
svarene fra Delphi-metoden brugt til at understøtte analysen, ved i nogen grad, at fungere
som disposition under de overordnede temaer (48).
4.3 Databearbejdning
Fokusgruppeinterviewet er dokumenteret gennem video og lydoptagelse. Lydoptagelsen
fungerer som en backup i tilfælde af, at videoen gik tabt. Formålet med at optage
interviewet er at foretage en efterfølgende databearbejdning gennem transskribering af
videomaterialet, hvorfor videokameraet blev placeret med front mod informanterne der sad
i en halvcirkel, og lydoptageren blev placeret centralt på bordet med henblik på at opnå den
bedste mulige optagelse. Dette giver de bedst mulige betingelser for den senere
transskribering.
Derfor blev forud for fokusgruppeinterviewet foretaget lyd- og video prøve. Fordelen ved at
optage interviewet på video er, at det ved transskriptionen visualiseres hvem der taler.
39
Bachelorprojekt
4.3.1 Transskription
Transskription er et vigtigt led i bearbejdning af data fra kvalitative interview (20).
Transskriberingen sikrede at ingen data gik tabt gennem selektiv subjektiv notebearbejdning
af moderator. Ulempen ved denne databearbejdningsmetode er, at den resulterer i en
større datamængde, der er tidskrævende at bearbejde. Til gengæld er den mere tro mod de,
af informanterne, leverede data, hvorfor metoden blev valgt. Derudover struktureres
interview samtalen på en måde der muliggør yderligere analyse. Transskriberingen udføres
af flere personer, med udgangspunkt i samme transskriberingsregelsæt (49). Dette for at
sikre konsekvent transskription, med henblik på at sikre et sammenligningsgrundlag i den
efterfølgende analyse (20).
Transskriberingen tager udgangspunkt i Dansk Standard 1, hvor interviewet transskriberes
efter regler for mindstekrav i forhold til, hvad et notat skal overholde (49) (bilag 11). Dette
benyttes, da projektet tager udgangspunkt i det kvalitative sagte i interviewene og ikke
efterfølgende subjektive analyser og fortolkninger af transskriptionerne, eftersom projektets
fokus ikke er rettet mod subjektiv analyse. Informanterne og moderator blev under
transskriberingen citeret ordret, for at undgå fortolkninger af udsagn. Efterfølgende blev
transskriptionen gennemlæst af alle gruppemedlemmer med henblik på at triangulere
transskriptionen. Uddrag af transskriptionen kommer til udtryk i resultatafsnittet, blandt
andet i form af citater, til understøttelse af projektets resultater.
4.3.2 Tematisk analyse
Transskriptionen gennemlæses med brug af tematisk analyse. Dette gøres, da den tematiske
analyse er bindeleddet mellem problemformuleringen og diskussionen, da temaerne i
analyseredskabet bliver konstrueret med udgangspunkt i problemformuleringen, for at
skabe en rød tråd, og sikre et relevant resultat (31).
Ved at dekontekstualisere transskriptionen, kodes der med sundhedsfremme, muligheder,
barrierer og relevans, da disse begreber er en del af problemformuleringen og derfor er
hovedtemaerne der som udgangspunkt skal belyses. Herefter kodes igen for at uddybe
40
Bachelorprojekt
temaerne yderligere, på baggrund af informanternes udsagn, jævnfør transskriptionen.
Efterfølgende rekontekstualiseres temaer gennem syntetisering til en sammenhængende
tekst. Syntesen skal valideres, for at sikre, at der efter kodningen, stadig er sammenhæng og
mening mellem syntesen og den oprindelige transskription. Disse skal fortsat beskrive
nøjagtigt det samme, for at sikre validitet i analysen (31).
Ved brug af denne metode, er det muligt at opdele analysen i de ønskede temaer. Det er
dermed en struktur skabende proces, der hjælper med at finde de relevante dele, med plads
til nye relevante vinkler med relevans til projektet, da projektet ikke har en selektiv tilgang.
Dette for at få så bredt et perspektiv, som muligt. Formålet med metoden er oprindeligt at
skabe forståelse og en forklaringsværdi (31).
4.4 Forskningsetik
Til fokusgruppeinterview blev udarbejdet en samtykkeerklæring til de deltagende
informanter (bilag 7). Dette skulle sikre, at informanterne var informeret om, og indforstået
med, hvad de deltog i, at de til hver en tid kunne trække sig fra undersøgelsen, og at hele
undersøgelsen ville foregå anonymt. For at punkterne i samtykkeerklæringen ikke skulle
have en virkning på omfanget af informanternes svar, blev den uddelt ved afslutningen af
interviewet. Informanterne blev ved påbegyndelsen af fokusgruppeinterviewet oplyst om, at
den ville ligge klar til at blive underskrevet til sidst.
Der er desuden indhentet yderligere samtykke i forbindelse med citation på dette projekts
coverside (bilag 12).
For at leve op til kravene fra persondataloven, og undgå, at der kan findes personfølsomme
data, vil anonymisering være en nødvendighed. I projektet vil der løbende blive præsenteret
informanter og lokationer under andre navne, for at opretholde anonymiseringen (50).
Alle oplysninger om informanterne, lokationerne og de samlede resultater, vil være gemt i
en låst mappe under projektets forløb og vil ved projektets afslutning blive destrueret.
41
Bachelorprojekt
Udover alle formalia, vil informanterne igennem fokusgruppeinterviewet blive bedt om, at
vurdere nogle af temaerne fra et borgerperspektiv. Moderator skal dermed gøre det klart, at
der ikke er tale om at tillægge borgerne en mening, da det er etisk ukorrekt (51), men at
overveje eksempelvis kognitive krav, en implementering af et livsstilsprogram kan stille til
borgeren.
Eftersom de udvalgte informanter, alle har prøvet at arbejde med et livsstilsprogram,
baseret på Lifestyle Redesign, kan der under fokusgruppeinterviewet være en risiko for, at
begrebet “livsstilsprogrammer” vil blive vurderet ud fra deres erfaring med Lifestyle
Redesign, og ikke dette projekts definition, som vil blive fremlagt under
fokusgruppeinterviewet.
42
Bachelorprojekt
5. Resultater
43
Bachelorprojekt
5. Resultater
Nedenfor præsenteres den indsamlede empiri.
5.1 Præsentation af informanter
Navn
Lasse
Catja
Beth
Alder
40 år
42 år
61 år
Jobfunktion
Leder ved en
Lektor på ergoterapeut
Praktiserende
socialpsykiatrisk
uddannelsen/
ergoterapeut på et
organisation
projektleder i
socialpsykiatrisk
livsstilsprogrammer
bosted
Ingen
13 år
Erfaringer inden for
12 år
socialpsykiatrien
socialfaglig
medarbejder i et
botilbud, klinisk
underviser, leder i
3 år
Erfaringer inden for
Ansvarlig for
Har arbejdet med
Har med en anden
livsstilsprogrammer
økonomien ved
udviklingen af et
ergoterapeut været
pilotafprøvning af
livsstilsprogram til
tovholder for
livsstilsprogram
ældre, og er ved at
pilotafprøvningen af
ved bostedet
udvikle et
livsstilsprogram ved
(socialpsykiatri)
livsstilsprogram til
bostedet
psykiatrien i
(socialpsykiatri)
samarbejde med en
anden ergoterapeut
Figur 3 Præsentation af informanter
44
Bachelorprojekt
5.2 Resultatopgørelse på baggrund af Tematisk analyse
Resultaterne fra fokusgruppeinterviewet præsenteres nedenfor. Resultaterne er inddelt i 4
temaer, udvalgt med udgangspunkt i problemformuleringen:

Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien:

Sundhedsfremme i socialpsykiatrien:

Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien:

Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien:
Derudover fungerer svarene fra Delphi-metoden i nogen grad som en yderligere disposition
for afsnittet omhandlende muligheder og barrierer, hvor svarene har dikteret udvalgte
underoverskrifter. I disse tilfælde er underoverskriften angivet med citationstegn. Analysen
er foretaget med udgangspunkt i informanternes udsagn, og det vil gennem analysen fremgå
tydeligt ved brug af direkte citering af informanterne, hvem der citeres for hvad. Dog vil alt
materiale være anonymiseret.
5.2.1 Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien
Nedenfor beskrives relevansen for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien.
Som indledning til diskussionen blev informanterne præsenteret for en definition af et
livsstilsprogram. Definitionen lød:
”Et forløb af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der
sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borger inddragelse i
behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i
borgerens daglige livsførelse.”
Til spørgsmålet om relevansen for indførelsen af et sådant program svarer Beth, ”110%”, og
hun beskriver, hvordan hun opfatter netop ovenstående definition som en ergoterapeutisk
45
Bachelorprojekt
kerneydelse, i arbejdet mod et mere selvstændigt liv.
"der er slet ikke noget at være uenig i fordi det er alt det der skal til for at man
kan komme ud i det i skriver. Et mere selvstændigt liv fordi det der er blevet
kaos. " Beth
5.2.1.1 “Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed”
Mere konkret beskriver hun hvordan et livsstilsprogram kan bidrage med en struktur og et
overblik over forløbet, hvis borgeren har et stykke papir der siger sort på hvidt, ens livsstil
ikke er god nok. Det papir kan både borgeren, terapeuten og andre medarbejdere se, om det
kan hives frem igen.
"det giver en oplevelse af, nå ja det jo rigtigt det var jo det jeg sagde dengang
og gjorde dengang, det gør også en at en fin måde at tage ting frem på og blive
gjort opmærksom på igen at det er det her jeg skal gøre for det fungerede
dengang det hjalp mig dengang, så det forsvinder ikke bare ud i det blå det er
der på et stykke papir" Beth
I den forbindelse tilføjer Lasse at det er vigtigt at forstå, at det socialpsykiatrien var, og det
den er blevet til, stiller nogle andre krav til rehabiliteringsindsatserne. Derved ændres
rehabiliteringsdiskursen og fokus rettes i højere grad end tidligere på at være ansvarlig for,
og aktør i eget liv.
"man har gået lidt og ventet på noget der kan det her i mange år, og
livsstilsprogrammer er et rigtig fint bud på det." Lasse
5.2.1.2 Øget fokus på funktionsnedsættelser og en tro på rehabilitering
Der er ifølge Lasse kommet større fokus på funktionsnedsættelser kommunerne, men også
en tro på at rehabilitering kan lade sig gøre. Derfor udarbejder socialpsykiatrien tilbud med
udgangspunkt i funktionsnedsættelser, og at kommunerne skal have mere målbare tilbud,
hvor Lasse også giver udtryk for, at et program med specifikke mål, der starter og slutter et
sted, er et bud på at arbejde mere struktureret. Det er en anden måde at gå til
kerneopgaven på. Det er noget tiden kalder på, vurderer han. Særligt hvis man kan få puttet
46
Bachelorprojekt
noget mere evidensbaseret på, hvad der kommer større og større krav om. I den forbindelse
siger Lasse:
"...det vil være guld værd i forhold til at måle og få nogle tal på menneskelig
opblomstring og recovery processer" Lasse
Lasse tilføjer at det kunne være med til at sælge pladserne og organisationen som værende
nogen der virkelig kan. Der beskriver han som værende forretningsidéen ved det. Beth
vurderer desuden at det vil give noget at måle på. I den forbindelse udtaler Catja:
"jeg tænker absolut livsstilsprogrammer kan være starten på at lave noget
evidensbaseret...det virker som om at det her det ændrer noget. Det jo det vi
kan sige lige nu. Vi har jo ikke evidens for det. Og det tager bare rigtig rigtig
lang tid" Catja
5.2.1.3 Strukturen skal forhåbentlig kunne videreføres
Catja vurderer at livsstilsprogrammer er relevant, på baggrund af den struktur det giver for
borgeren i hverdagen, i den forstand, at de ved hvor de skal være og hvad de skal lave på
bestemte tidspunkter. Hun siger, at formålet med sådan et program er, at strukturen
forhåbentlig skal kunne videreføres, ud fra det borgeren har lært i forløbet, og støtte dem til
at bygge videre på strukturen, ud fra det ergoterapeutiske aktivitetsperspektiv.
”jeg synes det giver struktur og ensartethed og jeg synes også det bliver
målbart og skaber resultat. Det bliver synligt for alle så det er relevant.” Beth
Derudover vurderer hun, at det kan støtte i at forklare hvad det er vi gør som ergoterapeuter
og hvorfor vi gør det. Hun vurderer, at vi kan måle på det, og det er et af formålene med
ergoterapi. Så derfor tænker hun at livsstilsprogrammer har rigtig mange gode ting.
Hun giver også udtryk for at den ergoterapeutiske relevans i et livsstilsprogram ligger i
aktiviteterne, da ergoterapeuter arbejder med aktiviteter og kigger på hvilke aktiviteter ens
hverdag er bygget op omkring, hvordan disse aktiviteter udføres og hvordan den
47
Bachelorprojekt
pågældende aktivitet opleves. En livsstilsændring kan ske, når man kender til aktiviteternes
struktur i hverdagslivet.
5.2.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien
Om den nuværende sundhedsfremmende indsats i socialpsykiatrien beskriver informanterne
blandt andet, hvordan der arbejdes med motion, herunder løbegrupper og gågrupper, men
også generelt alt hvad der hedder motion, hvad Beth vurderer som rigtig vigtig. Derudover
beskriver hun, hvordan mad, søvn, rygning, alkohol, vaner og uvaner også er med inde over
hele tiden gennem arbejde med KRAM faktorerne. Fra lederperspektiv beskriver Lasse i den
forbindelse, hvordan de på Vibevej har meget fokus på, at planlægge mål for stedet igennem
virksomhedsplaner for det kommende år, i stedet for blot at sige, at man arbejder med
noget. Målene om sundhedsfremmende indsatser for stedet, definerer hvad der skal sættes
fokus på fremadrettet, og dér inddrages borgerne, eftersom disse mål beskrives som
indsatsmål for gruppen og for fællesskabet.
"det er ikke bare noget der sådan opstår, det er ikke så adhock,... f.eks. omkring
løb og noget med maden, i forhold til, hvad betyder det når man står op og skal
have noget ordentligt morgenmad, og så videre, så er det formuleret. " Lasse
5.2.2.1 Arbejdet med indsatsmål
Som en del af arbejdet med indsatsmål har der været professionelle coaches ude, som har
lavet løbegrupper og diætister der har lavet programmer med mad. Det beskrives af
informanterne, som en løbende proces, hvor man hele tiden kan blive ved i takt med, at
gamle borgere flytter ud og nye borgere kommer til. Det er svært at holde fast i, så det
kræver hele tiden noget at arbejde sundhedsfremmende på den måde. Og netop i den
forbindelse beskriver informanterne målsætningen som vigtig. Herved skærpes
bevidstheden på, hvordan skal der arbejdes med det og hvad skal der til. Også selvom det
ikke altid sker helt, som man kunne ønske sig, så skærpes bevidstheden stadig. Og netop
ovenstående bruger informanterne som argumenter for, at et livsstilsprogram kunne indgå
som en del af en sundhedsfremmende indsats. Om man arbejder med motion eller kost, hvis
48
Bachelorprojekt
man ændrer i strukturen, så bliver det vedvarende, og det er ifølge Catja mere optimalt end
en masse sundhedsfremmende tiltag.
For at holde fast i ændringen i strukturen mener Catja, at det kunne være en fordel at holde
fast i, og vende tilbage til programmet et par gange. På den måde mener Lasse, at man kan
skabe en ny vane, eller en vaneændring ved nogle borgere, som ofte har haft nogle vaner i
mange år, på hvilken baggrund han beskriver arbejdet med livsstilsprogrammer som en lidt
anden måde at arbejde på, fordi det hele er indbygget, hvis man ser på hverdagsmestring af
hverdagslivet.
5.2.3 Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien
Lasse og Catja påpeger, at der i socialpsykiatriens botilbud er gode muligheder for at
implementere forløb, der arbejder rehabiliterende, fordi bestillingerne til socialpsykiatriens
tilbud søger mere målbare og evidensbaserede forløb. Ved at arbejde ud fra et
livsstilsprogram skabes der en struktur over, hvad det er der skal gøres og hvorfor det
gøres. Det er det der måles på, og det kan være et af formålene for ergoterapi. Derudover
siger Catja, at flere ergoterapeuter, herunder blandt andet terapeuter fra psykiatrien, har en
efterspurgt på livsstilsprogrammer, og hun siger i den sammenhæng, at hun ser det som en
god mulighed for at implementere et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, da hun mærker en
sult efter det.
”...nogen der måske kan vise at der sker faktisk en ændring når man kører
sådan et her livsstilsprogram igennem. I forhold til noget af det der bliver
efterspurgt fra opad af i hierarkiet og på den måde skal det jo selvfølgelig gå
hånd i hånd. Vi skal jo gøre som vi bliver bedt om vi skal jo følge de mål som der
bliver sat for socialpsykiatrien og de borgere der er i socialpsykiatrien. Hvis der
er noget der skal måles på, eller skal arbejdes videre med så er det jo
selvfølgelig også det vi skal kigge på det der er brug for og det der bliver
efterspurgt i socialpsykiatrien. Så hvis det er funktionsniveau der bliver
efterspurgt, jamen så er det selvfølgelig noget af det vi skal se på hvordan ser
det så ud i forhold i livsstilsprogrammer” Lasse
49
Bachelorprojekt
Lasse nævnte herefter KRAM, og fortalte at det er et sammenkog af alt muligt
ergoterapeutisk. Han drager i den forbindelse en parallel til livsstilsprogrammer, fordi det er
noget der går ind og kigger på roller, vaner, relationer, og hvordan tilgængeligheden er for at
arbejde med de her ting i egen bolig og lokalmiljøet.
”…så jo mere af den slag ting der vinder frem jo mere letter det også
tankegangen for alle og det kommer også ind i organisationerne og dermed
kan det også komme ned og blive en del af dagligdagen… det er da i hvert fald
noget der letter mulighederne for, at det bliver til noget der kommer til at blive
arbejdet med” Lasse
5.2.3.1 “Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat - og det er synligt for alle”
Beth ser også en mulighed i livsstilsprogrammer ved, at det et redskab der er målbart og
skaber resultater, som er synligt for alle. På den måde kan der opstå en indsigt og interesse i,
hvad den enkelte borger arbejder på at blive bedre til.
Hun beskriver synligheden og målbarheden i form af, at man efter et forløb med et
livsstilsprogram, kan tage gamle papirer frem, for at lave en opfølgning på, hvordan forløbet
har været, og om man har opnået de mål der blev sat. Der er netop mulighed for at gense
sine papirer, og arbejde videre med det, da der på et socialpsykiatrisk bosted vil være de
samme borgere i lang tid.
Catja og Beth er enige om at et livsstilsprogram kan være med til at skabe, en øget
borgerinddragelse, eftersom man som terapeut allerede ved, hvad det næste er, man skal i
programmet, og dermed kan øge fokusset på, hvad det er borgeren siger. Til dette nævner
Lasse også, at man har mere fokus på at borgere skal have mere ansvar for eget liv, og derfor
er et livsstilsprogram en mulighed og et rigtig fint bud på det.
Set fra et økonomisk perspektiv vurderer han ikke, at det vil være en udfordring at arbejde
med et livsstilsprogram. Han siger, at det bare er en anden måde at skulle udføre et stykke
arbejde på.
50
Bachelorprojekt
5.2.4 Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien
I forbindelse med implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, gav
informanterne flere bud på barrierer og udfordringer der kan forekomme.
5.2.4.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen”
Informanterne er enige om, at der kan være udfordringer forbundet med varigheden af et
livsstilsprogram, da det kan være krævende, både fra borgerperspektivet, men også for
ergoterapeuternes arbejde. Catja gav udtryk for, at det er nødvendigt at overveje
tidshorisonten for et livsstilsprogram i socialpsykiatrien og at der kan være en barriere i, at
lade et livsstilsprogram køre over en lang tidsperiode, da det for denne målgruppe, kan være
en udfordring at indgå i et langt forløb. Lasse beskrev, hvordan det stiller nogle krav til
borgeren at indgå i gruppeprocesser, og hvordan det vil kræve noget kognitivt hos borgeren,
at skulle deltage i en gruppe, og være sammen med mange mennesker. Beth ytrede, at det
for ergoterapeuterne er vigtigt, for at kunne holde ud at arbejde med et livsstilsprogram, at
det ikke kører konstant, men at det skal køre over en vis periode, og så slutte igen, med det
henblik, at det senere skal tages op til evaluering, sammen med borgeren.
”Og det der med at det er afgrænset det tror jeg er noget af det vigtigste i vores
arbejde det er at det hele tiden er noget der slutter igen. ” Beth
Lasse påpegede i den sammenhæng, at han ser en udfordring i, at grundet varigheden af
programmet, tager det tid at vide, hvilken effekt evalueringen viser, og kan derfor kun vide
effekten af forløbet, ud fra de borgere der har afprøvet programmet, på baggrund af deres
subjektive meninger.
51
Bachelorprojekt
5.2.4.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af
det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med
dette”
Derudover, sagde Catja, at det, at arbejde med at ændre livsstile ikke kun er ergoterapeutisk.
Også andre faggrupper arbejder med livsstilsændring, og derfor skal ergoterapeuter være
meget skarpe på at byde ind, og fortælle hvad det er faggruppen kan, samt hvad et
ergoterapeutisk livsstilsprogram med aktivitetsperspektivet i fokus kan i socialpsykiatrien, i
forhold til de allerede eksisterende programmer.
I den forbindelse blev blandt andet diskuteret barrierer, ved skulle arbejde tværfagligt med
et livsstilsprogram. De beskrev et livsstilsprogram som et struktureret forløb med et
