Årsrapport 2014 - Vejdirektoratet

Årsrapport
2014
Årsrapport 2014
Forsidebillede:
Køge Bugt Motorvejen
Dato:
Marts 2015
Oplag:
300 stk.
Tryk:
Vejdirektoratet
ISBN (NET): 978-87-93184-48-0
ISBN:
978-87-93184-47-3
ISSN (NET): 1604-780X
ISSN:
1603-3574
Copyright:
Vejdirektoratet, 2015
Indhold
1. Påtegning af det samlede regnskab
5
2. Beretning
6
2.1 Præsentation af Vejdirektoratet
2.2 Vejdirektoratets samlede økonomiske aktiviteter 2.3 De faglige resultater
2.4 Årets økonomiske resultater
2.5 Målrapportering 2.5.1 Måloversigt
2.5.2 Vurdering og analyse
2.6 Redegørelse for reservationer 2.7 Forventninger til det kommende år
3. Regnskab
3.1 Udgiftsbaserede konti
4. Bilag
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance
4.2 Indtægtsdækket virksomhed
4.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter
4.4 Anvendt regnskabspraksis
4.4.1 Ændringer i anvendt praksis
4.5 Tabeller vedr. det udgiftsbaserede område
6
9
9
14
18
18
21
23
27
31
34
36
36
40
40
42
43
44
Kapitel overskrif t her
4
Påtegning af det samlede regnskab
1. Påtegning af det
samlede regnskab
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Vejdirektoratet
(CVR nummer 60729018) er ansvarlig for: § 28.21.10. Vejdirektoratet,
§ 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv., § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje, § 28.21.30. Drift og vedligeholdelse af statsvejnettet, § 28.21.31
Drift og vintertjeneste og § 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter
Vejdirektoratet, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal
tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2014.
Påtegning
Det tilkendegives hermed:
1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlig
fejlinformation eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgående aftaler og sædvanlig praksis.
3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er
omfattet af årsrapporten.
5
Beretning
2. Beretning
Det strategiske vejnet, fokus på trafiksikkerhed og indsatsen på cykelområdet. På side ni præsenteres et udvalg af
de faglige resultater, Vejdirektoratet har opnået i 2014.
Fremkommelighed er Vejdirektoratets vigtigste ydelse.
Fordi et veludbygget, veludnyttet og vedligeholdt statsvejnet er med til, at gøre Danmark mobilt. I de seneste
årtier er der en klar tendens til at en stadig større del af
trafikken koncentreres på de store veje. Ved at øge fremkommeligheden på statsvejene bidrager Vejdirektoratet
således til at skabe grobund for øget vækst i samfundet.
2.1 Præsentation af Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er en institution under Transportministeriet. Vi har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive
statens veje.
Vejdirektoratets primære kunde er trafikanterne. Samtidig
er det afgørende, at koblingen til de øvrige transportnet
– som kommuneveje, cykelstier og kollektiv trafik – hele
tiden optimeres, så den samlede infrastruktur fremstår
som en smidig, sikker og gennemtænkt service. Også
her spiller Vejdirektoratet en vigtig rolle med blandt andet
Rammen for Vejdirektoratets arbejde er et strategisk
grundlag bestående af en mission, en vision, værdier og
tre strategiske temaer. Visionen opnås gennem de strategiske temaer og værdigrundlaget.
Strategiske temaer
I 2014 er fokus blevet skærpet i form af nedenstående strategiske temaer.
Bedre vej
for pengene
Samfundet skal have maksimalt udbytte af de midler, der
prioriteres til transport i Danmark. Det sker for eksempel
gennem fokus på nye kontrakttyper og innovative samarbejdsformer for at sikre, at
samfundet får mest og bedst
mulig vej for pengene.
Nemt og
sikkert frem
Fælles
løsninger
Mobilitet bidrager til vækst og
velfærd. Et eksempel på dette
er nye initiativer til at mindske
den stigende trængsel på
statsvejene – blandt andet
forsøg med kørsel i nødspor,
som skal lette morgentrafikken for trafikanterne på Hillerødmotorvejen.
Udvikling og samarbejde er
forudsætning for forandring
og forankring. Det understøtter Vejdirektoratet blandt andet igennem Det strategiske
vejnet, hvor der er indgået
aftaler med 58 kommuner om
information og koordinering
af vejarbejder, som skal sikre
at trafikanterne oplever mere
hensigtsmæssig fordeling
af vejarbejder og dermed en
bedre fremkommelighed.
6
Beretning
Med 108.000 køretøjer i døgnet er Motorring 3 den næstmest trafikerede vej i Danmark.
Mission:
Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et
sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker
og gods kommer nemt og sikkert frem.
4. Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
Vejdirektoratet markedsfører og sælger ydelser og produkter efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Derudover har Vejdirektoratet en række forskningsprojekter, som
foregår i regi af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
Vision:
På vej  effektivt, professionelt og sikkert for dig.
5. Anlæg af hovedlandeveje mv.
Opgaven omfatter bevillinger til anlægsprojekter i relation
til motorveje, øvrige hovedlandeveje og broer. Endvidere
kan Vejdirektoratet afholde udgifter til forlods erhvervelse
af ejendomme til brug for anlæg, hvortil der endnu ikke er
givet projektbevilling.
Mission, vision og strategiske temaer skal udmøntes
indenfor Vejdirektoratets ni primære opgaveområder:
1. Vejforvaltning og formidling
Vejdirektoratet løser en række sektoropgaver på tværs
af det samlede vej- og trafiknet. Vejdirektoratet samler
og formidler faglig viden om statsvejnettets tilstand,
fremkommelighed, miljø- og sikkerhedsmæssige krav til
vejanlæg, samt behov og krav i den danske vejsektor og
arbejder gennem kampagner og forbedring af vejnettet
for at skabe bedre trafiksikkerhed.
6. Vejdirektoratets tilskudspulje
Tilskudspuljen vedrører statslig medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og statslig medfinansiering
af kommunale vejanlægsprojekter. Derudover indeholder kontoen tilskud til kommunale sikkerhedsinitiativer i
forbindelse med trafiksikkerhedsbyer, samt tilskudsfinansiering til eksterne undersøgelser, analyser mv. Vejdirektoratet forestår desuden administration af tilskudspuljen,
som en del af Vejdirektoratets driftsbevilling.
2. Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen
Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag i form af
analyser, forundersøgelser og VVM-undersøgelser for
udbygning og forbedring af statens vejnet.
7. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter
Opgaven omfatter dels vedligeholdelse af statens veje,
broer og andre bygværker, og dels mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet.
3. Støttefunktioner
Opgaven omfatter Vejdirektoratets ledelse, administration, overordnede økonomiske styring og samordning,
intern og ekstern information, sagsbehandling i relation til
vejloven, planloven, naturbeskyttelsesloven mv., deltagelse i internationalt samarbejde, generel implementering
af regeringens transport-, trafiksikkerheds- og miljøpolitik
på Vejdirektoratets område samt betjening af Transportministeriets departement og af Folketinget i generelle vejog trafikspørgsmål.
8. Drift og vintertjeneste
Opgaven omfatter aktiviteter, der vedrører driften af
statsvejnettet og har overordnet til formål at sikre, at
trafikken afvikles sikkert og effektivt på statens veje, at
give trafikanter en god service og relevant information før,
under og efter vejtransporten.
7
Beretning
For følgende hovedkonti aflægges et
bevillingsregnskab:
• § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv.
(Anlægsbevilling)
• § 28.21.23 Vejdirektoratets tilskudspulje
(Reservationsbevilling)
• § 28.21.30 Vedligeholdelse af mindre anlægsprojekter (Anlægsbevilling)
• § 28.21.31 Drift og vintertjeneste
(Anlægsbevilling)
9. Forberedelse af togfondsprojekter
Vejdirektoratet varetager forberedelse af visse togfondsprojekter, herunder VVM-undersøgelse af ny
bane over Vestfyn samt VVM-undersøgelse af ny
bro over Vejle Fjord.
Vejdirektoratets virksomhedsbærende hovedkonto er
§ 28.21.10 Vejdirektoratet. Vejdirektoratets årsrapport
2014 aflægges for Vejdirektoratets hovedkonto
§ 28.21.10 Vejdirektoratet (Driftsbevilling) samt
§ 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter
(Driftsbevilling).
Regnskabsaflæggelsen for disse fire hovedkonti er
udgiftsbaseret. I afsnit 3.1 vises en tabel med Vejdirektoratets udgiftsbaserede hovedkonti.
Tabel 1: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens samlede opgaver i 2014
Bevillingstype
Primær opgave
Anlægsbevilling i alt
Anlægsbevilling
Andel af årets overskud på §28.21.10
(mio. kr.) (1-2)
5.531,2
4.494,1
-
3.294,4
2.877,4
-
Vedligeholdelse og mindre
anlægsprojekter (§28.21.30)
1.269,7
930,4
-
Drift og vintertjeneste (§28.21.31)
Vejforvaltning og formidling
(§28.21.10)
Planlægning og udarbejdelse af
beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen (§28.21.10)**
967,1
686,3
-
334,8
328,6
6,2
91,8
86,5
127,9
125,7
-2,3
Administration af tilskudspuljer
(§28.21.10)
2,5
1,5
Støttefunktioner (§28.21.10)***
105,4
116,2
-
-8,5
8,5
7,3
7,3
-
188,2
314,6
Indtægtsdækket virksomhed og
tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (§28.21.10)
Forberedelse af togfondsprojekter
(§28.64.11)****
Reservationsbevilling i alt
Regnskab, netto
(mio. kr.) (2)
Store anlægsprojekter (§28.21.20)
Driftsbevilling i alt*
Driftsbevilling
Bevilling, netto
(mio. kr.) (1)
Tilskudspuljer (§28.21.23)
* Bevilling på § 28.21.10 er reguleret for tillægsbevilling på – 12 mio. kr. i forbindelse med finansiering af underskud på § 28.21.31.15,
Vintertjeneste. Tillægsbevillingen er forholdsvist fordelt på § 28.21.10.10, Almindelig virksomhed.
** Bevilling på § 28.21.10, opgave Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen udgør på Finansloven for
2014, inkl. tillægsbeviling 214,9 mio. kr. I tabel 1 er denne bevilling korrigeret som følge af træk på reserveret bevilling fra tidligere år på
22,8 mio. kr., reservation af årets bevilling til kommende år på 59,8 mio. kr. samt for bortfald af årets bevilling på 50 mio. kr.
*** Indbudgetteret forbrug af opsparing på 5,3 mio. kr. er tillagt indtægtsbevillingen
**** Bevilling til finanslovskonto § 28.64.11 på 19 mio. kr. blev optaget på finansloven for 2014 på tillægsbevillingsloven.
Denne bevilling er i tabel 1 korrigeret som følge af reservation af bevilling til kommende år på 11,7 mio. kr.
8
Beretning
2.2 Vejdirektoratets samlede økonomiske
aktiviteter
Årets overskud på 6,2 mio. kr. er udtryk for forskellen
mellem nettobevilling og regnskabet. Nettobevillingen er
korrigeret for tillægsbevillinger, bortfald og reservationer.
I tabel 1 redegøres for ressourceforbruget i 2014 for hver
af de primære opgaver i Vejdirektoratet.
Som noget nyt i 2014 varetager Vejdirektoratet opgaver i
forbindelse med forberedelse af togfondsprojekter, hvor
Vejdirektoratet forestår VVM-undersøgelser af anlægsinvesteringer i jernbaneinfrastruktur.
Omkostningsmæssigt udgør de store anlægsprojekter
Vejdirektoratets største opgave med samlede omkostninger i 2014 på 2.977,4 mio. kr. svarende til 55 % af
Vejdirektoratets samlede omkostninger i 2014. Opgaven
omfatter anlæg af motorveje og andre statslige veje.
2.3 De faglige resultater
Anlægsaktiviteten i Vejdirektoratet har i 2014 været mindre end i 2013, der var et reelt historisk højt niveau. Der
er gennemført seks store åbninger med sammenlagt 43
km vej. Flere af projekterne er afsluttet før tid. Der er lagt
nyt asfaltslidlag på den udbygning af Motorring 4, som
åbnede for trafik i oktober 2013.
Endvidere varetager Vejdirektoratet opgaven Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter, som udgør 17 % af
omkostningerne i 2014. De konkrete vedligeholdelsesopgaver er vedligehold af broer og andre bygværker, ny asfalt
på vejene mv. Mindre anlægsopgaver omfatter anlæg af
eksempelvis cykelstier, rundkørsler mv., samt med-finansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet.
Blandt årets åbninger var udbygningen fra fire til seks
spor af Fynske Motorvej mellem Middelfart og Nørre
Aaby. Vejprojektet skulle efter planen først stå klar i løbet
af 2015, men Vejdirektoratet og entreprenøren færdiggjorde arbejdet allerede i 2014. Strækningen er en
hovedpulsåre i den danske infrastruktur, hvor der hver
eneste dag kører over 50.000 biler forbi, heraf 9.000
tunge lastbiler.
14 % af Vejdirektoratets omkostninger blev i 2014 brugt
på varetagelse af opgaver relateret til drift af statens veje,
herunder snerydning og glatførebekæmpelse.
Vejdirektoratet varetager herudover tilskudspuljer til blandt
andet statslig medfinansiering af projekter til fremme
af cykeltrafik og statslig medfinansiering af kommunale
vejanlægsprojekter.
Åbninger af mindre anlægsprojekter i 2014
(udvalgte eksempler)
Vejdirektoratets driftsaktivitet omfatter desuden en
række opgaver. Herunder Vejforvaltning og formidling,
hvor Vejdirektoratet løser en række vejsektoropgaver,
Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag
for vejinfrastrukturen, hvor Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag i form af screeninger, forundersøgelser
og VVM-undersøgelser, Administration af tilskudspuljer,
hvor Vejdirektoratet administrerer tilskudspuljer til kommunale cykelstier, kommunale veje mv. Støttefunktioner
i Vejdirektoratet er økonomifunktionen, HR, IT mv., som
understøtter de ovenstående opgaver. Herudover varetages opgaver i forhold til indtægtsdækket virksomhed
og tilskudsfinansieret forskning – opgaver som ligger i
direkte forlængelse af Vejdirektoratets øvrige opgaver.
Ombygning af t-kryds ved Audebo nord for Holbæk
Cykelsti mellem Gistrup og Lundby syd for Aalborg
Rundkørsel ved Tjæreborg (Esbjerg)
Midterautoværn og ny tilkørselsrampe på Alssundbroen
Inddragelse af ca. 4 km nødspor til kørespor ved Kolding
Udover de store anlægsprojekter har Vejdirektoratet i
2014 åbnet flere end 30 mindre anlæg som cykelstier,
rundkørsler og kryds landet over. f.eks. i form af en række
trafiksikkerhedstiltag på Alssundbroen ved blandt andet
at etablere et midterautoværn for at forebygge uheld med
frontalsammenstød med modkørende.
Vejåbninger i 2014 (store anlægsprojekter)
Brande Omfartsvej
27. maj 2014
7 km 4-sporet motortrafikvej bygget om til motorvej
Motorring 4*
7. juli 2014
4 km udbygget motorvej (fra 4 til 6 spor)
Sdr. Borup – Assentoft
3. september 2014
5 km ny motortrafikvej
Middelfart – Nr. Aaby
(Fynske motorvej) (fra 4 til 6 spor)
6. oktober 2014
10 km udbygget motorvej
Nykøbing Falster Omfartsvej
15. november 2014
6 km ny 2-sporet landevej
Hårup – Låsby (Silkeborgmotorvejen
delstrækning)
1. december 2014
11 km ny 4-sporet motorvej
* Udbygningen af Motorring 4 fra fire til seks spor stod klar i oktober 2013, men strækningen blev først færdigasfalteret i sommeren 2014.
9
Beretning
uheldsreducerende effekt viser, at de samlet set tjener
anlægsudgiften hjem på ca. 2,6 år.
Vejdirektoratet udgav i 2014 en evalueringsrapport om
de 154 mindre anlægsprojekter inden for trafiksikkerhed,
fremkommelighed, cykelstier og trafiksaneringer,
Vejdirektoratet har gennemført fra 2007 til 2014, og resultaterne er tydelige. Projekterne har haft stor betydning
for bilister og cyklister lokalt samt for trafiksikkerheden,
og rejsetiden for mange trafikanter er tilmed reduceret
væsentligt.
Vedligeholdelse af vejene
I 2009 blev det økonomiske behov til vedligeholdelse
af statsvejnettet opgjort, og der blev indgået en politisk
aftale om nedbringelse af det vedligeholdelsesmæssige
efterslæb på statsvejnettet i perioden 2010-2013. Nedbringelsen af efterslæbet i aftaleperioden 2010-2013
er blevet endeligt opgjort i 2014. Samlet set er målet
indfriet. Den beregningstekniske opgørelse af det fysiske
efterslæb viser, at omfanget af efterslæbet på statsvejnettet svarer til, at der i perioden 2010-2013 er nedbragt
et efterslæb på ca. 2,15 mia. kr. (2010-priser), mens
målet for aftaleperioden var 1,90 mia. kr. (2010-priser).
Efterslæbet er således nedbragt mere end forudsat,
når måltallet sammenholdes med den beregningstekniske opgørelse for perioden 2010-2013. Dette skyldes
For trafiksikkerheds- og fremkommelighedsprojekterne er
der beregnet forventede samfundsøkonomiske gevinster
af projekterne, som en del af grundlaget for projekternes
prioritering og bevilling. De samfundsøkonomiske beregninger, der er foretaget af fremkommelighedsprojekterne
fra 2010, viser høj rentabilitet. Det skyldes, at der – i forhold til den beskedne anlægsudgift – opnås relativt store
forbedringer i form af i ventetid for trafikanter og i form af
sparede ulykker. Trafiksikkerhedsprojekternes beregnede
Skagen
Nye ruter til gennemførelse
Rutenet for modulvogntog
Hirtshals



