3. økonomirapport 2015

Transcription

Punkt nr. 1 - 3. Økonomirapport 2015
Bilag 1 - Side -1 af 71
Region Hovedstaden
Vedtaget af Regionsrådet september 2008
Bilag 1
Region Hovedstaden
September 2015
Møde i REGIONSRÅD d. 15-09-2015
3. økonomirapport
– Region Hovedstaden, Bilag 1
Bilag
1 - Side -22015
af 71
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Sammenfatning ......................................................................................................... 3
Kapitel 2. Bevillingsområder ................................................................................................... 15
2.1 Amager og Hvidovre Hospital........................................................................................... 17
2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ............................................................................. 19
2.3 Bornholms Hospital ............................................................................................................ 21
2.4 Herlev og Gentofte Hospital ............................................................................................. 23
2.5 Nordsjællands Hospital ...................................................................................................... 25
2.6 Region Hovedstadens Psykiatri ........................................................................................ 27
2.7 Rigshospitalet...................................................................................................................... 28
2.8 Den Præhospitale Virksomhed ......................................................................................... 30
2.9 Region Hovedstadens Apotek........................................................................................... 32
2.10 Center for IT, Medico og Telefoni .................................................................................. 33
2.11 Center for HR .................................................................................................................... 34
2.12 Sygehusbehandling uden for regionen ......................................................................... 35
2.13 Fælles driftsudgifter m.v. ............................................................................................... 36
2.14 Praksisområdet ................................................................................................................. 44
2.15 Social- og specialundervisningsområdet ...................................................................... 46
2.16 Regional Udvikling ........................................................................................................... 49
2.16.1 Kollektiv trafik – omkostningsbevilling ................................................................. 51
2.16.2 Erhvervsudvikling – omkostningsbevilling ........................................................... 51
2.16.3 Miljøområdet – omkostningsbevilling .................................................................... 52
2.16.4 Øvrig regional udvikling – omkostningsbevilling ................................................. 52
2.17 Administration .................................................................................................................. 54
Kapitel 3. Investeringsbudget ................................................................................................. 55
Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster........................................................ 65
4.1 Indtægter til sundhed .................................................................................................... 65
4.2 Finansielle poster............................................................................................................ 66
2
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -32015
af 71
Kapitel 1. Sammenfatning
Indledning
På sundhedsområdet forventes fortsat budgetbalance efter beslutningerne ved 1. og 2. økonomirapport om iværksættelse af besparelser og dispositionsbegrænsninger.
Budgetbalancen i 3. økonomirapport fremkommer som følge af en række op- og nedadgående
bevægelser i forhold til forventningen ved 2. økonomirapport.
Bevægelserne består af et yderligere merforbrug på 45 mio. kr. vedr. praksisydelser ekskl. medicintilskud, især som følge af stigende udgifter til tandlægebehandling.
Der er derudover nye mindreudgifter på 51 mio. kr. på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., der især vedrører en teknisk ændring vedrørende pris-og lønfremskrivningen, færre
leasingudgifter end forudsat samt mindreudgifter i forbindelse med en række konkrete projekter.
Der forventes derudover nye merudgifter på 6 mio. kr. til akuttelefonen 1813 m.v. vedrørende Den
Præhospitale Virksomhed i forhold til 2. økonomirapport.
Den samlede udgiftsprognose vil blive kvalificeret yderligere frem mod 4. økonomirapport 2015.
For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Hospitalet er udfordret af behandlingsgarantierne på især kræftområdet. Hospitalet har
på den baggrund iværksat en række nye tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Det er hospitalets vurdering, at der på trods af de nye tiltag, må forventes en ubalance på 10-15 mio. kr., der i
givet fald skal udlignes ved mindreforbrug i 2016. Hospitalets budgetsituation indebærer dermed,
at det i 1. økonomirapport overførte merforbrug fra 2014 på 16 mio. kr. kun delvist har kunnet udlignes i 2015.
For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2014, som blev genbevilget i 2015 i 1.
økonomirapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel
af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages
højde for senere forskydninger af udgifter fra 2015 til 2016 m.v., er det imidlertid forventningen, at
der kan opnås balance.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2016 er det blevet klart, at der senere vil blive tilført et bloktilskudsbeløb i 2015, der vedrører udmøntning af afsatte midler på finansloven til kræft, kronikere,
kvalitet m.v., idet der forventes tilsvarende merudgifter.
På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede
regnskab for 2015.
På det regionale udviklingsområde forventes budgettet anvendt således, at der sikres overholdelse
af økonomiaftalen for 2015.
3
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -42015
af 71
Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsændringerne.
Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på 141 mio. kr., hvilket er 124 mio. kr. mere end den
forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter
kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,8 mia. kr.
Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende.
4
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -52015
af 71
Balance på sundhedsområdet
Der vil være afvigelser på følgende poster i forhold til budgettet.
Prognose, sundhed
Mio. kr.
Praksisområdet medicintilskud
Praksisområdet eksklusiv medicin
Praksisområdet i alt
Sygehusbehandling udenfor regionen
Medicin på hospitaler
Indtægtsændring, aktivitetsudvikling
Niveau-ændring DRG-taksterne
Intensiv behandling
Tværsektorielt samarbejde
Hjemmeboende respiratorpatienter
Patienterstatninger
Amgros udlodning af overskud
Amgros tilbagebetaling vedr. Apoto
DUT sager
Renoveringspulje
Mammografi - screening af gentilmeldte
Fremrykning af forbrug (medicin) fra 2015 til 2014
Diverse mindreudgifter
Udskydelse af energiprojekter
Dispositionsbegrænsning (renovering)
Aftale med Region Sjælland
Kommunale indtægter
Central pulje til EVA
Øvrigt
Leasingudgifter vedr. apparatur
Forskellige projekter
Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger
Teknisk ændring vedr. P/L
Fælles driftsudgifter m.v. i alt
1. ØR
2. ØR
3. ØR Ændring
160
30
190
180
20
200
180
65
245
45
45
15
30
30
0
60
-40
58
-7
-22
-8
-20
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
-25
-25
35
-40
58
-7
-22
-8
-35
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
0
-25
-5
-5
-4
-8
-12
-13
-2
-24
-51
-139
-176
35
-40
58
-7
-22
-8
-35
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
0
-25
-5
-5
-4
-8
-12
-13
-2
-24
-227
22
34
40
6
Center for HR
-23
-23
-23
0
Center for IMT
14
14
14
0
Administration
-4
-4
-4
0
-75
-75
-75
0
0
0
0
0
Den Præhospitale Virksomhed
Besparelse 2015, jf. beslutning 3. marts 2015
I alt
5
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -62015
af 71
Praksisområdet
På praksisområdet forventes et samlet merforbrug på 245 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er 45 mio. kr. mere end ved 2. økonomirapport.
De 45 mio. kr. vedrører praksisydelser ekskl. medicin, hvoraf 25 mio. kr. vedrører stigende udgifter
til tandlægehjælp, mens de 20 mio. kr. fordeler sig på en række forskellige poster under praksisbudgettet. Administrationens gennemgang tyder på, at de stigende udgifter til tandlægehjælp især
kan henføres til den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som
forventet er udgiftsneutrale.
For medicintilskud er der ikke ændringer i forhold til vurderingen i 2. økonomirapport, hvor det var
forventningen, at der i 2015 vil være merudgifter på 180 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Det
oprindelige budget svarer til forudsætningerne i økonomiaftalen for 2015 om faldende udgifter.
Der forventes merforbrug på 30 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til forventning i 2. økonomirapport.
Fælles driftsudgifter m.v.
Som det fremgår af oversigten ovenfor er der for en række af de anførte poster ikke ændring i
skønnet i forhold til 2. økonomirapport. Der redegøres nærmere for regnskabsforventningen på
disse områder i afsnit 2.13 Fælles driftsudgifter m.v.
Rapporten indebærer ændret skøn på de følgende områder:
•
Der resterer på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. 58 mio. kr. til de løbende udgifter til leasing af apparatur. På grund af tidsforskydninger i forbindelse med anskaffelse af medico-teknisk udstyr forventes det, at der skal anvendes 46 mio. kr. til betaling af leasingydelser, hvorved der fremkommer et mindreforbrug på 12 mio. kr.
•
Vedrørende forskellige projekter forventes et samlet mindreforbrug på 13 mio. kr.. Det drejer sig bl.a. om et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende evaluering af ældreplanens følgeordninger. Derudover er omfattet et mindreforbrug på 7 mio. kr. vedrørende sundhedsaftaleinitiativer, hvor aktiviteterne først gennemføres, når forarbejder er tilendebragt. Endelig
kan et mindreforbrug på 4 mio. kr. henføres til tilbageførte midler vedrørende afsluttede aktiviteter, bestillingssystem til patientbefordring m.v
Der er i budgettet som i tidligere år afsat et mindre beløb til at kompensere hospitaler og
virksomheder for merudgifter i forbindelse med, at tjenestemandsstillinger besættes med
personale på overenskomstvilkår. Kompensationsordningen er i rapporten forudsat afviklet,
idet der kun forventes få konverteringer med en forholdsvis beskeden og jævn fordelt økonomisk belastning for hospitaler og virksomheder. Ophør af ordningen giver en mindreudgift på 2,0 mio. kr. i 2015.
•
6
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -72015
af 71
•
Teknisk ændring vedrørende pris- og lønudviklingen
Der har fra 2014 til 2015 vist sig at være en lavere pris- og lønudvikling end forudsat i budgettet. Der er derfor foretaget en reduktion af bevillingsrammerne, og der fremkommer af
beregningstekniske grunde en mindreudgift på 24 mio. kr.
Der forventes yderligere merudgifter på 6 mio. kr. set i forhold til forventningen ved 2. økonomirapport. Dermed er der samlet tale om en udgiftsstigning på 40 mio. kr. i forhold til det oprindelige
budget.
Merudgifter 2015 for DPV ift. oprindeligt budget
(Mio. kr.)
Beløb
Merudgifter (1. økonomirapport)
Ambulancer - tre deldøgnsberedskaber
18
Nye sundhedsfaglige opgaver ambulancedrift
4
Merudgifter (2. og 3. økonomirapport)
Skøn ved 2. økonomirapport (akuttelefonen)
12
Forværring 3. økonomirapport (akuttelefonen)
5
Øvrig budgetudfordring (kontraktområderne)
1
I alt
40
Af de 40 mio. kr. er i 1. økonomirapport tilført 22 mio. kr. som følge af ændringer på ambulanceområdet. Ved 2. økonomirapport forventedes det, at der vedrørende akuttelefonen ville være merudgifter til rekruttering på 12 mio. kr. Denne post er nu steget med yderligere 5 mio. kr., således ar
rekrutteringsudfordringerne samlet udløser merudgifter på 17 mio. kr. for Den Præhospitale Virksomhed. Hertil kommer problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst i 2015 på
kontraktområderne, som beløber sig til 1 mio. kr.
Vurderingen er baseret på en ny gennemgang af de økonomiske konsekvenser ved virksomhedens rekrutteringsudfordringer vedrørende akuttelefonen, samt de nævnte problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst.
Der arbejdes på at løse udfordringerne gennem rekrutterings- og fastholdelsestiltag og indførelse
af nye lønmodeller. Derudover er virksomheden i gang med en produktivitetsanalyse samt gradvis
udfasning af vikarbureau på lægesiden og reduktion i lægebemanding til supplering af mangel på
sygeplejersker.
Det er vurderingen, at virksomheden i den resterende del af året vil kunne undgå yderligere merudgifter. Det må forventes, at der fortsat vil være en målafvigelse vedrørende svartiderne.
Centre og administration
Som det fremgår af oversigten ovenfor er der for Center for HR, Center for IMT og Administrationsbudgettet ikke ændringer siden 2. økonomirapport.
7
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -82015
af 71
Hospitalerne og aktivitet
For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Hospitalet er udfordret af behandlingsgarantierne på især kræftområdet. Hospitalet har
på den baggrund iværksat en række nye tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Det er hospitalets vurdering, at der på trods af de nye tiltag, må forventes en ubalance på 10-15 mio. kr., der i
givet fald skal udlignes ved mindreforbrug i 2016. Hospitalets budgetsituation indebærer dermed,
at det i 1. økonomirapport overførte merforbrug fra 2014 på 16 mio. kr. kun delvist har kunnet udlignes i 2015.
Amager og Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital er økonomisk udfordret, men forventer
budgetoverholdelse. Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer mindreforbrug og forskydning af budgetbeløb til 2016.
Med hensyn til aktiviteten for hospitalerne forventes en yderligere aktivitetsstigning, som der er
taget højde for med korrektionerne i rapporten, hvor der er indarbejdet korrektioner for netto 7,9
mio. kr. Korrektionerne er indarbejdet efter proceduren i regionens takststyringsordning.
Der udmøntes 3,2 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til varetagelse af ”Én indgang
for patienter med uklare symptomer”, som vedrører patienter med bivirkninger ved HPVvaccination, samt til opnormering af sygeplejesker aften og nat på intensivafsnittet.
Bornholms Hospital er tilført 1,8 mio. kr. til ekstra ressourcer til akutte medicinske patienter.
Til Herlev og Gentofte Hospital er udmøntet i alt 10,2 mio. kr. til flere forskellige områder. Der er
blandt andet tale om en udvidelse af kapaciteten til hjertepatienter, der får foretaget en undersøgelse af kranspulsåren og eventuelt efterfølgende ballonudvidelse, øgede ressourcer til varetagelse af cancer og nyrepakker på urologisk afdeling og afledt meraktivitet på afsnittet for for tidligt
fødte børn.
Rigshospitalets budget reduceres med 7,5 mio. kr., da det ikke har været muligt at hjemtage rygoperationer fra privathospitaler til behandling i Glostrup i det forudsatte omfang.
Efter disse justeringer og justeringerne i 1. og 2. økonomirapport resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 10 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne i 2015.
Forventede forskydninger
For hospitaler og virksomheder samt administrationen og tværgående konti er der foreløbigt opgjort mindreudgifter på ca. 300 mio. kr., der er udtryk for forskydninger til 2016. De endelige forskydninger forventes at blive større, og i beregningen af driftsrammeoverholdelse er forudsat mindreudgifter på netto 421 mio. kr.
Det kan bemærkes, at der fra 2014 til 2015 var en forskydning på 505 mio. kr.
På hospitalerne vedrører forskydningerne projektmidler, mindre byggearbejder og renoveringsprojekter, overførsler til flerårige projekter m.m.
8
3. økonomirapport
Bilag
1 - Side -92015
af 71
På sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter er der forskydninger vedrørende bl.a. praksisplanlægning, renoveringspulje og pulje vedrørende trafikomlægning.
Social – og specialundervisningsområdet
På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der vil være balance i det forventede regnskab for 2015.
Regional udvikling
Økonomistyringen på det regionale udviklingsområde vil blive tilrettelagt således, at der sikres
overholdelse af økonomiaftalen for 2015 med senere ændringer.
Bevillingsændringer
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.
På baggrund af økonomiaftalen for 2016 indgået mellem regeringen og Danske Regioner er driftsbudgettet reduceret med netto 58,2 mio. kr.
I nedenstående tabel er opgjort aftalens samlede konsekvenser for regionens driftsbudget og finansiering i 2015.
Budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen
Mio. kr., 2015 priser
Praksisområdet
Udgiftsramme
Fælles
driftsudg.
m.v.
I alt
Bloktilskud
93,2
-156,8
93,2
-156,8
-82,1
Sundhedsstrategi
Regulering s.f.a P/L regulering
Kommunal medfinansiering ændres til bloktilskud
Kompensation DUT sager
-1,0
6,4
5,4
-259,1
-5,4
Total
-1,0
-57,2
-58,2
-346,6
Finansiering
Kommunal
Likvimedfinanditet
siering
-11,1
I alt
261,9
156,8
-2,8
-93,2
156,8
0,0
-5,4
250,8
154,0
58,2
En forøgelse på 93,2 mio. kr. kan henføres til udmøntning af afsatte midler på finansloven til sundhedsstrategi, d.v.s. kræft, kronikere og kvalitet m.v., idet der forventes tilsvarende merudgifter. Midlerne skal bl.a. anvendes til øget kapacitet på medicinske afdelinger, kapacitet på sygehuse, kompetenceløft i almen praksis m.m.
Som følge af en lavere lønudvikling og en lavere prisudvikling på øvrig drift end forudsat ved budgetlægningen er driftsbudgettet samlet reduceret med 156,8 mio. kr. Beløbet er overflyttet til regionens kassebeholdning, således at kassebeholdningen er øget med det nævnte beløb.
På grund af fejl i i takstberegningerne bag økonomiaftalen for 2015 reduceres regionernes indtægtsgrænse for kommunal medfinansiering – Region Hovedstadens indtægtsgrænse reduceres
således med 261,9 mio. kr. Til gengæld forøges bloktilskuddet med 259,1 mio. kr. Forskellen er
udlignet ved likviditetstræk.
I bloktilskudsforøgelsen indgår endelig 5,4 mio. kr., som vedrører DUT- kompensation.
9
3. økonomirapport
2015
Region Hovedstaden, Bilag 1
Bilag
1 - Side -10
af– 71
Ud over de nævnte konsekvenser af økonomiaftalen overføres der 43,2 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsområdet, primært vedrørende CIMT.
Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
Derudover indeholder rapporten omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til
senere fordeling.
For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også evt. konsekvenser
heraf for 2016.
Det korrigerede investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2015 udgjorde ved anden økonomirapport 1.132,7 mio. kr. I denne rapport er indarbejdet en reduktion på i alt 152,2 mio.
kr. vedrørende tilpasning af budgetter til aktuelle forventninger til regnskab 2015. Det korrigerede
budget udgør herefter 980,5 mio. kr.
Det korrigerede investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør ved anden økonomirapport
1.519,4 mio. kr. Beløbet er i rapporten forhøjet med 43,2 mio. kr., der finansieres ved omplaceringer mellem driftsrammer og lokale investeringsrammer. Investeringsbudgettet til øvrige projekter
udgør herefter 1.562,6 mio. kr.
De 43,2 mio. kr. vedrører
•
Omplacering af 1,0 mio. kr. for Nordsjællands Hospital fra hospitalets driftsramme til den
lokale investeringsramme til indkøb af apparatur (anlægsudgift).
•
Omplacering af 1,5 mio. kr. for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra hospitalets lokale
investeringsramme til budgetterede udgiftsformål, der i stedet afholdes som driftsudgifter,
•
Omplacering af 43,7 mio. kr. for Center for It, Medico og Telefoni fra centres driftsramme til
udgiftsformål under den lokale investeringsramme.
Indtægter til sundhed
For så vidt angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
(kommunal medfinansiering) forventes de budgetterede indtægter opnået.
Finansielle poster i øvrigt
Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger:
10
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -11
af– 71
1
Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner
Primo kassebeholdning 2015 (mio. kr.)
1.462,5
Kasseforbrug i oprindelig budget 2015 (mio.kr.)
-249,9
2
-1.745,3
Samlet kassetræk 2. Økonomirapport 2015
-1.995,2
Kassetrækket i tidligere økonomirapporter
Budgetteret kassebeholdning ultimo 2015 med justeringer v. 2. Økonomirapport
-532,7
Ændringer i 3. økonomirapport 2015
Driftsbudgettet
Sundhedsområdet
Social- og specialundervisning
Regional udvikling
Administration
99,1
103,3
-2,3
0,0
-1,9
Investeringsbudgettet
Sundhedsområdet
Socialområdet
109,0
109,0
0,0
Ændringer i finansielle budgetposter
Finansiering, sundhed
Finansiering, regional udvikling
Renter
Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende og kortfristet gæld
Afdrag på lån
Låneoptagelse
465,6
95,8
0,0
-14,0
383,8
0,0
0,0
Ændringer i alt ved 3. økonomirapport 2015
673,7
Ultimo kassebeholdning 2015 (ud fra bevillinger)
141,0
1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i 2015.
2) Korrektioner ved 3. og 4. økonomirapport 2014, og ved 1. og 2. økonomirapport 2015 med likviditetsvirkning i 2015.
Den budgetterede ultimo kassebeholdning udgjorde -532,7 mio. kr. efter 2. økonomirapport 2015.
Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsopbygning på 673,7 mio. kr. Ændringen kan især henføres til ændringer på de finansielle budgetposter, især som følge af ændring
af tidspunktet for afregning af A-skat. Hertil kommer en reduktion af driftsbudgetterne som følge af
en lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen, hvor reduktionen hovedsageligt
er tilført kassebeholdningen.
Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på 141,0 mio. kr., hvilket er 124,0 mio. kr.
mere end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,8
mia. kr.
Der er i ovenstående opgørelse af ultimobeholdningen ud fra bevillinger ikke taget højde for forskydninger til 2016, som vil føre til en forøgelse af ultimobeholdningen, idet disse fører til bevil-
11
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -12
af– 71
lingsnedsættelser i 2015 i forbindelse med tilretning af budgettet til forventet regnskab i 4. økonomirapport.
Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen
Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne.
Rammen er reguleret som følge af økonomiaftalen for 2016, som reducerer Region Hovedstadens
driftsbudget på sundhedsområdet for 2015 med 58,2 mio. kr.
I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne samt det forventede årsresultat for 2015, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i 2016.
Oprindeligt
budget 2015
Mio. kr., 2015-priser
Sundhed i alt
Sygehuse og psykiatri
Sundhedsområdet, fælles
Praksis
heraf medicin på praksisområdet
Andel af fælles formål og administration
Regional udvikling i alt
Forventet årsresultat 2015 før
overførsler
Forventet
overførsel
til 2016
Årsresultat 2015
med overførsel Afvigelse
til 2016
33.129,8
33.550,7
-420,9
33.129,8
0,0
20.484,4
5.688,3
6.337,3
1.390,0
619,8
21.269,9
5.209,8
6.413,0
1.570,0
658,0
-276,2
-140,0
0,0
0,0
-4,7
20.993,8
5.069,8
6.413,0
1.570,0
653,2
509,3
-618,4
75,7
180,0
33,4
942,4
1.107,9
-165,6
942,3
0,0
17,9
18,1
-0,3
17,8
0,0
heraf indirekte administrationsudgifter
1) Det forventede årsresultat er tillagt en forventning om, at investeringsudgifter på 15,6 mio. kr. driftføres.
2) Det oprindelige budget er reduceret med 58,8 mio. kr. på Sundhed og reduceret med 9,5 mio. kr. på Regional udvikling sfa. Økonomiaftalen for 2016.
Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance, der fremkommer under forudsætning af, at der senere indarbejdes budgetreduktioner i 2015 på 420,9 mio. kr. til
genbevilling i 2016.
Der er foreløbigt opgjort mindreudgifter på netto ca. 300 mio. kr., der er udtryk for forskydninger,
som senere vil blive søgt genbevilget i 2016. På baggrund af størrelsen af de senere års overførsler vurderes det, at overførsler på 420,9 mio. kr. er en realistisk forudsætning.
For regional udvikling er den forventede budgetoverholdelse anført i oversigten. Denne fremkommer ved beregningen under forudsætning af, at der senere overføres 165,6 mio. kr. til 2016.
I nedenstående tabel er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet.
12
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -13
af– 71
Driftsramme på sundhed i 2015
Budget
Ajourført driftsbudget 2015*
33.129,8
Overførsler fra 2014
504,8
Overførsel til investeringsbudgettet i 2015
-102,2
Prognose, driftførte investeringsudgifter
15,6
Øvrigt
2,6
Mindreforbrug i 2015
0,0
Overførsel til 2016
-420,9
I alt, forventet forbrug
33.129,8
Driftsramme (aftalt råderum)
33.129,8
Balance
0,0
* Ekskl. overførsler fra 2014 og overførsler til investeringsbudgettet i 2015
Jf. tabellen er der for driften på sundhedsområdet et råderum på 33.129,8 mio. kr., der svarer til
regionens andel af den korrigerede driftsramme i økonomiaftalen for 2015.
Råderummet belastes med 504,8 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsel fra 2014 til 2015
Der er desuden budgetkorrektioner (overførsel til investeringsbudgettet), der giver en nedsættelse
af driftsbudgettet med 102,2 mio. kr.
Endvidere er det vurderingen, at 15,6 mio. kr. der budgetmæssigt er placeret på investeringsbudgettet, vil blive bogført som driftsudgifter.
På den baggrund skal der for at opnå balance i forhold til driftsrammen ske en ny forskydning eller
overførsel til 2016 på 420,9 mio. kr.
For anlægsudgifterne er det vedrørende Sundhed (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) teknisk forudsat i
oversigten, at der sker overførsler ud af året, så udgifterne svarer til oprindeligt budget. Det er
usikkert om denne forudsætning holder stik, idet en foreliggende opgørelse viser et højere forbrugsniveau (150- 200 mio. kr. højere). Ud fra erfaringerne vurderes det imidlertid, at opgørelsen
ikke fuldt ud rummer tilstrækkelig hensyntagen til, at der i den sidste del af året må konstateres en
række projektforskydninger, der vil føre til et lavere udgiftsregnskab 2015.
13
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -14
af– 71
Bruttoanlægsudgifter
Sundhed
heraf kvalitetsfondsprojekter
Regional udvikling
Fælles formål og administration
I alt
Oprindeligt
1
budget
Uudnyttet bevilling fra 2014
overført til 2015
1.985,0
1.156,0
0,0
0,0
1.985,0
701,0
0,0
0,0
0,0
701,0
Andre tillægs- Korrigeret Forventet Forventet
bevillinger
budget
overførsel årsresultat
-56,6
-175,5
0,0
0,0
-56,6
2.629,4
980,5
0,0
0,0
2.629,4
820,0
0,0
0,0
0,0
820,0
1.809,5
980,5
0,0
0,0
1.809,5
1) inkl. aftalte korrektioner
Der vil senere blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af
3. kvartal, jf. økonomiaftalen.
14
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -15
af– 71
Kapitel 2. Bevillingsområder
Udgiftsbudget
Hospitaler
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
20.484,4
21.225,9
44,0
21.269,9
21.046,4
-223,5
2.253,3
2.276,2
395,3
4.199,5
2.236,7
3.075,7
6.047,7
2.719,1
2.403,7
404,6
4.277,8
2.283,3
3.076,5
6.061,0
7,2
31,6
2,0
9,9
16,1
-17,4
-5,4
2.726,2
2.435,3
406,7
4.287,8
2.299,4
3.059,1
6.055,5
2.726,2
2.372,5
404,7
4.302,8
2.299,4
3.019,1
5.921,8
0,0
-62,8
-2,0
15,0
0,0
-40,0
-133,7
5.746,4
5.390,2
-141,0
5.249,2
5.104,7
-144,5
749,4
-57,5
1.333,7
942,0
898,8
1.880,1
762,9
-78,5
1.365,3
951,6
908,3
1.480,6
0,6
0,1
-33,4
-9,7
-2,0
-96,6
763,5
-78,4
1.331,9
942,0
906,3
1.383,9
781,5
-78,4
1.331,9
937,0
921,3
1.211,4
18,0
0,0
0,0
-5,0
15,0
-172,5
6.337,3
6.364,4
-6,4
6.358,0
6.413,0
55,0
6.337,3
6.364,4
-6,4
6.358,0
6.413,0
55,0
-11,3
0,2
2,3
2,6
2,6
0,0
-11,3
0,2
2,3
2,6
2,6
0,0
934,0
1.099,3
0,0
1.099,3
1.099,3
0,0
420,2
123,5
152,6
237,7
422,5
128,1
139,8
408,8
0,0
0,0
0,0
0,0
422,5
128,1
139,8
408,8
422,5
128,1
139,8
408,8
0,0
0,0
0,0
0,0
653,2
688,8
1,9
690,8
685,8
-5,0
619,8
15,6
17,9
653,6
16,4
18,9
4,4
-1,8
-0,7
658,0
14,7
18,1
653,2
14,6
18,0
-4,7
-0,1
-0,1
34.144,1
34.768,9
-99,1
34.669,8
34.351,8
-318,0
1.156,0
775,5
40,9
1.132,6
1.433,6
85,7
-152,2
43,2
0,0
980,4
1.476,9
85,7
980,4
926,5
85,7
0,0
-550,4
0,0
Investeringer i alt
Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt
Finansiering
1.972,5
36.116,6
2.652,0
37.420,9
-109,0
-208,1
2.543,0
37.212,8
1.992,6
36.344,4
-550,4
-868,4
Renter
Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende
Afdrag på lån
Låneoptagelse
-34.323,7
-946,7
46,8
-836,2
454,1
-261,1
-34.323,7
-946,7
37,1
-278,1
454,1
-368,5
-95,8
0,0
14,0
-383,8
0,0
0,0
-34.419,5
-946,7
51,1
-661,9
454,1
-368,5
-34.419,5
-946,7
51,1
-661,9
454,1
-368,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Finansiering i alt
-35.866,9
1)
Likviditetstræk
-249,7
1) '-' = Forbrug af likvide aktiver, '+' = Kassehenlæggelse
-35.425,9
-1.995,0
-465,6
673,7
-35.891,5
-1.321,3
-35.891,5
-452,9
0,0
868,4
Amager og Hvidovre Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bornholms Hospital
Herlev og Gentofte Hospital
Nordsjællands Hospital
Region Hovedstadens Psykiatri
Rigshospitalet
Region Hovedstadens Apotek
Center for IMT
Center for HR
Praksisområdet
Praksisområdet
Social- og specialundervisningsområdet
Den Sociale Virksomhed
Regional udvikling
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
Øvrig regional udvikling
Administration
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional udvikling
I alt nettodriftsudgifter
Investeringer
Investering, kvalitetsfondsmidler
Investering, sundhedsområdet øvrigt
Investering, social og specialundervisning
15
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -16
af– 71
Omkostningsbevilling
Hospitaler
Bornholms Hospital
Rigshospitalet
Center for IMT
Center for HR
Praksisområdet
Praksisområdet
Nettodriftsudgifter
21.269,9
1.067,0
22.336,9
107,6
2.726,2
2.435,3
406,7
4.287,8
2.299,4
3.059,1
6.055,5
154,0
109,8
26,8
248,3
116,5
74,7
336,9
2.880,2
2.545,1
433,4
4.536,1
2.415,9
3.133,8
6.392,4
21,9
10,6
0,3
27,5
12,2
5,8
29,3
5.249,2
283,2
5.532,4
60,0
763,5
-78,4
1.331,9
942,0
906,3
1.383,9
19,1
173,0
46,2
4,6
0,0
40,3
782,6
94,6
1.378,1
946,6
906,3
1.424,2
3,8
5,4
50,8
0,0
0,0
0,0
6.358,0
0,0
6.358,0
0,0
6.358,0
0,0
6.358,0
0,0
2,6
38,4
41,0
85,7
2,6
38,4
41,0
85,7
1.099,3
0,3
1.099,6
0,0
422,5
128,1
139,8
408,8
0,0
0,0
0,3
0,0
422,5
128,1
140,1
408,8
0,0
0,0
0,0
0,0
690,8
-148,8
542,0
0,0
658,0
14,7
18,1
-141,7
-3,2
-3,9
516,2
11,5
14,2
0,0
0,0
0,0
34.669,8
1.240,1
35.909,9
253,3
Regional udvikling
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
Administration
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional udvikling
I alt driftsvirksomhed
16
Omkostnings- OmkostningsLokal
elementer i alt
bevilling
investeringsramme
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -17
af– 71
2.1 Amager og Hvidovre Hospital
Økonomi
Amager og Hvidovre Hospitals drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Øvrige driftsudgifter
Driftsudgifter i alt
Indtægter
Netto driftsudgifter
Omkostningselementer i alt
Lokal investeringsramme
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
1.914,2
562,5
2.476,7
-223,4
2.253,3
149,0
2.402,3
2.113,1
824,2
2.937,3
-218,2
2.719,1
154,0
2.873,1
-0,1
7,3
7,2
0,0
7,2
0,0
7,2
2.113,0
831,5
2.944,5
-218,2
2.726,3
154,0
2.880,2
2.113,0
831,5
2.944,5
-218,2
2.726,3
154,0
2.880,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
12,5
21,9
0,0
21,9
21,9
0,0
Ajourførte tillægsbevillinger
Nye tillægsbevillinger
I alt
465,8
7,2
473,0
Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 7,2 mio. kr. i 3. økonomirapport.
Den væsentligste ændring vedrører en teknisk korrektion af købs- og salgsbudgetter på laboratorieområdet, hvilket indebærer, at hospitalet tilføres i alt 3,6 mio. kr.
Hertil kommer tilførsel af 1,6 mio. kr. til en udvidelse af antallet af lægelige uddannelsesstillinger,
driftsbudgettet tilføres 1,0 mio. kr. som følge af Sundhedsaftalen 2015 og der tilføres 1,0 mio. kr. til
koloskopier i forbindelse med tarmkræftscreening.
Budgettet reduceres med 1,3 mio. kr. som følge af en regulering af pris- og lønfremskrivningen for
2015.
Derudover er der en række mindre bevillingsændringer.
Amager og Hvidovre Hospital er økonomisk udfordret, men forventer budgetoverholdelse i 2015.
17
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -18
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Amager og Hvidovre Hospital
Oprindelig Korrigeret Korrektion
budget
er 3. ØR
budget 1
Sygehusudskrivninger
Ambulante besøg
DRG-produktionsværdi - mio. kr.
DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin
Produktionsværdi i alt - m io. kr.
Note 1: inkl. produktivitetskrav
77.046
450.454
1.976,6
864,6
2.841,2
10.478
69.132
240,0
95,3
335,2
-131
405
4,7
2,0
6,7
Nyt
Budget
82.661
525.618
2.183,5
971,0
3.154,5
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
82.661
525.618
2.183,5
971,0
3.154,5
0
0
0
0
0
Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes
på nuværende tidspunkt overholdt.
18
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -19
af– 71
2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Økonomi
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals drift
Vedtaget Korrigeret
Korrektioner
budget
budget
Økonomirapport 3
Lønudgifter
Indtægter
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
1.858,5
588,2
2.446,7
-170,5
2.276,2
111,0
2.387,2
1.936,7
671,4
2.608,1
-204,4
2.403,7
111,0
2.514,7
-25,0
51,8
26,8
4,8
31,6
-1,2
30,4
1.911,7
723,2
2.634,9
-199,6
2.435,3
109,8
2.545,1
1.878,2
703,1
2.581,3
-208,8
2.372,5
109,8
2.482,3
-33,5
-20,1
-53,6
-9,2
-62,8
0,0
-62,8
10,9
12,1
-1,5
10,6
10,6
0,0
I alt
127,5
31,6
159,1
Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 31,6 mio. kr. i 3. økonomirapport.
Budgettet er fra meraktivitetspuljen tilført 0,9 mio. kr. til undersøgelse af bivirkninger i forbindelse
med HPV vaccination og 2,3 mio. kr. til opnormering af sygeplejersker på intensivafsnittet. Der er
tilført 3,0 mio. kr. i forbindelse med overtagelse af funktionen fotoferese fra Rigshospitalet. Endvidere er hospitalet tilført 1,9 mio. kr. til lægelig videreuddannelse og 1,2 mio. kr. til KBU læger. Der
er udmøntet 8,7 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Endelig er der foretaget nogle tekniske korrektioner i forbindelse med overflytning af dele af psykiatrien til Rigshospitalet.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer i 2015 et mindreforbrug på 62,8 mio. kr., der hovedsageligt kan henføres til flerårige projekter. Beløbet vil senere blive søgt overført til 2016.
19
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -20
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
budget
er 3. ØR
budget 1
Ambulante besøg
55.191
431.750
1.692,1
885,0
2.577,1
-60
-419
-2,5
0,5
-2,0
0
1.138
5,5
1,7
7,2
Nyt
Budget
55.131
437.755
1.695,1
898,2
2.593,2
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
55.771
437.986
1.697,8
903,8
2.601,6
640
231
2,7
5,6
8,3
20
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -21
af– 71
2.3 Bornholms Hospital
Økonomi
Bornholms Hospitals drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
265,4
141,7
407,1
-11,8
395,3
26,2
421,5
263,6
152,4
416,0
-11,3
404,6
26,8
431,4
1,6
0,5
2,0
0,0
2,0
0,0
2,0
265,1
152,9
418,0
-11,3
406,7
26,8
433,4
265,1
150,9
416,0
-11,3
404,7
26,8
431,4
0,0
-2,0
-2,0
0,0
-2,0
0,0
-2,0
0,0
0,3
0,0
0,3
0,3
0,0
I alt
9,4
2,0
11,4
Der er i alt bevillingsændringer for 2,0 mio. kr. i 3. økonomirapport.
Budgettet er fra meraktivitetspuljen tilført 1,8 mio. kr. til ekstra ressourcer til akutte medicinske patienter. Der er endvidere tilført 0,4 mio. kr. til KBU læger, sundhedsaftale 2015 samt til implementering af et rehabiliteringsprojekt.
Hertil kommer en række mindre ændringer.
Bornholms Hospital forventer i 2015 et mindreforbrug på 2 mio. kr. Beløbet vil senere blive søgt
overført til 2016.
21
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -22
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital
budget
er 3. ØR
budget 1
Ambulante besøg
8.154
58.244
213,9
120,4
334,3
-257
1.113
-6,7
2,3
-4,5
108
0
3,6
0,0
3,6
Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt.
22
Nyt
Budget
8.005
59.357
210,7
122,7
333,4
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
8.005
59.357
210,7
122,7
333,4
0
0
0,0
0,0
0,0
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -23
af– 71
2.4 Herlev og Gentofte Hospital
Økonomi
Herlev og Gentofte Hospitals drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Indtægter
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
2.979,3
1.595,4
4.574,8
-375,2
4.199,5
248,8
4.448,3
2.979,4
1.676,4
4.655,8
-378,0
4.277,8
248,3
4.526,2
3,8
9,1
12,9
-3,0
9,9
0,0
9,9
2.983,2
1.685,5
4.668,7
-381,0
4.287,8
248,3
4.536,1
2.998,2
1.685,5
4.683,7
-381,0
4.302,8
248,3
4.551,1
15,0
0,0
15,0
0,0
15,0
0,0
15,0
11,5
29,5
-2,0
27,5
27,5
0,0
I alt
78,3
9,9
88,2
Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 9,9 mio. kr.
Fra meraktivitetspuljen er udmøntet i alt 10,2 mio. kr. til flere forskellige områder. Der er blandt
andet tale om en udvidelse af kapaciteten til hjertepatienter, der får foretaget en undersøgelse af
kranspulsåren og eventuelt efterfølgende ballonudvidelse, øgede ressourcer til varetagelse af cancer og nyrepakker på urologisk afdeling og afledt meraktivitet på afsnittet for for tidligt fødte børn,
som konsekvens af fødselsrokaden som er gennemført i 2015.
Budgettet er reduceret med 1,4 mio. kr. som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for
2015 og købs-og salgsbudgetterne til klinisk mikrobiologi og patologi er korrigeret med 11,6 mio.
kr. som konsekvens af en genberegning af budgetterne.
Hertil kommer budgettilførsler til intensiv sygepleje, KBU-læger og lægelig videreuddannelse.
Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Hospitalet er udfordret af behandlingsgarantierne på især kræftområdet. Hospitalet har på den baggrund iværksat en række nye
tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Det er hospitalets vurdering, at der på trods af de nye
tiltag, må forventes en ubalance på 10-15 mio. kr., der i givet fald skal udlignes ved mindreforbrug i
2016. Hospitalets budgetsituation indebærer dermed, at det i 1. økonomirapport overførte merforbrug fra 2014 på 16 mio. kr. kun delvist har kunnet udlignes i 2015.
23
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -24
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Herlev og Gentofte Hospital
budget
er 3. ØR
budget 1
100.792
825.301
2.978,0
DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 2.029,7
5.007,7
Ambulante besøg
42
22.198
-6,7
53,4
46,8
477
1.034
16,4
8,2
24,6
Nyt
Budget
98.553
852.652
2.947,6
2.114,9
5.062,5
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
109.082
852.691
3.063,8
2.098,0
5.161,8
10.529
39
116,2
-16,9
99,3
Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Der forventes på nuværende
tidspunkt, inden korrektion for vækst i korttidsindlæggelser, en meraktivitet på ca. 100 mio. kr.
24
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -25
af– 71
2.5 Nordsjællands Hospital
Økonomi
Nordsjællands Hospitals drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
1.745,3
565,6
2.310,8
-74,1
2.236,7
159,1
2.395,8
1.759,2
599,3
2.358,6
-75,3
2.283,3
116,5
2.399,8
-1,6
12,7
11,1
5,0
16,1
0,0
16,1
1.757,7
612,0
2.369,7
-70,3
2.299,4
116,5
2.415,9
1.757,7
612,0
2.369,7
-70,3
2.299,4
116,5
2.415,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,8
11,1
1,0
12,2
12,2
0,0
I alt
46,5
16,1
62,6
Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 16,1 mio. kr.
Den væsentligste ændring er, at Nordsjællands Hospital med indførelsen af ensartet afregning på
laboratorieområdet tilføres 9,1 mio. kr.
Der tilføres 4,3 mio. kr. fra renoveringspuljen til energibesparende foranstaltninger, samt 2,5 mio.
kr. til lægelig videreuddannelse og KBU læger.
Desuden reduceres budgettet med 1,1 mio. kr. som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015.
Hertil kommer en række mindre ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundhedsbudget til kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet.
Nordsjællands Hospital er økonomisk udfordret, men forventer budgetoverholdelse i 2015.
25
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -26
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital
budget
er 3. ØR
budget 1
Ambulante besøg
72.194
367.872
1.756,6
789,9
2.546,5
-1.502
-12.604
-36,9
-29,4
-66,3
0
0
0,0
0,0
0,0
Nyt
Budget
71.888
356.431
1.750,8
765,5
2.516,3
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
72.309
358.602
1.761,0
770,3
2.531,3
421
2.171
10,2
4,8
15,0
Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Der forventes på nuværende
tidspunkt, inden korrektion for vækst i korttidsindlæggelser, en meraktivitet på godt 15 mio. kr.
26
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -27
af– 71
2.6 Region Hovedstadens Psykiatri
Økonomi
Region Hovedstadens Psykiatris drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Indtægter
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
2.539,9
629,4
3.169,3
-93,6
3.075,7
88,7
3.164,4
2.634,3
651,8
3.286,1
-209,6
3.076,5
74,7
3.151,2
-1,2
-5,7
-6,9
-10,5
-17,4
0,0
-17,4
2.633,1
646,0
3.279,2
-220,0
3.059,1
74,7
3.133,8
2.593,1
646,0
3.239,2
-220,0
3.019,1
74,7
3.093,8
-40,0
0,0
-40,0
0,0
-40,0
0,0
-40,0
6,0
5,8
0,0
5,8
5,8
0,0
I alt
0,8
-17,4
-16,6
Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien.
Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri.
Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt -17,4 mio. kr.
Ændringerne vedrører en reduktion af budgettet med 1,7 mio. kr. som følge af regulering af prisog lønfremskrivningen for 2015 samt en budgetændring på 8,3 mio. kr. som følge af en genberegning af samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Bispebjerg og Frederiksberg
Hospital vedrørende betjening af de psykiatriske funktioner på matriklen på Bispebjerg.
Herudover vedrører ændringerne en forhøjelse af budgettet til energibesparende foranstaltninger
på 0,9 mio. kr., samt en korrektion for øgede indtægter som følge af merindtægter vedrørende
udenregionale patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans, svarende til 10 mio. kr.
Endelig er der en række mindre bevillingsændringer.
Region Hovedstadens Psykiatri forventer et mindreforbrug på 40 mio. kr. som følge af tidsforskydninger vedrørende SATS-puljemidler mv. Beløbet vil senere blive søgt overført til 2016.
.
Aktivitet
Aktivitetsmålene for 2015 forventes på nuværende tidspunkt overholdt.
27
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -28
af– 71
2.7 Rigshospitalet
Økonomi
Rigshospitalets drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
4.970,0
3.835,1
8.805,1
-2.757,4
6.047,7
322,1
6.369,8
4.741,9
4.035,4
8.777,2
-2.716,3
6.061,0
336,9
6.397,9
-11,7
6,3
-5,4
0,0
-5,4
0,0
-5,4
4.730,1
4.041,7
8.771,8
-2.716,3
6.055,5
336,9
6.392,4
4.697,8
3.940,3
8.638,1
-2.716,3
5.921,8
338,1
6.259,9
-32,3
-101,4
-133,7
0,0
-133,7
1,2
-132,5
19,1
29,3
0,0
29,3
29,3
0,0
I alt
13,3
-5,4
7,8
Der søges i alt om bevillingsændringer på driftsrammen for -5,4 mio. kr. i 3. økonomirapport for
Rigshospitalet.
Der flyttes 3,0 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i forbindelse med bistand til behandling af kræftpatienter. Budgettet reduceres med 1,4 mio. kr. som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015, og der tilbageføres 7,5 mio. kr. vedr. et hjemtagningsprojekt, som det har
vist sig ikke at være muligt at gennemføre.
Derudover tilføres 2,7 mio. kr. til lægelig videreuddannelse, 3,5 mio. kr. til uddannelse af intensivsygeplejersker og 2,6 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger.
Dertil kommer en række mindre korrektioner vedr. udmøntning af diverse centrale puljer mv.
Rigshospitalet forventer et mindreforbrug på 133,7 mio. kr. som følge af tidsforskydninger vedr.
forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder, udviklingsprojekter mv. Beløbet
vil senere blive søgt overført til 2016.
28
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -29
af– 71
Aktivitet
Aktivitetsbudget - Rigshospitalet
budget
er 3. ØR
budget 1
Ambulante besøg
111.620
900.032
5.622,7
2.252,7
7.875,5
-14.088
-75.540
-316,6
-97,2
-413,8
-921
-738
-31,0
-4,7
-35,7
Nyt
Budget
97.500
832.942
5.300,6
2.167,4
7.468,0
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
97.957
836.845
5.325,4
2.177,6
7.503,0
457
3.904
24,8
10,2
35,0
29
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -30
af– 71
2.8 Den Præhospitale Virksomhed
Økonomi
Den Præhospitale Virksomheds drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Indtægter
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
194,3
555,1
749,4
0,0
749,4
19,1
768,5
199,2
563,7
762,9
0,0
762,9
19,1
782,0
-0,2
0,8
0,6
0,0
0,6
0,0
0,6
199,0
564,5
763,5
0,0
763,5
19,1
782,6
216,0
565,5
781,5
0,0
781,5
19,1
800,6
17,0
1,0
18,0
0,0
18,0
0,0
18,0
1,6
3,8
0,0
3,8
3,8
0,0
I alt
13,5
0,6
14,1
Der søges i 3. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 0,6 mio. kr.
På øvrig drift er Den Præhospitale Virksomhed tilført 0,8 mio. kr., som er bevilget af Regionsrådet
til projekt vedr. et socialt udrykningskøretøj finansieret af midler til tværsektorielt samarbejde.
Derudover er løn nedskrevet med 0,2 mio. kr. som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015.
Der forventes yderligere merudgifter på 6 mio. kr. set i forhold til forventningen ved 2. økonomirapport. Dermed er der samlet tale om en udgiftsstigning på 40 mio. kr. i forhold til det oprindelige
budget.
Merudgifter 2015 for DPV ift. oprindeligt budget
(Mio. kr.)
Beløb
Merudgifter (1. økonomirapport)
Ambulancer - tre deldøgnsberedskaber
18
Nye sundhedsfaglige opgaver ambulancedrift
4
Merudgifter (2. og 3. økonomirapport)
Skøn ved 2. økonomirapport (akuttelefonen)
12
Forværring 3. økonomirapport (akuttelefonen)
5
Øvrig budgetudfordring (kontraktområderne)
1
I alt
40
30
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -31
af– 71
Af de 40 mio. kr. er i 1. økonomirapport tilført 22 mio. kr. som følge af ændringer på ambulanceområdet. Ved 2. økonomirapport forventedes det, at der vedrørende akuttelefonen ville være merudgifter til rekruttering på 12 mio. kr. Denne post er nu steget med yderligere 5 mio. kr., således ar
rekrutteringsudfordringerne samlet udløser merudgifter på 17 mio. kr. for Den Præhospitale Virksomhed. Hertil kommer problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst i 2015 på
kontraktområderne, som beløber sig til 1 mio. kr.
Vurderingen er baseret på en ny gennemgang af de økonomiske konsekvenser ved virksomhedens rekrutteringsudfordringer vedrørende akuttelefonen, samt de nævnte problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst.
Der arbejdes på at løse udfordringerne gennem rekrutterings- og fastholdelsestiltag og indførelse
af nye lønmodeller. Derudover er virksomheden i gang med en produktivitetsanalyse samt gradvis
udfasning af vikarbureau på lægesiden og reduktion i lægebemanding til supplering af mangel på
sygeplejersker.
Det er vurderingen, at virksomheden i den resterende del af året vil kunne undgå yderligere merudgifter. Det må forventes, at der fortsat vil være en målafvigelse vedrørende svartiderne.
31
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -32
af– 71
2.9 Region Hovedstadens Apotek
Økonomi
Region Hovedstadens Apoteks drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Indtægter
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
203,4
-144,2
59,3
-116,8
-57,5
151,5
93,9
215,9
-177,6
38,3
-116,8
-78,5
173,0
94,5
-0,2
0,3
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
215,7
-177,3
38,5
-116,8
-78,4
173,0
94,6
215,7
-177,3
38,5
-116,8
-78,4
173,0
94,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,6
5,4
0,0
5,4
5,4
0,0
I alt
-21,0
0,1
-20,8
Der er i alt bevillingsændringer for 0,1 mio. kr., som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015.
Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i 2015.
32
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -33
af– 71
2.10 Center for IT, Medico og Telefoni
Økonomi
Center for IT, Medico og Telefonis drift
Vedtaget
budget
Lønudgifter
Indtægter
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
447,4
890,1
1.337,5
-3,8
1.333,7
44,9
1.378,6
484,3
884,7
1.369,1
-3,8
1.365,3
46,2
1.411,4
5,6
-38,9
-33,4
0,0
-33,4
0,0
-33,4
489,9
845,8
1.335,7
-3,8
1.331,9
46,2
1.378,1
489,9
845,8
1.335,7
-3,8
1.331,9
46,2
1.378,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,6
47,2
50,8
50,8
0,0
I alt
31,6
-33,4
-1,8
Center for IT, Medico og Telefonis (CIMT) budget foreslås netto reduceret med 33,4 mio. kr. Budgettet forhøjes med 0,5 mio. kr. som følge af regulering af indkøbsbesparelsen for 2015 samt som
følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015.
Endvidere overføres 43,7 mio. kr. til den lokale investeringsramme fra CIMTs driftsramme vedrørende indkøb af it-udstyr og –apparatur, som skal aktiveres.
Hertil kommer flytning mellem bevillingsområder på samlet 9,9 mio. kr. til følgende:
Fra budget afsat til Sundhedsplatformen foreslås netto overførsel på 6,0 mio. kr. til CIMT, som kan
henføres til, at 6 mio. kr. af konsulentbudgettet under Sundhedsplatformen som egen leverance
konverteres til løn til eget personale under CIMT til udførelse af opgaverne for Sundhedsplatformen.
Til finansiering af projekter, som CIMT udfører vedr. enstrenget visiteret akutsystem, byggeprojekter samt uniformsprojektet tilføres 3,9 mio. kr.
Endelig tilføres til den lokale investeringsramme fra budget afsat til Sundhedsplatformen 3,5 mio.
kr. til finansiering af egenleverancer, da SAP Business Objects licenser indkøbes af CIMT.
33
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -34
af– 71
2.11 Center for HR
Økonomi
Center for HRs drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
766,1
284,7
1.050,8
-108,8
942,0
3,3
945,3
810,0
240,3
1.050,3
-98,6
951,6
4,6
956,2
-0,7
-8,9
-9,7
0,0
-9,7
0,0
-9,7
809,2
231,4
1.040,6
-98,6
942,0
4,6
946,6
809,2
226,4
1.035,6
-98,6
937,0
4,6
941,6
0,0
-5,0
-5,0
0,0
-5,0
0,0
-5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
9,6
-9,7
-0,1
Center for HR`s budget foreslås netto reduceret med 9,7 mio. kr. Budgettet reduceres med 0,5
mio. kr. som følge af regulering af pris- og lønfremskrivningen for 2015.
Hertil kommer flytning mellem bevillingsområder svarende til en reduktion på netto 9,2 mio. kr.,
Heraf kan 13,3 mio. kr. henføres til fordeling af budget vedr. lægelig videreuddannelse til hospitalerne. Der tilføres 4,1 mio. kr. fra Sundhedsplatformens budget, således at etablering af kursusfaciliteter vedr. Sundhedsplatformen udføres som egenleverance.
Hvad angår det forventede regnskab 2015 forventes senere en overførsel til 2016 på op til 5 mio.
kr.
34
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -35
af– 71
2.12 Sygehusbehandling uden for
regionen
Økonomi
Sygehusbehandling uden for regionens drift
Vedtaget Korrigeret
Korrektioner
budget
budget
Økonomirapport 3
Lønudgifter
Indtægter
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
898,8
898,8
0,0
898,8
0,0
898,8
0,0
908,3
908,3
0,0
908,3
0,0
908,3
-0,6
-1,5
-2,0
0,0
-2,0
0,0
-2,0
-0,6
906,9
906,3
0,0
906,3
0,0
906,3
-0,6
921,9
921,3
0,0
921,3
0,0
921,3
0,0
15,0
15,0
0,0
15,0
0,0
15,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
9,6
-2,0
7,5
Budgettet til sygehusbehandling uden for regionen reduceres med 2,0 mio. kr., som følge af regulering af indkøbsbesparelsen samt hjemtagning af behandlinger.
Der forventes i forhold til korrigeret budget et merforbrug på 15 mio. kr., d.v.s. et samlet merforbrug
på 30 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er uændret i forhold til vurderingen ved 2.
økonomirapport.
Merforbruget kan henføres til udvidet frit sygehusvalg, og skyldes især stigende udgifter på områder, hvor der er ventetid til udredning, der overstiger 30 dage.
Prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen er dog erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året behæftet med usikkerhed. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet
til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der de senere år har været
betydelige udsving i udgifterne.
35
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -36
af– 71
2.13 Fælles driftsudgifter m.v.
Økonomi
Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift
Vedtaget Korrigeret
Korrektioner
budget
budget
Økonomirapport 3
Lønudgifter
Indtægter
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
360,9
1.738,3
2.099,2
-219,2
1.880,1
0,3
1.880,4
303,2
1.428,7
1.731,8
-251,3
1.480,6
40,3
1.520,9
-98,7
-10,9
-109,6
13,0
-96,6
0,0
-96,6
204,5
1.417,7
1.622,2
-238,3
1.383,9
40,3
1.424,2
194,5
1.260,2
1.454,7
-243,3
1.211,4
40,3
1.251,7
-10,0
-157,5
-167,5
-5,0
-172,5
0,0
-172,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-399,5
-96,6
-496,1
Der forventes et mindreforbrug på i alt 227 mio. kr. på driftsrammen i forhold til det vedtagne budget, hvilket er 51 mio. kr. mere end ved 2. økonomirapport. I de 227 mio. kr. indgår dispositionsbegrænsninger på i alt 59 mio. kr., som blev godkendt i forbindelse med 1. økonomirapport.
I de nævnte beløb indgår ikke de 75 mio. kr. til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, som
budgetter på hospitaler, virksomheder og administration i 1. økonomirapport blev reduceret med,
og som teknisk blev placeret på kontoen for fælles driftsudgifter.
Det samlede mindreforbrug på 227 mio. kr. på kontoen for fælles driftsudgifter er nærmere omtalt
nedenfor.
På driftsrammen på sundhedsområdets fællesudgifter m.v. kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner:
• Tilførsel til hospitalerne på 25 mio. kr. til en række energiprojekter
• Tilførsel til hospitalerne på 11,1 mio. kr. til meraktivitetsprojekter
• Tilførsel af 93,2 mio. kr. i DUT-kompensation med baggrund i regeringens sundhedsstrategi
m.v.
• Reduktion med 156,8 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønudvikling end forventet ved
budgetlægningen, idet beløbet er tillagt kassebeholdningen
Der forventes på kontoen i forhold til det korrigerede budget et mindreforbrug på 88 mio. kr. Hertil
kommer forventede senere overførsler på 84,5 mio. kr.
36
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -37
af– 71
Økonomiaftale for 2016 og konsekvenser for 2015
På baggrund af de dele af økonomiaftalen for 2016, som vedrører 2015, er regionens driftsbudget
reduceret med i alt 58,2 mio. kr. Praksisområdet er budgetmæssigt reduceret med 1,0 mio. kr. og
kontoen for fælles driftsudgifter er reduceret med 57,2 mio. kr. (idet den nedenfor omtalte korrektion af bevillingskontiene i 2. og 3. økonomirapport som følge af lavere pris- og lønudvikling blev
samlet på kontoen for fælles driftsudgifter, ligesom bloktilskudsforøgelsen på baggrund af regeringens sundhedsstrategi foreløbigt er placeret på denne konto).
Regionen tilføres i alt 346,6 mio. kr. i bloktilskud og reduceres med 250,8 mio. kr. vedrørende den
kommunale medfinansiering. Regionens kassebeholdning øges med 154,0 mio. kr.
I nedenstående tabel er opgjort aftalens samlede konsekvenser for regionens driftsbudget og finansiering i 2015.
Budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen
Mio. kr., 2015 priser
Praksisområdet
Udgiftsramme
Fælles
driftsudg.
m.v.
I alt
Bloktilskud
93,2
-156,8
93,2
-156,8
-82,1
Sundhedsstrategi
Regulering s.f.a P/L regulering
Kommunal medfinansiering ændres til bloktilskud
Kompensation DUT sager
-1,0
6,4
5,4
-259,1
-5,4
Total
-1,0
-57,2
-58,2
-346,6
Finansiering
Kommunal
Likvimedfinanditet
siering
-11,1
I alt
261,9
156,8
-2,8
-93,2
156,8
0,0
-5,4
250,8
154,0
58,2
En forøgelse på 93,2 mio. kr. kan henføres til udmøntning af afsatte midler på finansloven til sundhedsstrategi, dvs. kræft, kronikere og kvalitet m.v., idet der forventes tilsvarende merudgifter. Midlerne skal bl.a. anvendes til øget kapacitet på medicinske afdelinger, kapacitet på sygehuse, kompetenceløft i almen praksis m.m.
Som følge af en lavere lønudvikling og en lavere prisudvikling på øvrig drift end forudsat ved budgetlægningen er driftsbudgettet samlet reduceret med 156,8 mio. kr. Beløbet er overflyttet til regionens kassebeholdning, således at kassebeholdningen er øget med det nævnte beløb.
På grund af fejl i i takstberegningerne bag økonomiaftalen for 2015 reduceres regionernes indtægtsgrænse for kommunal medfinansiering – Region Hovedstadens indtægtsgrænse reduceres
således med 261,9 mio. kr. Til gengæld forøges bloktilskuddet med 259,1 mio. kr. Forskellen er
udlignet ved likviditetstræk.
I bloktilskudsforøgelsen indgår endvidere 5,4 mio. kr., som vedrører DUT- kompensation. Statens
bloktilskud forøges således med 5,4 mio. kr. som følge af ændringer af love, vejledninger m.m.,
som medfører, at regionerne får større udgifter. Blandt andet har regionerne i 2015 fået tillagt en
ny behandlingsopgave omkring transkønnede børn og unge, hvor der skal etableres et tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri og på Rigshospitalet. Der er givet midler til, at region og kommuner i
fællesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere. Der er modsat
gennemført en ændring indenfor praksisområdet, hvor der er foretaget en reduktion af vaccinati-
37
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -38
af– 71
onsregimet vedr. HPV, som medfører færre udgifter for regionerne. Vedrørende denne sag er der
indregnet en reduktion i DUT-kompensationen på i alt 1,0 mio. kr..
Uddybning af forventet mindreforbrug i 2015 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter, inkl. dispositionsbegrænsninger.
Der forventes et samlet mindreforbrug (inkl. dispositionsbegrænsninger) på sundhedsvæsenets
konto for fælles driftsudgifter på i alt 227 mio. kr. hvilket er 51 mio. kr. mere end i 2. økonomirapport, jf. nedenstående oversigt.
Prognose, fælles driftsudgifter m.v.
Mio. kr.
Niveau-ændring DRG-taksterne
Intensiv behandling
Patienterstatninger
Amgros udlodning af overskud
Amgros tilbagebetaling vedr. Apoto
DUT sager
Renoveringspulje
Mammografi - screening af gentilmeldte
Dispositionsbegrænsning aktivitet og renovering
Øvrigt
Teknisk ændring vedr. P/L
I alt
1. ØR
2. ØR
60
-40
58
-7
-22
-8
-20
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
-25
-25
35
-40
58
-7
-22
-8
-35
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
0
-25
-5
-5
-4
-8
-139
-176
3. ØR Ændring
35
-40
58
-7
-22
-8
-35
-4
-27
-5
-42
4
-24
-12
0
-25
-5
-5
-4
-8
-12
-13
-2
-24
-227
0
-12
-13
-2
-24
-51
I 2015 forventes en vækst i medicinforbruget på ca. 200 mio. kr., hvilket indebærer en kompensation til hospitalerne på 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på ca. 35 mio. kr. i forhold til
38
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -39
af– 71
budgettet. Det forventede merforbrug er reduceret med 25 mio. kr. ift. tidligere vurdering, da der er
sket et skift til et billigere præparat inden for de biologiske lægemidler.
Den fortsatte stigning i medicinudgifterne på hospitalerne skyldes bl.a. ibrugtagning af en række
særligt dyre præparater til kræftbehandling og til behandling af hepatitis C.
Som ved 1. og 2. økonomirapport er der indregnet merindtægter på i alt 40 mio. kr. i forhold til det
oprindeligt budgetterede
Niveauændring DRG-taksterne
De foreløbige beregninger af DRG-taksterne for 2015, som forelå i juni 2014, var fejlbehæftede, og
taksterne blev fastsat på et lavere niveau end det forudsatte i budget 2015. Der forventes et indtægtstab i forhold til det budgetterede på 58 mio. kr. Der er i 2. økonomirapport budgetkorrigeret
for dette forhold.
Intensiv behandling
Budgettet er i 2. økonomirapport korrigeret med 7 mio. kr. af puljen til udbygning af intensivkapaciteten, idet der ikke er umiddelbart fysiske muligheder for yderligere udvidelser på intensivområdet.
Regionen har i 2015 afsat 101 mio. kr. til projekter vedr. sammenhængende sundhed. Midlerne
anvendes til at understøtte tværsektorielt samarbejde herunder initiativer som følge af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden har dog i økonomiaftalerne kun forpligtet sig til at afsætte 79 mio. kr.
Det blev ved 1. økonomirapport besluttet at reducere budgettet med differencen på 22 mio. kr.
Der forventes en mindreudgift på 8 mio. kr. i 2015 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende
respiratorpatienter og budgettet på 366,7 mio. kr. er i 2. økonomirapport korrigeret til 358,7 mio. kr.
Der er i de senere måneder visiteret lidt færre patienter til hjælpeordninger, end der er forudsat i
budgettet for 2015. Hertil kommer, at det er lykkedes at aftale reduktioner i afregningen til de private firmaer, som har ansat hjælperne.
Patienterstatninger
Der forventes en samlet udgift i 2015 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt
296,9 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 331,9 mio. kr. er der tale om en mindreudgift på 35
mio. kr. Forventningen om mindreforbrug er baseret på relativt lave erstatningsudbetalinger i den
forløbne del af 2015.
Budgettet til patienterstatninger er i 2. økonomirapport budgetkorrigeret med 20 mio. kr. svarende
til det forventede mindreforbrug i 1. økonomirapport.
Amgros udlodning af overskud og tilbagebetaling vedr. Apoto
Regionen modtager i 2015 et overskud fra Amgros på i alt 19 mio. kr. hvilket er 4 mio. kr. højere
end forudsat i budgettet. Amgros udbetaler i 2015 ekstraordinært til regionerne i alt 66 mio. kr.,
39
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -40
af– 71
som er tilbageholdt udbytte fra 2011 og 2012. Beløbet blev oprindelig af Amgros hensat til det
planlagte Apoto projekt (økonomisystem). Der er tidligere truffet beslutning om, at projektet ikke
gennemføres i regi af Amgros, hvorved det tilbageholdte beløb kan udbetales. Regionen modtager
27 mio. kr. heraf. Der er ikke ændringer vedrørende disse poster i forhold til 1. og 2. økonomirapport.
Budgettet vedr. Amgros er på denne baggrund i 2. økonomirapport reduceret med 31 mio. kr.
DUT sager
Der er i det oprindelige budget afsat 63,1 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager,
som finansieres via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 5 mio. kr., som bl.a.
kan henføres til projekter, der er afsat tilstrækkelig dækning for på andre konti. Budgettet er i 2.
økonomirapport korrigeret med de 5 mio. kr.
Budgettet er i 3. økonomirapport tilført 6,4 mio. kr. som er den forventede DUT kompensation som
ligger i den foreløbige aftale om en række sager. Kompensationen skal bl.a. medgå til at dække
nye udgifter til etablering af et tilbud til transkønnede børn og unge som skal behandles i Region
Hovedstadens Psykiatri og på Rigshospitalet. Endvidere er der givet midler til, at region og kommuner i fællesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere
Renoveringspulje
Der blev på renoveringspuljen i 1. økonomirapport indarbejdet en dispositionsbegrænsning på 42
mio. kr. til medfinansiering af afvigelserne på andre områder. Heraf blev i 1. økonomirapport udmøntet 22 mio. kr. til finansiering af ambulancedrift samt 3,5 mio. kr. til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet.
I 1. økonomirapport blev endvidere indarbejdet en yderligere dispositionsbegrænsning på i alt 25
mio. kr. på puljerne aktivitet og renovering, hvor det blev forudsat, at den nærmere fordeling skulle
foretages senere. Den yderligere dispositionsbegrænsning er i 2. økonomirapport indarbejdet på
renoveringspuljen, da det ikke blev vurderet muligt, at foretage yderligere reduktioner på aktivitetspuljen.
Med dispositionsbegrænsningerne på i alt 67 mio. kr. samt udmøntningerne i tidligere økonomirapporter til enkelte renoveringsprojekter resterer der på renoveringspuljen ca. 25 mio. kr.
Mammografi – screening af gentilmeldte
Der forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. som følge af udgifter til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet, jf. ovenfor under renoveringspulje.
Et mindreforbrug på 24 mio. kr. blev i 4. økonomirapport 2014 anvendt til fremrykning af indkøb af
medicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2015. Herefter leveres medicinen til
hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2015, hvorved der opstår en mindreudgift, der anvendes til finansiering af merudgifter på andre områder i 2015. Beløbet er budgetkorrigeret i 2.
økonomirapport.
40
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -41
af– 71
Som en del af løsningen af den økonomiske udfordring blev i 1. økonomirapport opgjort mindreudgifter på samlet 6,5 mio. kr. Det drejer sig om midler afsat til styrkelse af infrastrukturen for regionens kliniske kræftforskningsenheder, Ph.d.-studieafgifter, it-systemudvikling af bestillingssystem
til patientbefordring og til energimærkning på bygningsområdet samt til konsulentudgifter ved udskydelse af projekter til 2016.
I 2. økonomirapport blev der indarbejdet yderligere mindreudgifter på 6 mio. kr., der kan henføres
til forskningspuljen, patentbudgettet, budgettet afsat til drift og vedligeholdelse af diverse bygninger
og grunde, som ikke er knyttet til hospitals- og institutionsdrift, budget afsat til driftsmålstyring/Fokus og forenkling, og budget afsat til et professorat med det formål at styrke forskning og
udvikling vedr. sammenhængende patientforløb.
Der er på driftsbudgettet i 2015 afsat 25 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Det blev ved
1. økonomirapport besluttet, at udmøntningen skulle afvente, og at beløbet skulle medgå til imødegåelse af merudgifter på andre budgetposter. Da der i forbindelse med behandlingen af 2. økonomirapport viste sig mulighed for det, blev hele beløbet udmøntet til energirenoveringer. Udmøntningen er budgetkorrigeret i denne økonomirapport.
Dispositionsbegrænsning (renovering)Den yderligere dispositionsbegrænsning på 25 mio. kr.,
som blev besluttet i 1. økonomirapport, er indarbejdet på renoveringspuljen, jf. ovenfor.
Der forventes en mindreudgift på 5 mio. kr. vedr. aftalen med Region Sjælland om anvendelse af
reducerede takster ved patientbehandling.
Der er budgetteret med indtægter på i alt 177 mio. kr. fra kommunerne vedr. færdigbehandlede
patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og
specialiseret ambulant genoptræning. Indtægterne forventes at overstige budgettet for 2015 med 5
mio. kr.
Fra den i budget 2015 afsatte pulje til enstrenget og visiteret akutsystem kan disponeres 4 mio. kr.
til imødegåelse af merudgifter under Den Præhospitale Virksomhed.
Øvrigt
På en række poster forventes en samlet mindreudgift på omkring 8 mio. kr., hvilket er uændret i
forhold til 2. økonomirapport. Her kan nævnes ekstraordinære huslejeindtægter ved udlejning på
Sct. Hans Hospital samt mindreudgifter til insulinpumper.
Der resterer på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. 58 mio. kr. til de løbende
udgifter til leasing af apparatur. På grund af tidsforskydninger i forbindelse med anskaffelse af medico-teknisk udstyr forventes det, at der skal anvendes 46 mio. kr. til betaling af leasingydelser,
hvorved der fremkommer et mindreforbrug på 12 mio. kr.
41
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -42
af– 71
Vedrørende forskellige projekter forventes et samlet mindreforbrug på 13 mio. kr.Det drejer sig
bl.a. om et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende evaluering af ældreplanens følgeordninger.
Derudover er omfattet et mindreforbrug på 7 mio. kr. vedrørende sundhedsaftaleinitiativer, hvor
aktiviteterne først gennemføres, når forarbejder er tilendebragt. Endelig kan et mindreforbrug på 4
mio. kr henføres til tilbageførte midler vedrørende afsluttede aktiviteter, bestillingssystem til patientbefordring m.v
Der er i budgettet som i tidligere år afsat et mindre beløb til at kompensere hospitaler og virksomheder for merudgifter i forbindelse med, at tjenestemandsstillinger besættes med personale på
overenskomstvilkår. Kompensationsordningen er i rapporten forudsat afviklet, idet der kun forventes få konverteringer med en forholdsvis beskeden og jævn fordelt økonomisk belastning for hospitaler og virksomheder. Ophør af ordningen giver en mindreudgift på 2,0 mio. kr. i 2015.
Teknisk ændring vedrørende pris- og lønudviklingen
Der har fra 2014 til 2015 vist sig at være en lavere pris- og lønudvikling end forudsat i budgettet.
Der er derfor foretaget en reduktion af bevillingsrammerne, og der fremkommer af beregningstekniske grunde en mindreudgift på 24 mio. kr.
Andre forhold vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter
Aktivitet på hospitaler
Baseret på prognoserne for indtægter fra andre regioner, forventes ved 3. Økonomirapport mindreindtægter på 22,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreindtægterne vedrører primært
Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet.
Til meraktivitetsprojekter i 2015 er der i denne økonomirapport indarbejdet korrektioner på netto
7,9 mio. kr.
Korrektionerne er indarbejdet efter proceduren i regionens takststyringsordning, hvorefter der ved
forslag fra hospitalerne om nødvendige meraktivitetsprojekter kan udløses en tilførsel af midler fra
den afsatte pulje efter en konkret vurdering af de afledte merudgifter.
Der udmøntes 3,2 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til varetagelse af ”Én indgang
for patienter med uklare symptomer”, som vedrører patienter med bivirkninger ved HPVvaccination, samt til opnormering af sygeplejesker aften og nat på intensivafsnittet.
Bornholms Hospital er tilført 1,8 mio. kr. til ekstra ressourcer til akutte medicinske patienter.
Til Herlev og Gentofte Hospital er udmøntet i alt 10,2 mio. kr. til flere forskellige områder. Der er
blandt andet tale om en udvidelse af kapaciteten til hjertepatienter, der får foretaget en undersøgelse af kranspulsåren og eventuelt efterfølgende ballonudvidelse, øgede ressourcer til varetagelse af cancer og nyrepakker på urologisk afdeling og afledt meraktivitet på afsnittet for for tidligt
fødte børn, som konsekvens af fødselsrokaden som er gennemført i 2015.
42
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -43
af– 71
Rigshospitalets budget reduceres med 7,5 mio. kr., da det ikke har været muligt at hjemtage rygoperationer fra privathospitaler.
Efter disse justeringer og justeringerne i 1. og 2. økonomirapport resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 10 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne i 2015.
Forventede overførsler
På nuværende tidspunkt forventes overførsler på 84,5 mio. kr. til 2016, der fordeler sig som følger:
1.000 kr.
Enhed for Evaluering og Brugerindragelse
Forskningscenter for forebyggelse og sundhed
Enhed for Patientsikkerhed
Fælles Kvalitetsindsatser
KAP-H, overenskomstmidler
Telemedicin
Forebyggelsespuljen, samarbejdsprojekter vedr. forebyggelse og sundhed
Sundhedsaftalen – kommunikationsaftaler & samarbejdesaftaler psykiatri
Praksisplanlægning, implementering af praksisplaner
Nationale DÆMP forbyggelsesmidler
Fælles biobank og frysehus
Afbureaukratisering
Trafikale omlægninger
Analyser af bygningernes vedligeholdelsesstatus
Samlet sundhed fælles, overførsler
43
2.600
2.300
800
900
3.000
4.100
2.600
230
1.000
10.000
2.600
4.000
1.900
34.457
14.000
84.487
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -44
af– 71
2.14 Praksisområdet
Økonomi
Praksisområdets drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
3,0
6.344,2
6.347,1
-9,8
6.337,3
0,0
6.337,3
3,0
6.371,3
6.374,2
-9,8
6.364,421
0,0
6.364,4
0,0
-6,4
-6,4
0,0
-6,4
0,0
-6,4
3,0
6.364,9
6.367,8
-9,8
6.358,0
0,0
6.358,0
3,0
6.419,9
6.422,8
-9,8
6.413,0
0,0
6.413,0
0,0
55,0
55,0
0,0
55,0
0,0
55,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Praksisområdet
Praksisydelse, ekskl. medicintilskud
Medicintilskud
I alt
Vedtaget
budget
4.947,3
1.390,0
6.337,3
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
4.814,4
1.550,0
6.364,421
-6,4
0,0
-6,4
Nyt
budget
4.808,0
1.550,0
6.358,0
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
4.843,0
1.570,0
6.413,0
35,0
20,0
55,0
Praksisydelser ekskl. medicintilskud
Almen lægehjælp
Speciallægehjælp
Tandlægebehandling
Øvrige praksisydelser
Nettodriftsudgifter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
2.591,4
1.448,2
413,2
494,5
4.947,3
2.414,8
1.470,8
427,1
501,8
4.814,4
I alt
-5,4
0,0
0,0
-1,0
-6,4
Nyt
budget
2.409,4
1.470,8
427,1
500,8
4.808,0
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
2.409,4
1.470,8
457,1
505,8
4.843,0
27,1
-6,4
20,7
Der er i alt bevillingsændringer for -6,4 mio. kr.
Der foretages en teknisk korrektion på netto 5,4 mio. kr. som følge af indførelsen af købs- og
salgsbudgetter på laboratorieområdet. Det ændrede vaccinationsprogram for HPV medfører en
reduktion af budgettet med 1 mio. kr.
På praksisområdet forventes et samlet merforbrug på 245 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og på 55 mio. kr. efter budgettilførslen på 190 mio. kr. ved 2. økonomirapport.
44
0,0
0,0
30,0
5,0
35,0
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -45
af– 71
Vedrørende praksisydelser ekskl. medicin forventes der et merforbrug på 65 mio. kr. i forhold til
oprindeligt budget. Merforbruget er siden 2. økonomirapport forøget med 45 mio. kr., hvoraf 25
mio. kr. vedrører stigende udgifter til tandlægehjælp, mens de 20 mio. kr. fordeler sig på en række
forskellige poster under praksisbudgettet. Administrationens gennemgang tyder på, at de stigende
udgifter til tandlægehjælp især kan henføres til den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale.
Vedrørende medicintilskud forventes et merforbrug på 180 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.
Region Hovedstaden har budgetteret udgifterne i overensstemmelse med økonomiaftalen for
2015, hvor der for regionen forventedes et fald på ca. 90 mio. kr. i 2014 og et yderligere fald på ca.
50 mio. kr. i 2015. Der er imidlertid konstateret en svag stigning i udgifterne til medicintilskud i 2014
i forhold til 2013, og stigningen fortsætter i 2015. På denne baggrund og på grundlag af en gennemgang af forventede patentudløb og nye produkter i 2015 forventes det nævnte merforbrug på
180 mio. kr., hvilket svarer til forventningen i 2. økonomirapport.
Prognosen for praksisområdet er dog på nuværende tidspunkt usikker, da der kun foreligger regnskabstal for det første halvår af 2015. Endvidere trådte den nye tandlægeoverenskomst i kraft pr.
1. april 2015, og er foreligger kun regnskabstal for april-juni måned 2015.
Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges fortsat tæt.
45
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -46
af– 71
2.15 Social- og
specialundervisningsområdet
Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter og beboerindtægter indgår som en del af Den Sociale Virksomheds bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen,
som skal dækkes af Den Sociale Virksomhed (DSV).
Omkostningsbevillingen for DSV er specificeret i tabellen nedenfor.
Mio. kr.
Vedtaget
budget
Tilbudsniveau:
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter institutionsniveau
Forskydning i hensættelse til feriepenge
Hensættelse til tjenestemandspension
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
Omkostninger institutionsniveau
Direkte henførbar administration:
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration
Forskydning i hensættelse til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
Omkostninger direkte henførbar administration
Takstindtægter
Beboerindtægter
Gældende
budget
3. ØR
korrektioner
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
614,7
130,0
744,7
-3,1
741,6
1,5
2,3
0,0
20,1
10,7
34,7
776,2
652,6
152,4
805,0
-9,5
795,5
2,6
2,3
0,0
21,5
11,4
37,7
833,2
-1,1
0,3
-0,7
-0,2
-1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-1,0
651,6
152,7
804,3
-9,7
794,5
2,6
2,3
0,0
21,5
11,4
37,7
832,2
651,6
152,7
804,3
-9,7
794,5
2,6
2,3
0,0
21,5
11,4
37,7
832,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
14,5
9,5
23,9
-0,7
13,9
10,0
23,9
0,0
-0,1
0,1
0,0
0,0
13,8
10,2
23,9
0,0
13,8
10,2
23,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
23,3
0,1
0,7
0,0
0,0
0,0
0,8
24,1
-759,4
-16,7
24,2
23,9
0,1
0,7
0,0
0,0
0,0
0,8
24,7
-792,1
-27,1
38,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,2
0,0
2,2
23,9
0,1
0,7
0,0
0,0
0,0
0,8
24,7
-788,9
-27,1
41,0
23,9
0,1
0,7
0,0
0,0
0,0
0,8
24,7
-788,9
-27,1
41,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sammensætningen af den samlede korrektion på 2,2 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel.
46
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -47
af– 71
Ændringer fra gældende budget til nyt budget
Tilbudsniveau:
Lukning af 3 pladser på Sølager
Opnormering af pladser på Herberget
Stigende belægning
Særtakst
Tilbudsdrift i alt
Direk te administration:
Omplacering (EKJ/CIMT) fra løn
Omplacering (EKJ/CIMT) til øvrig drift
Direk te administration i alt
Ændring
-2,9
0,4
1,6
-0,1
-1,0
-0,1
0,1
0,0
Indtægter:
Reduktion af objektiv finansiering vedr. Sølager
Øvrig ændring i takstindtægter
Indtægter i alt
2,9
0,3
3,2
I alt
2,2
På Sølager har der gennem en længere periode været en vigende belægning. På den baggrund er
der foreløbigt blevet lukket 3 pladser pr. 1. august 2015, hvilket medfører en budgetreduktion på
2,9 mio. kr. i 2015.
Da Sølagers udgiftsbudget reduceres, betyder det, at også kommunernes objektive finansiering af
Sølager reduceres, hvorfor der foretages en reduktion af indtægtssiden med et tilsvarende beløb.
Derimod er der en øget efterspørgsel efter pladser på Herberget, hvorfor Herberget opnormeres
med 4 pladser pr. 1. september 2015. Dette medfører, at budgettet søges forhøjet med 0,4 mio. kr.
Den stigende belægning på nogle tilbud (især på Geelsgårdskolen) medfører, at budgettet forøges
med 1,6 mio. kr.
Der er indgået aftaler med kommunerne om både reduktion af nogle nuværende særtakster og
indførelse af nye særtakster, hvilket netto medfører en reduktion af budgettet med 0,1 mio. kr.
Med hensyn til den direkte administration i Den Sociale Virksomhed søges der om en teknisk omplacering af budget til elektronisk klientjournal fra løn til øvrig drift.
Ovenstående ændringer betyder samlet set, at takstindtægterne (udover den objektive finansiering
vedrørende Sølager) reduceres med 0,3 mio. kr.
47
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -48
af– 71
Prognose
Samlet set forventes budgettet for 2015 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges.
48
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -49
af– 71
2.16 Regional Udvikling
Omkostningsbevillinger
Regional udvikling drift
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
Bevilling i alt
Vedtaget
budget
420,2
123,5
152,9
237,7
934,3
Resultatopgørelse regional udvikling i alt
Vedtaget
budget
Statsligt bloktilskud
Kommunalt udviklingsbidrag
Aktivitetsmidler - omkostninger
Indirekte administration
Årets resultat
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
422,5
128,1
140,1
408,8
1.099,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
-726,6
-220,2
934,3
12,4
0,0
-726,6
-220,2
1.099,6
14,8
167,6
0,0
0,0
0,0
-0,5
-0,5
Nyt
budget
422,5
128,1
140,1
408,8
1.099,6
Nyt
budget
-726,6
-220,2
1.099,6
14,2
167,1
Forventet
regnskab
422,5
128,1
140,1
408,8
1.099,6
Forventet
regnskab
-726,6
-220,2
1.099,6
0,0
152,9
Forventet
afvigelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Forventet
afvigelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper.
For eksternt drevne projekter gælder særlige regler svarende til de statslige regler vedr. håndtering
af tilsagn om tilskud på statens område. Dette betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud inden for disse områder, skal hele det beløb, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en
del af tilsagnet først udbetales i senere år. Tilsagnsbudgettering sker i overensstemmelse med den
Regionale vækst- og udviklingsstrategi.
De indirekte administrationsomkostninger falder i 3. økonomirapport med i alt 0,5 mio. kr. ift. det
budgetterede. Ændringen skyldes administrationsområdet. Når overførsler til 2016 indarbejdes i 4.
økonomirapport forventes denne ændring at blive udlignet. Ændringen er derfor ikke indarbejdet i
forbruget på det regionale udviklingsområde.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2016 er det aftalt, at der skal indarbejdes en korrektion af
driftsrammen som følge af en lavere lønudvikling og en lavere prisudvikling på øvrig drift end forudsat ved budgetlægningen. For Regional Udvikling indebærer det en reduktion af det samlede
budget med ca. 10 mio. kr. Reduktionen indarbejdes i budgettet i 4. økonomirapport og tillægges
kassebeholdningen.
49
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -50
af– 71
Omkostninger regional udvikling i alt
Omkostninger regional udvikling i alt
Vedtaget
budget
Aktivitetsmidler:
Løn
Øvrig drift
Indtægter
Udgifter, netto
Omkostningselementer
Omkostninger
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
80,0
894,4
-40,4
934,0
0,3
934,3
91,3
1.048,4
-40,4
1.099,3
0,3
1.099,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Nyt
budget
91,3
1.048,4
-40,4
1.099,3
0,3
1.099,6
Forventet
regnskab
91,3
1.048,4
-40,4
1.099,3
0,3
1.099,6
Forventet
afvigelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Der forventes budgetoverholdelse.
Akkumuleret resultat
Mio. kr.
Akkumuleret resultat primo 2014
Årets resultat 2014
-198,88
33,60
Akkumuleret resultat ultimo 2014
-165,28
-165,28
Ændringer i 2015
0,00
Skøn for akkumuleret resultat ultimo 2015
-165,28
- = overskud; + = underskud
Ved indgangen til 2015 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud
på 165,3 mio. kr. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret 2015 og forventes dermed videreført. Midlerne er genbevilget under øvrig regional udvikling.
De hensatte forpligtelser på området udgør i alt primo 2015 170,3 mio.kr.
Mio. kr.
I alt
Uudmøntede
tilsagn
primo 2014
Udbetalte
tilskud i 2014
180,3
-66,5
Nye tilsagn
2014
56,5
50
Uudmøntede
tilsagn
ultimo 2014
170,3
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -51
af– 71
2.16.1 Kollektiv trafik – omkostningsbevilling
Kollektiv trafiks drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
460,6
460,6
-40,4
420,2
0,0
420,2
0,0
462,9
462,9
-40,4
422,5
0,0
422,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
462,9
462,9
-40,4
422,5
0,0
422,5
0,0
462,9
462,9
-40,4
422,5
0,0
422,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
2,3
0,0
2,3
2.16.2 Erhvervsudvikling – omkostningsbevilling
Erhvervsudviklings drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
123,5
123,5
0,0
123,5
0,0
123,5
0,0
128,1
128,1
0,0
128,1
0,0
128,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
128,1
128,1
0,0
128,1
0,0
128,1
0,0
128,1
128,1
0,0
128,1
0,0
128,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
4,6
0,0
4,6
51
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -52
af– 71
Budgettet til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity bliver anvendt fuldt ud. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategiske aktiviteter er fortsat i fremdrift og dermed også tilsagn om støtte.
2.16.3 Miljøområdet – omkostningsbevilling
Miljøområdets drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
152,6
152,6
0,0
152,6
0,3
152,9
0,0
139,8
139,8
0,0
139,8
0,3
140,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
139,8
139,8
0,0
139,8
0,3
140,1
0,0
139,8
139,8
0,0
139,8
0,3
140,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-12,8
0,0
-12,8
2.16.4 Øvrig regional udvikling – omkostningsbevilling
Øvrig regional udviklings drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
80,0
157,6
237,7
0,0
237,7
0,0
237,7
91,3
317,4
408,8
0,0
408,8
0,0
408,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
91,3
317,4
408,8
0,0
408,8
0,0
408,8
91,3
317,4
408,8
0,0
408,8
0,0
408,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
52
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -53
af– 71
I alt
171,1
0,0
171,1
For området øvrig regional udvikling overføres uforbrugte midler for hele det regional udviklingsområde for i alt 165,3 mio. kr. til 2015. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke
anvendes i budgetåret 2015 og forventes dermed videreført.
53
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -54
af– 71
2.17 Administration
Administrations drift
Lønudgifter
Indtægter
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
233,7
977,8
1.211,4
-558,2
653,2
-201,2
452,1
262,5
984,7
1.247,3
-558,4
688,8
-148,8
540,1
-1,1
2,0
0,9
1,0
1,9
0,0
1,9
261,4
986,8
1.248,2
-557,4
690,8
-148,8
542,0
261,4
981,8
1.243,2
-557,4
685,8
-148,8
537,0
0,0
-5,0
-5,0
0,0
-5,0
0,0
-5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
35,6
1,9
37,5
Administrationsbudgettet foreslås netto forhøjet med 1,9 mio. kr., som kan henføres til diverse
mindre flytninger mellem bevillingsområder.
Hvad angår det forventede regnskab forventes der senere en overførsel til 2016 på 5 mio. kr.
En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a.
diverse fælles udgifter for hele Region Hovedstaden såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem.
Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder
På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed,
social- og specialundervisning samt regional udvikling. Den samlede omkostningsbevilling fordeles
ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer, og er et udtryk for,
hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration.
Administrations drift
Sundhedsområdet
Regional udvikling
Indirekte henførbare adm. omk.
Vedtaget
budget
428,9
10,8
12,4
452,1
452,1
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
512,4
12,9
14,8
540,1
540,1
3,8
-1,4
-0,5
1,9
1,9
54
Nyt
budget
516,2
11,5
14,2
542,0
542,0
Forventet
regnskab
511,5
11,4
14,1
537,0
537,0
Forventet
afvigelse
-4,8
-0,1
-0,1
-5,0
-5,0
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -55
af– 71
Kapitel 3. Investeringsbudget
Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til
øvrige projekter.
Kvalitetsfondsprojekter
Det korrigerede investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2015 udgjorde ved anden økonomirapport 1.132,7 mio. kr. I denne rapport er der indarbejdet bevillingsændringer for i alt
-152,2 mio. kr. vedrørende tilpasning af budgetter til aktuelle forventninger til regnskab 2015. Det
korrigerede budget udgør herefter 980,5 mio. kr.
Samtlige af disse investeringsbevillinger er finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i budget 20152018.
55
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -56
af– 71
Korrigeret
Konsekvenser af
Tilpasning til
budget efter 2. godkendte sager Andre ændringer
forventet
ØR
efter 2. ØR
i 3. ØR
regnskab 3. ØR
Korrigeret
Forventet
budget efter 3. regnskab 2015 i
ØR
alt
Nyt Hospital Herlev
Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde
0,0
Rådighedsbeløb
Godkendelse af projektforslag for A og B samt bevillingsansøgning til
udførelsen
0,0
215,0
Nyt Hospital Herlev i alt
215,0
7,9
7,9
7,9
0,0
0,0
0,0
-81,9
133,1
133,1
-74,0
141,0
141,0
0,5
0,5
-4,1
6,3
6,3
Nyt Hospital Nordsjælland
Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v.
Finansiering af arkæologiske undersøgelser
0,5
10,4
Byggeprogram og dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland
82,4
82,4
82,4
Rådighedsbeløb
13,4
13,4
13,4
102,6
102,6
Nyt Hospital Nordsjælland i alt
Det Nye Rigshospital
Bygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst
Totalrådgivning
Opførsel af parkeringshus, patienthotel/administrationsbygning og
Nordfløjen
Rådighedsbeløb
Bevilling til IT, medicoteknologi og inventar
Det Nye Rigshospital i alt
106,7
0,0
0,0
-4,1
24,0
9,0
409,7
22,2
-13,2
9,1
474,1
24,0
24,0
22,2
22,2
17,7
427,4
427,4
-7,3
1,7
1,7
-1,3
7,8
7,8
9,1
483,2
483,2
13,2
0,0
0,0
Nyt Hospital Hvidovre
Ombygning etape 1 - 4
71,5
-3,0
68,5
68,5
Nybyggeri/Totalrådgiver
54,9
-15,5
39,4
39,4
Ombygning Sengebygninger - pilotprojekt
17,6
17,6
17,6
Rådighedsbeløb
13,3
13,3
13,3
138,8
138,8
Nyt Hospital Hvidovre i alt
157,3
0,0
0,0
-18,5
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Rådighedsbeløb
0,0
0,0
Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v.
Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny
Retspsykiatri Sct. Hans
0,0
0,0
33,7
Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt
33,6
0,0
-23,7
10,0
10,0
0,0
-23,7
10,0
10,0
-15,0
15,0
0,0
0,0
-3,2
25,1
25,1
Nyt Hospital Bispebjerg
Rådighedsbeløb
Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
0,0
28,3
Bygherreudgifter til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
26,8
-1,8
25,0
25,0
Laboratorie- og logistikbygning
Konkurrenceprogram og investeringsbevilling til konkurrenceforløb - nyt
Akuthus
54,0
-41,9
12,1
12,1
21,9
21,9
Infrastruktur
2,2
2,2
2,2
Fælles byggeplads
9,0
9,0
9,0
-9,1
9,6
9,6
Nedrivning
Nyt Hospital Bispebjerg i alt
Udgifter i alt
6,9
15,0
18,7
145,9
0,0
0,0
-41,0
104,9
104,9
1.132,7
0,0
0,0
-152,2
980,5
980,4
Øvrige projekter
Det korrigerede investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør ved anden økonomirapport
1.519,4 mio. kr.
I denne rapport er der indarbejdet bevillingsændringer for netto 43,2 mio. kr., der finansieres ved
omplaceringer mellem driftsrammer og lokale investeringsrammer.
Investeringsbudgettet til øvrige projekter vil herefter udgøre i alt 1.562,6 mio. kr. jf. nedenstående
oversigt.
56
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -57
af– 71
Investeringsbudget 2015 - øvrige projekter, mio. kr.
Vedtaget budget 2. økonomirapport
1.519,4
Bevillingsændringer i 3. økonomirapport
Omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer
1,0
-1,5
Center for IMT
43,7
Øvrige bevillingsændringer i 3. økonomirapport. i alt
43,2
Ændringer i alt i 3. økonomirapport.
43,2
Korrigeret investeringsbudget efter 3. økonomirapport netto:
1.562,6
På Nordsjællands Hospital omplaceres 1,0 mio. kr. fra hospitalets driftsramme til den lokale investeringsramme til indkøb af apparatur.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital omplaceres 1,5 mio. kr. fra hospitalets lokale investeringsramme til hospitalets driftsramme.
Center for It, Medico og Telefoni tilføres 43,7 mio. kr. fra centres driftsramme til den lokale investeringsramme.
Herudover kan nævnes følgende ændringer, som ikke påvirker det samlede investeringsbudget:
Der udmøntes 112,0 mio. kr. fra den centrale renoveringspulje på investeringsbudgettet til gennemførelse af renoveringsprojekter mv. på regionens virksomheder.
Herlev og Gentofte Hospital tilføres 4,5 mio. kr. i 2015 til implementeringsudgifter i forbindelse med
Hospitalsplanen. Implementeringsudgifterne finansieres af den centrale renoveringspulje på investeringsbudgettet.
Der er foretaget en teknisk korrektion af investeringsbevillinger bevilget til Ny Psykiatri Bispebjerg.Der er endviderei foretaget en teknisk korrektion af investeringsbevillinger bevilget til Nyt
Hospital Glostrup.
57
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
Andre
ændringer
i 3. ØR
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
10,9
12,1
-1,5
10,6
10,6
Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb
96,4
88,1
-33,3
54,8
0,0
Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg
10,3
10,3
0,0
Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
14,2
14,2
44,5
Logistik- og laboratoriebygning
4,6
26,3
30,9
3,0
Investeringsbevilling til konkurrenceforløb
0,7
7,0
7,7
7,7
46,0
46,0
4,2
4,0
4,0
4,0
Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Infrastruktur
Fælles byggeplads
3,1
3,1
3,1
Nedrivning
12,9
12,9
4,6
Energibesparende foranstaltninger 2010 - BBH
14,1
14,1
6,0
LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH
0,8
0,8
0,8
Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH
0,4
0,4
0,4
Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur 2012 - BBH
0,1
0,1
0,1
Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet
2,3
2,3
2,3
Renoveringspulje 2015
13,5
13,5
13,5
HPFI
10,5
10,5
10,5
Etableringsudgifter til realisering af HOPP 2020 (Ortopædkirurgi)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt
0,0
107,3
213,5
24,0
-1,5
236,0
115,4
Bornholms Hospital
0,3
0,3
0,3
Fra bord til jord
0,1
0,1
0,1
1,9
1,9
1,9
0,0
0,0
0,0
29,0
29,0
29,0
Forarbejder til ny akutmodtagelse
Tilbygning til akutmodtagelse - Rådighedsbeløb
29,0
Tilbygning til akutmodtagelse - udførelse
5,3
58
5,3
3. økonomirapport 2015 – Region Hovedstaden, Bilag 1
Bornholms Hospital i alt
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
5,3
Andre
ændringer
i 3. ØR
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
29,0
31,3
11,5
29,5
Samling af sterilcentraler, 2. etape
60,8
30,8
30,8
Projektering, udbud og licitation RS2
11,3
11,3
Entrepriser
22,6
22,6
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
0,0
36,6
31,3
5,4
34,9
36,9
Herlev og Gentofte Hospital, Herlev
Afbrydere til nødstrømsanlæg
0,0
Onkologisk ambulatorium
8,1
8,1
8,1
Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg
0,5
0,5
0,5
Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg
3,2
3,2
3,2
Forebyggelse af vandskader efter skybrud
0,4
0,4
0,4
Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.)
7,2
7,2
0,0
PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd)
1,7
1,7
1,7
56,4
56,4
2,0
-7,4
-7,0
0,4
0,4
0,4
-0,8
-0,8
4,0
Solcelleanlæg bygning 5
1,1
1,1
0,0
Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling (fortrolig)
6,9
6,9
0,0
5,6
5,6
3,6
Energibesparende foranstaltninger 2010
Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger
6,1
6,1
9,1
4,4
4,4
4,4
Ramme til renoveringsprojekter 2012
Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012
(lånefinansieret)
1,9
1,9
2,2
0,2
0,2
0,2
Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres
Samling af urologiske funktioner
Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012
(lånefinansieret)
Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale
om trafikal infrastruktur
2,0
-7,4
2,0
Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte
59
Renovering af Sydfløjen
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
45,0
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
Andre
ændringer
i 3. ØR
54,9
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
54,9
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
20,0
16,0
16,0
HPFI
19,1
19,1
0,5
0,5
0,5
4
4,0
4,0
291,7
94,2
Etableringsudgifter til realisering af HOPP 2020 (Urologi)
Etableringsudgifter til realisering af HOPP 2020 (Ortopædkirurgi)
Herlev og Gentofte Hospital i alt
117,3
252,1
39,6
0,0
12,5
21,9
21,9
21,9
-1,1
-1,1
0,9
3,8
3,8
5,8
Dialysesatellit (B2010-11)
10,7
10,7
0,1
Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B2010
Amager og Hvidovre Hospitaler
Nyt nødstrømsanlæg
Forebyggelse af vandskader efter skybrud
-1,8
-1,8
6,0
Udvidelse af scanningskapacitet
0,1
0,1
0,2
Vandkøling af frysere og kølehotel
0,2
0,2
1,0
Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering
7,5
7,5
7,5
3,0
3,0
3,0
HPFI
Amager og Hvidovre Hospitaler i alt
12,5
44,3
2,8
11,1
5,5
5,5
14,6
14,6
20,1
0,0
64,4
46,4
1,0
12,2
15,5
Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning)
1,7
1,7
1,7
Fjernvarmekøling
4,9
4,9
4,9
1,7
1,7
1,7
4,0
60
4,0
Nordsjællands Hospital i alt
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
2,8
19,4
6,0
5,8
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
4,0
Andre
ændringer
i 3. ØR
1,0
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
24,4
23,8
5,8
5,8
PC Hvidovre, enestuer, 1.-3. etape
Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre
Udvidet kapacitet PC Ballerup (rådighedsbeløb)
Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på
Gentofte Hospital
29,8
Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup
Udførelselsesbevilling til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup
Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B2010-11)
Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i
tvangsanvendelsen
Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen
60,7
60,7
17,7
-14,4
-14,4
26,3
10,1
10,1
0,0
9,4
9,4
9,4
-0,5
-0,5
-0,5
28,8
28,8
0,5
0,5
0,5
0,0
0,0
0,0
16,3
16,3
13,8
-11,6
-11,6
-9,1
Forlig om miljøarbejder
2,8
2,8
2,0
Vedligeholdelse og renovering PC Hvidovre
1,5
1,5
1,5
10,0
10,0
10,0
15,5
15,5
15,5
8,2
8,2
0,5
6,0
6,0
149,3
99,4
29,3
29,3
Frederikssundsrokade
10,0
Renovering, ombygning og sikring af Platanhus
Sct. Hans - omlægning af forsyningsnet
Region Hovedstadens Psykiatri i alt
6,0
45,8
143,3
19,1
29,3
6,0
0,0
Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej
61
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb
154,0
Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse
Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis
lånefinansiering)
23,7
Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning
Udskiftning af vinduer (lånefinansieret)
Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning
Andre
ændringer
i 3. ØR
17,5
Samling af sterilcentraler, 1. etape - Bygherreomkostninger
Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse - Rådighedsbeløb
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
12,2
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
17,5
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
17,5
14,5
14,5
24,8
24,8
20,2
142,7
142,7
66,2
2,7
2,7
3,2
15,5
15,5
9,3
9,3
0,3
11,7
11,7
11,2
0,0
0,0
0,1
-0,2
-0,2
0,3
Pavillon til genhusning af H-bygning m.v.
Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand
(lånefinansieret)
0,4
0,4
0,4
6,8
6,8
9,2
Udbygning af neurointensiv
1,8
1,8
1,8
Etablering af kølekapacitet
5,6
5,6
9,4
Damprørsprojekt på Rigshospitalet
4,8
4,8
2,3
4,4
4,4
4,4
Etablering af tunnel fra centralkompleks til Nordfløjen
9,6
9,6
9,6
16,5
16,5
-16,5
-16,5
Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot
Fondsdonation investeringsbevilling
Fondsdonation fondsbevilling
Rigshospitalet, Glostrup
Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb
0,0
34,8
39,0
Parkeringshus ifm. neurorehabiliteringshus
-33,4
3,4
5,6
39,0
3,4
5,3
Bygherrerådgivning
-1,7
8,6
6,9
11,1
Totalrådgivning
10,5
24,8
35,3
2,7
Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb
2,9
2,9
26,3
26,3
6,6
Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag)
3,2
3,2
3,2
Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger
0,1
0,1
0,1
Dansk Hovedpinecenter - udførelse
21,2
62
Etablering af nye brandspjæld
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
7,1
Køb af grund
Rigshospitalet i alt
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
Andre
ændringer
i 3. ØR
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
11,9
11,9
5,0
0,5
0,5
0,5
397,1
258,7
272,0
379,6
17,5
0,0
1,6
3,8
3,8
7,3
4,9
4,9
0,0
8,7
7,3
Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed
Den Præhospitale Virksomhed i alt
1,6
8,7
0,0
0,0
3,6
5,4
5,4
5,4
Cytostatikarobot
0,8
0,8
0,8
Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet
3,2
3,2
3,2
0,0
9,4
9,4
47,2
50,8
50,8
182,9
182,9
167,3
8,0
8,0
8,0
47,2
241,7
226,1
-3,5
49,8
49,8
-12,5
-12,5
-12,9
6,6
6,6
6,6
Region Hovedstadens Apotek i alt
3,6
9,4
0,0
CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni
IT-strategi
3,6
50,0
CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni i alt
50,0
194,5
0,0
Fælles projekter - sundhedsområdet
It/sundhedsplatform
Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale)
53,3
-12,5
Implementering af regionens skilteprogram
63
Vedtaget
budget 2015
Korrigeret budget
efter 2. ØR
Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag
Renoveringspulje
Konsekvenser af
godkendte sager
efter 2. ØR
Andre
ændringer
i 3. ØR
-5,0
146,2
121,5
Korrigeret
budget
efter 3. ØR
-5,0
-116,5
Forventet
regnskab 2015
på dranst 3
-7,4
5,0
5,0
Salg af ejendomme
-14,5
-14,5
-14,5
Salgsindtægt Grønnemosecentret
-11,9
-11,9
-11,9
Fælles projekter - sundhedsområdet i alt
133,7
137,4
-116,5
-3,5
17,4
14,7
Samlet investeringsramme, sundhedsområdet
775,6
1.433,7
0,0
43,2
1.476,9
926,5
Investeringsramme (DSV)
29,6
62,5
62,5
62,5
Investeringsramme (Socialpsykiatri)
11,3
23,3
23,3
23,3
Den Sociale Virksomhed i alt
40,9
85,7
0,0
0,0
85,7
85,7
816,5
1.519,4
0,0
43,2
1.562,6
1.012,3
Samlet investeringsramme
64
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -65
af– 71
Kapitel 4. Indtægter til sundhed og
finansielle poster
4.1 Indtægter til sundhed
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag
Statsligt bloktilskud
Bløderudligning
Nettodriftsudgifter
Vedtaget
budget
-6.392,5
-416,9
-27.514,3
0,0
-34.323,7
Korrigeret
Korrektioner
budget
Økonomirapport 3
-6.392,5
-416,9
-27.514,3
0,0
-34.323,7
250,4
0,0
-346,2
0,0
-95,8
Nyt
budget
-6.142,1
-416,9
-27.860,5
0,0
-34.419,5
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
-6.142,1
-416,9
-27.860,5
0,0
-34.419,5
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres benyttelse af
de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området –
indtægter herudover får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil
blive ført tilbage til det kommunale område.
På grund af fejl i takstberegningerne bag økonomiaftalen for 2015 reduceres regionernes indtægtsgrænse for kommunal medfinansiering med 821,6 mio. kr. på landsplan. Region Hovedstadens indtægtsgrænse reduceres med 261,9 mio. kr. Til gengæld forhøjes det statslige bloktilskud.
Som følge af udmøntning af afsatte midler på finansloven til sundhedsstrategi (kræft, kronikere,
kvalitet m.v.) forhøjes indtægtsgrænsen med 11,1 mio. kr., og udgør herefter 6.142,7 mio. kr.
På grundlag af afregningen for de første seks måneder af 2015 forventes den kommunale medfinansiering for 2015 at overstige den nye fastsatte indtægtsgrænse med ca. 430 mio. kr. Det er
regionens vurdering, at regionens kommuner også i 2015 af staten vil få refunderet 40-50 mio. kr.,
der skyldes en utilsigtet teknisk effekt af omlægningen til enstrenget visiteret akutsystem.
Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde
for ca. 6 % og praksisområdet for ca. 10 %.
Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 416,9
mio. kr.
Regulering af det statslige bloktilskud for 2015
Som følge af økonomiaftalen for 2016 forøges bloktilskuddet m.v. fra staten i 2015 med i alt netto
346,2 mio. kr.
Der henvises til omtalen heraf i rapportens indledning samt ovenfor vedrørende kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag.
65
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -66
af– 71
4.2 Finansielle poster
Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med primo august 2015 samt
konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen.
Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på
2,8 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,6 mia. kr., som forrentes. Den
gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til 0,25 % p.a. Den meget lave rente giver mange
udfordringer i anbringelsespolitikken.
Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2015 er samlet set 0,75 mia. kr. højere end oprindeligt
budgetteret.
Den langfristede gæld som forrentes andrager 4,9 mia. kr., og den gennemsnitlige sammenvejede
forrentningsprocent skønnes nu til knap 1,1 % p.a. mod budgetteret 1,5 % p.a. Den langfristede
gæld for 2015 fordeler sig nu med 65 % til fast rente og 35 % med variabel forrentning.
Renteudgifter og – indtægter
Renter
Mio. kr. løbende - priser
Renteindtægter
Renter af likvide aktiver
Renter af kortfristede tilgodehavender
Renter af langfristet tilgodehavender i
øvrigt
Renteudgifter
Renter af kortfristede gæld
Renter af langfristet gæld
Kurstab og kursgevinster
Refusion af købsmoms
Renter m.v. i alt
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
-30,7
-20,0
-5,4
-30,9
-18,0
-5,4
17,0
11,0
0,0
-13,9
-7,0
-5,4
-13,9
-7,0
-5,4
0,0
0,0
0,0
-5,3
77,5
7,5
70,0
0,0
0,0
46,8
-7,5
68,0
6,0
62,0
0,0
0,0
37,1
6,0
-3,0
4,0
-7,0
0,0
0,0
14,0
-1,5
65,0
10,0
55,0
0,0
0,0
51,1
-1,5
65,0
10,0
55,0
0,0
0,0
51,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Nettorenteudgiften i 2015 forventes at blive 51,1 mio. kr. svarende til en nettoforværring på 4,3
mio.kr. i forhold til budget 2015.
Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 7 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 0,25 % p.a. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2015 på 2,8
mia. kr. til forrentning, heraf er 2,7 mia. kr. placeret i obligationer. Der er p.t. kalkuleret med en rentesats på bankindskud på - 0,75 % p.a. og med 0,25 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen.
Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 5,4 mio. kr. svarende til regnskab 2014. Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen af Kennedy Centret.
Renter af langfristede tilgodehavender forventes at udgøre 1,5 mio. kr. svarende til en forværring af indtægterne på 6,0 mio. kr. Renter af kvalitetsfondsmidler skønnes til 0,5 mio. kr. og 1 mio.
kr. i renteindtægter vedr. deponering for lejemål. Der forventes en forrentningsprocent på gennemsnitlig 0,25 % p.a.
66
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -67
af– 71
Renter af kortfristet gæld skønnes nu til en samlet udgift på 10,0 mio. kr. svarende til en merudgift på 4 mio.kr. i forhold til regnskabsresultatet for 2014
Forklaringen på stigningen i rentebeløbene er, at Patienterstatningen har taget fat i de sager, der
har ligget stille i en periode og derfor har en længere forrentningsperiode, når afgørelsen bliver
truffet. Der indgår en lang række sager med lange forrentningsperioder på mellem 1 og 3 år og
enkelte sager som er meget ”gamle”.
Renteudgifterne vedrører udgifter til patienterstatninger. Samlet set er der udbetalt renter til patienterstatninger på knap 6,6 mio.kr. primo august 2015.
Renter af langfristet gæld skønnes nu til 55,0 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig
rentesats på 1,1 % p.a. for hele låneporteføljen for 2015. Den variable rente er ekstrem lav i øjeblikket. Den variable rente har været negativ i 2. kvartal 2015 og forventes ligeledes at være det i
3. kvartal og budgetteres til nul i 4.kvartal 2015.
Kurstab og kursgevinster. Der er p.t. ikke budgetteret med kursgevinst på regionens korte flexobligationer.
Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedr. renter
Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området.
Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2015 blev renten fortsat beregnet ud fra et
20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. P.t. er der anvendt forrentningssatsen for 2015 på 1,30
% p.a.
Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter
og årets investeringer.
Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den
forventede fordeling ser således ud:
Rentefordeling
(mio.kr.)
Renter sundhed
44,5
Renter social- specialundervisning
5,6
Renter regional udvikling
1,0
I alt
51,1
67
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -68
af– 71
Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger
1
Primo kassebeholdning 2015 (mio. kr.)
1.462,5
Kasseforbrug i oprindelig budget 2015 (mio.kr.)
-249,9
2
-1.745,3
Samlet kassetræk 2. Økonomirapport 2015
-1.995,2
Kassetrækket i tidligere økonomirapporter
Budgetteret kassebeholdning ultimo 2015 med justeringer v. 2. Økonomirapport
-532,7
Ændringer i 3. økonomirapport 2015
Driftsbudgettet
Sundhedsområdet
Regional udvikling
Administration
99,1
103,3
-2,3
0,0
-1,9
Investeringsbudgettet
Sundhedsområdet
Socialområdet
109,0
109,0
0,0
Ændringer i finansielle budgetposter
Renter
Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende og kortfristet gæld
Afdrag på lån
Låneoptagelse
465,6
95,8
0,0
-14,0
383,8
0,0
0,0
Ændringer i alt ved 3. økonomirapport 2015
673,7
Ultimo kassebeholdning 2015 (ud fra bevillinger)
141,0
1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i 2015.
2) Korrektioner ved 3. og 4. økonomirapport 2014, og ved 1. og 2. økonomirapport 2015 med likviditetsvirkning i 2015.
Den budgetterede ultimo kassebeholdning udgjorde -532,7 mio. kr. efter 2. økonomirapport 2015.
Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsopbygning på 673,7 mio. kr. Ændringen kan især henføres til ændringer på de finansielle budgetposter, især som følge af ændring
af tidspunktet for afregning af A-skat. Hertil kommer en reduktion af driftsbudgetterne som følge af
en lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen, hvor reduktionen hovedsageligt
er tilført kassebeholdningen.
Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på 141,0 mio. kr., hvilket er 124,0 mio. kr.
mere end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,8 mia. kr.
Der er i ovenstående opgørelse af ultimobeholdningen ud fra bevillinger ikke taget højde for forskydninger til 2016, som vil føre til en forøgelse af ultimobeholdningen, idet disse fører til bevillingsnedsættelser i 2015 i forbindelse med tilretning af budgettet til forventet regnskab i 4. økonomirapport.
68
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -69
af– 71
Øvrige finansposter
De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor:
Øvrige finansposter
Mio. kr.
Kortfristede tilgodehavender (mellemregning kvalitetsfond)
Langfristede tilgodehavender
Deponerede midler kvalitetsfonden
inkl. renter
Kortfristet gæld
Finansforskydninger i alt
Afdrag
Lånoptagelse
Netto afdrag
Finansiering i alt
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
-1.156,0
-18,5
-1.132,7
-8,7
152,2
-1,4
-980,5
-10,1
-980,5
-10,1
0,0
0,0
338,3
0,0
-836,2
454,1
-261,1
193,0
-643,2
338,3
525,0
-278,1
454,1
-368,5
85,6
-192,5
0,0
-534,6
-383,8
0,0
0,0
0,0
-383,8
338,3
-9,6
-661,9
454,1
-368,5
85,6
-576,3
338,3
-9,6
-661,9
454,1
-368,5
85,6
-576,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender og kortfristet gæld
I henhold til regnskabsinstruksen finansieres regionens udlæg af de deponerede midler. Der er nu
indregnet det fulde forbrug for alle projekterne. Det vil sige, at der ikke længere er nogen likviditetsudlæg for kvalitetsfondsprojekterne.
Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser en teknisk indtægt,
som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i investeringsbudgettet i 2015. Der forventes nu et forbrug på projekterne på 980,5 mio. kr. i 2015.
Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre 637,0 mio. kr. ved udgangen af 2015.
Mio. kr.
primo
2015
Ændring
Ultimo 2015
Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler
504,3
-297,7
206,6
Deponeringer vedrørende lejemål m.v.
405,6
-10,1
395,5
Deponerede beløb i alt
909,9
-307,8
602,1
44,5
-9,6
34,9
954,4
-317,4
637,0
Øvrige langfristede tilgodehavender
I alt
69
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -70
af– 71
Nedenfor er vist den forventet udvikling i deponerede midler i 2015 vedr. kvalitetsfondsprojekterne.
2. ØR
Primo året
Nu forventet 3. ØR
504,3
Årlig hensættelse
504,3
Ændring
0,0
337,0
337,0
0,0
-1.132,7
-980,5
152,2
457,4
335,3
-122,1
10,0
10,0
0,0
Låneoptagelse
0,0
0,0
0,0
rentetilskrivning
3,5
0,5
-3,0
179,5
206,6
27,1
Statslig finansiering
-674,5
-335,3
339,2
Regional finansiering
-477,3
-645,2
-167,9
-1.151,8
-980,5
171,3
Forbrug til projekter i alt
Udbetaling fra staten kvalitetsfondsprojekter
Salgsindtægt Helsingør Hospital som deponeres
Ultimo året
Finansiering i alt
Den konkrete udbetalingsplan for det nye Rigshospital viser, at staten i 2015 finansierer 213,5 mio.
kr. i 2015. Udbetalingsplanen vedrørende nyt Hospital Herlev forudsætter at staten udbetaler 121,8
mio. kr. i 2015.
Resten skal regionen selv finansiere af de opsparede deponerede midler. Der er p.t. ikke indregnet
yderligere finansiering fra staten i 2015. Staten finansierer 59,78 pct. af udgifterne til projekterne,
og der er således en egenfinansiering på 40,22 pct.
Ved udgangen af 2015 skønnes der et samlet forbrug på kvalitetsfondsprojekterne på 2.171 mio.
kr. Det vil sige, at statens andel af udgifterne udgør 1,298 mio. kr., hvoraf der forventes likviditetsfinansieret 376 mio. kr.
Deponering for lejemål m.v. udgjorde 405,6 mio. kr. primo 2015 og forventes at udgøre 395,5
mio.kr. ultimo 2015. Ændringen på 10,1 mio.kr. indeholder ingen nye deponeringssager siden 2.
økonomirapport.
Kortfristet gæld giver en stor likviditetsforbedring i de månedlige ultimo beholdninger idet SKAT
med virkning for månedsskiftet juli - august 2015 er vendt tilbage til gammel praksis dvs. afregning
første bankdag i efterfølgende måned. Dette resulterer i en forbedring svarende til den tidligere
indarbejdede forværring i den månedlige ultimo beholdning med 525 mio.kr.
Der er tale om en varig tilbagevenden til de gamle betalingsfrister.
Herudover er der indregnet en likviditetsforbedring på 9,6 mio.kr. vedrørende salget af aktierne i
Frederiksborg Linnedservice i overensstemmelse med regionsrådets beslutning fra juni 2013.
70
3. økonomirapport
2015
Bilag
1 - Side -71
af– 71
Afdrag på lån og lånoptagelse
I budget 2015 forudsættes en lånoptagelse på 261,1 mio. kr. og et afdrag på 454,1 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 193 mio. kr. Der er en tidsforskydning i investeringsprojekterne til energibesparende foranstaltninger med 107,4 mio.kr., som medfører en tilsvarende forskydning i låneoptagelsen til energibesparende projekter.
I budget 2015 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 4.995,5 mio. kr. og en ultimo gæld
på 4.802,5 mio. kr. Nu skønnes ultimo gælden til 4.798,3 mio. kr.
Afdrag og lånoptagelse i vedtaget budget og nu forventet i 2015 fordeler sig således:
Mio. kr.
Vedtaget
budget
2015
Nu forventet
2015
Langfristet gæld primo året*)
Afdrag
-4.995,5
454,1
-4.883,9
454,1
Delvis lånoptagelse
Ordinær refinansiering uden dispensation
Lånoptagelse energipulje
Lån- og afdrag, netto
-204,6
-44,3
-12,2
193,0
-204,6
-44,3
-119,6
85,6
Langfristet gæld ultimo året*
-4802,5
-4798,3
Lånoptagelse
* Ultimo gæld i regnskab 2014
71
Region Hovedstaden
Bilag 2
Region Hovedstaden
September 2015
1
3. økonomirapport
Bilag
2 - Side -22015
af 20
Indholdsfortegnelse
Bilag 2.1 – Bevillingsændringer ................................................................................................ 3
Bilag 2.2 – Omkostningselementer ........................................................................................ 12
Bilag 2.3 – Ekstern forskning .................................................................................................. 17
Bilag 2.4 – Pengestrømsopgørelse ......................................................................................... 18
Bilag 2.5 – Supplerende oplysninger ..................................................................................... 19
Bilag 2.5.1 – Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet 19
Bilag 2.5.2 – Supplerende oplysninger til Administrationsområdet ............................. 20
2
Bilag 2.1 – Bevillingsændringer
Beløb i 1.000 kr., i 2015-priser
Firmanavn
Område
Drift
Sagsnr.
16067
16077
16078
16079
16091
16092
16098
16106
16111
16112
16117
16119
16121
16122
16174
16175
Resultat
16020
16021
16066
Resultat
15911
16045
16053
16061
16067
16077
16078
16079
16097
16098
16099
Investeringer
Bispebjerg og Frederiksberg
Hospital
Drift
3
Sagsnavn
Uniformsprojektet
Fordeling af stillingsudvidelser lægelig videreudd
Fordeling KBU læger
Intensiv sygepleje
Projekt 1B Sårbare gravide nyblevne familier
Projekt 1B efterfødselssamtaler
Sundhedsaftalen 2015
Indkøbsbesparelse 2015
Tarmkræftscreening koloskopier
Nationale DÆMP-forløbskoordination 2015-2016
DAKO reagenser
Udgifter til rekvisition af prøver for patologi
Korrektion af købs- og salgsbudgetter - patologi
Korrektion af købs- og salgsbudgetter - klin mik
Regulering af PL (Øvrig drift)
Regulering af PL (Løn)
Udmøntning af renoveringspulje 2015
Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 3 ør 2015
Investeringsbevillling til HPFI
Bivirkninger ved HPV-vaccination
Fotoferese fra RH til BFH
BBH Anlæg til drift (lokal investeringsramme)
Overflytning af overlæge til psykiatrien
Uniformsprojektet
Intensiv sygepleje
Rehabiliteringsprojekt - KOL-online
Kvalitetspris
Beløb
2015
-275
1.603
541
500
-40
-277
997
477
976
200
60
150
9.411
-5.856
573
-1.875
7.165
5.500
-18.500
14.600
1.600
883
2.972
1.500
-528
-330
1.878
1.226
1.000
1.000
1.197
75
Beløb
2016
-275
1.603
477
976
200
200
9.411
-5.856
6.736
1.514
2.972
-396
-330
1.878
Firmanavn
Område
Sagsnr.
16102
16103
16106
16107
16108
16118
16121
16122
16123
16125
16126
16161
16174
16175
Resultat
16020
16021
16022
16053
16066
Resultat
16078
16098
16100
16106
16121
16122
16160
16174
16175
Resultat
16020
Resultat
16067
16077
16078
16079
Investeringer
Bornholms Hospital
Drift
Investeringer
Drift
4
Sagsnavn
Budgetneutralisering af samarbejdsaftale ml. RHP og BFH
Udmøntning af energibesparende foranstaltninger
RHPs opgaveflytning til HGH mf.
Korrektioner i 2015 ved ophør af samarbejdsaftale - BFH
National DÆMP 2016
Forberedelse af fællesansøgning til NIH
Nyt betalingsbudget til BFH opgaver
Korrektioner i 2015 ved ophør af samarbejdsaftale - RHP
Anæstesiologisk afd Z, Intentiv observation
Etableringsudgifter til realisering af HOPP 2020
BBH Anlæg til drift (lokal investeringsramme)
Imp. Rehabiliteringsproj - paliation af forløbsprogram
Meraktivitet indenfor akutte medicinske pneumoniin
Uniformsprojektet
Intensiv sygepleje
Beløb
Beløb
2015
2016
39.832
39.832
8.662
-559
-559
-13.216
-13.216
-2.525
-500
746
746
2.255
2.255
180
-18.220
-18.220
2.525
2.308
2.308
466
-1.718
31.610
18.284
13.500
-41.084
9.000
-1.500
10.500
-18.584
9.000
164
133
60
94
94
-26
-26
-39
-39
1.785
1.785
106
-234
2.043
1.814
5.300
5.300
-165
-165
1.150
1.150
1.057
1.000
Firmanavn
Område
Sagsnr.
16092
16093
16098
16103
16106
16118
16119
16121
16122
16162
16163
16164
16165
16166
16167
16168
16169
16174
16175
Resultat
16020
16021
16022
16054
16066
Resultat
16047
16052
16067
16077
16078
16092
16098
16103
16106
16121
16122
Investeringer
Drift
5
Sagsnavn
Nationale DÆMP forløbskoordination - HEH
National DÆMP 2016
Udgifter til rekvisition af prøver for patologi
Hjertemedicinsk afdeling KAG og PCI
Permanent dræn til patienter med gentagne pleuraeffusione
Plastikkir afd: Hjemtagning af patienter
Plastikkir afd: Hjemtagning af patienter_etablering
Neonatologi, følge af fødselsrokaden
Meraktivitet, blærecancer med behandling ved cystektomi
Hjemtagning fra priv. klinikker af TUR-P ved benigne sygdomm
Meraktivitet, kirurgisk behandling af ptt. i nyrepakke
Tek_korr sag 15311 (afbryd nøds fra lokal invest til projekt
Vågeblusudgifter HØH og ESB 1. halvår 2015
NOH Drift til anlæg (lokal investeringsramme)
Uniformsprojektet
Beløb
2015
-36
-458
997
8.506
-11
-150
3.154
-14.738
5.698
382
120
204
590
1.319
799
1.998
1.165
-2.644
9.935
16.000
-74.000
4.500
0
19.100
-34.400
793
-1.017
-192
1.430
1.052
-193
997
4.299
999
1.083
7.998
Beløb
2016
-11
500
-200
3.154
-14.738
5.698
382
718
1.319
3.195
1.998
3.000
3.500
3.500
-192
1.430
999
1.083
7.998
Firmanavn
Område
Investeringer
Region Hovedstadens
Psykiatri
Drift
Investeringer
Rigshospitalet
Drift
6
Sagsnr.
16174
16175
Resultat
16020
16021
16052
Resultat
Sagsnavn
16061
16078
16098
16102
16103
16106
16107
16108
16113
16114
16121
16122
16125
16126
16174
16175
Resultat
16020
16021
Resultat
16044
16045
16046
16060
16067
16075
16077
16078
16079
Overflytning af overlæge til psykiatrien
Budgetneutralisering af samarbejdsaftale ml. RHP og BFH
RHPs opgaveflytning til HGH mf.
Korrektioner i 2015 ved ophør af samarbejdsaftale - BFH
Merindtægter udenregionale patienter på PC Sct. Hans 2015
Dækningsafgift Psykiatrisk Center Bornholm
Nyt betalingsbudget til BFH opgaver
Korrektioner i 2015 ved ophør af samarbejdsaftale - RHP
NOH Drift til anlæg (lokal investeringsramme)
Annulering: Hjemtagning rygoperationer fra privathospitaler
Fotoferese fra RH til BFH
Assisteret hjemmedialyse
Tilførsel til RCØ vedr. BPA ordninger
Uniformsprojektet
Fordeling af PUP midler til Glostrup
Intensiv sygepleje
Beløb
2015
416
-1.561
16.105
4.000
-4.100
1.017
917
528
28
937
-39.832
925
285
13.216
2.525
-10.000
117
-89
21
18.220
-2.525
433
-2.173
-17.383
6.000
-23.650
-17.650
-7.489
-2.972
20
398
-411
100
2.706
286
3.500
Beløb
2016
11.318
0
396
-39.832
285
13.216
117
-89
21
18.220
-7.665
0
-9.986
-2.972
20
683
-411
2.706
Firmanavn
Område
Sagsnr.
16080
16088
16089
16090
16094
16098
16099
16103
16106
16112
16121
16122
16174
16175
Resultat
16020
16021
Resultat
16101
16106
16175
Resultat
16106
16174
16175
Resultat
16067
16068
16070
16081
16082
16106
16174
16175
Resultat
16068
16109
Investeringer
Den Præhospitale Virksomhed Drift
Drift
Center for IT, Medico og
Telefoni
Drift
Investeringer
7
Sagsnavn
Ovf. RH til CØK
Patient-erstatningsordning
Shared Care
Vestegnen til skagen Psykelløb for sundhed
Åbne Ambulatorier - Telemedicinsk fotokontrol
Kvalitetspris
Nationale DÆMP-forløbskoordination 2015-2016
Pilot projekt om socialt udrykningskøretøj
Uniformsprojektet
Drift til anlæg (lokal investeringsramme) CIMT
lønoverførsel fra SP til CIMT
Evaluering fra COWI og KORA (1813)
Omkostning udvikling af rammeaft på DAS
Drift til anlæg (lokal investeringsramme) CIMT
It/sundhedsplatform til CIMT(lokal investeringsramme)
Beløb
2015
-850
-875
-66
-90
-83
997
75
2.608
-3.205
-200
1.775
-252
2.803
-4.208
-5.433
17.500
9.100
26.600
760
7
-177
590
30
302
-192
140
1.373
-43.700
6.000
1.300
1.200
277
615
-430
-33.365
43.700
3.500
Beløb
2016
-1.500
-3.205
-200
1.775
-252
-13.342
0
7
7
30
30
1.373
277
1.650
Firmanavn
Område
Center for HR
Drift
Sygehusbehandling uden for
regionen
Drift
Drift
Sagsnr.
Resultat
16073
16075
16077
16078
16106
16174
16175
Resultat
16106
16164
16168
Resultat
15911
16044
16046
16047
16060
16062
16063
16070
16073
16079
16081
16083
16084
16085
16087
16089
16090
16091
16092
16093
16094
16097
16098
16099
8
Sagsnavn
Etablering af regionalet kursuscenter SP
Fordeling af PUP midler til Glostrup
Plastikkir afd: Hjemtagning af patienter
Hjemtagning fra priv. klinikker af TUR-P ved benigne sygdomm
Bivirkninger ved HPV-vaccination
Annulering: Hjemtagning rygoperationer fra privathospitaler
Assisteret hjemmedialyse
Vågeblusudgifter HØH og ESB 1. halvår 2015
Tilførsel til RCØ vedr. BPA ordninger
DUT tilførsel til sundfælles
Ændring af vaccinationsregime for HPV DUT
lønoverførsel fra SP til CIMT
Etablering af regionalet kursuscenter SP
Intensiv sygepleje
Evaluering fra COWI og KORA (1813)
Omp fra CØK til CRU
Omfordel besparelse KAP-H
Sundhed Fælles KAP-H overhead, ADM
Sekretariat for Moderniseringsudvalget
Shared Care
Vestegnen til skagen Psykelløb for sundhed
Projekt 1B Sårbare gravide nyblevne familier
Nationale DÆMP forløbskoordination - HEH
Åbne Ambulatorier - Telemedicinsk fotokontrol
Rehabiliteringsprojekt - KOL-online
Kvalitetspris
Beløb
Beløb
2015
2016
47.200
0
4.100
-100
-8.767
-8.767
-4.354
18
18
167
-719
-9.655
-8.749
-1.120
-1.120
-120
-718
-799
-3.195
-2.038
-5.033
-883
-1.514
7.489
9.986
-20
-20
-793
-398
-683
5.424
977
-6.000
-4.100
-6.000
-1.300
767
920
-800
-800
-238
-220
66
90
40
506
458
83
-1.000
-6.255
-150
Firmanavn
Område
Sagsnr.
16100
16101
16103
16106
16111
16113
16114
16123
16139
16160
16161
16162
16163
16165
16166
16167
16169
16174
16175
16184
Resultat
16020
16022
16066
16109
Resultat
16063
16121
16122
16175
Resultat
16080
16082
16083
16084
16085
16087
Investeringer
Praksisområdet
Administration
Drift
Drift
9
Sagsnavn
Imp. Rehabiliteringsproj - paliation af forløbsprogram
Pilot projekt om socialt udrykningskøretøj
Tarmkræftscreening koloskopier
Merindtægter udenregionale patienter på PC Sct. Hans 2015
Dækningsafgift Psykiatrisk Center Bornholm
Forberedelse af fællesansøgning til NIH
Effekt af PL-regulering
Meraktivitet indenfor akutte medicinske pneumoniin
Anæstesiologisk afd Z, Intentiv observation
Hjertemedicinsk afdeling KAG og PCI
Permanent dræn til patienter med gentagne pleuraeffusione
Plastikkir afd: Hjemtagning af patienter_etablering
Neonatologi, følge af fødselsrokaden
Meraktivitet, blærecancer med behandling ved cystektomi
Meraktivitet, kirurgisk behandling af ptt. i nyrepakke
Konsekvens af Økonomiaftale for 2016
It/sundhedsplatform til CIMT(lokal investeringsramme)
Ændring af vaccinationsregime for HPV DUT
Ovf. RH til CØK
Omkostning udvikling af rammeaft på DAS
Omp fra CØK til CRU
Omfordel besparelse KAP-H
Sundhed Fælles KAP-H overhead, ADM
Sekretariat for Moderniseringsudvalget
Beløb
2015
-60
-760
-25.000
1.733
-976
10.000
-117
-180
-156.793
-1.785
-2.308
-5.698
-382
-204
-590
-1.319
-1.998
-7.354
16.167
93.248
-96.633
-67.800
-4.500
-44.200
-3.500
-120.000
-977
-16.055
10.610
-3
-6.424
850
-1.200
-767
800
238
220
Beløb
2016
1.733
-976
-117
-1.785
-2.308
-5.698
-382
-1.319
-1.998
-4.961
-12.500
-12.500
-16.055
10.610
-5.444
-920
800
Firmanavn
Område
Drift
Samlet resultat
Samlet resultat
Finansiering
Økonomiafdelingen
Drift
Investeringer
Finansielle poster
Renter
Finansiering i alt
Kassetræk (-)/kassehenlæggelse (+)
Renter
Finansiering i alt
Investeringer
Hovedkassen
Hospital
Investeringer
Investeringer
Investeringer
Region Hovedstadens
Psykiatri
Investeringer
Rigshospitalet
Investeringer
Drift
Beløb
2015
Beløb
2016
875
1.500
884
884
-60
308
-233
1.915
2.264
2.224
92
92
2.316
92
-99.114
0
-109.017
0
Sagsnr.
16088
16106
16117
16174
16175
Resultat
16049
16106
Resultat
Sagsnavn
Patient-erstatningsordning
DAKO reagenser
16130
16130
16130
Finansiering 3. økonomirapport
-95.810
14.000
-383.800
-465.610
16130
16130
16130
16021
Resultat
16021
Resultat
16021
Resultat
16021
Resultat
16021
Resultat
16021
Resultat
16062
16139
16184
Resultat
95.810
-14.000
383.800
465.610
18.500
18.500
41.084
41.084
74.000
74.000
4.100
4.100
23.650
23.650
-9.100
-9.100
-5.424
156.793
-93.248
58.121
10
Korrektioner på institutionsniveau - DSV
DUT tilførsel til sundfælles
Effekt af PL-regulering
Konsekvens af Økonomiaftale for 2016
Firmanavn
Område
Drift
Samlet resultat
Ændring i omkostningselementer
Hospital
Sagsnr. Sagsnavn
16049
Korrektioner på institutionsniveau - DSV
Resultat
16132
Korrektion af omkostningsbevillinger
Resultat
11
Beløb
Beløb
2015
2016
-2.224
-2.224
673.742
-1.200
-1.200
Bilag 2.2 – Omkostningselementer
Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra
3. økonomirapport 2015, bilag 1.
Vedtaget
budget
Forskydning i hensættelse
til feriepenge
Hospital
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
Bornholms Hospital
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
-1,9
-1,9
0,0
25,7
25,7
-0,2
125,5
0,0
149,0
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
-1,9
-1,9
0,0
0,0
25,7
25,7
0,0
-0,2
130,5
0,0
154,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,2
130,5
0,0
154,0
-0,2
130,5
0,0
154,0
0,0
0,0
0,0
0,0
12,0
12,0
0,0
12,0
12,0
0,0
16,2
16,2
-1,2
15,0
15,0
0,0
-0,2
83,0
0,0
111,0
-0,2
83,0
0,0
111,0
0,0
0,0
0,0
-1,2
-0,2
83,0
0,0
109,8
-0,2
83,0
0,0
109,8
0,0
0,0
0,0
0,0
3,0
2,2
0,0
2,2
2,2
0,0
1,2
1,1
0,0
1,1
1,1
0,0
0,0
22,0
0,0
26,2
0,0
23,5
0,0
26,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
23,5
0,0
26,8
0,0
23,5
0,0
26,8
0,0
0,0
0,0
0,0
4,6
2,8
0,0
2,8
2,8
0,0
20,2
19,1
0,0
19,1
19,1
0,0
0,0
224,0
0,0
226,4
0,0
0,0
0,0
226,4
0,0
226,4
0,0
0,0
12
Nyt
budget
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
0,0
248,8
0,0
248,3
0,0
0,0
4,7
6,5
17,0
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
248,3
0,0
248,3
0,0
0,0
0,0
6,5
6,5
0,0
10,0
0,0
10,0
10,0
0,0
0,0
137,4
0,0
159,1
0,0
100,0
0,0
116,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
100,0
0,0
116,5
0,0
100,0
0,0
116,5
0,0
0,0
0,0
0,0
16,8
4,8
0,0
4,8
4,8
0,0
Forrentning
til feriepenge
Region Hovedstadens
Psykiatri
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
14,0
12,0
0,0
12,0
12,0
0,0
0,0
57,8
0,0
88,7
0,0
57,8
0,0
74,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
57,8
0,0
74,7
0,0
57,8
0,0
74,7
0,0
0,0
0,0
0,0
Rigshospitalet
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
9,3
9,3
0,0
9,3
9,3
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
Den Præhospitale Virksomhed Forskydning i hensættelse
til feriepenge
26,9
26,2
0,0
26,2
26,2
0,0
0,0
285,8
0,0
322,1
0,0
301,4
0,0
336,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
301,4
0,0
336,9
0,0
301,4
0,0
336,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,5
0,5
0,0
0,5
0,5
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
18,5
0,0
19,1
0,0
18,5
0,0
19,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
18,5
0,0
19,1
0,0
18,5
0,0
19,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
13
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
1,1
1,1
0,0
140,0
10,3
0,0
151,5
161,5
10,3
0,0
173,0
2,9
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
1,1
1,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
161,5
10,3
0,0
173,0
161,5
10,3
0,0
173,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,9
0,0
2,9
2,9
0,0
1,3
1,3
0,0
1,3
1,3
0,0
0,0
40,7
0,0
44,9
0,0
42,0
0,0
46,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
42,0
0,0
46,2
0,0
42,0
0,0
46,2
0,0
0,0
0,0
0,0
1,1
2,0
0,0
2,0
2,0
0,0
Center for IT, Medico &
Telefoni
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
Center for HR
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
2,2
2,2
0,0
2,2
2,2
0,0
0,0
0,0
0,0
3,3
0,0
0,4
0,0
4,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
4,6
0,0
0,4
0,0
4,6
0,0
0,0
0,0
0,0
Sygehusbehandling uden for
regionen
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
0,3
0,3
0,0
0,3
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
40,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
40,0
0,0
0,0
40,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
14
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,3
40,3
0,0
40,3
40,3
0,0
Praksisområdet
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
1,6
2,7
0,0
2,7
2,7
0,0
3,0
2,9
0,0
2,9
2,9
0,0
0,0
20,1
10,7
35,4
0,0
21,4
11,4
38,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
21,4
11,4
38,4
0,0
21,4
11,4
38,4
0,0
0,0
0,0
0,0
Kollektiv Trafik
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Erhvervsudvikling
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Miljøområdet
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
15
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 3
Nyt
budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Administration
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
1,2
1,2
0,0
1,2
1,2
0,0
-207,0
-207,0
0,0
-207,0
-207,0
0,0
0,0
4,6
0,0
-201,2
0,0
57,0
0,0
-148,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
57,0
0,0
-148,8
0,0
57,0
0,0
-148,8
0,0
0,0
0,0
0,0
Total
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
til feriepenge
55,9
45,1
0,0
45,1
45,1
0,0
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
-77,8
-88,9
-1,2
-90,1
-90,1
0,0
139,6
1.030,1
10,7
1.158,5
201,1
1.072,6
11,4
1.241,3
0,0
0,0
0,0
-1,2
201,1
1.072,6
11,4
1.240,1
201,1
1.072,6
11,4
1.240,1
0,0
0,0
0,0
0,0
16
3. økonomirapport
2015
Bilag
2 - Side -17
af– 20
Bilag 2.3 – Ekstern forskning
I nedenstående tabel er vist den forventede udvikling i eksterne forskningsmidler i 2015.
1.000 kr., 2015-priser
Årets forbrug
Primo 2015
Lønudgifter
Ny finansiering
Ultimo 2015
Hospitaler
Amager & Hvidovre Hospital
Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
-161.309,0
60.000,0
50.000,0
-110.000,0
-161.309,0
-92.990,0
114.837,8
20.783,7
-111.978,6
-69.347,1
-238.530,0
110.432,3
26.107,3
-125.235,3
-227.225,6
-19.262,0
6.696,0
2.772,0
-9.283,0
-19.077,0
-49.711,0
25.769,0
15.342,0
-25.178,0
-33.778,0
-797.530,0
375.527,1
188.751,9
-616.224,9
-849.476,0
Rigshospitalet
-585,0
410,9
244,0
-612,2
-542,2
Center for HR
-15.840,0
6.925,9
5.014,4
-3.155,5
-7.055,2
-11.072,0
17.377,6
79,4
-10.365,9
-3.980,9
Samlet ekstern forskning
-1.386.829,0
717.976,6
309.094,7
1.012.033,3
-1.371.791,1
17
3. økonomirapport
2015
Bilag
2 - Side -18
af– 20
Bilag 2.4 – Pengestrømsopgørelse
Budget
2015 Sundhed
Årets resultat
1)
Regional
udvikling
I alt
-33,4
-363,9
-52,5
-167,1
-583,5
1.025,5
10,7
139,6
54,7
129,1
0,0
-236,2
1.123,5
993,9
0,0
201,1
41,2
114,0
21,4
11,4
0,0
2,7
2,9
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
-141,7
1.208,4
-3,2
35,3
-3,9
-3,6
1.015,6
11,4
201,1
43,9
116,9
0,0
-148,8
1.240,1
1.972,6
-2.457,2
-85,7
0,0 -2.543,0
1.972,6
-2.457,2
-85,7
0,0 -2.543,0
C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+A+B)
-882,5
-1.612,7
-102,9
-170,7 -1.886,3
Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter
+/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender
+/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser
+ optagelse af eksterne lån
- afdrag på eksterne lån
- forrentning af interne lån
+/- øvrige finansielle poster
D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter
261,1
-454,1
-10,7
836,2
632,5
368,5
-454,1
-11,4
661,9
564,9
E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D)
-249,9
-1.321,4
267,0
17,1
1.462,5
141,1
Likviditetsreguleringer til årets resultat
+ afskrivninger
+ intern forrentning
+ lagerforskydninger
+ hensættelse til feriepenge
+ hensættelser til tjenestemandspensioner
- andre reguleringer, primo
+ andre regulering, ultimo
A. Likviditetsvirkning af årets resultat
Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer
- køb af immaterielle anlægsaktiver
+ salg af immaterielle anlægsaktiver
- køb af materielle anlægsaktiver
+ salg af materielle anlægsaktiver
+/- andre forhold
B Likviditetsvirkning af investeringer
F. Likvider, primo budgetåret
G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F)
Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget
1) Regional udviklings årsresultat er korrigeret med udmøntede tilsagn, som ikke er udbetalt.
18
-124,0
3. økonomirapport
2015
Bilag
2 - Side -19
af– 20
Bilag 2.5 – Supplerende oplysninger
Bilag 2.5.1 – Supplerende oplysninger til Social - og
Årets resultat
Takst- og beboerindtægt
Tilbudsdrift - omkostninger
Direkte administrationsomkostninger
Indirekte administrationsomkostninger
Årets resultat
Vedtaget
budget
-776,1
776,2
24,1
10,8
35,0
Gældende Korrektioner
budget
3. ØR
-819,2
3,2
833,2
-1,0
24,7
0,0
12,9
-1,4
51,6
0,8
Nyt
budget
-816,0
832,2
24,7
11,5
52,4
Forventet Forventet
regnskab afvigelse
-816,0
0,0
832,2
0,0
24,7
0,0
11,5
0,0
52,4
0,0
- = overskud, += underskud
De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, reduceres med 1,4 mio.
kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds
resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen.
I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale
takstbetaling på 35,0 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efterfølgende er denne takstnedsættelse forhøjet til 37,7 mio. kr.
Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2015 var der
et akkumuleret overskud på 80,2 mio. kr. I forbindelse med denne 3. økonomirapport 2015 er der et underskud på 52,4 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2014 og anvendelse af en del af
tidligere års overskud til takstnedsættelser i 2015. Ultimo 2015 forventes et akkumuleret overskud på 27,8
mio. kr.
Akkumuleret resultat
Mio. kr.
Disponeringer i 2015:
Takstreduktion 2015
Genbevillinger vedr. 2014
Øvrige ændringer (t.o.m. 3. ØR)
Skøn for akkumuleret resultat ultimo 2015
-80,2
37,7
13,8
0,9
-27,8
- = overskud; + = underskud
19
3. økonomirapport
2015
Bilag
2 - Side -20
af– 20
Bilag 2.5.2 – Supplerende oplysninger til Administrationsområdet
Udgifts- og omkostningsbevilling
Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af
oversigten herunder:
Udgiftsbevilling
Forskydning
i hensættelse af
feriepenge
Sundhedsområdet
Regional udvikling
658,0
14,7
18,1
1,1
0,0
0,0
54,3
1,2
1,5
-200,0
-4,5
-5,5
2,9
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
516,2
11,5
14,2
I alt
690,8
1,2
57,0
-210,0
3,0
0,0
542,0
Afskrivninger
20
Udgift til
tjenestemandspensioner
Hensættelse til
tjenestemandspensioner
Lagerforskydning
Punkt nr. 3 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
Kvartalsrapport 2. kvartal 2015
Center for Økonomi
Enhed for Budget og Byggestyring
KVARTALSRAPPORT
KVALITETSFONDSBYGGERIERNE
1. april 2015 – 30. juni 2015
DET NYE RIGSHOSPITAL
NYT HOSPITAL HERLEV
Enhed for Budget og Byggestyring Center for Økonomi
2
1. Indledning
Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte
kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise,
revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også
danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets
opfølgning.
Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik
over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det
kvalitetsfondsstøttede byggeri. Det daværende Ministerium for
Sundhed og Forebyggelse godkendte den 31. marts 2014
udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital og 18.
februar 2015 anmodningen for Nyt Hospital Herlev.
Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til
regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet efter fast
koncept.
3
2. Ledelseserklæring
Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr.
30.juni 2015 for Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital, der på
nuværende tidspunkt er de eneste af regionens igangværende
kvalitetsfondsprojekter der har modtaget godkendelse af
udbetalingsanmodning fra Sundheds og Ældreministeriet.
Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for
kvalitetsfondsprojekterne som regionsrådet har behandlet på
regionsrådsmødet den 22.september 2015.
Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at:
• kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af økonomi,
fremdrift og risiko vedrørende de igangværende anlægsprojekter på
Herlev Hospital og Rigshospitalet finansieret ved
kvalitetsfondsmidler
• kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens
deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojekterne med
kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr.
udgangen af kvartalet
• såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er
administreret i overensstemmelse med gældende administrative
regler
• såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er
administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn
Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra
revisionen vedr. Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev fremgår af
afsnit 3.
Hillerød, september 2015
Sophie Hæstorp Andersen
Regionsrådsformand
Jens Gordon Clausen
Koncerndirektør
4
3. Revisionserklæring
Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske
forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye
Rigshospital og for Nyt Hospital Herlev i 2. kvartal 2015.
Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget
pr. 30. juni 2015 for samtlige regionens
kvalitetsfondsfinansierede projekter.
Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået
kvartalsrapporten og har 27. august 2015 fremsendt udkast til
revisorerklæring for både Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, der
såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form,
vil blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Uddrag fra revisorerklæring vedrørende Det Nye Rigshospital:
”Konklusion med forbehold
Projektets økonomiske forbrug
Bortset fra den mulige indvirkning af de forhold der er beskrevet i grundlag
for konklusion med forbehold, er det vor opfattelse, at opgørelsen af
projektets økonomiske forbrug for perioden 1. april 2015 til 30. juni 2015 (2.
kvartal 2015) giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt
deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2015 opgjort i overensstemmelse med
Budget- og Regnskabssystem for regioner, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af
kvalitetsfondsfinansierede projekter samt regionens Kasse- og
Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Det er ligeledes vores
opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der
understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets
forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist
skyldige økonomiske hensyn.
Projektets fremdrift og risici
Det er endvidere vores opfattelse, at vi ikke er blevet opmærksomme på
forhold, der giver anledning til at konkludere, at beskrivelsen af projektets
fremdrift, herunder forventede resterende forbrug samt risici knyttet til
Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i overensstemmelse med
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende
regnskabsmæssigbehandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter. For så
vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til
færdiggørelsen af projektet, så vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige
fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke
indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.”
5
Uddrag fra revisorerklæring vedrørende Nyt Hospital Herlev:
”Konklusion med forbehold
Det er vores opfattelse, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for
perioden 1. april 2015 til 30. juni 2015 (2. kvartal 2015), bortset fra de
mulige indvirkninger af de forbehold, der er beskrevet i grundlag for
konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af det økonomiske
forbrug samt deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2015 opgjort i
overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for regioner, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende
regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter samt
regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis.
Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og
interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af
opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis,
samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
Det er endvidere vores opfattelse, at vi bortset fra de mulige indvirkninger af
de forbehold, der er beskrevet i grundlag for konklusion med forbehold, ikke
er blevet opmærksomme på forhold, der giver anledning til at konkludere, at
beskrivelsen af projektets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug
samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i
overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af
kvalitetsfondsfinansierede projekter. For så vidt angår oplysninger om
forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet,
så vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger,
idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse
afvigelser kan være væsentlige.
Supplerende oplysning om forståelse af regnskabet
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport
for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev,
afsnit 4.2. Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2015 på side 8, hvoraf
det fremgår, at ”det samlede licitationsresultat overstiger det styrende
budget, og der pågår derfor en sondering af, om, og hvor der kan hentes
besparelser.”
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport
for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev,
afsnit 5. Rapportering på side 12-13 vedrørende projektets risici pr.
30.06.2015, hvor der beskrives en række økonomiske risici.”
Revisionserklæringerne fremgår i deres helhed af bilag A.
6
4. Overblik
Den overordnede vurdering er, at projektet kører planmæssigt
og der er den fornødne fremdrift. Jf. kvartalsrapportens afsnit
om risici, vurderer administrationen, at der er et tilfredsstillende
risikobillede for projekterne i 2. kvartal 2015.
4.1 Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2015
Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på
hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej på ca. 54.700 m²
- den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og
NeuroCentret med senge, operationsstuer og støttefunktioner samt
ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri
ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 8.000 m² ud mod Amorparken.
Denne bygning skal indeholde patienthotel med 74 senge samt
Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 650
P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V’s Vej og Edel
Sauntes Allé.
For at få plads til disse delprojekter er der nedrevet flere bygninger på
matriklen og det har i den forbindelse været nødvendigt at foretage en
omfattende miljøsanering inden selve nedrivningen, særligt med henblik på
PCB og bly i malingen.
Projektkonkurrencen omfattede alle 3 delprojekter. Totalrådgiver er Aarhus
arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl & Partner, Grontmij og
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Bygherrerådgiver er Niras A/S.
Nordfløjen
Hovedprojekteringen af Nordfløjen blev afsluttet primo 2014, hvorefter
Nordfløjen blev udbudt i syv storentrepriser. Der er gennemført udbud og
licitation for seks af de syv entrepriser idet landskab og terræn planlægges
udbudt umiddelbart før udførelse. Forventningen er fortsat at det samlede
kvalitetsfondsprojekt kan realiseres indenfor tilsagnsrammen. Byggearbejdet
på Nordfløjen er påbegyndt primo 2015 og byggeriet forventes ibrugtaget
medio/ultimo 2018.
Patienthotel og administrationsbygning
Miljøsanering og nedrivning af to ældre villaer på byggefeltet til
patienthotellet og administrationsbygningen blev afsluttet i 2013.
Patienthotel/administrationsbygning blev i efteråret 2013 udbudt i tre
storentrepriser. De indkomne tilbud lå inden for budgettets rammer, og
byggeriet blev igangsat ultimo januar 2014. Der blev afholdt rejsegilde på
byggeriet i september 2014. Patienthotel og administrationsbygning blev
officielt indviet 21. august 2015.
Parkeringshus
Miljøsanering og nedrivning af de tidligere funktionærboliger på byggefeltet
til parkeringshuset er afsluttet og opførelsen af det nye parkeringshus blev
påbegyndt i efteråret 2014. Byggeriet er nu tilendebragt og parkeringshuset
med plads til 650 biler blev ibrugtaget 15. juli 2015.
7
4.2 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2015
Kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af en
Kvinde-barn-bygning 1 og en Fælles Akut Modtagelse (delprojekt A).
Byggeriet udgør ca.57.000 m² og placeres syd for de eksisterende
hospitalsbygninger. Kvinde-barn-centret skal tilbyde rolige, moderne og
familieorienterede rammer. Dertil etableres omkring 900 nye P-pladser, heraf
ca. 500 P-pladser i et parkeringshus i den sydlige del af hospitalsområdet, og
de resterende ca. 400 P-pladser i terræn. Byggeriet forventes afleveret fra
entreprenørerne ultimo 2018 og klar til at modtage patienter andet halvår
2019.
Desuden udvides servicebygningen med ca. 8.000 m², kapellet med 230 m²
samt en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg (delprojekt B).
Projektet omfatter ligeledes medicoteknik, it og inventar, herunder AGVteknologi (automated guided vehicles) hvilket styres i det særskilte delprojekt
C.
Endeligt styres tværgående emner såsom bygherrens administration, ledelse
og bygherrerådgivning i delprojekt E, mens opfølgning på byggeledelse
varetages i delprojekt D.
Projektet har afsluttet delprojekterne ”Arkaden” og ”renovering af arkaden”
der omfattede køb og istandsættelse af den tidligere sygeplejeskole, til brug
for administration, forskning mv., samt ”delprojekt 103”, der omfattede
ombygning af det eksisterende sengetårns etage 103 til brug for midlertidig
akutmodtagelse i projektperioden.
Projektet har et samlet budget på 2.250 mio. kr. Dertil kommer en udvidelse i
investeringsbudgettet på 40 mio. kr., svarende til projektets andel af Statens
energilånepulje.
Byggeledelse på samtlige byggeprojekter på Herlev Hospital forestås af
Grontmij samt Hou og Partnere, mens projektets bygherrerådgivning
varetages af Niras A/S
Delprojekt A – Akutmodtagelse, Kvinde-barn bygning samt
center for fordybelse og ro.
Projektet udbød 1. april 2015 17 entrepriser vedr. delprojekt A
(akutmodtagelse og kvinde-barn bygning) og det fondsfinansierede Center
for Fordybelse og Tro. Der var 81 prækvalificerede entreprenører, hvoraf 79
fremsendte tilbud. Kontrakter med de vindende entreprenører forventes
indgået i september 2015.
I licitationsresultatet fra 19. juni 2015 er der modtaget tilbud både under
og over budget. Det samlede licitationsresultat overstiger det styrende
budget, og der pågår derfor en sondering af, om og hvor der kan hentes
besparelser. Det er primært entrepriserne råhus, lukning af facade samt phus, som er over budget, hvorfor konsortiet er blevet bedt om at komme
med et udspil til håndtering af dette. Projektet modtog en samlet indstilling
om licitationsresultatet fra konsortiet mandag den 10. august 2015. Det
1
Projektet arbejder på at finde et andet navn til bygningen.
8
videre forløb på delprojekt A forventes at være afklaret ultimo august, og
resultatet rapporteres ved næste kvartalsrapportering for 3. kvartal 2015.
Den planlagte aflevering ultimo 2018, er en forsinkelse på ca. 6 måneder fra
oprindeligt planlagt, og skyldes primært en ekstra granskning af
hovedprojektet i forbindelse med klargøring af materiale til udbuddet..
Planlægning af hele flytteprocessen, flytning og kalibrering af udstyr,
organisering og træning af personale i nye procedurer mv. pågår pt.
Totalrådgivning for delprojekt A, varetages af et konsortium med Henning
Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan
A/S og Norconsult A/S med underrådgivere Brunsgaard & Lauersen
Arkitekter ApS og SLA A/S.
Delprojekt B
Delprojekt B omfatter en igangværende udvidelse og efterfølgende
ombygning af servicebygningen samt en nu afsluttet udvidelse af kapellet på
Herlev Hospitals matrikel. Arbejderne med servicebygningen er igangsat
primo 2014, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal
2017.
Råhus- og lukningsentreprisen afsluttes med tæthedstest af servicebygningen
påkrævet i henhold til bygningsreglement 2020. Tilbygningsarbejder pågår
fortsat og følger oprindelig tidsplan.
Der har været afleveringsforretning for udvidelse af kapellet og der pågår
mangeludbedring.
Totalrådgiver i delprojekt B er Alectia A/S med underrådgiver C.F. Møller
A/S.
Spildevandsprojekt
Nyt OPI spildevandsrensningsanlæg, der delvist har været finansieret af
midler fra Kvalitetsfonden er fuldt idriftsat og behandler nu alt spildevand fra
hospitalet. Analyser viser, at det rensede spildevand overholder den ønskede
rensningsgrad. Finindregulering og dokumentationsproces pågår.
Der er søgt ny udledningstilladelse på basis af det nye spildevandsrensningsanlæg og forslag til ny udledningstilladelse er modtaget fra Herlev
Kommune. Forslaget er kommenteret og der er fremsendt rapport over de
hidtil udførte vandanalyser. Herlev Kommune vil udarbejde endelig
tilladelse.
Der har været indledende drøftelse med Herlev Kommune og Hovedstadområdets Forsyningsselskab med henblik på at opnå tilladelse til at udlede
det rensede spildevand til Kagsåen i stedet for det nuværende det
fælleskommunale rensningsanlæg.
9
5. Rapportering
I Rigshospitalets og Herlev Kvalitetsfondsprojekter arbejdes der med
risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og
tilhørende risikomanual. De projektspecifikke udmøntninger af de regionale
retningslinjer er beskrevet i de projektspecifikke projekthåndbøger.
Der arbejdes målrettet og fokuseret med risikostyring for
kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende
processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende
handlinger på både niveau 1 og 2.
Samtlige kvalitetsfondsfinansierede projekter i Region Hovedstaden fører
Risikolog i systemet Exonaut Risk.
Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af
risikorapporterne for de to projekter, se bilag 1.
5.1.1 Risikorapport – kvartalsrapportering for 2. kvartal 2015 for
Nedenstående risikorapportering for Det Nye Rigshospital for 1. kvartal 2015
er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med
totalrådgiver og NIRAS (bygherrerådgiver).
I 2. kvartal 2015 blev der afholdt risikoworkshop den 7. maj 2015. Næste
planlagte risikoworkshop er den 17. august 2015.
Projektet styringsmanual er senest opdateret 20. februar 2013.
10
De nuværende identificerede risici fremgår af nedenstående oversigt.
Id
Event
35 Nødvendige
Date
Cost
(RP)
01-05-15- 3
Quality
(RP)
Time
(RP)
Expected
cost t.dk
6
6
330
3
6
1560
projektændringer/udfordringer/ikke 01-03-18
koordinerede grænseflader opdages
for sent
24 Stor enterpriserne forsinker
hinanden på Nordfløjen
33 at reserverne på Nordfløjen er
01-01-15- 6
01-03-18
01-04-15- 8
6
2400
utilstrækkelige, og det opdages for 31-10-18
sent.
30 at en af entreprenørerne går konkurs 01-11-14- 2
3
275
4
4
360
3
3
225
2
2
218
2
2
150
2
165
1
40
01-03-18
26 Uventet mange aftalesedler giver
01-09-14- 2
problemer i udførelsesfaserne for de 01-03-18
enkelte byggerier
9
De udbudte arealer til byggeplads
01-09-14- 3
viser sig for snævre undervejs i
01-03-18
byggeriet
34 Fagtilsynet på svagstrøm fanger ikke 01-04-15- 2
fejl i tide
20 TR organisationen kan blive
udfordret i udførselsfasen hvis
01-03-18
01-01-14- 2
01-03-18
nøglepersoner ikke fortsætter ved
projektopfølgning
31 Tyveri fra bygning under udførsel
01-04-15- 2
31-10-18
14 At bygherre træffer beslutninger
udenom byggeledelsen
29 Konflikter mellem entreprenører,
byggeledelse og byggeherre under
01-11-13-
1
01-03-18
01-11-14- 4
750
01-03-18
udførelse på RKB12.
36 skader på bygning op mod åbning
01-06-15-
2
17-08-15
10 Interessenter overses i planlægning 01-08-15af overdragelsesfasen
8
1
1
1
38
01-03-18
Indkøb af medico teknisk udstyr og 01-01-16øvrige bygherreleverencer sker ikke 31-10-18
til tiden og koordination i byggeriet
sker ikke rettidigt
Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapportering
Ingen
11
5.1.2 Risikorapport – kvartalsrapportering for 2. kvartal 2015 for
Nyt Hospital Herlev
Nedenstående risikorapportering for Nyt Hospital Herlev for 2. kvartal 2015
er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med
totalrådgiver og NIRAS (bygherrerådgiver).
I 2. kvartal 2015 blev der afholdt risikoworkshop den 19. maj 2015. Næste
planlagte risikoworkshop er den 3. september 2015.
Projektet styringsmanual er senest opdateret 26. juni 2013.
De nuværende 10 største risici fremgår af nedenstående oversigt.
Id
Event
20
At licitations resultater generelt
ligger langt over budget. Vedrører
kun DPA.
23
Date
Cost
(RP)
01-10-14
20
25
25
70.500
20
20
15
22.500
15
15
15
3.375
20
10
15
16
12
16
27.500
16
12
12
37.500
0
8
16
5.000
30-09-15
At der på regionalt niveau er uklare 01-11-13
beslutningsprocesser vedr. indførelse
af nye standarder på fx hygiejne
Quality Time Expected
(RP) (RP) cost t.dk
01-12-18
området. Nye standarder kan komme
både ude fra fx fra SSI eller
regionsinterne. Eksempel er
standarder for sengevask.
22
At det er Herlev Kommune der
stiller kravene og betingelserne til de
trafikale vejtilslutninger og det er
01-11-13
13-07-18
regionen der betaler.
13
6
Der er risiko for nye krav og
standarder fra CIMT, som ikke var
meldt ud eller kendt ved
hovedprojektfasen.
01-12-13
-
Forsinkelse og reduceret kvalitet
01-04-15
grundet flere større offentlige byggeog anlægsarbejder løses
01-12-17
31-12-15
samtidig.
34
At opdage væsentlige mangler i
01-08-15
hovedprojektet under udførelse.
30-11-18
15
Der er en risiko for at der ikke
forefindes tilstrækkelige P-pladser i
01-04-14
-
12
Id
Event
byggeperioden samt trafikale
Date
Cost
(RP)
Quality Time Expected
(RP) (RP) cost t.dk
01-01-19
problemer.
35
At byggeomkostningsindekset ligger 01-01-15
over den regionale sats.
20
5
31-12-18
Risiko 20
Risikoen er velkendt af projektet. For at begrænse risikoen for overraskelser i
modtagne tilbud, er der foretaget en omfattende gennemgang af
udbudsmaterialet på DPA inden det blev udsendt d. 1. april 2015.
Risiko 23
Der er i det daglige samarbejde med drift og koncerncentre fokus på at sikre,
at disse interessenter bliver beviste om, hvornår der ikke kan foretages
ændringer i projektet uden betydelige meromkostninger til følge.
I forhold til CIMT afholdes der løbende møder, hvor gældende standarder
anvendt i projekteringen af DPA sammenholdes med de standarder der
forventes implementeret i regionen.
Projektet har overfor Regionen tilkendegivet behovet for en regional
government model for behandling og prioritering af nye standarder i forhold
til den samlede økonomi. Regionen vil iværksætte tiltag omkring dette.
Risiko 22
Der er løbende dialog med Herlev Kommune om betingelserne for trafikale
vejtilslutninger med henblik på at sikre den bedste og for Regionen billigste
løsning. Der er løbende dialog med forvaltningen, men stort set alle krav
er kendt, og der forventes ikke store krav frem til færdiggørelse af projektet.
Nye krav der måtte komme forventes at være overkommelige.
Risiko 13
Der afholdes løbende møder med CIMT - hvor konsekvenser kan oplyses.
Endvidere indgår CIMT nu ligeledes obligatorisk i deltagerkredsen i
Hospitals-byggestyregruppen hvor problemstillingen ligeledes drøftes.
Endeligt anvendes risikoworkshops og rapportering til at synliggøre
problemet for de personer/funktioner der har det overordnede ansvar for at
roller og ansvar er korrekt og rettidigt håndteret. Der arbejdes løbende med
konkretisering af problemstillingen overfor CIMT og andre af koncernens
beslutningsorganer.
Risiko 6
For at reducere risikoen for, at der pga. forsinkelse i udbuddet, ikke er
tilstrækkelig prækvalificerede, med de nødvendige kompetencer og
ressourcer der byder ved licitationen, er der løbende sket orientering om
projektet til de prækvalificerede. Orienteringerne sker på bagrund af den
planlagte udbudsstrategi fastlagt i samarbejde mellem bygherre,
byggeledelsen og total rådgiver.
13
Risiko 34
Der reserveres tilstrækkelig midler fra UFF puljen til projektændringer,
ekstraarbejder samt rådgivning under byggefasen.
Risiko 15
Der arbejdes løbende med at sikre, at der er tilstrækkelig p-pladser i
tilknytning til hospitalet i projektets løbetid således at projektet ikke
forsinkes pga. trafikale problemer.
Risiko 35
Der er afsat en regional reserve blandt andet til imødegåelse af denne risiko.
Reserven disponeres af Hospitalsbyggestyregruppen.
Udgåede kritiske risici siden seneste kvartalsrapportering
Ingen
14
5.2 Projekternes økonomi
Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og
Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på
mødet 18. juni 2013). De nedenstående økonomiske oversigter er baseret på
de godkendte satser for pris- og lønfremskrivning, der forelå på
rapporteringstidspunktet.
5.2.1 Det Nye Rigshospital
Skema 1
15
Skema 2
16
5.2.2 Nyt Hospital Herlev
Skema 1
17
Skema 2
5.3 Byggeriernes økonomiske fremdrift
Fremdriften i begge projekter forløber generelt planmæssigt, hvilket også er
illustreret i nedenstående figurer. Der forekommer mindre afvigelser. Den
oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for
udbetalingsanmodning.
18
Nyt Hospital Herlev
5.4 Kvalitet og indhold
Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr.
kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt de samlede
hospitaler, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med
andre ord indholdet i faseskifteskemaerne.
Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Det Nye Rigshospital
siden udbetalingsanmodningen i marts 2014.
Nyt Hospital Herlev
Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Herlev
siden udbetalingsanmodningen i juni 2014.
19
6. Generelle principper
I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger
og principper.
6.1 Risikomanual
Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens
kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i
kvartalsrapporten pr. 2. kvartal 2014.
6.1.1Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper
Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring
af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt i Region
Hovedstaden siden seneste kvartalsrapport.
6.2 Fordelingsprincipper – økonomiske grænseflader – Det Nye
Rigshospital
Fordelingsprincipper for udgifter mellem det kvalitetsfondsfinansierede
projekt og regionalt finansierede anlægsprojekter på Rigshospitalet er
ligeledes uændret siden 2. kvartal 2014.
Det Nye Rigshospital består af byggerier på tre forskellige byggefelter på
Rigshospitalets matrikel. Ved hvert af byggefelterne er der aktiviteter med
udførelsesmæssige og finansieringsmæssige grænseflader. Samtlige
grænseflader i projektet er godkendt af regionsrådet i Region Hovedstaden og
indgik således i materialet til udbetalingsanmodning i marts 2014.
I nærværende afsnit beskrives de enkelte byggeaktiviteter og principper for
de økonomiske grænseflader.
Byggefelt II
Byggefelt I
Byggefelt III
Byggefelt I
På Byggefelt I bygges behandlingsbygningen Nordfløjen til NeuroCentret og
HovedOrtoCentret. Nordfløjen er en del af Kvalitetsfondsprojektet på
Rigshospitalet. Som en del af byggeriet etableres teknik- og trafiktunnel til
det eksisterende Centralkompleks. Tunellen etableres både som følge af
nybyggeriet, men også som et led i opgradering og udvidelse af de samlede
20
forsyninger på Rigshospitalet. Der er derfor aftalt, at udgiften til tunellen
deles ligeligt mellem Kvalitetsfondsprojektet og af regionale anlægsmidler.
Tunellen forventes på nuværende tidspunkt udbudt og udført som en del af en
entreprise for Nordfløjen omfattende tunnel, byggegrube og råhus-kælder.
Nedrivning i byggefelt I foregår i perioden september 2014 – april 2015
Byggeriet af Nordfløjen er påbegyndt i januar 2015 (hovedtidsplan af
25.02.2015 Rev. U).
Byggefelt II
På byggefelt II bygges Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet er
en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. I forbindelse med
byggeriet udføres trafiktunnel, der forbinder bygningen med det eksisterende
tunnelsystem. Tunellen er ikke afgørende for bygningens funktion, men
etableres primært for at gøre det nemmere for de mange onkologiske
patienter, der benytter patienthotellet, at komme til Sydfløjen, hvor
Finsencentret som varetager den onkologiske behandling er placeret.
Tunnelen der har et budget på ca. 12 mio. kr. finansieres alene af regionale
anlægsmidler.
Tunellen er udbudt og udføres som en del af en råhusentreprisen for
Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet af Patienthotel og
Administrationsbygning blev påbegyndt i januar 2014 og bygningen
forventes officielt indviet 21. august 2015.
Byggefelt III
På byggefelt III bygges Parkeringshus og Regional Sterilcentral
Rigshospitalet. Parkeringshuset er en del af Kvalitetsfondsprojektet på
Rigshospitalet, mens sterilcentralen er et rent regionalt finansieret projekt. De
to projekter har følgende to grænseflader i forhold til økonomi:
Nedrivningsomkostninger
I forbindelse med opførelsen af Parkeringshuset og Regional Sterilcentral
Rigshospitalet nedrives alle bygninger på byggefeltet. Udgifterne til
nedrivning deles mellem Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral
Rigshospitalet. Sterilcentralens andel udgør ca. 40 procent af
nedrivningsomkostningerne i byggefeltet. Fordelingen er blevet til på
baggrund af de to projekters anvendelse af byggefeltet. Udgiftsfordelingen er
godkendt af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i forbindelse med
godkendelsen af projektforslaget for Nordfløjen. Nedrivningen er udbudt
under kvalitetsfondsprojektet som en samlet hovedentreprise omfattende
miljøsanering og nedrivning ved byggefelterne II og III. Der indgik i
kontrakten om nedrivning i byggefelterne II og III en option på den
tilsvarende opgave for byggefelt I. Optionen er sidenhen blevet udnyttet og
der pågår nu nedrivning i byggefeltet. Nedrivningen i byggefelt I finansieres
alene af midler fra kvalitetsfonden.
Gennemgangen af de eksisterende bygninger i byggefelterne afslørede
nødvendigheden af at foretage en miljøsanering af bygningerne inden
nedrivning. Miljøsaneringen finansieres alene af Kvalitetsfondsprojektet.
21
Kælderareal i parkeringshus til sterilcentral og fælles fundament
og udvalgte tekniske installationer
I forbindelse med projekteringen af P-huset viste der sig pga. fald i terræn
mulighed for, til en fordelagtig pris, at udvide kælderarealet. I sterilcentralen
ville et øget kælderareal med fordel kunne anvendes blandt andet til
opbevaring af transportvogne i lavaktivitetsperioder. Det blev besluttet at
projektere P-huset med 1.500 m2 udvidet kælderareal til sterilcentralen.
Efterfølgende viste det sig i dispositionsforslagsfasen af sterilcentralen, af
hensyn til arealudnyttelse, hensigtsmæssigt at sammenbygge de to bygninger
således, at der er fælles fundament i sammenbygningen samt udvalgte fælles
tekniske installationer, hvoraf nogle placeres i P-huset og andre i
sterilcentralen. Grænsefladerne er aftalt mellem totalrådgiverne for
henholdsvis Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral Rigshospitalet
samt bygherre og bygherrerådgiver. Merudgiften til omprojekteringen
finansieres af sterilcentralprojektet.
Kælder til sterilcentralen i P-huset samt det fælles fundament og de fælles
tekniske installationer, der er placeret i P-huset, vil være indeholdt i den
udbudte hovedentreprise for bygningen. Tilsvarende vil de fælles
installationer, der er placeret i sterilcentralen, blive udbudt og udført i
forbindelse med centralens bygningsarbejder. Byggeriet af P-huset er
påbegyndt i oktober 2014 (hovedtidsplan af 25.02.2015 Rev. U) og blev
indviet 15. juli 2015. Byggeriet af sterilcentralen påbegyndes i oktober 2015
(hovedtidsplan af 28.01.2015).
6.3 Fordelingsprincipper – økonomiske grænseflader – Nyt
Hospital Herlev
Kvalitetsfondens andel af sterilcentral
I forbindelse med etablering af henholdsvis Kvalitetsfondsprojekter for Nyt
Herlev Hospital, Delprojekt B (udvidelse af eksisterende Servicebygning) og
den regionalt finansierede Sterilcentral, placeret på Herlev Hospital (RSH), er
der en række aktiviteter, placeret i RSH der vedrører funktionerne i
Delprojekt B, hvorfor der er aftalt medfinansiering på 25 mio. kr. finansieret
af Delprojekt B’s økonomiske ramme.
De i RSH planlagt aktiviteter, som direkte er relateret til opgaver der budgetog opgavemæssigt er tilknyttet Delprojekt B omfatter; fælles Elforsyningsarbejder på højspændingsring og transformatorer, forberedende
arbejder for tilslutning til eksisterende vest-tunnel af hensyn til overordnet
varelevering og AGV-kørsel, etablering af automatiske vognbaner
(bufferareal) i niveau 02, som er en del af det automatiske transportanlæg i
Delprojekt B samt tværgående shuttlekran til betjening af disse vognbaner.
Endvidere er foretaget større udgravningsdybde i RSH som konsekvens af
fælles kølecentral, forstærkning af tagflade i RSH hvor tørkølere der alene
vedrører delprojekt B er placeret, samt støjskærme relaterende til disse
tørkølere.
22
6.4 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret
færdiggørelsesgrad – Det Nye Rigshospital
Planlagt færdiggørelsesgrad tager udgangspunkt i grundlaget for
udbetalingsanmodningen. For hver af byggesagerne er til oprindeligt budget
(udbetalingsanmodning) tillagt en procentvis fordeling af udgifterne til
Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler
(afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet.
Årsbudgetterne i udbetalingsanmodningens udgiftsprofil er fordelt på
måneder i henhold til gældende hovedtidsplan ved udbetalingsanmodning.
Den planlagte færdiggørelsesgrad for andet kvartal 2015 er således beregnet
som de planlagte udgifter til og med 30. juni 2015 i forhold til det planlagte
samlede budget på tidspunktet for udbetalingsanmodningen.
Den realiserede færdiggørelsesgrad beregnes som forholdet mellem de
gældende styrende budgetter og de realiserede entrepriseudgifter tillagt en
procentvis fordeling af de realiserede udgifter til totalrådgivning. Den
procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg
under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Udgifterne til
totalrådgiver betales efter en rateplan der følger hovedtidsplanen og hvor
fordelingen mellem faserne følger kontraktens bestemmelser. For
entrepriseudgifterne afregnes hver måned a conto med entreprenørerne i
forhold til faktisk fremdrift. Rent praktisk foregår det ved at byggeledelsen
hver måned gennemgår alle tilbudslistens poster og fastlægger det aktuelle
stade for hver af posterne. Herefter kan udgiften for det faktiske udførte
arbejde. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede
udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede
færdiggørelsesgrad for 2. kvartal 2015 er således beregnet som de realiserede
udgifter pr. 30.juni 2015 i forhold til det samlede gældende budget pr. 30.
juni 2015.
6.5 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret
færdiggørelsesgrad – Nyt Hospital Herlev
Den realiserede færdiggørelsesgrad er opgjort ved de afholdte
udgifter til og med 2. kvartal 2015 sat i forhold til delprojektets samlede
ramme. Den planlagte færdiggørelsesgrad er lig med den realiserede
færdiggørelsesgrad, idet konsortiet, rådgivere, byggeledelse og entreprenører
(DPB) får betalinger ud fra de aftaler der er lavet (rateplaner, ATR og
aftalesedler).
23
Bilag
Bilag A: Ekstern revisionserklæring
Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler
Bilag C: Tidsmæssig fremdrift
Bilag D: Økonomisk færdiggørelse
Bilag 1: Ekstern risikopåtegning
24
Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler pr. 30.
juni 2015
25
Udførelse
Miljøsanering og nedrivning
Udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Parkeringshus
Projektkonkurrence
Udførelse
Miljøsanering og Nedrivning
Udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Patienthotel og administrationsbygning
Projektkonkurrence
Idriftsættelse
Udførelse
Miljøsanering og Nedrivning
Udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Nordfløjen
Projektkonkurrence
27. april 2015
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D
status
Bilag C: Tidsmæssig fremdrift
26
Idriftsættelse
Udførelse
Udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Delprojekt B (kapel)
Projektkonkurrence
Idriftsættelse
Udførelse
Udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Delprojekt B (servicebygning)
Projektkonkurrence
Idriftsættelse
Udførelse
Udbud
- udførelse
Fremskudte anlægsarbejder
- udbud
Hovedprojekt
Projektforslag
Dispositionsforslag
Delprojekt A (FAM og Kvinde/barn-center)
Projektkonkurrence
Hovedsplan 18/12/14 DPA & 13/01/15 DPB
2010
2012
2015
2011
2013
2014
2016
2017
2018
2019
J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D J F MA MJ J A S O N D
status
Nyt Hospital Herlev
27
Bilag D: Økonomisk færdiggørelse
28
Nyt Hospital Herlev
29
Den uafhængige revisors erklæring
Til Regionsrådet
Vi har efterprøvet, om kvartalsrapporten for perioden 1. april 2015 til 30. juni 2015 (2. kvartal 2015)
for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye Rigshospital udvisende et forbrug,
opskrevet til årets pl for indeværende og tidligere år, på 524.375.165 kr., er udarbejdet i
overensstemmelse med regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses regnskabsinstruks herom.
Ledelsens ansvar for kvartalsrapporteringen
Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i
overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks vedrørende
regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter, Regionens eget
styringsgrundlag for Projektet, herunder Styringsmanual, Budget- og Regnskabssystem for regioner
samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Ledelsen har
endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde
kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller
fejl.
Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af projektets fremdrift, forventede resterende forbrug
(budget) og risici i tilknytning til projektets færdiggørelse.
Ledelsen indhenter en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets
fremdrift og forventede resterende forbrug.
Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med
kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse fastsatte regler.
Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og
sædvanlig praksis, samt at projektet administreres under iagttagelse af skyldige økonomiske
hensyn.
Revisors ansvar
Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed
om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget.
Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med
begrænset sikkerhed om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift, herunder forventede
resterende forbrug, samt risici knyttet hertil.
Udført arbejde
Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om
andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle
oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt God Offentlig Revisionsskik,
samt revisionsinstruks om revision af kvalitetsfondsfinansierede projekter.
Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører vores arbejde for at opnå en
høj grad af sikkerhed for, om opgørelsen af projektets økonomiske forbrug er uden væsentlig
fejlinformation samt en begrænset sikkerhed for om beskrivelsen af byggeriets fremdrift er uden
væsentlig fejlinformation.
Vi har udført vores arbejde med henblik på, at opnå en høj grad af sikkerhed for:
- at kvartalsrapporten giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni
2015
- at kvartalsrapportens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med
kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelses fastsatte regler herom.
Vi har udført handlinger for at opnå bevis for beløb og oplysninger i opgørelsen af projektets
økonomiske forbrug. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af
risici for væsentlig fejlinformation i opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant
1
for udarbejdelsen af en opgørelse af projektets økonomiske forbrug uden væsentlig fejlinformation.
Formålet hermed er at udforme handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at
udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. Vi har endvidere
vurderet, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af opgørelse af projektets økonomiske forbrug.
Vi har som led i vores arbejde efterprøvet, at de ifølge opgørelsen af projektets økonomiske forbrug
afholdte omkostninger er tilskudsberettiget, herunder at de er i overensstemmelse med
underliggende dokumentation.
Herudover har vi gennemgået regionens dokumentation for opgørelsen af deponeringsgrundlaget,
påset deponering samt præsentation i kvartalsrapporten.
Vi har udført vort arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske
fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i
overensstemmelse med underliggende dokumentation og i al væsentlighed er afspejlet i
kvartalsrapporteringen.
Vi har påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en
af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af
Projektet.
Vi har påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og at regionens
risikovurdering i tilknytning projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende
dokumentation.
For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har
inddraget en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift og
forventede resterende forbrug.
Det er endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i
kvartalsrapporteringen. Det er vores opfattelse, at de udførte undersøgelser giver et tilstrækkeligt
grundlag for vores konklusion med forbehold.
Forbehold
Grundlag for konklusion med forbehold
Deponeringsgrundlag
I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for Det Nye Rigshospital, Bilag B, pr. 30. juni 2015 indgår
udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital
Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Vi har ikke revideret disse
udgifter og kan derfor ikke udtale os om hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter
er korrekt.
Konklusion med forbehold
Bortset fra den mulige indvirkning af de forhold der er beskrevet i grundlag for konklusion med
forbehold, er det vor opfattelse, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for perioden 1.
april 2015 til 30. juni 2015 (2. kvartal 2015) giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug
samt deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2015 opgjort i overensstemmelse med Budget- og
Regnskabssystem for regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks
vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter samt regionens
Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Det er ligeledes vores opfattelse,
at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der
er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige
økonomiske hensyn.
Det er endvidere vores opfattelse, at vi ikke er blevet opmærksomme på forhold, der giver anledning
til at konkludere, at beskrivelsen af projektets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug
samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i overensstemmelse med
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig
2
behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter.
For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af
projektet, så vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet
forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.
Supplerende oplysning vedrørende begrænsning i anvendelse
Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets
økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici
knyttet hertil.
Roskilde, den 25. august 2015
BDO Kommunernes Revision
Godkendt revisionsaktieselskab
Lasse Jensen
Statsautoriseret revisor
3
Den uafhængige revisors erklæring
Til Regionsrådet
Vi har efterprøvet, om kvartalsrapporten for perioden 1. april 2015 til 30. juni 2015 (2. kvartal 2015)
for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Nyt Hospital Herlev udvisende et forbrug,
opskrevet til årets pl for indeværende og tidligere år, på 487 mio. kr., er udarbejdet i
overensstemmelse med regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses regnskabsinstruks herom.
Ledelsens ansvar for kvartalsrapporteringen
Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i
overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks vedrørende
regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter, Regionens eget
styringsgrundlag for Projektet, herunder Styringsmanual, Budget- og Regnskabssystem for
regioner samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at
udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.
Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af projektets fremdrift, forventede resterende forbrug
(budget) og risici i tilknytning til projektets færdiggørelse.
Ledelsen indhenter en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets
fremdrift og forventede resterende forbrug.
Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med
Forebyggelse fastsatte regler.
Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er
i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og
sædvanlig praksis, samt at projektet administreres under iagttagelse af skyldige økonomiske
hensyn.
Revisors ansvar
Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed
om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget.
Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med
begrænset sikkerhed om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift, herunder forventede
resterende forbrug, samt risici knyttet hertil.
Udført arbejde
Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om
andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle
oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt God Offentlig Revisionsskik,
samt revisionsinstruks om revision af kvalitetsfondsfinansierede projekter.
Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører vores arbejde for at opnå en
høj grad af sikkerhed for, om opgørelsen af projektets økonomiske forbrug er uden væsentlig
fejlinformation samt en begrænset sikkerhed for om beskrivelsen af byggeriets fremdrift er uden
væsentlig fejlinformation.
Vi har udført vores arbejde med henblik på, at opnå en høj grad af sikkerhed for:
- at kvartalsrapporten giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug opgjort pr. 30. juni 2015
- at kvartalsrapportens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med
Forebyggelses fastsatte regler herom.
Vi har udført handlinger for at opnå bevis for beløb og oplysninger i opgørelsen af projektets
økonomiske forbrug. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af
risici for væsentlig fejlinformation i opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant
for udarbejdelsen af en opgørelse af projektets økonomiske forbrug uden væsentlig fejlinformation.
Formålet hermed er at udforme handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at
udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. Vi har endvidere
vurderet, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af opgørelse af projektets økonomiske forbrug.
Vi har som led i vores arbejde efterprøvet, at de ifølge opgørelsen af projektets økonomiske
forbrug afholdte omkostninger er tilskudsberettiget, herunder at de er i overensstemmelse med
underliggende dokumentation.
Herudover har vi gennemgået regionens dokumentation for opgørelsen af deponeringsgrundlaget,
påset deponering samt præsentation i kvartalsrapporten.
Vi har udført vort arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske
fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i
overensstemmelse med underliggende dokumentation og i al væsentlighed er afspejlet i
Vi har påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder
en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af
Projektet.
Vi har påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og at regionens
risikovurdering i tilknytning projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende
dokumentation.
For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet
har inddraget en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift
og forventede resterende forbrug.
Det er endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i
Det er vores opfattelse, at de udførte undersøgelser giver et tilstrækkeligt grundlag for vores
konklusioner med forbehold.
Forbehold
Grundlag for konklusion med forbehold
Vedr. Deponeringsgrundlag
I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for Nyt Hospital Herlev, Bilag B, pr. 30. juni 2015 indgår
udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt hospital Hvidovre, Nyt Hospital
Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Vi har ikke revideret disse
udgifter og kan derfor ikke udtale os om hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter
er korrekt.
Konklusion med forbehold
Det er vores opfattelse, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for perioden 1. april 2015 til
30. juni 2015 (2. kvartal 2015), bortset fra de mulige indvirkninger af de forbehold, der er beskrevet i
grundlag for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt
deponeringsgrundlaget pr. 30. juni 2015 opgjort i overensstemmelse med Budget- og
Regnskabssystem for regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks
vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter samt regionens
Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis.
Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der
understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og
sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
Det er endvidere vores opfattelse, at vi bortset fra de mulige indvirkninger af de forbehold, der er
beskrevet i grundlag for konklusion med forbehold, ikke er blevet opmærksomme på forhold, der
giver anledning til at konkludere, at beskrivelsen af projektets fremdrift, herunder forventede
resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i
overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende
regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter. For så vidt angår oplysninger
om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af Projektet, så vil de faktiske
resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke
indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for
Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.2. Status for Nyt
Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2015 på side 8, hvoraf det fremgår, at ”det samlede licitationsresultat
overstiger det styrende budget, og der pågår derfor en sondering af, om, og hvor der kan hentes
besparelser.”
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for
Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 5. Rapportering på
side 12-13 vedrørende projektets risici pr. 30.06.2015, hvor der beskrives en række økonomiske
risici.
Supplerende oplysning vedrørende begrænsning i anvendelse
Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets
økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici
knyttet hertil.
Roskilde, den 25. august 2015
BDO Kommunernes Revision
Godkendt revisionsaktieselskab
Lasse Jensen
Statsautoriseret revisor
Region Hovedstaden
Uafhængig risikovurdering - 2. kvartal 2015
24. august 2015
1. Indledning
Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der mellem det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner fastlægges en kvartalsrapport, som danner grundlag for ministeriets opfølgning på kvalitetsfondsprojekterne.
Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici
og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Den skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til
grund for tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, særligt med vægt på, at der indenfor den
økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus.
Rapporteringen bidrager til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og forløb og er
dermed grundlag for dialog mellem region og ministerium om projektet.
I administrationsgrundlaget for kvalitetsfondsprojekterne, udarbejdet af det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det en forudsætning, at de risikovurderinger som indgår i kvartalsrapporteringen kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Den uafhængige
vurdering indgår som bilag til Regionens kvartalsrapportering og fremsendes til Sundheds- og
Ældreministeriet.
Det er aftalt med Region Hovedstaden, Center for Økonomi, Enheden for Budget og Byggestyring, at BDO Consulting udarbejder den uafhængige risikovurdering af projektet for 2. kvartal
2015, således at denne kan indgå i den samlede rapportering vedrørende kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital.
Denne rapport omhandler den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2015 pr. 30. juni
2015, og forholder sig således udelukkende til projektets status pr. dato for kvartalsrapporteringen. Opgavens nærmere indhold er beskrevet i afsnit 1.2.
1.1 Projektet
Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V´s vej på ca. 54.700 m2. – den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med tilhørende senge, operationsstuer,
og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret.
Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 8.000 m2 ud mod
Amorparken, indeholdende patienthotel og Rigshospitalets administration.
Endeligt opføres et parkeringshus med ca. 665 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen
ved Frederik V´s Vej og Edel Sauntes Allé.
Forud for opførelse af de nye bygninger foretages miljøsanering og nedrivning af eksisterende
bygninger.
Projektets samlede anlægssum udgør 1,85 mia. kr.(2009-p/l) og forventes endeligt ibrugtaget
ultimo 2018.
Udbetalingsanmodning og projektets finansieringsprofil er godkendt af det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 31. marts 2014.
Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 2. kvartal 2015
Side 1
1.2 Den uafhængige risikovurdering
Gennemgangen af de kritiske elementer i kvalitetsfondsprojektet ”Det Nye Rigshospital” omfatter nedenstående analyser og vurderinger, som udføres under hensyntagen til projektets
aktuelle status på rapporteringstidspunktet, herunder i forhold til en opdeling i delprojekter,
som kan have forskellige tidsmæssige rammer og derfor kræver forskellig indsats og fokus.