aktivitetsperspektiv, som er meget ergoterapeutisk, og det kan derfor være en barriere at
skulle, for det første, spidse ud, hvem der har hvilke roller, samt at få gjort det klart hvad
ergoterapeuter mener, når de snakker om aktiviteter, da alle kommer med forskellige
kompetencer og forståelser. Så på den måde, siger de, at det kræver tid, at skulle sættes ind
i hinandens specialer, når de skal løse kerneopgaverne.
”en af mine barrierer ved det her det er i hvert fald at der kan være manglende
interesse fra personalet og den manglende interesse den kan jo både være at
man ikke har den samme faglige viden men det kan jo også være at man er
optaget af andre ting…. Så den manglende interesse fra personalet det kunne
også godt være forskellige faggrupper. ” Beth
I den forbindelse nævnte Beth også, at implementering af et livsstilsprogram hele tiden
kræver opfølgning og evaluering. Hun sagde, det er vigtigt at tage højde for, hvordan det
bliver implementeret hos nye personaler, så de også får engagementet til at arbejde med et
livsstilsprogram, også for at man som tovholder af sådan et forløb, ikke kører træt i at drive
det, da det kræver en massiv opbakning, og at alle føler sig ansvarlige.
”..det kræver nok den organisering af at det bliver sagt oppefra det er det her
og det er det vi sætter tid af til og derfor er det kun det der gælder agtigt” Beth
52
Bachelorprojekt
Der var til dette en enighed blandt informanter om, at det kræver ressourcer i den forstand,
at det koster energimæssigt, dels, at skulle gøre tingene på nye måder, og have en masse
snakke om, hvad det så er, man ikke længere skal gøre, men også i forhold til den tid der skal
lægges i forberedelse, og det beskriver de som en udfordring.
5.2.4.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for
at skabe forandring”
Relationsarbejdet mellem borger og ergoterapeut ses ifølge Beth som en væsentlig ting, når
det handler om at skulle få borgeren til at ville være med i sådan et forløb, som et
livsstilsprogram. Hun påpegede, at en alliance i relationsarbejdet mellem borger og
ergoterapeut er en forudsætning for at få borgeren til at committe sig og skabe en
forandring, og ser derfor en barriere i at skulle arbejde med at ændre livsstil hos borgere,
hun ikke har et kendskab til.
Dog blev Beth og Catja også enige om, at netop denne alliance til borgeren måske vil kunne
udelukke borgere, grundet ergoterapeutens ønskede succeskriterie eller forforståelse for
borgeren.
”Ja, og jeg tænker da, at det er værd at have med, det her med hvor
betydningsfuldt det er at være ergoterapeut, og at ergoterapeuten kender
borgeren” Catja
53
Bachelorprojekt
6. Diskussion
54
Bachelorprojekt
6. Diskussion
Nedenfor diskuteres projektets valg af design, teori og metode, samt væsentligste resultater.
Diskussionen er foretaget på baggrund af egen forforståelse og refleksion over processen i
samspil med projektets teoretiske referenceramme.
6.1 Design
Idet følgende diskuteres og reflekteres over projektets design og processen herved.
6.1.1 Kvalitativt design
Baggrunden for valget af det kvalitative design var, at projektet søgte at belyse uddybende
vurderinger af relevans, muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i
socialpsykiatrien. Projektet har bidraget med ny viden om muligheder og barrierer ved
implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, og vigtigheden af i den forbindelse
at sætte fokus på dialog og yderligere forskning på tværs af organisatoriske niveauer, hvorfor
designet vurderes anvendeligt til projektets formål. Den kvalitative metode tolker som
udgangspunkt på omgivelserne, det sagte eller mimiker, hvilket der i dette projekts design,
er fravalgt, for at øge validiteten og undgå etiske dilemmaer (46). Ved at projektet har
forholdt sig udelukkende til det sagte, havde informanterne mulighed for at genkende sig
selv i de udvalgte dele af analysen (20).
6.1.2 Beskrivende, forstående tilgang - fokuseret aspekt med bevidst naivitet
Projektet tager afsæt i fagpersoners subjektive vurderinger, hvorfor det har taget
udgangspunkt i en beskrivende og forstående forskningstype. Dette for at undgå
fortolkninger af det subjektivt sagte. Det fokuserede aspekt med inspiration af den bevidste
naivitet har været med til at sikre, at problemformuleringen blev besvaret, men at der
samtidig var plads til de vinkler, som ikke i forvejen havde været overvejet (46). Det har
derfor været med til at lette processen i at skulle udvælge metoder til at holde struktur over
dataindsamlingen, analysen og projektet. Man kunne have taget udgangspunkt i en
hermeneutisk tilgang, og tilføjet et menings aspekt til de allerede udvalgte aspekter, hvis en
tolkning på resultaterne havde været foretrukket. Dette blev fravalgt for at højne validiteten
55
Bachelorprojekt
fordi det er fagpersoners vurderinger der søges, og det derfor antages, de har tilstrækkelige
med faglige kompetencer til at udtale sig (46).
6.2 Metodediskussion
Idet følgende diskuteres og reflekteres over projektets anvendte metoder og processen
herved.
6.2.1 Valg af informanter
Oprindeligt blev 6 ergoterapeuter fra forskellige organisatoriske niveauer inviteret til
deltagelse i fokusgruppeinterviewet, og grundet sygdom og mangel på tid fra
informanternes side, endte fokusgruppeinterviewet med et fremmøde bestående af 3
informanter. En leder for en socialpsykiatrisk organisation, en ergoterapeut med erfaring i at
tilpasse livsstilsprogrammer uden erfaring med socialpsykiatri og en praktiserende
ergoterapeut på et bosted, som har afprøvet et livsstilsprogram til socialpsykiatriske
borgere. Det har for dette projekt været en fordel, at netop disse 3 informanter kunne
deltage i fokusgruppeinterviewet, for at opnå forskellige perspektiver (44). Til gengæld
betød relationen mellem informanterne, at nogle diskussioner blev indforstået. Hvorimod
hvis det fulde antal af inviterede informanter havde deltaget, ville der måske have været en
større gruppedynamik der kunne facilitere til en bredere diskussion.
I øvrigt gav alle de inviterede udtryk for, at det var et spændende og relevant projekt, de
blev præsenteret for.
6.2.2 Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterviewet er ressourcekrævende, og sikrer ikke reliabiliteten på samme måde,
som et lineært kvantitativt design ville gøre det (46). Det har i dette projekt været let at få
informanternes kalendere til at stemme overens, trods det faktum, at de først havde tid ret
sent i forløbet. Det har betydet for projektet, at tidsrammen for bearbejdningen af de
indsamlede data fra fokusgruppeinterviewet var begrænset. Til gengæld gav det moderator
mulighed for, at være konkret og specifik i indsamlingen af data. Havde det fulde antal af
inviterede informanter kunne deltage, kunne udfordringen have været større ved at finde en
56
Bachelorprojekt
dato for interviewet.
Man vil som udgangspunkt typisk foretage minimum 6 fokusgruppeinterviews, af 2 til 4
timers varighed i forskningsprojekter. Det har i dette projektforløb kun været muligt at
foretage et enkelt fokusgruppeinterview inden for tidsrammen, hvilket kan have indflydelse
på validiteten af de indsamlede data fra informanterne (44).
Det er som udgangspunkt altid en fordel, at foretage fokusgruppeinterviewet på en neutral
grund, for at skabe trygge rammer for informanterne, hvilket er blandt de udslagsgivende
faktorer, for udfaldet af den sociale interaktion mellem informanterne. Det vurderes, at
skabelsen af det trygge rum er opnået eftersom informanterne generelt kom med lange og
uddybende svar og forklaringer under fokusgruppeinterviewet, hvilket er med til at øge
validiteten af resultaterne og dermed projektet.
En anden afgørende faktor er antallet af informanter. Det anbefales i litteraturen at udføre
fokusgruppeinterviewet på en gruppe, bestående af 6-12 informanter, for at opnå det mest
fyldestgørende resultat, hvorfor 6 informanter oprindeligt blev inviteret (44). Forventningen
ved et fuldt fremmøde ved, at de øvrige informanter havde deltaget, ville være en større
gruppedynamik, samt et mere nuanceret perspektiv, som kunne facilitere til en mere intern
diskussion mellem informanterne. Omvendt har det lave antal af informanter skabt en
tryghed i diskussionen og interaktionen mellem hinanden, og der har dermed været plads til
alle 3, til at uddybe svar uden afbrydelser, stadig set med forskellige perspektiver (44).
Lederen af den socialpsykiatriske organisation, kendte de 2 andre informanter, hvilket var en
fordel for fokusgruppeinterviewet, da det også var med til at skabe en tryghed. Til gengæld
kunne den interne forståelse mellem dem, komme til at udelade informationer, fordi de
vidste hvad hinanden talte om.
57
Bachelorprojekt
Tilstede under fokusgruppeinterviewet var moderator, observatør og teknisk ansvarlig. Disse
funktioner blev præsenteret for informanterne inden opstart, for at få skabt tryghed
omkring deres tilstedeværelse. Der blev valgt én moderator under fokusgruppeinterviewet,
for at gøre det stringent og overskueligt for informanterne (46).
6.2.3 Datamætning
Grundet længerevarende søgning efter informanter, har det først været muligt at foretage
fokusgruppeinterview sent i projektforløbet, og der har derfor været gennemført ét
fokusgruppeinterview. Dette kan have påvirket projektets validitet, da en begrænset
datamængde er indsamlet. Flere interviews havde været at foretrække, for at øge
datamætning (44,46).
6.2.4 Interviewguide
Interviewguiden skabte en ramme der sikrede, at fokusgruppeinterviewet fik besvaret
problemformuleringens temaer uden brug af ledende spørgsmål. Interviewguiden blev brugt
til at styre diskussionen under interviewet omkring relevante vinkler (31).
Interviewguidens form er pilotafprøvet, for at sikre at relevante begreber forklares
forståeligt. Som en del af kvalitetssikringen af interviewet er det essentielt, at informanterne
opnår en fælles forståelsesramme for begreberne, så alle diskuterer på et fælles grundlag
(46). Ydermere testes ved pilotafprøvningen, moderators evne til at styre diskussionen uden
at fremstå som aktivt deltagende. Fordelen ved pilotafprøvningen af interviewguiden på en
ernærings uddannet og ergoterapeut studerende var, at de i forvejen ikke kendte til de
interne begreber, og de kunne dermed være med til at vurdere, om interviewguiden blev for
indforstået (44).
Til interviewguiden, blev de overordnede begreber defineret, som informanterne fik uddelt,
for at sikre, at de diskuterede ud fra samme grundlag (44). Dette fungerede efter hensigten.
Informanterne kunne her genkende definitionen af et livsstilsprogram i forhold til egne
meninger, og var derfor med til at højne validiteten.
58
Bachelorprojekt
6.2.5 Delphi-metoden
Fordelen ved indsamling af muligheder og barrierer gennem Delphi-metoden var, at der kom
relevante besvarelser fra informanterne, som gav et godt forud billede for deres tanker, og
som inspirerede til yderligere udarbejdelse af interviewguiden, end der allerede var
forberedt. Derudover forberedte det informanterne på, hvilke temaer det forestående
interview ville omhandle, og igangsatte nogle associationer (47,48).
Alternativet til dette, kunne have været, at sende interviewguiden til dem, men eftersom
projektet lagde op til at indsamle informanternes umiddelbare tanker og vurderinger, blev
Delphi-metoden anvendt. Udfordringen i forbindelse med brugen af denne metode, har
været at skulle argumentere for, hvordan den har været benyttet som et evalueringsværktøj,
frem for udelukkende at skulle give et billede af informanternes tanker om muligheder og
barrierer. For til det, kunne et spørgeskema med plads til uddybelse af svar også have været
relevant at benytte.
6.2.6 Transskribering
Under transskriptionen var det en fordel at skulle forholde sig udelukkende til det sagte, ud
fra mindstekravene for transskription, da det gjorde forløbet hurtigere og mere overskueligt.
Til gengæld har det under gennemlæsning og analyse afsnittet været en udfordring at få
sammenhæng i teksten, blandt andet fordi det kan være svært at læse en sætning uden
kommaer. Det vurderes dog, at mindstekravenes kriterier opfylder de behov, designet og
problemformuleringen lægger op til (49).
Det kan være en udfordring at opnå ensformighed i transskriptionen, når flere bearbejder
data. Det er derfor vigtig at følge de opsatte regler for transskribering, for at sikre
validiteten. Transskriberingen blev udført inden for relativt kort tid, efter
fokusgruppeinterviewet, for at have så friskt en erindring som muligt, hvilket ligeledes øger
validiteten (46). Transskriptionen blev forskertrianguleret efter transskriberingen, og lydfilen
59
Bachelorprojekt
lyttet igennem, for at sikre at det sagte i fokusgruppeinterviewet kom ordret til udtryk i
transskriptionen (44).
Der blev under udarbejdelsen af samtykkeerklæringen diskuteret, hvorvidt informanterne
skulle have tilsendt transskriptionen til godkendelse, inden det blev benyttet i projektet.
Dette blev fravalgt, på baggrund af tidsrammen for projektet. Ovenstående kan have
påvirket validiteten, da informanterne ikke har godkendt transskriptionen og dermed
formuleringen af deres specifikke udsagn. Projektet har ikke tolket udsagnene hvorfor det
ikke vurderes som en udslagsgivende faktor for validitet. Det er aftalt med informanterne at
det færdige projektet fremsendes efter udarbejdelse. Omvendt kan det for informanterne
være ubehageligt at gennemlæse egne udsagn i talesprog, da de kan fremstå uklare og
usammenhængende.
6.2.7 Tematisk analyse
Brugen af den tematiske analyse har været let og overskuelig i processen omkring at
definere de overordnede temaer, da den som tidligere beskrevet, har taget udgangspunkt i
nøgleordene fra problemformuleringen. Ulempen ved at der var taget udgangspunkt i
nøgleordene er, at to af nøgleordene, relevans og muligheder, har ligget tæt op ad hinanden
i deres definition, og det har derfor været en lille udfordring at skelne, hvilke citater der