Hjørring
Havn
Rasteanlæg
Godsregistreringscenter
Frederikshavn
Transportcenter og omkoblingsplads

Brønderslev
Se detailkort på vejdirektoratet.dk

Hanstholm



Aalborg





Nykøbing M.
Thyborøn
Hadsund
Hobro
Skive

Struer
Viborg
Holstebro
Randers

Herning

Grenaa

 Aarhus
Silkeborg
Ikast
Ringkøbing


Ebeltoft
Helsingørr
Hundested
Skanderborg




Horsens
 Vejle

Fredericia



Esbjerg

Kolding
Ribe
 Haderslev

Assens
Aabenraa
Fåborg

Odense 
 

Tønder


Holbæk
Kalundborg
Slagelse
Nyborg

København
 


  
Roskilde
 Køge

 
Ringsted



Korsør
Næstved
Svendborg



Sønderborg
Frøslev


Frederikssund


Varde
Hillerød
Nykøbing F
Nakskov
Rønne
Rødby

Gedser
Grundkort: Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet
Der kommer stadig flere af de lange modulvogntog på vejnettet. På kortet er både det eksisterende og det planlagte modulvogntogsnet
tegnet ind.
10
Beretning
kelstier og cykelparkering. I samarbejde med Trafikstyrelsen arbejder Vejdirektoratet målrettet på at reducere
antallet af højresvingsulykker mellem cyklister og lastbiler.
Rigspolitiet, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet har sammen udarbejdet en strategi til bekæmpelse af højresvingsulykker, som har dannet grundlag for fordeling af
puljemidler. Vejdirektoratet har fået midler til bekæmpelse
af højresvingsulykker og vil sammen med kommunerne
i 2015 gennemføre et forsøg med cykelbokse, som er
afmærkede områder til cyklister ved kryds foran bilernes
stoplinje.
blandt andet, at det er lykkedes at opnå bedre priser end
forudsat samt at nogle bygværker mv. har kunnet holde
længere end forventet, hvorved vedligeholdelsesarbejder
svarende til ca. 110 mio. kr. er udskudt til senere gennemførelse.
Som det fremgår ovenfor er efterslæbet på belægninger nedbragt i 2014, således at belægningerne nu er i
balance.
I 2015-2017 vil der fortsat være fokus på at nedbringe
efterslæb på små og store bygværker. Desuden følges
udviklingen i behovet for kapitalbevarende vedligehold,
idet efterslæb for belægninger er væsentligt reduceret.
For at øge cyklisternes fremkommelighed har Vejdirektoratet som led i cykelstrategien lavet et forsøg, hvor
cyklister kan svinge til højre for rødt i udvalgte lyskryds på
statsvejnettet. Forsøget løber frem til udgangen af 2015,
hvorefter det skal evalueres.
Plads til erhvervslivets transporter
Størrelsen på lastbilerne øges fortsat og derved øges
transporteffektiviteten. Der kommer stadig flere af de
lange modulvogntog. I 2014 og årene frem står Vejdirektoratet, på baggrund af blandt andet Trafikaftale 2014
– udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af
24. juni 2014, bag en væsentlig udvidelse af det særlige
vejnet, som modul-vogntogene må anvende.
Vejdirektoratet har desuden gennemført en række mindre
anlægsprojekter, der forbedrer cyklisternes forhold
blandt andet ved anlæg af cykelstier og rundkørsler samt
ved krydsombygninger.
I 2014 er ca. 130 lokaliteter, blandt andet rundkørsler og
kryds, bygget om på de nye modulvogntogsstrækninger,
som er vist med blå signatur på side ti.
Vejdirektoratet har desuden arbejdet med at sikre bedre
forhold for kørsel med særtransporter, herunder vindmølletransporter.
Derved øges effektiviteten med deraf afledte samfundsøkonomiske gevinster
Strategisk analyse om udbygning af E45
I 2014 blev den strategiske analyse vedrørende udbygning af den Østjyske Motorvej (E45) offentliggjort som
den sidste af de strategiske analyser, som Vejdirektoratet
i denne omgang har udarbejdet. Analysen afdækker behovet for udbygning af E45. I rapporten beskrives blandt
andet de trafikale sammenhænge, der er mellem udbygning af E45 og anlæg af en ny midtjysk motorvej.
Arbejdet med at få endnu flere i cykelsadlen
Regeringen har som målsætning at fremme cyklisme.
Transportministeriet offentliggjorde i den forbindelse Den
nationale cykelstrategi i juli 2014.
Vejdirektoratet arbejder med at fremme cykling på flere
fronter for at understøtte målsætningen om at få flere
danskere til at benytte cyklen i stedet for bilen eller kombinere bil eller offentlig transport med cykeltransport.
Vejdirektoratet har i 2014 oprettet en temaside på
vejdirektoratet.dk, der samler viden om cykeltrafik.
Vejdirektoratet administrerer Cykelpuljen, de nationale
cykelruter, pulje til Supercykelstier og Pulje til supercy-
På vejdirektoratet.dk er der nu oprettet en
temaside, der samler viden om cykeltrafik.
11
Beretning
Sådan ser de tre tavlevisninger ud til forsøget med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Yderst til venstre ses tavlen, når sporet ikke er
åbent. Derefter ses tavlen, der viser at sporet er åbent. Og til sidst ses tavlen, der fortæller, at nødsporet er på vej til at lukke.
Forbedret trafikafvikling og trafikinformation
For at sikre bedre trafikafvikling på motorvejene i forbindelse med større trafikuheld lancerede Vejdirektoratet
2. december 2014 sammen med politiet og 12 kommuner
19 nye faste omkørselsruter. Ruterne skal fremover guide
bilister hurtigere uden om spærringer efter f.eks. uheld på
motorvejen. Omkørselsruterne er en af indsatserne i Det
strategiske vejnet. Dette vejnet er et samarbejde mellem
et flertal af landets kommuner, politiet og Vejdirektoratet,
der har til formål, at udnytte den eksisterende infrastruktur
bedst muligt. Udover de faste omkørselsruter indeholder
Det strategiske vejnet indsatserne: bedre koordinering af
vejarbejder samt fælles trafikinformation.
torvejen. Dermed får lastbilchaufførerne hjælp til at finde
et sted at parkere, når de skal holde deres hvilepauser,
hvilket kan være en fordel for lastbilchaufførerne – især
på travle motorvejsstrækninger.
Til gavn for bilister i elbiler har Vejdirektoratet i 2014 opsat 12 hurtigladere på motorvejsstrækningen tværs over
landet samt en enkelt ved Farøbroerne.
Et godt år for trafiksikkerheden
Trafikanterne skal kunne komme nemt og sikkert frem.
Derfor arbejder Vejdirektoratet målrettet med at forbedre
trafiksikkerheden på statsvejnettet – både ved anlæg af
nye og ombygning af eksisterende veje – gennem et løbende og systematisk trafiksikkerhedstjek af statsvejene.
Vejdirektoratet har indsamlet de første erfaringer med at
lade bilister køre i nødsporet for at fremme kapaciteten.
Der er igangsat et forsøg med kørsel i nødsporet på
Hillerødmotorvejen i morgenmyldretiden i retning mod
København på strækningen mellem Værløse og Ring 4.
En foreløbig opsamling på projektet har vist, at sporet bliver flittigt brugt, og det har reduceret trængslen og givet
kortere rejsetid for de fleste trafikanter.
De foreløbige ulykkestal viser, at antallet af danskere, der
mistede livet på vejene i 2014, er opgjort til 183 personer. Det er et klart fremskridt i forhold til 2013, hvor 191
mennesker omkom i trafikken. Samtidig er det i nærheden af rekordåret 2012, hvor der var 167 trafikdræbte,
hvilket var det laveste tal, siden man begyndte at føre
statistik på området i 1930.
Vejdirektoratet har desuden inddraget nødsporet til
kørespor mellem tilslutningsanlæggene på tre delstrækninger ved Kolding. Nødsporet fungerer som parallelspor
mellem tilslutningsanlæggene, så det er primært møntet
på den lokale trafik mellem tilslutningsanlæggene og ikke
den gennemkørende trafik.
Vejdirektoratet har med henblik på at reducere antallet af
ulykker iværksat indsatser på flere fronter. Blandt andet
ved at ombygge kryds, etablere hastighedsdæmpende
foranstaltninger og i det hele taget gøre forholdene mere
trygge og sikre på blandt andet hovedlandevejene, samt
gennem kampagnen Vores Fart, der satte fokus på hastigheden omkring vejarbejder.
Den nye rasteplads Kongsted N på Vestmotorvejen
(E20) i vestgående retning er blevet udstyret med et nyt,
intelligent parkeringsanlæg, der tæller antallet af ledige
pladser og lægge beskeden ud på variable tavler på mo-
På seks år er det lykkedes Vejdirektoratet at fjerne
halvdelen af de såkaldte ”sorte kryds” på statsvejnettet.
12
Beretning
Synlige i offentligheden
Vejdirektoratet har i 2014 markeret en række afsluttede
vejprojekter med offentlige åbningsarrangementer for
at fejre den nye infrastruktur med dem, der skal bruge
den i det daglige. Det er sket på den nye motortrafikvej Sdr. Borup – Assentoft, udbygningen af Fynske
Motorvej (Middelfart - Nr. Aaby), Nykøbing Falster
Omfartsvej,delstrækningen Hårup – Låsby på den nye
Silkeborgmotorvej og Brande Omfartsvej.
Sorte kryds er kryds, hvor der sker forholdsvis mange
ulykker – for eksempel på grund af dårlige oversigtsforhold eller for høj fart. I 2007 var der 103 af denne slags
farlige kryds på statsvejnettet. I dag er tallet nede på 55
kryds. Vejdirektoratet har også arbejdet med grå strækninger, der er længere sammenhængende strækninger,
hvor der ikke nødvendigvis sker markant flere ulykker end
forventet, men hvor ulykkernes sammensætning og type
gør det muligt at foretage rentable trafiksikkerhedstiltag.
Tiltagene er for eksempel rumleriller, fjernelse af faste
genstande i rabatten og opsætning af fartvisere.
Alle vejene er eksempler på projekter, der nyder stor opbakning fra trafikanter, borgere og lokalsamfundet i øvrigt.
Det viste sig også på deltagelsen til åbningsarrangementerne, hvor børn og voksne i stort tal bidrog til festlighederne, der også mediemæssigt fik stor opmærksomhed.
Ny og mere tidssvarende vejlov
Vejdirektoratet har i 2014 – i samarbejde med departementet – udarbejdet forslag til en ny vejlov. I december
2014 blev lovforslaget vedtaget af Folketinget. Loven
forenkler lovgivningen ved at slå fire love (privatvejsloven,
vejbidragsloven, renholdelsesloven og vejloven) sammen
til to hovedlove i form af vejloven og privatvejsloven, mens
de to øvrige love ophæves.
En omdømmeanalyse fra Reputation Institute fra oktober
2014 placerede Vejdirektoratet i top-10 over de mest
synlige offentlige institutioner.
Endelig oplevede Vejdirektoratet en stor international
interesse for projektet med en ny Storstrømsbro. Da der
i september blev afholdt orienteringsmøde, deltog en
række store danske entreprenører, ligesom også entreprenører fra England, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien,
Østrig og Sydkorea var repræsenteret ved mødet.
Loven indeholder en række helt nye tiltag, der især relaterer sig til bekæmpelse af trængsel på vejene. Fremkommeligheden er blandt andet udfordret af mange gravearbejder på vejnettet. Derfor sætter loven fokus på bedre
styring og koordinering af gravearbejder, ligesom den
giver bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår om
bod, når gravearbejder forsinkes.
Fortsat fokus på effektivitet
1. januar 2014 trådte Vejdirektoratets nye strategi i kraft.
Den har klart fokus på at imødekomme de forventninger
og behov, interessenterne har til Vejdirektoratet.
Den ny vejlov giver desuden bedre mulighed for sektorsamarbejde og understøtter digitalisering, hvilket er
vigtige elementer for, at Vejdirektoratet kan udføre sit
arbejde som vejmyndighed tilfredsstillende.
For at understøtte strategien har Vejdirektoratet tilpasset
organisationen. Anlægs- og driftsopgaver er nu samlet i
én division. Samtidig er der oprettet en ny Trafikdivision,
der skal sikre fremkommelighed for trafikanterne gennem
en samlet effektiv styring, afvikling og information om
trafikken. Der er holdt rejsegilde på det nye trafiktårn,
hvor Vejdirektoratets trafikinformationscenter (T.I.C.) efter
planen skal flytte sammen med trafikinformationen fra
Banedanmark og DSB. Det er forventningen, at T.I.C. vil
flytte ind og virke i det nye tårn fra efteråret 2015. Også
Københavns Kommune flytter en række trafikmedarbejdere ind.
Med indførelsen af den nye organisering fortsætter
Vejdirektoratet sit fokus på effektivitet i virksomheden.
Vejdirektoratet er samtidig begyndt at insource konsulenter på IT- og trafikområdet, og der er indført videobaseret telefoni, som understøtter den geografisk spredte
organisering.
Vejdirektoratet har også styrket sig i forhold til styring og
afregning af de rådgivningsydelser, som bliver indkøbt.
Det er sket ved at ensrette kontrakter over rådgiverydelser. Systemet er indført for at få en sikker og lettere
daglig styring af alle rådgivningsaftaler.
Børn på besøg på Silkeborgprojektets besøgscenter.
13
Beretning
2.4 Årets økonomiske resultater
På Drift og vintertjeneste har der været et samlet forbrug