Analyse, vurdering og efterprøvning af om risikovurderinger er retvisende i forhold til
projektets økonomi, tid og kvalitet.

Vurdere og efterprøve om projektafdelingen håndterer de konstaterede risici hensigtsmæssigt og betryggende, herunder at:
 Projektets styringsgrundlag og værktøjer sikrer, at krav og risici som konstateres i
forbindelse med kvalitetsfondsprojektet registreres og behandles løbende via risikoregistret.
 Mulige aktioner til imødegåelse af de identificerede risici beskrives og begrundes.
 Konstaterede risici og krav rapporteres til projektledelsen og Regionsrådet rettidigt.

Afgivelse af kvartalsrapportering til Regionsrådet med konklusioner og anbefalinger, herunder at bidrage med forbedringsforslag til projektet ud fra de forhold, som den uafhængige risikovurdering identificerer.
De i nærværende rapport anførte observationer og bemærkninger er alene baseret på de af
Regionen fremsendte dokumenter. Der henvises til materialeoversigten i afsnit 4 for en nærmere gennemgang af de dokumenter, der er lagt til grund for risikovurderingen.
1.3 Rapporteringens anvendelighed
Denne rapport er udarbejdet i overensstemmelse med aftale indgået mellem BDO Consulting
og Region Hovedstaden og med de formål der fremgår heraf.
Den uafhængige risikovurdering forholder sig udelukkende til projektets status pr. dato for
kvartalsrapporteringen og forholder sig således alene til det materiale herunder fremdriftsrapporter, mødereferater, risikologs, workshops mv. der er blevet udarbejdet, afholdt, opdateret eller revideret i det kvartal rapporteringen omfatter.
Der tages forbehold for udviklingen i projektet for perioden fra kvartalsrapporteringstidspunktet til det tidspunkt hvor 3. øje ser materialet.
De observationer og bemærkninger der fremlægges i nærværende rapportering kan endvidere
være afklaret i perioden mellem rapporteringsdeadline og offentliggørelse.
Rapportens indhold kan ikke udstrækkes til at gælde andre sammenhænge end det, der følger
af formålet med rapporten, ligesom de i rapporten anførte konklusioner og anbefalinger skal
læses i en helhed.
Randers, den 24. august 2015
BDO Consulting
Bygge & Anlæg, Bygherrerådgivning
Side 2
2 Resumé
Afsnittet indeholder en sammenfatning af BDO´s vurderinger og anbefalinger i forbindelse
med rapporteringen for 2. kvartal 2015.
Overordnet vurderes det fortsat at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med
risikostyringen i overensstemmelse med Regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag samt at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed
giver et dækkende billede af projektets risikobillede på rapporteringstidspunktet.
I forhold til 1. kvartal 2015 vurderes projektets samlede risikobillede at være øget væsentligt, som følge af den identificerede risiko for reservepres på RKB12 Nordfløjen sammenholdt
med projektets reserver, herunder change request. Det er dog samtidig DTØ´s vurdering, at
projektafdelingen har iværksat en række relevante tiltag til afdækning af denne risiko og
projektets handlemuligheder hvis reservepresset realiseres i forskellige scenarier.
I forbindelse med risikovurderingen for 2. kvartal 2015 har det eksterne 3. øje dog gjort følgende observationer, som efter vores vurdering bør medtages i risikostyringsarbejdet.
 At DTØ vil følge projektafdelingens fortsatte arbejde med at identificere yderligere
change request emner, som giver mulighed for at foretage besparelser på et senere
tidspunkt i udførelsesperioden, da change request for RKB12 Nordfløjen med det nuværende katalog vil være udtømte medio 2016.
Side 3
2. Den overordnede risikostyring
2.1 Projektstyring
På det overordnede niveau fremstår projektorganisationen velstruktureret og velfungerende,
og det vurderes, at de formelle mødefora fungerer og er med til at sikre et gennemarbejdet
beslutningsgrundlag og at projektstyringen generelt er betryggende.
I projektorganisationen er en stor mængde projektspecifik viden og beslutningskompetencer,
så vidt vi kan vurdere, koncentreret på få nøglemedarbejdere. Dette kan give en flaskehalseffekt, når arbejdspresset stiger i udførelsesfasen, og eventuelle ændringer i bemandingen i
projektorganisationens ledelse vil kunne have væsentlig betydning for tid og økonomi.
En eventuel fratrædelse i bygherres projektledelse, bygherrerådgiver og totalrådgiver herunder byggeledelsen vil, i en periode med stor byggeaktivitet, kunne svække projektorganisationen væsentligt og medføre tab i fremdrift og kvalitet.
Vi har noteres os at emnet drøftes løbende på risikoworkshops og indgår i en række konkrete
risici registeret i projektets risikolog. Der er derfor vurderes vurdering af at både bygherre,
bygherrerådgiver og totalrådgivere har den nødvendige og fortløbende fokus på at søge denne
risiko minimeret.
Projektorganisationen har også løbende fokus på ressourceflaskehalse og tab af nøglemedarbejdere hos bygherre, som kan have væsentlig indflydelse på projektets risikoprofil. Dette
forhold indgår i det løbende risikostyring og DTØ kan ved gennemgang af de handlinger til
håndtering til denne risiko konstatere at projektafdelingen har løbende drøftelser med totalrådgiver om emnet.
2.2 Processtyring
I takt med at aktiviteterne på byggepladsen øges væsentligt, når alle delprojekter overgår til
udførelsesfasen, vil der erfaringsmæssigt komme et stigende pres på beslutningsprocedurerne. I løbet af 3. kvt. 2015 foretages aflevering af både RKB 20 Patienthotel og administrationsbygning og RKB 30 P-hus, hvorefter alene RKB 12 Nordfløjen vil være i udførelsesfasen.
Et væsentligt element i at sikre de nødvendige fremdrift er håndtering af konflikter mellem
entreprenører, byggeledelse og bygherre. Vi har noteret os, at det i forbindelse med risikoworkshop afholdt i 1. kvt. 2015 er aftalt, at der indarbejdes en beskrivelse af processen for
konflikthåndtering i kommunikationsplanen, som skal medvirke til at sikre en hurtig afklaring
af konflikter, således at konflikterne ikke påvirker projektets fremdrift. DTØ har endvidere
noteret sig af totalrådgiver og projektafdelingen i forbindelse med risikoworkshop i 2. kvartal
2015 har iværksat yderligere en række tiltag i forhold til konflikthåndtering i forbindelse af
med overgangen til udførelsesfasen for RKB12 Nordfløjen.
2.3 Risikostyring
Den operationelle udførelse af risikostyringen udføres af projektafdelingen via møder i risikoledelsesgruppen og risikoworkshops hvor alle relevante interessenter i projektorganisationen
deltager, herunder repræsentanter for totalrådgiver, byggeledelse og bygherrerådgiver, hvilket sikrer en faglig velfundret og aktuel vurdering af projektets risici. Alle identificerede risici
på delniveau 1 indrapporteres til en samlet risikolog, som føres i Exonaut Risk.
Som beskrevet i den uafhængige risikovurdering for 3. og 4. kvartal 2014 er det endvidere
besluttet, at alle identificerede risici på delniveau 2 indarbejdes i Exonaut Risk. Den projektspecifikke risikostyringsmanual er ajourført i overensstemmelse hermed. DTØ foretager løDet Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 2. kvartal 2015
Side 4
bende efterprøvning på udvalgte emner, i forhold til projektorganisationens vurderinger af
risici, som løftes fra delniveau 2 til delniveau 1.
Risikorapporten ultimo 2. kvartal 2015
Der er i projektets risikolog for kvalitetsfondsprojektet delniveau 1 udskrevet pr. 30. juni
2015, og som er lagt til grund for nærværende gennemgang, identificeret og registreret en
række væsentlige risici, ligesom handlingsplaner til imødegåelse af de identificerede risici, og
heraf afledte økonomiske konsekvenser er beskrevet. Der er ved udgangen af 2. kvartal 2015
ingen risici hvor den samlede risiko på økonomi, kvalitet og tid vurderes som høj.
Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske forhold for de imødegående tiltag. Ligeledes er de økonomiske konsekvenser belyst for de i kvartalsrapporten
anførte 10 risici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste
risikopunkter, hvilket er i overensstemmelse med de rapporteringskrav, der er foreskrevet af
det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i ”Regnskabsinstruks til behandling af
tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri” af version juni 2014, samt Regionen Hovedstadens styringsmæssige retningslinjer.
De samlede forventede omkostninger for de 10 væsentligste risici udgør ca. 5,723 mio. kr.
svarende til ca. 82 % af de resterende reserver til uforudsete udgifter på 6,974 mio kr. (opgjort i årets priser) jf. kvartalsrapporten afsnit 5.2.1 - skema 1.
Ved vurdering af de forventede omkostninger af de identificerede risici i forhold til resterende reserver til uforudsete udgifter, er der ikke taget hensyn om omkostninger ved de enkelte
risici dækkes af de projektspecifikke reserver eller regionsreserven, der kun kommer til udmøntning efter aftale med Region Hovedstadens koncernledelse. Det er endvidere væsentligt
at bemærke at delprojekterne RKB 20 Patienthotel og administrationsbygning og RKB 30 P-hus
i 3. kvartal 2015 er afsluttet, hvorfor de forventede omkostninger nu primært kan henføres til
RKB 12 Nordfløjen, som nu er overgået til udførelsesfasen.
I forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 bemærkede DTØ at risikostyring og afrapporteringen i Exonaut Risk skete med udgangspunkt i projektets oprindelige
reserver. Risikostyringen tog dermed ikke højde for, at der på et givent afrapporteringstidspunkt kunne være foretaget en disponering reserverne til konkrete formål, hvorfor den angivne reserve ikke nødvendigvis kunne tages som et udtryk for de reserver, der på afrapporteringstidspunktet ville være til rådighed.
DTØ kan ved gennemgang af risikorapporteringen ved udgangen af 2. kvartal 2015 konstatere
at projektafdelingen har opdateret budgetdata og reserver i Exonaut. Projektafdelingen har
endvidere oplyst at opdateringen af data fremadrettet foretages i forbindelse med kvartalsrapporteringerne.
Ved udgangen af 1. kvartal 2015 udgør de samlede forventende omkostninger (vægtet i forhold til sandsynlighed for forekomst) for alle identificerede risici på delniveau 1 sig til 6,9
mio. kr. Ved udgangen af 1. kvartal 2015 udgjorde de forventede omkostninger på delniveau 1
4,9 mio. kr. og der således sket en stigning i de forventede omkostninger i løbet af 2. kvartal
2015 på 2 mio. kr.
Der er i løbet af 2. kvartal 2015 identificeret 4 nye risici. Disse risici knytter sig dels til forhold vedrørende totalrådgiver og fagtilsynets rettidige identificering af projektændringer,
udfordringer og grænseflader samt udførelse af fagtilsyn på svagstrøm i projektet.
Derudover er der identificeret en tidsafgrænset risiko vedrørende skader på patienthotel og
administration, som kan forhindre rettidig ibrugtagning af bygningen. Der er iværksat en række konkrete tiltag til håndtering af denne risiko.
Side 5
Den væsentligste identificerede risiko i 2. kvartal 2015 er dog risikoen for at reserverne på
Nordfløjen er utilstrækkelige og at det opdages for sent. På baggrund af erfaringerne fra
RKB20 Patienthotel og administrationen, hvor der er konstateret et stort reservetræk på et
meget sent stadie i projektet har projektafdelingen udtrykt bekymring for at reserveafløbet
vil ske hurtigere end planlagt, så der ikke er tilstrækkelige reserver.
Hertil kommer at der allerede tidligt i udførelsesfasen på RKB12 Nordfløjen er fremsat væsentlige krav om ekstraarbejder fra entreprenørerne, hvorfor projektafdelingen i samarbejde
med totalrådgiver har iværksat en række tiltag overfor entreprenørerne med henblik på at
fremme de løbende afklaringer af projekt og grænseflader.
Projektafdelingen har på denne baggrund udarbejdet et notat til hospitalsbyggestyregruppen
(HBSG), som beskriver status for reserver, muligheder for indløsning af change request på
forskellige stadier i udførelsesfasen jf. gældende change request katalog, mulige scenarier for
afløb af reserverne til UFO og det heraf afledte reservepres samt endeligt en beskrivelse af
de relevante handleplaner med tilhørende milepæle/elementer, som skal indgå i en vurdering
af status på reserverne.
Det er DTØ´s vurdering af risiko for reservepres på RKB12 Nordfløjen med udgangen af 2.
kvartal 2015 er den største enkeltstående risiko for kvalitetsfondsprojektets samlede økonomi. DTØ vil derfor i 3. kvartal 2015 følge tæt op på fremdriftsrapporten for Nordfløjen og
projektafdelingens oplæg til konkrete handlingsplaner til imødegåelse af et muligt reservepres.
Risikorapportering niveau 2
I forbindelse med gennemgang af projektets fremdriftsrapport pr. 29. maj 2015 har DTØ noteret sig, at byggeledelsen vurderer, at de projektspecifikke reserverer til ekstraarbejder (ufo)
og vinterforanstaltninger isoleret for delprojektet RKB20 - Patienthotel og administration
sammenholdt, med de på statustidspunktet godkendte og varslede krav fra entreprenører og
delprojektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, vil være fuldt disponeret og med en
p.t. forventet overskridelse på 5.111.000 (2.573.000) kr. og dermed en væsentligt forøgelse
siden udgangen af 1. kvartal 2015, hvor overskridelsen blev vurderet til 2.573.000 (388.000)
kr.
DTØ har noteret at projektafdelingen, som konsekvens af denne udvikling, har sat konkret
fokus på risiko for reservepres for RKB12 Nordfløjen med henblik på at undgå lignende udvikling i afløb af reserverne på dette delprojekt.
For delprojektet RKB30 P-hus har byggeledelsens vurderet at der vil være et restbudget for
projektspecifikke reserver på 1.006.000 kr. vurderet ud fra de på statustidspunktet godkendte
og varslede krav fra entreprenører og delprojektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.
For delprojekt RKB50 Miljøsanering og nedbrydning har byggeledelsens vurderet at der vil
være et restbudget for projektspecifikke reserver på 690.000 kr. vurderet ud fra de på statustidspunktet godkendte og varslede krav fra entreprenører og delprojektets risikoprofil på
Den samlede risiko vurdering for RKB00 viser med udgangen af 1. kvartal 2015 en samlet overskridelse af de projektspecifikke reserver på 3.370.000 kr. for delprojekterne RKB20, RKB30
og RKB50 samlet, hvilket primært skyldes en markant stigning i varslede ekstra krav på RKB20
Patienthotel og administration, set i forhold til projektets stade. Hertil kommer at der tale
om et konservativt skøn og at der er indregnet en række krav på uafsluttede konflikter med
entreprenørerne, som ikke nødvendigvis falder ud til entreprenørernes fordel.
Heri indgår dog ikke vurdering af projektspecifikke reserver for RKB12 Nordfløjen. DTØ følger
op på dette i de kommende kvartaler jf. også ovenstående afsnit om risikorapporten ultimo 2.
kvartal 2015 og den heri beskrevne risiko for reservepres på RKB12 Nordfløjen.
Side 6
DTØ vil fortsat følge udviklingen i byggeledelsens risikorapportering på delprojekterne i forhold til disponering af reserver og projektorganisationens vurdering heraf på niveau 1.
Stikprøvevis efterprøvning af risikoelementer
DTØ har i forbindelse med risikovurderingen for 1. kvartal 2015 udtaget 3 konkrete risici til
nærmere vurdering med henblik på en vurdering projektorganisationens løbende opfølgning
på status og gennemførelse af handleplaner på de enkelte risici.
Den stikprøvevise gennemgang har omfattet følgende risici:



ID 30 At en af entreprenørerne går konkurs
ID 33 At reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige, og det opdages for sent
ID 35 Nødvendige projektændringer/udfordringer/ikke koordinerede grænseflader opdages for sent
Gennemgangen af de udvalgte risikoelementer har ikke givet anledning til bemærkninger.
Udvikling i prisindeks
Som anført i den uafhængige risikovurdering for 3. kvartal 2014 er der ved projektstart indarbejdet en regionsreserve, som bl.a. kan anvendes til finansiering af merudgifter, som følge af
forskelle i udviklingen i PL-indeks og byggeomkostningsindeks. Anvendelse af midler fra regionsreserven skal godkendes af hospitalsstyregruppen.
Som aftalt i forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal 2014 har Enheden
for Budget og Byggestyring fremsendt materiale vedr. beregninger af den forventede udvikling
i prisindeks og dermed afløb af regionreserven for den resterede projektperiode.
Det samlede forventede træk på regionsreserven, som følge af udviklingen i prisindeks er
indarbejdet i kvartalsrapporten afsnit 5.2.1 skema 2, som viser regionsreserven reguleret for
det forventede øgede træk, som følge af indeksering.
Projektafdelingen har endvidere redegjort for status på de forventede disponeringer til indekseringsforskel i forbindelse med udarbejdelse af notat om reservepres på Nordfløjen. Det
derfor fortsat DTØ´s opfattelse at projektafdelingen følger udviklingen løbende og generelt
har problemstillingen indarbejdet, som et gennemgående fokusområde i den løbende økonomistyring og styring af afløbet af regionsreserven.
Opdatering af change request katalog
Gældende change request katalog pr. delprojekt er dateret henholdsvis:

RKB 12 – Nordfløjen - rev. 2014.04.24

RKB 20 – Patienthotel og administration, rev. 2014.03.18

RKB 30 – P-hus, Change request, 2013.09.11
For så vidt angår RKB 20 – Patienthotel og administration og RKB 30 – P-hus er emnerne i
change request kataloget på grund af delprojekternes stade er udtømte og udgår derfor af
den fremadrettede opfølgning fra DTØ´s side.
Change request for RKB 12 – Nordfløjen er, som følge af overgangen til udførelsesfasen, angivet som dokument under udførelse hvorfor DTØ må tage forbehold for evt. ændringer til kataloget foretaget efter afslutningen af den uafhængige risikovurdering. Kataloget omfatter for
nuværende en samlet besparelsesmulighed på henholdsvis 33,6 eller 34,9 mio. kr. afhængig
af valg af model for en evt. ændring af reception og arbejdsstationer. Dette svarer til ca. 3 %
af udførelsesbudgettet for RKB12.
Side 7
Med hensyn til udløb af de mulige change request er disse vurderet til at udgøre 6,2 mio. kr.
medio 2015, 9,050 mio. kr. primo 2016 og 19,650 mio. kr. medio 2016. DTØ anbefalede i forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015, at der om muligt blev identificeres change request emner, som giver mulighed for at foretage besparelser på et senere
tidspunkt i udførelsesperioden, da change request med det nuværende katalog vil være udtømt medio 2016.
Projektafdelingen anførte endvidere i notat om reservepres på Nordfløjen at der ikke vurderes sandsynligt at der medio 2015 ville være en viden der tilsagde indløsning af de change
request emner der udløb medio 2015. Mulige change request efter medio 2015 udgør som
anført ovenfor 28,7 mio. kr. og en udløsning af disse change request som bl.a. omfatter
manglende færdigindretning og aptering vil medføre væsentligt negativ indflydelse på projektet.
Projektafdelingen har jf. notat af 5. august 2015 til DTØ supplerende oplyst at projektafdelingen har forelagt strategi med forslag til løsningsmuligheder for hospitalsbyggestyregruppen
den 20. maj 2015.
DTØ vil, set i lyset af den identificerede risiko for reservepres på RKB12 Nordfløjen, og det
heraf afledte aktuelle behov for identificering af yderligere change request emner, følge tæt
op dette forhold i 3. kvartal 2015.
Side 8
3. Opfølgning på tidligere anbefalinger
Anbefaling/bemærkning
Henvisning
Kommentarer fra PA
Status
At der er fokus på risici i
forbindelse med tab af
nøglemedarbejdere og
ressourceflaskehalse hos
bygherre og at dette
indarbejdes i risikorapporteringen fremadrettet.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Jf. PA er tab af centrale nøglemedarbejdere et vilkår for projektet. Der indarbejdes rutiner for
dokumentation og styring samt
kontinuerlig vidensdeling. Indarbejdes ikke i risikolog.
Lukket
At kommunikationsplan
og beskrivelse af beslutningskompetencer sker i
samarbejde med både
bygherrerådgiver, totalrådgiver og entreprenører
for at sikre fælles ejerskab
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Totalrådgiver udarbejdet kommissorium om beslutningskompetence
under udførsel. Kommissorium er
uploadet den 7. februar 2014 på
Byggeweb. Den forebyggende
handling, jf. ovenfor, er gennemført hvilket fremgår af risikologgen.
Lukket
At de samlede estimerede og sandsynlige omkostninger for alle projektets identificerede
risici, og ikke kun de 10
største risici på rapporteringstidspunktet, anføres
i kvartalsrapportering,
således at disse kan
sammenholdes med projektets reservepuljer.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Projektafdelingen for Det Nye
Rigshospital følger Region Hovedstadens risikostyringsmanual for
Kvalitetsfondsprojekterne. Anbefalingen vurderes derfor rettet mod
regionens risikostyringsmanual, og
ikke projektafdelingens konkrete
risikostyring.
Lukket
At apparatur plan for
Nordfløjen (tidsplan)
udarbejdes under nødvendig hensyntagen til
den identificerede risiko
ID 24 omhandlende risiko
for at storentrepriserne
forsinker hinanden på
grund af stram udførelsestidsplan, da denne kan
blive yderligere presset,
hvis den samlede udførelsestidsplanen ikke tager
hensyn til de indbyrdes
afhængigheder og grænseflader
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Der er udarbejdet en apparaturplan for Nordfløjen, samt Patienthotel /administrationsbygning,
heraf fremgår det indenfor de
forskellige emner, hvornår udbud,
indkøb, montering/ adgang inden
byggeriets aflevering er planlagt
til. Planlægning af flytningen er
iværksat, jf. risiko nr. 10, heraf
fremgår det, at det er planlagt, at
”3/ 4 år før planlægges den tekniske og organisatoriske planlægning
af indflytning for Patienthotel og
2½ år før for Nordfløjen.”
Lukket
At apparatur plan for
Nordfløjen indarbejdes i
projektets samlede hovedtidsplan så det sikres
at der er et samlet overblik over delprojekternes
aktiviteter, indbyrdes
afhængigheder og byg-
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Se kommentar ovenfor
Lukket
Side 9
ningsmæssige forsinkelser
som kan påvirke implementeringen af bygherreleverancer jf. risiko Id 8.
At bygherre vurderer om
et stort omfang af aftalesedler i udførelsen kan
medføre risiko for krav
om tidsfristforlængelser
fra entreprenører i forhold til gældende udførelsestidsplaner, aftalegrundlag samt øgede krav
til udførelseskontrol.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
I Kvalitetsfondsprojektets risiko nr.
26, er der i risikoanalysen en parameter tid, foruden økonomi og
kvalitet. Det er i analysen anført,
at påvirkningen på tid kan blive op
til 2 måneder. Anbefalingen vurderes derfor ikke som relevant, idet
tidsparameteret allerede indgår i
analysen.
Lukket
At bygherre vurderer om
der er iværksat tilstrækkelige forebyggende
handlinger til sikring af,
at der ikke opstår snitfladeproblemstillinger mellem P-hus og Sterilcentral
forinden byggearbejderne
udbydes, således at der i
udbudsmaterialet tages
hensyn til de indgåede
aftaler.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Lukket
Change request katalog
ajourføres efter afholdelse af licitationer på Nordfløjen, således at anførte
besparelses- og tilkøbsmuligheder fortsat er
aktuelle i forhold til projektets stade.
Risikovurdering
3. kvartal 2014
Bygherre har udarbejdet et grænsefladeskema, der beskriver grænseflader for entreprise, tekniske
forsyninger, og de fysiske sammenhænge. Dette vil blive afspejlet i ud-budsmaterialet for godsterminal/sterilcentralprojektet.
Vedrørende P-husprojektet
(RKB30) var grænserne for de midlertidige forhold indeholdt i udbudsmaterialet.
Projektafdelingen vurderer derfor
løbende risikoforhold via grænsefladeskemaet.
Opdateret change request katalog
for delprojekt RKB 12 - Nordfløjen
afventer ultimo 4. kvartal 2014
oplæg fra totalrådgiver.
At det anbefales at bygherre har fokus på udarbejdelse af en beredskabsplan der sikrer en
effektiv og struktureret
håndtering af en evt.
entreprenør konkurs, idet
en konkurs kan have væsentlige konsekvenser for
projektets fremdrift,
økonomi og kvalitet.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Projektafdeling tager anbefalingen
til efterretning, med bemærkning
om, at indvirkningen af en konkurs
på Kvalitetsfondsprojektet i højgrad afhænger hvilken entreprenør, der går konkurs. Det er derfor
vurderet, at den tilhørende beredskabsplan er, at tilfælde af konkurs nedsættes straks en arbejdsgruppe bestående af bygherre,
byggeherrerådgiver, Kammeradvokaten samt totalrådgiver. Arbejdsgruppens opgave vil være at håndtere konkursen.
Lukket
At punkt om aflevering af
nedrivningsentreprisen
medtages i risikologgen.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
I seneste fremdriftsrapport pr.
26.09 2014, har totalrådgiver anført, ”at aflevering af bygning 35
vil på ingen måde få konsekvenser
for opstart af Nordfløj.”
Lukket
Lukket
Side 10
På ovenstående baggrund vurderer
Projektafdelingen, at BDO`s anbefaling ikke er relevant at indarbejde i risikologgen.
At risikologgen inddeles i
delprojekter.
Risikovurdering
2. kvartal 2014
Det er aftalt med Enheden for Budget og Byggestyring, at der i forbindelse med gennemgang af
kvartalsrapporten for 1.
kvartal 2015 fremsendes
materiale vedr. beregninger af den forventede
udvikling i prisindeks og
dermed afløb af regionreserven for den resterede
projektperioden
Risikovurdering
4. kvartal 2014
At der om muligt bør
identificeres change
request emner, som giver
mulighed for at foretage
besparelser på et senere
tidspunkt i udførelsesperioden for RKB12 Nordfløjen, da change request
med det nuværende katalog vil være udtømt
medio 2016.
Risikovurdering
1. kvartal 2015
At det fremadrettet
fremgår af risikorapporteringen, hvordan den
enkelte risiko påvirker
projektets reserver og at
risikorapporteringen afspejler reserverne på
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Fremadrettet vil det blive afkrydset hvilken byggeaktivitet en identificeret risiko vedrører, herunder
RKB12 Nordfløj, RKB20 Patienthotel og administration, RKB30 Parkeringshus, RKB40 landskab og
terræn, RKB50 nedrivning og miljøsanering i forbindelse med identificeringen af risici. Det vil herefter fremgå af punktet ”aktivitet” i
Exonaut.
Lukket
Lukket
Projektafdelingen har hertil oplyst
at der er iværksat et strategiarbejde for håndtering af, at change
request for RKB12 Nordfløjen med
det nuværende katalog vil være
udtømt medio 2016.
Opfølgning 3.
kvt.
2015
Forslag til løsningsmuligheder er
forelagt hospitalsbyggestyregruppen den 2. maj 2015.
Projektafdelingen har iværksat
dette arbejde, med forventet afslutning 2. kvartal 2015.
Lukket
Side 11
4. Rapportgrundlag
Nærværende afsnit indeholder en oversigt over de materialer BDO Consulting har haft stillet
til rådighed for udarbejdelse af den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2015. Materialet
supplerer det materiale, som fremgår af tidligere risikovurderinger for perioden 2. kvartal
2014 til 1. kvartal 2015.

Styrende budget version 7, 2015.20.01

Udskifter fra risikolog Exonaut Risk pr. 30. juni 2015

Risikorapport og risikoliste porteføljeniveau

Risikorapporter – kvartalsrapportering for 2. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015

Hovedtidsplan for projektering 25.02.2015 rev. U

Kvartalsrapport for 2. kvartal 2015

Fremdriftsrapport pr. 29.05.2015

Referat af risikoworkshops i 2. kvartal 2015

Notat til hospitalsbyggestyregruppen (HBSG) vedr. Nordfløjen - Reservepres, dateret
12. maj 2015

Projektafdelingens bemærkninger til den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal
2015, dateret 5. august 2015
Side 12
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Herlev
Uafhængig risikovurdering - 2. kvartal 2015
Model: Konsortiet NHH, ved Henning Larsen Architects
26. august 2015
1. Indledning
Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der mellem det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner fastlægges en kvartalsrapport, som danner grundlag for ministeriets opfølgning på kvalitetsfondsprojekterne.
Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici
og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Den skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til
grund for tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, særligt med vægt på, at der indenfor den
økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus.
Rapporteringen bidrager til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og forløb og er
dermed grundlag for dialog mellem region og ministerium om projektet.
I administrationsgrundlaget for kvalitetsfondsprojekterne, udarbejdet af det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det en forudsætning, at de risikovurderinger som indgår i kvartalsrapporteringen kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Den uafhængige
vurdering indgår som bilag til Regionens kvartalsrapportering og fremsendes til Sundheds- og
Ældreministeriet.
Det er aftalt med Region Hovedstaden, Center for Økonomi, Enheden for Budget og Byggestyring, at BDO Consulting udarbejder den uafhængige risikovurdering af projektet for 2. kvartal
2015, således at denne kan indgå i den samlede rapportering vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev.
Denne rapport omhandler den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2015 pr. 30. juni
2015, og forholder sig således udelukkende til projektets status pr. dato for kvartalsrapporteringen. Opgavens nærmere indhold er beskrevet i afsnit 1.2.
1.1 Projektet
Kvalitetsfondsprojektet på Nyt Hospital Herlev omfatter overordnet følgende elementer

Delprojekt A: En selvstændig Kvinde‐Barn bygning (KBB) og Fælles Akutmodtagelse
(FAM), som placeres syd for det eksisterende hospital. Denne udbygning udgør ca.
57.000 m2. Herudover omfatter delprojektet etablering af i alt 900 nye p-pladser i et
p-hus samt i terræn.

Del projekt B: En udvidelse af Servicebygningen med ca. 8.000 m2. Servicebygningen
rummer logistikfunktioner og tekniske forsyninger for hele hospitalet. Projektet omfatter en nødvendig ombygning samt opdatering af de logistiske funktioner, samt en
mindre udvidelse af laboratorieområdet. Endvidere omfatter delprojekt B en udvidelse af kapellet med 230 m2.

Delprojekt C: Omfatter tværgående projekt med indkøb af IT, inventar og Medicoteknisk udstyr inkl. AGV-teknologi.

Delprojekt D: Bygherreudgifter til administration, ledelse og bygherrerådgivning.

Delprojekt E: Byggeledelse.

Køb og renovering af Arkaden.

Ombygning af etage 103 i Sengetårnet bl.a. med indretning af en-sengs stuer.
Projektets samlede anlægssum udgør 2,250 mia. kr.(2009-p/l) og forventes afleveret af entreprenørerne ultimo 2018 med ibrugtagning i 2. halvår 2019.
Nyt Hospital Herlev, uafhængig risikovurdering 2. kvartal 2015
Side 1
Endvidere har projektet fået godkendt en udvidelse af investeringsbudgettet på 40 mio. kr.
(2009-p/l) til etablering af lavenergibyggeri efter bygningsreglementets energiklasse 2020.
Udbetalingsanmodning og projektets finansieringsprofil er godkendt af Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse den 18. februar 2015.
Ved påbegyndelse af den uafhængige risikovurdering fra og med 1. kvartal 2015 er delprojekterne omfattende køb og renovering af arkaden samt ombygning af etage 103 i Sengetårnet
afsluttet.
1.2 Den uafhængige risikovurdering
Gennemgangen af de kritiske elementer i kvalitetsfondsprojektet ”Nyt Hospital Herlev” omfatter nedenstående analyser og vurderinger, som udføres under hensyntagen til projektets
aktuelle status på rapporteringstidspunktet, herunder i forhold til en opdeling i delprojekter,
som kan have forskellige tidsmæssige rammer og derfor kræver forskellig indsats og fokus.

Analyse, vurdering og efterprøvning af om risikovurderinger er retvisende i forhold til
projektets økonomi, tid og kvalitet.

Vurdere og efterprøve om projektafdelingen håndterer de konstaterede risici hensigtsmæssigt og betryggende, herunder at:
 Projektets styringsgrundlag og værktøjer sikrer, at krav og risici som konstateres i
forbindelse med kvalitetsfondsprojektet registreres og behandles løbende via risikoregistret.
 Mulige aktioner til imødegåelse af de identificerede risici beskrives og begrundes.
 Konstaterede risici og krav rapporteres til projektledelsen og Regionsrådet rettidigt.

Afgivelse af kvartalsrapportering til Regionsrådet med konklusioner og anbefalinger, herunder at bidrage med forbedringsforslag til projektet ud fra de forhold, som den uafhængige risikovurdering identificerer.
De i nærværende rapport anførte observationer og bemærkninger er alene baseret på de af
Regionen fremsendte dokumenter. Der henvises til materialeoversigten i afsnit 3 for en nærmere gennemgang af de dokumenter, der er lagt til grund for risikovurderingen.
1.3 Rapporteringens anvendelighed
Denne rapport er udarbejdet i overensstemmelse med aftale indgået mellem BDO Consulting
og Region Hovedstaden og med de formål der fremgår heraf.
Den uafhængige risikovurdering forholder sig udelukkende til projektets status pr. dato for
kvartalsrapporteringen og forholder sig således alene til det materiale herunder fremdriftsrapporter, mødereferater, risikologs, workshops mv. der er blevet udarbejdet, afholdt, opdateret eller revideret i det kvartal rapporteringen omfatter.
Der tages forbehold for udviklingen i projektet for perioden fra kvartalsrapporteringstidspunktet til det tidspunkt hvor 3. øje ser materialet.
De observationer og bemærkninger der fremlægges i nærværende rapportering, kan endvidere være afklaret i perioden mellem rapporteringsdeadline og offentliggørelse.
Side 2
Rapportens indhold kan ikke udstrækkes til at gælde andre sammenhænge end det, der følger
af formålet med rapporten, ligesom de i rapporten anførte konklusioner og anbefalinger skal
læses i en helhed.
Randers, den 26. august 2015
BDO Consulting
Bygge & Anlæg, Bygherrerådgivning
Side 3
2 Resumé
Afsnittet indeholder en sammenfatning af BDO´s vurderinger og anbefalinger i forbindelse
med rapporteringen for 2. kvartal 2015.
Overordnet vurderes det fortsat at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med
risikostyringen i overensstemmelse med Regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag samt at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed
giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.
Da der med udgangen af 2. kvartal 2015 ikke foreligger endelig beslutning om håndtering af
licitationsresultatet for delprojekt A kan det ikke på nuværende tidspunkt vurderes om change request kataloget sammen med øvrige gennerelle og projektspecifikke reserver, har en
tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.
I forbindelse med risikovurderingen for 2. kvartal 2015 har det eksterne 3. øje dog gjort følgende observationer, som efter vores vurdering bør medtages i risikostyringsarbejdet.
 At der ved udgangen af 2. kvartal 2015 er registeret 10 kritiske risici, som hvis de udløses, vil medføre et betydeligt reservetræk. De forventede omkostninger for de 10 kritiske risici udgør alene 243,1 mio. kr. DTØ er opmærksom på at ikke alle kritiske risici er
relevante i hele projektets forløb, men forventer at projektorganisationen fortsat har
øget fokus på løbende opfølgning og igangsætning af handleplaner, som kan medvirke
til at minimere de kritiske risici i projektet, herunder tager initiativ til evt. at løfte risikohåndteringen til regionalt niveau.
 At der om muligt søges identificeret change request emner, som giver mulighed for at
foretage besparelser på et senere tidspunkt i udførelsesperioden for delprojekt A og B,
da change request for delprojekterne med det nuværende katalog vil være udtømte ultimo 2016.
 At DTØ kan konstatere at risikorapporteringen i Exonaut Risk nu afspejler reserverne på

At DTØ kan konstatere at projektafdelingen har arbejdet konkret med at gøre risikobeskrivelserne mere konkrete og forståelige.

At DTØ kan konstaterer at der er sket en ajourføring på alle risici hvor treatment status
ved udgangen af 1. kvartal 2015 var angivet som ”Not started” så det fremadrettet sikres, at de beskrevne handlingsplaner til imødegåelse af de identificerede risici iværksættes rettidigt.

At projektafdelingen ikke vurderer at risiko for tab af nøglemedarbejder skal indgå i risikologgen, da problemstillingen drøftes løbende med konsortiet. DTØ fastholder sin
tidligere anbefaling herom.
 at risiko vedrørende klager over udbud bør indgå i projektets risikolog, idet risiko for
klager erfaringsmæssigt kan have væsentlig betydning for projektets fremdrift samt indebære væsentlige omkostninger. Projektafdelingen har oplyst at der er tilrettelagt en
procedure som begrænser frist og mulighed for klager til en periode på 14 fra afgivelse
af nærværende risikovurdering, hvorfor projektafdelingen ikke finder det relevant at
indarbejde risikoen i risikologgen. DTØ tager dette til efterretning.

At projektafdelingen sikrer at konsortiet ved projektoptimering har særligt fokus på at
afklares afledte konsekvenser af projektoptimering i forhold til snitfladerne mellem de
enkelte entrepriser.
Side 4
2. Den overordnede risikostyring
2.1 Projektstyring
På det overordnede niveau fremstår projektorganisationen velstruktureret og velfungerende,
og det vurderes, at de formelle mødefora fungerer og er med til at sikre et gennemarbejdet
beslutningsgrundlag og at projektstyringen generelt er betryggende.
I projektorganisationen er en stor mængde projektspecifik viden og beslutningskompetencer,
så vidt vi kan vurdere, koncentreret på få nøglemedarbejdere. Dette kan give en flaskehalseffekt, når arbejdspresset stiger i udførelsesfasen, og eventuelle ændringer i bemandingen i
projektorganisationens ledelse vil kunne have væsentlig betydning for tid og økonomi.
En eventuel fratrædelse i bygherres projektledelse, bygherrerådgiver og totalrådgiver herunder byggeledelsen vil, i en periode med stor byggeaktivitet, kunne svække projektorganisationen væsentligt og medføre tab i fremdrift og kvalitet.
DTØ har noteret sig at projektorganisationen har medtaget dette forhold i risikoarbejdet, at
emnet drøftes løbende på risikoworkshops og at både bygherre, bygherrerådgiver og totalrådgivere således fortløbende har fokus på at søge risikoen minimeret.
2.2 Processtyring
I takt med at aktiviteterne på byggepladsen øges væsentligt, når alle delprojekter overgår til
udførelsesfasen, vil der erfaringsmæssigt komme et stigende pres på beslutningsprocedurerne.
Det er derfor væsentligt, at der er fokus på rettidige beslutninger og afklaringer af byggeprojektet, herunder koordinering af entreprisearbejder og bygherreleverancer og disses indbyrdes grænseflader. DTØ vil i den forbindelse anbefale at der udarbejdes en kommunikationsog organisationsplan, der beskriver kommunikationsveje og beslutningskompetencerne i byggeriet.
Et andet væsentligt element i at sikre den nødvendige fremdrift er håndtering af konflikter
mellem entreprenører, byggeledelse og bygherre. Kommunikationsplanen bør derfor også
omfatte en beskrivelse af processen for konflikthåndtering, som skal medvirke til at sikre en
hurtig afklaring af konflikter, således at konflikterne ikke påvirker projektets fremdrift.
En smidig kommunikationsplan fordrer dog også at der hos såvel bygherre, bygherrerådgiver
som totalrådgiver er de nødvendige ressourcer til rådighed hos de medarbejder hos både bygherre og rådgivere, som i kommunikationsplanen tildeles nøglepositioner i forhold til konfliktløsning.
DTØ har noteret at der er udarbejdet en drejebog som beskriver roller, ansvar, kommunikation, dokumenthåndtering, økonomi- og tidsstyring m.v. i udførelsesfasen. Drejebogen vurderes
middelbart at kunne medvirke til at sikre smidige kommunikationsveje og beslutningskompetencer i udførelsesfasen. Der vil blive fulgt yderligere op på dette forhold når delprojekt A
overgår til udførelsesfasen.
2.3 Risikostyring
Den operationelle udførelse af risikostyringen udføres af projektafdelingen via møder i risikoledelsesgruppen og risikoworkshops hvor alle relevante interessenter i projektorganisationen
deltager, herunder repræsentanter for totalrådgiver, byggeledelse og bygherrerådgiver, hvilket sikrer en faglig velfundret og aktuel vurdering af projektets risici.
Side 5
Alle identificerede risici på delniveau 1 indrapporteres til en samlet risikolog, som føres i
Exonaut Risk, som er det tværgående værktøj til risikostyring på kvalitetsfondsprojekterne i
Region Hovedstaden. Derved sikres at risikostyringen foregår ensartet på tværs af kvalitetsfondsprojekterne.
Risikorapporten ultimo 2. kvartal 2015
Der er i projektets risikolog for kvalitetsfondsprojektet på delniveau 1 udskrevet pr. 30. juni
2015, og som er lagt til grund for nærværende gennemgang, identificeret og registreret en
række kritiske risici, ligesom handlingsplaner til imødegåelse af de identificerede risici, og
heraf afledte økonomiske konsekvenser er beskrevet.
Projektets risikolog som i lighed med de øvrige kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden
føres i Exonaut indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske forhold for de imødegående tiltag. Ligeledes er de økonomiske konsekvenser belyst for de i kvartalsrapporten anførte 10 risici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter, hvilket er i overensstemmelse med de rapporteringskrav, der er foreskrevet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i ”Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri” version juni 2014, samt Regionen Hovedstadens styringsmæssige retningslinjer.
De samlede forventede omkostninger for de 10 væsentligste risici udgør 243,1 mio. kr. svarende til ca. 79 % af de samlede reserver på 308,9 mio kr. (årets priser) jf. kvartalsrapporten
afsnit 5.2.2 - skema 1.
DTØ har i endvidere noteret sig, at der ved udgangen af 2. kvartal 2015 er registeret 10 kritiske risici, som hvis de udløses, vil medføre et betydeligt reservetræk. Da de kritiske risici alle
indgår i kvartalsrapporteringen er de forventede omkostninger således identisk med de omkostninger (243,1 mio. kr.), som der er redegjort for ovenfor.
DTØ er opmærksom på at ikke alle kritiske risici er relevante i hele projektets forløb, men
forventer at projektorganisationen fortsat har fokus på løbende opfølgning og igangsætning af
handleplaner, som kan medvirke til at minimere de kritiske risici i projektet, herunder tager
initiativ til evt. at løfte risikohåndteringen til regionalt niveau.
Ved vurdering af de forventede omkostninger af de identificerede risici i forhold til resterende reserver til uforudsete udgifter, er der ikke taget hensyn til hvorvidt omkostninger ved de
enkelte risici dækkes af de projektspecifikke reserver eller regionsreserven.
I forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 bemærkede DTØ at risikostyring og afrapporteringen i Exonaut Risk skete med udgangspunkt i projektets oprindelige
reserver. Risikostyringen tog dermed ikke højde for, at der på et givent afrapporteringstidspunkt kunne være foretaget en disponering reserverne til konkrete formål, hvorfor den angivne reserve ikke nødvendigvis kunne tages som et udtryk for de reserver, der på afrapporteringstidspunktet ville være til rådighed. DTØ kan ved gennemgang af risikorapporteringen ved
udgangen af 2. kvartal 2015 konstatere at projektafdelingen har opdateret budgetdata og
reserver i Exonaut.
Ved udgangen af 2. kvartal 2015 beløber de samlede forventende omkostninger (vægtet i
forhold til sandsynlighed for forekomst) for alle identificerede risici på delniveau 1 sig til
285,9 mio. kr.
Udvikling i prisindeks
Der er ved projektstart indarbejdet en regionsreserve, som bl.a. kan anvendes til finansiering
af merudgifter, som følge af forskelle i udviklingen i PL-indeks og byggeomkostningsindeks.
Anvendelse af midler fra regionsreserven skal godkendes af hospitalsstyregruppen.
Side 6
Som beskrevet i den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 følger projektafdelingen
udviklingen tæt og vurderes generelt at have indarbejdet problemstillingen som konkret fokusområde i den løbende økonomistyring og styring af afløbet af regionsreserven på projektet.
Projektafdelingen har i forbindelse med risikovurderingen pr. 2. kvartal 2015 oplyst, at den
samlede indekseringsmanko for Nyt Hospital Herlev med udgangspunkt i gældende tidsplaner,
udførelsesbudgetter og den forventede / aktuelle udvikling i de relevante prisindeks skønnes
at udgøre ca. 30 mio kr. Udgiften skal bæres af de samlede reserver, som med udgangen af 2.
kvartal 2015 udgør 308,9 mio. kr. jf. kvartalsrapporten afsnit 5.2.2 skema 1 (årets priser).
Opfølgning på treatment status
I forbindelse den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 konstaterede DTØ ved en
stikprøvevis gennemgang af projektets risikolog i Exonaut Risk at treatment status for en
række risici ID 6, 7, 16 og 23 var anført ”Not started”, selvom der for de enkelte risici var
beskrevet konkrete handlingsplaner.
DTØ anbefalede på denne baggrund en ajourføring på alle risici hvor treatment status er angivet til ”Not started” i forhold til at sikre, at de beskrevne handlingsplaner til imødegåelse af
de identificerede risici iværksættes rettidigt.
DTØ kan ved fornyet gennemgang af risikologgen ved udgangen af 2. kvartal 2015 konstatere,
at der nu er foretaget den nødvendige ajourføring på alle risici hvor treatment status ved
udgangen af 1. kvartal 2015 var angivet som ”Not started”. Derved er der etableret et væsentligt bedre grundlag for at sikre, at handlingsplaner til imødegåelse af de identificerede
risici iværksættes rettidigt.
Risikobeskrivelser
I forbindelse den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 konstaterede DTØ, at risikobeskrivelserne ikke i alle tilfælde gav en klar forståelse af den risiko som beskrivelsen henviste til.
Der var således risiko for risikobeskrivelserne ikke var forståelige for personer, der ikke deltager i risikoarbejdet og dermed vanskeliggjorde en vurdering af projektets reelle risikobillede.
DTØ kan ved udgangen af 2. kvartal 2015 konstatere, at projektafdelingen har arbejdet konkret med at gøre risikobeskrivelserne mere konkrete og forståelige.
Stikprøvevis efterprøvning af risikoelementer
DTØ har i forbindelse med risikovurderingen for 2. kvartal 2015 udtaget 3 konkrete risici til
nærmere vurdering med henblik på en vurdering projektorganisationens løbende opfølgning
på status og gennemførelse af handleplaner på de enkelte risici.
Gennemgangen har omfattet følgende risici:

ID 10 Der er risiko for at delprojekt C budgetramme er for lille og at dermed ikke kan
anskaffes tilstrækkeligt IT, apparatur, medico og inventar til projektet og deraf
manglende effektiviseringer

ID 13 Der er risiko for nye krav og standarder fra CIMT, som ikke var meldt ud eller
kendt ved hovedprojektfasen.

ID 20 At licitations resultater generelt ligger langt over budget. Vedrører kun DPA.

ID 23 At der på regionalt niveau er uklare beslutningsprocesser vedr. indførelse af nye
standarder på fx hygiejne området. Nye standarder kan komme både ude fra fx fra SSI
eller regionsinterne. Eksempel er standarder for sengevask.
Side 7

ID 33 At konsortiets projektopfølgning og projektafklaring er for langsom. Kommunikation med konsortiet er mangelfuld.
Change request katalog
Gældende change request katalog er dateret 19.05.2015. Kataloget omfatter for nuværende
en samlet besparelsesmulighed på 196 mio. kr. (løbende priser)
Med hensyn til udløb af de mulige change request er disse vurderet til at udgøre 89 mio. kr. i
2015, 57 mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i 2017 og 40 mio. kr. i 2018. Change request i 2017 og
2018 vedrører delprojekt C indkøb af IT, inventar og Medico-teknisk udstyr inkl. AGVteknologi
DTØ finder fortsat at der om muligt bør identificeres change request emner, som giver mulighed for at foretage besparelser for delprojekt A og B på et senere tidspunkt i udførelsesperioden, da change request for disse delprojekter, med det nuværende katalog vil være udtømt
ultimo 2016. Dette gælder også selvom licitationsresultatet for delprojekt A kan håndteres
uden aktivering af change request kataloget.
Projektafdelingen har oplyst at change request vil blive opdateret i forbindelse med godkendelse af handleplanen for licitationsresultatet på delprojekt A.
Risiko for entreprenørkonkurs
I forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 1. kvartal 2015 anbefalede DTØ at projektorganisationen drøftede behovet for udarbejdelse af beredskabsplaner til håndtering af
situationen, såfremt en entreprenør går konkurs. Risikoen for konkurs blandt mellemstore og
store entreprenører håndteres i henhold til risikostyringsmanual for risikostyring på porteføljeniveau.
Klage over udbud
I forbindelse med den igangværende efterbehandling af licitationsresultatet på delprojekt A
Kvinde-Barn Bygning og Fælles Akut Modtagelse anbefaler DTØ, at der medtages en risiko
vedrørende klager over udbud, idet dette erfaringsmæssigt kan have væsentligt betydning for
projektets fremdrift samt indebære væsentlige omkostninger.
Projektafdelingen har hertil oplyst at projektet sammen med konsortiet og kammeradvokaten
har foretaget en grundig evaluering af de indkomne tilbud. Der udsendes tilsagn til de vindende ultimo august, hvorefter der er 10 dages vedståelsesfrist. Fristen og muligheden for
klager begrænses derfor til en perioden på 14 dage fra udarbejdelse af den uafhængige risikovurdering, hvorfor projektet ikke finder det relevant at indarbejdet risikoen i risikologgen
ved næste risikoworkshop.
Side 8
3. Opfølgning på tidligere anbefalinger
Anbefaling/bemærkning
Henvisning
Kommentarer fra PA
Status
At der om muligt søges identificeret change request emner,
som giver mulighed for at
foretage besparelser på et
senere tidspunkt i udførelsesperioden for delprojekt A og
B, da change request for delprojekterne med det nuværende katalog vil være udtømte ultimo 2016.
At risikorapporteringen i
Exonaut Risk afspejler reserverne på rapporteringstidspunktet.
At der fortsat arbejdes med at
gøre risikobeskrivelserne mere
konkrete og forståelige.
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Projektafdelingen har oplyst at
change request vil blive opdateret i forbindelse med godkendelse af handleplanen for licitationsresultatet på delprojekt A.
Opfølgning 3.
kvt. 2015
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Projektafdelingen har iværksat
dette arbejde.
Lukket
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Projektafdelingen iværksatte
dette arbejde i forbindelse med
afholdelse af risikoworkshop i 2.
kvartal 2015.
Lukket
At der sker en snarlig ajourføring på alle risici hvor treatment status er angivet til ”Not
started” i forhold til at sikre,
at de beskrevne handlingsplaner til imødegåelse af de
identificerede risici iværksættes rettidigt.
At risiko for entreprenørkonkurs indgår i projektets risikolog og at der udarbejdes
handleplaner for håndtering
af konkurs blandt projektets
entreprenører.
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Forholdet bliver medtaget i en
kommende opdatering af risikologgen.
Lukket
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Forholdet vil blive medtaget i en
kommende opdatering af risikologgen, og at projektafdelingen
ønsker dette forhold drøftet på
regionalt niveau. Det er i 2. kvartal 2015 konstateret at risikoen
er medtaget på porteføljeniveau.
Lukket
At risiko vedrørende klager
over udbud indgår i projektets
risikolog, idet dette erfaringsmæssigt kan have væsentligt betydning for projektets fremdrift samt indebære
væsentlige omkostninger.
Risikovurdering
1. kvartal 2015
Opfølgning 3.
kvt. 2015
At projektafdelingen sikrer at
konsortiet ved projektoptimering har særligt fokus på at
Risikovurdering
2. kvartal 2015
For at begrænse risiko for klager
har projektet sammen med totalrådgiver og kammeradvokaten
foretaget en grundig evaluering
af de indkomne tilbud. Der udsendes tilsagn til de vindende
ultimo august, hvorefter der er
10 dages vedståelsesfrist. Fristen
og muligheden for klager begrænses derfor til en perioden på
14 dage fra DTØ risikorapports
udarbejdelse. Projektet finder
det derfor ikke relevant at indarbejdet risikoen i risikologgen ved
næste risikoworkshop.
Afklaring af afledte konsekvenser
ved evt. projektoptimeringer
håndteres af rådgiver i procedu-
Opfølgning 3.
kvt. 2015
Side 9
afklares afledte konsekvenser
af projektoptimering i forhold
til snitfladerne mellem de
enkelte entrepriser.
re, der fastlægger i hvilket omfang, foreslåede optimeringer
påvirker andre entrepriser i projektet. Samme procedure vil
finde anvendelse i tilfælde af at
change request kataloget bliver
taget i anvendelse.
4. Rapportgrundlag
Nærværende afsnit indeholder en oversigt over de materialer BDO Consulting har haft stillet
til rådighed for udarbejdelse af den uafhængige risikovurdering for 2. kvartal 2015. Materialet
supplerer det materiale, som fremgår af tidligere risikovurdering for 1. kvartal 2015.