hørte til hvilke temaer, da de kunne høre til under begge. Dette kan have konsekvenser for
opretholdelsen af objektiviteten, da det kan komme til at blive tolkende, hvor man som
transskribent vurderer citatet bedst hører til.
Til analysen kunne diskursanalyse have været en mulighed, hvis projektet havde haft fokus
på at skulle definere et livsstilsprogram, på tværs af de organisatoriske niveauer, frem for at
vurdere relevans, muligheder og barrierer ved implementering af et allerede defineret
begreb. Dette blev fravalgt på baggrund af problemformuleringen, som tager udgangspunkt i
vurderingen af relevansen, samt muligheder og barrierer (46).
60
Bachelorprojekt
6.2.8 Forskningsetik
Som antaget forud for fokusgruppeinterviewet, kom informanterne til at diskutere
livsstilsprogrammer med udgangspunkt i ”Lifestyle Redesign”. Det kan være en fordel, at de i
forvejen har indblik i, hvad der kan lade sig gøre. Det kan til gengæld have betydning for
validiteten af projektet, at de har talt ud fra deres erfaring, frem for den definition de har
fået, da ”Lifestyle Redesign” ikke er et evidensbaseret program i den danske udgave (46).
For at projektet har kunnet opretholde en rød tråd, og forholde sig til projektets definition af
begrebet ”et livsstilsprogram", har udvælgelsen fra transskriptionen til analysen, været
selektiv, for at undgå informanternes erfaringer med "Lifestyle Redesign". Dette kan have
konsekvenser for, om alle relevante vurderinger er blevet en del af analysen.
Der var etiske overvejelser ved at filme fokusgruppen. Filmatiseringen lod ikke til at påvirke
informanterne og dermed diskussionen.
Samtykkeerklæringerne blev som planlagt, underskrevet til sidst i fokusgruppeinterviewet,
hvilket fungerede godt. Om det ville have påvirket diskussionen, ved underskrivelse inden
interviewets påbegyndelse, vides ikke, men det formodes at informanterne kunne
tilbageholde informationer, hvis de fra start, blev præsenteret for de formalia der skulle
underskrives.
6.2.9 Væsentligste resultater
Det var interessant at observere diskussionen mellem de tre informanter, specielt fordi den
praktiserende ergoterapeut og lederen for organisationen, gav udtryk for at have en tæt
relation, leder og medarbejder imellem. Dette var interessant, da det viste sig, at en tæt
relation ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man har indblik i hinandens holdninger,
hvilket kom til udtryk, under en diskussion af det tidligere beskrevne pilotprojekt
”Livsstilsprojektet- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” (32). Det var indtrykket, at de fik et
større indblik i hvilke barrierer der kan være i forhold til at implementere et livsstilsprogram,
set fra andres perspektiver, hvilket også var en del af det ønskede formål med interviewet.
61
Bachelorprojekt
Fremadrettet kan det være relevant at have det organisatoriske i baghovedet, da en
implementering af et livsstilsprogram, kræver en forandring og en omlægning af strukturer
og arbejdsrutiner på flere niveauer. Det kan være meget forskelligt hvordan man oplever
disse forandringer, afhængigt af, hvilken position man besidder i et organisatorisk hierarki
(41,42).
Der har inden for socialpsykiatrien i Danmark ikke været tradition for at evidensbasere
indsatserne, men der konstateres en stigende efterspørgsel på evidensbaserede indsatser,
og også livsstilsprogrammer hertil. Det er i den forbindelse en nødvendighed, at man som
leder, har fokus på at engagere alle de ansatte i en ny og god idé, som her kan være et
livsstilsprogram, så alle får ejerskab og er motiverede, og anser det for værende en
betydningsfuld og højt prioriteret indsats (41,42).
6.2.10 Barrierer
I forbindelse med dataindsamlingen, er flere barrierer ved implementering af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien beskrevet. Herunder:
6.2.10.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen”
Der er udfordringer forbundet med tidsperspektivet i et livsstilsprogram. Med udgangspunkt
i informanternes erfaring med livsstilsprogrammer, kan det være en udfordring for
borgergruppen at indgå i et længere forløb eftersom det stiller krav til kognition samt at
indgå i en gruppesammenhæng. Denne antagelse harmonerer med resultaterne fra andre
forskningsundersøgelser (16). I den forbindelse kan det desuden være en udfordring at
effektmålingen udskydes til programmet afsluttes, og man derfor må foretage midlertidige
vurderinger på baggrund af subjektive udsagn fra de tilknyttede borgere imens programmet
kører. Omvendt er det, ifølge undersøgelser, værd at overveje, at det tager tid for en psykisk
sårbar at vænne sig til at være en del af et program, og føle sig tryg ved det, og indse den
forandringsproces vedkommende har været igennem (1,33).
62
Bachelorprojekt
Opfølgning og evaluering efter en periode, kan være en del af løsningen på at hjælpe
borgeren til at indse forandringen, samt at effektmåle på indsatsen på sigt, og dermed måle
om forandringen er vedvarende. Omvendt kan disse kontinuerlige opfølgninger være
ressourcekrævende.
6.2.10.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af
det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med
dette”
Ergoterapeuter skal være skarpe på at byde ind med, hvad et ergoterapeutisk
aktivitetsperspektiv på et livsstilsprogram kan bidrage med, da der er mange faggrupper der
arbejder med at livsstilsændre. De forskellige perspektiver på aktiviteter og
livsstilsændringer gør, at det kan være en udfordring at arbejde tværfagligt, da det være
tidskrævende at sætte sig ind i hinandens kompetencer og få defineret rollerne. Omvendt er
tværfaglighed et grundlæggende princip i psykiatrien (7).
6.2.10.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for
at skabe forandring”
Relationsarbejdet mellem ergoterapeut og borger beskrives af informanterne som vigtig i
forhold til, at få borgerne til at engagere sig i behandlingsforløbet, hvilket harmonerer med
konklusionen fra artiklen ”Influence of a lifestyle intervention among persons with a
psychiatric disability” (16). Dette stemmer godt overens med aktivitets videnskabens
grundantagelse om, at man skaber og forandrer sit liv gennem aktiviteter man kan engagere
sig i (52). Ifølge Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, er engagementet
medbestemmende for borgerens oplevelse af meningsfuldhed, hvad der ifølge teorien er det
vigtigste i de tre kernekomponenter mod en øget oplevelse af sammenhæng (38).
Omvendt skal man ved en stærk relation til borgen, være opmærksom på, ikke at komme til
at udelukke borgere af programmet, på baggrund af et ønsket succeskriterie om udfaldet
eller en forforståelse for hvorvidt borgeren kan profitere af programmet. Det er en proces,
hvorfor en fastholdelse af den nye ramme bør være centralt i den fremadrettede indsats (1).
63
Bachelorprojekt
6.3 Teori og Litteratur diskussion
Projektet tager sit afsæt i dansk og udenlandsk forskning, som er rekognosceret på multiple
nationale, som internationale databaser, der levede op til kravene for, hvad der tidligere i
projektet er beskrevet som en valid database. Litteraturen blev vurderet på baggrund af
evidenshierarkiet, hvor der er søgt højest muligt styrkeniveau, inden for relevante hits, som
en del af valideringen. Alle artikler og rapporter, der indgår i projektet er efterfølgende
gennemlæst, med udgangspunkt i CASP analyseskema, for at validere projektets litterære
grundlag (30).
I forbindelse med litteratursøgningen erfaredes det, at der var et videnshul i litteraturen, i
forhold til en vurdering på tværs af organisatoriske niveauer. Derudover er litteraturen
omhandlende livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien begrænset i både national og
international forskning (1,13-15).
Projektet søgte at tage udgangspunkt i kilder på originalsprog, for at bevare den oprindelige
mening, og undgå unødvendigt bearbejdet materiale.
Projektets primære teoretiske referenceramme består af Aaron Antonovskys teori om
Oplevelse af sammenhæng (OAS) (17,38), samt Gary Kielhofners teorier om Internaliserede
roller og Klientcentrering (39). Disse teorier var med til at skabe en forståelse for rollernes og
derigennem aktiviteternes betydning for borgeren og dennes oplevelse af sammenhæng.
Ydermere understregede teorien om klientcentrering vigtigheden af borgerinddragelse i
behandlingsforløbet, hvorfor dette blev inddraget i dette projekts definition, af indholdet af
et livsstilsprogram. Det er vigtig at forstå dette, for at kunne komme med et relevant bud på
samfundsproblematikken om den efterlyste evidensbaserede indsats i socialpsykiatrien.
64
Bachelorprojekt
Der er søgt definitioner på mental sundhed og mental sundhedsfremme, samt disses
betydning for indsatserne i socialpsykiatrien. Det ansås som en nødvendig baggrundsviden
for at få kendskab til den borgergruppe, som livsstilsprogrammet skulle tilpasses til.
Derudover bidrog det til et fælles sprog med informanter samt en baggrundsviden inden for
området (46).
65
Bachelorprojekt
7. Konklusion
66
Bachelorprojekt
7. Konklusion
I det følgende afsnit konkluderes på projektets resultater. Konklusionen vil ske på baggrund
af de indsamlede data, samt informanternes udsagn og vurderinger. Konklusionen vil ske på
baggrund af projektets empiri, med udgangspunkt i problemformuleringen:
“Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende
indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af
dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer.”
Det kan konkluderes, at informanterne er enige om, at implementering af et
livsstilsprogram, bestående af et forløb, af strukturerede aktiviteter i relevante sociale
sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borger inddragelse i
behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige
livsførelse, er relevant at implementere som en del af en sundhedsfremmende indsats, på
lige fod med KRAM. Implementeringen vurderes af informanterne ergoterapeutisk relevant
på baggrund af et aktivitetsperspektiv, og at ovenstående beskrives som en definition af en
ergoterapeutisk kerneydelse i arbejdet mod et mere selvstændigt liv. Derudover vurderes
det at et livsstilsprogram indeholdende ovenstående ville kunne bidrage med struktur og
overblik for ergoterapeuter såvel som borgere. Det vil kunne bidrage med øget synlighed,
målbarhed og borgerinddragelse. Det vurderes, at arbejdet med et livsstilsprogram kunne
være starten på en evidensbaseret indsats hvad flere kilder efterlyser (1,13-15). Gennem et
evidensbaseret udgangspunkt forventes at kunne give indsigt i ressourceanvendelsen. Det
konkluderes dermed på baggrund af de indsamlede data at der er stor relevans for, og
mange muligheder ved, en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Fra et
organisatorisk perspektiv vurderes det af resultaterne at et livsstilsprogram desuden kunne
være med til, ”at sælge pladserne i organisationerne i socialpsykiatrien”.
Resultaterne påpeger desuden, at der i forbindelse med en implementering af et
livsstilsprogram også må forventes at forekomme nogle barrierer. Dette er ifølge
undersøgelsen ressourcekrævende i den forstand, at det koster energimæssigt hos
medarbejderne. Det vurderes i den forbindelse essentielt at sætte fokus på engagementet
67
Bachelorprojekt
fra medarbejderne. Derfor konkluderes det, at dialog på tværs af organisatoriske niveauer og
klart udmeldte mål fra ledelsens side af, må anses som nødvendigt for at skabe fælles mål.
Det kan ydermere konkluderes at der ifølge resultaterne er en udfordring i varigheden af et
livsstilsprogram til denne borgergruppe, hvorfor det er nødvendigt at overveje
tidshorisonten af forløbet, ved implementering af et livsstilsprogram.
Derudover er der mange andre faggrupper der beskæftiger sig med at ændre livsstile,
hvorfor ergoterapeuterne skal holde fast i aktivitetsperspektivet, og være klare på hvad et
livsstilsprogram med et aktivitetsperspektiv kan.
Desuden kan det konkluderes at relationsarbejdet og alliancen, borger og ergoterapeut
imellem, har en større indflydelse på effekten af et forløb med et livsstilsprogram hos denne
borgergruppe end det er beskrevet i litteraturen ved andre målgrupper.
Slutteligt kan det konkluderes at der er behov for yderligere forskning i udvikling og
implementering af evidensbaserede indsatser i socialpsykiatrien på tværs af organisatoriske
niveauer er et væsentligt hul i litteraturen. Alt i alt må det dog konkluderes at der er behov
for yderligere forskning på området, eftersom dette projekt tager sit afsæt i en lille
datamængde. Omvendt er det nævneværdigt at dette projekts resultater harmonerer med
eksisterende forskning på området.
68
Bachelorprojekt
8. Perspektivering
69
Bachelorprojekt
8. Perspektivering
Nedenfor redegøres for, hvilke perspektiver projektets resultater peger på i forhold til
udvikling af det ergoterapifaglige felt. Der underbygges desuden med nye perspektiver i
forhold til forslag til yderligere studier.
Projektet søger at belyse ergoterapeuters vurdering af relevansen for, og muligheder og
barrierer ved en implementering af et livsstilsprogram til socialpsykiatrien på tværs af
organisatoriske niveauer. Det forventes at projektet kan inspirere til videre forskning
indenfor området.
Hvert år bruger samfundet mere end 13 milliarder kroner på kommunal psykiatrien.
Litteraturen peger på at indsigten i effekten af de herigennem finansierede indsatser, er
begrænset. Man ved ifølge kilderne ikke nok om, hvad pengene går til, og brugen af
evidensbaserede indsatser er begrænset og bør derfor sættes på dagsordenen. Dette projekt
fandt, at et livsstilsprogram i den forbindelse kunne være en del af løsningen i
socialpsykiatrien. Dog er projektets omfang begrænset, så yderligere forskning må anses for
nødvendig for at argumentere for at arbejde videre med en implementering af et
livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Herunder yderligere forskning:

på tværs af organisatoriske niveauer

i de, i dette projekt beskrevne barrierer

i afprøvning af eventuelle programmer

om hvad der skal til for at kunne implementere et livsstilsprogram i socialpsykiatrien

i hvordan et standardiseret og evidensbaseret program tilpasses en socialpsykiatrisk
kontekst

i relevans, muligheder og barrierer ved en implementering af et livsstilsprogram til
andre dele af psykiatrien, samt andre målgrupper der vurderes at kunne profitere af
en varig livsstils ændring.
70
Bachelorprojekt
Når en manual til et livsstilsprogram til psykiatrien foreligger vurderes det desuden relevant
at foretage en mere dybdegående forskningsbaseret undersøgelse, hvor man arbejder med
afprøvning af denne, med en kontrolgruppe med henblik på at evidensbasere indsatsen og
effekten af denne i dansk kontekst. Det kunne i den forbindelse være relevant at undersøge
borgernes oplevelse af at være tilknyttet et livsstilsprogram og den oplevede effekt af dette.
Det forventes at projektet kan inspirere ergoterapeuter, studerende samt andre faggrupper
med interesse for feltet. Slutteligt kan projektet bidrage til samfundsdebatten om
betydningen og brugen af evidensbaseret forskning i dansk ergoterapi i socialpsykiatrien.
Herunder vigtigheden af at kunne dokumentere effekten af den ergoterapeutiske indsats.
Dette kan gavne borgere gennem en øget grad af kvalitetssikring i behandlingsforløbet, såvel
som ergoterapeuter eftersom en evidensbaseret indsats kan understøtte faget kerneydelser
gennem et aktivitetsperspektiv, og ikke mindst samfundet da en implementering af en
evidensbaseret indsats kan dokumentere effekten af de økonomiske ydelser.
71
Bachelorprojekt
9. Litteraturliste
Bachelorprojekt
9. Litteraturliste
1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Regeringens udvalg om psykiatri: En
moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.
[Internet]. København K; 2013 [set 2015 jan.03]. Tilgængelig fra:
http://www.bedrepsykiatri.dk/media/11261/Hovedrapport.pdf
2. Jacobsen LN, Hvalsøe B. Lærebog i Psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2009.
3. Daniel MR, Kaspersen L, Hjelmsø K, Christensen J. Håndtering af psykisk sårbarhed.
[Internet]. Kbh.: 2013 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.psykiatrifonden.dk/media/91570/131013-DAB.pdf.
4. PsykiatriNetværket. [Internet]. Kbh.: Psykisk sårbar. c2009 [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
http://www.psykisksaarbar.dk/themepage1037.aspx
5. Rasmussen PN. Psykisk sårbar eller ”psykisk syg” ?. [Internet]. København K:
Kristeligt Dagblad. c2011 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.etik.dk/sprog-og-etik/psykisk-s%C3%A5rbar-eller-psykisk-syg
6. Borg V, Nexø MA, Kolte IV, Andersen MF. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og
tilbagevenden til arbejde. [Internet]. Kbh.; Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø; 2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/hvidbogmentalt-helbred.pdf#
7. Dansk Psykiatrisk Selvskab. Hvidbog 2012-2020. [Internet]. Arco Grafisk A/S. Oplag
2500; 2011 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
https://www.google.dk/url?sa=t&source=web&rct=j&ei=Y1ChVLOlCamqywOovIGoC
w&url=http://www.dpsnet.dk/fileadmin/user_upload/menu/fagligt/hvidbog2010/D
anskPsykiatriskSelskab_HVIDBOG_20122020.pdf&ved=0CCkQFjAF&usg=AFQjCNG4fP4_j7B8fLLJBxPBtXcDx7t94w&sig2=B8se
yypVHTT91rN17abO6Q
8. Bedre Psykiatri. Økonomi. [Internet]. Kbh.: Bedre psykiatri. [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
http://www.bedrepsykiatri.dk/vidensbank/oekonomi/
73
Bachelorprojekt
9. Bengtsson S, Jørgensen HED, Grønfeldt ST. Sociale tilbud til mennesker med
sindslidelser: Den første kortlægning på personniveau. [Internet]. Oplag 300. Kbh.:
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2013 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSFI%
2fPdf%2fRapporter%2f2013%2f1332-Sociale-tilbud.pdf
10. Socialstyrelsen. Socialpsykiatri [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri
11. Socialstyrelsen. Om socialpsykiatri [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set 2015 jan.
04]. Tilgængelig fra:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri
12. Socialstyrelsen. Socialpsykiatriske tilbud [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set
2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/omsocialpsykiatri/socialpsykiatriske-tilbud
13. Eplov LF, Lauridsen S. Fremme af mental sundhed: Baggrund, begreb og
determinanter. [Internet]. Oplag 1000. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2008 [set 2015 jan.
04]. Tilgængelig fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2008/CFF/mental_sundhed/FremmeAfMenta
lSundhed.pdf
14. WHO. Prevention of Mental Disorders: Effective interventions and policy options.
Summary Report. [Internet]. Geneva: WHO; 2004 [set 2014 okt. 30]. Tilgængelig fra:
http://www.who.int/mental_health/evidence/en/prevention_of_mental_disorders_
sr.pdf
15. Christensen AI, Kjøller M. Mental sundhed blandt voksne danskere. [Internet]. Kbh.:
Sundhedsstyrelsen; 2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.sifolkesundhed.dk/upload/601963_mental_sundhed_blandt_voksne[1].pdff
74
Bachelorprojekt
16. Forsberg KA, Björkman T, Sandman PO, Sandlund M. Influence of a lifestyle
intervention among persons with a psychiatric disability. JCN [Internet]. 2010 [set
2015 jan. 04] (19):1519-29. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20384660
17. Antonovsky A. Helbredets mysterium. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2000.
18. Santarelli A. Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling
[Internet]. Valby: Videnskab.dk. c2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/psykiatriske-patienter-skal-inddrages-mere-ideres-egen-behandling
19. Simonsen E, Møhl B. Grundbog i psykiatri. Kbh.: Hans Reitzels; 2010.
20. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 2. udgave.
Oslo: Universitetsforlaget; 2003.
21. Christensen CB. Politikkens nudansk ordborg. 18. udgave. Politikkens Forlag; 2001.
22. Den Danske ordbog. Relevans [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
[set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=relevans&search=S%C3%B8g
23. Den Danske ordbog. Livsstil [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=livsstil&search=S%C3%B8g
24. Den Danske ordbog. Program [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Program&search=S%C3%B8g
25. Den Danske ordbog. Socialpsykiatri [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=socialpsykiatri&search=S%C3%B8g
26. Den Danske ordbog. Muligheder [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=muligheder&search=S%C3%B8g
27. Den Danske ordbog. Barrierer [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=barrierer&search=S%C3%B8g
75
Bachelorprojekt
28. Den Danske ordbog. Organisation [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=organisation&search=S%C3%B8g
29. Den Danske ordbog. Niveau [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=niveau&search=S%C3%B8g
30. Public Health Resource Unit. Critical Appraisal Skills Programme (CASP): making sense of
evidence. [Internet] England: Public Health Resource Unit; 2006 [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/CASP%20instrumentet.pdf
31. Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag; 2005
32. DSI Nettet. Livsstilsprojektet. Gør noget – få det bedre! [Internet]. Lyngby: DSI
Nettet. c2014 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.dsinettet.dk/site/uddannelse/livsstilsprojektet-goer-noget-faa-detbedre!.aspx
33. Eliasson MM, Joensen R. ”Gør noget – få det godt med psykisk sårbarhed” i dansk ergoterapi
[Internet]. [Afhandling]. Kbh.: Professionshøjskolen Metropol; 2014 [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
https://www.ucviden.dk/studentportal/files/25989909/BACHELOROPGAVEN_Mathias_Ruth...pdf
34. Metropol. Gør noget – få det godt [Internet]. Kbh.: Professionshøjskolen Metropol.
http://www.phmetropol.dk/Forskning/Sundhed/Rehabilitering+til+hverdagen/Goer
+noget+-+faa+det+godt
35. USC Mrs. T.H. Chan Division of Occupational Science and Occupational Therapy.
Patient Care: About Lifestyle Redesign [Internet]. Los Angeles: USC University of
Southern California [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://chan.usc.edu/patient-care/faculty-practice/about
36. USC Mrs. T.H. Chan Division of Occupational Science and Occupational Therapy.
Research: Well Elderly Study [Internet]. Los Angeles: USC University of Southern
California [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
76
Bachelorprojekt
http://chan.usc.edu/research/previous/well-elderly
37. Region Hovedstaden. Psykiatri [Internet]. Kbh.: Region Hovedstadens Psykiatri [set
http://forskning.regionh.dk/psykiatrien/da/projects/illness-management-andrecovery-imr-et-randomiseret-forsoeg-og-et-kvalitativt-studie-til-at-undersoegeeffekten-af-imrprogrammet%28e2ba9a48-18b1-4546-892e-7fd9e6c9eee0%29.html
38. Stokkebæk A. Psykologi 2 Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2002.
39. Kielhofner G. Modellen for menneskelig aktivitet. Kbh.: FADL’s Forlag; 2006.
40. Fortmeier S, Mathiasson G, Schrøder I. Etik, værdier og grundlæggende antagelser i
ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ red. Basisbog i
ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2.udgave. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2007. s. 161-89
41. Dansk Erhverv – Danish chamber of commerce. Forandringsledelse [Internet]. Kbh.:
Dansk Erhverv Børsen [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra:
https://www.danskerhverv.dk/Raadgivning/HRogledelse/lederogledelsesudvikling/Sider/Forandringsledelse.aspx
42. Kotter J. I spidsen for forandringer. Kbh.: PETER ASSCHENFELDTS NYE FORLAG; 1997.
43. Lounsø L, Rieper O, Olsen L. Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag Arnold
Busck; 2011.
44. Halkier B. Fokusgrupper. 2. udgave. Frederiksberg: Forlag Samfundslitteratur; 2008.
45. Elkan. Fokusgrupper [Internet]. Elkan. c2001 [set 2015 jan. 04] Tilgængelig fra:
http://www.elkan.dk/metode/fokusgrupper.asp
46. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans
Reitzel; 2009.
47. Undervisningsministeriet. Delphi-metoden [Internet]. Kbh.: Undervisningsministeriet
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-ogevaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Delphi-metoden
77
Bachelorprojekt
48. Strategylab. Delphi-metoden [Internet]. Aarhus; Strategylab aps. c2015 [set 2015
jan. 04]. Tilgængelig fra:
http://www.strategylab.dk/portal/tools/strategibanken/metoder/forecastingsmeto
der/Delphi/
49. Gregersen K. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG.
[Internet] Odense Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation; 1992 [set 2015 jan. 04].
Tilgængelig fra:
http://audioprint.dk/wp-content/uploads/2012/09/Dansk-standard-for-udskrifterog-registrering-af-talesprog1.pdf
50. Lov Om Behandling Af Personoplysninger, Lov nr. 429 af 31/05/2000. [set 2015 jan. 04].
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828
51. Severinsen M. Etik & videnskab i sundhedsfagene. 2.udgave. Odense: Syddansk
Universitetsforlag; 2007.
52. Hare H, Jacobsen A, Mathiasson G. At mulliggøre aktivitet og deltagelse –
arbejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I: Borg T, Runge U,
Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ red. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet. 2.udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. s. 379-409.
78
Bachelorprojekt
10. Bilagsfortegnelse
79
Bachelorprojekt
10. Bilagsfortegnelse
Bilag 1 Søgematrix ……………………………………………………………………………………………….…………….…II
Bilag 2 Udfyldt CASP ……………………………………………………………………………………………………………VI
Bilag 3 Eksempel på kontakt til foreninger…………………………………………………………………………….X
Bilag 4 Første kontakt ……………….…………………………………………………………………………………………XI
Bilag 5 Invitation til fokusgruppeinterview……………………………………….....................................XII
Bilag 6 Diskussionsoplæg med informationsbrev ………………………………………………………..……. XIII
Bilag 7 Samtykkeerklæring ………………………………………………………………………………..………………XVI
Bilag 8 De 5 R ord …………………………………………………………………..…………………………………………XVII
Bilag 9 Interviewguide ……………………………………………………………………………………….………………XXI
Bilag 10 Delphi ………………………………………………………………………………………………...……………XXVIII
Bilag 11 Dansk standard 1…………………………………………………………………………….……………..……XXX
Bilag 12 Yderligere samtykke til citation coversiden………………………………….…………………..…XXXI
I
Bachelorprojekt
Bilag 1
Søgematrix
Database
Søgeord
/
Afgræns-
Antal
In-/
Dato
ning
hits
eksklusionskrite-
for
rier
søg-
kilde
ning
Databaser
PubMed
S1:MesH.Occupational
Humans
34575
therapy
abstract
S2: MesH.Life style
2 artikel udvalgt
Okt.
på baggrund af
2014 -
titel
Jan.
27577
10 years
S3: MesH.lifestyle
2015
2 artikel valgt og
43844
benyttet
Dansk
S4:programme
Engelsk
26842
Svensk
S5:Mental disorder
Norsk
271959
S6:mentaldisorders
270148
S7:Intervention
168199
S8: S1 AND S2 OR S3
AND S4 AND S5 OR S6
25
and S7
Cinahl
plus full
therapy
text,
Humans
abstract
19346
6 artikel udvalgt
Okt.
på baggrund af
2014 -
titel
II
Cinahl
S2: MesH.Life style
complete,
PsycINFO
Bachelorprojekt
20223
10 years
S3: MesH.lifestyle
4 Fravalgt på
35312
Dansk
S4:programme
Engelsk
Norsk
2015
baggrund af
abstract
245283
Svensk
S5:Mental disorder
Jan.
2 Fravalgt pga.
47912
søgning i anden
database
S6:mentaldisorders
11
S7:Intervention
323738
S8: S1 AND S2 OR S3
AND S4 AND S5 OR S6
and S7
The
Cochrane
therapy
library
103
Humans
1623
abstract
S2: MesH.Life style
S3: MesH.lifestyle
på baggrund af
2014 -
titel
Jan.
5954
Engelsk
baggrund af
abstract
13941
Svensk
Norsk
2015
6 Fravalgt på
Dansk
S5:Mental disorder
Okt.
2985
10 years
S4:programme
8 artikel udvalgt
2 Fravalgt pga.
6704
søgning i anden
database
S6:mentaldisorders
1
S7:Intervention
93074
III
Bachelorprojekt
S8: S1 AND S2 OR S3
AND S4 AND S5 OR S6
239
and S7
Søgeportaler
Sfi.dk
Søgt i publikationer:
96
Psykiske lidelser
4 artikel udvalgt
Okt.
på baggrund af
2014 -
titel
Jan.
2015
3 Fravalgt på
baggrund af
abstract
1 artikel valgt og
benyttet
WHO.int
Søgt på Mental
1760
disorders
Valg gruppe
Okt.
Mental Disorders
2014 -
Prevention,
Jan.
Promotion and
2015
Management.
1 artikel valgt og
benyttet.
Sm.dk
Søgt i publikationer:
Psykiske lidelser
1
1 artikel valgt og
Okt.
benyttet
2014 Jan.
2015
Sst.dk
Søgt på psykiske
lidelser
Ca.2090
4 artikel udvalgt
Okt.
på baggrund af
2014 -
titel
IV
Bachelorprojekt
Jan.
3 Fravalgt på
2015
baggrund af
abstract
1 artikel valgt og
benyttet
Google.d
Psykisk syg eller
Ca.2150
1 artikel valgt og
Okt.
k
psykisk sårbar
00
benyttet
2014 Jan.
2015
Scholar.G
livsstilsprogram
154
0 benyttet
Okt.
oogle.co
2014 -
m
Jan.
2015
ucviden
psykisk
412
8 artikel udvalgt
Okt.
på baggrund af
2014 -
titel
Jan.
2015
7 Fravalgt på
baggrund af
abstract
1 artikel valgt og
benyttet
V
Bachelorprojekt
Bilag 2
Udfyldt CASP
Forfatter: Karl A Forsberg, Tommy Björkman, Per O Sandman and Mikael Sandlund
Nøgleord:
Titel: Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric
disability: a cluster randomised controlled trail on symptoms, quality of life and
sense of coherence
Tidsskrift: Journal of Clinical Nursing,
Overordnede spørgsmål
1) Har studiet en klar fremstilling af sit formål?
• fremgår det hvad der er målet med undersøgelsen?
Formålet med dette studie var, at undersøge hvordan et livsstils
interventionsprogram påvirker psykiatriske og psykosociale faktorer, blandt
mennesker med en psykisk lidelse. Det var en hypotese, at deltagelse i en 12
måneders intervention, bestående af gruppesessioner gennem teoretisk og praktisk
viden i livsstilsproblematikker, i forhold til en kontrolgruppe, ville: (A) øge den
helbredsrelaterede livskvalitet, (B) øge den subjektive livskvalitet, (C) øge den
generelle psykosociale funktion, (D) mindske psykiatriske symptomer og (E) øge
oplevelsen af sammenhæng. Derudover, var det en hypotese at der er (F) en
sammenhæng mellem ændringer i fysisk helbredstilstand, målt i forbrænding og
ændringer i generel psykosocial funktion og oplevelse af sammenhæng og slutteligt,
(G) en sammenhæng mellem fremmøde og resultat
.