i 2014 på 686,3 mio. kr. Et akkumuleret underskud blev
nedbragt fra 323 mio. kr. primo året til 50,5 mio. kr. ultimo
året. Det akkumulerede underskud skyldes primært merforbrug på vintertjenesten de foregående år som følge af
udgiftsdrivende vintre. Nedbringelsen var mulig primært
som følge af tilførsel af ekstrabevilling til vintertjenesten
på 257 mio. kr. samt mildt vejr i årets første måneder.
De økonomiske resultater i 2014 har været tilfredsstillende,
med et positivt resultat på § 28.21.10 på 6,2 mio. kr.
I tabellen Økonomiske hoved- og nøgletal vises udvalgte
poster og nøgletal for Vejdirektoratets omkostningsbaserede bevillinger (§ 28.21.10 og § 28.64.11). Der henvises
i øvrigt til kapitel 3 Regnskab for uddybning af regnskabstal.
Ordinære driftsindtægter
Ordinære driftsindtægter er steget fra 369,6 i 2013 til
451,7 mio. kr. i 2014. Stigningen på 82,1 mio. kr. skyldes
hovedsagligt Storstrømsbroen og togfondsprojekter med
en stigning på henholdsvis 94,3 mio. kr. og 7,2 mio. kr.,
der modsvares af en reduktion i bevilling til almindelig
virksomhed på 17,0 mio. kr.
I nedenstående afsnit redegøres for udviklingen i
regnskabsposter for Vejdirektoratets omkostningsbaserede bevillinger, dvs. § 28.21.10 og § 28.64.11. I afsnit
2.8 redegøres særskilt for reservationer vedrørende
transportpuljer, Storstrømsbroen samt forberedelse af
togfondsprojekter.
Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed omsætter
for ca. 61 mio. kr. i både 2013 og 2014.
I 2014 har Vejdirektoratet haft et samlet forbrug på store
anlæg på 2.877,4 mio. kr. Som følge af billiggørelser på
projekterne kunne Vejdirektoratet i 2014 lade bevillinger
på 250 mio. kr. bortfalde på bevillingsafregning.
Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter omsætter for
mindre end 6 mio. kr. i både 2013 og 2014.
Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter har i 2014
haft et samlet forbrug på 930,4 mio. kr. Det akkumulerede overskud blev i 2014 øget fra 316,7 mio. kr. primo
2014 til 640,4 mio. kr. ultimo 2014. Mindreforbruget i
2014 skyldtes blandt andet at forbruget på Kapitalbevarende vedligehold er reduceret for at kunne dække
udgiften til fundering af Den gamle Lillebæltsbro, som
finansieres via opsparing i 2015. Desuden er der udskudt
aktiviteter til senere år i forbindelse med blandt andet
Skibsstødssikring og transportpuljeprojekter.
Ordinære driftsomkostninger
Ordinære driftsomkostninger er steget fra 368,4 mio. kr.
i 2013 til 442,3 mio. kr. i 2014. Stigningen på i alt 73,9
mio. kr. skyldes primært en stigning i køb af konsulentydelser vedrørende Storstrømsbroen og lønomkostninger på henholdsvis 79,3 mio. kr. og 5,5 mio. kr. Dette
modsvares af en reduktion i lønomkostninger under den
almindelige virksomhed på 14,5 mio. kr., blandt andet
grundet fratrædelser og tilbageholdenhed med besæt-
I forbindelse med høringsfasen om den ny Storstrømsbro blev der i december 2014 holdt borgermøde i Nr. Alslev Hallen.
14
Beretning
telse af vakante stillinger efter organisationstilpasningen
pr. 1. januar 2014.
Langfristet gæld
Den langfristede gæld består af FF4-kreditten. Den er
faldet fra 259,9 mio. kr. i 2013 til 255,7 mio. kr. i 2014,
som er reduceret i takt med anlægsaktiverne i 2014.
Faldet i afskrivninger på 1,6 mio. kr. vedrører primært færdiggjorte udviklingsprojekter, og skyldes færdiggørelsen
af enkelte igangværende projekter er udskudt til 2015.
Kortfristet gæld
Den kortfristede gæld er steget fra 432,3 mio. kr. i 2013
til 434,6 mio. kr. i 2014. Stigningen på 2,3 mio. kr. skyldes en stigning i de reserverede bevillinger på 33,1 mio.
kr., som modsvares af flere mindre forskydninger i de
øvrige kortfristede forpligtelser, blandt andet leverandørgæld, skyldige feriepenge og igangværende arbejder, på
i alt 29,9 mio. kr.
Andre driftsposter
Andre driftsposter er steget fra 1,1 mio. kr. i 2013 til 50,4
mio. kr. i 2014 . Stigningen skyldes, at Vejdirektoratet har
indtægtsført tilgodehavende EU-tilskud for 50,0 mio. kr.
vedrørende Storstrømsbroen, som efterfølgende bortfalder.
Låneramme
Lånerammen er i 2014 øget fra 337,0 mio. kr. i 2013 til
365,2 mio. kr. i 2014. Forøgelsen skyldes blandt andet
Vejdirektoratets investeringsbidrag til Trafiktårnet på
Kalvebod Brygge, der opføres af Banedanmark. Investeringsbidraget forventes afregnet med Banedanmark i
2015.
Finansielle poster
De finansielle poster vedrører primært FF4-renter på i alt
12,8 mio. kr., hvoraf 9,3 mio. kr. finansieres af Vejdirektoratets anlægsbevillinger.
Årets resultat
Årets positive resultat på 56,2 mio. kr. skyldes primært
tilgodehavende EU-tilskud vedrørende Storstrømsbroen
for 50,0 mio. kr., som efterfølgende bortfalder. Det
resterende overskud på 6,2 mio. kr. skyldes et overskud
på den indtægtsdækkede virksomhed på 8,5 mio. kr.,
der modsvares af et underskud på 2,3 mio. kr. på den
almindelige virksomhed.
Udnyttelsesgraden af lånerammen er faldet fra 78,1 % i
2013 til 70,1 % i 2014. Udnyttelsesgraden forventes at
stige ved afholdelse af investeringsbidrag.
Vejdirektoratet har ikke overskredet lånerammen og
øvrige likviditetsregler i 2014.
Det akkumulerede overførte overskud for § 28.21.10 er
ved udgangen af regnskabsåret således steget fra 39,0
mio. kr. i 2013 til 45,2 mio. kr i 2014.
Finansielle nøgletal
Den negative udsvingsrate beskriver forholdet mellem
det overførte overskud på 45,2 mio. kr. og Vejdirektoratets startkapital 8,4 mio. kr. Den negative udsvingsrate
på 5,4 betyder, at Vejdirektoratets overførte overskud er
mere end fem gange større end startkapitalen, dvs. den
maksimalt tilladte negative udsvingsrate.
Anlægsaktiver
Vejdirektoratets anlægsaktiver er faldet fra 271,7 mio.kr.
i 2013 til 264,3 mio. kr. i 2014. Faldet skyldes primært
færre investeringer i transportmateriel, produktionsudstyr
og it-udstyr.
Det positive resultat på 56,2 mio. kr. før bortfald af bevilling
bevirker en ekstraordinær høj overskudsgrad på 12,4 %
Overskudsgraden efter bortfald af bevilling er 1,4 %.
Omsætningsaktiver
Omsætningsaktiverne er steget fra 524,5 mio. kr. til
581,3 mio. kr. Det skyldes primært et tilgodehavende
EU-tilskud på 50,0 mio. kr.
Bevillingsandelen er steget fra 80,9 % i 2013 til 85,2 %
i 2014 af de samlede ordinære driftsindtægter, hvilket
skyldes en stigning i den indtægtsførte bevilling vedrørende især Storstrømsbroen.
Egenkapital
Egenkapitalen udgør efter statens regnskabspraksis 103,6
mio. kr. Heraf udgør det overførte overskud 45,2 mio. kr.
efter disponering af årets overskud på 6,2 mio. kr.
Personaleoplysninger
Antallet af årsværk i Vejdirektoratet er reduceret fra 867
årsværk til 829 årsværk, hvilket skyldes fratrædelser i
forbindelse med organisationstilpasningen samt tilbageholdenhed ved besættelse af vakante stillinger.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser er faldet fra 56,4 til 51,6 mio.
kr. Faldet på 4,8 mio. kr. skyldes, at hensættelser på
2,2 mio. kr. til fratrådt personale er afviklet i 2014, og
derudover er flere åremålskontrakter indfriet og udbetalt i
2014, hvilket reducerer hensættelsen hertil med 1,2 mio.
kr. Endelig er der tilbageført en hensættelse på 1,1 mio.
kr. vedrørende et krav fra en it-leverandør, som efterfølgende i 2014 har opgivet deres krav mod Vejdirektoratet.
Den gennemsnitlige årsværkspris er fastholdt på omkring
520.000 kr. pr. årsværk, mens lønomkostningsandelen er
faldet grundet lavere lønomkostninger i 2014 og en stigning i forbruget af konsulenter på især Storstrømsbroen.
15
Beretning
Tabel 2: Økonomiske hoved- og nøgletal
Økonomiske hoved- og nøgletal
Mio. kr.
2012
2013
2014
Ordinære driftsindtægter
380,6
369,6
451,7
- heraf indtægtsført bevilling
319,0
298,9
384,8
- heraf salg af varer og tjenesteydelser
61,5
70,7
66,9
Ordinære driftsomkostninger
384,3
368,4
442,3
- heraf løn
172,0
172,6
162,5
- heraf afskrivninger
20,7
20,6
19,0
- heraf øvrige omkostninger
191,6
175,2
260,8
Resultat af ordinære drift
-3,7
1,2
9,4
Andre driftsposter
17,1
1,1
50,4
Resultat før finansielle poster
13,4
2,2
59,8
Finansielle poster
1,8
-3,7
-3,6
Årets resultat
15,2
-1,5
56,2
- heraf disponeret til bortfald
10,4
0,1
50,0
- heraf disponeret til overført overskud
4,7
-1,6
6,2
Anlægsaktiver
280,1
271,7
264,3
Omsætningsaktiver
656,7
524,5
581,3
Egenkapital
60,7
47,5
103,6
- heraf startkapital
8,5
8,4
8,4
- heraf bortfaldet overskud
10,4
0,1
50,0
Resultatopgørelse
Balance
- heraf overført overskud
41,8
39,0
45,2
Hensatte forpligtelser
50,2
56,4
51,6
Langfristet gæld
275,5
259,9
255,7
Kortfristet gæld
550,5
432,3
434,6
Lånerammen
338,0
337,0
365,2
Træk på lånerammen
271,6
263,3
255,9
Udnyttelsesgrad af lånerammen
80,4 %
78,1 %
70,1 %
Negativ udsvingsrate
4,9
4,6
5,4
Overskudsgrad
4,0 %
-0,4 %
12,4 %
Bevillingsandel
83,8 %
80,9 %
85,2 %
Antal årsværk
904,9
867,6
825,1
Årsværkspris
0,511
0,518
0,521
Lønsumsloft
453,9
441,9
481,4
Lønforbrug
462,5
449,2
429,6
- heraf afholdt på § 28.21.10
171,9
172,5
162,5
- heraf afholdt på andre hovedkonti
290,6
276,7
267,1
Lønomkostningsandel
45,2 %
46,7 %
36,0 %
Låneramme
Finansielle nøgletal
Personaleoplysninger
16
Kapitel overskrif t her
I 2014 er ca. 130 lokaliteter bygget om på
de nye modulvogntogsstrækninger. Blandt
andet rundkørsler og kryds.
17
Beretning
2.5 Målrapportering
Målene præsenteres i skemaform, der både viser mål,
resultatkrav og kravenes opfyldelsesgrad. For at sikre en
tilgængelig og overskuelig præsentation af Vejdirektoratets målopfyldelse er teksten i enkelte af mål og resultatkrav forkortet i forhold til den fulde tekst i resultatkontrakten. Derudover fremgår alene målopfyldelsesgraden
af dette skema og ikke en detaljeret opgørelse over de
opnåede resultater. For den fulde gengivelse af resultatkravene samt oversigt over Vejdirektoratets mål, henvises
til resultatkontrakten på vejdirektoratet.dk.
Målrapporteringen omfatter alle mål, der indgår i Vejdirektoratets resultatkontrakt 2014-2017 med Transportministeriets departement (kan ses på vejdirektoratet.dk).
Sammenfatning
Der er i alt 15 resultatkrav. Heraf er 11 fuldt opfyldte,
to mål delvist opfyldt, mens to mål er opgjort til ingen
opfyldelse.
For en detaljeret gennemgang af udvalgte resultatmål
henvises til afsnit 2.5.2.
Øverst i hvert skema er anført, hvilket opgaveområde
de enkelte mål og krav hører under. Målenes opfyldelse
opgøres som: ingen opfyldelse, delvis opfyldelse, eller
fuld opfyldelse. Opfyldelsesgraden kan variere i det
enkelte resultatkrav. I afsnit 2.5.2 vurderes og analyseres
udvalgte mål nærmere.
Samlet set vurderes Vejdirektoratets opfyldelse af resultatkravene at være tilfredsstillende.
Målrapportering
Selve rapporteringen er opdelt i to afsnit, hhv. 2.5.1 og
2.5.2. Afsnit 2.5.1 omfatter samtlige mål og resultatkrav
fra Vejdirektoratets resultatkontrakt.
2.5.1 Måloversigt
Planlægning – af vejinfrastrukturen
Mål
Resultatkrav
Opnået resultat
Opfyldelse
1.
Transportpolitiske beslutningsgrundlag Vejdirektoratet udarbejder
beslutningsgrundlag, herunder forundersøgelser og VVM-undersøgelser
i overensstemmelse med de politiske
aftaler, der er indgået i forlængelse af
’Aftaler om En grøn transportpolitik
2009’. Derudover udarbejder Vejdirektoratet udkast til lovgivning, herunder
anlægslove.
1.1
Gennemførelse af VVM-undersøgelse
af en omfartsvej ved Haderup
Den færdige VVM-undersøgelse blev
leveret i august 2014, som aftalt.
Fuld
Miljøkortlægningsrapport udarbejdet, og kontrakt med miljørådgiver
indgået som aftalt.
Fuld
VVM rapporten blev offentliggjort til
tiden. Igangsættelsen af den eksterne kvalitetssikring blev forsinket,
hvorfor den ikke kunne færdiggøres i
tide. Afsluttes i februar 2015.
Delvis
Vejdirektoratet har leveret de
ønskede bidrag, til brug for udarbejdelsen af anlægsloven af ny Roskilde
fjord forbindelse (nu Fjordforbindelsen Frederikssund).
Fuld
1.21
VVM-undersøgelse af Ribe omfartsvej
1.3
VVM-undersøgelse af en ny bro over
Storstrømmen
1.4
Anlægslov for en ny Roskilde Fjord
forbindelse
Indenfor Planlægning er tre resultatkrav fuldt opfyldt, mens et er delvist opfyldt.
18
Beretning
Anlæg - af vejinfrastrukturen
Mål
Resultatkrav
2.
Det er Vejdirektoratets opgave at forbedre og udbygge statens vejnet ved
at gennemføre anlægsprojekter af god
kvalitet, såvel vejfagligt som trafiksikkerhedsmæssigt.
2.1
Overholdelse af projektbevilling jf.
NAB.
Ved udbygningen af vejinfrastrukturen