Risikorapporter og risikolog fra Exonaut Risk pr. 30. juni 2015

Risikoliste NHH Fælles 06082015 v3

Risikorapport og risikoliste porteføljeniveau

Risikorapporter – kvartalsrapportering for 1. kvartal 2015

Kvartalsrapport for 2. kvartal 2015

Referat af risikoworkshops i 2. kvartal 2015

Notat til hospitalsbyggestyregruppen vedr. licitationsresultat for Delprojekt A

Beregninger vedr. PL-risiko
Side 10
Forslag til budget 2016 – 2019
Punkt nr. 5 - Førstebehandling af budgetforslag 2016-19
Bilag 1 - Side -1 af 141Region Hovedstaden
Forslag til budget
2016 – 2019
Region Hovedstaden
2
Indholdsfortegnelse
Forslag til budget 2016 .......................................................................................5
1. Det samlede budget .......................................................................................10
1.1 Oversigt over det samlede budget............................................................10
2. Forudsætninger for budgetlægningen ...........................................................15
2.1 Aftale om regionernes økonomi for 2016 ................................................15
2.1.1 De økonomiske rammer........................................................................15
2.1.2 Særlige fokusområder ...........................................................................18
2.2 Hospitalsplanlægning ..............................................................................19
2.3 Andre budgetforudsætninger ...................................................................22
3. Udgiftsudvikling og bevillingsoversigt.........................................................24
3.1 Udvikling i driftsudgifterne på sundhedsområdet fra budget 2015 til
budget 2016 ...............................................................................................24
4. Bevillingsområder .........................................................................................36
4.1 Amager og Hvidovre Hospital .................................................................36
4.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital .....................................................39
4.3 Bornholms Hospital .................................................................................43
4.4 Herlev og Gentofte Hospital ....................................................................46
4.5 Nordsjællands Hospital............................................................................50
4.6 Region Hovedstadens Psykiatri ...............................................................53
4.7 Rigshospitalet ..........................................................................................57
4.8 Den Præhospitale Virksomhed ................................................................61
4.9 Region Hovedstadens Apotek..................................................................63
4.10 Center for It, Medico og Telefoni ..........................................................65
4.11 Center for HR ........................................................................................68
4.12 Sygehusbehandling uden for regionen...................................................71
4.13 Fælles driftsudgifter m.v. .......................................................................73
4.14 Praksisområdet.......................................................................................81
4.15 Social- og specialundervisningsområdet ...............................................84
4.16 Regional udvikling ................................................................................88
4.16.1 Kollektiv trafik ...................................................................................90
4.16.2 Erhvervsudvikling ..............................................................................92
4.16.3 Miljø ...................................................................................................93
4.16.4 Øvrig regional udvikling ....................................................................94
4.17 Administration - fællesudgifter..............................................................97
5. Investeringsbudget ......................................................................................100
6. Indtægter og finansielle poster ....................................................................112
3
7. Bevillingsregler ...........................................................................................120
8. Obligatoriske oversigter ..............................................................................136
Bilag 1. Økonomi og kapacitet på social- og specialundervisningsområdet ..140
4
Forslag til budget 2016
Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj
vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau.
Det er Region Hovedstadens politisk besluttede vision. Og det er den vision,
vi hver dag arbejder for at nå, når vi arbejder for og med de mennesker, der
regner med os.
Vi ved, at vi som samfund og region er under økonomisk pres. Vi skal slanke
og prioritere, hvor vi kan. I år har regionsrådet i Region Hovedstaden taget
nogle af de nødvendige beslutninger, der skal til for at få enderne til at mødes, og for at vi kan tage de næste skridt frem mod at nå vores vision. Det
kræver en stor indsats, særligt af alle medarbejdere. Det er dem, der udfører
reformer og tiltag i praksis, og er vores ansigt udadtil.
Budgetforslaget skal forhandles og vedtages i regionsrådet. Der lægges ikke
op til brede eller generelle besparelser på hospitalerne mv. Regionsrådet har
nemlig allerede truffet beslutninger om bl.a. hospitalsfusioner, omlægninger
på laboratorieområdet og effektiviseringer senest i foråret, som følge af bl.a.
de stigende medicinudgifter.
Dermed sparer vi penge, og sammen med de penge Region Hovedstaden fik i
økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner, bringer det
os næsten i økonomisk balance. Det skaber lidt mere ro på hospitalerne, så
mange af vores store forandringsprojekter, fx sundhedsplatform, driftsmålstyring og hospitalsbyggerier, kan gennemføres.
Forslaget til budget indeholder konkrete nye forslag til omprioritering og
effektiviseringer for knap 100 mio.kr. på sundhedsområdet og 18 mio.kr. på
det regionale udviklingsområde, samt 10 mio. kr. i omprioriteringsbidrag til
regeringen.
Strategisk Helhedssyn
Vores samlede strategi – Fokus & Forenkling – som regionsrådet har vedtaget, har fire politiske målsætninger:
•
•
•
•
Patientens situation styrer forløbet
Høj faglig kvalitet
Ekspansive vidensmiljøer
Grøn og innovativ metropol
5
Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Vi
bruger driftsmål i alle led fra afdelingsniveau til koncerndirektionen og regionsrådspolitikere for at sikre forankring hos medarbejdere, ledelse og politikere hele vejen igennem organisationen. Når vi systematisk følger op på
driftsmålene, sikrer vi en tæt sammenhæng mellem det arbejde organisationen udfører og de politiske mål.
Region Hovedstadens strategi sætter dermed rammen og er retningsgivende
for det arbejde, som udføres i regionen og for budgetlægningen.
Rettidige beslutninger er et godt udgangspunkt
Som en forlængelse af strategien Fokus & Forenkling indeholdt budgetaftalen sidste år en række strukturelle beslutninger, der har givet regionens økonomi et godt udgangspunkt for budgetforslaget for 2016.
Regeringens fejlskøn for medicinudgifterne i økonomiaftalen for 2015 betød
dog, at udgifterne til medicin lå væsentligt over de forudsætninger, vi havde
for budgettet 2015. Derfor besluttede regionsrådet at genåbne budget 2015 i
foråret, og der blev vedtaget forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Det genoprettede balancen i 2015, og har en effekt på 225 mio.
kr. i 2016.
Regionsrådet har dermed imødegået en stor del af de økonomiske udfordringer, som regionen har i 2016. Men vi er ikke helt i mål endnu.
Regionsrådet har allerede vedtaget effektiviseringer, fusioner og udmøntningen af hospitalsplan 2020, og de vil selvsagt påvirke regionens medarbejdere
og hospitaler. Samtidig kan der være økonomiske udfordringer på hospitalsniveau, der skal håndteres som led i en almindelig tilpasning inden for hospitalernes budget. Økonomiaftalen indeholder også et krav om en generel aktivitetsstigning på 2 pct. på sundhedsområdet, som bl.a. skal hentes ved bedre
ressourceudnyttelse på hospitalerne.
De stående udvalg og forretningsudvalget har i foråret 2015 drøftet mulighederne for at justere serviceniveauet på konkrete områder. Det skal bidrage til
at skabe et større økonomisk råderum, både for at bringe balance i økonomien og skabe rum til nye prioriteringer. Resultatet af dette arbejde indgår i
budgetforslaget og ligger som grundlag for de kommende politiske forhandlinger om budgettet for 2016.
Sundhed
For Region Hovedstaden medfører økonomiaftalen med regeringen konkret,
at sundhedsområdets driftsbudget i 2016 bliver forøget med 559 mio.kr. Lagt
6
sammen med resultatet af regionsrådets egne beslutninger og elementerne i
dette budgetforslag, er der nu ressourcer til at både dække den forventede
stigning i 2016 i udgifter til medicintilskud, sygehusmedicin og tilbyde flere
og nye behandlinger til regionens borgere.
Inden for disse rammer vil vi systematisk arbejde med at realisere de politiske målsætninger inden for en række strategiske indsatsområder. Fx Ventet
og Velkommen, som fokuserer på hvordan vi møder patienten og de pårørende. Det gælder sammenhængende patientforløb, de store hospitalsbyggerier,
implementeringen af sundhedsplatformen og det fortsatte arbejde med at
overholde mål for udredning og behandling.
Vi vil også styrke vores tilbud til den ældre medicinske patient, kræftbehandling og psykiatri mv., som er besluttet i aftalen om finanslov for 2015. Og
flere af disse områder forventer vi bliver styrket yderligere i kommende finanslovsaftaler.
Økonomiaftalen giver os fortsat mulighed for at gennemføre de store hospitalsbyggerier. På de øvrige anlæg er der en stram økonomi, som dog levner
plads til, at vi kan gennemføre de store regionale projekter, som bl.a. psykiatrien på Bispebjerg og i Ballerup, neurocentret i Glostrup og sterilcentralerne. Og vi har prioriteret midler til energirenovering af hospitalsmatriklerne
Glostrup og Bornholm som led i regionens deltagelse i et tværkommunalt
samarbejde.
Desuden lægger vi op til at styrke helheds- og koncerntænkning ved at etablere en organisation for ejendomsadministration.
Den Sociale Virksomhed leverer ydelser til kommunerne inden for den ramme og de retningslinjer, der aftales i den årlige Rammeaftale mellem kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Rammen er for 2016 787 mio.
kr.
Det gør det muligt at drive og udvikle de regionale sociale tilbud, så beboere
og brugere får ydelser af høj kvalitet og opgaven løses effektivt.
Region Hovedstaden arbejder med at udvikle den faglige kvalitet inden for
rammerne af regionens vedtagne politiske mål. Vi lægger vægt på løbende
udvikling af faglig kvalitet og har fokus på borgerinddragelse. Et særligt
fokus er anvendelse og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, der kan
forbedre kvaliteten af ydelserne og gøre det enkelte menneske mere selvhjulpen.
7
Region Hovedstaden forventer at kunne leve op til strategien vedtaget i
Rammeaftalen, hvor taksterne på det specialiserede område skal falde med 1
pct. i faste priser fra 2014 til 2016.
Regional udvikling og Greater Copenhagen
I økonomiaftalen for 2016 i Region Hovedstaden er der afsat 953 mio. kr. til
det samlede regionale udviklingsområde. I den fastsatte ramme for regional
udvikling er der også et omprioriteringsbidrag, som betyder en reduktion på
10 mio. kr. for Region Hovedstaden.
Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor – og det forpligter. Som
international metropol har vi et ansvar for, at de løsninger vi vælger, får afgørende betydning for væksten og udviklingen i resten af Danmark. Hovedstadsregionen er i konkurrence med storbyregioner i hele Europa om at tiltrække vækst og arbejdspladser. For at sikre vækst- og jobskabelse skal den
politiske målsætning om én grøn og innovativ metropol med høj vækst og
livskvalitet styrkes.
Vi har derfor blandt andet intensiveret det erhvervspolitiske samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne, samt de 79
kommuner i det samlede geografiske område - Greater Copenhagen.
Budgetforslaget sætter også fokus på, hvordan vi gennemfører og høster
gevinsterne af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), og vi
fortsætter den linje, der er lagt i forhold til en målrettet erhvervsindsats og
produktivitetsudvikling, der skaber vækst. Dette sker blandt andet gennem et
øget fokus på smarte løsninger (fx nyttiggørelse af data), og en stærk indsats
inden for grøn omstilling og understøttelse af de kreative erhverv (fx spilindustri, film- og tv).
Region Hovedstaden har et politisk mål om at arbejde for ekspansive vidensmiljøer, hvor fokus er på at generere ny viden og innovative løsninger.
Denne position skal fastholdes, og fortsat udvikles. Desuden skal den fælles
indsats for at sikre kompetent arbejdskraft og bæredygtig og effektiv mobilitet styrkes. Internationalt står regionen stærkt inden for det grønne erhvervsliv, særligt med godt samarbejde med forskere og offentlige institutioner, der
skaber innovative løsninger på globale samfundsudfordringer inden for klima
og miljø.
Alt dette gør regionen attraktiv for borgere, turister, arbejdskraft og investeringer, og samtidig skaber det potentiale for vækst.
8
FAKTABOKS
Generelt
•
Region Hovedstaden har pr. 1. januar 2015 i alt 1,8 mio. indbyggere og omfatter geografisk de 29 kommuner i hovedstadsområdet.
•
Regionen har godt 36.000 ansatte og et nettoudgiftsbudget på ca. 37,4 mia. kr. og udfører ca. 3,6 mio. hospitalsbehandlinger årligt.
•
Region Hovedstadens styrende organ er regionsrådet, som har 41 folkevalgte medlemmer.
•
Regionens administrative hovedsæde ligger i Hillerød.
•
Regionens opgaver finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne.
•
Regionernes opgaver og finansiering er opdelt i tre områder: Sundhed, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling.
Sundhed
•
Hospitalerne og psykiatrien i Region Hovedstaden skal primært betjene borgerne, som
bor i regionens område.
•
Flere hospitaler har specialiserede opgaver, hvor de betjener borgere uden for regionen
– herunder også Grønland og Færøerne.
•
Regionen samarbejder med kommunerne om den nære sundhed og genoptræning m.m.
i de obligatoriske sundhedsaftaler, der er forankret i det regionale sundhedskoordinationsudvalg, hvor både regionen og kommunerne er repræsenteret og endvidere også
repræsentanter for almen praksis.
•
Region Hovedstadens praksissektor består af godt 1.000 praktiserende læger og godt
3.000 praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter mv.
Socialområdet
•
Det sociale område er efter lovgivningen henlagt under kommunernes myndigheds- og
finansieringsansvar, hvor Region Hovedstaden driver en række tilbud på området efter
aftale med kommunerne.
•
Region Hovedstaden har ansvaret for at drive de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud for både børn, unge og voksne.
•
Region Hovedstaden har efter aftale med kommunerne blandt andet ansvaret for at
drive bo- og rehabiliteringstilbud til sindslidende, specialundervisning, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, rådgivning, genoptræning, herberg, krisecentre, behandling samt sikrede afdelinger for unge.
•
Regionen har tilbud inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for
personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder.
Regional Udvikling
•
Region Hovedstaden dækker udgifter til en række regionale busruter, udgifter til lokalbanerne og en del af trafikselskabet Movias fællesudgifter.
•
De regionale udviklingsopgaver omfatter også kortlægning af jordforurening, oprensning af forurenede grunde og beskyttelse af overfladevand samt godkendelser til råstofindvinding.
9
1. Det samlede budget
1.1 Oversigt over det samlede budget
Regionens økonomiske balance for 2016 fordelt på de tre områder sundhed,
socialområdet og regional udvikling fremgår af nedenstående oversigt.
Oversigt over udgifter og finansiering
Mio. kr., 2016-pris- og lønniveau
Nettodriftsudgifter
Investeringsudgifter
Fordelte fællesudgifter
Renter
Udgifter
Statslige og kommunale bidrag
Finansforskydninger, lån og tilgodehavender
Forbrug af likvide aktiver
Finansiering i alt
Balance
Sundhed
33.408,4
2.364,8
669,3
32,1
36.474,6
-35.066,1
-1.296,4
-112,1
-36.474,6
0,0
Socialområdet
-35,3
41,6
15,0
5,7
26,9
-26,9
-26,9
0,0
Regional
udvikling
940,8
18,2
0,0
959,0
-953,4
-5,6
-959,0
0,0
I alt
34.313,9
2.406,4
702,4
37,8
37.460,5
-36.019,5
-1.296,4
-144,6
-37.460,5
0,0
Det har været nødvendigt at tage højde for merudgifter til en række områder,
hvor der er et presserende behov.
For at opnå balance i den regionale økonomi er der gennemført en række
effektiviseringer på hospitalerne, Region Hovedstadens Psykiatri, Region
Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed og administrationen
samt besparelser vedrørende indkøb.
I forlængelse af budgetaftalen for 2015 opnås besparelser ved fusion af hospitaler, ved nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium og
ved samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner. Dertil
kommer, at der i forbindelse med revisionen af hospitalsplanen opnås effektiviseringsgevinster, som allerede har delvis effekt i 2016.
Ændringerne på sundhedsområdet i forhold til budget 2015 gennemgås nærmere i kapitel 2 om forudsætninger for budgetlægningen og i kapitel 3 om
udgiftsudviklingen og bevillingsoversigt.
Bruttodriftsudgifterne på social- og specialundervisningsområdet er 787 mio.
kr., som finansieres via takstbetaling fra kommunerne.
Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 959 mio. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Den største udgiftspost inden for
regional udvikling er regionens tilskud til kollektiv trafik.
I oversigten ovenfor indgår udgifter og finansiering for de tre områder. Oversigten viser samtidig den likviditetsmæssige virkning af budgettet.
10
Med de anførte beløb vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2016.
Det samlede budget for de tre områder indebærer et forbrug af likvide aktiver
på 144,6 mio. kr.
Heraf er indarbejdet et likviditetstræk på 112,1 mio. kr. for sundhedsområdet.
Beløbet er nettovirkningen af en række op- og nedadgående poster som renter, frigivelse af deponerede midler, afdrag på langfristet gæld og henlæggelse af kvalitetsfondsmidler.
Der er i økonomiaftalen afsat en pulje til refinansiering af afdrag på 650 mio.
kr., som regionerne kan søge. Det er som en teknisk forudsætning indarbejdet
i budgetlægningen, at regionen opnår tilsagn om refinansiering svarende til
bloktilskudsfordelingen i 2016.
I den samlede oversigt på næste side er gengivet nettoudgiftsbudgettet for
2016 samt skøn for budgetoverslagsårene 2017-2019.
11
Udgiftsbudget 2016 og budgetoverslag 2017 - 2019
Hospitaler
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
20.484,4
2.253,3
2.276,2
395,3
4.199,5
2.236,7
3.075,7
6.047,7
21.005,3
2.748,2
2.363,8
398,8
4.306,6
2.297,4
3.062,6
5.828,0
20.904,6
2.747,4
2.356,0
397,4
4.267,0
2.298,4
3.058,7
5.779,7
20.903,2
2.752,2
2.356,3
396,5
4.271,4
2.298,4
3.047,8
5.780,5
20.882,0
2.750,6
2.356,6
396,3
4.270,9
2.296,8
3.035,6
5.775,4
Center for IT, Medico og Telefoni
Center for HR
Sygehusbehandling uden for regionen
5.746,4
749,4
-57,5
1.333,7
942,0
898,8
1.880,1
6.054,7
709,2
81,0
1.332,7
949,6
919,4
2.062,7
6.153,8
703,4
81,1
1.345,5
944,5
922,4
2.156,9
6.155,2
703,4
81,1
1.354,3
945,5
922,4
2.148,4
6.176,7
703,2
81,2
1.354,3
945,5
922,4
2.170,1
Praksisområdet
Praksisområdet
6.337,3
6.337,3
6.348,5
6.348,5
6.348,8
6.348,8
6.347,9
6.347,9
6.347,5
6.347,5
-11,3
-11,3
-35,3
-35,3
-42,5
-42,5
-42,5
-42,5
-42,5
-42,5
Regional udvikling
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
934,0
420,2
123,5
152,6
237,7
940,8
476,2
121,7
140,6
202,3
975,3
500,0
129,6
149,7
195,9
975,3
500,0
129,6
149,7
195,9
975,3
500,0
129,6
149,7
195,9
Administration
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional udvikling
653,2
619,7
15,6
17,9
702,4
669,3
15,0
18,2
703,6
670,4
15,0
18,2
704,7
671,4
15,0
18,3
704,7
671,4
15,0
18,3
34.144,1
35.016,4
35.043,7
35.043,7
35.043,7
1.156,0
775,7
40,9
1.785,0
579,8
41,6
2.382,8
705,4
41,6
2.615,2
722,5
41,6
2.100,4
656,5
41,6
Bornholms Hospital
Rigshospitalet
Investeringer
Investering, kvalitetsfondsmidler
Investering, sundhedsområdet øvrigt
Investering, social og specialundervisning
Investering i alt
1.972,6
2.406,4
3.129,8
3.379,3
2.798,5
Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt
36.116,8
37.422,7
38.173,4
38.423,0
37.842,2
Finansiering
Renter
Ændring, kort- og langfristede tilgodehavender
Afdrag på Lån
Lånoptagelse
-34.323,7
-946,7
46,8
-249,9
-836,2
454,1
-261,1
-35.066,1
-953,4
37,8
-144,6
-1.467,7
428,7
-257,4
-35.066,1
-987,9
52,1
-380,2
-1.982,5
425,3
-234,2
-35.066,1
-987,9
62,6
-508,4
-2.247,2
666,8
-342,8
-35.066,1
-987,9
55,1
-426,3
-1.626,1
442,1
-233,1
-36.116,8
-37.422,7
-38.173,4
-38.423,0
-37.842,2
I alt finansiering
12
Regionerne gik i 2009 over til omkostningsbaserede bevillinger på sundhedsområdet. Social- og specialundervisningsområdet samt det regionale
udviklingsområde har siden 2007 været bevilget efter omkostningsprincipper.
Baggrunden for at overgå til omkostningsbaserede bevillinger var et ønske
om at fremme fokus på opretholdelse af kapitalapparatet, samt skabe øget
bevidsthed om effekten af nyinvesteringer.
Efter bekendtgørelsen om regionernes budgetog regnskabsvæsen m.v. skal
der endvidere på sundhedsområdet være balance mellem indtægter og udgifter efter udgiftsbaserede principper, og i økonomiaftalen for 2016 mellem
regeringen og Danske Regioner er udgangspunktet ligeledes udgiftsbaseret.
I det udgiftsbaserede system periodiseres udgifter efter, hvornår der er en
tilhørende betaling. I det omkostningsbaserede system henføres forbruget til
det tidspunkt, hvor ressourcerne forbruges i produktionen af ydelser.
Omkostningselementerne, der indgår i budgettet, er:
Forskydninger i hensættelse af feriepenge,
Forskydninger i hensættelse af tjenestemandspensioner,
Forskydninger i lagerbeholdninger,
Afskrivninger vedrørende aktiver, samt for det sociale område også forrentning af aktiver.
Indregningen af disse omkostningselementer i budgettet medfører hverken
reduktion i det økonomiske råderum eller likviditetsbelastning.
13
Omkostningsbevilling 2016 og budgetoverslag 2017 - 2019
B 2015
Hospitaler
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
(2015 P/L)
21.589,3
2.402,3
2.387,2
421,5
4.448,3
2.395,8
3.164,4
6.369,8
22.073,5
2.902,2
2.474,8
425,6
4.554,9
2.413,9
3.137,3
6.164,9
21.972,8
2.901,4
2.467,0
424,2
4.515,3
2.414,9
3.133,4
6.116,6
21.971,4
2.906,2
2.467,3
423,2
4.519,8
2.415,0
3.122,5
6.117,4
21.950,2
2.904,5
2.467,6
423,0
4.519,2
2.413,3
3.110,3
6.112,3
Center for HR
5.965,5
768,5
93,9
1.378,6
945,3
898,8
1.880,4
6.133,9
728,3
90,0
1.378,9
954,2
919,4
2.063,0
6.233,0
722,5
90,0
1.391,7
949,1
922,4
2.157,2
6.234,3
722,5
90,0
1.400,5
950,1
922,4
2.148,7
6.234,3
722,4
90,1
1.400,5
950,1
922,4
2.170,4
Praksisområdet
Praksisområdet
6.337,3
6.337,3
6.348,5
6.348,5
6.348,8
6.348,8
6.347,9
6.347,9
6.347,5
6.347,5
24,1
24,1
-3,1
-3,1
-10,3
-10,3
-10,3
-10,3
-10,3
-10,3
Regional udvikling
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
934,3
420,2
123,5
152,9
237,7
941,1
476,2
121,7
140,9
202,3
975,6
500,0
129,6
150,0
195,9
975,6
500,0
129,6
150,0
195,9
975,6
500,0
129,6
150,0
195,9
Administration
452,1
428,9
10,8
12,4
473,4
451,0
10,1
12,3
474,6
452,2
10,1
12,3
475,7
453,2
10,1
12,3
475,7
453,2
10,1
12,3
35.302,6
35.967,2
35.994,5
35.994,6
35.973,0
110,5
110,6
110,7
110,7
110,7
Bornholms Hospital
Rigshospitalet
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional udvikling
Omkostningsbevilling i alt
Virksomhedernes investeringsramme
14
2. Forudsætninger for budgetlægningen
2.1 Aftale om regionernes økonomi for 2016
2.1.1 De økonomiske rammer
Sundhed
Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for
2016 indebærer samlet for regionerne en forøgelse af råderummet på 1,05
mia. kr. i øget bloktilskud. Forøgelsen skal dække den samlede udfordring på
sundhedsområdet, dvs. medicintilskud, sygehusmedicin og øvrig sundhed.
Dertil kommer 465 mio. kr. på landsplan, der vedrører sundhedsstrategi og
midler fra finansloven for 2015. Midlerne er reserveret i budgettet til senere
udmøntning.
Af aftalen fremgår det, at de økonomiske rammer indebærer en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet med fokus på stigende medicinudgifter og fortsat
realisering af sygehusbyggerierne med støtte fra kvalitetsfonden.
Det fremgår endvidere, at der på sundhedsområdet skal tilvejebringes et omprioriteringsbidrag inden for administration, som tilbageføres til sundhedsområdet til andre formål.
I økonomiaftalen er det forudsat, at aktiviteten på hospitalerne i 2016 øges
med 2,0 pct., svarende til de 2,0 pct. der er forudsat realiseret ved produktivitetsforbedringer.
For Region Hovedstaden medfører økonomiaftalen, at råderummet på driftsbudgettet i 2016 netto forøges med 559 mio. kr. i forhold til 2015. Beløbet
tilføres regionen som en forhøjelse af bloktilskud og øvrig finansiering på
sundhedsområdet, jf. oversigten nedenfor.
Udvikling i finansiering på sundhedsområdet
Finansieret vækst i økonomiaftalen
Bloktilskudsfordeling mv.
Satspuljemidler, psykiatri
Sundhedsstrategi og finanslov 2015
Ny lovgivning mv. (DUT-sager)
I alt
Beløb
331
97
46
60
25
559
15
Forøgelsen af det samlede råderum på 559 mio. kr. udgøres for det første af
331 mio. kr., som er regionens andel af økonomiaftalens forøgelse af bloktilskuddet.
Hertil kommer ændringer i bloktilskudsfordelingen mv., som bidrager med i
alt 97 mio. kr. Dette beløb består af to hovedelementer, dels en forøgelse på
20 mio. kr., der kan henføres til en række ændringer i værdierne for de anvendte fordelingskriterier, dels ændring ved opgørelsen af den kommunale
medfinansiering, som medfører en omfordeling af råderummet mellem regionerne og en udvidelse på 77 mio. kr. for Region Hovedstaden. Omfordelingen supplerer bloktilskuddets fordelingsnøgle vedrørende udgiftsbehov.
Midler vedr. sundhedsstrategi og videre udmøntning af aftalen om finansloven for 2015 bidrager med 60 mio. kr. i 2016.
Satspuljeaftalen vedrørende psykiatri indebærer en forøgelse af regionens
råderum med 46 mio. kr., og endelig fører det udvidede totalbalanceprincip
(DUT) til en udvidelse af regionens råderum med netto 25 mio. kr. i 2016.
DUT tager højde for de økonomiske konsekvenser for regionerne af ændringer i love og regler.
Den samlede stigning i Region Hovedstadens råderum udgør således i alt 559
mio. kr. i 2016.
Der er i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige
projekter. Region Hovedstadens andel af anlægsloftet giver en ramme for
anlægsudgifter til øvrige projekter på sundhedsområdet på 726 mio. kr. i
2015.
Investeringsbudgettet indeholder følgende poster på overordnet niveau:
Investeringsbudget 2016-2019, Sundhedsområdet
Øvrige projekter
Udgifter i alt
BF 2016
1.785
726
2.511
BO 2017
2.383
823
3.206
BO 2018
2.615
722
3.338
BO 2019
2.100
657
2.757
Det forventes, at der i perioden 2016-2019 vil være udgifter til kvalitetsfondsprojekterne som angivet i tabellen, dvs. 1.785 mio. kr. i 2016, mens
beløbene i de efterfølgende tre år skønnes at udgøre mellem 2,1 og 2,6 mia.
kr. årligt. Udgiftsbehovet er opgjort efter de foreliggende tidsplaner, der løbende tilpasses i takt med, at projekterne kvalificeres yderligere.
Regionen har i de kommende år et væsentligt investeringsbehov. Ud over
behovet for generel opdatering af bygningsmassen skyldes investeringsbeho16
vet modernisering af sygehusstrukturen og andre påtrængende projekter, som
ikke er dækket af kvalitetsfonden.
Regionens budget for øvrigt anlæg i 2016 er i budgetforslaget fastlagt i overensstemmelse med økonomiaftalens samlede niveau for de regionale anlægsinvesteringer på 2,3 mia. kr. Budgetforslaget for øvrigt anlæg fra 2017 og
frem er fastlagt på baggrund af administrationens vurdering af udgiftsafløb
på allerede igangsatte investeringsprojekter.
Anlægsloftet for 2016 indeholder de satspuljefinansierede anlægsudgifter på
psykiatriområdet med 300 mio. kr. i 2016.
Til øvrige projekter er der i økonomiaftalen derudover afsat en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. til at fremme anvendelse af offentligt-privat
partnerskab (OPP). Puljen forventes at blive administreret af Social- og Indenrigsministeriet, og midlerne udmøntes efter ansøgning til konkrete projekter.
Social- og specialundervisningsområdet er ikke omtalt specifikt i økonomiaftalen for 2016 mellem Danske Regioner og regeringen.
Der er i budgettet indarbejdet en takstreduktion i 2016 på 7,2 mio. kr. på Den
Sociale Virksomheds område som en konsekvens af virksomhedens akkumulerede overskud.
Der redegøres nærmere for social- og specialundervisningsområdet i gennemgangen af bevillingsområder i kapitel 4.
Regional udvikling
På det regionale udviklingsområde er den samlede ramme reduceret med 30
mio. kr. som omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor. Regionens andel
er 10 mio. kr.
Der redegøres nærmere for regional udvikling i gennemgangen af bevillingsområder i kapitel 4.
17
2.1.2 Særlige fokusområder
I aftalen om regionernes økonomi for 2016 indgår, ud over fastlæggelse af de
økonomiske rammer, en række særlige fokusområder. Heraf kan særligt
fremhæves initiativer vedrørende kræftområdet, kvalitetsarbejdet, et mere
sammenhængende sundhedsvæsen samt en særlig indsats inden for psykiatrien.
Kræftindsatsen
Det indgår i økonomiaftalen, at der udarbejdes en Kræftplan IV, der skal
sikre den langsigtede udvikling af kræftområdet. Der igangsættes et fagligt
forarbejde, der skal kortlægge de nuværende udfordringer og afdække fremtidens behov på kræftområdet samt opstille faglige anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet.
Kvalitetsarbejdet
Der er i økonomiaftalen enighed om, at der skal fastsættes få, ambitiøse og
forpligtende mål for sundhedsområdet. De nationale mål skal understøttes og
suppleres af lokalt definerede kvalitetsmål, der udvikles sideløbende med de
nationale mål, og som lægges fast i forlængelse heraf.
Der er enighed om følgende fremadrettede centrale principper for kvalitetsarbejdet:
• Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten
• Systematisk inddragelse af patienternes behov
• Stærkt ledelsesfokus
• Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde
• Åbenhed om resultater
Et mere sammenhængende sundhedsvæsen
Der fastholdes med økonomiaftalen fokus på patienter med behandlingsforløb, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læge, hjemmesygepleje mv.
Der skal udarbejdes en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der skal sikre en effektiv og sammenhængende indsats for særligt
de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom, herunder patienter
med KOL, diabetes eller gigtsygdom.
18
Indsatsen inden for det psykiatriske område
Satspuljepartierne blev i 2014 enige om betydelig kapacitetsudbygning og
modernisering af psykiatrien. Udbygningen fortsættes i 2016.
Der afsættes yderligere i alt 145 mio. kr. i 2016, som fordeles via bloktilskuddet, til udvidet kapacitet og kompetenceudvikling på psykiatriområdet.
Region Hovedstadens andel udgør 46 mio. kr., som er tilført budgettet for
Region Hovedstadens Psykiatri.
Vedr. investeringer lægges op til et løft af de fysiske rammer på 700 mio. kr.
i 2015-17 bl.a. med henblik på at skabe en mere moderne psykiatri, nedbringe tvang og højne kvaliteten i indsatsen. I Region Hovedstaden er der projekter på psykiatriområdet på Bispebjerg Hospital og på PC Ballerup, jf. afsnit 5
om investeringsbudgettet.
2.2 Hospitalsplanlægning
Regionen har i foråret 2015 revideret hospitalsplanen og den nye hospitalsplan blev godkendt den 22. juni 2015. Den nye hospitalsplan er navngivet
’Hospitalsplan 2020’, og i den er grundlaget for den fremtidige opgavefordeling mellem regionens hospitaler fastlagt. Hospitalsplan 2020 omfatter både
de somatiske hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri, og den viderefører de overordnede linjer som regionens første hospitalsplaner har lagt.
Hospitalsplan 2020 fastholder fokus på at udvikle bedre sammenhængende
patientbehandling, hvor patientens situation styrer forløbet, og målet er øget
kvalitet. Planen understøtter samtidig den fortsatte udvikling af stærke og
toneangivende faglige miljøer, som skal bidrage til at skabe et attraktivt og
dynamisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Målet er, at regionens hospitaler
skal være det foretrukne valg for både patienter og medarbejdere.
Regionsrådet vedtog i 2014 en ny overordnet strategi: En mission, en vision
og en række politiske målsætninger, som sætter rammen for regionens arbejde og dermed også for regionens sundheds- og hospitalsplanlægning. Målet
med den nye strategi er at skabe ’fokus og forenkling’, bl.a. ved, at der nu er
færre regionale politikker, strategier og handleplaner end tidligere. Hospitalsplan 2020 er fortsat en central plan i regionens strategiarbejde.
Som led i implementeringen af regionens hospitalsplan er der desuden udarbejdet en række retningslinjer og anbefalinger om tværgående områder og
etablering af funktioner, som skal være med til at sikre et ensartet, højt niveau af undersøgelse, behandling og pleje på tværs af regionen.
Der er udarbejdet anbefalinger for:
akutbetjeningen,
etablering af fælles akutmodtagelser,
19
etablering af enstrenget og visiteret akutsystem,
etablering af diagnostiske enheder,
de fysiske rammer for kvinde-barn afsnit,
patienthotelsenge,
den præhospitale indsats,
intensivkapacitet,
fremtidens kliniske grundstruktur,
fødeområdet,
kræftområdet.
Hertil kommer, at der er udarbejdet en strategi mod overbelægning på regionens hospitaler.
Regionens tidligere hospitalsplaner er løbende implementeret. Enkelte flytninger, som er besluttet i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, var endnu ikke implementeret, da Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020)
trådte i kraft i juni 2012. Siden juni 2012 er der arbejdet målrettet med at
implementere HOPP 2020. Den fulde implementering af HOPP 2020 forudsætter dog etablering af helt eller delvist nye fysiske rammer på alle regionens hospitaler. De initiativer i HOPP 2020, som det endnu ikke har været
muligt at implementere, indgår i det videre arbejde med at implementere
Hospitalsplan 2020.
Hospitals- og Psykiatriplan 2020
I 1. halvår af 2015 har implementeringen af HOPP 2020 medført få ændringer. Der er gennemført optageområdeændring inden for obstetrikken, som
betyder at:
• patienter fra Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner er flyttet fra Herlev
Hospital til Nordsjællands Hospital – Hillerød,
• patienter fra Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup kommuner er flyttet
fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital,
• patienter fra Vanløse og Bispebjerg bydele er flyttet fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital,
• patienter fra Frederiksberg Kommune er flyttet fra Rigshospitalet til Herlev Hospital.
Revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
I regionens hospitalsplan fastlægges de overordnede rammer for opgaveløsningen på regionens hospitaler. De overordnede mål og hensyn ligger således
fast, men forudsætningerne kan ændre sig, således at der kan blive behov for
yderligere ændringer i organiseringen af både somatik og psykiatri.
20
Det er med vedtagelsen af HOPP 2020 besluttet, at regionsrådet en gang
årligt samlet skal vurdere, om der er sket ændringer i forudsætningerne, og
hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre strukturelle tilpasninger og/eller
tilpasse planerne.
Med ’Aftale om budget 2015 Vi bygger fremtiden’ fra september 2014 blev
de overordnede rammer for en revidering af ’Hospitals- og Psykiatriplan
2020’ fastlagt. De overordnede strukturer, der er implementeret med regionens to første hospitalsplaner skal videreføres, og der skal træffes en række
strukturelle beslutninger, som kan understøtte mulighederne for effektiviseringer i årene efter 2015.
Det fremgår af aftalen, at hospitalsstrukturen ændres, således at:
• Rigshospitalet og Glostrup Hospital sammenlægges ledelsesmæssigt,
• Herlev Hospital og Gentofte Hospital sammenlægges ledelsesmæssigt,
• Den medicinske afdeling og akutklinikken på Glostrup-matriklen knyttes
til Amager og Hvidovre Hospital ledelsesmæssigt og organisatorisk.
Revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal understøtte:
• at Rigshospitalet og Glostrup Hospital tilsammen skal være det centrale
højtspecialiserede hospital i regionen,
• at Herlev og Gentofte Hospital skal være regionens største akuthospital,
• at der fortsat skal være akutklinikker på matriklerne i Gentofte og Glostrup,
• at Herlev og Gentofte Hospital skal tilføres planlagte behandlinger for at
sikre en optimal anvendelse af de moderne fysiske rammer på Gentoftematriklen,
• at alle matrikler fortsat anvendes så godt som muligt, hvilket i praksis
betyder, at der fortsat skal være masser af aktivitet på alle matrikler.
På den baggrund er alle de lægefaglige specialer gennemgået for at vurdere,
om der kan anbefales en anden organisering af specialet fremadrettet.
Den 22. juni 2015 godkendte regionsrådet følgende ændringsforslag til
HOPP 2020:
• Der skal arbejdes hen imod en ensretning af optageområderne for kvinde-barn specialerne (gynækologi, obstetrik og pædiatri), og en pædiatrisk
patient omfatter aldersgruppen 0-18 år.
• Regionens to brystkirurgiske afdelinger inkl. mammaradiologien og ledelsen af mammascreeningsprogrammet samles på Herlev og Gentofte
Hospital – Herlev–matriklen.
• Den ortopædkirurgiske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
(Frederiksberg-matriklen) lukkes, og aktivitet fra afdelingen skal fremadrettet varetages på hhv. Bispebjerg-matriklen og Gentofte-matriklen, den
specialiserede håndkirurgi fra hele regionen flyttes til Herlev og Gentofte
Hospital (Gentofte-matriklen) med undtagelse af enkelte funktioner, som
fortsat varetages på Nordsjællands Hospital.
• Samling af den urologiske aktivitet i to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital (funktion på begge matrikler).
21
•
•
•
Samling af regionens fire reumatologiske afdelinger til én afdeling ledet
af Rigshospitalet (den sengebårne aktivitet for hele regionen samles på
Glostrup-matriklen), og der opretholdes ambulant aktivitet i alle planlægningsområderne,
Organisatorisk og fysisk samling af Psykiatrisk Center København med
Psykiatrisk Center Frederiksberg.
Organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre.
Implementering af vedtagne beslutninger vedrørende
hospitalsplanen
I andet halvår af 2015 vil implementeringen og forberedelsen af de første
initiativer i forhold til implementeringen af Hospitalsplan 2020 blive igangsat. Alle hospitalsplansændringer kræver grundig forberedelse, der kan fx
være varsel af medarbejdere, it- og HR-systemer samt fysiske rammer, der
skal tilpasses, og en implementerings- og forberedelsesproces igangsættes
derfor ofte 3-6 måneder før en ændring gennemføres. Ændringerne, som er
vedtaget med Hospitalsplan 2020, forventes derfor ikke at træde i kraft før i
2016 og frem.
2.3 Andre budgetforudsætninger
I kapitel 4 beskrives de enkelte bevillingsområder. For hvert bevillingsområde findes en beskrivelse af opgaver, økonomi og aktivitet.
For alle bevillingsområder er gengivet såvel udgiftsbaserede opgørelser som
omkostningsbaserede opgørelser.
Hospitalernes og virksomhedernes budgetrammer er i udgangspunktet baseret på det vedtagne budget for 2015 korrigeret for ændringer efter budgetvedtagelsen til og med 2. økonomirapport 2015 med virkning for 2016. Hertil
kommer nye korrektioner vedrørende opgaveændringer samt besparelser.
Der er foretaget en nærmere beskrivelse af de konkrete ændringer i budgetrammerne i afsnittene om de enkelte hospitaler.
Lønbudgetter på sundhedsområdet er fremskrevet med 0,74 pct., og øvrig
drift er fremskrevet med 0,64 pct. Indtægter er fremskrevet med 0,71 pct. På
investeringsområdet er budgettet fremskrevet med 1,6 pct.
Aktivitetsbudgetterne for hospitalerne er baseret på de ajourførte præstationsbudgetter i 2. økonomirapport 2015.
Præstationsbudgettet for 2016 er beregnet med 2015 drg-takster. Når taksterne for 2016 foreligger, vil der blive foretaget en teknisk genberegning af
22
præstationsbudgetterne. Præstationsbudgettet vil kunne tilpasses løbende
efter takststyringsmodellens mekanisme.
Produktivitetskravet vedrørende aktivitet i 2016 differentieres med udgangspunkt i det opgjorte produktivitetsniveau i 2013. Hospitaler med en produktivitet under gennemsnittet for regionen tillægges 2 pct. til aktivitetsbudgettet, mens hospitaler med en produktivitet over gennemsnittet skal levere et
uændret aktivitetsniveau. Det vil samlet indebære en forøgelse af præstationsbudgettet på knap 1 pct. Produktiviteten forventes herudover at stige, som
forudsat i økonomiaftalen, som led i gennemførelsen af de planlagte besparelser.
Tillægget på 2 pct. vedrører Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og
Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital,
mens Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital således har uændret
budget.
Aktivitetsbudgettet for Region Hovedstadens Psykiatri er beregnet på baggrund af regnskab 2014 og vil blive genberegnet, når regnskab 2015 foreligger.
Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 129 kr. pr. indbygger svarende
til økonomiaftalens forudsætninger.
23
3. Udgiftsudvikling og
bevillingsoversigt
3.1 Udvikling i driftsudgifterne på sundhedsområdet fra budget 2015 til budget 2016
Udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 2015 til 2016 svarer til udviklingen i
bloktilskud og øvrig finansiering på i alt 559 mio. kr., jf. kapitel 2.
De 559 mio. kr. kan opgøres i fire hovedelementer på følgende måde:
Udvikling i nettodriftsudgifter
Administrationens forslag til løsning af ubalance
Udvidelser mv. i budget 2016
Tidligere vedtagne ændringer til budgettet
Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse
I alt
Beløb
-94
951
168
-465
559
Hovedelementerne er beskrevet nærmere i det følgende.
De enkelte poster er opgjort som udgiftsbehovet i 2016 og den afledte ændring i forhold til de afsatte beløb i budget 2015.
Med henblik på at sikre balance i budgetforslaget er indarbejdet en reduktion
på i alt 94 mio. kr., jf. nedenstående specifikation.
Politikerkonti
Praksisområdet
Løntilskudsordning
Patienterstatninger
Elevansættelser
Tværsektorielle midler
Overhead forskning
I alt
24
Beløb
-1
-3
-13
-31
5
-22
-30
-94
Politikerkonti
På politikerkonti er reduceret med 0,6 mio. kr., idet budgettet til oversøiske
studieture reduceres med 0,5 mio. kr., og der overgås til kørselsgodtgørelse
til lav takst, hvilket giver en mindreudgift på 0,1 mio. kr.
Praksisområdet
På praksisområdet kan reduceres med i alt 2,5 mio. kr. ved en besparelse på
0,8 mio. kr. vedr. konsulentordningen for almen praksis, 0,7 mio. kr. ved opsigelse af tre kliniske aftaler for speciallægeområdet og en besparelse på 1
mio. kr. i forbindelse med udbud af forbindsstoffer.
Løntilskudsordning
Der foreslås en varig nedlæggelse af det centrale tilskud til afdelingernes ansættelse af personer i løntilskudsordningen. For 2015 blev besluttet et midlertidigt stop med henblik på sikring af den økonomiske balance. Det vurderes,
at budgettet kan reduceres med 13 mio. kr. i 2016 og frem.
Patienterstatninger
Ved uændret administration af området vedr. patienterstatninger, forventes
udgifterne til patienterstatninger at ligge 20 mio. kr. under budgettet for
2015. Budgettet udgør i 2016 306 mio. kr.
Det er vurderingen, at en indsats med henblik på at mindske stigningen i udbetalingerne af patienterstatninger ved i højere grad at anke afgørelser, vil
kunne reducere udgiften med 11 mio. kr. Regionen har hidtil haft en meget
tilbageholdende praksis, og en stærkere indsats i forhold til sager, der vurderes at være forkerte eller principielle, vil i højere grad sikre den optimale udnyttelse af ressourcerne i regionen til gode for flest muligt borgere.
I alt reduceres budgettet til patienterstatninger således med 31 mio. kr. i forhold til 2015.
Elevansættelser
Ved budgetlægningen 2015 blev der indarbejdet budget til permanent at kunne realisere et årligt optag på 320 elever, svarende til en budgetudvidelse på
21 mio. kr. i 2016.
Det er nu vurderingen, at der kan ske en reduktion i elevansættelser, særligt
vedr. lægesekretærelever. Det vurderes, at der som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen vil være et faldende behov for lægesekretærer de
kommende år. Det indebærer, at budgettet kan reduceres med 16 mio. kr. i
2016 og 20 mio. kr. i 2017 og frem. Netto vil der således være et øget budget
på 5 mio. kr. i 2016.
I 2017 vil der ske en revurdering af behovet for elevansættelser, bl.a. på baggrund af erfaringerne med implementeringen af sundhedsplatformen.
25
Tværsektorielle midler
Der er indarbejdet en reduktion af de tværsektorielle midler på 22 mio. kr.
Reduktionen indgik i forbindelse med løsningen af den økonomiske udfordring i 2015 og foreslås således gjort varig.
Overhead forskning
Rigsrevisionen har udtalt kritik af regionernes praksis med hensyn til manglende betaling for administrativ understøttelse ved eksternt finansieret forskning på hospitalerne. Lovgivningen forpligter os til at opkræve betaling for
de omkostninger (direkte og indirekte), som er forbundet med forskning og
afprøvning af medicin og udstyr for eksterne parter både på lokalt og koncernniveau. Derfor indføres et administrationsgebyr / overhead for eksternt
finansierede forskningsprojekter.
Indførelsen af administrationsgebyret forventes at indbringe 68 mio. kr. efter
en indkøringsperiode. Heraf overføres 30 mio. kr. til koncernniveau, hvilket
bidrager til løsning af den samlede ubalance. På hospitalerne vil administrationsgebyret bl.a. kunne anvendes til styrkelse af administrationen på forskningsområdet.
Under Udvidelser mv. er indarbejdet samlet 951 mio. kr. Korrektionerne vedrører merudgifter i forbindelse med aktivitetsvækst samt tekniske ændringer.
Aktivitetsvækst
Tekniske ændringer
I alt
Beløb
801
150
951
Aktivitetsvækst
Der afsættes i alt 801 mio. kr. til aktivitetsmæssige ændringer fra 2015 til
2016, jf. følgende specifikation:
26
Aktivitetsvækst
Meraktivitet og nye behandlinger
Medicin på hospitalerne
Hj.boende resp. patienter
Kapacitetsudvidelser mv., psykiatri (satspulje)
Praksisområdet, medicintilskud
Praksisområdet, ekskl. medicin
DPV udgiftspres
I alt
Beløb
183
195
3
46
198
129
17
30
801
Meraktivitet på hospitalerne og nye behandlinger
Der tilføres 183 mio. kr. til den afsatte pulje til dækning af vækst i aktiviteten
på hospitalerne og til nye behandlinger. Det vil i 2016 give mulighed for tilførsel til kompensation for merudgifter i forbindelse med øget aktivitet for
140 mio. kr., idet der i 2015 er et forventet merforbrug på området.
Baggrunden for det forventede merforbrug i 2015 er bl.a., at der oprindeligt
var forudsat et højere niveau for drg-taksterne, og de endelige takster har givet et indtægtstab på 58 mio. kr.
Der er i hospitalernes præstationsbudgetter indarbejdet en korrektion afhængig af det enkelte hospitals produktivitetsniveau. Hospitaler med produktivitet under regionens gennemsnit får et tillæg på 2 pct., mens hospitaler
med en produktivitet over gennemsnittet får uændret præstationsbudget.
De nye behandlinger omfatter bl.a. en række avancerede diagnostiske undersøgelser inden for klinisk biokemi, klinisk fysiologi og klinisk immunologi,
med henblik på forbedret og mere målrettet kræftbehandling.
Udmøntning af puljen til meraktivitet og nye behandlinger forelægges regionsrådet i forbindelse med økonomirapporterne.
Medicin på hospitalerne
Det forventede udgiftsniveau i 2015 indebærer et merforbrug på 35 mio. kr. i
forhold til budgettet i 2015. Det afsatte beløb i 2016 giver således mulighed
for en vækst i udgifterne fra 2015 til 2016 på 200 mio. kr., idet hospitalerne
kompenseres for 80 pct. af merudgiften fra den centrale pulje.
Udviklingen afspejler en forventning om en underliggende vækst på 275 mio.
kr. fra 2015 til 2016, idet der introduceres en række nye dyre præparater bl.a.
til kræftbehandling. Imidlertid sker der samtidig et skift i behandlingen af
bl.a. gigtpatienter og HIV-patienter til billigere præparater, hvilket forventes
at nedbringe væksten betydeligt.
27
Der forventes især vækst vedr. udgifter til kræftlægemidler, sclerosemedicin
og til behandling af hepatitis C.
Det samlede niveau for medicinudgifter på regionens hospitaler er i 2015 ca.
3,2 mia. kr.
Behandling af hjemmeboende respiratorpatienter hører under regionens opgaver og har i en årrække vist stigende aktivitet, bl.a. som følge af bedre behandlingsmuligheder. Stigningen i aktiviteten vurderes at medføre svagt øgede udgifter på 3 mio. kr. i 2016 til i alt 375 mio. kr.
Kapacitetsudvidelser mv., psykiatri (satspulje)
Satspuljeaftalen for 2015 indebærer en yderligere øget udgiftsramme på 46
mio. kr. i 2016. Midlerne tilføres til mere kapacitet af høj kvalitet og bedre
kompetencer.
Udgifter til medicintilskud.
Vedr. udgifter til medicintilskud afsættes 198 mio. kr. ud over budgetniveauet i 2015. Det fald, der var forudsat i økonomiaftalen for 2015, er ikke sket,
og der forventes herudover en vækst på 2,3 pct. i 2016. Samlet er der afsat
1.614 mio. kr. til medicintilskud i 2016.
Udgifter til praksisydelser.
Budgettet for praksisydelser forøges med i alt 129 mio. kr. i 2016 i forhold til
2015. Forøgelsen skyldes stigende udgifter til speciallægehjælp (ørelæger)
samt tandlægehjælp. Dertil kommer vækst i regionens befolkning, som forventes at indebære øget træk på praksissektoren. Budgettet til praksissektoren
udgør i alt 4,7 mia. kr.
DPV udgiftspres
Der afsættes 17 mio. kr. til håndtering af udgiftspres på Den Præhospitale
Virksomhed. Herudover resterer der på sundhedsområdets fælleskonto i 2016
3 mio. kr., således at der samlet er 20 mio. kr. til rådighed.
Administrationen igangsætter i efteråret 2015 en generel gennemgang og
analyse af Den Præhospitale Virksomheds styringsgrundlag med henblik på
at fastlægge rammer og vilkår for virksomheden i forhold til at sikre, at virksomheden kan leve op til forventninger omkring økonomi og aktivitet.
Der afsættes yderligere 30 mio. kr. til udgifter til sygehusbehandling uden for
regionen. De stigende udgifter kan henføres til udvidet frit sygehusvalg og
skyldes især udgifter på områder, hvor der er ventetid på udredning, der
overstiger 30 dage. Budgettet udgør i alt 919 mio. kr. i 2016.
28
Tekniske ændringer
Under tekniske ændringer er indarbejdet nettoudgifter på i alt 150 mio. kr.
Tekniske ændringer
Tjenestemandspensioner
Beslutningsstøtte i FMK
Lægelig videreuddannelse
Amgros, indtægter
Husleje Skt. Hans
Salg Hørsholm, driftsbesparelse
Stigende ejendomsskatter
Mindreudgift, rabat til Reg. Sjælland
Indtægtsfald, lavere drg-takster
Indtægter, psykiatri
Rigshospitalets takster
Indtægtsfald, RH
Konv. tj.mandsstillinger
Generelle reserver
Øvrige udgifter
Ny lovgivning mv. (DUT-sager)
I alt
Beløb
25
6
15
-4
-4
-2
10
-9
25
-8
-23
5
-3
60
19
14
25
150
Tjenestemandspensioner
Det vurderes, at der vil være merudgifter til tjenestemandspensioner i 2016
på 25 mio. kr., hvorefter budgettet udgør 237 mio. kr.
Beslutningsstøtte i FMK
Det indgik i økonomiaftalen for 2015, at der skal etableres beslutningsstøtte i
forbindelse med det Fælles Medicinkort (FMK). Det indebærer fællesregionale udgifter til udvikling og drift, hvor Region Hovedstadens andel i 2016 er
6 mio. kr.
Lægelig videreuddannelse
Der afsættes 15 mio. kr. til dækning af en stigning i udgifterne til flere uddannelsesstillinger på hospitalerne mv. inden for den lægelige videreuddannelse. Budgettet udgør samlet 163 mio. kr. i 2016.
Indtægter fra Amgros
Der er budgetteret med en yderligere indtægt fra den fællesregionale virksomhed Amgros I/S i 2016. Beløbet er regionens andel af en forventet udlodning af overskuddet fra indkøb af medicin til hospitalerne.
29
Husleje, Psykiatrisk Center Skt.Hans
Der opnås en huslejeindtægt ved udlejning af ejendomme på Psykiatrisk
Center Skt. Hans til Dansk Røde Kors og Roskilde Kommune. Indtægten
forventes at bortfalde i 2017.
Driftsbesparelse som følge af salg af Hørsholm Hospital
Som følge af salget af Hørsholm Hospital bortfalder driftsudgifterne.
Ejendomsskatter
Der afsættes budget til dækning som følge af stigende ejendomsskatter i forbindelse med de nye store hospitalsbyggerier. I 2016 drejer det sig om Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet.
Mindreudgift, rabat til Region Sjælland
Der forventes i lighed med i 2015 en lavere udgift til afregning af rabat vedr.
behandling af patienter fra Region Sjælland på hoved- og regionsfunktionsniveau.
Indtægtsfald, drg-takster
Indtægterne for behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau afregnes
ved drg-takster, og da taksterne falder i 2016, budgetteres med et indtægtsfald.
Merindtægter, psykiatri
Der indarbejdes forventede merindtægter vedr. udenregionale patienter på
Psykiatrisk Center Sct. Hans på 8 mio. kr. i 2016.
Rigshospitalets takster
Rigshospitalets takster vedrørende patientbehandling er omkostningsbaserede
og benyttes til afregning for højt specialiseret behandling af patienter fra andre regioner. Taksterne for 2016 indebærer stigende indtægter i 2016 i forhold til 2015 på i alt ca. 23 mio. kr. Det skyldes højere udgifter i hospitalets
takstgrundlag i 2014, som er grundlaget for beregning af 2016-taksterne.
Produktivitetsændringer, både i opad- og nedadgående retning, på det højt
specialiserede område skal efter sundhedsloven afspejles i takstbetalingen.
Indtægtsfald vedr. patienter fra Region Sjælland
Der forventes faldende indtægter i forbindelse med, at enkelte patientgrupper
fra Region Sjælland fremover vil blive behandlet i egen region. Kapaciteten
på Rigshospitalet tilpasses det lavere aktivitetsniveau.
Konvertering af tjenestemandsstillinger
Den hidtidige praksis med at afsætte et beløb til at kompensere hospitalerne
for merudgifter i forbindelse med, at tjenestemandsstillinger besættes med
personale på overenskomstvilkår ophører. Dermed realiseres en mindreudgift
på fælleskontoen for sundhedsområdet, mens hospitalerne må tage hånd om
de fremtidige merudgifter. Belastningen er faldende og jævnt fordelt mellem
hospitalerne, hvorfor kompensationsordningen hermed afskaffes.
30
I forbindelse med regeringens sundhedsstrategi og den fortsatte udmøntning
af midler fra finanslov 2015 tilføres regionen yderligere 60 mio. kr. Midlerne
kommer oven i en forventet tilførsel på 93 mio. kr. i 2015 og er reserveret til
konkrete områder, herunder kræft, kronikere og medicinske patienter, og afsættes således i budgettet til senere udmøntning.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der tilføres yderligere midler i finansloven for 2016. Da omfanget ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er
det ikke muligt at medregne midlerne i forbindelse med budgetlægningen for
2016.
Generelle reserver
Der afsættes 19 mio. kr. i reserve til uforudsete merudgifter og politisk prioritering i 2016.
Øvrige udgifter
Der afsættes i alt 15 mio. kr. til en række mindre poster. Posterne udgøres af
øget kontingent til Danske Regioner som følge af voksende indbyggertal, stigende udgifter til licenser til bl.a. Det Kongelige Bibliotek, drift af biobanker, permanentgørelse af whistleblowerordningen o.lign.
Ny lovgivning m.v. (DUT-sager)
Ny lovgivning m.v. øger i 2016 udgifterne med 25 mio. kr. DUT-princippet
tager højde for de økonomiske konsekvenser for regionerne af ændringer i
love og regler, og der er tilført finansiering til øgede udgifter, henholdsvis
reduceret finansiering ved bortfald af udgifter via bloktilskuddet, jf. kapitel 2.
Posten angiver nettoeffekten af en række tilførsler og reduktioner.
Tidligere vedtagne ændringer til budgettet udgør 168 mio. kr., jf. nedenstående tabel.
Leasingudgifter
Ændring renoveringspulje
CIMT, sundhedsplatformen
Fremrykning af indkøb fra 2015 til 2014
Ambulanceudbud
Hospice, udvidelse af kapacitet
I alt
Beløb
27
-48
40
180
-67
30
6
168
31
Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, samt efterfølgende ved
behandling af en række sager i regionsrådet, herunder økonomirapporter,
godkendt en række mer- og mindreudgifter med konsekvens i 2016.
Leasingudgifter
I forbindelse med fastlæggelsen af budget 2015 blev indarbejdet stigende udgifter til leasing i 2016 og frem. De øgede leasingudgifter i 2016 på 27 mio.
kr. vedrører den medicotekniske apparaturpulje. Der var i forbindelse med
budget 2015 en forventning om et højere udgiftsniveau, men udgifterne til
leasing af apparatur til sterilcentralen på Rigshospitalet vil først optræde fra
ibrugtagningen, og der er således en lettelse i 2016.
Renoveringspulje
Der afsættes en renoveringspulje på driftsrammen på 132 mio. kr. Det blev
besluttet i forbindelse med budget 2015, at den afsatte pulje til renoveringsudgifter på driftsrammen fremadrettet skulle have et niveau på 100 mio. kr. –
svarende til en reduktion på 80 mio. kr. Imidlertid betyder det reducerede anlægsloft, at der er behov for en højere ramme for renoveringsudgifter på
driftsrammen.
Niveauet på 132 mio. kr. svarer til en reduktion på 48 mio. kr. – i stedet for
80 mio. kr., som tidligere forudsat.
Sundhedsplatformen
Implementeringen af Sundhedsplatformen indebærer merudgifter ift. 2015 på
40 mio. kr. til uddannelse og projektstøtte, som er afsat under sundhedsområdets fællesudgifter.
Fremrykning af indkøb
Fremrykning af indkøb fra 2015 til 2014 belaster rammen i 2016 med i alt
180 mio. kr.
Ambulanceudbud
Resultatet af det gennemførte udbud af ambulancebetjening i Region Hovedstaden giver en besparelse på 67 mio. kr. i 2016.
Ændringer i opgaverne og afledte udgifter for Den Præhospitale Virksomhed
(DPV) indebærer, at DPV’s budget forhøjes med 30 mio. kr. i 2016 i forhold
til det vedtagne budget for 2015, jf. beslutninger truffet i regionsrådet i 2015.
Merudgifterne vedrører varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i forbindelse
med den nye ambulancebetjening, resultatet af udbud vedr. liggende patienttransport, tilkøb af tre ekstra deldøgnsambulanceberedskaber samt løn til personale, der foretager disponering af ambulancer.
Hospice, udvidelse af kapacitet
Til den planlagte udvidelse af hospicekapaciteten afsættes 6 mio. kr.
32
I budgettet er indarbejdet effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for
samlet 465 mio. kr.
Beløb
Helårseffekt af besparelser vedtaget ifm. budget 2015
Helårseffekt af besparelser vedtaget juni 2015
Hospitalsplanbesparelser
Indkøbsbesparelser
Besparelser ifm. hospitalsfusioner
Nedlæggelse af RHEL
Samordning og konkurrenceudsættelse, ikke-kliniske fkt.
I alt
-75
-225
-9
-31
-60
-40
-25
-465
Helårseffekt af besparelser vedtaget ifm. budget 2015
I 2016 opnås helårsvirkning af de gennemførte besparelser i budget 2015,
hvilket medfører en forbedring på 75 mio. kr.
Helårseffekt af besparelser vedtaget juni 2015
I 2016 opnås helårsvirkning af de i juni 2015 vedtagne besparelser, sv.t. 225
mio. kr.
Hospitalsplanbesparelser
I forbindelse med gennemførslen af funktionsflytninger og sammenlægninger som følge af den reviderede hospitalsplan realiseres besparelser i 2016 på 9 mio. kr. Besparelserne vil være stigende de efterfølgende år.
I 2016 opnås besparelser vedr. reumatologi, urologi og ortopædkirurgi. Besparelserne skyldes færre ledelser, færre vagtlag og stordriftsfordele.
Indkøbsbesparelser
Udbud af såvel varer som tjenesteydelser med henblik på at opnå den bedst
mulige økonomi i regionens indkøb fortsætter i 2016. Det lægges til grund, at
der kan opnås yderligere besparelser på indkøbsområdet i 2016 på 31 mio.
kr.
Besparelserne opnås blandt andet gennem udbud af en række produktgrupper
inden for kategorierne implantater, sygehusspecifikke forbrugsartikler, fødevarer samt diverse udbud af varer, udstyr og tjenesteydelser inden for de tekniske områder.
33
Fordeling af besparelsen pr. virksomhed er foretaget på grundlag af foreliggende forbrugstal eller efter anden relevant fordelingsnøgle. Der vil kunne
ske en efterregulering eller omfordeling mellem hospitalerne, når resultatet af
de gennemførte udbud foreligger.
Besparelser ifm. hospitalsfusioner
Der er i forbindelse med fusionerne af Rigshospitalet og Glostrup Hospital,
samt Herlev Hospital og Gentofte Hospital pr. 1. januar 2015 indarbejdet besparelser på i alt 60 mio. kr. i 2016 og 130 mio. kr. i 2017 og frem.
Nedlæggelse af RHEL
Ved nedlæggelsen af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL)
og overførsel af aktiviteten til regionens hospitaler opnås effektiviseringer
sv.t. 40 mio. kr. i 2016.
Samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner
Ved samordning og konkurrenceudsættelse af udvalgte ikke-kliniske funktioner opnås besparelser på netto 25 mio. kr. Det drejer sig om udbud af vaskeriydelser, samordning og udbud af ydelser på FM-området, besparelser på
kioskområdet samt samordning af transporten af varer fra regionslageret og
apoteket. Der afsættes 3 mio. kr. til etablering af en central FM-organisation
med henblik på at arbejde videre med samordning og konkurrenceudsættelse
på området.
Udgiftsoversigt
Budgettets nettodriftsudgifter på bevillingsområdeniveau fremgår af nedenstående oversigt med fordeling på løn, øvrig drift og indtægter.
Bevillingsområderne gennemgås nærmere i kapitel 4.
34
Udgiftsbudget 2016
Hospitaler
Bornholms Hospital
Rigshospitalet
16.249,0
2.122,2
1.873,0
262,4
2.968,6
1.765,3
2.576,5
4.681,0
8.416,8
832,2
655,2
147,7
1.709,4
607,2
590,8
3.874,4
24.665,7
2.954,4
2.528,3
410,1
4.677,9
2.372,4
3.167,3
8.555,3
-3.660,4
-206,2
-164,5
-11,3
-371,4
-75,1
-104,7
-2.727,3
21.005,3
2.748,2
2.363,8
398,8
4.306,6
2.297,4
3.062,6
5.828,0
Center for HR
2.127,4
202,8
217,7
495,6
740,1
0,0
471,3
4.302,5
506,4
-19,0
841,0
245,1
919,4
1.809,6
6.429,8
709,2
198,7
1.336,6
985,2
919,4
2.280,8
-375,2
0,0
-117,7
-3,8
-35,6
0,0
-218,1
6.054,7
709,2
81,0
1.332,7
949,6
919,4
2.062,7
3,0
3,0
6.355,4
6.355,4
6.358,4
6.358,4
-9,9
-9,9
6.348,5
6.348,5
646,9
646,9
140,2
140,2
787,1
787,1
-822,4
-822,4
-35,3
-35,3
90,0
0,0
0,0
0,0
90,0
891,3
516,6
121,7
140,6
112,4
981,2
516,6
121,7
140,6
202,3
-40,4
-40,4
0,0
0,0
0,0
940,8
476,2
121,7
140,6
202,3
262,9
250,5
5,6
6,8
1.001,9
954,6
21,3
26,0
1.264,8
1.205,1
26,9
32,8
-562,4
-535,8
-12,0
-14,6
702,4
669,3
15,0
18,2
19.379,1
21.108,0
40.487,1
-5.470,7
35.016,4
Regional udvikling
Kollektiv Trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
Administration
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional udvikling
Indtægter
Nettodriftsudgifter
Løn
Praksisområdet
Praksisområdet
Øvrig drift
I alt
udgifter
35
4. Bevillingsområder
4.1 Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital har siden 1. januar 2012 haft fælles ledelse.
Pr. 1. januar 2015 overgik de to hospitaler til at være ét bevillingsområde.
Behandlingsopgaver
Amager og Hvidovre Hospital er akuthospital for planlægningsområde Syd,
som omfatter Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, HøjeTaastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner, og følgende bydele i Københavns Kommune: Amager Øst, Amager Vest, Valby og Vesterbro, i alt
ca. 517.000 indbyggere. Hospitalet varetager derfor akutte og elektive funktioner på hovedfunktionsniveau inden for en række kirurgiske og medicinske
specialer for hele planlægningsområde Syd.
Hospitalet varetager også en række specialfunktioner for bl.a. medicinsk og
kirurgisk gastroenterologi, infektionsmedicin, gynækologi, obstetrik, pædiatri og diagnostisk radiologi og huser på Hvidovre-matriklen den diagnostiske
enhed for planlægningsområde Syd.
Hospitalet har en døgnåben akutmodtagelse på Hvidovre-matriklen og akutklinik på både Amager-matriklen og Glostrup-matriklen. Akutklinikkerne varetager henvendelser fra lokalområdet med akut opståede, mindre skader i
tidsrummet kl. 7.00-22.00.
Implementeringen af hospitalsplanen vil i 2016 medføre følgende besluttede
ændringer for Amager og Hvidovre Hospital:
• Ensretning af optageområderne for gynækologi og pædiatri med det
obstetriske optageområde, hvilket betyder, at gynækologiske og pædiatriske patienter fra:
o Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup kommuner flyttes
fra Herlev-matriklen til Hvidovre-matriklen,
o Vanløse og Bispebjerg bydele flyttes fra Hvidovre-matriklen
til Herlev-matriklen.
Øvrige opgaver
Hospitalet løser særlige behandlings-, forsknings- og uddannelsesopgaver,
bl.a. i forbindelse med Hvidovre Hospitals status som universitetshospital.
Hospitalet bidrager til eller varetager grunduddannelsen for en række faggrupper, herunder sygeplejestuderende, medicinstuderende, radiografstude36
rende, bioanalytikerstuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og
sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, køkkenassistentelever samt en
række andre elevuddannelser. Der er etableret en tværfaglig undervisningsenhed til styrkelse af såvel den kliniske som den teoretiske uddannelse på
især prægraduat niveau.
Fysiske rammer
Hospitalet har aktivitet på Italiensvej på Amager (Amager Hospital), på Kettegård Allé i Hvidovre (Hvidovre Hospital) og på Nordre Ringvej 57 i Glostrup (Glostrup Hospital). For at rumme de fremtidige funktioner på Hvidovre-matriklen skal der etableres et nyt kvinde-barn center og en ny fælles
akutmodtagelse. Endvidere sker der en ombygning af sengestuerne og ambulatorierne i det eksisterende hospital.
Økonomi og aktivitet
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Amager og Hvidovre Hospital
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
1.914,2
562,5
2.476,7
-223,4
2.253,3
2.122,2
832,2
2.954,4
-206,2
2.748,2
2.128,9
824,7
2.953,6
-206,2
2.747,4
2.133,5
825,0
2.958,5
-206,2
2.752,2
2.132,8
824,0
2.956,8
-206,2
2.750,6
-1,9
25,7
-0,2
125,5
149,0
2.402,3
-1,9
25,7
-0,2
130,5
154,0
2.902,2
-1,9
25,7
-0,2
130,5
154,0
2.901,4
-1,9
25,7
-0,2
130,5
154,0
2.906,2
-1,9
25,7
-0,2
130,5
154,0
2.904,5
12,5
13,4
13,4
13,4
13,4
4.168
4.587
4.601
4.611
4.610
I tabellen ovenfor ses hospitalets samlede nettodriftsudgifter. Den samlede
omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse
til tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses
endvidere hospitalets investeringsramme.
I forhold til vedtaget budget 2015 sker der en række ændringer, jf. nedenstående tabel.
37
Budget 2015 (2015 P/L)
Korrektioner i 3. og 4. økonomirapport 2014
Ændret virkning af budget 2015 korrektioner
Pris- og lønfremskrivning
Nye korrektioner ved budget 2016
Budgetforslag 2016
2.253,3
21,2
422,4
-11,5
19,6
43,1
2.748,2
Der videreføres som følge af tidligere beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015 en række budgetændringer til budgettet for 2016 svarende til en
forøgelse på netto 443,6 mio. kr. I beløbet indgår hospitalets andel af besparelser ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse.
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en reduktion på
11,5 mio. kr.
Budgettet forøges med 19,6 mio. kr. som følge af løn- og prisfremskrivning.
I forbindelse med budgetlægningen foretages yderligere en række ændringer,
som forøger budgettet med i alt 43,1 mio. kr. Hospitalets andel af indkøbsbesparelserne udgør 3,0 mio. kr., og besparelser i forbindelse med samordning og konkurrenceudsættelse udgør 2,8 mio. kr. Som følge af nedlæggelsen
af RHEL og overførsel af opgaver til hospitalerne forøges budgettet med
37,6 mio. kr.
Der er budgetteret med et indtægtsfald på 3,6 mio. kr. på grund af faldende
drg-takster, og som følge af indførelse af administrationsgebyr/overhead for
eksternt finansierede forskningsprojekter reduceres budgettet med 3,1 mio.
kr. Det årlige statslige tilskud til drift af familieambulatoriet overføres til
bloktilskud, hvilket medfører, at hospitalets indtægtsbudget korrigeres med
9,9 mio. kr. Endvidere forøges budgettet med 1,1 mio. kr. til styrkelse af familieambulatoriets indsats.
Aktivitetsbudgettet for Amager og Hvidovre Hospital fremgår af tabellen nedenfor. Der er foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets beregnede produktivitetsindeks ligger under gennemsnittet for regionen.
Aktivitetsbudget - Amager og Hvidovre Hospital
Somatisk sygehusbehandling
Ambulante besøg
DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin
84.448
535.717
2.222,3
988,5
Produktionsværdi i alt - mio. kr.
3.210,8
38
4.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er beliggende i planlægningsområde
Byen, og de to hospitaler blev ledelsesmæssigt fusioneret den 1. januar 2012.
De to hospitaler har været et bevillingsområde siden 1. januar 2013.
Behandlingsopgaver
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er akuthospital for planlægningsområde Byen, som udgøres af bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By,
Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt Frederiksberg Kommune, i alt ca.
455.000 indbyggere. Hospitalet varetager derfor akutte og elektive funktioner
på hovedfunktionsniveau inden for en række kirurgiske og medicinske specialer for hele planlægningsområde Byen.
Hospitalet varetager også en række specialfunktioner inden for dermatologi
og neurologi, regionens arbejds- og miljømedicinske klinik samt en landsdækkende giftinformation. Inden for neurologi betjener hospitalet sammen
med Rigshospitalet dele af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Hospital varetager desuden udredning af patienter med lungekræft for planlægningsområderne Syd og Byen, samt en del af den akutte og elektive urologiske funktion i planlægningsområderne Byen og Syd, opgaver inden for
områderne elektiv ortopædkirurgi og øjenkirurgi.
Endvidere huser hospitalet en satellitfunktion for invasiv kardiologi fra Rigshospitalet og den diagnostiske enhed for planlægningsområde Byen er på Bispebjerg-matriklen.
Hospitalet har en døgnåben akutmodtagelse på Bispebjerg-matriklen og
akutklinik på Frederiksberg-matriklen. Akutklinikken varetager henvendelser
fra lokalområdet med akut opståede, mindre skader i tidsrummet kl. 7.0022.00.
ændringer for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:
• Reumatologien samles ledelsesmæssigt og organisatorisk på Rigshospitalet. Alle regionens reumatologiske senge flyttes til Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) og den ambulante reumatologiske aktivitet
på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital varetages af Rigshospitalet.
Parker Instituttet er fortsat placeret på Frederiksberg-matriklen.
• Den ortopædkirurgiske funktion på Frederiksberg-matriklen lukkes.
Aktiviteten, som varetages på funktionen, skal fremadrettet varetages
på Bispebjerg-matriklen og Gentofte-matriklen.
39
•
•
Den urologiske afdeling på Frederiksberg-matriklen lukkes, og aktiviteten flyttes til Herlev og Gentofte Hospital.
Operationsgangen på Frederiksberg-matriklen lukkes.
Øvrige opgaver
Hospitalet indgår i den faglige og videnskabelige udvikling og deltager i
forskning på en række områder.
Hospitalet løser uddannelsesopgaver i samarbejde med Københavns Universitet, fx bidrager det til eller varetager grunduddannelsen for en række faggrupper, herunder sygeplejestuderende, medicinstuderende, radiografstuderende, bioanalytikerstuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og
sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, køkkenassistentelever samt en
række andre elevuddannelser.
Særlige enheder
Til hospitalet er knyttet flere forskningsenheder. På Frederiksberg-matriklen
findes bl.a. Parker Instituttet, der forsker inden for det reumatologiske speciale.
Der er etableret et tæt visitationssamarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet for en række funktioner. Det betyder for
enkelte specialer, at hospitalet i samarbejde med Rigshospitalet varetager
funktioner
for planlægningsområde Byen.
Fysiske rammer
Hospitalet har funktion på to matrikler. Den ene matrikel er på Bispebjerg
Bakke (Bispebjerg Hospital), den anden er på Nordre Fasanvej (Frederiksberg Hospital). Der skal bygges et nyt hospital på det nuværende Bispebjerg
Hospitals matrikel, hvor Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fysisk fusioneres. Når hospitalerne fysisk fusioneres, skal det nuværende Frederiksberg Hospital sælges.
40
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
1.858,5
588,2
2.446,7
-170,5
2.276,2
1.873,0
655,2
2.528,3
-164,5
2.363,8
1.869,8
650,8
2.520,5
-164,5
2.356,0
1.869,6
650,8
2.520,4
-164,1
2.356,3
1.869,2
651,4
2.520,7
-164,1
2.356,6
12,0
16,2
-0,2
83,0
111,0
2.387,2
12,0
16,2
-0,2
83,0
111,0
2.474,8
12,0
16,2
-0,2
83,0
111,0
2.467,0
12,0
16,2
-0,2
83,0
111,0
2.467,3
12,0
16,2
-0,2
83,0
111,0
2.467,6
10,9
11,1
11,1
11,1
11,1
4.047
4.048
4.041
4.041
4.040
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
2.276,2
13,6
46,1
-9,2
16,9
20,1
2.363,8
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en reduktion på 9,2
mio. kr.
som forøger budgettet med i alt 20,1 mio. kr. Besparelser i forbindelse med
gennemførelse af funktionsflytninger og -sammenlægninger som følge af den
revidere hospitalsplan udgør 0,6 mio. kr. Hospitalets andel af indkøbsbespa41
relserne udgør 2,9 mio. kr., og besparelser i forbindelse med samordning og
konkurrenceudsættelse udgør 2,1 mio. kr. Som følge af nedlæggelsen af
RHEL og overførsel af opgaver til hospitalerne forøges budgettet med 24,7
mio. kr.
kr.
Aktivitetsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fremgår af tabellen nedenfor. Der er foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets beregnede produktivitetsindeks er under regionens gennemsnit.
Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
56.234
Ambulante besøg
445.350
1.723,4
42
914,4
2.637,7
4.3 Bornholms Hospital
Behandlingsopgaver
Bornholms Hospital indtager en særlig status i Region Hovedstaden på grund
af de geografiske forhold.
Bornholms Hospital betjener øens faste befolkning (ca. 39.500 indbyggere)
samt turister og andre besøgende (ca. 600.000 personer/år). Hospitalet tilbyder behandling på en række områder inden for kirurgi og medicin, har en
akutmodtagelse og varetager fødsler for optageområdet.
Med henblik på at sikre at så mange patientforløb som muligt kan varetages
på Bornholms Hospital, er der etableret et tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler, primært Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet.
Implementering af hospitalsplanen vil i 2016 ikke medføre ændringer for
Bornholms Hospital.
Øvrige opgaver
Hospitalet bidrager til grunduddannelsen for en række faggrupper, herunder
sygepleje-, medicin-, radiograf-, bioanalytiker-, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, køkkenassistentelever samt en række andre elevuddannelser.
Fysiske rammer
Hospitalet er beliggende på Ullasvej i Rønne.
43
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Bornholms Hospital
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
265,4
141,7
407,1
-11,8
395,3
262,4
147,7
410,1
-11,3
398,8
262,2
146,5
408,7
-11,3
397,4
262,3
145,5
407,7
-11,3
396,5
262,3
145,2
407,5
-11,3
396,3
3,0
1,2
0,0
22,0
26,2
421,5
2,2
1,1
0,0
23,5
26,8
425,6
2,2
1,1
0,0
23,5
26,8
424,2
2,2
1,1
0,0
23,5
26,8
423,2
2,2
1,1
0,0
23,5
26,8
423,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Antal årsværk
578
567
567
567
567
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
395,3
-0,2
3,1
-1,8
2,8
-0,3
398,8
mio. kr.
som reducerer budgettet med i alt 0,3 mio. kr. Hospitalets andel af indkøbsbesparelserne udgør 0,3 mio. kr. og besparelser i forbindelse med samord-
44
ning og konkurrenceudsættelse udgør 0,1 mio. kr. Der er budgetteret med et
indtægtsfald på 0,1 mio. kr. på grund af faldende drg-takster.
Aktivitetsbudgettet for hospitalet fremgår af tabellen nedenfor. Der er foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets beregnede produktivitetsindeks ligger under gennemsnittet for regionen.
Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital
Ambulante besøg
8.055
60.544
211,3
125,2
336,4
45
4.4 Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte Hospital er beliggende i planlægningsområde Midt, og de
to hospitaler blev ledelsesmæssigt fusioneret den 1. januar 2015, og er nu et
bevillingsområde.
Behandlingsopgaver
Herlev og Gentofte Hospital er akuthospital for planlægningsområde Midt,
som udgøres af Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner. Hospitalet varetager således
funktioner for et optageområde på ca. 448.000 indbyggere. Hospitalet varetager derfor akutte og elektive funktioner på hovedfunktionsniveau inden for
en række kirurgiske og medicinske specialer for hele planlægningsområde
Midt.
Hospitalet har en markant profil på kræftområdet og er et af landets seks
kræftcentre. Hospitalet varetager endvidere specialfunktioner inden for en
række behandlingsområder, herunder dermatologi-venerologi, kardiologi,
lungesygdomme, blodsygdomme, hormonbetingede sygdomme, kræftsygdomme (medicinsk og kirurgisk behandling), leversygdomme, mavetarmsygdomme, nyre- og urinvejssygdomme, gynækologi, pædiatri, ortopædkirurgi, brystkirurgi og plastikkirurgi. Hospitalet varetager desuden den
hæmatologiske funktion, den urologiske funktion og lungekræftudredning for
planlægningsområderne Midt og Nord. Herudover huser hospitalet på Herlev-matriklen den diagnostiske enhed for planlægningsområde Midt.
Hospitalet er regionens udviklingshospital for rationelt planlagt kirurgi. Andre specialer og funktioner er øre-, næse- og halsspecialet inklusiv audiologi,
der er udefunktion fra Rigshospitalet. Hospitalet har desuden anæstesiologisk
funktion inklusiv intensiv funktion, diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi
og nuklearmedicin, samt klinisk biokemi.
Hospitalet har en døgnåben akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinik på Gentofte-matriklen. Akutklinikken varetager henvendelser fra lokalområdet med akut opståede, mindre skader i tidsrummet kl. 7.00-22.00.
ændringer for Herlev og Gentofte Hospital:
• Reumatologien samles ledelsesmæssigt og organisatorisk på Rigshospitalet. Regionens reumatologiske senge flyttes til Rigshospitalet
(Glostrup-matriklen) og den ambulante reumatologiske aktivitet på
Herlev og Gentofte Hospital varetages af Rigshospitalet.
• Den ortopædkirurgiske funktion på Frederiksberg-matriklen lukkes.
Aktiviteten, som varetages på Frederiksberg-matriklen, skal fremadrettet varetages på Bispebjerg-matriklen og Gentofte-matriklen.
46
•
•
•
•
Den specialiserede håndkirurgi samles på Gentofte-matriklen, med
undtagelse af få funktioner, som fortsat skal varetages på Nordsjællands Hospital.
Gentofte-matriklen skal være regionens elektive kirurgiske hospital,
og den ortopædkirurgiske funktion på matriklen skal derfor i endnu
højere grad end i dag kunne rumme frit-valgs patienter.
Den urologiske afdeling på Frederiksberg-matriklen lukkes, og aktiviteten flyttes til Herlev og Gentofte Hospital, således at hospitalets
urologiske afdeling får aktivitet på begge matrikler.
Ensretning af optageområderne for gynækologi og pædiatri med det
obstetriske optageområde, hvilket betyder at gynækologiske og pædiatriske patienter fra:
o Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup kommuner flyttes
fra Herlev -matriklen til Hvidovre-matriklen,
o Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes fra Herlevmatriklen til Nordsjællands Hospital,
o Vanløse og Bispebjerg bydele flyttes fra Hvidovre-matriklen
til Herlev-matriklen,
o Frederiksberg Kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlevmatriklen,
Øvrige opgaver
Herlev og Gentofte Hospital varetager som universitetshospital forskningsopgaver og en række uddannelsesopgaver såvel i relation til den lægelige videreuddannelse som inden for grund-, efter- og videreuddannelse af sundhedsfagligt og andet personale.
De forskningsmæssige kernefelter og indsatsområder er translationel inflammationsforskning, translationel og klinisk cancerforskning, bevægeapparatet og smerter, billeddiagnostik, genetisk epidemiologi, dysfunktioner af
organer i det lille bækken samt basal og anvendt stamcelleforskning.
Særlige enheder
Der sker en kontinuerlig udvikling og forskning inden for behandlingsenheder, som bl.a. omfatter Enhed For Eksperimentel Kemoterapi (EFEK),
Forskning Dansk Malign Hypertermi Center (narkoseoverfølsomhed) og regionens Center for Robotkirurgi. Hospitalet huser endvidere Videncenter for
Allergi, Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed og Dansk Børne
Astma Center, der er forankret ved Dermatologisk-venerologisk afdeling på
Gentofte-matriklen.
47
Fysiske rammer
Hospitalet har funktion på Herlev Ringvej i Herlev (Herlev Hospital) og på
Niels Andersens Vej i Gentofte (Gentofte Hospital). For at rumme de fremtidige funktioner på Herlev-matriklen skal der etableres et nyt kvinde-barn
center og en ny fælles akutmodtagelse. Endvidere opføres der en tilbygning
til hospitalets servicebygning og et kapel, og der sker ombygning af sengebygning og behandlingsbygning samt etablering af parkeringsfaciliteter.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Herlev og Gentofte Hospital
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
2.979,3
1.595,4
4.574,8
-375,2
4.199,5
2.968,6
1.709,4
4.677,9
-371,4
4.306,6
2.930,1
1.708,2
4.638,4
-371,4
4.267,0
2.934,0
1.708,7
4.642,7
-371,2
4.271,4
2.934,6
1.707,5
4.642,1
-371,2
4.270,9
4,6
20,2
0,0
224,0
248,8
4.448,3
2,8
19,1
0,0
226,4
248,3
4.554,9
2,8
19,1
0,0
226,4
248,3
4.515,3
2,8
19,1
0,0
226,4
248,3
4.519,8
2,8
19,1
0,0
226,4
248,3
4.519,2
11,5
11,7
11,7
11,7
11,7
6.487
6.416
6.333
6.341
6.343
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
4.199,5
96,3
-2,3
-16,3
31,7
-2,3
4.306,6
forøgelse på netto 94 mio. kr. I beløbet indgår hospitalets andel af besparelser ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse.
48
BO 2019
16,6 mio. kr.
som reducerer budgettet med i alt 2,3 mio. kr. Fusionsbesparelser som følge
af sammenlægningen af Herlev Hospital og Gentofte Hospital udgør 25,8
mio. kr. og besparelser i forbindelse med gennemførelse af funktionsflytninger og -sammenlægninger som følge af den revidere hospitalsplan udgør 4,6
mio. kr. Hospitalets andel af indkøbsbesparelse udgør 5,6 mio. kr., og besparelser i forbindelse med samordning og konkurrenceudsættelse udgør 3,4
mio. kr. Som følge af nedlæggelsen af RHEL og overførsel af opgaver til
hospitalerne forøges budgettet med 31,9 mio. kr.
kr.
Aktivitetsbudgettet for Herlev og Gentofte Hospital fremgår af tabellen nedenfor. Der er ikke foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets
beregnede produktivitetsindeks ligger over gennemsnittet for regionen.
Aktivitetsbudget - Herlev og Gentofte Hospital
98.076
Ambulante besøg
851.618
2.931,1
2.106,7
5.037,9
49
4.5 Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital er beliggende i planlægningsområde Nord.
Behandlingsopgaver
Nordsjællands Hospital varetager patientbehandling for borgere i planlægningsområde Nord. Hospitalets funktioner varetages fra hospitalsmatriklerne
i Hillerød og Frederikssund. Hospitalet varetager funktioner for et optageområde på ca. 314.000 indbyggere.
Nordsjællands Hospital blev etableret februar 2013, samtidig med at Helsingør Hospital blev lukket, og der blev oprettet et sundhedshus i Helsingør med
en akutklinik og en række ambulatoriefunktioner, der hører under Nordsjællands Hospital.
Nordsjællands Hospital har akutmodtagelse på matriklen i Hillerød døgnet
rundt, og i Helsingør og Frederikssund er der akutklinik, som varetager behandlingen af akut opståede, mindre skader i tidsrummet kl. 7.00-22.00.
Hospitalets medicinske funktion på matriklerne i Hillerød og Frederikssund
varetager længerevarende medicinske forløb inden for de store internt medicinske specialer.
For planlægningsområde Nord varetager hospitalet kvinde-barn funktionerne,
neurologi, onkologi (medicinsk kræftbehandling), palliativ behandling og
øre-/næse-/halssygdomme, ortopædkirurgi, kirurgi og laboratoriefunktioner.
Hospitalet huser endvidere elektive udefunktioner inden for øjensygdomme
(fra Rigshospitalet), blodbanksfunktion (fra Rigshospitalet) samt mammografi (fra Herlev og Gentofte Hospital).
Implementering af hospitalsplanen vil i 2015 medføre følgende ændringer for
Nordsjællands Hospital:
• Reumatologien samles ledelsesmæssigt og organisatorisk på Rigshospitalet. Regionens reumatologiske senge flyttes til Rigshospitalet
(Glostrup-matriklen) og den ambulante reumatologiske aktivitet på
Nordsjællands Hospital varetages af Rigshospitalet.
• Ensretning af optageområderne for gynækologi og pædiatri med det
obstetriske optageområde, hvilket betyder at gynækologiske og pædiatriske patienter fra Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes
fra Herlev-matriklen til Nordsjællands Hospital.
50
Øvrige opgaver
Nordsjællands Hospital indgår i den faglige og videnskabelige udvikling og
deltager i forskning på en række områder og varetager og bidrager til grunduddannelsen af en række faggrupper. Nordsjællands Hospitals diagnostiske
enheder leverer ud over ydelser til de somatiske hospitaler også ydelser til
primærsektoren i den nordlige del af regionen.
Fysiske rammer
Hospitalet er placeret på to matrikler; Dyrehavevej i Hillerød og Frederikssundsvej i Frederikssund, og sundhedshuset er placeret i Murergade i Helsingør. Der skal bygges et nyt somatisk hospital ved Hillerød, hvor Nordsjællands Hospital skal samles (dvs. aktiviteten på matriklerne i Frederikssund og
i Hillerød samles). De nuværende matrikler i Hillerød og Frederikssund skal
sælges med undtagelse af de arealer og bygninger, der rummer psykiatriens
funktioner. Inden hospitalsfunktionen i Frederiksund lukkes, skal der etableres et sundhedshus med en akutklinik i Frederikssund.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Nordsjællands Hospital
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
1.745,3
565,6
2.310,8
-74,1
2.236,7
1.765,3
607,2
2.372,4
-75,1
2.297,4
1.764,5
609,4
2.373,9
-75,5
2.298,4
1.764,4
609,5
2.373,9
-75,5
2.298,4
1.764,6
607,7
2.372,3
-75,5
2.296,8
4,7
17,0
0,0
137,4
159,1
2.395,8
6,5
10,0
0,0
100,0
116,5
2.413,9
6,5
10,0
0,0
100,0
116,5
2.414,9
6,5
10,0
0,0
100,0
116,5
2.415,0
6,5
10,0
0,0
100,0
116,5
2.413,3
2,8
2,8
2,8
2,8
2,8
3.800
3.815
3.814
3.813
3.814
51
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
2.236,7
31,4
28,3
-12,2
16,9
-3,7
2.297,4
12,2 mio. kr.
som reducerer budgettet med i alt 3,7 mio. kr. Hospitalets andel af indkøbsbesparelserne udgør 2,8 mio. kr., og besparelser i forbindelse med samordning og konkurrenceudsættelse udgør 9,4 mio. kr. Som følge af nedlæggelsen
af RHEL og overførsel af opgaver til hospitalerne forøges budgettet med 8,2
mio. kr.
kr.
Aktivitetsbudgettet for Nordsjællands Hospital fremgår af tabellen nedenfor.
Der er foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets beregnede
produktivitetsindeks ligger under gennemsnittet for regionen.
Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital
73.326
Ambulante besøg
363.559
1.785,8
52
780,8
2.566,6
4.6 Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri har ansvar for to bevillingsområder. Det ene
bevillingsområde omfatter psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, det andet vedrører sociale tilbud til psykisk syge. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Bevillingsområdet
sociale tilbud til psykisk syge er beskrevet i afsnit 4.15.
Region Hovedstadens Psykiatri er organiseret i otte almenpsykiatriske centre
og to tværgående centre for voksne samt et børne- og ungdomspsykiatrisk
center. De psykiatriske centre råder over et stort antal ambulante enheder,
samt en række opsøgende og udgående team. Fem af de almenpsykiatriske
centre har døgnåbne akutmodtagelser. Ud over de tværgående centre er der
også en række specialiserede og regionsdækkende funktioner, som er integreret på de enkelte psykiatriske centre.
Centrene er organiseret omkring fire planlægningsområder, der er tæt sammenfaldende med de somatiske planlægningsområder. Dog har Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Center, Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Psykiatrisk Center Sct. Hans alle regionen som ét samlet optageområde.
Der er de seneste år gennemført en række organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægninger og samling af funktioner på færre matrikler. Yderligere
samling af funktioner afventer nybyggeri.
Behandlingsopgaver
Region Hovedstadens Psykiatri varetager både døgnbehandling på almenpsykiatriske sengeafsnit, der dækker et afgrænset optageområde, samt ambulant behandling i ambulatorier og opsøgende og udgående team. Region Hovedstadens Psykiatri varetager desuden behandling i specialiserede funktioner, der dækker et større geografisk område, men for mere snævert afgrænsede målgrupper. Det er fx specialiseret retspsykiatri, behandling af patienter
med spiseforstyrrelser, behandling af krigsveteraner, behandling af sexologiske lidelser og behandling af traumatiserede flygtninge.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med at udvide den ambulante indsats for at begrænse antallet af indlæggelser og genindlæggelser og for at
mindske lange indlæggelser og behandle patienten så tæt på vedkommendes
nærmiljø som muligt. Målet er bl.a. at undgå, at patienter er indlagt i længere
tid end nødvendigt. I 2015 er der igangsat forsøg med akut og opfølgende
behandling i hjemmet. Der arbejdes ligeledes på at udvikle og styrke den behandling, der gives under indlæggelse, at gennemføre planlagte og veltilrettelagte patientforløb, hvor behandlingen er i fokus, og at udnytte den tid patienterne tilbringer på centret bedst muligt.
53
En intensivering af det stationære behandlingsforløb skal gennemføres ved at
anvende flere ressourcer på udredning, vurdering og behandling i starten af
forløbet og på udskrivning og veltilrettelagt overgang til eventuelle ambulante tilbud i slutningen af forløbet. Den gennemførte etablering af akutmodtagelser og det øgede antal intensive sengepladser understøtter i høj grad intensiveringen af den indledende del af behandlingsforløbet.
Implementering af hospitalsplanen vil i 2016 medføre følgende ændringer for
Region Hovedstadens Psykiatri:
• Organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk
Center Hvidovre.
• Flytning af optageområdet Vesterbro fra PC Hvidovre til PC Amager
Øvrige opgaver
Region Hovedstadens Psykiatri har en række forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtelser. Psykiatriens personale yder tilsyn på de somatiske afdelinger, og Region Hovedstadens Psykiatri har uddannelsesforpligtelse for
en række sundhedsfaglige uddannelser.
Fysiske rammer
De psykiatriske centre er – tilsvarende hospitalerne – placeret geografisk
spredt i Region Hovedstaden. Der er psykiatriske centre i Ballerup, Glostrup,
København (med afdelinger på Bispebjerg, Østerbro og i Gentofte), Frederiksberg, Hvidovre (i Brøndby), Nordsjælland (med afdelinger i henholdsvis
Hillerød og Helsingør), på Amager, på Bornholm, Psykiatrisk Center Sct.
Hans i Roskilde og Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har afdelinger i Hillerød, Glostrup og
København.
54
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Region Hovedstadens Psykiatri
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
2.539,9
629,4
3.169,3
-93,6
3.075,7
2.576,5
590,8
3.167,3
-104,7
3.062,6
2.576,0
579,5
3.155,5
-96,8
3.058,7
2.571,3
572,6
3.143,9
-96,1
3.047,8
2.559,0
572,5
3.131,5
-95,9
3.035,6
16,8
14,0
0,0
57,8
88,7
3.164,4
4,8
12,0
0,0
57,8
74,7
3.137,3
4,8
12,0
0,0
57,8
74,7
3.133,4
4,8
12,0
0,0
57,8
74,7
3.122,5
4,8
12,0
0,0
57,8
74,7
3.110,3
6,0
6,1
6,1
6,1
6,1
5.530
5.568
5.567
5.557
5.531
I tabellen ovenfor ses Region Hovedstadens Psykiatris samlede nettodriftsudgifter. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne
tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse til tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses endvidere hospitalets investeringsramme.
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
3.075,7
16,5
-51,6
-8,0
22,4
7,7
3.062,6
reduktion på netto 35,1 mio. kr. I beløbet indgår hospitalets andel af besparelser ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse.
mio. kr.
som forøger budgettet med i alt 7,7 mio. kr. Region Hovedstadens Psykiatris
andel af indkøbsbesparelse udgør 0,6 mio. kr., og besparelser i forbindelse
med samordning og konkurrenceudsættelse udgør 1,3 mio. kr. På baggrund
55
af indførelse af administrationsgebyr/overhead for eksternt finansierede
forskningsprojekter reduceres budgettet med 1,9 mio. kr. Indtægtsbudgettet
forhøjes med 8,0 mio. kr. som følge af merindtægter vedrørende udenregionale patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Da en række projekter overgår fra finansiering fra satspuljen til finansiering fra bloktilskuddet forøges
budgettet med 19,4 mio. kr. Disse omfatter projekter vedrørende hurtigere