• fremgår det hvorfor undersøgelsen er vigtig og relevant?
I den almindelige befolkning er der evidens for at overvægt og anormal BMI er
relateret til nedsat psykosocial funktion, fx mental sundhed og dens virkning på
sociale relationer eller beskæftigelsesmuligheder, nedsat livskvalitet samt svækkelse
af de fysiske funktion. Der er evidens for Lignende resultater blandt mennesker med
psykiske lidelser, mens det fastholdes, at der ses evidens for at en tidlig debut af
fysiske begrænsninger, der allerede i en alder af 25 resulterer i en hurtig fysisk
svækkelse blandt voksne med psykisk sygdom. Fysisk inaktivitet er blandt de ti
vigtigste risikofaktorer for sygdom og forventes at være en endnu større bidragsyder
til dårligt helbred i fremtiden. Personer med psykosociale handicap, selv betegnes
som personer med svær, vedvarende eller langvarig psykisk sygdom er blandt dem,
der er i en særlig risiko i denne henseende. Den stigende bevidsthed om
sundhedsproblemer blandt personer med psykosociale handicap har resulteret i
indsatser for at fremme livsstilsændringer. Men effekten af kognitive- og
adfærdsmæssige interventioner, der fremmer ændringer i livsstil er tvetydige. Der er
en sammenhæng mellem aktivitet og humør og aktivitet kan spille en vigtig rolle i
forvaltningen af milde til moderate psykiske lidelser, især depression og angst. Det
er almindeligt i studier, at der undersøges sammenhængen mellem ændring af
livsstil og sundhed, fysiske parametre er fremherskende. Ifølge forskerne, er der ikke
noget interventionsstudie der har beskrevet effekten af en intervention af livsstil
blandt personer med psykosociale handicap også i forhold til livskvalitet,
funktionsniveau, tilstedeværelse af symptomer og oplevelse af sammenhæng (OAS).
Da der er evidens på forholdet mellem graden af fysisk sundhed og antallet af
medicinske problemer og sværhedsgraden af mental sundhed og livskvalitet, er det
af betydning at undersøge muligheden for at håndtere disse problemer.
2) Er det velvalgt at undersøge problemstillingen med en
kvalitativ metode?
Ja X Nej □ Ved ikke □
VI
Bachelorprojekt
• tilstræber studiet at fortolke eller belyse handlinger og
subjektive oplevelser hos de personer, der indgår?
De søger at belyse subjektive oplevelser af øget livskvalitet
Detaljerede spørgsmål (hvis svaret til de overordnede
spørgsmål er ja)
3) Er studiedesignet hensigtsmæssig i forhold til formålet med
studiet?
Dette studie er en del af et program der sigter mod at forbedre helbredet blandt
mennesker med psykiske lidelser. Et RCT-studie har gennem spørgeskemaer
undersøgt effekten af interventionsprogrammet til sund livsstil. Effekten af
interventionen har også været belyst på fysisk helbred. Information om forbrænding
er fundet fra dette manuskript. Resultaterne fra det nuværende studie, stiller
spørgsmål til hvor tilstrækkelige resultaterne var. Ikke alle deltagerne var i stand til
at fuldende spørgeskemaerne, grundet kognitive begrænsninger, selvom der var
understreget en mulighed for en nemmere udgave. Det er en udfordring at finde den
rette balance mellem at benytte avancerede spørgeskema og mere simple
spørgeskemaer, taget målgruppens sårbarhed i betragtning. Livsstilsinterventionen
resulterede ikke i nogen ændringer i forhold til de subjektive oplevelser af
livskvalitet. En forklaring på dette er, at den positive effekt på subjektive
psykosociale funktioner og oplevelse af sammenhæng angiver, at
livsstilsinterventionsprogrammet havde en betydning for deltagerne. I stedet for at
fokusere på ændringer i livskvalitet, ville der være et fokus på den subjektive
betydning ved at deltage i en gruppesession med livsstilsindhold og dens betydning
for deltagernes trivsel. 41 personer med en psykisk diagnose, i otte beskyttede
boliger, to supportprogrammer og deres plejepersonalet blev tilfældigt udvalgt til et
12 måneders helbreds interventionsprogram i form af gruppesessioner med
madsessioner og fysiske aktiviteter eller et kontrolprogram. Ændringerne i
oplevelsen af livskvalitet, funktionsniveau, psykiske symptomer og oplevelse af
sammenhæng blev undersøgt og dettes sammenhæng med fysisk helbred og
fremmøde.
4) Er udvælgelsesstrategien hensigtsmæssig i forhold til formålet
med studiet?
Overvej:
• har forfatteren beskrevet, hvordan studiepersonerne blev udvalgt?
Forskerne valgte at Inklusionskriterier i denne undersøgelse var en psykiatrisk
diagnose i overensstemmelse med DSM (DSM-IV) (f.eks skizofreni, bipolar lidelse,
personlighedsforstyrrelser, andre psykoser og autismespektrumsforstyrrelser - med
ingen eller milde kognitive svækkelser) boende i en af ni understøttede
boligfaciliteter eller modtage støtte i deres egne lejligheder.
• har forfatteren forklaret, hvorfor de blev udvalgt i forhold til den type viden,
studiet skal afdække?
Udvælgelse af de studiepersonerne hænger sammen med målet med undersøgelse
som er at undersøge hvordan et livsstils interventionsprogram påvirker psykiatrisk
og psykosocial faktorer blandt personer med et psykiatrisk handicap.
• er der nogen diskussion af rekrutteringsforhold (fx hvorfor nogle valgte ikke at
deltage)?
I alt var 132 beboere identificeret til at opfylde inklusionskriterierne. 49 personer fik
tilbuddet om at deltage hvoraf 3 takke nej og senere faldt 5 fra. 41 fuldførte studiet.
5) Blev data indsamlet, så de omhandlede forskningsfeltet?
• er rammerne for dataindsamlingen begrundet? For at gøre interventionen en del
af den daglige livsførelse og fremme motivation hos deltagerne deltog
plejepersonalet i gruppesessionerne under lige betingelser med beboerne.
Ja □ Nej □ Ved ikke X
VII
Bachelorprojekt
Interventioner var gratis, men krævede aktiv deltagelse i aktiviteterne i form af
planlægning, madlavning, og opvask.
• er det klart, hvordan data blev indsamlet (fx fokusgruppe, semistruktureret
interview)?
Intervention i form af et program om sund livsstil. Udgangspunktet bestod af en
manual med fokus på motivation kost, stress og fitness• har forfatteren begrundet den valgte metode? Metoden er afprøvet gennem
pilotafprøvning.
• har forfatteren tydeliggjort metoden (er det beskrevet, hvordan interviews blev
udført? Var der en interviewguide)? Hver gruppe bestod af 5-13 deltagere
bestående af 2-7 beboere og 3 - 7 personaler. Alle grupper havde samme leder. Det
mødtes 2 gange ugentligt i 2 timer i 12 måneder. En gang om ugen til kost sessioner,
bestående af sund madlavning i personale lejligheden og en gang om ugen til fysisk
aktivitet. Antallet af kost sessioner varierende mellem 33 og 37 grupperne imellem.
Antallet af fysiske sessioner varierende mellem 35 og 39 og indebar varierende
sportsgrene og træningsformer og fandt sted om eftermiddagen. Udover fysisk
aktivitet blev deltagerne præsenteret for teoretisk indhold om kroppen og
nødvendigheden af at være aktiv for opretholdelsen af funktion, motivation, mål, at
undgå skader samt information om tobak, alkohol og stoffer.
• blev metoderne ændret i løbet af studiet? Har forfatteren forklaret hvordan og
hvorfor? Ved ikke
• er datatype tydelig (fx båndoptager, video, noter)? Nej
• har forfatteren diskuteret mætning af data? Nej
6) Er forholdet mellem forfatter/forsker og deltager overvejet?
• har forfatteren undersøgt sin egen rolle, potentielle bias og indflydelse under:
ved ikke
o formulering af spørgsmål? Umiddelbart nej
o ved dataindsamlingen, rekrutteringen og valg af sted? Ved ikke
• står det klart hvordan forfatteren forholdt sig til begivenheder i forløbet og om
man overvejede ændringers eventuelle indflydelse på studiedesignet? ved ikke
7) Er etiske spørgsmål blevet overvejet?
• er der detaljer om hvordan studiet blev forklaret til
studiepersonerne, så det kan vurderes om etiske standarder er
overholdt?
• har forfatteren diskuteret spørgsmål, der udsprang af studiet
(fx informeret samtykke og hvordan man håndterer den
effekt studiet kan have på studiepersonerne under og efter
studiet)?
• er der søgt om godkendelse af den etiske komité?
Skriftlig og mundtlig samtykke blev udarbejdet ifølge Helsinki erklæringen
(WorldMedicalAssociation) og opnået for deltagelse i dette studie. Etisk godkendelse
blev opnået fra the Regional Ethical Review Board of Umea University,Reg.No.04177M.
8) Er dataanalysen tilstrækkelig stringent? Overvej:
• er der en dybdegående beskrivelse af analyseprocessen?
Sammenligning med kontrolgruppe
• bruges der tematisk analyse? Står det da klart, hvordan temaerne blev udledt af
data?
Nej
• beskriver forfatteren, hvordan de præsenterede data blev valgt ud fra den
oprindelige mængde for at demonstrere analyseprocessen?
Nej
• er der præsenteret nok data til at underbygge resultatet?
Ja □ Nej X Ved ikke □
Ja □ Nej □ Ved ikke X
VIII
Bachelorprojekt
Ved ikke
• i hvilken udstrækning tages modstridende data i betragtning?
Ved ikke
• undersøger forfatteren kritisk sin egen rolle, potentielle bias og indflydelse
under analyse og udvælgelse af data til præsentation?
Nej
9) Er der en klar fremstilling af resultatet?
• fremgår det tydeligt, hvad resultaterne er?
Ifølge hypoteserne A, B, C og D, blev der under sammenligningen mellem
interventionsgruppen og kontrolgruppen, eller sammenligningen mellem pre- og
postinterventionerne ikke fundet nogen øgning i helbredsrelateret livskvalitet,
subjektive oplevelser af livskvalitet, funktionsniveau eller ændringer i symptomer. 12
måneders interventionen havde dog en påvirkning på oplevelsen af sammenhæng
(hypotese E). Deltagerne i interventionsgruppen viste en markant øgning i den totale
score for Oplevelse af sammenhæng under opfølgningen. Kontrolgruppen viste ikke
samme fremgang. Øgningen var derfor usammenlignelig med kontrolgruppen. Både
administration og forståelighed var øget i interventionsgruppen. Der sås også en
øget score i administrations faktoren hos kontrolgruppen. Yderligere viste der sig
også en markant forbedring i den generelle psykosociale funktion hos beboerne.
Denne forandring blev ikke set blandt kontrol. Der sås ingen sammenhæng mellem
ændringer i fysisk helbredstilstand, målt i forbrænding og ændringer i generel
psykosocial funktion og oplevelse af sammenhæng (hypotese F). Ved kontrollen af
fremmøde sås det, at en øget oplevelse af sammenhæng var relateret til høj
fremmøde ved interventionsgrupperne (hypotese G).
• er der tilstrækkelig diskussion af evidensen for og imod
forfatterens argumenter? Ja!
• har forfatteren diskuteret troværdigheden af resultaterne (fx
triangulering, validering af respondenter, mere end én
analytiker)? Ved ikke.
• er resultaterne diskuteret i forhold til de oprindelige? Ja
10) Hvor værdifuld er studiet?
• diskuterer forfatteren hvad studiet bidrager med i forhold til
eksisterende viden?
I forsøget på, at tage hånd om det stigende, fysiske sygdomshelbred blandt
mennesker med psykiske lidelser, viser dette studie at livsstilsprogrammer i form af
gruppesessioner med andre, inklusiv plejepersonalet, vil have en positiv effekt på
deres oplevelse af sammenhæng samt på en bedre fysisk helbredstilstand. En tilpas
mængde udfordringer vil opfordre individet til at involvere sig i sociale aktiviteter der
kan skabe en oplevelse af meningsfuldhed. Der anbefales yderligere undersøgelser
inden for området, når undersøgelsens størrelse bliver taget i betragtning.
Kommentarer
• sættes resultaterne i forhold til gældende praksis og politik
eller i forhold til relevant litteratur? nej
• identificerer forfatteren nye områder hvor forskning er
nødvendig? ja
• har forfatteren diskuteret, om og hvordan resultaterne kan
overføres til andre populationer eller overvejet om
resultaterne kan bruges på anden måde? nej
IX
Bachelorprojekt
Bilag 3
Eksempel på kontakt til foreninger
Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Campus Næstved, der er ved at skrive bachelorprojekt
omhandlende praktiserende ergoterapeuters vurdering af relevansen, samt muligheder og
barrierer i forhold til implementering af “Fornyelse af livsstil” (den danske udgave af Lifestyle
Redesign) i socialpsykiatrien. Vi skal i den forbindelse foretageét fokusgruppeinterview af
praktiserende ergoterapeuter i socialpsykiatrien.
Vi kontakter dig fordi vi kan se du står registreret som formand for etfs psykiatri og
psykosocial rehabilitering, hvorfor vi ønsker at undersøge mulighederne for at komme i
kontakt med informanter gennem dig? Målet er at finde 6 ergoterapeuter, med arbejde i
socialpsykiatrien og
X
Bachelorprojekt
Bilag 4
Første kontakt
Hej
Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Campus Næstved, der er ved at skrive bachelorprojekt
omhandlende Lifestyle Redesign i socialpsykiatrien. Vi vil undersøge muligheder, barrierer og
relevansen ved implementering af “Lifestyle Redesign” i socialpsykiatrien.
Vi vil i den forbindelse høre hvorvidt du kunne have interesse i at deltage i et
fokusgruppeinterview omhandlende ovenstående?
Tidspunkt og sted for afholdelse af fokusgruppeinterviewet vil blive besluttet på et senere
tidspunkt afhængigt af hvor og hvornår I (informanterne) har tid, lyst og mulighed.
Vi vil sende materiale ud omhandlende projektet, med diskussions oplæg til interviewet og
samtykke erklæring, hvis du har interesse i at deltage.
Vi glæder os til at høre fra dig.
mvh. Jasmina H, Maria E, Marc F, ergoterapeutstuderende ved campus Næstved
XI
Bachelorprojekt
Bilag 5
Invitation til fokusgruppeinterview
Kære informanter,
Hermed fremsendes den længe ventede information, om det snarligt forestående interview.
Interviewet vil blive afholdt i den store røde murstens hovedbygning;
Adresse:
Jægersborgvej 19,
2800 Lyngby
Vi vil møde jer ved indgangen.
Interviewet vil blive afholdt;
ONSDAG D. 17/12-14
Kl. 10.30 - 12.30
Vi vil sørge for kaffe og the.
Samtykke erklæringerne medbringer vi i udprintet form, til underskrift til interviewet.
For yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på
mail: en11s009@ucsj.dk
eller tlf.: 42 73 02 57
Mange venlige hilsner
Marc, Maria og Jasmina
XII
Bachelorprojekt
Bilag 6
Diskussionsoplæg med informationsbrev
Materiale til informanter
09-12-2014
Vi vil starte med at sige mange tak fordi I vil være med. Det vil være jeres diskussioner der kommer til
at skabe grundlaget for vores videre arbejde med bachelor opgaven.
Præsentation af projekt
Vi vil igennem projektet gerne undersøge relevansen for implementeringen af livsstilsprogrammer i
socialpsykiatrien, og hvilke muligheder og barrierer der vurderes i forbindelse med implementering.
Målet er at undersøge dette på tværs af organisatoriske niveauer. Fra leder på et socialpsykiatrisk
bosted til praktiserende ergoterapeut, udekørende såvel som arbejdende på bostedet, videre til en
projektleder der arbejder med livsstilsprogrammer til socialpsykiatrien, og en lektor ved metropol
med erfaring i forbindelse med tilpasningen af livsstilsprogrammer inden for andre patientgrupper.
Målet er en bred dialog med henblik på at komme tættere på en fælles forståelsesramme blandt jer
som informanter og en udvidet horisont om eventuelle fordele og ulemper fra varierende
perspektiver på projektet.
Om projektet
Inspirationen til projektet opstod i en interesse for sundhedsfremme, samt en erfaret efterspørgsel i
den anvendte forskning og litteratur efter forebyggelse og sundhedsfremme inden for psykiatrien, og
især socialpsykiatrien. Her antyder litteraturen, at vi generelt ikke ved nok om virkningen for de
nuværende indsatser, og udvikling af programmer, der har fokus på forebyggelse og
sundhedsfremme. Det beskrives og begrundes hvordan udviklingen af programmer bør ske på
baggrund af dokumenteret viden, som en del af kvalitetssikringen, da der, ifølge forskningen,
generelt er manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation
og effektmåling af indsatser i socialpsykiatrien.
XIII
Bachelorprojekt
På baggrund af ovenstående tager projektet udgangspunkt i livsstilsprogrammer som en del af en
sundhedsfremmende indsats. Med livsstilsprogrammer forstås programmer, der med
sundhedsfremme for øje, søger at skabe grundlag for positiv forandring i hverdagslivet. Og i denne
sammenhæng aktivitetsbaserede programmer der gennem strukturerede aktiviteter, i samspil med
relevant motivation, resulterer i positiv psykisk og psykosocial udvikling.
Definition af livsstilsprogrammer