sikres en effektiv styring af projekterne, således at de kan afleveres til
den tid, kvalitet og pris, der fremgår af
anlægsloven, mv. Nærværende mål har
fokus på igangsatte anlægsprojekter
(planlægningen af udbud samt selve
udførelsesprocessen.)
For igangværende større anlægsprojekter på FL konto § 28.21.20, skal
Vejdirektoratet opnå en økonomisk
styring af projekterne, så finanslovsprojektbevillingen for de pågældende
projekter overholdes. Overholdelse af
finanslovsprojektbevillingen opgøres
samlet for hele projektporteføljen.
2.2
Projekter til aftalt tid og kvalitet.
For igangværende større anlægsprojekter skal afleveringen af projekterne
ske til aftalt tid og kvalitet.
Opnået resultat
Opfyldelse
Udviklingen i den samlede projektporteføljes budgetter, i forhold til
projektbevillingerne, forløber positivt
og der forventes samlet set et pænt
mindreforbrug.
Fuld
Vejdirektoratet har i 2014, i overensstemmelse med finansloven, åbnet
følgende strækninger:
• Udbygning af Brande Omfartsvej til
motorvej
• Sdr. Borup – Assentoft
• Omfartsvej ved Nykøbing Falster
• Udbygning af Motorring 4 omkring
København
Fuld
Desuden er Nr. Aaby – Middelfart,
samt Funder – Låsby (delstrækningen
af Silkeborgmotorvejen) åbnet
allerede i 2014, i stedet for i 2015
som forudsat.
2.3
Økonomisk styring af Rådighedspuljen.
Bevillingerne til de enkelte programpakker forventes overholdt.
Fuld
Fem ud af 44 projekter har haft ændringer i tid, kvalitet, eller økonomi:
Delvis
Vejdirektoratet opgør det forventede
flerårige restforbrug hvert kvartal for
hvert enkelt projekt i Rådighedspuljens
udmøntede programpakker fra og med
programpakke 2010. Dette restforbrug
sammenholdes med restbudgettet
for hvert enkelt projekt, hvilket angiver
projektets forventede mer-/mindreforbrug. Det samlede forventede merforbrug, summeret for alle projekter
fra og med programpakke 2010, skal
være nul eller negativt.
2.4
Puljeprojekter, jf. aftale om en grøn
transportpolitik.
For igangværende GTP-projekter
skal Vejdirektoratet (for så vidt angår
de egentlige anlægsprojekter under
§ 28.21.30.25) opnå en økonomisk
styring af projekterne, så finanslovsbevillingen for de pågældende projekter
overholdes. Desuden skal afleveringen
af puljeprojekterne være sket til aftalt
tid og jf. projektbeskrivelserne.
To projekter har fået udskudt
åbningsåret.
To projekter har fået opskrevet totaludgiften.
Et projekt har både fået udskudt
åbningsåret samt fået opskrevet
totaludgiften.
Indenfor Anlæg er tre resultatkrav fuldt opfyldt, mens et resultatkrav er delvist opfyldt.
19
Beretning
Drift og vedligeholdelse - af vejinfrastrukturen
Mål
Resultatkrav
Opnået resultat
Opfyldelse
3.
Vejdirektoratet foretager løbende
en prioritering af vedligeholdelsesindsatsen, således at de realiserede arbejder ud fra en vejfaglig og
økonomisk vinkel, bidrager mest
muligt til at bevare vejkapitalen –
under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed
3.1
Nedbringelse af efterslæbet
i 2014-priser
(2010-priser i parentes)*:
Vejdirektoratet har i 2014 nedbragt
efterslæb for 157 mio. kr. i 2014-priser
(153 mio. kr. i 2010-priser):
Fuld
Belægninger: 68 mio. kr. (66 mio. kr.)
Små bygværker: 69 mio. kr. (67 mio. kr.)
Store bygværker: 23 mio. kr. (22 mio. kr.)
Belægninger: 50 mio. kr. (49 mio. kr.)**
Små bygværker: 76 mio. kr. (74 mio. kr.)
Store bygværker: 31 mio. kr. (30 mio. kr.)
3.2
Drift og serviceniveau på statsvejene.
I februar 2015 skal der til departementet
afleveres et oversigtsnotat, der giver en
status for de enkelte dele af drifts- og
serviceniveauet. Notatet skal belyse i
hvilket omfang funktionsniveauerne er
opfyldt.
Vejdirektoratet har leveret oversigtsnotat, hvor det er opgjort i hvor høj grad,
den planlagte indsats er gennemført.
Ligeledes er resultatet af de udførte
servicemålinger rapporteret.
Fuld
* Mål hhv. resultat for 2014 angives i 2014 priser. Fremadrettet opgøres den beregningstekniske opgørelse af det fysiske efterslæb i de
oprindelige 2010-priser. Mål og resultat for 2014 angives i parentes i 2010 priser for at sikre sammenhæng til det samlede aftalegrundlag.
** Differencen mellem måltal og resultat for belægninger skyldes, at det efter aftalens indgåelse, men før aftaleperiodens start, har vist
sig, at det fysiske efterslæb på belægninger er mindre end oprindeligt forudsat. Med hensyn til belægninger er der dels opnået lavere
priser end oprindeligt forudsat, hvorved der i den forudgående aftaleperiode har kunnet gennemføres flere vedligeholdelsesaktiviteter og
nedbringes et større efterslæb end forudsat, dels har de mængdemæssige behov for belægningsudskiftning mv. vist sig anderledes end
oprindeligt forudsat. Det samlede resterende efterslæb på belægninger har dermed ikke en størrelse, der muliggør en nedbringelse, der
svarer til måltallet. Målopfyldelsen opgøres imidlertid på baggrund af den samlede nedbringelse på tværs af kategorier.
Indenfor Drift og vedligeholdelse er to resultatkrav fuldt opfyldt.
Trafikanter
Mål
Resultatkrav
4.
Det er Vejdirektoratets opgave at
understøtte en effektiv, bæredygtig og
sikker trafikafvikling på statens vejnet
med fokus på trafikanternes behov.
Trafikanterne skal opleve forudsigelige
transporttider, målrettet information
om trafikken og mærkbare løsninger, der forbedrer trafikafvikling og
trafiksikkerhed, samt en velfungerende
serviceinfrastruktur i tilknytning til
statsvejnettet
4.1
Undersøgelse af trafikanternes tilfredshed med vintertjenesten.
Den opnåede tilfredshedsgrad skal
være minimum 67,5.
4.2
Undersøgelse af trafikanternes tilfredshed med ITS-systemer.
Den opnåede tilfredshedsgrad skal
være minimum 75,0.
4.3 Undersøgelse af trafikanternes
tilfredshed med ubemandede rastepladser.
Vejdirektoratet skal i 2014 udvikle en
metode til brugertilfredshedsmålinger for ubemandede rastepladser og
samtidigt – via en pilotundersøgelse –
fastlægge et tilfredsheds-gradsniveau,
som vil kunne anvendes som udgangspunkt for fremtidige målinger.
Opnået resultat
Opfyldelse
Brugernes tilfredshedsgrad har i
2014 været: 72,6.
Fuld
Den gennemsnitlige tilfredshedsgrad
med ITS var i 2014: 79,0. Målet er
dermed opfyldt.
Fuld
Metoden er udarbejdet og pilotundersøgelse foretaget, men metodenotat blev ikke leveret indenfor
tidsfristen.
Ingen
Indenfor Trafikanter er to resultatkrav fuldt opfyldt, mens et ikke er opfyldt.
20
Beretning
Hjælpefunktioner – Ministerbetjening og Ressourcestyring
Mål
Resultatkrav
5.
Vejdirektoratets ministerbetjening
5.1
Ministerbetjeningssager skal have en
rettidighed og anvendelighed på 95 % .
5.
Økonomisk prognosesikkerhed
5.2
Forskellen mellem det endelige
regnskab og årsprognosen afgivet
ved 3. kvartal må (for at opnå fuld
målopfyldelse) ikke være mere end
1 pct. ved merforbrug og 2 pct. ved
mindreforbrug for hver hovedkonto med
driftsbevillinger (hovedkonto 28.21.10
og hovedkonto 28.12.07 samlet).
Opnået resultat
Opfyldelse
Resultatet for 2014 blev:
Rettidighed: 98 %.
Anvendelighed: 98 %.
Fuld
Regnskabet viste et mindreforbrug
svarende til 6,3 % i forhold til 3.
kvartalsprognosen.
Ingen
Indenfor Hjælpefunktioner er et resultatkrav fuldt opnået, og et resultatkrav er ikke opnået.
2.5.2 Vurdering og analyse
I dette afsnit analyseres udvalgte resultatkrav fra
Vejdirektoratets resultatkontrakt 2014-17.
overholdes, så trafikanterne kan få Bedre vej for pengene
og komme Nemt og sikkert frem.
I 2014 har Vejdirektoratet åbnet fire store anlægsprojekter i overensstemmelse med Finansloven. Disse fremgår
nedenfor:
• Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej
• Sdr. Borup – Assentoft
• Omfartsvej ved Nykøbing Falster
• Udbygning af Motorring 4 omkring København
Først analyseres udvalgte resultatkrav, der vurderes som
opfyldt. De analyserede resultatkrav nedenfor er udvalgt,
fordi de er centrale i Vejdirektoratets opgavevaretagelse
og understøtter Vejdirektoratets mission.
Herefter analyseres udvalgte resultatkrav, som vurderes
’delvist opfyldt’ eller ’ikke opfyldt’.
Derudover er det lykkedes at færdiggøre Nr. Aaby – Middelfart samt Funder – Låsby (delstrækning af Silkeborgmotorvejen), således de kunne åbne allerede i 2014. Det
er ca. et år før tid for begge strækningers vedkommende.
Resultatkrav som vurderes opfyldt:
Styring af større anlægsprojekter,
Resultatkrav 2.1 ’Overholdelse af projektbevilling jf.
NAB’ og 2.2 ’Projekter til aftalt tid og kvalitet’
Anlæg af statsvejene er en central kerneopgave i Vejdirektoratet. Styringen af større anlægsprojekterer er derfor både en central del af resultatkontrakten og vigtig for
udmøntningen af Vejdirektoratets mission. Vejdirektoratet
skal aflevere de igangværende større anlægsprojekter til
aftalt tid og kvalitet, ligesom projekternes bevilling skal
Kvaliteten af projekterne har været indenfor rammerne af
anlægslovene.
Samtidig er der opnået en økonomisk styring af projektporteføljen, hvor der i 2014 er tilbageført 140 mio. kr. til
Infrastrukturfonden, og ingen projekter, i årets løb, har
21
Beretning
haft behov for midler fra den centrale anlægsreserve.
Begge mål er dermed fuldt opfyldt.
undersøgelser bidrager til at, den bedst mulige anlægsløsning - med mindst mulig miljøbelastning - vælges.
Det må betegnes som yderst tilfredsstillende, at de store
anlægsprojekter i 2014 er færdiggjort hurtigere end
oprindeligt planlagt, og samtidig under det oprindeligt
budgetterede beløb.
Resultatkrav 2.4: ’Puljeprojekter, jf. aftale om en grøn
transportpolitik’
I henhold til resultatkontrakten skal Vejdirektoratet overholde finanslovsbevillingen for puljeprojekterne ligesom
projekterne skal afleveres til aftalt tid. For at opnå fuld
målopfyldelse skal minimum 90 % af projekterne overholde dette.
Vejdirektoratet har i 2014 anvendt 2.816,5 mio. kr. på
projekterne i porteføljen.
Resultatkrav 5.1: ’Ministerbetjening – rettidighed og
anvendelighed’
I henhold til resultatkontrakten skal Vejdirektoratets
ministerbetjeningssager have en rettidighed og anvendelighed på 95 %.
I 2014 opfyldte 39 ud af 44 af de omfattede projekter de
ovennævnte krav, svarende til 88,6 % af porteføljen. Dette
medfører, at målet er delvist opfyldt. Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er opnået fuld målopfyldelse. Imidlertid bemærkes det, at resultatet er meget tæt på kravet
for fuld opfyldelse. I denne type af projekter kan selv
mindre ændringer som lokale jordbundsforhold, kommunale ønsker og lignende eksterne faktorer få betydning
for det enkelte projekts bevilling.
I 2014 modtog Vejdirektoratet 670 bestillinger på ministersager fra Transportministeriets departement, hvilket
er en stigning i forhold til året før. Vejdirektoratet har i
2014 opnået en rettidighed på 98 % og anvendelighed
på 98 %.
Målet understøtter Vejdirektoratets strategiske tema
Bedre vej for pengene ved at bidrage til en forsvarlig
økonomisk styring af projekterne. Hertil bidrager gennemførelsen af de respektive puljeprojekter til, at trafikanterne kan komme Nemt og sikkert frem.
Ministerbetjeningen er en vigtig del af Vejdirektoratets
arbejde. Da ministersagerne ofte anvendes som beslutningsgrundlag, er både den indholdsmæssige kvalitet og
rettidig aflevering i fokus. Der er en løbende dialog med
departementet om de konkrete bestillinger og frister. Det
må betegnes som meget tilfredsstillende, at målet er fuldt
opfyldt.
Vejdirektoratet har i 2014 anvendt 121,6 mio. kr. til at
sikre fremdriften for de 44 projekter, der er omfattet af
resultatkravet.
Følgende projekter har i 2014 ikke overholdt resultatkravet 2.4 i resultatkontrakten:
Projekter fra pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af
flaskehalse:
• Rampekrydsombygning ved Odense SV.
Nye trafikberegninger har vist, at det oprindelige
projekt ikke har den tilstrækkelige kapacitet til at
håndtere den forventede stigning i antallet af køretøjer, som følge af en besluttet omlægning af vejnettet i
Odense Kommune. Vejdirektoratet har derfor foreslået en ændret løsning på de trafikale udfordringer
i rampekrydset. Dette vil medføre både en overskridelse af bevillingen samt åbningsår. Der pågår en
dialog med Transportministeriets departement om
den videre proces.
Resultatkrav som vurderes delvist opfyldt:
Resultatkrav 1.3: ’VVM af en ny bro over
Storstrømmen’
Den kommende Femern Bælt-forbindelse betyder, at