hjælp til børn og unge, indsats for dobbeltdiagnosticerede samt styrkelse af
den nære psykiatri.
Aktivitetsbudgettet for Region Hovedstadens Psykiatri fremgår af tabellen
nedenfor.
Aktivitetsbudget – Region Hovedstadens Psykiatri
Psykiatrisk behandling
Ambulante besøg
461.942
Sengedage
420.792
56
4.7 Rigshospitalet
Rigshospitalet er regionens centrale højt specialiserede hospital. Det består af
det tidligere Glostrup Hospital og Rigshospitalet, som blev ledelsesmæssigt
fusioneret den 1. januar 2015, og nu er et bevillingsområde.
Behandlingsopgaver
Rigshospitalet er landets største hospital og varetager højt specialiserede
funktioner inden for de fleste lægelige specialer. Hospitalet har en særlig status, da det varetager et stort antal funktioner for hele landet samt for de færøske og grønlandske sundhedsvæsener. Alle specialer, der varetages på Rigshospitalet, varetages på specialfunktionsniveau og for de fleste specialers
vedkommende kun på specialfunktionsniveau.
Rigshospitalet varetager hovedfunktionen inden for pædiatri, gynækologi/obstetrik, øre-/næse-/halssygdomme, øjensygdomme, reumatologi, klinisk
onkologi for planlægningsområde Byen og dele af planlægningsområde Syd,
samt inden for neurologien. Desuden varetager hospitalet en række kirurgiske og medicinske funktioner for planlægningsområderne Byen og Syd, samt
i øvrigt en række specialiserede funktioner for hele regionen.
Alle transplantationer, der foretages i Region Hovedstaden, sker på Rigshospitalet.
Implementering af hospitalsplanen vil i 2016 medføre følgende besluttede
ændringer for Rigshospitalet:
• Reumatologien samles ledelsesmæssigt og organisatorisk på Rigshospitalet, og hele regionens sengeaktivitet i specialet samles på Glostrupmatriklen. Der opretholdes ambulant aktivitet i alle planlægningsområder
ledet af Rigshospitalet.
• Ensretning af optageområderne for gynækologi og pædiatri med det obstetriske optageområde, hvilket betyder, at gynækologiske og pædiatriske
patienter fra Frederiksberg Kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlev-matriklen.
Øvrige opgaver
Samtlige kliniske afdelinger har særlige behandlings-, forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtelser. Rigshospitalet har desuden en central rolle i regionens samlede funktion som sundhedsvidenskabeligt behandlings-, forsknings- og udviklingscenter.
Det er hospitalets mål at bidrage med forsknings- og udviklingsresultater på
internationalt niveau, og hospitalet rummer en række nationalt og internatio57
nalt anerkendte forskningsmiljøer. Som konsekvens af den omfattende forskningsaktivitet og videnopbygning har hospitalet en central rolle i uddannelsen af højt specialiseret sundhedspersonale.
Særlige enheder
En række institutter og enheder er tilknyttet Rigshospitalet. Af større enheder
kan nævnes: Cochrane Centret, CTU (Copenhagen Trial Unit – Center for
klinisk interventionsforskning), Patent- og Kontraktenheden, Center for Klinisk Uddannelse, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Dansk Hovedpinecenter, Videncenter for Rygsygdomme og Dansk Center for Søvnmedicin.
Fysiske rammer
Rigshospitalets centrale bygninger er beliggende på Blegdamsvej og Tagensvej på Østerbro (det ’gamle’ Rigshospital) samt på Nordre Ringvej i Glostrup
(Glostrup Hospital). Hertil kommer, at hospitalet fortsat har neurorehabiliteringsfunktion i Hornbæk.
Der er på matriklen på Blegdamsvej etableret et nyt patienthotel, der skal
herudover udvides med en nordfløj, og der er forudsat etablering af et partikelterapianlæg på matriklen. På matriklen i Glostrup skal opføres et nybyggeri til husning af et neurorehabiliteringscenter, der samler den højt specialiserede neurorehabilitering i Region Hovedstaden.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Rigshospitalet
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Antal årsværk
58
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
4.970,0
3.835,1
8.805,1
-2.757,4
6.047,7
4.681,0
3.874,4
8.555,3
-2.727,3
5.828,0
4.632,7
3.874,6
8.507,3
-2.727,6
5.779,7
4.633,4
3.874,7
8.508,1
-2.727,6
5.780,5
4.633,3
3.869,8
8.503,0
-2.727,6
5.775,4
9,3
26,9
0,0
285,8
322,1
6.369,8
9,3
26,2
0,0
301,4
336,9
6.164,9
9,3
26,2
0,0
301,4
336,9
6.116,6
9,3
26,2
0,0
301,4
336,9
6.117,4
9,3
26,2
0,0
301,4
336,9
6.112,3
19,1
18,7
18,7
18,7
18,7
10.821
10.117
10.013
10.014
10.014
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
6.047,7
-12,0
-147,8
-28,6
40,3
-71,6
5.828,0
reduktion på netto 159,8 mio. kr. I beløbet indgår hospitalets andel af besparelser ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse.
28,6 mio. kr.
som reducerer budgettet med i alt 71,6 mio. kr. Fusionsbesparelser som følge
af sammenlægningen af Rigshospitalet og Glostrup Hospital udgør 34,2 mio.
kr. og besparelser i forbindelse med gennemførelse af funktionsflytninger og
-sammenlægninger som følge af den revidere hospitalsplan udgør 4,1 mio.
kr. Rigshospitalets andel af indkøbsbesparelser udgør 14,2 mio. kr., og besparelser i forbindelse med samordning og konkurrenceudsættelse udgør 4,9
mio. kr. Som følge af nedlæggelsen af RHEL og overførsel af opgaver til
hospitalerne forøges budgettet med 2,1 mio. kr.
kr. Indtægtsbudgettet forhøjes med 22,8 mio. kr. som følge af stigning i hospitalets takster for højt specialiseret behandling (ikke drg-takster). På grund
af Region Sjællands hjemtagning af behandlinger opstår der et indtægtstab,
og der foretages en kapacitetstilpasning, som imidlertid ikke fuldt ud modsvarer indtægtstabet, hvorfor hospitalet tilføres 4,6 mio. kr.
Aktivitetsbudgettet for Rigshospitalet fremgår af tabellen nedenfor. Der er
ikke foretaget en produktivitetsafledt tilpasning, da hospitalets beregnede
produktivitetsindeks ligger over gennemsnittet for regionen.
59
Aktivitetsbudget - Rigshospitalet
98.421
Ambulante besøg
833.680
5.331,5
2.172,1
7.503,6
60
4.8 Den Præhospitale Virksomhed
Opgaver
Den præhospitale indsats i Region Hovedstaden udøves af ambulancer,
akutlægebiler, akutlægehelikopter, liggende sygetransporter, regionens
AMK-Vagtcentral, samt regionens akuttelefon. Hertil kommer planlægning
samt udførelse af det operative sundhedsberedskab.
Regionens AMK-Vagtcentral er ”kommandocentral” for regionens samlede
akutte beredskab og modtager alle sundhedsfaglige 112-opkald, opkald til
Akuttelefon 1813 samt disponerer ambulancer og sygetransporter.
Det sundhedsfaglige personale vurderer, prioriterer og visiterer opkald.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Den Præhospitale Virksomhed
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
194,3
555,1
749,4
0,0
749,4
202,8
506,4
709,2
0,0
709,2
202,8
500,6
703,4
0,0
703,4
202,8
500,6
703,4
0,0
703,4
202,8
500,4
703,2
0,0
703,2
0,5
0,1
0,0
18,5
19,1
768,5
0,5
0,1
0,0
18,5
19,1
728,3
0,5
0,1
0,0
18,5
19,1
722,5
0,5
0,1
0,0
18,5
19,1
722,5
0,5
0,1
0,0
18,5
19,1
722,4
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
Antal årsværk
423
438
438
438
438
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
B 2015
(2015 P/L)
749,4
0,2
-4,0
-0,5
8,1
-44,1
709,2
I tabellen ovenfor ses virksomhedens samlede nettodriftsudgifter. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne tillagt værdien af
omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse til tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses endvidere virksomhedens investeringsramme.
61
I forhold til vedtaget budget 2015 videreføres som følge af trufne beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015 en række budgetændringer til budgettet for 2016 svarende til en budgetreduktion på netto 4,3 mio. kr.
Den største af disse ændringer vedrører udskillelsen af IT-budget på 8,7 mio.
kr. til CIMT som led i den samlede udskillelse af IT-budgetter fra hospitalerne. Dertil kommer en reduktion på 3,8 mio. kr. som en del af regionens samlede besparelser. Endelig er DPV blevet tilført 6,3 mio. kr. til overtagelse af
det sundhedsfaglige ansvar forbundet med ambulancedriften samt 1,5 mio.
kr. som følge af en lønaftale på SFV-området vedr. det enstrengede akutberedskab.
Budgettet forøges netto med 8,1 mio. kr. som følge af pris- og lønfremskrivning. Heraf vedrører 6,2 mio. kr. det operative ambulanceberedskab, svarende til de kontraktbundne reguleringer, mens 1,9 mio. kr. vedrører de øvrige
budgetområder.
Nye korrektioner til budget 2016 udgør samlet en budgetreduktion på 44,1
mio. kr.
Den væsentligste af disse korrektioner er de nye kontrakter vedr. ambulancer
og liggende sygetransport, der træder i kraft på pr. 1. februar 2016. Med de
nye kontrakter opnås en årlig nettobesparelse på 67,0 mio. kr. fordelt med en
reduktion af ambulancedriften på 73,0 mio. kr. og en forøgelse af liggende
sygetransport på 6,1 mio. kr. Delårseffekten i 2016 giver en nettobesparelse
på 61,4 mio. kr.
Derudover tilføres ambulanceområdet 18,6 mio. kr. i form af 13,5 mio. kr. til
en udvidelse med tre ekstra deldøgnsberedskaber samt 5,1 mio. kr. til disponering af beredskabet.
Endelig reduceres budgettet i 2016 med 1,3 mio. kr. som følge af indkøbsbesparelser.
62
4.9 Region Hovedstadens Apotek
Opgaver
Apoteket varetager den samlede lægemiddelforsyning til hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri og til det grønlandske sundhedsvæsen. Herudover leveres en række egenproducerede lægemidler til landets øvrige sygehusapoteker.
Apoteket har følgende hovedopgaver:
• Logistik – indkøb og distribution af lægemidler,
• Produktion – fremstilling af lægemidler med særligt fokus på patientsikkerhed og på at lægemidlerne er klar til brug for afdelingernes personale,
• Klinisk Farmaceutisk Service – tilbud om medicinservice og klinisk farmaci til samtlige afdelinger, der i væsentligt omfang anvender lægemidler.
Fysiske rammer
Apoteket er beliggende på Marielundvej i Herlev og har apoteksenheder på alle hospitalerne.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Region Hovedstadens Apotek
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
203,4
-144,2
59,3
-116,8
-57,5
217,7
-19,0
198,7
-117,7
81,0
217,7
-19,0
198,7
-117,7
81,1
217,7
-19,0
198,7
-117,7
81,1
218,0
-19,2
198,8
-117,7
81,2
0,1
1,1
140,0
10,3
151,5
93,9
0,1
1,1
-2,5
10,3
9,0
90,0
0,1
1,1
-2,5
10,3
9,0
90,0
0,1
1,1
-2,5
10,3
9,0
90,0
0,1
1,1
-2,5
10,3
9,0
90,1
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
Antal årsværk
443
470
470
471
471
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
I tabellen ovenfor ses Region Hovedstadens Apoteks samlede nettodriftsudgifter. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse til tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses endvidere investeringsrammen.
63
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
-57,5
0,4
-1,2
138,8
0,8
-0,3
81,0
Der videreføres som følge af tidligere beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015 en række budgetændringer til budgettet for 2016, svarende til en reduktion på netto 0,8 mio. kr.
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en forøgelse på i alt
138,8 mio. kr. Ændringen skyldes helt overvejende, at budget 2015 blev reduceret med 140 mio. kr. som følge af fremrykning af indkøb af medicin til
2014.
Budgettet forøges med 0,8 mio. kr. som følge af pris- og lønfremskrivning.
I forbindelse med budgetlægningen foretages en yderligere ændring, som reducerer budgettet med i alt 0,3 mio. kr.. Ændringen kan henføres til hospitalets andel af indkøbsbesparelse og besparelser i forbindelse med samordning
og konkurrenceudsættelse.
64
4.10 Center for It, Medico og Telefoni
Opgaver
Center for It, Medico og Telefoni, CIMT har til opgave at samle alle opgaverne inden for it, medicoteknik og telefoni og servicerer alle enheder i regionen
inden for området.
CIMT varetager opgaver vedrørende drift, vedligeholdelse, support og udvikling af udstyr og systemer indenfor områderne it, medico og telefoni. Centret
skal ligeledes bidrage med faglig viden og rådgivning inden for it, medicoteknik og telefoni samt understøtte regionens enheder i korrekt ibrugtagning og
anvendelse af udstyr og systemer.
CIMT sikrer standardisering i samarbejde med hospitaler, øvrige virksomheder
og koncerncentre.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Center for IT, Medico og Telefoni
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
447,4
890,1
1.337,5
-3,8
1.333,7
495,6
841,0
1.336,6
-3,8
1.332,7
495,6
853,8
1.349,3
-3,8
1.345,5
489,9
868,2
1.358,1
-3,8
1.354,3
489,9
868,2
1.358,1
-3,8
1.354,3
2,9
1,3
0,0
40,7
44,9
1.378,6
2,9
1,3
0,0
42,0
46,2
1.378,9
2,9
1,3
0,0
42,0
46,2
1.391,7
2,9
1,3
0,0
42,0
46,2
1.400,5
2,9
1,3
0,0
42,0
46,2
1.400,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Antal årsværk
974
1.071
1.071
1.059
1.059
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
I tabellen ovenfor ses CIMT´s samlede nettodriftsudgifter. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse til
tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses
endvidere CIMT´s investeringsramme.
65
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
1.333,7
-72,9
-26,8
80,0
7,9
10,8
1.332,7
budgetreduktion på 99,7 mio. kr. Heraf kan 72,9 mio. kr. henføres til, at budgettet vedr. Sundhedsplatformen blev flyttet til afholdelse under sundhedsområdets fællesudgifter. Derudover er CIMT’s budget reduceret med 32 mio. kr. i
2016 og 19 mio. kr. i 2017, der overføres til forhøjelse af budgettet vedr.
Sundhedsplatformen, tiltrådt af regionsrådet den 16.4.2015. Diverse reguleringer i forbindelse med centerdannelsen samt udskillelse af it-budgetter medfører nettotilførsel på 5 mio. kr.
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en forhøjelse på 80
mio. kr., hvoraf 40 mio. kr. kan henføres til, at budgettet i 2015 blev reduceret
med et engangsbeløb i forbindelse med fremrykning af indkøb fra 2015 til
2014, og at budgettet vedr. Sundhedsplatformen blev forhøjet med 40 mio. kr.
Området er efterfølgende overført til sundhedsområdets fællesudgifter.
som forøger budgettet med netto 10,8 mio. kr., som kan henføres til, at der i
2016 og 2017 afsættes 6 mio. kr. hvert af årene til it-udgifter i forbindelse med
det fælles medicinkort, og at budgettet varigt forhøjes med 6,5 mio. kr. i forbindelse med overflytning af opgaver fra det tidligere RHEL.
Til slut kan nævnes, at indkøbsbesparelsen udgør 1,7 mio. kr.
Grundlag for CIMT’s budget
CIMT’s samlede budget dækker over udgifter til aktiviteter til drift, vedligehold, support og udvikling af it, medico og telefoni og Region Hovedstaden.
Budgettet for 2016 kan således opdeles i følgende kategorier:
• Drift
o It og tele – udgifter til drift, vedligehold, support af it- og teleinfrastruktur, it- og teleudstyr samt systemer i alt 423 mio. kr.
o Medico – udgifter til drift, vedligehold og support af medicoteknisk apparatur i alt 203 mio. kr.
o Administration – udgifter til administration og styring af
CIMT i alt 62 mio. kr.
• Projekter
66
Driftsprojekter – udgifter til projekter til vedligehold og opgradering af it infrastruktur, som fx netværk og datacentre i alt
149 mio. kr.
Løn – i CIMT i alt 496 mio. kr.
o
•
67
4.11 Center for HR
Opgaver
Center for HR, CHR, har til opgave at servicere alle enheder i Region Hovedstaden i forhold til den samlede HR opgave: rekruttering, ansættelser og løn,
jura, forretningssystemer, lederudvikling, personalepolitik, arbejdsmiljø og det
samlede uddannelsesområde. Centeret varetager således både rammesættende,
forretningsunderstøttende og serviceopgaver for hospitalerne.
CHR varetager opgaver inden for løn- og personaleadministration samt en
række specialfunktioner inden for HR-området, eksempelvis afstemning og refusioner, vagtplanområdet, barselsfond, tjenestemandspensioner og personalejuridisk rådgivning.
På uddannelsesområdet har CHR ansvaret for grunduddannelse, specialuddannelse, almen og specialerettet efteruddannelse, lægelig videreuddannelse samt
regionens lederudviklingsprogram. Endelig har CHR et stigende engagement i
forskning og træning inden for simulationstræning og uddannelse.
Herudover administrerer CHR regionens overordnede personalepolitiske
spørgsmål, regionens MED arbejde og arbejdsmiljø.
Et af hovedformålene med centret er at sikre en standardisering og systemunderstøttelse af arbejdsgange, målrettet kompetenceudvikling og understøttelse
af den decentrale styring samt at opnå et kvalitetsløft gennem udnyttelse af den
samlede viden på HR- og uddannelsesområdet.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Center for HR
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
766,1
284,7
1.050,8
-108,8
942,0
740,1
245,1
985,2
-35,6
949,6
734,6
245,4
980,1
-35,6
944,5
735,7
245,5
981,2
-35,6
945,5
735,8
245,2
981,1
-35,6
945,5
1,1
2,2
0,0
0,0
3,3
945,3
2,0
2,2
0,0
0,4
4,6
954,2
2,0
2,2
0,0
0,4
4,6
949,1
2,0
2,2
0,0
0,4
4,6
950,1
2,0
2,2
0,0
0,4
4,6
950,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Antal årsværk
307
294
292
293
293
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
68
B 2015
(2015 P/L)
I tabellen ovenfor ses CHR´s samlede nettodriftsudgifter. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til feriepenge, hensættelse til
tjenestemandspension, lagerforskydning samt afskrivninger. I tabellen ses
endvidere CHR´s investeringsramme.
I forhold til vedtaget budget 2015 sker en række ændringer, jf. nedenstående
tabel.
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
942,0
-10,5
-0,8
27,5
6,8
-15,4
949,6
budgetreduktion på 11,3 mio. kr. De væsentligste ændringer kan henføres til
følgende overførsler til andre bevillingsområder – hospitaler og fællesudgifter
– på sundhedsområdet:
•
•
•
•
Regulering af barselsfonden med netto 10,3 mio. kr.
Fordeling af budget afsat til stillingsvækst i 2015 til hospitalerne -11,2
mio. kr.
Fordeling af arbejdsmiljøpulje til hospitalerne -7,7 mio. kr.
Helårseffekten af de indarbejdede besparelser i forbindelse med økonomirapporteringen i 2015 medfører reduktion af budgettet med -2,5 mio. kr.
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en forhøjelse på 27,5
mio. kr.
Budgettet forøges med netto 6,8 mio. kr. som følge af pris- og lønfremskrivning.
I forbindelse med budgetlægningen foretages yderligere en række ændringer
som reducerer budgettet med netto 15,4 mio. kr. som kan henføres til følgende:
Budgettet forhøjes med 15,4 mio. kr. Heraf 15 mio. kr. til stillingsudvidelser i
forbindelse med den lægelige videreuddannelse på hospitaler og i almen praksis, og 0,4 mio. kr. ved overførsel af budget i forbindelse med overflytning af
opgaver fra det tidligere RHEL samt afsættelse af budget til drift af whistleblowerordningen.
Budgettet reduceres med 30,8 mio. kr., som kan henføres til følgende:
• Stop for regionalt tilskud til løntilskudsordningerne med netto 13 mio. kr.
årligt
69
•
•
•
Reduktion i elevansættelser, hovedsageligt lægesekretærelever grundet
mindre behov efter implementering af Sundhedsplatformen med 16 mio.
kr. i 2016 stigende til 20 mio. kr. fra 2017.
Implementering af et samordnings- og konkurrenceudsættelsesprojekt
vedr. digitalisering og decentral lønindtastning medfører nettoreduktion
på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 3,5 mio. kr. fra 2017.
Indkøbsbesparelse samt reduktion for overhead i forbindelse med ekstern
forskning medfører samlet reduktion på 0,8 mio. kr.
Grundlag for CHR’s budget
Det samlede budget indeholder ud over udgifter til løn mv. til medarbejdere i
CHR også en række fælles udgiftsområder: Elevlønninger mv., barselsfond,
lederudviklingsprogrammet, arbejdsmiljø og rekruttering, lægelig videreuddannelse, kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter samt fælles itsystemer.
Til elevlønninger, løntilskudsordninger, barselsfond og regionens lederudviklingsprogram er afsat følgende:
•
•
•
•
•
•
Løn til EUD-elever, herunder social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, ernæringsassistentelever og andre udgør efter refusion netto
241,6 mio. kr.
Regionens samlede barselsfond er på 238 mio. kr.
Udgifter til regionens lederudviklingsprogram på 10 mio. kr. Hospitalerne,
tværgående virksomheder og centre medfinansierer lederudviklingsprogrammet med 50 procent på alle afviklingsomkostninger. Til lederprisen
budgetteres med 0,1 mio. kr.
Udgifter til kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter 16 mio. kr.
Udgifter til den lægelige videreuddannelse 148 mio. kr. samt 15 mio. kr. til
stillingsudvidelser i 2016.
Udgifter til fælles it-udgifter såsom lønsystemer, E-rekrutteringssystem,
jobportaler mv. 47 mio. kr.
70
4.12 Sygehusbehandling uden for regionen
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Sygehusbehandling uden for regionen
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
0,0
898,8
898,8
0,0
898,8
0,0
919,4
919,4
0,0
919,4
0,0
922,4
922,4
0,0
922,4
0,0
922,4
922,4
0,0
922,4
0,0
922,4
922,4
0,0
922,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
898,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
919,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
922,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
922,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
922,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Der er under dette bevillingsområde afsat midler til betaling for sygehusbehandling af regionens borgere på hospitaler i de øvrige regioner eller ved private og selvejende behandlingsinstitutioner, hospice m.v. Budgettet omfatter
udgifter til behandling i såvel somatisk som psykiatrisk regi ved fremmede
hospitaler.
Udgiftsbudgettet på 919,4 mio. kr. i 2016 modsvares af, at regionen modtager
indtægter for patientbehandling fra andre regioner på 2,9 mia. kr., der er budgetteret under hospitalerne.
I forhold til vedtaget budget 2015 sker der en række ændringer, jf. nedenstående tabel
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
898,8
0,0
-16,1
-2,6
11,4
27,9
919,4
Der videreføres som følge af tidligere beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015 budgetændringer til budgettet for 2016 svarende til en reduktion på
netto 16,1 mio. kr.
mio. kr.
Budgettet forøges med 11,4 mio. kr. som følge af pris- og lønregulering.
71
som forøger budgettet med 27,9 mio. kr. Som konsekvens af det forventede
merforbrug i 2015 forøges budgettet med 30 mio. kr. og med 6 mio. kr. til udvidet hospicekapacitet, som følge af tidligere besluttet aktivitetsudvidelse.
Udgifterne for behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau afregnes ved
drg-takster, og da taksterne falder i 2016, budgetteres med et udgiftsfald på
8,1 mio. kr..
Af det samlede budget på 919,4 mio. kr. forventes udgifter til andre offentlige
hospitaler at udgøre 290 mio. kr., udgifter til foreningsejede specialsygehuse
350 mio. kr., udgifter til udvidet frit valg (private hospitaler) 245 mio. kr. og
øvrige områder 35 mio. kr.
Der er på sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter afsat puljemidler
til øget aktivitet. Puljemidlerne udløses ved øget behandlingsaktivitet for regionens egne borgere, der også kan vedrøre sygehusbehandling uden for regionen.
72
4.13 Fælles driftsudgifter m.v.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Fælles driftsudgifter m.v.
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
360,9
1.738,3
2.099,2
-219,2
1.880,1
471,3
1.809,6
2.280,8
-218,1
2.062,7
471,3
1.903,8
2.375,0
-218,1
2.156,9
471,3
1.895,1
2.366,4
-218,0
2.148,4
471,4
1.916,8
2.388,2
-218,1
2.170,1
0,0
0,3
0,0
0,0
0,3
1.880,4
0,0
0,3
0,0
0,0
0,3
2.063,0
0,0
0,3
0,0
0,0
0,3
2.157,2
0,0
0,3
0,0
0,0
0,3
2.148,7
0,0
0,3
0,0
0,0
0,3
2.170,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Under fælles driftsudgifter m.v. er budgetteret med udgifter til følgende områder (tabellen på næste side):
73
Meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik
Medicinvækst
Intensiv kapacitet m.v.
Udvidelse af kræftbehandling m.v.
Nye og udvidede behandlingstilbud m.v.
Respiratorbehandling af hjemmeboende patienter
Patienterstatninger og administration
DUT-sager
Uddannelsesinitiativer
De decentrale enheder på sundhedsområdet
Forskning
Udvikling og kvalitet
Fælles it-udgifter på sundhedsområdet, telemedicinsk center
Konverteringer af tjenestemandsstillinger
Indtægter færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning
Renoveringspulje mv.
Mindreindtægter ved aftaler med Region Sjælland, Grønland og Færøerne
Enstrenget akutberedskab
Trafikale omlægninger ifm. investeringsprojekter
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Leasing af apparatur og sundhedsplatform
Energibesparende foranstaltninger
Sundhedsplatformen
Praksisplanlægning m.v.
Regionslageret
Sundhedsstrategi 2015
Sundhedsstrategi 2016
Øvrige budgetposter
Nettodriftsudgifter
74
B 2015
(2015 P/L)
188,3
318,4
11,3
31,8
20,7
366,7
331,9
63,1
17,9
66,4
82,8
35,8
10,3
8,9
-177,3
109,1
82,2
5,0
5,6
74,2
67,0
25,0
134,9
1.880,1
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
181,0
320,0
7,2
2,8
181,0
320,0
7,2
2,8
181,0
320,0
7,2
2,8
181,0
320,0
7,2
2,8
374,8
305,9
35,0
14,4
46,9
92,0
33,6
10,4
374,8
305,9
35,0
14,4
46,9
92,0
36,2
10,4
374,8
305,9
35,0
14,4
46,9
92,0
34,9
10,4
374,8
305,9
35,0
14,5
46,9
92,0
34,9
10,4
-179,6
132,0
70,2
20,0
5,7
64,6
86,4
-179,6
132,0
70,2
20,0
5,7
68,6
194,0
-179,6
132,0
70,2
20,0
5,7
68,6
307,0
-179,6
132,0
70,2
20,0
5,7
68,6
349,0
106,7
41,5
64,3
93,0
60,0
74,0
2.062,7
104,0
53,5
64,3
93,0
60,0
44,8
2.156,9
53,5
64,3
93,0
60,0
28,6
2.148,4
53,5
64,3
93,0
60,0
8,2
2.170,1
Meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik
Der afsættes en samlet pulje i 2016 på 181 mio. kr. til yderligere aktivitet på
egne hospitaler, herunder nye behandlinger og til korrektioner for ændringer i
indtægter fra regionseksterne borgere samt til kvalitetsforbedringer.
Der skal foreligge godkendelse af en konkret meraktivitet samt konkrete kvalitetsforbedringer for at et hospital kan få tilført midler fra puljen. Ligesom i
de foregående år vil et lavere aktivitetsniveau i forhold til præstationsbudgettet udløse en reduktion af hospitalets driftsbudget svarende til 50 pct. af drgværdien af mindreaktiviteten.
Medicinvækst
Der afsættes i alt 320 mio. kr. til medicin i 2016, hvilket svarer til den forventede vækst i 2015 på ca. 200 mio. kr. og en yderligere vækst i 2016 på ca.
200 mio. kr.
I 2016 fortsættes med en dækning svarende til 80 pct. af hospitalernes udgiftsvækst for at tilskynde til en mere afdæmpet udgiftsudvikling. Kompensationsordningen er med virkning fra og med 2013 justeret, således at vækst i
medicinudgifter ud over 5 pct. af hospitalets budget til øvrig drift dækkes
fuldt ud af den centralt afsatte pulje.
Intensiv kapacitet mv.
Der afsættes et budget på 7,2 mio. kr. til en fortsat udbygning af den intensive kapacitet i 2016. Beløbet vedrører udvidelse af hospitalernes intensive
funktioner.
Udvidelse af kræftbehandling mv.
Der er i budgettet afsat 2,8 mio. kr. til en fælles palliativ døgnvagt, som skal
hjælpe patienter med kræft og patienter med andre sygdomme
Der er i 2015 udmøntet 25 mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling og
fremrykning af initiativer på kræftområdet. Målet med udmøntningen har i
første omgang været at sikre, at 90 pct. af pakkeforløbene på lungekræft,
tarmkræft, hoved-halskræft, brystkræft og prostatakræft gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbstider.
Nye og udvidede behandlingstilbud m.v.
Der afsættes ikke særskilt budget til nye og udvidede behandlingstilbud m.v.,
idet nye udgifter afholdes som en del af puljen til meraktivitet og kvalitetsforbedringer.
Der er i 2015 varigt udmøntet 20,7 mio. kr. til hospitalerne til igangsættelse
af nye behandlinger.
Respiratorbehandling af hjemmeboende patienter
Budgettet indeholder midler til aflønning af personale, som assisterer patienter med respirationsproblemer i hjemmet. Endvidere indeholder budgettet
75
midler til anskaffelse af respiratorer til patienterne. Til dækning af stigende
udgifter til ordningen, som følge af et voksende antal patienter, er der i 2016
indarbejdet en mindre forhøjelse på 3 mio. kr. Det samlede budget er på
374,8 mio. kr.
Patienterstatninger og administration
Regionen er selvforsikret vedrørende patienterstatninger. Det samlede budget
til patienterstatninger og administration er på 305,9 mio. kr.
I forhold til budgettet for 2015 er der tale om en reduktion på 20 mio. kr. som
skyldes en vis opbremsning i regionens løbende udbetalinger til patienterstatninger bl.a. som følge af en lovændring om private sygehuses m.v. medfinansiering af patienterstatninger. Endvidere er indarbejdet en besparelse på
11 mio. kr. som har baggrund i, at regionen i højere grad vil anke afgørelser
fra Patienterstatningen, der vurderes at være forkerte eller principielle.
Udgifter til administrationen i Patienterstatningen og Patientombuddet indgår
i beløbet.
DUT-sager
Budgettet på 35,0 mio. kr. omhandler midler til et antal DUT-sager.
Der er til en ny behandling af transkønnede børn og unge givet 1,0 mio. kr.
til etablering af et tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri og på Rigshospitalet. Der er givet 0,9 mio. kr. til, at region og kommuner i fællesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere. Til dækning
af merudgifter som arbejdsgiver, som følge af at løntilskudssatsen er reduceret, har regionen fået tilført 4,7 mio. kr. Der er endvidere tildelt 0,1 mio. kr.
til vejledning om tuberkulose samt 0,3 mio. kr. vedrørende ændret erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse.
Til fortsat drift af et satspuljeprojekt til styrkelse af samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis er der afsat 8,3 mio. kr.
Der er afsat et budget på 19,6 mio. kr. til tarmkræftscreening til udgifter til
meraktivitet, IT drift, forsendelser, analysesæt m.m.
Uddannelsesinitiativer
Der afsættes 14,4 mio. kr. i budgettet til uddannelsesinitiativer til specialuddannelse af sygeplejersker inden for kræft, hygiejne og intensivbehandling.
Budget på 3,2 mio. kr. vedr. uddannelse på tværs af sektorer er overført til
budget vedr. afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen.
De decentrale enheder på sundhedsområdet
Det drejer sig om følgende enheder, som organisatorisk hører til koncerncentrene: Enheden for brugerinddragelse, Forskningscenter for forebyggelse og
sundhed (FCFS), Enheden for forskning og innovation, herunder patenter. I
76
alt udgør budgettet 46,9 mio. kr. Det bemærkes, at budgettet for FCFS indeholder midler afsat til arbejdet med sundhedsprofiler. Budget vedr. Enhed for
patientvejledning samt Enhed for patientsikkerhed er overflyttet til andre bevillingsområder.
Forskning
Til forskningsprojekter og forskningsstillinger m.v. udgør det centrale budget
92 mio. kr. Der er tilført området midler til stigende udgifter til licenser vedr.
forskning på 5,6 mio. kr. samt finansiering af drift af Regionernes ReumaBioBank på 6 mio. kr.
I budgettet indgår Region Hovedstadens regionale pulje til sundhedsforskning på 25 mio. kr. Puljen udmøntes årligt til projekter på regionens hospitaler og virksomheder.
Udvikling og kvalitet
Til udvikling og kvalitet er der samlet afsat 33,6 mio. kr. Af det samlede
budget anvendes 27,5 mio. kr. til nationale udviklingsaktiviteter mv. Af en
pulje på 4 mio. kr. til en række konkrete projekter og indsatser, der udvikler
og understøtter behandlingen af børn og unge, resterer i budget 2016 1,5 mio.
kr. Indstilling af udmøntning af midlerne varetages af et driftsudvalg.
Derudover er der afsat 4,8 mio. kr. til diverse aktiviteter inden for området.
Budgettet er reduceret med et midlertidigt afsat beløb i 3 år på 1,6 mio. kr. til
regionale kvalitetsindsatser.
Fælles it-udgifter på sundhedsområdet
Der er afsat 10,4 mio. kr. til det telemedicinske center, heri indgår en pulje,
der skal understøtte anvendelse og drift af telemedicinske løsninger.
Konverteringer af tjenestemandsstillinger
Der er ikke afsat budget til udgifter i forbindelse med konvertering af tjenestemandsstillinger, idet ordningen med kompensation er foreslået ophørt i
2015.
Indtægter færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning
Der er budgetteret med indtægter på -179,6 mio. kr. fra kommunerne for færdigbehandlede patienter inden for somatik og psykiatri og kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning.
Renoveringspulje mv.
Der afsættes en pulje på 132 mio. kr. til gennemførelse af mindre renoveringsarbejder.
Mindreindtægter ved aftaler med Region Sjælland, Grønland og Færøerne
77
Som følge af de indgåede aftaler med Region Sjælland samt Grønland og
Færøerne om ændret afregning for patienter på hoved- og regionsfunktionsniveau forventes et indtægtstab på 70,2 mio. kr. i 2016.
Indtægtstabet modgås i et vist omfang af en besparelse på behandling på Regions Sjællands hospitaler på kontoen for sygehusbehandling uden for regionen.
Enstrenget akutberedskab
Der er i budget 2016 afsat 20,0 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem,
som blev etableret den 1. januar 2014, under Den Præhospitale Virksomhed.
Trafikale omlægninger i forbindelse med investeringsprojekter
Som følge af udvidelserne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev
og Gentofte Hospital samt på Rigshospitalet gennemføres en række trafikale
omlægninger, hvor udgifterne vil skulle afholdes som driftsudgifter. Der afsættes et budget på 5,7 mio. kr. i 2016.
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Det afsatte budget på området udgør 64,6 mio. kr. i 2016 stigende til 68,6
mio. kr. fra 2017. Midlerne anvendes til indsatser vedrørende sammenhængende sundhed, herunder initiativer som følger af sundhedsaftalen mv.
Som led i håndtering af udgiftspresset i 2015 blev det besluttet at reducere
budgettet på området med 22 mio. kr. Denne reduktion gøres permanent.
Af det samlede beløb på området, er 19 mio. kr. udmøntet varigt til hospitalerne, således at den centrale del af budgettet udgør 60 mio. kr. i 2016. Heraf
er 18 mio. kr. forhåndsdisponeret, og udmøntet til tidligere besluttede projekter.
Regionsrådet har den 16.4.2015 godkendt overordnede kriterier og proces for
udmøntning af de ikke disponerede centralt afsatte midler. Således er der afsat 35 mio. kr. til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen
2015-2018, og 7 mio. kr. om året til ansøgningspulje med kommunal medfinansiering til tværsektorielle udviklingsprojekter.
Derudover er der under området netto afsat 4,6 mio. kr., vedr. uddannelse på
tværs af sektorer mv.
Leasing af apparatur og sundhedsplatform
Der er afsat et budget på 86,4 mio. kr. til de løbende udgifter til leasing af
apparatur og til sundhedsplatformen, sv.t. det forventede niveau i 2016.
Der er budgetteret med stigende leasingudgifter i de efterfølgende år op til
349 mio. kr. i 2019, som det er beskrevet i afsnit 6. Det vil give en finansieringsmæssig udfordring, som teknisk er håndteret under Øvrige budgetposter
i overslagsårene.
78
Energibesparende foranstaltninger
Der er ikke i 2016 afsat budget til energibesparende foranstaltninger.
Sundhedsplatformen
Region Hovedstadens andel af budgettet til implementering af Sundhedsplatformen udgør på driftsområdet i 2016 og 2017 henholdsvis 106,7 mio. kr. og
104,0 mio. kr., efter regulering af økonomien ved beslutning i regionsrådet i
april 2015. Midlerne er afsat til projektstøtte, uddannelse samt den del af
kontraktudgifterne, der kan henføres til driftsområdet.
Herudover er der i 2016 og 2017 forudsat leaset udstyr mv., der kan henføres
til anlægsområdet, for henholdsvis 239 mio. kr. og 91 mio. kr. Medens der
under anlægsrammen afsættes 3,4 mio. kr. i 2016, og forventes afsat 18,4
mio. kr. i 2017.
Region Hovedstadens andel af det samlede projekt, der løber over årene 2014
til 2017 udgør ca.1 mia. kr.
Praksisplanlægning mv.
Det samlede budget på området udgør 41,5 mio. kr.
Heraf er der afsat 20 mio. kr. i 2016, i forbindelse med aftale om decentral
økonomi vedr. overenskomsten mellem regionerne og PLO om at afsætte
midler til decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi. Fra 2017 udgør
budgettet 32 mio. kr. Prioritering af anvendelse af midlerne varetages af det
nedsatte Praksisplanudvalg (PPU).
Derudover er der afsat 21,5 mio. kr. til kvalitet i almen praksis, regionalt afsatte midler og til praksiskonsulenter samt praksisplanlægning i forbindelse
med praksisplanerne. Midlerne var i 2015 afsat under øvrige budgetposter.
Drift af regionslageret
Der er afsat 64,3 mio. kr. til løn, drift og vedligeholdelse af Region Hovedstadens centrale regionslager. Der er overført 18,8 mio. kr. til regionslagerets
budget i forbindelse med overflytning af opgaver fra det tidligere RHEL.
Budgettet til regionslageret indgik i 2015 i budgettet under øvrige poster.
Sundhedsstrategi og finanslovsmidler 2015 og 2016
Regionen tilføres samlet i 2015 og 2016 153 mio. kr. til kræftområdet, kronikere og medicinske og geriatriske patienter. Midlerne afsættes indtil videre
centralt med henblik på senere udmøntning.
Øvrige budgetposter
Øvrige budgetposter omfatter i 2016 et samlet budget på 74,0 mio. kr. til drift
af en række forskellige områder.
79
Der er i 2016 indarbejdet en reserve på 19 mio. kr. til uforudsete merudgifter
og politisk prioritering.
Der er forudsat en indtægt på 25,3 mio. kr. fra den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S. Beløbet er regionens andel af en udlodning af overskuddet fra indkøb af medicin til hospitalerne.
Der er afsat 6,3 mio. kr. til en uafhængig forskningspulje på medicinområdet,
som varetages i regi af Amgros I/S.
Til anskaffelse af insulinpumper og glukosesensorer afsættes 6,7 mio. kr.
Pumper og sensorer øger sikkerheden for diabetespatienter bl.a. ved at nedsætte risikoen for insulinchok og for følgesygdomme samt forbedrer patienternes livskvalitet.
Til etablering af en FM organisation(Facility Management) i forbindelse med
samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner afsættes
3,0 mio. kr.
Der afsættes 7,7 mio. kr. til IT-udgifter, såsom licenser, opgradering af eksisterende løsninger i forbindelse med omlægning af laboratoriebetjeningen af
praksissektoren og nedlæggelse af RHEL.
Der er afsat 5,4 mio. kr. til dækning af en række løbende udgifter, herunder
bl.a. til udgifter til konsulenter og advokater.
Der er afsat 11 mio. kr. til forventet udestående pris- og lønregulering.
Der er afsat driftsudgifter til udvikling og fælles indsatser i relation til den
siddende patientbefordring.
Ligeledes indgår budget til ejendomsvedligeholdelse og energimærkning af
bygninger.
I budget 2015 indgik en række budgetposter afsat som engangsbeløb, samt
poster, som i økonomirapporterne er fordelt til virksomhederne.
Niveauet for Øvrige budgetposter i budgetoverslagsårene 2017-19 afspejler,
at der beregningsteknisk i budgetlægningen anvendes et uændret niveau for
finansieringen, dvs. bloktilskud mv. Således sikres balance i regionens samlede budget.
80
4.14 Praksisområdet
Behandlingsopgaver
Praksisområdet omfatter udgifter til honorarer til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapi mv. samt udgifter til medicintilskud. Hertil
kommer udgifter til visse forebyggelsesopgaver.
De nærmere vilkår for praksisområdets aktiviteter fastsættes i overenskomster og aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
og de organisationer, der repræsenterer praksisområdets ydere. Praksisområdets ydere omfatter de praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl., som har overenskomst med det offentlige.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Praksisområdet
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
3,0
6.344,2
6.347,1
-9,8
6.337,3
3,0
6.355,4
6.358,4
-9,9
6.348,5
3,4
6.355,4
6.358,7
-9,9
6.348,8
2,7
6.355,1
6.357,8
-9,9
6.347,9
2,3
6.355,1
6.357,4
-9,9
6.347,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6.337,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6.348,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6.348,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6.347,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6.347,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Praksisområdet
B 2015
Praksisydelse, ekskl. medicintilskud
Medicintilskud
I alt
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
(2015 P/L)
4.947,3
1.390,0
6.337,3
4.734,5
1.614,0
6.348,5
4.734,8
1.614,0
6.348,8
4.733,9
1.614,0
6.347,9
4.733,5
1.614,0
6.347,5
Praksisydelser eksklusiv medicintilskud
B 2015
Almen lægehjælp
Speciallægehjælp
Tandlægebehandling
Øvrige praksisydelser
Nettodriftsudgifter
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
(2015 P/L)
2.591,4
1.448,2
413,3
494,4
4.947,3
2.288,6
1.499,4
451,7
494,8
4.734,5
2.288,8
1.499,5
451,7
494,8
4.734,8
2.288,3
1.499,2
451,6
494,7
4.733,9
2.288,1
1.499,1
451,6
494,7
4.733,5
81
Forbruget på praksisområdet bestemmes i vidt omfang af borgernes efterspørgsel og ydernes behandlingsmønstre. Mulighederne for at styre udgifterne afhænger blandt andet af, i hvilken grad der kan ske påvirkning gennem
kontrolstatistik, controlling, kvalitetsinitiativer, overenskomster m.v.
Praksisydelser (eksklusiv medicintilskud)
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
4.947,3
7,2
-170,1
-4,0
48,0
-93,8
4.734,5
I forhold til vedtaget budget 2015 videreføres som følge af tidligere trufne
beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015 en række ændringer til budgettet for 2016 svarende til en reduktion på i alt 163 mio. kr.
Ændret virkning af korrektioner i budget 2015 indebærer en reduktion på 4
mio. kr.
Budgettet forøges med 48 mio. kr. som følge af pris- og lønregulering fra
2015 til 2016.
der samlet reducerer bevillingen til praksisydelser eksklusiv medicin med
93,8 mio. kr.
Der tilføres 21 mio. kr. til almen lægeområdet til aktivitetsvækst. På baggrund af forventet merforbrug i 2015 tilføres området 8,5 mio. kr.
Der tilføres 14,5 mio. kr. til speciallægehjælp til aktivitetsvækst samt 22,6
mio. kr. på baggrund af forventet merforbrug i 2015.
Tandlægeområdet tilføres 33,9 mio. kr. på baggrund af forventet merforbrug
i 2015, og som især kan henføres til den seneste tandlægeoverenskomst med
nye honoreringsprincipper.
Endvidere tilføres 7 mio. kr. til aktivitetsvækst og 5 mio. kr. på baggrund af
forventet merforbrug i 2015 til øvrige sundhedsudgifter. Der tilføres 1,5 mio.
kr. som følge af forventet besættelse af ledig kapacitet vedrørende fodterapi.
Som følge af omlægning af laboratoriebetjeningen for praksissektoren, hvor
Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) nedlægges med udgangen af 2015, idet opgaverne udlægges til hospitalerne, reduceres budgettet med 177,5 mio. kr.
82
Regionens bloktilskud er reduceret med 19,9 mio. kr. som følge af udløb af
tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren. Tilskuddet blev
givet som en fire-årig bevilling for 2012-2015 fra satspuljen. Satspuljepartierne skal tage stilling til en eventuel videreførelse af ordningen i efteråret
2015. Det ændrede vaccinationsprogram for HPV medfører en reduktion af
budgettet med 1 mio. kr. som følge af bloktilskudsreduktion. I forbindelse
med økonomiaftalen reduceres bloktilskuddet med 3,6 mio.kr. vedrørende
sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis.
Budgettet reduceres med 5 mio. kr., som følge af udløb af aftale mellem
kommunerne i Region Hovedstaden og regionen om oprydning hos de praktiserende læger af alle relevante medicinkort i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK). Herudover reduceres budgettet med 1,7
mio. kr. Der er tale om opsigelse af tre kliniske aftaler inden for speciallægeområdet til i alt 0,7 mio. kr. samt 1 mio. kr. i forbindelse med mindsket sortiment af forbindsstoffer.
Medicintilskud
Budgettet til medicintilskud for 2016 er opskrevet i forhold til 2015.
De samlede udgifter forøges fra 1.390 mio.kr. i budget 2015 til 1.614 mio.
kr. i 2016 svarende til 224 mio. kr. Der er budgetteret med udgangspunkt i
det forventede udgiftsniveau i 2015 på 1.570 mio. kr. opskrevet med 2,3 %
svarende til Statens Seruminstituts forventninger til stigningen fra 2015 til
2016. Hertil er lagt 8 mio. kr. pga. udvidet kronikertilskud til medicin, som er
DUT-kompenseret.
83
4.15 Social- og specialundervisningsområdet
Social- og specialundervisningsområdet omfatter 20 tilbud med 490 døgnpladser, 346 dagpladser og 153 pladser på misbrugsområdet. Der er tale om:
bo-, behandlings- og undervisningstilbud for børn, unge og voksne med
psykiske lidelser,
bo- og behandlingstilbud for personer med sociale problemer og misbrugsproblemer,
bo- og dagtilbud for mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicaps samt
bo- og rehabiliteringstilbud af længerevarende karakter til sindslidende.
Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret og omfattet af et balancekrav, hvor takstindtægterne skal dække regionens
omkostninger ved at drive tilbuddene og administrationen på området.
Budgetforslaget er baseret på følgende forudsætninger:
Som forrentningsprocent er anvendt renten på et 20-årigt fastforrentet lån
i KommuneKredit på 1,3 pct.
Hensættelsen til tjenestemandspensioner udgør 20,3 pct.
Begge ovenstående forudsætninger svarer til bestemmelserne i den kommunale rammeaftale på det sociale område.
Kommunerne kan efter §§ 186 og 186 a i serviceloven overtage sociale tilbud, der drives af regionen. Budgettet er baseret på, at der på nuværende
tidspunkt ikke foreligger endelige aftaler om, at kommunerne overtager tilbud fra regionen i 2016.
Det skal bemærkes, at budgetforslaget er udarbejdet på et foreløbigt grundlag
inden indgåelse af den kommunale rammeaftale på det sociale område, der
skal vedtages senest 15. oktober. Den kommunale rammeaftale består af dels
en udviklingsstrategi, dels en styringsaftale, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år.
Kommunekontaktrådet for Hovedstaden har den 14. marts 2014 besluttet, at
grundlaget for arbejdet med styringsaftalen er, at kommunerne i Hovedstadsområdet og Region Hovedstaden vedtager en strategi om, at taksterne på det
specialiserede socialområde og specialundervisningen frem til 2016 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen minus en procent i forhold til
takstniveauet i 2014.
I 2015 viser takstudviklingen for Den Sociale Virksomhed en reduktion på
1,4 procent, og da der ikke budgetteres med en stigning i 2016, forventes
Region Hovedstaden at leve op til aftalen.
84
Budgetteret resultat
Mio. kr. 2016-priser
Takst- og beboerindtægt
Overførsel af overskud fra tidligere år
Tilbudsdrift - omkostninger
Direkte administrationsomkostninger
Indirekte administrationsomkostninger
Årets resultat
B 2015
(15-pl)
-776,1
-35,0
776,2
24,1
10,8
0,0
BF 2016
-819,3
-7,2
791,7
24,7
10,1
0,0
Note: (-) = overskud, (+)= underskud
Både i budget 2015 og i budgetforslag 2016 er der budgetteret med balance
mellem indtægter og omkostninger. I 2015 anvendes 35,0 mio. kr. af det
akkumulerede overskud til at nedsætte den kommunale takstbetaling. I 2016
anvendes yderligere 7,2 mio. kr. af det akkumulerede overskud til at nedsætte
den kommunale takstbetaling. I henhold til budgetog regnskabsreglerne
indgår den del af finansieringen, der kan henføres til forbrug af tidligere års
overskud, som en indtægt i resultatopgørelserne for henholdsvis 2015 og
2016.
Omkostningsbevillingen på området er specificeret nedenfor.
85
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Den Sociale Virksomhed
B 2015
Institutionsniveau:
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter institutionsniveau
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
Direkte henførbar administration:
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Forrentning
Takstindtægter
Beboerindtægter
BF 2016
BO 2017
BO 2018
614,7
129,9
744,6
-3,0
632,9
130,2
763,1
-3,1
632,9
130,2
763,1
-3,1
632,9
130,2
763,1
-3,1
632,9
130,2
763,1
-3,1
741,6
759,9
759,9
759,9
759,9
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
2,3
0,0
20,1
10,7
34,6
776,2
2,1
0,0
22,4
5,7
31,8
791,7
2,1
0,0
22,4
5,7
31,8
791,7
2,1
0,0
22,4
5,7
31,8
791,7
2,1
0,0
22,4
5,7
31,8
791,7
14,5
9,5
23,9
-0,7
23,3
14,0
10,1
24,1
0,0
24,1
14,0
10,1
24,1
0,0
24,1
14,0
10,1
24,1
0,0
24,1
14,0
10,1
24,1
0,0
24,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,7
0,0
0,0
0,0
0,8
24,1
-759,4
-16,7
24,1
0,5
0,0
0,0
0,0
0,6
24,7
-804,5
-14,8
-2,9
0,5
0,0
0,0
0,0
0,6
24,7
-811,7
-14,8
-10,1
0,5
0,0
0,0
0,0
0,6
24,7
-811,7
-14,8
-10,1
0,5
0,0
0,0
0,0
0,6
24,7
-811,7
-14,8
-10,1
Hvis der ikke bruges midler af det akkumulerede overskud på området til at
finansiere driften af tilbuddene, vil omkostningsbevillingen i det vedtagne
budget svare til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen,
som skal dækkes af Den Sociale Virksomhed.
I budget 2016 er det beregnet, at Den Sociale Virksomhed skal betale 10,1
mio. kr. i indirekte administrationsomkostninger. I 2016 bruges 7,2 mio. kr.
af tidligere års overskud til at finansiere driften af tilbuddene. Takst- og beboerindtægterne i 2016 er derfor kun 2,9 mio. kr. større end omkostningerne
til tilbudsdrift og direkte administration. Som det fremgår af ovenstående
tabel, gælder takstnedsættelsen kun i 2016.
Tilbuddenes budgetter svarer til en videreførelse af budgetoverslag 2016 fra
budget 2015 med de varige korrektioner, der er foretaget i den efterfølgende
økonomirapportering. Derudover er budgettet for 2016 baseret på ændringer
med hensyn til (alle beløb i 2016-pl):
•
Midlertidig lukning af 3 pladser på Sølager på grund af vigende belægning medfører en reduktion på 7,1 mio. kr.
86
BO 2019
(2015 P/L)
•
•
•
•
Opnormering med 15 pladser på Dansk Røde Kors Herberg grundet
stigende efterspørgsel medfører en opjustering af budgettet med 3,4
mio. kr.
En teknisk tilpasning af driftsbudgettet indebærer en nedjustering på
1,0 mio. kr.
En revurdering af omkostningselementer, særligt afskrivninger og
forrentning, bevirker, at budgettet reduceres med 4,6 mio. kr.
Eftersom den faktiske pris- og lønudvikling har ligget under den forventede pris- og lønudvikling ved udarbejdelsen af budget 2015, foretages der en reduktion af budgettet til den faktiske pris- og lønudvikling fra 2014 til 2015 med 4,2 mio. kr. Den kommunale takstbetaling reduceres som følge heraf med et tilsvarende beløb.
87
4.16 Regional udvikling
Det samlede budget til regional udvikling udgør 953,4 mio. kr. i 2016.
Det regionale udviklingsområde skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at områdets finansiering er øremærket til aktiviteter og administration i relation til
dette område. I budgettet, jf. tabellen nedenunder, er der tilvejebragt balance
mellem indtægter og omkostninger.
Regional udvikling
BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019
Udviklingsbidrag fra kommunerne
-226,0
-226,0
-226,0
-226,0
Bloktilskud fra staten *
-727,4
-761,9
-761,9
-761,9
Aktivitetsmidler - omkostninger
941,1
975,6
975,6
975,6
12,3
12,3
12,3
12,3
Årets resultat
0,0
0,0
0,0
0,0
* Statstilskud til investeringer forventes at overgår til bloktilskud i 2017
Budgetloven, som blev vedtaget ultimo 2012, fastsætter fra statslig side en
øvre grænse for, hvor meget regionen må bruge af nettodriftsudgifter til regionale udviklingsopgaver i de enkelte budgetår.
Sideløbende er indført nye budgetog regnskabsprincipper vedr. håndtering
af tilsagnsmidler inden for lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Ved tilsagn om projekttilskud udgiftsføres hele beløbet i det år tilsagnet gives, uanset i hvilket år det udbetales.
Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner betyder, at bloktilskuddet til det regionale udviklingsområde på landsplan reduceres med 30
mio. kr., idet området er blevet pålagt at bidrage med et omprioriteringsbidrag. Dette svarer til, at regionens bloktilskud er dermed reduceret med 9,75
mio. kr. svarende til ca. 1 % af det samlede udgiftsniveau til området.
Der er i budgettet desuden indarbejdet en besparelse på 1 % på samtlige bevillingsområder under det regionale udviklingsområde til brug for prioritering af nye projekter, der understøtter de politiske målsætninger i Region
Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Samlet er der i budgetforslaget tilvejebragt en pulje til prioritering af nye
forslag på 18,3 mio. kr.
Letbanen
I juni 2013 indgik Region Hovedstaden en principaftale med kommunerne i
letbanesamarbejdet og staten om etablering af en letbane i Ring 3 mellem
Lundtofte og Ishøj. På baggrund af den indgåede principaftale blev loven om
letbanen vedtaget af Folketinget i februar 2014. Hovedstadens Letbane ejes
af Transport- og Bygningsministeriet med 40 pct., Region Hovedstaden med
26 pct. og kommunerne med 34 pct.
Region Hovedstaden bidrager med et indskud på 991 mio. kr. (i 2013-priser),
svarende til 26 pct. af den samlede anlægsudgift. Regionsrådet har tiltrådt, at
88
regionens forudbetaling i 2019 på 15 pct., svarende til 150 mio. kr. (i 2013priser), kan ske gennem et internt lån fra kassen til en markedsbaseret rente
og med en tilbagebetaling over 40 år. Den resterende anlægsudgift betales
med 50 mio. kr. om året i 40 år fra og med 2020.
Region Hovedstadens samlede årlige bidrag til finansiering af letbanens anlægs- og driftsøkonomi udgør 92 mio. kr. (i 2013-priser) fra 2020, hvoraf 34
mio. kr. er det skønnede driftstilskud, når der tages højde for forventede passagerindtægter.
Transportministeriet, Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
har givet tilsagn om medfinansiering af tilkøb af den alternative linjeføring
ved DTU med henholdsvis 50, 25 og 20 mio. kr. Ved at ændre linjeføringen
på DTU’s område sikres en markant bedre betjening af DTU, og letbanens
passagerpotentiale øges betydeligt.
DTU-løsningen kan finansieres efter samme principper som de øvrige anlægsarbejder, dvs. med indbetaling af 15 pct. som et engangsindskud, mens
de resterende 85 pct. af beløbet kan afdrages over 40 år. Der udestår en endelig bekræftelse af tilkøbet fra de involverede parter.
Bevillinger under regional udvikling
Det regionale udviklingsområde er et omkostningsbaseret område og består
af fire bevillingsområder:
•
•
•
•
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljø
De omkostningsbaserede bevillinger for de fire aktivitetsområder fremgår af
nedenstående tabel.
B 2015
BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019
Kollektiv trafik
Erhvervsudvikling
Miljøområdet
Omkostningsbevilling i alt
Investeringsram me
420,2
123,5
152,9
237,7
934,3
476,2
121,7
140,9
202,3
941,1
500,0
129,6
150,0
195,9
975,6
500,0
129,6
150,0
195,9
975,6
500,0
129,6
150,0
195,9
975,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
89
4.16.1 Kollektiv trafik
Regionen yder ifølge lov om trafikselskaber tilskud til trafikselskabet Movia.
Der er med virkning fra 2016 indført en ændret fordeling af udgifterne til
Movia mellem kommuner og regioner. Denne ændring betyder, at Region
Hovedstaden uændret finansierer udgifter til lokalbanerne, men fremover
finansierer flere busruter og færre af Movias fællesudgifter, som nu deles
mellem kommuner og regioner.
Af hensyn til fremadrettet at fastholde en rimelig fordeling af regionens regionale udviklingsmidler mellem kollektiv trafik og de øvrige områder under
det regionale udviklingsområdet, foreslås det, at der fra 2017 sættes et måltal
for regionens samlede udgiftsramme til kollektiv trafik på 0,5 mia. kr. Dette
betyder, at der fra 2017 vil være et tilpasningsbehov – og at dette stiger frem
mod Letbanens idriftsættelse.
Den omkostningsbaserede bevilling i 2016 udgør 476,2 mio. kr.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Kollektiv Trafik
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
Omkostningselem enter i alt
Lokal investeringsram m e
90
B 2015
(2015 P/L)
0,0
460,6
460,6
-40,4
420,2
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
0,0
516,6
516,6
-40,4
476,2
0,0
500,0
500,0
0,0
500,0
0,0
500,0
500,0
0,0
500,0
0,0
500,0
500,0
0,0
500,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
420,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
476,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
500,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
500,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
500,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Regionens nettoudgifter på de enkelte trafikområder fordeler sig således:
B 2015
BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019
Bevillingsområde kollektiv trafik
Regionale busruter
Lokalbaner incl. investeringstilskud
Fællesudgifter
Yderligere tilskud til investeringer
Udgifter til pensioner
Statstilskud til investeringer
Letbane
Regulering for tidl. år
Prioriteringspulje
Tilpasningsbehov
99,2
114,5
266,7
13,2
14,1
-40,4
0,0
-47,1
0,0
0,0
223,9
117,2
173,4
13,2
13,2
-40,4
0,0
-19,5
-4,8
0,0
219,6
116,6
164,6
13,2
13,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-27,0
215,4
115,9
160,8
13,2
12,8
0,0
0,0
0,0
0,0
-18,1
211,6
109,8
149,0
13,2
12,6
0,0
0,0
0,0
3,8
0,0
Nettodriftsudgifter kollektiv trafik
428,8
476,2
500,0
500,0
500,0
- Statstilskud til investeringer forventes at overgår til bloktilskud i 2017
Budgettet er baseret på det budgetforslag, som Movias administration har
forelagt bestyrelsen til 2. behandling i september 2015. Budgettet er baseret
på regionernes og kommunernes bestillinger for 2016 og de generelle budgetforudsætninger for den kollektive trafik. Heri indgår forventninger til
driftsudgifter og passagertal.
Regionens bidrag til Movias drift er ved budget 2016 omlagt, så regionens
andel af administrationsudgifter er sat ned, mens udgifter til busdrift er sat
op. Dette betyder, at regionens bidrag er blevet mere følsomt over for ændringer i brændselspriser, passagerindtægter og andre driftsudgifter.
Der er indarbejdet et tilskud til investeringer vedrørende lokalbanerne på
40,4 mio. kr. i 2016, hvilket svarer til det årlige statslige tilskud til regionen,
som ydes til og med 2016. Fra 2017 vil tilskuddet sandsynligvis blive overført til bloktilskuddet. Når tilskuddet overføres til bloktilskud, vil regionen
grundet bloktilskudsnøglen kun modtage ca. 34,5 mio. kr. hvilket er indarbejdet i overslagsårene.
Leasingudgifter til togmateriel finansieres af statstilskuddet på 40,4 mio. kr.
Leasingudgiften udgør 27,2 mio. kr. Der forventes senere i 2015 fremlagt en
vurdering af behovet for investeringer på lokalbanerne i regionen.
I budgettet for 2016 indgår desuden en tilbagebetaling fra Movia vedr. efterregulering fra 2014 på 19,5 mio. kr. Ændringerne for 2014 skyldes særligt
lavere prisudvikling/kontraktbetalinger, flere passagerer og effektiviseringer
på administration.
Med trafikbestillingen for 2016 er der sat fokus på, at det skal være let at
komme til og fra regionen, og det skal være let at komme rundt i regionen.
For at sikre kortere rejsetid og større mobilitet er det vigtigt med en kollektiv
trafik, som er sammenhængende og effektiv.
91
I forhold til en målsætning om en ramme til kollektiv trafik på 0,5 mia. kr.
om året, vil der være et tilpasningsbehov, som især vil gøre sig gældende, når
regionens udgifter til Letbanen slår igennem i 2020.
4.16.2 Erhvervsudvikling
Regionen har ansvaret for den regionale erhvervsudvikling. Midler afsat til
erhvervsudvikling udmøntes på grundlag af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Vækstforum har indstillingsret til de regionale erhvervsfremmemidler.
Den omkostningsbaserede bevilling for erhvervsudvikling i 2016 udgør
121,7 mio. kr.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Erhvervsudvikling
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
0,0
123,5
123,5
0,0
123,5
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
0,0
121,7
121,7
0,0
121,7
0,0
129,6
129,6
0,0
129,6
0,0
129,6
129,6
0,0
129,6
0,0
129,6
129,6
0,0
129,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
123,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
121,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
129,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
129,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
129,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Der er i 2016 disponeret midler til de to erhvervsorganisationer Wonderful
Copenhagen og Copenhagen Capacity. Aftalerne med de to organisationer
skal sikre en høj faglig kvalitet i udmøntningen af de politiske målsætninger i
ReVUS og arbejdet med Greater Copenhagen.
Med henblik på løbende at medfinansiere prioriterede projekter inden for
ansøgningsrammerne af EU’s Social- og Regionalfondsmidler er der afsat 50
mio. kr. årligt til at understøtte innovativ vækst og iværksætteri m.v. Udmøntningen af disse midler skal ske i sammenhæng med ReVUS målsætningerne om grøn, sund, smart og kreativ vækst.
Yderligere er der i 2016 afsat midler til jobrotationsprojektet Kompetenceløft
til alle, medfinansiering af interreg. samt drift af Vækstforum.
92
4.16.3 Miljø
Regionen har en række drifts- og myndighedsopgaver på miljøområdet. Herudover er der et politisk mål om, at regionen styrker sin position som en grøn
og bæredygtig metropol, og samtidig går foran som virksomhed i forhold,
der vedrører energibesparelser og grønne løsninger og vækst
Som omkostningsbaseret bevilling udgør miljøområdet i budget 2016 140,9
mio. kr.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Miljøområdet
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
0,0
152,6
152,6
0,0
152,6
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
0,0
140,6
140,6
0,0
140,6
0,0
149,7
149,7
0,0
149,7
0,0
149,7
149,7
0,0
149,7
0,0
149,7
149,7
0,0
149,7
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
152,9
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
140,9
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
150,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
150,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
150,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Den altovervejende del af udgifterne på miljøområdet går til jordforureningsområdet, hvor regionen har drifts- og myndighedsopgaver, der går ud
på at kortlægge og undersøge kilder til forurening samt rydde op på forurenede grunde af hensyn til drikkevandet og den konkrete anvendelse af de
forurenede grunde.
Pr. 1. januar 2014 ændredes jordforureningsloven. Ændringen indebærer, at
regionen fremover tillige skal beskytte overfladevand mod påvirkning fra
jordforurening.
Udgiftsbudgettet udgør 140,6 mio. kr. i 2016.
Inden for jordforureningsområdet har der været brugt eksterne konsulenter til
at løfte forskellige driftsopgaver bl.a. kortlægnings- og oprensningsområder.
Til disse opgaver er der fremadrettet ansat personale, da dette samlet set giver en besparelse. Lønudgifterne for det regionale område er samlet under
bevillingsområdet Øvrig regional udvikling, hvorfor midlerne er overført til
dette område. Ud over jordforurening har regionen en række mindre opgaver
på miljøområdet, bl.a. kortlægning af råstofforekomster samt indvindingsområder i en råstofplan.
93
4.16.4 Øvrig regional udvikling
Den omkostningsbaserede bevilling på Øvrig regional udvikling udgør 202,3
mio. kr. i 2016 inkl. prioriteringspulje på 18,3 mio. kr. til udmøntning af nye
initiativer under det regionale udviklingsområde eller opprioritering af allerede eksisterende aktiviteter. Omprioriteringspuljen er teknisk placeret under
Øvrig regional udvikling.
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Øvrig regional udvikling
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
B 2015
(2015 P/L)
80,0
157,6
237,7
0,0
237,7
BO 2017
BO 2018
BO 2019
90,0
112,4
202,3
0,0
202,3
90,0
106,0
195,9
0,0
195,9
90,0
106,0
195,9
0,0
195,9
90,0
106,0
195,9
0,0
195,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
237,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
202,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
195,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
195,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
195,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
B 2015
BF 2016
BO 2017
BF 2016
BO 2018
BO 2019
Bevillingsområde øvrig regional udvikling
Uddannelse
Kulturinitiativer
Begivenheder, multiarena
6,0
10,0
0,0
7,2
0,0
10,0
7,2
0,0
0,0
7,2
0,0
0,0
7,2
0,0
0,0
Internationalt arbejde
25,0
16,6
16,6
16,6
16,6
Klima
16,0
1,7
1,7
1,7
1,7
Infrastruktur
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
ReVUS
3,0
40,0
40,0
40,0
40,0
Fælles aktivitets pulje
2,7
2,7
2,7
2,7
2,7
Administration
81,7
101,8
101,8
101,8
101,8
Budget aftale øvrig regional udvikling
89,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
18,3
21,9
21,9
21,9
237,7
202,3
195,9
195,9
195,9
Ikke disponeret prioriteringspulje
Nettodriftsudgifter øvrig regional
udvikling
At være en attraktiv metropol, der kan tiltrække arbejdskraft og viden, er
afgørende for, at regionen kan fastholde sine styrkepositioner. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt for et attraktivt bymiljø, hvor man trygt
94
kan færdes, og hvor der er adgang til både rent vand og grønne områder. Med
nedenstående initiativer fastholder og udvikler regionen denne position.
Uddannelse
Der er afsat 7,2 mio. kr. til igangværende projekter på uddannelsesområdet,
der blandt andet understøtter ungeplanen, praktikpladser til unge og videreudvikling og understøttelse af vidensbyerne i hovedstadsregionen.
Kulturinitiativer
Med etablering af den nye multiarena i København Copenhagen Arena vil
den samlede kapacitet til store events i hovedstadsregionen blive øget markant. I forhold til at understøtte kulturinitiativer i hovedstadsregionen og
store internationale begivenheder er der afsat 10 mio. kr. i 2016.
Internationalt arbejde
Der er i 2016 afsat 16,6 mio. kr. til understøttelse og udvikling af regionens
indsatser inden for internationalt samarbejde. Pengene anvendes blandt andet
til at videreudvikle EU kontoret i Bruxelles, som varetager kommunernes og
regionens interesser over for EU-systemet for at fremme jobskabende vækst i
hovedstadsregionen, tiltrække EU-midler, øge regionens synlighed i EU samt
styrke indflydelsen på EU’s strategier og initiativer. Herudover fortsættes
regionens samarbejde med Jiangsu Provinsen i Kina, der styrker erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen gennem tiltrækning af kinesiske virksomheder, investeringer og øget eksport til Kina. Samt midler til allerede igangværende projekter og samarbejder på det internationale område.
Klima
I forhold til Region Hovedstadens arbejde med klimaprojekter er der i 2016
afsat 1,7 mio. kr. til at fortsætte nogle af de allerede igangværende klimaindsatser. En række af regionens indsatser på netop klimaområdet løftes desuden
fremadrettet i regi af ReVUS.
Infrastruktur
På infrastrukturområdet er der igen afsat 4 mio. kr. til fortsættelse af arbejdet
afledt af trængselskommissionens anbefalinger og andre statslige aftaler, der
skal sikre mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsregionen.
ReVUS
Der blev ved budgetforhandlingerne i 2014 afsat 40 mio. kr. til udmøntning
af initiativer inden for den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi i 2015.
Bevillingen på dette område fortsætter de kommende år, og der er således 40
mio. kr. til implementering af prioriterede udviklingsprojekter beskrevet i
ReVUS.
Flere af initiativer iværksættes og udmøntes i tæt samarbejde med kommuner, universiteter og andre relevante samarbejdspartnere.
95
Fælles aktivitetspulje
I budgettet er afsat en administrativ ramme på 2,7 mio. kr. til strategisk udvikling og andre tværgående formål og opgaver inden for det regionale udviklingsområde.
Administration
Administrationen af det regionale udviklingsområde er lagt under Øvrig regional udvikling. Der er i alt budgetteret med 101,8 mio. kr. til medarbejdere
og administration på det regionale udviklingsområde inkl. miljøområdet.
Administrationsudgifterne er opdelt med henholdsvis 90,0 mio. kr. til løn og
11,8 mio. kr. til øvrig drift.
Ikke disponeret prioriteringspulje
Der er afsat en pulje på 18,3 mio. kr. i 2016, som kan anvendes til prioritering af nye initiativer i forbindelse med budgetdrøftelserne. Puljen kan anvendes til initiativer inden for alle fire bevillingsområder under det regionale
udviklingsområde, dvs. kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljøområdet og
øvrig regional udvikling.
96
4.17 Administration - fællesudgifter
Opgaver
Dette bevillingsområde omfatter en række fælles udgiftsområder for regionen, fx udgifter til pensionerede tjenestemænd og forsikringer. Herudover
indgår udgifter til regionens centrale administration.
Administrationens opgave er at understøtte den politiske styring, ledelse og
udvikling af Region Hovedstaden, herunder bistå regionsråd og forretningsudvalg med realiseringen af de overordnede politiske mål. Administrationen
skal endvidere bidrage til at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats,
som sikrer samspil mellem den politiske ledelse og regionens virksomhedsområder. Som led heri indgår tillige samarbejde med regionens eksterne
samarbejdspartnere som kommuner, stat, øvrige regioner, højere læreanstalter og erhvervsvirksomheder.
Administrationen bistår de brugerrettede områder med at levere en effektiv
service af højst mulige kvalitet. Dette sker i tæt samarbejde med hospitaler,
virksomheder og institutioner.
Administrationsbudgettet omhandler lønninger og øvrige driftsmidler til
koncerncentrene: Sundhed, Kommunikation og Økonomi samt til Sekretariatet. Hvad angår Center for It, Medico og Telefoni og Center for HR er deres
budgetter som hidtil afsat som særskilte bevillinger. Under området for Regional Udvikling indgår som hidtil også løn til medarbejderne i centret.
Økonomi
Udgifts- og omkostningsbevillinger - Administration
Lønudgifter
Indtægter
Nettodriftsudgifter
B 2015
(2015 P/L)
233,7
977,8
1.211,4
-558,2
653,2
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
262,9
1.001,9
1.264,8
-562,4
702,4
263,0
1.003,0
1.266,0
-562,4
703,6
263,0
1.004,1
1.267,1
-562,4
704,7
263,0
1.004,1
1.267,1
-562,4
704,7
1,2
-207,0
0,0
4,6
-201,2
452,1
1,2
-234,8
0,0
4,6
-229,0
473,4
1,2
-234,8
0,0
4,6
-229,0
474,6
1,2
-234,8
0,0
4,6
-229,0
475,7
1,2
-234,8
0,0
4,6
-229,0
475,7
1,6
0,0
0,1
0,1
0,0
Antal årsværk
509
568
568
568
568
til feriepenge
Lagerforskydning
Afskrivninger
97
I tabellen ovenfor ses de samlede nettodriftsudgifter under administrationsområdet. Den samlede omkostningsbevilling udgøres af nettodriftsudgifterne
tillagt værdien af omkostningselementerne – forskydning i hensættelse til
feriepenge, hensættelse til tjenestemandspension, lagerforskydning samt
afskrivninger. I tabellen ses endvidere virksomhedens investeringsramme.
I forhold til vedtaget budget 2015 sker en række ændringer jf. nedenstående
tabel
Budget 2015 (2015 P/L)
Budgetforslag 2016
653,2
-0,8
17,9
-0,2
4,2
28,1
702,4
Der er som følge af tidligere beslutninger til og med 2. økonomirapport 2015
en række budgetændringer til budgettet for 2016 svarende til en nettobudgetforhøjelse på 17,1 mio. kr. Ændringen kan hovedsageligt henføres til budgetflytninger i forbindelse med centerdannelsen ved overflytning af midler fra
sundhedsområdet med 21 mio. kr., samt helårseffekten af de indarbejdede
besparelser i forbindelse med økonomirapporteringen i 2015 med 3 mio. kr.
mio. kr.
I forbindelse med budgetlægningen foretages yderligere en række ændringer
som forhøjer budgettet med netto 28,1 mio. kr. Budget til udbetaling af tjenestemandspensioner for ansatte i regionen forhøjes med 25 mio. kr. Kontingent til Danske Regioner reguleres med 1,8 mio. kr. grundet stigende indbyggerantal i regionen de sidste to år. På indkøbsområdet forhøjes budgettet
med 1,7 mio. kr. til systemudgifter mv., og der afsættes 0,3 mio. kr. til regionens andel af midler til etablering af sekretariat for modernisering af speciallægeoverenskomsten. Politikerområdets budget reduceres med 0,6 mio. kr.
vedr. studieture og kørsel i egen bil.
Den samlede udgiftsramme til administration for 2015 udgør 702,4 mio. kr.,
og den samlede bevilling udgør 473,4 mio. kr. inklusive omkostningselementerne.
Det samlede administrative budget indeholder, ud over udgifter til løn til
medarbejdere m.v. i administrationen, også en række fælles udgiftsområder.
Det drejer sig om forsikringsområdet, herunder risikostyringstiltag og mæglerbistand, udgifter i forbindelse med den politiske organisation, budget til itsystemer som økonomi- og indkøbssystemer, udgifter til tjenestemandspen98
sioner, husleje, drift og vedligeholdelse mv. af administrationsbygninger,
kontingentet til Danske Regioner m.v.
Oversigt over større udgiftsposter indeholdt i administrationsbudgettet
Bruttoudgifter, 2016 priser, mio. kr.
1.265
Tjenestemandspensioner til fratrådte før 1.1.2007 mv.
-562
Nettoudgifter
703
Heraf:
Lønudgifter personale i koncerncentrene
263
Økonomi- logistik- og indkøbssystem, journal og dagsordenssystem
33
Tjenestemandspensioner til fratrådte efter 1.1.2007
237
Forsikringspræmier
32
Kontingent til Danske Regioner
40
Administrationsbygninger
11
Revision
11
Politikerkonti
16
I alt større poster
643
Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder
På administrationsområdet skal omkostningsbevillingen fordeles på de tre
aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional
udvikling. Omkostningsbevillingen opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde og et beløb, som er fordelt ud fra en
fordelingsnøgle, der svarer til de tre aktivitetsområders budgetter.
Det samlede administrationsomkostningsbudget kan indirekte henføres til de
tre områder. Sundhedsområdet tildeles i alt 451,1 mio. kr., mens social- og
specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde tildeles
henholdsvis 10,1 og 12,3 mio. kr. Denne del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncerncentrene.
Indirekte administrationsudgifter
Sundhed
Regional udvikling
I alt
Udgiftsbevilling
669,3
15,0
18,2
702,4
Forskydning i Hensættelse til
LagerAfskriv- Om kostningshensættelse til tjenestem andsforskydning ninger
bevilling
feriepenge
pensioner
1,1
-223,7
0,0
4,4
451,1
0,0
-5,0
0,0
0,1
10,1
0,0
-6,1
0,0
0,1
12,3
1,2
-234,8
0,0
4,6
473,4
På administrationsområdet afholdes regionens samlede udgifter til tjenestemænd, som er gået på pension. Ved opgørelse af omkostningsbevillingen
skal denne fratrækkes og erstattes af årets hensatte beløb til tjenestemandspensioner.
Afskrivninger på anlægsaktiver består af afskrivninger på administrationsbygninger til regionshovedsædet samt øvrige anlægsaktiver, som ikke kan
henføres direkte til et af de tre aktivitetsområder.
99
5. Investeringsbudget
Der er i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2016, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og
øvrige projekter.
Forslaget til investeringsbudgettet indeholder følgende poster på overordnet
niveau:
Investeringsbudget 2016-2019, Sundhedsområdet
BF 2016
BO 2017
1.785
2.383
Øvrige projekter
726
823
Udgifter i alt
2.511
3.206
BO 2018
2.615
722
3.338
BO 2019
2.100
657
2.757
Det forventes, at der i perioden 2016-2019 vil være udgifter til kvalitetsfondsprojekterne, som angivet i tabellen, dvs. 1.785 mio. kr. i 2016, mens
beløbene i de efterfølgende tre år skønnes at udgøre mellem 2,1 og 2,6 mia.
kr. årligt. Udgiftsbehovet er opgjort efter de foreliggende tidsplaner, der løbende tilpasses i takt med, at projekterne kvalificeres yderligere.
Regionens budget for øvrigt anlæg i 2016 er i budgetforslaget fastlagt i overensstemmelse med økonomiaftalens samlede niveau for de regionale anlægsinvesteringer på 2,3 mia. kr. Budgetforslaget for øvrigt anlæg fra 2017 og
frem er fastlagt på baggrund af administrationens vurdering af udgiftsafløb
på allerede igangsatte investeringsprojekter. Anlægsloftet for 2016 indeholder de satspuljefinansierede anlægsudgifter på psykiatriområdet med 300
mio. kr.
Til øvrige projekter er der i økonomiaftalen derudover afsat en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. til at fremme anvendelse af offentligt-privat
partnerskab (OPP). Puljen forventes at blive administreret af Social- og Indenrigsministeriet, og midlerne udmøntes efter ansøgning til konkrete projekter.
Byggeprojekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond
Der er i den statslige kvalitetsfond til støtte af nye sygehusbyggerier i regionerne afsat i alt 41,4 mia. kr. (09-pl). Finansiering af byggeprojekterne fordeles mellem en statslig finansiering på 24,75 mia. kr. og en regional egenfinansiering på 16,65 mia. kr.
100
Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn på samlet 12,85 mia. kr.
(09-pl) til gennemførelse af seks konkrete projekter. Det drejer sig om projekterne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans,
Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital.
De 12,85 mia. kr. tilvejebringes ved en forventet statslig medfinansiering på
7,68 mia. kr. og regionens egenfinansiering på 5,17 mia. kr. Af regionens
egenfinansiering vil 3,56 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes
gennem opsparede midler fra bloktilskud (deponering), og 1,61 mia. kr. vil
kunne tilvejebringes gennem lånefinansiering. Staten forudsætter samtidig, at
provenu ved salg af nedlagte hospitalsejendomme skal anvendes til at nedbringe behovet for lånoptagelse.
De seks projekters samlede investeringsramme og tidspunkt for endeligt
tilsagn fra ekspertpanelet er som følger:
Etablering af Nordfløj på Rigshospitalet – samlet investeringsramme
1,85 mia. kr. – endeligt tilsagn er meddelt i juni 2011,
Ud- og ombygning på Herlev Hospital – samlet investeringsramme
2,25 mia. kr. – endeligt tilsagn er meddelt i maj 2012,
Udbygning af retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans – samlet
investeringsramme 0,55 mia. kr. – endeligt tilsagn er meddelt i september 2012,
Ud- og ombygning af Hvidovre Hospital – samlet investeringsramme
1,45 mia. kr. – endeligt tilsagn er meddelt i april 2013,
Fusion af Helsingør Hospital, Frederikssund Hospital og Hillerød Hospital på et nybygget hospital ved Hillerød – samlet investeringsramme
3,8 mia. kr. – endeligt tilsagn er meddelt i juni 2013,
Fusion af Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital til et nyt hospital på Bispebjerg Bakke – samlet investeringsramme 2,95 mia. kr. –
endeligt tilsagn er meddelt i februar 2014.
I økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner er der på
landsplan skønnet et afløb på kvalitetsfondsprojekter på samlet set 4,9 mia.
kr. i 2016. Administrationen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb
i 2016 med udgifter på 1.785 mio. kr. Dette beløb er lavere, end hvad regionen tidligere har forudsat af afløb i 2016. Reduktionen skal ses i lyset af, at
der erfaringsmæssigt sker forsinkelser på nogle af kvalitetsfondsprojekterne,
hvormed det samlede afløb reduceres. Der er dog samtidig med økonomiaftalen for 2016 ”lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i
overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.”
101
Kvalitetsfondsprojekter 2016-19
Nyt Hospital Herlev
Udførelse af delprojekt A og B
BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019
486,6
574,6
272,1
84,6
123,8
147,0
264,0
571,2
698,4
419,1
264,0
Nyt Hospital Nordsjælland
Byggestyring
53,9
46,7
Arkæologiske udgravninger
4,5
2,6
104,7
93,5
33,7
265,0
1.109,5
1.109,5
196,7
407,8
1.109,5
1.109,5
340,3
313,7
Rådighedsbeløb
Nyt Hospital Herlev i alt
Projektering
Rådighedsbeløb
Nyt Hospital Nordsjælland i alt
Bygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst
Opførsel af Nordfløjen
20,6
14,4
16,8
2,7
14,6
12,2
Rådighedsbeløb
213,0
83,0
164,0
20,0
Det Nye Rigshospital i alt
576,7
425,8
192,9
20,0
Totalrådgivning
Nyt Hospital Hvidovre
Ombygning etape 1 - 4
60,4
Ombygning af sengebygninger
54,9
54,9
42,7
42,7
Rådighedsbeløb
63,2
210,5
240,0
177,0
178,5
265,4
282,7
219,7
Rådighedsbeløb
30,5
179,5
238,8
112,2
Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt
30,5
179,5
238,8
112,2
Etape 1 - Totalrådgivning og bygherreomkostninger
91,5
93,5
17,3
Laboratorie- og logistikbygning
72,4
1,5
Rådighedsbeløb
67,7
311,0
355,0
375,0
231,6
406,0
372,3
375,0
Udgifter i alt
1.785,0
2.382,8
2.615,2
2.100,4
Statslig finansiering
1.063,7
1.397,8
1.563,4
1.255,7
715,6
940,3
1.051,8
844,7
5,7
1.785,0
44,7
2.382,8
0,0
2.615,2
0,0
2.100,4
Nyt Hospital Hvidovre i alt
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Bispebjerg i alt
Regional egenfinansiering
Lånefinansieret (Energilån BK2020)
Finansiering i alt
Projekterne forudsættes finansieret ved udbetaling af midler fra kvalitetsfonden samt ved regional egenfinansiering, der i budgettet regnskabsteknisk sker
ved frigivelse af de deponerede midler. I takt med at der foreligger udbetalingsaftaler med staten, vil der blive taget stilling til behovet for låntagning.
102
På nuværende tidspunkt er der indgået aftale om udbetaling af midler fra
kvalitetsfonden for projekterne på Rigshospitalet og på Herlev Hospital.
Midler fra kvalitetsfonden kan udbetales, når der foreligger et endeligt tilsagn til det enkelte projekt. Region Hovedstaden har som tidligere beskrevet
modtaget endeligt tilsagn om tilskud til etablering af samtlige af regionens
kvalitetsfondsfinansierede projekter.
I de ovenstående udgifter indgår dels konkrete bevillinger godkendt i 2013,
2014 og 2015, dels rådighedsbeløb afsat til kommende bevillinger.
Øvrige projekter
Region Hovedstadens andel af anlægsloftet giver en ramme for anlægsudgifter til øvrige projekter på sundhedsområdet på 726 mio. kr. i 2016 (inkl. afsatte satspuljemidler til psykiatri).
For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 41,6 mio.
kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling. Investeringsrammen på det sociale område i 2016 skal benyttes til løbende istandsættelser og forbedringer af tilbuddene.
Der henvises til den følgende oversigt:
103
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
90,3
48,3
111,0
161,5
Ny Psykiatri Bispebjerg
81,2
48,3
111,0
161,5
0,0
0,0
0,0
0,0
Ombygninger som følge af HOPP 2020
9,1
Bornholms Hospital
19,0
Tilbygning til akutmodtagelse
19,0
146,7
132,9
67,6
126,1
112,9
34,1
20,0
33,5
275,8
Nyt nødstrømsanlæg - Herlev
Renovering af Sydfløjen - Gentofte
Ombygninger som følge af HOPP 2020
17,0
3,6
Rigshospitalet
226,2
289,8
100,0
24,7
Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse
23,6
Udskiftning af vinduer (lånefinansieres)
3,5
11,5
9,4
12,0
16,0
125,0
250,0
250,4
90,0
0,0
0,0
200,0
Partikelterapianlæg
Nybyggeri neurologiske patienter - Glostrup
73,6
Dansk Hovedpinecenter - Glostrup
29,0
72,5
74,4
Udvidet kapacitet PC Ballerup
72,5
74,4
Fælles projekter - sundhedsområdet
227,0
103,2
210,0
200,0
It-investeringer
50,0
50,0
50,0
50,0
Renoveringspulje
11,9
150,0
150,0
150,0
Energirenovering Glostrup/Bornholm (CEICAD-projekter)
41,3
10,0
Lokal investeringsramme virksomhederne
68,0
68,0
68,0
68,0
Samlet investeringsramme, sundhedsområdet
725,9
823,4
722,5
656,5
Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale)
-13,1
Satspuljemidler til bedre faciliteter i psykiatrien (Økonomiaftalen for 2015)
-133,0
-118,0
41,6
41,6
41,6
41,6
Investeringsramme Den Sociale Virksomhed
41,6
41,6
41,6
41,6
621,4
747,0
764,0
698,1
Samlet investeringsramme
Som led i aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 indgår det, at Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg fremover skal ligge i sammenhæng med det nye Bispebjerg Hospital.
Byggeriet er en del af det samlede projekt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri
Bispebjerg, der gennemføres med baggrund i den udarbejdede helhedsplan
for det samlede projekt.
Projektets samlede udgift skønnes at udgøre ca. 1.150 mio. kr. og der afsættes i 2016-2019 i alt 402 mio. kr. til det videre arbejde med at realisere dette
projekt. Udgifterne fordeler sig med 81 mio. kr. i 2016, 48 mio. kr. i 2017,
111 mio. kr. i 2018 og 162 mio. kr. i 2019. Det regionalt finansierede projekt
Ny Psykiatri Bispebjerg forventes at stå færdigt i 2022.
104
Projektet er i 2016 og 2017 delvist finansieret af satspuljemidler, der blev
afsat over en tre-årig periode i forbindelse med økonomiaftalen for 2015.
Der afsættes med budgetforslaget 9,1 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med tilvejebringelse af yderligere ortopædkirurgisk operationskapacitet
på Bispebjerg. Kapacitetsudvidelsen indgik i den revision af den hidtidige
Hospital- og Psykiatriplan 2020, blev behandlet og godkendt af regionsrådet
på mødet i juni 2015.
Midlerne er allerede udmøntet som konkrete investeringsbevillinger af regionsrådet på mødet i august 2015.
I forhold til den fortsatte realisering af Hospitalsplan 2020 må der forventes
yderligere etableringsudgifter i forbindelse med sammenlægningen af regionens brystkirurgiske afdelinger inkl. de mammaradiologiske funktioner samt
til samlingen af den reumatologiske sengekapacitet på Rigshospitalet – Glostrup.
Administrationen forventer derfor at indarbejde disse etableringsudgifter i
investeringsbudgettet i løbet af de kommende år.
Regionsrådet traf på mødet i juni 2015 endvidere beslutning om, at der gennemføres en analyse af området for hudsygdomme og allergi, før der eventuelt træffes beslutning om at samle disse afdelinger på Bispebjerg Hospital.
Bornholms Hospital
Som en del af budgetforliget for 2015 indgik en udvidelse med observationssenge i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital, og der blev afsat i alt 50
mio. kr. til projektet. Arbejdet forventes færdig i 2016, og der afsættes derfor
19 mio. kr. i 2016.
På Herlev Hospital er der i 2013 påbegyndt et projekt til etablering af den
anden af to fælles sterilcentraler, hvis kapacitet hver svarer til ca. halvdelen
af det samlede kapacitetsbehov i Region Hovedstaden.
Til det videre arbejde med etablering af den anden af to fælles fuldautomatiserede sterilcentraler afsættes i alt 273 mio. kr. fordelt med 126 mio. kr. i
2016, 113 mio. kr. i 2017 og 34 mio. kr. i 2018. Beløbene forudsætter, at
anskaffelse af det tekniske udstyr og apparatur på i alt ca. 132 mio. kr. i 2017
og 2018 leasingfinansieres.
105
Den regionale sterilcentral i Herlev er en forudsætning for den fremtidige
hospitalsdrift på hospitalerne i Herlev, Hvidovre, Gentofte, Nordsjælland og
på Amager.
Kvalitetsfondsbyggeriet samt opførelsen af den regionale sterilcentral i Herlev har nødvendiggjort, at der etableres et nyt nødstrømsanlæg, der kan dække behovet ved strømafbrydelse. Nødstrømsanlægget skal senest være etableret, når kvalitetsfondsbyggeriet og sterilcentralen ibrugtages. Der afsættes
derfor 20 mio. kr. i 2017 og 34 mio. kr. i 2018 til opførelse af et nyt nødstrømsanlæg på Herlev Hospital.
Der blev med budget 2015 afsat midler til færdiggørelse af renoveringen af
Sydfløjen på Gentofte Hospital. Projektets samlede udgift er skønnet til at
udgøre ca. 73 mio. kr. Der afsættes med budgetforslaget for 2016 i alt 17
mio. kr. i 2016 til færdiggørelse af projektet.
Der afsættes med budgetforslaget 3,6 mio. kr. i 2016 til forskellige etableringsudgifter forbundet med samlingen af urologien i Gentofte. Samlingen af
urologien i Gentofte er en forudsætning for, at Hospitalsplan 2020 kan realiseres. Midlerne er allerede udmøntet som konkrete investeringsbevillinger af
regionsrådet på mødet i august 2015.
Rigshospitalet
Til det videre arbejde med etablering af den første af to fælles fuldautomatiserede sterilcentraler afsættes i alt 125 mio. kr. fordelt med 100 mio. kr. i
2016 og 25 mio. kr. i 2017. Beløbene forudsætter, at anskaffelse af det tekniske udstyr og apparatur på i alt ca. 115 mio. kr. i 2016, 2017 og i 2018 leasingfinansieres.
Den regionale sterilcentral på Rigshospitalet er en forudsætning for den
fremtidige hospitalsdrift på Rigshospitalet, i Glostrup samt på Bispebjerg
Hospital.
Der er i 2012 påbegyndt en udvidelse og ombygning af hospitalets højspændingssystem samt forarbejder vedrørende udvidelse og omlægning af fjernvarmesystem, køleanlæg og tunnelforbindelser.
De egentlige anlægsarbejder, der er iværksat på baggrund af de udførte forarbejder, blev påbegyndt i løbet af 2015, og der afsattes med budgetforslaget
for 2016 et samlet beløb på 27 mio. kr., der fordeler sig med 23,6 mio. kr. i
2016 og 3,5 mio. kr. i 2017 til det fortsatte arbejde.
Der er i 2013 igangsat en flerårig plan for udskiftning af vinduer og isolering
af vinduesbrystninger i Centralkomplekset, Sydkomplekset og Mellembyg106
ningen. Der afsættes således i perioden 2017-2019 i alt 33 mio. kr. til udskiftning og isolering af vinduerne fordelt med 11,5 mio. kr. i 2017, 9,4 mio.
kr. i 2018 og 12,0 mio. kr. i 2019. Der er energibesparelser forbundet med
projektet, hvorfor udgifterne er forudsat lånefinansieret.
Til etablering af en ny cancerbehandlingsfacilitet afsættes i alt 350 mio. kr.
til opførelse af et partikelterapianlæg. Udgifterne til projektet forventes at
fordele sig med 16 mio. kr. i 2018, 125 mio. kr. i 2019 og 209 mio. kr. i
2020.
På baggrund af aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er der igangsat et
projekt vedrørende nybyggeri for neurologiske patienter. Nybyggeriet medfører en samling af afsnit for traumatisk hjerneskadede fra Hvidovre Hospital
til Glostrup Hospital, samt flytningen af Afdelingen for rygmarvsskadede fra
Hornbæk til Glostrup Hospital, som forudsat i Hospitalsplan 2007. Der afsættes således i perioden 2016-2019 i alt 664 mio. kr. fordelt med 74 mio. kr.
i 2016, 250 mio. kr. i 2017, 250 mio. kr. i 2018 og 90 mio. kr. i 2019.
Der blev med budget 2013 afsat 59 mio. kr. til etablering af mere tidssvarende rammer for Danske Hovedpinecenter. Centeret opføres i umiddelbar
sammenhæng med det eksisterende hospitalskompleks i Glostrup. Der afsættes med budgetforslaget for 2016 29 mio. kr. i 2016 til færdiggørelse af hovedpinecentret.
Som led i aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 blev der i budget 2011
afsat i alt 182,1 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten ved Psykiatrisk Center
Ballerup. Kapacitetsudvidelsen svarer til en udvidelse med i alt 40 senge.
Forudsætningen i aftale om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 om fusion af de
psykiatriske centre Ballerup og Gentofte i Ballerup kan med projektet realiseres i 2017.
Projektet er delt op i to etaper, og første etape blev ibrugtaget i foråret 2015,
mens forarbejderne til etape 2 blev tilendebragt i begyndelsen af 2015. Selve
realiseringen af projektets anden etape er efterfølgende igangsat efter regionsrådet på mødet i maj 2015 godkendte udførelsesbevilling til etape 2.
Projektet er i 2016 og 2017 delvist finansieret af satspuljemidler, der blev
afsat over en tre årig periode i forbindelse med økonomiaftalen for 2015. Der
afsættes med budgetforslaget 73 mio. kr. i 2016 og 74 mio. kr. i 2017 til færdiggørelse af projektet.
107
Center for It, Medico og Telefoni
Til den fortsatte implementering af sundheds-it strategien er der i budgetforslaget årligt afsat 50 mio. kr. i 2016 til 2019. Midlerne afsættes til gennemførelse af tværoffentlige og øvrige sundheds-it projekter.
De forpligtende tværoffentlige samarbejder omhandler gennemførelsen af
projekter i regi af de regionale og nationale it-strategier med de tilhørende
strategiske pejlemærker hos Regionernes Sundheds-It (RSI) og de fællesoffentlige aftalte projekter med Nationale Sundhedsstrategi (NSI), der fra årsskiftet 2015/2016 udskilles fra Statens Serum Institut og omdannes til en
selvstændig styrelse under det nye navn Sundhedsdatastyrelsen.
Samlet afsættes der med budgetforslaget ca. 24 mio. kr. til afholdelse af udgifter i regi af de regionale og nationale strategisamarbejder. De økonomisk
mest betydende af disse projekter vil i 2016 være Apovision med forventede
udgifter for 11 mio. kr. og FMK-relaterede aktiviteter, hvor der i 2016 skønnes udgifter for 9 mio. kr. De resterende ca. 4 mio. kr. afsættes til afholdelse
af udgifter i 2016 til øvrige regionale og nationale it-samarbejder
Der afsættes med budgetforslaget samtidig 3,4 mio. kr. til finansiering af
merudgifter på anlægssiden til Sundhedsplatformen i 2016 samt yderligere 9
mio. kr. som en reservepost til afholdelse af eventuelle udgifter i forbindelse
med aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, jf. regionsrådsbeslutning i
april 2015.
De resterende 13,6 mio. kr. afsættes til nye tværoffentlige initiativer og øvrige konsolideringsprojekter.
Anlægsudgifter til anskaffelse af sundhedsplatformen forventes i 2016 at
udgøre 258 mio. kr. Udgifterne forudsættes på nær det ovenstående beløb på
samlet 12,4 mio. kr. leasingfinansieret.
Renoveringspulje
Der er i budgetforslaget afsat en pulje til renovering på 11 mio. kr. i 2016,
mens der i årene 2017 til 2019 med budgetforslaget afsættes en årlig pulje på
150 mio. kr. til at imødegå renoveringsbehovet i Region Hovedstadens eksisterende bygningsmasse.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2016 indmeldt
renoverings- og investeringsbehov fra regionens virksomheder ud over allerede forudsatte bevillinger for milliardbeløb frem til og med 2019. En væsentlig andel af disse udgifter forventes at være investeringsudgifter.
108
En nærmere prioritering af de indmeldte ansøgninger vil skulle foretages på
baggrund af den igangsatte gennemgang af bygningsmassens tilstand og
under hensyntagen til de kommende års investeringsrammer. Der forventes at
foreligge en rapport på baggrund af bygningsgennemgangen i løbet af forsommeren 2016.
Energirenovering / CEICAD
Region Hovedstaden har stået i spidsen for arbejdet med at udarbejde en
tværkommunal og regional ansøgning til ELENA, og det er lykkedes at samle i alt 11 kommuner samt Rigshospitalet - Glostrup og Bornholms Hospital i