Programmer indeholdende strukturerede aktiviteter, samt en tilstrækkelig mængde
udfordringer og motivering for deltagelse i aktiviteter foregående i relevant social kontekst

Programmer der skal sikre en øget selvstændighed, livskvalitet og inddragelse i egen
recovery proces og behandling, på baggrund af ovenstående, som medfører øget oplevelse af
sammenhæng

Programmer der retter fokus på forebyggelses- og sundhedsfremmende livsstilsændringer

Standardiseret strukturerede retningslinjer over forløb der stadig kan tilpasses den enkelte
borger
Diskussionsoplæg
Socialpsykiatrien koster i Danmark rundt regnet 13 milliarder kroner, det er dog uvist, hvilken
virkninger der er, ved de indsatser der bliver ydet inden for området. På baggrund af ovenstående
hævdes det, at der er mangel på evidensbaserede programmer og metoder, og behov for mere
forskning på forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Brugen af evidensbaserede
programmer kan blandt andet kvalitetssikre indsatserne, og optimere behandlingsforløbene, og
derigennem højne det faglige niveau. Et eksempel på en evidensbaseret indsats, er brugen af
livsstilsprogrammer, hvor international forskning peger på en positiv effekt inden for
socialpsykiatrien. Det må dog være forventeligt, at en implementering af et livsstilsprogram som en
aktiv del af et behandlingsforløb i socialpsykiatrien, ville kræve en omlægning af arbejdsrutiner for
såvel medarbejdere som ledere. Samtidig kan det antages, at det ville resultere i et mere struktureret
og ensartet forløb for borgerne, eftersom patientforløbet systematiseres gennem en standardiseret
struktureret retningslinje i form af et livsstilsprogram, hvilket kan resultere i et øget overblik over
ressourceanvendelsen i institutioner, kommuner og samfund. Til gengæld må det forventes, at en
XIV
Bachelorprojekt
implementering vil kræve en forberedelse af medarbejderne for at sikre et fælles udgangspunkt og
en ensartet forståelse i brugen af programmet.
Vi vil på baggrund af ovenstående gerne have I forholder jer til, hvilke muligheder og barrierer der
kan være, ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien.
Som en del af vores dataindsamling, vil vi derfor anmode om at I sender en mail tilbage med jeres
personlige vurdering af:

3 muligheder i forbindelse med implementering

3 barrierer i forbindelse med implementering
Besvarelserne vil være anonyme, og skal indgå som en del af en evaluering af vores indsamlede data,
til selve interviewet. De anonymiserede besvarelser vil indgå i interviewet.
Ydermere vil det hjælpe os til at sikre, at vi kommer rundt om alle relevante emner.
Besvarelserne ønskes os i hænde senest tirsdag den 16/12-14.
Vi er klar over, at det er en kort svarfrist, men håber på jeres forståelse.
Med venlige hilsner
Marc Frederiksen, Maria Elsbøl og Jasmina Hilmi,
Ergoterapeut studerende, Campus Næstved
XV
Bachelorprojekt
Bilag 7
Samtykkeerklæring
Erklæring om samtykke
Jeg erklærer hermed, at jeg giver mit samtykke til at deltage i et interview, med
Ergoterapeut studerende fra campus Næstved, i forbindelse med bachelor projekt
udarbejdelse. Projektet omhandler ergoterapeuters forestillinger og vurderinger af
relevansen af implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, og hvilke
muligheder og barrierer der kan opstå, ved implementering. Vurderingen vil ske, på tværs af
organisatoriske niveauer. Jeg er informeret om, og indforstået med:
1. at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke tilbage og udgå af undersøgelsen
2. interviewet optages på film, og vil destrueret efter eksaminationen
3. at interviewet vil blive anonymiseret efter datatilsynets forskrifter
4. jeg giver tilladelse til, at oplysninger fra interviewet, må anvendes i projektet
5. efter projektets godkendelse, vil projektet kunne findes på det sundhedsfaglige
bibliotek, på ergoterapeutuddannelsen i Næstved, UCSJ
Jeg har modtaget skriftlig information om undersøgelsen.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende projektet eller fokusgruppeinterviewet, kan vi
kontaktes på mail; en11s009@ucsj.dk
Dato:______________________________________________________________
Underskrift:_________________________________________________________
XVI
Bachelorprojekt
Bilag 8
De 5 R ord
De 5 R ord (en metode/et værktøj)
FORMÅL
Formålet med dialogguiden er, gennem en drøftelse om Rammer, Retning, Roller,
Relationer og Regler, at få skabt et fælles grundlag, der understøtter den proces/forandring
der skal gennemføres.
MÅL
Målet er at få synliggjort gensidige forventninger til samarbejdet, og derved skabe
betingelser for det gode samarbejde.
METODE
Dialogguiden er et værktøj som bidrager til etablering af et velfungerende team på en
enkel og effektiv måde.
For at opnå det bedst mulige grundlag for en målrettet og udbytterig dialog, er det
nødvendigt at investere god tid til såvel individuel forberedelse som til selve dialogen.
Det anbefales at følge strukturen i dialogguiden. For at kunne beslutte en retning, er
det nødvendigt at få afstemt rammerne for samarbejdet, ligesom en rolleafklaring er
grundlaget for at kunne drøfte de relationer, der skal ligge til grund for samarbejdet.
Med afsæt i disse drøftelser er der grundlag for at beslutte, hvilke regler/aftaler, der
XVII
Bachelorprojekt
skal gælde for samarbejdet.
Med henblik på at sikre enighed om betydningen af de enkelte emner, anbefales det,
at alle spørgsmålene italesættes.
Dialogguide til opstart af nye teams
RAMMER
Hvad er vores strategiske placering i organisationen?
Hvilke ansvarsområder har vi?
Hvordan fordeler vi ansvarsområderne?
Hvordan er vores beslutningsveje?
- I forhold til ansvarsområderne
- Os imellem
Hvilke økonomiske rammer har vi?
RETNING
Hvilke mål er vi blevet givet?
Hvilke mål kan vi selv stille op?
På hvilken måde vil vi udøve ledelse, for at nå målene?
Hvilke forventninger har vi til vores enheder/afdeling?
Hvilke forventninger har vi til vores ledelse?
Er vores forventninger realistiske?
XVIII
Bachelorprojekt
ROLLER
Hvordan skal vores rollefordeling være?
- Hvad er vores styrker i forhold til organisations kodeks for God Ledelse / Værdier mm?
- Hvad er vores udfordringer i forhold til organisationens kodeks for God Ledelse / Værdier?
- Hvilke roller har vi – fx videreformidling, pressekontakt mv.?
Hvordan understøtter vi vores afdelingsledere/kontorchefer i deres rolle og udvikling?
RELATIONER
Hvordan giver vi hinanden anerkendende feedback?
Hvordan sikrer vi, at vi begge oplever trivsel i jobbet?
Hvordan understøtter/udvikler vi hinanden?
Hvor godt skal vi kende hinanden?
Hvordan vil vi anvende anerkendende kommunikation med vores enheder?
REGLER (AFTALER)
Hvordan skal vores arbejdsform være?
- Fx tilgængelighed (mail, telefon, privat)
- Mødefrekvens/ -form
Hvordan skal den indbyrdes informationsudveksling være?
Hvordan og hvornår følger vi op på aftalerne?
Hvad og hvordan vil vi formidle dette til vores enheder?
XIX
Bachelorprojekt
Hvordan sikrer vi rum og tid til strategiske refleksioner?
Hvordan vil vi involvere vores afdelingsledere/kontorchefer i udviklingen af området?
Man kan arbejde med de 5 R ord meget struktureret i form af Dialogguiden – eller ”bare”
udfolde de R ord og deres betydning for at fremme forståelsen/accepten af forandringer og
processer.
XX
Bachelorprojekt
Bilag 9
Interviewguide
Interviewguide.
Velkommen
(Kaffe og the)
Velkommen og tak fordi i ville komme, vi er ergoterapeut studerende fra campus Næstved, hvor vi er ved at
skrive bachelorprojekt omhandlende relevansen for implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien,
hvorfor vi har inviteret jer idag. Vores problemformulering lyder:
"Hvordan vurderes relevansen af implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, som en
del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering
af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer."
Derfor har vi inviteret jer. For at få et bredt perspektiv på vores problemstilling, fra forskellige organisatoriske
niveauer. Det er i den forbindelse vigtigt for os at understrege, at i ikke kan sige noget forkert. I vil blive spurgt
om jeres mening, fra jeres perspektiv, og alt materiale til projektet vil blive anonymiseret. Interviewet vil blive
filmet, for at lette transkriberingen senere, Marc og Jasmina vil tage lidt noter, og Jeg vil fungere som det man
kalder moderator og ligge diskussionsemner på bordet. Vi vil af hensyn til transkriberingen bede jer markere
med en hånd når i taler.
Til slut vil vi kigge på samtykkeerklæring, men nu vil vi gerne starte med at sende et stykke papir rundt med
udsagn om mulige muligheder og barrierer vedrørende en implementering af livsstilsprogrammer i
socialpsykiatrien. Vi vil bede jer afkrydse i højre side hvorvidt i er enige eller uenige i udsagnet. Jeres
afkrydsninger vil blive brugt, som en del af en evaluering af vores arbejde. (papiret sendes rundt og samles ind)
Mange tak. For at lære hinanden lidt at kende, vil vi gerne starte med at høre lidt om:
Hvem er i:
Hvad hedder i
alder
hvor længe har i været uddannet
anden faglig baggrund
hvad er jeres erfaringer med socialpsykiatrien
hvad er jeres erfaringer med livsstilsprogrammer til denne eller andre målgrupper
XXI
Bachelorprojekt
Er der relevans for implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien
Definition af livsstilsprogrammer:
1.
Programmer indeholdende strukturerede aktiviteter, samt en tilstrækkelig mængde udfordringer og
motivering for deltagelse i aktiviteter foregående i relevant social kontekst
2.
Programmer der skal sikre en øget selvstændighed, livskvalitet og inddragelse i egen recovery proces og
behandling, på baggrund af ovenstående, som medfører øget oplevelse af sammenhæng
3.
Programmer der retter fokus på forebyggelses- og sundhedsfremmende livsstilsændringer
4.
Standardiseret strukturerede retningslinjer over forløb der stadig kan tilpasses den enkelte borger
Set fra dit perspektiv og din profession, vurderer du det relevant at implementere et sådant program?
Hvilket potentiale forestiller du dig i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien?
Hvad kunne programmet bidrage med fra jeres professionelle perspektiver?
Hvad kunne i forestille jer programmet kunne bidrage med fra borgerens perspektiv? Til forløbet? Personligt?
Borgerens tilstand?
Hvad kunne i forestille jer det kunne bidrage med fra et økonomisk perspektiv?
Flere kilder fra blandt andet SFI, Regeringens udvalg for psykiatri, og Sundhedsstyrelsen antyder af vi generelt
ved for lidt om de indsatser og tiltag der er i socialpsykiatrien, og deres virkning. Derfor efterspørger de flere
evidensbaserede indsatser generelt i socialpsykiatrien. Vurderer i, på baggrund af JERES nuværende funktion at
livsstilsprogrammer kunne være en del af løsningen, på efterlysningen af flere evidensbaserede indsatser.
Hvis ja/nej, hvorfor?
Hvad ville det kræve af dig i din nuværende funktion?
Hvad ville det kræve af programmet? (uddyb)
Hvad ville det kræve af borgeren?
Hvordan ville det påvirke dine arbejdsopgaver?
Hvordan ville det påvirke borgernes hverdag og rehabilitering?
Hvordan ville det påvirke økonomien? Samfundsøkonomisk og i institutionen?
Hvordan arbejdes der sundhedsfremmende i socialpsykiatrien
Hvilket potentiale ser du i det sundhedsfremmende område?
Ville livsstilsprogrammer kunne indgå som en del af en sundhedsfremmende indsats
Ja/nej hvorfor?
XXII
Bachelorprojekt
Hvilke muligheder vurderer i der ville være ved en implementering
For dig i din profession?
For borgerne? For forløbet? Personligt? Borgerens tilstand?
Økonomisk? Samfundsøkonomisk og i institutionen?
Hvilke barrierer vurderer i der ville være ved en implementering
For dig i din profession?
For borgerne? For forløbet? Personligt? Borgerens tilstand?
Økonomisk? Samfundsøkonomisk og i institutionen?
Samtykkeerklæring
Farvel og tak
XXIII
Bachelorprojekt
Livsstilsprogrammer
_________________________________________________________
Ved livsstilsprogrammer forståes forløb af
strukturerede aktiviteter i relevante
sociale sammenhænge, der sikrer øget
selvstændighed, livskvalitet og borger
inddragelse i behandlingsforløbet, og
retter fokus på sundhedsfremmende
ændringer i borgerens daglige livsførelse.
XXIV
Bachelorprojekt
Muligheder
_________________________________________________________
Sæt af omstændigheder der taler for
eller hjælper en implementering af
livsstilsprogrammer i
socialpsykiatrien.
XXV
Bachelorprojekt
Barrierer
_________________________________________________________
Sæt af omstændigheder der taler
imod eller besværliggør en
implementering af
socialpsykiatrien.
XXVI
Bachelorprojekt
Relevans
_________________________________________________________
Betydningen, nødvendigheden eller
vigtigheden af implementeringen af
socialpsykiatrien .
XXVII
Bachelorprojekt
Bilag 10
Delphi
Afkryds i boksen nedenfor, hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn kan anses som
muligheder, i forbindelse med implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Er du i tvivl
om nogle af udsagnenes betydning, kan de springes over.
Udsagn
Enig
Uenig
Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed
Man kan få en ph.d. forsker indover til at arbejde med evidensen
Implementering af livsstilsprogrammer giver fantastiske muligheder for at
afprøve diverse aktiviteter i eget miljø samt lokalmiljøet
Ved implementering af livsstilsprogrammer arbejder man mod samme mål
Der er gode muligheder for at implementere forløb i botilbud, der arbejder
rehabiliterende som en fast del af tilbuddet
Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat – og det er synligt for alle
Et livsstilsprogram er et struktureret forløb, som kan være nemt at gå til for
ergoterapeuterne
Der er meget fokus på livsstil og psykiatri fortiden, derfor vil et
livsstilsprogram være interessant
Implementering af livsstilsprogrammer er relevant for udvikling af
selvstændighed
Der er udenlandsk evidens for at sundhedsfremme og ergoterapi kan have en
effekt
XXVIII
Bachelorprojekt
Afkryds i boksen nedenfor, hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn kan anses som barrierer,
i forbindelse med implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Er du i tvivl om nogle af
udsagnenes betydning, kan de springes over.
Udsagn
Enig
Uenig
Der kan være manglende interesse fra personalet
Der er en overordnet diskussion og forståelse af behandlingsbegrebet over
for rehabiliteringsbegrebet
Ofte går borgerne i andre forløb, f.eks. OPUS eller jobskabelsesforløb osv.
Udskiftning af personale (nye vil ikke være engageret i tankegangen)
Monofaglige vs. tværfaglige arbejdsgange og forståelser kan anses som en
barriere
Der mangler dansk forskning på området
Man kan miste engagementet i at være tovholder, i et livsstilsprogram
Der kan være manglende alliance i relations arbejdet (alliance er en
forudsætning for at skabe forandring!)
Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen
Implementering af livsstilsprogrammer kan medføre et for stort
ressourceforbrug i forhold til andre tiltag
Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på
meget af det samme (som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle
hvorfor vi skal arbejde med dette)
XXIX
Bachelorprojekt
Bilag 11
Dansk standard 1
XXX
Bachelorprojekt
Bilag 12
Yderligere samtykke til citation coversiden
25. december 2014 20:59
Hej Lars,
Vi kunne rigtig godt tænke os, at bruge følgende citat til vores coverside;
” ...det vil være guld værd i forhold til at måle og få nogle tal på menneskelig opblomstring og
recovery processer” citat Lasse leder af en selvejet socialpsykiatrisk organisation.
(du er blevet anonymiseret som Lasse)
Citatet stammer fra følgende del af transskriptionen:
"men det vil være guld værd i forhold til hvad kan man sige og få nogle tal på nogle ting og når det så
er sagt så arbejder vi jo også i et felt og det er nogen af de faglige snakke der tit kan være, det jo det
der med hvordan er det du måler øh menneskelig opblomstring og recovery processor øh hvad er det
man tror på virker"
Da du i forbindelse med samtykkeerklæringen afgav din accept på, at vi måtte bruge dine udtalelser, i
vores analyse, vil vi nu høre dig om vi må citere dig for ovenstående på vores coverside. Så formalia
er i orden.
Mange hilsner fra
Marc, Maria og Jasmina
Hej gruppe,
Alt ok :-)
Bedste hilsner,
Lars
Sendt fra min iPhone
XXXI

implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien

Transcription

Similar documents

Information til virksomheden om praktik på

At være censor på et bachelorprojekt

Maskinen der klarer de stejleste skrænter

Denne studieordning er udarbejdet i henhold til

Arbejdet med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien

Jan Lindstrøm -Bachelor - opgave