den eksisterende Storstrømsbro ikke længere vil have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere jernbanetrafikken. Forligskredsen har derfor besluttet, at der skal projekteres
en ny kombineret vej- og jernbanebro over Storstrømmen.
Det er Vejdirektoratet, der forestår denne projektering.
I 2014 var resultatkravet, at der skulle foreligge en VVMundersøgelse, samt at den eksterne kvalitetssikring skal
være igangsat og afsluttet. VVM-undersøgelsen blev
færdiggjort i efteråret 2014. I forlængelse heraf udarbejdede Vejdirektoratet en status med anlægsoverslaget
og baggrunden herfor, og det var aftalt, at den eksterne
kvalitetssikring skulle afvente godkendelse af anlægsoverslaget. VVM-redegørelsen og de økonomiske forudsætninger blev godkendt i Transportministeriet ultimo
november. Herefter blev VVM-materialet sendt til den
eksterne kvalitetssikring. Opgaven har dog et omfang og
kompleksitet således, at afrapportering først kan ske i
februar 2015.
Projekter fra pulje til mere cykeltrafik:
• Anlæg af cykelsti. Lumsås – Gl. Ebbeløkkevej.
Totaludgiften for projektet er opskrevet med 1,9 mio.
kr., som følge af at lokale forhold på strækningen har
nødvendiggjort en tilpasning af stiens beliggenhed.
Midlerne findes inden for den samlede ramme til
Cykelpuljen.
• Etablering af stikrydsning i tunnel ved Ribe.
Projektets totaludgift er øget med 1,8 mio. kr. da det
har vist sig nødvendigt at etablere en vandtæt tunnelkonstruktion på grund af højtliggende grundvand.
Målopfyldelsen betegnes som delvist tilfredsstillende.
Størstedelen af arbejdet er udført som forudsat. Målet
kobler sig til Vejdirektoratets mission om, at mennesker
og gods kan komme nemt og sikkert frem ved, at VVM-
22
Beretning
et samlet mindreforbrug på 6,3 % i forhold til 3. kvartalsprognosen. Resultatkravet er ikke opfyldt.
Midlerne findes inden for den samlede ramme til
Cykelpuljen.
Mindreforbruget skyldes, blandt andet meraktivitet på
den indtægtsdækkede virksomhed (IV), som har øget
overskuddet på denne del af forretningen. Herudover har
der været mindreforbrug på projekterne ”Administration
af pulje til forlodsovertagelser” samt ”Tilslutningsanlæg
til statsvejene” samt mindreforbrug på en række undersøgelser vedrørende projekteringen af ny Storstrømsbro.
Endelig har travlhed på eksisterende opgaver medført, at
visse initiativer ikke er blevet igangsat.
• Cykelsti Humlum – Oddesund Syd.
Politiet har ved besigtigelse ikke godkendt bredden
på cykelstiens midterrabat. Dette får betydning for
åbningsåret, som er udskudt. Politiets beslutning
blev påklaget til transportministeren og er afgjort til
Vejdirektoratets fordel.
Projekter fra pulje til bedre trafiksikkerhed:
• Forbedret sikkerhed for vejarbejdere.
Det er besluttet at udskyde projektets afslutning til
2015, således at der kan etableres fartmålere på en
række strækninger i 2015, herunder i forbindelse med
broarbejder på Aggersundbroen og Oddesundbroen,
der er udskudt til 2015.
Afvigelsens størrelse er ikke tilfredsstillende.
2.6 Redegørelse for reservationer
I dette afsnit redegøres for Vejdirektoratets reservation af
bevilling fra 2014 til 2015 for hhv. konto 28.21.10 Vejdirektoratet og konto 28.64.11. Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet.
Resultatkrav som ikke vurderes opfyldt:
Resultatkrav 4.3: ’Undersøgelse af tilfredshed med
ubemandede rastepladser’
Trafikanterne er et omdrejningspunkt for Vejdirektoratets
opgavevaretagelse. Som led i dette fokus på trafikantener det centralt at sørge for retvisende målinger af,
hvorvidt kunderne føler, at Vejdirektoratet leverer varen.
I 2014 er dette blandt andet udmøntet ved, at Vejdirektoratet har udviklet en ny metode til at undersøge
trafikanters tilfredshed med de ubemandede rastepladser. Ifølge resultatkontrakten skulle der i november 2014
rapporteres om det valgte undersøgelsesdesign, såvel
som resultaterne af en pilotundersøgelse foretaget i
efteråret 2014. Pilotundersøgelsen blev foretaget af et
analysefirma, som også afgav tre forslag til forskellige
typer af undersøgelser, der med fordel kunne anvendes til tilfredshedsmålingerne fremover. Vejdirektoratet
valgte en model med personlige interviews ”on site”, de
denne metode vurderes som den mest retvisende.
For konto 28.21.10 gælder det, at den reserverede bevilling fra primo 2014 til ultimo 2014 er øget fra 28,1 mio.
kr. til 63,3 mio. kr. Samtidig er der ultimo 2014 et samlet
borfald på 51,8 mio. kr. på projekterne.
På konto 28.64.11 reserveres ultimo 2014 på 11,7 mio. kr.
I tabel 4 vises den reserverede bevilling på de konkrete
projekter, og nedenfor gives forklaringer på reservationerne til 2015 samt bortfald på projekterne ultimo 2014.
Reservationen til 2015 og bortfaldet har overordnet tre
forklaringer, og det fremgår i tabel 4, hvilken forklaring
der knytter sig til de enkelte projekter (jf. kolonnen forklaring i tabel 4).
Metodenotatet og resultatet af pilotundersøgelsen blev
ikke leveret til Transportministeriet indenfor tidsfristen,
blandt andet grundet forsinkelse på analysen af pilotundersøgelsen. Målet er ikke opfyldt. Den manglende
målopfyldelse må betegnes som utilfredsstillende.
Desuagtet er det væsentligt, at udviklingen af den nye
metode nu er færdiggjort og kan finde anvendelse i
målinger i de kommende år.
Resultatkrav 5.2: ’Økonomisk prognosesikkerhed’
I henhold til resultatkontrakten må differencen mellem det
endelige regnskab, og prognosen afgivet ved afslutning
af 3. kvartal, maksimalt udgøre 1 % ved merforbrug og
2 % ved mindreforbrug, såfremt fuld målopfyldelse skal
opnås – gældende for hovedkonto § 28.12.07 og
§ 28.21.10 samlet. Grænserne for delvis opfyldelse er
2 % og 3 % for henholdsvis mer- og mindreforbrug.
Vejdirektoratet har i 2014 haft et samlet forbrug på de
to hovedkonti på 327,1 mio. kr. Ved afslutningen på 3.
kvartal var årsprognosen på 349,1 mio. kr., svarende til
Vejdirektoratets mindre anlægsprojekter har haft en stor effekt for
bilister og cyklister lokalt.
23
Beretning
Tabel 4: Reservation hovedkonto 28.21.10
Opgave (beløb i
mio. kr.)
Reserveret
år
Reservation
primo
2014
Bevilling
2014
Forbrug i
året
Regulering i øvrigt 2014
Ny reservation
ultimo
2014
Forventet
afslutning
Bortfald
28,1
167,3
80,3
0,0
63,3
51,7
0,5
3,2
3,0
0,0
0,7
0,0
Forklaring
Vejforvaltning og formidling
I alt
Dødsulykkesstatistik
2013
0,5
2,4
2,6
0,0
0,3
2015
0,0
1
Tværgående evaluering cykelpuljens
effekt
2014
0
0,1
0,0
0,0
0,1
2015
0,0
1
Kortlægning forbedring af cykeldata
2014
0
0,1
0,0
0,0
0,1
2015
0,0
1
Koordineret planlægning af nationale
& regionale cykelruter
2014
0
0,1
0,0
0,0
0,1
2015
0,0
1
Screening af midtjysk motorvej
2014
0
0,2
0,1
0,0
0,1
2015
0,0
1
Undersøgelse af
passage ved broer /
sværgodstransport
2014
0
0,3
0,3
0,0
0,0
2015
0,0
1
27,5
164,1
77,3
0,0
62,5
Planlægning og udarbejdelse af
beslutningsgrundlag for vejinfrastrukturen
I alt
51,7
Forundersøgelse
af omfartsvej ved
Auning
2014
0
0,2
0,0
0,0
0,2
2015
0,0
1
M3 – Muligheder
for øget kapacitet
2014
0
0,5
0,1
0,0
0,4
2015
0,0
1
Muligheder for
kørsel i nødspor
ekskl. M3
2014
0
0,5
0,0
0,0
0,5
2015
0,0
1
Miljøscreening
Djurslandsmotorvejen
2014
0
0,2
0,0
-0,1
0,1
2015
0,0
2
Modulvogntog
2011
2,3
3,0
2,0
0,0
3,3
2016
0,0
1
ITS-udviklingsforum
2011
1,2
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
1,2
3
VVM for 3. Limfjordsforbindelse
2011
0,8
0,0
0,4
0,0
0,4
2015
0,0
1
Undersøgelse vedr.
omfartsvej ved
Hønsinge
2011
0,3
0,0
0,2
0,0
0,1
2015
0,0
1
Beslutningsgrundlag for en ny forbindelse ved Roskilde
Fjord
2013
3,3
0,0
1,1
0,0
2,2
2015
0,0
2
VVM Haderup
omfartsvej
2013
0,6
5,0
4,1
-1,0
0,5
2015
0,0
2
VVM Ribe omfartsvej
2013
0,6
4,0
6,1
1,0
-0,5
2015
0,0
1
Administration af
pulje til forlodsovertagelser
2013
1,7
1,9
1,4
0,0
2,2
2015
0,0
1
Tabellen fortsætter 
24
Beretning
Medfinansiering
tilslutningsanlæg på
statsvej
2013
0,7
3,0
0,6
0,0
3,1
2015
0,0
1
Projektering mv. af
en ny Storstrømsbro
2013
14,4
144,3
59,9
0,0
48,8
2015
50,0
1
Forundersøgelse
af omfartsvej ved
Mariager
2012
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,1
3
Forundersøgelse
af motortrafikvej
fra Helsinge Øst til
Gilleleje
2012
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,1
3
Forundersøgelse
af forlængelse af
Djurslandsmotorvejen til Tirstrup
Lufthavn
2012
0,1
0,0
0,2
0,1
0,0
2014
0,0
3
Forundersøgelse af
strækningen Ringkøbing – Herning
(rute 15)
2012
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,1
3
Forundersøgelse af
strækningen Slagelse – Næstved
(rute 22)
2012
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,1
3
Forundersøgelse af
en opgradering af
strækningen Næstved – Rønnede
2010
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,1
3
VVM af Skovvejen
mellem Regstrup
og Kalundborg (rute
23)
2012
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
2015
0,0
2
VVM af udbygning
af Aarhus – Viborg
(rute 26)
2010
0,6
0,0
0,7
0,0
-0,1
2015
0,0
2
VVM Rute 54 Næstved – Rønnede
2014
0,0
1,5
0,4
0,0
1,1
2015
0,0
1
VVM Odense SØ –
Odense V
2013
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2014
0,0
3
Bortfald
Forklaring
Tabel 4: Reservation hovedkonto 28.64.11
Opgave
(beløb i mio.
kr.)
Reserveret
år
Reservation
primo 2014
Bevilling
2014
Forbrug
i året
Regulering
i øvrigt
2014
Ny reservation ultimo
2014
Forventet
afslutning
Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for jernbaneinfrastrukturen
I alt
0,0
19,0
7,3
0,0
11,7
0,0
VVM ny bane
over Vestfyn
2014
0
9,0
3,2
0
5,8
2015
0
1
VVM ny bane
over Vejle
Fjord
2014
0
10,0
4,0
0
6,0
2015
0
1
25
Stemningsbillede fra det nye tilslutningsanlæg ved
Middelfart, som blev anlagt under udbygningen af
Fynske Motorvej (Middelfart – Nr. Aaby) fra fire til seks spor.
Kapitel overskrif t her
26
Beretning
Ad. 1 Projekter der afleveres i 2015 eller senere
Til de 17 projekter på § 28.21.10, som har afleveringsfrist
i 2015 eller senere reserveres der samlet 60,4 mio. kr. til
2015. Den absolut største reservation er til projektering
mv. af ny Storstrømsbro. Til dette projekt reserveres der
48,8 mio. kr. Der er i 2014 afleveret en VVM-redegørelse
for projektet, men der er forudsat afholdt aktiviteter herudover for bevillingen, og disse fortsætter i 2015.
forhold til bevillingen, som skyldes mindre fremdrift i
projekterne end forventet blandt andet som følge af, at
udbudsprocessen på projekterne tog længere tid end
forventet.
Ad. 2 Afleverede projekter
Det er afleveret fem projekter i 2014. Da der ikke er taget
politisk stilling til projekterne endnu, er projekterne ikke
afsluttet i forhold til den tildelte bevilling. Der reserveres
midler på de enkelte projekter til aktiviteterne primært
i forhold til klargøringsarbejdet frem mod en eventuel
politisk stillingtagen.
Reservationen skyldes, at en række aktiviteter er blevet
igangsat senere end først antaget som følge af blandt
andet arkæologiske undersøgelser. Derudover er der
bortfaldet 50 mio. kr. på projektet ved bevillingsafregningen. Dette svarer til det EU-tilskud, som er indtægtsført
på projektet i 2014, som Vejdirektoratet først fik tilsagn
om medio 2014.
Der reserveres samlet 2,8 mio. kr. til 2015 på projekterne
fortrinsvis til projektet Fjordforbindelsen Frederikssund.
Her reserveres de resterende 2,4 mio. kr., da de er en del
af statens samlede bidrag til Fjordforbindelsen Frederikssund, som fremgår af projektets anlægslov. Beløbet skal
fortsat indgå i selskabets tilgodehavende hos staten og
skal reserveres til dækning af selskabets omkostninger i
2015.
Derudover er der fire projekter på § 28.21.10 med reservationer over 1 mio. kr. Disse kommenteres nedenfor.
På Modulvogntog er der i 2014 et mindreforbrug i forhold
til bevillingen på 1 mio. kr., hvilket skyldes en mindre
efterspørgsel på administration af modulvogntogsordningen end forventet. Samlet set er der ultimo 2014
reserveret bevilling på projektet på 3,4 mio. kr., som
reserveres til opgaver i projektets udførelsesperiode frem
til 2016.
Ad. 3 Afsluttede projekter
Der er afsluttet seks undersøgelser, samt projektet ITSudviklingsforum i 2014. Projekterne gik ind i 2014 med
en samlet reservation på 2 mio. kr. Der er efter årets
forbrug en rest på 1,7 mio. kr., som er bortfaldet i 2014.
2.7 Forventninger til det kommende år
På Medfinansiering tilslutningsanlæg på Statsvej er der
et mindreforbrug i forhold til årets bevilling på 2,4 mio. kr.