en fælles ansøgning. ELENA-projektet har senere skiftet navn til CEICAD
som følge af, at EU godkendte den samlede ansøgning.
CEICAD-projekterne i Region Hovedstaden har udover at omfatte renovering af regionens eksisterende bygningsmasse, samtidig til formål at medvirke til at reducere regionens energiforbrug og dermed samtidig nedbringe
regionens klimafodaftryk.
Hovedelementer i begge regionens CEICAD-projekter består af en udskiftning af centrale dele af hospitalernes klimaskærm samt anvendelse af solceller i eller i nær tilknytning til bygninger.
Flere af de løsninger der indgår i CEICAD-projektet på Bornholm, hvor solceller anvendes på utraditionelle måder, er på nuværende tidspunkt ikke så
udbredte og der er derfor grundlag for vidensdeling af erfaringerne med andre hospitaler i Danmark.
Formålet med CEICAD-projektet på Rigshospitalet – Glostrup er at opnå
markante energibesparelser på særligt varmeforbruget, reducere CO2 udledningen og så vidt muligt eliminere de store indeklimagener, der forekommer
med overtemperaturer, træk og kuldenedfald i lokalerne. Projektet omfatter
en udskiftning af utidssvarende vinduer, etablering af solafskærmning på de
sydvendte vinduer samt opsætning af solcelleanlæg.
Rigshospitalet – Glostrup forventer at kunne bidrage med vidensdeling om
gennemgribende renovering af hospitalsbygninger i drift. Desuden kan solcelleanlægget virke som demonstrationsmodel for en højeffektiv vedvarende
energikilde med en lille påvirkning af arkitekturen.
Det tilsigtes at benytte gennemtestede løsninger til alle dele af projektet. Der
vil derfor være en begrænset andel af innovation og udvikling i projektet. Det
vil dog styrke brancherne for energieffektive vinduesløsninger og vedvarende energi.
Der afsættes med budgetforslaget i alt 41,3 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i
2017 til gennemførelse af CEICAD-projekterne på Bornholms Hospital og
109
på Rigshospitalet - Glostrup. Det vurderes, at en stor del af de i alt 51,3 mio.
kr. for de to projekter vil være anlægsudgifter, der imidlertid kan lånefinansieres efter reglerne om energibesparende foranstaltninger i lånebekendtgørelsen.
Investeringsramme virksomhederne
I budgetforslaget for sundhedsområdet er indeholdt en investeringsramme til
mindre projekter, der disponeres af virksomhederne, og som er udskilt af
virksomhedernes nettodriftsbevilling. De lokale investeringsrammer udgør
årligt samlet 68 mio. kr.
Tilskud til nybyggeri på Rigshospitalet - Glostrup
I overensstemmelse med ”Aftale om sundhed” indgået i maj 2011 mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller forudsættes et tilskud
fra staten på 50 mio. kr. til støtte for etablering af et nyt samlet specialiseret
neurorehabiliteringscenter på Rigshospitalet - Glostrup, hvoraf de ca. 37,5
mio. kr. indgår i 2013, 2014 og 2015. Projektet er nærmere beskrevet ovenfor
under Rigshospitalet. Det resterende tilskud er forudsat udbetalt med 13,1
mio. kr. i 2016.
Tilskud til etablering af bedre fysiske rammer i psykiatrien
I overensstemmelse med Økonomiaftalen for 2015 forudsættes et tilskud fra
satspuljen på 133 mio. kr. i 2016 til etablering af bedre fysiske rammer og
faciliteter i psykiatrien. Det forudsættes endvidere et tilskud på 118 mio. kr. i
2017.
Tilskuddet anvendes til medfinansiering af nybyggerierne på PC Ballerup og
Ny Psykiatri Bispebjerg.
Medicoteknisk apparatur og øvrige forhold
Det lægges til grund, at der ud over ovennævnte investeringer efter regionsrådets beslutning kan anskaffes større medicoteknisk apparatur inden for en
ramme på 185 mio. kr. Anskaffelserne forudsættes leasingfinansieret efter
vilkårene i regionens rammeaftale herom.
Der fastsættes med budgetforslaget for 2016 indtil videre en årlig ramme på
70 mio. kr. til hospitalernes og apotekets anskaffelser af apparatur ved lea110
singfinansiering, idet de afledte driftsudgifter til leasingafgift forudsættes
afholdt inden for de givne rammer for driftsbudgettet. Anskaffelserne kræver
ikke politisk forelæggelse, bortset fra enkeltanskaffelser af apparatur som
overstiger 10 mio. kr.
111
6. Indtægter og finansielle poster
De finansielle indtægter til sundhed kan opgøres til:
B 2015
Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne
Bloktilskud fra staten
Finansiering, sundhed i alt
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.066,1
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.066,1
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.066,1
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.066,1
(2015 P/L)
-6.392,5
-416,9
-27.514,3
-34.323,7
Den samlede finansiering til sundhedsområdet udgør 35.066 mio. kr.
Der er budgetteret med de af Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte
beløb til regionerne i 2016 for så vidt angår det statslige bloktilskud. Det
forventede beløb vedr. satspuljemidler indgår som en anlægsindtægt med 133
mio.kr. i 2016 og 118 mio. kr. i 2017.
For de øvrige poster er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger.
Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er
budgetteret under forudsætning om, at regionen opnår fuld udnyttelse af andelen af den statslige aktivitetspulje.
Indtægter til regional udvikling
De finansielle indtægter til regional udvikling kan opgøres til:
Indtægter til regionaludvikling
B 2015
Finansiering, regional udvikling i alt
BF 2016
BO 2017
BO 2018
-220,2
-726,6
-946,7
-226,0
-727,4
-953,4
-226,0
-761,9
-987,9
Finansieringen af regional udvikling er baseret på Økonomiaftalens forudsætninger af de generelle tilskud til regionerne i 2016.
112
BO 2019
(2015 P/L)
-226,0
-761,9
-987,9
-226,0
-761,9
-987,9
Indtægter til social- og specialundervisningsområdet
Finansieringen på social- og specialundervisningsområdet baseres på, at området skal være fuldt takstfinansieret. Der er budgetteret med indtægter fra
kommunerne på i alt 804,5 mio. kr. og beboerindtægter på 14,8 mio. kr.
Indtægterne er indeholdt i nettobevillingen i afsnit 4.15.
Finansielle poster
Udgangspunktet for beregningerne er regnskabsresultatet for 2014 samt konsekvenserne af 2. økonomirapport 2015 sammenholdt med resultatet af aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om økonomien for 2016.
Den langfristede gæld forventes at udgøre godt 4.798 mio. kr. primo 2016 og
4.627 mio. kr. ultimo 2016 excl. lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne.
Der er i økonomiaftalen 2016 etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. I budgetforslaget er forudsat
lånoptagelse til refinansiering af afdrag svarende til Region Hovedstadens
bloktilskudsandel.
I overslagsårene er der beregningsteknisk indregnet en refinansiering svarende til 50 % af årets afdrag.
På baggrund af økonomiaftalens likviditetsforudsætninger sammenholdt med
de mere specifikke finansielle forudsætninger kan der for regionen beregnes
en gennemsnitlig kassebeholdning i 2016 på årsbasis på 1,9 mia. kr. og knap
0,4 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige et samlet beløb på 2,3 mia. kr.,
som forrentes.
Nedenfor er de enkelte budgetposter nærmere beskrevet.
Renteudgifter og -indtægter
Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel:
Renter
B 2015
B 2016
B 2017
B 2018
B 2019
Renteindtægter
-30,7
-29,8
-30,3
-30,1
-29,8
Renter af likvide aktiver
-20,0
-20,0
-20,0
-20,0
-20,0
Renter af kortfristede tilgodehavender
-5,4
-5,4
-5,4
-5,4
-5,4
Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt
-5,3
-4,4
-4,9
-4,7
-4,4
Renteudgifter
77,5
67,6
82,4
92,7
84,9
Renter af kortfristede gæld
7,5
10,0
10,0
10,0
10,0
Renter af langfristet gæld
70,0
56,6
63,7
65,2
53,1
Renter af langfristet gæld, kvalitetsfondsprojekter
0,0
1,0
8,7
17,5
21,8
Kurstab og kursgevinster
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
46,8
37,8
52,1
62,6
55,1
Renter m.v. i alt
113
Nettorenteudgiften i 2016 forventes at blive 37,8 mio. kr. Nettorenteudgifterne skønnes at udgøre 52,1 mio. kr. i 2017 stigende til 62,6 mio. kr. i 2018.
Ændringen kan især henføres til den langfristede gæld vedrørende lånoptagelsen til kvalitetsfondsprojekterne.
Renteindtægterne er budgetteret til 29,8 mio. kr. i 2016. Renteindtægter af
likvide aktiver er budgetteret til 20 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig forrentningsprocent på 1 pct. Den gennemsnitlige likvide beholdning er budgetteret til 2,0 mia. kr.
Renter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 5,4 mio.kr. svarende
til regnskabet for 2014. Indtægten er rentetilskud fra staten vedrørende overtagelsen af Kennedy Centret.
Renter af langfristede tilgodehavender på 4,4 mio. kr. i 2016 vedrører deponerede midler for lejemål samt renter af den uforbrugte hensættelse vedrørende kvalitetsfondsprojekter.
Renteindtægterne af langfristede tilgodehavender fordeler sig således:
Mio. kr.
B 2015
B 2016
B 2017
B 2018
B 2019
Rentehenlæggelse vedr. kvalitetsfonden
-1,3
-0,7
-0,5
0,0
0,0
Renter vedr. lejemål m.v.
-4,0
-3,7
-4,4
-4,7
-4,4
I alt
-5,3
-4,4
-4,9
-4,7
-4,4
Renteudgiften for kortfristet gæld er budgetteret til 10,0 mio. kr., som dækker over renter til patienterstatninger samt øvrige renteudgifter.
Renteudgiften for langfristet gæld i 2016 forventes at udgøre 56 mio. kr. Der
er kalkuleret med en rente på 0,25 pct. p. a. på de variabelt forrentede lån. På
lån, der refinansieres i 2016 og følgende år, er der indregnet en halvårsrente.
Der skønnes en langfristet gæld på 5,031 mia. kr. ved udgangen af 2016 inkl.
lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne på 406 mio. kr.
Finansforskydninger
Primo 2016 forudsættes en kassebeholdning på141 mio. kr. svarende til den
budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport 2015, hvortil der tillagt
konsekvenserne af tilbageførsel af A-skatteafregningen til afregning den
første bankdag i efterfølgende måned.
Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2016 udgør -3,6 mio.kr.
114
Budgettet indebærer i øvrigt følgende bevægelser, der samlet svarer til et
likviditetstræk på 144,6 mio. kr.:
Forskydning (mio. kr.)
Likviditetstræk, investeringssager
Likviditetstræk - energiinvesteringer (lånefinansieret)
Modregning af renteindtægter vedr. kvalitetsfondsprojekter
Udnyttelse af råderum vedr. merindtægt tidligere bonuspulje
Finansiering af Letbanen
Renteudgifter før finansiering i økonomiaftale
Finansiering af renteudgifter i økonomiaftale
Anlægsindtægter, forudsat i økonomiaftalen
Socialområdet, likviditetsvirkning af drifts- og investeringsbudget
Regional udvikling, likviditetsvirkning af driftsbudget
Frigivelse af deponering (lejemål)
Nettoafdrag langfristet gæld
Tilskud til nybyggeri ved Glostrup Hospital
Midler fra Satspuljen til bedre rammer i psykiatrien
Andet
I alt
BF 2016
-94,8
41,3
-0,7
-16,4
-37,8
53,6
-23,7
-21,3
-5,6
25,6
-212,6
13,1
133,0
1,7
-144,6
BO
2017
-192,3
21,5
-0,5
-16,4
BO
2018
-91,4
9,4
0,0
-16,4
-52,1
53,6
-23,7
-21,3
-5,6
-70,9
-212,7
-62,6
53,6
-23,7
-21,3
-5,6
-25,9
-333,4
BO
2019
-25,4
12,0
0,0
-16,4
-155,0
-55,1
53,6
-23,7
-21,3
-5,6
22,9
-221,1
118,0
22,1
-380,2
8,8
-508,4
8,7
-426,2
Tabellens poster kan sammenfattes som nedenfor, hvor likviditetstrækket på
144,6 mio. kr. i 2016 er kategoriseret. Posterne vedrørende lån, afdrag og
deponering udløser et likviditetsforbrug på i alt 214,6 mio. kr. Posterne vedrørende anlægsområdet m.v. udløser en likviditetsforøgelse på 70,6 mio.kr.,
mens posterne vedrørende bloktilskudsforudsætningerne samlet er stort set
neutrale med et kassetræk på 0,6 mio. kr.
Forskydning (mio. kr.)
BF 2016
BO 2017
BO 2018
BO 2019
Anlægs og investeringssager
70,6
-54,4
-96,9
-28,3
Ændringer i forhold til bloktilskudsforudsætningen
-0,6
-14,8
-25,4
-17,9
Finansielle ændringer (lån, afdrag, deponeringer m.v.)
-214,6
-311,0
-386,2
-380,1
I alt
-144,6
-380,2
-508,4
-426,2
Der er ikke indregnet virkning af eventuelle overførsler fra 2015 til 2016 og
fra 2016 til 2017.
Finansforskydning vedrørende tilgodehavender
Forskydningerne kan specificeres som følger:
Kortfristede tilgodehavender og gæld
Kortfristede tilgodehavender (udligning af investeringsudgift
kvalitetsfond)
B 2015
B 2016
B 2017
B 2018
B 2019
0,0
0,0
0,0
0,0
155,0
-1.156,0
-1.785,0
-2.396,0
-2.615,2
-2.100,4
Langfristede tilgodehavender
-18,5
-25,6
70,9
25,9
-22,9
Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter
338,3
342,8
342,6
342,1
342,1
-836,2
-1.467,7
-1.982,5
-2.247,2
-1.626,1
Kortfristet gæld i 2019 er regionens egenbetaling vedrørende finansiering af
letbanen.
115
Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser
en teknisk indtægt, som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i
investeringsplanen.
Ændringer i de langfristede tilgodehavender vedrører deponerede beløb. I
2016 frigives deponerede beløb svarende til 25,6 mio. kr., som vedrører frigivelse af deponerede midler for lejemål og andre langfristede tilgodehavender.
I 2017 og 2018 forøges de langfristede tilgodehavender vedrørende deponeringer som led i tidligere besluttede OPP-projekter i Glostrup og på Bispebjerg.
De hensatte midler til kvalitetsfondsprojekterne anvendes i takt med ministeriets godkendelse af de enkelte projekter.
I alt skønnes de deponerede midler at udgøre 602 mio. kr. primo 2016. Beløbet fordeler sig med 395 mio. kr. vedrørende deponering for lejemål og andre
langfristede tilgodehavender samt 207 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter.
Nedenfor er vist et skøn over udviklingen i hensættelsen vedrørende kvalitetsfondsprojekterne baseret på skøn over fremdriften i projekterne:
Mio.kr.
2.015
2.016
Primo året
504,4
207,4
0,0
0,0
0,0
Årlig hensættelse i budgetåret
337,0
342,1
342,1
342,1
342,1
-980,5
-1.785,0
-2.396,0
-2.615,2
-2.100,4
335,2
820,4
1.257,4
1.681,7
1.758,2
Forbrug til projekter i alt
Udbetaling fra staten kvalitetsfondsprojekter
Skøn over salgsindtægter, som deponeres
2.018
4,0
0,0
0,0
0,0
0,0
404,6
751,3
591,4
0,0
5,7
44,7
0,0
0,0
1,3
0,7
0,5
0,0
0,0
207,4
0,0
0,0
0,0
0,0
Energilån
Rentetilskrivning
Kortfristede tilgodehavender og gæld
I budget 2016 og overslagsårene 2017 til 2019 budgetteres ikke med betalingsforskydninger mellem årene. Det bygger på en forudsætning om uændrede betalingstidspunkter for afregning af lønudgifter, A-skattebetalinger og
øvrige driftsudgifter samt afregning af praksisudgifter m.v.
116
2.019
10,0
Lånoptagelse
Ultimo året
2.017
Afdrag på lån og lånoptagelse
Der budgetteres med følgende bevægelser vedr. den ”almindelige” langfristet
gæld:
Langfristet gæld primo året*)
Afdrag
Lånoptagelse
Lånoptagelse til anlæg
Delvis lånoptagelse
Ordinær refinansiering uden dispensation
Lånoptagelse energipulje **
Lån- og afdrag, netto
* Faktiske tal primo 2015
** Den forventede lånoptagelse i 2015
B 2015
B 2016
B 2017
B 2018
B 2019
4.883,9
4.798,3
4.627,0
4.435,9
4.111,9
454,1
428,7
425,3
666,8
442,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-204,6
-204,8
-212,7
-333,4
-221,1
-44,3
-11,3
0,0
0,0
0,0
-119,6
-41,3
-21,5
-9,4
-12,0
85,6
171,3
191,2
324,0
209,1
Den langfristede gæld forventes at udgøre godt 4.798 mio. kr. primo 2016 og
4.627 mio. kr. ultimo 2016.
Der er i økonomiaftalen 2016 etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Det betyder, at der i budgetforslaget indregnes en lånoptagelse svarende til Region Hovedstadens bloktilskudsandel for 2016.
Der er desuden indregnet en ordinær refinansiering med 11,3 mio. kr. Herudover lånefinansieres der 41,3 mio.kr. til energibesparende projekter i 2016.
Finansiel leasing forpligtigelse
I budgettet er det forudsat, at visse udgifter i 2016 - 2019 til sterilcentralerne,
it sundhedsplatformen, OPP projekter på hhv. Glostrup og Bispebjerg matriklerne, medicoteknisk apparaturpulje samt apparaturanskaffelser på hospitalerne leasingfinansieres.
Nedenfor er vist konsekvenserne for driftsbudgettet samt de afledte finansielle konsekvenser. Der skal ved leasing betales forrentning af det leasede beløb
til leasingselskabet.
For apparaturanskaffelse, der som hovedregel færdigindkøbes i samme år
som budgettet er givet, indgår den påløbne rente under anskaffelsen, som en
del af den samlede leasingydelse og afholdes derved også over driftsbudgettet.
For sterilcentralerne samt sundhedsplatformen, hvor anskaffelsen strækker
sig over flere år, betales den løbende rente af det centrale rentebudget indtil
anskaffelsen afsluttes. Når tilbagebetalingen påbegyndes, indarbejdes de
renter der herefter påløber, i leasingydelsen.
117
For OPP-projekterne leasingfinansieres hele projektet, når det er færdigt, og
renterne i leasingperioden betales af leasingydelsen.
Renteberegningen er baseret på det aktuelle niveau med en rentesats på 0,32
pct. inkl. adm. bidrag på 0,15 pct., samt forventning til renteudviklingen i
2017-2019.
For sterilcentralerne samt sundhedsplatformen betyder det, at der påløber
rente i oparbejdningsperioden på 1,6 mio. i 2016, og for sterilcentralerne 0,7
mio. i 2017. Disse renteudgifter afholdes af det centrale rentebudget.
Det skal bemærkes, at det aktuelle generelle lave renteniveau på et tidspunkt
i fremtiden forventes at stige, og derved vil også renteniveauet i leasingfinansieringen kunne ændre sig.
Forventede anskaffelser i 2015 – 2019, der i budgetforslaget er forudsat leasingfinansieret
Mio.kr.
2015
2016
2017
2018
RH samling af sterilcentraler
49,1
49,1
24,6
41,3
HEH samling af sterilcentraler
56,5
0
75,4
56,3
238,8 239,0
90,8
It sundhedsplatform
GLO – Køle og nødstrømsanlæg OPP
59,0
GLO – Rensningsanlæg og sep. af regn- og spildevand OPP
51,0
BBH – Fjernvarmekonvertering OPP
Medicoteknisk apparaturpulje*
Hospitaler og apoteket (lokale apparaturanskaffelser)
I alt
2019
56,0
240,5 185,0 185,0 185,0 185,0
47,7
70,0
70,0
70,0
70,0
632,3 543,1 555,8 408,6 255,0
*) Tidsforskydning – anskaffelser fra 2014 først færdiganskaffet i 2015
Forventet leasingafgift 2015-19 inkl. renter (driftsudgift)
Mio.kr.
2015
2016
2017
RH samling af sterilcentraler
HEH Samling af sterilcentraler
2018
2019
33,0
33,3
37,8
38,1
57,9
58,2
58,7
GLO – Køle og nødstrømsanlæg OPP
4,5
4,6
4,6
GLO – Rensningsanlæg og sep. af regn- og spildevand OPP
3,4
3,4
3,4
3,3
3,3
It sundhedsplatform
BBH – Fjernvarmekonvertering OPP
Medicoteknisk apparaturpulje
Hospitaler og apoteket (lokale apparaturanskaffelser)
I alt
57,0
9,6
94,2 136,3 174,6 208,1
23,6
37,6
51,8
67,8
66,5 117,8 239,6 366,8 417,4
Leasinggæld
Mio.kr.
2015
2016
2017
2018
Nettoforøgelse i året
566,6
441,8
319,5
50,9
-149,6
Akkumuleret leasing forpligtelse ultimo året
610,1
1.051,9
1.371,5
1.422,4
1.272,8
118
2019
Lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne
Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering af investeringstakten fra den statslige kvalitetsfond på 59,78 pct. og en egenfinansiering på 40,22 pct.
Egenfinansieringen er opdelt i en finansiering på 27,72 pct., som finansieres
via de hensatte midler til kvalitetsfondsprojekter, som er afsat på en deponeringskonto. De resterende 12,5 pct. kan lånefinansieres, hvis der er behov
herfor. Da ministeriet er af den opfattelse, at regionerne skal anvende de
opsparede midler, før der udbetales likviditetstilskud fra staten, er der forudsat følgende lånoptagelser i årene 2016-2018.
Mio.kr. 2016-pl.
2016
Rigshospitalet*
251,6
Herlev*
153,0
Hvidovre (udbetalingsanmodning 2.kvt.2016)
2017
2018
2019
153,0
197,3
Sct. Hans (udbetalingsanmodning 2.kvt.2018)
74,8
Nordsjælland (udbetalingsanmodning 3.kvt.2017)
516,6
Bispebjerg (udbetalingsanmodning 1.kvt.2016)
401,0
Lånoptagelser
404,6
751,3
591,4
0
Langfristet gæld ultimo året
404,6
1155,9
1747,3
1747,3
* Fastlagt i udbetalingsanmodning
De øvrige projekter er skønnet.
119
7. Bevillingsregler
Økonomistyring i Region Hovedstaden
Regionens bevillingsregler er de økonomiske spilleregler i regionen og fastlægger blandt andet budgetansvar og kompetencer. Bevillingsreglerne udgør
rammerne for økonomistyringen i form af de styringsprocesser, som regionen
har iværksat i organisationen med henblik på at anvende ressourcerne og
tilrettelægge aktiviteterne, så regionens målsætninger opfyldes bedst muligt.
Regionens økonomiske styring bygger overordnet på mål- og rammestyring,
suppleret med aktivitetsafhængig bevillingsstyring. Målstyringen beskriver
det service- og kvalitetsniveau, der er på de enkelte områder, og fastsætter de
fremtidige ønsker på området. Rammestyringen vedrører de økonomiske
rammer, der er til rådighed.
Den økonomiske styring bygger på en udstrakt grad af delegering af kompetence og ansvar til hospitaler, virksomheder og centre.
Regionsrådet og forretningsudvalget fastsætter de generelle mål og foretager
de overordnede prioriteringer, hvorefter det er hospitalernes, virksomhedernes og centrenes ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så de fastsatte mål realiseres inden for rammen.
Som en del af strategiarbejdet Fokus og Forenkling arbejdes der med driftsmålstyring på alle områder i Region Hovedstaden. Formålet med driftsmålstyringen er, at organisationen får et klart fælles billede af fælles regionale
strategier, indsatser og mål. Programmet indeholder et enkelt målhierarki og
en operationel målstyring, som sikrer en sammenhængende og fokuseret
indsats for udvikling og effektivitet i Region Hovedstaden gennem tydelige
definitioner af roller og ansvar og tydelig definition af indsatser og mål på
alle niveauer i organisationen.
Budgetloven og ændringen af loven om regionernes finansiering (indførelse
af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne), som Folketinget vedtog i juni 2012,
har skærpet behovet for den løbende økonomistyring og -opfølgning på såvel
sundhedsområdet som området for regional udvikling.
Det følger af budgetloven og loven om ændring af regionernes finansiering,
at der ikke kan ske overskridelse af årets udgiftsloft (aftalt i de årlige økonomiaftaler) fx med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Rammerne
må altså ikke overskrides, og samtidig skal det sikres, at de forudsatte aktiviteter gennemføres.
Derfor fortsættes den aktive indsats for at undgå merforbrug og indsatsen
med, at der tilstrækkeligt tidligt sker en synliggørelse af eventuelle mindre120
forbrug med henblik på, at der kan tages stilling til relevant, alternativ anvendelse.
For at muliggøre den aktive indsats er det nødvendigt, at der på driftsområdet
fra årets begyndelse på de enkelte hospitaler og virksomheder foreligger
retvisende, periodiserede budgetter, og at der foretages jævnlig opgørelse af
forbrug og prognosticering af det forventede regnskabsresultat.
Økonomistyringen skal muliggøre, at der ved tendens til overskridelse af
budgetterne kan iværksættes modgående foranstaltninger. Omvendt skal der
ved tendens til mindreforbrug tilvejebringes et beslutningsgrundlag til eventuelt at iværksætte andre aktiviteter.
Formkrav
Social- og Indenrigsministeriet har fastsat en række bestemmelser om, hvordan de regionale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v.
Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet,
institutionsdrift på social- og specialundervisningsområdet samt det regionale
udviklingsområde, jf. § 1 i lov om regionernes finansiering.
Regionerne finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. De tre
områder finansieres særskilt og skal være i balance hver for sig.
Sundhedsområdet skal være i balance efter udgiftsbaserede principper, mens
indtægterne på social- og specialundervisningsområdet samt det regionale
udviklingsområde skal være større end eller lig med omkostningerne opgjort
efter omkostningsbaserede principper.
Opdelingen af regionernes økonomi i tre aktivitetsområder indebærer, at der
ved brug af fordelingsnøgler på baggrund af budgetfordeling skal foretages
en opdeling af regionernes administrative fællesomkostninger og finansielle
omkostninger, og at de skal fordeles på de tre aktivitetsområder.
Regionernes løbende indtægter er som udgangspunkt reserveret til et af de tre
aktivitetsområder. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene
fra kommunerne.
Såfremt der undervejs i budgetbehandlingen fremkommer et eller flere ændringsforslag, der ændrer forudsætningen for balancen i det oprindelige budget, skal der i forbindelse med de enkelte forslag tilvejebringes balance i det
reviderede budget inden for det aktivitetsområde, ændringsforslagene vedrører.
Balancekravet indebærer, at et ændringsforslag, der medfører øgede omkostninger, skal modsvares af merindtægter eller mindre omkostninger inden for
samme område, såfremt det forventede årsresultat er budgetteret til nul.
121
Nedenfor gennemgås de centrale elementer i den overordnede økonomiske
styring med hovedvægten på bevillingstekniske aspekter. Det drejer sig om
emner som lovkrav til budgettets udformning, procedure og budgetbehandling, budgetansvar og bevillingskontrol, forretningsudvalgets bevillingskompetence, regionens tillægsbevillingsregler m.v.
Overordnede lovbestemmelser om procedure og
tidsfrister
Regionsloven og bekendtgørelse om regionernes budgetog regnskabsvæsen,
revision m.v. indeholder en række bestemmelser og procedurer og tidsfrister
i forbindelse med budgetters udarbejdelse og vedtagelse.
På grund af afholdelsen af folketingsvalget den 18. juni 2015 forelå økonomiaftalen for 2016 først i august måned. Som følge heraf er der for budgetlægningen for 2016 fastsat nogle særlige bestemmelser om procedure og
tidsfrister.
I 2015 skal forretningsudvalget senest den 10. september (normalt 15. august) udarbejde forslag til budget for det kommende regnskabsår og budgetoverslag for en flerårig periode (tre år).
Forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst tre ugers mellemrum. Første behandling
foretages i 2015 senest 15. september (normalt 24. august).
Kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen skal i 2015
senest den 17. september (normalt1. september) drøfte det forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget.
Kommunalbestyrelserne i regionen skal i 2015 senest den 22. september
(normalt 10. september) skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen til
forslaget til udviklingsbidrag.
Regionsrådet skal ved andenbehandling, som i 2015 foretages senest den 15.
oktober (normalt 1. oktober), vedtage forslaget til årsbudget og flerårige
budgetoverslag.
Regionerne har en lovbestemt leverandørpligt i forhold til kommunerne for
en række sociale tilbud og visse specialundervisningstilbud. Regionsrådet
skal senest den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale med kommunerne
beliggende i regionen om bl.a. det samlede antal pladser og tilbud, som regionsrådet stiller til rådighed for kommunerne i regionen.
122
Efter budgettets endelige vedtagelse indsendes det til Social- og Indenrigsministeriet. Kommunerne orienteres om udviklingsbidrag for det kommende
regnskabsår.
Budgetansvar og bevillingskontrol
Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra regionsrådet til at afholde omkostninger til et nærmere angivet formål eller oppebære indtægter af en
nærmere angiven art inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de generelle og specielle vilkår, hvorunder bevillingen er
givet.
I regionslovens § 21, stk. 4, jf. § 40, stk. 2, 1. punktum, i den kommunale
styrelseslov, fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos regionsrådet. Lovbestemmelsen betyder, at det som hovedregel ikke er tilladt for regionsrådet
at delegere bevillingsmyndigheden.
Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge, inden en disposition iværksættes. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller omkostninger, som
ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet eller ved tillægsbevilling, må således ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den
fornødne bevilling.
Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan
om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men
bevilling må da indhentes snarest muligt.
Udgifter, der afholdes under bevillingsområderne sygehusbehandling uden
for regionen og praksisområdet, kan i et vist omfang betragtes som kalkulatoriske, når der tages hensyn til de love og regler, der gælder på de to områder.
Forretningsudvalget fører tilsyn med, at de bevillinger og rådighedsbeløb,
der er opført på det vedtagne årsbudget, samt de beløb, der er bevilget ved
særlig beslutning, ikke overskrides uden regionsrådets samtykke.
For at sikre overblik over regionens finansielle og bevillingsmæssige situation udarbejdes der blandt andet i løbet af året økonomirapporter om regionens
økonomiske ressourceanvendelse og opfyldelse af aktivitetsmål. Økonomirapporterne forelægges forretningsudvalget og regionsrådet.
Omkostningsbevillinger
Regionerne budgetterer på alle tre hovedområder med omkostningsbaserede
bevillinger.
I forhold til økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner er
udgangspunktet fortsat baseret på udgiftsprincipper. Dette indebærer, at regi123
onerne fortsat også skal kunne opgøre udgiftsbudgetterne, og dette vil blive
sikret ved en selvstændig budgettering og styring af likviditetsforbruget i de
enkelte år.
De omkostningselementer, som indgår i bevillingerne (ud over udgifter til
løn, varekøb og tjenesteydelser, som forbruges i anskaffelsesåret) er følgende:
Optjening af feriepenge,
Optjening af tjenestemandspensioner,
Forskydninger i lagerbeholdninger (for lagre med en værdi over
100.000 kr.),
Afskrivninger vedr. aktiver – samt for det sociale område også forrentning af investeret kapital.
Indregningen af disse elementer i driftsbevillingen medfører bl.a., at denne
ikke er identisk med et tilsvarende likviditetstræk.
I det udgiftsbaserede system periodiseres udgifter efter, hvornår der er en
tilhørende betaling, og i det omkostningsbaserede system henføres forbruget
til det tidspunkt, hvor ressourcerne forbruges i produktionen af ydelser.
Selvom der er indført omkostningsbaserede principper, har regionen stadig
brug for at holde styr på hvor mange penge, der bliver taget op af kassen det
enkelte år (likviditetstrækket). Dette kan bl.a. ske gennem likviditetsbudgettet og pengestrømsopgørelsen. Dette skal også ses i lyset af, at staten fortsat
ønsker, at den samlede regionale økonomi overordnet set skal opgøres efter
udgiftsbaserede principper, hvilket nødvendiggør, at forbruget kan opgøres
efter såvel udgiftsbaserede som omkostningsbaserede principper.
Investeringsbudget
Investeringsbudgettet vedrører investeringer, anskaffelser eller projekter, der
opfylder nedenstående definition på et aktiv og dermed skal registreres i
regionens anlægskartotek:
Aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår (dvs. brugstid /
levetid på mere end ét år)
Aktivets værdi kan måles pålideligt
Aktivet har en anskaffelsesværdi / kostpris, der er lig med eller større
end 100.000 kr.
Investeringsbudgettet i Region Hovedstadens budget er overordnet opdelt i
udgifter til kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter. Øvrige projekter er
opdelt i to dele – et centralt investeringsbudget og et decentralt investeringsbudget. Sidstnævnte udgør virksomhedernes lokale investeringsrammer.
124
Investeringsbudgettet til kvalitetsfondsprojekter og det centrale investeringsbudget omfatter centralt afsatte og prioriterede midler, som kræver, at der
foretages en særskilt bevillingsafgivelse med forelæggelse af en sag for forretningsudvalg og regionsråd.
De lokale investeringsbudgetter er virksomhedsspecifikke rammer og kan
udmøntes efter lokal beslutning og dermed uden der foretages en særskilt
bevillingsafgivelse i forretningsudvalg og regionsråd. Undtaget herfra er dog
enkeltinvesteringer, som overstiger 10 mio. kr., idet disse i henhold til ”Budget og regnskabssystem for regioner” kræver en politisk forelæggelse og
afgivelse af særskilt bevilling samt ved afslutning aflæggelse af særskilt,
revisionspåtegnet investeringsregnskab.
Der er i Sundheds- og Ældreministeriets ”Regnskabsinstruks til behandling
af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri” fastsat retningslinjer for
pris- og lønregulering af statens udbetaling af kvalitetsfondsmidler.
Kvalitetsfondsmidlerne bliver jf. regnskabsinstruksen pris-og lønreguleret
med den regionale anlægs p/l, og der foretages én gang årligt en regulering
med henholdsvis det reviderede og det endelige p/l-niveau tilknyttet det pågældende år. På denne baggrund er administrationen bemyndiget til at foretage en tilsvarende teknisk justering af godkendte investeringsbevillinger for
kvalitetsfondsprojekterne.
Kompetence i økonomisk styring
Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring,
som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for. Regionsrådet fastsætter
bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger (bevillingsområder) i
forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger regionsrådet rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er
overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på regionsrådets vegne.
Ifølge regionslovens § 19 fastsætter Social- og Indenrigsministeriet de nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.
Regionsrådet skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som minimum give
særskilte driftsbevillinger for hver af hovedkonto 1-3 og for hovedkonto 4-6
under ét. Regionsrådet kan efter denne bestemmelse frit vælge at afgive et
større eller mindre antal bevillinger. Dette skal dog ske under hensyntagen
til, at balancekravet skal være opfyldt for hvert af de tre regionale aktivitetsområder, dvs. at der som minimum skal gives særskilte driftsbevillinger til
hvert af områderne.
125
For 2016 er driftsvirksomheden opdelt på 20 bevillingsområder. På sundhedsområdet er der 14 bevillingsområder, svarende til at hvert hospital, Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed, Center for HR,
Center for It, medico og telefoni, Sygehusbehandling uden for regionen,
Fælles driftsudgifter samt Praksisområdet hver udgør et bevillingsområde. På
det sociale område er der et bevillingsområde, regional udvikling er opdelt på
fire bevillingsområder, og administration er et bevillingsområde.
Driftsbevillinger gives som en ramme til dækning af udgifter, indtægter,
omkostningselementer samt statsrefusion. Der afsættes endvidere virksomhedsspecifikke, lokale investeringsrammer.
Det finansielle område er opdelt i fire bevillingsområder. Heraf to vedrørende renter (renteindtægter og renteudgifter), ét vedrørende finansiering på
sundhedsområdet (kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag, statsligt aktivitetsafhængigt bidrag og statsligt bloktilskud til sundhed), og ét vedrørende finansiering af regional udvikling (kommunalt udviklingsbidrag og statsligt
bloktilskud til regional udvikling). Øvrige finansielle poster (forskydninger i
kassebeholdningen, finansforskydninger, afdrag på lån og lånoptagelse)
fremgår af balance og pengestrømsopgørelse. Bevilling til afdrag på lån og
optagne lån opnås ved regionsrådets godkendelse af pengestrømsopgørelsen.
Bevillinger kan i henhold til Social- og Indenrigsministeriets regler afgives
enten som bruttobevillinger eller som nettobevillinger.
En bruttobevilling vil sige, at der gives såvel en omkostningsbevilling som
en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb mulighed for at opnå indtægter ud
over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling
fra regionsrådet anvendes til forøgelse af omkostningerne.
En nettobevilling vil sige, at regionsrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoomkostningerne, dvs. omkostninger fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der
ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af omkostningerne inden for
samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra regionsrådet.
Regionens hospitaler og virksomheder er nettostyrede således, at der styres
på en nettoramme. Bevillinger vedrørende de finansielle poster på hovedkonto 5 og 6 afgives som bruttobevillinger.
Rammer for studieture 2014-2017
Regionsrådet har i april 2014 godkendt rammerne for studieture for valgperioden 2014-2017.
Såfremt et udvalg ønsker at planlægge en studietur, skal dette forelægges
regionsrådet, som træffer beslutning herom. Forelæggelsen skal indeholde
126
forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage
til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning. Efter afslutningen af
studieturen udarbejdes rapport og regnskab.
Der er fastsat følgende rammer:
For hvert af de stående udvalg, inkl. forretningsudvalget, kan der afholdes studieture for et samlet beløb af 15.000 kr. pr. medlem. Der kan alene arrangeres studieture inden for Europa.
For Kræftudvalget kan der afholdes studierejser for 7.500 kr. inden for
Europa.
Der kan arrangeres to studierejser for hele regionsrådet, hvor hvert medlem
alene kan tilmelde sig til en. Regionsrådsformanden kan dog vælge at deltage
i begge studierejser. Beløbsrammen udgør 22.000 kr. for hvert medlem af
regionsrådet. . Disse ture kan gå til destinationer uden for Europa. Formandsskabet forelægger forslag til studieture direkte for regionsrådet
Bevillingshavernes dispositionsfrihed
Det enkelte hospital og den enkelte virksomhed er inden for omkostningsbevillingen nettostyret. Undtaget herfra er afvigelser vedrørende indtægter fra
behandling af regionseksterne patienter og afskrivninger.
Det betyder, at hospitalerne og virksomhederne inden for det enkelte budgetår administrativt kan flytte rundt mellem de forskellige elementer, der indgår
i omkostningsbevillingen. Det indebærer eksempelvis, at der kan flyttes mellem løn og øvrig drift.
På sundhedsområdet kræver flytning mellem investeringsrammen og driftsrammen bevillingsmæssig godkendelse.
For alle dispositioner, som hospitalerne og virksomhederne ønsker at foretage inden for deres bevillinger, gælder den afgørende binding, at likviditetstrækket ikke må forøges.
Bevillingshavernes dispositionsfrihed kan på konkrete områder være påvirket
af beslutninger i forbindelse med konkret besluttet delegation.
Med budgetlovens indførelse er der et øget behov for, at regionen tager initiativer til modgående foranstaltninger ved tendens til budgetoverskridelser,
ligesom der ved tendens til mindreforbrug skal tilvejebringes beslutningsgrundlag for eventuelle nye aktiviteter. Dette sker sædvanligvis som led i den
løbende økonomirapportering.
127
Hvis der i forbindelse med 4. økonomirapport opgøres et mindreforbrug, vil
der ved ekstraordinær fremrykning af indkøb af fx medicin kunne tilvejebringes et råderum i det efterfølgende år til anvendelse til andre formål.
Beslutning vedrørende ekstraordinær fremrykning af indkøb vil normalt ikke
kunne afvente regionsrådets bevilling hertil ved godkendelse af 4. økonomirapport i december måned, hvis det ekstraordinære indkøb skal kunne effektueres i samme år.
Koncerndirektionen bemyndiges derfor til at træffe beslutning om sådanne
ekstraordinære fremrykkede indkøb med sigte på at tilvejebringe et råderum i
det efterfølgende år til regionsrådets beslutning om anvendelse til andre formål.
Bemyndigelsen gøres betinget af samlet budgetoverholdelse for regionen
under ét, og omfatter alene fremrykning af indkøb af medicin til Region Hovedstadens Apotek, fremrykning af indkøb af standardvarer inden for medicinsk udstyr (implantater) og it-udstyr.
Overførsel af over- eller underskud
Efter det regionale budgetog regnskabssystem er der mulighed for, at regionsrådet vedrørende en given bevilling tilkendegiver, at det vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år via en tillægsbevilling, som forhøjer den ordinære bevilling. Der kan føjes restriktioner på en tilkendegivelse om genbevilling, fx kan overførselsadgangen begrænses til en bestemt procentdel af bevillingen, og/eller den kan gøres betinget af, at det opsparede beløb anvendes til en bestemt, større anskaffelse.
Sådanne tilkendegivelser vil udgøre regionsrådets forhåndsindstilling til en
senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. Der må således efterfølgende forelægges en tillægsbevillingsansøgning i de tilfælde, hvor en bevillingshaver
ønsker at udnytte overførselsadgangen.
På denne baggrund anføres i årets sidste økonomirapport hvilke mindreforbrug, der foreløbigt ønskes overført til det følgende år. Regnskabsresultatet
kan medføre ændringer heri.
Det følger af lovgivningen omkring budgetloven, at overførsel af mindreforbrug fra tidligere år er tilladt, men at der ikke kan ske overskridelse af årets
udgiftsloft med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Reglerne indebærer, at der foretages en samlet vurdering af hvilke mindreforbrug, det vil være
muligt at overføre.
Der gælder i øvrigt følgende principper for hvilke mindreforbrug, der kan
søges overført til det følgende år:
128
Ved forsinkelse af besluttede projekter på driftsområdet eller på en
lokal investeringsramme vil tilsvarende mindreforbrug i forhold til den
ajourførte bevillingsramme kunne søges overført til færdiggørelse af
projektet i det følgende år,
Ved forsinkelse af projekter finansieret af eksterne tilskud vil mindreforbrug i projektet inden for den ajourførte bevillingsramme kunne søges overført til dækning af de uopfyldte forpligtelser over for tilskudsgiver,
Hvis der derudover opstår mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed
som følge af usikkerhed om det endelige regnskabsresultat, vil mindreforbrug kunne søges overført til ikke varige driftsformål (apparaturanskaffelser og lignende) inden for en ramme på 0,4 pct. af nettobevillingen,
Der kan ikke overføres merforbrug (”lånes” af bevillingen) til det efterfølgende år, med mindre der træffes særskilt beslutning herom i forbindelse med økonomirapporteringen,
Ved forsinkelse af investeringsprojekter med særskilt bevilling, der
udløser mindreforbrug af rådighedsbeløb, vil mindreforbruget kunne
søges overført til færdiggørelse af projektet i det eller de følgende år,
For det regionale udviklingsområde vil årets resultat kunne søges overført til det følgende år,
For social- og specialundervisningsområdet vil årets resultat blive
overført fuldt ud på grund af kravet om balance på området.
Forretningsudvalgets bevillingskompetence
Hovedreglen i regionslovens § 21 er som tidligere nævnt, at bevillingsmyndigheden er hos regionsrådet. Bevillingsmyndigheden kan som hovedregel
ikke delegeres.
Regionsrådet kan dog bemyndige forretningsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller investeringsbevilling
ønskes overført til en anden drifts- eller investeringsbevilling, jf. nedenfor
om tillægsbevillinger.
Regionsrådet bemyndiger forretningsudvalget til at godkende flytning af
mindre beløb efter følgende retningslinjer:
Forretningsudvalget kan inden for hver af de tre kasser: sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling, godkende overførsel inden for driftsrammen fra et bevillingsområde til et andet bevillingsområde samt fordeling af godkendte puljer,
129
Forretningsudvalget kan godkende overførsel fra en investeringsbevilling til en anden investeringsbevilling. Der kan alene ske overførsel fra
en investeringsbevilling, der er meddelt endeligt,
Overførsel fra en driftsbevilling til en investeringsbevilling opført på
det centrale investeringsbudget eller omvendt kræver forelæggelse for
regionsrådet,
For overførsel mellem driftsbevillinger omfatter bemyndigelsen beløb
op til 5 pct. af den aktuelle bevilling i budgettet, dog maksimalt 25
mio. kr. Procentgrænsen skal ses i forhold til såvel den bevilling, der
overføres fra, som den bevilling, der overføres til,
For overførsel mellem investeringsbevillinger omfatter bemyndigelsen
beløb op til en grænse på 10 pct., dog maksimalt 10 mio. kr.,
Forretningsudvalget kan godkende overførsel af puljemidler fra en
driftsbevilling til andre driftsbevillinger samt overførsel fra driftsbevillinger til centrale puljer. Forretningsudvalgets bevillingskompetence
ved fordeling af puljer gælder puljer, som er angivet i bevillingsbudgettet. Der er ingen procent- eller beløbsgrænse,
Forretningsudvalgets bevillingskompetence omfatter kun overførsler
med konsekvens i indeværende budgetår eller som teknisk korrektion
til næste budgetår. Fordeling af puljemidler samt overførsel fra driftsmidler til centrale puljer er dog undtaget herfra.
Beslutning om tildeling af udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden inden for de af regionsrådet fastlagte faglige fokusområder og de fastlagte organisatoriske principper er delegeret til forretningsudvalget.
Forretningsudvalget kan generelt beslutte, at en given sag forelægges for
regionsrådet, selv om sagen ligger inden for forretningsudvalgets kompetence.
Stående udvalg
Regionerne har fra 1. januar 2014 haft mulighed for at oprette stående udvalg
med del i den umiddelbare forvaltning.
Den styrelsesvedtægt, som regionsrådet har vedtaget ved andenbehandlingen
den 4. februar 2014, er baseret på den såkaldte Skanderborgmodel. Det betyder, at det er regionsrådet, der har den umiddelbare forvaltning af alle ansvarsområderne, mens de stående udvalg og forretningsudvalget har en politikformulerende rolle.
Det betyder, at de stående udvalg ikke har noget selvstændigt budgetansvar.
Det samme gælder for Kræftudvalget, der er nedsat som et særligt udvalg.
130
Udvalgene har derfor ikke nogen samlet budgetmæssig ramme, som deres
budgetbidrag skal prioriteres indenfor, men udvalgene kan bidrage til budgetprocessen med forslag til initiativer, ændringer og omlægninger, som
udvalget som led i sin politikformulerende funktion mener, er hensigtsmæssige set ud fra en politisk vurdering af udvalgets ansvarsområder, og som
bidrager til understøttelse af de politisk vedtagne målsætninger.
Ifølge styrelsesvedtægten udarbejder forretningsudvalget et budgetforslag til
regionsrådets stillingtagen. Forretningsudvalget kan beslutte at anmode de
stående udvalg om at fremkomme med bidrag til budgettet inden for de områder, hvor det enkelte udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet.
Tillægsbevillingsregler
Regionsrådet har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger til
såvel drifts- som investeringsbevillinger samt rådighedsbeløb.
Ansøgninger om tillægsbevillinger forelægges som hovedregel samlet i økonomirapporterne. Det fremgår af regionslovens § 21, stk. 4, at enhver tillægsbevilling skal rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift
skal finansieres. Tillægsbevillinger for merudgifter skal som udgangspunkt
finansieres ved tilsvarende mindreudgifter eller merindtægter inden for de
pågældende aktivitetsområder, jf. dog retningslinjerne for overførselsadgang.
Byggestyringsregler
Byggestyringsreglerne fastlægger principper, rammer og ansvarsfordeling for
byggestyring og ejendomsadministration. Regionsrådet godkendte i februar
2009 de gældende byggestyringsregler for Region Hovedstaden.
I forbindelse med gennemførelse af Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter og andre større byggerier i regionen skal udarbejdes en styringsmanual. Formålet er at fastlægge retningslinjer, der danner grundlag for styring af
hvert af byggerierne, herunder politisk inddragelse, projektorganisering, styring af økonomi, risiko, tid samt rapportering og opfølgning. Regionsrådet
har i april 2011 godkendt et paradigme for en styringsmanual, der danner
grundlag for udarbejdelse af styringsmanualer for de enkelte byggeprojekter.
Paradigmet udgør et supplerende regelsæt til Region Hovedstadens byggestyringsregler.
131
Takststyringsprincipper / aktivitetsafhængig bevillingsstyring på hospitalerne
Formålet med aktivitetsafhængig bevillingsstyring er at sikre en sammenhæng mellem præsterede aktiviteter og bevillinger, hvor afvigelser fra aktivitetsforudsætningerne udløser ændringer i den bevillingsmæssige ramme.
Der fastsættes følgende nærmere bestemmelser:
Takststyring omfatter somatisk sygehusbehandling som udgangspunkt
afgrænset på samme måde som i reglerne for de statslige aktivitetsafhængige bidrag til regionerne. Det indebærer blandt andet, at aktivitet
vedrørende sterilisationer og kunstig befrugtning ikke medtages i
takststyringsordningen,
Det enkelte hospital kan ikke uden forudgående forelæggelse for administrationen planlægge med et udvidet aktivitetsniveau med forudsætning om efterfølgende tilførsel af midler via takststyringsordningen.
Ved meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet vil der kun blive udløst en korrektion af hospitalets driftsbudget med en merbevilling beregnet som de udgiftsmæssige konsekvenser af afvigelsen, hvis der på
forhånd foreligger en godkendelse af den konkrete meraktivitet,
Ved mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgettet sker der en automatisk korrektion af hospitalets driftsbudget med en mindrebevilling
beregnet som 50 pct. af drg-værdien af afvigelsen. Reglen kan i særlige
tilfælde fraviges, hvis det kan godtgøres, at den marginale mindreudgift afviger væsentligt herfra,
Hospitalsdirektionen fordeler eventuelle mer- eller mindrebevillinger
til de udførende afdelinger/enheder under hensyntagen til aktiviteten,
Ved afvigelser i forhold til præstationsbudgettet for egne borgere sker
korrektionen alene på udgiftssiden, mens der ved afvigelser for regionseksterne borgere både sker en korrektion på udgiftssiden (hvis betingelserne ovenfor er opfyldt) og en korrektion af indtægtsbudgettet
svarende til den faktiske indtægtsvirkning. Korrektionen af indtægtsbudgettet sikrer, at der for hospitalet er det samme økonomiske incitament uanset patientens bopæl,
Præstationsbudgettet fastlægges i forbindelse med budgetlægningen.
Præstationsbudgettet fastlægges på hospitalsniveau som drg-værdien af
aktivitetsmåltallene for sygehusudskrivninger og ambulante besøg.
Drg-værdi beregnes som udgangspunkt som beskrevet i det landsdækkende takstsystem.
For at fastholde høj budgetsikkerhed og for at undgå utilsigtede virkninger af ordningen kan administrationen fastlægge “loft” for, hvor
stor værdistigning, der kan forekomme. Utilsigtede virkninger kan fx
opstå, hvis en øget gennemsnitlig drg-værdi for hospitalet alene skyldes ændringer i registreringspraksis (teknisk kaldet ”kryb”). Der kan
derfor fastsættes et loft for stigning i den gennemsnitlige drg-værdi,
132
hvorved en stigning ud over loftet som følge af ændringer i registreringspraksis fraregnes ved opgørelsen af hospitalets aktivitetsresultat
(krybloft). Stigning i gennemsnitsværdi som følge af dokumenterede
ændringer i patienttyngde kan godskrives. Der kan derudover for det
enkelte hospital fastsættes loft, hvis der ved en væsentligt øget aktivitet
bliver problemer med den samlede overholdelse af budgettet.
Der foretages regulering af præstationsbudgettet i årets løb, hvis der
sker korrektioner af driftsbudgettet, der har konsekvenser for aktiviteten omfattet af præstationsbudgettet.
Endvidere kan der ske tilpasninger af drifts- og præstationsbudget, hvis
der gennemføres omlægning af patientbehandlingen, herunder fx fra
stationær til ambulant behandling, overgang til sammedagsbehandling,
telemedicin.
For de aktivitetsområder, der ikke indgår i modellen, gælder de generelle
styringsprincipper for regionen. Ændringer i aktivitetsniveauet for disse afgrænsede områder omfattes dermed af den almindelige rammestyring uden
for takststyringsmodellen.
Retningslinjer vedrørende leasing m.v.
Leasing er et finansieringsmæssigt instrument i forhold til bestemte former
for anskaffelser, hvor udgiften fordeles over flere år, og regionen dermed
pålægges en økonomisk forpligtelse over en længere årrække. Reglerne vedrørende leasing fremgår både af bevillingsreglerne og regionens finansielle
politik.
Der er to former for leasing:
Operationel leasing og
Finansiel leasing.
Operationel leasing svarer i princippet til en lejeaftale og benyttes typisk
ved biler eller kopimaskiner eller lignende. Leasingtager får ikke med operationel leasing ejendomsret til aktivet, og leasingudgiften kan dermed siges at
være udtryk for brugsværdien.
Omkring anvendelse af operationel leasing fastlægges følgende generelle
bestemmelser:
Der kan i mindre omfang indgås leasingaftaler via en afgrænset ramme
på samlet op til 50 mio. kr. til leasing af biler og kontormaskiner m.v.,
Leasingaftaler i forbindelse med den almindelige drift kræver godkendelse af direktøren for Center for Økonomi. Beløbsgrænsen vedrørende
det leasedes værdi for administrative godkendelser fastlægges til 1,0
mio. kr. Beløb over denne grænse skal godkendes af forretningsudvalget.
Operationelle leasingudgifter afholdes som driftsudgifter.
133
Finansiel leasing er en finansieringsmodel for anskaffelse af aktiver, der
f.eks. benyttes ved anskaffelser af medico-teknisk apparatur og it-systemer
m.v.
Fordelen ved anvendelse af finansiel leasing af større apparatur og itsystemer er, at der kan ske en aflastning af anlægsudgiftsniveauet, da de løbende leasingudgifter er en driftsudgift og fordeles over flere år. Samtidig er
der mulighed for, at leasingtager overtager ejerskabet til anlægsaktivet, når
leasingperioden er afsluttet.
Region Hovedstaden har i maj måned 2014 indgået en rammeaftale om leasing med Kommuneleasing. Rammeaftalen indebærer, at Kommuneleasing i
perioden frem til 30. april 2016 stiller et beløb på 600 mio. kr. til rådighed
for Region Hovedstaden til indgåelse af leasingaftaler. Regionen har mulighed for at forlænge aftalen 2 gange af op til 12 måneders varighed samt mulighed for at udvide rammebeløbet op til 2 mia. kr. Rammeaftalen muliggør,
at der løbende kan træffes beslutninger i konkrete anskaffelsessager om, at
anskaffelsen finansieres ved finansiel leasing.
Som eksempler herpå kan nævnes anskaffelse af større medicoteknisk apparatur, teknisk udstyr og apparatur til sterilcentralfunktioner samt itanskaffelser, herunder sundhedsplatform. Derudover kan nævnes hospitalernes og apotekets beslutninger om anskaffelse af apparatur (jf. nedenstående
regler).
På den baggrund fastsættes følgende generelle bestemmelser om anvendelse
af finansiel leasing:
Administrationen er bemyndiget til at træffe beslutning om fordeling af
medicotekniske puljer inden for de vedtagne kriterier.
Administrationen bemyndiges til at lade hospitaler og apoteket træffe
beslutninger om anskaffelse af apparatur inden for en samlet økonomisk
ramme pr. år, der fastsættes i budgettet (under investeringsbudgettet).
Enkeltanskaffelser af apparatur som hver især overstiger 10 mio. kr.
kræver dog beslutning i regionsrådet.
Der kan i øvrigt kun indgås aftaler om finansiel leasing i konkrete anskaffelsessager efter beslutning i regionsrådet.
De nærmere forretningsgange for administration af leasingaftaler fastsættes af Center for Økonomi.
Der må ikke indgås sale-and-lease-back aftaler, det vil sige aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg, inventar, driftsmidler eller apparatur, der
før aftalens indgåelse har været i regionens eje.
Indgåelse af lejemål kræver efter lånebekendtgørelsen for regioner deponering af et beløb, der svarer til værdien af det lejede, da indgåelse af lejeaftaler
om fast ejendom betragtes som låntagning. Lejemål til en værdi under 5 mio.
kr. kræver dog ikke deponering. Kortvarige lejemål med en løbetid på indtil
134
3 år henregnes heller ikke til regionens låntagning, hvis aftalen ikke kan forlænges og revisionen har påset, at disse vilkår er opfyldt.
Lejemål af den nævnte karakter, som ikke kræver deponering efter lånebekendtgørelsen, kan indgås administrativt, forudsat at udgifterne kan afholdes
inden for den pågældende virksomheds bevillingsmæssige rammer.
135
8. Obligatoriske oversigter
8.1 Hovedoversigter til budget – udgiftsbaseret
I alt
A. Driftsvirksomhed
B. Anlægsvirksomhed
C. Fælles formål og administration
D. Renter
E. Finansforskydninger
Forøgelse i likvide aktiver
Afdrag på lån og leasingforpligtelser
Øvrige finansforskydninger
SUM (A+B+C+D+E)
Udgifter
Indtægter
39.222,3
2.552,5
1.264,8
67,6
-4.089,0
-146,1
-562,4
-29,8
0,0
428,7
-1.467,7
-1.039,0
42.068,1
0,0
0,0
-4.827,3
0,0
-144,6
-257,4
-6.420,5
-422,6
-28.950,4
-819,3
-226,0
-37.240,8
42.068,1
-42.068,1
F. Finansiering
Andel af forbrug af likvide aktiver
Optagne lån og ny leasinggæld
Objektive finansieringsbidrag/takstbetaling
Finansiering i alt
BALANCE
Sundhed
Udgifter
Indtægter
A. Driftsvirksomhed
C. Andel af fælles formål og administration
D. Andel af renter
E. Andel af finansforskydninger
Andel af finansforskydninger i alt
SUM (A+B+C+D+E)
37.453,93
2.510,9
1.205,1
61,9
-4.045,5
-146,1
-535,8
-29,8
0,0
428,7
-1.467,7
-1.039,0
40.192,8
0,0
0,0
-4.757,2
0,0
-112,1
-257,4
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.435,6
40.192,8
-40.192,8
F. Finansiering
Andel af optagne lån og ny leasinggæld
Finansiering i alt
BALANCE
136
A. Driftsvirksomhed
D. Andel af renter
SUM (A+B+C+D+E)
Udgifter
Indtægter
787,1
41,6
26,9
5,7
-3,1
0,0
-12,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
861,3
0,0
0,0
-15,1
0,0
-26,9
0,0
-819,3
-846,3
861,3
-861,3
F. Finansiering
Objektive finansieringsbidrag/takstbetaling
Finansiering i alt
BALANCE
Regional udvikling
A. Driftsvirksomhed
D. Andel af renter
SUM (A+B+C+D+E)
Udgifter
Indtægter
981,2
0,0
32,8
0,0
-40,4
0,0
-14,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1.014,0
0,0
0,0
-55,0
0,0
-5,6
0,0
-727,4
-226,0
-959,0
1.014,0
-1.014,0
F. Finansiering
Finansiering i alt
BALANCE
137
8.2 Resultatopgørelser
Sundhedsområdet
Indtægter
Nettodriftsomkostninger
Resultat før finansielle poster og ekstraordinære poster
Andel af finansielle indtægter
Andel af finansielle omkostninger
Resultat før ekstraordinære poster
Ekstraordinære indtægter
Ekstraordinære omkostninger
Årets resultat
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
-6.392,5
-416,9
-27.514,3
-34.323,7
33.892,1
428,9
-6.420,5
-422,6
-28.223,0
-35.066,1
34.555,8
451,0
-2,7
-30,7
66,8
33,3
0,0
0,0
33,3
-59,2
-29,8
61,9
-27,1
0,0
0,0
-27,1
Takst- og beboerbetalinger
Indtægter
Årets resultat
B 2015
(2015 P/L)
-776,1
-776,1
789,5
10,8
24,2
0,0
10,7
34,9
-34,9
0,0
0,0
BF 2016
-819,3
-819,3
810,7
10,1
1,5
0,0
5,7
7,2
-7,2
0,0
0,0
Regional udvikling
Indtægter
Årets resultat
138
B 2015
(2015 P/L)
BF 2016
-220,2
-726,6
-946,7
934,3
12,4
-226,0
-727,4
-953,4
941,1
12,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
8.3 Pengestrømsopgørelser
Pengestrømsopgørelse
Sundhed
27,1
Social- og
specialundervisning
0,0
Regional
udvikling
0,0
993,9
0,0
-2,9
41,2
115,2
22,4
5,7
0,0
1,6
2,5
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
-218,2
929,1
-12,1
20,1
-5,9
-5,6
1.016,6
5,7
-2,9
42,8
117,7
0,0
-236,2
943,7
Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer
- køb af immaterielle anlægsaktiver
+ salg af immaterielle anlægsaktiver
- køb af materielle anlægsaktiver
+ salg af materielle anlægsaktiver
+/- andre forhold
B Likviditetsvirkning af investeringer
-2.364,8
-41,6
0,0
-2.406,4
-2.364,8
-41,6
0,0
-2.406,4
C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+A+B)
-1.408,5
-21,4
-5,6
-1.435,6
Årets resultat
Likviditetsreguleringer til årets resultat
+ afskrivninger
+ intern forrentning
+ lagerforskydninger
+ hensættelse til feriepenge
+ hensættelser til tjenestemandspensioner
- andre reguleringer, primo
+ andre regulering, ultimo
A. Likviditetsvirkning af årets resultat
Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter
+/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender
+/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser
+ optagelse af eksterne lån
- afdrag på eksterne lån
- forrentning af interne lån
+/- øvrige finansielle poster
D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter
I alt
27,1
257,4
-428,7
-5,7
1.467,7
1.290,7
E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D)
-144,8
F. Likvider, primo budgetåret
G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F)
-532,8
-677,6
Mellemværende - social- og specialundervisningsområdet
Primo 1. januar
Årets likviditetsvirkning
Forrentning af saldo
Ultimo 31. december
BF 2016
535,8
21,3
7,1
564,2
BO 2017
564,2
14,1
7,4
585,7
BO 2018
585,7
14,1
7,7
607,5
BO 2019
607,5
14,1
8,0
629,6
139
Bilag 1. Økonomi og kapacitet på social- og
Bemærkninger til bilag
I vedlagte bilag er der for Den Sociale Virksomhed opgjort såvel økonomi som aktivitet på
tilbudsniveau.
Aktiviteten er opgjort som antal pladser samt budgetlagt belægningsprocent for 2016.
Institutionsbudgetter i Den Sociale Virksomhed
B 2015
(15-pl)
Mio. kr. 2016-priser
3-Kløveren
Bredegård
Dansk Røde Kors Herberg
Geelsgårdskolen
Pensionatet Hulegården
Jonstrupvangbebyggelsen
Pensionatet Kamager
Lunden
Lyngdal*
Nordsjællands Misbrugscenter
Behandl. Nødebogård
Orion
Rønnegård
Skovvænget
Solgaven
Solvang
Svendebjerggård
Sølager
Børneungecentret for Rehabilitering
Kommunikationscenteret
Fællesdriftsmidler
Samlet nettobudget
*: Indeholder også udgiften til Lyngen
140
36,3
36,1
2,4
98,4
24,6
46,6
30,9
35,8
34,5
46,1
61,2
40,2
32,9
25,2
45,2
16,5
11,1
48,9
8,8
38,8
20,9
741,5
BF 2016
37,2
35,4
5,8
108,0
24,8
47,0
31,5
36,7
34,5
46,5
64,9
39,8
33,2
24,9
45,6
17,6
12,3
42,2
8,9
43,6
19,4
759,9
BO 2017
37,2
35,4
5,8
108,0
24,8
47,0
31,5
36,7
34,5
46,5
64,9
39,8
33,2
24,9
45,6
17,6
12,3
42,2
8,9
43,6
19,4
759,9
BO 2018
37,2
35,4
5,8
108,0
24,8
47,0
31,5
36,7
34,5
46,5
64,9
39,8
33,2
24,9
45,6
17,6
12,3
42,2
8,9
43,6
19,4
759,9
BO 2019
37,2
35,4
5,8
108,0
24,8
47,0
31,5
36,7
34,5
46,5
64,9
39,8
33,2
24,9
45,6
17,6
12,3
42,2
8,9
43,6
19,4
759,9
Kapacitet i Den Sociale Virksomhed
Institution
3-Kløveren
Bredegård
Dansk Røde Kors Natherberg
Geelsgårdskolen
Pensionatet Hulegården
Jonstrupvangbebyggelsen
Pensionatet Kamager
Lunden
Lyngdal*
Nordsjællands Misbrugscenter
Behandl. Nødebogård
Orion
Rønnegård
Skovvænget
Solgaven
Solvang
Svendebjerggård
Sølager
Børnecentret for Rehabilitering
Kommunikationscenteret
I alt
*: Indeholder også pladser på Lyngen
Døgnpladser
2016
Dagpladser
2016
30
40
40
Pladser i
2016
misbrugsområdet
19
16
41
46
40
36
15
178
50
38
24
30
66
37
2
14
2
20
23
4
8
72
33
29
18
18
490
ingen pladstal
346
Belægningsprocent forventet
98%
99%
85%
100%
97%
99%
100%
93%
100%
100%
99%
95%
100%
96%
98%
98%
98%
85%
153
141
Punkt nr. 6 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer
Ved regionsrådets møde den 10. marts 2015 blev der fastlagt fire kongeindikatorer. Hovedparten af de data, der skal belyse de fire kongeindikatorer, er
fortsat under udvikling.
FASTLAGTE KONGEINDIKATORER - status
Politisk mål
Kongeindikator
Bemærkning
Ambitionsniveauet
Udvikling siden seneste
politiske forelæggelse
-
Tilfredshedsmålingen er under etablering i 2015.
Der er ved målingen i juli
"Er du alt i alt tilfreds
Patientens
for første gang indhentet
med
situation styrer
tilfredshedsdata på én
indlæggelsens/besøge
forløbet
parameter: Ventetid, V1
ts forløb?"
undersøgelser.
På en skala fra 1-5 opnås
værdien 3 (middel).
At mindske antallet af
uventede hjertestop. Opgøres
Antallet af uventede
i forhold til 1000
dødsfald.
Data foreligger ikke ved
indlæggelsesdage. Mål:
Høj faglig kvalitet Antallet af
denne måling, men søges
Faldende tendens
forebyggelige
etableret hurtigst muligt.
Mål præciseres og fastlægges
genindlæggelser.
efter, at der er indhentet
erfaringer på området.
Der genereres minimum 100 Ingen udvikling,
Hjemtagne eksterne
mio. kr. pr. år i eksterne
ambitionsniveau forventes
Ekspansive
midler fra offentlige
forsknings- og
overholdt.
Data foreligger.
vidensmiljøer
og private
innovationsmidler
finansieringskilder.
Grøn og innovativ
CO2
metropol
I modsætningen til
udledningen fra
energiforbrug og transport
resulterer regionens
affaldshåndtering i en
samlet negativ CO2-
Målopfyldelse
-
Der foreligger endnu
ikke data fra et
sammenhængende år.
Der er i 2015 frem til
og med august
genereret 22,3 mio. kr.
Der ses ikke at være en tendens, da der er tale om de
første data på området.
C02 målsætninger for
regionen som virksomhed
forventes at foreligge i
september/oktober 2015 efter Målingen viser dog en reduktion i CO2 udledning
vedtagelse herom i
fra 2013-2014:
regionsrådet. Målsætningen
udledning på -3.740 ton,
dvs. en 'CO2-besparelse'.
Udledningen for
affaldshåndtering er
negativ, da der ved
genanvendelse bliver
’sparet CO2’ frem for at
forbruge ressourcer.
Grundet forskel i
metodeanvendelse kan
udledningen fra
affaldshåndteringen ikke
umiddelbart
sammenholdes med
udledningen fra energi og
transport.
vil på den baggrund indgå i
rapporteringen på
kongeindikatoren i 4. kvartal
2015.
Baseline år
Sidste år
Aktuelt år
Aktuel
2013
2013
2014
[Ton CO2]
[Ton CO2]
[Ton CO2]
udvikling
fra
baseline
Fra
elforbrug
74.049
74.049
68.893
-7%
Fra
varmeforbr
ug
39.030
39.030
34.425
-12%
Fra
transport
6.320
6.320
7.439
18%
119.400
119.400
110.756
-7%
-3.091
-3.091
-3.740
-21%
Region
Hovedstad
en
Total
Bidrag fra
affald
Bilag 2.: Status på driftsmål, sundhed
AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL
Sundhed
Driftsmål, Sundhed
Ambitionsniveauet
Tilfredshed – indgår
endnu ikke
Levering
Akuttelefonen
Ventetid,
akutmodtagelse
Forløbstider for
kræftpatienter
Tilfredshedsmål
præciseres og fastlægges
efter, at der er indhentet
90% af opkaldene skal
besvares indenfor 3 min.
Alle opkald skal
besvares indenfor 10
min.
50% af patienterne skal
være igangsat indenfor
en time og
95% af patienterne
indenfor 4 timer.
Resultat, Seneste Udvikling siden
måling
seneste politiske
forelæggelse
-
Målopfyldelse
3 min.: 49 %
10 Min.: 85%
Nej
Nej
Data baseret på måling Juli 2015.
Kilde: Den Præhospitale
virksomheds datawarehouse
Ja
Ja
Baseret på data fra juni 2015.
Kilde:
Sundhedsdatabanken, hvor udtræk
leveres fra CSC
Nej
Baseret på data fra maj 2015.
Positiv udvikling fra
siden marts
-
Positiv siden marts
Inden for en
time:
76%
Inden for fire
timer:
99%
Overholdelse af
74%
standardforløbstider fra
start til initial
behandling: 90%
Stabil
Stabil
Positiv
Fra februar til denne
måling i maj ses en
svag positiv udvikling.
Generelt viser data en
tendens til, at
månederne omkring de
store nationale
Datakilde
Kilde:
Data baseret på patientforløb, der
afsluttes i februar Kilde: Data
trækkes i Landspatientregistret via
Statens Seruminstitut. Der er en
tidsforsinkelse på en måned.
helligdage og ferier har
en lavere
målopfyldelse.
Udredning inden 30
dage
Somatikken:
80 % skal være udredt
inden 30 dage
Psykiatrien: Fastsættes
senere.
Andelen af elektroniske Målsætningen: 95 %
epikriser
(udskrivningsbreve)
afsendt inden tre dage
Kvalitet
Hospitalserhvervet
infektion, bakteriæmi
(bakterier i blodet)
51%
85%
78%
Halvering af antallet af 7,9
hospitalserhvervede
bakterieæmier
sammenlignet med 2010
og 2011 (3,7
hospitalserhvervede
bakteriæmier).
Manglende
Nej
sammenligningsgrundlag, idet målet nu er
opdelt i somatik og
psykiatri.
Stabilt
Nej
Kilde:
Data trækkes i
Landspatientregisteret via Statens
Seruminstitut.
Data kommer fra CSC én
gang om måneden
En fil fra hvert hospital
hentet fra OPUS
Data fra juli
Svag positiv udvikling Nej
Baseret på data fra juli 2015.
De tre mikro-biologiske
databaser:
MADS (RH)
Advisor (HeH)
Advisor (HvH)
og landspatientregisteret (LPR)
Hospitalserhvervet
infektion, VAP
(respiratorrelateret
lungebetændelse)
Under 5 VAP pr. 1000
respiratordage for hver
intensiv afdeling.
Uventede dødsfald
At mindske antallet af uventede hjertestop.
Opgøres i forhold til
1000 indlæggelsesdage.
Mål: faldende tendens
0,5
Positiv udvikling
Ja
-
-
Baseret på data fra 2. kvt. 2015.
Data findes i lokale databaser på
intensivafdelingerne. Data
indsamles manuelt.
Akutte genindlæggelser Mål præciseres og
7,2
inden 30 dage
fastlægges efter, at der er
NB: driftsmålet er ved indhentet erfaringer på
området.
regionsrådets
beslutning 10. marts Der udvikles et driftsmål
om forebyggelige
ændret til
genindlæggelser, jf.
”forebyggelige
beslutning om
genindlæggelser”
kongeindikatorer den 10.
marts 2015
(Psykiatri)
Årlig reduktion med 20 72 stk.
Tvang i form af
%
bæltefikseringer
(NB: Målet ventes
justeret når der er
fastlagt nationale mål)
Medarbejdere og
ledere
Sygefravær
4,5 %
(statistisk model viser,
om månedsværdi er
positiv eller negativ
i.f.t. egen historik.
Beregningsmodel er
under udvikling.
Produktivitet
Budgetoverholdelse, Mål: => 100
økonomi
(realiseret forbrug i
perioden på løn, øvrig
drift og egne indtægter
fratrukket det
tilsvarende budget i
samme periode).
Stabilt
-
Der er ikke fastlagt
ambitionsniveau, der måles fortsat
på ”akutte genindlæggelser”
Markant posittiv
udvikling
Ja
Baseret på data fra juni2015.
Kilde:
PLIS2 – Psykiatriens
ledelsesinformationssystem
(kildesystem: SEI). Manuel
indberetning til SEI.
4,4 %
Positiv udvikling
Ja
Kilde:
Silkeborg data.
90,3
Negativ udvikling
Ja
Baseret på data fra juli 2015.
Kilde:
FLIS (Fælles Ledelses
Informationssystem)
Budgetoverholdelse, Mål: => 100
aktivitet
(realiseret
aktivitetsværdi målt i
DRG værdi i perioden
fratrukket det
tilsvarende budget i
samme periode.
Udvikling i effektivitet Mål: > 100
Indeks
99,2
-
Nej
Baseret på data fra april 2015.
Kilde:
FLIS (Fælles
ledelsesinformationssystem)
109,9
-
ja
Baseret på data fra april 2015.
Kilde:
FLIS (Fælles
ledelsesinformationssystem)
Bilag 3.: Status på driftsmål, Regional udvikling
Regional udvikling
Driftsmål, Regional
udvikling
Målsætning
Resultat, seneste
måling
Udvikling
siden
seneste
politiske
forelæggelse
Målopfyldelse
Datakilde
Tilfredshed
Måling af tilfredshed i
forbindelse med V1
kortlægning og V2
undersøgelser af jordforurening
Ambitionsniveau for
driftsmålet fastlægges, når
der foreligger data og
3,0
OBS.:
bygger på
én
observation
Spørgeskema
(elektronisk)
Måles på skala 1-5
(5 er bedst)
Levering
Ventetid på V1
kortlægning og
afslutning af V2
undersøgelser
100% af endelige V1
kortlægninger sendes
indenfor 4 uger.
85% af miljøprioriterede V2 V1: 100 %
undersøgelser afsluttes
V2: 38 %
indenfor en
sagsbehandlingstid på 15
mdr.
Positiv
udvikling
Ja
Negativ
udvikling
Nej
Baseret på data fra
juli 2015.
Kilde:
JAR databasen
(Jordforurening)
juli 2015.
Strukturfondsmidler
udmøntes 100%
100 % disponeret 100 %
forbrugt
Disponering:
30,5 %
Forbrug:
0%
Positiv
udvikling
Ja
Stabilt
Nej
Kilde:
Referater af møder i
vækstforum,
oversigt over de
(Ny strukturfonds- disponerede midler.
periode, hvor
Halvårlige
forbrug først
afrapporteres
projektregnskaber
ultimo 2015)
fra
Erhvervsstyrelsen
Kvalitet
Der foreligger endnu
Der genereres minimum 100 ikke data fra et
Ekstern finansiering til
mio. kr. pr. år i eksterne
sammenhængende år. Positiv
Forskning og
forsknings- og
Der er i 2015 til og
udvikling
innovation
innovationsmidler
med august genereret
22,3 mio. kr.
Passagerudviklingen i
Region Hovedstadens
offentlige trafik
Kontinuerlig årlig
passagervækst på 2,5% i
Region Hovedstadens
nuværende busser og
lokalbanetog.
Medarbejdere og ledere
Sygefravær (statistisk
model viser, om
månedsværdi er positiv 4,5%
eller negativ i.f.t. egen
historik).
Produktivitet
Administrationen er i
dialog med Movia om
Udestår
etablering af egnet
driftsmål.
- 3,3 %
fald i indeværende år
Negativ
fra januar til og med
udvikling
maj i forhold til samme
periode i 2014.
-
Nej
2,2%
Positiv
udvikling
Ja
-
-
-
august 2015.
Obs: jf. rapporten
fremgår de 3,0 mio.
kr. for august ikke.
Kilde:
Finansieringsdataba
sen
maj 2015.
Kilde:
Trafikselskabet
Movia
juni 2015.
Kilde:
Silkeborg data
-
Bilag 4.: Status på driftsmål, Det Sociale Område
Udvikling
Resultat,
siden seneste
Målopfyldelse
Seneste måling politiske
forelæggelse
Driftsmål, Regional
udvikling
Målsætning
Tilfredshed – indgår
endnu ikke
Tilfredshedsmål
præciseres og
fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer
på området.
-
Datakilde
-
Levering
Belægningsprocent (antal
dage pr. måned / antal
97,7 %
dage, hvor beboeren er
indskrevet)
98,5 %
Positiv
udvikling
Ja
Baseret på data fra juli
2015.
Kilde:
EKJ datavarehus og
bearbejdes manuelt.
Nej
Baseret på data fra juli
2015.
Kilde:
Data indsamles manuelt.
Kvalitet
Magtanvendelser
Medarbejdere og ledere
Sygefravær (statistisk
model viser, om
månedsværdi er positiv
eller negativ i.f.t. egen
historik).
Produktivitet
Indtægter vs.
Omkostninger
En faldende tendens
over det seneste år.
4,5
<= 100
16 stk.
5,5
99,8
Stabil
Markant
positiv
udvikling
Stabil
Nej
Ja
Baseret på data fra februar
2015. Kilde:
Silkeborg Data.
Baseret på data fra marts
2015.
Kilde:
SAP og bearbejdes
manuelt.
Bilag 5.
Bemærkninger til den tredje kvartalsrapportering 2015
Generering og behandling af data er endnu ikke i alle tilfælde på plads, ligesom ambitionsniveauerne og én
af kongeindikatorerne for nyligt er justeret, jf. regionsrådets vedtagelse den 10. marts 2015. Antallet af
"akutte genindlæggelser" blev samtidig ændret til "antallet af forebyggelige genindlæggelser". Denne
ændring er endnu ikke implementeret. Antallet af akutte genindlæggelser opgøres fortsat.
Bemærkninger vedr. kongeindikatorer
I relation til kongeindikatorerne foreligger der ved denne fremlæggelse data på to områder; den politiske
målsætning "Ekspansive videns miljøer", der måles ved indikatoren "hjemtagning af eksterne
forskningsmidler", og den politiske målsætning ”Grøn og innovativ metropol”, der måles ved indikatoren
CO2.
For den politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet" afventer denne etablering af
tilfredshedsmålinger. Der foregår p.t. en pilottest for disse. Pilottesten løber i 1. kvartal 2015. For første gang
indeholder driftsmålsrapporteringen rapportering af én tilfredshedsmål. Det er på Regional
Udviklingsområde, hvor der er data for tilfredshed med sagsbehandlingen omkring jordforurening.
For den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" er der endnu ikke data for indikatorerne "Antallet af
uventede dødsfald" og "Antallet af forebyggelige genindlæggelser". For "Forebyggelige dødsfald" har
administrationen efter regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 igangsat et arbejde for at sikre
indhentning af data. Det forventes, at data kan rapporteres i løbet af 2015.
Bemærkninger vedr. driftsmål
Der er vurderet behov for at knytte en række bemærkninger til rapporten, jf. nedenstående.
Sundhed
Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår:
 Uventede dødsfald.
Regional udvikling
Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår:
 Passagerkilometer i den kollektive trafik ift. kr.
Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, jf. nedenfor vedr. tilfredshedsdata.
Tilfredshedsdata foreligger endnu ikke, dog jf. ovenstående. Der gennemføres en pilottest i første kvartal
2015. Administrationen har den 11. august 2015 givet forretningsudvalget en tilbagemelding herpå. I
forlængelse af pilottesten etableres tilfredshedsmålingen snarest.
Der vil endvidere løbende ske en validering og kvalificering af de indsamlede data, sådan at de til enhver tid
er retvisende.
Punkt nr. 8 - Udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet om Statsrevisorernes
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest
2014
Regionsrådet
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Social- og Indenrigsministeriet
Telefon 38 66 50 00
Direkte
Mail regionhovedstaden@regionh.dk
Web www.regionh.dk
Dato:
Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning
om Eurovision Song Contest 2014
Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om udtalelse til ministeriet
om Statsrevisorernes beretning om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest
2014.
Statsrevisorerne retter i deres bemærkninger til beretningen om afviklingen af ESC
2014 kritik af
-
-
at budgetgrundlaget var mangelfuldt og usikkert,
at styringen af projektet var ineffektiv, fordi Projektselskabet ikke
havde professionel erfaring med byggestyring, risikostyring og projekt- og økonomistyring,
at det var uhensigtsmæssigt, at Projektselskabet med en begrænset
selskabskapital bar den fulde økonomiske risiko, og
at samarbejdsmodellen og aftalekomplekset mellem DR, Projektselskabet og de øvrige værtsbyparter ikke virkede fremmende på samarbejdet, men medvirkede til uenigheder og fokus på egeninteresser på
bekostning af projektets økonomi og fremdrift.
Rigsrevisionen har i sin beretning til Statsrevisorerne herudover bl.a. peget på behovet
for et gennemarbejdet budget for risikofyldte aktiviteter. Rigsrevisionen har endvidere
peget på, at værtsby- og venuekontrakten placerede det fulde ansvar for opgaveløsningen og den fulde økonomiske risiko i Projektselskabet, samtidig med at det fremgik af
kontrakten, at opgaveløsningen, hvis omfang ikke var klart afgrænset i kontrakten, gik
forud for en overholdelse af budgettet.
Region Hovedstaden er enig i de kritikpunkter, som Statsrevisorerne rejser. Region
Hovedstaden skal til beretningen herudover bemærke følgende:
Den valgte organisationsmodel
Der blev i enighed mellem værtsbyparterne valgt en organisationsmodel, hvor Wonderful Copenhagen, hvis hovedopgave er turistfremme, påtog sig ansvaret for at stå for
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014
værtsby- og venuedelen af ESC 2014 via et operatørselskab, som skulle stå for selve
afviklingen af de forskellige opgaver i henhold til værtsby- og venueaftalen. ESC
2014 forventedes at medføre et betydeligt antal tilrejsende gæster til København. Denne model havde tidligere været anvendt med succes i forbindelse med afvikling af VM
i landevejscykling, hvor Wonderful Copenhagen havde påtaget sig ansvaret for arrangementet, mens regionens rolle var tilskudsyderens. Der var således ikke tale om en
uafprøvet model.
Det må imidlertid erkendes, som det også fremgår af den redegørelse for forløbet fra
Projektselskabet, som blev forelagt for regionsrådet den 19. august 2014, at Projektselskabet som operatørselskab ikke besad de nødvendige styringsmæssige, herunder
økonomistyringsmæssige og byggefaglige, kompetencer til at administrere et projekt i
denne størrelsesorden. Hertil kommer, at den værtsby- og venueaftale, som blev indgået mellem DR og Projektselskabet ikke var tilstrækkeligt specificeret i forhold til
opgave- og byrdefordeling mellem parterne. Til orientering vedlægges dagsorden fra
regionsrådets behandling i august 2014 af Projektselskabets redegørelse for forløbet,
som regionen havde indhentet via Wonderful Copenhagen. Redegørelsen er vedlagt
som underbilag.
Budgetgrundlaget
Statsrevisorerne påpeger, at budgetgrundlaget var mangelfuldt og usikkert. Det fremgår af regionsrådets dagsorden fra august 2014, at der samlet set var tale om ”budgetoverskridelser på langt de fleste poster vedrørende drift og etablering af arenaen. Det
vidner om, at denne opgave var undervurderet og underbudgetteret fra start af.”
I forhold til det budgetgrundlag, som forelå forud for regionsrådets beslutning i september måned 2013 om at medfinansiere begivenheden bemærkes, at det fremgår af
regionens høringssvar til Rigsrevisionens beretningsudkast, at budgettet i løbet af
sommeren 2013 blev revideret og forøget fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr., eksklusive udgifter til kompensation af lejere. Budgettet for projektet var således lagt på de på daværende tidspunkt kendte forudsætninger. Det lagte budget var grundlag for regionsrådets beslutning om at yde tilskud. Det fremgår af sagsfremstillingen fra regionsrådets møde i september 2013, at skønnet over udgifterne i et projekt af denne størrelse
var forbundet med usikkerhed og derfor bevilgede regionsrådet udover det ansøgte tilskud på 7 mio. kr. også en underskudsgaranti på 3 mio. kr. Kopi af regionsrådets beslutning fra september 2013 vedlægges.
Regionen fulgte i den efterfølgende periode op på budgetgrundlaget. Ultimo december
2013 blev Projektselskabets direktør i projektets styregruppe bedt om en opdateret
budgetprognose. Prognosen viste pr. 3. januar et underskud på 3,6 mio. kr. Regionens
repræsentant blev på møde i styregruppen den 8. januar 2014 orienteret om, at der
måtte forventes merudgifter til bl.a. midlertidig fjernelse af søjler. På den baggrund
udarbejdede Projektselskabet en ansøgning om en tillægsbevilling på 13 mio. kr. til
fjernelse af søjler og til uforudsete udgifter.
Side 2
Regionsrådet gav i februar måned 2014 en tillægsbevilling til projektet på 4,34 mio.
kr. som del af den samlede tillægsbevilling på 13 mio. kr. Regionsrådet frigav samtidig underskudsgarantien.
Projektselskabets kapitalgrundlag og samarbejdsmodellens indvirkning på samarbejdet mellem parterne
Region Hovedstaden er enig i, at projektets kapitalgrundlag viste sig at være utilstrækkeligt og at det for projektet blev et problem, at Projektselskabet var etableret
med en selskabskapital på 80.000 kr., samtidig med at selskabet som anført af Rigsrevisionen bar den fulde økonomiske risiko. Regionen er også enig i, at de komplicerede
garantiaftaler mellem Projektselskabet og andre parter ikke var fremmende for samarbejdet. Regionens repræsentanter i projektets styregruppe fulgte den økonomiske udvikling i projektet tæt. På denne baggrund fik regionsrådet i april måned 2014 forelagt
en status for projektet.
På baggrund af det anførte om Projektselskabets økonomiske risiko for projektet og
garantiaftalernes påvirkning af samarbejdet fremgik det af regionens dagsorden, der
vedlægges som bilag, at ”DR’s og REDA’s ageren i sagen har i det hidtidige forløb efter administrationens opfattelse været påvirket af frygten for at sidde tilbage med det
reelle økonomiske ansvar for et eventuelt underskud i projektselskabet, såfremt selskabet ikke er i stand til at svare enhver sit, når ESC 2014 er afviklet og eventuelle
voldgiftssager er afsluttet.” Det fremgår også af sagen, at det i en dansk sammenhæng
ville være usædvanligt, dersom et offentligt støttet operatørselskab måtte opgive at
fuldføre sin opgave og likvidere med tab for tredjemand til følge. Et forløb af den karakter måtte forudses reelt at kunne blokere for tiltrækning af større events til hovedstadsregionen i fremtiden. Regionsrådet tog derfor til efterretning, at administrationen
ville anmode Wonderful Copenhagen om at indestå for Projektselskabets gæld, så dette spørgsmål ikke skulle blokere for en afvikling af projektet som forudsat.
På sit møde den 19. august 2014 besluttede regionsrådet – i forlængelse af anmodningen til Wonderful Copenhagen om at indestå for Projektselskabets gæld - at yde et
ekstraordinært driftstilskud til Wonderful Copenhagen på 46 mio. kr. til dækning af
merudgifter i forbindelse med afholdelse af Eurovision 2014. Tilskuddet blev ydet
mod en reduktion i basistilskuddet fra Region Hovedstaden til Wonderful Copenhagen
de kommende år. Det ekstraordinære tilskud har sikret, at berettigede krav fra leverandører mv. har kunnet honoreres.
Aftalegrundlaget
Rigsrevisionen påpeger som en læringspointe, at aftalegrundlaget mellem alle involverede parter klart angiver roller og ansvar og er fordrende for fremdriften i projektet.
Rigsrevisionen anfører, at det fremgik af værtsby- og venuekontrakten, at opgaveløsningen – hvis omfang ikke var klart afgrænset i kontrakten – gik forud for en overholdelse af budgettet. Regionen er enig i behovet for klare aftalegrundlag for projekter af
denne karakter. Som eksempel på det uhensigtsmæssige i forløbet kan nævnes etableringen af teltby ved B&W-hallerne. Efter krav fra DR endte teltbyen med at blive
Side 3
dobbelt så stor som forudsat i kontrakten med deraf følgende merudgifter for Projektselskabet til følge.
Det fremadrettede arbejde
Rigsrevisionen anbefaler, at Kulturministeriet sammen med øvrige relevante aktører,
herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Indenrigsministeriet), tager
initiativ til principielt at drøfte finansiering og styring af større kulturelle begivenheder, som indebærer et samarbejde på tværs af offentlige myndigheder og institutioner,
fonde og private virksomheder. Formålet er at medvirke til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner på baggrund af formelle rammebetingelser og egeninteresser
ikke agerer på bekostning af den samlede opgaveløsning.
Det bemærkes hertil, at regionsrådets formand over for kulturministeren har rejst
spørgsmålet om den fremtidige finansiering og styring af større kulturelle begivenheder af national karakter. Regionen har tilkendegivet over for kulturministeren, at regionen gerne deltager i en principiel drøftelse af dette spørgsmål.
Forløbet har herudover for Region Hovedstadens vedkommende givet anledning til, at
Region Hovedstaden i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Københavns Kommune og
Wonderful Copenhagen, med konsulentbistand fra konsulentfirmaet COWI, har udarbejdet et eventvurderingsværktøj, som fremadrettet anvendes ved vurdering af ansøgninger til regionsrådets pulje til store internationale kultur- og sportsevents. Værktøjet
skal understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på
bedre økonomi- og risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til
vækstskabende og strategisk relevante begivenheder.
Wonderful Copenhagens forhold
På baggrund af forløbet har Region Hovedstaden i forbindelse med indgåelse af ny resultatkontrakt med fonden Wonderful Copenhagens stillet krav om ændringer i fondens governancestruktur mv. med henblik på sikring af en tilfredsstillende varetagelse
af fondens opgaver fremadrettet.
Fonden har på denne baggrund foretaget en række interne organisationstilpasninger
med ny bestyrelse, direktion og ny intern organisering samt indført nyt governance- og
økonomistyringssystem.
Med venlig hilsen
Side 4
Regionsrådet
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Sagsnr.
2014 - 15735
Doknr.
260968
Dato
28-08-2015
Høring vedrørende Statsrevisorernes beretning 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014)
Statsrevisorerne har i brev af 26. juni 2015 anmodet Kulturministeriet og Økonomi- og
Indenrigsministeriet, nu Social- og Indenrigsministeriet, om at afgive en redegørelse
for de overvejelser og foranstaltninger, som ovennævnte beretning giver anledning til.
I brevet er videre anført, at økonomi- og indenrigsministeren forudsættes at indhente
en udtalelse fra regionsrådet, og at ministerens kommentarer til rådets udtalelse skal
indgå i ministerredegørelsen.
I brevet henledes opmærksomheden blandt andet på, at ministeriets redegørelse skal
forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriet skal i den anledning anmode regionsrådet om en udtalelse, hvori regionsrådet forholder sig til såvel beretningens indhold og konklusioner
som Statsrevisorernes bemærkninger. Ministeriet anmoder om, at udtalelsen foreligger senest den 1. oktober 2015.
Statsrevisorernes brev og beretning vedlægges.
Ministeriet anmoder regionen om at rette henvendelse til chefkonsulent Hanna Ege,
tlf. 41 85 14 23, mailadresse ege@oim.dk, med henblik på at drøfte den nærmere
tilrettelæggelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Hanna Ege
16/2014
Beretning om
budgetoverskridelsen ved
Eurovision Song Contest 2014
16/2014
Bilag
7 - Side -2 af 50
Beretning om
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2015
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Økonomi- og indenrigsministeren og kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Økonomi- og indenrigsministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i oktober 2015.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: statsrevisorerne@ft.dk
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: distribution@rosendahls.dk
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-466-7
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen
ved Eurovision Song Contest 2014
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 24. juni 2015
BERETNING OM BUDGETOVERSKRIDELSEN VED EUROVISION SONG
CONTEST 2014
Danmarks afholdelse af Eurovision Song Contest i maj 2014 var vellykket, hvad angår
tv-seertal, men værtsbyens budget for arrangementet blev overskredet med 57,9 mio.
kr., svarende til en budgetoverskridelse på 167 %. Arrangementet har samlet set kostet
skatteborgerne/licensbetalerne 215,2 mio. kr.
Statsrevisorerne anmodede om denne undersøgelse af, hvad der førte til budgetoverskridelsen, med henblik på at lære af de fejl, som er begået. Undersøgelsen har omfattet alle involverede aktører, dvs. DR og værtsbyparterne (Region Hovedstaden,
Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen, Projektselskabet og Refshaleøens
Ejendomsselskab A/S). Den statslige revision har ikke revisionsadgang til de 4 sidstnævnte parter, der frivilligt har givet Rigsrevisionen adgang til oplysninger i sagen.
DR skulle forestå produktionen af 3 tv-shows og indgå aftale med en værtsby, som
skulle stå for de øvrige opgaver i relation til arrangementet, herunder stille et egnet
venue til rådighed.
Statsrevisorerne kritiserer, at værtsbyparterne organiserede Eurovision Song
Contest 2014 på en måde, der hindrede et samlet overblik over og ansvar for
projekt- og økonomistyringen. Særligt har aftalerne mellem værtsbyparterne
medvirket til uenigheder og uigennemsigtighed i projektet, ligesom Projektselskabet ikke har haft de nødvendige kompetencer og erfaringer til at styre et projekt af denne kompleksitet.
Statsrevisorerne fremhæver i den forbindelse følgende læringspointer:
1. Budgetoverskridelsen skyldtes et usikkert og mangelfuldt budgetgrundlag. Samtidig havde værtsbyparterne ikke tilstrækkeligt fokus på budgettet, bl.a. fordi det
blev meldt ud, at opgaveløsningen gik forud for budgetoverholdelsen.
2. Budgetoverskridelsen skyldtes også ineffektiv styring og opfølgning. Projektselskabet havde ikke professionel erfaring med byggestyring, risikostyring, projekt- og
økonomistyring, men blev tillagt det fulde ansvar for opgaveløsningen og bar den
fulde økonomiske risiko.
3. Samarbejdsmodellen og aftalekomplekset mellem DR, Projektselskabet og de øvrige værtsbyparter virkede ikke fremmende på samarbejdet, men medvirkede til
uenigheder og fokus på egeninteresser på bekostning af projektets økonomi og
fremdrift.
Peder Larsen
Henrik Thorup*)
Kristian Jensen
Klaus Frandsen
Lennart DamsboAndersen
Lars Barfoed
*) Statsrevisor Henrik Thorup
har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
Beretning til Statsrevisorerne om
Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,
og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører finanslovens § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og § 21. Kulturministeriet.
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1 1.1. Formål og konklusion ............................................................................................ 1 1.2. Baggrund .............................................................................................................. 2 1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5 2. Værtsbyparternes forberedelse af venue...................................................................... 8 2.1. Kontraktforhandlinger mellem DR og værtsbyparterne......................................... 9 2.2. Kontrakten........................................................................................................... 17 3. Projektselskabets styring af etablering og drift af venue............................................. 25 3.1. Projektstyring ...................................................................................................... 26 3.2. Økonomistyring ................................................................................................... 28
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................ 38 Bilag 2. Metode ................................................................................................................... 39 Bilag 3. Andre undersøgelser af ESC 2014 ........................................................................ 41 Bilag 4. Ordliste ................................................................................................................... 43 Møde i REGIONSRÅD d. 15-09-2015
Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet og § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet, idet Kulturministeriet har ressortansvaret for DR og lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, og Økonomi- og Indenrigsministeriet har ressortansvaret for myndighedsfuldmagten og reglerne om udarbejdelse og aflæggelse af regionernes budget og regnskab. Kulturministeriets ressortansvar i forhold til DR er afgrænset i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Kulturministeriet:
Marianne Jelved: december 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet:
Margrethe Vestager: oktober 2011 - september 2014
Morten Østergaard: september 2014 Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, DR, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, hvis bemærkninger er afspejlet i
beretningen.
T R O D UEurovision
K T I O N O G K O N K L Song
USION
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsenI N ved
Contest 2014
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om Projektselskabet ESC 2014 ApS’ (herefter Projektselskabet)
budgetoverskridelse ved Eurovision Song Contest 2014 (herefter ESC 2014), som Statsrevisorerne i oktober 2014 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge.
Statsrevisorerne ønskede en undersøgelse af projektets organisering og styring med henblik på at lære af de fejl, som var begået. Statsrevisorernes anmodning fremgår af bilag 1.
Formålet med undersøgelsen er at fremdrage centrale læringspointer på baggrund af en vurdering af, hvilken betydning værtsbyparternes forberedelse og Projektselskabets styring havde for budgetoverskridelsen ved ESC 2014. Projektselskabet blev etableret den 31. august
2013 i forbindelse med indgåelsen af værtsby- og venue-kontrakten med DR. Vi besvarer
følgende spørgsmål i beretningen:


Forberedte værtsbyparterne etablering og drift af venue, så der var et klart og hensigtsmæssigt grundlag for projektet, herunder rolle- og ansvarsfordeling mellem værtsbyparterne internt og mellem Projektselskabet og DR?
Havde Projektselskabet en effektiv styring af etablering og drift af venue?
Notat om tilrettelæggelsen af
en større undersøgelse
Rigsrevisionen udarbejdede på
baggrund af Statsrevisorernes
anmodning et notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014. Statsrevisorerne tiltrådte notatet på deres møde i
december 2014.
Projektselskabet er et datterselskab, der er 100 % ejet af
Wonderful Copenhagen.
Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region
Hovedstaden og Refshaleøens
Ejendomsselskab A/S betegnes samlet som værtsbyparterne.
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at der kan udledes 3 centrale læringspointer som følge af den
budgetoverskridelse, der fulgte af værtsbyparternes forberedelse og Projektselskabets styring af værtsby- og venue-opgaverne ved ESC 2014.
For det første er det afgørende, at det budget, der ligger til grund for en særlig risikofyldt aktivitet, er gennemarbejdet. Værtsbyparterne sikrede ikke dette i forhold til det
budget, der lå til grund for etablering og drift af venue. Værtsby- og venue-kontrakten
placerede samtidig det fulde ansvar for opgaveløsningen og den fulde økonomiske
risiko i Projektselskabet, ligesom det fremgik af kontrakten, at opgaveløsningen – hvis
omfang ikke var klart afgrænset i kontrakten – gik forud for en overholdelse af budgettet. Det usikre budgetgrundlag var en hovedårsag til budgetoverskridelsen.
DR er en selvstændig offentlig
institution. DR er tildelt en særlig stilling og selvstændighed i
forhold til staten ud fra et ønske
om, at DR skal agere uafhængigt i forhold til programlægning,
men også i forhold til administrative og økonomiske dispositioner.
I N Tom
R O D Ubudgetoverskridelsen
KTION OG KONKLUSION
nr. 16/2014
2 beretning
For det andet er det vigtigt, at kontraktparterne har professionel erfaring med de opgaver, som parterne hver især skal løse. Projektselskabet havde ikke erfaring med byggestyring og etablering af en venue til tv-produktion i den skala, som ESC 2014 krævede. Det betød, at DR i udgangspunktet løb en høj faglig risiko for, at venue ikke kunne etableres til tiden med den ønskede funktionalitet, da DR indgik kontrakt med Projektselskabet. Projektselskabets manglende erfaring betød, at selskabets projekt- og
økonomistyring ikke var effektiv, hvilket var den anden hovedårsag til budgetoverskridelsen.
For det tredje er det væsentligt, at aftalegrundlaget mellem alle involverede parter klart
angiver roller og ansvar og er fordrende for fremdriften i projektet. Værtsby- og venuekontrakten indeholdt en klar opgavefordeling mellem Projektselskabet og DR, men
kontrakten kunne af naturlige årsager ikke i alle tilfælde og fuldstændigt konkretisere
parternes forventninger til venue. Samarbejdsmodellen mellem DR, Projektselskabet
og de øvrige værtsbyparter indebar en del underliggende aftaler og støtteerklæringer.
Det samlede aftalekompleks, herunder særligt aftalerne mellem værtsbyparterne, var
reelt medvirkende til at skabe uigennemsigtighed og udløste markante uenigheder,
der ikke var fordrende for fremdriften i projektet. Det var den tredje hovedårsag til budgetoverskridelsen.
Københavns Kommunes og Region Hovedstadens formelle juridiske værtsbyopgave
var udelukkende at være tilskudsyder til Projektselskabet, men begge deltog i praksis i såvel forberedelsen som styringen af værtsby- og venue-opgaverne.
Rigsrevisionen finder, at organiseringen – særligt mellem værtsbyparterne – i sig selv
har hindret, at nogen har haft et samlet overblik over og ansvar for projektstyringen.
herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet, tager initiativ til principielt at drøfte finansiering og styring af større kulturelle begivenheder, som indebærer et samarbejde på
tværs af offentlige myndigheder og institutioner, fonde og private virksomheder. Formålet er at medvirke til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner på baggrund
af formelle rammebetingelser og egeninteresser ikke agerer på bekostning af den
samlede opgaveløsning.
1.2. Baggrund
2. Danmark vandt ESC i 2013, og DR fik derfor af European Broadcasting Union (EBU) ansvaret for at arrangere sangkonkurrencen i 2014.
ESC er verdens største musikkonkurrence, som består af 3 tv-shows – 2 semifinaler og en
finale. EBU udstikker retningslinjer og minimumskrav for produktionen af de 3 tv-shows og
til organiseringen af selve ESC-arrangementet, fx til fester, sikkerhed, og hvordan deltagerdelegationer skal serviceres. EBU stiller ikke direkte krav til en værtsby, men opstiller i stedet
en række forventninger til, at den tv-station, som afholder årets ESC, indgår et samarbejde
med en relevant operatør og værtsby.
DR skulle forestå produktionen af de 3 tv-shows og ønskede at indgå en aftale med en værtsby, som kunne påtage sig de øvrige opgaver i relation til arrangementet, herunder stille en
egnet venue til rådighed.
T R O D UEurovision
USION
Contest 2014
3. I DR’s forhandlinger med København som værtsby deltog Wonderful Copenhagen (herefter WOCO), Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S (herefter REDA). WOCO indsendte på vegne af værtsbyparterne et bud med 3 mulige venues: Parken, et telt ved DR Byen og B&W Hallerne på Refshaleøen. Parken trak sig
efterfølgende som venue, og DR fandt ikke teltløsningen egnet. Da København blev valgt
som værtsby for ESC 2014, blev B&W Hallerne på Refshaleøen derfor valgt som venue.
B&W Hallerne var ikke indrettet til tv-produktion, og valget af denne venue medførte derfor
en del ombygning. De opgaver og udgifter, der var relateret til at gøre hallerne klar, benævnes i beretningen som etablering og etableringsudgifter. Derudover skulle værtsbyen København stå for driften af hallerne under DR’s færdiggørelse af scene m.m. og under prøverne
og tv-produktionen. Disse opgaver og udgifter benævnes i beretningen som drift og driftsudgifter. Værtsbyen København påtog sig derudover en række værtsbyopgaver, fx aktiviteter i byrummet, modtagelse af delegationer, administration af hotelaftaler og billetsalg.
4. Figur 1 præsenterer aktørerne i de forskellige faser af projektet og aftaler mellem aktørerne.
Figur 1. Aktører i ESC 2014
AKTØRER I KONTRAKTEN
AKTØRER I FORBEREDELSEN
AKTØRER I STYRINGEN
VÆRTSBYPARTERNE
WOCO
KONTRAKTPART
Ejer
Ejer Projektselskabet,
økonomisk bidrag til selskabet
PROJEKTSELSKABET
Anpartsselskab etableret
den 31. august 2013
PROJEKTSELSKABET
Ansvarlig for at løse værtsbyopgaverne, herunder etablering
og drift af venue.
KØBENHAVNS KOMMUNE
REDA
Støtteerklæring
Økonomisk bidrag
til Projektselskabet
Garantiaftale
Værtsby- og venue-kontrakt
REGION HOVEDSTADEN
Sikringsaftaler
Økonomisk bidrag
til Projektselskabet
Bestyrelse med deltagelse af
WOCO og observatører fra
Københavns Kommune og
Region Hovedstaden.
SAMARBEJDSFORA
Deltagelse af Projektselskabet,
værtsbyparterne og DR.
• Præsidie
• Styregruppe
• Koordinationaledelse
KONTRAKTPART
DR
DR
DR
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet, DR, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA.
Figur 1 viser i venstre side, at de involverede aktører i forberedelsen af ESC 2014 var værtsbyparterne (WOCO, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA) og DR. Forberedelsen af ESC 2014 er behandlet i kap. 2.
3
I N Tom
KTION OG KONKLUSION
nr. 16/2014
4 beretning
Figuren viser i midten, at WOCO den 31. august 2013 stiftede et anpartsselskab – Projektselskabet – til at udføre værtsbyopgaverne. Projektselskabet som juridisk enhed deltog derfor ikke formelt i at planlægge projektet forud for dette tidspunkt, herunder at forberede budgettet, da selskabet ikke var etableret på dette tidspunkt. De centrale personer, der deltog
som repræsentanter for WOCO under forhandlingerne med DR, indgik dog efterfølgende i
Projektselskabets ledelse og bestyrelse. Projektselskabet indgik en værtsby- og venue-kontrakt med DR.
Figuren viser i højre side, at Projektselskabet og DR var de involverede aktører i projektets
styring. Der blev etableret en række samarbejdsfora mellem disse 2 kontraktparter, hvor de
øvrige værtsbyparter også deltog. De øvrige værtsbyparter var dog ikke kontraktparter ved
ESC 2014. Projektselskabet havde det fulde ansvar for styringen af værtsbyopgaverne, herunder etablering og drift af venue, mens DR havde det fulde ansvar for produktionen af de
3 tv-shows. Styringen af projektet er behandlet i kap. 3.
5. ESC 2014 blev afviklet i maj 2014, hvor 37 lande deltog. DR har oplyst, at konkurrencen
blev set af 195 mio. tv-seere verden over, hvilket var seerrekord i ESC-regi.
6. DR’s udgifter til tv-produktionen var på 198 mio. kr., og Projektselskabets udgifter til værtsbyopgaver og venue var på 112 mio. kr. De samlede udgifter til ESC 2014 var dermed på
310 mio. kr. En stor del af udgifterne blev dækket af offentlige midler og licensmidler. Tabel 1 viser omfanget af de offentlige midler og licensmidlerne og viser dermed, hvad ESC
2014 samlet set har kostet skatteborgerne/licensbetalerne.
Tabel 1. De samlede udgifter for skatteborgerne/licensbetalerne ved ESC 2014
(Mio. kr.)
Projektselskabet
Offentlige midler
fra Københavns
Kommune
Offentlige midler
fra Region
Hovedstaden
23,2
60,7
DR
I alt
Licensmidler
Anden
finansiering
28,1
112,0
131,3
66,7
198,0
94,8
310,0
215,2
Udgifter i alt
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet og DR.
Det fremgår af tabel 1, at ESC 2014 samlet set kostede skatteborgerne/licensbetalerne
215,2 mio. kr. DR’s udgifter på 198 mio. kr. blev delvist finansieret af licensmidler (131,3
mio. kr.), mens 66,7 mio. kr. blev dækket af tilskud fra EBU, billetindtægter, sponsorater
mv.
Projektselskabet fik samlet tilført 83,9 mio. kr. i offentlige midler, heraf 23,2 mio. kr. fra Københavns Kommune og 60,7 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Derudover tilførte WOCO
21,1 mio. kr., og de resterende 7 mio. kr. stammede fra salg af forbedringer af B&W Hallerne til REDA, sponsorater mv. WOCO er kun delvist finansieret af offentlige tilskud, og
WOCO’s bidrag er derfor ikke medregnet i de samlede udgifter for skatteborgerne.
T R O D UEurovision
USION
Contest 2014
7. DR havde ingen budgetoverskridelse på sit budget for ESC 2014. Økonomisk var ESC
2014 ikke en succes for værtsbyen København, da det blev langt dyrere end forventet for
Projektselskabet at løse opgaverne. Tabel 2 viser de samlede udgifter for Projektselskabet
og selskabets budgetoverskridelse.
Tabel 2. Projektselskabets samlede udgifter og budgetoverskridelse ved ESC 2014
(Mio. kr.)
Projektselskabets
oprindelige
budget
Udgifter
Forskel mellem
budget og
udgifter
Ekstrabevillinger
Nettomerindtægter1)
34,6
112,0
77,4
17,3
2,2
1)
2)
Budgetoverskridelse2)
57,9
Budgetoverskridelse
i % af budget
167 %
Posten omfatter salget af forbedringer til REDA, som beløber sig til 4,2 mio. kr., diverse mindreindtægter og underskud på
VIP-catering.
Opgørelsen af budgetoverskridelsen tager udgangspunkt i det reviderede perioderegnskab fra juli 2014. Nogle af de foreløbige regnskabsposter har efterfølgende ændret sig, så budgetoverskridelsen nu forventes at blive på 57 mio. kr. Projektselskabet har stadig enkelte udeståender i forhold til leverandører, og regnskabet er derfor ikke endeligt afsluttet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet.
Det fremgår af tabel 2, at det oprindelige budget for Projektselskabet, som WOCO udarbejdede i august 2013 og forelagde for de øvrige værtsbyparter, var på 34,6 mio. kr. Det regnskab, som Projektselskabet fremlagde i august 2014, viste udgifter for 112 mio. kr. Forskellen mellem budgettet og de samlede udgifter var derfor 77,4 mio. kr. Der blev dog undervejs
givet ekstrabevillinger på samlet 17,3 mio. kr. og genereret merindtægter på 2,2 mio. kr. Budgetoverskridelsen endte derfor på 57,9 mio. kr., hvilket svarer til en overskridelse på 167 %.
Hvis ekstrabevillingerne fratrækkes, er overskridelsen på 224 %.
8. Region Hovedstaden anmodede på baggrund af budgetoverskridelsen Projektselskabet
om en redegørelse for forløbet. Redegørelsen forelå den 31. juli 2014. Derudover iværksatte Statsforvaltningen, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen undersøgelser af aspekter ved afholdelsen af ESC 2014.
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
9. Statsrevisorerne anmodede i oktober 2014 Rigsrevisionen om at undersøge budgetoverskridelsen ved ESC 2014. Statsrevisorerne var opmærksomme på, at Projektselskabet og
DR hver især havde evalueret forløbet, der førte til budgetoverskridelsen, og at Region Hovedstaden havde valgt at dække underskuddet.
Statsrevisorerne anmodede på den baggrund om en undersøgelse af projektets organisering og styring med henblik på at lære af de fejl, som var begået. Samtidig bad Statsrevisorerne om at få belyst og besvaret 4 spørgsmål, jf. bilag 1. Vi beskrev i et notat til Statsrevisorerne i december 2014, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og besvare de
4 spørgsmål.
5
I N Tom
KTION OG KONKLUSION
nr. 16/2014
6 beretning
10. Vi har i undersøgelsen forudsat, at en hensigtsmæssig forberedelse og styring af etablering og drift bl.a. indebærer realistiske budgetter, risikostyring og løbende opfølgning.
Vores revisionskriterier er baseret på traditionelle standarder for hensigtsmæssig projekt- og
økonomistyring, som fremgår af Finansministeriets publikationer. Vi tager udgangspunkt i
styringselementer som milepælsplaner, risikoanalyser, projektbudgetter og regnskaber for
at vurdere sammenhængen mellem tid, økonomi og leverancer.
Der bør være en klar rollefordeling i kontraktforhandlinger, så der er overensstemmelse mellem de parter, som forestår og bestemmer indholdet af forhandlingerne, og de parter, som
indgår kontrakten og dermed bærer ansvaret for at indfri kontrakten. For at sikre en optimal
projekt- og økonomistyring skal der være kontraktuel enighed om sammenhængen mellem
tid, økonomi og leverancer i projektet.
Det er en forudsætning for god projektstyring, at der udarbejdes en operationel plan opdelt
i faser og med milepæle, så fremdriften i projektet kan følges kontinuerligt med hensyn til tid
og leverancer, herunder om projektets mål indfris.
I god økonomistyring skal der være kontinuerligt overblik over, at budgettet overholdes, og
at eventuelle afvigelser rapporteres rettidigt til relevante ledelsesfora.
Metode og afgrænsning
11. Rigsrevisionen har kun revisionsadgang til DR og Region Hovedstaden, men ikke til de
3 øvrige værtsbyparter – WOCO (Projektselskabet), Københavns Kommune og REDA. Statsrevisorerne opfordrede derfor til, at alle involverede aktører udviste velvilje til at give de nødvendige oplysninger. De 3 øvrige parter har givet Rigsrevisionen adgang til oplysninger i sagen.
Beretningen har i udkast været forelagt alle ovennævnte aktører samt Kulturministeriet og
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
12. Formålet med undersøgelsen er at fremdrage centrale læringspointer på baggrund af
en vurdering af, hvilken betydning værtsbyparternes forberedelse og Projektselskabets styring af etablering og drift af venue havde for budgetoverskridelsen.
13. Undersøgelsen er fortrinsvist baseret på skriftligt materiale udarbejdet af aktørerne under forberedelse, etablering og drift af venue, dvs. fra maj 2013 til maj 2014, hvor ESC 2014
blev afholdt.
WOCO er en erhvervsdrivende fond og er ikke forpligtet til at anvende et journaliseringssystem i offentlighedslovens forstand. WOCO – og dermed Projektselskabet – har derfor ikke
på tilsvarende måde som myndigheder inden for den offentlige forvaltning kunnet skabe et
totalt overblik over journaliserede akter vedrørende ESC 2014. WOCO har dog været meget samarbejdsvillig og har søgt at fremskaffe alt relevant materiale.
14. Projektselskabet og DR har bidraget med det meste af det materiale, som belyser forhandlingsprocessen og gennemførelsen af projektet, herunder budget, regnskab og mødereferater, jf. bilag 2.
Vi har holdt åbningsmøder og arbejdsmøder med Projektselskabet, DR, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og REDA og har dermed mundligt fået uddybet forhold i relation til ESC 2014. Vi har derudover holdt møder med Kulturministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse af de anvendte metoder.
T R O D UEurovision
USION
Contest 2014
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
15. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden fra maj 2013, hvor kontrakten blev
forhandlet, til november 2014, hvor den sidste budgetopfølgning blev udarbejdet af Projektselskabet. Undersøgelsen fokuserer på de forhold, som medførte budgetoverskridelser i Projektselskabet.
16. Undersøgelsen omfatter ikke DR’s proces omkring valg af værtsby eller en vurdering af
DR’s budget og regnskab for produktionen af de 3 tv-shows. DR’s budget for ESC 2014 var
på 205 mio. kr. inkl. en budgetbuffer på 13 mio. kr. til uforudsete udgifter. DR’s udgifter endte på 198 mio. kr., og DR havde således ikke overskridelser på sit budget. DR’s budget og
regnskab indgår kun som en del af besvarelsen på Statsrevisorernes spørgsmål om, hvad
det samlet set har kostet skatteborgerne.
17. Rigsrevisionen har fuld adgang til at undersøge DR (jf. rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3)
og Region Hovedstaden (jf. rigsrevisorlovens § 4, stk. 1, nr. 1), men vi har ikke revisionsadgang til Projektselskabet, WOCO, Københavns Kommune og REDA. Forløbet efter afgivelsen vil derfor adskille sig fra en almindelig beretningsundersøgelse, hvor vi har fuld revisionsadgang. Der kan ikke indhentes redegørelser fra aktører, som vi ikke har revisionsadgang til, men Statsrevisorerne kan overveje, om der er behov for at indhente redegørelser
fra disse aktører. Det vil kun være muligt at indhente redegørelser fra Kulturministeriet og
Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kulturministeriet har ressortansvaret for DR og lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ressortansvaret for myndighedsfuldmagten
og reglerne om udarbejdelse og aflæggelse af regionernes budget og regnskab.
18. Undersøgelsen omfatter ikke forhold, som allerede undersøges af andre. Det betyder,
at vi ikke inddrager forhold, som Statsforvaltningen, Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervsstyrelsen er ved at undersøge eller har undersøgt i relation til WOCO, Københavns
Kommune og Region Hovedstaden. Rigsrevisionen har dog for at kunne belyse Statsrevisorernes spørgsmål om ekstrabevillingernes tilstrækkelighed forholdt sig til Projektselskabets redegørelse af 23. januar 2014. Redegørelsen er forelagt Borgerrepræsentationen i
forbindelse med behandlingen af ekstrabevillingerne og indgik i Statsforvaltningens sagsbehandling af spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Kommunes overborgmester havde
informeret Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget tilstrækkeligt.
19. Bilag 3 indeholder en kort redegørelse for hver af disse undersøgelser. Bilag 4 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
7
V Æom
RTSBY
PARTERNES FORBEREDELSE AF V
E N U EEurovision Song Contest 2014
nr. 16/2014
budgetoverskridelsen
ved
8 beretning
2. Værtsbyparternes forberedelse af venue
Rigsrevisionen finder, at det er en læringspointe, at de offentlige tilskudsydere ved
fremtidige offentligt støttede projekter som ESC 2014 tidligt i forløbet og løbende bør
stille kritiske spørgsmål til budgettet. Den kritiske stillingtagen skal bl.a. sikre, at de
offentlige myndigheder og institutioner, der bidrager med tilskud, kan betrygges i, at
tilskuddet ydes på det rette økonomiske grundlag. Samtidig bør tilskudsyderne under
forberedelsen tage stilling til omfanget af den offentlige støtte på baggrund af en vurdering af risikoen ved projektet, så den projektudførende aktør fra starten har klarhed
over og adgang til den samlede og nødvendige kapital.
Undersøgelsen viser, at værtsbyparterne ikke forberedte etablering og drift af venue,
så der var et klart og hensigtsmæssigt grundlag for projektet. Rolle- og ansvarsfordelingen mellem Projektselskabet og DR var klar, men indebar, at Projektselskabet
på sin side forpligtede sig til at løse en række opgaver uanset udgifterne hertil. Opgave- og ansvarsfordelingen var dermed ikke hensigtsmæssig for Projektselskabet i
forhold til at minimere risikoen for budgetoverskridelser hos selskabet. Der var ikke
en hensigtsmæssig rolle- og ansvarsfordeling mellem Projektselskabet og de øvrige
værtsbyparter.
Budget- og kontraktgrundlaget blev udarbejdet under kontraktforhandlingerne, hvor
WOCO, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA deltog. Det fremgik
af værtsby- og venue-kontrakten, at løsningen af opgaver gik forud for at overholde
Projektselskabets budget – dog med en række balancerende hensyn, herunder at
der var tale om en midlertidig venue. Kontrakten var ikke specificeret for alle leverancer og gav mulighed for leverancetilpasning undervejs, hvilket betød, at DR på
visse områder havde ret til at ændre på leverancer. Det budget, der var udarbejdet
for de enkelte leverancer, var derudover ufuldstændigt og ikke udarbejdet på et veldokumenteret grundlag. Kontrakten og budgettet var derfor ikke et hensigtsmæssigt
grundlag for Projektselskabets muligheder for at styre projektet, sikre fremdrift og
modvirke budgetoverskridelser.
Kontraktforhandlingerne var præget af uenigheder både mellem DR og værtsbyparterne og værtsbyparterne internt. Uenighederne betød bl.a., at Københavns Kommune tidligt i forløbet overtog rollen som forhandlingsleder fra WOCO.
Projektselskabet indgik kontrakten med DR. Projektselskabet havde derfor det fulde økonomiske og juridiske ansvar for etablering og drift af venue, mens de øvrige
værtsbyparter bidrog med tilskud og ved at deltage i Projektselskabets bestyrelse
og i samarbejdsfora, hvor også DR deltog.
V Æ R T S B Y P A R T E R Nved
E S F O Eurovision
R B E R E D E L S E A F VSong
ENUE
Contest 2014
Værtsbyparternes konstruktion, hvor kontrakten med DR skulle indgås af et til lejligheden nyoprettet projektselskab, indebar, at DR’s formelle kontraktpart ikke havde økonomisk formåen ud over værtsbyparternes finansielle bidrag. Valget af konstruktionen
indebar en forøget økonomisk risiko for DR. Der blev derfor indgået en række aftaler
og erklæringer mellem DR og værtsbyparterne og internt mellem værtsbyparterne både for at vise, at værtsbyparterne bakkede op om ESC 2014 og for at afdække økonomiske risici. REDA afgav over for DR en økonomisk garanti, der betød, at REDA
ville overtage det økonomiske ansvar for at etablere venue, hvis Projektselskabet ikke kunne. Projektselskabet og REDA indgik en sikringsaftale, som dels gav REDA ret
til regres over for Projektselskabet, dels fastslog omfanget af REDA’s leverancer til
Projektselskabet. De underliggende aftaler modvirkede en klar rolle- og ansvarsfordeling, da alle andre end Projektselskabet afdækkede deres økonomiske risici. Resultatet af aftalerne var derfor også, at det ikke fremgik klart, hvem der skulle betale,
hvis Projektselskabet i sidste ende ikke kunne betale for etablering af venue.
20. Dette kapitel handler om, hvordan værtsbyparterne forberedte etablering og drift af venue,
herunder hvordan rolle- og ansvarsfordelingen var mellem aktørerne, og om kontraktgrundlaget og organiseringen var hensigtsmæssig i forhold til at sikre den videre styring.
2.1. Kontraktforhandlinger mellem DR og værtsbyparterne
21. Vi har undersøgt, hvordan rolle- og ansvarsfordelingen var mellem aktørerne under kontraktforhandlingerne og i det samlede aftalekompleks mellem DR og værtsbyparterne.
Kontraktforhandlingerne er afgørende i forhold til at etablere grundlaget for et projekt. Der
bør være en klar rollefordeling i kontraktforhandlingerne, så der er overensstemmelse mellem de parter, der forestår og bestemmer indholdet af forhandlingerne, og de parter, der indgår kontrakten og dermed bærer ansvaret for at indfri kontrakten. Samtidig bør øvrige aftaler, der indgås mellem kontraktparter og øvrige parter som appendiks til kontrakten, bidrage
til en klar rolle- og ansvarsfordeling.
Aktører i kontraktforhandlingerne
22. DR indbød i maj 2013 interesserede danske byer til at byde på værtsskabet af ESC
2014. Blandt de interesserede værtsbyer var København (repræsenteret af WOCO), Københavns Kommune og Region Hovedstaden. DR forhandlede med flere potentielle værtsbyer,
herunder København.
I den efterfølgende forhandlingsfase med DR deltog WOCO, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA, som tilsammen udgjorde værtsbyparterne. Kontraktens ordlyd blev til i kontraktforhandlingerne, og under disse forhandlinger udarbejdede WOCO det
oprindelige budget for værtsby- og venue-opgaverne ved ESC 2014. Budgettet blev forelagt Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA og efterfølgende præsenteret
for DR.
23. DR har oplyst, at formålet med forhandlingerne var at præcisere kravene til venue og
værtsbyaktiviteter. WOCO var i begyndelsen af forhandlingsforløbet DR’s primære kontakt
blandt værtsbyparterne.
DR har oplyst, at forhandlingerne mellem DR og WOCO på et tidspunkt gik i hårdknude,
og at Københavns Kommune derfor påtog sig rollen som forhandlingsleder. DR har også
oplyst, at de oplevede, at Københavns Kommunes engagement i forhandlingerne var afgørende for, at der skete fremdrift. De afsluttende forhandlinger blev ledet af repræsentanter
fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og med deltagelse af repræsentanter fra
WOCO, Region Hovestaden og REDA.
9
Regres betyder, at REDA fik ret
til at få refunderet sine udgifter
af Projektselskabet, hvis garantien over for DR blev aktiveret.
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
10beretning
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen havde en uformel facilitatorrolle under kontraktforhandlingerne, og at kommunens repræsentanter under forhandlingerne bidrog i kraft
af deres personlige kompetencer inden for konfliktmægling.
WOCO har oplyst, at det ikke er deres opfattelse, at Københavns Kommune havde en uformel facilitatorrolle under forhandlingerne, men at kommunen havde en fremtrædende rolle.
Det er WOCO’s opfattelse, at både Københavns Kommune og Region Hovedstaden viste
markant interesse under budprocessen og gav fuld opbakning til, at København skulle søge
at vinde værtskabet for ESC 2014.
Københavns Kommune på den ene side og WOCO på den anden side er altså uenige om,
hvilken rolle kommunen havde under kontraktforhandlingerne. Vores gennemgang af mailkorrespondance mellem repræsentanter fra Københavns Kommune og DR i den afsluttende fase af forhandlingerne viser, at kommunen havde en fremtrædende rolle i forhandlingerne. Fx varetog Københavns Kommune i denne fase meget af den direkte kontakt med DR.
Værtsbyopgaverne omfattede
fx modtagelse af delegationer,
transport og arrangementer i
byrummet.
Venue-opgaverne omfattede
etablering og drift af venue i
B&W Hallerne.
24. Værtsbyparterne arbejdede sideløbende med kontraktforhandlingerne med DR på en
model for, hvilken værtsbypart der skulle være kontraktpart over for DR. Værtsbyparterne
og DR overvejede 3 forskellige modeller. Den første model indebar, at DR indgik en værtsbyaftale med Københavns Kommune og en venue-aftale med REDA. Den anden model indebar, at DR indgik en værtsbyaftale med Projektselskabet og en venue-aftale med REDA.
Den tredje model indebar, at DR indgik en aftale med Projektselskabet om både værtsbyog venue-opgaven. Københavns Kommune så sig fra starten af processen ikke i stand til at
påtage sig det samlede ansvar for arrangementet med henvisning til kommunalfuldmagtsreglerne. Værtsbyparterne valgte model 3, bl.a. fordi der i de 2 øvrige modeller var en indbygget risiko for usikkerhed om snitfladerne mellem henholdsvis Københavns Kommune
og REDA og Projektselskabet og REDA. WOCO stiftede Projektselskabet, lige før kontrakten blev indgået.
Projektselskabet skulle dermed være DR’s kontraktpart. Hverken Københavns Kommune
eller Region Hovedstaden var kontraktpart, og de havde derfor intet juridisk ansvar i relation til at indfri kontrakten.
Kontraktforhandlinger med DR
25. DR informerede tidligt i forløbet værtsbyparterne om en række krav, som var forudsætninger for, at ESC 2014 kunne afholdes i B&W Hallerne. Det drejede sig om kravspecifikationer til venue og til de øvrige værtsbyopgaver samt afklaring af det økonomiske ansvar
for løsningen af opgaverne.
Kravspecifikationer
26. Det fremgår af vores gennemgang af mailkorrespondance mellem DR og værtsbyparterne under forhandlingerne, at DR var usikker på, om B&W Hallerne var en realistisk venue.
DR forsøgte i kontraktforhandlingerne at få defineret leverancerne mest muligt for at sikre,
at værtsbyparterne havde tilstrækkelig indsigt i de opgaver, som de skulle løse. DR har oplyst, at de på den måde søgte at blive i stand til at vurdere, om værtsbyparterne havde de
fornødne økonomiske og personalemæssige resurser til at løfte opgaven med ESC 2014.
27. DR’s krav udgjorde derfor udgangspunktet for den korrespondance, som primært WOCO, Københavns Kommune og REDA internt førte hen over sommeren 2013. Værtsbyparterne forsøgte at betrygge DR i, at de kunne levere den ønskede kvalitet ved at indhente
viden om, i hvilket omfang og hvordan DR’s kravspecifikationer kunne imødekommes. I
nogle tilfælde benyttede WOCO sig af ekstern konsulentbistand til at give en faglig vurdering. I andre tilfælde benyttede WOCO viden fra REDA.
WOCO kommunikerede løbende løsningsforslag videre til DR, og de 2 parter holdt en række afklarende møder. På flere af disse møder deltog desuden repræsentanter fra bl.a. REDA
og Københavns Kommune.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Økonomisk ansvar
28. Projektselskabet og DR indgik værtsby- og venue-kontrakten den 1. september 2013.
Projektselskabet påtog sig med kontrakten juridisk set den samlede økonomiske risiko for
etablering og drift af venue.
Projektselskabet er et anpartsselskab stiftet med 80.000 kr. i kapital, som ved stiftelsen fik
økonomiske bidrag fra WOCO (4,2 mio. kr.), Københavns Kommune (14,5 mio. kr.) og Region Hovedstaden (7 mio. kr. og en underskudsgaranti på 3 mio. kr.). Københavns Kommune og Region Hovedstaden har oplyst, at de juridisk set kun var tilskudsydere i relation til
Projektselskabet og ESC 2014.
Region Hovedstaden indgik den 18. oktober 2013 en bevillingsaftale med Projektselskabet,
som lå til grund for bevillingen til selskabet. Projektselskabets opgaver i henhold til værtsbykontrakten fremgik af bevillingsaftalen, og det fremgik, at regionsrådet bevilgede et tilskud til selskabet. Det fremgik videre af bevillingsaftalen, at Projektselskabet var forpligtet
til at indsende en slutrapport inkl. en evaluering af projektet og et revisorpåtegnet regnskab
til regionen.
Københavns Kommune har ikke udarbejdet en bevillingsaftale e.l. med Projektselskabet.
29. DR krævede under forhandlingerne supplerende økonomisk sikkerhed for, at DR ikke
ville få udgifter til etablering og drift af venue, hvis Projektselskabet ikke kunne løfte sit økonomiske ansvar.
Vores gennemgang af mailkorrespondance fra kontraktforhandlingerne viser, at DR forsøgte at få Københavns Kommune til at stille en økonomisk garanti for Projektselskabet, hvilket kommunen afviste med kommunalfuldmagtsreglerne som begrundelse. I stedet tilkendegav Københavns Kommune i en mail til DR, ”at man fra øverste politiske niveau ville
støtte op om at sikre en positiv afvikling af værtsbyrollen i ESC”.
Københavns Kommune og Region Hovedstaden afgav i fællesskab en ikke-juridisk bindende støtteerklæring over for DR, hvoraf det bl.a. fremgik, at parterne ville medvirke til at sikre, at ESC 2014 blev afviklet så effektivt, smidigt og effektfuldt som muligt. Det fremgik
desuden af erklæringen, at parterne var bevidste om, at der var udfordringer og risici forbundet med at afvikle ESC 2014 i København, da den valgte lokation på Refshaleøen var
uafprøvet i forhold til et arrangement af ESC’s størrelse.
Vores gennemgang af mailkorrespondance fra de afsluttende kontraktforhandlinger viser,
at Københavns Kommune over for DR fremhævede en passage fra støtteerklæringen som
helt central i forhold til at vise kommunens opbakning til projektet, jf. boks 2.
BOKS 2. UDDRAG AF KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS STØTTEERKLÆRING TIL DR
”Det kan oplyses, at kommunen tidligere – blandt andet efter realiseringen af store events og andre
arrangementer, hvor der ofte ikke på forhånd kan haves et entydigt overblik over den endelige økonomi forbundet med sådanne projekter – efter en konkret vurdering har bevilget supplerende finansiel støtte til projekter”.
Vores gennemgang viser, at Region Hovedstaden ikke ønskede at blive nævnt i denne passage af støtteerklæringen, fordi regionen ikke tidligere havde bevilget supplerende støtte,
og fordi regionen under kontraktforhandlingerne vurderede, at det var ”for meget at love” de
øvrige værtsbyparter.
11
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
12beretning
Københavns Kommune har oplyst, at hvis de øvrige aktører i ESC 2014 har haft indtryk af,
at Københavns Kommune forpligtede sig ud over kommunens formelle ansvar som tilskudsgiver, var der ikke juridisk grundlag herfor.
DR har oplyst, at støtteerklæringen fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden blev
tillagt stor vægt ved valget af København som værtsby, da den betryggede DR i at vælge
B&W Hallerne som venue. DR har videre oplyst, at de tillagde støtteerklæringen stor vægt
på grund af, at overborgmesteren og regionsrådsformanden underskrev erklæringen. Støtteerklæringen var dog ikke en juridisk bindende garanti for, at venue ville blive leveret, hvis
Projektselskabet ikke havde tilstrækkelige midler, og DR krævede derfor en økonomisk garanti for dette fra REDA. I garantiaftalen påtog REDA sig uden beløbsbegrænsning at stille
de nødvendige midler til rådighed for at etablere og levere venue, hvis Projektselskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser. Det fremgår af vores gennemgang af mailkorrespondance fra de afsluttende forhandlinger, at REDA’s garanti var nødvendig for at få ESC 2014 til
København. REDA har oplyst, at de indgik garantiaftalen, fordi de vurderede, at der ville være en langsigtet gevinst ved at tiltrække ESC 2014 til B&W Hallerne, da det ville øge kendskabet til Refshaleøen.
Tabel 3 viser aftaler og støtteerklæring over for DR.
Tabel 3. Aftaler og støtteerklæring over for DR
Underskrevet
Involverede parter
Indhold af aftale
Kontrakt
(værtsby- og
venue-kontrakt)
1. september 2013
Mellem Projektselskabet og DR
Fastlæggelse af rolle- og ansvarsfordelingen mellem
Projektselskabet og DR. Normerer oprettelsen af en
række fora med deltagelse af værtsbyparterne og DR.
Støtteerklæring
31. august 2013
Fra Københavns
Kommune og Region
Hovedstaden til DR
Kommunen og regionen udtrykte over for DR, at de
ville medvirke til at sikre, at ESC 2014 blev afviklet så
effektivt, smidigt og effektfuldt som muligt.
Kommunen tilkendegav, at man tidligere havde ydet
supplerende støtte til lignende arrangementer.
Garantiaftale
1. september 2013
Fra REDA til DR
REDA forpligtede sig til at overtage Projektselskabets
forpligtelser i forhold til etableringen af venue, hvis
Projektselskabet ikke kunne leve op til forpligtelserne.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af værtsby- og venue-kontrakten, støtteerklæringen og garantiaftalen.
Det fremgår af tabel 3, at værtsby- og venue-kontrakten blev indgået den 1. september 2013,
og at der i tilknytning til kontrakten blev udarbejdet en garantiaftale og en ikke-juridisk bindende støtteerklæring.
Forhandlinger mellem værtsbyparterne
30. Samtidig med forhandlingerne med DR forhandlede værtsbyparterne internt om, hvordan værtsby- og venue-opgaverne ved ESC 2014 skulle finansieres og organiseres. Parterne indgik i den forbindelse en række aftaler primært for at afdække og mindske de enkelte værtsbyparters økonomiske risici.
Aftaler og støtteerklæringer internt mellem værtsbyparterne
31. Tabel 4 viser de interne aftaler og støtteerklæringer mellem værtsbyparterne.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Tabel 4. Aftaler og støtteerklæringer internt mellem værtsbyparterne
Sikringsaftale
(version 1)
Underskrevet
Involverede parter
Indhold af aftale
Ikke underskrevet,
men dateret den 30.
august 2013 og accepteret pr. mail
Projektselskabet og
REDA
REDA forpligtede sig til at udføre 9 opgaver på venue
uden øvre beløbsgrænse. Projektselskabet forpligtede sig til at udføre alle øvrige opgaver i værtsby- og
venue-kontrakten og at deponere 26,5 mio. kr., som
var øremærket til etablering af venue.
REDA fik ret til at kræve sine udgifter refunderet af
Projektselskabet, hvis garantiaftalen over for DR blev
aktiveret (retten til regres).
Støtteerklæring
6. september 2013
Fra Københavns
Kommune og Region
Hovedstaden til
REDA
Kommunen og regionen udtrykte over for REDA, at
de ville medvirke til at sikre, at ESC blev afviklet så
effektivt, smidigt og effektfuldt som muligt.
Samarbejdsaftale
16. oktober 2013
WOCO og Projektselskabet
WOCO påtog sig at være Projektselskabets sekretariat.
Støtteerklæring
17. oktober 2013
Fra WOCO til REDA
WOCO udtrykte, at de med deres organisation og
kompetencer ville gøre deres bedste for at støtte
Projektselskabet med at løse opgaverne.
Bevillingsaftale
18. oktober 2013
Projektselskabet og
Region Hovedstaden
Aftalen indeholdt oplysninger om bevillingens størrelse og et krav om, at Projektselskabet udarbejdede en
slutrapport inkl. en evaluering af projektet og indsendte et revisorpåtegnet regnskab til Region Hovedstaden.
Sikringsaftale
(version 2)
26. marts 2014
Projektselskabet og
REDA
REDA’s økonomiske garantistillelse beløb sig nu til
9 opgaver med øvre beløbsgrænse. Projektselskabet
påtog sig at betale for eventuelle merudgifter forbundet med REDA’s opgaver.
REDA’s ret til regres, jf. første version af sikringsaftalen, forblev uændret.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af sikringsaftalerne, støtteerklæringerne, samarbejdsaftalen og bevillingsaftalen.
Det fremgår af tabel 4, at der blev udarbejdet en såkaldt sikringsaftale mellem Projektselskabet og REDA. Sikringsaftalen blev indgået på grund af garantiaftalen mellem REDA og
DR. Formålet med sikringsaftalen var dels at fastslå, at REDA udelukkende var garant over
for DR, og at REDA kunne kræve sine udgifter refunderet af Projektselskabet, hvis garantien blev aktiveret (regres), dels at fastslå omfanget af REDA’s leverancer over for Projektselskabet i forbindelse med etableringen af venue.
REDA’s ansvar blev med sikringsaftalen afgrænset til 9 specifikke leverancer knyttet til etablering af venue, herunder nedtagning af de bærende søjler, vandtætning og naturlig ventilation. REDA skulle betale for de 9 leverancer og eventuelle merudgifter forbundet hermed.
I tilknytning til regresdelen krævede REDA sikkerhed for, at Projektselskabets midler til etableringsomkostninger udelukkende blev anvendt til formålet. Sikringsaftalen indebar derfor,
at Projektselskabet skulle indbetale 26,5 mio. kr. til modregningsfri deponeringskonti, hvorfra pengene kun kunne bruges på at etablere venue og på huslejekompensation (med skriftlig accept fra REDA). Særligt deponeringen af midlerne fik betydning for Projektselskabets
muligheder for at økonomistyre projektet, jf. kap. 3.
REDA har oplyst, at det var afgørende for deres villighed til at underskrive garantien over
for DR, at sikringsaftalen begrænsede REDA’s økonomiske risiko.
13
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
14beretning
Vores gennemgang viser, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden havde kendskab til, at sikringsaftalen blev indgået.
REDA forsøgte at få en juridisk bindende økonomisk garanti fra WOCO, som kunne dække
REDA’s eventuelle tab ved garantien over for DR. Dette afviste WOCO. Det fremgår af vores gennemgang af korrespondance mellem WOCO og Københavns Kommune, at WOCO
afviste REDA’s ønske om en garanti, fordi WOCO anså det som afgørende for sit engagement i ESC 2014, at der var økonomisk vandtætte skotter mellem WOCO og Projektselskabet. WOCO afgav i stedet en ikke-juridisk bindende støtteerklæring til REDA, jf. tabel 4.
Det fremgår af vores gennemgang af korrespondance mellem Projektselskabet og REDA,
at REDA, da merudgifterne til at fjerne de bærende søjler viste sig, ikke var tilfreds med indholdet af første version af sikringsaftalen og WOCO’s støtteerklæring, fordi disse ikke i tilstrækkeligt omfang ville begrænse REDA’s økonomiske risiko.
Det fremgår af tabel 4, at den oprindelige sikringsaftale blev erstattet af en ny version den
26. marts 2014, der satte en øvre beløbsgrænse for REDA’s økonomiske forpligtelser. Anden version af sikringsaftalen blev til efter et langstrakt forhandlingsforløb, hvor konfliktniveauet ifølge parterne var højt. Det fremgår af vores gennemgang af korrespondancen, at
Københavns Kommune indtil nytår 2014 mæglede mellem Projektselskabet og REDA i forhold til at få løst uenigheden og forhandlet en ny sikringsaftale.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen var bekendt med, at der blev indgået en
ny sikringsaftale i marts 2014, men at kommunen først kendte til indholdet af den nye sikringsaftale, efter at ESC 2014 var afholdt.
32. DR har oplyst, at de først blev bekendt med sikringsaftalen, efter at ESC 2014 var afholdt. DR blev dog i april 2014 bekendt med Projektselskabets likviditetsudfordringer, der
udsprang af sikringsaftalen. REDA’s økonomiske forpligtelse i forhold til DR blev ikke juridisk påvirket af sikringsaftalen, der kun havde virkning mellem Projektselskabet og REDA.
33. Det fremgår videre af tabel 4, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden afgav
en støtteerklæring over for REDA, at WOCO og Projektselskabet indgik en samarbejdsaftale, og at Projektselskabet og Region Hovedstaden indgik en bevillingsaftale.
Organisering af Projektselskabet
34. Det var værtsbyparternes hensigt, at Projektselskabet skulle være en lille, handlekraftig
projektorganisation. I bestyrelsen sad 3 personer fra WOCO’s daglige ledelse og en observatør fra henholdsvis Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen havde observatørstatus uden bestyrelsesansvar for at sikre den operative koordinering i forhold til Københavns Kommune som
værtsby og kommunal myndighed. Observatøren var en kontorchef i Økonomiforvaltningen.
Region Hovedstadens observatør var på direktørniveau. Region Hovedstaden har oplyst,
at regionen deltog som observatør for at kunne følge projektets fremdrift i Projektselskabets regi og for at kunne formidle problemstillinger videre til henholdsvis regionen og kommunen i det omfang, at problemernes løsning forudsatte kommunal eller regional medvirken.
Bestyrelsen holdt møde hver 14. dag frem til afholdelsen af ESC 2014. Der var til bestyrelsesmøderne en fast dagsorden, hvor bl.a. budgettet og status på opgaveløsningen blev
drøftet.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Der var formelt set ingen ansatte i Projektselskabet, da opgaverne primært blev udført af
ansatte i WOCO med undtagelse af en ekstern konsulent i Projektselskabets daglige ledelse, en række øvrige eksterne konsulenter og en udlånt medarbejder fra henholdsvis Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Derudover udlånte Københavns Kommune og
Region Hovedstaden hver 25 ansatte, der fungerede som frivillige teamledere under selve
ESC i maj 2014.
DR havde i lighed med Projektselskabet en intern projektorganisation under ESC 2014 til
at styre og løse egne opgaver. Hver part havde således en uafhængig projektorganisation
til sikring af egne opgaver og leverancer.
Organisering af samarbejdsfora
35. Når rammerne for samarbejdsfora fastlægges, er det vigtigt, at der er klare aftaler for
opgaver og ansvar. Derudover bør de forskellige fora forelægges og forholde sig til oplysninger om milepæle og risiko, så fremdriften sikres bedst muligt gennem drøftelse mellem
parterne.
Kontrakten normerede, at der blev nedsat en række samarbejdsfora, hvor Projektselskabet
og DR skulle koordinere udførelsen af de opgaver, som de hver især var ansvarlige for. I
disse samarbejdsfora deltog også de øvrige værtsbyparter. Figur 2 viser kontraktens formelle beskrivelse af relationen mellem foraene.
Figur 2. Samarbejdsfora mellem værtsbyparterne og DR
Præsidie
Styregruppe
Koordinationsledelse
Venue-gruppe
Outreach-gruppe
Hospitality-gruppe
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet og DR.
Figur 2 viser de i kontrakten fastlagte samarbejdsfora, hvor forskellige koordinationsgrupper (venue-gruppe, outreach-gruppe, hospitality-gruppe mfl.) refererede til koordinationsledelsen, der videre refererede til styregruppen. Præsidiets relation til koordinationsledelsen
og styregruppen var ikke direkte beskrevet i kontrakten.
Præsidiet bestod af Københavns Kommunes overborgmester, regionsrådets formand, DR’s
mediedirektør og Projektselskabets bestyrelsesformand. Præsidiet skulle ifølge kontrakten
sikre en effektiv og rettidig dialog mellem parterne i forhold til at løse eventuelt større eller
kritiske problemstillinger i relation til afviklingen af værtsbyrollen ved ESC 2014. Præsidiet
skulle mødes jævnligt, ca. månedligt, hvor deltagerne ville modtage en skriftlig statusrapport fra Projektselskabet. Der var derudover ingen fast dagsorden eller mødeleder ved møderne. Det var ikke nedskrevet, hvordan præsidiet relaterede sig til styregruppen eller koordinationsgrupperne. Præsidiet blev nedsat på initiativ fra Københavns Kommune. Der blev
afholdt 8 præsidiemøder, hvoraf 2 af møderne var uofficielle, idet de blev afholdt mellem
repræsentanter på administrativt niveau.
15
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
16beretning
Styregruppen bestod af repræsentanter fra DR, Københavns Kommune og REDA og skulle
løse uenigheder, som ikke kunne løses i koordinationsledelsen. Der eksisterede dermed et
hierarkisk forhold mellem de 2 grupper. Styregruppen bestod ifølge kontrakten af en repræsentant fra DR og en repræsentant fra Københavns Kommune som repræsentant for værtsbyparterne. REDA var desuden repræsenteret i spørgsmål om B&W Hallerne. Styregruppen
skulle bl.a. behandle tids- og handlingsplaner for etablering af venue. Det var ikke angivet
i kontrakten, hvor ofte styregruppen skulle mødes, og der var ikke en fast dagsorden på møderne. Der blev afholdt 14 møder i styregruppen.
Koordinationsledelsen bestod af repræsentanter fra Projektselskabet, DR og REDA. De underliggende koordinationsgrupper refererede til koordinationsledelsen. Koordinationsgrupperne skulle sikre, at alle opgaver omfattet af kontrakten blev gennemført bedst muligt. Grupperne skulle mødes regelmæssigt og efter behov. I koordinationsgrupperne deltog projektledere fra Projektselskabet, DR og de øvrige værtsbyparter.
Det fremgik af kontrakten, at præsidiet skulle have forelagt en månedlig statusrapport, og at
styregruppen skulle have forelagt tids- og handlingsplaner.
Vores gennemgang af referater fra de forskellige fora viser, at samarbejdet i koordinationsledelsen, styregruppen og præsidiet i praksis udviklede sig anderledes end oprindeligt tiltænkt. Koordinationsledelsen blev udvidet med repræsentanter fra Københavns Kommune
og Region Hovedstaden, og styregruppen blev udvidet med repræsentanter fra Projektselskabet og Region Hovedstaden. Præsidiet blev ligeledes på visse møder udvidet med DR’s
bestyrelsesformand og generaldirektør. Præsidiet mødtes ikke som planlagt i den første del
af projektet. Det første officielle præsidiemøde blev afholdt i januar 2014. Til gengæld blev
der afholdt 3 officielle og ét uofficielt præsidiemøde i april 2014. Præsidiet modtog ikke som
planlagt skriftlige statusrapporter.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen kun agerede som observatør i koordinationsledelsen og i styregruppen.
Vores gennemgang af kontrakten viser, at Københavns Kommune sammen med DR skulle
udgøre styregruppen. Rigsrevisionen har ikke set dokumentation for, at det før og under afviklingen af ESC 2014 var tilkendegivet, at kommunen kun var observatør i koordinationsledelsen og i styregruppen. Derimod fremgik det klart, at kommunen kun var observatør i
Projektselskabets bestyrelse.
Resultater
36. Undersøgelsen viser, at alle værtsbyparter – men særligt WOCO og Københavns Kommune – var involveret i at forhandle kontrakten med DR. Værtsbyparterne stod bag den organisatoriske model om at lade WOCO etablere et projektselskab som kontraktpart over for
DR.
Efter en konfliktfyldt forhandlingsproces indgik Projektselskabet kontrakt med DR. Projektselskabet bar ifølge kontrakten det fulde økonomiske ansvar for at løse opgaverne i kontrakten. Der var ikke en entydig overensstemmelse mellem de parter, som forestod forhandlingerne, og de parter, som indgik kontrakten og dermed bar det endelige ansvar for at indfri kontrakten.
DR ønskede i tilknytning til kontrakten en juridisk bindende økonomisk garanti fra en af de
øvrige, mere økonomisk stærke værtsbyparter. REDA afgav en økonomisk garanti over for
DR. Garantiaftalen skulle sikre, at DR ikke ville få udgifter til at etablere venue, hvis Projektselskabet ikke kunne løfte opgaven. Københavns Kommune og Region Hovedstaden afgav
en ikke-juridisk bindende støtteerklæring over for DR.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Herudover indgik værtsbyparterne indbyrdes en række aftaler og støtteerklæringer. Projektselskabet og REDA indgik en sikringsaftale i tilknytning til REDA’s garantiaftale over for DR.
De indgåede aftaler og afgivne støtteerklæringer mellem DR og værtsbyparterne og mellem
værtsbyparterne internt skabte en kompleks aftalestruktur i projektet, som modvirkede en
klar rolle- og ansvarsfordeling.
Projektselskabet var organiseret med en bestyrelse, hvor Københavns Kommune og Region
Hovedstaden deltog som observatører. Projektselskabet havde formelt ansvaret for etablering og drift af venue, og der var dermed en ledelsesmæssig forankring og ansvarsplacering
i selskabet.
Alle værtsbyparter deltog i samarbejdsfora mellem Projektselskabet og DR.
Samarbejdsforaene var ikke fyldestgørende beskrevet i kontrakten eller i øvrige dokumenter, og det var uklart, hvilke roller og hvilket ansvar de forskellige fora og de forskellige aktører i foraene havde. Derudover blev flere af de opfølgningsprocedurer, der var lagt op til,
ikke fulgt i praksis, fx den månedlige status til præsidiet.
Københavns Kommune og Region Hovedstaden agerede ikke kun som tilskudsydere til projektet. Københavns Kommune var forhandlingsleder for værtsbyparterne i den afgørende
fase af forhandlingerne med DR. Både kommunen og regionen deltog derudover i Projektselskabets bestyrelse og i samarbejdsfora ved deltagelse i præsidiet, styregruppen og koordinationsledelsen, ligesom de udlånte medarbejdere til projektet.
2.2. Kontrakten
37. Vi har undersøgt, om kontrakten, som værtsbyparterne forhandlede med DR, fastlagde
en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem Projektselskabet og DR, og om det var klart
beskrevet i kontrakten, hvad Projektselskabet skulle levere med hensyn til tid, økonomi og
leverancer.
For at sikre en optimal projekt- og økonomistyring skal der være kontraktuel enighed om
sammenhængen mellem tid, leverancer og økonomi i projektet. Nærmere bestemt skal det
være fastlagt:



hvornår projektet skal være færdigt (tid)
hvad indholdet af projektet skal være (leverancer)
hvad det skal koste (økonomi).
En klar opgave- og ansvarsfordeling er derudover med til at sikre synlighed om, hvem der
skal løse opgaven, og hvem der har de økonomiske forpligtelser.
Opgave- og ansvarsfordeling mellem Projektselskabet og DR
38. DR har oplyst, at kontrakten var en leverandørkontrakt, som fortrinsvist beskrev Projektselskabets leverancer. DR har videre oplyst, at eventuelle udfordringer skulle løses i
samarbejdets ånd. DR lagde vægt på, at de aftalte ydelser blev leveret, men DR gik også
aktivt ind i et samarbejde om at få konkrete sager løst.
WOCO har ligesom DR oplyst, at kontrakten blev indgået i en samarbejdsånd, og at WOCO
på baggrund af kontrakten havde opfattelsen af, at indholdet fremadrettet skulle videreudvikles i denne samarbejdsånd i fællesskab mellem Projektselskabet og DR. Der var bl.a. en
række punkter i kontrakten, som blev udskudt til senere fælles afklaring mellem parterne.
17
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
18beretning
39. Det fremgik af kontrakten, at Projektselskabet skulle levere og drifte en funktionsdygtig
venue i B&W Hallerne. Med funktionsdygtig mentes en venue, der ville opfylde kravene til,
at der uden problemer og sikkert kunne produceres tv-shows på et tilstrækkeligt professionelt niveau. Ud over dette skulle Projektselskabet afholde udvalgte ESC-relaterede arrangementer og events i København. Projektselskabet modtog ingen betaling fra DR til at udføre
sine forpligtelser, og selskabet skulle altså selv finansiere aktiviteterne med tilskud fra værtsbyparterne.
40. DR’s opgaver og ansvar var primært beskrevet i DR’s aftale med EBU. Værtsby- og
venue-kontrakten beskriver derfor kun overordnet og i meget begrænset omfang DR’s opgaver og ansvar i relation til produktionen af tv-shows. DR skulle ifølge kontrakten med Projektselskabet forestå produktionen af 3 tv-shows, herunder etablere selve scenen og opsætte lyd og lys. DR havde fuld redaktionel frihed og ansvar og bar det økonomiske ansvar for
at forberede og afvikle tv-produktionen. DR forpligtede sig med kontrakten til økonomisk og
praktisk at forestå enkelte andre opgaver.
Tabel 5 viser aktørernes ansvar i kontrakten og i tilknyttede aftaler i relation til deres økonomiske risici ved ESC 2014.
Tabel 5. Aktørernes ansvar og økonomiske risici ved ESC 2014, jf. kontraktgrundlaget
Aktør
Ansvar
Økonomiske risici
DR
Ansvarlig for tv-produktion.
Bar alle udgifter til tv-produktionen. Havde med
kontrakten og garantiaftalen med REDA sikret sig
mod at afholde udgifter til venue.
Projektselskabet
Ansvarlig for værtsbyopgaver, herunder etablering og drift af venue.
Bar udgifterne til værtsbyopgaver, herunder etablering og drift af venue.
WOCO
Ejer af Projektselskabet. Projektselskabets bestyrelse, ledelse og størstedelen af medarbejderne
kom fra WOCO. WOCO ydede Projektselskabet
sekretariatsbistand og udførte selskabets presseog markedsføringsopgaver.
Bar undervejs i projektet ingen økonomiske risici,
bortset fra indskudskapitalen på 80.000 kr.
Københavns
Kommune
Ansvarlig for at nedsætte en myndighedstaskforce
i kommunalt regi og for den ikke-juridisk bindende
opbakning til projektet, som støtteerklæringen angav. Deltog desuden i samarbejdsfora.
Bar undervejs i projektet ingen økonomiske risici.
Region Hovedstaden
Ansvarlig for den ikke-juridisk bindende opbakning
til projektet, som støtteerklæringen angav. Deltog
desuden i samarbejdsfora.
Bar undervejs i projektet ingen økonomiske risici.
REDA
Ansvarlig for 9 konkrete leverancer som følge af
sikringsaftalen. Deltog desuden i samarbejdsfora.
Bar, jf. garantiaftalen, udgifter til etablering af
venue, hvis ikke Projektselskabet kunne levere.
Bar, jf. første version af sikringsaftalen, kun udgifterne til 9 leverancer uden beløbsbegrænsning.
Bar, jf. anden version af sikringsaftalen, udgifter
til 9 leverancer med en beløbsmæssig begrænsning på 4,4 mio. kr.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet, DR, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og
REDA.
Det fremgår af tabel 5, at DR havde ansvaret for tv-produktionen og bar alle økonomiske risici hertil. Samtidig fremgår det, at Projektselskabet havde hele ansvaret for etablering og
drift af venue og bar udgifterne hertil.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Københavns Kommune og Region Hovedstaden bar ingen direkte økonomiske risici undervejs, da støtteerklæringerne ikke var juridisk bindende. Københavns Kommune og Region
Hovedstaden deltog dog i at styre projektet ved at deltage i samarbejdsfora såsom præsidiet, styregruppen og koordinationsledelsen, og de bidrog derudover på konkrete punkter
med bistand, fx i form af udlånt personale. Ifølge kontrakten skulle Københavns Kommune
nedsætte en myndighedstaskforce, der i afviklingen af ESC 2014 skulle bistå med at hjælpe og rådgive i forhold til kommunale myndighedsforhold. REDA havde med anden version
af sikringsaftalen over for Projektselskabet ansvaret for 9 konkrete leverancer med beløbsmæssig begrænsning i forbindelse med etablering af venue.
Projektselskabets kontraktuelle forpligtelser på tid, leverancer og økonomi
41. Projektselskabets overordnede forpligtelser var fastlagt i forhold til tid, da selskabets leverancer havde 2 faste deadlines. Den 1. marts 2014 skulle Projektselskabet have etableret venue i B&W Hallerne, som kunne overdrages til DR, der dermed kunne påbegynde arbejdet med at klargøre til tv-produktion. Projektselskabet havde desuden ansvaret for driften af venue indtil den 14. maj 2014, hvor DR skulle være ude af hallerne igen. Driften omfattede opvarmning og rengøring af hallerne, kantinedrift mv.
Leverancer
42. Som forhandlingsfasen skred frem, blev DR’s kravspecifikationer stadig mere præcise,
og flere af de specifikationer, som parterne undervejs nåede til enighed om, blev skrevet
ind i kontrakten.
Vores gennemgang af kontrakt og bilag samt mailkorrespondance under kontraktforhandlingerne viser, at kvaliteten af leverancerne blev præciseret i forhandlingsfasen – både på
foranledning af DR og på foranledning af værtsbyparterne.
Vi har gennemgået 2 andre kontrakter, som DR har indgået ved brug af andre venues. Gennemgangen viser, at den aftale, som Projektselskabet og DR indgik, indeholdt væsentligt
flere leverancespecifikationer end øvrige kontrakter. DR har oplyst, at det er udtryk for, at
der i forhold til B&W Hallernes uprøvede karakter var behov for at specificere og præcisere, hvad der skulle leveres for at gennemføre et vellykket arrangement.
Flere af Projektselskabets leverancer var beskrevet i enten kontrakten eller i et af de tilhørende bilag. For andre leverancer fremgik det, at det nærmere indhold skulle lægges fast,
efter at kontrakten var indgået. DR og værtsbyparterne har oplyst, at den manglende leveranceklarhed skyldtes, at omfanget og indholdet af ESC ikke var klarlagt i detaljer ved kontraktindgåelsen.
Boks 3 viser eksempler på muligheden for leverancetilpasning i kontrakten.
BOKS 3. UDDRAG AF KONTRAKTEN – OM LEVERANCETILPASNING
”Venue-løsningen er en totalløsning med alle nødvendige sidefaciliteter, der er klar til ibrugtagning,
og indeholder, men ikke begrænset til bl.a. backstageområde, garderober, pressecenter, lagerplads,
personaleforhold, kantiner, restauranter, toiletfaciliteter, hospitality, områder med catering samt de
nødvendige faciliteter til såvel personale som håndtering og servicering af publikum m.m. – som det
indledningsvis er beskrevet i denne aftale med tilhørende bilag”.
Kontrakten rummede dermed mulighed for, at DR undervejs i processen kunne komme med yderligere ønsker til indretning, ligesom det fremgik af kontrakten, ”at værtsbyen er indforstået med, at der
kan opstå rimelige behov undervejs i processen frem mod realisering af ESC 2014, der kræver yderligere indretninger eller udbedringer af venue, jf. pkt. 3.1, for at ESC 2014 kan gennemføres på en
tilstrækkelig forsvarlig, sikker og succesfuld måde”.
19
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
20beretning
Det fremgår af kontraktens pkt. 3.3, som beskrev en foreløbig arenaplan over venue, at det
kun var scenens placering og nedtagning af 3 bærende søjler, der ikke kunne ændres, efter
at kontrakten var indgået. De øvrige placeringer af funktioner på venue kunne ændres på foranledning af DR, når der var tale om rimelige behov. Den kontraktlige mulighed for leverancetilpasning indebar, at Projektselskabet som udgangspunkt var dårligt stillet i forhold til at
begrænse opgavens omfang og udgifterne til etablering og drift af venue. Ordlyden betød,
at Projektselskabet i praksis måtte afholde udgifter, som selskabet i flere tilfælde ikke havde
budgetteret tilstrækkeligt med.
43. Projektselskabet har oplyst, at selskabet var af den opfattelse, at kontrakten skulle tolkes i en samarbejdsånd. Det er Projektselskabets opfattelse, at DR’s ambitionsniveau steg
på nogle områder og oversteg det aftalte niveau i kontrakten. Projektselskabet har videre oplyst, at flere af budgetoverskridelserne netop skyldtes dette stigende ambitionsniveau og de
løbende tilpasninger fra DR.
DR har omvendt oplyst, at den venue, som de overtog fra Projektselskabet, ikke levede op til
kontrakten, herunder den aftalte funktionalitet og kvalitet. Desuden var ambitionsniveauet ifølge DR klart, da kontrakten blev indgået. DR har også oplyst, at de lagde vægt på, at venue
var af midlertidig karakter, men at arrangementet samtidig skulle kunne afvikles sikkert, forsvarligt og succesfuldt.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 2 kontraktparter har lagt vægt på hver sin del af en
sætning i kontrakten. DR lagde vægt på, at ”venue skal være på sammenligneligt niveau
med Malmø Arena og Boxen i Herning”. Projektselskabet lagde vægt på ”med realistisk hensynstagen til, at venuen er af midlertidig karakter”. Uenigheden omkring ambitionsniveauet
opstod særligt i forhold til de leverancer, som ikke var endeligt defineret og afgrænset i kontrakten.
44. Ét af de områder, hvor Projektselskabet mener, at DR har ændret ambitionsniveau, er i
relation til den teltby, der blev etableret uden for B&W Hallerne. Teltbyen husede bl.a. backstagefunktioner, pressecenter og akkrediteringscenter. Projektselskabets samlede udgifter
til teltbyen endte på 18,8 mio. kr. Det var den dyreste post i regnskabet og 13,7 mio. kr. større end budgetteret.
Projektselskabet har oplyst, at en omfattende del af backstageområdet oprindeligt skulle
placeres inde i B&W Hallerne. Projektselskabet har videre oplyst, at DR – efter at kontrakten var indgået – ændrede scenedesignet, så der ikke længere var plads til disse funktioner i hallerne.
Vores gennemgang af værtsbyparternes bud på ESC 2014 og kontraktens bilag viser imidlertid, at det tidligt i kontraktforhandlingerne var planen, at nogle af disse funktioner skulle
være inde i hallerne. Det fremgår dog også af vores gennemgang, at der ved kontraktindgåelsen var truffet beslutning om, at der ikke var plads til disse funktioner i hallerne, og at
Projektselskabet derfor skulle komme med et nyt bud på en alternativ placering i et telt. Den
alternative løsning var ikke yderligere uddybet eller specificeret. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at budgetoverskridelsen ikke skyldtes ændrede ambitioner hos DR, men
at det ikke var aftalt, hvad en alternativ løsning indebar.
Projektselskabet har videre oplyst, at en række funktioner blev flyttet i forhold til de oprindelige planer, som var skitseret i kontrakten. Det skyldtes, at DR omkring nytår flyttede placeringen af scenen i hallerne fra den lille hal til den store hal. Det betød, at afstandene til
de forskellige funktioner blev ændret, hvilket DR ikke kunne acceptere. Derfor måtte der
etableres en skurvognsby til DR’s produktion, der ellers ved kontraktindgåelsen var planlagt henlagt til eksisterende bygninger. Samtidig blev kunstnergarderoben og kunstnerkantinen rykket fra eksisterende bygninger til et nyt telt.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
21
Rigsrevisionen kan dog konstatere, at det fremgår af kontraktens bilag, at scenen allerede
ved kontraktunderskrivelsen var placeret i den store hal. Flytningen af funktionerne kan derfor ikke henføres til dette forhold.
DR har oplyst, at Projektselskabet og DR sammen udarbejdede den optimale placering og
indretning af sidefaciliteter, hvor både flow og økonomi indgik som parametre. DR kan ikke
vurdere, om den løsning, man i samarbejde fandt frem til, var dyrere end planen i kontrakten, men fremfører, at DR ikke er blevet præsenteret for, at ændringerne skulle have medført øgede udgifter for Projektselskabet.
Rigsrevisionen er ved gennemgangen af sagsmaterialet ikke stødt på tilfælde, hvor Projektselskabet har rejst problemstillingen med de øgede udgifter til teltbyen over for DR.
Udsnit af teltbyen.
Foto: DR/Kaj Fyhn
45. Flyvepunkter og kabelføring i B&W Hallerne udgjorde ligeledes leverancer, hvor parterne ikke var enige om, hvordan kontrakten skulle fortolkes. Projektselskabet budgetterede oprindeligt med 0,5 mio. kr. til at etablere flyvepunkter og forventede, at DR selv betalte for kabelføring inde i B&W Hallerne. Efter at kontrakten var indgået, opstod der uenighed om, hvem
der kontraktligt skulle betale for kabelføringen og for merudgifter til flyvepunkter. DR mente,
at der var tale om kontraktlige ydelser, som Projektselskabet skulle levere, mens Projektselskabet mente, at der var tale om krav fra DR, der lå ud over kontrakten. Parterne blev enige om at udskyde tvisten til efter, at ESC 2014 var afholdt. Den 31. juli 2014 indgik parterne et forlig, hvor de blev enige om at dele udgiften ligeligt, og hver part fik derfor udgifter for
6,9 mio. kr.
46. Det fremgik omvendt klart af kontrakten, hvordan Projektselskabets leverance af strøm
skulle være. DR havde beregnet sit strømforbrug for lavt på det tidspunkt, hvor kontrakten
blev indgået, og da DR undervejs måtte ændre sit behov for strøm, var parterne enige om,
at DR selv skulle betale for at få udvidet leverancen.
Flyvepunkter er motorer, der er
ophængt i loftskonstruktionen til
montering af den rig, som skal
bære lydog lysudstyr.
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
22beretning
Et Green Room er et rum, der
fungerer som opholdsrum for
artisterne før og efter deres
optræden.
47. Projektselskabet udarbejdede i forbindelse med ansøgningen om ekstrabevillinger en redegørelse til Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WOCO. Det fremgik af redegørelsen, at DR på en række punkter havde udvist fleksibilitet og imødekommenhed i forhold til DR’s oprindelige krav om løsninger, fx i relation til Green Room og publikumstribuner.
Det fremgik videre af Projektselskabets regnskab, at DR bidrog med betalingen af flere større udgifter, fx til publikumstribuner (2 mio. kr.) og arealleje til REDA (4,2 mio. kr.). DR har oplyst, at de overtog en række af Projektselskabets leverancer i forhold til etablering og drift af
venue. Eksempler på leverancer, som DR delvist overtog, var at asfaltere og lappe huller i
adgangsveje for publikum, at vedligeholde akustikløsningen og at opføre en udendørs pavillon ved pressecentret.
Projektselskabet har oplyst, at flere af disse leverancer – efter selskabets opfattelse – ikke
var indeholdt i kontrakten.
DR har oplyst, at Projektselskabets forpligtelser i kontrakten alle var objektivt konstaterbare
og ultimativt kunne fastlægges ved syn og skøn, hvorfor der ikke var tale om, at leverancerne ikke var klart beskrevet i kontrakten, eller at DR hævede ambitionsniveauet undervejs.
DR er derfor af den opfattelse, at Projektselskabets budgetoverskridelser hverken kan tilskrives kontraktens formuleringer eller et ændret ambitionsniveau.
Projektselskabet har oplyst, at selskabet ikke er enig i DR’s tolkning, da hovedparten af usikkerhedspunkterne i kontrakten vedrørte omfanget af de konkrete leverancer. Kun hvis DR
efter kontrakten havde et juridisk krav på en konkret leverance, kunne det derefter fastslås
ved syn og skøn.
48. Rigsrevisionen har ikke modtaget dokumentation for, at DR har krævet leverancer, som
de ikke havde ret til i henhold til kontrakten. Projektselskabet burde i givet fald som en del af
selskabets kontraktstyring have rejst problemstillingen over for DR i lighed med tvistsagen
omkring flyvepunkter og kabelføring. Rigsrevisionen kan konstatere, at dette ikke er sket.
Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at det har haft negativ indflydelse på Projektselskabets muligheder for at styre projektet og udgifterne, at flere leverancer ikke var klart defineret i kontrakten.
Budget
49. Det fremgik af kontrakten, at Projektselskabet havde det fulde økonomiske ansvar for
egne opgaver uden beløbsmæssige begrænsninger, og at ”værtsby er indstillet på, at løsning af de i aftalen beskrevne opgaver går forud for begrænsninger af beløbsposter i budgettet”. Der var fastsat en økonomisk ramme i det vejledende budget for værtsbyopgaverne, men det fremgik samtidig klart, at kvaliteten af leverancerne gik forud for overholdelsen
af budgettet – dog med en række balancerende hensyn, herunder at der var tale om en midlertidig venue. Værtsbyparterne vedtog ikke, hvordan en eventuel budgetoverskridelse af
det vejledende budget skulle finansieres.
50. Vores gennemgang af mailkorrespondance under kontraktforhandlingerne viser, at budgettet i løbet af forhandlingsfasen blev udvidet fra ca. 25 mio. kr. til 38,3 mio. kr. på baggrund af WOCO’s arbejde med at kvalificere buddet. Beløbet på 38,3 mio. kr. er inklusiv
REDA’s udgifter til de 9 leverancer, som fremgik af sikringsaftalen, og er derfor højere end
Projektselskabets budget på 34,6 mio. kr. Alle værtsbyparter har oplyst, at de anså budgettet for realistisk med en indbygget risiko for mindre budgetoverskridelser i størrelsesordenen 3-5 mio. kr. Hverken Københavns Kommune eller Region Hovedstaden havde indsigelser mod budgettet.
Region Hovedstaden har oplyst, at regionen antager, at der blev taget kritisk stilling til budgettet i forhandlingerne, og at dette var medvirkende til, at budgettet steg fra ca. 25 mio. kr.
til 38,3 mio. kr.
E S F O Eurovision
ENUE
Contest 2014
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen ikke havde ansvaret for budgettet og derfor ikke har forholdt sig til det, da kommunen ikke havde nogle økonomiske risici undervejs i
projektet.
Vores gennemgang viser videre, at forløbet omkring budgetlægningen var præget af stort
tidspres som følge af den ufravigelige deadline for projektet, og flere af de konsulenter, som
WOCO og REDA benyttede, gjorde opmærksom på, at deres udgiftsestimater var forbundet
med stor usikkerhed. Både DR og værtsbyparterne var ved kontraktindgåelsen enige om, at
der var udfordringer og risici forbundet med at gøre B&W Hallerne klar til tv-produktion inden
for den korte tidsfrist, som kontraktforhandlingerne løb under.
51. Vores gennemgang af budgettet viser, at det på en række punkter var ufuldstændigt.
Budgettet indeholdt fx ikke udgifter til revision, myndighedsbehandling og reetablering af faciliteterne på Refshaleøen.
Det fremgik af budgettet, at det indeholdt en buffer til uforudsete udgifter på 3 mio. kr., der
svarer til Region Hovedstadens underskudsgaranti på 3 mio. kr. Vi har sammenholdt det interne indtægtsbudget på aftaletidspunktet med udgiftsbudgettet og kan konstatere, at der
reelt ikke var plads til uforudsete udgifter.
Projektselskabet har oplyst, at det var selskabets opfattelse, at værtsbyparterne i tilfælde af
uforudsete udgifter skulle forholde sig hertil som følge af støtteerklæringerne fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
52. DR har oplyst, at de ikke har haft detaljeret indsigt i budgetgrundlaget i Projektselskabet. DR har videre oplyst, at de under forhandlingerne antog, at Københavns Kommune og
Region Hovedstaden – som 2 store bygherrer – måtte have de fornødne kompetencer til at
udarbejde et realistisk budget for at ombygge B&W Hallerne. DR gjorde både værtsbyparterne og sin egen ledelse opmærksom på, at DR fandt en række af posterne i budgettet underestimerede, men at værtsbyen var indforstået med, at det lå i værtsbyens opgave at sørge for, at opgaven blev løst uanset merudgifter ud over det forelagte budget. DR har oplyst,
at de blev betrygget fra værtsbyparterne i, at der var taget højde for, at budgettet var underestimeret.
Projektselskabet har oplyst, at det ikke var værtsbyparternes opfattelse, at budgettet var
underestimeret.
For så vidt angår DR’s oplysning om, at DR forudsatte, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden som store bygherrer måtte have de fornødne kompetencer til at udarbejde et realistisk budget for ombygning af B&W Hallerne, har regionen oplyst, at bygherreopgaven organisatorisk hverken var forankret i kommunen eller i regionen.
Alle værtsbyparterne havde viden om, hvordan det oprindelige budget var udformet, da
dette var en del af kontrakten. Vi har i vores gennemgang af projektet ikke set eksempler
på, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden har stillet kritiske spørgsmål til det
oprindelige budget.
Resultater
53. Undersøgelsen viser, at værtsby- og venue-kontrakten fastlagde en klar opgave- og
ansvarsfordeling mellem Projektselskabet og DR, da Projektselskabet var ansvarlig for
værtsby- og venue-opgaver, mens DR skulle forestå produktionen af 3 tv-shows.
Det lå med kontrakten klart, hvornår venue skulle afleveres. Flere leverancer var dog ikke
klart beskrevet i kontrakten, men skulle præciseres på et senere tidspunkt. Kontrakten indebar, at løsningen af opgaver gik forud for Projektselskabets overholdelse af budgettet,
der på denne vis blev anset som et vejledende budget.
23
V Æom
RTSBY
nr. 16/2014
ved
24beretning
Forløbet omkring budgetlægningen var præget af et stort tidspres, og flere af de konsulenter,
som WOCO og REDA benyttede, gjorde opmærksom på, at deres udgiftsestimater var forbundet med stor usikkerhed. Både DR og værtsbyparterne var ved kontraktindgåelsen enige om, at der var usikkerheder og risici forbundet med at gøre B&W Hallerne klar til tv-produktion.
Forløbet omkring budgetoverskridelsen viste, at Projektselskabet og DR i en række tilfælde
ikke var enige om, hvordan kontraktens indhold skulle fortolkes. Projektselskabet har ikke i
tilstrækkeligt omfang rejst problemstillinger over for DR i de tilfælde, hvor Projektselskabet
har ment, at DR har krævet leverancer, der oversteg ambitionsniveauet i kontrakten, ligesom Rigsrevisionen ikke har set dokumentation for, at DR skulle havde krævet leverancer,
som de ikke havde krav på efter kontrakten.
Det oprindelige budget, der blev udarbejdet under kontraktforhandlingerne, var ufuldstændigt og ikke udarbejdet på et oplyst og veldokumenteret grundlag. Derudover var det ikke
alle leverancer, der var tilstrækkeligt specificeret i kontrakten, hvilket indebar en budgetrisiko, som ikke var afspejlet i budgettet, fx i form af en budgetreserve. Københavns Kommune og Region Hovedstaden stillede ingen kritiske spørgsmål til budgettet. Værtsbyparterne besluttede ikke, hvordan en eventuel budgetoverskridelse af det vejledende budget
skulle finansieres, selv om der var høj økonomisk risiko forbundet med at etablere venue.
REDA påtog sig ved kontraktunderskrivelsen forpligtelsen til at etablere venue, hvis Projektselskabet ikke kunne løfte denne forpligtelse. REDA’s forpligtelse og økonomiske risici
blev dog væsentligt begrænset med sikringsaftalerne, der satte en øvre grænse for REDA’s
økonomiske forpligtelser i forhold til Projektselskabet.
P R O Jbudgetoverskridelsen
E K T S E L S K A B E T S S T Y R I N G A F E T Aved
B L E R I Eurovision
N G O G D R I F T A F VSong
ENUE
beretning nr. 16/2014 om
Contest 2014
3. Projektselskabets styring af etablering og
drift af venue
Rigsrevisionen finder, at det er en læringspointe, at det ved fremtidige risikofyldte projekter som ESC 2014 er afgørende, at projektstyringen sker på baggrund af opdateret
information om risiko, milepæle og økonomi. Samtidig bør disse informationer løbende tilgå bestyrelse og samarbejdsfora. Det er derfor centralt, at de offentlige tilskudsgivere, der aktivt deltager i projektet, løbende anmoder om informationer om fremdriften og økonomien i projektet.
Projektselskabet havde ikke en effektiv styring af etablering og drift af venue, fordi selskabets projekt- og økonomistyring var mangelfuld. Det var en medvirkende årsag til
budgetoverskridelsen. Projektselskabet havde svært ved at håndtere projektets omfang og mængden af uenigheder mellem DR og værtsbyparterne og internt mellem
værtsbyparterne.
Projektselskabet udarbejdede som led i projektstyringen overordnede planer, der kun
blev brugt i begyndelsen af projektet. Først i marts 2014 fik styregruppen adgang til
detaljerede planer. Opfølgningen på disse detaljerede planer viste, at der i mange tilfælde var uenighed mellem Projektselskabet og DR om, hvad der skulle leveres, før
Projektselskabet havde løst sin opgave i forhold til etablering og drift af venue. Projektselskabet undervurderede generelt de risici, der var forbundet med at ombygge
venue.
Projektselskabet havde ikke et samlet overblik over økonomien undervejs. Budgetopfølgningen var præget af et ufuldstændigt budget og en mangelfuld opfølgningsprocedure. Derfor fik de øvrige værtsbyparter heller ikke forelagt informationer om den
reelle økonomiske situation før sent i forløbet, men de spurgte heller ikke tilstrækkeligt ind til dette. Først i forbindelse med ekstrabevillingerne i februar 2014 efterspurgte
Københavns Kommune og Region Hovedstaden flere informationer om Projektselskabets økonomi. Københavns Kommune og Region Hovedstaden havde ikke kendskab til, at ekstrabevillingerne var utilstrækkelige. Der var dog bl.a. i den redegørelse,
som blev forelagt Borgerrepræsentationen og regionsrådet, indikationer på, at der
kunne blive behov for ekstra midler.
Projektselskabet havde likviditetsmæssige udfordringer, fordi selskabet ved indgåelsen af første version af sikringsaftalen skulle deponere alle sine midler på deponeringskonti. Likviditetsudfordringerne blev yderligere skærpet, da der opstod uenigheder mellem Projektselskabet og REDA om udbetalingen af midlerne. Det betød, at
DR måtte låne Projektselskabet midler. Det betød derudover, at Projektselskabet indgik en ny sikringsaftale med REDA, som stillede selskabet væsentligt ringere end den
første sikringsaftale. De indbyrdes aftaler mellem værtsbyparterne var dermed ikke
hensigtsmæssige i forhold til at sikre styring og fremdrift i projektet.
25
PRO
J E K Tbudgetoverskridelsen
S E L S K A B E T S S T Y R I N G A F E T A B L Eved
R I N G Eurovision
O G D R I F T A F V E N Song
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
26beretning
Slutfinansieringen indebar, at WOCO og Region Hovedstaden finansierede Projektselskabets underskud. Københavns Kommune besluttede ved budgetforhandlingerne for 2015 at hjemtage hovedstadens turistinformation fra WOCO, der dermed blev
aflastet for denne opgave.
Både Københavns Kommune og Region Hovedstaden har foretaget ændringer af deres procedurer for tilskudsforvaltning som følge af afviklingen af ESC 2014.
54. Dette kapitel handler om, hvorvidt Projektselskabet havde en effektiv styring af etablering og drift af venue.
3.1. Projektstyring
55. Vi har undersøgt Projektselskabets projektstyring.
Det er en forudsætning for god projektstyring, at der udarbejdes en operationel plan opdelt
i faser og med milepæle, så fremdriften i projektet kan følges kontinuerligt med hensyn til
tid og leverancer, herunder om projektets mål indfris. At kunne følge projektets fremdrift på
denne måde er ligeledes afgørende for at have overblik over, om budgettet disponeres som
planlagt. Et løbende overblik over risici gennem brug af risikostyring er desuden afgørende
for at kunne imødegå eventuelle udfordringer med at overholde budgettet.
Milepæle for etablering af venue
56. Det fremgår af vores gennemgang af Projektselskabets tids- og handlingsplaner, at selskabet udarbejdede milepæle for etablering og drift af venue. Milepælene fremgik bl.a. af
en masterplan, der indeholdt de helt overordnede tidsfrister for projektet.
Masterplanen blev udarbejdet af Projektselskabet og efterfølgende drøftet og justeret på
baggrund af dialog med DR.
57. Den første udgave af masterplanen blev udarbejdet den 7. oktober 2013. Masterplanen
indeholdt milepæle for leverancer fra både Projektselskabet og DR. Fx skulle DR den 1. november 2013 aflevere en endelig model for, hvordan tribunen skulle opbygges, inkl. præcist antal pladser. Projektselskabet skulle den 1. marts 2014 aflevere B&W Hallerne til DR.
Milepælene var meget overordnede. Masterplanen definerede ikke, hvordan milepælene
var indbyrdes afhængige, fx hvilken betydning det havde for aflevering af venue til DR, hvis
DR ikke afleverede en endelig plan den 1. november 2013 for, hvordan tribunen skulle opbygges. Milepælene forholdt sig herudover udelukkende til tidspunkter og overordnede leverancer og var ikke koblet til kvaliteten af leverancerne eller økonomien.
Projektselskabet udarbejdede 5 udgaver af masterplanen. Den sidste udgave blev udarbejdet den 13. december 2013. Vores gennemgang af referater fra koordinations-, styregruppe- og præsidiemøder viser, at der på disse møder ikke skete en systematisk opfølgning
på, om milepælene i masterplanen blev indfriet.
58. Det fremgik af kontrakten, at der senest 4 uger efter, at kontrakten blev indgået den
1. september 2013, dvs. ultimo september 2013, skulle foreligge et udkast til en tids- og
handlingsplan, hvor hver enkelt værtsbyopgave var specificeret.
ENUE
Contest 2014
Tids- og handlingsplanen skulle tilgå styregruppen. Projektselskabet og DR har oplyst, at
tids- og handlingsplanen efter aftale blev erstattet af såkaldte sprintplaner. Sprintplanerne
var fysiske planer, der hang på væggen hos WOCO. De blev hver uge gennemgået på møder i Projektselskabet, men blev ikke forelagt styregruppen. DR deltog i nogle af disse møder.
På styregruppemøderne i december 2013 og januar 2014 efterlyste både DR og REDA planer, der var mere detaljerede end masterplanen. REDA udtrykte, at de var bekymrede for
status på tidsplanerne og økonomien og pointerede samtidig væsentligheden i at tage diskussionerne om de udfordringer, som havde store økonomiske konsekvenser for Projektselskabet, så tidligt som muligt.
Den første udgave af en detaljeret plan for etablering af venue (produktionsplan) blev først
udsendt den 7. februar 2014 til koordinationsledelsen. Styregruppen modtog først planen til
styregruppemødet den 19. marts 2014.
Projektselskabet har oplyst, at udarbejdelsen af produktionsplanen var afhængig af indmeldinger fra DR, bl.a. vedrørende behov i forhold til loftets bæreevne. Planen skulle have været udarbejdet i november 2013, men blev først udarbejdet i februar 2014.
I perioden 7. februar 2014 - 21. april 2014 udarbejdede Projektselskabet 8 udgaver af produktionsplanen for etablering af venue. Det fremgik af denne plan, at antallet af opgaver,
der var i proces eller færdiggjort, steg. Det fremgik dog også, at enkelte leverancer var forsinket. Vores gennemgang af mailkorrespondance mellem Projektselskabet og DR samt
referater fra koordinations- og styregruppemøderne viser, at leverancer, der var markeret
som afsluttet i planen, ikke altid var godkendt af DR.
59. Vores gennemgang af mailkorrespondance mellem Projektselskabet og DR samt referater fra koordinations- og styregruppemøderne viser, at Projektselskabet og DR generelt
var uenige om, hvorvidt milepælene blev indfriet i forhold til leverancernes kvalitet.
Risikostyring
60. Der bør udarbejdes en risikovurdering, før et projekt igangsættes. Risikovurderingen
bør forelægges relevante fora så tidligt som muligt og opdateres løbende, så det er muligt
at håndtere risiciene.
61. Projektselskabets eneste risikovurdering for etablering af venue er dateret den 15. oktober 2013. Den blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor B&W Hallerne allerede var valgt som
venue for ESC 2014. Det begrænsede Projektselskabets handlemuligheder i forhold til risici, at projektet allerede var i gang. Fx lå det på dette tidspunkt fast, at de bærende søjler
skulle fjernes, uafhængigt af udgifterne hertil.
Vores gennemgang af risikovurderingen viser, at Projektselskabet var bekendt med flere
af de risici, der efterfølgende medvirkede til budgetoverskridelsen, fx nedtagningen af søjler, tagkonstruktionen og opvarmning. Projektselskabet vurderede dog ikke sandsynligheden for, at disse risici indtraf, særligt højt.
Vores gennemgang af referater fra styregruppemøderne viser, at værtsbyparterne allerede på styregruppemødet den 8. oktober 2013 havde kendskab til, at REDA’s oprindelige
beregninger af udgiften til at fjerne søjlerne var fejlbehæftede. Projektselskabet havde altså på det tidspunkt, hvor risikovurderingen blev udarbejdet, kendskab til, at søjlerne ikke
kunne fjernes for den pris, som var forudsat i budgettet.
Projektselskabet har oplyst, at bestemte leverancer – fx søjlerne – ikke blev vurderet som
risikofyldte, da det ifølge første version af sikringsaftalen var REDA, der skulle finansiere
eventuelle budgetoverskridelser på disse leverancer.
27
PRO
R I N G Eurovision
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
28beretning
Vores gennemgang viser, at REDA allerede på dette tidspunkt i oktober 2013 var utilfreds
med første version af sikringsaftalen og opsagde aftalen den 15. oktober 2013. Det endte
derfor med, at Projektselskabet alligevel betalte flere budgetoverskridelser vedrørende disse
leverancer.
Vores gennemgang af mødereferater viser, at risikovurderingen ikke blev opdateret løbende, ligesom den ikke blev forelagt bestyrelsen eller samarbejdsfora. Projektselskabet har oplyst, at risikovurderingen var til internt brug.
Resultater
62. Undersøgelsen viser, at Projektselskabet udarbejdede overordnede masterplaner, sprintplaner og mere detaljerede produktionsplaner for etablering og drift af venue. Masterplanerne blev ikke opdateret efter december 2013, og der blev ikke fulgt systematisk op på disse
i hverken koordinationsledelsen eller styregruppen. Detaljerede produktionsplaner blev efterspurgt på styregruppemøder i december 2013 og januar 2014, men de forelå først medio marts 2014. Milepælene i både masterplaner og produktionsplaner var relateret til tid og
overordnede leverancer, men milepælenes indbyrdes afhængighed var ikke beskrevet, ligesom kvaliteten af leverancerne ikke var nærmere defineret. Projektselskabet og DR var
ved flere leverancer uenige om, hvorvidt leverancerne var leveret, og om kvaliteten var som
aftalt.
Undersøgelsen viser videre, at Projektselskabet anvendte risikostyring i et meget begrænset omfang, og at selskabet kun udarbejdede en enkelt risikovurdering af etablering af venue. Det skete i midten af oktober 2013 efter projektstart. Generelt blev risikoen undervurderet på de punkter, der senere viste sig at have store konsekvenser for den økonomiske
styring af projektet. Risikovurderingen var kun til internt brug og blev ikke forelagt koordinationsledelsen eller styregruppen, som dermed ikke havde mulighed for at drøfte og håndtere risiciene.
3.2. Økonomistyring
63. Vi har undersøgt Projektselskabets opfølgning på økonomien.
Det er vigtigt, at der kontinuerligt er overblik over, at budgettet overholdes, og at eventuelle
afvigelser rapporteres rettidigt til relevante ledelsesfora, så disse fora kan tage stilling til
det videre forløb.
Budgetopfølgning
64. Vores gennemgang af Projektselskabets budgetopfølgninger viser, at det samlede budget for værtsby- og venue-opgaverne blev udvidet med poster til bl.a. huslejekompensation, revision og advokat efter kontraktindgåelsen.
Det særskilte budget for etablering og drift af venue blev i hele projektperioden udvidet med
nye poster. Udgifterne til etablering, drift og nedpakning af venue var dog budgetteret på et
så overordnet niveau, at det ikke var muligt at følge op på, om fremdriften i projektet stod
mål med de afholdte udgifter.
65. Det fremgik af Projektselskabets redegørelse til Region Hovedstaden, at selskabet havde ansvaret for at følge fremdriften i opgaverne, følge op på budgetterne og koordinere
med øvrige parter. Det fremgik videre, at der blev afholdt ugentlige møder mellem direktøren og de projektledere, som var ansvarlige for et aktivitetsområde. På møderne blev status for indtægter og udgifter på hvert aktivitetsområde gennemgået og opdateret. Det fremgik desuden af redegørelsen, at der i januar 2014 blev nedsat en budgetprognosegruppe.
Vi har modtaget en række budgetprognoser, men vi har ikke modtaget referater eller andet
skriftligt materiale, der belyser indholdet af møderne i budgetprognosegruppen.
ENUE
Contest 2014
Figur 3 viser udviklingen i det forventede resultat i perioden september 2013 - juli 2014. Figuren er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af Projektselskabets budgetopfølgninger og selskabets redegørelser i forbindelse med ansøgning til Københavns Kommune og
Region Hovedstaden om ekstrabevilling.
Figur 3. Udviklingen i Projektselskabets forventede resultat i perioden september 2013 - juli 2014
(Mio. kr.)
10
0
-10
-20
-30
Ekstrabevilling fra Københavns Kommune, Region
Hovedstaden og WOCO
-40
-50
ESC 2014
-60
-70
Note: Det forventede resultat i januar 2014 er i figuren angivet til at være 8 mio. kr. lavere, end det
fremgår af Projektselskabets budgetopfølgninger. Det skyldes, at Projektselskabet først indregnede merudgiften til søjlerne i midten af marts 2014, hvor ekstrabevillingen blev givet. Det
fremgår dog af redegørelsen af 23. januar 2014, som Projektselskabet sendte til Københavns
Kommune og Region Hovedstaden, at selskabet forventede en merudgift på 8 mio. kr. til at
fjerne søjlerne.
Kilde: Projektselskabets budgetopfølgninger og redegørelse af 23. januar 2014.
Det fremgår af figur 3, at Projektselskabets forventede resultat i oktober 2013 var 0 kr., mens
det i juni 2014 var ca. ÷60 mio. kr. Det forventede negative resultat voksede særligt kraftigt
fra slutningen af marts 2014 og frem til juni 2014, dvs. at Projektselskabet den 31. marts
2014 – 1½ måned før, ESC 2014 blev afholdt – ikke havde overblik over udgifterne til projektet. Selv efter ESC-finalen den 10. maj 2014 steg det forventede underskud markant fra
ca. 35 mio. kr. til 57,9 mio. kr. ved udgangen af juli 2014.
66. Vores gennemgang af referater fra bestyrelsesmøderne i Projektselskabet viser, at økonomi var et fast punkt på møderne. På møderne gennemgik Projektselskabets økonomidirektør regnskab og budgetprognose, ligesom det forventede resultat, fordyrelser og besparelser blev afrapporteret og drøftet. Vores gennemgang viser videre, at drøftelserne i bestyrelsen bar præg af, at omfanget af Projektselskabets forventede negative resultat først blev
afdækket fra slutningen af marts 2014 og frem. Bestyrelsens behandling af budgetopfølgningerne var dermed ikke baseret på opdaterede oplysninger, der afspejlede den faktiske
økonomiske situation, som Projektselskabet befandt sig i.
Region Hovedstaden har oplyst, at regionens repræsentant i starten af januar 2014 bad Projektselskabet om en budgetprognose.
29
PRO
R I N G Eurovision
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
30beretning
67. Alle projektmedarbejdere fik i efteråret 2013 udleveret et informationsnotat om økonomi og regnskab. Informationsnotatet indeholdt bl.a. krav til oplysninger på leverandørfakturaer, tidsregistrering, krav om at indhente tilbud, udbudsregler, krav til aftaleindgåelser og
krav om at rapportere budgetændringer til økonomifunktionen. Projektselskabet har desuden
oplyst, at selskabet i efteråret 2013 holdt et møde for projektets medarbejdere om udbudsregler.
Det fremgik af Projektselskabets redegørelse til Region Hovedstaden, at selskabet i flere tilfælde ikke gennemførte udbud og ikke indgik aftaler med en fast pris. Det fremgik videre, at
de manglende udbud dels skyldtes tidspresset, dels at opgaven omkring venue udviklede
sig kontinuerligt, og at opgaverne derfor var svære at afgrænse med henblik på at indhente
fastpristilbud.
Projektselskabet har oplyst, at opgaven med at tilpasse B&W Hallerne blev langt mere omfattende end ventet. Det medførte, at en i forvejen presset tidsplan skulle forceres yderligere. På en lang række områder i specielt den sidste fase af projektet skulle Projektselskabet
finde øjeblikkelige løsninger på adskillige problemstillinger. Derfor blev den interne kommunikation og rapportering til Projektselskabets økonomifunktion – om indgåede aftaler og kontrakter samt aktuelle og kommende udgifter – nedprioriteret.
Ekstrabevillinger
68. Vi har undersøgt, om der var indikationer på, at ekstrabevillingerne var utilstrækkelige
på det tidspunkt, hvor Projektselskabet anmodede Københavns Kommune og Region Hovedstaden om disse.
69. Ekstrabevillingerne skulle dække udgifter til at fjerne 3 søjler i B&W Hallerne. Kontrakten indeholdt et krav om at fjerne 3 bærende søjler mellem de 2 haller, og derfor skulle der
opsættes en midlertidig støttende konstruktion. REDA påtog sig opgaven med at fjerne søjlerne og udarbejdede sammen med sin rådgivende ingeniør et estimat på udgifterne. Estimatet blev udarbejdet under stort tidspres i forhandlingsfasen, idet ingeniørfirmaet ifølge
REDA havde 24 timer til at udarbejde et budgetestimat. Prisen blev estimeret til 2 mio. kr.
De bærende søjler i B&W Hallerne.
Foto: DR/Bjarne Bergius Hansen
ENUE
Contest 2014
REDA har oplyst, at det – kort efter, at kontrakten var indgået – stod klart, at den midlertidige konstruktion skulle være langt kraftigere end hidtil antaget. Estimatet på prisen steg derfor til 4,7 mio. kr. Undervejs i forløbet opstod der uenighed med DR om forudsætningen for
vægtbelastningen. Uenigheden kulminerede i januar 2014, hvor problemstillingen blev behandlet i koordinationsledelsen og i styregruppen. Hvis vægtbelastningen skulle ændres, ville
prisen for at fjerne søjlerne stige til 7-8 mio. kr., hvilket i henhold til første version af sikringsaftalen skulle betales af REDA. REDA var dog ikke indstillet på at øge sit bidrag til projektet.
70. På styregruppemødet den 8. januar 2014 blev de større udgifter til søjler og tagkonstruktion drøftet. Vores gennemgang af referatet viser, at Region Hovedstadens repræsentant i
den forbindelse spurgte, om der kunne forventes flere økonomiske udfordringer fremover.
Projektselskabet svarede, at tidspresset medførte, at leverancerne mellem Projektselskabet
og DR skulle afklares undervejs i projektet, og at der også i fremtiden kunne opstå uoverensstemmelser. Repræsentanter fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden var
dermed orienteret om, at der kunne opstå behov for yderligere finansiering. Projektselskabet udarbejdede på baggrund af drøftelserne i styregruppen en skriftlig redegørelse til Københavns Kommune og Region Hovedstaden, hvori selskabet anmodede om en ekstrabevilling til projektet.
Redegørelsen blev forelagt Borgerrepræsentationen og regionsrådet i forbindelse med Projektselskabets anmodning om en ekstrabevilling. Det fremgik af redegørelsen, at det på
grund af projektets karakter ikke kunne garanteres, at der ikke ville opstå yderligere uforudsete udgifter, hvorfor Projektselskabet anmodede om en buffer på min. 5 mio. kr.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der var indikationer på, at ekstrabevillingerne ikke ville
være tilstrækkelige, da størrelsen på bufferen var angivet som et minimumsbeløb.
Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WOCO tiltrådte i februar 2014 en ekstrabevilling til Projektselskabet på 7,9 mio. kr. til at fjerne søjlerne. De bevilgede samtidig en
buffer på 5 mio. kr. til at etablere venue. Disse udgifter på 12,9 mio. kr. blev delt ligeligt mellem de 3 parter, som hver især bidrog med 4,3 mio. kr.
Københavns Kommune bevilgede derudover et ekstra tilskud på 4,4 mio. kr. til at dække
Projektselskabets udgifter til myndighedsbehandling i Københavns Kommunes Miljø- og
Teknikforvaltning. Udgifterne knyttede sig bl.a. til godkendelse af opsætning af telte på
eventområdet og til byggesagsbehandling af ændringerne i B&W Hallerne.
Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WOCO bevilgede samlet 17,3 mio. kr.
ekstra i februar 2014.
71. Det fremgik af Projektselskabets budgetopfølgninger, at på det tidspunkt, hvor ekstrabevillingerne blev bevilget, var det oprindelige budget ikke fuldstændigt. Fx indeholdt budgettet ikke udgifter til huslejekompensation, advokat og revision. Disse budgetposter blev
indarbejdet i budgettet i januar 2014, men med den forudsætning, at udgifterne skulle dækkes ved at spare på andre områder. Det viste sig senere i processen ikke at være muligt.
72. Projektselskabets budgetopfølgning viste ikke et forventet negativt resultat i februar
2014. Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WOCO havde på det tidspunkt,
hvor Projektselskabet anmodede om ekstrabevillingerne, ikke kendskab til, at de ville være
utilstrækkelige.
31
PRO
R I N G Eurovision
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
32beretning
Likviditetsstyring
73. Projektselskabet havde i hele projektperioden likviditetsmæssige udfordringer. Projektselskabets oprindelige likviditet bestod af bidrag fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WOCO, som i efteråret 2013 samlet indskød 25,7 mio. kr. i selskabet. Projektselskabet skulle imidlertid indsætte 26,5 mio. kr. på deponeringskonti i midten af oktober 2013
i henhold til sikringsaftalen med REDA. Allerede i oktober 2013 måtte Projektselskabet derfor låne midler af WOCO.
Projektselskabet begyndte først at udarbejde egentlige likviditetsbudgetter ved årsskiftet
2013/14.
74. Vores gennemgang viser, at Projektselskabet og REDA blev uenige om adgangen til deponeringskontiene. REDA opsagde derfor første version af sikringsaftalen i oktober 2013,
hvorefter der pågik en lang periode med forhandling om en ny aftale. I det forløb fastholdt
REDA Projektselskabets midler på deponeringskontiene.
Uenighederne om frigivelsen af midlerne skyldtes flere forhold – dels uenighed om indholdet
af anden version af sikringsaftalen, som først faldt på plads den 26. marts 2014, dels at Projektselskabet og REDA var uenige om, hvilken dokumentation for afholdte udgifter Projektselskabet skulle levere til REDA, før midlerne kunne frigives. Endelig var REDA uvillig til at
frigive midlerne, fordi DR påberåbte sig muligheden for at aktivere garantiaftalen fra REDA
frem til den 31. juli 2014, hvor der blev indgået forlig om flyvepunkter og kabelføring. REDA
ville ikke frigive de deponerede midler, før de var sikre på, at de var løst af garantien. DR ville samtidig ikke løse REDA fra garantien, før DR var sikker på, at Projektselskabet kunne
betale for færdiggørelsen af venue, herunder de udgifter, der blev resultatet af forliget den
31. juli 2014.
En mellemfinansiering er en
midlertidig aftale om finansiering, fx i tilfælde, hvor der hurtigt skal kunne betales for ydelser fra en leverandør, og der
derfor ikke er tid til at aftale den
endelige finansieringsmodel
med en bank e.l.
Projektselskabets likviditetsudfordringer medførte, at selskabet flere gange blev mellemfinansieret af både DR og WOCO. Mellemfinansieringsaftalen med DR indebar, at Projektselskabet fik renteudgifter på 1,3 mio. kr. Projektselskabet har oplyst, at likviditetsproblemerne besværliggjorde processen for at betale fakturaer og samarbejdet med leverandører, hvilket
øgede tidspresset yderligere og stillede selskabet dårligere i forhold til at forhandle priser.
DR og Projektselskabet indgår aftale om mellemfinansiering
75. Projektselskabets likviditetsproblemer kulminerede den 21. april 2014, hvor Projektselskabet henvendte sig til DR for at få DR til at overtage nogle af selskabets udgifter, da der
var risiko for, at selskabet ellers gik i betalingsstandsning.
DR var ikke indstillet på at overtage Projektselskabets udgifter. DR tilbød i stedet en mellemfinansieringsaftale på 12,8 mio. kr. til en række specificerede udgiftstyper, fx rengøring,
diesel og brandkonsulent. Projektselskabet indvilgede i at gå videre med dette løsningsforslag. Aftalen om mellemfinansiering, som Projektselskabet indgik med DR, indeholdt desuden en mulighed for at forhøje beløbet med 5 mio. kr. efter nærmere aftale mellem parterne. Allerede den 30. april 2014 henvendte Projektselskabet sig til DR igen, da selskabet havde behov for yderligere 19,3 mio. kr. i mellemfinansiering, bl.a. med baggrund i det likviditetsbehov, Projektselskabet fik som konsekvens af uenigheden med REDA om frigivelsen
af de deponerede midler. DR imødekom ønsket om yderligere mellemfinansiering og stillede en samlet trækningsret på 32,1 mio. kr. til rådighed for Projektselskabet. Den endelige
mellemfinansiering endte på 27 mio. kr.
76. Mellemfinansieringsaftalerne blev udmøntet i allonger til kontrakten mellem Projektselskabet og DR, som beskrev en procedure for at betale fakturaer, herunder for nødvendig
dokumentation. I praksis havde Projektselskabet vanskeligt ved at opfylde denne del af kontrakten med DR, da selskabet i flere tilfælde ikke leverede den aftalte dokumentation. Vores
gennemgang af mailkorrespondance mellem Projektselskabet og DR viser, at DR i flere tilfælde forgæves forsøgte at indhente dokumentation og stillede spørgsmål til fakturaernes
indhold.
ENUE
Contest 2014
Projektselskabets revisor har i forbindelse med revisionen af det regnskab, som blev offentliggjort sammen med selskabets redegørelse til Region Hovedstaden den 31. juli 2014, konstateret, at bilag er godkendt efter de godkendelsesprocedurer, der gælder i WOCO, hvor
2 medarbejdere uafhængigt af hinanden skal godkende fakturaer, men at ”ikke alle dispositioner er foretaget i henhold til indførte forretningsgange, herunder krav til indhentelse af tilbud, og at der for visse afholdte omkostninger ikke foreligger underliggende aftalegrundlag,
hvilket har vanskeliggjort sikring af et tilstrækkeligt transaktions- og revisionsspor. Ledelsen
er bekendt med ovenstående, hvilket medfører en øget risiko for, at tilsigtede og utilsigtede
fejl, mangler eller uregelmæssigheder kan opstå og forblive uopdagede”.
Projektselskabet har oplyst, at uenigheder, der opstod internt mellem værtsbyparterne og
mellem Projektselskabet og DR, og det forcerede tidspres, der knyttede sig til den konkrete
gennemførelse af projektets mange enkeltopgaver, gjorde, at Projektselskabet ikke havde
det fornødne overblik til at varetage det daglige ledelsesarbejde, herunder budgetog risikostyring.
Vores gennemgang af mødereferater i Projektselskabets bestyrelse og i samarbejdsfora viser, at uenighederne om deponerede midler, finansiering, leverancernes omfang og indhold
samt likviditetsproblemer var de emner, der krævede størstedelen af mødetiden.
77. Det fremgik af Projektselskabets redegørelse til Region Hovedstaden, at selskabet fik
likviditetsproblemer igen i juni 2014, og at WOCO bevilgede en mellemfinansiering på 16,7
mio. kr. for at sikre Projektselskabet, frem til selskabets aktiviteter var afsluttet.
Projektselskabets budgetoverskridelse
78. Tabel 6 viser Projektselskabets oprindelige budget fordelt på overordnede poster, hvilke udgifter Projektselskabet havde, og hvordan budgetoverskridelsen fordelte sig.
Tabel 6. Oprindeligt budget, udgifter og budgetoverskridelse ved ESC 2014
(Mio. kr.)
Budget
Etablering af venue
3,7
34,3
Drift af venue
1,2
16,2
-
-
15,0
Sikkerhed
1,3
8,9
-
-
7,6
-
4,0
-
-
4,0
16,2
16,7
-
÷1,5
2,0
3)
Budgetbuffer til venue
4)
Budgetoverskridelse
12,3
I alt
3)
Diverse
indtægter2)
66,2
Andet4)
2)
Ekstrabevillinger
15,9
Kapacitet
1)
Udgifter1)
-
-
5,0
-
÷5,0
34,6
112,0
17,3
2,2
57,9
Opgørelsen af budgetoverskridelsen tager udgangspunkt i det reviderede perioderegnskab fra juli 2014. Nogle af de foreløbige regnskabsposter har efterfølgende ændret sig, så budgetoverskridelsen nu forventes at blive på 57 mio. kr. Projektselskabet har stadig enkelte udeståender i forhold til leverandører, og regnskabet er derfor ikke endeligt afsluttet.
Posten omfatter salget af forbedringer til REDA, som beløber sig til 4,2 mio. kr., diverse mindreindtægter og underskud på
VIP-catering.
Posten omfatter udgifter til advokat, revision og finansielle omkostninger.
Posten omfatter alle Projektselskabets øvrige aktiviteter, fx aktiviteter i byrummet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Projektselskabet.
Det fremgår af tabel 6, at det oprindelige budget var på 34,6 mio. kr., men at Projektselskabet havde udgifter for 112 mio. kr. Dette gav en samlet budgetoverskridelse på 57,9 mio. kr.
fordelt på etablering af venue, drift af venue, sikkerhed, kapacitet og andet.
33
PRO
R I N G Eurovision
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
34beretning
Udgifterne til etablering af venue var budgetteret til 15,9 mio. kr., men endte med at udgøre
66,2 mio. kr. Den endelige budgetoverskridelse forbundet med etableringen var på 34,3 mio.
kr. efter modregning af ekstrabevillinger og indtægter.
Udgifterne til drift af venue var oprindeligt budgetteret til 1,2 mio. kr., men endte med at udgøre 16,2 mio. kr. Driftsudgifterne udgjorde dermed en budgetoverskridelse på 15 mio. kr.
Udgifterne til sikkerhed var budgetteret til 1,3 mio. kr., men endte med at udgøre 8,9 mio. kr.,
og budgetoverskridelsen udgjorde dermed 7,6 mio. kr.
Kapacitetsomkostningerne, der bl.a. omfatter udgifter til advokat og revisor, endte med at udgøre 4 mio. kr. og fremgik ikke af det oprindelige budget.
Mange af posterne med de største budgetoverskridelser var underbudgetterede eller slet ikke indeholdt i det oprindelige budget. Det gjaldt fx driftsudgifter til varme, ventilation, strøm
og rengøring.
Vores gennemgang af budgettet og regnskabet viser, at andre forhold end nedtagning af de
bærende søjler og etablering af teltby havde stor betydning for budgetoverskridelserne på
etablering og drift af venue. Bl.a. kom der et større behov for at opvarme end for at afkøle
B&W Hallerne, og der blev derfor installeret et recirkulationssystem og et større antal varmefyr. Parterne kalkulerede i første omgang med afkøling af B&W Hallerne i stedet for opvarmning på baggrund af erfaringer fra afvikling af ESC 2013 i Malmø. Desuden var der ikke budgetteret med udgifter til at opvarme teltbyen. I det oprindelige budget var der budgetteret
med 0,9 mio. kr. til ventilation, og REDA skulle finansiere 0,5 mio. kr. af dette beløb ved at
etablere naturlig ventilation via riste i tag og facader.
Projektselskabets udgifter til varme og ventilation var altså budgetteret til 0,4 mio. kr., men
endte med at udgøre 10 mio. kr. Budgetoverskridelsen blev dermed på 9,6 mio. kr. Det fremgik af kontrakten, at venue og sidefaciliteter skulle opvarmes til 20-25° i perioden 1. marts 14. maj 2014. Der var således tale om en leverance, som var klart defineret i kontrakten.
Vores gennemgang af kontrakten viser, at Projektselskabet skulle levere generel rengøring
af venue i perioden 1. marts - 14. maj 2014. Budgettet indeholdt dog ikke en særskilt post til
rengøring. Projektselskabet har oplyst, at udgifterne til rengøring var indeholdt i en af de øvrige budgetposter. Projektselskabet har derudover oplyst, at opgaven oprindeligt blev planlagt løst ved brug af frivillige. Dertil kom, at rengøringsbehovet steg, fordi DR på grund af
forsinkelser måtte begynde at forberede tv-produktionen, inden ombygningen af hallerne
var færdiggjort. Udgifterne til rengøring endte med at udgøre 2,9 mio. kr.
Det har dog ikke været muligt for Rigsrevisionen at få dokumentation for budgetforudsætningerne for rengøring.
Det har desuden ikke været muligt for Rigsrevisionen at få dokumentation for budgetforudsætningerne for sikkerhed. Projektselskabet har oplyst, at budgettet blev udarbejdet på baggrund af erfaringer fra andre kultur- og sportsbegivenheder, fx Roskilde Festival, hvor frivillige løser langt de fleste sikkerhedsopgaver. Budgettet for sikkerhed byggede på et ”bestcase-scenarie”, og ifølge eksterne rådgivere var det muligt at løfte opgaven med det budget, men det kunne også blive op mod 2-3 mio. kr. dyrere. Rigsrevisionen kan konstatere,
at der kun var budgetteret med 1,3 mio. kr. på trods af denne rådgivning.
En del af budgetoverskridelsen kan henføres til underbudgettering og fejlskøn i budgetteringsfasen, fx i forhold til varme, sikkerhed og kapacitetsomkostninger. En del af budgetoverskridelsen kan henføres til, at alle forhold i kontrakten ikke kunne specificeres tilstrækkeligt på underskrivelsestidspunktet, fx udgifterne til teltbyen. Projektselskabet påtog sig
ved kontraktunderskrivelsen udgifter til disse leverancer uden budgetmæssig begrænsning – dog med en række balancerende hensyn, herunder at der var tale om en midlertidig venue.
ENUE
Contest 2014
Frivillige og overenskomstkrav vedrørende underleverandører
79. Projektselskabet planlagde i lighed med andre store begivenheder i vid udstrækning at
anvende frivillig arbejdskraft til driftsbaserede opgaver som sikkerhed, transport og rengøring. Projektselskabet har oplyst, at selskabet oplevede modstand fra fagforeninger, der forventede, at virksomheder, som var engageret i ESC 2014, havde overenskomstansatte medarbejdere, og at frivillige ikke burde varetage opgaver i relation til sikkerhed, rengøring, garderobe, catering, barpersonale og transport.
Projektselskabet har oplyst, at fagforeninger varslede sympatiaktioner og blokader, hvis dette overenskomstkrav ikke blev opfyldt. Hverken Københavns Kommune, Region Hovedstaden eller DR ønskede en konflikt med fagforeningerne. Det medførte, at Projektselskabet
kunne anvende langt færre frivillige end forventet, og at de underleverandører, som Projektselskabet allerede havde indgået aftale med, tegnede overenskomst og henførte de udgifter, der var forbundet med dette, til Projektselskabet.
Projektselskabet har ikke opgjort, hvad den begrænsede brug af frivillige og krav om overenskomst hos underleverandører har påført selskabet af ekstraudgifter.
Forsøg på at skabe merindtægter
80. Projektselskabet forsøgte undervejs at generere merindtægter for at opveje det stigende udgiftspres. Projektselskabet forsøgte fx at lancere en VIP-pakke med en billet og et VIParrangement. Projektselskabet har oplyst, at salget af disse pakker svigtede på grund af krav
fra DR, som selskabet fandt urimelige. Projektselskabet forventede at tjene ca. 1,5 mio. kr.
på VIP-pakken, men endte i stedet med et tab på 1,5 mio. kr.
DR har oplyst, at Projektselskabets salg af VIP-billetter ikke var omfattet af kontrakten og
derfor skulle godkendes af EBU. EBU har distribution af gruppebilletter som en del af sit
kommercielle koncept, og salg af VIP-billetter mv. kan derfor ikke iværksættes uden forudgående godkendelse af EBU. EBU ønskede i første omgang derfor ikke, at Projektselskabet skulle udgøre en konkurrerende part i billetsalget. EBU godkendte i december 2013, at
Projektselskabet kunne sælge mindre billetpakker, hvilket ifølge DR var en udvidelse af mulighederne for merindtægt i forhold til det, der var beskrevet i kontrakten.
Slutfinansiering
81. Slutfinansieringen af Projektselskabets underskud blev behandlet på et præsidiemøde
den 27. juni 2014, hvor værtsbyparterne drøftede mulige modeller for slutfinansieringen af
projektet.
Vores gennemgang af sagsmateriale fra Region Hovedstaden viser, at regionen i juni 2014
oplyste WOCO om, at regionen ikke anså det for en mulighed, at Projektselskabet gik konkurs. Region Hovedstaden bad derfor WOCO om at indestå for Projektselskabets underskud af hensyn til de leverandører, der ikke havde fået deres betaling. Som en del af slutfinansieringen indvilgede WOCO i at finansiere 12 mio. kr. af underskuddet, hvilket gav et finansieringsbehov på 46 mio. kr. På regionsrådsmødet den 19. august 2014 tildelte regionsrådet WOCO et engangstilskud på 46 mio. kr. mod at reducere regionens årlige tilskud til
WOCO tilsvarende over de følgende 7 år. Reduktionen svarer til en bevillingsreduktion på
6,6 mio. kr. årligt, og WOCO skal derfor redefinere sine opgaver i de kommende 7 år.
Københavns Kommune har som en del af budgetaftalen for 2015 overtaget driften af hovedstadens turistinformation fra WOCO. WOCO’s udgifter til turistinformationen var på 3,2 mio.
kr. årligt.
Københavns Kommune har oplyst, at overtagelsen af driften af hovedstadens turistinformation ikke indgik i slutfinansieringsaftalen. Region Hovedstaden og WOCO har oplyst, at overdragelsen af turistinformationen var en del af slutfinansieringsaftalen mellem parterne, da
den delvist kompenserede WOCO’s bevillingsreduktion.
35
PRO
R I N G Eurovision
UE
nr. 16/2014
om
Contest 2014
36beretning
Rigsrevisionen kan konstatere, at Københavns Kommune på den ene side og Region Hovedstaden og WOCO på den anden side ikke er enige om, hvorvidt overdragelsen af turistinformationen indgik i slutfinansieringsaftalen.
Både Københavns Kommune og Region Hovedstaden har foretaget ændringer af deres procedurer for tilskudsforvaltning som følge af afviklingen af ESC 2014. Ændringerne indebærer bl.a., at der stilles større krav til kvaliteten af budgettet og budgetforudsætningerne ved
projektstart.
Resultater
82. Undersøgelsen viser, at Projektselskabets budgetopfølgninger tog udgangspunkt i det
oprindelige budget fra kontraktforhandlingerne. Projektselskabets budgetopfølgninger var
på et så overordnet niveau, at det var umuligt at vurdere, om fremdriften i projektet stod mål
med det økonomiske forbrug. Budgetopfølgningerne blev heller ikke opdateret rettidigt. Tidspres og andre udfordringer for Projektselskabet betød, at der ikke var det fornødne overblik
til opdatering af budgetprognoserne. Det betød bl.a., at Projektselskabet ikke havde overblik
over økonomien og udgifterne til venue, hvor underskuddet blev ved med at stige frem til juni
2014.
Københavns Kommune og Region Hovedstaden havde ikke en kritisk tilgang til de økonomiske oplysninger, som de modtog fra Projektselskabet.
Projektselskabets forretningsgange og interne kontroller var utilstrækkelige. Det betød, at
der ikke i alle tilfælde blev indhentet tilbud og gennemført udbud. Derudover kunne Projektselskabet ikke i alle tilfælde levere den fornødne dokumentation i form af det underliggende aftalegrundlag for afholdte udgifter til hverken DR eller Projektselskabets egen revisor.
Projektselskabet fik tilført 12,3 mio. kr. i ekstrabevillinger i februar 2014 til at dække udgifter til at fjerne søjler og til myndighedsbehandling. Derudover fik selskabet en buffer på
5 mio. kr.
Projektselskabets likviditetsstyring var mangelfuld, og selskabet havde gennem hele projektet likviditetsmæssige udfordringer. Disse blev yderligere udfordret af uenighed med
REDA om adgang til midler på deponeringskonti. Uenigheden og det stigende budgetunderskud medførte, at Projektselskabet ultimo april 2014 indgik en mellemfinansieringsaftale med DR, der samlet beløb sig til 27 mio. kr. med store renteudgifter til følge.
Sikringsaftalen – særligt anden version fra marts 2014 – underminerede i praksis den garanti, som REDA stillede over for DR, og fremdriften i projektet. Garantiaftalen mellem DR
og REDA blev fra DR’s side indgået for at placere det økonomiske ansvar hos REDA, hvis
Projektselskabet ikke var i stand til at løfte sine kontraktuelle forpligtelser.
REDA’s garanti over for DR var formelt set stadig gældende, men det blev reelt uklart, hvem
der efter indgåelsen af sikringsaftalerne bar det endelige økonomiske ansvar for etablering
af venue. Det skyldtes, at REDA skulle kompenseres af Projektselskabet, hvis garantien
blev aktiveret, hvilket Projektselskabet ikke havde midler til. REDA forsøgte derfor også at
undgå, at garantien blev aktiveret ved at kræve Projektselskabets midler deponeret på konti, som REDA havde kontrol over. Projektselskabet havde dermed ikke adgang til de midler, der skulle bruges til fx at betale regninger, og selskabet brugte mange ledelsesmæssige resurser på at imødegå denne udfordring. Det samlede aftalegrundlag, herunder særligt mellem værtsbyparterne, fremstod derfor efter Rigsrevisionens opfattelse som unødigt
komplekst og uigennemsigtigt, og det fordrede ikke fremdriften i projektet.
ENUE
Contest 2014
Projektselskabet havde udgifter for 112 mio. kr. Dette gav en samlet budgetoverskridelse
på 57,9 mio. kr. fordelt på etablering af venue, drift af venue, sikkerhed, kapacitet og andet.
Mange af de poster, der kom til at udgøre de største budgetoverskridelser, var underbudgetterede eller slet ikke indeholdt i det oprindelige budget.
Det fremgår af modellen for slutfinansiering af budgetoverskridelsen, at WOCO og Region
Hovedstaden dækkede hele underskuddet. Københavns Kommune besluttede ved budgetforhandlingerne for 2015 at hjemtage hovedstadens turistinformation fra WOCO, der dermed blev aflastet for denne opgave.
Både Københavns Kommune og Region Hovedstaden har foretaget ændringer af deres
procedurer for tilskudsforvaltning som følge af afviklingen af ESC 2014.
Rigsrevisionen, den 2. juni 2015
Lone Strøm
/Claus Vejlø Thomsen
37
STA
T S R Ebudgetoverskridelsen
VISORERNES ANMODNING
nr. 16/2014
om
38beretning
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Statsrevisorerne anmodede i oktober 2014 Rigsrevisionen om at undersøge budgetoverskridelsen ved ESC 2014. Statsrevisorerne var opmærksomme på, at Projektselskabet og
DR havde evalueret forløbet, der førte til budgetoverskridelserne, og at Region Hovedstaden havde valgt at dække underskuddet. Opfølgningen havde dog ikke givet et samlet billede af forløbet.
Statsrevisorerne anmodede om en bredere anlagt undersøgelse af projektets organisering
og styring med henblik på at lære af de fejl, som var begået. Samtidig bad Statsrevisorerne
om at få belyst og besvaret 4 konkrete spørgsmål.
Statsrevisorernes spørgsmål
Her besvares spørgsmålet
De involverede centrale aktørers roller og ansvar i budgetlægning og -opfølgning, herunder om aktørerne har varetaget ansvaret på tilfredsstillende vis.
 Roller og ansvar i budgetlægningen behandles i konklusionen i kap. 1, i konklusionen i kap. 2 samt i afsnit 2.2.
 Roller og ansvar i budgetopfølgningen behandles i konklusionen i kap. 3 samt i afsnit 3.2.
 Varetagelse af ansvar behandles i konklusionen i kap. 1.
De ekstrabevillinger, som blev ydet til projektet, og om de var
utilstrækkelige eller indikerede yderligere overskridelser af
budgettet.
 Ekstrabevillingernes tilstrækkelighed behandles i konklusionen i kap. 3 samt i afsnit 3.2.
Om organiseringen af projektet og de indbyrdes aftaler mellem parterne var hensigtsmæssig i forhold til at sikre fremdrift, styring, opfølgning og revision af arrangementet.
 Fremdrift, styring og opfølgning behandles i konklusionen
i kap. 1, i konklusionen i kap. 2 og 3 samt i afsnit 3.1 og 3.2.
 Revisionen behandles i afsnit 2.1.
 Om organiseringen har hindret et samlet overblik og ansvar
for projektstyringen behandles i konklusionen i kap. 1, i konklusionen i kap. 2 samt i afsnit 2.1 og 2.2.
I den forbindelse ønskes en vurdering af, om organiseringen
i sig selv har hindret, at nogen har haft et samlet overblik og
ansvar for projektstyringen.
De primære årsager til budgetoverskridelsen, og hvad det
samlet set har kostet skatteborgerne.
 De primære årsager til budgetoverskridelsen behandles i
konklusionen i kap. 1 samt i kap. 2 og 3.
 Den samlede pris for ESC 2014 behandles i afsnit 1.2.
TODE
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved EurovisionM ESong
Contest 2014
Bilag 2. Metode
Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra Projektselskabet, DR, Wonderful Copenhagen (WOCO), Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Refshaleøens Ejendomsselskab (REDA), Kulturministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Undersøgelsen bygger
bl.a. på følgende skriftlige materiale:













kontraktgrundlaget mellem Projektselskabet og DR
aftaler og erklæringer mellem værtsbyparterne
mødemateriale og referater fra bestyrelsesmøder i Projektselskabet
mødemateriale og referater fra koordinationsgruppen, styregruppen og præsidiet
mailkorrespondance mellem værtsbyparterne
mailkorrespondance mellem værtsbyparterne og DR
mailkorrespondance mellem Projektselskabet/værtsbyparterne og deres rådgivere
interne notater fra Projektselskabet og DR
redegørelser fra Projektselskabet, DR, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og
REDA
dokumenter fra Kulturministeriets sagsbehandling af ESC 2014
budgetopfølgninger fra Projektselskabet
revisionsprotokollat vedrørende Projektselskabet
sagsmateriale forelagt Borgerrepræsentationen og regionsrådets behandling af ESC
2014.
Vi har desuden holdt bilaterale møder med alle involverede parter. Vi har på arbejdsmøder
med aktørerne (Projektselskabet/WOCO, DR, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA) mundligt fået uddybet forhold i relation til ESC 2014.
Budget- og regnskabsmateriale
Beretningens afsnit om budget og regnskab har en række henvisninger til det oprindelige
budget. Det oprindelige budget er det udgiftsbudget, som er vedhæftet kontrakten. Det tilsvarende indtægtsbudget har vi fået udleveret af Projektselskabet. Dette budget udgør samtidig sammenligningstallene i det reviderede regnskab pr. 25. juli 2014, som Projektselskabet har offentliggjort sammen med sin redegørelse.
Udviklingen i det forventede budgetunderskud er beregnet på baggrund af budgetopfølgninger, som vi har modtaget fra Projektselskabet.
De regnskabstal, som vi har gennemgået i afsnittene omkring budgetoverskridelsen og årsagerne hertil, er baseret på det reviderede perioderegnskab pr. 25. juli 2014. Vi har modtaget en budgetopfølgning fra Projektselskabet, som er udarbejdet pr. 12. november 2014.
Der er mindre forskydninger i denne i forhold til det reviderede perioderegnskab. Fx er underskuddet mindsket fra 57,9 mio. kr. til 57 mio. kr. Vi har dog valgt at anvende det reviderede perioderegnskab, fordi de opgørelser, skøn og vurderinger, som ligger til grund for budgetprognosen fra november 2014, ikke er gennemgået af en revisor.
Opgørelsen af Projektselskabets samlede udgifter er fratrukket udgifter til billetafregningen
med DR. Det fremgik af kontrakten, at Projektselskabet havde ansvaret for billetsalget, mens
DR skulle have indtægten fratrukket et billethåndteringsgebyr. Regnskabet indeholder således en indtægt fra billetsalget og en stort set tilsvarende udgift, som omfatter afregningen
for billetsalget med DR. Denne udgift er fratrukket i opgørelsen over Projektselskabets udgifter.
39
M E om
T O D E budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014
nr. 16/2014
40beretning
Opgørelse af, hvad ESC 2014 samlet har kostet skatteborgerne/licensbetalerne
Opgørelsen i kap. 1 af, hvad det samlet set har kostet skatteborgerne/licensbetalerne, omfatter de udgifter, som indgår i Projektselskabets og DR’s regnskaber.
WOCO’s udgifter til løn til Projektselskabets administrerende direktør, økonomidirektør og
andre ansatte, som sideløbende med deres ansættelse i WOCO har bidraget til afviklingen
af ESC 2014, samt udgifter til markedsføring og sekretariatsbistand indgår ikke i Projektselskabets regnskab. WOCO har anset det for vanskeligt at opgøre disse udgifter, hvorfor de
ikke er medtaget i opgørelsen.
Københavns Kommune har ligeledes afholdt en række udgifter, som ikke indgår i Projektselskabets regnskab, herunder udlån af medarbejdere, renhold, åbningsfest, etablering af
cykelsti til Refshaleøen mv. Region Hovedstaden har primært bidraget med udlån af personale. Disse udgifter er ikke medtaget i opgørelsen.
DR har oplyst, at der ikke er indregnet udgifter til engangsvederlag til direktionen i DR’s regnskab, der bl.a. er givet på baggrund af merarbejde som følge af ESC 2014 (ca. 0,5 mio. kr.).
Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har tilsammen bidraget med 0,5 mio. kr. til at understøtte aktiviteter i Danmark og i udlandet i forbindelse med ESC 2014, som ikke indgår i opgørelsen. Udenrigsministeriet har uddelt 150.000 kr. til 9 danske ambassader, som i samarbejde med VisitDenmark har gennemført aktiviteter i forbindelse med ESC 2014. Kulturministeriet har uddelt 350.000 kr. til et lyskunstprojekt på B&W Hallerne og 4 andre centrale bygningsværker i København.
Derudover kan der være anvendt offentlige midler i Københavns Kommune, Region Hovedstaden, WOCO og andre offentlige myndigheder, som har relevans for ESC 2014, men som
ikke i alle tilfælde er opgjort og derfor ikke er medtaget i opgørelsen.
A N D R E Uved
N D E R Eurovision
SØGELSER AF ESC
2014
Song
Contest 2014
Bilag 3. Andre undersøgelser af ESC 2014
Statsforvaltningen anmodede den 25. februar 2014 Københavns Kommunes Borgerrepræsentation om en udtalelse om, hvorvidt:


den ydede støtte er lovlig, herunder skulle Københavns Kommune forholde sig til, om alle
de klargøringsarbejder, som kommunen er med til at bekoste, er midlertidige og fjernes
igen efter afholdelse af ESC 2014
de efterfølgende ekstraudgifter til fjernelse af bærende søjler, klima- og temperaturstyring
m.m. er vedvarende indretningsændringer.
Statsforvaltningen afgav udtalelse i sagen den 11. april 2014. Det var Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ikke havde handlet i strid med lovgivningen ved via Projektselskabet at yde økonomisk tilskud til selskabet bag B&W Hallerne. Statsforvaltningen
fandt således, at Københavns Kommune ikke havde handlet i strid med hverken kommunalfuldmagtsreglerne eller reglerne om statsstøtte.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for Statsforvaltningen, men ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale
og regionale dispositioner eller undladelser, som Statsforvaltningen har udtalt sig om, op til
behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel og generel betydning eller har
alvorlig karakter, jf. regionslovens § 31, jf. § 47 og § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet besluttede den 23. maj 2014 at tage sagen op af egen drift,
idet ministeriet skønnede, at sagen rummede spørgsmål af principiel og generel betydning
for:


det hjemmelsmæssige grundlag for Københavns Kommunes og Region Hovedstadens
støtte til ESC 2014
støttens lovlighed efter EU’s statsstøtteregler.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har samtidig foretaget høring af Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet og Statsforvaltningen. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer,
at undersøgelsen er afsluttet i løbet af 2015.
Statsforvaltningen fik den 29. september 2014 en henvendelse fra 3 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, som anmodede Statsforvaltningen om at undersøge:

om Københavns overborgmester har sørget for, at Københavns Kommunes Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation har fået tilstrækkelige økonomiske oplysninger til at
kunne træffe afgørelser om at give økonomisk tilskud til DR til afholdelse af ESC 2014.
Statsforvaltningen besluttede den 16. marts 2015, at der ikke var grundlag for at rejse en
tilsynssag.
Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for WOCO, og styrelsen undersøgte i efteråret 2014
en række dispositioner foretaget af WOCO og deres datterselskab (Projektselskabet) i forbindelse med afviklingen af ESC 2014 i København og beslutningsprocessen i WOCO.
Erhvervsstyrelsen traf afgørelse vedrørende WOCO den 2. december 2014, og styrelsen
udtrykte kritik både over for visse dispositioner foretaget i WOCO og i Projektselskabet og
over beslutningsprocessen i WOCO.
41
AND
R E Ubudgetoverskridelsen
NDERSØGELSER AF ESC 2014
nr. 16/2014
om
42beretning
Det fremgår af afgørelsen, at Erhvervsstyrelsen er af den opfattelse, at der i WOCO og Projektselskabet i forbindelse med afviklingen af ESC 2014 i København er foretaget en række
dispositioner, som Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed skulle have samtykket til i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde, § 21, stk. 3. Det drejer sig konkret om 3 forhold:



mellemfinansiering af Projektselskabet på ca. 12 mio. kr.
støtteerklæring af 24. april 2014 til DR vedrørende mellemfinansieringsaftale med Projektselskabet på 12,8 mio. kr. og mulighed for yderligere 5 mio. kr.
støtteerklæring af 30. april 2014 til DR vedrørende mellemfinansieringsaftale med Projektselskabet på 19,3 mio. kr.
Erhvervsstyrelsen finder endvidere, at der kan sættes spørgsmålstegn ved den hidtidige beslutningsproces i WOCO, herunder hvordan alle bestyrelsesmedlemmer i WOCO har indgået i beslutningsprocessen.
Erhvervsstyrelsen kan som fondsmyndighed ikke vurdere, om der konkret er grundlag for at
rejse erstatnings- og/eller straffesag mod ét eller flere nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktører i WOCO eller Projektselskabet. Styrelsen finder dog, at dette bør
afklares gennem en ekstern vurdering, som skal omfatte de bestyrelsesmedlemmer og direktører, der har været en del af beslutningen om og gennemførelsen af ESC 2014 i København.
Erhvervsstyrelsen finder desuden, at de foretagne dispositioner i WOCO nødvendiggør, at
WOCO i hvert fald det kommende år er underlagt et skærpet tilsyn, hvor bestyrelsen hvert
kvartal giver Erhvervsstyrelsen en afrapportering med hensyn til de foretagne dispositioner.
WOCO har som reaktion på Erhvervsstyrelsens afgørelse iværksat en advokatundersøgelse af, om der er grundlag for at rejse erstatnings- og/eller straffesag mod ét eller flere nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktører i WOCO eller Projektselskabet.
O R DSong
LISTE
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision
Contest 2014
Bilag 4. Ordliste
European Broadcasting Union
(EBU)
En interesseorganisation for tv-stationer med public service-forpligtelser. EBU ejer konceptet Eurovision Song Contest.
Flyvepunkter
Motorer, der er ophængt i loftskonstruktionen til montering af den rig, som skal bære lydog lysudstyr.
Green Room
Et rum tilknyttet en venue, der fungerer som opholdsrum for artisterne før og efter deres
optræden.
Hospitality
Strategien for modtagelsen af de gæster, optrædende og andre personer, der deltager i
et specifikt arrangement.
Milepæl
Et delresultat af et samlet indsatsområde, fx en færdigbygget scene (delresultat) som et
led i en færdigbygget venue (indsatsområde). En milepæl skal være fastsat til et bestemt
tidspunkt, og afhængigheden mellem forskellige delleverancer skal fremgå. Milepæle viser på den måde, hvordan projektet udvikler sig fra start til slut, og hvad der skal opnås
undervejs.
Outreach
Et udtryk for en aktivitet, der skal fremme brugen af ESC 2014. Aktiviteter er fx events
og eksponering i byrummet.
Projektstyring
Har til formål at:
 skabe et overblik over projektets aktuelle status i forhold til det planlagte og forventede
 sikre erkendelse og synliggørelse af eventuelle afvigelser
 gennemføre aktive handlinger, der påvirker projektets fremdrift i den ønskede retning.
Refshaleøens Ejendomsselskab
A/S (REDA)
Ejendomsselskabet, som ejer Refshaleøen. REDA blev involveret i ESC 2014 i forbindelse med, at buddet på ESC fra København indeholdt B&W Hallerne som mulig venue.
Regres
REDA’s ret til at kræve sine udgifter refunderet af Projektselskabet, hvis garantiaftalen
over for DR blev aktiveret.
Risikovurdering
Vurdering af sandsynligheden for, at en hændelse opstår, og en kortlægning af den konsekvens, det har for projektet, hvis hændelsen indtræffer. Formålet med en risikovurdering er ikke at eliminere risici. Formålet er i stedet at identificere de risici, der findes, og
komme med et bud på håndteringen af dem.
Sikringsaftale
Projektselskabet indgik 2 sikringsaftaler med REDA. Begge aftaler gav REDA ret til regres mod Projektselskabet, hvis garantien over for DR blev aktiveret. Desuden afgrænsede aftalerne REDA’s leverancer i forbindelse med etablering af venue.
Støtteerklæring
Der blev i alt afgivet 3 støtteerklæringer i forbindelse med ESC 2014. 2 erklæringer havde Københavns Kommune og Region Hovedstaden som fælles afsender, og modtagerne var henholdsvis DR og REDA. WOCO afgav desuden en støtteerklæring til REDA.
Ingen af de 3 støtteerklæringer var af juridisk bindende karakter.
Venue
Det engelske udtryk for ”spillested”, dvs. det sted, hvor ESC 2014 blev afholdt, hvilket i
praksis vil sige B&W Hallerne på Refshaleøen.
Værtsby/værtsbyparterne
De 4 parter, som i fællesskab forhandlede med DR om at få ESC 2014 til København.
Parterne var WOCO/Projektselskabet, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og
REDA.
Værtsby- og venue-kontrakt
Den kontrakt, som sikrede, at ESC 2014 kom til København. Kontrakten blev indgået
mellem Projektselskabet og DR og fastlagde opgave- og ansvarsfordelingen mellem de
2 parter.
43
beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest
2014
Regionsrådet
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Social- og Indenrigsministeriet
Telefon 38 66 50 00
Direkte
Mail regionhovedstaden@regionh.dk
Web www.regionh.dk
Dato:
Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning
om Eurovision Song Contest 2014
Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om udtalelse til ministeriet
om Statsrevisorernes beretning om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest
2014.
Statsrevisorerne retter i deres bemærkninger til beretningen om afviklingen af ESC
2014 kritik af
-
-
at budgetgrundlaget var mangelfuldt og usikkert,
at styringen af projektet var ineffektiv, fordi Projektselskabet ikke
havde professionel erfaring med byggestyring, risikostyring og projekt- og økonomistyring,
at det var uhensigtsmæssigt, at Projektselskabet med en begrænset
selskabskapital bar den fulde økonomiske risiko, og
at samarbejdsmodellen og aftalekomplekset mellem DR, Projektselskabet og de øvrige værtsbyparter ikke virkede fremmende på samarbejdet, men medvirkede til uenigheder og fokus på egeninteresser på
bekostning af projektets økonomi og fremdrift.
Rigsrevisionen har i sin beretning til Statsrevisorerne herudover bl.a. peget på behovet
for et gennemarbejdet budget for risikofyldte aktiviteter. Rigsrevisionen har endvidere
peget på, at værtsby- og venuekontrakten placerede det fulde ansvar for opgaveløsningen og den fulde økonomiske risiko i Projektselskabet, samtidig med at det fremgik af
kontrakten, at opgaveløsningen, hvis omfang ikke var klart afgrænset i kontrakten, gik
forud for en overholdelse af budgettet.
Region Hovedstaden er enig i de kritikpunkter, som Statsrevisorerne rejser. Region
Hovedstaden skal til beretningen herudover bemærke følgende:
Den valgte organisationsmodel
Der blev i enighed mellem værtsbyparterne valgt en organisationsmodel, hvor Wonderful Copenhagen, hvis hovedopgave er turistfremme, påtog sig ansvaret for at stå for
værtsby- og venuedelen af ESC 2014 via et operatørselskab, som skulle stå for selve
afviklingen af de forskellige opgaver i henhold til værtsby- og venueaftalen. ESC
2014 forventedes at medføre et betydeligt antal tilrejsende gæster til København. Denne model havde tidligere været anvendt med succes i forbindelse med afvikling af VM
i landevejscykling, hvor Wonderful Copenhagen havde påtaget sig ansvaret for arrangementet, mens regionens rolle var tilskudsyderens. Der var således ikke tale om en
uafprøvet model.
Det må imidlertid erkendes, som det også fremgår af den redegørelse for forløbet fra
Projektselskabet, som blev forelagt for regionsrådet den 19. august 2014, at Projektselskabet som operatørselskab ikke besad de nødvendige styringsmæssige, herunder
økonomistyringsmæssige og byggefaglige, kompetencer til at administrere et projekt i
denne størrelsesorden. Hertil kommer, at den værtsby- og venueaftale, som blev indgået mellem DR og Projektselskabet ikke var tilstrækkeligt specificeret i forhold til
opgave- og byrdefordeling mellem parterne. Til orientering vedlægges dagsorden fra
regionsrådets behandling i august 2014 af Projektselskabets redegørelse for forløbet,
som regionen havde indhentet via Wonderful Copenhagen. Redegørelsen er vedlagt
som underbilag.
Budgetgrundlaget
Statsrevisorerne påpeger, at budgetgrundlaget var mangelfuldt og usikkert. Det fremgår af regionsrådets dagsorden fra august 2014, at der samlet set var tale om ”budgetoverskridelser på langt de fleste poster vedrørende drift og etablering af arenaen. Det
vidner om, at denne opgave var undervurderet og underbudgetteret fra start af.”
I forhold til det budgetgrundlag, som forelå forud for regionsrådets beslutning i september måned 2013 om at medfinansiere begivenheden bemærkes, at det fremgår af
regionens høringssvar til Rigsrevisionens beretningsudkast, at budgettet i løbet af
sommeren 2013 blev revideret og forøget fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr., eksklusive udgifter til kompensation af lejere. Budgettet for projektet var således lagt på de på daværende tidspunkt kendte forudsætninger. Det lagte budget var grundlag for regionsrådets beslutning om at yde tilskud. Det fremgår af sagsfremstillingen fra regionsrådets møde i september 2013, at skønnet over udgifterne i et projekt af denne størrelse
var forbundet med usikkerhed og derfor bevilgede regionsrådet udover det ansøgte tilskud på 7 mio. kr. også en underskudsgaranti på 3 mio. kr. Værtsby- og venueaftalen,
som var indgået mellem Danmarks Radio og Projektselskabet, var ikke vedlagt som
bilag og indgik dermed ikke i regionsrådets beslutningsgrundlag. Værtsby- og venueaftalen var ifølge Danmarks Radio fortrolig i henhold til Radio- og TV-lovens § 86.
Kopi af regionsrådets beslutning fra september 2013 vedlægges.
Regionen fulgte i den efterfølgende periode op på budgetgrundlaget. Ultimo december
2013 blev Projektselskabets direktør i projektets styregruppe bedt om en opdateret
budgetprognose. Prognosen viste pr. 3. januar et underskud på 3,6 mio. kr. Regionens
repræsentant blev på møde i styregruppen den 8. januar 2014 orienteret om, at der
måtte forventes merudgifter til bl.a. midlertidig fjernelse af søjler. På den baggrund
Side 2
udarbejdede Projektselskabet en ansøgning om en tillægsbevilling på 13 mio. kr. til
fjernelse af søjler og til uforudsete udgifter.
Regionsrådet gav i februar måned 2014 en tillægsbevilling til projektet på 4,34 mio.
kr. som del af den samlede tillægsbevilling på 13 mio. kr. Regionsrådet frigav samtidig underskudsgarantien.
Projektselskabets kapitalgrundlag og samarbejdsmodellens indvirkning på samarbejdet mellem parterne
Region Hovedstaden er enig i, at projektets kapitalgrundlag viste sig at være utilstrækkeligt og at det for projektet blev et problem, at Projektselskabet var etableret
med en selskabskapital på 80.000 kr., samtidig med at selskabet som anført af Rigsrevisionen bar den fulde økonomiske risiko. Regionen er også enig i, at de komplicerede
garantiaftaler mellem Projektselskabet og andre parter ikke var fremmende for samarbejdet. Regionens repræsentanter i projektets styregruppe fulgte den økonomiske udvikling i projektet tæt. På denne baggrund fik regionsrådet i april måned 2014 forelagt
en status for projektet.
På baggrund af det anførte om Projektselskabets økonomiske risiko for projektet og
garantiaftalernes påvirkning af samarbejdet fremgik det af regionens dagsorden, der
vedlægges som bilag, at ”DR’s og REDA’s ageren i sagen har i det hidtidige forløb efter administrationens opfattelse været påvirket af frygten for at sidde tilbage med det
reelle økonomiske ansvar for et eventuelt underskud i projektselskabet, såfremt selskabet ikke er i stand til at svare enhver sit, når ESC 2014 er afviklet og eventuelle
voldgiftssager er afsluttet.” Det fremgår også af sagen, at det i en dansk sammenhæng
ville være usædvanligt, dersom et offentligt støttet operatørselskab måtte opgive at
fuldføre sin opgave og likvidere med tab for tredjemand til følge. Et forløb af den karakter måtte forudses reelt at kunne blokere for tiltrækning af større events til hovedstadsregionen i fremtiden. Regionsrådet tog derfor til efterretning, at administrationen
ville anmode Wonderful Copenhagen om at indestå for Projektselskabets gæld, så dette spørgsmål ikke skulle blokere for en afvikling af projektet som forudsat.
På sit møde den 19. august 2014 besluttede regionsrådet – i forlængelse af anmodningen til Wonderful Copenhagen om at indestå for Projektselskabets gæld - at yde et
ekstraordinært driftstilskud til Wonderful Copenhagen på 46 mio. kr. til dækning af
merudgifter i forbindelse med afholdelse af Eurovision 2014. Tilskuddet blev ydet
mod en reduktion i basistilskuddet fra Region Hovedstaden til Wonderful Copenhagen
de kommende år. Det ekstraordinære tilskud har sikret, at berettigede krav fra leverandører mv. har kunnet honoreres.
Aftalegrundlaget
Rigsrevisionen påpeger som en læringspointe, at aftalegrundlaget mellem alle involverede parter klart angiver roller og ansvar og er fordrende for fremdriften i projektet.
Rigsrevisionen anfører, at det fremgik af værtsby- og venuekontrakten, at opgaveløsningen – hvis omfang ikke var klart afgrænset i kontrakten – gik forud for en overholdelse af budgettet. Regionen er enig i behovet for klare aftalegrundlag for projekter af
Side 3
denne karakter. Som eksempel på det uhensigtsmæssige i forløbet kan nævnes etableringen af teltby ved B&W-hallerne. Efter krav fra DR endte teltbyen med at blive
dobbelt så stor som forudsat i kontrakten med deraf følgende merudgifter for Projektselskabet til følge.
Det fremadrettede arbejde
herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Indenrigsministeriet), tager
initiativ til principielt at drøfte finansiering og styring af større kulturelle begivenheder, som indebærer et samarbejde på tværs af offentlige myndigheder og institutioner,
fonde og private virksomheder. Formålet er at medvirke til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner på baggrund af formelle rammebetingelser og egeninteresser
ikke agerer på bekostning af den samlede opgaveløsning.
Det bemærkes hertil, at regionsrådets formand over for kulturministeren har rejst
spørgsmålet om den fremtidige finansiering og styring af større kulturelle begivenheder af national karakter. Regionen har tilkendegivet over for kulturministeren, at regionen gerne deltager i en principiel drøftelse af dette spørgsmål.
Forløbet har herudover for Region Hovedstadens vedkommende givet anledning til, at
Region Hovedstaden i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Københavns Kommune og
Wonderful Copenhagen, med konsulentbistand fra konsulentfirmaet COWI, har udarbejdet et eventvurderingsværktøj, som fremadrettet anvendes ved vurdering af ansøgninger til regionsrådets pulje til store internationale kultur- og sportsevents. Værktøjet
skal understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på
bedre økonomi- og risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til
vækstskabende og strategisk relevante begivenheder.
Wonderful Copenhagens forhold
På baggrund af forløbet har Region Hovedstaden i forbindelse med indgåelse af ny resultatkontrakt med fonden Wonderful Copenhagens stillet krav om ændringer i fondens governancestruktur mv. med henblik på sikring af en tilfredsstillende varetagelse
af fondens opgaver fremadrettet.
Fonden har på denne baggrund foretaget en række interne organisationstilpasninger
med ny bestyrelse, direktion og ny intern organisering samt indført nyt governance- og
økonomistyringssystem.
Med venlig hilsen
Side 4

3. økonomirapport 2015

Transcription

Similar documents

Referat fra bestyrelsesmøde 10. september 2014

Miele køleskab.pdf

Generelle bemærkninger BF 2016

referatet her.

Advokatundersøgelsen fra LETT

INDUSTRIELLE SUCCESHISTORIER /