Dette skyldes blandt andet at antallet af ansøgninger om
medfinansiering var mindre end forventet, og der dermed
har været mindre administration. Den samlede reservation ultimo 2014 på 3,1 mio. kr. reserveres til 2015 til
projektering af de besluttede projekter.
Nye forundersøgelser og VVM-undersøgelser i 2015
Vejdirektoratet har i 2015 planlagt på en række forundersøgelser og VVM-undersøgelser.
VVM-undersøgelser af ny højhastighedsbane over
Vestfyn og ny jernbanebro over Vejle Fjord
Regeringen indgik den 14. januar 2014 en aftale med
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
om En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden
DK. Det er en meget omfattende aftale med en lang
række jernbaneprojekter, som skal skabe grundlag for
en moderne og effektiv jernbanetransport, som forbinder
landet med hurtige forbindelser.
På Administration af pulje til forlodsovertagelser reserveres der i alt 2,2 mio. kr. ultimo 2014. Der var oprindeligt
afsat i alt 5 mio. kr. til administration af puljen i perioden
2013-2017. Med Trafikaftalen af 24. juni 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-fonden af 24. juni
2014 fik puljen tilført yderligere 1,8 mio. kr. til administration af forlodsovertagelser på linjeføringer på projekterne
Udbygning af rute 26 og 3 Limfjordforbindelse.
Vejdirektoratet står i den forbindelse for at gennemføre
VVM-undersøgelse af anlæg af en ny højhastighedsbane
hen over Vestfyn samt VVM-undersøgelse for anlæg af
en ny (højhastigheds-) jernbanebro over Vejle Fjord. I
november og december arrangerede Vejdirektoratet de
første borgermøder om projekterne i henholdsvis Vejle,
Ejby og Vissenbjerg. VVM-undersøgelserne ventes at
være færdige i 2016.
På projektet VVM Rønnede – Næstved reserveres der
1,1 mio. kr. til gennemførelse af VVM-undersøgelsen i
2015 og 2016.
Til de to projekter på § 28.64.11 reserveres der i alt 11,7
mio. kr. Reservationen svarer til årets mindreforbrug i
27
Beretning
Folketinget (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) at afsætte midler
til projektering frem til vedtagelse af en anlægslov for en
ny kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti
over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved.
Ribe omfartsvej
Den igangværende VVM-undersøgelse for en ny omfartsvej ved Ribe forventes færdig i løbet af 2015. Der er
af forligspartierne bag Aftale om en grøn transportpolitik
af 29. januar 2009 besluttet at reservere økonomiske
midler til gennemførelse af projektet i forbindelse med
Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i
Infrastrukturfonden af 24. juni 2014.
Vejdirektoratet har ultimo 2014 sendt en VVM-redegørelse om projektets påvirkninger på miljøet i høring.
Høringen afsluttes i januar 2015, og der vil herefter blive
udarbejdet et høringsnotat. Der forventes fremsat en
anlægslov i Folketinget i foråret 2015. Det forventes, at
anlægsarbejderne starter i 2016.
Rute 54 Næstved – Rønnede
Vejdirektoratet gennemfører frem til slutningen af 2016
en VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 54 til
motorvej mellem Næstved og Rønnede. VVM-undersøgelsen tager udgangspunkt i resultaterne fra forundersøgelsen, hvor der er undersøgt forskellige forslag til
opgradering af strækningen.
Broen bliver ca. fire km lang og skal løbe mellem Falster
og Masnedø. Den bliver en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland, når den kommende
Femern Bælt-forbindelse åbner i 2021.
Projekt Nordhavnstunnel
En ny vejforbindelse i tunnel mellem Nordhavnsvej, som
Københavns Kommune er ved at anlægge, og Nordhavn
vil skabe bedre og mere direkte adgangsforhold til byudviklingsområderne i ydre og indre Nordhavn. Det er aftalt,
at Vejdirektoratet varetager VVM-processen og projekterer og anlægger Nordhavnstunnelen.
Motorvej syd om Regstrup (Rute 23)
En ca. seks km ny motorvej ved Skovvejen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg. Strækningen går mellem
Sdr. Jernløse og Dramstrup og slutter sig til første etape
af Kalundborgmotorvejen. Anlægsloven forventes vedtaget primo 2015 og anlægget forventes færdigt i 2020.
VVM-undersøgelsen forventes påbegyndt primo 2015
og afsluttet ultimo 2016. Efterfølgende er det aftalt i Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt
udbygning af Nordhavnen fra 14. maj 2014, at Vejdirektoratet skal varetage rollen som bygherre for Nordhavnstunnelen på grundlag af en kommende anlægslov.
Haderup Omfartsvej (Rute 34)
Etablering af en omfartsvej vest om Haderup vil forbedre
fremkommeligheden på rute 34 mellem Herning og Skive
og aflaste Haderup for gennemkørende, tunge lastbiler. VVM-undersøgelsen blev afsluttet i 2014 og der ventes
vedtaget en anlægslov for projektet i 2015.
Kommende anlægsprojekter
Vejdirektoratet har i 2014 arbejdet med planlægningsarbejdet med flere nye, større anlægsprojekter. I det
følgende gennemgås fire større anlægsprojekter.
Økonomiske forventninger til 2015
I 2015 forventes aktiviteten at falde noget, hvilket først
og fremmest hænger sammen med at en række store
anlægsprojekter er åbnet i 2014. Dette afleder faldende
aktivitet på store anlægsprojekter i 2015.
Ny fjordforbindelse ved Frederikssund
Projektet består af en fire-sporet motortrafikvej syd om
Frederikssund fra Frederikssundsvej, som føres over
Roskilde Fjord på en højbro til Hornsherred, samt en
tilsluttende to-sporet vej i Hornsherred. Den nye fjordforbindelse skal aflaste den nuværende fjordforbindelse
over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro. Den
nye fjordforbindelse finansieres dels ved et statsligt
bidrag og dels ved brugerfinansiering. Der oprettes
et selskab til varetagelse af brugerfinansieringen og
tilbagebetalingen af lånet over en 40-årig periode.
Vejdirektoratet skal være forretningsfører i selskabet.
Anlægsloven for en ny fjordforbindelse blev vedtaget
ultimo 2014.
2015 kendetegnes også af nye tiltag, herunder Fjordforbindelsen Frederikssund, hvor der er stiftet et selskab og
anlægsprojektet igangsættes i 2015. Med Fjordforbindelsen Frederikssund afprøves en ny finansieringsform for
Vejdirektoratets anlægsprojekter.
Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler
i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014 blev Vejdirektoratet
tilført nye opgaver, hvoraf en del påbegyndes i 2015.
Foruden nye store anlægsprojekter drejer det sig
blandt andet om tiltag, der letter transport af vindmøller
på vejene, fortsat udbygning af forsøget med modulvogntog på de danske veje samt udmøntning af Pulje
til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på
statsvejnettet, hvilket har givet kommuner mulighed for
medindflydelse på udbygning af vejnettet.
Storstrømsbro
Med aftale om En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af den 21. marts 2013 besluttede et flertal i
28
Kapitel overskrif t her
29
Kapitel overskrif t her
30
Regnskab
3. Regnskab
Formålet med dette kapitel er at redegøre for Vejdirektoratets ressourceforbrug i 2014 på baggrund af dels en resultatopgørelse, dels den
finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover
et bevillingsregnskab, som viser forbruget af årets bevillinger pr. hovedkonto samt opstillinger, der viser udnyttelsen af lånerammen (likviditet)
og lønsumsloft (driftsbevillinger).
Rapporteringen omfatter for resultatopgørelsen og balancen alene ressourceforbruget på 28.21.10 og 28.64.11.
Øvrige afsnit om anvendt regnskabspraksis og ændringer vedr. anvendt
regnskabspraksis findes i bilagsafsnit 4.4 til årsrapporten.
Tabel 5: Resultatopgørelse
Note
1
Mio. kr.
Indtægtsført bevilling
2014
2015
298,8
384,8
408,0
Salg af varer og tjenesteydelser
70,7
66,9
56,9
Ordinære driftsindtægter i alt
369,6
451,7
464,9
2
Forbrugsomkostninger
3
Personaleomkostninger
4
2013
Af- og nedskrivninger
41,6
40,4
41,5
172,6
162,5
224,8
20,6
19,0
20,3
Andre ordinære driftsomkostninger
133,6
220,4
233,9
Ordinære driftsomkostninger i alt
368,4
442,3
520,5
Resultat af ordinær drift
1,2
9,4
-55,6
Andre driftsindtægter
3,0
51,9
60,9
Andre driftsomkostninger
2,0
1,5
1,6
Andre driftsposter i alt
1,1
50,4
59,3
Resultat før finansielle poster
2,2
59,8
3,7
Finansielle indtægter
0,0
0,0
0,0
Finansielle omkostninger
3,7
3,6
3,7
Finansielle poster i alt
-3,7
-3,6
-3,7
56,2
- 0,0
Årets resultat
-1,5
31
Regnskab
Tabel 6: Resultatdisponering
Mio. kr
2013
2014
0,1
50,0
Disponeret bortfald
Disponeret til overført overskud
-1,6
6,2
Årets resultat
-1,5
56,2
Tabel 7: Balance
Aktiver
Note
Mio. kr.
Færdiggjorte udviklingsprojekter
5
2013
2014
47,1
44,4
Erhververede licenser
1,2
0,9
Udviklingsprojekter under udførsel
8,5
13,0
Immaterielle anlægsaktiver i alt
56,9
58,2
Grunde, arealer og bygninger
73,5
72,1
Transportmateriel
18,6
16,3
100,0
97,8
13,8
10,4
0,6
1,1
206,4
197,7
Statsforskrivning
8,4
8,4
Finansielle anlægsaktiver i alt
8,4
8,4
Produktionsanlæg og maskiner
Inventar og IT-udstyr
Igangværende arbejder for egen
regning
5
Passiver
Materielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
271,7
181,6
35,3
Andre tilgodehavender
196,9
221,4
16,4
54,6
0,3
-1,6
Tilgodehavender i alt
Periodeafgrænsningsposter
395,2
309,6
FF5 Uforrentet konto
160,8
167,1
FF7 Finansieringskonto
-31,7
104,5
Andre likvider
Likvide beholdninger i alt
0,3
0,1
129,3
271,6
Omsætningsaktiver i alt
524,5
581,3
Aktiver i alt
796,1
845,6
Mio. kr.
Startkapital
Bortfald
264,3
Mellemregning med andre bevillinger
Igangværende arbejder for fremmed
regning
Note
2013
2014
8,4
8,4
0,1
50,0
Overført overskud
39,0
45,2
6
Egenkapital i alt
47,5
103,6*
7
Hensatte forpligtelser
56,4
51,6
Langfristet gældskonto (FF4)
259,9
255,7
Langfristede gældsforpligtelser i alt
259,9
255,7
Leverandør af varer og tjenesteydelser
252,9
239,9
Skyldige feriepenge
78,2
74,3
Igangværende arbejder for fremmed
regning
11,3
3,4
Anden kortfristet gæld
23,9
18,6
Reserveret bevilling
43,7
76,7
Periodeafgrænsningsposter
22,4
21,6
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
432,3
434,6
Passiver i alt
796,1
845,6
*Vejdirektoratet har i 2014 Bogført et tilgodehavende på 50 mio.
kr. i regnskabet vedr. EU tilskud til Storstrømsbroen. Bevilling
svarende til beløbet på 50 mio. kr. er bortfaldet til staten i 2014.
Vejdirektoratet vil i 2015 overføre de 50 mio. kr. (bortfaldet) til
staten, og egenkapitalen vil herefter være på 53,6 mio. kr.
32
Regnskab
Tabel 8: Egenkapitalforklaring
Egenkapital
Mio. kr.
2013
Startkapital pr. 1.1.
Årets ændringer i startkapital
Startkapital pr. 31.12
2014
8,5
8,4
-0,1
-0,0
8,4
8,4
41,8
39,0
Kontoændring
-1,1
-0,0
Overført fra årets resultat § 28.21.10
-1,6
6,2
Overført overskud pr. 31.12
39,0
45,2
0,1
50,0
47,5
103,6
Overført overskud pr. 1.1
Bortfald af årets resultat
Egenkapital pr. 31.12
Tabel 9: Udnyttelse af lånerammen
Udnyttelse af lånerammen
Mio. kr.
2014
Bogført værdi af anlægsaktiver pr. 31.
december 2014
255,9
Lånerammen på FL 2014
365,2
Udnyttelsesgrad
70,1 %
Vejdirektoratet har ikke overskredet lånerammen og øvrige likviditetsregler i 2014.
Tabel 10: Bevillingsregnskab
Mio. kr.
Regnskab 2013
Budget (FL+TB)
Regnskab
Budget 2015
306,4
414,5
414,5
352,9
7,5
0
36,9
0
28.21.10
Nettoudgiftsbevilling
Netto forbrug af
reserveret bevilling
Indtægter
-73,7
-43,6
-118,8
-113,4
Udgifter
374,1
463,4
440,2
239,5
-1,5
-5,3
56,2
0
Årets resultat
28. 64.11
Nettoudgiftsbevilling
0
19
19
86,8
Netto forbrug af
reserveret bevilling
0
0
-11,7
0
Indtægter
0
0
0
0
Udgifter
0
19
7,3
86,8
Årets resultat
0
0
0
0
33
Regnskab
Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft
Hovedkonto
§ 28.21.10 mio. kr.
Driftsløn mio. kr.
Anlægsløn mio. kr.
Lønsumsloft
470,1
331,5
138,6
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker
481,4
342,2
139,2
Lønforbrug under lønsumsloft
411,5
252,2
159,3
69,9
90,0
-20,1
Akkumuleret opsparing ultimo 2013
Difference
156,8
46,7
110,1
Akkumuleret opsparing ultimo 2014
226,6
136,6
90,0
3.1 Udgiftsbaserede konti
I tabel 12 fremgår Vejdirektoratets udgiftsbaseredet konti:
Tabel 12: Vejdirektoratets udgiftsbaserede konti
Hovedkonto
Navn
Bevillingstype
28.21.20
Anlæg af hovedlandevej mv
Anlægsbevilling
28.21.23
Vejdirektoratets tilskudspulje
Reservationsbevilling
28.21.30
Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter
Anlægsbevilling
28.21.31
Drift og vintertjeneste
Anlægsbevilling
(Mio. kr.)
Bevilling
Regnskab
Udgifter
3.304,4
2.977,4
10,0
99,9
188,2
314,6
-
-
1.272,8
938,0
3,1
7,6
1.050,1
766,0
83,0
79,7
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Der var stor folkefest, da
Nykøbing Falster Omfartsvej
åbnede i november 2014.
34
Kapitel overskrif t her
35
Bilag
4. Bilag
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance
I nedenstående noter indgår poster til Vejdirektoratets
omkostningsbaserede regnskab, dvs. noterne indeholder
ikke poster til øvrige hovedkonti.
Note 1: Indtægtsført bevilling
Mio. kr.
Årets bevilling
Anvendt af tidligere års reserverede bevilling
2013
2014
306,4
433,5
15,5
22,8
Reserveret af indeværende års bevilling
-23,0
-71,5
Indtægtsført bevilling i alt
298,9
384,8
Mio. kr.
2013
2014
Husleje
Note 2: Forbrugsomkostninger
41,6
40,4
Andre forbrugsomkostninger
0,0
0,0
Forbrugsomkostninger i alt
41,6
40,4
36
Bilag
Note 3: Personaleomkostninger
Mio. kr.
Lønninger
2013
2014
395,0
381,1
Pension
62,6
60,3
÷ Lønrefusion
-11,5
-8,9
3,1
-3,0
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger før medfinansiering
449,3
429,6
-276,7
-267,1
172,6
162,5
Mio. kr.
2013
2014
Færdiggjorte udviklingsprojekter
14,6
12,5
1,5
1,0
÷ Medfinansieret af andre hovedkonti
Personaleomkostninger i alt
Note 4: Af- og nedskrivninger
Erhvervede licenser
Grunde, arealer og bygninger
1,4
1,4
Transportmateriel
5,9
5,8
17,7
17,6
5,7
5,2
Produktionsanlæg og maskiner
Inventar og IT-udstyr
Af- og nedskrivninger før medfinansiering
÷ Medfinansieret af andre hovedkonti
Af- og nedskrivninger i alt
46,8
43,5
-26,2
-24,5
20,6
19,0
37
Bilag
Note 5: Immaterielle anlægsaktiver
Erhvervede
licenser
Udviklingsprojekter
under udførsel
157,0
20,4
8,5
+ Årets tilgang
9,9
0,7
15,0
÷ Årets afgang
2,0
0,1
10,5
Mio. kr.
Færdiggjorte
udviklingsprojekter
Anskaffelsespris pr. 1.1.
Anskaffelsespris pr. 31.12
164,9
21,0
13,0
Akkumuklerede af- og nedskrivninger pr. 1.1
109,9
19,2
0,0
12,5
1,0
0,0
1,8
0,1
0,0
120,6
20,1
0,0
44,4
0,9
13,0
+ Årets af- og nedskrivninger
÷ Årets tilbageførte afskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12
Note 5: Materielle anlægsaktiver
Mio. kr.
Anskaffelsespris pr. 1.1.
Grunde,
arealer og
bygninger
Produktionsanlæg
og maskiner
Transportmateriel
Inventar og
it-udstyr
Igangværende
arbejder
99,7
227,3
57,8
75,6
0,6
0,0
16,3
3,5
1,9
22,3
+ Årets tilgang
0,0
9,0
3,6
8,8
21,7
Anskaffelsespris pr. 31.12
÷ Årets afgang
99,7
234,6
57,7
68,7
1,2
Akkumuklerede af- og nedskrivninger pr. 1.1
26,2
127,3
39,2
61,9
0,0
1,4
17,6
5,8
5,2
0,0
+ Årets af- og nedskrivninger
0,0
8,2
3,6
8,7
0,0
Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12
÷ Årets tilbageførte afskrivninger
27,6
136,8
41,4
58,3
0,0
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12
72,1
97,8
16,3
10,4
1,2
Note 6: Hensatte forpligtelser
Mio. kr.
2013
Hensat til aftaler åremål, resultatløn og frivillig fratræden
12,3
8,8
Andre hensatte forpligtelser
44,1
42,8
56,4
51,6
Hensatte forpligtelser i alt
2014
For at øge cyklisternes fremkommelighed har Vejdirektoratet
lavet et forsøg, hvor cyklister kan
svinge til højre for rødt i udvalgte
lyskryds på statsvejnettet.
38
Kapitel overskrif t her
39
Bilag
4.2 Indtægtsdækket virksomhed
4.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter
Tabel 13: Indtægtsdækket virksomhed i mio. kr.
Tabel 14: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i mio. kr.
Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (§ 28.21.10.95)
Indtægtsdækket virksomhed (§ 28.21.10.90)
Årets resultat
2009
2010
2011
2012
2013
2014
-1,6
1,9
7,3
4,5
6,1
8,5
Overført overskud Årets
fra tidligere år
tilskud
0
Indtægtsdækket Virksomhed (IV) er betegnelsen for
Vejdirektoratets forretningsmæssige aktiviteter. Det skal
bemærkes, at tabel 13 indeholder årets resultat for den
indtægtsdækkede virksomhed og ikke et akkumuleret
overskud.
5,7
Årets
udgifter
Årets
resultat
Overskud til
videreførelse
5,7
0,0
0
Vejdirektoratets tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter forsknings- og udviklingsprojekter, der blandt andet
udføres for eller i samarbejde med andre offentlige
virksomheder samt EU. Forskningsprojekterne omhandler
primært materialeteknologi, ofte med en miljø- og genbrugsmæssig vinkel, samt udvikling af informationsteknologi på vejområdet.
Vejdirektoratets største kundegruppe er de danske
kommuner, hvor der sker en naturlig løbende kontakt via
rådgivning, netværkspleje og videndeling på tværs. Dette
hjælper til at højne og ensarte kvalitetsniveauet samt
øge effektiviteten i hele vejsektoren, da man ved denne
erfaringsdeling får mulighed for at benytte de bedste
løsninger på tværs af kommuner og stat.
Årets udgifter til forskningsaktiviteter udgør 5,4 mio. kr.,
heraf er 4,0 mio. kr. finansieret af eksterne tilskud, mens
medfinansieringen fra § 28.21.10 udgør 1,4 mio. kr.
En anden større kundegruppe er de danske baner, dvs.
både Banedanmark, Metro og letbanerne, hvor Vejdirektoratet deler sin ekspertise til gavn for borgerne og
samfundsøkonomien.
I 2014 har Vejdirektoratets IV ydelser og produkter
genereret indtægter for 60,1 mio. kr. og dermed skabt en
samlet IV-resultat på 8,5 mio. kr.
Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed er en naturlig udløber af den ordinære virksomhed og indbefatter
blandt andet følgende:
• Abonnement på IT-systemer, blandt andet til adm.
af vintertjeneste (VINTERMAN) og trafiktal (Mastra)
samt vejforvaltning (vejman.dk) og broforvaltning
(DANBRO)
• Stedfæstelse af uheld
• Tilstandsvurderinger på veje og stier
• Trafiksikkerhedsrådgivning
• Servicering og montering af glatførevarslingsstationer
40
Kapitel overskrif t her
41
Bilag
4.4 Anvendt regnskabspraksis
elle anlægsaktiver på § 28.21.10. Afskrivninger og renter
(FF4) vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse af
statsvejene finansieres af de udgiftsbaserede bevillinger.
Vejdirektoratet aflægger årsrapport i henhold til statens
regnskabsregler og principper, som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i
Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning.
Vejdirektoratet har indhentet dispensation i de tilfælde,
hvor de gældende regler fraviges.
Omsætningsaktiver
Omsætningsaktiver på § 28.21.10 Vejdirektoratet vedrører både det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede likviditetsområde. Skyldig likviditet vedrørende
omsætningsaktiver registreres som mellemregning med
det udgiftsbaserede likviditetsområde.
Årsregnskabet omfatter § 28.21.10 Vejdirektoratet og
§ 28.64.11 Forberedelse af togfondsprojekter, Vejdirektoratet og de følger statens omkostningsbaserede
regnskabsprincipper. Øvrige hovedkonti følger statens
udgiftsbaserede regnskabsprincipper og der udarbejdes
alene bevillingsafregning for disse.
Kortfristet gæld
Kortfristet gæld på § 28.21.10 Vejdirektoratet vedrører
både det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede
likviditetsområde. Tilgodehavende likviditet vedrørende
kortfristet gæld registreres som mellemregning med det
udgiftsbaserede likviditetsområde.
Vejdirektoratets udgiftsbaserede hovedkonti omfatter
anlæg, drift og vedligeholdelse af statsvejene, som udgør
en stor del af Vejdirektoratets samlede virksomhed.
Aktiviteterne finansieres af § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv., § 28.21.30 Vedligeholdelse og mindre
anlægsprojekter og § 28.21.31 drift og vintertjeneste.
Mellemregning med udgiftsbaseret område
Mellemregningen er et nettotilgodehavende vedrørende
aktiviteter i det udgiftsbaserede likviditetsområde, hvor
heraf afledte tilgodehavender og kortfristet gæld bliver registreret i den omkostningsbaserede balance. I
takt med betalinger til og fra samarbejdspartnere, som
registreres i den omkostningsbaserede balance, sker
der overførsel af likviditet fra det udgiftsbaserede til det
omkostningsbaserede likviditetsområde.
Endelig forestår Vejdirektoratet medfinansiering af projekter til fremme af cykeltrafik og statslig medfinansiering
af kommunale vejprojekter. Finansieringen hertil er optaget på § 28.21.23 Vejdirektoratets tilskudspulje.
Særlige regnskabsposter
Lønomkostninger
Lønomkostninger afholdes på § 28.21.10 og medfinansieres af Vejdirektoratets øvrige hovedkonti på baggrund
af den faktiske tidsregistrering og gennemsnitlige timepriser pr. medarbejderkategori. En eventuel over- eller
underfinansiering af de faktiske lønomkostninger indgår
i Vejdirektoratets fællesomkostninger via den virksomhedsbærende hovedkonto.
Immaterielle og materielle anlægsaktiver
Vejdirektoratet følger Finansministeriets Økonomisk
Administrativ Vejledning i den regnskabsmæssige behandling af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Vejdirektoratet anvender følgende afskrivningshorisonter:
Koncessioner og Licenser
3 år
Bygninger
50 år
Installationer
10 år
Transportmateriel
5-8 år
Produktionsanlæg og Maskiner 5-20 år
IT-udstyr
3-5 år
Inventar
3-5 år
Udviklingsprojekter
25 % (Saldo)
Fællesomkostninger
Fællesomkostninger fordeles i løbet af året til Vejdirektoratets forskellige aktivitetsområder under § 28.21 og
§ 28.64 på baggrund af en fast fordelingsnøgle, der er
godkendt af direktionen. I forbindelse med årsafslutningen foretages en genberegning af fællesomkostningerne.
Såfremt der er tale om en væsentlig over- eller underfinansiering af de faktiske fællesomkostninger foretages
en supplerende fordeling ved årets afslutning. Hvis der
er tale om en uvæsentlig over- eller underfinansiering kan
dette beløb overføres til næste års budget og regnskab
for fællesomkostninger.
Vejdirektoratet har dispensation fra Moderniseringsstyrelsen til at saldoafskrive udviklingsprojekter med 25 %.
Bygninger, materiel og andet produktionsudstyr, der ikke
er defineret som vejinfrastuktur, indregnes som materi-
42
Bilag
Statens vejinfrastruktur
Vejdirektoratet forvalter statens vejnet, der i statsregnskabet er indregnet som et infrastrukturelt anlægsaktiv
(vejinfrastruktur). Vejinfrastrukturen indgår i Vejdirektoratets udgiftsbaserede balance.
Vejinfrastrukturen er defineret som vejstrækninger, bygværker, sideanlæg og andet nagelfast udstyr.
Værdiansættelsen omfatter en opgørelse af vejinfrastrukturens bruttokapitalværdi (genanskaffelsesværdien)
og nettokapitalværdi (den nedskrevne værdi).
Vejinfrastruktur afskrives ikke. I stedet foretager Vejdirektoratet en værdiregulering af den samlede vejinfrastruktur hvert 4. år. Op- og nedskrivninger i forbindelse med værdireguleringen modposteres direkte på den
udgiftsbaserede egenkapital.
Modellen for værdiregulering er godkendt af Moderniseringsstyrelsen.
Vejdirektoratet har senest reguleret værdien af Vejinfrastrukturen i 2012. Nettokapitalværdien af vejinfrastrukturen inkl. igangværende arbejder udgør pr. 31.12.2014: 147,3 mia. kr.
4.4.1 Ændringer i anvendt praksis
Fra og med 2013 er § 28.12.07 registreret som virksomhedsbærende hovedkonto for Havarikommissionen for
Vejtrafikulykker (HVU). Det har medført en kontoændring
pr. 1. januar 2013, og startkapital på 0,1 mio. kr. og
egenkapital på 1,2 mio. kr. vedrørende HVU er overført
fra § 28.21.10 til § 28.12.07. Hovedtabellens sammenligningstal for 2012 er korrigeret for indtægter og forbrug
vedrørende HVU.
Med virkning for regnskabsåret 2013 indregnes EUtilskud i forbindelse med tilskudsfinansieret forskning
som salg af varer og tjenester fremfor tilskud til egen drift
i henhold til statens kontoplan. Hovedtabellens sammenligningstal for 2012 – EU-tilskud for 6,6 mio. kr. – er
tilsvarende reklassificeret fra tilskud til egen drift til salg
af varer og tjenesteydelser.
43
Bilag
4.5 Tabeller vedr. det udgiftsbaserede område
Tabel 15: Oversigt over regnskabsmæssigt afsluttede projekter i mio. kr.
Igangværende
anlægsprojekter
Igangsat
Forventet
afslutning
ved igangsættelse
Faktisk afslutningstidspunkt
Oprindelig
projektbevilling
(opr. prisniveau)
Riis –
Ølholm –
Vejle
2009
(aktstykke
95, feb
2009)
2012
2012/
2013
1.584,1
1.330,5
32,0
1.362,5
1.662,5
300,0
Skærup –
Vejle N.
2010
2015
2013
1.173,0
637,8
90,3
728,1
1.263,1
535,0
Slagelse
Omfartsvej
2009
(aktstykke
96, feb
2009)
2013
2013
423,5
475,6
51,3
526,9
536,9
10,0
Opgradering til
Kalundborg
Havn
2010
2013
2013
167,0
190,5
11,5
202,0
207,0
5,0
3.347,6
2.634,4
185,1
2.819,5
3.669,5
850,0
I alt
Akkumuleret
forbrug til
og med
2014
Forventet
restforbrug til
færdiggørelsesarbejder
2015 og
frem
Forventet
totaludgift
Projektbevilling,
FL14
Mindreforbrug tilbageført på
bevillingsafregning
2013 og
2014
Fælles for de fire regnskabsmæssigt afsluttede større
anlægsprojekter er, at de har en række positive konsekvenser, herunder først og fremmest øget fremkommelighed i form af forkortet rejsetid til gavn for pendlere og
erhvervsliv.
tidsplan. Generelt har fremrykningerne været et resultat af et godt og tæt samarbejde med Vejdirektoratets
leverandører (entreprenører og rådgivere) samt tidsplanoptimering i form af større fokus på de kritiske faser og
milepæle i anlægsprojekterne.
Dertil kommer, at projekterne medfører mindre støj- og
luftforurening samt øget trafiksikkerhed – ikke mindst for
de bløde trafikanter. Blandt andet fordi flere af anlægsprojekterne har resulteret i, at den tunge trafik er flyttet væk fra bytrafikken, som dermed er blevet aflastet
betydeligt. Dertil kommer, at der er anlagt en række
faunapassager på anlægsprojekterne, som sikrer dyrene
mulighed for fri færdsel over eller under de nye statsveje.
Riis – Ølholm – Vejle
Vejprojektet omfattede i alt ca. 28 km udbygning og ny
motorvej.
Den Midtjyske Motorvej er en vigtig brik i arbejdet med
at gøre det hurtigere og mere sikkert at komme frem
på Rute 18 mellem Herning og Vejle. Ruten er stærkt
trafikeret og benyttes især af mange lastbiler. Motorvejen
giver en bedre og hurtigere trafikafvikling og understøtter
på den måde erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske område. Samtidig øges trafiksikkerheden, både for
motorvejstrafikanterne og for den lokale trafik.
Øvrige positive fællestræk er, at mange af projekterne har
realiseret besparelser i forhold til projektbevillingen, som
tilbageføres til Infrastrukturfonden. Dette skydes flere
faktorer, herunder også en gunstig konkurrencesituation,
som følge af den finansielle krise. Endvidere er mange
projekter gennemført forud for den politisk godkendte
Strækningen mellem Riis og Ølholm åbnede for trafik
allerede i september 2012, et helt år før oprindeligt plan-
44
Bilag
lagt. Den hurtige proces skyldtes først og fremmest, at
Vejdirektoratet valgte at prioritere udbygningen af Riis –
Ølholm-strækningen foran byggeriet af den nye motorvej
mellem Ølholm og Vejle, der er koordineret med E45udvidelsen. Strækningen mellem Ølholm og Vejle åbnede
30. september 2013.
Målet med vejen har været at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den regionale trafik i
området og i Slagelse by.
Projektet har realiseret en samlet besparelse på 300 mio.
kr., hvoraf 275 mio. kr. blev tilbageført til Infrastrukturfonden i forbindelse med bevillingsafregningen for 2013,
men yderligere 25 mio. kr. tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014.
Projektet har realiseret en samlet besparelse på 10 mio.
kr., som tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014.
Anlægsarbejderne startede i maj 2011, og vejen åbnede
officielt den 28. september 2013.
Opgradering til Kalundborg Havn
(Elverdam – Regstrup)
Vejdirektoratet har bygget de første 6,5 km af Skovvejen
mellem Holbækmotorvejen (Elverdam) og Ringstedvej
(Regstrup) om fra motortrafikvej til en fire-sporet motorvej (Kalundborgmotorvejen). Motorvejen blev indviet 27.
august 2013.
Skærup – Vejle N
Motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og Motorvejskryds Skærup er en del af E45, Østjyske Motorvej. E45
er omkring Vejle med 70.000 biler i gennemsnit hver
dag den travleste vejstrækning i Jylland. Strækningen er
central for afvikling af trafikken i Jylland, fordi både den
nordgående trafik fra de tre motorveje fra Odense, Kolding og Esbjerg samt den sydgående trafik fra Herning
og Aarhus skal passere her. På hele den 16 kilometer
lange strækning er motorvejen udvidet fra fire til seks
spor, der er etableret et nyt motorvejskryds nord for Vejle,
hvor E45 og Midtjyske Motorvej mødes, og der er anlagt
et nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle.
Samlet set har dette givet et tiltrængt kapacitetsløft.
Formålet har været at udbygge strækningen, således at
den inden for den afsatte projektbevilling kan fungere
som motorvej, hvorved fremkommeligheden og trafiksikkerheden forbedres. Den pågældende motorvejsstrækning indeholder således f.eks. ikke nødspor på hele
stækningen, og hastighedsgrænsen er som følge heraf
også sat til 110 km/t.
Projektet har realiseret et mindre forbrug på 5 mio. kr.,
som tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014.
Strækningen mellem Hornstrup og Vejle Syd blev indviet
30. september 2013, mens den sydlige strækning – mellem Skærup og Vejle Syd – blev indviet 18. november
2013. Dermed stod hele udvidelsesprojektet færdigt hele
to år før planlagt. Det skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet tidligt i projektforløbet lavede nogle forberedende
arbejder på vejstrækningen, som gjorde, at entreprenørerne fik mere plads til deres arbejde og derfor kunne
gennemføre det hurtigere.
Projektet har realiseret en samlet besparelse på 535 mio.
kr., hvoraf 425 mio. kr. blev tilbageført til Infrastrukturfonden i forbindelse med bevillingsafregningen for 2013,
men yderligere 110 mio. kr. tilbageføres ved bevillingsafregningen for 2014.
Slagelse Omfartsvej
Slagelse Omfartsvej er en næsten ni km lang tosporet
landevej vest om Slagelse. Omfartsvejen starter i syd fra
en ny rundkørsel ved Sdr. Ringgade/Slagelse Landevej til
en ny rundkørsel ved Kalundborgvej i nord.
45
Bilag
Tabel 16: Oversigt over igangværende større anlægsprojekter med forbrug i 2014 i mio. kr.
Igangværende anlægsprojekter
Igangsat
Åbningsår (faktisk
eller forventet)
Årets udgift
Forventet
totaludgift
Projektbevilling
'14-pl
Åbnede projekter
Brande omfartsvej
2010
2014
49,7
400,5
400,5
Sdr. Borup – Assentoft
(Nordligt hængsel til Djursland)
2010
2014
53,9
294,0
294,0
Middelfart – Nr. Aaby (Vestfyn, 1. etape)
2010
2014
239,7
1.039,4
1.039,4
Nykøbing Falster omfartsvej
2011
2014
63,4
269,2
269,2
Udbygning af Motorring 4
(Tåstrup – Frederikssundmotorvejen)
2011
2013/14
34,3
281,1
281,1
Holbæk – Vig, etape 2 & 3*
1999
2013/16
38,3
1.108,8
1.458,8
Funder – Låsby (Silkeborgmotorvejen)
2009
2014/16
865,6
5.671,5
5.671,5
Motorring 4 – Tværvej N.
(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)
2010
2015
256,2
1.097,4
1.097,4
Greve S – Køge
(Køge Bugt, 1. & 2. etape)
2010
2015/18
486,7
2.096,8
2.096,8
Øverødvej – Hørsholm S.
(Helsingørmotorvejen, 1. etape)
2010
2016
191,0
1.248,5
1.248,5
Nordlig omfartsvej ved Næstved
2011
2016
175,9
625,8
625,8
Tilslutningsanlæg 50 v. Odense SØ
2013
2016
29,7
176,6
176,6
Holstebromotorvejen
2013
2019
190,2
3.309,5
3.309,5
Fjordforbindelse ved Frederikssund
(Roskilde Fjord)**
2013/15
2019
37,7
1.721,7
652,5
Forbedring af kapaciteten ved den
eksisterende Limfjordsforbindelse
2015
2016
0,0
32,9
-
Løgten – Tåstrup (Udb. af strækn. i forl.
af Djurslandsmotorvejen)
2015
2016
0,0
48,0
-
Ikke åbnede projekter
*Hønsinge omfartsvej indgår i projektet og er endnu ikke under anlæg. Afvigelse mellem projektbevilling og forventet totaludgift på 350
mio. kr. vedrører mindre forbrug tilbageført på bevillingsafregningen for 2013 og 2014.
46
Kapitel overskrif t her
47
Bilag
Tabel 17 viser Vejdirektoratets projekter fra transportpuljerne udmøntet af forligspartierne bag
Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og efterfølgende transportaftaler, der er
regnskabsmæssigt afsluttet i 2014.
Tabel 17: Afsluttede puljeprojekter under en grøn transportpolitik på det udgiftsbaserede område i mio. kr.
Projekt
Totalbevilling
Forbrug
Afsættes til
færdiggørelse
Tilbageføres
til fonden
Projektbeskrivelse
GTP Bedre vejforbindelse
Kolding til E45*
39,1
33,9
0,3
1,2
Udvidelse af rundkørsel Kolding Vest, fra en
et sporet rundkørsel til en to sporet rundkørsel med en diameter på 110 meter. Udvidelsens formål har været at øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden blandt andet på
tilfarterne fra den Sønderjyske motorvej og
fra Esbjergmotorvejen.
GTP Nyt tilslutningsanlæg i
Favreskov Kommune**
22,6
18,1
0,0
1,6
Etablering af tilslutningsanlæg med
østvendte ramper mellem Høgemosevej
og Djurslandsmotorvejen, for at forbedre
forholdene for modulvogntogstransporter og
den øvrige trafik mellem Søften Hinnerup og
Djurslandsmotorvejen.
19,2
18,7
0,1
0,5
Anlæggelse af enkeltrettet cykelsti ved
Dronning Alexandrines bro på Møn. Strækningen indgår i en del af den nationale
cykelrute 9. Formålet er at tilgodese det
daglige behov for skole- og pendlercykeltrafik. Samtidig tilgodeses de mange sommerturister, der færdes i området.
GTP Cykelsti Damhus ved
Ribe
2,9
2,6
0,0
0,3
Der er etableret 0,4 km dobbeltrettet cykelsti i Damhus i stedet for den nuværende
enkelrettede cykelsti. Den nye sti vil skabe
større trafiksikkerhed for de mange skoleelever indtil Ribe og andre sti-trafikanter, der
hermed undgår at skulle krydse hovedlandevejen.
GTP Cykelsti Norddjurs
Kommune
4,8
4,4
0,0
0,3
Der er etableret 0,7 km dobbeltrettet cykelsti
mellem Kvasbrovej og Djurs Sommerland
samt støttehelle. Formålet er at øge cykelturismen i området og skabe trygge forhold
for cyklisterne. I området ligger der udover
Djurs sommerland, et stort turistområde ved
Fjellerup Strand.
12,6
8,6
0,0
4,0
Etablering af 0,8 km dobbeltrettet cykelsti
ved Tange Sø, langs hovedlandevejen mellem Ansvej og Højbjerg Huse, samt anlæggelse af en krydsningshelle ved Højbjerg
Huse. Den nye sti har forbedret forholdene
og trafiksikkerheden for de trafikale cyklister
langs hovedlandevejen og rekreative cyklister, Tange Sø rundt.
2,0
1,8
0,0
0,1
Der er etableret 0,5 km dobbeltrettet cykelsti ved Korskroen, for at skabe trafiksikkerhed og sammenhæng med stiforbindelsen
mellem Esbjerg og Grimstrup/-Emdrup på
rute 191.
Bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse
Pulje til mere cykeltrafik
GTP Cykelsti Møn Dronning
Alexandrines Bro
GTP Cykelsti ved Tange sø
GTP Cykelsti Korskroen,
Esbjerg Komunne
Tabellen fortsætter 
48
Bilag
GTP Cykelsti i Faaborg,
Faaborg–Midtfyn
3,1
1,8
0,0
1,2
Der er anlagt 0,3 km enkeltrettet cykelsti, for
at skabe øget trafiksikkerhed efter udbygning af et større boligområde i Fåborg Øst.
Samtidig sikres sammenhænge til cykelsti
fra Fåborg by til boligområdet.
GTP Cykelsti ved Ugerløse,
Holbæk Kommune***
5,1
0,4
-
0,1
En opdatering af kommunens stiplan medførte, at projektet ikke længere var hensigtsmæssigt, og det blev derfor aflyst, på
kommunens foranledning
GTP Kanalisering ved
Bjerreby
3,0
2,5
0,1
0,5
Etablering af mindre kanaliseringsanlæg og
krydsningshelle for cyklister på hovedvejen
ved Bjerreby på Tåsinge. Formålet er at øge
sikkerheden og trygheden for de krydsende
cyklister. Tåsinge er en del af den nationale
cykelrute 8.
GTP Cykelsti ved Karlskov,
Vejle Kommune
4,8
4,1
0,1
0,6
Der er anlagt 0,8 km dobbeltrettet cykelsti
ved Karskov, langs Billundvej mellem
Høgelundvej og Karlskov Skolevej. Formålet
er primært at skabe en sikker cykelforbindelse til Karlskov Skole, men også at sikre
anden cykeltrafik på den stærkt trafikerede
Billundvej.
GTP Støjprojekt i Rødovre
Kommune
10,2
9,1
-
1,1
For at begrænse støjen for et bagvedliggende boligområde langs Vestvolden i
Rødovre kommune, er der etableret en 450
meter lang støjskærm. Skærmen er opsat
i forlængelse af eksisterende skærm langs
M3.
GTP Støjskærm på Skovdigebroen Øst
15,8
12,3
-
3,5
For at begrænse støjen for et belastet
boligområdet, er der opført en ca. 500 meter
lang støjskærm langs Hillerødmotorvejen
på den Østlige del af skovdigebroen. Idet
belysningen på den østlige cykelsti vil blive
reduceret på grund af støjskærmen, vil der
blive monteret belysningsarmaturer på skærmen for at sikre belysning til stien.
145,2
118,4
0,6
14,9
Pulje til støjbekæmpelse
I alt
* Der er tilbageholdt 3,7 mio. kr. til dækning af den foreslåede projektændring på projektet Rampekrydsombygning Odense SV.
Midler tilbageføres til fonden, såfremt projektændringen ikke godkendes.
** Der er tilbageholdt 2,9 mio. kr. til dækning af af den foreslåede projektændring på projektet Rampekrydsombygning Odense SV.
Midler tilbageføres til fonden, såfremt projektændringen ikke godkendes.
*** Projektet gennemføres ikke efter ønske fra kommunen. Bevillingen overføres til cykelprojekter udmøntet ved trafikaftale af 24. juni 2014.
49
Vejdirektoratet har lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk